Holger K. Christiansen Symposiet - Gentofte Hospital

gentoftehospital.dk

Holger K. Christiansen Symposiet - Gentofte Hospital

Holger K. Christiansen

Symposiet

- et symposium om urologisk forskning

Gentofte Hospital den 31. august 2007

1


Program

12.00 – 12.30 Ankomst

Sandwich, frugt og vand i auditoriets foyer

12.30 – 12.40 Velkomst

Hospitalsdirektør Henning Daugaard,

Gentofte Hospital

12.40 – 12.55 Præsentation af Holger Knud Christiansen

og dagens program

Overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller,

Erichsens Privathospital

12.55 – 13.15 PET/CT-skanning. Moderne klinisk diagnostik

med særligt henblik på prostatacancer

Overlæge, ph.d. Annika Loft Jakobsen, PET &

Cyklotronenheden, Rigshospitalet

13.15 – 13.35 Urothelium and Bladder Function

Professor, dr.med. Karl-Erik Andersson, Wake

Forest Institute for Regenerative Medicine,

Wake Forest University Health Sciences

13.35 – 13.55 Prostatacancer

Overlæge Göran Ahlgren,

Malmø Universitetshospital

13.55 – 14.15 Pause

Kaffe og kage i auditoriets foyer

14.15 – 14.20 Projekter inden for forskning i

nedre urinveje

Overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller


14.20 – 14.30 Urethral Reflektometri

Cand.med., klinisk assistent Niels Klarskov og

professor, dr.med. Gunnar Lose, Gynækologisk

Afdeling, Glostrup Hospital

14.30 – 14.40 Interstitielle celler i detrusormuskulaturen

- karakterisering og funktion. Mulig rolle ved

initiering af spontan kontraktion og overaktiv

blære

Professor, dr.med. Jørgen Nordling,

Urologisk Afdeling, Herlev Hospital

14.40 – 14.50 Utbredning och funktion av TRPA1 receptorer

i nedre urinvägarna

Docent, MD Petter Hedlund, Afdeling for Klinisk

og Eksperimentel Farmakologi,

Lunds Universitetssygehus

14.50 – 15.00 Transkutan mekanisk nervestimulation

(TMNS) ved hjælp af vibration til behandling

af urininkontinens

Overlæge, dr.med. Jens Sønksen,

Urologisk Afdeling, Herlev Hospital

15.00 – 15.05 Projekter inden for prostatacancer

Overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller

15.05 – 15.15 Prostatacancers molekylære signatur. En ny

prognostisk sygdomsklassificering

Overlæge, dr.med., ph.d. Michael Borre,

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus

Universitetshospital, Skejby

15.15 - 15.25 Naturprodukter til behandling af prostatacancer.

Udvikling af STAT3-hæmmere baseret

på svampemetabolitten galiellalakton

som fremtidigt lægemiddel ved behandling

af prostatacancer

Dr. Rebecka Hellsten, Division of Urological

Cancers, Malmø Universitetshospital, Lunds

Universitet

15.25 - 15.35 Prostate cancer and HER2: CC-PET imaging

& regulation of HER2 receptors in prostate

cancer cells

Læge Kirsten Bouchelouche, PET- & Cyklotronenheden,

Nuklearmedicinsk afdeling, Odense

Universitetshospital og Center for Muskelforskning,

Klinisk Biokemisk Afdeling,

Universitetssygehuset Sygehus Øst, Køge

15.35 - 15.45 ProCNP – Ny markør ved prostatacancer

Læge, klinisk assistent Søren Junge Nielsen

og professor Peter Iversen, Rigshospitalet

15.45 - 15.55 Molekylærbiologisk karakterisering af human

prostatacancer. Effekt af antiandrogen

behandling med anvendelse af oligonukleotid

microarray analyse

Klinisk assistent, Martin Højgaard og

overlæge, dr.med. Kári J. Mikines, Urologisk

Afdeling, Herlev Hospital

15.55 Afrunding af symposiet

Hospitalsdirektør Henning Daugaard,

Gentofte Hospital


Holger K. Christiansen (1910-2004)

En taknemmelig og gavmild patient

I 1988 blev Holger Knud Christiansen indlagt på Urologisk afdeling

H på Amtssygehuset i Gentofte. Han fik påvist blærekræft,

men ville under ingen omstændigheder behandles med større

indgreb. Behandlingen skulle derfor være konservativ med hyppige

cystoskopi-kontroller af hans blære, så man kunne brænde

kræftpolypperne bort, når de dukkede frem. Helt uundgåeligt fik

hr. Christiansen og afdelingen et nært forhold til hinanden ved

hans hyppige besøg i ambulatoriet og på sengeafdelingen.

Urologisk afdeling H havde som den første afdeling i det daværende

Købehavns Amt introduceret en tæt kontaktordning mellem

patient og læge. Det vil sige, at den læge, patienten mødte

første gang, også var den læge, som fulgte patienten gennem

hele forløbet, og i hr. Christiansens tilfælde var det mig, der havde

nærkontakten.

Beskeden herre

I mange år kendte vi kun hr. Christiansen som den nobelt klædte,

ældre, lidt trinde person, der altid havde et venligt smil til overs

og sagde muntre bemærkninger til personalet. Han var umådelig

beskeden og tålmodig, og selv når det kom til den næsten

uundgåelige ventetid i ambulatoriet, var han sparsommeligheden

selv. Hr. Christiansen ventede altid tålmodigt på, at Falck skulle

transportere ham til hjemmet i Søborg, selv om han ind i mellem

kunne risikere at vente i timer. Men det slog ham ikke ud; han sad

på gangen og kom med små venlige bemærkninger til sygeplejepersonalet

og lægerne, når vi passerede ham.

Hr. Christiansen var enkemand og barnløs og boede alene i sin

villa i Søborg, så kontakten til personalet betød utroligt meget for

ham. De gange han var indlagt, talte han dog ofte om sine piger

i Randers. Ingen af os spurgte nærmere til dem, men vi var flere,

der undrede os over, hvem disse piger mon var, for vi vidste, at

han ikke havde nogen børn.

Afdelingens gaveønsker

Med dette billede af hr. Christiansen for mit indre modtog jeg en

meget overrumplende telefonopringning fra ham en decemberdag

i år 2000. Hr. Christiansen spurgte mig ganske enkelt direkte,

om afdelingen ikke havde nogle gaveønsker. Joh da, svarede jeg

afventende, og nævnte flere til ca. 25-50.000 kr., men hr. Christiansen

svarede straks, at jeg skulle øge beløbsrammen. Da jeg nåede

over en halv mio. kr. i apparaturønsker og lignende, indskød

hr. Christiansen en bemærkning om, at det drejede sig om ønsker

til over 1 mio. kr. Så udbad jeg mig lidt betænkningstid for at tale

med mine kolleger om konkrete ønsker eller projekter.

Millionarv

Senere samme dag ringede hr. Christiansen tilbage og orienterede

mig om, at hans revisor havde foreslået ham at finde en fond,

en humanitær organisation eller et sundhedsfremmende selskab

at testamentere sine penge til, for ellers ville de havne i skatteministerens

sorte kasse. Og det sidstnævnte brød hr. Christiansen

sig bestemt ikke om.

Hr. Christiansen sagde herefter, at det eneste sted han, i de sidste

10-12 år, havde mødt venlighed, opmærksomhed og varme

var på vores afdeling, og han mente derfor, at vi bedst kunne

forvalte hans penge. På det tidspunkt kendte jeg ikke beløbets

størrelse, men en uge senere røbede hr. Christiansens advokat,

at formuen oversteg 30 mio. kr. Det kan nok være, at jeg måtte

knibe mig lidt i armen, da jeg fik den besked, og det satte naturligvis

nogle helt andre tanker i gang om, hvad pengene skulle

bruges til.


Støvsugerposer bag formuen

Medarbejderne på afdelingen blev selvfølgelig nysgerrige efter

at få at vide, hvordan hr. Christiansen havde samlet sig så stor

en formue. Så en dag han kom forbi, spurgte jeg ham om det.

Det viste sig, at hr. Christiansen havde udviklet og produceret de

tøjposer, som sad på Nilfisk-støvsugere, og pigerne - som han så

ofte talte om - var pigerne på systuen i Randers.

Universalarving

Hr. Christiansen fik udarbejdet et testamente og indsatte mig

på vegne af afdelingen som universalarving til hans formue med

ret til at disponere pengene til det bedste for afdelingen og for

sygehuset. Det var jo klart for en hver, at et så stort beløb skulle

forvaltes bedst muligt, så sygehusledelsen og jeg tog derfor

en drøftelse med hr. Christiansen om, hvordan pengene skulle

anvendes. I fællesskab besluttede vi, at halvdelen af arven skulle

styrke Billeddiagnostisk afdeling, og at den anden halvdel skulle

anvendes til forskning inden for den urologiske afdelings interesseområder.

I 2004 døde Holger Knud Christiansen 94 år gammel, og formuen

viste sig at være på 36,8 mio. kr. Det er meget glædeligt, at vi

ved symposiet i dag den 31. august kan markere begivenheden

med at fordele arven som ønsket af testator og samtidig mindes

Holger K. Christiansen og hans hengivenhed til personalet på

Urologisk afdeling H i Gentofte.

Overlæge, dr.med.

Cai Frimodt-Møller

Tidligere administrerende overlæge

for den nu nedlagte Urologisk afdeling

H, Amtssygehuset i Gentofte.


Arven

– fordelingen af penge til skanner

og penge til forskning.

Fabrikant Holger K. Christiansen indsatte i 2001 Urologisk

afdeling H, Amtssygehuset i Gentofte som universalarving til sin

formue. Formålet var, at hans efterladte midler skulle anvendes

til at styrke den urologiske forskningsindsats ved den urologiske

afdeling i Gentofte og samtidig også gavne diagnostikken og

behandlingen af patienter på Amtssygehuset i Gentofte.

Ved Holger K. Christiansens død i 2004 havde amtsrådet i Københavns

Amt imidlertid besluttet at samle de urologiske funktioner

på Amtssygehuset i Herlev, og Gentofte havde derfor ikke længere

nogen urologisk afdeling.

I overensstemmelse med Holger K. Christiansens ønsker om anvendelse

af pengene, der samlet udgjorde 36,8 mio. kr., er disse

i første omgang blevet administreret via en forskningskonto på

Gentofte Hospital. Kontoen er administreret af en styregruppe

bestående af hospitalsdirektør Henning Daugaard, Gentofte

Hospital (formand); hospitalsdirektør Helge Kjersem, Herlev Hospital;

overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller; professor, dr.med.

Karl-Erik Andersson, Wake Forest Institute for Regenerative

Medicine, Wake Forest University Health Science og professor,

dr.med. Jørgen Nordling, Urologisk afdeling, Herlev Hospital.

Styregruppen har disponeret således, at halvdelen af arven er

anvendt til anskaffelse af en PET/CT-skanner til Billeddiagnostisk

afdeling på Gentofte Hospital, og den anden halvdel af arven er

disponeret til urologisk forskning.

Ni ambitiøse forskningsprojekter

Til støtte for de urologiske forskningsprojekter var der derfor en

samlet ramme på halvdelen af arven, det vil sige 18,4 mio. kr.

Styregruppen nedsatte et uvildigt bedømmelsesudvalg, der i alt

modtog 16 ansøgninger og i blandt disse udvalgte 9 kvalificerede.

Bedømmelsesudvalget har i sin behandling af ansøgningerne

lagt vægt på at støtte yngre forskere eller ph.d.-projekter. Derudover

har udvalget, i tråd med Gentoftes urologiske afdelings

særlige interesse og forskningsaktivitet indenfor prostatacancer

og de nedre urinvejes fysiologi og patofysiologi, prioriteret disse

to områder højt.

Kriterier

Som grundlag for udvælgelsen af de projekter, som kunne opnå

støtte, var der derfor opstillet følgende kriterier:

1) Forskningsprojektet skal kunne klassificeres indenfor:

a) Funktionsforstyrrelser i de nedre urinveje eller

b) Grundforskning indenfor prostatacancer

2) Projektet skal have en prospektiv karakter

3) Projektet skal gennemføres indenfor eller i et samarbejde

med den urologiske funktion i Københavns Amt.

Bedømmelsesudvalget bestod af:

• Professor, dr.med. Karl-Erik Andersson (formand),

Wake Forest Institute for Regenerative Medicine,

Wake Forest University Health Sciences

• Professor, dr.med. Jens Chr. Djurhuus, Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, Århus Universitet

• Docent, Ph.d. Anders Bjartell, Urologisk Afdeling, Universitetshospitalet,

Malmø

• Overlæge, dr.med. Karsten Nielsen, Patologisk Anatomisk

Institut, Aalborg Sygehus

• Professor dr.med. Magnus Fall, Urologisk Afdeling,

Sahlgrenska Sjukhuset, Göteborg


Forskning i urinveje

4 nye forskningsprojekter om

funktionsforstyrrelser i urinveje

Urinvejssygdomme er meget almindelige i den danske befolkning,

og sygdommene betyder en stor forringelse af livskvaliteten for

mange mennesker. Det skønnes, at mellem 400.000 og 500.000

danske kvinder lider af ufrivillig vandladning og et tilsvarende

antal mænd har vandladningsproblemer.

Urologisk afdeling H på Amtssygehuset i Gentofte var på mange

områder pioner inden for den moderne diagnostik af urologiske

lidelser. I 1969 etablerede Gentofte det første urodynamiske

laboratorium i Danmark, og afdelingen har gennem årene lagt

rammer til flere disputatser og ph.d-afhandlinger om urodynamiske

emner.

Da det var Holger K. Christiansens ønske, at lægerne på Urologisk

afdeling skulle prioritere, hvordan forskningsmidlerne skulle

anvendes, er det naturligt, at lige netop dette område er blevet

prioriteret i forskningsansøgningerne.

De fire forskningsprojekter, der er blevet tildelt støtte, præsenteres

på de følgende sider.


Urethral Reflektometri

En ny metode til simultan måling af tryk

og tværsnit i urinrøret

Cand.med., klinisk assistent Niels Klarskov,

Gynækologisk Afdeling, Glostrup Hospital

Vandladningsgener optræder hyppigt hos både mænd og kvinder.

For at behandle disse optimalt er det nødvendigt med gode og

præcise målemetoder til undersøgelse af nedre urinveje. Det er vist,

at måling af sammenhørende værdier af tryk og tværsnit i urinrøret

giver vigtige oplysninger til vurdering af urinrørets funktion. De hidtil

anvendte metoder har dels tekniske problemer og dels har målin-

gerne været behæftet med betydelig måleusikkerhed. En ny metode

kaldet Urethral Pressure Reflectometry er blevet udviklet til måling af

sammenhørende værdier for tryk og tværsnit i det kvindelige urinrør.

Metoden har klare fortrin i forhold til de tidligere anvendte metoder

og giver mere præcise og pålidelige resultater.

Med dette projekt ønsker vi at videreudvikle metoden, så målingerne

kan foretages under fysisk aktivitet og med samtidig registrering af

aktiviteten i blæren. Desuden ønsker vi at modificere Urethral Pres-

sure Reflectometry, så metoden også kan måle i det mandlige urinrør.

Med de nævnte udviklinger af måleteknikken forventer vi at kunne

forbedre diagnostikken, og herved nedsætte risikoen for komplika-

tioner, samt at kunne forbedre behandlingen af vandladningsgenerne

hos mænd og kvinder.

Øvrige projektdeltagere

Professor, dr.med. Gunnar Lose, Gynækologisk Afdeling, Glostrup Hospital og

overlæge, dr.med. Jens Sønksen, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital.

Interstitielle celler i detrusormuskulaturen

- karakterisering og funktion

Mulig rolle ved initiering af spontan

kontraktion og overaktiv blære

Professor, dr.med. Jørgen Nordling,

Urologisk Afdeling, Herlev Hospital

Urinblæren er unik i den forstand, at dens glatte muskulatur er den

eneste glatte muskel, der forventes at være under viljens kontrol.

Tab af eller mangel på denne evne fører til problemer med urinin-

kontinens. Interstitielle celler såkaldte Cajal muskelceller er for

nylig påvist i urinblæren, men betydningen af disse celler er ukendt.

Specielt har Cajal celler pådraget sig betydelig interesse som mulige

pacemaker celler for den glatte muskulatur.

Den spontane, sporadiske frigørelse af calcium fra Cajal muskelceller

fører til en kaskade af intracellulære reaktioner, der har betydning for

muskelcellers kontraktioner. Den fysiologiske relevans af disse pro-

cesser er påvist f.eks. for tarmens glatte muskulatur. Det er derfor af

stor interesse, at få kortlagt mulige fysiologiske mekanismer i blæren

med henblik på muligheder for påvirkning af disse mekanismer i tera-

peutisk øjemed. Projektet indebærer identifikation og ultrastrukturel

karakterisering af Cajal celler med immunhistokemiske metoder,

konfokal mikroskop suppleret med isolering af cellerne med enzyma-

tiske metoder, gradient centrifugering og efterfølgende dyrkning. Det

vil herefter være muligt at bestemme den funktionelle receptorbe-

sætning, bl.a. undersøges calcium signalering i Cajal muskelceller. I

dyrkede glatte muskelceller følges intracellulære frit calcium signaler

ved hjælp af den fluorescerende Ca2+-indikatorer og et digitalt bil-

ledbehandlingssystem.

Øvrige projektdeltagere

Ledende overlæge, Pierre Bouchelouche, Center for Muskelforskning, Klinisk

Biokemisk Afdeling, Universitetssygehuset Sygehus Øst, Køge og læge Kir-

sten Bouchelouche, Center for Muskelforskning, Klinisk Biokemisk Afdeling,

Universitetssygehuset Sygehus Øst, Køge og PET & Cyklotronenheden,

Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.


Udbredelsen

af TRPA1 receptorer

- og deres funktion i de nedre urinveje

Docent MD Petter Hedlund, Afdeling for Klinisk og

Eksperimentel Farmakologi, Lunds Universitetsygehus

Det överaktiva urinblåsasyndromet finns hos runt

20% av befolkningen och åtföljs av trängningar, ökad vattenkast-

ningsfrekvens och inkontinens. Nya rön talar för att ändrade kän-

selfunktioner har en central roll för utveckling av störningar i nedre

urinvägarna. Känselnerver innehåller sk. ”transient receptor potential

(TRP) channels”.

Det finns flera olika typer av TRPs och människan utnyttjar dessa för

att bl a känna sötma, bitter smak, kyla och värme. Den mest kända

receptorn, TRPV1, aktiveras av spanskt peppar och finns i urinblå-

san. Denna kunskap har applicerats i den kliniska situationen men

läkemedel som påverkar TRPV1 är svåra att hantera. TRPA1 är en

ny receptor som aktiveras av kyla men även kanel. Dess utbredning

och funktion i nedre urinvägarna är ej klargjord. Unika möjligheter att

studera dess utbredning i nerver finns tillgängliga och vi har även

tillgång till olika substanser som kan aktivera TRPA1 receptorn. Med

molekylär biologiska metoder avser vi på vävnad från urinblåsan,

urinrör och prostata från människa och olika djur undersöka utbred-

ningen av TRPA1 i nerver och andra strukturer.

Dessa fynd ska kombineras med funktionella studier på vävnadsbi-

tar i organbad. Jämförelser mellan frisk vävnad och vävnad från djur

eller människa med störningar i nedre urinvägarna kommer utföras.

Slutligen kommer vi i heldjursmodeller undersöka effekten av TRPA1-

aktiva substanser på urinblåsans funktion.

Øvrige projektdeltagere

Professor, dr.med. Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital samt

docent Tomi Streng; docent, MD Ulf Malmquist; ph.d., MD Viktoria Werkström

og ph.d., MD, Christian Gratzke alle fire fra Afdeling for Klinisk og Eksperimen-

tel Farmakologi, Lunds Universitetssygehus.

10

Transkutan mekanisk nervestimulation

(TMNS)

Vibration til behandling af urininkontinens

Overlæge, dr. med. Jens Sønksen,

Urologisk Afdeling, Herlev Hospital

Ufrivillig vandladning eller urininkontinens udgør et stort problem

for mange kvinder og mænd. I dag tilbydes behandling i form af

bækkenbundstræning, medicin, elektrisk nervestimulation eller

operation. Desværre er resultaterne af disse behandlinger langt fra

altid tilfredsstillende, og antallet af bivirkninger og komplikationer er

ikke ubetydelige. Nye ikke kontrollerede undersøgelser har vist, at

man ved hjælp af vibration på mellemkødet hos kvinder kan påvirke

nerverne til bækkenbunden og urinblæren. Efter 6 ugers stimulation

med vibration hos kvinder med ufrivillig vandladning (trang-inkon-

tinens eller anstrengelses-inkontinens) er der opnået symptomfri-

hed eller meget væsentlige forbedringer hos mere end halvdelen

af deltagerne. Der er ikke konstateret nogen komplikationer eller

bivirkninger.

På baggrund af disse foreløbige resultater vil nærværende forsk-

ningsprojekt systematisk undersøge effekten af vibrationsbehand-

ling hos kvinder med trang- eller anstrengelsesinkontinens ved

hjælp af kontrollerede studier, hvor deltagerne efter lodtrækning

gennemfører enten aktiv eller passiv vibrationsbehandling (uden

vibrationsudslag). Herudover skal der gennemføres et studie for at

definere retningslinjer for vibration hos mænd. I forlængelse heraf

skal effekten af vibration på anstrengelses-inkontinens undersøges

systematisk hos mænd, som har fået fjernet blærehalskirtlen pga.

kræft.

Øvrige projektdeltagere

Stud.med. Mikkel Fode, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital; professor Peter

Iversen, Urologisk Afdeling D, Rigshospitalet og professor MD Dana Ohl, MD og

professor Edward McGuire, MD, begge fra Department of Urology, University

of Michigan Ann Arbor, Michigan, USA.


Forskning i prostatacancer

5 forskningsprojekter har fået støtte

Prostatacancer er den hyppigste kræftform hos mænd, og ca.

13.000 danske mænd lever med sygdommen. Sygdommen rammer

især ældre mænd, og da Gentofte Hospitals optageområde

har en relativ høj aldersfordeling, havde Urologisk afdeling på

Gentofte mange prostatacancerpatienter.

Urologisk afdeling indrettede derfor aktiviteterne efter de behov,

som prostatacancerpatienterne har. Blandt andet etablerede

afdelingen som den første i landet ”åben indlæggelse” for de

terminalt syge patienter. Det vil sige, at patienterne når som helst

kunne ringe ind til afdelingen og blive indlagt uden om vagtlæge,

visitation osv.

Afdelingen dannede derudover ramme om flere forskningsprojekter

med deltagelse i multicenterundersøgelser (SPCG) og havde

også selv specifikke projekter kørende som f.eks. histokemiske

undersøgelser af prostavæv. Samlet set havde prostatacancer

stor opmærksomhed på Gentoftes urologiske afdeling, og derfor

er dette område valgt som det andet hovedemne for de forskningsprojekter,

der kunne tilbydes støtte.

De fem forskningsprojekter, der relaterer sig til prostatacancer,

præsenteres på de følgende sider.

11


Prostatacancers

molekylære signatur

En ny prognostisk sygdomsklassificering

Overlæge, dr.med., ph.d. Michael Borre,

Urinvejskirurgisk afd. K, Århus Universitetshospital, Skejby

Prostatacancer er i den vestlige verden blevet en tiltagende betyde-

lig sundhedsmæssig og sundhedsøkonomisk udfordring. Den meget

udtalte forskel på forekomsten af klinisk betydende prostatacancer

og fund af prostatacancer ved obduktion har imidlertid forstyrret

forståelsen og håndteringen af det tidlige og teoretisk helbredelige

sygdomsstadie. Dette ph.d.-projekt sigter på en forbedret progno-

stisk sygdomsklassificering og en belysning af prostatacancers ”mo-

lekylære signatur”. Det bygger derfor på en kobling af kliniske data og

samhørende fund ved molekylærbiologiske vævsanalyser.

På de urologiske afdelinger i Skejby og Herlev er der planlagt indsam-

ling af frisk tumorvæv i forbindelse med operativ behandling af 100

prostatacancerpatienter med klinisk lokaliseret sygdom. Efterføl-

gende vil vævet, der er nedkølet ved -80 °C, undergå en oprensning

af tumor ved hjælp af laser mikrodissektion. Ved ”genome wide

expression profiling” isoleres gener og miRNA med relation til tumors

aggressivitet og kliniske forløb. Testning af forventede påviste miR-

NA og RNA kandidatmarkører vil på proteinniveau foregå ved hjælp

af western blotting samt en allerede eksisterende tissue microarray,

der indeholder væv fra ca. 400 prostatacancer patienter.

Øvrige projektdeltagere

Reservelæge Martin Mørck Mortensen, Urinvejskirurgisk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Skejby; overlæge Henrik Jakobsen, Urologisk Afdeling,

Herlev Sygehus samt cand.scient. Lars Dyrskjøt; post doc. Karina Sørensen

og professor Torben Ørntoft alle tre fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Skejby.

1

Naturprodukter til behandling

af prostatacancer

Udvikling af STAT -hæmmere baseret på svam-

pemetabolitten galiellalakton

Dr. Rebecka Hellsten, Division of Urological Cancers,

Malmø Universitetshospital, Lunds Universitet

Prostatacancer er den mest almindelige tumorsygdom hos mænd i

den vestlige verden, og der er behov for flere metoder til behandling

af de aggressive former af prostatacancer. I det aktuelle projekt

ønsker vi at identificere og studere kemisk modificerede former af et

naturprodukt til behandling af terapiresistent prostatacancer. Dette

sker igennem blokade af STAT3, et målprotein for udviklingen af nye

lægemidler mod cancer. Signal Transducer and Activator of Trans-

scription (STAT) er proteiner, som påvirker cellevækst, differentie-

ring og immunforsvar. Normalt er denne signalvej nøje reguleret. En

overaktivitet af STAT ses ved betydende forstyrrelser i de cellulære

funktioner, fx som det ses ved cancer. Der er påvist høj STAT3 akti-

vitet i prostatacancerceller, ligesom tumorcellerne er afhængige af

STAT3 for at kunne overleve.

Vi vil studere STAT3-signalering i prostatacancer og undersøge og

udvikle nye STAT3-hæmmere baseret på modificerede former af et

naturprodukt, samt undersøge disse som mulige lægemiddelkan-

didater over for terapiresistent prostatacancer. Galiellalakton er en

svampemetabolit med STAT3 hæmmende egenskaber. Stoffet har

lav cytotoxicitet, savner mutagene evner og er derfor et interessant

molekyle at undersøge. Preliminære resultater tyder på, at galiella-

lakton hæmmer væksten af prostatacancerceller såvel in vitro som

in vivo. Vi vil endvidere identificere de enkelte typer af prostatacan-

cere, som kan tænkes at respondere på denne nye behandlingsform.

Øvrige projektdeltagere

Professor, overlæge Anders Bjartell, Enheden för urologisk cancerforskning,

Universitetssjukhuset MAS, Lunds universitet; overlæge Henrik Jakobsen,

Urologisk Afdeling, Herlev Hospital samt professor Olov Sterner og docent

Martin Johansson begge fra Organisk kemi, Lunds Universitet.


Prostate cancer and HER2

CC-PET imaging & regulation of HER

receptors in prostate cancer cells

Læge Kirsten Bouchelouche, PET & Cyclotronenheden,

Nuclearmedicinsk Afdeling, Odense Universitets Hospital

og Center for Muskelforskning, Klinisk Biokemisk Afdeling,

Universitetssygehuset Sygehus Øst, Køge

Prostatakræft er i begyndelsen afhængig af mandlige kønshor-

moner (androgener), hvilket benyttes i behandlingen af patienter

med prostatakræft. Imidlertid sker der i sygdomsforløbet ofte en

ændring af kræftcellerne således, at kræftcellerne ikke er afhængige

af kønshormonerne. Dette bevirker, at behandlingen ikke mere er

effektiv, hvilket medfører spredning til andre steder i kroppen, som

til sidst medfører døden. Årsagen til at kræftcellerne ændrer sig

til en mere ”ondartet” type, som er vanskelig at behandle, kendes

ikke, men helt nye forskningsresultater tyder på, at en speciel type

”signalmolekyler” (HER2 receptorer) på kræftcellernes overflade har

betydning for denne ændring. For at kunne behandle patienter med

prostatakræft bedst muligt, er det af afgørende betydning at finde

ud af, om sygdommen kun sidder i prostata, eller om den også har

spredt sig til andre steder i kroppen. PET-skanning er en revolutione-

rende skanningstype til kræft. Imidlertid er PET-skanning ikke særlig

god til at påvise prostatakræft med de nuværende sporstoffer, som

anvendes til PET-skanning ved andre kræfttyper.

Formålet med dette forskningsprojekt er derfor at opnå større viden

omkring HER2 receptoren på prostatakræftcellen ved hjælp af fysio-

logiske/biokemiske/molekylærbiologiske teknikker, og derudover

udvikle nye, bedre og mere effektive sporstoffer til PET-skanning

af prostatakræft. I projektet vil blive anvendt meget avancerede

teknikker og meget fintfølende apparatur, og mange af forsøgene

foregår med levende prostatakræftceller. I projektet vil blandt andet

cell culture PET (CC-PET) blive videreudviklet, optimeret og anvendt,

hvor PET-skanning anvendes til forsøg med sporstoffer og levende

kræftceller.

Øvrige projektdeltagere

Ledende overlæge Pierre Bouchelouche, Center for Muskelforskning,

Klinisk Biokemisk Afdeling, Universitetssygehuset Sygehus Øst, Køge;

professor, dr.med. Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital;

professor, ph.d. Peter Oehr, Universitetet i Bonn samt ledende overlæge,

dr.med. professor Poul Flemming Høilund-Carlsen; radiokemiker, ph.d.

Mattias Ögren og cyklotronfysiker Poul-Erik Braad alle tre ansat på PET

& Cyklotronenheden, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitets-

hospital.

1


ProCNP

Ny markør ved prostatacancer?

Læge, klinisk assistent Søren Junge Nielsen,

Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet

CNP er et natriuretisk peptid strukturelt nært beslægtet med de

hjerte-deriverede natriuretiske peptider ANP og BNP. Vi har for nyligt

vist, at koncentrationen af proCNP, et forstadie til CNP, i seminal-

plasma er over 200 gange højere end i blodplasma, og at prostata

er et af de tre organer i kroppen med det største indhold af CNP

og proCNP. I et efterfølgende pilotstudie har vi desuden fundet,

at plasma proCNP koncentrationen hos patienter med lokaliseret

cancer prostatae er signifikant lavere end hos raske kontroller. Vores

projekt går i korte træk ud på at undersøge, hvorvidt proCNP-deri-

verede peptider i plasma vil kunne supplere PSA som markører ved

prostatacancer. Med henblik herpå er det planen at måle proCNP-

deriverede peptider i væv og blodprøver fra patienter med benign

prostatahyperplasi og cancer prostatae i forskellige stadier samt

nærmere at undersøge baggrunden for den ændrede plasma proCNP

koncentration ved cancer i prostata.

Øvrige projektdeltagere

Overlæge, professor Peter Iversen, Urologisk Afdeling, Rigshospitalet samt

afdelingslæge, dr.med. Jens Peter Gøtze og laboratoriechef, professor Jens

Rehfeld begge fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet.

1

Molekylærbiologisk karakterisering

af human prostatacancer

Effekt af antiandrogen behandling

med anvendelse af oligonukleotid

microarray analyse.

Klinisk assistent Martin Højgaard,

Urologisk Afdeling H, Herlev Hospital

Prostatakræft er en sygdom, som kan have meget forskellige forløb.

Nogle patienter har, selv efter spredning til andre organer, et meget

langsomt forløb og dør med og ikke af sygdommen. Andre udvikler

hurtig spredning af sygdommen med mange komplikationer og død

til følge. Metoderne i dag er ikke gode nok til at give patienten en

præcis prognose om kræftsygdommens udvikling på diagnosetids-

punktet. Ved at undersøge genaktiveringen i prostatakræftvæv i

sygdommens forskellige stadier samt effekten af hormonbehandling,

og sammenligne med sundt prostatavæv, kan man karakterisere,

hvilke gener der er ansvarlige for kræft-udviklingen.

Til det formål udtages vævsprøver fra prostata hos patienter med

godartet forstørrelse af prostata og fra patienter med prostatakræft

med spredning, før, under og efter hormonbehandlingen. Disse

vævsprøvers genetiske profil sammenlignes og prøverne opbevares

i en biobank til brug for senere forskning i prostatakræft. Målet er,

at man i fremtiden kan lave en ”genetisk profil”, som ved den første

biopsi kan give en mere præcis diagnose og skelne mellem de ag-

gressive og mindre aggressive typer af prostatakræft og således

individualisere fremtidens tilbud indenfor kræftbehandling. Resulta-

terne fra projektet vil kunne danne yderligere grundlag for udvikling

af nye behandlingsformer indenfor prostatakræft.

Øvrige projektdeltagere

Overlæge dr.med. Kári J. Mikines, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital; profes-

sor, dr.med. Thomas Horn, Patologiafdelingen, Herlev Hospital;

professor, dr.med. Finn Cilus Nielsen, Klinisk Kemisk Afdeling, Rigshospitalet

og afdelingslæge Ingegerd Balslev, Patologiafdelingen, Herlev Hospital.


PET/CT-skanner

Ny skanner styrker diagnostikken på Gentofte Hospital

Arven efter Holger K. Christiansen blev som bekendt fordelt

således, at halvdelen gik til urologiske forskningsprojekter og den

anden halvdel gik til indkøb af en PET/CT-skanner til Gentofte

Hospital.

PET/CT-skanneren blev installeret i sommeren 2007, og sammen

med en række indkøb af andre nye skannere og en renovering af

hele bygningen, betyder det, at Gentofte Hospital har Danmarks

mest moderne billeddiagnostiske afdeling – med ikke færre end

11 skannere i alt.

Den nye PET/CT-skanner vil især kunne løfte kvaliteten og

præcisionen ved diagnostik af kræft f.eks. i halsregionen, som

Gentoftes Øre-næse-halsafdeling skal varetage for Region Hovedstadens

Planlægningsområde Midt og Syd.

Integreret PET og CT i en PET/CT-skanner giver en hurtig og

meget høj diagnostisk sikkerhed. Med PET kan man påvise kræft

i meget tidlige stadier, og med CT-skanningen kan man lokalisere

svulsterne meget nøjagtigt. Metoden har vist sig at være velegnet

både til diagnostik, stadieinddeling, behandlingsmonitorering

og til påvisning af recidiv af de fleste cancertyper. Det betyder, at

man i højere grad kan skræddersy en individuel behandling til den

enkelte patient.

1


Gentofte Hospital

Niels Andersens Vej 65

2900 Hellerup

www.gentoftehosp.dk

Udgivet af: Gentofte Hospital 2007

Redaktion: Cai Frimodt-Møller, Jørgen Schmidt

og Solveig Røigaard-Petersen

Grafisk design: Karen Krarup

Foto: René Strandbygaard, Frederik Säll,

Helene Ryttersgaard m.fl.

Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion

1

More magazines by this user
Similar magazines