FRIVILLIG April 2013 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

FRIVILLIG April 2013 - Beredskabsforbundet

FRIVILLIG

Naturbrande giver

travlhed for frivillige

Frivilligpriser 2012 uddelt

af forsvarsministeren

april 2013

Fuldskalaøvelse i

Region Syddanmark


FRIVILLIG

Et månedligt nyhedsbrev fra alle

frivillige i Beredskabsforbundet

Lad os også forebygge naturbranden i stedet for kun at slukke den

Medlemmer af Beredskabsforbundet har som frivillige i

flere beredskaber været indsat ved store naturbrande i

den seneste tid.

Vi har nok en forestilling om, at når sneen er smeltet,

og foråret kommer, så er det ikke brandfare i naturen, vi

skal være mest bekymret for – der er jo vådt og fugtigt

alle vegne. Naturbrande hører den knastørre sommer til.

Men sådan er det ikke.

Og det fik vi bevis for i april, som Beredskabsstyrelsen

skriver: “Alarmcentralerne har i de første 3 dage i april

allerede kaldt brandvæsenet ud til 77 naturbrande. Til

sammenligning rykker brandvæsenet i gennemsnit ud til

godt 250 naturbrande om måneden i perioden april til

september.”

Det har givet mange og store opgaver til frivillige, der jo

gør god nytte ved store og langvarige indsatser, hvor det

daglige akutberedskab let bliver udfordret både i krav til

mandskab og den lange varighed. Der er også opgaver

med forplejning undervejs – brandmænd skal ikke leve

af pizza og pølsehorn. Og begge dele kan medlemmer af

Beredskabsforbundet hjælpe til med.

Men endnu bedre ville det være, hvis branden slet

ikke opstod. Med en effektiv forebyggelse kan der

gøres meget – og her gælder det om at være kreativ.

En kampagne til alle sommerhusene med gode råd om

2

forebyggelse, og en synlig stand ved den lokale brugsforening

i de første forårsweekender kan virkelig gøre en

forskel. Folk sætter jo ild i naturen af vanvare, fordi de

ikke ved bedre. Så oplysning virker virkelig forebyggende.

Samtidig har en artikel i ugeaviserne om det frivillige

arbejde også sin plads. Synlighed skaber opmærksomhed

– og det er jo målet med oplysende arbejde.

Naturbrandene er derfor et godt eksempel på en opgave,

hvor frivillige kan gøre en virkelig forskel – både

for at undgå ulykken, og med at afhjælpe, når skaden er

sket.

Sæt naturbrandene ind i kredsens opgavesæt og hør hos

beredskabschefen, om ikke det er tid til en forebyggende

kampagne. Det er også værdifuldt frivilligarbejde for

samfundet.

Beredskabsstyrelsen skriver:

Vegetationen er tør trods vintervejr. Selvom Danmark

har fået sne, og vejret har været vinteragtigt i marts, har

sol og frost bevirket, at planter, træer og buske er tørre

og har meget let ved at brænde. Tal fra DMI viser, at der

blot er faldet 9 mm nedbør i marts måned, hvorfor overfladen

er knastør. Samtidig har frosten i jorden gjort det

svært for planter at trække væske op af jorden.

Per Junker Thiesgaard

Landschef

Fuldskalaøvelse i Syddanmark Naturbrande Frivilligpriser 2012


Invitation til kredslederdag

Temadag om Beredskabsforbundet: ”Mål og mennesker” og Forebyggelse

DATO

VEST: Lørdag, den 25. maj 2013, Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning

ØST: Lørdag, den 21. september 2013 (sted vil tilgå senere)

TIDSPUNKT

Foregår begge dage i tidsrummet kl. 10.00 – 16.00.

TILMELDINGSFRIST

VEST: Onsdag, den 15. maj

ØST: Onsdag, den 11. september

Tilmelding sendes til ta@beredskab.dk

FORMÅL

Briefing om Beredskabsforbundet, status og planer: Vi sætter kredsende i centrum

• Hør mere om, hvordan

Mål og Mennesker: Bliv klogere på, hvordan vi som ledere kommer fra ord til handling

• Hvad kommer i vejen for at nå vores mål?

• Hvad nu hvis jeg selv kommer i vejen?

• Hvorfor kommer vi nogen gange til at fokusere på problemer frem for løsninger?

PROGRAM

10.00 – 11.00 Nyt fra Landsforbundet

11.00 – 12.00 Introduktion til Arbingersproget: Hvordan kommer vi i vejen for at nå vores mål? – Del 1

12.00 – 13.00 Frokost

13.30 – 13.30 Introduktion til Arbingersproget: Hvordan kommer vi i vejen for at nå vores mål? – Del 2

13.30 – 14.30 Gruppearbejde med inspiration fra World Café konceptet

14.30 – 14.50 Pause

14.50 – 15.30 Fremlæggelse af gruppearbejde

15.30 – 16.00 Afslutning / opsummering fra Landsforbundet

Vi glæder os til at se dig til en konstruktiv og hyggelig kredslederdag.

Med venlig hilsen

Landsledelsen

Årsberetning for 2012 er udkommet

Beredskabsforbundets Årsberetning for 2012 er nu

udkommet og kan læses på forbundets hjemmeside.

Man kan blandt andet læse præsidentens og landschefens

beretning om 2012. Man kan også læse om

frivillige, der har deltaget under Giro d’Italia, storbranden

i Kolding og Totalforsvarets dag. Der bliver

sat fokus på kredsene Slagelse og Brønderslev samt

De frivilliges opgaver 2012, som er udpluk af de frivilliges

indsatser rundt omkring i landet. Der berettes

ligeledes om BF Reporter App, forebyggelsesuddannelsen

og hvervekampagnen Bliv Brandmand Nu.

Se mere på www.beredskab.dk

3


Fuldskalaøvelse

med tre trafikuheld

Af Marianne Kjær, Regionsleder Syddanmark

Torsdag den 21. marts kl. 16.00 mødte der 14 frivillige

fra henholdsvis Vejle, Varde og Vejen op i V.

Nebel ved sportspladsen. De havde været så friske,

at de havde meldt sig som figuranter til en fuldskalaøvelse,

som Kolding Brandvæsen afholdt.

Her blev de modtaget af et hold, som var på markeringslederkursus

i Tinglev. De startede med at

registrere de frivillige, og så gik de ellers i gang med

at blive sminket. Kl. 17.15 blev de transporteret til

‘ulykkesstedet’, hvor de blev placeret i de køretøjer,

de hørte til.

Der var sket tre trafikuheld med ca. 100 meters

mellemrum på en meget smal og snoet vej. Kl. 17.30

gik alarmen, og efter meget kort tid var den første

sprøjte på stedet, og så kom de ellers bare med kort

afstand.

Beredskabet havde virkeligt fået en stor opgave i at

få det til at fungere, da man ikke kunne komme forbi

4

i den ene ende, men var nødt til at vende om og

køre en omvej for at komme om på ’den anden side’

af ulykken. Men det klarede de fint.

Der var deltagelse fra Tyrstrup, Lunderskov, Falck,

Egtved, Beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet, politi,

frivillige fra Kolding Brandvæsen og Dan Rescue.

Stor ros til figuranterne, som virkeligt levede sig ind

i deres roller – og var med til at gøre øvelsen meget

realistisk. Især taget i betragtning, at det sneede og

var meget koldt.

Vi sluttede øvelsen af med, at logistiktjenesten fra

Kolding Brandvæsen kom med varmt mad til alle

deltagere i øvelsen. Det smagte fantastisk.

Jeg vil også gerne her sige tak til de frivillige fra Vejle,

Varde og Vejen for deres deltagelse.


Travleste måned nogensinde for

frivillige i Ringkøbing-Skjern

Af Henrik Dalager, vicekredsleder Ringkøbing-Skjern

Efter en god uges tid med daglige

udrykninger med tankvognen til

naturbrande skulle søndag den

31. marts vise sig at blive travl for

de frivillige i Ringkøbing.

De frivilliges tankvogn blev kl.

15.10 kaldt til assistance ved

en bilbrand, der udviklede sig

hurtigt og spredte sig til den

omkringliggende natur i sommerhusområdet,

som er præget

af klitter. Branden var kommet

faretruende tæt på sommerhuset,

som bilen var parkeret ved. Vi

var lige ankommet og var i gang

med at efterslukke, da der kom en

melding på en anden naturbrand,

denne gang lige i udkanten af

Hvide Sande. Da vores tankvogn

holdt bagerst, og der ikke var

taget vand fra den, gik det stærkt

med at få turen ind på GPS’en og

snuden vendt syd på.

Vi ankom som de første, og ISL

kaldte over radioen og sagde, at

vi skulle tage branddaskerne og

komme op til ham på den højeste

klit, så vi kunne se, om ilden

kunne standses der. De, som har

prøvet det, kan nok sige ja til, at

klitter hurtigt kan tage pusten fra

selv dem med ret god kondi, så

det var en hård kamp for både os,

men også de brandfolk fra Hvide

Sande, som var ved at lægge

slanger ud.

Det gik stærkt, og der kom forstærkning

fra stationen i Ringkøbing

for, at vi kunne få bugt

med flammerne.

Da der nu var både Hvide Sande

og Ringkøbing samt de frivilliges

tankvogn på stedet, valgte ISL at

varsle flere frivillige i Ringkøbing

til at være klar med sprøjten, da

den nu stod i første udrykning. Det

6

viste sig at være en klog beslutning,

da der hen på eftermiddagen

indløb melding om endnu en

brand, denne gang i en industribygning

i Kloster. De frivillige blev

nu sendt af sted i sprøjten sammen

med de frivilliges tankvogn,

der blev sendt fra Hvide Sande,

da der er ved at være styr på

branden derude. ISL kørte også

med. Da vi ankom, viste det sig,

at det var en afbrænding af pap,

der havde udviklet sig, dog ikke

til virksomheden, men til en

græsmark, så meldingen var ikke

så slem, som man kunne have

frygtet. Der kom hurtigt styr på

branden, som blev slukket med to

HT-udlægninger.

Det var efterhånden blevet et

godt stykke over spisetid, og da

forplejningstjenesten var ude og

levere mad i Hvide Sande, var


der ikke nok til de frivillige, der

så måtte bestille mad ude. Og

lige som det skulle hentes, kom

der endnu en brand, denne gang

i et sommerhus, og de frivillige

blev sendt af sted med sprøjte og

tankvogn, da man ikke endnu vidste,

om Falck var kommet hjem,

så maden måtte vente. Men det

viste sig, at Falck var nået frem,

da de frivillige ankom, så de

En ny 1-1-2 app, som taler sammen med myndighedernes

systemer, skal afhjælpe situationer,

hvor folk ikke kan angive, hvor de helt præcist

befinder sig. Uden en præcis adresse har redningskøretøjerne

svært ved at finde frem til tilskadekomne,

og det kan koste liv.

Den nye applikation til smartphones er udviklet i et

samarbejde mellem Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen,

Geodatastyrelsen og Intergraph og finansieret

af TrygFonden.

– Den fungerer ved, at man ringer 1-1-2 ved at

trykke på en knap inde i app’en. Men i modsætning

til et almindeligt alarmopkald bliver en GPS-funktion

frivillige returnerede, og på vejen

hentede de den bestilte mad, og

nu kunne de frivillige holde fri.

Det er første gang, at de frivillige

i Ringkøbing har været kaldt til så

meget på en dag, så dagen huskes

nok et godt stykke tid fremover.

Også de næste dage blev der

dagligt kørt med tankvognen

til naturbrande, men heldigvis

7

ændrede vejret sig, og fra den ene

dag til den anden var det faktisk

slut med udkald.

Marts 2013 har været den

travleste måned for de frivillige i

Ringkøbing nogen sinde med 13

udrykninger med tankvognen og

to med sprøjten.

1-1-2 app er

klar til brug

aktiveret, som sender koordinater direkte til både

politiet og brandvæsen, så de i deres egne systemer

kan se en prik på kortet på det punkt, hvor ulykken

bliver ringet ind, siger projektleder Steffen Svinth

Thommesen, Geodatastyrelsen.

75 procent af alle opkald til 1-1-2 sker i dag fra

en mobiltelefon, og over halvdelen af alle solgte

mobiler, der sælges i dag, er smartphones med en

indbygget GPS, der kan oplyse, hvor du står. Det er

disse nye teknologiske muligheder, der tages i brug i

1-1-2 app’en.

Den nye 1-1-2 app er ikke en erstatning for det normale

opkald til 1-1-2, men et supplement.


Årets frivilligpriser 2012 uddelt

Forsvarsminister Nick Hækkerup uddelte fredag den 19. april Årets Frivilligpriser. Overrækkelsen

foregik på Kastellet, hvor frivillige fra redningsberedskabet og hjemmeværnet fik et synligt bevis

for deres indsats.

Af Mads Jakobsen, kommunikationschef

Et stort engagement og viljen til

at træde frem og gøre en forskel

er noget, der kendetegner de

frivillige i redningsberedskabet og

i hjemmeværnet. Derfor uddeler

forsvarsministeren hvert år priser

til personer og beredskaber, der

i det forløbne år har ydet en helt

særlig frivillig indsats.

Formålet med uddelingen af Årets

Frivilligpriser er at påskønne det

store arbejde og den indsats,

som frivilligberedskaberne og de

enkelte frivillige udfører.

Årets prismodtagere i redningsberedskabet

er:

Årets Frivillig: Kenneth Erik Johansen,

Roskilde Brandvæsen

Kenneth Erik Johansen, 26 år, er

kredsleder i Beredskabsforbundet

Roskilde. Han har siden 2007

været aktiv i redningsberedskabet

og har allerede taget en lang

række uddannelser.

– Du har ydet en usædvanlig aktiv

indsats som frivillig i kredsen i

Roskilde. Du

er en person,

som brænder

for dét at

være frivillig,

og du vil frem

for alt gerne

være med til at

præge beredskabet.

Du er

altid tilgængelig

og imødekommende

med

fokus på at

hjælpe befolkningen

og

sikre løsningen

af fremtidens

beredskabsopgaver, sagde forsvarsminister

Nick Hækkerup.

Forebyggelse er en vigtig opgave

for frivillige, hvilket er en opgave,

som Kenneth Erik Johansen med

stor ildhu har kastet sig over.

– Som forebyggelsespilot har du

taget fat på en af de opgaver,

hvor beredskabet i fremtiden får

særligt brug for frivillige kræfter.

8

Du har sendt breve til samtlige

afdelinger under Boligselskabet i

Sjælland om befolkningsuddannelsen

i forebyggelse, og med

din aktive indsats er der kommet

gang i gennemførelsen af uddannelsen.

I din kreds har I afholdt

adskillige kurser sidste år – og

mange flere vil komme i 2013

på grund af dit engagement.

Herudover har du engageret dig

i aktiviteter for børn og unge. Du


har været der i forbindelse med

”Projekt brandkadetter” og oprettelsen

af et ungdomsbrandkorps

i kommunen, du har opfundet

”Børnedagen” og arbejdet med

alarmering, brandbekæmpelse

og meget andet blandt børn. Du

forstår at lege alvorlige emner ind

i børnene. I alt har du lagt ca. 550

timer i beredskabet sidste år ud

over, at du har passet dit fuldtidsjob.

Du er fuld af gode idéer, og vi

glæder os til, at du fører dem ud i

livet. Kenneth, du er et eksempel

til efterfølgelse. Du turde tage fat

på den nye vigtige opgave, som

befolkningsuddannelsen i forebyggelse

er og har vist, hvordan

frivillige kan fremme forebyggelse

af ulykker og ad den vej bidrager

til at gøre samfundet mere trygt,

sluttede Nick Hækkerup.

Årets Frivilligberedskab: Statslige

frivillige i Beredskabsstyrelsen

I alt 93 frivillige fra Beredskabsstyrelsen

deltog i slukningen af

branden på Avedøreværket syd

for København i august 2012.

Branden opstod søndag den 12.

august på et transportbånd i 50

meters højde og spredte sig til to

siloer med hhv. 14.000 og 35.000

ton træpiller.

I første omgang blev Vestegnens

og Københavns Brandvæsen og

mandskab fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland og Beredskabsstyrelsen

Hedehusene indsat, men

opgaven viste sig at være mere

tids- og mandskabskrævende end

først antaget. Derfor blev mandskab

fra alle Beredskabsstyrelsens

seks beredskabscentre indsat,

heriblandt de 93 frivillige, som nu

modtager prisen som ’årets frivilligberedskab’.

Først efter 12 dage var indsatsen

endeligt afsluttet, og i hele perioden

blev der arbejdet i døgndrift

både med at slukke branden

og med at hindre, at den skulle

brede sig yderligere. I alt ydede

de frivillige en indsats på mere

end 2.400 mandtimer. Det er

mere end en fjerdedel af Beredskabsstyrelsens

samlede indsats

under branden.

For dette valgte forsvarsministeren

at hædre Beredskabsstyrelsens

frivillige:

– Som frivillige i det statslige

beredskab kom I fra hele landet

og bidrog med et stort stykke

arbejde omkring indvendig og

9

udvendig slukning, som del af

kommandostadet, i forbindelse

med kemiske målinger i siloerne

og forplejning af mandskabet. I

udviste et ekstraordinært stort

engagement og villighed til at

bidrage og yde hjælp som en

del af en samlet national indsatsstyrke,

uanset hvor i landet I

er forankret til dagligt. Det skal I

have en stor tak for. I løftede blikket

ud over jeres egen dagligdag

og viste, at vi kan regne med jer,

uanset hvor I befinder jer, og hvor

langt I skal køre for at gøre en

forskel, sagde Nick Hækkerup.

Årets frivillige i hjemmeværnet

Årets Frivillig: Erik Bjørn Sørensen,

Hjemmeværnet Ærø

Årets Frivillige hjemmeværnsenhed:Virksomhedshjemmeværnskompagni

Nykøbing-Falster

Stort tillykke til alle prismodtagere.


Frederikssund bekæmper

Wild Fire

Af Peter Agerholm, vicekredsleder i Frederikssund

I weekenden den 2.-3. februar var alle holdledere fra

Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab

inviteret til at deltage i et kursus om, hvorledes man

taktisk ”læser og bekæmper” store naturbrande, på

engelsk kaldet Wild Fire.

Kurset var kommet i stand i forbindelse med Frederikssund-Halsnæs

Brand & Redningsberedskabs

deltagelse i et europæisk projekt sammen med

Northumberland Fire and Rescue Service fra England.

Northumberland Fire and Rescue Service, der som

nogle af de få i verden er certificeret i dette emne,

stod for undervisningen, hvilket naturligvis så forgik

på engelsk. Kurset var det allerførste af sin art i

Danmark, og fire holdledere fra Det Supplerende

10

Frivillige Beredskab fik den weekend den teoretiske

del af dette meget spændende emne.

Lørdag den 6. april blev det så tid til også at afprøve

taktikken i praksis. Frederikssund-Halsnæs Brand &

Redningsberedskab har indkøbt en del nyt specialudstyr

til opgaven, og beredskabet har været så heldig

at få lov til at hjælpe naturmyndighederne med

at bortbrænde et areal med fyrretræer i Asserbo

Plantage i Nordsjælland.

Specialudstyret er designet til, at man arbejder til

fods i naturen og i teams, som med håndværktøj

skaber brandbælter og antænder kontrolleret ’modild’

for på den måde at standse brandudbredelsen.

Ved store ekstreme naturbrande, som vi har oplevet

i udlandet, handler ledelsestaktikken derfor om at


sammenholde vejrudsigter, terræn og beplantning

for at kunne beslutte, hvor de enkelte teams vil

skulle indsættes for at stoppe branden – som jo kan

vare i mange dage.

Men princippet, stor naturbrand/mindre naturbrand,

er det samme og er meget anvendeligt

særligt i områder, hvor tilgængelighed med slukningskøretøjer

er nedsat, og så kræver det ikke de

kæmpe store mængder vand … hvilket er lidt smart.

11


Ny køkkenvogn

indviet i Viborg

Ved Beredskabsforbundet Viborg

har de frivillige brugt mange timer

på at renovere deres køkkenvogn.

Nu er de frivillige med en topmoderne

køkkenvogn klar til nye

udfordringer.

Frivillige ved Beredskabsforbundet

i Viborg har igennem efteråret

brugt mange timer på at renovere

deres køkkenvogn. Køkkenvognen

anvendes i forbindelse med

indkvartering og forplejning, ved

ulykker og katastrofer. Men de er

også klar, når de bliver budt ind

til at forpleje aktører og hjælpere

ved forskellige publikumsarrangementer

rundt om i kommunen.

– Vi har i kredsen i mange år gået

og ønsket os at få forbedret vores

forhold omkring tilberedning og

fremstilling af forplejning ved de

mange forskellige opgaver, som

vi deltager i. Da vi så stod for at

skulle planlægge aktiviteter for

efteråret, og vi samtidig fik økonomien

på plads omkring det, var

det helt naturligt at gå i gang med

en gennemgribende renovering af

køkkenvognen, fortæller kredsleder

Lars Erik Leth.

Køkkenvognen har været totalt

adskilt og bygget op igen med ny

beklædning på vægge og sider,

nyt inventar og ny belysning, så

køkkenet nu fremstår som et helt

nyt og moderne stykke værktøj

til det fremtidige arbejde med

forplejning. Dette store stykke arbejde

blev afsluttet på bedste vis,

da Viborg Kommunes borgmester

og formand for beredskabskommissionen,

Søren Pape Poulsen,

klippede det røde bånd og dermed

forestod den endelige indvielse

af den “nye” køkkenvogn.

Borgmesteren kom under sin tale

ind på, at man jo ikke kan sætte

nok pris på den indsats, som de

12

frivillige gør i vores samfund og i

kommunen:

– Ud fra det resultatet, der er

kommet ud af arbejdet med

renoveringen af køkkenvognen, er

det tydeligt, at de frivillige bruger

rigtig meget fritid på opgaver, som

kommer hele samfundet til gavn.

De er en uvurderlig styrke, som

til enhver tid er parat til at bruge

deres dyrebare fritid på at hjælpe

andre mennesker, og det uden at

det er for egen vindings skyld. Det

skal der sættes stor pris på, sagde

borgmester Søren Pape Poulsen.

Ved indvielsen deltog udover Viborgs

borgmester også brandchef

Henning Holm Johansen, Beredskabsforbundetsviceregionsleder

Flemming Elniff, frivillige

fra Beredskabsforbundet Skive og

Beredskabsforbundet Favrskov

samt frivillige fra Beredskabsforbundet

Viborg.


Projekt Østbørn

Gør noget godt for andre i din sommerferie!

Har du nogle dage i starten af juli (uge 27-28), hvor du kunne stille op som

legeonkel, køkkenhjælp eller andet, så kontakt din lokale lejrleder og hør

om mulighederne. Du skal være forberedt på samtykke til en børneattest.

Ishøj-lejren søger

All round-hjælp, legeonkler samt fotograf:

Er du vild med at tage billeder, så

kunne vi godt bruge en fotograf til at

tage med på ture eller bare indfange

stemningen på lejren.

Kontakt lejrleder Kirsten Nielsen

Mobil: 21 76 32 25

E-mail: vrgl1@bfrh.dk

13

Kolding-lejren søger

Vi kan godt bruge flere hænder, så hvis

du kunne tænke dig at være med, så giv

mig lige en melding, og om det er en dag

eller mere, det kommer an på, hvad der

passer ind i din kalender.

Kontakt lejrleder Marianne Kjær

Mobil: 21 43 50 40

E-mail: mksyddanmark@gmail.com


Bornholms frivillige hjælper

Global Medical Aid

Brugt hospitalsudstyr og kontormøbler blev pakket, opbevaret

og fragtet ganske gratis for at støtte en god sag.

Af Hanne Buchholdt, frivilligkonsulent

Jeg blev ringet op af vores

tidligere Amtborgmester Knud

Andersen, som nu sidder i Region

Hovedstaden. Han og Johnny G.

Larsen er også medlem af det, der

hedder Global Medical Aid, som

samler hospitalsudstyr og andre

effekter, som de videresender ud

til hele verden. Han spurgte, om vi

frivillige kunne være behjælpelig

med at pakke 20 senge sammen

fra Bornholms Hospital, således

de kunne videresendes med fragtfirma

Ole Holm (vederlagsfrit) den

25. marts 2013.

Men forinden blev jeg ringet op af

Ellen Nilsson fra Tryg Forsikring,

det var før jul, om Beredskabsforbundet

stadig sendte ting til

Polen, fordi de skulle nedlægge

deres kontor her på Bornholm.

Det drejede sig om 7 hævesænke-borde,

samt en masse

skabe, stole, lamper og andet

kontormateriale, og dette kontor

skulle være tømt inden den 4.

januar. ISS var også til stor hjælp

den 4. januar, idet de stillede en

vogn og Verner Haagensen også

uden betaling til rådighed, en

frygtlig snevejrsdag.

Problemet var nu, hvor vi kunne

opbevare alle disse ting, indtil

de skulle videresendes den 25.

marts, men heldigvis bor vi på en

lille ø, så man kender mange mennesker.

Jeg kender en tidligere

Falck-mand Ole Røme, som bor på

14

FAKTA

en gård ved Muleby. Han har en

masse ubrugte længer, men som

nu fungerer som opbevaring af

campingvogne, amerikaner-biler,

motorcykler osv. Jeg kontaktede

ham for at høre, om han havde

plads til alle disse kontormøbler,

indtil de skulle sendes af sted.

Det Frivillige Beredskab Bornholm

(DFRB) var til stor hjælp med at

bære og pakke alt dette ned og op

igen i den store containerbil, så

de har slæbt godt og grundigt, de

unge stærke mænd. Der var i alt

ni personer, og som hver brugte

ca. 5 timer fordelt på disse to

datoer.

• Global Medical Aid er en frivillig organisation,

hvis overordnede formål er at sende

‘dansk tiloversblevet’ hospitalsudstyr og

medicin til udviklingslande forskellige

steder i verden.

• På nuværende tidspunkt doneres der til Afghanistan,

Benin, Burkina Faso, Cambodia,

Nepal, Somaliland og Sri Lanka.

• Der samarbejdes med regeringerne i de

pågældende lande, og det kontrolleres bl.a.,

at man lokalt har mulighed for at reparere

evt. nedbrud af mere avanceret udstyr mv.

• Medicin og udstyr stilles vederlagsfrit til

rådighed for det pågældende land eller

organisation. Pakning og transport sker

generelt uden betaling for ydelserne. Som

eksempel på større donorer vedr. transport

er bl.a. Maersk og Forsvaret.


Beredskabsforbundet inviterer til temadag omhandlende forebyggelse

lørdag den 4. maj 2013 i øst og lørdag den 14. september 2013 i vest*

kl. 10-15. På dagen vil der være mulighed for at møde dine kollegaer fra branchen, udveksle erfaringer på

området og vidensdele generelt.

Formålet

Temadagen skal medvirke til en øget nyttiggørelse af de frivillige i redningsberedskabet ved at

sammenbringe medspillere på området til at debattere og diskutere områder, hvor der kan udvikles og

dygtiggøres.

Indholdet

Dagen vil bestå af en paneldebat med nøgleaktører fra beredskabssektoren såvel som den private sektor.

Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der rører sig på området og mulighed for at stille

opklarende spørgsmål til panelet. Efterfølgende vil der blive afholdt workshops, hvor deltagere har

mulighed for at arbejde i fællesskab med de udfordringer, de har i forbindelse med

forebyggelsesuddannelsen, og hvad der kan gøres for at overkomme disse.

Detaljeret program følger.

Det praktiske

Dagen den 4. maj bliver afholdt i Ringsted Brandvæsens lokaler på Rønnedevej 11, 4100 Ringsted.

Dagen den 14. september bliver afholdt i Beredskabsgården i Herning på H P Hansens Vej 98, 7400 Herning.

Der vil i løbet af dagen blive serveret frokost, samt kaffe, te og vand. Husk at give besked i tilfælde af, at du

har behov for en særlig diæt.

Tilmelding er påkrævet og svar udbedes

Ringsted: senest den 1. maj 2013 kl. 12:00.

Herning: senest den 2. september 2013 kl. 12:00

Tilmelding kan ske enkelt- eller kredsvis på: bf@beredskab.dk

Ved spørgsmål kontakt da:

Helgi Bachmann Benthe Petersen

Tlf. 51 89 69 46 Tlf. 51 88 30 11

helgibachmann@gmail.com bpt@beredskab.dk

Vi håber, at du vil støtte op om temadagene, og vi ser frem til et par spændende og produktive dage!

*Vær opmærksom på, at der er tale om to ens temadage. Såfremt du er forhindret i at deltage til den ene, er du velkommen til den

anden.

15


Regions- og viceregionsledere 2013

Region Nordjylland

Regionsleder Kurt Pedersen

Viceregionsleder Ejgil Boye Mortensen

Viceregionsleder Hardy Wounlund

Region Midtjylland

Regionsleder Charlotte Lund

Viceregionsleder Nanna Aggerholm

Viceregionsleder Flemming Elniff

Region Syddanmark

Regionsleder Marianne Kjær

Viceregionsleder Frank Kristiansen

Støtteforening søger

projekter at støtte

Har du forbindelse til redningsberedskabet og skaffer

nødhjælp til Østeuropa, er det efterfølgende måske

interessant for dig.

Er du tilknyttet et projekt, der ’bare’ mangler lidt

økonomisk støtte, skulle du prøve at sende en ansøgning

med mindst følgende oplysninger:

• Projektets navn

• En kort beskrivelse af dem, der skal modtage

nødhjælpen og nødhjælpens vej til Østeuropa

• En tidsplan

• Oplysninger om hvorledes projektet kan kontaktes

16

Region Hovedstaden

Regionsleder Carsten Lind Olsen

Viceregionsleder Kirsten Nielsen

Viceregionsleder Søren Brandt

Viceregionsleder Kirsten Larsen

Viceregionsleder Carsten Wolf Larsen

Region Sjælland

Regionsleder Britta Mortensen

Viceregionsleder Torben Andersen

Viceregionsleder Erling Møller Jensen

Har projektet behov for hjælp til brændstof til transporten,

eller er den primære målgruppe vanskeligt

stillede børn øges interessen.

Send ansøgningen til sfhf@bf-holstebro.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Støtteforeningen for

Holstebro Humanitære Fond

Jan Vestentoft

Formand & Kredsleder i

Beredskabsforbundet Holstebro Kreds


BERETNINGER FRA

FORBUNDETS FRIVILLIGE

marts & april 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

Intet billede

Intet billede

Er DIN indsats på landkortet?

Hvis ikke, så sørg for, at den kommer det

ved at bruge BF Reporter App og gør den

frivillige indsats synlig – det er nemt!

18.03.2013 – Vejen – Skarp Indsats

Blev kaldt ud med nødstrømsgruppen til Skodborg plejehjem

da Skodborg by var uden strøm. Vi blev dog annulleret kort

efter afgang da strømmen kom igen.

4 frivillige, i alt 4 frivilligtimer

18.03.2013 – Kolding – Standby

Vinterberedskab stå stand by hele natten.

3 frivillige, i alt 24 frivilligtimer

17


BERETNINGER FRA

FORBUNDETS FRIVILLIGE

marts & April 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

28.03.2013 – Frederikssund – Vagt/standby

Skærtorsdag afholder Fjordløberne i Frederikssund deres traditionsrige

motionsløb i Færgelunden v/Jægerspris og selvfølgelig

var vi igen i år, lige så traditionsrigt, også tilstede med samaritervagt

og selvfølgelig også med varm cacao og suppe til

løberne, denne kolde Skærtorsdag.

8 frivillige, i alt 40 frivilligtimer

29.03.2013 – Frederikssund – Skarp Indsats

Kl. 18:20 modtager vagthavende frivillig et opkald fra ISL.

der beder om assistance med mandskab til efterslukning, lys

og fyldning af trykflasker ved en brand i et sommerhus ved

Frederiksværk. De frivillige kaldes ud via UMS og kl. 19:20 er

de frivilliges 2 autosprøjter, M4 St. Højager, M4 St. Nord samt

Mazda tender med kompressor, ankommet til skadestedet

med 11 mand. Kort tid efter returnerer deltidsmandskabet fra St.

Frederiksværk og St. Hundested til dagligt beredskab og skadestedet

overdrages til det supplerende frivillige beredskab. Opgaven,

der lyder på belysning og efterslukning, besværliggøres af at

tagkonstruktionen flere steder er delvist sammenstyrtet. Der

fyldes 22 flasker og bruges ca. 300 L vand. Kl. 22:30 er opgaven

løst og der pakkes sammen, hvorefter vi returnere til Slangerup

og Hundested. Kl. 00:30 er alle køretøjer reetableret.

11 frivillige, i alt 66 frivilligtimer

02.04.2013 – Egedal – Skarp indsats

I forbindelse med storbrand i en stearinlysfabrik i Smørum

sørgede Egedals frivillige for forplejning med kaffe, frokost og

aftensmad dagen i gennem til den store indsatsstyrke.

8 frivillige, i alt 80 frivilligtimer

18


BERETNINGER FRA

FORBUNDETS FRIVILLIGE

marts & april 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

Intet billede

06.04.2013 - Sønderborg – Uddannelse

Uddannelse af instruktører til forebyggelsesuddannelsen.

5 frivillig, i alt 90 frivilligtimer

08.04.2013 – Mariagerfjord – Skarp indsats

Mandag eftermiddag blev vi kaldt til brand i Tofte skov, det

var vist noget naturpleje der var løbet løbsk. Det kom under

kontrol.

10 frivillige, i alt 77 frivilligtimer

24.04.2013 – Kolding – Skarp indsats

Forplejning til indsatte styrker ved Gårdbrand. Morgenmad,

frokost og aftensmad.

9 frivillige, i alt 38 frivilligtimer

19


Her finder du Beredskabsforbundet

På landsplan

www.beredskab.dk

Region Nordjylland

www.bfregion1.dk

Region Midtjylland

www.bf-region2.dk

Region Syddanmark

http://bf-syddanmark.dk

Region Sjælland

Ingen aktiv webside

Region Hovedstaden

http://bfrh.dk

Har du eksempler på Best Practice

fra jeres kreds eller beredskab?

– Så del den med alle de tusinde andre frivillige i

Beredskabsforbundet.

Skriv en kort mail om emnret til e-mail-adressen

nedenfor, så bringer vi omtale af de bedste forslag.

Du kan også bruge BF Reporter App.

Husk et foto med frivillige i gang med Best Practice-aktiviteten

eller et link til jeres hjemmeside

med jeres medlemsblad etc.

Send en mail direkte til 2. viceregionsleder

Flemming Elnif, Region Midtylland:

elniff@webspeed.dk

Send dit bidrag

FRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte

dialog og videndeling mellem Beredskabsforbundets

ledelse og den enkelte frivillig – og

mellem frivillige.

Line Nielsen er redaktør og vil hver måned udvælge

beretninger fra de frivilliges virke landet

over. Du kan selv bidrage – enten direkte eller

via din kreds. Brug BF Reporter App og/eller

send en e-mail med tekst og foto direkte til:

lin@beredskab.dk

20

Brug Beredskabsforbundet

Vi vil gerne have, at du som frivillig

i det danske redningsberedskab

aktivt bruger Beredskabsforbundet

og de muligheder, som vi

stiller til rådighed for dig – vi er

dit organisatoriske ståsted.

Videndeling og Best Practice

Hjælp os med at videndele på tværs af landets

mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som

frivillige og aktiviteter, som andre kan lære af.

FRIVILLIG

Redaktør og udgiver:

Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Beredskabsforbundet

Hedelykken 10, 1.

2640 Hedehusene

More magazines by this user
Similar magazines