Drastisk fald i arbejdsulykker Fyrværkeri – fascinerende og farligt

kenderdudet.dk

Drastisk fald i arbejdsulykker Fyrværkeri – fascinerende og farligt

Magasinet om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Nr. 3/2009

Fyrværkeri

fascinerende

og farligt

Se side 8

Drastisk fald i

arbejdsulykker

På Junckers Industrier A/S er der sat fokus på den enkeltes

eget ansvar for at undgå arbejdsulykker. Se side 4

Ryggen og kvaliteten

hænger sammen

Se side 14

1


2

Vejledningsmappen,

som samler det hele

Vi har meget støj på vores virksomhed,

hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan kan vi kontrollere, at vores

ventilationsanlæg er i orden?

Vi skal til at købe en ny maskine, og vi

vil gerne sikre os, at den er sikkerhedsmæssigt

i orden, inden vi begynder at

bruge den hvordan sikrer vi os det?

ET UUNDVÆRLIGT VÆRKTØJ FOR ALLE, DER ARBEJDER

MED ARBEJDSMILJØ I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN

Vi har en ældre Kehlemaskine stående

hvordan kan vi kontrollere, om den er

sikkerhedsmæssigt i orden?

Vi har mange unge kvinder på vores

arbejdsplads hvordan udarbejder vi

en graviditetspolitik?

Vi har en del medarbejdere på virksomheden,

der jævnligt har bøvl med

ryggen hvordan kan vi kortlægge, om

vi har problemer med tunge løft på

virksomheden?

Vi har en 16 årig skoledreng, som

arbejder hos os efter skoletid hvad

må han arbejde med?

Alle disse spørgsmål og mange flere kan du finde svar på i Vejledningsmappen

om Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien.


Industriens

Branchearbejdsmiljøråd

Postboks 7777

1790 København V

E: ibar@ibar.dk

W: www.ibar.dk

DI

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

T: 33 77 33 77

E: di@di.dk

W: www.di.dk

CO-industri

Vester Søgade 12

1790 København V

T: 33 63 80 00

E: co@co-industri.dk

W: www.co-industri.dk

Forbundet

Træ-Industri-Byg

Mimersgade 41

2200 København N

T: 88 18 70 00

W: www.tib.dk

Træets Arbejdsgivere

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

E: ta@di.dk

T: 33 77 34 34

W: www.ta.di.dk

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

T: 72 16 00 00

W: www.danskbyggeri.dk

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

T: 32 83 32 83

W: www.lederne.dk

Det Gode Liv Nr. 3/2009

Udgiver: Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Redaktion: Træets Arbejdsmiljøudvalg

Produktion: Dplus

Design: Jakob Hjort

Tryk: Gulmann Grafisk

Oplag: 5.500

ISSN: 1901-5267

‘Det Gode Liv’ kan rekvireres hos

Arbejdsmiljøbutikken,

www.arbejdsmiljobutikken.dk eller på

tlf. 39 16 52 30, bestillingsnr. 102241

Nyansatte

kommer til skade

I uge 43 var det Europæiske Arbejdsmiljø uge. Her havde man valgt at sætte fokus

på unge og nyansatte, idet det viser sig, at 40% af alle arbejdsulykkerne sker for

den gruppe.

I den forbindelse holdt DA og LO et arrangement for elever på Århus Tekniske

Skoles bygningsfag. Jeg havde den fornøjelse at deltage som repræsentanten fra

arbejdsgiversiden. 165 unge mennesker var mødt op, og var med til at sætte fokus

på det at være ny på arbejdspladsen. De unge mennesker kom med mange gode

og relevante indspark til diskussionerne. Som én sagde: ”Det kan da ikke være

rigtigt, at det er mig, der skal undervise virksomheden jeg er i mesterlære!” om

spørgsmål/frustration over anbefalingerne fra oplægsholderne til, at eleverne

skal tage vare på sig selv.

En virksomheds sikkerhedskultur har stor indflydelse på, hvordan de ”nye” i

virksomheden agerer. Dette skyldes ofte, at vi mennesker gerne vil falde til

og dermed afkoder, hvordan tingene foregår. Hvis en virksomhed har en dårlig

sikkerhedskultur, vil den ofte blive kopieret af de nyansatte, og de har måske ikke

den forhåndsviden om fare, som arbejdets udførelse bringer.

Netop fokus på sikkerhedskulturen er kommet på dagsorden hos Junckers

Industrier A/S. Et fokus, der er blevet til konkrete tiltag - efter flere år med

mange ulykker - og en trivselsundersøgelse fortaget af TIB. Du kan læse mere om

Junckers Industrier A/S tiltag og de resultater, de har opnået.

God læselyst!

På vegne af Træets Arbejdsmiljøudvalg

Michael Eirup

3


Af Bente Melbye

4

Personligt ansvar

og retten til at

sige fra giver færre

arbejdsulykker

På Junckers Industrier A/S er antallet af arbejdsulykker faldet

drastisk på kort tid. Det skyldes en fælles indsats, som har sat fokus

på den enkeltes eget ansvar for at undgå arbejdsulykker.

Arbejdsmiljøarbejdet hos Junckers Industrier A/S i Køge er

decentraliseret, så arbejdet og ansvaret for arbejdsmiljøet varetages

ude i de enkelte afdelinger.

Sikkerhedsleder Bernt Falkenhayn er også miljøkoordinator,

og han har udarbejdet en arbejdsulykkesstatistik for fabrikken

i Køge. I 2007 var der 27 arbejdsulykker, og det er faldet

til 9 arbejdsulykker - primo oktober 2009. Alle ulykkesbegivenheder

bliver registreret hos Junckers industrier A/S:

Førstehjælpsskader, som måske bare kræver et plaster, bliver

registreret et sted, og mere alvorlige ulykker registreres et andet

sted. Siden bliver begge statistikker kørt sammen. De forskellige

afdelinger tager ulykkerne op på deres sikkerhedsgruppemøder

og diskuterer, hvad der egentlig skete, og om der kan gøres

noget for at forebygge fremtidige ulykker. Derudover har den

enkelte medarbejder også mulighed for at melde oplevelser, der

eventuelt kan udvikle sig til en ulykke. Disse iagttagelser skrives

ned på et fortrykt papir, og går så videre til arbejdslederen og

siden til Bernt Falkenhayn.

Man kan ikke komme udenom disse papirer, og alt bliver

taget seriøst, fortæller tillidsmand Steen Olsen. Blanketterne

ligger ude på pladserne og er dermed tilgængelige for alle

medarbejderne. Tillidsmand Michael Thrane fortæller, at denne

praksis begyndte for flere år siden, og at det bliver brugt ganske

meget af medarbejderne. Blanketten hedder ”Tilløb til ulykke”,

og i 2008 blev der indleveret over 100 iagttagelser. Her i okto-

ber 2009 er der allerede modtaget ca. 60 ”Tilløb til ulykker”.

Vi tillægger det enorm betydning, for vi kan virkelig fange

mange ting i opløbet, fortæller Bernt Falkenhayn.

Tilløb til ulykke

Et eksempel på ”Tilløb til ulykke”: En medarbejder har iagttaget,

at når der cykles ud af en fabrikshal, og der samtidig er en truck

på vej ind, så kan der være fare for, at der sker en ulykke. Derfor

blev blanketten sendt videre i systemet, og der blev skrevet en

regel om, at man skal trække cykler ud af en fabrikshal. For år

tilbage blev det også til en regel, at der skal være reflekser på

tøjet.

Her for nogle år siden havde jeg pludselig en smed imellem

gaflerne på trucken, fortæller Steen Olsen. Han nåede heldigvis

at stoppe, men det kunne være gået frygtelig galt. Steen Olsen

kunne simpelthen ikke se smeden, for hans tøj var mørkt og det

skete på et tidspunkt, hvor det i øvrigt var mørkt. Reflekser på

tøjet gælder fremover alle i produktionen, og også gæster får

en selvlysende refleks-vest uden på tøjet.

Samarbejde med fagforbundet

For et par år siden var antallet af arbejdsulykker på Junckers

Industrier A/S stigende, specielt i to afdelinger, og det var der

flere, der gerne ville gøre noget ved. Blandt andet tillidsmand

Michael Thrane.


Jeg tog fat i Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB), og

Kjeld Sørensen. Vi holdt et møde, og herefter udarbejdede TIB

en analyse af sikkerhedskulturen, hvor fem-seks mand fra TIB interviewede

samtlige 100 medarbejdere i de to afdelinger i løbet

af nogle dage. Der var mange gode spørgsmål og svar i analysen,

og den afdækkede, at der var baggrund for at gøre noget ved

arbejdsulykkerne.

Øget konsekvens

Tidligere var det den almindelige holdning blandt medarbejderne,

at der jo ikke var nogen konsekvens ved at overskride sikkerhedsreglerne

derfor var interessen meget lav. Så blev der

indført en konsekvens-politik på virksomheden, hvor væsentlig

og bevidst overskridelse af sikkerhedsreglerne medfører først

en advarsel og siden afskedigelse.

Bernt Falkenhayn fortæller:

Forløbet var, at først fik vi TIB-rapporten, som er et ualmindeligt

godt stykke værktøj, for vi sad lidt fast. Der var to

konklusioner: For det første skal lederne være bedre eksempler

for, hvorfor jeg skal være opmærksom på sikkerhedsrisici, når

min leder ikke er det? Og for det andet, hvorfor sker der så

ikke noget, når vi laver en overskridelse? Så der fik vi to helt

konkrete ting at tage fat i. Og det er bl.a. blevet til proceduren

Øget konsekvens, hvor i vi definerer nogle rammer, laver helt

klare spilleregler, og tager fat i de væsentligste og de vigtigste

overskridelser. Når man f.eks. godt ved, at man ikke skal kravle

op på et tag uden faldsikring, og så gør det alligevel det er

simpelthen for dumt. Man kan falde ned, og der er en helt klar

regel, som bliver overskredet, og det skal selvfølgelig have en

konsekvens for medarbejderen.

På Junckers Industrier A/S holdt de kurser for holdlederne,

for de er med til at sætte standarden, og de er samtidig rollemodeller

for kollegerne. Der blev etableret fem grupper, hvor

BST var inde og tale om mobning, kommunikation, psykisk arbejdsmiljø

og en psykolog fortalte om kopiering af adfærd. De

tiltag blev sat i søen i efteråret 2008. Det er vanskeligt at sige

direkte, om det er effekterne af indsatsen, der nu viser et drastisk

fald i antal arbejdsulykker, nedskæringer i medarbejderstaben

eller om det er det rene svineheld. Bernt Falkenhayn mener,

at det nok er en kombination.

Vi har også fået mange flere trykte instruktioner, fortæller

Steen Olsen. Der kan ikke være tvivl om, hvordan man skal

gebærde sig, for der hænger sedler alle steder, som fortæller

hvordan og hvorledes.

Retten til at sige fra

Sygefraværet er blevet meget lavt på Junckers Industrier A/S i

Køge. Funktionærer ligger på 1,7% og de timelønnede på 2,8%.

Sygefraværet påvirkes naturligvis af det faldende antal arbejdsulykker.

Samtaler, instruktioner og skærpede omstændigheder

5


gør også, at medarbejderne tænker sig mere om. Spillereglerne

er fuldstændig veldefinerede, og alle ansatte har også fået retten

til at sige fra. Så i situationer, hvor medarbejderne siger, at

de f.eks. ikke vil gå ind et sted, hvor der er meget varmt, så er

virksomheden blevet nødt til at lave yderligere foranstaltninger

til at beskytte medarbejderne mod varmen. Det har været en

af de bedste ting i projektet. Medarbejderne ved, at deres mening

bliver hørt og tæller, og det gør, at de føler et større ansvar

for det arbejde de udfører. ”Plejer” er helt død på Junckers

Industrier A/S. Analysen fra TIB kortlægger bl.a., at medarbejderne

er klar over, at mange af de ulykker, der er sket, er medarbejdernes

egen skyld. Alle medarbejdere i de to undersøgte

afdelinger har fået et eksemplar af rapporten, og der er blevet

holdt informationsmøder både før og efter fagforbundets analyse

blev færdig. På møderne med medarbejderne var der mange,

der var meget overraskede over, at så mange ”indrømmede”

at det i virkeligheden var deres egen skyld.

Derefter blev der holdt kurser for holdlederne med otte

mand per hold. Der blev diskuteret engageret i grupperne, og

holdlederne blev derefter ambassadører for resten af medarbejderne.

Holdlederne lærte bl.a., at de var rollemodeller for

kollegerne, og de blev derfor meget bevidste om, at de f.eks.

altid skal have sikkerhedsudstyret i orden og i øvrigt opføre sig

fornuftigt så gør de andre det også!

Den enkeltes ansvar

Tillidsmand Michael Thrane fortæller:

Før i tiden var det den almindelige holdning, at det var

arbejdsgiverens ansvar, om jeg kom til skade på mit arbejde. Den

holdning har vi fået vendt helt rundt, så nu er det et fælles ansvar

vi har - at passe på os selv og hinanden.

Miljøafdelingens rolle er blevet nedtonet, hvor det tidligere

handlede om påbud du skal og I skal meget med pegefingre

osv. Voksne mænd gider altså ikke høre på, at der sidder en flok

højpandede akademikere på et kontor og udsteder ordrer. Nu

ligger arbejdet ude i afdelingerne, der hvor tingene foregår, og

det er meget bedre. Man ved sgu ikke altid, hvad der foregår

ude i produktionen, når man sidder på kontoret, supplerer Bernt

Falkenhayn.

I dag er miljøafdelingens rolle mere en sekretær- og rådgiverrolle,

hvor afdelingen prøver at binde trådene sammen og sørge

for, at tingene sker nogenlunde ensartet, samtidig med, at miljøafdelingen

indsamler viden og overfører erfaringer fra den ene

afdeling til den anden. Det hele indgår i et ledelsessystem, for

virksomheden er certificeret ”på kryds og tværs” indenfor miljø

og arbejdsmiljø.

For ti år siden havde vi et spejl hængende på vores toiletter

med teksten: Her ser du den bedste sikkerhedsrepræsentant for

dig, fortæller tillidsmand Steen Olsen. Og det er faktisk der, vi er

nået til i dag, griner han.

Det har været og er stadig en vigtig del i processen og arbejdet

med at få antallet af arbejdsulykker ned, at både virksomhed

og fagforbund står sammen om at skabe et bedre arbejdsmiljø

med færre ulykker. Det fælles projekt har god gennemslagskraft

hos Junckers Industrier A/S. Det nytter ikke, at kun direktionen

synes det er en god idé. Det nytter meget mere, at holdledere

og medarbejdere også synes, det er en god idé.

6

Når begge parter bakker op, så har vi en win-win situation,

siger Bernt Falkenhayn. Kollegerne er blevet rigtig gode til at

påpege ting og sager i hverdagen, på grund af den øgede åbenhed

på alle niveauer. Der er efterhånden ikke en situation, hvor

en medarbejder har anmeldt et tilløb til ulykke anonymt, og

det er vi alle meget tilfredse med. Medarbejdernes ideer bliver

taget alvorligt, og vigtigst af alt: Der bliver handlet hurtigt! Der

kan naturligvis være områder, som kræver længere tid og måske

økonomiske ressourcer, men hovedprincippet er, at der skal

være kort tid fra information til handling.

Måske 85% af de ting, medarbejderne gør opmærksom på, er

ting, der kan udbedres hurtigt: Det kan være en rist, der lige skal

sættes fast e.l. Når det går hurtigt, kan medarbejderne se, at det

nytter noget at skrive sedlerne.

Udviklingen har egentlig ikke kostet ret meget. Det handler

om holdning, holdning og atter holdning, siger Bernt Falkenhayn.

Vi har fået rettet rigtig mange ting uden de store omkostninger.

Selvfølgelig er der blevet brugt arbejdstid på projektet, men

det er den almindelige holdning, at tiden har været givet meget

godt ud til gavn for alle på fabrikken.

De er sgu på arbejde alle sammen

Ambitionen med at få nul arbejdsulykker glem det, siger Bernt

Falkenhayn. Vi skal bruge krudtet, der hvor man virkelig kan

komme til skade. Så må vi plukke de mindste og øverste æbler

en anden gang. Vi skal nok nå det, og vi arbejder hen imod det

men det kan godt tage sin tid.

Der er bl.a blevet sat plakater på i afdelingerne, hvor et barn

siger: Far, kommer du hjem i aften? Det giver medarbejderne en

daglig påmindelse om, at de skal passe på deres arbejdsmiljø,

på sig selv og på kollegerne. Sker der en arbejdsulykke, så går

der højst en dag eller to, og så er det ude på alle informationsskærmene

på fabrikken. Så ved alle, hvad der er sket, og hvorfor

der evt. var en ambulance med udrykning. Det handler også om

åbenhed og at følge begivenhederne til dørs.

Det sværeste ved hele denne proces har været, at der pludselig

ikke er plads i rygekabinen, fordi alle folk er på arbejde,

griner Steen Olsen.

Bortset fra det, så har det også været svært at få alle til at

forstå, at arbejdsulykker er et fælles ansvar. Måske har det et eller

andet sted været holdt lidt i hver sin kasse hos henholdsvis

fagforbund og arbejdsgiver. Nu er der heldigvis sat utrolig meget

fokus på arbejdsmiljø og arbejdsulykker hos begge parter, siger

Michael Thrane.

Personligt ansvar

og retten til at

sige fra giver færre

arbejdsulykker


Ekstra gevinst

Husk at se om du har vundet

på kenderdudet.dk

Ud over de 3 hovedpræmiere på årets julekalender,

har du også mulighed for at vinde en ekstra præmie.

På bagsiden af kalenderen, i venstre hjørne,

kan du finde et nummer. Hver mandag i december

(den 1, 7, 14 og 21) kan du på www.kenderdudet.dk se,

om dit nummer er udtrukket og dermed vundet 4 biografbilletter

(+ 4 Gufbil.) til Nordisk Film Biografer.

T R æ E T S A R B E J D S M I L J Ø U D V A L G

7


Af Knirke Egede · Foto: Galopfisken

Fyrværkeri

fascinerende

og farligt

Smukt ser det ud, når raketterne folder

sig ud mod den mørke nattehimmel

under bulder og drøn.

Men skønheden er eksplosiv og

skal behandles med stor agtpågivenhed.

8

Har du lyst til at vide mere om festfyrværkeri?

Martin Trier fortæller både om sikkerhed, lovgivning,

fyrværkeriets historie på sin egen hjemmeside

www.trierfyr.dk Her kan du også finde masser af billeder fra

Martin Triers fyrværkerishows.


Martin Trier, indehaver af Triers Festfyrværkeri

Et fyrværkerirør der vælter, eller en gnist der springer og

lander det forkerte sted skridtet fra fest til skadestue

er ikke lang, når man arbejder med noget så eksplosivt og

potentielt farligt som fyrværkeri. Og netop dét er Martin

Trier, indehaver af Triers Festfyrværkeri, uhyre opmærksom

på. Faktisk har han gjort det til en fast vane at tænke i

ulykker.

”Det lyder måske sortsynet”, forklarer han med et smil.

”Men jeg vil hellere tænke det allerværste igennem og

gardere mig imod det, frem for at tage let på tingene og

regne med, at fyrværkeri altid opfører sig præcis efter

bogen”.

Indtil videre har Martin Triers pessimistiske tankegang

båret frugt.

Ӄn gang har jeg oplevet et mindre uheld. Det var en

fontæne, der var luftbobler i. Det betød, at den gik af med

et brag og sendte en sky af gnister op i luften. Det er noget,

der sker uhyre sjældent. Men det sker. Netop derfor

holder jeg altid større sikkerhedsafstand til publikum, end

loven kræver. Jeg har også valgt kun at bruge HDEP-rør,

der er meget hårdføre. Det betyder, at hvis fyrværkeriet

i røret eksploderer, vil eksplosionen bevæge sig opad og

ikke udad, så tilskuerne eller jeg selv ikke kommer til skade.

Men der sker sjældent ulykker blandt festfyrværkere. Det

er nytårskrudtet, som almindelige mennesker skyder af, der

lyser op i ulykkesstatistikkerne”.

Streng lovgivning

Efter ulykken på fyrværkerilageret i Seest i 2004 er myndighedernes

krav til festfyrværkere blevet endnu strengere.

”Der er meget strikse regler om alt lige fra opbevaring,

transport til afvikling af et fyrværkerishow. Jeg har mit

lager i en underjordisk bunker, hvor el-installationer, rumtemperatur

og adgang er underkastet særlige regler og

rutiner. Når jeg fragter mit fyrværkeri ud til shows, sker det

i en specialkonstrueret bil, hvor blandt andet motoren er

fuldstændig afskærmet. Jeg har også gennemgået et ADRkursus,

så jeg har tilladelse til at transportere farligt gods”.

Monteringen er det farligste

Når dagen for et show oprinder og et firma, et nybagt ægtepar

eller en begejstret fødselar venter forventningsfuld

et sted i landet, rykker Martin ud. Forinden har han lavet

en præcis plan over, hvordan fyrværkeriet skal monteres,

og hvordan det skal afvikles.

”Der er to forskellige måder at afvikle et show på”, forklarer

han.

”I mange tilfælde har jeg et elektrisk tændingssystem,

som jeg styrer fra en computer. Men det sker også, at

afviklingen foregår på den gammeldags måde nemlig ved

at jeg går rundt og antænder fyrværkeriet med en lang

stok med ild i. Uanset hvordan fyrværkeriet afvikles, er vi

altid iført beskyttelsesbriller, høreværn og en hætte, der er

lavet af brandhæmmende stof”.

Ifølge Martin er monteringen af fyrværkeriet det tidspunkt,

hvor der er flest faremomenter.

”En sådan situation er oftest stresset. Showet skal begynde

præcist. Jeg kan jo ikke lade et helt selskab vente,

fordi jeg ikke er færdig med monteringen. Og vi ved alle,

at det netop er, når der er stress på, at tingene kan køre

af sporet. Derfor skal planlægningen være i orden. Mine

assistenter bliver briefet hjemmefra, og jeg har altid været

ude at se festpladsen, inden jeg begynder at planlægge mit

show. Jeg vil være helt sikker på, at der er plads til at overholde

sikkerhedsafstanden til publikum og lidt til.

Sikkerhed giver mig arbejdsglæde

Når fyrværkerishowet er overstået, og de glade tilskuere

er gået ind for at spise natmad, begynder sidste del af

arbejdet.

”Vi venter en halv time, før vi rører ved fyrværkeriet.

Derefter går vi rundt og kigger. Er der et batteri, der ikke

er gået af, bliver det nedsænket i vand, så vi er sikre på, at

det er helt ufarligt. Først når alt er slukket, pakker vi ned og

kører hjem”.

Lige siden Martin Trier var dreng, har han vidst, at han

ville være festfyrværker.

”Festfyrværkeri har betaget mennesker i mange hundrede

år. Ofte er det festens klimaks og noget, som man

taler om bagefter. Og jeg er glad for at have et job, hvor

jeg kan være med til at gøre en fest mindeværdig. Hvis jeg

nogensinde kom til at forårsage en alvorlig ulykke, tror jeg

simpelthen, at jeg ville miste glæden ved at være fyrværker.

Så man kan sige, at jeg bevarer min arbejdsglæde ved

altid at tænke på ulykker”.

9


10

Et fristed i

trætoppene

På en bakkeskråning i Sønder Vissing i ét af

skovens træer, er der et lille træhus.

Træhuset har en terrasse ude mellem træets

grene, hvor man kan sidde og lytte til skovens

dyr, træernes susen og se ud over landskabet.

Her fyldes sjælen med fred og ro.


Af Jacob Christian Hansen

”Det var faktisk en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse”, fortæller

Eva Seidenfaden. Hun har altid været glad for projekter

også dem, der synes umulige. ”Du skal bare kaste dig ud i

dem intet forhindrer dig”. Barndomsdrømmen blussede op

på ny, da Eva Seidenfaden for nogle år tilbage besøgte Big Sur

i Californien, og så ’Post Ranch Inn Hotel’, der havde hotelværelser

oppe i træerne. Hun stødte også på huse i trætoppe

i Frankrig og i Afrika, og ideen om hendes eget husprojekt

blev yderligere næret, da hun fik bogen ’the treehouse book’

foræret. ”At bygge huse i træer er faktisk slet ikke så sjældent

endda og der er masser af gode bøger om emnet”.

En travl kvinde med flair for pusterum

Eva Seidenfaden har siden 1980 boet med sin familie på den

smukke Vissinggaard mellem Horsens og Silkeborg. Her har hun

oparbejdet et internationalt center for pileflet, og gennem en

årrække har der været undervisning i pileflet for store grupper

af deltagere fra hele verden. Med en travl hverdag og et hjem

evigt fyldt med gæster, kan det være rart med pusterum små

fredelige heller. Og dem har Eva Seidenfaden været god til at

skabe. Huset i træet er et af dem. Huset blev bygget i en musebøg

i nærheden af Vissinggaard, så husprojektet blev døbt

’Musebøg-huse’ og kaldt ’Muset’ i daglig omtale og det

navn har hængt ved lige siden.

Gode kræfter bag

Bygningen af ’Muset’ var et fritidsprojekt og strakte sig fra

januar til juli måned i 2001. Der var mange hjælpende hænder

undervejs bl.a. en 8. klasse fra Sdr. Vissing Skole. Men

Eva Seidenfaden og en tidligere skovarbejder på Vissinggaard

Palle Wisbeck var de bærende kræfter på projektet. Eva

med sine kreative tanker og ideer og Palle med sin praktiske

erfaring og ekspertise med træarbejde. Derudover havde

Vissinggaards gamle tømrermester - Wagner Jespersen - en

rådgivende hånd med i spillet.

”’Muset’ fik sin form med nye ideer og tiltag, efterhånden

som projektet skred frem, men der skulle ikke sløses med detaljerne.

Palle Wisbeck er en dygtig skovmand, der har sit værktøj

og sikkerhedsudstyr i orden. Og Wagner Jespersen sikrede, at

dimensionerne blev overholdt. Jeg er den kreative, og jeg elsker

skæve vinkler Palle er mest til de rette linjer, så der havde

vi en god lille kamp” fortæller Eva Seidenfaden med et glimt

i øjet. ”Palle var rigtig god til at fange mine ideer vi havde en

utrolig god og harmonisk proces. Vi startede med at lave platformen,

som naturligvis måtte tilpasses efter træets stammer.

Derefter tog huset form med vægge, tag, døre, vinduer, trappe

og den lille skæve terrasse”.

Eva Seidenfaden har lagt en

masse kreativitet og god energi i

husprojektet som hun glæder sig

over at de besøgende nyder.

Byggematerialer

’Muset’s fundament, inderbeklædning og tag er lavet af trævarer

indkøbt til formålet men herudover stammer alle byggematerialer

fra skoven og fra genbrug i Vissinggaards gemmer.

Plankegulvet lå tidligere i Vissinggaards køkken, vinduer og

døre, var også herfra. Håndtag til dørene blev lavet af trærødder.

Yderbeklædningen af hytten er planker, som Palle Wisbeck

savede på stedet af skovens træer med sit mobile savværk. Og

trappen op til ’Muset’ har Wagner Jespersen snedkereret af

Cypres-træ, som er fældet i skoven. Trappens rækværk består

af en nøje udvalgt bøgestamme, med en gren, der følger i hele

trappens længde.

Ubehandlet træværk

Alt træværket i ’Muset’ er ubehandlet for det er ikke meningen,

at huset skal bevares. Eva Seidenfaden elsker at skabe

tidsbobler. Projekter, der gør en forskel i nuet, og som derefter

skal have lov at gå til. Hun regner med, at ’Muset’ har en levetid

på 15 år. Men i muntre øjeblikke, har hun da overvejet, om træhuset

skal udbygges med en køkkenafdeling i et nærliggende

træ. Man ser tydelige tegn på, at noget af træværket er ældet

bl.a. rækværket op til hytten men dét skal skiftes ud. Det er

tydeligt, at det er træværket, der er i forbindelse med jorden,

som er mest udsat. Trækonstruktionen oppe i træet er ikke nær

så medtaget og træet indenfor fremstår gyldent og smukt.

Interiør

”Jeg havde egentlig tænkt huset som en mørk hule men

efterhånden som projektet tog form, blev det et lyst, venligt og

skandinavisk look” forklarer Eva Seidenfaden. ’Muset’ er knap

10 kvadratmeter stort og indenfor er der ét rum. Vægge og

loft er beklædt med lyst træ og hylder, to stole og vægskabe

er ligeledes i lyst træ, og dobbeltsengen er beklædt med lyst

fletværk. En af musebøgens stammer stikker op gennem gulvet

og udgør en blanding af smuk og dekorativ skulptur med hylder

til fyrfadslys og en fæstning af bordpladen i glas. I hjørnet bag

døren finder man en Bekkasinovn, som hurtigt kan varme huset

op. Vægge og gulve er isolerede, så ’Muset’ kan benyttes hele

året.

Glæden bæres videre

”Jeg havde stor glæde af byggeriet. Det var en spændende og

kreativ proces. Og jeg kan mærke, at den gode energi stadig er

i huset. Jeg bruger ikke selv ’Muset’ så meget, da jeg også har

andre heller på ejendommen. Men mange af mine kursister

overnatter i ’Muset’ og rygtet om træhuset har spredt sig ad

den vej. Markedsføring har slet ikke været nødvendig” fortæller

Eva Seidenfaden. Fire gæstebøger i hytten er sprængfyldte

med glade hilsener fra overnattende gæster, hvoraf flere har

modtaget opholdet som et gavekort fra venner eller familie.

”’Muset’ har været besøgt af såvel brudepar som af gæster, der

trængte til eftertænksomhed, indblik og udsyn. Jeg kan simpelthen

se på de overnattende gæster, at de får en fredfyldt

oplevelse. Der er mere ro over deres gang, når de kommer

tilbage fra skoven. Jeg kunne faktisk starte et ”Bed & Breakfast”

på Vissinggaard, med ’Muset’ som en af overnatningsmulighederne.

Det ville jeg helt sikkert også trives med men jeg må

vælge, og jeg har projekter, der er vigtigere for mig.”

11


12

www.maskinkorekort.dk

stedet hvor du lærer alt om

sikkerhed og sundhed

i træ- og møbelindustrien

På portalen finder du et afsnit om introduktion og instruktion

Det er en afgørende

forudsætning for et godt

arbejdsmiljø, at det daglige

arbejde med sikkerhed og

sundhed organiseres godt og

effektivt og prioriteres højt.

Afsnittet indeholder beskrivelse af hvordan virksomheder kan foretage en god og hensigtsmæssig

introduktion og instruktion af nye medarbejdere.

Her forklares på en let forståelig måde hvilke regler og god praksis der gælder når nye medarbejdere

ansættes i Træ - og Møbelindustrien.

Her findes også den teoretisk prøve hvor du kan erhverve dig kørekort til maskinkørekortets generelle

arbejdsmiljødel.

Portalen indeholder derudover afsnit om maskinbetjening, - arbejdstedets indretning,- stoffer og

materialer samt beskrivelser af de sikkerheds og sundhedsmæssige forhold for 32 forskellige typer af

træbearbejdningsmaskiner .

www.maskinkorekort.dk

Viden om tekniske forhold er forudsætning

for et sikkert arbejdsmiljø

More magazines by this user
Similar magazines