folder - Slagelse Kommune
folder - Slagelse Kommune
folder - Slagelse Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Drift & Anlæg<br />
2009<br />
www.slagelse.dk<br />
Parker, anlæg og haver<br />
i <strong>Slagelse</strong> <strong>Kommune</strong>
Grønt er ikke alene godt for øjet<br />
men også for sjæl og legeme<br />
så<br />
Velkommen<br />
i det grønne!<br />
Parker, anlæg og haver<br />
1 Lovsøanlægget, Korsør<br />
2 Birkemoseanlægget, Korsør<br />
3 Kongegårdshaven, Korsør<br />
4 Byparken, Korsør<br />
5 Rådhushaven, Korsør<br />
6 Fæstningsanlægget, Korsør<br />
7 Tårnborgparken, Korsør<br />
8 Guldagergaard Bypark, Skælskør<br />
9 <strong>Slagelse</strong> Lystanlæg<br />
10 Smedegadeanlægget, <strong>Slagelse</strong><br />
11 Mindeparken i Boeslunde<br />
12 Hylleåsen i Flakkebjerg<br />
13 Halkevad Mindelund<br />
<strong>Slagelse</strong> <strong>Kommune</strong> har mange dejlige grønne<br />
områder, der byder på forskellige oplevelser for<br />
både borgere og turister.<br />
Alle mennesker har brug for at opholde sig i frisk<br />
luft og dagslys hver dag. Derfor er det også vigtigt<br />
at have grønne opholdsarealer både inde midt i<br />
byerne og i udkantsområderne.<br />
Vi har her valgt at beskrive 13 grønne områder<br />
i <strong>Slagelse</strong> <strong>Kommune</strong> med hver deres historie ,<br />
udtryk og oplevelsesmuligheder.<br />
Se på billederne,<br />
læs historierne,<br />
besøg parkerne!<br />
Rigtig god tur!<br />
Team Park, Skov og Strand<br />
Center for Drift & Anlæg<br />
<strong>Slagelse</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Symbolforklaring<br />
Handicapvenlig<br />
Legeplads<br />
Kælkebakke<br />
Picnic/ophold<br />
Boldbane<br />
Motionsfaciliteter<br />
Plukke<br />
Cykelsti<br />
Hund i snor<br />
Toilet<br />
Æstetisk<br />
Natur<br />
Botanisk<br />
Kulturelt<br />
Fysisk aktivitet<br />
Sansning og leg<br />
Socialt<br />
Rekreation og ro
Lovsøanlægget, Korsør<br />
Frodigt anlæg med udsyn – forbillede: Monets have<br />
Lovsøanlægget er beliggende i den sydlige del af Korsør by mellem Skovvej og Kjærsvej. Overgangen fra parken til<br />
omgivelserne varierer. I den østlige del er parken omgivet af en rammeplantning, der danner overgang til parcelhusområderne.<br />
I den vestlige del er overgangen til parken mere åben mod de omkringliggende veje. Mod skovvej er parken<br />
afgrænset af en stenstøttemur og et trådhegn. Lovsøanlægget ligger som eneste grønne område mellem Korsør<br />
Lystskov og den indre del af byen.<br />
Udtryk og elementer<br />
Parken fremstår som et stort sammenhæn-<br />
gende grønt græsareal med tre søer og<br />
mange store fuldkronede træer. Terrænet<br />
skråner stejlt fra Kjærsvej i syd mod<br />
Skovvej mod nord. I parken er anlagt brede<br />
grusstier, busketter og et staudebed på<br />
skråningen ned til den største sø. I 2006 er<br />
der etableret en bro til øen i den største sø<br />
med opholdsplads på øen. I parken findes<br />
yderligere en legeplads, og i den nordøst-<br />
lige del findes en frokoststue for kommu-<br />
nens gartnere.<br />
I parken er der plantet nye lunde af vin-<br />
gevalnød, og der er skabt oplevelser ved<br />
plantninger af iris, plæner med forårsløg,<br />
valmuer, efterårskrokus, staudebed mv..<br />
Brugere og funktioner<br />
Parken bruges hovedsageligt af beboere i<br />
nærheden til ophold, leg, nydelse og gen-<br />
nemgang mv.. Det er et parkareal, der benyt-<br />
tes af alle aldersgrupper. Legepladsen bru-<br />
ges meget af institutioner og dagplejere.<br />
Fra de opstillede bænke er der udsigt over<br />
parkens arealer, hvor det stejle terræn og<br />
udsigten udgør en vigtig funktion og ople-<br />
velse i anlægget. Som en særlig attraktion<br />
kan der opleves sumpskildpadder i den mid-<br />
terste sø.<br />
Historie og kulturhistorie<br />
Lovsøerne lå tidligere lige uden for bygræn-<br />
sen. Navnet er kommet af lørdag – vaskeda-<br />
gen. I søerne hentede man drikkevand, da<br />
brøndvandet i byen var beskidt og salt.<br />
Søerne er også blevet anvendt til tørve-<br />
gravning og er i 1700-tallet blevet kraftigt<br />
udvidet i forbindelse med omfattende vej-<br />
byggerier. Bredden på den største sø er<br />
siden hen blevet forstærket mod Skovvej<br />
med en stensætning for at holde på jorden.<br />
I anlægget er opstillet en vildtbanesten,<br />
der tidligere angav grænserne for kongens<br />
jagtmarker.<br />
Anlægget har i 2006 gennemgået en reno-<br />
vering efter planer af Landskabsarkitekt<br />
Kirsten Lund Andersen.<br />
Målsætninger<br />
Parken skal fremstå velplejet og ren, og<br />
indbyde til ophold. De store enkle elemen-<br />
ter skal fremhæves i parken: søerne, de<br />
store karaktergivende træer, blomstring og<br />
terrænet. I parken skal man kunne opleve<br />
forskellige typer planter. Herunder en stor<br />
variation i anlæggets store parktræer,<br />
plæner med blomsterløg og staudebedets<br />
variation, der hver især bidrager til oplevel-<br />
sen af frodighed. Parken rummer indhold<br />
for mange forskellige aldersgrupper, men<br />
mangler muligheder for de unge. Etablering<br />
af et areal til boldspil er en udviklingsmu-<br />
lighed.<br />
1
Birkemoseanlægget, Korsør<br />
Den rene, naturnære og rummelige park i byen<br />
Birkemoseanlægget ligger, som en af Korsør bys vigtige parkområder, i Halsskov tæt på havnefronten. Selve anlægget<br />
er fra de omgivende veje ikke synligt, men ligger som en grøn oase i byen bag villahaverne. Terrænet i anlægget<br />
er fladt med to meget dybe søer centralt i parken. Anlægget omgives af et ældre villakvarter. De store villaers haver<br />
udgør flere steder rammen om parken. Langs dele af den vestlige og nordlige side findes en blandet rammeplantning.<br />
Der er fire indgange til anlægget to fra Birkemosevej, én fra Revvej og én fra Halsskov Tværvej. I parkens nordøstlige<br />
hjørne ligger Halsskov Kirke som en integreret del af parken. Overgangen mellem anlægget og kirkens område er åben<br />
og markeres at en række kugleakacie med scilla under.<br />
Udtryk og elementer<br />
Parken fremstår som et sammenhængende<br />
velafgrænset rum med et naturnært og<br />
frodigt udtryk. Centralt er to store søer, der<br />
varierer mellem åbne vandflader og tag-<br />
rørsdækkede arealer. Omkring søerne er<br />
klippede græsflader med brede grusstier.<br />
Området er præget af mange store park-<br />
træer, der understreger områdets volumen.<br />
Der er lagt vægt på en stor variation i<br />
træartvalget, bl.a. Ginkgo, vandgran, ægte<br />
kastanie, hængeask, hjertetræ, abetræ,<br />
duetræ, magnolie, tulipantræ mv.. Træerne<br />
er med til at tilføre området stor oplevel-<br />
sesværdi.<br />
I plænerne er flere steder lagt løg for at<br />
give blomsteroplevelser i foråret.<br />
I anlæggets sydlige del er etableret en bir-<br />
kelund/birkearboret af forskellige birke-<br />
træer, der skal give oplevelsen af artens<br />
store variation og understrege anlæggets<br />
navn. I det nordvestlige hjørne er etableret<br />
en skolelund, hvor hver 0. klasse fra den<br />
nærliggende Broskole vælger et parktræ,<br />
der plantes i anlægget.<br />
Herudover rummer anlægget en legeplads,<br />
en spejderhytte og et hus for kommunens<br />
gartnere, hvortil et mindre areal anvendes<br />
som planteskole. Der er ligeledes opstil-<br />
let borde, bænke og andet inventar. Alt er<br />
udført i træ med et naturnært udtryk.<br />
Brugere og funktioner<br />
Parken bruges til gennemgang, ophold og<br />
nydelse af de grønne elementer. Der er<br />
generelt mulighed for mange aktiviteter<br />
og naturoplevelser. Lystfiskerforeningerne<br />
laver lejlighedsvis aktiviteter i parken.<br />
Historie<br />
Birkemoseanlægget var oprindeligt tørve-<br />
mose og senere lergrav.<br />
Herefter blev gravene brugt som fyldplads,<br />
som ad åre blev bebygget. Heldigvis blev<br />
et lille restareal reetableret som et herligt<br />
åndehul på Halsskov.<br />
Målsætninger<br />
Det er målet at parken skal fungere som<br />
grønt frodigt åndehul. Vigtigt for parken<br />
er oplevelsen af søerne, som giver parken<br />
den særlige karakter. For at sikre ople-<br />
velsen ryddes løbende kiler i tagrørene så<br />
vandspejlet træder frem, så der opnås en<br />
variation. Biodiversiteten er vigtig i parken,<br />
ligesom oplevelsen af dyrelivet og de spe-<br />
cielle træer er det. Det er målet at plante<br />
flere spændende parktræer ind i parken, og<br />
forbilledet herfor er at området skal være<br />
arboret/træsamling. Skolelunden og birke-<br />
lunden ønskes ligeledes udbygget på sigt.<br />
2
Kongegårdshaven, Korsør<br />
Kulturpark og historisk haveanlæg ved den gamle kongegård<br />
Kongegårdshaven ligger i tilknytning til Kongegården i Korsør, der er udstillingsbygning, og hvorfra der afholdes musik-<br />
arrangementer. Området ligger som et lille lukket parkområde omgivet af gamle villaer, etageboliger, en P-plads og<br />
Algade. Mod Algade er haven afgrænset af et hvidt stakit.<br />
Udtryk og elementer<br />
Haven fremstår som en fin lille oase i byen<br />
med flere store træer og en græsplæne<br />
med et smukt terræn. Haven er en frodig<br />
prydhave i gammel stil, hvor attraktionen er<br />
blomstring og de kulturelle arrangementer.<br />
I haven er der en stor pavillon og en mindre<br />
scene.<br />
I den sydlige del af haven findes flere store<br />
træer og en ruin, hvorfra der ved arrange-<br />
menter er udeservering. Ruinen er et spæn-<br />
dende og tidstypisk indslag.<br />
Haven danner en fin ramme omkring<br />
Kongegårdens ene side. Store dele af area-<br />
let rundt om Kongegården er dog taget i<br />
brug til andre anvendelser end have, bl.a.<br />
P-areal, og noget af haven fungerer som<br />
private haver til boligerne i Kongegårdens<br />
sidebygning. Overgangen mellem den<br />
offentlige og de private haver er fint for-<br />
midlet af en bugtet høj bøgehæk, der dan-<br />
ner små ”lommer” i haveranden.<br />
I haven findes en karakteristisk rund hvid<br />
bænk omkring et af havens store taks-<br />
træer.<br />
Brugere og funktioner<br />
Haven er målrettet borgere og turister<br />
som trænger til et roligt ophold i grønne<br />
omgivelser. I haven afholdes mindre musik-<br />
arrangementer og andre kulturelle tiltag,<br />
ofte i forbindelse med Kongegårdens akti-<br />
viteter. Der er kun offentlig adgang fra april<br />
til november fra kl. 10 til solnedgang alle<br />
ugens dage.<br />
Historie<br />
Kongegården er opført i 1761 af storkøb-<br />
mand og skibsreder Rasmus Langeland.<br />
Der var både købmand og gæstgiveri på<br />
stedet, og det fortælles at Kong Christian<br />
VII og Caroline Mathilde overnattede i<br />
Kongegården på en rejse til Fyn og Jylland.<br />
Bygningerne blev fredet i 1918, men haven<br />
er ikke fredet. Haven er renoveret af<br />
Landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen<br />
i 2005.<br />
Målsætning<br />
Haven skal være en grøn oase i Korsørs<br />
sydlige bydel, og fortsat danne ramme om<br />
kulturelle udendørs arrangementer i byen.<br />
Et højt plejeniveau er vigtigt i haven for at<br />
opretholde den æstetiske værdi af områ-<br />
det.<br />
3
Byparken, Korsør<br />
Aktivitets- og brugspark med frisk luft, grønne arealer og faciliteter<br />
for børn og voksne<br />
Byparken er beliggende på det gamle jernbaneterræn i Korsørs nordlige bydel mellem Tårnborgvej og Dyrehovedgårds<br />
Allé. Parkens areal er 17 ha. Omgivelserne varierer fra stokbebyggelser og Tårnborgparken i den nordlige del til varierende<br />
villakvarterer på store dele af den øvrige afgrænsning af parken. Længst mod syd munder parken ud i området<br />
omkring havnefronten.<br />
Udtryk og elementer<br />
Byparken strækker sig som et åbent varie-<br />
ret parkbånd fra den nordlige del af Korsør<br />
og helt ind i byens centrum. Her er lunde<br />
af bøg, eg, fuglekirsebær og frugtlunde.<br />
Parken er med til at understrege Korsør<br />
som en grøn by ved det blå bælt.<br />
Fra Byparken er der en flot promenade ned<br />
til havnekajen, hvor udsigten over havnen<br />
kan nydes. Parken er et godt eksempel på<br />
omdannelse af et restområde til et område<br />
af høj rekreativ og sundhedsmæssig værdi<br />
for byen. Parken bidrager yderligere med et<br />
afvekslende grønt element, når man fær-<br />
des i bil gennem byen og byder flere steder<br />
med smukke indkig.<br />
Brugere og funktioner<br />
Parken rummer mange forskellige aktivi-<br />
tetsmuligheder. Her er skateboardbane,<br />
cirkus- og festplads, amfiteater, petanque-<br />
baner, vandbassiner der opfordrer til leg,<br />
og en naturlegeplads med spændende og<br />
indbydende legeredskaber. Om vinteren er<br />
her mulighed for at kælke og om sommeren<br />
bidrager blomsterenge og frugtlunde med<br />
oplevelsen af årstidernes skiften og natu-<br />
rens nyttefunktion. Her er mulighed for at<br />
plukke og smage på frugten.<br />
I parken findes et aktivitetshus der udlånes<br />
til foreninger og borgergrupper, og som tje-<br />
ner som tilgængeligt opholdsrum for dag-<br />
plejere og institutioner. Yderligere afhol-<br />
des markeder og arrangementer i parken.<br />
Byparken er anlagt med handicapvenlige<br />
stier og handicapvenlige faciliteter.<br />
En vigtig funktion i parken er at give alter-<br />
native ruter for de lette trafikanter gennem<br />
byen.<br />
Historie<br />
Med etableringen af Storebæltsbroen blev<br />
det gamle jernbaneterræn i den nordlige del<br />
af Korsør overflødiggjort. Byparken blev<br />
anlagt i 2000 på det tidligere baneterræn,<br />
der er blevet oprenset og tilført ny jord,<br />
smukke beplantninger og udendørsfacilite-<br />
ter for børn og voksne.<br />
Målsætning<br />
Området skal løbende udvikles og skal<br />
danne en smuk ramme og være et dejligt<br />
opholdssted for byens borgere og turister.<br />
På sigt skal de forskellige rum indrettes<br />
efter behov med aktiviteter, og sundheds-<br />
aspektet skal generelt opgraderes i parken.<br />
I parken skal der anlægges yderligere bede<br />
med blomsterløg, hvilket er blevet et tema i<br />
flere af Korsørs parker.<br />
4<br />
45
Rådhushaven, Korsør<br />
Lille grøn oase i midtbyen<br />
Anlægget ligger centralt i Korsør by omgivet af bymæssig bebyggelse, større veje<br />
og et indkøbscenter. Området danner forplads til det tidligere rådhus.<br />
Udtryk og elementer<br />
Området er omgivet af lave bøgehække/<br />
bøgepur og består af to dele: en lille plæne<br />
med rosenbede og med to mindesmærker<br />
samt to skulpturer (Erik Heide: ”To bor-<br />
gere”), og med et stort kastanietræ som et<br />
særligt grønt element. Udtrykket er frodigt<br />
med vedbend groende på stammer og i<br />
bede. Den anden del ligger i umiddelbar<br />
tilknytning til den gamle rådhusbygning.<br />
Dette område består af en flisebelagt plads<br />
med springvandet ”Vandbæreren” centralt<br />
placeret på pladsen.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området anvendes som forplads til den<br />
tidligere rådhusbygning og som gennem-<br />
gangsareal. Oplevelsen af blomstring i<br />
rosenhaven og kunst er central.<br />
Historie<br />
Området er skabt i forbindelse med etable-<br />
ring af det gamle Korsør Rådhus i 1941.<br />
Målsætning<br />
Området skal fortsat fremstå som et grønt<br />
indslag i den indre by, og være adgangs-<br />
areal til den tidligere rådhusbygning.<br />
Det er ligeledes målsætningen at området<br />
fortsat skal fremstå som en grøn oase med<br />
blomstring som attraktion.<br />
5
Fæstningsanlægget, Korsør<br />
Historisk forsvars- og voldanlæg centralt i Korsør<br />
Fæstningsanlægget ligger ud til det åbne havneområde i Korsør. Området er fredet og bærer en del af byens historie.<br />
Området er omgivet af en række mindre bygninger på havnen og træder ikke tydeligt frem som et spændende grønt og<br />
historisk anlæg i bykernen.<br />
Udtryk og elementer<br />
Området består af en voldgrav og et vold-<br />
anlæg samt en indergård med bygninger. De<br />
græsklædte volde er flere steder beplan-<br />
tede med træer og trægrupper på toppen<br />
af voldene. Der er adgang til området flere<br />
steder ad brolagte adgangsveje. Centralt<br />
i anlægget er flere større bygninger i røde<br />
mursten og nogle mindre bygninger. Flere<br />
steder er opstillet maritime elementer,<br />
såsom master, ankre m.v. I området findes<br />
pladser til ophold.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området indeholder en række bygninger og<br />
områder til særlige formål: Friluftsscene,<br />
vagtbygning, magasinbygning med indret-<br />
tet by- og overfartsmuseum, tårn, vognport<br />
med marinestue, mindesten, gl. brønd, kom-<br />
mandantbolig med lokalhistorisk arkiv og<br />
en staldlænge.<br />
Voldanlægget er benævnt Kronprinsens<br />
Bastion, Kongens Bastion, Dronningens<br />
Bastion og Kong Carls Batteri.<br />
Historie<br />
Korsør Slot blev oprindeligt bygget i begyn-<br />
delsen af 1300-tallet. Borgene fra denne tid<br />
var forsvarsværker i en urolig tid, og Korsør<br />
Slot var ligeledes opholdssted for kongen<br />
og hans følge når de skulle videre til Fyn.<br />
Senere, som led i forsvaret af Danmark,<br />
udførte svenskerne store befæstningsar-<br />
bejder og Korsør Slot blev omdannet til<br />
en egentlig fæstning. Arbejdet blev aldrig<br />
færdiggjort og fæstningen består da også<br />
kun af bastioner mod vest, hvorimod østsi-<br />
den mod havnen ikke er fuldført.<br />
Målsætning<br />
Området virker lidt slidt og kunne med for-<br />
del renoveres og integreres bedre i bybil-<br />
ledet. Voldgraven ønskes renoveret på sigt.<br />
Yderligere ønskes på sigt etableret en re-<br />
kreativ stiforbindelse i området der binder<br />
området til den øvrige by.<br />
6<br />
45
Tårnborgparken, Korsør<br />
Natur- og aktivitetspark med store landskabs- og naturværdier<br />
Tårnborgparken ligger i Korsørs nordlige del mellem beboelseskvartererne i byen og Korsør Nor. Parken indeholder<br />
ud over de rekreative arealer også den store golfbane, der med sin beliggenhed hører til blandt Danmarks smukkeste.<br />
Parken ligger i nordøstlige afgrænsning af Korsør by og danner overgangen mellem den bebyggede by og det åbne land.<br />
Der er adgang til det store parkområde mange steder fra.<br />
Udtryk og elementer<br />
Området består af det store landskab mel-<br />
lem byen og Noret. Her er store sammen-<br />
hængende skovområder og åbne vidder,<br />
særlige naturlokaliteter, kystskrænter og<br />
smukke udsigter over Noret.<br />
Omkring de gamle mergelgrave – Magleø<br />
området – er parkens naturmæssige indhold<br />
særlig bevaringsværdigt. Her er navnlig det<br />
store indhold af dyre- og planteliv med til<br />
at give parken den særlige kvalitet. Her<br />
findes råvildt, fugle og padder i stort antal,<br />
og en spændende flora med den sjældne<br />
lungeurt, Storbladet Lungeurt, og meget<br />
gamle egetræer.<br />
Hele området er tilgængeligt ad stier,<br />
under hensyn til og med opmærksomhed<br />
på golfspillet der foregår i store dele af<br />
området. I området ligger yderligere hotel,<br />
put and take-sø og skydebaner, ligesom<br />
Korsørhallen og stadion ligger tæt op mod<br />
parken.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området benyttes af en stor gruppe orga-<br />
niserede brugere, der benytter området<br />
til sportsaktiviteter, hovedsageligt golf-<br />
spillere. Området benyttes derudover af<br />
en meget stor gruppe borgere, der bru-<br />
ger området som nærrekreativt areal.<br />
Variationen i området gør det velegnet til<br />
at rumme store og varierede brugergrup-<br />
per. De mange sports- og aktivitetsfacili-<br />
teter gør området til et velegnet sundheds-<br />
og aktivitetsområde, ligesom de særlige<br />
naturområder giver yderligere mulighed for<br />
fordybelse i naturen.<br />
Historie<br />
Indtil midten af 1800-tallet var store dele<br />
af området en del af Korsør Nor. De store<br />
flade arealer er således skabt af inddæm-<br />
ningsprojekter. Et andet element der har<br />
haft betydning for områdets nuværende<br />
udformning er råstofindvindingen af ler,<br />
der har efterladt dybe søer i det sydøst-<br />
lige hjørne af området. Gården blev solgt<br />
og udbygget til et stort hotel, nuværende<br />
Grand Park Hotel. Tårnborgparken har<br />
tidligere hørt under Tårnborg Hovedgård.<br />
Gården kendes tilbage til middelalderen,<br />
hvor den først var ladegård til Tårnborg<br />
Slot og senere Korsør Slot. Gården fik sin<br />
nuværende placering i 1670’erne.<br />
Målsætning<br />
Tårnborgparken skal fortsat være den store<br />
rummelige aktivitetspark i Korsør med et<br />
stort naturindhold.<br />
7
Guldagergaard Bypark, Skælskør<br />
Oplevelses- og skulpturpark<br />
Guldagergaard Bypark ligger som et af de vigtigste grønne områder i Skælskør. Byparken omgiver Guldagergaard, der i dag<br />
er internationalt keramisk center, hvor keramikkunstnere kan få et ophold og udvikle deres kunst. Parken er bygget op som<br />
to sammenhængende anlæg med en indre og en ydre park, begge med offentlig adgang. Den indre park omkring gården består<br />
af det gamle haveanlæg med bevaringsværdige træer og en sø. Den ydre park er bestående af en åben fælled med lunde af<br />
frugttræer og løvtræer, og med rig mulighed for aktiviteter for børn. Byparken er omgivet af både nyere og ældre boligbebyg-<br />
gelse, der udgør rammen om parken og hvorimellem der er visuel forbindelse. De nye boliger der bygges nord og syd for par-<br />
ken består af parcelhuskvarterer. På østsiden omgives parken af boligblokke, der særligt benytter området til ophold og leg.<br />
Hovedindgangene er markeret af to alléer, hvor den ene lindeallé fører op midt i byen og binder bymidten sammen med parken.<br />
Udtryk og elementer<br />
Den indre park fremstår som et lukket<br />
intimt haverum, hvor gamle træer og buske<br />
i samspil med hovedbygningen giver haven<br />
sit smukke udtryk. I den gamle landbohave<br />
findes en sø med en ø med skulpturer. I<br />
den ydre park er udtrykket meget mere<br />
åbent. Her er skabt variation i området ved<br />
forskellige lunde af træer samt af parkens<br />
terrænformer, både som små bløde bakker<br />
og en større jordform/kælkebakke i par-<br />
kens sydlige del. Mange træer er hentet fra<br />
geografisk have i Kolding, og parken rum-<br />
mer en stor variation og flere spændende<br />
og eksotiske parktræer. Parken kombinerer<br />
glæden ved at dyrke aktiviteter i grønne<br />
omgivelser og værdien som åndehul, hvor<br />
besøgende kan nyde parkens frodige ro.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området benyttes af byens borgere og turi-<br />
ster, hvor navnlig de forskellige kunstne-<br />
res skulpturer er en attraktion. Ligeledes<br />
benyttes parken til forskellige arrangemen-<br />
ter, blandt andet 1. maj-møder og picnic-<br />
koncerter.<br />
Parkens ydre del er under opvækst, og<br />
fungerer som aktivitets- og gennem-<br />
gangsareal. Her er der boldbane og kæl-<br />
kebakke. Det naturnære og sansende er<br />
i fokus, således at man må spise af frug-<br />
ten på træerne og plukke blomster i par-<br />
ken.<br />
Historie<br />
Gården er en tidligere landbrugsejendom<br />
og frugtplantage. Den gamle have er anlagt<br />
i 1912. <strong>Kommune</strong>n overtog ejendommen i<br />
1990. Den nye have er skabt af landskabs-<br />
arkitekt Kirsten Lund Andersen i 2004.<br />
Målsætning<br />
Målsætningen for den indre park er, at den<br />
fortsatte udvikling er i stil med den gamle<br />
landbohave og gerne med planter der giver<br />
mere blomstring. Der skal ske en løbende<br />
fornyelse og pleje af træerne i den indre<br />
have, så der hele tiden er mange fuldkro-<br />
nede gamle parktræer. I den ydre park skal<br />
der med tiden suppleres med flere borde,<br />
bænke og opholdsarealer - gerne udfor-<br />
met som skulpturer for at udbygge imaget.<br />
Generelt skal hele området udbygges med<br />
flere keramiske skulpturer. Hærværk har<br />
vist sig at være et problem i parken, navnlig<br />
i forhold til skulpturerne, hvilket der bør<br />
tages højde for.<br />
8<br />
45
<strong>Slagelse</strong> Lystanlæg<br />
Et anlæg i traditionel forstand. Velplejet og med gode muligheder for<br />
leg, ophold og gåture.<br />
Lystanlægget ligger som det vigtigste grønne rekreative område i <strong>Slagelse</strong> bymidte. Anlægget udgør den inderste del<br />
af en stor landskabskile, der strækker sig fra skovområdet sydøst for byen og skærer sig ind i byen via cirkuspladsen<br />
og stadionområdet. Parken er på den vestlige side afgrænset af gamle små byhuse, der ses inde fra parken. Mod nord<br />
afgrænses parken af Østre Skole og boldbane samt et villakvarter. Mod øst afgrænses parken af en større vej - Parkvej,<br />
hvorover der er åbent udsyn til stadionarealerne.<br />
Udtryk og elementer<br />
Parken fremstår som en bypark med store<br />
græsflader med gamle fuldkronede soli-<br />
tære træer, busketter, to søer, labyrint af<br />
bøgehække og en legeplads. Parktræerne<br />
er af mange forskellige arter - arboret.<br />
Langs den nordligste sti er der etableret en<br />
nyere linde-allé. Parkens terræn falder let i<br />
sydlig retning mod den største sø. Parken<br />
forskønnes i disse år med flere farver og<br />
nye parkrum.<br />
Brugere og funktioner<br />
Parken fungerer som central bypark og<br />
fremstår med store græsflader, der opfor-<br />
drer til ophold og leg. Området indeholder<br />
et net af brede grusstier og fungerer som<br />
gennemgangs- (cykel-) område og bindeled<br />
i byen. Den store legeplads centralt belig-<br />
gende i parken er velbesøgt af børn, for-<br />
ældre og institutioner. En stor labyrint af<br />
bøgehække indbyder ligeledes til leg.<br />
Historie<br />
Området hvor anlægget ligger, var tidligere<br />
en sø, der leverede vand til en mølle. Senere i<br />
1800-tallet omtales området som natmands-<br />
vænge. I forbindelse med etablering af en sti<br />
til Lystskoven i 1870’erne opstod tanken om<br />
at etablere et egentligt anlæg, og <strong>Slagelse</strong><br />
Forskønnelsesselskab, stiftet i 1835, indgik<br />
i arbejdet. Første del af anlægget blev i 1881<br />
etableret i engelsk havestil, og senere i 1912<br />
blev området udvidet til dets nuværende<br />
størrelse. I 1957 blev der efter tegninger af<br />
C. Th. Sørensen anlagt en rosenhave på den<br />
anden side af den vej, der mod øst afgrænser<br />
anlægget.<br />
Anlægget renoveres efter plan af landskabs-<br />
arkitekt Hanne Bat Finke med nye smukke<br />
beplantninger og nye muligheder for bevæ-<br />
gelse, aktiviteter og ophold.<br />
Målsætning<br />
Forbindelsen mellem anlægget og bymid-<br />
ten kan yderligere forbedres og understre-<br />
ges. Mod parkvej virker anlægget åbent og<br />
vejen opleves som forstyrrende for den ro,<br />
som parken giver i ”handelsbyen”. Den rum-<br />
givende ramme om parken ”flyder” ud mod<br />
øst/parkvej, dog bevirker parkens ”åbne<br />
side” at der opnås en visuel forbindelse til<br />
de øvrige grønne arealer i landskabskilen<br />
mod sydøst.<br />
9
Smedegadeanlægget, <strong>Slagelse</strong><br />
Parken med karpesøen og oplevelser af plante- og dyreliv<br />
Smedegadeanlægget udgør et mindre, men vigtigt, grønt område i <strong>Slagelse</strong> by, der generelt rummer få parker.<br />
Parkens omgivelser består af større villaer, kirkegård og ældreboliger. Mod syd afgrænses parken af en fin lindeallé<br />
– kirkestien.<br />
Udtryk og elementer<br />
Parken udgør en lille grøn oase i byen. De<br />
store fuldkronede parktræer giver området<br />
karakter og identitet, og samspillet mel-<br />
lem de skrånende græsflader, træerne og<br />
søen giver området et smukt og traditionelt<br />
parkpræg. I parken er opstillet skulpturen<br />
”Drone” udformet af Jesper Neergaard.<br />
Brugere og funktioner<br />
Parken anvendes i dag meget af de ældre<br />
fra det nærtliggende plejehjem. Her er ro<br />
og mulighed for gåture. På sigt skal parken<br />
opnå et bredere publikum, hvor bl.a. karpe-<br />
søen skal være parkens attraktion.<br />
Status og historie<br />
Den lille bypark er etableret omkring<br />
1880’erne omkring en lille sø, der forment-<br />
lig har været byens gadekær. Anlægget<br />
renoveres i 2009. I 1964 anlagde <strong>Slagelse</strong>s<br />
Forskønnelsesselskab et promenadeanlæg<br />
ved søens nordlige side.<br />
Målsætning<br />
Parken skal renoveres i 2009. Et mål er<br />
etablering af en platform/trædæk ud i søen,<br />
hvorfra det er muligt at opleve og fodre<br />
karperne i søen. Ligeledes er det målet, at<br />
overgangen til vejen skal bearbejdes, så der<br />
er mulighed for indkig fra vejen og ind i par-<br />
ken, men udformet på en måde så parken<br />
indefra opleves som et intimt rum.<br />
Der er ønsker om flere blomster i par-<br />
ken samt flere muligheder for opholds-<br />
arealer med opstilling af borde og bænke.<br />
Etablering af en sti, der fører hele vejen<br />
rundt om søen, er ligeledes et mål. Parken<br />
skal på sigt være en lille grøn pause i byen,<br />
hvor f.eks. frokostpausen kan tilbringes,<br />
eller hvor der er mulighed for sanseoplevel-<br />
ser af farver og blomstring.<br />
10<br />
45
Mindeparken i Boeslunde<br />
Samlingsplads og amfiteater i landsbyen<br />
Mindeparken ligger i landsbyen Boeslunde, og fremstår som et bemærkelsesværdigt grønt område i den lille by.<br />
Selve anlægget ligger gemt lidt af vejen bag boligerne langs vejene. Overfor Boeslunde Kirke er der indgang til<br />
området mellem to huse ad en beskeden sti, ligesom der er adgang til området fra vest fra det højere liggende<br />
terræn.<br />
Udtryk og elementer<br />
Området er formet som et amfiteater<br />
omkring en rund græsplæne. Terrasserne er<br />
ligeledes græsklædte. På hver side er der<br />
en græsrampe der fortsætter hele vejen<br />
rundt om trappeanlægget. Centralt øverst<br />
er rejst en mindesten for F. J. Borgbjerg,<br />
dateret 1939, hvilket angiver anlæggets<br />
etablering. Fra de højest liggende punkter<br />
er der fin udsigt bl.a. til kirken. Øverst oppe<br />
er ligeledes en rammegivende beplantning<br />
af træer.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området bruges af de lokale beboere til<br />
ophold. Den nærliggende kirke afholder<br />
årlige udendørsgudstjenester i mindepar-<br />
ken og desuden afholdes der koncerter,<br />
møder og picnics.<br />
Historie<br />
Borgbjerg Banke er oprindeligt et forsvars-<br />
værk fra 1300-tallet. Borgens eksistens<br />
var ukendt frem til 1981, hvor der blev<br />
udgravet rester af en middelalderborg på<br />
banken. Ifølge gamle overleveringer tro-<br />
ede man at der boede trolde i Borgbjerg<br />
Banke. Der er blevet fundet flere danefæ<br />
i området, bl.a. 2 guldkar, som gav den<br />
fæstebonde, der fandt dem, mulighed for<br />
at købe sin gård til selveje. Hans barnebarn,<br />
politikeren F. J. Borgbjerg, tog senere navn<br />
efter banken.<br />
Målsætning<br />
Det er målet at området forsat skal frem-<br />
stå som et velplejet samlingspunkt for<br />
Boeslunde by.<br />
11
Hylleåsen i Flakkebjerg<br />
Byfælled og aktivitetsområde i landsby<br />
Området Hylleåsen ligger i byen Flakkebjerg og udgør et lokalt fællesareal for de omkringliggende boliger. Området er<br />
omgivet af ældre og helt nye parcelhuskvarterer og plantager af nåletræer øst og sydøst samt marker. Området udgør<br />
Flakkebjergs vigtigste grønne område, med stiforbindelser ind i de omkringliggende boligområder.<br />
Udtryk og elementer<br />
Området fremstår som en stor fælled med<br />
et varieret terræn. Karakteristisk er områ-<br />
dets åbne græsflade. Mod øst er områ-<br />
det mere lukket og kan beskrives som en<br />
naturhave omgivet af vandløb med broer<br />
og med fuglevolierer, pavilloner og indheg-<br />
ning til geder. Området her er præget af<br />
flere træer og et vandhul med rørskov. Mod<br />
syd findes et mere ekstensivt område med<br />
langt græs og flere træer.<br />
Brugere og funktioner<br />
Området bruges af de lokale beboere til<br />
gåture, motionsløb og øvrige aktiviteter<br />
i de forskellige områder. Den store bakke<br />
centralt i området er udsigtspunkt, der<br />
giver et smukt udsyn over området og fun-<br />
gerer som kælkebakke om vinteren.<br />
Historie<br />
Området er opstået som grønt friareal i<br />
byen, da man har valgt at friholde området<br />
ved etablering af parcelhusbebyggelsen.<br />
Målsætning<br />
Området skal fortsat indgå som fællesom-<br />
råde for Flakkebjerg.<br />
12
Halkevad Mindelund<br />
Lille historisk naturområde og samlingspunkt<br />
Halkevad Mindelund ligger mellem Skørpinge og Flakkebjerg ud til <strong>Slagelse</strong> Landevej.<br />
Fra p-pladsen ses ”Løven” der er områdets vartegn.<br />
Udtryk og elementer<br />
Mindelunden ligger som et lille skovklædt<br />
område med stier og mindre pladser til<br />
ophold. Området er præget af store træer,<br />
og virker lidt tilgroet, men rummer fine stier.<br />
I området findes flere mindesten, bl.a. min-<br />
desmærket for Frederik den syvende, en sten<br />
med en siddende løve med inskriptionerne:<br />
”Folkets kærlighed min styrke” og ”Frit at<br />
tænke tro at tale. Det er folkets gamle ret”.<br />
Brugere og funktioner<br />
Mindelunden har i over 100 år dannet ramme<br />
om folkefester i området.<br />
Historie<br />
Halkevad Mindelund blev indviet 1881.<br />
Mindelunden blev etableret som politisk<br />
mødested, og baggrunden herfor skal findes<br />
i folkebevægelsen omkring grundloven. Om-<br />
rådet har dog tidligere været tillagt flere<br />
historier og sagn om trolde og kæmper,<br />
bl.a. som forklaringer på de store stens<br />
placering i området.<br />
Målsætning<br />
Det er målet, at området skal bevares som<br />
en lille grøn oase, der historisk har været et<br />
vigtigt samlingspunkt.<br />
13
<strong>Slagelse</strong> kommune<br />
Sorøvej<br />
Smedegade<br />
10<br />
1 Lovsøanlægget, Korsør<br />
Parkvej<br />
13<br />
2 Birkemoseanlægget, Korsør<br />
<strong>Slagelse</strong>vej<br />
<strong>Slagelse</strong><br />
Landevej<br />
3 Kongegårdshaven, Korsør<br />
9<br />
4 Byparken, Korsør<br />
Flakkebjerg<br />
Boeslunde<br />
12<br />
5 Rådhushaven, Korsør<br />
Flakkebjergvej<br />
11<br />
Korsør<br />
Landevej<br />
6 Fæstningsanlægget, Korsør<br />
7 Tårnborgparken, Korsør<br />
Slotsalleen<br />
8 Guldagergaard Bypark, Skælskør<br />
9 <strong>Slagelse</strong> Lystanlæg<br />
10 Smedegadeanlægget, <strong>Slagelse</strong><br />
11 Mindeparken i Boeslunde<br />
<strong>Slagelse</strong><br />
12 Hylleåsen i Flakkebjerg<br />
Slotsalleen<br />
13 Halkevad Mindelund<br />
Tårnborgvej<br />
Birkemosevej<br />
7<br />
4<br />
2<br />
Revvej<br />
Næstvedvej<br />
Plantagevej<br />
Heilmannsvej<br />
Søbatteriet<br />
6<br />
Batterivej<br />
8<br />
5<br />
Teilmanns Allé<br />
Havnegade<br />
3<br />
Algade<br />
1<br />
Skovvej<br />
3 SkælskørKorsør