TEMA
FARVET BETON
KULØR PÅ BETONEN
– Pigmenteret beton med både
muligheder og udfordringer
MODEN DIKTERER
SORTE ELEMENTER
– Industribyggeriet afslører det
ELLEHAMMER LETTEDE
FRA BETON
– Verdens første startbane af
beton fundet på Lindholm
4 ♦ 2006
NOVEMBER
23. ÅRGANG
B10 MARKETING
Tag pulsen på din produktionsproces
med TempSim...
TempSim –
simulerer betonens hærdeproces
TempSim er et program, der kan simulere temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling
i de mest almindelige konstruktionstyper. Programmet gør det muligt at
• planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer
• optimere produktionsprocessen og dermed at sikre optimal omkostningsstyring
• sikre dine kunder en optimal rådgivning
Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO på telefon 99 33 77 54 og modtag en
gratis 30 dages demoversion.
TempSim giver dig svarene...
• Hvornår kan betonen
afformes?
• Opfyldes normens krav
til udtørringsbeskyttelse?
• Er der risiko for
temperaturrevner?
Forskellen tæller...
Aalborg Portland A/S
Tel: 99 33 77 54
Fax: 99 33 78 28
E-mail: cto@aalborg-portland.dk
Internet: www.aalborg-portland.dk
ISSN 0109-758X
Nr. 4 · 23. årgang · November 2006
www.danskbeton.dk
Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,
august og november.
Distribueret oplag: 6.000
Dansk Beton har til formål at orientere om
den betonteknologiske udvikling i Danmark,
at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder
samt at medvirke til, at beton
anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk
og miljømæssigt.
Udgivere
Dansk Beton Industriforening
Betonelement-Foreningen
Dansk Betonforening
Dansk Fabriksbetonforening
Redaktion
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Dansk Beton,
Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby
Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65
Produktion og administration
Henrik Olsen
ho@danskbeton.dk
Prinfoparitas
Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby
Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20
Annoncer
Media-People ApS
Landskronagade 56B, 2100 København Ø
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk
Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65
Abonnementspris
Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland kr. 260,- (4 numre)
Løssalg kr. 65,00 excl. moms
Indhold
Sejre for betons image . . . . . . . . . . . . . . 3
Kulør på betonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Pris til spændstige betonflader . . . . . . 9
Farvet beton skal bruges ærligt . . . . . . 10
Sorte betonelementer er efterspurgte . 12
Ellehammer steg op fra beton . . . . . . . 14
Ny undersøgelse dokumenterer at
europæiske krav til betonvaarer
er utilstrækkelige i Danmark . . . . . . . . 17
Retten er sat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Vellykket støbning af SCC-vejbro . . . . 22
Beton anerkendt som højteknologi . . . 23
Pragmatisk dansk løsning på
manglende standarder for
dokumentation af SCC . . . . . . . . . . . . . 24
Betons gode miljøegenskaber . . . . . . . 25
Dansk Beton Industriforenings
Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 28
Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 34
Salen fyldt i Hirtshals . . . . . . . . . . . . . . 38
Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39
Sejre for betons image
Noget tyder på, at den lange og til tider utaknemmelige indsats for at imødegå alle
de mange fordomme om beton er ved at bære frugt.
I det mindste var der mange, som for nylig spærrede øjnene op over en artikel
i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her kunne man læse, at journalisten Stig Olesen
i bilens handskerum har ”et temmelig slidt eksemplar af den lille bog ”Guide
til 118 berømte danske betonbyggerier”, der udkom i anledning af Dansk Betonforenings
50 års jubilæum”.
Bogen bruger han på ture rundt i Danmark. Men den lange artikel kommer også
ind på fordelene ved beton:
”Beton er billigt. Beton er smukt. Vådt beton er endnu smukkere. Og så kan beton
formes i yndefulde kurver og forløb, der kan lede tanker i helt andre retninger og
mod højder, hvor mursten kommer til kort. Dertil kommer, at den stivnede grød er
usædvanlig god til at akkumulere varmen i den såkaldte domkirke-effekt: kølig om
sommeren, lun om vinteren”.
Endelig er der nogen, som har hørt de budskaber, mange betonfolk har forsøgt at
trænge igennem med i en årrække, og som endog har bragt dem videre til avisens
688.000 læsere.
Næsten samtidig fik betonverdenen et andet positivt budskab. Det kom fra Højteknologifonden,
der skal sætte virksomheder og offentlige forsknings institutioner
i gang med at udvikle højteknologi og med målrettet at anvende højteknologi.
Højteknologifonden bevilgede i september 2006 114 millioner kroner til tretten
højteknologiske projekter. 16 millioner kroner går til to projekter, der handler om
cement og beton.
Det sætter en tyk streg under et andet budskab, som det har været svært at udbrede:
At selv om betonarbejde ikke altid ser ud af så meget, så er videreudvikling
af beton højteknologi, der er værd at forske i på linie med bioteknologi og IT.
Meget tyder derfor på, at hæfter, bøger, foredrag, lobbyarbejde, hjemmesider og alle
de øvrige aktiviteter – herunder i al beskedenhed Dansk Beton – nu begynder at
give resultater.
Det betyder så langt fra, at forkæmperne for betons image kan læne sig tilbage og
slappe af. Der vil altid være behov for at tale betons sag, og sikkert også i endnu
højere grad end hidtil.
Her kommer de gode resultater lige tilpas. De kan forhåbentlig skabe lyst og engagement
til en endnu større indsats. Slaget er ikke vundet, før verden aktivt tilvælger
beton på grund af de mange positive egenskaber, både teknisk og æstetisk.
Forsiden
FORSIDEFOTO: MP PENSIONS DOMICIL PÅ LYNGBYVEJ 20
I KØBENHAVN ER OPFØRT MED BRUG AF PIGMENTERET
BETON I GRØNNE NUANCER.
jbn
FARVET BETON
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
SMUKKE, GULE EFTERÅRSFARVER PRÆGER BEBYGGELSEN GADEKÆRET I ISHØJ.
Kulør på betonen
BETON KAN HAVE MANGE FORSKELLIGE FARVER. MEN DET KRÆVER
MASSER AF OMTANKE OG OMHU AT UDNYTTE MULIGHEDERNE, FOR DET
ER IKKE ALTID LIGE NEMT AT ARBEJDE MED FARVEPIGMENTER I BETON.
Farver er flot, og farver er muligheder.
Det gælder også for beton, som
ikke nødvendigvis behøver være grå.
Beton kan fremstilles i en lang række
kulører; sort, hvid, grøn, gul, rød…
For tiden er sorte betonelementer
moderne, og hvid beton har i en årrække
markeret sig som et eksklusivt
materiale til konstruktioner og bygninger,
hvor man vil gøre lidt ekstra
ud af udseendet.
Resten af farveskalaen bliver forholdsvis
sjældent brugt. Måske på
grund af manglende kendskab til
mulighederne, måske fordi det er en
teknisk udfordring at arbejde med
farvet beton. Svaret ligger sandsynligvis
et sted midt i mellem, for det
er en kendsgerning, at farvet – eller
rettere pigmenteret – beton er et
produkt, som producenterne har stor
respekt for. Alle kender eksempler på
skuffede kunder.
Det handler mest om urealistiske
forventninger, mener chefteknolog
Freddie Larsen fra Unicon.
”Det er meget vigtig, at vi får
fortalt kunden, at beton er et levende
”SORT OG BRUNT ER TIL AT HAVE
MED AT GØRE. GRØNT OG ISÆR BLÅT
ER BARE TRÆLS”, SIGER UNICONS
CHEFTEKNOLOG FREDDIE LARSEN OM
PIGMENTERET BETON. FORTSÆTTES PÅ SIDE 7
5
Building the Best Team
in Industry.
Degussa Construction Chemicals
er nu en del af BASF – verdens
førende kemikoncern. Som en pålidelig
partner til praktisk talt alle
industrier hjælper BASF’s intelligente
løsningssystemer og værdifulde
produkter sine kunder til mere
succes.
Degussas hovedforretningsområde:
Admixture Systems & Construction
Systems vil blive en del af den nye
BASF Construction Chemicals
division.
I dette nye setup vil vi drage fordele
af BASFs fulde potentiale, hvilket
giver os mulighed for at give dig en
forbedret kundesupport, seneste
nytænkninger og løsninger. Som
vores kunde vil du fortsat modtage
det samme høje niveau af indlevelse,
personlig forpligtelse samt service
fra vore medarbejdere.
BASF Construction Chemicals
Denmark A/S
Hallandsvej 1
6230 Rødekro
Tlf: +45 74 66 15 11
www.basf-cc.dk
Adding Value to Concrete
FORTSAT FRA SIDE 5
materiale med naturlig variation. Farvet
beton kommer aldrig til at se ud
som kulørt plast eller malet stål. Så
hvis man forventer ensartede overflader
med neonfarver, bliver man
skuffet”, siger han.
Til gengæld er opgaverne ofte
meget spændende og med til at understrege
betons store spændvidde
– fra beton til en bro til ganske små
mængder specialbeton.
”For eksempel har vi leveret farvet
beton til fugerne i en granitbelægning.
Her var udfordringen at ramme
Jern gør beton grå
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
FARVET BETON
SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER I ÅRHUS, HVOR
NUANCER AF GULT SKABER SPIL I FACADEN.
den helt rigtige farve, som arkitekten
ønskede det”, siger Freddie Larsen.
Blåt er træls
Farvevalget har også stor betydning.
Generelt er jordfarver bedst og mest
holdbare. Eller som Freddie Larsen
siger det på jysk:
”Sort og brunt er til at have med
at gøre. Grønt og især blåt er bare
træls”.
Betonproducentens udfordringer
begynder med blandingen, der som
Varierende afskygninger af grå er den farve, de fleste forbinder med beton.
Den grå farve skyldes grå cement, som primært har sin farve på grund af
jernforbindelser.
Hvid beton er fremstillet af hvid cement. Den hvide cement er fremstillet
ved en særlig brændingsproces og af renere råmaterialer, der indeholder
meget mindre af jern-, chrom- og magnesiumforbindelser.
Farvet – eller pigmenteret – beton er tilsat farvepigmenter. Lysere nuancer
kan alene fremstilles ved brug af hvid cement. Ved mørke farver er det muligt
at bruge grå cement. Farvet tilslag kan bidrage til farven.
Metaloxider – og især jernoxider – er de bedste og mest holdbare farvepigmenter
til beton. Jernoxiders krystalgitter kan modificeres kemisk for at
opnå en række forskellige farver, som dog ikke alle er lige holdbare. Typisk
anvendes pigmenter i mængder fra to til otte procent af cementmængden.
GRØNNE FARVETONER PRÆGER MP
PENSIONS HOVEDKONTOR I KØBENHAVN.
regel er manuel ved farvet beton.
Processen er vanskelig at styre, fordi
det gælder om at få en helt jævn fordeling
af pigment i overfladen af et
naturligt varierende materiale.
Ikke mindst kan det være svært
at ramme nøjagtigt den samme farve
fra batch til batch. Og selv om den
friske beton har nøjagtigt den samme
farve, når den forlader fabrikken,
spiller forholdene ved udstøbning
også ind. For eksempel har udtørring
og overfladens porestruktur meget
stor betydning for det færdige resultat
”Selv små farveforskelle er meget
tydelige at se. Samtidig betyder
valget af farvet beton, at bygherren
fokuserer meget mere på overfladens
ensartethed end ellers, siger Freddie
Larsen.
Oven i købet kan man først for alvor
vurdere farven efter et halvt eller
måske et helt år. Så selv om betonen
er smukt ensfarvet ved afleveringen,
kan bygherren blive skuffet på længere
sigt, hvis forventningerne ikke
er realistiske.
Elementfabrikkerne det i øvrigt
lidt lettere med farvet beton, fordi
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE
7
produktionsforholdene er mere stabile.
Inaktiv filler
Hos Aalborg Portland bekræfter
projektleder Tommy Bæk Hansen,
at pigmenteret beton er svært, hvis
resultatet skal være ensartet.
”Der vil altid være et vist farvespil.
Men hvis man vil have meget
ensartede, klare farver er det bedst
at anvende hvid cement. Den hvide
cement er farvemæssigt meget homogen
og giver derfor en neutral basis
for pigmenterne”, siger han, og peger
på muligheden af at gøre variationen
til en fordel ved for eksempel at opdele
store overflader i felter, som på
den måde kan opnå et spændende
farvespil.
Men også betonteknologisk er
pigmentering en udfordring. Farvepigmenterne
er så finkornede, at der
i realiteten er tale om en inaktiv filler,
som tilsættes i mængder på op til otte
procent af cementen.
Sliddele til
betonblandere
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8
”Det giver en tættere overflade og
ændrer bearbejdeligheden. Derfor
skal producenten være meget opmærksom
på recepten”, siger han.
Samtidig ses kalkudfældninger
tydeligere på en pigmenteret beton
end på en grå eller hvid. Derfor kan
overfladebehandling eller imprægnering
være nyttigt. Det nedsætter
vandtransporten ud til overfladen og
dermed kalkdannelsen.
Behandlingen kan også modvirke
blegning af farven på grund af UVlys
og beskytte pastaen, hvilket også
beskytter farven, fordi pigmentet findes
i pastaen og ikke i tilslaget.
Farvet tilslag
”Den mest stabile form for pigmenteret
beton er at bruge farvet sand. Det
er muligt at få sand i mange brune
og rødlige nuancer, som ikke bleges
med tiden. En kombination af farvet
tilslag og farvepigment kan også
være en fornuftig løsning”, mener
Tommy Bæk Hansen.
Lavere omkostninger !!!
Der stilles stadig større krav til lavere
vedligeholdelsesomkostninger.
For at løse dette krav kan Conparts tilbyde
sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.
Conparts har overtaget eneforhandlingen af det
kendte Hawifl ex PUR-produkt og panserbelagte
stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.
Programmet, som kan tilbydes til de fl este typer
betonblandere, omfatter:
▼ Slidforinger ▼ Blanderarme
▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle
▼ Sideskrabere
Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over.
Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid
professionel vejledning oven i købet.
SCANDINAVIA
Han kender også eksempler på, at betonproducenter
har arbejdet med stor
overdosering af pigment for at opnå
et langtidsholdbart resultat.
Baggrunden er, at en pigmenteret
beton har et visuelt mætningspunkt,
hvorefter større mængder pigment
ikke giver synligt kraftigere farve.
Det ligger typisk på seks til otte
procent pigment i forhold til cementmængden.
Normalt vil producenten ikke
overskride denne grænse for ikke at
bruge mere end højst nødvendigt af
de forholdsvis dyre pigmenter. Men
alligevel kan det være en fordel at gå
højere op.
”Jeg har set et eksempel på, hvor
man har anvendt op til 20 procent
pigment”, siger Tommy Bæk Hansen.
Det indbygger en stor reserve i betonen,
som så først begynder at miste
kuløren langt senere. Til gengæld
skal producenten tænke sig meget
grundigt om, hvad angår styrke og
bearbejdelighed.
jbn
Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011
www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
FOTO: TOBIAS TOYBERG-FRANDZEN.
Fakta om byggeriet
OPFØRELSESÅR
2003-2005
BYGHERRE
Ordrupgaard v/ Kulturministeriet
TOTALRÅDGIVERE
Zaha Hadid Architects
UNDERRÅDGIVERE
PLH Arkitekter A/S
RÅHUSENTREPRISEN
E. Pihl & Søn A/S
STØRRELSE
1.150 m²
RÅDGIVENDE INGENIØRER
Birch & Krogboe A/S
BYGGESUM
49,1 mio.
In-situ prisen
FARVET BETON
In-situ prisens jury består af initiativtagerne,
Forskallingsgruppen
og Dansk Fabriksbetonforening,
samt chefarkitekt Louis Becker
fra Henning Larsens Tegnestue.
Prisen blev etableret i 2002 med
henblik på at sætte fokus og starte
en debat om mulighederne for at
bygge mere varieret ved anvendelse
af pladsstøbt beton og betonbyggeri.
Tidligere er prisen overrakt til
Kildeskovshallens svømmeanlæg
i Gentofte Kommune og til Aros
Aarhus Kunstmuseum.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Pris til spændstige
sorte betonflader
DEN NYE TILBYGNING TIL ORDRUPGAARD FIK IN-SITU PRISEN
2006 FOR AT UDNYTTE BETONS POTENTIALE FULDT UD
”Den støbte betons materialitet og
karakter møder en med en styrke og
en ligefremhed, der helt får en til at
glemme formålet med besøget.”
Sådan lyder en del af begrundelsen
for, at In-situ prisen 2006 den 10.
november 2006 blev givet til arkitektfirmaet
Zaha Hadid Architects
og entreprenøren E. Pihl & Søn A/S
for den nye tilbygning til museet
Ordrupgaard.
Forskallingsgruppen og Dansk
Fabriksbetonforening står bag prisen,
der i år blev uddelt for tredje gang.
Tilbygningen på 1.150 m² har fordoblet
museets samlede areal. Den
består af pladsstøbt beton. Selve støbningen
af råhuset var en vanskelig
opgave på grund af de mange krumninger
og buer, som forener gulv,
vægge og tag. Buerne er alle støbt
nedefra med selvkompakterende,
sort beton.
”Betonfacadernes dobbeltkrumme
overflader tilfører i allerhøjeste grad
bygningen sin særlige karakter. Den
in-situ støbte betons potentiale bliver
udnyttet fuldt ud, og de spændstige
betonoverflader ses sjældent flottere”,
hedder det videre i juryens begrundelse,
der også fortæller:
”De to bygninger – det oprindelige
Ordrupgaard og nybygningen
– er blevet et enestående smukt hele.
Udover funktionen som udstillingssted
har nybygningen tilført en ny
dimension til Ordrupgaard som kulturinstitution,
og som arkitektur er
nybygningen enestående i en dansk
kontekst”.
jbn
9
FOTO: ROLAND HALBE.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
FARVET BETON
Farvet beton skal bruges ærligt
PIGMENTERET BETON KAN SAGTENS HAVE ÆSTETISK
VÆRDI. MEN SIGTET MÅ ALDRIG VÆRE AT LIGNE NOGET
ANDET, MENER ARKITEKTURPROFESSOR.
Umiddelbart ser professor Karl Christiansen
fra Arkitektskolen Aarhus
venligt på pigmenteret beton. Men
udførelsen skal være teknisk i orden,
og formålet skal være at gøre betonen
fin at se på.
”Beton er et blandingsmateriale,
der er sammensat af forskellige
”DET ER USERIØST, HVIS MAN FOR
EKSEMPEL BRUGER FARVET BETON TIL AT
FOREGØGLE, AT EN BYGNING ER AF TEGL
ELLER NATURSTEN”, SIGER PROFESSOR
KARL CHRISTIANSEN.
delmaterialer. Så æstetisk set er det
helt i orden at bruge farvepigmenter.
Hvid beton er helt legalt, og det er
andre farver også”, siger han.
Dog ikke for enhver pris og til
enhver anvendelse. De farvede overflader
må ikke have store kalkudblomstringer
eller andre tekniske fejl.
Og hvis farven skal få betonen til at
ligne noget, den ikke er, melder Karl
Christiansen øjeblikkeligt fra.
”Det er useriøst, hvis man for
eksempel bruger farvet beton til at
foregøgle, at en bygning er af tegl
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
eller natursten. Det gælder om, at skabe
identitet mellem form og budskab, og der
er kun de fysiske materialer til at overbringe
budskabet. Det skaber afstand,
hvis betonen er farvet for at give indtryk
af sandsten eller granit. Derfor skal farvet
beton bruges ærligt”, siger Karl Christiansen,
som gennem sit løbende arbejde
har betydelig indsigt i beton og betonens
muligheder.
”Beton er et fantastisk materiale, som
vi hele tiden arbejder på at give større
æstetisk kvalitet. Vi skal have beton til at
stå på egne ben og se så godt ud, at man
vælger betonen af denne grund”, fortsætter
han.
Blandt andet deltager Karl Christiansen
i projektet ”Den synlige betonoverflade”,
som med støtte fra Fonden Realdania
samler producenter, betonbrugere og
arkitekter i et spændende samspil.
jbn
ADRESSEÆNDRING BRUG
WWW.DANSKBETON.DK
SE TIDLIGERE UDGAVER AF DANSK BETON PÅ
WWW.DANSKBETON.DK
ABONNENTER HAR NYE MULIGHEDER PÅ
WWW.DANSKBETON.DK
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Doserings- og blandeanlæg
Baseret på mange års erfaring samt den nyeste teknologi på området
designer, fremstiller og installerer Steel-Kamet OY komplette anlæg til
beton- og procesindustrien.
Betonanlæg fra Steel-Kamet er udviklet til drift i det krævende betonmiljø,
og anlæggene er driftssikre og servicevenlige.
Alle anlæg skræddersys efter kundens krav for produktion af enhver type
beton – til betonvarer, betonelementer eller færdigbeton.
BHS
dobbeltaksialblander
ANLÆGSTYPER: • Dybdesiloanlæg
• Rækkesiloanlæg
• Højsiloanlæg
• Containeranlæg
I Skandinavien er Steel-Kamet OY repræsenteret af CPT A/S:
Læs mere på www.cpt-as.dk
DANMARK Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg
Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80
SVERIGE Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge
Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786
E-mail info@cpt-as.dk
Steel-Kamet OY
Finland P.O.Box 40 · FIN-85101 Kalajoki, Finland
Tlf.: +358 8 463 9500 · Fax: +358 8 463 9501
E-mail: info@steelkamet.com · www.steelkamet.com
11
Spar penge med
verdensnyheden
til produktion af ensartet SCC
beton
VISCO PROBE 1
Det er mig der snakker
betonkonsistens med
processtyringen !
CONVI
Goes new ways
Konsistensmåleudstyr til
betonblandere.
Verdens eneste måleudstyr til
måling af betonens konsistens
under blandeprocessen ved
anvendelse af højteknologiske
måleprincipper.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12
Sorte betonelementer
er efterspurgte
CONVI ApS
Louisevænget 7
DK-5270 Odense N
Tlf. +45 66 18 20 26
Fax +45 66 18 20 43
e-mail: convi@convi.dk
www.convi.dk
MODEN DIKTERER, AT LAGERHALLER OG
ANDET INDUSTRIBYGGERI SKAL VÆRE
SORT. DET SKABER STOR EFTERSPØRGSEL
EFTER SORTE BETONELEMENTER.
Tag en tur på den jyske
motorvej mellem
FARVET BETON
Lillebælt og Aalborg,
hvor nye industribyggerier
og lagerhaller fortsat skyder op som svampe
af fugtig efterårsjord. Så kan der ikke være tvivl om,
at sorte elementer er højeste mode.
Marketingchef Per Bachmann fra Spæncom bekræfter,
at danske bygherrer i den grad ser sort for
tiden.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
SORT ERHVERVSBYGGERI ER HØJESTE MODE.
”Vi sælger rigtig mange sorte elementer, både fritlagte
og afsyrede. Mange kan lide sorte elementer
med noter. Kombinationen af sort og grå er også populær.
Det kan for eksempel være grå søjler og sorte
elementer”, siger han.
Men det er ikke udseendet alene, bygherrerne
lægger vægt på. Mange håber også på, at bygningen
bevarer sit udseende længere og med mindre vedligehold.
”Mange vælger sort, fordi de mener,
at en sort facade i længden er
nemmere at holde flot end en hvid”,
siger Per Bachmann.
Spæncom leverer også sorte elementer
til boligbyggeri. Det gælder
fx byggeriet Grønningen med
70 lejeboliger på Amager syd for
København. Her har Lundgaard &
Tranberg Arkitektfirma valgt sorte,
afsyrende elementer med en form,
der minder om en klinkbygget
skibsside.
jbn
GRØNNINGEN PÅ AMAGER: GAVLE MED
SORTE, AFSYREDE ELEMENTER.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Øko-Økonomisk betonproduktion
ved genanvendelse af
restbeton og spulevand
Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du
virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i
de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering:
● et forbedret miljø
● genanvendelse og dermed
optimal udnyttelse af de
naturlige ressourcer
(vand, grus, sten)
● ingen omkostninger til
håndtering og deponi
● en forbedret driftsøkonomi
CPT har løsningen!
betonvarer, færdigbeton, betonelementer
CPT tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter – fra
enkeltkomponenter til komplette procesløsninger – eksempelvis
specielt til elementproduktion:
Langborde & tipborde
Stationære linjer med mobile
enheder = høj effektivitet.
Vakuumhåndtering
Skånsom håndtering, høj
effektivitet, reducerede
driftsomkostninger m.m.
Læs mere på www.cpt-as.dk
DANMARK Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg
Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80
SVERIGE Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge
Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786
E-mail info@cpt-as.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13
Nem rengøring betyder større
effektivitet. Det er baggrunden for,
at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,
der sikrer bedre rengøring
og hurtigere blandeproces.
Effektiv, præcis og robust
Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups
blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette
skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11
forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.
Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene
til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års
garanti.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
Haarup Maskinfabrik a/s
Haarupvej 20
DK-8600 Silkeborg
Fax: +45 86 84 53 77
Tlf.: +45 86 84 62 55
E-mail: haarup@haarup.dk
Web: www.haarup.dk
VERDENS FØRSTE STARTBANE AF
BETON VAR CIRKULÆR OG LÅ PÅ ØEN
LINDHOLM NORD FOR LOLLAND VED
BANDHOLM
Ellehammer steg
Da J. C. H. Ellehammer den 12. september 1906 med
udråbet ”Nu stiger den” for første gang lettede med
sit fly, var det fra en cirkulær startbane af beton.
Dermed har øen Lindholm nord for Lolland lagt
grund til verdens første flyveplads med baner af
beton. Ellehammer havde selv designet anlægget,
hvorfor han – ud over den 42 meter lange flyvetur
– bør have æren for endnu en pionerpræstation af
langtrækkende betydning. I dag er startbaner af
beton en selvfølgelig del af effektiv luftfart.
Betonbanens historie og placering er blevet afdækket
i anledning af 100-års jubilæet for Ellehammers
flyvning af Dirch Bager, Scientific Manager i
aalborg portland group, og museumsinspektør Bo
Bang Petersen fra Danmarks Tekniske Museum.
Den 12. september 2006 kunne Lindholms ejer,
lensgreve Adam W. Knuth, og hans hustru derfor
rejse en mindesten i centrum for den cirkelrunde
bane, hvor der stadig er spor efter den centrale pæl,
som flyets ene vinge var tøjret til under flyvningen.
ELLEHAMMERS TEGNING AF BETONBANEN.
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
op fra beton
Betonstykker på museum
Desværre er der næsten intet tilbage af banen. Det
lykkedes dog for museumsinspektør Louise Karlskov
Skyggebjerg og museumsdirektør J. Breinegaard fra
Danmarks Tekniske Museum at finde enkelte stykker af
betonbelægningen, som nu er udstillet på Teknisk Museum
i selskab med Ellehammers gamle flyvemaskine.
Dirch Bager fik dermed mulighed for at se nærmere
på betonen, som ret beset viste sig at være en kombineret
mørtel/beton.
”Først skrabede man jorden væk og udlagde et 25
millimeter tykt lag grus. Dernæst blev der udlagt et
10 millimeter tykt lag af en forholdsvis tyndtflydende
mørtel, som blev kostet ned i gruset. Resultatet blev en
mørtelbelægning oven på beton, fordi en del af mørtlen
trængte ned i gruset”, fortæller han.
Det var en arbejdskrævende fremgangsmåde. Banen
havde en indre diameter på 63 meter og var fem meter
bred – et areal på 2.060 kvadratmeter. Gamle regnskaber
viser da også, at det kostede 4.550 kroner at udføre
belægningen. En mindre formue set i lyset af datidens
ugeløn på under 30 kroner. Forbruget af mandtimer
er ud fra gamle akkordtidstabeller vurderet til ikke at
være mindre end 1.600. Til sammenligning var byggetiden
for selve flyet uden motor cirka 400 timer.
Grovkornet portlandcement
I alt blev der anvendt 40 tønder cement á 180 kg med en
kilopris på cirka tre øre.
”Det er efter min mening overvejende sandsynligt,
at cementen kom fra den største af de tre F.L. Schmidt
ejede cementfabrikker, nemlig fabrikken ved Rørdal – i
dag Aalborg Portland – som havde bedst mulighed for
skibstransport”, siger Dirch Bager.
At de enkelte bevarede stumper af den gamle belægning
stadig er i god stand, skyldes sandsynligvis, at
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
DE FÅ BEVAREDE STUMPER AF DEN GAMLE
BELÆGNING ER I GOD STAND.
de har været ”gemt” i porøs sandholdig jord, så de aldrig har
været fuldstændigt vandmættede i frostperioder.
Undersøgelse med moderne metoder viser, at betonen er
karbonatiseret til forskellige dybder, hvilket fortæller, at mørtelblandingen
har været ret så inhomogen. Cementen var en
grovkornet, belitrig portlandcement. Det indikerer en cement
fremstillet ved lavere brændingstemperaturer end i dag og
med langsommere styrkeudvikling.
Luftporerne er typisk mindre end én millimeter, men der
forekommer højporøse områder med store luftlommer op til
fem millimeter, som må tilskrives kostningen.
jbn
Kvalitetsgrus fra Nordsøen
Certificeret af Dansk Grus Certificering som
leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:
Søsten 2-4 mm
Søsten 4-8 mm kl. M
Søsten 4-16 mm kl. A
Søsten 8-16 mm kl. A
Søsten 8-32 mm kl. A
Søsten 16-32 mm kl. A
Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste
brugere i hele Danmark.
Stor produktionskapacitet og store lagre
- garanterer sikker levering året rundt.
Kontakt os venligst
og forhør nærmere
Strandvejen 163 . 7673 Harboøre
Tlf. 97 83 60 11
www.thyboron-nordsoral.dk
15
Fyr og fl amme for
Deres sikkerhed!
Det nye varmgalvaniserede anker – system fra HALFEN-DEHA.
Hos HALFEN-DEHA begynder
fremtiden tidligere: Allerede
måneder før lovkravene opfylder vi
denne forpligtelse af normen: I vores
sortiment af FRIMEDA transportankre
og DEHA kuglehovedankre er NU
også den varmgalvaniserede udgave
salgsklar. Vi tænker lidt længere –
for Deres sikkerhed.
Et plus – på optik
Gennem den nye overfl adekvalitet
– hører rustdannelser – som på
elementet – såvel på elementforsiden
– undersiden – og løberust
– på dækelementer – trappe- og
væg- og andre elementer – disse
grimme ”kager“ – fortiden til.
Et plus – på kvalitet
Galvanisering foregår centralt hos
HALFEN-DEHA – og foregår efter
strenge kvalitetsforskrifter og bliver
til stadighed overvåget. Denne høje
sikkerhed i processen garanterer
højeste produktkvalitet – hver gang.
DEHA Kuglehovedanker bliver sammen
med et udsparingshoved indstøbt. Efter
afhærdning fjernes udsparingshovedet.
Gennem de tydelige kendetegn på alle
vore produkter –
er også ankrets
pågældende
lastklasse efter
indstøbning tydelig
klar og læsbar.
Supplerende med
dette og vores
omfangsrige
tilbehørsprogram –
fi ndes der altid
et tilbud De kan
anvende.
Et Plus – på økonomien
Som alle HALFEN-DEHA produkter –
viser vi gennem denne varmgalvaniserede
udgave af FRIMEDA transportanker
– og DEHA`s kuglehovedanker
en fremragende konkurrencedygtig
pris og en hurtig leveringstid.
Et plus – på holdbarhed
En højere korrosionsklasse – sørger
for en endnu længere holdbarhed og
beskytter ankret mod rust og brud.
Mange argumenter: eet facit:
Produkterne fra HALFEN-DEHA
betyder sikkerhed, kvalitet og beskyttelse
for Dem og Deres entreprenør.
Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk
Ringkoblingen
kan belastes i alle
retninger. Gennem
anhugget kan der
løftes i en vinkel
helt op til 60
graders bukning.
Et plus – på fremsynethed
HALFEN-DEHA er også her på forkant
med tiden. Vores varmgalvaniserede
transportanker er allerede fri for
det sundhedsskadelige CROM 6 –
længe før end de lovede EU-regler
træder i kraft.
AP_KKA-TPA_fv_180x260_DK.indd 1 30.08.2006 16:38:22 Uhr
Ny undersøgelse dokumenterer
at europæiske krav til betonvaarer
er utilstrækkelige i Danmark
NU ER DER DOKUMENTATION FOR, AT BETONVAREKONTROLLENS SKÆRPEDE
KRAV TIL TREKANTMÆRKEDE PRODUKTER ER NØDVENDIGE. UDEN SUPPLERENDE
KRAV KAN DE NYE EUROPÆISKE STANDARDER FØRE TIL DÅRLIGERE KVALITET,
VISER UNDERSØGELSE PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT.
De nye europæiske minimumskrav
fra 2005 til kvaliteten af belægningssten
viderefører ikke det høje danske
kvalitetsniveau. Det er nu bekræftet
af tekniske undersøgelser, som Betoncentret
på Teknologisk Institut har
udført for Belægningsfraktionen under
Dansk Beton Industriforening.
Dermed har Belægningsfraktionen
også fået dokumentation for
nødvendigheden af de skærpede
krav, der i samarbejde med Betonvarekontrollen
er blevet indført for
trekantmærkede betonvarer.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
TREKANTMÆRKEDE BETONSTEN HAR DEN FORNØDNE KVALITET TIL DANSKE
FORHOLD, FORDI BETONVAREKONTROLLENS KRAV GÅR UD OVER MINIMUMSKRAVENE
I DEN EUROPÆISKE STANDARD.
”De seriøse producenter i branchen
ønsker at opretholde den gode kvalitet,
vi hidtil har haft. Derfor stiller
Betonvarekontrollen nu krav ud over
de nye standarders minimumskrav,
så der er vished for, at trekantmærkede
betonvarer fortsat er stærke og
holdbare”, siger formand for Belægningsfraktionen,
direktør Erik Voldby
fra Spedalsø Betonvarefabrik.
Det betyder samtidig, at forbrugerne
kan risikere, at betonvarer
uden det frivillige kvalitetsmærke
er af dårligere kvalitet. Det er nemlig
muligt at CE-mærke betonvarer, blot
de lempelige europæiske minimumskrav
er overholdt.
Nyt krav fra 2005
Baggrunden er den obligatoriske CEmærkning
af alle fliser, belægningssten
og kantsten, som trådte i kraft
i 2005. De krav, produkterne nu skal
overholde, findes i de tre europæiske
standarder DS/EN 1338, DS/EN 1339
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE
17
og DS/EN 1340, som har erstattet
de hidtidige danske standarder i DS
400-serien.
De tre nye standarder er udarbejdet
som et europæisk kompromis, og
de gælder i hele Europa.
”Mange producenter frygtede, at
de europæiske standarder ville lempe
kravene til skade for kvaliteten.
De sydeuropæiske lande er jo ikke
så interesserede i for eksempel frostbestandigheden.
Derfor bestilte vi en
uvildig undersøgelse hos Betoncentret.
Nu viser resultaterne, at der var
reel grund til bekymringen”, siger
Erik Voldby.
Mulighed for svage sten
Den europæiske standard for belægningssten
indfører både en ændret
prøvningsmetode og et nyt styrkekrav.
Uden at gå i tekniske detaljer er
styrkekravet, at stenene skal have en
spaltetrækstyrke på 3,6 MPa målt på
én bestemt måde.
Dette krav kan ikke umiddelbart
sammenlignes med de tidligere styrkekrav
på 52 MPa, fordi den ny målemetode
er væsentligt forskellig fra
den gamle.
En spaltetrækstyrke på 3,6 MPa
kan derfor godt være et fornuftigt
krav. Men nyproducerede betonvarer
udvikler voksende styrke med tiden,
og standarden siger ikke noget om,
hvornår styrken skal være til stede.
Kun at det skal være, når producenten
frigiver produktet til salg.
Det vil sige, at reglerne i princippet
tillader, at producenten lægger
stenene på lager i en eller flere
måneder for på et senere tidspunkt
at frigive et produkt, der kun lige
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
netop overholder kravet på 3,6 MPa.
I værste fald kunne slutstyrken være
på 3,6 Mpa, hvilket ikke sikrer en
tilstrækkelig god kvalitet til danske
forhold.
”Det vil være en klar forringelse i
forhold til tidligere. Belægningssten
efter de gamle regler har en væsentligt
højere styrke efter så lang tid”,
siger Erik Voldby, som også finder
det uheldigt, at en producent i princippet
kan producere lav kvalitet og
så ”lagre” sig til at overholde styrkekravet.
3,6 MPa efter syv døgn
Betoncentret har blandt andet undersøgt
styrkeudviklingen i belægningssten
og sammenhængen mellem
de tidligere og de nye prøvningsmetoder.
”Hvis en sten har den krævede spaltetrækstyrke
på 3,6 MPa efter syv
hærdedøgn, så er kvaliteten i praksis
nogenlunde den samme som med de
gamle krav”, siger civilingeniør Jens
Ole Frederiksen, som har stået for
undersøgelsen.
Derfor lyder BVK’s krav for trekantmærkning
nu, at denne styrke
skal være til stede efter syv døgn,
oplyser Jack Anderson fra BVK. Desuden
kræver BVK frostdeklaration af
alle produkter, selv om dette er valgfrit
i forbindelse med CE-mærkning
efter de nye standarder.
Fejl i formel
Desuden har undersøgelsen også påvist
noget, der ligner en direkte fejl i
standarden for belægningssten.
Prøvning af belægningssten giver
WWW.DANSKBETON.DK
ADRESSEÆNDRING BRUG
WWW.DANSKBETON.DK
SÅDAN MÅLES BETONSTENS SPALTETRÆKSTYRKE. KRAFTEN OVERFØRES TIL STENEN
VIA KRUMME METALKLODSER, HVIS GEOMETRI ER FASTLAGT I DEN NYE EUROPÆISKE
STANDARD.
ABONNENTER HAR NYE
MULIGHEDER PÅ
WWW.DANSKBETON.DK
WWW.DANSKBETON.DK SE TIDLIGERE UDGAVER AF
DANSK BETON PÅ
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
NOTER NOTER NOTER
som resultat en brudlast – det vil sige den kraft, der skal
til for at stenen knækker. Denne kraft skal så omregnes
til en brudspænding, som er målet for betonens styrke.
Men der er problemer med omregningen. Resultatet
bliver forskelligt, hvis man tester en tynd og en tyk
prøve, der er savet ud at den samme betonklods. Forskellen
kan være helt op til 30 procent til fordel for de
tynde sten.
”Brudspændingen er en egenskab ved betonen. Så
der må være en fejl i den formel, der bruges til at korrigere
for tykkelsen, når man omregner brudlast til
brudspænding”, siger Jens Ole Frederiksen, som også
oplyser, at norske betonteknikere har påvist den samme
fejl.
Erik Voldby mener ikke, at fejlen har den store betydning
i praksis – selv om den i princippet gør det muligt
at bruge mindre cement i de tynde sten.
”Jeg kan ikke forestille mig nogen producent med
respekt for sig selv, der justerer recepten efter dette. Men
det er en fejl i standarden, som naturligvis skal rettes”,
siger han.
På baggrund af undersøgelsen har det danske standardiseringsudvalg
på området derfor rettet henvendelse
til CEN, som udarbejder de europæiske standarder.
Betonbunker redder stumfilm
fra smuldredøden
I Store Dyrehave er et tidligere
beskyttelsesrum fra den kolde krig
ved at blive renoveret, så det fra
foråret kan bruges som arkiv for
6.500 gamle danske og udenlandske
film med skuespillere som Asta
Nielsen og Fy og Bi. Filmene har
været opbevaret på Bagsværd
Fort i uegnede lokaler siden
1960. Det er COWI, der står for
renoveringen af bunkeren, der ud
over den ældre danske filmskat bliver
hjemsted for Det Kgl. Bibliotek og
Nationalmuseets fotos. Arkivet skal
bl.a. have en konstant luftfugtighed
på 30 procent og en temperatur på
minus fem grader.
Nu Bureau Veritas
Certification
Certificeringsorganet BVQI har
skiftet navn til Bureau Veritas
Certification. Med det ny navn
ønsker virksomheden at fortælle, at
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
jbn
den kan hjælpe med alle væsentlige
certificeringsopgaver. Navneskiftet er
globalt og sker i mere end 80 lande.
MT Højgaard i Thisted
MT Højgaard indviede fredag den
6. oktober 2006 sit nye kontor
i Thisted. Kontoret skal udgøre
omdrejningspunktet for koncernens
fremtidige bygge- og anlægsopgaver
i Nordvestjylland. ”Når vi skal
have fat i de lokale ordrer, så er
det simpelthen en nødvendighed at
være til stede i lokalmiljøet”, fastslår
divisionsdirektør John Funch fra
virksomheden.
Spæncom bygger fabrik
i Korsør
Spæncom flytter produktionen fra
Hedehusene til Korsør, så snart en
ny fabrik står klar om et års tid.
Fabrikken skal primært fremstille
huldæk, og den bliver en af de mest
moderne i Europa. De administrative
medarbejdere inden for salg,
projektering og projektledelse
flytter samtidig til et nyt kontor nær
København.
To nye struktørmestre
Den 20-årige bygningsstruktørlærling
Rasmus Larsen fra Hillerød vandt
titlen som danmarksmester
på sit felt i september 2006
på boligmessen Boligdrømme
for Alle. Anlægsstruktørlærling
Kasper Ludvigsen på 19 år fra
Vordingborg blev samtidig kåret
som Danmarks dygtigste lærling på
sit område. Det var ottende gang,
der blev holdt DM for bygge- og
anlægslærlinge i Messecenter Herning.
Danmarksmesterskaberne arrangeres
af Foreningen af Skoleledere ved de
Tekniske Skoler i samarbejde med de
enkelte fags faglige uddannelsesudvalg
og med Udannelsescenter Herning
som DM-sekretariat.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19
Fremragende arkitektur
arkitektur
Fremragende
Fremragende arkitektur
RETTEN ER SAT
20
I DEKONSTRUKTIVISTISK
Retsbygningen i Holstebro fra 1992
er et eksempel på arkitektonisk
dekonstruktivisme, hvor formålet er
at adskille traditionelle modul- og
konstruktionssystemer – for at sætte
dem sammen på en ny måde, så hver
bygningsdel får sin egen identitet.
Bygningen på 1.000 kvadratmeter
er opført i 1991-92. I 1992 fik den
Betonelement-Prisen.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
BETON
ARKITEKT
3 × Nielsen A/S
BYGHERRE
Justitsministeriet
ENTREPRENØR
Rasmussen & Schiøtz
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
21
Vellykket støbning af SCC-vejbro
30 LÆS SCC FLØD, SOM DE SKULLE, VED STØBNINGEN AF
DANMARKS FØRSTE VEJBRO I SELVKOMPAKTERENDE BETON
Støbningen var vellykket, da Danmarks
første vejbro i selvkompakterende
beton (SCC) blev støbt i oktober
2006.
Vejdirektoratet er bygherre for
broen, som fører Ll. Donnerupvej
over den fremtidige Vejle-Herning
motorvej ved Give. Betonarbejdet
blev foretaget af MT Højgaard a/s.
Unicon A/S leverede 30 læs højkvalitetsbeton
og Betoncentret, Teknologisk
Institut stod for kvalitetskontrollen
på stedet.
Kravene til en global certificeringspartner har ændret sig
siden BVQI’s (Bureau Veritas Quality International) start 1988.
Certificeringer har bredt sig fra kvalitet til en lang række
andre områder. Miljø. Arbejdsmiljø. Fødevaresikkerhed.
Produktcertificering. For blot at nævne nogle få. Derfor
hedder vi nu Bureau Veritas Certification.
Vores kompetencer inden for beton- og byggevareområdet
er der dog ikke ændret ved. Vi balancerer stadigt et højt
fagligt niveau med dialog, åbenhed og praktisk indsigt.
Det har gjort os til Danmarks førende certificeringspartner.
Det vil vi også gøre som Bureau Veritas Certification.
Bureau Veritas Certification Denmark A/S
www.certification.bureauveritas.dk
Telefon 77 311 000
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
De fire parter deltager alle i et fireårigt
udviklingsprojekt, SCC-konsortiet,
som skal udbrede brugen af selvkompakterende
beton i Danmark. I
alt er der 17 deltagere. Projektet er
støttet af Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling.
Erfaringerne fra støbningen vil
blive samlet i en rapport, som kan rekvireres
via konsortiets hjemmeside,
hvor man også kan få mere at vide
om den selvkompakterende betons
egenskaber og fordele.
Oldenborggade 1B
DK-7000 Fredericia
Telefax 77 311 101
Østbanegade 55, 2. sal
DK-2100 København Ø
Telefax 77 311 001
Selvkompakterende beton kan flyde
ud i formen uden behov for vibrering.
Det giver en markant forbedring af
arbejdsmiljøet for betonarbejderne,
der undgår det belastende, støjende
og til tider skadelige arbejde med at
vibrere betonen.
jbn
SENESTE CERTIFICERINGER
Fabriksfremstillet beton Tilslag til beton
(DS/EN 206-1 & DS 2426): (DS/EN 12620):
• Aulum Færdigbeton • Anders Olsens Grusgrav
• Dzelszbetons MB, Letland • Vester’s Grusgrav
• Betonfertigteilwerk • Nymølle Stenindustrier
Nord GmbH, Tyskland – Glesborg Grusgrav
• DK Beton A/S, Århus • BG Stone
Betonelementer (DS 482) og fabriksfremstillet beton
(DS/EN 206-1 & DS 2426): • Byggebjerg Beton
KONTAKT OS
Vi arbejder med førende virksomheder
i Danmark og resten af verden.
Kontakt Niels Nybo Jakobsen på
telefon 7731 1133 og hør, hvordan vi
kan arbejde sammen med dig.
Mennesker og systemer i balance
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Beton anerkendt som højteknologi
MARKANT SKULDERKLAP TIL BETON FRA HØJTEKNOLOGI-
FONDEN. TO AF TRETTEN NYE FORSKNINGS PROJEKTER
HANDLER OM CEMENT OG BETON.
Højteknologifonden har tilsyneladende
taget det budskab til sig, at
beton – verdens vigtigste byggemateriale
– er lige så højteknologisk som
mikroelektronik og bioteknologi.
To af tretten nye projekter, som
fonden har valgt at støtte, handler om
beton. Det kan ifølge aktører i videnmiljøet
omkring beton kun ses som
et skulderklap til den danske viden
på disse områder og de betydelige
eksportmuligheder, projekterne på
sigt kan skabe.
Ny cement med
nanoteknologi
De nye forskningsprojekter bygger
på samarbejde mellem forskningsinstitutioner
og virksomheder. Således
skal en projektgruppe ledet af
Aalborg Portland og med deltagelse
af iNANO ved Århus og Aalborg
Universitet samt Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
(GEUS) bruge nanoteknologi til at
udvikle fremtidens cement. Projektet
har et samlet budget på 20 millioner
kroner over tre år. Det får 10 millioner
kroner i tilskud fra Højteknologifonden.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Formålet er at udnytte nanoteknologi
til at udvikle helt nye cementtyper
og tilsætninger til beton. De nye produkter
skal fremstilles af almindelige
danske råmaterialer. Det skal
muliggøre fremstilling af beton af
høj kvalitet på en mere effektiv og
miljøvenlig måde.
”Det er ikke almindelig kendt,
at egenskaberne af cement og beton
styres af fænomener, der foregår på
nanometerskala”, siger forskningsdirektør
Jesper Sand Damtoft fra
Aalborg Portland. ”Ved at anvende
nanoteknologi mener vi, at vi kan
opnå teknologiske gennembrud, der
vil føre til ny miljøvenlig cement og
beton med forbedrede egenskaber”.
Unikke konstruktioner med
robotter
Det andet projekt handler om unikke
betonkonstruktioner. Projektet samler
parter, der er i den europæiske top
inden for arkitektur, betonteknologi
og robotteknologi om at konstruere
individuelle støbeforme ved hjælp af
robotter og designe beton til selv at
fylde formene.
Sigtet er at kunne fremstille unik-
PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARBEJDER
PROFESSOR KARL CHRISTIANSEN
(TIL HØJRE) OG ADJUNKT ANDERS
GAMMELGAARD (MIDT FOR) TÆT
SAMMEN MED BETONVERDENEN OM AT
GIVE BETON NYE UDTRYKSFORMER, SOM
FOR EKSEMPEL DE UNIKKE ELEMENTER,
DER ER UDSTILLET I SKOLENS GÅRD.
I LABORATORIET ER BETON
HØJ TEKNO LOGISK, OG DER SKAL
ARBEJDES MED NANOTEKNOLOGI FOR AT
UDVIKLE NYE CEMENTTYPER.
ke betonkonstruktioner efter arkitektens
anvisninger for at give mulighed
for en mere spændende og individuel
arkitektur med et realistisk omkostningsniveau.
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
på Syddansk Universitet står i
spidsen for projektet, som desuden
har deltagelse fra Arkitektskolen
Aarhus, Betoncentret på Teknologisk
Institut, Spæncom, Unicon, MT
Højgaard og Giben Scandinavia. Det
samlede budget er på 12,7 millioner
kroner, hvoraf Højteknologifonden
giver 6,4 millioner kroner.
Højteknologifonden er en uafhængig
fond med en selvstændig
bestyrelse. Formand for bestyrelsen
er Jørgen Mads Clausen, administrerende
direktør, Danfoss. Højteknologifondens
kapital skal i henhold
til loven opbygges gradvist fra 2005
til 2012. På finansloven for 2005 blev
fonden tilført 200 millioner kroner
til uddeling og tre milliarder kroner
i kapital.
jbn
23
NOTER NOTER NOTER
Pragmatisk dansk løsning
på manglende standarder for
dokumentation af SCC
Danske betonfolk er ikke sådan at
slå af pinden. Selv om norske Steinar
Helland fra Skanska Norge som omtalt
i Dansk Betons augustnummer
frygter kaotiske tilstande på grund
af manglende standarder for SCC,
tager chefkonsulent Anette Berrig
fra Dansk Byggeri det ganske roligt
på vegne af hele den danske betonsektor.
”Vi har faktisk allerede løst det
problem i Danmark ved hjælp af en
tilføjelse til DS 2426”, siger hun.
Baggrunden for frygten er, at der
endnu ikke findes deciderede standarder
for at dokumentere SCC’s
egenskaber. Det har skabt tvivl om,
hvordan virksomhederne tilvejebringer
den dokumentation af betonproduktionen,
som den europæiske
betonstandard kræver. En række arbejdsgrupper
arbejder på europæisk
plan med en løsning, men det vil tage
flere år at nå frem til operationelle
resultater.
Danske krav til SCC
I Danmark kræver Bygningsreglementet,
at beton overholder DS/EN
206-1 og DS 2426 med henholdsvis
de fælleseuropæiske og rent danske
krav til beton.
DS/EN 206-1 åbner mulighed for
Dybler forebygger hullede
varmeslanger
Varmeslanger til gulvvarme i terrændæk
er noget af en udfordring på byggepladserne,
når der skal monteres
støtter til vægelementerne. Derfor
introducerer EXPAN nu indstøbningsdybler
hos en række udvalgte typehusfirmaer.
Det skal fremover gøre
montagen let og sikker.
”Typisk opdager vi hurtigt fejlen, hvis
vi har boret hul i en varmeslange, men
det er dyrt og besværligt at udbedre.
Med den indstøbte dybel sparer vi
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
at stille nationale krav i forbindelse
med specielle betoner. Den mulighed
har det danske standardiseringsudvalg
for betonteknologi, S-328, pragmatisk
udnyttet til at tilføje et afsnit
om SCC til DS 2426.
Dette såkaldte Anneks U beskriver
metoder, der kan anvendes til at
dokumentere SCC. Det vil sige udstøbning
af prøveemner, prøvning af
luftindhold, bestemmelse af udbredningsmål
og bestemmelse af frisk
SCC’s densitet.
Metoderne er næsten magen til de
tilsvarende metoder for sædvanlig
beton.
”Reelt er der tale om de samme
prøvninger blot uden vibrering af
betonen”, siger Anette Berrig, som er
medlem af S-328.
Ingen dansk bekymring
Den enkle danske løsning vil muligvis
føre til hævede øjenbryn forskellige
steder i udlandet, hvor man ser
SCC som et meget specielt materiale.
Og det er korrekt, at ekstreme udgaver
af SCC muligvis ikke vil kunne
dokumenteres med de danske metoder.
”Men det er vi ikke bekymrede for
i det danske udvalg. Vi vil næppe
møde SCC-betoner med fx ekstremt
både tid og diskussioner mellem håndværkeren,
der støber terrændækket,
og vores montører, der skal bore
huller til elementstøtterne,” oplyser
produktchef Nikolaj Kirsch fra
EXPAN Villa.
Letklinkerbetons styrke er
undervurderet
En ny række fuldskalaforsøg fra Beton
Industriens Helvægsfraktion BIH dokumenterer,
at byggeriets parter hidtil
har undervurderet bæreevnen i letklinkerbeton
med op mod halvtreds
SCC’S EGENSKABER KAN FINDES MED
DE SAMME METODER, SOM ANVENDES
TIL SÆDVANLIG BETON – BLOT UDEN
VIBRERING.
højt pulverindhold på det danske
marked. Alene økonomien sætter en
bremse for det”, siger Anette Berrig.
Nordiske testmetoder
Også på nordisk plan er der nu hjælp
til alle, der vil anvende SCC, idet
NORDTEST netop har udgivet en
ny publikation med testmetoder for
selvkompakterende beton.
Betoncentret på Teknologisk Institut
har været projektleder for udarbejdelsen
af de nordiske testmetoder,
der er beskrevet i publikationen ”NT-
BUILD 507, Quality control of fresh
self-compacting concrete – Workability,
air content, density and casting
of test specimens”.
NT-BUILD 507 kan hentes på
www.nordicinnovation.net.
jbn
procent. Det kan betyde store besparelser
i byggeriet, fordi elementer af
letklinkerbeton fremover i en række
tilfælde kan erstatte dyrere konstruktioner.
”Resultatet af vores fuldskalaforsøg
er ikke til at tage fejl af. De danske
producenter leverer en styrke, der
er op mod halvtreds procent højere
end den styrke, de gængse beregningsformler
regner med,” fortæller
formand for BIH, Poul Kirkegaard,
som mener, der er basis for at revidere
normens formler for vægge med
lodret last.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
DELTAGERNE PÅ
WORKSHOPPEN GLÆDEDE
SIG OVER EN ARTIKEL I
JYLLANDS-POSTEN, DER
FREMHÆVEDE BETONS
MANGE POSITIVE SIDER.
Nu er der dokumentation for
betons gode miljøegenskaber
PRODUKTOMRÅDEPROJEKT VEDRØRENDE
BETONPRODUKTER ER NU AFSLUTTET. TRODS
GODE RESULTATER ER DER INGEN MULIGHED FOR
FORTSÆTTELSE, SIGER MILJØSTYRELSEN.
Ny viden om sundt om miljørigtigt
betonbyggeri. Det var titlen på
en workshop på Teknologisk Institut
den 5. oktober 2006, hvor resultaterne
fra Miljøstyrelsens Produktområdeprojekt
vedrørende betonprodukter
blev præsenteret.
Projektet blev gennemført i perioden
oktober 2002 til oktober 2006 af
Teknologisk Institut, Betonindustriens
Fællesråd og Aalborg Portland
A/S.
Læs mere her
Følgende rapporter fra Produktområdeprojekt
vedrørende betonprodukter
kan hentes i publikationsdatabasen
på Miljøstyrelsen hjemmeside,
www.mst.dk
· Miljøvurdering af ny betontyper
· Fotokatalytisk omsætning af
NOx på beton
· Afdampning fra beton
· Udtørring af beton i byggefasen
· Kulbrinte i betonslam.
Desuden er der udarbejdet to
brochurer, der sammenfatter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
”Vi er tilfredse med indsatsen. Branchen
har vist stærkt engagement og
er nået frem til mange resultater”,
sagde Gert Hansen fra Miljøstyrelsen
på workshoppen.
Gert Hansen oplyste også, at Miljøstyrelsen
slipper projektet nu, og at
der ikke er nye initiativer af interesse
for betonområdet på vej.
Projektet har ført til en række bemærkelsesværdige
resultater, der løbende
er blevet omtalt i Dansk Beton.
projektets resultater. ”Miljøvenlig
betonproduktion” omhandler de
teknologier, som betonindustrien
benytter til at gøre produktionen
så miljøvenlig som muligt. ”Beton
– til gavn for miljø og samfund” beskriver
de miljømæssige fordele, der
findes for betonbyggeri.
Begge brochurer er gratis. De kan
bestilles på www.teknologisk.dk/
byggeri/10145,4.
Folderen ”Vegetabilsk formolie. Et
miljøvenligt alternativ til betonindustrien”
kan også rekvireres hos Betoncentret
på Teknologisk Institut.
Flere muligheder for at
bruge nedknust beton
Et konkret resultat af arbejdet i
Produktområdeprojekt vedrørende
betonprodukter kan på en
gang gavne miljøet og give betonproducenter
nye muligheder.
Hidtil har det ikke været tilladt at
anvende nedknust beton som tilslag
i beton til bærende konstruktioner.
Men nu har standardiseringsudvalget
S411 godkendt et
tillæg til DS 411, hvori nedknust
beton tillades anvendt i bærende
konstruktioner under visse betingelser.
Den nedknuste beton kan således
anvendes som tilslag i beton med
en styrke på op til 30 Mpa i passiv
miljøklasse. Den nedknuste beton
må højst udgøre 20 procent af
stenfraktionen og 10 procent af
sandfraktionen.
Blandt andet har projektet sat fokus
på, at beton i løbet af sin levetid optager
CO ² fra atmosfæren på grund af
karbonatisering.
”Vi er nu sikre på, at betons optagelse
af CO ² er af en størrelsesorden,
der medfører en markant miljøgevinst.
Vi kender dog ikke det præcise
tal, men det er helt sikkert noget, der
bør undersøges”, sagde forskningsdirektør
Jesper Sand Damtoft fra Aalborg
Portland.
Projektet har også dokumenteret
betons gode indeklima ved at påvise,
at afdunstningen fra beton er minimal
og betydningsløs. Desuden har
projektet skabt viden om brug af forskellige
restprodukter som fx bioaske
fra forbrænding af spildevandsslam
i beton, og det har skubbet til
branchens substitution af mineralsk
formolie med mere miljøvenlig vegetabilsk
olie.
Emner som optimal udtørring og
selvudtørrende beton, bedre termisk
komfort og betons luftrensende egenskaber
var også på dagsordenen.
25
jbn
BIH
Dansk Beton Industriforenings
Elementfraktion
Anbefalet fugtindhold
Elementer af letklinkerbeton udtørres
som vist herunder.
Densitet Fugtindhold
kg / m³ Vægt-%
1350 6,0
1550 5,0
1850 4,0
Målemetoder
Veje- og tørremetoden: På et repræsentativt
sted udbores en prøve ved tørboring. I varmeskab
i et laboratorium bestemmes det nøjagtige
fugtindhold.
Af Poul Kirkegaard, formand for BIH
Hovsa-løsninger må ikke give
elementbyggeriet ridser i lakken
Byggeri med elementer af beton og letklinkerbeton har længe kæmpet
mod mange fordomme. Nu er elementerne helt frikendt for at forårsage
indeklimaproblemer. Men hvis elementerne ikke håndteres og udtørres
korrekt, er vi lige vidt. I BIH opfordrer vi derfor til, at byggeriet benytter
den viden om både konstruktive forhold, korrekt udtørring og fugtmåling,
vi stiller til rådighed.
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut
viser klart og entydigt, at der ikke
er belæg for myten om, at beton fører til
et dårligt indeklima på grund af frigivelsen
af fl ygtige forbindelser. Alle testede
elementer opfylder de krav, som ligger
til grund for indeklimamærket.
Det betyder desværre ikke, at alt byggeri
med elementer af letklinkerbeton
automatisk har et sundt indeklima, og
elementernes image må stadig fi nde
sig i ærgerlige, uforskyldte ridser i lakken
på grund af problemer med fugt og
skimmelsvamp. Uforskyldt, fordi elementerne
udelukkende består af uorganisk
materiale, som i sig selv ikke giver
grobund for skimmelsvamp.
Politisk tretrinsraket skal
bekæmpe fugt og skimmelsvamp
Fra politisk side har man også sat fokus
på at sikre kvaliteten i dansk byggeri. Senest
med erhvervs- og økonomiminister
Fugtindikator (Gann måling): Fugtindikatoren
er et lille, elektrisk instrument med en
kugleformet målesonde. Med kendskab til
elementets middeldensitet kan fugtindholdet
bestemmes. Metoden anvendes kun som vejledning.
Bendt Bendtsens forslag, der skal forebygge
fugt og skimmelsvamp i boliger.
Forslaget består af tre dele: En obligatorisk
byggeskadeforsikring for private
bygherrer. Dernæst et krav i bygningsreglementet
om, at bygherren i
forbindelse med byggetilladelsen skal
redegøre for, hvordan materialer og
konstruktioner vil blive beskyttet mod
vejr og vind. Og endelig foreslås det, at
der fastsættes krav om maksimal fugtindhold
i nybyggeri og krav om måling
af dette.
Vi har allerede den nødvendige
viden
BIH hilser naturligvis forslaget og eventuelle
initiativer om øget kontrol velkommen,
da det kan være med til at øge
dokumentationen af kvaliteten, ligesom
det kan være med til at forebygge fejl og
mangler.
RF-måling: Den relative luftfugtighed måles i
et boret hul i elementet og kan ved hjælp af
desorptionskurver omsættes til fugtindhold i
elementet. Metoden er følsom over for svingninger
i temperatur, men er pålidelig under
ideelle forhold.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Men det er dog samtidig vigtigt at slå
fast, at øget kontrol og en forsikringsordning
i sig selv ikke løser problemerne
med fugt og skimmelsvamp. Det gør
derimod grundig planlægning og omtanke
fra første færd, og derfor opfordrer
BIH til, at dette prioriteres højere i
fremtidens byggeprojekter.
I dag har vi allerede den nødvendige viden
om, hvordan vi forebygger fejl, som
dem der opstår i forbindelse med manglende
udtørring. I BIH stiller vi denne viden
til rådighed for både udførende og
projekterende på vores hjemmeside.
Byggeri med hovedet under armen
Men hvad nytter det, hvis der ikke er afsat
tid og ressourcer til at udnytte denne
viden i byggeriet, og hvis elementhåndteringen
på byggepladsen foregår med
hovedet under armen? En væsentlig årsag
til problemerne er nemlig mangelfuld
udtørring, skødesløs omgang med
byggematerialer og dårlig planlægning.
Udtørringsmetoder:
Opvarmning og ventilation:
Ved opvarmning og ventilation
(varme på radiatorer og vinduer
på klem) vil den relative luftfugtighed
i bygningen ligge på op til
90%, hvis der ventileres kraftigt.
Ved denne metode vil udtørringen
forløbe relativt langsomt på grund
af den høje luftfugtighed.
Kondenstørrer:
En kondenstørrer fungerer som
et omvendt køleskab, hvor luften
suges gennem en kølefl ade, og
vandindholdet derved kondenserer.
En kondenstørrer skal have
afl øb til kloak. Der kan opnås en
relativ luftfugtighed på 40% i bygningen.
Ved denne metode vil udtørringen
forløbe middel hurtigt.
Adsorptionstørrer:
En adsorptionstørrer fungerer ved,
at luften suges gennem en absorbent,
der optager vandindholdet.
En adsorptionstørrer har fl ere
kamre, der regenereres efter tur,
og den skal have en lille ventilationsslange
til det fri for afl edning af
fugten fra regenereringsprocessen.
Der kan opnås en relativ luftfugtighed
på 10-20% i bygningen.
Ved denne metode vil udtørringen
forløbe hurtigt.
Hvis vi skal undgå disse problemer, må
logistikken på byggepladsen forbedres.
Samtidig skal den overordnede planlægning
og koordinering mellem de
forskellige håndværkere og underentreprenører
strammes op, så der allerede
i projekteringsfasen er afsat tid og ressourcer
til den nødvendige udtørring.
Byggeri med elementer gør det let at
lukke råhuset hurtigt for udtørring, mens
der samtidig kan arbejdes videre både
udvendigt og indvendigt, hvilket især i
vintermånederne er en stor fordel. Men
hvis tidsplanerne skrider på byggepladsen,
udnyttes disse fordele ved elementbyggeriet
ikke.
Hovsa-løsninger koster dyrt
Ansvaret for holdbare tidsplaner og løsninger
ligger hos de projekterende og
byggeledelsen, som i en tid med fart på
byggeriet kan fristes til at springe tiden
til udtørring over. Med risiko for at man
kommer til at betale en højere pris i sidste
ende. Blandt andet i form af dyre
udbedringer af fugtskader og problemer
med skimmelsvamp.
Derudover ender sorteper i mange tilfælde
ved de udførende håndværkere
eller leverandøren af elementerne, som
stilles i et ufortjent dårligt lys.
Grundig vejledning sikrer bedre
resultat
Alle byggeriets aktører har interesse i
at komme problemerne til livs, og hos
BIH arbejder vi derfor løbende på at
udbygge vores viden og værktøjer til at
gøre dette. På vores hjemmeside www.
bih.dk kan der for eksempel downloades
grundige vejledninger om metoder
til udtørring og fugtmåling i elementer af
letklinkerbeton.
Ved at behandle produkterne korrekt
har vi med det elementoptimerede byggeri
i dag alle forudsætninger for at
bygge både sundt og effektivt. Men der
må ske en ændring i både holdning og
handling, hvis elementbyggeriets image
skal styrkes fremover.
Læs mere på:
www.bih.dk under Teknik/Fugt
www.mst.dk. Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 18, 2006: ”Afdampning
fra beton” af Jørn Bødker,
Teknologisk Institut.
Helvægge
og dæk af
letklinkerbeton
Elementproducenter
Betonelement 7010 3510
4100 Ringsted
EXPAN A/S 7637 7000
8600 Silkeborg
EXPAN A/S 7637 7000
6920 Videbæk
EXPAN A/S 7637 7000
5471 Søndersø
EXPAN A/S 7637 7000
6650 Brørup
EXPAN A/S 7637 7000
3310 Ølsted
Fårup Betonindustri A/S 8645 2088
8990 Fårup
Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800
9362 Gandrup
Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000
6580 Vamdrup
Give Elementfabrik A/S 7670 1540
7323 Give
Leth Beton A/S 9794 5511
7755 Bedsted Thy
Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222
7860 Spøttrup
Præfa-Byg 9895 1300
9750 Østervrå
Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000
6360 Tinglev
BIH – Sekretariatet:
Dansk Beton Industriforening
Elementfraktionen
Dansk Byggeri
Kejsergade 2, Box 2125
1015 København K
Telefon: 72 16 00 00
Telefax: 72 16 00 38
E-mail: Sekretariat@bih.dk
www.bih.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
27
BETONELEMENT-FORENINGEN
28
AF SVEND RÖTTIG
Beton og nanoteknologi
– LOTUSBLOMSTENS HEMMELIGHED
Verden er så stor, så stor,
Lasse, Lasse lille!
Meget større, end du tror,
Lasse, Lasse lille!
Sådan lyder det første vers i en meget
kendt børnesang, skrevet af Zacharias
Topelius, og udsagnet er unægteligt
rigtigt, når verden betragtes fra
det lille barns øjenhøjde. Men i dag
kunne sangen også lyde sådan her:
Verden er så lille, så lille,
Lasse, Lasse lille!
meget mindre, end du tror,
osv. osv.
hvis det altså ikke lige var, fordi
versefødderne halter alvorligt. Som
udviklingen drøner derudaf i dag, er
man nemlig snart i stand til at lure
naturen af, helt ned på en atomar
skala. Verden er blevet meget større i
det allermindste perspektiv.
Der kom gang i udviklingen, da
forskere fra IBM opfandt et mikroskop
for godt 20 år siden, der var i
stand til at afbilde overfladen af et
stof med så stor opløsning, at man
kunne se det enkelte atom. Opfindelsen
af dette såkaldte STM-mikroskop
er det eksperimentelle grundlag for
nanoteknologien. Næste skridt i udviklingen
fulgte i 1990, da forskere
blev i stand til, bogstaveligt talt, at
flytte rundt på de enkelte atomer og
manipulere med disse.
Nanoteknologi, hvad er det?
Nanoteknologi er en teknologi, der
opererer på atom- og molekyleniveau.
”Nanos” er græsk og betyder
dværg. I måleteknikken er ”nano”
prefixet 10 i minus niende potens.
En nanometer er således en milliardtedel
af en meter. Vi er altså nede i
småtingsafdelingen.
Alt er opbygget af atomer, der
således kan kaldes naturens byggestene.
Først inden for de seneste
20 år har man som sagt fået mulighed
for at ”se” og flytte rundt på
de enkelte atomer. Man kan nu ved
hjælp af specielle mikroskoper og
værktøjer flytte rundt på atomer og
molekyler og danne nye nanostrukturer.
Nøjagtig som vi har mulighed
for at bygge med legoklodser, kan
man i dag opbygge nye materialer,
atom for atom, og molekyle for molekyle.
Nanoteknologi handler derfor
grundlæggende om evnen til at
kunne fremstille og kontrollere materialer
og objekter på det atomare og
molekylære niveau, hvilket vil sige
på nanoskalaen.
Lotusblomstens hemmelighed
Hvis man nu kunne skabe en betonoverflade,
der var smudsafvisende,
og som derfor kunne holde sig selv
ren hen over tiden, så var meget
nået. Hvorfor ikke forsøge at aflure
naturen selv; er der visdom og erkendelse
af finde her? Det viser sig,
at bladene fra visse plantearter er
helt smudsafvisende. Det drejer sig
blandt andet om den indiske lotusblomst,
men også andre planter har
denne egenskab, f.eks. tulipaner og
bananplanter.
”Kun ru overflader kan holde sig
selv rene. På glatte overflader bliver
snavset siddende alt for godt”. Tyske
botanikere ved universitetet i Bonn
gjorde i 90’erne den iagttagelse, at
bladene fra netop lotusblomsten var
helt smudsafvisende. Da man ville
søge en forklaring på fænomenet og
kiggede på bladenes overfladestruktur
i et elektronmikroskop, viste det
sig, at disse blade havde en ganske
bestemt, ru struktur. Vandet prellede
let af bladene, og dermed blev smuds
FIGUR 1 – KONTAKTVINKEL VED EN
OVERVEJENDE HYDRO FIL OVERFLADE
(TV) OG EN OVERVEJENDE HYDROFOB
OVERFLADE (TH).
lettere skyllet af sammen med vanddråberne.
Dette fænomen blev kendt
som: ”Lotuseffekten”.
Ane Mette Kjeldsen fra Betoncentret
på Teknologisk Institut fortæller,
at det er kontaktvinklen mellem
overflade og vanddråbe, der er af
afgørende betydning for lotusblomstens
selvrensende egenskaber. Størrelsen
af denne vinkel er et udtryk
for, hvor meget overfladen fugtes af
vandet. På let befugtelige overflader
(hydrofile overflader) spredes en
vanddråbe over et større areal end
på svært befugtelige overflader (hydrofobe
overflader). Jo mere hydrofil
en overflade er, jo lavere er kontaktvinklen
mellem vand og overflade.
Princippet er vist på skitsen, figur 1.
Hvis en regndråbe rammer en
overflade som er superhydrofob,
dvs. kontaktvinklen mellem vand og
FIGUR 2 – SUPERHYDROFOBT
BLAD, HVOR VANDET PRELLER
AF.
FIGUR 3 – PASSERENDE
VANDDRÅBER TAGER SKIDT
MED SIG.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
overflade er større end 160°, vil dråben
løbe af med det samme, og overfladen
forblive tør, selv i regnvejr.
Et eksempel er vist på figur 2. På en
sådan overflade vil passerende vanddråber
være i stand til at opsamle og
fjerne skidtpartikler, og overfladen
ser derfor altid ren ud. Et eksempel
på dette er vist på figur 3.
På en hydrofil overflade vil skidtpartikler
blive redistribueret, men
ikke fjernet. En passerende vanddråbe
kan flytte partikler med sig, men
vil ofte deponere dem andetsteds på
overfladen. Det er dette fænomen,
der er skyld i de misfarvede rander,
der bl.a. ofte ses under vinduespartier,
se figur 4.
Hvad er det der sker?
Grunden til, at lotusblomstens blade
(og mange andre blade) er superhydrofobe
og dermed selvrensende,
skal findes i overfladestrukturen af
bladet. Overfladen på lotusblomstens
blade er på billedet, figur 5, set gennem
et elektronmikroskop. Som det
ses, har overfladen små knopper,
som ligger ca. 20-40 µm fra hinanden
og er ca. 10-30 µm høje. Denne knop-
FIGUR 4 – REDISTRIBUERING AF
SKIDT GIVER GRIMME RANDER
UNDER VINDUER.
FIGUR 5 – LOTUSBLOMSTENS
OVERFLADE GENNEM
MIKROSKOP.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
pede overflade er overtrukket med
mindre knopper med en diameter på
ca. 0,1 µm. De mindste knopper er lavet
af plantevoks og deltager dermed
i at gøre overfladen hydrofob. Undersøgelser
har vist, at denne knoppede
mikrostruktur er en forstærker af de
eksisterende hydrofile eller hydrofobe
overfladeegenskaber. En overflade,
der er overvejende hydrofob,
bliver ved mikrostrukturering superhydrofob,
mens en overflade, der
i forvejen er hydrofil, bliver superhydrofil.
På figur 6 ses en vanddråbe på
en kunstigt genereret lotusblomstoverflade.
Beton er i materialets natur overvejende
hydrofilt, dvs. overfladen i
materialets natur er overvejende hydrofilt,
dvs. overfladen bliver opfugtet
af vand. Dette betyder naturligvis,
at en mikrostrukturering, som beskrevet
ovenstående, vil gøre materialet
endnu mere hydrofilt og dermed
forstærke problemer med skidtaflejringer.
Vil man udnytte lotusblomsteffekten
skal der derfor i kombination
med mikrostruktureringen også
lægges en coating, der gør materialet
overvejende hydrofobt.
FIGUR 6 – VANDDRÅBE
PÅ OVERFLADE MED
LOTUSBLOMST-STRUKTUR.
FIGUR 7 – MIKRO STRUK TU-
RERING AF BE TON OVER FLADEN
MED LASER.
BETONELEMENT-FORENINGEN
Lotuseffekt og
betonoverflader
Lotuseffekten har man allerede forsøgt
udnyttet ved udviklingen af
specielle malinger som skulle generere
samme overfladestruktur som
lotusblomstens og være hydrofob.
Undersøgelser viser dog, at deres effekt
kan være kortvarig. (Møller).
På Teknologisk Institut forsøger
man nu, i et samarbejde mellem Betoncentret
og Materialeprøvning at
udvikle den korrekte overfladestruktur
af beton. Overfladen skal for hydrofobering
efterfølgende behandles
med en sol-gel, som er stærk nok til at
modstå eksterne påvirkninger. ”Sol”
står for ”solution”, det engelske ord
for opløsning, og ”gel” for ”gelation”,
der betyder gelering. Filmen, man
opnår ved sol-gel teknologien, er et
1-10 µm tykt glaskeramisk laklag, der
med egnede råmaterialer er stabilt
over for UV-lys, fugt og varme. Filmen
er let at påføre enten ved sprøjtning,
pensling eller neddypning og
kan påføres mange typer materialer.
I et initialt forsøg, hvor muligheden
for at benytte lotuseffekten på
beton bliver undersøgt, er en betonoverflade
blevet mikro-struktureret
vha. et nyindkøbt laserudstyr fra
Teknologisk Instituts center for Mikroteknologi
og Overflade-analyse.
Et elektronmikroskop-billede af den
strukturerede og den naturlige overflade
er vist på figur 7. Efterfølgende
skal et sol-gel lag lægges på overfladen,
og dens selvrensende egenskaber
skal testes ved tilføring af skidt
og kunstig regn.
Målet er at blive i stand til at
kunne indbygge den korrekte struktur
i betonoverfladen allerede under
udstøbning, ved korrekt udvælgelse
og præparation af formmaterialet.
Møller, Eva B. ”Hygothermel
Performance and Soiling of Exterior
Building Surfaces”.
Ph.D. -thesis, R-068, Dep. of Civil Eng.
DTU, 2003.
29
BETONELEMENT-FORENINGEN
Den synlige betonoverflade
– FORBEDRING OG FORNYELSE AF BETONS ÆSTETISKE KVALITETER
Betonelement-Foreningen deltager i et
stort anlagt projekt med titlen: ”Den
synlige betonoverflade – Forbedring
og fornyelse af betons æstetiske kvaliteter”.
Projektet begyndte den 1.
januar 2005, og det forventes afsluttet
ved udgangen af 2007. Projektet gennemføres
som et samarbejde mellem
11 virksomheder og videncentre, der
repræsenterer byggeriet i alle dets
faser. Fra elementbranchen deltager
DALTON Betonelementer A/S og Betonelement
a/s. Det er også værd
at nævne, at der også er deltagelse
fra arkitektstanden. Projektet har fået
støtte af Fonden Realdania.
Projektet forsøger at nå to mål; at
beton skal have sit eget særkende,
og at beton skal kunne ældes med
ynde. Det erkendes, at udviklingen af
betons udseende og æstetik er blevet
forsømt, og derfor mangler beton
en selvstændig identitet ud over at
være et billigt materiale. Det erkendes
også, at betons patinering er et
område, hvor der mangler viden, og
derfor er der i projektet planlagt en
række aktiviteter, der kan gøre os
klogere på netop dette område.
En slags status
Den 21. oktober 1958 blev der i Entreprenørforeningen
afholdt et møde
mellem en række producenter af betonelementer.
Eneste punkt på dagsordenen
var: Dannelse af en forening
for betonelementfabrikanter.
Af referatet fra mødet fremgik det, at
foreningens oprettelse blev vedtaget,
og den 18. november samme år blev
der så afholdt et nyt møde, ligeledes i
Entreprenørforeningens lokaler, hvor
bestyrelsen i ”Foreningen af danske
Betonelementfabrikker” konstituerede
sig. Betonelement-Foreningen,
30
AF SVEND RÖTTIG
– BETONELEMENT-FORENINGENS START
I projektet gennemføres en række
udviklingsaktiviteter på såvel det arkitektoniske
som det betonteknologiske
område. Endelig er det tanken, at
formidlingen af projektets resultater
lægges ud på en planlagt web-portal,
der kommer til at indeholde et idekatalog
og en værktøjskasse. Værktøjskassen
skal indeholde vejledninger,
der sætter byggeriets parter i stand
til at definere den ønskede overflade
og efterfølgende realisere den i et
konkret byggeri.
Se meget mere om projektet på:
www.synligbeton.dk
Erling Holm fra DALTON Betonelementer
A/S har kort og enkelt udtrykt, hvad
det egentligt drejer sig om i nedenstående
postulat.
BETON HAR FORUDSÆTNINGERNE FOR AT BLIVE POSITIVT TILVALGT FOR DET
ÆSTETISKE – OG DET DESIGNMÆSSIGE POTENTIALE OG FOR MULIGHEDEN FOR DEN
INDIVIDUELLE PRÆGNING.
som foreningen senere er kommet til
at hedde, stammer altså fra 1958, eller
for snart 50 år siden.
Det var fra begyndelsen et af foreningens
vigtige formål at fremme
udviklingen af det industrialiserede
byggeri. Dengang i 1958 var der så
småt ved at komme gang i forretningen
Danmark efter 2.Verdenskrig.
Der herskede en betydelig mangel på
boliger. Skulle efterspørgslen efterkommes,
måtte der ske noget radikalt
med det dengang gammeldaws byggeri
med murersvendene på stillad-
AF SVEND RÖTTIG
set, der ikke alene kunne overkomme
opgaven. Mantraet lød: Byggeprocessen
skulle industrialiseres. Sagen
havde politisk bevågenhed. Vi fik
et boligministerium, på Danmarks
Tekniske Højskole blev der oprettet
en afdeling for husbygning og flere
store rådgivende firmaer kastede
sig med entusiasme ind i opgaven.
Udfordringen blev også taget op af
betonbranchen. En egentlig industri
blev bygget op.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Byggeriet industrialiseres
Og så skete der noget. Montagebyggeriet
fik en heftig opblomstring og
medførte en meget mærkbar forøgelse
af produktiviteten. Nogle hævder,
at der i de år kunne registreres en
3-dobling af denne gennem brug af
præfabrikerede standardelementer
og opførelse af store, ensartede byggerier.
Alle kender disse store projekter,
Ballerupplanen, Brøndby Strand,
Ishøjplanen for at nævne nogle i
københavnsområdet. Det lykkedes
altså at producere de nødvendige
boliger og vel at mærke store, velindrettede
boliger med moderne faciliteter.
Disse projekter er senere blevet
kritiseret for ”ingeniørtænkning”,
stor monotoni og kønsløs arkitektur
med boligblokke i lange, lige rækker
dikteret af, hvorledes kransporene
til montagekranerne smartest kunne
placeres. En del af kritikken kan vel
adresseres til en arkitektstand, der
overlod for meget til de rådgivende
ingeniører, og som for sent gjorde sin
faglige kompetence gældende.
Oliekrise
Da fyrst Yamani og olielandene pludselig
i 1974 lukkede for oliestrømmen,
var der mange velbyggede og
velplanlagte lejlighedskomplekser,
der nu pludselig ikke kunne udlejes.
Kommunerne, der havde forpligtelsen
til at skaffe boliger til den hastigt
voksende tilflytter/indvandrerskare,
havde også anvisningsretten til de
tomme lejligheder, og de udnyttede
den. Ressourcesvage grupper flyttede
ind i et sådant omfang, at de socialt
stærke beboere ikke magtede at skabe
samfundsmæssig sammenhæng i
deres boligkvarter. Her har vi kimen
til dagens megen snak om ghettoisering
og de mange sociale problemer,
der udspringer heraf. Betonbyggeriet
fik med eller uden grund tillagt
skylden for meget af elendigheden,
og betonen som byggemateriale fik
et dårligt image. Et dårligt image, vi
lige siden har kæmpet med.
Højere produktivitet med
betonelementer
Der er to ting, der falder mig ind
her på falderebet. For det første er det
ubestrideligt, at den højere produktivitet,
som elementbyggeriet står for,
betyder højere effektivitet, der igen
grundlæggende medfører velstandsstigning.
Der skal således arbejdes
færre timer på at opføre et bestemt
byggeri, og dermed skal der igen
arbejdes færre timer for at få råd til at
benytte byggeriet. Dermed sker der
med andre ord en reallønsfremgang,
som igen betyder en velstandsstigning
i samfundet. Der er nok værd at
bemærke, at denne velstandsstigning
er betonelementbyggeriet med til at
fremme. Det kan vi da godt være lidt
stolte af i faget. Men, der er stadigvæk
langt igen! Det hævdes, at en
folkevogn, pr. kvadratmeter grundflade,
er billigere at producere end
en kvadratmeter etagebolig. Der skal
naturligvis ses bort fra alle mulige
skatter og afgifter, der i dag hæver
salgsprisen på biler skyhøjt. Det hævdes
også, at det tager 7 minutter på
montagelinjen at samle en moderne
bil, medens det tilsvarende tager 7
måneder at bygge en bolig. Dette
bare nævnt for at sætte sagen lidt på
spidsen.
Synlige betonoverflader
Der kan ikke herske tvivl om, her ca.
50 år efter Betonelement-Foreningens
start, at betonelementerne har erobret
markedet, når det gælder industri-
og erhvervsbyggeri, og også når
det gælder indvendige, ikke synlige,
bærende bygningsdele. Der er dog
heller ingen tvivl om, at drejer det
sig om bygningsfacader til alt andet
end fabrikshaller, så har beton i dag
et stort imageproblem. De før omtalte
etageboligbyggerier er i vid udstræk-
BETONELEMENT-FORENINGEN
ning blevet renoveret og pakket ind
i en eller anden facadebeklædning.
Først og fremmest for at efterisolere
og spare på den dyre energi, men
også for at gemme de kedelige, grå
betonoverflader væk og skabe et nyt
arkitektonisk look.
Det andet, jeg derfor vil nævne er, at
nu skal den synlige betonoverflade
spilles ind på banen igen. Nu skal
alle gode kræfter sættes ind. Og der
sker heldigvis også noget. Der er
netop nu flere initiativer i gang, der
handler om den synlige betonoverflade.
Disse er beskrevet nærmere på
de foregående sider. Beton er ikke et
andenrangsprodukt; beton har mange
veldokumenterede kvaliteter.
Der forestår dog et stort arbejde
for at gøre den synlige betonoverflade
salonfæhig igen. Der skal spilles
på forskellige strenge. Uddeling
af Betonelement-Prisen til smukt og
vellykket byggeri er, sammen med
andre markedsføringsinitiativer, en
åbenlys vej at gå, men grundlæggende
skal der også ske en produktudvikling
hen imod at udvikle nye
betontyper, betonoverflader, formmaterialer,
udstøbningsmetoder osv.
Alt sammen med det overordnede
formål at tilbyde producenterne de
nødvendige midler og værktøjer og
den nødvendige viden. Derfor er det
nye projekt, der har fået overskriften:
”Den synlige betonoverflade – Forbedring
og fornyelse af betonens
æstetiske egenskaber” igangsat.
Afslutning
Det var så det, jeg havde at sige. Efter
35 år i ”betonen”, trækker jeg mig
nu pænt tilbage og overlader bl.a.
pladsen her i bladet til nye, friske
kræfter.
Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76
Medlemsfortegnelse
Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10
Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 A/S Boligbeton, 75 65 12 55 C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00
EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88
Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 Kähler A/S, 58 38 00 15 A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66
PL Beton A/S, 56 96 42 17 S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00
Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 U-GE beton A/S, 74 69 89 84
NYT FRA BETONCENTRET
PRØVNING, ANALYSE OG UDVIKLING
AF GULVAFRETNINGSMATERIALER Foto 1: Udførelse af gulv
BETONCENTRET GENNEMFØRER PRØVNINGER TIL BRUG VED CE-MÆRKNING,
PRODUKTUDVIKLING, KVALITETSKONTROL OG TILSTANDSVURDERING AF
GULVAFRETNINGSMATERIALER. MATERIALERNE KAN VÆRE BASERET PÅ CEMENT,
KALCIUMSULFAT, MAGNESIT ELLER SYNTETISK HARPIKS.
Krav om CE-mærkning
Producenter og leverandører af gulvprodukter
bliver nu mødt med krav
om CE-mærkning af produkterne.
CE-mærkningen skal baseres på
prøvninger i henhold til DS/EN 13813:
Materialer og præfabrikerede produkter
til gulvafretning – gulvafretningsmateriale
– egenskaber og krav. Standarden
beskriver to prøvningskategorier.
Den første kategori omfatter de
mekaniske og rheologiske egenskaber,
og den anden kategori omfatter de
bygningsfysiske, kemiske og elektriske
egenskaber. Som minimum gennemføres
prøvninger fra førstnævnte
kategori, medens andre prøvninger
gennemføres, hvis anvendelsen af
gulvafretningsmaterialet i det aktuelle
byggeprojekt dikterer det.
Den første prøvningskategori omfatter
13 prøvninger, som bestemmer
gulvafretningsmaterialets trykstyrke,
bøjningsstyrke, slidstyrke, overfladehårdhed,
elasticitetsmodul,
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
32
stødmodstand, vedhæftningsstyrke,
modstandsevne over for rullehjul,
afbindingstid, sætmål, pH-værdi, svind
og svelning. Afhængigt af afretningsmaterialets
sammensætning vil én
til tre af disse prøvninger være normative,
altså påkrævede, medens de
resterende er frivillige.
Den anden prøvningskategori omfatter
kun frivillige prøvninger som
f.eks. kemisk modstandsevne, brandmodstandsevne,
termisk isolation,
vandpermeabilitet og lydabsorption.
De frivillige prøvninger er relaterede
til projektspecifikke myndighedskrav,
bygherrekrav, leverandørønsker og
producentønsker. Prøvningsomfanget
– de prøvninger der skal eller bør
gennemføres – bliver fastlagt i tæt
samarbejde mellem Betoncentret
og kunden. Betoncentret har netop
gennemført en rullehjulstest for en
producent, som dokumenterede store
forskelle på slidstyrken af forskellige
gulvafretningsmaterialer.
Mange udførelsesfejl
Betoncentret har mange opgaver
vedrørende tilstandsvurdering af
betongulve med gulvafretningsmaterialer,
da udførelsen desværre alt for
ofte viser sig at være behæftet med
fejl og mangler. De typiske fejl er relateret
til afblanding af flydemørtlen,
der giver ringe sammenhængsstyrke i
toppen af flydemørtelen og vedhæftningssvigt
mellem betonunderlag og
flydemørtel, som medfører revnedannelser
i flydemørtelen og risiko
for knusningsskader ved kørsel med
pallevogne og trucks. Andre fejl kan
f.eks. være pinholes i flydemørtlen
som følge af mangelfuld primning af
underlaget og nedsat styrke i flydemørtlen,
som følge af for stor vandtilsætning
til mørtlen. Betoncentret
udbyder løsninger baseret på in-situ-
og laboratorieanalyser af gulvafretningsmaterialet
og betonunderlaget,
f.eks. fugtmåling, tyndslibsanalyse og
mekaniske prøvninger.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Foto 2: Rullehjulstester
Desuden støtter Betoncentret, med
eksperimentelle teknikker, viden
og projektledelse under udvikling
af gulvafretningsmaterialers sammensætning,
underlagsbeskaffenhed,
lagtykkelse, påføringsteknik og hærdning.
Behovet for denne ydelse er
øget i takt med de hastige fremskridt
inden for mikro-coatings, nano-coatings
og solgel-baserede produkter.
Betoncentret kan derudover udarbejde
arbejdsbeskrivelser for og oplære
gulventreprenøren i blanding og
udlægning af gulvafretningsmaterialet.
Endelig bistår Betoncentret ved
forretningsudvikling af nyudviklede
gulvafretningsmaterialer med det formål
at kommercialisere materialerne.
Denne ydelse omfatter fastlæggelse
af kundesegmenter, salgsparametre,
marked og økonomi, herunder bl.a.
efterspørgsel, konkurrenter, prissætning,
markedsandel og omsætning.
Rullehjulstest til prøvning
af gulvafretningsmaterialers
slidstyrke
Betoncentret gennemfører akkrediteret
prøvning af gulvafretningsmaterialers
slidstyrke i overensstemmelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
med DS/EN 13892-5: Prøvningsmetode
for materiale til gulvafretning
– Del 5: Bestemmelse af brugsmodstandsevne
over for rullehjul for
gulvafretningsmateriale til slidlag.
Standarden foreskriver, at et prøvefelt
bestående af en betonflise, hvorpå
gulvafretningsmaterialet er påført,
bliver belastet med et rullehjul af veldefineret
geometri og hårdhed. Rullehjulet
trykker med en ca. 2 kN (200
kg) stor lodret kraft på prøvefeltet og
bevæges 10.000 gange i to på hinanden
vinkelrette retninger i løbet af ca.
24 timer. Bevægelserne belaster afretningsmaterialet
med både normal- og
forskydningskræfter, som forårsager,
at materiale bliver slidt bort. Niveauændringerne
i overfladen bestemmer
volumenet af det bortslidte materiale,
som bruges som mål for slidstyrken.
For yderligere information,
kontakt venligst
Tine Aarre
Telefon 72 20 21 61 eller
e-mail tine.aarre@teknologisk.dk
vedrørende prøvninger
Foto 3: Eksempel på svag overflade med
over 5 mm afskalning under test
Foto 4: Eksempel på slidstærk overflade
egnet til industrigulv
Tommy B. Jacobsen
Telefon 72 20 21 71 eller e-mail
tommy.b.jacobsen@teknologisk.dk
vedrørende tilstandsvurdering og teknologiudvikling
Dan Lange-Kornbak
Telefon 72 20 22 61 eller e-mail
dan.lange-kornbak@teknologisk.dk
vedrørende teknologi- og forretningsudvikling
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej
DK-2630 Taastrup
Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73
www.teknologisk.dk/beton
Fra CtO’s arbejdsmark
Pakningsberegninger – et godt supplement
ved sammensætning af tilslag til beton
SAMMENSÆTNING AF TILSLAG KAN SKE MED UDGANGSPUNKT I BETONENS SAM-
MENSATTE KORNKURVE, SOM PRIMÆRT BYGGER PÅ PRAKTISKE ERFARINGER, ELLER
ALTERNATIVT MED UDGANGSPUNKT I PAKNINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER, SOM ER MERE
TEORETISK FUNDEREDE.
De to metoder har hver deres fordele
og svagheder, og en kombination af
begge metoder vil uden tvivl kunne
styrke mulighederne for at sammensætte
tilslaget bedst muligt.
Den første metode har været dominerende
hidtil, og erfaringsgrundlaget
er derfor langt større end for
pakningsmetoden, som til gengæld
har sin styrke i kraft af det teoretiske
grundlag. Årsagen til, at pakningsmetoden
ikke har vundet den store
udbredelse kan netop skyldes, at vi
mangler de praktiske erfaringer, som
kan understøtte metoden.
0,5* d
d
0,866* d
FIGUR 1. PAKNING AF KUGLER I
TÆTTEST MULIG PAKNING – PLAN,
PAKNINGSGRAD 0,74.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
I det følgende illustreres med simple
pakningsteoretiske overvejelser, at
pakningsmetoden fører til resultater,
som er i god overensstemmelse
med vore praktiske erfaringer med
kornkurver.
Lidt pakningsteknisk
lommeteori
Hvis partikelsystemet i betonen (sand,
sten, cement m.v.) er pakket til størst
mulig tæthed, vil partiklerne være
låst i en fast struktur, og det er ind-
d
0,5* d
2. lag
0,817* d
1. lag
0,5* d
FIGUR 2. PAKNING AF KUGLER I
TÆTTEST MULIG PAKNING – OPSTALT,
PAKNINGSGRAD 0,74.
THORKILD RASMUSSEN · TEKNISK KONSULENT
CEMENTTEKNISK OPLYSNING · CTO
E-MAIL: THR@AALBORG-PORTLAND.DK
lysende, at en sådan beton vil være
meget lidt (slet ikke) bearbejdelig.
Hvis den friske beton skal kunne
bearbejdes, skal partikelsystemet
være pakket i en løsere struktur, så
partiklerne kan bevæge sig i forhold
til hinanden.
Hvor ”meget løsere” vil primært
afhænge af det udstyr man har til rådighed
til komprimering af betonen.
Hvis der er tale om selvkompakterende
beton (SCC), har man
kun tyngdekraften til rådighed, evt.
kombineret med en ”jutter”, og for
disse betoner skal pakningsstruk-
1,044* d
FIGUR 3. PAKNING AF KUGLER
MED ”PASPASSAGE” – OPSTALT,
PAKNINGSGRAD 0,65.
0,5* d
2. lag
0,853* d
1. lag
0,5* d
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
turen være meget løs, da man ellers
risikerer blokering af partiklerne og
dårlige flydeegenskaber.
I den anden ende af skalaen ligger
de tørstøbte betoner til belægningssten
o.l. Her har man en overordentlig
kraftig komprimeringsenergi til
rådighed i form af en kombination
af vibration og tryk (vibropresning),
og under disse forhold kan betonen
komprimeres med en væsentlig tættere
pakning af partikelsystemet.
Endelig er der den plastiske beton
(sætmålsbeton), som komprimeres
med stav- eller formvibrator, og her
d
FIGUR 5. TREKANTSDIAGRAM –
TRADITIONEL FREMGANGSMÅDE.
0,5* d
2. lag
1. lag
0,5* d
FIGUR 4. PAKNING AF KUGLER MED
FRI BEVÆGELIGHED – OPSTALT/PLAN,
PAKNINGSGRAD 0,52.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
d
vil man kunne anvende en pakning,
som ligger et sted midt imellem (nok
ofte i den lidt løsere ende).
Pakningsteori tager udgangspunkt
i kugleformede partikler fordelt på
flere fraktioner, og selv om virkeligheden
er noget anderledes, giver det
som regel brugbare løsninger.
Kugleformede partikler af ens
størrelse kan teoretisk pakkes til en
maksimal tæthed eller pakningsgrad
på 0,74, jf. figur 1 og 2. Denne pakning
betegnes som materialets egenpakning.
Hvis hulrummet er fyldt med pasta
(eller mørtel), vil enhver indbyrdes
bevægelse af de tætpakkede
kugler medføre et vakuum i pastaen,
som vil bremse bevægelsen øjeblikkelig.
Hvis pakningstætheden reduceres
lidt (til f.eks. 0,70), vil der være mulighed
for ”lokale” bevægelser. Hvis
partiklerne skal bevæge sig indbyrdes,
vil det kræve, at partikelsystemet
skal ”udvide sig”, og skal derfor have
”tilført” pasta eller mørtel fra resten
af betonen. Da pastaen eller mørtlen
derved skal bevæge sig gennem de
snævre hulrum mellem partiklerne
og frem til området i bevægelse, kan
det bedst sammenlignes med virkningen
i en støddæmper. Betonen
FIGUR 6. TREKANTSDIAGRAM
BEREGNET MED EN PAKNINGS TÆTHED
PÅ 70% AF EGENPAKNINGEN.
kan kun bevæge sig lokalt, og det vil
være en langsom og ”sej” proces.
Hvis pakningstætheden reduceres
yderligere, vil partiklernes bevægelighed
gradvist øges, og ved en pakningsgrad
på ca. 0,65, vil pakningen
være så løs, at den enkelte partikel
kan passere gennem de ”pas”, der
dannes af nabopartiklerne, jf. figur 3.
Nu vil bevægelserne efterhånden
kunne foregå overalt i betonen blot
ved mindre lokale forskydninger af
partiklerne indbyrdes. Partiklerne
vil populært sagt kunne zig-zagge
mellem hinanden. Bevægelserne vil
dog stadig være forbundet med en
vis træghed.
Først ved en pakningsgrad så lav
som 0,52, vil partiklerne overalt i betonen
kunne bevæge sig frit i forhold
til hinanden (i alle tre planer). Der
vil selvfølgelig stadig være en viskøs
modstand mod bevægelserne.
Man skal således ned på en pakningstæthed
på knap 90% af den
teoretisk opnåelige pakning (0,74),
før ”passene” er til stede og ca. 70%
før den frie bevægelighed i alle tre
plan er til stede.
I praksis vil det være dette interval,
som er relevant for forskellige
udstøbningsprocesser.
Pastaen eller mørtlen mellem par-
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
35
Fra CtO’s arbejdsmark
tiklerne indeholder selv mindre partikler,
så derfor kan en lidt løsere
pakning godt være hensigtsmæssig.
Ved vibropresning af betonvarer
vil pakningstætheder i området
85-90% af tættest mulig pakning
sædvanligvis være passende, og tilsvarende
vil det for SCC være en
pakningstæthed i området 65-70% af
tættest mulig pakning, som vil være
hensigtsmæssig.
For plastisk beton, som vibreres,
skønnes pakningstætheder i området
70-75% af tættest mulig pakning at
være passende.
Ved frilægningsbetoner tilstræbes
en høj stenkoncentration, og
pakningstætheden bør derfor vælges
omkring 90% af den maksimale
pakning. Til gengæld tilstræbes en
mørtel med højt pastaindhold, f.eks.
svarende til en pakningstæthed af
sandet på ca. 65% af sandets maksimale
pakning.
I praksis vil der være forskellige
grader af vibropresning, vibrering og
selvkompaktering, men hvis komprimeringsenergien
øges, vil pakningstætheden
generelt også kunne øges,
og omvendt hvis komprimeringsenergien
reduceres.
Simple pakningsberegninger
I praksis vil pakningsforholdene
ofte være ganske komplicerede med
randeffekter og interferens mellem
flere fraktioner, og det vil derfor være
nødvendigt at benytte et pakningsprogram,
hvis pakningsforholdene
skal kunne beregnes i detaljer.
For helt simple systemer som f.eks.
en 0-2 mm sand og en 8-16 mm sten,
som vist i skema 1, vil der kun være
mindre randeffekter, og forholdene
kan beskrives ved simple beregninger.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
Korndensitet
kg/m³
Egenpakning
Sten 8/16 mm 2550 0,62
Sand 0/2 mm 2600 0,66
SKEMA 1. MATERIALER ANVENDT
I EKSEMPEL.
Eksempel
Materialerne i skema 1 ønskes sammensat
til en sætmålsbeton (100-150
mm). En pakningstæthed på 72%
af egenpakningen vurderes at være
passende for både sand og sten.
Stenmængden beregnes således
til: 0,72 × 0,62 ≈ 0,45 m³, eller 0,45 ×
2550 ≈ 1150 kg.
Og sandmængden til: 0,72 × (1-
0,45) × 0,66 ≈ 0,26 m³, eller 0,26 × 2600
≈ 680 kg.
Det resterende volumen på: 1-
0,45-0,26 ≈ 0,29 m³ er pastavolumenet
inkl. luft.
Disse simple pakningsovervejelser
fører således til en sand-% på ca.
37%, hvilket svarer meget godt til det
man erfaringsmæssigt ville vælge for
en relativt fin sand kombineret med
en ærtesten.
Ofte vil man foretrække at supplere
med en 4-8 mm sten, hvilket
gør forholdene mere komplicerede.
Erfaringerne fra ”rigtige” pakningsberegninger
viser dog sædvanligvis,
at en mindre del (op til 20% af det
samlede tilslag) af fraktionen 8-16
mm kan erstattes af en 4-8 mm fraktion
uden at pakningsforholdene ændres
væsentligt, jf. f.eks. figur 5 og 6.
Beregning med
pakningsprogram
Hvis man har et program til pakningsberegninger
til rådighed (f.eks.
4C-Packing fra Teknologisk Institut),
kan princippet også anvendes her.
Figur 5 viser et traditionelt trekantsdiagram
fra en pakningsberegning.
Kombinationen, som giver optimal
pakning (her ca. 0,83), ligger altid i
det ”sandfattige” område, her ved ca.
30% sand, 0% 4-8 mm sten og 70%
8-16 mm sten.
Det ved man erfaringsmæssigt er
for lidt sand, og man vælger derfor
et punkt, som ligger lidt højere i
trekantsdiagrammet, f.eks. som vist
med markeringen.
På samme måde ved man, at man
med en partikelkoncentration på 0,83
får en fuldkommen ubearbejdelig
beton, hvorfor man indfører et pastatillæg
på 60-170 liter, afhængig af
ønsket bearbejdelighed, v/c-forhold
og luftindhold.
Metoden er beskrevet i Beton-Teknik
2/11/1999 ”Pakningsberegninger”,
og fører sædvanligvis til brugbare
recepter.
For en halvskaldet betonteknolog
med forkærlighed for fysisk funderede
teorier, er det imidlertid ikke
tilfredsstillende at vælge en tilslagskombination,
som ligger 1-2 cm nordøst
for det teoretiske optimum.
Forsøg på at kombinere de indledende
overvejelser med 4C-Packing
tyder umiddelbart på, at dette fungerer
efter hensigten.
Figur 6 viser således et trekantsdiagram
med de samme materialer,
blot er materialerne lagt ind med en
pakningstæthed svarende til 70% af
fraktionernes kornfaktorer. (f.eks. til
en SCC).
Kornfaktoren er den materialeparameter,
der angiver egenpakningen
af et tilsvarende monodisperst materiale
(ens partikelstørrelse). Egenpakningen
af f.eks. sand dækker over
et bredt bånd af partikelstørrelser, og
det er derfor kornfaktoren, som skal
benyttes, jf. de indledende overvejelser
om kugler af ens størrelse.
Kombinationen som giver optimal
pakning (her ca. 0,66) ligger ved ca.
40% sand, 8% 4-8 mm sten og 52%
8-16 mm sten.
Det resterende volumen, som her
udgør 0,34 m³, er det volumen som
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
skal udfyldes af cementpasta og luft
(typisk 5-7% i SCC).
Resultatet er i ganske god overensstemmelse
med praktiske erfaringer
med de pågældende materialer,
og metoden synes umiddelbart værd
at forfølge.
Afsluttende bemærkninger
Man må aldrig forledes til at tro, at
beton kan sammensættes alene ud
fra teoretiske overvejelser. Den her
foreslåede metode skal – som alle andre
– suppleres med praktiske erfaringer.
F.eks. bør valget af pakningstæthed
underbygges i praksis. Er det
Gulvkonstruktioner af
selvkompakterende beton
En af de mest populære Beton-Teknik
publikationer gennem tiderne, ”Gulvkonstruktioner
af beton” (6/17/94),
[1], har nu fået et tillæg: ”Gulvkonstruktioner
af selvkompakterende
beton”, Beton-Teknik 6/17/1994:2006.
Et af de områder hvor SCC i særdeleshed
har vist sig at være en gevinst
for byggeriet, er i forbindelse
med gulvkonstruktioner. Vibrationer,
støj og hårdt arbejde er reduceret
væsentligt med denne nye betontype.
Hertil er der
konkrete gevinster
i form af mindre
”GULVKONSTRUKTIONER
AF SELV KOMPAKTERENDE
BETON”, BETON-TEKNIK 6/17/1994:2006,
KAN DOWNLOADES GRATIS VIA
WWW.AALBORG-PORTLAND.DK
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
af størrelsesordenen 70% man skal
vælge til SCC, eller bør man vælge
en lavere pakningstæthed for stenene?
(mindre risiko for blokering).
Hvor langt kan man gå op med pakningstætheden
i recepter til betonvareproduktion?
– sætmålsbeton? etc.,
etc.
En stor fordel ved pakningsteorien
frem for simple kornkurvebetragtninger
er, at den tager højde for
partiklernes kornform og indbyrdes
samspil. F.eks. fører metoden til, at
man med kantede og irregulære stenpartikler
(lavere egenpakning) vælger
en højere sand-% på bekostning
af stenene. Samtidig vil materialer,
som pakker dårligt medføre et højere
tidsforbrug og lønomkostninger,
samt i mange tilfælde højere kvalitet
af den færdige gulvkonstruktion.
Ved anvendelse af SCC drager
man nytte af stærkt forbedrede flydeegenskaber
i forhold til traditionel
beton. Derfor er det også nødvendigt
at tilpasse arbejdsplads, arbejdsmetoder
ved udstøbning og efterfølgende
behandling af betonen for opnåelse af
et tilfredsstillende resultat. Man skal
huske på, at SCC ikke i sig selv er et
mirakelmateriale, men skal anvendes
korrekt og med omhu, for at man kan
høste de store fordele, der potentielt
er til stede. For generel information
omkring SCC henvises til [2].
”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende
beton” er opbygget så
den følger bilagsopdelingen i [1], og
beskriver de overvejelser, forholdsregler
og principper man bør være
opmærksom på i forbindelse med
støbning af gulve med SCC.
Publikationen kan rekvireres ved
Fra CtO’s arbejdsmark
pastavolumen, og begge dele stemmer
godt med praktiske erfaringer.
Pakningsteorien tager dog ikke
højde for alle forhold omkring sammensætning
af tilslaget. F.eks. kan
man opnå gode pakningsmæssige
resultater med et sand, som helt
mangler filler eller med tilslagssammensætninger
med uønskede store
partikelspring.
Forhold som man ved kan medføre
bleeding hhv. separation.
Kornkurven vil derfor fortsat være
et vigtigt redskab i betonproducentens
værktøjskasse, men pakningsværktøjerne
fortjener uden tvivl en
lidt større plads, end de har i dag.
JACOB THRYSØE
TEKNISK KONSULENT · CIVILINGENIØR
CEMENTTEKNISK OPLYSNING · CTO
E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK
henvendelse til CtO: tlf.: 9933 7754,
e-mail: hs@aalborg-portland.dk eller
downloades gratis via www.aalborgportland.dk.
Referencer:
[1] Jacobsen et. al. Gulvkonstruktioner
af beton.
Beton-Teknik, 6/17/1994.
[2] Thrysøe et. al. Selvkompakterende
Beton - SCC.
CtO Beton-Teknik, 2/13/2004.
CtO - Cementteknisk Oplysning
Postboks 165 DK-9100 Aalborg
Tel. +45 99 33 77 54
www.aalborg-portland.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37
Salen fyldt i Hirtshals
Salen var fyldt på Skaga Hotel i Hirtshals til Dansk Betondag 2006 den 14. september,
hvor de over 140 deltagere og 12 udstillere mødtes for at udveksle nyt
om en lang række emner – fra hvordan man nedriver en betonbro på kontrolleret
vis til kompetencekrav til fremtidens medarbejder i betonbranchen.
Indlæg og præsentationer fra dagen kan ses på Dansk Betonforenings hjemmeside,
www.danskbetonforening.dk.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
DANSK BETONFORENINGS
BETONPRIS 2006
Belønnet for årelang indsats for beton af høj kvalitet
Betonprisen tildeles i 2006 entreprenørfirmaet Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S
Repræsenteret ved en gruppe af ledere og medarbejdere i virksomheden.
Disse er: Formand Poul Dehn
Formand Robert Møller
Arbejdspladsingeniør Karsten Petersen
Arbejdspladsingeniør John Christiansen
Direktør Flemming Petersen
OCKS’ insisterende holdning til at levere kvalitet i deres arbejde har medført, at firmaet
er et af de førende og meste foretrukne inden for deres felt. Men et firma er intet uden
dets ansatte – lige fra manden der i marken udfører arbejdet til direktøren der leder og
tegner firmaet – hvilket ses tydeligt hos OCKS. Den høje kvalitet er et resultat af, et det er
medarbejdere med næsten et helt livs erfaring med at arbejde med beton og rigtig mange
år hos OCKS.
Betonprisen tildeles i anerkendelse af virksomhedens årelange indsats inden for udførelse
af betonreparationer på et højt fagligt niveau. Dette relaterer sig blandt andet til følgende
forhold:
Virksomhedens tidlige og vedvarende erkendelse af det samfundsmæssige behov
for udvikling af metoder til og korrekt udførelse af reparation af moderne
betonkonstruktioner.
Virksomhedens forståelse for nødvendigheden af uddannelse og motivation af
medarbejdere som grundlag for sikring af kvaliteten af de udførte arbejde.
Samt virksomhedens evne til at gennemføre og fastholde denne strategi resulterende
i opnåelse af betonreparationer af høj kvalitet.
Betonprisoverrækkelsen fandt sted på den første ”Dansk Betonreparationsdag”,
som blev afholdt den 15. november i Ingeniørhuset.
En folder om Betonprisen 2006 er udsendt til DBFs medlemmer og kan rekvireres hos
iw@ida.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006
Mødekalender på bagsiden
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39
Afsender
PortoService ApS
Hjulmagervej 13
9490 Pandrup
ID 12889
Magasinpost
B
Returneres ved vedvarende adresseændring
med oplysning om ny adresse
Mødekalender
Efterår 2006 · Forår 2007
KØBENHAVN
Onsdag den 6. december, kl. 15-18
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33
Betons energimæssige fordele og ulemper
Gratis-møde.
Onsdag den 24. januar, kl. 15-18
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33
Spektakulære projekter
– præsenteret af DBFs firmamedlemmer
Gratis-møde.
Øvrige datoer i foråret 2007
07. marts, kl. 15-17 (generalforsamling kl. 17-18)
28. marts, kl. 15-18
25. april, kl. 15-18
PROVINSEN
Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes pr.
e-mail til DBF's medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din
e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil).
DBFs Provinsudvalg har pt. flere møder i støbeskeen. Se DBFs aktuelle mødeliste
på nedennævnte link for tilmeldinger.
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen
(skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.
Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.
Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger”
og følger anvisningerne her.
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF's medlemmer og kan ses på ovennævnte
link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk
Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk
Dansk Betonforening
www.danskbetonforening.dk