Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

FIGUR 5: DE NYE LIVSFASER Ca. 1950 0 20 40 60 80 100 DE AFHÆNGIGE 0 20 40 60 80 100 Ca. 2020 DE UAFHÆNGIGE DE FRIE 1 FORÆLDRENE SKEMA 3: LIVSFASERNE, BOLIGBEHOV OG OPTIMAL BOLIGFORM BEHOV OPTIMAL BOLIGFORM Frie 1 - Maksimere muligheder - Tæt/høj Småbørnsfamilie - Nærhed til børnefamilier - Nærhed til service Familie med større børn - Store pladskrav - Mobilitet i hverdagen 40 - Tæt/lav - Åben/lav - Åben/lav Frie 2 - Stor frihedsgrad til at vælge boform - Tæt/lav - Åben/lav - Åben/høj - Tæt/høj Ældre - Undgå isolation - Tæt på service - Magter ikke vedligehold - Tæt/lav - Åben/høj Afhængige ældre - Servicering og omsorg - Tæt/lav - Åben/høj Note: Tæt/høj er etageboliger i byen Tæt/lav er række- og klyngehuse mv. Åben/lav er typisk parcelhuse Åben/høj er etageboliger i forstaden - almene såvel som luksus-ejerlejligheder DE FRIE 2 ÆLDRE AFHÆNGIGE ÆLDRE
Singleandelen forventes imidlertid ikke øget i de kommende 10 år, fordi befolkningsandelen i de aldersgrupper, som har en høj singleandel, det vil sige de 20-30 årige og +75årige, er let faldende de kommende 10 år. I aldersgruppen over 60 år er singleandelen også faldende. Med stigende levealder, særligt blandt mændene, og en mere ensartet dødelighed blandt mænd og kvinder, bliver der færre ældre enlige. Det samme gælder, når de ældre enlige finder en ny partner i alderdommen og såfremt flere flytter sammen med andre af eget køn. Livsfaser og kravet til parcelhusene Instituttet for Fremtidsforskning benytter den såkaldte livsfasemodel til at opdele befolkningen efter livssituation. Børn bliver selvstændige forbrugere i en tidligere alder. Ungdommen, kendetegnet ved frihed fra faste bindinger og forpligtigelser, varer længere, udtrykt ved ”frie 1”. De unge stifter familie og starter karrieren i en senere alder end tidligere. Senere i livet, når forældre- og karriere faserne er ovre, er der mulighed for en ny frihed, når børnene er flyttet hjemmefra, udtrykt ved de ”frie 2”. - De ”afhængige” er børn fra 0 til ca. 11 år. Børnene får i en tidligere alder indflydelse på familiens valg af forbrugsgoder som mad, tøj, legetøj og underholdning. Forældrenes boligvalg træffes i stigende grad udfra hensynet til at give deres børn den optimale start på livet. Parcelhuskvarteret skal først og fremmest være børnevenligt. - De ”uafhængige” er børn og unge fra ca. 12 til 19 år. Børn bliver tidligere ”selvstændige” og får eget råderum, også økonomisk, selv om de stadig bor hjemme og finansieres af forældrene. Alle behersker Internet og mobiltelefoni og råder selvstændigt herover. SMS og ”chatgroups” er konkurrenter til de fysiske møder på gadehjørner. De fleste unge danskere bor hjemme indtil 20 års alderen. I 2003 var kun ca. 30 pct. af de 20 årige flyttet hjemmefra mod ca. 55 pct. i 1989. Det skyldes at flere tager en gymnasial uddannelse. - De frie 1 De ”frie 1” er typisk 20-29 år. Det er først og fremmest den øgede andel af unge med lang uddannelse, som driver denne tendens til at flere i denne aldersgruppe kan betegnes som ”frie 1”. Det kendetegner de ”frie 1”, at man bruger tiden fra 20 til 30 år, eller måske endda 35 år, på at finde og skabe sin egen identitet, og som led heri afprøver sig selv i forhold til forskellige jobs, uddannelser og partnere, inden man binder sig i et etableret forhold med børn og familiebolig. Andelen af 27-årige, som bor i parforhold, er i Danmark faldet med ca. 15 pct. point fra 1980 til 2003. De ”frie 1” har en meget mobil livsstil, flytter ofte, er på studierejser eller oplevelses/dannelsesrejser jorden rundt. 41 De fleste ”frie 1” er flyttet hjemmefra. I 23-24 års alderen er 75 pct. af de unge flyttet hjemmefra, men der er både i Danmark og en række andre lande en tendens til, at flere af ”frie 1” bliver boende hjemme hos forældrene. I Japan foretrækker flere af de unge kvinder en karriere på arbejdsmarkedet fremfor en karriere som husmor. I Italien sætter ikke mindst mændene, pris på det høje serviceniveau hos forældrene, hvor der ofte er en hjemmegående husmor. I Danmark giver de store parcelhuse gode muligheder for at de voksne unge kan blive boende sammen med forældrene i et slags flergenerations bofællesskab. De ”frie 1” søger i øget omfang mod uddannelsesbyerne og herunder især universitetsbyerne. De lægger ikke alene vægt på uddannelsen, men også på muligheden for et studierelevant job og et godt ungdomsmiljø med kultur og caféliv etc. Centralisering af uddannelser, sundhedsvæsen m.v. peger i retning af et øget ryk mod de større byer. De ”frie1” påvirkes kraftigt af globaliseringen, og en stadigt stigende andel vil uddanne sig og/eller arbejde i kortere eller længere tid i udlandet i løbet af denne livsfase, fordi det ses som en nødvendig del af den faglige og personlige udvikling. Når de ”frie1” er længere om at vælge uddannelse, fast job, fast partner og stifte familie, betyder det faldende efterspørgsel efter familieboliger til denne aldersgruppe. Mange er i slutningen af 30’erne før de er parate til at lægge ”frie 1” tilværelsen fra sig og flytte ud af byen til et parcelhus. Ofte bliver det til en forstad til den universitetsby, hvor de har etableret deres netværk. - Forældre/karriere Flere unge etablerer først familie, efter at de er fyldt 30 år, og vil ikke sjældent være “børnefamilie” til op imod 60 års alderen. For kvinder med videregående uddannelse er gennemsnitsalderen ved det første barns fødsel helt oppe på 32,5 år i Danmark. I tilfælde af skilsmisse, som rammer knap 40 procent, følger der ofte et nyt barn med i det nye parforhold, da børn repræsenterer symbolet på følelserne i parforholdet. Børn er “in”, der må gerne være søskende, og en stor børneflok er blevet symbol på succes og overskud. De velstillede og de dårligst stillede får flest børn. For de velstillede er mange børn en måde at vise, at man har magt over tingene i form af god økonomi og overskud i hverdagen. De dårligst stillede har også traditionelt fået flere børn. Nogle på grund af fravær af ”magt over livet”. For andre på grund af tradition. Det sidste gælder blandt andet indvandrerfamilier, som har været med til at løfte antallet af familier med flere end to børn. Flertallet af indvandrerfamilier bor i almene boliger, som typisk er lejligheder, men kan tænkes i de kommende år et øget omfang at rykke ud i parcelhuskvarterer, hvor husene er økonomisk overkommelige. Der bliver lidt færre børnefamilier med små
Page 1 and 2: Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4: Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6: Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8: Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10: hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12: Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14: nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16: ”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18: af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20: nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22: der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24: Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26: 1960´erne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92:
Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94:
en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96:
Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98:
lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100:
Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102:
Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104:
eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106:
- Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108:
øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110:
Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112:
Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114:
Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?