Se årsskriftet 2002 - Espergærde Gymnasium og HF

eg.gym.dk

Se årsskriftet 2002 - Espergærde Gymnasium og HF

2

Gymnasievej 2, 3060 Espergærde

Kontoret: 49 13 42 22

Telefax: 49 13 57 23

Lærerværelset: 49 13 57 68

Hjemmeside: www.eg-gym.dk

Kontortid

Mandag-fredag 9.30-14.00

Rektor

Jens Per Nielsen 49 17 60 12

Inspektorer

Hardy Andersen 49 17 60 20

Henrik Arbo-Bähr 49 17 60 21

Lars Bugge Andersen 49 17 60 26

Lis Bjerre 49 17 60 19

Ole Sohl (ledende) 49 17 60 11

Jan Sørensen 49 17 60 18

Kontor

Tina Klintenberg 49 17 60 16

Trine Pedersen 49 17 60 17

Karin Reynheim 49 17 60 14

Pedel

Ole Jensen 49 17 60 27

Kantine

Bjarne Hansen 49 13 43 35

Studievejledning

Gymnasiet 49 17 60 30

Suzanne Gudbjerg-Hansen

Kirsten Hede, Torsten Jøhncke,

Jes Jørgensen,

HF 49 17 60 25

Inge Jensen

Ulrik Wiwe

HF-enkeltfag 49 13 16 90

Lene Engelberg, Kirsten Hjelt,

Anne Louise Lau, Jan Petersen

Redaktion

Hardy Andersen, ansv.

Marianne Bühlmann

Kirsten Hede

Anne Louise Lau

Ellen Møllesøe

Ditte Wulff Graa

(elevrepræsentant)

Cecilie Kieler Hansen

(elevrepræsentant)

Fotos

Ellen Møllesøe /Kjell Örnfelt

Ingelise Olldag/Hardy Andersen

Layout

Hardy Andersen

Marianne Bühlmann

Tryk

Nofoprint

Oplag: 3000


Indhold

Det virtuelle gymnasium 4

Bestyrelsen 6

SKOLENS HVERDAG 10

Elevrådet

Det mener vi om gymnasiet i dag 10

Om ti år... 13

Nobelprisen i kemi gav mig ideen 14

Det er elevernes egen musical 16

Messa di Gloria 18

Scrapbogen 19

VERDEN UDENFOR 24

Internationale kontakter 25

Besøg fra Ghana 27

Til Kaliningrad 30

HF-ENKELTFAG 33

Nye undervisningsformer 34

Dansk koncentreret 36

Middelalderens billeder 38

Rejseindtryk fra Spanien 39

ABC 42

Lærere 2001-2002

Øvrige ansatte 56

Afgangsklasser 57

Legater 59

Plan over skolen 60

Kalender 2002-2003 62

3


4

AF REKTOR

JENS PER NIELSEN

DET VIRTUELLE

GYMNASIUM

- skrækscenario eller udviklingsvision

”Jeg vil ikke være mindre tid i skole og sidde hjemme med

min computer. Jeg vil have en ”rigtig” lærer, og jeg lærer

bedre sammen med andre”. Sådan sagde en elev efter at

have hørt om det virtuelle gymnasium.

Frederiksborg amt har besluttet, at fremtidens gymnasieudbygning

og udvikling skal bygge på tankerne i Undervisningsministeriets

rapport om ”Det Virtuelle Gymnasium”.

Derfor er man for øjeblikket i dialog med amtets skoler om

hvordan udbygning og fornyelsen af skolerne skal ske i de

næste 8 år, hvor der vil komme mere end 50% flere unge i

ungdomsuddannelserne.

Undervisningsministeriet sammenfatter sine tanker om det

virtuelle gymnasium i følgende vision:

"Det Virtuelle Gymnasium er viden- og netværkssamfundets

almene gymnasieskole.

Det Virtuelle Gymnasium udvikler brede kompetencer hos

unge mellem 15-20 år, så de opnår optimale forudsætninger

for at begå sig som studerende, på arbejdsmarkedet og som

borgere i fremtidens samfund.

I Det Virtuelle Gymnasium anvendes IT med sigte på at give

eleverne optimale muligheder for at opøve deres faglige,

almene, sociale og personlige kompetencer. De opnår i alle

fag og tværfaglige sammenhænge betydelig erfaring med

elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer, hvor de

fordyber sig selvstændigt eller samarbejder i grupper.

I Det Virtuelle Gymnasium arbejder ledelse, lærere og elever

systematisk og innovativt for at forbedre vilkårene for læring

om, med og via IT.

Læringsmiljøet er i højere grad frigjort fra traditionelle

undervisnings-, organisations- og bygningsformer gennem

massiv anvendelse af IT. Elever, lærere og ledere har adgang

til Det Virtuelle Gymnasium, uanset hvor de opholder sig.

Det Virtuelle Gymnasium bygger på tværgående læringsfællesskaber

på skolen og med andre gymnasieskoler,

uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder

samt organisationer i Danmark og i udlandet.

I Det Virtuelle Gymnasium opøver eleverne en formel studiekompetence,

som er adgangsgivende til universitetet og

andre videregående uddannelser."


Hvordan ønsker vi Espergærde Gymnasium og HF skal se

ud i 2010? Det spørgsmål har skolen arbejdet intenst med i

foråret. En arbejdsgruppe bestående af lærere og elever har

sammenfattet deres ønsker til fremtidens uddannelse i en

rapport, der skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning

om udbygning og renovering af skolerne i amtet.

Vi har formuleret følgende mål for udviklingen: Vi vil

skabe et attraktivt lærings- og arbejdssted for elever og

ansatte, skabe rum for omstilling og dynamik, være

foregangsgymnasium med demonstrativ prioritering af

kvalifikationskrav i fremtidens uddannelser og arbejds- og

fritidsliv.

sætte eleven i centrum – vise tillid og åbenhed, skabe

ansvarlighed og fortsat socialisation

ruste eleverne optimalt til den nære fremtid og forberede

dem maksimalt til den fremtid vi forestiller os.

Det virtuelle aspekt på Espergærde Gymnasium og HF bliver

derfor ikke skrækvisionen, hvor eleverne har færre timer på

skolen og sidder alene med deres computer. Vores vision

bygger på,

at vi organiserer undervisningen langt mere fleksibelt,

end vi gør i dag

at bygning, pædagogik og teknologi samtænkes

at grænserne mellem skoletid, lektietid og fritid ophæves

at skolen udrustes teknologisk og indretningsmæssigt, så

den bliver en egentlig arbejdsplads for eleverne

at lærerrollen ændres, så læreren fungerer som

underviser, instruktør, konsulent og coach

at undervisningen organiseres i blokke med

- undervisning i kernefaglighed

- projektperioder, som kan være tværfaglige

- kursusperioder, hvor eleverne tilegner sig specifikke

kompetencer

- selv-fjern-studieperioder, hvor undervisningens fysiske

forankring til skolen/klasselokalet/læreren er ophævet i

sin nuværende form

Det vil helt konkret betyde, at det virtuelle gymnasium i

Espergærde bliver en skole, hvor indretning, teknologi og

pædagogik skaber et dynamisk udviklingsmiljø, hvor eleverne

tilegner sig de kompetencer, fremtiden kræver. Og det

skal fortsat være en skole, som bygger på fællesskab,

dannelse og socialisering. På den måde bliver det virtuelle

gymnasium ikke en skrækvision men en nødvendig platform

for fremtidens unge.

5

Det nye Espergærde

Gymnasium og HF

Målet


6

AF THOMAS LYKKE

PEDERSEN,

BESTYRELSESFORMAND

Bestyrelsen

Ungdomsuddannelsen er under forandring i disse år. Flere

og flere unge vil søge ind på gymnasierne de næste år.

Hvordan skal de undervises? Hvordan skal fremtidens skole

se ud? Kan vi finde de nødvendige ressourcer? Hvilken rolle

skal teknologien spille? Hvilke kompetencer skal de unge

have, når de skal klare sig i den globaliserede verden? Det

er de spørgsmål, vi som bestyrelse for Espergærde

Gymnasium og HF diskuterer, det er den spændende

udfordring.

Vi kan konstatere, at man på Espergærde Gymnasium og

HF har nogle gode svar på de væsentlige spørgsmål. Der

bliver arbejdet målrettet med ny pædagogik, informationsteknologien

bliver indarbejdet i undervisningen på en

naturlig måde. Og skolen udvikler hele tiden sin IT-profil. I

bestyrelsen er vi meget glade for, at Espergærde Gymnasium

og HF er blevet udvalgt til at uddanne andre gymnasiers

lærere i informationsteknologi og at skolen i det

kommende skoleår får tilført næsten 2 millioner kr. fra bl.a.

Undervisningsministeriet, EU, Frederiksborg amt og

Helsingør kommune til udvikling af sine mange projekter,

der bygger på IT. At skolen samtidig meget målbevidst

arbejder med kompetencekrav til kommende elever er og

et signal om, at Espergærde Gymnasium og HF vil kvalitet i

uddannelsen, og det sker i et godt samarbejde mellem

bestyrelsen, skolen, forældrene og eleverne.

Jeg ser derfor frem til nogle meget spændende år i bestyrelsen,

hvor vi skal arbejde med en udbygning og renovering

af skolen, hvor en gymnasie- og hf-reform skal gennemføres,

og hvor begrebet ”det virtuelle gymnasium” skal

realiseres på en fornuftig måde.

Thomas Lykke Pedersen 4919 0867 Frb./Humlebæk kommune Formand

Lis Mejsler 4913 5117 Forældrerepræsentant Næstformand

Birgit Basse Larsen 4913 2395 Forældrerepræsentant

Henning Agesen 4576 4066 PR-formand, lærer

Helge Scholz 4913 0719 GL/lærer

Ditte Graa Wulff 4919 1827 Elevrådet

Nynne Staal Parvang 4914 2086 Elevrådet

Anne Marie Krogh 4926 2249 Kursistrådet

Jørgen Svaneberg 4917 0689 Frederiksborg Amt

Margot Riis 4920 1698 Helsingør Kommune

Trine Hütten Pedersen 4913 5009 TAP

Jens Per Nielsen 4918 1180 Rektor Tilforordnet


Skolens

hverdag

7


8

AF ELEVRÅDSFORMAND

DITTE GRAA WULFF

Hvor langt er vi

nået?

Elevrådet

Hvem er elevrådet?

Elevrådet på Espergærde Gymnasium og HF er et selvstændigt

råd, som består af repræsentanter fra alle klasser og er

åbent overfor alle, som vil være med. Der holdes møde en

gang om ugen, hvor der gives beskeder, stilles forslag eller

diskuteres. For at øge effektiviteten er der oprettet nogle

underudvalg under elevrådet, som sørger for blandt andet

at arrangere fester og caféaftener, lave PR for elevrådet eller

skabe godt studiemiljø. Derudover sidder der elevrådsrepræsentanter

i bestyrelse og i de forskellige udvalg, som

ledelsen nedsætter.

Hvert år arrangeres en elevrådstur for at skabe godt fællesskab

i elevrådet og give folk mulighed for at knytte

kontakter med andre elevrådsmedlemmer.

Da elevrådet ved sidste skoleårs afslutning skulle gøre

status samt sætte sig nye mål, konstaterede vi, at én af de

centrale opgaver for elevrådet i disse år er at forsøge at

åbne elevrådet mere op. Det vil sige at få den enkelte elev til

at have en større forståelse for elevrådets arbejde og dets

funktion.

Som følge af dette lavede vi ved skoleårets start en spørgeskemaundersøgelse,

som fortalte os, at de fleste ikke føler, at

de kender nok til elevrådet, og at mange ønsker et større


kendskab uden direkte at skulle engagere sig i elevrådet.

Resultatet af dette blev, at vi på vores elevrådstur nedsatte et

PR-udvalg, som har til opgave at formidle elevrådets arbejde

videre til eleverne. Dette foregår blandt andet via vores

elevrådstavle, hvor der nu hænger billeder af alle udvalgsmedlemmer

samt referater fra møderne og orienterende

opslag til eleverne generelt. Derudover har elevrådet en

hjemmeside under opbygning.

Disse tiltag betyder ikke, at målet hermed er nået; men de

er skridt i retningen mod et mere åbent og lettilgængeligt

elevråd. Det er vigtigt, at disse opgaver også bliver taget

seriøst i de kommende år.

Når jeg har deltaget i elevarrangementer med elever fra

andre gymnasier, har jeg ofte mødt en lidt opgivende

holdning blandt andre skolers elevrådsmedlemmer, som

udspringer af, at deres arbejde og forslag ofte bliver

forkastet, når de når til skoleledelsen. Denne tendens kan

jeg heldigvis konstatere, at jeg som elev på Espergærde

Gymnasium og HF ikke kan nikke genkendende til.

Tværtimod! Den generelle holdning til elevrådet blandt

lærere og ledelse på EG er utrolig positiv. Elevrådet bliver

taget alvorligt og møder stor åbenhed, når det fremlægger

forslag til ændringer eller tager nye initiativer på skolen,

hvad enten det drejer sig om undervisning eller de sociale

forhold på skolen.

I skolens mange udvalg og i bestyrelsen bliver elevrådsrepræsentanterne

altid taget seriøst, og deres udmeldinger

bliver taget til efterretning. EG er i sammenligning med

andre gymnasier nået langt, når det gælder elevdemokrati

og medindflydelse.

Derfor synes jeg, at det er ærgerligt at høre så mange

elever gå og brokke sig i hjørnerne og sige ”Det er egentligt

lidt dårligt at…” eller ”Ku’ det ikke være fedt hvis…”, når

muligheden for at gøre noget ved det ligger lige for vores

fødder, og alt det kræver er en henvendelse til elevrådet.

Espergærde Gymnasium og HF er en skole som trods dens

størrelse giver den enkelte elev mulighed for at sætte et

personligt præg på den. Den er langt mere end blot et

forum for undervisning og rummer ufatteligt mange

ressourcer, som står til rådighed for eleverne, hvis blot de

formår at viderebringe deres forslag til elevrådet eller

ledelsen. Derfor er mit budskab til nuværende og kommende

elever: benyt jer af de muligheder, der er jer givet.

Sæt jeres præg på skolen!

Espergærde

Gymnasium og HF

– en åben skole!

Benyt dig af dine

muligheder

9


10

Kirsten, Rasmus og Lea

Kan I med få ord

give en karakteristik

af gymnasiet?

Det mener vi

om gymnasiet i dag

AF KIRSTEN HEDE

Kirsten, Lea og Rasmus går i 1. g. Alle tre deltager desuden

aktivt i skolens musikliv. Lea spiller tværfløjte i et band på

skolen, Rasmus spiller saxofon i skolens bigband og Kirsten

spiller violin og rider. Rasmus får desuden tid til at sidde i

Karlebo Ungeråd og at være spejder.

Jeg har sat dem stævne for at høre deres opfattelse af

gymnasiet i dag.

Her udbryder de spontant ordet lektier, men enes hurtigt

om ordene hårdt, sjovt, krævende og udviklende.

Kirsten: ”Man har sine op- og nedture, den ene time fører

man sig frem og den næste time føler man, at man ikke kan

finde ud af det”

Lea: ”I nogle fag, fx i matematik, vælger vi selv, hvordan

stoffet skal gennemgås, det vil sige om vi vil arbejde med


det i grupper eller om vi vil have tavlegennemgang. På den

måde tages der hensyn til både de fagligt svage og de

dygtige. De dygtige savner ikke faglige udfordringer.”

Rasmus: ” I andre fag er der en stram arbejdsplan, der skal

overholdes. Her gælder det om at hænge på.”

Hvordan er vægtningen mellem fagene?

Kirsten: ”Der er en god blanding af naturvidenskabelige fag

og sprog, dansk og historie, så man kører ikke død i de

naturvidenskabelige fag. Jeg savner dog nogle flere kreative

fag, men jeg var på forhånd klar over, at der ikke er mange

af dem i gymnasiet”

Rasmus: ”Selv om vi har mange humanistiske fag, så fylder

de naturvidenskabelige fag mere, fordi vi har mange flere

skriftlige afleveringer i de fag.”

Er det rigtigt at unge vælger naturvidenskab fra?

Lea: ”Ikke mig, jeg har valgt matematik, fysik og kemi som

valgfag og vil gerne uddanne mig indenfor biokemi senere.

Men de naturvidenskabelige fag betragtes som ”hårdere”

end andre fag”

Rasmus: ”Nogle vil hellere have mere kreative fag. Hvis de

ved, hvad de vil efter gymnasiet, vælger de fx fysik og kemi

fra, fordi de ikke får brug for det senere.”

Er der særlige forløb i 1.g som i vil fremhæve?

Her nævner alle tre projektet med ”Medietimen”, hvor de

lærte at skrive features til aviser først i et dansk-historieprojekt

og senere i et biologiprojekt om genteknologi.

Rasmus: ”Det var godt at komme ud af huset og at skulle

konkurrere med elever fra andre skoler om de bedste

artikler.”

Hvor meget fylder IT i gymnasiet?

Rasmus: ”Vi har lavet en hjemmeside for klassen i starten af

året. Da vi lavede den, lærte vi samtidig hinanden at kende i

en arbejdsproces.”

Kirsten: ”Jeg har aldrig været så glad for computere, men

jeg synes ikke at IT fylder så meget. Vi har bl.a. lært mere

om at søge på Internettet i år. Faktisk har vi brugt mest tid

på at lære at bruge vores lommeregner, det er også svært

nok.”

Lea: ”Jeg bruger hjemmesiden til at hente det materiale, vi

skal bruge i undervisningen, og til at se hvad vi har for af

lektier. Du kan selv bestemme hvor meget du vil bruge IT til,

fx når du laver rapporter.”

11


12

Ingen af de tre føler, at de har brugt for meget tid på IT, de

ville gerne have brugt mere tid.

Skal gymnasiet være mere virtuelt?

Lea: ”Sprogfag er måske sværere at lære virtuelt, men i

nogle fag vil jeg godt kunne sidde hjemme og arbejde en

gang imellem. Man kunne fx lave opgaverne derhjemme og

så sende dem til læreren inden en aftalt tid. Det gode vil

være, at det giver mere frihed, når man selv kan bestemme

hvornår man vil lave tingene.”

Rasmus: ”Hvis man sidder derhjemme og skriver på en

opgave kunne man fx aftale et tidspunkt hvor der er åbent

chatforum, så man kunne få inspiration af de andre til at gå

videre. En kombination af at have roen derhjemme og

samtidig udveksle ideer.”

Gymnasiet skal være alment dannende, hvad er

det?

Alle tre siger spontant samfundsfag.

Lea: ”Viden om samfundet er vigtig, nu er faget kun en lille

del af historie. Biologi – viden om dig selv – skal man og

have.”

Kirsten: ”Oldtidskundskab bør være et fag man kan vælge,

ikke obligatorisk.”

Hvordan ser jeres fremtidsgymnasium da ud?

Kirsten: ”Jeg er ret godt tilfreds med de fag jeg har nu. Der

skal være projektarbejde, men klasseundervisning er stadig

vigtig.”

Lea: ”Det er svært med fornyelse i gymnasiet, men jeg

synes, at der trænger til at blive ryddet ud i fagrækken. Der

skal stadig være en matematisk og en sproglig linie, de to

linier er alligevel i dag ret blandede. Der burde være

valgfrihed mellem idræt eller et kreativt fag hvert år. Vi er

voksne nok til selv at have ansvar for, om vi holder vores

form ved lige.”

Rasmus: ” Jeg synes ikke, at der skal være to linier. I stedet

skulle der være krav om at vælge 2 naturvidenskabelige fag,

2 sprog og 2 kreative fag. Resten skulle være helt frit.

Desuden ønsker jeg, at undervisningen foregår mere på

tværs af klasserne, hvor man så selv kan vælge sig ind på

projekter, sådan at man selv bestemmer emner og arbejdsform.

Man skal igennem et bestemt pensum, men man

bestemmer selv hvordan.”

Lea: ”Det bliver bare svært at organisere med de stramme

pensa, vi har i dag. Jeg vil stadig gerne have en klasse, hvor

jeg hører til.”


Om ti år ...

”Hvordan vil det være at gå på Espergærde

Gymnasium og HF om ti år?”. Det spørgsmål har

eleverne svaret på i en spørgeskemaundersøgelse.

Her er nogle af resultaterne:

Der vil være bedre muligheder for selv at præge sin

uddannelse (Cecilie, 1.G)

Det vil være sværere at snyde i stile. (Marlene 3.G)

Opdelingen mellem matematisk og sproglig linie vil være

mindre. (Silas, 1.G)

Jeg tror, at der i undervisningen i højere grad vil blive lagt

vægt på international forståelse på grund af den

udadsøgende samfundsudvikling. (Anita, 3.G)

Jeg tror, kravene for at komme ind på Gymnasiet og HF vil

være større. (Annette, 1.HF)

EG kommer til at vinde Gymnasierock flere gange. (Ida, 3.G)

Der vil være bedre og flere udviklingsmuligheder. (Pernille,

1.G)

Gymnasiet vil være mindre skemabundet, men i stedet vil

der være længerevarende tværfaglige projekter. (Christoffer,

3.G)

Der vil være flere linier: idrætslinie og musisk linie. (Sarah,

1.G)

Samarbejde og projekter vil fortsat og måske endda i højere

grad være en vigtig del af undervisningen, da det er en

central arbejdsform i erhvervslivet. (Anita, 3.G)

Jeg håber, at skolen vil være renoveret. (Maria, 2. HF)

Jeg tror, at man i 3.G vil bruge mere energi på at forberede

eleverne på videreuddannelse. (Line, 3.G)

Jeg tror ikke, at man vil sidde 28 mennesker i et klasselokale

som i dag, men arbejde i små grupper. (Christoffer 3.G)

Skolerne vil være større. (Tine, 1.B)

Bjarnes datter vil have overtaget kantinen. (Marlene, 3.G)

Gymnasiet vil være mindre elitepræget. (Silas, 1.G)

Jeg tror, EG vil blive udbygget med flere nye lokaler og

faciliteter, bl.a. bliver biblioteket betydeligt forbedret. (Ida,

3.G)

Ida Christoffer Line

AF DITTE GRAA WULFF

Cecilie

Tine

Marlene

Silas

Annette

Simon

Sarah

Maria

13


14

AF KIRSTEN HEDE

Organiske ledende

polymerer

Jeg kan godt li' at

lave noget praktisk

Nobelprisen i kemi

gav mig ideen

Joachim Møllesøe Vinther går i 3.g og har kemi på

højt niveau. Som den eneste i år valgte han at

skrive opgave i kemi. Det gjorde han så overbevisende,

at han opnåede et 13-tal.

Opgavens eksperimentelle del blev udført på Dansk

Polymer Center ved Danmarks Tekniske Universitet,

hvor Joachim også blev tilknyttet en ekstern vejleder.

Ideen til opgaven fik Joachim i en kemitime,

hvor emnet for sidste års Nobelpris i kemi blev

gennemgået. Jeg mødte Joachim for at få hans syn

på 3.g opgaven.

Den stillede opgave handlede om organiske ledende

polymerer. Der skulle fremstilles et elektrisk ledende plaststof,

en såkaldt halvleder, som man også kender fra computere.

Med dette plaststof skulle der så udføres en række forsøg, fx

en undersøgelse af hvordan stoffet optager og afgiver elektroner.

Joachim taler sig hurtigt varm om emnet og fortæller

blandt andet, at plasten bliver ”dopet”, det vil sige, at den

får indlejret ioner, således at den bliver elektrisk ledende.

”Kemi er det fag der interesserer mig mest og jeg vil

gerne læse kemi på universitetet efter gymnasiet” fortæller

Joachim. Han mener, at man ved at skrive opgave i et

naturvidenskabeligt fag som kemi kan få indsigt i hvordan

der arbejdes med faget på en forskningsinstitution og

samtidig få afprøvet en række forsøg, der ikke er mulighed

for at udføre på et gymnasium. ”Jeg kan godt lide at lave

noget praktisk, man får en bedre forståelse af, hvad der sker

i stedet for bare at læse teorien. Man laver jo ikke ny

forskning i 3.g opgaven, men afprøver selv en række

forsøg.”


I dag er der forholdsvis få elever, der vælger en 3.g

opgave hvor der skal arbejdes eksperimentelt og hvor man

oven i købet skal udføre forsøgene på en anden institution.

Som Joachim udtrykker det: ”Det virker måske skræmmende

at skulle ud af huset og arbejde, man ved jo ikke på forhånd,

hvad man kommer ud for.” Af Joachims begejstring

for at arbejde på DTU fremgår det med al tydelighed, at han

anbefaler andre at give sig i kast med at lave en opgave

uden for gymnasiets trygge vægge. Joachim har fået indblik

i den nyeste viden i et forskningsfelt, der har hans interesse.

Han blev fx inviteret til at overvære et foredrag om ledende

polymerer, som en svensk forsker afholdt på DTU.

Samtidig med at Joachim udførte sine forsøg i de første to

dage af opgaveugen, blev han af vejlederen sat i gang med

at skrive opgavens teoretiske del. Han havde også mulighed

for at maile med vejlederen i løbet af ugen ”Jeg var heldig

med min vejleder. Jeg fik meget feed back fra ham. Det var

også rart, at vejlederen ikke var den, der samtidig skulle give

mig karakter for opgaven.”

Når der indgår eksperimentelt arbejde i en 3.g opgave er

der altid en fare for, at nogle af forsøgene falder forkert ud.

Det skete også i Joachims tilfælde, hvor dele af et forsøg

måtte gentages. Dette skaber selvfølgelig et vist tidspres,

men vej-lederen står som en garant for, at det ikke går helt

galt. Der er dog ingen tvivl om, at Joachim føler, at det har

været en travl uge og at han gerne ville have udført forsøgene

inden opgaveugen startede. For selvom der arbejdes

eksperimentelt, er der stadig meget teori, der skal inddrages.

”Jeg havde en kæmpe, nærmest uoverskuelig stak

bøger”, fortæller Joachim. ” At al litteratur om emnet var på

engelsk gik først op for mig, da jeg gik i gang med at søge

litteratur, men også her var vejlederen en stor hjælp. I opgaven

skrev jeg om perspektiverne ved at anvende ledende

polymerer. Der er mange fremtidsudsigter, når man tager fat

på et nyt emne.”

Joachim har brugt sin 3.g opgave til at blive afklaret om,

at han skal videreuddanne sig i kemi, men han er samtidig

ked af, at man først i 3.g har mulighed for at skrive en stor

op-gave inden for det fagområde, der interesserer en. I 1.g

skal alle således skrive opgave i dansk og tilsvarende

udarbejder alle en opgave i historie i 2.g. Som han selv

udtrykker det: ” Det har været rart at arbejde med noget,

der virkelig interes-serer mig. Der har været tid til fordybelse.

Det er trist, at man først i 3.g kan lave en stor skriftlig

opgave i et naturvidenska-beligt fag, når det er det, der

virkelig interesserer mig, og gymnasiet samtidig skal være

studieforberedende.”

Ud af huset

Tidspres

15

Gymnasiet skal være

studieforberedende


16

TITEL: Træk linien

SPILLETID: 1 time

LEDERTEAM:

Jakob Hansen,

Jonas Jessen og

Karune Møller

MANUSKRIPT:

Jakob Hansen og

Jonas Jessen

INSTRUKTØR:

Karune Møller

KOMPONISTER:

Jakob Burlin og

Jakob Hansen

PRAKTISK MUS:

Cecilie Bosse

SKUESPILLERE:

Thomas

Adam

Camilla

Karune

Naropa

Rie

Austa

Benny

David

Gabriella

Cajsa

Amalie

Christian

Daniel

Mark

Det er elevernes egen

musical

AF ELLEN MØLLESØE

Ud af lederteamets tre drivkræfter har jeg truffet

Jonas og Karune en sen eftermiddag i 5.modul.

” Det er vores musical”, siger Jonas, dvs. elevernes egen.

Efterhånden som interviewet skrider frem, bliver jeg - der

med begejstring har været tilskuer til ”Træk linien” – mere og

mere klar over at dette "vores" er drivkraften bag

produktionen af musicalen.

Alle er mere engagerede i det elevskabte – det har været

udfordrende at prøve kræfter med et projekt helt uden

lærere tilknyttet.

Jonas kongstanke fra starten var at det skulle være en

kollektiv proces helt og holdent, men her bryder Karune ind

og siger at de ikke er enige.

Det har ikke kunnet lade sig gøre at instruere udelukkende

ud fra kollektive principper. Karune har løst problemet ved at

tage skuespillernes forslag med i den endelige afgørelse om

instruktion, men det var instruktøren der havde det sidste

ord. ”Skuespillerne kunne se fremgang, se at det fungerede,

derfor havde de tillid til mig”, siger Karune.

For både Jonas og Karune har det været en stor oplevelse,

”en lækker oplevelse at se produktet udvikle sig”, siger

Karune. ”Man kan kun være lykkelig og hengiven når man

kaster sig hovedkuls ud i et projekt som lykkes, et projekt der

er startet med at idéer og billeder tager form i hovedet”,

tilføjer Jonas.

Mens vi snakker, vender Jonas tilbage til idéen med den

kollektive proces flere gange. Troen på alle de kreative


hjerner har givet Jonas lysten til projektet, han mener stadig

at det skulle kunne lade sig gøre. Et skridt på vejen var at

alle selv skrev deres sangtekster.

Men kollektive arbejdsformer kræver meget tid, og selvom

mange søndage er gået til arbejdet med musicalen, har det

ikke været nok til at få en kollektiv proces fuldt udfoldet.

Det mest effektive var de hele weekends hvor alle var med

fra fredag eller lørdag til søndag aften. Alle skulle møde op

og aftale med Karune eller Jonas så de kunne være klar når

der var brug for dem. Problemerne med at nogle kommer

for sent eller slet ikke kommer kunne tackles på denne

måde. Et problem som især var dominerende i begyndelsen

af processen hvor Jonas – som han udtrykker det – måtte

holde taler hver gang nogen kom for sent. Til sidst kom alle

i øvrigt til tiden. Da først dramaet og musikken kom i gang,

kom lysten til at møde op også.

Hvordan har Karune klaret at få skuespillet til at træde frem

som det gør?

Han fortæller at han hovedsageligt har instrueret i at være

troværdig, at leve sig ind i personerne. Desuden har de -

udfordret af skuespillet - arbejdet med forskellige elementer

efterhånden som de kom i spil i arbejdsprocessen, fx humor.

Karune og skuespillerne glæder sig over den store udvikling

der skete undervejs.

Lederteamet har fået mange positive tilbagemeldinger fra

de medvirkende elever og fra publikum. Allerede efter første

forestilling følte de at det endte godt. Ud over selve produktionen

har eleverne skabt et socialt samvær i løbet af

processen, mange har fået nye venner.

Det har været lærerigt, blandt andet lærte lederteamet

efterhånden at strukturere processen. ”Jeg har lært meget

om hvordan folk arbejder og om mig selv”, siger Karune.

Det er brugbar viden for Karune, fordi han har et ønske om

at arbejde med film i fremtiden.

Jonas er fuldt tilfreds, manuskriptet er stillet til rådighed for

skuespillerne, og han glæder sig over det færdige produkt.

Han har lært meget af processen.

Både Jonas og Karune brænder stadig for projektet – det er

næsten lidt ærgerligt at det er slut.

Begge takker de pedel Ole Jensen og inspektor Lars Bugge

for deres store hjælp.

DANSERE:

Lise

Mathilde

Sanne

MUSIKERE:

Mark: sax

Jakob: guitar, klaver

Mikkel: trommer

Daniel: guitar

Kim: trommer

Jakob: bas

MUSICALEN BLEV

OPFØRT FIRE GANGE I

FORÅRET 2002.

17

Karune og Jonas fik

prøvet kræfter med den

kollektive arbejdsproces.

Det var ikke let, men de

er stolte over resultatet.


18

AF MICHAEL NETSCHAJEFF

OG PER JUUL LARSEN

Messa di Gloria

I januar måned indledte ca. 30 entusiastiske korsangere

indstuderingen af Puccinis Messa di Gloria. I projektet deltog

gymnasie- og HF-elever fra alle årgange, som mødte op

(næsten rettidigt!) lørdag formiddag i januar og februar

måned for at lære stemmerne i det lidt vanskelige værk.

Projektet foregik i samarbejde med ca. 300 andre gymnasieog

HF-elever. I slutningen af februar og begyndelsen af

marts samledes alle sangerne til 2 korprøver på Sankt Annæ

Gymnasium, og i ugen efter blev der afholdt generalprøve i

Tivolis Koncertsal.

Alle anstrengelserne kulminerede i 2 koncerter, henholdsvis

på Gentofte Rådhus d. 14. marts og i Tivolis Koncertsal d.

15. marts. Det var en stor oplevelse for de medvirkende

virkelig ”at være på” i et kæmpestort kor med professionelle

solister i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester og

synge foran ca. 1500 tilhørere, som Emilie fra 2.a udtrykte

det: ”Det var sjovt at få lov til at synge i et så stort

flerstemmigt kor. Desuden var det rart, at det var et klassisk

projekt, da jeg selv synger klassisk. Ugen op til den store

koncert i Tivolis Koncertsal var den hårdeste. Vi øvede

mange gange i København. Men det var sjovt, og man

lærte nogle nye mennesker at kende fra skolen men og

fra andre gymnasier!”

Glæden hos eleverne var ikke mindre, da de hørte, at

koncerten i Tivoli blev optaget og efterfølgende kunne

erhverves på cd, og lærerne oplevede med stor tilfredshed,

at eleverne lærte lidt kordisciplin! Så det bliver ikke sidste

gang, at vi prøver kræfter med så omfattende et projekt.


Scrapbogen

Translokation

juni 2001

19


Skolestart med nye

venner og nye

udfordringer.

En lille pause.


Skolens fødselsdag:

Morgenunderholdning

med musik, dans og

modeshow.

Og gallefest om

aftenen med Les

Lanciers.


Dans, drama og

forårskoncert


Mens vi venter.

Alle er ret spændte

på hvilke fag de skal

op i.


24

Verden

udenfor


Internationale

kontakter

AF HEIDRUN CHRISTENSEN,

INTERNATIONAL KOORDINATOR

Espergærde Gymnasium og HF havde i det forløbne

skoleår besøg af tre udvekslingselever, og endda for første

gang piger fra Japan og Indien: Akiki Nagata og Avanti

Parelkar, og Ryan Rogers fra USA. Som for mange før dem

lykkedes det overraskende hurtigt at overvinde kulturchokket

og at klare sig på dansk. Til gengæld gav de vores

elever mulighed for at få et indblik i andre verdenskulturer.

I september måned kom repræsentanter fra endnu et

kontinent til Espergærde: Elever og lærere fra to kostskoler i

Nord- og Syd-Ghana gæstede 2a som led i et årelangt

samarbejde mellem vores skoler, som omfattede både

forskellige afrikanske gæstelærere på EG og en dansk

klasses rejse til Ghana for to år siden. Formålet var især at

belyse danske former for demokratisering, støttet af

Demokratifonden.

Samtidig var 2b vært for elever fra Thale i Tyskland på

genbesøg, kombineret med et længere gæstelærerophold af

en af deres lærere, som skal gengældes i det kommende

skoleår.

Vores to biologi højniveau-hold drog til gengæld til

Kaliningrad, den russiske enklave på sydbredden af Østersøen,

for at gennemføre et meget vellykket miljøprojekt med

lokale elever i samarbejde med Miljøskolen Esrum Møllegård.

IT-klassen 1x blev af Undervisningsministeriet valgt som

en af fem danske skoler til at deltage i et computer-baseret

projektarbejde med skoler i Norge, i dette tilfælde med et

gymnasium i Bergen. Klasserne samarbejdede på nettet via

konferencesystemet på et historieprojekt om unionstiden,

fulgt op af et gensidigt besøg.

Alle elever i 1u fik en personlig e-mail-kontakt med elever

fra Utah i USA, og dermed mulighed for at skrive sammen

både om de Olympiske Vinterlege, deres respektive lande

25


26

og deres personlige forventninger for de næste årtier. Mod

skoleårets slutning derimod førte et kombineret biologi- og

tyskprojekt om vadehavet 1u til Gymnasium Husum i

Nordtyskland.

En svensk dansklærer (!) fra Helsingborg har indledt et

samarbejde over Sundet med EG for at give sine elever

et førstehåndsindtryk af dansk danskundervisning og kultur.

Vi blev derimod inviteret til at sende en delegation med

elevrepræsentanter til et MODEL UNITED NATIONS-Spil af

vores partnerskole i Leiden i Holland. Her kunne man øve

sig i rollen som diplomat og forsøge at bidrage til at løse

verdens problemer.

Vores tre-årige COMENIUS-projekt om ungdomskultur

fokuserede i år på forholdet mellem kønnene. Således

diskuterede spanskholdene fra 2a og 2v forskellige aspekter

af venskab og kærlighed såvel indbyrdes som med elever fra

Palencia i Spanien og fik sig bl.a. et par nyttige tips til at

score en partner! 1u producerede deres eget spørgeskema

på engelsk om emnet, hvis resultater så kunne sammenlignes

med svarene fra andre partnerskoler. I historie foretog

2a interviews af deres bedsteforældre om, hvordan det var

at være ung under Anden Verdenskrig. Oversat til engelsk

kunne deres erfaringer sammenholdes med tilsvarende

indhentet af elever i Gislaved i Sverige og Bergerac i

Sydvestfrankrig.

Erfaringsudvekslingsmøder for COMENIUS på vores skole, i

Sverige og i Spanien, med deltagelse af lærere og elever fra

de tre lande plus Frankrig nødvendiggør brug af et eller

flere fremmedsprog ad gangen. Det opleves af alle som

kronen på værket af mange års sprogindlæring at kommunikationen

klares med godt humør og uden problemer.

Samtidigt giver programmet indblik i andre skolesystemer og

undervisningsmetoder samt levevilkår i andre lande, hvilket

man ikke ville kunne få ad anden vej. I det kommende skoleår

rettes blikket mod vores unge elevers rolle i det samfund,

som de er på vej ud i, såvel deres muligheder for at skabe

sig en personlig karriere, som for at få indflydelse på lokalt,

nationalt og europæisk plan.


Besøg fra Ghana

AF NIELS JONASSEN

En hektisk begyndelse

Inden besøget blev der etableret kontakter mellem de ghanesiske

elever og eleverne i 2a samt enkelte fra 3.g, som

skulle have ghaneserne boende. På trods af alle forberedelser

løb besøget alligevel ind i vanskeligheder fra uventet

hold, Udlændingestyrelsen. Det lykkedes styrelsen at forlægge

samtlige ghanesiske visumansøgninger. Efter nogle

hektiske dage med telefonsamtaler mellem rektor og

Udlændingestyrelsen samt mellem de ansvarlige lærere og

den danske ambassade i Ghana lykkedes det at få problemet

løst, og de ghanesiske gæster ankom i to hold med én

og to dages forsinkelse.

Fjorten travle dage

Dagene fra d. 3 til 17. september var tæt besat med programpunkter.

På skolen fulgte ghaneserne timer, hovedsageligt

i engelsk. De fik et flere dages kursus i brug af

computere og Internet, hvor lektor Henning Agesen ydede

en stor og entusiastisk indsats. Der var arrangeret besøg i

Udenrigsministeriet og i Folketinget, hvor eleverne bl.a. traf

Venstres uddannelsespolitiske ordfører. Desuden var der

besøg på rådhusene i Helsingør og Fredensborg, hvor både

den politiske og den administrative del af det kommunale

selvstyre blev forklaret.

Såvel elever som lærere var meget optaget af den åbenhed

og tilgængelighed som prægede det politiske system. Bare

det at et fremtrædende parlamentsmedlem selv kom ned ad

trappen for at hente os gjorde et stort indtryk.

Gæsterne aflagde desuden besøg på Krogerup Højskole og

på Sjælsølund Efterskole. Bagefter talte flere om det indtryk

den uformelle men alligevel effektive undervisning havde

gjort på dem.

Fagforeningernes betydning blev vist gennem et besøg på

LO-skolen, og for at give et indblik i pressens rolle var der

arrangeret besøg på Helsingør Dagblad hvor chefredaktør

John Bech viste rundt.

Udbytte begge veje

Gæsterne blev næsten bombarderet med indtryk, men på

intet tidspunkt viste hverken elever eller lærere tegn på træthed.

Alle steder blev de modtaget med grundige og velfor-

27


28

Afslapning

og fest

beredte præsentationer, som de kvitterede for med talrige

interesserede spørgsmål.

Også værterne fik deres sag for, især trak gæsternes forhold

til tid store veksler på værternes tålmodighed. For at give

begge parter lejlighed til at sunde sig tog de ghanesiske

gæster i weekenden mellem de to uger til en stor hytte i

Småland. Dels fik de derved mulighed for at tale sammen

om deres erfarin-ger, dels til at se et andet landskab, og

endelig blev lejligheden benyttet til et besøg af repræsentanter

for foreningen Norden som orienterede om det

nordiske samarbejde.

Gæsterne var imidlertid ikke blot modtagende. Gruppen af

historielærere ved gymnasiet havde arrangeret en eftermiddag,

hvor en af de besøgende lærere, historikeren Kofi Osei,

holdt en forelæsning om slavehandelen og koloniseringen

set fra et ghanesisk synspunkt. Hans indlæg kommer til at

indgå i en gymnasiebog om slavehandelen som er under

forberedelse.

Heldigvis har Tivoli besluttet at forlænge sæsonen, og

heldigvis var vejret med os, så vi kunne gennemføre en

aften i Tivoli. Ved den lejlighed udtalte en af de besøgende

lærere, Mathew Valogo, noget tankevækkende. Med

henvisning til et besøg på Louisiana nogle dage før sagde

han, mens lysene strålede over Tivolisøen: ”Hvor er det rigt

at have råd til steder som Louisiana og Tivoli, der kun er

lavet for at glæde folk.”

Fredag aften inden afrejsen sluttede med en fest på skolen,

hvor de ghanesiske pigers dans til velkendt musik fik flere af

vore elever til at foretrække at sætte sig ned. De følte sig

klodsede.

Kontakt gennem flere år

Gennem de seneste år har skolen haft flere længerevarende besøg af gæstelærere fra

Ghana, og i foråret 2000 var en 2.g-klasse og to lærere på en fjorten dages studierejse

til Ghana. Dette besøg blev efterfulgt af nok et besøg af en ghanesisk gæstelærer, og

ud af disse kontakter voksede et ønske om at kunne tilbyde ghanesiske gymnasieelever

og lærere et ophold i Danmark.

Skolen havde da etableret kontakt med to gymnasier i Ghana, Bolgatanga Girls’

Secondary School i byen Bolgatanga i den allernordligste del af landet og Archbishop

Porter Girls’ Secondary School i havnebyen Takoradi helt sydpå ved kysten. Der var i

begge skoler stor interesse for at rejse, men på grund af det lave ghanesiske pris- og

lønniveau måtte det betragtes som udelukket at ghaneserne selv ville være i stand til

at betale.


Vi har siden fra Ghana modtaget takkebreve samt omfattende

evalueringer fra de deltagende lærere. Danske

politikere og embedsmænds evne og vilje til at komme folk

imøde har gjort et stort indtryk. Men også vores elevers vilje

til at være gode værter gjorde indtryk – også på de

arrangerende lærere, Kirsten Hjelt og Niels Jonassen.

Støtte fra Demokratifonden

De meget store omkostninger, der var forbundet med ghane-

sernes besøg i Danmark, fik på forhånd projektet til at se

temmelig håbløst ud. To af Espergærde Gymnasiums lærere

gik alligevel i gang med at undersøge mulighederne for at få

støtte, og der blev sendt en meget velargumenteret

ansøgning af sted til Demokratifonden. De besøgende fra

Ghana skulle have en omfattende indføring i dansk folkestyre

og undervisning.

Efter spændt venten kom svaret. Pengene var bevilget. Det

betød at skolen kunne sende en invitation til de to skoler om

hver at sende 12 elever og en lærer til Danmark omkring 1.

september 2001.

Tak frem og

tilbage

29


30

AF CHRISTOFFER

HANSSON, 3.X

Lang vej til

Rusland

Til Kaliningrad

med biologi højniveau

Turen til Rusland, nærmere bestemt Kaliningrad

ved Østersøen, blev arrangeret med hjælp fra

Miljøskolen Esrum Møllegård. I Kaliningrad skulle

vi besøge et center som uddannede russiske biologilærere.

Centeret blev også brugt som udflugtsmål

for skolerne i regionen, hvor de kunne komme

og lave mange forskellige biologiske eksperimenter.

Esrum Møllegård stillede op med bus og chauffør.

Chaufføren var samtidigt vores guide, da han ved

flere tidligere lejligheder havde besøgt stedet.

Turen gik over Sverige, Østersøen og Polen. Bussen vi

kørte i, var ikke den slags bus som man normalt kører lange

ture i, men en ombygget HT-bus. I Landskrona efterlod vi

bussen og gik med vores bagage ombord på færgen, som

sejlede os til Gdynia i Polen. Ved ankomsten til Polen næste

morgen stod der en bus, identisk med den vi stillede i

Sverige blot på russiske plader, som kørte os det sidste stykke

vej til Rusland. Efter et par timers kørsel og et par fartbøder

senere kom vi til den russiske grænse. Lige foran bommen

valgte den gamle HT-bus at gå i stå, så her tilbragte vi 2-3

timer inden vi kunne køre helt hen til grænsen. Her blev vi

”checket ud” fra Polen og kørte ind i et slags

”ingenmandsland” før vi kom ind i Rusland. Ved den russiske

grænse skulle vi alle ud af bussen og igennem en kontrol,

hvor vores visa blev checket. Vi som ellers er vant til

Schengen, blev nødt til at udstå en grænsekontrol, som

varede sammenlagt over en time.

Vel inde i Rusland ventede endnu et par timers køretur, før

vi ankom til vores hotel, Hotel Patriot. Det lå ude i en forstad

og havde i Sovjettiden været brugt til at huse tilrejsende

officerer og sportsfolk. Hotellet var bedre end vi havde

frygtet, men langt fra vestlig standard. Vi fandt aldrig ud af

om der var rengøring i løbet af dagen, men ingen af os fik

stjålet noget.

Mad og drikke

Hver dag spiste vi morgenmad i kantinen på Kaliningrads

universitet. Det var et lidt dunkelt lokale, som lå under

gadeplan og de få vinduer der var, sad oppe under

loftet.Det lignede mest af alt et sted som også blev brugt til

at holde fester. Der lugtede fælt i trappegangen ned til


kantinen og en morgen var et rør sprunget ud af væggen.

På gulvet lå noget som til forveksling kunne ligne afføring -

det lugtede i hvert fald sådan. Morgenmaden bestod af

brød, pålæg og juice eller te.

Frokosten indtog vi i bussen: flûtes, kødpølser og sodavand.

Umiddelbart lignede det sodavand som vi kender den, men

den smagte helt anderledes.

Om aftenen spiste vi på en restaurant eller gik selv på indkøb

i et supermarked. Supermarkedet så ud som vi kender

dem, med den store forskel, at alle tasker skulle afleveres i

en garderobe med vagt. Det var selvfølgelig for at mindske

butikstyveri. Man kunne købe alt som vi er vant til. Køddisken

var fyldt med lækkert pålæg, som det tydeligvis kun

var os der havde råd til.

Ture i egnen omkring Kaliningrad

Hver dag havde vi et program som bestod af en eller flere

ture rundt i egnen, fx besøg i en ravmine, en tur til en af

Europas længste halvøer, landbrugsbesøg og en tur til en å,

hvor vi skulle undersøge dyreliv og vandkvalitet. Åen var en

af hovedkilderne til byens vandforsyning.

Ravminen var ikke en sådan slags mine vi normalt tænker på

med lange gange under jorden. Det lignede mest af alt en

grusgrav. Alt det opgravede grus blev lagt i saltvand, som

har en højere massefylde end rav. Derfor kunne man bare

skrabe alt det flydende rav ind.

Splitten, en halvøen der er 100 km lang og 4 km på det

bredeste sted, bestod mest af en lang sandstrand ud imod

Østersøen. Vi besøgte en fuglestation derude, som stod for

mærkning og opsamling af data om fugle. Alt foregik med

blyant og papir, ingen computere her.

De to landbrug vi besøgte lignede, hvad jeg forestiller mig

ved landbrug i Danmark for 40-50 år siden. Maskinparken

var meget nedslidt og udbyttet så ringe ud. Maskinerne blev

vedligeholdt ved hjælp af dele fra andre maskiner, som var

blevet efterladt ved nedlagte landbrug. Alt korn og alle

grøntsager i provinsen bliver importeret fra Holland, som

har et mere effektivt landbrug end russerne.

Åen som vi undersøgte, viste sig ikke at være så forurenet

som vi måske havde forestillet os, men den ville aldrig blive

brugt som vandforsyning i Danmark. Og specielt ikke i

betragtning af hvor lidt forarbejdning af vandet russerne

har råd til.

Kabelbusser og billig vodka

Infrastrukturen i Kaliningrad ligner en lidt ældre bys med

kabelbusser og sporvogne. Man fornemmer nærmest at de

31


32

Fattig og rig

er nogle generationer bagud, for kabelbusserne er meget

gamle, ligesom alt andet. Alle offentlige køretøjer er af

russisk mærke, lige som alle tjenestebiler.

I den kolde krigs tid var en rubel en dollar værd, nu kostede

en dollar næsten 30 rubler. Som i u-lande kunne man

betale med dollars, hvis man ikke havde fået vekslet. Og

selve vekslingen kunne der tjenes penge på. Kursen for en

dollar kunne skifte fra omkring 23 til 30 rubler ved blot at

gå til næste vekselkontor.

Nattelivet var en oplevelse i sig selv. Det er ikke ofte man

som her bliver kropsvisiteret og checket med en metaldetektor

før man må gå ind på et diskotek. Man kan heller

ikke løbe fra at vodkaen kostede ca. det samme som vi

betaler for kildevand herhjemme. Man kunne købe den i

store dunke, hvilket den også blev gjort.

Den største forskel fra Danmark til Rusland er den slående

fattigdom. Alle bygninger, på nær militære bygninger, er i

forfald, og bilerne er kun Lada eller Volga. Der er få meget

rige mennesker, som kører rundt i store tyske biler, og man

kan ikke undgå at få indtryk af en slags mafia. Der er ikke

som i de østasiatiske lande særlig mange tiggere på gaden,

hvilket måske skyldes det meget ringe antal turister. Man

vænner sig efterhånden til den lavere levestandard. Selvom

mange nok lever under fattigdomsgrænsen, ser det ikke ud

som om folk lider nød. De kan klare sig, og de får mad på

bordet.


Hf-enkeltfag

33


34

AF

BODIL HAUE-PEDERSEN,

PÆD. KOORDINATOR OG

MEDLEM AF

VOKSENUDVALGET

Projektarbejde

Nye

undervisningsformer

på enkeltfag

Nye undervisningsformer indføres i dag på mange uddannelser.

Det er der flere grunde til. I arbejdslivet efterspørges

kompetencer som selvstændighed og evne til samarbejde

og problemløsning. Disse såkaldte bløde kompetencer lærer

man først og fremmest gennem den måde undervisningen

tilrettelægges på, og især projektarbejdsformen bliver her

introduceret.

Samtidig forsøger mange uddannelsessteder også i højere

grad at tage hensyn til de forskellige forudsætninger de

studerende kommer med. At undervisningen tilpasses den

enkelte er vigtigt for at skabe et udbytterigt undervisningsforløb.

Indførelse af nye arbejdsformer hænger derfor og

tæt sammen med et ønske om at kunne give en mere

differentieret undervisning.

På hf-enkeltfagsafdelingen føler vi os godt rustet til denne

opgave. Vi har altid haft mange forskellige kursister, og vi er

vant til at tilpasse vores tilbud til de forskellige brugere. Med

et stadigt udviklingsarbejde, både fagligt og pædagogisk,

forsøger vi at skabe et engagerende undervisningsmiljø der

kan give vores kursister de mange forskelligartede kompetencer

der efterspørges. Et blik på nogle af næste års aktiviteter

viser nye arbejdsformer i undervisningen.

I forsøgsfaget religion på tilvalgsniveau bliver indlagt en

projektperiode. I forhold til mere traditionel klasseundervisning

vil kursisterne her selv skulle vælge arbejdsemne, opstille

og besvare spørgsmål til stoffet og selv tilrettelægge

arbejdet. Alt sammen selvfølgelig med læreren som vejleder.

Projektarbejde på tværs af flere fag vil være en fast del af

Sporet, vores nye enkeltfagshold der tager en hel hfeksamen

på 2 år. På Sporet vil faget multimedier give mulighed

for at lave spændende produkter i forbindelse med

projektarbejdet. Lærerne vil i sådanne perioder i højere grad

også kunne give kursisterne den individuelle vejledning

mange gerne vil have. Det er der afsat tid til som en fast del

af ugeskemaet for Sporet.


Informationsteknologien der efterhånden har en vigtig

plads i hverdagen, kan også med fordel bruges til udvikle

undervisningsmetoder og -materialer. Flere af vores lærere

er i gang med at lave spændende undervisningsmateriale

der aktivt inddrager kursisterne og skaber nye måder at

indlære på.

For at gøre brug af disse muligheder og for også at kunne

imødekomme de kursister der ikke kan følge undervisningen

hver uge, tilbyder skolen næste år fjernundervisning i

engelsk fællesfag og i historie. Undervisningen vil i stort

omfang gøre brug af netbaseret undervisningsmateriale

hvor man kan arbejde med stoffet på forskellige niveauer.

Undervisningen og kommunikationen bliver dog ikke ren

virtuel. Samtalen på holdet hvor nye synsvinkler på stoffet

dukker op, og hvor udtryksfærdigheden trænes i engelsk, vil

stadigvæk være en vigtig del af undervisningen.

En stadig udvikling af undervisningsformerne foregår

dog også på vores almindelige hold som påvirkes af og

henter inspiration hos forsøgsholdene. Her drager hfenkeltfags-afdelingen

også stor nytte af at være en del af en

stor skole. Der er et frugtbart samarbejde mellem enkeltfagsafdelingen

og ungdomsuddannelserne på skolen.

Erfaringen fra forsøg på den ene skoleform kan overføres til

de andre. Vi er mange lærere der kan udveksle ideer og

erfaringer, og skolen er kendetegnet ved et stort og levende

pædagogisk miljø hvor de tre skoleformer: hf-enkeltfag, 2årigt

hf og gymnasium gensidigt inspirerer hinanden. Det er

en institutionsform vi er glade for.

35

IT og undervisning

Hf-enkeltfag som

en del af Espergærde

Gymnasium


36

DANSK

KONCENTRERET

AF ELLEN MØLLESØE,

LÆRER PÅ DET KONCENTREREDE DANSKFORLØB

Hvorfor tilbyder vi dansk med et reduceret timetal?

Ved at reducere timetallet kan vi tilbyde kursister at gøre

kurset færdigt på ét år og med undervisning kun én aften

om ugen.

Kun få kursister kan møde op to gange om ugen, og i disse

hurtigtudviklende tider kan næsten ingen overskue at skulle

bruge to år på et forberedende kursus – forberedende til en

videre uddannelse eller et nyt job.

Det hurtige forløb har vist sig at tiltale mange, hvorimod de

to-årige kurser ikke har været efterspurgt.

Hvem er interesseret i kurset?

Holdet har i år bestået af kursister i alderen 18-60 år. Nogle

kommer af interesse for litteratur, andre fordi de skal bruge

faget til at komme videre i uddannelsessystemet. Kursisterne

sigter mod at videreuddanne sig til pædagog, sygeplejerske,

social- og sundhedsassistent, tegnsprogstolk og journalist.

En enkelt ønsker at forbedre sine danskkundskaber selvom

hun har en studentereksamen, andre samler fag til en hel

HF.

Hvad er specielt ved et reduceret forløb?

Ud over det halverede timetal har alle selvstuderendestatus,

dvs. alle skal til eksamen som selvstuderende. I dansk

betyder det at kursisten kommer op i et af otte læste værker

og en tekst fra pensum, ud over den ulæste tekst som alle

bliver prøvet i til danskeksamen.

I årets løb gennemgås de fleste tekster i pensum, men mere

eller mindre grundigt – vi når selvfølgelig ikke det samme

som på et normalt forløb.

Kursisterne afleverer opgaver og får dem kommenteret og

vurderet. Skriftlig eksamen førløber som på et almindeligt

hold.

Hvilke arbejdsformer har kursisterne foretrukket?

Holdet i år har trukket meget på hinanden. Kursisterne

værdsætter dialogen – diskussion i grupper, på holdet som

helhed eller to og to.

Også lærer- og kursistforedrag har fungeret godt, altid


efterfulgt af en dialog om det der er blevet introduceret.

Skriftlige arbejder er blevet læst op, og der er blevet lyttet

med interesse.

Alle har desuden lavet en projektopgave – danskopgaven,

en stor oplevelse for nogle, mere slidsomt for andre.

Hvordan kommunikerer vi?

Vi har taget flere kommunikationsmidler i brug. Når der kun

er undervisning én gang om ugen, er der ofte behov for

hjælp og støtte undervejs ud over timerne. Nogle ringer,

andre e-mailer – begge dele med den fordel at man får svar

med det samme. En forsinket opgave kan mailes eller

sendes med gammeldags post. Ekstra hjælp kan desuden

gives på skolen i konferencetimerne som har den fordel at

de aftales individuelt, dvs. når den enkelte har behov for

det.

Jeg – læreren – har bedt kursisterne om deres holdninger til

forløbet. Jeg har tilladt mig at plukke i udtalelserne:

Det er en god idé med et ”turbo”- hold fordi to år er

uoverkommeligt, og så kan man søge ind på sin ønskede

uddannelse efter ét år.

Det bedste ved det hele er at man glæder sig til at komme

til dansk onsdag aften, få en hyggesnak med holdet, og se

en tekst man har læst fra en helt anden synsvinkel.

Man møder en masse søde mennesker, og fordi alle er her af

egen fri vilje, bliver timerne rolige og man får meget ud af

dem.

Jeg synes at dette ét-årige danskhold er utroligt spændende

og lærerigt . Den store forskel på eleverne ( især

aldersmæssigt) er kun godt, der kommer nemlig flere

forskellige meninger frem.

Da jeg startede, tænkte jeg at det her kan jeg ikke klare,

men da julen kom, og den ”store opgave” var færdig, var

jeg helt stolt af mig selv. Det var jo sjovt det her!

Interesserer man sig for litteratur, for at læse eller søger man

inspiration til at komme i gang med at læse, ja så er dansk

HF-niveau et godt forum.

Fag: dansk

Tidspunkt:

en aften om ugen,

fire lektioner plus

konferencetimer

Timetal:

124, dvs. ca. halveret

timetal i forhold til et

normalt forløb

Vilkår:

selvstuderendestatus

37


38

Vä Kirke, Kristus som

verdens hersker siddende

på en himmelsk

regnbuetrone.

Maria himmelkroning i

Birkerød kirke.

Den rige mand til

højbords i Vor Frue

Kloster, Helsingør.

Middelalderens

billeder

AF JAN PETERSEN OG

LENE ENGELBERG

I efteråret 2001 tilbød enkeltfagsafdelingen et

tværfagligt kursus om middelalderens billeder. Det

var fagene historie, dansk og religion der var gået

sammen om at give kursisterne et alternativt tilbud

om at forberede den større skriftlige opgave.

Kurset tog udgangspunkt i internetproduktionen

Øresundstid, som er produceret af tre lærere her på stedet.

Her kan man både finde historiske gennemgange af

middelalderens forskellige perioder med vedlagt

kildemateriale og også nyde nogle fine eksempler på de

kalkmalerier, som også blev behandlet på kurset.

Kalkmaleriernes motiver blev sat sammen med relevante

tekster: vi læste både gammel- og nytestamentlige tekster,

men også forskellige mindre kendte middelalderlige

legender – alt sammen for bedre at kunne trænge ind i

kalkmaleriernes motiver og formål.

En særlig attraktion var, at en af skolens dansklærere, Bo

Reinholdt, der selv har skrevet flere romaner med

kalkmaleriet som ingrediens, fortalte om sit forhold til

kalkmalerier og om sin roman "Salveren".

Herudover gennemgik vi et uddrag af Henrik Stangerups

"Broder Jakob" og læste Kløvedal Reichs "En Engels Vinger".

Med alle de kalkmalerier, som man finder i danske – og i

tidligere danske – kirker er det klart, at ekskursioner og

indgik i kurset. Vi var først en tur i Skåne for at se Vä kirke

og nyde dens romanske kalkmalerier. Senere i forløbet var vi

i Birkerød kirke, der fornyligt er blevet restaureret, således at

de højgotiske kalkmalerier fremtræder klart og tydeligt. Den

sidste udflugt gik til Karmelitterklosteret i Helsingør, hvor vi

også besøgte Sankt Mariæ kirke og så eksempler på senmiddelalderlige

kalkmalerier.

At skolens blokdag på enkeltfagsafdelingen gik til Møn, hvor

man kan nyde Elmelundemesterens pragtfulde kalkmalerier,

satte prikken over i’et.


Rejseindtryk

fra Spanien

To af Espergærde Gymnasiums fortræffelige spansklærere,

Anne Marie Kastrup og Bolette Bjorholm, indbød i efteråret

til en studietur til Madrid, der skulle finde sted i marts i år

2002. Anne Marie og Bolette har tidligere gennemført

sådanne ture til Barcelona, Sevilla, Cordova og Granada

med meget stor succes, og godt en halv snes kursister tog

med glæde imod tilbudet. I det følgende finder I nogle

indtryk fra turen.

Lige ned i Madrids hverdagsliv

Anne Marie og Bolette havde organiseret rejsen på bedste

måde med direkte fly, godt hotel - ganske tæt ved de

vigtigste seværdigheder - og med et fyldigt, men fleksibelt

program. Efter flyveturen stiftede vi på vejen til hotellet

bekendtskab med Metroen. På denne måde blev vi straks

indført i en del af mange Madridborgeres hverdagsliv. Turen

bød på et væld af rullende/ikke-rullende trapper, hvor vi til

fulde fik afprøvet vor kondi ved at håndtere bagagen, som

efter Anne Maries og Bolettes venlige pålæg ikke måtte være

for tung. De, der ikke fulgte rådet, havde grund til at fortryde!

Madrids Hovedbanegård var til gengæld en positiv

oplevelse, I en nedlagt banegårdshal finder man et meget

stort anlæg med subtropiske træer og planter, med kvidrende

fugle i trætoppene og med fisk og skildpadder i smukt

indpassede bassiner.

Et godt spisested

Anne Marie og Bolette havde fra tidligere rejser til Madrid et

sikkert kendskab til spisesteder med hyggelig atmosfære og

rimelige priser på god mad og vin. Første aften spiste vi i en

restaurant, hvor indehaveren stod i baren, konen stod for

køkkenet og to venlige unge piger serverede. Det blev vores

foretrukne spisested, et sted, som man som førstegangsturist

i byen næppe ville have opdaget, og i hvert fald var det ikke

besøgt af turister, mens vi nød vores 3 retter mad med

rigelig vin til - for 8 euro pro persona!

El Greco, Velasquez, Goya, Picasso...

Vi fik også vort behov for kulturelle oplevelser godt dækket.

Vi besøgte bl.a. de to verdenskendte museer, Prado Museet

og Reina Sofia Museet, hvor Anne Marie og Bolette

AF AGNETE

OG ARNE HANSEN

39


40

Loppemarked og

lommetyve

Flamenco

Tog til Toledo

Alcárzar

kommenterede berømte billeder af El Greco, Velasquez,

Goya og Picasso. Det er dejligt at være under så kyndig vejledning,

når man ser nogle af malerkunstens hovedværker.

Kongeslottet og Domkirken blev også besøgt - senere og

domkirken i Toledo. I begge kirker blev vi mindre høfligt vist

ud til trods for, at vi bevægede os meget stilfærdigt. Årsagen

var, at der foregik kirkelige handlinger i en lille del af de

enorme rum.

Et besøg på den enestående smukke Plaza Mayor vil sent

blive glemt. Pladsen ligger som et monument over Spaniens

storhedstid.

Søndag formiddag besøgte vi et kendt loppemarked - El

Rastro, hvor trængselen var umådelig og risikoen for lommetyveri

overhængende, I hvert fald 2 af os blev forsøgt

bestjålet. I det ene tilfælde skete det lidt dramatisk:

Skinmanøvre, det vil sige trøjen brændt igennem på venstre

skulder med cigaret. Ivrig gestikuleren. Forsøg på at stjæle

skuldertasken ved at åbne karabinhagerne på

skulderremmen. Tyveriet blev afværget ved kraftig brug af

paraplyen. Det var godt samtalestof den eftermiddag.

Til en god Spanienstur hører også at se Flamencodans, så

heller ikke det forsømte vi. Det foregik på et af de mindre

steder, men danserne var gode og engagerede.

På programmet stod også Toledo, der ligger ca. 70 km.

fra Madrid. Vi tog dertil med toget, og det var så vor anden

oplevelse med spansk jernbanedrift, denne gang i myldretiden.

Der er mange rejsende, og ved hver eneste kupédør

står uniformerede “skubbere”, som sørger for, at toget bliver

fyldt til bristepunktet, og at ingen er i klemme i dørene, når

toget sætter sig i gang. Da vi kørte, var toget på den anden

perronside ankommet, så næste opgave ventede allerede.

Toledo var en betydningsfuld by i Mauertiden, og den var

efter spaniernes generobring hovedstaden frem til engang i

1500-tallet. Det er en meget smuk og velbevaret by, der

ligger højt hævet over Tajofloden.

Vi havde en dejlig forårsdag i byen med 24 graders varme.

Vi fik et stærkt indtryk af borgerkrigens voldsomhed ved at

besøge byens ældgamle fæstning Alcárzar, der blev

smadret, men senere blev genopbygget. Den indeholder et

museum, der viser, hvor hårdt det gik til. Endvidere er

lazarettet bevaret, og det giver nok det stærkeste indtryk.


Kongeslottet El Escorial

Programmet var som bemærket fleksibelt. Det gav således

mulighed for at nogle rejsedeltagere besøgte Filipe den

andens mægtige kongeslot El Escorial uden for Madrid,

hvilket efter de pågældendes udsagn var en stor oplevelse.

På samme tur besøgte de Franco-mindet om borgerkrigen,

Valle de los Caídos, hvilket blev refereret som en meget

ubehagelig oplevelse.

Tyrehaler?

Tyrefægtning? Nej. Men en af os faldt for en restaurants

specialitet: Tyrehaler. Vedkommende mente, at måltidet var

skyld i en urolig nat og utilpashed også næste formiddag.

Sammenfattende: En udmærket rejse med 2 dygtige og

venlige rejsearrangører, der supplerer hinanden fortræffeligt

og med deltagere, der kom godt ud af det med hinanden.

Det sproglige udbytte behersket, men dog et indtryk af, at

undervisningen foruden kendskab til bI.a. magisk realisme

aflejrer et brugbart turistspansk.

41


42

ABC

Administration

Befordringsgodtgørelse

Billedkunst & design

Bogdepot

Bøger

Caféaften

Cykler

Edb

Elevbog (GY og HF)

Elevrådet (GY og HF)

På kontoret kan du henvende dig med spørgsmål og problemer,

som ikke løses af lærer, klasselærer eller studievejleder.

Se først på opslagstavlerne, her finder du alle oplysninger om

skemaændringer, undervisningslokaler osv.

Du betaler de første 245 kr. pr. måned, resten betaler amtet. Du

skal vælge det billigste offentlige transportmiddel. Blanket til befordringsgodtgørelse

fås hos studievejlederne.

Frivillig billedkunst og design er et tilbud til alle skolens elever. Hvis

du har lyst til at arbejde kreativt med dine hænder, er du velkommen i

billedkunstlokalerne, hvor en faglærer vil hjælpe og vejlede dig. Du

kan deltage, også selvom du ikke har arbejdet med faget tidligere.

Tidspunktet for de frivillige timer bliver annonceret i begyndelsen af

skoleåret.

Skolens bogdepot ligger i kælderen (T001).

Åbningstider: mandag-torsdag 9-12 og 13-15, fredag 9-13.

Aftenåbent onsdag 17-19.

Du låner bøger gratis. Hver gang du får udleveret en bog, skal du

kvittere på en klasseliste. Bøgerne skal forsynes med navn, klasse og

årstal. Hvis en bog bliver væk, skal du selv erstatte den.

Lommeregner og nogle ordbøger skal du selv købe, men vent til du

har talt med dine lærere.

Caféudvalget under Elevrådet arrangerer i løbet af året en række

caféaftener med musik, øl, backgammon og hygge - og naturligvis

fodboldaftener på storskærm.

Cykler skal stilles i stativerne. Vi er over 1000 mennesker, der

dagligt færdes på skolen, og alle skal kunne komme ind og ud.

Der køres primært Windows NT og alle arbejdsstationer er udstyret

med Internet Explorer og Microsofts officepakke. Dertil kommer en

lang række fagprogrammer. Alle kan benytte computerne i Stilleområdet

i H-fløjen og i Studiecentret. Der er fri adgang til internettet.

Nye elever får et kursus i de mest anvendte programmer.

Enkeltfagskursister får tilbudt et brugerkursus i edb.

Eleverne laver en bog med fotos, navne, adresser og telefonnumre

på skolens elever.

For at eleverne kan få indflydelse i skolens hverdag har eleverne

dannet et elevråd og tilhørende underudvalg. Herudover deltager

repræsentanter fra elevrådet også i skolens bestyrelse og faste udvalg.


Elevrådet er fælles for gymnasiet og HF, og består af en repræsentant

og en suppleant fra hver klasse som vælges i starten af skoleåret.

Derudover er alle interesserede velkomne, så hvis du vil være med til

at skabe en god skole, så stiller du op!

Turen er til for at elevrådsrepræsentanterne kan lære hinanden

bedre at kende. Samtidig er der på turen tid til at gå i dybden med

nogle af elevrådets mærkesager.

Elevskabe kan lejes for 100 kr. pr. år (+ depositum for hængelås). I

samråd med elevråd og kursistråd går overskuddet til forbedring af

elevfaciliteterne på skolen. Vi opfordrer til, at to eller tre går sammen

om et skab. Henv. til inspektor Lars Bugge Andersen.

I alle fag foretages to gange om året en skriftlig evaluering af

undervisningen og arbejdsmiljøet i klassen.

Se kalenderen bagerst i årsskriftet.

Skolens fødselsdag:

Den første fredag i november fejrer vi skolens fødselsdag - i år bliver

den 572 - med fælles spisning i klasserne af egne kulinariske

mesterværker og afvikling af Les Lanciers på Torvet. Man modtager

selvfølgelig grundig instruktion i den ædle dans i gymnastiktimerne

op til fødselsdagen. Aftenen slutter med dans til rock- og jazzorkestre

og diskotek.

Afgangsklassefest:

Den sidste store gallafest for alle afgangsklasser inden de for alvor går

igang med slutspurten.

Øvrige fester:

Festudvalget fastlægger antal og tidspunkter for de store fester, f.eks.

idrætsfest om efteråret og karnevalsfest om foråret.

Frederiksborg Amt har ikke nogen børneulykkesforsikring. Amtet

dækker kun de skader, der måtte opstå, når ansvaret for skaden kan

henføres til amtets forhold, herunder ansattes handlinger.

Hvis eleverne ikke allerede er omfattet af en heltidsulykkesforsikring

må forældrene overveje, om en sådan skal tegnes.

Gymnasiet

Da alle er interesserede i at skolegangen forløber så problemfrit som

muligt, afholdes der det første år 3 forældremøder, hvor du og dine

forældre kan få en snak med lærerne.

I starten af skoleåret bliver I inviteret til et kontaktmøde med klassens

lærere og den studievejleder, der er tilknyttet klassen. På dette

tidspunkt er der ikke givet karakterer, så mødet handler derfor ikke om

den enkelte elevs standpunkt.

Når du har fået dit første karakterblad ved juletid, afholdes et nyt

møde, hvor dit standpunkt behandles. Dette møde er organiseret som

en konsultation hos de enkelte lærere. Her kan du og dine forældre

sammen med den enkelte lærer drøfte forhold vedrørende dig og din

klasse.

I februar arrangeres et valgfagsmøde, hvor I kan konsultere lærerne

Elevrådstur

Elevskabe

Evaluering

Ferieplan

Fester

Forsikring

Forældremøder

43


44

Forårskoncert m.m.

Fællestimer og

temadage

Gamle elevers

forening

Glemte sager

Grammatikkursus

HF-enkeltfag

Hjemmeside

Idrætsdag

vedr. valgfag. Til dette møde bestiller I de lærere, I gerne vil snakke

med eller de fag, I gerne vil vide mere om.

HF

HF afholdes normalt ikke forældremøder. Det skyldes, at mange

elever er over 18 år, og at der ikke gives standpunktskarakterer. Men

der er altid mulighed for sammen med den enkelte lærer eller

studievejlederen at drøfte det faglige standpunkt eller andre forhold i

forbindelse med skolegangen.

Forældre kan altid henvende sig til rektor for at drøfte deres børns

skolegang.

Hvert forår afholder faget musik en stor koncert med vokal- og

instrumentalmusik i mange stilretninger. Billedkunst udstiller

elevarbejder og fagene dans, drama, film og tv viser resultaterne og

årets arbejde. Snyd ikke dig selv for en god oplevelse!

Fællestimer og temadage planlægges hvert år af et udvalg

bestående af lærere, elever og kursister.

Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med skolen og

arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag i september.

Formand: Peter Sung Hoon Jensen, tlf. 49 13 50 16

Glemte sager lægges i et glemmeskab i kælderen. Henvend dig til

inspektor Lars Bugge Andersen. I idrætshallen er der en glemmekasse.

To gange om året - før jul og sidste skoledag - bliver alle glemte sager,

der ikke er afhentet, lagt frem. Særligt værdifulde genstande

opbevares på kontoret.

Alle 1. års klasser får i starten af skoleåret et grundkursus i

grammatik. Når du skal udtrykke dig korrekt og nuanceret på dansk

og på de fremmedsprog, du har valgt, er det nødvendigt med et vist

kendskab til grammatiske begreber. Dansklæreren og sproglærerne

bygger i deres timer videre på det, du har lært på grammatikkurset.

Enkeltfagskursister får ligeledes i starten af skoleåret tilbudt et

grammatikkursus.

I nogle tilfælde deltager enkeltfagskursister i undervisningen på 2årige

HF-hold, og omvendt kan elever fra 2-årige klasser med særlige

tilvalgsønsker deltage på enkeltfagshold.

Skulle dit planlagte studieforløb på 2-årigt HF af en eller anden grund

blive afbrudt eller forlænget, kan du gøre din HF-eksamen færdig på

HF-enkeltfag.

Både HF- og gymnasieelever kan supplere deres eksamen med ekstra

fag på tilvalg eller højniveau, hvis det er relevant for deres videre

uddannelse. Undervisningen på HF-enkeltfag foregår kl. 8-22.

www.eg-gym.dk bringer de nyeste oplysninger om skolen og de

forskellige uddannelser på stedet. Her finder du også en række vigtige

oplysninger og faciliteter, som du dagligt har brug: skema, kalender,

lektier, scrapbog, konferencesystem, fagenes og klassernes sider osv.

Alle deltager i skolens idrætsdag. Her vil du under kammeratlige

former komme til at dyste med elever fra de andre klasser i mange


traditionelle og utraditionelle discipliner. Glæd dig til at få gratis

motion. I år er idrætsdagen den 11. september.

Her kan du få mad og drikke og søde sager.

Kantinen er åben kl. 7.45-15.00, fredag til kl. 14.00. Mandag, tirsdag

og onsdag holdes desuden åbent kl. 18.30-19.30.

I gymnasiet får man karakterblad tre gange om året. Der gives

terminskarakterer i begyndelsen af december og marts - det tredje

karakterblad er årskaraktererne.

Du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig.

HF og HF-enkeltfag får man ikke standpunkts- og årskarakterer,

men du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer

dig, og du har ret til en mundtlig bedømmelse 2 gange om året.

Klasselærerordningen betyder, at du har en fast kontaktperson

blandt lærerne. Klasselærerens opgaver er:

- at sørge for, at den enkelte elev får den bedst mulige skolegang,

herunder være opmærksom på den enkelte elevs forsømmelser.

- at koordinere elevernes skriftlige arbejdsbyrde i de enkelte fag.

Herudover taler klasselærerne med eleverne om evt. problemer, og de

vil sammen med klassen arrangere morgenunderholdning, evt.

forældremøder, skolens fødselsdagsfest o.l.

Har du brug for at kopiere noget, kan du benytte elevkopimaskinen,

som står i studiecentret ved Torvet. Pris: 1 kr. pr. kopi.

Skolens kulturudvalg laver arrangementer der sætter fokus på eller

uddyber emner, som ikke direkte belyses gennem undervisningen.

Kulturaftenerne er for alle på skolen.

Kursistnyt er et blad for enkeltfagskursister med vigtige

informationer fra ledelsen, studievejlederne og kursistrådet. Bladet er

desuden åbent for indlæg fra alle kursister. Kursistnyt uddeles på

holdene af lærerne og kan desuden fås i studievejledningen.

Kursistrådet vælger repræsentanter til skolens forskellige udvalg.

Kursistrådslokalet ligger i K-hus-kælderen ved udgangen til gården og

det har sin opslagstavle i Stilleområdet i H-fløjen og en postkasse ved

studievejledningen H106.

Valg til kursistrådet finder sted to gange om året. Skolens ledelse

afholder et orienteringsmøde med de nyvalgte kursistrepræsentanter.

Til Espergærde Gymnasium og HF er der knyttet en række legater.

De fleste uddeles efter lærernes indstilling.

Randrups legat kan søges i forbindelse med afgangseksamen eller de

efterfølgende år. Ansøgningsfristen - den 31. maj - offentliggøres i

Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis i slutningen af april.

Legatet står også i legathåndbogen.

Eleverne på skolen kan foreslå lærerne at oprette lektiehjælp. Så

vidt muligt vil der være lektiehjælp i de fleste fag. Hjælpen foregår

som regel efter skoletid - tiderne kan ses på skolens opslagstavler.

Kantine

Karakterer

Klasselærer

(GY og HF)

Kopiering

Kulturaftener

"Kursistnyt"

Kursistråd

(HF-enkeltfag)

Legater

Lektiehjælp

45


46

Lommeregner

Læsestaveproblemer

Morgensamling

Musik

Mødepligt

Operation Dagsværk

Du skal selv anskaffe en grafisk lommeregner, men vent til du i

starten af skoleåret har talt med din matematik- eller fysik-kemilærer

om, hvilken model der vil være billigst og bedst.

Du kan få særlig støtte af skolens speciallærere, hvis du har problemer

med at læse eller stave. Tilbudet kan benyttes af danske elever,

der af en eller anden grund - fx ordblindhed - har vanskeligheder med

det danske sprog. Tal med din lærer eller med studievejlederne.

En af skolens mange traditioner er morgensamling mandag og

onsdag kl. 9.40. Her kan alle komme til orde med korte meddelelser.

Om fredagen har vi morgenunderholdning. Her har mange store

talenter haft deres debut i årenes løb. Mindre har dog også kunnet

gøre det.

Efter skoletid kan du møde ligesindede og under musiklæreres

vejledning dyrke sammenspil på forskellige niveauer og inden for

mange genrer. Noget vil forudsætte nodekendskab og instrumentale

færdigheder, mens andet vil udvikle din evne til at improvisere eller

beherske forskellige percussioninstrumenter. Etablerede grupper kan

tilbydes øvetid i musiklokalerne i det omfang der er ledig kapacitet.

Korsang kan dyrkes af de fleste og er både sundt og sjovt uanset om

man er få eller mange, om der synges a-capella eller man akkompagneres

af et bigband.

I de frivillige musiktilbud koncentreres indsatsen omkring projekter

som Gymnasierock, Musical, Gymnasiefælleskor og markering af

skolens fødselsdag og andre festlige begivenheder.

Gymnasium og HF

Det er frivilligt at gå i gymnasiet eller på HF, men har man tilmeldt sig,

så er der mødepligt.

Mødepligtsreglen kræver, at der føres protokol over tilstedeværelsen

i hver time.

Du får noteret fravær i alle afholdte timer, hvis du ikke har været til

stede, uanset fraværsårsagen.

I forbindelse med ekskursioner bliver fravær fra andre fag godskrevet

efter nærmere fastsatte regler.

Du skal være opmærksom på, at manglende aflevering af skriftlige

opgaver indgår i vurderingen af dine forsømmelser.

Det er i din egen interesse at aflevere forsømmelsessedler. Disse kan

indgå i den samlede vurdering af dit fravær.

Alle elever modtager en kopi af skolens forsømmelsesregler. De kan

også læses på skolens hjemmeside.

HF-enkeltfag

I princippet skal alle til eksamen i fuldt pensum, men hvis du er noteret

tilstede i mindst 85% af timerne, går du op i reduceret pensum.

Manglende aflevering af skriftlige opgaver indregnes som fravær.

Elevrådet organiserer den landsdækkende kampagne Operation

Dagsværk (OD). Elever i hele landet fra de gymnasiale uddannelser

arbejder en skoledag for at samle ind til et uddannelsesprojekt i et

udvalgt land. Operation Dagsværk har støttet mange forskellige lande

og i de fleste tilfælde U-lande. Årets Dagsværkkampagne den 6.

november bliver centreret om et uddannelsesprojekt for børn af de


netop frigivne gældsslaver i Nepal.

Det forventes, at du rydder op efter dig selv. Klasserne (GY og HF)

får desuden på skift ansvaret for ekstra oprydning efter frokost en uge

ad gangen.

Se sidste side i Skolens ABC.

Ole Jensen er skolens pedel og har sammen med sin medhjælper

John Bengtsen opsyn med skolens bygninger og udendørs arealer.

Pedelkontoret findes i kælderen under administrationsfløjen (A014).

1g:

1. projektuge inden for ugerne 38 - 41, 43 og 45 og

2. projektuge i uge 10.

1HF:

1. projektuge inden for ugerne 38 - 41, 43 og 45 og

2. projektuge i uge 4.

2g: Projektuge i uge 6

2HF: Projektuge i uge 47. Projektdag den 10. januar

3g: Projektuge i uge 47. Projektdag den 10. januar

Det tilstræbes at give alle elever tilbud om mindst en studie- eller

udvekslingsrejse. 1HF og 2g rejser i marts. Der er mulighed for en

ekstra udvekslingsrejse i 1g. Desuden er der åbnet op for at 3g

2-årige højniveaufag i år kan rejse i september.

Udlandsrejser har et studieformål og studierejser indgår i de pågældende

fags eksamenspensum. Skolen fastsætter rammerne for, hvor

meget rejserne maksimalt må koste den enkelte elev.

For enkeltfagskursister arrangeres et antal rejser hvert år. Rejserne

ligger i rejse-ugerne. Deltagelse er frivillig, og tilmelding sker

individuelt på tværs af holdene.

1. modul 8.05 - 9.40

2. modul 10.05 - 11.40

3. modul 12.10 - 13.45

4. modul 13.55 - 15.30

Det ringer kun ind til de enkelte undervisningsmoduler, altså 8.05,

10.05, 12.10 og 13.55.

For en sikkerheds skyld ringer det dog ud kl. 15.30.

Se opslagtavlen på Torvet. Ved akutte skemaændringer sættes

klassens telefonkæde i gang. Forudsigelige skemaændringer for næste

dag opslås inden kl. 13.

Hvert andet år samles alle kræfter normalt om en stor forestilling.

Det betyder, at alle i løbet af deres tid på skolen vil få lejlighed til at

deltage i én af disse store opsætninger.

Oprydning

Ordensregler

Pedel

Projektuger

Rejser

"Ringetider"

Skemaændringer

Skolekomedie/

musical

47


48

Sport

Statens

Uddannelsesstøtte

Studiecenter

Studiekort

Studievejledning

Telefoner

Telefonkæde

Tyveri

Frisport omfatter aktiviteter som basketball, volleyball, hockey, fodbold

osv., men også aerobic og andre kropsaktiviteter.

De forskellige tilbud kører to timer hver uge i en periode på 6-18 uger

og er åbne for alle elever og kursister. Tilbudene kan ses på opslagstavlen.

Hvert år bliver der afholdt turneringer, hvor der konkurreres

både internt og med andre skoler i forskellige idrætsdiscipliner.

Alle gymnasie- og HF-elever kan få SU og evt. lån fra kvartalet efter

at de er fyldt 18 år.

Ansøgningsskema til SU kan hentes på SU-kontoret. Det udfyldte

skema skal afleveres personligt på SU-kontoret (A109).

Hvis du vil have SU på enkeltfag, må du ikke have en gymnasial

uddannelse i forvejen, du skal planlægge en fuld HF over 2 år og

have mindst 23 timer om ugen. Hvis du har et barn under 7 år, kan

du nøjes med 17 timer om ugen over 3 år.

Yderligere oplysninger og ansøgningsskema kan du få i

enkeltfagsstudievejledningen (H106). Der skal du også aflevere det

udfyldte skema.

Studiecentret ligger på Torvet og har åbent i skoletiden. Her finder

du en række leksika, faglitteratur og skønlitteratur. Bøgerne kan ikke

hjemlånes, men du kan bruge dem i dit daglige arbejde på skolen.

Der er indført elektronisk litteratursøgning på skolens bogsamling.

Til datamaten på studiecentret er koblet CD-ROM og Internet, der gør

det muligt også at søge på litteratur og tidsskrifter, der ikke findes på

studiecentret.

Studiecenterleder: Merethe Bloch Stein, tlf. 49 17 60 22.

Tilforordnede lærere: Henrik Arbo-Bähr og Jan Petersen.

Skolen tilbyder at fremstille studiekort til alle elever og kursister.

Kortet koster 20 kr. og fås ved henvendelse til inspektor Lars Bugge

Andersen. I starten af skoleåret arrangerer vi fotografering for de nye

klasser. Kortet skal bruges i forbindelse med elevfester og kan og

bruges i andre sammenhænge.

Studievejlederne har faste ugentlige træffetider, hvor man kan

henvende sig for personlig vejledning. Endvidere giver studievejlederne

kollektiv vejledning, der bl.a. omfatter studieteknik, orientering i

forbindelse med valg af fag samt orientering om studie- og erhvervsforhold.

Studievejledning for gymnasiet: Kontor H263.

Studievejledning for HF: Kontor: A001 - ved siden af bogkælderen.

Studievejledning for HF-enkeltfag: Kontor: H106. Telf. 49 13 16 90.

Der er opstillet korttelefon i kælderetagen ved K-salen. Kort kan

købes på kontoret.

På alle hold laves en telefonkæde, der bl.a. bruges ved pludselige

skemaændringer. En kopi af telefonkæden afleveres til kontoret straks

ved skoleårets start.

Skolen dækker ikke tyveri. Brug elevskabe med lås, som kan lejes

for 100 kr. pr. år.


Ordensregler for Espergærde Gymnasium og HF

Gældende for gymnasiet, HF, enkeltfags-HF samt skolens lånere.

Enhver elev/kursist på Espergærde Gymnasium og HF skal udvise en adfærd der bygger på

respekt for andre mennesker, undervisningen og skolens ejendom.

Tobaksrygning må kun finde sted i de angivne rygeområder.

Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler er forbudt på skolens område.

Rektor kan dispensere for reglen om forbud mod alkoholindtagelse.

Der må ikke spises i undervisningslokalerne i undervisningstiden.

Der må ikke drikkes i lokalerne i N-huset, EDB-lokalerne og musiklokalerne.

Opfordring til deltagelse i spil eller andre former for aktivitet, der indebærer en

økonomisk risiko for de involverede, er forbudt.

Angreb eller forsøg på angreb på skolens computere og netværk betragtes som

hærværk (der henvises endvidere til reglerne for brug af skolens computere).

Mobiltelefoner skal være slukket i undervisningstiden.

Vedtaget i bestyrelsen den 21. september 1999

/ Jens Per Nielsen, rektor

Sanktioner og lovgrundlag for ordensregler: Bekendtgørelse nr. 411 af 31.5.1999,

Bekendtgørelse om gymnasiet , studenter-kursus og enkeltfagsstudentereksamen:

§ 14. Eleverne skal følge skolens ordensregler. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens

start orienteres om ordensreglerne og om konsekvenserne ved tilsidesættelse af

reglerne.

Stk. 2. Rektor kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft

overtræder skolens ordensregler. Rektor kan i særlige tilfælde afvise at lade eleven aflægge

prøve som selvstuderende på den skole, eleven er bortvist fra.

Stk. 3. En elev kan kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4,

forgæves har været forsøgt.

Stk. 4. Rektor afgør, ud fra karakteren af de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der

skal forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven, herunder samtaler, advarsler og

midlertidig udelukkelse fra undervisnin-gen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed.

Stk. 5. En midlertidig udelukkelse fra under-visningen kan højst finde sted i 5 skoledage.

Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig

advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den

midlertidige udelukkelse fra under-visningen.

Stk. 6. Findes en elev at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og må det påregnes, at

der som følge heraf vil blive truffet afgø-relse om bortvisning, kan eleven hjemsendes uden

forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om bortvisning.

§ 15. For afgørelser efter §13, stk. 9, og

§ 14, stk. 2, truffet af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om

begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

49


50

Lærere

2001-2002 Henning Agesen

(AE)

biologi, idræt,

datavejleder,

IKT-koordinator

Bodil Andersen

(BA)

matematik

Bodil Bidstrup (BI)

biologi, engelsk

Jonas Ingemar

Blomqvist (JB)

kemi, matematik,

naturfag

Hardy Andersen

(HA)

historie, fransk,

inspektor

Hannah

Margrethe Bilbo

(HM)

tysk, engelsk

Louise Breum

Brekke (LU)

idræt

Lars Bugge

Andersen (LA)

samfundsfag,

geografi, inspektor

Lis Bjerre (LB)

samfundsfag,

idræt,

erhvervsøkonomi,

inspektor

Anne-Margrethe

Brems (BS)

fransk, latin,

italiensk

Anni Ahrensbach

(AA)

fransk, idræt,

læsevejleder

Steen Andersen

(ST)

fysik, matematik,

naturfag, fysikkemi,

astronomi

Bolette Bjorholm

(BB)

fransk, religion,

spansk

Helene Bruun (BU)

dansk, russisk

Erik Amelung (EA)

historie, idræt

Henrik Arbo-Bähr

(AB) samf.,

historie, biblioteksvejleder,

inspektor

Charlotte Bloch

(BL)

engelsk, dansk

Marianne

Bühlmann (MB)

dansk, billedkunst,

design


René Bühlmann

(RB)

engelsk,

billedkunst

Hanne van Deurs

(DE)

dansk

Hanne Frederiksen

(HF)

idræt, geografi,

psykologi

Suzanne

Gudbjerg-Hansen

(SG)

samfundsfag,

russisk,

studievejledning

Lars Bøje (BØ)

kemi, fysik,

naturfag

Søren Dissing (SD)

idræt, historie

Niels Fræmohs

(NF)

historie, geografi

Karen Margrethe

Halstrøm (KM)

engelsk, latin,

oldtidskundskab

Åge Børresen (ÅB)

tysk, historie

Marie Koefoed

Dyrberg (MD)

musik, dansk

Winnie Andersen

Færk (WF)

dansk, historie

Bodil Haue-

Pedersen (BH)

dansk, religion,

pæd. koordinator

Heidrun

Christensen (HC)

engelsk, fransk,

tysk, international

koord.

Esther Bechmann

Egeriis (EB)

engelsk, dansk,

læsevejleder

Lotte Grün (LG)

biologi

Kirsten Hede (HE)

biologi, idræt

studievejleder

Ove Christensen

(OC)

fysik, matematik,

naturfag, fysikkemi,

astronomi

Lene Engelberg

(LE)

engelsk, religion,

studievejleder

Morten Grønbæk

(MG)

matematik,

datalære

Kirsten Hjelt (KH)

fransk, engelsk,

spansk,

studievejleder

51


52

Peter Holst (PH)

dansk, idræt

Henning Brandt

Jensen (HJ)

matematik, fysik,

naturfag

Niels Jonassen

(NJ)

historie, engelsk

Anne Marie

Kastrup (AK)

dansk, spansk,

pæd. koordinator

Birthe Bach

Jacobsen (JC)

engelsk, geografi,

SU-vejleder

Inge Jensen (IJ)

idræt, biologi,

studievejleder

Marianne Just (JU)

dansk, oldtidskundskab

Peter Kjeldsen (KJ)

kemi, fysik,

naturfag

Troels Jakobsen

(TR)

idræt, historie

Bo Reinholdt

Jensen (BJ)

dansk, latin,

oldtidskundskab

Torsten Jøhncke

(TO)

tysk, datalingvistik,

studievejleder

Mikael Klintorp

(MK)

matematik,

engelsk,

datavejleder

Anne Marie Janus

(AJ)

engelsk, tysk

Lasse Bo Jensen

(LJ)

historie, filosofi.

Jes Jørgensen (JJ)

datalære,

matematik,

datavejleder,

studievejleder

Grethe Kolda (GK)

engelsk, russisk

Bente Boeck

Jensen (JE)

engelsk, latin,

læsevejleder

Tove Steen Jensen

(TJ)

fransk, psykologi,

japansk

Jørgen Jørgensen

(JØ)

fransk, idræt

Anne Kristensen

(KR)

engelsk, latin,

idræt, drama


Annette Krøjgaard

(AN)

dansk, musik

Sys Leer-Andersen

(SL)

engelsk, religion

Anne-Lise

Marcussen (AM)

dansk, religion

Birgitte Strandby

Nielsen (SN)

musik, dansk

Ebbe Kynde (EK)

fysik, matematik,

fysik-kemi

Niels Leifer (NL)

spansk,

samfundsfag

Ebbe Munch (MU)

matematik, fysik,

naturfag, fysikkemi

Hans Christian

Nielsen (HN)

musik

Torben Køldal (KØ)

historie, samfundsfag,erhvervsøkonomi

Dariya von

Linstow (EL)

historie, religion

Gunnar

Mühlmann (GM)

musik, dansk

Jens Per Nielsen

(JN)

dansk, religion,

rektor

Per Juul Larsen

(PL)

musik, religion

Clementina Looms

(CL)

billedkunst, spansk

Ellen Møllesøe

(EM)

dansk, film & tv

Kirsten Nielsen

(KN)

engelsk, dansk

Anne Louise Lau

(AL)

engelsk, tysk,

studievejleder

Peter Gramstrup

Lyck (PG)

biologi

Michael

Netschajeff (MN)

dansk, musik,

dans

53

Mikala Nielsen (NI)

fysik, idræt,

matematik,

naturfag


54

Niels Bork Nielsen

(BN)

mat., kemi, fysik,

naturfag

Sandor Perjesi (PE)

billedkunst, design

Michael Rantzau-

Meyer (RM)

psykologi, historie

Annette Sauerberg

(AS)

engelsk, filosofi,

oldtidskundskab,

psykologi

Rikke Nielsen (RN)

engelsk, dansk

Birgitte Steffen

Petersen (BP)

samfundsfag,

fransk,

læsevejleder

Bent Rasmussen

(BR)

matematik,

datalære

Sylviane Schelde

(SY)

samfundsfag

Ulla Boeg Nielsen

(UN)

dans

Jan Petersen (JA)

historie, dansk,

biblioteksvejleder,

studievejleder

Kirsten Tarding

Rasmussen (KT)

dansk, idræt

Christian

Schnettler (CS)

historie, tysk,

oldtidskundskab

Mogens Nørgaard

Olesen (MO)

matematik, fysik,

astronomi

Anne Marie

Engelund Poulsen

(AP)

fransk, italiensk.

Rikke Reipurth (RR)

biologi, religion

Helge Scholz (HS)

geografi, dansk,

GL-tillidsmand

Paul Paludan-

Müller (PP)

biologi, idræt,

pæd. koordinator

Stig Püschl (SP)

dansk, historie,

multimedie

Knud Rosted (RO)

biologi, kemi,

sikkerhedsrepræsentant

Edith Seeberg (ES)

matematik, filosofi


Lene Skov (SK)

musik, idræt

Jan Sørensen (JS)

dansk, engelsk,

inspektor

Kirsten Sohl (KS)

tysk, fransk

Leif Sørensen (LS)

matematik, fysik,

naturfag, fysikkemi

Ole Sohl (OS)

tysk, fransk,

studielektor,

ledende inspektor

Ulrik Wiwe (UW)

samfundsfag,

historie,

studievejleder

Manfred

Steinberger (MS)

tysk, idræt

Suzanne Aaboe

(SÅ)

fransk, dansk

55

Preben Søgård (PS)

biologi, geografi


56

Øvrige

ansatte

Susanne

Wichmann (SW)

sekretær

Helle Barfod

kantinemedhjælper

Merethe Bloch

Stein

studiecenterleder

Ole Jensen (OJ)

pedel

Lilly Bundgaard

kantinemedhjælper

Jørgen E. Larsen

studiecentermedhjælper

Karin Reynheim

(KA)

fuldmægtig

John Bengtsen

pedelassistent

Marion Hansen

rengøringsassistent

Grethe Holm

bogdepotmedhjælper

Tina Klintenberg

(TK)

sekretær

Kirsten Pedersen

tilsynsassistent

Kjell Örnfelt

informationsassistent

Trine Hütten

Pedersen (TP)

sekretær

Bjarne Hansen

kantineforpagter

Ingelise Olldag

informationsassistent


Afgangsklasser

juni 2002

2o

Boisen Thomas Dollerup

Bondesen Maria

Brundam Carsten

Burlin Jakob

Danholt Michael

Frazzitta Kristina

Jensen Malene

Kilian Fanny

Pedersen Mette

Pedersen Mette Mai Smith

Qvist Michael Grunnet

Rasmussen Tomas Rodian

Sekunda David

Shafiq Kashaf

Sørensen Amanda H.

2p

Andersen Michelle Iben

Andersen Tine Nordskov

Deeb Suhair

Ettrup Hanne Ernst

Furu Camilla

Hansen Mikkel

Hollingbery Jeremy

Holm Mathilde

Johansen Tine

Juellund-SørensenThomas

Lange Emma Elise M.

Lund Anne Christine

Magius Louise von

Nielsen Christoffer Vittrup

Nielsen Tania

Pedersen Camilla Torp

Poulsen Gitte

Rasmussen Anna Meltz

Rasmussen Anne Lotte

Sisseck Christian

Thorndal-Debes Lærke Lilith

Wedell-Wedellsborg Ellen

2q

Bentsen Igor Edgar

Bundgaard Maja Svedstrup

Hansen Kristian

Hertz Johan

Holmen Sigurd Le Dous

Iskander Dina

Jensen Thomas

Jørgensen Christina

Kristensen Mads Ruben B.

Madsen Rune

Mortensen Antonette Loja

Mårup Birgitte Jensen

Møller Lise Marie

Odabas Yüksel

Schmidt Signe Marker

Thomson Marie Aggerholm

Wass-Nielsen Julie

Zabava Julie Lykke

2r

Andersen Line

Bergsten Bjørn

Bjernstål Sara Cecilie

Christiansen Peter

Hjorth Mathilde

Høg Mathias Rosendahl

Jacobsen Betina

Jensen Michele Christina

Jonasson Lotte Karva

Koefoed Nana

Krabbe Frederik

Lind Katrine Stevelt

Lorenzen Christina Eilersen

Nielsen Luise Kathrine

Petersen Camilla Feldschau

Thrysøe Simon Kim

Torbensen Maria Louise

Woodall Phillip Dorion

3a

Bang Sofie

Barbateskovic Nadja

Barfod Thomas Christian

Berntsen Peter Bo

Blindum Line Bitsch

Bram Catherina Bianca

Christensen Nina Marian

Frederiksen Paulina Anna

Freundt Mads

Hahnemann Christina Sylvester

Hansen Anne-Marie Duus

Harpsøe Marlene Birkehøj

Jessen Jonas Lichinger

Klenske Mathias Michael

Krog Søren Beyer

Larsen Asger Juel

Larsen Mia Christina

Nielsen Kristine Skyhøj

Niemann Anders Torp

Palme Louise

Petersen

Agerbech

Daniel Martin

Petersen Jeannet

Petersen Lisbeth Ferdinand

Rasmussen Mark Hemming

Stendal Karen M. Buskov

Thai Tu Trinh Le

Vogt Henriette

3b

Alsing Ida

Bogs-Grarup Helen

Eghoff Malene

57

Gudmundsen-Holmgreen Camila

Gulbrandsen Amalie Marie

Hansen Mikael

Henningsen Mette

Knudsen Jakob Daniel

Kusk Lise

Lafontaine-Brace Nathalie

Lookofsky David Michael

Nielsen Rune Lindberg

Nielsen Søren Ørskov

Nyborg Christoffer

Nymand Kasper Berger

Prehn-Olesen Marianne

Probst Maja Kjær

Santin Mark Peter

Springer Louise Frederikke

Søndergaard Mikala Frederikke

3c

Bhatia Anita Kjøller

Danelund Søren

Enevoldsen Lise Mia

Foget Gitte Maria K.

Jacobsen Kathrine Juel

Jespersen Frederik Nygaard

Kristensen Jonas Bonde

Magnussen Andreas Ulrich

Mandøe Dorthe

Mejsler Mikkel

Mosbæk Nadia Sang

Münster Rikke

Pedersen Karin Frydenlund

Plænø Anne Haebaraki

Rübberdt Anita

Stephansen Sanne Kjær

Sundø Anne

Søndergaard Xandra

Tesch Julie Eun Jung

Thomsen Lotte

Wiinberg Camilla Maria

Wulff Ditte Graa

3u

Asmussen Henrik

Bang-Darhauge Skjold Eik

Billie Nasrin Sharif

Christensen Anne Kristine B. M.

Christensen Jesper Lund

Christensen Simon Dahl

Dissing Martin

Djenner Julia

Engelsen Louise

Flannigan Christopher Bjørn

Haagensen Mette Camilla

Hansen Mikkel Lerdrup

Høgild Thomas

Jakobsen Anne Bettina

Jensen Kasper Juul

Juhler Elisabeth


58

Knudsen Mette Anker

Larsen Camilla Rud

Lindgren Eske Cosman

Lyngby Jess Georg

Petersen Stine Stenstrup

Rotenberg Eva

Schwartzlose Ann Christina

Ulnits Signe Rasmussen

Vinther Joachim Møllesøe

Winther Maria Drews

3x

Agerbo Janus Boesen

Fischmann Daniel

Frobenius Simon

Hansen Jonas Stig Kämpt

Hansen Lise Kalsensgaard

Hansson Christoffer

Jacobsen Jette T. Sjøvangen

Jensen Caroline Firring

Jensen Christina T. Juhl

Knudsen Louise Trine

Larsen Tilde Grundtvig

Møller Karune Guzman

Nielsen Morten Unger

Olsen Tine

Pedersen Alexander Møller

Petersen Mads Kragsholt

Petersen Trine

Schjørring Christian

Smith-Jensen Sine

Søndergaard Anders Budtz

3y

Aarup Benny

Ahmadi Arman

Asmussen Martin

Baltzer-Andersen Mia Sook Mi

Bay Marie Brøndum

Duong Vi Kwon

Heering Rose

Jacobsen Mette Bastue

Jensen Simon

Jørgensen Johann Hedelund

Kobbernagel Helene Elgaard

Koch Mette Bjerrum

Larsen Cathrine Agnete

Larsen Morten Specht

Mortensen Malene Frisendahl

Olsen Ki Strøhemann

Oxfeldt Sine

Pedersen Rasmus Rolighed

Sodemann Christian

Søgaard Mie Kongstad

Vidø Mikkel Alexander

Vilhelmsen Mie Højer

3z

Andersen Christian B.

Andersen Line Max

Bach Trine Birgitte

Bernstein Svande

Brandt Mads Jakob N.

Bratholm Anna Dahl

Byskov Christina Mønster

Cakmak Birsen

Gehrke Andreas Ulrik

Jensen Hans Christian L.

Jørgensen Sophie Emilie

Larsen Kristine L. Wulff

Mikkelsen Maria Kehn

Møller Anne-Kirstine

Nielsen Anette Kjærsgaard

Nielsen Bo Bruno Møller

Nielsen Malene

Nouri-Nejad Ayda

Pedersen Jesper G.

Petersen Jakob Gramstrup

Povlsen Jens

Rasmussen Camilla Ruø

Schiønnemann Lars Peter

Sørensen Christina Løvstrøm

2. lørdag i september

Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med

skolen og arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag

i september.


Legater

juni 2001

Skibsmægler Åge Randrups Legat

13 legater à 7.500 kr.

Signe Birkving Bertelsen 3y

Morten Damgaard Andersen 1991

Casper Borch 1994

Tenna Borgen 1996

Thomas Færch 1992

Jesper Flach 1994

Torben Ahrendt Jensen 1995

Mikkel Vinther Knudsen 1995

Lykke Kirkeskov Larsen 1997

Peter Mahrt 1990

Anette Prilow 1996

Jeppe Rosenmejer 1994

Thomas Villefrance 1989

Kontorchef Sophus Sørensen og hustru

Johanne Sørensens Mindelegat.

3 legater à 300 kr.

Majbrit Ølgaard Nielsen 3y

Katrine Berglund Rohrberg 2p

Stina Mott Andersen 3a

Direktør Peter F. Hansens Boglegat

3 legater à 300 kr.

Anne Marie Krogh Hfe

Ann-Louise Fjeldborg Olsen 1v

Mads Røndbjerg 1y

Helsingoranersamfundets Legat

4 legater à 1000 kr.

Dennis Jensen 3z

Maria Gry Assam 3y

Thomas Goschebart 3a

Søren Fruergaard 3c

UNIDANMARK Fonden

3 legater à 1000 kr.

Amy Patel 3y

Signe Birkving Berthelsen 3y

Julie Sælland Christiansen 3y

Stadsphysicus Niels Klem og Hustrus

Mette Klem, født Dinesen, Familielegat.

1 legat à 500 kr.

Christina Søby Rye Lam 3z

Flidslegatet

20 legater à 500 kr.

Maria Westenholz 1a

Lise Julie Bøgestrøm 1b

Mark Jess Jessen 1c

Robert Thomas Andersen 1z

Mikkel Kjærgård Christiansen 1x

Isabelle Laude 1y

Camilla Seligmann Madsen 1u

Line Bitsch Blindum 2a

Kasper Berger Nymand 2b

Ditte Graa Wulff 2c

Mario Rodrigo Martinez 2x

Mette Anker Knudsen 2u

Camilla Ruø Rasmussen 2z

Mie Højer Vilhelmsen 2y

Simon N. Fischer-Nielsen 3y

Kaja Odegård 3z

Michelle Iben Andersen 1p

Michael Danholdt 1o

Lotte Karva Jonasson 1r

Mette B. Olsen 2r.

59


60

Espergærde

Gymnasium og HF

Rektor A111

Kontor A112-113

Inspektorer A110, 114, 116, 117, 013

Studievejledere Gymnasiet H263

Studievejledere 2-årigt HF A001

Studievejledere HF-enkeltfag H106

SU vejleder A109

Boginspektor T001

Pedelkontor A014

Rengøringskontor A019


D: Depot

E: Elevator

G: Glemmeskab

T: Toilet

61


62

Kalender 2002 - 2003

August

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

12. Skolestart for gymnasium og hf.

26. Skolestart for hf-enkeltfag.

2. Rejseuge for 3g 2-årige højniveauhold.

11. Idrætsdag.

16. Projektuger for 1g og 1hf til 8. november.

14. Gamle elevers fest.

14. Efterårsferie til 18. oktober.

1. Skolens fødselsdagsfest.

6. Operation Dagsværk.

18. Projektuge for 3g og 2hf.

20. Juleferie til 3. januar.

6. Skolestart.

10. Projektdag for 3g og 2hf.

20. Projektuge for 1hf.

30. Orienteringsmøde om gymnasiet og hf.

31. Større skriftlig opgave til 7. februar.

3. Projektuge for 2g.

10. Vinterferie til 14. februar.

3. Projektuge for 1g.

24. Rejseuge for 2g og 1hf.

Terminsprøver for 3g, 2hf og hf-enkeltfag.

10. Forårskoncert

11. Forårskoncert

14. Påskeferie til 21. april.

22. Danskopgaven for 1g til 29. april.

2. Sidste undervisningsdag for hf-enkeltfag.

7. Sidste undervisningsdag for 3g og 2hf.

23. Sidste undervisningsdag for 1g og 2g.

19. Årsafsluning for 1g, 2g og 1hf.

Translokation for hf-enkeltfag.

20. Translokation for gymnasiet og hf.

23. Sommerferie.

26. Kontoret lukker kl. 12.

More magazines by this user
Similar magazines