dansk - St. Anne's Church

saintanneschurch.dk

dansk - St. Anne's Church

RITUAL FOR ÆGTEVIE LSE

i den katolske kirke

Oversat og bearbejdet efter

ORDO CELEBRA¡IDI MATRIMONIUM

Godkendt af biskop Hans L. Martensen

Udgivet af bispedÉmmets Lihrrgfkommission

. Layout og tryk: Kateketcentralen lg?4


Forord

I¡üDHOLDSFORTEGNELSE

A Ritual for ægtevielse

Når vielsen finder sted under en messe 5

B Ritual for ægtevielse

Når vielsen finder sted uden efterf/lgende

nadvertjeneste

C Ritual for ægtevielse

Når vielsen finder sted mellem en katolik

og en udØbt

Salmer

24

36

48


FORORD

Ægteskabets salcarnente er for de krlstne ægtefæller et blllede

på, men også en delagtigsØrelse i det enhedens og kærlrghedens

mysterium, der forener Krlstus og Krrken. Både ægteskabete

indgâelse og b/rnenes komme med den efterfÉlgende @ragelse,

giver ægtefælrerne anlednlng til at hJælpe hinanden til helligg/relse

og tlt indenfor Guds folket at offage en særlig prads og

påtage sig et særltgt ansva¡.

'lEgteskabet kommer i stand ved en uoplpserig pagt, som parterne

i fuld frihed siger "fa, Hl, og hvorved de givrir sig til htnanden'

Både den ganske særlrge forentng af ma¡rd og kvinde, såvel

som hensynet til bÉrnenes krav krærrer bllde absolut ægteskabelig

troskab som uopl/selighed.

For at g/re dette klart og murigt at efterleve, har Krigt's gJort

den uopl/selige ægtepagt i lighed med sin egen pagt med kirken

tÍl et sahramente.

De kristne ægtefolk må elske hinanden med en kærltghed, der

pser af den guddommelige kærrigheds kilde. Derved büver det

muligt for dem at st/tte'og hjælpe hinanden både på det religi-

/se og det almen-menneskelige pran; ægteekabet vil bestå såvel

i gode som i onde dage, og ægtefællerne vil forblive htñanden

fuldtud tro.

Ægteskabet som institutlon sâvel som den ægteskabeËgä kærughed

tjener ifØlge sagens nattrr til slægtene bevarelse og tit b/rnenes

opdragelse og opfylder derved et oph/tet mår. Bprnene er

io dog ægteskabets st/rste Bode, der sl(ænker forældrene gtore


glæder- uden at forglemme ægteskabets andre formâl må de

kristne ægtefæller frem for an vìære indstiltet på at samvirke

med ska.berens og Frelserens kærlighed. De bidrager derved

til, at Guds store fa¡nilie r¡okser og beriges fra dag tü dag.

Kirkens hyrder må have disse gnrndlæggende sandheder for /je .

både når de giver ægteskabsundervisning til det vordende bnrdepar,

som når de taler til dem under bryrtupsceremonien. r

dette sidste tilfælde må der dog tagee hensyn tll den blbelske

tekst, som oplæses. Det vil i reglen \rære nyttigt at minde det

vordende brudepar om disse grundlæggende kristne sandheder

og at belære dem om kirkens syn på ægteskabet og fa^milieliv.

Desuden mii de lære at foratil, hrrad det vil sige, at ægteskabet

er et sa}ramente. samtidþ forklares ceremonierne, b/nnerne

og læsningerne, således at parterne ved, hvad de foretager sig

og får det bedst mulige udbytte deraf.

Messebryllup b/r anbefares og de vigtigste led af bryllupsceremonien

må fremhæves, såsom læsningerne, der beryser ægteskabets

betydning i hele frelseshistorien; man må belyse de opgaver

og forptigtelser ægteskabet pålægger, henrnder omsorgen

for bÉrnenes religipse opdragelse. Endvidere omtales betydningen

af det af ægtefællerne afgivne og af præsten modtagne Ja -

ord og betydningen af den særrige og h/jtidelige bpn, hvorved

præsten nedbeder Guds veleignelse over brrrdeparret og over

ægtepagten. Modtagelsen af den hellige kommunion minder bnr_

deparret og de pårf,rende om, at dette sakramente nærer kærligheden

og forener os med Kristr¡s og med hinanden.

Frem for alt må præsterne fremme og nære bnrdeparrets tro,

thi ægteskabets sakramente forudsætter og kræver tro.

4


A

RITUAL FOR ÆGTE VIE LSE

FØlgende ritual bruges, når vielsen finder sted under en

messe.

I INDLEDNING

Efter at brudeparret er kommet på plads, kan en salme synges,

hvorpå. præsten henvender sig tit dem med disse eller lignende

ord.

Kære bnrdepar ! I er kommet her for over for

Gud og mennesker at bekræfte den kærlighed,

der knytter jer sammen, og for at bede Gud

lægge sin velsignelse deri.

I dåben blev r Guds bprn og Kristi medarvinger,

og for alle, der er dØbt i Kristi navn, er æg_

teskabet et sakramente, der hjælper til at bevare

troskaben og til at bære ægteskabets byrder.

Gud give jer at virkeligg/re dette sakramente

i jeres liv.

5


6

Svndsbekendel sen trr¡rtf alder ;

sangen til Guds ære.

på visse hf,jtider fplger tov-

II LOVSA}TGEN TIL GUDS ÆRE

tII DAGENS BØN

Lad os bede.

Herre, hØr vore b/nner

og skænk din nåde til dette bmdepar,

for at de, der forenes fora¡r dit alter

må blive befæstet i kærlighed tit dig

og i den kærlighed, de har til hinanden.

Ved vor Herre Jesus Krishrs, din S/n ..,

eller:

Almægtige Gud, vi beder dig om,

at dette brudepar, der her forenes

ved ægteskabets sahramente,

må tå stadig mere indsigt i den tro, de bekender,

så også de bØrn, som Gud måtte skænke dem,

som troende kan blive din Kirke til glæde.

Ved vor Herre . . .


IV ORDETS TJENESTE

Fortegnelsen over specieile læsninger til brudemessen findes

i tillægget

Derpå f@lger talen.

V TTLSPøRGSLERNE

Alle rejser sig.

Præsten:

N. N. og N. N. , er det jeres faste og frie

vilje at tage hinanden tit ægte ?

Brudeparret:

Jal

Præsten:

Vit I elske og ære hinanden og leve som

mand hustnr, indtil d/den ski[er jer?

Brudeparret:

Jal

7


Præsten:

Hvis Gud skænker jer bØrnr êr I da rede til

at opdrage dem, som Kristtrs og hans Kirke

har lært os det ?

Bnrdeparret:

Jal

Præsten:

Når det nu er jeres pnske at forenes i et kristent

ægteskab, så giv over for Gud og hans

Kirke hina¡rden hånd og ord derpå som tegn

på ¡eres samtykke.

\rI I¡IDGÅELSE AF ÆGTESKABET

I

Brudeparret giver hinanden hånden.

Bmdgommen:

N. , jeg tager dig til hustnr.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde da.ge,

og jeg vil elske og ære dig,

indtil dØden skiller os.


Bruden:

N. , jeg tager dig til ægtemand.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde da,ge,

og jeg vil elske og ære dig,

indtit dØden skiller os.

Ægteskabet kan også indgåes ved, at præsten stiller spþrgs -

målene:

Præsten:

N. , vil du tage N. , som står ved din side,

til din hustnr, og vil du rove hende troskab

i gode som i onde dage ? Vil du elske og ære

hende, indtil dØden skiller jer ?

Brudgommen:

J.a I

Præsten:

N. , vil du tage N. , som står ved din side,

til ægtemand, og vil du love ham troskab

i gode som i onde dage ? Vil du elske og ære

ham, indtil dØden skiller jer ?

Bruden:

Ja!

I


VII RINGENE VELSIGNES

Præsten:

Herre, velsign (+) disse ringe, så de altid

minder N. og N. om den troskab og den

kærlighed, de sþlder hinanden.

Præsten rækker dem ringene og siger:

Giv hinanden disse ringe som et tegn på den

ubrydelise pagt, I her har indgået I

Brudgommen (idet han sætter ringen på brudens finger):

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab.

I Faderens og S/rurens og Helligåndens navn.

Bruden (idet hun sætter ringen på brudgommens finger):

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab.

I Faderens og Spnnens og Helligåndens navn.

u


VItr STADFÆSTELSEN

Brudeparret giver hinanden hånden-

Præsten:

Det ægteskab, som r nu har indgået, stadfæster

jeg og erklærer for gyldiet i Guds og Kirkens

navn.

Og de, som er her til stede, tages til vidne

på, at denne pagt er ryldigt indgået.

'rHvad Gud har sammenf þiet, må mennesker

ikke adskille. "

D( MENIGHEDENS FORBøNNER

Præsten:

Lad os bede for N, og N. ,

som i Krishrs har taget hinanden til ægte:

Forbeder:

At Gud vil være deres kærlige forsyn

hele livet igennem.

Derom beder vi.

t2


Alle:

Herre, hpr vor bØn !

Forbeder:

At Gud vil unde dem livets glæder

og legemets sundhed

og særlig et godt familieliv.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil lære dem,

under alle livets tilskiliil


Alle:

Herre, h/r vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil velsigne de ægtefæller,

der er her til stede,

i deres indbyrdes kærlighed.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil skænke den sande glæde til dem,

som tager del i denne bryllupsfest.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØn!

Præsten:

T4

Lad os bede.

Gud, vor himmelske Fader.

stå altid dette ægtepar bi med din stærke hjælp,

thi efter din vilje er de nu forenet

ved ægteskabets sakramente.


Lad den kærlighed, de har til hinanden,

vokse i styrke og inderlighed,

så de derved knyttes sâmmen med et bånd,

der aldrig brister.

Ved Kristus, vor Herre.

Alle:

Amen.

Ilvis trosbekendersen er foreskrevet, fplger den efter for -

bónnerne,

X FREMBÆRING AF GA\TERNE

OG BøN O\IER GAVERNE

Herre,

med glæde bringer vi dig disse gaver.

Lad dit forsyn våge over dette bmdepar,

som du selv har forenet

i ægteskabets sakramente.

Ved Krisfus, vor Herre.

Alle:

Amen.

t5


)g INDLEDNING TIL NADVERBøNNEN

Præsten:

Sandelig, det er værdigt og ret, rigtigt og os

til frelse, at vi aftid og overalt takker dig,

Herre, hellige Fader, almægtige, evige Gud.

Du kalder, under ægteskabets ansvar og forenet

i kærlighed, bmdefolkene til at pge dine

bØrns tal.

Herre, i dit forsyn giver du os stadig din nåde,

mangfoldiggpr menneskeslægten og pger

de frelstes tal: Verden og Kirken til gavn.

I Kristi navn priser vi dig sammen med

engle og alle helgen, der uden oph@r synger:

Alle:

Hellig, hellig, heltig er Herren

hærskarernes Gud.

Himmel og jord er opfyldt af din herlighed.

Hosanna i det hØje !

Velsignet være han, sofn kommer

i Herrens navn.

Hosanna i det hØje I

t6


)cr NADVERBØmruw

)MI FADER VOR

OG VELSIGNELSE AF BRI]DEPARRET

Alle:

Fader vor ! Du, som er i Himlen !

Helliget vorde dit navn.

Til os komme dit rige .

Ske din vilie, som i Himlen, så og på jorden.

Giv os i dag vort dagtige brÉd.

Og forlad os vor skyld,

som og vi forlader vore slryldnere.

Og led os ikke i fristelse,

men frels os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed.

Præsten:

Almægtige, evíge Gud.

Se i nåAe ül dette ægtepar,

og grv dem din velsignetse

til at leve deres ægteskab i fred og tryghed,

t7


Lad dem vise hinanden tillid,

og lad dem elske hinanden,

ligesom Krishrs elsker sin kirke.

Lad dem begge være stærke i troen

og rede til at mØde livets tilskikkelser

i tillid til din omsorg.

Lad dem være tro mod hinanden

og ulastelige i deres livsfprelse.

Lad dem i hele deres færd

bære vidnesbyrd om Kristus,

så de må nå frem til den evige salighed.

Velsign også alle ægtefæller,

der er her til stede,

og skænk den sande glæde til alle,

der tager del i denne bryllupsfest,

Ved Kristus, vor Heme.

Alle:

Amen.

I steclet for foranståencle bÉn kan fdlgende benyttes.

Præsten:

t8

Lad os et f,jeblik i stilhed bede om, at dette

brudepar må modtage Guds velsignelse,


for at Han, som selv har forenet dem

. i ægteskabets sakramente,

attid må stå dem bi.

Alle beder et @jeblik i stilhed. Derefter fortsætter præsten

med udstrakte hænder:

Hellige Fader, himlens og jordens Skaber!

Du skabte mand og kvinde i dit bilede

og har besluttet, at de slarlte leve

i samdrægtighed under din velsignelse.

Vi beder for denne brud,

som i dag forenes med sin mand

i et helligt sakramente.

Herre, lad din rige velsignelse komme over

hende ogover ham,

som skal ledsage hende gennem livet.

Måtte ægteskabet skænke dem rige glæder,

og den familie, de stifter

blive beriget med bØrn,

der som troende kan btive din kirke til glæde.

Herre, måtte de prise dig, når de er glade,

ty hen tit dig, når de er bedr/vede,

fØle din nænærerse midt i hverdagens srid og

beþmringer.

Måtte de tage del i kirkens bpn,

l9


vidne om dig i verden,

opnå et langt liv,

beriges gennem gode venner

og nå frem til det evige liv.

Ved Kristus, vor Herre.

Alle:

Amen.

)cv BøN oM FRED

F'REDSHILSEN OG KOMMUNION

præsten: Herrens fred \¡ære attid med jer I

Atle: Og med din ånd.

2o

Guds Larn, du som borttager verdens synder,

forbarm dig over os:

Guds Lam, du som borttager verdens synder,

forbarm dig over os !

Guds Larn, du som borttager verdens synder,

giv os fred I


Kommunionen under begge skikkerser er tilladt. under og

efter kommunionen kan der synges en salme.

X\¡ AFSLUTTENDE BØtt

Alle:

vi ha¡ deltaget i,

med dig

Herre ! Denne nadver, som

er tegn på

vort fællesskab

og med hinanden.

Vi beder dig derfor om, at N. og N. ,

der er blevet forenet i ægtes.kabets sahramente,

altid må være eet med dig

og derved lnrnne forkynde dit navn og din ære

for alle mennesker.

Ved Krisfus, vor Herre.

Amen.

2t


XyI \TELSIGNELSE OG BORTSENDELSE

Præsten:

Alle:

Kristi fred bo i jeres hjerter og jeres hiem.

Måtte jeres bØrn blive til velsignelse for jer.

tvtåtte sande venner stå ved ieres side i glæde

som i sorg.

Velsignet r¡ære jeres arbejde.

Måtte de, der er i npd, finde tr/st hos jer.

Gud give jer at nå frem til det evige liv.

Den almægtige Gud velsigne jer og alle, som er

her til stede

+ Fader, SÉn og Helligånd.

Amen.

Præsten: Gå bort med Kristi fred.

Alle: Gud ske tak og lov.

Brudeparret og fÉlget forlader kirken.

22


B

RITUAL FOR ÆGTEVIELSE

Fslgende ritual bruges, når vielsen finder sted uden efterfPlgende

nadvertjeneste.

I INDLEDNING

Når bn¡deparret er kommet på plads, henvender præsten sig

til dem med disse eller lignende ord.

Alle reJser sig.

Kære brudeparl

I er kommet her for over for Gud og menne -

sker at bekræfte den kærlighed, der knytter jer

sammen, oB for at bede Gud lægge sin velsig_

nelse deri. I dåben blev I Guds bprn og Kristi

medarvingêr, og for alle, der er dpbt i Kristi

navn, er ægteskabet et sakramente, der hjætper

til at bevare troskaben og til at bære ægteskabets

byrder. Gud give jer at virkelig gØre dette

sakramente i jeres liv.

24


Her kan der synges en salme. Alle sætter sig.

U LÆNING AF DEN HELLIGE SKRIFT

OG TALE

' Fortegnelsen over specielre læsninger til brug for ægtevier -

sen findes i tillægget.

Derpå f/lger talen.

III TILSPøRGSLERNE

Alle rejser sig.

Præsten:

N. N. og N. N. Er det jeres faste og frie vilje

at tage hinanden til ægte ?

Brudeparret:

Jal

Præsten:

Vil I elske og ære hinanden og leve som mand

og hustnr, indtit dØden skiller jer ?

Brudeparret:

Jal

25


Præsten:

Hvis Gud skænker jer b/rn, er I da rede til

at opdrage dem, som Kristus og hans kirke

har lært os det ?

Brudeparret:

Ja!

Præsten:

Når det er jeres pnske at forenes i et kristent

ægteskab, så giv over for Gud og hans Kirke

hinanden hånd og ord derpå som tegn på

jeres samtyläke.

rY II\IDGÅELSE AF ÆGTESKABET

Brudeparret giver hinanden hånden.

Brudgommen:

26

N. , jeg tager dig til hustru.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde dage,

og jeg vil elske og ære dig,

indtil d/den skiller os.


Bruden:

N. , jeg tager dig til ægtemand.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde da,ge,

og jeg vil elske og ære dig,

indtil d/den skiller os.

Ægteskabet kan også inOgåes ved at præsten stiller spØrgs _

målene.

Præsten:

N. , vil du tage N. , som står ved din side, til

hustru, og vil du love hende troskab i gode som

i onde dage ? Vil du elske og ære hende, indtil

dØden skiller jer ?

Bruden:

Jal

, Præsten:

N. , vil du tage N. , som står ved din side, til

ægtemand, og vil du love ham troskab i gode

som i onde dage ? Vit du elske og ære ham,

indtil dØden skiller jer ?

Bruden:

Ja!

27


V RINGENE \TELSTGNES OG OVERR^¿ffi(KES

Præsten:

Herre, . velsign + disse ringe, så de altid minder

N. og N. om den troskab og den kærlighed,

de skylder hinanden.

Præsten rækker dem ringene og siger:

Giv hinanden disse ringe som et tegn på den

ubrydelige pagt, I her har indgået.

Brudgommen (idet han sætter ringen på brudens finger):

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab. I Faderens og S/nnens

og Helligåndens navn.

Bruden (idet hun sætter ringen på brudgommens finger):

28

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab. I Faderens og SÉnnens

og Helligåndens navn.


VI STADF.¿$TELSEN

Brudepanet giver hinanden hånden.

Præsten:

Det ægteskab, som I nu har indgået, stad -

faster jeg og erklærer for gyldigt, i Gtrds og

Kirkens navn. Og de, som er her til stede,

tages til vidne på, at denne pagt er gyldigt

indgået. ItHvad Gud har sammenf/jet, må

mennesker ikke adskille".

\rII FORBøNNERNE

Præsten:

Lad os bede for N. og N., som i Kristus har

taget hinanden til ægte:

Forbeder:

At Gud vil være deres kærlige forsyn

hele livet igerurem.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, h/r vor bØnl

29


Forbeder:

At Gud vil unde dem livets glæder

og legemets sturdhed

og særlig et godt fanilieliv.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, h/r vor bØn!

Forbeder:

At Gud vil lære dem,

under alle livets tilskikkelser,

at \¡ære kærlige og overbærende over for

hinanden

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil lade dem sammen opleve mange

lykkelige år under hans velsignelse.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil velsigne de ægtefæller,

der er her til stede,

i deres indbyrdes kærlighed.

3o


Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil skænke den sande glæde til dem,

der tager del i denne bryllupsfest.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, h/r vor bØn!"

Præsten:

Lad os bede den b/n, Herren selv har lært os:

Fader vor! Du, som er i Himlen!

Helliget vorde dit navn.

Til os komme dit rige.

Ske din vilje, som i Himlen,

så og på jorden.

Giv os i dag vort daglige brØd.

Og forlad os vor slqyld,

som og vi forlader vore skyldnere.

Og led os ikke i fristelse,

men frels os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren

i evighed.

3I


VIII VELSTGNELSE AF BRUDEPARR,ET

Præsten:

Almægtige, evige Gud.

Se i nåde til dette ægtepar,

og giv dem din velsignelse

til at leve deres ægteskab i fred og tryghed.

Lad dem vise hinanden tillid,

og lad dem elske hinanden,

ligesom Krish¡s elsker sin"Kirke.

Lad dem begge være stærke i troen

og rede til at mÉde livets tilskikkelser

i tillid til din omsorg.

Lad dem være tro mod hinanden

og ulastelige i deres livsfØrelse.

Lad dem i hele deres færd

bære vidnesbyrd om Krisfus,

så de må nå frem til den evige salighed.

Velsign også aile ægtefæller,

der er her til stede,

og skænk den sande glæde til alle,

der tager del i denne bryllupsfest.

Ved Krisfus, vor Herre.

Alle:

Amen.

32


stedet for foranstående b9n kan fÉlgende benyttes.

Præsten:

Lad os et /jebtik i stilhed bede om,

at dette bmdepar må modtage Guds velsignelse,

for at Han, som selv har forenet dem

i ægteskabets sakramente,

altid må stå dem bi.

Alle beder et @jeblik i stilhed. Derefter fortsætter præsten

' med udstrakte hænder:

Hellige Fader, himlens og jordens Skaber !

Du skabte mand og kvinde i dit billede

og har besluttet, at de slmlte leve

i samdrægtighed under din velsignelse.

Vi beder for denne bnrd,

som i dag forenes med sin mand

i et helligt sakramente.

Herre, lad din rige velsignelse komme over hende

og over harn,

som skal ledsage hende gennem livet.

. Måtte ægteskabet skænke dem rige glæder,

og den familie, de stifter,

blive beriget med bprn,

der som troende kan blive din Kirke til glæde.

Herre, måtte de prise dig, når de er glade,

33


ty hen til dig, når de er bedrpvede,

fØle din nærr¡ærelse midt i hverdagens

slid og beþmringer.

Uåtte de tage del i Kirkens bÉn, vidne

om dig i verden, opnå et langt liv,

beriges gennem gode venner og nå

frem til det evige liv.

Ved Kristus, vor Herre.

AJle:

Amen.

Her kan der synges en salme. Alle sætter sig.

IX VELSIGNELSEN LYSES

Brudeparret knæler, medens f/lget rejser sig.

34

Kristi fred bo i jeres hierter og jeres hjem.

tvtåtte jeres bØrn blive til vetsignelse for jer.

Måtte sande venner stli ved jeres side i glæde

som i sorg.

Velsignet være jeres arbejde.


Alle:

Måtte de, der er i n/d, finde trÉst hos jer.

Gud give jer engang at nå frem lil det evige liv.

Den almægtige Gud velsigne jer og alle, som er

her til stede

+ Fader, SØn og Helligånd.

Amen.

Præsten:

Gå bort med Kristi fred.

_

Alle:

Gud ske tak og lov.

Brudeparret og fØlget forlader kirken.

35


c

RITUAL FOR ÆGTEVIELSE

Fplgende ritual bruges, når vielsen finder sted meilem en

katolik og en udÉbt.

I I¡IDLEDNING

Når bmdeparret er kommet på prads, henvender præsten sig

til dem med disse eller lignende ord.

Alle rejser sig.

Kære bnrdeparl

I er kommet her for over for kirken og mig

som præst at bekræfte den kærlighed, der knyt -

ter jer sarnmen.

Derure hØjtidelige handling har som formål at

bestyrke jer i derure kærlighed og at hiætpe jer

til at bære ægteskabets byrder.

Måtte I btive lykkelige i jeres ægteskab.

I{er kan der svnges en salme.

AIle sætter si¡¡.

36


U LÆSNING AF DEN HELLIGE SKRIFT

OG TALE

Fortegnelsen over specielle læsninger til bn'g for ægteviersen

findes i tillægget.

Derpå fÉlger taten.

III TILSPøRGSLERI{E

Alle rejser sig.

Præsten:

N.N. og N.N. er det jeres faste og frie vilje

at tage hinanden tif æeþ ?

Bnrdeparret:

Jal

Præsten:

Vil I elske og ære hinanden og leve som mand

og hustnr, indtil d/den skiller jer ?

Brudeparret:

Ja!

37


Præsten:

Hvis Gud skænrrer jer b/rn, €r r da rede til

at opdrage dem, som Kristus og hans kirke

lærer os det ?

Brudeparret:

Jal

Præsten:

Når det nu er jeres Ønske at forenes i ægte _

skabet, så giv over for Gud og hans Kirkehinanden

hånd og ord derpå som tegn på jeres

samtykke.

IV INDGÅELSE AF ÆGTESKABET

Brudeparret giver hinanden hånden:

Bnrdgommen:

38

N. , jeg tager dig til hustru.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde dage,

og jeg vil elske og ære dig,

indtil dØden skiller os.


Bruden:

N. , jeg tager dig til ægtemand.

Jeg lover dig troskab i gode som i onde dage,

og jeg vil elske og ære dig,

indtil d/den skiller os.

' .ægt"skabet kan også indgåes ved at præsten stiller spprgsmå-

lene,

Præsten:

N., vil du tage N., som står ved din side,

til hustm, og vit du rove hende troskab i gode

som i ondedage? Vil du elske og ære hende,

indtil dØden skiller jer?

Brudgomrnen:

Jal

Præsten:

N. , vil du tage N. , som står ved din side,

til ægtemand, og vil du rove ham troskab i gode

som i onde dage ? Vil du elske og ære harn,

indtil dØden skilter jer ?

Bruden:

Jal

39


V RINGENE VELSIGNES OG

Praesten:

Herre, velsÍgn + disse ringe,

der N. og N. om den troskab

de sþlder hinanden.

OVERRÆKKES

så de altid minog

den kærlighed,

Præsten rækker dem ringene og siger:

Giv hinanden disse ringe som et tegn på den

ubrydelige pagt, I her har indgået.

Brudgommen (iaet han sætter ringen på brudens finger):

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab

(i Faderens og Spnnens og He[igåndens navn).

Bruden (idet hun sætter ringen på bnrdgommens finger):

4o

N. , jeg giver dig denne ring som tegn på min

kærlighed og min troskab

(i Faderens og S/nnens og Helligåndens navn).


VI STADFÆSTELSEN

Brudeparret giver hinanden hånden.

Præsten:

Det ægteskab, som I rnr har indgået, stadfæster

ieg og erklærer for gyldigt i Guds og Kirkens

navn. Og de, som er her til stede, tages til

vidne på, at denne pagt er gyldigt indgået.

'rH\¡ad Gud har sammenfþiet, må mennesker ikke

adskille'r.

vII FoRBøNNERNE

Præsten:

Lad os bede for N. og N., som har taget hinan-

" den til ægte:

Forbeder:

At Gud vil være deres kærlige forsyn

hele livet igennem.

Derom beder vi.

4t


Alle:

Herre, hØr r¡or bÉn.

Forbecler:

At Gud vil unde dem

livets glæder og legemets sundhed

og særlig et godt familieliv.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil lære dem,

under alle livets tilskikkelser,

at være kærlige og overbærende

over for hinanden.

Derom beder vi.

Âlle:

Herre, hØr vor bØn!

Forbecler:

42

At Gud vil lade dem sammen opleve mange

lykkelige år under hans velsignelse.

Derom beder vi.


Alle:

Herre, h/r vor bØn!

Forbeder:

At Gud vil velsigne de ægtefæller,

der er her til stede,

i deres indbyrdes kærlighed.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, h/r vor bØnl

Forbeder:

At Gud vil skænke den sande glæde til dem,

som tager del i denne bryllupsfest.

Derom beder vi.

Alle:

Herre, hØr vor bØnl

Præsten:

Gud, vor himmelske Fader.

Stå altid dette ægtepar bi med din stærke hjælp,

thi efter din vilje er de nu forenet

ved ægteskabets ukrænkelige pagt.

Lad den kærlighed, de ha¡ til hinanden,

48


vokse i styrke og inderlighed,

så de derved knyttes sammen med et bånd,

der aldrig brister.

Ved Krisfus, vor Herre,

Alle:

Amen.

Præsten:

Lad os sarnmen bede Herrens bÉn.

Alle:

44

Fader vor!

Du, som er i Himlenl

Helliget vorde dit narm.

Til os komme dit rige.

Ske din vilje, som i Himlen,

så og på jorden.

Giv os i dag vort daglige brÉd.

Og forlad os vor skyld,

som og vi forlader vore skyldnere.

Og led os ikke i fristelse,

men frels os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren

i evighed.


I stedet for foranstående bÉn kan fÉlgende benyttes.

Præsten:

Lad os bede for N. og N. , som har taget hin_

anden til ægte

Almægtige, evige Gud, se i nåde til dette ægte _

par og giv dem din velsignelse til at leve deres

æg[eskab i fred og tryghed.

Lad dem vise hinanden tillid, og lad dem elske

hinanden så trp¡t, at de er rede tír at ofre sig

for hinanden, når Hvets tilskikkelser kræver

det af dem

Lad dem være tro mod hinanden i äeres livs -

f/relse, så de kan nå frem til det måI, som du

har sat for al menneskelig stræben.

velsign også de ægtefælrer, der er her til stede,

og skænk den sande glæde til alle, der ta_

ger del i denne bryllupsfest..

. Ved Kristus, vor Herre.

Alle:

Amen.

Lad os sarnmen bede Herrens bØn.

Fader vor! Du, som er i Himlen .. .

45


Her kan der synges en salme. Alle sætter sig.

VIU \IELSIGNELSEN LYSES

Brudeparret knæler, medens fplget rejser sig.

Præsten:

Kristi fred bo i jeres hjerter og ieres hjem.

tvtåtte jeres bØrn blive til velsignelse for jer.

Måtte sande venner stå ved jeres side i græde

som i sorg,

Velsignet r¡ære jeres arbejde.

Måtte de, der er i nÉd, finde trØst hos jer.

Gud give jer engang at nå frem til det evige

liv.

Den almægtige Gud velsigne jer og alle,

som er her til stede

+ Fader, S/n og Heltigånd.

Amen,

Gå bort med Kristi fred.

Brucleparret og fplget forlader kirken.

46


Nh#u

# ,Vfr


2

48

SALME R

1. Jert hus skal I by-ggg pll ordets klippegnrnd,

så roktces ej muryen"i"Ëtoir"vãi -"*,

99 "ãtr-äüñã:-

prTtpn Ìkr+ _"!å i tæ af korsðrs tegn, '

sã hviter jert.þjem bag det trygges[e hegn:

nvor Korser stãr vagt, taber mØrket sin-m-agt.

2. Hver idræt sk3l sign_es_med bpnnens st4rke dåb,

som lutrer hver længsel, bevingär trvã* trlUJom

ggldagen gryr, om aftnen brîder ñ;m- "'

Fencl þØnnens þvide due som brud-fra iert hiem:

hvor bpnnen får magt, så Guas engtä-pá iqi.'

3. Til,ham, som var buden ved Kanas brudefærd,

mens tiderne skÍfte, I holde ier nænl

Velsi_gnet hver ptet, som Jedus kalder sinhvor

tlerren vil dl¡æle, kanr nand vorde vií.

og freden står vagt ovór hjertérne;-prgt. ''

4. Gud skærme jer vand"irg,

-til livets sol går ned,

det lyser på y"jip.,_ _at cud ãí r


3

2. Kærlighed fra Gud

som en yndig bnrd

kommer smykket tll os ned.

lr* trl op rlin favn,

KOm I Jesu navn,

Himlen bringer ilu jo med.

3. Kærlþhed fra Gud

er det store bird

gt de! e"ãste,-Ëg ved.

Bliv i kærligtieä,

har Guds fred,

thi Gud selv er kærlighed.

.o-g- {t

!. D.et er så yndigt at f/lges ad

t-or to, so-m _ge1ne vil sammen være,

da er-med glæden man dobbelt glad,'

og halvt om sorgen så tung at ùære;

Ja, det er gzunmen

at rejse sammen,

när fjederha¡nmen

er kærlighed.

Det

-2. er så h¡rggeligt allensteds,

hvol smã og store har eet I sinde,

gg

-deq, _som dlager de store læs,

i hjerteka4qTet ei inderst inde;

ia, det er gammen

a! holde sammen,

når Ja og Amen

er hiertets sprog.

3. Det er så herliEt at stole nåvi

har en ttdrrã-€-õm atiitiõ il"å*t""han

osei glemrrier, når viér grå, '

hans näde rælcker tit tusinA slfotér;

49


4

5o

i1, g_et er ga.mmen,

at allesammen

er Ja og A¡rren

Guds nlfdes ord.

4. D-et er vemodigt at. skiltes ad

!I_d"pl-s_qq F"ärq viGããm;n være,

Fen, Gud ske lov, i nor Hemes stad '

for evig samles dáJ hjertenitæ"";

J?,_ det er gamiren

at leve salnmen.

hvor Ja og Ameír

er kærlighed.

.5., ^Hj"l _T$ep?r, -som_ med kærlighed

l-Gresu navn holder bryllupsEilde

skpnt alt i verde

skal rird" . runu'3**îrljtiiT;{:d'

Lr.et er ctog ga¡nmen

at sidde sarnmen.

hvor arneflamme'n

er kærlighed.

l. Den signede dag med frvd vi ser

af havet til os onkómme: -

den lyse på rfiniten mer og mer

os alle til lyqt og frommel

D.et kende-s på oã som lysets b/rn,

a[ naEen hun er nu omme.

2. D3n signede stturd, den midnatstid,

vor Herre han lod siE fódeda

klared det op i øsieiti¿'

tjl dejl_igste mùgenr/de,

d_a lyget oprandtf som jcírdens bold

skal lysne udi og glpde.


5

3. Om le;vende blev_hvert træ i skov,

og \¡ar så hvert blad en tt"ãã- -

de Imnne dog ej Guds nådes"ióv

p.ed frdeli_g ipst udsirurge;

rm evrg nu skirurer livets lvs

for gamle og så for unge. -

4. ThÍ takke vi Gud, vor Fader god,

som_lærken i morgénrÉde,

for dagen, han os ópri;ae'lodf_or

livet, han gav aî ¿øAe:

oen s_ignede dag i Jezu nairn

os alle vort liv forspde.

!¡ jgl S,tld er"den å¡te morgenstund,

nar dagen opstär af dØde;

gog lryFser os og med guld i mund

den liftige afteniøde.

sä tindre end må'det matte blik

de blegnede kinder glødã. - -

g. 53. rejse vi_til vort fædreland.

der tigger ej dag i dvale.

cer-stander en bolg så pmd og grand

m^ed gammen i erylõre säle- -"

sã frydelig der tit evig tiA'

med venner i lys vi taïe!

l." 9i" ITig-, Gud, en salmetunge,

kan siun ge

f; äif "J-i',PriîT*ï'

sã jeg fÉle kan med Elædes/dt

det er om dig af k\ræde

uden skrpmt og sligl

5t


52

2. Himlene din glans forkvndelad

hver morgeñ mig bega-nde '

{ageÐ med din pris!

Og når aftenklokken ringer.

l+4 -it, sang på lærkevíiger

stige ligervlsi

3. Aldrlg noksom dig kan love

{nand på mark og fugl i skove

for din miskundñedrlige

god i ny og næde

gpr du, os til gavn og glæde,

mer end engle ved!

4, Hvert dit r¡ærk er stort vídunder,

i din visdom ingen bunder,

som af dgn har /st.

Kun en dåre tØr det nægte.

lf^þo" dig er,rlTtu ryfe,'

alting magel/st.

5. Græsset_lig er hver en synder,

ender, f@r haq ret begyndef,

visner i sin vår

hinilä ";l';-iös-á ar ælde,

men i gmndtast guddomsr¡ætde

evig du består.

6. Dine fjender gå tit gmnde,

jt, som avner skal de onde

hvirvles, vejres hen,

mens i alderdommens dage

herlig kræfterne tiltage

hos din gode ven.

7. Se, fra dine drivehuse

i det fri, hvor storme suse.

poder plantes ud!

Ög når de som sne er hvide.

finest frugt om vintertide

bære de for Gud.


6

8. Om end gennem dage hårde.

blomstre skal i dine eårde

_hvert _et hje{eslnrd, -

bær_e fryst på ganlô da,ge,

gl.eden-s bje_rg_og skov gentage:

Ejegod er Gud'-

J. Oq, aJ-den_tiqg, sonl Gud har gJort,

hans herlighed at-órisel

Det mindste, han har skabt, er stort

og I€n hans magt bevise.

?.,Gik alle tonger frem på rad

r_ qeres magt og vælde.

cte mægte{ ej det mind'ste btad

af, s#te pã en nælde.

p. _Det mindste græs jeg undrer på

i skovg o_g i date,

hvor strnrlle jeg d-en visdom få.

om det kun ret at tale!

4, Ilyad skat jeg s!ge, når jeg ser,

at alle skove ilrmrede

mange_fuglesving, ¿er sker

op under Herrens triinfe:

5- Hvad skal jeg sige, når ieg går

blandt blomstäine I enge,

nar ruglesangen sa¡rrmenslår

som tusind harpestrenge!

9.' Ho1d skal jeg sige, når mit sind

nav_ers dybe gnrnde

-r

Imn clog sä lidt kan kigge ind,

og ser sã mÍurge munde!

53


7

54

hÏH"?i*,ti,F-:ffi ,#"i

e g s er,

hvor mildt enhver imod miÉ ler

og op til himlen vinker!

8. Hvad skal iee sise- når tea,

til Gud i år,aeíiFaiH:' n* les oP

og ser den store kæránetron

af blide engleskarerl ' r

9.- H-v-ad skal jeg sige ? Mine ord

vu_tt


B

ha^ur, som dig sundhed forlener

og venlig ledsagerl

Tænk, af hrrad nÉd

denne din Heme'så sød

dig ved sin almagt uddrager!

4. Lov dog den Herre,

som dig i din stand giver lykke,

ham, som med tusind velsignelser

ved dþ at smyidre!

Tænk dog derBä

at han siî ærð tlan rå:

Ak, i din sjæl det indtrykke!

5. Lov da den Herre,

min_siæl, _og hrrad l mig mon \¡ære,

hvad som ha¡ ände,

ophpje hans navn og hans ære.

Han er dig god,

*, Eþr ham aldrig imod.

Amen, han selv diþ det lærél

l. Nu taklcer alle Gud

med hjerte, mund og hænder,

som overfl/dig godt

os uforsþldt tilsender,

som os fra moders liv

og barndom har betænK,

op al nÉdtÉrftighed

sã rigelig os skænkt!

2. Den evig rige Gud,

han os fremdeles givê

fred og frimodighed,

mens vi gr her i live,

så vi i nåde stå

!r-og hqqr, og på vor bpn

få hjælp i trÉd og dÉd,'

til sidst ha¡rs nl[delÉn!

3. Gud Fqder med Gud Spn

og Helligånd tillige 55


I

56

iiår'Ji'i,iå"åi**"l"t"

Treenigt eilrd, som vuÌr

oS 9l o-g bliver, dig

vgrt takke- offér fr"em

vi bær ydmygelig:

J. S-tore_Gud, vi love dig,

l,1f iåf"'3ru$Så :lg. orr "'

gJTF.e f9r {is i dõr hÉiel'

Hellig évighedens dioil

Alt er dit, Gud Sabaoth!

2, Med profeters flammeord

sig apostles hymner blande.

og med martyrskarens kor'

jubler Kirken vidt om lande:.

Priset og hÉjlovet r¡ær.

Skaber, FreLser, Trpéter kærl

l: ,ÆI9rr $rot, Gud_ Faders Ord,

evig Spn af evie FaderfÞdt

for os som-barn nå iord:

Himmeris din dØd onladrår,

Der din trone eviet 3tårderfra

du til domñren gfr.

Í,..Pr,

som knuste. dpdens brod,

kØbte os for korsets pinefrels

dit folk, din arüelod.

lad os tælles hist blandt díne.

F@r os her ad livets vej,

tag engang os hjem til tiíS.

5. Dig vi signe dag for dae.

stedse lydt din lov skal kllriEe:

til vort sidste åndedrae

skærm os med din nådõs vinEe-

Dig, o Gud, vi håber på:

ej vi skal til skamme-stå.

More magazines by this user
Similar magazines