Kultur i timen - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

Kultur i timen - Region Midtjylland

Til skolerne

Kultur

i timen

Børn møder kunst – og hvad så?

Side 8

Terningerne er kastet!

Side 14

Øreåbnende oplevelser

Side 42

Regional Udvikling

2012


Kultur i timen

Region Midtjylland

Regional udvikling

Skottenborg 26

8800 Viborg

Redaktion

Tine Engel Mogensen (ansv.)

tine.mogensen@ru.rm.dk

Tlf. 7841 1716

Produktion

Grafisk Service (337)

April 2012

Forside:

Forestilling: still going WRONG af dadadans/koreograf Helle Bach.

Spiller 8.-16. maj på Bora Bora i Aarhus og 14.-23. juni på Dansescenen i København.

Læs mere: dadadans.dk, bora-bora.dk

Foto: Jens Raadal

Bagside:

Den grimme ælling, Teater Refleksion. Foto: André Andersen

Kultur i timen henvender sig til lærere i grundskolen

og på ungdomsuddannelserne. Bladet bliver

distribueret til folkeskoler, friskoler, efterskoler

og ungdomsuddannelser i Region Midtjylland.

En PDF-version af bladet kan hentes

på www.kultur.rm.dk.

Kultur i timen er blevet til i et samarbejde

mellem Region Midtjylland og de kulturelle

netværk i regionen. Det drejer sig om:

Scenekunstnetværket, der omfatter de

teatre i Midtjylland, der har fast spillested

og professionel kunstnerisk ledelse.

Videnscenter for Musik, der er et samarbejde mellem

regionens musikskoler, Det Jyske Musikkonservatorium,

VIA University College og Aarhus Universitet.

Midtjyske Museers Udviklingsråd, i denne sammenhæng

repræsenteret via projektet Museumsundervisning

MidtNord. (Som navnet fortæller dækker projektet

både Midt- og Nordjylland, derfor er også de

nordjyske museer nævnt i oversigten bag i bladet.)

Ved siden af de her nævnte netværk har midtjyske

orkestre og ensembler bidraget til bladet.


Indhold

Det vigtige fælles gods Bent Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kultur i skolen i Region Midtjylland Uffe Elbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Børn møder kunst – og hvad så? Bennyé D. Austring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Hotel Aurelia – en sanselig kunstudstilling for børn og voksne Anne-Mette Villumsen . . 10

TEATER

Terningerne er kastet! Beth Juncker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Teateroplevelser i skolen Michael Gonzalez & Louise Ejgod Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

DramatikVærket – professionel og nyskrevet dramatik til unge spillere

Astrid Guldhammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

»Vi skal provokere børnene« – interview med Ulla Buddig og Ole Skov

Mikkel Ottow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Et møde i nuet Mikkel Ottow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

MUSEER

intrface – en optimal ramme for god undervisning Steen Chr. Steensen . . . . . . . . . . . . . . 34

Museum+Skole – et frugtbart samarbejde Mette Harbo Lehmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Hvad er meningen? Annie Jeppesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

MUSIK

Øreåbnende oplevelser Birgitte Næslund Madsen & Søren Udsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Slå dørene op til musikken

Niels Bastrup, Christina Dahl, Bjarne Mørch Jensen & Henrik Thorngaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Pædagogiske ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Er det farligt at undervise i musik i folkeskolen? Jørn Steffensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

PRAKTISK INFORMATION

Transportordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Refusionsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Telefonbog

– Teatre i Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

– Museer i Midt- og Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

– Orkestre og ensembler i Midtjylland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

3


4

Hotel Aurelia, Skovgaard Museet. Foto: Ole Misfeldt


Det vigtige fælles gods

Skolerne er de helt centrale institutioner, når det handler om at

formidle vores kultur og kulturarv. Det er i skolerne, alle børn mødes

på tværs af kulturelle og sociale grænser. Og derfor er det i skolerne,

at vi kan give dem de fælles kunst- og kulturoplevelser, der kan blive

til fælles referencerammer og fælles gods.

Det kræver et frugtbart samarbejde mellem vores skoler og kulturinstitutioner,

og det samarbejde håber vi at kunne styrke med dette

nye magasin.

Bladet skal udkomme en gang om året og give en bred og levende

præsentation af teatrenes, museernes og musikkens arbejde og berøring

med skolerne i Region Midtjylland.

Jeg er ikke i tvivl om, at skolerne i de senere år har fået sværere

ved at afse penge til de kunstneriske og kulturelle oplevelser for

eleverne. Derfor sker det måske også sjældnere, at skolen får besøg af

et teater, eller at eleverne kommer på besøg på et museum.

Men krise og sparetider gør det ikke mindre vigtigt, at skoler og

kulturinstitutioner samarbejder og taler sammen. Det er baggrunden

for, at vi i Region Midtjylland har valgt at bakke op om det magasin,

du nu sidder med.

Ideen til magasinet kommer fra Scenekunstnetværket i Region

Midtjylland. Den udsprang af et ønske om et tættere samarbejde med

skoler og ungdomsuddannelser, især mellem kontaktlærere og teatre.

Desuden var ønsket at få lokale samarbejder til at fungere i en bredere

sammenhæng. En del af løsningen er teatrenes egne hjemme-

sider, men det er ikke nok. Ønsket er at være synlige og til stede,

hvor lærerne færdes og mødes. Teatrene fandt sammen med museernes

projekt Museumsundervisning MidtNord, som i flere år har

arbejdet på at synliggøre museernes tilbud til skolerne. Siden er også

regionens orkestre og ensembler kommet til.

Da vi i Region Midtjylland i forvejen har et tæt samarbejde med

de kulturelle netværk i regionen, er det en naturlig opgave for os

at samle trådene med dette magasin. Netværkene vil stå for bladets

indhold, mens regionen påtager sig redaktion, grafisk bearbejdning,

trykning og distribution.

Uanset hvilket fag du som underviser beskæftiger dig med, er mit

håb, at dette blad kan inspirere dig til endnu mere kultur i timen.

God læselyst.

Bent Hansen, regionsrådsformand

Ideen til Kultur i timen

udspringer af et ønske

om et tættere samarbejde

med skolerne. Internet og

hjemmesider er nyttige

kommunikationsværktøjer for

kulturinstitutionerne, men de

vil også gerne være synlige

dér, hvor lærerne færdes og

mødes. Derfor dette blad, som

meget gerne må ligge fremme

på lærerværelsets bord.

5

Foto: Niels Åge Skovbo


6

W[doubleyou]-UNDERTOW, Granhøj Dans. Foto: Per Victor


Kultur

i skolen i region Midtjylland

Jeg er rigtig glad for, at Kultur i timen

sætter fokus på de mange muligheder

for samarbejde mellem skolerne og

kulturinstitutionerne i Region Midtjylland.

Det er nemlig højaktuelt at

diskutere, hvordan kultur og kunst kan

skabe nye samarbejdsformer og nye

muligheder. Det gælder ikke mindst for

de børn og unge, der i dag går i skole,

men som i fremtiden skal være med til

at definere, hvor samfundet skal hen.

Som minister sætter jeg fokus på,

hvordan kunst og kultur kan spille en

rolle i en krisetid. Jeg mener, at kunsten

og kulturen har den energi og kreativitet,

der kan få os ud af krisen – både mentalt

og økonomisk. Men egentlig er det jo en

opgave, kunsten og kulturen altid har

haft og altid skal have: Den skærper vores

lyst til at blive klogere, dygtigere og mere

nysgerrige. Også når krisen er overstået,

og de nuværende skoleelever for længst

er kommet i gang med arbejdslivet.

Men for at kunsten og kulturen skal

kunne spille en konstruktiv rolle i vores

liv, så skal vi introduceres til den. Lysten

skal vækkes. Mange vil kunne tænke tilbage

på engagerende og vidende lærere,

der formåede at åbne for en verden – det

kunne være litteratur eller musik – som

var ny og fremmed i forhold til den

kultur eller den tradition, de var vokset

op i. Oplevelser af den slags er blandt de

mest værdifulde, skolen kan tilbyde børn

og unge.

Derfor taler jeg allerede nu med børne-

og undervisningsminister Christine

Antorini om, hvordan kunst og kultur

kan spille en større rolle i børn og unges

liv. Det er vigtigt, at børn og unge møder

kunst og kultur af høj kvalitet allerede i

børnehaven og i skolen.

Her spiller lærerne i folkeskolen og på

ungdomsuddannelserne en nøglerolle. De

er i denne sammenhæng landets vigtigste

kulturformidlere. Mange mener også, at

opgaven kan løses godt i et samarbejde

med de professionelle kunstnere og kulturarbejdere,

som i større grad bør være

en del af undervisningen. Det kan være

en styrke at lade de to fagligheder mødes

i et samspil, hvor børnene og de unge

også selv er medspillere.

På den baggrund er det et rigtig fint

initiativ, kulturinstitutionerne i Region

Midtjylland har taget med Kultur

i timen. Både i forhold til at synliggøre

de spændende tilbud, institutionerne

har til skolerne, og i forhold til at give

eksempler på, hvordan samarbejde mellem

skoler og kulturinstitutioner kan

være med til at gøre alle parter rigere og

klogere. Det er en samarbejdstanke, vi

skal arbejde aktivt for at få udbredt i hele

samfundet.

God fornøjelse

med Kultur i timen.

Af Uffe Elbæk (R),

kulturminister

7


Foto: Blicheregnens Museum

Børn møder unst

8

Der er mange gode grunde til, at børn skal møde kunst og kultur og opleve

sammenhængen mellem indtryk og (eget) udtryk. Alle grundene har det til

fælles, at de tilkender mødet med kunst et betydeligt forandringspotentiale.

Af Bennyé D. Austring (bau@ucsj.dk)

cand. mag., lektor i drama,

forsknings- og udviklingsmedarbejder

i University College Sjælland og

tilknyttet Børnekulturens Netværk

Uanset politisk observans har alle regeringer i Danmark siden

1964 valgt at yde økonomisk støtte til, at kunstarterne bliver

tilgængelige for borgerne. Det betyder, at vi i dag heldigvis kan

tage det for givet, at vores børn tilbydes kunstoplevelser i daginstitution,

skole eller fritidstilbud.

Ser vi på VK- og SRSF-regeringernes kulturpolitik, som den

er beskrevet i de respektive regeringsgrundlag fra 2005, 2007 og

2011, ligger fokus især på disse mål:

• Samspil mellem kultur og erhvervsliv

• Kendskab til den nationale kulturarv

• Styrkelse af det danske sprog

• Kunstens rolle som formidler af danske demokratiske værdier

• Internationalisering af dansk kultur

• Menneskelig og samfundsmæssig udvikling

• Identitetsskabelse

• Økonomisk vækst

Det er jo næppe de politiske mål, der motiverer den enkelte

kunstner. Ser man derimod på børns møde med kunsten ud fra

et pædagogisk/didaktisk perspektiv, er fl ere af dem dog identifi -

cerbare. Prøv det selv i de følgende otte gode grunde til, at skoler,

biblioteker og andre kulturinstitutioner inviterer skuespillere,

musikere, forfattere, billedkunstnere og dansere indenfor:

Den kunstneriske begrundelse: Ved at opleve kunst får man

en særlig oplevelse, der ikke er mulig ad anden vej. Børns og

unges møde med kunst er et redskab til at udvikle en forståelse

for kunsten, dens særlige rolle og værdi.

Den eksistentielle begrundelse: I mødet med æstetik og kunst

bliver vi synlige for os selv og andre. Denne selvvirkelighedsgørelse

stimulerer selve livslysten, hvorved vi kan opleve lykke.

Vi bliver også klogere, idet kunsten kan gøre eksisterende viden

og forståelse nærværende for os.


– og hvad så?

Den neuro-fysiologiske begrundelse: Selv om

’Mozart-effekten’ er tilbagevist, påviser forskningen

andre positive effekter af kunstnerisk

virksomhed: Styrkelse af finmotorik, af evnen

til erfaringsdannelse ud fra eksperimenter,

multitasking, evne til scanning, navigering og

analyse, kreativitet og visuel intelligens.

Den terapeutiske begrundelse: Beskæftigelse

med kunst kan have en terapeutisk effekt, der

kan synliggøre og frigøre glemte eller blokerede

ressourcer og potentialer og give den enkelte

større livsglæde, selvaccept og handlekraft.

Den dannelsesmæssige begrundelse: Kunstoplevelser

og -aktiviteter gør gradvist deltagerne

til en del af de traditioner, normer og værdier,

der hersker i institutionen og i samfundet,

men de er også en ressource i udforskningen

af andre kulturer.

Den socialisationsmæssige begrundelse: Det

æstetiske er en særegen erfaringsform, som er

uerstattelig. Det repræsenterer helheden i en

oplevelse af verden – mening og sammenhæng

– og gør, at den ikke smuldrer fra hinanden i

usammenhængende fakta-bidder.

Den pædagogiske begrundelse: ’Sidegevinsterne’

ved kunstnerisk og æstetisk virksomhed i

pædagogisk regi er, at børn også bliver bedre

til noget andet. Det kan være at tænke abstrakt,

samarbejde i kollektive, skabende processer,

udvikle narrativitet, literacy, fantasi, divergent

tænkning, empati og evne til fordybelse

– kvalifikationer og kompetencer, der styrker

individets læreprocesser som helhed.

Den økonomiske begrundelse: De asiatiske

tigerøkonomier satser massivt på kunst og

kultur for at sikre kreativitet og innovation.

Herhjemme er der også god økonomi i litteratur,

arkitektur, musik, film, tv, computerspil og

design. Oplevelsesøkonomien har allerede flere

beskæftigede end både bankvæsen og landbrug.

EU har udråbt de kreative industrier til nogle af

de vigtigste økonomier i Europa fremover.

Fælles for begrundelserne er, at de alle

tilkender mødet med kunst et betydeligt

forandringspotentiale.

Hver begrundelse har sine fortalere. Kunstnerne

vil som regel hellere tale om kunst end

om de andre potentialer ved deres besøg, mens

skolernes teaterarrangører typisk skal legitimere

besøget pædagogisk og dannelsesmæssigt.

Det afgørende er imidlertid, at der er masser af

gode argumenter at tage af for alle parter omkring

børns møde med kunst og kultur.

Oplevelser af kunst kan være både oplivende,

tankevækkende og inspirerende. Ønsker

man imidlertid at lade teaterbesøg o.a. sætte sig

spor ud over ’det magiske nu’, kræver det, at

børnene selv får mulighed for aktivt at tilegne

sig de kunstneriske formsprog. Jo bedre man

mestrer sine sprog, jo mere præcist og differentieret

kan man udtrykke sig selv og gå i

dialog med verden. Som dramalærer har jeg

tit oplevet, hvordan mine dramahold fik ny

energi og nye ideer af at se professionelt teater.

Gevinsten er dobbelt: Barnet eller den unge får

i oplevelsen stærke, værdifulde impulser og

indtryk, som gennem æstetisk mediering i dramarummet

efterfølgende kommer til syne som

nye individuelle eller kollektive udtryk. Mellem

indtryk og udtryk transformeres oplevelser

til viden – måske endda til erkendelse – i en

forhåbentlig livslang proces.

Set som en ’treenighed’ er kunstneren, kulturformidleren

og pædagogen hovedleverandør

af det meget efterspurgte kreativitets- og innovationspotentiale

– i den enkeltes livsprojekt

såvel som i samfunds- og erhvervslivet. •

Se også sites.google.com/a/ucsj.dk/kael

9


Af Anne-Mette

Villumsen,

museumsleder,

Skovgaard Museet

10

– en sanselig kunstudstilling for børn og voksne

Hotel

Aurelia

Hotel Aurelia koblede kunst og teater i en innovativ sanseudstilling,

hvor grænserne for, hvad man må og kan på et museum, blev rykket.

Skovgaard Museet viste i

efteråret 2010 udstillingen

Hotel Aurelia. Det var en

anderledes sanseudstilling

målrettet et ungt publikum,

hvor billedkunst og scenekunst

blev kombineret. Hotel

Aurelia var en del af projekt

Vandet, initieret af Kultur-

Prinsen, Børnekulturens Udviklingscenter

i Viborg, hvor

fire kunstmuseer og to egnsteatre

i Region Midtjylland

arbejdede med kunstudstillinger

og teaterforestillinger

til en yngre målgruppe. Det

centrale spørgsmål var, hvordan

man kunne bruge teatrets

virkemidler på kunstmuseerne,

så udstillingerne blev

mere kropslige og mere sanselige.

Kunne man på denne

måde gøre museumsoplevel-

sen mere levende og mere

relevant for unge brugere?

Gæst på hotellet

Skovgaard Museet inviterede

den danske videokunstner

Lærke Lauta og de Barcelonabaserede

scenekunstnere

Gabriel Hernandez og Marga

Socias til projektet. Sammen

skabte de konceptet til

Hotel Aurelia, et gammelt

badehotel, hvor der stadig

boede enkelte gæster (eller

spøgelserne af dem?), og hvor

man kunne gå på opdagelse

i hotellets mystiske gange og

værelser.

Som gæst blev man sendt

ind i hotellets første rum

efter at have fået at vide,

at man skulle tage sine sko

af og være stille for ikke at

forstyrre de sovende hotelgæster.

Derudover blev

man opfordret til at være så

nysgerrig som mulig og gerne

røre, dufte, kigge og lytte undervejs.

Og aldrig gå tilbage

ad den samme dør, som man

gik ind ad. Hvad man ellers

gjorde undervejs på sit besøg

var op til den enkelte – nogle

gik hurtigt igennem, nogle

blev i rummene i meget lang

tid, nogle ønskede at gå igennem

flere gange.

En anderledes

museumsoplevelse

Den oplevelse, som udstillingen

gerne skulle skabe, var

en oplevelse af, at her var der

plads til, at man måtte være

og agere. At det ikke var et

museumsbesøg med løftede

>>


Foto: Ole Misfeldt

Ikke alle døre

kunne åbnes.

Bag disse døre

kunne man høre

lyde: en operasanger

under

bruseren, havets

bølger og et par,

der diskuterede,

hvordan

de mon kunne

finde den hemmelige

passage

til havet…

11


12

Foto: Ole Misfeldt

Gennem døråbningen kunne man

se skyggen af en ældre dame, der

redte sit hår, mens hun sang en

sømandsvise om sin mand, der var

sejlet væk for mange år siden…


pegefingre om at være stille,

ikke pille, ikke løbe, eller

følge efter en omviser i et dikteret

tempo. Det skulle være

en personlig oplevelse – hvor

man selv bestemte, hvor meget

man ville eller ikke ville

lege med. Om man ville iføre

sig noget af tøjet i værelserne,

skrive flaskeposter eller

breve, rode i kufferter, skabe

og skuffer, eller om man ville

gå igennem uden at forstyrre

noget.

Hotel Aurelia skulle

være en udstilling, hvor man

ikke var der for at lære noget

bestemt om en kunstner, en

kunstart, en isme eller andet.

Man kunne udforske hotellet

helt uden forudsætninger

– blot følge de anvisninger,

man modtog af kustoden, der

agerede som hotellets receptionist.

Det stillede alle gæster

lige. Den sædvanlige rollefordeling,

hvor den voksne var

eksperten, der skulle guide

den unge eller barnet gennem

besøget, blev afløst af en mere

ligeværdig relation eller udveksling

mellem forskellige

aldersgrupper.

Det var en udstilling, hvor

man selv kunne bidrage,

enten ved at skrive i gæstebogen,

hvilket overvældende

mange gjorde, eller skrive en

kommentar til udstillingen på

www.vandvejen.dk, hvilket

flere tusinde brugere gjorde.

Der var ingen rigtig eller

forkert oplevelse af udstillingen

– man skulle ikke komme

ud af hotellet med et bestemt

svar.

En ny rollefordeling

Mange af udstillingens

gæster på hverdagene kom i

selskab med deres lærer eller

pædagog. Dette var specielt

børn og unge, der kom med

deres institutioner. Men i

weekenderne oplevede vi,

at de børn vendte tilbage.

Børnene kom igen, fordi de

gerne ville vise deres forældre,

søskende, venner eller

bedsteforældre udstillingen.

Og her var den sædvanlige

rollefordeling – hvor den

voksne er eksperten, der

skal guide barnet gennem

besøget – vendt om; i stedet

for var det barnet, der var

eksperten, der kunne guide

den voksne til at tage sine

sko af eller føre dem gennem

skabet i havmandens rum.

For børnene var dette klart

en succesoplevelse, og vi

oplevede børn, der vendte

tilbage igen og igen med nye

venner eller familiemedlemmer.

For de voksne var det

dog også en positiv oplevelse

at se deres børn så optaget af

noget og børnenes ønske om

at dele det med andre.

Totaloplevelse

Dette var altså, hvad der

skete, da et kunstmuseum

slap scenekunstnere i selskab

med en videokunstner løs i

sine udstillingsrum. De fandt

på en oplevelse – en totaloplevelse!

Hvor alle sanser og

hele kroppen blev påvirket.

Hvor man ikke længere

kunne se, hvor billedkunsten

stoppede og scenekunsten

startede. De to kunstneriske

genrer befrugtede hinanden

og skabte en ny, tværgående

genre i samarbejde med museet.

Det var en udstilling,

der var ganske anderledes

end noget andet, museet før

havde lavet, og det var en

udstilling, som både yngre og

ældre gæster havde glæde af.

Således kan det være forfriskende

og berigende for et

museum – og dets publikum

– at udfordre og rykke grænserne

for, hvad man kan og

må, og dermed give rum for

en ny og anderledes udstillingsoplevelse.


13


Af Beth Juncker,

leder af Børnekulturforskere

i Norden og

professor på

Det Informationsvidenskabelige

Akademi i

København

14

Terningerne

er kastet!

En kommentar til DICE

– Drama Improves Lisbon Key Competences in Education.

Hvordan påvirker mødet med

teater og drama i undervisningen

børn? Det spørgsmål

har været genstand for en

stor, international undersøgelse:

DICE. Selvom en del

af undersøgelsens mildt sagt

overvældende resultater kan

udfordres, peger den på en

række gevinster ved brugen

af drama i undervisningen.

I denne artikel går Beth

Juncker undersøgelsen efter

i sømmene og ser både på,

hvor den halter, og hvad man

faktisk kan bruge den til.

Om DICE

DICE er – eller rettere var – et

2-årigt EU-støttet forskningsog

udviklingsprojekt, der

satte sig som mål at undersøge

effekten af teater- og

dramapædagogisk arbejde

målt i forhold til fem af de

otte uddannelsesmæssige

nøglekompetencer, EU bredt

satser på at understøtte.

Hvilken effekt har deltagelse i

teater- og dramapædagogik på

deltagernes

• beherskelse af modersmålet?

• evne til at lære at lære?

• personlige, interkulturelle

og sociale kompetencer?

• entrepreneurship?

• kulturelle udtryksmåder?

Empirien til projektet hentes

fra forskellige typer af praksis

i 12 forskellige europæiske

(Norge og Sverige repræsenterer

Norden) og ikke-europæiske

lande: korte arrangerede

engangsteateroplevelser,

længerevarende dramapædagogiske

processer, nogle som

særlige projekter, der bryder

normal undervisning, andre

som del af skolernes fagplaner.

Alle med forskellige

typer af deltagere: nogle tilmelder

sig individuelt af lyst

og bliver valgt, andre følger

klassens lærer eller skolens

leder, der satser på projektet.

Denne empiri underlægges et

forskningsdesign, der kombinerer

kvalitative og kvantitative

metoder: spørgeskemaer

til deltagere og projektledere

før det hele starter, observationer

undervejs, nye spørgeskemaer

til alle involverede

efter afslutningen. Dertil

kommer nedsættelse af kontrolgrupper,

der går i skole,

men uden at blive involveret

i teater- og dramapædagogiske

projekter. Også de og

deres lærere udsættes for

Teater

>>


15

Amokløb, min barndomsleg, Teamteatret. Foto: mingoPHOTO


Farvel hr. Muffin, Teater Refleksion. Foto: Jan Rüsz

spørgeskemaer, så effekten af

teater- og dramapædagogikken

kan blive ’målt’ også i

relation til dem. 12 lande,

111 projekter – store datamængder.

Jeg skal undlade at

gå i detaljer med tilgangen til

og analyserne af dem. Oplysningerne

her rækker!

Nye kompetencefelter

Umiddelbart kunne man

tænke: »Åh, nej, nye PISAtestninger

på nye felter«. Det

er en relevant, men skæv

tænkning. Folkene bag DICE

ønsker faktisk på deres egen

måde at korrigere de ofte kritiserede

PISA-testninger, som

de mener ’glemmer’ en række

vigtige kompetencer, og at

16

udvikle pålidelige værktøjer

til at vurdere disse kompetencer.

PISA og andre testninger

måler med deres omdiskuterede

metoder dannelse

(literacy), matematiske

færdigheder (numeracy) og

digitale kompetencer (digital

literacy). DICE kaster med

nye tilgange terningerne ind

på nye kompetencefelter. Det

er de nye kompetencer og

de mere kvalitative tilgange,

som gør DICE interessant – og

værd at diskutere.

Drama eller teater?

Hvilken type aktiviteter er så

involveret i projektet? DICE

bruger betegnelsen »Educa-

tional Theatre and Drama«,

men gør faktisk meget ud af

at skelne mellem teater og

drama: »Educational theatre«

træner og uddanner unge

som spillere og performere,

der måske selv på længere

sigt kan undervise andre.

»Educational drama« er en

pædagogisk metode, hvor

man gennem drama søger at

forbinde tanker og følelser,

så de unge kan udforske

emner, afprøve nye ideer, få

ny viden, nye værdier. Hvad

enten det er det ene eller det

andet, står de unge mellem

13 og 16, der har været

involverede i projektet, som

aktører – det er dem, der lærer

at spille teater, det er dem,


der bruger dramatisering som

led i idéudvikling, analyse af

problemstillinger osv.

Danmark i et DICE-perspektiv

Den danske folkeskole har

ikke teater- og dramapædagogisk

arbejde som del af sin

fagplan. Der bliver dog som

del af nogle skolers rituelle

liv lavet teater- og musikforestillinger

og musicals, og i

de sammenhænge bliver de

elever, der deltager, involveret

i denne type teater- og dramapædagogisk

arbejde. Danske

folkeskolelærere kan til

gengæld (i den udstrækning,

der er økonomi til det) bruge

oplevelser af professionelle

teaterforestillinger som del af

deres undervisning. Den danske

børnekulturpolitik understøtter

denne type aktiviteter.

Men så vidt jeg kan læse mig

til, er det faktisk ikke den type

møder med/brug af teater,

DICE har undersøgt. Det kan

være vigtigt at understrege.

Ligesom det kan være vigtigt

at bemærke, at i den udstrækning,

danske børn involveres

i denne type aktiviteter, sker

det som led i deres fritid.

Resultatet punkt for punkt

Hvad er så resultatet af undersøgelserne?

DICE opstiller

intet mindre end 22 punkter.

Sammenlignet med kammerater,

der ikke har været

involveret i teater- og dramapædagogiske

aktiviteter,

kan der ifølge DICE siges om

projektets deltagere, at de:

1. vurderes af deres lærere

til helt generelt at klare sig

bedre

2. er mere selvsikre, når

det gælder om at læse og

forstå opgaver

3. føler sig mere trygge og

selvsikre, når de kommunikerer

4. er mere tilbøjelige til at

føle sig kreative

5. er gladere for at gå i skole

6. nyder skoleaktiviteter

mere

7. er bedre til problemløsning

8. er bedre til at håndtere

stress

9. er mere tolerante over

for både minoriteter og

udlændinge

10. er mere aktive borgere

11. viser mere interesse i

at stemme (på ethvert

niveau)

12. viser mere interesse for at

deltage i offentlige anliggender

13. er mere empatiske; viser

omsorg for andre

14. er bedre i stand til at se

en sag fra forskellige sider

15. er mere innovative og

iværksættende

16. er mere optagede af deres

fremtid og har flere planer

17. er langt mere villige til

at deltage i hvilken som

helst type kunst og kultur,

ikke kun i drama/teater,

men også i at skrive, lave

musik, film, kunsthåndværk

– og at deltage i

kunstneriske og kulturelle

arrangementer

18. bruger længere tid i skolen,

mere tid på at læse,

ordne huslige pligter, lege

og tale, de bruger mere

tid med familien og tager

sig mere af deres yngre

søskende. Til gengæld

bruger de mindre tid på

at se tv og spille computerspil

19. gør mere for deres familier,

oftere har deltidsjob

og bruger mere tid på at

være kreative – alene eller

sammen med andre.

De går oftere i teatret, til

udstillinger, på museer, i

biografen og tager oftere

på vandre- og cykelture

20. bliver oftere en central

figur i klassen

21. har en bedre humoristisk

sans

22. har det bedre hjemme.

Det er jo aldeles overvældende!

Har projektet belæg for

det? Nej – det må ses som et

absolut overbud! Problemet

er, at rapporten konstaterer

det i stedet for at diskutere

det i relation til projektets

forudsætninger.

Hvad er hvad?

Kigger man nærmere på

resultatet, er nogle af punkterne

indlysende – 5 og 6,

f.eks. Når projekter af denne

type sættes i gang, når man

selv vælger dem til, bryder

de skolehverdagens normale

rutiner, så selvfølgelig er det

sjovere at gå i skole, mens det

sker. Det er en effekt, der her

opnås gennem teater- og dramapædagogisk

arbejde, men

den samme effekt ville med

stor sandsynlighed kunne

ses, hvis de aktiviteter, der

brød hverdag og rutiner, var

nogle andre. Det er bruddet

og det at blive del af en

spændende sammenhæng,

der er afgørende. Om det ville

blive ved med at være sjovt,

hvis det blev en del af den >>

17


normale skolerutine, har projektet

faktisk ikke belæg for at

sige noget om.

Punkterne 2, 3, og 4 er lige

så indlysende. I og med den

enkelte som elev bliver del

af et projekt, der dels sætter

fokus på vedkommende, dels

forbinder vedkommende med

særlige opgaver og udfordringer

– at læse og udlægge

tekster f.eks. – og træner vedkommende

i særlige udtryks-

og kommunikationsformer, er

der absolut ingen tvivl om, at

vedkommende bliver bedre

på de her områder end kammerater,

der hverken bliver

set, hørt, udfordret eller trænet,

og som ikke oplever den

særlige eufori, en projektsammenhæng

kan skabe. Om den

samme effekt ville indtræffe

i relation til elever, som ikke

har valgt aktiviteten selv, er

til gengæld ikke sikkert.

For de deltagere, der har

brugt dramapædagogiske metoder

til at arbejde med andre

emner, er punkterne 14, 15,

og 16 også indlysende. Når de

netop på disse punkter i en

intens sammenhæng bliver

trænet og støttet intensivt, vil

de selvfølgelig blive bedre

end de elever, der ikke har

18

DICE (Drama Improves Lisbon Key Competences in

Education) var et internationalt projekt støttet af EU.

Det toårige projekt var et flerkulturelt studie,

hvor man undersøgte effekten af drama og teater

i undervisningen ud fra de fem såkaldte Lissabon

Nøglekompetencer:

1. Kommunikation på modersmål

2. At lære at lære

3. Mellemmenneskelig forståelse, flerkulturel

forståelse, sociale kompetencer og medborgerskab

4. Entrepreneurship

5. Kulturelt udtryk

været deltagere. Her kunne

dramapædagogikken til gengæld

ikke erstattes af andre

aktiviteter og få samme effekt.

Har man været en positiv

del af en af disse sammenhænge,

har oplevet, hvad de

kan, er der heller ikke megen

tvivl om, at interessen for at

deltage i andre kunstneriske

og kulturelle oplevelser og

aktiviteter vil være større.

Så punkt 17 rummer nogle

mulige sidegevinster.

Manglende belæg

Til gengæld er der en række

af punkterne, jeg nødig ville

skrive under på. Hvorfor

deltagerne skulle blive bedre

til at undgå stress, blive mere

aktive borgere, mere indstillede

på at stemme, bedre til

at passe mindre søskende og

hjælpe til i familierne og få

styrket deres humoristiske

sans, det overgår min fantasi.

Eller rettere – det gør det

faktisk ikke. Problemet er

nemlig, at dele af disse ’resultater’

er hentet fra udsagn fra

enkelte deltagere knyttet til

enkelte projekter. De hænger

intimt sammen med det

særlige projekt. I listen over

resultater skrives de frem,

DICE-metoden

Flere hundrede fagfolk, eksperter og forskere (psykologer og sociologer) står bag de mere end 111 forskellige

undervisningsoplæg, der udgør DICE. Næsten 4.500 unge i alderen 13-16 år har deltaget i undersøgelsen, der går

på tværs af 12 lande, nemlig Ungarn, Holland, Norge, Palæstina, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovenien,

Storbritannien, Sverige og Tjekkiet.

De elever, der deltog i DICE-projektet, var inddelt i tre hovedgrupper. I gruppe A gennemførte man engangsoplevelser

med teater og drama i undervisningen. I gruppe B havde man minimum 10 gange med drama og teater på

skemaet, mens gruppe C var en kontrolgruppe uden drama og teater i undervisningen. Eleverne fra C-gruppen gik

på samme skole eller kom i lignende miljøer som eleverne i de andre grupper, og alle besvarede spørgeskemaer

både før, under og efter dramaaktiviteterne.


som var de generelle effekter.

Det er der ikke belæg for.

Konklusion

Rapporten tager munden alt

for fuld. Den taler overordnet

til politikere og beslutningstagere,

der gerne ser effekter,

der rækker langt ud i fremtiden.

Den kunne have vundet,

hvis den i langt højere grad

havde diskuteret sine resultater

og selv havde peget på

de usikkerhedsmomenter, der

er involveret over alt. Men

når det er sagt, er den både

værd at læse og lytte til. Den

sandsynliggør nemlig, at de

kreative, innovative og kommunikerende

kompetencer,

der efterspørges overalt i de

senmoderne samfund, faktisk

underbygges i disse forskellige

kreative oplevelser og

processer!

I Danmark ville det som

et perspektiv på DICE være

spændende at udvikle et

projekt, der satte fokus på

værdien af børns møde med

teateroplevelser i skoleregi.

Forhindringerne

Rapporten understreger

desværre også, at selvom der

overalt i Norden og Europa

tales om disse kompetencer

som helt centrale, så gøres

der meget lidt for uddannelsesmæssigt

at udvikle og

underbygge dem. Når nordmændene

bliver spurgt om,

hvad der hindrer teater- og

dramapædagogisk arbejde

hos dem, svarer de blandt andet,

at de mangler lærerkompetencer

inden for drama; at

de oplever, at repræsentanter

fra obligatoriske fag er negative

over for drama, fordi de

ikke forstår, hvad drama i undervisningen

går ud på, og at

de andre kunstfag brokker sig

over, at drama får selvstændig

status; en hegemonisk og reduktionistiskuddannelsespolitik

og manglende forståelse

for potentialet i dramaundervisning;

og endelig mangel på

vedvarende forskning og, ikke

mindst, på ægte politisk vilje.

På det samme spørgsmål

svarer svenskerne, at konse-

kvensen af en ny læreruddannelse

uden æstetiske fag

er, at drama hverken er et

selvstændigt skolefag eller et

uafhængigt akademisk fag.

Der er mangel på undervisere

og ingen mulighed for at

uddanne så mange, som der

er brug for, og det gør et fag

som drama sårbart; og endelig

er der kvalitetsproblemer

forbundet med de folk, som

bare tager et weekendkursus

og efterfølgende kalder sig

dramapædagoger.

Det lyder måske skidt nok

– men sammenlignet med

både den norske og svenske

indsats på feltet er den

danske praktisk talt ikkeeksisterende.Undervisningsministeriet

udsendte i 2009 et

signal om en sidestilling af de

boglige og de musisk-kreative

fag i den danske folkeskole.

Flot signal. Der var blot ingen

penge i det!•

19

79’fjorden, Teatret OM. Foto: Tommy Bay


Af Michael

Gonzalez,

presse ansvarlig

for Scene kunstnetværket

& Louise

Ejgod Hansen,

postdoc, ansvarlig

for udviklingen af

Teateroplevelser

20

Teater

Teateroplevelser i skolen

Mætte af indtryk træder børnene ud af teatersalen. De misser med

øjnene mod lyset og småsnakker med hinanden. Herefter er det i

overtøj og hjem til skolen igen, eller fra den mørklagte gymnastiksal

og ud til frikvarter. Og hvad så? Hvordan skaber man de gode

rammer for, at en tur i teatret ikke glemmes i skoledagens travlhed?

Teateroplevelser er en metode, der bidrager

til, at scenekunsten ikke kun bliver et afbræk

i dagligdagen eller et oplæg til den næste

temauge. Børn og unge får mulighed for at bearbejde

deres teatererfaringer med afsæt i hele

oplevelsen. Her kommer deres kompetence til

at udtrykke egne sansninger, følelser og tanker

i centrum i et anerkendende samtalerum, hvor

man møder hinanden med nysgerrighed. Teateroplevelser

er delt op i to workshops: en, der

er tilegnet de yngste klassetrin (0.-4. klasse),

og en til de ældre elever (5.-10. klasse). De

er udviklet af Scenekunstnetværket i Region

Midtjylland i samarbejde med Randers

EgnsTeater og Teatercentrum. Begge forløb

er beskrevet, så de er lige til at gå til, og kan

hentes på Scenekunstnetværkets hjemmeside:

www.scenet.dk.

Teateroplevelser kan bruges i forbindelse

med alle typer af scenekunst. Mette Kløve,

der er lærer ved Skals Skole, har selv prøvet

metoden som del af en workshop afholdt af

Scenekunstnetværket i Region Midtjylland, og

hun fortæller om dens fordele: »Jeg har ofte

manglet et redskab til refleksion af teaterstykker

eller andre kulturoplevelser, som vi lærere

kunne anvende, og det har jeg her fået. Det er

perfekt i bearbejdningsfasen af et teaterstykke

og kan hjælpe børn og unge til at sætte ord på

fordybelsen i selve oplevelsen.«

En teateroplevelse

rummer mere end

historien. For nogle

er drejescenen og

projektørerne lige så

vigtige. Læg også mærke

til, at det hvide spøgelse

bliver hejst ned med en

fiskestang fra bagscenen.

Det forhindrer heldigvis

ikke gyset eller grinet

i denne scene fra

Kaptajn Bimses Jul.


Et rum til refleksion

Når børnene træder ind i det lokale, hvor

de skal arbejde med Teateroplevelser, er det

vigtigt, at de oplever et rum klargjort til fordybelse.

Tine Eibye, dramapædagog ved Randers

EgnsTeater, har med Teateroplevelser arbejdet

bevidst med at skabe dette rum: Brugen af musik

og fysisk opvarmning skaber et godt afsæt

for de forskellige øvelser – både individuelt og

i grupper.

Om det første møde med en 0. klasse i

forbindelse med en workshop fortæller Tine

Eibye, at eleverne kom med både hovedet

og kroppen fuld af oplevelser og indtryk fra

forestillingen ind i et lyst rum med farvestrålende

madrasser, skåle med tusser og behagelig

musik. Her stillede de sig i en rundkreds,

lyttede til dagens introduktion, og kastede sig

efterfølgende ud i opvarmningen med fokuseret

og veloplagt energi: »Der var liv og glade

dage. Men hurtigt indfandt roen sig. Da alle

stod i en kreds, og jeg gik hen for at slukke

for afslapningsmusikken, stod der 28 forventningsfulde

børn og så på mig. I øjnene på dem

lyste nysgerrighed og lyst til at være med.«

Herefter tegnede eleverne koncentreret i

stilhed i fem minutter, og da tiden var gået,

kiggede de op fra deres tegninger og bad om

mere tid til at tegne i. Med musik og uden

snak: »Således erfarede vi, at selv en klasse

med 28 livlige 0. klassesbørn kunne og ville

blive i det koncentrerede rum med tid til at

fordybe sig i den individuelle teateroplevelse.«

Workshoppen skaber et trygt rum, hvor

øvelserne igennem individuel fordybelse giver

mulighed for, at oplevelsen kobles til mere

personlige refleksioner. For de ældste elever

sker det gennem opvarmning og forskellige

erindringsøvelser: De møder en japansk massageform,

hvor man blidt banker på hinandens

Let tilgængelig i skolesammenhæng

Et overordnet mål i udarbejdningen af

Teateroplevelser har været at gøre metoden

umiddelbart anvendelig i skolesammenhæng

også for lærere, der kun

har den udgivne folder som instruktion.

En workshop kan afvikles i løbet af de

45 minutter, en undervisningslektion

varer. Teateroplevelser er altså lige til at

gå til for lærere, der ønsker at benytte

sig af de mange muligheder, det giver

at inddrage teater i undervisningen.

kroppe med knyttede hænder. Det er afslappende

og løsner spændinger, ligesom det giver

en let distance til teateroplevelsen samtidig

med, at den stadig sidder i kroppen. Hver især

genoplever de erfaringen med forestillingen

helt stille og med lukkede øjne for så at dele

indtrykkene med hinanden to og to – gående

og i bevægelse, så de ting, der virkelig har

markeret sig i erindringerne, lettere genkaldes.

Når eleverne senere sidder i grupper af firefem

og besvarer oplevelsesbaserede spørgsmål

ved at skrive eller tegne, deles erfaringerne

yderligere, og indtrykkene af de andres oplevelser

får lov at blande sig med den enkelte

elevs individuelle oplevelse, der stadig står

stærkt.

En af de væsentligste forskelle mellem de

to workshops er, at de yngste elever tegner

deres oplevelser, mens de ældre elever skal

udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres

oplevelser. Jo ældre eleverne er, jo mere nuancerede

er deres måder at formidle oplevelsen

på rent sprogligt, men det betyder ikke, at der >>

21


22

Mere om Teateroplevelser

Teateroplevelser blev igangsat som et

udviklingsprojekt af Randers Kommune

med støtte fra Region Midtjylland. I forbindelse

med Festival 2011 – teater for børn

og unge blev konceptet udbredt til alle

skoler i Randers. Det viste sig at være en

metode, som både elever og lærere havde

stor glæde af, og metoden er derfor blevet

videreformidlet andre steder i såvel Region

Midtjylland som i resten af landet.

På www.scenet.dk/teateroplevelser

kan du læse mere om metoden.

Her er forløbene beskrevet, så du selv

kan gennemføre dem. Du finder også

en videoforelæsning og rapporten

Teateroplevelser. Hvad oplever børn,

når de ser teater?, der giver et indblik

i metoden og elevernes udbytte

af Teateroplevelser.

De yngste elever nyder fordybelsen i deres

egen teateroplevelse gennem tegning.

Foto: Marie Gorm Konradsen

er forskel på, hvor nuancerede oplevelser de

forskellige aldersgrupper får ud af teatret. For

alle alderstrin gælder det, at det giver stort

udbytte at udtrykke sig egen personlige

scenekunstneriske oplevelse, men også at det

er en evne, der skal oparbejdes. Og det kan

ske gennem Teateroplevelser.

Kompetente tilskuere

En teateroplevelse kan både være sjov, medrivende

og give stof til eftertanke, og det ene

udelukker heldigvis ikke det andet. Det var

særligt tydeligt med forestillingen Glashus.

Med en legende tilgang til fortællingen, et abstrakt

og fremmedartet scenesprog og skuespil

med vægt på fysiske handlinger udfordrede

forestillingen eleverne gennem sit formsprog.

Det optog eleverne, og responsen herpå fyldte

meget i den efterfølgende workshop. Samtidig

behandlede forestillingen temaer omkring forurening

og økologi, og trods megen fascination

af det sceniske udtryk opfangede eleverne

også temaet og dets alvor, hvilket denne kommentar

fra en 5. klasses elev fint illustrerer:

»Jeg følte lidt skyld, fordi, ja det med global

opvarmning, og jeg følte også meget

glæde med stykket.«

Med Teateroplevelser er det

hele den kunstneriske ople-


velse, der får betydning. Der gives plads til det

sociale og det sanselige, som når man træder

ind i salen, finder sin plads, og forestillingen

går i gang med lys, tekst, lyd og bevægelse.

Teateroplevelser introducerer ikke til redskaber

og modeller, der kan bruges til en analyse.

Det, workshoppen til gengæld gør, er at

aktivere de analytiske værktøjer, som eleverne

i forvejen har med sig, og give dem mulighed

for at anvende dem i en bredere sammenhæng,

hvor den faglige udfordring ligger i at kombinere

sansning, forståelse og personlig stillingtagen.

En kunstnerisk oplevelse tilbyder

ikke altid et bestemt facit. Ved at børnene får

mulighed for en personlig refleksion og for at

opleve, at andre har bidt mærke i noget andet,

opøves børnenes kompetencer i at forholde

sig til den kompleksitet og mangetydighed,

kunsten tilbyder.

Louise Ejgod Hansen, der er forsker ved

Aarhus Universitet og Scenekunstnetværket,

fortæller om en af metodens styrker: »Vi ser

børnene som kompetente tilskuere, og det var

netop et formål med at udvikle Teateroplevel-

ser at skabe gode rammer for børnenes brug af

deres æstetiske kompetencer til med egne udtryksmidler

at reflektere over en kunstnerisk

oplevelse. I et læringsperspektiv er det interessant,

at eleverne ifølge deres lærere opførte

sig anderledes under workshoppen end i en

normal læringssituation. De analytisk dygtige

var ikke nødvendigvis på hjemmebane, og de

analytisk svage fik taget deres overvejelser

alvorligt, ikke alene af underviseren, men også

af klassekammeraterne.« •

Michael Gonzalez er cand.mag. i Æstetik

og Kultur ved Aarhus Universitet

og arbejder som presseansvarlig for

Scenekunstnetværket i Region Midtjylland.

Louise Ejgod Hansen, postdoc, ph.d. ved

Institut for Æstetik og Kommunikation,

Aarhus Universitet. Louise er forsker

tilknyttet Scenekunstnetværket i Region

Midtjylland og har været ansvarlig for

udviklingen af Teateroplevelser.

Drengen fra 0. klasse har i

sin tegning gengivet detaljer

fra forestillingen Kaptajn

Bimses Jul helt præcist:

Farven på guirlanderne på

juletræet var anledning til

en af forestillingens centrale

konflikter, fordi de skulle

være røde, grønne og hvide

og komme i rækkefølge.

Samtidig har han både

markeret sceneindramningen

og tegnet stolerækkerne med.

23


Af Astrid Guldhammer,børnekulturkonsulent,

Aarhus Kommune

24

DramatikVærket

Teater

– professionel og nyskrevet dramatik til unge spillere

I de seneste par år har teaterglade

børn og unge sammen med deres

undervisere kunnet nyde godt af

DramatikVærkets tilbud: Teaterstykker

skrevet af professionelle dramatikere,

udviklet i samarbejde med

teaterhold i aldersmålgruppen.

DramatikVærkets mål er at give børne- og

ungdomsteaterhold mulighed for at arbejde

med teaterstykker, der udfordrer dem både i

sprog, form og tematik. Stykker, der i kraft af

deres kunstneriske kvalitet er med til at løfte

og højne børns og unges oplevelser med teater,

hvad enten de er publikum eller udøvende på

scenen.

DramatikVærket i Danmark

Projektet startede i Region Midtjylland, men er

nu udvidet til hele Danmark, og deltagergruppen

er en skønsom blanding af skoler, efterskoler,

amatørteaterforeninger og kulturskoler.

DramatikVærket er inspireret af lignende

tiltag i England og Norge, men projektet har i

Danmark udviklet sig i sin helt egen retning.

DramatikVærket er specielt, fordi udviklingen

af den dramatiske tekst sker i berøring

med børnene, om end med udgangspunkt

i dramatikerens egne ideer. Dramatikeren

sammensætter et forløb, hvor hun møder et

børneteaterhold i én eller flere workshops,

som kan generere materiale til teksten. Dramatikerens

proces har som fokus at få skrevet en

dramatisk tekst, der kvalitativt kan måle sig

med voksendramatik; derfor har hun brug for

f.eks. at udvikle karaktererne sammen med et

teaterhold i målgruppen eller prøve noget af

tekstmaterialet af på dem, fordi de jo netop er

’eksperter i at være børn’.

Vidt forskellige processer

I den sidste runde af DramatikVærket har dramatikerne

Julie Kirkegaard, Caroline Cecilie

Malling og Daniel Wedel udviklet og skrevet

dramatik for og med børn og unge i alderen

9-13 og 14-19 år; mens forrige runde nød godt

af de danske dramatikere Line Knutzon og

Lenemarie Olsen samt en oversættelse af den

norske dramatiker Gyrid Axe Øvsteng. Deres

processer med børne- og ungdomsteaterholdene

har været vidt forskellige, men fælles for

de endelige manuskripter er, at de ikke blot er

interessante at arbejde med for det teaterhold,

som har været med i udviklingen. Dramatikerens

opgave er jo netop at skabe et stykke

dramatik, der rummer en sådan kvalitet, at det

er både kunstnerisk og tematisk udfordrende

for andre teaterhold også.

>>


De deltagende skoler og teaterforeninger

i DramatikVærket abonnerer på de

nyskrevne stykker i en sæson, og derudover

har underviserne/instruktørerne

mulighed for at deltage i det netværk

af teaterundervisere, som også ligger

under DramatikVærket. Desuden kan

de enkelte teaterhold deltage i DramatikVærkets

festivaler, der ligger den

sidste weekend af januar og den sidste

weekend af februar 2012 på Filuren i

Musikhuset Aarhus.

Læs mere om

DramatikVærket på www.filuren.dk

25


26

Dramatikeren

Line Knutzons stykke Det

andet hold, der handler om 13

unge, som på godt og ondt er

kommet skævt ind på verden,

er et godt eksempel på

dramatik, der ikke har en klart

handlingsbåret historie. For

Line Knutzon var det noget af

en udfordring at skulle skrive

for 13 personer. »Jeg begynder

at få kvalme, hvis jeg skal

Læreren

Lone Nornes er teaterlærer på

Klank Efterskole ved Galten,

hvor teaterholdet satte

det norske stykke op. Valget

faldt på netop dette stykke,

fordi det rummede mange

betydningslag og gav eleverne

mulighed for at arbejde med

karakterfortolkning på et

niveau, der når langt ud over

andre skoleforestillingers. Udfordringen

for Lone var derfor

også at få eleverne til at forstå

de enkelte replikkers betyd-

Projektlederen

Malene Hedetoft har været

projektleder på DramatikVærket

siden dets start i 2008.

Malene fortæller, at et af de

største succeskriterier for

DramatikVærket er, at stykkerne

har kunnet give de

deltagende børn oplevelsen

af, at et stykke ikke nødvendigvis

skal være en ligetil

og letforståelig historie, men

at det faktisk er langt mere

skrive til over seks karakterer.

Men på én eller anden måde

minder stykket her mig om

min debut på Aarhus Teater

– bare dobbelt op. Det er

ikke en historie om et bestemt

emne, det er nærmere lidt

abstrakt. Det er primært de 13

karakterer og deres skæbne og

den historie, de har, der bærer

stykket«, siger Line Knutzon

i et interview med Århus

ning for karakteren og for hele

stykket, hvilket lykkedes over

al forventning. Holdet havde

ikke nogen lang prøveperiode,

hvorfor Lone valgte at gøre

meget ud af læseprøven og det

indledende tolkningsarbejde,

så eleverne havde godt fat i

stykkets egentlige handling,

da de kom på gulvet.

Teaterholdet på Klank

havde under hele prøveperioden

også DramatikVærkets

festival som et incitament for

at gå seriøst til opgaven. »Det

interessant at få lov til at

arbejde med et manuskript,

der ikke afslører alt i ét hug.

»Når man arbejder med at

forstå et stykke, bliver man

uundgåeligt opmærksom på

dets dramaturgi, sprog, og at

der er mere end én måde at

fortælle historier på scenen,«

siger Malene Hedetoft. Håbet

er, at DramatikVærkets stykker

skal kunne bruges igen

og igen af grupper af børn og


Stiftstidende op til premieren

i 2011.

Line Knutzon starter altid

sin skriveproces ved karaktererne,

så hun startede også Det

andet hold med at skrive en

såkaldt ’urtekst’ til hver af de

13 roller. Disse urtekster dannede

så udgangspunkt for det

tilknyttede teaterhold, som

Line arbejdede sammen med

over flere gange. Deres teater-

var mærkbart, at eleverne

følte, de var del af noget.

At andre teaterelever også

spillede dette stykke ét eller

andet sted, og at vi skulle

ind og spille det på et rigtigt

teater, betød meget for dem,«

siger Lone Nornes, inden hun

skal ind til sit hold igen – for

Klank Efterskole er nemlig i

øjeblikket i gang med at sætte

Caroline Cecilie Mallings nye

stykke op; et stykke de ser

frem til at spille på Dramatik-

Værkets festival i 2012.

unge, der er samlet om at lave

teater. Men Malene Hedetoft

understreger, at selv om stykkerne

selvfølgelig er skabt

til at skulle blive til forestillinger,

så kan manuskripterne

også brugs i danskundervisningen.

»Det spændende ved

stykkerne er jo, at de er skabt

i mødet mellem den professionelle

dramatiker og børn/

unge og derfor både er af høj

litterær kvalitet og rammer

lærer, Iben Rønn Christensen,

arbejdede med holdet ind

imellem Lines besøg, således

at det ikke blot var Line, der

kom med nyt materiale, men

også børnene. Specielt for

denne tekstudviklingsproces

var, at Line Knutzon efter de

to første øvegange bosatte sig

i Aarhus i en uge, hvor hun

skrev om dagen og leverede

nye tekstbidder til børnene

DramatikVærket modtager midler fra bl.a.

Region Midtjylland

• BikubenFonden

Kulturministeriet

– puljen til kultur til hele landet

• Aarhus Kommune

– kulturudviklingspuljen

• Vilhelm Kiers Fond

• Danske Dramatikeres Forbund

lige ind i børn og unges verden

i dag. Så vil man i dansk

arbejde med genren dramatik,

hvorfor så ikke tage fat på et

dansk nutidsdrama skabt til

børn og unge« siger Malene

Hedetoft. Det er derfor også

et stort ønske at få Dramatik-

Værkes stykker udgivet og

gerne få et eksemplar ud på

alle skolebiblioteker i hele

Danmark. •

om aftenen. Hvor hun i begyndelsen

havde arbejdet

improvisatorisk med komiske

karakterer sammen med holdet

– ud fra urteksterne – var

der fra nu af fokus på arbejde

ud fra replikforlæg. Teaterholdet

havde denne uge sat alle

aftener af til at arbejde intensivt

med teksten, og de fik en

god indsigt i, hvordan en tekst

og en karakter kan forandre

sig fra dag til dag.

27


28

Teater

Af Mikkel Ottow,

PR- og marketingansvarlig,

Teater Refl eksion

Vi s al

provo ere

børnene

På Hasle Skole i Aarhus vægter man kultur

højt. Faktisk så højt, at skolen formentlig er

Aarhus’ mest kulturforbrugende. For på Hasle

Skole siger man ’ja tak’ til næsten alt, kulturinstitutionerne

kommer med.

De fl este unge i Danmark kender postnummeret

8210. Det er nemlig stedet, feterede

rapstjerner som L.O.C. og U$O kommer fra og

jævnligt nævner i deres sange. Her i Aarhus V

ligger Hasle Skole. Midt i en kulturel smeltedigel,

hvor den helt almindelige middelklasseforstad

møder det multikulturelle Danmark

med pølsevognen på det ene hjørne og halalslagteren

på det andet.

Hasle Skole er i aarhusianske kulturkredse

personifi ceret ved skolebibliotekaren Ulla

Buddig. Skolen er en af byens mest kulturforbrugende,

og det er Ulla, som står for at

viderebringe de mange kulturelle tilbud til

skolens øvrige lærere og koordinere arrangementer

med kulturudbyderne. Når teatrene i

byen hurtigt skal have fyldt en sal op, står Ulla

oftest øverst på telefonlisten. For Hasle skole

siger (næsten) altid: ’Ja tak’.

Kultur i timen er taget på besøg på Hasle

Skole for at tale med Ulla Buddig og høre,

hvordan hun dog kan forsvare at bruge så me-

get tid på kultur. Vi har fanget

Ulla på hendes faste pind på

skolens bibliotek, hvor børn i

alle farver, størrelser og aldre

stille bevæger sig rundt mellem

hylderne:

Teatrene i Aarhus oplever,

at I fra Hasle Skole er

særligt ivrige efter at komme

ud og se det, som bliver sat

op på byens scener.

Har det altid været sådan?

Jeg startede her på skolen i

1976. Dengang var det bare

en helt almindelig småborgerlig

forstadsskole med helt

almindelige mellemklassebørn.

Vi havde skolebio og

teaterforestillinger, som vi

tilbød, og så tog forældrene


– interview med Ulla Buddig og Ole Skov

af sted med børnene. Sådan

er det ikke længere. Jeg har

været med i hele denne udvikling,

hvor vi har fået flere

og flere flygtningebørn ind og

flere og flere socialt svagt stillede

børn. Jeg har oplevet, at

disse børn har en mangel på

hele det kulturelle område.

De kommer ikke ret meget

ud. Der har vi en opgave i at

opdrage eleverne til den del

også. Det er en vigtig del af

livet, og der må vi tage dem

med ud.

Har I en plan eller en særlig strategi for,

at I vil meget ud af huset?

På lærerværelset er der en tradition for at være

meget åben over for de ideer, der kommer. Det

kan være alt fra besøg på Lego, til ungdomsparlamentet

i København eller lokale kulturtilbud.

Jeg synes, det er godt for børnene at blive

præsenteret for noget uden for skolen. For alle

de muligheder der er. De skal opleve hele det

brede spektrum.

Hvad oplever I, det gør for eleverne?

Det er meget noget med deres holdningsdannelse

og deres horisont. De oplever mange ting

og lever ikke bare i en lukket tilværelse. Vi kan

mærke, at de samtaler på en anden måde, fordi

de har mere at sammenligne tingene med. De

har nogle oplevelser at holde tingene op imod.

Allerede i de helt små klasser oplever de, at

tingene kan gøres på forskellige måder.

Det gør også noget for børnenes begrebsverden.

Nogle følelser bliver konkretiseret, og så

tør de sige mere og give udtryk for nogle følelser

og nogle holdninger, fordi de har noget at

sammenligne med og relatere det til.

Kan I mærke en udvikling i undervisningen?

Ja. Særligt i de store klasser. I dag kræver undervisningen

jo, at eleverne skal være i stand

til at forholde sig til tingene personligt – at

perspektivere og se sammenhænge. Her synes

jeg i allerhøjeste grad, vi kan mærke, at vores

elever har en masse at komme med, fordi de

har været ude og opleve en masse udenfor

deres egen lille hønsegård.

Når jeg er ude og være

censor på andre skoler,

oplever jeg nogle gange, at

det kan være meget lukket

det, eleverne taler om. Det er

som om, de kun snakker ud

fra deres eget lille nærmiljø.

Der kan jeg mærke en forskel.

Vores kan åbne op og snakke

med om, hvordan det er

andre steder i verden og sammenligne

det med deres eget.

Det hænger vel også sammen

med, at jeres elever kommer

fra meget forskellige kulturer?

Det er klart, at det også har

en hel del at sige. Med vores >>

29


elevers meget forskellige kulturelle

baggrunde kan de påvirke

og inspirere hinanden.

Men jeg tror, at særligt vores

tosprogede elever har rigtig

meget gavn af at komme med

ud og opleve kultur. Mange af

dem vil ellers ikke prøve de

her ting. Det inspirerer dem

til selv at opsøge ting, som de

ikke ville have gjort ellers. Vi

oplever, at de snakker meget

om det, de har oplevet, og

at de snakker om, at de godt

kunne tænke sig at tage deres

forældre med ud og opleve

det, som de har set.

Hvordan forbereder

I eleverne?

Når vi sender en ny klasse,

som aldrig har været af sted

30

før, er der for det første altid en ekstra lærer

med. Derudover benytter vi os altid af teatrenes

forberedelsesmaterialer – skolematerialer

og den slags. Vi sørger for at snakke om, hvad

vi skal se, og hvor vi skal se det, så eleverne

er så godt som muligt klædt på til oplevelsen.

Med de helt små taler vi om, at man skal

opføre sig ordentligt, at man ikke må snakke

højt, og at det er levende mennesker, der er

oppe på scenen. Og så er det meget vigtigt,

hvor vi lærere placerer os i teatret. Hvis der er

nogen, som er utrygge, eller hvis der er urolige

elementer med, så må vi være sammen med

dem både på vejen til og inde i teatret.

Da vi var inde og se Brødrene Løvehjerte på

Aarhus Teater, lod vi historien indgå i vores

undervisning op til forestillingen. Da vi så

havde set den, lod vi eleverne arbejde videre

med det, og det materiale, som kom ud af

det, sendte vi så til teatret. Mange af lærerne

kommer også altid forbi mig, når de har været

af sted med en flok, for at fortælle, hvordan

det gik. Så kan jeg give erfaringerne videre til

teatrene.

Men kan noget af kunsten

ikke blive for mærkeligt for eleverne?

Når de er vant til at komme ud og opleve teater

helt fra 0. klasse, så betyder det også, at vi

kan præsentere dem for nogle lidt vanskeligere

og mere specielle ting, når de kommer op i de

ældre klasser. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at

udsætte dem for noget helt nyt og provokere

dem lidt. Vi har for eksempel haft en 9. klasse

nede på ARoS i en uges forløb, hvor de skulle

danse et kunstværk. De skulle blive inspireret

af et bestemt kunstværk, og så skulle de så på

den uge omdanne det til dans. Om fredagen

kom forældrene og lærerne

og så det. Det gik fantastisk,

og der var ingen som undslog

sig hverken blandt drengene

eller pigerne.

Jeg tror, det er de færreste

9. klasser, man kan få til den

slags. De ville slå knude på

sig selv. Men den her flok

havde prøvet lidt af hvert, og

de sagde: ’det gør vi bare’.

Hvordan får I tid og råd

til at komme så meget ud?

Vi har ikke ret mange penge,

så vi har ikke råd til at hente

noget ind udefra. Derfor

bruger vi meget de lokale ting

i Aarhus. Vi forsøger så vidt

muligt at sige ja tak til alle

de tilbud, der kommer. Det


kræver naturligvis, at man

har nogle kolleger, som også

brænder for det her område.

Jeg kunne ikke gøre det her

arbejde alene. Det kræver,

at hele lærerkollegiet bag er

ivrige efter at komme ud og

opleve en masse, og der har

vores gode erfaringer efterhånden

opbygget en tradition

her på stedet.

Hvad vil dit råd

være til andre skoler?

Det er let at kopiere vores

model. Det er jo egentlig bare

at sige ja tak til alt, der kommer

– så vidt det er muligt,

naturligvis.

Skolelederens kommentarer:

Ole Skov har været ansat på Hasle Skole siden

1980 og har været skoleleder siden 1993.

Han mener ligesom Ulla Buddig, at det store

kulturforbrug mere er en tradition end en nedskrevet

strategi.

»Altså alle de her politikker. New Public

Management, visioner og målsætninger. Vi har

ingen nedskrevet politik på det her område.

Det kunne vi godt gøre, men vi har ikke fundet

det nødvendigt. Vi har en indgroet praksis,

hvor de gamle lærere lærer de nye, at det her

med kultur gør vi, det benytter vi os af. Jeg

synes, det er en god praksis at benytte sig flittigt

af kulturelle tilbud, om det så er museer,

musik eller teater.

På lederniveau kan man godt blive lidt slap

i koderne, og måske burde man stramme mere

op og lave nogle flere regler, om at i de og de

sammenhænge skal man benytte det og det.

Men det gør vi ikke. Det er frit for lærerne,

hvad de vil bruge. Det er jo lærerne, som har

ansvar for undervisningen på en årgang i et

fag. De skal tænke de her ting ind i undervisningen,

og det vil være helt urealistisk at

begynde at lave overordnede regler for, at

man skal benytte sig af det og det på særlige

tidspunkter.

Vi lader det være op til lærerne selv at vurdere,

hvad de vil benytte og hvornår. Så støtter

vi dem, så de kan være fleksible og tage af

sted, når der byder sig noget. Det hele afhænger

af, at den samlede personalegruppe synes,

at det her er vigtigt, og er med på, at alting

ikke kan skemalægges. •

Foto: Fotoit

Ulla Buddig er skolebibliotekar

og underviser i

engelsk. Ulla har desuden

været medlem af den nu

nedlagte forening Jysk

Skolescenes bestyrelse.

Ole Skov startede på

Hasle Skole i 1980 som

nyuddannet lærer. Han læste

musikvidenskab på Aarhus

Universitet, inden han tog

på seminariet. Ole har været

skoleleder siden 1993.

31


Et møde i nuet

Regionens teatre er vidt forskellige i

både størrelse og stil. Her giver tre af dem

bud på, hvad de gerne vil, og hvad de synes,

de kan tilbyde skoler og institutioner:

Af Mikkel Ottow

»Her kan man ikke bare trykke ’play’« »Vi spiller for lige

præcis dig – her og nu!«

Mikael Helmuth, kunstnerisk leder,

Team Teatret i Herning

Vi håber, at eleverne oplever, at de er tilskuere til noget, der

er levende, og som foregår lige her og nu. Noget, der ikke

bare kører, fordi der er én, der har trykket på en play-knap.

Noget, der kun foregår på scenen, fordi netop de sidder der

og ser på, at det foregår. I princippet ikke en forevisning,

men et møde.

Børnene skal føle sig underholdt og samtidig bagefter

komme ud med noget at snakke om og tænke over. Når

forældre og lærere kommer med tilbagemeldinger om, at der

er noget fra en forestilling, som børnene bliver ved med at

vende tilbage til, bliver vi meget glade.

Vi udsender materiale med bestillingsedler, hvor lærere

og forældre i klasseråd nemt kan lave en samlet billetbestilling.

Vi tilbyder madpakkespisning i vores café. Og vi

laver, om muligt, forestillingen på det tidspunkt, der passer

skolen.

32

Hege Tokle, teaterleder,

Teaterkompagniet i Rønde

Vi håber, at de børn og unge, som kommer her,

får gode oplevelser og bliver rørte og bevægede.

Vi håber, de kan genkende sig selv i det, vi viser,

og at de kan se, at det er lige præcis dem, vi

spiller til og for, og at de tror på vores historier.

Vi går meget op i at have en god dialog

med skoler og børnehaver og være fleksible i

forhold til logistik, spilletidspunkter og de ønsker,

de måtte have i forhold til forestillinger,

de kunne tænke sig at se.

Før hver sæson kører vi ud til alle skoler

og børnehaver i regionen med vores sæsonprogram,

så alle eleverne får et program med

hjem. Vi arrangerer desuden forestillinger i

kulturhusene i både Hornslet og Ebeltoft, så

det bliver lettere for skolerne i disse områder

at se en forestilling. Til vores egenproduktioner

arrangerer vi buskørsel til spillestedet,

så de skoler, der måtte have problemer med

transport, ikke skal undvære et teaterbesøg.


This Door Is Too Small, Bora Bora. Foto: Phile Deprez

Foto: Rasmus Baaner

Stefan Larsson, teaterdirektør, Aarhus Teater

Når vi – børn som voksne – oplever en forestilling

her og nu, reagerer vi i fællesskab på

det, som sker på scenen. Et sundt samfund er

nødt til at evaluere sig selv om og om igen –

og det er blandt andet det, vi forsøger at gøre

på teatret. Teatret fortæller om det liv og den

verden, vi lever i, uanset om det drejer sig om

Hamlet eller Brødrene Løvehjerte.

Aarhus Teater har eksisteret siden år 1900

og har en helt unik historie. At træde ind på

Aarhus Teaters store scene er næsten som at

besøge et slot, hvor de mange magiske historier

gennem tiderne oplagres i de tykke mure.

»Jeg tror, teatret kan gøre

verden til et bedre sted«

Børn og unge er fremtidens publikum. Deres

første møde med teatret, typisk i forbindelse

med skolen, er ofte udslagsgivende for, om

han eller hun senere i livet går i teatret. Derfor

er det særligt vigtigt, at det første møde er

en god oplevelse – hvad enten det sker i en

gymnastiksal eller på et teater. Til udvalgte

forestillinger på Aarhus Teater har vi en række

forskellige tilbud, som på hver sin måde kan

bidrage til en øget teateroplevelse. Det kan

være åbne prøver, møder med skuespillere eller

undervisningsmaterialer. Det kan også være

… ja, kun fantasien sætter grænser. •

Teater

33


intrface

– en optimal ramme for god undervisning

34

• intrface var et udviklingsprojekt

støttet

af Kulturstyrelsen og

Region Midtjylland. Over

tre år (2008-11) blev der

dannet 30 partnerskaber

mellem gymnasiale

uddannelser og museer

i Region Midtjylland.

• Både skoler og museer

fik penge til frikøb, så

lærere og museumsansatte

kunne mødes og

arbejde med projektet.

• Der blev etableret

følgeforskning ved Ane

Hejlskov Larsen og

Anna Karina Kjeldsen,

Center for Museologi,

Aarhus Universitet.

• Sally Thorhauge skriver

en ph.d. med afsæt

i intrface-projektet.

• I august 2011 blev

der etableret fem

partnerskaber i hhv.

Region Syddanmark og

Region Nordjylland.

• I september 2011 blev

Foreningen intrface

dannet. Museumsleder

Ole Puggaard, Industrimuseet,

og Lektor

Jens Bønløkke, Horsens

Gymnasium, udgør

foreningens sekretariat.

I 2008 blev de første intrface-projekter

skudt i gang. Det var lektor Sally

Thorhauge, Horsens Gymnasium, som

oprindeligt fik ideen til intrface, og

som sammen med museumsdirektør

Ole Puggaard fra Danmarks Industrimuseum

iværksatte projektet, hvis formål

var at lade lærere i de gymnasiale

uddannelser og museumsinspektører

og museumsformidlere samarbejde om

nye undervisningstilbud, hvor netop

erfaringerne fra de to verdener blev sat

i spil. Målet var at gøre undervisningen

mere relevant og inddrage eleverne

i processen.

Over 70 forløb blev udviklet og gennemført

af intrface-partnerskaberne. Et

af de første partnerskaber var mellem

Egaa Gymnasium og Steno Museet i

Aarhus. Hér blev man i første omgang

enige om at fokusere på en model af

Hiroshima-atombomben, der står på

museet, og med den som udgangspunkt

skabe et tværfagligt forløb, som

involverede fagene fysik, historie og

dansk.

Katalysator for et godt samarbejde

Cathrine Gad, der deltog som en af

de tre lærere fra Egaa Gymnasium,

har altid været interesseret i at lave

undervisning ud af huset, og med

intrface-projektet var der skabt næsten

optimale rammer for, hvordan

det kunne gøres. Hun havde tidligere

Af Steen Chr. Steensen, projektleder

Museumsundervisning MidtNord

Det er to forskellige verdener, der mødes, når lærere i

ungdomsuddannelser og museums undervisere arbejder

sammen, men resultatet har vidtrækkende perspektiver.

Som det var tilfældet, da Egaa Gymnasium og Steno Museet

mødtes i projektet intrface.

oplevet, hvordan museer kunne være

ret lukkede, når det drejede sig om at

invitere en gymnasielærer til at udvikle

undervisning på stedet: Ressourcer

og tradition bød at tilbyde færdige

forløb og omvisninger. Men som hun

siger: »intrface har været en katalysator

for, hvordan man får et samarbejde

cementeret med en institution. Vi var

tvunget til at samarbejde, mødes og

skabe undervisning for nogle konkrete

elever på et konkret museum.«

Tilsvarende glæde ved projektet

stråler ud af museumsinspektør

Hanne Teglhus, der som humanist

på et naturvidenskabeligt museum så

potentialet i at gå i dialog med gymnasielærerne

og skabe et tværfagligt

forløb, hvor eleverne bliver mere bevidste

om, hvilke historier der bliver

fortalt, og hvilke genstande der bliver

valgt ud til den fortælling. A-bomben

var et oplagt emne i den forbindelse.

Steno Museet har i det daglige mange

gymnasieklasser på besøg, men med

intrface-projektet blev formidlingen

over for denne gruppe mere konkret.

Hanne Teglhus fortæller: »Vi har lært

rigtig meget af det. Vi har set på nogle

af vores egne udstillinger med nye

briller«, og hun tilføjer: »Fra museets

start var den matematiske linje vores

egentlige målgruppe, men det viste sig

ikke at holde stik. Vi kom til at ligge

alt for højt på lix-skalaen. Siden har vi,


med vores nye udstillinger, forsøgt at

henvende os meget til 6.-klasses elever,

og det har vist sig at passe rigtig

godt – også til ældre elever og til publikum

i det hele taget. Men derudover

har den direkte dialog med eleverne

bl.a. via Intrface gjort os meget mere

bevidste om vores formidling. Der er

ingen tvivl om, at der i denne dialog

med gymnasieeleverne ligger et stort

potentiale«.

Elevers powerpoints på museet

Videnskabeligt ansatte på Steno Museet

har bl.a. fortalt om deres forskning

for gymnasieeleverne, som efterfølgende

har produceret bl.a. film og

powerpoints om emnet – til stor fælles

tilfredshed. »Vi var helt trygge ved at

vise elevernes powerpoints i udstillingen«,

fortæller Hanne Teglhus og peger

på, at Cathrine Gads idé om at lade eleverne

skrive A-bombepoesi, som blev

sat på modellen som små sedler, i dag

er en af de måder, museumsgæsterne

kan gå i dialog med den udstillede

genstand på.

For gymnasiet har projektet betydet,

at eleverne fik et helt andet medejerskab

til den undervisning, som fandt

sted, og at de f.eks. kunne henvise til

deres egen deltagelse og engagement,

hvis de trak netop A-bomben som

eksamensspørgsmål. Cathrine Gad fortæller:

»At komme en gang om ugen på

et museum, skulle holde oplæg og vise

produkter frem for museumsfolk, der

lytter og giver respons, det har været

horisontudvidende for eleverne.«

Sidegevinster

På Egaa Gymnasium havde engagementet

i intrface fra første færd

ledelsens opbakning. Det påpeger

Cathrine Gad som en vigtig

faktor for projektets succes.

Ledelsen bakkede også de

tre medvirkende lærere op

i, at de skulle deltage i et museologikursus,

som Center for Museologi på

Aarhus Universitet udbød undervejs.

De tre lærere havde stor glæde af det

ugelange kursus, der har givet et godt

indblik i, hvad der gemmer sig bag facaden

på et museum. De har efterfølgende

været i stand til at lave kurser

for deres kolleger på gymnasiet med

en »museumssafari« til tre museer og

indblik i forskellige formidlingsprincipper.

Klassen, som medvirkede i projektet,

er nu 3.x og er blevet en særlig

»museumsklasse«, som bl.a. har stået

for en udstilling på skolen med genstande

fra Steno

Museet. Hvert år er

det obligatorisk, at

1.g’erne kommer

på Steno Museet

i forbindelse med

AT-forløbet, der

er planer om

at indrette et

specialdesignet

»udstillingsrum«

på skolen, hvor

eleverne kan praktiseremuseumsvirksomhed,

og så

vil Egaa Gymnasium i øvrigt gerne

etablere samarbejde med et andet af

Aarhus’ store museer. Disse planer

er ikke konkrete, men de viser, hvad

intrface-projektet kan medvirke til,

når der både er forstående ledelse og

ihærdige lærere til stede.

Cathrine Gad konkluderer: »Man

skal være modig for at kaste sig ud i

sådanne projekter. Min erfaring er, at

de giver eleverne en stor faglig oplevelse.

De glemmer aldrig de forløb, de

har været med i på museet. Og de får

en fornemmelse af, hvad der gemmer

sig bag de dér institutioner, som

museerne er.« •

Nogle tal fra intrface projektet:

• Ca. 70 forløb blev

gennemført

• 32 fag var med i undervisningsforløbene

• Ca. 125 klasser/hold

deltog i projektet

• Ca. 110 lærere deltog i

partnerskabssamarbejdet

• Ca. 45 museumsmedarbejdere

deltog i partnerskabssamarbejdet

• Ca. 3200 elever/kursister

gennemførte et eller flere

undervisningsforløb

HF-Kursister fra Vestjysk Gymnasium Tarm

med Ringkøbing-Skjern Museum på Skjern Å

Læs mere:

www.intrface.dk,

brugernavn og

adgangskode: guest

Museer

35


36

Museum

Som Museum+Skoles pilotprojekt indgik Skagens

Museum et samarbejde med en lærer fra

Aalbæk Skole i Frederikshavn Kommune om

at skabe en eksemplarisk arbejdsproces omkring

udarbejdelse af undervisningsmateriale.

Målet var gennem dialog mellem kunsthistorikeren

og læreren at udarbejde mere målrettet

undervisningsmateriale til skolerne omkring

museets værker.

Arbejdsfordeling

Samarbejdet blev bygget op omkring fem

møder, som læreren blev frikøbt til, så der blev

arbejdet hurtigt og effektivt. På det første blev

temaet fastlagt: Et undervisningsmateriale med

titlen Anna Ancher var skagensmaler til 2.-4.

klasse, dansk og billedkunst. Arbejdsfordelingen

blev således, at vi sammen lagde formen

på materialet, at jeg stod for udførelsen, for

at skrive alt fagligt indhold og lave layout, og

lærer Bente Andersen stod for den pædagogiske

retning, viste eksemplarisk undervisningsmateriale

som inspiration og lavede udkast til

opgaver. Der var således en del arbejde mellem

vores møder, men hele processen var meget

lærerig for os begge.

Skole

– et frugtbart samarbejde

Hvordan får man museernes specialviden ud til lærere og elever på

skolerne? Og hvordan får man skolerne med deres rutinerede didaktik ind

på museerne? Museum+Skole er historien om et frugtbart samarbejde.

Af Mette Harbo Lehmann, formidlingsinspektør for børn og unge, Skagens Museum

Museer

Undervisningsmaterialet

Materialet kom til at bestå af et lærerhæfte

med en introduktion til Anna Ancher. Dernæst

et elevhæfte med mange forskelligartede

opgaver, så lærerne selv kan vælge, hvilke der

passer til netop deres undervisningsforløb.

Således er der både samtaleopgaver, fotoopgaver

med mobilen, tegneopgaver, opgaver,

der skal løses på computeren m.m. Til sidst et

billedhæfte, der kan vises på smartboard eller

lignende i klassen samt en introfilm, der ligger

på YouTube, men som kan findes sammen

med resten af materialet på museets hjemmeside.

Tættere på

Projektets mål blev nået, som Bente Andersen

også giver udtryk for: »Hele ideen med at

inddrage lærere i udarbejdelse af projekter er

rigtig god. Dels tror jeg, at underviseren får

et indblik i museumsverdenen, som hun kan

bruge i sin undervisning, og dels vil underviseren

med sin viden om undervisning af børn

bringe museet tættere på skolen. Det er vigtigt,

at eleverne kommer ud og oplever noget uden

for skolen. For mig personligt har arbejdet

med projektet motiveret mig til at bruge museet

endnu mere fremover.«

Foto: Skagen Museum


Gode erfaringer

Mine erfaringer blev meget

håndgribelige. F.eks. at man

på museerne har en tendens

til at arbejde med for brede

målgrupper, når man udarbejder

undervisningsmateriale,

at opgavetyperne bliver for

ensformige, og at der ofte er

en uklar fordeling af information

til lærer og elever. Det

er desuden ok at bevæge sig

mellem forskellige typer af

medier, så undervisningen

bliver varieret og når eleverne

gennem forskellige læringsprocesser.


Omvisning på

Skagen Museum for 5. klasse.

Fakta om Museum+Skole

Projektet på Skagens Museum var et forsøgsprojekt.

Herefter har Museumsundervisning MidtNord iværksat ni

projekter under ordningen. Det er sket i samarbejde med

følgende museer:

ARoS

Moesgård Museum

Vendsyssel Kunstmuseum

Blicheregnens Museum

Energimuseet

Gasmuseet

Lemvig Museum og

Skanderborg Museum

Ideen med Museum+Skole-projekterne er, at en museumsformidler

og en eller flere lærere i grundskolen samarbejder

om at skabe et eksemplarisk undervisningsforløb og

-materiale. Resultatet afprøves, og didaktiske løsninger samt

erfaringer fremlægges i rapportform på nettet og i forbindelse

med temamøder og et midtvejsseminar.

Beskrivelser af projekterne bliver lagt ud på

www.ulfimidtnord.dk sammen med en kort evaluering

fra de implicerede parter. Der vil ikke blive iværksat flere

Links:

nye projekter under ordningen.

www.skagensmuseum.dk

www.ulfimidtnord.dk

37


38

Hvad er meningen

Et tæt samarbejde mellem Børneskolen

Bifrost og kunstmuseet HEART i Herning

førte til et møde med et kunstværk,

som eleverne aldrig vil glemme.

Af Annie Jeppesen, skoleleder, Børneskolen Bifrost

Kunsten kan ikke i sig selv forandre verden. Kunsten er ikke

noget i sig selv. Hvorfor har kunsten så en stor betydning for os

på Børneskolen Bifrost? Fordi kunst er livsvigtig for al læring,

og dermed for hvordan vi klarer os som mennesker og samfund.

Kunsten sætter fokus på livsspørgsmål og kan derigennem få os

til at forstå, tænke og handle på nye måder – heri ligger håbet

for et bedre liv og en bedre verden. Det er nødvendigt, sådan

som verden ser ud. Vi skal afgjort blive bedre til at forklare,

hvad intentionen med kunst i skolen er!

Indgang til arbejdsprocessen

Hvordan skabes en rettethed hos børnene i mødet med kunsten?

Vi arbejder især med to spor, dels en oplevelsesfase,

dvs. indledning til et emneforløb, der hos os altid varer et par

måneder, så vi kan fordybe os i forskellige vinkler. Dels en inspirationsfase,

dvs. uddybning af problemstillinger, vi vil sætte

fokus på.

Alle vore læreprocesser indledes med en oplevelsesfase, som

er en konfrontation og provokation. Ingen børn går og ønsker, at

vi skal have et emne med afsæt i Marc Chagall, indisk nutidskunst

eller maleriet Darfurnica. Emnet åbnes derfor altid med

en oplevelse, der sætter lys på muligheder. Det gælder, uanset

om det er det yngste, mellemste eller ældste trin. Alder har

ingen betydning for den kvalitative læreproces. Mødet med

kunsten er en kilde til undren og en efterfølgende dialog, hvor

børnene kan fortælle om deres indtryk, og hvad de gerne vil

vide mere om. Børnene kan

projicere deres egne erfaringer

ind i samtalen, det

er ufarligt, fordi det jo er

billedet, vi taler om! Disse

samtaler åbner for værdier

og holdninger, som er lige så

vigtige at udvikle som viden

og færdigheder.

Partnerskab skoler-museer

Et eksempel på en konkret

læreproces er ældste trins

møde med kæmpebilledet

Darfurnica, som kunstmuseet

HEART fi k til Herning i

foråret 2011 – det er i sig selv

en ganske særlig historie, der

rummer retssag, bødekrav,

massakre i Afrika, mediers

Museer


olle, vores interesse for mærkevarer og de

kendte osv. Darfurnica rummer således mange

muligheder for at opdage, undre sig og forholde

sig til livsspørgsmål, derfor ville vi gerne

i et emneforløb tage afsæt i billedet, som er

skabt af en ung dansk kunstner, Nadia Plesner.

Processen, der fik billedet på størrelse med

og med inspiration fra Picassos Guernica til

Herning, er i sig selv et kunststykke, der viser,

at alt er muligt – indtil det modsatte er bevist.

Vi skal ikke i vores planlægning begynde med

at se begrænsninger. Samarbejdet med museet

er et reelt samarbejde, et partnerskab, der er

præget af fælles interesse for at give børnene

ægte, autentiske kunstoplevelser og finde de

bedste løsninger i forhold til vores læringsidé.

Det gælder f.eks. også i forhold til åbningstid.

Mødet med maleriet Darfurnica

Dagen og emnet blev indledt med sangen

»Vred ung mand« af Steffen Brandt og Ray Dee

Ohh. Herefter mødte vores unge mennesker

Elever fra

Børneskolen

Bifrost studerer

Darfurnica.

Darfurnica på HEART. ’Hvad

gør indtryk?’ Børnene reflekterede

og noterede individuelt.

Senere ankom kunstneren

Nadia Plesner, som fortalte

om sine tanker og livssyn og

gik i dialog med os. Næste

fase var, at de unge mennesker

med afsæt i indtryk og

refleksion skabte deres egen

parafrase over »Guernica/

Darfurnica« under vejledning

af Nadia Plesner og kunstformidler

på HEART Anja

Lemcke Stær. Deres indtryk

og involvering blev derved

fastholdt. Disse parafraser

blev sammen med titlerne

hængt op i et rum i forlængelse

af udstillingslokalet

og kunne dermed ses af alle

besøgende på HEART. Det er

også en imødekommenhed,

vi har værdsat! For både

børn og voksne understøttede

det vores autentiske møde >>

39

Foto: Annie Jeppesen


40

med museets muligheder og

respekt for vores involvering.

Tænk at få sit billede hængt

op på det rigtige museum!

Kunsten som afsæt

for indtryk og udtryk

Der kræves sanselighed og

mod for at gå ind bag overfladen

på maleriet. Børnenes

involvering danner afsæt

og mening for efterfølgende

faglig fordybelse, så maleriets

problemstillinger kan belyses

og tilføre endnu mere mening.

Arbejdet med den ægte

kunst og besøget på museet

handler om at give slip på

sikkerheden for at fastholde

og styrke lysten, modet og

viljen til at undre sig, undersøge

og få større indsigt.

En fin kopi af maleriet ville

aldrig have givet den samme

oplevelse som museumsbe-

søget. Når man møder ’den ægte vare’ og det ægte engagement,

smitter det. Børnene vil aldrig glemme dette møde. Det vil være

en del af deres livsbagage, etiske overvejelser og handlinger.

Kunsten bliver således både afsæt for indtryk og udtryk. Den

åbner netop for undren over, hvad meningen er på billedet – og

i livet? At lytte til hinandens indtryk og tolkninger er med til at

give forståelse af, at vi er forskellige og oplever forskelligt. Tolerance,

respekt og fællesskab er netop demokratiets grundstene.

Håbet og glæden

De æstetiske læreprocesser tager udgangspunkt i mening og

udvikler på samme tid både bløde og hårde kompetencer. Kompetence

handler om at kunne trænge ind i problemstillinger, så

man har handlemuligheder. Det er ikke nok, at man ved noget,

og det er heller ikke nok, at man føler noget. Formålet med

skolegangen er at blive klogere på sig selv og sin omverden – at

være livsduelig og bevidst kulturskaber.

Børnene skal, samtidig med at de udvikler en kritisk sans,

bevare glæden og have det nødvendige mod til at handle og

skabe forandring. Den unge politiske kunstner Nadia Plesner

er et beundringsværdigt eksempel på et kritisk skabende og

livsdueligt menneske, som med sit mod kommer imellem begivenheder,

forholder sig kritisk og handler med mod trods store

konsekvenser. Hvert menneske gør en forskel.

»Det dybeste spørgsmål, man kan stille en skole, er efter

min mening: Bidrager I til at øge læringskapaciteten?« (Etienne

Wenger). Gennem læreprocesser, hvor oplevelser via kunsten

og arbejdet med de musiske udtryk er bærende, skaber børnene

forståelse af verden og af sig selv. Skolens fornemmeste mål

er at skabe livsglade og kompetente mennesker. Det vigtige er

ikke det, vi er, men det, vi kan være… Der skal åbenhed og

sanselighed til for at nå om bag overfladen, og det kræver mod

at erkende, at verden er anderledes, end vi umiddelbart troede.

Det gælder både for børn og voksne. Det er et menneske- og

læringssyn. •

»Nadia er en fantastisk autoritet og forgænger for alle mennesker, da hun er et super

eksempel på, at man ikke behøver at være politiker for at have betydning og gøre en

forskel for sine medmennesker. Og efter at have hørt hendes foredrag kan man ikke være

andet end inspireret og stolt af at møde et menneske med så meget vilje og power, og

med så meget uselviskhed og medmenneskelighed. Hun har fundet en mening i livet og

har viet store dele af det til at støtte nogle mennesker, som lever mange tusinde kilometer

væk. Jeg synes også, det er flot, at hun ikke har givet op, da modgangen blev stor, men at

hun derimod har brugt det som motivation til at holde sig kørende og aktiv.«

(Mathias Aaboe Mikkelsen, 9. kl.)


U

M U

M S U S U I U I U K S K S I

K I

Prinsens Musikkorps. Foto: Thorsten Bolvig M

41


42

Musik

Øreabnende

oplevelser


Foto: Århus Sinfonietta

Mødet med den klassiske musik handler ikke mindst

om at give de unge kreative og lyttemæssige udfordringer.

De kan nemlig kapere meget mere, end man skulle tro.

Bare fordi den klassiske musik er ny for de

unge, betyder det ikke, at barren skal sættes

lavt. Århus Sinfonietta har stor succes med at

præsentere gymnasieelever for nyere klassisk

kompositionsmusik – det er musik af den

slags, som ellers bliver betragtet som »svær«

musik.

Århus Sinfonietta har gennemført flere projekter

i samarbejde med musiklærere og musikelever

på Egaa Gymnasium. Projekterne har

udmøntet sig i forskellige typer af processer og

produkter, alle med anvendelse af ny kompositionsmusik.

De unge har blandt andet mødt

råbekor, performance, lydkunst, improvisationsmusik

og minimalistisk musik og opført

den ved forskellige koncertbegivenheder.

Et møde uden fordomme

Gymnasielærer Birgitte Næslund Madsen fra

Egaa Gymnasium fortæller om samarbejdet

med Århus Sinfonietta: »Den ny kompositionsmusik

rummer særlige muligheder

for projekter, hvor børn og unge kan opleve

betydningsfulde møder med den klassiske

musikverden, hvor de selv kan deltage aktivt

som udøvere.« Fordelene ved at arbejde med

denne type musik i pædagogiske projekter er

ifølge Birgitte Næslund Madsen mange. »En af

de mest åbenlyse fordele er, at eleverne oftest

er helt ’blanke’ i forhold til denne musik. De

kender den ganske simpelt ikke, og har derfor

ikke en masse dybtliggende fordomme med

sig i mødet med musikken. Det er derfor en

særlig god pædagogisk pointe, at alle så at sige

er ’lige’ og starter fra nul. En anden væsentlig

fordel er, at der indbygget i den musik, der

vælges til projekterne, ikke ligger en række

fast etablerede konventioner i forhold til opførelsespraksis

med hensyn til klang, besætning

og udførelse, og derfor er det mere umiddelbart

muligt at forholde sig åbent til værkerne

og tilpasse dem til elevernes musikalske

færdigheder.«

Musikalsk tillid til eleverne

Århus Sinfonietta spiller først og fremmest ny

klassisk musik, og det er ikke den slags musik,

man hører mest af, fortsætter Birgitte Næslund

Madsen: »Selvfølgelig oplever man, at musikken

er meget fremmedartet for eleverne, men

netop ved at bevæge sig ind i noget, der er så

fremmedartet og krævende, stilles der automatisk

krav til elevernes musikalske tolerancetærskel.

Måske er fordelen, at man ved at stille

så høje krav til eleverne viser dem en stor tillid

og på forhånd tillægger dem stor musikalsk

modenhed, som de efterfølgende honorerer.«

Tilfredsheden blandt de unge er også stor, når

de efter projektets gennemførelse selv reflekterer

over, hvor øre- og øjenåbnende oplevelsen

Af Birgitte Næslund

Madsen,

lektor, Egaa Gymnasium

& Søren

Udsen, projektmedarbejder,

Den Jyske Opera.

Redigering:

Christina Dahl,

kommunikationsmedarbejder,

Det

Jyske Ensemble

>>

43


44

har været, og hvordan deres

musikalske grænser er blevet

flyttet.

Mødet med de professionelle

Birgitte Næslund Madsen

fremhæver en væsentlig og

uvurderlig faktor i det vellykkede

møde mellem unge og

den ny kompositionsmusik:

de professionelt udøvende

musikere, som står som

repræsentanter for og ambassadører

for det musikalske

engagement og det høje

niveau. »Mødet med personer

og ensembler i musiklivet,

for hvem denne musik

er vigtig og væsentlig, er af

afgørende betydning. I en tid,

hvor der i diverse tv-shows

indirekte signaleres, at man

som amatør kan skyde genvej

til en musikkarriere, er det

et interessant blik ind i en

anden verden, der viser en alternativ

udgave af et liv med

musikken og kunsten som

profession. De unge oplever

indsigt i en profession, hvor

der ikke er nemme genveje,

men derimod skal lægges

en indsats, der er præget af

disciplin og mange timers

arbejde, og hvor belønningen

ikke nødvendigvis er pladekontrakter,

spotlys og koncerter

med tusindvis af tilhørere.

Det skaber stor respekt om

de professionelle kunstnere,

og det giver samtidig anledning

til at reflektere mere

generelt over den indstilling

til arbejdsindsats, disciplin,

seriøsitet som tydeliggøres

her«, fortæller gymnasielæreren.

Musikalsk tolerance

Der ligger mange værdifulde

læringsmæssige pointer både

for underviser og elever i

mødet med den nyere kompositionsmusik,

understreger

Birgitte Næslund Madsen:

»Jeg oplever, at elevernes

grænser bliver skubbet meget

i disse projekter, og at de

opdager, hvor musikalsk tolerante

de egentlig er. Musik,

der til at begynde med lyder

fremmed, uforståelig eller

provokerende for dem, bliver

i løbet af noget tid bekendt,

forståelig og måske endda

nye favoritter.«

OperaLive, Lab og Læring

Også Den Jyske Opera har

succes med at tilbyde musikken

råt for usødet. En

workshop, uanset om den er

for 4. klasse, et musikhold

på A-niveau på gymnasiet

eller for lærerstuderende,

tager udgangspunkt i aktuelle

forestillinger. Og det er naturligvis

oftest værker skrevet til

voksne. Men workshoppen er

ikke en pædagogisk omskrivning

af den aktuelle opera,

fraskrevet alle uhyrer, mord

og konflikter og påduttet en

tydelig og venlig morale.

Derimod møder børnene og

de unge kunsten med ud-

Puccinis storladne og følelsesfulde musik strømmer ud af

højttalerne. Alle ser intenst på den lille gruppe,

som, opstillet på stole og med arme, hænder og fingre

strakt ud, viser os »Under ørkenens sydende sol«.

Fortvivlelsen, fortabelsen og forladtheden i figurernes

ansigter er tydelig.

Og da den samme gruppe to timer senere synger og

spiller den sang, de selv har skrevet – i en stil, der ligger

væsentligt tættere på Tina Dickow end på Puccini –

pulserer den sydende sol igen ubønhørligt, og da først den

ordløse sang, siden kontrabassens flageoletter og sidst en

svag whiskers på et lilletrommeskind fortoner sig, står

igen kun fortabelsen tilbage. »Puh«, stønner de andre

elever. »Det var stærkt«.

Sanger Karen Skov,

om »Sangskriverværksted« i en 2.g-klasse

gangspunkt i et konkret værk

– hjulpet på vej af et par pædagogiske

greb, der skal sikre

en forståelse af og refleksion

over både kunsten og konflikten.

Målet er at give børn

og unge en kvalitetsoplevelse

af opera, som kan udfordre

sanser og erkendelse, vække

nysgerrighed og kreativitet

samt give stof til gode samtaler

bagefter.

Den Jyske Opera tilbyder

børn og unge selv at prøve


Foto: Henrik Bjerregrav

kræfter med operaens mange aspekter. Det

sker i interaktive forestillinger (OperaLive),

eksperimenter med kunstformen (OperaLab)

og emnefokuserede workshops (OperaLæring).

Med forskellige pædagogiske greb inddrager

en workshop deltagerne i en tredelt proces,

som konstruerer, dekonstruerer og rekonstruerer

et værk, dets karakterer og centrale

musikalske, dramatiske og etiske temaer. Alle

opbygger dermed en personlig holdning til

værket, de fysiske karakterer og til det, værket

vil sige os. Det handler ikke om at formidle et

værk på en særlig måde, med én bestemt fortolkningsnøgle,

men om at skabe individuelle

oplevelser og erfaringer i spændingsfeltet mellem

kunsten og deltagerens livsverden – og

ikke mindst om at lade deltagerne give disse

deres egne musikalske og dramatiske udtryk.

Den Jyske Opera vil gerne inspirere lærere

og elever gennem den intense formidling af

kunsten, der opstår, når alle er med på gulvet

og involverer sig i værket. Ofte træder det pæ-

dagogiske i baggrunden til fordel for de kunstneriske

processer. Børn har nemlig masser af

kunstneriske kompetencer, som ikke behøver

megen hjælp for at folde sig ud i kunstens

magiske rum.

Når børnene deltager i workshops eller i

Sangskriverværkstedet, skal de ikke møde den

pædagogik, de omgives af til hverdag – de skal

med ind i det helt særlige rum, som kunsten

udgør. For det er i selve mødet med kunsten,

at de store oplevelser, erkendelser og følelser

opstår. Derfor er kunsten heller ikke et sted,

hvor man skal opholde sig permanent, men

noget man skal træde ind og ud af. I kunstens

rum har vi – børn som voksne – mulighed for

at møde noget, der er større end os selv. Og det

møde er absolut magisk. •

Narcissus

og Ekko,

Den Jyske

Opera og

Figura

Ensemble.

45


Musik

Af Bjarne Mørch Jensen, informationsmedarbejder,

Randers Kammerorkester, Henrik

Thorngaard, orkesterchef, Prinsens Musikkorps,

Niels Bastrup, børne- og ungdomsmedarbejder,

Aarhus Symfoniorkester & Christina

Dahl, kommunikationsmedarbejder, Det Jyske

Ensemble.

Redigering: Christina Dahl

46

Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund

De fl este mennesker kan fortælle

om mindst én oplevelse,

hvor levende musik har

gjort et helt særligt indtryk

på dem. For nogle bliver det

startskuddet til et liv som

musiker. For andre bliver det

begyndelsen til en livslang

interesse for musik, som giver

tilværelsen en større klangbund.

For musikerne er det

et stort privilegium at være

med til at give børn og unge

oplevelser af den karat.

Musik til store ...

Cirka 13 gange om året får

elever på ungdomsuddannelserne

chancen for at høre

et helt symfonisk koncert-

Slå dørene op til

musikken

Fra indskoling til ungdomsuddannelser:

Ensembler og orkestre i Region

Midtjylland tilbyder klassiske

musikoplevelser til mange forskellige

aldersklasser. Tilbuddene er forskellige,

men intentionen er den samme:

At gøre de unge til en del af den

musikalske fødekæde – hvad enten

det er som lyttere eller udøvere.

program med Aarhus Symfoniorkester

– ganske gratis.

Det sker torsdag formiddag

kl. 10 i orkestrets fl otte og

meget roste Symfonisk Sal

i Musikhuset Aarhus. Her

spiller orkestret den store

symfoniske musik, som skal

gentages samme aften for et

betalende publikum. Eleverne

kommer fra nær og

fjern, og mange undervisere

har benyttet muligheden for

at integrere koncerten i et

undervisningsforløb om klassisk

musik. Invitationer til de

åbne generalprøver udsendes

i starten af skoleåret, og alle

ungdomsuddannelser kan

tilmelde sig.


… og til små

»Obo! Klarinet! Fagot! Horn!

Obo! Klarinet! Fagot! Horn!«

Børnene fra Skives skoler

råber navnene på de klassiske

instrumenter i kor, når Sigurd

peger på Henrik, Ulla, Uffe og

Jens fra Det Jyske Ensemble.

For bare 20 minutter siden

anede de fleste børn ikke, hvad

krig. Det er musik af Khatjaturian

og Beethoven, som

Sigurd har skabt maleriske

historier til. Børnene ved

imidlertid ikke, at de har fat i

»store« komponister; de ved

bare, at det her er sjovt. Undervejs

lærer de mere om musik

og instrumenter, end man

kan nå på mange musiktimer,

De så lidt klatøjede ud, nogle af dem.

De havde været meget tidligt oppe, for de

skulle mødes på stationen i det vestjyske

allerede kl. 7. De havde som mange andre

elevhold på ungdomsuddannelserne

fået gratis adgang til Aarhus Symfoniorkesters

generalprøve denne torsdag

formiddag i november. Efter en lang tur

kunne de nu slappe af i Musikhusets

flotte foyer, mens de hørte orkestrets

informationschef fortælle om dagens

program og om den særlige oplevelse,

det er at gå til koncert med et symfoniorkester.

Forinden havde de lyttet til

noget af musikken på cd og snakket om

symfoniorkestret, så de vidste, der ventede

dem en stor, klassisk oplevelse.

træblæserinstrumenterne hed,

eller hvordan de lød. Det har

mødet med ensemblet og Sigurd

imidlertid lavet om på.

Mødet med Sigurd er en

stor oplevelse for børnene fra

indskolingen. De sidder tryllebundne

og lytter til fortællingerne

om Skymanden og

om Soldaten, der ikke vil i

for Sigurd er ikke bange for at

kombinere underholdningen

med en solid dosis viden.

Koncerterne med Sigurd

bliver til i samarbejde med de

lokale kommuner, som også

arrangerer børnenes transport

ind til koncertsalen.

Ensemblet tager også rundt

på skolerne uden Sigurd. Her

er stemningen mere intim, og

det kan mærkes på børnenes

reaktion. De er ikke bange for

at stille spørgsmål, hverken

om musikken eller om instrumenterne.

Et par børn kommer

også op til musikerne og

prøver at spille på obo eller

fagot – eller haveslange! Den

kan nemlig bruges til at lære

børnene, hvordan et horn

virker.

På den måde er musik ikke

længere noget, der kommer

ud af radioen; i stedet for er

det en håndgribelig oplevelse

skabt af levende mennesker.

Børnene er omgivet af musik

til hverdag, men de er ikke

nødvendigvis klar over det.

De er ikke bevidste lyttere,

og de færreste er i hvert fald

klar over, hvad en klarinet er

for en – indtil Ulla spiller de

første toner. »Olsen Banden!«

lyder det så næsten i kor fra

salen. Genkendelsen bruges

til at åbne dørene til den

klassiske musik. Det Jyske

Ensemble vil gerne have, at

musikoplevelsen også er en

leg – og så gør det jo ikke noget,

at ungerne går fra koncerten

som mere opmærksomme

musiklyttere.

Musikere af kød og blod

Det med håndgribeligheden

er noget af det vigtigste, når

ensemblerne tager ud på

regionens skoler. For hvordan

lyder det, når violinisten stryger

en bue af hestehår mod

rigtige tarme, når oboisten

puster ind mellem to stykker

>>

47


48

Områder

Her kan du se, i hvilke områder ensemblerne spiller:

Aarhus Symfoniorkester: Hele regionen

Randers Kammerorkester: Det gamle Århus Amt

Det Jyske Ensemble: Gratis skole- og forsamlingshuskoncerter

i Viborg-Skive-Morsø Kommuner, i øvrige områder skal skolerne

betale et mindre beløb for koncerter

Prinsens Musikkorps: Jylland og Fyn

bambus, eller når hornisten

blæser i et fire meter langt rør

af messing? Og kan musikken

fortælle en historie eller

udtrykke følelser som glæde,

vrede eller raseri? Det er den

slags spørgsmål, der svirrer i

luften, når Randers Kammerorkester

står foran en skoleklasse

eller en børnehave. For børn er

musik ofte noget, der kommer

ud af en højtaler – noget, der

klinger i baggrunden, som man

ikke nødvendigvis behøver at

forholde sig aktivt til. Derfor er

det intense indtryk af at være

til stede netop i det øjeblik,

hvor luften strømmer gennem

klarinetten eller buen stryges

på strengene en ny og anderledes

oplevelse.

Formålet med Randers

Kammerorkesters skolekoncerter

er at præsentere børnene

for den levende lyd spillet

af musikere af kød og blod,

der formidler deres glæde og

begejstring for musikken. Det

kan føre til en ny erkendelse

af, hvad musik betyder og

kan bruges til.

Skræddersyede koncepter

Randers Kammerorkesters

blæserkvintet, strygekvartet

og strygekvintet har skræddersyet

et koncept, der passer

til de forskellige målgrupper,

der rækker fra børnehaver,

folkeskoler og privatskoler

over gymnasier og handelsskoler

til skoler for udviklingshæmmede

børn og

børneafdelingen på Skejby

Sygehus. Blæserkvintetten

består af fem vidt forskellige

instrumenter, så her handler

det blandt andet om at

demonstrere instrumenternes

forskellige karakter og teknik

fra den lille og lyse fløjte til

den store og mørke fagot. Hos

strygerne forvandles Mozarts

Eine kleine Nachtmusik til en

sang om softice og pomfrit,

eller børnene får lejlighed til

at høre temaerne fra Harry

Potter i en udgave for strygekvintet.

På de videregående

uddannelser som gymnasier

eller handelsskoler er koncerterne

ofte udformet som en

introduktion til ledelse, kommunikation

og samarbejde i

musikalsk sammenhæng.

Foruden de omkring 50 koncerter

på skolerne eller i børnehaverne

inviterer Randers

Kammerorkester i løbet af

sæsonen børn, skoleelever og

unge til en række forskellige

koncerter og arrangementer i

orkestrets sædvanlige koncertsal

på Værket i Randers.

Det kan være koncerter, der

er bygget op omkring bestemte

temaer som »Stemninger

og følelser i musikken«

og »Musik fra andre lande«,

eller det kan være besøg fra

skoler og børnehaver til de

almindelige prøver før orkestrets

koncerter.

En årligt tilbagevendende

begivenhed er Familiejulekoncerten,

hvor omkring 600

elever fra Randers skolernes

4. klasser synger i det store

julekor og får en oplevelse

af at give koncert og arbejde

sammen med orkestret. Et

andet eksempel i sæson

2011-2012 er en række skoleopførelser

af Stravinskijs

Historien om en soldat, der

i en kombination af fortælling,

musik, drama og dans

tilbyder en række forskellige


ligeværdige indgange til en

såvel intuitiv som intellektuel

oplevelse af forestillingen.

Som pædagogisk indføring i

musik, drama og dans og som

en introduktion til det at opleve

og forstå et kunstnerisk

budskab er Historien om en

soldat derfor optimal.

Det unge publikum til

Kammerorkestrets skolekoncerter

er ganske vist vant til

avancerede udfordringer og

underholdning på computere

eller PlayStation. Men netop

den levende musik og de

levende musikere, der spiller

på rigtige instrumenter uden

forstærkning og højtalere, giver

en helt anden og nærværende

oplevelse.

Gensidig glæde

Den pædagogiske vinkel fylder

også meget hos Prinsens

Musikkorps. Hvert år spiller

orkestret en række skolekoncerter

for såvel folkeskolens

yngste som ældste klasser

samt for studerende på gymnasieniveau.

»Det har stor

betydning for et orkester >>

49


50

Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund

som vores, at vi kan komme i

kontakt med børn og unge på

den måde,« fortæller orkesterchef

Henrik Thorngaard,

og fortsætter: »Dels er det

fantastisk sjovt – og meget givende

for orkestret – at spille

for en målgruppe, der reagerer

meget umiddelbart på det,

de oplever, men det har også

stor musikpædagogisk betydning,

at de unge får mulighed

for at stifte bekendtskab med

den musik, vi repræsenterer.«

Opsang: Fødekæden er i fare

Hos Prinsens Musikkorps ser

orkesterchef Henrik Thorngaard,

hvordan kulturen (ikke

mindst musikken) er trængt

i disse år. Undervisningen –

specielt på folkeskoleniveau

– lider. Det kan naturligvis

mærkes på den fødekæde,

der dels skal uddanne nye,

dygtige musikere og dels skal

»opdrage« et nyt publikum,

som gerne skulle blive fremtidens

koncertgængere.

Opsang:

Fødekæden er i fare

Derfor er det vigtigere end

nogensinde, at landets professionelle

ensembler kommer

ud på skolerne for at undervise

og inspirere.

»Vi har ganske enkelt ikke

råd til at tabe en hel generation

på gulvet, fordi politikerne

ikke kan tage sig sammen

til at skabe en fornuftig basis

for musikundervisningen i

den danske folkeskole,« siger

Henrik Thorngaard, der ikke

er bange for at give politikerne

en opsang. De har nemlig

efter hans mening simpelthen

sovet i timen.

»Alle undersøgelser

peger på, at børns indlæring

styrkes, hvis de lærer musik

og dyrker mere idræt i

skolen. Det har de opdaget i

mange andre lande, hvor de

er begyndt at satse mere på

netop de to kreative fag. Det

burde man også i Danmark,

hvor der heldigvis efterhånden

er flere skoler, der på eget

initiativ begynder at køre forsøgsordninger,

hvor der netop

satses mere på de to fag – for

at styrke de øvrige,« slutter

Henrik Thorngaard.

De pædagogiske koncerter

hos Prinsens Musikkorps

foregår over flere perioder

i løbet af året og målrettes

specifikt mod netop den

gruppe af elever, koncerterne

henvender sig til. •


Pædagogiske ressourcer

Det er ikke altid let at fi nde information om den klassiske musik.

Her er samlet et udvalg af gode pædagogiske ressourcer, som er let tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

lader Sigurd Barrett og pingvinen

Chopingo introducere

den klassiske musik gennem

interaktive spil, månedens

historie og masser af pædagogiske

ressourcer.

Se mere her:

www.chopingo.dk

Ungt publikum til

Det Jyske Ensemble

Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester producerer altid materiale skræddersyet til hver enkelt

koncert. Materiale, som umiddelbart kan tages ind i musikundervisningen og

danne grundlag for et læringsforløb om klassisk musik – med en spændende

koncert som højdepunkt. Materialet til koncerterne lægges på orkestrets hjemmeside,

og mens skolekoncerterne er forbeholdt skoler i Aarhus Kommune, så

kan net-ressourcerne bruges af alle. Her kan man fi nde materiale om orkestrets

instrumenter, værker og komponister samt »Børnenes Univers«, hvor Loppen

Ludwig præsenterer orkestret, og man kan lytte til instrumenterne.

Se mere her: www.arhussymfoni.dk.

Det Jyske Ensemble

Det Jyske Ensemble er klar over, at ressourcerne ikke altid er store i folkeskolen,

og at ikke alle lærere kan trække et færdiglavet introduktionsforløb til den klassiske

musik op af lommen. Derfor tilbyder de et undervisningsmateriale, som

klæder læreren på til at præsentere børnene for den klassiske musiks verden –

og til de klassiske instrumenter. Se mere på www.detjyskeensemble.dk.

Randers Kammerorkester

Randers Kammerorkester har

en række links til hjemmesider

om børn og musik (en

af dem på engelsk).

Se mere her:

www.randers-kammerorkester.dk/

bornelinks.html

DR

DR har en hjemmeside om »Klassisk for

begyndere«: www.dr.dk/Koncerthuset/drensembler/dr-symfoniorkestret/klassisk-forbegyndere

Musik

Sjællands Symfoniorkester

Sjællands Symfoniorkester

har en (lidt ældre) hjemmeside

til børn med en række

gode informationer.

Se mere her:

www.musikpaatvaers.

dk/378/16684/pageserve.php

Desuden har de en fi n oversigt

over symfoniorkestrets

instrumenter: www.symfoniorkestretsinstrumenter.dk/

51


Er det

farligt at undervise

i musik i folkeskolen?

Af Jørn Steffensen, musikskoleleder, Horsens Musikskole

Svaret er et rungende ja, såfremt man ikke har kompetencer i at:

• Undervise i et klasserum

• Løse konflikter blandt børn

• Håndtere børn med svage sociale kompetencer

• Undervise i lokaler med begrænsede muligheder

• Forstå og rumme kulturen i folkeskolen

• Navigere i tandlægetider, lus, børnesår, aflysninger, vikarer,

morgensang og 1000 andre ting, der forstyrrer undervisningen.

Hvis man ikke har lyst og/eller evne til at arbejde med disse

færdigheder – er det gode råd at holde sig langt væk fra musikundervisningen

i folkeskolen.

Er man derimod en dygtig og dedikeret musiklærer, og har

man lysten og evnerne til at opdyrke de kompetencer, der ud

over det rent musikfaglige er nødvendige for at undervise i

folkeskolen, er det bare med at komme af sted.

Musikfaget i folkeskolen er trængt. Landets skoleledere

oplever en stor mangel på kvalificerede musiklærere. Så selvom

de udmærket ved, at underviseren er den afgørende faktor for

en god undervisning, er de nødt til at lade mange musiktimer

blive læst af musiklærere, som ikke er dedikerede til musikken.

Konsekvensen bliver, at musik bliver et fravalgsfag for både

lærere og elever. Vi gider ikke musik!

Hvem skal rette op på den situation?

Det skal landets konservatorier, professionshøjskolerne og de

lokale folkeskoler og musikskoler – og det haster. De to uddannelsesinstitutioner

må snarest få skabt en uddannelse,

52

Musik

som kombinerer de fagligheder, musikfaget i

folkeskolen har brug for. Groft sagt mangler

de konservatorieuddannede redskaber til at

undervise i et klasserum og mange folkeskolelærere

mangler de mere håndværksmæssige

musik- og spillefærdigheder.

Men der er ingen grund til at vente på den

nye musiklæreruddannelse, som forhåbentlig

meget snart kommer. Den lokale folkeskole og

musikskole kan fint gå i gang nu. Det kræver

blot to ting:

• Man har den lærer, som kan og vil kombinere

de to fagligheder

• Ledelsen vil samarbejdet med en tidshorisont

på mindst to år.

Hvis det er på plads, er det bare at komme i

gang lokalt, for der er glimrende inspiration

og erfaring at hente rundt omkring i landet.

Samarbejdet mellem folkeskole og musikskole

er i gang mange steder – og området vokser.

Horsens er et af de steder, der kom først

i gang med et massivt samarbejde imellem

folkeskole og musikskole. Siden 2001 har

Horsens Musikskole deltaget i 25-50 % af den

obligatoriske musikundervisning på fire af de

lokale folkeskoler.


Målet var dengang som nu at styrke musikfaget

på den enkelte skole ved at lade konservatorie-

og seminariefaglighed spille sammen

og derved skabe rigtig gode musiktimer.

Danmarks Pædagogisk Universitet evaluerede

samarbejdsprojektet – som hedder Musik-

TilAlle – i 2007. Cand.pæd. Finn Holst brugte

et år på at evaluere, og hans væsentligste

konklusioner var:

• Markant øget kvalitet i musikundervisningen

• Elevernes selvværd og sociale kompetencer

er øget

• Med et styrket musikmiljø er skolernes

image i nærområdet forbedret.

I sidste ende kommer alt som regel til at

handle om økonomi. I vores måde at håndtere

samarbejdet på er der konsekvent tale om den

meget dyre tolærerundervisning.

Kan man ikke bruge pengene bedre andre

steder? Det synes en musikskoleleder selvsagt

ikke – men jeg spurgte en matematiklærer,

hvad han sagde til at undvære nogle deletimer

i matematik, for at der kan være to lærere til at

undervise i musik. Han sagde:

»Næ – jeg afgiver gerne nogle deletimer i

matematik til musikken. Jeg har oplevet, at

den styrkede musikundervisning har skabt et

bedre musikmiljø på skolen. En skole med et

godt musikmiljø er en rar skole at arbejde på.

Det giver en god stemning og en stolthed, som

virker positivt på min matematikundervisning«.

Imens vi venter på konservatorierne og

professionshøjskolerne, er det altså bare at

komme i gang lokalt. Horsens stiller meget

gerne al sin viden og erfaring til rådighed.

Alle børn fortjener at møde god musikundervisning.


Baggrundsmateriale

Videopræsentation:

www.musikskolen.horsens.dk/side7297.html

10 minutter, hvor idé og resultater kort

præsenteres af musikskoleleder Jørn

Steffensen og skoleleder Jørn Vedel i

forbindelse med den årlige fælleskoncert.

DPU-evaluering:

www.musikskolen.horsens.dk/side7300.html

En pixiudgave på 41 sider af DPU’s forskning i

MusikTilAlle.

53

Foto: Ole Olsen/Horsens Musikskole


Transportordninger

54

Region Midtjylland

Midttrafik

Museumsbilletten

For 25 kr. pr. person for en returrejse

kan elever i grundskole og

på ungdomsuddannelser komme

til undervisning på en række

museer, formidlingscentre og

teatre i Region Midtjylland.

Ordningen hedder Museumsbilletten

og skal bestilles direkte

ved det museum, klassen ønsker

at besøge. Ordningen gælder

for rejser med Midttrafiks

regionalbusser, btbusser og

lokalruter samt Odderbanen og

Lemvigbanen og kan bruges på

hverdage mellem 9.00 og 14.00

og igen efter kl. 16.30. X-busser

er ikke med i ordningen.

Læs mere om ordningen på:

www.midttrafik.dk

under Priser og Billetter/

Museumsbesøg for skoler.

Andre muligheder

– også hvis I vil rejse i myldretiden

I visse tilfælde kan det betale

sig at benytte de særlige regler,

der er for grupper med børn

under 12 år, i stedet for at bruge

Museumsbilletten. Ud over at

det nogle gange kan betale sig

Hvad er refusion?

Staten refunderer 50 % af kommunernes

udgifter ved køb af

professionelle forestillinger af

børneteater og opsøgende teater,

der er refusionsgodkendt.

Ved børneteater forstås teater,

som er produceret for børn under

16 år. Ved opsøgende teater forstås

teater, der opføres på steder

som skoler, børneinstitutioner,

biblioteker, arbejdspladser etc.,

hvor publikum kommer af andre

grunde end for at se teater.

økonomisk, er der desuden den

fordel, at billetterne er mere

fleksible tidsmæssigt, da de også

kan bruges i myldretiden.

Følgende regler gælder for

rejser med børn under 12 år:

• hver voksen betaler

voksentakst

• hver betalende voksen

kan gratis medtage 2

børn under 12 år

• hvert betalende barn kan

gratis medtage et andet

barn under 12 år

• der kan bruges almindelige

billetter eller klippekort.

Se mere på:

www.midttrafik.dk

under Priser og Billetter/Grupperejser.

Husk at bestille plads i bussen

Grupper på 15 personer og

derover skal altid melde deres

rejse på forhånd til det busselskab,

som kører den pågældende

rute – og altså ikke til Midttrafik.

Busselskabernes telefonnumre

fremgår af køreplanerne. Grupperejser

skal bestilles senest 5 hverdage

før den ønskede rejsedag.

Bemærk at der ikke kan bestilles

plads til grupper i de gule

Refusionsordningen

Refusionsberettigede udgifter

• Udgifter ved køb af

refusionsgodkendte

forestillinger af børneteater

og opsøgende teater, når disse

købes af kommuner eller

kommunale institutioner.

• Tilskud beregnet som et

beløb pr. solgt billet til

nedbringelse af billetprisen

for refusionsgodkendte

forestillinger af børneteater

og opsøgende teater. Der ydes

refusion, uanset om billetter

sælges til børn eller voksne.

Praktiske

oplysninger

bybusser i Aarhus. Alle passagerer

medtages dog i det

omfang, der er buskapacitet til

det. Det vil sige, at en gruppe,

f.eks. en klasse, kan blive delt

over to eller flere omgange.

Region Nordjylland

Nordjyllands Trafikselskab

Mobil-billetten

Nordjyllands Trafikselskab har

lavet en ordning for grupper på

maks. 25 personer (heraf maks.

3 voksne), der hedder Mobilbilletten.

Mobil-billetten koster

225 kr. og kan købes på hverdage

(ikke weekender og planlagte

skoleferier) mellem klokken

08.00-15.00. Uanset købstidspunktet

er billetten gyldig

indtil klokken 15.00, hvilket vil

sige, at sidste påstigning skal

være sket senest klokken 14:59.

Mobil-billetten gælder fri rejse

med NT’s busser og togene på

Hirtshalsbanen og Skagensbanen.

Se mere på:

www.nordjyllandstrafikselskab.dk

under Billetter og Priser / Gruppekørsel.

Læs i øvrigt mere

om transportordningerne på:

www.ulfimidtnord.dk

• Tilskud til organisationer,

foreninger og ikke-kommunale

institutioner m.v. til dækning

af udgifter ved disses køb

af refusionsgodkendte

forestillinger af børneteater

og opsøgende teater.


Foto: Michael Ersted

Teatre i Midtjylland

Teater Katapult

Black Box Theatre

Musikteatret Holstebro,

Den Røde Plads 16

7500 Holstebro

Telefon: 9611 7878

Mail: post@musikteatret.dk

www.musikteatret.dk

Carte Blanche

Kasernevej 13

8800 Viborg

Telefon: 8660 3680

Mail: mail@cblanche.dk

www.cblanche.dk

Bora Bora

Valdemarsgade 1

8000 Aarhus C

Telefon: 8619 0079

Mail: info@bora-bora.dk

www.bora-bora.dk

Alle kommuner kan benytte sig af

refusionsordningen

Alle kommuner kan benytte sig

af refusionsordningen. Det er

imidlertid forskelligt fra kommune

til kommune, hvordan

ordningen administreres i

forhold til den enkelte skole.

Kontakt derfor din kommune

for at høre, hvordan ordningen

administreres hos jer.

Du kan læse mere om

refusionsordningen på:

www.kunst.dk og

www.teatercentrum.dk.

Den Jyske Opera

Musikhuset

Aarhus,

Skovgaardsgade

2 C

8000 Aarhus C

Telefon:

8940 9110

Mail: info@

jyske-opera.dk

www.jyskeopera.dk

Filuren

Musikhuset Aarhus,

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Telefon: 2284 8185

Mail: teater@filuren.dk

www.filuren.dk

Granhøj Dans

Klosterport 6

8000 Aarhus C

Telefon: 6160 5053

Mail: malco@granhoj.dk

www.granhoj.dk

Teatret Gruppe 38

Mejlgade 55 B

8000 Aarhus C

Telefon: 8613 5311

Mail: post@gruppe38.dk

www.gruppe38.dk

Limfjordsteatret

Skolegade 14

7900 Nykøbing Mors

Telefon: 9771 0515

Mail: post@limfjordsteatret.dk

www.limfjordsteatret.dk

Odin Teatret

Særkærparken 144

Postboks 1283

7500 Holstebro

Telefon: 9742 4777

Mail: odin@odinteatret.dk

www.odinteatret.dk

Operaen i Midten

Musikteatret Holstebrohallen,

Den Røde Plads 16

7500 Holstebro

Telefon: 9611 7835

Mail: mail@operamidt.com

www.operamidt.com

Opgang2 Turnéteater

Frederiks Allé 20 B

8000 Aarhus C

Telefon: 8613 2505

Mail: info@opgang2.dk

www.opgang2.dk

Randers Egnsteater

Mariagervej 10

8900 Randers

Telefon: 8710 1900

Mail: post@randersegnsteater.dk

www.randersegnsteater.dk

Teatret Svalegangen

Rosenkrantzgade 21

8000 Aarhus C

Telefon: 8619 1944

Mail: post@svalegangen.dk

www.svalegangen.dk

Team Teatret

Østergade 32

7400 Herning

Telefon: 9712 5577

Mail: mail@teamteatret.dk

www.teamteatret.dk

Teater Katapult

Skovgaardsgade 3-5

8000 Aarhus C

Telefon: 8620 2699

Mail: info@katapult.dk

www.katapult.dk

Teater Refleksion

Jyllandsgaarden,

Frederiksgade 72 B. 1.

8000 Aarhus C

Telefon: 8624 0572

Mail: refleksion@refleksion.dk

www.refleksion.dk

Teaterkompagniet

Syddjurs EgnsTeater,

Hovedgaden 10

8410 Rønde

Telefon: 2093 1562

Mail: kontakt@teaterkompagniet.dk

www.teaterkompagniet.dk

Teatret OM

Buen 15

6950 Ringkøbing

Telefon: 9744 1989

Mail: teatretom@teatretom.dk

www.teatretom.dk

Aarhus Teater

Teatergaden

8000 Aarhus C

Telefon: 8933 2300

Mail: info@aarhusteater.dk

55


Museer i Midt- og Nordjylland

56

Museumsundervisning MidtNord

c/o Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 210

Universitetsparken

8000 Aarhus C

www.museumsundervisningmidtnord.dk

Kulturhistoriske museer

i Midtjylland

Antikmuseet

Aarhus Universitet

Victor Albecks Vej 3

Bygning 1414

8000 Aarhus C

antikmuseet.au.dk

Blicheregnens Museum

Blichersvej 30

8620 Kjellerup

www.blicheregnensmuseum.dk

Danmarks Industrimuseum

Gasvej 17

8700 Horsens

www.industrimuseet.dk

Dansk Landbrugsmuseum

Gammel Estrup

Randersvej 4

8963 Auning

www.gl-estrup.dk

Den Gamle By

Viborgvej 2

8000 Aarhus C

www.dengamleby.dk

Ringkøbing-Skjern Museum

Fregatten Jylland

S.A. Jensens Vej 2-4

8400 Ebeltoft

www.fregatten-jylland.dk

Gammel Estrup

Herregårdsmuseet

Randersvej 2

8963 Auning

www.gammelestrup.dk

Glud Museum

Museumsvej 44, Glud

7130 Juelsminde

www.gludmuseum.dk

Hjerl Hedes Frilandsmuseum

Hjerlhedevej 14

7830 Vinderup

www.hjerlhede.dk

Holstebro Museum

Museumsvej 2

Postboks 1240

7500 Holstebro

www.holstebro-museum.dk

Afdelinger:

• Strandingsmuseet

Horsens Museum

Sundvej 1A

Postboks 42

8700 Horsens

www.horsensmuseum.dk

Kvindemuseet i Danmark

Domkirkepladsen 5

8000 Aarhus C

kvindemuseet.dk

Lemvig Museum

Vestergade 44

7620 Lemvig

www.lemvigmuseum.dk

Moesgård Museum

Moesgård Allé 20

8270 Højbjerg

www.moesmus.dk

Museum Midtjylland

Museumsgade 32

7400 Herning

www.museummidtjylland.dk

Afdelinger:

• Herning Museum

• Textilforum

• Herregården Herningsholm

• Klosterlund Museum

& Naturcenter

• Vester Palsgaard Skovmuseum

Museum Salling

(administration)

Brårupgade 18

7800 Skive

www.museumsalling.dk

Afdelinger:

• Skive Kunstmuseum

• Skive Museum

• Spøttrup Borgmuseum

• Fur Museum

• Sallingsund og

Omegns Museum

Museum Østjylland

Stemannsgade 2

8900 Randers C

Museumoj.dk

Afdelinger:

• Museum Østjylland Randers

• Håndværkermuseet i Randers

• Museum Østjylland Grenå

• Det Gamle Rådhus i Ebeltoft

• Siamesisk Samling i Ebeltoft

• Farvergården i Ebeltoft

Odder Museum

Rosengade 84

8300 Odder

Mail: info@oddermuseum.dk

Ringkøbing-Skjern Museum

Bundsbækvej 25

6900 Skjern

www.levendehistorie.dk

Afdelinger:

• Bork Vikingehavn

• Dejbjerg Jernalder

• Bundsbæk Mølle

• Ringkøbing Museum

• Abelines Gaard

• Strandgaarden

• Fahl Kro

• Hattemagerhuset

• Gåsemandens Gård

• Skjern Å Museet

• Reberbanen

• Skjern Vindmølle

• Kaj Munks Præstegård

• Lyngvig Fyr

Silkeborg Kulturhistoriske Museum

Hovedgårdsvej 7

8600 Silkeborg

www.silkeborgmuseum.dk


Skovgaard Museet

Skanderborg Museum

Adelgade 5

8660 Skanderborg

www.skanderborgmuseum.dk

Afdelinger:

• Øm Kloster Museum

• Frihedsmuseet

• Ferskvandsmuseet

• Museet på Gl. Rye Mølle

Struer Museum

Søndergade 23, 7600 Struer

www.struermuseum.dk

Viborg Museum

Hjultorvet 4, 8800 Viborg

www.viborgmuseum.dk

Økomuseum Samsø

Museumsvej 5

8305 Samsø

www.ecomuseum-samso.dk

Kulturhistoriske museer

i Nordjylland

Gasmuseet

Gasværksvej 2

9500 Hobro

www.gasmuseet.dk

Limfjordsmuseet

Kanalvejen 40

9670 Løgstør

www.limfjordsmuseet.dk

Læsø Museum

Gammel Østerbyvej 35

Gl. Østerby, 9940 Læsø

www.laesoe-museum.dk

Morslands Historiske Museum

Dueholmgade 7-9

7900 Nykøbing Mors

www.dueholmkloster.dk

Afdelinger:

• Dueholm Kloster

• Dansk Støberimuseum

• Skarregård

• Smedemuseet


Museet for Thy og Vester Hanherred

Jernbanegade 4

7700 Thisted

www.thistedmuseum.dk

Afdelinger:

• Heltborg Museum

• Thisted Museum

• Vorupør Museum

• Skjoldborgs Hus

• Fiskerhus i Agger

Nordjyllands Historiske Museum

Algade 48

Postboks 1805

9100 Aalborg

www.nordjyllandshistoriskemuseum.dk

Afdelinger:

• Aalborg Historiske Museum

• Boldrup Museum

• Cirkusmuseet, Arden

• Gråbrødrekloster Museet

• Hadsund Egns Museum

• Havnø Mølle, Hadsund

• Hobro Museum

• Lindholm Høje Museet

• Lystfartøjsmuseet, Hobro

• Vikingecenter Fyrkat

Nordjyllands Kystmuseum

Dr. Margrethes Vej 6

9900 Frederikshavn

www.kystmuseet.dk

Afdelinger:

• Bangsbo Museum og

Arkiv, Frederikshavn

• Sognefogedgården,

Frederikshavn

• Sæby Museum

• Skagens By- og Egnsmuseum

Try Museum

Højskolevej 1

9330 Dronninglund

www.trymuseum.dk

Vendsyssel Historiske Museum

Museumsgade 3

9800 Hjørring

www.vhm.dk

Vesthimmerlands Museum

Søndergade 44

9600 Aars

www.vesthimmerlandsmuseum.dk

Kunstmuseer i Midtjylland

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2

8000 Aarhus C

www.aros.dk

Carl Henning Pedersen & Else Alfelt

Museum

Birk Centerpark 1

7400 Herning

www.chpeamuseum.herning.dk

Glasmuseet Ebeltoft

Strandvejen 8

8400 Ebeltoft

www.glasmuseet.dk

Heart

Birk Centerpark 8

7400 Herning

www.heartmus.dk

Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2

7500 Holstebro

www.holstebrokunstmuseum.dk

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2

8700 Horsens

www.horsenskunstmuseum.dk

Museet for Religiøs Kunst

Strandvejen 13

7620 Lemvig

www.mfrk.dk

Museum Jorn

Gudenåvej 7-9

8600 Silkeborg

www.museumjorn.dk

Museum Jorn

57


58

Horsens Gymnasium på Industrimuseet

Museum Ovartaci

Skovagervej 2

8240 Risskov

www.ovartaci.dk

Randers Kunstmuseum

Stemannsgade 2

8900 Randers

www.randerskunstmuseum.dk

Skive Kunstmuseum

Museum Salling

Skive Kunstmuseum

Havnevej 14

7800 Skive

www.museumsalling.dk

Museum Østjylland Randers

Skovgaard Museet

Domkirkestræde 2-4

8800 Viborg

www.skovgaardmuseet.dk

Kunsthaller i Midtjylland

Kunsthal Brænderigården

Riddergade 8

8800 Viborg

www.viborg.dk/braenderigaarden

Århus Kunstbygning

J. M. Mørks Gade 13

8000 Aarhus C

www.aarhuskunstbygning.dk

Kunstcentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40

8600 Silkeborg

www.silkeborgbad.dk

Kunstmuseer i Nordjylland

Jens Søndergaards Museum

Transvej 4

7620 Lemvig

www.jenssoendergaard.dk

Museet for Thy og Vester Hanherred

Heltborg Museum

www.Heltborgmuseum.dk

Kunsten – Museum for Moderne Kunst

Kong Christians Allé 50

9000 Aalborg

www.kunsten.dk

Skagens Museum

Brøndumsvej 4

9990 Skagen

www.skagensmuseum.dk

Utzon Center

Slotspladsen 4

9000 Aalborg

www.utzoncenter.dk

Vendsyssel Kunstmuseum

P. Nørkjærs Plads 15

9800 Hjørring

www.vkm.dk

Naturvidenskabelige

museer i Midtjylland

Energimuseet

Bjerringbrovej 44, Tange

8850 Bjerringbro

www.energimuseet.dk

Fur Museum

Museum Salling

Nederby 28

7884 Fur

www.museumsalling.dk

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 210

8000 Aarhus C

www.naturhistoriskmuseum.dk

Science Museerne

Ole Rømer Observatoriet

Observatorievejen 1

8000 Aarhus C

www.stenomuseet.dk

Science Museerne

Steno Museet

C. F. Møllers Allé 2

8000 Aarhus C

www.stenomuseet.dk

Science Museerne

Væksthusene

Møllevejen 10

8000 Aarhus C

www.stenomuseet.dk

Naturvidenskabelige

museer i Nordjylland

Limfjordsmuseet

Kanalvejen 40

9670 Løgstør

www.limfjordsmuseet.dk

Moler Museet

Morsland Historiske Museum

Skarrehagevej 8

7900 Nykøbing Mors

www.dueholmkloster.dk

Blicheregnens Museum

Læs om alle museernes undervisningstilbud på www.ulfimidtnord.dk


Orkestre og ensembler i Midtjylland

Den Jyske Opera

Musikhuset Aarhus

Skovgaardsgade 2 C

8000 Aarhus C

Telefon: 8940 9110

Mail: post@jyske-opera.dk

www.jyske-opera.dk

Kontaktperson:

Lene Juul Langballe

(producent for formidling)

Det Jyske Ensemble

Det Jyske Ensemble

Gravene 28, 1. th.

8800 Viborg

Telefon: 9751 0699

Mail: mail@detjyskeensemble.dk

www.detjyskeensemble.dk

Kontaktperson:

Erik Kamp Hansen

(ensemblechef)

Ensemble MidtVest

Birk Centerpark 8

7400 Herning

Telefon: 9666 6777

Mail: info@emv.dk

www.ensemblemidtvest.dk

Prinsens Musikkorps. Foto: Torsten Bolvig

Klüvers Big Band

(får nyt navn m.v. august 2012)

Vester Allé 15

8000 Aarhus C

Telefon: 8620 1688

Mail: mads@kluversbigband.dk

www.kluversbigband.dk

Kontaktperson: Mads Pinholt

(booking og PR)

Prinsens Musikkorps

Skive Kaserne

Sdr. Boulevard 15

7800 Skive

Telefon: 7228 4640

Mail: pmuk@mail.dk

www.prinsensmusikkorps.dk

Kontaktperson:

Henrik Thorngaard (orkesterchef)

Mobil: 2272 5517

Fastnet: 7228 4631

Mail: thorngaard@mil.dk

Randers Kammerorkester. Foto: Uggi Kaldan

Randers Kammerorkester

Værket

Mariagervej 6

8900 Randers C

Telefon: 8641 2833

Mail: admin@randerskammerorkester.dk

www.randers-kammerorkester.dk

Kontaktperson:

Mette Holm Martinussen

(administration)

Mail: mhm@randerskammerorkester.dk

Århus Sinfonietta

Møllevangs Allé 206

8200 Aarhus N

Telefon: 8616 7115

Mail:

aarhus.sinfonietta@gmail.com

www.sinfonietta.dk

Kontaktperson:

Leif V. S. Balthzersen

(ensemblechef)

Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund

Aarhus Symfoniorkester

Musikhuset Aarhus

Skovgaardsgade 2 C

8000 Aarhus C

Telefon: 8940 9090 (kl. 10-15)

www.aarhussymfoni.dk

Kontaktperson:

Niels Bastrup

(B&U-medarbejder)

Telefon: (direkte): 8940 9098

Mail: nba@aarhus.dk

59


»Det er et rigtig fint initiativ, kulturinstitutionerne

i Region Midtjylland har taget med Kultur i timen.

Både i forhold til at synliggøre de spændende tilbud,

institutionerne har til skolerne, og i forhold til at give

eksempler på, hvordan samarbejde mellem skoler og

kulturinstitutioner kan være med til at gøre alle parter

rigere og klogere. Det er en samarbejdstanke, vi skal

arbejde aktivt for at få udbredt i hele samfundet.«

Uffe Elbæk, kulturminister

Fra Region Midtjylland

More magazines by this user
Similar magazines