Den Historiske Vej Fra vadested til motorvej

E r h v E r v s - o g s p o n s o r s a m a r b E j d E
Den Historiske Vej
Fra vadested
til motorvej

Illustrationer forside:
Den Historiske Vej: Motorvejen. Visualisering: Hasløv & Kjærsgaard
Munkholmbroen 1951. Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Asfaltgenbrug. Foto: Asfaltindustrien
Indholdsfortegnelse:
Danmarks Vej- og Bromuseum · 3
Erhvervs- og sponsorsamarbejde · 4
Den Historiske Vej – en spadseretur fra vadested til motorvej · 6
Vejene på Den Historiske Vej · 7
Alfarvej fra middelalder · 8
Hovedlandevej – 1761-1864 · 9
Makadamvej – 1850’erne-1960’erne · 10
Forsøgsvejen ved Glostrup 1926-1938 · 11
Motorvej 1956- · 12
Over- og undergange på Den Historiske Vej · 13
Vadesteder fra oldtid · 14
Træbro fra vikingetid og middelalder · 15
Klodskovvejbroen – 1850’erne · 16
Pontonbro – 1856-1935 · 17
Stenkiste – 1760’erne – ca. 1900 · 18
Faunapassage – nutid · 19
Illustrationer side 3:
Danmarks Vej- og Bromuseums byggeprojekt i
Nyvang ved Holbæk, set fra sydvest.
Illustration: Hasløv & Kjærsgaard
Den Historiske Vej set mod udstillingshuset.
Visualisering: Hasløv & Kjærsgaard

Danmarks
Vej- og Bromuseum
Danmarks Vej- og Bromuseum skal bygge et museum i Nyvang
ved Holbæk. Projektets første fase omfatter en historisk vej, der
viser udviklingen fra vadested til motorvej, den første af i alt fire
udstillingsbygninger, der placeres langs vejen, og en aktivitets-
plads.
Museet finansierer selv udstillingsbygningen på 400 m2 , basisudstillinger
og aktivitetspladsen. Denne del forventes at stå
færdig i 2010.
Den Historiske Vej og oplevelserne i udstillingerne skal finansieres
ved erhvervssamarbejde og fondsstøtte. Denne del iværksættes
snarest muligt.
Læs mere om byggeplanerne og museet i brochuren: Invester
i anderledes infrastruktur og gør din virksomhed synlig.
Læs videre her om museets erhvervs- og sponsorsamarbejde
og om Den Historiske Vej.
Læs mere om dansk vej- og brohistorie på: www.vejogbro.dk

Erhvervs- og
sponsorsamarbejde
Danmarks Vej- og Bromuseum søger samarbejdspartnere, så vi
i fællesskab kan fortælle historien om de danske veje, broer og
tunnellers fortid, nutid og fremtid.
Som sponsor kan du:
• spejle din virksomheds historie og værdier i den fælles historie
om dansk vej- og brobygning
• demonstrere din virksomheds viden og know how i et anlæg,
der ikke findes tilsvarende andre steder
• give dine forretningsforbindelser og medarbejdere en
oplevelse ud over det sædvanlige
Danmarks Vej- og Bromuseum når allerede nu ud til et bredt
publikum gennem hjemmesiden: www.vejogbro.dk, der rummer
mange spændende historier, fx lydklip fra åbningerne af de
store broer i 1930’erne. Desuden deltager museet i arrangementer
i hele landet.
Det kommende museum i Nyvang vil være tilgængeligt for
et potentielt meget stort publikum. Områdets anden store attraktion,
Andelslandsbyen, havde i 2007 ca. 60.000 besøgende,
og museets åbning vil trække endnu flere til. Danmarks Vej- og
Bromuseum vil desuden tilbyde arrangementer for udenlandske
delegationer, der har interesse for vej- og brobygning.
Det første samarbejdsprojekt bliver anlæg af Den Historiske
Vej. Danske virksomheder har stor erfaring med at projektere
Danmarks Vej- og Bromuseum indviede i 2008
Det Rullende Museum, som når rundt til arrangementer
i hele landet, her Golden Days i
København september 2008.
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

Billede 1 og 2: Danmarks Vej- og Bromuseum beskæftiger sig med mange for-
skellige emner inden for dansk vej- og brohistorie – fra grøftekantens plante-
liv til vejbefæstelser, formidlet så børn kan forstå det!
Billede 3 og 4: Formidling af teknisk viden bliver en vigtig del af Danmarks
Vej- og Bromuseums aktiviteter. Allerede nu kan de besøgende børn opdage
buebroens indre kræfter og bygge broer med grillpinde og skumfiduser som
vigtigste byggelementer.
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
og anlægge veje og broer. Derfor inviterer Danmarks Vej- og
Bromuseum sponsorerne til at deltage direkte i anlægget af
Den Historiske Vej. Den Historiske Vej giver gode muligheder
for at sende overraskende og præcise signaler til omgivelserne,
fx: ”Vores kompetencer og viden strækker fra hulveje til motor-
veje” eller: ”Da bilerne kom, stødte vejbyggerne på nye store
udfordringer – og løste dem. Vi bygger videre på deres entrepre-
nør-ånd”.
Din virksomheds bidrag til Den Historiske Vej vil have en særlig
markedsføringsværdi i selve anlægsfasen, hvor vi i fællesskab
kan markedsføre et enestående projekt over for medierne.
Du kan også indgå et partnerskab, hvor din virksomhed bidrager
med et større eller mindre beløb til et bestemt element i Den
Historiske Vej, generelt til Den Historiske Vej eller til det samlede
byggeri.
aktive sponsorater
I et troværdigt sponsorsamarbejde er det vigtigt at begge parter
får tilført værdi til deres virksomhed. Med udgangspunkt i museets
byggeplaner, værdier og ressourcer tilpasses partnerskaberne
de enkelte virksomheders ønsker og ydelser.
Museets ydelser til samarbejdspartnerne tager udgangspunkt i
følgende:
• Et effektiv og anderledes redskab i virksomhedens markedsføring
• En spændende kulisse for produktpræsentationer
• En anderledes oplevelse for forretningsforbindelser, kunder
og medarbejdere
• Navngivning af anlægget eller dele af det
• Sponsorskilte ved museets indgang, ved specifikke anlæg mm
• Firmalogo på museets hjemmeside, brochurer, plakater mm
• Foredrag eller omvisning ved besøg med kunder eller
medarbejdere
• Fribilletter
En udflugt til museet kan let kombineres med et besøg i Andelslandsbyen,
der har café og konferencefaciliteter, hvor deltagerne
kan opleve omgivelser og mad som på vores oldeforældres
tid. Se mere på www.andelslandsbyen.dk
Andelslandsbyens arrangementer indgår ikke som en del
sponsoraftalens ydelser.
Læs mere om dansk vej- og brohistorie på: www.vejogbro.dk

Den Historiske Vej
– en spadseretur fra vadested til motorvej
Spadsereturen bliver kort
og overkommelig, men op-
levelserne bliver mange på
Den Historiske Vej. Børn og
voksne, der ikke er bange for
at få våde tæer, kan prøve at
bevæge sig gennem oldtidens
sumpede landskaber på træ-
desten og grenveje, og ikke
langt derfra kan de i bogsta-
veligste forstand vandre op ad
en moderne motorvej - fra den
bare jord til asfaltlaget.
Den Historiske Vej bliver et
centralt element i Danmarks
Vej- og Bromuseum. Vejen
består af fem vejafsnit, der
illustrerer udviklingen fra middelalder
til nutid, og 9 overog
undergange fra trædesten
til paddetunnel. Den anlægges
som et otte-tal med en
længde fra nord til syd på ca.
315 m. En handicapvenlig museumssti
følger vejen rundt på
området og sikrer at alle kan
få del i oplevelsen. Landskabet
omkring anlægget oppløjes og
tilplantes med engblomster.
En aktivitetsplads opføres
tæt ved Den Historiske Vej.
Her kan publikum se museets
historiske vejmaskiner i funktion,
og også andre er velkomne
til at udstille køretøjer mm
der appellerer til publikum.
Illustrationsplan. Hasløv & Kjærsgaard

Landevej ved Holbæk 1938. Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Vejene på
Den Historiske Vej

Vejene på Den Historiske Vej:
Alfarvej fra middelalder
Oldtidens færdsel bevægede sig frit gennem det åbne land. Når
et hjulspor var slidt uhensigtsmæssigt dybt, flyttede færdslen til
et parallelt spor. Kun på skrånende terræn betød vekselvirknin-
gen mellem færdslen og vanderosion at der opstod hulveje.
I middelalderen blev vejene stadig dannet ved slid, men
større bebyggelser og flere marker betød, at det ikke længere
var muligt at skifte til nyt spor, når det gamle var slidt ned. Det
betød ofte svært fremkommelige veje – hullede og sandede eller
plørede. Derfor besluttede kongen sidst i 1500-tallet at anlægge
et vejsystem kun til sig selv og sine allernærmeste. De gamle
kongeveje er Danmarks første planlagte og anlagte vejnet, men
vejene var ikke mere solide end alfarvejene. Eneste forskel var,
at aflåste bomme sikrede at kun kongens vogne sled på dem.
Som det første vejstykke på Den Historiske Vej bliver der anlagt
en alfarvej med alle dens huller og nødtørftige reparationer
med jord, ris og sten. I det let kuperede landskab lægges vejen
så den også skærer gennem en bakke.
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
Alfarvej/hulvej, udlagt i et hjulspor med en
bredde på 1, 0 m i et tracé på , 0 m.
På en kortere strækning udvides til to spor, der
igen løber sammen. Længde: 1 0 m.
I skove og andre øde områder kan man
stadig finde gamle hulveje, opstået ved
århundreders kørsel gennem landskabet.
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

Vejene på Den Historiske Vej:
Hovedlandevej – 1761-1864
0 m hovedlandevej. Bredde: ½ m befæstet kørebane, ½ m brede
rabatter, 1 m med vejtræer og herefter grøfter, i alt 1 ½ m. Befæstelsen
består af en udgravet vejkasse med paksten, ler og mindre sten,
kantsten og afslutning med grus. Befæstelsen behøver ikke at være
gennemgående – vejen skal kun kunne holde til gående – men skal
kunne ses i et blotlagt profil et sted på vejen. Længde: m.
I 1761 befalede kongen at der skulle skabes et landsdækkende
net af hovedlandeveje for at sikre bedre samfærdsel, lette
handelen og skaffe de rejsende bedre vilkår. Opgaven viste sig
at være gigantisk: Først 103 år senere blev den sidste vej åbnet i
Slesvig.
Vejene blev anlagt efter de nyeste franske chausséteknikker
med udgravede vejkasser og flere befæstede lag. Samtidig brød
de markant med tidligere (og senere) vejanlæg ved blive anlagt
som lige linjer gennem landskabet uden nævneværdige hensyn
til terrænets naturlige kurver.
Chausséteknikken blev udviklet, ændret og tilpasset lokale
forhold i løbet af den lange anlægsperiode. På Den Historiske
Vej bliver hovedlandevejen anlagt som professor i vejbygning
Alfred Lütken tegnede og beskrev Roskildevejen i sine forelæsninger
på Polyteknisk Læreanstalt i 1898. På det tidspunkt var
chausseteknikken forældet og den sidste del af den oprindelige
vejbane på Roskildevejen var renoveret otte år tidligere. Formodentlig
stammer Lütkens viden fra denne opgravning.
A. Juuel: Geels Bakke med køer,
1851. Motiv fra 2 mile-bomhuset
på hovedlandevejen mellem
København og Hørsholm. På
Sjælland og Fyn blev opkrævet
bompenge for hver mil – 7,5 km
– på hovedlandevejsnettet.
Foto: Rudersdal Museer
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej

Vejene på Den Historiske Vej:
Makadamvej – 1850’erne-1960’erne
00 m makadamvej: Bredde: ½ m mellem grøfterne. Vejen bygges
op med 10 cm bundlag med skærver på ½-10 cm, ½ cm dæklag
med skærver på cm. Afslutning med overstrøningsgrus, så mellemrum
udfyldes. Afrunding 1/ . Befæstelsen behøver ikke at være
gennemgående – vejen skal kun kunne holde til gående – men skal
kunne ses i et blotlagt profil et sted på vejen. Længde: m.
Vejlevej ved Herning 1891.
Bemærk bunkerne med vejmateriale
i vejkanten. Vejene
var ikke specielt solidt byggede
og hjulsporene skulle jævnligt
fyldes op. Derfor blev vejsiden
ofte brugt som oplagsplads for
skærvebunkerne.
Foto: Herning Lokalhistoriske
Arkiv
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
Fra midten af 1800-tallet begyndte jernbanerne fuldstændig at
overtage landevejenes betydning for fjerntransporten. Vejbyggeriet
blev stort set indskrænket til anlæg af stationsveje, så
passagerer og varer kunne komme frem til det nye vidunderlige
transportmiddel – toget.
Trods stilstanden og det ændrede fokus blev vejbygningsteknikken
udviklet, og den gamle ressourcekrævende chausséteknik
med paksten blev efterhånden erstattet af makadamisering med
ensartede små skærver lagt ud i flere lag, der hver især blev
tromlet. Teknikken blev opkaldt efter den skotske vejingeniør
John McAdam, men det blev James Pattersons videreudvikling af
teknikken, der for alvor kom i brug.
I 1894 mødtes landets amtsvejinspektører for at diskuterede
vejbyggeri. Tidens toneangivende vejingeniør, Richard Winkel
fra Københavns Amt, gik stærkt i rette med vanegroede ideer
om de gamle chausséteknikkers overlegenhed, og foreslog en
simpel og præcis model for en solid makadamvejs opbygning. Vi
ved ikke hvor udbredt hvor udbredt Winkels makadamvej blev,
men på Den Historiske Vej følger vi hans anbefalinger.
10

Vejene på Den Historiske Vej:
Forsøgsvejen ved Glostrup 1926-1938
10 0 m landevej bygget op som forsøgsbanen på Roskildevej i
1 0’erne: Trafikken blev separeret i hestevogne, biler med massive
ringe og biler med luftringe, hvorefter man målte de forskellige
vogntypers slid på forskellige belægninger. Forsøgsbelægningerne
på den oprindelige forsøgsbane omfattede gennem tiden flere
forskellige belægningstyper. På Den Historiske Vej benyttes bl.a.
asfaltbeton, som den var i 1 0’erne. Længde: 110 m.
Forsøgsvejen på Roskildevej ved
Glostrup. ”Kør ad rigtig bane”
lød opfordringen.
Foto: Glostrup Lokalhistoriske
Arkiv
Den næste etape på Den Historiske Vej fortæller om de store
udfordringer, som bilismens gennembrud betød. Bilparken
steg eksplosivt fra 57 biler i 1903 til 110.324 biler i 1930. De nye
køretøjer var tunge, hurtige og deres gummihjul sled hårdt på
vejene. Først forsøgte man at begrænse bilkørslen, men siden
blev vejforsøg, trafiktællinger og belægningsforskning centrale
temaer i opgaven med at modernisere og tilpasse vejnettet til de
nye forhold. Målet var at finde en belægning, der kombinerede
stor holdbarhed og god friktion.
I 1926 indrettede Ministeriet for offentlige Arbejder en del af
Roskildevej ved Glostrup til forsøgsvej for belægninger. Forsøgsvejen
blev inddelt i tre kørebaner, som skulle benyttes af
hhv. hestevogn, biler med massive ringe og biler med luftringe.
Formålet var at undersøge de forskellige køretøjers slitage på
forskellige vejbelægninger, fx chaussébrosten, asfalt og beton.
Principperne i forsøgsvejen bliver genopført på Den Historiske
Vej. Testkørslen vil ske med pedalbiler i børnestørrelse. Med tiden
vil test-resultaterne sikkert blive synlige. Analyserne fra den
oprindelige forsøgsbane medførte i øvrigt, at massive hjul blev
forbudt i 1934.
11 Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej

Vejene på Den Historiske Vej:
Motorvej 1956-
Den Historiske Vej afsluttes med en motorvej – det vejsystem,
som i dag binder hele landet sammen.
Motorvejsbyggeriet startede for alvor i 1951 med Københavns
og Frederiksborg Amters aftale om at bygge en 4-sporet motorvej
mellem Jægersborg og Brådebæk syd for Hørsholm. Vejen,
der var 12 km lang, blev indviet 23. januar 1956. I de kommende
år fortsatte motorvejsbyggeriet støt. I 1994 fejrede man afslutningen
på ”Det store H”, men endnu i dag fortsætter motorvejsbyggeriet
i hele landet.
Alle kender motorveje og mange bruger dem ofte. Når Danmarks
Vej- og Bromuseum alligevel ønsker at vise et motorvejsstykke,
skyldes det, at motorvejenes imponerende dimensioner
og frem for alt de mange lag i vejenes opbygning ikke opleves
fra en bil, der kører 130 km/t. For at gøre det endnu tydeligere
vil ”Nyvangmotorvejen” blive inddelt i afsnit, der viser de
forskellige stadier i vejbyggeriet. Ingeniørkunsten bag og under
motorvejens asfaltbelægning gøres synlig for brugerne, når de
inviteres til i bogstaveligste forstand at gå op ad motorvej fra
den bare jord til det afsluttende asfaltlag.
Motorvejen j nord for Vejlefjordbroen. Foto: Vejdirektoratet
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
1 0 m -sporet, nutidig motorvej
med støjskærm. Vejen
inddeles i seks afsnit, der viser
de forskellige stadier i vejbyggeriet
fra råjordsplanum til
færdig vej. Længde: 10 m.
1

Over- og
undergange på
Den Historiske Vej
1
Skovse Bro, opført 1781. Foto: Claus Kirkeberg

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Vadesteder fra oldtid
Trædesten: En række af trædesten, lagt hen over et vådområde.
Længde: 0 m.
Grenvej: Et 10- cm tykt lag af større og mindre grene og ris,
der er udlagt på tværs af vejen di-rekte oven på fugtige
jord. Langs vejens sider: Stolper på et fundament af
langsgående grene. Længde: 1 m.
Plankevej: Kløvede planker, lagt ud i en bredde på ca. ½ m. Plankerne
kiles ind mellem hinanden, mellemrum mellem
plankerne udfyldes med ris og grene. Længde: 1 m.
Stenvej: Mindre sten i en brolægning med en bredde på ca. m.
I siden større kantsten. Længde: 1 m.
I oldtiden var der masser af plads at bevæge sig på. De rejsende
bevægede sig frit rundt, hvor det var lettest og hurtigst, og kun
hvor vandløb, åer eller moser tvang folk til at benytte et særligt
udvalgt sted, blev færdselen så tæt at der blev slidt et vejspor i
terrænet. Der, hvor et naturligt vadested ikke kunne skabe en
sikker overgang, blev der anlagt trædestensrækker eller træ- og
stenveje gennem vandet.
På Danmarks Vej- og Bromuseums byggegrund er der mulighed
for at frilægge dele af et gammelt dræn og dermed
genskabe et vådområde i en lille slugt. Det betyder, at Den
Historiske Vej kan byde på en realistisk oplevelse af, hvordan de
allerældste ”veje” har fungeret. Fra museumsstien, som følger
sin egen vej gennem slugten, kan gæsterne også tørskoet opleve
de gamle veje.
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
Broskovvejene ved Præstø. Den
lange lige vej er fra jernalderen.
Efter vejen var gået af brug blev
der i middelalderen anlagt en
ny vej, der fra højre drejer ind
over den gamle. Vejene ligger
hen over et engområde.
Foto: Nationalmuseet
1

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Træbro fra vikingetid og middelalder
1
Underbygning af to rækker lodrette stolper med skråtstillede
støttestolper. Broens bredde: ca. , m. Afstand mellem stolpefagene:
ca. , m. Stolperne forbundet på tværs af vandretliggende
tværtømmer med langsgående strøer, som holder brodækket.
Brodække i planker.
Rekonstruktion af broen over Ravning Enge.
Illustration: Flemming Bau
Omkring år 1000 så brobyggeriet dagens lys i Norden. Den mest
kendte danske træbro er uden tvivl den storslåede bro i Vejle
Ådal – Ravning Enge broen fra 979/80. Den blev opført af Harald
Blåtand og dens primære formål var sikre hurtig transport af
tropper og materiel ved angreb sydfra. Broen var ca. 760 m lang,
og dermed det længste bygningsværk i Danmark indtil den første
Lillebæltsbro blev indviet i 1935.
Fra vikingetiden og frem til 1700-tallet er der opført utallige
træbroer over vandløb i Danmark. Der kendes nogle få stenbroer
fra middelalderen, men i en 700-årig periode var træbroerne
stort set enerådende – sandsynligvis fordi de krævede langt
færre ressourcer og teknisk viden at opføre.
Den Historiske Vej går på sin tur rundt i landskabet også over
en sø, hvor vi anlægger eksempler på de mest typiske ældre
broer. Den midterste bliver en træbro i den mest almindelige
form fra vikingetid og middelalder med skråtstillede støttestolper.
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Klodskovvejbroen – 1850’erne
Stenbroerne kom for alvor til Danmark i 1760’erne i forbindelse
med det nye hovedlandevejsnet, der blev anlagt i perioden
1761-1864. I alt blev der opført 160 broer på hovedlandevejene.
De var kunstfærdigt hvælvede, opført i granitstenskvadrer og
ofte med indhuggede årstal.
Efterhånden bredte stenbroerne sig også til de mindre landeveje
og biveje. Her blev de opført som såkaldte stenplankebroer
med rå eller groft tilhugne kampesten og et firkantet gennemløb,
i en konstruktion som afspejlede træbroerne.
Byggematerialerne blev ofte fundet i de nærliggende stendysser
og jættestuer. Hvorfor gøre det hele mere besværligt ved at
bryde og transportere store granitsten langvejsfra, når stenene
lå tildannede og lettilgængelige tæt på byggeriet?
Måske gemmer der sig også et ældre fortidsminde i stenbroen
på Den Historiske Vej. Den adskiller sig nemlig fra den øvrige del
af anlægget ved at være en historisk bro, som genopføres. Oprindelig
førte den over et vandløb på Klodskovvej ved Nykøbing
Falster. Broen er fra midten af 1800-tallet men blev nedtaget i
2001, fordi den ikke kunne bære nutidens biler og tunge landbrugsmaskiner.
Siden har den ligget med omhyggeligt opmålte
og nummererede sten på Guldborgsund Museum. Nu får den
mulighed for at ny brugsperiode på Den Historiske Vej.
Klodskovvejbroen under nedtagning.
Foto: Guldborgsund Museum
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
Genopførelse af Klodskovvejbroen
fra Nykøbing Falster.
Broen er fra midten af 1 00tallet
og blev nedtaget og
gemt i 001. Klodskovvejbroen
er en m bred stenplankebro
med landfæster i kvaderstensog
tør-mursteknik. Længde:
10 m.
1

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Pontonbro – 1856-1935
Pontonbroen ved Sønderborg.
Broen blev anlagt i forbindelse
med den nye hovedlandevej
1856.
Foto: Grænseforeningen
I 1856 blev Danmarks første permanente pontonbro anlagt ved
Sønderborg over Alssund. Pontonbroer var attraktive, fordi de
kunne bygges længere end andre broer og man slap for brobuer
og -piller med tilhørende fundering. Den store ulempe var, at
de var svære at åbne og lukke for den gennemgående skibsfart.
Det skete de første mange år i Sønderborg med håndkraft, hvor
en sektion på tre pontoner blev trukket til siden. Senere blev
åbningen gjort større og den blev betjent af dampdrevne spil.
Også Aalborg fik en pontonbro over Limfjorden til Nørresundby
i 1865. Den fik fra starten en fast drejelig midterdel i støbejern.
Tre år senere fik også Frederikssund en pontonbro.
Pontonbroernes anden store ulempe var deres skrøbelighed
over for vind og vejr, og sammen med forbedret brobygningsteknik
og bilismens gennembrud førte det til pontonbroernes
endeligt. I Sønderborg blev pontonbroen erstattet af en fast bro
i 1930, i 1933 skete det samme ved Aalborg, og i 1935 i Frederikssund.
På Den Historiske Vej bliver der mulighed for at opleve pontonbroens
fordele og ulemper på en enkelt ponton eller to.
1
1- pontoner uden nærmere specifikation.
Længde: 10 m.
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Stenkiste – 1760’erne – ca. 1900
½ m høj underføring af vandløb under vej. Bygget i kvadersten. Længde: , m.
Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej
Indtil de store dræningsprojekter blev sat i værk i midten af
1800-tallet blev landskabet gennemskåret af utallige små vand-
løb. De gamle alfarveje førte så vidt muligt færdselen uden om
vådområderne, men i slutningen af 1700-tallet blev hovedlande-
vejene anlagt i rette linjer uden hensyn til landskabets kurver, og
det betød at der pludselig skulle bygges hen over rigtig mange
små bække. Løsningen blev de såkaldte stenkister, små broer el-
ler stensatte render, der førte bækkene under vejen. Da vejenes
rette linjer var et nærmest ufravigeligt krav, hændte det at de
blev ført skråt hen over vandløbene. Det betød at stenkisterne
kunne blive meget længere end vejenes bredde.
Hovedlandevejenes stenkister var små arkitekturværker, tøndehvælvede
eller firkantede, opført i granitkvadre. Også mindre
veje fik stenkister, men ofte bestod de af rå eller groft tilhugne
marksten, og almindeligvis blev vejene ført vinkelret på vandløbene,
så stenkisterne ikke blev længere end vejenes bredde.
Stenkisterne findes stadig mange steder, men de færreste
lægger mærke til dem. Derfor bliver der anlagt en stenkiste tæt
på Klodskovvejbroen på Den Historiske Vej.
Stenkiste Århus Amt.
Foto: Dansk Vejtidsskrift
1

Over- og undergange på Den Historiske Vej:
Faunapassage – nutid
Veje kan hindre dyr i at sprede sig i deres naturlige område. For
at råde bod på dette har man gennem de sidste mange år forsynet
både store og små vejanlæg med faunapassager.
De største og mest synlige faunapassager er faunabroerne,
der benyttes af både padder og hjorte. Men for mange dyr går
den sikre passage under vejen. Et vandløb, der føres under en
vej, kan samtidig fungere som en faunapassage, først og fremmest
for fisk og vandløbssmådyr, men mange andre dyr kan
passere, hvis der anlægges jordvolde langs siderne af underføringen.
På tør jord kan rør bruges som faunapassage. Hvis de
dimensioneres tilstrækkeligt stort, vil selv hjorte benytte dem.
Når vildtet færdes i landskabet, bruger det ofte læhegn, grøfter,
diger, skovbryn o lign. som ledelinjer. Det er derfor vigtigt at
etablere ledelinjer, der fører dyrene frem til passagerne.
På Danmarks Vej- og Bromuseums byggegrund er der padder.
Den Historiske Vej hindrer ikke paddernes frie passage over
grunden, men alligevel vil vejen blive udstyret med en faunapassage,
som gæsterne kan se nærmere på.
Paddetunnel. Foto: Vejdirektoratet
Tørpassage, paddetunnel med
ledelinjer. Længde: 0 m.
1 Læs mere på: www.vejogbro.dk/denhistoriskevej

Oldvejen 25
DK-4300 Holbæk
+45 7210 0009
museum@vejogbro.dk