11 Veje til Vækst gennem - Dansk Industri

11 Veje til

Vækst gennem

sygehusbyggerierne

11 veje til vækst

gennem

sygehusbyggerierne

I de kommende år gennemføres historisk store investeringer i det danske

sundhedsvæsen. Med de planlagte byggerier investeres i om- og nybygninger

i hospitalssektoren for 41,4 mia. kr.

Disse investeringer gennemføres i en tid, hvor de offentlige budgetter

er under pres. Aldrende befolkning, flere kronisk syge og en teknologisk

udvikling, der hele tiden udvider paletten af behandlingstilbud, driver

sundhedsudgifterne i vejret. Der er imidlertid ikke plads til udgiftsstigninger

i de offentlige budgetter, og det politiske fokus bør konstant være

på at vende underskud til overskud. Der er med andre ord brug for at

modernisere sundhedsvæsenet og overveje brugen af teknologi og nye

arbejdsgange, hvis der i fremtiden skal være råd til et sundhedstilbud af

høj kvalitet finansieret via skatterne.

Som følge af den økonomiske udvikling er det altafgørende, at økonomien

i de kommende sygehusbyggerier følges nøje, samt at byggerierne

koordineres, så vi får mest mulig ud af de milliarder, der er afsat. Samtidig

er det også oplagt at bruge sygehusbyggerierne som anledning til

at igangsætte denne moderniseringsproces og det gøres bedst gennem

inddragelse af erhvervslivet. Med denne publikation sætter DI fokus

på, hvordan inddragelse af erhvervslivet kan skabe økonomisk vækst,

samtidig med at man får et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen.

Publikationen indeholder 11 politiske anbefalinger og en række gode

eksempler på, hvordan man kan skabe en bedre offentlig service ved at

inddrage private virksomheder i opgaveløsningen. Det er forhåbningen,

at disse eksempler kan inspirere regeringen og regionerne til at skabe

bedre vilkår for inddragelse af erhvervslivet i sygehusbyggerierne og kan

give gode idéer til nye samarbejdsprojekter mellem virksomheder og regioner.

God læselyst!

Karsten Dybvad

Adm. direktør

Udgivet af DI

Redaktion: Mille Keller Holst

Tryk: Kailow Graphic

ISBN 978-87-7353-941-5

1000.02.12

indhold

4 11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen

7 Koordinering mellem regionerne om syge husbyggerierne

11 Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggerierne

13 Klimaforbedrende tiltag

17 Klare mål for anvendelsen af it,

telemedicin og velfærdsteknologi

23 Anvendelse af nye udbudsformer

27 OPP skal bruges på delprojekter

31 Regionerne skal udbyde alle ikke-patientnære

opgaver til den bedste leverandør

39 Virksomheder skal arbejde side om side med

hospitalets personale

45 Kliniske forskningsenheder på universitets hospitalerne

49 Private Wings på offentlige sygehuse

51 Etablering af virksomheds netværk

11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

3

11 veje til

vækst og bedre

sundhedsvæsen

Denne pjece indeholder DI’s anbefalinger til fremtidens sygehusbyggeri.

Anbefalingerne er ikke kun målrettet de 16 sygehuse, der bygges i

regi af kvalitetsfonden, men også byggeri og renovering af eksisterende

sygehuse.

De fleste af de 11 anbefalinger er fulgt op af en eller flere cases fra sundhedsvæsnet

eller andre brancher, der beskriver, hvordan anbefalingerne

helt konkret kan anvendes.

Anbefalingerne er:

1 I økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der

stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovationsområdet

i forhold til sygehusbyggerierne.

2 Regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen

af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne

overholdes.

3 Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for

energi renovenring af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende

tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn.

4 Staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for,

hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere

sundhedsvæsenet.

5 Regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens

teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer.

4 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

6 Regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de

nye sygehuse.

7 Regionerne skal udbyde alle servicefunktioner og andre ikke-patientnære

opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen

af nye koncepter for drift, logistik og service på sygehusene.

8 Regionerne skal skabe fysiske rammer, der sikrer, at virksomheder

kan arbejde side om side med hospitalets personale om

udviklingsprojekter.

9 Etablering af kliniske forskningsenheder på universitetshospitalerne

skal skabe optimale rammer for afprøvning af nye lægemidler.

) Regionerne skal etablere Private Wings på hospitalerne til udførelse

af planlagte behandlinger.

Regionerne skal sørge for tidlig inddragelse af erhvervslivet i

projekteringen af de nye sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk

i tilknytning til hvert byggeri.


5

1 De

Koordinering mellem

regionerne om sygehusbyggerierne

16 sygehusbyggerier gennemføres over en periode på 10 år. I betragtning

af byggeriets omfang er det en relativt kort periode, hvilket

stiller store krav til videndeling og koordinering mellem de fem regioner,

hvis man vil sikre effektiv ressourceudnyttelse og udveksling af de innovative

idéer, der udvikles i relation til sygehusbyggerierne.

En lang række virksomheder deltager allerede i udviklingsprojekter i

forbindelse med planlægning af sygehusbyggerier i hele landet. Det har

virksomheder og regioner stor gavn af. Der er dog en bekymring om,

hvorvidt der skabes en tilstrækkelig videndeling mellem de forskellige

projekter især på innovationsområdet. En videndeling, der sikre at produkter,

løsninger og arbejdsgange, der udvikles i samarbejde med én region,

kan udbredes i andre regioner, så regionerne ikke udvikler samme

løsninger flere gange.

DI anerkender, at regionerne i forbindelse med sygehusbyggerierne har

etableret de såkaldte pejlemærker og fokusområder for sygehusbyggerierne.

Det ændrer dog ikke på behovet for en mere formel koordination

af aktiviteterne i regionerne.

Som det beskrives i casen, er der allerede eksempler på koordinerede

indsatser på f.eks. innovationsområdet. Disse kan man efter DI’s opfattelse

tage udgangspunkt i og styrke.

> i

økonomiaftalerne mellem regeringen og

regionerne skal der stilles krav om fælles

koordinering af projekter især på innovations

området i forhold til sygehusbyggerierne.

dette skal sikre synergi og

erfaringsudveks ling mellem regionernes

byggeprojekter.


7

Case

oPilab

– Et godt eksempel på tværregional innovation

OPI-Lab, "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi",

er et tværregionalt projekt, der inkluderer landets fem regioner,

Servicestyrelsen og en lang række kommuner, vidensinstitutioner og private

virksomheder. Projektet ledes af Region Syddanmark og er en del af

regionens samlede satsning på velfærdsteknologi.

Der er i første omgang tale om et treårigt samarbejde, som består af

en Task force samt fem forskellige demonstrationsprojekter, som hver

især skal udvikle velfærdsteknologi og arbejde med udfordringer på

OPI-området, herunder juridiske udfordringer, videndeling, udvikling af

guidelines og business cases.

De fem demonstrationsprojekter spænder fra ”det intelligente badeværelse”,

over ”patienternes hus” til et ”living lab”, som tager udgangspunkt

i etableringen af et botilbud til meget svært senhjerneskadede

borgere. Endvidere er der et demonstrationsprojekt om, hvordan man

kommer fra ide til værdi samt et projekt om innovation i tværsektorielle

patientforløb.

Den omtalte Task force har deltagelse fra regionale innovationsenheder

og Servicestyrelsen. Task forcen skal i samarbejde med kommuner, regioner

og offentlige institutioner afdække områder, hvor offentlig-privat

innovationssamarbejde og velfærdsteknologi kan skabe en økonomisk

og velfærdsmæssig gevinst for borgere og ansatte. Endvidere vil Task

forcen i løbet af projektet udvikle en drejebog, som kommuner og regioner

kan anvende i forbindelse med fremtidige OPI-projekter.


2

Fleksibilitet i

tilrettelæggelsen

af sygehusbyggerierne

Regionerne har tilkendegivet, at de ønsker at anvende sygehusbyggerierne

som løftestang for erhvervsudvikling. Hvis sygehusbyggerierne

skal give et kvalitetsløft og erhvervsudvikling, kræver det fleksibilitet,

nytænkning, nye samarbejdsformer og nye arbejdsgange.

Dette står dog i nogen grad i kontrast til de relativt stramme krav til kvadratmeterantal

og kvadratmeterpriser mv., som staten benytter i byggestyringen.

Risikoen er, at regioner, der ønsker at introducere nye, anderledes

løsninger, bliver bremset af disse krav.

DI støtter en stram økonomisk styring af sygehusbyggerierne. Budgetterne

skal overholdes, men der skal være mere fleksibilitet til at tilrettelægge,

hvordan bygningerne skal udformes. Regeringens byggestyring

bør fokusere på overholdelse af de økonomiske rammer samt sikring af,

at de kommende sygehuse kan løfte den sundhedsfaglige opgave, de er

sat i verden til at løfte.

> regeringen

skal give regionerne mere

fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes

udformning, så længe budgetterne

overholdes.


11

3

Klimaforbedrende

tiltag

Energirenoveringer i den offentlige bygningsmasse skal påbegyndes der,

hvor man opnår den største effekt for pengene. Dette gælder også for

sygehusområdet, og derfor bør sygehusbyggerierne tænkes ind i regeringens

samlede politik for energirenovering af offentlige bygninger.

Der har i forbindelse med sygehusbyggerierne været debat om, hvorvidt

den stramme adskillelse af økonomien for kvalitetsfondsprojekterne og

regionernes øvrige anlægsøkonomi forringer mulighederne for at lave

klimaforbedrende tiltag.

Det bør ikke være afgørende, om et sygehus ombygges med støtte fra

den statslige kvalitetsfond, eller om der er tale om et ombygningsprojekt,

som regionen finansierer for egne anlægsmidler. Det grundlæggende

princip må være, at energiforbedrende tiltag gennemføres inden

for de eksisterende anlægsrammer, og der hvor de har størst effekt. Kan

regionerne dokumentere over for staten, at de kan skabe de bedste totaløkonomiske

løsninger på energiområdet ved at flytte midler fra den

almindelige anlægsramme over på kvalitetsfondsbyggerierne, bør de

derfor have mulighed for det.

Der er gode muligheder for at igangsætte energirenoveringerne i de offentlige

bygninger allerede. Det illustreres blandt andet af casen, der

viser hvordan man i Middelfart Kommune kan tjene sin investering hjem

over 10 – 11 år og reducere energiforbruget med 21 pct.

> sygehusbyggerierne

bør indtænkes i den

samlede indsats for energirenovering af

offentlige bygninger, således at klimaforbedrende

tiltag kan gennemføres der, hvor

de gør mest gavn.


13

Case

sChneider eleCtriC

– ESCO samarbejde bærer frugt i Middelfart kommune

Her er et af mange eksempler på, hvad der kan opnås i offentligt byggeri,

herunder sygehusbyggeri.

Middelfart besluttede i 2006 at få kortlagt energiforbruget i alle kommunens

97 bygninger. Kortlægningen understregede behovet for at lægge

en samlet plan for hele bygningsmassen frem for at fortsætte med enkeltstående

renoveringer af de enkelte bygninger.

Middelfart kommune valgte at indgå et formaliseret ESCO partnerskab

med Schneider Electric Buildings Denmark A/S. ESCOs er virksomheder

eller konsortier, som er specialiserede i at effektivisere energiforbrug

i bygninger og processer. Det unikke ved ESCO konceptet er, at ESCO

virksomheder tilbyder at finansiere renoveringen og på forhånd stiller

garanti for besparelsen. Energibesparelsen finansierer udgiften til at

gennemføre hele energirenoveringen.

Med partnerskabet ønskede man en plan for, hvordan man kunne:

» Nedbringe energiforbruget og reducere miljøbelastningen

» Fjerne det stigende efterslæb i vedligeholdelse af

kommunens ejendomme

» Forbedre indeklima, hvor det er muligt, at opnå varige driftsfordele

gennem central styring af ejendomsmassen

» Gennemføre et større energi- og ejendomsprojekt uden at belaste

kommunens drift


En vigtig del af projektet var at modernisere bygningernes tekniske anlæg,

f.eks. med it-baseret styring af varme, ventilation og belysning.

Derudover er der udskiftet og renoveret ældre ventilationsanlæg, klimaskærme,

varmekedler og lyskilder samt installeret vandsparende

foranstaltninger og renoveret toiletforhold mv. Sidst men ikke mindst

gennemføres der uddannelse for driftsansvarlige og involvering af relevante

personalegrupper i forbindelse med projektopfølgning og adfærdsprogram,

som varigt nedbringer energiforbruget og effektiviserer

bygningsdriften.

Middelfart Kommune har samlet investeret 44 millioner kr. i langsigtede

energibesparende tiltag, og vil fra og med 2010 reducere kommunens

samlede energiforbrug i bygningsmassen med 21 pct. Det udløser en

anslået besparelse på minimum 4 millioner kr., som gør, at investeringen

er tilbagebetalt inden for 10 –11 år. Såfremt den garanterede besparelse

på 4 mio. kr. ikke nås, går ESCO partneren Schneider Electric ind

og betaler differencen.


15

staten

og regionerne skal i fællesskab

opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin

og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet

og i stigende grad erstatte kontakter

mellem læge og patient i fremtidens

sundhedsvæsen. byggeriet af de nye sygehuse

skal tilrettelægges herefter.

4 Antallet

klare mål For

anvendelsen

af it, telemedicin og

velfærdsteknologi

af kroniske patienter forventes at stige i de kommende år, hvilket

vil lægge pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Fremover er det

derfor vigtig at have fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af

sengedage, ambulante besøg og kontroller pr. kronisk patient, og hvordan

man bedst muligt inddrager patientens egne ressourcer i behandlingen.

Velfærds- og sundhedsteknologi forventes at kunne give en del af svaret

på disse udfordringer. De seneste år har budt på en række udviklingsprojekter,

der har digitaliseret arbejdsgangene på sygehusene og gjort

borgeren i stand til selv at tage vare på flere af opgaverne i behandlingsforløbet.

De mange forsøg har været positive og sat skub i udviklingen

af velfærdsteknologi i Danmark. Nu er tiden imidlertid inde til at sætte

flere af de mange løsninger i drift og gøre it-løsninger, herunder sundheds-it

og telemedicin til en integreret del af sundhedsvæsenet.

I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal etableres målsætninger

for udbredelse af telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger. DI

støtter ambitionen, men det er centralt, at man finder løsninger, hvor

teknologi i stigende grad overflødiggør konsultationer hos lægen, eller

hvor telemedicin i højere grad kan erstatte fysisk kontakt mellem læge

og patient. Teknologien skal ikke blive et ekstra tilbud til dem, som ønsker

det. Teknologien skal bidrage til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen.

De følgende cases viser, at teknologi kan bidrage til at skabe bedre

arbejdsgange med mere effektive og sammenhængende behandlingsforløb.

Det er den slags eksempler, som skal udbredes for at sikre den

bedst mulige behandling.


17

Case

mediCal insight a/s

– Fra Nordjylland til Cleveland

Det gamle Aalborg Amt gennemførte fra 2001 – 2004 et digitalt fyrtårnsprojekt

(”Det Digitale Nordjylland”), hvor virksomheder og forskningsinstitutioner

kunne søge om midler til nye it-udviklingsprojekter.

Medical Insight’s nye innovative teknologi til distribution af billeddiagnostiske

undersøgelser og beskrivelser er et resultat af dette fyrtårnsprojekt.

Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Medical Insight,

Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet.

Den udviklede streamingteknologi giver mulighed for, at radiologer og

andet sundhedsfagligt personale kan få adgang til billeder genereret fra

eksempelvis CT- og MR-scannere, uanset hvor de befinder sig. Når billederne

bliver allestedsnærværende frem for at være bundet til en enkelt

diagnostisk arbejdsstation, opnås en række unikke fordele:

» Økonomiske fordele gennem effektivisering af arbejdsgange

» Forbedring af kommunikationen mellem læger og patienter

» Adgang til eksperthjælp i forbindelse med diagnostik – også fra

andre regioner

» Mulighed for afholdelse af virtuelle møder, hvor sundhedsfagligt

personale fra forskellige discipliner gennemgår særligt vanskelige

patientsager, såkaldte MDT møder

I 2004 udsendte det daværende Nordjyllands Amt et EU-udbud om et

regionalt RIS/PACS system, der blev vundet af Medical Insight. Dette

medførte, at virksomhedens software til billeddiagnostik, billeddistribution

og arkivering blev udrullet i hele regionen.

En godkendelse hos det amerikanske Food and Drug Administration

(FDA) banede i 2007 vej for, at Medical Insight kunne introducere Easy-

Viz Enterprise på det nordamerikanske marked. Således har virksomheden

i dag en række referencekunder i Nordamerika – herunder Childrens

Hospital of Philadelphia, Rush University Medical Center, Chicago, William

Beaumont Hospitals, Detroit og ikke mindst Cleveland Clinic, der

rangerer som 4. bedste hospitalscenter i USA.

I sit udviklingsarbejde har Medical Insight fokus på at udvikle en løsning,

som kan muliggøre billedudveksling mellem samtlige sygehuse i Danmark

ved udgangen af 2012.


Case

ibm

– Elektronisk vandrejournal til diabetesbehandling

I takt med at antallet af diabetespatienter vokser i det meste af verden,

oplever sundhedssektoren et stigende behov for mere effektive forebyggelses-

og behandlingsmetoder, bedre monitorering af patienterne og

øget viden omkring sygdommens komplekse forløb.

Samtidig stiller mange patienter i højere grad krav til information om

deres behandling og sygdomstilstand. Aktiv involvering øger ikke alene

patienternes livskvalitet og giver dem større frihed. Det er også med til

at forbedre forebyggelses- og behandlingsindsatsen.

For at imødekomme disse tendenser har de sundhedsprofessionelle

brug for værktøjer, der kan understøtte og effektivisere det kliniske arbejde

og bidrage til øget videnopsamling og -deling på tværs af behandlere

og imellem behandlere og patient.

DiaLog Shared Care er en tværfaglig, tværsektoriel webbaseret diabetesjournal,

der bygger bro mellem journalsystemerne hos de enkelte læger

og samtidig opsamler kliniske kvalitetsdata. Formålet med journalen er

at understøtte det tværgående samarbejde mellem klinikere og give alle,

inklusiv patienten selv, adgang til de samme, opdaterede oplysninger. Ét

samlet oversigtsbillede giver hurtigt overblik over den enkelte patients

aktuelle situation samt status over foretagne undersøgelser og behandlinger

hos alle behandlere. Derudover er der mulighed for at dykke dybere

ned i de enkelte oplysninger – f.eks. medicinforbrug.

DiaLog indeholder således oplysninger om:

» laboratorieresultater

» behandlinger

» insulinforbrug

» øjenstatus

» fodstatus

» egenomsorg

» seneste kontakter

» eventuelle komplikationer

Data kan registreres direkte i journalen, når de er til rådighed, f.eks. i

forbindelse med patientbesøget, og historik for hele patientforløbet følges

gennem oversigtstabeller og grafer for udvalgte parametre.

DiaLog yder beslutningsstøtte til klinikere i form af automatisk markering

af mangler i forhold til vedtagne undersøgelses- og registreringspraksis.

Risikogrupper kan identificeres ud fra selvvalgte kriterier med

henblik på nærmere vurdering/opfølgning, og patienten kan følge med i

sin egen behandling og dens resultater i forhold til individuelt opstillede

mål. Patienten får samtidig mulighed for at beskrive sin egen profil som

grundlag for en mere individualiseret rådgivning og behandling.

DiaLog er skabt med fokus på brugervenlighed og relevans. Løsningen

er udviklet blandt praktikere og med deltagelse af de klinikere, der er

brugere af løsningen. De brugervendte funktioner er designet og testet

for brugervenlighed i samarbejde med diabetesambulatorier og almen

praksis, så de fleksibelt understøtter den daglige kliniske proces. Data

er nøje udvalgt ud fra størst relevans, så overlap og dobbeltindtastning

minimeres. Opsamling af data fra eksterne systemer sker automatisk.

DiaLog er udviklet som en webbaseret service, der stiller minimale krav

til brugernes lokale infrastruktur og til IT-support. Integration til PAS,

laboratorie- praksissystemer og andre EPJ-systemer sker via brug af

standard web-links og fælles MedCom standarder. DiaLog Shared Care

imødekommer alle myndighedskrav til persondatabeskyttelse og patientrettigheder.



21

5

Anvendelse af nye

udbudsFormer

De nye sygehuse skal give et markant løft til såvel behandlingskvalitet

som driftsøkonomi i sygehusvæsenet. Økonomien i de forestående sygehusbyggerier

er baseret på en forudsætning om, at sengearealet skal

reduceres med 17 pct., samt at sygehusenes produktivitet skal forbedres

med 8 pct. Det kræver en målrettet indsats for at ibrugtage ny teknologi

og nye servicekoncepter.

Når offentlige myndigheder gennemfører udbud, er de ofte ledsaget af

lange kravspecifikationer, der tager udgangspunkt i kendte, velafprøvede

produkter og teknologier. De lange kravspecifikationer betyder ikke

alene, at udbuddene bliver ressourcekrævende at gennemføre. Det betyder

også, at virksomhederne ofte har svært ved at byde ind med nye

innovative løsninger og produkter, fordi disse ikke matcher de specifikke

kravspecifikationer. Dermed bremses kvalitets- og effektivitetsudviklingen

i den offentlige sektor.

Nye udbudsformer som offentlig-privat innovationspartnerskab eller

funktionsudbud er eksempler på udbudsformer, der kan virke innovationsfremmende.

Ved anvendelse af funktionsudbud opstiller opdragsgiveren

en række funktionelle krav frem for konkrete aktivitetskrav eller

et konkret produkt. Det betyder i praksis, at virksomheden der byder på

opgaven, får ansvaret for, hvordan opgaven løses. Som det vil fremgå af

casen, kan funktionsudbud ikke alene føre til bedre kvalitet i opgaveløsningen

– det kan også føre til lavere priser.

> regionerne

skal sikre, at sygehusene bliver

udstyret med morgendagens teknologi, for

eksempel ved at anvende nye udbudsformer.


23

Case

Funktionsudbud sikrer store besParelser

På teknisk ejendomsdriFt

Ejendomsadministrationsselskabet DATEA har netop for DADES udbudt

den tekniske drift for 70.000 kvadratmeter erhvervsareal i det

nordlige København.

Som noget nyt valgte man at udbyde driften som et funktionsudbud. I

modsætning til et traditionelt udbud, hvor der ofte opstilles en række

aktivitetskrav til, hvor ofte forskellige ydelser skal leveres, opstillede

man i dette udbud en række funktionskrav f.eks. vedrørende oppetid

på køleanlæg og ventilation, rumtemperaturer, responstid i forbindelse

med nedbrud mv. Til gengæld overlader man til den kommende leverandør,

hvordan disse funktionskrav skal indfries.

Da tilbuddene blev modtaget kunne man konstatere, at fire af de seks

tilbudsgivere kunne honorere funktionskravene til en pris, der lå lavere

end den pris, man hidtil havde betalt. To af de seks tilbudsgivere havde

sågar en pris, der lå på halvdelen af den tidligere pris.

Årsagen til den store effektiviseringsgevinst skyldes især, at man får

samlet en række funktioner ved den samme leverandør. Inden funktionsudbuddet

havde DATEA årligt haft kontakt med ca. 50 forskellige

leverandører for det pågældende areal. Disse leverandører omfattede

små håndværksmestre, teknikere mv., som blev ansat til at løse enkeltopgaver

inden for reparation, vedligehold og drift.

Med den nye funktionskontrakt skal én leverandør levere samtlige tekniske

ydelser. Det betyder, at leverandøren får bedre mulighed for at

tilrettelægge sin tid, og at leverandøren kan håndtere flere forskellige

problemer i sammenhæng. Endvidere får leverandøren et incitament til

løbende at optimere og innovere arbejdsgangene, så de kan nedbringe

tidsforbruget på de enkelte opgaver.


Monitoreringen af kontrakten foregår som hidtil. DATEA ejendomsinspektører

har deres løbende gang i arealerne og sikrer, at funktionskravene

indfris af leverandørerne. Dermed sikres også en løbende dialog

mellem leverandør og opdragsgiver om løsning og udvikling af opgaverne.


25

6

oPP skal bruges

på delprojekter

Erfaringerne med OPP-byggeri i Danmark er relativt begrænsede, men

på en lang række områder vil det være en oplagt mulighed for at anvende

OPP i relation til sygehusbyggerierne. Det gælder for eksempel

i forhold til parkeringsanlæg, patienthoteller, genoptræningsfaciliteter,

lagre, vaskerier eller lignende investeringstunge serviceopgaver, hvor

byggerierne får en størrelse, som gør OPP rentabelt. Denne mulighed

bør anvendes til at få nogle flere danske erfaringer med OPP, og der er

gode erfaringer at skele til fra udlandet. Som det fremgår af casen, er det

muligt at opnå driftsbesparelser og bedre kvalitet ved at gøre det.

> regionerne

skal bruge oPP på delprojekter

ved opførelse af de nye sygehuse.


27

Case

Coor serviCe management

– OPS kontrakt om facility management

på Nya Karolinska Solna

I Stockholm er man i øjeblikket ved at bygge nordens største sygehus,

Nya Karolinska Solna (NKS). Når hospitalet står færdigt, vil det være

320.000 kvadratmeter fordelt på mere end 8.000 rum og 11 etager.

Danmarks snart største hospital, Det nye Universitetshospital i Århus

(DNU), som står færdigt i 2018, vil til sammenligning være 223.000 kvadratmeter.

NKS opføres som et OPP-projekt, og konsortiet har indgået kontrakt

med Stockholms Len frem til 2040. Konsortiet består af det britiske

investeringsselskab Innisfree, Skanska og Coor Service Management,

som er ”facility management partner”. Konsortiet skal både designe,

opføre og drive NKS.

Coor Service Management er helhedsleverandør for Facility Managementydelser.

Det betyder, at de er ansvarlige for at drive og udvikle

samtlige ikke-patientnære servicefunktioner. Dette omfatter både:

» Teknisk bygningsdrift, herunder tekniske installationer, helikopterlandingsplads

mv.

» Arbejdspladsservice som rengøring, drikkevareautomater,

patienthotel og reception

» Logistik herunder posthåndtering, tøjvask, affaldshåndtering, lagerstyring,

servering af måltider mv.

» Drift af kommercielle arealer som cafe- og kioskområder

Med en sådan totalløsning skabes en række synergier mellem de forskellige

serviceområder. Dette bidrager til at skabe bedre driftsøkonomi

og bedre kvalitet i opgaveløsningen. Coor Service Management opretter

endvidere en helpdesk og beredskabscentral på NKS, så de hurtigt kan

rykke ud, hvis der skulle opstå driftsproblemer på hospitalet.


Som partner i konsortiet bidrager Coor Service Management også som

videnrådgiver i forhold til at optimere byggeriet. Man designer hospitalet

ud fra et "Design for Maintenance" og livscyklus perspektiv, hvilket

blandt andet omfatter, at Coor Service Management rådgiver om materialevalg

samt optimering af arealer, så de bedst muligt understøtter

udførelse af de interne services.

Kontrakten er baseret på en række fastlagte funktionskrav frem for aktivitetskrav.

Det betyder, at Coor Service Management får frihed til at

tilrettelægge arbejdet og høste synergier mellem de forskellige serviceområder.


29

7 regionerne

skal

udbyde alle ikkepatientnære

opgaver til

den bedste leverandør

Mere effektiv bygningsdrift, logistik og service er en afgørende del af løsningen,

hvis fremtidens sundhedsvæsen skal være mere omkostningseffektivt

end i dag. I Danmark findes en række virksomheder, som - i

modsætning til hospitalerne – har facility management, driftoptimering

og lignende serviceopgaver, som deres kerneforretning. Det betyder, at

disse virksomheder løbende udvikler og innoverer nye serviceopgaver til

gavn for brugerne.

Virksomhederne står allerede klar med moderne logistik- og servicekoncepter.

Derfor skal alle ikke-patientnære serviceopgaver og lignende

sendes i udbud, så det sikres, at sundhedssystemet får de bedste og

mest omkostningseffektive løsninger.

Regionerne skal derfor som udgangspunkt konkurrenceudsætte funktioner

som vaskeri, sterilcentral, laboratorium, storkøkken og lignende.

På den måde undgår regionerne at bruge anlægsmidler til tekniske faciliteter,

som lige så vel kan varetages af operatører uden for hospitalsområdet.

Mange servicevirksomheder besidder stor viden om muligheden for at

udvikle nye logistisk-, drift- og servicekoncepter. Derfor bør regionerne

også inddrage virksomhederne som videnrådgivere i forbindelse med

planlægningen af de nye sygehuse, som det bl.a. er tilfældet i Sverige

(se case s. 28 )

> regionerne

skal udbyde alle service funktioner

og andre ikkepatientnære opgaver samt

involvere private leverandører i udviklingen

af nye koncepter for drift, logostik og service

på sygehusene


31

Case

dsv solutions

– Effektiv hospitalslogistik i Nederlandene

DSV Solutions har hospitalslogistik blandt et af sine mange forretningsområder,

og gennem en årrække har DSV Solutions leveret en totalløsning

inden for logistik til tre hospitaler og en række plejehjem i det

sydlige Holland.

Omdrejningspunktet for løsningen er et 3.800 kvadratmeter stort distributionscenter

i Maastricht. Fra dette center forsyner DSV Solutions de

tre hospitaler og plejehjemmene med næsten alle produkter, som anvendes

i den daglige drift, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, dagligvarer

(eksklusiv ferskvarer), kontorforsyning mv. DSV Solutions leverer

både til hospitalernes centrale modtagelser og direkte til de enkelte

afdelinger. DSV Solutions forestår endvidere den interne varetransport

på de tre hospitaler.

Foruden selve forsyningsopgaven omfatter logistikløsningen også indkøb,

varemodtagelse samt oplagring og transport af de mange forskellige

produkter, som er omfattet af ordningen. Håndtering og oplagring

af sterile produkter og farligt gods samt håndtering af varer, som skal

opbevares og transporteres i temperaturkontrollerede miljøer, er også

en del af løsningen. Hele opgaven er IT-understøttet ligesom alle varer

er sporbare gennem hele processen.

Gevinsterne for kunden har været mærkbare både for driftsøkonomi og

patientsikkerhed. Siden løsningen blev sat i drift har kunden oplevet:

» 30 pct. reduktion af driftskapitalen

» 90 pct. reduktion i antallet af hasteordrer

» 40 pct. reduktion af medarbejdere i logistikken

» 70 pct. reduktion af medarbejdere i indkøb

» Leveringspræcision på 99,95 pct.

» Lagerpræcision på 99,98 pct.

» 4 timers ekstra tid til sygepleje pr. sygeplejerske pr. uge


Det, at lagerfunktionerne flytter ud af hospitalet, betyder også, at der

går færre kvadratmeter til logistik og lager og dermed flere kvadratmeter

til behandling og pleje.

DSV vurderer et tilsvarende potentiale som mulige gevinster for de danske

hospitaler, der skal opføres i de kommende år.


33

Case

iss

– Funktionsudbud sikrer TDC innovative løsninger

ISS Facility Services leverer en lang række serviceydelser til TDC – herunder

rengøring, ejendomsservice og kantinedrift. Kontrakten mellem

TDC og ISS er udarbejdet på baggrund af et funktionsudbud, hvor TDC

efterspørger konkrete resultater frem for en bestemt arbejdsmetode eller

et bestemt antal timer til at løse opgaverne. TDC stiller f.eks. ikke

krav om, hvor ofte græsset skal slås, eller hvor ofte gulvene skal vaskes,

men fokuserer i stedet på resultatet.

Kontraktformen giver både ISS og TDC en række fordele. Da ISS får friere

rammer til at løse de forskellige serviceopgaver, har ISS mulighed for

at planlægge opgaverne på en anden måde, end hvis der var et konkret

krav om, at der skulle gøres rent et bestemt antal timer i et bestemt lokale

hver dag. Med de frie rammer kan ISS effektivisere arbejdsgangene

og dermed tilbyde TDC besparelser på over ti procent i forhold til tidligere

kontrakt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Begge parter ser samarbejdet som et partnerskab, hvor man skal have

tillid til hinanden. ISS forventer at kunne forfine sine metoder og udvikle

nye teknologier, der gør arbejdsgangene mere effektive over tid. Det får

TDC glæde af umiddelbart, da de langsigtede besparelser bliver regnet

ind i prisen med det samme. TDC får dermed ”her og nu” besparelser

samt nye, innovative løsninger i fremtiden. ISS får frie rammer og et stort

incitament til at forbedre sine metoder og komme med nye teknologier.

Med de frie rammer for opgaveløsningen, som et funktionsudbud giver,

er der et stort behov for at dokumentere serviceleverancerne. ISS leverer

services på 5.000 TDC-lokationer over hele landet, og der er derfor

et stort behov for at dokumentere, at opgaverne bliver løst. Til det bruger

ISS et facility management it-system, der grundigt dokumenterer

ISS’ arbejde og dermed giver TDC bedre ledelsesinformation. Dermed

vil TDC altid være i stand til at kunne se, hvad ISS leverer og hvornår.

Facility management-systemet er integreret i TDC’s eget intranet, og

det gør det let for TDC-medarbejdere at bestille services, booke lokaler,

melde fejl og mangler og meget andet – direkte til de ISS-medarbejdere,

der har ansvaret for de enkelte områder.

Da samarbejdet mellem TDC og ISS omfatter mange forskellige servicefunktioner,

har ISS mulighed for at integrere opgaverne, så de samme

medarbejdere kan løse flere forskellige opgaver, når de er ansat under

serviceoverenskomsten. Det betyder, at der i langt højere grad er mulighed

for at udnytte ressourcerne optimalt. Det er en fordel her og nu,

men i høj grad også på længere sigt, hvor der igen bliver mangel på arbejdskraft

i Danmark.

34 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

35

Case

imPlement Consulting grouP

– Projekt Productive Ward House giver mere tid til patienten

Besparelser og øget pres for at effektivisere indlæggelser og ambulante

forløb giver stress og utilfredsstillende arbejdsforhold for medarbejderne.

Sygeplejerskerne bliver ofte afbrudt i deres arbejde med patienterne,

der er stuegang på forskellige tidspunkter hver dag, og ingen har

tid til at organisere depotrummene. Depotrum er overfyldte eller dårligt

organiserede, og medarbejderne bruger ekstra tid på at finde ting eller

får bestilt de forkerte ting hjem. Medarbejdere får ikke mulighed for at

give patienterne en pleje af god kvalitet.

Ovenstående beskriver, hvordan visse medarbejdere i Rigshospitalets

HovedOrtoCenter oplevede hverdagen indtil for nylig. Derfor er to sengeafsnit

i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsår og det fælles

ambulatorium blevet involveret i projekt ”Productive Ward – releasing

time to care” i samarbejde med konsulentfirmaet Implement Consulting

Group.

Productive Ward er en metode til at vurdere udvalgte arbejdsgange med

henblik på at identificere og eliminere overflødig tid og forbrug af ressourcer.

Dermed frigives tid til direkte patientkontakt og pleje.

Productive Ward er udviklet af Institute for Innovation and Improvement

under National Health Service (NHS) i England, men Implement

Consulting Group har oversat og bearbejdet metoden til danske forhold.

Hvidovre Hospital har pilottestet metoden og har netop valgt at implementere

den overalt på hospitalet.

Metoden består af tre grundlæggende moduler, baseret på forskellige

aspekter inden for klinisk kvalitet. De grundlæggende moduler er ”Vision

og måling”, ”Effektive Omgivelser” og ”Hurtigt Patientoverblik”.


Når indholdet for disse tre moduler er kortlagt, danner de udgangspunkt

for otte procesmoduler. Rækkefølgen af disse moduler er ikke givet på

forhånd, men kan prioriteres ud fra aktualitet og erfaringer, gjort i de

tre grundlæggende moduler. De otte procesmoduler er ”Patientobservationer”,

”Modtagelse og udskrivelse”, ”Vagtskifte”, ”Måltider”, ”Medicin”,

”Hygiejne”, ”Sygeplejeprocedurer” og ”Stuegang”.

Medarbejdernes incitament til at deltage i projektet er, at de kan få mere

tid til patienterne, bedre overblik og et bedre arbejdsmiljø. Frem til december

2011 analyseres forbedringspotentialet i de involverede sengeafsnit,

og implementeringen af nye arbejdsgange og procedurer går i

gang først i det nye år. Erfaringer, resultater og arbejdsmetodens potentiale

vurderes med henblik på evt. anbefaling af yderligere udbredelse i

centret og på Rigshospitalet. Implement underviser på de tre grundmoduler

og faciliterer processerne undervejs.


37

8 virksomheder

skal arbejde

side om side med

hospitalets personale

Mange store danske sundhedsvirksomheder er opstået på baggrund af

tæt samarbejde med dygtige forskere på hospitalerne. Ingeniører og udviklere

fra en række virksomheder har gennem årene haft deres gang

på landets hospitaler. Her har de haft mulighed for at følge læger og

sygeplejersker rundt på afdelingen og observere deres arbejdsgange og

rutiner. De har endvidere haft mulighed for at gå i dialog med ansatte

og patienter om behovene for nye løsninger og teknologier, og endelig

har de haft mulighed for at afprøve deres produkter og løsninger og få

dem justeret og tilpasset, så de matcher sundhedsvæsenets behov. Dette

samarbejde har været en hjørnesten i produktudviklingen i danske

sundhedsvirksomheder og har samtidig givet patienterne adgang til den

nyeste og bedste behandling.

Denne type samarbejde foregår heldigvis hver dag i sundhedsvæsenet,

og det er medvirkende til, at sundhedsindustrien i dag er én af Danmarks

største eksportsektorer. Som de tre efterfølgende cases viser, er

samarbejdet af vital betydning for virksomhedernes arbejde.

Et godt samarbejde kan imidlertid altid blive bedre. Derfor er det vigtigt,

at man i indretningen af de kommende sygehuse tager hensyn til, at der

skal være plads til udviklere fra virksomhederne, så virksomhederne –

med deres kreativitet og idéer – bliver en del af den daglige gang på hospitalerne.

Det kan eksempelvis være ved at indrette små kontor- eller

laboratoriepladser, som virksomhederne kan leje, og hvor deres udviklere

kan sidder side om side med ansatte fra hospitalerne.

> regionerne

skal skabe fysiske rammer,

der sikrer, at virksomheder kan arbejde

side om side med hospitalets personale

om udviklings projekter.


39

Case

radiometer

– Udvikling af 1st Automatic i tæt samarbejde

med danske sygehuse

Med konceptet 1st Automatic optimerer og automatiserer Radiometer

processen omkring det at lave en blodprøvemåling på et Radiometer instrument.

Optimeringen gennemføres i tæt samarbejde med kunderne

og omfatter alt, fra blodprøven bliver taget på patienten, til lægen har de

ønskede måleresultater efter målingen.

1st Automatic implementeres i tæt samarbejde mellem virksomhed og

hospitaler. Radiometer bidrager med de nødvendige produkter, dvs.

sprøjter til blodprøvetagning, måleinstrumentet og den software, der er

nødvendigt for at automatisere databehandlingen. Men produkterne gør

det ikke alene. Hospitalerne skal sikre den nødvendige IT-infrastruktur,

omlægge sine processer og træne de ansatte i disse processer. Opgaver,

som Radiometer også bistår sine kunder med.

Slutresultatet er en mere strømlinet proces, som reducerer fejlkilder og

arbejdsbyrden væsentligt og som forkorter tiden, fra blodprøven er taget

til lægen har resultatet. Udover at det giver læger og sygeplejersker

mere tid til patienterne, betyder det også, at lægen kan igangsætte den

rigtige behandling hurtigere, hvilket kan være meget afgørende på en

akut- eller intensivafdeling.

1st Automatic er udviklet gennem tæt samarbejde ude på afdelingerne

med blandt andet hospitalerne på Bispebjerg, i Odense og i Esbjerg.

Hospitalernes involvering har bestået i at give input til konceptet i definitionsfasen

og deltage i afprøvning af systemet i udviklingsfasen. Uden

den detaljerede viden om processerne, som Radiometer fik gennem

dette samarbejde, havde det ikke været muligt at udvikle 1st Automatic.



41

Case

daintel aPs

– Fra 0 til 50 pct. markedsandel på tre år

Et IT-system udviklet til intensivafdelinger (CIS) i samarbejde med overlæger

på landets hospitaler har tilsyneladende ramt plet. Nu kigger itvirksomheden

Daintel også på andre hospitalsafdelinger samt mod udlandet

for at skabe yderligere vækst. Virksomhedens potentiale er en

årlig omsætning på 100 millioner kroner inden for fem år.

Nøglen til Daintels succes er omfattende feltstudier af arbejdsgangene

på flere af landets intensivafdelinger og et tæt samarbejde med læger og

sygeplejersker i såvel den tidlige udviklingsfase som nu, hvor systemet

er afsat til foreløbigt halvdelen af landets 400 senge på intensivafdelinger.

I flere perioder har grundlægger og direktør Patrick Hulsen arbejdet intenst

på intensivafdelingen for nøje at afdække behovene hos det lægefaglige

personale og de administrative krav, der stilles til afdelingen.

Undervejs har overlæger og sygeplejersker velvilligt delt deres erfaringer

og stillet forslag til systemet, så resultatet kunne munde ud i at give patienterne

den bedst mulige behandling mest effektivt.

IT-systemets funktionalitet og sundhedsfaglige viden opdateres løbende

sammen med kunderne. Det styres i et medical advisory board, som

mødes fire gange årligt for fælles at beslutte ændringer.

Efter nogle trange opstartsår ser regnskabet for 2011 ud til at blive fornuftigt

med en forventet omsætning på mere end 15 millioner kroner.

Patrick Hulsen vurderer dog, at potentialet inden for fem år er en årsomsætning

på 100 millioner kroner. Næste skridt er intensivafdelinger

på endnu flere danske hospitaler og i en række europæiske lande. Den

hurtige fremgang for Daintel skyldes især, at CIS rammer helt rigtigt i

forhold til intensivafdelingernes behov for et komplet klinisk IT program

med en række specialfunktioner, som samtidig er meget brugervenlige.

Samtidig kan CIS implementeres hurtigt, fordi det er specialudviklet til

intensivafdelinger, og behovet for tilpasninger er derfor begrænset. Intensivafdelingerne

er en af de mest komplekse og dyreste afdelinger i

hospitalsverden med en årlig samlet udgift på 7 millioner kroner pr. sengeplads.

Der er derfor et stort potentiale for at realisere effektiviseringer

med CIS.


Case

roPox

– Offentlig-privat samarbejde om produktudvikling

Ropox A/S producerer forskellige typer af hjælpemidler til handicappede.

Virksomheden har i flere år haft et tæt samarbejde med Næstved

Kommune, som har været til gensidig fordel for begge parter.

Samarbejdet begyndte allerede i 1990’erne, hvor Ropox begyndte at

fatte interesse for det japanske marked for ældre- og handicappleje.

Med udviklingen i den japanske demografi var det tydeligt, at den japanske

model, hvor familien tager sig af de ældre og syge, ikke i længden var

holdbar – der var behov for nye måder at håndtere udfordringerne på.

Japanerne var derfor meget interesseret i at lære fra omverdenen, og

Ropox skabte kontakt til sin hjemkommune, Næstved Kommune, som

stillede sig til rådighed med viden og erfaringer om, hvordan velfærdsopgaverne

kan løftes på nye måder.

Ropox’ samarbejde med kommunen har udviklet sig løbende siden da. I

2009 besluttede man, at medarbejdere i salg/marketing samt produktudvikling

skulle integreres dybere i virksomhedens fremtidige produktudvikling.

For at give medarbejderne det bedste afsæt for dette arbejde,

blev det aftalt med Næstved Kommune, at medarbejderne kom i praktik

i kommunen for på den måde at få et indblik i ”den virkelige verden”.

15 ansatte fra Ropox var derfor i praktik i flere af kommunens institutioner

i løbet af efteråret 2009. Hver medarbejder var af sted i en uge og fik

bl.a. lejlighed til at deltage i den praktiske hverdag på kommunens institutioner

for handicappede børn, plejecentre samt kommunens hjælpemiddeldepot.

Gennem praktikken kom medarbejderne i øjenhøjde med

brugerne i kommunen og fik feedback om, hvordan virksomhedens produkter

blev anvendt i dagligdagen.

Derfor blev praktikken også et direkte afsæt for virksomhedens fortsatte

produktudvikling. Medarbejdernes inspiration fra den kommunale dagligdag

betød nemlig, at de kom med et væld af idéer til produktudvikling.

Der fremkom både forslag til helt nye produkter, men også relancering

af ”gamle” produkter, som med mindre modifikationer kunne afsættes.

Et af Ropox væsentligste nye produkter i 2011 er således blevet skabt

på baggrund af medarbejdernes observationer og ideer fra praktikken.


43

9 Kliniske

forskningsenheder

På universitets

hosPitalerne

Danmark har en stærk tradition for gennemførelse af kliniske forsøg, og

kvaliteten af klinisk forskning i Danmark ligger i internationale sammenligninger

i top. Antallet af gennemførte studier har imidlertid været faldende

siden 2005, blandt andet fordi flere og flere forsøg gennemføres i

BRIK-landene og Østeuropa.

Kvaliteten af dansk klinisk forskning er i international sammenhæng

høj, blandt andet fordi der allerede eksisterer et godt samarbejde mellem

virksomheder og forskere, og at der i en årrække har været tradition

for samarbejde mellem virksomheder og hospitaler om kliniske afprøvninger.

Dette samarbejde skal fastholdes og udvikles. Derfor har DI også

bakket op om den række af gode initiativer, som man fra politisk side har

igangsat i de forgangne år. Det gælder blandt andet initiativet om ”én

indgang for virksomheder”, som Danske Regioner i øjeblikket er ved at

gennemføre.

Mange kliniske forsøg vil fremover omfatte meget store patientgrupper.

Det stiller store krav til hurtig patientrekruttering og forsøgsafvikling,

hvis Danmark skal være et attraktivt forsøgsland. Professionelt drevne

kliniske forskningsenheder med fastansatte forskningssygeplejersker,

bioanalytikere mv. kan sikre bedre kvalitet, hurtigere forsøgsafvikling og

nemmere patientrekruttering i de projekter, som kræver stor patientvolumen.

Som det fremgår af casen, findes der allerede i dag eksempler fra

Danmark på, at sådanne enheder er etableret med succes.

> etablering

af kliniske forskningsenheder

på universitetshospitalerne skal skabe

optimale rammer for afprøvning af nye

lægemidler.


45

Case

Frederiksberg hosPital

– Klinisk forskning af høj kvalitet til konkurrencedygtig pris

I 2010 blev overlæge i klinisk fysiologi Jesper Mehlsen ansat som forskningschef

for Den Koordinerende Forskningsenhed på Frederiksberg

Hospital. Målsætningen var at skabe en professionelt drevet klinisk

forskningsenhed, der kunne fungere som ”Study Management Organisation”

(SMO) for Frederiksberg Hospital og samarbejdsparterne på

hospitalsafdelinger, i almen praksis, i kommunale institutioner samt i

industriens egen forskningsafdelinger og private ”Clinical Research Organisations”

(CRO’er).

Den Koordinerende Forskningsenhed skal fremme den generelle forskningsindsats

og sikre én indgang til kliniske afprøvninger på Frederiksberg

Hospital. Forskningsindsatsen omfatter kliniske forskningsprojekter

i universitets- eller regionsregi, forskningsrelateret undervisning

samt vejledning i forbindelse med ph.d.-projekter. De kliniske afprøvninger

omfatter lægemidler, teknologi og kosttilskud. Der er fokus på

projekter af en størrelse eller struktur, som gør dem svære at indpasse

i den kliniske dagligdag og på projekter, der kræver et mere komplekst

logistisk samarbejde.

Forskningsenheden råder over erfarent personale, der alle er uddannet

i ”Good Clinical Practise” (GCP) og er vant til at håndtere logistisk

komplicerede projekter. Forskningsenheden kan hjælpe med opstart af

studier og kan i samarbejde med regionens teknologioverføringsenhed

assistere ved udformning af kontrakter. I selve studieforløbet kan enheden

hjælpe med at håndtere de nødvendige papirgange, med at indtaste

i elektroniske forskningsjournaler (Clinical Record Forms, CRF) og assistere

ved håndtering af prøvemateriale og -produkter. I løbet af andet

halvår 2011 vil godt 3.000 forsøgspersoner passere gennem forskningsenheden

som led i kliniske afprøvninger.


Hovedoverskrifterne i samarbejdet med industrien er høj rekrutteringsrate,

troværdige tidsrammer og kvalitetsoptimering. Høj rekrutteringsrate

skal synliggøre, at danske forskningsenheder er konkurrencedygtige

på omfanget af afprøvningerne. Overholdelse af tidsrammerne skal

garantere, at industrien ikke forsinkes i markedsføring af deres produkt.

Kvalitetsoptimering skal tilsikre konkurrencedygtighed i forhold til f.eks.

BRIK-landene.

Den Koordinerende Forskningsenhed arbejder i øjeblikket med et stort

projekt på HPV-vaccineområdet med godt 3.000 deltagere og et stort

projekt vedr. sammenhængen mellem sædkvalitet, hormonstatus og

hjerte-karsygdom med ca. 5.300 deltagere. Derudover arbejdes med en

række mindre projekter med 20 – 250 deltagere.


47

) Private

Wings

på offentlige sygehuse

Tilstedeværelsen af et privat alternativ til det offentlige sundhedsvæsen

skaber konkurrence og dermed bedre og billigere behandling for borgerne.

En lang række opgaver egner sig godt til konkurrenceudsættelse

(eksempelvis hofte-, knæ-, og skulderoperationer mv.) og erfaringer fra

bl.a. Danmark og Sverige viser, at man kan spare op mod 20 pct. på

disse operationer, hvis man sikrer de private hospitaler en vis volumen.

Der findes ikke eksempler på Private Wings fra Danmark, men med den

effektivitet, de private sygehuse har vist, er der gode argumenter for at

etablere sådanne.

Ved etablering af Private Wings frem for private sygehuse gøres konkurrencen

mellem det offentlige og private sygehus mere synlig og der

skabes stordriftsfordele på fællesfunktioner. Der findes endnu ikke eksempler

på effekten af private wings på offentlige sygehuse. Erfaringer

fra plejehjemsområdet har vist, at denne synlige konkurrence kan være

effektiv. På plejehjemmet Christians Have i Solrød er der en privat afdeling

drevet af den private virksomhed Aleris Omsorg. Af en brugertilfredshedsundersøgelse

fra 2010 fremgår det, at 88 pct. af beboerne er

tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Christians Have.

Med byggeriet af de 16 sygehuse har Danmark muligheden for at blive

foregangsland på dette område.

> regionerne

skal etablere Private Wings

på hospitalerne til udførelse af planlagte

behandlinger.


49

Etablering

af

virksomheds

netværk

Hvis det fulde potentiale af virksomhedernes kompetencer og teknologier

skal udnyttes, er det vigtigt med tidlig dialog og sparring mellem

virksomheder og bygherrer.

Omfanget af de forestående byggerier betyder, at det kan være svært at

skabe overblik og gennemsigtighed i byggeplanlægningen. Dermed er

der risiko for, at dialogen mellem virksomheder og bygherrerne kommer

i gang for sent. Det gælder ikke alene for bygge- og rådgivningsvirksomhederne

men også for eksempelvis servicevirksomheder, der kan rådgive

i valg af rengøringsvenlige materialer samt transportvirksomheder,

der kan vejlede i opbygning af logistiksystemer mv.

Med etablering af virksomhedsnetværk tidligt i planlægningsfasen, sikrer

man at dialogen mellem erhvervsliv og bygherrer starter i tide. Netværksdannelse

har været succesfuldt på andre områder, eksempelvis i

relation til Femern Bælt byggeriet som beskrevet i casen.

> regionerne

skal sørge for tidlig inddragelse

af erhvervslivet i projekteringen af de nye

sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk

i tilknytning til hvert byggeri.


51

Case

suCCesFuld netværksdannelse

– Klar til Femern Bælt

Region Sjælland har arbejdet målrettet med at sikre erhvervsudvikling i

relation til Femern Bælt projektet og andre store anlægsprojekter i regionen.

Som led i dette arbejde etablerede man i 2010 projektet ”Klar

til Femern Bælt som skulle forberede de små og mellemstore virksomheder

i Region Sjælland til at få del i opgaverne i disse projekter. Det

gælder ikke alene tunnelbyggeriet under Femern Bælt, men også andre

kommende anlægsopgaver i regionen, herunder byggeriet af ny akutmodtagelse

i Slagelse samt den store ombygning af hospitalet i Køge.

”Klar til Femern Bælt”-projektet har fire fokusområder. Ledelsessparring

i egen virksomhed i samarbejde med Teknologisk Institut, udannelse

af top- og mellemledere, uddannelse af medarbejdere og endelig

styrkelse af netværket mellem små og mellemstore virksomheder i regionen.

Denne styrkelse opnås gennem netværksaktiviteter, hvor man

ønsker at skabe bedre muligheder for sparring, og for at understøtte

små og mellemstore virksomheders muligheder for at gå sammen om at

byde på delelementer i de store anlægsprojekter.

Det største netværksarrangement gennemført af ”Klar til Femern Bælt”

blev afholdt i oktober 2011, hvor mere end 250 virksomheder deltog i

blandt andet workshops rettet mod forskellige brancher (VVS, drift af

byggeplads, anlæg mv.) samt forskellige match making aktiviteter som

eksempelvis speed dating, hvor virksomheder inden for samme branche

havde mulighed for at udveksle idéer og erfaringer om, hvordan man kan

tilgå disse store anlægsprojekter.

Partnerne bag projektet er Femern Bælt development og DI. Projektet

er finansieret af Vækstforum Sjælland samt Den Europæiske Socialfond.

Projektet kører indtil videre frem til udgangen af 2012.


DI 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK

DI har 11 anbefalinger til fremtidens sygehusbyggerier. Anbefalingerne

har fokus på, hvordan inddragelse af erhvervslivet i byggerierne kan

skabe økonomisk vækst, samtidig med at man får et bedre og mere

effektivt sundhedsvæsen. En række gode eksempler viser, hvordan der

kan skabes bedre offentlig service ved at inddrage private virksomheder

i opgaveløsningen.

11 Veje til Vækst gennem - Dansk Industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?