EUROPAS UNGE EFTER FESTEN

velbjergede og veluddannede – og så de
unge, som føler, at både deres historie
og fremtid er ved at blive smidt ud med
badevandet efter krisen i Europa.
Ingen konsekvens af krisen
Undersøgelsen påviste også, at for
Jobbikstøtter er tabet af kulturel og
national identitet gennem f.eks. EU en af
de mest presserende mærkesager, snarere
end en materielt og økonomisk funderet
samfunds-kritik. De unge i Jobbik er også
skarpere på fordomme mod for eksempel
romaer og jøder end partiets ældre
vælgere.
Ifølge Political Capital betyder det, at
den højreradikale bølge ikke kan slås i
hartkorn med den generelle højredrejning
i Østeuropa, eller endimensionelt ses som
en politisk konsekvens af krisen i Europa.
Peter Csigo mener derimod, at den
aktuelle højredrejning og dens radikale
nationalistiske udtryk har rod i borgerlige
og intellektuelle miljøer:
» Højredrejningen og nationalismen
har været latent siden 1989, men fik et
opsving i 00’erne som konsekvens af en
debat mellem dem i middelklassen og
den Budapest-baserede intelligentsia,
der var fortalere for et vestligt orienteret
samfund, og dem, der ønskede det mere
‘organisk-folkelige’”, analyserer Peter
Csigo.
De unge i Ungarn – også de veluddannede,
der har svært ved at finde jobs - føler, at
de har fået mindre del i udviklingen end
unge andre steder i Europa. Det fortæller
Peter Kiss, som er medlem af socialisternes
ungdomsparti Societas:
» De unge har ondt af sig selv. Det er
typisk ungarerne, siger han. Sammenligningen
med andre europæiske unge får
dem til at føle sig som ofre, og de længes
efter en mytisk fortid, hvor Ungarn var
stort og mægtigt.
En splittet generation
I spørgsmålet om europæisk integration
deler vandene sig mellem de unge på de
politiske fløje:
» For højrefløjen er det Trianon-traktaten,
der er omdrejningspunktet. I Societas
mener vi, at europæisk integration vil
minimere den problematik, og at medlemskabet
af EU derudover giver de unge
mange flere muligheder, siger han.
Men mobiliseringen af unge har svære kår
i en tid, hvor krisen strammer grebet om
økonomien.
» Når de står med grundlæggende
problemer som fattigdom, er det svært for
mange at finde overskud til at engagere
sig i politik, er Nóras bud på en forklaring.
Men er det ikke netop i krisetider, at
folk skulle komme på barrikaderne, for
at skabe forandring og forbedring? Her
peges igen på mistroen overfor systemet
og tvivlen på, at demokratiet i sin
nuværende form vil føre Ungarn ud af
krisen:
» Der er en meget lav stemmeprocent
blandt unge. Men jeg vil ikke kalde de
unge apatiske. Mange foretrækker at
organisere sig udenom det parlamentariske
system, siger Peter Kiss, der dog
indrømmer, at det er en udfordring at
lokke de unge aktivister til – nok fordi det
var socialisterne, der sad på magten, da
krisen ramte.
De unges generation er også langt mere
splittet end forældrenes, mener han.
» Folk bliver mere og mere lukkede og
snævertsynede. Især de unge. Forskellen
på et Jobbik-medlem og et Societasmedlem
er helt klart, at vi er mere åbne
– både overfor minoriteter, og over for
andre mennesker generelt.