slogans |unge | magt - Grundtvigs Højskole

Dagbladet Information
Lokalpolitikerne lover i øst og
vest i en valgkamp, men de vil
ofte noget andet end mange af
borgerne. Det er én mulig
forklaring på, at nogle borgere
føler sig ignoreret og overhørt.
Men ofte er borgerne kun
snævert interesseret i lokale
emner, der berører dem
personligt. Alt fra parkering,
skolen og hjemmehjælp.
ILLUSTRATION: IB KJELDSMARK
ter Kragh Jespersen.Sammen
med fire forsker kolleger fra
Aalborg Universitet offentliggjorde
han sidste år en undersøgelse
af processen omkring
struktur reformen.
Embedsmænd har magten
Undersøgelsen viste, at reformen
generelt har betydet,
at lokalpolitikerne har fået
mindre magt, og at flere og
flere ting overlades til embedsmændene.
Politikerne
er simpelthen kommet længere
væk fra den daglige forvaltning,
som ofte overlades
til en direktion, der mange
steder ikke har nogen direkte
forbindelse til forvaltningerne.
En undersøgelse, der blev
offentliggjort af Anvendt
KommunalForskning (AKF)
i september i år, bekræfter
billedet. Over 1.000 lokalpolitikere
blev interviewet til undersøgelsen,
og af dem gav
over 40 pct. udtryk for, at det
er »svært at gennemføre politiske
ideer, hvis ledende embedsmænd
er imod«.
Det er en klar stigning i
embedsmændenes indflydelse
i forhold til 2003, hvor
kun 25 pct. af de adspurgte var
enige i det udsagn.
Desuden synes hver tredje
lokalpolitiker, at det er »vanskeligt
at få indblik i forvaltningen,
som ikke præges af
stor gennemsigtighed og
åbenhed«.
Så når Mohammed Aslam
eller andre borgere oplever,
at politikernes beslutninger
ikke afspejler deres ønsker og
behov, er det med andre ord
ikke sikkert, at det skyldes
manglende vilje – eller for
den sags skyld politisk uenighed
mellem de enkelte borgere
og flertallet af politikerne.
Det kan også, understreger
Peter Kragh Jespersen, skyldes,
at politikerne ikke har
overblik og overskud til at
sætte sig igennem over for de
embedsmænd, som ofte har
både højere uddannelse,
større faglig viden og bedre
tid end ’fritidspolitikerne’.
»Mange lokalpolitikere
har svært ved at følge med i,
hvad der foregår i forvaltningerne.
De er ved at drukne i
papirer og komplicerede problemstillinger,
så selv om de
faktisk gerne vil forholde sig
til borgernes ønsker, kan det
være svært for dem at overføre
borgernes ønsker til politisk
handling.«
Stærkere styring ovenfra
Handlingslammelsen blandt
lokalpolitikere skyldes imidlertid
ikke kun de mange
komplekse sager og et ofte
mere eller mindre selvkørende
embedsapparat. En lige så
væsentlig faktor er den tiltagende
detailstyring fra landspolitisk
hold, mener Peter
Kragh Jespersen:
»På mange områder er lokalpolitikerne
underlagt en
meget voldsom detailstyring
ovenfra, som betyder, at deres
handlemuligheder er meget
begrænsede.«
Borgerne er ikke nemme
»Hvis lokalpolitikerne f.eks.
ønsker at skabe nye tiltag for
borgere, som er på sygedagpenge,
er det næsten umuligt
at integrere nye tiltag inden
for det sundheds mæssige
område med en indsats for at
få den syge tilbage på arbejdsmarkedet
igen, fordi stort set
alt i en sygedagpengesag er
reguleret ned til mindste detalje
ovenfra,« siger han og
tilføjer, at detailreguleringen
har været tiltagende siden
1990’erne og for alvor er accelereret
de seneste cirka 10 år.
»De mange enkeltsager,
hvor der for eksempel afsløres
kritisable forhold på en
kommunal institution et eller
andet sted, ender ofte med, at
ministeren, der er ansvarlig
for det pågældende område,
udfærdiger flere og mere detaljerede
regler eller foreslår
ny lovgivning. På den måde
signalerer ministeren handlekraft,
men samtidig bliver
det sværere og sværere for lokalpolitikerne
at indrette tingene
efter særlige lokale forhold,«
siger han.
»Det, der undrer mig
mest, er, at lokalpolitikerne
tilsyneladende affinder sig
med situationen. Det ville
være naturligt, at flere lokalpolitikere
gik til deres partifæller
på Christiansborg og
krævede større råderum på
lokalt plan. I stedet er de tavse,
og så står borgerne nok ofte
tilbage med det indtryk, at
lokalpolitikerne ikke vil lytte
”
Hvis man spørger,
om der skal bruges flere
penge til de ældre, så
siger borgerne ja. Hvis
man spørger, om der
skal bruges flere penge
på børn og
daginstitutioner, siger
de også ja. Men de vil
ikke betale mere i skat
Roger Buch,
kommunalforsker og lektor
ved Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
til deres ønsker,« tilføjer Peter
Kragh Jespersen.
Lokale eksperimenter
Enkelte steder i landet er der
tiltag i gang for at råde bod på
borgernes oplevelse af fjerne,
uvillige lokalpolitikere. Det
gælder f.eks. i Holbæk, hvor
man har lagt dele af beslutningsprocessen
ud i 16 lokalområder,
og i den gamle
Græsted Kommune, som nu
er indlemmet i Gribskov
Kommune, har kommunalbestyrelsen
i et par år eksperimenteret
med at invitere
borgergrupper til at deltage i
drøftelser om et bestemt tema.
Den slags kan muligvis medvirke
til, at borgere og lokalpolitikere
kan danne fælles
front, mener kommunalforsker
Roger Buch.
Men borgerne bør også lære
at forholde sig til andet end
enkeltsager og udvalgte temaer,
mener han. Borgerne
har nemlig en tendens til kun
at ville diskutere politik, når
et emne angår dem selv meget
direkte, og derfor er det
svært for politikerne at forpligte
borgerne på en dialog
om prioriteringer og økonomi,
påpeger kommunalforskeren:
»Hvis man spørger, om
der skal bruges flere penge til
de ældre, så siger borgerne ja.
Hvis man spørger, om der
skal bruges flere penge på
børn og daginstitutioner, siger
de også ja. Men de vil ikke
betale mere i skat.«
Det billede kan Peter
Kragh Jespersen godt genkende:
»De fleste borgere engagerer
sig i debatten om dag -
institutioner, når de har et
barn, der går i børnehave, og
så går de måske ind i skole -
bestyrelsen, når deres barn
begynder i skole. Men de mere
generelle debatter har de
sværere ved at forholde sig til,
og det er måske det, der er
nødvendigt, hvis truslerne
mod nærdemokratiet skal afværges:
at borgere og lokalpolitikere
sammen finder nye
former for lokalt demokrati
og kæmper imod den tendens
til detailstyring, der
kommer oppefra og samtidig
forpligter hinanden på at
tænke i langsigtede løsninger,«
siger han.
Tilbage på Nørrebro står
Mohammed Aslam fra Mjølnerparken
ikke alene med oplevelsen
af at blive svigtet af
lokalpolitikerne. Også næstformanden
for Nørrebro
Handelsforening, Johnny
Beyer, er gentagne gange blevet
skuffet over samarbejdet
med lokalpolitikerne. Han er
enig med Peter Kragh Jespersen
i, at lokalpolitikere og
borgere skal tænke lidt længere
frem, når de arbejder
sammen: »De kigger kun på
avisoverskrifter og tænker ikke
langsigtet,« siger han.
Artiklen er blevet til i sam arbejde
med elever fra Grundtvigs
Højskole
Fakta: Politikerne siger
Leslie Arentoft, Venstre:
’Der er nogle borgere, som
har et ønske om, at man på
meget lavt niveau kan gå ind
og forklare, hvorfor man har
valgt at male en given bygning
i en bestemt farve eller
den slags. Dér står jeg af. Der
skal være en nedre grænse
for, hvad man skal forholde
sig til. Folk kan finde på at
komme og klage over deres
havelåge. Det er altså ikke
rigtig noget, vi gider tage os
af’.
Camilla Burgwald, SF:
’København er en stor by, så
politikerne repræsenterer
mange borgere. Derfor kan vi
ikke på samme måde tage
specifikke og konkrete sager
op, hver gang vi får en henvendelse,
og vi kan ikke gøre
alle tilfreds, fordi vi skal repræsentere
så mange forskellige
mennesker. Ved enhver
forandring, der sker i byen,
vil nogle være tilfredse,
mens andre vil finde forandringen
problematisk. De
mennesker, hvis ønsker ikke
bliver imødekommet, vil føle,
at de ikke bliver hørt. Men jeg
synes nu nok, at vi drager
omsorg for rigtigt mange
specifikke sager rundt omkring
i byen alligevel’.
Jan Andreasen,
Socialdemokraterne:
’Jeg skulle have været til et
vælgermøde forleden, som
måtte aflyses, fordi der ikke
kom nogen mennesker. Det
var faktisk et møde, der var
annonceret ganske pænt
både af Københavns Lærerforening
og Skole & Samfund.
Så jeg synes, at der bliver
gjort rigtig meget for at inddrage
borgerne, men det er
ikke altid, at de griber chancen’.
Fortsat fra side 15
Ifølge vagten er der rigtig
mange unge på Nørrebro,
som føler sig utrygge og ikke
mener, at politiet værner om
deres sikkerhed.
Politi vil genskabe tillid
Den operative chef for Københavns
Politis bande -
enhed, Jakob Vilner, erkender,
at tilliden mellem politiet
og de unge på Nørrebro er
brudt. Politiets mange visitationer
på gadeplan har været
med til at give de unge et negativt
og fejlagtigt billede af
politiet, indrømmer han.
»Før visiterede vi i flæng
på Nørrebro, men vi ved nu,
at det ikke har den rette effekt.
Det har medvirket til, at
de unge i området nærer mistillid
til os, og det er beklageligt.
Der skal genskabes en
tillid, så de unge ikke føler sig
nødsaget til at fungere som
gadevagter,« siger Jakob Vilner.
Han er dog ikke enig med
vagten i, at løsningen er mere
synligt politi på Nørrebro.
Der skal i stedet være et bedre
samarbejde mellem politiet
og lokalbefolkningen, så
borgerne føler sig trygge ved
at bruge politiets hotline,
mener han. Hotlinen er en aflyttet
automatisk telefonsvarer
hos politiet, hvor borgerne
kan lægge anonyme
beskeder, hvis de oplever noget,
som de mener, har en relation
til bandeurolighederne.
»Hotlinen er ikke blevet
brugt så meget, som vi havde
håbet, men det er både på
grund af manglende kendskab
og frygt for, at vi ikke
kan garantere borgeres anonymitet,
men det kan vi,«
fastslår chefen for politiets
bandeenhed.
Farligt ansvar for private
Overborgmesterkandidat og
tidligere justitsminister
Frank Jensen (S) går til valg
på større tryghed i København.
Han mener, at politiet
gør deres arbejde tilfredsstillende,
og at man skal lade betjentene
passe deres arbejde i
stedet for at tage sagen i egen
hånd.
»Politiet har firedoblet
deres indsats på Nørrebro og
er begyndt at fodpatruljere i
området. Jeg fraråder stærkt
disse unge at påtage sig det
ansvar,« siger Frank Jensen.
Han forstår godt, at de unge
kan føle sig utrygge i deres
nærmiljø. Men det er ifølge
overborgmesterkandidaten
blot endnu en god grund til,
at de unge skal samarbejde
med politiet i stedet for at gå
dem i bedene.
»Det er godt, at de unge
holder et vågent øje i området,
men de skal give de informationer,
som de får, til politiet
og ikke begynde at tage
loven i egen hånd. Det optrapper
kun konflikten yderligere,«
siger han.
Overborgmesterkandidat
og nuværende kultur- og fri-
Onsdag 11. november 2009
Fokus
Selvbestaltet vagt ...
17
tidsborgmester i Københavns
Kommune Pia Allerslev
(V) er uenig med Frank
Jensen og chefen for politiets
bandeenhed Jakob Vilner.
Hun mener, at den unge vagt
har fat i den lange ende, når
han efterlyser mere synligt
politi i gaderne.
»Jeg synes, at den tilstand,
der hersker på Nørrebro, er
uhyggelig, og vi skal have meget
mere synligt uniformeret
politi i området,« siger hun.
Pia Allerslev påpeger vigtigheden
af, at de unge på
Nørrebro mærker, at der er
opsyn og tryghed i området:
»Det forebyggende arbejde
er også vigtigt for, at man
kan få de unge væk fra gaden,
men først og fremmest skal
der mere synligt og dialogskabende
politi på gaden.«
Amerikanske tilstande
Sociolog Michael Hviid Jacobsen
har beskæftiget sig
med bandekriminalitet i
Danmark og USA. Ligesom
politiet mener han, at den
mest effektive vej frem er at
satse mere på dialog mellem
borgere og politi. Efter Michael
Hviids opfattelse er
etablering af private borgervagtværn,
der udfører politiets
opgaver, en farlig blind -
gyde. Sociologen henviser til
erfaringer fra USA, hvor der i
kølvandet på kriminelle banders
rivalisering er opstået to
typer vagtværn i bandernes
kvarterer: På den ene side
finder man den type vagtværn,
der ser sig selv som beskyttere
af lokalsamfundet
og forsøger at forhindre banderne
i at operere. På den anden
de vagtværn, der er på
gaden for at holde øje med
politiet, så banderne kan gennemføre
deres kriminelle aktiviteter
uden indblanding
fra ordensmagten.
Det er ofte svært for de
vagtværn, der vil sikre tryghed
i deres kvarterer, at holde
sig ude af de kriminelle konflikter,
og derfor bliver mange
indlemmet i bandemiljøet
når de agere vagtværn, fortæller
Michael Hviid Jacobsen.
Han er ikke overrasket
over eksistensen af et privat
vagtværn på Nørrebro, men
bekymret for, at de unge vil
blive en del af bandekrigen
ved at engagere sig i vagtværnet.
Derfor opfordrer han de
unge til at forsøge sig med andre
midler – ikke mindst for
deres egen sikkerheds skyld:
»Når der har været et skyderi
på Nørrebro, kan det i en
kort periode være med til at
inspirere de unge til at blive
gadevagter. Derfor må både
politiet og de unge række
hinanden hånden, inden de
unge kommer ind i bandemiljøet
ad bagvejen,« siger
han.
Vagten optræder anonymt af
sikkerhedsmæssige grunde, men
hans navn er redaktionen
bekendt