Netværksmødet – anerkendende dialog - Ballerup Kommune

Netværksmødet – anerkendende dialog
Workshops oktober/november 2010
www.ballerup.dk

Hvorfor er vi her i dag?
Formål med dagen
o Fordi mange medarbejdere og ledere i hele den første
undersøgende del af projekt ”Styrket tværfagligt
samarbejde …” fremhævede Netværksmøderne som et
vigtigt omdrejningspunkt i det tværfaglige samarbejde
o Fordi vi ønsker en fælles tværfaglig kompetenceudvikling i
forhold til ”det gode Netværksmøde” med udgangspunkt i
det allerede etablerede samarbejde i distrikterne og på
specialområdet
o Fordi vi ønsker at fremme udviklingen af en fælles
tværfaglig kultur, en fælles forståelse af begreber, normer,
holdninger, sprog og redskaber gennem en bevidst ,åben ,
nysgerrig og anerkendende dialog, som er et
grundelement i ”det gode Netværksmøde” ,og som kan
bruges generelt
2

Program for workshop om ”det gode netværksmøde ”
08.30 – 9.00 Ankomst og morgenmad
Dagens program
09.00 - 10.00 Velkomst og oplæg v. Christell Erichsen og Monett Rostock
10.00 - 12.00 Oplæg v. Alice Stensbo om Netværksmødet, dialogiske
redskaber m.v. incl. lille øvelse
12.00 - 12.45 Frokost
12.45 - 15.15 Oplæg fortsat v. Alice Stensbo om Netværksmødet
redskaber, metode, kommunikation – herunder case
arbejde i grupper – plenumdebat
15.15 – 15.30 Opsamling - fælles refleksion – har vi indfriet målet med
dagen?
3

Netværksmøde-arbejdsgruppe
o Charlotte Harbou, Leder af Sundhedsplejen
o Niels Danielsen, Skoleleder, RO
o Linda Petersen, Leder af Børnehuset Bispevangen
o Ebbe Nordborg Olsen, Leder af Fredegården
o Klaus Toft-Olsen, PPR Teamleder (Område SYD)
o Birte Andersson, PPR Leder af Specialteamet
Arbejdsgruppe
o Lone Junge Marcussen, Sektionsleder Børn & Familie
o Christell Erichsen, Udviklingskonsulent Børn & Unge, Stab
o Monett Rostock, Udviklingskonsulent Job & Familie,
Med reference til Det Centrale Ledernetværk.
4

Det hele begyndte…
Område- og distriktssamarbejde om sårbare børn og unge
Med Servicetjekket i foråret 2008 – og erkendelse af at en
fælles koordineret indsats hæmmes af ”systembarrierer ” i
organisationen.
Projektet ”Styrket forpligtende tværfagligt samarbejde om
sårbare børn og unge blev søsat.
Projektorganisering
o Projektejere: Direktør Dorrit Christensen og Direktør Ole Nielsen
o Styregruppe: Afdelingschefer i B&U, J&F og Sundhed & Forebyggelse
o Projektgruppe: 3 udviklingskonsulenter
o Ressourcegruppe med decentrale såvel som centrale medarbejdere og ledere.

Okt. 2008-maj 2009
o Fakta beskrivelser – hvordan arbejdes i dag
o Ressourcegruppe
o Afdelingsbeskrivelser
o Fokusgruppeinterview
o Arbejdsteser og løsningsmuligheder
o Workshops m.v.
o og..…
Det bagvedliggende arbejde
6

Konklusioner:
o Stor iderigdom, velvilje og initiativ
Konklusioner
o Savner koordination - Hvem er hvem og hvem skal vi tale med om hvad?
Hvordan får vi kontakt?
o Forståelse for andre faggruppers/afd. opgaver og –vilkår,
o Uklarhed om egen andel i opgaveløsningen;
o Processer trækker ud eller tabes af syne, og beslutningstagning er langsom.
o Myter og fordomme har bidt sig fast.
o Oplevelse af ”faglige hierarkier”.
o Mange forskellige opfattelser af og tilgange til netværks mødet, og
uhensigtsmæssige tendenser: fx ”vi indkalder til netværksmøde
for at få fat i socialrådgiver”
7

Område- og distriktssamarbejde om sårbare børn og unge
Anbefalet Direktionen maj 2009 – bl.a.
1. Udvikling af et centralt tværfagligt ledernetværk
2. Udvikling af tværfagligt distrikts- og områdesamarbejde.
3. Afklaring af relevante tværfaglige mødefora – herunder
netværksmødet.

Fire samarbejdsniveauer
Status for udviklingsarbejdet i 2009/2010
Den NYE struktur
(Kick-off den 23. april)
1.Institutionsniveau Konsultative møder + netværksmøder
2.Distriktsniveau Distriktsgruppemøder
3.Områdeniveau Områdemøder
4.Centralt Det Centrale Ledernetværk

Område- og distriktssamarbejde om sårbare børn og unge
Samarbejdet på institutionsniveau er kernen i det tværfaglige
samarbejde om forebyggende indsatser i daglig praksis
(konsultative møder og netværksmøder).
Samarbejdet på distriktsniveau er en ny samarbejdsarena der
kan hjælpe med at kvalificere netværksdannelsen og
samarbejdet på institutionsniveau – f.eks. ved at der lokalt
prioriteres fokusområder for særlige indsatser (overgange,
mobning, indsats mod hærværk elign).
Områdesamarbejde kan koordinere og målrette indsatser på
tværs, herunder mellem det centrale og det decentrale niveau –
kompetenceudvikling, videndeling mv.
Det Centrale Ledernetværk er rammesættende og overordnet
ansvarlige for udvikling af det tværfaglige samarbejde –
herunder det decentrale samarbejde.

o Fornyet og styrket satsning på forebyggelse
ved implementering af:
o Nye tværfaglige konsultative møder
o Ny fælles tilgang til netværksmøder
Familierådgivere er mere tilstede og engageret i daglig praksis
Det videre arbejde
11

”Handlemuligheder”
– Platform 1: Tværfaglige konsultative
møder afholdes hver måned på hhv.
distriktsskolen og for gruppen af
daginstitutioner i distriktet. Her kan
lærere, pædagoger evt. sammen med
forældre får råd, vejledning og
konsultation.
– Platform 2: Netværksmøder til den
foregribende indsats – evt. med sagens
familierådgiver + altid med forældre,
og som hovedregel før evt.
underretning.
– Platform 3: Netværksmøde om
verserende indgribende sag.
Ny satsning på forebyggelse
Platform 1: Forebyggende
indsatser.
Månedlige konsultative møder
på skole og for daginstitutioner
i distriktet
Platform 2: Foregribende
indsatser.
Netværksmøder med eller
uden involvering af
socialrådgivere.
Platform 3: Indgribende
indsatser: Netværksmøde med
verserende sag
12

Netværksmødet = en bevidst koordineret metode i socialt arbejde:
NETVÆRKSMØDET
– sikre en tidlig, målrettet, systematiseret, koordineret og sammenhængende
indsats
– fagfolkene omkring barnet eller den unge mødes sammen med forældrene
(og barnet/den unge) for at gå i dialog om, hvad der skal sættes i gang, og
som ikke løses indenfor det enkelte fagområde.
Netværk defineres som:
– De personer, der på et givet tidspunkt er vigtige og medansvarlige for det
udsatte barns/den unges udvikling og trivsel
– Definitionen omfatter både det private som det professionelle netværk. Det
kan eksempelvis være en moster, en fodboldtræner, en pædagog i en
institution, en lærer, en psykolog og familierådgiver m.fl. (Århus rapport om
netværksmøder juni 2006)
(Inspiration fra ÅRHUS – rapport om netværksmødet juni 2006)
13

Anvendelse
– Netværksmødet anvendes i sager, hvor der vurderes at være behov for
en foregribende indsats (jf. forenklet udgave af samarbejdsmodellen
”handlemuligheder” nedenfor). Der kan være tale om sager, hvor de
hidtidige tiltag på det forebyggende niveau (f.eks. via de konsultative
møder) har vist sig utilstrækkelige – dvs. bekymringen ophører ikke.
Der kan også være tale om akut opståede sager, hvor der vurderes at
være behov for en foregribende indsats.
– Netværksmødet skaber ramme for dialog og samarbejde mellem fagprofessionelle
og forældre/familie, der sammen udarbejder handleplan
og aftaler hvordan der følges op. Der vil typisk være tale om en serie
af møder.
14

Principper for netværksmødet
Principper for netværksmødet
o Forældre er som udgangspunkt altid med. Ingen netværksmøde uden
forældre.
o Netværksmøde før underretning (Undtagelse v. seksuelle
overgreb/fysisk vold el.lign.).
o Ingen formøder – korridorsnak eller ”eftermøde”
o Vi skal kun have ”travlt” med det vi selv kan gøre – ikke det andre kan
gøre.
o Alle deltagere i mødet har noget at byde ind med – ingen andre
deltager.
o Alle kan indkalde – med accept fra leder.
o Forebyggende konsultative møder forventes at medvirke til at
nedbringe antallet af netværksmøder og antallet af underretninger.
15

Retningslinjer
Retningslinjer for afvikling af det gode netværksmøde
o Vigtigt at der er et tydeligt formål med mødet (hvad skal mødet bruges
til?)
o Der er kun deltagelse fra de faggrupper som har noget at ”byde” ind med
o Man kan ikke sige ”nej” til deltagelse eller melde fra (er en ”SKAL”opgave)
o Indkalder har ansvar for rammen – herunder en anerkendende dialog
(ikke indhold.) Møderne indledes altid med drøftelse af barnets/den
unges ressourcer og styrker
o Mødeindkalder er også typisk mødeleder, og sørger for en referent på
mødet.
o Referat skrives færdig på mødet og runddeles til alle. (skabelon gør det
til en overkommelig opgave).
o Referat-skabelonen bidrager til hensigtsmæssigt dagsorden/dialogforløb
med fokus på ressourcer frem for problemer/mangler.
o Skabelonen indeholder også spørgsmål om hvem der er koordinator på
sagen (typisk den person der vurderes at være tættest på familien).
16

Kompetencer…
Kompetenceudvikling
o Workshops i områderne + specialområdet i okt-nov om
anerkendende dialog (Alice Stensbo fra Århus Kommune) –
fokus på netværksmøde, men også relevant for konsultative
møder.
o Gode råd - her og nu - til afvikling af møderne: Distrikterne
kan fx. trække på kolleger fra Rådgivningsgrupperne.
o Yderligere kompetenceudvikling drøftes som led i opsamling fra
pilotfasen
17

Dokumenter udleveret i dag:
1. Beslutningsnotat om netværksmødet
2. Oversigt over medarbejdere i de konsultative teams.
Udleverede dokumenter
HUSK at udfylde deltagerregistrering på bordene… Mange tak.
18

Det spirer og gror
Nysgerrighed får
tværfagligt samarbejde
til at lykkes…
Rammerne er sat – praksis skal
nu finde sin form. Vi bygger
broen, mens vi går på den…

Opsamling…
Har vi indfriet målet med dagen
o Har I lært det, som I har brug for, i.f.t at kunne
arbejde m. metoden?
o Kunne vi have gjort noget andet i.f.t.
proces/indhold?
Har vi nået målet?
20

Mål og værdier
Mål og værdier
I Ballerup arbejdes for at skabe bedst mulige rammer for, at børn og unge med særlige
behov kan få de bedste vilkår for at kunne udvikle sig til:
o Glade, sunde børn og unge med selvværd.
o Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge som her et højt fagligt
niveau og ressourcer til at møde fremtidens udfordringer.
o Børn og unge der oplever medborgerskab og bruger det.
o Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber.
Principper
o Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst.
o Indsatsen bygger på dialog og inddragelse af forældrene.
o Arbejdet med børn, unge og deres familier bygger på en lokal, tidlig og
inkluderende indsats.
o Den, der ser problemet, her et (med)ansvar for at løse det.
o Omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og
offentlige myndigheder. Det øvrige samfund i form af virksomheder, foreninger
og privatpersoner har ligeledes et medansvar og skal derfor inddrages.
21