Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

opgavebank.dk

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave

sekvens lig de to beskrevet i ovenstående. En langsom tracking over dansegulvet i klubben viser os de

amerikanske soldater omklamret af de måske kommende krigsbrude. Nok en gang kreeres en mise én

scene, som aktiverer vores register af genkendelige historiske repræsentationer. Scenariet med den

sejrende soldat og pigen i hans favn, har udspillet sig på film utallige gange før og udgør endnu et

delelement i målet om opnåelse af en historisk realisme.

I forhold til Fassbinders tendens til at skabe dokumentaragtige billeder i fiktionen

og dermed opnå en historisk autenticitet i billederne, er denne metode i Goodbye Lenin ikke ligeså

udpræget. Den gør dog brug af det i en, for filmen, ganske central sekvens. I scenerne omkring

demonstrationen, der er medvirkende til, at Muren endelig bringes til fald, bygger Wolfgang Becker

en mise én scene op, der opnår en tilsvarende effekt. Becker bruger kameraet i bedste reportagestil og

bevæger sig både ind blandt demonstranter og politifolk, da det kommer til konfrontation mellem

disse. Man er som tilskuere med fremme og oplever historien fra 1.ste række. I disse scener er der dog

tendens til at kameraet forholdsvist hurtigt lokaliserer sit subjekt, altså Alex, igen og effekten bliver

ikke lige så fremstående som i Die Ehe der Maria Braun. Men til gengæld indeholder den nogle

stationære indstillinger, hvor det observerende kamera igen gør sig gældende. I flere af scenerne, der

skildrer den voldelige konfrontation mellem demonstranterne og politiet, opnås en form for live effekt.

Man opfatter de barske scener, hvor politiet og STASI gennembanker demonstranter, som værende

særdeles realistisk. Kameraet er placeret på afstand af handlingen og fungerer igen som et

observerende element. Opnåelsen af en historisk realisme i dette ligger for mig at se, i det faktum at

kameraet er stationært observerende, og at man ikke får billederne serveret i montager med

reaktionsskud eller nærbilleder af de gennempryglede demonstranter. Stilistisk set nærmer disse

indstillinger sig et visuelt udtryk, der kunne stamme fra tilfældige optagelser af politivold, som man

oplevede i ”Rodney King sagen” og som giver disse sekvenser et skær af liveness. Det er en klassisk

opsætning af kampen mellem undertrykkerne og de undertrykte, som Becker gør brug af her. Disse

billeder er igen genkendelige via tidligere repræsentationer på film og Tv.

Den Ægte Vare: Dokumentarisk materiale i fiktion

En anden måde der i højere grad benyttes i Goodbye Lenin til at etablere den historiske periode, er

brugen af autentiske nyhedsudsendelser og anden dokumentarisk produktion. Lige fra begyndelsen af

filmen er disse autentiske indklip i brug, både for at etablere tidsperspektivet, men også som indirekte

kommentator på handlingen og personerne. Et godt eksempel på et sådant indklip, der faktisk tjener

begge formål, er en af filmens første scener. Familien har fået besøg af to STASI-betjente, der er

kommet for at afhøre Fru Kerner om hendes mands affærer med det kapitalistiske Vesttyskland.

Samtidig med dette sidder Alex og søsteren foran fjernsynet, hvor østtyskeren Sigmund Jähn, er blevet

12

More magazines by this user
Similar magazines