Digitale magasiner

workingtino.dk

Digitale magasiner

1.0 INDLEDNING...............................................................................................................................4

2.0 PROBLEMFORMULERING.......................................................................................................5

3.0 AFGRÆNSNING OG BEGRUNDELSE:....................................................................................5

3.1 BILMAGASINET............................................................................................................................................5

4.0 DEFINITIONER...........................................................................................................................6

4.1 OPLEVELSEN................................................................................................................................................6

4.2 DIGITALISERING OG E-­‐MAGASINER..........................................................................................................6

4.2.1 Digitalisering:..................................................................................................................................... 6

4.2.2 E-­‐magasin............................................................................................................................................. 7

5.0 TEORI............................................................................................................................................7

5.1 TERESA RYBERG .........................................................................................................................................7

5.2 JOSHUA MEYROWITZ..................................................................................................................................8

5.3 BENTE HALKIER .........................................................................................................................................8

5.4 NEIL SPICER.................................................................................................................................................8

6.0 METODE.......................................................................................................................................8

6.1 BAGGRUNDSINFORMATION – INTERVIEW MED MIKKEL THOMSAGER.............................................8

6.2 KVALITATIV OPLEVELSE – FOKUSGRUPPEINTERVIEW ........................................................................9

6.3 KVANTITATIVE FORVENTNINGER – SURVEY ...................................................................................... 10

6.4 SAMSPILLET IMELLEM VORES METODER............................................................................................. 11

6.5 METODE KRITIK....................................................................................................................................... 11

7.0 CASEBESKRIVELSE AF BIL MAGASINET ......................................................................... 12

8.0 CROSSMEDIAANALYSE AF BIL MAGASINET.................................................................. 14

8.1 BIL MAGASINET SOM TVÆRMEDIELT KONCEPT................................................................................. 15

8.2 KONCEPTUEL TVÆRMEDIALITET.......................................................................................................... 18

9.0 BRANDING OG IDENTITET.................................................................................................. 18

10.0 RESULTATER ........................................................................................................................ 22

10.1 MIKKEL THOMSAGER INTERVIEW..................................................................................................... 22

10.2 DELKONKLUSION INTERVIEW MT..................................................................................................... 25

10.2 FOKUSGRUPPE ....................................................................................................................................... 26

10.3 SURVEY ................................................................................................................................................... 32

10.3.1 Deskriptive data vedr. deltagerne.........................................................................................32

10.3.2 Surveys opbygning .......................................................................................................................34

10.3.4 Hypotese 2 – Navigation............................................................................................................37

10.3.5 Hypotese 3 -­‐ Multimedie............................................................................................................39

10.3.6 Hypotese 4 -­‐ Interaktion............................................................................................................41

11.0 DISKUSSION .......................................................................................................................... 42

11.1 BIL MAGASINET+ OG BILMAGASINET. .............................................................................................. 42

11.2 DET DIGITALE MAGASIN....................................................................................................................... 43

11.2.1 Værdier tilknyttet det printede magasin ...........................................................................43

11.2.2 Miljø....................................................................................................................................................45

11.2.3 Lean Back.........................................................................................................................................45

11.2.4 Navigation.......................................................................................................................................45

11.2.5 Integration af multimedieelementer:..................................................................................47

11.2.6 Interaktivitet ..................................................................................................................................48

11.2.7 Diverse selvfølger..........................................................................................................................49

12.0 KONKLUSION........................................................................................................................ 50

13.0 EVALUERING......................................................................................................................... 51

14.0 LITTERATUR ........................................................................................................................ 53

2


ARTIKLER:........................................................................................................................................................ 53

BØGER:.............................................................................................................................................................. 53

KANDIDAT SPECIALER: .................................................................................................................................. 53

CITEREDE VÆRKER:........................................................................................................................................ 53

HJEMMESIDER ................................................................................................................................................. 53

15.0 BILAG ...................................................................................................................................... 54

3


1.0 Indledning

De danske mediebureauer er med internettets udvikling imod allemandseje, gået

en digitaliseringstid i møde. Her har de måttet tilpasse deres forlag grundet

faldende salgstal og konkurrence, som er blevet skærpet i kraft af den digitale

tidsalder. En tidsalder hvor mediekonvergens har vist sig at være vejen frem.

Det er i denne digitaliseringstid blevet væsentlig lettere at producere bøger,

blade og magasiner, da disse i det digitale format ikke kræver samme udgifter

og maskineri til produktion. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med,

at kvaliteten er blevet bedre, da læserens behov kan have ændret sig qua den

digitale mediekonvergensen.

Undersøgelser påviser, at de der benytter netaviser ikke læser de enkelte

nyheder med samme grundighed, som ved læsning i de gammeldags trykte

aviser. Dermed kan det være tilfældet, at de digitale medier tilpasser deres

format efter læserens vaner og derfor går på kompromis med kvaliteterne kendt

fra det trykte format. Dette giver anledning til at antage, at oplevelserne ved et

digitalt og trykt format kan være forskellige.

Udviklingen kan skabe førhen ikke eksisterende behov. Disse behov kan

adresseres i nye produkter, og dette kan skabe nye tendenser som får

konsekvenser andetsteds.

Et godt eksempel på et produkt, som på mange fronter har bidraget til en øget

digitalisering er, Apples tablet computer iPad. Denne tablet er særdeles velegnet

som læse-device og påvirker derfor forlagenes udvikling af digitalt læsestof.

iPad’en er et glimrende billede på mediekonvergens, da den blandt andet får

forlag til at skabe deres trykte magasin i digital form.

Vores udgangspunkt for projekt blev med fokus på Apples tablet, fordi iPad’en i

den seneste tid har fået stor mediedækning samt, at den har vundet frem stort

set alle steder. Eksempelvis er vi som studerende på IT-Universitetet utrolig

eksponeret for iPad’en, hvilket på mange måder giver god mening. Ikke nok

med, at denne computer er en ny gadget og derfor er utrolig spændende, så

rummer den også mange interessante redskaber.

Konvergensens digitaliserende tendenser har medført, at mange analoge

produkter er endt som applikationer, altså programmet til for eksempel en iPad.

Disse applikationer, også omtalt app.’s, er i mange tilfælde analoge ting, der er

blevet forsøgt digitaliseret, som det for eksempel ses med e-magasiner. I den

forbindelse fremviste et af gruppens medlemmer et digitalt magasin, som

4


praktisk talt kun var en kopi af det trykte omsat til en pdf fil. Dette virkede fjollet,

omend praktisk da dette optager mindre fysisk plads på iPad’en.

Via internettet kom vi i besiddelse af informationer, om Benjamin Medias og

deres nylige lancerede applikation i form af e-magasinet, Bil Magasinet+. Dette

blev udgangspunktet for vores projekt. Bil Magasinet havde modsat andre

danske e-magasinudgivere, fokuseret på at skabe et meget levende og

innovativt e-magasin, hvor det tydeligt fremgik, at oplevelsen var i højsædet.

Denne oplevelse som det nye magasin skulle udgøre, mente vi var interessant,

da Bil Magasinet i forvejen leverede en lignende oplevelse igennem deres trykte

magasin. Dette førte os frem til følgende problemformulering.

2.0 Problemformulering

Hvad er forskellen på brugsoplevelsen af et e-magasin og et trykt magasin - og

hvordan digitaliseres et magasin, så brugsoplevelsen på en iPad bliver bedst

mulig?

3.0 Afgrænsning og begrundelse:

Vores begrundelse for at arbejde med iPad’en som magasinlæser er flergrundet.

Dels er iPad’en den eneste første tablet hjemme i Danmark, der tilbyder en

platform, hvor oplevelsen af et magasin vil være optimal. Dels pga.

skærmstørrelsen, men dels også fordi iPad’en er udstyret med en farveskærm,

hvilket gør den markant bedre end sine konkurrenter til visning af farvebilleder og

grafik, som for magasinerne er essentielt.

IPad’en er desuden forbundet med Apples applikations økosystem Appstore,

hvilket klart er det største på markedet, med over 350.000 tilgængelige apps

(Apple, 2011, Bilag 1) til både iPhone, iPod Touch og iPad, og derfor den butik

der har floreret på markedet i længst tid, fremfor eksempelvis konkurrenten

Android og deres Android Market. Derfor valgte vi iPad, og et magasin der var

tilgængeligt i dennes Appstore.

3.1 Bilmagasinet

Bil Magasinet var interessant at undersøge af flere årsager. Dels havde vi I

gruppen et kendskab til redaktionen, og vi kunne derved let og hurtigt opnå

kontakt og baggrundsviden i forbindelse med deres iPad applikation. Dels også

fordi, at de i lang tid har bevæget sig i crossmedia grænselandet, og opererer i

dag på en lang række platforme. Som trykt blad består de af ca. 15000

5


abonnenter og med et oplag på ca. 34.000 månedligt, gør dette Bil Magasinet til

et at de største blade set på abonnementstal (Thomsager, 2011). Deres

hjemmeside www.bilmagasinet.dk er vel besøgt, og siden er et område der

støtter op om deres bladsalg, og som løbende udvikles mht. annoncesalg.

4.0 Definitioner

4.1 Oplevelsen

I denne opgave, berører vi begrebet oplevelse en del, men med et så subjektivt

og kulturelt betinget begreb, behøver vi en klar definition for, hvad der menes,

når vi omtaler en oplevelse.

Følgende punkter har vi som udgangspunkt for beskrivelsen af hvad vores

oplevelse er:

• En relation mellem individ og iPad’en

o Her tænkes på den fysiske udformning iPad’en besidder med

dens aluminiumscover og glas frontpanel.

• En relation mellem individet og Bil Magasinet+ (Bil Magasinets e-magasin)

o Magasinet skal tilbyde fokuseret og engageret læsning, og

oplevelsen findes i relationen mellem det skrevne ord, det viste

billede og det sete videoklip i samspil.

• Tidsafgrænset

o Oplevelsen begynder i det man trykker på Bil Magasinets

applikation, og begynder sin læsning. Denne slutter igen, når man

går ud af denne applikation.

• Feedback

o iPad’ens feedback og respons på brugerens interaktion indvirker

på dennes oplevelse af mediet.

• Situationsbestemt

o Situationen du som læser befinder dig i, imens du læser, er med til

at bestemme oplevelsen. Her sætter vi lighedstegn mellem de

miljøer det trykte- og digitale magasin opleves i.

• Stimulering af sanser

o En oplevelse er en stimulering af individets sanser, der skaber

stimuli til dennes velvære.

o En oplevelse er her set som et samspil mellem alle individets

sanser og indtryk, i det tidsrum læsningen foregår.

4.2 Digitalisering og e-magasiner

4.2.1 Digitalisering:

Digitalisering er et andet begreb, vi fra start bliver nødt til at definere for at have

klare linjer igennem opgaven og for at undgå misforståelser.

6


Digitalisering betyder i sin enkelthed at ”omsætte til cifre”, hvilket i denne

forbindelse ville betyde at omstætte det trykte magasin til cifre, der forstås af et

computersystem. Dette er dog ikke helt tilfældet i form af den arbejdsmæssige

opbygning journalisterne og redaktionen besidder. Her arbejder journalisten og

layouteren digitalt, og konverterer derefter det digitale henholdsvis til tryk eller

digital iPad-version.

Vores brug af ordet digitalisering ligger i processen bag tilblivelsen af emagasiner.

Dog rækker vores brug af ordet længere end dette. Når vi i opgaven

omtaler en digitalisering er det ikke blot det tekniske aspekt, men også

outputtets måde at influere omgivelserne på og dets medførelse af nye

situationer.

4.2.2 E-magasin

Vi benytter i problemformuleringen ordet e-magasin, hvilket er en forkortelse og

sammentrækning af elektronisk magasin. E-magasin beskrives også i opgaven

som digitalt magasin, da disse begreber referere til samme produkt.

5.0 Teori

Vores teoretiske udgangspunkt er sammenfattet ud fra flere teoretikere og

undersøgelser. Vi sammenfatter i følgende afsnit teoretiske eksplorative

konklusioner fra disse. Dem vil vi benytte som reference til vores egne kvalitative

og kvantitative undersøgelser. Dette gøres for at kunne sætte vores egen

undersøgelse ind i denne sammenhæng, og sammenfatte eller supplere det

teoretiske grundlag for det optimale digitale magasin.

5.1 Teresa Ryberg

Svensk kandidat studerende ved Royal Institute of Technology i Stockholm. Hun

studerer Media Management, og har i samarbejde med Bonnier Publications

sammenfattet sit speciale omkring fremtiden for det digitale magasin. Hun har

gennem flere kvalitative interviews med læsere af to forskellige svenske

magasiner sammenfattet en række værdier indeholdt i det trykte magasin.

Ydermere har hun fra både læsere og annoncørers udgangspunkt, resumeret en

række forventninger til det nye digitale magasin, således at dette kan levere en

ligeså engageret og fokuseret læsning som det nuværende analoge magasin.

Samlet konkluderer hun, at både læsere og annoncører forventer et højt

interaktionsniveau, innovative funktioner og nyt digitalt indhold.

7


5.2 Joshua Meyrowitz

Meyrowitz introducerer en række begreber til forståelse af menneskers færden

på nettet, og den kontekst de optræder i. Blandt andet hans middle, deep back

og forefront begreber benyttes til analyse af Mikkel Thomsager, og den kontekst

han som redaktør af Bil Magasinet optræder i.

5.3 Bente Halkier

Halkiers bog Fokusgrupper har fungeret som omdrejningspunkt til

struktureringen af vores fokusgruppe. Hendes teoretiske overvejelser i denne

sammenhæng er blevet benyttet i vores videre analyse af deltagernes svar.

5.4 Neil Spicer

Til vores metodiske tilgang har Neil Spicer fungeret som inspiration og

moderator til vores kobling af kvalitativ og kvantitativ empiri.

Yderligere indgår gennem opgaven en række citerede værker fra andre

teoretikere. Da disse ikke har direkte forankring i opgaven, har vi valgt kun at

citere dem i deres relevante sammenhæng.

6.0 Metode

I følgende afsnit vil vi kort introducere, vores metodiske fremgangsmåde for

indsamlingen af den respektive empiri.

6.1 Baggrundsinformation – Interview med Mikkel Thomsager

Som et led i indsamling af baggrundsviden, tog vi kontakt til chefredaktøren af

Bil Magasinet, Mikkel Thomsager, som indvilgede i at hjælpe til opgaven i kraft af

et interview.

Mikkel Thomsager inviterede os indenfor på forlaget Benjamin, hvor interviewet

blev afholdt. Mikkel Thomsager gav os i interviewet viden omkring Bil Magasinet,

forlaget og deres visioner. I interviewet kom han blandt andet omkring strategien

bag lancering af Bil Magasinets applikation til iPad. Denne indsamlede viden

førte til valg af problemformulering og det øvrige arbejde i crossmediaopgaven

Interviewet var åbent, eksplorativt og udformet semistruktureret, idet

spørgsmålene og deres rækkefølge var fastlagt på forhånd, hvorimod deres

formulering var åben. Ifølge George Gaskell (2000) bør interviewguiden være et

sæt af punkter der lader intervieweren formulere sig frit, snarere end præcise

8


spørgsmål. En god interviewguide giver komfortable rammer for diskussionen,

og giver en logisk og plausibel progression gennem emnerne i fokus. En

interviewguide i punktform giver samtidig et let overblik over interviewets forløb

og sikrer, at man når om alle emner.

Interviewet blev afholdt i redaktørens faste rammer på forlaget Benjamin i håbet

på, at vi kunne opnå et optimalt udbytte. Blomberg (2003) forklarer, at det er på

interviewedes eget domæne og vante omgivelser, at man må forvente, at denne

er bedst tilpas. Jo bedre tilpas, desto mere kan vi antage, at Thomsager åbner

op og dermed bidrager til et større og mere dybdegående udbytte af

interviewet.

Ydermere fik vi et værdifuldt indblik i det redaktionelle arbejde, der ligger til

grund for både det trykte og digitale Bil Magasin.

6.2 Kvalitativ oplevelse – Fokusgruppeinterview

For at forankre vores indtryk fra interviewet med Mikkel Thomsager, valgte vi at

afholde en fokusgruppe, der havde til formål at belyse den individuelle

interaktion, som hver enkelt deltager havde med henholdsvis det trykte og

digitale Bil Magasin. Ydermere var formålet at belyse de værdier, hver enkelt

lagde i det traditionelle magasin på tryk.

Fokusgruppeinterviewets force er den interaktion der opstår deltagerne imellem.

Bente Halkier lægger sig meget op af David Morgans (1997:2) egen definition af

fokusgruppeinterviews (Citeret i Halkier, 2008), at de er en blanding af et

forskerbestemt emne-fokus og gruppeinteraktionen i mellem

interviewpersonerne.

I vores situation var fokus ikke lagt på interaktionen mellem deltagerne, men i

højere grad på interaktionen mellem deltagerne og e-magasinet. I det videre

forløb spurgte vi ind til deres oplevelser med disse, og lagde derefter op til

indbyrdes diskussion.

Vores ordstyrers funktion bestod udelukkende i at stille spørgsmål og dirigere

ordet mellem de deltagende for at sikre, at alle kom til orde.

Situationer hvor diskussionerne tog til, trådte ordstyreren i baggrunden for dels

at se interaktionen i gruppen og dels sørge for at få alles meninger og holdninger

med.

9


6.3 Kvantitative forventninger – Survey

Til vores kvantitative vinkel på opgaven, valgte vi at benyttes os, af de tematikker

vi igennem vores undersøgelse havde stiftet bekendtskab med. Disse blev

sammenfattet i et survey, der havde til opgave at be- eller afkræfte fire opstillede

hypoteser, der belyste områder af respondenternes forventninger til et emagasin.

For at fastslå, hvordan en god brugsoplevelse af et digitalt magasin opnås på

iPad, valgte vi at undersøge, hvordan oplevelsen af et trykt magasin forholder

sig, samt hvilke værdier der er tilknyttet denne oplevelse. Det var blandt andet

formålet i det føromtalte fokusgruppeinterview.

For at få et mere repræsentativt indtryk, benyttede vi os også af en kvantitativt

metode i form af et survey.

De fire hypoteser lød således:

”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”

”Et simpelt og overskueligt digitalt magasin, giver en bedre oplevelse.”

”Det er vigtigt, at et digitalt magasin udnytter de multimediemuligheder dens

platform har.”

”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”

Under hvert enkelt af de ovenstående hypoteser, opstillede vi en række

spørgsmål, der alle relaterede sig til deres respektive hypotese. (For udformning

af surveydesign, se bilag 2).

Da markedet for digitale udgivelser til tablets er forholdsvis nyt, samt antallet af

danskere med eksempelvis iPad er fåtalligt, er det svært at stille spørgsmål vedr.

deres erfaringer med netop brugen af iPad. Dette var dog ikke et problem i

fokusgruppeinterviewet, da vi stillede en iPad til rådighed til alle deltagere.

Vi mener godt at kunne argumentere for at spørge ind til brugernes forventninger

i et e-magasin, da indholdselementer såsom video, lyd og interaktion indgår i

andre elektroniske medier kendt fra computerbrug. Ydermere lå spørgeskemaet

i et digitalt format på internettet, hvorpå respondenter tilgik det. Vi må derfor

kunne forvente, at alle havde stiftet bekendtskab med disse indholdselementer

og brugen af en computer.

Vores kvantitative survey henvendte sig ikke blot til Bil Magasinets målgruppe,

men derimod også en bredere og udefineret skare, idet vi tog vores

10


udgangspunkt i et generelt billede af et e-magasin. Derfor blev dette survey

udgivet på Facebook via Bil Magasinets egen fanside, og gennem vores eget

netværk for derigennem at opnå så mange respondenter som muligt.

6.4 Samspillet imellem vores metoder

Triangulering er anvendt i analyse- og dataindsamlingsprocessen for at forbedre

analyseresultaterne, og dermed øge validiteten af oplysningerne. Traditionelt er

triangulering en kombination mellem kvantitative og kvalitative metoder (Neil

Spicer, 2004).

Trianguleringen er dog som metode kritiseret, for at producere empiri som ikke

stemmer overens. Problemet er eksempelvis, hvis et spørgsmål forsøges

besvaret ved både kvalitative og kvantitative metoder. Dette bygger på, at der i

arbejdet med spørgeskemaundersøgelsen er en begrænset mulighed for

uddybning af spørgsmålene.

”In practice, each qualitative or quantitative method has its own strengths and

weaknesses and hence can appropriately address different kinds of research

question that constitute different facets of an overall research problem. This

allows for a broader range of issues to be addressed than might otherwise be

possible in using a single method”. (Neil Spicer, 2004, s. 298)

For vores undersøgelsesdesign har denne triangulering betydet, at vi med hver

metode har udnyttet de enkelte styrker og derigennem opnået en række

områder til videre undersøgelse.

I fokusgruppen blev deltagerne stillet overfor en række spørgsmål med direkte

relation til problemformuleringen. Interviewet førte til nye og hidtil uforudsete

problemstillinger, som vi ikke tidligere havde haft i søgelyset.

I vores survey gik vi i dybden med problemstillingerne og undersøgte dem

yderligere.

6.5 Metode kritik

Gennem vores undersøgelse har vi gjort os flere erfaringer, der kunne have

optimeret vores metodiske fremgangsmåde. Disse erfaringer er beskrevet i det

følgende afsnit gennem de anvendte metoder.

En af svaghederne ved fokusgrupper er at samle en gruppe mennesker og hive

dem ud af deres sociale kontekst. Herved mister man en del af den interessante

interaktion, der kun vil forekomme i deltagernes egne vante omgivelser, hvor

interaktionen med et blad burde finde sted. Man hiver personer ud af deres

tryghedszone, tvinger dem til at interagere med andre og diskutere holdninger til

11


emner de ikke kender til. Hermed får man noget at vide om, hvad folk kan blive

enige eller uenige om (Halkier, 2008). En af de ting vi var opmærksomme på, var

tendensen til konformitet eller polarisering der kunne opstå mellem deltagerne.

Begge ting kan lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtryk for

forståelse og erfaringer, og vi var derfor opmærksomme på, om nogle af

deltagerne lå under for et mere eller mindre indirekte gruppepres, hvor

vedkommende måske ville forsøge at tilpasse sig gruppens normer og

holdninger.

Modsat kan visse holdninger også forstærkes af den fælles gruppes påvirkning,

og samtidig gøre nogle til medløbere i holdninger, hvis man ikke er opmærksom

på dette.

Til sidst skal det også nævnes, at ordstyren kan påvirke deltagerne ved at stille

ledende spørgsmål og komme med kommentarer til deres holdninger. Det er

derfor vigtigt, at den ordstyrende har denne effekt i mente, så personen ikke gør

skade på den indsamlede empiri.

7.0 Casebeskrivelse af Bil Magasinet

Valget af case er naturligt faldet på Bil Magasinet i kraft af, at de ved årsskiftet

lanceret deres trykte magasin i en ny og elektronisk udgave til Apples tablet

iPad.

Bil Magasinets trykte format adskiller sig som sådan ikke fra andre magasiner.

Udseende og opsætning er skabt ud fra mange af de samme præmisser og

værdier, som er kendt fra andre magasiner. Det er bl.a. papirkvaliteten og valg af

tryk samt fonttype, som skal være med til at give læseren en god oplevelse.

Ligeledes gælder det også opsætningen af magasinets layout, som er en

klassisk opbygning af reklamer, billeder og tekst. Det kan ofte blive lidt trangt

med pladsen, hvilket formentlig må føre til et kompromis af det fotografiske og

journalistiske materiale.

Den elektroniske udgave af magasinet er derimod opbygget i et innovativt

format, hvor læseren intuitivt kan navigere gennem magasinets indhold og

iPad’ens mange interaktive funktioner. Det elektroniske magasin ser også ud til

at have løst problemet med pladsmanglen. I den udgave er det nemlig muligt for

læseren at slå teksten fra, så han kun oplever det rene billede, uden at blive

forstyrret af teksten. Det er på flere punkter et anderledes magasin, hvor der

bl.a. kan opleves video og lyd, selvom redaktøren hævder, at indholdssiden er

den samme som i det trykte magasin (Thomsager, 2011). Han fortæller, at de fra

12


Bil Magasinets side ønsker, at læseren skal have samme udbytte og oplevelse,

hvad enten han benytter sig af det trykte eller elektroniske magasin.

Som tidligere nævnt er har Bil Magasinet ca. 15.000 abonnenter. En del af

forklaringen på deres mange faste abonnementer blev afsløret i et interview med

Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager. Han fortalte, at de på Bil

Magasinet gjorde meget ud af, at man gennem deres magasin skulle opnå en

følelse af fællesskab og kammeratskabsklub (Thomsager, 2011). Dette vil blive

uddybet i crossmediaanalysen og interviewet af Mikkel Thomsager. Deres

gennemsnitlige læser er mænd på ca. 38 år, hvor en stor del af dem har

interesse eller referencer til reklame og medieverdenen (Thomsager, 2011).

Bil Magasinet udkommer under det danske forlag Benjamin Media, som også

står bag en række andre magasiner, så som V-max, Woman og M! Benjamin

Media hører under det svenske Bonnier Publications, som er nordens største

udgiver af magasiner. Bonnier Publications leverer hver måned videns- og

underholdningsmagasiner til omkring to millioner læsere i 20 lande. Deres mest

kendte magasiner er Illustreret Videnskab, Bo bedre, I Form og Gør Det Selv.

Det, at Bonnier Publications er nordens og absolut Skandinaviens største

magasinudgiver skyldes bl.a., at de hos Bonnier har speciale i Cross-border

publishing. Cross-border publishing betyder i al sin enkelthed, at Bonnier har en

række magasiner som udkommer i flere lande under én fælles hovedredaktion,

hvilken er placeret i København. Det er her, at de oversætter og bearbejder

magasinerne nationalt (Bonnier, 2011).

I det førnævnte interview med Mikkel Thomsager, løftede han sløret for de

forretningsmæssige perspektiver i Bil Magasinets satsning på applikation til iPad.

Mikkel Thomsager resumerede i den forbindelse historien om de første

elektroniske medier og hvordan de store mediehuse i 90’erne, da internettet for

alvor blev interessant, havde øjnet en ekstra indtjening ved at satse på disse

elektroniske medier. Mediehusene havde dengang investeret store beløb i

internetbaseret aviser. Det lykkedes midlertidigt ikke, for som Mikkel Thomsager

beskriver det:

”…det lykkedes jo aldrig. Altså.. Vi ved jo, at alt hvad der foregår på

nettet, det er gratis medmindre det er helt specielt, eller helt ualmindeligt

interessant i en eller anden sammenhæng, så betaler vi ikke for noget på

nettet som vi skal læse.” (Thomsager, 2011)

Bil Magasinets applikation til iPad er i høj grad en strategisk satsning, som

Bonnier traf, da de ønsker at være med på tablet markedet fra starten. Tankerne

bag strategien går bl.a. ud på, at Bonniers forlag skal få mulighed for at forme

13


og have indflydelse på brugen af fremtidens E-magasiner, som primært

henvender sig til tabloid computeren.

Bil Magasinet blev, ud fra interne brugerundersøgelser, udvalgt til at opstarte og

afprøve det nye e-magasins format. Man vurderede simpelthen, at der blandt

deres læsere var størst sandsynlighed for, at folk havde en iPad, i kraft af deres

alder og interesse i mediebranchen. Udover målgruppens fordele mente man

også at Bil Magasinet havde det rette indhold i form af kvalitetsbilleder og

videoer af biler, som ville fremstå godt på en iPad (Thomsager, 2011).

Det elektroniske format, som Bil Magasinets applikation præsenteres i, er skabt i

programmet Mag+ som i forbindelse med lanceringen af iPad’en blev skabt. Det

er et format, som Bonnier tidligere brugte, mere præcist, da Apples

administrerende direktør Steve Jobs for første gang præsenterede Apples iPad.

På denne præsentation fremviste Steve Jobs en udgave af Science Illustrated,

som er et af Bonniers cross-border published produkter. Vi kender i Danmark

Science Illustrated under navnet Illustreret Videnskab.

Det er interessant at bruge Bil Magasinet som case, da deres iPad-version er

veludviklet og formålet ikke blot er at være de første, men også at være blandt

de bedste E-magasiner.

8.0 Crossmediaanalyse af Bil Magasinet

Før i tiden eksisterede Bil Magasinet kun som trykt magasin, hvor Bil Magasinet i

dag udbyder tjenester på flere platforme. Selv skriver de på bilmagasinet.dk, at

de nu er tilgængelige på hele ni platforme, hvorved Bil Magasinet i dag er blevet

et koncept. Herunder er platforme som tryk, iPad, Podcast, smartphone,

bilmagasinet.dk, bilmagasinettv.dk- Bil Magasinet TV, bmf1.dk -Bil Magasinet

F1, nyhedsbrev og Facebooksiden Bil Magasinet.

Ankermediet i Bil Magasinets flermedielle-koncept er uden tvivl det trykte

magasin. Det kan også betragtes som deres flagskib i forhold til de øvrige

platforme, da det står for hovedparten af de samlede indtægter. Dette fik vi

bekræftet i interviewet med chefredaktør Mikkel Thomsager (Thomsager, 2011).

Han kunne ydermere fortælle, at Bil Magasinets overordnet mål med disse

mange platforme, er at være så synlige som muligt. Synligheden som Bil

Magasinet får ved at være leverandør af underholdning, nyheder og fakta er

tiltænkt at skulle holde på, men også lokke nye abonnenter til. Hvorfor flere af

platformene er gratis for brugeren. Heraf Bilmagasinet.dk, Bilmagasinettv.dk,

bmf1.dk, nyhedsbrevene og sidst men ikke mindst Facebooksiden ”Bil

Magasinet”.

14


Selvom det er vigtigt for Bil Magasinet at være synlig, bl.a. i form af de gratis

produkter på internettet, er alle platformene ikke ligeligt prioriteret. Dette skyldes,

at interessen for økonomiske investeringer afspejles i afkastet. Sagt på en anden

måde, så er Bil Magasinets tiltag til slut og sidst forbundet med bundlinjen, hvori

den større sammenhæng findes.

På nedenstående figur er Bil Magasinets udbud af tjenester illustreret i den

platform de bruges samt hvilken måde de opererer i forhold til designeren og

brugeren.

(fig. Mapping af Bil Magasinets platforme)

8.1 Bil Magasinet som tværmedielt koncept

Ankermediet består af det traditionelle trykte Bil Magasin. Bil Magasinet som

koncept synliggøres blandt andet gennem de respektive internetbaserede

platforme, hvor læseren kan interagere, hvilket ikke er muligt med det trykte

15


magasin, hvor kommunikationen er envejs. Dette gælder dog også det digitale

magasin, da interaktionen ikke omfatter kommunikation. Magasinerne adskiller

sig således fra resten af Bil Magasinets services, hvor kommunikationen

fungerer envejs. Ydermere har Bil Magasinets redaktion mulighed for at se

læsernes trafik på de enkelte platforme, hvorpå de kan optage viden om

læserens vaner og søgen, i from af data, som læseren efterlader sig på Bil

Magasinets platforme.

På den måde opstår en kanal gennem internettet, hvor kritik fra brugeren kan

udnyttes til at forbedre både ankermediet, men i høj grad også Bil Magasinet

som koncept. I forlængelse af denne opmærksomhed på læseren, opdateres de

internetbaseret platforme med nyheder og indlæg fra redaktionen, som dermed

opretholder en hvis aktivitet på de enkelte sider. Mikkel Thomsager (2011)

beskriver selv, hvordan redaktionens journalister selv er bilentusiaster med høj

integritet, hvorved der kritisk udvælges indhold til læserens fordel.

Bil Magasinet beskriver selv deres koncept som værende tilgængeligt på

platforme som smartphone og Podcast, hvor smartphone applikationen er en

ombygget version af bilmagasinet.dk og Podcast’en består af videoer fra

bilmagasinettv.dk. Denne Podcast er blandt andet tilgængelig gennem Apples

program iTunes, hvorfor konceptet også er funktionel tværmedialitet, idet

produkterne tilpasses og genbruges (Petersen, 2007). På den måde er deres

produkter gjort tilgængelige til flere platforme.

Seks af Bil Magasinets tjenester er direkte forbundet via Internettet i kraft af

deres platform. De ni tjenesterne er ikke komplet adskilte, da flere af dem

benyttes via en hjemmeside eller som tjeneste er tilknyttet en hjemmeside. Der

er blandt andet tale om bmf1.dk, bilmagasinettv.dk og det der betegnes som

hovedsiden, bilmagasinet.dk. Disse tre sider er direkte forbundet, da Bil

Magasinet ejer hjemmesiderne, administrerer dem og derfor har direkte links

imellem siderne, hvorpå de også kan påstås at køre parallelt med hinanden. Det

er blot indholdssiden, der varierer. Der er tale om, jf. Anja Bechman Petersens

definitioner, navigationel tværmedialitet idet, hjemmesidernes krydsreferencer og

layoutmæssige udtryk giver kontakt imellem brugeren og de forskellige sites.

Dailey et al. (2003) (citeret af Petersen) kalder dette for cross-promotion. Fra et

tværmedielt perspektiv betyder det, at brugeren tager aktiv position i brugen af

et koncept, ved at føle opfordring til skift mellem flere platforme.

Hos Bil Magasinet kommer den tværmedielle navigering til udtryk, gennem det

skriftlige og visuelle udtryk, der skaber en fælles sammenhæng i konceptet. I

navigationsbaren på hovedhjemmesiden bilmagasinet.dk findes eksempelvis

henvisninger til både deres Formel 1 side og Bil TV.

16


Udover referencer imellem deres internettjenester bruges disse onlinemedier

også til mere eksplicitte referencer til det trykte medie. Informationer omkring

salg, denne måneds udgave og næste måneds udgave er tiltag, der som

tidligere nævnt gerne skulle vises i det økonomiske afkast.

Da internettet som medie ikke lægger op til koncentreret læsning og fordybelse,

er indholdet på disse sites mere spiseligt end indholdet i det trykte medie. Dette

betyder konkret, at hjemmesiderne har kortere og mindre uddybede artikler. På

samme måde fungerer Facebooksiden som en slags smagsprøve på Bil

Magasinet, da indholdssiden også langt fra er den samme, som på de tre andre

sider under Bil Magasinet. Det skyldes selvfølgelig, at Facebook udelukkende er

til for PR, da virksomheder ikke kan drive direkte kommerciel forretning på

Facebooks medieplatform. Det er på Facebook siden, modsat Bil Magasinets

andre tjenester, muligt at kommunikerer direkte til Bil Magasinet, men også med

andre læsere som deler samme passion. Bil Magasinet har med Facebooksiden

skabt en form for hyggekrog, hvor læseren kan udleve sine mere drengede sider

gennem uforpligtende kommentarer og chat eller dele videoklip af voldsom

hjulspind.

Dette er samtidig i god ånd denne kammeratskabsklub, hvormed der dannes en

form for relation mellem læserne og Bil Magasinet. Dette afspejles også fint på

Facebook, hvor Bil Magasinet, i deres infofelt skriver:

” Bil Magasinet er biltossernes frirum. Basta!” (Facebook, 2011)

Dette frirum, som omtales i citatet, er virkelighed for læserne, i hvert fald hvis

man skal tro chefredaktøren selv. Han pointere, at Bil Magasinets læsere ofte

er familiefædre, som udover deres fædre rolle også har en sideløbende

karriere. De har derfor stor gavn af dette frirum, hvor igennem de kan drømme

og være drengerøve for en stund (Thomsager, 2011).

Bil Magasinet gør derfor meget for sine læsere, da læserne ikke kun bidrager

økonomisk til drift af redaktionen, men i en grad også er med til at skabe

rammerne for magasinets indhold. Bil Magasinet er, som chefredaktøren

udtrykker det, afhængig af deres faste læsere (Thomsager, 2011).

17


8.2 Konceptuel tværmedialitet

Bil Magasinets koncept dækker over alt lige fra denne føromtalte hyggekrog på

Facebook og til deres betalingsprodukter. Bil Magasinet gør meget ud af at have

den samme designmæssige linje, gennem alle de platformene, hvor de udbyder

tjenester. Det sker bl.a. gennem deres solide røde logo, som toner frem på alle

deres forsider. Logoet er påført en tung fonttype, hvor der står ”BIL” og en

lettere font der er brugt til ”Magasinet”. Begge fonts er simple og har en

mekanisk æstetik over sig. Der kan også argumenteres for, at der ligger noget

meget symbolsk i selve konstruktionen ”BIL”, som står skrevet med store

bogstaver. Der ligges tydeligt vægt på, hvad dette magasin indeholder, hvor den

kraftige røde farve giver en simpel overskuelige linje over samtlige platforme.

Konceptuel tværmedialitet er ikke kun præget af æstetik, da det rent

brandingmæssigt handler om genkendelsesfaktoren. Værter, redaktører eller

skribenter er derfor også med til at brande et givent produkt.

Ifølge Anja Bechmann er det essentielle design i konceptuel tværmedialitet,

således ikke kun visuel, men også i høj grad auditiv og hænger nøje sammen

med branding og genkendelseseffekt. Værternes optræden i platforme udenfor

konceptet såsom omtale i ugeblade er en særlig form for tværmediel reference,

(Genette, 1997a) der ligeledes brander konceptet (Petersen, 2007).

Bil Magasinet gør meget i at vise deres ansigt udadtil. Selv henleder Mikkel

Thomsager til denne føromtalte kammeratskabs og klubfølelse. Det er derfor

vigtigt at journalister, ligesom redaktøren er opmærksom på at følge denne

diskurs.

Journalisternes ansigt er bl.a. afbilledet i magasinets klummer og artikler,

hvorved læseren skal føle relation til journalisten.

Journalisternes personligheder skal derfor tydeligt afspejle bekendtskab, sympati

og imødekommenhed, så læseren føler tryghed, når han eller hun giver sig i kast

med en video eller artikel. På denne måde skaber Bil Magasinet, sammen med

deres design, en genkendelighedsfaktor på tværs af flere platforme.

9.0 Branding og identitet

I dette afsnit graver vi dybere ind Mikkel Thomsagers rolle hos Benjamin Media.

Vi ser på hvordan denne rolle er med til at brande Bil Magasinets koncept, ud fra

hans optrædener i forskellige sammenhænge.

18


”Immaterial content, like brands, can travel between different enviromentes and

across different media platforms …”

(cf. Hesmondhalgh, 2002; Murdoch, 2000)

Dette stemmer godt overens med det faktum, at Bil Magasinet som koncept

spænder over en bredt vifte af produkter på forskellige platforme.

Der vil i afsnittet inddrages teoretiske begreber fra Joshua Meyrowitz, der i

forlængelse af Ervin Goffmans dramaturgiske perspektiv har udviklet begreberne

forefront, middle region og deep back (Meyrowitz, 1985).

Mikkel Thomsager har i hans karriere medvirket i en række TV-programmer som

bilekspert. Han var bl.a. en del af ekspertpanelet på TV 2s ’God Morgen

Danmark’, hvor han gav gode råd om alt lige fra sikkerhed til nye tendenser i

bilverdenen som eksempelvis billeasing og anmeldelser af biler.

Meyrowitz bruger disse begreber på mennesker, og deres måde at agere på i

forskellige situationer. ”Deep back” regionen betegnes f.eks. som de ting, der er

uundværlige i vores liv som at sove og spise, eller handlinger som disse

personer foretager sig i deres private tilværelse. Dette kan også betragtes som

øvelse af performance. Forefront er derimod optræden i mere offentlige

sammenhæng, hvor den optrædende præsenterer et selvbillede som gerne skal

stemme overens med omgivelsernes normer og reglementer, hvis selvfølgelig

dette selvbillede ønskes præsentabelt. Middleregion kan derfor betragtes som

en mellemting af offentlig og privat optræden, forstået på den måde, at ens

performance giver tilskuere et billede af personen som både professionel og

privat. Dette er dog let fortolket, da hensigten i dette afsnit ikke er at analysere

på Bil Magasinets ansatte i deres privatliv. Afsnittet handler derimod om Mikkel

Thomsager og hans optræden på TV. Herigennem repræsenterer han Bil

Magasinet, hvilket stiller krav til hans performance og derved præsentationen af

selvbilledet som offentlig person i en professionel sammenhæng.

Hvis man overfører disse termer til Bil Magasinet, figurerer Mikkel Thomsager i

hans arbejde som redaktør i ”deep back” regionen bag kulissen i produktionen

af Bil Magasinet.

Når Mikkel Thomsager har optrådt på TV 2, har han været i en blanding af det

Meyrowitz betegner som ”forefront” og ”middle region” i forhold til Bil Magasinet.

Ud fra Meyrowitz’ teatertematik er det området imellem kulissen og scenen,

samt scenen hvor man performer det show, der er blevet forberedt og øvet i

”deep back” regionen.

19


Dette gør sig gældende ved, at Thomsager er i national TV og må forventes at

agere ud fra normer om god opførsel og ved, at hans ekspertviden er et udtryk

for hans egne personlige og professionelle meninger. Det er hverken Thomsager

som chefredaktør eller privatperson vi får at se, men en blanding af de to.

”…enhver medarbejder fungerer som ambassadør for virksomhedens image.”

(Lund & Pedersen, 1999 s. 124 )

Jf. Lund og Pedersens definition af forholdet mellem virksomhed og

medarbejder vil Mikkel Thomsagers fremtræden på tv afspejle Bil Magasinet,

men ikke være et direkte produkt af Bil Magasinet. Det er klart, at hvis Mikkel

Thomsager på TV kommer til at sige noget der ikke er sandt eller på anden

måde kommer til at fremstå negativt, vil det afspejle og eventuelt have

indflydelse på Bil Magasinet.

”A middle region, or sidestage, behavior patterns contains elements of both

the former onstage and offstage behaviors but lacks their extremes.”

(Meyrowitz, 1985, s. 47)

Når Mikkel Thomsager taler som ekspert for Go’ Morgen Danmark, er det som

udgangspunkt ikke i Bil Magasinets embede, dog vil han ikke adskilles fra Bil

Magasinet, da hans optræden ses i sammenhæng og forlængelse af bladet Bil

Magasinet. Hans optræden på TV vil kunne influere læserens forståelse af

bladet. Næste gang Mikkel Thomsager skriver en klumme eller på anden måde

optræder i Bil Magasinets sammenhæng, vil der nu være en reference mellem

ham og Go’ Morgen Danmark. Læseren kan altså have fået et indblik i noget der

sker bag scenen i ”deep back” området.

Som udgangspunkt er personen Mikkel Thomsager for læseren irrelevant, da Bil

Magasinet vil være det samme blad, uanset om man har kendskab til, hvem

Mikkel Thomsager er eller ej. Dog gør Bil Magasinet meget ud af at vise sin

”deep back” region, idet der på deres forskellige platforme fremgår informationer

om redaktionen. Her er der altså ikke tale om Mikkel Thomsager og

redaktionens journalister som personer, men som elementer i eksistensen af Bil

Magasinet.

Bil Magasinets eksistens betegnes af Mikkel Thomsager, som en værende en

fællesskabsfølelse for ’klubben’.

”Det er klubben, det handler om. Det er den, vi er fælles om. Det er den, der

er vores fælles emne. Det er der vi mødes. Det er der, vi er enige. Det er der,

vi er enige om at være uenige os, og vi har holdninger til tingene.”

(Thomsager, 2011)

20


Fælleskabet imellem redaktionen og læserne er denne fælles klub, hvor biler er

fællesnævneren. Det er denne ideologi, konceptet lever på. Dette gør sig især

gældende på deres online platforme, hvor Bil Magasinets identitet dannes ud fra

deres egen adfærd og brug af mediet. På denne måde lægger muligheden for at

kommentere og deltage aktivt op til en interaktivitet, der i sidste ende gerne

skulle gøre brugernes tilhørsforhold til klubben større.

Hovedsiden bilmagasinet.dk har delsider som ”Redaktørens Dagbog”, hvor

Thomsager blogger for at fortælle om egne oplevelser som redaktør. Hans

blogindlæg handler om de nyeste biler i test, interessante nyheder og om ting i

hans eget liv. I denne ”deep back” til ”middle region” sfære viser han en stor del

af sig selv og giver læseren en fornemmelse af, at de selv kan følge med i hvad

der foregår både på redaktion og i hans eget privatliv. Det samme ser vi på

redaktørens åbne Facebookprofil, der lader enhver følge med i det

chefredaktøren selv vælger at dele. Dette giver en følelsen af at følge ham

personligt. Dette personlige univers er selvfremstillet, fordi Thomsager

egenhændigt beslutter, hvad han vil dele med omverdenen. Det lader ham i

store træk selv bestemme, hvordan han vil opfattes, og dette udnyttes med stor

dygtighed til at skabe sympati omkring ham som person og redaktionen som

helhed.

På konceptets Facebookside er temaet mere ungdommeligt, her oploades sjove

klip fra siden YouTube og nyheder med mere kant og spænding end på Bil

Magasinets andre sider. Facebookdelens indhold er styret af journalisten

Mathias, som har fået titlen ”Facebook”-redaktør, og det er på denne side, at

den største interaktion imellem brugerne sker, da alle kan tilføje og skrive på

siden.

Som helhed kommer redaktionens kulisse til udtryk i de mange indlæg på de

forskellige platforme, der oftest handler om, hvad der er foregået i perioden for

udarbejdelsen af hver udgave. Vi kan følge med i, hvilke biler der er blevet testet,

og det forekommer som en god teaser til de uddybende artikler i næste nummer

af magasinet. Journalisternes ansigter og navne pryder hvert indlæg enten i form

af billeder eller video. Dette giver en genkendelsesfaktor, som læseren vil kunne

identificere artiklens forfatter med. Endeligt skaber det, denne følelse af at høre

til i ”klubben”, som Mikkel Thomsager refererer til.

21


10.0 Resultater

10.1 Mikkel Thomsager Interview

For transskribering og lydfil af interviewet, se bilag 3 og 4

I dette afsnit følger en uddybning af interviewet med Mikkel Thomsager –

Chefredaktør på Bil Magasinet, som kan læses i forlængelse af Case

beskrivelsen og Crossmediaanalysen.

“To gain an understanding of a world you know little about, you must

encounter it firsthand. “(Blomberg, Burrell and Guest, 2003, s. 966)

Ovenstående og det faktum, at Mikkel Thomsager er en travl person inspirerede

til en etnografisk tilgang til vores interview. Dette vil sige, at vi afholdte interviewet

hos forlaget Benjamin i Bil Magasinets egne omgivelser.

Den etnografiske tilgang til interviewet var ikke essentielt, for det output vi i

sidste ende ønskede af interviewet, men det gav et godt indblik i Bil Magasinet

som arbejdsplads.

“…etnographers are interested in gaining an insider’s view of a situation.”

(Blomberg, Burrell and Guest, 2003, s. 967)

Mikkel Thomsager lagde ud med en præsentation og en rundvisning af forlaget

Benjamin, hvilket naturligvis har resulteret i, at vi har en anderledes tilgang til Bil

Magasinet, da vi har fået et indblik og en forståelse af magasinet, som den

normale læser ikke har.

Forud for det semistrukturerede interview havde vi diskuteret de områder vi

mente, at Mikkel Thomsager kunne give os et fyldestgørende indblik i. Vores

oplæg til interviewet kan ses på bilag 5 (Interviewguide til interview af Mikkel

Thomsager).

Da vi kom til det egentlige interview, var Mikkel Thomsager allerede talt varm og

styrede mere eller mindre samtalen fra første færd. Vi fik dog fulgt vores

interviewguide, og kom godt omkring vores emner.

”[…] indledningsvis, så bliver jeg jo nødt til at sige, at vores iPad-løsning jo i

høj grad indtil videre er på et.. hvad skal man sige, et strategisk niveau […]”

(Thomsager, Interview 2011)

Som Mikkel Thomsager selv siger, har det fra Bonniers side været en stratetisk

satsning at lancere Bil Magasinet på iPad. Bonnier har villet være nogle af de

22


første på markedet med et iPad magasin, og de havde deres første iPad

magasin klar allerede ved lanceringen af selve iPad’en.

”[…] det var faktisk sådan, at da Steve Jobs (direktør for Apple, red.) han viste

den her [peger på iPad], for […] halvandet år siden, på et kæmpe anlagt

møde, så råbte han jo,: ’and look what these guys have done, they’ve allready

done a brand new magazine for us’ og det han viste, det var det der hedder

Science Illustrated.” (Thomsager, Interview 2011)

Science Illustrated der på dansk hedder Illustreret Videnskab, er med ca. 3

millioner læsere på verdensplan 1 Bonniers mest solgte magasin, og det er ingen

overraskelse, at når Steve Jobs præsenterer dette magasin til en fremvisning af

iPad’en, vil det automatisk give en del reklame. Både på baggrund af det ethos

Steve Jobs besidder som medstifter og administrerende direktør af Apple, men

også fordi Bonnier er ’first movers’ (Peter Nuttall, et al. 2010) på markedet med

et magasin til en iPad. Herefter blev der spekuleret i, hvem der brugte iPads, og

hvem der ville være interesseret i at købe magasiner til iPad.

På baggrund af dette valgte Bonnier og Benjamin at lancere en iPad version af

Bil Magasinet, da man fra ledelsens side mente, at der her ville være den bedste

overensstemmelse imellem brugerne af iPads og læserne af magasinet. Det har

da også vist sig, at Bil Magasinet på iPad i Danmark sælger mere end Illustreret

Videnskab på iPad.Da 200 solgte e-magasiner ikke er et reelt

forretningsområde, men som Mikkel Thomsager vælger at betegne det; et

udviklingsområde, er det oplagt at spørge indtil hvad Bil Magasinet vil gøre for at

få flere læsere, til dette svarer Mikkel Thomsager:

”[…] personer, som interesserer sig for biler, de er utroligt svære at ramme.

Altså vi kan jo selvfølgelig markedsføre os på vores hjemmeside og i bladet.

[…] der vil givetvis være mange som har en iPad, som ikke interesserer sig

meget for biler, men som ville synes det var sjovt at læse vores magasin på

iPad, fordi det er… tager sig anderledes ud, men de er enormt svære at

ramme. Men som sagt, vi er ikke så aktive på det område indtil videre, nu vil vi

bare gerne have etableret en historie omkring begrebet, og det at få det op og

køre, for at sikre os, at vi får integreret det i den løbende produktion af

magasiner […] Det meget svært for os at gøre noget på markedsføringssiden,

fordi hvis vi annoncerer i BT eller sådan noget, så rammer vi bare ingen ift. de

omkostninger der er forbundet med det. Det en meget meget høj kontaktpris,

også selvom de har mange læsere. Så er vi igen tilbage til iPad’en: ’Hvordan

rammer vi de 1000 ud af 100.000 iPad-brugere, som interesserer sig for

emnet” det meget vanskeligt.” (Thomasager, 2011)

1 http://bonnierpublications.com/publikationer/illustreret-videnskab

23


Bil Magasinet på iPad er en revolutionerende teknologisk satsning, men ifølge

Thomsager foreløbigt uden en konkret plan for, hvordan det digitale magasin

skal sælges. Denne er vi i hvert fald ikke blevet præsenteret for.

Vi spørger derfor videre indtil, hvilken rolle iPad-versionen spiller i forhold til det

trykte magasin, og hvilke teknologiske overvejelser der har ligget bag udviklingen

af den iPad-version Bonnier arbejder med. Mikkel Thomsager forklarer, at det

journalistiske indhold er identisk imellem den trykte- og iPad-versionen. Dog kan

det forekomme, at der på iPad-versionen er flere billeder og, at artiklerne ikke

bliver forkortet på samme måde som i det trykte magasin. Med hensyn til

brugerfladen og det tekniske bag Bil Magasinet på iPad svarer Mikkel

Thomsager således:

”Det som der, har været det grundlæggende i udviklingen af selve

brugerfladen, er, at du skal opleve, at det er et magasin, altså du skal have

oplevelsen af, at du bladrer i et magasin. Hvis I har læst nogle af de

magasiner, der er lavet på Adobes program, så vil I se, at de har meget mere

magasin-præg, end vi har, forstået på den måde, at du kan næsten se

pagineringen. Det hele er nærmest et fotografi af en side. Der har vi så valgt at

sige, det er så også okay, men vi vil gerne udnytte mediet lidt mere, men den

store udfordring for os har været, at balancere imellem at lave noget som du

oplever som et magasin at bladrer i, men samtidig selvfølgelig udnytte de

muligheder, der er i teknikken. Men der er også en fare for, at vi udnytter

teknikken for meget, og det dermed går hen og bliver til en hjemmeside.”

(Thomsager, 2011)

Opsummeringsvis, skal Bil Magasinet ikke være et trykt magasin lagt over på en

iPad, men på den anden side heller ikke være en hjemmeside præsenteret på

en iPad. Mikkel Thomsager understreger det således:

”Ja, og altså på den måde skal de tre ting kunne stå alene. Altså det skal ikke

være sådan, at du skal have det trykte magasin for at få fuldt udbytte af

iPad’en eller omvendt. Og på den samme måde med nettet.” (Thomsager,

2011)

Endvidere forklarer Mikkel Thomsager kort om deres tanker angående

navigationen, og gør os opmærksom på, at der er plads til forbedring:

”Det må heller ikke blive for indviklet at bruge, der må heller ikke være for

mange knapper der gør ting, og sender dig rundt i magasinet, […] og du

mister overblikket hvor langt er jeg nu kommet, og sådan noget. På den front

er vi slet ikke færdige med at udvikle endnu […] vores navigation er meget

ringe, den er vi ikke særlig stolte af.” (Thomsager, 2011)

I vores diskussion om teknikken og navigationen kommer Mikkel også ind på

forskellene på, hvornår du vil læse et trykt magasin frem for et e-magasin.

24


”[…] At man stadig kan sidde henne i lænestolen, med sit blad og det får man

sgu ikke helt på samme måde på en iPad. Man bliver i øvrigt også træt i

hånden, af at sidde med den hvis man skal læse. Det er lidt besværligt. Og

når du sidder på nettet, så er det jo mere flygtigt, du sætter dig jo ikke og

fordyber dig i en artikel, vedmindre du skal bruge den til et eller andet konkret,

altså noget uddannelse eller noget undersøgelse eller et andet man skal gøre

sig klogere på. Det er jo mere flygtigt, ganske enkelt.” (Thomsager, 2011)

Afslutningsvis spurgte vi Mikkel Thomsager om, hvad der kunne være

interessant for ham at få svar på.

”For mig handler det jo om, at du har oplevelsen af, at det er et magasin du

har i hånden, når du sidder med din iPad. Fordi ellers, hvis ikke du har det, så

adskiller den sig ikke tilstrækkelig meget fra en hjemmeside eller en

computerting. […] Men det vigtig for os at prøve at sælge begrebet, at det her

er et elektronisk magasin, og det kunne jeg godt tænke mig at vide, om vi

slipper af sted med.” (Thomsager, 2011)

Vi vil på baggrund af dette citat kort knytte en kommentar til, hvorvidt Bil

Magasinet+ lykkes som e-magasin ud fra resultatet af de undersøgelser, der er

foretaget med henblik på problemformuleringen.

10.2 Delkonklusion interview MT

Mikkel Thomsager og Bil Magasinet vil give læseren af deres e-magasinet en

oplevelse af, at de læser et rigtigt magasin. Læseren skal for eksempel kunne

bladre i bladet, men uden at det bliver en direkte afbildning af det trykte

magasin.

De multimedieelementer iPad’en lægger op til skal også inddrages. Dog må det

ikke nå så vidt, at magasinet fungerer som en hjemmeside, da der skal være en

klar forskel på magasinet, e-magasinet og hjemmesiden. Dette indrømmer

Mikkel Thomsager, har været en udfordring for dem.

Endvidere indrømmer Mikkel Thomsager, at deres navigation ikke fungerer

endnu. Et klar mål for Bil Magasinet på iPad er, at navigationen er let og

overskuelig, og læseren må ikke blive sendt rundt i magasinet via for mange

links og muligheder.

Alt i alt er det utroligt vigtigt for Mikkel Thomsager, at læseren ikke har en

fornemmelse af, at det er et printet magasin, der er afbilledet, eller en

hjemmeside bygget op som et magasin. Det er også derfor vigtigt for Mikkel

Thomsager at finde ud af, om Bil Magasinet på iPad lykkes som en version Bil

Magasinet uafhængig af de andre platforme.

25


10.2 Fokusgruppe

For transskribering og lydfil af interviewet, se bilag 6 og 7

Vi var fra start klar over, at vi ikke kunne bygge fokusgruppeinterviewet på vores

individuelle forestillinger og syn på problemfelter, da disse ville være for

hypotetiske og formentlig ugyldige. Vores syn på både iPads og Bil Magasinet

kunne lede fokusgruppeinterviewet i en forkert retning. Det var

grunden til, at vi valgte at plukke indhold ud fra interviewet med

Mikkel Thomsager, hvorpå dette skulle danne ramme for et

Mand 19 år

fokusgruppeinterview.

Mand 20 år

Bil Magasinets målgruppe er gennemsnitlig 38år, hvilket vi

havde meget svært ved at matche i fokusgruppeinterviewet,

hvor deltagerne aldersmæssigt var fordelt således, som vist i

figuren. Deltagerne var med udgangspunkt i Halkiers

fokusgrupper udvalgt selektivt af os, på baggrund af flere

faktorer.

Mia Bjerregaard er til daglig grafisk designer, og kunne

derigennem give os et detaljeret syn på magasiners opbygning,

og den generelle arbejdsproces der ligger bag udformningen af

denne.

Frederik Vitting er til daglig politisk skribent for det uafhængige politiske magasin

Ræson med tv-vært Clement Kjersgaard som chefredaktør og grundlægger.

Frederik V. ejer desuden en iPad, og benytter denne dagligt til arbejde og

underholdning.

Frederik Vanggaard er hyppig bruger af digitale magasiner på sin iPad.

Mand 21 år

Mand 22 år

Mand 31 år

Kvinde 23 år

Jacques Holst er ITU studerende, og ejer selv en iPad. Han havde dog ikke den

store erfaring med digitale magasiner, hvilket vi så som en fordel i forhold til den

allerede etablerede gruppe.

Oskar Mule ejer ikke en iPad, men er daglig bruger og abonnent på flere trykte

magasiner. Oskar er med sine 31 år alderspræsident, og var derfor det tætteste

vi aldersmæssigt kom på målgruppen.

Mads Frank var deltager på et wildcard grundet et afbud, men er til daglig ITU

studerende på Digitale Medier og Design, og har derigennem en teoretisk

forståelse for forståelsen af iPad’en i det store digitale billede.

26


Alle deltagerne blev ydermere udvalgt på baggrund af deres sparsomme

kendskab til Bil Magasinet. Alle havde hørt om det, men ikke før stiftet

bekendtskab med hverken det trykte eller digitale magasin.

Vi gjorde umage med at erhverve deltagere, der ikke på forhånd kendte

hinanden indbyrdes. ”Mennesker, der ikke kender hinanden, udspiller ikke en

masse eksisterende sociale relationer, som kan forplumre de indholdsmæssige

mønstre i deltagernes udtagelser.” (Halkier, 2008)

Dette gav os større chance for at bibeholde ordstyrerens magt, da han heller

ikke kendte nogle af deltagerne, og derfor undgik at influere eventuelle sociale

mønstre. Han kunne derved sørge for, at alle blev ligeligt hørt, og samtidig

lægge op til diskussion deltagerne i blandt. Således fik vi størst muligt udbytte af

vores interview.

Vi benyttede samme retningslinjer til fokusgruppeinterviewet, som ved

interviewet af Mikkel Thomsager – et semistruktureret interview. Dette samt

oplægget til fokusgruppen, kan ses på bilag 8. Vi opdelte selve interviewet i 3

dele; første del omhandlede det trykte magasin, anden del handlede om det

digitale magasin på iPad og i sidst del lod vi deltagerene snakke frit ud fra deres

gjorte erfaringer med de to magasinformer.

Vi startede med at lade vores fokusgruppedeltagere se og undersøge den trykte

version af Bil Magasinet. Herefter spurgte vi ind til hvad de syntes om bladet,

inden for et grafisk perspektiv. Efterfølgende lod vi dem undersøge iPad

versionen af Bil Magasinet, hvor vi igen spurgte nærmere ind – denne gang til

deres meninger omkring udformingen af det digitale magasin. Til sidst lod vi

deltagerne sammenligne de to versioner af Bil Magasinet, for at høre deres

mening om hvorvidt oplevelsen var den samme eller hvordan den eventuelt

adskilte sig.

Vi lagde ud med en ”tænke højt test”, hvor hver deltager fik udleveret et trykt

magasin, som de i ti minutter undersøgte, gennemlæste og behandlede, alt

imens de sagde deres tanker højt. På den måde kunne deltagerne frit fortælle,

om deres umiddelbare oplevelse af produktet og dets funktioner. Deltagerne

kom blandt andet ind på områder som vægt, farver, størrelse, håndterbarhed

etc. Med andre ord, var deltagernes fremhævning af punkter en blanding af

negativ og positiv karakter. Her var et kritikpunkt af det trykte magasin, dets

tendens til at virke komprimeret, så kvaliteten af billeder samt artikler virkede

sammenklemt af eksempelvis reklamer. Dette problem havde iPad’en ikke,

hvilket kan skyldes, at det ikke indeholder reklamer i samme omfang qua det

minimale salgstal. En deltager kom også ind på, at E-magasinet havde en klar

fordel i fremvisning, da man som læser ikke blev chikaneret af det trykte

27


magasins midtersamling, hvor dele af billeder og tekst blev unaturligt opdelt i

magasinets midte. Jacques beskriver følgende, hvorfor han finder layoutet

irriterende.

Fig. 1 Dobbeltsidet artikel i det trykte magasin

”Det her der synes jeg så, layoutet er lavet til den side og til den side, så det

er egentlig to individuelle sider, men så her, så er det ligesom hele siden der

er lavet layout til. Det er lidt irriterende fordi så ved jeg ikke om jeg går glip at

et eller andet derinde.” (Jacques, 2011)

Der var en generel enighed om, at de fysiske rammer for bladet ikke

harmonerede, som når en dobbeltside bliver delt af bladets samling på midten.

Endvidere nævnte Oskar, at bladets opbygning og det generelle visuelle layout

er rodet og beskriver det således:

”[...] det er alt alt for pakket sammen, altså det er en stor farvelade af ting. Der

er ikke særlig grafisk pænt synes jeg. Og så er det lidt sjovt ikk? For man

tænker lidt; hvad vil de? Først så bliver vi ramt af en artikel om Murciélago fra

Lamborghini som ser fin ud og så kommer man hen på side 24 og så ser det

ud som om, at vi er røjet et helt andet sted hen, i hvert fald andet segment, en

Lotus Omega som minder om et eller andet fra 80’erne[…]”(Oskar, 2011)

Den generelle kritik af layoutet over mangel på overblik er ifølge Mia ekstra

kritisabel da målgruppen ligger i det middel aldrende segment, der ikke på

samme måde som unge, er vant til at læse uoverskuelige og roede tekster.

”Jamen derfor skulle de måske have et bedre overblik, altså vi (unge, red.) er

jo dresserede til at, altså vi kan jo læse alt som unge mennesker, altså det er

28


jo lige meget hvor fucked teksten er, så er vi vant til at kigge på ting og vi kan

læse det.” (Mia, 2011)

På trods af det uoverskuelige layout, var der dog en overvejende enighed om, at

det analoge magasin altid vil kunne give læseren et overblik over, hvor langt man

er i bladet, noget iPad versionen blev kritiseret for ikke at præstere.

”du kan mærke hvor tykt det er, du ved med det samme når du bladrer hvor

langt du er i dit blad, det synes jeg er de fedeste ved de her analoge

magasiner. Du ved præcist hvor langt du er hele tiden og du kan markere en

side ved at lave et æseløre” (Mia, 2011)

Dog var en af deltagerne ved fokusgruppen uenig, da det ikke hjalp ham at vide

hvor langt i bladet han var, når der alligevel ikke var nogen logisk opbygning.

”Siderne er forskellige farver hele tiden, det er rodet, jeg kan ikke finde rundt i

det, jeg ikke se fordelen ved at det er analog som du siger fordi der er ikke

nogen hjælp at hente i det her.” (Oskar, 2011)

Disse to udsagn gjorde, at vi fandt det åbenlyst at spørge ind til dette i vores

senere kvantitative spørgeskema.

På baggrund af fokusgruppen var det klart, at en af de store forskelle på det

trykte magasin kontra iPad versionen, er det fysiske element og rammer. Det er

blandt andet muligt, at producere flere sider til et digitalt magasin fremfor et

trykt, da det trykte kan blive for dyrt i produktion og fysisk være til besvær qua

dets vægt og håndterbarhed. I dette tilfælde er e-magasinet lettere at strække

over flere sider.

Det trykte magasin var for flere i fokusgruppen et samleobjekt, der via forside og

rygmargen fungerede som udsmykning i hjemmet. Mia beskriver det således:

”Det er også, hvis man abstraherer fra det er Bil Magasinet, så er der jo også

mange af de blade man kan købe, er jo samler objekter, det er jo lidt som du

køber kunst så samler du på bestemte magasiner, for på den måde de har

valgt at trykke det på, den måde de har lavet layoutet på det er så cool at det

bliver noget du faktisk gerne vil have stående i dit hjem” (Mia, 2011)

I forlængelse af dette mente Jacques, at et magasins formål er meget direkte,

hvor en iPad har så mange muligheder, at du aldrig vil nøjes med at tænke på

den som et magasin.

”Det eneste jeg kan se der er fordel ved et analog magasin er, at du kan have

det liggende fremme og så kan du hele tiden blive ’reminded’ om at det er der,

hvor iPad det er så mange ting.” (Jacques, 2011)

29


Hvor formålet med et magasin er givet på forhånd, og det eneste der kan

overraske er det litterære indhold, er en iPad altså en kombination af så mange

ting, at man let kan lade sig friste og glemme hvad man tog den i hånden for.

Derudover tilbyder iPad’en sig heller ikke på samme måde som et magasin, da

den altid vil symbolisere mange andre ting og ikke nødvendigvis én konkret

funktion.

I forlængelse af diskussionen omkring mulighederne ved en iPad, blev

diskussionen ledt i mod de interaktive elementer kendt fra internettet, hvor der

var en generel uforståenhed over, at disse interaktionsmuligheder ikke var at

finde på iPad magasinet.

”Jeg synes det er utroligt mærkeligt at man ikke kan være med på noget

tidspunkt selv. Du kan ikke rate noget som helst, du kan ikke skrive

kommentarer til noget som helst. Det er fuldstændigt lukket.” (Mads, 2011)

Endvidere var fokusgruppedeltagerne vant til at blive ledt til eksterne sider, når

de surfer på internettet, hvilket også afspejlede deres syn på brugen af det

digitale magasin. Frederik var forundret over, at han ikke kunne ledes videre til

ekstern og dybdegående materiale i de forskellige artikler.

”Der burde være nogle links hvor du kan læse mere om de forskellige biler”

(Frederik Vanggaard, 2011)

Disse vaner fra brugen af internettet afspejles også i fokusgruppens syn på den

manglende mulighed for at kunne interagere med andre via magasinet.

”[…] der er ikke rigtig nogen mulighed for at sige, send url.’en til en ven eller

facebook” (Jacques, 2011)

Da de fleste hjemmesider i dag har referencer eller kan deles via online sociale

netværk, var det en overraskelse for fokusgruppen, at dette ikke var muligt via

det digitale magasin.

Denne detalje, hvor deltageren ønskede links til andre sider, kan forklares ud fra

Bil Magasinets ønsker, hvilke grunder i en strategi om helhed. Bil Magasinet er

ikke interesseret i, at læseren skal linkes videre til andre sider, da de har betalt

for magasinet og derfor ikke skal have oplevelsen af en eventuel mangel eller

besparelse. Dette mener chefredaktøren er et vigtigt punkt at have i mente, da

læserne i sidste ende betyder alt for Bil Magasinets eksistens.

Der var i fokusgruppen en del uenighed om, hvorvidt de multimediemuligheder

en iPad byder, skulle starte af sig selv eller om læseren selv skulle aktivere dem.

Et af argumenterne var, at når bladet havde disse muligheder, så skulle de også

udnyttes. Modargumentet til dette var, at man selv skulle kunne styre et blad

30


man har betalt penge for, for ikke at lade det ende overklistret med aktive

reklamer der ville virke forstyrrende for indholdet.

”[…] der er da ikke nogle der vælger, at en bil skal køre, den skal da bare køre

når jeg bladrer om på siden.” (Mia, 2011)

”Jeg er ikke enig, jeg ville ikke have videoer til at starte af sig selv […] men

man kan godt putte det på som en mulighed” (Oskar, 2011)

”[…] så bliver det netop en reklame som kommer til at køre hele tiden, og man

har ikke købt det her og betalt penge for at få en reklame.” (Oskar, 2011)

Et andet vigtigt element i diskussionen var de fysiske omgivelser, for hvilken

platform hvor deltagerne ville bruge det trykte magasin frem for det digitale og

vice versa.

”Hvis jeg var i køkkenet ville jeg ikke bruge min iPad” (Frederik Vanggaard,

2011)

Det overstående udsagn var for nogle af deltagerne åbenlyst, i mens andre

opfattede iPad’en som en brugsgenstand og brugte den hvor end de var. Dog

var alle enige om, at iPad’en var ideel i forbindelse med længere transport og

ferier.

På baggrund af vores fokusgruppe har vi opridset de emner der lagde op til

vores kvantitative spørgeskema. Disse skal forsøge at belyse brugernes

forventninger til et godt e-magasin.

Overblik og layout. Overblik og i særdeleshed layout er subjektivt, men det var

tydeligt at de deltagende havde mange meninger om emnet. Det har derfor

været ideelt at spørge ind til dette i vores spørgeskema, samt få belyst nogle af

de konkrete muligheder de deltagende savnede da de blev præsenteret for Bil

Magasinet.

Tangibility og fysiske aspekter. Der var tydelig uenighed om, hvorvidt man helst

ville fylde sine reoler eller sin iPad med magasiner, og hele diskussionen om den

fysiske forskel, der er ved at betjene et printet magasin frem for et digitalt, var

noget vores deltagere gik meget op i. Ligesom der var stor forskel på, hvornår

deltagerne foretrak den ene platform frem for den anden.

Der hvor de deltagende muligvis var mest uenige, var ved spørgsmålet om

hvordan man bedst udnytter de multimediemuligheder en iPad har. Hvor nogle

deltagere foretrak, at lyd og billede startede af sig selv og dermed var en del af

den implementerede underholdning ved bladet, ville andre aktivt kunne styre

hvad der skulle afspilles og hvornår.

31


10.3 Survey

For yderligere statistiske data, se bilag 9

10.3.1 Deskriptive data vedr. deltagerne

Vi har i vores survey fået svar fra 112 personer. Denne mængde er ikke

repræsentativt i forhold til den samlede befolkning. Dog afhænger validiteten i et

datasæt i ligeså høj grad af hvordan normalkurven i et histogram falder. I det

følgende afsnit ser vi nærmere på vores surveys respondenter.

Alder

Vi lod deltagerne i vores spørgeskemaundersøgelse vælge deres alder imellem 6

intervaller:

1: 11-20

2: 21-30

3: 31-40

4: 41-50

5: 51-60

6: 61-70

Vi havde desværre ingen besvarelser fra

personer i alderen 11-20. Dette er en mulig fejlkilde, da ikke alle aldersgrupper er

repræsenteret.

Tilsvarende så vi en klar overrepræsentation af personer i alderen 21-30. Dette

er også en mulig fejkilde, da vi risikerer, at svarene fra en overrepræsenteret

aldersgruppe ikke stemmer overens med svarene fra underrepræsenterede

grupper. Dette skal der tages forbehold for i vores analyse og behandling af

empiri.

32


Køn

Blandt vores 112 deltagende har vi en god

ligevægt af mænd og kvinder. Det hedder, at vi

har 62 besvarelser fra mænd og 50 besvarelser

fra kvinder. Dette er en forskel på 10,7% hvilket

vi vælger at accepterer, da vi i nedenstående

udpensler forskellene for henholdsvis mænd og

kvinder i vores enkelte underspørgsmål.

I vores undersøgelser kan køn som variabel bruges til at bestemme forskelle i

forventninger til et digitalt magasin. Disse forventninger kan eksempelvis bruges

til at bestemme, om alle digitale magasiner skal udformes ens, eller om de skal

udformes efter målgruppens ønsker på lige vis med trykte magasiner.

Ejer af iPad

I vores undersøgelse var kun 19,64 % af deltagerne ejere af en iPad, hvilket kan

syntes problematisk. Som tidligere nævnt i metodeafsnittet er dette ikke

optimalt, men det var forventeligt, da mediet endnu ikke er så udbredt, som

eksempelvis bærbare computere og smartphones.

Vores undersøgelsesdesign er udformet så

dette var forberedt på svar fra personer uden

ejerskab af en iPad. På den måde går

spørgsmålene i højere grad på forventninger,

end reelle erfaringer med mediet. Således har

personer uden kendskab til iPad’en som

medie kunnet svare på skemaet.

Det problematiske ved at lade personer svare på et survey uden et grundigt

kendskab til emnet kan vendes til en fordel.

33


Fordelen for os er, at vi i kommende analyser kan se på forskellene i svarene fra

personer med og uden iPad. Dette kan give os et billede på om man i brugen af

en iPad vænnes til dens univers.

10.3.2 Surveys opbygning

Spørgeskemaundersøgelsen er opbygget med fem svarmuligheder:

1=”Meget Uenig” 2=”Uenig” 3=”Neutral” 4=”Enig” 5=”Meget Enig”

Hvert spørgsmål kan minimum give 1 point og maksimalt 5 point.

For hver af de fire hypoteser er der X antal spørgsmål. De point respondenterne

har givet hvert spørgsmål er lagt sammen til en samlet variabel.

Værdien for variablen kan derfor variere indenfor intervallet

Minimum = 1 * X Maksimum = 5 * X

Intervallet skrives således X (1 – 5)

Da 3 er den neutrale værdi betegner vi derfor den ”Neutrale Zone” således:

X * 3

Dette gøres for at kunne sammenligne den nye variabels værdier med vores

svarmuligheder.

Hypoteser i det kvantitative survey

Til forklaring af følgende hypoteser, benytter vi os af t-test funktionen i

dataprogrammet SPSS. T-testen er en styrketest, der beskriver vores

sandsynlighed for at kunne bekræfte eller forkaste vores opstillede hypotese.

Hver gang vi introducerer en hypotese, har hver enkelt hypotese en modstående

0 hypotese, som kan beskrives som den negative effekt af hypotesen. Fx

hypotesen ”Der er en forskel imellem besvarelser fra mænd og kvinder”. Dette er

vores hypotese, og vores modsvarende 0 hypotese til denne ville i dette tilfælde

være: ”Der er IKKE en forskel imellem besvarelser fra mænd og kvinder”. Ttesten

fortæller os hvilken af hypoteserne der er bekræftet, og hvilken der er

forkastet.

34


10.3.3 Hypotese 1: Værdier i printede medie

Beskrivelse

I vores fokusgruppe så vi en tendens til, at enkelte deltagere havde en række

værdier tilknyttet trykte magasiner. Vores hypotese er derfor at

”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”.

Denne hypotese indeholder 7 spørgsmål (Se bilag 9,1) Hvert af spørgsmålene

undersøger hvilke af de værdier nævnt i fokusgruppen, som vores kvantitative

respondenter er enige eller uenige i (disse kan findes i bilag 9).

”Neutralzone” Interval

X*3 X * ( 1 – 5)

7*3 7*(1 – 5)

21 7 – 40

Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala. Altså

kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De syv spørgsmål er lagt sammen til

en ny variabel og har derfor et interval på 7 - 35 point.

Denne hypoteses neutrale zone er på 21 point. Den neutrale zone findes ud fra

svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 7 spørgsmål, har vi

da værdien 7*3=21 som neutral zone.

Analyse

35


Ovenfor ses det samlede histogram for hypotesen. Histogrammet viser, at

dataene tager sig pænt ud idet den sortfarvede normalkurve og histogrammet

falder simultant. Histogrammet er centreret og har et gennemsnit på 21,03,

hvorfor denne befinder sig i den ”neutrale zone”. Dette vil sige, at vi hverken kan

bekræfte vores hypotese, eller forkaste vores 0 hypotese.

Standardafvigelsen støtter os i, at der ikke er nogen store udsving i besvarelsen

(Std. Dev. =4,777). Hvis afvigelsen havde været større, kunnet dette være blevet

set som tegn på, at besvarelserne differentierer mere og derfor ville

undersøgelsen have været mindre valid. Vores hypotese kan som sagt hverken

be- eller afkræftes.

For en bekræftet hypotese havde det været nødvendigt med en mere højre stillet

normalkurve. Hvilket vil sige, at den gennemsnitlige værdi af vores svar ville have

været større end den neutrale zones værdi 21, og ligge tættere på svar

muligheden ”enig”, hvis samlede værdi er 28.

Dette betyder, at vi ikke kan fastslå, at personer der læser trykte magasiner har

værdier tilknyttet det trykte medie.

Det betyder dog også, at vi heller ikke kan fastslå, at personer der læser trykte

magasiner ikke har værdier tilknyttet til det trykte medie.

36


I stedet må vi i den videre analyse undersøge hvert spørgsmål og se efter

relevante knudepunkter med signifikante forskelle eller ligheder, for at få et mere

nuanceret billede af denne hypotese.

Blandt besvarelserne var en forskel i gennemsnittet på 1,730 imellem

respondenter der ejer en iPad (mean = 19,64) og respondenter der ikke gør

(mean = 21,37).

Dette skal dog ses ud fra en sammenhæng af maksimale 35 mulige point og der

er derfor ingen signifikant forskel mellem respondenterne der ejer en iPad og

respondenter der ikke gør, jf. T-test (bilag 9,2) (r = 0,128 (two-tailed) < 0,05). Ttesten

bekræfter 0 hypotesen om, at der ingen forskel er imellem grupperne .

Blandt besvarelserne var også en forskel i gennemsnittet på 1,722 imellem

mænd (mean = 20,26) og kvinder (mean = 21,98). Denne forskel er dog ikke

signifikant jf. T-test (bilag 9,3) (r = 0,57 (two-tailed) < 0,05). Dette bekræfter

vores 0 hypotese, og viser, at der ingen forskel er imellem kønnene.

10.3.4 Hypotese 2 – Navigation

Beskrivelse og forventninger

I vores fokusgruppe så vi, at problemer ved navigationen i det digitale magasin

kunne lede til irritation. Derfor er vores hypotese at

”Et simpelt og overskueligt digitalt magasin, giver en bedre oplevelse.”

Denne hypotese er til for at klarlægge vigtigheden af navigationens udformning,

samt hvad der leder til god navigation i et digitalt magasin. Dette kan i sidste

ende indikerer for os, hvordan navigationen i et digitalt magasin bør udformes.

Denne hypotese indeholder 6 spørgsmål

”Neutralzone” Interval

X*3 X * ( 1 – 5)

6*3 6*(1 – 5)

18 6 – 30

Hypotesen består af seks

spørgsmål. (bilag 9,1) Der er

fem svarmuligheder fra

”Meget Uenig” til ”Meget

Enig” på en skala 1 - 5. Altså

kan hvert spørgsmål

maksimalt få 5 point. De

37


seks spørgsmål er lagt sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 6 –

30 point.

Denne hypoteses neutrale zone er på 18 point. Neutrale zone findes ud fra

svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 6 spørgsmål, har vi

da 6*3=18.

Analyse

Ovenfor ses hypotesens samlede histogram. Dataene tager sig okay ud idet

histogrammet og normalkurven følges til dels. Abnormaliteten vi ser ved

normalkurvens højre side kan skyldes antallet af respondenter, der har svaret

med optimalt antal point 30. Dette forskyder kurven.

Normalkurven er højrestillet ift. vores neutrale zone 18 point. Dette ses som en

bekræftelse af hypotesen også støttet af gennemsnittet på 22,08 og en

standardafvigelse på 4,671. Derfor giver et simpelt og overskueligt magasin en

bedre oplevelse.

Blandt besvarelserne for hypotesen var ingen forskel imellem respondenter der

ejer en iPad (mean = 22,00) og respondenter der ikke gør (mean = 22,10). Der

er derfor ingen signifikant forskel mellem respondenterne der ejer en iPad og

respondenter der ikke gør, jf. T-test (bilag 9,4) (r = 0,929 (two-tailed) < 0,05). Ttesten

bekræfter 0 hypotesen om, at der ingen forskel er imellem grupperne.

Blandt besvarelserne var en forskel i gennemsnittet på 1,083 imellem mænd

(mean = 21,60) og kvinder (mean = 22,68). Denne forskel er dog ikke signifikant

38


jf. T-test (bilag 9,3) (r = 0,224 (two-tailed) < 0,05). Dette bekræfter 0 hypotesen

om, at der ingen forskel er imellem kønnene.

Dette betyder, at personer med eller uden iPad har samme forventninger, og at

kvinder generelt har lidt højere forventninger end mænd til de

navigationsmuligheder de tilbydes. Dette må naturligvis overvejes når et digitalt

magasin udformes til henholdsvis mænd og kvinder.

Præcis hvad der hjælper til dette vil vi gå i dybden og overveje senere i

rapporten. Herunder er der tale om hvilke navigationsmuligheder der er vigtigere

end andre.

10.3.5 Hypotese 3 - Multimedie

Beskrivelse

Vi oplevede i fokusgruppen en diskussion om hvilke multimedieelementer som

video, lyd og billeder der skal integrereres i et digitalt magasin. I diskussionen

oplevede vi uenighed om under hvilke præmisser disse skal integreres. Dette har

ført til hypotesen:

”Det er vigtigt, at et digitalt magasin udnytter de multimediemuligheder dens

platform har.”

Hvert af spørgsmålene undersøger hvilke elementer samt hvordan disse skal

integreres i et digitalt magasin (disse kan findes i bilag 1). Denne hypotese

indeholder 12 spørgsmål.

”Neutralzone” Interval

X*3 X * ( 1 – 5)

12*3 12*(1 – 5)

36 12 – 72

Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala 1 - 5.

Altså kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De 12 spørgsmål er lagt

sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 12 - 72 point.

39


Denne hypoteses neutrale zone er på 36 point. Neutrale zone findes ud fra

svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 6 spørgsmål, har vi

da 12*3=36.

Analyse

Ovenfor ses hypotesens samlede histogram. Denne normalkurve tager sig flot

ud, fordi den følger histogrammet meget lige. Det angiver, at denne hypotese

data er pålidelige. Det ses også i standardafvigelsen, der trods det store interval,

er på 7,555. Vores neutrale zone ligger på værdien 36. Derfor er normalkurven

en smule venstre stillet, hvilket også antydes af gennemsnittet er på 31,45.

Blandt besvarelserne så vi en forskel imellem respondenter der ejer en iPad

(mean = 35,20) og respondenter der ikke gør (mean = 30,56) jf. T-test (bilag

9,6), (r = 0,02 (two-tailed) < 0,05). Dette forkaster 0 hypotesen og beviser, at der

en signifikant forskel imellem respondenter med og uden iPad. Konkret betyder

det, at ejere af iPads har mere større forventninger til multimedielementer

integreret i et digitalt magasin.

Dette kunne tyde på, at når brugeren tilvænnes platformen vil denne gerne

tilbydes mulighederne platformen har.

Blandt besvarelserne så vi en forskel imellem mænd (mean = 33,30) og kvinder

(mean = 29,29) jf. T.test (bilag 9,5),( r = 0,006 (two-tailed) < 0,05). Dette

forkaster 0 hypotesen og beviser, at der er en signifikant forskel imellem

kønnenes forhold til iPad’ens multimediemuligheder. Konkret betyder det, at

mænd har større forventninger til multimedieelementer integreret i et digitalt

magasin.

Vi vil se nærmere på hver enkelte multimedieelement senere i rapporten.

40


10.3.6 Hypotese 4 - Interaktion

Beskrivelse og forventninger

”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”

Denne hypotese indeholder 8 spørgsmål.

Denne hypotese er til for at klarlægge i hvor høj grad et digitalt magasin skal

tilbyde interaktion, samt hvilken slags interaktion.

”Neutralzone” Interval

X*3 X * ( 1 – 5)

8*3 8*(1 – 5)

24 8 – 40

Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala 1 – 5.

Altså kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De otte spørgsmål er lagt

sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 8 - 40 point. Denne

hypoteses neutrale zone er på 24 point. Den neutrale zone findes ud fra

svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 8 spørgsmål, har vi

da 8*3=24.

41


Denne normalkurve falder rimelig pænt sammen med histogrammet. Hypotesen

er bekræftet idet normalkurven er højrestillet. Dette bekræftes også af

gennemsnittet der er på 31,89 ud af 40 mulige point og da vi har en neutral

zone på 24 point. Vi ser her, at 0 hypotesen er bekræftet og der er ingen

signifikant forskel imellem brugere af iPad og ikke brugere af iPad, (r=0,107

(two-tailed) < 0,05).

Vi ser en lille forskel i gennemsnittet på 1,9430, men dette skal ses ud fra en

sammenhæng på 40 mulige point, derfor er det som forklaret ikke signifikant.

Dette peger dog på, at der er en større forventning til interaktivitet blandt ejere af

iPads. Overordnet set kan vi konkludere, at læseren af et digitalt magasin

generelt set, gerne vil tilbydes interaktion. Vi ser nærmere på hvilken slags

interaktion der betyder mest for læseren senere i rapporten.

11.0 Diskussion

De følgende afsnit vil med baggrund i vores empiri og teoretiske grundlag,

sammenfatte vores resultater, samt fungere som en rettesnor for et digitalt

magasin.

11.1 Bil Magasinet+ og Bilmagasinet.

For at kunne gå i dybden med forskellene på det trykte og digitale magasin, er vi

nødt til at anskue disse fra to vinkler – indhold og oplevelse. Vi vil slå fast, at

begge magasiner besidder samme redaktionelle indhold, men hver i sær har de

deres respektive tilgang til dette, hvilket giver hvert medie forskellige

brugsoplevelser. Vi erfarede fra vores interview med Mikkel Thomsager de to

magasiners ligheder:

”Det der ligger her på (peger på iPad) er fuldstændig identisk på det her

(peger på trykt magasin), i forhold til selve indholdet.” (Thomsager M, 2011)

En forståelig forklaring set i lyset af Bil Magasinets redaktionelle opbygning med

en række journalister, der producerer indhold til et samlet magasin, og en enkelt

arbejdende medarbejder på konverteringen til iPad. Til analyse af det visuelle

indhold kunne vi med rette have brugt Phillip Bell’s (2001) kvantitative

analysemodel for at bekræfte de to magasiners fælles træk. Denne metode er

dog unødvendig, idet vi allerede er bevidste om de eventuelle forskelle på

baggrund af interviewet med Thomsager.

Derfor vil vi i de følgende afsnit fokusere på oplevelsen magasinerne tilbyder. Vi

vil i følgende afsnit lave en rettesnor for digitale magasiner og en diskussion af

hvordan Bilmagasinet tager sig ud på iPad.

42


11.2 Det digitale magasin

11.2.1 Værdier tilknyttet det printede magasin

For at forstå den digitalisering der foregår, når et printet magasin konverteres til

et digitalt magasin på iPad, er det relevant at se på, hvad der får folk til at købe

det printede magasin; er det indholdet, opsætningen eller måske en helt tredje

ting? Vi har undersøgt, om værdierne fra printede magasiner kan overføres til

det digitale magasin eller om mediet har andet at tilbyde.

Vi erfarede i fokusgruppen flere forcer det trykte magasin besad, og som umuligt

kan digitaliseres, grundet mediets specifikke opbygning:

”[…] synes jeg det er meget fedt, at det (trykte magasin, red.) kan ligge på

spisebordet, også kan man lade sig friste af det. Det ville man ikke kunne hvis

det var digitalt.” (Mads, fokusgruppe, 2011)

Som tidligere nævnt vil iPad’en ikke kunne opfylde denne funktion, da man

tillægger den en anden værdi. iPad’ens mængde af indhold og mulighed for at

være et redskab til både arbejde og underholdning medvirker, at den aldrig vil

præsentere sig som blot et digitalt magasin.

Spørgeskemaundersøgelsen viste en skævvridning i forhold til brugernes tilgang

til de opstillede værdier. Det betyder helt konkret, at der er flere

motivationsfaktorer og værdier, der spiller ind hos læseren, når denne abonnerer

magasiner. Værdierne har det til fælles, at stimulerer sanser og følelser hos

læseren. Specielt i fokusgruppen så vi klare tendenser mod, at et magasin skal

være overskueligt og uden forstyrrelser for øjet. Deltagerne efterspurgte

enkelthed i artiklerne og ønskede derudover en klar tematik både på de enkelte

sider og i opbygningen af bladet.

Følesansen var for vores fokusgruppe også et essentielt emne ved det printede

magasin. Det at mærke papirets struktur, opleve den pæne finish og føle

vægten i bladet var alle vigtige dele for vores deltagere og noget de så som

positive værdier ved det printede magasin.

Alle ovenstående pointer stiller krav til og begrænsninger for det digitale

magasin. Der stilles krav til udformningen af det hardware, som det digitale

magasin opleves på. IPad’ens touchscreen og aluminiumscover giver begge en

kvalitetsfornemmelse hos brugeren, men kan for eksempel ikke give den

rustikke fornemmelse af et magasin, eksempelvis trykt på groft økologisk papir

besidder. Magasinets interface og respons har på lige vis stor betydning for

læserens brugsoplevelse. Hvis du ikke kan bladre i det digitale magasin med

43


samme hastighed og sikkerhed som i det trykte, vil man miste følelsen af

kontrol, hvilket kan gå ud over umiddelbarheden og kontakten med magasinet.

Som det ses på graferne nedenfor viste vores undersøgelser klare tegn på, at

værdierne omkring et printet magasin er langt mere nedtonet for ejere af iPad’s,

i forhold til de der ikke ejer en iPad. Dette kan reelt set betyde to ting; enten

betyder værdierne ikke ligeså meget for de mennesker der køber en iPad, eller

også begynder det langsomt at betyde mindre og mindre i takt med, at man

tilegner sig en brug af sin iPad. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan en

tilvænning til en ny platform samtidig kan medføre en ’glemsel’ af værdier

tilknyttet en anden – i dette tilfælde det printede magasin.

Om det er den ene eller anden årsag, eller en blanding af begge er svært for os

at konkludere på. Dog mener vi, at værdierne og de brugsmønstre vi har,

ændrer sig gradvist i takt med, at vi som læsere bliver mere trygge og

kompetente med et nyt medie som foreksempel iPad’en. I takt med deres

stigende dominans på markedet, vil vores behaviors (Dourish, 2004, s. 70) i

relation til iPad’en gradvist ændre sig.

Når denne tilvænning er sket både fra brugernes og udgivernes side, mener vi

ikke længere der vil forekomme konverteringer fra print til digital, men være en

klar opdeling i produktionen af de to. Der ligger dog en opgave i at konverterer

den menneskelige tilgangsvinkel til det digitale magasin i forhold til det printede.

På længere sigt vil fokus være væk fra konverteringen fra print til digitalt medie

og der vil derfor være større fokus på at udnytte den digitale platforms

muligheder i takt med brugerens tilvænning.

Et magasin på en skærm vil aldrig kunne føles som et printet magasin, derfor er

det mere sandsynligt, at man går helt væk fra at tænke på hvad det printede

tilbyder, men i stedet se hvad det digitale kan tilbyde.

44


11.2.2 Miljø

Mængden af modtagere af et digitalt magasin er naturligvis begrænset af, at

brugeren på forhånd skal have investeret i en iPad. iPad’en set som artefakt er

langt dyre at købe end et magasin, hvilket gør iPad’en til en mere eksklusiv vare

med et begrænset antal købere. iPad’en repræsentere en økonomisk værdi der

ligger langt højere end et printet magasin, noget der afspejler sig i opfattelse af

iPad’en som brugsgenstand. Et direkte resultat af dette er for eksempel det

meget begrænsede oplag fra Bil Magasinets side med kun 200 solgte

eksemplarer på månedlig basis (Thomsager, 2011). Ryberg (2010) konkluderer

at brugerne forventer en lavere pris for et digital magasin i forhold til et printet.

Dette stemmer også godt overens med vores fokusgruppe, hvor der var bred

enighed om, at der skulle være en forskel i pris på det trykte og det digitale

magasin. Endvidere konkludere Ryberg også, at der er en klar forskel i hvor man

bruger det trykte magasin i forhold til det digitale. Der var dog en vis uenighed

blandt fokusgruppedeltagerne, om hvor og hvornår man brugte sin iPad. Hvor

nogle bruger deres iPad hvor som helst, var andre langt mere påpasselige og

brugte den for eksempel ikke i nær vand.

11.2.3 Lean Back

En stor force for det trykte magasin er dets nemme og lette tilgængelighed. Det

er som udgangspunkt et ’lean back’ medie (Ryberg, 2010), der kræver minimal

opmærksomhed for brug. Således kan man som læser, nemmere engagere sig i

bladet, og blive fastholdt i en lang og tidskrævende artikel, da man ikke skal

bruge fokus og energi på for eksempel at betjene iPad’en.

Man skal som udgiver, derfor gøre det klart, hvad man ønsker af sit digitale

magasin. Man kan vælge at lave et svært tilgængeligt magasin, der kræver en

vis ekspertise fra læserens side for at kunne manøvrere og få fornøjelse ved.

Dog skal digitale magasiner som udgangspunkt ikke fordre til det Ryberg (2010)

betegner som et ’lean forward’ medie, der altså er det modsatte af et ’lean

back’ medie. For at lave et ’lean back’ medie, skal der findes en middelvej

mellem tekst og interaktion, hvor man ikke tager fokus fra det primære output

og dermed forstyrrer læseren. Denne fordeling kan man ikke konkretisere, da

det vil være forskelligt fra blad til blad og genre til genre. Som udgangspunkt

mener vi, at i et magasin som Bil Magasinet skal teksten være det primære og

video og lyd skal fungere som et supplement.

11.2.4 Navigation

Apples iPad er mere end blot en e-magasin læser, hvilket selvsagt har sine

forcer og ulemper. En af disse ulemper, går lidt i spænd med citatet af

fokusgruppedeltageren Mads ovenover. Her belyser han det digitale medie, som

45


et indholdsrigt stort medie, hvor man ikke lige kan blive fristet af forsiden. På

samme måde er de fysiske rammer for et e-magasin bestemt af iPad’ens

størrelse. Det fysiske Bil Magasin består af 100 sider trykt papir, hvor man som

læser konstant kan mærke, hvor langt man er nået i bladet.

”[…] du ved med det samme når du bladrer hvor langt du er i dit blad, det

synes jeg er de fedeste ved de her analoge magasiner. Du ved præcist hvor

langt du er hele tiden og du kan markere en side ved at lave et æseløre.” (Mia,

fokusgruppe, 2011)

Dette er en ting, der pr. erfaring er svært at gengive digitalt på en intuitiv måde.

Visuelt kan man omgås problemet, men på nuværende tidspunkt vil du ikke

kunne mærke eller føle ens position i forhold til magasinet. Navigationen i det

trykte, ligger i de fysiske rammer for papiret, hvilket ikke er mulig at designe i det

digitale.

Fig. 2 Bil Magasinets navigationsbar på iPad

Det ses dog, at Bil Magasinet+ har en kronologisk tidslinje i toppen af deres

magasin, der giver læseren et overblik over sit forløb. Navigationen og

overblikket i Bil Magasinet+ kommer til udtryk på flere måder, bland andet ved

hjælp af ovenstående billede og en slutmarkør ved sidste side i magasinet. Fra

interviewet med Thomsager erfarede vi også, at disse slutmarkører har været

nødvendige for navigationen i bladet. Dette er et tydeligt eksempel på, at det for

læseren ikke er givet hvornår bladet slutter.

Gennem vores undersøgelser fandt vi,

at skabelsen af en overskuelig

navigation kræver tilstedeværelsen af

en række hjælpemidler.

• Hurtigt link til forsiden for derfra

at kunne navigere videre til de

46


enkelte afsnit og kapitler.

• Vished om ens progression i

bladet – hvor langt man er nået

og hvor meget man har igen.

• Mulighed for at springe tilbage

til foregående side.

• Vished om hvornår magasinet

er slut.

• Vished om hvornår hver enkel

artikel er slut

• Hoppe fra en side til enhver

anden, som for eksempel ved

hjælp af en navigationsbar i

bunden af skærmen.

Udplukket af graferne til højre

bekræftende nogle af disse postulater

11.2.5 Integration af multimedieelementer:

Udgiverne kan tillade sig at udfordre læseren ved brug multimedieelementer i

magasinet. Musik og filmmagasiner giver nu mening på en måde de aldrig før

har gjort. Med Bil Magasinet som eksempel kan man, i stedet for at beskrive

lyden af en superbil nu indsætte lyden. Man kan udvide læserens oplevelse af

det skrevne med billeder og endvidere udvide dimensionen ved brug af lyd og

video.

Både vores kvantitative survey og vores kvalitative interviews underbygger

teorien om integrationen af multimedier. Derfor kan det at supplere sit magasin

med ekstra billeder eller udbyggende lyde, videoer eller animationer give læseren

en bedre og uddybende forståelse af det skrevne.

Vi så i både fokusgruppe såvel som spørgeskemaundersøgelsen en bred

enighed om, at multimedieelementer som video og lyd skal integreres. Der er

bred enighed i vores spørgeskemaundersøgelse om, at billeder selv skal vise sig

hvorimod integrationen af video og lyd skal ske på læserens egne præmisser.

Således skal man selv kunne bestemme hvornår elementerne skal tages i brug.

47


Brugere af iPad vil i endnu højere grad have video og lyd hvilket igen antyder en

tilpasning mediet fra læserens side.

I Bil Magasinets digitale version bliver man som e-magasinlæser beriget med

billeder i langt større opløsning og med mulighed for at zoome tættere end

billederne er trykt i det printede magasin. Den før omtalte konflikt i mellem

forfatter og fotograf er nu overflødig, da man ved et ’prik’ på skærmen kan

vælge kun at få vist billeder eller billeder og tekst. Det ses tydeligt, at man digitalt

ikke er hæmmet af papirets begrænsede format, og med rette kan producere et

stort indholdsrigt digitalt magasin, hvis eneste begrænsning må tilskrives dets

størrelse i megabytes. Dog ser vi ikke som et problem på sigt, da teknikken

fordre til, at ting fremover i højere grad vil blive clouded, om man på den måde

kan omgå barrierer såsom oplagringsplads.

”…der er faktisk også nogle artikler, hvor vi tænker, ej hvor er det ærgerligt at

vi skal forkorte den her så meget, for at den kan være her i det her blad. Der

har vi så bare lagt det hele på, fordi det spiller ingen rolle hvor langt det er –

det gør det faktisk, men det er meget nemmere, og der er vi ikke begrænset

af 100 sider og billederne skal være så store og sådan noget der. Så der er

faktisk nogen ting, hvor der er ekstra materiale på.” (Thomsager M, 2011)

En stor del af de valg der er truffet ved Bil Magasinet+, er fastlagt på baggrund

af det redaktionelle apparat der sidder bag magasinet. At bladet i forvejen

producerer billeder, tekst og video in house, erfarede vi fra Mikkel Thomsager,

for dem var det en naturlig synergi, at kombinere disse tilbud i et samlet emagasin

til deres læsere.

11.2.6 Interaktivitet

Vi oplevede en splittet fokusgruppe med respondenter der var uenige om,

hvorvidt en eventuel video skulle starter af sig selv ved ankomst til siden, eller

dette skulle være op til læseren selv.

Dette er et væsentligt

interaktionsspørgsmål der bevæger

sig i lean back / forward feltet, og

nemt kan berøve Bil Magasinet+ sin

præsentationsevne. Samtidig kan

det også gøre mediet hyper

interaktionsbart, hvilket stiller krav til

læseren, og frarøver iPad’en sin lean

back titel, der netop gør den god til

blandt andet magasinlæsning.

Erfaringen er, som det ses på grafen ovenfor, at læseren gerne vil tilbydes

48


interaktivitet på egne præmisser. Ret beset kan man, som beskrevet i

foregående afsnit, fylde et magasin med multimedieelementer, så længe disse

aktiveres af brugeren og ikke starter af sig selv.

Derfor hænger interaktivitetsniveauet sammen med brugeren selv. Eksempelvis

så vi en neutral til positiv indstilling til reklamer med links til uddybende

information. Det kan være et tegn på, at de fleste er vant til de mange

bannerreklamer der findes på internettet. Fra redaktionens side er der en

økonomiskfordel i at kunne tilbyde annoncører direkte links fra magasinet til

deres hjemmeside.

Selv siger Mikkel Thomsager, at Bil Magasinet på iPad skal være hele produktet.

Altså skal man ikke ledes væk for at få den fulde oplevelse. De vil altså undgå en

transmediel oplevelse, men en enkeltstående oplevelse direkte i det digitale

magasin.

Der kan dog være en pointe i at lade iPad’en indeholde krydsreferencer imellem

ens produkter jf. Crossmediaanalysen, for derved at udnytte muligheden for

opdateringer og eventuelt live streaming, der giver læseren mulighed for en

større oplevelse at sit magasin. På denne måde udvider man også et magasins

levetid selv om det kun udkommer på månedsbasis.

Som det ses på grafen til højre, har

der været en velvilje til yderligere

interaktion i muligheden ved at

kunne dele elementer såsom artikler

og billeder. Det at kunne gemme

billeder på iPad’en og at magasinet

skal indeholde aktive links til

uddybende information så de fleste

også som en positiv og væsentlig

faktor.

En fordel ved et transmediale magasin ville være muligheden for at spare

iPad’en for downloadmængden af materiale. Man kunne spare ressourcer og

processorkraft ved at linke til fyldigt materiale såsom HD-videoer og grafisk

tunge animationer. Dette gør dog læseren afhængig af internetopkobling.

11.2.7 Diverse selvfølger

Konsekvens:

De redaktionelle valg som størrelse, internetopkobling og medieintegration har

alle implicitte konsekvenser for det digitale magasin. Fra fokusgruppen erfarede

49


vi enkelte børnesygdomme, Bil Magasinet+ besad. Blandt andet var de tryk

gestures man benytter på iPad’en, ikke konsekvente bladet igennem. Sådanne

småfejl er nærmest uundgåelige når man lancerer et nyt produkt og kunne

eventuelt undgås ved inddragelse af flere medarbejdere i arbejdet med iPadversionen.

Igennem vores fokusgruppe erfarede vi, at et magasin omfatter nogle

konsekvente brugsmønstre. Man bladrer på samme måde hver eneste gang i

det trykte, og ligeledes må man fastholde en konsekvent brug gennem det

digitale for ikke at forvirre brugeren. En brug der i Bil Magasinet+ desværre ikke

helt bliver overholdt, og forvirrede vores fokusgruppe respondenter:

”De har så igen det her problem med – klikker én gang på skærmen så fjerner

de teksten - herovre så skal jeg klikke én gang på et link, men i resten af

bladet, så betyder det, at når jeg klikker én gang, så fjerner jeg alt teksten,

undtagen her.” (Jaques, fokusgruppe, 2011)

12.0 Konklusion

Vi søgte med denne opgave at besvare, hvad forskellene i oplevelsen ved

brugen af et trykt magasin og et e-magasin er, og med udgangspunkt i dette

finde hvorledes et magasin kan digitaliseres sådan, at brugsoplevelsen på en

iPad bliver bedst mulig.

Gennem vores fokus på brugere og potentielle brugeres forventninger har vi

fundet, at magasinernes forskelle ligger i, at det digitale magasin tilbyder en

dybere og bredere oplevelse. Med sine muligheder skaber e-magasinet en mere

nuanceret oplevelse i kontrast til det trykte medies 2D overflade.

Mulighederne i e-magasinet, i form af ubegrænsede artikler og integration af

video med mere, lader journalistens arbejde komme til udtryk uden nedskæring.

Dette er både en fordel og en ulempe. Som journalist er man ofte tvunget til at

begrænse materialet, når dette skal publiceres på tryk. Derfor sker en naturlig

prioritering, der medvirker, at indholdet er udvalgt specifikt. Faren ved ikke at

skulle begrænse sig er risikoen for, at det digitale magasin i sidste ende vil være

en overflod af information på samme måde som internettet ofte er det. Her

handler det fra redaktionens side om at bibeholde en kritisk sans, for hvad der er

vigtigst i hver udgave af magasinet.

Samtidig må interaktionen ikke gå hen og bliver overbrugt, idet det vil frarøve

læseren sit fokus fra det skrevne, og der må nødvendigvis eksistere en rød tråd

gennem magasinet i forhold til tekst, billede og video integration. Dog har vores

undersøgelser vist, at brugerne er klar til magasiner med på lyd og video, så

længe der forgår på brugerens præmisser.

50


Det digitale magasins store forcer ligger i brugen af sanseorienterede elementer,

der i samspil kan medgive en større oplevelse hos læseren, men kommer til

korte vedrørende de nedgroede værdier, folk har knyttet til det trykte medie.

Disse værdier ser vi dog som værende flygtige og i sidste ende ikke nok til at

holde læseren til det traditionelle trykte medie. Da vi ikke ser e-magasinerne som

en udvidelse af det printede magasin, men et nyt unikt produkt, mener vi ikke emagasinet

kan overtage det printede magasins funktion på markedet, men

derimod skabe sine egne rammer for brug og funktion.

Det må konkluderes, at der ikke findes et entydigt svar for den perfekte

brugsoplevelse af et e-magasin på en iPad, da denne er stadig i en rivende

udvikling. I april 2011, fik Danmark allerede 2. generation af iPad’s med

indbyggede kamera, der blot gav forlagene flere muligheder for brug indenfor

eksempelvis interaktion med brugeren.

I relation til Mikkel Thomsagers forespørgsel vedrørende hvorvidt Bil Magasinet

lykkes som e-magasin, kan vi konkludere, at digitaliseringen til den nye platform

er endt ud i et e-magasin, som gør brug af Bil Magasinets egne materialer fra

flere af konceptets platforme. Dette er sket i en sammensmeltning af

multimediefunktioner og artikler sammenfattet i en iPad-version. Dog ser vi

problematikker i form af de såkaldte børnesygdomme som eksempelvis

manglende konsekvens og fejl i deres egen opsætning.

Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det også for redaktionen er nyt og

der nødvendigvis skal bruges en rum tid på at finpudse digitaliseringsevnerne.

Afrundingsvist er vi dog villige til at konkludere, at Bil Magasinet som e-magasin,

med dets multimedie- og interaktionsmuligheder ligger så langt fra hvad der

opleves ved den printede udgave samt indholdet på hjemmesiden, at vi mener

de er lykkedes med at lave et nyt og unikt produkt.

13.0 Evaluering

I vores arbejde har vi samlet en stor mængde empiriske data gennem kvalitative

og kvantitative metoder. Med vores empiri har vi fundet relevante aspekter i

brugen af et e-magasin til iPad, og på baggrund af disse har vi, i et forsøg på at

lave en rettesnor til fremtidige e-magasiner, diskuteret hvad der skal til for at lave

et godt e-magasin.

Til Projektklyngen Crossmedia tillægger der sig en tvungen kvantitativ

fremgangsmåde til indsamling af data, hvilken vi i grundig analyse har benyttet.

Dog har vi gennem kurset erfaret andre dybdegående kvalitative metoder, der

på vores problemstilling, kunne have vist sig mere nyttige.

Vi føler dog stadig, at vores udnyttelse af metodernes forcer og samspillet

imellem det kvalitative og det kvantitative har givet os gode værktøjer til

analysen. Dette kommer også til udtryk i vores såkaldte rettesnor, hvor vores

empiri er blevet velbenyttet.

51


I seminaret med de fire eksperter påpegede Jacob Wieland fra DR’s

medieforskning også dette. Han foreslog, at vi i stedet skulle afholde interviews

med enkelte personer til mere uddybende at kunne anskue oplevelsen i brugen

af et e-magasin. I det videre arbejde havde det været interessant at lave

sådanne undersøgelser, men pga. en deadline for projektet var der også et

tidspunkt hvor vi måtte stoppe vores undersøgelse og analysere på vores

respektive data.

Set i en større sammenhæng ville flere survey respondenter have givet os en

væsentlig større validitet bag vores kvantitative data. Dertil skal lægges vores

spredning af vores survey, hvilket hovedsageligt foregik gennem egne netværk,

der har resulteret i en bias-influeret respondentgruppe.

52


14.0 Litteratur

Artikler:

Meyrowitz, J. 1985. Media, Situations and Behavior. I: No Sense of Place. New York:

Oxford University Press, pp. 35-51

Bell, P., 2001, Content Analysis of visual images. I: Leeuwen, T. V, Jewitt, C. eds. 2001

Handbook of Visual Analysis. London, SAGE Publications s. 10-34.

Gaskell, G. 2000. Individual and group interviewing. I: Qualitative Researching with Text,

Image and Sound. M.W. Bauer og G. Gaskell ed. SAGE Publications, London: s. 38-56

Spicer, N., 2004. Combining quantitative and qualitative methods. I: Researching

Society and Culture. 2nd edition. Saeve, C., ed. London. SAGE. Side 293-303.

Bøger:

Petersen, A. B, 2007. På tværs af medierne. Århus: Forlaget Ajour

Genette , G. 1997. Paratext – Thresholds of interpretation, Cambrige, Cambrige

University Press,

Blomberg, J., Burrel, M., and Guest, G. 2003. An etnographic approch to design. I: the

Human Computer interaction Handbook: Fundementals, Evolving Technologies and

Emerging Applications, J. A. Jacko and A. Sears, Eds. Human Factors and

Ergonomics. Lawrence Erlbaum Ass, Mahwah, NJ. Side 964-986

Halkier, B., 2008. Fokusgrupper. Frederiksberg. Samfundslitteratur

Kandidat specialer:

Ryberg, T. 2010. Master of Science Thesis: The Future of the Digital Magazine, Royal

Institute of Technology, Stockholm

Citerede værker:

Lund, A. K., og Pedersen, H., 1999. Troværdighed – image, identitet og ethos i: Det

sku’ vær’ så godt, 1999. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 5. 131-145.

Dourish, P., 2004, Where the action is: the foundations of embodied interaction.

Massachussets, MIT Press

Hjemmesider

Bonnier. 2011. Om os, Bonniers hjemmeside [online]. Tilgængelig på:

http://bonnierpublications.com/om-­‐os

[set 25. Maj 2011]

Facebook. 2011. Bil Magasinet. Bil Magasinets Facebookside [online]. Tilgængelig på:

< https://www.facebook.com/bilmagasinet>

[set 25. Maj 2011]

53


15.0 Bilag

Bilag 1: Apples Appstore salgstal

Bilag 2: Survey skabelon

Bilag 3: Mikkel T interview lyd kan findes på:

http://dl.dropbox.com/u/3389553/Crossmedie%20interviews/Interview%20Mikkel%20

Thomsager%20Bil%20Magasinet.m4a

Bilag 4: Mikkel T interview transskribering

Bilag 5: Interviewguide Mikkel Thomsager

Bilag 6: Fokusgruppeinterview lyd kan findes på:

http://dl.dropbox.com/u/3389553/Crossmedie%20interviews/Fokusgruppeinterview.m

4a

Bilag 7: Fokusgruppeinterview transskribering

Bilag 8: Interviewguide fokusgruppe

Bilag 9: Kvantitative grafer og datasæt

Antal tegn: 102.790 tegn

54


Emne: Værdier tilknyttet til print

Hypotese 1:

”Folk læser et printet magasin, pga. Af de værdier print-­‐mediet indeholder”

• Jeg synes, det er vigtigt, at det er kvalitetspapir, mit magasin trykkes på.

• Jeg synes, det er vigtigt, at mit magasin er lavet af økologisk papir.

• Jeg vil ku mærke, og røre mit blad fysisk

• Jeg vil ku sætte mit magasin på hylden, og samle på det.

• Jeg kan lide, at mine magasiner ligger fremme i min bolig.

• Det er vigtigt for mig, at jeg kan lave æselører, klippe artikler/billeder ud

eller tegne i mit magasin.

• Jeg synes, det er vigtigt, at billeder og artikler er printet i flot og god

kvalitet.

Emne: Struktur og opsætning

Hypotese 2:

”Et simpelt og overskueligt e-­‐magasin, giver en bedre oplevelse.”

• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden ved, hvor langt jeg er kommet i mit

e-­‐magasin.

• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden kan komme hurtigt tilbage til

forsiden.

• Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan springe tilbage til mit foregående

valg.

• Det er vigtigt for mig, at jeg fra enhver side, kan gå til enhver anden side i

mit e-­‐magasin.

• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår enhver artikel er slut.

• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår magasinet er slut.

Emne: Multimedie

Hypotese 3:

”Det er vigtigt, at et e-­‐magasin udnytter de multimediemuligheder dens platform

har.”

Spørgsmål:

• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder lyde.

• Jeg synes, der skal være en lyd, for hver gang jeg skifter side.

• Jeg synes, der skal være lyde i baggrunden, der passer til den artikel, jeg

læser.

• Jeg synes at disse lyde skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.

• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder videoer.

• Det er vigtigt, at der er videoer, der passer til det indhold, jeg læser.

• Jeg synes, at disse videoer skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.


• Jeg synes, det er vigtigt, at der skal være store flotte billeder i mit

magasin.

• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder vises af sig selv.

• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder passer til det indhold, jeg læser.

• Jeg synes, at der skal være spil integreret i mit magasin

• Jeg synes, at dette spil skal starte af sig selv.


Emne: Interaktivitet

Hypotese 4:

”Folk læser e-­‐magasiner pga. Den interaktion e magasinet tilbyder”

• Jeg vil ku dele billeder, video eller artikler fra mit e-­‐magasin med andre.

• Jeg vil selv ku bestemme om jeg vil læse mit e-­‐magasin i højformat, eller

bredformat.

• Jeg vil ku gemme de billeder, der er i e-­‐magasinet på min iPad.

• Jeg synes, det er vigtigt, at der er interaktive links i mit e-­‐magasin til mere

og uddybende information.

• Hvis jeg ser en reklame jeg kan lide, så vil hurtigt kunne gå til deres

hjemmeside direkte fra mit e-­‐magasin.

• Jeg vil selv have muligheden for at kunne zoome ind på indholdet i

magasinet.

• Jeg vil selv ku bestemme om magasinet skal afspille lyd

• Jeg vil selv ku bestemme, om e-­‐magasinets videoer skal starte af sig selv.

Emne: Miljø

Hypotese 5:

”Læsere fravælger den ene magasinform, fremfor den anden, afhængig af hvilket

miljø de befinder sig i.”

• Jeg har altid min iPad med mig

• Jeg vil ikke være afhængig af en internetforbindelse når jeg læser mit e-­‐

magasin.

• Når jeg rejser, foretrækker jeg et e-­‐magasin, fremfor et trykt magasin.


Transkribering af interview med Mikkel Thomsager

M: Altså.. jeg vil indledningsvis, så bliver jeg jo nødt til at sige at vores iPad

løsning jo i høj grad indtil videre er på et.. hvad skal man sige, et strategisk

niveau øhh fordi indtil videre udgør det jo ikke på nogen måde hverken en

gevinst eller en trussel [uforståeligt] Det er jo indtil videre bare en æhh.. noget

som vi øhh er gået i gang med fordi vi tror på, at det skal blive til noget, men

indtil videre er det jo, har det jo ikke rigtig [uforståeligt]

T: øhh.. det er okay den her ligger der for at optage ..

M: (afbryder) Det er fuldstændig okay

T: hvad det er vi siger..

Adrian: (indskudt).. hvad er det for et optageprogram [uforståeligt]

Tino: Du kan gøre det i Quicktime..

[Lang baggrundsstøj……………]

Tino: Jeg har.. Jeg har Jeres (refererer til ipad versionen af Bilmagasinet), hvis du

vil vise noget..

M: Ja!

T: Jeg har det sidste nummer, altså, eller ikke det her, forrige nummer hedder

det.

M: Fint, Jamen det er bare rarerer hvis vi skulle bruge det til det.. så..

T: Ja.. nu ligger det her i hvert fald

M: Ja..

Martin: hvad var det startede med at sige om iPad versionen, jeg nåede ikke lige

at fange det.

Mikkel: hvilket?

Martin: du sagde noget om iPadden, at det bare jeres.

Mikkel: Altså den, altså vi sælger jo ekstremt få af dem

Martin: Ja..

Mikkel: mellem 100-­‐200 pr gang ik.

Martin: [overlapper] ja.. det er jo..

Mikkel: [afbryder] og det bliver jo aldrig nogen forretning… øhh.. eller det gør det

jo forhåbentlig på et tidspunkt.

Martin: [indskyder] jaja…

Mikkel: men det er i høj grad en strategisk satsning vi har lavet fordi, og nu siger

jeg vi, også er det jo, nu lyder det vældigt fornemt, men reelt er det jo sådan at

Bilmagasinet er jo en del af Benjamin (forlaget) som er det sted i har set i dag,

Benjamin er jo ejet af Bonnier, som er Skandinaviens absolutte største forlag, de

er mega.. de er så store i Sverige så de har forbud mod at opkøbe flere udgivelser,

fordi de så får monopol. Kæmpe stort. De ejer kvalisposten (uforståeligt, men et

stort blad i Sverige) kæmpe, alt muligt i Sverige, og de ejer så også os. Og det er jo

dem, men faktisk med udgangspunkt i det danske kontor. Bonnier i DK er jo Bo

Bedre primært, men de udgiver også fx National Geografic på syv sprog..

Martin: [indskyder] hold da fast..

Mikkel: .. henne fra strandboulevarden af. Og så laver de sådan noget som Digital

Foto på fire eller fem sprog. Altså det samme blad..

Martin: [indskyder] ja.. det kender jeg godt..

Mikkel: Samme blad, så sidder der simpelthen en oversætter i Sverige, og ham i

Finland, der er ham med den store udfordring, fordi finsk fylder 30 % mere end..


Martin: Gør det det?.. [grinende]

Mikkel: men æhh og tilsvarende med Aktiv Træning, og Gør det Selv og æhh Vi

med Haver, eller hvad de hedder. De har det.. de er specialister i det der hedder

cross boarder udgivelser altså, hvor det samme blad kommer på flere… og det er

så dem der har øhh.. besluttet, at det her iPad, [bank i bordet] det vil vi! Og det

der er sådan den store strategiske tanke i det, det er at tilbage i 90’erne hvor det

der [karikeret] internet pludselig blev helt vildt interessant, så.. sagde alle de her

store mediehuse til hinanden, nu skal vi lige blive gode til det, også er vi blevet

gode til det, også tager vi nogle penge for det, og det lykkedes jo aldrig. Altså.. Vi

ved jo, at alt hvad der foregår på nettet, det er gratis medmindre det er helt

specielt, eller helt ualmindeligt interessant i en eller anden sammenhæng, så

betaler vi ikke for noget på nettet som vi skal læse. Det Bonnier har valgt at sige,

det er, [bank i bordet] den her dims (iPad’en) den skal ikke være gratis, det skal

koste, og nu sætter vi os på den, helt fra starten af, endnu inden æhh, at der

overhovedet er nogen der har fået noget som helst form for udbredelse med det

her.

Og det var faktisk sådan, at da Steve Jobs [direktør for Apple] han viste den her,

for et år siden? [spørger spørgende]

Tino: halvandet..

Mikkel: halvandet år siden, på et kæmpe anlagt møde, så råbte han jo,: ”and look

what these guys have done, they’ve allready done a brand new magazine for us”

og det han viste, det har det der hedder Science Illustrated. Og Science Illustrated

er en amerikans version af det der hedder Illustreret Videnskab og det blad er

lavet -­‐ den iPad version er lavet ude på Strandboulevarden [Hos Bonnier]

sammen med nogle amerikanere selvfølgelig, men alt det der er lavet, alt det der

blev udviklet til Science Illustrated, som Steve Jobs han stod og sagde: ”look what

the’ve got” det er – har vi adgang til, og det er den samme platform vi bruger..

Martin: så det kan spores tilbage til.. til Jer, eller det er samme ejer?

Mikkel: ja… ja, altså Bonnier ejer..

Martin: (afbryder) ja, det var det jeg skulle..

Mikkel.. (afbryder)… ejer 3, 4 udgivelses, altså en 3,4 forlag i USA, og udgiver en

30-­‐40 specialblade udi alt mulig, skateboard og både og fiskeri,..

Martin: (Afbryder) ja..

Mikkel: Jagt, og altmuligt..

Martin: Så Bil Magasinet, det du siger, det er.. er, at den version som han viste

der, det er den samme i har rådighed over..

Mikkel: ja, ja, vi.. Det.. det system som vi benytter os af på iPadden, det hedder

mag+, og det er et system der er udviklet på strandboulevarden i samarbejde

med amerikanerne.. øhh.. næsten alle andre, der laver noget til iPad, de benytter

sig af Adobe, kender I adobe?

Alle: mmmmmm…

Mikkel: også Adobe som laver det øhh layout program, som stortset alle benytter

sig af Indesign ik? Også bruger det photoshop program, som næsten alle udgiver

benytter sig af, Photoshop ik?

Øhh.. og de har også lavet en plugin, eller en.. et system som man bruger til at

layoute på iPadden. Vi har lavet vores eget system helt fra bunden af, fordi vi

synes, at deres system valt alt alt alt for besværligt. Det fungerer som en

overbygning på Indesign, og i praksis sker der det, at når layouterne deroppe,


thomas og Steen, er færdige med at layoute bladet, så sender det hele det

færdiglayoutet blad med de åbne Indesign dokumenter ned til Søren, som sidder

derover (peger). Også konverterer han det til.. æhh til øhh mag+ format eller

iPad format. Og, det er.. det gør han på ca. 7 arbejdsdage, så laver han 100 sider.

Tino: ja..

Mikkel: inklusiv annoncer som alle sammen bliver lavet specielt til iPad. Fordi, at

det ikke giver mening, at overflytte dem direkte. Formatet passer ikke. Så.. så..

det jo ud.. kan man jo så sige, det er udgiften ved at lave iPad versionen, det er

Søren i 5 dage ik. Eller 7 dage godt og vel. Øhh.. og det har.. indtil videre sælger vi

det bare til fuld pris. Og lige i øjeblikket så er det faktisk– det her (peger på det

printede blad) koster jo 49,95 det der (peger på iPad) koster faktisk 51,50 eller

et eller andet, men det så noget med noget dollar kurs. Fordi, det foregår jo alt

sammen i dollar over på itunes ik.

Mikkel: så…. Det er et, og grundet til, at det bonnier, de har jo siddet og sagt, at

det her, vil vi, og nu starter vi med Science Illustrated, så det første blad der kom

i DK på iPad, det er illustreret Videnskab. Det næste der kom, det var Bil

Magasinet, og grunden til at man valgte Bil Magasinet, det var, at man sagde af,

at, hvor er der sandsynlighed for, at der er flest iPad brugere, inde for de

magasiner, som vi beskæftiger os med. Også udpegede man bilmagasinet, fordi at

iPad brugerne, indtil videre er folk med interesse i branchen altså i

mediebranchen. Det er reklamebureau folk, det er folk, som er lidt oppe i årene,

det er ikke unge mennesker og gennemsnitslæseren på bil magasinet, han er 40

år, så man vurderede simpelthen at hvis man skulle ramme flest mulige så var

det Bil Magasinets læsere. Og derfor blev vi udvalgt. Desuden, så egner vores

blad sig godt til iPad, fordi at øhh… biler, har jo.. – bevæger sig jo, og..

Martin: (afbryder)

Mikkel: så så,, og det er nemt at lave bevæge ting på æhh iPad’en ik.

Så. Det er en en strategisk, i høj grad en strategisk overvejelse, og det reelle salg,

det ligger mellem 100 og 200 styks pr. gang, og det.. jeg ved så tilfældigvis at

Illustreret videnskab, det er noget lavere. Så, på den måde, har vi, er det en

succes, men det er jo ikke en forretningsområde, det er et udviklingsområde. Og

indtil videre tjener vi jo mange flere penge på selvfølgelig det trykte, men også..

øhh hjemmesiden. Bilmagasinet.dk hvor, som vi arbejder ihærdigt på at gøre til

et portal for nye biler, altså bilbasen (bilbasen.dk) er, der er en af Danmarks

største portaler overhovedet -­‐ og de er jo på brugte biler, men på nye biler, vil VI

gerne være der hvor du starter -­‐ hvis du leder efter en ny bil, så start hos os, vi

har alle nyhederne, vi hjælper dig til at finde den rigtige, vi har alle data, vi har

priser osv osv..

Martin: Okay, så du skal stadig ud til forhandleren for at købe bilen så…

Mikkel: Ja..

Martin: (afbryder) så det er ikke sådan så at der bliver et eller andet link der?

Mikkel: neeejjj.. det ku man sikkert sagtens lave, vi tror bare ikke på det..

Martin: (indskyder)nej, okay..

Mikkel: ..flytter noget

Tino: er det så ment, at I så vil merge den portal sammen med Jeres iPad, altså

sådan at man, at man.. at man.. har en eller anden elektronisk device, som man så

kan tage med ud til forhandleren.. eller man har sådan..

Mikkel: Det ku man sagtens, men det er ikke noget der ligger i pipe linen altså

Tino: (svarer) nej…


Mikkel: Det det.. der er simpelthen ikke nok iPad brugerer til at der er penge i at

lave nogen speciel løsning til dem endnu.

Tino: nej..

Mikkel: altså jeg ved ikke hvor mange der er i landet endnu, men… men det er jo..

der jo ikke over 100.000 der jo vel..

Tino: Nej..

Mikkel: og der er jo det store problem, fordi vi vil rigtig gerne ud og markedsføre

det her, men det er ufatteligt svært at markedsføre det, for hvordan rammer man

lige præcis de, lad os så sige 100.000..

Tino: (indskyder) Ja..

Mikkel: personer, som interesserer sig for biler, de er utroligt svære at ramme..

altså vi kan jo selvfølgelig markedsføre os på vores hjemmeside og i bladet, fordi

det er emner som.. eller det er inden for emnet ik? Men at ramme dem som.. der

vil givetvis være mange som har en iPad, som ikke interesserer sig meget for

biler, men som ville synes det var sjovt at læse vores magasin på iPad, fordi det

er.. tager sig anderledes ud.. men de er enormt svære at ramme..

Men som sagt, vi er ikke så aktive på det område indtil videre, nu vil vi bare

gerne ha etableret en historie omkring begrebet, og det at få det op og køre, for

at sikre os, at vi får integreret det i den løbende produktion af magasiner og

sådan noget…

Tino: okay.. er det ment som at, at at .. Jeres iPad version skal være supplerende

til magasinet, eller skal det sådan åbne for en eller anden mulig ny form for

brugeren at interagerer med Bilmagasinet på?, fordi man er jo, på print der er du

jo begrænset af på papirets muligheder, hvor at at.. der er jo mange flere

muligheder på den her.. (perger på iPad’en) øhh.. og det kan vi også se, at det

udnytter I, altså alt Jeres Webtv har en eller anden.. er der en pendant til. Er er

det tænkt som at brugeren skal interagere med bilmagasinet mere?

Mikkel: Nej, egentlig ikke.. i hvert fald ikke i første ombæring. Det er tænkt som

enten eller. Det er ikke tænkt som både og. Det er tænkt som enten eller. Enten,

så køber du det på tryk, eller også køber du det på iPadden ik? Og og… øhh det

har været vores udgangspunkt, der har jo været en meget kraftig feedback i

retning af, hvorfor kan jeg ikke få det på iPad når jeg har købt det. Underforstået

at hvis jeg er abonnent på Bilmagasinet på tryk, så burde jeg få det der med

gratis. Æhh, og det.. det ka der.. det lyder jo meget naturligt og vi overvejer det

også, indtil videre har vi bare ikke haft så travlt med det, for vi har jo

koncentreret os mere om selve app’en og selve løsning, og alle de tekniske

muligheder der ligger i det. Så, som udgangspunkt, så.. er det her tænkt som, at

hvis du har en iPad, så får du i hvert fald mindst ligeså godt, en bilmagasinet

oplevelse der, som du kan gøre på tryk og endeligt er der jo så alle dem der bor i

udlandet, hvor det typisk er dyrt, at sende bilmagsinet til.

Tino: ja.. uhmmm..

Mikkel: de kan få det..

Martin: ja, selvfølgelig…

Mikkel: til en, for dem lav pris..

Tino: ..men, men… det journalistiske arbejde, det er totalt identisk?

Mikkel: Ja.. fuldstændig. Det der.. de… Det der ligger her på er fuldstændig

identisk på det her, i forhold til selve indholdet. Der er lidt mere på, du nævnte

selv alle de elektroniske muligheder, der er faktisk også nogle artikler, hvor vi

tænker, ej hvor er det ærgerligt at vi skal forkorte den her så meget, for at den


kan være her i det her blad, der har vi så bare lagt det hele på, fordi det spille

ringen rolle hvor langt det er. – det gør det faktisk, men det er meget nemmere,

og der er vi ikke begrænset af 100 sider og, billederne skal være så store og

sådan noget der. Så der er faktisk nogen ting, hvor der er ekstra materiale på.

Tino: I har også, altså i.. jeg kan godt se.. altså.. jeres magasin adskiller sig også

fra andre elektroniske, altså i har ligesom to flader, er det sådan designmæssigt

tænkt, at at at.. for mig virker det som om der er store designmæssige

overvejelser inden den her er blevet lavet..

Mikkel: Det kan du tro der er. Og der er jo så dem, de har siddet og lavet over på

Bonnier, hvor hvor, og jeg kender jo overvejelserne, fordi vi har været med fra

starten af,

Tino: (afbryder) du må gerne fortælle lidt om det..

Mikkel: Jeg vil absolut gerne fortælle lidt om det.. men det er jo så der, hvor der

sidder en chef derovre som har gjort sig meget store overvejelser omkring det og

Søren (Teknikeren der konverterer magasinet til mag+) har være med i den

core-­‐group som har arbejdet med basis-­‐elementerne, som nu kan bruges , som

nu bliver rullet ud i andre magasiner. Det som er den.. det som er, har været det

grundlæggende i udviklingen af selve brugerfladen, er, at du skal opleve at det er

et magasin, altså du skal have oplevelsen af at du bladrer i et magasin. Hvis I har

læst nogle af de magasiner der er lavet på Adobes program, så vil I se, at de har

meget mere magasin-­‐præg, end vi har, forstået på den måde, at du kan næsten se

pagineringen.. Det hele er nærmest et fotografi af en side. Der har vi så valgt at

sige, det er så også okay men vi vil gerne udnytte mediet lidt mere, men den

store udfordring for os har været, at balancere imellem at lave noget som du

oplever som et magasin at bladrer i, men samtidig selvfølgelig udnytte de

muligheder der i i teknikken. Men der er også en fare for, at vi udnytter

teknikken for meget, og det dermed går hen og bliver til en hjemmeside. For så

har vi ligesom forpasset det indledende udgangspunkt, som var at sige, den her

iPad er i princippet bare et trykt magasin i elektronisk format, så der sådan en

balancegang der.. øhh.. det må heller ikke blive for indviklet at bruge, der må

heller ikke være for mange knapper der gør ting, og sender dig rundt i magasinet,

uden at du, og du mister overblikket hvor langt er jeg nu kommet, og sådan

noget.. på den front er vi slet ikke færdige med at udvikle endnu, vores, blandt

andet vores navigation er meget ringe, den er vi ikke særlig stolte af. Der vil vi

gerne have noget meget, så den har et bedre fornemmelse hvor i et magasin du

er.

Tino: Der er nogle interaktive links på forsiden, eller i indholdsfortegnelsen,

som.. ja..

Mikkel: Men allerede der, er vi inde og sige ahhh.. er det for meget, fordi hvis du

hopper der, så, hvor langt er du kommet.. jeg ved jo.. her ved jeg jo (ref. Til print

magasinet) er jeg er kommet 2/3 henne i magasinet, det er side 68, og jeg i øvrigt

gerne lige herhen., og den oplevelse vil vi gerne have, at du får der. På den ene

side skal vi jo selvfølgelig udnytte mulighederne for at hoppe derhen, i stedet for

at du skal sidde og gøre sådan her (bladrer på iPad’en) på den anden side er der

en evig fare for, at du mister overblikket og dermed oplevelsen af at være i et

magasin. Øhhmm så det er den balance, da jeg startede med det her, så sagde jeg,

fuck jer, vi laver bare alt det fikumdik vi kan lave, fordi, det er fandme fedt det

her. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg selv mistede overblikket, når vi

pludselig kunne hoppe rundt i magasinet, eller når tingene blev interaktive på


alle mulige forskellige måder. Derfor er vi faktisk gået, eller medvirkende til at vi

er gået mere ned på på på.. at holde fast i det, også bare forsøgt på at sprælle i

layoutet, altså udnytte de muligheder der for at lave layoutet interessant, og der

kører man så med de der to lag, som du nævnte ik.. og det.. er simpelthen bare

rent layout. At du får oplevelse af, at det kører, og at det.. men vi er meget

forsigtige med.. øhh.. A-­‐laget altå med at lave for mange transitions som vi kalder

det, fordi at du.. når der sker noget omme bag ved laget, så fjerner du også

opmærksomheden fra B-­‐laget, som er der hvor du læser ikk? Men tanken var fra

starten af, at man.. vi arbejde i sådan nogle tårne, og vi diskuterer . Altså

34:56

Martin: Når nu du siger det at de her bil på forsiden og i bladet ikke er så Mazda

agtige, så siger du, at hjemmesiden gøres til en orienteringsdel hvor man så kan

gå ind og få information på de her mere mazdaagtige biler, eller hvordan skal

det.. Adskiller det bladet og hjemmesiden på område, eller?

Mikkel: Nej, egentlig ikke, altså hvis der kommer en ny Mazda så står på

hjemmesiden, og så vil det jo typisk fylde mere fordi det dagens nyhed i dag, og

den vil jo typisk fylde lidt mere på hjemmesiden. MEN vi ved jo også godt hvad

der ”klikker”, og på hjemmesiden lever vi jo af ”klik”, altså hver gang der er

nogen der klikker så er det vi scorer 12 ører eller et andet, jeg kan ikke huske

præcis hvad det er. Men altså man sælger jo klikkene til de annoncører der er på

siden, så hver gang der er et klik, så tjener vi et eller andet beløb på det. Og vi ved

jo udmærket godt, at der er 20 gange så mange klik på en Ferrari som der er på

en Mazda, fordi det vil alle gerne se, hvorimod Mazdaen er for ham der lige ud

for at lede efter en Mazda.

Så det fylder lidt mere på hjemmesiden, men egentlig er det samme strategi.

Tino: Hvordan vil I, som blad, gerne opfattes? Hvad skal man købe bilmagasinet

for? Jeg kan se I havde en leasingguide også, er det som opslagsværk, eller er det,

som du siger, et interessepunkt mellem jer og jeres pågældende bruger i den her

lille klub.

Mikkel: Sådan noget som leasinguiden, som set i bakspejlet sgu ik’ var særlig

succesfuld, hvis vi nu skal være helt ærlig, men leasinguiden er et forsøg på at

fodre den samme klub, altså genvejen til den fede bil. Hvis jeg i stedet for at køre

i min Mazda, så ku’ få en BMW, på en eller anden måde, så ville jeg rigtig gerne

det. Det i hvert fald det vi spiller på, at det ku’ være genvejen til en BMW. Så, man

kan sige, næste gang så har vi en lille guide til hvordan du klargøre din bil

foråret, og skal jeg være helt ærlig, så er det sgu noget vi gør af hensyn til

annoncørerne, det er ikke læserne der vil ha’ det. Så tillader vi os at bruge to

sider i at spekulere i hvad annoncørerne gerne vil ha’, hvilket ellers er et ”no-­‐no”.

For det gør vi ikke.


Men altså, man kan sige, der er to ting hvor vi ved, at vi rammer dem, den ene er

hvis vi har nogen fede historier om nogle fede biler, vi alle sammen bare gerne

læse om. Den anden ting er hvis du kan ramme læserne, så han gør noget fordi

han har læst bladet, så er det jo den ultimative løsning – whats in’it for me. Hvis

jeg har fået et tip, til hvordan jeg kan få den her BMW i stedet for den her Mazda

som jeg er lidt træt af, så er det jo fantastisk. Så vil han købe bladet i lang tid

fremover. Og det forsøger vi selvfølgelig at spekulere i, alt det vi kan. Og vi

forsøger at gøre det så nærværende så… Men det er lidt en balance imellem… Det

lidt ligesom side 9 pigen i Ekstra Bladet… Hvorfor er hun der? Hun er der jo fordi

alle mændene kigger på hende. Ku’ der kun være side 9 piger i Ekstra Bladet, nej

det ku’ der ik’.

Adrian: Er det samme med Lamborginien i Bilmagasinet? Dybest set.

Mikkel: Ja. Det er det.

Adrian: Blikfang.?

Mikkel: Ja, det er side 9 pigen. Altså det virker. Jeg har indtryk af, at side 9

manden ikke virker helt på samme måde, de har prøvet ham jo, men det virker jo

ikke på samme måde, men kvinder har jo ikke…

Martin (afbryder): Hvad er det SeogHør –manden der har været der nogle gange,

hvor man ku’ se hvad der er hans livret. Det har en underholdningsværdi syns

jeg faktisk, i hvert fald. Men nok ikke helt på samme måde.

Mikkel: Ufrivillig underholdning. Men altså, det virker jo på mænd. Og det virker

ikke på samme måde med kvinder. Man kan sige vi tilstræber aldrig at være..

Altså vi har klubben. Det er den vi er fælles om, vi taler aldrig om kvindebiler

f.eks., det meget sjældent. Vores andel af kvindelige læsere er meget lav, den er

under 20 % og det er faktisk meget lavt, M har jo 40 % kvindelige læsere f.eks.,

sjovt nok.

Når, men de føler at de bliver lukket ind i mandens hemmelige verden og derfor

sådan lidt sneek. Så vores andel af kvindelige læsere er meget meget lav, men vi

taler aldrig om kvindebiler fordi, er du kvinde og interesserer dig for biler, så

skal vi ikke skelne dig pga. det. Vi også meget opmærksomme på ikke at være

chauvinistiske på nogen måde, det er klubben, det er den vi er fælles om, det er

den der er vores fælles emne, det er der vi mødes, det er der vi er enige, det er

der vi er enige om at være uenige også. Og vi har holdninger til tingene.

Martin: Når du siger i lægger vægt på, ikke at snakke om kvinde biler. Snakker i

så om mandebiler eller snakker i så bare om Ferrari?

Mikkel: Nej, vi vil jo helst undgå de her mandebilsbegreber, det kan beskrives på

1000 andre meget mere interessante måder. F.eks. kan bil nummer to, godt

kaldes en konebil. Men det kalder vi det ikke, det hedder ikke en konebil hos os –

det hedder bil nummer 2. Og er i virkeligheden lefler vi for, der ikke ret mange at

lefle for, for som sagt har vi ikke særlig stor kvindeandel, for det er princippet i,


at det er klubben der er vigtig og ikke hvem der læser den, hvem der er med i

klubben.

Tino: Hvordan sådan rent talmæssigt er det… hvor mange oplag har i?

Mikkel: Vores nuværende oplag er 34.000 et eller andet, i kan selv lige tjekke det,

jeg kan sgu ikke lige huske det. Dansk oplagskontrol. Er det officielt, ik’?

Hvor mange abonnenter har vi, det er faktisk en forretningshemmelighed. Men

det er mere en halvdelen. Det er en overvejende del.

Tino: Er det trofaste abonnenter, eller…

Mikkel: Ja.

Tino: Okey, fordi i sælger også det her, alle magasiner prøv det her i 3 mnd for et

eller andet vidst antal…

Mikkel: Altså, det er man nødt til fordi, der er et naturligt fra frafald, hver eneste

måned, på nogle hundreder og hvis ikke man gøre noget for at skaffe nogen, hvis

ikke man gøre noget som at komme med den slags tilbud, så forsvinder det bare

lige så stille. Især når man er kommet op på trods alt det antal abonnenter, som

vi har, så vi er nødt til at lave sådan nogle incentives der. Men vores abonnenter

er i væsentlig meget trofaste og det er noget vi opregner i det der hedder

frafaldsprocenten af abonnementsstammen, altså hvor stor en procentdel taber

vi ift. hvor længe de har været der. Og det er et meget lavt tal. Et af de lavest i

huset overhovedet. Så vores abonnenter er generelt meget trofaste, vi har mange

der har haft bladet i mere en 15 år. Så de er meget trofaste.

Tino: Okey.

Mikkel: Og det er selvfølgelig en stor gevinst, rent økonomisk set, fordi det

betaler jo forud. Så abonnenter er en rigtig god ting at have. Det gør også, at man

er mindre følsom overfor udsving, som vi har haft her i forbindelse med krisen

09 begyndelsen af 10. Den har vi været rimelig hårdt ramt af. Både på

oplagssiden og på løssalg, men især på annoncesiden. Det har været hårdt. Og det

har kostet dyrt. Og vi er bestemt ikke kommet op endnu. Nu begynder vi at gå i

den rigtige retning, men det har holdt hårdt. Det er sådan, at bilsalget er

styrtdykket i 09, men i 10 er det jo igen blandt de fem højeste salg nogensinde.

Problemet var bare, at alle de nye biler der blev solgt er sådan nogle hatteæsker

til 100.000,-­‐. Og det er ikke dem der voldsomt mange annoncer af hos os. Det er

typisk prestige-­‐annoncerne, så alle BMW’erne og Audi’erne og Mercedes’erne

har lidt under det. Især BMW. Men i ’09 også Audi var fuldstændig nede og

folkevogn var også helt nede, de havde mange hårde tider.

Tino: Indenfor Benjamin, så har i de mest trofaste læsere?

Mikkel: Ja.

Tino: Er det hovedbladet for Benjamin.


Mikkel: Ikke i omsætning, nej det kan vi desværre ikke sige længere. Nu ligger vi

nu kun på 4. Pladsen, bl.a. på af krisen. M og Woman og Costume er større.

Martin: Ja, de har flere læsere pr. måned ikke?

Mikkel: Nej, læsere pr. måned der har vi flest. Men i oplag har de fler. Altså vi har

flere læsere pr. nummer. I oplag har de flere end os, og i omsætning har meget

mere end os. Især Costume. Hvor der er mange image-­‐annoncer. Har meget

større overskud, i virkeligheden.

Aleksander: Må jeg lige høre….. mht. krisen, omstiller I jer så? Begynder i så at

tage andre annoncer ind fra 2’er-­‐biler, eller hvad?

Mikkel: Det ville vi gerne hvis vi kunne jo. Men det.. Noget af det er selvforskyldt,

vi har simpelthen ikke været gode nok til at omstille os og komme ud og finde

nogle markeder og angribe markedet fra den nye situation. Det har vi ikke været

gode nok til. Altså, vi har jo pr. tradition henvendt os til bil-­‐importøre. Det er

dem der annoncerer hos os, via de store indrykningsbureauer. Vores konkurrent

er bare begyndt at henvende sig til forhandlere i stedet for. Altså de for image-­‐

annoncer fra forhandlerne i stedet for, det er selvfølgelig til en anden pris. En

forhandler kan ikke betale det samme for en annonce som en importør kan. Men

det har de sgu haft held med, og der har vi ikke været gode nok. Det noget vi

spekulerer meget i, hvordan vi kommer videre.

Adrian: Hvad gør i for at brande jer selv, og at komme ud? Altså, nu har man jo

set dig i Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark nogle gange. Det må vel også

være del af en plan for at få Bil Magasinet til at blive på scenen.

Mikkel: Øh, ja det egentligt et godt spørgsmål. Fordi Bil Magasinet er 20 år

gammelt nu, så dvs. at. At alle der interesserer sig for biler, ved hvad Bil

Magasinet er. På den måde giver det ikke nogen mening for os, f.eks. at

annoncere med ”Køb Bil Magasinet – det et helt fantastisk blad”. Det ville ikke

give en skid, rent ud sagt. Fordi alle ved godt, på samme måde med det der

hedder Sampling, som er et helt nyt blad, de har behov for at fortælle alle i hele

verdenen, at de findes.

De der ting, det der optræden på TV og alt sådan noget, som jeg i øvrigt ikke har

gjort.. Jeg har ikke været i morgen TV i nogle år. Fordi vi blev smidt ud, da de

skiftede produktionsselskab. Så røg alle de gamle eksperter ud, og så har de fået

nogle nye ind.

Og det var jeg egentlig lidt irriteret over, fordi jeg egentlig ikke kunne se det

virkede. Men jeg må så erkende, at nu hvor jeg ikke er der, kan jeg godt se, at det

har en effekt, måske i virkeligheden mere på vores samarbejdspartner end på det

reelle salg, men det har en effekt. Det meget svært for os at gøre noget, på

markedsføringssiden, fordi hvis vi annoncerer i BT eller sådan noget, så rammer

vi bare ingen ift. de omkostninger der er forbundet med det. Det en meget meget

høj kontaktpris, også selvom de har mange læsere. Så vi igen tilbage til iPad’en:

”Hvordan rammer vi de 1000 ud af 100.000 iPad-­‐brugere, som interesserer sig

for emnet” det meget vanskeligt.


Så det er en… Vi især aktive på abonnementssiden. Fordi det er der vi har den

største gevinst. På løssalgssiden prøver vi at køre forskellige tilbud hvor man kan

få et eller andet med, men det er svært. Det er meget svært.

Martin: Jeg er lidt i tvivl, om vi kom omkring det med jeres hovedmedie; med

blad ift. hjemmeside og så iPad version. Vi har snakket om, at det lidt sådan en

tredeling. Hvor i har sådan, at hjemmesiden man kan gå ind på og så kan man

købe bladet og downloade den til sin iPad. Hvor selvfølgelig ved vi godt, at

iPad’en så er den lille del, men hvorvidt bladet eller hjemmesiden er jeres

ankermedie?

Mikkel: Det bladet. Også selvom det står skidt til for tiden. Eller især i 2010 som

var et træls år. Men forhåbentlig bliver det her et bedre år.

Så er det klart stadigvæk hovedmediet. Vi laver jo også nogle spin-­‐off-­‐produkter,

vi laver noget der hedder Bilrevyen, som er sådan en trykt oversigt. Over alle de

nye biler i Danmark.

Og så har vi Brugtrevyen, og det er stadigvæk det trykte medie der klart er det vi

tjener flest penge på. Vi tjener også penge på hjemmesiden, men slet ikke i

samme størrelsesorden. Og faktisk tjener vi næsten flere penge på at have

redaktionelle samarbejder. Med f.eks. MSN. Vi leverer redaktionelt indhold til

MSN. Og til Bilbasen. Og det tjener vi næsten mere på end hvad vi tjener på vores

egen hjemmeside, altså på klikkene.

Så det er stadigvæk, her (samler Bil Magasinet op) det starter. Og det også her

det ender, økonomisk set. Men altså de to andre ting er jo stigende, og vi er godt

klar over, at vi skal være der og, at vi skal være med.

Martin: Og så må det her også være et af de sidste spørgsmål fra mig i hvert fald,

det omkring iPad’en. Så har du selvfølgelig sagt det her med, at der ikke er nogen

URL adresser. At man kan ikke linke for meget videre, så man kan kommer væk

fra bladet. Hvor meget er der så i bladet på iPad fremover som kommer til at

henvende sig til andre medier og hjemmesider, hvor man måske ikke skal linke,

men man kan læse videre… Altså bliver det bare lukket på et e-­‐magasin? Eller

peger det i andre retninger også.

Mikkel: Det ved jeg ikke, principielt er vi ikke så meget for at lave det her med at

”Se mere herovre”. Altså når du læser bladet skal du have den fulde oplevelse, du

skal ikke have oplevelsen af, at du skal gå et andet sted hen for at få det hele med.

Du skal det hele her. Og det tror vi bare er en bedre løsning, rent økonomisk. At

man snyder folk, at man vil føle sig snydt, hvis man får at vide, at hvis man vil

have de sidste fem fede billeder, så skal man derover. Og det sådan set ikke så

meget, fordi man skal derover, det mere det, at det ikke er her.

Martin (afbryder) : Så oplevelsen skal være fuldent?

Mikkel: Ja, og altså på den måde skal de tre ting kunne stå alene. Altså det skal

ikke være sådan, at du skal have det trykte magasin for at få fuldt udbytte af

iPad’en eller omvendt. Og på den samme måde med nettet. Det klart at nettet er

jo hurtigere, så de nyhederne, vi har jo en nyhedssektion her i bladet. Og det er jo

et underligt begreb i et blad der udkommer en gang om måneden, i


virkeligheden. Og alle de her nyheder, har jo været på nettet. Måske optil

halvanden måned før. For der er typisk 14 dages produktionstid. Så den her bil

var jo på nettet den dag den blev vist. Og det var så tre uger, før vi var på tryk og

nu er det jo så… Hvis du så køber bladet sidst i perioden, så er det endnu længere

siden.

Det er meget populære sider, (nyhedssektionen) så derfor bliver vi ved med at

lave det. Vi prøver at lave det som en slags ”Vi har prioriteret nyhederne for

dig!”. Så hvis ikke du lige har fulgt med på nettet, så har vi det hele her. De

vigtigste, det er dem med de store billeder og de lidt mindre vigtige, det er dem

med de små billeder. Så vi giver dig sådan et overblik. Men hjemmesiden, skal

opfattes som et selvstændigt forretningsområde, det vil sige, at vi vil aldrig

spekulere i og gemme noget på hjemmesiden, fordi vi skal bruge der herovre.

Adrian: Men det gør vel også, at der reelt set er en fare for, at det du allerede har

vist på hjemmesiden med nyheder, det har folk set. Så når de sætte sig og læser

så: ”Den har jeg allerede set”. Gør i noget for at adskille den, som man kommer

med mere fyldestgørende text?

Martin: Eller kunne man forestille sig, at iPad-­‐versionen kom oftere en det trykte

magasin?

Mikkel: Ja, det kunne man sagtens forestille sig. Det kun et spørgsmål om det kan

betale sig.

Altså, der er masser af ting på nettet, som ikke er her. Og indtil videre er det bare

sådan, at folk synes faktisk det er fedt. De rater altid godt ved nyhedssiderne. Og

vi prøver jo så… Og det gør de måske, fordi det ser godt ud. Altså, at der stadig er

oplevelse af, at det ser godt ud. At man stadig kan sidde henne i lænestolen, med

sit blad og det får man sgu ikke helt på samme måde på en iPad. Man bliver i

øvrigt også træt i hånden, af at sidde med den hvis man skal læse, det lidt

besværligt. Og når du sidder på nettet, så er det jo mere flygtigt, du sætter dig jo

ikke og fordyber dig i en artikel, vedmindre du skal bruge den til et eller andet

konkret, altså noget uddannelse eller noget undersøgelse eller et andet man skal

gøre sig klogere på. Det er jo mere flygtigt, ganske enkelt. Og det er også fint nok,

og man kan bare fylde nettet til med skidt og lort, men vi læser det jo ikke. Vi er

jo meget kort tid, på hver enkel nyhed. Og hvis en video, den er mere end to

minutter, så gider vi jo ikke at se den færdig.

Martin (afbryder): Skal der være forskellige oplevelser i det? Altså, hvis jeg

sidder på nettet ligesom du nævner, så der en masse ting og jeg kan godt føle, at

det er anstrengende og ikke en afslappende oplevelse at sidde og søge på ting på

nettet. Hvorimod, tager jeg fat i mit soundvenue-­‐blad, så kan jeg bedre sætte mig

tilbage i lænestolen og slappe af med det.

Mikkel: Ja, det prøver vi at lave. Altså vi skal lave indholdet på mediets

præmisser. Og det er også det vi prøver, altså vi prøver at lave det bedst muligt,

til det iPad’en er god til. Vi prøver at lave f.eks. det, at du kan vende den om.

Læser du(til Tino) opret, eller når du ligger ned?


Tino: Altså jeg har læst opret, så har jeg brugt billeder på som jeg er blevet bedt

om.

Martin (afbryder): Ja, det var jo det første du fortalte om. Det jo en ret fed

funktion.

Tino (afbryder): Jeg synes også, i adskiller jer også. I bruger mediet rigtig godt.

Ift. Euroman som bare er en avanceret PDF og jeg har også set Elle, som har en

fuldstændig psykotisk, navigationsstruktur, som man ikke kan finde ud af. Man

kan virkelig se, der er nogle overvejelser bag jeres. Og den er behagelig og den er

rigtig god.

Mikkel: Vi får en ny navigationsbar. Jeg helt sikker på, men jeg tror det bliver

sådan en scrolleting der kører nede i bunden, altså hvor du kan se

miniatureopslag. Hvor du så bar kan prikke på den, du vil til. Fordi den vi har nu,

hvor du skal bruge to fingre nede i bunden for at få, den er lidt. Den giver ikke

noget godt overblik. Og du kan ikke se, der står titler, men du kan ikke se

opslaget.

Tino: Det er også en ting man er vant til i det medie, man er vant til at pinche og

det har i så fravalgt, fordi det for meget hjemmeside-­‐agtigt. Og sådan noget, men

der er jo nogle gestures som man er vant til at bruge, som man naturligt

forventer i en eller anden udstrækning.

Aleksander: Jeg vil godt lige høre før vi stopper. Nu kommer vi jo ud og snakker

med nogen der har den der.

Mikkel (afbryder): Altså jeg tænkte, at nu går vi jo ned og spiser i kantinen så kan

vi jo snakke videre dernede.

Aleksander: Vi kommer ud og snakke med nogen og viser dem også bladet, både

for nogle der er vant til at bruge tabletten og for nogle der ikke er. Er der noget

du gerne vil have vi spørger om, noget du kunne have interesse i at få svar på.

For det kunne vi sikkert også så.

Mikkel: For mig handler det jo, om du har oplevelsen af, at det er magasin du har

i hånden, når du sidder med din iPad. Fordi ellers, hvis ikke du har det, så

adskiller den sig ikke tilstrækkelig meget fra en hjemmeside eller en

computerting. Så det er min.. En af de eneste sider. Indholdsfortegnelsen ser

meget anderledes ud, den anden side er, at vi har en side hvor man siger. Her er

bladet slut. Der er ekstra side her, hvor man siger ”Nu er den ikke længere”, fordi

så ved man jo. I bladet ved man, at det er slut, fordi så er det ikke længere, det

gør man ikke her. Så det en af de ting vi har indført. Men det vigtig for os at

prøve at sælge begrebet, at det her er et elektronisk magasin og det kunne jeg

godt tænke mig at vide om vi slipper afsted med.

Tino: Jeg vidste faktisk ikke, at det var Bonnier der ejede jer. Men vi har en

forskningsartikel fra en eller anden i Sverige, som har lavet i samarbejde med


Bonnier. Hvor hun lige netop undersøger, hvilke værdier et trykt magasin har og

hvordan man så skal formå at formidle det videre.

Fordi aviser, går jo meget op i, hvordan skal det lyde og sådan noget, og sådan

nogle værdier kan man jo ikke trække med ind i. Det ville være mærkeligt. Altså

med sådan et ”krrrritch”, hver gang man vender siden.

Mikkel: Teoretisk set kunne man jo godt.

Tino: Ja, det kunne man jo.

Mikkel: altså det ville jo være nemt at lave sådan en ”krrrritch” lyd.

Adrian: Men det bliver jo også lidt falsk, og det er også en af grundene til, at vi

har det her projekt, lidt for at se på hvilke værdier en iPad-­‐bruger så vil have. Og

vores metode er umiddelbart, at vi har interviewet med dig i dag. Så får vi lavet

en fokusgruppe, hvor vi får sat dem ned overfor, jamen hvad er det der fungerer

på trykt form, hvad er det der fungere her på en iPad. Så går vi ud og laver et

survey hvor vi meget gerne skulle afdække nogle af de her koncepter som vi så

får ud af de første to interviews.

Og vi har været lidt inde på om i eventuelt vil have den liggende på jeres

hjemmeside. Så vi kan fokusere helt ned på Bil Magasinet eller om vi skal trække

den ud og prøve at gøre den lidt større og så tage medier generelt.

Mikkel: Vi vil jo gerne hjælpe til……..

Altså kan vi formidle klub følelsen i det almindelige trykte blad – derovre.

Adrian: Men hvis man nu får lov at bidrage ved at sætte interaktiviteten i e-­‐

magasinet op, så kunne sætte klubfølelsen tilsvarende op. Det jo her mediet har

nogle fordele og ulemper.

Mikkel: Ja, der vil vi jo stadigvæk holde fast, at det der er på iPad’en det er

redigeret. Det er noget vi har valgt ud til dig. Så jeg kan ikke forestille mig, altså

det ville ikke blive en facebook-­‐løsning hvor alle bar skriver om alt muligt. Det

tror jeg ikke. Men det kan være vi bliver klogere. Det kan jo godt være det går

den vej. Det her er jo et bud. Men vi bliver jo hele tiden klogere og udviklingen

går jo bare en eller anden en vej. Og pludselig er der et eller andet stykke

hardware som ændrer hele verden på nul komma dut. Og der er jo også

mobilerne. Nu er de ikke så egnede til magasinformat – for de er for små. Men

det går jo lynhurtigt.

Altså hvad er det for noget fjernsyn vi ser. Jeg ved det ikke. Men det foregår på

youtube. Altså det flytter sig hele tiden. Og det ved vi sgu ikke noget om, altså vi

prøver jo hele tiden at følge med, men det ved i jo mere om en jeg gør. Hvordan

er det i bruger medierne. Hvor sidder i henne?

Min mellemste søn som er 14. Han ser mere fjernsyn på Youtube end han gør på

sit fjernsyn, også selvom han har et fjernsyn på sit værelse. Fordi, der sidder han

og surfer rundt og finder de klip han vil se. Af fodbold og biler og hvad han nu

ser.


Tino: Ja, jeg tror man forventer en højere kvalitet når man køber og betaler for

noget.

Mikkel: Ja, det selvfølgelig rigtig nok.

Tino: Man kan godt se, at jeres klip er egne produktioner.

Lille spring.

Mikkel angående læserne: Altså generelt er vores læsere svære at hive op. Fordi

det er de her mennesker som har travlt med at hente børnene i børnehaven og

kører dem til fodbold og få slået græsset end det bliver for langt. Så de er svære

at hive med til sådan noget. Også når vi holder konkurrencer, det er ikke vildt

mange der deltagere. Det er ret overskueligt. NU GÅR VI NED OG SPISER!


Interviewguide til interview af Mikkel Thomsager

Baggrund Mikkel Thomsager

Forlaget og Bilmagasinets baggrund

Kan du fortælle lidt om Bilmagasinets historie, deres placering i Benjamin, og

position på markedet i dag?

Bilmagasinet som brand

Hvordan vil I hos Bilmagasinet opfattes udadtil?

• Er det legebørn der tester superbiler eller pensionister, der giver råd om

brugtbiler. (Vmax vs. FDM-problematik)

Hvad gør I for at opfattes på den måde?

• Sprog?

• Artiklernes emner?

Hvilket samfundssegment er tiltænkt som brugere af magasinet?

Målgruppe

Hvem er målgruppen for det trykte magasin?

• Alder

• Køn

• Profession

Hvem er målgruppen for Jeres iPad version?

• Er de ens?

• Eller forskellige for at ramme flere segmenter?

Ipad/ magasin

Hvad er formålet?

• Er det trykte magasin på vej ud?

o Eller, er det trykte stadig ankermediet?

• Fungerer iPadversionen blot som supplerende.

Hvordan udnytter I iPad applikation?

• Tjene ekstra penge?

• Får man på sigt både iPadversion og trykt magasin som abonnent?


Hvad er den kommende strategi?

• Forsøger I at ramme en ny målgruppe med e-magasinet?afa

Design / brugeroplevelse:

Er der en ide bag måden som e-magasinet er designet på?

• Integration med video (virker kun med headphones)

• Æstetik?

• At skille sig ud? (ikke blot en smart udvidet pdf)

• Præsentere billeder i flot og høj kvalitet

Skal iPad versionen fungere som en ny måde for jeres læsere at interagere med

Bilmagasinet, eller blot en ny måde at præsentere indhold på?

• Et det fokus på brugeren, eller fokus på præsentation.


Interviewguide fokusgruppe

Have klarhed omkring:

Hvad er forskellen på brugsoplevelsen af et e-magasin og et trykt magasin - og

hvordan digitaliseres et magasin, så brugsoplevelsen på en iPad bliver bedst mulig?

Husk at fortælle dem hvad vi ønsker at de har fokus på; mediet, og ikke det

journalistiske arbejde.

Step by step:

1)

40 min. intro. tænke højt periode, hvor de browser e-mag og magasinet hver for sig.

- 10 min browsing af Magasinet/iPad/Kaffe

- 10 min browsing af Magasinet/Kaffe/iPad

PLAN? min 0:00-0:10 min 0:10-0:20 min 0:20-0:30 min 0:30-0:40

Gruppe 1 Demo print 2) taler om print Demo iPad Kaffepause

Gruppe 2 Demo print 2) taler om print Kaffepause Demo iPad

Gruppe 1:

Oskar Mule

Jacques Holst

Frederik Vanggaard

Gruppe 2:

Mads Frank

Mia

Frederik Vitting

2) (mediet Print)

A) Er der noget, som du kan lide ved dette magasin?

B) Er der noget, som du ikke synes om ved dette magasin?

C) Du skal ikke, men kan du nævne 3 negative ting ved dette magasin?

D) Du skal ikke, men kan du nævne 3 positive ting ved dette magasin?

3) (mediet iPad)

A) Er der noget, som du kan lide ved dette e-magasin?

B) Er der noget, som du ikke synes om ved dette e-magasin?


C) Du skal ikke, men kan du nævne 3 negative ting ved dette e-magasin?

D) Du skal ikke, men kan du nævne 3 positive ting ved dette e-magasin?

4) (brug af begge medier)

A) Kan du forestille dig tidspunkter, hvor du vil foretrække et trykt magasin frem for emagasin?

B) Kan du forestille dig tidspunkter, hvor du vil foretrække et e-magasin frem for trykt

magasin?

C) Vil du kunne vælge én magasinform, som du vil have for fremtidigt brug?

6) (brugeroplevelse)

Hvad synes du, et e-magasin skal indeholde, for at give den bedste oplevelse?

7) (konklusion BM)

På baggrund af alt hvad vi har snakket om, synes du så Bil Magasinets e-magasin?


9.0 Statistik bilag

9.1 Hypotesernes spørgsmål

Emne: Værdier tilknyttet til print

Hypotese 1:

”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”

• Jeg synes, det er vigtigt, at det er kvalitetspapir, mit magasin trykkes på.

• Jeg synes, det er vigtigt, at mit magasin er lavet af økologisk papir.

• Jeg vil ku mærke, og røre mit blad fysisk

• Jeg vil ku sætte mit magasin på hylden, og samle på det.

• Jeg kan lide, at mine magasiner ligger fremme i min bolig.

• Det er vigtigt for mig, at jeg kan lave æselører, klippe artikler/billeder ud

eller tegne i mit magasin.

• Jeg synes, det er vigtigt, at billeder og artikler er printet i flot og god

kvalitet.

Emne: Struktur og opsætning

Hypotese 2:

”Et simpelt og overskueligt e-­‐magasin, giver en bedre oplevelse.”

• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden ved, hvor langt jeg er kommet i mit

e-­‐magasin.

• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden kan komme hurtigt tilbage til

forsiden.

• Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan springe tilbage til mit foregående

valg.

• Det er vigtigt for mig, at jeg fra enhver side, kan gå til enhver anden side i

mit e-­‐magasin.

• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår enhver artikel er slut.

• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår magasinet er slut.

Emne: Multimedie

Hypotese 3:

”Det er vigtigt, at et e-­‐magasin udnytter de multimediemuligheder dens platform

har.”

Spørgsmål:

• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder lyde.

• Jeg synes, der skal være en lyd, for hver gang jeg skifter side.

• Jeg synes, der skal være lyde i baggrunden, der passer til den artikel, jeg

læser.

• Jeg synes at disse lyde skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.

• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder videoer.

• Det er vigtigt, at der er videoer, der passer til det indhold, jeg læser.

• Jeg synes, at disse videoer skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.


• Jeg synes, det er vigtigt, at der skal være store flotte billeder i mit

magasin.

• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder vises af sig selv.

• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder passer til det indhold, jeg læser.

• Jeg synes, at der skal være spil integreret i mit magasin

• Jeg synes, at dette spil skal starte af sig selv.

Emne: Interaktivitet

Hypotese 4:

”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”

• Jeg vil ku dele billeder, video eller artikler fra mit e-­‐magasin med andre.

• Jeg vil selv ku bestemme om jeg vil læse mit e-­‐magasin i højformat, eller

bredformat.

• Jeg vil ku gemme de billeder, der er i e-­‐magasinet på min iPad.

• Jeg synes, det er vigtigt, at der er interaktive links i mit e-­‐magasin til mere

og uddybende information.

• Hvis jeg ser en reklame jeg kan lide, så vil hurtigt kunne gå til deres

hjemmeside direkte fra mit e-­‐magasin.

• Jeg vil selv have muligheden for at kunne zoome ind på indholdet i

magasinet.

• Jeg vil selv ku bestemme om magasinet skal afspille lyd

• Jeg vil selv ku bestemme, om e-­‐magasinets videoer skal starte af sig selv.


Equal

variances

assumed

Equal

variances not

assumed

9.2 Bilag Hypotese 1 T-­‐test iPad

Levene's Test for

Equality of

Variances t-test for Equality of Means

F Sig. t df

Sig. (2-

tailed)

Mean

Differenc

e

Std.

Error

Differenc

e

95% Confidence

Interval

Lower Upper

1,255 ,265 -1,532 110 ,128 -1,730 1,129 -3,968 ,508

-1,318 27,56

6

,198 -1,730 1,313 -4,421 ,961

Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Print værdi Ja 22 19,64 5,745 1,225

Nej 90 21,37 4,481 ,472

9.3 Bilag Hypotese 1 T-­‐test køn

Group Statistics

Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Print værdi Mand 62 20,26 4,804 ,610

Kvinde 50 21,98 4,614 ,652

Independent Samples Test


Equal

variances

assumed

Equal

variances

not

assumed

Levene's Test

for Equality of

Variances t-test for Equality of Means

F Sig. t df

,023 ,879 -

9.4 Bilag hypotese 2 T-­‐test iPad

1,91

9

-

1,92

8

Sig

.

(2-

tail

ed)

110 ,05

106,6

54

8

,05

7

Group Statistics

Mean

Differ

ence

-

1,722

-

1,722

Std.

Error

Differ

ence

,897 -

95% Confidence

Interval of the

Difference

Lower Upper

3,500

,893 -

3,493

,056

,049

Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Navigation Ja 22 22,00 4,690 1,000

Hypotese:

Navigation

Equal

variances

assumed

Equal

variances not

assumed

Nej 90 22,10 4,693 ,495

Independent Samples Test

Levene's Test

for Equality of

Variances t-test for Equality of Means

F Sig. t df

Sig. (2tailed)

Mean

Differen

ce

Std.

Error

Differen

ce

95% Confidence

Interval of the

Difference

Lower Upper

,004 ,948 -,090 110 ,929 -,100 1,116 -2,312 2,112

-,090 32,0

82

,929 -,100 1,116 -2,372 2,172


9.5 Hypotese 2 T-­‐test Køn

Group Statistics

Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Navigation Mand 62 21,60 4,419 ,561

Hypotese:

Navigation

Equal

variances

assumed

Equal

variances not

assumed

9.6 Hypotese T-­‐test 3 Køn

Kvinde 50 22,68 4,946 ,700

Independent Samples Test

Levene's Test

for Equality of

Variances t-test for Equality of Means

F Sig. t df

,398 ,530 -

1,22

3

-

1,20

8

Sig. (2tailed)

Mean

Differen

ce

Std.

Error

Differen

ce

95% Confidence

Interval of the

Difference

Lower Upper

110 ,224 -1,083 ,886 -2,839 ,673

99,3

18

Group Statistics

,230 -1,083 ,897 -2,863 ,696

Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Multimedie Mand 56 33,30 8,479 1,133

Kvinde 48 29,29 5,668 ,818

Independent Samples Test

Levene's Test

for Equality of

Variances t-test for Equality of Means


Hypotese:

Multimedie

Equal

variances

assumed

Equal

variances not

assumed

9.7 Hypotese 3 T-­‐test iPad

F Sig. t df

6,480 ,012 2,78

7

2,87

1

Sig. (2tailed)

Mean

Differen

ce

Std.

Error

Differen

ce

95% Confidence

Interval of the

Difference

Lower Upper

102 ,006 4,012 1,440 1,156 6,867

96,5

80

Group Statistics

,005 4,012 1,397 1,238 6,786

Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean

Hypotese: Multimedie Ja 20 35,20 7,606 1,701

Hypotese:

Multimedie

Equal

variances

assumed

Equal

variances not

assumed

Nej 84 30,56 7,308 ,797

Independent Samples Test

Levene's Test

for Equality of

Variances t-test for Equality of Means

F Sig. t df

,006 ,938 2,53

3

2,47

0

Sig. (2tailed)

Mean

Differen

ce

Std.

Error

Differen

ce

95% Confidence

Interval of the

Difference

Lower Upper

102 ,013 4,640 1,832 1,006 8,275

27,9

61

,020 4,640 1,878 ,792 8,488

More magazines by this user
Similar magazines