Artiklen er en pdf-fil på 829 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 829 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 829 kb - GeologiskNyt
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Jordbund<strong>en</strong>s mangfoldighed<strong>er</strong><br />
- hvorfor jordbund<strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>er</strong> så meget<br />
Af geolog Sør<strong>en</strong> M . Kristians<strong>en</strong>, Geologisk<br />
Institut, Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet<br />
Forklaring<strong>er</strong> <strong>på</strong> hvorfor de øv<strong>er</strong>ste<br />
met<strong>er</strong> af jord<strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>er</strong> så meget,<br />
<strong>er</strong> ofte søgt i vores geologiske historie.<br />
M<strong>en</strong> vi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> og adskillige<br />
plante- og dyreart<strong>er</strong> kan faktisk<br />
skabe de samme variation<strong>er</strong> og<br />
mønstre i jordbund<strong>en</strong> som de geologiske<br />
process<strong>er</strong>. I det følg<strong>en</strong>de <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for præs<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et nogle af de m<strong>er</strong>e<br />
uk<strong>en</strong>dte, m<strong>en</strong> alligevel normale årsag<strong>er</strong><br />
til, at danske jordbunde <strong>er</strong> så<br />
het<strong>er</strong>og<strong>en</strong>e.<br />
At de øv<strong>er</strong>ste met<strong>er</strong> af jord<strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>er</strong> meget<br />
<strong>er</strong> k<strong>en</strong>dt af de fleste. For ikke nok med<br />
at de geologiske mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> ofte <strong>er</strong> særdeles<br />
vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de ind<strong>en</strong>for blot få kvadratmet<strong>er</strong>,<br />
så s<strong>er</strong> vi også at jordbund<strong>en</strong>s udse<strong>en</strong>de vari<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
helt uafhængigt af dette. For de mønstre<br />
og eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong> vi mød<strong>er</strong> i jordbund<strong>en</strong><br />
afhæng<strong>er</strong> nemlig ikke af geologi<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e.<br />
Lokale jordbundsvariation<strong>er</strong> kan være problematiske<br />
i forbindelse med al slags<br />
prøvetagning i felt<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> geologiske- og<br />
jordbundskortlægning<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for behandles<br />
variation i jord<strong>en</strong> ofte ud fra <strong>en</strong> problemori<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et<br />
indgangsvinkel, hvor selve årsag<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> til grund for variation<strong>er</strong>ne,<br />
ikke komm<strong>er</strong> frem. D<strong>en</strong>ne artikel <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for <strong>en</strong> miniintroduktion til de forskellige<br />
årsag<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> har skabt de vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de<br />
jordbundstyp<strong>er</strong> og -eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong> som vi mød<strong>er</strong><br />
i Danmark i dag.<br />
Int<strong>er</strong>esse for jordbundsvariation<strong>er</strong><br />
M<strong>en</strong>nesket udnytt<strong>er</strong> de øv<strong>er</strong>ste met<strong>er</strong> af<br />
jord<strong>en</strong> <strong>på</strong> mange måd<strong>er</strong>. S<strong>er</strong> vi <strong>på</strong> jord<strong>en</strong> i<br />
dag, oplev<strong>er</strong> vi det oftest som tilsynelad<strong>en</strong>de<br />
<strong>en</strong>sartede areal<strong>er</strong>, bruges til landbrug,<br />
skovbrug, by ell<strong>er</strong> andet. M<strong>en</strong> jordbund<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid et komplekst arkiv,<br />
skabt af alle de process<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> foregået<br />
sid<strong>en</strong> landskabet blev dannet. Klimaet har<br />
svinget fra arktisk kulde til p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong>, som<br />
var varm<strong>er</strong>e og fugtig<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d klimaet i dag.<br />
Vegetation<strong>en</strong> har skiftet fra tundra ov<strong>er</strong><br />
urskov til mod<strong>er</strong>ne land- og skovbrug. Og<br />
sidst, m<strong>en</strong> ikke mindst, <strong>er</strong> jordbund<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem<br />
de s<strong>en</strong>este årtusind<strong>er</strong> i all<strong>er</strong>højeste<br />
grad <strong>på</strong>virket af m<strong>en</strong>neskets brug af d<strong>en</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> to vidt forskellige årsag<strong>er</strong> til at se <strong>på</strong><br />
variation<strong>er</strong> i jord<strong>en</strong> og de har hv<strong>er</strong> sin<br />
En forholdsvis uanselige myretue som d<strong>en</strong>ne foran p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>ne, kan faktisk være skyld i store og langvarige<br />
variation<strong>er</strong> i jordbund<strong>en</strong>s fysiske og kemiske eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>. (Foto: Kristian Dalsgaard).<br />
indgangsvinkel. Jordbundsvariation<strong>er</strong> kan<br />
f.eks. fortælle meget om klimatiske og biologiske<br />
ændring<strong>er</strong> i g<strong>en</strong>nem tid<strong>er</strong>ne i forbindelse<br />
med forskning i d<strong>en</strong> geologiske<br />
historie. M<strong>en</strong> samtidig kan et k<strong>en</strong>dskab til<br />
hvorfor vore danske jorde normalt vari<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
så meget, også bruges i praksis, nemlig i<br />
forbindelse med næste alt geologisk feltarbejde<br />
- eksempelvis ved jordprøveudtagning<br />
ell<strong>er</strong> jordbundskortlægning. H<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> det vigtigt at “unormale” jordbundsvariation<strong>er</strong>,<br />
som ofte <strong>er</strong> meget lokale, ikke<br />
forstyr<strong>er</strong> konklusion<strong>er</strong> om d<strong>en</strong> “normale”<br />
jordbund.<br />
Geologi<strong>en</strong> og landskabet forklar<strong>er</strong> mest<br />
D<strong>en</strong> vigtigste grund til, at jordbunde vari<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
<strong>er</strong> ofte geologi<strong>en</strong>. Dette skyldes primært<br />
<strong>en</strong> kombination af naturlige process<strong>er</strong><br />
i og eft<strong>er</strong> istid<strong>en</strong>, hvor aflejring<strong>er</strong>ne af gletsch<strong>er</strong>e,<br />
smeltevand, sø<strong>er</strong>, vind og hav har<br />
skabt et uhyre vari<strong>er</strong>et mønst<strong>er</strong> af mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>.<br />
En and<strong>en</strong> meget vigtig årsag til at jordbunde<br />
vari<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>er</strong> landskabets topografi.<br />
For eksempel vil vi ofte finde forskellige<br />
typ<strong>er</strong> af jordbunde i lavning<strong>en</strong>, <strong>på</strong> skråning<strong>en</strong><br />
og <strong>på</strong> bakketopp<strong>en</strong>. Topografi<strong>en</strong> bestemm<strong>er</strong><br />
typisk tilgængelighed<strong>en</strong> af vand<br />
og d<strong>er</strong>med udse<strong>en</strong>det af jord<strong>en</strong>s øv<strong>er</strong>ste<br />
jordlag. Både d<strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de geologi og<br />
topografi <strong>er</strong> relativt lette at <strong>er</strong>k<strong>en</strong>de som<br />
årsag<strong>er</strong> til at jordbund<strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>er</strong> - især<br />
hvis man har laboratorieoplysning<strong>er</strong> om<br />
jord<strong>en</strong>s fysiske og kemiske eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong> at<br />
støtte sig til. D<strong>er</strong>imod <strong>er</strong> det oftest langt<br />
m<strong>er</strong>e vanskeligt at <strong>er</strong>k<strong>en</strong>de, når <strong>en</strong> biologisk<br />
ell<strong>er</strong> m<strong>en</strong>neskeskabt proces <strong>er</strong> årsag<strong>en</strong><br />
til <strong>en</strong> jordbunds udse<strong>en</strong>de.<br />
Planteart<strong>er</strong>nes forskellige <strong>på</strong>virkning<br />
Hvis vi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, ell<strong>er</strong> natur<strong>en</strong> selv, ændr<strong>er</strong><br />
bevoksning<strong>en</strong> i et område, vil<br />
jordbundsudvikling<strong>en</strong> også kunne ændres.<br />
Hvis d<strong>en</strong>ne nye type plant<strong>er</strong>/træ<strong>er</strong> eksist<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
i lang tid, kan hele jordbundstyp<strong>en</strong> fak-<br />
Jordbundsvariation<br />
Jordbundsvariation dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> variation<strong>er</strong><br />
i udse<strong>en</strong>det og eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>ne i jordbund<br />
som ligg<strong>er</strong> side om side i et område.<br />
En vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de jordbund <strong>er</strong> således <strong>en</strong> afvig<strong>en</strong>de<br />
jordbundtype/eg<strong>en</strong>skab i et område<br />
hvor jordbundstyp<strong>en</strong> og -eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>ne<br />
ell<strong>er</strong>s <strong>er</strong> homog<strong>en</strong>e. Diskussion<strong>en</strong> om årsag<strong>er</strong><br />
til hvad d<strong>er</strong> skab<strong>er</strong> synlige variation<strong>er</strong>,<br />
<strong>er</strong> h<strong>er</strong> begrænset til de årsag<strong>er</strong> som <strong>er</strong> k<strong>en</strong>dt<br />
af alle d<strong>er</strong> arbejd<strong>er</strong> med jord<strong>en</strong>s ov<strong>er</strong>flade.<br />
De årsag<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nævnt i artikl<strong>en</strong>, dækk<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> jordbundsvariation<strong>er</strong> med <strong>en</strong> rummelig<br />
skala i størrelsesordn<strong>en</strong> <strong>en</strong> kvadratmetre<br />
til få hektar.<br />
4 <strong>GeologiskNyt</strong> 5/00
tisk ændres. Tidsrummet, som kræves, afhæng<strong>er</strong><br />
naturligvis af udgangsmat<strong>er</strong>ialet.<br />
Hvor sandjord kan <strong>på</strong>virkes <strong>på</strong> und<strong>er</strong> 100<br />
år, kan det tage årtusind<strong>er</strong> at <strong>på</strong>virke <strong>en</strong><br />
l<strong>er</strong>jord. En and<strong>en</strong> vigtig grund til<br />
jordbundsvariation<strong>en</strong> <strong>er</strong> også hvilke plant<strong>er</strong>/træ<strong>er</strong><br />
som komm<strong>er</strong> ind, har <strong>en</strong> betydning.<br />
Især planteart<strong>er</strong> som hedelyng og<br />
nåletræ<strong>er</strong> <strong>på</strong>virk<strong>er</strong> jordbundstyp<strong>en</strong> hurtigt,<br />
da de forårsag<strong>er</strong> podsoljorde eft<strong>er</strong> kun få<br />
århundred<strong>er</strong>. Sådanne podsoljorde <strong>er</strong> faktisk<br />
vidt udbredte i sandede mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> i<br />
vore skove og <strong>på</strong> landbrugsareal<strong>er</strong>, idet h<strong>er</strong><br />
ofte fandtes lynghede indtil for bare 100 -<br />
200 år sid<strong>en</strong>. Sådanne forskelle i vegetation<strong>en</strong><br />
som forsvandt for fl<strong>er</strong>e århundrede<br />
sid<strong>en</strong> kan altså stadigvæk <strong>er</strong>k<strong>en</strong>des i jordbund<strong>en</strong><br />
i dag. Dette betyd<strong>er</strong> tilsvar<strong>en</strong>de, at<br />
selvom vi i dag står med f.eks. <strong>en</strong> egeskov,<br />
så behøves jordbund<strong>en</strong> und<strong>er</strong> d<strong>en</strong> ikke<br />
nødv<strong>en</strong>digvis at være skabt af egetræ<strong>er</strong>ne.<br />
D<strong>en</strong> kan lige så vel være skabt af f.eks. d<strong>en</strong><br />
lynghede, som fandtes h<strong>er</strong> tidlig<strong>er</strong>e. D<strong>en</strong>ne<br />
træghed i udvikling<strong>en</strong> af jordbund<strong>en</strong> kan<br />
naturligvis være problematisk, hvis vi i dag<br />
ønsk<strong>er</strong> at k<strong>en</strong>de årsag<strong>en</strong> til <strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de<br />
jordbund i et område.<br />
Når træ<strong>er</strong> vælt<strong>er</strong><br />
Eft<strong>er</strong> variation<strong>er</strong> i de geologiske mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> væltede træ<strong>er</strong> langt d<strong>en</strong> vigtigste grund<br />
til jordbundsvariation<strong>er</strong> i natur<strong>en</strong>. Mængd<strong>en</strong><br />
af ov<strong>er</strong>fladejord som <strong>er</strong> <strong>på</strong>virket af et<br />
væltet træ, kan i <strong>en</strong> naturskov vari<strong>er</strong><strong>er</strong> fra<br />
få proc<strong>en</strong>t til m<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d 50 % af ov<strong>er</strong>flad<strong>en</strong>.<br />
Jordbund<strong>en</strong> kan <strong>på</strong>virkes op til fl<strong>er</strong>e met<strong>er</strong><br />
fra det væltede træ og ned til én met<strong>er</strong>s<br />
dybde, hvor “skad<strong>er</strong>ne” primært afhæng<strong>er</strong><br />
af jordbundstyp<strong>en</strong>, træart<strong>en</strong>, årsag<strong>en</strong> til at<br />
træet <strong>er</strong> væltet og t<strong>er</strong>rænets hældning.<br />
Hundred<strong>er</strong> af år eft<strong>er</strong> træet væltede kan<br />
spor<strong>en</strong>e ofte stadig ses som <strong>en</strong> halvmåneformet<br />
ansamling af muld ned til én met<strong>er</strong>s<br />
dybde og som tilsvar<strong>en</strong>de formet, m<strong>en</strong> bred<strong>er</strong>e<br />
ansamling, af “und<strong>er</strong>jord” tætt<strong>er</strong>e <strong>på</strong><br />
ov<strong>er</strong>flad<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne form for jordbundsvariation<br />
kan ifølge ud<strong>en</strong>landske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
eksist<strong>er</strong>e i mindst 2000 år. Så al<br />
jordbund i Danmark kan faktisk tænkes at<br />
indeholde spor af væltede træ<strong>er</strong>. Selvom<br />
skov<strong>en</strong> kun dækk<strong>er</strong> 12 % af Danmarks<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 5/00<br />
Forskellige jordbundstyp<strong>er</strong><br />
I d<strong>en</strong>ne forbindelse <strong>er</strong> det for vidtgå<strong>en</strong>de at<br />
vise og forklare de utallige typ<strong>er</strong> af jordbund,<br />
vi k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> fra Danmark, og hvordan de<br />
indbyrdes kan vari<strong>er</strong>e. M<strong>en</strong> især to slags<br />
jordbunde <strong>er</strong> vigtige at k<strong>en</strong>de, da de udgør<br />
langt hovedpart<strong>en</strong> af Danmarks jordbunde.<br />
Det drej<strong>er</strong> sig om podsoljorde og brunjorde.<br />
En podsol <strong>er</strong> <strong>en</strong> jordbundstype <strong>på</strong> næringsfattige<br />
mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan skabes und<strong>er</strong><br />
planteart<strong>er</strong> som f.eks. hedelyng og nåletræ<strong>er</strong>ne.<br />
En jord kan defin<strong>er</strong>es som <strong>en</strong><br />
Podsol ud fra kemiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> af jord<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> bred<strong>er</strong>e defin<strong>er</strong>ede podsoljord<br />
kan <strong>er</strong>k<strong>en</strong>des ved at d<strong>en</strong> har <strong>en</strong> lys<br />
udvaskningshorisont med <strong>en</strong> und<strong>er</strong>ligg<strong>en</strong>de<br />
mørk udfældningshorsiont.<br />
areal i dag, skal vi huske <strong>på</strong> at skove har<br />
dækket hele Danmark i lange p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong> og<br />
at rydning<strong>en</strong> af dem først for alvor <strong>er</strong> foregået<br />
sid<strong>en</strong> middelald<strong>er</strong><strong>en</strong>.<br />
Dyr skab<strong>er</strong> meget variation<br />
Mange dyreart<strong>er</strong> har evn<strong>en</strong> til at grave i<br />
jord<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> <strong>på</strong> and<strong>en</strong> måde ændre jord<strong>en</strong>s<br />
fysiske og kemiske eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>. De vigtigste<br />
eksempl<strong>er</strong> <strong>på</strong> dyrs gravning h<strong>er</strong> i Danmark<br />
stamm<strong>er</strong> faktisk fra små dyr som<br />
f.eks. myr<strong>er</strong>. Myr<strong>er</strong>nes gravning bidrag<strong>er</strong><br />
ofte til at gøre jord<strong>en</strong> het<strong>er</strong>og<strong>en</strong> ov<strong>er</strong> store<br />
areal<strong>er</strong>. Tu<strong>er</strong>ne findes i mange afskygning<strong>er</strong>,<br />
m<strong>en</strong> især de art<strong>er</strong>, som lev<strong>er</strong> i store<br />
Et eksempel <strong>på</strong> hvordan<br />
et væltet træ kan flytte<br />
store mængd<strong>er</strong> jord.<br />
Ikke blot <strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e tons<br />
jord løftet op og et aflangt<br />
hul <strong>er</strong> skabt, m<strong>en</strong><br />
store mængd<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong>fladejord <strong>på</strong> d<strong>en</strong><br />
sid<strong>en</strong>, hvor træet <strong>er</strong><br />
væltet imod, <strong>er</strong> pressetdybt<br />
ned. (Foto: Kristian<br />
Dalsgaard).<br />
Brunjord<strong>en</strong> d<strong>er</strong>imod dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
lang række jordbundstyp<strong>er</strong> med forskellige<br />
eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>. De har dog det tilfældes, at<br />
jord<strong>en</strong> <strong>er</strong> brunfarvet, dvs. at det j<strong>er</strong>n, som <strong>er</strong><br />
forvitret ud fra min<strong>er</strong>al<strong>er</strong>ne, stadigvæk findes<br />
in situ. Brunjorde <strong>er</strong> g<strong>en</strong><strong>er</strong>elt yngre ell<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> udviklet i mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> med m<strong>er</strong>e l<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
næringsstof <strong>en</strong>d podsoljorde. D<strong>en</strong> naturlige<br />
udvikling af danske jordbunde går langsomt<br />
m<strong>en</strong> sikk<strong>er</strong>t imod <strong>en</strong> podsoljord, og når først<br />
jordbund<strong>en</strong> én gang <strong>er</strong> podsol<strong>er</strong>et, <strong>er</strong> d<strong>en</strong>ne<br />
jordbundstype meget vanskelig at ændre<br />
ig<strong>en</strong> - undtag<strong>en</strong> hvis jord<strong>en</strong>s kemiske og<br />
fysiske eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong> ændres ell<strong>er</strong> ødelægges<br />
af f.eks. egetræ<strong>er</strong>, myretu<strong>er</strong>, landbrug ell<strong>er</strong><br />
træ<strong>er</strong> som vælt<strong>er</strong>.<br />
Til v<strong>en</strong>stre: Podsoljord, d<strong>er</strong> kan k<strong>en</strong>des <strong>på</strong> det lyse blegsandslag og d<strong>en</strong> und<strong>er</strong>ligg<strong>en</strong>de mørke<br />
udfældningshorisont. Til højre: Brunjord, med <strong>en</strong> <strong>en</strong>sfarvet brun farve og oftest lidt m<strong>er</strong>e l<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
plant<strong>en</strong>æringsstof. (Fotos: Sør<strong>en</strong> M . Kristians<strong>en</strong>).<br />
koloni<strong>er</strong>, kan forårsage store og vedvar<strong>en</strong>de<br />
modifikation<strong>er</strong> af jord<strong>en</strong>. Et eksempel<br />
<strong>er</strong> d<strong>en</strong> røde skovmyre hvor <strong>en</strong> koloni<br />
med 100.000 vis af myr<strong>er</strong>, ind<strong>en</strong>for få årti<strong>er</strong><br />
har udgravet store dele af de øv<strong>er</strong>ste 50<br />
cm und<strong>er</strong> tu<strong>en</strong>, og d<strong>er</strong>ved flyttet ca. 650 kg<br />
jord ud <strong>på</strong> ca. 5 kvadratmet<strong>er</strong> af d<strong>en</strong> omkringligg<strong>en</strong>de<br />
skovbund. Det lyd<strong>er</strong> umiddelbart<br />
ikke af meget, m<strong>en</strong> når d<strong>er</strong> findes 5<br />
- 6 beboede tu<strong>er</strong> p<strong>er</strong> hektar, og de bliv<strong>er</strong><br />
flyttet regelmæssigt, kan mange proc<strong>en</strong>t af<br />
skovbund<strong>en</strong> blive b<strong>er</strong>ørt af d<strong>er</strong>es aktivitet<br />
<strong>på</strong> få århundred<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> samlet<br />
dobbelt så meget fosfor i jord<strong>en</strong> i og omkring<br />
tu<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong>ne forskel kan mindst<br />
eksist<strong>er</strong>e i årti<strong>er</strong> og måske i århundred<strong>er</strong>.<br />
Andre små dyr som mosegrise, muldvarpe<br />
og mus grav<strong>er</strong> også d<strong>er</strong>es gange og red<strong>er</strong> i<br />
jord<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> dette skab<strong>er</strong> kun jordbundsvariation<strong>er</strong><br />
af meget små størrels<strong>er</strong>, og <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for ikke så vigtige. De <strong>er</strong> dog så udbredte,<br />
at d<strong>er</strong>es spor kan findes i stort set<br />
alle danske jordbundstyp<strong>er</strong>. Grævlinge og<br />
ræve grav<strong>er</strong> også store hul<strong>er</strong> i jord<strong>en</strong> og<br />
smid<strong>er</strong> tonsvis af jord op <strong>på</strong> ov<strong>er</strong>flad<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> da de <strong>er</strong> meget sjældn<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d de mindre<br />
dyr, <strong>er</strong> de forholdsvis ikke så vigtige.<br />
Regnorme <strong>er</strong>, set i forhold til mængde flyttet<br />
mat<strong>er</strong>iale, nok d<strong>en</strong> vigtigst dyregruppe,<br />
m<strong>en</strong> de bidrag<strong>er</strong> faktisk til homog<strong>en</strong>is<strong>er</strong>e<br />
jord<strong>en</strong> både v<strong>er</strong>tikalt og horisontalt, og <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for ikke <strong>en</strong> vigtig årsag til jordbundsvariation<strong>er</strong>.<br />
5
M<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> også vigtige<br />
Arkæolog<strong>er</strong> og historik<strong>er</strong>e kan være til stor<br />
hjælp når geolog<strong>er</strong> i dag skal forstå, hvorfor<br />
<strong>en</strong> jord s<strong>er</strong> ud som d<strong>en</strong> gør. For som<br />
geolog<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> vi ofte k<strong>en</strong>dskab til et<br />
steds historie og forhistorie, som kan være<br />
altafgør<strong>en</strong>de for forståels<strong>en</strong> af <strong>en</strong> jord. Forskellige<br />
form<strong>er</strong> for land- og skovbrug har<br />
eksist<strong>er</strong>et ig<strong>en</strong>nem mindst 4000 år, og<br />
græns<strong>er</strong>ne imellem by, skov og landbrug<br />
har ofte været flyttet utallige gange. Desud<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> eksempl<strong>er</strong> <strong>på</strong>, at hele by<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
blevet flyttet. Et andet eksempel <strong>på</strong> hvordan<br />
<strong>en</strong> forhistorisk udnyttelse af jord<strong>en</strong><br />
stadigvæk <strong>er</strong> altafgør<strong>en</strong>de for jordbund<strong>en</strong>s<br />
udse<strong>en</strong>de i dag, findes i d<strong>en</strong> østjyske bøgeskov<br />
Alstrup Krat, som ligg<strong>er</strong> umiddelbart<br />
øst for Mariag<strong>er</strong>. H<strong>er</strong> viste det sig, at mark<strong>er</strong>,<br />
som vore forfædre opgav omkring Kristi<br />
fødsel, stadigvæk <strong>er</strong> <strong>en</strong> vigtig kilde til<br />
variation<strong>er</strong> i jord<strong>en</strong>. De opgivne mark<strong>er</strong><br />
viste sig nemlig at have <strong>en</strong> brunjord med<br />
ing<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> meget svage spor af podsol process<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong>s de tilstød<strong>en</strong>de områd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
blev brugt som græsgange til husdyr<strong>en</strong>e i<br />
J<strong>er</strong>n- og Bronzeald<strong>er</strong><strong>en</strong>, i dag har kraftige<br />
podsoll<strong>er</strong>. Så selvom græns<strong>er</strong>ne til de<br />
gamle mark<strong>er</strong> i d<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de bøgeskov<br />
Skematisk ov<strong>er</strong>sigt ov<strong>er</strong> årsag<strong>er</strong> til jord<strong>en</strong>s variation.<br />
En såkaldt trækulsgrube, som m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong><br />
fremstillede <strong>en</strong>gang i middelald<strong>er</strong><strong>en</strong>. H<strong>er</strong>ved<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> i dag fremkaldt <strong>en</strong> lille (ca. 3 kvadratmet<strong>er</strong>)<br />
cirkelrund podsol i et område med<br />
ell<strong>er</strong>s homog<strong>en</strong>e brunjorde - og dette blot<br />
fordi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> for 500 - 600 år sid<strong>en</strong> forkullede<br />
<strong>en</strong> stabel brænde i ov<strong>er</strong>flad<strong>en</strong> for at<br />
tj<strong>en</strong>e lidt p<strong>en</strong>ge. Hvorfor d<strong>en</strong>ne podsol<strong>er</strong>ing<br />
kun sk<strong>er</strong> h<strong>er</strong>und<strong>er</strong>, <strong>er</strong> <strong>en</strong>dnu ikke k<strong>en</strong>dt.<br />
(Fotos: J<strong>en</strong>s G. Bech).<br />
mange sted<strong>er</strong> kun kan <strong>er</strong>k<strong>en</strong>des af øvede<br />
arkæolog<strong>er</strong>, har de 2000 år, sid<strong>en</strong><br />
j<strong>er</strong>nald<strong>er</strong>bønd<strong>er</strong>ne opgav d<strong>er</strong>es mark<strong>er</strong>,<br />
altså <strong>en</strong>dnu ikke kunnet slette spor<strong>en</strong>e nede<br />
i jord<strong>en</strong>. Opgivne middelald<strong>er</strong>mark<strong>er</strong> fin-<br />
Naturlige årsag<strong>er</strong> til jordbundsvariation<br />
Hvis kun <strong>en</strong> del af et homog<strong>en</strong>t område <strong>på</strong>virkes af <strong>en</strong> af disse jordbundsdan-<br />
n<strong>en</strong>de proces, vil det d<strong>er</strong>med være årsag<strong>en</strong> til at <strong>en</strong> vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de jordbund opstår.<br />
Årsag<strong>er</strong>ne kan være direkte - hvor d<strong>en</strong> <strong>på</strong>gæld<strong>en</strong>de proces modific<strong>er</strong>e jordbund<strong>en</strong>,<br />
ell<strong>er</strong> indirekte - hvor <strong>en</strong>/fl<strong>er</strong>e af de direkte årsag<strong>er</strong> kan ændres og <strong>en</strong> ny type<br />
jordbund skabes.<br />
Istidsfænom<strong>en</strong><strong>er</strong> - almindelig ov<strong>er</strong>alt og jordbundsudvikling<strong>en</strong> kan <strong>på</strong>virkes kraftigt<br />
Humustype - typ<strong>en</strong> af mor/mod<strong>er</strong>/muld bestemm<strong>er</strong> ofte jordbundstyp<strong>en</strong><br />
Karstfænom<strong>en</strong><strong>er</strong> - dog kun hvor kalkaflejring<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> ved ov<strong>er</strong>flad<strong>en</strong><br />
Porevand - forskelle i kemi<strong>en</strong> af det g<strong>en</strong>nemsiv<strong>en</strong>de jordvand<br />
Variation<strong>er</strong> i mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>ne - meget almindelig og selv små variation<strong>er</strong> <strong>er</strong> af betydning for jordbundstyp<strong>en</strong><br />
Vind<strong>er</strong>osion/-aflejring - stamm<strong>er</strong> især fra S<strong>en</strong>glacialtid<strong>en</strong> og giv<strong>er</strong> sandede ov<strong>er</strong>flad<strong>er</strong> i betydelige områd<strong>er</strong><br />
Kompaktion af jord<strong>en</strong> - mange mulige årsag<strong>er</strong> og virkning<strong>er</strong> <strong>på</strong> jordbund<strong>en</strong><br />
Lysning<strong>er</strong> i skove o.l. - ændr<strong>er</strong> lysmængd<strong>en</strong> og måske også jordbundstyp<strong>en</strong><br />
Mikrotopografi (
Change language