DR VokalEnsemblet Concerto Copenhagen Fredagskoncert 1. maj ...

downol.dr.dk

DR VokalEnsemblet Concerto Copenhagen Fredagskoncert 1. maj ...

Fredagskoncert

Værker

Koncerthuset 2008/09 7

Sangene er komponeret i årene 1796-1801 til forskellige

småtekster, Haydn selv havde valgt. De giver et interessant

indtryk af hans tankegang, og teksternes aforistiske stil svarer

også godt til hans karakteristiske sans for at udtrykke sig uden

overflødigheder.

Trods deres lidenhed er det kunstfærdige sange, som Haydn

satte meget højt. ”De er skrevet con amore i lykkelige stunder,”

fortalte han sin assistent Griesinger. Han må have følt, at de

rummede en essens af hans stil og livsholdning.

Nogle af sangene minder mest om klubviser, som var en

type muntre viser, tidens nye borgerskab sang i deres private

selskabsliv. Det er fx sange om glæden ved at drikke vin eller

fryden ved kvinder (imod en kvindes skønhed består hverken

stål eller ild), synges der i mandskorsangen ’An die Frauen’).

Andre er religiøse sange, som udtrykker en privat form for

religiøsitet, der ikke har noget med kirkemusik at gøre. Og

særlig rørende er sangen ’Der Greis’ (Oldingen) der sætter ord

og toner på følelsen af at blive gammel. Haydn, som i sine sene

år for første gang følte sig belastet ved at arbejde og måske ligefrem

pådrog sig en stress-relateret depression, syntes at digtets

indledende linjer ramte ham så præcist, at han fik det påtrykt

sit visitkort: Hin ist alle meine Kraft, alt und schwach bin ich

(Al min kraft er svundet bort, jeg er gammel, svag).

I den periode, Haydn skrev de små flerstemmige sange, var

han verdens mest berømte komponist. Overalt hvor han

kom, blev han modtaget med hyldest og den største respekt,

og måske var det denne opmærksomhed, som sammen med

hans relativt høje alder lagde et knusende pres på ham. Efter

at have skrevet over 1000 kompositioner frygtede han nu at

blive udbrændt. ”Mange dage synes jeg, at jer er ude af stand

til at få en eneste idé, indtil jeg atter mærker Forsynet i mit

hjerte og endnu engang kan sætte mig ved klaveret og begynde

at hamre, Gud ske lov!” skrev han.

Haydn vidste, hvilke forventninger han skulle leve op til, og

alligevel skyder det frem i hans sidste værker med originale og

vittige ideer. Ingen andre kunne have fundet på den vits, som

afslutter sangen ’Die Beredsamkeit’, og i samme hæfte skrive

en gribende afsked med livet i form af den smukke ’Abendlied

zu Gott’.

More magazines by this user
Similar magazines