Lokalplan nr. 5 - Fredensborg Kommune

Lokalplan nr. 5
Nivå Strandpark
Vedtagelsesdato: 24. oktober 1979
Ikrafttrædelsesdato: 4. juni 1980
Teknik & Miljø

NIVÅ STRANDPARK

REDAKTIONELLE BEMÆRKNINGER.
Lokalplanen er udarbejdet af:
Ib Andersen og E. Juul Møller ApS,
Byplankonsulenter, arkitekter M.A.A.
J. Hostrup-Schultz & O. Sørensen,
rådgivende civilingeniører FRI,
Dansk Hydraulisk Institut i samarbejde
med:
A/S Anders Nyvig og Karlebo Kommunes
byplan- og bygningsforvaltning.
Tryk: oktober 1980
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING
LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD
SAMT FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING
Naturbevaring
Stranden
Havnen
Sejlads for småjoller
Bevoksningen
Bebyggelsen
Vej- og stiadgang
"Den grønne plan"
Tidligere planer i kystområdet
De alternative forslag
Fredningsforhold
Overordnet planlægning
Råstofudnyttelse
LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
LOKALPLAN NR. 5
KORTBILAG
Afgrænsning, arealanvendelse,
veje, stier
Illustrationsplan
side
2
2
2
2
3
3
5
6
7
8
8
9
9
9
10
11

Indledning
Karlebo Byråd har i henhold til § 21 i
lov om kommuneplanlægning vedtaget at
offentliggøre et forslag til lokalplan
for Nivå Strandpark.
Lokalplan nr. 5 omhandler planerne for
Nivå Strandpark. Området ligger op til
kommunegrænsen i nord og omfatter de
gamle teglværksgrave øst for Strandvejen
r en del af søterritoriet herudfor og
det åbne areal mellem den gamle og den
nye Strandvej nord for Sølyst Teglværk.
Forslaget til lokalplan blev den 16.8.
1978 vedtaget af byrådet til fremlæggelse
i perioden 1.9.1978 - 3.11.1978.
Hovedstadsrådet har ved skrivelse af
18.5.1979 godkendt forslag til lokalplan
nr. 5.
Planstyrelsen har ved skrivelse af 26.
9.1979 godkendt ændring nr. 8 til Karlebo
kommunes § 15-rammer således, at byrådet
dermed kan vedtage lokalplan nr.
5 endeligt. Ministeriet for offentlige
arbejder har ved skrivelse af 18.10.
1979 på visse vilkår meddelt principiel
tilladelse til etablering af de i lokalplanen
omhandlede anlæg.
Byrådet besluttede på sit møde den 24.
10.1979 at vedtage lokalplan nr. 5 endeligt.
Lov om kommuneplanlægning, som trådte i
kraft 1. februar 1977, pålægger kommunerne
at udarbejde lokalplaner, når der
skal fastsættes bindende bestemmelser for
fremtidig arealanvendelse, bebyggelse,
vej- og stiforhold m.v.
Denne pligt til at udarbejde lokalplaner
skal sikre en planlægningsmæssig sammenhæng,
men tillige sikre borgerne indsigt
og indflydelse på planlægningen. Disse
lokalplaner skal udarbejdes efter retningslinier
givet i en kommuneplan.
Kommuneplanen skal ved overordnet planlægning
bidrage til en gunstig udvikling af
kommunen.
Kommuneplanen skal være udarbejdet omkring
1981.
I en overgangsperiode inden denne kommuneplan
foreligger, sker udarbejdelsen
af lokalplaner udfra såkaldte § 15-rammer,
som miljøministeriet, planstyrelsen
har godkendt. § 15-rammerne fast-
lægger midlertidige rammer for indholdet
af lokalplanerne.
Normalt kan kommuner selv godkende lokalplaner,
og overordnede myndigheders
arbejde består i at påse, at lokalplanen
ikke er i strid med lovgivningen
eller overordnet planlægning.
I de efterfølgende afsnit fortælles nærmere
om hensigten med og indholdet i
lokalplanen. Forholdene til den øvrige
planlægning i kommunen og i kystområdet
langs Øresund beskrives. Der bliver redegjort
for de retsvirkninger, lokalplanen
har. Endelig omfatter materialet
selve de vedtægter, hvis indhold er bindende
for områdets udnyttelse og bebyggelse.
Hertil hører to kortbilag.
Vedtægterne beskriver, hvorledes området
ønskes disponeret med en offentlig
badestrand, med strandenge, fredede områder,
en havn og en grønning samt placering
af bebyggelse, veje, stier, parkeringsarealer
m.v.
Fig.l. Lokalplanområdets placering.

Lokalplanens formål og indhold
samt forhold til anden planlægning
Planen omfatter kystområdet i den
nordlige del af Nivåbugten og viser en
udnyttelse af kystområdet til forskellige
fritidsfaciliteter. Planområdet
omfatter de gamle teglværksgrave på
østsiden af Strandvejen og den åbne
grønning nord for Sølyst Teglværk.
Naturbevaring.
Bevaringen af kystområdets særprægede
natur har haft afgørende betydning for
planforslagets udformning.
De store landskabstræk i Nivåbugten berøres
ikke af anlægget af havnen og
stranden (fig. 2, 4 og 5). Også Svanesøerne
søges bevaret i den nuværende
naturtilstand.
De to væsentligste led i planens
nyanlæg, er dels en større og bedre
strand end den nuværende, dels
etablering af en lystbådehavn i
området.
Derudover er der lagt megen vægt på,
at planen kan imødekomme de mange ofte
udefinerbare fritidsaktiviteter, som,
uden at der skal opføres specielle anlæg,
kan have glæde af naturtilstanden
i området.
Kystområdet vil med sin rigdom af oplevelsesmuligheder
sikkert blive et
attraktivt udflugtsmål året rundt både
for det nære opland og for regionen.
Fig. 2. Landskabsforhold.
Stranden.
Den nye strand, der vil få en længde
på ca. 300 m og en bredde på ca. 50 m,
cifgrænses imod baglandet af et mindre
klitområde. I baglandet kan der etableres
åbne græsarealer med bevoksning
velegnede for solbadning, leg, ophold,
rn. v.
I planen indgår tilrettelæggelse af
ordnede parkeringsforhold for badegæsterne.
I tilknytning til strandområdet kan der
etableres en lejrgrund til brug for rosporten
(som afløser for den eksisterende
lejrgrund, hvis areal kommer til
at indgå i havneområdet).
Havnen.
Havnen rummer permanente pladser i vandet
for ca. 500 både, optimistjoller
er der plads til i et omfang af ca.
250, men dette tal kan øges, hvis der
er behov herfor.
Antallet af almindelige joller er skønnet
at blive ca. 200, svarende til forholdene
i andre Øresundshavne.
Imidlertid kan sejlforholdene vise sig
mere gunstige i Nivåbugten. Planen giver
derfor, uden at der skal foretages
amdringer, mulighed for indretning af
flere jollepladser på land. I lokalplanen
er der åbnet mulighed for, efter godkendelse
af ministeriet for offentlige
arbejder af det endelige projekt, eventuelt
at etablere et vist lokalt fiskeri
i tilknytning til havnen, ligesom der,
efter tilsvarende godkendelse, er åbnet
mulighed for anløb af større både for
udflugstssejlads o.l.
Landområderne i havnen er disponeret, så
kystzonen overalt forbeholdes fodgængere.
Parkeringspladserne, der om vinteren
skal fungere som vinteroplagspladser, anlægges
på midten af havneøen og afgrænses
overalt, af lave volde eller hegn. På
havneøen udformes færdselsarealerne i overensstemmeIse
med det grønne parkmæssige
præg, havnen ønskes givet, og kørevejene
indrettes, så kun beskeden kørehastighed
er mulig.
Til de forskellige havnefunktioner skal
der udlægges ca. 12000 m åbent areal.
Bådene skal. om vinteren oplægges på land,
og om sommeren skal de tilsvarende arealer
så fungere som parkeringsarealer og
standpladser for jollerne.
Landarealerne vil være tættest udnyttet
om vinteren. Om sommeren vil store dele
ligge ubenyttede hen, men denne parkeringsreserve,
der således opstår, udnyttes
som parkering i forbindelse med

stranden. Det er dog ikke i planen fundet
forsvarligt at sikre så stor en parkeringskapacitet
på østsiden af Strandvejen,
som det måske vil være nødvendigt
at råde over på specielt gode sommerdage,
hvor tilstrømningen til stranden kan blive
meget betydelig. I stedet indgår det i
planerne, at grønningen på vestsiden af
Strandvejen ved disse specielle lejligheder
kan inddrages som ekstra parkering.
Grønningen skal dog uden for disse særlige
dage henligge som et græsklædt areal.
Sejlads for småjoller.
De nuværende aktiviteter, med sejlads for
småjoller med basis i lergraven, vil kunne
fastholdes og udbygges inden for lokalplanens
rammer, med sejlads for såvel
helt uøvede som mere rutinerede.
I den vestlige del af det nordlige havnebassin
kan der være sejlområde for nybegyndere,
idet det dog vil være nødvendigt
at begrænse længden af den vestligste bro.
Bevoksningen.
I hele udformningen af Strandparken og
dens indplacering i de bestående forhold
er der lagt vægt på at videreføre det
grønne miljø, der i dag kendetegner Nivåbugten.
Den eksisterende beplantning omkring
Svanesøerne bevares, og indgår som
O
Q o
£' ^
',.A»fc C- 1
Fig.3. Nivå Strandpark. Plan mål 2:5.000.

Fig.4. Planlægningsområdet set fra syd. Eksisterende forhold
Fig.5. Planlagte anlæg.
en vigtig del af det grønne miljø omkring
det nye anlæg.
Med den særlige beliggenhed, havnen komm€>r
til at få, vil den fremstå delvis
som en ø imellem teglværksgravene mod
nord og Svanesøerne mod syd. Den velbeskyttede
beliggenhed havnen får, muliggør
en særlig udformning af bredderne
rundt langs øen. Disse koraner til at
henligge som græsbevoksede jordskråninger
(d.v.s. ikke stensatte skråninger),
d€^r kan beplantes med græs, buske og enkelte
fritstående træer. Karakteren kan
blive meget lig den, der i dag kendes
ved Teglværksgraven (fig. 7).
Kun yderst ved "Nokken", hvor størsteparten
af bebyggelsen samles, udføres
der kajer og stensætninger. Ligeledes er

der i planen lagt vægt på, at bådebroerne,
der placeres i havnebassinerne, lægges
i levende og varierede forløb for at
forhindre et præg af monotoni i området.
Bebyggelsen.
Lokalplanen fastlægger hovedretningslinierne
for bebyggelsens placering. Hovedparten
af denne samles i en bebyggelse
yderst på "Nokken", og der fastlægges
bestemmelser for dens omfang,
udseende og hvilke funktioner, der må
indpasses. Hovedsynspunktet er, at bebyggelsen
på havnen skal begrænses til
det strengt nødvendige: Klubber med aktiviteter
i tilknytning til vandet, offentligt
tilgængeligt cafeteria, havnekontor,
toiletforhold, badefaciliteter
Fig.6. "Nokken" set fra syd.
Fig.7. Snit i nordlig bred på havneøen.

Fig.8. Eksempel på vej- og stiadgang.
l
Nu Sha*idutj
Fig.9. Eksempel på vej- og sti-adgang.
og diverse opbevaringshuse for grej,
optimistjoller m.v.
Der er ikke regnet med indpasning af
større erhvervsvirksomheder på havnen
men alene mindre virksomheder for salg
af maritimt brændstof, skibsproviantering
og andre servicevirksomheder for
havnen.
Bebyggelsen udformes som stokbebyggelse
med gavle ud imod havnebassinerne,
og der fastlægges bestemmelser for,
hvilke materialer der må anvendes.
Planen rummer, i et begrænset omfang,
mulighed for placering af småhuse uclen
for "Nokken"s område. Disse bygningers
størrelse begrænses til en højde
på maks. 5 m med symmetrisk sadeltag,
svarende til bebyggelsen på "Nokken".
Disse småhuse kan finde anvendelse
til mange forskellige formål, bl.a.
klubhus for Søcentret, andre klubber,
toiletbygninger ved den vestlige del
af havnen, ved stranden m.v.
Vej- og stiadgang.
Vejadgangen til havnen etableres fra
Ny Strandvej umiddelbart nord for Sølyst
Teglværk. Her anlægges et kanaliseret
lysreguleret kryds, som ud over
at give adgang til havneområdet, samtidig
giver adgang til den føromtalte
"grønne" parkeringsplads, beliggende
vest for Ny Strandvej.
Det fremtidige vejnet i Nivå, øst for
jernbanen, er på nuværende tidspunkt
under planlægning. Det eksisterende
vejnet fungerer med Nivåvej og Niverød
Stationsvej som fordelingsveje i den
øst-vestlige forbindelse til GI.Strandve
j , Denne vej forløber fra Ny Strandvej
syd for Lyngebæksgård til Lave
Skov i Fredensborg-Humlebæk Kommine.
Det sidstnævnte kryds, hvor GI.Strandve
j og Ny Strandvej krydser hinanden,
er i sikkerhedsmæssig henseende uheldigt
udformet, hvorfor det må anses
for givet, at en ombygning eller endda
en forlægning kan blive aktuel.
Der indgår derfor i den igangværende
planlægningsprocedure forskellige muligheder
for en fremtidig tilslutning
cif GI. Strandvej og dermed Nivå-området
til Ny Strandvej. Et par løsninger
indeholder forslag om lukning af den
nuværende tilslutning ved Lave Skov,
således at det nye havnekryds fremtidigt
kan fungere som nordligt tilslutriingspunkt
for Nivå-området.
Det har endvidere været overvejet dels
for at begrænse kørslen til havnen
mest muligt og dels for at undgå en

direkte forbindelse til Ny Strandvej
at indrette permanente parkeringspladser
nord for Sølyst Teglværk, men dette
vil belaste den frie udsigt over
Øresund.
Ved etableringen af en ny vej mellem
GI. Strandvej og Ny Strandvej skal det
ved udformningen af vejen fremgå, at
det ikke er en større vej for gennemkørende
trafik i øst-vestlig retning,
idet denne trafik betjenes af andre
veje uden for det egentlige byområde.
Specielt må en ny vej ikke kunne anvendes
som en forbindelse til motorvejen
for trafikken, der kommer nordfra
ad Strandvejen.
I lokalplanen er vist det mest arealkrævende
vej- og stiforslag.
Den endelige vej- og stiudformning vil
blive fastlagt i en supplerende lokalplan.
Denne skal behandles efter samme
retningslinier, med bl.a. offentlig
fremlæggelse, som denne lokalplan.
Stiadgangen til havne- og strandområdet
vil kunne udnytte de tidligere
teglværksbaners arealer. Herigennem
kan etableres en sikkert fungerende
stiforbindelse til byområderne på
vestsiden af banen og til stationen.
Langs den gamle Strandvej placeres en
stiforbindelse til Nivå-landsbyen.
Det første stykke som fortov, men på
den største del af strækningen som en
selvstændig sti i eget trace. Dette er
også forberedt med en underføring ved
den nye Nivåvejs tilslutning ved GI.
Strandvej.
Endvidere er der fra Strandparken en
sammenhæng med stierne langs Strandvejen,
men ligesom vejadgangsforholdene
til GI. Strandvej endnu ikke er afklaret,
afhænger stiadgangen også af,
hvilken vej løsning der vil indgå i den
fremtidige vejplan for hele Nivå-området.
I tilknytning til den nye forbindelsesvej
mellem GI.- og Ny Strandvej og
adgangsvejen til Strandparken etableres
busstoppesteder.
"Deri grønne plan".
Planlægningen af Strandparken er sket
i sammenhæng med udarbejdelsen af den
grønne plan for landskabsområderne i
den østlige del af Karlebo Kommune.
Det er bl.a. i overensstemmelse med
hovedsynspunkterne i denne plan, at
der er lagt så megen vægt på i lokalplanen
at bevare det store, åbne landskabstræk
i Nivåbugten urørt.

Fig. 10. 1972-planeri.
(Fig. 10 - fig. 15 er alle vist i samme
målforhold, ca. 2:15.000).
Fig.11. Alternativ 1.
Tidligere planer i kystområdet.
Forud for udarbejdelsen af den nu foreliggende
plan har der tidligere været
arbejdet med andre forslag for
kystområdets udformning.
I 1972 udarbejdede Karlebo Kommune en
plan for fritidsområder i Nivåbugten
(fig. 10), men anlæggets størrelse
mødte modstand både blandt kommunens
borgere og ved de overordnede planlægning
smyndigheder. Siden da har der været
nedsat en særlig arbejdsg-ruppe med
deltagelse af borgere i kommunen.
Gruppen er fremkommet med synspunkter
på planlægningsmulighederne i området.
Dette tidligere udarbejdede materiale
har været udgangspunkt for den foreliggende
planlægning.
Som begyndelse til den nu foreliggende
plan er der blevet udarbejdet en række
cilternative forslag, der viser forskellige
muligheder for områdets udformning.
Herigennem har det været muligt nøje at
kunne bedømme, hvorledes de mange interesser,
der er knyttet til kystområdet,
har kunnet afvejes bedst muligt. På
grundlag af ialt 5 forskellige planforslag
med forskellige varianter i etapernæssig
udbygning, er den nu foreliggende
plan af byrådet udpeget som det
bedste udgangspunkt for udarbejdelse af
lokalplanen (fig. 11-15).
De alternative forslag.
I det første alternativ (fig. 11) flyttes
Strandvejen. Herigennem skabes et
stort, samlet område med strand, park,
havn og fredede områder. Dele af teglværket
kunne eventuelt udnyttes i forbindelse
med havnen.
Dette forslag vil kræve meget store
indgreb i de bestående forhold. En evt.
1. etape, hvor Ny Strandvej bevares,vil
indebære en forholdsvis lille havn.
I det andet alternativ (fig. 12) placeres
stranden og havnen på østsiden af
Svanesøerne og Teglgraven.
For at undgå, at havnen ko rimer til at
virke dominerende imod Nivåbugten, opbygges
en beplantet landtange ved havnens
sydlige afgrænsning. Teglgraven
kanalforbindes med havnebassinet og
kan bruges til småbådssej lads.
Med strandens beliggenhed følger, at
den næppe vil få så god en kvalitet
som de nord-sydgående strande, der er
vist i andre forslag.
I det tredje alternativ (fig. 13) udnyttes
Teglværksgraven som havnebassin.
Den eksisterende strand bortgraves,

men erstattes af en stor og velbeliggende
strand. Havnebassinet bliver
stort og kan komne til at virke massivt
med de mange både. Svanesøerne
bevares, men kan blive belastet af vejog
parkeringsarealerne, der lægges mod
nord og øst.
Det fjerde alternativ (fig. 14) har
mange fælles træk med det ovenfor omtalte
(fig. 13)r men forslaget viser,
hvordan havnen med fordel kan opdeles
i mindre afsnit. Havnen opbygges som
en ø i kystområdet. Bag stranden er
der arealer for leg og ophold. Forslaget
vil ikke dominere Nivåbugten, men
harmonisk kunne indgå i naturen i området.
Det er dette forslag, der har
dannet grundlag for lokalplanforslaget.
Det femte alternativ (fig. 15) viser
en havn både i Teglgraven og i Fredensborg-Humlebæk
Koirmune. Det samlede
anlæg kan etapedeles, således at 1. etape
f.eks. alene omfatter området i
Karlebo Kommune. Det vil være nødvendigt
at fylde op i den inderste del af
Teglgraven, hvorved det frie udsyn fra
Strandvejen lukkes.
Fredningsforhold.
Der er på arealerne øst for Ny Strandvej
tinglyst en fredningskendelse til
sikring af udsigtsforholdene over
kystområderne. Der er endvidere på en
del af lokalplanområdet tinglyst en
fredningskendelse, der giver dispensation
for ovennævnte kendelse med mulighed
for etablering af et parkeringsareal
(på tangen nord for Svanesøerne).
Endvidere er der inden for lokalplanens
område strandbeskyttelseslinie samt
vejbyggelinie.
Overordnet planlægning.
Hovedstadsrådet koordinerer som regionplanmyndighed
planlægningen af lystbådehavne
i hovedstadsområdet. Endvidere
skal Ministeriet for offentlige arbejder
i forbindelse med etableringen af
Strandparken godkende anlægsarbejder i
søterritoriet.
Råstofudnyttelse.
Under henvisning til råstofloven anmeldte
Faxe Kalkbrud i 1973 råstofudvinding
(ler) på et areal, der bl.a.
omfatter denne lokalplans område. Der
har tidligere været gravet ler inden
for lokalplanområdet. På arealerne øst
for Ny Strandvej må lerforekomsterne
betegnes som opbrugte,og vest for Ny
Strandvej finder byrådet det ud fra
landskabelige hensyn uheldigt, at der
finder lergravning sted.
Fig.12. Alternativ 2.
Fig. 23. Alternativ 3.
Fig. 14. Alternativ 4.
Fig. 25. Alternativ 5.

10
Lokalplanens retsvirkninger
Efter byrådets endelige vedtagelse
og offentliggørelse af lokalplanen må
ejendomme, der er omfattet af planen
ifølge kommuneplanlovens § 31 kun udstykkes,
bebygges eller i øvrigt anvendes
i overensstemmelse med planens
bestemmelser. Den eksisterende lovlige
anvendelse af en ejendom kan fortsætte
som hidtil.
Lokalplanen medfører heller ikke i sig
selv krav om etablering af de anlæg
m.v., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til
mindre væsentlige lempelser af lokalplanens
bestemmelser under forudsætning
af, at det ikke ændrer den særlige
karakter af det område, der søges
skabt ved lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen
kan kun gennemføres ved tilvejebringelse
af en ny lokalplan.

Lokalplan nr.5
I henhold til koirmuneplanloven (lov
nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes
herved følgende bestemmelser for det i
§ 2 nævnte område.
§ 1. Lokalplanens formål.
1.1
Lokalplanen har til formål at sikre,
at det af planen omfattede område anvendes
til offentlige formål, lystbådehavn,
evt. bådehavn med erhvervsmæssig
sejlads i begrænset omfang, strand og
en grønning ined opholdsarealer i tilknytning
til stranden samt fornødne
parkeringsarealer,
at der skabes trafiksikre adgangsforhold
til havn og strandpark,
at planen i sin udformning medvirker
til at sikre de karakteristiske landskabelige
træk i Nivåbugtens kyststrækning
og bagland,
at der inden for dele af lokalplanområdet
kan gennemføres et byggeri i begrænset
omfang.
Byggeriet skal have naturlig tilknytning
til områdets anvendelse,
at området til stadighed henligger
tilgængeligt for offentligheden, og
at der inden for lokalplanområdet kan
udføres anlæg, herunder opfyldning og
udgravninger i sø- og landterritorium,
ligesom det skal sikres, at området i
enhver henseende disponeres i oerensstemmelse
med retningslinierne, der
angives i nærværende lokalplan.
11

12
§ 2, Områdets afgrænsning og zonestatus
*
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede
kortbilag og omfatter følgende
inatr. nr. af Niverød by, Karlebo:
Matr. nr. 30 s, 30 t, dela af matr. nr.
11 a, 11 f og 30 o, samt alle parceller,
der efter den 1. september 1978
udstykkes fra nævnte ejendomme.
Endvidere et umatrikuleret areal og et
areal beliggende i søterritoriet.
2.2
Lokalplanens område opdeles i delområderne
I a, b og c - lystbåde- og evt. bådehavn
II a og b - strandpark
III - grønning.
2.3
Med byrådets offentliggørelse af den
vedtagne lokalplan overføres den af lokalplanen
omfattede del af matr.nr. 11 a,
Niverød by, Karlebo til byzone.
§3« Områdets anvendelse.
3.1
Lokalplanområdet udlægges til offentlige
formål.
Område I:
3.2
Område I udlægges til lystbådehavn og
efter godkendelse af ministeriet for offentlige
arbejder af det endelige projekt
eventuelt en bådehavn med mulighed
for erhvervsfiskeri og anden erhvervssejlads
i begrænset omfang. Området omfatter
dels landarealer dels vandområder
(havnebassiner) med faste fortøjningspladser
for ca. 500 både.
3.3
Det med I a mærkede område omfatter
lystbådehavnens landarealer.
På havnens landarealer kan der kun tillades
etableret funktioner og i tilknytning
hertil bygninger og anlæg, som har
en naturlig tilknytning til havnen og
dens brugere, herunder mindre servicevirksomheder
, cafeteria, kiosk, maritimt
brændstofsalg m.m.
3.4
Det med l mærkede areal må kun anvendes
til opførelse af bygninger for
havnekontor, offentligt cafeteria,
skibsproviantering, roklub, sejlklub
og andre klubformål i tilknytning til
søværts aktiviteter (f.eks. dykkerklub,
søspejdere m.v.).

I tilknytning hertil udlægges det med
4 mærkede areal til offentligt tilgængeligt
opholdsareal for udendørs servering
i forbindelse med klubaktiviteter, cafeteria
m.v. i princippet som vist på
kortbilag l og 2.
3.5
Det med 2 mærkede areal må kun anvendes
til opmagasineringsbygninger for
mindre joller. I den sydligste del af
arealet kan opføres en vagtbygning i
forbindelse med brændstofsalg m.v.
3.6
Det med 3 mærkede areal må kun anvendes
til opførelse af bygninger for opmagasinering
af grej, f.eks. mastehus,
bådtilbehør, servicevirksomheder samt
transformatorstation til betjening af
områdets forsyning.
3.7
De med 5 mærkede arealer viser placeringsmuligheder
for mindre servicebygninger,
f.eks.- offentlige toiletbygninger,
bygninger for mindre klubber
m.v.
3.8
De med P mærkede arealer er udlagt til
parkering, vinteroplægning af både
samt jolleplads. Parkeringsarealet
tjener både som parkeringsplads for
strandparkens besøgende og for havnens
brugere.
3.9
Det med P l mærkede areal udlægges som
permanent disponibelt parkeringsareal,
og må således ikke bruges til vinteroplægning
af både.
3.10
Det med I b angivne område omfatter
lystbådehavnens havnebassiner.
I havnebassinerne må der kun etableres
moleanlæg og broer m.m. til fortøjning,
i princippet som vist på kortbilag 2.
3.11
Kyststrækningen H-J-I kan ikke indrettes
eller i øvrigt, benyttes til optrækning
eller fortøjning af både.
3.12
Det med I c mærkede område henligger
til en eventuel udvidelse af havnen,
der kan finde sted som en forøgelse af
vandområderne ved en bortgravning af
landtangen J-K.
Hvis det forøgede vandområde i havnen
skal udnyttes til etablering af yderligere
bådpladser, kan dette kun ske
ved en forlængelse af broerne fra område
I b.
13

14
En eventuel udvidelse af havnen vil
blive nærmere fastlagt i en supplerende
lokalplan, der tilvejebringes i
samarbejde med Fredensborg-Humlebæk
kommune.
Andre funktioner på havnearealerne
placeres i princippet som vist på
kortbilag 2.
Område II:
3.13
Område II udlægges til strandpark.
3.14
Kyststrækningen F-G etableres som badestrand.
3.15
Det med II a mærkede område udlægges
som bagland for badestranden med arealer
til ophold, boldspil, leg og
lejlighedsvis teltslagning. I området
kan endvidere indplaceres bygninger
til offentlige toiletter og til opsyn
ved stranden.
3.16
Området gøres tilgængeligt ved et stinet
med en udformning som vist på
kortbilag l og 2.
3.17
Det med 6 mærkede areal reserveres som
lejrgrund. I tilknytning hertil kan
der etableres mindre bygninger til køkkenfaciliteter,
opbevaring af grej,
toilet, overnatningsmulighed m.m.
3.18
Det med II b mærkede område bevares i
sin naturtilstand og vedligeholdes som
sådan. Der må ikke etableres bebyggelse
eller stier i området.
Område III:
3.19
Område III udlægges som grønning. I
forbindelse med den i § 5, stk. 2
nævnte vejforbindelse skal grønningen
sikre en fri udsigt over kystområdet
véd adgangen til havnen.
Endvidere skal grønningen kunne fungere
som disponibelt grønt område, f.
eks. stejleplads for områdets fiskere,
græsningsareal samt teltslagningssted
i forbindelse med større arrangementer
på havnen eller i strandparken.
3. 20
Delområde III a kan bruges som ekstra
parkeringsareal for lejlighedsvis parkering
for strandparken.
Dette areal må ikke permanent holdes
åbent for parkering.

3.21
Området må ikke bebygges.
Generelt:
3.22
Der må inden for hele lokalplanområdet
ikke udøves virksomhed, der medfører
gener i form af støj- og luftforurening.
§ 4. Udstykninger.
4.1
Byrådet kan tillade, at der foretages
udstykninger inden for de på kortbilag
l viste byggefelter.
§ 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold.
5.1
Veje, stier, parkeringspladser og busstoppesteder
etableres i princippet
som vist på kortbilag l og 2.
5.2
I område III skal der etableres vejforbindelse
mellem GI. og Ny Strandvej
(ved pkt. C). Den endelige placering
af vejforbindelsen vil blive
fastlagt i en supplerende lokalplan.
5.3
I område I udlægges areal til etablering
af vejen CD i princippet som
vist på kortbilag l og 2.
5.4
I område III skal der etableres stiforbindelse
mellem GI. og Ny Strandvej
(ved pkt. c). Den endelige placering
vil blive fastlagt i en supplerende
lokalplan, j f.r. 5.2.
5.5
I område I og II udlægges areal til
stierne cd, ce, ef og eg i princippet
som vist på kortbilag l og 2.
5.6
Stien ae etableres med adskilte gangog
cykelbaner indrettet for færdsel i
begge retninger. Stierne i område I a
forbeholdes fodgængere.
5.7
Veje og øvrige færdselsarealer, parkeringspladser
og oplagspladser i område
I a udformes med henblik på en lav kørehastighed,
således at kørende og gående
trafik kan færdes sikkert på de
samme arealer.
15

16
5.8
Den del af havnearealerne i område I a,
der er beliggende langs vandet og broerne
i område I b, forbeholdes fodgængere.
Havnearealernes trafikale anvendelse
fremgår af kortbilag 1.
5.9
Cykelparkering ved stranden indrettes
ved mærket 7.
5.10
De med P mærkede områder skal rumme
parkering for ca. 500 biler.
5.11
Det med P l mærkede område skal kunne
rumme parkering for ca. 45 biler samt
cykelparkering.
5.12
Et reserveparkeringsareal etableres i
område III a med parkeringsmulighed
for ca. 200 biler.
Vejadgang til område III skal etableres
ved mærket 8.
§ 6. Bebyggelsens omfang og etablering,
6.1
Opførelse af bygninger inden for område
I og II må kun finde sted i overenssternnelse
med bebyggelsesprincipperne
som vist på kortbilag l og 2.
6.2
Bebyggelsesprocenten for område I a må
maksimalt udgøre 5 % af det udlagte
landareal inden for området.
6.3
Inden for de med l mærkede byggefelter
må intet punkt af en bygnings ydervæg
eller tagflade gives en højdef der
overstiger 8 m over det for grunden
fastsatte niveauplan.
6.4
Inden for de med 2, 3 og 5 mærkede
byggefelter må intet punkt af en bygnings
ydervæg eller tagflade gives en
højde, der overstiger 5 m over det for
grunden fastsatte niveauplan.
6.5
Bygninger må ikke opføres i mere end
een etage med udnyttelig tagetage.
6.6
Tage skal være symmetriske sadeltage
rned en hovedretning som vist på kortbilag
2. Hældning i forhold til vandret
plan skal være minimum 45 .

§ 7. Ydre fremtræden af bebyggelse og
øvrige anlæg.
7.1
Bygninger skal udføres som murede eller
træbeklædte huse.
7.2
Murede facader og gavle skal udføres
af vandskurede gule tegl.
7.3
Træbeklædte facader og gavle skal udføres
med en beklædning af ru brædder
(et på to).
7.4
Udvendigt malerarbejde skal ske efter
en af byrådet godkendt farveskala.
7.5
Tagene skal dækkes med tegl.
7.6
Skiltning må kun finde sted med byrådets
tilladelse. Reklamering må ikke
finde sted.
Skilte skal udføres malede, indirekte
belyst.
Skiltning i tilknytning til bygninger
skal placeres direkte på facaderne.
Skiltning i strandparken og havnens område
i øvrigt skal placeres på lave
bomme, således-at skiltet får en maksimumhøjde
over færdigt terræn på 100 cm.
7.7
Til bådebroer, belægninger og øvrige
anlæg, herunder faste hegn, må der ikke
anvendes materialer, som efter byrådets
skøn virker skærmende.
§ 8. Belysning.
8.1
Den almene belysning begrænses til områderne
omkring adgangsvejene, stierne
og byggefelterne.
Ved stranden og grønningen (område II
og III) etableres ikke belysning.
8.2
På færdselsarealerne på havnen etableres
belysningen ved punkter, der er
vigtige for færdselens orientering,
f.eks. hvor bådebroer sluttes til land,
hvor de knækker, hvor de ender o.s.v.
8.3
Belysningskilderne skal være afskærmede,
således at lyspunkter ikke kan ses
uden for de områder, der ønskes belyst.
8.4
Byrådet kan fastsætte nærmere retningslinier
for belysningens maksimale højde
samt valg af lyskilder.
17

18
§ 9. Ubebyggede arealer.
9.1
De ubebyggede arealer beplantes og befæstes
efter principperne som vist på
kortbilag 2.
9.2
Der skal overalt anvendes en vegetation
r der sikrer den størst mulige
sammenhæng med de i dag kendetegnende
naturforhold i området.
§ 10. Forudsætninger for ibrugtagning
af området.
10.1
Før området tages i brug, skal der være
etableret et tilstrækkeligt antal
parkeringspladser i overensstemmelse
med bestemmelserne herom i § 5.
Endvidere skal der være etableret offentlige
toiletter både i område I a
og II a.
Samtlige ejendomme skal tilsluttes en
fælles varmeforsyning efter byrådets
nærmere bestemmelser.
§ 11. Tilladelser fra andre myndigheder.
11.1
Uanset foranstående bestemmelser må
der ikke foretages ændringer "af eksisterende
lovlige forhold i lokalplanområdet
- før der fra Fredningsnævn og Overfredningsnævn
er opnået dispensation
eller tilladelse til ændringer af
strandbeskyttelseslinie, vejbyggelinie
samt fredningskendelser inden for lokalplanens
område,
- før der er opnået endelig tilladelse
fra Ministeriet for offentlige arbejder
til etablering af adgang fra
Strandvejen, og
- før der er opnået tilladelse fra Ministeriet
for offentlige arbejder til
igangsættelse af anlægsarbejder i søterritoriet.

Således vedtaget af byrådet i Karlebo,
den 16. august 1978.
Henry Hansen
borgmester
Knud R. Jensen
teknisk direktør
I henhold til lov om kommuneplanlægning
vedtages foranstående lokalplan
endeligt.
Byrådet i Karlebo, den 24. oktober 1979
På byrådets vegne
Henry Hansen
borgmester
Leif Nørlem
kommunaldirektør
Dato for ikrafttræden af lokalplanens
virkninger:
Den 4. juni 1980
19

CJ
c
N -
0. o .
.o .
m- -
i

I A og EJ M, tegningsnr. KA 21.0.21
, ._