Siem år 2050

siem.landsby.rebild.dk

Siem år 2050

LandsbypLan

Siem og omegn

Udarbejdet af borgerne i Siem • forår 2009

1


2

IndHOLd

Indledning og baggrund side 3

Lidt om siem side 4

Ressourcevurdering siem side 7

Mål og Visioner - hvad vil vi med vores by ? side 8

Handlingsplan/projekt-prioritering side 9

Visionskort: siem år 2050 side 10

byforskønnelse og byudvikling side 12

natur- og kulturformidling side 16

Forsamlingshuset og værestedet side 18

det åben værksted side 20

bilag: planbindinger og naturbeskyttelse side 22

Siem

denne plan er udarbejdet af:

borgerne i siem

www Rebild-landsby dk/siem

i samarbejde med:

Konsulentfirmaet Grobund

www grobund com

og økonomisk støtte fra:

Velfærdsministeriet

topografisk kort ø


INDLEDNING OG BAGGRUND

siem - en landsby som har klaret sig godt ”på trods”

siem er en lille landsby beliggende i hjertet af Østhimmerland

Landsbyen har pga byens lidenhed og de

generelle strukturelle tendenser i samfundet en konstant

udfordring med at opretholde en god bygningsmæssig

standard samt et godt socialt miljø

den relativt gamle bygningsmasse og de meget lave boligpriser

rummer således en trussel for byen og området

som helhed, da de virker som en ”magnet” på useriøse

boligopkøbere disse opkøbere udlejer de dårlige boliger

til resourcesvage familier

Lokalsamfundet er god til at tage hånd om de socialt

svage, men risikoen for en fremtidig social slagside er

stor

Invitation til borgermøde i Siem Forsamlingshus

Torsdag den 6. november kl. 19-22.00

Er Siem blot et svagt ekko af den danske

middelalder?

Skal byen rejse sig af støvet og arbejde sig op til

en perle, i kultur- og foreningsarbejde?

Mød op og giv din mening til kende!

Vi mødes i Siem Forsamlingshus til en forfriskning

og en god debat om Siems muligheder og visioner

for fremtiden. Ejvind Lassen fra Konsulentvirksomheden

Grobund vil guide os igennem aftenen. Mange muligheder

står åbne og du kan sætte dit præg på hvilket udtryk og

hvilke værdier byen skal signalere i tiden frem.

Vel mødt! - Alle borgere i Siem og omegn

Initiativtagere: Foreningerne i Siem.

Nordjysk kulturskat

eller støvet minde?

Landsbyplan for Siem og omegn

En landsbyplan som løftestang

på den baggrund og for at bevare siem som en attraktiv

og levende landsby tog siem-borgerne i efteråret 2007

initiativ til at igangsætte en længerevarende proces,

som bl a skulle munde ud i en landsbyplan for områdets

udvikling

Landsbyplanen skulle udarbejdes med henblik på at udnytte

de eksisterende ressourcer bedst muligt således,

at der kunne skabes sammenhæng i byens aktiviteter

og faciliteter

borgerne i siem står nu med en plan, der beskriver

siem-borgernes forventninger og ønsker til fremtiden

En plan der er tænkt som et redskab til både ”internt”

brug mellem borgerne og ”eksternt” brug rettet mod at

påvirke beslutningstagere samt potentielle nye tilflyttere.

3


LIdT OM sIEM

siem er beliggende centralt i Østhimmerland langs landevejen

mellem skørping og Terndrup I selve landsbyen

siem er der 100 indbyggere og 60 husstande I hele

siem sogn er der 127 indbyggere siem er beliggende i

Rebild Kommune og i Region nordjylland

børn bosat i siem går i skole på Hellum skole fra 0-6

klasse og derefter på Terndrup skole fra 7-10 det fælles

sociale liv udspiller sig i og omkring de frivillige foreninger.

Gennem årene har forsamlingshuset været den

væsentligste aktør i forbindelse med at skabe aktiviteter

i området I forsamlingshuset afholdes bl a høstfest,

fastelavnsfest og julearrangementer

I de senere år har siem oplevet et generationsskifte og

yngre familier er flyttet til, hvilket rokker ved de kendte

og traditionelle aktiviteter

siems placering i landskabet tæt på Rold skov byder på

naturlige resourcer, der kan udnyttes til friluftsaktiviteter

m v byen rummer således en masse uudnyttede ressourcer,

der kan udvikles til gavn for byen og omegnen

byens historiske udvikling

Første gang man støder på navnet siem er i år 1438,

under navnet ”seem” siem menes at komme af navnet

søhem, som betyder ”sø-hjem” pga af områdets

mange søer og kilder navnet hentyder sandsynligvis

Historisk kort Siem (kortet er fra perioden år1900 -1960)

4

også til det lave areal mellem siem og Ejstrupvej, som

på det tidspunkt var en sø

Fra arkæologiske fund ved man, at der helt tilbage til

broncealderen og Vikingetiden har levet mennesker på

stedet bl a har man fundet broncekar fra sydeuropa

siem er, som det er typisk for mange landsbyer, opstået

omkring en hovedfærdselsåre derudover kan vand- og

naturressourcene i området havde spillet en rolle i forhold

til byens opståen på netop denne placering

den ældste eksisterende bygning i siem er siem Kirke,

som kan dateres helt tilbage til år 800-900 Mange kirker

i danmark er opført omkring år 1100-1200 dvs at siem

Kirke hører til en af de ældste nueksisterende kirker i

danmark Kirken er også én af de mindste i landet den

er opført i kampesten og så er den kullet, hvilket vil sige,

at den ikke har et tårn Inge Marie Christensen, som har

tilknytning til området, har lavet en bog om siem Kirke,

som kan købes i kirken

bebyggelsen i siem varierer mellem husmandssteder,

gårder, landsbyhuse, murmester villaer samt parcel-

Page 1 of 1

huse. De fleste bygninger i Siem idag er fra 1900-tallet.

Kun få bygninger er fra 1800-tallet

siems nuværende bystruktur kan følges tilbage til

1800-tallet jf de to historiske kort på denne side

Historisk kort Siem (kortet er fra perioden år1842-1899)

Page 1 of 1


Vil selv du fatte

dit væsens rod,

skøn på de skatte

de efterlod.

Johs. V. Jensen

som det fremgår af kortene har siem i løbet af næsten

to århundrede næsten ikke ændret form eller størrelse,

antallet af indbyggere er dog stagneret siden 1950’erne

Indbyggertallet i siem sogn var i år 1801 således: 146,

i 1850 var det 138 i 1901 var det 180, i 1930: 196 og i

1955: 200 personer

I 1788 skete der, som i andre landsbyer, en udskiftning,

hvor gårdene blev udflyttet. Udskiftningen betegner den

proces under Landboreformerne fra 1700–1850, hvorunder

landbrugsejendomme flyttede fra landsbyerne ud til

de pågældende landbrugsejendommes nye markarealer

selve udskiftningsprocessen havde en nøje sammenhæng

med ændringen fra det hidtidige landbrugsfællesskab

med fælles markarealer til en udstykning af

individuelle markarealer kombineret med en efterfølgende

individuel ansvarlighed for dyrkning af den enkelte

ejendoms landbrugsareal

Udskiftningen blev foretaget på forskellige måder f.eks.

som blok-udskiftning, Kam-udskiftning eller som i siem,

hvor der blev foretaget en stjerne-udskiftning det

betød, at gårdene blev liggende i landsbyen, og at hver

gård fik tildelt et langt kileformet markstykke. En stjerneudskiftning

var især en fordel i mindre landsbyer, hvor

landsbyen lå centralt placeret på landsbyjorden set

oppefra strålede markerne i en stjerneformation ud fra

landsbyen denne stjernestruktur er stadig tydelig, især i

den vestlige del af siem

bønderne i siem og omegn var Fæstebønder under

Lindenborg Gods. Fæstebønderne havde ofte kummerlige

kår Omkring 1790 blev der således indført ”Hoveri”

Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde

skulle udføre på eller for det gods, hans gård

tilhørte der var forskellige typer:

• spanddage, hvor fæsteren stillede med heste og

vogn

• pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr

• Gangdage, hvor det var tilstrækkeligt, at en person

mødte op - det kunne også være en karl fra fæstegården

Oprindeligt var det fastlagt, hvor meget der skulle ydes,

men op gennem det 17 århundrede og det 18 århund-

Landsbyplan for Siem og omegn

rede blev ydelsen mere og mere vilkårligt fastsat og blev

øget med ekstradage, så det efterhånden gik ud over

arbejdet på fæstegårdene

som i andre landsbyer har siem op gennem tiden

rummet mange forskellige erhverv og aktiviteter I

1600-1700-tallet var byen og området præget af de

mange pottemagere og teglværker som fandtes i området.

Årsagen hertil var den gode ler som endnu findes

mange steder i undergrunden Helt frem til starten af

1900-tallet lå der et teglværk i siem

derudover har byen rummet en brugsforening, en smedie,

to skoler, en skomager, en slagter, et frysehus, et

misionshus, en hødkerbutik, en planteskole m v

Hødkerbutikken lå i den bygning der sidenhen rummede

brugsforeningen brugsforeningen eksisterede i byen

i perioden fra 1897 til 1972, hvor den som byens sidste

dagligvarebutik lukkede

Op til 1930’erne var siem omgivet af en del hede I

1920’erne frasolgt Lindeborg Gods heden, hvorfor der

i denne periode blev anlagt 3 husmandsbrug I den

forbindelse gik man igang med at opdyrke heden det

var meget hårdt arbejde Til opdyrkning af heden skulle

man bruge mergel. Idag findes der derfor stadig spor af

mergelgrave i området Mergel er en lertype, som indeholder

højst10% kalk

Kilder til dette afsnit: Inge Marie Christensen fra Skørping,

Jens Stevn fra Siem, Wikipedia - den frie encyklopædi samt

opslagsværket ”Trap Danmark”.

På denne ejendom

findes Siem’s to eneste

tilbageværende erhverv:

En frisør og en vinhandel.

5


RESSOURCEVURDERING AF SIEM

Landsbyhjulet som metode

Ressourcerne i en landsby kan beskrives ved at se på landsbyen

ud fra en række parametre og emner: Regional beliggenhed,

lokal herlighedsværdi, befolkningens ressourcer,

samliv, offentlig og privat serviceniveau, lokal infrastruktur,

bygninger og facader m.v.. (jf. illustrationen på næste side ,

som vi kalder ”Landsby-hjulet”)

Parametrene kan opdeles i fysiske og sociale forhold. Alle

forhold spiller en vigtig rolle i forhold til hvordan byen opfattes

ressourcemæssigt.

Siem år 2009 • statuskort

6

Skørpingvej

Siemvej

Siem Skovvej

Siem Kirke

Sdr. Mose

Siem Byvej

Status - vurdering af Siem idag

Siem er generelt en velfungerende og pæn landsby i forhold

til sin størrelse og beliggenhed. Bygningerne er forholdsvis

godt bevaret og vedligeholdt. Bybilledet domineres dog af

den brede trafikeret landevej igennem byen, som fratager

byen muligheden for et gennemført landsbymiljø. Et smalt,

snoet gadeforløb, ville i højere grad signalere ”hyggelig

landsby”.

Byen er således præget af vejen - på godt og ondt. Vejen er

jo på mange måder byens eksistensgrundlag og livsnerve.

Byen villle sandsynligvis ikke være opstået på dette sted,

hvis ikke netop en hovedfærdseslåre passerede.

Siem Forsamlingshus

Sillebjerg

Munkens rende

Frisør og vinhandel

Siem Krat

Bakkerne

Skørpingvej

Julemosen

Ejstrup Bæk


Bygninger og

facader m.v.

Lokal

infrastruktur Lokal

fremkommelighed,

trafiksikkerhed,

kollektive forbindelser,

forhold for bløde trafikanter.

IT-infrastruktur.

Varme, vand og elforsyning,spildevandsafledning.

Offentlig og privat

servicenivaeu

Vedligeholdelseniveau

af bebyggelse, facader

og forpladser, antal

tomme boliger, antal

huse til salg, huspriser.

Antal og art, f.eks.

skole, hal, børnehave,

dagligvarebutik, posthus,

bibliotek, forsamlingshus.

Regional

beliggenhed

Nærhed til

motorvej, hovedvej,

jernbane, større by,

arbejdspladser, større

naturområder,

hav, fjord o.s.v.

Siem

Siems største ressource ligger hos befolkningen. Borgerne

i byen og i sognet er som enkeltindivider engagerede og

foretagsomme mennesker. Derudover er fællesskabsånden

og omsorgen for hinanden stor. Det betyder bl.a. at byens

borgere er gode til at iværksætte projekter og få gennemført

arrangementer, som bidrager til høj livskvalitet.

Byens største svaghed er manglen på offentlig og privat

service. Fraværet af dagligvarebutik, skole, daginstitutioner,

idrætsforening m.v. forringer byens tiltrækningskraft i

forhold til potentielle tilflyttere.

Den lokale herlighedsværdi (som både består af en vurdering

af naturværdier og den bymæssige kvalitet) er middelgod.

Omgivelserne omkring Siem rummer store naturværdier,

men disse er ikke umiddelbart synlige, og den brede

asfaltbane igennem byen præger i høj grad bybilledet på en

negativ måde.

Udviklingspotentiale - hvor kan det betale sig at bruge

kræfterne

Det er ikke realistisk at søge at tiltrække mere service til

Siem. I et lokalsamfund af den størrelse vil der aldrig blive

eksistensgrundlag for hverken skole eller dagligvarebutik.

Derfor bør der fokuseres på at styrke den lokale herlighedsværdi

og til stadighed arbejde for at forbedre bygninger og

facaders visuelle udtryk. Selv om der allerede er gjort en del

på dette område, kan der stadig gøres meget.

Mængde og kvalitet af

lokale naturområder,

kvalitet af kulturmiljø og

bymiljø o.s.v.

Antal og art af

aktiviteter, foreninger,

fællesmøder samt

organisationsniveau.

Status

Status

Status

Udviklingspotentiale

Udviklingspotentiale

Status Udviklingspotentiale

Status

Status

Status

Landsbyplan for Siem og omegn

Lokal

herlighedsværdi

Befolkningens

ressourcer (individniveau)

Grad af

engagement,

optimisme, gå-påmod,

overskud, vidensniveau,

befolkningssammensætning,

alder, familietype,uddannelsesnivau.

Samliv (samarbejdsevne,

fællesskabsånd)

Ressourcevurdering af Siem

- hvor kan det betale sig at bruge kræfterne ?

Udviklingspotentiale

Udviklingspotentiale

Udviklingspotentiale

Udviklingspotentiale

Landsbyhjulet

- en metode til vurdering

af ressourcer og udviklingspotentiale

i en landsby

Byens borgere bør også fortsat bruge kræfter på det sociale

miljø og fælleskab. Som nævnt, er det et område, som man

har stor fokus på idag, så udviklingspotentialet er ikke så

stort. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal holde

op med at prioritere området.

Regional beliggenhed

Lokal herlighedsværdi

- herunder både naturværdier

og bykvalitet.

Befolkningens ressourcer

Samliv

Offentligt og privat service

Lokal infrastruktur

Bygninger og facader

7


MÅL OG VISIONER:

- HVad VIL VI MEd VOREs by

siem er et godt sted at bo, men

Vi er i dag meget stolte og tilfredse med vores by Vi

er af den opfattelse at vores by rummer rigtig mange

kvaliteter F eks byens nærhed til natur, byens smukke

velholdte gårde og huse samt vores velfungerende og

aktive forsamlingshus

Til trods for vores mange styrker, så har vi erkendt, at

hvis vi også i fremtiden vil bevare siem som en attraktiv

landsby med gode sociale forhold og velholdte bygninger,

så er det vigtigt at vi hele tiden bestræber os på at

blive et endnu bedre sted at bo og leve

Kvalitet frem for kvantitet, men

I dag er der omkring 100 indbyggere i siem og 127

indbyggere i hel sognet det er i princippet et udmærket

befolkningsgrundlag, men vi tror på, at det er nødvendigt

at sikre en vis befolkningstilvækst i byen, for at

modvirke den generelle strukturelle udviklingstendens

med afvikling af landområderne og landsbyerne

på den baggrund ønsker vi i siem, at der skal ske en

boligtilvækst på ca 1 bolig, hver 5 år samtidig med, at

der skal gøres en ekstra indsats for at tiltrække børnefamilier

8

Vi ønsker ikke at øge befolkningstallet bare for at blive

større Vi vil hellere kvalitet frem for kvantitet Men vi har

erkendt at nogle gange kan kvantitet hænge sammen

med kvalitet

For at sikre det ønskede befolkningsgrundlag i byen skal

der gøres en indsats på flere fronter. På den baggrund

har vi valgt at arbejde med udvikling af vores by indenfor

følgende indsatsområder:

• byforskønnelse og byudvikling

• naturformidling og rekrative områder

• Forsamlingshuset og ”Værestedet”

• det åbne værksted i siem

Levealderen i siem skal være højere end landsgennemsnittet

derudover er det vores mål, at vi i år 2050 har en så

god livskvalitet her i byen, at den gennemsnitlige levealder

i siem er over den gennemsnitlige levealder på

landsplan dette mål skal være vores dokumentation på

at siem er et godt sted at bo For os betyder en højere

levealder bl a en højere trivsel

Visionen:

Siem - en landsby mellem skov og sø,

... hvor samvær, sammenhold og samarbejde

er vigtige elementer i at fastholde de trygge og hyggelige

rammer, som er grundlaget for, at vi, som borgere i Siem,

kan leve et liv i balance.


Projekter

Etablering af fugletårn

Etablering af grillhytte samt

færdiggørelse af ”Værestedet”

Færdiggørelse af stinet

Opsætning af kortborde og

udarbejdelse af vandretursfolder

samt anskaffelse af

ekspeditionsrygsække

Færdiggørelse af hjemmeside.

Udarbejdelse af velkomstfolder

til nye tilflyttere

Færdigrenovering af forsamlingshuset

Indlede dialog med Rebild

Kommune vedr. indhentning

af nødvendige tilladelser og

evt. ændring af planforhold.

Igangsættelse af kampagne

for forskønnelse af facader

og forpladser i byen.

Herunder uddeling af årets

facadepris.

Udarbejdelse af inspirationshæfte

til facader og

skiltning.

Design og opsætning af byporte/varetegn/vandkunst.

Byggemodning af de 3 kartoffelparceller

mellem byen

og søen.

Forsamlingshusbestyrelsen

opkøber areal/naboejendom

til parkeringsplads.

Etablering af hævet flade

foran forsamlingshuset.

Forskønnelse og forgrønnelse

af bytorvet.

Etablering af grøn kile fra

forsamlingshus til søen og fra

Værestedet til søen.

Byggemodning af de næste

4 kartoffelparceller.

Etablering af Det åbne

værksted

Etablering af sø i forbindelse

med ”Værestedet”.

Byggemodning af de sidste

4 kartoffelparceller.

Siem som 0-energi by

Gennemsnitslevealderen i

Siem er højere end landsgennemsnittet

Anbefalinger og ønsker til prioritering

af projekter og investeringer

Tidshorisont (år) 2009-2010 2011-20 2021-30 2031-40 2041-50

Denne tabel giver en oversigt over de konkrete projekter og tiltag som borgerne ønsker gennemført og som er beskrevet i udviklingsplanen.

Da realisering af projekterne er afhængig af politiske, økonomiske og private interesser er det ikke muligt at opstille

en præcis handlings- og tidsplan. Denne liste er derfor mere en prioriteringsoversigt frem for en egentlig tidsplan.

9


10

DET ÅBNE VÆRKSTED I SIEM

I en eksisterende gård eller en ny gård (som opføres i

stil med den omkringliggende bebyggelse) etableres

”Det åbne Værksted i Siem”. Værkstedet drives som

selvejende institution.

Det er muligt for byens borgere at benytte de mange

forskellige værksteder. Derudover afholdes kurser m.v.

Dette imødekommer bl.a. et behov hos byens ældre

borgere, men også hos andre aldersgrupper.

Allétræer og en smuk

bemærkelsesværdig

byport skaber en god

oplevelse ind i byen.

GRØN KILE SOM ÅBNER BYEN MOD NATUREN

- og forbinder Værestedet med den eksisterende

sø.

Der etableres en grøn kile fra søen og ind til

forsamlingshuset samt til Værestedet.

Den grønne kile lukker naturen ind i byen, og

giver en naturlig adgang til naturen fra forsamlingshuset.

Kilen afsluttes med et ”bytorv”.

Naturen og søen vil på denne måde blive til

langt større glæde og værdi for byens borgere.

Den grønne kile kan delvist benyttes til nogle

af de aktiviteter som idag foregår på en meget

trang plads foran forsamlingshuset. Dvs. parkering

og legeplads/boldbane flyttes. Derved

kan de centrale arealer i byen benyttes til at

skabe et smukt rekreativt område, som har

god signalværdi og byforskønnende effekt.

GENEREL FORSKØNNELSE AF BYBILLEDET

Den røde prikkede elipse markerer de centrale dele af Siem.

Bygningsfacader, skiltning, forarealer samt vejbelægning

m.v. ud mod hovedgaden betyder meget for helhedsindtrykket

af byen.

Generelt er der en høj arkitektonisk og vedligeholdesesmæssige

standard på bygninger og forpladser i Siem.

Der bør dog gøres en systematisk og løbende indsats for at

sikre at denne standard bibeholdes. F.eks. ved udarbejdelse

af inspirationshæfte til facader og skilte, samt uddeling af

årets facadepris.

Generelt vil bykvaliteten og herlighedsværdien i Siem forøges

ved allétræer gennem byen samt belægning af granit

eller fliser.

Byport

BYENS HJERTE

Byens censtrum markeres tydligere og forskønnes.

Foran forsamlingshuset etableres hævet flade med

granit eller flise-belægning.

Parkeringspladsen overfor forsamlingshuset gøres

til et smukt og grønt bytorv. Se nærmere beskrivelse

side 12 og 13. Alternativt kan naboejendommene

opkøbes af forsamlingshuset, når de bliver til

salg, hvorefter der kan anlægges p-pladser.

Reetablering

af historisk

vejforløb

Tre nye ”Kartoffelparceller”

som

harmonere med den

oprindelige landsbystruktur.

Eksisterende


sti

P

Græsareal som kan

benyttes som byens

centrale legeområde

og boldbane. Arealet

ligger godt placeret

væk fra meget trafikerede

veje.

P

P

Ny udstykning. ”Kartoffel-parceller”

med god udsigt over landskab og sø.

Visionskort: Siem år 2050 ?

sti

Smuk plads

med byens

varetegn

Vejadgang

(grusvej)

Eksisterende skov

Ny sø

Munkens rende

Værestedet - byens

udendørs forsamlingshus

Byport

Eksisterende

skov

Ejstrup Bæk

11


BYFORSKØNNELSE OG BYUDVIKLING

byforskønnelse

som tidligere beskrevet er helhedsindtrykket af siem,

at landsbyen er forholdsvis godt bevaret og vedligeholdt

En del bygninger er renoveret med respekt for

den oprindelige arkitektoniske stil

Bybilledet domineres dog af den brede trafikeret landevej

igennem byen En bred asfaltbane igennem en så

lille landsby, vil uundgåelig præge bybilledet negativt

byforskønnelsesindsatsen i siem bør på den baggrund

ske under følgende tre overskrifter:

1 Fastholdelse og forbedring af boligmassens arkitektoniske

og vedligeholdelsesmæssige standard

2 Visuelle og barrieremæssige forbedringer omkring

hovedgaden

3 Markering og forskønnelse af byens centrale pladser

Fastholdelse og forbedring af boligmassen

det er et stort ønske hos mange af siem’s borgere at

fastholde og gerne at forbedre bygninger og boliger i

byen

En smuk og godt vedligeholdt bygningsmasse har

mange fordele: dels kan det medvirke til at tiltrække

flere ressourcestærke familer til byen og området, dels

kan det medvirke til øget ejendomsværdien Ligesom

det inddirekte kan påvirke livskvalitet hos de nuværende

borgere i byen pt har hverken byens borgere

eller myndighederne store muligheder for at sikre den

ønskede udvikling og kvalitet i bygningsmassen

Et flot eksempel på hvordan en bygning kan vedligeholdes

i respekt for bebyggelsens oprindelige stil.

12

”Gulerod” og ikke ”pisk”

Rebild Kommune har mulighed for at udarbejde/give

tilladelse til, at der udarbejdes en bevarende lokalplan

for hele byen En sådan lokalplan kan bl a indholde

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som skal

overholdes i forbindelse med nybyggeri og til/ombygning

de bebyggelsesregulerende bestemmelser kan

indeholde krav til bygningers placering, form, materialetyper

og farver I mange landsbyer og større byer

er der udarbejdet denne type ”bevarende lokalplan”

siem-borgerne har i forbindelse med udarbejdelsen

(fortsættes næste side)

Forskøn og bevar

din landsby

– et idékatalog





I Siem er man allerede i dag bevidst om hvor meget

facader og skiltning betyder for byens ansigt-ud-ad-til. I

de kommende år vil byens borgere sætte endnu mere

fokus på forskønnelse af byen.

Den tidligere skolebygning, som idag er privat bolig,

er også flot renoveret i oprindelig stil.


Evt. parkering

til forsamlingshuset

Vandkunst

Evt. parkering

til forsamlingshuset

Siem

Forsamlingshus

Sti til søen og til

lege/bold-område.

Evt. parkering

til forsamlings-

huset

Markering og forskønnelse

af byens centrale pladser

Pavillion med

lejlighedsvis

salg af is og kaffe

Hævet flade med f.eks. flise-

belægning foran forsamlingshuset,

som markerer byens

centrum, virker forskønnende

og samtidig trafikdæmpende.

Den hævede flade skaber

samtidig en visuel sammenhæng

mellem forsamlingshuset

og bytorvet.

Borde og

bænke sæt

Byens varetegn

13


BYFORSKØNNELSE OG BYUDVIKLING

(Fortsat)

af denne plan diskuteret om de skulle anmode Rebild

Kommune om at få udarbejdet en lokalplan for byen

Ideén havde dog flere modstandere end tilhængere,

fordi byens borgere var betænkelige ved om en sådan

lokalplan skulle virke for hæmmende på byens udviklingsmuligheder

derudover går man i siem mere ind

for ”gulerod” end ”pisk”!

på den baggrund ønsker man, at der nedsættes et ”Facaderåd”

som hvert år uddeler årets facade/forskønnelsespris

Man vil også arbejde for, at der udarbejdes et

inspirationshæfte til facader og skilte, som omdeles til

alle byens nuværende og fremtidige borgere

Forbedring af barriereeffekt og det visuelle miljø omkring

hovedgaden

den brede gennemgående landevej, igennem siem

(skørpingvej) er både byens styrke og svaghed skørpingvej

har - og har haft - stor positiv effekt på byens

udvikling, fordi det har været vigtigt for byens borgere

og små virksomheder, at en vis mængde trafik passerede

byen. Omvendt har den trafikerede og brede

asfaltvej på flere punkter negativ effekt på bylivet i

Siem. Vejen bidrager således til at skabe stor trafiksikkerhedsmæssig

utryghed i byen samtidig med, at

den er visuel skæmmende I fagsprog taler man om at

vejen har stor ”barriereeffekt”

For at opnå den ønskede effekt er det vigtigt, at det

brede gaderum gøres ”smallere” ved at skabe nogle

”kunstige” vægge allétræer og smuk gadearmatur gør

Siem Forsamlingshus og Skørpingvej, hvor der ønsket hævet

flade i flise/granit belægning o.l.

14

gaderummet mindre, mere hyggeligt og harmonisk

byens borgere har allerede opsat smuk gadearmatur,

som uden tvivl har forbedret det visuelle miljø meget

derudover er det vigtigt at bryde den brede kedelige

asfaltflade med f.eks. bånd af fliser

eller granit det vil f eks være oplagt

med en hævet flade i granitbånd,

som samtidig kan binde

forsamlinghuset sammen med

byens centrale plads på modsatte

side Jf kortet side 13

Markering og forskønnelse af

byens centrale pladser

Området omkring siem forsamlingshus

er vel det område som

idag kan kaldes byens centrum det

er dog ikke umiddelbart synligt Man har ikke noget

klart indtryk af, at her er byens centrum - byens hjerte

på den baggrund bør der arbejdes med udenomsarealerne

til forsamlingshuset og med det fællesareal,

der ligger lige overfor forsamlingshuset, og som idag

primært benyttes til parkeringsplads

siem Forsamlingshus er både i fysisk og overført

betydning omdrejningspunkt for livet i byen derudover

har siem Forsamlingshus formået at opnå en vis

kulturel status ud over byens grænser de seneste

arrangementer i forsamlingshuset, har således tiltruk-

Fællesarealet overfor forsamlingshuset, som forskønnes og

forgrønnes.


Eksempelfoto

ket besøgende fra nær og fjern de fysiske rammer bør

af flere grunde afspejle denne status. Hvis man bruger

sin fantasi godt, kan man sammenligne siem Forsamlinghus

med Rådhuset i København - og således også

udenomsarealerne med Rådhuspladsen

Ved at skabe ”siem Rådshusplads” foran forsamlinghuset

opnår man for det første, at etablere et vigtigt

sted for ”spontane møder” - og dermed mulighed for at

styrke byens sociale liv og fællesskab For det andet,

får man et smukt bytorv, som præsenterer byen godt

overfor forsamlingshusets mange gæster og de mange

forbipasserende i løbet af dagen For det tredje, har et

sådant bytorv i sammenhæng med flise- eller granitbelægning

trafiksikkerhedsfremmende effekt.

der er allerede gjort en del ud af at pynte på omgivelserne

omkring forsamlingshuset og bytorvet ny

gadearmatur, borde-bænkesæt, fire træer på parkeringspladsen

pynter i bybilledet Men parkeringspladsen

er til trods for disse tiltag stadigvæk det grimmeste

sted i hele byen Hvilket jo er ekstra uheldigt, fordi den

er placeret lige over for forsamlingshuset og lige ud til

hovedgaden - byens ”udstillingsvindue”

det er vigtigt at ”bytorvet/Rådhuspladsen” udformes,

så området virker forskønnende på bybilledet dvs

at asfaltbelægningen fjernes og der anlægges græs,

bede og fliser/granit. En pavillion, hvor der lejlighedsvis

serveres kaffe og/eller is mv vil tiltrække byens bor-

Byens borgere har allerede gjort en del for at forskønne deres

by, bl.a. denne plads, som dog ikke syner af meget i bybilledet.

gere og forbipasserende, så der skabes lidt liv i byen

når der er arrangementer i forsamlingshuset, vil arealet

danne de fysiske rammer, som gør det muligt at flytte

mange af arrangementerne udendørs, når vejret tillader

det

planen på side 13 giver nogle ulemper i forhold til parkeringspladser

arrangementerne i siem Forsamlingshus

tiltrækker jævnlig mange gæster til stedet på den

baggrund kan der nogle gange være behov for op til 50

parkeringspladser

Hvis der etableres et attraktivt bytorv på den nuværende

parkeringsplads er det nødvendigt at finde andre

arealer, som er placeret i nærheden af forsamlingshuset

på kortene, side 10,11 og 13 er der på den

baggrund foreslået 3 arealer, som er velegnede alle

arealer er idag privat ejet

byudvikling - Kartoffelparceller

siem er en lille hyggelig landsby - og det skal den blive

ved med at være sidst der blev bygget hus i siem var

i 1964

siemborgerne er som udgangspunkt glade for byens

størrelse og ønsker primært at forbedre byens kvalitet

fremfor kvantitet dog har byens borgere en tro på, at

det er nødvendigt at kunne tilbyde få attraktive grunde,

for at tiltrække ressourcestærke personer til området

og at undgå en negativ social slagside

som det ses af visionskortet på side 10-11 foreslås på

den baggrund, at der udstykkes en form for jordbrugsparceller

(kartoffelparceller) på det kuperede terræn

ved søen disse parceller kan blive meget attraktive

pga udsigten og beliggenheden ved søen

I området mellem den eksisterende landsbyafgrænsning

og søen foreslåes også udlagt kartoffelparceller,

som harmonerer med den oprindelige landsbystruktur,

inden udskiftningen af de historiske kort på side 4 ses

at der oprindeligt har været udlagt et vejtracé, hvor der

på Visionskortet foreslås udlagt en ny vejadgang

15


NATUR- OG KULTURFORMIDLING

naturværdierne omkring siem udgør en stor ressource

siem er beliggende i et meget smukt kuperet landskab

præget af skovbevoksning, søer og ådale de karakteriske

gravhøje i området giver landskabet en hel særlig

profil, som er unik for Siem.

Inden for en afstand af kun 1,5 km ligger danmarks

største skov: Rold skov, og kun få km derfra ligger den

smukke badesø: Madum sø

naturen og de store herlighedsværdier udgør et meget

stort potentiale for landsbyen og området dette potentiale

kan udvikles og udnyttes til fordel for borgerne i og

omkring siem uden at naturværdierne ødelægges

sammenhængende stinet og vandreruter

Idag findes der allerede en del stier i området omkring

siem, hvorfor der pt er gode mulighed for naturoplevelser

i området det er dog ikke mange som kender til

eksistensen af disse stier, ligesom mange af stierne ikke

er tilstrækkelig sammenhængende

på den baggrund har en gruppe borgere i siem igennem

længere tid arbejdet på dels at skabe et mere

sammenhængende og veludbygget stinet på kortet på

næste side ses en oversigt over hhv eksisterende og

kommende stier i området

16

Naturekspeditions-rygsække

I forbindelse med ønsket om at skabe god naturforståelse

og gode naturoplevelser indkøbes der10 stk.

naturekspeditionsrygsække med indhold.

Disse rygsække skal anvendes ved arrangementer

og udlånes til besøgende grupper, herunder skoleklasser

mfl.

Hver rygsæk indeholder: A4 holder m/inspirationsmateriale,

4 siddeunderlag , 1 dåselup, 1 insektsluger,

1 pincet , 1 plastbakke, 1 kikkert, 1 fiskenet, 1

sejl, 1 æske farver, 1 blok, 1 målebånd, 2 magneter

og 1 dolk

der er bl a opnået aftale med lodsejerne om anlæg

af trampede stier og på enkelte strækninger med faste

stier der er indgået aftale om etablering af ialt 11,3 km

stier En af stierne passerer gennem et vådområde og

krydser en bæk der etableres spang hvor det er nødvendigt

og en gangbro over bækken stien anlægges

uden om de særligt beskyttede naturområder

”stigruppen” arbejder pt med at få udarbejdet en turfolder

med korte beskrivelser af den omkringliggende natur

Folderen skal samtidig indeholde kort med angivelse

af vandre- og cykelture i området

der arbejdes endvidere med at opsætte to stk kortborde

med folderkasser det ene kortbord placeres

ved forsamlingshuset og skal virke som det centrale

formidlingssted og som udgangspunkt for såvel vandre-

som cykelture i området det andet kortbord opsættes i

tilknytning til det udendørs værested

Fugletårn

på strækningen nord for byen passerer stien forbi det

højeste beliggende punkt i området på dette punkt kan

der opnås en fantastisk udsigt ud over hele området

det omkringliggende område er ikke dyrket og rummer

to gravhøje der er planer om at bygge et fugletårn af

træ på stedet Fra tårnet vil der være udsigt ud over

hele området og ud over buskadset, der er på stedet

Området er kendt for ynglende rovfugle, og de vil kunne

betragtes fra tårnet af hensyn til de ynglende fugle er

det vigtigt, at trafikken til området guides via stierne.

Ved tårnet placeres der plancher med afbildning af de

fugle, der kan ses fra tårnet

Formidling af kulturarven

Hele siem-området rummer ikke kun et væld af naturperler,

men også gode og autentiske historier For

nuværende findes der ikke tilgængelige information om

siem og omegn der arbejdes derfor på at indsamle

en stor mængde historisk materiale, som efterfølgende

tænkes videreformidlet i en folder de autentiske historier

illustreres af en tegner og med henvisninger til

kortmaterialet på den måde vil man kunne opleve de

autentiske steder ved at følge de angivne stier og ruter

der arbejdes endvidere på en bog om området I bogen

vil de enkelte historier blive fyldestgørende beskrevet

og læseren vil få en uddybende beretning om byens og

områdets historiske oprindelse


Borde og

bænke sæt

Oversigtskort Siem og omegn med stiforslag

Oversigtskort • Naturværdier og naturformidling • Siem og omegn

Fugletårn

sti

sti

sti

Grøn kile

sti

sti

Borde og

bænke sæt

Grillhytte, sø, borde

og bænke sæt m.v.

De stiblede linier

markerer naturområder

af høj kvalitet

17


siem Forsamlingshus - dynamo for livet i byen

Midt i siem ligger byens forsamlingshus Forsamlingshuset

er den centrale ramme for det fælles sociale liv

i siem og det fungerer som byens ”klubhus” aktivitetsniveauet

er over de sidste 10 år steget betydeligt,

og husets funktion har ændret sig fra primært at danne

ramme for private fester, til at fungere som Landbykulturhus

senest har bestyrelsen eksperimenteret med lidt større

arrangementer I 2008 havde man således besøg af

Lasse & Mathilde og Carsten Knudsen begge arrange-

G I SELSKAB MED

DET VAR DANMARK

menter blev en stor succes med omkring 130 gæster

Forsamlingshuset er ligeledes rammen om forskellige

arrangementer for siem-borgerne - bl a Fastelavnsfest,

byfest, fællesspisning, koncerter, foredrag, visesang,

nissespil og den årlige dilettant forestilling

søndag i selskab med både “fodbolddrengene fra 1979-92”

dsholdstræner Sepp Piontek

Først vises fodboldfilmen … OG DET VAR DANMARK

en film, hvor publikum får mulighed for at (gen)se de afgørende momenter

fra de store fodboldkampe og lejlighed til at se de store fodboldhelte

i perioden: Allan Simonsen, Michael Laudrup, Flemming

Povlsen, Preben Elkjær, Henrik Store Larsen, John Faxe og alle de

andre.

Kinorevuen kl. 13.30

Dernæst kan du møde SEPP PI-

ONTEK, som fortæller om sine

oplevelser som træner. Sepp Piontek

er tidligere fodboldspiller

og træner. Professionel fodboldspiller

frem til 1971. Fodboldtræner

i mange forskellige klubber.

Tidligere landstræner i Danmark

og Tyrkiet. Klubtræner i Aab

og Silkeborg og tidligere landstræner

i Grønland og på Old Boys

landshold.

Sepp Piontek

Salen, KulturStationen i Skørping kl. 16.00

ARD

BE-

ER

f Nibe. Hans store inopvækst

og dels igen-

megen inspiration i nant

kunstnerisk med.

med at male. Senere, da

i at arbejde med støbeed

sten og i sten.

store springvand og skulper

og har desuden udstillet

st måned på Terndrup Bib-

der er stole, borde og service til over 100 menesker, og

den store sal er indrettet med scene og et godt lydanlæg

sideløbende med tilblivelsen af denne landsbyplan har

der været arbejdet hårdt på at modernisere forsamlinghuset,

så rammerne er blevet mere tidsvarende

på den baggrund er der bl a sket en større renovering

og istandsættelse af både scene, store sal, lille sal samt

Billetter kan købes på biblioteket. Samlet pris for både film og foredrag

25 kr. Arrangør: Rebild Bibliotekerne. www.rebildbib.dk

KULTUREN · AUGUST-SEPTEMBER 2008 · SIDE 10

18

LASSE & MATHILDE

Det som ingen ved

Lasse og Mathilde

Torsdag d. 2. oktober 2008 kl. 20, spiller Lasse & Mathilde koncert i Siem

Forsamlingshus. Det bliver en koncert med deres sange og bl.a. også udpluk

fra deres fortolkning af Piet Heins digte.

Bestyrelsen i Siem Forsamlingshus har aldrig givet sig i kast med sådan

et arrangement før, men det lød spændende og måske er rammerne i

forsamlingshuset helt rigtig for den type koncerter. Der er en stor scene,

god lyd, hyggelig sal og publikum er tæt på kunstnerne. Der kan være

ca. 130 publikummer i salen og så er der stadig plads til at bevæge sig

på. I pausen vil der blive serveret ostebord, som er inkluderet i prisen.

Tor. d. 2. okt. kl. 20. Siem Forsamlingshus.

150 kr. inkl. ostebord i pausen.

Billetter: Hanne Sørensen, 98 33 53 30.

Arr.: Bestyrelsen Siem Forsamlingshus

Blå Mænd

SIEM FORSAMLINGSHUS

nias retmæssige tronarving, den unge ley behøver ikke tænke på, at han er eks-

Stjernebesat politisk thriller, instrueret af Prins Caspian, som er blevet tvunget til tremt generet over for kvinder. Og

Søren Kragh-Jacobsen, med Anders W. at skjule sig, fordi hans onkel, Miraz, Woody slipper for at tænke på, at hans

Berthelsen i hovedrollen som børneen- planlægger at dræbe ham for at sætte sin kone har forladt ham, jobbet er røget, og

tertaineren Thomas Deleuran. Hans egen nyfødte søn på tronen. Med hjælp huset skal sælges. Men så beslutter de

søster – som har levet et liv med mange fra en venlig dværg, en modig, talende at realisere drømmen om et ægte roadt-

hemmeligheder -omkommer ved en til- mus ved navn Reepicheep, en grævling rip. Bare derudaf med vinden i håret,

syneladende hændelig drukneulykke, ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, ingen planer og ingen mobiltelefoner.

men så finder han nogle dokumenter Nikabrik, sætter Narnianerne under an- Og eventyret lader da heller ikke vente

og billeder i hendes lejlighed. De viser sig førsel af de mægtige riddere Peter og på sig – selv om de ikke er særlig godt

at indeholde sprængfarlige informatio- Caspian ud på en forunderlig rejse for at forberedte på det.

ner om den efterretningstjeneste, deres redde Narnia fra Miraz’ tyranni og give

far havde viet sit liv til. Thomas hvirvles landet dets magi og storhed tilbage.

ind i sagen, og pludselig bliver han selv

Scorseses film om og med verdens største

overvåget, aflyttet og forfulgt…

rockband Rolling Stones. Shine A Light

En sommerromance, et bristet håb, en der viser sider af det legendariske

skulder at græde ud ved, og en god vens rockband som ingen før har set er opta-

Danmarkspremiere i Kinorevuen. Jesper trøst. Donna fik det hele for 21 år siden. get i forbindelse med Stones’ optræden

Jensen er en succesfuld sælger, der ikke Nu skal hendes 20-årige datter giftes og på det legendariske The Beacon Theater

tager et nej for et nej. Som firmaets bed- hendes lille feriehotel på den afsideslig- i New York. Koncerten fandt sted i efste

sælger og med en smuk kæreste på gende græske ø står på den anden ende. teråret 2006, hvor bandet afbrød deres

den veletablerede hjemmefront, er Og brudens følelser er i oprør: Sophie “A Bigger Bang” turné for at give en helt

Jespers liv nærmest perfekt. Men en en- har fundet sin mors dagbog og har in- speciel koncert med en række gæstekelt

tår over tørsten er alt hvad der skal viteret de tre mænd fra dengang med til stjerner og nye numre. I filmen indfan-

til for at korthuset styrter sammen med brylluppet – hendes tre mulige fædre. ges den rå energi fra Rolling Stones i ab-

et brag. Jesper bliver idømt samfunds- Det er den grundlæggende præmis for solut topform og indeholder desuden

tjeneste på den lokale genbrugsstation, musicalen “Mamma Mia!”, der havde behind-the-scenes optagelser, nye inter-

hvor han bliver en del af det kollegiale verdenspremiere i 1999 baseret på og views og arkivmateriale fra Stones kar-

fællesskab med de to særlinge Lotte og inspireret af ABBA’s sange, og som nu riere.

Dion. Konstant overvåget af pladsens endelig finder ved til lærredet med Meryl

krakilske leder, Theodor, må Jesper ind- Streep som syngende og dansende

ordne sig under forhold og mennesker, Donna over for Pierce Brosnan, Colin

han før kun har set ned på. Først da han Firth og Stellan Skarsgård som de tre Tsotsi

selv bløder op, opdager Jesper, at han mænd i hendes liv. Alle stjernerne syn- En flot, varm og vedkommende Syda-

har meget at lære af deres ligefremme ger selv deres sange og danser rundt i frikansk film. Bøllen Tsotsi har en mor,

og ærlige tilgang til livet.

de romantiske omgivelser i det græske fe- der er ved at dø af AIDS, og en sadirieparadis.stisk

far, og han er derfor overladt til et

hårdt miljø i den fattige del af Johan-

Open Air film:

nesburg. Under et biltyveri dræber han

Et år efter de utrolige begivenheder i

ejeren og opdager efterfølgende en baby

“Løven, heksen og garderobeskabet” be-

på bagsædet. Roden beslutter at tage

finder Narnias konger og dronninger Stjernespækket komedie, hvor hoved- spædbarnet til sig og oplever efterføl-

sig tilbage i det vidunderlige rige langt personerne er en tandlæge, en compugende helt nye sider af sig selv. Men det

borte, blot for at opdage, at der er gået ternørd, en blikkenslager og en advo- er en situation, der ikke viser sig at være

mere end 1.300 år efter Narnias tidskat. Når weekenden melder sig, træk- holdbar i længden. Denne topanmeldt

regning.ker

de i lædertøjet, gasser op for deres og Oscarvindende film viser gennem en

Mens de har været borte, er Narnias Harley’er - og de ellers så pæne, midal- vedkommende historie, Soweto, som et

gyldne æra sunket i grus. Narnia er bledrende mænd bliver til Wild Hogs! Når af klodens mest fascinerende og skræmvet

erobret af Telmarinerne og styres nu de er i deres seje outfits, behøver Doug mende steder.

af den onde Kong Miraz, som hersker ikke tænke på, at sønnen synes, han er

nådesløst over landet. De fire børn vil lam. Bobby behøver ikke tænke på, at

snart møde en spændende ny figur: Nar- det er konen, der har bukserne på. Dud-

Narnia: Prins Caspian

Carsten Knudsen - Den Attergale - har turneret landet

rundt i 2008 med sit seneste show - bl.a kom han forbi

Siem Forsamlingshus.

Engang var der mange der kaldte ham ”den lille lyshårede fra De Nattergale,”

for de kunne alligevel ikke huske hvad han hed.

Dem, der så har fulgt ham siden ved, at den beskrivelse ikke holder længere.

En opdateret beskrivelse i samme termer ville lyde ”ham den halvskaldede

med den lille vom fra De Nattergale.” - Man kunne også bare kalde ham Carsten

Knudsen.

Citat: www.elmerdahl.dk

Ombygning af Siem Forsamlingshus.

køkken. Der er endvidere sket en efterisolering flere

steder derudover er monteret energibesparende ventilation

og luftsolvarme billedet ovenfor er taget mens

gulvet blev isoleret Maleriet i baggrunden, som forestiller

gravhøjene nord for siem, er malet af Chris Moes,

som på et tidspunkt boede i byens nedlagte skole

Mamma Mia! – The Movie

Wild Hogs

Shine A Light

den daglige drift og hele ombygningen af forsamlingshuset

er primært sket via frivillige kræfter Forsamlingshuset

er således et resultat af og et symbol på siemborgernes

ressourcer og samarbejdsevne

den fællesskabsfølelse og det sammenhold som opstår

i forbindelse med de mange fælles projekter i byen, er

af stor betydning for byens overlevelse på sigt det

er disse menneskelige ressourcer, som også

fremover skal sikre at byen forbliver i en positiv

udvikling på den baggrund er det forsamlingshusbestyrelsen’s

mål løbende at forsøge

med andre og nye arrangementer, samtidig

med at de faste velafprøvede arrangementer

afholdes

KULTUREN · AUGUST-SEPTEMBER 2008 · SIDE 11

Go Global, Afrika i Skørping


UDENDØRS VÆRESTED

Udendørs Værested - udendørs forsamlingshus

Værestedet tænkes anlagt på et areal i udkanten af

byen og med udsigt ud over engen arealet stilles til

rådighed af en lokal lodsejer og brugsretten vil være

uopsigelig i minimum 15 år

baggrund er, at byen ikke har et fællesareal til afholdelse

af udendørs arrangementer Værestedet skal

danne grundlag for såvel arrangementer som spontane

aktiviteter og det spontane møde mellem mennesker

samtidig skal det fungere som ”pitstop” for cykelturister

og gæster i området

arealet tilsås med græs og der etableres en randbeplantning,

således at der dannes naturlige opholdslommer

Centralt på arealet anlægges en ca 100 m2 stor træterrasse

der hæves ca 15 cm over jord Terrassen udformes

som et gammelt ”dansepodie”, der blev anvendt

ved høstfester m v i forrige århundrede

Landsbyplan for Siem og omegn

der bygges en stor overdækket grillhytte i rundtømmer

og med brædder på taget I hytten anlægges et lille

bålsted med en svinggrill

der opsættes bord og bænke på pladsen der anvendes

udelukkende naturmaterialer og træ med lang holdbarhed

Billedet viser arealet hvor ”Værestedet” etableres.

Eksempelfotos

19


DET ÅBNE VÆRKSTED

som tidligere nævnt foregår der allerede mange aktiviteter

i siem Forsamlingshus - til gavn for alle aldre og

samværet i byen det er dog ikke alt, som kan foregå

inden for rammerne af forsamlingshuset Flere af byens

borgere har ytret ønske om, at der også var faciliteter i

byen, som var velegnede som fælles værksted o l

på den baggrund er ideén om ”det åbne værksted” opstået

Hvorfor skal vi hver især stå derhjemme og sysle

med vores hobby? Hvorfor ikke skabe mulighed for fælles

værksteder, hvor vi både kan pleje vores interesse

og vores sociale relationer?

I en eksisterende gård eller en ny gård (som opføres

i stil med den omkringliggende bebyggelse) etableres

”det åbne Værksted i siem” Værkstedet drives som

selvejende institution

det er muligt for byens borgere, at benytte de mange

forskellige værksteder, og det er kun fantasien som

sætter sin grænse for, hvad der forståes ved værksted

på billederne på næste side ses nogle oplagte

20

eksempler: Familieværksted, smykkeværksted, atelie,

elektronikværksted, TV-værksted, motorcykelværksted,

glaspusteri, skulpturværksted m v

Værkstedet har også computere med internet, som

eleverne bl.a. kan bruge til at finde materiale om deres

forskellige interesser - eller som IT-Værksted

I tilknytning til værkstederne etableres en lille butik, hvor

kunstværker mv udstilles og sælges butikken kan samtidig

fungere som reception, turistinformation og som en

lille kiosk for byens borgere

Café-miljø/hygge-hjørne er også en vigtig funktion i

værkstedet, fordi en væsentlig del af tanken bag, netop

er at styrke sociale realtioner

For at skabe et økonomisk fundament for værkstedet

skal der endvidere etableres overnatningsmuligheder

dermed bliver værkstedet anvendeligt til kursus- og

konferenceformål mv


Landsbyplan for Siem og omegn

Eksempelfotos

21


Lov om naturbeskyttelse, Lov om planlægning m v har

bl a til formål at beskytte natur, kultur og landskabsmæssige

værdier i danmark disse love fastlægger

derfor en række restriktioner for arealanvendelsen

Restriktionerne fremgår af kommuneplanen, lokalplaner,

fredninger, tinglyste dokumenter, beskyttelsesliner m v

Jf f eks www rebild dk eller www arealinfo dk

på kortene på denne side ses nogle af de bindinger som

borgerne i siem skal være opmærksomme på i forbindelse

med konkrete projektideér

bygge- og beskyttelseslinier

siem Kirke er i hht naturbeskyttelseslovens §19 omfattet

af en såkaldt 300 meter byggelinie Indenfor denne

linie må der som udgangspunkt ikke opføres bebyggelse

med en højde over 8,5 meter

I området omkring Siem findes der endvidere en del

gravhøje, der er omfattet af en 100 meter beskyttelseslinie

samt en del beskyttede jord- og stendiger

naturbeskyttelse

Øst for landsbyen findes eng- og overdrevsarealer. Mod

syd er der en lille sø alle arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§3 om beskyttelses af naturtilstanden

Hovedparten af de beskyttede naturarealer indgår

Bygge- og beskyttelsesliner (kilde: Arealinfo.dk)

22

BILAG: PLANBINDINGER

OG NATURBESKYTTELSE

endvidere i en økologisk forbindelse, der strækker sig

ind mod landsbyen fra nordøst arealerne mod sydøst er

skovdækkede og omfattet af fredsskovspligt

Grundvand

Hele landsbyen er beliggende indenfor et område med

særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplandet til

siem vandværks vandboringer er beliggende under

hovedparten af landsbyen

I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande

til almene vandværker skal indsatsen mod

forurening prioriteres særligt højt dette gælder overfor

såvel kendte som fremtidige forureningskilder I områderne

må der som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende

aktiviteter

Page 1 of 1

Beskyttet natur (kilde: Arealinfo.dk)

Page 1 of 1

http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=landsdaekkende&browser=ie7&fd=r0.5307635879518873&&mapwidth=

Grundvandsbeskyttelse (kilde: Arealinfo.dk)


Kommeunplanen 2009 for Rebild Kommune

Rebild Kommune har i forslag til Kommuneplan 2009 -

2021 - Hæfte 11 udlagt nogle planmæssige bindinger

på hvad der må ske i siem indenfor den kommende 12

årige kommuneplan periode

af Kommuneplanen for Rebild Kommune fremgår det at

siems status som landzonelandsby skal bibeholdes

det er således udelukkende indenfor landsbyafgrænsningen

(jf kortet på denne side), at der må opføres

nybyggeri nybyggeri opføres som ”huludfyldning”

Kommuneplanen fastlægger ligeledes, at der højest må

opføres 1 - 2 huse indenfor den 12 årige planperiode

siem er som det fremgår af rammekortet på denne side

omfattet af to såkaldte rammeområder det ene rammeområde

(O 750) omfatter kun en lille del af byen omkring

kirken Indenfor dette rammeområde fastlægger kommuneplanen

følgende:

• der må kun opføres bygninger som er nødvendige

for områdets drift

• Området skal forblive i landzone

Rammeområde nr 2 (Lb 750) omfatter den øvrige del

af byen, jf rammekortet Indenfor rammeområde Lb750

gælder følgende bestemmelser:

• Maksimale bebyggelsesprocent for boliger: 30%

• Maksimale bebyggelsesprocent for andet formål

end boligformål: 40%

• Makismal bygningshøjde for boliger: 1½ etage og

8,5 meter

• Maksimal bygningshøjde for andet formål end boligformål:

2 etager og 8,5 meter

• Området skal forblive i landzone

• der må opføres detailhandelsbutikker indenfor området

på max 250 m2

• der skal etableres opholdsarealer svarende til minimum

100% af etagearealet indenfor området

siemborgerne ønsker dialog med kommunen

Som det nok er gået op for de fleste læsere af denne

plan, kan flere af Siem-borgernes visioner og ønsker

ikke realiseres, såfremt ovennævnte plan-bindinger

bibeholdes i kommuneplanen

på den baggrund er det borgernes intention at indlede

en dialog med kommunen om at ændre kommuneplanens

rammer, således at borgernes ønsker i højere grad

imødekommes

Landsbyplan for Siem og omegn

siemborgerne er opmærksomme på at Rebild Kommune

kun kan imødekomme deres ønsker i det omfang, at

de er i overensstemmelse med Lov om planlægning I

den forbindelse skal det bemærkes, at Rebild Kommune

er fritstillet til at ”opgradere” siem fra Landzoneby til

byzoneby, således denne plan kan realiseres i overensstemmelse

med den eksisterende lovgivning

siemborgerne er dog forstående overfor at kommunen

vil være tilbageholden med at satse på byudvikling i

stor stil i siem borgerne i siem ønsker heller ikke siem

udviklet til den nye ”metropol” i området Men med de

seneste års gentagne udmeldinger fra staten om at

styrke landsbyerne og landområderne, håber borgerne i

siem at politikerne som udgangspunkt er åbne over for

nye tiltag og forslag

Forslaget om at udlægge ca 12 kartoffelparceller over

en periode på ca 40 år mener siem-borgerne selv er

rimelige og realistiske, også selvom siem fastholdes

som landzoneby Tanken er at siem som bosætningsby

kan udgøre et supplement til det udbud af bosætningsmuligheder

som i øvrigt findes i kommunen.

Kartoffelparcellerne er en form for jordbrugsparceller,

som passer godt ind i det eksisterende miljø og den

eksisterende bystruktur. Der findes flere mindre husmandssteder

i siem, hvor der er mulighed for at have et

par heste og får

de øvrige forslag om udlæg etablering af en bålhytte,

fugletårn m v er allerede godkendt af Rebild Kommune

Rammeområde O 750

Rammeområde LB 750

Rammekort for Siem Kommuneplanforslag 09 for Rebild Kommune

23


Denne landsbyplan skal ses som borgernes

egne bud på og ønsker til, hvordan deres lokalområde

skal udvikle sig de næste 40 år.

Under overskriften ”Siem - Nordjysk kulturskat eller støvet fortidsminde”, blev

en længerevarende borgerprocess skudt i gang i efteråret 2008 og afsluttet i

sommeren 2009.

Hensigten var at skabe en helhedsplan/et idékatalog for byen, hvor borgernes

mange tanker og ønsker vedr. byens fremtidige udvikling skulle fremgå.

God læselyst !

24

Udarbejdet af borgerne i Siem • forår 2009

Skitsen på planens for- og bagside er tegnet efter et maleri, som hænger i Siem forsamlingshus.

Maleriet er malet af den, nu afdøde, kunstner, Chris Moes, som boede i Siem i mange år.

Maleriet forestiller det markante landskab omkring gravhøjene nord for Siem.

Similar magazines