Magasin 1 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

klf.dk

Magasin 1 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

NR. 1 · Februar 2012, 84. årgang

TEMA:

Børn og medier side 6-13

Josefine, s 8

Buket til Mikkel

Præst i tv, s 22

Beha Erichsen, s 5


Leder

AF LANDSFoRMAND LARS-PETER MELcHIoRSEN

Mangfoldighed må

ikke blive et freakshow

Det vrimler med udsendelser, hvor såkaldt

”almindelige mennesker” bliver eksponerede

i medierne. Det ene øjeblik får vi indblik

i vanskelige menneskeskæbner. Det næste

følger vi mere eller mindre talentfulde sangere,

der jagter drømmen om at blive den

næste vinder i DR’s X Factor. DR forpligter

sig via public service-aftalen til at levere

”kvalitet, alsidighed og mangfoldighed”.

En naturlig del af denne forpligtelse er at

vise tv, der afspejler den mangfoldighed,

der findes i den danske befolkning.

Men mangfoldigheden må ikke blive til et

freakshow, og det er der desværre en tendens

til. X Factor er et godt eksempel på,

koLofon MedLeMsbLad for foreningen kLf, kirke & Medier

Redaktion

Walder Hartmann

Evan Johansen

Thue Raakjær Jensen

Erling Nielsen

Zenia Larsen

Esther Schultz Nielsen (korrektur)

Hanne Baltzer (ansv. redaktør)

Tlf. 8646 4029. Mobil 2288 4496

Mail: Hanne@baltzersbureau.dk

Layout og tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Oplag

18.500 eksemplarer

ISSN0902-5146

Annoncesalg

Landskontoret, tlf. 8662 7466

at det ikke kun er de kommercielle kanaler,

der med programmer som De Unge Mødre

er med til at udstille bestemte befolkningsgrupper.

X Factor tegner et billede af de

unge, smukke og talentfulde som dem, vi

skal stræbe efter at ligne. Mens de mindre

talentfulde dem, der måske slet ikke burde

være taget til audition bliver udstillet

og latterliggjort.

Mangfoldighed er en god ting. Det er sundt

at se, at ikke alle mennesker opfører sig

som de skolede politikere, mediefolk og erhvervsfolk,

som spiller rollen som sendefladens

forbilleder. Det er sundt at få indblik i

mennesker, der ikke ligner dem, vi ellers

Forside

Forældre har et ansvar for børns medievaner

Artiklerne dækker ikke nødvendigvis

KLF, Kirke & Mediers synspunkter.

Deadline for blade i 2012

16. april, 23. juli,

14. september, 22. oktober

Landskontoret

Industrivej 22, 7080 Børkop

Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498

info@klf.dk

www.klf.dk

Landsformand

Lars-Peter Melchiorsen

Tlf. 74830570

lpm@klf.dk

plejer at se. Det er med til at styrke vores

tolerance og evne til at rumme det, der er

anderledes. Hvis altså og det er vigtigt

de ”skæve eksistenser” får den samme respekt

som medieforbillederne.

Medierne har magt til at påvirke vores virkelighedsopfattelse

gennem det, vi ser, hører

og læser. Med den magt følger et ansvar

for at behandle alle værdigt.

Sangtalent eller ej. Det ansvar må DR tage

alvorligt!

Kommunikationskonsulent

Zenia Larsen, zl@klf.dk.

Tlf. 87263537

Generalsekretær

Mikael Arendt Laursen

Direkte tlf: 87263535

Mobil: 27146699

mail: mal@klf.dk

Har du meddelelser vedr. adresseændring

eller medlemsstatus,

er du velkommen til at kontakte

landskontoret, tlf. 8662 7466.

Kontakt 2 landskontoret, hvis du har brug for flere Kirke & Medier. Del ud til familie og venner. En gave med holdning! Kontakt også landskontoret, hvis du skal melde flytning eller lign.


Mediedag

AF ZENIA LARSEN

Kirken kan gøre

en forskel i medierne

den gode mediehistorie er bygget op omkring en konflikt. derfor kan det være svært

at komme i medierne med de historier, som oftest kendetegner kirkelivet i danmark.

det var en af de mange indsigter, deltagerne i kirkernes Mediedag fik med sig hjem.

Medieforsker Stig Hjarvard: Danskerne søger

svar på religiøse emner i medierne.

(fotos: Peter M. Madsen for

Kirkeligt Medieakademi)

Det regnede med guldkorn over de hundrede deltagere, der var

mødt op til Kirkernes Mediedag den 21. januar 2012. Journalist

Kurt Strand, medieforsker Stig Hjarvard og folketingsmedlem Mette

Bock stod for hvert sit inspirerende oplæg om mediernes forhold

til kirken og vice versa.

Påstanden om, at en god historie kræver en konflikt, kom fra den

garvede journalist Kurt Strand. For at få kirken mere på dagsordenen,

anbefalede han, at kirkelige diskussioner blev ført via medierne.

”Der er en tendens til, at man er konfliktsky i de kirkelige kredse.

Men uenighed er ikke nødvendigvis dårlig. Måske er det en

god idé at tage diskussionerne offentligt, for så sker der måske en

udvikling,” ræsonnerede han.

Men er konflikt virkelig så nødvendig, som Kurt Strand påstår?

Biskop Niels Henrik Arendt indtog rollen som opponent og revsede

medierne for at være for selvoptagne:

Medierne skriver mere og mere om sig selv, og de forlanger,

at vi gør os til over for dem. Men det kirkelige kan ikke være med

til at kaste glans over medierne, og derfor finder journalisterne kirkestoffet

uinteressant.”

Spørgsmålet er, om befolkningen finder kirkestoffet lige så uinteressant,

som journalisterne gør det. Ikke ifølge medieforsker Stig

Hjarvard:

”Mennesker søger svar på deres åndelige spørgsmål gennem

Journalist Kurt Strand: konflikt = omtale Biskop Niels Henrik Arendt: Medierne Folketingsmedlem Mette Bock

skriver mere og mere om sig selv.

holdt et inspirerende indlæg.

medier, film og litteratur,” lød det i medieforskerens oplæg. Medierne

er blevet et omdrejningspunkt for flere af de sociale og kulturelle

funktioner, der tidligere lå hos kirken.

Danskerne søger medierne for at få svar på spørgsmål om tro,

og i en tid, hvor som Kurt Strand påpegede medierne i høj

grad er præget af ligegyldige historier, er der rig mulighed for, at

kristne budskaber atter kan få plads. Forhenværende redaktør

Mette Bock, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance og næstformand

i Folketingets kirkeudvalg, mindede ved dagens afslutning

deltagerne om, at Vorherre spillede en helt naturlig rolle i avisernes

historier indtil den bevægelse, der i 1970’erne førte til, at pressen

gjorde sig uafhængig af både politik og religion.

Selvom den enkelte avis i dag ikke bekender politisk kulør, fylder

politiske emner meget. Manglen på kirkestof skyldes næppe

en frygt for at sætte pressens uafhængighed på spil. Problemet er

snarere, som Kurt Strand indledte med at sige: ”Journalistik er

subjektiv. Stoffet udvælges ud fra, hvad de enkelte redaktører og

journalister finder interessant.”

Nu om stunder er ”konflikt” tilsyneladende nødvendig for at trænge

gennem det subjektive filter. Men konflikt behøver ikke at være interne

konflikter i kirken. Det kunne også være den konflikt, at befolkningen

søger medierne for at få svar på spørgsmål, som medierne undlader

at besvare, fordi de ikke rummer tilstrækkelig konflikt.

3


noter

4

Hvad siger de?

Rigtig mange har svært ved at høre, hvad der

bliver sagt på tv, og derfor er dårlig lyd et af

tv-kanalernes største klagepunkter. Seerne er

voldsomt generet af det, især hvis der er underlægningsmusik.

Derfor modtager DR årligt

3-400 klager om lyd eller mangel på samme,

og emnet er det klart mest diskuterede emne

på Ældre Sagens hjemmeside. Til Kristeligt

Dagblad siger DRs sprogredaktør Martin Kristiansen:

”Vi er gået fra det fortrinsvis manuskriptbårne

til flere direkte sendinger ud fra et

ønske om aktualitet og nærvær i dækningen.

Spontansprog kan virke mere vedkommende,

men det medfører også en risiko for udtalefejl,

uafsluttede sætninger og så videre. Alt

det vi kender fra daglig tale.”

DR er begyndt at undersøge, hvor stort

omfanget af lydproblemer er på tv, og i

hvilke programmer lyden har de sværeste

vilkår. Hos TV 2 er man i gang med at indføre

en ny teknisk standard for lydniveauer,

der gør det nemmere at lægge talens lydstyrke

på det rigtige niveau samtidig med,

at der er plads til baggrundsstøj.

HB

En mulighed for seeren er at slå undertekster

til på udsendelserne, og på tekst-tv

kan man læse mere om, hvordan det kan

lade sig gøre. Udover en forbedret lydkvalitet

og en forbedret billedkvalitet på DR1

kommer der nu fx også undertekster til de

dansksprogede programmer i en forbedret

- dårlig lyd spolerer budskab

Det kan frustrere ikke at kunne høre, hvad der bliver sagt på tv. (modelfoto)

Undertekster en mulighed

kvalitet og til gavn for flere seere. Det er

de såkaldte DVB-undertekster. Man skal

blot modtage sit signal fra en antenne eller

fra en kabel- eller satellit-distributør, som

tilbyder denne tjeneste. og så er det i øvrigt

nødvendigt, at man har en digital tvmodtager.

DVB-undertekster er undertekster i digital

kvalitet, det vil sige i en forbedret kvalitet

i forhold til de traditionelle tekst-tv-undertekster.

Hvis man for eksempel har nedsat

hørelse, eller der er megen støj, der

hvor man ser tv, vil man således fremover

få nemmere ved at læse underteksterne og

forstå, hvad man ser i sit tv. Fordelen ved

DVB-underteksterne er, at de kan slås til én

gang for alle, sådan at de automatisk kommer

på skærmen, hvis de findes.

Muligheden for at vælge de traditionelle

undertekster via tekst-tv vil dog fortsætte.

Seerne skal blot være opmærksomme på,

at nogle af tekst-tv-underteksterne er flyttet

til nye sider på tekst-tv. (foto: DR)

HB

Vidste du?

Der findes efterhånden DVB-undertekster

eller tekst- tv-undertekster til

langt de fleste programmer på DR1 og

DR2 også til live-programmer, som

for eksempel TV-Avisen.


uketten

AF HANNE BALTZER

Ægte interesseret i mennesker

studievært Mikkel beha erichsen fra tV 2 får denne gang buketten

for, ifølge læserne, at være høflig, charmerende, dygtig og

nærværende. kirke & Medier fangede den travle vært på telefonen.

Han er på skærmen 150 gange årligt, hvor

han når at lave et par tusind interviews. Det

skal man stå tidligt op for at nå, og det gør

Mikkel Beha Erichsen også. Vækkeuret ringer

kl. 3.55, når jobbet kalder som vært på

Go’ Morgen Danmark. Han møder på Hovedbanegården

kl. 4.30, klar til at tage fat

på endnu en dag. Efter den direkte udsendelse,

holder redaktion, værter og redaktør

møde om næste dag, og så har værterne fri

fra kl. 12-18, inden de efterfølgende forbereder

den næste dags interviews, læser på

emnerne og gennemskriver teksterne. Kl. 22

er det god nat, hvis værten skal være forholdsvis

veludhvilet til næste dag.

bobler af nærvær

Hver morgen stiller han mennesker de

spørgsmål, vi alle brænder for at stille.

Hvad skete der? Hvad tænkte de? Hvad følte

de? Hvad nu? Han er ekspert i at få folk

til at føle sig trygge, som om de sad hjemme

i sofaen og talte med en god bekendt.

”Jeg har en oprigtig interesse for andre,

og den er stadig intakt. Konkret prøver jeg

at bygge en boble omkring os for at skabe

nærvær og fokus i interviewet”. Inden de

går i studiet, bruger han tid med gæsterne,

og han finder altid noget positivt ved den

enkelte og noget, de kan være fælles om,

en fælles reference, der giver et godt udgangspunkt

for interviewet.

teknik og erfaring i stemninger

Det at være nærværende og kunne fokusere

kalder morgenværten ”en speciel disciplin”,

fordi han som vært på meget kort tid

skal kunne skifte stemning fra fx at have

interviewet Afghanistan-soldaten med en

kugle i hovedet til det lette interview med

en modedesigners holdning til hatte.

”Konkret gør jeg det, at jeg bladrer til

næste kort og dermed næste indslag. Det

er både teknik og en mental øvelse; desuden

har jeg det nok i mig, men det kan da

være svært. Jeg synes, det er spændende

at interviewe mennesker, der har noget på

hjerte.”

På spørgsmålet om, hvem der er sværest

at interviewe, svarer han uden tøven:

”Sportsfolk eller skuespillere, der har fået

at vide af deres chefer, at de skal møde for

at omtale en landskamp eller film. Men de

gider ikke. Det er en udfordring som interviewer,

og jeg kan blive så rasende, når det

tydeligt skinner igennem, at de ikke gider.”

”Jeg har altid lavet tv, alt lige fra børneungdoms

tv, til alvorlige dokumentarprogrammer,

reality- og underholdningsshows,

men uanset genren så har det altid handlet

om at være med til at fortælle menneskers

historie, og den opgave tager jeg meget alvorligt...

og gerne med et godt grin! ”Tusind

tak for buketten”, tilføjer han, inden han forklarer,

at det er TV 2, der lægger de overordnede

retningslinjer for programmerne. Fx

den lette tone, den lette genre og uhøjtidelige

tilgang til det, der sker i Danmark.

bLå bog

Mikkel beha

erichsen

Født 1966 på Nørrebro.

Han er søn

af den tidligere TV2redaktør

Marianne

Kjær og forfatteren Troels Kløvedal.

Gift, far til tre sønner.

Var med fra Kanal 2’s start i midten

af 80’erne, har været børne- og

ungdomsvært på DR B&U, producer

på prisbelønnede dokumentarprogrammer,

tværtsvikar på Robinson,

redaktionschef og TV 2-redaktør på

store underholdningsshows. Desuden

har han været serieproducer

for Discovery channel

International og de sidste 2½ år vært

på Go´Aften Danmark

og nu Go’ Morgen Danmark.

”I hvert interview skal der være et øjeblik,

en nerve, som viser, at mennesket har

noget på hjerte”, siger en engageret Mikkel

Beha Erichsen. Bl.a. Gunhild Bjørk Jensen

indstillede Erichsen til buketten. (foto: TV 2)

buketten

Tak for flere forslag til buketten. Alle forslag skriver redaktøren

op på en idéliste, hvorfra vi plukker løbende. Vær med til

at foreslå en medieperson, der bør have en buket fra KLF,

Kirke & Medier. Send dit forslag senest den 10 marts til

hanne@baltzersbureau.dk eller ring på tlf. 86464029.

5


underVisning teMa

6

AF ZENIA LARSEN

NEWS Skole lærer

de unge at se nyheder

unge vil gerne følge med i, hvad der sker i samfundet. Men den traditionelle

nyhedsudsendelse kan være svær at forstå som genre. Med neWs skole

giver tV 2 de unge muligheden for at lære formatet at kende gennem indslag,

der er produceret med udgangspunkt i de unges forudsætninger.

Eleverne står og arbejder med magtpyramiden.

(foto: Lene Skov Mogensen)

NEWS Skole er et nyhedskoncept produceret

til folkeskolens ældste klassetrin. Det består

af en ugentlig nyhedsudsendelse med

tre historier, hvoraf de to tager fat i ugens

væsentligste begivenheder, mens den sidste

mere specifikt er rettet mod de unge. Desuden

er der hver uge en række opgaver,

som lærerne kan bruge i undervisningen.

TV 2’s nyhedsdirektør, Michael Dyrby,

fortæller, at det har været TV 2’s ambition at

være med til at give folkeskolen et løft ved at

tilbyde noget, som både er godt og superenkelt

at bruge. Desuden skulle man ramme

målgruppen uden at tale ned til den:

”Det er vigtigt at tage de unge alvorligt.

Det skulle ikke være ’børn laver nyheder for

Børn og medier. Tre små ord med et omfattende indhold. Forældre har ansvar for børns medievaner,

og det kan være en udfordring. Børn er meget dygtige til at bruge medierne, og de træder

hjemmevant ind i den digitale verden, hvor de har adgang til omkring en milliard hjemmesider

og uendelig meget information, underholdning og interaktiv kontakt med mennesker, der

kun er et klik væk. Med friheden følger ansvar, og med mulighederne

også begrænsninger. Læs på de næste sider om børn og medier.

børn’, men de samme nyhedsværter, som

de ser præsentere nyheder for voksne, hvor

vi så bare har givet udsendelserne et mere

pædagogisk snit med forklaringer på de

begreber, vi ikke forventer, at børn og unge

kender til endnu.”

Lene Skov Mogensen underviser i samfundsfag

på Hvinningdalskolen i Silkeborg.

Hun har brugt NEWS Skole til undervisningen

på 8. og 9. klassetrin. Hun er rigtig

glad for konceptet og bruger det som supplement

til den øvrige undervisning.

”Jeg vælger relevante nyhedsklip ud og

viser eleverne. Nogle gange bruger jeg

også det undervisningsmateriale, som er

lagt ud sammen med indslagene, men det

er ikke altid, det er lige velegnet. Men der

var en øvelse, hvor eleverne skulle tegne

en magtpyramide og placere forskellige

personer som Statsministeren, en chefredaktør

og dronningen i forhold til hinanden.

Den var relevant og vedkommende, ” fortæller

hun.

Det er Lene Skov Mogensens indtryk, at

eleverne også er rigtig glade for NEWS

Skole. Indslagene er enkle i opbygningen,

og begreberne er godt forklarede, så det

danner eleverne i forhold til at se nyheder.

TV 2s nyhedsredaktør

Michael Dyrby siger, at

ambitionen med NEWS

Skole er at være med til

at give Folkeskolen et løft.

(foto: Zenia Larsen)

Det er netop noget, som Michael Dyrby

lægger vægt på:

”Vi synes jo, at nyheder er fantastiske

og væsentlige, og vi vil gerne være med til

at lære de unge at forholde sig til dem og

bruge dem.”

Lene Skov Mogensen er ikke i tvivl om,

at hun gerne vil fortsætte med at bruge

NEWS Skole i sin undervisning. Men hun

ved ikke, om det bliver muligt efter sommerferien,

hvor konceptet holder op med at

være gratis.

”Det afhænger selvfølgelig af prisen og

om mine kolleger også kan bruge det. Der

er jo opgaver, som ikke har med samfundsfag

at gøre, så måske, hvis også matematiklærerne

tager det op i deres undervisning,”

vurderer hun.

FaKTa

NEWS Skole består af en nyhedsudsendelse

på 15 minutter målrettet undervisningen

i 7. til 10. klasse. Indslagene

præsenteres af TV 2 NEWS’

værter. Til hver udsendelse hører et opgavesæt

til hver af ugens tre historier.


hoLdning teMa

AF ERLING NIELSEN

For lidt kirkeligt

børne-tv i Danmark

kirke & Medier har talt med tove Videbæk, der har lavet tv i mange år.

Der tales ofte om mængden og kvaliteten af tv for børn. Er der efter

din mening tilstrækkeligt udbud af børne-tv i Danmark, og hvad

med kvaliteten?

Der er rigtig meget godt børne-tv i Danmark, fx Ramasjang på DR, oline

på nettet m.v. De sendes fra tidlig morgen til børnenes sengetid om

aftenen. Men når det gælder, om der er et tilstrækkeligt udbud af ”kirkeligt”

børne-tv, så må svaret blive et klart og rungende nej.

Med etableringen af Ramasjang synes jeg, at DR giver børne-tv

god plads. Børnene kan se kvalitets- tv hele dagen produceret

specielt for dem. Det er rigtig flot. Jeg kan godt forstå, at andre

kanaler overvejer at droppe børne-tv, for konkurrencen med Ramasjang

må være meget hård. Når det gælder TV 2, kan man ikke

sige, at de brillerer med børne-tv. De har tilmed forsøgt at få mulighed

for helt at udelukke børne-tv fra deres kanal. Det var måske

også bedre end at sende programmer med undervisning om okkulte

ritualer og spådom under påkaldelse af ånder eller lignende

emner. Det er bestemt ikke egnet for børn.

Hvordan ligger det, når vi taler ”kirkeligt” børne-tv?

Det er en helt anden sag. Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende,

og det gælder både DR og TV 2. Selv op til højtider og helligdage

gives der ikke plads til det, og jeg mener, at man iflg. public

service forpligtelsen i det mindste op til højtider og helligdage bør

fortælle børnene om baggrunden for disse samt oplyse om, hvordan

det hænger sammen med vores kristne kultur og de værdier, som vi

har opbygget hele vort samfund på i Danmark. Ikke mindst i børnenes

møde med andre religioner er det vigtigt for dem på forhånd at

vide, hvad vi i Danmark står for, hvad vores rødder er, hvad vi tror på,

og hvordan de kristne værdier kan udfolde sig i hverdagslivet.

Kan du nævne eksempler på, hvordan det kan gøres?

Man kunne invitere nogle personer ind, som ved noget om både

kristendom og børn. Der findes folk, som til daglig er beskæftiget

med at dramatisere, visualisere og aktualisere de kristne fortællinger

for børnene på en nutidig og pædagogisk måde. Der er lokale

tv-stationer, som har taget handsken op. Fx sender KKR/TV via familiekanalen

ugentlige børneprogrammer, hvor der både fortælles

bibelhistorie og vises dukketeater og masser af festlige indslag for

Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende, og det gælder både DR og TV

2. Her er børn og dukker, der medvirker i GPS- børneudsendelser på KKR. (foto:

Botond Fodor, KKR)

børn. Programmernes hovedtitel er GPS, og en række regionale tvstationer

har valgt at sende disse programmer.

Hvis vi sammenligner os med andre lande i Norden og Europa,

hvordan er så kvaliteten af de danske børne-tv udsendelser?

Mange af programmerne på Ramasjang er rigtig gode, f.eks. Store

Nørd. Et barnebarn på fem år er helt opslugt af disse programmer,

hvor der forskes og eksperimenteres helt lavpraktisk, så børn kan

forstå, hvad der sker. Som undskyldning for at få lov til at se dem

siger han ofte: ”Man bliver klog af dem”. og det skal nok være rigtigt.

Nordiske børne-tv programmer kåres ofte som de bedste i

Europa, og blandt dem får danske børne-tv programmer ofte priser

for at være de bedste, de mest innovative, osv.

Er der noget nyt og spændende på vej?

I de seneste 10 år har der været megen tale om, at der er en fælles

nordisk børne-tv kanal på vej.

Det lyder spændende, men er endnu ikke blevet til virkelighed.

Det er kostbart at producere gode børne-tv programmer, så det

kunne være fornuftigt at samle mange dygtige kræfter og kreative

hoveder fra hele Norden på en sådan kanal.

7


Med i tV

8

teMa

Josefine elsker at tegne (foto: Hanne Baltzer)

AF HANNE BALTZER

Skæg med J som Josefine

i børneprogrammet skÆg Med bogstaVer lærer børnene

at stave og bruge deres fantasi. 9-årige Josefine andersson

var med i programmet. og det var sjovt.

En jaguar, Jesus, Japan og et jordbærmonster. De fire var hovedpersoner i Josefines egen

historie om bogstavet J. Hun fik muligheden for at være med i DR-programmet SKÆG

MED BoGSTAVER, og det ville hun gerne. Rutineret viser hun hurtigt et klip fra udsendelsen

på den bærbare computer.

”Jeg snakkede med min faster, der kender en, der arbejder på DR, og så kom jeg med,

fordi de manglede børn til udsendelsen. Inden jeg tog i studiet, havde jeg lavet historien

og øvet mig, så jeg kunne huske alle ordene”, fortæller Josefine. På spørgsmålet om,

hvordan hun kom i tanke om ”det jagede jordbærmonster”, går hun straks i gang med at

tegne et. ”Se, sådan ser det ud! Jamen, jeg fandt bare på det.”

elsker at optræde

”Jeg ville ellers hellere have lavet en historie med h, fordi hus og mus rimer, og jeg havde en

idé,” griner hun. og ideer har hun mange af. Hun elsker at optræde, danse og synge, selvom

hun betror, at hun kan blive meget nervøs, men allerede har prøvet mange ting. Fx da hun

var til audition med MGP, børnemelodigrandprix sidste år. De første to udtagelsesrunder kom

hun igennem sammen med fire piger fra hendes klasse, men desværre ikke helt til finalen.

”Når jeg er på scenen, føler jeg, at jeg er ved at springe i luften, og det er dejligt.” Josefine

går i 3. klasse på Samsøgades Skole i Århus. I fritiden kan hun bl.a. lide at tegne,

se fantasyfilm som Harry Potter og spille på MovieStarPlanet, MSP på internettet. Der kan

man også chatte med sine venner.

(foto: DR)

Hr. SKÆG,spillet af Mikkel Lomborg,

går gerne på opdagelse i bogstavernes

univers. I programmet SKÆG

med BoGSTAVER får børnene appetit

på ord og bogstaver, som magiske

byggesten, der kan skabe ord. Børnene

kommer på besøg i Alfabetparken,

hvor han leder efter bogstaver,

der er stukket af, og som han vil

sætte sammen, så de danner forskellige

ord og meninger. Hr. Skæg

besøger også den ordblinde skiltemager,

som han hjælper med at arbejde.

”Jeg ville ellers hellere

have lavet en historie med

h, fordi hus og mus rimer,

og jeg havde en idé.”


tiLbud oM Viden teMa

AF MIKAEL ARENDT LAURSEN

I barnetS tjeneSte

forældre udruster deres barn til at klare sig godt i trafikken og i sociale relationer.

de lærer det at sidde pænt ved bordet og giver det på alle måder meget godt med

i livets rygsæk. Men i den digitale virkelighed har forældrene et problem!

Visionen for kidsandmedia dk er at være i

barnets tjeneste! Vi vil gerne sætte fokus på

den digitale virkelighed og hjælpe forældre

med at håndtere den, så de kan være kompetente

opdragere også på det felt.

Forældre udruster deres barn til at klare

sig godt på mange måder i livet. Det kan

de, fordi de selv har fået samme bagage

med fra deres forældre, men i den digitale

virkelighed har forældrene et problem. Deres

barn kender denne verden langt bedre,

end de selv gør, hvorfor de ikke kan give

barnet samme hjælp til navigationen, som

de kan på andre af livets områder.

Derfor skal kidsandmedia dk være med

til at udruste forældrene til at løse denne

opgave, så barnet kan lære at færdes trygt

og bevidst i den digitale verden. For selvom

barnet er på hjemmebane der, er der farer,

som det ikke kan kende til på forhånd. Den

opgave er vi klar til at løse i kidsandmedia

dk. Vi er klar til at guide forældrene, og vi

er klar til at være kompetente eksperter,

når der er bud efter os i medierne. I barnets

tjeneste!

digital mobning

For tiden er der særligt fokus på digital

mobning. Mobning er ikke noget nyt, men

måden, man i dag mobber på, adskiller sig

på et væsentligt punkt fra tidligere.

Tidligere var der steder og situationer,

hvor mobning ikke var mulig, og barnet derfor

var fredet. Hjemmet var et sådant sted,

hvor barnet kunne slappe af sammen med

forældre, søskende og de venner, som det

”kidsandmedia dk er klar til at guide forældrene,

og vi er klar til at være kompetente eksperter, når

der er bud efter os i medierne. i barnets tjeneste”!

kunne stole på og glæde sig over at være

sammen med. I frikvartererne kunne man

opholde sig i nærheden af den lærer, der

havde gårdvagt, og stort set vide sig fredet

fra andre børns mobning.

I dag findes dette fredede rum ikke længere.

Langt de fleste børn har mobiltelefon,

profiler på de sociale medier og deltager i

forskellige spil eller andre online aktiviteter

på internettet. Mobningen kan derfor finde

sted via disse nye kommunikationskanaler,

ligesom mobilen kan bruges til at optage

filmklip, hvor et barn ydmyges, hvorefter

klippet i løbet af sekunder kan ligge på nettet

- og måske aldrig forsvinder derfra igen!

Den digitale mobning er også fx tyveri af

profiler eller ekskludering fra digitale fællesskaber,

og alle former for mobning er

dybt sårende for det barn, som den er rettet

imod.

guide for forældrene

I kidsandmedia dk vil vi gerne sætte fokus

på fx digital mobning, så forældre kan lære

problemet at kende og får midler til at

håndtere det. Jeg er helt sikker på, at et

sådant fokus er til gavn for bl.a. de børn,

som desværre oplever dette i deres hverdag.

Gennem foredrag på skoler og i foreninger

kommer vi ud med vores viden om

børn og medier. Når du bestiller et foredrag

hos os til den lokale skole eller forening, så

er du med til at give forældre denne vigtige

viden. Se mere på www.kidsandmedia.dk

kidsandmedia dk arbejder ud fra

FNs børnekonvention, som understreger

børns ret til at bruge medierne

sammen med kravet om beskyttelse

mod indhold, som kan være

skadeligt. Den viden og de råd, som

organisationen formidler, er politisk

og religiøst uafhængige. Indtil udgangen

af 2012 støttes arbejdet af

Kavli-fonden, hvorefter arbejdet har

brug for anden finansiering, hvis det

skal fortsætte.

9


sociaLe Medier

10

AF WALDER HARTMANN

Så lad dog barnet!

de sociale medier er for

længst blevet en fast del af

danskeres hverdag, men

også flere og flere børn

bruger facebook og andre

sociale netværkstjenester

uden at kende til beskyttelse

af deres privatliv. skal

forældre bare lade stå til?

tag i det mindste en snak

med børnene om det!

I 1912 spillede Nathansens borgerlige moralkomedie

Indenfor Murene for første

gang på Det Kongelige Teater. Gennem nu

100 år har den gamle jødiske patriark Levin

råbt sine frustrationer over datteren Esther

og hendes ønske om at gifte sig med

en ikke-jødisk mand tværs over scenens

hyggelige dagligstue.

”Aldrig, aldrig. Det skal blive løgn. Min

datter forlovet med en Herming. Aldrig!” og

”Så lad dog barnet!” er replikker fra dette

skuespil, som jævnligt er blevet citeret, når

børn og unge i generationer siden har bekymret

deres forældre med beslutninger og

aktiviteter, der ikke helt er faldet i tråd med

forældrenes normer og holdninger.

danskerne foran

Replikken: Så lad dog barnet! har fået ny

aktualitet i en tid, hvor de sociale medier er

blevet en fast del af hverdagen for mange

danskere. Statistikkerne viser, at danske

børns brug af sociale netværkstjenester ligger

over EU-gennemsnittet, idet 58 % af de


9-12-årige børn i Danmark har en profil på

et socialt netværk, mens det gælder for

hele 89 % af de 13-19-årige.

”Mor, må jeg gerne oprette en facebook

profil?” er derfor et kendt spørgsmål i mange

hjem.

Svaret: ”Nej, det er alt for tidligt!” er nok

mere sjældent, men det er kendt og afføder

næsten altid reaktionen: ”Jamen, det har

både du og far da! Må jeg ikke godt?”

Diskussionen ender for en tid med, at

barnet er skuffet, og forældrene føler sig

bare lidt formynderiske.

digitalt forbrug bekymrer

En amerikansk undersøgelse, der blev

foretaget af the Kaiser Family Foundation,

viser, at adgangen til internet har nået

uanede højder. Allerede fra otte års alderen

bruger børn mere end 22 minutter om dagen

på sociale websteder. Regner man You

Tube med, bliver det til 37 minutter.

Hvilken påvirkning udsættes børnene

for i al den tid, og hvilke begrænsninger

kan forældre indføre, når det gælder børnenes

adgang til sociale medier? og hvad bør

de sociale netværkstjenester gøre for at

styrke online-sikkerheden for de yngste?

Det bekymrer i alt fald Neelie Kroes, EUkommissionens

næstformand med ansvar

for den digitale dagsorden, at en fjerdedel

af børnene har offentlige profiler, som alle

har adgang til. Han siger ifl. TV 2 Nyhederne:

”Et stigende antal børn besøger de sociale

netværk, men mange træffer ikke de

fornødne foranstaltninger til at beskytte sig

selv online.”

”Alle sociale netværkstjenester bør derfor

straks sørge for, at mindreåriges profiler

automatisk kun kan besøges af deres god-

kendte lister over kontakter og uden for søgemaskinernes

rækkevidde,” lyder det fra

EU-kommissæren.

I øvrigt er de fleste sociale medier begrænset

til personer over 13 år; men dette

til trods kan man finde adskillige brugere af

facebook, der er yngre. Her må forældrene

have sagt: ”Så lad dog barnet!”

fordele

De sociale medier har naturligvis fordele.

Unges sociale verden bliver større, og en

hollandsk undersøgelse fra 2006 viser, at

unge hollænderes selvværd styrkes gennem

de positive bemærkninger og kommentarer,

som de får gennem de sociale

medier. De kan også være med til at styrke

forholdet til venner og slægtninge, der bor

langt væk. og så viser en nylig rapport fra

the American Academy of Pediatrics, at de

sociale medier er med til både at styrke

teenageres tekniske færdigheder og at udvikle

deres kreative evner.

ulemper

De fleste forældre tænker nok mere på

ulemperne ved de sociale medier og får

gåsehud ved at tænke på den anonymitet,

som internettet giver mulighed for. Den

14-årige pige, der kan ”lide hundehvalpe”,

kan let vise sig at være et ”sexfikseret uhyre”,

der er på jagt efter et nyt offer.

Mobning og hadefulde udtalelser eksisterer

også og kan medføre depression, angst

og det, der er værre. og så bør de store børn

naturligvis også gøres opmærksomme på, at

de informationer, som de deler med andre

gennem sociale medier, er tilgængelige for

mange andre. Når først de er givet, kan de

vise sig umulige at slippe af med.

5 GODE RÅD, NÅR DIT

BaRN ER PÅ FaCEBOOK:

• Børn bruger facebook til at opbygge

identitet og prøve grænser af.

Forbyd ikke dit barn adgang, hvis

det er fyldt 13 år. Vær opmærksom

på aldersgrænsen.

• Lær dit barn at tænke på konsekvenserne

ved det indhold, han/

hun lægger ud både i forhold til

sig selv og andre.

• Sæt dig sammen med dit barn og

gennemgå funktionerne på facebook.

Hjælp med at indstille de private

indstillinger.

• Lav sammen med dit barn et klart

regelsæt for, hvem der må tilføjes,

hvor lang tid der må bruges på

facebook, osv.

• Følg med i, hvad dit barn foretager

sig på facebook sid gerne ved siden

af.

(Kilde: www.voresbørn.dk)

hvad gør vi så?

Mange voksne kunne passende begynde

deres indsats for at hjælpe børn og unge

ved at tage et godt råd fra engelske Thomas

Bigum til indtægt. Thomas Bigum, der

var med til at undersøge engelske forhold

omkring de sociale medier, fandt ud af, at

familielivet lider under et stort forbrug af

sociale medier og e-mails. Undersøgelsen

viste, at både forældre og børn føler sig

overvældet af de enorme mængder af beskeder

og opdateringer, de modtager gennem

sociale medier. På baggrund af dette

råder han derfor: ”Vær opmærksom på, at

der ved lysten til at gå online kan være tale

om en angst for at være offline. Hvis du

mener, du selv har et overforbrug af online

tid, så bearbejd din angst. Der er masser af

tidspunkter, hvor du kan sige til dig selv:

’Tænk, at spilde sit liv på at gå og være

bange for at gå glip af noget."

11


ørn & Medier teMa

12

AF ZENIA LARSEN

Forældre lærer om børns medievaner

spørgelysten er stor, når foredragsholderne fra kidsandmedia dk holder foredrag for

forældre om børnenes liv med digitale og sociale medier. for det er udfordrende for

forældrene at vejlede deres børn i et socialt univers, de ikke selv kender særlig godt.

Forældrene kan være sikre på altid at få et kvalificeret

svar, mener Mikael Arendt Laursen, der er ny

generalsekretær for KLF, Kirke & Medier. (Fotos:

Christina Kabel, Kirkeligt Medieakademi)

Børn i dagens Danmark er ikke kun sociale,

når de er sammen i fysisk forstand. Mobiltelefoner

og forskellige spil og sociale netværk

betyder, at børnene interagerer med

hinanden, også når de er hver for sig. Det

betyder nye udfordringer for forældrene,

der ikke selv er vokset op med de digitale

medier. Men heldigvis er der hjælp af hente.

For eksempel ved at deltage i et foredrag

med kidsandmedia dk.

En af foredragsholderne er Mikael

Arendt Laursen. Han oplever, at forældrene

har mange spørgsmål og generelt er meget

interesserede i at kunne hjælpe deres børn

bedst muligt.

”Når jeg tager ud, har jeg selvfølgelig et

foredrag parat, men en aften forløber som

regel som en løbende dialog. Typisk sidder

forældrene med nogle helt konkrete problemstillinger,

som de gerne vil have svar

på, Her understreger

jeg altid, at vi

ikke har svaret på

alting, men vi kan

guide,” fortæller

Mikael Arendt

Laursen.

Privat at sende

sms

En af de svære problemstillinger, som mange

forældre kommer ud for at måtte tage

stilling til, er, om de kan tillade sig at læse

barnets sms’er, hvis de har mistanke om,

at det bliver udsat for digital mobning. Her

er forældrene som regel delt i to lejre, hvor

den ene mener, at man aldrig må gøre det

uden barnets tilladelse, fordi det er en

krænkelse af dets privatsfære. Andre mener,

at man har pligt til at gøre det, hvis det

er nødvendigt for at kunne hjælpe sit barn.

”Her er der sådan set kun to mulige løs-

ninger: Enten gør man det, eller også gør

man det ikke men gennem dialogen med

foredragsholderen og de andre forældre får

man lettere ved at tage stilling og vurdere,

hvordan man vil forholde sig,” siger Mikael

Arendt Laursen.

digital mobning

Emnet digital mobning har langt de fleste

forældres interesse. Det er noget, som

mange desværre har inde på livet, og når

det foregår i en klasse, berører det alle.

Heldigvis oplever Mikael Arendt Laursen, at

forældrene er meget interesserede i at løse

problemerne. og det er hans oplevelse, at

interessen er lige stor, hvad enten man har

et barn, der bliver mobbet, eller et barn,

der mobber.

Men naturligvis kan det være svært at

komme helt til bunds i en svær problemstilling

i løbet af et enkelt foredrag. Derfor uddeler

foredragsholderne altid materialer, så

forældrene kan komme i kontakt med kidsandmedia

dk efterfølgende.

”Der er altid nogle, der til et foredrag

sidder og har noget på hjerte, som de ikke

rigtig har lyst til at dele offentligt,” fortæller

Mikael. ”Det er vigtigt, at disse forældre

også har mulighed for at få hjælp, og de

kan så læse vores materiale eller ringe efterfølgende

så forsøger vi at guide dem

bedst muligt. og hvis jeg ikke selv har et

svar på hånden, sender jeg spørgsmålet videre

til en af de fire eksperter, som er tilknyttet

projektet. Så forældrene kan være

sikre på altid at få et kvalificeret svar.”


kreatiV Verden teMa

AF ZENIA LARSEN

I Shanes Verden har alting værdi

en tom juiceflaske er i manges øjne lige til at smide ud. Men med sit kreative blik er shane

brox ikke i tvivl om, at flasken kan bruges til noget. i børneprogrammet shanes Verden

bygger han juiceflasken om til en føntørrer, som frisøren frida faconklip bruger til at sætte

håret på alle de fine, lokale fruer, der skal til landsmøde i kommunen.

Frisørsalonen har Shane også bygget af ting, som for andre ser ud

som ubrugeligt skrammel. På den måde gør han førhen betydningsløse

genstande til vigtige bestanddele i de fantasiuniverser,

han bygger, fortæller og leger sig gennem i løbet af sine udsendelser.

”Jeg vil gerne inspirere børnene til at udforske deres kreativitet

endnu mere,” fortæller Shane om baggrunden for Shanes Verden.

”Min mission er at skabe et sted, hvor børn har tro på sig selv og

mod til at lytte til deres intuition.”

Mod til at være sig selv

Som barn legede Shane store, episke lege. Han kunne bruge flere

uger på at lege sig gennem fantasiuniverser, der strakte sig over

flere generationer. Legen var så stor en del af Shane, at han fortsatte

til langt ind i teen-årene. Men han følte sig forkert, og legen

blev til noget hemmeligt, som han skammede sig lidt over.

Senere uddannede han sig til designer. Arbejdsløsheden var stor,

men for Shane var det altafgørende at få et job. Så han tilpassede

sine aktiviteter til tidens trends, og det gjorde han så godt, at han

blev headhuntet af Levi’s, hvor han arbejdede i næsten ti år. Men

selvom det var et interessant job, som sendte ham verden rundt, oplevede

han, at der var noget, han lagde låg på og ikke fik brugt. Til

sidst sagde han op for at finde tilbage til det, han havde glemt.

(foto: Rolf Konow)

FaKTa

Shane Brox blev født i canada og har en

norsk mor og en dansk far. Han voksede op i

canada og Norge, men flyttede til Danmark

for at uddanne sig til designer på kunsthåndværkerskolen

i Kolding. Shane har, udover

at lave Shanes Verden, skrevet børnebøger

og lavet kreative projekter i samarbejde

med blandt andet Panduro Hobby, Royal

copenhagen og Red Barnet.

Shanes Verden er en række tv-udsendelser

for børn, der blev vist første gang i

2008. DR genudsender jævnligt udsendelserne,

der også kan ses på dr.dk/oline.

Det viste sig, at det var lettere sagt end gjort. Han havde lavet

om på sig selv så længe, at det krævede en grundig, mental oprydning

at opdage, hvad der gjorde ham glad.

”Jeg brugte nogle år i terapi, og det var en stor luksus at kunne

arbejde med mig selv og finde ud af, hvad det var, jeg havde holdt

nede og skulle have fat på igen.”

en kreativ verden er en større verden

For Shane var løsningen projekter, hvor han kunne inspirere børn

til at udvikle deres kreativitet og give dem mod til at følge deres intuition.

Ønsket om at inspirere andre i en kreativ retning gennemsyrer

alt, hvad han laver.

”Evnen til at tænke kreativt er enormt vigtig. Se for eksempel

på månelandingen. Det krævede, at nogle havde fantasi til at forestille

sig muligheden, troen på, at det kunne lade sig gøre og modet

til at gøre forsøget,” forklarer han.

Så det at være kreativ er langt fra kun noget med at tegne og

male. En kreativ verden kan mere. Den er større og har en rummelighed,

der giver grobund for at acceptere hinandens forskelligheder

og det, der er anderledes - hvad enten der er tale om ting eller

mennesker.

13


noter

14

Millioner af seere så dronningen

Takket være tv er de fire årtier med Dronning Margrethe som regent

de bedst dokumenterede 40 år i verdens- og danmarkshistorien.

Levende billeder fra de mange år spillede en central rolle i

den musikalske og historiske rejse gennem fire årtier, som DR fejrede

Dronningen med, og seerne var stærkt interesserede i at tage

med på rejsen. Der var også masser af seere hele den festlige

weekend, hvor man kunne svælge i musik, se kjoler og hatte, iagttage

udenlandske gæster, høre taler og kommentarer om de kongelige.

I januar brugte mange tid foran tv for at følge regentens 40 års jubilæum. TV 2s

direkte interview med majestæten blev set af 1.008.000 seere i gennemsnit og

af knap 1,1 mio. danskere, da flest så med. (foto: TV 2)

Vind en dab radio

Denne rebus er kreeret af kunstner Verner Schmidt.

Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der

skulle stå ”julefred”. Vinderen er Ejner Mikkelsen fra odense.

Vi ønsker tillykke.

Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen

til info@klf.dk eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22,

7080 Børkop senest den 2. april.

det vigtigste først

Bogen ’Det vigtigste FØRST’ giver

tips til præster og mediefolk, der

vil ud over kanten med kirkens

budskab. Præster skal ikke være

bange for konflikt, men turde involvere

sig i den offentlige debat

med korte og klare udtalelser.

Det er en af pointerne i bogen

"Det vigtigste FØRST", der udkom

Kirkernes Mediedag den

21. januar. Bogen giver en række

tips fra dygtige kommunikationsfolk, heriblandt journalist og teolog

Iben Thranholm, institutleder Johs. Nørregaard Frandsen,

chefredaktør Jan Kristensen, kommunikationsrådgiver Lotte Hansen

og journalister som Kurt Strand, Pernille Stensgaard, Anders

Laugesen og Mikkel Hvid. Rådene omhandler alt fra pressekontakt

og skriveproces til brandslukning. Bogen er redigeret af Svend

Løbner, der er direktør for Kirkeligt Medieakademi.

dab radio i gave

Meget tyder på, at danskerne har haft travlt med at anskaffe sig

DAB-radioer og har givet hinanden digitale julegaver under træet i

2011.

En opgørelse, som DR Medieforskning har lavet, viser, at danskerne

lægger en større og større andel af deres samlede radiolytning

på de digitale platforme, og udviklingen har især taget fart i

de sidste uger af 2011. (foto: DR)


nYt

AF THUE RAAKJÆR JENSEN

Radio 24syv snakker

”De ringer og vi snakker” sådan blev Radio24syv

anmeldt i Kristeligt Dagblad efter

den første nats udsendelse den 1. november

sidste år. Man gik i luften kl. 24, og planen

var at plagiere den første radioudsendelse

nogensinde fra julenat 1906. Derfor blev der

spillet julemusik, og juleevangeliet blev læst

højt. Men måske for at dække bredden blev

lytterne også spurgt til, hvad de havde på

eller måske ikke på når de ringede ind. Og

nej sproget er ikke det, vi kender fra P1.

Siden lærte vi så radioen at kende. Det er

tale-radio. Der er stort set ingen musik. Det er

tale tale tale. Eller måske nærmere snak

snak snak. Typisk er der mindst to radioværter,

som spiller op til hinanden i temaudsendelser.

De første dage var det tydeligt, at

radioværterne ikke var vant til at lave radio.

Der manglede også i den grad en redaktionssekretær

til at luge ud i sproget.

Man lærer vel

Ret hurtigt blev der mere styr på radioen.

Det er stadig tale-radio, men man mærker

tydeligt, at rutinen kommer radioværterne

til hjælp. De er ikke længere så ofte nødt til

at forlade en udsendelse for at stille p-skiven

på deres bil. Man annoncerer ikke

nødvendigvis alle de tekniske ting, som

man ikke kan finde ud af. På den anden

side så kan radioen aldrig blive en traditionel

radiokanal, når Mikael Bertelsen og

Mads Brügger er programchefer. Nyhederne

er dog begyndt at lyde som en radioavis

og ikke som en 7. klasse, der leger radio.

har radioen mange lyttere?

På Berlingske Media kan man læse: ”Knap

500.000 danskere stiller i gennemsnit ind

på Radio24syv i løbet af en uge - svarende

til en ugentlig dækning på 10 procent. Det

viser de allerførste officielle lyttertal fra Gallup,

der måler danskernes direkte radioforbrug.

Lyttermålingen viser også, at Radio-

24syv har erobret en share på to procent af

den samlede radiolytning i Danmark efter

blot fire uger i æteren.“Vi kan nok ikke ønske

os nogen bedre start for Radio24syv.

Der er tale om meget flotte lyttertal, og vi er

kun i begyndelsen. Vi må tage tallene som

en klar indikator på, at der er et reelt behov

for det indhold og den stil, som Radio24syv

har lagt for dagen. Nu handler det om at

kvalificere indholdet yderligere i den kommende

tid,” siger Lisbeth Knudsen formand

for bestyrelsen bag Radio24syv.”

P1’s lyttere

Den nye radiokanal er ikke gået ud over

P1’s lyttertal, oplyser DR på sin hjemmesi-

de. P1 har en fast skare af lyttere, som

åbenbart ikke lader sig rokke af Radio-

24syv. Nu er det så også et spørgsmål om

P1 og Radio24syv appellerer til den samme

lytterskare. Det kan godt være, at de

fleste lyttere af P1 kan spejle sig i Radio-

24syvs to første ambitioner:

• At skabe en ny radiooplevelse - at give

plads til folk med noget på hjerte.

• At styrke radioen som nyheds- og aktualitetsmedie.

Det kan måske være lidt sværere med de

tre sidste:

• At få tag i yngre lyttere.

• At give plads til talenter og til at eksperimentere.

• At satse på en høj grad af lytterinvolvering.

Hvilken radiokanal ønsker sig ikke yngre

lyttere, da man så har lyttere lang tid frem

talent, eksperiment og lytterinvolvering er

også godt men vel ikke for enhver pris.

Tale-radio er langsom radio. Langsom

radio forbindes med kvalitet. Men kvaliteten

kan let blive ødelagt af radioværter, som må

forlade studiet for at stille en p-skive, snakker

privat med medværten eller har et sprog,

hvor kammertonen ikke er helt stemt. Mon

antallet af lyttere er dalende?

15

(Foto: Colourbox)


MedLeM

16

AF WALDER HARTMANN

MEDlEMSpoRtRÆt: iværksætter,

initiativrig optimist, kristen

selv om man er født på landet og har gået i stråtækt skole, kan man godt ende som

bygningsingeniør og kristen iværksætter. Willy risbjerg har aldrig ladet sig standse af

tilsyneladende umuligheder, men har til fulde levet op til sine egne fire teser, når det

gælder et indholdsrigt liv, ikke mindst nr. 4 bøn virker hver gang og kan åbne lukkede

døre. dette gælder også, når der skal hverves medlemmer til kLf, kirke & Medier.

Willy Risbjerg har aldrig ladet

sig standse af tilsyneladende

umuligheder.

I 1965 blev Willy Risbjerg,

der er distriktsformand

for KLF, Kirke &

Medier i Midtjysk distrikt

og lokalforeningsformand i Ikast, Bording

og Engesvang, medlem. Han var dengang

26 år og lod sig overbevise om, at KLF, Kirke

& Medier var en forening, han som kristen

burde være medlem af. For otte år siden

fandt han ud af, at hans lokale forening

kun havde en halv bestyrelse, og

denne havde i øvrigt opgivet at finde nye

bestyrelsesmedlemmer. Risbjerg lod sig

opstille som bestyrelseskandidat og blev

valgt! To år senere blev han formand, gik i

gang med at finde nye bestyrelsesmedlemmer

og leder nu stadig en fuldtallig

bestyrelse.

Kirke & Medier satte sig for at finde ud

af, hvad det er, der i den grad motiverer et

menneske til at gøre en indsats for at skabe

interesse for og puste nyt liv i en organisation,

der gennem en årrække har mistet

alt for mange medlemmer, og hvis aktivitetsniveau

ellers kun på landsplan lever

op til sin fornemme målsætning.

Fortæl os lidt om din baggrund. Hvad har du

i bagagen, som får dig til at bruge så megen

tid på kirkelige aktiviteter, som du gør?

”Jeg er født på en gård mellem Tarm og

Nørre Nebel. Her voksede jeg op sammen

med to søskende. Mine forældre var aktive

i Indre Mission, så vi kom meget i kirken og

gik som noget naturligt i søndagsskole. Der

blev mine tanker også rettet mod ydre mission.

Her ventede nemlig en lille indsamlingsbøsse

udformet som en negerdreng,

der nikkede til tak, hver gang vi puttede en

mønt i hans skål.

Jeg brugte også megen tid i KFUM og i

håndboldklubben i Sdr. Vium.”

en aktiv ungdom

Skulle du ikke som ældste søn på fædrenegård

have været landmand?

”Det havde min far i hvert fald en idé om,

så jeg kom ud at tjene, - bl.a. på en gård i

Rangstrup i Sønderjylland. Det var hårdt og

fremmede ikke min interesse for landbruget.

I stedet ville jeg være håndværker.

Et halvt års skoleophold på Blåkilde

Ungdomsskole bestyrkede mig i ønsket om

at få en håndværkeruddannelse og siden

læse videre til ingeniør i Horsens. Under

min læretid i Lunde fik jeg lov til at prøve

lidt af hvert. Bl.a. solgte vi ligkister, så jeg

hjalp ofte med at lægge den døde i kisten."

Det må have været slidsomme år for dig, der

kun havde syv års skolegang?

”Vi var flere på skolerne, der havde samme

baggrund, men vores jyske sejhed og arbejdsomhed

gjorde, at mange af os klarede

os bedre end dem, der kom med både

real- og studentereksamen.”

taknemlig

Willy Risbjerg fortæller alt dette med en

passende blanding af taknemmelighed og

bevidsthed om, hvor hjælpen til alt dette

kom fra. Det samme gælder, når han fortæller

om værnepligten hos civilforsvaret i

Herning, de mange byggeprojekter, som

han samtidig var engageret i, og det efterfølgende

aktive arbejdsliv, hvor han måtte

lære at handle, være resultatorienteret og

at tage hurtige beslutninger.

Manden Willy Rishøj fik tilsyneladende

alt til at gå op i en højere enhed. Familielivet

sammen med Ebba fra Lønborg og deres

tre døtre blev godt og harmonisk. Der

kunne egentlig have været fire, men den

første døde under fødslen, hvilket naturligvis

var et chok for begge forældre. De følte

sig alligevel ikke svigtet af Gud og skrev på

den lille gravsten: ”Herren gav, Herren tog,

Herrens navn være lovet.”

det kirkelige engagement

Willy Risbjerg har altid prioriteret foreningsliv

højt. Han har siddet i flere bestyrelser

ofte som formand. og så har han altid elsket

og beundret børn og gerne villet videregive

sine kristne værdier til dem.


Mange flere burde være medlemmer

af KLF, Kirke & Medier, mener

ildsjælen Willy Risbjerg.

(foto: modelfoto)

Hvad er drivkraften bag dit kirkelige

engagement?

”Jeg har en klippefast tro på Jesus Kristus

som Guds søn og verdens frelser og på den

treenige Gud, at han kendte mig, før jeg blev

født, vil følge mig hele livet gennem døden

og opstandelsen til det evige liv.”

Hvordan kommer denne overbevisning så til

at præge hverdag?

”Jeg har fire læresætninger i mit liv:

1. Hvor der handles, spildes der, og hvis der

ikke spildes, er udviklingen gået i stå.

2. Jeg tror på det gode i ethvert menneske,

indtil det modsatte er bevist.

3. Jeg kan ikke elske Gud som skaber,

hvis jeg hader mennesket, som er hans

skabning.

4. Bøn virker hver gang og kan åbne lukkede

døre.

Gælder dette også i din holdning til indsatsen

for KLF, Kirke & Medier?

”Det har medvirket til, at vi gennem en bevidst

og ihærdig indsats har skaffet 100

nye medlemmer i vort område. 30 af disse

er unge familier med små børn.

Hvis vor forening skal bestå og udvikle

sig, er vi nødt til at hverve flere mennesker,

end vi mister. Når jeg tager af sted for at

hverve medlemmer, folder jeg forinden mine

hænder og beder Gud om at gå foran mig,

for hvorfor skal jeg gøre alt arbejdet selv, når

Gud er bedre til at påvirke mennesker, end

jeg selv er. Det er jo for ham, jeg virker.

Jeg mener, at KLF, Kirke & Medier er og

bør være en gren af Guds værk i Danmark.

Som en kristen lytter- og seerorganisation

må vi arbejde for at få det kristne budskab

integreret i udsendelserne. Dette gælder

ikke mindst i udsendelser for børn.”

en mængde af ideer

Willy Risbjergs mange ideer kunne fylde

hele bladet, men her til slut nævner vi bare

i flæng: KLF, Kirke & Medier skal være en

vågen og ikke lunken vagthund, hele tiden

være parat til at gå ind i en konstruktiv debat,

søge samspil med danske kirker og

menighedsråd, medvirke til udvikling af

programmer med kristent indhold, tilbyde

samarbejde med kristne skoler og efterskoler

etc.

”I alt vores arbejde” siger Risbjerg, ”er

det særdeles vigtigt at tone rent flag. Vi

skal ikke pakke kristendommen ind, men

fortælle det, Jesus har påbudt os. I øvrigt

skal vi ikke lade os vejlede og vildlede af en

masse ukyndige mennesker.”

17


egionerne rundt

18

tV SYD:

Vi inddrager seerne

og de kan lide det

En torsdag aften på Rødding Højskoler indbyder TV SYD til temamøde,

hvor emnet er ”Rundt om os selv”. Snakken går hurtigt omkring

de hyggelige runde borde. Repræsentanterne fra de mange forskellige

organisationer og sammenhænge har tydeligt mødt hinanden

før. Stemningen er fin, spørgsmålene til TV Syd fair formuleret, og

deltagerne i temamødet får viden med hjem. I aften medvirker projektleder

på Seerne Viser, Bjørn Olsen, TV Syd. Han er optaget af at

inddrage seerne. Jo mere, jo bedre.

Eks.: seerfotos inddrages i nyhedsdækningen

AF HANNE BALTZER

Seerne, seerne, seerne. Normalt er tv-stationerne optaget af seertallene,

og det er TV Syd også, men de ser samtidig en stor mulighed i

at inddrage seerne. Billeder og videoer fra seerne sættes på stationens

facebook side og bruges i stationens udsendelser. Man kan

også online følge med i historier på vej og give sit besyv med på alt

fra events til nyhedsindslag. Der er ingen grund til at vente på dyre

seerundersøgelser; journalisterne får på facebook en række tilbagemeldinger,

kontakter, nye ideer osv. og seerne får oplevelser.

- Det handler om at inddrage seerne og se, hvad seernes egne

videoer kan bruges til. Dagligt klikker 2 mia. ind på You Tube på in-

Foto: Niels-Viktor Mølsted


ternettet, og 2,4 mio. danskere er på facebook. Det skal vi benytte

os af, siger journalist Bjørn olsen.

Vil bruge potentiale

De sociale medier rykker voldsomt ved det traditionelle mediebillede.

Der er ikke tale om massekommunikation, hvor man alene informerer/

taler til. Nærmest omvendt: Dialog og inddragelse af seerne

er det vigtigste. Der føler seeren sig taget seriøst. ”Et enormt

potentiale”, mener TV Syd.

- Nogle kolleger har sagt: ”Hvorfor skal vi vise det bras?”, men

”det bras” har seere, selv om der bestemt også er tekniske udfordringer,

indrømmer Bjørn olsen. Hans opgave på Seerne Viser er at

gøre seernes videomateriale egnet til tv-udsendelser, og han

har også hjulpet seere med at filme. Erfaringen er, at der

bestemt ikke er noget økonomisk vundet ved at lade seerne

filme. Tværtimod er der tale om meget dyre indslag.

- Men seerne får noget andet, end hvis vi sendte en journalist

ud for at lave den samme historie, mener Bjørn olsen.

seerne fik syn for sagen

I 2011 var et af målene hos TV Syd, at de skulle vise flere

seervideoer, bruge de sociale medier på internettet

bedre og komme ud på mobiltelefonerne. Det lykkedes i

stor udstrækning.

Når seerne opdager, at det giver mening at følge nyhederne

fra fx TV Syd på facebook, mobil og hjemmesiden,

så vil de meget gerne være med, og det understøtter

TV Syds vision om at være seernes station. Det nye

videokoncept tiltrækker nye målgrupper, fx de unge, som færdes

hjemmevant på nettet.

Hvor medierne tidligere havde en række antagelser om kunderne,

har de nu nærkontakten. Den direkte dialog tilbyder endda kunderne

at producere indhold til medierne med hjælp fra professionelle.

Borgernes indslag og ideer vil aldrig kunne erstatte de professionelle

journalisters arbejde. Borgerjournalistik er beskrivende og

beriger vore medier, men den arbejder ikke kritisk. Den værdifulde

opgave har de professionelle medier fortsat.

TV Syd inddrager seerne

• Ved at bruge deres billeder og videoer

• I nyhedsdækningen

• I produktionen

• Ved research og udvikling af ideer

• Se mere på www.tvsyd.dk

(foto: Hanne Baltzer) (foto: Hanne Baltzer)

erik brix Linden, med i tV syds

repræsentantskab. udpeget af

kLf, kirke & Medier

”Jeg har været med i distriktsbestyrelsen i Sønderjylland i

mindst 20 år og i TV Syds repræsentantskab i en årrække

sidst genvalgt i foråret 2011. I TV Syds repræsentantskab

er jeg med til møder to gange årligt, hvor jeg får ajourført

min viden om, hvad der foregår på TV SYD, og det refererer

jeg så videre i distriktsbestyrelsen.

KLF, Kirke & Medier har været med fra TV SYDs start. Vi

har løbende ideer til journalisterne, og flere gange har vi

foreslået TV SYD at producere kirkelige udsendelser, men

hver gang er svaret det samme: Vi fletter det kirkelige ind i

den almindelige produktion. og det gør de nu også af og til.

Jørgen schmidt, med i tV syds

støtteforenings bestyrelse.

udpeget af kLf, kirke & Medier

”Det er interessant at være med til disse møder hos TV Syd,

fordi jeg får en oplevelse af, hvad der sker på stationen.

Desuden får jeg mulighed for at kommentere arbejdet og

journalisternes prioriteringer. Sidste møde hed ”Redaktør

for en aften”, hvor vi inddelt i grupper skulle prioritere en

nyhedsudsendelse. Det var sjovt - og svært. Man skulle argumentere

for sine valg og sad i de samme udfordringer,

som journalisterne gør hver dag: ”Det her, er det, vi vælger

at bringe.”

Lige nu følger vi også spændt bygningen af et nyt TV

SYD domicil i Kolding, der står færdigt i januar 2013.”

19


arrangeMenter eftertanker

20

Distrikt Nord

Generalforsamling og møde den 14. maj kl. 19 i Sognegården,

Bredgade 104, Brønderslev. Redaktør Hanne

Baltzer taler om ”Mennesker i medierne”.

Sydøstvendsyssel

Årsmøde den 16. april kl. 18 med middag, foredrag og

generalforsamling. Landsformand Lars-Peter Melchiorsen

medvirker. Vær med i Vodskov Sognegård, Tidselbakken 2

A, 9710 Vodskov.

Nordvestjysk distrikt

Holstebro og Omegn

Årsmøde og generalforsamling den 13. marts kl. 19.30 i

Mejdal Kirke, Prins Burisvej 29, Holstebro. Foredrag om

Kirke & Medier i tiden” ved organisatorisk næstformand/

journalist Jens Kr. Lynderup.

Distrikt Randers-Djursland

Grenaa og omegn

80 års jubilæumsfest og generalforsamling i Grenå sognegård,

Nørregade 1, Grenå, den 12. marts kl. 19.30. Festtale

ved Bjarne Dueholm. Vera Mikkelsen synger og spiller.

Midtjysk distrikt

Forårsmøde. ”Mød TV/ Midt-Vest.” Direktør Ivar Brændgaard

vil fortælle om de nye udfordringer og muligheder på

TV/Midt-Vest. Den 27. marts kl. 19.30 i Hedeagerkirkens

samlingssal, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning.

Ikast-Bording-Engesvang

Generalforsamling med organisatorisk næstformand, Jens

Kristian Lynderup. Hans emne er: ”Hvordan formidles kristendom

i den moderne verden gennem medierne?” Den

1. marts kl. 19.30 i Menighedshuset Ansgar, Gl. Kongevej

64, 7442 Engesvang.

Vestjysk distrikt

Vorgod

Forårsfest den 19. marts kl. 19.30, Ådalsvej 7, Vorgod.

Leder af ”Arkens Radio” i Esbjerg, Bent Larsen, fortæller

om ”Værestedet”, hvor der både er en café, boghandel og

radiostudie. Derefter generalforsamling.

Sydvestjysk distrikt

Forårsmøde med generalforsamling i Helle Hallen, Vrenderupvej

40c, 6818 Årre. Den 6. marts kl. 19.30 kommer

Janne Wibroe og fortæller om DR Kirken.

Varde og omegn

Møde og generalforsamling den 22. februar, kl. 19.30

i konfirmandlokalerne, Vestervold 1, Varde med Bjarne

Dueholm.

Blåhøj-Filskov, Sdr. Omme

Den 21.februar, kl. 19.30 er der forårsmøde / generalforsamling

i Filskov Sognegård, Sognegårdsvej 7. Jette

Seidenschnur taler om ”Et liv i frihed efter 33 år som Jehovas

Vidne”.

Sydøstjysk distrikt

Forårsmøde og generalforsamling i Gårslev Missionshus

den 13 marts kl. 19.30. Landsstyrelsesmedlem Peter

Thomasen taler.

Hedensted

Forårsmøde og generalforsamling den 7. marts kl. 19.30

i Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8722 Hedensted.

Indlæg om ”Ældre og medier” ved landsstyrelsesmedlem

og kasserer Kim Borregaard Eriksen.

Lindved og omegn

Forårsmøde med generalforsamling den 11. april kl.

19.30 i Tørring Missionshus, Bredgade 44, 7160 Tørring.

Direktør Kurt Johansen, Sat 7, medvirker.

Give

Forårsmøde og generalforsamling den 8. marts kl. 19.30

i Give missionshus, Fredensgade 6, Give. Mediepolitisk

næstformand Henning Bjerg Mikkelsen taler om ”Mediernes

magt og afmagt”.

Vejle

Forårsmøde og generalforsamling den 3. marts kl. 14,

Bakkelyparken 51, Vejle. Walder Hartmann fortæller om

oplevelser fra KLF, Kirke & Medier.

Distrikt Sønderjylland

Årsmøde med generalforsamling den 29. marts kl. 19.30

i Herrestedgaard, Herrestedtoft 1, 6520 Toftlund. Tale

ved mediepolitisk næstformand Henning Bjerg Mikkelsen.

Toftlund Kirkes Børnekor medvirker. Kaffe: 50 kr.

Aabenraa

Forårsmøde den 5. marts kl. 19.30 i Nicolaihuset, Sct. Nicolai

Gade 21, 6200 Aabenraa. Landsformand Lars-Peter

Melchiorsen taler: ”KLF, Kirke & Medier mod nye mål.”

Sangkoret EKKo medvirker.

Haderslev

Årsmøde med generalforsamling den 18. april kl. 19.30 i

Gl. Haderslev sognehus, Storegade 93, 6100 Haderslev.

Bjarne Dueholm taler om ”Livet på den digitale motorvej”.

Alssund

Årsmøde og generalforsamling den 20. april kl. 19.30 i

christiansgården, Ringgade 102, Sønderborg.

Landsstyrelsesmedlem Thea Kvist Sørensen taler om aktuelle

udfordringer i KLF, Kirke & Medier.

Distrikt Vestsjælland

Kalundborg og Jyderup m.fl.

Årsmøde og generalforsamling den 26.03 kl.. 19.30 på radiostationen

Gisseløre, Radiovej 12, Kalundborg.. Jens chr..

Seeberg sætter ”Fokus på nye mediemuligheder på tv og

radio”.

Distrikt Øresund

Årsfest med generalforsamling den 16. april kl. 18 i Hillerød

Kirke. Morten Resen, TV 2 morgenvært, underholder.

når solidaritet

er et mirakel

AF BJARNE DUEHoLM

Vi vil tit og ofte gerne være solidariske med

dem, det går godt her i livet. Det kniber nok

mere med at være solidariske med dem, der

ikke har noget at prale med.

Det er let være solidarisk, så længe det

ikke koster noget, eller vi skal give afkald på

noget.

Der er én, der er blevet solidarisk med os,

nemlig Jesus Kristus. Han gav afkald på alt

det, han ejede i himlen hos sin far, for at blive

solidarisk med os. Vi synger i en sang om, at

Jesus forlod sin Faders lyse himmel for at

komme til os med sin uendelige kærlighed, ja

for at blive solidarisk med os i vor fortabthed.

Jesu solidaritet med os er et ufatteligt mirakel.

Det er vanskeligt for os at forstå. Det behøver

vi heller ikke. Vi må have lov til at tro det.

I solidaritetens navn blev Jesus Kristus for

os den ypperstepræst, der bragte alt det til

Gud, som vi mennesker ikke kunne. Han

bragte soning for din og min skyld. Guds kærlighed

til sine skabninger blev åbenbaret ved,

at Jesus kom til vor jord ”som barn på bare

fødder”, at Jesus blev mennesker lig i et og

alt, dog uden synd. Jesus blev ved solidaritet

lig med os, så han både kunne lide for os og

lide med os. Hans solidaritet har givet os nyt

liv og ny håb for den fremtid, der ligger foran

os. Vi har ved solidariteten fået adgang til vor

GUD i himlen, og det giver styrke og trøst ind i

den hverdag, vi alle har. God solidaritet.


kirkeLige PrograMMer

KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de medier, der når alle danskere.

Kirkelige programmer

dr radio

Morgenandagten

Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB kl. 8.05

eller på DR2 kl. 8.05.

Efter at være flyttet væk fra FM er Morgenandagten nu

tilbage ,hvor den i sin tid begyndte for 80 år siden: på

Kalundborg langbølgesenderen, hvor den kan

modtages fra hele landet.

religionsrapport

Religionsrapport sendes tirsdag kl.11.30-12.00.

Den genudsendes tirsdag kl. 02.03, lørdag 00.30

samt søndag 07.30 og 19.03 på digital radio.

Mennesker og tro

Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag kl.

11.33-12.00. Programmet genudsendes søndag

08.03, 19.33 og 00.30 på digital radio.

radiogudstjenester

Radiogudstjenesterne sendes på P1, søndag kl.

9.54-11.05.

før søndagen

Lørdag kl. 17.10 på DR1.

dr kirken

Søndage kl. 14 på DR1

Februar: Flemming Kloster Poulsen

Marts: Birgitte Rosager Møldrup

Påske: Niels Hviid Gellerup Kirke i Aarhus

(Palmesøndag, Langfredag, Påskedag og 1. søndag

efter påske)

Flemming Kloster Poulsen

Birgitte Rosager Møldrup

radiogudstjenester kl. 9.54 på P1

DaTO STED PRÆDIKaNT

19. februar Brøndbyøster Kirke ove Kollerup

26. februar Gentofte Kirke Leif Ruhlmann Evald

4. marts Frisalen Salem, Frederiksværk Tomas Lindholm

11. marts Vor Frelsers Kirke, Esbjerg Trine Villumsen

18. marts Vor Frue Kirke, Roskilde Sofie Frost Bondorf

25. marts Strandby Metodistkirke charlotte Thaarup

1. april Helligåndskirken, Flensborg Viggo Jacobsen

5. april. Skærtorsdag Kastelskirken, København Kirsten Busch Nielsen

5. april. Skærtorsdag. Kl. 16.03 Nærum Adventkirke, Adventisterne Michael Bidstrup

6. april. Langfredag Kastelskirken, København Thomas H. Beck

6. april. Langfredag. Kl. 16.03 Holmens Kirke, København Liturgisk gudstjeneste

8. april. Påskedag Kastelskirken, København Gyrite Madsen

9. april. Anden påskedag Kastelskirken, København Peter Skov-Jakobsen

9. april. Anden påskedag. Kl. 16.03. Helligåndskirken, København

Grønlandsk gudstjeneste

Jens-Kristian Kleist

15. april Ganløse Kirke Kathrine Lilleør

22. april Brændkjær Kirken, Kolding Iben Munkgaard Davids

29. april Aarhus Domkirke Poul Henning Bartholin

4. maj. Bededag Sankt Stefans Kirke, København Pernille Østrem

6. maj Endeslev Kirke, Roskilde Stift camilla Diderichsen

13. maj Nr. Lyndelse Kirke, Fyns Stift Thue Gøtterup Petersen

17. maj. Kristi himmelfartsdag Østofte Kirke, Lolland Falster Stift Hans Maaløe

dagens ord

Internettet: www.folkekirken.dk/dagensord

www.dr.dk/dagensord

Tilbuddet hedder ’Dagens ord’ og retter sig mod et moderne publikum,

der gerne vil have den kristne dimension med i hverdagen på en

lettilgængelig måde. På websitet og den tilsvarende mobilapp giver en

række præster via videoklip mulighed for at tænke over store og små

aspekter af livet. Man kan få en velsignelse og give den videre til dem,

der måtte have behov for den. Folkekirkens Ungdomskor har indsunget

en række af de største danske salmer, og man kan afprøve en ny måde

at bede bønner på - i for eksempel taknemmelighed, længsel eller håb.

’Dagens ord’ er en videreudvikling af DR og Folkekirkens samarbejde om

transmissioner af kirkelige handlinger som ’Morgenandagten’ fra

Københavns Domkirke, søndagens højmesse på P1 og DR Kirken på

DR1. Med ’Dagens ord’ ønsker DR og Folkekirken at komme med nye

bud på, hvordan man kan formidle den kristne kulturarv på en levende

og personlig måde.

På denne side er de programmer, der var oplyst ved redaktionens slutning. Men se mere om kirkelige programmer på

www.klf.dk. Her kan du også tilmelde dig gratis nyhedsbreve direkte i din mailboks, fx radio/tv-guiden.

(FOTO: Sofie Agger)

21


oPLeVeLser

22

AF JENS KR. LYNDERUP

dr kirken kom forbi

I november måned gæstede DR

Kirken Videbæk kirke i Vestjylland,

der efter en udvidelse i

2010 fik væsentlig flere siddepladser.

Kirkerummet er således

noget større end normale kirkerum,

der benyttes til optagelser,

og det var da også første gang,

at DR Kirken var så langt fra normal

hjemmebane i og omkring

Århus.

KLF, Kirke & Medier blev lokalt

bedt om at supplere med

kirkegængere til de to optagedage,

og den opgave løste Vestjysk

distrikt fint. Der var mindst 150

deltagere til hver af de fire optagelser.

Sognepræst Johannes

Esmarch stod for forkyndelsen,

og for ham var det første gang,

han deltog i DR Kirken, og det

blev en stor oplevelse.

Det er klart, at tv-mediet sætter

sit præg på kirkerummet med

kameraer og lys. Men taget i betragtning,

at DR rykker ud med

teknik for millioner og 14 mand,

så fylder mediet ret lidt i selve

optagelserne, når de vises på tv.

I Videbæk sogn er man enig

om, at deltagelsen i DR Kirken

var en stor oplevelse og kommer

buddet igen, er man parat til at

medvirke.

(fotos: Gitte Volsmann)


aktueLt

AF THUE RAAKJÆR JENSEN

Morgenandagten forsvandt fra fMbåndet,

da dr efter en politisk beslutning

mistede den 4. radiokanal.

der har været en del røre om Morgenandagten

siden og det katastrofalt

faldende lyttertal. Men nu er der

ikke længere nogen ”undskyldning”

for ikke at kunne høre Morgenandagten

med lyd som hjemme hos

farmor eller direkte på telefonen.

Morgenandagten ligesom hjemme

hos farmor eller på smartphone

Det var ikke uvilje fra DR’s side, som fjernede

Morgenandagten fra FM-båndet. Det var en

omprioritering pga. en politisk beslutning. DRdirektør

Inger Bach siger på DR’s hjemmeside:

”Mange beklager, at ’Morgenandagten’

flytter fra FM-båndet. Det har jeg fuld forståelse

for. Jeg har samtidig en forhåbning om,

at der vil blive skabt nye vaner og traditioner

omkring ’Morgenandagten’, når vores faste

lyttere vænner sig til at tænde for enten tv’et

eller P2 på den digitale radio. Jeg synes, det

er lykkedes at gentænke ’Morgenandagten’

på DR 2 på en god måde, så der nu indgår

kirkekunst og tekstning af salmerne. Samtidig

er jeg meget glad for det gode samarbejde, vi

har haft med Københavns Domkirke om denne

opgave, ligesom vi har mødt stor velvilje

fra de kunstnere, vi er i dialog med” siger Inger

Bach og fortsætter:

”At DR mister en frekvens er en politisk

beslutning, som desværre ikke står til at ændre.

Vi har bestræbt os på ud fra de nye vilkår

at finde en model, hvor ’Morgenandagten’

stadig er der for de mange, for hvem

andagten er en værdifuld start på dagen.”

hvordan gik det så?

Som forventet mistede Morgenandagten

mange lyttere. Ikke alle kunne finde vej fra

FM-båndet til enten DR2 eller DAB. Til en

start var Morgenandagten også nærmest

hemmelig på DR2, da det ikke fremgik af

programoversigten i avisen. Den 1. december

kunne DR så meddele, at udsendelsen

nu også blev sendt på Langbølge

(LW). Dvs. nu er det igen muligt at høre

Morgenandagten for alle med en almindelig

radio uden DAB hjemme eller i bilen.

Kvaliteten er godt nok som i gamle dage.

For nogen vækker det måske minder om

gode gamle dage, for der er en enorm forskel

på høre orgelbrus i bedste DAB-kvalitet

og med knitrende LW-lyd. På den anden

side er Morgenandagten nu tilgængelig for

alle danske i det meste af Europa.

ny Morgenandagt dagens ord

I et samarbejde mellem DR og folkekirken.

dk er der opstået en ”ny morgenandagt”

kaldet: Dagens ord. ”Dagens ord” kan man

få som en app. (et lille program) til sin

smartphone, eller den kan læses på folkekirken.dk

eller DR’s hjemmeside. Dagens

ord består af fire dele: Tanke, salme, velsignelse

og mere. Se også side 21.

her findes Morgenandagten

alle hverdage kl. 8.03 kl. 8.21:

radio: DAB P2 klassisk

Langbølge (LW) frekvens 243 kHz

tV: DR2 samme lyd som P2. Malerier

samt billeder fra Domkirken. Læsning

og salmer tekstes.

internettet: Morgenandagten kan også

høres på Morgenandagtens egen hjemmeside:

www.dr.dk/p2/morgenandagten.

Her kan den seneste andagt høres. Andagten

kan endvidere høres som podcast

eller sendes som ”mailcast”.

KLF, Kirke & Medier har allerede modtaget

en del positive tilkendegivelser

fra medlemmer på Morgenandagten

på DR 2. Dejligt..

23


24

få nyt fra foreningen på e-mail

KLF, Kirke & Medier udgiver hver anden uge et gratis nyhedsbrev med relevant nyt om kirke &

medier. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at gå ind på www.klf.dk og udfylde formularen,

som du finder nederst til højre på forsiden. Du kan også ringe til landskontoret.

find os på facebook

KLF, Kirke & Medier har fået sin helt egen Facebookside, som vi bruger til at få gode budskaber

bredere ud på internettet. Men en Facebookside bliver først rigtig effektiv, når mange bruger den

aktivt. Derfor opfordrer vi alle til at synes godt om siden, anbefale den til vennerne og være med

til at skabe liv og debat på siden.

Mikael arendt Laursen tiltrådt som generalsekretær

En enig landsstyrelse har ansat Mikael Arendt Laursen som generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.

Hermed er der for alvor lagt op til generationsskifte og tilførsel af ny energi og dynamik. Mikael

Arendt Laursen tiltrådte som generalsekretær den 15. januar og er dermed ophørt som projektleder

for kidsandmedia dk.

”Jeg var meget glad for at være projektleder for kidsandmedia dk, og jeg bakker fortsat 100

procent op om projektet. Men da jeg hørte, at KLF, Kirke & Medier søgte en generalsekretær,

kunne jeg se nogle rigtig spændende udfordringer med at udbrede kendskabet til foreningen og

sikre, at den bliver endnu mere slagkraftig og overlevelsesdygtig i fremtiden,” fortæller den nye

generalsekretær om jobskiftet.

Mikael Arendt Laursen er ny generalsekretær i KLF, Kirke & Medier

Magasinpost sMp

aL HenvendeLse tiL: KLF, KirKe & Medier, industrivej 22, 7080 BørKop

More magazines by this user
Similar magazines