Printversion - Cykelviden
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik
Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket
Nyt udtryk:
”Odensenize”
Cycle
City
Odense
A bike may not make
the world go round,
but it sure makes
the ride more fun.
Cykelviden, april 2011
Indhold:
Nye skadestuedata
gavner cyklister
>> Side 5
Energitjenesten
udlåner el-cykler
>> Side 7
Nationale cykelruter
ses efter i sømmene
>> Side 8
Naser Khader: Cyklen
et vigtigt redskab til
integration
>> Side 10
Ambassadører på 2 hjul
i New York!
>> Side 11
Cykelbyen New York
>> Side 13
Politi og kommuner
samarbejder godt om
trafikændringer
>> Side 16
www.cykelviden.dk
”Odensenize”
Cykelviden nr. 5/2010
Hvis en kommune skal sælge sig selv som cykelby, er det ikke nok at investere i ny
asfalt. Der skal også investeres i ny kommunikation.
På den internationale cykelkonference Velo-City i Sevilla i marts måned delte Odense
Cykelby reklamefoldere ud. Forsiden af folderen ses på forsiden af denne udgave af
Cykelviden – som et eksempel på den form for markedsføring, der kommer til at spille
en stadig større rolle på cykelområdet (det er dog redaktionen af Cykleviden, der har
fundet på udtrykket ”Odensenize”, mens Odense Kommune blot anvender udtrykket
”Cycle Udgives City af Odense”). Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket
Sevilla var valgt som værtsby for Velo-City, fordi den har gennemført en kraftig revitalisering
af sig selv som cykelby. For bare få år siden var Sevilla ved at blive kvalt i
bilkøer og bilos, men nu vrimler det med fodgængere og cyklister.
Flere cykler i Sevilla har krævet en total omlægning af den fysiske infrastruktur. Det
har samtidig også krævet en omlægning af den mentale infrastruktur hos byens
borgere, der blev præsenteret for fordelene ved at skifte fra fire til to hjul: Også i
Sevilla har nye bycykler, cykelstier og cykelparkering skulle kombineres med moderne
markedsføring for at opnå et succesfuldt resultat. Der skal sættes billeder og
ord på cyklismen.
På den internationale cykelkonference blev Danmark og København mange gange
fremhævet som eksempler til efterfølgelse – ikke mindst når det gælder evnen til at
reklamere for sig selv. ”Copenhagenize” er et internationalt begreb, bl.a. via den sexede
markedsføring, som fotografen og cykelentusiasten Mikael Colville-Andersen har
skabt med sit website af samme navn:
copenhagenize.com og cyclechic.com viser, at cyklisme ikke kun handler om tra-
fik- og vejregler, men i lige så høj grad om glæde og livsstil. Og det med glæde og
livsstil er de også inde på i Odense:
”A bike may not make the world go round, but it sure makes the ride more fun”, skriver
de i folderen fra den fynske hovedstad, og det ville da være dejligt, hvis begrebet
Copenhagenize fik konkurrence fra et helt nyt udtryk: Odensenize
Frits Bredal, ansvarshavende redaktør
cycle city odense
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 3
cycle city odense
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 4
Har du et godt foto?
Hvordan står det til med markedsføringen i din kommune? Har du et godt billede, et godt eksempel på effektiv
markedsføring af cyklismen i din kommune, så send det gerne til Cykelviden, att. Frits Bredal
Adressen er som altid - frb@dcf.dk
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 5
Nye skadestuedata gavner cyklister
Hvis de sorte huller i ulykkesstatistikken skal fyldes op kræver det større inddragelse af
skadestuernes egne stedfæstelser af de trafikuheld, hvor politiet ikke er involveret. Region
Syddanmark fører an, mens det stadig kniber i resten af landet.
Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist
Kigger man alene på de trafikuheld, som bliver
indrapporteret af politiet får man kun et overblik
over cirka fem procent af alle ulykker herhjemme,
og der sker samtidig automatisk en favorisering af
data, hvor biler er involveret. Det er derfor nødvendigt,
at skadestuerne selv leverer information om
alle både større og mindre ulykker, som ikke har
været af en så alvorlig grad, at politiets tilstedeværelse
var nødvendig.
Oplysningerne er påkrævet for at skabe et bedre
grundlag for en mere sikker trafik fremover.
Fyn i front med skadestuedata
Mens det for en stor del af landets sygehuse kniber
med at få registreret, hvor ulykkerne er sket,
har man på Odense Universitetshospital i samarbejde
med andre fynske sygehuse siden slutningen
af 80’erne på eget initiativ kontinuerligt
stedfæstet, hvor ulykkerne er sket, når tilskadekomne
er kommet ind. De er blandet andet blevet
brugt til, at lave lister over de farligste lyskryds,
mens kommunerne har kunnet få tilsendt data,
når man har stået over for ændringer i den lokale
infrastruktur.
”Det har i mange år været kendt, at både sygehusog
politibaserede oplysninger om tilskadekomst er
nødvendige for et samlet overblik over ulykker i
trafikken,” fortæller Jens Lauritsen, overlæge ved
Odense Universitetshospital, hvor han som en del
af Ulykkes Analyse Gruppen gennem en årrække
har arbejdet i at finde den rigtige fremgangsmåde
med stedfæstelse af ulykker.
”Hvis man kun baserer oplysninger på politiets registreringer
vil det automatisk favorisere ulykker,
hvor biler er involveret,” siger Jens Lauritsen med
henvisning til, at de bløde trafikanter, herunder
cyklister, på nuværende tidspunkt er undertrykt i
statistikkerne.
På Odense Universitetshospital har man siden
2009 deltaget i et pilotprojekt med stedfæstelser
af ulykker, som skal køre til og med udgangen af
2011. Århus og Glostrup skulle implementeres når
de på Fyn havde afklaret det tekniske. Glostrup
er netop er gået i gang, mens Århus har droppet
projektet, fordi de ikke kan få det indpasset i udviklingen
af det patientsystem, som de har i Region
Midtjylland.
Skal ikke belaste arbejdsbyrden
Ifølge Jens Lauritsen er det altafgørende, at registreringerne
af hvor en ulykke er sket, er så simpel
og let at bruge som muligt.
”Hvis man skal lave sådanne registreringer skal
det være som led i det normale arbejde, og ikke
noget der kræver specialiserede arbejdsgange,”
siger han.
Skadestuens stedfæstelser skal være en del af
den normale patientregistrering med tilknytning
til et kort fra Kort og Matrikelstyrelsen, mens de
indtastede data også bliver koblet sammen med
oplysninger fra Vejdirektoratet, der er nødvendig
for at få politiets oplysninger inkluderet.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 6
fortsat fra forrige side
Et samlet system er ikke realistisk
En af årsagerne til, at skadestuernes stedfæstelser
endnu ikke er implementeret, som en naturlig
del af arbejdet på skadestuerne skyldes også jagten
på ét system, som kan bruges over alt. Det
mener Jens Lauritsen er urealistisk.
”Vi skal glemme tanken om ét system, men i stedet
få de forskellige IT-systemer til at arbejde sammen.
Sådan fungerer moderne IT, og det er langt
mere realistisk at opnå,” siger han, og fortsætter:
”Netop med pilotprojektet forventer jeg, at vi kan
vise at dette er muligt. I hvert fald teknisk set - det
har vi allerede vist.”
Og faktisk kom Odense Universitetshospital allerede
tilbage i 2005 med et forslag om, at udvikle
et såkaldt stedfæstelsesmodul, der vil kunne køre
sammen med de forskellige systemer, som hospitalerne
benytter sig af.
Uafklaring om finansiering
Men hvem der skal finansiere er stadig et åbent
spørgsmål.
”Det er afgørende, at aftaler om registrering er
langsigtede. Det tager flere år at opbygge og kan
nedlægges på få uger. Så det dur ikke, at hver enkelt
skadestue skal forhandle med kommunerne
enkeltvis en gang om året – det vil ikke lykkes.
Staten skal jo i øvrigt også bidrage. Vejdirektoratet
driver det overordnede vejnet, og som sundheds-
loven er formuleret indgår dette detaljeringsniveau
ikke i regionernes forpligtelser eksplicit. I Region
Syddanmark indgår dette delvist i sundhedsaftalerne
med kommunerne. Men jeg forventer, at dette
aspekt afklares i forlængelse af pilotprojektet,”
oplyser Jens Lauritsen.
Hos Sundhedsstyrelsen forlyder det, at der er stor
interesse i at gøre skadestuernes stedfæstelser
mere tilgængelige, men at det er kommunernes
opgave at lave forebyggelse i trafikken. Hvordan
finansieringen skal foregå har de endnu ikke et
bud på.
”Vi har endnu ikke taget stilling til finansieringen.
Pilotprojektet er sat i værks, så vi kan se, hvad vi
får ud af stedfæstelserne. Når projektet er færdigt
til december vil vi kigge på den efterfølgende evalueringsrapport,”
fortæller Ditte Andreasen, fuldmægtig
i Sundhedsstyrelsen.
I Cyklistforbundet har man længe ønsket et større
fokus på indsamling af skadestuedata, og selvom
det er positivt, at der sker mere i sagen, ærgrer
det landsformand Claus S. Hansen, at det stadig
er økonomien, der forhindrer et endeligt gennembrud.
”Det handler om at tænke langsigtet. Det koster
her og nu, men hvad kan der ikke spares i længden
ved færre ulykker i trafikken?” spørger han.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 7
Energitjenesten udlåner el-cykler
Flere hænder kan løfte mere i samlet flok og i kor kan budskaberne lyde højere. Det er moralen
bag Energitjenestens vifte af tiltag, som alle har fokus på, at få folk ud af bilerne og op på cyklerne.
Af Mette Thillerup, Energitjenesten
Elcyklens boom bliver i 2011
Med midler fra Cykelpuljen i ryggen har Energitjenesten stillet sig den opgave at få de komfortable danskere
ud af bilerne og op på cyklerne. Perspektiverne er mange – både klima, miljø, sundhed og økonomi taler for
sagen og emnet er aktuelt: Vi er for tykke, vi sviner for meget og det er dyrt at rette op på skaderne af begge
dele. Og benzinpriserne bliver jo heller ikke lavere.
I Energitjenesten på Fyn, Svendborg, opfordrer de til at tænke bredt:
”Det er vigtigt, at folk får hjælp til at finde alternativer til bilen – og det skal ikke være via en folder eller løftede
pegefingre, men ved at stille alternativerne til rådighed, så de kan prøves af i praksis”, siger Mette Thillerup
fra Energitjenesten.
Cyklerne er stillet til rådighed af henholdsvis den lokale cykelhandler, CykelPedersen, og af Kvickly City, som
forhandler den ene cykel. Og el-cyklen står overfor et boom, for den er genial til både unge og gamle.
”Siden vi skrev om muligheden for at låne en el-cykel med hjem, har vi ligget vandret. Der er ikke en dag hvor
en af cyklerne ikke er ude at køre, og det er skønt at høre folk fortælle begejstret om den komfort el-cyklen
har givet dem”, fortsætter Mette. For de interesserede, står en smart foldecykel og bevidner, at en cykel bag
i bilen eller til togturen, ikke er hverken besværligt eller upraktisk, tværtimod.
Urtesnaps, cykeltur og dagligvarer
Udlån af el-cyklen har været en stor succes og givet lyst til mere. Derfor er Energitjenesten, Visit Sydfyn og
Kulinariske Sydfyn gået sammen om en anderledes cykeltur: 17 km rundt i den sydfynske natur, hvor vejen
går forbi to lokale mini-bryggerier med bl.a. prøvesmagning af snaps på skønne urter. Frokosten serveres på
strandbreden og er et kulinarisk kig ind i den årlige fødevaremesses kulmination af lokale smagsoplevelser,
som finder sted i Svendborg hvert år i juni.
”Cykelturen vil være en blanding af læring om transportvaner, lokalhistorie, specialprodukter fra egnen tilsat
lidt frisk luft”, fortæller Mette Thillerup.
Samarbejde med kommunen
Svendborg Kommune er glade for at have Energitjenesten i byen, for det giver mulighed for sparring omkring
cykelprojekter. Svendborg Kommune er i fuld gang med at formulere kommunens cykelpolitik, og her vil
Energitjenestens erfaringer fra de mange borgere der har lånt cykler og på anden vis haft kontakt omkring
transport, være til gavn for alle parter.
”Jeg har haft flere gode møder med kommunen og jeg er sikker på, at vi finder på nogle spændende tiltag
fremover, som kommer vores nye cyklister til gode. Energitjenesten har, sammen med den lokale afdeling
af Cyklistforbundet, den lokale forankring og kontakt til borgerne, som gør, at vi kender en del til deres udfordringer.
Jeg kan afsløre at vi snart barsler en større Transport Vejlednings kampagne, som vil gå meget
utraditionelt til værks. Det er oplagt for kommunen at vi laver sådan et tiltag sammen”, slutter Mette Thillerup.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 8
Nationale cykelruter ses efter i sømmene
Trafikministeriets cykelfremmepulje har bevilget penge til Foreningen Frie Fugle til at undersøge,
hvordan forbedringer af de nationale cykelruter vil kunne fremme cykelturismen.
Af Jens Erik Larsen, JE@Friefugle.dk
Ansvaret for de nationale cykelruter ligger nu hos
kommunerne, idet Kommunernes Landsforening i
forbindelse med amternes nedlæggelse ønskede
dette og lavede en aftale med Vejdirektoratet om,
at kommunerne tager sig af nationale cykelruters
planlægning, vedligeholdelse og evt. ændringer
af ruteforløb. Sådanne ændringer skal så rapporteres
til Vejdirektoratet, som fører det digitale
kort over ruterne på www.trafikken.dk, som til enhver
tid viser det detaljerede forløb af de nationale
cykelruter. De aftalte forhold samt krav til ruteændringer
m.v. kan læses i vejreglen ”Vejvisning
på cykel-, ride- og vandreruter”.
Det igangværende projekt udføres i samarbejde
med Københavns Kommune, Syddansk Turisme,
Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, VisitDenmark og
Dansk Cyklist Forbund.
Efter en gennemgang af de nuværende ruters tilstand
og linieføringer, vil der blive udarbejdet forslag
til forbedringer af rutenettet. Dernæst tages
fat på linieføringen af de nationale cykelruter gennem
Københavns Kommune. Endelig vil der blive
fokuseret på Østersøruten/Sydhavsruten. Sydfyn
med øerne har traditionelt været en af de mest
populære destinationer for cykelturister, men er
alligevel ikke blevet til nogen ”DonauRadweg”.
Turistorganisationer har udgivet en fin guidebog
for en Østersørute, der dog går helt op omkring
Nordfyn. Projektet vil undersøge, hvordan tilbuddet
til cykelturister kan gøres mere attraktivt og
tilgængeligt, bl.a. ved at ændre den nationale
cykelrute 8.
Et konkret projekt er allerede i gang i samarbejde
med Roskilde Kommune, hvor national cykelrute
4 og 6 forløber ”hånd i hånd” på ringvej syd om
bykernen, uden at komme forbi Domkirken eller
andre seværdigheder. Der er tale om en slags
”motorvejsplanlægning” tilbage fra amternes tid,
hvor man måske valgte at følge amtsveje uden at
involvere kommunerne eller turistinteresserne så
meget. Men nu flytter kommunen en af ruterne ind
over Stændertorvet, forbi turistbureauet, Domkirken
samt ned forbi stationen.
Tilsvarende situationer og muligheder kan findes i
en række andre byer, ligesom selve skiltene trænger
til en grundig gennemgang, så cyklisterne kan
komme let og sikkert frem. Så det anbefales alle
kommuner at gennemgå cykelrutenettet fra de
nationale over de regionale til de lokale cykelruter
inden sommeren.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 9
Naser Khader: Cyklen et vigtigt redskab til integration
De Konservatives integrationsordfører Naser Khader kalder cyklen en stor del af den danske kultur,
og ser den firehjulede som en god måde at nå ud til danskere med en anden etnisk og kulturel
baggrund.
Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist
”Cyklen er, foruden at være en fantastisk ting i sig selv, uden tvivl et meget anvendeligt redskab til brug for at
mindske afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper,” siger Naser Khader.
I sidste nummer af Cykelviden bragte vi artiklen ”Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen.”
Her fremgik det hvordan man i Odense har valgt at indkøbe cykler til brug for de unge af anden etnisk herkomst
i de belastede områder af byen. Cyklen skal igennem nogle forskellige projekter give dem mulighed for
at komme bedre og billigere rundt, og dermed blive en større del af det omkringliggende samfund.
Et sådant initiativ møder stor opbakning fra Naser Khader, som heller ikke tøver med at placere cyklen højt
på den danske kulturordning.
”Jeg er i det hele taget stor tilhænger af enhver form for fysisk udfoldelse, og især cyklen er der jo en mangeårig
tradition for herhjemme,” siger han.
Cyklen skal afmystificeres
Netop traditionen er ifølge Khader en central brik i forskellen mellem etniske danskere og tilflyttere og efterkommere
fra primært den muslimske verdensdel.
”I visse dele af de muslimske kredse må kvinderne faktisk slet ikke cykle. Det opfattes som seksuelt og derfor
religiøst krænkende, fordi de ikke kan have benene helt dækket til, når de cykler. Det er selvfølgelig noget
som vi skal prøve at få afmystificeret,” siger han, og oplyser, at man i Ikast har lykkedes med et projekt, hvor
man fik en gruppe af kvinder med bosnisk baggrund til at cykle.
Han fremhæver også infrastrukturen, der i Danmark mange steder taler mere til cyklisternes fordel, end det
er tilfældet ved de førnævnte steder.
”Herhjemme har vi cykelstier og andre foranstaltninger, som tilgodeser cyklisterne. Den tryghed det medfører
i trafikken som cyklist er mange, der kommer andre steder fra, ikke vant til.”
Naser Khader, integrationsordfører
i Det Konservative Folkeparti,
mener, at cykler kan være
med til at fremme integrationen.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 10
Ambassadører på 2 hjul i New York!
Af Mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ på vegne af Niels Jensen, Københavns Kommune;
Troels Andersen, Fredericia Kommune; Malene Kofoed Nielsen, COWI; Jakob Madsen, DCF og Morten
Riisgaard-Dam, Aros Kommunikation
En søndag i april fløj 6 ambassadører fra den danske cykelambassade med cykelklemmer og høje forventninger
fra København til New York.
Formålet med turen var at undersøge, hvordan New York har fordoblet antallet af cyklister i løbet af de sidste
10 år og kigge nærmere på deres cykelinfrastruktur, cykelparkering og kommunikationsaktiviteter. Hvordan
har de omsat den inspiration, de bl.a. har hentet i Danmark til forholdene i New York, hvordan får de implementeringen
af cykelinfrastruktur igennem med så høj fart, som det foregår over there, og har de implementeret
nogle løsninger, som vi kan lære noget af? Til at svare på vores mange spørgsmål havde vi allieret os
med en række centrale personer og aktører, som arbejder med cyklisme i New York.
250.000 cyklister på gaden!
Det første møde var hos Institute for Transportation and Development Policies (ITDP), hvor vi skulle mødes
med Dani Simons, direktør for kommunikation og marketing hos ITDP; Robin Lester Kenton, direktør for
kommunikation hos City of New York, Department of Transportation samt Caroline Sampanaro, direktør for
Transportation Alternatives, som er den største cyklistorganisation i New York.
De berettede om, hvordan de arrangerer over 200 forskellige events om året med det formål, at få New
York’erne til at tage cyklerne frem af gemmerne og udforske byen på 2 hjul. Det spænder fra uddeling af 3000
cykelhjelme, kampagner for at få cyklisterne til at overholde reglerne samt ”Summer Streets”, hvor 250.000
cyklende New York’ere 3 weekender i august fylder gaderne.
Vi mødtes også med Hayes A. Lord, som er direktør for NY DOT cykelprogram. Han holdt et par timers oplæg
om deres infrastrukturelle løsninger (se artikel af Troels Andersen). Derudover blev det til et aftenmøde med
Jeff Olsen, landskabsarkitekt fra ALTA Planning samt et frokostmøde med direktøren for Visit Denmark i New
York og den PR ansvarlige for det danske konsulat.
Alt i alt fik vi et fint indblik i de cykelaktiviteter og -løsninger, som de arbejder med i New York.
fortsættes næste side
Cycling Embassy of Denmark har været på studietur i New York.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 11
Også i New York er tyvene på spil: Cyklen skal låses godt fast eller også skal man tage sædet med.
fortsat fra forrige side
Cykelparkering NY style
Det mest spændende ved turen var dog selv at opleve Manhattan, Brooklyn og Queens på to hjul. I løbet af
to dage cyklede vi omkring 40 km på et mix af brede cykelstier, smalle cykelbaner og langs 5 sporede veje
uden særlig infrastruktur til cyklister, og det var helt fantastisk at opleve byen fra en cykelsadel – det kan
varmt anbefales!
Mindre fantastisk var det, når vi ville af med cyklen! For det viste sig hurtigt, at den største udfordring for
cyklister i NY ikke er at cykle gennem trafikken, men at parkere sin cykel!
Sammen med de lejede cykler fulgte 2 cykellåse og et umbraco-nøglesæt. Den ene wirelås var til forhjulet,
mens den anden var en 4 kg. tung kryptonit-djævel af en kædelås til at låse stellet og baghjulet fast til noget.
Umbraco-nøglen skulle bruges til at tage sadlen af med. Alt i alt en tung og tidskrævende operation…så efter
2 dage på cykel var det en helt lettelse at aflevere cykel og låse til cykelhandleren igen!
Der var forskellige cykelparkeringsfaciliteter – primært det klassiske sheffield stand, hvor man læner cyklen
opad en jernbøjle. Derudover har de opstillet 250 af det dansk designede og prisvindende lænestativ LOOP
og lavet 19 overdækkede cykelparkeringsløsninger i tidligere buslæskure.
Der var dog ikke parkeringsløsninger, hvor man kunne stille sin cykel sikkert uden brug af meget tunge og
tykke jernkæder – kæder, som bestemt ikke gør det nemt og attraktivt at være cyklist i byen.
Fra et dansk synspunkt er mangel på nem og sikker cykelparkering således en væsentlig barriere for fremme
af cyklisme i New York.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 12
Cykelbyen New York
Af civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune
New York er på vej til at kunne kalde sig en cykelby,
selv om der er meget lang vej op til det danske
niveau.
Der blev arrangeret en studietur som led i projektet
med at skrive et opdateret ”Idékatalog for
cykeltrafik”, der har fået støtte fra den nationale
cykelpulje. Formålet var at belyse, hvordan New
York har opnået fine resultater gennem en målrettet
indsats. De har fokus på etablering af separeret
infrastruktur for cyklister, som suppleres med målrettet
information, kommunikation og events. Mange
projekter er lavet som midlertidige ændringer,
hvorved implementeringen er gået meget stærkt.
Så hvordan etablerer man 80 km cykelsti på et år
i en by som New York, og hvilke infrastrukturelle
løsninger benytter de sig af?
Cykling ses primært som en fritidsaktivitet, en
sport og en aktivitet for børn. For mange indbyggere
er cyklen kun noget, som de kender fra barndommen.
Pga. stor risiko for tyveri ses der ikke
mange kvalitetscykler.
New York ønsker at skabe en ’World Class Cycling
City’. I 1997 lavede New York en cykelhandlingsplan,
som var meget ambitiøs. New York har vedtaget
et mål om, at cykeltrafikken skal tredobles
fra 2007 til 2015.
Der er blevet åbnet op for, at de amerikanske byer
kan ansøge om statsstøtte til cykeltrafik. Portland
fik penge igennem en benzinskat, men for andre
byer var den nye støtte meget afgørende. New
York får nu midler for 4. gang, og støttemidlerne
stiger. I 2007 fik New York en national cykelpris på
baggrund af en rapport fra 2006. Man erkendte, at
trafikstigningen ikke kunne håndteres uden fremme
af cykeltrafikken. 200 miles cykelstinet blev
vedtaget og implementeret på 3 år.
Trafikafdelingen har studeret andre amerikanske
og europæiske byer, men fandt London som den
bedst egnede model for cykelinfrastrukturen i
New York. Taxier, vareleveringer og fodgængere
på kryds og tværs giver særlige udfordringer i
New York. Cyklisterne har brug for et separat cykelrutenet
på hele deres rute.
Samtidig med et voksende cykelstinet er cykeltrafikken
steget markant, samtidig med at antallet af
cyklistulykker er faldet. ”Safety in numbers” effekten
er således tydelig i New York. Nu begynder
forældre at tage deres børn med ud på cykel, og
flere kvinder begynder også at cykle.
Detailudformning
New York ønsker generelt ikke at reducere kapaciteten
for biltrafikken.
Næsten alle veje i New York er ensrettede, og derfor
har de valgt ikke at anvende de amerikanske
anbefalinger fra AASHTO (American Association
of State Highway and Transportation Officials).
Cykelbanen placeres ofte til venstre for de kørende
biler for at undgå konflikten med åbne bildøre i
førersiden. Ofte placeres der en midterhelle imellem
bilerne og cykelbanen ved krydsene.
’Shared lanes’ er veje med cykelsymboler, som
markerer, at bilisterne skal tage hensyn til cyklisterne.
Løsningen er reelt cykelgader efter det
tyske princip om fahrradstrassen. Hensigten er, at
bilisterne skal blive bag cyklisterne, hvilket markeres
på cykelsymbolernes placering, men reelt
trækker cyklisterne længere ud til siden og lader
bilerne overhale. Fodgængernes ulykker er reduceret
med 25 %.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 13
fortsat fra forrige side
’Dedicated bicycle lanes’ har reduceret ulykkerne
med 34 %, og bilernes hastighed er faldet. Højresvingende
biler placeres til højre for cykelbanen.
’On street bicycle paths’ reducerer ulykkerne med
50 %, og der sker 29 % færre fodgængerulykker.
Cykling på fortovet er faldet med 84 %
Bilernes parkeringsspor laves ekstra brede, således
at bildørene kan åbnes uden risiko for cyklisterne.
Cykelbanerne laves grønne og ofte med
en spærreflade - en såkaldt 3 fod bred ’buffer
zone’. Bufferzonen er en afmærket spærreflade
imellem bilerne og cyklisterne, som typisk afkortes
15 fod før krydset. Nogle steder placeres pullerter
på spærrefladen.
Enkelte strækninger har enkeltrettede cykelstier
placeret på hver side af en gennemgående midterhelle.
Udenfor cykelbanerne er der en spærreflade,
og ud mod bilerne er der en kantsten.
Kantstenen er skrå, således at bilerne kan overskride
den i tilfælde af, at andre biler foran laver
dobbeltparkering.
Medlemmer af Cykelambassaden på cykeltur igennem New York.
I de tilfælde, hvor cykelstierne placeres til venstre
for de kørende biler, skyldes det særlige forhold,
f.eks. at cyklisterne primært skal til venstre
længere fremme og dermed ikke skal svinge til
højre.
I de første projekter blev de fremførte cykelstier
adskilt fysisk fra bilerne op til krydsene med pullerter.
Men det har vist sig ikke at være nødvendigt,
så længe der blot er tilstrækkelig kapacitet
i bilernes venstresvingsspor. Nu etableres der
primært en løsning, hvor cykelstien afkortes, og
hvor højresvingende biler pålægges vigepligt for
cyklisterne, når de kører ind i højresvingsbanen.
Ofte trækkes bilisternes stopstreg tilbage ved
lyskrydsene, hvilket giver bedre plads til venstresvingende
cyklister og krydsende fodgængere.
Der anvendes også en cykelboks foran bilerne i
en del kryds med mulighed og opfordring til bløde
venstresving.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 14
fortsat fra forrige side
Den danske model med kantsten er fravalgt, dels
fordi det er væsentlig dyrere, dels fordi de frygter,
at fodgængerne i så fald vil gå ude på cykelstien.
Bilparkeringen beholdes ofte næsten uændret
bortset fra den plads, der tages til fodgængerheller
mv.
Maskiner til snerydning og fejning har brug for, at
cykelstierne er 10 fod brede – det betyder desværre,
at enkeltrettede cykelstier ofte anvendes
dobbeltrettede.
Fremover vil parkometrene gradvist blive erstattet
af p-automater. Det giver en større fleksibilitet
i forhold til udformningen af cykelfaciliteterne og
kantstensparkeringen.
Mange af projekterne laves som pilotprojekter,
hvilket gør det nemmere at etablere mange projekter
på kort tid samt mulighed for at justere
efterfølgende – kun hvis der opstår store problemer
med kapaciteten eller trafiksikkerheden, vil et
projekt kunne blive fjernet. Folk klager meget over
forandringer, men efter 3 måneder har de fleste
vænnet sig til det.
Refleksioner
New York har formået at fremme cykeltrafikken fra
næsten nul til et niveau, hvor cyklister og cykelinfrastruktur
nu er en del af dagligdagens trafik.
Væksten i cykeltrafikken er imponerende, men der
er stadig mange elementer, som skal implementeres,
før der er tale om et samlet tilbud til cyklister,
uanset alder og køn – altså også til de svage
cyklister.
I Danmark bør vi overveje følgende fysiske elementer:
• En cykelbane kan muligvis opnå en større sikkerhed
og tryghed ved indførelse af en spærreflade
ud mod bilerne. Det kan eksempelvis
være relevant på brede veje i industriområder,
hvor deciderede cykelstier ikke prioriteres.
• Alternativt kan fysiske elementer som pullerter
eller klodser forstærke adskillelsen ud mod
bilerne på samme niveau som en traditionel
kantsten, men til en væsentlig lavere etableringsudgift.
• Cykelgader bør afprøves og evalueres.
• Blå baner kunne anvendes udenfor krydsene
som led i en særlig markedsføring af nye
cykelruter.
• Cykelbokse bør testes og evalueres i firbenede
signalregulerede kryds. Cykelboksen bør kun
gå ud foran den højre kørebane (for at undgå
at cyklisterne laver et ”lille venstresving”).
•
Flere projekter kan med fordel etableres som
pilotprojekter og efterfølgende ombygges i en
mere permanent form. Det kan være med til at
”reservere plads” eller vænne borgerne til en
ændring, før den fulde løsning økonomisk set
er mulig.
Der er ting, som vi kan lære fra New York, når det
handler om at gøre tingene stort, billigt og hurtigt!
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 15
Politi og kommuner samarbejder godt om trafikændringer
Cykelviden har henvendt sig til landets fem største kommuner og spurgt dem, hvordan deres
samarbejde med politiet fungerer. Samarbejdet om ændringer i trafikken er overordnet set uden
de store gnidninger, men ordensmagten kan stadig være en forhindring på vejen.
Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist
”Vores samarbejde med politiet er generelt tilfredsstilende, og det beror i høj grad på en god og løbende
dialog,” siger Anne-Marie Lautrup, trafikplanlægger hos Aalborg Kommune. En betragtning, der også deles
af hendes kollegaer i landets andre fire største kommuner i København, Aarhus, Odense og Esbjerg, som
Cykelviden har talt med.
Kun i enkelte sager og på visse områder, oplever kommunerne en manglende villighed fra politiet til at
imødekomme de ønskede ændringer i trafikken.
Gider ikke cyklende gågade
I Aalborg har man for tiden et forslag om lovligt brug af cyklen i gågaden morgen og aften til høring, som
det er meningen i første omgang skal køre et år på forsøgsbasis. Det lokale politi har dog allerede ytret sin
skepsis over for projektet.
”De frygter, at det vil blive for svært at overholde. For selvom det vil blive lovligt morgen og aften, så skal
cyklisterne stadig tage hensyn til de gående. Og det vil kræve at politiet modsat før, hvor de bare kunne sanktionere
alle cyklende i gågaden, nu skal bedømme om den enkeltes kørsel tager nok hensyn til de gående,”
siger Anne-Marie Lautrup.
Politiet mere progressive
I Århus Kommune fungerer samarbejdet med politiet ifølge trafikplanlægger Pablo Celis rigtig godt, hvilket
især skyldes, at politiet indenfor de seneste år har stillet sig mere åben over for nye tiltag og forandringer.
”Før i tiden var politiet meget konservative, og kunne stejle helt, når man foreslog noget modsat hvad man
har gjort de sidste 20 år,” siger han, og bemærker samtidig, at uenighederne parterne i mellem hører til
sjældenhederne.
Trafikændringer burde være kommunens ansvar
Selvom også uenighederne i Odense og København er begrænset, er der stadig en vis utilfredshed at spore
når det kommer til at lave ændringer som hastighedsnedsættelse og kørsel mod ensretning for cyklister.
”Politiet virker til at have en mere stram fortolkning af regelsættet,” siger Niels Tørslev, chef for Center For
Trafik i København, og kommer med et eksempel:
”Vi har længe ønsket flere steder i byen, hvor cyklister lovligt kan køre mod ensretningen, men her er politiet
ikke tilfreds med, at vi kun skilter med undtagelsen i starten af gaden. De vil gerne have, at det er markeret
langs hele gaden, at cyklisterne altså er undtaget ensretningen,” siger han, og nævner derudover også, at
man i kommunen også gerne så hastigheden sænket til 30-40 km/t på en række udvalgte strækninger.
”Det er forståeligt at politiet både afmåler med de eksisterende love og de ressourcer, som de har til rådighed,
men det overordnende ansvar og bestemmelse for trafikken burde ligge hos kommunen,” siger Niels Tørslev.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 16
fortsat fra forrige side
Loven skal ændres
Han bakkes op af trafikplanlægger i Odense Kommune, Thomas Povlsen, der også oplever at politiet som
regel er samarbejdsvillige, men stadig er for restriktive i udvalgte sager. Han mener dog, at man bør kigge
mere på loven end på politiet, som forståeligt nok ikke er glade for at gradbøje reglerne.
”I sager med hastighedsnedsættelse er det ofte et stort stykke forarbejde af politiet, som skal rulles ud. Der
skal laves afmålinger og politiet får samtidig et område tilført, som kræver større overvågning med eventuelle
overtrædelser. Her burde man kigge på formalierne, og se, om der ikke er en lettere vej fra ord til handling,”
siger han, og understreger, at problemerne med politiet for det meste er til at overse.
”Det er på enkelte områder at vi ramler ind i uenighederne, men alt i alt håber vi på et fortsat godt samarbejde.”
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 17
Et øjebliksbillede
Hvem: Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard deler morgenbrød ud sammen med blandt
andre Cyklistforbundets direktør Jens Loft Rasmussen
Hvad: Gratis morgenbrød som appetitvækker for Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde-kampagne
Hvor: Verdens travleste cykelsti – Dronning Louises Bro i København
Foto: Frits Bredal.
Har I spurgt borgerne?
Online cyklisme-survey
Hvad mener cyklisterne om at cykle i kommunen? Hvad mener ikke-cyklisterne?
Hvad prioriterer de? Cykler de til arbejde, eller er det kun i fritiden og hvorfor?
Spørg borgerne!
Med en borgerundersøgelse får
kommunen nogle vigtige input til
at målrette indsatsen med cykeltrafik
og fremme af cyklisme.
I VEKSØ Mobility tilbyder vi en
online cyklisme-survey, der består
af en række gennemtestede spørgsmål
til borgerne om deres transportvaner
og deres holdning til at
være cyklist i kommunen.
Undersøgelsen er dynamisk så
spørgsmålene tilpasses borgernes
svar undervejs. Hvis kommunen
ønsker det, er der mulighed for
tilkøb af spørgsmål.
De har spurgt …
Spørgeskemaet er afprøvet i Silkeborg,
Randers, Viborg, Frederikshavn,
Kristianssand, Sandefjord,
Mölndal, Varberg, Tranemo og
Mariestad. Århus har med udgangspunkt
i skemaet gennemført en
tilsvarende undersøgelse.
Nemt for borgerne, nemt for
kommunen
Borgerne besvarer undersøgelsen
via et link på kommunens egen
hjemmeside. Når undersøgelsen
er slut modtager kommunen en
excel-fil med svar på samtlige
spørgsmål. Dels de rå data, dels
gjort op i antal og procent med
mulighed for tilvalg i kryds, f.eks.
kryds på cyklister/ikke-cyklister,
på postnumre el. lign.
Kontakt
Mobilitetschef Marianne Weinreich,
maw@vekso.com/ 21 26 90 86.
survey.vekso.com
Lav en testbesvarelse på:
survey.vekso.com
Pris
14.500,-
Nye tilbud fra Cyklistforbundet
Cyklistforbundet har fået nyt logo som del af en generel innovationsproces i både form og indhold. Nye tiltag
og samarbejdsformer med kommunerne udgør en væsentlig del af udviklingen. Der er f.eks. mulighed for at
skræddersy diverse kursustilbud til den enkelte kommune.
Kontakt Cyklistforbundets Trine Juncher Jørgensen for at høre mere om mulighederne: tjj@dcf.dk
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 21
WE HAVE
540 km
cycle paths
cycle city odense
Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk 22
Kolofon:
Cykelviden nr. 3/2011
Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket
Cykelviden udkommer fem gange årligt
Ansv. redaktør: Frits Bredal
Redaktion: Frits Bredal og Steffen Nørregaard Rasmussen
Layout: Henni Christensen
Deadline nr. 4/2011: 1. august 2011
De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller
Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.
Hovedsponsorer for Cykelviden: