kort nyt - Region Midtjylland

OECD roser 

Region Midtjylland 

/ 4 


Silkeborg har fået vinger / 10 

Danmark på cv’et / 14 

Fra avisdreng til iværksætter / 18 

TEMA Regionen set udefra 

#15/2012 

Magasin for Regional Udvikling

8 

10 

12 

14 

16 

Jylland kalder 

Indhold 

Sammen med naboerne i nord og syd 

er det lykkedes Region Midtjylland at 

sætte Vestdanmark på verdenskortet 

og tiltrække flere udenlandske investorer. 

Silkeborg har fået vinger 

En af Kinas største vindmøllefabrikanter 

Envision Energy har etableret et 

globalt innovationscenter i Silkeborg. 

Afslappet kreativitet 

Region Midtjylland er i netværk 

med verdens mest kreative regioner. 

Den belgiske leder af netværket 

er imponeret og inspireret efter 

sit første besøg her. 

Danmark på cv’et 

21-årige slovakiske Monika trives på 

VIA Campus Horsens, hvor hun læser 

marketing management. Når hun har 

set verden, vil hun slå sig ned permanent 

i Danmark. 

Mit yndlingsuniversitet 

Rick L. Edgeman har forladt et lederjob 

på University of Idaho for at blive professor 

i bæredygtighed på Aarhus Universitet. 

Han kan lide, at de studerende 

stiller spørgsmål til hans undervisning 

og har lært at tænke selv. 

Karen Maquire, OECD: “Det er imponerende, så 

hurtigt regionen har fået etableret sig selv som 

en anerkendt aktør og skabt dialog og samarbejde 

mellem relevante aktører i baglandet.” 

Foto: Niels Åge Skovbo 

TEMA Regionen set udefra 

Udgives af: Regional Udvikling, 


Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson 

Redaktør: Marianne Harbo 

marianne.harbo@ru.rm.dk 

Grafisk Produktion: Grafisk Service 

Fotos: Niels Åge Skovbo 

#15 

Kalender 

Kommende arrangementer i 2012 og 2013 

Foto: Jens Hasse/Chili Foto 

8. november 2012 

Viborg , Regionshuset 

10:00 – 15:00 

Projektværksted for projekter, som søger mid- 

ler fra den regionale uddannelsespulje. 

Denne dato er temaet internationalisering. Der 

skal igangsættes to samarbejdsprojekter på 

tværs af de ansøgningsberettigede uddannel- 

sesinstitutioner om internationalisering. 

Se mere på www.rm.dk – søg ”udviklingspulje”. 

Info: maria.pedersen@ru.rm.dk 


Herning, MCH Messecenter Herning 

10:00 – 17:30 

Veje til vækst – konference for iværksættere, 

virksomheder og rådgivere 

Se mere på www.vejetilvækst.dk 

Info: lene.brinch@ru.rm.dk 


Silkeborg, Gl. Skovridergaard 

Turismekonference, hvor årets Turisme- 

VÆKSTpris uddeles. TurismeVÆKSTprisen be- 

står af en hovedpris og to mindre temapriser. 

Arrangør: Midtjysk Turisme i samarbejde med 


Info: hanne.johansen@ru.rm.dk 


Viborg, Regionshuset 

10:00 – 15:00 

Projektværksted for projekter, som søger mid- 

ler fra den regionale uddannelsespulje. 

Denne dato er temaet digitalisering. 

Se mere på www.rm.dk – søg ”udviklingspulje”. 

Info: maria.pedersen@ru.rm.dk 


Horsens, Hotel Opus 

8:30 – 16:00 

Konference om cirkulær økonomi og grøn for- 

retningsudvikling. Rethink Business er ikke 

bare en konference, men også en mulighed for 

at få sig et inspirerende netværk, få ideer og 

komme i gang med grøn forretningsudvikling. 

Fokus vil være på, at det er muligt at skabe 

markedsværdi ved grøn forretningsudvikling. 

Arr: Region Midtjylland 

Info: hanne.juel@ru.rm.dk 

9. december 2012 

Odder-Aarhus-Grenaa 

Løft til den kollektive trafik: En aftale mellem 

DSB og Midtjyske Jernbaner (Midttrafik) træ- 

der i kraft denne dag, og togene på henholdsvis 

Grenaa- og Odderbanen begynder at køre igen- 

nem uden skift i Aarhus. Samtidig vil de 40-45 

år gamle Y-tog på Odderbanen blive taget af 

skinnerne og erstattet af de mere komfortable 

Desirotog. I 2011 transporterede Odderbanen 

cirka en million rejsende, mens Grenaabanen 

havde 1,2 million. 

Info: henrik.brask@ru.rm.dk 

13. december 2012 

Holstebro, Nupark 

9:00 – 15:00 

MEA modul: Patenter / immaterielle 

rettigheder 

Arrangør: MEA, Midtjysk 

ErhvervsudviklingsAkademi 

Info om MEA’s efterårsprogram og tilmelding 

på www.meamidt.dk 

31. januar - 1. februar 2013 

Skive 

Kulturcenter Limfjord 

Skandinavisk Konference ”Grøn gas til trans- 

port”. Oplæg fra Klima-, Energi- og Bygningsmi- 

nister Martin Lidegaard samt repræsentanter 

for Brancheforeningen for Biogas, HMN, Maa- 

bjerg Energy Concept, Biogas Brålanda, Volvo, 

Arriva og Haldor Topsøe. 

Info og tilmelding: www.gaskonference.dk 

henning.laursen@ru.rm.dk

Forord 

” 

Det er slet ikke så tosset at se på vores region gennem andres briller. Vi har meget at 

byde på i form af dygtige medarbejdere og internationalt anerkendte videnmiljøer. ” 

Velkommen i vores region 

En international vækstregion, der er globalt konkurrencedygtig. Sådan ser visionerne 

for Region Midtjylland ud. Vores arbejde med internationalisering drejer sig bl.a. om 

at samarbejde med internationale partnere og styrke de midtjyske virksomheders 

position på globale markeder – men også om at tiltrække udenlandske studerende, 

medarbejdere og virksomheder til regionen. 

Undersøgelser viser eksempelvis, at udenlandske medarbejdere spiller en stor rolle for virksomheders 

eksportmuligheder. Og at udenlandske studerende, selv hvis de rejser hjem igen 

efter endt uddannelse, bliver gode ambassadører for Danmark og Region Midtjylland rundt 

om i verden. 

Derfor er det vigtigt, at vores region er kendt ude i verden som det helt rigtige sted at flytte 

hen, hvad enten vi taler om investorer, iværksættere, forskere, studerende eller lønmodtagere. 

Og hvordan ser de så på Region Midtjylland? Det handler dette nummer af Dialog om. 

Du kan møde en række udlændinge, der af forskellige grunde har valgt den midtjyske region, 

og som har gjort sig nogle erfaringer her. 

Du kan også læse om, hvordan Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er med til at sikre, 

at udenlandske virksomheder får øje på vores del af landet og vælger at etablere sig her. De 

seneste tre år har det betydet flere end 1.200 jobs, der er blevet skabt eller fastholdt i det vestdanske. 

Og du kan møde en repræsentant for OECD, der netop har analyseret vores vækstmiljø og 

–muligheder og vendt tommelfingeren opad. OECD har dog også en stribe anbefalinger til, 

hvordan vi i regionen bliver endnu dygtigere til at arbejde internationalt og blive endnu mere 

attraktive på det globale marked. 

Det er slet ikke så tosset at se på vores region gennem andres briller. Vi har meget at byde på i 

form af dygtige medarbejdere og internationalt anerkendte videnmiljøer. 

Så velkommen i vores region. 

BENT HANSEN 

dialog tema: Regionen set udefra 3

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 

OECD 

roser 


4 dialog tema: Regionen set udefra 

Region Midtjyllands 

Vækstforum er en 

vækstgenerator, som andre 

regioner i verden kan lære af. 

Det mener OECD, der giver 

gode karakterer til regionens 

arbejde i stor undersøgelse. 

Region Midtjylland tager sig godt 

ud set fra Paris. Policy Advisor i 

OECD, Karen Maguire, roser regionen 

for dens indsats for at skabe 

vækst og anbefaler, at regionen nu 

vender blikket ud i verden for at 

suge ny viden direkte til sine styrkepositioner.

Siden sin fødsel ved kommunalreformen i 2007 har 

Region Midtjylland arbejdet målrettet på at fremme 

vækst og udvikling i de 19 kommuner. Men der er 

fortsat et stykke vej til målet, hvis regionen vil være 

blandt de bedste globalt set. 

Sådan vurderer OECD den midtjyske region. 

Som Policy Advisor i OECDs Regional Development Policy 

Division har Karen Maguire været tovholder på udarbejdelsen 

af en rapport om Region Midtjylland og Region 

Sydjylland, som samlet set har bidraget med 42 procent af 

Danmarks økonomiske vækst i 1998-2008. Det er mere end 

Hovedstadsområdet, der har genereret 37 procent. 

Rapporten er et review, en tilbundsgående undersøgelse, 

som Region Midtjylland og Region Syddanmark sammen 

bestilte hos OECD i 2011 for at blive klogere på, hvordan de 

to regioners vækstfora fremover kan styrke vækst og innovation. 

Vækstgenerator 

”Danmark er et land med virkelig gode forudsætninger for 

at kunne øge sin produktivitet, og alligevel stiger den kun 

langsomt. I den sammenhæng er det svært at komme med 

gode råd til regionerne, for der er ingen umiddelbart oplagte 

løsninger”, siger Karen Maguire til Dialog. 

Generelt har OECD masser af ros til regionens Vækstforum 

og det effektive offentlig-private samarbejde, der 

foregår her. En ”fantastisk vækstgenerator” kalder Karen 

Maguire forsamlingen af repræsentanter for erhvervslivet, 

viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter 

og kommunale og regionale politikere. 

Eksempel til efterfølgelse 

Vækstforum Midtjylland har efter en tæt dialog med kommunerne 

i regionen udpeget fire midtjyske styrkepositioner 

som pejlemærker for de regionale investeringer. Det drejer 

sig om energiteknologi, fødevarer, velfærdsinnovation og 

turisme. 

Prioriteringen af styrkepositioner er vigtig ifølge OECD, 

og samarbejdet og dialogen, som foregår i Vækstforum mellem 

flere parter – både offentlige og private – er en model, 

som hele verden kan lære af. 

”Læringskurven i Region Midtjylland har været stejl. Det 

er imponerende, så hurtigt regionen har fået etableret sig 

selv som en anerkendt aktør og skabt dialog og samarbejde 

mellem relevante aktører i baglandet”, siger Karen Maguire. 

En vigtig rolle 

Hun og kollegerne i OECD er enige om, at regionerne spiller 

en afgørende rolle for vækst og innovation i hele landet. 

Gennem deres detaljerede lokalkendskab kan de stykke et 

billede sammen af ressourcer, kompetencer og potentialer i 

hver landsdel og kommunikere det direkte videre til staten 

og dermed påvirke den nationale vækststrategi. 

”Den opgave vil 98 kommuner ikke kunne løfte selv. De vil 

ikke have det samme overblik, og de vil få svært ved at fange 

beslutningstagernes opmærksomhed i hovedstaden. Det 

faktam 

OECDs analyserapport kan rekvireres hos: 

regional-udvikling@ru.rm.dk 

er lettere for kun fem regioner at blive hørt i den sammenhæng”, 

siger Karen Maguire. 

OECD anbefaler 

Trods de gode karakterer til Region Midtjylland og Region 

Syd lister OECD alligevel en stribe specifikke anbefalinger op 

i rapporten (Se også næste opslag). 

Ud over at der fortsat bør være fokus på at udvikle og 

tiltrække kompetent arbejdskraft i regionen, fremhæver 

OECD, at tiden er inde til, at Region Midtjylland bliver en 

større spiller på den internationale scene og i højere grad 

arbejder på at suge international viden direkte til sine styrkepositioner, 

så de kan udvikle sig og blive endnu stærkere. 

”De seneste års grundige kortlægning af egne kompetencer 

og styrker har været en vigtig og nødvendig fase for Region 

Midtjylland. Men nu skal regionen tage det næste skridt 

og anvende sin indsamlede viden til at profilere sig med et 

internationalt sigte”, siger Karen Maguire. 

Flere internationale bånd 

I den forbindelse anbefaler OECD, at Region Midtjylland 

knytter flere bånd og kontakter nationalt og internationalt 

og styrker opbygningen af en kritisk masse af kompetencer 

i virksomheder og videninstitutioner inden for sine styrkepositioner. 

Ifølge OECD vil det være positivt for regionens produktivitet 

at tiltrække f.eks. endnu flere udenlandske forskere 

til midtjyske videninstitutioner. Og omvendt at sende flere 

midtjyske forskere ud i verden, så de kan komme hjem med 

ny viden og værdifulde internationale netværk, der også kan 

gavne virksomheder. 

Også erhvervsfolk og studerende kan være direkte kanaler 

til en øget dialog og netværk i udlandet. 

Internationalisering er ikke en opgave alene for Region 

Midtjylland. Mange aktører som virksomheder, kommuner, 

uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger og ministerier 

– og herunder Invest in Denmark - kan trække i samme 

retning. 

”Men regionen spiller en vigtig rolle som den, der kan 

samle aktørerne og facilitere en fælles udnyttelse af ny international 

viden til innovation og vækst”, forklarer Karen 

Maguire, der i øvrigt mener, at Region Midtjylland er godt 

rustet til vækst med landets næststørste by, et anerkendt 

universitetsmiljø og stærke, globale virksomheder. 


faktam 

Under arbejdet med undersøgelsen har en delegation fra 

OECD bl.a. været på to arbejdsbesøg i Region Midtjylland og 

Region Syddanmark. OECD holdt møder med medlemmer af 

vækstforum og regionsråd, repræsentanter for både små og 

store virksomheder, erhvervsfremmeaktører, forsknings- og 

uddannelsesinstitutioner, samt nationale, regionale og kommunale 

embedsmænd. Eksperter i regional erhvervsfremme 

fra Storbritannien og Norge har også bidraget. 

Undersøgelsen er en del af en serie af regionale reviews 

gennemført af OECD. Serien omhandler områder som 

Piemonte i Italien, Baskerlandet og Katalonien i Spanien, 

Wallonien i Belgien og North of England i Storbritannien. 

6 dialog tema: Regionen set udefra

faktam 

OECDs anbefalinger 

OECD peger i sin analyse generelt på behovet for en 

innovations- og erhvervsfremmeindsats, der tager udgangspunkt 

i de konkrete lokale og regionale forhold. 

Derudover præsenteres specifikke anbefalinger til det 

fremtidige arbejde med at understøtte innovation og 

erhvervsfremme. De kan samles under fire hovedoverskrifter: 

Global relevans 

Herunder understøtte, at aktører fra regionen 

i større grad deltager i internationale netværk; 

og arbejde mere med de regionale styrkepositioners 

udfordringer og muligheder i et globalt 

og ikke kun et regionalt og nationalt perspektiv. 

Kompetencer 

Omfatter en indsats for at tiltrække og udvikle 

højtuddannede medarbejdere og – ikke mindst 

- en indsats for at løfte uddannelsesniveauet 

for den dårligst uddannede del af befolkningen. 

Klare vækstmål 

Det skal være mere tydeligt, hvilke vækstmål 

der er realistiske, samt om målet er så høj en 

samlet vækst som muligt eller vækst i hele 

regionen. 

Partnerskabsmodel som middel til at nå regionale mål 

Både kommunalt-regionalt, mellem regioner, 

og regionalt-nationalt. Mellem region og stat 

anbefales det at overveje mere langsigtede 

og forpligtende samarbejder om at reducere 

barrierer for vækst, eventuelt med tilknyttet 

finansiering. 


ylland verdenskortet og tiltrække 

faktam 

»»kort nyt 

alder 


De tre vækstfora i region 

Midtjylland, Nordjylland og 

Syddanmark har forlænget 

bevillingen til FVI, så 

foreningen frem til udgangen 

af 2014 kan fortsætte 

sin indsats for at sætte 

de vestdanske kompetencer 

på verdenskortet via 

samarbejdet mellem de 

regionale projektledere og 

Invest in Denmarks medarbejdere 

ude i verden og 

i København. Bevillingerne 

finansierer otte regionale 

projektledere placeret i 

Aalborg, Herning, Aarhus, 

Kolding og Odense. 

Flere turister og jobs til yderområder 

Region Midtjylland har været initiativtager til et projekt 

til 53 mio. kroner, som skal styrke kystturismen og skabe 

beskæftigelse i landets yderområder. Det nyetablerede 

Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande er projektleder 

og koordinator. Projektet omfatter både en generel 

indsats for et kvalitetsløft i turismen og fem regionale 

demonstrationsprojekter, der skal udbrede gode erfaringer. 


Foreningen Vestdansk Investeringsfremme 

(FVI) er en succes. Den har brudt Københavns 

næsten magnetiske tiltrækningskraft 

og trækker udenlandske investorer til 

landsdele vest for Storebælt. Hvor Vestdanmark for 

bare seks år siden kun modtog to ud af ti udenlandske 

investorer, er fordelingen nu lige. 

Samtidig er antallet af udenlandske investorer, 

der etablerer afdelinger eller overtager virksomheder 

i Danmark, vokset. Så FVIs målrettede arbejde 

med at gøre udenlandske virksomheder opmærksomme 

på jyske videnmiljøer og kompetencer er 

ikke sket på hovedstadens bekostning. 

Det gør smilene brede i Eksportrådet, hvor Danmarks 

bestræbelser på at tiltrække udenlandske 

investeringer og virksomheder er samlet i organisationen 

Invest in Denmark. Samarbejdet med FVI er 

tæt og vellykket. 

”Vi er utrolig glade for foreningens indsats, for 

den har virkelig skabt resultater. Uden den ville 

udenlandske investeringer fortsat være gået mest 

til hovedstadsområdet, for den slags kommer ikke af 

sig selv”, siger Vibeke Rovsing Lauritzen, der er chef 

i Eksportrådet. 

Value for money 

Bag FVI står regionerne Midtjylland, Nordjylland og 

Syddanmark. I erkendelse af, at forenede kræfter 

har mere effekt end spredte tiltag, har regionerne i 

fællesskab ansat otte projektledere, der er placeret 

i vestdanske videnmiljøer som Alexandra Instituttet 

i Aarhus. Herfra samarbejder projektlederne med 

Invest in Denmarks medarbejdere i USA, Asien og 

Europa. 

Det er et landsdækkende projekt, hvor det for første gang 

er lykkedes at samle Region Sjælland, Region Syddanmark, 

Region Nordjylland, Region Midtjylland og Ringkøbing- 

Skjern Kommune samt aktører og organisationer inden for 

turismeerhvervet i en fælles indsats for at styrke kystturismen. 


Sammen med naboerne 

i nord og syd er det 

lykkedes Region 

Midtjylland at sætte 

Vestdanmark på 

flere udenlandske 

investorer. Eksportrådets 

chef kalder resultaterne 

bemærkelsesværdigt 

flotte. 

”Projektlederne i de tre regioner kobler deres 

viden om det faglige netværk i baglandet med vores 

medarbejderes kontakter ude i verden, og derfor 

bliver Invest in Denmark yderst overbevisende i sin 

argumentation om, hvor investorer får mest value 

for money”, forklarer Vibeke Rovsing Lauritzen. 

I de seneste tre år har FVI i samarbejde med Invest 

in Denmark skabt eller fastholdt 1257 job i Vestdanmark. 

Det er 257 flere end forventet. Og allerede 

i indeværende år er yderligere 487 job direkte afledt 

af samarbejdet. 

”De gode resultater skal ses i lyset af, at den internationale 

konkurrence om investeringer er knivskarp. 

Alene i Europa er der over 100 investeringsfremmeorganisationer 

– både statslige og regionale 

– som vi dagligt er i konkurrence med”, siger Vibeke 

Rovsing Lauritzen og understreger, at resultaterne 

derfor er bemærkelsesværdigt flotte. 

Ringe i vandet 

Det tager lang tid at få en investor til at vælge at 

slå sig ned i Danmark. 16 måneder tager det i gennemsnit. 

Lige fra første kontakt tilbyder Invest in 

Denmark gratis information og analyser, kontakt til 

potentielle partnere, kontakt til relevante offentlige 

myndigheder og forskningsinstitutioner og færdigpakkede 

besøgsture i Danmark. Under selve etableringen 

hjælper Invest in Denmark også med praktisk 

assistance. 

”Hver gang vi får en investering til landet, breder 

de positive effekter sig som ringe i vandet. For hvis 

en investor opkøber en lukningstruet virksomhed i 

f.eks. Vestjylland, fastholder vi ikke alene arbejdspladserne 

her, men også eksistensgrundlaget for

faktam 

Vestdanmark markedsføres udadtil især på 

områderne informations- og kommunikationsteknologi 

(IKT), Life Sciences (Biotek/biomedicin) 

samt Cleantech (vedvarende energi/ 

miljøteknologi). Som noget nyt har FVI også 

fokus på design. 

Alt i alt har FVI medvirket til at skabe eller 

fastholde 2256 arbejdspladser i Vestdanmark 

siden 2007. Heraf 481 i Midtjylland. 

Læs mere på www.investindk.com 

virksomhedens leverandører og samarbejdspartnere”, forklarer 

Vibeke Rovsing Lauritzen. 

Kinesiske forventninger 

I den forbindelse roser hun FVIs arbejde lokalt 

med at ruste kommuner til at præsentere sig overbevisende 

over for udenlandske delegationer. Alt skal 

klappe ned i mindste detalje, når f.eks. topledelsen fra 

en stor kinesisk koncern kommer på besøg. 

”De forventer, at borgmesteren stiller op. Den slags ved 

store byer som Aarhus, men det er jo ikke sikkert, at alle mindre 

kommuner har erfaring med, hvad der skal til for at lande 

en investering. I den forbindelse gør FVI en stor indsats”, vurderer 

Vibeke Rovsing Lauritzen. 

Hun nævner som eksempel en håndbog, som FVI har skrevet 

til kommunerne med gode råd om investeringsfremme. I håndbogen 

er bl.a. en tjekliste til kommuner, der skal modtage besøg 

af udenlandske investorer. 

Internationale skoler 

”Der er sket en professionalisering i de tre regioners kommuner 

i forhold til at gøde jorden for internationale investeringer. Det 

er mit indtryk, at både politikere og embedsmænd er meget 

engagerede i at gøre det så godt som muligt, og det er en positiv 

udvikling”, siger hun. 

Meget er blevet bedre, men Vibeke Rovsing Lauritzen kunne 

stadig godt ønske sig, at der f.eks. var flere internationale skoler 

i Vestdanmark. 

”Udenomsfaciliteter spiller en stor rolle, når udenlandske 

videnvirksomheder skal finde et egnet sted. De har brug for højt 

kvalificeret arbejdskraft – ofte internationale medarbejdere - 

og så har muligheden for international skolegang betydning”, 

siger hun. 

Penge til ny kunstart 

Regionsrådet for Region Midtjylland har i august bevilget 

250.000 kroner til at udvikle Art Writing – en ny kunstart, der 

kombinerer litteraturen med eksempelvis billedkunst, lyd, 

performance og digitale medier. Udviklingsprojektet omfatter 

en række delprojekter, eksempelvis en international konference, 

kortlægning, præsentation og formidling af kunstarten samt 

elevstyrede workshops på partnerinstitutionerne, der tæller 

Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet. 

Udenlandske investorer kommer ikke af 

sig selv. Det kræver en professionel 

indsats at overbevise store udenlandske 

virksomheder om, at de med fordel kan 

slå sig ned i Vestdanmark. Chef for 

Eksportrådet, Vibeke Rovsing Lauritzen 

roser derfor Foreningen Vestdansk 

Investeringsfremmes samarbejde med 

Invest in Denmark. 

Foto: Robert Steadman. 

Projektet skal lede frem til etablering af et Videnscenter for 

Art Writing med base i Aarhus Litteraturcenter på Godsbanen i 

Aarhus. 

Info: tine.mogensen@ru.rm.dk 


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 


Sådan undersøger regionen din grund 

Region Midtjylland har i samarbejde med Complot Media 

produceret en række korte film, som blandt andet viser, hvad 

borgerne kan forvente sig, når regionen rykker ud for at 

undersøge deres grunde for jordforurening. Filmene kan ses på 

miljøafdelingens hjemmeside www.jordmidt.dk. 

Info: thomas.damgaard@ru.rm.dk 


Silkeborg 

har fået vinger 

Invest in Denmark har haft 

succes med at få en af Kinas 

største vindmøllefabrikanter 

Envision Energy til at etablere 

et globalt innovationscenter 

her i regionen. 

For to år siden startede to 

ingeniører i Silkeborg. I dag 

er de 30. 

Her ses direktør Anders Rebsdorf med den vindmølle, som er 

udviklet af den kinesiske virksomhed Envision Energys globale 

innovationscenter i Silkeborg. Vingerne er delt i to, og yderste led 

kan dreje. Det sparer omkostninger til transport og montage og 

gør vindmøllen mindre følsom over for tyfoner i Kina. At konstruere 

en mølle, som er anderledes teknologisk, gør ifølge Anders 

Rebsdorf udviklingsarbejdet sjovt. 

Nice to know om ungdomsuddannelser 

Region Midtjylland har søsat et regionalt nyhedsbrev om 

ungdomsuddannelser. ”Nice to know” udsendes kvartalsvis 

og vil indeholde regionale uddannelsesnyheder samt kort 

information om nationale tiltag, ny lovgivning og analyser 

vedrørende ungdomsuddannelserne. 

Info: maria.pedersen@ru.rm.dk

En halvanden meter høj model af en vindmølle 

på direktør Anders Rebsdorfs kontor i Silkeborg 

er umiddelbart det eneste, som signalerer, 

at en af Kinas største vindmøllefabrikanter 

Envision Energy holder til her. 

Den kinesiske virksomhed rykkede ind, fordi Danmark 

er stedet, når det gælder viden og innovation 

inden for vindmøller. Det var den kinesiske direktør 

og stifter af Envision Energy Lei Zhangs konklusion, 

da han undersøgte flere europæiske lande for at finde 

placeringen til sit globale innovationscenter. 

Lei Zhang blev - godt hjulpet af Invest in Denmark 

- overbevist om, at Envision Energy her i landet kunne 

profitere af det høje kompetenceniveau inden for vindmøller. 

Han håndplukkede Anders Rebsdorf med mange 

års erfaring fra Vestas, Gamesa og DONG som direktør. 

Placeringen blev Silkeborg, fordi det giver mulighed 

for at rekruttere medarbejdere fra et stort område. Og 

siden starten med en enkelt medarbejder er der trukket 

mange ingeniører til. Nu er de 30, heraf tre kinesere, 

og ved at vokse ud af lokalerne, mens de udvikler 

en ny mølle til den kinesiske ejer. Tæt på det danske 

vindmølleeventyrs vugge. 

Første ”barn” er udviklet 

I kantinen hænger billeder af innovationscentrets første 

”barn”. En offshore mølle, der er klar til test i Thyborøn 

i samarbejde med DONG og Risø, mens en større 

mølle, der skal testes på det nationale testcenter i 

Østerild, er undervejs. 

Envision Energy’s ambition er at rejse den første 

udenlandske mølle på dansk grund i samarbejde med 

danske eller europæiske samarbejdspartnere. 

”Indtil videre ser de os lidt an, men vi bliver naturligvis 

ved med at fortælle om fordelene ved vores teknologi”, 

siger Anders Rebsdorf. 

”Vores kinesiske sponsor har investeret mange 

penge i at etablere innovationscentret, og indtil videre 

har de højtlønnede medarbejdere sikret gode skatteindbetalinger 

i Danmark. Men ejeren har også en forventning 

om, at der kommer noget tilbage, som støtter 

vores udviklingsaktiviteter”. 

Storebror i Kina 

Envision Energy har også en udviklingsafdeling i Kina, 

som er cirka dobbelt så stor som den i Silkeborg, og 

mails, telefonmøder samt besøg farer frem og tilbage 

mellem de to afdelinger. Storebror i Kina lærer af lillebror 

i Danmark. 

”Det primære mål med vores afdeling er teknologiudvikling 

og patenter. Derudover giver vi afdelingen i Kina 

retning og lærer dem nye metoder og processer. Og hjælper 

med at bane vejen for et tæt samarbejde med underleverandørerne”, 

siger Anders Rebsdorf og tilføjer: 

Ny bog om uddannelse og sårbare unge 

En bog med titlen Unge, uddannelser og sårbarheder er en 

del af undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge, som 

Regionsrådet for Region Midtjylland i 2010 støttede knap 1,7 

mio. kroner fra udviklingspuljen til uddannelse. Formålet med 

projektet har været at tilvejebringe ny viden om forholdet 

mellem unge, uddannelse og sårbarhed med henblik på, at flere 

unge får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

”Som danskere lærer vi også af den dynamik og 

vilje, der hersker i Kina”. 

I Danmark arbejder Envision Energy særdeles tæt 

sammen med underleverandørerne, hvoraf mange er 

fra Midtjylland. 

”Vi vil gerne være den tredje producent af vindmøller 

i Danmark efter Vestas og Siemens, men vi gør det 

anderledes ved at give underleverandørerne større 

ansvar. Vi er med til at optimere dem, så de bliver skarpere 

og får udbytte af den viden, de opsamler”, påpeger 

Anders Rebsdorf. 

”Det ville være super, hvis andre vindmøllefabrikanter 

udefra ville slå sig ned her, fordi der er akkumuleret 

stor viden. Det ville give en synergieffekt, fordi vi 

ville udfordre hinanden og underleverandørerne”. 

En større scene 

At Danmark satser stort på vindenergi blandt andet i 

regeringens 2020 plan betyder meget for udenlandske 

investorer, fremhæver Anders Rebsdorf, der sidder i 

bestyrelsen for Vindmølleindustrien. 

”Heldigvis har vi i mange år haft ambitiøse politikere, 

som ved, at der er arbejdspladser i vindenergi. 

Udenlandske investeringer kan være med til at sikre, 

at Danmark bliver endnu mere konkurrencedygtig på 

det her felt, og at vi kan bevare en windpower-hub”, 

siger han. 

Anders Rebsdorf har kun ros til overs for Invest in 

Denmark og forventer, det lykkes at få flere udenlandske 

investorer hertil. 

”De ser muligheder i konkurrence. De tænker simpelthen 

på en større scene end mange i Danmark. Jeg 

savner, at f.eks. DONG tilsvarende tænker på den store 

scene. Det kunne jo være, de kunne lære noget ved at 

samarbejde med et kinesisk energiselskab”, siger 

Anders Rebsdorf. 

Gæstfrihed efterlyses 

Udfordringer er der ifølge direktøren som kinesisk 

vindvirksomhed i Danmark. 

”På to år har vi bygget et innovationscenter op og 

udviklet en ny mølle, og den har vi brug for at teste og 

demonstrere. Kineserne har betalt gildet, men det har 

da været en udfordring at få lov at rejse møllen på havnen 

i Thyborøn. Det har vi slidt for og betalt rigeligt for. 

Det ville være anderledes gæstfrit, hvis udenlandske 

virksomheder blev spurgt: hvad har I behov for? 

Hvordan kan vi hjælpe jer”, siger Anders Rebsdorf. 

Men han er glad for, at han sagde ja til at stå i 

spidsen for Envision Global Innovation Centre. 

”Det er min mulighed for at udvikle ny banebrydende 

vindmølleteknologi, og de første to år har været 

meget spændende. Det er lidt af et eventyr”, fastslår 

han. 

I projektet analyseres sårbarhed som både et psykisk 

og et socialt fænomen. Der fokuseres på mødet mellem 

den enkelte unge og ungdomsuddannelserne og andre 

velfærdsinstitutioner. 

Læs hele bogen på www.rm.dk/via70670.html 

Info: marianne.asstrupudsen@sosuranders.dk 


fslappet 


Region Midtjylland er medlem 

af et netværk med de mest 

kreative regioner i verden. 

Lederen af netværket, belgieren 

Pascal Cools, er imponeret og 

inspireret efter sit første besøg her. 

faktam 

Districts of Creativity er et eksklusivt globalt netværk og forum 

for samarbejde og udveksling af ideer om kreativitet og 

innovation for virksomheder, videninstitutioner og på politisk 

plan. Regionsrådspolitikerne Conny Jensen og Ulla Diderichsen 

repræsenterer Region Midtjylland. Netværket består 

af i alt 12 regioner. Foruden Region Midtjylland er det: 

Baden-Württemberg (Tyskland), Catalonien (Spanien), 

Flandern (Belgien), Karnataka (Indien), Lombardiet (Italien), 

Oklahoma (USA), Rhône-Alpes (Frankrig), Rio de Janeiro 

(Brasilien), Skotland (Storbritannien), Shanghai (Kina) og 

Tampere (Finland). 

Leder af netværket Districts of Creativity Pascal Cools 

nævner Aarhus som eksempel på, at når kreativitet 

og entreprenørskab fremmes, skaber det innovation. 

Sammen med 25 andre medlemmer af det internationale 

netværk Districts of Creativity har han for første 

gang besøgt byen og er både imponeret og inspireret. 


Virksomheder vil gerne accelerere 

Stor efterspørgsel efter virksomhedsrettede udviklingsforløb 

giver nu anledning til, at Vækstforum forlænger programmet 

VÆKSTmidt Accelerator med 2 år, og at der gives en merbevilling 

på 40 mio. kr. 


Når det kommer til kreativitet, innovation 

og entreprenørskab, er Region Midtjylland 

langt fremme og har masser at byde på i 

det globale netværk Districts of Creativity, 

hvor de 12 mest kreative regioner i verden mødes og 

inspirerer hinanden. 

Det mener Pascal Cools fra Flandern. Han er leder 

af netværket og direktør i Flanders Districts of Creativity. 

Flandern er initiativtager til netværket, fordi 

Flanderns dage som region for tung industri er talte. 

Og det store spørgsmål er, hvad regionen skal leve af 

fremover. Den udfordring er Flandern ikke ene om og 

tog derfor initiativ til et globalt samarbejdsforum. 

Netværket samler kreative hjerner fra hele verden 

til workshops og holder en årlig konference, Creativity 

World Forum, der har fokus på kreativitet og innovation 

som svar på samfundsudfordringer. 

Ambitionen er, at det bliver en pendant til World 

Economic Forum. 

Medlem af det fine selskab er da heller ikke noget, regioner 

rundt om i verden bare lige bliver, fordi de gerne 

vil. De skal anbefales og bliver derefter nøje vurderet. 

Lille by med store tilbud 

Region Midtjylland blev i 2010 vejet og ikke fundet for 

let og har holdt det første arrangement for 25 internationale 

medlemmer af netværket i Aarhus. Heriblandt 

Pascal Cools, der er både imponeret og inspireret. 

”Vi oplevede innovation, kreativitet og teknologi 

af meget høj standard. Og fik fornemmelsen af, at der 

sker en masse lige fra det store kunstmuseum Aros 

til Lynfabrikken i en baggård”, fortæller Pascal Cools, 

Programmet udløber dermed først 31. august 2014. 

Evalueringer viser, at programmet dækker et behov blandt små 

og mellemstore virksomheder, og indsatsen fortsættes derfor 

med enkelte justeringer. Blandt andet skal indholdet i forløbene 

i højere grad afspejle virksomhedernes potentiale for vækst. 

Info: lene.brinch@ru.rm.dk

kreativitet 

der også var begejstret for at besøge Innovation Lab 

og Kaospiloterne. 

”Jeg er ikke den eneste, der blev imponeret og 

inspireret. Repræsentanterne fra for eksempel Brasilien, 

hvor næste Creativity World Forum holdes, er 

meget imponerede over, at så lille en by har så meget 

at tilbyde”, siger han. 

Ikke for meget hierarki 

Aarhus er lille, men minder om en stor by. Og det er 

perfekt, når man vil tiltrække mennesker og investeringer, 

fremhæver Pascal Cools. 

”Det er en by, hvor man føler sig velkommen. En 

dynamisk, vibrerende og varm by. Normalt forbinder 

man Skandinavien med kølighed, men det passer slet 

ikke på Aarhus. Og det hele foregår i en afslappet atmosfære”, 

siger han og fortsætter: 

”Man får indtrykket af en by i harmoni, hvor der foregår 

masser af innovation, hvor kreativiteten sprudler, 

og hvor man ikke tager tingene alt for seriøst og ikke 

har meget hierarki. Det fremmer innovation, for så skal 

I ikke bruge energi på at imponere folk højere oppe i systemet, 

men kan koncentrere kræfterne om innovation”. 

Næste gang Pascal Cools besøger Region Midtjylland, 

vil han gerne se mere end Aarhus. Og forhåbentlig 

bliver han igen imponeret og inspireret. 

Kreative erhverv fylder 

Projektleder i Regional Udvikling Morten Falbe-Hansen 

mener, at det er en gevinst i arbejdet på at styrke 

Ny chance for forpligtende netværk 

Virksomheder, der er dygtige til at arbejde tæt sammen med 

andre virksomheder i forpligtende netværk, vil vokse hurtigere 

og skabe større overskud end ellers. Det er baggrunden for, 

at Vækstforum har valgt at forlænge klyngeprogrammet, 

KLYNGEmidt Netværksinitiativ, frem til den 31. august 2014. 

Programmet skal styrke små og mellemstore virksomheders 

kreativitet og innovation i Region Midtjylland at være 

medlem af Districts of Creativity. Han ser gerne Region 

Midtjylland som vært for Creativity World Forum 

i 2017, når Aarhus er europæisk kulturby. 

”De kreative erhverv fylder mere og mere i regionen 

også i forhold til vækst i antal arbejdspladser. 

Netværket betyder, at vi og vores samarbejdspartnere 

har lettere ved at etablere internationale partnerskaber 

for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og 

organisationer”, siger Morten Falbe-Hansen. 

At forblive medlem af det fine selskab Districts of 

Creativity kræver en aktiv indsats. Ellers bliver man 

smidt ud, hvilket skete for to regioner sidste år. 

Region Midtjyllands medlemskab ser ikke ud til at 

være i fare, for ifølge netværkets leder Pascal Cools 

kan andre regioner lære af Region Midtjylland, som 

har formået at kombinere kreative mennesker med 

universitetsfolk og sætte skub i entreprenørskab og 

innovation. 

”Vi skal tilbage til renæssancen, hvor der også 

var entreprenørskab og forretning kombineret med 

design og kreativitet, videnskab og teknologi. Region 

Midtjylland er allerede godt på vej”, siger han. 

Han påpeger, at investeringer i kreativitet kan 

være truet i en krisetid, men han mener, de lønner sig 

på den lange bane. 

”De er meget vigtige, for det er den vej, vi skal, hvis 

vi skal konkurrere med lande som Rusland, Indien og 

Kina”, understreger han. 

vækstpotentiale gennem deltagelse i forretningsmæssigt og 

forpligtende samarbejde sammen med 3 andre virksomheder, 

hvor fokus er på innovation og internationalisering. 

Info: mette.vilsboell@ru.rm.dk 



Danmark på cv’et 

Studiemiljøet er i top i VIA Campus Horsens, hvor 

21-årige Monika fra Slovakiet har fundet nye venner 

fra hele verden. Danskerne er lidt svære at 

komme ind på livet af, men Monika giver ikke så 

let op, og derfor har hun også fået danske venner 

i Horsens. 


Råstofferne har fået en plan 

Regionsrådet for Region Midtjylland har vedtaget ”Råstofplan 

2012 for Region Midtjylland. Kort fortalt er der i den nye 

råstofplan udlagt 152 råstofgraveområder, hvoraf de 38 

områder er væsentlig ændrede eller nye i forhold til Råstofplan 

2008. De primære råstoffer i Region Midtjylland er sand, sten og 

grus, men planen styrer også fremtidens udvinding af ler, moler, 

plastisk ler, tørv og kalk. 


21-årige slovakiske Monika trives 

på VIA Campus Horsens, hvor halvdelen 

af de studerende er udlændinge 

som hun selv. Når hun har set 

mere af verden, vil hun gerne tilbage 

til Danmark for at bo og arbejde. 

På www.raastofplan-midt.dk kan du læse ” Råstofplan 2012” og 

se kort over de områder, der er udpeget som egnede til fremtidig 

råstofindvinding. 

Info: lars.kristiansen@ru.rm.dk

Kinesere, spaniere, australiere, polakker og 

italienere. For ikke at tale om franskmænd, 

russere, indere og islændinge. Det vrimler 

med unge mennesker fra hele verden i VIA 

Campus Horsens, der udbyder teknisk-merkantile uddannelser 

på universitetsniveau som Global Business 

Engineering og Value Chain Management. 

Over 40 nationaliteter færdes hver dag i det store, 

moderne byggeri, og ud af 3.500 studerende er halvdelen 

fra udlandet. En af dem er Monika Predajnova. Hun 

er 21 år, er fra Slovakiet og læser Marketing Management 

på tredje semester. Hun trives på VIA i Horsens. 

”Når jeg taler med mine venner hjemme i Slovakiet, 

der læser det samme som jeg, er jeg glad for, at jeg 

studerer her. De lærer så meget teori, som de aldrig 

kommer til at bruge, mens studiet er meget mere 

praktisk her”, fortæller Monika. 

Hellere Horsens end London 

Hun har altid vidst, at hun ville have en international 

uddannelse. Derfor søgte hun og blev også optaget på 

uddannelsesinstitutioner i både Holland, England og 

Danmark. I Danmark blev hun endda optaget to steder 

- både Aalborg Universitet og VIA Campus Horsens. Af 

alle de muligheder valgte hun Horsens. 

”Her kan jeg læse marketing. Jeg tror, det bliver 

nemmere for mig at få job med den uddannelse, end 

hvis jeg læste historie eller et af de andre fag, som jeg 

blev optaget på de andre steder. Og desuden er Horsens 

tættere på Tyskland, hvor min mor bor”, forklarer hun. 

Valget var ikke helt let. Monika elsker London og vil 

meget gerne bo en periode i sit liv der. Men hun ræsonnerede, 

at uddannelsen i Danmark var bedre for hende. 

Gratis uddannelse 

”For det første skiller jeg mig lidt ud fra andre, når der 

står på mit cv, at jeg har taget min uddannelse i Danmark. 

Det er sådan lidt anderledes. Og for det andet 

kan jeg tage uddannelsen gratis her”, forklarer hun. 

Økonomien er vigtig for en ung, udenlandsk studerende. 

Monikas mor betaler hendes boligudgifter 

i Horsens plus lommepenge. Hvis hun skulle læse i 

London, ville hvert semester koste penge ud over leveomkostningerne. 

”Så ville jeg blive nødt til at tage lån og stifte gæld. 

Ved at tage min bachelor i Danmark kan jeg i stedet få 

råd til senere at tage en master i et andet land, hvor 

den slags koster penge”, siger Monika. 

Mere undervisning, tak 

Generelt kan hun lide miljøet på VIA, som hun betegner 

som internationalt og imødekommende. 

Molerklinter skal i fint selskab 

Med støtte fra Region Midtjylland har Danmark søgt om at 

få to molerklinter ved Limfjorden optaget på UNESCOs liste 

over verdensarv, nemlig Hanklit på Mors og Knudeklint på 

Fur. I forbindelse med ansøgningen til UNESCO indgår Region 

Midtjylland i en projektgruppe, der bidrager med geologisk 

viden og inddrager det turisme- og erhvervsmæssige aspekt. 

Ansøgningen er i september sendt til UNESCOs sekretariat 

i Paris, hvor materialet frem til 15. november vil blive 

Undervisningen er i top, og underviserne er venlige 

og hjælpsomme, og de tager sig god tid til at tale med 

de studerende. Dog ville hun gerne have flere timer. 

Nogle dage har hun kun to undervisningstimer, og det 

er for lidt, mener hun. 

”Mine venner hjemme i Slovakiet har mange flere 

timer. Nogle af dem har dage, hvor de er i skole fra syv 

morgen til syv aften. Det misunder jeg dem nu ikke, 

men jeg vil gerne kunne vælge mellem flere valgfag og 

lære mere og forbedre mig”, siger hun. 

Sproglig barriere 

Det internationale miljø gør det let at være udlænding 

på VIA, og Monika trives godt socialt. Men det 

kan være svært at komme ind på livet af de danske 

studerende. Ifølge Monika sætter danskerne sig altid 

sammen til frokost, og de mixer ikke meget med 

udlændingene. Hun mener, at det er sproget, som er 

barrieren. 

”Jeg har venner fra hele verden her, men kun få 

danske venner. Og de få danske venner fik jeg kun, 

fordi jeg selv pressede mig på. Faktisk har de fortalt 

mig, at jeg er deres første udenlandske ven”, griner 

hun. 

Hun vil gerne lære dansk og går også på sprogskole 

i Horsens. Efter halvandet år har hun nogenlunde let 

ved at læse dansk, ligesom grammatikken heller ikke 

volder hende de store problemer. Men udtalen driller. 

Derfor holder hun sig mest til engelsk. Men 

Monikas engelsk er blevet dårligere under opholdet 

i Danmark. De mange forskellige nationaliteter med 

forskellige engelsk-kundskaber og accenter gør det 

svært at huske på, hvordan korrekt engelsk skal lyde. 

”Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne blive undervist 

i engelsk sideløbende med studiet. Det tilbud får 

studerende andre steder i Europa, og det savner jeg 

meget her”, siger hun. 

Næste sommer og inden Monika afslutter sin 

bachelor i Horsens, planlægger hun at tage et år ud af 

kalenderen og rejse ud i verden. Hun vil finde et job og 

have det sjovt. Måske på Malta. 

Vil bo i Danmark 

Monika er sulten på at opleve mere af verden og har 

allerede prøvet at rejse alene i bl.a. Indien. Når hun 

engang er færdiguddannet, drømmer hun om at bo i 

London, Prag eller måske et sted i Italien. 

”Men når jeg bliver ældre – sådan omkring de 40 

år – så vil jeg gerne tilbage til Danmark og slå mig ned 

permanent. Jeg kan godt lide det danske samfund, 

hvor I godt nok betaler en høj skat, men til gengæld 

kan alle få gratis lægehjælp og gratis uddannelse”, 

siger hun. 

vurderet og UNESCOs forslag og ønsker blive indarbejdet 

i ansøgningsmaterialet. Medio december returneres det 

til Kulturstyrelsen i Danmark. Inden 1. februar 2013 kan 

Kulturministeren beslutte at fremsende den endelige ansøgning 

til UNESCO på vegne af den danske stat. Derefter vurderes 

ansøgningen i UNESCO-regi frem til 1. februar 2014. 

Info: sven-henrik.brandstrup@ru.rm.dk 



Mit yndlingsuniversitet 

Den anerkendte amerikanske professor 

Rick L. Edgeman har forelæst og 

forsket på fire amerikanske universiteter, 

men har nu forladt sit hjemland 

USA til fordel for Aarhus Universitet, 

hvor han ikke længere vil nøjes med 

hyppige gæsteoptrædener. 

Pessimisterne er i undertal 

Optimismen i det midtjyske erhvervsliv har nu bredt sig til 

samtlige brancher, viser en undersøgelse foretaget af Region 

Midtjylland blandt de små og mellemstore virksomheder. For 

første gang siden krisen er der i samtlige brancher flere, som 

tror på fremgang i omsætningen end fald, når de skal vurdere 

de kommende tre måneders omsætning i forhold til samme 

periode sidste år. 



Samlet set tror 43 procent på stigende omsætning, mens 16 

procent tror på et fald. Især detailhandelen markerer sig med 

63 procent, der tror på stigende omsætning, mens 14 procent 

siger uændret, og 23 procent siger faldende. I industrien er 

tallene hhv. 54, 35 og 11 procent. Samlet set er det dog kun hver 

femte af virksomhederne, der tror, at de får brug for at udvide 

medarbejderstaben sammenlignet med samme periode sidste 

år, mens 23 procent siger, at de formentlig vil skære i den. 

Info: soeren.tranberg@ru.rm.dk

Forskningsmiljøet er i top, og det 

samme er de studerende, mener 

den amerikanske professor Rick 

L. Edgeman. Hans begejstring 

for Aarhus Universitet er så stor, at han 

har søgt og fået en stilling som professor 

i bæredygtighed og performance inden 

for Business and Social Sciences. 

Da Rick L. Edgeman i 1997 kom til Aarhus 

for at arbejde et år som gæsteprofessor 

på den tidligere købmandsskole, 

tabte han nemlig sit hjerte. Ikke til en 

kvinde, men til universitetet og Aarhusområdet. 

Siden har han arbejdet tæt sammen 

med flere professorer på fælles projekter 

tværs over Atlanten og været på 

gæsteoptræden på universitetet mange 

gange. Sidste sommer underviste han for 

tredje gang på sommeruniversitetet. Og 

i januar i år flyttede han permanent til 

Danmark og startede i sit nye job. Hans 

kontrakt gælder foreløbig i fire år. 

Det er en stor beslutning at forlade sit 

fædreland, men Rick L. Edgeman og hans 

hustru Julie har solgt deres to huse og 

tre biler i USA og er flyttet til Odder med 

datteren Emily på 10 år. 

Fremragende miljø 

”Lige siden 1997 har jeg været meget 

glad for at komme her. Det er mit favorituniversitet, 

for forskningsmiljøet og 

–resultaterne er fremragende og ambitionsniveauet 

højt. Jeg kan undervise de 

meget dygtige studerende på engelsk, og 

her er et dejligt campus. Alt sammen kriterier, 

som betyder meget for mig”, siger 

Rick L. Edgeman. 

Han understreger, at et universitet 

bliver anerkendt via forskningen og 

kandidaterne, og Aarhus klarer sig rigtig 

godt. 

”I modsætning til i USA beholder universitetet 

talenterne i stedet for at sende 

dem andre steder hen for at forske. Det 

højner den akademiske standard. Og 

Aarhus Universitet har nogle meget talentfulde 

ph.D.- studerende”, siger Rick L. 

Edgeman. 

Risikovillig kapital til Midtjylland 

Et nyt samarbejde mellem Investeringsfonden for 

udviklingslande IFU, Region Midtjylland og Væksthus 

Midtjylland skal styrke globaliseringen af de midtjyske 

virksomheder. IFU placerer en investeringsrådgiver i 

væksthuset, der samtidig vil markedsføre IFU’s tilbud om 

rådgivning og risikovillig kapital. Det er Frank Zimmermann, 

bl.a. tidligere filialdirektør i Nordea Thisted. 

Det ser også ud til, at han føler sig 

hjemme på det lille kontor på Fuglsangs 

Alle 20 i Aarhus, hvor der hænger en 

stribe amerikanske hædersbevisninger 

på væggen, og reolerne bugner af bøger 

på engelsk. 

Siden 1997 har han knyttet venskaber 

med flere på Aarhus Universitet, og hans 

tætteste samarbejdspartner professor 

Jacob Kjær Eskildsen sidder nu længere 

nede ad gangen og ikke tusindvis af kilometer 

væk. 

Studerende kan tænke selv 

Rick L. Edgeman har en matematisk baggrund 

og var leder af statistisk afdeling 

på University of Idaho, men han brænder 

for bæredygtighed og innovation. Han 

glæder sig over, at han nu bor i et land, 

hvor det står højt på dagsordenen, og 

han kan forske i at fremme og integrere 

bæredygtighed i organisationers politik 

og praksis, og hvordan bæredygtighed 

kan gavne bundlinjen. 

”Jeg nyder at have et arbejdsliv, hvor 

jeg hver dag beskæftiger mig med min 

passion og kan forske på højt niveau”, 

siger Rick L. Edgeman. 

Han nyder også, at forholdet mellem 

professorerne og de studerende er uformelt. 

”I USA kalder de studerende mig professor 

eller doctor, og de behandler mig 

som en gud. Det har jeg aldrig brudt mig 

om. I Danmark siger de Rick. De stiller 

spørgsmålstegn ved det, jeg siger, og det 

er befriende”. 

Han fremhæver, at danske elever bliver 

opmuntret til at tænke selv helt fra 

folkeskolen, og at det giver bedre universitetsstuderende. 

”Samtidig gør det professorjobbet 

mere udfordrende og stimulerende”, siger 

Rick L. Edgeman fornøjet. 

Tryghed tæller også 

Ud over det spændende job på universitetet 

sætter han stor pris på trygheden, 

roen og freden i Danmark. Kontrasten 

til byer som Denver og Washington, hvor 

Rick L. Edgeman har arbejdet, er stor. 

Trygheden tiltrak også hans kone Julie, 

som nu nyder at kunne cykle med Emily 

til skole, hvor hun har fået nye venner. 

Julie Edgeman arbejder som konsulent 

for sin amerikanske arbejdsgiver, og det 

går fint ved hjælp af e-mails og Skype 

trods tidsforskellen på ni timer. Samtidig 

går hun til danskundervisning ligesom 

Rick L. Edgeman, så de kan bestå danskprøven 

og få lov at blive i Danmark. 

Den amerikanske professor er ikke 

bare faldet godt til på universitetet, men 

også i Odder, hvor familien har bosat sig. 

Her boede Rick L. Edgeman også i 1997. 

Og det er efter hans mening et fantastisk 

lokalsamfund, hvor også hans kone og 

Emily er faldet til. 

Selvom Emily var ked af flytningen et 

døgns tid, som Rick L. Edgeman fortæller 

med et smil, er hun også en tungtvejende 

årsag til at vælge Danmark. 

”Ud over trygheden er kvaliteten i skolesystemet 

her højere end i USA. Det ved 

jeg fra det år, mine tre nu voksne børn gik 

i dansk skole. Derfor har vi valgt, at Emily 

skal gå i en almindelig skole i stedet for 

en international eller en privat skole”, 

fremhæver han. 

Vi får mere i Danmark 

Flere har spurgt, hvorfor han og familien 

flytter til de høje skatter i Danmark, men 

skatteprocenten afskrækker ikke den 

amerikanske professor. 

”Når vi lægger alle vores udgifter til 

sundhedsforsikringer og skat sammen, 

er der ikke så stor forskel. Og så tilbyder 

det danske system meget mere”. 

Fødevarer er meget dyrere for den amerikanske 

familie, men er af højere kvalitet. 

Benzin er også langt dyrere, men det 

får flere til at cykle og benytte offentligt 

transport. Familien, som havde tre biler 

i USA, har først efter flere måneder i 

Danmark anskaffet sig en bil. Selvfølgelig 

en, som kører meget langt på literen og 

dermed skåner miljøet, for det tæller for 

professoren i bæredygtighed. 

IFU, der er en selvejende statslig investeringsfond, har 

i samarbejde med danske virksomheder gennemført 

investeringer for mere end 100 mia. kr. i 85 udviklingslande 

og emerging markets verden over. Omkring 20 procent af 

investeringerne er gennemført med virksomheder i region 

Midtjylland. 

Info: bent.mikkelsen@ru.rm.dk 



Fra avisdreng til 

iværksætter 

Studerende Sarunas Vaisnoras foretrækker 

Aarhus frem for Litauen og er ved at starte 

virksomhed nummer to og tre op via netværk 

med andre unge i Aarhus. 


Du behøver ikke stå af toget 

Flere tog, nye tog, kortere rejsetid, mere komfort og ingen 

omstigninger. 

Passagererne vil opleve mange fordele, når der fra 9. december 

bliver samdrift mellem den nuværende Odderbane og 

Grenaabanen. Det sker som følge af et samarbejde mellem DSB 


Sarunas Vaisnoras har travlt. Den 25-årige 

litauer programmerer hjemmesider og websystemer 

i sin enmandsvirksomhed DataDog 

Programmører i Aarhus, og kunderne vælter 

ind. 

”Det går rigtigt godt”, siger han beskedent om den 

to år gamle virksomhed. 

Studierne på kandidatuddannelsen i marketing 

på Aarhus Universitet kører på lavt blus, for samtidig 

med at Sarunas passer kunderne i DataDog, er han 

ved at starte to nye webbaserede virksomheder op. 

Begge i fællesskab med andre unge, som han 

blandt andet har mødt via sin nye kontorplads i Studentervæksthuset 

– et iværksættertilbud til studerende. 

”En studiekammerat fortalte mig om Studentervæksthuset, 

og det var en stor overraskelse for mig, 

at der findes sådan et sted, hvor man kan få gratis 

rådgivning”, fortæller Sarunas. 

Hjælper hinanden 

Han tog straks imod tilbuddet om en kontorplads, 

men han har ikke deltaget i husets kurser om opstart 

af virksomhed. 

”Det ville have været en fordel for mig, hvis jeg 

havde kendt stedet, da jeg startede DataDog, for nu 

har jeg så travlt, at jeg ikke rigtig har tid til at deltage 

i kurserne”, siger han. Næsten undskyldende. 

Til gengæld har han stor glæde af at netværke 

med de andre iværksættere i Studentervæksthuset. 

Ofte kan de hjælpe hinanden med at skaffe kunder. Eller 

med at udvikle nye ideer. 

”For eksempel hjælper jeg en anden studerende 

med at udvikle et websystem til hans virksomhed, og 

til gengæld hjælper han mig med at skrive gode, danske 

tekster til min hjemmeside”, forklarer han. 

MindTeacher 

I iværksættermiljøet Startup City i Aarhus midtby 

har Sarunas også en kontorplads. Her arbejder han 

sammen med fem andre unge om at udvikle den ene 

af sine to nye webbaserede forretningsideer, MindTeacher.com 

– en seriøs udbyder af video-kurser på nettet, 

hvor interesserede kan købe undervisning inden 

for alt fra guitarspil til kunsten at holde en tale. 

”Vi har skabt sitet, og hele systemet fungerer. Nu 

mangler vi bare indholdet. Vi skal finde samarbejdspartnere, 

der kan producere gode instruktionsfilm, og 

det er den udfordring, vi står over for lige nu”, siger 

Sarunas. 

I den forbindelse har de seks unge selv fundet frem 

til vejledere, der har erfaring fra webbranchen, og 

som kan give en god og relevant sparring. 

”De er meget villige til at hjælpe os, for de kan se et 

stort potentiale i MindTeacher. Det giver selvfølgelig 

os endnu mere motivation og tro på os selv”, fortæller 

Sarunas. 

Kun to af Sarunas partnere i MindTeacher er danskere. 

De andre kommer fra Rumænien, Bulgarien og 

USA. 

og Midtjyske Jernbaner, hvis ejer er det regionale trafikselskab 

Midttrafik. 

Selv om de færreste har brug for at køre med på hele den knap 

90 kilometer lange strækning, bliver samdriften en lettelse for 

mange tusinde passagerer, der dagligt må stige om i Aarhus 

for at komme videre. I 2011 transporterede Odderbanen cirka

”De fleste af mine venner her i Aarhus er udlændinge. 

Det er lettere for mig at finde sammen med 

andre engelsktalende. Men siden mit danske er 

blevet bedre, har jeg også fået flere danske venner”, 

siger Sarunas. 

Fra avisuddeler til selvstændig 

Sarunas Vaisnoras kom til Aarhus som 18-årig. Han 

havde hørt godt om studiemiljøet i Danmark og ville 

gerne uddanne sig her. 

I de første måneder hjalp forældrene ham økonomisk, 

men Sarunas ville helst klare sig selv. Så han 

har gået med aviser, gjort rent, arbejdet på et lager 

og i butik. 

Alt imens har han passet studierne på først Købmandsskolen 

i Aarhus og nu Aarhus Universitet, 

hvor han er ved at afslutte en kandidatuddannelse i 

marketing. 

faktam 

Studentervæksthuset i Aarhus 

Studentervæksthus Aarhus er for alle bachelor- og 

kandidatstuderende i Aarhus, der ønsker at arbejde 

med iværksætteri med udgangspunkt i deres faglighed. 

De studerende får gratis adgang til en kontorplads og 

tilbud om coaching i start af egen virksomhed og udvikling 

af forretningsidé. Ca. 50 virksomheder er i dag 

tilknyttet Studentervæksthuset. 

en million rejsende, mens Grenaabanen havde 1,2 million. De 

40-45 år gamle Y-tog på Odderbanen vil samtidig blive taget af 

skinnerne og erstattet af Desirotogene. 

Info: per.holm@ru.rm.dk 

Undervejs i sin uddannelse lærte han lidt om at 

programmere, og resten har han lært sig selv ved at 

researche på nettet. 

”Jeg har altid været god til matematik og tænker 

meget logisk. Det gik op for mig, at jeg kunne tjene 

flere penge ved at programmere hjemmesider end 

ved andre studenterjob”, fortæller Sarunas, der nu 

lever af indtægterne fra DataDog. 

De første kunder var typisk små webshops, men nu 

arbejder Sarunas med større kunder, hvor tunge databaser 

skal indarbejdes i brugervenlige websites. 

En lav timepris fylder ordrebogen op, og ifølge 

Sarunas har han ikke haft brug for at markedsføre 

DataDog siden lanceringen i 2010. 

Oplæring i Litauen 

”I begyndelsen sendte jeg opgaver videre til programmører 

i Litauen, men nu programmerer jeg alt selv. 

Det fungerede ikke rigtig med samarbejdet”, fortæller 

han. 

De litauiske programmører er billige, men der 

var knas både i kommunikationen og i kvaliteten af 

arbejdet. Nu overvejer Sarunas at flytte til Vilnius i 

fire-seks måneder for selv at lære litauiske programmører 

op, så de kan leve op til hans forventninger. 

”Bagefter vil jeg tilbage til Danmark. Jeg kan lide 

at være her, og det er vigtigt for mig at være tæt på 

mine kunder. Og jeg vil også gerne vedligeholde mit 

danske”, siger Sarunas. 



Regionen belønner turismevirksomheder 

Den 20. november vil Region Midtjylland uddele en nyindstiftet 

pris til tre midtjyske aktører inden for turisterhvervet. 

TurismeVÆKSTprisen er et led i regionens store turismesatsning og skal opmuntre 

de dygtigste i turisterhvervet og give inspiration til hele erhvervet. 

Prisen er tredelt og belønner i 2012 vækst, bæredygtige løsninger og 

kompetenceudvikling. 

Med prisen følger tre poser penge, nemlig 75.000 kroner til hovedprismodtageren samt 

25.000 kroner til to temaprismodtagere. Derudover får hovedprismodtageren i bedste 

Oscar-stil en skulptur/statuette udført af en af regionens kunstnere. 

”Vi har i Midtjylland sat en ambitiøs dagsorden med strategien »Ny VÆKST i 

turismen«, der skal løfte turismen til et mere professionelt og fokuseret erhverv. 

TurismeVÆKSTprisen skal ses som et led i den plan”, siger regionsrådsformand 

Bent Hansen. 

”Vi håber, at prisen vil inspirere og motivere hele erhvervet til at øge fokus på vækst og 

internationalisering. Turismen er et væsentligt eksporterhverv, og det er karakteriseret 

af en mangfoldighed af virksomheder, store som små. De bidrager alle til en betydelig 

omsætning og ikke mindst eksport, men de har potentiale til meget mere”, siger Bent 

Hansen. 

Prisen uddeles i samarbejde med Midtjysk Turisme ved en konference på 

Gl. Skovridergaard i Silkeborg den 20. november 2012. 

Læs mere på www.turismevækstprisen.dk 


NÆSTE NUMMER 

Magasinpost UMM 

id-nr. 42717 

af Dialog udkommer 1. februar 2013 og handler om, hvordan 

kreativitet og de kreative erhverv kan skabe innovation, 

vækst, eksport og nye arbejdspladser i Region Midtjylland.

kort nyt - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?