Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

opgavebank.dk

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave

elegant gøres det i Goodbye Lenin, hvor Alex desperat prøver at forholde moderen al viden om

Genforeningen og simpelthen selv producerer den virkelighed der svarer til tiden før hendes

komasøvn. Her viser Becker at den forfejlede socialisme, DDR var udsat for, ikke nødvendigvis som

ideologi var forfejlet men misfortolket. Den rene fiktionsvirkelighed Alex skaber, svarer til hans

opfattelse af en ideologisk socialistisk stat og karakteren Alex bliver her repræsentant for et muligt

flertal af østtyskere, der netop levede under åget af andres ideologi end deres egen. Men denne

hjemmeproducerede fiktionsvirkelighed bliver også et udtryk for, hvor let det østtyske styre kunne

fastholde et folk, med billeder og ord der svarer til den virkelighed og historie der skulle forplantes i

den offentlige hukommelse. På denne måde bliver hovedpersonen Alex en dobbelttydig karakter der

rummer både den officielle historie, men også den private hukommelse så at sige.

Et Narrativt Supplement.

Ideen om den narrative excess er en strategi der i mindre omfang gør sig gældende i begge

filmeksempler. Forestillingen om at skabe disse historiske åndehuller, hvor supplerende historisk

information kan gøre sig gældende placerer hovedsageligt fænomenet i den europæiske artfilm-

tradition, som jeg senere kommer ind på. Selvom Fassbinder stiler efter et mere mainstream publikum,

er der dog i Die Ehe Der Maria Braun gjort plads til disse åndehuller. Men igen er disse tiltag placeret

i begyndelsen af filmen hvor den historiske etablering finder sted. Dette sker bl.a. ved den førnævnte

scene ved togstationen, hvor Maria veksler et par tilsyneladende spontane bemærkninger med en

sygeplejerske. Uden nogen tydelig narrativ motivation begynder denne sygeplejerske, at fortælle

hvordan hun blev behandlet af det nazistiske styre, da hendes mand døde ved fronten. Hun fik tildelt et

landskabsmaleri, hvorpå der var indgraveret ”De døde så Tyskland kunne leve”. Derefter vises eller

nævnes denne karakter ikke mere. Motivationen for denne scene bliver ikke klargjort hverken før eller

siden i filmen andet end, at den kommenterer på temaet om den offentlige historie kontra den private

hukommelse. På dette tidspunkt i filmen er det klart for os som tilskuere, at Hermann Braun er savnet

og formodes død. Denne scene ville forekomme unødvendig redundant, hvis den ikke havde karakter

af en bevidst narrativ excess. Vi får et stykke information, der hjælper os med at danne et indtryk af,

hvorledes et totalitært styre forsøger at fastlåse en befolkning ved hjælp af vildledende

propagandistiske metoder. Denne information forekommer relevant fordi det nazistiske element ellers

ikke fremkommer tydeligt gennem filmen. Fassbinder viser os gennem billeder og dialog, at der hviler

en form for forbandelse over de efterladte personer. Men hvad det er der nager i alles sind, lader han

kun fremgå implicit i filmen. Glemsel og undertrykkelse af de komplekse følelser der ligger i

forlængelse af afslutningen på det tyske Tusindårsrige. Glem fortiden og kig fremad mod en

33 CP: Side 67.

19

More magazines by this user
Similar magazines