2010 -2 - Tvistur

TVISTUR
Medlemsblad for
rideklubben TvisTur
Årgang 2010
NYT

Min konfirmation
Hej jeg hedder Nina og jeg går til ridning på NR
Da jeg blev konfirmeret den 30. april fik jeg en dejlig og anderledes oplevelse
med en islænder.
Da jeg kom ud fra kirken stod formanden Jørgen med Hekla, som var klar
til at ride mig hjem.
Hun var frisk og syntes det var spændende at komme til byen.
Det var en stor overraskelse. Jeg blev rigtig glad for at se hende.
Det var en dejlig oplevelse og jeg vil aldrig glemme det.
2
Tusind tak til Jørgen og Lisa :-)

Hedetur 2010
I weekenden den 5. og 6. juni havde Karen og Janne endnu engang inviteret
onsdagsholdet på rideweekend på De himmerlandske Heder. Jeg havde
set frem til turen med stor forventning, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Den traditionsrige hedetur kunne i år fejre ti-års jubilæum, og jeg var så
heldig at være med for anden gang. Vi mødtes hos Karen og Peter klokken
ti lørdag formiddag, hvor vi lagde ud med en kop kaffe og en lille en
til halsen (det er jo Onsdagsholdet!), og så sadlede vi vores heste op. De
fl este havde medbragt egen hest, og derudover havde Lisa igen-igen velvilligt
stillet heste til rådighed for de af os, som ikke havde mulighed for at
ride på egen ismule.
Lisas heste var blevet transporteret ud til Lundby fredag eftermiddag, hvor
de blev indlogeret på fold hos Janne og Leif. Jeg selv var meget spændt på,
hvilken hest, Lisa havde valgt til mig, og stor var min glæde, da jeg fandt
ud af, at jeg skulle ride på min absolutte yndlingshest, Stencil. 1000 tak for
det, Lisa! Såvidt vides var Stencil også jubilar i år. Han har efter sigende
været med på turen i alle ti år.
15 ryttere
Janne og Karen havde planlagt lørdagens riderute, og det var et fl ot syn,
da 15 ryttere ved 11-tiden red afsted. Vejret var perfekt med omkring 20
grader, tørt og en let vind – det kunne kun blive en succes det her!
Efter et lille stykke tid delte vi os
i to hold. Susanne var forrytter
for de, der ville have lidt mere
tempo, mens Janne sikkert guidede
de af os, der hellere ville
ride i et lidt mere sindigt tempo
– ”udsigtsholdet”.
Der var nu ingen, der på nogen
måde red vildt – hestene skulle
jo kunne holde til den lange tur.
3

Natur ad libitum
De himmerlandske Heder er et helt utroligt område. Der er den smukkest
tænkelige natur så langt øjet rækker, og man kan ride i timevis uden at
møde andre mennesker. Kun kvæg og får, som afgræsser området. Stilheden
er nærmest larmende – helt vidunderligt.
Ved frokosttid mødtes vi med Susannes hold. Karen og Janne havde på
forhånd hegnet en stor fold ind, så hestene kunne få sig et velfortjent hvil
og lidt græs, mens rytterne indtog en dejlig frokost. Peter havde, assisteret
af Torben som var skadet, så han ikke kunne ride med i år, kørt vand ud til
hestene samt mad og drikke til rytterne. Hvilken service!
Op på hestene igen og videre rundt på heden i to hold, indtil vi igen
mødtes med Peter og ”servicevognen” – denne gang til eftermiddagskaffe
med Grethes lækre kringle og saftigt græs til hestene. Utroligt så forkælet
man kan være.
4

Grill og hygge
Ved 16-tiden var vi
hjemme igen – fyldt
op til over ørerne
med dejlige oplevelser.
Mens vi ryttere
sørgede for hestene,
tændte Peter op i
grillen, og resten af
aftenen (for nogles
vedkommende en del
af natten med!) hyggede
vi os på Karen
og Peters terrasse.
Søndag formiddag red vi ud på hederne på endnu en dejlig tur – om end
noget kortere end om lørdagen. Og så var det tid til oprydning, indsamling
af hegnet på ”hedefolden” samt læsning af de heste, som skulle hjem til
Lisa igen.
Tak for turen
Sådan en weekend kan man leve højt på længe. De mange indtryk sidder
stadig på nethinden og i sjælen, og jeg vil sige Karen og Peter 1000 tak for
jeres store gæstfrihed og det kolossale arbejde, I har lagt i, at vi kunne få
så dejlig en weekend. Også tak til Janne og Leif, fordi I ville stille folde til
rådighed for hestene. Og Lisa – tak for lån af dejlige og superstabile Sten-
cil, som altid er en
fornøjelse at ride.
5
Tak for hyggeligt selskab
til alle I, der var
med på turen – jeg
håber, vi ses igen til
næste år.
Mange hilsener
Ea Holmquist
Onsdagsholdet

ideulykker
I ugeskrift for Læger bringer Steen Gimsing en opsigtsvækkende statistik.
Overlægen har gennemgået sportsulykker i almindelighed og kan konstatere
at rideulykker desværre er på en 4. plads blandt sportsulykker i
Danmark.
Man antager at ridning og anden omgang med heste forårsager omkring
5750 ulykker årligt.
57 pct. af rideulykkerne, rammer unge piger under 19 år, hvilket er tankevækkende,
fordi disse ulykker i mange tilfælde er ganske alvorlige. Der
sker 1-2 ulykker med dødelig udgang årligt.
De fleste af ulykkerne kunne forhindres, hvis de unge var bedre oplyst om,
hvordan man passer og plejer heste. Ulykkerne sker, fordi man er uforsigtig
og fordi de unge ikke er klar over, hvordan, hvorfor og hvor hurtigt heste
kan reagere uden noget forudgående varsel.
Der er al mulig grund til at oplyse om, at heste ikke “bare” er dyr, som
man kan kæle med, som andre mindre familiedyr. Tværtimod er det nødvendigt
at præcisere, at heste kan være særdeles farlige og p.g.a. deres
kræfter, kan de rette voldsom skade, når ulykker indtræder.
FØL ER IKKE LEGETØJ
Mange forældre kan pludselig få lyst til at forære deres teenager et føl, når
familien kører rundt i landskabet og iagttager føl og plage. Mange glemmer,
at et føl ikke tager hensyn til omgivelserne, fordi det ikke har lært noget
endnu. Ligeledes glemmer mange forældre, at føllet/plagen vokser og
i løbet af kort tid har utrolig mange kræfter i forhold til barnet. Hvis man
f.eks køber et hingsteføl vil det meget hurtigt optræde som en hensynsløs
legekammerat for barnet. Følhove kan være skarpe i kanten, hvorfor spark
kan rette voldsom skade på barnet. Derfor skal man behandle føl med
omtanke, og undlade at lade barnet være alene med føllet.
Husk at tjekke Tvisturs hjemmeside
www.tvistur.dk
6

HVAD KAN JEG GØRE?
Det er særdeles vigtigt, at unge og andre, som ikke er vant til at omgås
heste, får oplysning og undervisning i pasning og pleje af heste. Herunder
er det vigtigt at den uøvede, lærer at nærme sig hesten på den rigtige
måde. Heste skal adviseres, før man går ind i en boks eller før man går op
til en hest, som står i spiltov.
Ligeledes er der grund til at få en ordentlig instruktion før ridning påbegyndes.
Mange ulykker er alvorlige, fordi rytteren glemmer ridehjelmen.
Ulykker under ridning i naturen opstår ofte, fordi hesten pludselig bliver
mødt med noget ukendt, f.eks. grene som hænger lavt eller knækker af,
opflyvende fugle, larmende motorkøretøjer o.a. I disse for hesten uforudsete
situationer gælder det for rytteren om ikke at tage chancer; men tværtimod
- at kunne forudse, hvordan hesten vil reagere.
Ridning i naturen bør i begyndelsen foregå sammen med en eller flere
erfarne ryttere, således at den uøvede rytter lærer, hvordan man færdes i
naturen sammen med sin hest.
Det gælder om at undgå ulykker og i mange tilfælde kan ulykkerne forhindres,
hvis man får indsigt i og viden om, hvordan man passer, plejer og
omgås heste. Ligeledes er undervisning om ridning og kørsel med heste
nødvendig før man selv påtager sig ansvaret og begynder at ride og køre
på egen hånd.
Rideklubberne arrangerer og instruerer også for begyndere, hvorfor det er
en god idé at starte med at rette henvendelse hertil.
Man kan få utrolig mange positive oplevelser sammen med heste, når man
ved, hvordan man skal behandle og omgås dem.
Men frem for alt gælder det om at undgå ulykker.
Sakset fra ”Dyrlægevagten”
7

Hestehospitalet Himmerland er en moderne klinik, der kan tilbyde
mange forskellige almindelige undersøgelser samt mere
specialiserede undersøgelser og behandlinger.
Vi råder over moderne specialudstyr til
mange forskellige undersøgelser og vi har
eget laboratorium.
Vores staldfaciliteter muliggør indlæggelse
af medicinske patienter.
Vi tilbyder bl.a.:
Endoskopi
Tandundersøgelser/-behandlinger
Røntgen/Ultralyd
Akupunktur og kiropraktik
Laserbehandling
Alt indenfor halthedsundersøgelser/-behandlinger
Reproduktion
Læs meget mere på vores hjemmeside
www.hestehospitalet-himmerland.dk
Hestehospitalet Himmerland A/S – Egegaardsvej 5 – 9620 Aalestrup
Tlf. +45 98 63 40 30 – Fax. +45 98 63 41 85
hest@hesthim.dk
8

En dag med dyrlægen
Nu er det blevet tid til årets anden udgave af TvisturNyt. Jeg har valgt at
lave en lille artikel om hestedyrlægens arbejde. I den forbindelse har jeg
fået lov at være ”føl”, en tilfældig dag på Hestehospitalet Himmerland,
som ligger i Aalestrup i Himmerland.
Hestehospitalet er en smuk træbygning, opført i år 2009. Hospitalet består
af kontorer, 20 bokse, undersøgelsesfaciliteter og røntgen. Hospitalet
råder over 7 ha jord, med græsfolde, mønstringsbane og rotunde med
hård bund samt en ridebane.
Hospitalets personale består af 4 dyrlæger: Helle, Ellen, Per og Kim. Klinikassistent
Pia, veterinærsygeplejeelever Line og Nanna samt kontorassistent
Åse.
Jeg starter dagen med at køre sammen med Helle. Første besøg er på
Naturefterskolen i Ålestrup, her er det en af elevponyerne der skal vaccineres.
Snakken falder da på, om vigtigheden af at vaccinere. Vaccination
er et lovkrav, hvis man ønsker at deltage i stævner eller kåringer. Helle vil
selvfølgelig anbefale at hestene vaccineres, specielt hvis de er opstaldet
hvor der er mange heste. De drægtige hopper bør også vaccineres, da de
giver immunitet til det nyfødte føl gennem mælken.
Uanset man ikke ønsker at vaccinere sin hest, bør man alligevel overveje
at vaccinere mod stivkrampe. Dyrlægerne i Himmerland oplever iflg.
Helle gennemsnitligt to stivkrampetilfælde om året.
Tilbage til bilen. En opringning til en hesteejer som har 3 ponyer der
ømmer sig og er dårligt gående. Den ene har tidligere været forfangen.
Snakken går på om alle kan være blevet forfangne? De går ikke på meget
græs, - der er ikke ændret på deres foder. De er alle tre blevet beskåret i
sidste uge. Kan det være årsagen til, at de nu har ondt og er dårligt
gående? Sandsynligheden for, at tre bliver forfangne på én gang må betragtes
som minimal. Over telefonen giver Helle gode råd om at tage
hestene ind eller på lille fold uden græs, fodre med lidt hø og se an et par
dage. Ejeren føler sig dog ikke tryg ved dette, og efterspørger lidt smertestillende.
Samtalen afsluttes med en aftale om et besøg hos den bekymrede
ponyejer senere på dagen. Det blev dog ikke os der fik opgaven.
Dyrlæge Kim var i området hvor ponyerne står og overtog…
Jeg har senere fået at vide at ponyerne var alt for tykke. De var forfangne i
mildere grad, og beskæringen fremkaldte symptomerne.
9

Vi kører nu til stald Rønbjerg,
hvor der er bestilt en afl ivning
og 2 tandraspninger. Da vi
ankommer, er der også lige en
hostehest og en ekstra tandraspning.
Vi starter, efter ejerens ønske,
med hesten der skal afl ives.
Ejeren har valgt at den ikke skal
slagtes, men afl ives hjemme. Her vises den lidt stejle venstre forhov.
Årsagen til den skal afl ives er,
at den er slidt i sine ben og ikke kan behandles yderligere. Den vil ikke
kunne holde til at være ridehest længere. Den er ikke livsforsikret, så hesteejeren
kan selv træffe beslutningen og skal ikke vente på evt. accept af
forsikringsselskab. Hesten får en beroligende indsprøjtning inde i boksen.
5 minutter efter trækkes hesten om bag rideskolen. Der er mange der ikke
kan lide at se en død hest, specielt børnene synes det er synd, så derfor
foregår det bag stalden. Her får hesten den første af de dødbringende indsprøjtninger.
Sprøjten når kun lige at tømmes, før hesten falder om kuld.
Jeg synes ikke, det var nogen rar lyd da 600 kg. hest rammer jorden. Da
den ligger får den yderligere en indsprøjtning af samme slags. Herefter
ventes der i fem minutter. Helle lytter med stetoskopet for at sikre der ikke
er hjertelyd og herved sikre, at hesten er helt død. Hesten vil så blive hentet
af Daka dagen efter. Daka er et fi rma som udelukkende beskæftiger sig
med at hente døde dyr til destruktion.
Der lyttes til hjerte og lunger
og hesten bliver tjekket på krop
og lemmer.
10
Det er første gang jeg ser et stort
dyr blive afl ivet, jeg synes det var
en fi n og nænsom måde, hvor
hesten var i sine vante omgivelser.
Det må siges, at hesten havde et
værdigt liv og fi k en værdig død.
Kan lige fortælle, at det medikament
der bruges til afl ivning er
farvet blåt, dette for at dyrlægen
hurtigt opdager, hvis de ved en
fejl har taget det forkerte. I folkemunde
vil afl ivning derfor ofte
være omtalt ved at dyret har fået
”den blå sprøjte”.

Så er turen kommet til hesten der hoster. Hesten har kun har været i Rønbjerg
en kort tid. Ejeren fortæller at den er begyndt at hoste når den rides.
Helle lytter på hestens luftveje og der måles temperatur. Den har ikke
feber. Heste har en kropstemperatur på 37,2 til 38,0. Hesten tages i ridehuset
hvor den longeres, for at lytte til hestens hoste under træning. Helle
vurderer at det ikke er en tør hoste, så den får ordineret penicillin samt
bronchieudvidende medicin. Det menes at hosten er opstået på grund af
staldskifte.
Resten af formiddagen gik med at raspe tænder. Jeg vil ikke skrive om
dette i denne omgang da de billeder jeg fik taget er for dårlig kvalitet. Jeg
kan dog konstatere, at det at raspe tænder er hårdt arbejde!!
Medens vi kørte i bilen var der en del snak over telefonen, som drejede
sig om en hestehandel, hvor køberen ikke var tilfreds. Jeg har selv prøvet
at købe og sælge heste (heldigvis med positive oplevelser) og ved hvor
vigtigt, det er for både sælger og køber, at det bliver en god oplevelse. Så
derfor valgte jeg at være på klinikken og se Per lave en handelsundersøgelse.
Anita og Natascha, henholdsvis sælger og køber, ankom med hesten. Det
er en 3½ års hoppe der er sadelvant, og skal anvendes som ridehest. De
ved begge, at hesten står lidt stejlt på venstre forhov og er derfor spændte
på, hvad dyrlægen har at sige om dette.
En handelsundersøgelse består som minimum af en klinisk undersøgelse.
Den kan udvides med røntgen, hvor benene er det mest almindelige.
Nogle ønsker hals og ryg medinddraget. Hvis hesten skal anvendes til avl,
er det selvfølgelig kønsorganerne de er interessante.
Per fortæller, at det er meget forskelligt hvad en køber ønsker undersøgt.
Det er afhængig af de kliniske fund, samt hvad hesten skal bruges til. Omfanget
af handelsundersøgelsen afhænger oftest af, hvad hesten prismæssigt
skal handles til, jo dyrere hest jo grundigere undersøgelse. Netop hestens
pris er en underlig størrelse.
EU har besluttet, at heste er en konsumvare, men modsat kreaturer og
svin er der ingen fast kilopris, men mange andre parametre for prisfastsættelsen.
Der findes nok ingen helt fejlfri heste, hvis alle parametre skal
tages med, men hvis det er muligt at få beskrevet gode og mindre gode
sider samt evt. skavanker, vil de fleste handler gå godt. Dette er til gavn
for køber og sælger, men så sandelig også for dyrlægen, der har foretaget
handelsundersøgelsen!
11

Undersøgelsen starter med at hesten ses an. Det bliver den lidt stejle forhov
der først tales om. Per fortæller, at den vil give en anmærkning i papirerne,
samt det kan være svært at sige, om det vil få konsekvenser for anvendelse
af hesten til ridning. Det er ligeledes usikkert, om hesten ved
hjælp af beskæring af smeden hver 6 uge, måske kan rettes op i løbet af et
års tid. Sælger og køber ønsker at undersøgelsen skal fuldføres, og at der
skal tages røntgen af venstre underben.
Hestens ben bøjes og holdes ca.
1 minut. Herefter skal hesten
straks trave frem. Dette gentages
til alle ben er undersøgt. Hvis
ikke hesten går rent efter at være
bøjet, indikerer det at hesten kan
have spat. I så fald tages røntgen
billeder af benet. Det kan
dog ske at en hest det har været
halt ved en bøjeprøve ikke fejler
noget varigt. Den kan have fået
et slag eller lignende, der gør
den halt netop på undersøgelsesdagen,
men ikke viser tegn på Her foretages bøjeprøve
skade ved en senere bøjeprøve.
Hospitalet har en fl isebelagt rondel med en mønstringsbane. Fliserne er
lagt med 5% hældning.
Den hårde bund med hældningen gør at selv mindre ”haltheder” kan
opdages, når hesten løber.
Der gøres klar til røntgen.
12
Hesten skal nu i røntgen. Den
får beroligende medicin. Per
fortæller, at de næsten giver
alle heste beroligende medicin
før røntgen. Dette fordi hesten
så står helt stille og billedet
ikke bliver rystet. Desuden
er den medicin der har været
anvendt de sidste 10 år så god
og uden bivirkninger at de trygt
tør anvende det.

Da hesten nu er sløvet
bliver tænderne tjekket.
13
Da hesten nu er sløvet bliver
tænderne tjekket. Den har en
ulvetand. Det svarer nogenlunde
til en visdomstand hos
mennesker. En ulvetand fjernes
kun hvis den giver problemer.
Hesten har også lidt tandspidser.
Hesten bliver lyst i øjnene med
en kraftig lygte. Per kan se om
der er indikation for yderligere
undersøgelser af øjnene.
Nu er der bare tilbage at se på
røntgenbillederne.
De viser at knoglen fortil i vestre hov er lidt mere spids end normalt. De
øvrige led, samt hoven set bagfra, er normale. Hvis noget er galt et sted vil
der ofte ses øget knoglevækst eller smuldring i de øvrige led.
Ja, - hvad risici der er forbundet med den lidt stejle hov, overlader jeg til
de involverede parter og takker for, at jeg måtte deltage.
Det har været en spændende dag og jeg siger tak til dyrehospitalet.
Specielt tak til Helle og Per for at de ville trækkes med mig. Så ses vi om
en måneds tid når mine heste samt hund og katte skal vaccineres. Måske
skal vi også få chipmærket den lille pony og få orden i papirerne.
Nyt i Tvistur
Spørg dyrlægen
Karen
Helle Dalsgård fra Hestehospitalet vil fremover svare på spørgsmål vedr.
vores hestes sundhed.
Så har du et problem med din hest eller et emne du gerne vil have belyst i
det næste blad, så skriv en mail til www.tvistur.dk

Hej, mit navn er Pernille
Jeg er 17 år gammel og kommer fra Skalborg.
Jeg er lige blevet færdig
med 10. klasse,
som jeg har taget på
efterskole og har nu
valgt at tage et “fri” år
som fodermester. Jeg
startede med at ride
hos Lisa da jeg var
6-7 år gammel, og
det har holdt fast lige
siden.
Kører:
Østjylland, Djursland
og langs E45 Århus - Aalborg.
Kører i Aalborgområdet
1-2 gange ugentligt.
Ring eller SMS
14

Alle, der har lyst til at lave
tegneserier til Tvistur Bladet
er meget velkommen
Sommerpelsen koster energi
Mange hesteejere opdager, at hesten pludselig har tabt både muskler og
fedt, når sommerpelsen dukker frem – og så er det ofte for sent. Det skyldes,
at pelsskiftet hos hesten naturligt prioriteres højere end huld og sætning
af muskler. Så hesten bruger usædvanlig meget energi og protein, og
har brug for mere foder end den sædvanlige ration. Man bør sætte foderet
op allerede ved juletid, da det netop er her pelsskiftet så småt starter.
Årsagen til, at det ikke lige så ofte giver problemer for hesten at sætte vinterpels
kan skyldes at mange heste stadig går på næringsrigt græs i august,
ifølge svenske ATL. Før i tiden var det mere udbredt at give hesten det proteinrige
fodergær som tilskud først på vinteren, som hjælp til pelsskiftet.
Men efterhånden har tilskud som flydende B-vitamin overtaget fodergær.
Men desværre er der ikke nogen undersøgelser der viser, at ren B-vitamin
har en gavnlig effekt på netop pelsskiftet hos heste, på trods af at fodergær
også indeholder flere typer B-vitamin, skriver ATL.
Sakset ATL/Foder Häst
Kvadrille ridning
Se www.tvistur.dk for yderligere
informationer
15

Ridelejr
Hejsa Tvistur-læsere, vi er to piger på 12 år, der hedder Sofi e og Signe.
Vi kommer fra Aalborg. Vi går begge til ridning ved Lisa og syntes det er
super sjovt.
Vi har kendt hinanden siden 0. klasse.
Vi kørte ud til ridelejren sammen, vi var helt oppe at køre og vi glædede
os så meget.
Da vi ankom blev vi pænt modtaget af Lisa, og vi blev sendt til den hytte
vi skulle bo i. Men vi kunne nu ikke få hele hytten for os selv, for lidt
senere kom der to piger der hed Amanda og Freja, der også skulle på ridelejr.
Vi blev gode venner med dem og hyggede os rigtig meget om aftenen/
natten, og talte om mange sjove ting.
16

Nå, men vi blev tilbudt en hest ca. en time efter vi var ankommet. Signe
har sin egen hest Gossa, men Sofi e har ikke egen hest, men ville meget
gerne låne Misla. Desværre var Misla blevet solgt til en pige, der også
skulle på ridelejer. suk..suk..suk... men det måtte Sofi e jo leve med, det
gjorde hun også. I stedet fi k hun en anden god hest ved navn Kilia, som
Sofi e blev rigtig glad for. (Kilia er Sofi es yndlings hest nu.)
Lidt efter skulle vi ud på den første ride tur, det gik helt fi nt og vi havde
det skønt. Dagene gik og så skulle vi på stafet, og det gik også fi nt, for alle
holdene stod lige.
Så kom dagen hvor vi skulle til Poulstrups sø. Da vi ankom til søen, stod
der nogle folk/medarbejdere, der serverede middagsmad.
Da vi havde hygget os, og nogen af os havde svømmet lidt, måtte vi bade
med hestene. Kun seks heste måtte komme med ud og bade, for ellers
ville der blive proppet i vandet.
Signe fi k lov til at tage Gossa med ud i vandet, hun havde et spinkelt håb
om, at Gossa kunne lide vand. Det kunne hun i den grad. Sofi e fi k også
en tur på Gossa, Kilia var nemlig ikke så glad for vand og det må man jo
respektere. Dagen gik og vi tog tilbage til Nordjysk Ridecenter.
Vi havde en kanongod mini ferie på rideskolen og vi lærte en masse at
kende.Vi vil jeg anbefale det til andre heste-syg piger og drenge
17
Knus og kram Sofi e og Signe

Fra Alridkursus i distance: Hold på 3 ryttere, der rider
gennem start på vej ud på distanceetape.
Et forår med Alrid
Tiden nærmer sig, hvor Tvistur skal afholde DM i Alrid på Nordjysk Ridecenter.
Det er en stor opgave, der kræver forberedelse og træning hos
både arrangører og deltagere. På to dage skal, der rides 5 forskellige, og
hver især krævende discipliner. Rytteren skal derfor have planlagt sin hests
træning, så den er i så god form som
muligt, og er klar til at løse de forskellige
opgaver. Derudover er der et helt kapitel
med RID regler, som alle skal lære for at
få kendskab til de krav, der stilles i Alrid.
Uoverskueligt, for omfattende og for
krævende for både arrangører, hest
og rytter, vil nogen måske tænke.
”Nej!”,tænkte vi i Tvisturs bestyrelse, og
gik derfor i foråret i gang med at arrangere
en kursusrække og et træningsstævne,
så alle der havde lyst til at lære noget om
Alrid, kunne få muligheden.
18
Fra Alridkursus i gangarter:
Alt efter hvilken klasse, der
rides skal der vises mindst
4 gangarter i valgfri rækkefølge
på ovalbanen.

Og ved I hvad - det har været et fantastisk forår med Alrid
Udover at det har været lærerigt, så har vi over 6
weekender fra marts til juni fået samlet en masse
engagerede og dejlige mennesker, og deres ligeså
skønne heste, der alle brænder for at ride Alrid. Vi
har oplevet den gode stemning og ånd, som er i
det fællesskab, der fi ndes omkring denne konkurrenceform.
Det har været en fi n forberedelse for os arrangører,
og vi håber, at kursusrækken har bidraget til,
at vi får et rigtig godt stævne til oktober.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige 1000
tak til alle deltagere og hjælpere, der har bakket
op omkring både kursusrækken i foråret og
træningsstævnet den 5. juni. Og tak for alle de
fl otte og positive kommentarer vi har fået efterfølgende.
Det varmer, giver energi og endnu
større lyst til vores arbejde med nye og lignende
arrangementer.
Billeder og kursusmaterialet fra foråret med Alrid kan fi ndes på Tvisturs
hjemmeside www.tvistur.dk , hvor de ligger under Aktiviteter.
Fra Alridkursus i distance: Tid og GPS indstilles før
der rides ud på distanceetapen
19
Fra Alridkursus i hurtighed:
Her 200 m for
fuld speed. Idealtiden
for 200 m er 14 sek.

Dine hestedyrl¾ ger fra Gistrup Hestepraksis:
Paul Clausen og Sisse Birk Wulff
Udk¿ rende hestepraksis & ambulant klinikbehandling
Telefontid alle hverdage 8-9: Tlf.: 98 32 36 66
Velkommen til Sisse Birk Wulff,
Ny hestedyrl¾ ge i
Gistrup Hestepraksis
- Handelsunders¿ gelser - Tandbehandlinger
- R¿ ntgenunders¿ gelser - Ultralydsscanning
- Udredning af medicinske sygdomme - RΠdgivning
- Ambulante kirurgiske indgreb - Sygdomsforebyggelse
20

Tvistur Klubstævne
lørdag 11. september 2010
Lørdag den 11. september var der klubstævne på NR. Jeg havde glædet
mig i lang tid til at skulle ride stævne.
Lørdag morgen stod jeg rigtig tidligt op, jeg skulle pakke sadel, hovedtøj,
strigler, supershine og alt hvad der nu skal bruges...
Kl. 7.30 læssede jeg Brúnhild og vi kørte til Svenstrup. Kl. 8.00 tjekkede
jeg ind, mens min far lavede fold.
Det var dejligt at se alle de andre igen - både herfra og dem jeg har lært at
kende fra de andre klubber.
Jeg skulle ride allerede kl. 9.00- i første heat - så der skulle bare børstes
og sadles op i en fart. Brúnhild gik fi nt, dog glemte vi lidt halve parader,
dem huskede jeg så i den næste klasse jeg skulle ride, som var 4.5 J. Der
blev det til en 4. plads.
Det jeg godt kan lide ved at ride stævner er, at man er sammen med sine
venner, som man har fået via hestene. Man kender også ryttere fra andre
klubber end Tvistur, og da det ikke er så tit man ser dem, så er stævnerne
en god måde at holde kontakten på. Jeg kan også godt li’ den spænding,
der er ved stævnerne.
21
Mette Wittrup :D..

Lidt om bid
Almindeligt tredelt trensebid.
Anvendes til start til alle heste. Virker
blødere i munden end alm. todelt
trensebid.
Tredelt pasonbid
Har lidt de samme egenskaber som
korrektionsbiddet. Må kun anvendes i
de svære klasser i konkurrencer.
Tredelt korrektionsbid
Kan være en god hjælp til heste der har svært
ved at give efter, da hesten også får et lille træk
over nakken. Man kan sige at biddet udveksler
trækket i munden. Dette bid må kun anvendes
i de svære klasser i konkurrencer.
Islandsk tredelt stangbid
Bruges af den rutinerede rytter og den trænede
hest. Må kun anvendes i de svære klasser i
konkurrencer.
Skumkæden skal drejes så den ligger helt glat
om hestens underkæbe.
Det er et hårdt bid i de forkerte hænder.
22

Almindelig tungefri bid.
Anvendes til heste der vil tage tungen
over biddet.
Dette bid fi ndes også i stangbid.
Fælles for alle bid er, at de ikke er
hårdere i hestens mund end den
hånd der rider.
Fra begyndelsen er hestens mund
blød og fi n som din egen mund.
23
Fra Råbjerg Mile turen
ALRID
Alrid er en konkurrence, hvor den islandske hest viser sin
alsidighed. Der konkurreres i de 5 discipliner: distance, terrænlydighed,
lydighed, gangarter og hurtighed.
Konkurrencen inddeles i 4 klasser AL1 til AL4 med forskellige sværhedsgrader,
hvor AL1 er den svære DM klasse, og AL4 er
den lette begynder klasse. Der kan startes individuelt eller på
hold med op til 4 ryttere.
Den samlede vinder i hver Alrid klasse fi ndes ved at ligge
deltagernes strafpoint sammen for hver disciplin.
Læs kapitel 5 i RID for mere viden om Alrid, ligger under
dokumenter på DI’s hjemmeside eller se kursusmaterialet på
Tvisturs hjemmeside.
Derudover er der en artikel om alrid ”Den altafgørende puls”
i Tölt, oktober 2009, nr. 8.
Lisa

Børnenes side i Tvistur
24

Hesten i kunsten
Hesten som motiv i malerkunsten.
I dette nummer af Tvistur Nyt vil jeg skrive lidt om to kunstnere fra før 1900,
som på hver sin måde har været mestre til at male heste i bevægelse.
Flyvende galop
Paolo Paolo Uccello: Slaget ved San San Romano, ca 1450, Første del af et et triptriptykon, Morgen. National Gallery, London.
I perioden 1440 til 1455 maler Paolo Uccello (1397-1475) et triptykon af
slaget i 1434 ved San Romano. De 3 store malerier (3,20 m gange 1,80 m)
skulle sandsynligvis hænge i Uffi ciernes palads i Firenze, og malerierne
forestiller: morgen, middag og aften i slaget. Rytternes våben og hestenes
udstyr har været belagt med bladguld og bladsølv, som delvis er forsvundet,
malerierne har været pragtstykker, da de blev malet. Det er første del,
Morgen, som omtales her.
Uccello har været uhyre omhyggelig med enhver detalje, og han forsøger
tydeligvis at ordne hele kompositionen perspektivisk korrekt, så alle linier,
f.eks. lanserne på jorden, peger ind i billedet mod et fælles forsvindingspunkt.
25

Alligevel virker maleriet noget kluntet i den måde hestene og mændene
er malet på, og i hvert fald er de ”lego-agtige” figurer og det eksklusive
præg langt fra krigens virkelighed. I forgrunden fra venstre side galoperer
to ryttere med hævede våben mod en rytter, også med hævet våben,
som galoperer mod dem fra højre side, om et øjeblik støder de sammen.
Situationen er dramatisk, men hele scenen virker komisk, fordi hestene
ligner gyngeheste. Uccellos måde at male galoperende heste på er typisk
for tiden, de er malet med parallelt fremadstrakte forben og bagudstrakte
bagben i såkaldt flyvende galop.
Tidligere troede man, at hesten i galop havde et svævemoment, hvor alle
fire ben var fri af jorden. Den opfattelse var almindelig frem til 1800 tallet,
hvor en teknologisk nyskabelse ændrede på opfattelsen af hestens gangarter.
Fotografiapparatet
Fra begyndelsen af 1800 tallet er det muligt at tage primitive fotografier på
glasplader med en ret besværlig teknik, som dog bliver udviklet og forfinet
i løbet af århundredet. Denne teknik til at tage ”aftryk” af virkeligheden
med får stor indflydelse på malerkunsten, i særdeleshed på udviklingen af
impressionismen, og på opfattelsen af hestens gangarter.
Øjeblikket!
Edgar Degas (1834-1917) var impressionist, dvs. at han var optaget af
at skildre lysets flimren i øjeblikket. Specielt motiver fra Paris’s teatre og
kabarerer optog Degas.
I 1860 besøgte Degas en barndomsven i Normandiet. Det var her, han
blev interesseret i hestens anatomi og bevægelser, for i motiver af jockeyer
og heste kunne han forene interessen for lyset og figurernes bevægelse.
I begyndelsen malede han scener fra jagt og steeplechase. I 1857 blev der
bygget en væddeløbsbane i Longchamp i udkanten af Paris, og her blev
Degas en hyppig gæst. Han iagttog nøje jockeyer og heste både før og
efter væddeløbene. Disse scener gav ham mulighed for at afbilde dyrene
og deres ryttere fra helt nye og moderne synsvinkler, hvorigennem hans
fascination af bevægelse kunne komme til udtryk. Degas udviklede sin
teknik til at male heste til det sublime samtidig med, at han altid komponerede
smukke malerier.
26

The false start, 1869-72.
På maleriet ”The False Start” vises en hest, som springer for tidligt fra start
på banen, mens en jockey i baggrunden har de største vanskeligheder
med at holde sin hest under kontrol. Hesten er malet på smukkeste vis,
men Degas gjorde den fejl at vise hesten med alle fi re ben løftet fra
jorden. Otte år senere i 1877 påviste Eadweard Muybridge i sin banebrydende
serie fotografi er af
galoperende heste fra væddeløbsbanen
i Sacramento, at
Degas maleriet ikke passede
med virkeligheden. Galop er
en 3 takts gangart, og der er
ikke noget svævemoment, hvor
hesten ikke har berøring med
jorden. Men det ændrer jo heldigvis
ikke på, at Degas fanger
noget helt specielt af hestens
væsen i sine malerier.
På den ene side er fotografi et en konkurrent til maleriet, på den anden
side er fotografi et en inspiration for malerne, for det er tydeligt, at beskæring
af motiverne, vinklerne motiverne vises fra, og fokuseringen på
bevægelse i et splitsekund er inspireret af fotografi er.
27

Hestens kropssprog
Inspirationen fra fotografi er er tydeligt på mange af Degas malerier, bl.a.
”Horses before the stands”, hvor der fokuseres på et stort antal jockeyer,
som venter på, at løbet skal begynde. Både heste og jockeyer viser en
nervøs anspændthed, som kan afl æses i deres kropssprog. Degas maler
hestenes varierede kropssprog, og forskellige grader af anspændthed,
og han har fanget øjeblikket, hvor en hest i baggrunden eksploderer i
utålmodighed efter at komme i gang med løbet. Degas har fokuseret på
hestenes elegante ben, og hele maleriet er i perfekt balance kompositorisk
og farvemæssigt, selvom der er dynamik og energi i motivet. Lysets og
skyggernes fl imren understreger, at dette er et øjeblik, så man næsten kan
tro, man ser på et fotografi !
Edgar Degas 1866-1868. ”Horses before the stands”.
Musee d’Orsay, Paris
I maleriet “Before the Race” fra 1871-72, ses denne uro før start særlig
tydeligt. Man kan sagtens genkende situationen fra en væddeløbsbane
sekunderne før start, hestene er anspændte og jockeyerne kæmper for
at bevare kontrollen, jockeyen længst til højre har måske allerede mistet
kontrollen over hesten. Maleriets forgrund emmer af dyrisk energi, og i
baggrunden afslører røgen fra industriskorstene, at også industrialiseringen
tordner frem. Hele sceneriet understreges af en dynamisk, dybblå himmel.
28

Before the race, 1871-72. National Gallery of Art,
Washington.
Der er stor forskel på Uccellos og Degas måder at male heste på. Uccello
maler tunge krigsheste, Degas er mere forfi net i sin forståelse og fremstilling
af hestens væsen, men fælles for de to kunstnere er, at deres værker
den dag i dag fascinerer og glæder et stort publikum.
29
Anna Margrethe Høstgaard
Alt i rideudstyr og
beklædning til rytter
RIDEUDSTYR
Ørstedsvej 39 · 9000 Aalborg · Tlf. 98 12 10 75
www.bachrideudstyr.dk

Aktivitetskalender
17. oktober Hestenes dag i Rold Skov Arr.: HKR
22. oktober Springkursus (leje af hest aftales og
afregnes med Lisa) Arr.: Junior
7. november Tegnekursus med Peter
(vi leger med blyanterfra kl. 10-14) Arr.: junior
7. november Følshow Arr.: Tvistur
28. december Juledemo med Eyjólfur Ísólfsson
(afl yst pga. hestesygdom i Island) Arr.: Lisa
4. december Juletur med pakkespil (leje af hest
aftales og afregnes med Lisa) Arr.: Junior
Husk at tjekke hjemmesiden
www.tvistur.dk
for yderligere informationer...
30

TvisTurnyt-redaktionen:
Redaktionen modtager gerne billeder, artikler - sjove som seriøse,
tegninger, jokes, opskrifter, invitationer, annoncer m.m. Disse sendes til:
tvisturnyt@tvistur.dk
Adresseændring, indmeldelse og betaling:
Kasserer Jane Tornby, Gravlevvej 52, Gravlev, 9530 Støvring
e-mail: j.tornby@rn.dk
Tvisturs bestyrelse:
Formand Jørgen dalby-jakobsen@get2net.dk 9838 0123
Dalby-Jakobsen
Næstfmd. Barbara Johansen barbara@hum.aau.dk 9818 5117
Kasserer Jane Tornby j.tornby@rn.dk 981301687
Medlem Hans Buhl buhlspostkasse@hotmail.com 2325 3767
Houmøller
Medlem Helene Fjelsten helenefjelsten@hotmail.com 2061 4155
Medlem Torben tfl@live.dk 2874 1153
Fogde Larsen
Medlem Karsten h-h@dk gvdnet home2 3042 3688
Held-Hansen
Suppleant Anne Mortensen annem2@mail.dk 2289 7105
Suppleant Susanne Larsen shuss22@hotmail.com 4276 7127
Husk at tjekke hjemmesiden
www.tvistur.dk hvor du finder alle nyhederne...
31

Stor butik med islænderudstyr
Kun 5 min. fra Nordjysk Ridecenter
Ellidshøjgårdvej 25
9230 Svenstrup
Tlf. 51 84 85 16
heidi@geysirheste.dk
http://geysirheste.dk
KARLSLUND
K 2
Kort énlags saddel
med god støtte og
ny fleksibel bom
Katla
Komfortabel og
eksklusiv saddel
til tur og sport
Geysir
Heste