RESULTATRAPPORT Ordrup Skole

GENTOFTE KOMMUNE
BØRN, UNGE OG FRITID
RESULTATRAPPORT
Ordrup Skole
2011/2012

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
1 Præsentation af skolen ............................................................................................................................. 2
2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter................................................................... 3
3 Sammenfattende helhedsvurdering ........................................................................................................ 5
4 Skolens analyse af den faglige kvalitet..................................................................................................... 7
4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet......................................................................................................... 7
4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet..................................................................................................................7
4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet.....................................................................................................9
4.1.3 Resultater af de nationale test.......................................................................................................................................................... 10
4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet.........................................................................................11
4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? .............................................................................................................. 11
4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og –frekvens............................................................................................14
5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet................................................................................... 16
5.1.1 Elevfravær og skoleskift....................................................................................................................................................................... 16
6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet ................................................................................... 17
6.1.1 Økonomi................................................................................................................................................................................................... 17
6.1.2 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning .......................................................................................... 17
6.1.3 Linjefagsdækning.................................................................................................................................................................................... 19
6.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere.............................................................................................................................................. 20
7 Øvrige nøgletal........................................................................................................................................ 21
1

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
1 Præsentation af skolen
Ordrup Skole & GFO danner hver dag en aktiv, udfordrende og udviklende ramme for ca. 700 børn og unge og er en
attraktiv arbejdsplads for ca. 90 medarbejdere.
Her tilegner børn og unge sig stærke faglige og sociale kompetencer, lærer og forstår værdien ved fællesskabet og
oplever tryghed og omsorg i skolen. Vi lægger vægt på, at alle børn skal udfordres i forhold til deres egen udvikling, de
skal formå at løse opgaver, de ikke troede, de kunne, og de skal lære at træne/lave lektier, og ikke mindst føle sig som
en del af et forpligtende fællesskab med respekt for forskelligheden.
Vi arbejder professionelt med at skabe den bedste skole for både Hjerne og Hjerte til alle børn i et ansvarsfuldt
samarbejde mellem børn, medarbejdere og forældre.
Vi arbejder i skole og GFO efter et lærings- og udviklingssyn, der lægger vægt på både fællesskab og individuelt
målrettede udfordringer. Det skal altid være "Bedst for børnene og attraktivt for medarbejderne".
Strategi og handleplanen for 2012/13 har fokus på
Fællesskab, Trivsel & Sundhed, hvor det er vores mål at:
Alle børn trives i skole og GFO, får lyst til læring og personlig udvikling og oplever sig som en vigtig del af fællesskabet.
Alle børn og unge oplever, at de har mindst én voksen i skole og GFO, de har en tæt kontakt til og taler godt med.
Ordrup skole kendetegnes ved et læringsmiljø, der er præget af fællesskab, anerkendelse og stærke relationer.
Skole og GFO arbejder ud fra en bred sundhedsforståelse, der bl.a. inkluderer trivsel, fysisk aktivitet og kost, og som
er en integreret del af hverdagen
og
Faglighed og potentialer, hvor det er vores mål at:
Alle børn og unge udfordres så de yder deres bedste, gør sig umage og udvikler sig bedst muligt.
Alle børn og unge lærer og udvikler sig så det faglige og personlige potentiale udnyttes fuldt ud og de rustes til at
gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet.
Lærere og pædagogers faglighed udvikles og udfordres i stærke faglige fællesskaber.
2

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
2 Opfølgning på seneste års resultater og
resultatrapporter
Generelt set har hele resultatrapporten 10/11 været udsat for kritisk vurdering af alle medarbejdere, der bl.a. har talt
organisering i forhold til resultaterne. Alle har, som man kan se af resultaterne, givet deres område et eftersyn og et
løft. Det er godt klaret i en travl organisation.
Det er meget tydeligt, at et særligt fokus på et område flytter "lidt" mere end blot et fokus. Det kan tydeligt ses på de
ting vi I 11/12 satte fokus på pga resultatrapporten:
Fysik/kemi og matematik på mellemtrinnet med flere lærertimer og elevtimer begge steder.
Særligt fokus på læseundervisningen i 4. klasse og fokus på trivsel og sundhed.
I fysik/kemi har et målrettet lærersamarbejde givet et markant bedre resultat. Sammenlignet med gennemsnittet i GK
er det et aldelses fremragende resultat. Lærerne har også samarbejdet om faglighed, terminoligi og overgang med
gymnasielærerne fra Ordrup Gymnasium, og vi må forvente, at de elever, der er gået den vej vil klare det særdeles
flot. Ordningen er fortsat i nuværende skoleår.
Fokus og ekstra tid på mellemtrinnet i matematik har også givet et markant bedre resultat. Vi må forvente at indsatsen
vil følge med op og vise sig på afgangsprøven om 5 år. Indsatsen fortsætter i nuværende skoleår.
Det særlige fokus på læsning ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet har også rykket elevernes 4
procentpoint, hvilket er en meget stor fremgang set i forhold til testens krav og indhold. Vi ønskede at fortsatte
indsatsen, men må stoppe det pga udefra kommende faktorer.
Trivsel og sundhed er modnet over året og er i nuværende skoleår kommet mere på banen. Her taler vi om forældre
området kost, motion og søvn og på skoledelen om forskellige afsmittende indsatser omkring fællesskabet, madkultur,
bevægelse og ikke at glemme idrætsprojektet.
Uden direkte påvirkning af resultatrapportens resultat har Ordrup Skole i 2012/13 bl.a. igangsat følgende
udviklingsprojekter:
1. Ordrup skole ønsker at sætte fokus på drengenes ”dårligere” resultater i forskellige tests. Er det fordi vi har skole
for pigerne? Vores vurdering er, at drengenes svingende lyst til at læse fra 3. klasse og op, er en af de væsentligste
årsager til forskellen. Derfor vil vi arbejde med at udfordre drengene og skolens rammer for at fastholde lysten og
nysgerrigheden på det sproglige og litteratur. Engelsk og matematik drages ind i projektet også.
2. Brobygning er vigtigere end nogensinde. Erfaringer fra tidligere år er meget gode, og der er brug for fortsat at
udvikle dette samarbejde, for at give børnene de bedste værktøjer for at gennemføre deres ungdomsuddannelse og
videre uddannelsesforløb.
3. Fremtidens udskoling. Der er nu fokus på at få lavet en afprøvningsplan for de elementer der skal udforskes. De
valget områder er i første omgang:
3

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
3. a At udarbejde en kompetencebeskrivelse og en progressionstrappe, for dansk, matematik, idræt (idræt sammen
med mellemtrinnet) og naturvidenskab. Arbejdet skal bruges til at organisere undervisningen i forhold til børnenes
potentialer.
3. b Udvikle og afprøve en vejleder/mentorordning. Denne ordning skal indeholde ansvaret for 12 – 15 børn,
elevsamtaler, elektronisk portefolie, udviklingsplaner for den enkelte.
4. Der skal udvikles/bruges elektronisk portefølje. Vi skal have en superbruger til at støtte lærerne i brug af den
elektroniske uddannelsesplan og som er sat op på elevintra.
5. Mediepatruljen på Ordrup Skole er opstået i skoleåret 2011-12 og er igangsat af skolens IT-ansvarlige.
Mediepatruljen er børn fra Ordrup Skoles forskellige klasser.
Formålet med patruljen er, at føre skolens medieplan ud i livet og for alvor få gjort it og nye medier til en naturlig del
af undervisningen. Eleverne skal være superbrugere i en række af de programmer, der oftest bruges i undervisningen,
og kunne træde til, når der er behov for det i klassen.
6. Der er brug for at teamkoordinatorerne lærer at lave hurtige og gode skemaer, så skolen ikke skal arbejde efter en
fast ugeplan, men får indarbejdet årsnormtænkningen. Der skal holdes øje med timerne i de enkelte fag, der skal
holdes øje med fravær, der skal holdes øje med brug af ressourcetimer – alt sammen positivt for at fremme kvaliteten.
7. Idrætsområdet på Ordrup Skole trænger til et skub. Der arbejdes på at beskrive trinmål for mellemtrin og
udskoling, og vi skal også have sat fokus på den praktiske undervisning.
8. Håndarbejde, sløjd, billedkunst har brug for et pust i forhold til at fjerne sig fra praktisk fag til også at indeholde
kulturforståelse etc.
9. Femårig gymnasieklasse – naturfaglig profil. Vi er godt på vej i udviklingen af et 5 årigt gymnasieklasseforløb på
Ordrup Skole.
10. Der arbejdes med forebyggende indsats i læsning og matematik i 1., 2. og 3. klasse.
11. Der arbejdes med skærmende miljøer og afprøves et Oticon-udviklet digitalt hjælpemiddel sammen med flere
elever og medarbejdere.
12. Alle medarbejdere udstyrres med eget digitalt udstyr.
Vi glæder os til at se og vurdere den oplevede kvalitetsforbedring ved disse indsatser og naturligvis sevaluere om de
formulerede mål og succeskriterier er opnået.
4

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
3 Sammenfattende helhedsvurdering
1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet
Ordrup Skole har en undervisningseffekt på + 0,3. Det fortæller at medarbejderne har fokus på børnene og gør en
stor, kompetent og engageret indsats. Det er vi stolte af, for det betyder noget for os.
Den faglige kvalitet på Ordrup Skole tegner et billede af en skole, der klarer sig bedre end gennemsnittet i Gentofte
Kommune og langt over landsgennemsnittet. Vi ser tydeligt, hvor der med et særligt fokus, er sket markante
forbedringer, og vi ser, at Ordrup Skoles fokus på samarbejdsformer, fremtoning og fællesskab, sammen med en
praktisk musisk dimension, giver flotte resultater i projektopgaven. Dette giver også vores elever et fortrin i forhold til
at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Fysik/kemi resultatet er et godt eksempel på, hvordan et intensivt reflekterende samarbejde lærerne imellem og dialog
med gymnasielærerne i samme fag, kan løfte elevernes resultater højere op, end elevernee selv troede det var muligt.
2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet
Eleverne og forældrene udtrykker stor tilfredshed med Ordrup SkoleDet mærker vi bl.a. ved de mange henvendelser
vi har fra forældre, der ønsker deres børn på vores skole og begrunder det. Foældrene er gode til at rose
medarbejderne, og er gode til at tage medansvar for den opgave, vi skal løse i fællesskab. Det er meget tilfredsstillende
at være vidne til som skoleleder.
Der er altid plads til forbedringer. Bl.a peges der på forskellige områder i skolehjemsamarbejdet, som vi skal sætte
fokus på. Det vil vi gøre sammen med skolebestyrelsen og kontaktforældrene.
Kontaktforældrene er meget engagerede i deres børns skole. Det er et kæmpe potentiale for skolen. De arbejder pt
med hvordan de som forældre kan støtte børns læring og hvordan de kan være med til at sætte "de rigtige ting" på
dagsordenen. Visionen skal diskuteres, emner der er aldersrelaterede osv.
Ordrup Skole oplever meget få klager. Til gengæld stilles der mange relevante spørgsmål, som giver en god dialog. Så
bliver det ikke meget bedre.
3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet
Ordrup Skole udnytter de økonomiske rammebetingelser optimalt. Vi har en gæld vi betaler af på. Det er naturligvis
en udfordring, men pengene er jo brugt til noget fornuftigt i sin tid.
Medarbejderne på Ordrup Skole byder i alle situationer ind og løser kerneopgaven med målet "bedst for børnene". En
holdning vi er kendt for og stolte af.
Lærerens engagement, feed back til den enkelte elev og faglighed er blandt de vigtigste faktorer for et barns udvikling.
Liniefagsdækningen på Ordrup Skole er meget høj, men det er vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er så
vigtig en faktor, som man gør det til. Sammensætningen af team, lærernes engagement og faglige refleksion, relationen
mellem børn og voksne, fordelingen af børnene, børnenes evne til at træne/lave lektier etc. har på mange måder
mindst lige så stor betydning. Derfor er det vigtigt at målbare ting, som liniefagsdækningen jo er, ikke overskygger det
mindre målbare.
5

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Eleverne i udskolingen udtrykker ønske om fagligt kvalificerede lærere. Derfor er det vigtige, at der i udskolingen er
lidt mere fokus på dette end i den tidligere skole.
6

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
4 Skolens analyse af den faglige kvalitet
4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet
4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet
Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2011/12 plus samlet antal elever på 1. - 5.
klassetrin 18. april – maj 2012
Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2011/12
Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2009/10 – 2011/12. Resultaterne vises udelukkende for de
enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år.
7

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med
kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010
For første gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. ”sikre og hurtige”
læsere, ”langsomme og sikre” samt ”usikre læsere”. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de
enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang der går i 1. klasse i 2009/10 bliver 2. klasse i 20/11 og 3. klasse i
2011/12. Her kan I kommentere elevernes progression ved de kommunale læsetest. Kan I f.eks. se om de enkelte
årgange bliver mere sikre og hurtigere til at læse med årene?
Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest
Ordrup Skole klarer sig rigtig godt på læseområdet. De seneste års indsats på læseområdet, i indskoling og især på 4.
klasserne, bærer frugt med klare forbedringer på læseresultaterne. Hvor vi tidligere så et fald i resultatet, er der nu en
8

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
stigning på 4 procentpoint i overgangen fra indskoling til mellemtrin. 4. klasserne året tidligere var jo faldet med 7
procentpoint og desværre igen med 2 procentpoint i 5. klasse. Det viser med stor tydelighed, hvor vigtigt det er, at
lærerne opkvalificeres - f.eks. af læsevejlederne.
I 2012 har kommunen lagt beslag på læsevejledernes tid, således læsevejlederindsatsen på mellemtrinnet begrænses til
fordel for udskolingen. Vi vil helt klart være meget opmærksomme på at udnytte den viden der er akkumuleret på
mellemtrinnet i 2011 til fortsat at løfte læsningen på mellemtrinnet.
4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet
Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 ud af det samlede antal elever pr. 18 april
2012 fordelt på klassetrin
Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 fordelt på køn
9

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med
kommunegennemsnittet og norm
Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest
Sidste år var der en fejl i indberetningerne, som ikke kunne rettes. Derfor de noget lave tal for 2. klasse 10/11. Vores
indsats med ekstra tid og fokus på matematik mellemtrinnet viser meget fine resultater. Ved elevtesten i 4. klasse de
senste 2 år, hvor fokus har været der, stiger resultatet hhv 4 og 11 procentpoint.
4.1.3 Resultater af de nationale test
De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale
test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af
undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske
nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke
offentliggøres.
10

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
På Ordrup Skole skal alle elever deltage i både prøvetesten og den obligatoriske. Det giver eleverne træning i at gå til
testen og resultaterne kan også ses som en progression, som lærerne har glæde af. Lærerne formår at bruge
testresultaterne så det støtter elevernes udvikling. Det kan man se på resultaterne og især progressionen, som på
Ordrup Skole er det afgørende i børnenes udvikling.
4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet
4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?
Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens
Afgangsprøve 2012
Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012, samt det
samlede gennemsnit fra prøver i 2010, 2011 og 2012
11

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Vi er stolte af vores elevers afgangsprøve og vurderer resultatet yderst tilfredsstillende.
Det er altid vigtigt at fremføre, at det ikke er de samme elever og de samme lærere der går til afgangsprøve hvert år.
Derfor er vi også opmærksomme på undervisningseffekten som er +0,3. Det viser med al tydelighed at det er et flot
resultat. Fremgangen i fysik/kemi som skyldes det tætte faglige samarbejde mellem lærerne, er omtalt tidligere.
Bemærk også dansk skr fremstilling og retskrivning. Stort set alle fag børe fremhæves og gives ros.
I forhold til læsekompetencerne forventer vi at se en positiv udvikling, da skolen deltager i det fælles udskolings
læseprojekt.
Ordrup Skole gør altid en særlig indsats overfor børn med særlige forudsætninger. Derfor siger vi aldrig nej til at give
elever, der er kommet galt ind på efterskoler o.l., en chance. Her er det deres individuelle udvikling der er interessant
og ikke deres karakterer i forhold til gennemsnittet. I år har vi arbejdet med 3 elever på denne måde. Det er gået godt
og de er kommet videre. Trækker man deres karakterer ud af gennemsnittene i flere af fagene stiger gennemsnittet
0,4. Dette er ikke afgørende for os. Det afgørende er at de lykkes.
12

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af
skolens elever der opnåede de enkelte karakterer
13

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Vi har på Ordrup Skole fokus på disse resultater. Og vi er stolte af elevernes præstationer, især når vi ser på lærerne
evne til at skabe bedre resultater end det forventes. Men vi må også understrege vores manglende tillid til, om den
ovenstående tabel overhovedet giver mening, både indenfor den matematiske usikkerhed (kunne være spændende at
få analyseret af en ekspert i statestik) og i forhold til at det er vidt forskellige individuelle mennesker vi sammenligner.
Hænger det i øvrigt sammen med formuleringerne i visionen?
En god analyse af disse argumenter af en ekspert kunne være gavnligt for tilliden til ovenstående tabels validitet.
Tabel 9: Afgangskarakterer for 2011 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle
prøvefag minus dansk orden) 1 samt skolens undervisningseffekt
Resultatet taler for sig selv
4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og –frekvens
Tabel 10: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis
aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 2
1 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme
baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens
elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse
og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes
baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har
klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten
er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv
undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres
socioøkonomiske baggrund.
2 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for
de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. ”Procent ukendt” refererer til andelen af skolens tidligere elever på den
pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke
har kendskab til.
14

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Tabel 11: Aktuel uddannelsesstatus og –placering pr. 1. oktober 2012 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse
på skolen i de opførte år
Uddannelsesstatus viser tydeligt, at Ordrup Skoles elever kommer i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører.
Kun meget få har ikke gennemført på "normeret tid", men på nær 1 i 07/08 er alle enten færdige eller ved at være
færdige med ungdomsuddannelsen. Vi vurderer den vejledning vi giver eleverne, de arbejdsvaner og den dannelse de
kommer ud fra Ordrup Skole med, ruster eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
15

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet
5.1.1 Elevfravær og skoleskift
Tabel 12: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret
2011/12)
Ordrup Skoles elevfravær rammer gennemsnittet i Gentofte Kommune. Vi arbejder på, at elevfraværet skal indgå i den
månedlige rapportering til skolebestyrelsen. Her vil tallen blive diskuteret og vurderet for evt. handling.
Ingen af værdierne er alarmerende og vi kender årsagen til de lidt højere værdier i 3. og 4. klasse.
Udskolingslærernes store indsats betyder lavere tal i udskolingsklasserne.
Tabel 13: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2011/12, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler
skifter de til). (Opgjort pr. 6. september til og med juni).
Ordrup Skole gør som tidligere skrevet en indsats for at holde på især udkolingseleverne. Vi ved alle, at til og fra
styres af mange faktorer, hvoraf kun ganske få er noget skolen har indflydelse på.
16

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet
6.1.1 Økonomi
Tabel 14: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet
Stigningen i øvrige udgifter pr. elev fra 2010 til 2011 skyldes bl.a. en gammel periodeforskydningsdifference, som er
udlignet ved regnskabsaflæggelsen for 2011. Det drejer sig om udgift til rengøring, hvor der i 2011 ekstraordinært er
afholdt og bogført rengøringsudgifter for 13 måneder.
Den nedadgående kurve i samlet lønninger pr. elev, samt det væsentlige fald på 5% fra 2010 til 2011 hænger sammen
med økonomisk tilpasning og service i udvikling.
Prisen pr. elev ligger nogenlunde på niveau med kommunegennemsnittet. Når det sammenholdes med den relative lave
klassekvotient (21,7 elever i forhold til kommunegennemsnittet på 23,0), så er der tale om god udnyttelse af de
økonomiske rammebetingelser.
6.1.2 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning
Tabel 15: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på faggruppe over en tre-årig periode (2009/10 - 2011/12)
sammenlignet med minimumstimetallet
17

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Tabel 16: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på enkeltfag over en tre-årig periode (2009/10 - 2011/12)
sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet
Tabel 17: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2011/12 sammenlignet med kommunegennemsnittet
Tabel 18: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2011/12 ud af det samlede antal planlagte
timer 3
Medarbejderne på Ordrup Skole er særdeles opmærksomme på at bytte rundt på timer ved planlagt fravær m.v. Det
er en stor pædagogisk gevinst for børnene. Omvendt er det i perioder svært at hente vikarer ind til ikke planlagt
fravær. Børnene aktiveres så i GFO i stedet.
3 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI•C for
Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer i oktober
til november 2011.
18

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
6.1.3 Linjefagsdækning
Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i fag
Tabel 19: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faser
Tabel 20: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faggrupper
19

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
Liniefagsdækningen har høj prioritet ved nyansættelser og ved skoleårets planlægning. Derfor er dækningen meget høj
på Ordrup Skole. Højst i udskolingen, som eleverne ønsker.
Forskellige teamstrukturer gør det vanskeligt at leve 100% op til ønskerne om liniefagsdækning. Engagement og feed
back til eleven er mindst lige så vigtigt som liniefagsdækningen for børns læring, og vi skal som skole passe på, ikke at
fokusere for meget på liniefagsdækningen, bare fordi den er målbar, hvis andre modeller og strukturer giver bedre
eller mindst lige så gode resultater
6.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere
Tabel 21: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO
Ordrup Skole arbejder meget bevidst med at skabe en mere attraktiv arbejdsplads. Vi tror på, at dette er med til at
forklare faldet i sygefravær både hos lærere og pædagoger.
Det er meget svært at påvirke visse dele af langtidssygefraværet.
Vi er lidt usikre på tallene fra 11/12, men er de rigtige, kan vi kun rose medarbejderne for en stor fælles indsats.
20

Resultatrapport for Ordrup Skole 2011/12
7 Øvrige nøgletal
Tabel 22: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år)
Tabel 23: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de
respektive år)
I 2010 havde Ordrup Skole fire 9. klasser og Hulen . I 2011 er Hulen flyttet til Hellerup Skole og vi har igen tre 9.
klasser. I 2012 har vi slået fire 3. klasser til tre 4. klasser. Vi er derfor i 2012 30 klasser. Dermed fortæller vi også, at vi
vil kunne modtage en ekstra børnehaveklasse i 2013.
OS har haft fokus på at fastholde de ældre elever. Bl.a. gennem et tæt samarbejde med Ordrup Gymnasium. Det ser
ud til at lykkes. En del af forklaringen er dog også, at vi altid har en stor søgning fra Taarup Skole til 7. klasse. I 2011
modtog vi 7 elever herfra, hvilket økonomisk set giver kommunen omkring 300.000 kr til BUF. OS får desværre kun
de ca 200.000 kr
En stor del af eleverne der flytter i 2010/11 er således begrundet i de fire 9. klasser og Hulen
Tabel 24: Antal tosprogede elever på skolen 4 (opgjort d. 1.7.2012)
Ordrup Skole har ikke mange tosprogede elever. I 2010 7% af kommunens tosprogede. I 2011 8%. En lille stigning. Vi
er glade for de 2 sprogede elever vi har. De tilfører Ordrup Skole en masse værdier
4 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder
to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog.
21

Gentofte Kommune
Børn, Unge og Fritid
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
39 98 45 00
bornungeogfritid@gentofte.dk