interview - Mikkel Prytz

mikkelprytz.dk

interview - Mikkel Prytz

28 BØRN&UNGE | NR. 05 | 7. marts 2013

Personerne i 'Æblet' slipper

deres indre svinehunde løs,

da uenighederne begynder

at opstå. På billedet er Troels

Thorsen og Josephine Park

i klammeri under en af de

mange prøver.

Alt er fred og idyl i børnehaven

Æblet i Mammutteatrets

forestilling af samme

navn. Forældrene dyr ker

fællesskabet og kæmper

deres børns sag, men finder

deres værste sider frem, da

en lille dreng viser sig i en

yndig, rød kjole.

Af Mikkel Prytz, mpz@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen

Børnehaven Æblet er en velfungerende

institution med en dygtig

og afholdt leder og en forældregruppe,

der går op i deres børns

trivsel og i fællesskabet med de

andre voksne.

Alt er fryd og gammen i Mammutteatrets

nye forestilling, der har fået samme navn

som institutionen. Indtil den morgen hvor

en forælder kommer med en tilsyneladende

uskyldig bemærkning, der skal vise sig at få

store konsekvenser:

»Kan det passe, at jeg så Bob i en yndig,

rød kjole?«

Titlen ’Æblet’ leder tankerne hen på den

forbudne frugt i Edens have, hvilket ikke

rammer helt ved siden af. For ligesom mennesket

i den bibelske fortælling mister sin

uskyld, da det tager en bid af æblet, viser

personerne i stykket sig fra deres værste side,

da snakken begynder at gå om den lille Bob

i kjole. Det bliver begyndelsen til enden for

det lille paradis, de havde skabt.

Projektforældre. Stykkets omdrejningspunkt

er en børnehave, men ‘Æblet’

handler i lige så høj grad om de såkaldte

projektforældre, der har mere fokus på deres

egne dagsordener end børnenes behov og

pædagogernes faglige kunnen.

Det er nemlig blevet et ambitiøst foretagende

at få børn, mener Claus Flygare,

der har skrevet manuskriptet sammen med

Kari Vidø.

»Mange forsøger at pakke deres egne,

nogle gange forspildte, drømme ned i deres

børn. Samtidig har næsten alle det sådan,

at de vil én ting for deres børn, men gør noget

andet. De drømmer om en eller anden

ideal tilværelse, imens virkeligheden slæber

af sted nedenunder. Og så er alle skråsikre på,

at det er de andre, der tager fejl, når det gælder

børn og opdragelse,« siger Claus Flygare.

Og når noget går skævt, bliver det automatisk

institutionens skyld.

»Også selvom der nok var opstået de samme

problemer, hvis man havde gået hjemme

med barnet. Børnehaven bliver holdeplads

for forældrenes store frustrationer i forhold

til deres børn,« siger Claus Flygare.

De mange store følelser omkring børn,

opdragelse og institutioner gør området til

et godt emne at tage fat i for en dramatiker,

fortæller Kari Vidø.

»For eksempel dårlig samvittighed. Det har

DRAMA

Det rådne æble

enormt mange forældre, fordi de arbejder

så meget, at de aldrig ser deres børn. Det er

pædagogerne, der får lov til at være sammen

med deres børn i de gode timer,« siger hun.

Skænderi i Små Stole. Med henholdsvis

fire og tre børn i bagagen har både Claus

Flygare og Kari Vidø stor personlig erfaring

med børneområdet. Idéen til ‘Æblet’ stammer

netop fra en af de situationer, Kari Vidø

ofte har fundet sig selv i til forældremøder i

institutionen eller skolen.

»Her sad alle de her voksne på små stole

og prøvede at være en stor familie. Men i

virkeligheden var alle ret forskellige, så vi

endte tit i situationer, hvor vi nærmest sad

og skændtes, mens vi sad så dårligt i de små

møbler. Billedet er ret absurd, synes jeg, og

det havde jeg lyst til at skrive om,« fortæller

Kari Vidø.

Claus Flygare var med på idéen, og de to

dramatikere gik i gang med at læse bøger

og avisartikler om børneområdet – og ikke

mindst følge med i debatten på nettet.

»Så snart der er noget om pædagoger på

nettet, ligger der jo 237 kommentarer,« udbryder

Claus Flygare.

Bedrevidende forældre. De to dramatikere

understreger, at de ikke har en entydig

holdning til stykkets problematikker, men

nærmere bruger ‘Æblet’ til at stille spørgsmål

og rejse debat.

Det bliver dog hurtigt tydeligt, at sympatien

er hos pædagogen Ruth, der må kæmpe


29


DRAMA

for at holde fast i børnehavens værdigrund­

lag over for den brogede skare af forældre.

Claus Flygare og Kari Vidø lægger heller ikke

skjul på, at de ser problematikken fra institu­

tionens synsvinkel.

»Jeg har tit siddet til forældremøder og

tænkt: Stakkels de her pædagoger eller læ­

rere! Der sidder 30 forældre, der ved bedre,

uden at de nogen sinde er der. Det må være

afsindigt svært,« siger Kari Vidø.

»Vi har gerne villet vise det pres, som forældre

lægger på institutionen. De erkender slet

ikke den situation, de afleverer deres børn i.

Der er skåret ned på alting, også antallet af

pædagoger, men samtidig forventer forældre,

at de ansatte kan redegøre for alle barnets

tanker, fra det bliver afleveret, til det bliver

hentet igen,« siger Claus Flygare.

I ‘Æblet’ kan pædagoger se deres hverdag

blive fremstillet udefra. Og det er en oplevelse,

man altid kan få noget ud af, mener

dramatikerne.

»På den måde kan man blive klogere på,

hvor man skal sætte ind. Det er netop komediens

energi, at man kan se sig selv udstillet

og blive klar over sin egen situation. Forhåbentlig

giver det samtidig pædagoger et

overskud til at tackle problemerne i deres

hverdag, når de opstår,« siger Claus Flygare. n

reumert-præmiereDe Dramatikere

Kari Vidø (f. 1961) er uddannet som filminstruktør i 1991

og har siden arbejdet som dramatiker og instruktør.

Claus Flygare (f. 1945) er dramatiker, instruktør og

teaterleder og har som skuespiller medvirket i film,

teater og tv-serier.

I 2008 modtog de to sammen med Lars Kjeldgaard en

Reumert for forestillingen 'Fobiskolen'.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Overvejer du en diplomuddannelse?

Søger du faglige og personlige udfordringer?

Kom til gratis informationsmøde og hør mere om

videreuddannelse for pædagoger

• Diplomuddannelsen i ledelse

• De pædagogiske diplomuddannelser

• Vejlederuddannelser

Informationsmøde om diplomuddannelser

Torsdag d. 21. marts 2013 kl. 16.00-18.00

UCC, Titangade 11, København.

Læs mere på www.mereviden.ucc.dk eller

kontakt os for spørgsmål studievejledning@ucc.dk

Fællesskabet løber løbsk

30 BØRN&UNGE | NR. 05 | 7. marts 2013

31

I

‘Æblet’ fortæller Kari Vidø og Claus Flygare

en historie om, hvor galt det kan gå, når

fællesskabet løber løbsk, og en gruppe forældre

i en børnehave bruger deres børns trivsel

som påskud for at føre egne dagsordener ud

i livet.

I centrum står lederen Ruth, der i stykket

personificerer institutionen og pæda gogfagligheden.

»Vi har prøvet at skabe den næsten perfekte

børnehave med en fantastisk leder. Det er

virkelig et kald for hende. Vi tænkte på vores

egne yndlingslærere og –pædagoger, da vi

skrev hende,« fortæller Kari Vidø.

Ȯblet er hele hendes liv, og hun er god

til sit arbejde. Men hun er også for meget.

Hun bruger institutionen som erstatning for

noget, hun har mistet i sit eget liv. Og hun

tror, at ingen andre end hende har forstand

på arbejdet. Det er der, hun kammer over,«

siger Claus Flygare.

Idéen til 'Æblet' opstod, da dramatiker Kari

Vidø tænkte tilbage på mange forældremøder

på meget små stole. Her er vi til prøve på

forestillingen med skuespillerne.

»Men det er vigtigt at acceptere, at nogen

har en professionel tilgang og gør sit arbejde

af en ærlig følelse. I dag skal alting stilles op

i skemaer og klassificeres, men Ruth vil hellere

gøre det, der føles rigtigt. Og de børn, der

kommer ud af Æblet, er gode og harmoniske

børn, der har følt sig bekræftet, så meget som

Ruth overhovedet har kunnet nå i løbet af en

dag,« tilføjer han.

minidanmark. De øvrige syv personer i

‘Æblet’ er forældre til børn i institutionen. De

to dramatikere kalder selv persongalleriet for

et Minidanmark, fordi det viser nogle bestemte

forældretyper og særlige karaktertræk, som

mange vil genkende på godt og ondt.

Der er den smukke, frustrerede Lene og

hendes glade håndværkermand Ronnie. Der

er de to succesfulde forretningsmennesker

Albert og Daisy, som dybest set ikke har tid

til at være forældre. Der er bøsseparret Alex

Dramaet om børneområDet

Institutioner og skoler har i den seneste tid

været genstand for handlingen i flere film og

skuespil, blandt andre:

• September 2012: Teater Grob har premiere

på Anna Bros komedie ‘Børn er dumme’, som

foregår på et lærerværelse.

• November 2012: Det tyske stykke ‘Ondt blod’

om et gidseldrama i et klasseværelse har

premiere på Edison.

• Januar 2013: Thomas Vinterbergs film ‘Jagten’

får premiere i Danmark og sætter gang i

debatten om pædofilianklager i daginstitutioner.

• Marts 2013: Mammutteatret præsenterer

‘Æblet’ på Edison-teatret.

• Marts 2014: Teatret Svalegangen opfører

Caroline Cecilie Mallings ‘Kvinder’, der ligesom

‘Æblet’ berører dialog mellem forældre og

pædagoger i en daginstitution.

og Gunnar, hvis forhold lider under forsøget

på at udleve drømmen om et gennemsnitligt

familieliv. Og der er den enlige mor Signe,

som i sin længsel efter støtte knytter sig til

Ruth og de andre forældre.

Hver især tvinges de til at vælge side, da lille

Bob viser sig i den røde kjole. For der bliver

snakket i krogene om, at det er pædagogernes

arbejde at lære børnene at begå sig i et samfund,

hvor drenge ikke går i pigetøj. Og da

Ruth forsøger at lukke diskussionen, flammer

den i stedet op i lys lue, næret af de enkelte

forældres egne frustrationer. n


Læs også ’Institutionen er dramatikernes

darling’ på næste side.


DRAMA

Institutionen er

dramatikernes darling

Den aktuelle teaterforestilling ’Æblet’

er ikke alene om at interessere sig for

børne området. Tidligere på året var en pæda­

gogs ansigt på filmplakater over hele landet,

da Mads Mikkelsen i ’Jagten’ spillede den

pædo filianklagede Lucas. Og i efteråret var

det et lærerværelse, der var valgt som rammen

om fortællingen, da Teater Grob viste

stykket ’Børn er dumme’.

Film og teater er rykket ind i institutioner

og skoler, og det er et udtryk for, at samfundets

dagsorden kredser meget omkring

netop børneområdet, mener Mads Thygesen,

der er rektor for dramatikeruddannelsen ved

Aarhus Teater.

»Det er ret interessant, at ny dramatik tager

temaet op. Jeg vil tro, det handler om,

at debatten om børn og unge fylder meget

i medierne og i samfundsdebatten i øvrigt.

Det bør den også, for det er de institutioner,

vores børn bruger meget af deres tid på, og

dermed er det vores fremtidige samfund, det

handler om,« mener Mads Thygesen.

Han oplever ikke altid, at de kompetente

mennesker, han møder ude i institutionerne,

hænger sammen med den måde, pædagoger

bliver beskrevet i debatten i medierne.

»Derfor håber jeg, at de dramatiske tekster,

der kommer ud om emnet nu, har en saglig

tilgang. Hvis dramatikere, instruktører og

skuespillere bruger tid og kræfter på at belyse

Flere film og teaterstykker udspiller sig i daginstitutioner

og skoler. Det er et udtryk for, at emnet

står højt på samfundets dagsorden, mener rektor

for Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater.

Af Mikkel Prytz, mpz@bupl.dk

børneområdet grundigt, kan dramatikken

bidrage til en refleksion og dybdegående analyse,

som man ikke kan få i et nyhedsindslag

på to et halvt minut,« mener rektoren.

tradition for børneteater. Skoleog

institutionsområdet har gennem mange

år været et emne i teater for børn og unge,

pointerer Mads Thygesen.

»Børne­ og ungdomsteater går tit ind og

arbejder med konfliktstof mellem børn og

voksne eller reflekterer over børnenes dannelsesproces.

Det har vi en stærk tradition

for, som vi nu pludselig ser eksempler på,

at de små storbyteatre også fokuserer på,«

siger han.

Og timingen er efter hans mening god, for

institutionsområdet er under pres for tiden.

»Institutionerne løfter en vigtig byrde for

samfundet og fortjener at blive behandlet i

kunstnerisk form på en konstruktiv og ordentlig

måde,« mener Mads Thygesen.

dramatiSk SkuePladS. Når dramatikerne

kaster deres kærlighed på eksempelvis

en daginstitution, handler det ifølge Mads

Thygesen om, at børneområdet er en skueplads,

der rummer mange potentielle dramatiske

konflikter.

»Der er barnet og dets identitet og dannelsesproces.

Der er pædagogerne og relationen

mellem børn og voksne. Forældrene er endnu

en part. Og noget helt fjerde er det politiske

system, der er bevillingsgivende og derfor

stiller forventninger og krav. På den måde

er institutionen en skueplads, der rummer

mange parter og interessenter, og som kan

være interessant for en dramatiker at skrive

sig ind på,« siger rektoren.

»Og så har man altid lyst til at arbejde med

det, der er i fokus lige nu. På den måde er

børneområdet også et emne for kunstnere,

der har behov for at ytre sig om det, de oplever,«

tilføjer han. n

’æblet’ på tilbuD

BUPL’s medlemmer kan se 'Æblet' for 150

kr. (normalpris 200 kr.). Tilbuddet gælder

den 18.-27. marts, og billetter reserveres på

billet@bettynansen.dk. Skriv ‘bupl-tilbud’ i

emnelinjen.

Debat efter forestilling:

• Torsdag den 27. marts kl. ca. 22.00: Oplæg

ved debattør Lone Kühlmann og dramatikerduoen

Claus Flygare og Kari Vidø.

• Torsdag den 4. april kl. ca. 22.00: Mød

dramatikerne, instruktør og scenograf.

Valgresultat

I oktober 2012 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

I 3 valgområder skulle der vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1,

og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet,

medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2013.

Valgområde 4, Bornholm

Der skulle vælges 1 delegeret for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2.

Der blev ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Overlærer Kjeld D. Carlsen, Allinge, medlemsgruppe 1.

• Direktør Finn Pedersen, Rønne, medlemsgruppe 2.

Valgområde 5, Vestsjælland

Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 og 1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe

1 blev der ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Overlærer Poul Christiansen, Stenlille, medlemsgruppe 1.

• Lærer Per Toft Haugaard, Slagelse, medlemsgruppe 1.

For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmeldinger, pladsen er derfor ledig. Det af

bestyrelsen nedsatte valgudvalg vil bistå med at finde en kandidat jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat

skal efterfølgende godkendes af generalforsamlingen.

Valgområde 6, Sydsjælland

Der skulle vælges 1 delegeret for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev

ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Lærer Poul Erik Madsen, Hårlev, medlemsgruppe 1.

• Seminarielektor Troels Tunebjerg, Vordingborg, medlemsgruppe 2.

32 BØRN&UNGE | NR. 05 | 7. marts 2013

33

Venlig hilsen

Carsten Mørck-Pedersen Jørn Anker-Svendsen

Formand Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valgresultat - Børn og unge_190x230.indd 1 07-02-2013 15:09:36

More magazines by this user
Similar magazines