Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

En tid til nye begyndelser
Når dette Kirkeblad udkommer, er vi lige gået ind i
adventstiden. Det er i sig selv en ny begyndelse. Begyndelsen
på juletiden med forberedelser, forventninger
og lys, der tændes i mørket. I kirken vender vi
desuden bogen den første søndag i advent, og begynder
forfra i den tekstrække, der bestemmer hvilke
bibelske tekster, der skal bruges i gudstjenesten. Det
er nok mest præster, der synes, at det er interessant,
men uden at skulle trætte med de lange forklaringer,
kan jeg afsløre, at prædikenteksterne det næste år er
markant ’bedre’ end teksterne det forgangne år. Måske
prædikerne da også bliver bedre :-)
Endnu vigtigere er det imidlertid, at det nye menighedsråd
tiltræder den selvsamme søndag. Navne kan
læses andetsteds her i bladet, hvor der er en kort
præsentation af det kommende menighedsråd. Vi
er meget heldige i Hjortshøj sogn på mange måder.
Dels har vi ret nemt kunnet opstille et fuldtalligt menighedsråd.
Og dels har vi et fantastisk sammensat
menighedsråd med nye og erfarne, unge og gamle,
mænd og kvinder. Der er allerede nu en rigtig god
stemning og energi i rådet, og et par rigtigt gode suppleanter,
som også har tænkt sig at deltage aktivt i arbejdet
omkring sogn og kirke. Vi har dannet en række
gode udvalg, også med medlemmer der ikke sidder i
menighedsrådet, og er i det hele taget ved at have et
rigtig godt netværk af aktive.
Blandt andet for at styrke denne netværkstanke,
har vi netop offentliggjort sognets nye hjemmeside.
Foreløbig findes hjemmesiden på den gamle adresse,
www.hjortshoejsogn.dk, men snart på en ny adresse:
www.hjortshoejkirke.dk. I næste nummer af Kirkebla-
det vil vi fortælle lidt mere om hjemmesiden og de
nye funktioner, herunder netværksdelen, som man
allerede nu kan kigge nærmere på under ’Netværket’
på hjemmesiden.
Som tema for dette nummer har vi valgt Gud og videnskaben.
Vi har bestræbt os på at afklare nogle begreber
omkring tro og viden, og vi har lagt forskellige
vinkler på emnet. Vi håber at det alt sammen kan virke
til inspiration og eftertanke derude i sognet. Måske
man endda for lyst til at dele sin undren, sin tro eller
sin tvivl i kirken eller sognegården.
Og husk så, at hver ny dag også er en ny begyndelse.
Vi får den foræret af intet. Vi har ikke selv skabt den,
men den ligger foran os skæbnesvangert fuld af muligheder,
gaver og andre mennesker, vi kan dele livet
med. Husk at sige tak, husk at nyde det.
Glædelig advent, jul og nytår
Morten Skovsted
Hvad tror vi på? Debat i Den gamle Skole
Vi fortsætter efterårets debataftener i et samarbejde mellem Hjortshøj kirke og Egå Kirke.
Et kort oplæg vil lægge op til debat ved bordene.
Tror du på spøgelser?
Torsdag d. 15. jan kl. 19.30 tager Lise Juhl Nielsen
fat på et af kristendommens mere ”luftige” emner,
nemlig Helligånden. Hvad er Helligånden overhovedet
for én? Hvad betyder det at blive døbt med
Helligånd? Hvad i alverden er tungetale? og hvordan
kan vi overhovedet tale fornuftigt om noget så
luftigt som ”Ånd”?
Hvem er den mand egentlig?
Torsdag den 11. marts kl. 19.30 afholdes den
fjerde og sidste i rækken af debataftener i Den
Gamle Skole. Her vil Mette Born Djurhuus sætte
fokus på spørgsmålet; hvem er manden med de
mange titler? - Menneskesøn, frelser, lam, helbreder,
skaber, tjener?
Om dette nummer ......................2
Og om tro ...................................2
Verdensbilledet sprænges .... 4 - 5
Skabelsestro og vished ......... 6 - 7
Tro, tvivl og håndfast viden .....8 - 11
Hvad skal man tro? ................ 12 - 13
Gud og videnskaben .............. 14 - 15
Nyt om FRIRUM ............................ 16
Om menighedsrådet ..................... 17
Sogneindsamling ’09 ..................... 18
Om forsiden .................................. 19
Aktiviteter ............................. 20 - 22
FDF/Praktisk info ...........................23
Kalenderen ................................... 24
Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd
og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående
af: Ruben Fønsbo, Steen Kløve Lassen og Morten
Skovsted (ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik
eller ros kan mailes til rubens@email.dk.
Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og
kristendom, at anspore til refleksion og debat
herom samt at oplyse om arrangementer i kirke
og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad
skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg
modtages derfor gerne. Dette betyder
også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er
udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende
må stå for skribentens egen regning.
Hvor meget menneske var Jesus? Opfattede han
Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1.
juni, 1. september og 1. december. Deadline en
måned før udgivelse.
Lise vil give et kort oplæg, hvor hun vil forsøge at
belyse hvad Helligånden er vha. bibeltekster, kunst
og salmer. Herefter skal vi fællesskab og gennem
sig selv som guddommelig? Og hvor er han egentlig
nu?
Efter et oplæg om bibelens og nogle af tidshistori-
Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der hovedsageligt
omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes
i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leve-
samtale ved bordene nærme os en forståelse af ens karakteristiske Jesusbilleder, vil vi efterfølgenret,
bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen,
hvad/hvem Helligånden er og hvad den overhovede diskutere egne og andres opfattelser af Ham,
Løvgangen 1, tlf. 86 22 02 84. Bladet kan også
2
det skal til for i Den Danske Folkekirke anno 2009. som døde, men lever for os!
læses på www.hjortshoejsogn.dk.
3

Når verdensbilledet sprænges
Nogle gange sker rykket i udvikling så hurtigt, at det
er svært at følge med. Det skete for os i Europa omkring
år 1500. Groft sagt kan man sige, at det er
den bølge, vi stadig kører på, og som gennem de
sidste hundrede år har fået sat turbo på. Før den
tid var Europa ikke noget særligt, set i internationalt
historisk perspektiv. Både kineserne og inderne var
mindst lige så langt fremme som os, bedømt på teknologisk
og ideologisk udvikling. Og på den samme
tid udviklede en arabiske verden sig eksplosivt, med
baggrund i Islam. Og andre var ikke langt bagefter.
bruge bibelen til at tidsfastsætte skabelsen, ved at
regne tilbage gennem generationerne. Der var dem,
der mente, at alt hvad man skulle vide, stod i bibelen,
det var kun et spørgsmål om at læse og forstå den.
Af Steen Kløve Lassen
i fangenskab på Sønderborg slot, og hans farbror,
en midlertidig overgangsfigur, blev til Frederik I., og
adelen styrede de facto landet. Dermed var vejen
banet for Reformationen, hvor alt kirkelig ejendom
blev beslaglagt, og kirken var også ude af billedet
som politisk magtfaktor. Alt dette skete over to-tre
generationer, hvor forståelsen af omverdenen havde
været stabilt og forudsigeligt i århundrederne op til.
Var der sygdom, var det Guds straf. Blev man rig, var
det Guds gave – og så fremdeles. At prøve at sætte
sig ud over disse rammer, var næsten blasfemisk.
Men efterhånden som nogle mennesker fik indsigt,
var man nødt til at bryde disse forudsætninger, for at
komme videre i forståelsen af sammenhænge i naturen.
Og det havde omkostninger for dem, der gjorde
det. Leonardo da Vinci sad i husarrest på sine ældre
dage, fordi han troede mere på det han selv havde
set, end hvad kirken dikterede ud fra dens forståelse
af bibelen.
Kirkens rige og magt
Samtidig var der ved at opstå en stor folkelig modstand
mod kirken i dens kendte form. Kirken blev
stadig rigere, og for de øverste i dette hierarki, var
det tit næsten udelukkende et spørgsmål om magt og
penge, hvilket jo ikke just var meningen. Det medførte
også sine steder i den kirkelige organisation et
skørlevned, som den almindelige borger ikke kunne
billige. Da så samtidig kirken efterhånden havde raget
så meget gods til sig, at det begyndte at stikke i
øjnene på adelen og kronen, havde vi magtkampen.
det! Man havde nok i sig selv – men det havde europærerne
ikke!
Man vidste i Europa godt, at der var andet og mere derude.
Man havde en ide om, at man fx kunne sejle syd
om Afrika, og på den måde snyde de mange mellemhandlere
på handelsruterne mellem Europa og Asien.
Portugiserne fik udrustet nogle velsejlende og velbevæbnede
skibe, og sendte dem trinvis stadig længere
sydpå langs Afrikas kyst, og til sidst nåede de Indien.
Desværre var omkostningerne så store, at landet hele
tiden balancerede på en økonomisk knivsæg.
Men portugiserne havde skabt den teknologi, der
skulle til, for at komme til at dominere verdensbilledet.
En veludrustet og velbevæbnet flåde blev en stor
del af de europæiske stormagter fremover. Med den
kunne man hurtigt flytte sit magt-tryk, og gøre sin
politiske og militære indflydelse gældende, og dermed
påvirke de lokale økonomier til egen fordel = beskatning,
minedrift, krydderihandel osv. Det blev specielt
Spanien, der fik den store fordel af denne handel i første
omgang. De skulle bare lige have forenet landet,
og smidt araberne ud først. Men senere fulgte andre
lande efter, også Danmark. En del af ”undskyldningen”
var blandt andet, at de stakkels uvidende skulle
kristnes.
Men i Europa bevirkede det, at der blev stadig mere
velstand, og en ny forståelse for naturvidenskab blev
grundlagt, at man mentalt følte sig genfødt, altså renæssancen.
Faktisk havde Europa nærmest været inde i en udvik-
Men i løbet af meget få år blev disse begrænsninger
sprængt. Jorden var ikke længere universets
centrum, og den var rund, i stedet for flad! Og man
kunne sejle hele vejen rundt om den! Og Paven og
kirken havde ikke ret i alt alene gennem sin magt
over troen! Han måtte se sig modsagt af en flok kættere
i det nordlige Europa, der mente at kunne klare
sig uden den katolske kirke. Også indsættelse af fyr-
Reaktionen blev, næsten forudsigeligt, et holdnings- Kejserens nye klæder
lingsmæssig stilstand i tiden efter romerriget, hvilket ster og konger uden en pavelig velsignelse, måtte
mæssigt sving til den modsatte side af vejen efter Og hvad har alt dette så lige med vores kristendom
fx bevirkede at vikingerne kunne komme til fadet. man finde sig i!
reformationen. Det puritanske og idealistiske kom at gøre? Jo, helt kontant er det forklaringen på, at kir-
Det eneste tidspunkt, der var nogenlunde samling på
i højsædet, på bekostning af det menneskelige. Fx ken i vort land er et statsligt anliggende, men det er
det, var i tiden med det tysk-romerske rige, med Karl Kirken i Danmark
blev det forordnet på et tidspunkt, at alle tjenestepi- nok den mindste del af det. For en nok lige så vigtigt
den Store.
Også i Danmark var det opbrydningstid. Kalmarger
skulle malkes, for at se om de havde født udenfor i forståelsen af os selv, er det nok, at udviklingen hele
unionen med Danmark og dermed det nuværende
ægteskab, og hvis de havde mælk, måtte de lade vejen er præget af den holdning, at grundlæggende
Den katolske kirkes indflydelse
Norge, samt Sverige, var samlet under en fælles
livet! Protestanterne holdt sig heller ikke tilbage mht. er vi alle ens, med ens behov for et værdigt liv. Den
I den tid havde kirken, der dengang var katolsk i hele trone, hvor Danmark førte ordet, havde været en
hekseafbrænding. Var det en svipser, kunne man jo tanke er en del af kristendommen, og selv om den har
vores del af verden, en afgørende magt. Hvis man Nordeuropæisk stormagt igennem lang tid. Christian
altid få plads i himlen.
taget mange svinkeærinder og afveje op gennem hi-
som almindeligt menneske ønskede uddannelse og II havde været konge et stykke tid, men i magtspillet
storien, er det stadig den, der gælder. Det er den, der
viden, var den eneste vej at gå, klostervejen. Så val- mellem kronen, kirken og adelen trak han det korte
Viljen til dominans
gælder, når det bliver åbenbart, at der forgår noget
get stod praksis mellem viden og kundskaber eller strå. Han var, i hvert fald i Danmark/Norge, en vel-
Så der skete meget, både på hjemmefronten og på fornuftsstridigt, uretfærdigt eller selvmodsigende, og
landsbyen og familielivet. Kun rige jordejeres og køblidt konge, men i Sverige meget upopulær pga. det
resten af den europæiske scene. Men tigerspringet, det lille barn råber til alle, at kongen jo ikke har noget
mænds børn kunne gøre sig håb om en lige så god Stockholmske blodbad, hvor den svenske adel blev
der gjorde, at Europa kom til at skille sig så domi- tøj på, i ”Kejserens Nye Klæder”. Når Obama kan sige
uddannelse, fx som præst.
udraderet. De ville gøre Sverige selvstændigt. Der
nerende ud, var nok en kombination af mange ting. ”All things are possible” om valget af sig selv som den
var bare det ved det, at den svenske adel også delvis
Men som jeg ser det, er det nok overvejende en første farvede præsident, kan det i og for sig også
At der ikke havde været nogen nævneværdig teore- var den danske adel, og så fik han dem naturligvis
kombination af to ting: Viljen og evnen til at udvikle gælde her, for det er grundlæggende set den samme
tisk og ideologisk udvikling næsten siden de gamle på nakken. Det er noget bøvl i et valgkongedømme,
og dominere. Kineserne var også langt fremme, før kultur og mentalitet, og det er en grundlæggende del
grækere, blev efterhånden en hæmsko. Katolicismen hvor adelen vælger kongen.
europæerne kom det, og sendte fx en kæmpe flåde af kristendommen. Det var kort sagt det, som gjorde
blev en begrænsning. Man måtte ikke dissekere men-
af sted rundt i verden. Den kom fx tilbage til Kina at nogle folk kunne føle sig stærke nok til at tage hånd
nesker, for på den måde at blive klogere på, hvordan Samtidig var kirken presset af folk som Hans Tau-
med giraffer! Men for kineserne var konklusionen, at om den fælles udvikling, selv om det måske kunne se
man kunne kurere dem, og Jorden var universets sen og Martin Luthers tanker, så den mistede fod-
der ikke var noget derude, der var værd at beskæf- ud som om, der var andre der havde taget patent på,
centrum, selv om det åbenbart for mange, at den fæste, og da det samtidig var kongens forbundsfæltige
sig med, og derfor blev sagen syltet så effektivt, hvordan forståelsen skulle være at dette eller hint. Je-
4 ikke var det. Ligesådan lå det fast, at man kunne le, fik kongen et problem. Han endte som bekendt
at der den dag i dag er svært at finde vidnesbyrd om sus var en oprører og en nytænker – hvad er du??? 5

Skabelsestro og frelsesvished
Er Bibelen i overnesstemmelse med det reelle verdensbillede?
En pige spurgte mig for nylig, om man var nødt til at
tro på, at verden blev skabt for kun 6.000 år siden,
hvis man ville være frelst. Jeg svarede ”nej”, som jeg
har gjort før til andre unge, der har haft problemer
med disse store spørgsmål. Jeg skriver denne kronik,
fordi jeg møder unge både troende og tænkende mennesker,
som kæmper med disse problemer, og som
ind imellem bliver stillet over for et ultimatum omkring
skabelsen, der indbefatter deres egen frelse.
Jeg selv voksede op som brændende ungjordskreationist,
overbevist om, at Gud havde skabt universet på
6 dage á 24 timer for under 10.000 år siden. I mine
unge år fik jeg problemer med de åbenlyse modsætninger
mellem denne holdning og de mange videnskabelige
observationer, der viste at universet var langt
ældre. Der var ikke meningsdiktatur i min menighed,
men de bøger, jeg læste, gav mig kun valget mellem
den vantro liberalteologi, der kastede skabelsesberetningen
ned i mytens og overtroens sump og ungjordskreationismens
”endegyldige bibelske sandhed”. Nogle
af bøgerne fortalte mig direkte, at min frelse var
diskutabel, såfremt jeg ikke troede rigtigt, og at jeg
ikke kunne tro resten af Bibelen, hvis jeg mente, de
første linier var løgn.
Jeg hæftede mig specielt ved én af Galileis udtalelser:
”…Det er sandt at to sandheder ikke kan stride mod
hinanden. Det er dygtige fortolkeres opgave at fremdrage
Skrifternes virkelige mening. Disse vil uden
tvivl være i overensstemmelse med de fysiske kendsgerninger,
som er logiske og som forsøg har vist os”.
Det vendte billedet for mig. Måske var det slet ikke
udpræget dumhed blandt verdens videnskabsmænd,
der var problemet, og måske var der slet ikke nogen
verdensomspændende ateistisk sammensværgelse.
Kunne det hænge sådan sammen, at det var Bibeltolkerne
(de ungjordskreationistiske), der ikke havde
evnet at fremdrage Skrifternes virkelige mening?
Bibelens verdensbillede
klar og letforståelig måde, fortalt almindelige men- siden både tidens begyndelse, og grundidéerne inden
Det er vigtigt at bemærke sig, at Galilei lagde ansvaret
nesker til enhver tid i menneskehedens historie om for Big Bang teorien, og det gjorde han alene ud fra
for korrekt opfattelse af verden - ikke kun på viden-
sit vældige skaberværk. Bibelens skabelsesberetning studier i Skriften og uden den moderne videnskabs
skabens mænd og deres observationer, men også - på
skulle kunne holde sin troværdighed gennem mindst observationer og teorier. En anden respekteret jø-
teologer og Bibelens fortolkere. Også de havde et an-
3 store verdenssyn, og forblive troværdig, uanset om disk lærd Maimonides (1135 til 1204) mente - også
svar; At læse Bibelen korrekt. Ud fra dette var Galilei
man levede blandt de gamle vestsemitiske folkeslag, i ud fra studie af Skriften - at rummet ikke eksisterede
af den overbevisning, at de ville nå frem til, at Bibelen
det gamle Grækenland, eller i dagens Danmark. Hvis før skabelsen. En tanke, som først blev fuld forstå-
var i overensstemmelse med det virkelige reelle ver-
det forholder sig sådan, er Gud ikke blot alvidende og elig med Einsteins teorier. Dette fik Arnold Penzias,
densbillede, for der kunne ikke være nogen modsæt-
allestedsnærværende, så er Han tilmed genial.
der har modtaget en nobelpris for sit arbejde med Big
ning mellem Bibel og univers. Der er megen visdom i
bang teorien til at udbryde: ”Det, vi ser, når vi med
Galileis ytringer, og man må spørge sig selv, om ikke
Beviser på skabende intelligens
vore teleskoper kortlægger galaksernes baner, så
han i langt højere grad var i overensstemmelse med
Da jeg som yngre begyndte at studere disse ting, fandt Maimonides fra sin åndelige udsigt”. George Smoot,
Kirken udfordres
Bibelens grundholdning til Skriftens Ord, verden om-
jeg, at der er seriøse videnskabsmænd og Bibeltro te- der leverede det endelige bevis i 1992 for Big Bang
Midt i mine spekulationer om verdens skabelse, der kring os og menneskets udforskning af den.
ologer, der mener, at Bibelen taler om en jord, der er teorien, giver ikke selv udtryk for at være en personlig
inkluderede værdien af min egen frelse, kom jeg til at
meget ældre end nogle påstår. Disse kaldes ”gammel- kristen, men han konkluderer dog: ”Der er ikke tvivl
læse beretningen om Galilei, der satte den mægtige Skabelsesberetningen er skrevet i en tid, hvor den kaljordskreationister”
og udgør et rigt varieret alternativ om, at der findes en parallel mellem Big Bang og den
kirke på den anden ende. På Galileis tid havde kirken dæiske opfattelse af en flad jord var fremherskende.
til teorien om den unge jord. Tanken om at Bibelen kristne fremstilling af skabelse ud af intet”.
taget det græske (ptolemæiske) verdensbillede til sig, Efter dette verdensbillede fulgte endnu to store; det
taler om en ældgammel jord, er ikke ny. Den skotske
og havde givet det næsten kanonstatus sammen med ptolemæiske, der hævdede en kuglerund jord i ver-
geolog og kristne kreationist James Hutton fremkom Et seriøst alternativ
Bibelens skrifter; Jorden var universets centrum, og dens centrum, og vort moderne verdensbillede, der
allerede i 1785 med tanken om, at jorden var gammel. Alt dette - og meget meget mere - er yderst spæn-
det kunne ikke diskuteres. Ikke desto mindre hæv- under stadig udvikling har afsløret et næsten uendeligt
Sir Charles Lyell (1830) fortsatte denne tanke og skrev dende, men for mig er og bliver det mest spændende
dede Galilei, at jorden ikke var i centrum. Det kom til univers med vores sol som en lille stjerne i yderkanten
i ”Priciples of geology” bl.a. følgende: ”...men uanset dog Bibelens egne udsagn om en gammel jord og et
at koste ham dyrt, for paven mente, at det ville skade af vores galakse. Hvad nu hvis Gud, allerede da han
hvilken retning vi stiler vore undersøgelser, om det er gammelt univers. Gammeljordskreationismen er et
troen på kirken og Skriftens ufejlbarlighed, hvis der inspirerede Moses til at skrive skabelsesberetningen,
i tid eller rum, opdager vi alle steder de klare beviser seriøst alternativ til både liberalteologiens mytetale og
blev sat spørgsmålstegn ved kirkens verdensbillede. kendte fremtiden? Esajas skriver jo: ”Husk, hvad der
på en skabende intelligens, og på Hans forsyn, visdom ungjordskreationismens bastante doktriner, og krist-
skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er
og kraft”. Og dette er før darwinismens fremmarch og ne blade og aviser burde give spalteplads til de bibel-
Konflikten opstod ikke på grund af Galileis observatio- ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra be-
radioaktive dateringsmetoder.
ske argumenter, der ligger til grund for dette syn. Så
ner, men fordi kirken læste Bibelen forkert og ophøjegyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det,
kan den danske kristenhed ved selvsyn tage stilling,
de et bestemt (og forkert) verdensbillede som absolut der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning
Var Big Bang Guds værk?
og de unge blandt os, der både vil tænke og tro (den,
sandhed. Er det ikke netop den samme tendens, vi ser står fast, alt det, jeg vil, gør jeg” (46.9-10).
Det var den belgiske præst og astrofysiker Georges- der tror må tænke) kan måske hjælpes ud af de kriser,
i dag iblandt nogle kristne? Er det ikke netop samme
Henri Lemaitre, der i 1927 fik den idé at sammenstille kravet om blind tro på en ung jord stiller dem i...
fatale fejltagelse, som bliver gjort, når ungjordskrea- Hvis Gud er suveræn og kan kundgøre enden fra be-
Einsteins teorier og Hubbles observationer, hvorved
tionister ophøjer et bestemt verdensbillede til indiskugyndelsen, har han vidst allerede da han inspirerede
Big Bang pludselig stod lysende klart. Men Lemaitre
tabel sandhed, og lader hele kristenhedens og selve Moses til at skrive skabelsesberetningen, at den ville
var ikke den første troende, der talte om Big Bang Artiklen er skrevet af af Simon Griis og er tidligere
Bibelens troværdighed stå og falde med deres påstan- blive læst i 3.500 år frem i tiden og under 3 store
som værende Guds skaberværks begyndelse. Den bragt på hjemmesiden www.gudogvidenskaben.dk.
6 des sandfærdighed?
verdensbilleder. Gud har i 31 simple sætninger på en
store jødiske lærde Nachmanides beskrev for 800 år Artiklen er anvendt med forfatterens tilladelse. 7
Michelangelo: ’Adam’. Freske i Det sixtinske Kapel

Tro, tvivl og håndfast viden Af Morten Sovsted
Der er nogle mennesker, der tror med stor afklarethed
og fast overbevisning. Måske de er så heldige
at have den samme barnetro, som de fik givet
for en mindre menneskealder siden. Andre kæmper
for at vinde eller fastholde troen. Og det er ikke
altid nemt. En ting er at være ligeglad med troen,
men noget andet er gerne at ville tro… uden helt
at kunne.
Og så er der os, der lader troen være en flagrende
men uhåndgribelig del af vores liv med al den tvivl,
der hører med. Af nød eller at lyst har vi slået os til
tåls med at troens genstande – Gud, livet og kærligheden
er vidunderligt uforudsigelige og i ordets
egentligste forstand uhåndgribelige. Troen lader os
ane sammenhænge, og via troen kan vi knytte os
til Gud. Men at fastholde Ham i troen.. det er vanskeligt.
Troen er ikke en klippe
I salmen ”Troen er ikke en klippe” skriver Jens Rosendahl
om troens væsen. Jeg holder så meget af
den salme, netop fordi den tør gøre op med mange
menneskers forestilling om, at tro er noget klippefast
noget, som aldrig vakler.
Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav
Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav.
Troen er ikke det sikre. Troen er aldrig artikler trykt
i en indbundet bog. Og troen kan svigte midt i en
forfærdelig stund, som det alt sammen hedder i
den nævnte salme. Men troen er til gengæld så
meget andet. Med Rosendahls ord:
Fra mange mennesker ved jeg, at der
er en ting, der nager lige så meget
som den manglende tro. Og det er den
dårlige samvittighed over den manglende
eller svage elle vaklende tro.
Det er en skam, at det er sådan. For i
enhver tvivl rummes samtidigt en tro.
Tvivlen er troen tvilling, siger man. Og
det er vigtigt at sige igen og igen, så
ingen sidder tilbage med forestillingen
om, at man skal tro på en helt bestemt
måde. Eller at man skal have så og så
megen tro (gad vide, hvordan man måler
den slags? I gram? I kubikcentimeter
eller…?).
Tro er at mærke et bånd til Gud. Tro er
at ville Gud. Tro er at mærke, at Han
vil mig. Tro er at være på vej. Tro er at
søge. Tro er at lytte. Tro er at takke. Tro
er mange ting. Og hvis du er i tvivl, så
er der også tro. Ellers ville du bare være
ligeglad.
Tro og tvivl
Jeg har løbende samtaler med folk om tro
og tvivl. Det kan være folk, der opsøger
mig for at have en sjælesørgerisk samtale,
som ikke sjældent handler om netop
den nagende tvivl. Det kan være med konfirmander,
der er i tvivl om, hvorvidt de nu
tror nok til at kunne sige ja den forårsdag,
hvor dåbens store ja skal bekræftes. Og
jeg siger til dem, som jeg lige har skrevet:
Hvis du er i tvivl, så sig du trygt ja.
også altid kunne være tvivl. Og det er OK. For sådan
er troens væsen.
Tro eller viden(skab)
Men er det ikke lidt fattigt at måtte nøjes med at
tro, når det kommer til de store spørgsmål i livet?
Vi lever jo i en tid og i en verden, hvor vi er vant
til gerne at ville kunne bevise, måle, veje og ef-
terprøve alt. En gang var det kirken, de lærde og
traditionen, der definerede verden. Men fornuften
og videnskaben har taget over, og vi har vænnet
os til at søge svar på mange af livets store gåder i
videnskaben og ikke i myten eller religionen.
For det første synes jeg ikke, at det ene udelukker
den andet. Man behøver ikke tilslutte sig udelukkende
det naturvidenskabelige verdensbillede eller
udelukkende det religiøse. Jeg er både et naturvidenskabeligt
tænkende, moderne menneske og
et troende menneske. Jeg anerkender, at der er
grænser for vores viden og formåen. Selv i 2008.
Så jeg glæder mig over også at have plads i mit liv
til det, der er større end min fornuft, mit sprog og
min forstand. Og det er slet ikke så lidt endda…
Troens øjne er nok blinde for mange ting, men samtidigt
kan de se ting, som den håndfaste viden ikke
kan. Og overvej lige et øjeblik hvor kedeligt livet
ville være, hvis det hele var viden.
Håndfaste beviser
Lad mig tage udgangspunkt i noget så simpelt som
en salmebog: Om en salmebog kan man sige mange
ting med ret stor skråsikkerhed. Min egen salmebog,
som jeg har taget et billede af her til siden
måler f.eks. med ret stor nøjagtighed 165 x 88 x 33
mm. Enhver der er i tvivl er velkommen til at komme
og måle efter. Jeg er sikker på, at vi vil være
enige om, at dette er et uomstrideligt faktum. Jeg
kan også forsikre, at salmebogen vejer 395 gram.
Jeg kan oplyse, at der er 1438 sider i salmebogen
og så videre.
Her er ingen tro nødvendig. Der er tale om den
rene videnskab, fordi mine påstande kan efterprøves.
Men de fleste vil nok også være enige
med mig i, at dimensioner og sidetal på en salmebog
ikke er helt nok at bygge sit liv på. Og hvis
vi begynder at undersøge lidt mere komplicerede
sammenhænge, såsom kærlighedens væsen,
verdens oprindelse, samfundsopbyggelse, nationaløkonomi
eller bare næste uges vejrudsigt,
så vil vi erfare, at det hurtig bliver mindre håndfast,
hvad videnskaben kan fortælle os.
Tro er det levende, nære
som gi’r mig kræfter og mod
For der er ingen bestemt måde at tro på.
Der er ingen sløjfe, der er intet fast en-
I målløs undren...
Og egentlig er det vel meget godt sådan, er det
ikke? Ville det ikke være lidt kedeligt, hvis vi
demål. Der er ikke nødvendigvis nogen
Forts. s. 10
Og i sidste vers
endelig afklaring. Måske der er. Men ikke
nødvendigvis. At være troende er at være
Tro er utrolige kræfter
åben, lyttende sammen med Gud. Der er
som vil forandre alt.
lys og der er mørke. Der er øjeblikke af glæ-
8
Vove sig dybt ind i mørket
når der for alvor er kaldt
de og følelsen af en fast overbevisning om,
at Gud er lige her, midt i ens liv. Men der vil
Om denne salmebogs dimensioner kan man
sige en hel del med ret stor sikkerhed 9

Her slår ord ikke til. Og Gud er endnu større end Grand Canyon
vidste alt om livet? Personligt er jeg meget godt Lad mig vende tilbage til salmebogen, som jeg en
tilfreds med, at der stadig findes overraskelser. gang under en prædiken tog med på prædikestolen
Ja, at livet dagligt viser sig at være større end med spørgsmålet ”Hvad ville der ske, hvis jeg gav
mine forventninger og forudsigelser. Og at livet er slip på denne salmebog?” Den ville falde til jorden,
større, end det jeg forstår og kan sætte ord på. og det ville den gøre igen og igen og igen og igen.
Med videnskabelig sikkerhed. Som følge af jordens
Tænk hvis jeg kunne eller skulle sætte ord på en- tyngdekraft ville den accelerere med 9.82 m/s
hver fantastisk naturoplevelse, som da jeg oplevede
Grand Canyon denne sommer. Man kan sige
meget om de geologiske fænomener, der har ført
til dannelsen af Grand Canyon. Man kan konstatere,
at det er så og så mange kilometer bredt og så
og så dybt. Alt sammen meget imponerende, men
størst er dog den sprogløse oplevelse af bare at
være der og mærke, at man bliver helt stakåndet
10 af skønheden og farverne og størrelsen og..og…
11
2 vide ting. Det er både rart og praktisk, at der er så eller afslører sine mangler. Når katastrofen alli-
mange ting i vores dagligdag der ligger fast. Men gevel rammer. Eller når vi mærker livet eller dø-
det er også skønt, at der er lige så mange ting, der den true på trods af al (læge)videnskab… Så kan
kan forbløffe os og vise sig at være større, mere troen slå bro mellem os og Gud, som Grundtvig så
besværlige eller bare anderledes, end vi havde smukt skriver et i salmen O Kristelighed (nummer
forestillet os.
321 i salmebogen)
lige
indtil den ramte jorden. Men hvor er det dog også
Og sådan er det med både Gud, Jesus, Helligån- O Vinderundetro!
dødkedeligt, at den gør netop dette med så stor
den og livet: Det er langt større end vores for-
Du slår over dybet din gyngende bro,
forudsigelighed! Tænk, hvor spændende det ville
stand, vores ord og vores forudsigelser. Og med som isgangen trodser i brusende strand,
være, hvis den under forsøg nummer 9 eller 23
troens øjne kan vi se en masse ting, som er skjult
fra dødningehjem til de levendes land;
pludselig begyndte at svæve rundt i rummet, mens
for vore fysiske øjne. Herunder kærligheden, nå- bo lavere hos os, det huer dig bedst,
den skiftede farve og sang smukke sange. Det er
den, håbet og alt det andet, der ikke kan måles,
du højbårne gæst
næppe sandsynligt, men det kunne være sjovt. Og
vejes og bevises, men som kan spille en ganske
det anskueliggør, synes jeg, netop forskellen på tro
stor rolle i vores liv alligevel. Og troen kan give os Svært at forstå hele meningen? Det er OK. Du be-
og viden. På godt og ondt. For det er godt, at vi kan
mening og håb, der hvor naturvidenskaben svigter høver ikke blive færdig med det hele i dag.

Hvad skal man snart tro?
Et ægtepar sidder ved morgenkaffen med avisen. Der
står noget om skabelsen. Manden vrisser, at han ikke
begriber, hvordan nogle kan tro på, hvad der står i Bibelen.
”Min forstand forhindrer mig i at tro på alt det der,”
siger han. Hvortil fruen tørt svarer: ”Jamen, det er da en
meget lille forhindring!”
Omvendt er der også dem, hvis tro forhindrer dem i at
lade børnene lære om naturvidenskabens forklaring på
verdens tilblivelse. Når der står i Bibelen, at Gud har
skabt himlen og jorden, så må det nødvendigvis være
løgn, alt det der med Big Bang-teorien, og hvad de ellers
finder på.
Men Bibelen rummer jo to skabelsesberetninger. Den
første er en poetisk skildring af, hvordan der før tidernes
morgen kun var tomhed og øde og alt for meget vand.
Den beskriver, hvordan Gud over seks dage alene ved
sit Ord skabte rammerne for vores liv. Og efter hver dag
trådte Han et skridt tilbage, og så, at det var godt. Til
slut skabte Han mennesket, som kronen på værket, og
med en særlig velsignelse. Og så hvilede han sig.
I den anden skabelsesberetning er der ikke vand over
det hele. Den er nemlig blevet til et andet sted. Den
første er blevet til, hvor man døjede med, at floderne fra
tid til anden oversvømmede området. Vand var for dem
kaosmagten, så det var vandet, Gud fortrængte for at
skabe mulighed for liv. Den anden bibelske skabelsesberetning
er blevet til blandt ørkenfolket. For dem var
kaosmagten for meget sand og tørke. Så når de skal
fortælle, at Gud er ophavsmanden til liv, så beskriver de,
hvordan han lod en kilde vælde op af jorden, forgrene
sig i fire floder og blive til frugtbart land.
Hvad skal man så snart tro? Var der for vådt eller for
tørt, før Gud skabte verden? Og det stopper ikke der.
For hvor Han i den ene beretning skaber alene ved sit
Ord og skaber mennesket til sidst, som mand og kvinde,
så skaber Han i den anden mennesket først, men på en
anden måde: Først Adam af ler og livsånde, dernæst
Eva af Adams ribben.
De fire evangelister
res forskellighed siger de i det væsentligste helt det
samme: At mennesket har en særlig plads i skaberværket.
Og at Gud står bag skabelsen af verden. At
Gud er årsagen til, at der er mulighed for liv, uanset
hvilke kaoskræfter der truer livet. Det er det, vi bekender
troen på, når vi siger: ”Vi tror på Gud Fader,
den almægtige, himlens og jordens skaber.”
At naturvidenskaben så har et helt tredje, fjerde eller
tiende bud på, hvordan det egentlig rent konkret gik
for sig, rokker ikke en tøddel ved, at menneskelivet
og vort livsrum er både villet og skabt af Gud.
På samme måde er der interne uoverensstemmelser
mellem de fire evangelier, som indleder Det nye Testamente.
Af forskellige historiske grunde, som videnskabeligt
set kan være interessante nok, og som der
ikke går skår i evangeliet af, at man udforsker og når
til nye indsigter om. Men for troen er det, som gælder,
det som de fire evangelister også er enige om, men
blot fortæller på hver sin måde: at Gud i Jesus Kristus
kom til verden, levede i verden på godt og ondt, som
menneskers vilkår nu er, døde og opstod fra de døde
til liv og til håb for os. At Han vendte tilbage til verden
efter verdens dom over ham, er det ultimative udtryk
for syndernes forladelse.
Lidelsesberetningen og påskeevangeliet er det helt
centrale i alle fire evangelier. Igen er der forskelle, især
når man studerer, hvad evangelisterne fortæller om
Jesu sidste ord, da han hang på korset.
De ligner hinanden meget, men Jesus er ikke citeret
for det samme af dem alle. Hos Markus og Matthæus
er Jesus tavs, indtil den niende time, hvor han råber:
”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Hos Lukas siger han: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke,
hvad de gør.” Og til røveren på korset: ”Sandelig siger
jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Og til
sidst: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.”
Evangelisten Johannes har som den eneste ordene om,
at Jesus siger til Maria: ”Kvinde, der er din søn”, og til
Johannes: ”Dér er din mor.” I alle fire evangelier får
han eddike at drikke, men kun hos Johannes siger han:
”Jeg tørster.” Og som det sidste: ”Det er fuldbragt.”
Hvad skal man så snart tro?
Man skal tro evangeliet om, at ingen vej er så forfærdelig,
at Gud ikke vil gå den med os. Evangeliet om at
end ikke menneskers forenede kræfter kan udtænke
og udøve en ondskab så sort, at han ikke tåler den.
Evangeliet om, at Gud finder det umagen værd at
gennemlide alt: forræderi, fornægtelse, forhærdelse,
bespottelse og bespyttelse. Mage til stædighed. Den
stædighed betyder altså, at ingen fortvivlelse og håbløshed
kan finde et blivende sted, hvor evangeliet og
lovsangen lyder.
Der er ikke noget oprørende ved, at vi ikke får fuldstændig
enslydende rapporter. Evangelisterne fortæller,
ligesom alle andre fortæller, ud fra det, de har hørt
og set, og ud fra det som er vigtigt for dem at få frem.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogle af dem lyver.
Der finder bare altid en bevidst eller ubevidst sortering
sted, når vi fortæller noget.
Det var det, Per Fly legede med i TV-serien ”Forestillinger”,
som blev vist i foråret. De samme dage ses
gennem seks forskellige personers øjne. Hver af disse
personer lægger øjne, ører og stemme til et afsnit.
De er alle på den ene eller den anden måde tilknyttet
opsætningen af den samme teaterforestilling. Sideløbende
med arbejdet lever de deres egne liv, forviklede
i hinanden.
Det giver sig selv, at når der er seks forskellige fortællere,
så får vi ikke seks ens afsnit. Aktørerne har
forskellige vinkler. Hvad den ene dvæler længe ved,
opfatter den anden dårligt nok. Men det giver ikke mening
at påstå, at den ene af dem opfatter og formidler
situationen mere sandfærdigt end den anden.
Hvis det nogensinde havde været meningen, at vi
skulle have en dokumentation for opstandelsen, som
kunne holde i enhver byret, så havde man næppe haft
fire påskeevangelier, som frejdigt beretter, at de første
til at forkynde Jesu opstandelse var nogle kvinder.
Kvinder duede ikke som vidner. Og alligevel – eller måske
derfor – bliver netop de – kirkehistoriens første
kvindelige præster - altså sendt ud for at forkynde det
vigtigste budskab verden endnu har hørt: Han er stået
op fra de døde!
Jesus Kristus er Guds Ord, som er kommet til verden,
og som ikke lader sig drive ud af verden igen. Det lod
sig heller ikke spærre inde bag en tonstung klippeblok.
Det holder sig heller ikke tilbage for at sprænge sig vej
ind i et hjertes kulde og skabe liv på ny. Ikke engang
en god forstand er nogen hindring.
Og der har givetvis været flere forskellige varianter,
Hvis det nogensinde havde været meningen, at Bibelen
skulle give os en endegyldig forklaring på, hvordan
alting var blevet til, så havde der nok kun været
én skabelsesberetning. Netop ved at rumme to fortæller
den os helt tydeligt, at det vigtige i troens sam-
12 men nu er det disse to, der står i vores Bibel. Og i al demenhæng ikke er hvordan, men hvorfor.
13
Solvej Paabøl Andersen, sognepræst i Veerst-Bække
’Forestillinger’

Gud og Videnskab
Videnskaben er fantastisk. Uden den
ville du ikke kunne læse disse ord.
Uden den ville lyset være slukket – og
alt på vor planet havde været anderledes.
Alt hvad der adskiller verden i dag
fra verden af i går, kan føres tilbage
til naturvidenskaben. Uden den havde
oplysningstiden aldrig fundet sted. Og
den teknologiske evolution vi befinder
os midt i havde været udelukket.
Den videnskabelige revolution fandt
sted i Europa midt i sidste årtusind. Men
hvorfor netop Europa? Det kan undre!
For går vi tusind år tilbage – tilbage til
begyndelsen af det årtusind, der blev
videnskabens årtusind, var der andre
kulturer der overstrålede Europas. Det
gælder ikke mindst den muslimske
verden, der var den kristne overlegen
på de fleste områder. Den muslimske
verden strakte sig fra Spanien i vest
til Indien i øst og havde imponerende
byer, hvor man videreførte og udviklede
antikkens videnskabelige spire.
Af Pelle Goldin
Hvad er videnskabens forhold til religion? Her tænkes specielt på forholdet
til kristendom og islam.
Galileo Galilei, 1564 - 1642
tidlige kirkefædre var inde på den
tanke – men med Thomas Aquinas i
1200-tallet blev det formuleret klart
og direkte. Herved skabtes fundamentet
for den videnskabelige revolution.
I den kristne Middelalder
indgik tro og fornuft i et symbiotisk
ægteskab, hvis dynamik mellem harmoni
og konflikt var enestående.
Troen som drivkraft
Forholdet mellem tro og fornuft
var bestandig genstand for diskussion
i Europa. Ikke desto mindre
var ægteskabet ubrydeligt frem til
den franske revolution. Hvilket betød
at troens altgennemtrængende
længsel efter sandhed sattes foran
videnskaben som et lokomotiv.
De kristne tænkere var bl. a. inspirerede
af de muslimske filosoffer Avicenna
(død 1037) og Averroes (død
1198) - den muslimske verdens betydeligste
tænkere. Lige så værdsatte
de to muslimer blev i den kristne verden,
lige så hurtig glemtes de imidlertid
i den muslimske. For her var det
bl.a. den persiske filosof Al Ghazali
(død 1111), der fik det sidste ord, da
han sagde, at tro og fornuft var uforenelige:
At fornuft var en satanisk gift,
der kun ville sprede tvivl om Koranens
åbenbarede og indiskutable sandhed.
Al-Ghazalis afvisning af filosofi og videnskab
vandt genklang og sejrede i
den muslimske verden. Og Avicennas
og Averroes skrifter endte på bålet.
lå inde med en sandhed, der udelukkede al tvivl. Og
overflødiggjorde al lærdom. Videnskabens forudsætning:
Nysgerrig iagttagelse og kritisk rationalitet,
fandt aldrig grobund i den muslimske verden.
Også i den kristne verden var der som nævnt konflikter
mellem videnskab og tro. Men en konflikt,
hvor der var plads til begge parter. En konflikt hvor
det altid blæste fra fire verdenshjørner samtidig,
og hvor ethvert svar forvandledes til et spørgsmål.
I løbet af 1800-tallet spidsede det dog til. Her
begyndte stadig flere at se videnskab og religion
som fjender. Mange kristne så naturvidenskaben
som en trussel. Og samtidig anså stadig flere videnskabsmænd
kristendom som ren og skær overtro
- et anakronistisk levn fra en før-oplyst tidsalder.
Her blev ikke mindst konflikten den 200 år gamle
konflikt mellem Galilei og kirken fremhævet, så den
nærmest blev et ikon på det grundlæggende modsætningsforhold.
En konflikt der understregede den stadig
mere udbredte opfattelse: At den naturvidenskabelige
revolution havde fundet sted på trods af kristendommen.
En forestilling i dag næsten står som et dogme.
Og Galilei-konflikten var reel nok. Det interessante er
imidlertid at den var en undtagelse i hans samtid. Ikke
blot var alle den videnskabelige revolutions fædre fra
Copernicus til Newton dybt kristne. Det var samtidig
i høj grad deres kristne tro, der var drivkraften bag
deres videnskabelige virke. Middelalderens og renæssancens
filosoffer/videnskabsmænd opfattede Gud
som en bestandig indgribende arkitekt og ingeniør,
der havde skabt verden efter nogle bestemte principper.
Og man så det som en guddommelig pligt at
klargøre disse principper. Man havde den klare opfattelse
at videnskaben pegede udover sig selv. Ved at
åbne naturens store bog fik man en direkte adgang til
det guddommelige skaberværk. Man opfattede i den
sammenhæng naturen som et tempel og videnskabsmanden
som præst, der viste Guds lys i det skabte.
kraften: For hvordan skulle man forklare universets
stabilitet, når tyngdekraften truede med at trække
alle himmellegemer sammen til en singularitet?
Her var Gud igen nødvendig som aksiom: Nemlig
som opretholder af et stabilt og evigt univers. Således
var Gud i dobbelt forstand det nødvendige
grundlag for det Newtonske univers. Som skaber
og opretholder af både tyngdekraften og universet.
En detalje Laplace havde overset, med sin berømte
påstand om at Gud var en overflødig hypotese.
Troens og videnskabens skilsmisse
I dag er den klassiske fysik afløst af den moderne,
der viser hen til et ufattelig komplekst univers, hvis
hemmeligheder vokser jo dybere vi ser. Og det vi
”forstår”, kan alene beskrives med en matematik,
man ikke kan fortolke. Men den virker! Hver gang
vi tænder lyset. Hvert sekund solen skinner. Gud er
ikke længere et aksiom – og det symbiotiske ægteskab
mellem kristendom og naturvidenskab er opløst.
Ikke desto mindre var den religiøse drivkraft intakt
hos den moderne videnskabs fædre, Maxwell, Planck
og Einstein. Tag blot Einstein - sidste århundredes gigant
- der blandt andet skrev at ”den kosmiske religiøse
følelse er den stærkeste og ædleste drivkraft
i al videnskabelig forskning.” Og videre sagde: ”...i
denne vor materialistiske tidsalder er videnskabsmænd
de eneste mennesker, der er dybt religiøse.
Om nogen religion er kristendommen båret af dialektikken
mellem tro og en tvivl præget af selvopgør og
anfægtelse. Det er Biblen og kirkehistorien en lang
opvisning i. Troen er bestandig blevet formet i tvivlens
syrebad - bestandig svingende mellem prisning
af skaberværket og undren over dets uudgrundelige
ophav. Den store undren har hjemme i både jødisk og
græsk tænkning – kristendommens grundlag.
Kan tro og fornuft forenes?
Så hvorfor Europa? Hvorfor var det
midt i det kristne Europa at videnska-
Det er denne undren der om noget prægede den kristben
slog rod og satte blomst? Det har
ne tænkning i sidste årtusind. Det er denne undren
de sidste par årtiers videnskabshisto-
Isaac Newton, 1643 - 1727
og anfægtelse, der fostrede den dybe længsel efter
riske forskning et svar på. Vi skal her
sandhed. Og det er denne undren som har fået de
tilbage til tiden o. år 1200. Til begyn-
Gud og tyngdekraften
sidste tre årtiers forskning (bl.a. Fink-Jensen 2004 og
delsen af det årtusind der skulle blive
At den alkymistisk inspirerede kristendom var en Kragh 2006) til et pege stadig klarere på: At den na-
videnskabens. Til dengang både krist-
mægtig drivkraft sås ikke mindst hos sidste årtusinds turvidenskabelige revolution ikke fandt sted på trods
ne og muslimer stillede det afgørende
måske største geni, Isaac Newton. I sit enestående af kristendommen. Tværtimod.
spørgsmål: ”Kan tro og fornuft for-
videnskabelige værk om matematikkens principper
enes?” Diskussionen var heftig både i
forenede han de himmelske og jordiske love i forvis- Uden kristendommens tro, tvivl og undren havde der
den muslimske og den kristne verden.
ningen om at alt i universet - fra det største til det ganske enkelt ikke været nogen videnskabelig revo-
Og man nåede frem til to helt forskel-
Storhed og fald
mindste - er styret af bagvedliggende kosmiske love. lution.lige
konklusioner. Konklusioner der fik
Siden da har islam langsomt, men
De klassiske naturlove kunne hverken ses, gribes eller
skæbnesvanger betydning for vor pla-
sikkert, udviklet sig til en religiøs og
begribes. Lige så lidt som den Gud, der i den Newnet
– og præger den, den dag i dag:
videnskabelig tragedie. Det, der for
tonske mekanik var et af aksiomerne. For fjernede
tusind år siden tegnede til en ene-
man Gud, ville tyngdekraften slet ikke eksistere, idet Artiklen har været bragt som kronik i Kristeligt Dagblad
14
I den kristne verden nåede man frem
til at tro og fornuft kunne forenes så
de supplerede hinanden. Allerede de Albert Einstein, 1879 - 1955
stående succes i kølvandet på muslimernes
mægtige erobringer, endte i
en nedtur, fordi islam med Koranen
den for Newton var et udtryk for Guds tilstedeværende
ånd… ”virkningen af en mægtig evigt handlende.”
I det hele taget havde man et problem med tyngde-
1. marts 2007. De værker der henvises til, er: Morten
Fink-Jensens ph.d: ”Fornuften under troens lydighed”
2004, samt Helge Kraghs (redaktør) store 4-binds værk,
”Den danske Naturvidenskabs Historie” fra 2006 15

VINTERENS FRIRUM
Denne vinter er der planlagt FRIRUM til d. 14. december, 25. januar og 15. februar.
Gudstjenesterne vil som sædvanligt rette sig mod det lidt yngre publikum med en ligefrem tilgang til
forkyndelsen samt lovsange og gospel på både danske og engelsk. Gudstjenesten var ca 1 time og et
kvarter, og bagefter er der altid hyggeligt samvær i Den Gamle Skole, for dem der har lyst.
Af nyt tiltag skal nævnes Børnehjørnet i våbenhuset, hvor vi ruller et par tæpper ud og en masse legetøj,
så der er et sted at være, også for børnene uden at de forstyrrer gudstjenesten - mere end godt er :-)
Desuden vil der være mulighed for personlig forbøn i gudstjenesten, hvor man kan få præsten til at bede
for en/sammen med en om ting, der trykker, ting man gerne vil takke for el.l.
Syv på banen, tre på bænken
Allerede den 30. september var
det klart hvem der var valgt til
menighedsrådet for de næste fire
år, der var kun indleveret én liste.
Afstemningen den 11. november
kunne derfor aflyses.
Det nye råd består af de syv folkevalgte
og pastoratets tre præster.
Desuden er der valgt tre suppleanter
som gerne vil deltage aktivt
i opgaverne i de næste år.
Rådet skal planlægge sognets
aktiviteter og sammen med de
ansatte drive kirken som en virksomhed
med CVR-nummer, bud-
getter, regnskab, revision og momsregnskab. Rådet
skal vedligeholde bygninger og kirkegård og sikre
gode forhold for de ansatte, holde MU-samtaler og
udarbejde en personalepolitik.
Har det noget med kirke at gøre? Måske, men hvad er
kirke egentlig for en størrelse? Har de opgaver noget
med kristendom at gøre? Mit svar er et forsigtig ja og
et tydeligt nej, altså et dobbelt svar.
Det har noget med kristendom at gøre når kirken er
ramme om et fællesskab som hviler på et kristent livssyn
om hensyn og omsorg for andre mennesker. Det
er kristendom hvis det kristne budskab bliver forkyndt
i det fællesskab.
Kirken bevarer sine traditioner og holder fast i sit budskab
medens der sker forandringer. Forandringerne
er lettest at se over en lang årrække, på 100 år eller
Det afgående menighedsråd. Fra venstre: Per Siig, Tove Meldgaard, Morten
Skovsted, Ove O. Nielsen, Ruben Fønsbo, Hanna Rasmussen, Peder Kjærgaard,
Ib Elmer og Hanne Henriques
mere. Det menighedsråd som går af nu har været med
til at gennemføre en stor forandring i Hjortshøj kirke,
- en ny gudstjenesteform som har fået stor tilslutning
fra alle aldersgrupper i menigheden. Frirumsgudstjenesterne
er blevet til liv og vækst, en af rådets vigtige
opgaver, og det synes jeg er en succes historie som
vi godt kan fortælle andre om. På vegne af hele menigheden
vil jeg sige tak til rådsmedlemmer for dette
resultat og indsatsen gennem de seneste fire år.
Det nye råd har holdt konstituerende møde og genvalgt
formanden, en tillid jeg siger tak for og jeg byder
alle velkommen til et godt samarbejde.
Mit ønske for de næste fire år er at det hus vi begynder
at bygge i april 2009 vil blive ramme om godt fællesskab,
sang, musik, foredrag, kaffe, spagetti, samtaler.
At det bliver for små børn og deres familier, for store
børn, for unge og for... og for..., for hele menigheden.
Peder Kjærgaard
16
Det nye menighedsråd
Fra venstre: Tove Meldgaard,
Morten Skovsted, Ruben Fønsbo,
Hanna Rasmussen, Peder Kjærgaard,
Dorthe Knudsen, Christian Ernstsen
og Heidi Ørsted Jensen 17
Af Peder Kjærgaard

Vær med i kampen for
en verden uden sult
Den 1. marts 2009 sender Hjortshøj Sogn igen frivillige
indsamlere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult.
1. marts er det 11. gang, at Hjortshøj sender frivillige
indsamlere på gaden ved den årlige sogneindsamling.
Det sker i en tid, hvor verdens fattigste presses hårdt
af stigende fødevarepriser. Bekæmpelse af sult har
været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten
100 år. Derfor har Sogneindsamling 2009 fokus
på sult.
Daglig, udmarvende sult er en livsbetingelse for 850
millioner mennesker kloden over. Sulten påvirker
mennesker fysisk, mentalt og åndeligt. Sulten gør det
umuligt at leve et aktivt liv. Et underernæret barn kan
hverken lege eller lære. Er barnet underernæret gennem
længere tid, tager både hjernen og immunforsvaret
skade.
’Vi ønsker en verden uden sult. Derfor sender vi indsamlere
på gaden den 1. marts,’ siger indsamlingsleder
Pernille Kildsgaard i Hjortshøj. ’Sidste år nåede
vi ud til rigtig mange i sognet, og i år håber vi at give
endnu flere mennesker mulighed for at gøre verden
til et lidt bedre sted, blandt andet ved også at sende
indsamlere til søndagsåbne butikker.’
Fakta om sult
854 millioner mennesker lever med daglig, udmarvende
sult.
Omkring 160 millioner børn – eller cirka hvert
fjerde af verdens børn under fem år - er underernærede.
Sult dræber hvert år flere mennesker end AIDS,
malaria og tuberkulose tilsammen.
Hvert 6 sekund dør et menneske af sult eller sultrelaterede
sygdomme – dvs. 25.000 mennesker
om dagen.
Hver gang fødevarepriserne stiger 1 %, kastes
16 millioner mennesker ud i sult.
Et menneske skal have 2100 kalorier om dagen
for at leve et normalt, velfungerende liv.
Sult svækker immunforsvaret, så især børn kan
dø af almindelige infektioner som mæslinger og
diarré.
Om forsidebilledet Af Ruben Fønsbo
Når videnskaben prøver at kigge Gud i kortene.
Som det vil fremgå flere andre steder i dette blad, kan
det være næsten umuligt at sætte skel mellem Gud
og videnskaben. Gennem mange år har videnskaben
arbejdet med Gud som forudsætning eller hypotese,
men med oplysningstiden blev tingene betydeligt
mere adskilt. Nu er der kun meget få videnskabsfolk
som vil begrunde et naturfænomen eller en astronomisk
hændelse med Guds indgriben, men der er alligevel
en stigende tendens til at antyde en større plan,
en overordnet styring eller en større intelligens bag
både Verden og Universet.
Den engelske astrofysiker Stephen Hawking skrev
for nogle år siden en bog som hed ’En kort historie
om tiden’, og her stillede han spørgsmålet om hvorfor
universet i det hele taget ulejligede sig med at eksistere.
Det var jo meget nemmere at lade være. Det
må nemlig have krævet en betydelig mængde energi
at sætte gang i en eksplosion som kunne skabe vores
univers; et univers der har udvidet sig i flere milliarder
år og stadig vokser med en fart af 71 kilometer i sekundet.
Og nu har man besluttet sig for at prøve at få
et indblik i en eventuel plan. Ikke nødvendigvis Guds,
men den plan der alligevel ser ud til at være der.
Det skal ske i Schweiz, hvor en gruppe videnskabsmænd
i det europæiske center for partikelforskning,
CERN, har sat sig for genskabe Big Bang i en noget
mindre udgave end det oprindelige, for på den måde
at få oplysninger om både Big Bang, universets skabelse
og udvikling og måske også om dets fremtidige
skæbne. Det foregår i det imponerende apparat som
er afbildet på forsiden af dette blad; en Large Haldron
Collider, eller på dansk, en meget stor partikel-accelerator.
Partikel-acceleratoren består af en 27 km lang,
cirkulær tunnel hvor forskerne ved hjælp af kraftige
magnetfelter kan styre og accelerere elementarpartikler.
Det er planen at lade to partikler bevæge sig
hver sin vej i tunnelen med en hastighed nær lysets;
faktisk så hurtigt at hver partikel når at gennemføre
11.000 omgange i tunnelen hvert eneste sekund. Når
de to partikler opnår den ønskede hastighed, styres
de mod hinanden og kolliderer, og her forventer forskerne
at få et minibillede af hvad der egentlig skete
ved Big Bang.
Forsøget er spændende fordi det giver mulighed for at
få ny viden om de allerførste øjeblikke af universets
historie. Men selv om man sandsynligvis kan klarlægge
nogle af de mekanismer der styrer universets
udvikling og regelbundethed, er det på forhånd givet
at man ikke kan se på den anden side af Big Bang og
opdage hvad årsagen var, så heller ikke denne gang
har videnskaben svaret på om Gud findes eller ej.
Foredrag med Peter A.G.
Det sansende menneske - om livsmod, livsglæde og det sansende menneske
Sogneaften i Den gamle Skole i Hjortshøj med Peter A.G. fra rockgruppen GNAGS
Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 20
Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre
har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til
systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse,
ikke se, ikke høre, ikke dufte, ikke røre. Og når vi mister de
sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve
sammenhænge og samhørighed – også med naturen. Om den
kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv
at kende på. Om kunsten som udtryk for den glædelige harmoni
mellem ånd og krop. Om oplevelsen af kunsten som det væsentlige.
Ifølge Peter A.G. har danskerne så travlt med at nå bestemte
mål, at der hverken er tid til at vise hinanden opmærksomhed eller
til de tilfældigheder, hvor væsentlige samtaler og oplevelser
opstår: -Fortravlethed, der kun har sig selv som mål, dræber al
poesi.
18
Vær med i kampen for en verden uden sult! Meld
dig allerede nu som indsamler den 1. marts hos
Pernille Kildsgaard på tlf. 61 35 55 36 eller e-mail:
psille@webspeed.dk.
Kroppen kompenserer for manglende energitilførsel
ved at nedsætte de fysiske og mentale
aktiviteter. Sultne børn kan hverken lege eller
lære.
Kilde: FN (World Food Programme, Unicef og andre
FN-organer)
Peter A.G. Nielsen er sanger og sangskriver. Gennem 40 år frontfigur
i rockgruppen Gnags – desuden er han kirkegænger. Alle er
velkomne – også til en debat med Peter A.G. efter kaffepausen.
19

Vinterens aktiviteter
Musikalsk legestue for børn
Legestuen er åben hver tirsdag kl. 10 - 12 i Den
Gamle Skole ved siden af kirken. Det er for alle småbørn
(0-5 år) ifølge med en voksen. Vi synger, spiller,
bevæger os, leger og meget mere. Hver gang hygger
vi os med at spise medbragte madpakker. Legestuen
sørger for kaffe, te og saftevand. Det er gratis at
være med!
Der er juleafslutning tirsdag d. 16. dec og opstart i
det nye år tirsdag d. 6. jan 2009. For yderligere information
kontakt sognemedhjælper Britta Søes, som
leder legestuen (man. og tirs. ml. 12-13, 86228366
eller pr. mail sognemedhjaelper@get2net.dk)
Jysk Akademisk Orkester
Koncert med Jysk Akademisk Orkester 4. december
kl. 19.30 i Hjortshøj Kirke.
Orkesteret er startet i november 1958, som Århus
Studenter Orkester. I tidligere tider skulle der en optagelsesprøve
til for at blive medlem af orkestret, hvis
medlemmer alle var akademikere. Men i de senere år
er der blevet åbent for alle der kan spille et instrument
og selvfølgelig kan læse noder.Blandt de tidligere
medlemmer er flere i dag kendte professionelle
musikere. Her kan nævnes bl.a. Merete Hofmann,
Holger Laumand og Hans Abrahamsen, sidstnævnte
er i dag komponist.
Julegudstjeneste med FDF
Onsdag d. 3.dec. kl. 19 holder FDF deres juleafslutning
i kirken. ”Puslinge og Tumlinge” vil synge,
’Pilte’ går Lucia og ”Seniorerne” viser krybbespil.
Gudstjenesten er åben for alle.
Nytårsgudstjeneste med FDF
Søndag d. 11. jan. kl. 14 fejrer FDF opstart til den
nye sæson ved at holde gudstjeneste. Bagefter er
der forfriskning og hygge ved FDF. Gudstjenesten er
åben for alle.
Julegudstjenester for de mindste
Igen i år inviterer vi til julegudstjeneste for de små
og deres voksne. Gudstjenesten varer ca. ½ time, og
det er spændende, hvem vi får besøg af i år!
Tirsdag d. 9.dec. kl. 10: For dagplejebørn, legestue
og vuggestuebørn
Onsdag d. 10.dec. kl. 10: For børnehavebørn
Andre børn i alderen 0-6 år, som ikke går i institution
e.l., er selvfølgelig også meget velkomne.
De 9 læsninger
De ni læsninger er en
musikgudstjeneste
og en forberedelsesgudstjeneste
til julen.
Traditionen stammer
fra England, hvor den
første gang blev fejret
den 24. december
1918 i King’s College
Chapel i Cambridge.
Siden da er den blevet fejret samme sted hver eneste
år på nær én undtagelse i 1930. Selv under
2.verdenskrig fortsatte man, skønt kirkens mosaikruder
– og varmen derfor også - manglede.
Efterfølgende er gudstjenesten blevet en tradition i
en lang række kirker verden over, også i Danmark,
hvor De ni læsninger ofte fejres i adventstiden, netop
som en forberedelse til julen. Gudstjenestens tema
er ”målet og formålet med Guds kærlighed til hele sin
skabning”, som er det der kommer til udtryk gennem
bibelteksterne (kilde: Bibelselskabet).
Det gælder også i Hjortshøj, hvor De ni bibelske
læsninger veksler med salmesang, og korindslag fra
Hjortshøj Lokalcenters kor. Selve gudstjenesten finder
sted mandag den 9. december kl. 14 i Hjortshøj
kirke. Efterfølgende er der glögg og æbleskiver
i Den Gamle Skole, hvor koret også vil synge et par
engelske carols. Vi håber at mange vil møde op til en
både højtidelig, stemningsfuld og hyggelig eftermiddag.
Alle er velkomne!
Som det har været tilfældet de foregående år, kan
man i år søge om menighedsjulehjælp, hvis man af
en eller anden grund er økonomisk i knibe her op til
jul. Midlerne til julehjælpen indsamles i kirken op til
jul. Man kan sende sin ansøgning om julehjælp til
Hjortshøj Kirke, Egå Mosevej 7, 8250 Egå eller pr.
mail til egaa.sogn@km.dk med kort begrundelse. Ansøgningen
skal være modtaget senest tirsdag d. 9
december og et gavekort til SPAR-købmand Schjeldahl
vil blive uddelt op under jul.
Sogneindsamling 2009
Velkommen til Sogneindsamling 2009. Søndag d.
1. marts 2009 kl. 11 er det 11. gang at Folkekirkens
Nødhjælp holder Sogneindsamling i samarbejde
med sogne over hele landet. Siden den første
Sogneindsamling i 1999 er der samlet mere end 100
millioner kroner ind til verdens fattigste. Det er en
utrolig opbakning fra sognene og danskerne, og Folkekirkens
Nødhjælp satser på at kunne fejre jubilæet
med den største Sogneindsamling nogen sinde.
Dirigenten kan nogle måske også nikke genkendende
Der er nemlig et stort behov for hjælp til nogle af
til i en eller flere sammenhænge: Marianne Nørholm
VINTERENS FRIRUM
de mest udsatte mennesker i verden, og temaet for
Villadsen er uddannet folkeskolelærer, organist, AM-
Denne vinter er der planlagt FRIRUM til d. 14. decem- Sogneindsamlingen 2009 er Sult. Det sker i en tid,
musiklærer og musikleder.
Vi synger julen ind i Hjortshøj
ber, 25. januar og 15. februar.
hvor verdens fattigste presses yderligere af stigen-
Jysk Akademisk Orkester vil denne aften spille: Mo- Hvad skal vi lave lille juleaften? Traditionen tro vil
Gudstjenesterne vil som sædvanligt rette sig mod
de fødevarepriser.
zart: Serenade nr. 11 ( blæseroktet) 2., 3. og 4. sats,
2. sats fra klarinetkoncert, Telemann: Koncert for 2
fløjter og orkester og endelig Haydn-symfonien (nr.
104)
Hjortshøj kirke slå døren op for en times salmesang,
meditiation og i det hele taget tid til eftertanke for enhver
som føler sig klar til at fejre julen, hjemme såvel
som andetsteds. Det drejer sig ganske enkelt om fæl-
det lidt yngre publikum med en ligefrem tilgang til
forkyndelsen samt lovsange og gospel på både danske
og engelsk. Gudstjenesten var ca 1 time og et
kvarter, og bagefter er der altid hyggeligt samvær i
Bekæmpelse af sult har været en kerneopgave for
Folkekirkens Nødhjælp i næsten 100 år. Vi håber at
rigtig mange i Hjortshøj Sogn vil hjælpe Folkekirlessang
og orgelmusik. Det er Hjortshøj kirke den
Den Gamle Skole, for dem der har lyst. Alle er velkens Nødhjælp med at giveverdens fattige og sultne
20 Vel mødt!
23. december kl. 19.30. Velkommen!
komne.
et nyt håb og en ny chance.
21
FRIRUM
Julehjælp

Gud og spaghetti
Gud og spaghetti er en gudstjeneste særligt tilrettelagt
for børnefamilier. Vi synger børnesange med fagter
og bevægelse til, en salme,
hører bibelfortælling (dukketeater,
drama el.lign.), beder Fadervor
og får Guds velsignelse.
Det starter kl. 17 og varer ca.
30 min. Efter gudstjenesten
er der spaghetti og kødsovs i
Den Gamle Skole ved kirken og
mulighed for at hygge sig med
andre. Maden koster 20 kr. for
voksne og 10 kr. for børn, max
50 kr. pr. familie.
Tilmelding til spisning senest
om mandagen – mail til sognemedhjælper
Britta Søes på
sognemedhjaelper@get2net.dk
eller sms til kirketjener Else Elmer på tlf. 2547 0213.
Datoer for kommende spaghettigudstjenester:
Onsdag d. 17. dec. kl. 17 – Risengrød m.m
Onsdag d. 7. jan. kl. 17
Onsdag d. 4. marts kl. 17
Hvad tror vi på?
Vi fortsætter efterårets debataftener:
Torsdag d. 15. jan kl. 19.30 i Den Gamle Skole i
Hjortshøj tager Lise Juhl Nielsen fat på et af kristendommens
mere ”luftige” emner, nemlig Helligånden.
Torsdag den 11. marts kl.19.30 i Den Gamle Skole
vil Mette Born Djurhuus stå for den fjerde og sidste
i rækken af debataftener. Her vil blive sat fokus på
spørgsmålet: hvem er manden med de mange titler?
Menneskesøn, frelser, lam, helbreder, skaber og tjener.
Deltagelse er gratis, inkl. kaffe og kage i pausen. Vi
håber at se mange nysgerrige, der vil lytte og debattere.
Fastelavn er mit navn…
Søndag d. 22. februar kl. 14 er der fastelavnsgudstjeneste
for hele familien. Efter gudstjenesten
følges vi ned til FDF-hytten, hvor vi slår katten af
tønden, og der vil være mulighed for at købe en forfriskning.
Kravlegudstjenester
Kravlegudstjeneste er en særlig gudstjeneste planlagt
for småbørn (0-5 år) m. deres voksne. Det er
efterhånden en tradition ved kirken at vi 2-3
gange årligt holder kravlegudstjeneste for de
mindste – en ganske kort gudstjeneste, hvor
børn og voksne sidder på tæpper oppe ved alteret
– synger nogle sange, hører bibelhistorie,
ber Fadervor og så får vi besøg af en masse
spændende dukker mm.!
Det foregår tirsdag kl. 10 i kirken og bagefter
er alle velkomne til at spise medbragte madpakker
i Den Gamle Skole.
Kontakt sognemedhjælper Britta Søes for at
høre nærmere (man. og tirs. ml. 12-13, 8622
8366 eller pr. mail sognemedhjaelper@get2net.
dk).
Dato for den kommende kravlegudstjeneste
Tirsdag 17. febr. kl. 10.
Minikonfirmander
Fra midten af januar 2009 og indtil påske er der igen
et tilbud for alle børn i 3.klasse om at gå til minikonfirmand.
Det kommer til at foregå i kirken og i
Den Gamle Skole ved kirken. Forløbet vil være en
blanding af fortælling, samtale, leg, teater, musical/
sang, forskellige aktiviteter og meget mere! Alle børn
i 3.klasse er velkomne.
For yderligere information kontakt sognemedhjælper
Britta Søes.
Nyt fra FDF i Hjortshøj
På lejr med Indiana Jones
70 børn, unge og voksne fra FDF Hjortshøj var i weekenden
den 24. - 26. oktober på løvfaldstur. Fantasirammen
for weekenden var Indiana Jones og ’Jagten
på den forsvundne skat’. Så inden skatten blev fundet
før tyskerne, skulle ulækre kryb spises, gåder skulle
gættes og forhindringer skulle passeres. Heldigvis lykkedes
det FDF’erne, at finde skatten med de 10 bud
inden det var for sent.
Opstart i det nye år
Søndag den 11. januar kl. 14.00 starter FDF op igen.
Vi starter i kirken, for derefter at fejre opstarten med
hygge, sang, informationer og den store nytårsquiz.
Opstarten er for alle der har lyst!
Julehygge for de ældste i kredsen
Mens resten af kredsen er gået på juleferie, så holder
de ældste i kredsen lidt ekstra julehygge. Der
Praktiske oplysninger
Kirkelige handlinger: Ved fødsler, dåb, navngivelse,
vielse, begravelse og ind- og udmeldelse af Folkekirken:
Kontakt kordegnekontoret på tlf. 86 22 79 66
Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor:
Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf.
86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9 - 13,
torsd. desuden kl. 16 - 18. E-mail: egaa.sogn@km.dk
Præster:
Morten Skovsted (kbf. og begravelsesmyndighed)
Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj. Tlf. 86 22 02 30
Fri fredag. E-mail: morten@skovsted.dk
Lise Juhl Nielsen, Egå, Tlf. 86 22 35 65. Fri mandag.
Email: ljn@km.dk
Mette Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk
Menighedsrådsformand: Peder Kjærgaard
Tlf. 86 22 96 68, e-mail: peder.kj@pedersplads.dk
har de nemlig overnatning
fra den 22. -
23. december, så alle
de medlemmer der
er på efterskole, kan
få set alle vennerne
fra FDF, inden julen
skal fejres i familiens
skød.
Kom og få smag for FDF – er du til store oplevelser og
gode kammerater så er det lige noget for dig. Vores
klasser er opdelt efter klassetrin i skolen, så man følger
ens klassekammerater. FDF-Hytten ligger Virupvej
15.
Hvornår mødes vi?
Puslinge og tumlinge (0. – 2. klasse) Mandage fra
16.30-18.00
Pilte (3. – 4. klasse) Tirsdage fra 18.00-20.00
Væbnere (5. – 6. klasse) Onsdage fra 17.00-19.00
Seniorvæbnere og seniorer (7. kl. og ældre)
Onsdage fra 19.00-21.00
Kontakt Morten (del af kredsledelsen) for information
på tlf. 27 21 62 53, springborg@fdf.dk eller se mere på
www.fdf.dk/hjortshoej
Organist: Anne Kragh
E-mail: organist@hjortshoejkirke.dk
Kirketjener: Else Elmer, tlf. 25 47 02 13
E-mail: kirketjener@hjortshoejkirke.dk
Sognemedhjælper: Britta Søes. Træffetid mand. og
tirsd. mellem 12 og 13 i Den gl. Skole. Tlf. 86 22 83 66.
E-mail: sognemedhjaelper@get2net.dk.
Kirkesanger: Birgitte Stougaard
Tlf. 86 78 90 38
Graver: Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj.
Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56.
E-mail: graver@hjortshoejkirke.dk
Gravermedhjælper: Torben Nielsen
Næstformand, menighedsrådet:
Kirkebil: Til gudstjenester og sogneaftener i Hjortshøj
kan kirkebil bestilles på tlf. 86 22 79 66 i kordegnens
kontortid.
22
Christian Nørby Ernstsen, tlf. 86 21 16 24,
email: christian@ernstsen.dk
Kirkens hjemmeside: www.hjortshoejsogn.dk
23

Kalender, Vinter ’08-’09
December
On 3 Kl. 19 Julegudstjeneste v. FDF og Morten Skovsted
To 4 Kl. 19.30 Hjortshøj Kirke, koncert m. Jysk Akademisk Kor
Sø 7 Kl. 9.30 Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Ma 8 Kl. 14 De 9 læsninger v. Morten Skovsted
Ti 9 Kl. 10 Julegudstj., Dagplejen, Vuggestuerne og Legestuen v/Morten Skovsted og Britta Søes
On 10 Kl. 10 Julegudstjeneste for Børnehaverne
On 10 Kl. 19 Menighedsrådsmøde, Den gamle Skole
To 11 Kl. 14 Lokalcenter Hjortshøj, Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 14 Kl. 14 FRIRUM v/Morten Skovsted
On 17 Kl. 17 Spaghettigudstjeneste v/Morten Skovsted og Britta Søes
Sø 21 Kl. 11 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Ti 23 Kl. 19.30 Vi synger julen ind i Hjortshøj Kirke
On 24 Gudstjenester: Lokalcenteret 10.30, Hjortshøj Kirke kl. 13, 14.30 og 16 v. Morten Skovsted
To 25 Kl. 14, Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 28 Kl. 9.30 Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus
Januar
To 1 Kl. 16.30 Nytårsdag, Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Sø 4 Kl. 11 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Ti 6 Kl. 10 Opstart i Musikalsk Legestue efter ferien, Den Gamle Skole
On 7 Kl. 17 Spaghettigudstjeneste v/Morten Skovsted og Britta Søes
To 8 Kl. 14 Lokalcenter Hjortshøj, Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 11 Kl. 9.30 Gudstj. v. Lise Juhl Nielsen, Kl. 14 Nytårsgudstj. v. FDF og Morten Skovsted
On 14 Kl. 19 Menighedsrådsmøde, Den gamle Skole
To 15 Kl. 19 Hvad tror vi på? Debataften i Den gl. Skole. Oplæg om Helligånden v. Lise Juhl Nielsen
Sø 18 Kl. 11 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 25 Kl. 14 FRIRUM v. Morten Skovsted
To 29 Kl. 20 Sogneaften med Peter A.G: ’Det sansende menneske’, Den gl. Skole
Februar
Sø 1 Kl. 15 Kyndelmisse – musikgudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Sø 8 Kl. 11 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
On 11 Kl. 19 Menighedsrådsmøde, Den gamle Skole
To 12 Kl. 14 Lokalcenter Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Sø 15 Kl. 14 Frirum v. Morten Skovsted
Ti 17 Kl. 10 Kravlegudstjeneste v. Morten Skovsted og sognemedhjælper Britta Søes
Sø 22 Kl. 14 Fastelavnsgudstjeneste v. FDF, Morten Skovsted og Britta Søes
Marts
Sø 1 Kl. 9.30 Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
On 4 Kl. 17 Spaghettigudstjeneste v/Morten Skovsted og Britta Søes