Download blad nr. 4-2006 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 4-2006 som pdf - Dansk Beton

TEMA

FARVET BETON

KULØR PÅ BETONEN

– Pigmenteret beton med både

muligheder og udfordringer

MODEN DIKTERER

SORTE ELEMENTER

– Industribyggeriet afslører det

ELLEHAMMER LETTEDE

FRA BETON

– Verdens første startbane af

beton fundet på Lindholm

4 ♦ 2006

NOVEMBER

23. ÅRGANG


B10 MARKETING

Tag pulsen på din produktionsproces

med TempSim...

TempSim –

simulerer betonens hærdeproces

TempSim er et program, der kan simulere temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling

i de mest almindelige konstruktionstyper. Programmet gør det muligt at

• planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer

• optimere produktionsprocessen og dermed at sikre optimal omkostningsstyring

• sikre dine kunder en optimal rådgivning

Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO på telefon 99 33 77 54 og modtag en

gratis 30 dages demoversion.

TempSim giver dig svarene...

• Hvornår kan betonen

afformes?

• Opfyldes normens krav

til udtørringsbeskyttelse?

• Er der risiko for

temperaturrevner?

Forskellen tæller...

Aalborg Portland A/S

Tel: 99 33 77 54

Fax: 99 33 78 28

E-mail: cto@aalborg-portland.dk

Internet: www.aalborg-portland.dk


ISSN 0109-758X

Nr. 4 · 23. årgang · November 2006

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@danskbeton.dk

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Sejre for betons image . . . . . . . . . . . . . . 3

Kulør på betonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Pris til spændstige betonflader . . . . . . 9

Farvet beton skal bruges ærligt . . . . . . 10

Sorte betonelementer er efterspurgte . 12

Ellehammer steg op fra beton . . . . . . . 14

Ny undersøgelse dokumenterer at

europæiske krav til betonvaarer

er utilstrækkelige i Danmark . . . . . . . . 17

Retten er sat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Vellykket støbning af SCC-vejbro . . . . 22

Beton anerkendt som højteknologi . . . 23

Pragmatisk dansk løsning på

manglende standarder for

dokumentation af SCC . . . . . . . . . . . . . 24

Betons gode miljøegenskaber . . . . . . . 25

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 28

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 34

Salen fyldt i Hirtshals . . . . . . . . . . . . . . 38

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39

Sejre for betons image

Noget tyder på, at den lange og til tider utaknemmelige indsats for at imødegå alle

de mange fordomme om beton er ved at bære frugt.

I det mindste var der mange, som for nylig spærrede øjnene op over en artikel

i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her kunne man læse, at journalisten Stig Olesen

i bilens handskerum har ”et temmelig slidt eksemplar af den lille bog ”Guide

til 118 berømte danske betonbyggerier”, der udkom i anledning af Dansk Betonforenings

50 års jubilæum”.

Bogen bruger han på ture rundt i Danmark. Men den lange artikel kommer også

ind på fordelene ved beton:

Beton er billigt. Beton er smukt. Vådt beton er endnu smukkere. Og så kan beton

formes i yndefulde kurver og forløb, der kan lede tanker i helt andre retninger og

mod højder, hvor mursten kommer til kort. Dertil kommer, at den stivnede grød er

usædvanlig god til at akkumulere varmen i den såkaldte domkirke-effekt: kølig om

sommeren, lun om vinteren”.

Endelig er der nogen, som har hørt de budskaber, mange betonfolk har forsøgt at

trænge igennem med i en årrække, og som endog har bragt dem videre til avisens

688.000 læsere.

Næsten samtidig fik betonverdenen et andet positivt budskab. Det kom fra Højteknologifonden,

der skal sætte virksomheder og offentlige forsknings institutioner

i gang med at udvikle højteknologi og med målrettet at anvende højteknologi.

Højteknologifonden bevilgede i september 2006 114 millioner kroner til tretten

højteknologiske projekter. 16 millioner kroner går til to projekter, der handler om

cement og beton.

Det sætter en tyk streg under et andet budskab, som det har været svært at udbrede:

At selv om betonarbejde ikke altid ser ud af så meget, så er videreudvikling

af beton højteknologi, der er værd at forske i på linie med bioteknologi og IT.

Meget tyder derfor på, at hæfter, bøger, foredrag, lobbyarbejde, hjemmesider og alle

de øvrige aktiviteter – herunder i al beskedenhed Dansk Beton – nu begynder at

give resultater.

Det betyder så langt fra, at forkæmperne for betons image kan læne sig tilbage og

slappe af. Der vil altid være behov for at tale betons sag, og sikkert også i endnu

højere grad end hidtil.

Her kommer de gode resultater lige tilpas. De kan forhåbentlig skabe lyst og engagement

til en endnu større indsats. Slaget er ikke vundet, før verden aktivt tilvælger

beton på grund af de mange positive egenskaber, både teknisk og æstetisk.

Forsiden

FORSIDEFOTO: MP PENSIONS DOMICIL PÅ LYNGBYVEJ 20

I KØBENHAVN ER OPFØRT MED BRUG AF PIGMENTERET

BETON I GRØNNE NUANCER.

jbn


FARVET BETON

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

SMUKKE, GULE EFTERÅRSFARVER PRÆGER BEBYGGELSEN GADEKÆRET I ISHØJ.

Kulør på betonen

BETON KAN HAVE MANGE FORSKELLIGE FARVER. MEN DET KRÆVER

MASSER AF OMTANKE OG OMHU AT UDNYTTE MULIGHEDERNE, FOR DET

ER IKKE ALTID LIGE NEMT AT ARBEJDE MED FARVEPIGMENTER I BETON.

Farver er flot, og farver er muligheder.

Det gælder også for beton, som

ikke nødvendigvis behøver være grå.

Beton kan fremstilles i en lang række

kulører; sort, hvid, grøn, gul, rød…

For tiden er sorte betonelementer

moderne, og hvid beton har i en årrække

markeret sig som et eksklusivt

materiale til konstruktioner og bygninger,

hvor man vil gøre lidt ekstra

ud af udseendet.

Resten af farveskalaen bliver forholdsvis

sjældent brugt. Måske på

grund af manglende kendskab til

mulighederne, måske fordi det er en

teknisk udfordring at arbejde med

farvet beton. Svaret ligger sandsynligvis

et sted midt i mellem, for det

er en kendsgerning, at farvet – eller

rettere pigmenteret – beton er et

produkt, som producenterne har stor

respekt for. Alle kender eksempler på

skuffede kunder.

Det handler mest om urealistiske

forventninger, mener chefteknolog

Freddie Larsen fra Unicon.

”Det er meget vigtig, at vi får

fortalt kunden, at beton er et levende

”SORT OG BRUNT ER TIL AT HAVE

MED AT GØRE. GRØNT OG ISÆR BLÅT

ER BARE TRÆLS”, SIGER UNICONS

CHEFTEKNOLOG FREDDIE LARSEN OM

PIGMENTERET BETON. FORTSÆTTES PÅ SIDE 7

5


Building the Best Team

in Industry.

Degussa Construction Chemicals

er nu en del af BASF – verdens

førende kemikoncern. Som en pålidelig

partner til praktisk talt alle

industrier hjælper BASF’s intelligente

løsningssystemer og værdifulde

produkter sine kunder til mere

succes.

Degussas hovedforretningsområde:

Admixture Systems & Construction

Systems vil blive en del af den nye

BASF Construction Chemicals

division.

I dette nye setup vil vi drage fordele

af BASFs fulde potentiale, hvilket

giver os mulighed for at give dig en

forbedret kundesupport, seneste

nytænkninger og løsninger. Som

vores kunde vil du fortsat modtage

det samme høje niveau af indlevelse,

personlig forpligtelse samt service

fra vore medarbejdere.

BASF Construction Chemicals

Denmark A/S

Hallandsvej 1

6230 Rødekro

Tlf: +45 74 66 15 11

www.basf-cc.dk

Adding Value to Concrete


FORTSAT FRA SIDE 5

materiale med naturlig variation. Farvet

beton kommer aldrig til at se ud

som kulørt plast eller malet stål. Så

hvis man forventer ensartede overflader

med neonfarver, bliver man

skuffet”, siger han.

Til gengæld er opgaverne ofte

meget spændende og med til at understrege

betons store spændvidde

– fra beton til en bro til ganske små

mængder specialbeton.

”For eksempel har vi leveret farvet

beton til fugerne i en granitbelægning.

Her var udfordringen at ramme

Jern gør beton grå

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

FARVET BETON

SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER I ÅRHUS, HVOR

NUANCER AF GULT SKABER SPIL I FACADEN.

den helt rigtige farve, som arkitekten

ønskede det”, siger Freddie Larsen.

Blåt er træls

Farvevalget har også stor betydning.

Generelt er jordfarver bedst og mest

holdbare. Eller som Freddie Larsen

siger det på jysk:

”Sort og brunt er til at have med

at gøre. Grønt og især blåt er bare

træls”.

Betonproducentens udfordringer

begynder med blandingen, der som

Varierende afskygninger af grå er den farve, de fleste forbinder med beton.

Den grå farve skyldes grå cement, som primært har sin farve på grund af

jernforbindelser.

Hvid beton er fremstillet af hvid cement. Den hvide cement er fremstillet

ved en særlig brændingsproces og af renere råmaterialer, der indeholder

meget mindre af jern-, chrom- og magnesiumforbindelser.

Farvet – eller pigmenteret – beton er tilsat farvepigmenter. Lysere nuancer

kan alene fremstilles ved brug af hvid cement. Ved mørke farver er det muligt

at bruge grå cement. Farvet tilslag kan bidrage til farven.

Metaloxider – og især jernoxider – er de bedste og mest holdbare farvepigmenter

til beton. Jernoxiders krystalgitter kan modificeres kemisk for at

opnå en række forskellige farver, som dog ikke alle er lige holdbare. Typisk

anvendes pigmenter i mængder fra to til otte procent af cementmængden.

GRØNNE FARVETONER PRÆGER MP

PENSIONS HOVEDKONTOR I KØBENHAVN.

regel er manuel ved farvet beton.

Processen er vanskelig at styre, fordi

det gælder om at få en helt jævn fordeling

af pigment i overfladen af et

naturligt varierende materiale.

Ikke mindst kan det være svært

at ramme nøjagtigt den samme farve

fra batch til batch. Og selv om den

friske beton har nøjagtigt den samme

farve, når den forlader fabrikken,

spiller forholdene ved udstøbning

også ind. For eksempel har udtørring

og overfladens porestruktur meget

stor betydning for det færdige resultat

”Selv små farveforskelle er meget

tydelige at se. Samtidig betyder

valget af farvet beton, at bygherren

fokuserer meget mere på overfladens

ensartethed end ellers, siger Freddie

Larsen.

Oven i købet kan man først for alvor

vurdere farven efter et halvt eller

måske et helt år. Så selv om betonen

er smukt ensfarvet ved afleveringen,

kan bygherren blive skuffet på længere

sigt, hvis forventningerne ikke

er realistiske.

Elementfabrikkerne det i øvrigt

lidt lettere med farvet beton, fordi

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

7


produktionsforholdene er mere stabile.

Inaktiv filler

Hos Aalborg Portland bekræfter

projektleder Tommy Bæk Hansen,

at pigmenteret beton er svært, hvis

resultatet skal være ensartet.

”Der vil altid være et vist farvespil.

Men hvis man vil have meget

ensartede, klare farver er det bedst

at anvende hvid cement. Den hvide

cement er farvemæssigt meget homogen

og giver derfor en neutral basis

for pigmenterne”, siger han, og peger

på muligheden af at gøre variationen

til en fordel ved for eksempel at opdele

store overflader i felter, som

den måde kan opnå et spændende

farvespil.

Men også betonteknologisk er

pigmentering en udfordring. Farvepigmenterne

er så finkornede, at der

i realiteten er tale om en inaktiv filler,

som tilsættes i mængder på op til otte

procent af cementen.

Sliddele til

betonblandere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

”Det giver en tættere overflade og

ændrer bearbejdeligheden. Derfor

skal producenten være meget opmærksom

på recepten”, siger han.

Samtidig ses kalkudfældninger

tydeligere på en pigmenteret beton

end på en grå eller hvid. Derfor kan

overfladebehandling eller imprægnering

være nyttigt. Det nedsætter

vandtransporten ud til overfladen og

dermed kalkdannelsen.

Behandlingen kan også modvirke

blegning af farven på grund af UVlys

og beskytte pastaen, hvilket også

beskytter farven, fordi pigmentet findes

i pastaen og ikke i tilslaget.

Farvet tilslag

”Den mest stabile form for pigmenteret

beton er at bruge farvet sand. Det

er muligt at få sand i mange brune

og rødlige nuancer, som ikke bleges

med tiden. En kombination af farvet

tilslag og farvepigment kan også

være en fornuftig løsning”, mener

Tommy Bæk Hansen.

Lavere omkostninger !!!

Der stilles stadig større krav til lavere

vedligeholdelsesomkostninger.

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det

kendte Hawifl ex PUR-produkt og panserbelagte

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.

Programmet, som kan tilbydes til de fl este typer

betonblandere, omfatter:

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle

▼ Sideskrabere

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over.

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid

professionel vejledning oven i købet.

SCANDINAVIA

Han kender også eksempler på, at betonproducenter

har arbejdet med stor

overdosering af pigment for at opnå

et langtidsholdbart resultat.

Baggrunden er, at en pigmenteret

beton har et visuelt mætningspunkt,

hvorefter større mængder pigment

ikke giver synligt kraftigere farve.

Det ligger typisk på seks til otte

procent pigment i forhold til cementmængden.

Normalt vil producenten ikke

overskride denne grænse for ikke at

bruge mere end højst nødvendigt af

de forholdsvis dyre pigmenter. Men

alligevel kan det være en fordel at gå

højere op.

”Jeg har set et eksempel på, hvor

man har anvendt op til 20 procent

pigment”, siger Tommy Bæk Hansen.

Det indbygger en stor reserve i betonen,

som så først begynder at miste

kuløren langt senere. Til gengæld

skal producenten tænke sig meget

grundigt om, hvad angår styrke og

bearbejdelighed.

jbn

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


FOTO: TOBIAS TOYBERG-FRANDZEN.

Fakta om byggeriet

OPFØRELSESÅR

2003-2005

BYGHERRE

Ordrupgaard v/ Kulturministeriet

TOTALRÅDGIVERE

Zaha Hadid Architects

UNDERRÅDGIVERE

PLH Arkitekter A/S

RÅHUSENTREPRISEN

E. Pihl & Søn A/S

STØRRELSE

1.150 m²

RÅDGIVENDE INGENIØRER

Birch & Krogboe A/S

BYGGESUM

49,1 mio.

In-situ prisen

FARVET BETON

In-situ prisens jury består af initiativtagerne,

Forskallingsgruppen

og Dansk Fabriksbetonforening,

samt chefarkitekt Louis Becker

fra Henning Larsens Tegnestue.

Prisen blev etableret i 2002 med

henblik på at sætte fokus og starte

en debat om mulighederne for at

bygge mere varieret ved anvendelse

af pladsstøbt beton og betonbyggeri.

Tidligere er prisen overrakt til

Kildeskovshallens svømmeanlæg

i Gentofte Kommune og til Aros

Aarhus Kunstmuseum.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

Pris til spændstige

sorte betonflader

DEN NYE TILBYGNING TIL ORDRUPGAARD FIK IN-SITU PRISEN

2006 FOR AT UDNYTTE BETONS POTENTIALE FULDT UD

”Den støbte betons materialitet og

karakter møder en med en styrke og

en ligefremhed, der helt får en til at

glemme formålet med besøget.”

Sådan lyder en del af begrundelsen

for, at In-situ prisen 2006 den 10.

november 2006 blev givet til arkitektfirmaet

Zaha Hadid Architects

og entreprenøren E. Pihl & Søn A/S

for den nye tilbygning til museet

Ordrupgaard.

Forskallingsgruppen og Dansk

Fabriksbetonforening står bag prisen,

der i år blev uddelt for tredje gang.

Tilbygningen på 1.150 m² har fordoblet

museets samlede areal. Den

består af pladsstøbt beton. Selve støbningen

af råhuset var en vanskelig

opgave på grund af de mange krumninger

og buer, som forener gulv,

vægge og tag. Buerne er alle støbt

nedefra med selvkompakterende,

sort beton.

Betonfacadernes dobbeltkrumme

overflader tilfører i allerhøjeste grad

bygningen sin særlige karakter. Den

in-situ støbte betons potentiale bliver

udnyttet fuldt ud, og de spændstige

betonoverflader ses sjældent flottere”,

hedder det videre i juryens begrundelse,

der også fortæller:

”De to bygninger – det oprindelige

Ordrupgaard og nybygningen

– er blevet et enestående smukt hele.

Udover funktionen som udstillingssted

har nybygningen tilført en ny

dimension til Ordrupgaard som kulturinstitution,

og som arkitektur er

nybygningen enestående i en dansk

kontekst”.

jbn

9

FOTO: ROLAND HALBE.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

FARVET BETON

Farvet beton skal bruges ærligt

PIGMENTERET BETON KAN SAGTENS HAVE ÆSTETISK

VÆRDI. MEN SIGTET MÅ ALDRIG VÆRE AT LIGNE NOGET

ANDET, MENER ARKITEKTURPROFESSOR.

Umiddelbart ser professor Karl Christiansen

fra Arkitektskolen Aarhus

venligt på pigmenteret beton. Men

udførelsen skal være teknisk i orden,

og formålet skal være at gøre betonen

fin at se på.

Beton er et blandingsmateriale,

der er sammensat af forskellige

”DET ER USERIØST, HVIS MAN FOR

EKSEMPEL BRUGER FARVET BETON TIL AT

FOREGØGLE, AT EN BYGNING ER AF TEGL

ELLER NATURSTEN”, SIGER PROFESSOR

KARL CHRISTIANSEN.

delmaterialer. Så æstetisk set er det

helt i orden at bruge farvepigmenter.

Hvid beton er helt legalt, og det er

andre farver også”, siger han.

Dog ikke for enhver pris og til

enhver anvendelse. De farvede overflader

må ikke have store kalkudblomstringer

eller andre tekniske fejl.

Og hvis farven skal få betonen til at

ligne noget, den ikke er, melder Karl

Christiansen øjeblikkeligt fra.

”Det er useriøst, hvis man for

eksempel bruger farvet beton til at

foregøgle, at en bygning er af tegl

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


eller natursten. Det gælder om, at skabe

identitet mellem form og budskab, og der

er kun de fysiske materialer til at overbringe

budskabet. Det skaber afstand,

hvis betonen er farvet for at give indtryk

af sandsten eller granit. Derfor skal farvet

beton bruges ærligt”, siger Karl Christiansen,

som gennem sit løbende arbejde

har betydelig indsigt i beton og betonens

muligheder.

Beton er et fantastisk materiale, som

vi hele tiden arbejder på at give større

æstetisk kvalitet. Vi skal have beton til at

stå på egne ben og se så godt ud, at man

vælger betonen af denne grund”, fortsætter

han.

Blandt andet deltager Karl Christiansen

i projektet ”Den synlige betonoverflade”,

som med støtte fra Fonden Realdania

samler producenter, betonbrugere og

arkitekter i et spændende samspil.

jbn

ADRESSEÆNDRING BRUG

WWW.DANSKBETON.DK

SE TIDLIGERE UDGAVER AF DANSK BETON PÅ

WWW.DANSKBETON.DK

ABONNENTER HAR NYE MULIGHEDER PÅ

WWW.DANSKBETON.DK

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

Doserings- og blandeanlæg

Baseret på mange års erfaring samt den nyeste teknologi på området

designer, fremstiller og installerer Steel-Kamet OY komplette anlæg til

beton- og procesindustrien.

Betonanlæg fra Steel-Kamet er udviklet til drift i det krævende betonmiljø,

og anlæggene er driftssikre og servicevenlige.

Alle anlæg skræddersys efter kundens krav for produktion af enhver type

beton – til betonvarer, betonelementer eller færdigbeton.

BHS

dobbeltaksialblander

ANLÆGSTYPER: • Dybdesiloanlæg

• Rækkesiloanlæg

• Højsiloanlæg

• Containeranlæg

I Skandinavien er Steel-Kamet OY repræsenteret af CPT A/S:

Læs mere på www.cpt-as.dk

DANMARK Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80

SVERIGE Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786

E-mail info@cpt-as.dk

Steel-Kamet OY

Finland P.O.Box 40 · FIN-85101 Kalajoki, Finland

Tlf.: +358 8 463 9500 · Fax: +358 8 463 9501

E-mail: info@steelkamet.com · www.steelkamet.com

11


Spar penge med

verdensnyheden

til produktion af ensartet SCC

beton

VISCO PROBE 1

Det er mig der snakker

betonkonsistens med

processtyringen !

CONVI

Goes new ways

Konsistensmåleudstyr til

betonblandere.

Verdens eneste måleudstyr til

måling af betonens konsistens

under blandeprocessen ved

anvendelse af højteknologiske

måleprincipper.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Sorte betonelementer

er efterspurgte

CONVI ApS

Louisevænget 7

DK-5270 Odense N

Tlf. +45 66 18 20 26

Fax +45 66 18 20 43

e-mail: convi@convi.dk

www.convi.dk

MODEN DIKTERER, AT LAGERHALLER OG

ANDET INDUSTRIBYGGERI SKAL VÆRE

SORT. DET SKABER STOR EFTERSPØRGSEL

EFTER SORTE BETONELEMENTER.

Tag en tur på den jyske

motorvej mellem

FARVET BETON

Lillebælt og Aalborg,

hvor nye industribyggerier

og lagerhaller fortsat skyder op som svampe

af fugtig efterårsjord. Så kan der ikke være tvivl om,

at sorte elementer er højeste mode.

Marketingchef Per Bachmann fra Spæncom bekræfter,

at danske bygherrer i den grad ser sort for

tiden.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


SORT ERHVERVSBYGGERI ER HØJESTE MODE.

”Vi sælger rigtig mange sorte elementer, både fritlagte

og afsyrede. Mange kan lide sorte elementer

med noter. Kombinationen af sort og grå er også populær.

Det kan for eksempel være grå søjler og sorte

elementer”, siger han.

Men det er ikke udseendet alene, bygherrerne

lægger vægt på. Mange håber også på, at bygningen

bevarer sit udseende længere og med mindre vedligehold.

”Mange vælger sort, fordi de mener,

at en sort facade i længden er

nemmere at holde flot end en hvid”,

siger Per Bachmann.

Spæncom leverer også sorte elementer

til boligbyggeri. Det gælder

fx byggeriet Grønningen med

70 lejeboliger på Amager syd for

København. Her har Lundgaard &

Tranberg Arkitektfirma valgt sorte,

afsyrende elementer med en form,

der minder om en klinkbygget

skibsside.

jbn

GRØNNINGEN PÅ AMAGER: GAVLE MED

SORTE, AFSYREDE ELEMENTER.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

Øko-Økonomisk betonproduktion

ved genanvendelse af

restbeton og spulevand

Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du

virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i

de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering:

● et forbedret miljø

● genanvendelse og dermed

optimal udnyttelse af de

naturlige ressourcer

(vand, grus, sten)

● ingen omkostninger til

håndtering og deponi

● en forbedret driftsøkonomi

CPT har løsningen!

betonvarer, færdigbeton, betonelementer

CPT tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter – fra

enkeltkomponenter til komplette procesløsninger – eksempelvis

specielt til elementproduktion:

Langborde & tipborde

Stationære linjer med mobile

enheder = høj effektivitet.

Vakuumhåndtering

Skånsom håndtering, høj

effektivitet, reducerede

driftsomkostninger m.m.

Læs mere på www.cpt-as.dk

DANMARK Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80

SVERIGE Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786

E-mail info@cpt-as.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13


Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

VERDENS FØRSTE STARTBANE AF

BETON VAR CIRKULÆR OG LÅ PÅ ØEN

LINDHOLM NORD FOR LOLLAND VED

BANDHOLM

Ellehammer steg

Da J. C. H. Ellehammer den 12. september 1906 med

udråbet ”Nu stiger den” for første gang lettede med

sit fly, var det fra en cirkulær startbane af beton.

Dermed har øen Lindholm nord for Lolland lagt

grund til verdens første flyveplads med baner af

beton. Ellehammer havde selv designet anlægget,

hvorfor han – ud over den 42 meter lange flyvetur

– bør have æren for endnu en pionerpræstation af

langtrækkende betydning. I dag er startbaner af

beton en selvfølgelig del af effektiv luftfart.

Betonbanens historie og placering er blevet afdækket

i anledning af 100-års jubilæet for Ellehammers

flyvning af Dirch Bager, Scientific Manager i

aalborg portland group, og museumsinspektør Bo

Bang Petersen fra Danmarks Tekniske Museum.

Den 12. september 2006 kunne Lindholms ejer,

lensgreve Adam W. Knuth, og hans hustru derfor

rejse en mindesten i centrum for den cirkelrunde

bane, hvor der stadig er spor efter den centrale pæl,

som flyets ene vinge var tøjret til under flyvningen.

ELLEHAMMERS TEGNING AF BETONBANEN.

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


op fra beton

Betonstykker på museum

Desværre er der næsten intet tilbage af banen. Det

lykkedes dog for museumsinspektør Louise Karlskov

Skyggebjerg og museumsdirektør J. Breinegaard fra

Danmarks Tekniske Museum at finde enkelte stykker af

betonbelægningen, som nu er udstillet på Teknisk Museum

i selskab med Ellehammers gamle flyvemaskine.

Dirch Bager fik dermed mulighed for at se nærmere

på betonen, som ret beset viste sig at være en kombineret

mørtel/beton.

”Først skrabede man jorden væk og udlagde et 25

millimeter tykt lag grus. Dernæst blev der udlagt et

10 millimeter tykt lag af en forholdsvis tyndtflydende

mørtel, som blev kostet ned i gruset. Resultatet blev en

mørtelbelægning oven på beton, fordi en del af mørtlen

trængte ned i gruset”, fortæller han.

Det var en arbejdskrævende fremgangsmåde. Banen

havde en indre diameter på 63 meter og var fem meter

bred – et areal på 2.060 kvadratmeter. Gamle regnskaber

viser da også, at det kostede 4.550 kroner at udføre

belægningen. En mindre formue set i lyset af datidens

ugeløn på under 30 kroner. Forbruget af mandtimer

er ud fra gamle akkordtidstabeller vurderet til ikke at

være mindre end 1.600. Til sammenligning var byggetiden

for selve flyet uden motor cirka 400 timer.

Grovkornet portlandcement

I alt blev der anvendt 40 tønder cement á 180 kg med en

kilopris på cirka tre øre.

”Det er efter min mening overvejende sandsynligt,

at cementen kom fra den største af de tre F.L. Schmidt

ejede cementfabrikker, nemlig fabrikken ved Rørdal – i

dag Aalborg Portland – som havde bedst mulighed for

skibstransport”, siger Dirch Bager.

At de enkelte bevarede stumper af den gamle belægning

stadig er i god stand, skyldes sandsynligvis, at

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

DE FÅ BEVAREDE STUMPER AF DEN GAMLE

BELÆGNING ER I GOD STAND.

de har været ”gemt” i porøs sandholdig jord, så de aldrig har

været fuldstændigt vandmættede i frostperioder.

Undersøgelse med moderne metoder viser, at betonen er

karbonatiseret til forskellige dybder, hvilket fortæller, at mørtelblandingen

har været ret så inhomogen. Cementen var en

grovkornet, belitrig portlandcement. Det indikerer en cement

fremstillet ved lavere brændingstemperaturer end i dag og

med langsommere styrkeudvikling.

Luftporerne er typisk mindre end én millimeter, men der

forekommer højporøse områder med store luftlommer op til

fem millimeter, som må tilskrives kostningen.

jbn

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mm

Søsten 4-8 mm kl. M

Søsten 4-16 mm kl. A

Søsten 8-16 mm kl. A

Søsten 8-32 mm kl. A

Søsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste

brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre

- garanterer sikker levering året rundt.

Kontakt os venligst

og forhør nærmere

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre

Tlf. 97 83 60 11

www.thyboron-nordsoral.dk

15


Fyr og fl amme for

Deres sikkerhed!

Det nye varmgalvaniserede anker – system fra HALFEN-DEHA.

Hos HALFEN-DEHA begynder

fremtiden tidligere: Allerede

måneder før lovkravene opfylder vi

denne forpligtelse af normen: I vores

sortiment af FRIMEDA transportankre

og DEHA kuglehovedankre er NU

også den varmgalvaniserede udgave

salgsklar. Vi tænker lidt længere –

for Deres sikkerhed.

Et plus – på optik

Gennem den nye overfl adekvalitet

– hører rustdannelser – som

elementet – såvel på elementforsiden

– undersiden – og løberust

– på dækelementer – trappe- og

væg- og andre elementer – disse

grimme ”kager“ – fortiden til.

Et plus – på kvalitet

Galvanisering foregår centralt hos

HALFEN-DEHA – og foregår efter

strenge kvalitetsforskrifter og bliver

til stadighed overvåget. Denne høje

sikkerhed i processen garanterer

højeste produktkvalitet – hver gang.

DEHA Kuglehovedanker bliver sammen

med et udsparingshoved indstøbt. Efter

afhærdning fjernes udsparingshovedet.

Gennem de tydelige kendetegn på alle

vore produkter –

er også ankrets

pågældende

lastklasse efter

indstøbning tydelig

klar og læsbar.

Supplerende med

dette og vores

omfangsrige

tilbehørsprogram –

fi ndes der altid

et tilbud De kan

anvende.

Et Plus – på økonomien

Som alle HALFEN-DEHA produkter –

viser vi gennem denne varmgalvaniserede

udgave af FRIMEDA transportanker

– og DEHA`s kuglehovedanker

en fremragende konkurrencedygtig

pris og en hurtig leveringstid.

Et plus – på holdbarhed

En højere korrosionsklasse – sørger

for en endnu længere holdbarhed og

beskytter ankret mod rust og brud.

Mange argumenter: eet facit:

Produkterne fra HALFEN-DEHA

betyder sikkerhed, kvalitet og beskyttelse

for Dem og Deres entreprenør.

Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk


Ringkoblingen

kan belastes i alle

retninger. Gennem

anhugget kan der

løftes i en vinkel

helt op til 60

graders bukning.

Et plus – på fremsynethed

HALFEN-DEHA er også her på forkant

med tiden. Vores varmgalvaniserede

transportanker er allerede fri for

det sundhedsskadelige CROM 6 –

længe før end de lovede EU-regler

træder i kraft.

AP_KKA-TPA_fv_180x260_DK.indd 1 30.08.2006 16:38:22 Uhr


Ny undersøgelse dokumenterer

at europæiske krav til betonvaarer

er utilstrækkelige i Danmark

NU ER DER DOKUMENTATION FOR, AT BETONVAREKONTROLLENS SKÆRPEDE

KRAV TIL TREKANTMÆRKEDE PRODUKTER ER NØDVENDIGE. UDEN SUPPLERENDE

KRAV KAN DE NYE EUROPÆISKE STANDARDER FØRE TIL DÅRLIGERE KVALITET,

VISER UNDERSØGELSE PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT.

De nye europæiske minimumskrav

fra 2005 til kvaliteten af belægningssten

viderefører ikke det høje danske

kvalitetsniveau. Det er nu bekræftet

af tekniske undersøgelser, som Betoncentret

på Teknologisk Institut har

udført for Belægningsfraktionen under

Dansk Beton Industriforening.

Dermed har Belægningsfraktionen

også fået dokumentation for

nødvendigheden af de skærpede

krav, der i samarbejde med Betonvarekontrollen

er blevet indført for

trekantmærkede betonvarer.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

TREKANTMÆRKEDE BETONSTEN HAR DEN FORNØDNE KVALITET TIL DANSKE

FORHOLD, FORDI BETONVAREKONTROLLENS KRAV GÅR UD OVER MINIMUMSKRAVENE

I DEN EUROPÆISKE STANDARD.

”De seriøse producenter i branchen

ønsker at opretholde den gode kvalitet,

vi hidtil har haft. Derfor stiller

Betonvarekontrollen nu krav ud over

de nye standarders minimumskrav,

så der er vished for, at trekantmærkede

betonvarer fortsat er stærke og

holdbare”, siger formand for Belægningsfraktionen,

direktør Erik Voldby

fra Spedalsø Betonvarefabrik.

Det betyder samtidig, at forbrugerne

kan risikere, at betonvarer

uden det frivillige kvalitetsmærke

er af dårligere kvalitet. Det er nemlig

muligt at CE-mærke betonvarer, blot

de lempelige europæiske minimumskrav

er overholdt.

Nyt krav fra 2005

Baggrunden er den obligatoriske CEmærkning

af alle fliser, belægningssten

og kantsten, som trådte i kraft

i 2005. De krav, produkterne nu skal

overholde, findes i de tre europæiske

standarder DS/EN 1338, DS/EN 1339

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

17


og DS/EN 1340, som har erstattet

de hidtidige danske standarder i DS

400-serien.

De tre nye standarder er udarbejdet

som et europæisk kompromis, og

de gælder i hele Europa.

”Mange producenter frygtede, at

de europæiske standarder ville lempe

kravene til skade for kvaliteten.

De sydeuropæiske lande er jo ikke

så interesserede i for eksempel frostbestandigheden.

Derfor bestilte vi en

uvildig undersøgelse hos Betoncentret.

Nu viser resultaterne, at der var

reel grund til bekymringen”, siger

Erik Voldby.

Mulighed for svage sten

Den europæiske standard for belægningssten

indfører både en ændret

prøvningsmetode og et nyt styrkekrav.

Uden at gå i tekniske detaljer er

styrkekravet, at stenene skal have en

spaltetrækstyrke på 3,6 MPa målt på

én bestemt måde.

Dette krav kan ikke umiddelbart

sammenlignes med de tidligere styrkekrav

på 52 MPa, fordi den ny målemetode

er væsentligt forskellig fra

den gamle.

En spaltetrækstyrke på 3,6 MPa

kan derfor godt være et fornuftigt

krav. Men nyproducerede betonvarer

udvikler voksende styrke med tiden,

og standarden siger ikke noget om,

hvornår styrken skal være til stede.

Kun at det skal være, når producenten

frigiver produktet til salg.

Det vil sige, at reglerne i princippet

tillader, at producenten lægger

stenene på lager i en eller flere

måneder for på et senere tidspunkt

at frigive et produkt, der kun lige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

netop overholder kravet på 3,6 MPa.

I værste fald kunne slutstyrken være

på 3,6 Mpa, hvilket ikke sikrer en

tilstrækkelig god kvalitet til danske

forhold.

”Det vil være en klar forringelse i

forhold til tidligere. Belægningssten

efter de gamle regler har en væsentligt

højere styrke efter så lang tid”,

siger Erik Voldby, som også finder

det uheldigt, at en producent i princippet

kan producere lav kvalitet og

så ”lagre” sig til at overholde styrkekravet.

3,6 MPa efter syv døgn

Betoncentret har blandt andet undersøgt

styrkeudviklingen i belægningssten

og sammenhængen mellem

de tidligere og de nye prøvningsmetoder.

”Hvis en sten har den krævede spaltetrækstyrke

på 3,6 MPa efter syv

hærdedøgn, så er kvaliteten i praksis

nogenlunde den samme som med de

gamle krav”, siger civilingeniør Jens

Ole Frederiksen, som har stået for

undersøgelsen.

Derfor lyder BVK’s krav for trekantmærkning

nu, at denne styrke

skal være til stede efter syv døgn,

oplyser Jack Anderson fra BVK. Desuden

kræver BVK frostdeklaration af

alle produkter, selv om dette er valgfrit

i forbindelse med CE-mærkning

efter de nye standarder.

Fejl i formel

Desuden har undersøgelsen også påvist

noget, der ligner en direkte fejl i

standarden for belægningssten.

Prøvning af belægningssten giver

WWW.DANSKBETON.DK

ADRESSEÆNDRING BRUG

WWW.DANSKBETON.DK

SÅDAN MÅLES BETONSTENS SPALTETRÆKSTYRKE. KRAFTEN OVERFØRES TIL STENEN

VIA KRUMME METALKLODSER, HVIS GEOMETRI ER FASTLAGT I DEN NYE EUROPÆISKE

STANDARD.

ABONNENTER HAR NYE

MULIGHEDER PÅ

WWW.DANSKBETON.DK

WWW.DANSKBETON.DK SE TIDLIGERE UDGAVER AF

DANSK BETON PÅ

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


NOTER NOTER NOTER

som resultat en brudlast – det vil sige den kraft, der skal

til for at stenen knækker. Denne kraft skal så omregnes

til en brudspænding, som er målet for betonens styrke.

Men der er problemer med omregningen. Resultatet

bliver forskelligt, hvis man tester en tynd og en tyk

prøve, der er savet ud at den samme betonklods. Forskellen

kan være helt op til 30 procent til fordel for de

tynde sten.

”Brudspændingen er en egenskab ved betonen. Så

der må være en fejl i den formel, der bruges til at korrigere

for tykkelsen, når man omregner brudlast til

brudspænding”, siger Jens Ole Frederiksen, som også

oplyser, at norske betonteknikere har påvist den samme

fejl.

Erik Voldby mener ikke, at fejlen har den store betydning

i praksis – selv om den i princippet gør det muligt

at bruge mindre cement i de tynde sten.

”Jeg kan ikke forestille mig nogen producent med

respekt for sig selv, der justerer recepten efter dette. Men

det er en fejl i standarden, som naturligvis skal rettes”,

siger han.

På baggrund af undersøgelsen har det danske standardiseringsudvalg

på området derfor rettet henvendelse

til CEN, som udarbejder de europæiske standarder.

Betonbunker redder stumfilm

fra smuldredøden

I Store Dyrehave er et tidligere

beskyttelsesrum fra den kolde krig

ved at blive renoveret, så det fra

foråret kan bruges som arkiv for

6.500 gamle danske og udenlandske

film med skuespillere som Asta

Nielsen og Fy og Bi. Filmene har

været opbevaret på Bagsværd

Fort i uegnede lokaler siden

1960. Det er COWI, der står for

renoveringen af bunkeren, der ud

over den ældre danske filmskat bliver

hjemsted for Det Kgl. Bibliotek og

Nationalmuseets fotos. Arkivet skal

bl.a. have en konstant luftfugtighed

på 30 procent og en temperatur på

minus fem grader.

Nu Bureau Veritas

Certification

Certificeringsorganet BVQI har

skiftet navn til Bureau Veritas

Certification. Med det ny navn

ønsker virksomheden at fortælle, at

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

jbn

den kan hjælpe med alle væsentlige

certificeringsopgaver. Navneskiftet er

globalt og sker i mere end 80 lande.

MT Højgaard i Thisted

MT Højgaard indviede fredag den

6. oktober 2006 sit nye kontor

i Thisted. Kontoret skal udgøre

omdrejningspunktet for koncernens

fremtidige bygge- og anlægsopgaver

i Nordvestjylland. ”Når vi skal

have fat i de lokale ordrer, så er

det simpelthen en nødvendighed at

være til stede i lokalmiljøet”, fastslår

divisionsdirektør John Funch fra

virksomheden.

Spæncom bygger fabrik

i Korsør

Spæncom flytter produktionen fra

Hedehusene til Korsør, så snart en

ny fabrik står klar om et års tid.

Fabrikken skal primært fremstille

huldæk, og den bliver en af de mest

moderne i Europa. De administrative

medarbejdere inden for salg,

projektering og projektledelse

flytter samtidig til et nyt kontor nær

København.

To nye struktørmestre

Den 20-årige bygningsstruktørlærling

Rasmus Larsen fra Hillerød vandt

titlen som danmarksmester

på sit felt i september 2006

på boligmessen Boligdrømme

for Alle. Anlægsstruktørlærling

Kasper Ludvigsen på 19 år fra

Vordingborg blev samtidig kåret

som Danmarks dygtigste lærling på

sit område. Det var ottende gang,

der blev holdt DM for bygge- og

anlægslærlinge i Messecenter Herning.

Danmarksmesterskaberne arrangeres

af Foreningen af Skoleledere ved de

Tekniske Skoler i samarbejde med de

enkelte fags faglige uddannelsesudvalg

og med Udannelsescenter Herning

som DM-sekretariat.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19


Fremragende arkitektur

arkitektur

Fremragende

Fremragende arkitektur

RETTEN ER SAT

20

I DEKONSTRUKTIVISTISK

Retsbygningen i Holstebro fra 1992

er et eksempel på arkitektonisk

dekonstruktivisme, hvor formålet er

at adskille traditionelle modul- og

konstruktionssystemer – for at sætte

dem sammen på en ny måde, så hver

bygningsdel får sin egen identitet.

Bygningen på 1.000 kvadratmeter

er opført i 1991-92. I 1992 fik den

Betonelement-Prisen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


BETON

ARKITEKT

3 × Nielsen A/S

BYGHERRE

Justitsministeriet

ENTREPRENØR

Rasmussen & Schiøtz

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

21


Vellykket støbning af SCC-vejbro

30 LÆS SCC FLØD, SOM DE SKULLE, VED STØBNINGEN AF

DANMARKS FØRSTE VEJBRO I SELVKOMPAKTERENDE BETON

Støbningen var vellykket, da Danmarks

første vejbro i selvkompakterende

beton (SCC) blev støbt i oktober

2006.

Vejdirektoratet er bygherre for

broen, som fører Ll. Donnerupvej

over den fremtidige Vejle-Herning

motorvej ved Give. Betonarbejdet

blev foretaget af MT Højgaard a/s.

Unicon A/S leverede 30 læs højkvalitetsbeton

og Betoncentret, Teknologisk

Institut stod for kvalitetskontrollen

på stedet.

Kravene til en global certificeringspartner har ændret sig

siden BVQI’s (Bureau Veritas Quality International) start 1988.

Certificeringer har bredt sig fra kvalitet til en lang række

andre områder. Miljø. Arbejdsmiljø. Fødevaresikkerhed.

Produktcertificering. For blot at nævne nogle få. Derfor

hedder vi nu Bureau Veritas Certification.

Vores kompetencer inden for beton- og byggevareområdet

er der dog ikke ændret ved. Vi balancerer stadigt et højt

fagligt niveau med dialog, åbenhed og praktisk indsigt.

Det har gjort os til Danmarks førende certificeringspartner.

Det vil vi også gøre som Bureau Veritas Certification.

Bureau Veritas Certification Denmark A/S

www.certification.bureauveritas.dk

Telefon 77 311 000

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

De fire parter deltager alle i et fireårigt

udviklingsprojekt, SCC-konsortiet,

som skal udbrede brugen af selvkompakterende

beton i Danmark. I

alt er der 17 deltagere. Projektet er

støttet af Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling.

Erfaringerne fra støbningen vil

blive samlet i en rapport, som kan rekvireres

via konsortiets hjemmeside,

hvor man også kan få mere at vide

om den selvkompakterende betons

egenskaber og fordele.

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefax 77 311 101

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefax 77 311 001

Selvkompakterende beton kan flyde

ud i formen uden behov for vibrering.

Det giver en markant forbedring af

arbejdsmiljøet for betonarbejderne,

der undgår det belastende, støjende

og til tider skadelige arbejde med at

vibrere betonen.

jbn

SENESTE CERTIFICERINGER

Fabriksfremstillet beton Tilslag til beton

(DS/EN 206-1 & DS 2426): (DS/EN 12620):

• Aulum Færdigbeton • Anders Olsens Grusgrav

• Dzelszbetons MB, Letland • Vester’s Grusgrav

Betonfertigteilwerk • Nymølle Stenindustrier

Nord GmbH, Tyskland – Glesborg Grusgrav

• DK Beton A/S, Århus • BG Stone

Betonelementer (DS 482) og fabriksfremstillet beton

(DS/EN 206-1 & DS 2426): • Byggebjerg Beton

KONTAKT OS

Vi arbejder med førende virksomheder

i Danmark og resten af verden.

Kontakt Niels Nybo Jakobsen på

telefon 7731 1133 og hør, hvordan vi

kan arbejde sammen med dig.

Mennesker og systemer i balance

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


Beton anerkendt som højteknologi

MARKANT SKULDERKLAP TIL BETON FRA HØJTEKNOLOGI-

FONDEN. TO AF TRETTEN NYE FORSKNINGS PROJEKTER

HANDLER OM CEMENT OG BETON.

Højteknologifonden har tilsyneladende

taget det budskab til sig, at

beton – verdens vigtigste byggemateriale

– er lige så højteknologisk som

mikroelektronik og bioteknologi.

To af tretten nye projekter, som

fonden har valgt at støtte, handler om

beton. Det kan ifølge aktører i videnmiljøet

omkring beton kun ses som

et skulderklap til den danske viden

på disse områder og de betydelige

eksportmuligheder, projekterne på

sigt kan skabe.

Ny cement med

nanoteknologi

De nye forskningsprojekter bygger

på samarbejde mellem forskningsinstitutioner

og virksomheder. Således

skal en projektgruppe ledet af

Aalborg Portland og med deltagelse

af iNANO ved Århus og Aalborg

Universitet samt Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelser

(GEUS) bruge nanoteknologi til at

udvikle fremtidens cement. Projektet

har et samlet budget på 20 millioner

kroner over tre år. Det får 10 millioner

kroner i tilskud fra Højteknologifonden.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

Formålet er at udnytte nanoteknologi

til at udvikle helt nye cementtyper

og tilsætninger til beton. De nye produkter

skal fremstilles af almindelige

danske råmaterialer. Det skal

muliggøre fremstilling af beton af

høj kvalitet på en mere effektiv og

miljøvenlig måde.

”Det er ikke almindelig kendt,

at egenskaberne af cement og beton

styres af fænomener, der foregår på

nanometerskala”, siger forskningsdirektør

Jesper Sand Damtoft fra

Aalborg Portland. ”Ved at anvende

nanoteknologi mener vi, at vi kan

opnå teknologiske gennembrud, der

vil føre til ny miljøvenlig cement og

beton med forbedrede egenskaber”.

Unikke konstruktioner med

robotter

Det andet projekt handler om unikke

betonkonstruktioner. Projektet samler

parter, der er i den europæiske top

inden for arkitektur, betonteknologi

og robotteknologi om at konstruere

individuelle støbeforme ved hjælp af

robotter og designe beton til selv at

fylde formene.

Sigtet er at kunne fremstille unik-

PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARBEJDER

PROFESSOR KARL CHRISTIANSEN

(TIL HØJRE) OG ADJUNKT ANDERS

GAMMELGAARD (MIDT FOR) TÆT

SAMMEN MED BETONVERDENEN OM AT

GIVE BETON NYE UDTRYKSFORMER, SOM

FOR EKSEMPEL DE UNIKKE ELEMENTER,

DER ER UDSTILLET I SKOLENS GÅRD.

I LABORATORIET ER BETON

HØJ TEKNO LOGISK, OG DER SKAL

ARBEJDES MED NANOTEKNOLOGI FOR AT

UDVIKLE NYE CEMENTTYPER.

ke betonkonstruktioner efter arkitektens

anvisninger for at give mulighed

for en mere spændende og individuel

arkitektur med et realistisk omkostningsniveau.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet

på Syddansk Universitet står i

spidsen for projektet, som desuden

har deltagelse fra Arkitektskolen

Aarhus, Betoncentret på Teknologisk

Institut, Spæncom, Unicon, MT

Højgaard og Giben Scandinavia. Det

samlede budget er på 12,7 millioner

kroner, hvoraf Højteknologifonden

giver 6,4 millioner kroner.

Højteknologifonden er en uafhængig

fond med en selvstændig

bestyrelse. Formand for bestyrelsen

er Jørgen Mads Clausen, administrerende

direktør, Danfoss. Højteknologifondens

kapital skal i henhold

til loven opbygges gradvist fra 2005

til 2012. På finansloven for 2005 blev

fonden tilført 200 millioner kroner

til uddeling og tre milliarder kroner

i kapital.

jbn

23


NOTER NOTER NOTER

Pragmatisk dansk løsning

på manglende standarder for

dokumentation af SCC

Danske betonfolk er ikke sådan at

slå af pinden. Selv om norske Steinar

Helland fra Skanska Norge som omtalt

i Dansk Betons augustnummer

frygter kaotiske tilstande på grund

af manglende standarder for SCC,

tager chefkonsulent Anette Berrig

fra Dansk Byggeri det ganske roligt

på vegne af hele den danske betonsektor.

”Vi har faktisk allerede løst det

problem i Danmark ved hjælp af en

tilføjelse til DS 2426”, siger hun.

Baggrunden for frygten er, at der

endnu ikke findes deciderede standarder

for at dokumentere SCC’s

egenskaber. Det har skabt tvivl om,

hvordan virksomhederne tilvejebringer

den dokumentation af betonproduktionen,

som den europæiske

betonstandard kræver. En række arbejdsgrupper

arbejder på europæisk

plan med en løsning, men det vil tage

flere år at nå frem til operationelle

resultater.

Danske krav til SCC

I Danmark kræver Bygningsreglementet,

at beton overholder DS/EN

206-1 og DS 2426 med henholdsvis

de fælleseuropæiske og rent danske

krav til beton.

DS/EN 206-1 åbner mulighed for

Dybler forebygger hullede

varmeslanger

Varmeslanger til gulvvarme i terrændæk

er noget af en udfordring på byggepladserne,

når der skal monteres

støtter til vægelementerne. Derfor

introducerer EXPAN nu indstøbningsdybler

hos en række udvalgte typehusfirmaer.

Det skal fremover gøre

montagen let og sikker.

”Typisk opdager vi hurtigt fejlen, hvis

vi har boret hul i en varmeslange, men

det er dyrt og besværligt at udbedre.

Med den indstøbte dybel sparer vi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

at stille nationale krav i forbindelse

med specielle betoner. Den mulighed

har det danske standardiseringsudvalg

for betonteknologi, S-328, pragmatisk

udnyttet til at tilføje et afsnit

om SCC til DS 2426.

Dette såkaldte Anneks U beskriver

metoder, der kan anvendes til at

dokumentere SCC. Det vil sige udstøbning

af prøveemner, prøvning af

luftindhold, bestemmelse af udbredningsmål

og bestemmelse af frisk

SCC’s densitet.

Metoderne er næsten magen til de

tilsvarende metoder for sædvanlig

beton.

”Reelt er der tale om de samme

prøvninger blot uden vibrering af

betonen”, siger Anette Berrig, som er

medlem af S-328.

Ingen dansk bekymring

Den enkle danske løsning vil muligvis

føre til hævede øjenbryn forskellige

steder i udlandet, hvor man ser

SCC som et meget specielt materiale.

Og det er korrekt, at ekstreme udgaver

af SCC muligvis ikke vil kunne

dokumenteres med de danske metoder.

”Men det er vi ikke bekymrede for

i det danske udvalg. Vi vil næppe

møde SCC-betoner med fx ekstremt

både tid og diskussioner mellem håndværkeren,

der støber terrændækket,

og vores montører, der skal bore

huller til elementstøtterne,” oplyser

produktchef Nikolaj Kirsch fra

EXPAN Villa.

Letklinkerbetons styrke er

undervurderet

En ny række fuldskalaforsøg fra Beton

Industriens Helvægsfraktion BIH dokumenterer,

at byggeriets parter hidtil

har undervurderet bæreevnen i letklinkerbeton

med op mod halvtreds

SCC’S EGENSKABER KAN FINDES MED

DE SAMME METODER, SOM ANVENDES

TIL SÆDVANLIG BETON – BLOT UDEN

VIBRERING.

højt pulverindhold på det danske

marked. Alene økonomien sætter en

bremse for det”, siger Anette Berrig.

Nordiske testmetoder

Også på nordisk plan er der nu hjælp

til alle, der vil anvende SCC, idet

NORDTEST netop har udgivet en

ny publikation med testmetoder for

selvkompakterende beton.

Betoncentret på Teknologisk Institut

har været projektleder for udarbejdelsen

af de nordiske testmetoder,

der er beskrevet i publikationen ”NT-

BUILD 507, Quality control of fresh

self-compacting concrete – Workability,

air content, density and casting

of test specimens”.

NT-BUILD 507 kan hentes på

www.nordicinnovation.net.

jbn

procent. Det kan betyde store besparelser

i byggeriet, fordi elementer af

letklinkerbeton fremover i en række

tilfælde kan erstatte dyrere konstruktioner.

”Resultatet af vores fuldskalaforsøg

er ikke til at tage fejl af. De danske

producenter leverer en styrke, der

er op mod halvtreds procent højere

end den styrke, de gængse beregningsformler

regner med,” fortæller

formand for BIH, Poul Kirkegaard,

som mener, der er basis for at revidere

normens formler for vægge med

lodret last.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


DELTAGERNE PÅ

WORKSHOPPEN GLÆDEDE

SIG OVER EN ARTIKEL I

JYLLANDS-POSTEN, DER

FREMHÆVEDE BETONS

MANGE POSITIVE SIDER.

Nu er der dokumentation for

betons gode miljøegenskaber

PRODUKTOMRÅDEPROJEKT VEDRØRENDE

BETONPRODUKTER ER NU AFSLUTTET. TRODS

GODE RESULTATER ER DER INGEN MULIGHED FOR

FORTSÆTTELSE, SIGER MILJØSTYRELSEN.

Ny viden om sundt om miljørigtigt

betonbyggeri. Det var titlen på

en workshop på Teknologisk Institut

den 5. oktober 2006, hvor resultaterne

fra Miljøstyrelsens Produktområdeprojekt

vedrørende betonprodukter

blev præsenteret.

Projektet blev gennemført i perioden

oktober 2002 til oktober 2006 af

Teknologisk Institut, Betonindustriens

Fællesråd og Aalborg Portland

A/S.

Læs mere her

Følgende rapporter fra Produktområdeprojekt

vedrørende betonprodukter

kan hentes i publikationsdatabasen

på Miljøstyrelsen hjemmeside,

www.mst.dk

· Miljøvurdering af ny betontyper

· Fotokatalytisk omsætning af

NOx på beton

· Afdampning fra beton

· Udtørring af beton i byggefasen

· Kulbrinte i betonslam.

Desuden er der udarbejdet to

brochurer, der sammenfatter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

”Vi er tilfredse med indsatsen. Branchen

har vist stærkt engagement og

er nået frem til mange resultater”,

sagde Gert Hansen fra Miljøstyrelsen

på workshoppen.

Gert Hansen oplyste også, at Miljøstyrelsen

slipper projektet nu, og at

der ikke er nye initiativer af interesse

for betonområdet på vej.

Projektet har ført til en række bemærkelsesværdige

resultater, der løbende

er blevet omtalt i Dansk Beton.

projektets resultater. ”Miljøvenlig

betonproduktion” omhandler de

teknologier, som betonindustrien

benytter til at gøre produktionen

så miljøvenlig som muligt. ”Beton

– til gavn for miljø og samfund” beskriver

de miljømæssige fordele, der

findes for betonbyggeri.

Begge brochurer er gratis. De kan

bestilles på www.teknologisk.dk/

byggeri/10145,4.

Folderen ”Vegetabilsk formolie. Et

miljøvenligt alternativ til betonindustrien”

kan også rekvireres hos Betoncentret

på Teknologisk Institut.

Flere muligheder for at

bruge nedknust beton

Et konkret resultat af arbejdet i

Produktområdeprojekt vedrørende

betonprodukter kan på en

gang gavne miljøet og give betonproducenter

nye muligheder.

Hidtil har det ikke været tilladt at

anvende nedknust beton som tilslag

i beton til bærende konstruktioner.

Men nu har standardiseringsudvalget

S411 godkendt et

tillæg til DS 411, hvori nedknust

beton tillades anvendt i bærende

konstruktioner under visse betingelser.

Den nedknuste beton kan således

anvendes som tilslag i beton med

en styrke på op til 30 Mpa i passiv

miljøklasse. Den nedknuste beton

må højst udgøre 20 procent af

stenfraktionen og 10 procent af

sandfraktionen.

Blandt andet har projektet sat fokus

på, at beton i løbet af sin levetid optager

CO ² fra atmosfæren på grund af

karbonatisering.

”Vi er nu sikre på, at betons optagelse

af CO ² er af en størrelsesorden,

der medfører en markant miljøgevinst.

Vi kender dog ikke det præcise

tal, men det er helt sikkert noget, der

bør undersøges”, sagde forskningsdirektør

Jesper Sand Damtoft fra Aalborg

Portland.

Projektet har også dokumenteret

betons gode indeklima ved at påvise,

at afdunstningen fra beton er minimal

og betydningsløs. Desuden har

projektet skabt viden om brug af forskellige

restprodukter som fx bioaske

fra forbrænding af spildevandsslam

i beton, og det har skubbet til

branchens substitution af mineralsk

formolie med mere miljøvenlig vegetabilsk

olie.

Emner som optimal udtørring og

selvudtørrende beton, bedre termisk

komfort og betons luftrensende egenskaber

var også på dagsordenen.

25

jbn


BIH

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion

Anbefalet fugtindhold

Elementer af letklinkerbeton udtørres

som vist herunder.

Densitet Fugtindhold

kg / m³ Vægt-%

1350 6,0

1550 5,0

1850 4,0

Målemetoder

Veje- og tørremetoden: På et repræsentativt

sted udbores en prøve ved tørboring. I varmeskab

i et laboratorium bestemmes det nøjagtige

fugtindhold.

Af Poul Kirkegaard, formand for BIH

Hovsa-løsninger må ikke give

elementbyggeriet ridser i lakken

Byggeri med elementer af beton og letklinkerbeton har længe kæmpet

mod mange fordomme. Nu er elementerne helt frikendt for at forårsage

indeklimaproblemer. Men hvis elementerne ikke håndteres og udtørres

korrekt, er vi lige vidt. I BIH opfordrer vi derfor til, at byggeriet benytter

den viden om både konstruktive forhold, korrekt udtørring og fugtmåling,

vi stiller til rådighed.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut

viser klart og entydigt, at der ikke

er belæg for myten om, at beton fører til

et dårligt indeklima på grund af frigivelsen

af fl ygtige forbindelser. Alle testede

elementer opfylder de krav, som ligger

til grund for indeklimamærket.

Det betyder desværre ikke, at alt byggeri

med elementer af letklinkerbeton

automatisk har et sundt indeklima, og

elementernes image må stadig fi nde

sig i ærgerlige, uforskyldte ridser i lakken

på grund af problemer med fugt og

skimmelsvamp. Uforskyldt, fordi elementerne

udelukkende består af uorganisk

materiale, som i sig selv ikke giver

grobund for skimmelsvamp.

Politisk tretrinsraket skal

bekæmpe fugt og skimmelsvamp

Fra politisk side har man også sat fokus

på at sikre kvaliteten i dansk byggeri. Senest

med erhvervs- og økonomiminister

Fugtindikator (Gann måling): Fugtindikatoren

er et lille, elektrisk instrument med en

kugleformet målesonde. Med kendskab til

elementets middeldensitet kan fugtindholdet

bestemmes. Metoden anvendes kun som vejledning.

Bendt Bendtsens forslag, der skal forebygge

fugt og skimmelsvamp i boliger.

Forslaget består af tre dele: En obligatorisk

byggeskadeforsikring for private

bygherrer. Dernæst et krav i bygningsreglementet

om, at bygherren i

forbindelse med byggetilladelsen skal

redegøre for, hvordan materialer og

konstruktioner vil blive beskyttet mod

vejr og vind. Og endelig foreslås det, at

der fastsættes krav om maksimal fugtindhold

i nybyggeri og krav om måling

af dette.

Vi har allerede den nødvendige

viden

BIH hilser naturligvis forslaget og eventuelle

initiativer om øget kontrol velkommen,

da det kan være med til at øge

dokumentationen af kvaliteten, ligesom

det kan være med til at forebygge fejl og

mangler.

RF-måling: Den relative luftfugtighed måles i

et boret hul i elementet og kan ved hjælp af

desorptionskurver omsættes til fugtindhold i

elementet. Metoden er følsom over for svingninger

i temperatur, men er pålidelig under

ideelle forhold.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


Men det er dog samtidig vigtigt at slå

fast, at øget kontrol og en forsikringsordning

i sig selv ikke løser problemerne

med fugt og skimmelsvamp. Det gør

derimod grundig planlægning og omtanke

fra første færd, og derfor opfordrer

BIH til, at dette prioriteres højere i

fremtidens byggeprojekter.

I dag har vi allerede den nødvendige viden

om, hvordan vi forebygger fejl, som

dem der opstår i forbindelse med manglende

udtørring. I BIH stiller vi denne viden

til rådighed for både udførende og

projekterende på vores hjemmeside.

Byggeri med hovedet under armen

Men hvad nytter det, hvis der ikke er afsat

tid og ressourcer til at udnytte denne

viden i byggeriet, og hvis elementhåndteringen

på byggepladsen foregår med

hovedet under armen? En væsentlig årsag

til problemerne er nemlig mangelfuld

udtørring, skødesløs omgang med

byggematerialer og dårlig planlægning.

Udtørringsmetoder:

Opvarmning og ventilation:

Ved opvarmning og ventilation

(varme på radiatorer og vinduer

på klem) vil den relative luftfugtighed

i bygningen ligge på op til

90%, hvis der ventileres kraftigt.

Ved denne metode vil udtørringen

forløbe relativt langsomt på grund

af den høje luftfugtighed.

Kondenstørrer:

En kondenstørrer fungerer som

et omvendt køleskab, hvor luften

suges gennem en kølefl ade, og

vandindholdet derved kondenserer.

En kondenstørrer skal have

afl øb til kloak. Der kan opnås en

relativ luftfugtighed på 40% i bygningen.

Ved denne metode vil udtørringen

forløbe middel hurtigt.

Adsorptionstørrer:

En adsorptionstørrer fungerer ved,

at luften suges gennem en absorbent,

der optager vandindholdet.

En adsorptionstørrer har fl ere

kamre, der regenereres efter tur,

og den skal have en lille ventilationsslange

til det fri for afl edning af

fugten fra regenereringsprocessen.

Der kan opnås en relativ luftfugtighed

på 10-20% i bygningen.

Ved denne metode vil udtørringen

forløbe hurtigt.

Hvis vi skal undgå disse problemer, må

logistikken på byggepladsen forbedres.

Samtidig skal den overordnede planlægning

og koordinering mellem de

forskellige håndværkere og underentreprenører

strammes op, så der allerede

i projekteringsfasen er afsat tid og ressourcer

til den nødvendige udtørring.

Byggeri med elementer gør det let at

lukke råhuset hurtigt for udtørring, mens

der samtidig kan arbejdes videre både

udvendigt og indvendigt, hvilket især i

vintermånederne er en stor fordel. Men

hvis tidsplanerne skrider på byggepladsen,

udnyttes disse fordele ved elementbyggeriet

ikke.

Hovsa-løsninger koster dyrt

Ansvaret for holdbare tidsplaner og løsninger

ligger hos de projekterende og

byggeledelsen, som i en tid med fart på

byggeriet kan fristes til at springe tiden

til udtørring over. Med risiko for at man

kommer til at betale en højere pris i sidste

ende. Blandt andet i form af dyre

udbedringer af fugtskader og problemer

med skimmelsvamp.

Derudover ender sorteper i mange tilfælde

ved de udførende håndværkere

eller leverandøren af elementerne, som

stilles i et ufortjent dårligt lys.

Grundig vejledning sikrer bedre

resultat

Alle byggeriets aktører har interesse i

at komme problemerne til livs, og hos

BIH arbejder vi derfor løbende på at

udbygge vores viden og værktøjer til at

gøre dette. På vores hjemmeside www.

bih.dk kan der for eksempel downloades

grundige vejledninger om metoder

til udtørring og fugtmåling i elementer af

letklinkerbeton.

Ved at behandle produkterne korrekt

har vi med det elementoptimerede byggeri

i dag alle forudsætninger for at

bygge både sundt og effektivt. Men der

må ske en ændring i både holdning og

handling, hvis elementbyggeriets image

skal styrkes fremover.

Læs mere på:

www.bih.dk under Teknik/Fugt

www.mst.dk. Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 18, 2006: ”Afdampning

fra beton” af Jørn Bødker,

Teknologisk Institut.

Helvægge

og dæk af

letklinkerbeton

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

BIH – Sekretariatet:

Dansk Beton Industriforening

Elementfraktionen

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: Sekretariat@bih.dk

www.bih.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27


BETONELEMENT-FORENINGEN

28

AF SVEND RÖTTIG

Beton og nanoteknologi

– LOTUSBLOMSTENS HEMMELIGHED

Verden er så stor, så stor,

Lasse, Lasse lille!

Meget større, end du tror,

Lasse, Lasse lille!

Sådan lyder det første vers i en meget

kendt børnesang, skrevet af Zacharias

Topelius, og udsagnet er unægteligt

rigtigt, når verden betragtes fra

det lille barns øjenhøjde. Men i dag

kunne sangen også lyde sådan her:

Verden er så lille, så lille,

Lasse, Lasse lille!

meget mindre, end du tror,

osv. osv.

hvis det altså ikke lige var, fordi

versefødderne halter alvorligt. Som

udviklingen drøner derudaf i dag, er

man nemlig snart i stand til at lure

naturen af, helt ned på en atomar

skala. Verden er blevet meget større i

det allermindste perspektiv.

Der kom gang i udviklingen, da

forskere fra IBM opfandt et mikroskop

for godt 20 år siden, der var i

stand til at afbilde overfladen af et

stof med så stor opløsning, at man

kunne se det enkelte atom. Opfindelsen

af dette såkaldte STM-mikroskop

er det eksperimentelle grundlag for

nanoteknologien. Næste skridt i udviklingen

fulgte i 1990, da forskere

blev i stand til, bogstaveligt talt, at

flytte rundt på de enkelte atomer og

manipulere med disse.

Nanoteknologi, hvad er det?

Nanoteknologi er en teknologi, der

opererer på atom- og molekyleniveau.

”Nanos” er græsk og betyder

dværg. I måleteknikken er ”nano”

prefixet 10 i minus niende potens.

En nanometer er således en milliardtedel

af en meter. Vi er altså nede i

småtingsafdelingen.

Alt er opbygget af atomer, der

således kan kaldes naturens byggestene.

Først inden for de seneste

20 år har man som sagt fået mulighed

for at ”se” og flytte rundt på

de enkelte atomer. Man kan nu ved

hjælp af specielle mikroskoper og

værktøjer flytte rundt på atomer og

molekyler og danne nye nanostrukturer.

Nøjagtig som vi har mulighed

for at bygge med legoklodser, kan

man i dag opbygge nye materialer,

atom for atom, og molekyle for molekyle.

Nanoteknologi handler derfor

grundlæggende om evnen til at

kunne fremstille og kontrollere materialer

og objekter på det atomare og

molekylære niveau, hvilket vil sige

på nanoskalaen.

Lotusblomstens hemmelighed

Hvis man nu kunne skabe en betonoverflade,

der var smudsafvisende,

og som derfor kunne holde sig selv

ren hen over tiden, så var meget

nået. Hvorfor ikke forsøge at aflure

naturen selv; er der visdom og erkendelse

af finde her? Det viser sig,

at bladene fra visse plantearter er

helt smudsafvisende. Det drejer sig

blandt andet om den indiske lotusblomst,

men også andre planter har

denne egenskab, f.eks. tulipaner og

bananplanter.

”Kun ru overflader kan holde sig

selv rene. På glatte overflader bliver

snavset siddende alt for godt”. Tyske

botanikere ved universitetet i Bonn

gjorde i 90’erne den iagttagelse, at

bladene fra netop lotusblomsten var

helt smudsafvisende. Da man ville

søge en forklaring på fænomenet og

kiggede på bladenes overfladestruktur

i et elektronmikroskop, viste det

sig, at disse blade havde en ganske

bestemt, ru struktur. Vandet prellede

let af bladene, og dermed blev smuds

FIGUR 1 – KONTAKTVINKEL VED EN

OVERVEJENDE HYDRO FIL OVERFLADE

(TV) OG EN OVERVEJENDE HYDROFOB

OVERFLADE (TH).

lettere skyllet af sammen med vanddråberne.

Dette fænomen blev kendt

som: ”Lotuseffekten”.

Ane Mette Kjeldsen fra Betoncentret

på Teknologisk Institut fortæller,

at det er kontaktvinklen mellem

overflade og vanddråbe, der er af

afgørende betydning for lotusblomstens

selvrensende egenskaber. Størrelsen

af denne vinkel er et udtryk

for, hvor meget overfladen fugtes af

vandet. På let befugtelige overflader

(hydrofile overflader) spredes en

vanddråbe over et større areal end

på svært befugtelige overflader (hydrofobe

overflader). Jo mere hydrofil

en overflade er, jo lavere er kontaktvinklen

mellem vand og overflade.

Princippet er vist på skitsen, figur 1.

Hvis en regndråbe rammer en

overflade som er superhydrofob,

dvs. kontaktvinklen mellem vand og

FIGUR 2 – SUPERHYDROFOBT

BLAD, HVOR VANDET PRELLER

AF.

FIGUR 3 – PASSERENDE

VANDDRÅBER TAGER SKIDT

MED SIG.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


overflade er større end 160°, vil dråben

løbe af med det samme, og overfladen

forblive tør, selv i regnvejr.

Et eksempel er vist på figur 2. På en

sådan overflade vil passerende vanddråber

være i stand til at opsamle og

fjerne skidtpartikler, og overfladen

ser derfor altid ren ud. Et eksempel

på dette er vist på figur 3.

På en hydrofil overflade vil skidtpartikler

blive redistribueret, men

ikke fjernet. En passerende vanddråbe

kan flytte partikler med sig, men

vil ofte deponere dem andetsteds på

overfladen. Det er dette fænomen,

der er skyld i de misfarvede rander,

der bl.a. ofte ses under vinduespartier,

se figur 4.

Hvad er det der sker?

Grunden til, at lotusblomstens blade

(og mange andre blade) er superhydrofobe

og dermed selvrensende,

skal findes i overfladestrukturen af

bladet. Overfladen på lotusblomstens

blade er på billedet, figur 5, set gennem

et elektronmikroskop. Som det

ses, har overfladen små knopper,

som ligger ca. 20-40 µm fra hinanden

og er ca. 10-30 µm høje. Denne knop-

FIGUR 4 – REDISTRIBUERING AF

SKIDT GIVER GRIMME RANDER

UNDER VINDUER.

FIGUR 5 – LOTUSBLOMSTENS

OVERFLADE GENNEM

MIKROSKOP.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

pede overflade er overtrukket med

mindre knopper med en diameter på

ca. 0,1 µm. De mindste knopper er lavet

af plantevoks og deltager dermed

i at gøre overfladen hydrofob. Undersøgelser

har vist, at denne knoppede

mikrostruktur er en forstærker af de

eksisterende hydrofile eller hydrofobe

overfladeegenskaber. En overflade,

der er overvejende hydrofob,

bliver ved mikrostrukturering superhydrofob,

mens en overflade, der

i forvejen er hydrofil, bliver superhydrofil.

På figur 6 ses en vanddråbe på

en kunstigt genereret lotusblomstoverflade.

Beton er i materialets natur overvejende

hydrofilt, dvs. overfladen i

materialets natur er overvejende hydrofilt,

dvs. overfladen bliver opfugtet

af vand. Dette betyder naturligvis,

at en mikrostrukturering, som beskrevet

ovenstående, vil gøre materialet

endnu mere hydrofilt og dermed

forstærke problemer med skidtaflejringer.

Vil man udnytte lotusblomsteffekten

skal der derfor i kombination

med mikrostruktureringen også

lægges en coating, der gør materialet

overvejende hydrofobt.

FIGUR 6 – VANDDRÅBE

PÅ OVERFLADE MED

LOTUSBLOMST-STRUKTUR.

FIGUR 7 – MIKRO STRUK TU-

RERING AF BE TON OVER FLADEN

MED LASER.

BETONELEMENT-FORENINGEN

Lotuseffekt og

betonoverflader

Lotuseffekten har man allerede forsøgt

udnyttet ved udviklingen af

specielle malinger som skulle generere

samme overfladestruktur som

lotusblomstens og være hydrofob.

Undersøgelser viser dog, at deres effekt

kan være kortvarig. (Møller).

På Teknologisk Institut forsøger

man nu, i et samarbejde mellem Betoncentret

og Materialeprøvning at

udvikle den korrekte overfladestruktur

af beton. Overfladen skal for hydrofobering

efterfølgende behandles

med en sol-gel, som er stærk nok til at

modstå eksterne påvirkninger. ”Sol”

står for ”solution”, det engelske ord

for opløsning, og ”gel” for ”gelation”,

der betyder gelering. Filmen, man

opnår ved sol-gel teknologien, er et

1-10 µm tykt glaskeramisk laklag, der

med egnede råmaterialer er stabilt

over for UV-lys, fugt og varme. Filmen

er let at påføre enten ved sprøjtning,

pensling eller neddypning og

kan påføres mange typer materialer.

I et initialt forsøg, hvor muligheden

for at benytte lotuseffekten på

beton bliver undersøgt, er en betonoverflade

blevet mikro-struktureret

vha. et nyindkøbt laserudstyr fra

Teknologisk Instituts center for Mikroteknologi

og Overflade-analyse.

Et elektronmikroskop-billede af den

strukturerede og den naturlige overflade

er vist på figur 7. Efterfølgende

skal et sol-gel lag lægges på overfladen,

og dens selvrensende egenskaber

skal testes ved tilføring af skidt

og kunstig regn.

Målet er at blive i stand til at

kunne indbygge den korrekte struktur

i betonoverfladen allerede under

udstøbning, ved korrekt udvælgelse

og præparation af formmaterialet.

Møller, Eva B. ”Hygothermel

Performance and Soiling of Exterior

Building Surfaces”.

Ph.D. -thesis, R-068, Dep. of Civil Eng.

DTU, 2003.

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

Den synlige betonoverflade

– FORBEDRING OG FORNYELSE AF BETONS ÆSTETISKE KVALITETER

Betonelement-Foreningen deltager i et

stort anlagt projekt med titlen: ”Den

synlige betonoverflade – Forbedring

og fornyelse af betons æstetiske kvaliteter”.

Projektet begyndte den 1.

januar 2005, og det forventes afsluttet

ved udgangen af 2007. Projektet gennemføres

som et samarbejde mellem

11 virksomheder og videncentre, der

repræsenterer byggeriet i alle dets

faser. Fra elementbranchen deltager

DALTON Betonelementer A/S og Betonelement

a/s. Det er også værd

at nævne, at der også er deltagelse

fra arkitektstanden. Projektet har fået

støtte af Fonden Realdania.

Projektet forsøger at nå to mål; at

beton skal have sit eget særkende,

og at beton skal kunne ældes med

ynde. Det erkendes, at udviklingen af

betons udseende og æstetik er blevet

forsømt, og derfor mangler beton

en selvstændig identitet ud over at

være et billigt materiale. Det erkendes

også, at betons patinering er et

område, hvor der mangler viden, og

derfor er der i projektet planlagt en

række aktiviteter, der kan gøre os

klogere på netop dette område.

En slags status

Den 21. oktober 1958 blev der i Entreprenørforeningen

afholdt et møde

mellem en række producenter af betonelementer.

Eneste punkt på dagsordenen

var: Dannelse af en forening

for betonelementfabrikanter.

Af referatet fra mødet fremgik det, at

foreningens oprettelse blev vedtaget,

og den 18. november samme år blev

der så afholdt et nyt møde, ligeledes i

Entreprenørforeningens lokaler, hvor

bestyrelsen i ”Foreningen af danske

Betonelementfabrikker” konstituerede

sig. Betonelement-Foreningen,

30

AF SVEND RÖTTIG

– BETONELEMENT-FORENINGENS START

I projektet gennemføres en række

udviklingsaktiviteter på såvel det arkitektoniske

som det betonteknologiske

område. Endelig er det tanken, at

formidlingen af projektets resultater

lægges ud på en planlagt web-portal,

der kommer til at indeholde et idekatalog

og en værktøjskasse. Værktøjskassen

skal indeholde vejledninger,

der sætter byggeriets parter i stand

til at definere den ønskede overflade

og efterfølgende realisere den i et

konkret byggeri.

Se meget mere om projektet på:

www.synligbeton.dk

Erling Holm fra DALTON Betonelementer

A/S har kort og enkelt udtrykt, hvad

det egentligt drejer sig om i nedenstående

postulat.

BETON HAR FORUDSÆTNINGERNE FOR AT BLIVE POSITIVT TILVALGT FOR DET

ÆSTETISKE – OG DET DESIGNMÆSSIGE POTENTIALE OG FOR MULIGHEDEN FOR DEN

INDIVIDUELLE PRÆGNING.

som foreningen senere er kommet til

at hedde, stammer altså fra 1958, eller

for snart 50 år siden.

Det var fra begyndelsen et af foreningens

vigtige formål at fremme

udviklingen af det industrialiserede

byggeri. Dengang i 1958 var der så

småt ved at komme gang i forretningen

Danmark efter 2.Verdenskrig.

Der herskede en betydelig mangel på

boliger. Skulle efterspørgslen efterkommes,

måtte der ske noget radikalt

med det dengang gammeldaws byggeri

med murersvendene på stillad-

AF SVEND RÖTTIG

set, der ikke alene kunne overkomme

opgaven. Mantraet lød: Byggeprocessen

skulle industrialiseres. Sagen

havde politisk bevågenhed. Vi fik

et boligministerium, på Danmarks

Tekniske Højskole blev der oprettet

en afdeling for husbygning og flere

store rådgivende firmaer kastede

sig med entusiasme ind i opgaven.

Udfordringen blev også taget op af

betonbranchen. En egentlig industri

blev bygget op.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


Byggeriet industrialiseres

Og så skete der noget. Montagebyggeriet

fik en heftig opblomstring og

medførte en meget mærkbar forøgelse

af produktiviteten. Nogle hævder,

at der i de år kunne registreres en

3-dobling af denne gennem brug af

præfabrikerede standardelementer

og opførelse af store, ensartede byggerier.

Alle kender disse store projekter,

Ballerupplanen, Brøndby Strand,

Ishøjplanen for at nævne nogle i

københavnsområdet. Det lykkedes

altså at producere de nødvendige

boliger og vel at mærke store, velindrettede

boliger med moderne faciliteter.

Disse projekter er senere blevet

kritiseret for ”ingeniørtænkning”,

stor monotoni og kønsløs arkitektur

med boligblokke i lange, lige rækker

dikteret af, hvorledes kransporene

til montagekranerne smartest kunne

placeres. En del af kritikken kan vel

adresseres til en arkitektstand, der

overlod for meget til de rådgivende

ingeniører, og som for sent gjorde sin

faglige kompetence gældende.

Oliekrise

Da fyrst Yamani og olielandene pludselig

i 1974 lukkede for oliestrømmen,

var der mange velbyggede og

velplanlagte lejlighedskomplekser,

der nu pludselig ikke kunne udlejes.

Kommunerne, der havde forpligtelsen

til at skaffe boliger til den hastigt

voksende tilflytter/indvandrerskare,

havde også anvisningsretten til de

tomme lejligheder, og de udnyttede

den. Ressourcesvage grupper flyttede

ind i et sådant omfang, at de socialt

stærke beboere ikke magtede at skabe

samfundsmæssig sammenhæng i

deres boligkvarter. Her har vi kimen

til dagens megen snak om ghettoisering

og de mange sociale problemer,

der udspringer heraf. Betonbyggeriet

fik med eller uden grund tillagt

skylden for meget af elendigheden,

og betonen som byggemateriale fik

et dårligt image. Et dårligt image, vi

lige siden har kæmpet med.

Højere produktivitet med

betonelementer

Der er to ting, der falder mig ind

her på falderebet. For det første er det

ubestrideligt, at den højere produktivitet,

som elementbyggeriet står for,

betyder højere effektivitet, der igen

grundlæggende medfører velstandsstigning.

Der skal således arbejdes

færre timer på at opføre et bestemt

byggeri, og dermed skal der igen

arbejdes færre timer for at få råd til at

benytte byggeriet. Dermed sker der

med andre ord en reallønsfremgang,

som igen betyder en velstandsstigning

i samfundet. Der er nok værd at

bemærke, at denne velstandsstigning

er betonelementbyggeriet med til at

fremme. Det kan vi da godt være lidt

stolte af i faget. Men, der er stadigvæk

langt igen! Det hævdes, at en

folkevogn, pr. kvadratmeter grundflade,

er billigere at producere end

en kvadratmeter etagebolig. Der skal

naturligvis ses bort fra alle mulige

skatter og afgifter, der i dag hæver

salgsprisen på biler skyhøjt. Det hævdes

også, at det tager 7 minutter på

montagelinjen at samle en moderne

bil, medens det tilsvarende tager 7

måneder at bygge en bolig. Dette

bare nævnt for at sætte sagen lidt på

spidsen.

Synlige betonoverflader

Der kan ikke herske tvivl om, her ca.

50 år efter Betonelement-Foreningens

start, at betonelementerne har erobret

markedet, når det gælder industri-

og erhvervsbyggeri, og også når

det gælder indvendige, ikke synlige,

bærende bygningsdele. Der er dog

heller ingen tvivl om, at drejer det

sig om bygningsfacader til alt andet

end fabrikshaller, så har beton i dag

et stort imageproblem. De før omtalte

etageboligbyggerier er i vid udstræk-

BETONELEMENT-FORENINGEN

ning blevet renoveret og pakket ind

i en eller anden facadebeklædning.

Først og fremmest for at efterisolere

og spare på den dyre energi, men

også for at gemme de kedelige, grå

betonoverflader væk og skabe et nyt

arkitektonisk look.

Det andet, jeg derfor vil nævne er, at

nu skal den synlige betonoverflade

spilles ind på banen igen. Nu skal

alle gode kræfter sættes ind. Og der

sker heldigvis også noget. Der er

netop nu flere initiativer i gang, der

handler om den synlige betonoverflade.

Disse er beskrevet nærmere på

de foregående sider. Beton er ikke et

andenrangsprodukt; beton har mange

veldokumenterede kvaliteter.

Der forestår dog et stort arbejde

for at gøre den synlige betonoverflade

salonfæhig igen. Der skal spilles

på forskellige strenge. Uddeling

af Betonelement-Prisen til smukt og

vellykket byggeri er, sammen med

andre markedsføringsinitiativer, en

åbenlys vej at gå, men grundlæggende

skal der også ske en produktudvikling

hen imod at udvikle nye

betontyper, betonoverflader, formmaterialer,

udstøbningsmetoder osv.

Alt sammen med det overordnede

formål at tilbyde producenterne de

nødvendige midler og værktøjer og

den nødvendige viden. Derfor er det

nye projekt, der har fået overskriften:

”Den synlige betonoverflade – Forbedring

og fornyelse af betonens

æstetiske egenskaber” igangsat.

Afslutning

Det var så det, jeg havde at sige. Efter

35 år i ”betonen”, trækker jeg mig

nu pænt tilbage og overlader bl.a.

pladsen her i bladet til nye, friske

kræfter.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 A/S Boligbeton, 75 65 12 55 C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 Kähler A/S, 58 38 00 15 A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66

PL Beton A/S, 56 96 42 17 S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRET

PRØVNING, ANALYSE OG UDVIKLING

AF GULVAFRETNINGSMATERIALER Foto 1: Udførelse af gulv

BETONCENTRET GENNEMFØRER PRØVNINGER TIL BRUG VED CE-MÆRKNING,

PRODUKTUDVIKLING, KVALITETSKONTROL OG TILSTANDSVURDERING AF

GULVAFRETNINGSMATERIALER. MATERIALERNE KAN VÆRE BASERET PÅ CEMENT,

KALCIUMSULFAT, MAGNESIT ELLER SYNTETISK HARPIKS.

Krav om CE-mærkning

Producenter og leverandører af gulvprodukter

bliver nu mødt med krav

om CE-mærkning af produkterne.

CE-mærkningen skal baseres på

prøvninger i henhold til DS/EN 13813:

Materialer og præfabrikerede produkter

til gulvafretning – gulvafretningsmateriale

– egenskaber og krav. Standarden

beskriver to prøvningskategorier.

Den første kategori omfatter de

mekaniske og rheologiske egenskaber,

og den anden kategori omfatter de

bygningsfysiske, kemiske og elektriske

egenskaber. Som minimum gennemføres

prøvninger fra førstnævnte

kategori, medens andre prøvninger

gennemføres, hvis anvendelsen af

gulvafretningsmaterialet i det aktuelle

byggeprojekt dikterer det.

Den første prøvningskategori omfatter

13 prøvninger, som bestemmer

gulvafretningsmaterialets trykstyrke,

bøjningsstyrke, slidstyrke, overfladehårdhed,

elasticitetsmodul,

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

stødmodstand, vedhæftningsstyrke,

modstandsevne over for rullehjul,

afbindingstid, sætmål, pH-værdi, svind

og svelning. Afhængigt af afretningsmaterialets

sammensætning vil én

til tre af disse prøvninger være normative,

altså påkrævede, medens de

resterende er frivillige.

Den anden prøvningskategori omfatter

kun frivillige prøvninger som

f.eks. kemisk modstandsevne, brandmodstandsevne,

termisk isolation,

vandpermeabilitet og lydabsorption.

De frivillige prøvninger er relaterede

til projektspecifikke myndighedskrav,

bygherrekrav, leverandørønsker og

producentønsker. Prøvningsomfanget

– de prøvninger der skal eller bør

gennemføres – bliver fastlagt i tæt

samarbejde mellem Betoncentret

og kunden. Betoncentret har netop

gennemført en rullehjulstest for en

producent, som dokumenterede store

forskelle på slidstyrken af forskellige

gulvafretningsmaterialer.

Mange udførelsesfejl

Betoncentret har mange opgaver

vedrørende tilstandsvurdering af

betongulve med gulvafretningsmaterialer,

da udførelsen desværre alt for

ofte viser sig at være behæftet med

fejl og mangler. De typiske fejl er relateret

til afblanding af flydemørtlen,

der giver ringe sammenhængsstyrke i

toppen af flydemørtelen og vedhæftningssvigt

mellem betonunderlag og

flydemørtel, som medfører revnedannelser

i flydemørtelen og risiko

for knusningsskader ved kørsel med

pallevogne og trucks. Andre fejl kan

f.eks. være pinholes i flydemørtlen

som følge af mangelfuld primning af

underlaget og nedsat styrke i flydemørtlen,

som følge af for stor vandtilsætning

til mørtlen. Betoncentret

udbyder løsninger baseret på in-situ-

og laboratorieanalyser af gulvafretningsmaterialet

og betonunderlaget,

f.eks. fugtmåling, tyndslibsanalyse og

mekaniske prøvninger.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


Foto 2: Rullehjulstester

Desuden støtter Betoncentret, med

eksperimentelle teknikker, viden

og projektledelse under udvikling

af gulvafretningsmaterialers sammensætning,

underlagsbeskaffenhed,

lagtykkelse, påføringsteknik og hærdning.

Behovet for denne ydelse er

øget i takt med de hastige fremskridt

inden for mikro-coatings, nano-coatings

og solgel-baserede produkter.

Betoncentret kan derudover udarbejde

arbejdsbeskrivelser for og oplære

gulventreprenøren i blanding og

udlægning af gulvafretningsmaterialet.

Endelig bistår Betoncentret ved

forretningsudvikling af nyudviklede

gulvafretningsmaterialer med det formål

at kommercialisere materialerne.

Denne ydelse omfatter fastlæggelse

af kundesegmenter, salgsparametre,

marked og økonomi, herunder bl.a.

efterspørgsel, konkurrenter, prissætning,

markedsandel og omsætning.

Rullehjulstest til prøvning

af gulvafretningsmaterialers

slidstyrke

Betoncentret gennemfører akkrediteret

prøvning af gulvafretningsmaterialers

slidstyrke i overensstemmelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

med DS/EN 13892-5: Prøvningsmetode

for materiale til gulvafretning

– Del 5: Bestemmelse af brugsmodstandsevne

over for rullehjul for

gulvafretningsmateriale til slidlag.

Standarden foreskriver, at et prøvefelt

bestående af en betonflise, hvorpå

gulvafretningsmaterialet er påført,

bliver belastet med et rullehjul af veldefineret

geometri og hårdhed. Rullehjulet

trykker med en ca. 2 kN (200

kg) stor lodret kraft på prøvefeltet og

bevæges 10.000 gange i to på hinanden

vinkelrette retninger i løbet af ca.

24 timer. Bevægelserne belaster afretningsmaterialet

med både normal- og

forskydningskræfter, som forårsager,

at materiale bliver slidt bort. Niveauændringerne

i overfladen bestemmer

volumenet af det bortslidte materiale,

som bruges som mål for slidstyrken.

For yderligere information,

kontakt venligst

Tine Aarre

Telefon 72 20 21 61 eller

e-mail tine.aarre@teknologisk.dk

vedrørende prøvninger

Foto 3: Eksempel på svag overflade med

over 5 mm afskalning under test

Foto 4: Eksempel på slidstærk overflade

egnet til industrigulv

Tommy B. Jacobsen

Telefon 72 20 21 71 eller e-mail

tommy.b.jacobsen@teknologisk.dk

vedrørende tilstandsvurdering og teknologiudvikling

Dan Lange-Kornbak

Telefon 72 20 22 61 eller e-mail

dan.lange-kornbak@teknologisk.dk

vedrørende teknologi- og forretningsudvikling

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmark

Pakningsberegninger – et godt supplement

ved sammensætning af tilslag til beton

SAMMENSÆTNING AF TILSLAG KAN SKE MED UDGANGSPUNKT I BETONENS SAM-

MENSATTE KORNKURVE, SOM PRIMÆRT BYGGER PÅ PRAKTISKE ERFARINGER, ELLER

ALTERNATIVT MED UDGANGSPUNKT I PAKNINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER, SOM ER MERE

TEORETISK FUNDEREDE.

De to metoder har hver deres fordele

og svagheder, og en kombination af

begge metoder vil uden tvivl kunne

styrke mulighederne for at sammensætte

tilslaget bedst muligt.

Den første metode har været dominerende

hidtil, og erfaringsgrundlaget

er derfor langt større end for

pakningsmetoden, som til gengæld

har sin styrke i kraft af det teoretiske

grundlag. Årsagen til, at pakningsmetoden

ikke har vundet den store

udbredelse kan netop skyldes, at vi

mangler de praktiske erfaringer, som

kan understøtte metoden.

0,5* d

d

0,866* d

FIGUR 1. PAKNING AF KUGLER I

TÆTTEST MULIG PAKNING – PLAN,

PAKNINGSGRAD 0,74.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

34

I det følgende illustreres med simple

pakningsteoretiske overvejelser, at

pakningsmetoden fører til resultater,

som er i god overensstemmelse

med vore praktiske erfaringer med

kornkurver.

Lidt pakningsteknisk

lommeteori

Hvis partikelsystemet i betonen (sand,

sten, cement m.v.) er pakket til størst

mulig tæthed, vil partiklerne være

låst i en fast struktur, og det er ind-

d

0,5* d

2. lag

0,817* d

1. lag

0,5* d

FIGUR 2. PAKNING AF KUGLER I

TÆTTEST MULIG PAKNING – OPSTALT,

PAKNINGSGRAD 0,74.

THORKILD RASMUSSEN · TEKNISK KONSULENT

CEMENTTEKNISK OPLYSNING · CTO

E-MAIL: THR@AALBORG-PORTLAND.DK

lysende, at en sådan beton vil være

meget lidt (slet ikke) bearbejdelig.

Hvis den friske beton skal kunne

bearbejdes, skal partikelsystemet

være pakket i en løsere struktur, så

partiklerne kan bevæge sig i forhold

til hinanden.

Hvor ”meget løsere” vil primært

afhænge af det udstyr man har til rådighed

til komprimering af betonen.

Hvis der er tale om selvkompakterende

beton (SCC), har man

kun tyngdekraften til rådighed, evt.

kombineret med en ”jutter”, og for

disse betoner skal pakningsstruk-

1,044* d

FIGUR 3. PAKNING AF KUGLER

MED ”PASPASSAGE” – OPSTALT,

PAKNINGSGRAD 0,65.

0,5* d

2. lag

0,853* d

1. lag

0,5* d

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


turen være meget løs, da man ellers

risikerer blokering af partiklerne og

dårlige flydeegenskaber.

I den anden ende af skalaen ligger

de tørstøbte betoner til belægningssten

o.l. Her har man en overordentlig

kraftig komprimeringsenergi til

rådighed i form af en kombination

af vibration og tryk (vibropresning),

og under disse forhold kan betonen

komprimeres med en væsentlig tættere

pakning af partikelsystemet.

Endelig er der den plastiske beton

(sætmålsbeton), som komprimeres

med stav- eller formvibrator, og her

d

FIGUR 5. TREKANTSDIAGRAM –

TRADITIONEL FREMGANGSMÅDE.

0,5* d

2. lag

1. lag

0,5* d

FIGUR 4. PAKNING AF KUGLER MED

FRI BEVÆGELIGHED – OPSTALT/PLAN,

PAKNINGSGRAD 0,52.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

d

vil man kunne anvende en pakning,

som ligger et sted midt imellem (nok

ofte i den lidt løsere ende).

Pakningsteori tager udgangspunkt

i kugleformede partikler fordelt på

flere fraktioner, og selv om virkeligheden

er noget anderledes, giver det

som regel brugbare løsninger.

Kugleformede partikler af ens

størrelse kan teoretisk pakkes til en

maksimal tæthed eller pakningsgrad

på 0,74, jf. figur 1 og 2. Denne pakning

betegnes som materialets egenpakning.

Hvis hulrummet er fyldt med pasta

(eller mørtel), vil enhver indbyrdes

bevægelse af de tætpakkede

kugler medføre et vakuum i pastaen,

som vil bremse bevægelsen øjeblikkelig.

Hvis pakningstætheden reduceres

lidt (til f.eks. 0,70), vil der være mulighed

for ”lokale” bevægelser. Hvis

partiklerne skal bevæge sig indbyrdes,

vil det kræve, at partikelsystemet

skal ”udvide sig”, og skal derfor have

”tilført” pasta eller mørtel fra resten

af betonen. Da pastaen eller mørtlen

derved skal bevæge sig gennem de

snævre hulrum mellem partiklerne

og frem til området i bevægelse, kan

det bedst sammenlignes med virkningen

i en støddæmper. Betonen

FIGUR 6. TREKANTSDIAGRAM

BEREGNET MED EN PAKNINGS TÆTHED

PÅ 70% AF EGENPAKNINGEN.

kan kun bevæge sig lokalt, og det vil

være en langsom og ”sej” proces.

Hvis pakningstætheden reduceres

yderligere, vil partiklernes bevægelighed

gradvist øges, og ved en pakningsgrad

på ca. 0,65, vil pakningen

være så løs, at den enkelte partikel

kan passere gennem de ”pas”, der

dannes af nabopartiklerne, jf. figur 3.

Nu vil bevægelserne efterhånden

kunne foregå overalt i betonen blot

ved mindre lokale forskydninger af

partiklerne indbyrdes. Partiklerne

vil populært sagt kunne zig-zagge

mellem hinanden. Bevægelserne vil

dog stadig være forbundet med en

vis træghed.

Først ved en pakningsgrad så lav

som 0,52, vil partiklerne overalt i betonen

kunne bevæge sig frit i forhold

til hinanden (i alle tre planer). Der

vil selvfølgelig stadig være en viskøs

modstand mod bevægelserne.

Man skal således ned på en pakningstæthed

på knap 90% af den

teoretisk opnåelige pakning (0,74),

før ”passene” er til stede og ca. 70%

før den frie bevægelighed i alle tre

plan er til stede.

I praksis vil det være dette interval,

som er relevant for forskellige

udstøbningsprocesser.

Pastaen eller mørtlen mellem par-

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35


Fra CtO’s arbejdsmark

tiklerne indeholder selv mindre partikler,

så derfor kan en lidt løsere

pakning godt være hensigtsmæssig.

Ved vibropresning af betonvarer

vil pakningstætheder i området

85-90% af tættest mulig pakning

sædvanligvis være passende, og tilsvarende

vil det for SCC være en

pakningstæthed i området 65-70% af

tættest mulig pakning, som vil være

hensigtsmæssig.

For plastisk beton, som vibreres,

skønnes pakningstætheder i området

70-75% af tættest mulig pakning at

være passende.

Ved frilægningsbetoner tilstræbes

en høj stenkoncentration, og

pakningstætheden bør derfor vælges

omkring 90% af den maksimale

pakning. Til gengæld tilstræbes en

mørtel med højt pastaindhold, f.eks.

svarende til en pakningstæthed af

sandet på ca. 65% af sandets maksimale

pakning.

I praksis vil der være forskellige

grader af vibropresning, vibrering og

selvkompaktering, men hvis komprimeringsenergien

øges, vil pakningstætheden

generelt også kunne øges,

og omvendt hvis komprimeringsenergien

reduceres.

Simple pakningsberegninger

I praksis vil pakningsforholdene

ofte være ganske komplicerede med

randeffekter og interferens mellem

flere fraktioner, og det vil derfor være

nødvendigt at benytte et pakningsprogram,

hvis pakningsforholdene

skal kunne beregnes i detaljer.

For helt simple systemer som f.eks.

en 0-2 mm sand og en 8-16 mm sten,

som vist i skema 1, vil der kun være

mindre randeffekter, og forholdene

kan beskrives ved simple beregninger.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36

Korndensitet

kg/m³

Egenpakning

Sten 8/16 mm 2550 0,62

Sand 0/2 mm 2600 0,66

SKEMA 1. MATERIALER ANVENDT

I EKSEMPEL.

Eksempel

Materialerne i skema 1 ønskes sammensat

til en sætmålsbeton (100-150

mm). En pakningstæthed på 72%

af egenpakningen vurderes at være

passende for både sand og sten.

Stenmængden beregnes således

til: 0,72 × 0,62 ≈ 0,45 m³, eller 0,45 ×

2550 ≈ 1150 kg.

Og sandmængden til: 0,72 × (1-

0,45) × 0,66 ≈ 0,26 m³, eller 0,26 × 2600

≈ 680 kg.

Det resterende volumen på: 1-

0,45-0,26 ≈ 0,29 m³ er pastavolumenet

inkl. luft.

Disse simple pakningsovervejelser

fører således til en sand-% på ca.

37%, hvilket svarer meget godt til det

man erfaringsmæssigt ville vælge for

en relativt fin sand kombineret med

en ærtesten.

Ofte vil man foretrække at supplere

med en 4-8 mm sten, hvilket

gør forholdene mere komplicerede.

Erfaringerne fra ”rigtige” pakningsberegninger

viser dog sædvanligvis,

at en mindre del (op til 20% af det

samlede tilslag) af fraktionen 8-16

mm kan erstattes af en 4-8 mm fraktion

uden at pakningsforholdene ændres

væsentligt, jf. f.eks. figur 5 og 6.

Beregning med

pakningsprogram

Hvis man har et program til pakningsberegninger

til rådighed (f.eks.

4C-Packing fra Teknologisk Institut),

kan princippet også anvendes her.

Figur 5 viser et traditionelt trekantsdiagram

fra en pakningsberegning.

Kombinationen, som giver optimal

pakning (her ca. 0,83), ligger altid i

det ”sandfattige” område, her ved ca.

30% sand, 0% 4-8 mm sten og 70%

8-16 mm sten.

Det ved man erfaringsmæssigt er

for lidt sand, og man vælger derfor

et punkt, som ligger lidt højere i

trekantsdiagrammet, f.eks. som vist

med markeringen.

På samme måde ved man, at man

med en partikelkoncentration på 0,83

får en fuldkommen ubearbejdelig

beton, hvorfor man indfører et pastatillæg

på 60-170 liter, afhængig af

ønsket bearbejdelighed, v/c-forhold

og luftindhold.

Metoden er beskrevet i Beton-Teknik

2/11/1999 ”Pakningsberegninger”,

og fører sædvanligvis til brugbare

recepter.

For en halvskaldet betonteknolog

med forkærlighed for fysisk funderede

teorier, er det imidlertid ikke

tilfredsstillende at vælge en tilslagskombination,

som ligger 1-2 cm nordøst

for det teoretiske optimum.

Forsøg på at kombinere de indledende

overvejelser med 4C-Packing

tyder umiddelbart på, at dette fungerer

efter hensigten.

Figur 6 viser således et trekantsdiagram

med de samme materialer,

blot er materialerne lagt ind med en

pakningstæthed svarende til 70% af

fraktionernes kornfaktorer. (f.eks. til

en SCC).

Kornfaktoren er den materialeparameter,

der angiver egenpakningen

af et tilsvarende monodisperst materiale

(ens partikelstørrelse). Egenpakningen

af f.eks. sand dækker over

et bredt bånd af partikelstørrelser, og

det er derfor kornfaktoren, som skal

benyttes, jf. de indledende overvejelser

om kugler af ens størrelse.

Kombinationen som giver optimal

pakning (her ca. 0,66) ligger ved ca.

40% sand, 8% 4-8 mm sten og 52%

8-16 mm sten.

Det resterende volumen, som her

udgør 0,34 m³, er det volumen som

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


skal udfyldes af cementpasta og luft

(typisk 5-7% i SCC).

Resultatet er i ganske god overensstemmelse

med praktiske erfaringer

med de pågældende materialer,

og metoden synes umiddelbart værd

at forfølge.

Afsluttende bemærkninger

Man må aldrig forledes til at tro, at

beton kan sammensættes alene ud

fra teoretiske overvejelser. Den her

foreslåede metode skal – som alle andre

– suppleres med praktiske erfaringer.

F.eks. bør valget af pakningstæthed

underbygges i praksis. Er det

Gulvkonstruktioner af

selvkompakterende beton

En af de mest populære Beton-Teknik

publikationer gennem tiderne, ”Gulvkonstruktioner

af beton” (6/17/94),

[1], har nu fået et tillæg: ”Gulvkonstruktioner

af selvkompakterende

beton”, Beton-Teknik 6/17/1994:2006.

Et af de områder hvor SCC i særdeleshed

har vist sig at være en gevinst

for byggeriet, er i forbindelse

med gulvkonstruktioner. Vibrationer,

støj og hårdt arbejde er reduceret

væsentligt med denne nye betontype.

Hertil er der

konkrete gevinster

i form af mindre

”GULVKONSTRUKTIONER

AF SELV KOMPAKTERENDE

BETON”, BETON-TEKNIK 6/17/1994:2006,

KAN DOWNLOADES GRATIS VIA

WWW.AALBORG-PORTLAND.DK

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

af størrelsesordenen 70% man skal

vælge til SCC, eller bør man vælge

en lavere pakningstæthed for stenene?

(mindre risiko for blokering).

Hvor langt kan man gå op med pakningstætheden

i recepter til betonvareproduktion?

– sætmålsbeton? etc.,

etc.

En stor fordel ved pakningsteorien

frem for simple kornkurvebetragtninger

er, at den tager højde for

partiklernes kornform og indbyrdes

samspil. F.eks. fører metoden til, at

man med kantede og irregulære stenpartikler

(lavere egenpakning) vælger

en højere sand-% på bekostning

af stenene. Samtidig vil materialer,

som pakker dårligt medføre et højere

tidsforbrug og lønomkostninger,

samt i mange tilfælde højere kvalitet

af den færdige gulvkonstruktion.

Ved anvendelse af SCC drager

man nytte af stærkt forbedrede flydeegenskaber

i forhold til traditionel

beton. Derfor er det også nødvendigt

at tilpasse arbejdsplads, arbejdsmetoder

ved udstøbning og efterfølgende

behandling af betonen for opnåelse af

et tilfredsstillende resultat. Man skal

huske på, at SCC ikke i sig selv er et

mirakelmateriale, men skal anvendes

korrekt og med omhu, for at man kan

høste de store fordele, der potentielt

er til stede. For generel information

omkring SCC henvises til [2].

”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende

beton” er opbygget så

den følger bilagsopdelingen i [1], og

beskriver de overvejelser, forholdsregler

og principper man bør være

opmærksom på i forbindelse med

støbning af gulve med SCC.

Publikationen kan rekvireres ved

Fra CtO’s arbejdsmark

pastavolumen, og begge dele stemmer

godt med praktiske erfaringer.

Pakningsteorien tager dog ikke

højde for alle forhold omkring sammensætning

af tilslaget. F.eks. kan

man opnå gode pakningsmæssige

resultater med et sand, som helt

mangler filler eller med tilslagssammensætninger

med uønskede store

partikelspring.

Forhold som man ved kan medføre

bleeding hhv. separation.

Kornkurven vil derfor fortsat være

et vigtigt redskab i betonproducentens

værktøjskasse, men pakningsværktøjerne

fortjener uden tvivl en

lidt større plads, end de har i dag.

JACOB THRYSØE

TEKNISK KONSULENT · CIVILINGENIØR

CEMENTTEKNISK OPLYSNING · CTO

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK

henvendelse til CtO: tlf.: 9933 7754,

e-mail: hs@aalborg-portland.dk eller

downloades gratis via www.aalborgportland.dk.

Referencer:

[1] Jacobsen et. al. Gulvkonstruktioner

af beton.

Beton-Teknik, 6/17/1994.

[2] Thrysøe et. al. Selvkompakterende

Beton - SCC.

CtO Beton-Teknik, 2/13/2004.

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37


Salen fyldt i Hirtshals

Salen var fyldt på Skaga Hotel i Hirtshals til Dansk Betondag 2006 den 14. september,

hvor de over 140 deltagere og 12 udstillere mødtes for at udveksle nyt

om en lang række emner – fra hvordan man nedriver en betonbro på kontrolleret

vis til kompetencekrav til fremtidens medarbejder i betonbranchen.

Indlæg og præsentationer fra dagen kan ses på Dansk Betonforenings hjemmeside,

www.danskbetonforening.dk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006


DANSK BETONFORENINGS

BETONPRIS 2006

Belønnet for årelang indsats for beton af høj kvalitet

Betonprisen tildeles i 2006 entreprenørfirmaet Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S

Repræsenteret ved en gruppe af ledere og medarbejdere i virksomheden.

Disse er: Formand Poul Dehn

Formand Robert Møller

Arbejdspladsingeniør Karsten Petersen

Arbejdspladsingeniør John Christiansen

Direktør Flemming Petersen

OCKS’ insisterende holdning til at levere kvalitet i deres arbejde har medført, at firmaet

er et af de førende og meste foretrukne inden for deres felt. Men et firma er intet uden

dets ansatte – lige fra manden der i marken udfører arbejdet til direktøren der leder og

tegner firmaet – hvilket ses tydeligt hos OCKS. Den høje kvalitet er et resultat af, et det er

medarbejdere med næsten et helt livs erfaring med at arbejde med beton og rigtig mange

år hos OCKS.

Betonprisen tildeles i anerkendelse af virksomhedens årelange indsats inden for udførelse

af betonreparationer på et højt fagligt niveau. Dette relaterer sig blandt andet til følgende

forhold:

Virksomhedens tidlige og vedvarende erkendelse af det samfundsmæssige behov

for udvikling af metoder til og korrekt udførelse af reparation af moderne

betonkonstruktioner.

Virksomhedens forståelse for nødvendigheden af uddannelse og motivation af

medarbejdere som grundlag for sikring af kvaliteten af de udførte arbejde.

Samt virksomhedens evne til at gennemføre og fastholde denne strategi resulterende

i opnåelse af betonreparationer af høj kvalitet.

Betonprisoverrækkelsen fandt sted på den første ”Dansk Betonreparationsdag”,

som blev afholdt den 15. november i Ingeniørhuset.

En folder om Betonprisen 2006 er udsendt til DBFs medlemmer og kan rekvireres hos

iw@ida.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2006

Mødekalender på bagsiden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

39


Afsender

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

ID 12889

Magasinpost

B

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

Mødekalender

Efterår 2006 · Forår 2007

KØBENHAVN

Onsdag den 6. december, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Betons energimæssige fordele og ulemper

Gratis-møde.

Onsdag den 24. januar, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Spektakulære projekter

– præsenteret af DBFs firmamedlemmer

Gratis-møde.

Øvrige datoer i foråret 2007

07. marts, kl. 15-17 (generalforsamling kl. 17-18)

28. marts, kl. 15-18

25. april, kl. 15-18

PROVINSEN

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes pr.

e-mail til DBF's medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din

e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil).

DBFs Provinsudvalg har pt. flere møder i støbeskeen. Se DBFs aktuelle mødeliste

på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen

(skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger”

og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF's medlemmer og kan ses på ovennævnte

link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

Dansk Betonforening

www.danskbetonforening.dk

More magazines by this user
Similar magazines