tilførsel af næringssalte fra land, februar 2002 - Mariager Fjord

mariager.fjord.dk

tilførsel af næringssalte fra land, februar 2002 - Mariager Fjord

2002

Mariager Fjord -

Tilførslen af

næringsstoffer fra land

ÅRHUS AMT


Udgiver: Århus Amt

Natur- og Miljøkontoret

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

tlf. 89 44 66 66

Udgivelsesår: 2002

Nordjyllands Amt

Miljøkontoret

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

tlf. 96 35 10 00

Titel: Mariager Fjord -

Tilførslen af næringsstoffer fra land

Forfatter: Lisbeth Wiggers, Århus Amt, Natur og Miljø

Jørgen Bidstrup, Nordjyllands Amt, Miljøkontoret

Brian Kronvang, Danmarks Miljøundersøgelser

J. O. Jørgensen, Danmarks Miljøundersøgelser

D. I. Müller-Wohlfeil, Danmarks Miljøundersøgelser

(nu Fyns Amt)

Layout: Hanne Lykkegaard Schmidt

Århus Amt, Natur og Miljø

Emneord: Mariager Fjord, opland, næringsstoffer, kvælstof, fosfor,

tilførsel, omsætning, kildeopslitning.

ISBN: 87-7906-196-6

Oplag: 500

Sidetal: 92

Tryk: Århus Amts Trykkeri,

trykt på miljøpapir


Indholdsfortegnelse

Sammenfatning ....................................... 4

1. Indledning.......................................... 11

1.1 Tilførslen fra oplandet..................................... 11

2. Oplandet ........................................... 13

2.1 Geologi og jordbund...................................... 13

2.2 Arealanvendelse .......................................... 14

2.3 Husdyr i oplandet......................................... 15

2.4 Hydrologi i oplandet...................................... 15

2.5 Grundvandets alder....................................... 17

2.6 Næringsstoffer i grundvandet ............................ 18

2.7 Næringsstoffer i kilder .................................... 20

2.8 Næringsstoffer i vandløbene ............................. 20

2.9 Kvælstofomsætning i oplandet ........................... 21

3. Kvælstoftilførsel fra det åbne land ................ 25

3.1 Oplandsmodel ............................................ 25

3.1.1 Rodzoneudvaskning..................................... 25

3.1.2 Fra rodzone til vandløb - aggregering af oplande..... 28

3.1.3 Tilførslen til fjorden - scenarieberegninger............ 29

3.1.4 Tidsforsinkelse........................................... 30

3.1.5 Variationer som følge af nedbørsforskelle............. 31

3.2 Skovrejsning............................................... 32

3.3 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)........... 33

3.4 Vådområder ............................................... 34

3.5 Ændret afgrødesammensætning ......................... 35

3.6 Kvælstof - perspektiver ................................... 35

4. Fosfor fra det åbne land ........................... 37

4.1 Partikulært fosfor.......................................... 37

4.2 Opløst fosfor .............................................. 38

4.2.1 Udvaskning af opløst fosfor til vandløb ............... 39

4.2.2 Opløst fosfor i kilder og grundvand ................... 42

4.2.3 Indsatsmuligheder ...................................... 43

5. Punktkilder......................................... 45

5.1 Renseanlæg................................................ 45

5.2 Regnvandsbetingede udløb .............................. 46

5.3 Dambrug .................................................. 47

5.4 Industri..................................................... 49

5.5 Spildevand fra spredt bebyggelse........................ 49

6. Samlet vurdering - reduktion af tilførslen......... 51

7. Referenceliste....................................... 55

Bilag................................................... 57


4

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Sammenfatning

Mariager Fjords miljøtilstand er

sårbar. I 1997 blev fjorden ramt

af et alvorligt iltsvind, og i sommeren

1999 og 2001 var situationen igen tæt på

at være kritisk. Næringsstoftilførslen

fra land er sammen med de specielle

forhold omkring fjordens udformning

årsag til fjordens sårbare miljøtilstand.

Der har derfor været fokus på, hvordan

næringsstoftilførslen vil kunne reduceres,

så risikoen for en gentagelse af det

omfattende iltsvind bliver mindre.

Tilførslen af kvælstof og fosfor til Mariager

Fjord stammer hovedsageligt fra

oplandet. Frigivelse fra fjordbunden og

tilførsel fra Kattegat spiller kun en lille

rolle. Gennem vandløbene strømmer

næringsstofferne til fjorden fra marker,

naturarealer og skove og fra spildevand

og dambrug.

Nordjyllands Amt og Århus Amt har

siden slutningen af 70’erne opgjort

transporten til fjorden - se fi gur 0.1.

For kvælstof har bidraget fra landbruget

i de seneste 5 år udgjort i

gennemsnit 75% af den samlede tilførsel.

Landbrugets bidrag har været

uændret gennem årene, mens bidraget

fra punktkilderne er blevet reduceret

med 60% siden 1984.

Den samlede tilførsel af fosfor til Mariager

Fjord er reduceret markant siden

1984. Det kraftige fald skyldes en

80% reduktion i bidraget fra punktkilderne.

Punktkildernes samlede andel af tilførslen

af næringsstoffer er således i

dag ca. 10% for kvælstof og 30% for

fosfor.

Oplandet

Oplandet til Mariager Fjord er på

572 km 2 . Oplandet afvandes af en

række vandløb, hvoraf Villestrup Å og

Kastbjerg Å er de største.

66% af oplandet er opdyrket, 17%

dækket af skov og resten fordelt på vådområder,

ferskvand, øvrige naturarealer

og bebyggelse.

Jordbunden er overvejende sandet. I

undergrunden ligger kridt tæt ved

overfl aden. Kun i en mindre del af oplandet

ind mod Hobro består undergrunden

af sand og ler. Der er mange

kilder i Mariager Fjords opland. Vandet

kan strømme i kalken, og det tynde

jordlag over kridtundergrunden giver

mulighed for, at vandet mange steder

bryder frem i kilder.

Vandløbene, der løber til Mariager

Fjord, er i meget høj grad grundvandsfødte.

I de fl este vandløb kommer

mere end ¾ af vandafstrømningen

2000

t N/år

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Total-N

0

90

80

70

60

50

40

30

20

10

t P/år Total-P

0

350

300

250

200

150

100

50

0

mm/år Vand

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

fra grundvandet. På grund af den store

grundvandsmængde reagerer vandløbene

ikke umiddelbart særlig meget på

det enkelte års nedbør men i højere

grad på grundvandsniveauet, som afspejler,

hvor meget det har regnet i de

foregående år.

I 23 kilder i oplandet er der foretaget

en aldersbestemmelse af vandet. Kildevandet

er typisk 20 - 30 år gammelt.

Såfremt det grundvand, der strømmer

frem mod vandløbene, har en tilsvarende

alder, vil en ændring i udvaskningen

først kunne måles i fuldt omfang

i vandløbene efter 20 - 30 år. I de

vandløb, hvor vi har målinger tilbage

fra 70’erne, er der set en fordobling i

nitratkoncentrationen frem til i dag.

Dette afspejler det stigende kvælstof-

1996

1998

2000

Figur 0.1

Tilførsel af kvælstof, fosfor og

vand til Mariager Fjord fra

oplandet og atmosfæren fra

1978 til 2000. Tilførslen er

delt op på bidrag fra de forskellige

kilder.

Atmosfære

Landbrug

Dambrug

Industri

Spredt bebyggelse

Regnvandsbetingede afløb

Rensningsanlæg

Baggrundsbidrag


overskud, der har været i landbruget

fra slutningen af 50’erne og til 80’erne,

men målt med en forsinkelse, som

skyldes vandets strømning via grundvandet

til vandløbene.

Forsinkelsen forklarer desuden, hvorfor

vi endnu ikke kan måle effekten af

landbrugets indsats igennem de seneste

10 år som følge af Vandmiljøplanerne.

Da grundvandet udgør langt den største

del af vandet i vandløbene, vil en reduktion

af rodzoneudvaskningen først

slå fuldt igennem i vandløbstransporten

efter en årrække.

Kvælstofomsætningen mellem rodzonen

og vandløbene kan beregnes ved

at sammenholde den beregnede udvaskning

fra rodzonen med vandløbsmålingerne.

For oplandet som helhed

er kvælstofreduktionen beregnet til at

være 51%. For vandløb, hvor så stor en

del af vandet kommer fra grundvand,

er det ikke nogen stor kvælstofomsætning

- naturen „hjælper ikke så meget”

som i mange andre oplande.

Også i kildevandet, som formodes at

komme fra det øvre grundvand, er nitratindholdet

højt. Det 20 - 30 år gamle

kildevand er i næsten alle tilfælde stadig

fuldt iltet og har et næsten dobbelt så

højt kvælstofi ndhold som vandløbene.

I nogle af de drikkevandsboringer, der

ligger tættest ved grundvandsspejlet, er

der ligeledes nitrat. I de dybeste boringer

er nitraten dog ofte opbrugt.

Oplandsmodel for

kvælstofbelastningen

På baggrund af registeroplysninger om

landbrugsforhold er der opstillet en

model, der skal belyse muligheden for

at reducere kvælstoftilførslen til fjorden

under forskellige betingelser. Det

er beregnet, hvad der vil kunne opnås

med mindre gødning på de samme afgrøder,

samt hvad skovrejsning, våde

enge, ændring i afgrødesammensætning

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

og andre foranstaltninger vil kunne

gavne.

Rodzoneudvaskningen er beregnet ud

fra oplysninger på markniveau om afgrøder

og husdyrhold fra det Generelle

LandbrugsRegister (GLR) og det Centrale

HusdyrRegister (CHR). Fra rodzonen

er kvælstoftransporten reduceret

med en faktor for kvælstofomsætning

beregnet specifi kt for en række deloplande.

Tilførslen til fjorden er således

et produkt af rodzoneudvaskningen og

omsætningen undervejs. Endelig er det

beregnet, med hvilken forsinkelse man

må forvente at se det fulde respons af

en nedsat rodzoneudvaskning.

Oplandsmodellen er opsat på baggrund

af landbrugsdata fra 1997/1998.

Efterfølgende er gennemregnet er række

scenarier, hvor der reduceres i gødningstilførslen:

Scenarie 1: 10% nedsættelse af kvælstofgødskningen

i forhold til normen

samt en 15% forbedret udnyttelse af

husdyrgødningen. En forbedret udnyttelse

af husdyrgødningen er ensbetydende

med en mindre samlet kvælstoftilførsel

til markerne. En 10%

nedsættelse af gødningsnormerne og

en forbedret udnyttelse af husdyrgødningen

er efterfølgende implementeret

som nogle af virkemidlerne i Vandmiljøplan

II.

Scenarie 1 vurderes at medføre en 5%

reduktion i rodzoneudvaskningen i

forhold til 1997/1998 og efterfølgende

i belastningen til fjorden.

Scenarie 2: 20% nedsættelse af kvælstofgødskningen

i forhold til normen

samt en 15% forbedret udnyttelse af

husdyrgødningen.

Scenarie 2 vurderes at medføre en

8% reduktion i rodzoneudvaskningen

i forhold til 1997/1998 og efterfølgende

i belastningen til fjorden.

Sammenfatning

Skovrejsning: I oplandsmodellen er

desuden gennemregnet, hvilken effekt

skovrejsning på alle de arealer, der er

udpeget som skov rejsningsområder i

amterne, vil have. Der er i dag skov

på 17% af oplandet, og herudover er

udpeget 12% af oplandet, inden for

hvilket, der kan søges støtte til skovrejsning.

Skovrejsning på alle udpegede

arealer vil give en reduktion på 12% i

den samlede rodzoneudvaskning.

Ændret afgrødesammensætning: Der

er lavet en vurdering af, hvilken effekt

en ændring i afgrødesammensætningen

vil have på udvaskningen. Hvis der

i alle kornmarker (45% af landbrugsarealet)

er græsudlæg, vil udvaskningen

fra disse marker næsten halveres

og den samlede udvaskning i fjordens

opland reduceres med i størrelsesordenen

25%. I Vandmiljøplan II er efterfølgende

indført, at der på 6% af

landbrugsarealet skal være græsudlæg.

Hvis ¼ af landbrugsarealet omlægges

til permanent græs, vil dette medføre

en reduktion på omkring 12% i den

samlede kvælstofudvaskning i oplandet.

MVJ – ordninger: I amterne er udpeget

10% af oplandet som særligt følsomme

landbrugsområder (SFL områder).

Inden for disse kan der søges om

støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

(MVJ), der i nogle tilfælde

vil kunne reducere kvælstofbelastningen.

I efteråret 2000 var der modtaget

ansøgninger eller godkendt projekter

på 2% af oplandsarealet. En udnyttelse

af ordningen på hele det udpegede

areal skønnes at kunne reducere

kvælstofbelastningen med 4%.

På grund af forsinkelsen i grundvandet,

vil den fulde effekt af en indsats, der er

rettet mod at reducere rodzoneudvaskningen,

først ses efter 20 - 30 år. Kun

omkring ¼ af reduktionen forventes at

slå igennem inden for få år.

5


6

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Sammenfatning

Våde enge: Ifølge Vandmiljøplan II

kan der søges om støtte til etablering af

vådområder med henblik på at fjerne

kvælstof. Hvis det landsdækkende mål

overføres til Mariager Fjords opland,

svarer dette til, at der skal etableres 212

ha våde enge med en kvælstoffjernelse

på 350 kg N/ha. Dette vil svare til

en reduktion i kvælstofbelastningen til

Mariager Fjord på ca. 5%.

Ovenstående beregninger viser hvilken

effekt, der kan forventes på kvælstoftilførslen

til fjorden af de forskellige tiltag.

Effekterne kan ikke umiddelbart lægges

sammen, da der er overlap mellem

de arealer, der indgår i de forskellige

beregninger.

I forbindelse med vedtagelsen af Vandmiljøplan

I i 1987 blev der indført

en række bestemmelser for at regulere

landbrugets kvælstofanvendelse. Ifølge

det nationale overvågningsprogram er

udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealers

rodzone reduceret med 24%

fra 1990 til 1998 – forud for Vandmiljøplan

II.

Reducerede gødningsnormer m.v. i

Vandmiljøplan II er i scenarie 1 vist

at give yderligere 5% reduktion – altså

en samlet reduktion på 29%. Øvrige

virkemidler i Vandmiljøplan II som

f.eks. skovrejsning, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

og våde enge er

frivillige ordninger, som vil kunne anvendes

i forskelligt omfang regionalt,

og effekten af disse tiltag i Mariager

Fjords opland vil afhænge af tilslutningen

til ordningerne.

Hvis udviklingen i Mariager Fjords

opland har været som gennemsnit for

landet, vil kravene i Vandmiljøplan

II til reduceret gødningsanvendelse

m.v. altså give en reduktion på 29%.

Denne reduktion forventes at slå igennem

i tilførslen til fjorden inden for

20 - 30 år.

Fosfor

For fosfor er det ikke muligt at opstille

en model for tilførslen på tilsvarende

vis som for kvælstof. Ud fra målinger

i oplandet og i øvrige vandløb er

der sammenstillet data, der beskriver

under hvilke forhold, der kan forventes

en øget risiko for fosforudvaskning.

Dette er første skridt i retning af at få

indkredset de arealer og forhold, der

specielt vil kunne give anledning til

fosforudvaskning.

Fosfor transporteres til fjorden dels

som opløst fosfor og dels som fosfor

bundet til partikler. Fosfor er tungtopløseligt

og fi ndes derfor i højere grad

knyttet til partikler end kvælstof. En

del af den partikelbundne fosfor kan

komme fra erosion på marker ned til

vandløbene og fra erosion i brinker og

vandløbsbund. Erosion vil oftest være

forbundet med kraftig nedbør, der

kan give overfl adisk afstrømning eller

med en kraftig stigning i vandføringen.

I Mariager Fjords opland er jorden

overvejende sandjord, der kan optage

meget vand, inden det strømmer

af på overfl aden.

Vandløbene er så grundvandsprægede,

er der sjældent ses de store stigninger i

vandføring, der kan give stor erosion.

Selvom erosionsbidraget formentlig

spiller en mindre rolle end i mange

andre oplande, bør der alligevel være

opmærksomhed på de forhold, der kan

give et øget erosionsbidrag. De to meters

vandløbsbræmmer skal overholdes,

så risikoen for udskridning af brinker

og tilførsel af jord ved markarbejde

eller afstrømning reduceres. På marker,

der skråner ned mod vandløbene, kan

der etableres tæt plantedække (permanent

græs) for at reducere erosionsrisikoen

– evt. med tilskud til

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Vandingssteder i både store og små

vandløb skal være frahegnet selve

vandløbet, så der ikke sker en udskyl-

ning af jord herfra og en direkte gødningstilførsel

til vandløbet.

Ved engstrækninger, som oversvømmes

ved store vandføringer, kan der udsedimentere

fosforholdigt materiale. Under

iltfrie forhold i våde enge kan der dog

være en risiko for, at der sker en frigivelse

af opløst fosfor til vandet.

Fosfor tilføres også vandløbene som

opløst fosfor. I vandløb i mere lerede

oplande udgør denne fraktion under

halvdelen af vandløbstranporten - i

vandløbene omkring Mariager Fjord

dog op til tre fjerdedele. Fosfor på

denne form vil være umiddelbart tilgængeligt

for alger og planter.

Landbrugsjorden kan binde store

mængder fosfor. Fosforudvaskning fra

landbrugsjord har derfor hidtil ikke

været anset for at være et problem.

Nye undersøgelser fra Danmarks JordbrugsForskning

viser dog, at landbrugsjorden

mange steder er ved at

være fosformættet. Mætningsgraden og

hermed risikoen for udvaskning er

størst på sandede jorde, hvor der er

mange husdyr.

Målinger af fosfat i vandløbene omkring

Mariager Fjord viser, at de - på

tilsvarende vis som andre vandløb i

sandjordsoplande – har højere indhold

af fosfat end vandløb i lerjordsoplande.

Undersøgelserne viser, at spildevand fra

spredt bebyggelse ikke er årsag til det

højere fosfatindhold. Heller ikke fosfatindholdet

i det dybe grundvand i

drikkevandsboringerne kan være kilden,

da indholdet her kun er ca. halvt

så stort som i vandløbene.

I kildevandet, der stammer fra det øvre

grundvand, er fosfatindholdet imidlertid

højere - på niveau med indholdet

i vandløbene. Både i vandløb og i kilder

er det fundet, at der samtidig med

højere fosfatkoncentrationer forekommer

højere nitratkoncentrationer – en


indikation af, at der både sker en udvaskningen

af nitrat og fosfat fra landbrugsjorden.

Det højere fosfatindhold

i kildevandet, der er 20 - 30 år gammelt,

viser, at fosfatudvaskningen har

stået på gennem nogle år. Danmarks

JordbrugsForsknings resultater viser, at

fosformætningen i de øvre jordlag er

steget fra midten af 80’erne til i dag.

Man kan derfor frygte, at der i de

kommende år vil være en stigende udvaskning,

og at indholdet i det øvre

grundvand, der løber til vandløbene og

til Mariager Fjord, vil øges.

Hvis denne situation skal vendes, skal

fosfortilførslen til markerne reduceres til

mindre end eller højst den mængde, som

der fjernes med afgrøderne. På marker

med et højt fosforindhold (fosfortal 4 og

derover) anses det ud fra en dyrkningsmæssig

synsvinkel at være tilstrækkeligt

at tilføre 25 - 50% af den fosformængde,

der fjernes med afgrøderne. På marker

med fosfortal 2 - 4 anbefales det at

tilføre, hvad der svarer til planternes

gennemsnitlige fraførsel. Dette svarer til

gylle fra 0,9 dyreenheder/ha for svin og

1,0 dyreenhed/ha for kreaturer. På marker

med fosfortal 1 - 2 anbefales det

at anvende 20 - 40% mere fosfor, end

der bortføres. Gødskning med fosfor ud

fra denne strategi vil med tiden reducere

risikoen for udvaskning af fosfor.

I Mariager Fjords opland vil et første

skridt være en optimal fordeling af den

husdyrgødning, der er til rådighed i

oplandet samt ophør med tilførsel af

handelsgødning. Ved at anvende fytase

i foderet til svin vil fosforindholdet i

svinegyllen desuden kunne reduceres.

For at nå frem til fosforbalance eller en

mindre tilførsel end fraførsel af fosfor

til de marker, der i dag har et højt

fosforindhold, vil det dog være nødvendigt

enten at reducere antallet af

husdyr i oplandet eller foretage en gylleseparering

og efterfølgende eksportere

fosfor ud af oplandet.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

De områder, hvor risikoen for udvaskning

er størst, vil kunne indkredses

dels ud fra jordbundsforholdene, idet

de mest sandede jorde giver den største

risiko for, at fosfat udvaskes og føres

videre ud til vandløbene. Herudover vil

måling af jordens fosformætning eller

fosfortal give et billede af den aktuelle

fosforstatus.

Selvom der sættes ind nu, vil vare

mange år, før tilførslen til fjorden fra udvaskning

reduceres - dels fordi grundvandet

er 20 - 30 år under vejs og dels

fordi der vil gå en række år, før den

fosformængde, der allerede er ophobet,

vil være bragt så meget ned, at udvaskningen

reduceres mærkbart. Gøres der

ikke noget, vil udvaskningen stige i

takt med, at fosformætningen øges.

Punktkilder

Fra renseanlæg, regnvandsbetingede

udledninger, dambrug og spredt bebyggelse

tilføres der også næringsstoffer

til fjorden. Mulighederne for at reducere

tilførslerne herfra er ligeledes

vurderet.

Udledningerne fra renseanlæg af kvælstof

og fosfor udgjorde i 2000 hhv. 3%

og 6% af den samlede tilførsel fra land

til fjorden. Udledningerne er reduceret

med hhv. 69% og 82% fra 1985 til

2000. For kvælstof skønnes yderligere

rensning kun at have marginal betydning

for fjordbelastningen, for fosfor

vil belastningen reduceres med i omkring

300 kg P svarende til 1% af

fjordbelastningen, når de to sidste mekaniske

renseanlæg i oplandet lukkes

som planlagt. Samlet set renser renseanlæggene

i dag spildevandet bedre

end forudsat i regionplanerne.

Udledningerne af kvælstof og fosfor

fra regnvandsbetingede afl øb udgjorde

i 2000 hhv. knap 1% og 12% af den

samlede tilførsel fra land til fjorden.

Opgørelsen er behæftet med stor usik-

Sammenfatning

kerhed. Udledningerne vil kunne reduceres

ved at bygge fl ere sparebassiner,

der kan opsamle spildevand fra fælleskloakerede

områder under stor afstrømning,

så dette spildevand efterfølgende

kan ledes til renseanlæg. Ved

nykloakering laves i dag separat kloakering

således, at risikoen for afl astning

af spildevand er væsentlig mindre.

Ved nybyggeri og renovering af eksisterende

bebyggelser anbefales det at

lave nedsivning af overfl adevand, hvor

dette er muligt.

Fra dambrug er udledningerne af kvælstof

og fosfor i 2000 beregnet til hhv.

1% og 6% af tilførslerne fra land. Der

er sket en markant reduktion i udledningerne

på hhv. 65% og 80% siden

1985. Målinger viser, at de beregnede

udledninger sandsynligvis er overestimeret.

I gennemsnit er den målte belastning

i størrelsesordenen 1/3 af den

beregnede for kvælstof og 2/3 for fosfor.

Det har i 2000 været en overskridelse af

det tilladte foderforbrug. Overskridelsen

er beregnet at svare til en fosforudledningen

på 100 kg, som udledningen vil

blive reduceret med fremover. Opkøb af

to dambrug i Korup Å indgår i et kommende

naturgenopretningsprojekt. Dette

vil bevirke, at udledningen fra dambrug

reduceres med 200 kg fosfor. En samlet

reduktion i udledningerne fra dambrugene

på 300 kg fosfor svarer til et fald

i tilførslen til fjorden på godt 1%.

Den generelle udvikling går mod lukning

af dambrug ved ophør af drift eller ved

opkøb.

Fra spredt bebyggelse blev i 2000 ifølge

beregningerne udledt kvælstof og fosfor

svarende til 0,5% og 6% af fjordbelastningen.

Bidraget er formentlig

overestimeret, idet en større andel af

det spildevand, der udledes via dræn

eller rør, skønnes at nedsive end det,

der er forudsat i beregningerne. Bidraget

vil kunne nedsættes ved tilslutning

til fælles kloak eller ved yderligere nedsivning.

7


8

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Sammenfatning

Indsatsmulighed Reduktion i tilførslen Ansvarlig myndighed - mulighed for regulering

til fjorden

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

10% reduktion i gødningsnorm og forbedring på ca. 5% i.f.t. 1997 Reduktion i gødningsnorm er indeholdt i VMP II og den bedre udnyttelse

15% i udnyttelse af husdyrgødning. af husdyrgødning indgår ligeledes som virkemiddel i VMP II - indsats

delvis gennemført.

20% reduktion i gødningsnorm og en forbedring ca. 8% i.f.t. 1997 Bedre udnyttelse af husdyrgødning indgår som virkemiddel i VMP II.

på 15% i udnyttelse af husdyrgødning. Der er ingen mulighed for at kræve en 20% reduktion i gødningsnormen.

Skovrejsning på alle udpegede skovrejsnings- ca. 12% Amterne udpeger skovrejsningsområder, inden for hvilke, der kan søges

områder (12% af oplandet). tilskud til skovrejsning. Frivillig ordning.

Staten (Statsskovdistrikterne) betaler tilskud til skovrejsning.

Udnyttelse af MVJ-ordninger på alle udpegede ca. 4% Amterne udpeger SFL-områder inden for hvilke, der kan søges tilskud efter

områder (8% af oplandet). MVJ-ordningerne. Frivillig ordning.

Staten (Direktoratet for FødevareErhverv) betaler tilskud på baggrund af

amternes indstilling.

Etablering af vådområder efter VMP II regler.


hold til punktkilder og erosion vil der

derimod kunne ses en umiddelbar effekt

på tilledningen af næringsstoffer.

For kvælstof er det i den nationale

overvågning vurderet, at der er sket en

reduktion i rodzoneudvaskningen på

omkring 30% fra 1990 til 2000 som

følge af ændret landbrugspraksis, reducerede

gødningsnormer m.v. i Vandmiljøplan

II. Såfremt udviklingen i

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Indsatsmulighed Reduktion i tilførslen til fjorden Ansvarlig myndighed - mulighed for regulering

Fosfortilførsel fra det åbne land

Begrænsning af erosion af skrænter, brinker og Mindre reduktion i tilførslen, da erosions- Mulighed for at søge tilskud efter MVJ-ordningerne til

vandløbsbund. Berører mindre del bidrag skønnes kun at udgøre mindre del permanent græs på udpegede arealer. Frivillig ordning.

(skønsmæssigt


10

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


1. Indledning

Mariager Fjords miljøtilstand er

sårbar. I 1997 blev fjorden ramt

af et alvorligt iltsvind, og både i 1999

og 2001 var situationen igen tæt på

at være kritisk. Næringsstoftilførslen

fra land er sammen med de specielle

forhold omkring fjordens udformning

årsag til fjordens sårbare miljøtilstand.

Der har derfor været fokus på, hvordan

næringsstoftilførslen ville kunne reduceres,

så risikoen for en gentagelse af

det omfattende iltsvind reduceres.

Tilførslen af kvælstof og fosfor til Mariager

Fjord stammer for størstedelens

vedkommende fra oplandet. Gennem

2000

t N/år

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Total-N

0

90

80

70

60

50

40

30

20

10

t P/år Total-P

0

350

300

250

200

150

100

50

0

mm/år Vand

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

vandløbene strømmer næringsstofferne

til fjorden fra marker, naturarealer og

skove og fra spildevand og dambrug.

I denne rapport ser vi på mulighederne

for at begrænse kvælstofbelastningen

til fjorden - dels ved at reducere gødningsanvendelsen

og dels ved at udtage

landbrugsarealer til skovrejsning, våde

enge med videre. Mulighederne under

forskellige betingelser er gennemregnet

i en oplandsmodel, der bygger på

konkret viden om landbrugsforhold

og med mulighed for at ændre beregningsforudsætningerne

ved ændret

landbrugspraksis.

Figur 1.1

Tilførsel af kvælstof, fosfor og vand til Mariager Fjord fra oplandet og atmosfæren fra 1978 til

2000. Tilførslen er delt op på bidrag fra de forskellige kilder.

1996

1998

2000

Atmosfære

Landbrug

Dambrug

Industri

Spredt bebyggelse

Regnvandsbetingede afløb

Rensningsanlæg

Baggrundsbidrag

For fosfor er det ikke muligt på tilsvarende

vis at opstille en model for tilførslen.

På baggrund af målinger i oplandet

og i øvrige vandløb i fl ere amter

er der sammenstillet data, der beskriver,

under hvilke forhold, der kan forventes

en øget risiko for fosforudvaskning.

Dette kan være første skridt i

retning af at få indkredset de arealer

og forhold, der specielt vil kunne give

anledning til fosforudvaskning fra oplandet.

Spildevand og dambrug er også kilder

til næringsstoftilførslen. Deres betydning

og muligheden for at reducere tilførslen

herfra vurderes i sidste del af

rapporten.

1.1 Tilførslen fra oplandet

Nordjyllands Amt og Århus Amt har

siden slutningen af 70’erne målt transporten

i vandløbene, og tilførslen til

fjorden kan således opgøres på baggrund

af disse data for de fl este år siden

da. Tilførslen er opdelt i bidragene fra

de forskellige kilder til næringsstoftilførslen:

bidrag fra punktkilderne, som

omfatter renset spildevand fra byerne,

regnvandsbetingede udledninger, som

dels er overløb ved stor vandtilførsel

til renseanlæggene og dels afstrømning

fra veje og befæstede arealer og bidrag

fra dambrug. Herudover er der bidrag

fra det åbne land, dels baggrundsbidraget,

som er den tilførsel, der kan beregnes

at ville have været fra oplandet,

hvis det lå hen i naturtilstand og

bidrag fra landbruget, som er den ekstra

næringsstoftilførsel fra arealerne,

der kan tilskrives landbrugsaktiviteterne.

Endelig er der et beregnet bidrag

fra spildevand fra spredt bebyggelse. I

fi gur 1.1 er vist tilførslen af kvælstof,

fosfor og vand til fjorden gennem

årene. I bilag 1 er nærmere redegjort

11


12

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Indledning

for beregningerne af belastning og

kildeopsplitning.

For kvælstof har den samlede tilførsel

til Mariager Fjord varieret mellem

1100 tons og 1700 tons i perioden fra

1984 til 2000 afhængig af, hvor stor

vandafstrømningen har været. Bidraget

fra landbruget har i de seneste 4 år

udgjort i gennemsnit 75% af den samlede

tilførsel. Landbrugets bidrag gennem

årene har været uændret, mens

bidraget fra punktkilderne er blevet reduceret

med 70% fra 1984 til 2000.

Som følge af reduktionen i punktkildebidraget

er den samlede tilførsel til

fjorden reduceret med ca. 10%.

Den samlede tilførsel af fosfor til Mariager

Fjord er reduceret markant siden

1984. På daværende tidspunkt var tilførslen

ca. 70 tons, mens den i de seneste

4 år har ligget på omkring 25 tons,

hvilket svarer til en reduktion på godt

60%. Den kraftige nedgang i fosforbelastningen

skyldes, at udledningen

fra punktkilder er reduceret med 80%.

Bidraget fra det åbne land har i de

seneste 4 år har udgjort ca. 65% af den

samlede tilførsel.

Punktkildernes samlede andel af tilførslen

af næringsstoffer er i 2000 ca.

5% for kvælstof og 25% for fosfor.

Hvis næringsstoftilførslen til Mariager

Fjord skal reduceres, er det derfor nødvendigt

også at se på mulighederne for

at nedsætte belastningen fra det åbne

land.


2. Oplandet

Oplandet til Mariager Fjord er på

572 km2 . Oplandet afvandes af

en række vandløb. De største vandløb

i oplandet er Villestrup Å, hvis opland

er på 126 km2 og Kastbjerg Å med et

opland på 96 km2 . Herudover er der en

række mindre vandløb, der også løber

til Mariager Fjord – se fi gur 2.1.

Tilførslen af næringsstoffer til Mariager

Fjord fra det åbne land er afhængig

af arealanvendelse, landbrugspraksis,

jordbund og geologi i fjordens opland.

Oplandet er på fl ere måder specielt

i sammenligning med andre oplande,

og reaktionsmønsteret derfor anderledes

og specifi kt. Som baggrund for

at forstå og beskrive tilførslen, oplandets

reaktion og oplandsmodellen for

kvælstoftilførsel vil der derfor i dette

afsnit være en beskrivelse af oplandet,

der dels omfatter jordbundsforhold, ge-

Figur 2.1

Mariager Fjords opland.

0

Mariager Fjord

Nordjyllands Amt

Onsild Å

Hodal B æk

Hobro

10 km

Valsgård Bæk

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

ologi, arealanvendelse og husdyrforhold,

men også hydrologi, næringsstofforhold

og -omsætning. Tilsammen er

dette med til at tegne billedet af vand-

og næringsstofstrømme i dette opland.

2.1 Geologi og jordbund

Landskabet omkring Mariager Fjord er

overvejende morænelandskab fra sidste

istid. De fl ade arealer ud mod Kattegat

er dog marint forland dannet siden

Stenalderen.

Den vestlige del af fjorden fra Hobro

til Hadsund er ligesom Kastbjerg ådal

dannet som tunneldale under sidste

istid. Tunneldalene er sandsynligvis

skabt som fordybninger i den underliggende

kalkgrund. I Inderfjorden er

der ifølge Naturgas Midt-Nord efter-

Mariager

Villestrup Å

Århus Amt

Vive Møllebæk

Assens

Kastbjerg Å

Hadsund

Kastbjerg Å

Hadsund

Syd

følgende afl ejret mindst 30 - 40 m marint

dynd efter istiden.

Den østlige del af oplandet og fjorden

fra Hadsund til Als Odde har undergået

betydelige ændringer. De vigtigste

faktorer af betydning for denne udvikling

er landhævningen siden Stenalderen.

Figur 2.1.1 viser de kvartærgeologiske

forhold i oplandet.

Undergrunden under morænelandskabet

består i en stor del af oplandet

af kalk, der formentlig er gennemtrængt

af sprækker. I den østlige del

af oplandet består afl ejringerne af skrivekridt

fra Øvre Kridt, mens kalkaflejringer

fra Danien (Nedre Tertiær)

præger størstedelen af det vestlige opland.

Danienkalk er typisk grovere

end skrivekridtet og i højere grad gennemsat

af sprækker, der kan fungere

KorupÅ

Mariager Fjord

Udbyneder Landkanal

Brødensgrøft

Randers Fjord

K a t t e g a t

13


14

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

som transportveje for vandet. Vest for

Hobro fi ndes afl ejringer fra Eocen,

som hovedsageligt består af ler og mergel.

I fi gur 2.1.2 er vist kort over undergrunden.

Jordbunden i oplandet til Mariager

Fjord er gennemgående sandet. Jordtyperne

fi nsandet jord og grovsandet jord

udgør tilsammen 57%, mens lerblandet

sandjord udgør 33%. I tabel 2.1.1

er vist jordbundssammmensætningen

Jordtype % af klassifi ceret areal

Grovsandet jord 30,3

Finsandet jord 27,0

Lerblandet sandjord 32,5

Sandblandet lerjord 3,7

Lerjord 0,5

Svær lerjord 0,0

Humus jord 6,0

Tabel 2.1.1

Fordelingen af jordtyper i Mariager Fjords

opland.

Figur 2.1.1

Landskabstyperne omkring Mariager Fjord (Smed, 1981).

for hele fjordens opland. I bilag 2 er

vist kort over jordtypefordeling.

Underjorden i 1 meters dybde er også

overvejende sandet – se bilag 3. Omkring

Korup Å er der dog områder

med leret underjord.

Jordlaget over kalkgrunden er mange

steder forholdsvis tyndt. De mange kilder

i oplandet hænger formentlig sammen

med kombinationen af det tynde

jordlag over kalken og vandets mulighed

for let at trænge frem i den opsprækkede

kalk.

2.2 Arealanvendelse

I Mariager Fjords opland er 66% af

arealet opdyrket, 17% dækket af skov

og resten fordelt på vådområder, ferskvand,

øvrige naturarealer og bebyggelse

(Opgørelse ifølge CORINE are-

alopgørelsen (Windolf et al. 1997)) –

se tabel 2.2.1.

En stor del af skovarealerne fi ndes

omkring fjorden, mens det bagvedliggende

opland overvejende er opdyrket.

I bilag 4 er vist kort over arealanvendelsen.

Dyrkningsgraden i 74 deloplande i

fjordens opland er vist i bilag 5.

Arealanvendelse km 2 %

Dyrket areal 374,8 66

Skov 95,7 17

Natur 16,0 3

Vådområder 28,8 5

Ferskvand 2,8 1

Bebyggelse mv. 54,1 9

Tabel 2.2.1

Arealanvendelse i fjordens opland (CORINE

opgørelsen)

Morænelandskab

fra sidste istid, overvejende

lerbund

Morænelandskab

fra sidste istid, overvejende

sandbund.

Randmorænelandskab

Ekstramarginal

smeltevandsfloddal

»Tunneldal«

Marint forland

dannet siden stenalderen

(6000 f.K.)

Stenalderhavets

kystlinie

Kunstigt tørlagt

areal

Landskab med

dødisrelief


Arealanvendelsen i fjordens opland afviger

ikke meget fra det generelle billede

for amterne, dog er skovandelen

større end gennemsnit for landet og for

amterne (14%).

2.3 Husdyr i oplandet

Husdyrfordelingen i oplandet er opgjort

på baggrund af oplysninger i det

Centrale HusdyrRegister (CHR) (udtræk

pr. 1/1 1998). For hver besætning

fi ndes i registeret oplysninger om dyreart

og antal dyr fordelt på moderdyr og

opdræt. På baggrund af disse oplysninger

kan der omregnes til dyreenheder

(DE) og indhold af kvælstof og fosfor

i husdyrgødningen. Via det Generelle

LandbrugsRegister (GLR) kan den enkelte

besætning tilknyttes en koordinat.

Det er således muligt at foretage

en geografi sk fordeling af husdyr i oplandet.

Figur 2.1.2

Undergrunden i Mariager Fjords opland (efter Rasmussen, 1975).

0

Mariager Fjord

Eocæn

Oligocæn

Miocæn

Paleocæn

10 km

Danien

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Den samlede husdyrmængde i oplandet

svarer til 35300 DE (opgørelse

for 1998) fordelt på 43% svin, 56%

kvæg og 1% andet. I forhold til det

samlede landbrugsareal svarer dette til

0,9 DE/ha. På landsplan er den gennemsnitlige

husdyrtæthed i 1998 0,96

DE/ha (Danmarks Miljøundersøgelser,

1999). Husdyrtætheden for Mariager

Fjords opland er opgjort for det

samlede landbrugsareal - f.eks. indgår

brakarealer, der ikke tildeles husdyrgødning

også, mens husdyrtætheden

for landet kun omfatter landbrugsarealer

med en gødningsnorm. Husdyrtætheden

for Mariager Fjords opland vil

derfor være underestimeret i forhold til

landsgennemsnittet.

Husdyrtætheden pr. dyrket areal for 74

deloplande i Mariager Fjords opland

fremgår af kort i bilag 6. Det ses, at

de mest husdyrintensive områder ligger

nord og vest for Inderfjorden og

Øvre Kridt

Øvre Kridt

syd for Yderfjorden. I opgørelsen er der

ikke taget hensyn til, at der kan ske

import og eksport af husdyrgødning

på tværs af oplandsgrænserne.

2.4 Hydrologi i oplandet

Hovedparten af vandløbene, der

strømmer til Mariager Fjord, har kun

en lille årstidsvariation i vandføringen.

Dette skyldes, at en stor del af afstrømningen

stammer fra grundvandstilførslen,

der ikke varierer så meget fra år

til år.

Vandføringen kan opdeles i forskellige

afstrømningskomponenter. Den hurtige

direkte afstrømning kommer via

dræn, overfl adenære jordlag eller

direkte overfl adisk til vandløbene.

Denne del af afstrømningen kan f.eks.

beskrives ud fra en hydrografopsplitning

som anvendt ved beregning af ba-

K a t t e g a t

Danien

Oplandet

Øvre Kridt

Skrivekridt

Danien

Kalk

Paleocæn

Fedt ler,

mergel

Eocæn

Plastisk ler,

mergel

Oligocæn

Fedt ler, glimmerler

og -sand

Miocæn

glimmerler

og -sand

15


16

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

sefl ow index (Institute of Hydrologi,

1993), hvor et glidende 5 døgns gennemsnit

afgrænser base fl ow fra den

hurtige direkte afstrømning.

Basefl ow - eller grundvandsafstrømningen

- kan eventuelt yderligere opdeles

i afstrømning af dybt grundvand

og i afstrømning af øvre grundvand.

Den dybe grundvandsafstrømning er

i denne opgørelse beskrevet ved den

årlige minimumsafstrømning, mens

det øvre grundvand vil kunne beskrives

som den resterende grundvandsafstrømning.

I tabel 2.4.1 er vist fordelingen af

vandafstrømningen i de 10 målte oplande

i Mariager Fjords opland beregnet

for perioden 1990 til 1996. Det ses,

at grundvandsdelen i de fl este vandløb

udgør 80 - 90% af den samlede afstrømning.

Kun Brødens Grøft reagerer

anderledes, idet den er sommerudtørrende.

I fi gur 2.4.1 er en opsplitning af vandafstrømningen

i vandløb i Mariager

Fjords opland sat i relation til vandafstrømningen

i en række øvrige vandløb

i Nordjyllands Amt. Det fremgår,

at vandløbene omkring Mariager Fjord

gennemgående er langt mere grundvandsfødte

end hovedparten af øvrige

vandløb. Årsagen til dette er dels, at

jordbunden overvejende er sandet, så

det nedsivende vand ikke tvinges til

at strømme af i dræn eller overfl adisk,

men kan sive ned mod grundvandet.

Desuden består undergrunden af opsprækket

kalk, der ligeledes har stor

vandledende evne.

I forbindelse med beregning af rodzoneudvaskningen

for oplandet (se afsnit

Villestrup Å

Valsgård Bæk

Lundgårds Bæk

Vive Møllebæk

Hodal Bæk

Karls Møllebæk

Kastbjerg Å

Onsild Å

Korup Å

Brødens Grøft

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Tabel 2.4.1

Fordelingen af den samlede vandafstrømning for de målte oplande beregnet for perioden 1990-1996.

3.1.1) er perkolationen – det vil sige

den vandmængde, der siver ned gennem

rodzonen – beregnet for årene

fra 1990 - 1996. Sammenholdes det

forløb, der er fra år til år i perkolationen

med den målte vandafstrømning i

vandløbene, ses det, at der ikke er en

umiddelbar sammenhæng - se eksempler

fra oplandene i fi gur 2.4.2. I 1995

var perkolationen f.eks. ekstremt lille,

mens vandafstrømningen i vandløbene

Dybt grundvand

Øvre grundvand

Hurtig afstrømning

Figur 2.4.1

Fordelingen af vandafstrømningen

mellem dybt

grundvand, øvre grundvand

og hurtig afstrømning

i vandløbene omkring

Mariager Fjord og i

øvrige vandløb i Nordjyllands

Amt.

DMU nr. Samlet vandføring Direkte afstrømning Øvre grundvand Dybt grundvand

l/s % % %

Kastbjerg Å 150002 753 12,9 30,9 56,2

Valsgård Bæk 150034 100 8,2 26,7 65,1

Villestrup Å 150035 1406 9,3 22,6 68,1

Onsild Å 150042 271 17,4 32,5 50,1

Hodal Bæk 150044 64 14,6 39,5 45,9

Karls Møllebæk 150045 55 11,9 29,0 59,1

Korup Å 150046 484 27,2 45,6 27,2

Vive Møllebæk 150047 41 10,5 40,0 49,5

Brødens Grøft 150048 64 50,8 49,2 0,0

Maren Møllebæk 150102 85 15,4 35,7 48,9


var stor. Omvendt var perkolationen

stor i 1993, mens vandafstrømningen

ikke var specielt stor. Vandafstrømningen

i vandløbene synes at være forsinket

1 - 2 år i forhold til perkolationen.

Sandsynligvis er vandafstrømningen i

højere grad bestemt af grundvandsniveauet,

som igen er et resultat af, hvor

stor perkolationen har været i de forudgående

år. Også dette viser, i hvor høj

grad vandløbene i oplandet er grundvandsprægede.

Selv i et nedbørsrigt år

med stor perkolation vil den overvejende

del af perkolationen gå til grundvandet

frem for at afstrømme direkte

til vandløbene.

2.5 Grundvandets alder

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Den store grundvandsandel i vandløbene

betyder, at der er en særlig fokus

på denne vandkomponent - og på alderen

af grundvandet. Det vand, der

i dag strømmer frem i vandløbene, afspejler

den nitratudvaskning, der var

på det tidspunkt, da vandet trængte

ned gennem rodzonen – er det vand fra

de seneste år, eller er det vand fra en

periode forud for Vandmiljøplanerne,

hvor der endnu ikke var sket nogen regulering

landbrugets nitrathusholdning?

Grundvandets alder har desuden

betydning for, hvor lang tid, der vil gå

Figur 2.4.2

Den årlige perkolation og vandafstrømning i tre vandløb, der løber til Mariager Fjord.

700 mm vand Villestrup Å

600

500

400

300

200

100

0

600

500

400

300

200

100

0

600

500

400

300

200

100

0

mm vand Korup Å

mm vand

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Vandløbsafstrømning Perkolation

Kastbjerg Å

Oplandet

fra en ændring i rodzoneudvaskningen

til den fulde effekt ses i vandløbene.

I et forsøgsprojekt i samarbejde med

Danmarks og Grønland Geologiske

Undersøgelser (GEUS) er der udviklet

metodik til prøvetagning af grundvand,

der trænger frem mod vandløb

(Århus Amt og GEUS, 2000). Vandet

kan aldersbestemmes ud fra indholdet

af drivgasser (CFC) (Hindsby et al.

1998). Datering ud fra indhold af CFC

gasser bygger på, at indholdet af CFC

gasser i atmosfæren er ændret gennem

tid. Det vand, der siver ned til grundvandet,

vil have et indhold af CFC

gas svarende til indholdet i atmosfæren

på dannelsestidspunktet. Dateringen

af vand forudsætter, at vandprøverne

udtages uden kontakt til atmosfærisk

luft, og metoden kan derfor ikke anvendes

direkte på vandløbsvand, men

kun på grundvand eller kildevand udtaget

inden vandet kommer i kontakt

med atmosfæren. Dateringen af vand

kan ske inden for få års nøjagtighed.

Hovedparten af prøverne er taget i kilder,

hvor der har kunnet konstateres

en større eller mindre vandfremstrømmen.

En enkelt prøve er taget i vandløbsbunden

på et sted, hvor der

direkte kunne ses vandfremstrømmen

i små felter, og en anden prøve

er taget i vandløbsbrinken, hvor der

kunne forventes at være strømningslinier

mod vandløbet. Prøvetagningsstederne

fremgår af fi gur 2.5.1. Af tabel

2.5.1 fremgår dels alderen af vandet og

dels indholdet af næringsstoffer m.v.

Det ses, at alderen af kildevandet i de

fl este tilfælde ligger mellem 15 år og

30 år - median af alderen i prøverne er

27 år. Omkring Karls Møllebæk og i

den øvre ende af Kastbjerg Å’s opland

er der dog fundet kildevand, der er

mindre end 10 år gammelt.

På baggrund af dateringen af vandet

i kilderne og hydrologien, der viser,

17


18

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

at hovedparten af vandet i vandløbene

stammer fra grundvand, må man formode,

at en stor del af det vand, der

fi ndes i vandløbene, er 20 - 30 år gammelt.

Da kvælstofi ndholdet i grundvandsdelen

i vandløbene viser, at der

kun er sket en delvis omsætning af

kvælstof undervejs, vil kvælstofkoncentrationen

i vandløbene afspejle rodzoneudvaskningen

på det tidspunkt, hvor

vandet sivede ned.

Dateringen ud fra CFC underbygges af

den udvikling, der har været i nitratindholdet

i vandløbene omkring fjorden.

Fra midten af 70’erne - i de vandløb,

hvor der fi ndes prøver så langt

Figur 2.5.1

Alder i kildevand, der løber til vandløb i området.

tilbage – er der set en markant stigning

i nitratindholdet under sommervandføringer,

hvor der stort set kun løber

grundvand i vandløbene. I de seneste

år synes koncentrationen at være stagnerende.

landsplan er der sket

en voldsom stigning i anvendelsen af

handelsgødning fra 1950 til omkring

1980. Stigningen fra 1950 til 1960 blev

i nogen grad modsvaret af et fald i

anvendelsen af kvælstoffi kserende afgrøder

(Kyllingbæk, 1995). Den største

stigning i kvælstofoverskud i landbruget

ligger således i perioden 1960 -

1980. I Kastbjerg Å og Villestrup Å er

målt en stigning fra midten af 70’erne

til midten af 90’eren - altså med en

Dannelsesår for grundvandet


ger fi ndes dog et større nitratindhold -

enkelte med mere end 50 mg NO 3 /l

~ 11 mg NO 3 -N/l. Relateres nitratindholdet

i boringerne til fi ltrets dybde

under grundvandsspejlet, ses det, at der

er en sammenhæng således, at der i

fi ltre dybere end 25 - 30 m under

grundvandsspejlet stort set ikke er nitrat,

mens der i fi ltre tættere på grundvandsspejlet

kan være et større nitrat-

Tabel 2.5.1

Alder og vandkvalitet i kilder omkring Mariager Fjord.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

indhold – se fi gur 2.6.1. Det dybere

og ældre grundvand er altså reduceret,

mens det øvre grundvand kan indeholde

nitrat.

Fra oplandet er der en lang række eksempler

på vandværker eller boringer,

der er lukket på grund af nitratproblemer.

Oplandet

For fosfors vedkommende er der i prøver

med nitrat - hvilket indikerer, at

der ikke er reducerede forhold - oftest

et fosfatindhold under 40 µg P/l - se

eventuelt fi gur 4.2.2.1. Median for alle

prøverne er 30 µg P/l. Ved meget lavt

nitratindhold kan fosforindholdet være

højere – op til 100 µg P/l. Fosforkoncentrationen

i grundvand vil i den iltede

zone normalt ligge lavt, da fosfor-

Lokalitet DGU nr. Dybde CFC-datering Fe ++ O 2 Redox NO 3 NO 3 -N SO 4 PO 4 -P

cm mg/l mg/l mV mg/l mg/l mg/l µg/l

Kildeområde 49.790 40 1974 0,016 5.1 185 77 17,5 52 45

Kilde i brøndringe 49.789 200 1984 0,057 281 51 11,6 35 62

Kildeområde 10133 58.574 50 1978


20

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

forbindelserne har en lav opløselighed

og adsorberes let under iltede forhold.

Under stærkt reducerede forhold kan

forekomme højere fosforkoncentrationer

på grund af frigivelse fra

se dimenter, større opløselighed og

mindre adsorbtion (Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelser,

2000). Også i enkelte ikke reducerede

prøver er der fundet et fosforindhold

på 100 - 180 µg P/l, hvilket formentlig

skyldes påvirkning fra marine aflejringer.

Langs kysten mod Kattegat,

hvor Stenalderhavet dækkede landet,

er fosforindholdet i drikkevandsboringer

generelt højere end oven for Stenalderhavets

udbredelseslinie (Århus Amt,

1996)

2.7 Næringsstoffer i kilder

I forbindelse med aldersdatering af kildevand

i 21 kilder i oplandet (se afsnit

2.5) blev tillige målt næringsstofi ndhold

og ilt- og redoxforhold i kilderne.

Resultaterne fremgår af tabel 2.5.1.

I fi gur 2.7.1 er vist nitrat- og iltforholdene

i kilderne som funktion af van-

120

100

80

60

40

20

mg/l

0

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Dannelsesår

NO 3 mg/l O 2 mg/l

Figur 2.7.1

Nitrat og ilt i kildevand som funktion af

kildevandets alder

dets alder. Det ses, at selv kilder med

25 år gammelt vand overvejende er iltede

og med et højt nitratindhold. Niveauet

ligger typisk på mellem 50 og

90 mg NO 3 /l ~ 10 - 20 mg NO 3 -N/l,

altså væsentligt over det generelle niveau

i det dybere grundvand.

Fosforniveauet i kilderne varierer mellem

30 og 70 µg PO 4 -P/l - typisk med

et niveau på 50 - 60 µg PO 4 -P/l. Også

for fosfor er dette højere koncentratio-

ner end de, der generelt måles i det

dybere grundvand.

De højere koncentrationer af næringsstoffer

i kilderne i relation til i drikkevandsboringerne

tyder på, at kildevandet

stammer fra mere overfl adenært

grundvand.

2.8 Næringsstoffer i

vandløbene

Der er målt næringsstofi ndhold i 10

vandløb i oplandet igennem en årrække.

I tabel 2.8.1 er vist den vandføringsvægtede

koncentration på årsbasis

og i sommerperioden (basefl ow) i

perioden fra 1997 til 2000. For kvælstof

udgør nitrat langt hovedparten

af kvælstofafstrømningen (typisk 85 -

90%). For fosfor udgør den opløste

del en mindre andel af den samlede

mængde. For bedre at kunne sammenholde

fosforkoncentrationerne i vandløbene

med niveauet i grundvand og

kildevand, er også vist koncentrationen

af opløst fosfor i vandløbene.

Tabel 2.8.1

Den vandføringsvægtede årskoncentration og sommerkoncentration (1/6 - 31/8) af total kvælstof, total fosfor og opløst fosfor beregnet samlet

for perioden 1997 til og med 2000.

Desuden er vist arealafstrømningen af vand, kvælstof og fosfor i samme periode.

Vandføringsvægtet årskonc. Vandføringsvægtet sommerkonc. Arealafstrømning

Kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Vand Kvælstof Fosfor

mg/l µg/l µg/l mg/l µg/l µg/l mm kg N/ha år kg P/ha år

Kastbjerg Å 8,1 124 71 7,5 120 68 284 23,1 0,35

Valsgårds Bæk 7,7 78 58 6,9 62 44 227 17,5 0,16

Villestrup Å 6,8 134 99 6,5 135 99 364 22,6 0,32

Onsild Å 8,7 144 70 7,8 116 54 290 24,9 0,39

Hodal Bæk 7,4 177 89 7,1 138 98 125 9,0 0,13

Karls Møllebæk 19,1 60 41 19,1 59 37 190 43,0 0,09

Korup Å 7,5 138 65 6,1 108 62 283 20,5 0,34

Vive Møllebæk 9,1 105 69 9,2 106 71 140 12,5 0,11

Brødens Grøft 5,4 172 94 1,6 163 101 303 16,0 0,56

Lundgårds Bæk 10,7 94 67 11,7 61 49 176 18,4 0,14


Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen

mellem sommer- og årskoncentrationerne

er så lille. Almindeligvis vil

koncentrationen af kvælstof i vandløb

være en del mindre om sommeren end

om vinteren – og hermed ligeledes

mindre end årskoncentrationen, da

det grundvand, der strømmer til

om sommeren, vil være mere eller mindre

reduceret. I vandløbene omkring

Mariager Fjord udgør grundvandstilstrømningen

så stor en andel af vandføringen

- også i vintersituationen, at

det er grundvandets koncentration, der

afspejles i vandløbet. Samtidig er kvælstofi

ndholdet i det grundvand, der

løber til vandløbene, højt i forhold til,

hvad der oftest ses for vandløb, hvorved

forskellen til drænvandskoncentrationer

er mindre.

Koncentrationerne af kvælstof og fosfor

er dog gennemgående lidt mindre i

sommerperioden end på årsbasis, hvilket

skyldes, at der om vinteren sker

en afstrømning gennem øvre jordlag

eller dræn af vand med højt næringsstofi

ndhold.

Også for fosfor er sommer- og årskoncentrationer

ret ens for de fl este

vandløb. For Hodal Bæk er sommerkoncentrationen

dog højere end årskoncentrationen

– formentlig på grund

af udledninger fra overløbsbygværker,

der fortyndes mindre i sommersituationen.

For Brødens Grøft er nitratkoncentrationen

om sommeren en del under årskoncentrationen

og fosforkoncentrationen

over årskoncentrationen. Dette

vandløb er i modsætning til andre

vandløb til fjorden sommerudtørrende.

Ved meget lav eller ingen sommervandføring

kan der opstå iltfrie forhold

i vandløbet, hvorved der kan ske en

nitratomsætning og samtidig en fosforfrigivelse

fra sedimentet. Højere fosfor

koncentration om sommeren kan dog

også skyldes mindre fortynding af den

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

lille tilledning. der er af spildevand fra

spredt bebyggelse.

Den gennemsnitlige årskoncentration

af kvælstof ligger mellem 5 mg N/l

og 19 mg N/l. Karls Møllebæk ligger

ekseptionelt højt. Pånær for dette ene

vandløb er koncentrationsintervallet

inden for, hvad man fi nder i øvrige

landbrugsoplande.

For fosfor ligger koncentrationerne

mellem 60 µg P/l og 170 µg P/l, størst

for Hodal Bæk, der er påvirket af

regnvandsbetingede udledninger og for

Brødens Grøft, der er sommerudtørrende.

I tabel 2.8.1 er også vist åbent-land

bidraget af kvælstof og fosfor for

de målte vandløbsoplande. Arealbidragene

viser, hvilke oplande, der bidrager

med den største belastning pr. areal til

fjorden – og hermed også, hvor der

vil kunne sættes ind med størst effekt

for at reducere belastningen. Det største

arealbidrag af kvælstof kommer

klart fra Karls Møllebæk, som ligeledes

har de største kvælstofkoncentrationer.

Herefter følger Onsild Å, Kastbjerg Å,

Villestup Å og Korup Å med kvælstofafstrømning

på omkring det halve af,

hvad der kommer fra Karl Møllebæks

opland.

For fosfor kommer det største arealbidrag

fra Brødens Grøft – muligvis på

grund af fosforfrigivelse fra sedimentet

under dårlige iltforhold. Kastbjerg Å,

Oplandet

Villestrup Å, Onsild Å og Korup Å

har gennemsnitlige arealbidrag på 0,30

- 0,40 kg P/ha. Karls Møllebæk har

det mindste arealbidrag af fosfor. De

største arealbidrag af fosfor forekommer

i de vandløb, hvor der også er de

største vandafstrømninger.

I tabel 2.8.2 er det typiske næringsstofniveau

i vandløb, kilder og grundvand

sammenstillet. Sammenholdes kvælstofkoncentrationerne

i vandløb under

basefl ow med målingerne i grundvandet,

kan det fastslås, at det ikke kun

er det dybe nitratfrie grundvand, der

trænger frem i vandløbene under basefl

ow, men at der også må være en tilstrømning

af nitratholdigt grundvand.

Kildevandets nitratindhold er omtrent

dobbelt så højt som vandløbenes.

For fosfors vedkommende ses det, at

indholdet af opløst fosfor i vandløbene

typisk er omkring det dobbelte af indholdet

i det dybe grundvand. Koncentrationerne

er mere på niveau med indholdet

i kildevandet.

2.9 Kvælstofomsætning i

oplandet

Fra det nedsivende vand forlader rodzonen

til det når frem i vandløbene,

kan der ske en kvælstofomsætning.

Det vand, der strømmer frem i vandløbene,

vil derfor have et lavere kvælstofindhold

end da det forlod rodzonen.

Tabel 2.8.2

Det typiske indhold af kvælstof og fosfor i dybt grundvand, kildevand og vandløb omkring

Mariager Fjord

Total kvælstof Total fosfor Opløst fosfor

mg N/l µg P/l mg P/l

Vandløb - årskoncentration 8 - 10 80 - 140 50 - 70

Vandløb - sommerkoncentration 7 - 10 60 - 120 40 - 70

Kildevand 15 - 20 40 - 70 40 - 70

Dybt grundvand < 2 10 - 40 10 - 40

21


22

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

I mange vandløb vil man se, at grundvand,

der kommer til vandløb, har et

lavt kvælstofi ndhold (typisk 2 - 4 mg

N/l). Dette skyldes, at det fremstrømmende

grundvand overvejende består

af iltfrit vand, hvor der er sket

en nitratreduktion. I vandløbene omkring

Mariager Fjord er koncentrationerne

under sommervandføring imidlertid

større (typisk 7 - 10 mg N/l),

hvilket indikerer, at det fremstrømmende

grundvand ikke i samme grad

har været udsat for reducerende forhold.

Den direkte tilstrømning af vand via

dræn eller overfl adenære jordlag vil

ofte komme ureduceret frem til vandløbene

- og hermed med samme koncentration,

som der var i rodzonevandet.

Denne del af vandtilstrømningen

udgør - som vist ovenfor - dog kun

en lille del i vandløbene omkring Mariager

Fjord.

Størrelsen af kvælstofomsætningen

mellem rodzonen og vandløbene kan

vurderes ved at sammenholde udvaskningen

fra rodzonen med kvælstofafstrømningen

i vandløbet. Transporten

i vandløbene korrigeres forinden for

eventuelle bidrag fra punktkilder. Beregningen

af kvælstofomsætning for-

Opland DMU nr.

Rodzonekonc.

udsætter, at udvaskningen er i ligevægt

med vandløbstransporten - med andre

ord, at udvaskningen igennem de seneste

20 år har været nogenlunde

konstant. Igennem 80’erne og 90’erne

er der imidlertid sket ændringer i

landbrugspraksis, som kan have reduceret

udvaskningen. Dette indebærer,

at den beregnede kvælstofomsætning

kan være underestimeret.

I afsnit 3.1 er redegjort for, hvorledes

der i forbindelse med opsætning af en

oplandsmodel er beregnet rodzoneudvaskning

for 10 målte vandløbsoplande

og de resterende umålte oplande i fjordens

opland.

Kvælstofomsætningen fra rodzonen til

vandløbet vil kunne beregnes enten

ved at sammenholde rodzoneudvaskningen

udtrykt i kg N/ha med åbent

land bidraget i vandløbene (kvælstoftransporten

fratrukket eventuelle bidrag

fra punktkilder) eller ved at

sammenholde koncentrationen i rodzoneudvaskningen

med koncentrationen

i åbent land bidraget i vandløbene.

Den store forskel på perkolationen og

vandafstrømningen målt i vandløbene

betyder imidlertid, at der kan være

tvivl om vandbalancen – og hermed ligeledes

om kvælstofbalancen. Vandba-

Vandløbskonc.

Red. faktor,

beregnet

samlet for hele

afstrømningen

Grundvandsandel

Red. faktor,

beregnet for

grundvand alene

mg N/l mg N/l % % %

Kastbjerg Å 150002 15,9 8,2 48,4 87,1 55,5

Valsgård Bæk 150034 19,8 7,9 60,2 91,8 65,6

Villestrup Å 150035 15,8 5,9 62,8 90,7 69,2

Onsild Å 150042 16,4 9,1 44,5 82,6 53,9

Hodal Bæk 150044 18,0 9,2 49,0 85,4 57,3

Karls Møllebæk 150045 19,8 18,2 8,0 88,1 9,1

Korup Å 150046 14,4 7,9 45,0 72,8 61,8

Vive Møllebæk 150047 15,2 9,2 39,3 89,5 44,0

Brødens Grøft 150048 17,1 7,1 58,4 49,2 118,8

Maren Møllebæk 150102 11,1 8,2 26,3 84,6 31,1

lancen peger på, at der skulle forsvinde

en stor del vand ud af oplandene

som „grundvandstyveri“. Hvis dette

er rigtigt, vil der også forsvinde tilsvarende

kvælstof med grundvandet.

Hvis man sammenholder rodzoneudvaskningen

målt som kg N/ha med

kvælstofafstrømningen i vandløbene,

vil forskellen derfor være et produkt

dels af en omsætning og dels af

„grundvandstyveri“. Den beregnede

forskel vil være større end den

reelle kvælstofomsætning. Kvælstofomsætning

beregnet på baggrund af sammenligning

af rodzoneudvaskning og

vandløbsafstrømning målt i kg N/ha

vil derfor være et overestimat.

Kvælstofomsætningen vil alternativt

kunne beregnes ved at sammenholde

rodzonekoncentrationen med

vand løbskoncentrationen. Ved at anvende

vandføringsvægtede koncentrationer,

opnås en mindre betydning af

de forskelle, der måtte skyldes, at det

topografi ske opland afviger fra det reelle

opland til en vandløbsmålestation.

Rodzonemodellen er udviklet på baggrund

af koncentrationsmålinger, som

efterfølgende er omsat til kg N/ha

ved at multiplicere med de perkolerende

vandmængder. Såfremt de per-

Tabel 2.9.1

Vandføringsvægtet kvælstofkoncentration i

rodzoneudvaskningen og i vandløbene

(gennemsnit for 1990 - 1996) samt kvælstofreduktionen

beregnet ud fra forskel i

koncentration. Kvælstofreduktionen er beregnet

dels i forhold til den samlede vandafstrømning

og dels under antagelse af, at

der kun sker en reduktion i grundvandsdelen,

der løber til vandløbene.


kolerende vandmængder skulle være

overestimeret, vil det indvirke på

kg N/ha, men ikke på koncentrationerne.

Også dette taler for, at der vil

opnås et bedre estimat af omsætning

ved at sammenholde vandføringsvægtede

koncentrationer fremfor ved at

sammenholde kg N/ha.

I tabel 2.9.1 er for de 10 målte vandløbsoplande

præsenteret den vandføringsvægtede

koncentration i rodzoneudvaskningen

og i vandløbs transporten

(korrigeret for punktkildebidrag) som

gennemsnit for perioden 1990 - 1996

samt kvælstofomsætningen beregnet

på baggrund heraf. For de fl este

vandløbsoplande omsættes omkring

halvdelen af kvælstofudvaskningen. I

betragtning af, at hovedparten af vandtilstrømningen

sker til vandløbene som

grundvand, er dette ikke nogen stor

kvælstofomsætning - grundvand til

vandløb vil i de fl este øvrige vandløb

have et lavere kvælstofi ndhold end

hvad der ses i Mariager Fjords opland.

For et enkelt vandløb, Karls Møllebæk,

synes der stort set ikke at ske nogen

kvælstofomsætning. De høje målte

koncentrationer i vandløbet skyldes til-

Figur 2.9.1

Strømningslinier - principskitse, der viser

vandets vej, fra det falder som regn på jordoverfl

aden til det når vandløbene.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

syneladende, at rodzoneudvaskningen

når ureduceret frem til vandløbet.

Hvis der ikke sker nogen kvælstofomsætning

i den direkte afstrømning til

vandløbene, må kvælstofomsætningen

ske i grundvandet. Omsætningen kan

sættes i relation til den del af vandafstrømningen,

der sker som grundvandsafstrømning

(se tabel 2.4.1). I

tabel 2.9.1 er vist, hvor stor kvælstofomsætning

vil være i grundvandstilstrømningen,

hvis det antages, at hele

kvælstofomsætningen sker her. Hvis

omsætningen alene tilregnes grundvandsdelen,

ligger den omkring 60%

i de fl este vandløb men lavere i Karls

Møllebæk og i Maren Møllebæk. I

Brødens Grøft beregnes kvælstofomsætningen

- ved anvendelse af grundvandsstørrelsen

som fundet i hydrografopsplitningen

- dog til at være mere

end 100% i grundvandsdelen. Vandløbet

er i modsætning til andre vandløb

i fjordens opland sommerudtørrende.

Sandsynligvis sker der også en

kvælstofomsætning i selve vandløbet

på grund af ringe vandføring og stillestående

vand i perioder. Dette betyder,

at der både kan ske en kvælstof-

Grundvandsspejl

Regn

Grundvand

omsætning i den direkte afstrømning

og grundvandsafstrømningen, og for

dette vandløb er det derfor sandsynligvis

ikke rigtigt at tilskrive den samlede

kvælstoffjernelse til grundvandet.

I de undersøgte kilder var nitratindholdet

i de fl este prøver over grænseværdien

for nitrat i drikkevand og overvejende

i intervallet 15 - 20 mg NO 3 -N/l

(60 - 80 mg NO 3 /l). De fundne

max i mumværdier er lidt højere for

vand fra 1985 og frem end for vand fra

tidligere. Der er ilt i prøverne fra kilderne

- kun prøverne fra vandløbsbund

og -brink er uden ilt. Iltindholdet har

kun en svagt faldende tendens med

alderen. I vand yngre end 20 år er

der stort set iltmættede forhold, mens

ældre vand har et faldende iltindhold

til ca. 5 mg/l. Dette viser, at der kun

er sket en meget begrænset reduktion

i den del af grundvandet, der kommer

frem i kilderne. Nitratindholdet i kilderne

svarer i størrelsesorden til, hvad

der er estimeret som koncentration i

rodzonevandet – kildemålingerne er

således også med til at verifi cere den

beregnede rodzoneudvaskning.

Overfladisk afstrømning

Kilde

Oplandet

Dræn

23


24

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Oplandet

I kildevandet er der ydermere foretaget

måling af N 2 og Ar. Også disse målinger

viser, at der stort set ikke er sket

nogen kvælstofomsætning (Gitte Blicher,

personlig meddelelse).

Den kvælstofudvaskning, der sker fra

rodzonen, synes altså overvejende at nå

ureduceret til den del af grundvandet,

der senere kommer frem i kilderne.

Når der trods alt måles lavere koncentrationer

i de fl este vandløb, kunne forklaringen

være, at der for den del af

grundvandet, der ikke kommer direkte

frem i kilder, sker en reduktion ved

vandets fremtrængen - f.eks. hvis vandet

passerer jordlag, hvor der er reducerende

forhold og et højt organisk

indhold, som det er tilfældet i våde enge.

En anden mulig forklaring kan være,

at det vand, der kommer frem til vandløbene,

dels består af det iltede og nitratholdige

grundvand svarende til kildevandet

og dels af gammelt nitratfrit

(og evt. reduceret) grundvand - der

som vist i afsnit 2.6 fi ndes dybere

under grundvandsspejlet. Dette vand

vil være ældre, og strømningslinierne

mod vandløbene må formodes at være

mere lodret op mod vandløbsbunden

end for kildevandet, hvor strømningslinierne

i højere grad »skummer« grundvandet,

se fi gur 2.9.1. I det ene tilfælde,

hvor der er taget en vandprøve

direkte i vandløbsbunden, blev netop

fundet gammelt (fra før 1940) reduceret

grundvand. Kvælstofkoncentrationen

i vandløbene kan således være

et resultat af en opblanding af iltet

og nitratholdigt grundvand og nitratfrit

grundvand.

Hvor vandløbsbunden har kontakt til

sand og eventuelt kalkundergrunden,

må man formode, at modstanden mod

strømningen af grundvand frem mod

vandløbene er mindre, end hvor det

fremstrømmende vand skal passere tørveholdige

jordlag. Dette taler for, at

den sidste model for vandfremstrømmen

er den mest sandsynlige og dermed,

at den reduktion, der fi nder sted,

sandsynligvis sker i det dybe grundvand.

For hele fjordens opland bestående

af de 10 målte oplande samt umålte

oplande kan den samlede reduktion

beregnes ved at sammenholde den

vandføringsvægtede koncentration i

rodzoneudvaskningen fra hele oplandet

med den vandføringsvægtede koncentration

i afstrømningen fra det

åbne land. For det samlede opland er

den vandføringsvægtede koncentration

i rodzoneudvaskningen (gennemsnit af

perkolation for 90 - 96 og landbrugsforhold

som i 97) 14,8 mg N/l og

den vandføringsvægtede koncentration

i arealbidraget 7,2 mg N/l. Dette svarer

til, at der sker der en reduktion på

51% fra vandet forlader rodzonen, til

det når vandløbene.

Reduktionen undervejs bevirker, at en

nedsættelse af rodzoneudvaskningen

ikke vil kunne måles med samme absolutte

nedsættelse i vandløbene. Med

tiden, når der er ligevægt mellem rodzoneudvaskning

og vandløbstransport,

forventes der dog den samme procentvise

reduktion i vandløbstransporten,

som der er sket i rodzoneudvaskningen,

da den samme andel af vandet vil

passere gennem iltet og reduceret miljø

uafhængigt af hvilken koncentration,

vandet forlader rodzonen med.


3. Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Udvaskningen af kvælstof fra oplandet

kan reduceres ved at ændre

på dyrkningsformen på de arealer, der

dyrkes i dag. Dette kan f.eks. ske ved

at reducere på kvælstofnormerne – den

gødningsmængde, der må anvendes på

de forskellige afgrøder – og ved at øge

udnyttelsesgraden af kvælstof i husdyrgødningen.

En forøgelse af udnyttelsesgraden

modsvares af, at der skal anvendes

mindre handelsgødning. Begge

tiltag medfører således en reduceret

gødningstildeling til de dyrkede arealer.

Kvælstofbelastningen vil også kunne

reduceres ved at ændre på arealanvendelsen

således, at landbrugsarealer

tages ud af landbrugsdrift eller overgår

til mere miljøvenlig landbrugsdrift.

Der eksisterer i dag forskellige støtteordninger.

I forbindelse med Vandmiljøplan

II er der blandt andet fokuseret

på mulighederne for at reducere

kvælstofbelastningen ved oprettelse af

vådområder, men der er også forskellige

støttemuligheder i forbindelse med

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

(MVJ), som vil medføre en mindre

kvælstofbelastning. Også skovrejsning

på tidligere landbrugsareal vil reducere

udvaskningen.

Grundvandsspejl

+ ilt + kvælstof

- ilt - kvælstof

1

2

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

I det følgende vil muligheden for at

reducere udvaskningen med uændret

arealanvendelse og afgrøde- og husdyrhold

som i 1998 i første omgang

blive vurderet. Der er opstillet en oplandsmodel

til beskrivelse af effekten

af forskellige scenarieforhold, hvor der

ændres i gødningstildelingen til markerne.

Efterfølgende er de muligheder, der

ligger i ændret arealanvendelse i

form af skovrejsning, miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger, vådområder

eller anden afgrødefordeling vurderet.

3.1 Oplandsmodel

Kvælstofbelastningen fra oplandet til

Mariager Fjord er beskrevet ved en

model, hvori der indgår en beregning

af rodzoneudvaskningen, en opsplitning

af vandtilstrømningen til vandløbene

via tre vandkomponenter: dyb

grundvandsafstrømning, afstrømning

af øvre grundvand og direkte afstrømning

samt en omsætning af kvælstof undervejs

fra rodzonen til vandløbene. Desuden

er forsinkelse i grundvandsmagasinerne

estimeret. I fi gur 3.1 er vist en

principskitse over vand- og kvælstofafstrømning

fra rodzone til vandløb.

3

5

4

Modellen er opstillet på baggrund af

målinger i en række vandløb og konkret

kendskab til landbrugspraksis.

Efter modelopsætningen er gennemregnet

scenarier, hvor der ændres i

gødningstilførsel og i skovareal. Resultaterne

fra disse scenarieberegninger

viser, hvilken effekt, der må forventes

på kvælstoftilførslen til fjorden ved forskellige

typer indgreb.

De enkelte elementer i oplandsmodellen

er beskrevet nedenfor.

3.1.1 Rodzoneudvaskningen

Rodzoneudvaskningen beregnes ud fra

den empiriske model N-LES (Simmelsgaard

et al. 2000). Beregningerne

forudsætter kendskab til afgrødetype,

anvendelse af kvælstof fra husdyrgødning

og fra handelsgødning, jordbundsforhold

og perkolation.

Perkolation: I beregningerne indgår

perkolationen – d.v.s. den mængde

vand, der siver gennem rodzonen. Der

foreligger ukorrigeret nedbør på måneds-

og årsbasis for 10 x 10 km

kva drater for oplandet (DMI). I Mariager

Fjords opland er den ukorrigerede

nedbør inddelt i 4 nedbørsklasser

(600 - 635 mm,

Figur 3.1

Principskitse, der viser vand- og kvælstofstrøm

fra rodzonen til vandløbet. Pilenes

bredde symboliserer størrelsen af kvælstofstrømmen.

1: Rodzoneudvaskning

2: Direkte afstrømning

3: Øvre grundvand

4: Dybt grundvand

5: Vandløbstransport

25


26

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

636 - 670 mm, 671 - 705 mm, 706 -

750 mm). Oplandet er tilsvarende inddelt

i fi re zoner (bilag 7). Nedbøren er

korrigeret ved korrektionsfaktorer som

beskrevet i Allerup et al. (1998). Efterfølgende

er perkolationen beregnet ved

modellen EVACROP (Olesen og Heidmann,

1990). Af bilag 8 tabel 5 og 6

fremgår perkolationen for årene 1990

til 1996 for vandløbsoplande i fjordens

opland.

Jordbundsforhold indgår ligeledes i

beregningerne. I modellen skelnes

mellem to jordklasser: lerjord og sandjord.

Jordbundsforhold er beskrevet

for landbrugsarealet i Landbrugsministeriets

jordbundsklassifi cering (Landbrugsministeriet,

1977). Jordtyperne

grovsandet jord (F1), fi nsandet jord

(F2) og lerblandet sandjord (F3) er

behandlet som sandjord i modelberegningerne.

Øvrige jordtyper er behandlet

som lerjord.

Afgrøder er grupperet i følgende 8

afgrødegrupper: vårkorn, vinterkorn,

bælgsæd, rodfrugter, frøafgrøder, græs

i omdrift, vedvarende græs og brak.

Som udgangspunkt for beregningerne

er anvendt oplysninger fra GLR

(det Generelle LandbrugsRegister) for

driftsåret 1997/1998 om afgrøde på

den enkelte mark. For 95% af landbrugsarealet

fi ndes i GLR oplysninger

om markernes areal, afgrøde samt beliggenhed

i form af en kode, der angiver

hvilken blok, marken ligger inden

for.

Gødningstildeling: I beregningen af

rodzoneudvaskning indgår både den

totale tilførte mængde kvælstof i husdyr-

og handelsgødning og mængde

plantetilgængeligt kvælstof, der er i

gødningen. Desuden har tidspunktet

for gødningstildelingen betydning for

beregningerne.

For Mariager Fjords opland er indhentet

oplysninger fra CHR (det Centrale

Husdyr Register) om husdyrmængde

og -fordeling i oplandet. Til hver besætning

er knyttet en koordinat samt

en omregning til blandt andet dyreenheder.

Ud fra GLR er der kendskab

til, hvilke ejendomme eller forpagtede

arealer, der drives sammen.

På baggrund af oplysningerne i CHR

og GLR kan beregnes, hvilken mængde

husdyrgødning, der i gennemsnit er til

rådighed pr. areal på bedriften - under

forudsætning af, at der ikke sker en

Brugstype Husdyrtæthed Jordbund Agfgrøde Nedbørszone

(4 typer) (2 tætheder) (2 typer) (8 slags) (4 regioner)

Svinebrug

Kvægbrug

Blandet brug

Planteavlsbrug

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

> 1,5 DE/ha

< 1,5 DE/ha

Sand

Ler

Sand

Ler

import eller eksport af husdyrgødning

fra bedriften.

Anvendelse af referenceoplande: For

at kunne beregne udvaskningen fra

markerne i Mariager Fjords opland

mangler man imidlertid oplysning om

handelsgødningsforbruget. Ved modelarbejdets

begyndelse har disse oplysninger

ikke været indberettet generelt

fra bedrifterne til GLR. Oplysninger

om det samlede gødningsforbrug fordelt

på husdyrgødning og handelsgødning

fi ndes imidlertid for 6 landovervågningsoplande

(LOOP). To af disse

oplande (Odder Bæks opland i Nordjyllands

Amt - et sandjordsopland

beliggende tæt ved Mariager Fjords

opland og Horndrup Bæks opland -

et lerjordsopland beliggende i Århus

Amt) er på baggrund af geografi sk beliggenhed

og jordbundsforhold udvalgt

til at repræsentere forholdene i Mariager

Fjords opland. Oplandene bliver

således anvendt som referenceoplande

med hensyn til gødskningsforhold.

Bedrifterne i fjordens opland er inddelt

i 4 brugstyper: kvægbrug, svinebrug,

planteavlsbrug og blandede husdyrbrug.

For husdyrbrugene er yderligere

inddelt i brug med husdyrtæthed >1,5

Figur 3.1.1

Kvælstofudvaskningen beregnes

for 4 brugstyper, 2 husdyrtætheder,

to jordbundstyper og 8

afgrødetyper for marker i referenceoplandene.Gennemsnitsudvaskning

for de enkelte kategorier

overføres til markerne

i Mariager Fjords opland, og

udvaskningen korrigeres for forskelle

i nedbør (4 nedbørszoner

i oplandet).


DE (dyreenhed) pr. ha og


28

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

baggrund af gennemsnitlig nedbør

1990 - 1996 beregnet til at være

81,9 kg N/ha.

Udvaskningen beregnet med aktuel

nedbør for årene 1990 - 1996, men med

fastholdt landbrugspraksis

(1997/1998) fremgår af tabel 3.1.1.1.

Data for de enkelte deloplande og

vandløbsoplande fi ndes hhv. i bilag 10

og i bilag 8, tabel 7 og tabel 9. For

hele fjordens opland ses den variation,

der er i nedbøren i de 7 år, at medføre

en variation i udvaskningen fra 44 kg

N/ha til 71 kg N/ha. I det ekstremt

tørre år 1995 er udvaskningen lav, men

til gengæld er den vandføringsvægtede

koncentration af det vand, der forlader

rodzonen, høj. Når perkolationen er

stor som i 1993 og 1994, udvaskes fl ere

kg N, men koncentrationen bliver til

gengæld mindre på grund af en større

fortynding.

Af tabel 3.1.1.2 fremgår udvaskningen

under de forskellige scenariebetingelser

med fastholdt perkolation (scenarieberegningerne

klimakorrigeret til gennemsnit

af 7 års aktuelt klima for

Mariager Fjords opland). Det fremgår

desuden hvilken reduktion, de enkelte

scenarier vil medføre i forhold til udgangsscenariet,

scenarie 0.

For hele fjordens opland vil den

største reduktion i rodzoneudvaskning

under de gennemregnede scenariebetingelser

kunne opnås ved skovrejsning

(12,2%). En reduktion i gødningsanvendelsen

vil give anledning til en reduktion

på mellem 2,8% og 12,0%.

Der ses at være en del forskel i størrelsen

på, hvilken reduktion der kan

opnås ved hhv. scenarie 1 og 1a og

scenarie 2 og 2a. Forklaringen på dette

ligger i, at der på en del marker allerede

har været en mindre gødningsanvendelse

end normen således, at de

10% eller 20% reduktion, der forudsættes

i scenarieberegningerne, allerede

delvis er opfyldt forud. Det skønnes,

at den gødningstildeling, der har været

oplyst for referencemarkerne og som

ligger til grund for scenarieberegningerne,

er i underkanten af den faktiske

tildeling. Den reelle gevinst, der vil

kunne opnås under scenariebetingelserne,

skønnes derfor at ligge et sted

mellem hhv. scenarie 1 og 1a og scenarie

2 og 2a.

3.1.2 Fra rodzone til vandløb

– aggregering af oplande

For Mariager Fjords opland foreligger

der stoftransportmålinger fra perioden

1990 - 1996 for 12 oplande, hvoraf to

indgår i andre oplande. Data og opgø-

Figur 3.1.2

Kvælstofudvaskningen beregnet for 74 deloplande i Mariager Fjords opland.

Scenarie 0, kg N/ha

2.5 - 25

25 - 50

50 - 65

65 - 80

80 - 90

Perkolation Udvaskning

mm kg N/ha mg N/l

1990 430 65,7 15,3

1991 348 61,6 17,7

1992 339 61,2 18,1

1993 658 70,8 10,8

1994 659 70,9 10,8

1995 163 44,0 27,0

1996 321 59,0 18,4

Gns. 417 61,9 14,8

Tabel 3.1.1.1

Den gennemsnitlige kvælstofudvaskning for

hele fjordens opland beregnet ved aktuel perkolation

for de enkelte år.

Udvaskning Reduktion

kg N/ha %

Scenarie 0 61,9

Scenarie 1 60,1 2,8

Scenarie 1a 56,7 8,4

Scenarie 2 58,8 5,0

Scenarie 2a 54,5 12,0

Scenarie 3 54,4 12,2

Tabel 3.1.1.2

Den gennemsnitlige kvælstofudvaskning for

hele fjordens opland beregnet under de forskellige

scenariebetingelser - se teksten for beskrivelse.

Beregningerne er foretaget ud fra

gennemsnit af nedbør for 1990 - 1996).

relser for de 10 hovedoplande indgår i

de videre beregninger.

Som det fremgår af beskrivelsen af

rodzoneberegningerne, er disse som

udgangspunkt foretaget for de enkelte

markblokke. Resultaterne fra disse

markblokke samt fra ikke landbrugsland

uden for blokkene er aggregeret

til de 74 deloplande (betegnet „Mariager

Fjord oplande“), se fi gur 3.1.2.

Disse 74 deloplande kan igen aggregeres

til de 10 vandløbsoplande samt et

resterende areal uden for målte vandløbsoplande.

De enkelte umålte oplande

er efter deres jordbundsforhold


og beliggenhed tildelt et målt referenceopland,

jvf. fi gur 3.1.2.1 For de

umålte oplande antages der at være

tilsvarende vandafstrømning, fordeling

mellem grundvand og direkte afstrømning

og kvælstofomsætning som i de

målte referenceoplande.

Ved beregning af omsætning og forsinkelse

af effekt i oplandsmodellen er

det forudsat, at der i den del af

vandet, der kommer til vandløbene

som direkte afstrømning, ikke sker

nogen kvælstof omsætning. Den samlede

kvælstofomsætning beregnet for

oplandet er således tilskrevet grundvandet.

3.1.3 Tilførslen til fjorden -

scenarieberegninger

For hvert af de målte oplande kan der

beregnes en vandløbstransport under

de forskellige scenariebetingelser. Som

udgangspunkt for beregningerne anvendes

landbrugsdata fra 1997 - 1998

og den gennemsnitlige vandafstrømning

for årene 1990 - 1996. I tabel

3.1.1.2 er angivet den relative reduktion

i rodzoneudvaskningen, som de

enkelte scenarier vil give anledning til

for hele fjordens opland samlet set. I

vandløbene vil der ske den samme relative

reduktion som i rodzonen - dog

med forsinkelse, således at den først

slår fuldt igennem, når der er ligevægt

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Umålt opland

Onsild Å

Villestrup Å

Kastbjerg Å

Maren Møllebæk

Brødens Grøft

Vive Møllebæk

Korup Å

Karls Møllebæk

Hodal Bæk

Valsgård Bæk

mellem rodzoneudvaskning og vandløbstransport.

Af tabel 3.1.3.1 fremgår vandløbstransporten

i de enkelte vandløb og i de

umålte oplande under udgangsbetingelserne

(scenarie 0: gennemsnit af

transporten (korrigeret for punktkilder)

for årene 1990 - 1996). Efterfølgende

er beregnet vandløbstransporten

under de forskellige scenariebetingelser,

idet den procentvise reduktion i

rodzoneudvaskningen, der er fundet

for det enkelte vandløbs op land, er

overført til vandløbsmålingerne. Det

fremgår, at for oplandet som helhed

vil der f.eks. under betingelser svarende

til scenarie 1 kunne opnås

en reduktion på

30 t N/år svarende til 3% i kvælstofbelastningen

til fjorden. Kvælstofnormer

svarende til Vandmiljøplan II giver således

kun en meget beskeden nedgang

i kvælstofbelastningen i forhold til tilførslen

beregnet ud fra landbrugsforholdene

i 1997 - 1998. Dette skyldes

til dels, at en del af markerne i 1997

- 1998 allerede var gødsket under

normen. Hvis gødningsforbruget blev

nedsat med 10% på alle marker uanset,

hvordan gødningsniveauet var forud,

ville det bevirke en nedgang i belastningen

på 8%.

Scenarie 2, hvor der bl.a. forudsættes

en nedgang i kvælstofgødskningen på

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Figur 3.1.2.1

Målte og umålte vandløbsoplande i Mariager

Fjords opland. For umålte oplande er angivet,

hvilke målte oplande, de er relateret til

med hensyn til vandafstrømning og kvælstofomsætning.

20% i forhold til normen, giver en reduktion

på 5%. Den største reduktion

i tilførslen opnås ved scenarie 3, hvor

en del landbrugsarealer omlægges til

skov.

Den absolutte reduktion, der kan

opnås under de forskellige scenariebetingelser

for de forskellige oplande,

kan sammenholdes med oplandenes

landbrugsareal. Herved fås et mål for,

på hvilke landbrugsarealer, der vil

kunne opnås den største effekt i forhold

til indsatsen. Resultaterne fremgår

af tabel 3.1.3.2. Ved scenarie 2a,

hvor alle marker gødskes 20% under

den aktuelle gødskning i 1997 - 1998,

er effekten pr. landbrugsareal blandt

de største for Karls Møllebæk og

for Maren Møllebæk. Dette skyldes,

at kvælstofomsætning mellem rodzonen

og vandløbene er lille for disse

oplande (se tabel 2.9.1), hvorved reduktionen

slår kraftigere igennem på

vandløbstransporten.

Generelt vil den største effekt på vandløbstransporten

kunne opnås i de oplande,

hvor der sker den mindste

reduktion mellem rodzonen og vandløbet.

Desuden vil den reduktion i vandløbstransporten,

som der kan opnås

ved scenarierne, afhænge af den gødningsmængde,

der har været anvendt

som udgangspunkt.

29


30

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

DMU nr. Opland Scenarie 0 Scenarie 1 Scenarie 1a Scenarie 2 Scenarie 2a Scenarie 3

Målte oplande ha kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år

Kastbjerg Å 150002 9588,4 194823 190503 182566 186080 174757 164586

Valsgårds Bæk 150034 1441,6 24568 24187 23155 23696 22234 24568

Villestrup Å 150035 12599,6 261771 254612 245233 249042 235695 234329

Onsild Å 150042 3131,3 77746 76150 72938 74755 69859 77746

Hodal Bæk 150044 1882,8 18554 18221 17458 17826 16742 18554

Karls Møllebæk 150045 930,4 31939 31522 30108 30900 28736 31939

Korup Å 150046 6257,4 120601 117162 109587 114442 105411 91712

Vive Møllebæk 150047 969,9 11516 11233 10743 11007 10329 3850

Brødens Grøft 150048 716,1 14498 14327 11673 14018 11245 14498

Maren Møllebæk 150102 1459,9 21894 20902 20115 20587 19405 13498

Umålte oplande, referenceoplande

Kastbjerg Å 150002 5193,2 93323 90264 86925 88018 83310 75843

Valsgårds Bæk 150034 794,2 10278 9982 9554 9795 9200 10278

Hodal Bæk 150044 353,5 925 811 792 798 773 925

Karls Møllebæk 150045 212,3 1907 1638 1579 1603 1520 1900

Korup Å 150046 2231,5 34208 32395 31054 31619 29904 32780

Vive Møllebæk 150047 883,1 3969 3828 3671 3739 3514 3862

Brødens Grøft 150048 5038,6 83822 80647 66263 78594 64005 80576

Maren Møllebæk 150102 3562,0 53660 51535 49324 50593 47539 49206

Hele fjordens opland, kg/år 1060002 1029919 972738 1007112 934178 930650

Hele fjordens opland, ton/år 1060 1030 973 1007 934 931

Reduktion i.f.t. scenarie 0, ton/år 30 87 53 126 129

Reduktion i.f.t. scenarie 0, %

Tabel 3.1.3.1

3 8 5 12 12

Tilførsel fra vandløb og umålte oplande til fjorden under de forskellige scenariebetingelser. Beregningerne er foretaget på baggrund af den

gennemsnitlige perkolation for årene 1990 - 1996.

3.1.4 Tidsforsinkelse

Som beskrevet i afsnittet: „Aldersbestemmelse

af grundvand“, er der foretaget

en direkte aldersbestemmelse på

grundvand, der trænger frem mod

vandløb i kilder og i vandløbsbrink

eller -bund. Grundvandets alder er i de

fl este tilfælde mellem 20 og 30 år.

Forsinkelsen i grundvandet sammenholdt

med den store grundvandsandel

i vandløbene bevirker, at en ændring

i rodzoneudvaskningen kun vil give et

lille respons på vandløbstransporten i

de første år. Under antagelse af en forsinkelse

på 20 år på det dybe grundvand,

10 år på det øvre grundvand og

mindre end et år på den direkte afstrømning

er beregnet, hvor stor en del

af den samlede effekt, der vil kunne

forventes efter 1 år, 10 år og 20 år i de

forskellige vandløb. Beregningsmåden

for de enkelte vandløb fremgår af eksemplet

i bilag 11. I tabel 3.1.4.1 er som

et eksempel gennemregnet, hvilken effekt,

der vil være på vandløbstransporten

efter 1 år, 10 år og 20 år, såfremt

rodzoneudvaskningen reduceres med

20%. Under antagelse af samme hydrologiske

respons og omsætning i

umålte oplande som i deres referenceoplande,

kan resultatet for hele fjordens

opland beregnes.

Efter 20 år vil der være sket den

sam me procentvise reduktion af vandløbstransporten

som i rodzoneudvaskningen.

Ved en reduktion af

rodzoneudvaskningen med 20%, vil

transporten til hele fjordens opland

efter 1 år kun være reduceret med

6,1% af den samlede reduktion på

20%, der opnås i sidste ende, efter

10 år tilsvarende med 11,7%. Det beregnede

fald efter 10 år er afhængigt

af, om der faktisk sker en tilstrømning

af 10 år gammelt øvre grundvand -

hvad vi ikke har nogen konkret viden

om.


Som diskuteret i afsnit 2.9: Kvælstofomsætning,

kan grundvandstilstrømningen

til vandløbene dog også tænkes

at ske som en blanding af øvre ureduceret

grundvand med en alder og et

kvælstofi ndhold svarende til kildernes

og dybere og formentlig ældre reduceret

grundvand.

Hvis det er 20 - 30 år gammelt vand

svarende til kildevandet, der udgør

den øvre grundvandstilstrømning, vil

der ikke kunne forventes nogen respons

efter 10 år - som i ovennævnte

gennem regning, men alene den lille

umiddelbare effekt samt den fulde effekt

efter omkring 20 - 30 år. Da det reducerede

dybe grundvand ikke „bærer“

nogen nitrat til vandløbene, vil forsinkelsen

i effekt i vandløbene ikke være

påvirket af alderen af dette vand, men

alene være et resultat af udviklingen i

nitratindholdet i det iltede grundvand,

der strømmer til vandløbene.

Uanset om det er den ene eller anden

af ovennævnte beskrivelser, der er den

rigtige, vil den fulde effekt af en indsats

i Mariager Fjords opland være forsinket

med i størrelsesordenen 20 -

30 år - hvilket i øvrigt underbygges af

de koncentrationsstigninger, der er set

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

i vandløbene i relation til stigningen i

gødningsforbruget - se fi gur 2.5.2.

3.1.5 Variationer som følge af

nedbørsforskelle

For at belyse den naturlige variation i

rodzoneudvaskningen, som skyldes variation

i nedbøren mellem de enkelte

år, er perkolationen for årene 1990

til 1996 anvendt til at beregne rodzoneudvaskning.

Landbrugsdata er derimod

fastholdt (afgrødefordeling og

husdyr som i 1997/1998), således at

den variation, der beregnes, udelukkende

kan tilskrives forskelle i nedbøren.

Resultaterne for fjordens opland

samlet set fremgår af tabel 3.1.1.1.

For hele fjordens opland ses den variation,

der er i nedbøren i de 7 år, at

kunne medføre en variation i udvaskningen

fra 44 kg N/ha til 71 kg N/ha.

Den gennemsnitlige udvaskning er i

perioden 61,9 kg N/ha. I det ekstremt

tørre år 1995 er udvaskningen lav, men

til gengæld er den vandføringsvægtede

koncentration af det vand, der forlader

rodzonen, høj. Når perkolationen er

stor som i 1993 og 1994, udvaskes fl ere

kg N, men koncentrationen bliver til

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Reduktion i vandløb

DMU nr. Opland Dyrket areal Scenarie 1 Scenarie 1a Scenarie 2 Scenarie 2a Scenarie 3

ha ha % kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha

dyrket dyrket dyrket dyrket dyrket

Kastbjerg Å 150002 9588 7101 74 0,61 1,73 1,23 2,83 4,26

Valsgårds Bæk 150034 1442 1177 82 0,32 1,20 0,74 1,98 0

Villestrup Å 150035 12600 8602 68 0,83 1,92 1,48 3,03 3,19

Onsild Å 150042 3131 2191 70 0,73 2,19 1,36 3,60 0

Hodal Bæk 150044 1883 1499 80 0,22 0,73 0,49 1,21 0

Karls Møllebæk 150045 930 788 85 0,53 2,32 1,32 4,07 0

Korup Å 150046 6257 4390 70 0,78 2,51 1,40 3,46 6,58

Vive Møllebæk 150047 970 718 74 0,39 1,08 0,71 1,65 10,67

Brødens Grøft 150048 716 668 93 0,26 4,23 0,72 4,87 0

Maren Møllebæk 150102

Tabel 3.1.3.2

1460 715 49 1,39 2,49 1,83 3,48 11,74

Effekt afde forskellige scenariebetingelser i de enkelte vandløbsoplande udtrykt som den reduktion i vandløbstransporten, der vil kunne opnås

i forhold til landbrugsarealerne.

gengæld mindre på grund af større fortynding.

Den variation i rodzoneudvaskningen,

der kan tilskrives forskelle i nedbør, er

således større end de ændringer, som

de forskellige scenarier vil kunne give

anledning til. Bedømt over en kort årrække

kan klimatiske variationer således

godt overskygge de ændringer, som

skyldes landbrugspraksis, men over en

længere årrække vil en ændret landbrugspraksis

selvfølgelig slå igennem

i en gennemsnitlig lavere rodzoneudvaskning.

Kvælstofafstrømningen i vandløbene

(fratrukket eventuelle punktkildebidrag)

i den samme periode er præsenteret

i tabel 3.1.5.1. Desuden er vist

den vandføringsvægtede koncentration

og vandafstrømningen. Den variation,

der måles i vandløbene, skyldes både

nedbørsvariationerne mellem de enkelte

år, men der kan også have været

en ændring i landbrugsforhold, som

indvirker på variationen. Man vil dog

ikke over en syvårsperiode (hovedsageligt

i 70’erne, hvor hovedparten af nedsivningen

fandt sted) forvente, at der

har været drastiske ændringer. Kvælstofafstrømningen

varierer fra 17,0 kg

31


32

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

N/ha til 25,4 kg N/ha i denne periode.

Den gennemsnitlige kvælstofafstrømning

er 19,9 kg N/ha. Den vandføringsvægtede

kvælstofkoncentration er

derimod meget konstant gennem årene

– gennemsnitlig 7,3 mg N/l. Dette

skyldes, at langt hovedparten af vandet

kommer fra et grundvandsmagasin,

hvor år til år variationer i koncen trationen

ikke er ret store. Variationen

over en kortere årrække i kvælstof afstrømningen

fra land skyldes derfor

næsten udelukkende variationer i

vandafstrømningen – der som vist i afsnit

2.4 ikke nødvendigvis følges med

nedbør og perkolation i det enkelte år,

men i højere grad er afhængig af, hvor

meget grundvandsmagasinet er fyldt op.

Også i vandløbene vil ændringer i rodzoneudvaskningen

som følge af ændringer

i landbrugspraksis således over

en kortere årrække overskygges af klimatiske

variationer og af den buffereffekt

og forsinkelse, som skyldes den

store grundvandsandel i vandløbene.

Over en længere årrække vil en reduceret

rodzoneudvaskning dog slå igennem

i form af en gennemsnitlig lavere

koncentration i grundvandet og hermed

lavere tilførsel til fjorden.

3.2 Skovrejsning

Skovarealet i oplandet til Mariager

Fjord blev i 1994 opgjort til 9570 ha,

hvilket svarer til 17% af fjordens opland.

Skovarealet er således væsentligt

over gennemsnittet for Danmark og

ikke langt fra målet på 25% skov i det

landsdækkende skovrejsningsprogram.

Amterne har i regionplanerne udpeget

6750 ha svarende til yderligere 12% af

oplandet til Mariager Fjord inden for

hvilke, der kan søges om tilskud til

skovrejsning – se fi gur 3.2.1. Der er

intet regionalt mål for skovrejsningen

Vandløbseffekt ved 20% reduktion af rodzoneudvaskningen

DMU nr. År 1 År 10 År 20 År 0 År 1 År 10 År 20

Målte oplande % red. i vandløb % red. i vandløb % red. i vandløb ton/år ton/år ton/år ton/år

Kastbjerg Å 150002 5,0 10,3 20 194,8 185,1 174,8 155,9

Valsgårds Bæk 150034 4,1 8,7 20 24,6 23,6 22,4 19,7

Villestrup Å 150035 5,0 8,7 20 261,8 248,7 239,0 209,4

Onsild Å 150042 6,3 11,7 20 77,7 72,8 68,6 62,2

Hodal Bæk 150044 5,7 12,3 20 18,6 17,5 16,3 14,8

Karls Møllebæk 150045 2,6 8,3 20 31,9 31,1 29,3 25,6

Korup Å 150046 9,9 16,2 20 120,6 108,7 101,1 96,5

Vive Møllebæk 150047 3,5 10,9 20 11,5 11,1 10,3 9,2

Brødens Grøft 150048 10,2 20,0 20 14,5 13,0 11,6 11,6

Maren Møllebæk 150102 4,2 10,9 20 21,9 21,0 19,5 17,5

Umålte oplande, referenceoplande

Kastbjerg Å 150002 5,0 10,3 20 93,3 88,7 83,7 74,7

Valsgårds Bæk 150034 4,1 8,7 20 10,3 9,9 9,4 8,2

Hodal Bæk 150044 5,7 12,3 20 0,9 0,9 0,8 0,7

Karls Møllebæk 150045 2,6 8,3 20 1,9 1,9 1,7 1,5

Korup Å 150046 9,9 16,2 20 34,2 30,8 28,7 27,4

Vive Møllebæk 150047 3,5 10,9 20 4,0 3,8 3,5 3,2

Brødens Grøft 150048 10,2 20,0 20 83,8 75,3 67,1 67,1

Maren Møllebæk 150102 4,2 10,9 20 53,7 51,4 47,8 42,9

Mariager Fjords opland 1060,0 995,1 935,5 848,0

% ændring 6,1 11,7 20,0

Tabel 3.1.4.1

Den beregnede procentvise reduktion i vandløbstransporten efter 1 år, 10 år og 20 år for de enkelte vandløbsoplande. Beregningen bygger

på en hydrografopsplitning som angivet i tabel 2.4.1 og på en kvælstofomsætning i grundvandet som angivet i tabel 2.9.1. Det er antaget, at

direkte afstrømning når vandløbet inden for 1 år, øvre grundvand efter 10 år og dybt grundvand efter 20 år. Det gennemregnede eksempel

angiver transport efter 1 år, 10 år og 20 år ved en reduktion på 20% i rodzoneudvaskningen. For yderligere beskrivelse af beregningerne

– se bilag 11.


Vandafstr. Arealbidrag

mm kg N/ha mg N/l

1990 256 18,1 7,1

1991 241 17,0 7,1

1992 234 17,2 7,3

1993 247 18,4 7,5

1994 352 25,4 7,2

1995 335 25,0 7,5

1996 243 18,5 7,6

Tabel 3.1.5.1

Den målte kvælstofafstrømning gennem 7 år.

Beregningen omfatter de målte vandløb i

fjordens opland, og er baseret på den samlede

vand og kvæstoftransport fra disse vandløb.

i oplandet, men de 25% kan nås, hvis

der rejses skov på ca. halvdelen af det

udpegede areal.

Der er i de seneste tre år givet tilskud

til skovrejsning på 259 ha, hertil kommer

den private skovrejsning uden tilskud.

En øgning af skovarealet i Mariager

Fjords opland til 25% vil - ud fra beregningsforudsætningerne

i VMP II –

kunne reducere tilførslen til Mariager

Fjord med ca. 6%.

I oplandsmodellens scenarie 3 er gennemregnet

effekten af skovrejsning i

hele det udpegede skovrejsningsareal,

hvilket svarer til, at skovarealet i Mariager

Fjords opland øges fra 17% til

29% af oplandsarealet. Rodzoneudvaskningen

og hermed belastningen til

vandløb og fjord vil kunne nedsættes

med i størrelsesordenen 12% ved skovrejsning

på de 12% af oplandet, der er

omfattet af udpegningen. Reduktionen

i udvaskning vil ikke opnås i de første

år efter en skovrejning, men gradvis vil

man nå ned på de 10 kg/ha, som der

er kalkuleret med i modelberegningen

– eller mindre.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

3.3 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltningen

(MVJ)

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

(MVJ) kan søges inden

for de Særligt Følsomme Landbrugsområder

(SFL), som amterne udpeger

for at beskytte såvel natur- som

grund vandsområder. MVJ omfatter en

række forskellige muligheder for ændret

drift, der vil reducere udvaskningen

af kvælstof i forskelligt omfang.

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Udpegede skovrejsningsområder

Eksisterende skovområder

Figur 3.2.1

Områder udpeget som skovrejsningsområder samt eksisterende skovområder inden for Mariager

Fjords opland.

SFL områder

Figur 3.3.1

Områder udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) inden for Mariager Fjords

opland.

I Mariager Fjords opland er der udpeget

5769 ha særligt følsomme landbrugsområder

svarende til 10% af

oplandet inden for hvilke, der kan

søges om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

(MVJ) – se

fi gur 3.3.1. I efteråret 2000 var der

modtaget ansøgninger eller godkendt

projekter på ca. 1150 ha svarende til

2% af oplandet. Der er dog kun for en

meget lille del (54 ha) tale om etablering

af vådområder gennem aftale om

ændret afvanding.

33


34

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Den gennemsnitlige reduktion i rodzoneudvaskningen,

som de forskellige

MVJ ordninger vil kunne give, er i forbindelse

med Vandmiljøplan II skønnet

at være 22 kg N/ha (Iversen et. al,

1998).

Tiltag ifølge MVJ aftaler i hele det

udpegede areal skønnes ud fra beregningsforudsætninger

som i Vandmiljøplan

II at kunne reducere kvælstoftilførslen

til Mariager Fjord med ca. 4%.

3.4 Vådområder

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Det blev i forbindelse med Vandmiljøplan

II besluttet at gøre en indsats for

at etablere 16.000 ha vådområder på

landsplan med henblik på kvælstoffjernelse.

Amterne har i deres udpegning af mulige

arealer i regionplanerne valgt at

prioritere oplandet til Mariager Fjord

højt og har samlet udpeget 1506 ha -

se fi gur 3.4.1. Ikke alle de udpegede

områder vil kunne omdannes til vådområder

– dels på grund af, at der ikke

i alle områder vil kunne opnås tilstrækkelig

kvælstoffjernelse og dels fordi,

der kan være botaniske eller andre naturinteresser,

der betyder, at det ikke er

ønskeligt at etablere våde enge. En forundersøgelse

ved Kastbjerg Å har vist,

at det inden for de tekniske og økonomiske

rammer og under hensyntagen

til de botaniske og naturmæssige værdier

vil være muligt at gennemføre projekter

på en femtedel af de udpegede

arealer i åens opland.

Målet for den gennemsnitlig kvælstoffjernelse

i vådområderne er ifølge

VMP II forudsætningerne 350 kg

N/ha. I forprojektet for Kastbjerg Å

blev kvælstoffjernelsen vurderet til i

gennemsnit at kunne blive 240 kg

N/ha. Dertil kommer, at projekterne

placeret opstrøms Hobro Vesterfjord

ikke vil have en så stor effekt på be-

Figur 3.4.1

Områder i Mariager Fjords opland inden for hvilke, der kan søges støtte efter VMP II til

etablering af vådbundsområder.

1. års frøgræs/do.

2. års frøgræs/do.

1. års afgræsningsgræs/do.

2. års afgræsningsgræs/do.

1. års sletgræs/do.

2. års sletgræs/do.

Vedvarende græs

Græs/korn

Vårkorn/bar jord eller korn

Vinterkorn/bar jord eller korn

Vårbyg udlæg/græs

Vårkorn udlæg/græs, ikke gødet

Vårkorn/efterafgr. eller raps

Vinterkorn/efterafgr. eller raps

Foderroer/bar jord

Fabriksroer/bar jord

Kartofler/bar jord

Majs/bar jord

Vårraps, ærter/korn

Vinterraps/korn

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kg N/ha

lastningen til Mariager Fjord, da der

allerede sker en væsentlig fjernelse af

kvælstof i Hobro Vesterfjord.

Der er ved at blive etableret en våd

eng på 28 ha ved Barsbøll i Villestrup

Å’s opland, som man regner med kan

fjerne 9 tons kvælstof. Der arbejdes

desuden med fl ere delprojekter i Korup

Å’s opland inden for et samlet projektareal

på 186 ha. Et større projekt i

Onsild Å’s opland er opgivet på grund

VMP II udpegede arealer til våde enge

Figur 3.5.1

Udvaskning fra forskellige afgrødetyper. Tal fra Typetal for N-udvaskning fra nitratfølsomme

områder, område 2, sand (Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning,

2001)

af modstand fra lodsejere, og området

omkring Store Blåkilde er opgivet på

grund af høje naturværdier og lav

kvælstofbelastning.

Hvis det landsdækkende mål overføres

til Mariager Fjords opland, svarer dette

til, at der skal etableres 212 ha våde

enge med en kvælstoffjernelse på

350 kg N/ha. Dette vil svare til en reduktion

i kvælstoftilførslen til Mariager

Fjord på omkring 74 tons eller ca. 5%.


3.5 Ændret

afgrødesammensætning

I Mariager Fjords opland anvendes

45% af landbrugsarealet til kornafgrøder,

26% til græs i omdrift, 10% til

vedvarende græs og brak, mens bælgsæd,

rodfrugter og frøafgrøder udgør

resten.

I fi gur 3.5.1 er vist typetal for kvælstofudvaskning

for forskellige afgrøder på

sandjord gødsket efter gældende normer

og med en nedbør svarende til

normalnedbør i regionen (Danmarks

Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning,

2001). Det ses, at frøgræs,

1. års sletgræs og vedvarende

græs giver den laveste udvaskning,

mens korn og raps uden efterafgrøder

giver den største udvaskning. Også

ompløjning af græs giver store udvaskninger

(2. års afgræsningsgræs).

Hvis kornarealerne uden udlæg f.eks.

omlægges til korn med udlæg, vil udvaskningen

fra disse arealer halveres.

Antages udvaskningen fra kornarealerne

at være 80 kg N/ha og gennemsnit

fra øvrige landbrugsarealer 60 kg

N/ha, vil alene en omlægning til korn

med udlæg (uden ændring i gødskning)

bevirke en 25% reduktion i udvaskningen.

Hvis kornarealer eller græs i omdrift

erstattes med vedvarende græs, evt.

med nedsat gødskning, vil udvaskningen

fra disse arealer kunne reduceres

til mindre end 1/3. Ved en omlægning

af f.eks. en fjerdedel af landbrugsarealet

(anslået udvaskning 80 kg N/ha)

til permanent græs (anslået udvaskning

30 kg N/ha), vil dette resultere i ca.

18% reduktion i den samlede udvaskning.

Afgrødevalget hænger imidlertid sammen

med husdyrholdet, og den stigende

svineproduktion vil trække i retning

af, at arealerne med korndyrkning

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

øges, mens græsarealerne, der typisk

fi ndes i tilknytning til kvægbrug, bliver

mindre.

3.6 Kvælstof - perspektiver

I forbindelse med vedtagelsen af Vandmiljøplan

I i 1987 blev der indført en

række bestemmelser til regulering af

landbrugets kvælstofanvendelse. Ifølge

det landsdækkende overvågningsprogram

(Danmarks Miljøundersøgelser,

2000) er udvaskningen af kvælstof

fra landbrugsarealers rodzone reduceret

med 24% fra 1990 til 1998 –

altså forud for Vandmiljøplan II og

for det år, der ligger til grund for scenarieberegningerne.

Da udvaskningen

fra landbrugsarealerne udgør langt den

største del af den samlede udvaskning

vil den samlede reduktion være tæt

på den reduktion, der er beregnet for

landbrugsarealerne. Reducerede gødningsnormer

m.v. i Vandmiljøplan II

er i scenarie 1 vist at give en yderligere

reduktion på mellem 3% og 8% – i

praksis antaget at være omkring 5%.

Hvis udviklingen i Mariager Fjords

opland har været som gennemsnit for

landet, vil de reducerede gødningsnormer

og øget krav til udnyttelse af husdyrgødning

i Vandmiljøplan II give en

samlet reduktion på 24% plus 5% –

altså 29%. Af de øvrige virkemidler i

Vandmiljøplan II er skovrejsning, miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger og

våde enge frivillige ordninger, som vil

kunne anvendes i forskelligt omfang

regionalt, og effekten af disse tiltag i

Mariager Fjords opland vil afhænge af

tilslutningen til ordningerne.

Scenarieberegningerne vedrørende mulighederne

for at reducere kvælstoftilførslen

som følge af reduceret gødningsanvendelse

og vurderingen af

mulighederne ved skovrejsning, anvendelse

af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,

etablering af vådområ-

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

der og ændret afgrødesammensætning

viser, at der med udgangspunkt i

landbrugspraksis som i 1997/1998 vil

kunne opnås reduktioner i til fjorden

som vist i boksen.

Scenarie 1:

Gødskning 10% under norm og 15%

forbedret udnyttelse af kvælstof i

husdyrgødning (svarende til krav til

gødskning som i VMP II) 3%

Scenarie 1a:

Gødskning 10% under gødningsniveauet

i 1997/1998 og 15% forbedret

udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning:

8%

Scenarie 2:

Gødskning 20% under norm og 15%

forbedret udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning:

5%

Scenarie 2a:

Gødskning 20% under gødningsniveauet

i 1997/1998 og 15% forbedret

udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning:

12%

Scenarie 3:

Skovrejsning på alle udpegede skovrejsningsområder

(12% af oplandet):

12%

Miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger (MVJ):

Udnyttelse af MVJ ordningerne på

alle udpegede arealer (10% af oplandet):

4%

Vådområder:

Etablering af vådområder ud fra VMP

II reglerne: < 5%

Anvendelse af græsudlæg i alle kornmarker

25%

Omlægning af 1/4 af landbrugsarealet

til permanent græs 18%

35


36

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

Såfremt hele oplandet havde ligget hen

som natur, ville udvaskningen og hermed

tilførslen til fjorden have været

1/5 til 1/10 af det, der tilføres i dag.

Der er et stort sammenfald mellem de

arealer, der indgår i de forskellige ordninger,

og effekten af de forskellige tiltag

kan derfor ikke direkte summeres.

Samlet set viser beregningerne, at der

ved uændret afgrødefordeling skal reduceres

markant i gødningsforbruget

for at opnå blot en 10% reduktion i

tilførslen.

Hvis tilførslen skal reduceres yderligere,

er det nødvendigt at ændre på

arealanvendelsen eller afgrødesammensætningen.

Skovrejsning vil kunne give

en betydelig reduktion i udvaskningen

på de arealer, der tilplantes. Tilsvarende

vil en ændret arealanvendelse i landbruget

mod mindre korndyrkning og

større vedvarende græsarealer give en

markant mindre udvaskning fra de berørte

arealer, og det samme vil anvendelse

af udlæg i korn.


4 Fosfor fra det åbne land

Fra oplandet sker der en tilførsel af

fosfor til fjorden. Tilbage i 80’erne

kom langt størstedelen fra spildevand,

der ikke var renset for fosfor – se fi gur

1.1, men en effektiv rensning for fosfor

på de større renseanlæg har betydet,

at tilførslen fra punktkilderne er reduceret

med 80%. I dag udgør punktkildernes

andel af tilførslen fra oplandet

ca. 1/3, mens bidraget fra landbrug,

spredt bebyggelse og baggrundsbidrag

udgør resten. Hvis fosfortilførslen til

fjorden skal reduceres yderligere, er det

nødvendigt også at se på mulighederne

for at reducere dette bidrag.

I vandløbene transporteres fosfor dels

bundet til partikler og dels i opløst

form. Fosfor er tungtopløseligt og er

derfor i højere grad knyttet til partikler

end f.eks. kvælstof. Den partikelbundne

fosfor kan komme fra erosion

på marker ned til vandløbene og fra

erosion i brinker og vandløbsbund.

Fosfor på opløst form udgøres hovedsageligt

af fosfat – et næringsstof, der

vil være umiddelbart tilgængeligt for

planter. I vandløb i ikke-sandjordsoplande

udgør opløst fosfor en tredjedel

til halvdelen af tranporten - i de fl este

vandløb i sandjordsområder dog fra

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

godt halvdelen til mere end to tredjedele.

I vandløbene omkring Mariager

Fjord udgør den opløste del i de fl este

vandløb mere end halvdelen af transporten.

I tabel 4.1 er vist transport og vandføringsvægtedegennemsnitskoncentrationerne

i de målte vandløb i oplandet

i 1997 - 2000 samt fordelingen mellem

opløst og partikulært fosfor.

I fi gur 4.1 er vist den andel, som

op løst fosfor udgør af den samlede fosfortransport

i relation til, hvor stor

en del af jordbunden i oplandet, der

udgøres af grovsandet og fi nsandet

jord (F1+F2). Der indgår kun vandløb

uden punktkilder af betydning. Målinger

fra vandløb i Mariager Fjords opland

er markeret særskilt. Ud over disse

vandløb er andre ikke punktkildebelastede

vandløb i Århus Amt medtaget.

Det ses, at vandløbene på mere sandet

jord gennemgående har den største

andel af opløst fosfor – og at vandløbene

i Mariager Fjords opland befi nder

sig i denne kategori.

Hvis den diffuse fosfortilførsel skal reduceres,

er det forskellige reguleringsmekanismer,

der skal anvendes i for-

hold til den partikulære og den opløste

fraktion. For den partikulære fraktion

er kilderne til tilførslen erosionsbidrag

fra tilstødende marker, brinker og

vandløbsbund, ligesom der kan ske en

tilførsel ved udskylning af materiale fra

dræn. Transporten af partikulært fosfor

kan begrænses ved at reducere bidraget

fra disse kilder eller ved at sørge

for, at en del af det transporterede materiale

igen kan udsedimentere i roligt

vand.

Den opløste fosforfraktion stammer

for en stor del fra det naturlige baggrundsbidrag.

Indtil for nylig har man

anset jordens evne til at binde fosfor

for at være så stor, at der ikke ville

ske nogen udvaskning af opløst fosfor

fra jord, men nyere undersøgelser peger

på, at der kan ske en forøget udvaskning

fra landbrugsarealer. Hvis risikoen

for udvaskningen af opløst fosfor

skal begrænses, skal tilførslen af fosfor

til markerne reduceres.

4.1 Partikulært fosfor

Partikulært fosfor transporteres i tilknytning

til opslemmede partikler i

vandet. Ved kraftig afstrømning, f.eks.

Tabel 4.1

Den gennemsnitlige transport og vandføringsvægtede koncentration af total P og ortho-P i de målte vandløb i perioden 1997 - 2000. Desuden er

beregnet, hvilken andel ortho-P udgør af den samlede fosfortransport.

Tot. P Ortho-P Part. P Ortho-P Part. P Ortho-P/Tot.P

kg/år kg/år kg/år mg P/l mg P/l % af transport

Kastbjerg Å 3390 1928 1462 0.070 0.053 57

Valsgårds Bæk 226 189 37 0.057 0.020 84

Villestrup Å 6178 4516 1662 0.099 0.035 73

Onsild Å 1349 653 696 0.070 0.074 48

Hodal Bæk 412 204 208 0.089 0.088 50

Karls Møllebæk 113 75 38 0.041 0.019 66

Korup Å 2501 1156 1345 0.065 0.072 46

Vive Møllebæk 142 92 50 0.069 0.036 65

Brødens Grøft 401 214 187 0.094 0.078 53

Lundgårds Bæk 550 382 168 0.067 0.027 69

Målte oplande 15262 9409 5853 0.072 0.050 62

37


38

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

100

80

60

40

20

Ortho-P/Total P, % af transport

0

0 20 40 60 80 100

F1 + F2, %

Øvrige oplande

Opland, Mariager Fjord

Fosfor fra det åbne land

Figur 4.1

Opløst fosfors andel af den samlede fosfortransport

vist i relation til andelen af jordtype

F1 og F2 (grovsandet jord og fi nsandet jord)

i oplandet.

i forbindelse med stor nedbør, kan der

forekomme en voldsom stigning i koncentrationen

af opslemmet materiale

i vandet over en kort periode. Dette

skyldes tilførsel af materiale fra erosion

på tilgrænsende marker, fra udskylning

af dræn, fra erosion i brinker og

bund samt resuspension på grund af

den store vandføring. I nogle vandløb

kan disse afstrømningshændelser bidrage

med en betydelig del af den samlede

fosforafstrømning på årsbasis. På

grund af, at de store fosforafstrømninger

ofte sker i løbet af kort tid, vil

der sjældent blive taget prøver i de

store toppe, og fosfortransporten vil således

kunne under estimeres. Betydningen

af disse kortvarige afstrømningshændelser

er dog størst i vandløb, hvor

en stor del af vandtilførslen sker ved

overfl adisk eller overfl adenær hurtig

vandtilstrømning. I grundvandsfødte

vandløb er den relative betydning mindre,

og risikoen for, at der sker en underestimering

af fosfortransporten, er

væsentlig mindre end i mere overfl adevands

dominerede vandløb (Århus

Amt, 2000).

Vandløbene omkring Mariager Fjord

er som tidligere vist meget grund-

vandsprægede, og som følge heraf

er variationerne i vandafstrømningen

små. Den fosfortransport, som der er

bestemt ud fra normal prøvetagning

med 12 eller 18 prøver pr. år, vurderes

derfor ikke at være væsentligt underestimeret

på grund af afstrømningshændelser.

I Villestrup Å har der i 1999 og

2000 været foretaget intensiv prøvetagning

ved anvendelse af fl owproportional

prøvetagning til bestemmelse af

transporten af partikulært fosfor. Intensivmålingerne

har vist en højere

transport i specielt forårsmånederne

– på årsbasis hhv. 29% og 24%

stør re transport ved intensivmålingerne.

Høje re koncentrationer forekommer

ikke samtidigt med stigninger

i vandføringen. Muligvis kan koncentrationsstigningerne

skyldes en påvirkning

fra dambrugene i oplandet, men

det er ikke afklaret, hvorfor det højere

koncentrationsniveau ikke på noget

tidspunkt gør sig gældende i normalprøvetagningen.

En eventuel underestimering

af fosfortransporten i Villestrup

Å ved normal prøvetagning

vurderes ikke at gælde for de øvrige

vandløb i oplandet.

Det sandede opland, hvor størstedelen

af nedbøren vil kunne sive ned i

jorden i stedet for at strømme af overfl

adisk, vil reducere risikoen for erosion

på markerne. I vandløbene ses

normalt ikke de store udsving i vandafstrømningen

på grund af grundvandsafstrømningens

store betydning. Dette

medfører, at risikoen for erosion i bund

og brinker er mindre end i mere overfl

adevandsprægede vandløb.

Selvom risikoen for erosionshændelser

og hermed stor transport af partikulært

fosfor er mindre i grundvandsfødte

vandløb, bør man dog være opmærksom

på de mulige kilder. En

overholdelse af de 2 meters bræmmer

ved vandløbene mindsker risikoen for

tilførsel fra markerne, ligesom brinkerne

ikke så let beskadiges af trykket

fra tunge landbrugsmaskiner.

På marker, der skråner ned mod et

vandløb, vil tæt plantedække som

f.eks. permanent græs kunne reducere

erosionsrisikoen.

Ustabile brinker kan i nogen grad sikres

ved hensigtsmæssig vedligeholdelse

af vandløb - både de store amtsvandløb

og de små kommunale og private

vandløbsstrækninger. En vandløbsvedligeholdelse,

hvor der efterlades vegetation

på brinkerne og hvor der tillades

en sedimentation i indersvingene, vil

kunne reducere transporten af partikulært

materiale. Vandingssteder for

kreaturer bør desuden frahegnes vandløbene,

så der ikke føres jord eller gødning

herfra ud i vandløbene ved stor

afstrømning.

I nogle områder vil dræn kunne afbrydes

opstrøms engstrækninger, og der

vil således kunne ske en udsedimentering

på engen. I det sandede opland

er det dog spørgsmålet, hvor stor en

materialetransport, der sker i drænene,

der formentlig mere er lagt i jorden

for at virke generelt grundvandssænkende

end som afl edning for hurtig

overfl adisk afstrømning. Desuden kan

oversvømmelse af enge medføre en risiko

for, at der frigives opløst fosfor fra

engjorden under iltfrie forhold.

Alt i alt peger ovenstående på, at det på

grund af oplandets beskaffenhed, der

medfører en mindre erosionsrisiko end

i mange andre oplande, formentlig vil

være vanskeligt at reducere den partikulære

fosfortransport væsentligt.

4.2 Opløst fosfor

Udvaskning af fosfor har generelt ikke

været anset for at være et problem i

Danmark. Der er i dag stort set ingen


egulering af fosforanvendelsen i landbruget

- i modsætning til den ret omfattende

regulering af kvælstof. Ved

gødskning med husdyrgødning efter

reglerne sat af hensyn til kvælstofudvaskningen

vil der ske en nettotilførsel

af fosfor - på landsplan er fosfortilførslen

omkring 1½ gang så stor som fraførslen

med afgrøder, og på specielt svinebrug

endnu større (R. Grant, 2000).

I Mariager Fjords opland tilføres der

alene med husdyrgødning mere fosfor

end det, der fjernes med afgrøderne

(opgjort på baggrund af CHR oplysninger

fra 1998 og landbrugsareal).

Hertil kommer en tilførsel af handelsgødning.

Dette medfører en ophobning

af fosfor i jorden indtil den

grænse, hvor jorden er mættet med fosfor,

og hvor der begynder at ske en

fosforudvaskning. Selvom det er meget

små mængder fosfor, der udvaskes i

forhold til den nettotilførsel, der sker,

kan dette have en stor betydning for

miljøtilstanden i søer og fjorde.

I danske markjorde har fosforindholdet

udtrykt ved fosfortal (fosfor, der

kan ekstraheres med natriumhydrogencarbonat

- anvendes som mål for

den plantetilgængelige fosforfraktion)

været stigende i perioden fra 1987 til

midt i 90’erne. Niveauet og stigningen

har været størst i Nord- og Vestjylland,

de mest husdyrrige egne i landet. De

seneste år er der dog igen sket et fald -

muligvis fordi der ikke laves så mange

analyser mere og formentlig ikke på de

jorde, som vides at have et højt fosforindhold.

Fosforindholdet er dog stadig

størst i Nord- og Vestjylland.

Også nye undersøgelser udført på

baggrund af prøver udtaget i forbindelse

med kvadratnetundersøgelserne

har vist en stigning i jordens fosforindhold

fra 1986 til 1997/1998 (Rubæk

et al. 2000). Stigningen er størst, hvor

husdyrtætheden er stor. I relation til

disse undersøgelser er jordens evne til

at tilbageholde fosfor desuden under-

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

søgt. Undersøgelserne har vist, at specielt

sandede jorde med tilførsel af husdyrgødning

i mange tilfælde har så højt

et fosforindhold, at der er øget risiko

for udvaskning af opløst fosfor fra pløjelaget.

Fosformætningen i 0 - 25 cm

dybde ligger for næsten alle jordtyper

over det niveau, hvor der ifølge et

internationalt anvendt index er risiko

for udvaskning. Også underjorden i

25 - 50 cm’s dybde har på sandjorde

generelt nået et kritisk niveau.

Ud fra jordprøver er det således dokumenteret,

at landbrugsjorden er ved

at være fosformættet – men vil dette

også resultere i højere fosfortilførsel til

vandmiljøet? – eller vil fosforudvaskningen

fra de øverste jordlag igen blive

bundet i jorden på vandets vej frem

mod vandløbene?

4.2.1 Udvaskning af opløst fosfor

til vandløb

I vandløb i landbrugsoplande vil det

ofte være svært at erkende, om der sker

en forøget fosforudvaskning, da den

kan være overskygget af andre fosforkilder,

f.eks. fosfor fra spildevand fra

enten renseanlæg eller spredt bebyggelse

eller fosfor fra dambrug. Hvis

en forøget fosforudvaskning fra pløjelaget

skal kunne registreres i vandløbene,

skal de derfor være stort set upåvirkede

af punktkilder for ikke at risikere at

mistolke resultaterne.

I forbindelse med det nationale overvågningsprogram

og regionale undersøgelser

måles der fosforkoncentrationer

i en række vandløb. Data fra

vandløb i Århus Amt, Nordjyllands

Amt og Ringkøbing Amt er sammenstillet

i et forsøg på at tegne et billede

af situationen med hensyn til fosforudvaskning.

Vandløbene er udvalgt nøje

ud fra det kriterium, at de ikke må

være påvirkede af punktkilder af betydning.

Da det er den opløste fosforfraktion,

der ønskes undersøgt, har et

Fosfor fra det åbne land

kriterium desuden været, at de ikke

må være påvirkede af jern i væsentlig

grad (total Fe< 0,5mg/l), idet et højt

jernindhold vil bevirke, at opløst fosfor

bindes til jern og således vil komme

på partikulær form. Et højt jernindhold

vil ligeledes ofte være tegn på,

at vandløbene tilføres reduceret grundvand,

som kan have et højere indhold

af opløst fosfor end iltet grundvand

(Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelser, 2000). Højt fosforindhold

på grund af reduceret grundvand

bør derfor ikke mistolkes som en landbrugsbetinget

udvaskning.

Ud fra ovennævnte kriterier har data

fra 30 vandløb kunnet indgå i undersøgelserne.

En udvaskning af næringsstoffer fra

rodzonen vil overvejende ske om vinteren,

hvor nettonedbøren er størst. På

dette tidspunkt vil der også være den

største tilstrømning via dræn eller overfl

adenær afstrømning til vandløbene af

vand, der kommer direkte fra rodzonen.

I undersøgelsen er det derfor valgt

at anvende fosforkoncentrationerne i

vandløbene i perioden fra 1. oktober til

31. marts. For hvert vandløb og hver

vinterperiode er beregnet medianen af

de målte koncentrationer af opløst fosfor.

Jordbundsforholdene må formodes at

spille en rolle for fosforudvaskningen,

idet bindingsevnen er størst i lerjord,

hvor fosforforbindelserne vil kunne adsorberes

på lermineralerne. I undersøgelsen

af opløst fosfor i vandløb er

der derfor foretaget en opgørelse af

jordbundsforholdene i vandløbsoplandene

på baggrund af Landbrugsministeriets

jordtypeklassifi cering (Landbrugsministeriet,

1977). Det har vist

sig, at en skelnen mellem oplande med

mere eller mindre end 5% grovsandet

og fi nsandet jord (jordtyperne F1 og

F2) giver en opsplitning af datamaterialet.

En yderligere opdeling med en

39


40

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

klasse med fra 5% til 20% sandet jord

viste sammenfald med klassen større

end 5%, og der er derfor i det efterfølgende

kun opereret med to klasser - hhv.

større og mindre en 5% grovsandet og

fi nsandet jord.

Idet en væsentlig kilde til fosfortilførsel

til landbrugsarealerne er husdyrgødningen,

er det forsøgt at inddrage

data fra det Centrale HusdyrRegister

(CHR) til beskrivelse af husdyrtætheden

landbrugsarealerne. På baggrund

af oplysninger om antal dyr

på de enkelte bedrifter er omregnet

til fosforindholdet i den producerede

gødning. For hvert enkelt opland er

opgjort den tilgængelige mængde fosfor

fra husdyrgødning i forhold til

landbrugsarealet.

I fi gur 4.2.1.1 er vist de mediane vinterkoncentrationer

i vandløbene i relation

til dyrkningsgraden. Vandløb i

oplande med en dyrkningsgrad over

60% har for en dels vedkommende

højere koncentrationer af fosfat end

vandløb i oplande med lavere dyrkningsgrad.

Skelnes mellem målinger

fra de mere eller mindre sandede oplande,

forekommer de højeste koncentrationer

i vandløb i de mest sandede

oplande. Dette kan være et indicium

på, at der enten sker en større udvaskning

i disse oplande – eller at de

140

120

100

80

60

40

20

Fosfor fra det åbne land

µg PO 4 -P/l

geologiske forhold betinger et højere

fosfatindhold. I et vandløb med høj

dyrkningsgrad og sandjord er fosfatindholdet

dog lavt. Vandløbet er ekstremt

grundvandsfødt og nitratindholdet

peger på, at vandet næppe stammer

fra det opdyrkede opland.

Vandløbene i Mariager Fjords opland

er markeret særskilt. De indgår alle i

den mest sandede kategori. Koncentrationerne

i disse adskiller sig ikke fra

det generelle mønster for sandjordsoplandene.

Det højere fosfatindhold i de mest

opdyrkede oplande kunne eventuelt

hænge sammen med, at tætheden af

spredt bebyggelse og hermed tilførslen

af spildevand herfra generelt er større

i disse oplande. I fi gur 4.2.1.2 er de

målte fosfatkoncentrationer sat i relation

til mængden af fosfor (kg total

P/km 2 ) fra spredt bebyggelse. Der er

ikke nogen sammenhæng, når alle

punkter ses samlet. For de mindst sandede

oplande kan der være en svag tendens

til, at fosfatindholdet er større i

oplande med mere spredt bebyggelse.

For de mest sandede oplande er der

ingen tendens. Mere bemærkelsesværdigt

er det, at koncentrationerne gennemgående

ligger højest i de mest

sandede oplande. Hvis fosfatindholdet

skulle tilskrives spildevand fra spredt

0

0 20 40 60 80 100

Dyrkningsgrad, %

Sandjord Lerjord Opland Mariager Fjord

bebyggelse, ville man forvente, at koncentrationerne

skulle være mindst i

sandjordsoplandene. I de tilfælde, hvor

spildevandet fra hustankene udledes

til dræn, kan der ske en udsivning

af spildevandet undervejs til vandløbene.

I sandjord, hvor permeabiliteten

er størst, er muligheden for, at der sker

en udsivning undervejs større end i lerjord.

En mindre del af spildevandet fra

sandjordsoplande vil derfor nå frem til

vandløbene i forhold til i lerjordsoplandene.

Da koncentrationerne er størst

i de opdyrkede sandjordsoplande, er

spildevand fra spredt bebyggelse næppe

årsagen.

For de mest sandede oplande er målingerne

fra vandløbene opdelt i forhold

til husdyrtrykket i oplandet. Der er

skelnet mellem mere eller mindre end

5 kg P/ha. Der er ikke fundet

nogen sammenhæng mellem større

husdyrtæthed og højere koncentrationer,

selvom undersøgelserne på baggrund

af kvadratnetprøverne har vist

en sammenhæng mellem husdyrtæthed

og fosformætning. En del af årsagen

kan være, at der ikke er konkret kendskab

til, hvor gødning fra besætninger

inden for oplandet faktisk spredes - en

del kan blive spredt uden for oplandet

og tilsvarende kan gødning produceret

på besætninger uden for oplandet blive

fordelt i oplandet. Specielt for små

Figur 4.2.1.1

Koncentrationen af fosfat under vinterafstrømning

i vandløb i relation til dyrkningsgraden.

Hvert punkt repræsenterer medianen

af målte koncentrationer i et vandløb i perioden

1. oktober til 31. marts. Der indgår

data fra 30 vandløb. Målingerne er opdelt

i forhold til jordbundsforhold i oplandene:

„lerjord“ er oplande, hvor jordtyperne F1

(grovsandet jord) og F2 (fi nsandet jord)

udgør mindre end 5% af jordbunden, „sandjord“

er oplande, hvor F1 og F2 udgør mere

end 5% af jordbunden.


oplande vil dette kunne forrykke billedet.

En yderligere årsag kan være,

at der ikke er oplysninger om forhistorien

med hensyn til gødskning. Endelig

kan der være ufuldstændige oplysninger

i CHR.

Hvis landbrugspraksis er årsag til, at

der sker en øget udvaskning af fosfat

fra rodzonen, kunne man forvente, at

der samtidig sker en øget nitratudvaskning,

da nitrat- og fosfattilførslen til

markerne ofte følges ad - specielt når

der gødes med husdyrgødning. Nitrat

er en indikator på landbrug, idet der

er en tæt sammenhæng mellem dyrkningsintensitet

og udvaskning. Figur

4.2.1.3 viser, at der i vandløbene er en

sammenhæng mellem nitrat- og fosfatindhold

i vintermånederne - et større

nitratindhold følges ofte med et større

fosfatindhold. Vandløbene i de mest

sandede oplande opnår de største fosfatkoncentrationer

- også i relation til

nitratindholdet. Dette kan dels skyldes,

at sandjordene ikke er i stand til

at tilbageholde så meget fosfor som lerjordene

og dels, at en del af den udvaskede

nitrat i sandjordsoplandene kan

være reduceret undervejs i grundvand,

der udgør en større del af afstrømningen

i sandjordsoplandene. Nogle

målinger fra vandløb i sandjordoplande

viser meget høje nitratindhold,

men fosfatindhold på niveau med

de øvrige vandløb i sandjordsoplande.

Dette skyldes, at der i disse tilfælde

ikke er sket nogen nitratreduktion på

vandets vej frem mod vandløbet (vist

i forbindelse med oplandsmodellen for

kvælstof).

I de mere lerede oplande måles der i

nogle tilfælde høje nitratkoncentrationer

uden tilsvarende høje fosfatkoncentrationer

– formentlig fordi fosforforbindelserne

adsorberes og tilbageholdes

bedre i jord med et vist lerindhold.

De høje nitratkoncentrationer hænger

sammen med, at en større del af vandet

i lerjordsoplandene kommer som

Figur 4.2.1.2

Koncentrationen

af fosfat under

vinterafstrømningen

i relation

til fosfor tilledt

fra spildevand fra

spredt bebyggelse

(standardopgørelse

ud fra Miljøstyrelsensretningslinier).

Se iøvrigt

forklaring under

fi gur 4.2.1.1.

Figur 4.2.1.3

Fosfatkoncentrationer

under vinterafstrømning

vist i

relation til nitratkoncentrationer.

Se iøvrigt forklaring

under fi gur

4.2.1.1.

Figur 4.2.1.4

Fosfatkoncentrationer

i relation til

nitratkoncentrationer

som målt

i forbindelse med

synkronmålinger

på 60 målesteder i

vandløb i 1998.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

140

120

100

80

60

40

20

µg PO 4 -P/l

direkte afstrømning via dræn og overfl

adenært end i de sandede oplande.

I Mariager Fjords opland er der i foråret

1998 foretaget en synkronmålerunde

på 60 målesteder i vandløbene,

hvor der samtidig er målt en række

0

0 2 4 6 8 10

Spredt bebyggelse, kg P/ha

140

120

100

80

60

40

20

µg PO 4 -P/l

Fosfor fra det åbne land

Sandjord Lerjord Opland Mariager Fjord

0

0 5 10 15 20 25

mg NO3 -N/l

Sandjord Lerjord Opland Mariager Fjord

160

140

120

100

80

60

40

20

0

µg PO4 -P/l

0 5 10 15 20 25

mg NO3 -N/l

vandkemiske parametre, herunder fosfat

og nitrat. Resultaterne af disse målinger

er præsenteret i fi gur 4.2.1.4.

Selv i de meget grundvandsfødte vandløb

omkring Mariager Fjord ses der

en vis sammenhæng mellem nitrat og

fosfat. Dette kunne pege på, at ikke

41


42

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Fosfor fra det åbne land

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

µg total P/l

0 20 40 60 80 100 120

mg NO3 /l

Figur 4.2.2.1

Fosfat og nitrat i drikkevandsboringer i

Mariager Fjords opland.

kun den overfl adenære tilstrømning til

vandløbene, men også grundvandstilstrømningen

kan være påvirket af en

fosfatudvaskning.

Da koncentrationsnivauet for fosfat i

vandløbene og i kilder, der antages at

være øvre grundvand, ligner hinanden

(se tabel 2.8.2), kunne dette pege på,

at det overvejende er øvre grundvand,

der løber til vandløbene.

Hvis der imidlertid også sker en tilstrømning

af dybere grundvand, som

kvælstofmålingerne kunne tyde på (afsnit

2.9), vil dette dybere grundvand

formentlig biddrage med lavere fosfatindhold

end det øvre grundvand, og

der må derfor også ske en tilførsel af

vand med højere fosfatindhold – f.eks.

fra dræn.

4.2.2 Opløst fosfor i kilder og

grundvand

I oxideret og anoxisk grundvand ligger

fosforindholdet som regel lavt, oftest

under 40 µg P/l. Fosfor er under oxiderede

forhold tungt opløseligt og vil

derfor normalt kun fi ndes i lave koncentrationer

i vandet. Under stærkt

reducerede forhold er fosfor derimod

mere opløseligt. Dette kan afspejles i

80

70

60

50

40

30

20

10

0

µg PO 4 -P/l

0 5 10 15 20 25 30

mg NO 3 -N/l

Figur 4.2.2.2

Indhold af fosfat og nitrat i kildevand. Der

indgår kun målinger fra kilder med iltet

vand.

højere koncentrationer i grundvandet

(Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelser, 2000).

I forbindelse med drikkevandsovervågningen

er der målt indhold af fosfor

og nitrat i grundvandet i Mariager

Fjords opland. Resultaterne fremgår af

fi gur 4.2.2.1. Det generelle billede for

grundvand, der ikke er stærkt reduceret,

er et fosforindhold på mindre

end 40 µg P/l. For alle grundvandsprøverne

under et er den mediane

fosforkoncentration 30 µg P/l. For prøver

med meget lavt nitratindhold kan

der forekomme fosforkoncentrationer

op til 100 µg P/l. Det høje fosforindhold

i disse prøver skyldes, at prøverne

er stærkt reducerede. I det reducerede

grundvand er adsorbtionen

af fosforforbindelser mindre, opløseligheden

større og desuden frigives der

fosfor fra gamle sedimenter – alt sammen

naturlige ikke landbrugsafhængige

processer, der er årsag til de

højere koncentrationer i det reducerede

grundvand.

Enkelte ikke reducerede prøver har

et fosforindhold på over 100 µg P/l.

De høje fosforkoncentrationer kan formentlig

forklares ved en påvirkning fra

gamle marine afl ejringer.

I prøver med et meget højt nitratindhold

(> 80 mg NO 3 /l ~ > 20 mg NO 3 -

N/l) er målt et indhold af opløst fosfor

på mellem 40 og 75 µg P/l, hvilket er

højere end det generelle niveau i det

iltede grundvand. Muligvis er både nitrat-

og fosfatkoncentrationerne i disse

prøver udtryk for en landbrugsudvaskning

Vandløbene i Mariager Fjords opland

tilføres overvejende iltet og nitratholdigt

grundvand. Koncentrationerne af

opløst fosfor i det dybere iltede grundvand

ligger væsentligt under koncentrationerne

i vandløbene. Det skønnes

derfor, at det ikke kan være fosfortilførsel

fra det dybere grundvand, der er

årsag til fosforkoncentrationer på mellem

50 og 100 µg opløst P/l i en del

vandløb.

I forbindelse med aldersbestemmelsen

af kildevand i 23 kilder i oplandet (se

afsnit 2.5) blev samtidig målt nitrat- og

fosfatkoncentrationer. Resultaterne for

kilderne med oxideret vand er vist i

fi gur 4.2.2.2. For kilderne ses der også

at være en sammenhæng mellem nitrat

og fosfat. Kildevandet er som omtalt

tidligere sandsynligvis øvre grundvand.

I modsætning til i det dybere

grundvand, som er analyseret i forbindelse

med drikkevandskontrol, ligger

fosfatindholdet i halvdelen af prøver

over 50 µg P/l. Sammenhængen

mellem nitratindhold og fosfatindhold

i kildevandet, som ikke er reduceret,

samt de højere koncentrationer af fosfat

i forhold til i det dybere grundvand

peger på, at det øvre grundvand sandsynligvis

allerede er påvirket af en udvaskning

af fosfat.

Kildevandet i kilderne omkring Mariager

Fjord er som tidligere vist typisk

20 - 30 år gammelt. I undersøgelserne

på baggrund af kvadratnetprøverne er

det vist, at der er sket en yderligere

mætning af de øvre jordlag med fosfor

og hermed øget risiko for udvaskning


fra 1986 til 1998 (Rubæk et al. 2000)

- og der sker fortsat en nettotilførsel af

fosfor med gødning til oplandet. Man

må således forvente, at problemet med

udvaskning af opløst fosfor til vandløbene

vil være tiltagende.

4.2.3 Indsatsmuligheder

En indsats for at reducere risikoen

for fosforudvaskning vil bestå i at reducere

fosfortilførslen til landbrugsarealerne

således, at jordens fosformætning

reduceres eller ikke øges de steder, hvor

den i dag er over et niveau, hvor der

er risiko for udvaskning. Hvis fosformætningen

allerede er høj, vil en reduceret

tilførsel ikke umiddelbart bevirke

en væsentlig mindre udvaskning. Fosfor

bindes væsentligt stærkere til jorden

end f.eks. kvælstof, og der vil derfor i

en lang periode være en pulje af fosfor i

jorden, som kan give anledning til øget

udvaskning. Fosforindholdet i jorden

er bygget op gennem mange år, hvor

der er tilført mere fosfor end der er

fjernet med afgrøder. Ved en reduktion

i gødningstilførslen til samme mængde

eller mindre, end der fjernes med afgrøderne,

vil det tage mange år, før

en ophobet fosformængde i jorden vil

være bragt ned på et niveau, hvor jordens

bindingskapacitet igen kan fastholde

fosfor således, at udvaskningen

reduceres.

Anvendelsen af fosfor i handelsgødning

er mere end halveret fra begyndelsen

af 80’erne til i dag. I samme periode

er der sket en lille stigning i fosfor

tilført med husdyrgødning. I dag tilføres

samlet set ca. 70% af fosforgødskningen

med husdyrgødning. På

husdyrbrug udgør fosfor i husdyrgødningen

80 - 90% af fosfortilførslen.

Fosforoverskuddet (tilført minus høstet)

er størst på svinebrug (12,6 kg

P/ha), mindre på kvægbrug (4,3 kg

P/ha) og mindst på planteavlsbrug

(-0,7 kg P/ha). Overskuddet afhænger

desuden af dyretætheden således, at

Tabel 4.2.3.1

Koncentrationen af opløst

fosfor under basefl ow

(1/6-31/8) og i vinterperioden

(1/10-31/3). Median

af målte værdier fra

1997 - 2000.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

ejendomme med den største dyretæthed

har det største overskud (Grant,

2000).

Husdyrgødning tildeles ud fra regler,

der tager hensyn til planternes kvælstofbehov.

Ved gødskning ud fra kvælstofbehov

vil der tilføres mere fosfor,

end planterne anvender. For svinebrug

må tildeles husdyrgødning svarende

til 1,7 DE/ha. Dette svarer for svinegylle

med det nuværende fosforindhold

til en fosfortildeling på omkring

40 kg/ha. Planternes optagelse ligger

typisk på omkring 20 kg/ha. Det årlige

fosforoverskud vil således være

20 kg/ha svarende til 50% af den tilførte

fosformængde. For kvægbrug må

tilsvarende tildeles husdyrgødning svarende

til 2,3 DE/ha. Dette svarer til

omkring 50 kg P/ha. Overskuddet vil

således være i størrelsesordenen 30 kg

P/ha svarende til 60% af den tilførte

fosformængde.

Hvis der ikke skal ske en nettotilførsel

af fosfor til arealerne, indebærer det,

at der ved tilførslen af husdyrgødning

også skal tages hensyn til fosforindholdet.

Hvis der kun tilføres husdyrgødning

og ingen handelsgødning, vil det

for svinebrug betyde, at der kan tildeles

husdyrgødning med det nuværende

Fosfor fra det åbne land

Ortho-P, Ortho-P,

sommmer vinter

mg P/l mg P/l

Kastbjerg Å 0,055 0,068

Valsgårds Bæk 0,044 0,060

Villestrup Å 0,099 0,100

Onsild Å 0,054 0,068

Hodal Bæk 0,098 0,071

Karls Møllebæk 0,037 0,048

Korup Å 0,062 0,057

Vive Møllebæk 0,071 0,069

Brødens Grøft 0,101 0,063

Lundgårds Bæk 0,049 0,068

Villestrup Å, Møldrup 0,041 0,062

fosforindhold svarende til 0,9 DE/ha.

For kvægbrug vil det tilsvarende være

1,0 DE/ha.

En forøget udvaskning af opløst fosfor

til vandløbene er som vist overfor primært

et problem i de mest sandede

oplande. I lerjord vil fosforforbindelser

i højere grad adsorberes på lermineralerne,

og jordens evne til at tilbageholde

fosfor er større.

Jordbundsforholdene kendes i grove

træk ud fra landbrugsministeriets jordbundsklassifi

cering (se bilag 2). Der

foreligger derimod ikke tilgængelige

oplysninger om fosformætning eller

fosforstatus i jorden i oplandet til

Mariager Fjord. En indikation på dette

kan være de koncentrationer, der allerede

måles i vandløbene. Hvis koncentrationen

af opløst fosfor overstiger

40 - 50 µg P/l i vandløb, kan det være

tegn på, at der allerede sker en forøget

udvaskning af fosfor. Hvis vandløbskoncentrationerne

anvendes i vurderingen

af udvaskning, er det væsentligt at

være opmærksom på, at der ikke sker

nogen tilledning af fosfor fra punktkilder

eller fra reduceret grundvand.

Koncentrationerne under basefl ow om

sommeren og i vinterperioden i de

43


44

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Fosfor fra det åbne land

målte vandløb i Mariager Fjords opland

fremgår af tabel 4.2.3.1. Villestrup

Å og Hodal Bæk er påvirkede af

udledninger fra dambrug, og koncentrationerne

afspejler derfor ikke arealbidraget.

Brødens Grøft er atypisk

ved at være sommerudtørrende. I sommerperioden,

hvor vandet står stille,

kan der opstå iltfrie forhold, og fosfor

kan derfor periodisk forekomme i høje

koncentrationer på grund af dette.

Vinterkoncentrationerne er dog ikke

påvirkede af dette. I de øvrige vandløb

(undtagen Karls Møllebæk) ligger

vinterkoncentrationerne på omkring

60 µg P/l eller derover. Dette er

20 - 40 µg/l over niveauet i dybere

iltet grundvand, og højere end i

mere lerede landbrugsoplande (fi gur

4.2.1.1). Dette peger på, at der sker en

landbrugsbetinget udvaskning.

En nøjere kortlægning af risikoområder

vil kunne foretages ud fra mere detaljerede

undersøgelser af jordbund og

fosforindhold. Måling af fosfortal, som

er landbrugets metode til at beskrive

den plantetilgængelige fosfor i jorden,

eller bestemmelse af jordens fosformætning

vil give et fi ngerpeg om udvaskningsrisikoen,

idet der er vist at være

en sammenhæng mellem fosfortal og

vandopløseligt fosfor i jorden (Rubæk

et al. 2000).

For Mariager Fjords opland, hvor jordbunden

langt de fl este steder er sandet,

og hvor der i dag er tegn på udvaskning

af opløst fosfor både i vandløb og

i kilder med 20 - 30 år gammelt vand,

er det sandsynligt, at jorden mange steder

er ved at være fosformættet. Der

sker stadig en nettotilførsel af fosfor i

oplandet. Man må derfor forvente at se

en stigende fosforudvaskning.

Hvis denne situation skal vendes, skal

fosfortilførslen til markerne reduceres

til mindre end eller højst den mængde,

som der fjernes med afgrøderne. På

marker med et højt fosforindhold (fos-

fortal 4 og derover) anses det ud fra

en dyrkningsmæssig synsvinkel at være

tilstrækkeligt at tilføre 25 - 50% af

den fosformængde, der fjernes med

afgrøderne. På marker med fosfortal

2 - 4 anbefales det at tilføre, hvad

der svarer til planternes gennemsnitlige

fraførsel, mens det på marker med

fosfortal 1 - 2 anbefales at anvende

20 - 40% fosfor mere, end der bortføres

(Knudsen, 2000). Gødskning med

fosfor ud fra denne strategi vil med

tiden reducere risikoen for udvaskning

af fosfor.

I Mariager Fjords opland vil et første

skridt være en optimal fordeling af den

husdyrgødning, der er til rådighed i

oplandet samt ophør med tilførsel af

handelsgødning. Ved at anvende fytase

i foderet til svin vil fosforindholdet i

svinegyllen desuden kunne reduceres.

For at nå frem til fosforbalance eller en

mindre tilførsel end fraførsel af fosfor

til de marker, der i dag har et højt

fosforindhold, vil det dog være nødvendigt

enten at reducere antallet af

husdyr i oplandet eller foretage en gylleseparering

og efterfølgende eksportere

fosfor ud af oplandet .


5. Punktkilder

oplandet til Mariager Fjord er der

I en række punktkilder, hvorfra der

sker en udledning af kvælstof og

fosfor til fjorden og til vandløbene

omkring fjorden. Punktkilderne udgøres

af rense anlæg, hvor byernes

spildevand renses, udledninger fra

regnvandsbetingede afl øb, dambrug,

industri og spredt bebyggelse.

Generelt er der sket en reduktion i

udledningerne fra punktkilderne fra

70’erne til i dag - som det fremgår

af fi gur 1.1. I det følgende er der for

de enkelte typer punktkilder gennemgået,

hvor stor udledningen har været

i 2000 – også set i relation til den

samlede næringsstoftilførsel til fjorden,

samt mulighederne for at reducere udledningerne

yderligere.

5.1 Renseanlæg

I 2000 blev der udledt 1,9 tons fosfor

og 49 tons kvælstof fra renseanlæg svarende

til hhv. 6 % og 3% af den samlede

tilførsel fra land til fjorden.

Langt det meste spildevand fra oplandet

behandles i dag på store velfungerende

renseanlæg. 81 % af spildevandet

blev i 2000 renset i anlæg med

både fosfor- og kvælstoffjernelse, 99%

i anlæg med fosforrensning og mindre

end 1% i anlæg med kun mekanisk

rensning.

Udledningen af næringsstoffer med

spildevand er reduceret betydeligt gennem

tiden. I 1973-74 blev alt spildevand

udledt som mekanisk renset eller

urenset spildevand til fjorden. I opgørelsen

fra 1984 er medregnet 20 renseanlæg

i oplandet, og der var etableret

biologisk rensning på de seks af dem.

På dette tidspunkt var en række mindre

byer i oplandet endvidere blevet

koblet på renseanlæggene i Hobro,

Oue og Hadsund. I 1985 omfattede

opgørelserne 9 renseanlæg med mere

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

end 200 PE og 29 anlæg med under

200 PE. I 2000 var der 8 store anlæg

tilbage med typisk både fosfor- og

kvælstoffjernelse samt 8 små anlæg,

hvor der kun i to tilfælde er tale om

anlæg med kun mekanisk rensning.

Udledningen i 1973-74 var hovedsageligt

beregnet på baggrund af erfaringstal

og nogle få målinger af belastning

fra virksomheder. I 1984 var der

foretaget målinger på renseanlæggene

i Hobro, Hadsund, Mariager, Oue og

Als Odde, mens de øvrige blev beregnet

ud fra erfaringstal og PE

Siden 1985 er belastningen fra alle renseanlæg

større end 200 PE beregnet

på baggrund af målinger, mens udledningen

fra en del mindre anlæg er beregnet

på baggrund af antal PE og forventet

rensegrad for den pågældende

anlægstype.

Belastningen fra renseanlæg vurderes

at være sikkert opgjort i dag, mens

usikkerheden på opgørelserne tilbage i

tid er større.

Den store indsats på spildevandsområdet

har betydet, at udledningen af fosfor

og kvælstof er reduceret med hhv.

82% og 69% fra 1985 til 2000.

Figur 5.1.1

Udledning af fosfor fra renseanlæg i Mariager Fjords opland i 2000.

I tabel 5.1.1 er vist renseanlæg i 2000,

anlægstype, udledte stofmængder, udløbskoncentrationer

samt rensegrader

for kvælstof, fosfor og BI 5 .

5.1.1 Muligheder for yderligere

reduktioner

Af kildeopsplitningen fremgår det, at

kvælstofbidraget fra renseanlæggene er

lille i forhold til den samlede kvælstoftilførsel.

Hvis kvælstoftilførslen til fjorden

skal reduceres, vil en yderligere

rensning for kvælstof på renseanlæggene

kun kunne bidrage marginalt.

For fosforbelastningen udgør renseanlæggenes

andel af den samlede belastning

en lidt større andel. Samlet

set udledes det rensede spildevand fra

fjordens opland med en gennemsnitlig

koncentration på 0,3 mg P/l hvilket

skyldes, at spildevandet gennemgående

renses effektivt på de større anlæg.

Anlægget i Ajstrup - Dalsminde er i

begyndelsen af 2001 blevet afskåret

til Havndal. Ifølge Mariager Kommunes

spildevandsplan skal spildevand fra

Fladbjerg afskæres til Assens i år 2007.

Samlet set ligger fosforbelastningen fra

renseanlæggene under regionplanernes

målsætning, men yderligere rensning

Udledning af P fra renseanlæg

8 - 21 kg P/år

22 - 61 kg P/år

62 - 113 kg P/år

114 - 250 kg P/år

251 - 410 kg P/år

45


46

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Punktkilder

Belastning Indløb

Anlæg Anlægstype Vandmængde BI 5 Total N Total P

PE m 3 /år kg/år kg/år kg/år

Hobro MBNDKF 21123 2977959 463855 71883 16452

Hadsund MBNDK 18105 1441449 397590 42425 10340

Oue MBK 6320 427268 170478 21823 6035

Mariager CR MBNK 5153 579620 78818 17133 3537

Als Odde MK 2585 199080 56783 9836 2367

Assens CR MBNK 1954 311801 37540 8968 1854

Havndal MBNK 1825 159961 29215 5139 1175

Ajstrup, Dahlsminde M 200

Fladbjerg M 100

Glerup BS 71 5323 1551

Korup BASSIN 70 196167 1541

Udbyneder MBNK 49

Ll. Arden RZ 19 4087 414 158 39

Brøndum RZ 18 1042 386 98 17

Tobberup MB 9 1574 186 47 9

Sum 57601

Tabel 5.1.1

Transport i indløb og udløb, rensegrader samt udløbskoncentration på renseanlæg i Mariager Fjords opland i 2000. (fortsættes på næste side)

på nogle af de mindre anlæg og nedlæggelse

af de sidste mekaniske anlæg

forventes at kunne nedbringe fosforudledningen

med yderligere ca. 300 kg.

5.2 Regnvandsbetingede

udløb

Der blev i 2000 udledt 3,5 tons

fosfor og 13 tons kvælstof fra de regnvandsbetingede

udløb i oplandet til

Mariager Fjord. Udledningerne udgjorde

12% af den samlede tilførsel

fra land med fosfor og under 1% af

kvælstoftilførslen. Størrelsen af udledningerne

er afhængig af, hvor meget

det regner. For fosfor varierer den beregnede

udledning således fra 2,2 til

4,2 tons, men den relative betydning er

stort set konstant.

Regnvandsbetingede udledninger udgøres

dels af udledninger fra separat

kloakerede områder, hvor der i forbindelse

med regn udledes overfl ade-

vand til vandløb eller fjorden og dels

af overløb fra fælleskloakerede områder,

hvor kloaksystemerne i forbindelse

med regn ikke har kapacitet til at føre

alt spildevandet til rensningsanlægget.

Opgørelsen af regnvandsbetingede udledninger

bygger på kendskab til de

aktuelle kloakeringsforhold, nedbørsmængde

samt erfaringstal for koncentrationer

og overløbsmængder i forbindelse

med nedbør.

Vidensgrundlaget for opgørelse af udledningerne

er forbedret igennem tid,

og ligeledes er beregningsprogrammerne

blevet udviklet. En ændring i

den opgjorte mængde over tid vil overvejende

skyldes dette, og de seneste

opgørelser vil således være mere pålidelige

end opgørelser fra tidligere år. Opgørelserne

er dog - i og med at de bygger

på erfaringstal og ikke på konkrete

målinger - behæftet med stor usikkerhed.

Udledningen fra overløb fra fælleskloakerede

områder bidrog med knap 70%

af den samlede udledning fra regnvandsbetingede

udledninger for både

kvælstof og fosfor. Resten kom fra separatkloakerede

områder.

Der er 191 regnvandsbetingede udløb

i oplandet til Mariager Fjord - se fi gur

5.2.1. De 6 største udløb bidrog i 2000

med 52% af fosforudledningen.

5.2.1 Muligheder for yderligere

reduktioner

Tilbage i tid har fælleskloakering været

den almindelige form for kloakering.

Ved regn bliver kloaksystemerne overbelastet,

og der sker derfor en afl astning

af blandet spildevand til vandløb

og fjorden. For at reducere udledningerne

fra de fælleskloakerede systemer

er der gennem tid blevet bygget sparebassiner

en del steder, der kan virke

som buffer i systemerne, således at det

ekstra vand, der ledes mod renseanlæg-


gene under regn, i første omgang ledes

til sparebassinerne og efterfølgende til

renseanlæggene.

I dag etableres separat kloakering i alle

nykloakerede områder og ved kloakrenovering

i områder, der tidligere har

været fælleskloakerede. Dette betyder,

at udledning af urenset spildevand bliver

mindre. Fra de separatkloakerede

systemer vil der imidlertid ved regn

ske en udledning af overfl adevand til

vandløb og fjord. Dette vand vil dog

have et væsentligt lavere indhold af

kvælstof, fosfor og organisk stof end

overløb fra fælleskloakerede områder.

Som vist ovenfor skønnes en betragtelig

del af den samlede udledning at

komme fra få store overløb fra fælleskloakerede

områder. Det er ikke på

nuværende tidspunkt muligt at anslå,

hvor stor en reduktion, der kan fås ved

en indsats over for disse udledninger,

men mulighederne for at reducere udledningerne

herfra vil blive vurderet.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Udløb Rensegrad Udløbskoncentrationer

Vandmængde BI 5 Total N Total P BI 5 Total N Total P mg BI 5 /l mgN/l mgP/l

m 3 /år kg/år kg/år kg/år % % % mg/l mg/l mg/l

2915282 12146 14930 410 97,4 79,2 97,5 3,9 6,3 0,2

1441449 4733 4418 342 98,8 89,6 96,7 3,7 3,0 0,3

427268 2894 8372 250 98,3 61,6 95,9 4,3 17,7 0,5

585010 4540 3901 163 94,2 77,2 95,4 7,8 6,7 0,3

199080 4367 6659 113 92,3 32,3 95,2 33,1 33,4 2,1

320306 2233 5541 188 94,1 38,2 89,9 7,0 17,3 0,6

130695 1066 1241 61 96,4 75,9 94,8 8,2 9,5 0,5

4830 676 164 35 140,0 34,0 7,2

10980 1537 373 81 140,0 34,0 7,4

5323 46 84 30 97,1 30 30 7,2 25,0 8,1

196167 336 2250 75 78,2 15 20 2,0 11,5 0,4

16591 82 334 92 4,9 20,1 5,5

4087 12 89 33 97,1 43,8 15,2 4,0 18,3 8,0

1042 18 50 13 95,4 49,1 25,8 10,3 41,3 11,8

1574 16 43 8 91,7 7,5 13,2 24,2 30,0 7,9

6259684 34700 48449 1894

Tabel 5.1.1

fortsat

Ved etablering af nye bebyggelser og

ved renovering af eksisterende bebyggelser

er det i lokalplanforslag 2001 anbefalet,

at der laves lokal nedsivning af

overfl adevand, hvor jordbundsforhold

og hensynet til grundvandet gør det

muligt.

Punktkilder

5.3 Dambrug

Dambrugsproduktionen var i 2000 på

792 tons ørreder fordelt på 11 dambrug.

Produktionen medførte en tilførsel

til Mariager Fjord på 71 tons

BI 5 , 22 tons kvælstof og 1,9 tons fosfor

- beregnet ud fra Miljøstyrelsens retningslinier,

se tabel 5.3.1. Dette svarer

Figur 5.2.1

Udledning af fosfor fra regnvandsbetinget udledninger i Mariager Fjords opland i 2000.

P udledning fra overløbsbygværker,

kg P

100

47


48

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Punktkilder

for kvælstof til 1,4% og for fosfor for

6,5% af tilførslen fra land til fjorden .

Undersøgelser i amterne har imidlertid

vist, at den teoretisk beregnede udledning

er væsentlig større end den målte.

For kvælstof er den målte udledning

typisk omkring 1/3 af den beregnede

og for fosfor 2/3. En årsag til dette

er, at der ofte ligger fl ere dambrug ved

de samme vandløb. Der vil derfor være

høje indløbskoncentrationer af kvælstof

og fosfor på de nedstrømsbeliggende

dambrug, og en del af dette vil

Produktion Foder Foder- Udledning Bemærkninger

Forbrugt Tilladt Overforbrug kvotient BI 5 Total N Total P

tons/år tons/år tons/år % tons/år tons/år tons/år tons/år

Blegedø Dambrug 57,5 52 51 2 0,90 6,3 1,5 0,14

Blåkilde Dambrug 130,6 113 112 1 0,87 12,7 3,5 0,29

Brøndbjerg Damkultur 108,1 93 56 66 0,86 13,4 4,0 0,30 Politianmeldt i 2000

Egelund Dambrug 17,1 15 14 3 0,87 1,7 0,6 0,05

Oue Mølle Dambrug 157,8 135 135 0 0,86 9,8 3,1 0,34 Foder nedsat fra 180

til 135 fra 1999.

Spangvadbro Dambrug Nedlagt i 1999.

Tilladtfoder 26 tons

Stubberup Mølle Nedlagt i 1996.

Tilladt foder 12 tons

Tostrupgård Dambrug 16,8 17 17 -1 1,00 1,7 0,5 0,05 Hvert år kun ca 150

driftdage.

Villestrup Dambrug N 69,0 63 62 2 0,92 6,2 2,1 0,19

Villestrup Dambrug S 52,4 46 48 -4 0,88 3,2 1,4 0,13

Vrå Mølles Fiskeri 121,5 103 96 7 0,84 11,8 2,9 0,25 Politianmeldt i 2000.

Ørvad Dambrug Nedlagt i 1997.

Tilladt foder 22 tons.

Korup Mølle Dambrug 32,7 33 38 -14 1,00 2,6 1,3 0,11

Korup Dambrug 28,9 29 29 -2 0,99 1,8 1,1 0,09 Ikke længere fi sk

Kærby Mølle Dambrug Nedlagt i 1998.

Tilladt foder 8 tons.

Ulvholm Dambrug Nedlagt i 1998.

Tilladt foder 13 tons.

Ialt 792,5 698 658 0,91 71,1 22,1 1,94

Tabel 5.3.1

Dambrug i Mariager Fjords opland i 2000 samt dambrug nedlagt i de senere år.

fjernes ved denitrifi kation og sedimentation

i dammene.

Der har tilbage i 1984 været 16 dambrug

i oplandet til Mariager Fjord, 12

i Villestrup Å, 2 i Korup Å og 2 i Kastbjerg

Å. Siden 1996 er de to dambrug i

Kastbjerg Å og tre ud af tolv dambrug i

Villestrup Å blevet nedlagt.

Dambrugenes belastning af miljøet var

størst sidst i 1970’erne, hvor en stadig

større produktion af ørreder blev fodret

med vådfoder - d.v.s. skidtfi sk. Anven-

delsen af vådfoder blev forbudt i 1978.

Der blev i en årrække anvendt bløde

foderpiller, men siden begyndelsen af

1980’erne er der udelukkende anvendt

tørfoder.

Belastningen med kvælstof toppede

sidst i 1970’erne med 68 tons og belastningen

med fosfor i 1980 med

16,8 tons. Bidraget fra dambrug har

siden været stærkt aftagende. Den reducerede

belastning fra dambrugene

fra 1980 til 1990 er sket på trods af en

stadig stigende produktion gennem en


optimering af foderet. Samtidig var der

dog et stærkt stigende foderforbrug,

som omkring 1990 var ca. 60% over

det tilladte forbrug.

Siden 1990 er overskridelser i forhold

til det tilladte foderforbrug blevet

håndhævet konsekvent, og foderforbruget

er faldet kraftigt. Produktionen

er også reduceret, men i mindre grad

end foderforbruget på grund af bedre

foderudnyttelse.

Dambrugene er reguleret via Dambrugsbekendtgørelsen

som bl.a. fastsætter

mål for anvendelse af foder og

for foderkvotient på dambrugene. Amterne

står for godkendelse, tilsyn og

kontrol af dambrugene. På baggrund

af det tilladte foderforbrug og Miljøstyrelsens

beregningsmetode er der i

regionplanerne fastsat en fosforkvote

for dambrugene omkring Mariager

Fjord.

5.3.1 Muligheder for yderligere

reduktioner

I 2000 skete der en overskridelse af det

tilladte foderforbrug på 45 tons eller

6% af det tilladte forbrug. Der var en

overskridelse af foderforbruget på seks

Figur 5.3.1

Udledning af fosfor fra dambrug i Mariager Fjords opland i 2000.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

dambrug. I fi re tilfælde, hvor der var

tale om marginale overskridelser, blev

det indskærpet, at foderforbruget ikke

måtte overskrides. Overskridelser i foderforbruget

på de sidste to dambrug

på 7% og 66% resulterede i politianmeldelser.

Hvis overforbruget bringes

til ophør, vil belastningen blive reduceret

med ca. 4 tons BI 5 , 1,2 tons kvælstof

og 0,1 tons fosfor.

Den generelle strukturudvikling betyder,

at man må forvente, at antallet af

dambrug og dermed tilførslen til fjorden

falder. Der arbejdes i øjeblikket

på et naturgenopretningsprojekt. I projektet

indgår, at de to dambrug ved

Korup Å skal tages ud af drift. Dette

vil medføre et fald i udledningen på

2,4 tons kvælstof og 0,2 tons fosfor.

Der er i regionplanerne fastsat en kvote

for udledningen fra dambrugene til

Mariager Fjord. Fosforudledning må

ifølge regionplanerne ikke overskride

2 tons pr. år. Det fremgår desuden

af regionplanerne, at hvis et dambrug

lukker, skal den samlede kvote nedskrives

tilsvarende således, at reduktionen

kommer Mariager Fjord til gode.

P udledning fra dambrug

Nedlagt

< 50 kg fosfor

50 - 100 kg fosfor

100 - 200 kg fosfor

>200 kg fosfor

Punktkilder

5.4 Industri

I dag ledes stort set alt spildevand

fra industrierne i oplandet til Mariager

Fjord til renseanlæggene. Der er kun

en industrivirksomhed med egen udledning

af spildevand - I/S Dansk Salt,

som udleder 256 kg kvælstof og ingen

fosfor til Mariager Fjord.

5.5 Spildevand fra spredt

bebyggelse

Belastningen med kvælstof og fosfor

fra spildevand fra spredt bebyggelse er

i 2000 opgjort til 1,9 tons fosfor og

8 tons kvælstof svarende til hhv. 6,3%

og 0,5% af den samlede tilførsel fra

land.

Fra spredt bebyggelse uden tilslutning

til fælles kloakering kan der ske en udledning

af spildevand til vandløbene.

Spildevandet vil i første omgang blive

renset mekanisk i en hustank (trixtank

eller septictank) og kan herefter enten

ledes til en samletank, der tømmes

regelmæssigt, et sivedræn, hvorfra det

rensede spildevand nedsives til grundvandet

eller gennem rør eller dræn til

et vandløb. Hvor spildevandet ledes til

dræn, vil der i tørre perioder ske en udsivning

fra drænene således, at kun en

del af spildevandet når frem til vandløbene.

Fra oplandet til Mariager Fjord er det

beregnet, at der udledes spildevand

fra spredt bebyggelse fra godt 7000

PE. Mindre end 1% af udledningerne

ledes til samletank, 67% til nedsivning,

26% til udløb i rør og 9% i dræn

til vandløb.

Belastningen fra spredt bebyggelse beregnes

på baggrund af oplysninger fra

kommunerne om afl øbsforhold ved de

enkelte ejendomme samt enhedstal udmeldt

fra Miljøstyrelsen vedrørende

belastning pr. person, rensegrad i hus-

49


50

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Punktkilder

tanke samt en faktor for den reduktion,

der sker på grund af udsivning fra

dræn. Oplysningerne fra kommunerne

er gennem tid blevet forbedret således,

at opgørelsen i de seneste år må antages

at være mere pålidelig end tidligere.

Opgørelsen er dog stadig behæftet med

stor usikkerhed, idet der med hensyn

til belastning pr. person, personantal

pr. ejendom, rensegrad og ikke mindst

udsivning fra dræn anvendes enhedstal.

Sandsynligvis er belastningen overestimeret,

idet det for den del af spildevandet,

der ledes til dræn, er antaget,

at halvdelen nedsiver undervejs til

vandløbene og at alt spildevand, der

ledes til rørlagte strækninger, når vandløbene.

Jordbunden i oplandet er næsten

alle steder meget sandet, og kalken

ligger mange steder tæt under

overfl aden. Mulighederne for nedsivning

er derfor gunstige, og det er derfor

sandsynligt, at en større del af spildevandet

reelt nedsiver.

5.5.1 Muligheder for yderligere

reduktioner

Ifølge opgørelserne nedsives 2/3 af spildevandet

fra spredt bebyggelse, mens

ca. 1/3 udledes til rør eller dræn

til vandløb. Nedsivning af spildevand

frem for afl edning til rør eller dræn

vil reducere tilførslen til fjorden og

desuden reducere den organiske forurening

til vandløb og hermed medvirke

til en forbedring af den biologiske

vandløbskvalitet. Mulighederne for

nedsivning skal vurderes i forhold til

grundvandsinteresser i området.

Tilførslen til fjorden og vandløbene vil

ligeledes kunne reduceres ved kloakering

og afl edning af spildevandet til

renseanlæg.

For kvælstoftilførslen til fjorden har

bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse

kun marginal betydning. Den

relative betydning for fosfortilførslen

er større. Hvis tilførslen imidlertid er

overestimeret, betyder det, at effekten

af en yderligere nedsivning eller afskæring

af spildevand fra spredt bebyggelse

tilsvarende vil være overestimeret.


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

6. Samlet vurdering – reduktion af tilførslen

de foregående afsnit er mulighederne

I for at reducere kvælstof- og fosfortilførslen

fra land vurderet - dels

kvælstof bidraget fra det åbne land (afsnit

3.), fosforbidraget fra det åbne

land (afsnit 4.) og kvælstof- og fosforbidraget

fra punktkilderne (afsnit 5.).

I tabel 6.1 og 6.2 er sammenfattet,

hvilken effekt forskellige typer indsats

vil kunne få for den samlede kvælstof-

og fosfortilførsel til fjorden - samt

hvilke lovgivningsmæssige muligheder

og muligheder for tilskud, der fi ndes.

For bidraget fra det åbne land vil effekten

af de forskellige former for indsats

ikke kunne lægges direkte sammen,

idet der ofte vil være et vist arealmæssigt

sammenfald. Størrelsen af de berørte

arealer kan give et fi ngerpeg om,

i hvilken grad dette vil kunne være

tilfældet.

For punktkilder vil effekterne direkte

kunne lægges sammen.

Hvor tilførslen reduceres som følge af

en reduktion i rodzoneudvaskningen,

vil være en responstid på i størrelsesordenen

20 - 30 år, inden der kan ses

fuld effekt, da en stor del af tilstrømningen

til fjorden sker via grundvand,

der har været lang tid under vejs. En

indsats i forhold til punktkilder og erosion

vil der derimod give et umiddelbart

respons.

Forsinkelsen i grundvandet betyder

også, at den tilførsel, der måles i dag,

er et resultat af tidligere års udvaskning.

For kvælstof er det på landsplan

vurderet, at der er sket en reduktion

i rodzoneudvaskningen på omkring

30% fra 1990 til 2000. Såfremt udviklingen

i Mariager Fjords opland har

været som gennemsnit for landet, må

man derfor forvente, at der med nuværende

landbrugspraksis vil være en

reduktion på vej i tilførslen til vandløbene

og fjorden i samme størrelsesorden.

Samlet vurdering - reduktion af tilførslen

For fosforudvaskningen fra rodzonen

vil der tilsvarende være en forsinkelse

i respons - dels på grund af forsinkelsen

i grundvandet og dels på grund

af, at der fortsat ophobes fosfor i landbrugsjorden.

Der ses i dag tegn på en

udvaskning af fosfor til kilder og vandløb.

Da der fortsat sker en nettotilførsel

af fosfor til markene i oplandet, må

man forvente, at fosfortilførslen fra det

åbne land med tiden vil stige.

For kvælstof udgør punktkilderne samlet

set i 2000 6% af den samlede tilførsel,

for fosfor 31% af tilførslen. Der vil

fortsat kunne fi ndes mindre reduktioner

i tilførslen fra punktkilder, men reduktioner

ud over dette kan kun opnås

ved at reducere i bidraget fra det åbne

land.

51


52

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Indsatsmulighed Reduktion i tilførslen Ansvarlig myndighed - mulighed for regulering

til fjorden

Kvælstoftilførsel fra det åbne land

10% reduktion i gødningsnorm og forbedring på ca. 5% i.f.t. 1997 Reduktion i gødningsnorm er indeholdt i VMP II og den bedre udnyttelse

15% i udnyttelse af husdyrgødning. af husdyrgødning indgår ligeledes som virkemiddel i VMP II - indsats

delvis gennemført.

20% reduktion i gødningsnorm og en forbedring ca. 8% i.f.t. 1997 Bedre udnyttelse af husdyrgødning indgår som virkemiddel i VMP II.

på 15% i udnyttelse af husdyrgødning. Der er ingen mulighed for at kræve en 20% reduktion i gødningsnormen.

Skovrejsning på alle udpegede skovrejsnings- ca. 12% Amterne udpeger skovrejsningsområder, inden for hvilke, der kan søges

områder (12% af oplandet). tilskud til skovrejsning. Frivillig ordning.

Staten (Statsskovdistrikterne) betaler tilskud til skovrejsning.

Udnyttelse af MVJ-ordninger på alle udpegede ca. 4% Amterne udpeger SFL-områder inden for hvilke, der kan søges tilskud efter

områder (8% af oplandet). MVJ-ordningerne. Frivillig ordning.

Staten (Direktoratet for FødevareErhverv) betaler tilskud på baggrund af

amternes indstilling.

Etablering af vådområder efter VMP II regler.


Tabel 6.2

Muligheder for at reducere fosfortilførslen til Mariager Fjord

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Indsatsmulighed Reduktion i tilførslen til fjorden Ansvarlig myndighed - mulighed for regulering

Fosfortilførsel fra det åbne land

Begrænsning af erosion af skrænter, brinker og Mindre reduktion i tilførslen, da erosions- Mulighed for at søge tilskud efter MVJ-ordningerne til

vandløbsbund. Berører mindre del bidrag skønnes kun at udgøre mindre del permanent græs på udpegede arealer. Frivillig ordning.

(skønsmæssigt


54

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


7. Referenceliste

Allerup, P., Madsen, H., Vejen, F.,

1998.

Standardværdier af nedbørkorrektioner.

Danmarks Meteorologiske Institut,

teknisk rapport nr. 10, 1998. København.

Danmarks Miljøundersøgelser, 1999.

NOVA 2003, Landovervågningsoplande

1998. Faglig rapport fra DMU,

nr. 293.

Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelser, 2000.

Grundvandsovervågning 2000.

Danmarks Miljøundersøgelser, 2001.

NOVA 2003, Landovervågningsoplande

2000. Faglig rapport fra DMU,

nr. 376.

Danmarks Miljøundersøgelser og

Danmarks JordbrugsForskning, 2001.

Typetal for N-udvaskning fra nitratfølsomme

områder.

Grant, R., 2000.

Fosforbalancer i dansk landbrug. DJF

rapport, Markbrug nr. 34, 2000, pp.

9-15.

Hindsby, K., Larsen, F., Nielsen, O.J.,

Laier, T., 1998.

Grundvandets alder. Naturens Verden,

nr. 2, 1998 pp. 72-80

Institute of Hydrologi, 1993.

Low fl ow estimation in the United

Kingdom. IH report 108. Institute of

Hydrologi, Wallingford, United Kingdom.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Iversen, T. M., Grant, R., Blicher-Mathiesen,

G., Andersen, H. E., Skop,

E., Jensen, J. J., Hasler, B., Andersen,

J., Hoffmann, C. C., Kronvang, B.,

Mikkelsen, H. E., Waagepetersen,

J., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.

D., Kristensen, V. F., 1998.

Vandmiljøplan II - faglig vurdering.

Teknisk rapport, Danmarks Miljøundersøgelser

og Danmarks Jordbrugsforskning.

Knudsen, L., 2000.

Fosforproblematikken set ud fra et

landbrugsmæssigt synspunkt. DJF rapport,

Markbrug nr. 34, 2000, pp. 89-95.

Kyllingbæk, A., 1995.

Kvælstofoverskud i dansk landbrug

i perioderne 1950/51 - 1959/60 og

1979/80 - 1992/93. Statens Planteavlsforsøg,

Afdeling for arealanvendelse,

rapport nr. 23, 1995.

Landbrugsministeriet, 1997.

Jordklassifi cering Danmark. Basiskort

1:50000. Arealdatakontoret. Vejle.

Olesen, J.E. og Heidmann, T., 1990.

EVACROP. Et program til beregning

af aktuel fordampning og afstrømning

fra rodzonen. Statens Planteavlsforsøg,

rapport nr. 9.

Rasmussen, H. W., 1975.

Aldersbestemmelse i geologien, Danmarks

Natur bind 1, Landskabernes

opståen.

Rubæk, G.H., Djurhuus, J., Heckrath,

G., Olesen, S.E., Østergaard, H.S.,

2000.

Er danske jorde mættede med fosfor?

DJF rapport, Markbrug nr. 34, 2000,

pp. 17-30.

Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K.,

Andersen, H.E., Grant, R., Jørgensen,

J.O., Østergaard, H.S., 2000.

Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning

fra rodzonen. DJF rapport,

Markbrug nr. 32.

Smed, P., 1981.

Landskabskort over Danmark, blad 2,

Midtjylland, Geografforlaget

Wiggers, L. 2001.

Fosfor - grænsen er nået. Vand og Jord,

8. årgang, nr. 3 2001. pp. 99-101.

Wiggers, L., Thorling, L., Laier,

T., 2000.

Grundvand til vandløb - alder og kvælstofomsætning.

Pilotundersøgelse i oplandet

til Kastbjerg Å. Teknisk rapport

fra Århus Amt.

Århus Amt, 1996.

Drikkevandsatlas for Århus Amt. Teknisk

rapport.

Århus Amt, 2000.

Vandløb og kilder.

Vandmiljøovervågning, 1999. Teknisk

rapport.

Århus Amt og Nordjyllands Amt,

1998.

Mariager Fjord, udvikling og status

1997. Teknisk rapport.

Århus Amt og Nordjyllands Amt,

2002.

Debatoplæg, Mariager Fjord.

55


56

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

Bilag 1: ................................................................... 59

Beregning af næringsstoftilførsel og kildeopsplitning.

Bilag 2: ................................................................... 61

Kort over jordtypefordeling i Mariager Fjords opland.

Bilag 3: ................................................................... 63

Kort over underjord i 1 meters dybde i Mariager Fjords opland.

Bilag 4:................................................................... 65

Kort over arealanvendelse (CORINE) i Mariager Fjords opland.

Bilag 5: ................................................................... 67

Kort over dyrkningsgrad i 74 deloplande i Mariager Fjords opland.

Bilag 6:................................................................... 69

Kort over husdyrtæthed pr. landbrugsareal i 74 deloplande.

Bilag 7: ................................................................... 71

Kort over nedbørszoner i Mariager Fjords opland.

Bilag 8:................................................................... 73

Notat fra DMU: Beskrivelse af rodzoneberegningerne

samt resultattabeller.

Bilag 9:................................................................... 81

Gennemsnitlig rodzoneudvaskning, gødningsanvendelse

m.v. på afgrødetyper i referenceoplandene.

Bilag 10:.................................................................. 87

Rodzoneudvaskning under scenariebetingelser og ved aktuelt

klima i de 74 deloplande.

Bilag 11:.................................................................. 91

Forsinkelse i grundvand - regneeksempel.

57


58

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 1

Beregning af næringsstoftilførsel og kildeopsplitning

Vandtilførslen

Tilførslen af vand fra oplandet til Mariager

Fjord beregnes ud fra målinger

ved en række faste vandføringsstationer

i de større vandløb i oplandet.

Der fi ndes faste vandføringsstationer

med bestemmelse af daglig vandføring

i Villestrup Å, Kastbjerg Å, Korup Å

og Valsgård Bæk. I Onsild Å måles

vandføringen i forbindelse med prøvetagningen.

Ud fra relationer til vandføringen

i vandløb med fast vandføringsstation

beregnes efterfølgende den

daglige vandføring i Onsild Å samt i 4

små vandløb.

For den del af oplandet, hvorfra

der ikke måles/beregnes daglig vandføring

eller udtages vandprøver (såkaldt

umålt opland - se fi gur 3.1.2.1 i rapporten),

beregnes vandafstrømning pr.

areal ud fra antagelse af, at den er som

i nærliggende og lignende oplande. Af

fi gur 3.1.2.1 fremgår, hvilke målte oplande,

de forskellige dele af det umålte

opland er relateret til.

Den samlede vandtilførsel til fjorden

er summen af vandtilførslerne fra de

målte oplande og de umålte oplande.

Vandtilførslerne er opgjort på månedsbasis.

Kvælstof- og fosfortilførslerne

Tilførslerne af kvælstof og fosfor beregnes

som summen af de målte transporter

i en række vandløb, udledninger fra

punktkilder (spildevand m.v.) direkte

til fjorden eller til vandløb, hvorfra der

ikke måles stoftransport samt et arealbidrag

(landbrugs- og baggrundsbidrag

plus bidrag fra spredt bebyggelse) fra

det umålte opland.

Transporten af kvælstof og fosfor

måles i 9 vandløb, der løber til fjorden.

Det drejer sig om Villestrup Å, Kast-

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

bjerg Å, Onsild Å, Hodal Bæk, Karls

Møllebæk, Vive Møllebæk, Korup Å,

Brødens Grøft og Valsgård Bæk. Oplandet

til disse 9 vandløb svarer til

66% af det samlede opland til fjorden.

Der udtages vandprøver 12 eller 18

gange i løbet af året til bestemmelse af

kvælstof og fosforkoncentrationerne.

Ud fra de målte koncentrationer og

den daglige vandføring beregnes stoftransporten

ved C-lineær interpolations-metoden

i de 9 vandløb.

Arealbidraget fra det umålte opland -

eller rettere koncentrationen hvormed

vandet strømmer fra det åbne land -

antages at være som i tilsvarende nærvedliggende

målte oplande (se fi gur

3.1.2.1). Stoftransporten fra det målte

opland fratrækkes eventuelle bidrag fra

punktkilder. Den resterende mængde

(åbent land bidraget) divideres med

vandmængden, hvorved der beregnes

en koncentration for åbent land bidraget.

Ved beregning af arealbidraget

fra det umålte opland, multipliceres

denne koncentration med den beregnede

vandmængde for det umålte opland.

Beregningerne er foretaget på

månedsbasis.

Den samlede tilførsel til Mariager

Fjord fi ndes som summen af transporten

i de målte vandløb, en beregnet

tilførsel fra de umålte oplande samt

de direkte tilførsler fra punktkilder til

fjorden eller vandløb i umålte oplande.

Kildeopsplitning

Den samlede tilførsel til Mariager

Fjord vises ofte opdelt på bidrag fra

de forskellige kilder til næringsstoftilførslen

- en såkaldt kildeopsplitning af

tilførslen. I kildeopsplitningen opgøres

de samlede udledninger fra rensean-

læg, regnvandsbetingede udledninger,

dambrug og industri samt et arealbidrag

og et atmosfærisk bidrag. Arealbidraget

opdeles desuden i et bidrag

fra spredt bebyggelse, landbrug og et

naturligt baggrunds bidrag.

For alle større renseanlæg beregnes udledningen

af kvælstof og fosfor på baggrund

af målinger i anlæggenes afl øb.

For regnvandsbetingede udledninger

beregnes mængden af udledt kvælstof

og fosfor ud fra kendskab til kloakeringsforhold

og på baggrund af pågældende

års nedbørsmængde.

Udledningerne af kvælstof og fosfor fra

dambrugene er beregnet ud fra foderforbrug

og fi skeproduktion med en beregningsmetode

specifi ceret af Miljøstyrelsen.

Opgørelsen af bidraget fra spredt bebyggelse

foretages på baggrund af oplysninger

fra kommunerne vedrørende

ejendomme, rensetype m.v. Beregningerne

følger de retningslinier, der er

udmeldt fra Miljøstyrelsen.

Det atmosfæriske bidrag er på baggrund

af det landsdækkende overvågningsprogram

beregnet til 57 tons

kvælstof og 0,5 tons fosfor årligt.

Det naturlige baggrundsbidrag er beregnet

ud fra en fast årlig koncentration

på 1,0 mg kvælstof pr liter og

0,05 mg fosfor pr. liter, hvilket er de

koncentrationsniveauer, der er fundet i

vandløb i naturoplande.

Landbrugsbidraget beregnes som forskellen

mellem den samlede tilførsel og

de øvrige kilder.

59


60

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 2

Jordtypefordeling i Mariager Fjords opland

Mariager Fjord

Jordtyper i Mariager Fjords opland

Data fra landbrugsministeriets jordklassificering

Grovsandet jord

Finsandet jord

Lerblandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humus jord

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Uklassificeret

Søer

0

Vandløbsopland

Vandløb

K a t t e g a t

10 km

61


62

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 3

Underjord i 1 meters dybde i Mariager Fjords opland

Mariager Fjord

Underjorden i en meters dybde

Data fra landbrugsministeriets jordklassificering

Sandet underjord

Leret underjord

Vandløbsopland

Vandløb

Søer

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

0

K a t t e g a t

10 km

63


64

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 4

Arealanvendelse i Mariager Fjords opland

Mariager Fjord

Arealanvendelsen i Mariager Fjords opland

Data fra CORINE kortlægningen

Bebygget areal

Dyrket ikke kunstvandet

Græsmarker

Komplekst dyrkningsmønster

Blandet landbrug/natur

Løvskov

Nåleskov

Blandet skov

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Blandet krat skov

Fersk sump, mose og kær

Strandeng og -sump, vade

0

K a t t e g a t

10 km

Vandløbsopland

Vandløb

Søer

65


66

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag5

Dyrkningsgrad i 74 deloplande i Mariager Fjords opland

Dyrket areal er opgjort ud fra blokkortareal i de enkelte oplande.

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Dyrkningsgrad, %

0 - 50

50 - 65

65 - 75

75 - 85

85 - 95

67


68

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 6

Husdyrtæthed pr. dyrket areal i Mariager Fjords opland

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Dyreenheder pr. ha dyrket areal

0 - 0.5

0.5 - 1

1 - 1.5

1.5 - 2

2 - 2.5

Dyrket areal er opgjort ud fra blokkortareal i de enkelte deloplande. Husdyrmængden er på baggrund af oplysninger i det

Centrale HusdyrRegister (CHR) omregnet til dyreenheder i de enkelte besætninger og efterfølgende som dyreenheder for

deloplandene. Antal dyreenheder er sat i relation til det dyrkede areal.

69


70

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 7

Nedbørszoner i Mariager Fjords opland

717

694

691

750

719

679

701

687

681

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Inddeling i nedbørsregioner

600 - 635 mm

636 - 670 mm

671 - 705 mm

706 - 750 mm

Data for ukorrigeret nedbør beregnet for 10 x 10 km kvadrater af DMI. De angivne størrelser er gennemsnit for årene

1990-1996.

618

646

660

71


72

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 8

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Notat fra DMU: Beskrivelse af rodzoneberegningerne samt resultattabeller

Rodzoneudvaskning - effekter af ændret dyrkningspraksis.

Teknisk beskrivelse.

Fase I

Detaljerede driftsoplysninger fra 1997/98 for Odderbæk og Horndrup Bæk anvendes som input til modelberegningen

af N-udvaskning.

Mariager fjords opland inddeles i regioner efter nedbørsmængder; nedbørsintervallerne er 600 - 635 mm, 636 - 670

mm, 671 - 705 mm, 706 - 750 mm. Afstrømning fra rodzonen beregnes med modelværktøjet EVACROP for de 4

nedbørsregioner, 2 jordtyper samt 9 afgrødegrupper for årene 1990/91 til 1996/97.

Udvaskningsberegninger foretages på driftsdata (de 2 oplande) for hvert af de 4 sæt af afstrømningsberegninger.

Der anvendes den empiriske model N-LES (Simmelsgaard et al. 2000). For at få den klimatisk betingede variation

kvantifi ceret er beregningerne gennemført med aktuel afstrømning for årene 1990/91 – 96/97, men med det samme sæt

af driftoplysninger, svarende til landbrugsdriften i 1997/98. Udvaskningen præsenteres som enkeltårsresultater samt som

totalt gennemsnit. Udvaskningsberegningerne grupperes på markniveau efter 4 nedbørsintervaller, 2 jordtyper (ler,sand), 4

brugstyper (kvæg,svin,plante,blandet husdyrhold), 2 dyretætheder (1,5DE/ha) og 8 afgrødegrupper.

Fase II

For hele Mariager Fjords opland sammenkobles CHR- og GLR-data via fælles nøgle, hvorved brugstype og dyretæthed pr.

ejendom kan beregnes og efterfølgende hæftes på hver mark sammen med afgrødegruppe, areal og markblok-ID.

Via GIS tilknyttes en jordtype og et nedbørsområde til hver markblok/mark efter dominansprincippet.

Udvaskningsberegningerne fra de 2 oplande ekstrapoleres til hele Mariager Fjords opland på markniveau. For ikke

forekommende kombinationer anvendes et arealvægtet gennemsnit for afgrødegrupperne i de 2 referenceoplande fordelt

på jordtype og klimaregion. Den gnm. udvaskning for hvert markblok beregnes, hvorefter data kan overføres til GIS.

For dyrkede arealer med manglende oplysning om landbrugsdrift sættes udvaskningen til at være den gennemsnitlige

udvaskning for det totale dyrkede areal med landbrugsdriftsoplysninger i Mariager fjord oplandet.

Udvaskningen hidrørende fra arealer med anden arealanvendelse end landbrug estimeres udfra litteraturen til 2,5 kg N/ha.

Der beregnes en samlet udvaskning pr. delopland for hvert af årene 1990 – 1996.

Fase III

Scenarieberegninger gennemføres tillige med udgangspunkt i data for de 2 oplande for 1997/98 men med normalklima for

Odder bæk og Horndrup bæk svarende til gennemsnit for 20 år.

Følgende scenarier beregnes:

0: 0-scenarie svarende til beregningerne under fase II.

1: 10% nedsat gødningsnorm samt 15% skærpelse af krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning.

2: 20% nedsat gødningsnorm samt 15% skærpelse af krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning.

73


74

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

Scenarieberegningerne gennemføres 2 gange med forskellige forudsætninger. Dels forudsættes det, at kun de brug, der ikke

kan overholde den reducerede N-norm, incl. den skærpede udnyttelsesprocent, reducerer mængden af tilført handelsgødning

svarende til normreduktionen (s1 og s2), dels forudsættes det, at alle brug reducerer mængden af tilført handelsgødning

svarende til normreduktionen (s1a og s2a).

Den gennemsnitlige udvaskning for årene 1990 – 96 beregnes for hvert delopland. De beregnede scenarieeffekter overføres

relativt hertil; således vil de absolutte effekter være lidt reduceret, fordi 0-scenariet beregnet med aktuelt klima for Mariager

fjord udviser lavere udvaskningstal.

Tabeller – beregninger for Mariager Fjords opland

1.) Målt afstrømning og hydrografopsplitning i vandløbsoplande.

Hurtig q: den del af afstrømningen, der afgrænses fra basefl ow af BFI opgørelsen.

Grundvand: den samlede basefl ow afstrømning, som beregnes ud fra en BFI opgørelse.

Med. min. = dybt grundvand: døgnminimumsvandføring for det pågældende år.

Øvre grundvand: grundvandsafstrømningen minus med.min.

Opland Total Hurtig Grund- Øvre Med. Hurtig af- Grundvand Øvre grund- Med.

Q q vand grundvand min strømning afstr. vandsafstr. min

l/s l/s l/s l/s l/s % % % %

Kastbjerg Å 752.8 97.1 655.9 232.6 423.1 12.9 87.1 30.9 56.2

Valsgårds Bæk 99.8 8.2 91.6 26.6 65 8.2 91.8 26.7 65.1

Villestrup Å 1405.8 130.7 1274.9 317.7 956.9 9.3 90.7 22.6 68.1

Onsild Å 270.7 47.1 223.7 88.0 135.5 17.4 82.6 32.5 50.1

Hodal Bæk 63.9 9.3 54.6 25.2 29.3 14.6 85.4 39.5 45.9

Karls Møllebæk 55.3 6.6 48.7 16.0 32.7 11.9 88.1 29 59.1

Korup Å 483.7 131.6 351.9 220.6 131.8 27.2 72.8 45.6 27.2

Vive Møllebæk 41 4.3 36.7 16.4 20.3 10.5 89.5 40 49.5

Brødens Grøft 63.8 32.4 31.4 31.4 0 50.8 49.2 49.2 0

Maren Møllebæk 84.6 13.0 71.6 30.2 41.4 15.4 84.6 35.7 48.9

2.) Hydrografopsplitning og estimeret afstrømning i umålte oplande

Reference-opland Total Hurtig Grund- Øvre Med. Hurtig af- Grundvand Øvre grund- Med.

Q q vand grundvand min strømning afstr. vandsafstr. min

l/s l/s l/s l/s l/s % % % %

Kastbjerg Å 407.7 52.6 355.1 126.0 229.1 12.9 87.1 30.9 56.2

Valsgårds Bæk 55.0 4.5 50.5 14.7 35.8 8.2 91.8 26.7 65.1

Hodal Bæk 12.0 1.8 10.2 4.7 5.5 14.6 85.4 39.5 45.9

Karls Møllebæk 12.6 1.5 11.1 3.7 7.5 11.9 88.1 29.0 59.1

Korup Å 172.5 46.9 125.6 78.7 46.9 27.2 72.8 45.6 27.2

Vive Møllebæk 37.3 3.9 33.4 14.9 18.5 10.5 89.5 40.0 49.5

Brødens Grøft 448.9 228.1 220.9 220.9 0.0 50.8 49.2 49.2 0.0

Maren Møllebæk 207.3 31.9 175.3 74.0 101.4 15.4 84.6 35.7 48.9


3.) Oplandsarealerne målte oplande (m 2 )

Opland Antal deloplande Areal (m 2 )

Kastbjerg Å 13 95883923

Valsgårds Bæk 2 14415465

Villestrup Å 14 125996374

Onsild Å 3 31313175

Hodal Bæk 2 18827515

Karls Møllebæk 1 9303811

Korup Å 5 62574380

Vive Møllebæk 1 9698776

Brødens Grøft 1 7160731

Maren Møllebæk 2 14539120

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Referenceopland Antal deloplande Areal (m2 4.) Oplandsarealerne umålte oplande (m

)

Kastbjerg Å 5 51931890

Valsgårds Bæk 1 7941609

Hodal Bæk 1 3534674

Karls Møllebæk 1 2123375

Korup Å 3 22314775

Vive Møllebæk 2 8830911

Brødens Grøft 14 50385673

Maren Møllebæk 3 35620446

2 )

5.) Perkolation i rodzone i målte vandløbsoplande (mm)

Opland q_90 q_91 q_92 q_93 q_94 q_95 q_96 gennemsnit

Kastbjerg Å 431.56 351.82 331.99 687.93 664.84 166.33 326.74 423.04

Valsgårds Bæk 408.76 321.45 341.72 583.64 621.24 150.69 304.08 390.23

Villestrup Å 412.90 326.60 340.69 599.68 628.57 153.33 307.05 395.55

Onsild Å 419.59 336.76 321.11 683.53 643.98 162.27 316.66 411.96

Hodal Bæk 419.17 332.80 338.21 632.96 636.94 158.95 309.16 404.05

Karls Møllebæk 408.80 320.10 348.30 565.40 618.80 149.70 306.20 388.20

Korup Å 431.94 349.72 332.13 683.82 660.76 165.87 324.11 421.20

Vive Møllebæk 429.20 344.70 331.20 690.30 653.60 167.40 324.60 420.10

Brødens Grøft 507.50 433.80 389.90 694.40 770.80 184.40 365.20 478

Maren Møllebæk 428.94 345.69 333.68 676.83 655.24 165.37 326.41 418.86

6.) Perkolation i rodzone i umålte oplande (mm)

Ref. opland q_90 q_91 q_92 q_93 q_94 q_95 q_96 gennemsnit

Kastbjerg Å 442.77 368.45 342.64 685.21 688.53 168.45 329.44 432.22

Valsgårds Bæk 423.90 339.70 332.30 665.40 647 162.90 324.70 413.70

Hodal Bæk 429.80 347.50 337 665.60 657.80 164.10 315.90 416.80

Karls Møllebæk 422.70 339.70 338.40 634.40 647.20 158.60 317.30 408.30

Korup Å 434.75 354.85 338.30 675.91 668.49 166.13 326.81 423.61

Vive Møllebæk 416.90 331.10 340.33 615.53 634.68 156.22 313.49 401.14

Brødens Grøft 465.27 390.98 359.76 684.39 716.78 173.49 336.34 446.70

Maren Møllebæk 429.35 345.82 333.70 679.32 655.38 165.92 323.57 419.02

7.) Udvaskning i umålte oplande (kg N/ha)

Ref. opland 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Kastbjerg Å 64.25 61.13 59.58 69.11 69.15 43.70 57.96

Valsgårds Bæk 65.60 61.60 61.50 70.60 70.50 45.90 60.70

Hodal Bæk 21.10 19.90 19.60 22.70 22.60 15.40 18.40

Karls Møllebæk 22 20.60 21 23.50 23.80 15.20 20.20

Korup Å 51.01 48.41 47.43 54.89 54.72 35.76 46.50

Vive Møllebæk 53.91 49.76 50.97 57.96 58.52 35.09 48.84

Brødens Grøft 66.69 63.87 61.97 70.94 71.32 44.95 58.95

Maren Møllebæk 49.22 46.17 45.58 53.34 52.97 34.19 44.80

Bilag

75


76

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

8.) Udvaskning i umålte oplande, koncentration (mg N/l)

Ref. opland 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Kastbjerg Å 14.5 16.6 17.4 10.1 10.0 25.9 17.6

Valsgårds Bæk 15.5 18.1 18.5 10.6 10.9 28.2 18.7

Hodal Bæk 4.9 5.7 5.8 3.4 3.4 9.4 5.8

Karls Møllebæk 5.2 6.1 6.2 3.7 3.7 9.6 6.4

Korup Å 11.7 13.6 14.0 8.1 8.2 21.5 14.2

Vive Møllebæk 12.9 15.0 15.0 9.4 9.2 22.5 15.6

Brødens Grøft 14.3 16.3 17.2 10.4 9.9 25.9 17.5

Maren Møllebæk 11.5 13.4 13.7 7.9 8.1 20.6 13.8

9.) Udvaskning i målte oplande (kg N/ha)

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Kastbjerg Å 71.2 66.9 65.6 77.4 77.0 47.7 64.4

Valsgårds Bæk 82.5 76.1 78.4 88.6 89.8 53.1 73.5

Villestrup Å 66.7 61.7 63.3 71.7 72.6 43.3 59.3

Onsild Å 71.6 66.7 65.7 78.3 77.7 48.3 64.4

Hodal Bæk 77.6 71.9 72.7 84.0 84.4 50.6 68.7

Karls Møllebæk 82.0 75.3 78.2 88.1 89.5 51.5 73.1

Korup Å 63.9 60.2 59.2 69.1 68.8 44.3 57.9

Vive Møllebæk 67.0 63.1 62.3 72.6 72.0 47.3 61.8

Brødens Grøft 86.9 83.8 81.4 91.0 91.9 58.9 77.6

Maren Møllebæk 48.9 46.1 45.7 52.8 52.4 34.9 45.4

10.) Udvaskning i målte oplande, koncentration (mg N/l)

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Kastbjerg Å 16.4991 19.0121 19.7499 11.2547 11.5803 28.6992 19.7095Valsgårds

Bæk 20.1790 23.6669 22.9387 15.1865 14.4612 35.2453 24.1789

Villestrup Å 16.1586 18.8769 18.5721 11.9637 11.5530 28.2160 19.3262

Onsild Å 17.0546 19.8178 20.4526 11.4498 12.0609 29.7586 20.3400

Hodal Bæk 18.5156 21.5970 21.4824 13.2648 13.2496 31.8511 22.2194

Karls Møllebæk 20.0587 23.5239 22.4519 15.5819 14.4635 34.4021 23.8733

Korup Å 14.8025 17.2155 17.8210 10.1068 10.4115 26.7218 17.8716

Vive Møllebæk 15.6104 18.3058 18.8104 10.5172 11.0159 28.2557 19.0388

Brødens Grøft 17.1232 19.3177 20.8771 13.1048 11.9227 31.9414 21.2486

Maren Møllebæk 11.4032 13.3431 13.6814 7.7948 843 21.0897 13.9055


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

11.) Årlig afstrømning fra vandløbsoplande (mm)

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 gennemsnit

Kastbjerg Å 230.06 221.43 206 217.68 316.38 320.90 223.96 248.06

150033 169.13 167.55 152.94 139.94 224.65 228.94 153.16 176.61

Valsgårds Bæk 206.43 186.32 184.86 173.57 282.16 280.05 216.60 218.57

Villestrup Å 333.36 322.96 315.47 330.90 422.45 417.33 324.62 352.44

150036 346.29 325.63 319.18 323.60 441.27 378.36 303.94 348.32

Onsild Å 270.86 250.62 244.10 248.62 363.93 302.29 229.17 272.80

Hodal Bæk 93.85 80.41 94.62 98.95 150.01 135.94 95.70 107.07

Karls Møllebæk 201.23 204.06 152.22 138.31 268.03 188.38 160.49 187.53

Korup Å 221.53 191.89 192.51 220.65 364.10 316.65 200.31 243.95

Vive Møllebæk 121.96 112.15 98.33 107.24 152.75 191.43 151.08 133.56

Brødens Grøft 252.05 188.25 259.69 255.66 474.79 386.51 152.11 281.30

Maren Møllebæk 168.39 160.93 147.52 157.70 242.97 246.87 163.04 183.92

12.) Udvaskning fra målte oplande (kg N /ha)

Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3t

Kastbjerg Å 67.17 65.68 62.95 64.16 60.25 56.75

Valsgårds Bæk 77.45 76.25 73 74.70 70.09 77.45

Villestrup Å 62.65 60.93 58.69 59.60 56.41 56.08

Onsild Å 67.50 66.12 63.33 64.91 60.66 67.50

Hodal Bæk 72.83 71.52 68.53 69.97 65.72 72.83

Karls Møllebæk 76.82 75.82 72.41 74.32 69.11 76.82

Korup Å 60.49 58.76 54.97 57.40 52.87 46

Vive Møllebæk 63.73 62.16 59.45 60.91 57.16 21.31

Brødens Grøft 81.64 80.68 65.74 78.94 63.33 81.64

Maren Møllebæk 46.57 44.46 42.79 43.79 41.28 28.71

13.) Udvaskning fra målte oplande (mg N/l)

Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Kastbjerg Å 15.88 15.53 14.88 15.17 14.24 13.41

Valsgårds Bæk 19.85 19.54 18.71 19.14 17.96 19.85

Villestrup Å 15.84 15.41 14.84 15.07 14.26 14.18

Onsild Å 16.38 16.05 15.37 15.75 14.72 16.38

Hodal Bæk 18.03 17.70 16.96 17.32 16.27 18.03

Karls Møllebæk 19.79 19.53 18.65 19.15 17.80 19.79

Korup Å 14.36 13.95 13.05 13.63 12.55 10.92

Vive Møllebæk 15.17 14.80 14.15 14.50 13.60 5.07

Brødens Grøft 17.08 16.88 13.75 16.51 13.25 17.08

Maren Møllebæk 11.12 10.61 10.21 10.45 9.85 6.85

Bilag

77


78

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

14.) Udvaskning fra umålte oplande (kg N/ha)

Ref. opland Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Kastbjerg Å 60.70 58.71 56.54 57.25 54.19 49.33

Valsgårds Bæk 62.36 60.56 57.96 59.42 55.81 62.36

Hodal Bæk 19.96 17.50 17.09 17.09 16.68 19.96

Karls Møllebæk 21.06 18.16 17.50 17.77 16.85 21.06

Korup Å 48.39 45.82 43.93 44.73 42.30 46.37

Vive Møllebæk 50.72 48.91 46.91 47.78 44.91 49.36

Brødens Grøft 62.69 60.32 49.56 58.78 47.87 60.26

Maren Møllebæk 46.60 44.76 42.83 43.94 41.28 42.73

15.) Udvaskning fra umålte oplande (mg N/l)

Ref. opland Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Kastbjerg Å 14.04 13.58 13.08 13.25 12.54 11.41

Valsgårds Bæk 15.07 14.64 14.01 14.36 13.49 15.07

Hodal Bæk 4.79 4.20 4.10 4.10 4 4.79

Karls Møllebæk 5.16 4.45 4.29 4.35 4.13 5.16

Korup Å 11.42 10.82 10.37 10.56 9.99 10.95

Vive Møllebæk 12.64 12.19 11.69 11.91 11.20 12.30

Brødens Grøft 14.03 13.50 11.09 13.16 10.72 13.49

Maren Møllebæk 11.12 10.68 10.22 10.49 9.85 10.20

16.) Transport i vandløb i målte oplande under forskellige scenariebetingelser (gns. vandafstrømning) (kg N)

Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Kastbjerg Å 194823 190503 182566 186080 174757 164586

Valsgård Bæk 24568 24187 23155 23696 22234 24568

Villestrup Å 261771 254612 245233 249042 235695 234329

Onsild Å 77746 76150 72938 74755 69859 77746

Hodal Bæk 18554 18221 17458 17826 16742 18554

Karls Møllebæk 31939 31522 30108 30900 28736 31939

Korup Å 120601 117162 109587 114442 105411 91712

Vive Møllebæk 11516 11233 10743 11007 10329 3850

Brødens Grøft 14498 14327 11673 14018 11245 14498

Maren Møllebæk 21894 20902 20115 20587 19405 13498

Sum 777910 758819 723577 742354 694414 675281

17.) Transport i vandløb i umålte oplande under forskellige scenariebetingelser (gns. vandafstrømning) (kg N)

Ref. opland Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Kastbjerg Å 93323 90264 86925 88018 83310 75843

ValsgÂrds Bæk 10278 9982 9554 9795 9200 10278

Hodal Bæk 925 811 792 798 773 925

Karls Møllebæk 1907 1638 1579 1603 1520 1900

Korup Å 34208 32395 31054 31619 29904 32780

Vive Møllebæk 3969 3828 3671 3739 3514 3862

Brødens Grøft 83822 80647 66263 78594 64005 80576

Maren Møllebæk 53660 51535 49324 50593 47539 49206

Sum 282094 271100 249163 264759 239766 255372


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

18.) Transport til Mariager Fjord under forskellige scenariebetingelser (gns. vandafstrømning) (tons N)

Sc_0 Sc_1 Sc_1a Sc_2 Sc_2a Sc_3

Målte oplande 778 759 724 742 694 675

Umålte oplande 282 271 249 265 240 255

Sum Mariager Fjord 1060 1030 973 1007 934 931

19.) Kvælstoftransport målt i vandløbene i 1990-1996 (kg N)

DMU nr. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Kastbjerg Å 184286 166560 157007 173681 252278 249836 182468

Valsgårds Bæk 21436 20028 19942 18337 30963 34508 24102

Villestrup Å 228075 225323 228574 239090 314864 325438 264058

Onsild Å 61382 67519 72209 66842 97671 84628 63498

Hodal Bæk 14986 16320 15259 16527 23228 25982 14553

Karls Møllebæk 32508 32879 24472 23083 41664 35616 29463

Korup Å 110338 87586 101114 126904 163878 144246 98467

Vive Møllebæk 10626 9934 8741 9612 13009 17420 13255

Brødens Grøft 14612 10696 16851 16546 17015 21741 5287

Bilag

79


80

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 9

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Gennemsnitlig rodzoneudvaskning, gødningsanvendelse m.v. på afgrødetyper i

referenceoplandene.

Datagrundlag for rodzoneberegningerne i Mariager Fjords opland. Data bearbejdet af DMU

Kvælstofudvaskning fra marker i referenceoplande (Odder Bæk og Horndrup Bæks oplande).

For hver afgrødetype, brugstype, jordtype og husdyrtæthed er beregnet udvaskning ved fi re forskellige nedbørsmængder

svarende til nedbørszonerne (bilag 7) i Mariager Fjords opland.

JORD 2 sand

6 ler

BRGTP 1 kvæg

2 svin

3 plante

4 blandet

DEHA 1 1,5 de/ha

REG 1 600-635 mm

2 636-670 mm

3 671-705 mm

4 706-750 mm

AFGGRUP 1 vårkorn

3 vinterkorn

4 bælgsæd

5 rodfrugt

6 frøafgrøder

7 græs i omdrift

8 vedvarende græs

9 brak

ANT_OBS Antal marker pr gruppe

UDV N-udvaskning, kg/ha

HAN Handelsgødning, kg N/ha

HUS Husdyrgødning, kg N/ha

PERC Perkolation, mm

81


82

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

JORD BRGTP DEHA REG AFGGRUP ANT_OBS UDV HAN HUS PERC

2 1 1 1 1 30 86,5 70,6 66,4 487

2 1 1 1 3 11 96,4 102,5 20,9 495

2 1 1 1 4 6 131,1 0,0 0,0 465

2 1 1 1 5 11 66,8 56,1 289,7 465

2 1 1 1 6 1 29,1 78,3 101,9 477

2 1 1 1 7 70 113,0 132,5 78,7 482

2 1 1 1 8 19 48,3 116,5 13,0 475

2 1 1 1 9 8 26,2 0,0 0,0 477

2 1 1 2 1 30 85,2 70,6 66,4 463

2 1 1 2 3 11 95,0 102,5 20,9 472

2 1 1 2 4 6 129,6 0,0 0,0 447

2 1 1 2 5 11 66,1 56,1 289,7 447

2 1 1 2 6 1 27,2 78,3 101,9 380

2 1 1 2 7 70 111,4 132,5 78,7 459

2 1 1 2 8 19 47,7 116,5 13,0 453

2 1 1 2 9 8 24,5 0,0 0,0 380

2 1 1 3 1 30 82,9 70,6 66,4 424

2 1 1 3 3 11 92,4 102,5 20,9 432

2 1 1 3 4 6 126,4 0,0 0,0 410

2 1 1 3 5 11 64,5 56,1 289,7 410

2 1 1 3 6 1 27,9 78,3 101,9 417

2 1 1 3 7 70 108,2 132,5 78,7 419

2 1 1 3 8 19 46,2 116,5 13,0 413

2 1 1 3 9 8 25,1 0,0 0,0 417

2 1 1 4 1 30 81,0 70,6 66,4 385

2 1 1 4 3 11 90,4 102,5 20,9 393

2 1 1 4 4 6 123,6 0,0 0,0 373

2 1 1 4 5 11 63,1 56,1 289,7 373

2 1 1 4 6 1 27,2 78,3 101,9 379

2 1 1 4 7 70 105,7 132,5 78,7 382

2 1 1 4 8 19 45,1 116,5 13,0 376

2 1 1 4 9 8 24,5 0,0 0,0 379

2 1 2 1 1 16 102,6 57,3 129,3 492

2 1 2 1 3 11 109,6 49,2 178,3 495

2 1 2 1 4 4 129,6 0,0 81,6 465

2 1 2 1 5 1 66,4 54,0 286,8 465

2 1 2 1 7 46 118,5 137,8 126,5 479

2 1 2 1 8 18 31,9 110,4 8,4 475

2 1 2 1 9 5 21,7 0,0 0,0 477

2 1 2 2 1 16 101,0 57,3 129,3 468

2 1 2 2 3 11 107,9 49,2 178,3 472

2 1 2 2 4 4 128,1 0,0 81,6 447

2 1 2 2 5 1 65,6 54,0 286,8 447

2 1 2 2 7 46 116,8 137,8 126,5 457

2 1 2 2 8 18 31,5 110,4 8,4 453

2 1 2 2 9 5 20,3 0,0 0,0 380

2 1 2 3 1 16 98,2 57,3 129,3 428

2 1 2 3 3 11 105,0 49,2 178,3 432

2 1 2 3 4 4 125,0 0,0 81,6 410

2 1 2 3 5 1 64,0 54,0 286,8 410

2 1 2 3 7 46 113,4 137,8 126,5 417

2 1 2 3 8 18 30,5 110,4 8,4 413

2 1 2 3 9 5 20,8 0,0 0,0 417

2 1 2 4 1 16 95,9 57,3 129,3 390

2 1 2 4 3 11 102,6 49,2 178,3 393

2 1 2 4 4 4 122,2 0,0 81,6 373

2 1 2 4 5 1 62,6 54,0 286,8 373

2 1 2 4 7 46 110,7 137,8 126,5 380

2 1 2 4 8 18 29,8 110,4 8,4 376

2 1 2 4 9 5 20,3 0,0 0,0 379

2 2 1 1 1 4 79,7 60,4 83,8 495

2 2 1 1 3 17 81,9 83,3 90,4 495

2 2 1 1 4 2 105,6 0,0 0,0 465

2 2 1 1 6 3 77,6 99,9 50,1 469

2 2 1 1 8 1 22,3 126,0 0,0 475


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

JORD BRGTP DEHA REG AFGGRUP ANT_OBS UDV HAN HUS PERC

2 2 1 1 9 4 15,9 0,0 0,0 477

2 2 1 2 1 4 78,5 60,4 83,8 472

2 2 1 2 3 17 80,6 83,3 90,4 472

2 2 1 2 4 2 104,4 0,0 0,0 447

2 2 1 2 6 3 76,3 99,9 50,1 424

2 2 1 2 8 1 22,0 126,0 0,0 453

2 2 1 2 9 4 14,9 0,0 0,0 380

2 2 1 3 1 4 76,3 60,4 83,8 432

2 2 1 3 3 17 78,4 83,3 90,4 432

2 2 1 3 4 2 101,9 0,0 0,0 410

2 2 1 3 6 3 74,9 99,9 50,1 412

2 2 1 3 8 1 21,3 126,0 0,0 413

2 2 1 3 9 4 15,3 0,0 0,0 417

2 2 1 4 1 4 74,6 60,4 83,8 393

2 2 1 4 3 17 76,7 83,3 90,4 393

2 2 1 4 4 2 99,6 0,0 0,0 373

2 2 1 4 6 3 73,2 99,9 50,1 375

2 2 1 4 8 1 20,8 126,0 0,0 376

2 2 1 4 9 4 14,9 0,0 0,0 379

2 2 2 1 1 4 88,4 29,2 126,7 495

2 2 2 1 4 2 113,4 0,0 0,0 465

2 2 2 1 7 2 159,4 126,4 0,0 475

2 2 2 1 9 1 26,4 0,0 0,0 477

2 2 2 2 1 4 87,1 29,2 126,7 472

2 2 2 2 4 2 112,1 0,0 0,0 447

2 2 2 2 7 2 157,2 126,4 0,0 453

2 2 2 2 9 1 24,9 0,0 0,0 380

2 2 2 3 1 4 84,8 29,2 126,7 432

2 2 2 3 4 2 109,4 0,0 0,0 410

2 2 2 3 7 2 152,6 126,4 0,0 413

2 2 2 3 9 1 25,4 0,0 0,0 417

2 2 2 4 1 4 82,9 29,2 126,7 393

2 2 2 4 4 2 107,0 0,0 0,0 373

2 2 2 4 7 2 148,9 126,4 0,0 376

2 2 2 4 9 1 24,9 0,0 0,0 379

2 3 1 1 1 8 75,8 68,6 49,2 495

2 3 1 1 3 3 69,9 132,3 0,0 495

2 3 1 1 8 2 84,5 41,2 0,0 475

2 3 1 2 1 8 74,6 68,6 49,2 472

2 3 1 2 3 3 68,8 132,3 0,0 472

2 3 1 2 8 2 83,3 41,2 0,0 453

2 3 1 3 1 8 72,6 68,6 49,2 432

2 3 1 3 3 3 66,9 132,3 0,0 432

2 3 1 3 8 2 80,7 41,2 0,0 413

2 3 1 4 1 8 70,9 68,6 49,2 393

2 3 1 4 3 3 65,4 132,3 0,0 393

2 3 1 4 8 2 78,8 41,2 0,0 376

2 4 1 1 1 2 83,7 65,8 -321,6 495

2 4 1 1 3 1 87,3 123,6 0,0 495

2 4 1 1 7 4 80,1 103,0 0,0 475

2 4 1 1 8 8 36,0 67,3 0,0 475

2 4 1 1 9 2 11,8 0,0 0,0 477

2 4 1 2 1 2 82,4 65,8 -321,6 472

2 4 1 2 3 1 85,9 123,6 0,0 472

2 4 1 2 7 4 79,0 103,0 0,0 453

2 4 1 2 8 8 35,5 67,3 0,0 453

2 4 1 2 9 2 11,0 0,0 0,0 380

2 4 1 3 1 2 80,1 65,8 -321,6 432

2 4 1 3 3 1 83,5 123,6 0,0 432

2 4 1 3 7 4 76,6 103,0 0,0 413

2 4 1 3 8 8 34,4 67,3 0,0 413

2 4 1 3 9 2 11,3 0,0 0,0 417

2 4 1 4 1 2 78,3 65,8 -321,6 393

2 4 1 4 3 1 81,6 123,6 0,0 393

2 4 1 4 7 4 74,8 103,0 0,0 376

Bilag

83


84

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

JORD BRGTP DEHA REG AFGGRUP ANT_OBS UDV HAN HUS PERC

2 4 1 4 8 8 33,6 67,3 0,0 376

2 4 1 4 9 2 11,0 0,0 0,0 379

2 4 2 1 1 5 47,7 56,6 101,8 478

2 4 2 1 3 6 99,5 85,1 175,2 495

2 4 2 1 4 2 123,7 0,0 0,0 465

2 4 2 1 5 5 57,0 0,0 354,4 465

2 4 2 1 7 4 98,1 103,2 153,1 477

2 4 2 1 9 1 18,3 0,0 0,0 477

2 4 2 2 1 5 46,9 56,6 101,8 454

2 4 2 2 3 6 97,9 85,1 175,2 472

2 4 2 2 4 2 122,2 0,0 0,0 447

2 4 2 2 5 5 56,4 0,0 354,4 447

2 4 2 2 7 4 96,8 103,2 153,1 456

2 4 2 2 9 1 17,1 0,0 0,0 380

2 4 2 3 1 5 45,5 56,6 101,8 414

2 4 2 3 3 6 95,3 85,1 175,2 432

2 4 2 3 4 2 119,3 0,0 0,0 410

2 4 2 3 5 5 55,0 0,0 354,4 410

2 4 2 3 7 4 94,1 103,2 153,1 417

2 4 2 3 9 1 17,5 0,0 0,0 417

2 4 2 4 1 5 44,3 56,6 101,8 375

2 4 2 4 3 6 93,1 85,1 175,2 393

2 4 2 4 4 2 116,6 0,0 0,0 373

2 4 2 4 5 5 53,8 0,0 354,4 373

2 4 2 4 7 4 91,9 103,2 153,1 380

2 4 2 4 9 1 17,1 0,0 0,0 379

6 1 1 1 1 5 74,8 28,5 116,5 421

6 1 1 1 3 16 87,8 132,0 81,9 411

6 1 1 1 4 2 81,7 0,0 0,0 411

6 1 1 1 7 22 107,3 110,6 87,2 434

6 1 1 1 8 3 43,7 0,0 0,0 450

6 1 1 1 9 1 20,3 0,0 0,0 404

6 1 1 2 1 5 73,2 28,5 116,5 399

6 1 1 2 3 16 86,0 132,0 81,9 390

6 1 1 2 4 2 79,6 0,0 0,0 388

6 1 1 2 7 22 105,4 110,6 87,2 413

6 1 1 2 8 3 43,0 0,0 0,0 429

6 1 1 2 9 1 19,9 0,0 0,0 382

6 1 1 3 1 5 70,2 28,5 116,5 359

6 1 1 3 3 16 82,3 132,0 81,9 351

6 1 1 3 4 2 76,0 0,0 0,0 347

6 1 1 3 7 22 101,4 110,6 87,2 373

6 1 1 3 8 3 41,5 0,0 0,0 389

6 1 1 3 9 1 19,1 0,0 0,0 343

6 1 1 4 1 5 67,8 28,5 116,5 321

6 1 1 4 3 16 79,4 132,0 81,9 311

6 1 1 4 4 2 73,2 0,0 0,0 309

6 1 1 4 7 22 98,1 110,6 87,2 336

6 1 1 4 8 3 40,3 0,0 0,0 352

6 1 1 4 9 1 18,5 0,0 0,0 304

6 1 2 1 1 2 118,5 128,2 93,7 411

6 1 2 1 5 2 120,9 0,0 499,1 404

6 1 2 1 7 3 238,3 125,0 131,7 450

6 1 2 2 1 2 115,4 128,2 93,7 388

6 1 2 2 5 2 118,7 0,0 499,1 384

6 1 2 2 7 3 234,5 125,0 131,7 429

6 1 2 3 1 2 110,1 128,2 93,7 347

6 1 2 3 5 2 114,3 0,0 499,1 348

6 1 2 3 7 3 226,2 125,0 131,7 389

6 1 2 4 1 2 106,0 128,2 93,7 309

6 1 2 4 5 2 109,9 0,0 499,1 311

6 1 2 4 7 3 219,8 125,0 131,7 352

6 2 1 1 1 3 60,8 32,0 103,0 410

6 2 1 1 3 15 73,4 97,0 106,3 413

6 2 1 1 6 5 72,5 136,6 108,9 408


MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

JORD BRGTP DEHA REG AFGGRUP ANT_OBS UDV HAN HUS PERC

6 2 1 1 9 4 12,1 0,0 0,0 404

6 2 1 2 1 3 59,5 32,0 103,0 389

6 2 1 2 3 15 71,8 97,0 106,3 391

6 2 1 2 6 5 71,0 136,6 108,9 386

6 2 1 2 9 4 11,8 0,0 0,0 382

6 2 1 3 1 3 56,9 32,0 103,0 349

6 2 1 3 3 15 68,6 97,0 106,3 351

6 2 1 3 6 5 67,9 136,6 108,9 347

6 2 1 3 9 4 11,3 0,0 0,0 343

6 2 1 4 1 3 54,9 32,0 103,0 309

6 2 1 4 3 15 66,2 97,0 106,3 312

6 2 1 4 6 5 65,4 136,6 108,9 307

6 2 1 4 9 4 10,9 0,0 0,0 304

6 2 2 1 1 2 63,5 48,3 97,7 411

6 2 2 1 3 7 82,6 98,1 162,8 413

6 2 2 1 6 7 38,7 67,0 156,7 405

6 2 2 1 9 10 15,1 0,0 0,0 404

6 2 2 2 1 2 62,1 48,3 97,7 388

6 2 2 2 3 7 80,9 98,1 162,8 391

6 2 2 2 6 7 37,9 67,0 156,7 383

6 2 2 2 9 10 14,8 0,0 0,0 382

6 2 2 3 1 2 59,4 48,3 97,7 348

6 2 2 3 3 7 77,4 98,1 162,8 352

6 2 2 3 6 7 36,3 67,0 156,7 344

6 2 2 3 9 10 14,2 0,0 0,0 343

6 2 2 4 1 2 57,4 48,3 97,7 309

6 2 2 4 3 7 74,7 98,1 162,8 312

6 2 2 4 6 7 35,0 67,0 156,7 305

6 2 2 4 9 10 13,7 0,0 0,0 304

6 3 1 1 1 4 57,8 118,7 0,0 415

6 3 1 1 3 5 59,7 152,8 19,5 414

6 3 1 1 6 4 84,3 147,3 0,0 410

6 3 1 1 7 1 16,0 98,8 0,0 450

6 3 1 1 9 6 12,2 0,0 0,0 404

6 3 1 2 1 4 56,6 118,7 0,0 393

6 3 1 2 3 5 58,4 152,8 19,5 392

6 3 1 2 6 4 82,6 147,3 0,0 389

6 3 1 2 7 1 15,7 98,8 0,0 429

6 3 1 2 9 6 11,9 0,0 0,0 382

6 3 1 3 1 4 54,1 118,7 0,0 354

6 3 1 3 3 5 55,8 152,8 19,5 352

6 3 1 3 6 4 78,9 147,3 0,0 350

6 3 1 3 7 1 15,2 98,8 0,0 389

6 3 1 3 9 6 11,4 0,0 0,0 343

6 3 1 4 1 4 52,2 118,7 0,0 314

6 3 1 4 3 5 53,8 152,8 19,5 313

6 3 1 4 6 4 76,1 147,3 0,0 310

6 3 1 4 7 1 14,7 98,8 0,0 352

6 3 1 4 9 6 10,9 0,0 0,0 304

6 4 1 1 1 8 30,1 21,4 36,0 411

6 4 1 1 3 1 84,5 164,8 0,0 410

6 4 1 1 7 11 117,9 10,9 16,0 450

6 4 1 2 1 8 29,3 21,4 36,0 388

6 4 1 2 3 1 82,8 164,8 0,0 389

6 4 1 2 7 11 116,1 10,9 16,0 429

6 4 1 3 1 8 28,0 21,4 36,0 347

6 4 1 3 3 1 79,2 164,8 0,0 350

6 4 1 3 7 11 112,0 10,9 16,0 389

6 4 1 4 1 8 27,0 21,4 36,0 309

6 4 1 4 3 1 76,5 164,8 0,0 310

6 4 1 4 7 11 108,9 10,9 16,0 352

Bilag

85


86

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 10

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Rodzoneudvaskning under scenariebetingelser og ved aktuelt klima i de 74 deloplande

Beregninger af rodzoneudvaskning udført af DMU.

Beregningsmåden beskrevet i bilag 8.

87


88

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

kg N/ha, gns. af nedbør 1990-1996. kg N/ha, scenarie 0, aktuelt års klima

Delopl. scen_0 scen_1 scen_1a scen_2 scen_2a skovrejs UDV90 UDV91 UDV92 UDV93 UDV94 UDV95 UDV96

1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

2 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

3 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

4 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

7 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5

8 80,7 78,8 50,0 76,5 49,2 80,7 86,6 83,7 81,0 90,7 91,7 59,4 71,7

9 47,6 45,7 44,2 44,4 42,3 41,3 50,4 48,1 46,8 54,1 54,3 34,1 45,5

10 71,0 69,5 66,8 67,7 63,8 62,1 75,4 71,8 69,7 81,0 81,1 50,6 67,5

11 61,9 59,8 57,6 58,2 55,2 59,7 65,5 62,5 60,7 70,3 70,4 44,2 59,6

12 57,7 55,3 53,3 54,1 51,2 34,0 60,9 57,8 56,7 65,7 65,6 42,3 55,1

13 44,0 41,5 39,5 40,9 38,1 41,2 46,2 43,6 43,1 49,7 49,5 33,0 43,0

14 55,2 53,7 51,8 52,5 50,1 48,9 58,4 54,8 54,0 63,5 63,1 40,4 52,2

15 60,4 58,9 56,4 57,6 54,1 46,9 63,8 60,1 59,2 68,8 68,5 43,9 58,2

16 70,4 68,9 65,6 67,6 62,7 51,3 74,5 69,6 68,7 81,1 80,5 50,3 67,6

17 51,3 48,6 47,3 47,8 45,9 22,7 54,0 51,0 50,2 58,6 58,3 38,2 48,5

18 69,5 68,0 65,7 66,6 63,2 66,6 73,3 70,4 68,5 78,5 78,6 51,0 66,6

19 72,0 70,5 67,8 69,0 65,3 59,8 76,1 71,4 70,2 83,1 82,4 52,0 69,1

20 77,1 75,8 72,5 73,4 68,9 77,1 82,2 77,9 75,4 88,7 88,8 53,6 73,4

21 77,8 76,0 73,0 73,8 69,3 77,8 83,0 77,4 75,4 91,0 90,4 53,2 74,4

22 50,5 48,7 46,3 47,9 44,2 29,1 53,4 49,9 49,2 58,3 57,8 35,8 49,1

23 66,3 65,2 62,3 64,0 59,7 51,7 70,2 65,7 64,7 76,6 76,0 46,9 63,7

24 56,5 55,1 52,4 54,1 50,1 56,1 59,8 55,6 55,1 65,2 64,6 39,8 55,1

25 57,5 56,3 53,9 55,1 51,6 57,5 61,2 56,8 56,2 66,9 66,3 40,0 55,5

26 58,5 57,1 54,7 56,0 52,5 33,5 61,8 57,9 57,1 67,2 66,6 42,8 55,8

27 61,6 59,9 58,1 58,2 56,1 57,1 65,5 61,2 60,0 71,8 71,2 44,3 57,3

28 59,8 58,0 55,7 57,2 53,6 40,3 62,9 59,1 58,5 68,2 67,7 43,8 58,3

29 38,9 36,6 35,3 36,0 34,1 22,0 40,8 38,6 38,2 43,8 43,6 29,7 37,9

30 44,0 42,4 40,7 41,6 39,2 38,9 46,5 43,6 43,0 50,5 50,1 32,2 42,1

31 69,8 68,5 65,5 67,1 62,8 69,8 74,3 69,1 68,3 81,0 80,3 49,6 66,2

32 20,0 17,5 17,1 17,1 16,7 20,0 21,1 19,9 19,6 22,7 22,6 15,4 18,4

33 50,0 47,8 46,6 46,5 45,0 50,0 53,0 49,7 49,1 57,4 57,1 36,9 46,6

34 78,1 77,0 73,6 75,4 70,5 78,1 83,3 77,0 78,1 90,1 90,7 53,8 73,8

35 60,9 59,0 56,7 57,7 54,4 60,9 64,4 60,3 59,2 70,4 69,9 44,2 58,1

36 83,1 82,4 78,5 81,4 75,0 83,1 88,1 82,3 81,0 96,5 95,7 58,9 79,6

37 67,6 66,5 63,7 65,3 61,0 67,6 71,9 66,7 65,8 78,6 78,0 47,9 64,4

38 62,4 60,6 58,0 59,4 55,8 62,4 65,6 61,6 61,5 70,6 70,5 45,9 60,7

39 74,8 73,5 70,2 71,8 67,3 74,8 79,4 73,6 75,1 85,5 86,3 52,1 71,4

40 80,1 78,9 75,7 77,5 72,8 80,1 85,5 78,5 81,6 91,7 93,3 54,1 75,6

41 21,1 18,2 17,5 17,8 16,9 21,1 22,0 20,6 21,0 23,5 23,8 15,2 20,2

42 76,8 75,8 72,4 74,3 69,1 76,8 82,0 75,3 78,2 88,1 89,5 51,5 73,1

43 55,6 53,8 51,6 52,6 49,4 55,6 59,2 54,5 56,2 63,5 64,3 38,1 53,4

44 31,9 29,6 28,7 29,1 27,7 31,9 33,8 31,4 31,1 36,8 36,5 22,1 31,5

45 67,9 66,6 63,9 65,2 61,2 67,6 72,4 66,7 68,5 78,0 78,8 46,5 64,6

46 69,8 68,1 65,5 66,7 63,0 33,4 73,8 69,1 69,1 79,6 79,7 50,8 66,4

47 67,5 65,8 64,0 64,2 61,8 50,5 71,9 66,7 68,0 77,2 77,9 48,0 63,1

48 75,2 74,3 71,3 72,9 68,4 75,2 80,3 73,8 76,7 86,1 87,6 51,0 71,2

49 61,4 59,7 57,3 58,4 55,1 19,7 64,7 60,7 60,8 69,7 69,7 45,3 58,8

50 74,5 73,2 70,4 71,8 67,4 74,5 79,6 73,3 75,9 85,4 86,9 50,8 70,0

51 80,6 79,3 76,2 77,5 73,3 80,6 86,0 79,3 82,1 92,3 94,0 54,9 75,7

52 63,8 62,2 60,0 60,8 57,7 62,4 68,1 62,6 64,7 73,2 74,3 43,1 60,7

53 51,4 49,2 47,3 48,1 45,5 50,7 54,7 50,5 52,2 58,5 59,4 35,8 48,5

54 61,8 60,0 57,9 58,7 55,8 36,6 65,4 61,2 60,9 70,9 70,7 44,9 58,8

55 48,1 45,5 44,0 44,5 42,2 48,1 51,4 47,4 48,6 55,6 56,4 31,8 45,9

56 69,0 67,4 64,8 66,0 62,2 69,0 73,5 67,6 70,2 78,8 80,1 46,7 65,9

57 18,1 15,4 14,6 15,0 14,0 18,1 19,1 17,8 18,3 20,3 20,5 13,3 17,4

58 39,0 37,1 35,5 36,5 34,0 33,2 41,1 38,6 38,1 44,5 44,2 28,5 38,2

59 33,6 31,6 30,3 31,0 29,1 27,4 35,3 33,1 32,6 38,5 38,2 24,5 32,8

60 63,7 62,2 59,4 60,9 57,2 21,3 67,0 63,1 62,3 72,6 72,0 47,3 61,8

61 43,8 40,5 39,7 39,5 38,8 43,8 46,0 43,6 43,0 49,5 49,2 33,9 41,0

62 62,1 59,4 56,3 57,8 53,8 62,1 65,6 62,7 60,9 70,3 70,4 44,8 59,9

63 41,0 36,7 35,4 36,1 34,2 41,0 43,3 41,2 40,4 46,4 46,4 29,6 40,0

64 60,2 59,5 57,8 58,4 55,9 60,2 63,9 60,4 59,3 68,2 68,3 41,4 59,5

65 23,2 21,1 20,4 20,8 19,7 23,2 24,5 23,4 22,9 26,2 26,3 16,9 22,1

66 58,6 56,6 46,2 54,9 44,2 58,6 62,3 59,5 57,7 66,1 66,5 42,5 55,7

67 55,5 53,3 52,0 51,4 49,9 55,5 58,7 54,9 53,7 64,4 63,9 40,3 52,9

68 60,7 59,2 56,7 58,1 54,5 55,9 64,0 60,1 59,3 69,5 69,0 44,6 58,5

69 68,0 66,3 64,2 64,8 62,0 29,1 72,0 67,4 66,4 78,3 77,8 49,4 64,4

70 58,5 57,0 54,9 55,8 53,0 32,4 61,7 58,0 57,4 66,7 66,2 43,5 56,5

71 53,6 50,3 49,3 48,8 47,4 53,6 56,3 53,9 51,7 61,0 61,1 37,4 50,4

72 81,6 80,7 65,7 78,9 63,3 81,6 86,9 83,8 81,4 91,0 91,9 58,9 77,6

73 59,7 57,6 56,0 56,1 54,0 59,7 63,3 60,3 58,7 68,0 68,1 42,9 56,3

74 71,3 69,4 54,2 67,6 51,7 62,0 75,8 72,6 70,1 80,7 81,2 50,1 68,6


kg N i alt pr. opland

Delopl. AREA scenario_0 scenario_1 scenario_1a scenario_2 scenario_2a efter-skovrejs

1 21700 5 5 5 5 5 5

2 51932 13 13 13 13 13 13

3 99316 25 25 25 25 25 25

4 10755 3 3 3 3 3 3

5 52508 13 13 13 13 13 13

6 129775 32 32 32 32 32 32

7 61658 15 15 15 15 15 15

8 10529412 84961 82923 52685 80590 51809 84961

9 7965294 37924 36371 35184 35335 33702 32880

10 14404718 102296 100161 96167 97450 91884 89418

11 11724486 72561 70066 67570 68288 64721 70040

12 15694100 90605 86785 83578 84977 80356 53361

13 10545310 46388 43769 41691 43080 40175 43466

14 2143292 11833 11504 11107 11249 10734 10477

15 11115767 67104 65510 62658 64028 60151 52134

16 4126384 29030 28411 27050 27875 25857 21157

17 3735883 19153 18173 17656 17863 17139 8471

18 5153279 35831 35066 33846 34306 32574 34311

19 15630234 112598 110228 105975 107874 102036 93481

20 12705179 98006 96253 92110 93241 87484 98006

21 11423998 88894 86858 83357 84261 79182 88894

22 5366316 27103 26137 24833 25681 23695 15595

23 14469157 95876 94310 90164 92585 86439 74754

24 2884895 16287 15909 15126 15620 14459 16178

25 3321530 19113 18710 17904 18307 17131 19102

26 5047801 29509 28814 27619 28263 26523 16907

27 861341 5308 5158 5008 5017 4831 4917

28 5307343 31728 30764 29554 30341 28472 21381

29 9201779 35809 33708 32491 33160 31385 20246

30 21479098 94501 91027 87337 89279 84295 83644

31 3588531 25054 24572 23501 24094 22542 25054

32 3534674 7054 6187 6042 6042 5896 7054

33 3534560 17665 16890 16465 16426 15920 17665

34 15292956 119458 117772 112560 115319 107808 119458

35 13950198 84998 82340 79122 80521 75918 84998

36 5800207 48219 47812 45545 47229 43507 48219

37 11562710 78158 76885 73638 75495 70508 78158

38 7941609 49520 48091 46031 47189 44323 49520

39 7127873 53309 52381 50035 51176 47973 53309

40 7285746 58326 57521 55179 56496 53056 58326

41 2123375 4472 3856 3716 3773 3578 4472

42 9303812 71470 70537 67373 69146 64302 71470

43 6874937 38226 37005 35494 36136 33976 38226

44 1084294 3455 3212 3109 3156 3006 3455

45 11369249 77225 75763 72612 74073 69586 76863

46 3657860 25524 24919 23970 24389 23062 12204

47 13057133 88174 85961 83603 83868 80741 65966

48 11547818 86872 85837 82384 84221 79035 86872

49 4239046 26021 25305 24281 24773 23345 8358

50 8504784 63386 62266 59845 61051 57338 63386

51 10236161 82492 81153 78042 79288 75045 82492

52 14536992 92751 90396 87150 88334 83903 90736

53 8748383 44928 43062 41401 42085 39828 44346

54 10425716 64467 62604 60414 61183 58225 38171

55 14553307 70069 66277 64104 64833 61405 70069

56 7495314 51688 50494 48563 49457 46624 51688

57 6449854 11682 9912 9428 9667 9021 11682

58 7693689 30023 28582 27303 28104 26178 25515

59 1855950 6230 5871 5631 5751 5392 5085

60 9698777 61808 60289 57656 59076 55437 20665

61 6947025 30397 28152 27598 27458 26967 30397

62 7585954 47098 45086 42702 43818 40841 47098

63 9654174 39613 35458 34170 34857 32978 39613

64 2485965 14953 14792 14364 14506 13897 14953

65 194440 451 411 396 405 382 451

66 12681911 74335 71721 58639 69655 56025 74335

67 5151005 28611 27439 26779 26475 25711 28611

68 18458730 112054 109325 104666 107191 100583 103112

69 10235478 69555 67834 65683 66323 63416 29736

70 16047257 93953 91395 88174 89534 85098 52047

71 1918697 10293 9649 9465 9354 9097 10293

72 7160732 58460 57772 47072 56526 45346 58460

73 11970834 71426 68947 67054 67174 64682 71426

74 13180143 93966 91528 71374 89089 68158 81734

Total, kg N 572012103 3540410 3439981 3243108 3363495 3114803 3109635

kg N/ha 61,9 60,1 56,7 58,8 54,5 54,4

Tons 3540 3440 3243 3363 3115 3110

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

89


90

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land


Bilag 11

Forsinkelse i grundvand

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Beregningseksempler viser den forsinkelse, der vil være fra der sker en reduktion i rodzoneudvaskningen til reduktionen slår

igennem i vandløbstransporten.

Hydrografopsplitning og kvælstofreduktion er specifi kt beregnet for de enkelte vandløb og anvendt i beregningerne af

forsinkelse.

Der er vist et gennemregnet eksempel for 150002, Kastbjerg Å, under antagelse af, at der sker en 20% reduktion i

rodzoneudvaskningen, at den direkte afstrømning når frem inden et år, at øvre grundvand når frem efter 10 år og at dybt

grundvand når frem efter 20 år.

Under disse forudsætninger vil der efter 1 år kunne måles 5% reduktion i vandløbet, efter 10 år 10% reduktion og efter

20 år 20% reduktion i dette vandløb.

91


92

MARIAGER FJORD Tilførslen af næringsstoffer fra land

Bilag

Forsinkelse - regneeksempel, 150002, Kastbjerg Å

Direkte Øvre Dybt Ialt

grundvand grundvand

Hydrografopsplitning, % 12,9 30,9 56,2 100,0

Reduktionsfaktor, % 0 55,5 55,5

Rodzonebidrag (målt i kg eller mg/l) 12,9 30,9 56,2 100,0

Vandløb 12,9 13,8 25,0 51,7

20% reduktion i udvaskningen

Direkte Øvre Dybt Ialt

Efter 1 år grundvand grundvand

Hydrografopsplitning, % 12,9 30,9 56,2 100

Reduktionsfaktor, % 0 55,5 55,5

Rodzonebidrag 10,3 24,7 45,0 80,0

Vandløb 10,3 13,8 25,0 49,1

Rodzoneudvaskningen reduceret med 20%, vandløbstransporten med 5,0% efter 1 år

Direkte Øvre Dybt Ialt

Efter 10 år grundvand grundvand

Hydrografopsplitning, % 12,9 30,9 56,2 100

Reduktionsfaktor, % 0 55,5 55,5

Rodzonebidrag 10,3 24,7 45,0 80,0

Vandløb 10,3 11,0 25,0 46,3

Rodzoneudvaskningen reduceret med 20%, vandløbstransporten med 10,3% efter 10 år

Direkte Øvre Dybt Ialt

Efter 20 år grundvand grundvand

Hydrografopsplitning, % 12,9 30,9 56,2 100

Reduktionsfaktor, % 0 55,5 55,5

Rodzonebidrag 10,3 24,7 45,0 80,0

Vandløb 10,3 11,0 20,0 41,3

Rodzoneudvaskningen reduceret med 20%, vandløbstransporten med 20,0% efter 20 år

More magazines by this user
Similar magazines