SpecialSektoren - Region Nordjylland

rn.dk

SpecialSektoren - Region Nordjylland

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

nr. 3 oktober 2011 5. årgang

banebrydende Spil

udviklet i SpecialSektoren

i Spil for et Stærkere nordjylland

800 gymnasieelever i realityspil om

nordjyllands fremtid og udfordringer

SpecialSektoren

SpecialSektoren oktober 2011


SpecialSektoren oktober 2011

rikke fortæller

om lukningen af

hendes arbejdsplads.

4

kongeligt besøg

Beboere og personale gjorde

sammen klar til at Visborggaard

fik royalt besøg.

7

Spillet trylledrikken

hjælper i den talehørepædagogiske

undervisning.

8-9

indSigt & udSyn

oktober 2011

leder:

Faglig stolthed 3

Strukturændringer i Specialsektoren

Når et tilbud lukker 4

At finde arbejde til 40 personer 5

En sektor i forandring 6

En helt fantastisk dag for os alle 7

Trylledrikken –eller opskriften på et vellykket projekt 8-9

Rundt i regionen:

Realityspil: 800 unge i spil for et stærkere Nordjylland 10-11

Kliniske farmaceuter: Medicineksperter på pillearbejde 12-13

Nyt for de fleste 14-15

bagside:

Sektornyt


Umiddelbart inden sommerferien sendte sektorledelsen ”Idégrundlag

for Specialsektoren” på gaden. Brochuren, som jeg håber,

du har fået af din leder, fortæller noget vigtigt om dét, vi er

fælles om i sektoren: Vores formål og vores værdier. Derudover kan

du læse om vores syn på begreber som tillid, ansvar, ledelse, kvalitet

og læring. Idégrundlaget minder os om, at nok er kommunerne

vores ”kunder”, men først og sidst er vi her for den enkelte borgers

skyld. At medvirke til, at hvert enkelt af de mennesker, vi dagligt

arbejder sammen med, får de bedst mulige betingelser for at mestre

sit eget liv – det er, hvad skatteborgerne og deres folkevalgte

repræsentanter med rette kan forvente af os.

Det er ikke altid lige nemt, når den ene part har pengene og bestiller

musikken, mens den anden er ekspert i at betjene instrumentet.

Den rollefordeling kan give store udfordringer i en tid, hvor

køberen forventer et symfoniorkesters vellyd, men kun er i stand

til at betale for en kvartet. Under sådanne vilkår opstår der let et

modsætningsforhold mellem de to parter, som jo i virkeligheden

er fælles om den samme opgave. Mere eller mindre frugtbare diskussioner

hører derfor til dagens (u)orden, men det er en forplig-

indSigt & udSyn – Magasin for Specialsektoren

ansvarshavende redaktør:

Sektorchef Ole Bjerre Jakobsen

redaktion:

Specialsektorens planlæggergruppe

ansvarshavende koordinator:

Anders Hallenberg Hildestad

leder

faglig

Stolthed

Fotos:

Specialsektorens administration

layout: Prinfo Aalborg

tryk: Vesterkopi

oplag: 1.500

telse for os alle at søge det konstruktive samarbejde og håndtere

uenighederne på et professionelt og ordentligt niveau.

Man siger, at lige børn leger bedst. Det er min overbevisning, at

dette også gælder, når det handler om vores samarbejde med kollegerne

i kommunerne. Derfor skal vi ikke lade os kue som underhunden,

der skal kende sin plads i hierarkiet. Vi skal tvært imod

insistere på, at medarbejderne i Specialsektoren i kraft af uddannelse,

erfaring og indsigt ved rigtig meget om, hvad der er god kvalitet.

Men faglig ekspertise gør det ikke alene. Hvis vi skal indfri

vores formål og løse vores opgave, er også faglig stolthed afgørende;

og vi har meget at være stolte af, for uanset hvilke rammebetingelser

vi har, og uanset hvor mange, der vil nedlægge regionerne,

så kan Specialsektorens tilbud noget, som andre ikke kan. I Jantelovens

fædreland skal vi holde fast i denne sandhed; også selvom

den af og til er ilde hørt.

Jeg håber, at Idégrundlaget vil være til inspiration i det daglige arbejde,

og at det kan være med til at minde os alle sammen om,

hvorfor vi er her; og at vi er gode til det, vi gør.

Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk

Kontakt redaktionen på

tlf. 96 35 15 52

eller mail: anhahi@rn.dk

Deadline for næste blad:

25. oktober 2011

541 687

Svanemærket tryksag

SpecialSektoren oktober 2011


4

indSigt & UdSyn

Strukturændringer i Specialsektoren

når et tilbud lukker

Af planlægger Anders Hildestad

Rikke Jæger Pedersen er behandler på

døgnbehandlingen i Vrå for alkoholmisbrugere,

som er lukket på grund af manglende

kommunal efterspørgsel. Rikke er

ked af beslutningen, men dog også afklaret

med situationen, da det har været en

lang proces.

”Lige siden kommunalreformen og især efter

at kommunerne overtog de andre dele

af misbrugsområdet, har vi spekuleret på

om vi kunne overleve” forklarer Rikke. På

personalemøder blev personalet orienteret

af deres leder om, at tilbuddet havde underskud

og at en af de ting der kunne ske,

var at tilbuddet kunne blive lukket.

”Den information var med til at gøre processen

bedre for personalet, da man så

kunne forberede sig” siger Rikke og fortsætter

”Det er afgørende, at der bliver spillet

med åbne kort overfor for os i sådan

en situation. Uvished er meget sværere at

håndtere.”

Visse dele af processen med lukningen af

tilbuddet i Vrå har dog været frustrerende.

”Det med at vi gik fra at tro at vi overlevede,

da resten af misbrugsområdet blev

overtaget af kommunerne til at det begyndte

at knibe med efterspørgslen, for

til sidst at betyde at vi måtte lukke var en

hård følelsesmæssig rutsjetur” forklarer

Rikke og uddyber ”Det er især frustrerende

at føle sig magtesløs i denne del af

processen. Vi kunne jo ikke bare gøre en

ekstra indsats for at ændre på situationen,

når kommunerne ikke sender folk i behandling

hos os.”

Generelt synes Rikke dog, at det på trods

af disse frustrationer har været en god

proces på grund af inddragelsen og som

Rikke siger ”Jeg stoler på, at min leder og

de ansvarlige for processen i Specialsektoren

vil det godt for mig og gør det bedste

de kan.”

SpecialSektoren oktober 2011

Rikke Pedersen synes det har været en hård men trods alt god proces omkring at lukke tilbuddet.

Men nogle gange kan man stadig godt

føle sig sårbar og ret alene, når man står i

sådan en proces. Rikke har selv taget kontakt

til sin leder for at få en snak, når hun

har det sådan. ”Jeg tror dog, at der er nogle

personer, der har svært ved at overskue selv

at hive fat i sin leder i sådan en situation

bemærker Rikke og fortsætter ”Det kunne

være en ide at holde en slags afskeds-MUS

med hver medarbejder for at sikre, at de

kommer ordentligt igennem forløbet.

Nu hvor beslutningen om lukningen er

truffet, er stemningen forståeligt noget

trykket da personalet er glade for deres arbejde

og der er derfor nogle dage, hvor det

kan være svært at holde gejsten oppe. ”Men

vi er heldigvis gode til at snakke sammen

og hive hinanden op, og vi er enige om, at

det er vigtigt, at vi gør vores arbejde godt og

giver en ordentlig og faglig kompetent behandling

helt til det sidste” siger Rikke.

Det er lige nu ved at blive undersøgt om

personalet kan blive tilbudt andre stillinger

i Specialsektoren. Rikke er dog ikke

videre optimistisk. ”Det ville være dejligt,

hvis det kunne lykkes, men der lader ikke

til at være ret mange stillinger selvom der

er blevet indført ansættelsesstop i sektoren

for at hjælpe os siger Rikke ”Hvis bare der

så var højkonjunktur ville det være nemmere

at finde andet arbejde”. Men siger

Rikke til sidst med et smil ”Hvis det ikke

lykkes i første omgang, må jeg bare søge

noget bredere indtil jeg finder noget. Livet

går jo videre.”


at finde arbejde

til 40 perSoner

Af planlægger Anders Hildestad

Det er blevet besluttet at to tilbud, Nordjysk

Center for Erhvervet Hjerneskade og

døgntilbuddet i Vrå, samt Specialbørnehjemmenes

afdeling Aahaven skal lukkes.

Planlægger Mikael Steen fra Specialsektoren

har opgaven med at hjælpe og undersøge

om det er muligt at få omplaceret de

berørte medarbejdere til andre stillinger i

Regionen.

Hvad sker der når det er blevet

besluttet at et tilbud skal lukkes?

”Der bliver holdt et møde med personalet,

hvor de bliver orienteret om den videre proces

og at vi vil forsøge at få matchet dem til

andre stillinger. Formålet er at fastholde

vores kompetente og fagligt dygtige personale

i Specialsektoren” forklarer Mikael.

Herefter har lederen af tilbuddet samtaler

med de enkelte medarbejdere, hvor der bliver

udfyldt et skema med medarbejdernes

kompetencer. Lederen sender skemaerne

ind til Mikael, hvorefter hans arbejde for

alvor begynder.

”Lederne sender skemaerne til mig og så

skaber jeg et overblik over hvilke kompetenceprofiler

medarbejderne har” siger Mikael

og hiver et excelark frem for at illustrere

overblikket. ”Forstanderne på andre tilbud

er orienteret om, at de skal sende ledige stillinger

ind til mig, i stedet for at slå dem op og

jeg ser så om der er nogen, der har den profil,

der bliver efterspurgt” forklarer Mikael.

Hvis det ikke lykkes for Mikael at finde

stillinger, der matcher de berørte medarbejdere,

sender han listen over medarbejdernes

kompetenceprofiler til Koncern HR i Region

Nordjylland. Så undersøger de, om der

er nogle ledige stillinger til medarbejderne i

resten af Regionen, mens Mikael fortsætter

med at se, om der dukker et ledigt job op til

dem indenfor Specialsektoren.

De medarbejdere, det ikke lykkedes at

finde en stilling til, får en sindetskrivelse

om, at man påtænker at opsige dem. Når

medarbejderne modtager skrivelsen, er der

en høringsperiode på 2 til 3 uger, alt efter

hvilket fagforbund medarbejderen er tilknyttet.

I de uger fortsætter Mikael med at

undersøge, om der skulle komme en stil-

Mikael Steen forsøger at finde nyt arbejde til personalet, der bliver ramt lukningen af tilbud.

indSigt & UdSyn

Strukturændringer i Specialsektoren

ling, som en af de berørte medarbejdere

matcher. ”Det er både et udtryk for at folk

skal behandles ordentligt og et udtryk

for at medarbejderne har kompetencer vi

gerne vil fastholde i Specialsektoren,” som

han siger.

Når høringsperioden er udløbet, får de

medarbejdere som det ikke er lykkedes at

finde et nyt arbejde til, deres opsigelse og

Mikaels arbejde med finde stillinger til dem

slutter. ”Medarbejderne der er blevet opsagt

har dog stadig en chance” siger Mikael og

uddyber, ”de skal selv søge i deres opsigelsesperiode

og hvis de finder en stilling i Regionen,

har de fortrinsret til at komme til

samtale, så de har stadig en chance.”

Hvordan er processen med at finde

arbejde til medarbejderne så gået?

”Der er 40 personer, der mister deres arbejdspladser

ved lukningen af de tre tilbud.

Af de 40 har vi fundet en anden stilling til

13 af dem. Og hvis vi er heldige når vi snart

op på 14, da en snart skal til en jobsamtale”

siger Mikael forhåbningsfuldt.

Processen er nået til det punkt, hvor de

personer det ikke er lykkedes at finde en

stilling bliver opsagt og Mikaels arbejde

burde være slut, men det er ikke tilfældet.

”Nej, jeg skal lave et jobsøgningskursus

sammen med en anden og hjælpe de der er

interesserede med at skrive ansøgninger”

siger Mikael.

Hvordan synes Mikael processen er gået?

”13 ud af 40 er ikke dårligt” starter Mikael.

”Generelt reagerer folk forskelligt,

når de mister deres arbejde og det skal

man have respekt for i ens kommunikation

med dem. Men generelt synes jeg, at

folk har taget det flot og været lydhøre, når

jeg har talt med dem. Det er vigtigt at have

en god dialog med den lokale ledelse for at

understøtte denne dialog.”

Er der så noget som kunne være gået

bedre? ”Det var sort uheld at lukningen

var i sommerferien, hvor der ikke bliver

opslået så mange stillinger, men det er vi

jo ikke herre over. På trods af det synes jeg,

at vi har en proces, der er så optimal som

muligt” slutter Mikael.

SpecialSektoren oktober 2011

5


6

indSigt & UdSyn

Strukturændringer i Specialsektoren

en Sektor

i forandring

Af økonomikoordinator

Anders Jørgensen og

planlægger Maya Appel

Som man kan læse på de foregående sider,

sker der store ændringer i Specialsektoren.

Det sker i takt med, at sektoren løbende

skal tilpasse sig nye behov og en ændret

efterspørgsel. Det betyder, at der er tilbud,

hvor efterspørgslen har været faldende –

som er tilfældet inden for hjerneskade- og

misbrugsområdet – og områder, hvor efterspørgslen

har været stigende. Samlet set

har efterspørgslen efter Specialsektorens

tilbud dog været forholdsvis stabil siden

sektoren blev oprettet i forbindelse med

Kommunalreformens ikrafttræden den 1.

januar 2007. Specialsektoren har dermed

formået at opsnappe nye tendenser. Som

konsekvens af disse tendenser har Specialsektoren

nye initiativer på tegnebrættet

som du kan læse om herunder:

en sikret institution for unge

Region Nordjylland har hidtil været den

eneste region uden en sikret institution,

men nu er det besluttet, at der skal bygges

SpecialSektoren oktober 2011

en i Brønderslev. Det bliver en institution

til otte unge under 18 år. Byggeriet forventes

at stå færdigt, så de unge kan flytte ind

fra september 2012.

Foruden den institution der bygges i Brønderslev,

driver regionerne landets syv sikrede

institutioner for unge der har begået

kriminalitet. Det er ofte unge som bliver

anbragt i varetægtssurrogat inden de får

deres dom. Det kan også være som led i en

ungdomssanktion. Endelig er det nogle få

unge som bliver dømt til at afsone deres

dom på en sikret institution.

nye boliger på center for døvblindhed og

Høretab

På Center for Døvblindhed og Høretab er

der ved at blive etableret 24 nye boliger til

voksne med døvblindhed. Dette er dels en

udvidelse på 11 boliger til målgruppen, og

samtidig et erstatningsbyggeri for utidssvarende

boliger. De nye boliger bliver to

værelses lejligheder med eget bad og toilet.

Der vil desuden være en række fællesarealer

i tilknytning til lejlighederne. Det forventes

at beboerne kan flytte ind i midten

af 2013.

etablering af et Halfway House

Behandlingspsykiatrien, de nordjyske

kommuner og Specialsektoren har gennem

længere tid været opmærksomme på,

at der mangler velegnede socialpsykiatriske

tilbud for færdigbehandlede borgere

indskrevet i psykiatrien. Det har derfor

været drøftet muligheden for etablering af

en boform, der skal fungere som et overgangstilbud

mellem udskrivelse fra Psykiatrien

og et almindeligt socialpsykiatrisk

tilbud. Boformen skal drives af Specialsektoren,

men med nært samarbejde med

Psykiatrien. Det er blandt kommunerne

og Regionen besluttet, at der indskrives i

rammeaftalen, at der arbejdes videre med

planen.


indSigt & UdSyn

kongeligt besøg

en helt fantaStiSk dag for oS alle

det var en super god oplevelse for beboerne og personalet på Socialpsykiatrisk boform

visborggaard, da de i maj havde besøg af både regentparret og flotte sikkerhedsfolk.

Af planlægger Maya Appel

”Kunne det virkelig passe – efter alle de år,

hvor jeg havde set dronningen i blade og

på fjernsynet, at jeg nu skulle møde hende

rigtigt?” Randi, repræsentant fra beboerrådet,

fortæller om sine tanker lige før

dronningen kom på besøg og det sug det

gav i maven, da hun så Regentparrets bil

- Krone 1 - kom kørende op til boformen.

Hendes fortælling bliver suppleret af Jette,

formanden for beboerrådet: ”Man kan

ikke være mere stolt, end vi var den dag”.

Det var Jette, der afleverede blomsterbuketten

til dronningen. En flot rød buket,

der passede til dronningens tøj. Hele bebo-

Det var ikke kun beboerrådet, men hele

personalegruppen, som var involveret

i begivenheden. Forstanderen Kirsten

Krogsgård fortæller, at hun er imponeret

over personalets engagement: ”Alle har

knoklet for, at Regentparret skulle få et

errådet var inddraget i Regentparrets besøg

på Visborggaard og var derfor med, da

Regentparret blev budt officielt velkommen

i den flot udsmykkede hall.

Beboerrådet var ligeledes med i Hadsunds

officielle afsked med Regentparret, der

blev holdt i Visborggaards renæssance

park. To andre fra beboerrådet – Maja og

Søren – er enige i, at det var en stor oplevelse:

”Vi havde alle forberedt os og var

overrasket over, at alle de kendte var lige

som vi andre og de behandlede en, så man

følte sig lige som dem”. På trods af lidt

nervøsitet forud for besøget, var beboerrådet

enige om, at alt gik som det skulle

og det er en dag som ikke går i glemmebo-

en SaMlet perSonalegruppe

Stod bag forberedelSerne

godt besøg”. Men de største roser høster

personalet for deres inddragelse af beboerne

undervejs og for deres hensynstagen

til beboerne på selve dagen. ”Personalet

har løftet i flok, og missionen med, at give

beboerne en god dag, profilere stedet og

arrangere et besøg for Regentparret lykkes

til fulde. Og det er helt igennem personalets

fortjeneste”.

Således havde personalet arrangeret, at

alle beboere, fik samme slags vin og kage

som gæsterne havde fået og dermed også

oplevede at de var en del af begivenheden.

Dagen efter var der grillfest i parken, hvor

der blev snakket livligt om alle oplevelserne

fra besøget.

Især to medarbejdere havde ansvaret for

forberedelserne til Regentparrets besøg.

Det var Benny S. Carlsen, der har været på

Visborggaard i mere end 40 år, og stedfortræder

Susan P. Engelbrechtsen. Det var op-

7

gen. ”Og så var det en ekstra bonus, at der

var så flotte sikkerhedsfolk, som vi hellere

må prøve at leje til sommerfesten” slutter

Randi med et glimt i øjet.

lagt, at det var Susan, der med sit indgående

kendskab til stedets historie, bød velkommen

og berettede om såvel stedets historie

som stedet i dag. Benny viste Regentparret

rundt i parken, mens han fortalte om

dens særtegn. Det hele stod så flot den dag

og som Benny siger: ”Jeg er ikke i tvivl om,

at det er landets flotteste og mest vedligeholdte

park”. Dronningen undlod heller

ikke at rose parken og blomsterne. Benny

fortsætter med at fortælle, at mange har

haft travlt med at få det hele til at se godt

ud. De fleste ting skulle alligevel have været

lavet, men besøget betød, at mange planer

blev fremrykket. Susan og Benny planlagde

besøget ned til mindste detalje sammen

med en arrangementsgruppe og har haft

meget samarbejde med bl.a. PET omkring

sikkerheden. Sammen har de inddraget beboerne

og det øvrige personale og Benny og

Susan fortæller imponeret, at ”alle hjalp til

og der var ejerskab fra kælder til kvist”.

SpecialSektoren oktober 2011


8

indSigt & UdSyn

talepædagogik på en ny måde

trylledrikken

- eller opSkriften på et vellykket projekt

Hvordan har man brygget trylledrikken,

som er et banebrydende talehørepædagogisk

pc-spil, der har krævet en myriade af

kompetencer at udvikle? Materialecentret

peger på en stramt styret projektorganisation

og kompetente fagpersoner, som

har forstået at tilpasse sig hinandens fagområder.

Af Maria Bærentsen,

kommunikationsmedarbejder,

Center for Døvblindhed og Høretab

For børn med høretab, som bruger høreapparat

eller er CI-opererede (se forklaring

i faktaboks), er det afgørende at lære at

bruge det talte sprog, som jo er nøglen til

det hørende samfund. Materialecentret på

Center for Døvblindhed og Høretab har

udviklet Trylledrikken, som kan hjælpe

godt på vej mod dén nøgle. Trylledrikken

er nemlig et originalt pc-spil for 3 til

6-årige med høretab, som kort fortalt læ-

trylledrikken:

hardcore talehørepædagogik på Spil

Der er sket noget forfærdeligt. Dyrene er blevet forhekset, så de ikke kan sige deres

lyde. Det gælder om at få samlet lyde ind og blande dem til en trylledrik, som

kan give dyrene deres sprog tilbage.

Det er plottet i det talehørepædagogiske pc-spil, Trylledrikkens, animationsunivers.

Over otte baner, hver med sine tale-hørepædagogiske læringsmål, stilles

spilleren over for opgaver, som han skal løse ved på forskellige måder at skelne,

huske og sige en lang række lyde, ord, tonehøjder, tryk-intonationsmønstre mv.

Talegenkendelse er højt prioriteret. Derfor skal spilleren interagere med spillet

med blandt andet sin egen stemme, og der er motiverende feedback fra spillet på

rigtigheden i det, som barnet siger.

Trylledrikken er med andre ord gedigen talehørepædagogisk undervisning pakket ind

i et legepræget pc-spil univers. Øvelserne er bygget op som et bredt dækkende talehørepædagogisk

forløb, som er funderet på anerkendte talehørepædagogiske teorier og

metoder. Spillet er gennemtestet i talehørepædagogisk praksis ”ude i virkeligheden”.

SpecialSektoren oktober 2011

rer børnene at bruge talesproget. Spillet

er et kærkomment værktøj i den talehørepædagogiske

praksis, fordi det kobler leg,

seriøs talehørepædagogik og talegenkendelse

i et børnevenligt medie. Den kombination

var - før Materialecentret kom på

banen - lige så ukendt, som den bagefter

er genial. Spillet udkom sidst i maj i år, og

efterspørgslen er allerede stor.

Utvetydige regler, roller

og dokumentation et must

Selve Trylledrikken er kun toppen af isbjerget.

Nede i vandet duver flere års arbejde,

som flere store fonde har set det fornuftige

i at støtte. Først forarbejdet med

prototypeudvikling, fundraising mv., og

i selve produktionsperioden en kompleks

projektorganisation med ca. 60 deltagere,

hvor så forskellige faggrupper som gamedesignere,

programmører, professionelle

musikere, tekstforfattere, grafikere, animatorer,

talehørepædagoger, arkitekt, jurister

og andre, har skullet få det hele til at

Projektleder Anne-Mette Gade er svært tilfreds

med det endelige resultat af det komplekse

projektarbejde bag trylledrikken.

ende ud i Trylledrikken. Projektdeltagerne

var placeret flere steder i landet. Nogle af

dem endda i Rusland. Det har været om at

holde tungen lige i munden. Hvordan får

man sådan noget til at lykkes?

Multimediemedarbejder og projektleder

Anne-Mette Gade fra Materialecentret er

ikke i tvivl:

ci (cochlear iMplant)

– hvad er det?

Et CI er et avanceret

elektronisk

høreapparat, der

kan give døve og

svært hørehæmmede

opfattelse

af lyd.

CI består af to dele: En udvendig

ørehænger med indbygget mikrofon,

processor og sender, og en indopereret

modtager (under huden

bag øret) samt en elektrode, der

sender impulser til hørenerven.

Se mere på www.ci-info.dk – Teknik

– Cochlear Implant.


”Man har de helt klart definerede regler og

roller, som Prince 2 projektmodellen foreskriver,

at rette sig efter,” siger hun.

Nogle af reglerne stod i en række kontrakter,

andre fandtes i anden dokumentation,

som tilsammen sikrede kursen i projektet.

”Det har været en stor hjælp altid at kunne

gå tilbage i dokumentationsmaterialet,

når fx en leverandør ikke helt leverede

det, vi havde aftalt,” fortæller Anne-Mette

Gade og henviser til projektets store

mængde skriftlighed: Kravspecifikationen,

mødereferater, statusrapporter, afvigelsesrapporter,

mails mv.

Når Trylledrikken skal lære børn med høretab

at kende, skelne og bruge lyd og derigennem

tilegne sig talesproget, er det vigtigt,

at eksempelvis lydene er nøjagtigt, som

de skal være, og som de står udspecificeret

et sted i dokumentationen. Her tåles ingen

nærved og næsten. Og det kan godt være,

at flowet i ”normale” pc-spil er hurtigere,

men det kan ikke nytte noget, at spilleren

i Trylledrikken ikke har tid til at dvæle ved

de ting, som skal lære vedkommende noget.

Det var vigtigt, at alle projektdeltagere

kunne sætte sig ind i hinandens fagområders

muligheder og begrænsninger.

Samarbejdskompetencer

i særklasse skal til

Anne-Mette Gade understreger, at netop

den villighed, som var hos samtlige spidskompetente

projektdeltagere til at forstå

hinandens fagområder, var et springende

punkt i hele arbejdet med Trylledrikken.

Det er et talehørepædagogisk spil, hvor

talehørepædagogik er afgørende, men dén

kommer ikke langt uden avanceret teknik,

når man taler pc-spil. Derfor var det tvin-

Store fonde

har finanSieret

Trylledrikken er finansieret med

2/3 af budgettet af fondsmidler fra

Oticon Fonden, Egmont Fonden,

Helsefonden, Aase og Ejnar Danielsens

Fond og Det Obelske Familiefond.

Trylledrikken er hardcore talehørepædagogik på spil.

gende nødvendigt at få dels den tekniske

og spilmæssige, dels den talehørepædagogiske

side til at spille sammen. Her var

projektledelsen en central aktør:

”Projektledelsen var knudepunktet mellem

et vidt forgrenet talehørepædagogisk

og audiologisk netværk på den ene side og

et lige så fagspecifikt forgrenet teknisk og

spilmæssigt netværk på den anden. Eksempelvis

skulle vi formidle de ”go” og

”don’t”s, som talehørepædagogerne fandt

i deres brugertests, videre til spiludviklerne,

som så skulle tilpasse deres ekspertise

talehørepædagogernes ditto. Eller den

anden vej rundt. Det hele inden for kravspecifikationens

rammer. Takket være fagpersonernes

professionalisme og eminente

samarbejdskompetencer gik det hele op i

en højere enhed,” siger Anne-Mette Gade.

gode råd til projektmagere in-spe

Der var rigtigt meget, som skulle op i en

højere enhed med Trylledrikken. Men det

lykkedes.

Hvad ville Anne-Mette Gade give af gode

råd til dem, som skal til at starte et komplekst

projekt op? Ud over, at deres idé skal

være så god, at den har pondus nok til at

blive til et projekt, forstås.

Materialecentret på cdh…

indSigt & UdSyn

talepædagogik på en ny måde

”Hav styr på roller, kompetencer og aftaler

i en klart defineret projektmodel, og få alle

aftaler skrevet ned. Det er alfa og omega,”

slår hun fast.

Derudover er det en stor fordel at bruge en

hovedleverandør-underleverandører struktur,

så man som projektledelse slipper for at

holde styr på de mange underleverandører.

Gode online samarbejdsværktøjer som fx

Wiki og Skype er uundværlige, især når projektdeltagerne

er så talrige og spredt geografisk,

men jævnlige møder ansigt til ansigt på

relevante niveauer i projektorganisationen,

så man kommer til at kende hinanden, skal

opprioriteres. Ting glider ofte nemmere, når

man taler direkte sammen.

”Sørg også for at have de helt rigtige fagpersoner

med yderst veludviklede samarbejdskompetencer

med fra start. De penge,

de bedste koster, er godt givet ud. Og hold

hele tiden fokus på opgaven. Også selv om

det kræver, at du ændrer projektorganiseringen

undervejs. Og derfor må sige farvel

til folk, som måske brænder for at bidrage

til projektet, men som man bare ikke har

brug for længere, fordi kursen er blevet

justeret. Målet er det altafgørende,” slår

Anne-Mette Gade fast.

…er en produktions- og forlagsvirksomhed, som udvikler, fremstiller og udgiver undervisnings-,

informations- og vejledningsmaterialer, som er målrettet mennesker

med særlige behov for kommunikation og hørelse. Se mere på www.matcen.dk

SpecialSektoren oktober 2011

9


10

indSigt & UdSyn

rundt i regionen

i spil for et stÆrkere

800 unge samledes i august for at spille om nordjyllands

fremtid. efter et væld af kreative, sjove og udfordrende

opgaver gik to klasser hjem med hver 10.000 kr. – for

deres forslag om at etablere en startpakke med billige

lån fra banker til nyetablerede virksomheder, der

som modydelse skal ansætte højtuddannede.

her skriver en af vinderne om oplevelserne.

Af Filip Kaas,

Mariagerfjord Gymnasium

Foto: KRUSEENGELUND

Jeg må ærligt indrømme, at jeg på ingen

måde havde forventet, at det skulle blive

min alliance, der endte som vinder af

Nordjylland på Spil, da jeg trådte ind i regionrådssalen

den sidste dag i august. Alligevel

endte vores alliance med at vende

hjem 20.000 kroner og en masse fede oplevelser

rigere.

Forinden havde dagene været hektiske og

pressede, men også fyldt med en masse

udfordringer, der gjorde det rigtig sjovt

at være en del af Nordjylland på Spil. Min

klasse, 2.C på Mariagerfjord Gymnasium,

fandt hurtigt sammen med Frederikshavn

SpecialSektoren oktober 2011

Handelsgymnasium HH2E og fik

et samarbejde op at køre.

Alle fik noget at rive i

Vores klasse havde rigtig travlt med

at få lavet så mange ekstraopgaver

som muligt, mens hovedgruppen

fokuserede på forslaget til at forbedre

Nordjylland, og den tekniske gruppe sørgede

for Facebook, Youtube osv.

Det var sjovt at se, hvordan alle i klassen

havde noget at lave og gå i gang med, og

de regelmæssige indslag i ”Nordjylland

på Spil WebTV” fik samlet det hele rigtig

godt. Dog kunne man godt mærke, at spillet

aldrig havde været gennemspillet før,

da for eksempel deadline for hovedforslaget

kl. 12.30 var svær at nå. Vi kunne i

hvert fald godt have trængt til at få gennemarbejdet

vores forslag mere.

Det her – det er stort!

Efter en hård – men spændende – første

dag var vi klar til at møde vores al-

liancegruppe ansigt til ansigt på dag 2. Vi

fordelte os rundt på de forskellige spor, inden

vi fire repræsentanter for alliancen endelig

kunne komme ud i regionsrådssalen

til det endelige slag.

Det var først i regionsrådssalen, at det virkelig

slog mig, at det her – det var stort. Jeg

var meget overrasket og imponeret over

hele opsætningen og den slående lighed,

regionsrådssalen havde med de politiske

møder, jeg havde set live på tv.

Og selvom jeg på det tidspunkt ikke troede,

at vi skulle vinde, så blev det alligevel

i mødet med salen, at jeg tænkte: ”Det her

vil jeg i hvert fald kæmpe for.”

Forslaget til 20.000 kroner

Den største udfordring i Nordjylland er, at

de unge forlader Nordjylland, så snart de

har fået en uddannelse.

For at det problem kan løses, er vi nødt til

at gøre mere for at tiltrække virksomheder

til Nordjylland og gøre det attraktivt for

nye virksomheder at etablere sig i Nordjylland,

så vi sikrer, at der er arbejde til de nyuddannede.


nordjYlland

Det foreslog vi at løse ved at stille billige

grunde til rådighed for etablering af nye

virksomheder. Derudover foreslog vi et helt

unikt tilbud, hvor de regionale pengeinstitutter

skulle gå sammen og lave en pulje,

som nyetablerede virksomheder kunne

låne penge fra til en ekstra lav rente. Så sikrer

man, at flere virksomheder får en sund

opstart og grundlag for videre ekspansion.

Det kan realiseres!

Vi havde fået idéen af Mariagerfjord Erhvervsråd

i Mariagerfjord Kommune, og

derfor vidste vi, at den rent faktisk kan

realiseres.

Vi mener, at puljen skulle gøres regional

og styres af politikere samt erhvervsledere

som garanti for, at pengene kommer ud til

de rigtige virksomheder, og at de får rådgivning

om det nordjyske marked.

Når man så har tiltrukket og etableret en

masse nye virksomheder, kan man sikre,

at de unge har en fremtid på det nordjyske

arbejdsmarked. Det skulle ske ved et udvidet

samarbejde mellem uddannelserne

og virksomhederne, som blandt andet indebærer

en praktikperiode under studiet

for at sikre, at virksomhederne tager studerende

ind.

Forsæt hvor 800 elever slap

Jeg er ikke sikker på, om vi vandt, fordi vi

havde det bedste forslag. Men jeg er sikker

på, at vi var de bedste til at forhandle og

overbevise andre om kvaliteterne i vores

forslag – og så havde vi en realistisk og

økonomisk plan, som reelt set kunne sikre

et stærkere Nordjylland.

Det har været helt utroligt spændende at

holde taler, have afstemningsrunder og gå

rundt i pauserne og forhandle alliancer

på plads. Jeg var komplet opslugt af hele

spillet og levede mig fuldstændig ind i en

politikers liv.

Derfor var jeg også næsten helt i chok, da

vi fandt ud af, at vi havde vundet, og at det

nu bare var slut. Jeg var opsat og klar på at

kæmpe for at virkeliggøre vores idé.

Derfor vil jeg opfordre til, at I som region

forsætter, hvor 800 nordjyske gymnasieelever

slap – i kampen om at sikre et stærkere

Nordjylland.

nordjYlland på spil

I august satte 800 elever fra 30

gymnasieklasser Nordjylland på spil

i et fælles realityspil. De to klasser,

der kom med det bedste forslag til

at styrke Nordjyllands fremtid og

samlede flest point i en række kreative

udfordringer, vandt hver 10.000

kroner til en klassefest, en studietur

eller et andet socialt arrangement.

Eleverne skulle gennem spillet kommunikere

med hinanden via sociale

medier som Facebook og Youtube.

Her skulle de finde alliancepartnere

og ikke mindst gøre sig selv interessante

for andre hold.

Rollespillet bliver en del af inputtet

til den regionale udviklingsplan

(RUP) for 2012.

Se stemningsvideo og tv-indslag

på www.nordjyllandpaaspil.dk,

hvor du også kan læse mere om

arrangementet, opgaverne og

resultaterne.

SpecialSektoren oktober 2011


12

indSigt & UdSyn

rundt i regionen

Mette Juul-Larsen og de andre farmaceuter bruger deres specialviden om medicin til at øge patientsikkerheden.

Medicineksperter

på pillearbejde

Farmaceuterne har indtaget sygehusgangene

og dét med stor succes. De er specialister

og fungerer som både rådgivere, fejlfindere

og sparringspartnere, når det handler om

medicinering. Men hvad er det egentlig, de

kliniske farmaceuter kan bidrage med?

Tekst: Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

Seks af de 104 kvalitetsstandarder, som sygehusene

bliver akkrediteret efter, handler

om medicinering – og netop de standarder

skaber udfordringer på flere afdelinger.

Men sådan behøver det ikke være, for med

hjælp fra farmaceuter kan man hurtigt

komme et skridt fremad.

- Vi er med til at sikre optimal og rationel

brug af lægemidler og bidrager blandt andet

med en række værktøjer, der kan støtte

lægerne i deres beslutninger, forklarer

Mette Juul-Larsen, der er farmaceut i Anæstesi-,

Børne- og Kirurgicentret på Aalborg

Sygehus.

Hun bakkes op af en af sygehusapotekets

andre kliniske farmaceuter, Tanja Joest

SpecialSektoren oktober 2011

Væver, som er tilkoblet Ortopædkirurgiske

Afdelinger samme sted.

- Vi ser os bestemt ikke som bedre end lægerne

eller sygeplejerskerne, men vi har et

andet fokus, end de har, nemlig på medicinering,

og samarbejdet mellem os er rigtig

godt, siger hun.

Detaljeblikket er styrken

De to farmaceuters arbejdsområder er

forskellige – Mette Juul-Larsen er på centerniveau,

hvor Tanja Joest Væver primært

bevæger sig på afdelingsniveau. Men for

begge er rollen i høj grad at rådgive og kvalitetssikre.

Dialogen med afdelingernes

øvrige personale er afgørende, og derfor er

Tanja og Mette glade for, at de har fundet

fodfæste der, hvor de er tilknyttet.

- Vi er blevet taget rigtig godt imod af hele

personalet på Ortopædkirurgiske Afdelinger,

og vi får dagligt spørgsmål fra plejepersonale

og læger, der kommer til os for

idéer og hjælp, fortæller Tanja Joest Væver.

Blikket for detaljen er farmaceuternes

store styrke. De kommer med bud på

hensigtsmæssige tiltag og taler med per-

sonalet på afdelingerne om deres ønsker

og behov, så der sker forbedringer i alt fra

arbejdsgange og økonomi til kvalitetssikring

og patientsikkerhed.

- Gennem tværfagligt samarbejde hindrer

vi utilsigtede hændelser og forbedrer patienternes

vilkår, siger Tanja Joest Væver.

At gøre en forskel

Farmaceuterne bidrager blandt andet til

implementering af nye retningslinjer, undervisning

i rationel farmakoterapi samt

relevante funktioner i det elektroniske

medicinmodul. Noget som både kommer

patienterne og personalet til gode.

- Vi kommer med specialviden, tid og fokus.

Vi stopper op og graver os ned i dét,

læger og sygeplejersker ikke har tid til. Der

sker jo fejl – og det vil der altid gøre – men

vi opsnapper mange potentielle medicineringsfejl,

og på den måde er vi med til

at højne patientsikkerheden, siger Mette

Juul-Larsen.

På Ortopædkirurgiske Afdelinger laver de

medicingennemgang af alle nyindlagte

patienter. I journalen lægges et farmaceut-


notat med forslag til ændringer som alternative

præparater, dosisvurdering, mulig

interaktion mellem anvendte lægemidler

og anbefalinger om tilføjelser eller ophør.

Det er noget, der batter – både for sygehusets

økonomi og patientens sikkerhed under

og efter sygehusopholdet.

Intet er for stort eller småt

Når patienter bliver indlagt, er det vigtigt,

at deres medicin bliver registreret korrekt i

det elektroniske medicinmodul og tilpasset

sygehusenes lægemiddelrekommandationer,

hvor det er relevant.

- Et oplagt sted for klinisk farmaci er derfor

på de nye fælles akutmodtagelser, hvor

fokus på medicingennemgang og medicinafstemning

kan hjælpe lægerne i deres

arbejde – og i sidste ende patienterne, siger

Tanja Joest Væver.

Alle afdelinger, hvor der er lægemidler, kan

få glæde af kliniske farmaceuter, mener de.

- Og de kan i og for sig få det, som de vil

have det, og bruge os der, hvor de har største

behov. For der er nok at tage fat på,

konstaterer Mette Juul-Larsen.

Tanja Joest Væver ser de nye fælles akutmodtagelser som oplagte steder for farmaceuter.

”de giver os Mulighed

for at gøre vores bedste”

Fra et ledelsesmæssigt perspektiv er der stor

fornuft i at ansætte kliniske farmaceuter på

afdelingerne. Både Ortopædkirurgiske Afdelinger

og Anæstesi-, Børne- og Kirurgicentret

har gode erfaringer med samarbejdet.

I Ortopædkirurgiske Afdelinger har de siden

slutningen af 2009 haft tilkoblet farmaceutisk

specialviden. Og det vil de nødigt

være foruden, ifølge klinikchef Hans

Peter Jensen:

- Farmaceuterne har en ekspertise, som

betyder meget for blandt andet lægernes

arbejde. Lægerne her har fokus på kirurgi,

men farmaceuterne kan holde dem i ørene

omkring medicinering. Og det samspil er

virkelig godt.

Især har medicinhåndteringen nydt godt

af det øgede farmaceutfokus.

- Det er dem, vi går til, når vi har spørgsmål

om medicinhåndtering eller medicinmodulet

Theriak og deres hjælp med at

gøre tingene overskuelige, forståelige og

nemmere at gå til, giver os mulighed for

at gøre vores bedste, siger klinikchef Hans

Peter Jensen.

Han mener, at farmaceuterne har en stor

del af æren for, at Ortopædkirurgien blev

akkrediteret på medicindelen – og at mange

andre afdelinger kunne have stor glæde

af også at kigge i farmaceuternes retning.

Rette medicin mod rette sygdom

Også i Anæstesi-, Børne- og Kirurgicentret

nyder de godt af farmaceutiske kompetencer.

De har især gode erfaringer med sortimentsgennemgang,

hvor farmaceuten laver

opgørelser på forbruget, kommer med

forslag til at erstatte gamle rutiner for medicinsk

behandling med mere rationelle

alternativer og finder billigere løsninger.

- Vi får sikkerhed for, at vi giver den rette

medicin mod den rette sygdom. Og vi får

øjnene op for billigere alternativer, som

giver samme effekt, siger centerchef Frank

Brøgger.

Han peger på besparelser, effektivisering,

patientsikkerhed, kvalitetssikring og øget

dialog personalet imellem som nogle af de

væsentligste fordele ved at have en farmaceut

tilkoblet centret. Og han mener, de

kun lige har rørt toppen af isbjerget.

- Vi har kun været igennem de ti medicintyper,

hvor vi på forhånd troede, der var

størst gevinst. Nu går vi videre med de næste,

siger han.

SpecialSektoren oktober 2011


14

indSigt & UdSyn

rundt i regionen

analyseværksteder

analyseværksteder

analyseværksteder

analyseværksteder

analyseværksteder

for arbejdsulykker

evalueres godt

Omkring 50 arbejdsmiljøgrupper har i

forbindelse med Projekt Tidlig Indsats

deltaget i en række analyseværksteder.

Udbyttet har været en mere nuanceret

forståelse af konkrete arbejdsulykker

og dermed fl ere handlemuligheder

med henblik på forebyggelse.

Erfaringerne er nu opsamlet, og det

har blandt andet resulteret i et nyt anmeldelsesskema

og et forbedret analyseredskab.

Portør Klavs Christensen

fra Sygehus Thy-Mors melder om

stort udbytte af analyseværkstedet:

- Vi kom fi nt omkring de ulykker, hver

især ”medbragte”. Det er godt, at der

kommer folk udefra og ser på ulykken

med nye øjne – det hjælper med at få

lavet en grundigere analyse. Det har

også også været været godt, godt, at der der deltager deltager fl ere ere

arbejdsmiljøgrupper arbejdsmiljøgrupper i værkstederne,

værkstederne,

så vi på tværs tværs har har fået fået analyseret analyseret

ulykkerne ulykkerne og sammen sammen er kommet kommet

frem til løsningerne.

Analyseværkstederne Analyseværkstederne fortsætter fortsætter

som som i projektperioden projektperioden på nogle nogle

matrikler matrikler – andre andre steder steder tilrettes tilrettes

metoden til de særlige vilkår

og rammer rammer for for arbejdspladsen.

arbejdspladsen.

Du kan læse mere om

projektet og evalueringen

på PersonaleNet under

”Arbejdsmiljø”.

Klavs Christensen

personalehåndbogen personalehåndbogen personalehåndbogen personalehåndbogen er er er er blevet blevet blevet blevet opdateret opdateret opdateret opdateret

Personalehåndbogen, hvor du kan fi nde alt fra A-Z om personaleforhold for

medarbejdere i Region Nordjylland, er blevet udbygget med sidste nyt om

seniorordninger og ændringer i MED-aftalen.

I Personalehåndbogen kan du desuden læse om gældende barsels- og ferieregler,

hente blanketter og vejledninger, se opdaterede informationer om personalegoder,

fi nde kurser, politikker og retningslinjer og meget, meget andet. Find

den www.personalenet.rn.dk under fanebladet ”Personale”.

nYt

for de

fleste

aalborg aalborg sygehus sygehus

undersøger sammenhæng

mellem koordinering og

behandlingskvalitet

Aalborg Sygehus bliver det første sted i

Danmark, der arbejder systematisk med at

fi nde de bedste metoder til ”relationel koordinering”

omkring kerneopgaverne. Resultaterne

vil få betydning langt ud over Region

Nordjyllands grænser, og blandt andet derfor

støtter det landsdækkende Videncenter for

Velfærdsledelse arbejdet med 2,6 mio. kr.

Begrebet ”relationel koordinering” stammer

fra den amerikanske forsker Jody Hoffer

Gittell. Hun har vakt stor opmærksomhed i

sygehusverdenen med sine evidensbaserede

undersøgelser, der viser entydig sammenhæng

mellem velfungerende relationel koordinering

blandt ledere og medarbejdere på den ene

side og høj behandlingskvalitet og kort indlæggelsestid

på den anden side.

Projektet kører i første omgang i to år.


NYT KURSUSTILMELDINGSSYSTEM

HR har indkøbt nyt kursustilmeldingssystem, som tages i brug ved alle nye kurser og

aktiviteter fra nu af. Det drejer sig om kurser, der udbydes fra Fællesadministrationen. Som

ansat i regionen kan du logge på med dit regionsID, dvs. det samme som du bruger for at

logge på din pc. Systemet vil herefter huske alle de aktiviteter, du har været tilmeldt.

Kurser, der er blevet planlagt i foråret, vil fortsat ligge i det gamle system. Det betyder, at

du som bruger af kursustilmelding her i efteråret 2011 vil kunne møde såvel det gamle

som det nye system. Fra januar 2012 vil du kun møde det nye system.

HÅW DÅ YÅ DU – TRÆNGER DIT ENGELSKE TIL ET LØFT?

Holder du dig selv tilbage på konferencer eller undgår artikler og hjemmesider på

engelsk? På vores engelskkursus kan du arbejde ud fra din egen faglighed og hverdag.

Vi arbejder på to måder: Du kan arbejde med de fagspecifikke tekster, du alligevel skulle

have læst, og derigennem skabe din egen ordbog ved, at vi læser og diskuterer tekster –

eller du kan arbejde med en fælles tekst, der passer til dit niveau. Da der vil være forskellige

fagligheder og niveauer, diskuterer vi på tværs af områder og erfaringer. Afhængig af

dit behov er der et tilbud om skriftlige opgaver, der bliver rettet og gennemgået.

Der er introduktionsmøde den 12. oktober kl. 15-16 i Regionshuset.

Læs mere på www.personalenet.rn.dk under ”Kurser og kompetenceudvikling”.

NORDJYSK FØDEVAREFESTIVAL

– MAD PÅ NORDJYSK

Lørdag den 5. november kl. 10.00-16.00 er der noget for alle sanser på menuen,

når Nordkraft i Aalborg som kulminationen på Nordjysk Fødevarefestival

slår dørene op til en hel dag med mad på nordjysk.

Tag familien med til et sprællevende og farverigt fødevaremarked og lær en

masse om nordjyske råvarer og kvalitetsprodukter: Hvor kommer hønen og

ægget fra? Hvordan finder man den bedste sild? Hvad stiller man op med

en torsk i køkkenet?

I Nordkrafts store kedelhal kan du møde et væld af nordjyske kvalitetsproducenter,

og du kan lære at lave smagfulde specialiteter med den kendte

kok Morten Nielsen. Du kan også deltage i konkurrencen ”Gæt en fisk” og

vinde en lækkerbisken af en middag for to.

Bag Nordjysk Fødevarefestival står Region Nordjylland og Vækstforum

Nordjylland, der vil have hele verdens øjne op for nordjyske kvalitetsfødevarer.

Nordjylland skal være et fødevareland, hvor råvarer af høj kvalitet går

hånd i hånd med den gode oplevelse for både borgere og turister.

Læs mere på www.madpånordjysk.dk

SpecialSektoren oktober 2011


Sektorny t

deMenS – Fra Skæbne til liv

Validering er en metode til at gyldiggøre et andet menneske gennem at anerkende og værdsætte

det. På Region Nordjyllands socialpsykiatriske boform Kærvang har man gennem flere år benyttet

validering i sit arbejde med mennesker med demens. Teorien bag og de erfaringer der

er blevet gjort på Kærvang er nu blevet samlet i bogen Demens – fra skæbne til liv. Det er bl.a.

forstanderen Inger Marie Andersen, der står bag bogen, der fra ekstern side betegnes som oplagt

læsning for alle der enten professionelt eller privat har med mennesker med demens at gøre.

evalUering aF Handleplan

Katrine Guldager er i et halv års praktik i Specialsektoren som en del af hendes uddannelse som

sociolog. Katrine skal foretage en evaluering af Specialsektorens handleplan for forebyggelse og

håndtering af vold og trusler om vold. Som led i indsamling af viden om handleplanens betydning

i praksis vil tilbuddene derfor blive kontaktet af Katrine. Katrine forventes at fremlægge

evalueringen i Sektor MED Udvalget i begyndelsen af 2012.

i gode Hænder

I forrige personaleblad blev der bragt artikler omkring ’I gode hænder’. Vi vil stadig rigtig gerne

have din historie omkring, hvordan du bidrager til at borgeren får de bedst mulige vilkår for at

mestre sin egen tilværelse. Skriv til redaktionen om din oplevelse.

nyt koncept For tilSyn

Hele løsninger

- I gode hænder hos Specialsektoren

Vi tager os godt af de borgere, som har et særligt

behov for hjælp og støtte. Vi skaber hele løsninger,

når det gælder sociale tilbud og specialundervisning.

Vores tilbud benyttes af mennesker med hjerneskade,

kommunikationshandicap, psykisk sygdom,

misbrug samt fysiske og psykiske handicap.

Her arbejder dygtige og engagerede medarbejdere

hårdt for at give hver enkelt bruger de bedst mulige

betingelser for at mestre sin egen tilværelse.

PROFESSIONALISME • ORDENTLIGHED • LYDHØRHED

Fra 1. januar 2011 er der vedtaget et nyt koncept for fagligt tilsyn på tilbuddene. Tidligere har der været et anmeldt og et uanmeldt

tilsynsbesøg om året på alle tilbud. Det nye koncept er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentation af forstandere og tillidsrepræsentanter

og konceptet er senere tiltrådt af politikere. Det er fortsat sådan, at der som minimum føres et årligt tilsyn på

hvert tilbud ( dog et tilsyn per år per afdeling under samtlige tilbud på børne og ungeområdet). Tilsynet føres i form af enten et

anmeldt tilsyn på tilbuddet som helhed et uanmeldt tilsyn på en eller flere afdelinger eller en dokumentation og opfølgning på

tilbuddets egnkontrol (screening).

More magazines by this user
Similar magazines