rapport i pdf format

cph84.webkn.dk

rapport i pdf format

BANNERPROJEKT

2. PROJEKT 26.10.2012

AYSE DINC – AYSEDINC@LIVE.DK

ÖZGE KARATAS – OZGEKARATASDK@GMAIL.COM

TRINE JI VON OBELITZ – TRINEOBELITZ.TO@GMAIL.COM

SABINE LANGBEIN – SABI2860@HOTMAIL.COM

Gruppenummer: 7

Klasse, årgang: MULB 2012

Lærere: MORO, DSK, FDTA, IWPO

Projekt URL: http://cph82.webkn.dk/HTML/bannerside.html


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning....................................................................................1-1

Gantt/WBS……………………………………………………………1-1

Interessentanalyse…………………………………………………..2-2

Risikoanalyse………………………………………………………...2-3

Målgruppe…………………………………………………………….3-4

Design…………………………………………………………………4-4

Læringsmål…………………………………………………………...4-4

Vurdering……………………………………………………………..4-5

Gantt/WBS-diagrammer…………………………………………….5-6

1


INDLEDNING

I forbindelse med Københavns Kulturnat 2012, bliver der i år afholdt afterparty

på Lille Vega og Vega Lounge, hvor artisterne; The Late Great Fitzcarraldos,

Bjørn Svin, Philipp Gorbachev, Steen Jørgensen og Jessie fyrer op under det

elektroniske dansegulv.

I den sammenhæng vil vi med dette projekt promovere Kulturnattens

afterparty igennem en kampagne bestående af 3 bannerreklamer, en

bannerside og en landing page, som vi har fået til opgave at udarbejde.

Eftersom kulturnatten dækker over flere forskellige arrangementer og

begivenheder, har vi i gruppen valgt at sætte fokus på kulturnattens

afterparty.

GANTT/WBS

Måden hvorpå vi vil gribe opgaven an, vil foregå således, at vi i første omgang

udarbejder en WBS (work-breakdown-structure) herunder estimater for

delopgaver og udarbejder et Gantt-diagram med milepæle og allokeringer af

ressourcer, for at sikre arbejdsgangen af projektet.

WBS metoden hjalp os godt i gang med projektet, idet vi vha. brainstorming

og post-it’s fik styr på alle arbejdsopgaverne og nedbrudt dem.

Gantt-diagrammet er udarbejdet i programmet ”Open-proj” – Gantt metoden

har hjulpet os med at stabilisere vores arbejdsgang og har samtidigt været en

daglig del af vores projektplanlægning. På vores Gantt-diagram kan man

tydeligt se hvordan vi har arbejdet og hvornår arbejdsopgaverne har taget

længere eller kortere tid end planlagt – dette illustreres vha. de grå streger

under ”arbejdsopgaveboksene”. Milepæle, allokering af ressourcer og

estimering af delopgaver er illustreret i vores Gantt-diagram samt WBS-

diagram. (WBS – og Gantt-diagrammerne kan ses sidst I rapporten.)

Ydermere vil vi foretage en interessentanalyse, for at skabe et klart overblik

over de interessenter der er tilknyttet projektet. Ligeledes skal der udarbejdes

en segmentering, for at finde frem til målgruppen hvortil promotionen skal

tilpasses.

2

1


INTERESSENTANALYSE

I forbindelse med projektplanlægningen og Gantt-modellen har vi opstillet en

interessentanalyse – denne skal hjælpe os, projektgruppen, med at få et klart

overblik over de personer som har indflydelse og/eller interesse for projektet.

Analysen bruges primært til at; udpege ressourcepersoner, sikre projektets

formål, specificere og planlægge beslutningsprocesser samt involvering af

interessenter.

Eftersom projekt 2 er et skoleprojekt betragter vi projektet derefter – vi

fokuserer altså ikke på interessenterne fra kulturnatten, vi koncentrerer os

derimod om interessenterne i selve projekt 2 – herunder bedømmerne af

projektet.

For at identificere vores interessenter har vi kigget på hvilke fordele og

ulemper der kunne opstå under projektet med henblik på interessentens

oplevelse af projektet. Ydermere har vi set på interessentens placering i

projektet.

Man kan altså derfor stille interessentanalysen sådan op; interessenter:

ressourcepersoner – projektgruppen udgør ressourcepersonerne, idet vi

varetager projektet og skaber et produkt ud fra opgaven vi bliver stillet overfor.

De grå eminencer/eksterne interessenter – udgør lærerne fra de enkelte

involverede fag, som skal bedømme projektet ud fra deres viden og

ekspertise om emnet. Disse interessenter er centrale i forhold til projektet,

selvom de ikke kan påvirke centrale aspekter i projektet, er det dem som

bedømmer om projektgruppens færdige produkt er tilfredsstillende eller ej.

RISIKOANALYSE

Risikoanalysen bruges principielt til at sikre, at projektet/arbejdsopgaverne så

vidt som muligt kan undgå mulige risici undervejs i projektperioden. Vi har

derfor valgt at udføre en brainstorm over; hvor, hvordan og for hvem kan

projektet mislykkes – hertil har vi kigget på årsagsfaktoren til at risikofaktoren

indtræder. Slutteligt har vi vurderet konsekvensen af de indkomne risici – hvor

høj er risikoen for at de indkomne risici faktisk kan skade projektforløbet.

Vi har hertil valgt at inddele vores risici i grupper og give dem en karakter, på

den måde kan vi sikre os en plan b, hvis plan a har for høj risiko for at

3

2


ødelægge resten af projektet. Grupperne ser således ud: konsekvens-

gruppe: 1 gives hvis projektet er frembringende - 3 gives hvis konsekvensen

skader projektet og koster flere penge end budgettet tillader – 10 gives hvis

konsekvensen forhindrer gennemførelsen af projektet. Sandsynligheds-

gruppe: 1 gives hvis der er en meget lille chance for at projektet kan gå galt –

2 gives i tilfælde af at sandsynligheden for projektets ødelæggelse er mulig –

3 gives hvis sandsynligheden for at projektet ikke lykkes er flintrende høj.

Risikotallet = konsekvens x sandsynlighed.

Vores risikoanalyse ser således ud baseret på grupperne og karaktererne

ovenfor:

Risiko Årsag Sandsynlighed Konsekvens Risikotal

Banner 3

medium

rektangel

Landingpage

Bannerside

Grafikken er

svær at udføre

– dansende

mennesker

HTML/CSSkodningen

kan

gå galt. De

forskellige

browsere viser

forskelligt

indhold.

Elementerne

vil ikke placere

sig som vi vil

have det

Rapport Interessent/risi

koanalyse

2 3 6

2

3 6

1 1 1

1 2 2

Ud fra risikotallene kan det konkluderes, at banner 3 og landing pagen har høj

risiko for enten at ødelægge projektet eller være skyld i at projektet skades. Vi

forudså disse to risicifaktorer, og fik løst problemet ved at være ekstra

omhyggelige ved varetagelse af hhv. banner 3 og landingspagen.

Bannersiden og rapporten er ikke nær så udsat, nemlig fordi vi har haft

mulighed for at få hjælp og viden af vores eksterne interessenter/lærere.

MÅLGRUPPE

Målgruppen for kulturnattens afterparty og vores bannerreklamer/landing

page er selvfølgelig den samme. Den primære målgruppe – folk med særlig

interesse for dette event, har vi her valgt segmentet at være; unge

københavnere i alderen 20-35 år, som interesserer sig for kultur og musik.

4

3


Segment er i overvejende grad moderne-fællesskabsorienteret, og består af

kulturkonsumenter som elsker Københavns pulserende by- og natteliv.

DESIGN

Vores bannere , bannerside og landing page skal selvfølgelig appellere til

målgruppen, og skal derfor udformes moderne og råt. Vi har valgt at bannerne

skal udformes ud fra designprincippet om genkendelighed herunder intern

genkendelighed, hvor vi har prøvet på at skabe et design med

sammenhængende elementer – på den måde kan målgruppen altid genkende

brandet.

Vi har også formået at inddrage designprincippet ensartethed, her har vi skabt

samme karaktertræk fx form, farve, skrifttype og skriftstørrelse.

Til udførelsen af vores landing page har vi inddraget designprincippet

enkelthed, for at undgå unødvendig støj fra irrelevante informationer og

elementer. Samtidigt har vi taget udgangspunkt i brugbarhed frem for

fleksibilitet, for at gøre vores site så brugbar som muligt.

LÆRINGSMÅL FOR GRUPPEN

• Brugergrænsefladen

• Arbejde med vektorgrafik

• Arbejde med bitmapgrafik

• Arbejde med objekter

• Animationsteknikker

• Publicering til internettet

VURDERING AF HVAD HVER ENKELT HAR LÆRT

I forbindelse med projektet har gruppen arbejdet særlig meget med Adobe

Flash, Adobe Illustrator samt Adobe Dreamweaver. Set i forhold til

begyndelsen af projektet og nu, hvor vi skal til at aflevere, er der en kæmpe

forskel. Vi har hver især været igennem en udvikling både inden for forskellige

animationsteknikker, fremstilling af bannere og ikke mindst fået en større

forståelse og indblik i hvordan man planlægger et projekt. Herunder

udarbejdelse af Gantt-diagrammer samt WBS-modeller i programmet ”Open-

proj”. Derudover har vi lært at få et helt almindeligt XHTML-dokument til at

arbejde sammen med et eksternt CSS-dokument. Forstået på den måde, at vi

5

4


har skilt XHTML og CSS ad, så der i XHTML-dokumentet kun står tekst,

hvorimod CSS-dokumentet indeholder alt hvad der hører til grafik og layout.

Vi har vurderet vores landing – og bannerpage ud fra følgende hjemmeside:

http://validator.w3.org/

Under udarbejdelsen af landing-pagen og bannerne har vi gjort os

overvejelser omkring designprincipperne, såsom at vores landing page skulle

være brugbar og så enkel som muligt.

GANTT/WBS-DIAGRAMMER

ccc

6

5


7

6

Similar magazines