Offentligt Lokalt Privat Partnerskab - Vibysyd.dk

vibysyd.dk

Offentligt Lokalt Privat Partnerskab - Vibysyd.dk

LOPP-modellen

I bOLIgsOcIaLe Indsatser fOr børn, unge Og vOksne

af

Lokalt

Offentligt

Privat

Partnerskab

et tværsektoriel, tværfagligt og tværkulturelt samarbejde

med skole-, fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-,

sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og private

aktører til fremme af udvikling i søndervangskoledistriktet,

Århus kommune

Klaus Falkenberg

2008


Indholdsfortegnelse:

Resume s. 2

1.0 Baggrund for partnerskabsprojektet s. 3

1,1 Hvad er det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP)? s. 3

1,2 Baggrund for evalueringen s. 3

2.0 Formål, mål og succeskriterier s. 4

2.1 Præsentation af professionelle interessenter i partnerskabsprojektet s. 5

3.0 Kvantitative data s. 7

3,1 Tal for Søndervang skoledistrikt s. 7

3.2 Afgangsprøve og Fravær s. 8

3.3 Specialundervisning/læseklasser s. 9

3.4 Lokalsamfundsprofilen s. 9

3.5 Data fra Familiecenteret s. 12

3.6 Sammenfattende for de kvantitative data s. 14

4.0 Interessenternes funktioner, organisation og mål s. 15

4.1 Aktiviteter tilknyttet partnerskabsprojektet pt. s. 16

4.2 Samt tidligere aktiviteter s. 17

4.3 Lejligheden Rosenhøj 19 B – et par observationer s. 18

4.4 Lidt historik i partnerskabssprojektet s. 18

4.5 Indsatser og virkning s. 19

4.6 Tidligere aktiviteter s. 19

4.7 Projekter som har base i lejligheden i Kjærslund eller kælderlokalet i

Søndervangen s. 22

4.8 Aktiviteter som er forankret andre steder i lokalområdet, og som

partnerskabet samarbejder med s. 23

4.9 Aktiviteter som udgår fra lejligheden s. 27

4.10 Er de overordnede politiske mål nået? s. 33

4.11 Er intentionerne med målene nået? s. 35

4.12 Er de konkrete mål nået? s. 37

4.13 Har målene flyttet sig og er blevet til nye mål? s. 38

4.14 Hvor er der forbedringspotentialer? s. 41

4.15 Fremtidig organisering s. 43

5.0 Konklusioner s. 45

Oversigt 1: Formaliserede samarbejdsfora s. 47

Bilag 1: SSP Århus’ grundmodel for forebyggende, foregribende og indgribende indsats s. 48

Bilag 2: Gadeinterviews s. 48

Bilag 3: LOPP-modellen som fremtidigt arbejdsredskab s. 50


Resume for det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP) i Søndervang skoledistrikt

- et lokalt baseret tværfagligt, tværsektorielt og tværkulturelt samarbejde.

Partnerskabsprojektet har vist sig som en forebyggende og koordinerende samarbejdsform, der

medvirker til at arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier forbedres.

Resultater fra partnerskabsprojektets 3-årige periode:

- Anbringelser er faldet 33 % (fra 21 til 14)

- Antal dagforanstaltninger er faldet 21 % (fra 116 til 92)

- Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 % (fra 27 til 22)

- Aflastningspladserne er halveret (fra 8 til 4)

- Familiebehandlingen er faldet 73 % (fra 55 til 15)

Disse tal skal ses i lyset af at antallet af børn og unge er vokset markant, at personer på

overførselsindkomster ikke har fulgt den generelle positive samfundsudvikling, og at

koncentrationen af beboere af ikke-vestlig herkomst er steget betydeligt de sidste år i området.

Alligevel har man i projektet formået at leve op til de fleste mål i Århus Kommunes Børn & Unge

politik af 2003.

Partnerskabet er etableret i foråret 2005, og igangsat i august 2005 i et samarbejde mellem Århus

Kommune og Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening. Partnerskabet har med

koordinerede ressourcer dels arbejdet på at skabe indsatser for udsatte børn, unge og deres forældre,

dels arbejdet på at skabe lokale forebyggende og engagerende tværkulturelle integrationsindsatser.

Det enestående ved projektet er, at det er et samarbejde, hvor det private og det offentlige er gået

sammen om at tage afsæt i en rummelig, tidlig og koordineret helhedsindsats i en flad

organisatorisk ramme, der dækker tværsektorielle, tværfaglige og tværkulturelle indsatser for skole,

fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og

private aktører til fremme af udvikling i lokalområdet. Med partnerskabsprojektet er der, for udsatte

børn, unge og deres familier, skabt forebyggende og koordinerende samarbejdsformer som bliver

medvirkende alternativer for indsatserne omkring anbringelser, dag- og døgnforanstaltninger,

aflastning og familiebehandling, som er fysisk placeret i lokalområdet.

Partnerskabsprojektet har rykket myndighedernes fysiske rammer ud i lejligheder i lokalområdet.

Lejlighederne er som ”Fremskudte baser” blevet et synonym for en eksemplarisk afinstitutionalisering

af de offentlige myndigheders rolle. Der er i partnerskabsprojektet etableret

betydningsfulde, omsorgsgivende, tillids- og tryghedsskabende voksne rollemodeller som udsatte

børn og unge samt voksne beboere i området kan søge støtte hos, og gøre brug af i hverdagen. På

denne måde sikres en fortsat beboer-dialog om udviklingen for området.

Evalueringen har udover disse positive effekter vist, at partnerskabet med fordel i den næste treårige

periode kan sætte yderligere fokus på såvel det boligsociale arbejde generelt som samarbejdet

med Søndervangsskolen for at styrke beboernes demokratiopfattelse og sikre faldende kriminalitet

og skolefravær og et højere uddannelsesniveau for børn og unge i området.

2


1.0 Baggrund for partnerskabsprojektet

Baggrunden for projektet har rødder mange år tilbage. I efterkrigsårene havde FDB sine fabrikker i

området, og det som i dag i Århus Kommune hedder Søndervangsdistriktet består af de

almennyttige boliger i Søndervangen, Kjærslund og Rosenhøj samt parcelhuse. FDB udfyldte frem

til 1980’erne en stor rolle for lokalsamfundet, idet rigtig mange af beboerne i Søndervangsdistriktet

havde arbejde på FDB. Der er flere fortællinger om FDB’s indsatser for unge med

skolevanskeligheder, og hvordan FDB har taget et socialt ansvar for at hjælpe de unge, og har

tilbudt dem job. En del af de interviewede beboere og professionelle i denne evaluering har således

haft mangeårig tilknytning til området og er bekendt med dets historik.

31. oktober 2005 kom Søndervang på det nationale landkort, da der opstod optøjer på Rosenhøj

Torv. Dette havde en del mediebevågenhed, og mange har sikkert erindringer om bål og brand samt

smadrede ruder fra episoderne.

Allerede siden november 2004 havde Århus Kommune i samarbejde med boligforeningerne i

Søndervang, Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening arbejdet på at indgå et

Lokalt Offentligt Privat Partnerskab (LOPP) for den boligsociale indsats i området.

Skoledistriktsgruppen (SDG-samarbejdet) og Socialcenter Syd søgte projektmidler i forbindelse

med ”Handling 18 – Projektgruppen vedrørende økonomimodeller” i partnerskab med

Boligforeningen Århus Omegn (Rosenhøj) samt Viby Andelsboligforening (Søndervangen afd. 15

og 27og Kjærslund). Projektansøgningen tog udgangspunkt i et eksisterende partnerskabsprojekt i

Rundhøj, hvor man med projektet i Søndervang ville bygge videre på ”Rundhøj-modellen”.

Partnerskabet blev en realitet i løbet af foråret 2005, og pr. august 2005 startede man projektet op

med to boligsociale medarbejdere.

1,1 Hvad er det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP) i dette projekt?

Socialcenter Syd og boligforeningerne havde allerede erfaringer med Lokalt Offentligt Privat

Partnerskab fra partnerskabsprojektet i Rundhøj, og pointen med at indgå forpligtende med

økonomi og dermed også ansvar betød, at langt de fleste institutioner i området dengang gik med.

Institutionerne dækker fra 0 – 17 år. Det Lokale Offentlige Private Partnerskab er i dette projekt en

kontraktlig forpligtelse mellem styregruppens parter, der har som formål at arbejde med udvikling i

lokalsamfundet til gavn for områdets børn, unge deres familier og områdets beboere i øvrigt. De

offentlige institutioners og de private boligforeningers interesse ligger i at have en lokalt placeret og

koordineret platform, som samarbejder tværsektorielt og tværfagligt med skole-, fritids-,

daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og private

aktører til fremme af udvikling i Søndervangskoledistriktet.

1,2 Baggrund for evalueringen:

Til dette 3-årige projekt hører et form-krav om at lave en evaluering. Da projektet involverer rigtig

mange interessenter både i forhold til den daglige drift og på det organisatoriske plan, har

styregruppen i partnerskabet valgt at prioritere en ekstern evaluator.

Der hører en lang række mål og succeskriterier til både de overordnede politiske niveauer og til den

handlingsorienterede praksis, som medarbejdere og ledere i dette projekt har gjort sig til del af. I

evalueringen vil det fremgå, at nogle mål har flyttet sig grundet nye behov, betingelser og rammer,

som også har flyttet sig. Det er intentionen med evalueringen at vise, hvordan indsatserne har virket

og flyttet sig, og samtidig at vise, hvordan indsatserne i projektet kan blive endnu bedre i fremtiden.

3


Projektet afslutter sin 3-årige periode til oktober 2008, og alle parter i styregruppen har allerede

taget stilling til at ville fortsætte.

Designet af evalueringen er lavet ud fra en interessentanalyse af relevante personer, som har været

involveret i projektet, og dette er både professionelle, frivillige og beboere fra lokalområdet i løbet

af sommeren 2008. Der er foretaget kvalitative individuelle (40), gruppe (6)- og gadeinterviews

(19), samt deltagerobservationer til møder og i sammenhænge tilknyttet partnerskabsprojektets

dagligdag med nuværende og tidligere interessenter. Relevante kvantitative data trukket centralt fra

Århus Kommune og de involverede interessenter er anvendt.

2.0 Formål, mål og succeskriterier

Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan indsatsen har virket, og hvordan indsatsen kan

blive bedre i fremtiden?

Projektet søger at leve op til de politisk udmeldte mål i 2003 for Børn & Unge-politikken:

At nedbringe antallet af 10 – 14 årige børn anbragt udenfor hjemmet.

At nedbringe kriminaliteten blandt de 15 – 17 årige

Alle børn der forlader folkeskole, privatskole, efterskole, eller tilsvarende skal fortsætte i en

ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde.

Disse mål bygger på værdier, som siger:

Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst

Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene

Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres

familier

Arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats

Den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses

Inddragelse af det omkringliggende samfund og muligheder for netværk

Det er endvidere ”projektets mål, gennem indsatsen at fastholde de ressourcestærke familier i både

boligområderne og på Søndervangsskolen til gavn for områdets selvforvaltning på sigt.”

Se projektbeskrivelsen

Værdigrundlaget for partnerskabet er formuleret som:

- Koordination

- Partnerskab

- Netværk

4

Se projektbeskrivelsen

Mål og succeskriterier for partnerskabsprojektet:

• at børn og unge deltager i undervisningen i skolen

• at de unge tager folkeskolens afgangsprøve

• at børn og de unge er kriminalitetsfrie

• at børn og de unge deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter/fritidsaktiviteter

• at børn og de unge har en betydningsfuld tilknytning til en voksen i området

• at et beredskab sikrer hurtig indsats


• at forældreindsatsen intensiveres ift. arbejdet med ovenstående

• at samarbejdet i skoledistriktet kvalificeres med udgangspunkt i arbejdet med indsatserne i

lejligheden

Se projektbeskrivelsen

Fra start er indsatsen skitseret til at have en behandlingsdel samt en boligsocial del. Derfor satte

man fra begyndelsen ind overfor 3 målgrupper, hvoraf den første skulle prioriteres højest:

1. De udsatte børn og unge i området, herunder børn og unge med eneundervisning og børn og

unge på kanten af eller medvirkende til kriminalitet

2. Forældre-familier til nævnte børn og unge, herunder mødregrupper og interkulturel forening

3. Børnefamilier i området i samarbejde med daginstitutioner og skoledistriktets

småbørnsgruppe

Se projektbeskrivelsen

”Lejligheden skal være et omdrejningspunkt for alle de aktiviteter, der skal være med til at

reetablere tidligere styrker i Søndervangens skoledistrikt, der var kendetegnet ved en bydel med

stolte traditioner om at hjælpe hinanden og de svageste i boligområdet.” og det præciseres

endvidere at ”Lejligheden bliver et møde- og værested, hvorfra mangeartede initiativer kan

udspringe.”

Se projektbeskrivelsen

Organiseringen i projektet er udgjort af en styregruppe, som har det overordnede ansvar for

etablering og drift. De 2 boligsociale medarbejdere varetager koordinering af alle interessenters

indsatser. Den ene boligsociale medarbejder, Susanne Stick som har været med fra projektstart, er

koordinator til styregruppen.

2.1 Præsentation af professionelle interessenter i partnerskabsprojektet:

Styregruppe for det Lokale Offentlige Private Partnerskabs-projekt:

Jan Borum, centerchef Socialcenter Syd, formand for styregruppen

John Jensen, forretningsfører for Viby Andelsboligforening

Leif Jensen, direktør for Boligforeningen Århus Omegn

Johannes S. Justesen, Fritids- og Ungdomsskoleleder

Anne Graah, konstitueret skoleleder (afløses af Rani Hørlyck)

Bitten Horwitz, familieafdelingsleder

Poul Verner Laursen, afdelingsleder Unge Team Syd

Jakob Kristensen, konstitueret leder Klubben Rosenhøj

Kim Rønde Olesen, projektchef Boligforeningen Århus Omegn

Susanne Stick, boligsocial medarbejder, koordinator for styregruppen

Maria Støttrup, boligsocial medarbejder

Krumtappen i projektets udførende handle-led er projektgruppen. Alle i projektgruppen kan tage

initiativ til indkaldelse af relevante interessenter. Arbejdet i projektgruppen er oftest koordineret af

en af de to boligsociale medarbejdere.

Projektgruppe for det Lokale Offentlige Private Partnerskabs-projekt:

Susanne Stick, boligsocial medarbejder, koordinator for styregruppen

Maria Støttrup, boligsocial medarbejder

5


Karina Krog, SDG-medarbejder

Marianne Kaae, kriminalitetsrådgiver

Jesper Vadskjær, opsøgende medarbejder

Jakob Kristensen, souschef, konstitueret leder Klubben Rosenhøj

Mette Christoffersen, konstitueret souschef Klubben Rosenhøj

Knud Vium Rasmussen, viceungdomsskoleleder

Nels Panum, Ung til Ung og F.I.K. du chancen koordinator

Marco Vetterli, Athletic South

Jette Bøgballe, socialpædagogisk leder Søndervangskolen

Anne Graah, tidligere konstitueret skoleleder. Afløses af ny skoleleder Rani Hørlyck

Kirsten Rønnow, områdeleder dagtilbudene

Andre formaliserede fora i Skoledistrikt Søndervang (se oversigt 1 i bilagsmaterialet):

Skoledistriktsgruppen (SDG-samarbejdet)

Kontaktstedet 17 Plus

Ung til Ung

F.I.K. du chancen?

Athletic South

§115-møder

Sommeraktiviteter

Af oversigt 1 fremgår det, at der er mange personer, der går igen i disse fora. Det har fordelen af, at

man kender hinanden godt, og på den måde har opbygget fortrolighed og kendskab til hinanden.

Samtidig holdes der mange møder med de samme folk, men omkring forskellige del-projekter i

partnerskabet. Oversigten er et udtryk for et øjebliksbillede, og vil i kraft af partnerskabets

dynamiske karakter hurtigt ændre sig.

Der er faste medlemmer i alle fora minus sommeraktiviteterne hvor det er et spørgsmål om, hvem

der har tid og ressourcer til at involvere sig, eller tid til at aktivere andre til at involvere sig, i

aktiviteterne. SDG-medarbejderen koordinerer dette.

Private interessenter i partnerskabsprojektet:

Ungdommens Røde Kors

Red Barnet Ungdom

Nyvirk

Projektleder for Borgerportalen - borgerjournalister

Evaluator af dette LOPP-projekt

Andre offentlige interessenter der er/har været involveret i arbejdet omkring projektet:

Beskæftigelsesområdet; boligsocial beskæftigelsesmedarbejder, Jobcenter Syd, Kvinfo, Jobkomité,

Erhvervstræningen

To tidligere boligsociale medarbejdere

Tidligere ungdomsskoleleder/SDG-medarbejder

Klubleder på orlov

Tidligere skoleleder

Administrativ leder på skolen

Tidligere konstitueret skoleleder

Lærere fra Søndervangskolen

6


Pædagog fra Søndervangskolen til ”særligt tilrettelagt undervisning” for unge midlertidigt udenfor

skoletilbud

UU-vejleder

Tidligere SSP-medarbejder

Pædagogisk personale fra områdets institutioner

Socialcenter Syd, rådgivere og behandlere

Madmor og servicemedhjælper i lejligheden (20 t.)

Boligforeningsbestyrelsesrepræsentanter

Varmemestre – de blå folk

Frivillige borgere til de boligsociale aktiviteter

Projektansat til videreførelse af frivilligt arbejde

PPR

Studerende/praktikanter/personer i arbejdsprøvning

Beboere og forældre i Søndervang

Sundhedsplejen i Søndervang

Politiets Ungdomsgruppe

Det Boligsociale Fællessekretariat

Tolke i lokalområdet

IDA - Idrætsdaghøjskolen

3.0 Kvantitative data

Indsamlingen af kvantitative data er foregået samtidig med gennemførelsen af kvalitative interviews

med interessenterne i projektet. Der er data fra lokalsamfundsprofilen, fra socialcentrets opgørelser,

fra partnerskabsprojektets opgørelser, data fra Fællessekretariatets tilfredshedsmåling for Rosenhøjundersøgelsen

(2008), og data fra ”Helhedsplan for Søndervang skoledistrikt” (2008), som er

inddraget i denne opgørelse.

3,1 Tal for Søndervang skoledistrikt

Der bor ca. 5.329 mennesker i Skoledistrikt Søndervang. Ca. 5.000 bor i boligforeningerne i

Kjærslund, Søndervangen eller Rosenhøj. Der er en overvægt af beboere på overførselsindkomst.

Søndervangskolen har ca. 255 elever, og ca. 85% er tosprogede, hvoraf næsten alle tosprogede

kommer fra nedenstående fem hovedgrupper.

Antal tosprogede i aldersgrupperne 10-14 år og 15-17 år fordelt på følgende hovedgrupper

pr. 31.03.2008

Hovedgruppe Afghanistan Irak Somalia Mellemøsten Tyrkiet

Pr.

% af

% af

% af

% af

% af

31.03.2008 Alder Antal Århus Antal Århus Antal Århus Antal Århus Antal Århus

10-14 75 48,4 40 13,0 55 15,4 12 1,3 55 14,2

Søndervang 15-17 66 52,4 17 10,6 25 20,5 10 2,2 46 14,3

10-17 141 50,2 57 12,2 80 16,7 22 1,6 101 14,2

10-14 155 307 357 938 388

Århus

15-17 126 161 122 449 321

10-17 281 468 479 1.387 709

7


Population i Skoledistrikt Søndervang pr. 31.05.2008

Søndervang Århus Kommune

Alder Antal borgere % andel Alder Antal borgere % andel

0- 6 år 599 11,24 0- 6 år 24.319 8,14

7- 9 år 249 4,67 7- 9 år 9.940 3,33

10-14 år 447 8,39 10-14 år 17.062 5,71

15-17 år 285 5,35 15-17 år 10.023 3,35

18-24 år 595 11,17 18-24 år 38.250 12,80

25-40 år 1.022 19,18 25-40 år 75.029 25,11

41-60 år 1.250 23,46 41-60 år 74.015 24,77

Over 60 år 882 16,55 Over 60 år 50.125 16,78

5.329 100

298.763 100

Af populationsoversigten ovenfor ses det at af de tilsammen 5.329 borgere, så er sammenlagt ca.

29,65 % (1.580 i alt) mellem 0 – 17 år, i forhold til Århus Kommune totalt som er; 20,53 %. I

gruppen af 10 – 17 årige udgør de unge ca. 13,74 % (732 i alt), i forhold til Århus Kommune totalt

som er; 9,06 %. Børn og unge fylder således godt i lokalområdet.

Antal skolebørn i normalklasser som pendler fra bopælsdistrikt Søndervang til anden undervisningsskole pr. maj

måned 2006-2007-2008

Maj i

året

Normalklasser

1.-9. klasse

Egen distriktsskole

Anden

kommuneskole i

Århus

8

Andet

skoletilbud

Privatskole

Skole udenfor

kommunen

2006 Søndervang 339 46,1 % 268 36,5 % 2 0,3 % 115 15,6 % 11 1,5 % 735

2007 Søndervang 301 38,8 % 344 44,3 % 7 0,9 % 114 14,7 % 10 1,3 % 776

2008 Søndervang 255 33,4 % 382 50,0 % 0 0,0 % 119 15,6 % 8 1,0 % 764

2006 Århus Kommune 20.851 71,1 % 4.655 15,9 % 31 0,1 % 3.310 11,3 % 493 1,7 % 29.340

2007 Århus Kommune 20.541 69,2 % 4.850 16,3 % 323 1,1 % 3.426 11,5 % 557 1,9 % 29.697

2008 Århus Kommune 20.024 67,9 % 5.211 17,7 % 77 0,3 % 3.523 11,9 % 658 2,2 % 29.493

Antallet af elever på Søndervangskolen falder pt. for hvert år, og der var 339 elever i 2006 og 301 i

2007 og kun 255 i 2008, og også den procentvise fordeling af det totale antal skoleelever falder i

forhold til, at der bliver flere pendlerelever, som går i anden kommuneskole i Århus. Pendlertallene

er steget fra 268 i 2006 til 382 i 2008 (42,5 %). Ikke mindst fordi der er blevet taget en politisk

beslutning om at integrere flere tosprogede elever udenfor de områder, der traditionelt har været

bosted for tosprogede familier. Kun ca. 1/3-del går i egen distriktsskole pt.

3.2 Afgangsprøve og Fravær

Fra Søndervangskolen er følgende data for hvor mange elever der IKKE har gennemført

afgangsprøve det pågældende år:

År 2005 2006 2007 2008

Antal 1 ud af 57 2 ud af 54 2 ud af 54 2 ud af 29

Der ses en tendens til at stadig flere ikke går til afgangseksamen. Fra 1 ud af 57 (2005) til 2 ud af 29

(2008) giver en procentvis forskel på 1,8 % (2005) til 6,9 % (2008) som ikke får afgangseksamen.

Total


Ulovligt skolefravær på kommuneskoler i april måned 2006, 2007 og 2008, alle klassetrin:

Elever fra bopælsdistriktet Antal fraværsdage Elever med fravær Fraværsdage pr. Elever i alt Andel elever med

elev

fravær

2006 Søndervang

2007 Søndervang

2008 Søndervang

1.043

905

1.421

385

371

434

2.7

2.4

3.3

789

787

786

48.8%

47.1%

55.2%

Elever på undervisningsskolen Antal fraværsdage Elever med fravær Fraværsdage pr. elev Elever i alt Andel elever med

fravær

2006 Søndervangskolen 493 206 2.4 457 45.1%

2007 Søndervangskolen 401 180 2.2 383 47.0%

2008 Søndervangskolen 701 226 3.1 337 67.1%

2006 Århus Kommune 27.443 10.709 2.6 30.284 35.4%

2007 Århus Kommune 28.746 11.559 2.5 30.022 38.5%

2008 Århus Kommune 40.909 13.535 3.0 29.637 45.7%

Det ses at pendlerelever fra bopælsdistriktet har haft mellem 0,2 og 0,3 fraværsdage mere pr. elev

for 2006, 2007 og 2008 end elever fra Søndervangsskolen. Søndervangskolen holder sig tæt på

gennemsnittet for kommunen, og har i 2006 og 2007 ligget lavere.

3.3 Specialundervisning/læseklasser

Fra Søndervangskolen har vi følgende tal for antal elever i læseklasser de sidste 4 år.

År 2005 2006 2007 2008

Antal 15 18 18 17

Tallene har holdt sig stabilt for antal elever i læseklasser. Men når dette ses i forhold til det samlede

antal elever på Søndervangskolen i 2006 (339 elever) og i 2008 (255 elever), så er der sket en

relativ stigning.

3.4 Lokalsamfundsprofilen

Fra Lokalsamfundsprofilen ses opgørelser i det følgende for sigtelser og sigtede.

Antal sigtede og deres sigtelser 0-17 år

Antal sigtede Antal sigtelser Sigtedes andel

2004 Søndervang 40 60 2,68 %

2004 Århus 552 1.225 0,89 %

2005 Søndervang 35 92 2,29 %

2005 Århus 565 1.160 0,91 %

2006 Søndervang 34 94 2,18 %

2006 Århus 650 1.475 1,05 %

2007 Søndervang 41 83 2,56 %

2007 Århus 665 1.459 1,08 %

Antal sigtede og deres sigtelser 10-17 år fordelt på og alder

Søndervang

Sigtede

10-14 år

Sigtelser Sigtede

15-17 år

Sigtelser

Total 0-18 år

Sigtede Sigtelser

2004 17 18 21 40 40 60

2005 12 33 19 55 35 92

2006 15 36 19 58 34 94

2007 8 24 30 56 41 83

9


Når vi sammenligner 2004 med 2007, så ser vi at antal sigtede er faldet 53 % for de 10 – 14

årige (fra 17 til 8), og at der er sket en stigning på 33 % i antallet af sigtelser (fra 18 til 24).

For de 15 – 17 årige er antal sigtede steget med 43 % i samme periode (fra 21 til 30).

Sigtelserne er steget med 40 % (fra 40 til 56). Samlet for de 0 – 17 årige ses en samlet

stigning i sigtede på 1 fra 40 til 41 svarende til 2,5 %, dog med et fald i 2005 og 2006 til hhv.

35 og 34. Der er sket en samlet stigning i antal sigtelser på 38 % for de 0 – 17 årige (fra 60 til

83). Når det samlede antal sigtede til sammenligning med hele Århus kommune er steget med

20 % fra 2004 til 2007, og det samlede antal sigtelser for hele Århus Kommune er steget med

19 %, så er det relativt pæne tal for antal sigtede, men ikke for sigtelserne. Det bemærkes

også, at der for 2004 er 2 sigtede og 2 sigtelser, 2005 er 4 sigtede og 4 sigtelser for børn, der

er under 10 år, og for 2007 er der 3 sigtede og 3 sigtelser for børn under 10 år.

Det er ofte debatteret hvilke tal, der siger mest; antal sigtede eller antal sigtelser? Sigtelserne siger

noget om den generelle kriminalitetstilstand, og antal sigtede viser, hvor mange konkrete sigtede

politiet har fået fat i (uden det siger noget om en faktisk domsfældelse). Mere om dette i afsnit 4.8.5

Antal sigtelser mod 10-17 årige fordelt på gerningsindhold akkumuleret i 2008:

Antalsigtelser

mod

10-17 årige

pr.

31.03.2008

Butikstyveri

Tyveri

Indbrud

Brugstyveri

Hærværk

Røveri

Gaderøveri

Vold

Søndervang 6 2 2 2 0 0 0 4 0 0 0 2 0 2 20 14 1,43

Århus 94 33 39 42 14 10 33 32 10 14 13 12 0 32 378 216 1,75

pr. skoledistrikt 2,0 0,7 0,8 0,9 0,3 0,2 0,7 0,8 0,2 0,3 0,3 0,3 0,0 0,7 7,9 4,5 1,76

20 sigtelser og 14 sigtede på de første 3 måneder i 2008 tyder på at gennemsnittet fra sidste år

tenderer til at holde sig nogenlunde stabilt med en lille pessimistisk tendens. Det skal også

bemærkes, at det er tyveri og indbrud, som tegner sig for ca. 2/3-dele af kriminaliteten, og at den

sidste 1/3-del handler om vold.

Af nedenstående ses hvilken skole de kriminelle går på i forhold til sigtede og sigtelser.

Sigtedes skolegang i forhold til bopælsdistrikt (pr. 31.03.2008)

Bemærk: Antal sigtede og deres sigtelser dækker perioden april 2007 til marts 2008, mens

skolegangen er et øjebliksbillede pr. 31.03.2008.

Skole (Undervisning) Antal sigtede

personer

10

Våbenlov

Brandstiftelse

Antal

sigtelser

Narkotika

Personfarlig i øvrigt

Retsplejelov

Gerningsindhold

Søndervangskolen 2 2 Butikstyveri

Søndervangskolen 2 2

Grønløkkeskolen 3 3 Butikstyveri

1 Vold

1 Øvrige

Grønløkkeskolen 3 5

Hasselager Skole 1 1 Vold

Hasselager Skole 1 1

Holme Skole 1 1 Øvrige

Andre straffelov

I alt

Antal sigtede

Sigtelser pr. sigtet


Skole (Undervisning) Antal sigtede

personer

11

Antal

sigtelser

Holme Skole 1 1

Gerningsindhold

Læssøesgades Skole 1 1 Brugstyveri

Læssøesgades Skole 1 1

Nordgårdskolen 1 1 Vold

Nordgårdskolen 1 1

Vorrevangskolen 1 1 Indbrud

Vorrevangskolen 1 1

Skoleforvaltningen 1 1 Butikstyveri

Skoleforvaltningen 1 1

Århus Ungdomskole 1 1 Brugstyveri

Århus Ungdomskole 1 5

1 Indbrud

2 Tyveri

1 Øvrige personfarlige

Ukendt skole (16+) 2 1 Vold

1 Øvrige personfarlige

Ukendt skole 2 2

Hvis vi ser på hvilke skoler de kriminelle kommer fra (for det sidste års tid), og som stadig har

bopæl i Søndervang, så er det mild kriminalitet (butikstyveri) ved Søndervangskolens elever (2

sigtede), og slet ikke tegn på vold. Mens kriminelle pendlerelever stadig bor i lokalområdet, og det

påkalder sig opmærksomhed. Det bliver pendlereleverne (12 sigtede), der tegner sig for mest og

voldsomt kriminalitet. Men altså stadig 14 børn og unge er sigtede fra området.

Igangværende dag- og døgnforanstaltninger pr. 31.12.2005, -2006 og -2007 for 0-17 år efter

Servicelovens bestemmelser:

Pr. december

Dagforanstaltning Døgnforanstaltning Foranstaltninger

Andel af

2005, 2006, 2007

2005

i alt

population

Søndervang 116 27 143 9,26 %

Århus Kommune 2.011 620 2.631 4,25 %

2006

Søndervang 89 21 110 6,79 %

Århus Kommune 1.769 569 2.338 3,80 %

2007

Søndervang 92 22 114 7,18 %

Århus Kommune 1.681 744 2.425 3,95 %

Dag- og døgnforanstaltninger er faldet med hhv. 21 % (fra 116 til 92) og 19 % (fra 27 til 22) i

projektperioden. Til sammenligning er dagforanstaltningerne for hele Århus Kommune ligeledes

faldet med ca. 16 %, men er til gengæld steget for døgnforanstaltningerne med 20 %.


Uddannelsesstatus efter 9. klasse for årgang 2005, 2006 og 2007 pr. 31.03.2008

(bopælsdistrikt)

Afgang 2005 I uddannelse Andel i % Andet Andel i %

Søndervang 44 93,62 % 3 6,38 %

Århus Kommune 1.964 92,21 % 166 7,79 %

Afgang 2006 I uddannelse Andel i % Andet Andel i %

Søndervang 53 89,83 % 6 10,17 %

Århus Kommune 2.848 93,07 % 212 6,93 %

Afgang 2007 I uddannelse Andel i % Andet Andel i %

Søndervang 92 100 % 0 0,0 %

Århus Kommune 2.941 95,52 % 138 4,48 %

Det ser flot ud at alle fra årgang 2007 er i uddannelse ¾ år efter folkeskolens afgangseksamen.

Dertil skal dog lægges, at der for 2005 var en der ikke gik til eksamen, for 2006 var der 2 der ikke

fik eksamen, og for 2007 var der også 2 der ikke gik til eksamen.

3.5 Data fra Familiecenteret

Følgende data er udtrukket af Familiecenter Syds statistikker. Det drejer sig om; underretninger og

anbringelser.

3.5.1 Underretninger

Antal underretninger

Århus kommune

År
 Antal


2005
 1661


2006
 1993


2007
 2265


Bopælsdistrikt Søndervangskolen

År
 Antal


2005
 57


2006
 79


2007
 109


Der ses en fordobling i antallet af underretninger for distriktet. Hvilket på den ene side tyder på øget

behov for indsats overfor udsatte børn, unge og deres familier, men som på den anden side kan være

et udtryk for mange gentagende indberetninger for de samme børn og unge.

12


3.5.2 Anbringelser

Det totale antal anbringelser i distriktet er opgjort til:

År Dec. 2003 Apr. 2008

Antal 21 14

Der er i løbet af perioden sket et fald i antallet af det totale antal anbringelser på 33% (fra 21 til 14).

Anbragte 10 - 14 årige:

Skole December - 2003 April - 2008 Fald i %

Søndervangsskolen 6 2 67 %

Sammenholder antal anbragte 10 – 14 årige ved udgangen af 2003 med seneste mdr. – jfr. måltal

Århus kommune

Antal
anbragte
Dec.
2003
 Andel
af
population
Dec.
2003


205
 1.24


Antal
anbragte
Apr.
2008
 Andel
af
population
Apr.
2008


138
 0,81


Bopælsdistrikt Søndervangskolen

Antal
anbragte
Dec.
2003
 Andel
af
population
Dec.
2003


6
 1,43


Antal
anbragte
Apr.
2008
 Andel
af
population
Apr.
2008


2
 0,44


For de 10 – 14 årige i perioden ses et fald på 67 % (fra 6 til 2). Det er et udmeldt politisk mål at

nedbringe antallet af anbragte 10 – 14 årige, og dette tal kan ud fra en helheds betragtning

sammenlignes med det totale antal anbragte. Når antallet af anbragte 10 – 14 årige sammenlignes

med resten af Århus Kommune, ses det at Søndervang i 2003 lå over gennemsnittet, og i 2008

ligger væsentligt under gennemsnittet.

3.5.3 Fra mest indgribende til mindst indgribende foranstaltning

Fra opgørelserne vedr. foranstaltningsparagraffer ses det, at:

- Praktisk støtte i hjemmet er faldet fra 15 til 0 (dec. 2003 – apr. 2008)

- Aflastning er halveret fra 8 til 4 (dec. 2003 – apr. 2008)

- Familiebehandling er faldet 73 %, fra 55 til 15 (dec. 2003 – apr. 2008)

13


Når vi taler om foranstaltninger, og det er et mål, at indsatsen bliver mindst indgribende, så ses en

positiv effekt for Søndervangdistriktet.

3.6 Sammenfattende for de kvantitative data

Populationstallene siger noget om, at børn og unge fylder godt i Skoledistrikt Søndervang. Næsten

en 1/3-del er mellem 0 – 17 år. Når man dertil lægger at Søndervangen og Kjærslund i folkemunde

er de boligforeninger, hvor der bor flest af den ældre generation, så kan tal fra Beboerundersøgelsen

i Rosenhøj (2008) bekræfte ifølge KÅS-tal fra Danmarks Statistik, at der bor næsten 40 % børn og

unge mellem 0 – 17 år i Rosenhøj alene. Således er andelen af børn og unge i Rosenhøj lidt højere

end 1/3-del af den samlede population. Samtidig ved vi fra en nylig opgørelse i forbindelse med

Helhedsplanen for Søndervang (2008) at ”andelen af beboere, der i løbet af et helt år ikke har betalt

arbejdsmarkedsbidrag - og derfor ikke har haft … ordinær beskæftigelse - er omkring 50 pct. højere

end for den øvrige del af byen og at niveauet har været nogenlunde konstant over årene.” (s. 12).

Skole:

Pendlertallene for elever i anden kommuneskole er steget med 42,5 % fra 2006 til 2008, og der

bliver færre elever på skolen. Samtidigt har pendlerne haft mere skolefravær end elever i

Søndervangskolen og i Århus Kommune generelt. Der har været 15 – 18 elever tilknyttet

læseklasserne/specialundervisning pr. år de sidste 4 skoleår. Sammenholdt med det stærkt faldende

elevantal fra 339 til 255 (fra 1. til 9. klasse) de to seneste år, så giver det en relativ stigning i

ressourcer, der anvendes til læseklasser. Der sker en gradvis øgning af antallet af ”drop out’s” fra

skolerne fra 2005 og frem til denne sommers afgangseksamen fra 1 ud af 57 i 2005 til 2 ud af 29

denne sommer, og gør således, at det pæne 100% for unge under uddannelse reelt er lavere. Dertil

skal lægges et ukendt antal unge, som har været pendlerelever, og som vil være udenfor uddannelse

eller arbejde. De vil således figurere i et andet skoledistrikts statistik. Dem har vi ikke

afgangseksamens data for. Det kommer til at kræve samarbejde på tværs af skoledistrikterne at gøre

indsatser for pendlereleverne, både når der skal arbejdes med de unge efter folkeskolens afgang, og

i forbindelse med det højere fravær, som giver en indikation af, at man skal være opmærksom. Man

bør også spørge sig selv, hvad der skal til for at få flere elever til at gå på Søndervangskolen?

Kriminalitet:

Når vi sammenligner 2004 med 2007, så ser vi at antal sigtede er faldet for de 10 – 14 årige (53 %),

og at der er sket en stigning i antallet af sigtelser (33 %). For de 15 – 17 årige er antal sigtede steget

med 43 %. Sigtelserne er steget med 40 %. Samlet for de 0 – 17 årige ses en samlet stigning i

sigtede på 1 (fra 40 til 41) fra 2004 til 2007 svarende til 2,5 %, dog med et fald i 2005 og 2006 til

hhv. 35 og 34. Der er sket en samlet stigning i antal sigtelser på 38 % for de 0 – 17 årige. Fra april

’07 til marts ’08 var der 14 sigtede, og kun de 2 sigtede (for butikstyveri) var fra Søndervangskolen.

De sidste 12 unge er pendlerelever fra andre kommuneskoler.

Samlet set for børn og unge i området har antallet af sigtede således ligget konstant fra 2004 til

2007, med lille fald i 2005 og 2006, men det samlede antal sigtelser er steget med 38 %. Det er

meget positivt at antal sigtede for de 10 – 14 årige er faldet med 53 %, men ikke så godt at de 15 –

17 årige er steget med 30 % i antal sigtede, hvilket i antal udligner antallet for de 10 – 14 årige.

I 2004, i 2005 og igen i 2007 var der henholdsvis 2, 4 og 3 børn under 10 år, der var sigtelser på og

som også blev sigtet. Vi har ikke data på, hvilken slags kriminalitet de har begået, om de har været

sammen med andre om det, eller om der er gengangere blandt de sigtede, men det er et skidt tegn

for området, at der bliver begået kriminalitet i så tidlig en alder.

De udsatte børn og unge i lokalområdet er navngivet (i henhold til retsplejelovens §115) i en sluttet

kreds. Således ved man i partnerskabet oftest, hvem der med sandsynlighed bidrager med

14


kriminalitet. I samarbejdet med politiets ungdomsgruppe bliver ”sager” omkring enkeltpersoner nu i

højere grad end tidligere bygget op med indledende bekymringsmøder, og mange overvejelser om

hvilke sanktioner den unge skal forholdes. Dette kan være en nærliggende forklaring på at antal

sigtede holdes på et konstant niveau. For den unge sigtes ikke før der er en ”vandtæt sag”, og som

sidste udvej.

Dag- og døgnforanstaltninger, samt; Fra mest til mindst indgribende foranstaltning:

Dag- og døgnforanstaltninger er fra 2005 til 2007 faldet med henholdsvis 21 % og 19 % for

distriktet. Praktisk støtte i hjemmene er faldet bort. Aflastningstilbudene er halveret og

familiebehandling, som oftest er for familier med mindre børn, er faldet med 73 %. Når der lyttes til

det pres der opleves på socialcentret, så er tolkningen af disse tal vanskelige, idet den positive

udlægning vil være, at familierne er blevet mere selvhjulpne. Eller omvendt at tilbudene er blevet

sparet væk, eller at opgaverne er blevet tungere, og at det betyder at nogle opgaver bliver

nedprioriteret.

I de tilfælde hvor partnerskabsprojektet har været involveret omkring børn og unges kriminalitet

kan navngivne personer og deres familier siges at være blevet hjulpet, og derved have foregrebet og

i en vis grad have medvirket til at nedbringe dag- og døgnforanstaltninger, aflastning og

familiebehandling (Mere om dette i afsnit 4.10 – 4.14).

Underretninger:

Der er sket en fordobling i antallet af underretninger fra 2005 til 2007. Hvad enten dette er tegn på

øget behov for indsats overfor udsatte børn, unge og deres familier, eller det er et udtryk for mange

gentagende indberetninger for de samme børn og unge, så kræver dette opmærksomhed.

Netværksmøder i skole- og institutionsregi bør erstatte mange af disse underretninger. Den der ser

problemet har pligt til at tage et medansvar for, at det løses. Netværksmøder burde også kunne

sikre, at der skal tages handling, og ikke bidrages yderligere til papirbunkerne. Handling med de

rette vedkommende skal sikres, så der kan tages beslutninger om, hvem der efterfølgende gør hvad

og hvornår.

Anbringelser:

Der er sket et fald i anbringelser af 10 – 14 årige de sidste 5 år, og det er nedbragt med 67 % (fra 6

til 2), men også totalt set for alle anbringelser i distriktet er der sket et fald på 33 % (fra 21 til 14) i

projektperioden.

4.0 Interessenternes funktioner, organisation og mål

Der gives i det følgende beskrivelser af alle interessenters funktioner samt organiseringen i

partnerskabet.

Der har været anvendt flere forskellige kvalitative metoder til indsamling af data i evalueringen.

Deltagerobservationer i lejlighedens dagligdag, herunder kontaktpersonsamtaler med unge,

koordinering mellem interessenter, åben rådgivning, beskæftigelsesafklaring og –rådgivning,

mentorordning, møde i sommeraktivitetsudvalg, styregruppemøde og ”særligt tilrettelagt

undervisning” for unge midlertidigt udenfor skoletilbud. Der har været foretaget individuelle, topersoners

og gruppeinterviews med styre- og projektgruppemedlemmer, frivillige

boligforeningsrepræsentanter, samt børn, unge og voksne beboere tilknyttet partnerskabets virke. I

lokalområdet afholdtes gadeinterviews.

15


Der er rigtig mange aktiviteter tilknyttet partnerskabsprojektet, og derfor har koordinering en stærk

og betydningsfuld funktion for alle interessenter i lokalområdet. I partnerskabet er de mange

aktører, og koordineringen af deres indsatser, givet muligheder for at arbejde samtidigt og med

forskellige indgangsvinkler til den samme opgave omkring et barn, en ung og deres familie samt de

øvrige beboere i området. Der skabes på denne måde et samspil omkring opgaven, og de mål, de

personlige kompetencer, redskaber og den organisering, som defineres til enhver indsats og opgave.

At sætte sig for at lave et komplet billede af samtlige aktiviteter, som har fundet sted, har vist sig at

være en kompleks opgave. Mest fordi alle de mange nuværende og tidligere professionelle,

praktikanter, frivillige, o.s.v. har haft gang i rigtig mange forskellige aktiviteter, og det har været, og

er fortsat, en stor opgave at holde styr på de mange indsatser og opgaver på en koordineret vis.

En del af hele organiseringen har fra en start bevidst været ”løst koblet”, for at give medarbejderne

så frie og selvorganiserende rammer for udfoldelse, som muligt. Dette stiller krav til selvstændige

evner om at kunne navigere i kaos, være struktureret omkring, hvordan man organiserer sig bedst

fra opgave til opgave, og samtidig at kunne være dygtige til at inkludere de rette personer på rette

tid og sted. Dette er den væsentligste udfordring, og rummer også potentielt de bedste resultater, når

det lykkedes, for partnerskabet.

4.1 Aktiviteter tilknyttet partnerskabsprojektet pt.:

Partnerskabet har base i lejligheden i Rosenhøj 19 B. Her foregår de fleste dagligdags aktiviteter

ud fra, og rummer konkret:

Styregruppemøder

Projektgruppemøder

Frokost-møder

Åben rådgivning

Daglige ”drop inn’s” og løsning af ”stort og småt”

Mægling blandt områdets beboere (og boligforening)

Skoledistriktsunge og Unge Team-unge

Støtte og vejledning samt krisehjælp i forhold til udsatte børn, unge og deres familier

Beredskab til akutte problematikker

§115-møder

Udadvendt kontakt til beboere i området

Beskæftigelsesafklaring og –rådgivning

Nyvirk

Kvinfo’s mentornetværk – ”Udenfor – Indenfor”

Projektansøgninger

Samarbejde med de 4 afdelingsbestyrelser

Samarbejde med lokalområdets varmemestre og gårdfolk

Opdyrke ”det frivillige” i området

”Særligt tilrettelagt undervisning” for unge midlertidigt udenfor skoletilbud

Mødregrupper/Sundhedshus

Koordinering med alle interessenter

Man har også en lejlighed i Kjærslund som bruges af projektets interessenter. Denne bruges fast

til:

16


Stille-pige-gruppe og stille-drenge-gruppe (4. – 5. kl.)

Kursusvirksomhed for Socialcenter Syds medarbejdere

Man har også et lokale i en kælder i Søndervangen som bruges af projektets interessenter. Dette

bruges fast til:

FIK du chancen

Andre aktiviteter som har tilknytning og ofte bliver koordineret med partnerskabsprojektet, og som

er placeret andre steder, og har tilknytning til lokalområdet:

SDG-samarbejdet for området

Sommeraktiviteter

Frivillig indsats

Athletic South

Politiets ungdomsgruppe

Opsøgende medarbejdere

Ungdomsskoleaktiviteter

Søndervangskolen

UU-vejledning

Klubben Rosenhøj

Borgerportalen – Borgerjournalister

Erhvervstræningen

High-Five

Triple U

Ung til Ung (Når det for alvor kommer i gang)

Kontaktstedet 17 plus (når det for alvor kommer i gang)

Det Boligsociale Fællessekretariat

Boligforeningernes administrationer

PPR

4.2 Samt tidligere aktiviteter:

Overnatningsmulighed for udsatte børn og unge

Lektiehjælp til unge enkeltpersoner

Kvindefest

Tema- og debataftener for børnefamilier

Cirkus

Etablering af kvindeforening/Kvindegruppe

Unge i arbejdspraktik hos de blå folk

Dansk og matematikundervisning til voksne analfabeter

Kost- og kogebogsprojekt

Jobkomité

Beboernetværk/forældrenetværk

Opstart af brandmandsprojekt

Weekendaktiviteter arrangeret af ungdomsskolen

Weekend aktiviteter i lejlighedsregi

Det Boligsociale Fællessekretariat - Bustur

17


Hjælpe ungdomsskolen med nye undervisere

Solskinsunge for drenge (9. kl.)

Solskinsunge for piger (9. kl.)

Reklamerundture til daginstitutioner

IDA – IdrætsDagHøjskolen

4.3 Lejligheden Rosenhøj 19 B – et par observationer

Første gang jeg kommer til partnerskabsprojektets base bemærker jeg, at der er sat et spejl op, så

man kan se, hvem der ringer på ved dørtelefonen. ”Hallo?” spørges der, og jeg præsenterer mig, og

bliver beeb’et ind. Da jeg kommer ind er der en del voksne og unge. De voksne giver hånd og

spørger til, hvem jeg er. Det var en behagelig måde at blive mødt på indenfor, og står i kontrast til at

blive set an i spejlet udenfor. Da jeg uger senere spørger til, hvorfor spejlet er sat op, får jeg

forklaringen, at der tidligt i projektets levetid har været en voldsom episode, hvor en medarbejder er

blevet overfaldet – og eneste melding som kom fra voldsmanden var ”I skal ikke blande jer”, og

væk var han.

I den første snak med de to boligsociale medarbejdere, Maria og Susanne, er der dækket op til

frokost inde i stuen, hvor vi skal sidde. Mange kommer ind og ud af lejligheden og hilser på, mens

vi snakker. Det har en involverende effekt, og folk kommer nysgerrigt og spørger til, hvad vi laver,

og hvem ”den nye” er?

Lejligheden er et rart sted at være, og ligeså snart du kommer ind i gangen/køkkenet, så er der som

regel et venligt ansigt, der kommer dig i møde. Der er ikke nogen formaliseret åbningstid ud over

de forskellige fastlagte aktiviteter i dagtimerne, og som kan ses i nedenstående ugeskema fra

køkkenet:

4.4 Lidt historik i partnerskabssprojektet

De første måneder fra august til oktober 2005 havde man ikke en lejlighed til rådighed. Projektet

etablerede sig i Ungdomsskolens lokaler, som er del af skolens bygninger. Her delte man kontor

med den dengang nyansatte Ungdomsskoleafdelingsleder (som også var nystartet SDG-medarbejder

samtidigt). Dette gav et naturligt samarbejde mellem de boligsociale medarbejdere og

18


ungdomsskolen/SDG-medarbejderen, hvor man var fælles om at opstarte og udvikle projektet. Da

man fik den første lejlighed i Rosenhøj’s Blok 13 var det kun de boligsociale medarbejdere, der

flyttede, men samarbejdet med de to forskellige SDG-medarbejdere har holdt ved. Forholdsvist

hurtigt i projektet fik man fat i de unge, og fik skabt et frirum til de unge, hvor de kunne komme og

være. Lejligheden fik præg af at være klub/kontakt-/værested, hvilket i en overgang havde en

positiv effekt for de unge, idet betydningsfulde alliancer og forbindelser blev skabt til mange af de

udsatte unge i området. Denne opgave var i projektbeskrivelsen og af styregruppen i opstarten af

projektet prioriteret højest, for at imødegå vold, hærværk og kriminalitet samt den mediemæssige

eksponering, som havde selvforstærkende effekter, og som ikke gavnede områdets ry og omdømme.

Fra august 2007 flyttede man over i den nuværende 5-værelses lejlighed i Rosenhøj 19 B. Man

ønskede mere plads til de mange aktiviteter. Men samtidig mistede de unge også et betydningsfuldt

sted at være, hvilket har medført skuffelse, og også nogen modvilje i forhold til de boligsociale

medarbejdere.

I dag er partnerskabsprojektet omdrejningspunkt for udviklingsinitiativer i lokalområdet, hvor alle

lokale professionelle interessenter bliver taget med i idégenerering, planlægning, iværksættelse,

gennemførelse og fuldførelse af indsatser til gavn for udsatte børn, unge, deres familier og for

øvrige beboere i lokalområdet.

4.5 Indsatser og virkning

I det følgende gives korte beskrivelser af de mange indsatser, som har været del af

partnerskabsprojektet, og den virkning indsatserne vurderes at have haft. Det er intentionen at vise

et billede af, hvordan de nuværende projekter bidrager til at opnå mål og succeskriterier for

partnerskabsprojektet som helhed.

I det efterfølgende beskrives: Tidligere aktiviteter beskrives i 4.6. Aktiviteter som har lejligheden i

Kjærslund eller kælderen i Søndervangen som udgangspunkt beskrives i 4.7, og dagligdage

samarbejdsrelationer som har anden base, end lokaliteterne i Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj

19 B som udgangspunkt beskrives i 4.8. De fleste dagligdags aktiviteter, som har lejligheden

Rosenhøj 19 B som udgangspunkt, beskrives i afsnit 4.9.

I afsnit 4.10 gennemgås mål for partnerskabsprojektet, forbedringspotentialerne og forslag til

fremtidig organisering.

4.6 Tidligere aktiviteter

4.6.1 Overnatningsmulighed for udsatte børn og unge

Der viste sig i begyndelsen af projektet et behov for at udsatte unge kunne have en mulighed for at

overnatte andet sted end hjemme. Dette tog de boligsociale medarbejdere i projektet sig af tidligt i

projektet i lejligheden i Kjærslund. Der har været 4 eksempler på dette, og i løbet af 1½ år viste

behovet at have flyttet sig. Opgaven er flyttet over til Århus Kommunes centrale vagtordning, og

har så vidt vides ikke være brugt af områdets børn og unge siden.

4.6.2 Lektiehjælp til unge enkeltpersoner

Enkelte af de unge som er blevet ”samlet op ude på plænen” først i projektforløbet, og som har haft

svært ved at honorere kravene til den almindelige skoleundervisning, har fået tilbud om individuel

lektiehjælp. Dette tilbud er givet i 4 tilfælde, og er i dag erstattet af et mere permanent skoletilbud;

19


”Særligt tilrettelagt undervisning” for unge udenfor skoletilbud (se afsnit 4.9.19). Der er etableret

betydningsfuld og foreløbigt vedvarende kontakt til en del unge, som fortsat har kontakt til

partnerskabsprojektet. En ung udtaler at Susanne er ”mor 2”, og at der altid er hjælp at få.

4.6.3 Kvindefest

Som en stor succes og en begivenhed, der betød en omfattende arbejdsindsats, omtaler flere

professionelle kvindefesten, som fandt sted i det tidlige projektforløb. Det var en af opgaverne med

at få aktiveret frivillige kvinder fra forskellige etniske tilhørsforhold, som blev realiseret. Der har

ikke været kræfter til at gentage successen, og da opgaven blev varetaget af en praktikant, som

senere fik 10 timers projektansættelse, faldt opgaven bort, da hun forlod partnerskabsprojektet. Det

virkelig livgivende ved begivenheden var, at mange kvinder på tværs af kulturer mødtes om

madlavning, dans og kulturudvekslinger. Det var forhåbningen at kvinderne selv kunne overtage

opgaven og gøre begivenheden til en tradition, men der har ikke været tilstrækkelig social kapital til

at det har kunnet køre videre i frivilligt regi. Man er på den ene side blevet mødt af spørgsmålet fra

kvinderne: ”Hvad får vi for det?”, og på den anden side er begivenheden et eksempel på, at hvis

man aktiverer de ”stærke” kvinder, så kan de trække andre med.

4.6.4 Tema- og debataftener for børnefamilier

Der har været et par arrangementer fx om børns udvikling. Det har haft en interesse, men ikke

overvældende. Mange at de temaer, som har været på til et sådant arrangement, har samtidig været

varetaget af arbejdet i sundhedssygeplejerskernes mødregrupper.

4.6.5 Cirkus

Ungdommens Røde Kors stod for et cirkus-arrangement, som var en succes. Der var pæn

deltagelse, og beboerne virkede glade for initiativet. Det er endnu et eksempel på, at det er svært at

aktivere lokalområdets beboere til at være medansvarlige for de praktiske omstændigheder ved et

sådant arrangement. Solstrålehistorien er, når der er en enkelt eller to beboere, der medvirker. Og

den vedvarende opgave for ildsjælene i partnerskabsprojektet er at blive ved med at tro på, at det

nytter, og at ansvaret og lysten til at involvere sig langsom kommer.

4.6.6 Etablering af kvindeforening/Kvindegruppe

Ungdommens Røde Kors har været medvirkende til at etablere en kvindegruppe for afghanske

kvinder. Madlavning har været en central aktivitet, men vigtigst har været det sociale netværk, der

er skabt. Afghanerne er generelt aktive, når det handler om at finde sammen, og halvdelen af de

afghanske personer i Århus bor i Søndervangdistriktet. En udløber af den kontakt, der er skabt i

lokalområdet, har bl.a. betydet, at den nystiftede forening; De Forenede Afghanere har fået en

kvindelig for-kvinde. Tillykke med stiftelsen, og tillykke med udnævnelsen af en kvinde som

frontfigur i foreningen.

4.6.7 Unge i arbejdspraktik hos de blå folk

Projektet eksisterede ikke særlig længe, idet det blev klart, at de unge havde svært ved at finde sig

til rette med opgaven. De unge havde i forvejen svært ved det boglige, og et arbejde, hvor deres

jævnaldrende gjorde nar af deres funktion, var ikke bærende for at lykkedes. Når kravene til

arbejdet samtidig havde svært ved at blive indfriet, så var projektet ikke befordrende for de unges

selvtillid. Det er en pointe, at de unge kan være svære at engagere, og at et sådant arbejde også har

krævet en særlig pædagogisk tilgang til de unge.

20


4.6.8 Dansk- og matematikundervisning til voksne analfabeter

Rosenhøj har igennem længere tid haft dansk- og matematikundervisning under FO i lokaler i Blok

20. På et tidspunkt blev det problematisk at få undervisning under folkeoplysningsloven, idet der

reelt var tale om at undervise voksne analfabeter. Her gik partnerskabsprojektet ind og skaffede

finansiering, så der kunne oprettes et hold. Sproget må siges at være den grundlæggende

forudsætning for at mennesker kan forbinde sig med hinanden, og denne opgave vil fortsat have

betydning for partnerskabet og dets integrerende rolle i lokalsamfundet.

4.6.9 Kost- og kogebogsprojekt

Fra sundhed og ernæringsuddannelsen kom der to studerende og hjalp somaliske og afghanske

kvinder med at beskrive, hvordan de lavede traditionel mad. De hjalp med at lave retterne sundere,

og samtidig skulle det smage ligesom det plejede. Kogebogen ligger klar til trykning i lejligheden,

og der er netop blevet givet tilsagn om finansiering til dette. Det er forhåbningen, at ernæringen og

kosten kan komme mere på dagsordenen i en forståelig og let-gennemførlig form, når kogebogen

udgives til alle lejligheder i Søndervangdistriktet snarest.

4.6.10 Jobkomité

Jobkomitéen er et projekt, der er stoppet pr. 1/5-08. Formålet var at skabe et netværk af jobsøgende

nydanskere. Jobkomitéen har haft en fast ugentlig dag i lejligheden i Rosenhøj. Der har været een

kunde i butikken indenfor de seneste to måneder. Projektet kører videre i regi af NOVUM, og det er

ikke planen, at det fortsætter som del af partnerskabsprojektet.

4.6.11 Beboernetværk/forældrenetværk

Dette har ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed fra projektets side. Netop som der har skullet tages

initiativer, er en boligsocial medarbejder gået ud af projektet. Når der har været udskiftninger i den

faste stab af boligsociale medarbejdere, så betyder det at den tilbageblevne har to personers job. Det

er sårbart for projektet, og nødvendiggør prioriteringer i opgaverne.

4.6.12 Opstart af brandmandsprojekt

I forbindelse med brandstiftelse i området var det en ide, at folk i området kunne få uddannelse til at

kunne reagere på småbrande. Brandinspektøren var med på ideen, men det viste sig at blive et dyrt

projekt, som bl.a. inkluderede at folk skulle have førstehjælpskursus. Der blev søgt penge til

projektet hos Landsbyggefonden. Det blev afslået, og projektet kom ikke videre. Således er der en

stor grad af ”projekt-middel-afhængighed”, som kan betyde skønne spildte kræfter

4.6.13 Weekendaktivitet arrangeret af ungdomsskolen

En stor succes har været fodboldturneringen Søndervang-cup, som har været arrangeret med rigtige

dommere. Arrangementet blev gennemført med støtte fra undervisere fra ungdomsskolen og en

boligsocial medarbejder tidligt i projektets levetid. Aktiviteten har fortrinsvist været for drenge, og

har rummet kvaliteter angående sundhed, motion og fællesskab, hvor også de udsatte børn og unge

får muligheder for at blive inkluderet.

4.6.14 Weekendaktiviteter i partnerskabsregi

En boligsocial medarbejder arrangerede Københavnertur med 7 piger. De boede i en lånt lejlighed,

og var på shopping tur og i Tivoli. Det skulle have været hårdt arbejde at holde styr på 7 piger, men

alligevel givtigt. Der har også været arrangeret biograftur med Unge Team-Unge. Af andre

aktiviteter kan nævnes pigegrupper, som har mødtes i lejligheden, hvor man har haft undervisning

af kosmetolog. Desuden har de boligsociale medarbejdere indgået i madlavning og pigesnak på

21


opfordring af pigerne. Formålet har været at skabe tillid i relationerne, og at vise en vej, når alt

andet falder ned omkring ørene på pigerne, både hvad angår manglende succeser i familien og i

skolen.

4.6.15 Det Boligsociale Fællessekretariat - Bustur

Partnerskabsprojektet har også haft unge med på weekendtur til Randers Regnskov arrangeret af

fællessekretariatet. Her drejer det sig også om at skabe fællesskab og inklusion for og i blandt børn

og unge.

4.6.16 Hjælpe ungdomsskolen med nye undervisere

En boligsocial medarbejder har assisteret unge undervisere, som ikke havde meget erfaring med

målgruppen. Formålet har været at vise de unge, at de skal give underviserne en chance, og

samtidig vise vejen for, hvordan man kan håndtere de udsatte børn og unge. Der er blevet sat en del

grænser undervejs i forløbet.

4.6.17 Solskinsunge-gruppe for drenge og solskinsunge-gruppe for piger (8. - 9. kl.)

Det var intentionen at der skulle kobles mentorer på de unge i regi af Ungdommens Røde Kors, men

projektet kom aldrig rigtigt i gang. Der var aldrig nogle af lokalområdets unge der bed på ideen,

formentlig mest pga. dårlig kemi mellem de unge fra Røde Kors og de lokale unge. Nogle af de

grundlæggende ideer omkring mentorordning føres videre i projekt Ung til Ung (se: afsnit 4.8.15)

4.6.18 Reklamerundture til daginstitutioner

De boligsociale medarbejdere tog på reklamerundture til daginstitutionerne for at gøre opmærksom

på partnerskabsprojektet og muligheden for åben rådgivning både til de professionelle og til

beboerne i området. Der er skabt relationer mellem de boligsociale medarbejdere og

daginstitutionslederne, som aktivt bruges i forbindelse med opståede eller potentielle, og dermed

forebyggende, problemstillinger.

4.6.19 IDA - IdrætsDagHøjskolen

IDA har været involveret i opstart af projektansøgning for at hjælpe ledige til at komme i form, få

sunde vaner og derved opbygge selvtillid, så man har kunnet gå videre i jobsøgning. Målet er, at

Idrætsdagshøjskolens aktiviteter skal gøre folk bedre til at forsørge sig selv. Man arbejdede på at

bruge lejligheden som base for 8 instruktører, som skulle undervise kvinder i sund kost, ”kom-udaf-døren-ideer”

og idræt. Projektet blev ikke til noget pga. manglende finansiering.

4.7 Projekter som har base i lejligheden i Kjærslund eller kælderlokalet i Søndervangen

4.7.1 FIK du chancen

FIK-projektet holder 10 års jubilæum til august 2008, og er blevet permanentgjort, og betegnes af

de fleste som en succes. Voksne instruktører, som har karakter af mentorer, giver udsatte børn og

unge muligheder for at knytte tætte bånd, og på den måde etablere langvarige relationer til voksne

(oftest etniske danskere), som kan støtte den unge i sine livsvalg og støtte den unge i de små

trivielle hverdagsspørgsmål. Man mødes i gruppen på pt. 10 unge og 10 instruktører i

Søndervangens kælderlokale. Projektet finansieres af Socialcenter Syd, og de unge visiteres fra

Socialcentret. Det største problem har vist sig at finde voksne instruktører nok. Succeserne består i

at give den unge et miljøskift og at se en anden verden. Det handler om at styrke den enkelte unges

selvværd og selvtillid, og samtidig give den unge muligheden for at blive inkluderet i flere

fællesskaber.

22


4.7.2 Stille-pige-gruppe og stille-drenge-gruppe (4. – 5. kl.)

Drengegruppen har haft vanskelige kår, og har haft svært ved at rekruttere og fastholde drengene i

projektet fra starten. Drengegrupper er pt. ikke aktiv. Pigegruppen har Ungdommens Røde Kors

formået at holde kørende siden opstart i 2006, og den kører stadig videre. Der snakkes, laves mad

og drøftes lektier. Det er frivillige voksne universitetsstuderende, der kører projektet. De voksne

fungerer som rollemodeller for børnene og de unge, og kan bekræfte at der også er andet end stille,

når pigerne mødes. Pigerne får indblik i andre samfundsnormer og andre kulturer end dem de

kommer fra hjemme. Pigerne holder til i Kjærslund-lejligheden.

4.7.3 Kursus- og mødevirksomhed

Socialcenter Syd gør brug af lejligheden i Kjærslund til forskellige kursus- og mødeaktiviteter på

ledige tidspunkter. På den måde bliver socialcentrets medarbejdere også kendte i lokalområdet, så

rådgiverne ved siden af at have funktioner i tilknytning til lejligheden i Rosenhøj, også gør brug af

områdets øvrige faciliteter.

4.8 Aktiviteter som er forankret andre steder i lokalområdet, og som partnerskabet samarbejder

med:

4.8.1 SDG-samarbejdet for området

Skoledistriktsgruppen har traditionelt taget sig af, at samle indsatserne for skole, dagtilbud og

fritidstilbud. Alle Børn og Unge institutioner for skoledistriktet er således samlet her, og det bliver

disse som partnerskabsprojektet skal skabe en sammenhængende indsats med i forhold til de sociale

myndigheder. Som det ses af oversigt 1, så er der både en SDG-gruppe og en SDG-styregruppe. De

sociale myndigheder er repræsenteret i SDG-gruppen, men ikke i SDG-styregruppen, hvilket kan

give manglende koordinering, og dermed for lidt handlekraft, på de overordnede linier, når det

handler om indsatsen for de udsatte børn, unge og deres familier. Man risikerer at møde nogle

barrierer, hvor man ikke er tilstrækkelig beslutningsdygtig og koordineret i opgaveløsningen.

4.8.2 Sommeraktiviteter

Det er SDG-medarbejderen, der er koordinator for sommeraktiviteterne. Her skabes rum for 3 ugers

sommeraktiviteter med inddragelse af de fire boligforeningsbestyrelser, institutionerne i området,

frivillige organisationer og partnerskabsprojektets boligsociale medarbejdere. Her samles frivillige

og professionelle og forener ressourcer. Der er stor efterspørgsel på aktiviteter i sommermånederne,

men det er vanskeligt at mobilisere både mandskab og økonomi. Alligevel lader det til at lykkedes

hvert år, og når man samtidig gør en indsats for at informere om aktiviteter, så er forudsætningerne

skabt for en succes. Man udfylder et vigtigt hul i sommerferien, hvor der kan være risiko for at

udsatte børn og unge finder på uproduktive aktiviteter pga. kedsomhed til skade for området.

Samtidig har aktiviteterne præg af at skabe fællesskab og relationer på tværs af de normale

venskaber. Aktiviteterne søges spredt for aldersklasser og ud i boligforeningsområderne.

4.8.3 Frivillig indsats

Ungdommens Røde Kors har været nævnt ved flere aktiviteter, og udfylder en del af de projekter

som har været kørt og som fortsat kører (se 4.6.5, 4.6.17 og 4.7.2). Red Barnet Ungdom har hjulpet

til med lektiehjælp i ungdomsskolen. Aktiviteterne er overtaget af ungdomsskolen og Klubben. Det

er vigtigt at gode initiativer kan finde en permanent struktur, så tilbudene fremtidssikres

Desuden er boligforeningernes bestyrelsesarbejde frivilligt, og der er taget mange initiativer, såsom

etablering af systue, dartklub, billardklub, akvarieklub, forskellige etniske foreninger,

23


voksenundervisning, etc. Det er kendetegnende, at det er etniske danskere der oftest er

repræsenteret i bestyrelserne, og det er tilsyneladende ikke nemt at aktivere anden-etniske personer

end dansk i frivilligt socialt arbejde for lokalområdet, som rækker ud over egen etniske gruppe. Her

er en vigtig fremtidig opgave.

4.8.4 Athletic South

Athletic South er etableret med penge fra integrationsministeriet, og har til opgave at skabe en

idrætsforening med en mangfoldighed af tilbud, som tilgodeser mange børn og voksne i området.

Der er ca. 300 medlemmer i klubben, som laver fx gymnastik for overvægtige kvinder, volleyball,

fodbold, svømning, basketball, etc for alle aldersgrupper og køn. Projektet står for at skulle afsluttes

til sommer, og fremtiden for projektet er uvis, idet intentionen om at skabe en frivilligt organiseret

idrætsforening mangler opbakning fra medlemmerne. Instruktørene i projektet har været betalt for

deres arbejde, og det skal blive interessant at se, om der kan findes løsninger, som er drevet af

traditionsrige frivillighedsprincipper. Der løses mange socialt forebyggende og sundhedsfremmende

opgaver med tilbudene, som gavner alle børn og unge, og inkluderer de udsatte børn og unge i

produktive fællesskaber. Der vil være meget at tabe ved ikke at føre idrætslivet i Søndervang videre

i en eller anden form.

4.8.5 Politiets ungdomsgruppe

Politiets ungdomsgruppe har løbende kontakt til partnerskabsprojektet, og flere af de professionelle

samarbejdspartnere. Der er en både forebyggende og indgribende opgave at løse, når børn eller

unge går over stregen. I kraft af partnerskabsprojektets tætte kontakt til lokalsamfundet kan politiets

ungdomsgruppe inddrages med meget kort varsel, hvis bekymrende adfærd vises. Der er en hårfin

balance mellem at gribe ind og rejse en sag, og at lade være, og dermed sætte sin lid til at de

professionelle i lokalområdet kan håndtere sagerne lige så godt, eller måske endda bedre. Der er i

takt med kendskabet til hinanden opbygget tillid, som i stigende grad gør, at man får løst

problemerne, inden de bliver til en sag. Her finder vi et væsentligt argument for at antallet af sigtede

er interessant, idet de sigtede siger noget om, at man har givet den/de unge muligheder for at

forbedre sig inden politiet overtager.

4.8.6 Opsøgende medarbejdere

De opsøgende medarbejdere har deres organisatoriske tilknytning til Klubben, og børnene og de

unge i området kender dem. De opsøgende har via deres kontakt til de unge muligheder for at

opfange signalerne og stemningerne i området. De opsøgende medarbejdere har en særlig rolle i at

opfange signaler fra børn og unge, som hverken har tilknytning til Skolen eller Klubben. De bliver

en kilde til vigtig information, når det handler om at reagere hurtigt. I kraft af koordineringen i

partnerskabsprojektet får de opsøgende mulighed for vigtig indflydelse og medvirken til at finde

løsninger, der tilgodeser rummelig og helhedsorienteret indsats. Det rummelige består i at have

fingeren på pulsen, og på den måde vide noget om, hvad der skal til for at finde løsninger, der sikrer

at mange konsekvenser er tænkt ind for den/de unge.

4.8.7 Ungdomsskoleaktiviteter

Den tidligere afdelingsleder for ungdomsskolen havde halv ansættelse som SDG-medarbejder

samtidig. Nu er aktiviteterne i ungdomsskolen udbygget og varetages af en fuldtidsansat leder. Der

er gang i mange aktiviteter, knallerthold, IT, etc. Men i denne forbindelse skal særligt nævnes

lektiehjælp 7. – 9. kl., som der i foråret ikke var flere penge til. Det var et kritisk tidspunkt, hvor

eksamen stod for døren, og hvor man ved fælles hjælp gjorde brug af partnerskabet, fik inddraget

boligforeningerne, og fandt løsninger ved fælles kreativ hjælp.

24


4.8.8 Søndervangskolen

Indførelsen af heldagsskole fra begyndelsen af sidste skoleår på Søndervangskolen har taget mange

kræfter for skolen, og det virker til at have positive virkninger for både lærer og elever. Lærerne har

mere kontakt med børnene og de unge, og er hurtigt opmærksom på problemer, som skal håndteres.

Eleverne har et tilbud, som betyder mere fagligt fokus. Der efterlyses mere koordinering med det

sociale område, så ideer og handlemuligheder kan forfølges hurtigere. Historisk har samarbejdet

med partnerskabsprojektet været påvirket af administrative byrder, udskiftning af SSP-medarbejder

og udskiftning af skoleleder, hvilket har betydet fremkomsten af forhold, som har skabt afstand.

Tiden er inde til at etablere nye samarbejdsrelationer med nye personer og på et nyt fundament.

Skolen har formandskabet i SDG-samarbejdet, og er derfor en vægtig spiller, når det handler om at

træffe helhedsorienterede og koordinerede beslutninger for udsatte børn unge og deres familier.

4.8.9 UU-vejledning på Søndervangskolen

Ungdoms- og uddannelsesvejledningen på skolen varetager de unges interesser mht. at hjælpe med

relevante tilbud til de unge. UU-vejlederen er aktivt involveret i flere af partnerskabsprojektets

forgreninger, som handler om at hjælpe den ældre del af de unge i forhold til uddannelse og

beskæftigelse. Det er også UU-vejlederen der hjælper de unge, som ikke tager afgangseksamen fra

Søndervangskolen.

4.8.10 Klubben Rosenhøj

Klubben har det sidste år været påvirket af faldende medlemstal i forbindelse med afskaffelsen af

tilskud til udsatte børn, unge og deres familier. Det har givet en brændende platform, hvor der bliver

tænkt mange kreative og alternative muligheder for videreførelse af Klubben. Klubben har mange

kontakter til de børn og unge som pendler til andre skoledistrikter, og de opsøgende medarbejdere

har deres base i Klubben. Herved får man mange betydningsfulde informationer om de børn og

unge, som ikke går på Søndervangskolen, og som kan være i udsatte positioner. Klubben er

repræsenteret i alle formaliserede fora (se oversigt 1) i distriktet, og er en vigtig og givtig spiller i

koordineringen af partnerskabsprojektets indsatser. Der kan arbejdes med tydelighed, retning og

fokus for de konkrete målsætninger i koordineringen af indsatserne, så opgaverne kan blive mere

opdelte og præcist formulerede i forhold til hvem, der tager sig af hvad. Og det er i afgrænsningerne

af, hvem der har haft, og hvem der skal have opgaven, at overtagelse af opgaverne kan lykkedes.

Klubben står på denne vis, som dem der overtager den primære kontakt til en del af de udsatte børn

og unge efter en indsats fra de boligsociale medarbejderes side, og overgangene bliver vigtige at

planlægge.

4.8.11 Borgerportalen - borgerjournalister

Borgerportalens formål er at skabe godt ry og omdømme for udsatte lokalområder ved at lade

beboerne selv fortælle deres historier. Det er boligforeningerne der står bag det ”elektroniske

forsamlingshus”, og der er både borgerjournalisternes og partnerskabets opgave i at fodre portalen

med oplysninger om partnerskabsprojektet og alle interessenters virke, og på den måde bidrage til

overblik og gode fortællinger om succeserne i forbindelse med projektet. Det skal huskes at

formidlingen af informationer ikke sker af sig selv, hvorfor en eksplicit prioritering af dette

formidlingsarbejde er essentielt. Tjek endelig hjemmesiden for en opdatering:

http://www.vibysyd.dk/

25


4.8.12 Erhvervstræningen

Erhvervstræningen har til huse på Nygårdsvej, og er forholdvist nyetableret. Det er ideen at arbejde

med de særligt truede børn, unge og deres forældre som har forbindelse til lokalpsykiatriske tilbud.

Partnerskabsprojektet ses i den forbindelse som en døråbner til områdets beboere som kan have

brug for denne slags tilbud, hvor der er værksteder, hesteplejehjem, og lokaler som er tilgængelige.

Dette tilbud rummer en arbejdsmarkedsrettet del, men også en vigtig social dimension, hvor

familier med psykisk sygdom kan være.

4.8.13 High-Five

Et projekt som skaber kontakt til virksomheder og arbejdspladser, der kan have “skæve unge” i job.

Unge som har været i kontakt med partnerskabsprojektet har efterfølgende gjort brug af High-Five.

Det er fortrinsvis Klubben der har haft kontakt til projektet.

4.8.14 Triple U, job

Triple U er et projekt som unge mellem 18 og 25 år kan henvende sig til, hvis man ønsker hjælp til

at komme i arbejde eller uddannelse. Man kobles til en unge-konsulent og får individuel rådgivning

og vejledning i forløbet.

4.8.15 Ung til Ung (når det for alvor kommer i gang)

Nyansat projektleder er godt i gang med at skabe den nødvendige motivation for at få Ung til Ungmodellen

(fra projekt i Gellerup) til at blive levende. Unge, formentlig fra det lokale gymnasie, skal

være mentorer for udsatte unge i lokalområdet, og indsatsen baseres på frivillighed. Projektet har

været undervejs i et års tid, og det er værdifuldt at gøre brug af de mange interessenters erfaringer

fra området indtil nu. Derfor er processen lige nu, at få interessenterne aktiveret i opgaven med at få

en endelig projektbeskrivelse færdiggjort, vigtig.

4.8.16 Kontaktstedet 17 plus (når det for alvor kommer i gang)

SDG-medarbejderen er koordinator på projektet, og der arbejdes på at forene mange kræfter fra alle

professionelle interessenters side. Projektet er for de 17 – 24 årige, og skal støtte de unge/voksne i

uddannelses- og beskæftigelsesvalg. Man går ud over gruppen af unge op til det 18. år, og det bliver

derfor nogle spændende skridt, der skal trædes med aktivering og involvering af områdets

interessenter. Med den øgede kriminalitet for gruppen af 15 – 17 årige, så har dette projekt en vigtig

fremadrettet funktion, når det handler om både at skabe et fysisk sted at være, og give mulighed for

hjælp og støtte i en afklaring. Der ansættes en person på 15 timer. Projektet her har også mulig

international interesse, idet der er søgt EU-midler i samarbejde med partnere i Cambridge, England

og Halle, Tyskland.

4.8.17 Det boligsociale fællessekretariat

I Det Boligsociale Fællessekretariat er boligforeningerne i Århus gået sammen om at løse de

boligsociale problemer i byens udsatte områder. Fællessekretariatet har som overordnet mål at

koordinere og styrke indsatsen. Der arbejdes med forebyggelse af boligsociale problemer, og laves

indsatser også i velfungerende områder, idet det flere gange har vist sig, at problemerne har bredt

sig til områder, som ellers har været velfungerende. Fællessekretariatet har fingeren på pulsen, når

det også handler om information om projektpuljer, der kan ansøges.

4.8.18 Boligforeningernes administrationer

De to deltagende partnere i partnerskabsprojektet (Viby Andelsboligforening og Boligforeningen

Århus Omegn) har også jævnligt kontakt til partnerskabets boligsociale medarbejdere. Det kan dreje

26


sig om projektstøtte og input til ansøgninger, eller sparring i forbindelse med løsning af

problemstillinger eller ide-generering.

4.8.19 PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

PPR holder til i Søndervangskolens lokaler og er en hyppig medspiller omkring de udsatte børn og

unge, og bidrager med testning, afklaring og rådgivning af og for børn og de unge samt deres

familier.

4.8.20 Unge Team Syd

Unge Team’et er organisatorisk hjemsted for de to boligsociale medarbejdere i

partnerskabsprojektet. Der sparres med leder og delvist også med øvrige medarbejdere omkring

opgaverne. Unge Team’ets øvrige medarbejdere har opgaver, som er sammenlignelige med de

boligsociale medarbejdere i partnerskabet, men i andre distrikter og ud fra en mere traditionel

organisatorisk ramme.

4.9 Aktiviteter som udgår fra lejligheden

4.9.1 Styregruppemøder

De overordnede linjer og økonomi for projektet har styregruppen ansvaret for. På

styregruppemøderne informeres styregruppen om fremdrift og status i projektet af koordinator. Der

tages stilling til projektets aktuelle udfordringer, og man arbejder med at holde overordnet styr på

de mange del-projekter, som kræver koordinering og handling. Mange overordnede ideer bliver i

udkast drøftet og besluttet på styregruppemøderne, men det er efterfølgende koordinator, der har

opgaven med at konkretisere og involvere relevante interessenter. Styregruppen efterlyser

organisatorisk forenkling og overblik i forhold til partnerskabsprojektets indsatser og del-projekter,

hvilket er naturligt i forhold til den øgede og stadig stigende kompleksitet, som skal rummes i

projektet som helhed. Dette gives der anbefalinger til i afsnit 4.15 om ”Fremtidig organisering.”

27


4.9.2 Projektgruppemøder

Projektgruppen søger at konkretisere og sætte handling på de ideer og udviklinger, der vurderes

behov for at gøre noget ved. Man mødes ca. hver anden måned, men som oversigt 1 gerne skulle

vise, så er der mange gengangere i flere af de forskellige møde-fora, hvor der udveksles, tages

beslutninger og handling på opgaverne. Det er et godt, givende og meget centralt forum, hvor der er

stor mulighed for indflydelse, og hvor opgaven er i langt større fokus, end hvem der har formelt

ansvar, og hvem der ”bør” tage sig af opgaven. Der tages referat af alle projektgruppemøder, og på

den måde er det muligt at bevare en vis retning og fornemmelse med, hvem der gør hvad og hvornår

i de enkelte opgaver. Her er et område som man har forsøgt at holde sig skarp på fra start, ved at

lave mindre projektbeskrivelser for hvert tiltag, der er gjort. Men det er endnu ikke lykkedes at

fastholde en struktur. I takt med den øgede og stadig stigende kompleksitet, som

partnerskabsprojektet skal forholde sig til, vil krav til skriftlighed, formidling og information

givetvis ikke blive mindre, hvorfor fremtidige redskaber må udvikles. Dette gives der forslag til i

afsnit 4.15 og i bilag 3.

4.9.3 Frokost-møder

Frokostmøderne hver mandag er et uformelt forum, hvor man frit kan tilmelde sig, og hvor ordet er

frit. Aktuelle drøftelser om løst og fast finder sted, og ideer til handlinger, opfølgninger på

handlinger og opgaver, dilemmaer, vanskeligheder, etc. kan lægges på bordet. Noget går man videre

med, andet får lov til at blive i rummet. Ud over de mange fora, hvor der er krav om formaliserede

og dokumenterede aktivitet, så er det et ”must” for et projekt som dette, at der er frie

refleksionsrum.

4.9.4 Åben rådgivning

Den åbne rådgivning (hver mandag kl. 14 – 17) har det sidste år været brugt som sådan een gang.

Rådgiverne, som har været skiftet en del ud i projektforløbet, bruger den åbne rådgivning til at lave

planlagte møder med beboere fra området. Partnerskabsprojektets boligsociale medarbejdere og den

boligsociale beskæftigelsesmedarbejder er som regel til stede. I begyndelsen af projektforløbet blev

den åbne rådgivning brugt af beboere og institutioner i området. Nu kender institutionerne meget

mere til partnerskabsprojektet, og ved mere om, hvad Socialcentrets rådgivere kan bruges til.

Beboerne i området har tilsyneladende ikke helt forstået det med åbningstiden, men er klar over at

man kan få hjælp i lejligheden, hvorfor de hyppigt gør brug af daglige ”drop inn’s” (se næste

afsnit). Den åbne rådgivning tjener fortsat som fremskudt rådgivning, hvor det formelle sociale

system har mulighed for at betjene borgerne i uformelle rammer.

4.9.5 Daglige ”drop inn’s” og løsning af ”stort og småt”

Flere gange under mine deltagerobservationer og interviews i lejligheden tog de boligsociale

medarbejdere sig af beboeres akutte henvendelser. Når man har brug for hjælp, så kan det ikke altid

vente til om mandagen, og der løses på denne måde mange små og store opgaver, som er relateret til

sprogforståelse, henvendelser om officielle breve fra myndigheder eller private, spørgsmål om

beskæftigelse, henvisninger til andre hjælpeinstanser, og generel rådgivning og vejledning i

hverdagsspørgsmål. Et omdrejningspunkt for kontakten med børn, unge og beboerne i området er

trygheden ved og tilliden til de dagligt tilknyttede medarbejdere i lejligheden. Hvis ikke den var der,

så kom folk ikke. Som gadeinterviewne siger noget om, så var der ikke rigtig nogen der kendte til

partnerskabsprojektet og dens placering, men mange kender til de afledte aktiviteter. En aktuel

fortælling fra blok 13 handler om at en tidligere medarbejder skulle deltage i evalueringen, og

spurgte en lokal beboer, hvor partnerskabsprojektet var flyttet hen? Det gav ikke genklang for

28


eboeren, hvorefter den tidligere medarbejder spurgte; ”Hvor er Susanne Stick flyttet hen?” Svaret

lød; ”Nåeh, hun er i 19 B.”

4.9.6 Mægling blandt områdets beboere (og boligforening)

Der har været, og er fortsat, eksempler på nabostridigheder, hvor partnerskabsprojektets

medarbejdere går ind som mæglere. Små-irritationer og aggressioner håndteres oftest hurtigt, og

helst inden det udvikler sig. Her har de blå folk, og de professionelle interessenter spillet en vigtig

rolle, som dem der har spottet stridighederne, og givet bolden videre til partnerskabsprojektet. Ind i

mellem har der også været klager eller uklarheder mellem boligforeningerne og beboerne. Her har

partnerskabsprojektet ligeledes været mægler. Det er en stor styrke, at der i boligforeningerne er en

boligsocial medarbejder, der nyder lokal respekt, og som kan få lov til at påtage sig en mæglerrolle.

4.9.7 Skoledistriktsunge og Unge Team-unge

Der er forskel på om de unge har fået en henvisning fra socialrådgiver til Unge Team’et, og om de

unge er ”samlet op fra græsplanen” af partnerskabsprojektets medarbejdere (kaldet

skoledistriktsunge). Formålet med kontaktpersonsamtaler med unge (og deres familier) er at give

hjælp til tilbageføring til ”normalsystemer” samt støtte og motivation. Men der ligger et andet pres

på de henviste Unge Team-unge, idet de er gjort til del af det formaliserede sociale system. Pointen

er at skoledistriktsunge kan fanges inden de gøres til en ”sag”. På den måde får de boligsociale

medarbejderes indsats et forebyggende præg.

4.9.8 Støtte og vejledning samt krisehjælp i forhold til udsatte børn, unge og deres familier

Det er ikke kun de unge, der har brug for hjælp. En del af meget koordineret, helhedsorienteret og

rummelig indsats overfor børn og unge inkluderer også familien som helhed og ikke mindst

forældrene. Når forældre konfronteres med mangler i deres forældreevne, så er der stor chance for

tab af ansigt. Dette kræver indføling og diplomati, hvilket partnerskabsprojektet har skullet

håndtere. Der har også været eksempler på kriser, som har krævet indsatser for at hjælpe hele

familien med at træffe store livsbeslutninger for at finde en ny livsbalance, som bl.a. har betydet

flytning og ændring af livsomstændigheder.

4.9.9 Beredskab til akutte problematikker

I starten skulle samarbejdspartnerne i projektet finde hinanden, og man brugte derfor brugbar tid på

at finde ud af, hvordan et beredskab skulle fungere. Dels bruger man §115-møderne til afklaring,

dels er der beredskab for, hvordan der etableres indsatser for skolefastholdelse, anbringelse,

misbrugsproblematikker, etc. Beredskabet er et stort stykke hen ad vejen båret af de personlige

kendskaber til hinanden, og der er skriftlige referater for, hvordan det skal virke, men der handles

ud fra hver enkelt situation. Her er dilemmaet; om der skal bruges tid og energi på noget vi godt

ved, hvordan fungerer, eller vi skal nedfælde procedurer på papir, med fare for at

reaktionshastigheden nedsættes og handlemulighederne gøres stive og rigide. I projektet har man

fortrinsvist valgt at handle, men det er overvejelser værd, om man kan finde ”light-bureaukratiske

metoder”, som alligevel sikrer dokumentation for handlegrundlag og beslutning.

4.9.10 §115-møder

§115-møder som det formelt hedder, giver muligheden for at tage problematikker tilknyttet det

enkelte barn, den unge eller familien, eller problematikker angående en gruppe, op i et fælles forum

for at finde frem til aktuelle løsninger. Her er politiets ungdomsgruppe altid med. Der bliver

jævnligt holdt n§115-møder, som kan omhandle spændinger og konflikter i området, og man

29


forsøger at indkalde en forholdsvis fast stamme af folk (se oversigt 1), men kan også indkalde

professionelle interessenter ad-hoc.

4.9.11 Udadvendt kontakt til beboere i området

Et tiltag som der i øjeblikket arbejdes på handler om at gå direkte ud til en opgang ad gangen, og på

denne måde være opsøgende i forhold til at få indblik i hvilke problemstillinger folk i lokalområdet

har brug for hjælp til. Projektet er i sin vorden og inkluderer ud over de boligsociale medarbejdere

også den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder. En udfordring bliver at få folk til at lukke

medarbejderne ind, og en anden bliver at få afgrænset, hvad man som beboer kan forvente, at der

kan hjælpes med. Nedenunder præsenterer Susanne Stick ideen for styregruppen i april 2008.

4.9.12 Beskæftigelsesafklaring og –rådgivning

Den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder har kontor i lejligheden i 19 B, og har tilknytning til

Jobcenter Syd, og er samtidig ansat af boligforeningen i Rosenhøj. Han er således både

sagsbehandler, og har den boligsociale indsats som sine arbejdsområder. Systuen er et af de centrale

initiativer, som han er tovholder for, hvor deltagerne dels bliver beskæftigelsesmæssigt afklaret, og

dels får danskundervisning. Denne gruppe kvinder befinder sig i en situation hvor PTSD og

isolation er kendetegn, og hvor den største opgave er at genopbygge deltagernes selvtillid ved at

tage små skridt ud i verden. Der arbejdes ud fra principper om at deltage af lyst, at hjælpen er der,

og at det er den professionelle, der er gæst i deres lokalområde (det modsatte af at deltagerne er

gæst i Jobcentret). Her er lejlighedens jobcafe også forankret (mandag kl. 10 – 16). En af de

væsentligste metoder i arbejdet er at gå ud og banke på folks døre, og på den måde inviterer sig selv

ind i deltagernes hjem. Det har betydet, at den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder er en betroet

og respekteret person i lokalområdet, og der er ved at komme flere henvendelser, som har mere bred

og konkret rettet beskæftigelseskarakter.

30


4.9.13 Nyvirk

Nyvirk hjælper nydanskere til at starte selvstændig virksomhed. Der har ikke været een eneste

beboer, der har henvendt sig til Nyvirk i åbningstiden i lejligheden tirsdag kl. 14 – 16. Men der har

været et par henvendelser ude i Bazaar Vest, hvor Nyvirk holder til i dagligdagen, fra personer med

adresse i Søndervang. Der skal gøres noget for synligheden i området, hvis der skal gives hjælp til

nydanskere, der ønsker at starte selvstændigt. Der har været talt om at skabe en anden mere central

platform for Nyvirk, fx på torvet, hvor tilbudet vil være mere synligt og tilgængeligt. I de fremtidige

overvejelser omkring dette, så vil det med fordel kunne sammentænkes med øvrige beskæftigelses-

og arbejdsmarkedstilbud.

4.9.14 Kvinfo’s mentornetværk – ”Udenfor – Indenfor”

Der arbejdes på at skabe et kvinde til kvinde mentornetværk for flygtninge- og indvandrerkvinder

langt fra arbejdsmarkedet. Projektet er lige startet op i partnerskabsprojektets lokaler, og der

arrangeres kurser og workshops ca. 1 gang om måneden. Den første udfordring var at finde frem til

interesserede kvinder i Søndervang. Som en boligsocial medarbejder rådede projektlederen til, så

må ”du gå ind i deres cirkler, og skabe kontakt med kvinderne. Det nytter ikke så meget at sende en

invitation med et brev fra en sagsbehandler, for så er dit projekt mødt med myndighed og kontrol

påhæftet, og så opstår der barrierer.” Det tog også lidt tid før alle mentees ved det første møde

forstod, at de mentorer, som har meldt sig, faktisk gør det helt frivilligt, uden at få noget for det.

Kvinfo’s mentornetværk giver muligheder, for at mentee’s kan bruge andre kvinder som

rollemodeller, og på denne måde se andre sociale relationer og sammenhænge end kvinderne har

været vant til.

4.9.15 Projektansøgninger

En ikke uvæsentlig del af arbejdet i partnerskabsprojektet er at sørge for finansiering af projekter.

Der er et samarbejde med boligforeningerne om dette, og særligt i forhold til store fonde har man

haft dygtighed til at koordinere og samtænke projekter, som har fået støtte. Desuden har man søgt

flere sociale myndigheder, både kommunalt og ministerielt og fået støtte. Det er en af

projektorganiseringernes achilles-hæl, at der ikke er fast etableret finansiering til del-projekterne, og

at viden der er ildsjæls-båret risikerer at falde bort, hvis finansiering ophører, samtidig med at der

bruges meget energi på at sikre den næste projektperiode.

4.9.16 Samarbejde med de 4 afdelingsbestyrelser

Det er ikke alle afdelingsbestyrelser der har været lige velvillige til at indgå i partnerskabsprojektet.

Der har undervejs været kritiske røster, som ikke har kunnet se, hvorfor boligforeningerne skulle

være med til at løfte sociale opgaver, og har stillet spørgsmål ved værdien af deltagelse, idet det har

været opfattelsen, at det er ”dem på den anden side af vejen, der har problemerne.” Man har ikke

synes, at der er blevet informeret tilstrækkeligt om udbytte, og når der har været fx

sommeraktiviteter, så er informationen ikke i tilstrækkelig grad kommet ud til folk. Kritikken

vurderes reel, og partnerskabsprojektets boligsociale medarbejdere har en opgave med at informere

om succeserne, og vise værdien af koblingen af at arbejde med både BOLIG og SOCIALT arbejde.

En af afdelingsbestyrelserne har ytret ønske om at træde ud af samarbejdet, og den centrale

boligforeningsbestyrelse har taget punktet på deres dagsorden, og har undersøgt alternativer. Det er

nu besluttet at Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening fortsætter uændret i

partnerskabet de næste 3 år.

31


4.9.17 Samarbejde med lokalområdets varmemestre og gårdfolk

Der er overvejende samarbejde med Rosenhøjs varmemester, men i enkelte tilfælde er der

samarbejdet med de tre andre afdelinger. De blå ligger ofte inde med førstehåndsviden om hærværk,

hashrygning, alkoholindtagelse, brug og misbrug af områdets faciliteter, etc. Der er også ofte klager

som går gennem de blå folk, og de bliver bedt om at tage handling på problemstillinger, som knytter

sig til de fysiske rammer i boligforeningerne. De blå oplever selv, at der er respekt omkring deres

arbejde, og beboerne hilser venligt, omend problemer mest har det med at tilhøre boligforeningen,

og ikke beboerne som del af boligforeningen. Der er en del i den demokratiske

boligforeningskultur, som ikke er blevet videreformidlet til alle lejere ……. endnu

4.9.18 Opdyrke ”det frivillige” i området

Det er vanskeligt arbejde at opdyrke frivillige i Søndervang. Det er primært etniske danskere, der er

repræsenteret i boligforeningernes bestyrelser, og når der skal arrangeres events, så kræver det en

ekstra indsats at aktivere etniske ikke-danskere. Alligevel er der en del foreninger og klubber i

lokalområdet, som ganske vist kan virke lukkede, når foreningen har navn efter en bestemt etnisk

gruppe, men som trods alt er et udtryk for, at der er lagt frivilligt engagement i foretagendet. I

starten af partnerskabsprojektet var det en (frivillig) praktikant, der var primus motor i at arrangere

en kvindefest på tværs af etniske grupper. En bragende succes (se afsnit 4.6.3), som var båret af

evner til at skabe tillidsfulde relationer til personer, som kunne trække andre med. Denne egenskab

er der brug for at aktivere yderligere i lokalsamfundet, og kræver endnu mere indsats inden ”The

Tipping Point” er nået.

4.9.19 ”Særligt tilrettelagt undervisning” for unge midlertidigt udenfor skoletilbud

Pædagogen der har opgaven med at give de ”ikke-let-underviselige” elever et skoletilbud 4 timer 5

dage om ugen udfører et enestående stykke arbejde i lejligheden i 19 B. Det kræver stor kreativitet

at undervise børn og unge, der grundlæggende ikke er motiverede. Alt inddrages, for at komme

omkring aviser, matematik, læsning, geografi, aktuelle debatter, de unges sprogbrug, etc. Det er

tydeligt for enhver, at pædagogen er respekteret af de unge. Han er styrende og hurtig i dialogerne

med de unge. Han stiller krav og har gradvist held med at komme uden om evindelige magtkampe

om, hvem der skal gøre hvad, og kan begynde at sætte hjælpsomhed i stedet. Der er også brug for

stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dagen, hvis fx en ung kommer, og har det virkelig vanskeligt

på hjemmefronten. Så får det lov til at fylde, og det kan betyde, at de andre elever ikke får meget

opmærksomhed denne dag. Om fordelene ved at tilbudet foregår i lejligheden, er de unge

forholdsvis klare i deres udmelding: ”hvis det var på skolen, så kom jeg ikke.” Skolen besøges

alligevel, og kontakten dertil bevares, da det jo er målet enten at få de unge tilbage i skolen eller ud

i arbejde. Samtidigt er der mange voksne, som dagligt er i lejligheden, og fortrolighed og kendskab

opbygges langsomt.

4.9.20 Mødregrupper/Sundhedshus

Sundhedsplejen i lokalområdet gør et stort stykke arbejde med at bringe de nye små liv og deres

mødre godt på vej. Der er etableret mødregrupper, både for de unge mødre særskilt med andre unge

mødre ud over lokalområdet og for mødre fra hele skoledistriktet. Der undervises i børns udvikling,

spørgsmål omkring moderskabet og moderrollen tages op, og grupperne opfordres til at gøre brug af

hinanden. Lejligheden bruges til møderne, og det fylder meget, når mødrene kommer, evt. også med

mere end et barn. Der har været arrangeret udflugter for unge mødre til Legoland og ZOO i

Aalborg, hvilket var store succeser. Gevinsten ved at mødrene får personkendskab til en offentlig

myndighedsperson har stor værdi, og for en del førstegangsmødre bliver sundhedsplejen et

vendepunkt i deres syn på myndighedskontrol. Et sted hvor man kan snakke ærligt og sårbart om de

32


vanskeligheder, som ikke kun tilhører moderskabet. Der er også beboere, der er blevet henvist til

den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder. Samtidigt med at der arbejdes med familiens trivsel og

sundhed, så har sundhedsplejen flere helhedsrettede perspektiver på arbejdet og indvirkningen på

mødrene. Projektmidler er givet fra landsbyggefonden frem til 2011.

4.9.21 Koordinering med alle interessenter

Omdrejningspunktet og den egentlige værdiskabelse for områdets indsats overfor børn, unge, deres

forældre og området som helhed består i partnerskabsprojektets boligsociale medarbejderes evner til

at skabe relationer til og etablere menneskelige og faglige møder med de betydningsfulde

professionelle, frivillige og beboere i området, som kan bidrage til løsninger af de problemstillinger

og opgaver, som kræver handling. I begyndelsen af projektet blev der brugt meget tid på at udpege

indsatser, som levede op til ildebrandsslukning i området. Medarbejderne løb efter alt. Og i starten

var der blandt de to boligsociale medarbejdere og SDG-medarbejderen ikke altid enighed om

rollefordelinger og retning. Men efterhånden som flere og flere lokale aktører er blevet inddraget er

opgaver blevet målsat, planlagt, handlet på og givet videre. Der er gradvist blevet mere og mere

koordinering i de boligsociale medarbejderes funktioner og roller i forhold til indsatsområderne.

Men kontakten til og arbejdet med de unge er fortsat et bærende element i arbejdet. Man skal være

opmærksom på, at de koordinerende funktioner stiller øgede krav til strukturering og overblik for

alle interessenters bidrag i partnerskabet. På denne måde bliver det vigtigt at kunne spotte

udviklingsinitiativer, sætte dem i gang med alle de rette aktører og følge op på det. Og samtidigt

skal de boligsociale medarbejdere kunne varetage kontakten til børn, unge og beboere i området.

Det kræver et fortsat fokus på et godt samarbejde og kontinuerlig sparring de to boligsociale

medarbejdere i mellem.

4.10 Er de overordnede politiske mål nået?

Målene for projektet, som de er beskrevet i projektbeskrivelsen, gennemgås i nedenstående

Projektet søger at leve op til de politisk udmeldte mål i 2003 for Børn & Unge-politikken:

At nedbringe antallet af 10 – 14 årige børn anbragt udenfor hjemmet.

Ja, og ikke kun målene med at nedbringe antallet af 10 – 14 årige er nedbragt med 67 %, men også

totalt set for alle anbringelser i distriktet er der sket en reduktion på 33 % i projektperioden.

Antallet er over den sidste 5 årige periode totalt set reduceret fra 21 til 14 anbringelser.

At nedbringe kriminaliteten blandt de 15 – 17 årige

For 2004 – 2007 er antallet af sigtede faldet med 53 % for de 10 – 14 årige. For de 15 – 17 årige er

der sket en stigning i antallet af sigtede på 43 %. Dette betyder, at antallet af de samlede sigtede i

perioden har været næsten konstant i Søndervang. Det er relativt flot i forhold til resten af

kommunens stigning på 20 % i perioden. Ser vi på antallet af sigtelser for de 15 – 17 årige, er der

sket en stigning på 40 % i perioden, og det er en del mere end stigningen for resten af Århus (19

%). Der er også sket en stigning i antal sigtelser for de 10 – 14 årige (33 %).

Alle børn der forlader folkeskole, privatskole, efterskole, eller tilsvarende skal fortsætte i en

ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde.

Alle (100 %) af alle unge fra afgangsklassen 2007 i distriktet er i uddannelse pr. 31/3-08. Dette tal

er reelt lavere, idet man ikke har indregnet de elever, der ikke har taget afgangseksamen, og heller

ikke har indregnet de elever, der bor i Søndervang, og som har været pendlerelever til andre

skoledistrikter.

33


Disse mål bygger på værdier, som siger:

Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst

Der er i projektet arbejdet ud fra en støttende, kompenserende og udviklende tilgang til arbejdet

med børn og unges forældre. Det betyder, at man så vidt muligt støtter op om og kompenserer for

forældres manglende evner og muligheder for at være omsorgs- og hjælpeperson for barnet, og

samtidig aktiverer deres ressourcer. Men i tilfælde af fx anbringelse er man nødt til at fratage

ansvar fra forældre, for selv at påtage sig et professionelt ansvar, i de situationer hvor forældrene

ikke er i stand til at tage vare på deres børns tarv, og i stedet være tillidsskabende og tryg voksen

rollemodel.

Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene

Dialogkunsten er det evige omdrejningspunkt for al social børne- og voksenpædagogisk samvær.

Det kunne ligeså godt være et mantra for boligforeningerne, som det er for Århus Kommune. Det er

den fortsatte øvelse for enhver, der interesserer sig for mellemmenneskelige udvekslinger og læring.

Når det samtidig handler om at løfte en stor integrationsindsats, hvor mange tosprogede er del af

området, så er det også et fokus at skabe basis for sprogudvikling.

Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres

familier.

Der har ofte været talt om forskellige tilgange til empowerment i evalueringen af projektet. Det

gode ved de forskellige perspektiver er, at de har taget udgangspunkt i en konkret praksis og nogle

konkrete eksempler fra det virkelige liv, hvor det er blevet tydeligt for evaluator, at fremskridt er

ofte blevet målt ud fra selv meget små fremskridt. Det er udtryk for, at der ofte er arbejdet med en

anerkendende, værdsættende og ressourcefokuseret tilgang til den enkelte, hvor den enkelte mere

bliver set for ”det du kan, frem for det, som du ikke kan.” Også selv om det er småt. Derved er

fokus på ikke-problemer i form af løsninger, forhåbninger, sociale og mellemmenneskelige værdier.

Arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats

Med den ”fremskudte sociale base”, som fysisk synonym for partnerskabsprojektets lejligheder, har

vi en eksemplarisk model for, hvordan arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier kan gribes

an. Det bliver ikke mere lokalt, end når man blot kan gå udenfor sin dør og ind ad døren til

partnerskabsprojektet lige ved siden af. Rummeligheden for barnet, den unge, familien og de lokale

beboere får afsmittende effekter, som også skal arbejdes med på langt sigt. At rumme problemerne,

at rumme personerne, at rumme konflikterne, at rumme at alle skal kunne rumme, når vi er fyldt op

af irritation og mangel på overskud, er en svær een. I projektet har man i flere tilfælde nået ud over

”the tipping point”, og kan høste frugterne af anstrengelserne, ved at se udviklingen vende til det

mere positive. Tidlig og hurtig indsats er af altafgørende betydning for partnerskabsprojektets

succes, både for at kunne give gode rammer tidligt i børns liv, men også at kunne reagere hurtigt,

hvis nødvendigt. Og koordinering …….. (se afsnit 4.14)

Den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses

Denne værdi er fremtrædende i projektet. Der har været mange forskellige professionelle, som har

taget initiativ til bekymringsmøder og netværksmøder, og det drejer sig om at handle hurtigt inden

tingene eskalerer. Der er heldigvis ikke kun løst problemer. Der er også tænkt og handlet i forhold

til, hvordan der skabes udvikling. Dette punkt er et fortsat fokusområde.

34


Inddragelse af det omkringliggende samfund og muligheder for netværk

Hele det professionelle beredskab omkring borgerne i Søndervang er engageret. Den store

udfordring bliver i fremtiden at aktivere endnu flere lokale borgerressourcer, og dermed sikre

endnu stærkere netværk i området.

4.11 Er intentionerne med målene nået?

Fra start er indsatsen skitseret til at have en socialpædagogisk del samt en boligsocial del. Derfor

satte man fra begyndelsen ind overfor 3 målgrupper, hvoraf den første skulle prioriteres højest:

A) De udsatte børn og unge i området, herunder børn og unge med eneundervisning og børn og

unge på kanten af eller medvirkende til kriminalitet

B) Forældre-familier til nævnte børn og unge, herunder mødregrupper og interkulturel forening

C) Børnefamilier i området i samarbejde med daginstitutioner og skoledistriktets

småbørnsgruppe

Ad A)

Man har fået godt fat i børn og unge ”på kanten”. Og det har været indledningsvist succesfuldt at

vælge de akutte svære problemer med de udsatte børn og unge som første prioritet.

I hvilke aktiviteter kan vi se dette?

I begyndelsen af projektet gik man langt for at imødekomme de unge og skabe kontakt og opbygge

tillid og relationer, der kunne inkludere de unge i fællesskaber. Fx skabte man et sted de unge kunne

være, man deltog i weekendaktiviteter, tog de unge med på ture, kontaktpersonordninger som

inddrager forældre, hjalp ungdomsskolen med at introducere nye lærere, lavede sommeraktiviteter,

fritidsaktiviteter for alle, forsøgte at skabe job til ”de blå drenge”, og forsøgte at opstarte

forældrenetværk. Man skabte samarbejde med andre private organisationer, som stillede med

frivillige (Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom) til fx lektiehjælp, Stille-pige/drengegrupper

og Solskinsunge. Det er her man kan se konkrete eksempler på reduktioner i dag- og

døgnforanstaltninger, aflastning, familiebehandling og anbringelser, hvor partnerskabsprojektet har

løst tværsektorielle og tværfaglige opgaver omkring børn, unge og deres familier. En værdifuld

pointe er, at det tværgående samarbejde har kunnet lykkedes, hvor en mere traditionelt organiseret

opdeling af opgaver har vanskeligere ved at slå til i arbejdet med de udsatte børn og unge.

Hvad er der brug for at arbejde videre med?

Overgangen mellem at børn og unge er tilknyttet de boligsociale medarbejdere, og til at de bliver

overgivet til andre professionelle aktører, kan forbedres. Der skal også fokuseres på beredskab og

procedurer for, hvordan bekymringsmøder kan fastholde fokus på børn og unge, og netværksmøder

kan erstatte underretninger.

Ad B)

Det har været hovedreglen, at der er skabt relationer til forældrene til de udsatte unge. Der er

primært blevet skabt arbejdsalliancer med de unge, og det har de unge profiteret af i form af at have

knyttet bånd til voksne rollemodeller, som har kunnet give omsorg og støtte. Dette arbejde har

betydet, at forældrene i en vis udstrækning er blevet inddraget, og at der på denne vis er blevet

arbejdet med en øget forældredeltagelse i børnenes liv. Det er også lykkedes for sundhedsplejen at

få skabt relationer til forældre. Men her har omdrejningspunktet for de nybagte mødre heller ikke

nødvendigvis været de udsatte unge. Hvad angår intentionerne om at skabe interkulturel

foreningsdeltagelse, så er der ikke arbejdet målrettet med dette siden kvindefesten i opstarten af

projektet.

35


I hvilke aktiviteter kan vi se dette?

Vi kan se at projektet har fået vigtige erfaringer med udsatte børn og unges forældre i fx

kvindefesten, kontaktpersonordningerne, mødregrupper, kriser i familier, og tilbudet om ”særligt

tilrettelagt undervisning” for unge midlertidigt udenfor skoletilbud. Vi kan ikke tale om, at der er

sket en generel styrkelse af forældreevnen, men vi kan tale med om eksempler på, at forældre har

fået indblik i og redskaber til, hvordan der kan gøres mere for aktivt at støtte børn og unge i deres

integration i Søndervang og samfundet som helhed.

Hvad er der brug for at arbejde videre med?

Det kunne være godt at arbejde mere med forældrenetværk, som kunne støtte forældrene i opgaven

med at håndtere deres børn. Et tidligere forældrenetværksprojekt blev aldrig sat i gang, men der vil

formentlig være en ny situation nu, og det giver god mening at starte på en frisk, og begynde at

inddrage først professionelle og frivillige i en kortlægning af, hvem målgruppen rummer. Dernæst

kan lokale beboerressourcer aktiveres i forhåbningen om, at det kan trække flere beboere med.

Ad C)

Sundhedsplejens virkningsfulde tiltag omkring mødregrupper er nævnt, og der er skabt en kontakt

og en tillid til det offentlige system gennem dette arbejde. Man har opbygget et dialogrum, hvor

helhedsorienteringen gør det muligt at hjælpe mødre til trivsel, sundhed og i flere betydninger til

afklaring af livsomstændigheder samt kulturudvekslinger. Mændene er ikke så hyppigt deltagende i

opgaverne med børn. Som opstart i projektet lavede man reklamerundture til daginstitutionerne for

at sikre en indsats overfor de 0 – 6 årige, hvilket har betydet at en del daginstitutionsledere gør brug

af muligheden for at trække på de boligsociale medarbejderes viden og netværk. Således er

projektet ikke længere så offensivt som i begyndelsen af projektet, hvad angår kontakt til

dagtilbudene.

I hvilke aktiviteter kan vi se dette?

Vi kan se at børnefamilierne samarbejder med mødregrupperne, og der har været reklamerundture

til daginstitutionerne, hvor der er informeret om, hvad projektet kan bruges til.

Hvad er der brug for at arbejde videre med?

Det vil være en god ide at få dagtilbudslederen placeret mere centralt i partnerskabsprojektet end

tilfældet er lige nu, så der kan tænkes endnu mere helhedsorienteret i de strategiske indsatser for

børnefamilierne. Et arbejdsfelt er fx, hvordan man får fædrene til at gå mere aktivt ind i

opdragelsen, og ikke kun af de 0 – 6 årige. Der ligger naturligvis meget kultur bag disse normer,

men fædrene er vigtige som rollemodeller, ikke mindst for drengene.

Det har ligeledes været intentionerne med projektet, at:

D)”Lejligheden skal være et omdrejningspunkt for alle de aktiviteter, der skal være med til at

reetablere tidligere styrker i Søndervangens skoledistrikt, der var kendetegnet ved en bydel med

stolte traditioner om at hjælpe hinanden og de svageste i boligområdet.” og det præciseres

endvidere i projektbeskrivelsen at ”Lejligheden bliver et møde- og værested, hvorfra

mangeartede initiativer kan udspringe.”

E) Det er endvidere ”projektets mål, gennem indsatsen at fastholde de ressourcestærke familier i

både boligområderne og på Søndervangsskolen til gavn for områdets selvforvaltning på sigt.”

36


Ad D) + ad E)

Lejligheden (mest den i Rosenhøj) er blevet det centrale omdrejningspunkt for indsatsen for udsatte

børn og unge, men har endnu ikke reetableret tidligere tiders styrke i distriktet.

Partnerskabsprojektet er også mødested for de professionelles koordinering, men mangeartede

initiativer for det boligsociale arbejde, og bl.a. fastholdelse af ressourcestærke familier, har langt fra

fundet sit potentiale endnu.

I hvilke aktiviteter kan vi se dette?

De to boligsociale medarbejdere koordinerer styregruppemøder, projektgruppemøder og

bekymringsmøder, og mange del-projekter med områdets interessenter koordineres. For en stor del

projekters vedkommende har de boligsociale medarbejdere blot kendskab til, og kan trække på

viden og informationer fra centrale aktører. I andre tilfælde er de boligsociale medarbejdere blot

med som medlemmer i del-projekterne, hvor andre er koordinator.

Hvad er der brug for at arbejde videre med?

Det er et fortsat fokuspunkt at holde sine roller som boligsocial medarbejder i partnerskabsprojektet

for øje. Nogen gange som koordinator til møder omkring del-projekter med hvert sit formål, og

andre gange til møder i del-projekter, hvor andre er koordinatorer. Samtidig følges de boligsociale

medarbejdere ad med en forventning om, at de har overblikket over paletten af det samlede

skoledistrikts mangfoldige aktiviteter i arbejdet med børn, unge deres familier og beboere i øvrigt i

området. Rollerne i de enkelte projekter må hele tiden gøres klare, og forventninger må forsøges

udtrykt, så alle deltagere kan have en ide om, hvem der er udrustet med hvilke

beslutningskompetencer, og om hvad.

Hele den frivillige indsats kan der gøres meget mere for at aktivere, både fra boligforeningernes og

de professionelle aktørers side. Den boligsociale indsats med fokus på boligforeningernes ønsker

om udvikling er en stor udfordring, som partnerskabet gør klogt i at tage hånd om lige.

4.12 Er de konkrete mål nået?

Forinden resultatet af indsatsen gennemgås er det vigtigt at understrege, at i den periode hvor

partnerskabet har eksisteret, er der sket en markant udvikling i beboersammensætningen i området.

De seneste KÅS-tal for området viser en kraftig stigning i andelen af beboere med ikke-vestlig

herkomst. Endvidere bor der, som tidligere nævnt, rigtig mange børn under 18 år i området.

Mål og succeskriterier for partnerskabsprojektet:

1. at børn og unge deltager i undervisningen i skolen

Når vi kigger på statistikken, så har eleverne på Søndervangskolen gennemsnitligt lige så meget

fravær som resten af kommunen. Så er der de ”ikke-let-underviselige” elever, som man har fundet

en rigtig god model til med undervisningen i lejligheden i Rosenhøj. Eleverne oplever små sejre

med undervisningen, og i kraft af en voksen trygheds- og tillidsskabende rollemodel er man med til

at opbygge deres selvtillid, overvinde generthed, sætte grænser for acceptabel adfærd, give ro til at

genfinde glæde og humor, og plads til at reflektere over ønsker og forhåbninger for fremtiden.

2. at de unge tager folkeskolens afgangsprøve

Der er sket en gradvis stigning i antallet af elever der ikke går til eksamen fra 1 ud af 57 (2005) til 2

ud af 29 elever (2008).

37


3. at børn og de unge er kriminalitetsfrie

Børn og unge i området er ikke kriminalitetsfrie. Der er dog sket et fald i antal sigtede for de 10 –

14 årige (53 %), men desværre er antal sigtede steget for de 15 – 17 årige med 43 %, så der stort set

har været samme antal sigtede fra 2004 – 2007 for børn og unge samlet set. Antal sigtelser er i

perioden steget 38 % for de 0 – 17 årige. Fra april 07 til marts 08 var der 14 sigtede, og de 2 sigtede

var fra Søndervangskolen. De sidste 12 unge er pendlerelever.

4. at børn og de unge deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter/fritidsaktiviteter

Med ca. 300 medlemmer i Athletic South, så tyder det på at børn og unge i området for en stor dels

vedkommende har et aktivt fritidsliv. Multibanen skal også nævnes som et aktiv for området, hvor

der ofte er aktivitet med børn, unge og ind i mellem også voksne. Fodboldturneringer afholdes

jævnligt i området, og mange af sommeraktiviteterne har sundhedsfremmende islæt. Desuden har

Klubben en lang række idrætsaktiviteter, som medlemmerne tilbydes.

5. at børn og de unge har en betydningsfuld tilknytning til en voksen i området

Alle interessenter i projektet skaber tilknytninger til de børn og unge, de arbejder med. Når det

gælder de udsatte børn og unge har ikke mindst de boligsociale medarbejdere fra bunden af skabt

betydningsfulde relationer båret af tillid, tryghed, omsorg og støtte. Mange af disse relationer er

dels overtaget dels sideløbende etableret af Klubbens medarbejdere, de opsøgende medarbejdere

samt lærere.

6. at et beredskab sikrer hurtig indsats

Der er ikke kun et beredskab, der er mange slags beredskaber, og de virker næsten efter hensigten.

Der reageres hurtigt og tidligt, men der skal gøres en indsats for at erstatte underretningerne med

flere netværksmøder i skole- og institutionsregi. Og det er ”den der ser problemet, der tager

initiativet” til at problemet kan tages op. Ikke mindst en stor grad af fleksibilitet, når der skal

handles, er medvirkende til, at flere strækker sig længere end forventeligt, når indsatser skal

opfindes.

7. at forældreindsatsen intensiveres ift. arbejdet med ovenstående

Når der er blevet arbejdet med Unge Team-unge, så er forældrene pr. automatik inddraget i

løsningerne og processen omkring barnet eller den unge. Når det har handlet om distrikts-unge, så

har det været en vurdering fra person til person. Netværksmøderne er endnu et redskab som kan

prioriteres.

8. at samarbejdet i skoledistriktet kvalificeres med udgangspunkt i arbejdet med indsatserne i

lejligheden

Partnerskabsprojektet er blevet det samlende organ for områdets arbejde med rigtig mange af

indsatserne. Indsatserne omkring de udsatte børn og unge, og mange af de forebyggende aktiviteter,

idræt, beskæftigelse, fritidstilbud og sundhedsplejen har opnået gode resultater. Men der mangler

fortsat mere målrettede aktiviteter i forhold til aktivering af flere frivillige borgere, yderligere

inddragelse af daginstitutionsområdet, yderligere samarbejde med skolen og øget boligsocial fokus.

4.13 Har målene flyttet sig og er blevet til nye mål?

Ad 1. at børn og unge deltager i undervisningen i skolen

Man kan godt sige, at målene har flyttet sig, idet en langt større del af børnene og de unge pendler

til kommuneskoler i andre skoledistrikter. Pendlerelever har mere fravær end ikke-pendlere fra

distriktet, så pendlereleverne deltager mindre i undervisningen. Dette opfattes ikke nødvendigvis

38


som et problem i Søndervangskolen, men det er det for distriktet som helhed, idet den sociale

udsathed øges i takt med mindre skolegang. Der kan være risiko for at den samlede belastning på

sigt vil blive større i området. Dette skal man være opmærksom på.

Ad 2. at de unge tager folkeskolens afgangsprøve

De elever der ikke tager afgangsprøve får tilbud om UU-vejledning. Der findes en lang række

hjælpetilbud, som tilrettes den enkelte. Disse tilbud er i vækst.

Ad 3. at børn og de unge er kriminalitetsfrie

Det er et ædelt mål at vil gøre de unge kriminalitetsfrie, men det er et stort stykke arbejde, som

ligger forude for, at det kommer til at ske. For skoleelevernes vedkommende bliver det et

indsatsområde at arbejde med pendlereleverne, idet de står for 85 % af den kriminalitet (sigtede),

der er begået indenfor det sidste år. Det er et godt spørgsmål, om pendlermodellen er den rette, når

det handler om at kriminalitetsforebygge?

Ad. 4. at børn og de unge deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter/fritidsaktiviteter

Fritidsaktiviteter skaber sunde børn fysisk og mentalt. Den største udfordring lige nu bliver at

bevare Athletic South’s aktiviteter. Som det også bliver sagt i gadeinterviewne, så er tilbudene

populære, og flere kunder står i ”pipeline”, og vil gerne deltage. Der har været afholdt et kost- og

kogebogsprojekt, hvor resultaterne snarest bliver trykt og udsendt til beboerne i området, så man

kan få inspiration til ernæringsrigtig kost. Der er også planer om endnu et generelt forebyggende

kostprojekt og et morgenmadsprojekt for børn og unge. Kost og ernæring har øget fokus, og vi ved

det påvirker trivsel og indlæringsevne.

Ad 5. at børn og de unge har en betydningsfuld tilknytning til en voksen i området

Målene i dette arbejde med at etablere betydningsfuld kontakt kan typisk ikke nå at blive nedfældet

på papir og dokumenteret, før de har flyttet sig et andet sted hen. Derfor kan det være vanskeligt at

beskrive effekten heraf. Der har været flere faser i dette tilknytningsarbejde i projektet.

Første fase har handlet om i det hele taget at finde ud af hvilke børn og unge, der har haft brug for

hjælp. De boligsociale medarbejdere, de opsøgende medarbejdere, pædagoger og lærere har

funktioner, hvor det drejer sig om at kunne have fingeren på pulsen i forhold til, hvad den/de unge

er optaget af, hvilke omgangsformer der eksisterer, og at kunne blive lukket ind i de unges sfære.

En spirende tillid vil typisk være til stede, og forvaltningen af denne får afgørende betydninger for

om den professionelle kan gå videre i relationen til nogle mere fortrolige lag eller ej.

I den næste fase kan man sige, det handler om at komme mere ind under huden på de unge, og at

kunne skabe rum til dem både fysisk og mentalt. Lejligheden i Blok 13 skabte en fysisk ramme med

en åbenlys tiltrækning for de unge. De voksne var der for dem på de tidspunkter i døgnet, hvor der

var brug for det. Både dag, aften, weekend og om natten (de få gange det var nødvendigt). Det

kræver en ildsjæls indsats at være fleksibel på denne måde, samt stor grad af professionalisme og

afvejning af nærhed og distance til de unge, og det har givet pote i form af stor tillid og tryghed ved

de voksne boligsociale medarbejdere. De voksne har kunnet være rollemodeller som

omsorgsgivende hjælpere, der har kunnet kompensere for den manglende ”forældreleverance.”

Samtidig har de voksne givet de unge nogle muligheder for at indgå i fællesskaber med andre unge,

hvor den enkeltes ressourcer har kunnet vokse ud fra både de normer og holdninger, som den

voksne har kunnet præge de unge med, og egen kultur. Det kaldes socialisering, og for en del unges

vedkommende har de haft brug for at lære grundlæggende produktive (modsat destruktive)

samværsformer. Det er en gangbar hypotese i projektet, at der vil være valens og parathed for at

39


udvikle gode og ordentlige måder at være sammen med andre, hvis den unge føler basal tillid til den

voksne, og kan spejle sig i en god rollemodel.

I næste fase af projektet var der brug for at få de unge ud af lejligheden igen. Lejligheden havde

udviklet sig til en klub/værested, og dette var ikke meningen. Kontaktpersonfunktionen var skabt

for de unge, og partnerskabsprojektet havde brug for at vende sig mere mod de koordinerende

funktioner i forhold til at inddrage projektets øvrige interessenter. En del unge kommer stadig i

lejligheden på visit, og samtidig er der en del, som har sluppet kontakten, og er overgået til andre

professionelle i området, der med fordel kan tage over og hjælpe med aktuelle behov. Andre er i

gang med uddannelse og etablering af voksenliv.

Ad 6. at et beredskab sikrer hurtig indsats

Når man ofte bliver stillet overfor at skulle tage handling på problemstillinger, som ”systemet” ikke

er gearet til at håndtere, og på den måde skal opfinde en ny løsning, så er fleksibilitet rigtig meget

værd. På den måde bliver fleksibilitet et mål, som hele tiden rykker ved grænserne for, hvad der

kræves for medarbejderne i området. Man har gennem projektperioden været meget fleksible fra

flere kanter, men der er også problematikker, hvor kreativiteten og opfindsomheden og måske også

fleksibiliteten ikke helt slår til. Her vil man typisk vende sig mod ”systemet”, og sige; ”det må I

tage jer af.”

Der var et eksempel på dette i forbindelse med evalueringens interviews og deltagerobservationer.

Der var frustration både hos de fleksible medarbejdere, som havde foreslået fleksible løsninger, der

ikke vandt genklang, og hos systemrepræsentanter fordi man måtte trække i nødbremsen og gå

tilbage til ”systemet”. Dette siger noget om områdets selvopfattelse, nemlig at man har haft kultur

for at være villig til at gå ud over de normale grænser. Man skal være opmærksom på, om dette er et

tegn på, at ildsjælene er ved at overgå til en mere driftsorienteret og almindelig systemorienteret

bureaukratisk forholdemåde til problemstillingerne?

Partnerskabsprojektet har vist sig som en forebyggende, foregribende og koordinerende

samarbejdsform som bliver et medvirkende alternativ til nogle dag- og døgnforanstaltninger,

aflastning, familiebehandling og anbringelser. I de tilfælde, hvor der kan sættes konkrete navne på

børn og unge, som er på ”bekymringslisten”, er et fortsat fokus på at bevare partnerskabets hurtige,

fleksible og kreative løsninger nødvendigt.

Ad 7. at forældreindsatsen intensiveres ift. arbejdet med ovenstående

Det er ikke altid befordrende for processen at forældre inddrages. Det handler om at vurdere om

forældrene har tilstrækkelige ressourcer i forhold til at være omsorgsgivende og hjælpsomme for

deres barn. Hvis der fx er misbrug eller vold i familien, så skal inddragelsen af forældrene være på

måder, som kan undgå at øge aggressioner. Et andet centralt parameter er barnets eller den unges

alder. Et barn på 13 år har brug for sine forældre i mange år, og her kræves en inddragelse af

forældrene. En ung på 17 er godt på vej til at klare sig selv, og kan bedre tage stilling til om

forældre skal inddrages i problemstillinger, og forstår bedre konsekvenserne heraf. Når arbejdet

med forældreindsatsen intensiveres i forhold til mødregrupper samt aktivering af de forskellige

kulturforeninger, så er der et stort stykke arbejde forude, idet alle har meget at lære om hinanden og

de forskellige kulturer, som er repræsenteret i området.

Ad 8. at samarbejdet i skoledistriktet kvalificeres med udgangspunkt i arbejdet med indsatserne i

lejligheden

Ja, målene har også her flyttet sig. Der var i opstarten af partnerskabsprojektet brug for at håndtere

vanskelige og udsatte børn og unge. Nu er der også brug for en bredere koordinerende indsats, hvor

40


de professionelle deles om opgaverne omkring børn, unge og forældre, og hvor der arbejdes mere

med inkluderende boligsociale borgerprocesser. (se næste afsnit)

4.14 Hvor er der forbedringspotentialer?

Som det er formuleret i mål 8 ovenover, så er der brug for at udbygge partnerskabsprojektet med

”mere målrettede aktiviteter i forhold til aktivering af flere frivillige borgere, yderligere inddragelse

af daginstitutionsområdet, yderligere samarbejde med skolen og øget boligsocial fokus.” Her er det

vigtigt at medtænke, at:

Værdigrundlaget for partnerskabet er formuleret som:

- Koordination

- Partnerskab

- Netværk

Koordineringen i projektet har opnået nogle vellykkede rammer for at aktivere primært den ene del

af partnerskabet; det sociale område. Det koordinerende arbejde til den anden del af partnerskabet,

det boligsocial område skal opprioriteres, hvis langsigtede mål om aktivering af lokale

borgerressourcer og –netværk skal få yderligere værdi. På denne vis har den oprindelige

projektbeskrivelse ramt plet i forhold til intentionerne for, værdigrundlaget og de mål, som blev sat

op for partnerskabet i området. Følgende forbedringspotentialer bør drøftes:

a) Mere målrettede aktiviteter i forhold til aktivering af flere frivillige borgere

Der er en stor informationsopgave i at holdningsbearbejde og tilskynde mange af områdets beboere

til at lave frivilligt arbejde. Der er allerede en del erfaringer blandt professionelle og boligforeningsaktører

med at få fat i de rigtige nøglepersoner indenfor de forskellige befolkningsgrupper (fordelt

på køn, etnicitet og alder). Dette kan der bygges videre på, og nye (og måske nogle af de gamle)

initiativer sættes i gang, vel vidende, at det kan være svært at komme ”ind” og blive delagtiggjort i

de forskellige kulturelle betydningslag. Det har stor integrationsmæssig værdi, at der skabes

engagement og motivation for at involvere sig i fællesskabsaktiviteter på tværs af kulturer.

b) Mere målrettet øget boligsocial fokus

Boligforeningernes bestyrelser har rejst interessante spørgsmål om partnerskabets boligsociale

indsatser. Det bør prioriteres, at lave en behovsanalyse i boligforeningerne, fx med udgangspunkt i

materiale fra Det Boligsociale Fællessekretariat omkring beboertilfredshed, men ikke at forglemme

den traditionsrige dialog i indsamlingen af ønsker og forhåbninger. Det boligsociale arbejde har

som fornemste opgave at skabe gode rammer og betingelser for at folk oplever, at de har et godt

sted at bo, både i de fysiske rammer og i de sociale og psykologiske rammer som alle er

medskabere af.

Refleksionsspørgsmål til a) og b):

- Hvordan skabes frivilligt engagement på tværs af kulturer?

- Hvordan kan man få de nydanske mænd til at indgå i tværkulturelle sammenhænge?

- Hvordan kan de mange tillidsfulde kontakter, der er skabt til nøglepersoner, bruges til at

motivere endnu flere i lokalområdet?

- Hvordan kan partnerskabet aktivere beboere i arbejdet med beboerdemokrati?

- Hvordan kan afdelingsbestyrelserne bidrage til yderligere integration af nydanskere?

41


- Hvordan kan afdelingsbestyrelserne ændre deres modstand mod at engagere sig i

boligsociale indsatser?

- Hvordan bliver de nydanske mænd mere delagtiggjort i opdragelsen af børn og unge?

- Hvordan kan de ”udsatte forældre” hjælpes til mindre udsathed?

- Hvordan sikres en prioritering af information til og formidling gennem Borgerportalen?

- Hvordan kan varmemestrene have glæde af månedlige varmemestermøder?

- Hvordan kan partnerskabet medvirke til at håndtere psykisk sygdom i familierne, fx PTSD?

c) Mere inddragelse af daginstitutionsområdet

Daginstitutionsområdet har været forholdvist usynligt for evaluator i dette evalueringsforløb. Dette

tilskrives delvist strejken, men der er brug for at få inddraget dagtilbudene i de langsigtede

strategier for områdets udvikling, hvor der kan gøres brug af informationer om, oplysning til og

videreformidling til sårbare familier, hvad enten det forebyggende sigte er socialt eller

beskæftigelsesmæssigt.

Refleksionsspørgsmål til c):

- Hvordan får man flere børn ind i daginstitutionerne?

- Hvordan får man dialoger om børneopdragelse og kulturforskelle med forældrene?

- Hvordan sikres en pædagogisk indsats for både børn og forældre i daginstitutioner?

- Hvordan kan partnerskabet støtte op om daginstitutionernes rolle i tidlige indsatser?

d) Mere samarbejde med skolen

Der har været flere lederskift på skolen, og samtidig har skolen sidste år omstruktureret til at være

heldagsskole. Der er brug for at skolen og partnerskabsprojektet finder hinanden igen, og skaber

samarbejde, der fremmer både skolens formål, og de fælles opgaver forbundet med arbejdet med

børn, unge og deres familier.

Refleksionsspørgsmål til d):

- Hvordan rekrutteres flere elever til Søndervangskolen?

- Hvordan reduceres pendlerelevernes kriminalitet?

- Hvordan sikres samarbejde med pendlerelevernes skoledistrikt?

- Er pendlerelevmodellen den rette, når uddannelsesniveauet skal højnes i områder med

socialt udsatte, og hvor den lokale heldagsskole skal styrkes?

- Hvordan skabes der klarhed i forhold til, hvornår netværksmøder skal erstatte

underretninger?

- Hvordan kan partnerskabet bedst støtte op om heldagsskolen?

Når forbedringspunkter nævnes i dette afsnit, så skal det ikke glemmes, at man er kommet rigtig

langt i det forebyggende boligsociale arbejde som helhed i lokalområdet. Fx havde man i

Søndervangskoledistriktet i forbindelse med den sidste opblussen af Muhammed-sagen, stort set

ingen ballade i området, hvilket ikke mindst skyldtes de professionelles aktive og hurtige indsats og

kendskab til områdets børn og unge, men formentlig også skyldtes en generel holdningsændring i

blandt borgerne, og måske endda en vis tilfredshed blandt beboerne i området, som antydet i den

nyligt offentliggjorte Beboerundersøgelsen fra Rosenhøj fra april 2008.

42


Afsluttende refleksionsspørgsmål:

- Hvordan spottes de rette udviklingsinitiativer i partnerskabet?

- Hvordan prioriteres de rette udviklingsinitiativer?

- Hvordan sikres maksimal handling på opgaven, og et minimum af skriftliggørelse?

- Hvordan sikres frihed i projektgruppen til at definere opgaven ud fra styregruppens rammer?

- Hvordan skabes gode overgange for børn, unge, deres familier og øvrige beboere, når de

overdrages fra en professionel aktør til en anden?

4.15 Fremtidig organisering

Styregruppens vigtigste opgave er at skabe en ramme for udvikling i lokalområdet. Dette er

lykkedes, og man har samtidig i partnerskabsprojektets udførende led opbygget strukturer, der gør

at projektet lever op til langt de fleste mål, som fra start var sat, og som i løbet af projektet er blevet

realiseret og udbygget.

Strukturen i de udførende og handlingsrettede led er kendetegnet ved en flad organiseret struktur,

uanset høj eller lav organisatorisk placering. Til møderne er der som regel altid en koordinator eller

mødeleder, og vedkommende laver dagsorden og skriver referat. Møderne har handlefokus, og det

er intentionen at alle går fra et møde, og har nogenlunde klarhed over, hvem der efterfølgende gør

hvad og hvornår – helst med det samme.

Krumtappen i ethvert samarbejde er aftaler. Både aftalerne vi gør os anstrengelser for at skrive ned,

og aftaler vi laver i mundtlig tillid og gensidig respekt for hinanden. Aftalerne omkring

organiseringerne af projekterne har styregruppen ytret ønske om bliver revurderet. Her følger

nogle bud på indspark til den debat:

Styregruppens medlemmerne skal forsøge at delegere deres autoritet til andre underordnede, som

skal indgå i styre- og projektgrupper i del-projekter tilhørende partnerskabsprojektet (se oversigt 1).

En anbefaling er at konstituere styregruppen med:

- de to boligforeningers direktører

- de tre ledere fra SDG-styregruppen (Skoleleder, dagtilbudsleder og FU-leder)

- socialcenterchef

- de to boligsociale medarbejdere

Styregruppens opgave med at skabe en ramme for udvikling kan præciseres yderligere ved, at

styregruppen fokuserer på de overordnede strategiske mål og visionen for projektet. Dette kræver en

klarhed i formidlingen af krav og forventninger til de underordnede ledere og medarbejdere, som

har fået delegeret autoriteten. Og det kræver en klarhed i måderne rammerne og betingelserne er på

plads i projektet. Det vil give den flade struktur i projektet et re-vitaliserende ”kick”, og

imødekomme at der sættes unødige barrierer op for ideudvikling og handlelyst. Andre interessenter

kan indkaldes ad-hoc til styregruppemøde, når det vurderes relevant.

Projektgruppens væsentligste opgave, og formulerede ønske, er at ”løbe efter opgaverne.” Hvis

styregruppen holder fokus på de overordnede mål og økonomiske og strukturelle rammer, så

overtager medarbejdere og ledere (som ikke er med i den foreslåede styregruppe) opgaven.

43


Her gives et bud på en ledelses- og organiseringsmodel (frit efter Leavitt), som tager udgangspunkt

i den Lokale Offentlige Private Partnerskabs-model (LOPP-modellen), som den er blevet forsøgt

levet efter i projektet:

LOPP-modellen tager altid udgangspunkt i OPGAVEN. OPGAVEN bliver omdrejningspunkt for

de FÆLLES HANDLINGER, som skal udleves, og her bidrager AKTØRER OG

INTERESSENTER afhængigt af hvilke tværsektorielle, tværfaglige eller tværkulturelle kræfter,

samt hvilken TEKNOLOGI, REDSKABER, METODER, der er brug for i sikringen af et

tilfredsstillende RESULTAT. ORGANISERINGEN kommer på denne måde til at afhænge af

OPGAVENS karakter, og bliver i princippet aftalt fra gang til gang. Denne LOPP-model kan

hjælpe til at strukturere enhver tilgang til OPGAVEN.

VISION, MÅL OG STRATEGI er begreber som er hjælpsomme i den mentale systematisering at

retning for partnerskabsprojektet, og de POLITISKE KRÆFTER og MARKEDSKRÆFTER

trækker samfundets overordnede strukturer i givne retninger.

Det anbefales at LOPP-modellen anvendes i partnerskabsprojektet til alle fremtidige opgaver, der

skal omsætte idé til handling (se bilag 3).

Et organisatorisk spørgsmål man kan drøfte i styregruppen er, om begge ansættelser af de

boligsociale medarbejdere skal være med base i Unge Team Syd? Alternativt kunne man ansætte

den ene boligsociale medarbejder i regi af boligforeningerne. En organisatorisk placering i

boligforeningerne vil skærpe det boligsociale fokus i de fremtidige indsatser for området.

44


Det er altid ”farligt” at komme med anbefalinger til organisationsforandringer i tværsektorielle

projekter, idet forslagene griber ind i hver sektors og organisations interne samarbejdsflader.

Anbefalingerne er en opfordring til at drøfte fordele og ulemper.

5.0 Konklusioner

I evalueringen er det blevet selvfølgeligt at omtale partnerskabsprojektet som ”lejlighedsprojektet”.

Ikke desto mindre så lader det til, at der er mange borgere (jf. gadeinterviews) i

Søndervangdistriktet, som ikke kender til det. Det opfordrer til, at der laves reklame- og PRvirksomhed

for det Lokale Offentlige Private Partnerskab, både lokalt og nationalt. Dette arbejde

kan samtidigt hjælpe til at give et overblik over aktiviteter og aktører i projektet.

Resultater i projektet:

I partnerskabsprojektet er man godt på vej med at lykkedes med en lokal, rummelig, tidlig og

koordineret helhedsindsats i en flad organisatorisk ramme, der dækker tværsektorielle, tværfaglige

og tværkulturelle indsatser for skole-, fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og

sundheds-enheder, samt frivillige og private aktører til fremme af udvikling i skoledistriktet i

Søndervang.

Partnerskabsprojektet er som ”Den fremskudte base” blevet et synonym for en eksemplarisk afinstitutionalisering

af de offentlige myndigheders rolle. ”Systemet” er rykket ud i borgernes

nærmiljø.

Der er i projektet skabt betydningsfulde, omsorgsgivende, tillids- og tryghedsskabende voksne

rollemodeller som udsatte børn og unge kan læne sig op ad. Ved at bruge ressourcefokuserede

empowerment-strategier er der skabt øget selvtillid og selvværd for en del af de børn, unge og deres

familier, som der er blevet arbejdet med.

Med den Lokale Offentlige Private Partnerskabsmodel er der skabt en reel forebyggende og

koordinerende samarbejdsform som bliver medvirkende alternativ til dag- og døgnforanstaltninger,

aflastning, familiebehandling og anbringelser i det sociale arbejde. Partnerskabsprojektet kommer

således ikke nødvendigvis til at erstatte ovenstående sociale tilbud, men bliver i handlinger et

vigtigt supplement, både som forebyggende og foregribende samt i mindre grad som indgribende

indsats. Ved samtidig at inddrage den boligsociale indsats i partnerskabets arbejde er der skabt en

platform for at arbejde med integration og kulturudveksling i lokalområdet.

- Det totale antal af anbragte børn og unge er nedbragt med 33 % (fra 21 til 14).

- Antallet af anbragte børn mellem 10 – 14 år er nedbragt med 67 % (fra 6 til 2).

- Kriminaliteten er holdt på et stabilt niveau over en 4 årig periode målt på sigtede, men stigende

målt på sigtelser (38 %).

- Antal dagforanstaltninger er faldet 21 % (fra 116 til 92).

- Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 % (fra 27 til 22).

- Aflastningspladserne er halveret (fra 8 til 4).

- Familiebehandlingen er faldet med 73 % (fra 55 til 15).

Forbedringspunkter i projektet:

Mere målrettede aktiviteter i forhold til aktivering af flere frivillige borgere.

Det frivillige engagement i lokalområdet trænger til en saltvandsindsprøjtning. Der er en del

frivillige som trækker et stort læs. Der skal arbejdes på at inddrage de tidligere og nuværende

nøglepersoner med nydansk baggrund. Meget af denne opgave handler om at videreformidle en

dansk frivillig foreningskultur, hvilket kan stå i kontrast til multikulturelle erfaringer med at skabe

fællesskaber. Der er brug for ”noget at mødes om”, og det er oplagt at bruge tidligere erfaringer fra

45


fx kvindefesten, sommeraktiviteter, udflugter, etc., som har bidraget til tværkulturelle

fællesskabsoplevelser for børn og voksne – og husk at få mændene med.

Mere målrettet øget boligsocial fokus.

Skoledistrikt Søndervang må gerne være et godt sted at bo og leve. Det ønsker alle. Men hvordan

det skal ske, er et spørgsmål, som der formentlig er mange og modstridende svar på. Nogle ønsker

sikkert at alt kunne være ligesom i ”gamle dage”, og andre hilser mangfoldigheden velkommen.

Andre igen har svært ved at finde sig en plads, ikke kun i lokalsamfundet, men også i samfundet

som helhed. Sproglige barrierer vanskeliggør det at finde ”noget at mødes om”, når det skal være

udenfor egne kulturelle rammer. Disse udfordringer skal der stilles skarpt på, og det bliver

partnerskabsprojektets store opgave i fremtiden at tage initiativer, som kan aktivere en lyst til og et

ansvar for at medvirke i Søndervangskoledistriktets udvikling.

Mere inddragelse af daginstitutionsområdet.

For en del nydanskere bliver sundhedsplejen et stærkt bindeled til det offentlige system, når de får

børn. Daginstitutionerne får en vigtig rolle som næste bindeled, hvis børnene kommer i vuggestue

eller børnehave. Her er megen alsidighed fra personalet en del af dagligdagen, idet man her hjælper

med afklaring af spørgsmål vedrørende opdragelse, kulturforskelle og andre dagligdags

optagetheder, såsom uddannelse, beskæftigelse, økonomi, samfundsforhold, sundhed og sygdom.

Daginstitutionerne bliver stedet hvor en påvirkning af familien kan ske gennem den socialisering og

indlæring af sociale kompetencer, som barnet senere skal bruge for at klare sig i skole, uddannelse

og arbejde. På denne vis arbejdes der på både en børnepædagogisk og en voksenpædagogisk

indsats, som rækker et stykke ud i fremtiden.

Mere samarbejde med skolen.

Der skal gerne tiltrækkes flere elever til Søndervangskolen. Dette er et fælles anliggende for

partnerskabet, idet udsatheden øges for børn og unge i takt med, at de unge kommer ind i negative

spiraler, hvor de falder fra folkeskolen, de har mere fravær som pendlerelever, de får vanskeligere

ved at få en uddannelse, mister forhåbningerne til fremtiden, etc. Partnerskabsprojektet kan med

fordel involvere sig mere i heldagsskole-konceptet, der har som primær opgave at skabe et tilbud til

skoleelever, som kombinerer skole og fritidstilbud på en måde, så det kan komme til at matche de

mangesidige behov skolens elever har. Der bliver stadig flere pendlerelever, som går på andre

kommuneskoler end Søndervangskolen. Det betyder, at der bliver mindre kontakt til de udsatte børn

og unge, og en koordineret indsats kræver øget kommunikation med de andre kommuneskoler. Det

er et dilemma, at Søndervangskolen skal tegne en stærk heldagsskoleprofil, og samtidig flygter

pendlereleverne. Der skal arbejdes på at skabe et mere positivt billede af Søndervangskolens

kvaliteter i lokalområdet. En opgave som kan løftes ved fælles partnerskabsindsats.

Opmærksomhedspunkter i projektet:

At kriminaliteten for de 15 – 17 årige er stigende.

At pendlerelever tegner sig for 85 % af de sigtede børn og unge i området.

At arbejde på at områdets børn og unge går på Søndervangskolen.

At alle unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

At fritidstilbud sikres fortsat forankring i lokalområdet.

At Borgerportalen er et nyttigt værktøj, når det handler om at give informationer og skabe overblik

over udviklingen i lokalområdet.

At bureaukratisk ”system-sløvsind” fortsat erstattes af energigivende handlingsrettede muligheder.

At dialogen aldrig må høre op

46


Oversigt 1: Formaliserede samarbejdsfora i LOPP


 


Lejligheds‐

projektet



Projekt‐

gruppen


Styre‐

gruppen



Kontaktstedet


17plus


Drifts‐

gruppen


Styre‐

gruppen



SDG‐samarbejdet


SDG‐

gruppen


Styre‐

gruppen


47


Ung
til
Ung


Drifts‐

gruppen


Styre‐

gruppen



F.I.K


projektet




§
115‐

møder




Athletic



South


Lejligheden
 


Susanne
 
 
 



 







 



Stick
 X
 X
 


X
 


X
 



X
 X
 X


Maria
 
 
 



 



 



 
 
 
 


Støttrup
 X


X
 
 X


X


X


X


Socialcenter
Syd
 


Marianne
 
 
 



 



 



 
 
 
 


Kaae
 X


X


X


X


X


Bitten
 
 
 
 
 



 
 
 
 
 
 


Horwitz


X


X


Susan
Møller
 
 
 
 
 



 
 
 
 
 
 



X


Poul
Verner
 
 
 
 
 
 
 
 



 
 
 


Laursen
 
 X


X


X


Jan
Borum
 
 X
 
 X
 
 
 
 X
 
 
 
 


FU‐område
9
 


Johs
 
 
 
 
 




 




 



Justesen


X


X
 X
 X


X
 X


X
 


Knud
Wium
 
 
 
 
 



 
 
 
 
 
 


Rasmussen
 X


X


Jakob
 
 
 
 
 



 





 
 


Kristensen
 
 X


X
 X


X
 


X
 X


X


Medarbejder



fra
Klubben


X
 
 X
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X


Jesper
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Wadskjær
 X


X


X


Projekterne
 


Karina
Krog
 X
 
 X
 X
 X
 X
 X
 
 
 
 
 X


Nels
Panum
 X
 
 X
 
 
 
 X
 X
 X
 
 X
 X


Marco
 
 
 



 
 
 



 
 
 



Vetterli
 X


X


X


X
 X


Skolen
 


Rani
Hørlyck
 
 
 
 
 




 
 
 
 
 



 X


X
 X



Jette
 
 
 
 
 



 
 
 
 
 
 


Bøgballe
 X


X


X


x


Margit
 
 
 
 
 X
 
 X
 
 
 
 
 


Hans
Krøger
 
 
 



 



 
 
 
 
 
 


Laursen


X


X


Boligforeningerne
 


Leif
Jensen
 
 X
 
 X
 
 
 
 
 
 
 
 


John
Jensen
 
 X
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Kim
Rønde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Olesen


X


X


Gunni
 
 
 
 
 



 



 
 
 



Petersen


X
 X


X


X
 X


Bitte
Emmery
 
 
 
 
 



 
 
 
 
 
 


X


X


Dagtilbud
 


Kirsten
 
 
 
 
 




 
 
 
 
 


Rønnov


X
 X


X


Anni
Støttrup
 
 
 
 
 




 
 
 
 
 


X
 X


X




Sommer‐


aktiviteter




Bilag 1: SSP Århus’ grundmodel for forebyggende, foregribende og indgribende indsats

SSP Århus’ grundmodel for forebyggende (grøn), foregribende (gul) og indgribende (rød) indsats

siger noget om vigtigheden af, at der løbende samarbejdes og ydes en koordineret indsats, så

individorienterede indgribende (rød/tertiær) indsatser undgås.

Partnerskabsprojektets koordinerede indsatser har hidtil omhandlet de generelle forebyggende

(grønne/primære), gruppeorienterede foregribende (gule/sekundære), og i en vis udstrækning også

de indgribende (røde/tertiære) indsatser. Se eksempler på typisk involverede aktører:

Grøn -------------- Gul -------------- Rød

Modellen siger noget om at en effektiv forebyggende og foregribende indsats vil reducere

sandsynligheden for mere indgribende og individuelle indsatser. Dette bekræftes i projektet.

Bilag 2: Gadeinterviews i skoledistrikt Søndervang

Formål: at finde ud af lokalpersoners kendskab til og erfaring med partnerskabsprojektet i Søndervang.

Spørgsmål:

1. Kender
du
til
partnerskabsprojektet
i
blok
19
eller
til
projekter
som
er
knyttet
til
det?


2. Har
du
brugt
tilbuddene?


3. Hvad
synes
du
om
tilbuddene?


4. Oplever
du
en
forskel
i
lokalmiljøet
fra
før
projektet
og
til
nu?


5. Hvordan
oplever
du
at
bo
her
i
området?


Interviewene fandt sted lørdag den 14. juni 2008 mellem kl. 11 og 14 på Rosenhøj Torv, i Kjærslund og i

Søndervangen.

Der blev talt med 19 personer heraf var 8 af hunkøn og 11 af hankøn. Heraf var 11 børn/unge og 8 voksne.

Området: Området opleves velholdt og med gode legepladser og græsplæner med fodboldmål. Det undrer dog, at der

ikke var mange børn/unge at se på legepladserne eller boldbanerne.

48


INTERVIEWS:

Dreng:

Kender ikke til projektet, men kender til Atletik South som hans venner bruger meget. ”Nogle gange er der nogen der

laver ballade, så er det godt at de kan komme til at lave noget.” Der er nogen der kører på scooter og larmer. ”Man

skulle hænge et skilt op med, at man ikke måtte køre på scooter, men det er de nok ligeglade med”

Mand:

Kender ikke til projektet. Synes at det er et dejligt sted at bo.

2 Piger:

Kender ikke til partnerskabsprojektet men til sportsaktiviteterne. De bruger dem ikke selv, men deres brødre gør. De er

glade for at bo i området.

Kvinde:

Har boet i området i 35 år og er glad for at bo der. Kender ikke til projektet eller tilhørende aktiviteter. ”alt ballade er

væk!” Føler sig tryg.

Kvinde og søn:

Kender ikke til projektet og tilhørende aktiviteter. Er glade for at bo i området.” Det er blevet noget mere roligt at bo

her. Der er ikke alt den ballade om natten.”

Mand (ung):

Kender ikke til partnerskabsprojektet, men kender sportsaktiviterne og klubben. Bruger ikke selv tilbudene, men hans

venner gør. Specielt den nye muliti-bane synes han godt om. Synes det er blevet mere roligt i området, siger at det er en

anden generation nu end for nogle år tilbage, hvor der var ballade.” Det er blevet meget bedre de sidste to år.” Han

synes, der mangler aktiviteter i sommerferien, og forslår turneringer, hvor man kan vinde biografbilletter.

Mand:

Har hørt om partnerskabsprojektet fordi han har læst om det i beboerbladet. Bruger det ikke selv. Kan godt lide at bo i

området. Føler sig mere tryg i Kjærslund end i Rosenhøj.

Mand (ung):

Kender ikke til projektet, eller til tilknyttede aktiviteter. Er glad for at bo i området. Mener at Kjærslund er roligere end

Rosenhøj. ”Der er mere styr på børnene her i Kjærslund.”Foreslår aktiviteter/fest for de unge om fredagen, ”så de har

noget at give sig til.”Synes at det er et problem med unge der kører på scooter som larmer, fordi han ikke kan sove, når

han kommer fra arbejde.

Pige og Dreng:

Har ikke hørt om projektet men kender til sportsaktiviterne. Deres venner går, og de vil gerne selv gå til noget efter

sommerferien. Er flyttet til området for et år siden. Er glade for at bo der, fordi der er mere af deres familie som bor der.

Kvinde:

Har hørt om partnerskabsprojektet. ´Har boet i området i 40 år. Synes det er meget anderledes fra da hun først flyttede

dertil. Er glad for at bo der. Føler ikke at der er sket store forandringer i området indenfor de sidst tre år. Mener det er

meget roligere at bo i Søndervangen end i Rosenhøj.

Kvinde:

Kender ikke til projektet eller aktiviteter. Hun er glad for at bo i Søndervangen.” Mine børn hører til i Holme, ikke den

vej i Rosenhøj”.

De øvrige 5 jeg talte med kendt ikke til projektet eller dets aktiviteter. Alle var tilfredse med at bo i området. Flere

mente at det var mere uroligt i Rosenhøj end i de andre områder. Flere nævnte unge som kører på scooter som et

problem. Alle følte sig trygge i området.

49


Bilag 3: LOPP-modellen som fremtidigt arbejdsredskab til alle partnerskabsopgaver:

Det er forhåbningen at dette skrift kan virke som inspiration til andre om at gå ind i LOPPsamarbejder.

Mange venlige hilsner.

Klaus Falkenberg

kf@erhvervspsykologerne.dk

50


LokaltOffentligt Privat Partnerskab

ResuLtateR i PROjektet:

Lokal, rummelig, tidlig og koordineret helhedsindsats i

en flad organisatorisk ramme, der dækker tværsektorielle,

tværfaglige og tværkulturelle indsatser i Søndervangskoledistriktet.

Partnerskabsprojektet som ”Den fremskudte base” er blevet

et synonym for en eksemplarisk af-institutionalisering

af de offentlige myndigheders rolle.

Det totale antal af anbragte børn og unge

er nedbragt med 33 % (fra 21 til 14).

Antallet af anbragte børn mellem 10 – 14 år

er nedbragt med 67 % (fra 6 til 2).

antal dagforanstaltninger er faldet 21 % (fra 116 til 92).

Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 % (fra 27 til 22).

Aflastningspladserne er halveret ( fra 8 til 4).

Familiebehandlingen er faldet med 73 % (fra 55 til 15).

More magazines by this user
Similar magazines