Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

at strække deres intersprog. På den måde sigtes der mod at undgå den situation, at
de lærer at klare sig med det sprog, de har, i stedet for at udvide og udvikle deres
sprogbeherskelse (Skehan, 1994).
Løbende finder der således en sproglig tilpasning sted, hvor andetsprogseleverne
kan påvirke sproget i interaktionen ved på forskellig måde at signalere manglende
forståelse, bede om sproglig afklaring, benytte kommunikationsstrategier, spørge til
sproglige forhold etc., og andre eventuelt mere erfarne sprogbrugere kan påvirke
sproget i interaktionen gennem løbende justering af egen sprogbrug, forståelsestjek,
forskellige former for feedback og sproglige kommentarer og rettelser (se fx Lindberg,
2004).
I forlængelse heraf har man inden for andetsprogspædagogikken interesseret sig for,
hvordan andetsprogsindlærere kan gives optimale muligheder for at deltage i sprogudviklende
samtaler i undervisningen.
Informationskløft
Interesse for at skabe sprogudviklende samtaler, der støtter og stimulerer andetsprogstilegnelse
og sprogudviklingen generelt, finder man også i 0. klasse, hvor man
har sat som mål at skabe sprogsbrugssituationer, der giver børnene lejlighed til at
bruge, strække og udvikle deres sprog. Det sker blandt andet i forskellige sprogværksteder,
som rummer forskellige kommunikative aktiviteter.
I et af sprogværkstederne tager den kommunikative aktivitet sit afsæt i en såkaldt
informationskløftopgave (se fx Ellis, 2003), hvor to børn sidder på hver sin side af en
skærm, der her udgøres af et par ringbind. Foran sig har de hver især liggende en
tegning, der skal farvelægges. Ideen er så, at de – uden at se, hvad hinanden gør – skal
instruere hinanden.
92
TEGN PÅ SPROG