10 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2011 | 15. årgang
I <strong>lære</strong> <strong>som</strong> <strong>hjemløs</strong> To gange om året udbyder De Hjemløses Landsorganisation, SAND, lovgivningskursus, hvor kursisterne, der kommer fra landets boformer for <strong>hjemløs</strong>e, bliver oprustede med demokratiske redskaber til at forstå og navigere i deres juridiske rettigheder <strong>som</strong> <strong>hjemløs</strong>e. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> var med på kursus og lærte blandt andet om aktindsigt, handlingsplaner og hjælp til tandpleje. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Erik Henriksen 20 kursister sidder i hestesko på TAMU Center i Odense, hvor SAND har inviteret <strong>hjemløs</strong>e fra landets boformer til lovgivningskursus. Der har været morgenbord med rundstykker, kaffe og te, da de mødte op, og nu sidder dagens fremmødte parate med blok og pen for at få juridisk input med hjem til dem selv og deres boform. Folk er oplagte, har klædt sig pænt på og er pinligt ædru. De emner, der vil komme op at vende denne dag, er affødt af, hvad deltagerne har af juridiske problemstillinger og vil spørge til. Tanken fra SANDs side er at opruste og udvikle mennesker, der ikke har troet på så meget i deres liv før, rent lovgivningsmæssigt, så de får et demokratisk redskab, der kan hjælpe dem til at sortere i det, de bliver udsat for i fremtiden og har ret til at kræve. Underviser Ejvind Mortensen byder velkommen og beder kursisterne om at fortælle, hvem de er. Her er kursister fra hele landet, der på skift tager ordet og fortæller om dem selv – nogle gange med så godt et glimt i øjet, at de andre rundt om bordet klukler helt ned i mavesækken. Nogle bor på forsorgshjem, andre er kommet om lovgivningskurset videre i livet og i egen lejlighed. Her er beboerrepræsentanter, medlemmer af SAND-udvalg og helt anonyme beboere – men alle sammen med det tilfælles, at de har noget at undre sig over. Én er taget med, fordi han trænger til luftforandring og input udefra – og så skader det heller ikke, at boformen har betalt hans billet. - Jeg har været med til at skrive vejledningen for lovgivningen på boformer. I dag vil jeg ikke sidde og redegøre for hver enkelt paragraf, men vil gerne høre fra jer, om der er noget, I har undret jer over, starter Ejvind Mortensen. Ret og pligt om husly Og det er der. Masser. Et af de første spørgsmål kommer fra Naja Rosa Berg, der oprindelig kommer fra Bornholm, hvor hun blev boligløs. - Jeg fik at vide af kommunen, at det ikke var deres problem. Og derefter blev jeg udsat for et groft overfald og kom via et krisecenter til Sjælland, hvor jeg fik ophold på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød. Her fandt jeg ud af, at der faktisk var hjælp at hente. Men på Bornholm sagde de, at det ikke var deres problem – at jeg måtte klare mig selv. Kan de tillade sig det? spørger hun på et De Hjemløses Landsorganisation, SAND, står bag lovgivningskurset, <strong>som</strong> bliver tilbudt til mennesker, der bor på forsorgshjem eller er i udslusning fra et forsorgshjem. Kurset er gratis, og der inviteres to gange om året. Kursusleder er jurist Ole Skou fra SAND. Underviser er Ejvind Mortensen, tidligere forstander på Østervang og i dag juridisk konsulent. På kurset kommer man ind på de emner, <strong>som</strong> kursisterne spørger til – og i alle tilfælde berøres følgende emner: klingende, men forsigtigt bornholmsk - Nej, det kan de ikke. Vi har en lovtekst i servicelovens paragraf 80 – <strong>Hus</strong>vildeparagraffen – der siger, at kommunen har pligt til at sørge for, at man har husly. Men tyg lige på ordet ’HUS- LY’ – det er nemlig noget andet end en bolig. <strong>Det</strong> skal forstås sådan, at man får tilbudt et sted at sove, indtil man får en bolig. Har en familie for eksempel været udsat for brand eller vandskade, så har kommunen pligt til at skaffe husly – for eksempel på et vandrehjem eller et hotel. Hvis man fortæller, at man har haft det skidt i en periode – druk, skilsmisse eller andre sociale udsving – så har kommunen pligt til at skaffe en bolig – for eksempel ved at henvise til et forsorgshjem, fortæller Ejvind Mortensen. - Jeg fik at vide, at hvis jeg havde en familie, så måtte jeg tage kontakt dér, undrer Naja sig. - Ja, men det er, fordi socialrådgiveren tolker husly forkert og verfer folk væk. Når man står i den ulykkelige situation, <strong>som</strong> du stod i, så har man ikke energi til at finde ud af, om kommunen har ret til at give den besked og derefter klage. Men du havde faktisk ret til at klage til udvalgsformanden eller borgmesteren – | Regler for ophold på boformer | Kan man blive smidt ud fra sin boform? | Har man ret til at oprette beboerråd? | Udslusning | Kontanthjælpsregler | Pensionsansøgning og så kan det jo ende i Bornholms Tidende, svarer Ejvind Mortensen og høster spredt latter. Handleplaner Der kommer mange spørgsmål på bordet, og hver gang er Ejvind Mortensen ferm til at svare på en vedkommende, menneskelig og lidt spøjs facon, så han ikke hægter nogle af kursisterne af. Ved hans side sidder Ole Skou fra SAND. Han er kursusleder og jurist og supplerer med love og paragraffer undervejs, og så appellerer han til, at de fremmødte altid kan ringe til SAND og fortælle om deres oplevelser. - For jeg samler nemlig på sager, vi klager over. Så jeg skal nok tage mig af det. Vidste I for øvrigt, at kommunen har pligt til at tilbyde en handleplan, når man henvender sig <strong>som</strong> <strong>hjemløs</strong>? fortsætter Ole Skou. - Ja, det springende punkt er at få en handleplan effektueret – en plan, der indeholder bolig, indskud, gældssanering og så videre. Er der nogen af jer, der har sådan en handleplan? spørger Ejvind Mortensen. Fire af deltagerne rækker hånden op. Og i samme åndedrag kommer emnet ’handleplan’ under Ejvinds behandling. For en handleplan er et retsdokument, HUS FORBI | nr. 10 oktober 2011 | 15. årgang | 11
Change language