11 Veje til Vækst gennem - Dansk Industri
11 Veje til Vækst gennem - Dansk Industri
11 Veje til Vækst gennem - Dansk Industri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
11 Veje til
Vækst gennem
sygehusbyggerierne
11 veje til vækst
gennem
sygehusbyggerierne
I de kommende år gennemføres historisk store investeringer i det danske
sundhedsvæsen. Med de planlagte byggerier investeres i om- og nybygninger
i hospitalssektoren for 41,4 mia. kr.
Disse investeringer gennemføres i en tid, hvor de offentlige budgetter
er under pres. Aldrende befolkning, flere kronisk syge og en teknologisk
udvikling, der hele tiden udvider paletten af behandlingstilbud, driver
sundhedsudgifterne i vejret. Der er imidlertid ikke plads til udgiftsstigninger
i de offentlige budgetter, og det politiske fokus bør konstant være
på at vende underskud til overskud. Der er med andre ord brug for at
modernisere sundhedsvæsenet og overveje brugen af teknologi og nye
arbejdsgange, hvis der i fremtiden skal være råd til et sundhedstilbud af
høj kvalitet finansieret via skatterne.
Som følge af den økonomiske udvikling er det altafgørende, at økonomien
i de kommende sygehusbyggerier følges nøje, samt at byggerierne
koordineres, så vi får mest mulig ud af de milliarder, der er afsat. Samtidig
er det også oplagt at bruge sygehusbyggerierne som anledning til
at igangsætte denne moderniseringsproces og det gøres bedst gennem
inddragelse af erhvervslivet. Med denne publikation sætter DI fokus
på, hvordan inddragelse af erhvervslivet kan skabe økonomisk vækst,
samtidig med at man får et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen.
Publikationen indeholder 11 politiske anbefalinger og en række gode
eksempler på, hvordan man kan skabe en bedre offentlig service ved at
inddrage private virksomheder i opgaveløsningen. Det er forhåbningen,
at disse eksempler kan inspirere regeringen og regionerne til at skabe
bedre vilkår for inddragelse af erhvervslivet i sygehusbyggerierne og kan
give gode idéer til nye samarbejdsprojekter mellem virksomheder og regioner.
God læselyst!
Karsten Dybvad
Adm. direktør
Udgivet af DI
Redaktion: Mille Keller Holst
Tryk: Kailow Graphic
ISBN 978-87-7353-941-5
1000.02.12
indhold
4 11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen
7 Koordinering mellem regionerne om syge husbyggerierne
11 Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggerierne
13 Klimaforbedrende tiltag
17 Klare mål for anvendelsen af it,
telemedicin og velfærdsteknologi
23 Anvendelse af nye udbudsformer
27 OPP skal bruges på delprojekter
31 Regionerne skal udbyde alle ikke-patientnære
opgaver til den bedste leverandør
39 Virksomheder skal arbejde side om side med
hospitalets personale
45 Kliniske forskningsenheder på universitets hospitalerne
49 Private Wings på offentlige sygehuse
51 Etablering af virksomheds netværk
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
3
11 veje til
vækst og bedre
sundhedsvæsen
Denne pjece indeholder DI’s anbefalinger til fremtidens sygehusbyggeri.
Anbefalingerne er ikke kun målrettet de 16 sygehuse, der bygges i
regi af kvalitetsfonden, men også byggeri og renovering af eksisterende
sygehuse.
De fleste af de 11 anbefalinger er fulgt op af en eller flere cases fra sundhedsvæsnet
eller andre brancher, der beskriver, hvordan anbefalingerne
helt konkret kan anvendes.
Anbefalingerne er:
1 I økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der
stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovationsområdet
i forhold til sygehusbyggerierne.
2 Regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen
af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne
overholdes.
3 Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for
energi renovenring af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende
tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn.
4 Staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for,
hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere
sundhedsvæsenet.
5 Regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens
teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer.
4 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
6 Regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de
nye sygehuse.
7 Regionerne skal udbyde alle servicefunktioner og andre ikke-patientnære
opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen
af nye koncepter for drift, logistik og service på sygehusene.
8 Regionerne skal skabe fysiske rammer, der sikrer, at virksomheder
kan arbejde side om side med hospitalets personale om
udviklingsprojekter.
9 Etablering af kliniske forskningsenheder på universitetshospitalerne
skal skabe optimale rammer for afprøvning af nye lægemidler.
) Regionerne skal etablere Private Wings på hospitalerne til udførelse
af planlagte behandlinger.
Regionerne skal sørge for tidlig inddragelse af erhvervslivet i
projekteringen af de nye sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk
i tilknytning til hvert byggeri.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
5
1 De
Koordinering mellem
regionerne om sygehusbyggerierne
16 sygehusbyggerier gennemføres over en periode på 10 år. I betragtning
af byggeriets omfang er det en relativt kort periode, hvilket
stiller store krav til videndeling og koordinering mellem de fem regioner,
hvis man vil sikre effektiv ressourceudnyttelse og udveksling af de innovative
idéer, der udvikles i relation til sygehusbyggerierne.
En lang række virksomheder deltager allerede i udviklingsprojekter i
forbindelse med planlægning af sygehusbyggerier i hele landet. Det har
virksomheder og regioner stor gavn af. Der er dog en bekymring om,
hvorvidt der skabes en tilstrækkelig videndeling mellem de forskellige
projekter især på innovationsområdet. En videndeling, der sikre at produkter,
løsninger og arbejdsgange, der udvikles i samarbejde med én region,
kan udbredes i andre regioner, så regionerne ikke udvikler samme
løsninger flere gange.
DI anerkender, at regionerne i forbindelse med sygehusbyggerierne har
etableret de såkaldte pejlemærker og fokusområder for sygehusbyggerierne.
Det ændrer dog ikke på behovet for en mere formel koordination
af aktiviteterne i regionerne.
Som det beskrives i casen, er der allerede eksempler på koordinerede
indsatser på f.eks. innovationsområdet. Disse kan man efter DI’s opfattelse
tage udgangspunkt i og styrke.
> i
økonomiaftalerne mellem regeringen og
regionerne skal der stilles krav om fælles
koordinering af projekter især på innovations
området i forhold til sygehusbyggerierne.
dette skal sikre synergi og
erfaringsudveks ling mellem regionernes
byggeprojekter.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
7
Case
oPilab
– Et godt eksempel på tværregional innovation
OPI-Lab, "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi",
er et tværregionalt projekt, der inkluderer landets fem regioner,
Servicestyrelsen og en lang række kommuner, vidensinstitutioner og private
virksomheder. Projektet ledes af Region Syddanmark og er en del af
regionens samlede satsning på velfærdsteknologi.
Der er i første omgang tale om et treårigt samarbejde, som består af
en Task force samt fem forskellige demonstrationsprojekter, som hver
især skal udvikle velfærdsteknologi og arbejde med udfordringer på
OPI-området, herunder juridiske udfordringer, videndeling, udvikling af
guidelines og business cases.
De fem demonstrationsprojekter spænder fra ”det intelligente badeværelse”,
over ”patienternes hus” til et ”living lab”, som tager udgangspunkt
i etableringen af et botilbud til meget svært senhjerneskadede
borgere. Endvidere er der et demonstrationsprojekt om, hvordan man
kommer fra ide til værdi samt et projekt om innovation i tværsektorielle
patientforløb.
Den omtalte Task force har deltagelse fra regionale innovationsenheder
og Servicestyrelsen. Task forcen skal i samarbejde med kommuner, regioner
og offentlige institutioner afdække områder, hvor offentlig-privat
innovationssamarbejde og velfærdsteknologi kan skabe en økonomisk
og velfærdsmæssig gevinst for borgere og ansatte. Endvidere vil Task
forcen i løbet af projektet udvikle en drejebog, som kommuner og regioner
kan anvende i forbindelse med fremtidige OPI-projekter.
8 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
2
Fleksibilitet i
tilrettelæggelsen
af sygehusbyggerierne
Regionerne har tilkendegivet, at de ønsker at anvende sygehusbyggerierne
som løftestang for erhvervsudvikling. Hvis sygehusbyggerierne
skal give et kvalitetsløft og erhvervsudvikling, kræver det fleksibilitet,
nytænkning, nye samarbejdsformer og nye arbejdsgange.
Dette står dog i nogen grad i kontrast til de relativt stramme krav til kvadratmeterantal
og kvadratmeterpriser mv., som staten benytter i byggestyringen.
Risikoen er, at regioner, der ønsker at introducere nye, anderledes
løsninger, bliver bremset af disse krav.
DI støtter en stram økonomisk styring af sygehusbyggerierne. Budgetterne
skal overholdes, men der skal være mere fleksibilitet til at tilrettelægge,
hvordan bygningerne skal udformes. Regeringens byggestyring
bør fokusere på overholdelse af de økonomiske rammer samt sikring af,
at de kommende sygehuse kan løfte den sundhedsfaglige opgave, de er
sat i verden til at løfte.
> regeringen
skal give regionerne mere
fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes
udformning, så længe budgetterne
overholdes.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
11
3
Klimaforbedrende
tiltag
Energirenoveringer i den offentlige bygningsmasse skal påbegyndes der,
hvor man opnår den største effekt for pengene. Dette gælder også for
sygehusområdet, og derfor bør sygehusbyggerierne tænkes ind i regeringens
samlede politik for energirenovering af offentlige bygninger.
Der har i forbindelse med sygehusbyggerierne været debat om, hvorvidt
den stramme adskillelse af økonomien for kvalitetsfondsprojekterne og
regionernes øvrige anlægsøkonomi forringer mulighederne for at lave
klimaforbedrende tiltag.
Det bør ikke være afgørende, om et sygehus ombygges med støtte fra
den statslige kvalitetsfond, eller om der er tale om et ombygningsprojekt,
som regionen finansierer for egne anlægsmidler. Det grundlæggende
princip må være, at energiforbedrende tiltag gennemføres inden
for de eksisterende anlægsrammer, og der hvor de har størst effekt. Kan
regionerne dokumentere over for staten, at de kan skabe de bedste totaløkonomiske
løsninger på energiområdet ved at flytte midler fra den
almindelige anlægsramme over på kvalitetsfondsbyggerierne, bør de
derfor have mulighed for det.
Der er gode muligheder for at igangsætte energirenoveringerne i de offentlige
bygninger allerede. Det illustreres blandt andet af casen, der
viser hvordan man i Middelfart Kommune kan tjene sin investering hjem
over 10 – 11 år og reducere energiforbruget med 21 pct.
> sygehusbyggerierne
bør indtænkes i den
samlede indsats for energirenovering af
offentlige bygninger, således at klimaforbedrende
tiltag kan gennemføres der, hvor
de gør mest gavn.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
13
Case
sChneider eleCtriC
– ESCO samarbejde bærer frugt i Middelfart kommune
Her er et af mange eksempler på, hvad der kan opnås i offentligt byggeri,
herunder sygehusbyggeri.
Middelfart besluttede i 2006 at få kortlagt energiforbruget i alle kommunens
97 bygninger. Kortlægningen understregede behovet for at lægge
en samlet plan for hele bygningsmassen frem for at fortsætte med enkeltstående
renoveringer af de enkelte bygninger.
Middelfart kommune valgte at indgå et formaliseret ESCO partnerskab
med Schneider Electric Buildings Denmark A/S. ESCOs er virksomheder
eller konsortier, som er specialiserede i at effektivisere energiforbrug
i bygninger og processer. Det unikke ved ESCO konceptet er, at ESCO
virksomheder tilbyder at finansiere renoveringen og på forhånd stiller
garanti for besparelsen. Energibesparelsen finansierer udgiften til at
gennemføre hele energirenoveringen.
Med partnerskabet ønskede man en plan for, hvordan man kunne:
» Nedbringe energiforbruget og reducere miljøbelastningen
» Fjerne det stigende efterslæb i vedligeholdelse af
kommunens ejendomme
» Forbedre indeklima, hvor det er muligt, at opnå varige driftsfordele
gennem central styring af ejendomsmassen
» Gennemføre et større energi- og ejendomsprojekt uden at belaste
kommunens drift
14 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
En vigtig del af projektet var at modernisere bygningernes tekniske anlæg,
f.eks. med it-baseret styring af varme, ventilation og belysning.
Derudover er der udskiftet og renoveret ældre ventilationsanlæg, klimaskærme,
varmekedler og lyskilder samt installeret vandsparende
foranstaltninger og renoveret toiletforhold mv. Sidst men ikke mindst
gennemføres der uddannelse for driftsansvarlige og involvering af relevante
personalegrupper i forbindelse med projektopfølgning og adfærdsprogram,
som varigt nedbringer energiforbruget og effektiviserer
bygningsdriften.
Middelfart Kommune har samlet investeret 44 millioner kr. i langsigtede
energibesparende tiltag, og vil fra og med 2010 reducere kommunens
samlede energiforbrug i bygningsmassen med 21 pct. Det udløser en
anslået besparelse på minimum 4 millioner kr., som gør, at investeringen
er tilbagebetalt inden for 10 –11 år. Såfremt den garanterede besparelse
på 4 mio. kr. ikke nås, går ESCO partneren Schneider Electric ind
og betaler differencen.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
15
staten
og regionerne skal i fællesskab
opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin
og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet
og i stigende grad erstatte kontakter
mellem læge og patient i fremtidens
sundhedsvæsen. byggeriet af de nye sygehuse
skal tilrettelægges herefter.
4 Antallet
klare mål For
anvendelsen
af it, telemedicin og
velfærdsteknologi
af kroniske patienter forventes at stige i de kommende år, hvilket
vil lægge pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Fremover er det
derfor vigtig at have fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af
sengedage, ambulante besøg og kontroller pr. kronisk patient, og hvordan
man bedst muligt inddrager patientens egne ressourcer i behandlingen.
Velfærds- og sundhedsteknologi forventes at kunne give en del af svaret
på disse udfordringer. De seneste år har budt på en række udviklingsprojekter,
der har digitaliseret arbejdsgangene på sygehusene og gjort
borgeren i stand til selv at tage vare på flere af opgaverne i behandlingsforløbet.
De mange forsøg har været positive og sat skub i udviklingen
af velfærdsteknologi i Danmark. Nu er tiden imidlertid inde til at sætte
flere af de mange løsninger i drift og gøre it-løsninger, herunder sundheds-it
og telemedicin til en integreret del af sundhedsvæsenet.
I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal etableres målsætninger
for udbredelse af telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger. DI
støtter ambitionen, men det er centralt, at man finder løsninger, hvor
teknologi i stigende grad overflødiggør konsultationer hos lægen, eller
hvor telemedicin i højere grad kan erstatte fysisk kontakt mellem læge
og patient. Teknologien skal ikke blive et ekstra tilbud til dem, som ønsker
det. Teknologien skal bidrage til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen.
De følgende cases viser, at teknologi kan bidrage til at skabe bedre
arbejdsgange med mere effektive og sammenhængende behandlingsforløb.
Det er den slags eksempler, som skal udbredes for at sikre den
bedst mulige behandling.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
17
Case
mediCal insight a/s
– Fra Nordjylland til Cleveland
Det gamle Aalborg Amt gennemførte fra 2001 – 2004 et digitalt fyrtårnsprojekt
(”Det Digitale Nordjylland”), hvor virksomheder og forskningsinstitutioner
kunne søge om midler til nye it-udviklingsprojekter.
Medical Insight’s nye innovative teknologi til distribution af billeddiagnostiske
undersøgelser og beskrivelser er et resultat af dette fyrtårnsprojekt.
Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Medical Insight,
Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet.
Den udviklede streamingteknologi giver mulighed for, at radiologer og
andet sundhedsfagligt personale kan få adgang til billeder genereret fra
eksempelvis CT- og MR-scannere, uanset hvor de befinder sig. Når billederne
bliver allestedsnærværende frem for at være bundet til en enkelt
diagnostisk arbejdsstation, opnås en række unikke fordele:
» Økonomiske fordele gennem effektivisering af arbejdsgange
» Forbedring af kommunikationen mellem læger og patienter
» Adgang til eksperthjælp i forbindelse med diagnostik – også fra
andre regioner
» Mulighed for afholdelse af virtuelle møder, hvor sundhedsfagligt
personale fra forskellige discipliner gennemgår særligt vanskelige
patientsager, såkaldte MDT møder
I 2004 udsendte det daværende Nordjyllands Amt et EU-udbud om et
regionalt RIS/PACS system, der blev vundet af Medical Insight. Dette
medførte, at virksomhedens software til billeddiagnostik, billeddistribution
og arkivering blev udrullet i hele regionen.
En godkendelse hos det amerikanske Food and Drug Administration
(FDA) banede i 2007 vej for, at Medical Insight kunne introducere Easy-
Viz Enterprise på det nordamerikanske marked. Således har virksomheden
i dag en række referencekunder i Nordamerika – herunder Childrens
Hospital of Philadelphia, Rush University Medical Center, Chicago, William
Beaumont Hospitals, Detroit og ikke mindst Cleveland Clinic, der
rangerer som 4. bedste hospitalscenter i USA.
I sit udviklingsarbejde har Medical Insight fokus på at udvikle en løsning,
som kan muliggøre billedudveksling mellem samtlige sygehuse i Danmark
ved udgangen af 2012.
18 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Case
ibm
– Elektronisk vandrejournal til diabetesbehandling
I takt med at antallet af diabetespatienter vokser i det meste af verden,
oplever sundhedssektoren et stigende behov for mere effektive forebyggelses-
og behandlingsmetoder, bedre monitorering af patienterne og
øget viden omkring sygdommens komplekse forløb.
Samtidig stiller mange patienter i højere grad krav til information om
deres behandling og sygdomstilstand. Aktiv involvering øger ikke alene
patienternes livskvalitet og giver dem større frihed. Det er også med til
at forbedre forebyggelses- og behandlingsindsatsen.
For at imødekomme disse tendenser har de sundhedsprofessionelle
brug for værktøjer, der kan understøtte og effektivisere det kliniske arbejde
og bidrage til øget videnopsamling og -deling på tværs af behandlere
og imellem behandlere og patient.
DiaLog Shared Care er en tværfaglig, tværsektoriel webbaseret diabetesjournal,
der bygger bro mellem journalsystemerne hos de enkelte læger
og samtidig opsamler kliniske kvalitetsdata. Formålet med journalen er
at understøtte det tværgående samarbejde mellem klinikere og give alle,
inklusiv patienten selv, adgang til de samme, opdaterede oplysninger. Ét
samlet oversigtsbillede giver hurtigt overblik over den enkelte patients
aktuelle situation samt status over foretagne undersøgelser og behandlinger
hos alle behandlere. Derudover er der mulighed for at dykke dybere
ned i de enkelte oplysninger – f.eks. medicinforbrug.
DiaLog indeholder således oplysninger om:
» laboratorieresultater
» behandlinger
» insulinforbrug
» øjenstatus
» fodstatus
» egenomsorg
» seneste kontakter
» eventuelle komplikationer
Data kan registreres direkte i journalen, når de er til rådighed, f.eks. i
forbindelse med patientbesøget, og historik for hele patientforløbet følges
gennem oversigtstabeller og grafer for udvalgte parametre.
DiaLog yder beslutningsstøtte til klinikere i form af automatisk markering
af mangler i forhold til vedtagne undersøgelses- og registreringspraksis.
Risikogrupper kan identificeres ud fra selvvalgte kriterier med
henblik på nærmere vurdering/opfølgning, og patienten kan følge med i
sin egen behandling og dens resultater i forhold til individuelt opstillede
mål. Patienten får samtidig mulighed for at beskrive sin egen profil som
grundlag for en mere individualiseret rådgivning og behandling.
DiaLog er skabt med fokus på brugervenlighed og relevans. Løsningen
er udviklet blandt praktikere og med deltagelse af de klinikere, der er
brugere af løsningen. De brugervendte funktioner er designet og testet
for brugervenlighed i samarbejde med diabetesambulatorier og almen
praksis, så de fleksibelt understøtter den daglige kliniske proces. Data
er nøje udvalgt ud fra størst relevans, så overlap og dobbeltindtastning
minimeres. Opsamling af data fra eksterne systemer sker automatisk.
DiaLog er udviklet som en webbaseret service, der stiller minimale krav
til brugernes lokale infrastruktur og til IT-support. Integration til PAS,
laboratorie- praksissystemer og andre EPJ-systemer sker via brug af
standard web-links og fælles MedCom standarder. DiaLog Shared Care
imødekommer alle myndighedskrav til persondatabeskyttelse og patientrettigheder.
20 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
21
5
Anvendelse af nye
udbudsFormer
De nye sygehuse skal give et markant løft til såvel behandlingskvalitet
som driftsøkonomi i sygehusvæsenet. Økonomien i de forestående sygehusbyggerier
er baseret på en forudsætning om, at sengearealet skal
reduceres med 17 pct., samt at sygehusenes produktivitet skal forbedres
med 8 pct. Det kræver en målrettet indsats for at ibrugtage ny teknologi
og nye servicekoncepter.
Når offentlige myndigheder gennemfører udbud, er de ofte ledsaget af
lange kravspecifikationer, der tager udgangspunkt i kendte, velafprøvede
produkter og teknologier. De lange kravspecifikationer betyder ikke
alene, at udbuddene bliver ressourcekrævende at gennemføre. Det betyder
også, at virksomhederne ofte har svært ved at byde ind med nye
innovative løsninger og produkter, fordi disse ikke matcher de specifikke
kravspecifikationer. Dermed bremses kvalitets- og effektivitetsudviklingen
i den offentlige sektor.
Nye udbudsformer som offentlig-privat innovationspartnerskab eller
funktionsudbud er eksempler på udbudsformer, der kan virke innovationsfremmende.
Ved anvendelse af funktionsudbud opstiller opdragsgiveren
en række funktionelle krav frem for konkrete aktivitetskrav eller
et konkret produkt. Det betyder i praksis, at virksomheden der byder på
opgaven, får ansvaret for, hvordan opgaven løses. Som det vil fremgå af
casen, kan funktionsudbud ikke alene føre til bedre kvalitet i opgaveløsningen
– det kan også føre til lavere priser.
> regionerne
skal sikre, at sygehusene bliver
udstyret med morgendagens teknologi, for
eksempel ved at anvende nye udbudsformer.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
23
Case
Funktionsudbud sikrer store besParelser
På teknisk ejendomsdriFt
Ejendomsadministrationsselskabet DATEA har netop for DADES udbudt
den tekniske drift for 70.000 kvadratmeter erhvervsareal i det
nordlige København.
Som noget nyt valgte man at udbyde driften som et funktionsudbud. I
modsætning til et traditionelt udbud, hvor der ofte opstilles en række
aktivitetskrav til, hvor ofte forskellige ydelser skal leveres, opstillede
man i dette udbud en række funktionskrav f.eks. vedrørende oppetid
på køleanlæg og ventilation, rumtemperaturer, responstid i forbindelse
med nedbrud mv. Til gengæld overlader man til den kommende leverandør,
hvordan disse funktionskrav skal indfries.
Da tilbuddene blev modtaget kunne man konstatere, at fire af de seks
tilbudsgivere kunne honorere funktionskravene til en pris, der lå lavere
end den pris, man hidtil havde betalt. To af de seks tilbudsgivere havde
sågar en pris, der lå på halvdelen af den tidligere pris.
Årsagen til den store effektiviseringsgevinst skyldes især, at man får
samlet en række funktioner ved den samme leverandør. Inden funktionsudbuddet
havde DATEA årligt haft kontakt med ca. 50 forskellige
leverandører for det pågældende areal. Disse leverandører omfattede
små håndværksmestre, teknikere mv., som blev ansat til at løse enkeltopgaver
inden for reparation, vedligehold og drift.
Med den nye funktionskontrakt skal én leverandør levere samtlige tekniske
ydelser. Det betyder, at leverandøren får bedre mulighed for at
tilrettelægge sin tid, og at leverandøren kan håndtere flere forskellige
problemer i sammenhæng. Endvidere får leverandøren et incitament til
løbende at optimere og innovere arbejdsgangene, så de kan nedbringe
tidsforbruget på de enkelte opgaver.
24 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Monitoreringen af kontrakten foregår som hidtil. DATEA ejendomsinspektører
har deres løbende gang i arealerne og sikrer, at funktionskravene
indfris af leverandørerne. Dermed sikres også en løbende dialog
mellem leverandør og opdragsgiver om løsning og udvikling af opgaverne.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
25
6
oPP skal bruges
på delprojekter
Erfaringerne med OPP-byggeri i Danmark er relativt begrænsede, men
på en lang række områder vil det være en oplagt mulighed for at anvende
OPP i relation til sygehusbyggerierne. Det gælder for eksempel
i forhold til parkeringsanlæg, patienthoteller, genoptræningsfaciliteter,
lagre, vaskerier eller lignende investeringstunge serviceopgaver, hvor
byggerierne får en størrelse, som gør OPP rentabelt. Denne mulighed
bør anvendes til at få nogle flere danske erfaringer med OPP, og der er
gode erfaringer at skele til fra udlandet. Som det fremgår af casen, er det
muligt at opnå driftsbesparelser og bedre kvalitet ved at gøre det.
> regionerne
skal bruge oPP på delprojekter
ved opførelse af de nye sygehuse.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
27
Case
Coor serviCe management
– OPS kontrakt om facility management
på Nya Karolinska Solna
I Stockholm er man i øjeblikket ved at bygge nordens største sygehus,
Nya Karolinska Solna (NKS). Når hospitalet står færdigt, vil det være
320.000 kvadratmeter fordelt på mere end 8.000 rum og 11 etager.
Danmarks snart største hospital, Det nye Universitetshospital i Århus
(DNU), som står færdigt i 2018, vil til sammenligning være 223.000 kvadratmeter.
NKS opføres som et OPP-projekt, og konsortiet har indgået kontrakt
med Stockholms Len frem til 2040. Konsortiet består af det britiske
investeringsselskab Innisfree, Skanska og Coor Service Management,
som er ”facility management partner”. Konsortiet skal både designe,
opføre og drive NKS.
Coor Service Management er helhedsleverandør for Facility Managementydelser.
Det betyder, at de er ansvarlige for at drive og udvikle
samtlige ikke-patientnære servicefunktioner. Dette omfatter både:
» Teknisk bygningsdrift, herunder tekniske installationer, helikopterlandingsplads
mv.
» Arbejdspladsservice som rengøring, drikkevareautomater,
patienthotel og reception
» Logistik herunder posthåndtering, tøjvask, affaldshåndtering, lagerstyring,
servering af måltider mv.
» Drift af kommercielle arealer som cafe- og kioskområder
Med en sådan totalløsning skabes en række synergier mellem de forskellige
serviceområder. Dette bidrager til at skabe bedre driftsøkonomi
og bedre kvalitet i opgaveløsningen. Coor Service Management opretter
endvidere en helpdesk og beredskabscentral på NKS, så de hurtigt kan
rykke ud, hvis der skulle opstå driftsproblemer på hospitalet.
28 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Som partner i konsortiet bidrager Coor Service Management også som
videnrådgiver i forhold til at optimere byggeriet. Man designer hospitalet
ud fra et "Design for Maintenance" og livscyklus perspektiv, hvilket
blandt andet omfatter, at Coor Service Management rådgiver om materialevalg
samt optimering af arealer, så de bedst muligt understøtter
udførelse af de interne services.
Kontrakten er baseret på en række fastlagte funktionskrav frem for aktivitetskrav.
Det betyder, at Coor Service Management får frihed til at
tilrettelægge arbejdet og høste synergier mellem de forskellige serviceområder.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
29
7 regionerne
skal
udbyde alle ikkepatientnære
opgaver til
den bedste leverandør
Mere effektiv bygningsdrift, logistik og service er en afgørende del af løsningen,
hvis fremtidens sundhedsvæsen skal være mere omkostningseffektivt
end i dag. I Danmark findes en række virksomheder, som - i
modsætning til hospitalerne – har facility management, driftoptimering
og lignende serviceopgaver, som deres kerneforretning. Det betyder, at
disse virksomheder løbende udvikler og innoverer nye serviceopgaver til
gavn for brugerne.
Virksomhederne står allerede klar med moderne logistik- og servicekoncepter.
Derfor skal alle ikke-patientnære serviceopgaver og lignende
sendes i udbud, så det sikres, at sundhedssystemet får de bedste og
mest omkostningseffektive løsninger.
Regionerne skal derfor som udgangspunkt konkurrenceudsætte funktioner
som vaskeri, sterilcentral, laboratorium, storkøkken og lignende.
På den måde undgår regionerne at bruge anlægsmidler til tekniske faciliteter,
som lige så vel kan varetages af operatører uden for hospitalsområdet.
Mange servicevirksomheder besidder stor viden om muligheden for at
udvikle nye logistisk-, drift- og servicekoncepter. Derfor bør regionerne
også inddrage virksomhederne som videnrådgivere i forbindelse med
planlægningen af de nye sygehuse, som det bl.a. er tilfældet i Sverige
(se case s. 28 )
> regionerne
skal udbyde alle service funktioner
og andre ikkepatientnære opgaver samt
involvere private leverandører i udviklingen
af nye koncepter for drift, logostik og service
på sygehusene
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
31
Case
dsv solutions
– Effektiv hospitalslogistik i Nederlandene
DSV Solutions har hospitalslogistik blandt et af sine mange forretningsområder,
og gennem en årrække har DSV Solutions leveret en totalløsning
inden for logistik til tre hospitaler og en række plejehjem i det
sydlige Holland.
Omdrejningspunktet for løsningen er et 3.800 kvadratmeter stort distributionscenter
i Maastricht. Fra dette center forsyner DSV Solutions de
tre hospitaler og plejehjemmene med næsten alle produkter, som anvendes
i den daglige drift, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, dagligvarer
(eksklusiv ferskvarer), kontorforsyning mv. DSV Solutions leverer
både til hospitalernes centrale modtagelser og direkte til de enkelte
afdelinger. DSV Solutions forestår endvidere den interne varetransport
på de tre hospitaler.
Foruden selve forsyningsopgaven omfatter logistikløsningen også indkøb,
varemodtagelse samt oplagring og transport af de mange forskellige
produkter, som er omfattet af ordningen. Håndtering og oplagring
af sterile produkter og farligt gods samt håndtering af varer, som skal
opbevares og transporteres i temperaturkontrollerede miljøer, er også
en del af løsningen. Hele opgaven er IT-understøttet ligesom alle varer
er sporbare gennem hele processen.
Gevinsterne for kunden har været mærkbare både for driftsøkonomi og
patientsikkerhed. Siden løsningen blev sat i drift har kunden oplevet:
» 30 pct. reduktion af driftskapitalen
» 90 pct. reduktion i antallet af hasteordrer
» 40 pct. reduktion af medarbejdere i logistikken
» 70 pct. reduktion af medarbejdere i indkøb
» Leveringspræcision på 99,95 pct.
» Lagerpræcision på 99,98 pct.
» 4 timers ekstra tid til sygepleje pr. sygeplejerske pr. uge
32 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Det, at lagerfunktionerne flytter ud af hospitalet, betyder også, at der
går færre kvadratmeter til logistik og lager og dermed flere kvadratmeter
til behandling og pleje.
DSV vurderer et tilsvarende potentiale som mulige gevinster for de danske
hospitaler, der skal opføres i de kommende år.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
33
Case
iss
– Funktionsudbud sikrer TDC innovative løsninger
ISS Facility Services leverer en lang række serviceydelser til TDC – herunder
rengøring, ejendomsservice og kantinedrift. Kontrakten mellem
TDC og ISS er udarbejdet på baggrund af et funktionsudbud, hvor TDC
efterspørger konkrete resultater frem for en bestemt arbejdsmetode eller
et bestemt antal timer til at løse opgaverne. TDC stiller f.eks. ikke
krav om, hvor ofte græsset skal slås, eller hvor ofte gulvene skal vaskes,
men fokuserer i stedet på resultatet.
Kontraktformen giver både ISS og TDC en række fordele. Da ISS får friere
rammer til at løse de forskellige serviceopgaver, har ISS mulighed for
at planlægge opgaverne på en anden måde, end hvis der var et konkret
krav om, at der skulle gøres rent et bestemt antal timer i et bestemt lokale
hver dag. Med de frie rammer kan ISS effektivisere arbejdsgangene
og dermed tilbyde TDC besparelser på over ti procent i forhold til tidligere
kontrakt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Begge parter ser samarbejdet som et partnerskab, hvor man skal have
tillid til hinanden. ISS forventer at kunne forfine sine metoder og udvikle
nye teknologier, der gør arbejdsgangene mere effektive over tid. Det får
TDC glæde af umiddelbart, da de langsigtede besparelser bliver regnet
ind i prisen med det samme. TDC får dermed ”her og nu” besparelser
samt nye, innovative løsninger i fremtiden. ISS får frie rammer og et stort
incitament til at forbedre sine metoder og komme med nye teknologier.
Med de frie rammer for opgaveløsningen, som et funktionsudbud giver,
er der et stort behov for at dokumentere serviceleverancerne. ISS leverer
services på 5.000 TDC-lokationer over hele landet, og der er derfor
et stort behov for at dokumentere, at opgaverne bliver løst. Til det bruger
ISS et facility management it-system, der grundigt dokumenterer
ISS’ arbejde og dermed giver TDC bedre ledelsesinformation. Dermed
vil TDC altid være i stand til at kunne se, hvad ISS leverer og hvornår.
Facility management-systemet er integreret i TDC’s eget intranet, og
det gør det let for TDC-medarbejdere at bestille services, booke lokaler,
melde fejl og mangler og meget andet – direkte til de ISS-medarbejdere,
der har ansvaret for de enkelte områder.
Da samarbejdet mellem TDC og ISS omfatter mange forskellige servicefunktioner,
har ISS mulighed for at integrere opgaverne, så de samme
medarbejdere kan løse flere forskellige opgaver, når de er ansat under
serviceoverenskomsten. Det betyder, at der i langt højere grad er mulighed
for at udnytte ressourcerne optimalt. Det er en fordel her og nu,
men i høj grad også på længere sigt, hvor der igen bliver mangel på arbejdskraft
i Danmark.
34 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
35
Case
imPlement Consulting grouP
– Projekt Productive Ward House giver mere tid til patienten
Besparelser og øget pres for at effektivisere indlæggelser og ambulante
forløb giver stress og utilfredsstillende arbejdsforhold for medarbejderne.
Sygeplejerskerne bliver ofte afbrudt i deres arbejde med patienterne,
der er stuegang på forskellige tidspunkter hver dag, og ingen har
tid til at organisere depotrummene. Depotrum er overfyldte eller dårligt
organiserede, og medarbejderne bruger ekstra tid på at finde ting eller
får bestilt de forkerte ting hjem. Medarbejdere får ikke mulighed for at
give patienterne en pleje af god kvalitet.
Ovenstående beskriver, hvordan visse medarbejdere i Rigshospitalets
HovedOrtoCenter oplevede hverdagen indtil for nylig. Derfor er to sengeafsnit
i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsår og det fælles
ambulatorium blevet involveret i projekt ”Productive Ward – releasing
time to care” i samarbejde med konsulentfirmaet Implement Consulting
Group.
Productive Ward er en metode til at vurdere udvalgte arbejdsgange med
henblik på at identificere og eliminere overflødig tid og forbrug af ressourcer.
Dermed frigives tid til direkte patientkontakt og pleje.
Productive Ward er udviklet af Institute for Innovation and Improvement
under National Health Service (NHS) i England, men Implement
Consulting Group har oversat og bearbejdet metoden til danske forhold.
Hvidovre Hospital har pilottestet metoden og har netop valgt at implementere
den overalt på hospitalet.
Metoden består af tre grundlæggende moduler, baseret på forskellige
aspekter inden for klinisk kvalitet. De grundlæggende moduler er ”Vision
og måling”, ”Effektive Omgivelser” og ”Hurtigt Patientoverblik”.
36 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Når indholdet for disse tre moduler er kortlagt, danner de udgangspunkt
for otte procesmoduler. Rækkefølgen af disse moduler er ikke givet på
forhånd, men kan prioriteres ud fra aktualitet og erfaringer, gjort i de
tre grundlæggende moduler. De otte procesmoduler er ”Patientobservationer”,
”Modtagelse og udskrivelse”, ”Vagtskifte”, ”Måltider”, ”Medicin”,
”Hygiejne”, ”Sygeplejeprocedurer” og ”Stuegang”.
Medarbejdernes incitament til at deltage i projektet er, at de kan få mere
tid til patienterne, bedre overblik og et bedre arbejdsmiljø. Frem til december
2011 analyseres forbedringspotentialet i de involverede sengeafsnit,
og implementeringen af nye arbejdsgange og procedurer går i
gang først i det nye år. Erfaringer, resultater og arbejdsmetodens potentiale
vurderes med henblik på evt. anbefaling af yderligere udbredelse i
centret og på Rigshospitalet. Implement underviser på de tre grundmoduler
og faciliterer processerne undervejs.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
37
8 virksomheder
skal arbejde
side om side med
hospitalets personale
Mange store danske sundhedsvirksomheder er opstået på baggrund af
tæt samarbejde med dygtige forskere på hospitalerne. Ingeniører og udviklere
fra en række virksomheder har gennem årene haft deres gang
på landets hospitaler. Her har de haft mulighed for at følge læger og
sygeplejersker rundt på afdelingen og observere deres arbejdsgange og
rutiner. De har endvidere haft mulighed for at gå i dialog med ansatte
og patienter om behovene for nye løsninger og teknologier, og endelig
har de haft mulighed for at afprøve deres produkter og løsninger og få
dem justeret og tilpasset, så de matcher sundhedsvæsenets behov. Dette
samarbejde har været en hjørnesten i produktudviklingen i danske
sundhedsvirksomheder og har samtidig givet patienterne adgang til den
nyeste og bedste behandling.
Denne type samarbejde foregår heldigvis hver dag i sundhedsvæsenet,
og det er medvirkende til, at sundhedsindustrien i dag er én af Danmarks
største eksportsektorer. Som de tre efterfølgende cases viser, er
samarbejdet af vital betydning for virksomhedernes arbejde.
Et godt samarbejde kan imidlertid altid blive bedre. Derfor er det vigtigt,
at man i indretningen af de kommende sygehuse tager hensyn til, at der
skal være plads til udviklere fra virksomhederne, så virksomhederne –
med deres kreativitet og idéer – bliver en del af den daglige gang på hospitalerne.
Det kan eksempelvis være ved at indrette små kontor- eller
laboratoriepladser, som virksomhederne kan leje, og hvor deres udviklere
kan sidder side om side med ansatte fra hospitalerne.
> regionerne
skal skabe fysiske rammer,
der sikrer, at virksomheder kan arbejde
side om side med hospitalets personale
om udviklings projekter.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
39
Case
radiometer
– Udvikling af 1st Automatic i tæt samarbejde
med danske sygehuse
Med konceptet 1st Automatic optimerer og automatiserer Radiometer
processen omkring det at lave en blodprøvemåling på et Radiometer instrument.
Optimeringen gennemføres i tæt samarbejde med kunderne
og omfatter alt, fra blodprøven bliver taget på patienten, til lægen har de
ønskede måleresultater efter målingen.
1st Automatic implementeres i tæt samarbejde mellem virksomhed og
hospitaler. Radiometer bidrager med de nødvendige produkter, dvs.
sprøjter til blodprøvetagning, måleinstrumentet og den software, der er
nødvendigt for at automatisere databehandlingen. Men produkterne gør
det ikke alene. Hospitalerne skal sikre den nødvendige IT-infrastruktur,
omlægge sine processer og træne de ansatte i disse processer. Opgaver,
som Radiometer også bistår sine kunder med.
Slutresultatet er en mere strømlinet proces, som reducerer fejlkilder og
arbejdsbyrden væsentligt og som forkorter tiden, fra blodprøven er taget
til lægen har resultatet. Udover at det giver læger og sygeplejersker
mere tid til patienterne, betyder det også, at lægen kan igangsætte den
rigtige behandling hurtigere, hvilket kan være meget afgørende på en
akut- eller intensivafdeling.
1st Automatic er udviklet gennem tæt samarbejde ude på afdelingerne
med blandt andet hospitalerne på Bispebjerg, i Odense og i Esbjerg.
Hospitalernes involvering har bestået i at give input til konceptet i definitionsfasen
og deltage i afprøvning af systemet i udviklingsfasen. Uden
den detaljerede viden om processerne, som Radiometer fik gennem
dette samarbejde, havde det ikke været muligt at udvikle 1st Automatic.
40 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
41
Case
daintel aPs
– Fra 0 til 50 pct. markedsandel på tre år
Et IT-system udviklet til intensivafdelinger (CIS) i samarbejde med overlæger
på landets hospitaler har tilsyneladende ramt plet. Nu kigger itvirksomheden
Daintel også på andre hospitalsafdelinger samt mod udlandet
for at skabe yderligere vækst. Virksomhedens potentiale er en
årlig omsætning på 100 millioner kroner inden for fem år.
Nøglen til Daintels succes er omfattende feltstudier af arbejdsgangene
på flere af landets intensivafdelinger og et tæt samarbejde med læger og
sygeplejersker i såvel den tidlige udviklingsfase som nu, hvor systemet
er afsat til foreløbigt halvdelen af landets 400 senge på intensivafdelinger.
I flere perioder har grundlægger og direktør Patrick Hulsen arbejdet intenst
på intensivafdelingen for nøje at afdække behovene hos det lægefaglige
personale og de administrative krav, der stilles til afdelingen.
Undervejs har overlæger og sygeplejersker velvilligt delt deres erfaringer
og stillet forslag til systemet, så resultatet kunne munde ud i at give patienterne
den bedst mulige behandling mest effektivt.
IT-systemets funktionalitet og sundhedsfaglige viden opdateres løbende
sammen med kunderne. Det styres i et medical advisory board, som
mødes fire gange årligt for fælles at beslutte ændringer.
Efter nogle trange opstartsår ser regnskabet for 2011 ud til at blive fornuftigt
med en forventet omsætning på mere end 15 millioner kroner.
Patrick Hulsen vurderer dog, at potentialet inden for fem år er en årsomsætning
på 100 millioner kroner. Næste skridt er intensivafdelinger
på endnu flere danske hospitaler og i en række europæiske lande. Den
hurtige fremgang for Daintel skyldes især, at CIS rammer helt rigtigt i
forhold til intensivafdelingernes behov for et komplet klinisk IT program
med en række specialfunktioner, som samtidig er meget brugervenlige.
Samtidig kan CIS implementeres hurtigt, fordi det er specialudviklet til
intensivafdelinger, og behovet for tilpasninger er derfor begrænset. Intensivafdelingerne
er en af de mest komplekse og dyreste afdelinger i
hospitalsverden med en årlig samlet udgift på 7 millioner kroner pr. sengeplads.
Der er derfor et stort potentiale for at realisere effektiviseringer
med CIS.
42 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Case
roPox
– Offentlig-privat samarbejde om produktudvikling
Ropox A/S producerer forskellige typer af hjælpemidler til handicappede.
Virksomheden har i flere år haft et tæt samarbejde med Næstved
Kommune, som har været til gensidig fordel for begge parter.
Samarbejdet begyndte allerede i 1990’erne, hvor Ropox begyndte at
fatte interesse for det japanske marked for ældre- og handicappleje.
Med udviklingen i den japanske demografi var det tydeligt, at den japanske
model, hvor familien tager sig af de ældre og syge, ikke i længden var
holdbar – der var behov for nye måder at håndtere udfordringerne på.
Japanerne var derfor meget interesseret i at lære fra omverdenen, og
Ropox skabte kontakt til sin hjemkommune, Næstved Kommune, som
stillede sig til rådighed med viden og erfaringer om, hvordan velfærdsopgaverne
kan løftes på nye måder.
Ropox’ samarbejde med kommunen har udviklet sig løbende siden da. I
2009 besluttede man, at medarbejdere i salg/marketing samt produktudvikling
skulle integreres dybere i virksomhedens fremtidige produktudvikling.
For at give medarbejderne det bedste afsæt for dette arbejde,
blev det aftalt med Næstved Kommune, at medarbejderne kom i praktik
i kommunen for på den måde at få et indblik i ”den virkelige verden”.
15 ansatte fra Ropox var derfor i praktik i flere af kommunens institutioner
i løbet af efteråret 2009. Hver medarbejder var af sted i en uge og fik
bl.a. lejlighed til at deltage i den praktiske hverdag på kommunens institutioner
for handicappede børn, plejecentre samt kommunens hjælpemiddeldepot.
Gennem praktikken kom medarbejderne i øjenhøjde med
brugerne i kommunen og fik feedback om, hvordan virksomhedens produkter
blev anvendt i dagligdagen.
Derfor blev praktikken også et direkte afsæt for virksomhedens fortsatte
produktudvikling. Medarbejdernes inspiration fra den kommunale dagligdag
betød nemlig, at de kom med et væld af idéer til produktudvikling.
Der fremkom både forslag til helt nye produkter, men også relancering
af ”gamle” produkter, som med mindre modifikationer kunne afsættes.
Et af Ropox væsentligste nye produkter i 2011 er således blevet skabt
på baggrund af medarbejdernes observationer og ideer fra praktikken.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
43
9 Kliniske
forskningsenheder
På universitets
hosPitalerne
Danmark har en stærk tradition for gennemførelse af kliniske forsøg, og
kvaliteten af klinisk forskning i Danmark ligger i internationale sammenligninger
i top. Antallet af gennemførte studier har imidlertid været faldende
siden 2005, blandt andet fordi flere og flere forsøg gennemføres i
BRIK-landene og Østeuropa.
Kvaliteten af dansk klinisk forskning er i international sammenhæng
høj, blandt andet fordi der allerede eksisterer et godt samarbejde mellem
virksomheder og forskere, og at der i en årrække har været tradition
for samarbejde mellem virksomheder og hospitaler om kliniske afprøvninger.
Dette samarbejde skal fastholdes og udvikles. Derfor har DI også
bakket op om den række af gode initiativer, som man fra politisk side har
igangsat i de forgangne år. Det gælder blandt andet initiativet om ”én
indgang for virksomheder”, som Danske Regioner i øjeblikket er ved at
gennemføre.
Mange kliniske forsøg vil fremover omfatte meget store patientgrupper.
Det stiller store krav til hurtig patientrekruttering og forsøgsafvikling,
hvis Danmark skal være et attraktivt forsøgsland. Professionelt drevne
kliniske forskningsenheder med fastansatte forskningssygeplejersker,
bioanalytikere mv. kan sikre bedre kvalitet, hurtigere forsøgsafvikling og
nemmere patientrekruttering i de projekter, som kræver stor patientvolumen.
Som det fremgår af casen, findes der allerede i dag eksempler fra
Danmark på, at sådanne enheder er etableret med succes.
> etablering
af kliniske forskningsenheder
på universitetshospitalerne skal skabe
optimale rammer for afprøvning af nye
lægemidler.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
45
Case
Frederiksberg hosPital
– Klinisk forskning af høj kvalitet til konkurrencedygtig pris
I 2010 blev overlæge i klinisk fysiologi Jesper Mehlsen ansat som forskningschef
for Den Koordinerende Forskningsenhed på Frederiksberg
Hospital. Målsætningen var at skabe en professionelt drevet klinisk
forskningsenhed, der kunne fungere som ”Study Management Organisation”
(SMO) for Frederiksberg Hospital og samarbejdsparterne på
hospitalsafdelinger, i almen praksis, i kommunale institutioner samt i
industriens egen forskningsafdelinger og private ”Clinical Research Organisations”
(CRO’er).
Den Koordinerende Forskningsenhed skal fremme den generelle forskningsindsats
og sikre én indgang til kliniske afprøvninger på Frederiksberg
Hospital. Forskningsindsatsen omfatter kliniske forskningsprojekter
i universitets- eller regionsregi, forskningsrelateret undervisning
samt vejledning i forbindelse med ph.d.-projekter. De kliniske afprøvninger
omfatter lægemidler, teknologi og kosttilskud. Der er fokus på
projekter af en størrelse eller struktur, som gør dem svære at indpasse
i den kliniske dagligdag og på projekter, der kræver et mere komplekst
logistisk samarbejde.
Forskningsenheden råder over erfarent personale, der alle er uddannet
i ”Good Clinical Practise” (GCP) og er vant til at håndtere logistisk
komplicerede projekter. Forskningsenheden kan hjælpe med opstart af
studier og kan i samarbejde med regionens teknologioverføringsenhed
assistere ved udformning af kontrakter. I selve studieforløbet kan enheden
hjælpe med at håndtere de nødvendige papirgange, med at indtaste
i elektroniske forskningsjournaler (Clinical Record Forms, CRF) og assistere
ved håndtering af prøvemateriale og -produkter. I løbet af andet
halvår 2011 vil godt 3.000 forsøgspersoner passere gennem forskningsenheden
som led i kliniske afprøvninger.
46 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
Hovedoverskrifterne i samarbejdet med industrien er høj rekrutteringsrate,
troværdige tidsrammer og kvalitetsoptimering. Høj rekrutteringsrate
skal synliggøre, at danske forskningsenheder er konkurrencedygtige
på omfanget af afprøvningerne. Overholdelse af tidsrammerne skal
garantere, at industrien ikke forsinkes i markedsføring af deres produkt.
Kvalitetsoptimering skal tilsikre konkurrencedygtighed i forhold til f.eks.
BRIK-landene.
Den Koordinerende Forskningsenhed arbejder i øjeblikket med et stort
projekt på HPV-vaccineområdet med godt 3.000 deltagere og et stort
projekt vedr. sammenhængen mellem sædkvalitet, hormonstatus og
hjerte-karsygdom med ca. 5.300 deltagere. Derudover arbejdes med en
række mindre projekter med 20 – 250 deltagere.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
47
) Private
Wings
på offentlige sygehuse
Tilstedeværelsen af et privat alternativ til det offentlige sundhedsvæsen
skaber konkurrence og dermed bedre og billigere behandling for borgerne.
En lang række opgaver egner sig godt til konkurrenceudsættelse
(eksempelvis hofte-, knæ-, og skulderoperationer mv.) og erfaringer fra
bl.a. Danmark og Sverige viser, at man kan spare op mod 20 pct. på
disse operationer, hvis man sikrer de private hospitaler en vis volumen.
Der findes ikke eksempler på Private Wings fra Danmark, men med den
effektivitet, de private sygehuse har vist, er der gode argumenter for at
etablere sådanne.
Ved etablering af Private Wings frem for private sygehuse gøres konkurrencen
mellem det offentlige og private sygehus mere synlig og der
skabes stordriftsfordele på fællesfunktioner. Der findes endnu ikke eksempler
på effekten af private wings på offentlige sygehuse. Erfaringer
fra plejehjemsområdet har vist, at denne synlige konkurrence kan være
effektiv. På plejehjemmet Christians Have i Solrød er der en privat afdeling
drevet af den private virksomhed Aleris Omsorg. Af en brugertilfredshedsundersøgelse
fra 2010 fremgår det, at 88 pct. af beboerne er
tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Christians Have.
Med byggeriet af de 16 sygehuse har Danmark muligheden for at blive
foregangsland på dette område.
> regionerne
skal etablere Private Wings
på hospitalerne til udførelse af planlagte
behandlinger.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
49
Etablering
af
virksomheds
netværk
Hvis det fulde potentiale af virksomhedernes kompetencer og teknologier
skal udnyttes, er det vigtigt med tidlig dialog og sparring mellem
virksomheder og bygherrer.
Omfanget af de forestående byggerier betyder, at det kan være svært at
skabe overblik og gennemsigtighed i byggeplanlægningen. Dermed er
der risiko for, at dialogen mellem virksomheder og bygherrerne kommer
i gang for sent. Det gælder ikke alene for bygge- og rådgivningsvirksomhederne
men også for eksempelvis servicevirksomheder, der kan rådgive
i valg af rengøringsvenlige materialer samt transportvirksomheder,
der kan vejlede i opbygning af logistiksystemer mv.
Med etablering af virksomhedsnetværk tidligt i planlægningsfasen, sikrer
man at dialogen mellem erhvervsliv og bygherrer starter i tide. Netværksdannelse
har været succesfuldt på andre områder, eksempelvis i
relation til Femern Bælt byggeriet som beskrevet i casen.
> regionerne
skal sørge for tidlig inddragelse
af erhvervslivet i projekteringen af de nye
sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk
i tilknytning til hvert byggeri.
11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
51
Case
suCCesFuld netværksdannelse
– Klar til Femern Bælt
Region Sjælland har arbejdet målrettet med at sikre erhvervsudvikling i
relation til Femern Bælt projektet og andre store anlægsprojekter i regionen.
Som led i dette arbejde etablerede man i 2010 projektet ”Klar
til Femern Bælt som skulle forberede de små og mellemstore virksomheder
i Region Sjælland til at få del i opgaverne i disse projekter. Det
gælder ikke alene tunnelbyggeriet under Femern Bælt, men også andre
kommende anlægsopgaver i regionen, herunder byggeriet af ny akutmodtagelse
i Slagelse samt den store ombygning af hospitalet i Køge.
”Klar til Femern Bælt”-projektet har fire fokusområder. Ledelsessparring
i egen virksomhed i samarbejde med Teknologisk Institut, udannelse
af top- og mellemledere, uddannelse af medarbejdere og endelig
styrkelse af netværket mellem små og mellemstore virksomheder i regionen.
Denne styrkelse opnås gennem netværksaktiviteter, hvor man
ønsker at skabe bedre muligheder for sparring, og for at understøtte
små og mellemstore virksomheders muligheder for at gå sammen om at
byde på delelementer i de store anlægsprojekter.
Det største netværksarrangement gennemført af ”Klar til Femern Bælt”
blev afholdt i oktober 2011, hvor mere end 250 virksomheder deltog i
blandt andet workshops rettet mod forskellige brancher (VVS, drift af
byggeplads, anlæg mv.) samt forskellige match making aktiviteter som
eksempelvis speed dating, hvor virksomheder inden for samme branche
havde mulighed for at udveksle idéer og erfaringer om, hvordan man kan
tilgå disse store anlægsprojekter.
Partnerne bag projektet er Femern Bælt development og DI. Projektet
er finansieret af Vækstforum Sjælland samt Den Europæiske Socialfond.
Projektet kører indtil videre frem til udgangen af 2012.
52 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne
DI 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK
DI har 11 anbefalinger til fremtidens sygehusbyggerier. Anbefalingerne
har fokus på, hvordan inddragelse af erhvervslivet i byggerierne kan
skabe økonomisk vækst, samtidig med at man får et bedre og mere
effektivt sundhedsvæsen. En række gode eksempler viser, hvordan der
kan skabes bedre offentlig service ved at inddrage private virksomheder
i opgaveløsningen.