Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

Læser- og skriverroller i skolens tekstverden Dette er et eksempel på en ikke-planlagt literacybegivenhed, som hurtigt gribes af læreren og bliver til en skriftsprogssamtale, der bidrager til elevernes udvikling frem mod effektive læsere og skrivere. Skolens hverdag er fyldt med samtaler om, med og omkring skrift, og disse samtaler bidrager gennem etablering af varierede læserog skriverroller på forskellige måder til elevernes samlede skriftsproglige udvikling. Tekstens materialitet får her en betydning, og dette belyses i dette kapitel gennem nogle eksempler fra et undervisningsforløb i en 0. klasse, hvor udgangspunktet er et emnearbejde om dyr. Dyr – på mange måder Mål At styrke børnenes skriftsproglige udvikling gennem reception og produktion af forskellige udtryk om dyr: læsning og skrivning af enkle fagtekster samt produktion af rumligt udtryk. Organisering En fælles introduktionsfase hvor der aktiveres og etableres et fagsprog om dyr. Derefter skal børnene gennem tre værksteder, hvor der tages udgangspunkt i varierede undervisnings- og arbejdsformer samt i forskellige udtryksformer. Værksted 1 Produktion af informerende fagtekst om dyr. Med udgangspunkt i lærerens modeltekst producerer børnene individuelt en informationstavle om et dyr. Der arbejdes på computer,og der anvendes håndskrivning. Værksted 2 Produktion af stangdukker i form af dyr, der skal bruges til et situationsspil, som børnene skal digte. Målet er blandt andet at styrke elevernes ordforråd om farver og former i forbindelse med produktionen af dyrene samt at styrke børnenes kendskab til de enkelte dyrs udseende. Værksted 3 Produktion af dyrespor med afsæt i børnenes fascination af mønstre og grafiske udtryk. Inddragelse af sang og bevægelse for at styrke børnenes motorik. Inspirationen til at undersøge materialitetens betydning for læser- og skriverroller i skolen kommer fra Fiona Ormerod og Roz Ivanic, der sætter fokus på tekster som materielle objekter, der bliver betydningsskabende gennem fysiske, teknologiske og sociale praksisser. De beskriver elevernes tekstproduktion som ”a multi-modal literacy artefact, situated textually and materially in the life of the child” (Ormerod & Ivanic, 2000:92), og teksternes materialitet omfatter således de fysiske karakteristiska ved produktionen af teksten som for eksempel valg af semiotiske ressourcer samt valg af materialer og teknologi. Teksteksemplerne i nærværende kapitel bliver derfor betragtet som et materiale, hvorigennem skolen demonstrerer sine værdier, holdninger og arbejdsformer i forhold til dens kulturelle praksis med fokus på etableringen af læser- og skriverroller. 114 TEGN PÅ SPROG
Børn som læsere – eksempler fra klasseundervisningen ”Hvad siger en giraf?” Emnearbejdet om dyr er i opstartsfasen, og børnene skal introduceres til nogle af de dyr, der skal være udgangspunktet for det videre arbejde. Læreren ser ud over 0. klasse, hvor eleverne funderer enkeltvis eller gruppevis over spørgsmålet, men der er tavshed, indtil Muhammed udbryder: ”Vi kan da bare google det!”. ”Nå ja, det er da også rigtigt,” svarer læreren, og et par minutter efter kan børnene se en stor figur på klassens smartboard, der viser et tværsnit af en girafhals. Ved lærerens hjælp finder eleverne ud af at tolke figuren, og sammen finder klassen ud af, at giraffen faktisk godt kan sige noget, for den har både stemmebånd og dertil hørende muskler, men at den sjældent giver lyd fra sig. Elevens forslag om at ’google’ på nettet demonstrerer, at eleverne har fortrolighed med nettets muligheder – dels fra skolehverdagen, som det indledende eksempel viser, dels hjemmefra, hvor de bruger nettet som adgangsmulighed til diverse computerspil, og hvor de blandt andet ser ældre søskendes brug af Facebook. Igen er læreren gennem sin brug af nettet implicit eller eksplicit rollemodel for klassens elever i forhold til, hvordan man indhenter informationer, og hvordan man arbejder sig frem til en forståelse af teksten. Man skal google, og det forudsætter for eksempel, at man i fællesskab udlyderer sig frem til, hvordan man skriver ’giraf’. Når man har fundet sitet, skal man til at læse og forstå oplysningerne, der ofte er multimodale i deres udtryk, og her kan læreren igen fungere som mediator og fungere som implicit og eksplicit modellæser og herigennem støtte elevernes repertoire og brug af relevante læseforståelsesstrategier. Læseprocessen kan være ganske kompliceret, idet teksterne på nettet som udgangspunkt ikke er didaktiserede, det vil sige ikke tilpasset en bestemt målgruppe med et bestemt formål tænkt ind i en undervisningskontekst. Eleverne får her mulighed for at se, hvordan læreren interagerer med teksten, så de bagefter selv kan anvende nogle af strategierne. Det drejer sig her om en lingvistisk og pragmatisk tilgang til teksten, hvor man beskæftiger sig med, hvordan man kan skabe mening og betydning i teksten ved blandt andet at bruge tekstens ordforråd, syntaks og sammenhængen mellem illustrationer og tekst som forståelsesnøgler. Hvad angår tekstens fysiske karakteristika, er den fælles tekst materialiseret midt i klasserummet på en stor hvid skærm, der er den teknologiske afløser for den grønne tavle, som i løbet af en undervisningsdag blev fyldt med notater, skitser og figurer fra skolefagenes emneområder. Traditionelt set har tavlen hovedsageligt været for- TEGN PÅ SPROG 115
Page 1 and 2:
䤧偦鷝裏嗀יּ ӂ ӣ ڰ ڪ
Page 4 and 5:
Tegn på sprog Skrift og betydning
Page 6 and 7:
10. ” En spændende verden åbner
Page 8 and 9:
Kapitel 1 Tegn på sprog - tosproge
Page 10 and 11:
fra socialinteraktionisk literacyfo
Page 12 and 13:
Literacytilegnelse i et socialinter
Page 14 and 15:
de forskellige deltagere i literacy
Page 16 and 17:
forskellige, og som grundlæggende
Page 18 and 19:
handler det for eksempel om at fors
Page 20 and 21:
20 Forskningsleder Helle Pia Laurse
Page 22 and 23:
ørnene og mellem børnene og de vo
Page 24 and 25:
Kapitel 2 ”Det er krusemaduller p
Page 26 and 27:
26 Klassens flersprogede børneha-
Page 28 and 29:
getimen har Mariam udfærdiget, hva
Page 30 and 31:
arabisk, der ikke findes på dansk.
Page 32 and 33:
Desuden bruger børnene i vid udstr
Page 34 and 35:
34 Uffes navn fra højre mod venstr
Page 36 and 37:
Opsamling Gennem ”Skriv lige hvad
Page 38 and 39:
om, men på tværs af klasserne og
Page 40 and 41:
40 chuối) med den forklaring, at
Page 42 and 43:
har en funktion i hendes hverdag -
Page 44 and 45:
Børneinterviewene blev gennemført
Page 46 and 47:
Børnehaveklassebørnene har såled
Page 48 and 49:
Rumi forklarer forskningsmedarbejde
Page 50 and 51:
fokuseret samtale om det at læse o
Page 52 and 53:
For at opnå kendskab til børnenes
Page 54 and 55:
54 Eksempler på afslutning • Fæ
Page 56 and 57:
56 Alicia: Han skudt slangen, og s
Page 58 and 59:
tilegne sig, og til at identificere
Page 60 and 61:
ettede afdækningen sig mod det dan
Page 62 and 63:
Men børnene nævner også en perle
Page 64 and 65: af undersøgelsen af børnenes bogs
Page 66 and 67: 66 • princippet om skrifttegnenes
Page 68 and 69: 68 Iman: Hvad er det her (peger på
Page 70 and 71: 70 Amin skriver endnu et I efter de
Page 72 and 73: Denne sekvens viser meget tydeligt,
Page 74 and 75: Kapitel 9 Skrift på mange sprog Af
Page 76 and 77: 76 Birthe: … vores danske bogstav
Page 78 and 79: Hendes bemærkning fortæller derim
Page 80 and 81: 80 Hannadi: Nej. Iben: Kender du no
Page 82 and 83: Kapitel 10 ”En spændende verden
Page 84 and 85: Dari skrives som pashto og urdu med
Page 86 and 87: Skriftsprogsoplevelser som afsæt f
Page 88 and 89: forbindelse med undersøgelsen af b
Page 90 and 91: Anette peger her på, hvordan arbej
Page 92 and 93: at strække deres intersprog. På d
Page 94 and 95: 94 Hanne: Hvad hedder det her (hun
Page 96 and 97: det. Her er Batol og Hela samt Kaan
Page 98 and 99: Opsamling I dette kapitel er der fo
Page 100 and 101: 100 Nazdar: Jeg skal lige starte me
Page 102 and 103: Samtalen såvel mellem Nazdar og b
Page 104 and 105: andre sprog. Der er fyldt med låne
Page 106 and 107: Når man behersker flere sprog og k
Page 108 and 109: Yasmin går med på spøgen og sige
Page 110 and 111: 110 Winnie: Nu har du fortalt, at d
Page 112 and 113: forskellige sprog og danne former f
Page 116 and 117: eholdt lærerens optegnelser, mens
Page 118 and 119: 118 nere udarbejde en beskrivelse a
Page 120 and 121: tionsproces, hvor børnene udfordre
Page 122 and 123: Kapitel 15 ”Må man skrive hemmel
Page 124 and 125: De to drenge forhandler om indholde
Page 126 and 127: Kan man skrive hemmelig afghansk? -
Page 128 and 129: om forskellen mellem de forskellige
Page 130 and 131: Kapitel 16 ”Er det fjernsynet, de
Page 132 and 133: fra børnene, og Hanne giver Silje
Page 134 and 135: ug af pc. Foroven til venstre er Am
Page 136 and 137: ‘www.cartoonnetwork.com‘. De ha
Page 138 and 139: og om skrift: ‘De er store, og de
Page 140 and 141: Litteratur Auer, Peter (1995). The
Page 142 and 143: Holm, Lars (2008). Heldagsskolen so
Page 144 and 145: Liberg, Caroline (1993/2006). Hur b
Page 147: אַ שּׁ הּ וּ ڀ ڝ ڰ ڪ אַ שּׁ
show all

Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?