Fenrishus Fenrisvej 37 8210 Aarhus V Anmeldt tilsyn på Fenrishus ...

Recommendations

Info

Status Organisatoriske udfordringer og udviklingstendenser Kvalitetsarbejdet Organisering af kvalitetsarbejdet Lokale tilføjelser Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Individuel plan/ dokumentation bejdsplan og sikkerhed; ikke mindst for nattevagten. Der er en vågen nattevagt, som har alarm direkte til Falck og direkte kald til rådighedsvagten på Fenrishus. Derudover tages kontakt til Fenrishus ved afslutning af vagterne. Først afprøvede man videokonferenceudstyret, men det oplevedes som besværligt og derfor tages der nu telefonisk kontakt. Fenrishus skal indgå i et kommende forretningsområde med 4 andre regionale tilbud. For øjeblikket er forslaget i høring, og derefter følger en proces, hvor ledelsen af forretningsområdet skal udvælges. Medarbejdermæssigt ”kører” Fenrishus videre, men der er naturligvis tanker om, hvordan det skal fungere ledelsesmæssigt, og på Dusines Hus tillige om afdelingen vil bestå. Kvalitetsorganisationen på Fenrishus består af en afdelingsleder (Dusines Hus) samt to pædagoger, som tillige er ressourcepersoner. Der er netop afholdt intern Audit, som kvalitetsorganisationen forestod, og med medarbejderrepræsentanter for alle faggrupper. Audit’en blev gennemført på baggrund af tre tilfældigt udvalgte planer for de ydelsesspecifikke forhold. Auditforløbet var en positiv proces, som medarbejderne deltog aktivt i. Der er udarbejdet planer for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Ledelsen vurderer at Audit’en har sat DKM på dagsordenen og gjort standarderne nærværende i forhold til den daglige indsats. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til de regionale retningslinjer til standarderne under Dansk Kvalitetsmodel (DKM) De individuelle planer på Fenrishus udarbejdes på baggrund af ICF (international klassificering af funktionsevne og helbredstilstand). På Dusines Hus afvikles pt. de årlige ICF møder med deltagelse af forældre, kommuner og skole. Der udarbejdes mål og delmål på møderne. Det tilstræbes at mål og delmål udformes så konkret som muligt, samt at de har tæt sammenhæng med og kan styrke den daglige pleje og omsorg. Mål og delmål er retningsgivende for den individualiserede indsats børnene modtager. Som følge af Audit’en sættes fokus på tydeligere mål- og metodebeskrivelser, dokumentation af arbejdet med mål, samt at ICF planerne skal være en fast del af teammøderne. Side 6
Brugerinddragelse Kommunikation På Dusines Hus er der et tæt samarbejde mellem pædagoger, sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter. Samarbejdet er udfordrende og bidrager til, at børnene modtager en højt specialiseret sygeplejefaglig og pædagogisk indsats. Fx kan der lægges sonde i samarbejde eller gives et ”pædagogisk bad”. Under dokumentgennemgangen var det synligt at der foreligger individuelle planer på alle børn, samt at disse er dokumenteret i Bosted System (et socialfagligt It-system). Mål og delmål, samt den tilknyttede indsats, er detaljeret og konkret beskrevet. Der dokumenteres i forhold til delmålene, hvad er der arbejdet med og hvordan, og det noteres også, hvis det ikke har været muligt at arbejde med målene en dag pga. barnets tilstand. Mål og delmål evalueres og revideres på personalemøder og på ICF møder hvert halve år. Selve planen revideres årligt på ICF mødet i efteråret. Medarbejderne vurderer at dokumentationen i Bosted System er omdrejningspunktet for videndeling og opsamling/opfølgning. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe på Fenrishus, som arbejder med et mere overskueligt og bedre layout for ICF planerne. Audit’en viste at den lokale tilføjelse til den regionale retningslinje under standarden Brugerinddragelse ikke gav tydelighed og ikke kunne omsættes efter hensigten. Den lokale tilføjelse er derfor under revision, herunder en præcisering af forældrenes inddragelse og ansvarsområder. Børnene på Dusines Hus inddrages i det omfang medarbejderne kan aflæse og tolke børnenes signaler. Medarbejderne taler meget om inddragelse med fokus på at kvalificere ”mavefornemmelserne” for børnenes reaktioner og signaler og videndele medarbejderne imellem med henblik på at skærpe opmærksomheden på de enkelte børns ønsker og behov. Brugerinddragelsen er delvist beskrevet i ICF planen, men der dokumenteres ikke særskilt for brugerinddragelse. Forældrene inddrages og orienteres efter konkret aftale styret af forældrenes ønsker og behov. Nogle ønsker at være tæt inde omkring børnenes pleje og ved sygdom, mens andre kommer mere sjældent. Forældrene deltager i ICF møderne og dermed i opfølgning og fastsættelse af mål. For standarden Kommunikation under DKM viste audit’en, at der er behov for at arbejde mere uddybende med børnenes kommunikative ressourcer og barrierer, samt hvordan denne viden anvendes. Tillige ønskes mere klarhed over, hvorfra viden stammer; undersøgelser, rapporter osv. Kommunikation er beskrevet i ICF planerne. Der er fokus på hvilke værktøjer, der kan understøtte afdækning af børnenes kommunikation, fx at bringe Marte Meo i spil. Ledelsen har et ønske om, at der skal være videooptagelser til alle ICF møder med henblik på at facilitere konkrete drøftelser. Side 7
Page 1 and 2: Fenrishus Fenrisvej 37 8210 Aarhus
Page 3 and 4: Program for tilsynet Tilsynet er ud
Page 5: Opmærksomhedspunkter Status udrede
Page 9 and 10: Den generelle faglige indsats Beboe
Page 11 and 12: Organisatoriske forhold Kompetenceu

Fenrishus Fenrisvej 37 8210 Aarhus V Anmeldt tilsyn på Fenrishus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?