Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

opgavebank.dk

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave 1 Indledning

Historien i Fiktionen: En Komparativ Analyseopgave

Kapitel 1:

Historisk Realisme og Excess.

Som nævnt tidligere diskuterer Anton Kaes en del diskurser i forbindelse med den historiske film, men

til en begyndelse vil denne opgave benytte sig af nogle af hans mere formalistiske observeringer. Kaes

diskuterer bl.a. Fassbinders evne til at skabe billeder der, ved hjælp af kameraføring og en gennemført

mise én scene, får karakter af dokumentarisk arkivmateriale. Disse indstillinger er for Kaes centrale i

den proces, hvori tilskueren skal acceptere filmen som historisk realistisk 4 . Denne accept spiller på

publikums evne til at genkende disse repræsentationer fra andre sammenhænge, det vil sige andre film

eller egne oplevelser. Det vil sige, at tilskuerens historiske og filmhistoriske kapital også bliver

centralt for Kaes. Denne intertekstuelle referenceramme rummer også brugen af ægte arkivmateriale.

Brugen af dette skaber for Kaes endnu en mulighed for accepten af den historiske film. Brugen af ægte

arkivmateriale fremmer en historisk realisme, da materialet jo er karakteriseret ved også at eksistere

udenfor fiktionssammenhæng. Når filmen slutter, vil materialet stadig eksistere i den virkelige verden.

Dette resulterer i en oplevelse af fiktionen som noget ”ægte historisk” 5 . Den historiske realisme eller

autencitet om man vil, skabes også ved hjælp af det, jeg her vil benævne som narrativ excess. Kaes

selv giver ingen specifik terminologisk definition på hans betragtning. Den narrative excess

karakteriseres ved, at der i filmen kobles diverse, umiddelbart overflødige, karakterer og mindre

sidehistorier på hovedhistorien. Dette bevirker, at der skabes plads til dialog eller situationer, som kan

indeholde informationer, der enten direkte eller indirekte kommenterer på det historiske. Denne excess

er et karakteristisk virkemiddel i historiske film, mener Kaes. Disse scener er også en medvirkende

faktor til en manifestering af den såkaldte historiske realisme 6 . En anden narrativ strategi til fremmelse

af denne realisme, ifølge Kaes, er at fjerne det tydelige subjekt eller protagonisten. Ved at gøre dette

fjerner man tilskuerens fulde indlevelse eller engagement i hovedpersonen og giver dermed plads til,

at andre delelementer af fiktionsfilmen kan træde frem. Som eksempelvis det historiske islæt 7 .

Ovenstående udgør de væsentligste af Kaes’ pointer i henhold til opgavens formål.

Marcia Landy tager som nævnt udgangspunkt i en teoretisk fremstilling af Friedrich Nietzsche.

Nærmere bestemt er det en taksonomisk opsætning hvor Nietzsche opdeler den historiske konstruktion

i 3 niveauer. Den monumentale historie, den antikvariske historie samt den kritiske historie 8 . Disse

kan i deres positive form hver især indbyde til en konstruktiv og udbytterig tilknytning og udnyttelse

af fortiden og altså historien. Men i deres negative form kan de føre til en forvrænget opfattelse af

4 HH: Side 88, 1-10

5 THF: Side 183, 13-31

6 HH: Side 87, 22-27

7 HH: Side 87, 30-35

8 THF: Side 2-4

4

More magazines by this user
Similar magazines