Hjemmedyrket Cannabis – dyrkernes egne erfaringer og ... - Stof

ygeren
Hjemmedyrket Cannabis
– dyrkernes egne erfaringer
og perspektiver
I 2008 påbegyndte CRF et forskningsprojekt om, hvad der får folk til at trodse forbuddet
mod cannabisdyrkning. For første gang får (anonyme) dyrkere mulighed for at bringe deres
motiver og erfaringer frem i debatten.
Cannabisdyrkning er ulovlig i DK.
Køb og salg af frø og udstyr til dyrkning af Cannabis er lovligt i DK.
Besiddelse af cannabis til eget brug er ulovlig og straffes med minimum en bøde.
AF HELLE VIBEKE DAHL,
VIBEKE ASMUSSEN FRANK
& SUSANNE VILLUMSEN
Cannabis har i årevis indtaget førstepladsen
som det mest anvendte
illegale rusmiddel herhjemme og i
den øvrige verden. I Europa har udbud
og efterspørgsel primært omfattet
cannabis i form af udenlandsk
produceret hash, især fra Marokko
og Mellemøsten. Inden for det seneste
årti har nye og mere intensive
dyrkningsformer betydet, at denne
import i stigende grad er blevet erstattet
med udbuddet af lokalt og i
vidt omfang indendørs dyrket cannabis
eller skunk, som er betegnelsen
for nye, forædlede typer. Således
har nylige undersøgelser anslået, at
den hjemlige produktion i bl.a. Holland
og England efterhånden overstiger
50 % af den cannabis, der er
på markedet.
Af gode grunde findes der ingen
opgørelser over omfanget og udbredelsen
af cannabis dyrket med
henblik på selvforsyning. Ligeledes
er omfanget af den kommercielt betingede
hampe-/skunk-produktion i
Danmark ukendt. Importeret hash
synes dog fortsat at være det stof,
der udgør størsteparten af den cannabis,
der er i omløb på det hjemlige
sorte marked.
En række europæiske lande har
inden for de senere år lempet på
hidtidigt restriktive fortolkninger
af FN’s narkotikakonventioner ved
at tillade dyrkning og besiddelse af
begrænsede mængder cannabis til
eget brug. I modsætning hertil har
Danmark – med henvisning til FN’s
narkotikakonventioner – valgt at
indskærpe nul-tolerance, kriminalisering
og bødestraf for besiddelse af
selv minimale kvanta, herunder for
dyrkning, hvad enten det er en eller
flere planter.
Da Center for Rusmiddelforskning
i 2008 som første led i et forskningsprojekt
om cannabisdyrkning i
Danmark iværksatte en internetbaseret
spørgeskemaundersøgelse, var
det ikke med forventningen om at
kunne afdække udbredelsen og omfanget
heraf, ligesom vi på forhånd
var klar over, at vi næppe ville få
besvarelser fra stordyrkere, der udelukkende
dyrkede med henblik på
at afsætte høsten til forhandlere på
det illegale marked. Formålet med
undersøgelsen var således snarere at
søge viden om, hvad der får folk til
at trodse det gældende forbud mod
selv at dyrke cannabis ved at spørge
ind til dyrkeres egne erfaringer med
og perspektiver på dyrkning, dyrkningsmetoder,
anvendelse og distribution,
herunder hvor længe, hvor
og hvor mange planter de dyrker,
hvad de bruger det til - og hvordan,
fordele og ulemper ved selv at dyrke,
hvilke indsatser og udgifter der er
forbundet med dyrkning, hvordan
de vurderer risikoen for at blive afsløret
m.m.
www.stofbladet.dk · stof 15
89

FIgUR 1. PRocENtVIS FoRDELINg AF
ANtAL PLANtER, SoM RESPoNDENtERNE
DyRKER FoR tIDEN.
FIgUR 2. PRocENtVIS FoRDELINg AF
RESPoNDENtERNES ANtAL HøStER.
Internetbaseret
spørgeskemaundersøgelse
Selve spørgeskemaet kunne besvares
via et link på CRF’s hjemmeside.
Information om undersøgelsen blev
formidlet via forskellige internetsider,
hvor cannabis debatteres, ved
omdeling af flyers bl.a. på uddannelsesinstitutioner
og musikspillesteder
samt gennem omtale i både
radio og skrevne medier. Spørgeskemaet
var til anonym besvarelse,
og anonymiteten opretholdtes ved,
at IP-adresser ikke kunne spores.
Kun komplet udfyldte spørgeskemaer
indgår i det endelig datamateriale,
som dermed består af besvarelser
fra i alt 565 respondenter
fra alle dele af landet. Heraf var 164
tidligere og 401 nuværende cannabisdyrkere.
Velvidende, at der på
den omtalte baggrund ikke er tale
om repræsentative eller generaliserbare
resultater, vil vi i det følgende
præsentere, hvad der karakteriserer
den gruppe personer, som valgte at
deltage i spørgeskemaundersøgelsen,
og deres formål med at dyrke
- med fokus på de aktuelle dyrkere.
90
stof 15 · www.stofbladet.dk
Hvem er respondenterne?
Langt hovedparten, dvs. 365 af de
401 respondenter, er mænd. Aldersspredningen
fordeler sig mellem 14
- 75 år, heraf er 4,7 % under 18 år,
51,1 % er over 35 år. Gennemsnitsalderen
er 37,2 år. Omkring 2/3 er
enten gift eller samboende med en
partner, mens 1/3 bor alene. Knap
halvdelen har hjemmeboende eller
udeboende børn. De fleste er i beskæftigelse,
størsteparten (59,2 %)
som lønmodtagere ansat på det private
eller offentlige arbejdsmarked,
mens 13,1 % oplyser, at de er selvstændige.
18,0 % er studerende, og
8,5 % pensionister og førtidspensionister,
hvortil kommer et mindre
antal arbejdsløse (5,7 %). Uddannelsesniveauet
for de færdiguddannede
er relativt højt, idet 42,6 %
har en lang eller mellemlang videregående
uddannelse, mens 18,0 %
(endnu) ikke har nogen uddannelse.
Respondenterne repræsenterer
- i hvert fald alders- og beskæftigelsesmæssigt
- en ganske differentieret
gruppe, omend med en stærk
mandlig overrepræsentation. På
den anden side er det tilsyneladende
en veluddannet og i samfundet
og på arbejdsmarkedet velintegreret
gruppe mennesker, der har besvaret
spørgeskemaet.
Dyrkning og brug
– forskellige karakteristika
Respondenterne dyrker ikke bare
cannabis, langt de fleste (92,3 %)
er også cannabis- brugere. Kun 1
% havde aldrig selv brugt cannabis.
På spørgsmålet, om de havde
brugt cannabis, før de selv begyndte
at dyrke, svarede 5,3 %, at de ikke
havde brugt cannabis før. 41,9 %
begyndte at dyrke cannabis, da de
var mellem 18 - 25 år, 23,7 % da de
var under 18 år.
Respondenterne blev bedt om at
angive, hvor mange cannabisplanter
de dyrker for tiden, og det fremgår,
at de fleste dyrker 1 – 5 planter eller
6 – 20 planter (figur 1). 2,5 % oplyser,
at de dyrker mere end 100 plan-
ter, hvilket understreger, at det langt
overvejende er såkaldte små-dyrkere,
der har bidraget til undersøgelsen.
Nogle dyrker i fællesskab med
andre, men størsteparten (64,3
%) dyrker alene, ligesom de fleste
dyrker både inden døre og udenfor
(52,7 %). 35,1 % dyrker udelukkende
under åben himmel, dvs.
i egen (bag)have, i potter på altan
og terrasse eller i mindre omfang
på offentlige steder/i naturen o.a.
Udendørs dyrkning resulterer almindeligvis
i en enkelt høst pr. år.
12,2 % dyrker udelukkende inden
døre typisk med brug af lamper og
evt. andet teknisk udstyr, hvorved
der kan høstes flere gange årligt.
Som udendørsvækst er Cannabisplanten
relativt nem at dyrke, også
under danske klimabetingelser, og
kræver i princippet ikke særlig viden.
Såfremt den dyrkes for sine psykoaktive
egenskaber, indebærer det dog
visse procedurer og hensyn for at
opnå et tilfredsstillende resultat eller
i det hele taget at optimere udbyttet.
Ikke mindst stiller indendørsdyrkning
særlige krav. Undersøgelsen
viste da også, at respondenterne aktivt
opsøger viden og råd primært fra
andre dyrkere (65,4 %), især via internettet
(62,5 %), speciallitteratur
(53,6 %) og venner (52,9 %).
Både erfarne og mindre erfarne
dyrkere har deltaget i undersøgelsen.
Som det illustreres i figur 2 har
53,1 % af respondenterne høstet fra
’endnu ingen høst’ til 5 gange. 2,7 %
har høstet mere end 50 gange.
Begrundelser for at dyrke
I to adskilte spørgsmål blev der
spurgt om deltagernes motiver til
at dyrke i forhold til en række prioriterede
svarmuligheder. Det ene
spørgsmål gav mulighed for at prioritere
i forhold til en række væsentlighedskriterier
(tabel 1). Det andet var
specifikt fokuseret på en prioritering
af formål med dyrkningen (tabel 2).
Af tabel 1 fremgår det, at dyrkning
for de flestes vedkommende er
begrundet med henvisning til eget

ug, fornøjelsen ved at dyrke, for at
undgå at opsøge forhandlere på det
kriminelle marked, fordi det er billigere
selv at dyrke end at købe det,
og fordi hjemmedyrket cannabis
betragtes som sundere samt for at
dele med venner. Kun 3,9 % dyrker
med salg for øje. Den angivne procent
er udtryk for respondenternes
angivelse af væsentlige samt meget
væsentlige motivationer for at dyrke
cannabis selv. Samtlige 13 motiver
kunne besvares.
Tabel 1 viser, at dyrkning til eget
brug er den primære motivation
for langt de fleste, mens videresalg
fremstår som ret uvæsentligt. I tabel
2, som baserer sig på spørgsmålet
om formål med og dermed til hvilken
brug, der dyrkes, ses visse forskydninger
i besvarelserne. Således
er der her lidt flere – om end det stadig
er langt de færreste - der angiver,
at salg spiller en rolle for deres dyrkning.
Mens det ikke er nogen overraskelse,
at dyrkning i særdeleshed
begrundes med ’for fornøjelsens
skyld’ og ’dele ud til venner’, er det
til gengæld en smule overraskende,
at 23, 7 % angav medicinsk brug af
cannabis som en vægtig begrundelse
for at dyrke, og at 12 % svarede,
at de blandt andet dyrkede for at
forære cannabis til andre til medicinsk
brug. Respondenterne havde
mulighed for at angive flere svar.
Salg af cannabis – eller?
Af de 401 besvarelser fremgår, at
84,8 % aldrig havde tjent penge på
salg af deres afgrøde. Af de resterende
15,2 % (n= 61), som oplyste
nogensinde at have videresolgt af
deres høst, var det for 88,5 %’s (n=
54) vedkommende udelukkende til
venner og bekendte. 6,6 % (n=4)
oplyste, at de udelukkende solgte
til medicinsk brug. Det er altså kun
enkelte, der primært har dyrket med
salg for øje og har solgt til andre end
bekendte, dvs. ’alle, der spørger’.
Blandt de 15,2 % (n=61), der oplyser
nogensinde at have solgt hjemmedyrket
cannabis angiver 37,7 %
(n=23), at de højst har tjent 500 kr.
sidste gang de solgte. 18,0 % (n=11)
angiver mellem 500-1.000 kr. Dvs.,
at mere end halvdelen af respondenterne
tjente maximalt 1.000 kr.
At den pågældende gruppe af hjemmedyrkere
ikke er motiveret af indtjening,
men at der i høj grad er tale
om selvforsyning, herunder som led
i sociale relationer, understøttes af,
at lidt over halvdelen (52,9 %) oplyser,
at de også dyrker for at kunne
dele udbyttet af høsten med andre,
henholdsvis at deling med andre er
prioriteret som en væsentlig grund
til at dyrke (44,6 %).
Risikovurderinger
Som tidligere nævnt er deltagerne i
undersøgelsen klar over, at cannabisdyrkning
er ulovlig i Danmark.
Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen
(60,1 %) angiver dette
forbud, herunder risikoen for at blive
anmeldt til/taget af politiet, som
en ’væsentlig’ eller ’meget væsentlig’
ulempe ved at dyrke. På spørgsmålet
om risikovurdering ses på den
anden side, at 75,1 % samtidig anser
risikoen for at blive opdaget for
’lille’ eller ’meget lille’ (tabel 3).
I denne forbindelse kan det endvidere
nævnes, at 5,7 % (n=23) af
undersøgelsesdeltagerne oplyser, at
de har været i kontakt med politiet
på grund af cannabisdyrkning, heraf
har mindre end halvdelen fået en
dom (bøde eller i alvorligste tilfælde
fængselsstraf).
Konklusion
Ifølge al statistik er der flere mænd
end kvinder, der har prøvet cannabis
mindst én gang, og mere end dobbelt
så mange mænd som kvinder,
der har et aktuelt forbrug af hash.
Ikke desto mindre bør overvægten af
mænd i denne undersøgelse formodentlig
ikke tages som udtryk for, at
dyrkning i så høj grad, som det fremstår
her, er en mandlig aktivitet.
Selvom denne undersøgelse altså
ikke giver grundlag for at trække de
store generelle konklusioner, kan
tABEL 1: RESPoNDENtERNES MotI-
VAtIoNER FoR At DyRKE cANNABIS.
N=401.
%
Personlig brug 94,0
Fornøjelsen ved at dyrke 87,8
Undgå den illegale kreds 76,6
Billigere 66,5
Planten er smuk 58,6
Det er sundere 57,1
Nysgerrighed 52,1
Dele med venner 44,6
Det er nemmere 37,2
Det er mindre risikabelt 31,9
Det er stærkere 24,0
Det er mildere 11,5
For at sælge 3,9
tABEL 2: RESPoNDENtERNES FoRMåL
MED At DyRKE cANNABIS. N=401.
%
For fornøjelsens skyld 91,5
Dele ud til venner 52,9
Medicinske årsager 23,7
Dele ud til medicinsk brug 12,0
Sælge til venner 5,7
Dele ud til alle, der spørger 3,5
Sælge til alle, der spørger 1,5
Sælge til medicinsk brug 1,0
Dyrker for en anden som
afbetaling på gæld 0,2
Andre formål 7,3
tABEL 3. RESPoNDENtERNES VURDE-
RINg AF RISIKo FoR At BLIVE tAgEt
AF PoLItIEt. N=401.
%
Meget stor 2,2
Stor 7,7
Lille 34,2
Meget lille 40,9
Ved ikke 14,0
Uoplyst 1,0
det temmelig håndfast konstateres,
at den gruppe cannabisdyrkere, der
har besvaret spørgeskemaet, for det
første repræsenterer et bredt udsnit
af den danske befolkning, hvoraf
langt størsteparten er på arbejdsmarkedet
eller studerende.
For det andet er der er tale om
personer, som først og fremmest
dyrker/har dyrket til eget brug og
kun i ganske minimalt omfang været
www.stofbladet.dk · stof 15
91

92
HELLE VIBEKE DAHL
ETNOGRAF, CAND.MAG., AKAD.MEDARB.
VIBEKE ASMUSSEN FRANK
CENTERLEDER, PH.D., LEKTOR
SUSANNE VILLUMSEN
CAND.JUR., MPH, AKAD. MEDARB.
motiveret af økonomisk fortjeneste.
For det tredje, at de fleste – på
trods af det faktum, at de ved at
dyrke cannabis har involveret sig
i en illegal aktivitet - gør det for at
undgå kontakt med kriminelle miljøer/markeder.
For det fjerde, at dyrkning til eget
brug langt overvejende sker med
henblik på selvforsyning til rekreativt
og socialt brug, herunder til at
dele ud af.
Selvom det primært er Cannabisplantens
egenskaber som rusmiddel,
der fremstår som afgørende for
dyrkerne, ses det, at dens medicinske
egenskaber også indtager en betydelig
rolle. Således henviser knap
hver fjerde til dyrkning af Cannabis
af medicinske årsager. I det hele taget
rækker spørgsmålene om motivation
for at dyrke, herunder ’selvforsyning’
og ’eget brug’ ud over
den snævre forståelse af ’egen konsumption’.
Således spiller glæden
ved selv at dyrke i lighed med mere
pragmatiske og ideologiske overvejelser
en væsentlig rolle for langt de
fleste, bl.a. med henvisning til, at
man med egen dyrkning har en sikkerhed
for, at det, man indtager, er
’sundere’, har den ønskede kvalitet
og styrke samt har haft ordentlige
(økologiske) opvækstbetingelser.
De konklusioner, der er opridset
på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen,
skal som sagt tages med
forbehold og under hensyntagen til
de repræsentative skævheder, som
denne undersøgelsestype typisk indebærer.
Med dette sagt vil vi dog
minde om, at dette datamateriale
har en vigtig pointe i og med, at der
i så overvejende grad er tale om oplysninger
fra respondenter, der på
centrale områder er, som ’folk er
flest’, og som i mange tilfælde har
et relativt langvarigt brug af cannabis
bag sig, men hvis motiver og
erfaringer med at anvende og dyrke
cannabis sjældent bliver hørt. Dette
skyldes naturligvis det forhold, at de
officielt er at betragte som lovbrydere,
hvorfor de er tilbøjelige til at
stof 15 · www.stofbladet.dk
holde lav profil. Yderligere gør den
nuværende politiske diskurs det
vanskeligt at overdøve de narkotika-
og sundhedspolitiske budskabers
fokus på potentielle risici- og
skadevirkninger ved cannabisbrug
og dermed bringe alternative erfaringer
og synspunkter frem i lyset.
Perspektivering
Som nævnt var spørgeskemaundersøgelsen
blot et indledende skridt i
forhold til en undersøgelse af dansk
cannabisdyrkning. Deltagerne blev
afslutningsvis bedt om at oplyse
kontaktinformationer, hvis de var
interesserede i at stille op til et personligt
interview med henblik på at
uddybe de i spørgeskemaet berørte
emner. Efterfølgende blev 42 personer
i alderen 18 – 75 år interviewet,
heraf 7 kvinder.
Yderligere pågår en interviewundersøgelse
med politifolk i landets
politikredse med henblik på at få
indblik i deres viden om, erfaringer
med og (prioritering) af indsatsen
over for hampedyrkning i Danmark.
Ud over planlægningen af nye artikler
og publikationer omhandlende
forskellige cannabis(dyrknings)
relaterede temaer vil vi afslutningsvis
henvise til, at der på baggrund
af de foreliggende data er indleveret
to artikler (se under Litteratur nedenfor),
som forventes at udkomme
i løbet af efteråret 2010. ■
LITTERATUR
Hakkarainen, P, Frank, VA, Perälä, J & Dahl, HV:
Small-scale Cannabis Growers in Denmark and
Finland (under udgivelse).
Dahl, HV & Frank, VA: Medical Marijuana –
Exploring the Concept in Relation to Small Scale
Cannabis Growers in Denmark. I Decorte, T., Potter,
G. & Bouchard, M: World Wide Weed: Global
Trends in Cannabis Cultivation and Control,
London: Ashgate (under udgivelse).
ARtIKEL På VEj:
HASH og KoKAINPRojEKtEt
er nu afsluttet som udviklingsprojekt.
Gruppebehandlingen videreføres af
Rådgivningscenter København af medarbejdere,
der har været under oplæring
af projektteamet i det sidste projektår.
Én af projektmedarbejderne
fortsætter som koordinator for gruppebehandlingen
og skal som den sidste
opgave for projektet kvalitetssikre
’overdragelsen’.
Der er udgivet to publikationer om projektet,
som kan rekvireres hos Christian
Solholt i Rådgivningscenter København,
gs29@sof.kk.dk eller telefon 3317 5732:
- Arbejdskatalog - til anvendelse ved
gruppebehandling af hash- og/eller
kokainmisbrug (udarbejdet af projekteamet).
Arbejdskataloget beskriver de
anvendte metoder og indeholder konkrete
anvisninger og værktøjer til brug i
behandlingen.
- Rapport om gruppebehandling af
hash- og kokainmisbrug– målgrupper,
metode og resultater (udarbejdet
af Dorrit Pedersen). Rapporten beskriver
målgruppen og resultaterne, herunder
hvordan det er gået brugerne, og
hvordan det er lykkedes at forankre behandlingstilbuddet
fremadrettet som
en del af Københavns Kommunes behandlingstilbud.
I et kommende nummer af STOF vil jeg
sætte fokus på implementeringen af
projektet, hvordan forankringen har
været i fokus fra projektets start, hvordan
det at videreføre et projekt i en eksisterende
praksis forandrer praksis, og
hvordan man undgår, at den hidtidige
behandling bliver stedbarn, når der
skal gives plads til nye initiativer.
Dorrit Pedersen
Specialkonsulent
Kontoret for Udsatte grupper, Misbrug
og Bolig, Københavns Kommune.
På www.stofbladet ligger tre tidligere
artikler om projektet, to af Christian
Solholt (STOF nr. 11 og 12) og en af Sidsel
Thorsen (nr. 13).