Gasteknik nr. 6, december 2010 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 6, december 2010 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 6 • 2010

Skal skovene levere

fremtidens gas?


VI FINDER ENERGIEN

OVER OG UNDER VANDET

DONG Energy har været med i efterforskning

efter og produktion af olie og naturgas i mere

end tyve år, og vi har en voksende portefølje

på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er

strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet,

i området vest for Shetlandsøerne, i

Barentshavet og ved Grønland. Et af vores

vigtigste aktiver er Ormen Lange-feltet, som

ligger ud for Norges vestkyst.

Den fossile energi supplerer vi med vedvarende

energikilder som eksempelvis vind,

www.dongenergy.com

både fordi det er sund fornuft at udnytte

vinden, når den blæser, og fordi vi skal gøre,

hvad vi kan for at skåne miljøet. Det har gjort

os til en af verdens største producenter af

vindenergi til havs.

I efteråret 2009 indviede DONG Energy

Horns Rev 2, der ved indvielsen var verdens

største havmøllepark. Havmølleparken ligger

i Nordsøen 30 km fra den jyske vestkyst og

kan producere, hvad der svarer til 200.000

danske husstandes årlige elforbrug.

DONG Energy er en af Nordeuropas

førende energikoncerner med hovedsæde

i Danmark. Vores forretning er baseret på

at fremskaffe, producere, distribuere og

handle energi og tilknyttede produkter

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring

6.000 medarbejdere og omsatte for knap

50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009.

For yderligere information, se

www.dongenergy.com.


I n d h o l d

Gasteknik nr. 6

december 2010 • 99. årgang

3

4

5

6

10

15

16

18

20

22

23

24

26

27

28

29

Leder: Missing Link

HMN sænker gasprisen

markant

Markant færre nye

tilslutninger

DGF-årsmødet:

Naturgas vil fortsat

spille en vigtig rolle

Virkeligheden er med

naturgasbranchen

Netværkernes

paradis

Gaskundernes

vagthund

Rigtige data til tiden

Sikrer styr på datakvaliteten

Gas i dit hus - vejledning

til forbrugerne

For 25 år siden

Muligt at få refusion

af metanafgift

Ændring af gaskvaliteten

i Danmark

SGC fejrede 20 år

20 % færre installerede

gaskedler

Biogas skal konkurrere

med benzin

Forsidefoto: Vinteren er kommet

tidligt i år og har allerede sat sit

præg på både landskab og energipriser.

Nyd skoven, mens tid er,

for hvor mange træer skal fældes

for at dække behovet for energi,

hvis naturgas skal udfases?

Foto: Jean Schweitzer, DGC

,

Af Ole Albæk Pedersen,

formand for Dansk Gas Forening

Missing Link

L e d e r

var på mit studie i Århus øgenavnet på en evighedsstuderende (+25 år),

opkaldt efter det manglende led mellem Aben og Mennesket hos Darwin.

Efter mange inspirerende indlæg på årsmødet, ser jeg, at ”The Missing

Link” kan blive øgenavnet for naturgassen, hvis planerne for fremtidens

mere klimavenlige energiforsyning skal bringes til at hænge sammen.

Trods det næsten hovedsæde-bofællesskab mellem Indre Mission og DONG

Energy, var det ikke de himmelvendte øjne, som prægede Anders Eldrups

meget kontante budskaber: Naturgas er et renere brændsel (53 % mindre

CO end kul), og der er brug for naturgassens hurtighed og fleksibilitet

2

til at håndtere sæson og fluktuationerne i elforbruget. Han fortalte om de

enorme mængder biomasse, som skulle flyttes langvejs fra Canada til et nu

derfor opgivet biomasseelværk i England (17 store skibe i pendulfart).

Energinet’s Peder Ø. så også store udfordringer i at få efterspørgsel og produktion

til at hænge sammen. En voldsom udvidelse af vindkraften betyder

meget stort behov for lagring og regulering. Gassystemet (ikke naturgassen)

er løsningen. Gaslagre kan bruges til biogas, gas fra forgasning af biomasse,

kombineret med brint, produceret ved elektrolyse og sikre systemets stabilitet.

En traditionel elektrolyse har dog ikke en tilstrækkelig effektivitet. Der

forudsættes et teknologispring med en faktor 10 i produktionen af brint!

Teknologispring er også nødvendigt for brændselscellerne. Tidshorisonten er

5-10 år, fortalte Bjørn Thorsen, IRD Fuel Cells (samme horisont som i 1985?).

Effektiviteten i udnyttelsen af overflødig vindmøllestrøm er 25 % (fra Anholt

til en krone pr. kWh, og de bedste møllepladser er vel valgt først?).

Owe Jönsson, E.ON slog fast, at biogas i transport er urealistisk uden afgiftsfritagelse

på gassen mv. Han fremhævede behovet for gode havneforhold

ved et stort forgasningsprojekt ved Gøteborg, fordi det er afhængig af

importeret biomasse. (Det er svært at forstå, når jeg tænker på den enorme

mængde fyrretræer i Sverige, som jeg har fået allergi af at se på).

Jacob Østergaard, DTU viste, hvordan de såkaldte ”Smart Grids” kan bidrage

til balanceringen af vores energisystem inden for sekunder, minutter og

måske døgn, men udligning derudover er en UDFORDRING! Han pegede

som Energinet’s Kim Behnke på det store reguleringspotentiale i de mange

mindre (naturgasbaserede) kraftvarmeværker (på vej mod skrotning?).

Min egen konklusion af årsmødet er, at virkeligheden vil vise, at naturgassen

er ”The Missing Link”. Jeg ved ikke, om der kommer store teknologispring,

og jeg er sikker på, at alle deltagere i årsmødet har et billede af naturgassens

fremtid og en bedre ballast til kommende interne og eksterne diskussioner.

Jeg glæder mig til at se jer alle til 100 års jubilæet næste år. Vi VIL gøre det

til noget helt særligt. I mellemtiden: GLÆDELIG JUL.

Sponsorer for Gasteknik:

Gasteknik nr. 6 • 2010

3


K o r t n y t

Udbygning af Syd Arne-feltet

DONG Energy har - sammen med

operatøren Hess og licenspartnerne besluttet

at foretage en yderligere udbygning

af Nordsø-feltet Syd Arne. DONG

Energy’s andel af investeringen udgør

omkring DKK 2,5 mia.

Udbygningens forventede kommercielle

reserver er på ca. 45 mio. tønder

olieækvivalenter (boe) og udgøres af

både olie og naturgas.

”Udbygningen af Syd Arne-feltet

bidrager til at forlænge dansk selvforsyning

af olie og gas. Samtidig opnås

en udnyttelse af de investeringer, der

allerede er foretaget i den eksisterende

Syd Arne-platform og gasrørledningen

til land”, siger Søren Gath Hansen,

koncerndirektør i DONG Energy.

Første olie og gas fra de nye brønde forventes

ved årskiftet 2012/2013. DONG

Energy ejer ca. 34,4 pct. af Syd Arnefeltet,

og operatøren Hess ejer ca. 57,5

pct. De to øvrige partnere er Noreco

(ca. 6,6 pct.) og Danoil (ca. 1,5 pct.).

Nyt oliefund i Nordsøen

DONG Energy har som operatør gjort

et interessant fund af olie i det såkaldte

Solsort-felt i Nordsøen.

”Der er udført et omfattende dataindsamlingsprogram,

og evaluering af de

indsamlede data er påbegyndt,” oplyser

Ulrik Frøhlke fra kommunikationsafdelingen

i DONG Energy til epn.dk.

Boringen er udført til en dybde af 3.041

meter i et sandstenslag lige over et kalklag,

hvor der er foretaget kerneboring,

udført målinger og udtaget olieprøver.

Ifølge Ulrik Frøhlke er det stadig for

tidligt at sige noget nærmere om,

hvorvidt det vil være rentabelt at hente

olien op - og i givet fald, hvor megen

olie der kan forventes i området.

De øvrige partnere i licensen udover

DONG Energy ejer 35 pct. af projektet,

Bayerngas 30 pct., Nordsøfonden 20

pct. og VNG de sidste 15 pct.

Gasnor tilbyder LNG til Hirtshals

Det norske firma Gasnor og Hirtshals

Havn har indgået et strategisk samarbejde

om etablering af en LNG-station

(flydende naturgas) på Hirtshals Havn.

Der vil frem mod 2015 løbende blive

indført skærpede internationale krav

til skibes udledning af CO 2 og partikler

i Nordsøen og Østersøen. Det har

betydet, at flere rederier arbejder med

skibsprojekter, hvor skibene skal drives

af LNG i stedet for marinegasolie. Det

gælder bl.a. Fjord Line, som i 2012 indsætter

to nye færger til LNG-drift.

4 Gasteknik nr. 6 • 2010

HMN sænker prisen markant

Naturgaskunderne i Hovedstadsområdet,

Nord- og Midtjylland

kan fra 1. januar 2011 se frem til

en lavere varmeregning.

HMN Naturgas’ repræsentantskab

har på et møde 5. november

besluttet at sænke distributionstariffen

med 20 %. Det

betyder for en boligkunde med et

årligt forbrug på 1.800 m 3 naturgas

en besparelse 540 kroner om

året (30 øre pr. kubikmeter).

Prisen sættes ned som følge af,

at HMN’s repræsentantskab har

valgt at afdrage selskabets gæld

i naturgasnettet i lidt langsommere

takt. I stedet for at være

gældfri med udgangen af 2014

bliver selskabet i stedet fri af gælden

med udgangen af 2016. Til

den tid sættes distributionstariffen

ned med yderligere ca. 40 %.

Landets laveste tariffer

Allerede før tarifnedsættelsen har

HMN landets markant laveste

distributionstariffer.

”At vi vælger at sætte prisen

ned nu, er et udtryk for, at vi har

en sund økonomi i HMN Naturgas,

som vi mener skal komme

kunderne til gode med det

samme”, siger HMN’s bestyrelsesformand

Jens Grønlund.

Distributionsprisen har ligget

stabilt i flere år, men blev i

2010 hævet med 8,25 %, fordi

afsætningen af naturgas gennem

flere år har været vigende. Fra

2010 har HMN Naturgas desuden

opkrævet et energisparebidrag på

8,8 % hos kunderne, efter aftale

med staten. Bidraget bliver brugt

til at give tilskud til de kunder,

som laver større energiforbedringer

i deres bolig.

Solid økonomisk udvikling

Det er den økonomiske udvikling

i HMN-koncernen, der har fået

bestyrelse og repræsentantskab

til at se de nye muligheder.

Datterselskaberne HNG Midt-

Nord Salg A/S og HNG Midt-

Nord Handel A/S bidrager så

positivt til koncernens økonomi,

at forudsætningerne for at afvikle

gælden på fornuftig vis ser langt

bedre ud end forudset, da afviklingsplanen

blev lagt i 1999.

HMN’s ejerkommuner hæfter

for gælden i selskabet. Denne

hæftelse forlænges sammen med

gældsafviklingen i to år. Bestyrelse

og repræsentantskab vurderer

på baggrund af HMN-koncernens

gode økonomi, at den forlængede

hæftelse ikke udgør nogen

risiko for kommunerne.

Gavner også fjernvarmen

Nedsættelsen gælder også større

naturgaskunder. Fx. vil et mindre

kraftvarmeværk, der aftager 1

mio. m 3 naturgas om året, spare

75.300 kr., ekskl. moms. Et mellemstort

kraftvarmeværk, der aftager

10 mio. m 3 naturgas om året,

sparer 523.500 kr. ekskl. moms.

For en virksomhed, der bruger

naturgas til proces (fx et bryggeri,

teglværk, slagteri eller mejeri),

har enhver nedsættelse af tariffer

og priser på naturgassen positiv

indflydelse på produktionsomkostningerne

og dermed virksomhedens

konkurrenceevne.

DONG forhøjer prisen

DONG Gas Distribution A/S har

til gengæld besluttet at forhøje

sine tariffer for distribution af

naturgas pr. 1. marts 2011.

Ændringerne medfører en prisstigning

på 10,9 % på hvert af

tariffens trin, set i forhold til de

nuværende distributionstariffer.

Distributionstariffen stiger

primært som følge af, at selskabet

i tidligere år har opkrævet for

lidt i betaling for distribution set

i forhold til de faktiske afholdte

omkostninger. Dertil kommer, at

mængden af distribueret naturgas

er faldende.

Omvendt mindskes stigningen

som følge af færre omkostninger

end forventet til

energispareindsats. Tariffen for

kraftvarme- og fjernvarmeselskaber,

der ikke betaler for energispareindsatsen,

stiger 13,5 pct.


Markant færre nye tilslutninger

Naturgasselskaberne har i 2010

oplevet et markant fald i antallet

af nye naturgaskunder.

”Der er nok ikke tale om den

store overraskelse, når vi i DONG

Gasdistribution kan konstatere,

at finanskrisen og faldende

byggeaktiviteter også rammer

naturgassektoren i form af færre

tilslutninger af nye naturgasstik”,

siger DONG Gasdistributions

anlægs- og driftschef Finn C.

Jacobsen.

Han ser ikke tegn på, at situationen

vil ændre sig nævneværdigt

i det nye år.

DONG Gasdistribution har

bevilling til distribution af

naturgas i Sønderjylland, på

Vest – og Sydsjælland, samt på

enkelte netstrækninger på Fyn og

i hovedstadsområdet. Det eksisterende

kundegrundlag omfatter

ca. 122.000 naturgaskunder.

I årene før ”finanskrisen” har

stiketablering været konstant

med ca. 3000 nye naturgasstik

pr. år. Fra efteråret 2008 skete der

imidlertid et drastisk fald til ca.

1/3 af det normale.

Pr. 1. december 2010 er der

etableret ca. 870 nye stik i bevil-

lingsområdet, og med ca. 120

stik i entreprenørernes stikpuljer,

forventes maximalt ca. 990 nye

naturgasstik etableret i 2010.

Også HMN Naturgas har oplevet

et drastisk fald, men det kan

ifølge projektleder John Thorn

især tilskrives, at HMN fra 1.

januar 2008 indførte betaling på

15.000 kr. for A-stik.

Dog var det gratis, hvis man

underskrev en aftale om tilslutning

inden 1. maj 2008.

Dette medførte ca. 7400 nye

kontrakter i perioden fra den

1.1.2008- 1.5.2008.

De sidste af disse ”gratis”-stik

blev først udført i august 2009.

Hvis vi ikke havde udført disse

”gratis” tilslutninger i første halvår

af 2009 ville antallet af udførte

stik have været på niveau med

2010, hvilket svarer til DONG’s

tal. For 2010 er det selvfølgelig et

skøn, da stik i december endnu

ikke er udført.

”Den store nedgang i antallet

af nye kunder, skyldes således

ikke alene finanskrisen, men

også et helt naturligt dyk efter en

periode, hvor kunderne kunne få

et gratis stik”, siger John Thorn.

HMN 2007 2008 2009 2010

A-stik 6563 7863 3246 2250

B-stik 226 235 102 85

I alt 6789 8098 3348 2335

Kh oe ra t d en ry

t

COP-15 løfter utilstrækkelige

FN’s miljøprogram, UNEP, har offentliggjort

en af de mest omfattende

analyser af de samlede reduktionstilsagn

under Copenhagen Accord (CA)

klimaaftalen, der blev indgået under

COP15 i København sidste år.

Rapporten konkluderer, at tilsagnene

under CA potentielt er et godt skridt

på vejen i forhold til at bremse den

globale opvarmning, men at der fortsat

skal gøres meget for at holde opvarmningen

under de 2 °C, som er accordens

målsætning. Rapporten beskriver

samtidig, at den fremtidige reduktion

af drivhusgasudledninger reelt afhænger

af, hvordan reglerne for beregning

af landenes udledning udformes. Den

problemstilling forhandles under FN’s

klimakonvention – herunder på COP16

i Cancun, Mexico her i december.

Danmark får ”gratis” CO 2 -kvoter

EU’s klimakomité har tilsluttet sig et

forslag fra EU-Kommissionen om, at

Danmark skal kompenseres for at have

påtaget sig et højt reduktionsmål (21 %)

i forbindelse med den byrdefordeling,

EU landene i sin tid aftalte af forpligtelserne

under Kyoto-protokollen.

Konkret er det besluttet at overføre fem

millioner kvoter fra EU’s såkaldte tekniske

overskud til det danske kvoteregister,

som Danmark skal anvende til

opfyldelse af Kyoto målet.

Baggrunden er, at Danmark i basisåret

for reduktionsforpligtelserne (1990)

havde ekstraordinært lave emissioner af

CO 2 . 1990 var kendetegnet ved usædvanligt

meget nedbør. Det betød, at

Danmark importerede meget el produceret

på vandkraft i Norge og Sverige.

EU-milliarder til grøn energi

EU har åbnet for ansøgninger til

verdens hidtil største støttepulje til

projekter inden for vedvarende energi

og kulstoflagring. I de kommende år

vil EU bruge i alt 33,5 mia. kroner til

mindst 42 projekter, som skal skabe

mere klimavenlig energi og være med

til at bekæmpe den globale opvarmning.

Hvert medlemsland vil få penge

til mindst ét og højst tre projekter.

”Det kan give den nødvendige fremdrift

og sikre, at EU fastholder førerpositionen,

når det gælder klimavenlig

teknologi, siger EU’s klimakommissær,

Connie Hedegaard. De mange milliarder

kommer fra indtægterne af salget af

300 millioner CO 2 -kvoter til industrien.

EU-støtten kan dog højest udgøre halvdelen

af den samlede finansiering.

Gasteknik nr. nr. 6 • 6 20102010 5 5


D G F å r s m ø d e

Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle

Uddrag af formandens beretning på Dansk Gas Forenings

99. årsmøde på Hotel Nyborg Strand

Naturgas har langt fra udspillet

sin rolle i den danske energiforsyning,

uanset politikernes ønske

om udfasning af fossile brændstoffer.

Tværtimod er naturgas

”en nødvendig del af løsningen”,

som det fremgik af temaet for

det 99. årsmøde i Dansk Gas

Forening på Hotel Nyborg Strand

25.-26. november.

Synspunktet blev uddybet af

DGF’s formand, adm. direktør

Ole Albæk Pedersen i beretningen

på forenignens generalforsamling:

”Temaet er selvfølgelig inspireret

af årets måske største - i hvert

fald mediemæssigt - energibegivenhed,

nemlig offentliggørelsen

af Klimakommissionens rapport

den 28. september i år.

Klimakommissionen har som

bekendt konkluderet, at visionen

om at Danmark på sigt skal

frigøre sig fuldstændigt fra fossile

brændsler kan gennemføres, og at

det stort set ikke vil koste mere,

end hvis vi fortsatte med kul, olie

og naturgas.

Endvidere fastslår Kommissionen,

at fremtidens energisystem

hovedsagelig vil være baseret på

el, og at vi skal have meget mere

vind og biomasse. Energisystemet

skal være intelligent, og vi skal

naturligvis bruge energien meget

mere effektivt.

Hvad skal der ske og hvornår?

Og så melder spørgsmålet sig:

Hvad kan dette komme til at betyde

i praksis for naturgassen?

Hvad skal der ske med vores

6 Gasteknik nr. 6 • 2010

Ole Albæk Pedersen,

formand for Dansk Gas Forening

naturgassystem, og hvornår skal

det i givet fald ske? Det skriver

kommissionen ikke meget

konkret om - den angiver mål,

retning og mulige virkemidler.

Det er nu op til politikerne

at fastlægge en energipolitisk

køreplan, der fortæller os hvordan

vi - skridt for skridt - i praksis

kommer i den rigtige retning -

herunder, hvad der skal ske med

naturgassystemet.

Vi kan se frem til i løbet af

dette årsmøde at høre repræsentanter

fra alle parter give deres

bud på Danmarks energifremtid,

så der er mulighed for, at vi bliver

mere afklaret i løbet af disse to

dage.

Klar til forsvarlig omstilling

Der er selvfølgelig megen sund

fornuft i at omlægge vores energiforsyning

til på sigt udelukkende

at være baseret på vedvarende

energi - men det skal gøres uden,

at vi sætter velfærd og forsyningssikkerhed

over styr.

Gassektoren har på eget initiativ

for længst taget bestik af

denne situation og er i fuld gang

med at forberede sig på en forsvarlig

omstilling til en grønnere

fremtid.

Men det er helt afgørende for

at kunne agere forsvarligt, at man

forstår gassens nuværende rolle i

dansk og international energiforsyning

til bunds.

Intet alternativ på kort sigt

Naturgas dækker i dag en meget

stor andel (ca. 25 pct.) af det glo-

bale energiforbrug, og der findes

simpelthen ikke noget alternativ,

der i løbet af kort tid kan erstatte

naturgassen.

Tværtimod spår de fleste, at

naturgasanvendelsen vil vokse i

de kommende år, fordi naturgassen

i mange tilfælde med fordel

kan erstatte de mere forurenende

brændsler olie og kul.

Det Internationale Energi

Agentur forudsiger således en

stigning i gasforbruget på 20-40

pct. frem til 2030, afhængig af

den energipolitiske udvikling.

Naturgas til 100 år

Reservesituationen er heldigvis

meget gunstig og kan let dække

det forventede merforbrug og

dermed bidrage til en fortsat høj

energiforsyningssikkerhed.

Der er gas til 100 år, og hvis

man indregner ”Unconventional

Gas” vil denne tidshorisont let

kunne fordobles. ”Unconventional

Gas” produceres i stort omfang

i USA i dag, og IEA forventer,

at den vil udgøre 15 pct. af

gasproduktionen i 2030.

Gasreserverne er spredt over

mange lande og regioner, hvilket

også øger forsyningssikkerheden.

Og 70 pct. af de globale gasreserver

ligger mindre end 2.000

km fra Europa - dvs. bekvemt

inden for rørledningsrækkevidde.

Dansk naturgas til mindst 10 år

Danmark har sine egne gasreserver

i Nordsøen, som kan dække

vores hjemlige forbrug mindst

10 år endnu, og der er for længst


taget en række initiativer til at

sikre både nye leverancer og den

nødvendige infrastruktur til at

bringe anden gas frem til det

danske transmissionssystem.

De nye leverancer kan komme

fra Tyskland, fra Norge, fra Rusland,

fra nye felter i Nordsøen og

som flydende gas (LNG).

Målsætningen vil være en

bredt sammensat løsning, så vi

ikke bliver afhængige af en enkelt

leverandør.

Og lad os ikke glemme, at

naturgasnettet er en fantastisk

energiinfrastruktur.

En meget stor andel - over 20

pct. - af Danmarks energiforbrug

transporteres sikkert, lydløst,

usynligt (og uden påvirkning af

miljø og mennesker i øvrigt) gennem

nedgravede stål- og plastledninger

(mere end 20.000 km i

alt) ud til privatkunder, industri,

kraftværker og kraftvarmeværker.

I EU27 er der godt 2 mio. km

gasledninger og 115 mio. kunder.

Et rigtig godt produkt

Hvor fantastisk systemet egentlig

er, får I en god fornemmelse af,

når jeg fortæller jer, at der skal

køre 2500 lastvognstog med halm

(i alt ca. 13 tons/stk.) over Fyn

døgnet rundt året rundt, såfremt

man skulle dække samme energiforbrug

som naturgas leverer.

Levetiden for det danske gassy-

stem er (med den aktuelle vedligeholdelse)

stort set ubegrænset -

undersøgelser har ikke vist nogen

væsentlig ældning af systemet.

Vi har med andre ord et rigtig

godt produkt - naturgassen - og

en meget hensigtsmæssig, effektiv,

miljøvenlig, langtidsholdbar

og velfungerende infrastruktur.

Helt fundamentalt gælder det

selvfølgelig derfor om at udnytte

disse samfundsvigtige aktiver

bedst muligt i omstillingen til en

energifremtid baseret på VE.

Vi kan ikke forudsige, hvornår

det sidste naturgasmolekyle løber

gennem rørene - det afhænger

af den køreplan, som politikerne

fastlægger.

Men vi vil sikre, at naturgassen

og infrastrukturen udnyttes

bedst muligt, så længe den indgår

i dansk energiforsyning.

Og vi vil også proaktivt og visionært

bidrage til videreudviklingen

af det danske energisystem.

DGF i 2009/2010

På denne baggrund kan jeg derfor

vende blikket mod DGF med en

pæn portion optimisme.

Der vil blive god brug for vores

forening i mange år endnu, og

selvom DGF fylder 100 år næste

år den 26. oktober, har foreningen

stadig en spændende fremtid

foran sig.

Og det er også gået godt for

D G F å r s m ø d e

DGF’s formand Ole Albæk Pedersen

aflægger beretning på årsmødet

under ledelse af Kurt Bligaard

Pedersen, DONG Energy som

dirigent.

DGF, siden vi mødtes her på Nyborg

Strand for et år siden.

Økonomien er stabil, medlemstallet

er stabilt - vi er nu 438

medlemmer - og vi har oplevet

en fin opbakning omkring vores

gastekniske dage og omkring

vores blad, Gasteknik.

Som sidste år, skal jeg også i år

opfordre jer alle til at huske nye

kolleger på, at de bør melde sig

ind i DGF, så vi sammen kan sikre

foreningens fortsatte udvikling.

Det er selvfølgelig især vigtigt,

at yngre medarbejdere rekrutteres

til DGF, så foreningen ikke bliver

hægtet af det generationsskifte,

der er i gang i gassektoren.

Gastekniks oplag fordoblet

Vores blad Gasteknik er DGF’s

faglige talerør, og det udkommer

6 gange om året.

Bladets profil er aktuelle faglige

artikler om gas og energi, suppleret

med nyheder fra branchen og

foreningen.

Det er vigtigt for Gasteknik, at

der kommer indtægter fra annoncer

og sponsorer.

Da annoncesalget gennem en

længere årrække har været vigende,

har det været nødvendigt

med en række tiltag for at styrke

bladets økonomi:

Der er indgået en ny aftale om

professionelt annoncesalg.

Oplaget er fordoblet til 3.500,

således at alle vvs-installatører

med gasautorisation modtager

bladet. Annoncering bliver der-

> > >

Gasteknik nr. 6 • 2010 7


D G F å r s m ø d e

Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen,

Dansk Energi Brancheforening

byder velkommen til den faglige

udstilling i forbindelse med DGFs

årsmøde i Nyborg.

Naturgas vil

fortsat spille

en vigtig rolle...

med mere attraktiv.

Der er indgået en ny aftale om

trykning, som reducerer trykomkostningerne.

Der er indgået en ny aftale om

distribution af bladet som magasinpost,

hvilket halverer distributionsomkostningerne.

Gastekniks sponsorer er trofaste,

og indtægterne fra sponsorater

er opretholdt, hvilket er af

stor betydning. Tak til dem.

Udskiftning i redaktionsudvalg

I Gastekniks redaktionsudvalg er

et generationsskifte i gang.

Udvalget har i det sidste år mistet

50 års erfaring, idet Jørgen K.

Nielsen, DEBRA og Ole Sundman,

DONG Energy er udtrådt. Nye i

udvalget er Carsten Cederqvist,

Max Weishaupt og Asger Myken,

DONG.

Tak til alle i udvalget for

indsatsen i årets løb og især tak

til Jørgen og Ole for den lange

indsats for foreningens blad.

Endelig vil vi fremover savne

Hanne Frederiksen fra DGC i

udvalget. Hanne var udvalgets

administrative hovedkraft, og

hendes død er således også et

stort savn for redaktionsudvalget

og Gasteknik.

Gastekniske dage

Et andet stort aktiv for foreningen

er vores gastekniske dage. De

blev i år afholdt for tredje gang

med stor succes.

Det foregik som tidligere år

på Munkebjerg Hotel i Vejle i

dagene 11. - 12. maj. Der var 110

8 Gasteknik nr. 6 • 2010

deltagere og 30 foredragsholdere.

Programmet kom rundt om

mange af de mest aktuelle gastekniske

temaer.

I 2011 bliver Gastekniske dage

afholdt den 5. - 6. april - igen på

Munkebjerg Hotel.

Vi vil som sædvanlig dække

både gastransport, måling og

gasanvendelse med vægt på emner

såsom biogas, forgasningsgas,

solvarme og varmepumper.

Hvis I gerne vil modtage invitation

og program på mail, kan

I henvende jer på DGC’s stand,

hvor I kan udfylde et skema med

kontaktinformationer.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed

til at takke både foredragsholdere

og de sponsorer, der var

med til at sikre en god økonomi

for de gastekniske dage.Vi håber,

I også vil bidrage i 2011.

Hvis nogen af de tilstedeværende

har ideer eller forslag til

de gastekniske dage så tøv ikke

med at kontakte kursusudvalgets

formand Bjarne Spiegelhauer.

Den Internationale Gas Union

Til slut i min beretning vil jeg

kommentere vores samarbejde

med omverdenen.

DGF har et fint samarbejde

med alle aktører i den danske

gassektor ikke mindst Dansk

Energi Brancheforening, som i

rigtig mange år har stået for vores

årsmødeudstilling - tak for det.

Men DGF har også en rolle

som formidler af det internationale

gastekniske samarbejde via

den Internationale Gas Union,

IGU.

I kan se på DGF’s hjemmeside,

hvem der repræsenterer DGF i

IGU’s tekniske komitéer - mange

af repræsentanterne vil være med

her på Nyborg Strand.

Jeg håber, at vi dermed også

kan bidrage lidt til spredning af

international viden gennem kolleganetværket

her på årsmødet.

Deltagelse i IGU-arbejdet er

frivilligt og betales af de virksomheder,

hvor deltagerne er ansat.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed

til at takke for den faglige

indsats og for virksomhedernes

velvillige finansiering.

Under IGU skal jeg også

nævne, at Danmark - det vil

formelt sige DGF, men i praksis

DGC - har fået tildelt værtsskabet

for IGU’s forskningskonference -

IGRC - i 2014.

Det kan vi godt være stolte af,

og det bliver utvivlsomt en spændende

opgave for den danske gassektor.

Det kommer vi til at høre

meget mere til de næste par år.


Sund økonomi i DGF

Dansk Gas Forenings årsmøde fremlagde formanden Ole Albæk

Pedersen en årsrapport, der viser et beskedent overskud på godt

30.000 kr. - en positiv afvigelse på 21.000 kr. i forhold til budgettet.

Årsrapporten dækker perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

Med en nettoudgift på 207.500 kr. er Gasteknik blevet over

100.000 kr. dyrere end forventet.

Det skyldes ifølge formanden fald i annonceindtægter og øgede

omkostninger til distribution, men det er der nu iværksat tiltag for at

rette op på.

”På plussiden kan vi notere os lidt stigende kontingentindtægter

og et forbedret resultat af sidste årsmøde som følge af flere tilmeldinger”,

fastslog formanden.

De 464 medlemmer sikrede en indtægt på godt 214.000 kr. i kontingenter.

Gastekniske Dage har bidraget med 106.000 kr. i form af sponsorater,

mens finansielle indtægter udgør knapt 39.000 kr.

Medlemsskab af IGU har kostet 33.500 kr.

Foreningen har nu en egenkapital på 260.704 kr.

Uændret kontingent

Ny i DGF-bestyrelsen

Dansk Gas Forenings årsmøde

i Nyborg blev den 60-årige

Flemming Jensen (t.v.), DONG

Energy valgt som nyt medlem af

DGF’s bestyrelse.

Han afløser Peter Skak Iversen,

der er gået på pension.

Flemming Jensen er uddannet

civilingeniør og var oprindeligt

vicedirektør i Naturgas Sjælland.

Han er til daglig Director i

DONG Gasdistribution A/S

Generalforsamlingen genvalgte

Peter I. Hinstrup, DGC, Astrid

Birnbaum, Københavns Energi,

Flemming Hansen, fh-teknik

og Henrik Rosenberg, Mogens

Balslev A/S

Bestyrelsen for Dansk Gas Forening satser på et 0-resultat med uændret

kontingent i det budget for 2011-2012, der blev fremlagt og

godkendt på årsmødet.

Kontingentet udgør dermed fortsat 500 kr. plus moms for ordinære

medlemmer og 250 kr. inklusiv moms for pensionister.

I forhold til budgettet for indeværende regnskabsår viser det nye

budget en forbedring på 53.000 kr. Det skyldes et forventet højere

overskud på de gastekniske dage og et årsmøde, som hviler i sig selv.

Povl Dons Kristensen undrede sig over at skulle betale moms af

kontingentet til Dansk Gas Forening.

”Det piner mig ærlig talt at skulle aflevere 50 kr. af mit kontingent

til staten, og det er den eneste af de foreninger, jeg er medlem af,

hvor det er tilfældet. Jeg vil derfor høre, om ikke det beror på en fejl”.

Formanden lovede at undersøge spørgsmålet i samarbejde med

foreningens kasserer.

D G F å r s m ø d e

Gasprisen

til Tine Lindgren

Det blev Tine Lindgren fra Energinet.dk,

der på DGF’s årsmøde

løb af med Gasprisen 2010.

Hun er uddannet kemiingeniør

og har været aktiv i branchen

siden 1986, først ved Mærsk Oil

og siden 1989 i DONG, hvorfra

hun fulgte med til Gastra

og Energinet.dk. Hun arbejder

primært med infrastruktur og

gaskvalitet, herunder udarbejdelsen

af en fælles europæisk

gasnorm. Ud over æren består

prisen af 20.000 kr.

Rejselegat afvikles -

bruges til jubilæet

Da der på trods af gentagen

annoncering i Gasteknik ikke

indkom nogen ansøgninger til

foreningens studie- og rejselegatet,

besluttede bestyrelsen

at søge at afvikle legatet gennem

udarbejdelsen af en særlig

jubilæumsbog og -præsentation

i anledning af foreningens 100

års jubilæum næste år.

Civilstyrelsen - som er den

myndighed, der fører tilsyn med

legater - har godkendt denne

plan, og Hanne Thomsen,

museumsleder på Gasmuseet

har påtaget sig opgaven med at

udarbejde jubilæumsbogen.

Gasteknik nr. 6 • 2010 9


D G F å r s m ø d e

Virkeligheden er med naturgasbranchen

Naturgas har endnu mange år foran sig i den danske energiforsyning,

fremgik det af flere indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde.

Klimakommissionen havde et

bundet mandat til at anvise,

hvordan Danmark kan klare sig

uden brug af fossile brændstoffer

i 2050.

Og dermed også uden brug

af naturgas, selv om det er det

mindst forurenende af de fossile

brændstoffer, og selv om der

ser ud til at være nok af den de

næste 100 år.

Men om, og i givet fald hvornår

naturgassen skal udfases, vil

være en politisk beslutning, som

endnu ikke er truffet.

Det vil formentlig fremgå af

den energipolitiske aftale, som

regeringen fremlægger forslag til i

løbet af foråret.

Regeringspartiet Venstres politiske

ordfører Lars Chr. Lilleholt

udstedte på Dansk Gas Forenings

årsmøde ingen løfter om naturgassens

fremtid, men fremhævede

dog gassen som velegnet til

både kraftvarme og til termiske

varmepumper i forbindelse med

udnyttelse af geotermisk varme

fra undergrunden til fjernvarme.

Ingen garantier

Ved afslutningen af årsmødet

konkluderede DGF’s formand

Ole Albæk Pedersen, at der ikke

er udstedt garantier for en fortsat

anvendelse af naturgas.

”Men vi tror, at vi har virkeligheden

med os. Vi har nok

af det, vi har en velfungerende

infrastruktur, og naturgas er

velegnet til at kombinere med de

vedvarende energikilder, som skal

overtage en stadig større del af

10 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Jens Utoft, Gasteknik

energiforsyningen - primært fra

kul og olie.

Satser på bred energiaftale

Lars Chr. Lilleholt slog fast, at

regeringen vil satse på en bred

energipolitisk aftale, sådan som

det har været tilfældet siden beslutningen

om at droppe a-kraft

og indføre naturgassen.

”Jeg forventer et udspil, der

ligger tæt op ad Klimakommissionen,

men det bliver nok svært

at nå en aftale inden valget, som

senest kommer i november 2011.

Vi vil have fokus på det mellemlange

sigt frem til 2020. På

lang sigt skal naturgas udfases,

men indtil da skal gassen udnyttes

effektivt, både herhjemme og

til eksport”.

Kompensation for fjernvarme

”Jeg forventer øget fokus på energibesparelser,

og her er det mest

effektivt at udnytte naturgas til

kraftvarme, selv om vi nok også

vil lægge op til frit brænd sels valg

og en udbygning af fjernvarmenettet

på bekostning af direkte

opvarmning med naturgas.

Her er det afgørende, at skift til

fjernvarme sikrer gasselskaberne

mulighed for at afvikle gælden.

Desværre er det ikke lykkedes at

få en frivillig aftale, og derfor ligger

sagen nu på regeringens bord.

Det skal vi finde en løsning på.

Regeringen satser også på en

udbygning af biogasproduktionen,

hvor vi vil lave en handlingsplan,

der sikrer en effektiv

udnyttelse, enten lokalt eller via

naturgasnettet.

Investeringerne i naturgasnettet

skal fortsat udnyttes”, fastslog

Lars Chr. Lilleholt.

Mangel på biomasse og olie

Medlem af Klimakommissionen,

tidl. chefrådgiver for EU-Kommissionen

Jørgen Henningsen

slog fast, at forudsætningen for

at gøre dansk energiforsyning

uafhængig af fossil energi uden

større ekstraomkostninger er markant

højere priser på olie og gas.

”Det tror jeg også bliver tilfældet

med olien, fordi de sidste

reserver bliver stadig dyrere at

udvinde, men i modsætning til

flertallet tror jeg ikke, det bliver

tilfældet med gassen, hvor reserverne

er langt større.

Vindkraft er langt det billigste

VE-alternativ og en udbygning er

under alle omstændigheder fornuftig

i stedet for at satse på den

bekvemme løsning at importere

biomasse, der jo heller ikke giver

nogen forsyningssikkerhed.

Udfordringen med vindkraft

er at anvende den langt mere effektivt,

når den er til stede.”

Brug gas til tung transport

”Den anden store udfordring er

transportsektoren. Teknologien

er til stede til at fremstille biobrændstof,

men det vil måske

lægge beslag på hele vores fødevareproduktion.

Derfor ser jeg

personligt store muligheder i at

anvende gas, herunder også biogas,

til især tung transport som

erstatning for diesel, som der er


mangel på. Det er også langt billigere

og giver større forsyningssikkerhed.

Derimod ser jeg en stor udfordring

i at skaffe den nødvendige

biomasse - og ikke mindst i at

kompensere for de manglende

energiafgifter, hvis biomasse

fortsat skal være afgiftsfrit” sagde

Jørgen Henningsen.

DONG tror fortsat på gassen

DONG Energy’s adm. direktør

Anders Eldrup fastslog i sit indlæg,

at ren energi er en nødvendhed,

selv om klimakonferencen

i København sidste år ikke gav

nogen aftale.

”Derfor må vi selv gøre noget

som virksomheder og borgere. Vi

anvender i øjeblikket 85 % fossil

energi og 15 % VE til elproduktion.

I 2040 er målet, at det skal

være omvendt, og faktisk tror jeg,

at vi kan nå dette mål tidligere.

Men i modsætning til Klimakommissionen

tror vi fortsat, at

gassen vil spille en vigtig rolle.

Hvis al kulfyret elproduktion

blev erstattet med gas, ville CO 2 -

udledningen blive reduceret med

53%, svarende til godt 4,2 mia.

tons. DONG har besluttet ikke at

bygge flere kulkraftværker og allerede

lukket 6 kulfyrede blokke, så

vi har reduceret det årlige forbrug

fra 6 til 4 mio. tons. Om få år vil

vi kun bruge 2 mio. tons.”

Biomasse i Danmark - ikke i UK

”I Danmark ombygger DONG

foreløbigt de kulfyrede kraftværker

i Studstrup og Avedøre til

Venstres energipolitiske

ordfører Lars Chr. Lilleholt

(t.v.): Naturgassen

skal på sigt udfases,

men indtil da udnyttes

effektivt.

Jørgen Henningsen, medlem

af Klimakommissionen

(t.h.): Naturgas og

biogas bør også anvendes

til transport.

biomasse, men vi ved ikke, om

det er holdbart i længden.

I England har vi opgivet at

bygge et biomassefyret kraftvarmeværk,

fordi det ville kræve 17

skibe i pendulfart fra Canada.

Det er ikke bæredygtigt på langt

sigt, selv om der egentlig var god

økonomi i det nu p.g.a. støtte.

Man kan sige meget godt om

vindkraft, men produktionen er

meget ujævn, og derfor er der

behov for enten at kunne lagre

strømmen eller at supplere med

andet.

Vi har bygget gasfyrede kraftværker

i Holland og Norge, og

inden jul går det hidtil største på

850 MW i produktion i England.”

Gas er uundværligt

”El, gas og varme skal tænkes

sammen i vores fremtidige energiforsyning,

hvor der er behov

for meget store investeringer”.

Det fastslog Energinet.dk’s

adm. direktør Peder Ø. Andreasen

på DGF’s årsmøde i Nyborg.

Energinet.dk barslede i september

med en analyse af, hvordan

Danmark kan gøres uafhængigt

af fossile brændstoffer i 2050.

”Desværre er gassen dramatisk

undervurderet af Klimakommissionen.

Vores analyser viser, at

gas vil spille en afgørende rolle

fremover, uanset, om vi vælger

et fossilfrit eller et CO 2 -neutralt

samfund. Ved høj elproduktion

fra vindkraft, som der ikke er

marked for, kan el konverteres

til varme eller til produktion af

metan eller brint.

D G F å r s m ø d e

I dag lagrer vi primært energi

i norske vandkraftværker. Her er

gassen et godt alternativ.

Allerede i 2020 er vindkraften

fordoblet - i 2050 taler vi om en

5-6 dobling.

Lagring som metan i gaslagre

er langt den billigste løsning

(0,5 kr./kW), og den nuværende

lagerkapacitet på 1 TWh kan

sagtens udvides”, sagde Peter Ø.

Andreasen.

Gasnettet skal fortsat bruges

Bjarke Pålsson, adm. direktør

for Naturgas Fyn støttede visionen

om, at Danmark skal være

uafhængig af fossile brændsler i

2050.

”Men der er foreløbigt investeret

47 mia. kr. i naturgassystemet

- en af de største anlægsinvesteringer

nogensinde i Danmark.

Det har en restlevetid på mindst

50 år, og derfor skal vi fortsat bruge

det til transport af naturgas,

opgraderet biogas og i fremtiden

også til brint.

Naturgas skal i første omgang

bruges til at fortrænge kul og olie,

både fordi det forurener mindre

med CO 2 og er billigere end olie.

Dernæst skal vi bruge naturgas

og bionaturgas til at balancere

den markant stigende vindkraftproduktion.”

I strid med IEA-anbefalinger

Bjarke Pålsson præsenterede

Energistyrelsens prognose for

energiforbruget frem til 2030.

> > >

Gasteknik nr. 6 • 2010 11


D G F å r s m ø d e

Virkeligheden

er med naturgasbranchen...

Den viser, at VE primært vil

fortrænge naturgas, hvor andelen

vil falde fra 19 til 14 %, mens kul

vil falde fra 20 til 16 % og oliens

andel vil stige fra 39 til 40 %.

”Det er helt i modstrid med

IEA’s anbefalinger for at begrænse

den globale temperaturstigning

til 2 °C, hvor der i EU er

peget på stort set uændret forbrug

af naturgas, men til gengæld

kraftig reduktion af forbruget af

kul fra 17 til 7 % og af olie fra 35

til 26 %”, sagde Bjarke Pålsson.

Det perfekte mix?

Jacob Østergaard, professor og

leder af Center for Elteknologi

på DTU, var helt enig i, at øget

vindkraftproduktion stiller større

krav til balancering.

”Allerede i 2025, hvor vindkraft

forventes at dække 50 %

af elforbruget, vil produktionen

overstige forbruget i 1000 timer

om året. Derfor er det nødvendigt

at skabe øget fleksibilitet med en

udbygget informations- og kommunikationsteknologi,

der kan

regulere forbruget efter produktionen

i termostatstyrede anlæg,

fx køle- og fryseanlæg.

Elbiler og andre elforbrugende

apparater er en anden mulighed

for at bruge strøm på tidspunkter,

hvor der er overskud.

Også mikrokraftvarmeanlæg

kan styres af elpriser, og på

kraftvarmeværker kan der etableres

borehulslagre i jorden, hvor

varmen kan gemmes fra sommer

til vinter og hentes op igen med

varmepumper.

12 Gasteknik nr. 6 • 2010

På den korte bane mener jeg,

der er lagringsmuligheder nok

i elssystemet, men på længere

sigt er både gas og vandkraft nok

nødvendigt for at få balance.”

Biogas fra Sverige?

Owe Jönsson, project manager

hos E.ON Gas, Sverige, gennemgik

de massive udbygningsplaner

for produktion af biogas i Sverige.

Ikke mindst forgasning af træ stilles

der store forventninger til.

Sverige satser på, at VE skal

dække 50 % af energiforbruget

allerede i 2020 og 10 år senere

skal al transport være uafhængig

af fossile brændsler, og i 2050

skal energiforsyningen være CO 2 -

neutral.

Planen er allerede i 2020 at

producere 2 mia. m 3 biometan.

Det kræver en stor omstilling.

Potentialet er 10-20 forgasningsanlæg

i Sverige i størrelsen

200 MW.

”Det giver både basis for at

dække behovet - og måske endda

at eksportere til Danmark”, lød

det fra Owe Jönsson.”

Også importeret træmasse

Foreløbigt er det besluttet at bygge

et 20 MW anlæg i Göteborg

til 222 mio. SEK, hvoraf staten

dækker 25 %.

I Göteborg er der planlagt

yderligere et anlæg på 100 MW.

”I 2013 forventer vi at bygge

et 200 MW anlæg, formentlig i

Helsingborg.

Alle anlæg placeres i havneområder,

hvor der er mulighed for

Owe Jönsson, E.ON Gas, Sverige:

På sigt kan vi måske eksportere

biogas til Danmark.

at supplere lokal biomasse med

importeret træ!”

Sverige har gennem de senere

år bygget en række traditionelle

biogasanlæg, baseret på organisk

affald og husdyrgødning.

At der nu satses på anvendelse

af træ til biogasfremstilling ved

forgasning skyldes ifølge Owe

Jönsson, at det på den måde er

muligt at bygge væsentligt større

anlæg, og at man slipper for at

transportere en masse vand.

Foreløbigt satses der primært

på at anvende biogassen til transport,

som på grund af lavere afgifter

kan betale den bedste pris.

Biogassen renses for CO 2

(opgraderes), både for at kunne

transportere den i naturgasnettet

(Vestsverige), men også for

at sikre højere energiindhold og

beskytte motorerne.

Mikrokraftvarme med brint

Bjørn Thorsen, adm. direktør i

Svendborg-virksomheden IRD

Fuel Cells A/S orienterede om det

igangværende demonstrationsprojekt

med anvendelse af brint

og brændselsceller til mikrokraftvarme.

Projektet gennemføres på

Vestlolland, hvor det første af 35

prototypeanlæg i fase 3 netop er

sat i drift.

Projektet startede med det

første prototypeanlæg i 2006. Det

var ikke godt nok.

I næste fase blev der opstillet

5 anlæg, hvor virkningsgraden

nåede op på 95%. Med de seneste

anlæg er man nået op på 99,2 % og


en pris på anlægget på ca. 20.000

Euro.

”Jeg tror vi kan nå ned på en

pris på ca. 10.000 Euro, men der

er fortsat problemer med holdbarheden

af brændselscellerne.

Den er nu på 8000-9000 timer”,

erkendte Bjørn Thorsen.

Energitab på 75 %

I forsøget på Lolland produceres

brinten lokalt med strøm (elektrolyse),

når strømprisen er lav.

Anlægget kan producere 20

Nm 3 brint og 10 Nm 3 ilt i timen.

Energitabet i denne proces

er så stort som 75 %, men hvis

stømmen er gratis eller alternativet

er at stoppe vindmøllerne, er

det alligevel en god forretning.

”Jeg tror ikke på ideen om at

opbygge et brintnet. I stedet skal

man satse på anlæg, der selv kan

producere brinten decentralt

(omvendt stack). De er ikke helt

klar endnu”, erkendte Bjørn

Thorsen.

”Ideen i projektet er, at mikrokraftvarme

kan bidrage med

regulerkraft. Ca. 8000 af vore

anlæg vil kunne levere den op-

og nedregulering, der er brug for

med en øget vindkraftproduktion

i Danmark. Anlæggene er velegnede

til områder uden kollektiv

varmeforsyning”.

Gas nødvendig til elproduktion

Kim Behnke, forsknings- og miljøchef

hos Energinet.dk, advarede

mod tendensen til, at bare noget

er CO 2 -neutralt, så er alting godt.

”Faktisk er det ikke uden

T.v. Bjørn Thorsen, IRD

Fuel Cells: Ca. 8000 mikrokraftvarmeanlæg

kan

levere den nødvendige

regulerkraft til elnettet.

T.h. Kim Behnke,

Energinet.dk: Med øget

vindkraft er naturgas (og

biogas) en afgørende forudsætning

for at holde

balance i elnettet hele

året rundt.

problemer at afbrænde biogas”,

fastslog han indledningsvis i sit

indlæg på DGF’s årsmøde.

Som eneste TSO i Europa har

Energinet.dk ansvar for både el-

og gas. Det har den store fordel,

at man kan tænke tingene sammen.

Gas har brug for elproduktion

som primær kunde og elsektoren

har brug for den gasfyrede

produktion.

”Jeg har forstået at Klimakommissionen

helst ser villagaskunder

konverteret til fjernvarme.

Tidligere blev kraftvarmeværker

bygget ud fra behovet for varme

med treledsafregning. Den tid er

forbi. Det er ikke tilstrækkeligt

til at opnå en årsbalance. Vi skal

have balance i elnettet 50 gange

i sekundet. Derfor er især de små

værker en værdifuld ressource, og

dermed er naturgas også broen til

fremtidens VE-samfund”.

Danske styrkepositioner

Kim Behnke fremhævede følgende

danske styrkepositioner:

• Decentrale kraftvarmeværker på

gas er en del af forudsætningen

• Elsystemet kan kun virke, når

der er generatorer i nettet

• Kapacitet for gasfyrede elproducerende

anlæg på 3.400 MW

• Heraf er over 1.200 MW fra

anlæg mindre end 25 MW

• De mange enheder kan skifte

fra naturgas til VE gas

Gassystemet er et fremragende

energilager

Især de små værker er interessante,

når elsystemet lokalt skal

være i balance. Der er rigtig gode

D F G å r s m ø d e

penge i at sælge reguleringsydelse.

”Det er korrekt, at naturgas

fortsat er godt for miljøet. Vi

laver en årlig miljørapport, der

viser, at det stort set er lykkedes

at fjerne svovl og at nedbringe

NO x -emissionen med 95 %.

Vi forventer derfor ikke, at

naturgas udfases de næste 10 år,

nærmest tværtimod efterhånden

som kulfyring indstilles. Men vi

forventer, at en stigende andel af

gassen bliver VE-gas”, sagde Kim

Behnke.

Kender du typen?

Årsmødets sidste indlæg blev

leveret af livsstileksperten, kommunikationsrådgiver

Christine

Feldhaus, der bl.a. er kendt fra

tv-serien ”Kender du typen”.

Med udgangspunkt i Gallupinstituttets

opdeling af befolkningen

i ni forskellige typer gennemgik

hun på en humoristisk måde

og med velkendte eksempler i

hvilket omfang og hvordan de

forskellige typer kan motiveres

til at nedbringe deres CO 2 -udledning.

”Men det er en svær opgave.

Rigtig mange interesserer sig ikke

en døjt for, hvordan vi får energi.

Det skal bare virke”, fastslog

Christine Feldthaus, som brystede

sig af, at det for hende selv

er lykkedes at nedbringe sin CO 2 -

udledning til det halve.

De fleste præsentationer fra

årsmødet kan findes på Dansk

Gas Forenings hjemmeside

www.gasteknik.dk.

Gasteknik nr. 6 • 2010 13


D G F å r s m ø d e

Og så var

der fest

Tårnsalen på Hotel Nyborg

Strand dannede i år en smuk

ramme om den festmiddag, der

siden foreningens start for 99

år siden har været en fast og

vigtig bestanddel af Dansk Gas

Forenings årsmøde. Her er det

sociale samvær i højsædet.

Men lidt fagligt input blev der

dog også plads til med formanden

Ole Albæk Pedersens ”festtale”,

hvor han opdelte økonomer i

to racer - dem, som ”ikke ved” og

dem, som ved, at de ”ikke ved”.

”Jeg bliver utryg, når nogen ikke

ejer tvivlens gave, fx når Klimaformanden

udtaler, at priserne på

gas ”uomtvisteligt” udvikler sig

på en bestemt måde.

For nylig hørte jeg Carter og

Reagans nationalbankdirektør

forklare det store sammenbrud

i verdensøkonomien med, at

der var alt for meget begavelse -

kemikere, fysikere, matematikere

samlet på et sted, nemlig på Wall

Street. Med udgangspunkt i modeller,

som fungerede i naturvidenskaberne,

lavede de modeller

for kreditrisiko m.v.

Problemet er blot, at vi mennesker

ikke fungerer som fysiske

processer, men ændrer adfærd

i forhold til opnået erfaring.

Det, som modellerne sagde ikke

kunne ske, blev pludselig til virkelighed.

Ved sidste større gaskøb mødte

jeg ”Monte Carlo”-beregninger,

som ingen - heller ikke vores

modpart - kunne gennemskue.

Derfor købte vi et yatsy bæger

med terninger og en resultatblok.

Det var grundlæggende det

samme, vores modparts model

gjorde, men vores fordel var, at vi

kunne gennemskue processen og

dens manglende validitet.

Så nu har vi både et yatsy-spil

og et fodboldspil, som vi bruger

til at beskæftige vore sælgere, når

vi ikke er konkurrencedygtige.

Set ud fra naturgasnettets

fremtid ser jeg, at vi har virkeligheden

med os. Jeg er ikke i tvivl

14 Gasteknik nr. 6 • 2010

om, at snusfornuften vil sejre: at

naturgassens rigelighed, kombineret

med, at dem, der har naturgassen,

har brug for at sælge for

at opretholde deres velstand, og

at den relativt rene og fleksible

energiform vil betyde, at vore

efterfølgere også kan planlægge

foreningens 139 års jubilæum i

2050”.

Traditionen tro fik deltagerne

også denne gang mulighed for at

synge en omdelt lejlighedssang,

der tog årets begivenheder i gasbranchen

under kærlig behandling.

Denne gang med en helt ny

forfatter, nemlig DGC’s vicedirektør

Jan K. Jensen.

Det slap han godt fra.


Netværkernes

paradis

Ud over de faglige foredrag

er samværet med kolleger et

væsentligt element i DGF’s

årsmøde.

Til det formål er Dansk Energi

Brancheforenings udstilling det

perfekte mødested, hvor man

også kan orientere sig om nyheder

fra en stor del af branchens

leverandører. Flere af dem havde

interessante nyheder at præsentere,

mens det for andre mere

drejede sig om at pleje eksisterende

kontakter og at skabe nye.

I lighed med sidste år havde

DEBRA også sammensat et fagligt

program under fællestitlen

”Udstillernes time”.

Her orienterede Sikkerhedsstyrelsen,

DONG Distribution

og DGC i år om, hvordan man

imødekommer nogle af de

problemer, der er opstået med

importen af gas fra Tyskland.

Mere om dette side 26.

Bent Ole Pedersen fra Vaillant

gennemgik principperne

i Vaillants nye solvarme- og

gasfyrede ”zeolit” varmepumpe,

”zeoTHERM”, som har været

under udvikling nogle år og nu

omsider er ved at være klar til at

sende på markedet.

Chr. Møller, Geopal System, præsenterede på årsmødet,

hvad firmaet betegner som verdens første præcise

massestrømsmåler til biogas. Den patenterede måler

tager højde for variationer i gassammensætningen og

muliggør optimering af processen i rådnetanken.

D G F - u d s t i l l i n g

Zeolit kaldes på dansk for kogesten

og er et materiale, der afgiver

varme, når det bliver tilsat

fugt. Modulet kan tilføre 4 kW

varme, og dermed kan anlægget

opnå en total nyttevirkning

af tilført energi på 131 %, sammenlignet

med kondenserende

gaskedlers ca. 95 %.

Fugten tilføres ved fordampning

under vakuum med varme

fra solfangere ved temperaturer

helt ned til 3 °C.

Gasbrænderen anvendes til at

tørre zeolitten, hvorefter processen

kan starte forfra.

Maks. ydelsen er 10 kW.

René Gårdsvig (t.v.) havde i år skiftet stand til Hjørring-virksomheden

Elster-Instromet, hvor han 1. maj

2011 afløser Erik F. Hyldal (t.h.) som direktør. Ansættelsessamtalen

foregik i fuld offentlighed på udstillingen

ved årsmødet sidste år.

Gasteknik nr. 6 • 2010 15


G a s j o b b e t

Gaskundernes vagthund

Kontorchef Jeppe Danø glæder sig til nye udfordringer som leder af

Energitilsynets Energicenter GAS, der skal sikre øget konkurrence.

12 medarbejdere i Energitilsynets

Energicenter GAS har ansvaret for

reguleringen af de danske naturgasselskaber

(distribution, transmission,

lager og forsyningspligt)

og for reguleringen af den danske

TSO (Energinet.dk). Afdelingen

har ligeledes ansvaret for koordineringen

af det internationale

samarbejde på gasområdet.

Siden 1. november 2009 har

afdelingen været ledet af den

41-årige Jeppe Danø som kontorchef

i afdelingen. Han er uddannet

nationaløkonom.

”Efter godt seks år i DONG,

Energy, hvor jeg handlede med

gas på engrosmarkedet i Danmark,

Sverige, Tyskland og

Holland, besluttede jeg at prøve

kræfter med regulatorrollen. Det

har jeg ikke fortrudt”, fortæller

Jeppe Danø.

”Det er et spændende arbejde

med spændende sager og mange

udfordringer. Det er bestemt ikke

kedeligt”, fastslår han.

Rimeligt effektive

Generelt mener Jeppe Danø, at

de danske distributionsselskaber

er ret effektive.

”Internationale sammenligninger

viser, at der ikke var det

store at komme efter. Danske

gasselskaber er ganske effektive,

når det gælder net-omkostninger,

men det danske gasnet er jo også

ganske nyt i international sammenhæng.

Derfor har det ikke givet Energitilsynet

anledning til større korrektioner

af tarifferne, sådan som

det er sket for elselskaberne.

16 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Jens Utoft, Gasteknik

Men selve gasprisen ligger

højt i Danmark, og det skyldes

manglende konkurrence, eftersom

langt de fleste privatkunder

endnu ikke har benyttet sig af

adgangen til at købe gas på markedet,

men stadig er kunder hos

forsyningspligtselskaberne.

Den største udfordring ligger

hos forsyningspligtselskaberne.

Her er spørgsmålet, om den

konstruktion vi har, er tilstrækkelig

effektiv og hensigtsmæssig.

Enkelte steder er der betydelige

prisforskelle mellem forsyningspligtselskaber

og markedspriser.

Men det kræver en grundig

undersøgelse af de bagvedliggende

omkostninger, og det vil ske i

dialog med branchen.

I øjeblikket er Energitilsynet

ved at undersøge engrosmarkedet

for gas. Resultatet ventes

offentliggjort tidligt i det nye år.

En naturlig forlængelse vil være

at se, hvordan prisfastsættelsen

fungerer for forsyningspligtselskaberne”,

siger Jeppe Danø.

Mere uafhængigt

Den helt store udfordring bliver

imidlertid følgerne af EU’s 3. liberaliseringspakke.

”Hidtil har Energitilsynet

været en del af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. Men ifølge et

nyt lovforslag skal vi nu være en

selvstændig institution med egen

chef og fungere mere uafhængigt

af ministeriet.

Vi har været glade for at være

en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

og ikke set det som

noget problem. Men sådan som

direktivet er skrevet, ser vi ikke

andre udveje end at blive en selvstændig

institution for at opfylde

direktivets krav.

En del af pakken handler om at

skabe et fælles indre marked for

handel med el- og gas. Det er vi

endnu et stykke fra.

Det følger af pakken, at regulatorerne

får en væsentlig rolle i

at udforme rammerne for handel

med el og gas på tværs af grænser.

Derfor er det vigtigt, at regulatorerne

er uafhængige af regeringerne,

så der ikke tages industrielle

og politiske hensyn.

Det mener jeg også, at vi hidtil

har levet op til i Danmark, men

nu skal der også være en mere

formel uafhængighed”, siger

Jeppe Danø.

Skal minimere flaskehalse

Ud over udskilningen giver liberaliseringspakken

en række nye

udfordringer:

”Vi har lavet et fælles europæisk

agentur for regulatorerne,

ACER, hvor vi på en række prioriterede

områder sammen skal

udarbejde framework guidelines.

Det sker efter opdrag fra Europakommissionen,

fx inden for

kapacitetsallokering, hvor meget

handler om at minimere flaskehalse

i net og lagre.

Vi får her mulighed for at

fastsætte retningslinje for TSOerne

om fx balancering eller

tarifstruktur. Regulatorerne har

et halvt år til at blive enige om

fælles retningslinjer, hvorefter de

sendes videre til TSOernes organisation

ENTSO-G (gas), der så har


halvandet år til at blive enige om

detaljerne. Derefter vil de så være

bindende fælleseuropæiske regler,

og nogle regler vil blive ophøjet

til fælleseuropæisk lovgivning.

Ved at vi er med fra starten,

har vi stor mulighed for at påvirke

hele lovgivningen. Og hvis

man gør en indsats, har man også

som dansk regulator mulighed

for at præge tingene i en retning,

som man måtte ønske”, fastslår

Jeppe Danø.

Dialog med branchen

Energitilsynet er meget interesseret

i en dialog med branchen.

”Vi ser ikke altid problemerne,

før de opstår. Derfor er det

vigtigt, at selskaberne selv gør

opmærksom på evt. problemer.

Derfor tror jeg også, at denne

integration gavner alle de interessenter,

jeg kan komme i tanke

om, uanset om du køber eller sælger.

Sælgerne får større marked

og kan frem for alt konkurrere på

lige vilkår.

Køberne - fx. handelsselskaber,

fjernvarmeselskaber og industrikunder

- får et større marked at

handle ind på, og dermed større

mulighed for at opnå gunstigere

priser og vilkår til gavn for forbrugerne.

På det danske marked handler

vores internationale samarbejde

meget om integration med det

tyske marked. Vi ser den planlag-

te udvidelse af Ellund som noget

positivt for det danske gasmarked,

som hidtil har været lidt for

enstrenget med felterne i Nordsøen

som eneste forsyningskilde.

Manglen på tilstrækkelig fysisk

adgang mellem Danmark og

Tyskland har givet for lav likviditet.

Vi tror, at udvidelsen kan

være med til at skabe et velfungerende

engrosmarked, og det er

nøglen til at skærpe konkurrencen

på detailmarkedet.”

Måske to mia. at spare

Energitilsynet lavede i foråret en

analyse af, hvad de nuværende

flaskehalse betyder.

”Ved at sammenligne priserne

på den danske gasbørs med TTF

nåede vi frem til, at det koster

10-50 øre pr. kubikmeter, når der

lukkes for import. Jeg tror faktisk,

at tabet er større, da den danske

gasbørs ikke er så likvid.

Hvis denne prisforskel ganges

med det samlede danske gasforbrug

svarer det til en overpris i

størrelsesordenen 0,5 - 2 mia. kr.

om året. Derfor er jeg glad for, at

Energinet.dk udvider kapaciteten

i Ellund”.

Jeppe Danø synes, det vil være

en god ide, hvis man også kobler

de danske Nordsø-ledninger på

de norske gasledninger i Nordsøen.

”Det vil give større forsyningssikkerhed

og øget konkurrence,

ligesom det kan forlænge

G a s j o b b e t

Jeppe Danø leder 12 medarbejdere

i Energitilsynets Energicenter

GAS, der har til huse på 5. sal i

3F’s tidligere kontorbygning i

Nyropsgade 30 i København.

levetiden for den danske gasinfrastruktur.

Jeg håber derfor, at man

arbejder videre med det i dialog

med Gassco”, siger han.

Tariffer for Nordsø-ledninger

Energitilsynet ser i øjeblikket på

tarifferne i det danske opstrømssystem,

det vil sige tarifferne

i DONG Energy’s søledninger

fra Tyra platformen til Nybro

samt DUC partnerne og DONG

Energy’s søledning fra Tyra til det

hollandske NOGAT system.

”Deres tariffer skal også anmeldes

og godkendes af os. Vi skal

sikre, at tarifniveauet er rimeligt

og dermed ikke blokerer for, at

3. part bringer gas på markedet,

herunder også fra Norge.

Vi ser på, hvad der er investeret,

hvilke indtægter, der

har været og om de fremtidige

indtægter er udtryk for en rimelig

forrentning af den investerede

kapital. Afgørelsen forventes klar

i begyndelsen af 2011”, siger

Jeppe Danø.

Klar til biogas

Energitilsynet godkendte i maj

bionaturgas (Energinet.dk).

”Der er stadig mange forhindringer

for biogas, men det er

mest et spørgsmål om at få skabt

rentabilitet. Derfor håber jeg

også, at vi kan få et certifikatmarked

i stil med det, der allerede

gælder for vindkraft.

Jeg håber, at biogassen kommer

til at spille en større rolle

– med tiden også i transportsektoren,

til gavn for miljø, sundhed

og samfundsøkonomien”.

Gasteknik nr. 6 • 2010 17


G a s m å l i n g

Data Exchange Quality - rigtige data til tiden

Dilemma: Rigtige data eller data til tiden? Svar: Ja tak, helst begge dele!

Gasmarkedets grossister (transportkunderne)

transporterer

årligt ca. 7 mia. m 3 gas gennem

det danske naturgassystem. De er

forpligtet til at hjælpe til med at

opretholde balance i transmissionssystemet.

Det betyder, at der skal være

balance mellem de mængder,

der kommer ind i systemet og de

mængder, de afsætter videre ud af

systemet.

For at løse denne opgave har

transportkunderne hver dag

behov for pålidelige data med information

om deres kunders aftag

og deres egen balance. Pålidelige

data er derfor en ubetinget forudsætning

for et velfungerende og

effektivt gasmarked.

I dagligdagen er dilemmaet

ofte, hvorvidt de dagligt udvekslede

data på markedet skal være

rigtige eller om data skal udveksles

til tiden. Svaret er – ja tak til

begge dele.

Fakta

Distributionsområder og distributionsselskaber

i Danmark:

Distributions-omr. Forkortet

DONG Vest DONG V

DONG Øst DONG Ø

HMN Øst HMN H

HMN Jylland HMN J

Naturgas Fyn NGF

Distributionsselskaberne

opgør hver dag forbruget i deres

område(r). Forbrug på målesteder

med samme gasleverandør lægges

18 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Søren Balle Rasmussen,

Energinet.dk

sammen i såkaldte forbrugerporteføljer

og sendes til Energinet.dk.

Energinet.dk får således flere

forbrugerporteføljer fra hvert

distributionsområde og lægger

dem sammen, der har samme

transportkunde tilknyttet. Derefter

sender Energinet.dk energibalancen

til de enkelte transportkunder.

Data Exchange Quality - DEQ

Repræsentanter fra hvert distributionsselskab

og Energinet.dk har

gennem årene løbende analyseret

datakvaliteten på indkomne data.

Fokus har været på forskellene

i data mellem de enkelte afregningsrunder,

hvor data bliver

udvekslet, samt på spørgsmålet

om data bliver udvekslet til tiden.

Arbejdet har medført øget

fokus på datas rigtighed og gensidig

forståelse for vigtigheden af

rigtige data til tiden.

DEQ er udviklet med det

formål, at man nemt og udtrykt

i ét tal kan sammenligne, hvor

gode de enkelte selskaber er til at

udveksle rigtige data til tiden.

DEQ leverer ét hovedtal per

selskab per måned. Tallet udtrykker,

hvor godt selskabet har været

til at levere rigtige data til tiden

for den pågældende afregningsmåned.

Et lavt DEQ-tal betyder, at selskabet

har været god til at opgøre

rigtige data til tiden.

Flere runder

Udvekslingen af data sker i flere

runder. Første runde er dagen

efter gasdøgnet og sidste runde

er 15 måneder senere, når alle

forbrugsmålere er aflæst.

Bidrag fra de enkelte runder

summer sammen til det endelige


DEQ-tal. Bidrag fra de enkelte

runder er tilgængelig og viser,

hvor der er mulighed for forbedringer.

Et godt DEQ-tal opnås ved at

udveksle rigtige data til tiden.

Dog er der i beregningerne indlagt

en tendens, så det lønner sig

at undgå store rettelser af data i

de sene runder, mens det i de tidlige

runder lønner sig at undgå

forsinkelser.

Energinet.dk opgør løbende

DEQ-resultat og historik, som

er tilgængelig på Energinet.dk’s

hjemmeside - se under ”Gasdata

og –kvalitet” og ”Benchmark af

gasdata” eller http://www.energinet.dk/DA/GAS/Gasdata-ogkvalitet/Benchmark-af-gasdata/

Sider/GasDEQ.aspx

Vigtige forudsætninger

Hver dag bestiller transportkunder

gas til det kommende døgn.

Det sker bl.a. på baggrund af

G a s m å l i n g

• Aalborg Kommune, gasforsyningen

• DONG Gas Distribution

• Energinet.dk

• HMN Naturgas I/S

• Naturgas Fyn Distribution A/S

• DONG Storage

forbruget i det forgangne døgn.

Opgaven er at bestille den

mængde gas ind i systemet, som

transportkunderne forventer,

deres kunder aftager. Jo bedre

transportkunder er til at ”gætte”

kommende døgns aftag, jo mere

hjælper de til at holde balancen i

hele transmissionssystemet.

Opstår der for store ubalancer,

har Energinet.dk pligt til at holde

transmissionssystemet i balance.

Hvis en transportkunde kommer

i ubalance, køber eller sælger

Energinet.dk gas af eller til transportkunden.

Inden transportkunderne

bestiller gas til det kommende

døgn, modtager de en energibalance.

Energibalancen er

information om, hvor meget

transportkundens forbrugere har

aftaget det forgangne døgn og

en status for transportkundens

balance.

Transportkunderne skal bruge

energibalancen for at kunne bestille

den rette mængde gas til det

kommende døgn.

Det er derfor vigtigt, at data i

energibalancen er så rigtige som

muligt, og at data udveksles tidligt

nok til, at transportkunderne

kan bruge data til det kommende

døgns bestillinger.

Den energibalance, transportkunderne

modtager, er blandt

andet stykket sammen af en

række data, der dagligt udveksles

mellem distributionsselskaberne

og Energinet.dk.

Fremtiden

Udviklingen i gasmarkedet og

den udvikling, der sker i EU regi,

peger i retning af, at transportkunderne

får flere handelsmuligheder

for at regulere deres balance

i gasdøgnet.

Dette medfører i stigende grad

et behov for løbende information

i gasdøgnet.

Endvidere vil de områder,

der kan konkurrenceudsættes,

blive konkurrenceudsat, hvor

det giver mening. Blandt andet

er balancering af nettet et område,

vi forventer liberaliseret i de

kommende år. Det vil betyde, at

balancering af nettet i stigende

grad lægges ud som en opgave for

markedet.

Når markedsaktørerne har

ansvar for at balancere nettet, så

vokser behovet for at udveksle

rigtige data hyppigere.

Mere om dataudvekslingsgruppen

næste side.

Gasteknik nr. 6 • 2010 19


G a s m å l i n g

Dataudvekslingsgruppen

skal sikre styr på datakvaliteten

Alle selskaber lever op til kravene, selv om de blev skærpet i 2007.

Dataudvekslingsgruppen blev

oprettet i forbindelse med liberaliseringen

af gasmarkedet i 2004

og ligger under Fagudvalget for

Gasmåling.

Dataudvekslingsgruppen arbejder

med at sikre kvaliteten af de

data, der dagligt udveksles mellem

Energinet.dk, distributionsselskaber

og gasleverandører.

Man kan så spørge, hvorfor er

dette interessant for mig? Svaret

er simpelt: kvaliteten af den regning,

slutbrugeren får, afhænger

nemlig af, hvor gode selskaberne

er til at måle, indsamle og udveksle

data korrekt.

Dataudvekslingen vurderes på

tre overordnede kriterier:

• Fremsendelseskvalitet = data

sendt til tiden (daglige uvaliderede

og månedlige validerede)

• Datakvalitet = data hjemtaget

og uberørt inden videre behandling

• Kvalitet af måledata (”korrektionsrapportering”)

= i hvor høj

grad informationer om udvekslede

mængder er korrekte.

Mindst 98 % rettidigt

For at leve op til kriterierne gælder

der en fælles acceptgrænse på

98 % for 1. og 2. kriterium, dvs.

at min. 98 % af dataene skal være

afleveret til tiden og at minimum

98 % skal være uberørte.

Lever dataudvekslingen ikke op

til dette, skal det enkelte selskab

anføre en årsagskode.

Der er pt. defineret 12 årsagskoder

(se tabel 1), som dækker

alt fra menneskelige fejl til

20 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Betina Jørgensen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Årsagsnr. Årsagstekst

1 Fejl i GMS

(Generelt MåleSystem)

2 Telekommunikation

generelt

3 Manglende årsagskode

4 Anvendes ikke

5 Fejl i fjernaflæsningssystem

generelt

6 Fejl i administrativt

it-system

7 Fejl i EDI-server

8 Fejl i mailsystem

generelt

9 El-svigt

10 Menneskelig fejl

11 Manglende

Energinet.dk data

12 Manglende

Distributions data

Tabel 1: Årsagskoder til forklaring

af uacceptabel kvalitet af data.

fejl på netværksforbindelse. De

oftest forekommende årsagskoder

for 2009 og 2010 er telekommunikation

generelt samt fejl i

administrativt it-system. Det er

altså hovedsaglig fejl, som skyldes

tekniske problemer.

Der hjemtages via fjernaflæsning

dagligt data fra kunder med

et forbrug >300.000 m 3 n/år. En

del fejl bliver løst under hjemhentningen

og bliver derfor ikke

registreret.

Kvalitet af måledata

For det tredje kriterium, kvalitet

af måledata, bedømmes kvalite-

ten over en allokeringsrunde. I en

allokeringsrunde indgår følgende

måledata:

• Løbende data, som er daglige

og foreløbige og ikke benyttes

til afregning (ukorrigerede

data, daglig uvaliderede data)

• Afregningsvalide data (anvendes

til afregning), som opgøres

for den foregående måned

(korrigerede data, månedlig

validerede data)

• Første korrektion, som korrigerer

evt. fejl i de afregningsvalide

data tre måneder før

• Anden korrektion, som korrigerer

evt. fejl i de afregningsvalide

data 14 måneder før

Dataudvekslingsgruppen registrerer

i øjeblikket, hvis afvigelser

mellem de enkelte korrektionstrin

falder uden for følgende:

• Ukorrigeret – korrigeret > 1 %

• Korrigeret – 1. korrektion > 0,2 %

• 1. korrektion – 2. korrektion>

0,2 %

Ved alle korrektioner benyttes

en bagatelgrænse på 1000 kWh.

Der laves indtil videre ikke statistik

på kvaliteten af måledata.

Fejl opsummeres på hjemmeside

Distributionsselskaberne skal

hver måned sende en saldoopgørelse

til Energinet.dk. Hvis denne

udveksles for sent, angives en af

de 12 årsagskoder.

Hver måned fremsender distributionsselskaberne

og Energinet.

dk data således, at årsager til fejl

(hændelser) kan opsummeres.

Dette gøres på dataudvekslingsgruppens

hjemmeside.


For at give det bedste overblik

bliver data hovedsaglig præsenteret

grafisk.

I figur 1 ses hvorledes datakvaliteten

for de månedlige validerede

data har varieret over et år.

I den årrække, hvor datakvaliteten

er blevet behandlet, er der

overordnet sket en forbedring.

Der er således under 5 hændelser

per selskab per måned til trods

for, at acceptgrænsen i 2007 blev

rykket fra 95 % til 98 %.

Planlagte arbejder på M/R stationer

medvirker dog til, at der er

måneder, hvor antallet af hændelser

er betydeligt højere. Disse

hændelser sorteres pt. ikke fra.

Dataudvekslingskvalitet

Et at de nyeste tiltag i Dataudviklingsgruppen

er DEQ (Data

Exchange Quality), som gør det

muligt at sammenligne den overordnede

datakvalitet for de enkelte

parter. (Se foregående sider i

dette nummer af Gasteknik).

Arbejdet i Dataudvekslingsgruppen

koordineres på 3-4 årlige

møder, og Dataudvekslingsgruppens

fremadrettede fokus vil for

2011 ligge på saldoopgørelsesoptimering

samt udarbejdelse af statistik

på kvaliteten af måledata.

Statusrapport på nettet

Dataudvekslingsgruppen udgiver

årligt en statusrapport, som viser

detaljerede resultater.

Du kan læse mere om dataudvekslingsgruppens

arbejde på

http://g4q.dgc.dk.

Her kan du bl.a. hente de årlige

statusrapporter.

Gasalarmer - til ethvert behov og budget!

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70

G a s m å l i n g

Figur 1:

Datakvaliteten for månedlige validerede

data. Alle selskaber ligger

over acceptgrænsen på 98 %.

Dataudvekslingsgruppens

sammensætning

Dataudvekslingsgruppen

under Fagudvalget for Gasmåling

består af følgende medlemmer:

• Mads Nørager, HMN Naturgas

I/S (formand)

• Poul Erik Olsen, HMN Naturgas

I/S

• Carsten Marcussen, HMN

Naturgas I/S

• Birgitte Jensen, HMN Naturgas

I/S

• Kjeld Tommy Hansen,

DONG Energy, Distribution

• Lisbeth Frausing, DONG

Energy, Distribution

• Bjarne Hjelm, Naturgas Fyn

• Søren Balle Rasmussen,

Energinet.dk

• Betina Jørgensen, DGC

(sekretær)

Gasteknik nr. 6 • 2010 21


G a s a n v e n d e l s e

Forbrugervejledning til private naturgaskunder

Gas i dit hus” er titlen på den nye hjemmeside, som DGC har udviklet på

vegne af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer.

Danske forbrugere har nu fået

deres egen gasportal. Ideen har

været længe undervejs og er bl.a.

inspireret af de mange spørgsmål,

vi får og har fået i DGC gennem

årene fra private gaskunder, installatører

m.fl.

Den første og grundlæggende

version af hjemmesiden er klar,

og er et godt udgangspunkt for

det videre arbejde.

Hovedformålet med hjemmesiden

er at formidle informationer

om gasanvendelse i boliger og at

rådgive forbrugere og installatører.

Hjemmesiden giver bl.a. et

overblik over, hvilken slags små

gasforbrugende apparater, der

findes til forskellige formål, hvorvidt

disse apparater er repræsenteret

på markedet, og hvad man

skal vide om installation af disse.

I de fleste private boliger

anvendes naturgas i dag primært

til rumvarme og opvarmning af

brugsvand med en gaskedel som

energikilde.

Naturgas bruges også til bl.a.

gaskomfur, gasradiator og tørretumbler.

Villakunder har allerede i dag

mulighed for at anvende naturgas

i en række innovative og utraditionelle

udstyr som fx gaspejse,

naturgasgriller og naturgasbaserede

terrassevarmere.

De nye teknologier er løbende

blevet afprøvet og demonstreret/

præsenteret.

I fremtiden kan fx gasdrevne

varmepumper og mikrokraftvarmeenheder

erstatte gasfyret.

22 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Ianina Mofid,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Opbygget i CMS-system

Hjemmesiden er opbygget i

Plone, et content management

system (CMS), som gør det muligt

at publicere indhold på nettet

via en webbrowser.

Hjemmesiden kan administreres

fra alle pc’er med internetadgang.

Fordelen med dette system

er, at man ikke behøver at have

html-redigeringsværktøjer installeret

på sin egen maskine for at

bruge det. Plone understøtter

stort set alle moderne browsere.

En anden fordel er, at så snart

hjemmesiden er bygget op og

layoutet implementeret, er det

temmelig nemt at vedligeholde

og opdatere hjemmesiden.

Som det fremgår ovenfor,

kræver hjemmesiden stadig lidt

finpudsning, men det er blevet

besluttet at indstille udviklingsprocessen

indtil videre og i stedet

bruge kræfterne på at markedsføre

hjemmesiden for at undersøge,

om hjemmesidens informationer

er nyttige og efterspurgte af målgruppen.

Klikbare informationer

Hjemmesidens indhold og struktur

er blevet justeret undervejs i

projektet for at gøre informationerne

let tilgængelige og oversku-


elige. Fx vises der på hjemmesidens

forside en tegning af et hus

med gasledninger til forskellige

gasforbrugende apparater.

Ved at klikke rundt på de

enkelte gasapparater kan man

hurtigt komme frem til de nødvendige

informationer.

For at imødekomme henvendelser,

vi har fået gennem e-mails

og telefonopringninger fra både

fagfolk, forbrugere og produktleverandører,

blev fx afsnittet om

sikkerhed integreret, jvf. billedet

nederst på siden.

På langt sigt er der mulighed

for at udbygge hjemmesiden med

mange flere informationer – alt

afhængig af, om gasselskaberne

finder det nødvendigt og relevant.

Læserne af Gasteknik inviteres

til at besøge hjemmesiden

www.gasidithus.dk.

Hvis du har konstruktive kommentarer

eller forslag, så hold dig

ikke tilbage – send en e-mail til

imo@dgc.dk.

I øvrigt kan man også bruge

kontaktformularen, som findes

på hjemmesiden - og som allerede

er blevet flittigt brugt.

G a s h i s t o r i e

For 25 år siden

Pluk fra Gasteknik 6-1985

Uddrag fra lederen:

1985 blev et godt, travlt år for den

danske gasbranche. Inden for naturgasområdet

fortsatte udbygningen,

og næsten alle større landsdele er nu

naturgasforsynet. De 3 største områder,

der er tilbage, er Sydsjælland,

Midt- og Nordjylland, hvor der for

sidstnævnte først er kommet en afklaring

om den fremtidige gasforsyning i

dette efterår.

Folketinget sluttede året af med at

lægge nye afgifter på energi. Der spores

nu en tendens til, at importeret og

forurenende energi beskattes højere

end dansk energi.

Ser man på LGG-området og flaskegas,

må vi dog sige, at denne afgift er

for høj. Vi har da også i de senere år

set, at antallet af biler, der kører på

autogas, er faldende. Det er yderst beklageligt.

da biler, der kører på autogas,

for alvor er med til at nedbringe

forureningen. Vi kan derfor opfordre

politikerne til endnu en gang at vurdere,

om ikke autogassen bør beskattes

lavere, så vi også på dette område

får gjort noget ved forureningen.

Året 1985 gav et generationsskifte

i Dansk Gasteknisk Forening. Foreningens

formand i 14 år, direktør

R. Upton-Hansen ønskede at blive

afløst. Den nye formand Per Olesen

vil gerne benytte lejligheden til at

takke Upton for mange gode års godt

og trofast virke for foreningen. Det

bliver svært at leve op til Uptons

store indsats.

Fremgang i medlemstallet

I sin beretning til generalforsamlingen

på DGFs 86. årsmøde oplyste den

afgående formand R. Upton-Hansen:

”I årets løb har vi haft en god tilgang

af nye medlemmer, og vi er i dag 530

aktive gasfolk. Da jeg som nybagt

formand i 1971 overtog embedet

fra Kurt Nielsen var medlemstallet

ca. 115, men dengang var der ikke

mange, som troede på dansk naturgas.

Jeg siger velkommen til vore nye

medlemmer og håber, at I vil trives

i vores forening og være med til at

præge vores arbejde”.

Generalforsamlingen valgte som nye

medlemmer af bestyrelsen Mogens

Arendt og Aksel Hauge Pedersen.

Gasteknik nr. 6 • 2010 23


K r a f t v a r m e

Muligt at få refusion af metanafgift fra 2011

Afgiften skal betales ud fra et gennemsnit, men kan nedsættes, hvis man

kan dokumentere et lavere udslip. Måske kan der hentes 5-10 mio. kr.

Fra 1. januar 2011 indføres der

metanafgift for alle naturgasfyrede

motoranlæg og for alle

biogasmotorer med mere end 1

MW indfyret.

Har du en motor, der emissionsmæssigt

ligger pænt, har du

mulighed for at få afgift retur.

Den nye afgift

Folketinget har vedtaget Lov nr.

722 i juni 2010, hvorved der indføres

en afgift på metan for alle

gasmotoranlæg på hhv. 6,1 øre/

Nm 3 for naturgas og 1,1 kr./GJ for

biogas pr. 1. januar 2011.

Afgiftssatsen for biogas kan

omregnes til ca. 2,5 øre/Nm 3 biogas.

Biogasmotorer under 1 MW

indfyret effekt er undtaget for

afgiften, hvorimod alle naturgasfyrede

anlæg er omfattet.

Afgiftsniveauet er fastsat i

24 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Per G. Kristensen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Fremtidssikret

INDUSTRI-

VARM E

der dur!

LUFTVARME

STRÅLEVARME

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

L

- på gas

eller vand

www.hfas.dk

HEWI

T E L T H A L L E R

S T Å L H A L L E R

S T I L L A D S E R

L I F T U D L E J N I N G

forhold til en gennemsnitlig

emission på naturgasmotorer på

463 g/GJ indfyret naturgas og for

biogasanlæg 323 g/GJ indfyret

biogas.

Mulighed for afgiftsrefusion

Afgiften er, som nævnt, fastsat

i forhold til en gennemsnitlig

emission for en gasmotor.

Hvis en gasmotor har mindre

emission end en gennemsnitlig

motor, er der mulighed for at få

refusion af for meget betalt afgift.

Detaljerne omkring afgiftsrefusionen

er endnu

Gasteknik

ikke helt på

plads. SKAT forventes at udsende

en bekendtgørelse herom snarest.

(Se www.skat.dk).

Det ligger dog fast, at refusion

kun vil kunne ske med dokumentation

af emissionen ved måling

af metan.

Efter DGC’s opfattelse er der et

potentiale for afgiftsrefusion for

gasmotorejerne som helhed mellem

5 og 10 mio. kr. årligt.

Driftsansvarlige for et gasmotorværk

bør derfor være opmærksom

på mulighederne.

Hvis et motoranlæg udleder

mindre metan end afgiftsgrundlaget,

er der ved dokumentation

mulighed for at få afgiften retur.

Dette er parallelt til situationen

for NO -afgiften, hvor der også er

x

mulighed for at få afgiften retur,

hvis man har lave emissioner.

Hvad skal du gøre

Først og fremmest skal du finde

ud af, hvilke emissionsniveauer

dine motorer har. Når du kender

dit emissionsniveau, kan du ud

fra din forventede elproduktion

opgøre dine muligheder for

afgiftsrefusion på de figurer, der

er inkluderet i denne artikel for

henholdsvis biogas og naturgas.

Har du ikke nye emissionsdata,

ligger Dansk Gasteknisk

Center inde med erfaringstal for

mange motortyper. Kontakt vores

måleafdeling i Aalborg, så vil de

forsøge at hjælpe med at afklare

dine muligheder.

DGC tilbyder måling af metan

Dansk Gasteknisk Center a/s

planlægger at tilbyde værkerne

en fordelagtig abonnementsordning

for måling af metanemissionen

fra 2011 og frem, således

at udgifterne til selve dokumentationen

ved måling af emissionen

kan holdes på et lavt niveau.

Dette vil ske ved et individuelt

brev til alle værkerne, herunder

medlemmer af foreningen Danske

Kraftvarmeværker og Dansk

Fjernvarme.

Ydelsen vil bestå dels af selve

målingen dels af en beregning

af den mulige afgiftsrefusion for

hver m 3 brugt gas. For at dette

kan ske omkostningseffektivt, vil

målingerne fra DGC blive foretaget

ved gennemførelse af geografisk

afgrænsede målekampagner,

således at kørselsbehovet kan

minimeres.

Vejledning til brug af figurerne

Der er til denne artikel knyttet

to figurer, som du kan bruge til

vurdering af mulighederne for afgiftsrefusion.

Du kan følge denne

vejledning og finde et skøn over


den afgiftsrefusion, du kan opnå

på de enkelte motorer:

1. Først vurderer du, hvor mange

MWh du forventer at producere

i 2011 på motoren.

2. Dernæst finder du din emissionsfaktor

for motoren i g

metan pr. GJ indfyret.

3. Du vælger figur alt efter, om

det er en naturgas- eller en

biogasmotor og aflæser på

kurvesættet i figuren, hvor

meget du kan forvente at få

refunderet i afgift. Aflæsningen

sker nemmest ved at indtegne

en vandret linje for din elproduktion

og en lodret linje for

din emission. Efterfølgende

vurderer du, hvor disse linjer

krydser i forhold til kurverne,

der angiver den mulige afgiftsrefusion.

K r a f t v a r m e

4. Såfremt du forventer at kunne

opnå en refusion, skal du sammenligne

dette med, hvad det

vil koste dig at få dokumenteret

metanemissionen. Hvis det

ser fordelagtigt ud, kan du i

praksis udnytte muligheden og

få afgift retur.

Gasteknik nr. 6 • 2010 25


G a s k v a l i t e t

Af Jens Utoft, Gasteknik

Ændring af gaskvaliteten i Danmark

Import af naturgas fra Tyskland har udløst reaktioner fra flere forbrugere,

som bl.a. klager over støj. Sikkerhedsstyrelsen og DGC anviser løsninger.

Sikkerhedsstyrelsen har i et brev

til autoriserede gasservicefirmaer

gjort opmærksom på, at enkelte

forbrugere har oplevet problemer

med naturgas, der er importeret

fra Tyskland.

Ifølge Chr. M. Andersen fra

Energinet.dk er der i oktober og

november importeret i alt 70

mio. m 3 naturgas fra Tyskland,

svarende til 785 mio. kWh. Den

maksimale import nåede på en

enkelt time op på 200.000 m 3 .

Importen skyldes, at forsyningerne

fra de danske gasfelter i

Nordsøen er begyndt at aftage.

Det betyder, at vi i Danmark

skal vænne os til en større variation

i den gaskvalitet, der fremover

leveres. I første omgang vil

den ændrede gaskvalitet primært

påvirke kunderne i Syd- og Sønderjylland.

”Den gas, som importeres

fra Tyskland, overholder alle de

danske krav til naturgas”, fastslår

Sikkerhedsstyrelsen.

Gassen udgør derfor ikke nogen

sikkerhedsmæssig risiko. Men

gassen har som følge af mange

forskellige forsyningskilder i

Nordtyskland en lavere brændværdi

og større variation i kvaliteten

end den ensartede gaskvalitet,

som Danmark i de seneste 25

år har modtaget fra den danske

del af Nordsøen.

Nogle anlæg skal justeres

For forbrugerne betyder det, at

nogle naturgasanlæg skal justeres

i forhold til den nye gaskvalitet

ved det periodevise eftersyn.

For enkelte anlæg kan den

26 Gasteknik nr. 6 • 2010

ændrede gaskvalitet give driftsproblemer

– i villakedler er det

primært støjgener, hvilket skyldes

et for stort luftoverskud ved forbrændingen.

Oplever forbrugerne

uregelmæssigheder, skal de kontakte

deres lokale servicefirma.

Da man ikke kender den

aktuelle gaskvalitet, vil det være

nødvendigt at ændre proceduren

for indregulering af gasblæseluftbrændere.

Dansk Gasteknisk Center har i

samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen

justeret den eksisterende vejledning

for, hvordan en gasblæseluftbrænder

skal indreguleres.

Kort fortalt betyder ændringen,

at kippunktet skal findes hver

gang en brænder indreguleres.

Derefter skal der tilføres 3,8% ilt

(mod hidtil 3,5%).

Samtidigt skal brænderen altid

indreguleres 20 % højere end

brænderens påstemplede minimumsbelastning.

Kedler med Premix-brændere

Denne gruppe omfatter stort set

alle nyere kondenserende gaskedler.

Her vil der typisk være

støjproblemer, når den indfyrede

effekt kommer under minimumsbelastningen

som følge af lavere

brændværdi i den tyske gas.

Løsningen er her at hæve minimumsbelastningen

ca. 20 %.

Hvis minimumsbelastningen

ikke kan justeres, kan det være

nødvendigt at indfyre lidt mere

gas. Her er det dog vigtigt, at

kedlen snarest muligt indreguleres

på ny.

Der arbejdes på en mere lang-

sigtet løsning med de enkelte

kedelfabrikanter.

”Generelt stiller de større

udsving i gaskvaliteten højere

krav til servicefirmaerne om at

være meget omhyggelige med

indregulering. Derfor er det også

afgørende, at måleudstyret altid er

korrekt kalibreret”, fastslår Arne V.

Hosbond fra Sikkerhedsstyrelsen.

Kompenseres ved afregning

Afregningsmæssigt bliver der

taget højde for variationen i

gaskvaliteten, så det bliver ikke

dyrere for forbrugerne.

Udgangspunktet er og har altid

været, at en kubikmeter naturgas

har et bestemt energiindhold, i

form af en brændværdi. Hvis de

leverede mængder indeholder

en større eller mindre mængde

energi, korrigeres de leverede

mængder. Denne korrektion

indgår allerede nu som en del af

afregningen.

Muligheden for at importere

gas fra Tyskland beskytter forbrugerne

mod de stigninger i

gasprisen, som en knaphed på

gas kan medføre. På længere

sigt vil en planlagt udvidelse af

importmulighederne mod resten

af Europa sikre den nødvendige

gasforsyning samt konkurrencen

i markedet.

Sikkerhedsstyrelsen, Energinet.

dk og gasdistributionsselskaberne

samarbejder om håndteringen

af de udfordringer, som gassen

fra Tyskland giver. For yderligere

spørgsmål, kontakt Arne Hosbond,

Sikkerhedsstyrelsen eller

Bjarne Koch, DONG Gastribution.


Af Mikael Näslund,

Dansk Gasteknisk Center a/s

SGC fejrede sine første 20 år

I dag er fokus primært rettet mod vedvarende energigasser og transport.

Svenskt Gastekniskt Center (SGC)

i Malmø fejrede 18. november sit

20 års jubilæum med et seminar

for 100 indbudte gæster.

Dagen var præget af både historiske

tilbageblik og nye forskningsresultater.

Det er SGC’s fornemste opgave

at koordinere forskning og udvikling

inden for energigasområdet.

I modsætning til DGC er SGC’s

egen projektvirksomhed meget

begrænset. Siden 1994 har SGC

haft et udviklingsprogram, hvor

den svenske stat via ”Energimyndigheten”

bidrager med 40 %.

I perioden 2009-2012 andrager

programmet i alt 82 millioner

svenske kr.

SGC ejes af svenske energivirksomheder

med E.ON som den

største aktionær.

Fokus på VE-teknologi

SGC’s fokus i dag er vedvarende

energigasser. Sådan har det ikke

altid været.

I de første år blev SGC’s projekter

rettet mod fx gasanvendelse i

industrien og distributionsteknik.

Omkring 1995 begyndte man

at stræbe efter at blive national

koordinator inden for biogasområdet,

og interessen for gasdrevne

køretøjer fulgte umiddelbart efter.

På begge disse områder har

Sverige i dag en stærk position.

Den svenske gasbranche har

en vision om, at energigasser skal

dække 8 % af energibehovet i år

2020 mod de beskedne 3 % i dag.

Hovedparten af stigningen skal

ske via biogas og forgasningsgas.

Store forgasningsanlæg er planlagt

med henblik på injicering af

gas i gasnettet.

Igangværende projekter

En række præsentationer viste,

hvad der fokuseres på i dag:

• Catator i Lund udvikler teknik

til katalytisk rensning,

forbrænding og reformere til

brintproduktion. (SGC-rapport

145, 191, 201).

• Cellkraft er en virksomhed,

der udvikler brændselsceller

til specialanvendelser, som fx

telekom og vinterklima (SGCrapport

189).

• Bioprocess Control har

med støtte fra SGC udviklet

en række optimerings- og

driftsovervågningsprogrammer

til biogasproduktion. (SGC-

F o r s k n i n g

SGC dokumenterede 20 års F&U-arbejde ved jubilæet 18. november.

rapport 188).

• SGC satte et arbejde i gang

med LCA (livscyklusanalyse)

for biodrivmidler (SGC-rapport

180, 217).

• Metan emission fra biogasproduktion

og opgraderingsanlæg

kan have negativ indvirkning

på klimafordelene. Interessenterne

har frivilligt udarbejdet

en metode til at måle

og begrænse denne emission.

(SGC-rapport 172).

Alle SGC’s rapporter findes på

www.sgc.se

Skarp profil

I dag har SGC en skarp profil, og

man ser optimistisk på fremtiden

med fokus på vedvarende energi.

SGC er internationalt førende på

en del områder.

Gasteknik nr. 6 • 2010 27


B r a n c h e n y t

DGC etablerer testcenter for biogas

Dansk Gasteknisk Center er blandt

12 ansøgere om støtte til etablering af

storskala testfaciliteter under det såkaldte

Green Labs DK-program. DGC har søgt

om støtte på 2 mio. kr. til et Green Gas

Test Center, som skal være et test- og

videnscenter for måling og kvalitetskontrol

af VE-gasser, som fx biogas.

Ansøgningen fra DGC er blandt de

mindste, idet der er søgt om i alt 300

mio. kroner med et samlet budget på 930

mio. kr. Ansøgningerne omfatter projekter

indenfor vind, smart grids, fjernvarmebyggeri,

bioenergi, brændselsceller og

bølgeenergi.

Green Labs DK-programmet har en bevilling

på 210 mio. kr. over tre år og forventer

til marts 2011 at uddele de 130 mio.

kr., der er til rådighed i denne runde,

oplyser Energistyrelsen.

Shell og Gazprom i samarbejde

To af energibranchens absolut største

aktører, engelsk-hollandske Shell og russiske

Gazprom, har ifølge den engelske

avis The Guardian indgået et tæt samarbejde

om udviklingen af store olie- og

gasprojekter både i Rusland og i resten af

verden. Shell får med aftalen adgang til

Ruslands enorme ressourcer af olie og gas

i Sibirien, mens Gazprom får lettere ved

at komme ind på nye markeder i blandt

andet Asien. Dermed bliver Gazprom

mindre afhængig af det europæiske marked,

hvor efterspørgslen på gas længe

har været faldende.

Aftalen mellem de to selskaber gælder

udelukkende specifikke projekter, og

medfører ikke gensidig opkøb af aktieposter

i selskaberne.

Venter lavere gasproduktion

Energistyrelsen har opdateret sin 5-årsprognose

for produktion af olie og

naturgas, investeringer, samt udgifter til

efterforskning, drift og transport af olie

og gas i forhold til årsrapporten fra juni.

For 2010 forventes en olieproduktion

på 14,2 mio. m 3 og en produktion af

naturgas på 7,0 mia. Nm 3 . I forhold til

årsrapporten er skønnet for olieproduktionen

for 2010 opskrevet med 6 %,

hvilket hovedsagelig skyldes en mindre

nedlukningsperiode til vedligeholdelse

for hovedparten af felterne end forudsat

for skønnet i årsrapporten. I forhold til

årsrapporten er den forventede produktion

af naturgas i 2010 ikke ændret.

For perioden 2011 til 2014 er det samlede

skøn for produktionen af olie og

naturgas i perioden nedskrevet med

henholdsvis knap 1 og 2 %.

28 Gasteknik nr. 6 • 2010

20 % færre installerede gaskedler

Antallet af installerede, registrerede

gaskedler er i de første

tre kvartaler af 2010 faldet med

knapt 3.500 i forhold til samme

periode i fjor, oplyser Dansk

Energi Brancheforening.

Nyinstallationer er faldet med

næsten 2.000, og udskiftninger

med ca. 1.500.

Hele faldet i registrerede udskiftninger

er stort set sket i 3.

kvartal!

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW

Hele

landet

1.-3. kv.

2010

1.-3. kv.

2009

Traditionelle

Kondenserende

3,1 mio. kr. til gasforskning

Energinet.dk’s ForskNG 2011

program har bevilget i alt 3,11

mio. kr. i støtte til tre projekter

med de ansøgte beløb.

Det drejer sig om projekterne

”Biogas-SOEC”, ”Development

of a new membrane concept for

biogas upgrading” og ”Analyse

af bio-SNG teknologier og dansk

biomassepotentiale”.

”Biogas-SOEC” er ansøgt af

Haldor Topsøe A/S og er et udredningsprojekt,

der har til formål at

afdække muligheder for brug af

højtemperaturelektrolyse SOEC

og methanisering til opgradering

af biogas til rørledningskvalitet.

Det støttes med 911.000 kr.

Teknologisk Institut får godt

Samlet

antal

Heraf nye Heraf

udskiftninger

50 13.450 13.500 2.550 10.950

50 16.850 16.900 4.500 12.400

2300 solgte gaskedler blev ikke registreret

Den uforholdsmæssigt store

afvigelse mellem solgte og registrerede,

installerede kedler i de

to foregående kvartaler blev også

observeret i 3. kvartal 2009.

Solgte og registrerede, installerede gaskedler

Solgte/registrerede kedler 3. kv.

2010

Afvigelsen for de første tre

kvartaler i 2010 og i 2009 er på

samme niveau, så der er stadig

håb om at nå det samme flotte

resultat i år som i fjor.

1.- 3. kv.

2010

1.- 3. kv.

2009

2009

solgte 6.400 15.500 19.500 24.500

registrerede 4.700 13.200 16.700 23.800

afvigelse 1.700 2.300 2.800 600

afvigelse % 26 % 15 % 14 % 3 %

Opgørelsen dækker 99% af gaskedelmarkedet.

Dansk Energi Brancheforening, november 2010

1,5 mio. til videreførelse af et eksisterende

ForskNG-projekt, der

arbejder på at udvikle en membran

til opgradering af biogas.

Teknologien har potentiale for at

blive markant billigere end hidtidige

opgraderingsteknologier.

Endelig får Dansk Gasteknisk

Center 690.000 kr. til ”Analyse

af bio-SNG teknologier og dansk

biomassepotentiale”. Formålet er

at analysere højeffektive bio-SNG

produktionsteknologier og at

vurdere de mulige konsekvenser

af teknologierne i forhold til den

disponible biomasse. Resultaterne

vil levere et grundlag for

udvælgelsen af SNG-forgasningsteknologier

i Danmark.


Transportminister Hans Chr. Schmidt lovede at se nærmere på muligheden

for at gøre biogas til et reelt alternativ til benzin og diesel.

Biogas skal konkurrere med benzin

Biogas har potentialet til at blive

fremtidens miljøvenlige alternativ

til benzin og diesel, men danske

regler sætter en stopper for

samme udbredelse herhjemme

som i vores nabolande.

Det fremgik af en konference

om biogas til transport i København

11. november arrangeret af

Mercedes-Benz og energiselskabet

E.ON Danmark.

Transportministeren Hans Chr.

Schmidt var blandt talerne og

løftede sløret for planerne om en

ny mobilitetskommission, der

blandt andet skal afdække fordele

og ulemper ved forskellige

alternative brændstoffer.

Forskere, direktører, embedsmænd

illustrerede på konferencen

fra en lang række forskellige

synsvinkler – fra Frederikshavn

Kommune til Landbrug & Fødevarer

– hvorfor biogas kan blive

det ideelle grønne alternativ til

benzin og diesel.

Biogas som brændstof er CO 2 -

neutralt og reducerer udledningen

af kvælstoffer og sodpartikler

markant. På en tankfuld biogas

udleder man 12 gange mindre

kuldioxid end i en dieselbil.

For slet ikke at tale om bonusvirkningerne:

Biogas reducerer

motorstøjen og kan indføres

langt hurtigere og nemmere end

andre grønne teknologier, fordi

der allerede findes person-, vare-

og lastbiler på markedet, der kan

køre på gas.

”På den anden side af sundet

har man allerede gjort sig rigtigt

gode erfaringer på det her område.

I Sverige kører mange taxaer

og busser på biogas. Men i Danmark

hænger vi i bremsen, først

og fremmest fordi vores afgiftssystem

betyder, at de miljøvenlige

biogasbiler ikke kan konkurrere

med normale benzin- og dieselbiler,”

siger Tore Harritshøj, adm.

direktør i E.ON Danmark.

Regeringen åben for biogas

På biogaskonferencen efterspurgte

blandt andre bilteknisk redaktør

hos FDM, Søren W. Rasmussen,

konkret politisk handling

for at sætte gang i udviklingen.

Under overskriften ”Biogas –

hvad venter vi på?” henviste han

til, at det danske afgiftssystem

i dag betyder, at en gasdrevet

bil har en merpris på omkring

50.000 kr. I Sverige får man et tilskud

på 10.000 kr. og slipper helt

for vægtafgift. Desuden er biogas

op til 20 pct. billigere end fossile

brændstoffer.

Transportminister Hans

Christian Schmidt lovede at se

nærmere på konkrete muligheder

for at gøre biogas til et reelt alternativ

til benzin og diesel.

B r a n c h e n y t

Licens til Mærsk og DONG i Grønland

A.P. Møller-Mærsks oliedivision, Maersk Oil

og DONG Energy er blandt de selskaber,

som Grønlands selvstyre hver har tildelt rettighederne

til efterforskning af olie- og gas i

én af i alt syv licensblokke i Baffin Bugten i

Vestgrønland. Grønlands nationale olieselskab

Nuna Oil deltager i alle licencer med

12,5 %.

DONG Energy har i forvejen en licens i

Grønland i Disko Vest området, mens det er

første gang, at Maersk Oil får licens i landet.

Felterne dækker et samlet areal på knapt

71.000 km 3 , hvilket svarer til godt 1,5 gange

Danmarks størrelse.

Selvstyret oplyser, at der var indsendt 17

blokansøgninger fra 12 olieselskaber.

Foruden de to danske selskaber blev der

uddelt koncession til ConocoPhillips, Shell,

Statoil, GDF Suez, og Cairn Energy.

Højere afgift på fjernvarme

Finanslovforliget kommer til at koste

landets 1,6 millioner fjernvarmeforbrugere

skønsmæssigt mellem 100 kroner og 200

kroner ekstra på årsafregningen.

Det er konsekvensen af, at regeringen og

forligspartierne, DF og Kristendemokraterne,

forhøjer afgiften på overskudsvarme

fra kraftvarmeværkerne, oplyser konsulent i

Skat, Jens Holger Helbo Hansen til dr.dk.

De omkring 200 kroner vil være afgiftsforhøjelsen

for den almindelige husejer. Lejlighedsbeboere

med mindre opvarmningsbehov

slipper mellem to tredjedele og halvt

så billigt. Folk kan selv regne den mere

nøjagtige prisstigning ud ved at forhøje det

afgiftsbeløb, der står på deres årlige varmeregning

med 4,2 pct., oplyser konsulenten.

Også forbrugerne hos naturgasfyrede barmarksværker

bliver ramt af afgiftsforhøjelse,

oplyser han. Hovedparten af de omkring

80 barmarksværker med 18.000 forbrugere

fyrer med naturgas.

Solidt resultat for DONG Energy

DONG Energy A/S øgede i de første ni måneder

af 2010 sin omsætning med 2,7 mia.

kr. og sit driftsresultat (EBITDA) med 3,2

mia. kr., sammenholdt med resultatet for de

første ni måneder af 2009.

Driftsresultatet blev på 10 mia. kr. som

følge af højere energipriser samt produktion

fra nye vindmølleparker. Resultat efter skat

blev næsten tredoblet til 3.091 mio. kr.

Nettoinvesteringerne for 2010 forventes at

udgøre 11-12 mia. kr. mod det tidligere udmeldte

niveau på 10 mia. kr. Nettoinvesteringer

i 2011 forventes at udgøre omkring

15 mia. kr. mod det tidligere udmeldte

niveau på 10-15 mia. kr. For 2012 og 2013

forventes i gennemsnit nettoinvesteringer

på maksimalt 15-20 mia. kr. årligt.

Gasteknik nr. 6 • 2010 29


N y t f r a I G U

En smuk gasmåned

Efter et opløftende årsmøde i Nyborg er forberedelserne til den hidtil

største LNG-konference i Houston, Texas skudt i gang.

November var en rigtig god gasmåned.

Ikke så meget fordi den pludselige

is- og snevinter i november

øger forbruget. Det er vel ingen

skade til, men for mig mere

fordi det, der snart bliver verdens

største gaskongres og -udstilling

blev skudt godt i gang i Houston,

Texas, USA.

Og i Nyborg, Fyn, Danmark

blev det 99. årsmøde i Dansk Gas

Forening afviklet på forbilledlig

vis.

Lad mig starte med Nyborg,

Fyn: Årsmødet kan I læse meget

mere om foran i dette nummer af

Gasteknik, men yderst interessant

var det.

Smuk ægtefælle for VE

Skal vi snart begrave gassen, som

det fossile brændstof, det nu

engang er?

Nej da! Det vrimlede med

fremskrivninger fra 2020 og frem

til 2050, hvor regeringen jo har

erklæret alle fossile brændstoffer

”persona non grata”!! Så der

var bred enighed om, at gassen

er den smukkeste ægtefælle, som

vedvarende energi kan finde, og

gassen har derfor en væsentlig

rolle at spille på kort og mellemlangt

sigt.

I modsætning til politikerne er

der nok en hel del af os, som også

tror på gassens rolle på langt sigt

som et mere realistisk scenarie.

Jeg glæder mig til 100 års

mødet i 2011, hvor jeg forstår, at

IGU’s malaysiske præsident og

andre notabiliteter er inviteret.

30 Gasteknik nr. 6 • 2010

Af Peter K. Storm,

fhv. generalsekretær i IGU

De vil sikkert fortælle, at gasscenarierne

er som olie- og gasreserverne,

som trods øget forbrug

stiger år efter år.

Der var åbenbart en del af jer

læsere, som ikke fandt vej til

årsmødet i Nyborg i år. Det var

rigtig kedeligt for jer, I gik glip af

en masse, og jeg kan kun opfordre

jer til at være mere nysgerrige

næste år.

LNG-konferencen i Houston

Nå, men så til Houston, Texas.

Trofaste læsere vil vide, at jeg

mere og mere koncentrerer mig

om de såkaldte LNG-konferencer,

som IGU er med til at organisere.

LNG 15 i Barcelona i 2007 var

en kæmpe succes både fagligt

og statistisk. LNG 16 i Algier i år

blev, som jeg tidligere har beskrevet,

delvist ødelagt af en gammel

og meget vred islandsk vulkan,

som netop op til konferencens

start lukkede de fleste europæiske

lufthavne. Nu er vi så i færd med

at forberede LNG 17 i Houston i

april 2013.

Startskuddet lød her midt i november,

og som alle ved: ”Everything

is big in America”.

Det gælder ikke mindst konference-

og udstillingscentret i

Houston, (vistnok verdens største),

så selvom vi spår, at LNG 17

bliver større end verdensgaskonferencerne,

vil begivenheden kun

fylde en tredjedel af centret.

Store ambitioner

Ambitionerne hos de amerikanske

værter fejler heller ikke noget.

Man undersøger nu, om George

W. Bush, Bill Clinton eller Colin

Powell kan blive hovedtaler ved

åbningen. De kan ikke glemme,

at de til WGC i Washington i

1988 fik Præsident Ronald Regan

til at dukke op.

Åbningsfesten skal finde sted

i det nærliggende kæmpestore

baseball stadion og afslutningsfesten

skal krydres med ægte amerikansk

rodeo i en af de gigantiske

udstillingshaller med levende og

sikkert fnysende tyre, samt ægte

jord og møg og hvad dertil hører.

Også ikke-tekniske emner

På den faglige side har styregruppen

accepteret at udvide

programmet med ikke-tekniske

emner med tilknytning til LNG

som f.eks. finansiering, kontrakter,

tilsyn m.v. for at trække nye

delegerede til.

Det bliver næppe sidste gang,

jeg omtaler LNG 17 i denne

klumme.

Forresten besluttede styregruppen

ved samme lejlighed, hvem

der skal være vært for LNG 18 i

2016. Det blev Perth, Australien,

som i den endelige afstemning

vandt over Qatar.

Rigtig god jul og godt nytår.

Peter K. Storm


Bestyrelse

Formand:

Ole Albæk Pedersen,

HNG Midt-Nord Salg A/S

Tlf.: 3954 7000

oap@naturgas.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,

Københavns Energi

Frank Rasmussen,

DONG Energy

Flemming Jensen,

DONG Energy

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

csh@dgc.dk

Kasserer

Mette Johansen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2146 9759

mjo@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Nils Lygaard, TEKNIQ

Asger Myken, DONG Energy

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s,

Tlf.: 2146 6256

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

Gastekniske Dage

5.-6. april 2011

Hotel Munkebjerg, Vejle

European Gas Technology Conference

(EGATEC 2011)

12.-13. maj 2011

Hotel Scandic, København

DGF 100-års jubilæumsårsmøde

17.-18. november 2011

Hotel Nyborg Strand

DGF på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

60 år

24.12.2010

Svend Eric Carlsen

Rebæk Søpark 7, 1 tv.

2650 Hvidovre

27.12.2010

Peder Skjold

Hesselhavevej 16, 5856 Ryslinge

01.01.2011

Mogens Ditlev

Nonbo Hegn 4, 8800 Viborg

27.01.2011:

Peder Kokborg

Pibervejen 1, 4200 Slagelse

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Rosendahls Mediaservice

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

50 år

06.01.2011:

Jørn Gade Jørgensen

Hjelmdrupvej 34, 6040 Egtved

20.01.2011:

Jesper Gammelstrup Andersen

Østergade 35, 6230 Rødekro

30.01.2011:

Per Oksbjerg

Bloustrødvej 38, 2970 Hørsholm

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i

Gasteknik, baseret på oplysninger i

foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Jesper Adler

Produktchef

Elma Instruments A/S

Myremosevej 21, 2990 Nivå

Kenneth Krogh

Adm. direktør

Primagaz Danmark A/S

Nøkkerosevej 18, 4600 Køge

Martin Graversgaard Nielsen

Systemanalytiker

Energinet.dk

Sdr. Boulevard 110, 5. tv.

1720 København V

Zbigniew Pisarski

Systemanalytiker

Energinet.dk

Ben Websters Vej 106, 6. tv.

2450 København SV

Per Andersen Petersen

Måletekniker

Energinet.dk

Heimdalsgade 40, 3. tv.

2200 København N

Jacob Sandholt

Chefkonsulent

Dong Energy Gas Distribution

Nesa Allé 1, 2820 Gentofte

Udgives 6 gange årligt:

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 5 - 2011.

Materiale til næste nr. til

redaktionen inden mandag

den 17. januar 2011.

Gasteknik nr. 6 • 2010

31


Energioptimering

Landsdækkende 24 timers service året rundt

Weishaupt Thermo Condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard.

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:

Gassammensætning

• Forbrændingslufttemperatur

• Luftfugtighed

• Barometerstand

Som betyder:

• Høj virkningsgrad

• Optimal forbrænding

• Minimalt udslip af CO, NO x og C x H y

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

3

1

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • Glostrup

Tlf: 43276300

2

4

Strålingsbrænder

af Fecralloy

SCOTelektrode

4

1

SCOT-regulering

Aalborg

Tlf: 98156911

Gas

2

3

Omdrejningsreguleret

blæser

Luft

Gasarmatur

Fredericia

Tlf: 75101163

Gasteknik

Nr. 6 • december 2010

Returadresse: Dr. Neer gaards

Vej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines