Drikker jeg for meget

Drikker jeg for meget? 

Copyright © 2011 CC. Randow 

All rights reserved 

Udgivet 2011 af GuideHouse 

Bogen er sat med Cambria 

Tryk: BookMaker – en del af Toptryk GraGisk 

Printed in Denmark 

1. udgave, 1. oplag 

ISBN 978-‐87-‐994743-‐0-‐1 

Forfatteren har forsøgt at Ginde frem til alle rettighedshavere til billeder og illustrationer i 

denne bog. Skulle der være forbigået nogen, vil de ved henvendelse til forfatteren blive 

honoreret, som om aftale var indgået. 

Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om 

ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale eller anmeldelser. 

2

Dedikation: 

Til den Altomfattende Bevidsthed 

Til Chari, Merete, Vitus og Aurora 

-‐ Tak for alt, I beriger mit liv med 

Og til Ole, som tog mig i hånden, da jeg endnu ikke selv havde lært at gå. 

3

Tak til: 

Carlsbergs Mindelegat for Brygger J. C. Jacobsen 

som har ydet bidrag til bogens tilblivelse. 

Terence Gorski og Forlaget Eftertanke, som meget generøst har givet tilladelse til at dele af 

Terence Gorskis arbejde omkring tilbagefald har måtte genoptrykkes i denne bog. 

4

”Dette er den sande yoga: 

At løsne alle sorgers bånd. 

Praktisér denne yoga beslutsomt 

og med tapperhed i dit hjerte”. 

(Bhagavad Gita) 

5

Forord v. Jacob Haugaard 

Under mit ophold , som politiker, på Christiansborg, Gik jeg som tungen på vægtskålen, ved 

Ginanslovforhandlingerne i 1997, afsat 10 millioner kroner til at lave en uddannelse af folk der 

arbejder med alkoholikere og kemisk aGhængige, ud fra erfaringen om at uddannelses niveauet 

var for lavt inden for denne sektor. 

Derfor Gik vi startet alkolog-‐uddannelsen på Bornholm, hvor bogens forfatter også er uddannet. 

En ting der altid har manglet indenfor undervisning om aGhængighed, er gode lærebøger på 

dansk. Det er dette CC råder bod på med denne bog, der meget kompetent kommer hele vejen 

rundt om begrebet aGhængighed. Den psykiske besættelse, der udvikler sig til en fysisk 

aGhængighed. Denne altfortærende sygdom, der i tidens løb har lagt mange familier øde og 

kostet mange Gine mennesker livet. 

De højt besungne tal om hvor mange der bliver dræbt i traGikken, skæmmes af hvor mange der 

er alkohol/medicin/narko påvirkede i ulykkesøjeblikket. Det ville klæde indsatsen overfor 

aGhængighed at man støttede sig mere til den konkrete viden, man i årenes løb har samlet om 

aGhængighedens psykologi og anatomi. Der er også andre faktorer end farten der dræber i 

traGikken -‐ bl.a. alkohol, piller og narko. 

Trods den kollektive benægtelse der eksisterer i dette land omkring aGhængighed, vil jeg pointere 

at vi er en del “håbløse” tilfælde, der har været ædru/clean i årevis, efter de metoder som CC 

beskriver i denne bog. 

Jeg var den første, der sagde ordet Minnesota-‐kur i det danske folketing og når jeg i dag sidder 

med CC’s bog i hænderne, føler jeg at det har været det hele værd. 

6

Indholdsfortegnelse 

Forord 6 

Indholdsfortegnelse 7 

Advarsel 10 

Indledning 11 

En “game plan” 21 

Misbrugsskolen.dk 23 

www.alkohol-‐coach.dk 24 

Om forfatteren 25 

Målgruppe 28 

Læsevejledning 30 

Del 1: AGhængighedens karakteristika 

Brug -‐ storforbrug -‐ misbrug -‐ kemisk aGhængighed 32 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger 36 

Arousal -‐ satiation -‐ fantasy 41 

Kryds-‐effekt 48 

Den aGhængige personlighed 50 

ErstatningsaGhængigheder 53 

Benægtelsen 56 

Tolerance 60 

Trang 62 

Den mentale besættelse 64 

Kontroltab 66 

Abstinenssymptomer (akutte) 68 

Afgiftning og nedtrapning 73 

Halveringstider 74 

Psykisk aGhængighed 77 

Sensibilisering (sensitisering) 78 

TilstandsaGhængig indlæring 80 

Black outs 85 

WHO’s aGhængighedsdeGinition 87 

At nå sin bund 90 

AGhængighed en sygdom? 93 

Socialpædagogikken kontra sygdomstankegangen 94 

Dopamin, signalstoffer og belønningscentret 97 

Misbrug/aGhængighed – og arvelighed 103 

Medicinsk behandling af aGhængighed/misbrug 106 

Sygdomstankegangen opsummeret 108 

Professionel intervention 110 

Dr. E.M. Jellinek -‐ Jellinek Kurven 115 

Jellinek-‐kurven perspektiveret 128 

Delirium tremens 131 

Anonyme Alkoholikere -‐ og andre 12 trins fællesskaber 133 

Enten – eller/ Både -‐ og 141 

Opsummering på aGhængighedens karakteristika 144 

7

Del 2: Alkohol-‐coaching 

Alkohol-‐coaching 146 

AGhængighedstest 149 

Rusmiddel-‐kontrakt 155 

Motivation 157 

Hvad kan jeg gøre i stedet -‐ del 1 162 

Dagbogsskrivning 169 

Den fysiske side af helbredelse/omlægning af livsstil 172 

Trang-‐dæmpere 175 

Attitude/indstilling -‐ villighed 186 

Kemisk livshistorie 188 

Negative konsekvenser af misbruget 190 

Angst/depression 199 

Kend din misbrugspersonlighed 203 

Impulskontrol -‐ eller udsættelse/tilsidesættelse af egne behov 210 

Den sorte og den hvide hund 221 

Tankemønstre 223 

Selvnedgørende udsagn 228 

Åben jagtsæson på negative udsagn 230 

Stinking thinking leads to drinking 232 

Skyld og skam -‐ og pårørende behandling 236 

AfGirmationer -‐ Du er hvad du tænker 243 

AfGirmationsblomsten 248 

AfGirmationer/bekræftelser 253 

Suggestioner 256 

Virksomhedsplan 260 

AfGirmationer og misbrug 262 

Visions tavle 265 

If you hang around a barbershop… 269 

At dele 271 

Relationscirklen 273 

Stress 278 

Stress & Tyren Ferdinand 281 

Kronisk stress 288 

Drik kontrolleret 293 

Ved aGhængighed, vær desuden opmærksom på 301 

Opsummering på coaching-‐forløb 303 

Del 3: Tilbagefaldet 

Tilbagefaldet 306 

Til storforbrugeren 311 

Hvad er et tilbagefald? 312 

Hvornår er rusmiddel-‐indtagelse at betragte som et tilbagefald? 315 

Hvad kan jeg gøre i stedet -‐ del 2 318 

Helbredelse og delvis helbredelse 320 

Tilbagefaldets faser og advarselstegn 330 

Tilbagefaldsbehandling 345 

Tilbagefaldet -‐ en afrunding 347 

Ved kontraktbrud 349 

Tilbagefaldet opsummeret 351 

8

Epilog 353 

www.alkohol-‐coach.dk 356 

Bøger 358 

Netadresser 358 

9

Advarsel: 

Den nu afdøde islandske behandler, Baldur, som for 15 år siden huserede på en 

Nordsjællandsk behandlingsinstitution for alkoholikere, sagde i spøg, at der burde hænge en 

advarselstrekant over døren på institutioner som den pågældende, så at mennesker i det 

mindste blev givet en mulighed for at stikke halen mellem benene. 

Tankegangen bag dette udsagn var, at for det menneske, som stadig ønskede en ubekymret 

druk tilværelse, var der en stor sandsynlighed for, at mødet med den pågældende behandlings 

institution og GilosoGi ville gøre dette umuligt. 

Det vil sige, de kunne måske nok drikke sig berusede igen. Men uskylden ville være pillet af 

dem. Og den er, som bekendt, ikke til at genetablere. Og med uskylden ville samtidig ryge 

glæden ved beruselsen. 

Heraf det rimelige i en advarselstrekant. 

På samme vis, kan det ikke udelukkes -‐ selvom bogens formål ikke er at gøre alle folk tørlagte 

-‐ at mødet med denne bogs indhold, kan gøre det svært for mennesker at give sig selv hen til 

ubevidst selvdestruktion, efterfølgende. 

Lad derfor (også) enhver, der læser dette, vide sig advaret! 

Dit forhold til alkohol og andre stemningsændrende midler risikerer at ændre 

sig for bestandigt, ved mødet med denne bog! 

10

Indledning. 

Kære læser. 

Denne bog har været længe undervejs. Snart 4 år, i skrivende stund. 

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var en bog “jeg lige havde rystet ud af ærmet”. Men det 

er ikke tilfældet. 

Der har været mange knaster, der har skulle høvles af. Nogle af disse knaster var faglige, 

andre igen mere personlige. 

Og den sidste udglatning -‐ med sandpapiret -‐ vil jeg påstå, har først fundet sted med 

beslutningen om at gøre bogen GRATIS. 

Som E-‐bog. 

Hvis du sidder med et eksemplar af denne bog i en papirudgave, er det fordi du eller en anden 

har valgt at betale for den, for at få et måske mere “håndtérbart format”. Det koster 

selvfølgelig noget at trykke og distribuere en bog. 

Men selv er jeg sluppet for en lang række overvejelser, ved at gøre den gratis, som på mange 

planer har gjort mig gladere, end da jeg stadig håbede, at jeg kunne tjene lidt penge på den. 

Alle disse kedelige -‐ og Glere af dem forfængelige overvejelser -‐ er jeg nu helt renset for. Og det 

føles skønt. 

Jeg håber at noget af denne lettelse må glide over i dig, på et vibrationsmæssigt plan. 

Jeg har altid vidst, at jeg burde skrive ting og sager. Det har jeg altid haft en meget stærk 

følelse af. 

Jeg har til gengæld aldrig drømt om at komme ud og fortælle min egen historie. 

Faktisk har jeg været skrækslagen for at gøre det. Så skrækslagen, at jeg startede med at 

skrive denne bog -‐ helt renset for ”mig”. Jeg lavede den udelukkende som en ”lærebog”. 

Det er vist ikke helt forkert at sammenligne dette tidlige resultat med et maskineri, der havde 

“brug for en del smørelse”. 

Man skulle virkelig have behov for at læse den, førend at den ville være gledet ned. 

Der skete også noget andet: Ved at prøve at rense bogen så meget for mig, tog jeg samtidig 

hele historiefortælleren ud af projektet. 

Dén side, jeg måske synes er aller sjovest. Væk med den -‐ JEG skulle jo ikke udstilles. 

Resultatet blev derfor også lidt for klinisk. 

Og det var egentlig ikke, fordi jeg ikke turde stå frem. Jeg har haft mange funktioner, hvor jeg 

skulle både bære et stort ansvar og stå i skudlinjen. 

Og begge dele har altid bekommet mig vel. Det var mere fordi, jeg syntes at vente på et eller 

andet. Jeg ventede på en form, eller en tilstand, som skulle indGinde sig, førend jeg følte, at jeg 

var ”parat” til at møde verden. Som forfatter. Og som menneske. 

Så jeg begyndte faktisk at skrive denne bog, blot for at “få hul på skriveprocessen”. 

Hul på ”noget andet” -‐ noget langt mere “højt-‐ravende”, noget GilosoGisk -‐ noget ”klogt”. 

Men nu var det tilfældigvis misbruget og aGhængigheden, som havde formgivet mig mest 

-‐ måske i hele livet -‐ og det var den verden, jeg beskæftigede mig med, i mit arbejde som 

programleder på en behandlingsinstitution for alkoholikere og narkomaner, til hverdag. 

Så derfor var det et naturligt sted at starte -‐ bare sådan for at få knækket skriveblokeringen! 

Men lige pludselig begyndte det ene kapitel at tage det andet. Og samtidig tjente det til at 

bevidstgøre en masse af den viden, jeg havde indsamlet i løbet af årene ”på gulvet”, i 

misbrugsbehandlingen, så jeg følte faktisk, at jeg blev bedre til mit arbejde, ved at skrive de 

forskellige kapitler. 

11

På et eller andet tidspunkt undervejs Gik jeg også en klar fornemmelse af, at det at videregive 

information som dét, denne bog rummer, til mennesker, som endnu ikke er ”helt så langt ude”, 

ville kunne være rigtig god forebyggelse af fremtidige misbrugsforløb. 

Og så begyndte jeg først rigtig at blive interesseret i projektet. 

Jeg ved jo desværre godt, fra min hverdag på behandlingscentrene, at forebyggelsesindsatsen 

overfor misbrug og aGhængighed i Danmark har spillet alvorligt fallit. 

Jeg begyndte herefter at skrive et manuskript på ca. 300 sider, bestående af forholdsvis tør og 

kompakt misbrugsviden, som var tilsat en række spørgsmål, for de (meget motiverede) 

mennesker, som gerne ville et andet sted hen med deres liv. 

Men det er ikke til at benægte. Det var tør viden. Uden alt for megen menneskelighed. 

JEG skulle jo -‐ som sagt -‐ helst ikke indblandes. 

Og sådan blev det ved. I hvert fald 3 gennemskrivninger af materialet blev gennemført på 

denne måde, uden at det resulterede i nævneværdigt meget mere ”nerve”. 

Det her ”lille kompleks” stod samtidig i skærende kontrast til de oplevelser, jeg havde i mit 

arbejde, der hver dag involverede både foredragsaktiviteter, aGholdelse af work shops, samt 

gruppe-‐ og enkelt terapi med misbrugere, indskrevet i behandling. 

Sammen med disse, tør jeg godt sige, at jeg blomstrede. Jeg turde være mig selv, jeg nød, hvad 

jeg lavede og oplevede ikke sjældent, hvad jeg godt tør kalde ”selv-‐forglemmelse”. En fantastisk 

tilstand, og for mig at se, det eneste sande kriterium for, om man beskæftiger sig med det 

rette, i tilværelsen. 

Men hvorfor kunne jeg så ikke overføre dette til bogen? 

I retrospekt, kan jeg godt se, at det hænger sammen med min opvækst i et særligt miljø, i en 

særlig kultur, hvor man ikke udbasunerer helt private forhold. 

Og da slet ikke ”de pinlige”, ”skammelige” forhold. 

Nej,nej -‐ det gør man da virkelig ikke…. 

Der er en scene i Gilmen ”Pretty Woman”, hvor Richard Gere og Julia Roberts tager et karbad 

sammen, og Richard Gere udtaler, at det har kostet ham henved 10.000 $ i psykolog-‐regninger 

at udtale ordene ”I am very angry with my father”. 

Det har jeg også været. 

Men det var ikke bare min far, jeg var vred på; jeg var vred på alt, der kunne bringe 

associationer op om ”borgerskabets krav og forventninger”, som var endt med at blive en 

sådan spændetrøje på mig, at jeg nær var død i forsøget på at slippe ud af den. 

Jeg tog så meget afstand fra hele den verden, jeg var opvokset i, at jeg føler, at jeg har været 

hele vejen rundt om månen og tilbage igen, dér hvor jeg står i dag. 

Helt anderledes aGklaret. 

Men i praksis er det ikke bare et enkelt kraftfuldt spring, der skaber denne forandring/ 

forvandling. Det er en lang række små ryk. 

Og én af de hæftninger, jeg endnu ikke havde rykket mig fri af, var den massive, kollo-‐enorme 

vægt, omverdens dom, ville fælde over mig, hvis jeg gjorde dette eller hint. 

Min opvækst i Gentofte og de 6 år på Herlufsholm Kostskole havde givet mig en form for 

åndelig mundkurv på. En meget stor klarhed om ”what not to do” -‐ og desværre ikke helt lige 

så meget begreb om, hvad man skulle gøre i stedet. 

Så bogen blev -‐ som sagt -‐ en underlig gang upersonlig misbrugs gennemgang. 

Lidt lige som en tandrensning. Og slet ikke sådan som jeg praktiserede at videreformidle 

budskaberne, til hverdag, i mit arbejde, hvor jeg ikke var bange for at bruge mig selv, med et 

pædagogisk syfte. 

12

Efter 3 gennemskrivninger, faldt jeg dog “til patten” og måtte indrømme, at jeg havde været 

for fraværende i materialet. 

Jeg kunne ikke skrive om aGhængighed og misbruget, uden at samtidig inddrage mig selv. Der 

skulle træffes et valg. 

Ville jeg give (illusionen om) den stolthed, der havde ligget i at være Hr. Statsminister, 

præfekt og Alfa-‐Han på Herlufsholm Kostskole (og en masse andre macho-‐roller 

efterfølgende) fra mig, og i stedet nu indrømme for alverden at jeg var havnet som 

misbrugsramt, fodformet terapeut for narkomaner og alkoholikere? 

I virkeligheden var/er det en fuldkommen Gjollet overvejelse. 

For virkeligheden havde jo i forvejen bragt mig hertil. Det vidste jeg godt. I 10 år havde jeg 

allerede levet på denne måde. 

Men det var også 10 år, uden nogen nævneværdig kontakt til mit daværende bagland, hvilket 

havde mange årsager. 

Det mest utrolige er, at disse 10 år havde været mine klart bedste år nogensinde. 

I disse år mødte jeg min elskede kone, vi Gik vores to dejlige børn, og jeg høstede større succes 

og anerkendelse i mit arbejde, end noget andet nogensinde har bragt mig. 

Men ville jeg indrømme det -‐ offentligt -‐ herunder også til de mennesker, jeg før havde 

sammenlignet mig med, som nu var styrtende (indGlydelses)rige, i alle mulige fremtrædende 

positioner i samfundet? 

Det var et helt andet spørgsmål. 

Og så indså jeg, at dette var en situation; ret skæbne deGinerende, som mindede meget om en 

anden situation, jeg havde stået i, godt 13 år forinden. 

Dengang havde jeg skullet vælge imellem at forfølge min ambition om at læse videre på (det 

noget mere ærbare studium) psykologi, eller om jeg skulle springe fra og tage imod et tilbud 

om at uddanne mig til Alkolog (misbrugs terapeut), i stedet. 

Jeg var blevet opfordret til at gå sidstnævnte vej af nogle af de behandlere, som havde haft mig 

i behandling, og som kendte til både til min personlige og min studiemæssige baggrund. De 

mente, jeg havde “potentiale”, som misbrugsbehandler. 

I første ombæring, betakkede jeg mig tilbuddet, på det kraftigste. 

Dels fordi jeg syntes, at det var en kamp, bare at klare at holde mig selv fri af mine egne 

misbrugs-‐fortrædeligheder. Men givetvis også fordi visse elementer af snobberi og 

fordømmelse stadig klæbede til mig. 

Først, da jeg havde gennemgået en større personlig, relationsmæssig krise, der varede et lille 

års tid, og derigennem havde fået slået nærmest “al luft ud af systemet”, blev jeg i stand til at 

træffe det rigtige valg (der samtidig var blevet renset for mængder af stolthed og snobberi). 

Jeg takkede herefter ja til at starte på alkolog studiet. 

Og siden har mit liv aldrig savnet den mening, jeg så desperat havde søgt, indtil dette 

tidspunkt. 

I hverdagen fandt jeg hurtigt glæde i arbejdet med misbrugeren, der nærede et ønske om 

forandring. Men altså stadig ikke nok til, at jeg turde slippe mig selv fri, offentligt, også. 

Dette ryk foretager jeg først nu. 

Min undervisningsbog, om misbrug og aGhængighed, er altså ikke længere renset for mig. 

Tværtimod. 

Hvad sikkert også vil få én og anden til at rynke på næsen. 

Men man kan ikke gøre alle tilfredse, og jeg tillader mig altså denne lukus, i vished om, at 

bogen er til gratis download, og således bør få et liv udelukkende baseret på “ægte 

efterspørgsel”. 

13

Lad os derfor også bare starte med at konkludere, at denne bog er ikke videnskab, selvom den 

til tider forsøger at formidle mange af de tanker og impulser, der rører sig, også i de hellige 

studie-‐haller. 

Det er en selvhjælpsbog, i ordets sandeste forstand. Til dig (som jeg mener at kende), der er 

kommet i vane med at drikke for meget. Helt uden nogen moralsk dom. 

Andre må dog godt kigge med. 

Jeg ved ikke, hvad det er med misbrugere. 

Jeg kan ikke lade være med at knus elske dem. I hvert fald dem, der er ærlige omkring deres 

misbrug og beder om hjælp. De har mig lige til at begynde med. Uden forbehold. 

Det har velsagtens noget at gøre med, at man “kender sine lus på gangen”. 

Jeg tror derfor godt -‐ uden at trutte alt for meget i mit eget horn -‐ at jeg kan sige, at jeg har 

”gehør”, når det kommer til misbrug og aGhængighed. 

Normalt kræver ”gehør” dog nogle toner at forholde sig til. Et menneske, man kan ”lytte sig 

ind på”. 

Når jeg lytter, på denne måde, ind i sjælen på et menneske, som lider efter overforbrug af 

alkohol -‐ og andet -‐ så har jeg stadig til gode at opleve at mangle inspiration, efterfølgende. 

Der opstår altid noget, vi kan arbejde videre med. 

Det samme lader sig naturligvis ikke helt gøre, på samme måde, med en bog som denne. 

Medmindre, vi allerede har mødtes i ét eller andet præ-‐destineret eller parallelt kvantefysisk 

univers, så må man i udgangspunktet gå ud fra, at bogskrivning er envejs kommunikation. 

Formen er derfor blevet lidt lige som en opslagstavle. Jeg sætter de sedler op, som jeg synes er 

relevante og meningsfulde. 

Og så håber jeg på at nogen……så håber jeg på, at du kommer, og tager opslagene til dig. 

At du læser dem, og processerer dem i din bevidsthed, så de bliver til dit materiale. 

Opslagene på tavlen rummer er en stor del af summen af min erfaring, i disse spørgsmål. 

At benytte netop disse virkemidler, véd jeg, virker! 

Det må du gerne stole på. 

Den bog, der har været et stykke tid om at komme i søen, er altså i virkeligheden to bøger. 

Det er dels visse dele af min egen beretning, jeg ikke har følt mig helt tryg ved at tale om, 

offentligt, tidligere. 

Og så er det i endnu højere grad, en selvhjælpsbog, til storforbrugere og misbrugere. 

Inden de når til det punkt, hvor de har behov for døgn behandling m.m. 

På sin vis, kan man hævde, at jeg -‐ forfatteren -‐ er løbet imod den samme mur, som er selve 

videnskabens største udfordring, i denne tidsalder: 

Nemlig, at det er ikke muligt at lave helt objektive forsøg. 

Videnskabsmanden (observatøren) kommer altid til at påvirke resultatet. 

Kvantefysikken bekræfter dette -‐ i forsøg. 

I takt med, at min forståelse af verden har udviklet sig, er jeg derfor også kommet frem til den 

tanke, at der er faktisk ikke nogen smukkere eller større udfordring et menneske kan påtage 

sig, end at helt bevidst søge at påvirke resultatet. 

At gribe ind i det store billede og selv blive en medskaber. 

14

At gå fra at være et offer, der påvirkes af andre, til at være én, som tager ansvar for 

tilværelsen. På alle planer. 

Ikke mindst denne erkendelse har været medvirkende til, at jeg nu tør give mine erfaringer 

fra mig. 

Dette er i høj grad også, hvad en vellykket omlægning af et menneskes (mis)brugsvaner af 

rusmidler handler om. Og derfor vil disse omlægninger af tankemønstre have en stor plads i 

denne bog, ligesom de alle dage har haft det, når jeg har undervist misbrugere i at nå nye 

målsætninger. 

Lad os derfor rette opmærksomheden hen på, hvad denne bog meget gerne må være for dig. 

Læseren. 

Bogen er som sagt en selvhjælps bog. 

Det vil sige, den kommer til at kræve din aktive deltagelse. 

Bogen vil på forskellige tidspunkter forklare om fagligt relevante emner og bagefter stille dig 

spørgsmål, som rammer ind i dine allermest personlige forhold -‐ også i nogle af dem, der ikke 

føles så rare at lukke op for. 

Der vil givetvis være noget, du vil have mere lyst til at se på end noget andet. 

Det er helt naturligt. 

Måske vil også du blive stødt af noget, der kan tåle sammenligning med mine før-‐nævnte 

(snobbede) fordømmelser. 

Èn af disse mekanismer bliver måske aktiveret allerede ved det følgende udsagn: 

Der Qindes mange aDhængigheds skabende stoffer, hvor alkohol blot er ét af dem. 

Og det giver ingen mening at fælde dom over nogen af dem; at tænke, at noget er bedre 

eller mere acceptabelt end noget andet -‐ når man først har krydset grænsen til 

aQhængighed. 

Det er således de samme neuro-‐biologiske faktorer, der er på spil, hvad enten man drikker 

alkohol eller indtager narkotiske stoffer, overforbruger penge, agerer ud sexuelt, over-‐ eller 

underspiser, arbejder for meget…...med mange Glere variationer. 

I arbejdet med at afvænne kemisk aGhængige mennesker, er det hele det samme. Og 

behandlingen derfor også rimelig ens. 

Nogle af disse forskellige aGhængighedsskabende stoffer (eller handlinger), kan man godt 

komme til at erstatte med hinanden, i perioder, hvor man skærer ned for det ene ”stof”. 

Måske skruer man op for cigaret indtaget, eller for kaffen, eller for sukkeret, eller 

arbejdsmængden, når man ændrer i sit indtag af mængden af alkohol. Eller man kunne fristes 

til at begynde at tage nervemedicin. Eller ryge hash. 

Jeg har haft mange diskussioner med nære venner, kollegaer, familie, (en tidligere) forlægger 

og ikke mindst mig selv, om hvorvidt, jeg overhovedet skulle lade denne indsigt fremgå af 

bogen. 

Man kunne jo frygte, at ganske almindelige mennesker med en lidt velvoksen trang til alkohol 

ville lade sig afskrække, første gang de stødte på en sammenligning med andre former for 

kemisk aGhængighed…..(herunder med narkomaner). 

Underforstået: Og så vil de jo ikke købe bogen! 

15

Disse overvejelser er jeg heldigvis (lige som mange andre bekymringer) kommet helt fri af, 

med beslutningen om at gøre bogen gratis. I sin E-‐udgave. 

Med den samme beslutning, kommer man heldigvis også udover en helt masse overvejelser 

om, hvad andre måtte tænke om én. 

For det er fuldkommen lige meget!!! 

Jeg har ikke skrevet bogen for at hive penge op af lommen på dig. 

Jeg har skrevet den for at hjælpe dig. 

Måske er jeg lidt ekstra sårbar på dette punkt, men at IKKE tage penge for bogen har således 

været en utroligt befriende beslutning. Jeg skal ikke overbevise dig om noget eller “levere 

varen”, udover, hvad min egen standard byder mig. Og hvor lidt og hvor meget, du vil gøre 

brug af dette hjælp-‐redskab, er herefter helt op til dig selv. 

Også inden jeg besluttede at gøre bogen gratis, var jeg dog endt med den konklusion 

-‐ i forhold til at lave sammenligninger imellem alkohol og andre stemningsændrende 

handlinger/stoffer -‐ at var dette en uverstigelig hindring for en evt. bogkøbers tilegnelse af 

stoffet, så var denne bog sandsynligvis ikke for denne vedkommende! 

For jeg kan ikke gå på kompromis med noget, der er så fundamentalt for forståelsen af 

misbrug og kemisk aQhængighed. 

Har du en disposition for misbrug eller aGhængighed, så er der en overvejende stor 

sandsynlighved for, at selvsamme disposition vil forsøge at forføre dig i andre retninger, på et 

senere tidspunkt. 

Alle (afvænnede) aGhængige kan bekræfte dette. 

Mit personlige studium af disse mekanismer har været et mere og ofte også et mindre bevidst 

studie objekt, siden barndommen. 

I bakspejlet, kan jeg således se tilbage på indtil Glere forskellige former for aGhængighed, som 

styrende faktorer i mit liv, i hvert fald siden teenage årene. 

Hvis jeg medregner sukker, så var dette en hyppigt benyttet trøst for mig, når jeg havde det 

følelsesmæssigt svært, allerede i 6-‐7 års alderen. 

De sidste 15 år, er der dog blevet kastet stadig mere lys over problemstillingen i mit sind, 

hvorved aGhængighedens magt er blevet stadig mindre. 

Det er nemlig hvad, der sker, når man tilfører viden til denne problemstilling. 

Den slipper sit tag i dig, lidt efter lidt -‐ erstattet af oplysning og bevidsthed. 

Som også andre erfarne ex-‐misbrugere vil kunne bevidne, er det en fortløbende proces, at 

bevidstgøres om de mekanismer, som formgiver et forløb af (overforbrug), misbrug og 

aGhængighed. 

Problemstillingen Glytter sig. Dit syn på den ændres. Din bevidsthed skærpes. 

På et tidspunkt, bliver den måske ligefrem en ven eller en fortrolig; i hvert fald bliver det til en 

meget konstant størrelse, som du kan måle din udvikling op i mod. 

Det er ikke en sjælden oplevelse, i sammenhænge, hvor mange afvænnede misbrugere samles, 

at høre, at man kan være helt taknemmelig over den læremester-‐funktion, som 

aGhængighedens konstant yder i ens liv. 

16

Problemstillingen Drikker jeg for meget? er dog typisk én, man slår sig på, inden man når 

så vidt som til ligefrem ”at holde af den”. 

Der må derfor heller ikke gå for meget romantik i den, når man skal tegne et retvisende 

billede af ”modstanderen”. 

AGhængighed (når tilstanden har udviklet sig hertil) er en dræber, på linje med cancer, HIV og 

traGikuheld. 

Det er ikke noget mennesker gerne hører om, men det er altid helt uundgåeligt, at alkohol 

misbrug (aGhængighed), over en længere tidshorisont, ender med at resultere i for tidlig død. 

Om det er 5-‐10-‐15 eller Glere år, der er tale om, er naturligvis helt individuelt. 

Mennesker, der overforbruger alkohol, har hørt dette til bevidstløshed. Hvis man taler med 

dem, vil de påstå, at det véd de godt. 

Når jeg underviser på Alkohol og TraGik kurser for dømte spritbilister (hvor benægtelsen ofte 

er ret massiv), bliver jeg rigtig ofte mødt med dét, jeg kun kan betragte som et forsvarsværn, 

når folk insisterer på, at meget af det, jeg taler om, det vidste de godt i forvejen. 

Fænomenet har fået mig til at omdeGinere mit syn på viden. 

Viden er således ikke for mig, kun det, at man kan enten genkende eller genfortælle et givent 

indhold af noget. 

Hvis ikke man samtidig ændrer sine handlinger, i overensstemmelse med denne ”viden”, så er 

det en gold viden. 

Jeg véd da godt, hvorfor folk kommer med disse ”jeg ved det godt alt sammen”-‐ udsagn. Det er 

naturligvis for at lukke munden på mig. 

Bare klap i! Jeg ved det i forvejen. Du kan godt spare dig ulejligheden. 

Det er naturligvis, fordi de føler sig truet. De føler, at noget, de holder af, måske vil blive taget 

fra dem. Så deres handling er et forsøg på at beskytte noget, der er dejligt. 

Hold dig væk fra det her. Det er mit! 

Jeg kan stadig huske tilstanden, da jeg gik hjem en sommer morgen, efter en (våd) nat som 

bartender med efterfølgende morgenværtshus besøg, og tænkte, at : 

”NU er den der! -‐ Dette er den dejligste tilstand i verden”. 

Når man kan sige sådan, om en kemisk induceret tilstand, der er forholdsvis let at gentage, så 

er det klart, at det bliver en næsten naturstridig handling at ophøre hermed. 

Ingen, der har sådanne oplevelser, efter indtagelse af alkohol (eller andet), ønsker at de skal 

stoppe. 

Og alligevel kan det blive nødvendigt -‐ for nogle. 

Hvorfor? 

Det er egentlig ganske simpel hovedregning. Og det er det regnestykke som enhver, der står 

foran et opgør med brugen af rusmidlerne, må gøre sig: 

Det er et regnestykke om for og imod. Om plusser og minusser. Om fordele og om negative 

konsekvenser. 

De gode beruselses tilstande, jeg refererede til før, kom på et meget tidligt tidspunkt i mit 

(mis)brugsforløb. 

På dette tidspunkt kunne disse tilstande gentages forholdsvis ofte, med ret overkommelige 

konsekvenser til følge. Det kostede med andre ord ikke særligt meget – hverken økonomisk, 

fysisk, socialt eller på andre områder af mit liv, at nyde rusmidlerne. 

17

For rigtig mange mennesker, sker der dog det, at nydelsesmidlet alkohol, en dag tager 

masken af og begynder at fremtræde i sin anden forklædning: Nemlig som rusgift. 

I form af kemisk opløsningsmiddel -‐ eller vævsgift, der er en anden af alkoholens lidt mindre 

Glatterende benævnelser. 

Når indtaget regelmæssigt, i større mængder, bliver der altså pludselig en pris at betale for 

førnævnte eufori. 

Pludselig er rus oplevelserne ikke gratis mere. 

Hvis du læser -‐ studerer -‐ denne bogs indhold, sådan som det anbefales, og accepterer 

udfordringen om at være aGholdende i samme tidsrum, så garanterer jeg dig, at dit forhold til 

rusmidler for altid herefter vil være forandret! Så kommer advarslen fra bogens første sider 

til sin ret! 

Det er lidt af et løfte! 

Om du herefter vil være ædru for evigt, eller blot bedre oplyst, og derfor i stand til at handle 

anderledes, hænger naturligvis sammen med, hvad du har haft for målsætning, inden du 

påbegyndte læsningen. 

Men et løfte, slynger jeg gerne ud om, at dit forhold til rusmidler, efter dette studium, vil være 

tilført et sandhedsserum -‐ på godt og ondt -‐ og at alting med garanti herefter fremstår 

anderledes. 

For at nå dette mål, har jeg inddelt denne bog i tre dele. 

Den første del hedder ”ADhængighedens Karakteristika”. 

Denne del af bogen er skrevet for at oplyse dig om alt dét, som god bevidstgørelse om 

problemstillingen overforbrug -‐ misbrug og kemisk aGhængighed af stemningsændrende midler 

bør indeholde. Noget af det kan i første omgang virke som lidt lærebogsagtigt. Og det er det 

også, til en vis grad. 

Tankegangen bagved er dog, at hvis jeg forklarer dig, at skyggerne, der falder på væggen og 

ligner et uhyre, i virkeligheden blot er forskelligt tøj, der ligger lidt hulter til bulter på en stol, 

så vil du i fremtiden kunne agere meget mere rationelt, og med en højere livskvalitet til følge. 

I andre tilfælde, er tankegangen bagved, at der er altså nogen, der er nødt til at fortælle dig, at 

det gør ondt at tænde for koge pladen og bagefter lægge sin hånd derpå! 

På mange måder, kan det være lidt skræmmende læsning, men det er naivt, at tro, at man kan 

oplyses om et emne, der er så omfattende som aGhængighed og misbrug, uden at skulle en lille 

smule ”på skolebænken”. 

Som sandheds serum betragtet, skal du dog vide, at det er sammensat på denne måde, fordi 

det erfaringsmæssigt er de ingredienser, der skal til for at opnå målbare resultater. 

Bogens anden del hedder : Alkohol-‐coaching. 

Du vil Glere gange i denne bog støde på udsagnet, at aDhængighed (misbrug) og bevidsthed er 

hinandens modsætninger. 

For at bevidsthed skal kunne erobre sindet tilbage fra aGhængigheden, skal der igangsættes en 

tanke-‐ og en erkendelsesmæssig proces. 

Noget af denne proces vil hente sin næring i det første afsnit om ADhængighedens 

Karakteristika, men der er også brug for, at nogle følelsesmæssige processer starter, hvor du 

retter blikket indad; hvor du stiller dig selv nogle intime spørgsmål og lytter til svarene, med 

et åbent sind. 

18

Resultatet af dette vil være, at du gør dig nogle erkendelser om dit stå sted i tilværelsen. 

Og i det omfang, at du har fået øjnene op for, at du har brug for en kurs-‐korrektion, vil der 

endvidere være en række meget potente øvelser, der kan begynde at sætte skub i processen 

med at føre dig de nye steder hen. 

Efter i bogens første del at have gennnemgået en mængde teoretisk viden vedr. misbrug og 

aGhængighed af alkohol, drejer vi altså i denne del af bogen nu fokus derover, hvor det er 

meningen at DU skal inddrages mere aktivt i bogen. 

Hvis du har tænkt dig at bruge denne bog til -‐ aktivt -‐ at tage et opgør med overforbrug af 

alkohol (og andre stemningsændrende midler), så er det i denne 2. del af bogen, at du 

begynder at Ginde en række mere konkrete redskaber, der vil hjælpe dig i denne proces. 

Dette begrænser sig ikke kun til misbrugs relevante problemstillinger, men for så vidt at 

(mis)bruget måtte have haft en afsmittende effekt, på en lang række andre livs områder, vil 

der være mulighed for, at du kan Ginde hjælp til at søsætte nye skibe, i nye retninger, og med 

en meget bredere horisont? 

Bogens tredje del: Tilbagefaldet, har til hensigt at beskrive nogle af de mekanismer, der kan 

få et menneske til at overveje at begynde at drikke alkohol og tage stemningsændrende 

midler igen, selvom det egentlig på et tidligere tidspunkt har haft besluttet, at det ikke vil 

indtage mere. 

Èt af Verdenssundheds organisationen WHO’s kriterier for aGhængighed lyder således: 

(AGhængige mennesker praktiserer…..) 

Fortsat indtagelse af stof (herunder alkohol) på trods af erkendt skadevirkning. 

Når man på denne måde véd, at mennesker, der lider af aGhængighedssyndromet (som WHO 

kalder det), kan Ginde på at gøre noget, de egentlig ikke havde lyst til, på et andet (tidligere) 

tidspunkt -‐ så er der god grund til at undervise i, hvad det er for en forandringsproces disse 

mennesker gennemgår (så man kan bremse den). 

Hvad er der sket, fra det tidspunkt, hvor disse mennesker var fast forankrede i én beslutning, 

til de lige pludselig forsvarer et helt andet synspunkt, og ligefrem udviser stor aggression 

overfor dem, som forsøger at gøre opmærksom på denne dobbelthed? 

Kunne det have været undgået? Og hvad skal der ske, fremadrettet? 

Hvilket ”jeg”-‐ var mon det rette (skal/skal ikke), når handlingen (tilbagefaldet) så ofte 

efterfølges af voldsom anger, og både fysiske og psykiske tømmermænd? 

Kan man lære at genkende disse tegn og således undgå at havne i tilbagefald, som ikke er 

planlagte? 

Dette afsnit “Tilbagefaldet” kan måske med rette hævdes at være skrevet, mest med de 

læsere for øje, som har total aGholdenhed for øje -‐ fordi de har deGineret sig selv som kemisk 

aGhængige. 

Men også de mennesker, som ikke har deGineret sig selv som misbrugere eller kemisk 

aGhængige mennesker -‐ og som derfor har et berettiget ønske om at fortsætte med 

kontrolleret brug af alkohol -‐ vil med stor sandsynlighed kunne udlede nyttig viden af disse 

beskrivelser af adfærdsmønstre, fordi de virker generelt bevidstheds skabende. 

Sidst, men ikke mindst, rundes bogen af med en epilog, der fremhæver og debatterer nogle af 

de vigtigste forhold indenfor misbrugsproblematikken i dag; ikke mindst nødvendigheden af 

19

at sætte ind, tidligere, med oplysning og behandling af forløb, der ellers i mange tilfælde vil 

ende i regulær kemisk aGhængighed. 

20

En game plan 

På det seneste har jeg haft god anledning til at stille mig selv spørgsmålet: 

Hvad er det egentlig som virker -‐ og som ikke virker -‐ i vores behandlinger i dag? 

Jeg har haft min gang på forskellige behandlingsinstitutioner i over 17 år nu. Og jeg har set 

gode behandlingsforløb møde et tragisk endeligt. Og jeg har set meget usandsynlige tilfælde 

triumfere, uden at kunne få øje på den indlysende årsag hertil. 

Nogle klienter virkede til at være godt motiverede, veltalende, intelligente, charmerende m.m. 

Andre igen kunne man godt have ønsket havde været heldigere, da der blev uddelt dåbsgaver. 

Men ikke engang åbenlyse talenter i den ene eller anden retning ser ud til at kunne forklare, 

hvorfor nogle forløb ender godt, mens andre ikke gør det. 

På det seneste, har jeg skænket disse forhold en del overvejelser. 

Mit bedste bud, i skrivende stund, på hvad der gør en forskel, er eksistensen af en plan 

-‐ af nye målsætninger. 

Det er nu engang sådan, at hvis man ikke ændrer kurs, så ender man dér, hvor man var på vej 

hen. 

Det lyder så simpelt, at den lader vi lige vandre ind ad det ene øre og ude af det andet 

igen…....hvis man ikke ændrer kurs, så ender man dér, hvor man var på vej hen. 

Det kan da ikke være svaret på noget så komplekst som misbrug og aGhængighed? 

Nej, ikke alene. 

Men uden et brændende ønske om at tingene kommer til at se anderledes ud, end de gør lige 

nu, og en aktiv og kreativ indsats for at opdyrke og kultivere det virkelighedsbillede som skal 

komme til at stå i stedet for det gamle, så er der (erfaringsmæssigt) ringe sandsynlighed for at 

noget kommer til at ændre sig. Dertil er gamle vaners magt for stor. 

Jeg hævder således, uden blusel: 

Du kan ikke bryde en gammel vane, uden at have et nyt mål. 

Og det skal være et stærkt mål. Et realistisk mål. Et mål, som du fuldkommen kan identiGicere 

dig med. Og helst også, et ikke for kompliceret mål. 

Jeg har i min tid i behandlingsverden set mange mål -‐ gode mål -‐ som når alt kom til alt, ofte 

var målsætninger, der udsprang af behandlere, socialrådgivere, arbejdsgivere eller 

familiemedlemmers gode intentioner. 

Men som ikke var misbrugerens (klientens) egne, personliggjorte mål. 

Ofte foregår det på den måde, at misbrugeren er både rystet og forvirret over den krise, han 

eller hun beGinder sig i. 

Personen indkaldes herefter til et møde på kommunen, hos misbrugsbehandleren, 

arbejdsgiveren, eller konfronteres af manden, konen, kæresten eller andre, som stiller ham 

eller hende stolen for døren. 

Giver vedkommende et ultimatum…..en trussel! 

Måske kender du selv til dette fænomen? 

Budskabet er altid klart, i disse situationer: 

Det er ikke godt nok, dét du har gang i! 

Find en plan, som kan få dig et andet sted hen…… og gør det gerne inden på torsdag, ml. 15.00 -‐ 

16.00. 

Ellers……….! 

21

Og så kan du selv forestille dig en lang række konsekvenser. 

Rigtig mange planer, sociale handleplaner, karriere planer og behandlingsplaner er således 

udsprunget af en situation, hvor (mis)brugeren var dels groggy og dels havde en pistol for 

panden. 

De holder som regel et stykke tid, sådanne planer. 

Men hvis ikke der har været taget et dybt, personligt ejerskab af den plan, som forhåbentlig er 

meget simpel, så vil den over tid miste sin evne til at trække i en given retning, og så vil 

(mis)brugeren, efter et stykke tid, igen vende tilbage til tidligere tiders måde at gøre tingene 

på. 

Og det vil i rigtig mange tilfælde sige: At misbruge. 

Dét, rigtig mange mennesker har brug for, på dette tidspunkt, er derfor tålmodighed, omsorg, 

sparring og vejledning -‐ eller på nydansk: Coaching. 

Nogle af disse kvaliteter, er det givetvis nemmere at overføre ved et personligt møde, end 

igennem en bog. 

Men selv, hvis vores møde kun skal blive et møde i bogens verden, så tag dette budskab til dig, 

mere end muligvis noget som helst andet af alt dét, du vil møde på de kommende sider: 

Giv dig i den kommende periode rigtig god tid til at gentænke dit liv! 

Der er tydeligvis noget, der ikke virker! 

Og når du har konstateret (= erkendt), hvori problemet består, så mærk godt efter, med hver 

eneste celle i din krop, hvad der vil være en god game plan for dig. 

Det skal være DIN PLAN. 

At dels hjælpe dig til at afdække omfanget af problemet og bagefter sætte retning på en ny, 

given kurs er indbyggede målsætninger for denne bog. 

Jeg, CC. Randow, ønsker dig rigtig god fornøjelse hermed. 

22

Misbrugsskolen.dk 

Misbrugsskolen.dk er et site, som i skrivende stund endnu ikke har fået luft under vingerne. 

Det har det af Glere årsager ikke. 

Men inden, jeg fortælle dig om, hvorfor det endnu ikke er kommet op at køre, så lad mig i 

stedet fortælle dig, hvad det meget gerne må udvikle sig til, på sigt. 

(Og hvem véd: Måske er siden kommet op at køre, når DU går ind og kigger efter…..) 

www.misbrugsskolen.dk er en vision, jeg har, om at lave en misbrugs-‐portal, hvor både 

pårørende og misbrugere kan gå hen og søge svar og inspiration til at komme videre i en svær 

situation. 

Det bliver nok ikke et nyt wikipedia -‐ altså et sted, man kan slå op og søge sig detaljerede svar 

på kringlede spørgsmål -‐ og det bliver heller ikke et social kontor, hvor man kan blive henvist 

til gratis behandling. 

Men ved gratis video-‐undervisning, mulighed for download af bøger og andet relevant 

materiale (herunder lydbøger), ved interviews med “kendte misbrugere” og dygtige 

behandlere (video/lyd/skrift), må det meget gerne blive en art virtuel varmestue, hvor man 

kan sniffe sig (undskyld udtrykket) noget motivation; et sted, hvor man kan se, hvad andre 

har gjort for at få det bedre, og hvor man kan få noget gejst til at komme videre -‐ og helt 

grundlæggende ikke føle sig så alene med sit problem. 

Hvis siden IKKE er oppe at køre, når du går ind og besøger den, så er det fordi økonomien ikke 

er på plads. End of story. 

Så er det fordi de villige sponsorer, der skal til for at drive sådan et sted endnu ikke har meldt 

sig på banen, eller det kan være fordi, jeg stadig har for travlt med arbejdet med klienter i 

www.alkohol-‐coach.dk (Er du én, der gerne vil støtte et sådant initiativ, så tøv ikke med at 

henvende dig til cc@randow.dk). 

Men det skal ikke være en hemmelighed, at jeg håber, at økonomien en dag vil være til stede, 

sådan at dette sted vil kunne fungere i bedste velgående, både med og uden min aktive 

deltagelse. 

På dette tidlige tidspunkt, ønsker jeg først og fremmest at tilkendegive, at jeg har købt 

domænenavnet, og at jeg har en intention om en dag at skabe et godt tilbud, der kan yde 

modstand til den fuldkommen ukritiske forherligelse af rusmidlerne, der Ginder sted i vores 

samfund i dag. 

Er du ikke blevet nysgerrig….skal du ikke ind og se, om siden eksisterer? 

www.misbrugsskolen.dk 

23

www.alkohol-‐coach.dk 

Som ovenfor indikeret, har jeg i dag mit virke i klinikken www.alkohol-‐coach.dk. 

Hér har jeg realiseret mit ønske om at skabe en klinik for mennesker, der overforbruger 

alkohol, og som gerne vil have individuel og diskret hjælp til deres problemstilling, inden at de 

enten udvikler regulær kemisk aGhængighed, eller i hvert fald inden at de får behov for 

døgnbehandling, til at dæmme op for problemet. 

Netop fordi målgruppen er “storforbrugeren” af alkohol -‐ inden at regulær, ukontrolabel 

kemisk aGhængighed er etableret -‐ kan vi i klinikken tillade os at ikke være restriktive omkring 

målsætningen for behandlingsforløbene. 

Således kan mange af vore klienter fakstisk godt lære at kontrollere et moderat alkohol-‐ 

forbrug, efter endt behandling. I modsætning til, hvad de Gleste andre behandlingstilbud 

opererer med. 

For mere info om mit virke i klinikken www.alkohol-‐coach.dk, metoder m.m., besøg venligst 

hjemmesiden. Hér kan du også skrive dig op til at modtage mit nyhedsbrev, så at du kan 

modtage mere nyt fra min brønd, herunder gode tilbud, gratis foredrags arrangementer, nyt 

om bog-‐ og lydbogsudgivelser m.m. 

Lydbog & Video-‐produktioner 

Fra 2011 og frem, vil der løbende udkomme en række lydbøger, video-‐produktioner m.m. om 

misbrugsrelevante emner, til salg på hjemmesiden www.alkohol-‐coach.dk, så at du kan bruge 

transport tiden, eller tiden nede i træningscentret, en aften hjemme i sofaen, eller andet, til at 

få leget denne livsnødvendige viden ind på de hylder, hvor den hører til, på en endnu lettere 

og mere behagelig måde. 

Det er planen, at visse af produkterne på sigt vil blive gjort gratis tilgængelige på 

www.misbrugsskolen.dk. 

(Der Gik du endnu en grund til at se, om den allerede er kommet op at køre….) 

24

Lidt mere om mig selv (forfatteren): 

En af de største udfordringer, vi kommer ud for som mennesker, er at beskrive os selv. 

Hvem -‐ og hvad -‐ er jeg? 

Hvad er det, der deGinerer mig som menneske? 

I samme øjeblik, man griber fat om en given farvetube og trykker på den, foretages valg og 

afgrænsninger, som både vi selv og også den, vi deGinerer os overfor, bagefter kommer til at 

referere til -‐ i hvert fald som pejlepunkter. 

Det er således en meget skæbneformende opgave, man kaster sig ud i, når man skal beskrive 

sig selv. 

Hvis jeg deGinerer mig selv til det maksimale af min formåen, i positive vendinger, vil selve 

beskrivelsen af mit potentiale virke befordrende på, at det udklækkes. 

Omvendt, kender næsten alle til, at man kan komme til at beskrive sig selv på en lidt 

selvnedgørende måde, når man føler sig nede, eller ked af det, og derved komme til at 

forstærke disse følelser og dette syn på én selv. 

Og så er man pludselig i færd med at forstærke et negativt mønster, som både i ens egne og i 

andres øjne kan komme til at få en begrænsende indvirkning. 

Den aller bedste tilstand er, når man helt sættes fri for trangen til at beskrive sig selv; når man 

véd hvem og hvad man er, så man hverken behøver at skænke det opmærksomhed eller 

bekymre sig om, hvad andre tænker. 

Dette er en sjælden tilstand i vores del af verden, optaget, som vi er, af udbud og efterspørgsel, 

forbrug og markedsføring -‐ af produkter såvel som af ego’er. 

Den senere tids mani med at være kendt -‐ bare for at være kendt -‐ er et temmelig uhyggeligt 

eksempel på Kejserens Nye Klæder, eller at markedsføringen ender med at blive vigtigere end 

selve produktet. 

Det er lige meget hvem eller hvad, jeg er. Bare jeg er et brand! 

Forskellige forhold i min opvækst, kære læser, har gjort, at jeg er blevet meget bevidstgjort 

om selviscenesættelsens kunst. 

I min barndom -‐ i Gentofte -‐ havde vi tjeneste folk. Og jeg blev student fra Herlufsholm 

Kostskole som præfekt og Statsminister for det års regering, med et af den årgangs højeste 

karaktergennemsnit. 

Det kan man få en hel del god markedsføring ud af, hvis man vælger at fremhæve de rigtige 

aspekter af historien! 

Hvis du hermed mener at vide, hvad jeg er for en størrelse, vil jeg tilføje, at jeg er også 

skilsmissebarn med en nyskilt mor, der til at begynde med var på på social indkomst, og 

boede på den forkerte side af Lyngbyvejen. 

Og jeg har også afsluttet en længere varende druktur ved at sælge min ruskindsjakke til en 

narkoman foran Maria Kirke for en pose heroin, jeg sniffede, blot for at se, om dette var svaret. 

Det var det ikke for mig. 

Mit foretrukne stof var alkohol. Og senere også hash joints. 

Så jeg er meget velkendt med trangen til at Glygte. 

Min første længerevarende rejse til Indien var således et meget uindpakket ønske om at Glygte 

så langt væk, jeg overhovedet kunne komme, fra Gentofte, fra Strandvejen og fra alle de 

kvælende forventninger, jeg mødte i min hverdag. 

25

Siden har jeg adopteret alt det bedste, jeg har lært fra Glere sådanne rejser, og forsøgt at væve 

såvel en meditativ praksis og et menneskesyn ind i dét, som måske nok er et overpriviligeret 

miljø, nord for København, men som også -‐ på godt og ondt -‐ er mit arnested. 

Jeg er den, jeg er, i dag, med rødder i Gentofte, som fordrukken studerende på Vesterbro, på 

børnehjem og i meditative fællesskaber, i Indien, og som behandler for en lang række 

alkoholikere og narkomaner. 

Det er fuldkommen gennemsigtigt for mig. Der er ingen selvmodsigelser, længere. 

Jeg oplever heller ikke mere nogen eksistentiel krise, og jeg føler ikke, jeg behøver at hverken 

skjule mig for mennesker eller gemme mig fra min fortid. Derfor har jeg også valgt at lade 

visse anekdoter og egne erfaringer tilGlyde materialet i denne bog; ud fra en betragtning om, 

at de måske kan være med til at anskueliggøre en vanskelig problemstilling bedre. 

Hvad du synes om dem, eller hvad jeg tror, du synes om dem, afgør ikke længere, om jeg vælger 

at inddrage dem. 

I stedet, føler jeg, at det er, hvad jeg oprigtigt oplever som en kærlighed til dem, der lider 

under misbrugets tunge kår, der afgør, om jeg vælger den ene eller den anden (pædagogiske) 

forklaring på en given problemstilling. 

For ikke så længe siden hørte jeg den amerikanske motivator m.m. Jack CanGield fortælle om 

en af sine lærere på universitetet, som havde sagt, at hvis man gik rastløst rundt i boghandlere 

og søgte én eller anden bog, som ikke var der 

-‐ så var det nok fordi man selv skulle skrive denne bog. 

Dette er nok også til en vis grad tilfældet for mig og denne bog. 

Jeg ville have elsket -‐ ville have nydt -‐ at blive konfronteret med denne bogs indsigt, på 

daværende tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde så stort behov. 

I dag véd jeg, at bogen har dét, jeg vidensmæssigt manglede dengang, og som kunne have 

hjulpet mig til at bremse en dyb rutschebanetur, tidligere. 

Men den fandtes af gode grunde ikke. 

Mit dybtfølte håb er, at den måske i stedet vil kunne gøre det for dig -‐ eller én du kender og 

holder af. 

Løsrevet fra nogle af de lidt mere GilosoGiske betragtninger om “selvet”, jeg nævnte tidligere, 

vil jeg dog gerne nævne, at jeg selvfølgelig også har andre kvaliGicerende erfaringer at trække 

på, for at skrive denne bog, end at jeg selv har været fordrukken/misbrugende. 

I (forpligtende) Glæng, vil jeg således nævne, at jeg udover en række halvt afsluttede 

universitets studier udi økonomi, GilosoGi og psykologi, er uddannet alkolog 

(misbrugsbehandler) og NLP-‐practitioner, samt har 7 forskellige certiGiceringer ud i den 

anerkendte Cenaps-‐behandlings model. 

Jeg har i 10 år arbejdet på tre forskellige (døgn)behandlingsinstitutioner for alkoholikere og 

narkomaner; i størstedelen af denne tid, i ledelsesmæssige positioner med ansvar for 

behandlingsplanlægning og undervisning udi misbrug-‐ og aGhængighedsspørgsmål. 

Og siden efteråret 2009, har jeg drevet min egen behandlingsklinik www.alkohol-‐coach.dk, 

hvor vi tilbyder mennesker individuelle behandlingsforløb, som skræddersys efter den 

enkeltes egne ønsker og behov -‐ bl.a. har vi specialiseret os i at arbejde også med det segment 

af overforbrugere af alkohol, som ikke nødvendigvis har tvungen aGholdenhed som 

målsætning. 

26

Som denne bog vil komme ind på, er det meget forskelligt, hvad man kan gøre sig af 

forhåbninger omkring et fortsat (moderat) alkohol-‐indtag, efter endt bevidstgørelse/ 

behandling. 

Mit håb er, at du vil vedblive med at være åben igennem læsningen af bogen og at du må Ginde 

vejledning til at selv få igangsat og bearbejdet eventuelle, nødvendige problemstillinger og 

arbejdspunkter. 

Hvis du oplever, igennem læsningen af bogen, at dit behov for hjælp er større end, hvad denne 

bog er i stand til at tilbyde, så tøv ikke med at række ud. 

Bed om hjælp! 

Efter to behandlinger i henholdsvis 1994 og 1997, har jeg selv lært at vende erkendelsen om 

min egen aGhængighed fra at opleves som en spændetrøje til at være et springbræt til frihed. 

Mit inderlige håb er, at denne bog kan være med til at gøre det samme, for et utal Glere. 

(En (anden) forfatter på arbejde) 

27

Målgruppe 

Hvem er bogen skrevet til? 

Som titlen vil antyde, er bogen først og fremmest skrevet til dig, der vil se dit forhold til 

alkohol (og andre stemningsændrende midler) efter i sømmene. 

Bogen er således en selvhjælps bog, til dig der har behov, skrevet som den er, i 1. person 

ental. 

Jeg -‐ forfatteren -‐ taler til dig. 

Om et emne, jeg har forstand på. 

Undskyld min mangel på ydmyghed, men udfra tankegangen om, at man kender sine lus på 

gangene, så må jeg konstatere, at der er ikke meget i livet, jeg kender så godt som misbrug-‐ og 

aGhængighedsproblemstillinger. 

Heraf, min selvsikkerhed. 

Det er således heller ikke færdigheder, mange vil være stolte af…. 

Udover at være en rejsefælle for overforbrugere og misbrugere hen imod mere kontrollerede 

tilstande, er det dog også mit håb, at bogen vil kunne tilbyde nyttig viden for mennesker, der 

står en lille smule på sidelinjen, i forhold til misbrugsproblemstillingen; at den således kan 

tjene som lærebog for mennesker, der har et ønske om at udvide forståelsen for dette emne. 

For at bedre kunne tilbyde hjælp til menneskerne omkring dem. Her tænker jeg naturligvis på 

professionelle hjælpere forskellige steder i sundhedssystemet, men også på gymnasieelever 

og andre med en studiemæssig interesse i emnet. 

På lignende vis, kan man også godt forestille sig, at bogen kan være en hjælper for pårørende 

til (mis)brugere, hvad enten det er i form af venner, kollegaer, ægtefæller eller 

familiemedlemmer. 

Jeg ved af egen erfaring, hvor svært dette emne er, og hvor ringe oplysning, der Gindes herom, 

på markedet. 

At man således, i sidste ende, ender med at tilegne sig kun 80% eller 60% af en given lærebog, 

er i min erfaring ikke verdens dårligste udbytte af en bog -‐ som for disse læsere jo er at 

betragte som en lærebog, i modsætning til en selvhjælps bog. 

Men lur mig, om ikke også denne type læsere vil kunne få noget ud af læsningen, på et 

personligt plan, også. 

Bogen er således for alle, som har et ønske om at udvide sin forståelse for misbrug og 

aGhængighed. 

Et særligt fromt ønske nærer jeg dog om, at også yngre mennesker, der er slået ind på en lidt 

for festlig vej, vil kunne benytte hele eller dele af bogen til at bedre forstå rusmidlernes natur 

og misbrugets udviklingsvej. 

Hver eneste smule liv, der således kan vristes ud af favntaget på den ellers umættelige 

aGhængighed, vil for min del være at betragte som en stor sejr. 

Der ligger dog i misbrugets natur en naturlig begrænsning for, hvor mange, man kan gøre sig 

håb om at komme i kontakt med. 

For de hårdest ramte, er læsningen af en bog som denne desværre slet ikke mulig. 

Dertil er deres (kognitive) tilstand alt for dårlig. 

For en anden gruppe mennesker, som med rimelighed kan klassiGiceres storforbrugere og som 

ville have godt af at læse bogen, er det ligeledes sandsynligt, at fortrængningskraften (der er 

28

en del af problemstillingen) vil få nogle til at gå i en stor bue uden om en bog med titlen 

”Drikker jeg for meget?”. 

Til alle jer, der har fundet vej til dens sider, ønsker jeg en god fornøjelse! 

29

Læsevejledning 

Denne bog er skrevet ud fra et ønske om at være en bevidsthedsmæssig rejse guide, som for 

enden af turen, forhåbentlig vil have taget læseren vidt og bredt omkring i hjørnerne af dét 

gebet, som er misbrugets og aGhængighedens hjemmebane. 

Turen kan også udlægges som et studium. 

Og aGhængig af indsatsen, der ydes, også som en terapeutisk proces. 

Fælles for alle beskrivelserne er, at de inviterer til koncentration, hos læseren. 

Bogen er således et koncentrat af et meget stort studium/emne og bør, som anbefalingerne 

typisk er, i spørgsmål koncentrater/stærke drikke, fortyndes. 

Dette gøres bedste ved, i processen, at holde pauser. 

-‐ og i det hele taget ved at læse bogen langsomt. 

Det er ikke et Anders And blad. 

Men inspireret af samme, kan bogen -‐ brugt på den rigtige måde -‐ godt blive til et besøg foran 

et magisk spejl og spørgsmålet: 

Hvem er jeg (på vej til at blive) ? 

Bogen har i hele sin opbygning forsøgt at vise respekt for emnets sværhedsgrad som studium 

ved at benytte sig af fremhævninger af særlig tekst i Fed og kursiv og ved anvendelse af 

særlige mellemrum og pauseringer m.m. -‐ som en særlig pædagogisk metode til at dreje 

budskaberne ind på de dertilhørende 

bevidsthedsmæssige 

hylder ! 

I sig selv, er denne læse metode dog ikke nok til at sikre en fuldkommen optagelse af 

emnernes livsvigtige substrat. Processen skal også gentages. 

Jeg læste for nylig -‐ efter at jeg var begyndt på omskrivningen af denne bog -‐ en bog fra den 

første halvdel af det 20. århundrede, som gjorde denne lidt kække fordring på sine læsere: 

Hver gang, du har læst et kapitel, så gå tilbage og læs kapitlet én gang til. Inden du fortsætter 

videre til det næste kapitel. 

Til at begynde med synes jeg, at det var lige frejdigt nok af forfatteren og tænkte derefter: Ja, 

ja – det skal jeg nok selv Ginde ud af. 

Men det varede ikke længe førend denne opfordring begyndte at dreje rundt i mit hoved. Af 

Glere forskellige årsager. Jeg sad jo selv ret godt begravet i en omskrivningsfase af et materiale, 

som jeg mener har stort behov for at blive husket. 

Hvert eneste ords placering på siden, er således gennemtænkt, for at det skulle have den 

bedst mulige sandsynlighed for at blive husket. 

Så livsnødvendig opfatter jeg denne videns tilegnelse. 

I forhold til anbefalingen om at læse indholdet to gange, må jeg dog tilstå, at jeg har i det 

meste af mit liv haft modstand på, hvad andre mennesker mente, jeg skulle gøre. 

Det skulle jeg nok selv Ginde ud af -‐ hvad jeg da også i mange tilfælde har gjort til en livsbane. 

Men til hvilken pris? 

Hvilken værdifuld livsvisdom, har jeg ikke betakket mig, på dette alter? 

30

Så dét, at læse en så ”frejdig” forfatter, der opfordrede mig til at læse hvert kapitel 2 gange, 

inden jeg gik videre til det næste -‐ provokerede mig! 

Det provokerede min egenrådighed. 

Og netop derfor valgte jeg at gøre det! 

(Som det fremgår, er jeg blevet ældre, og ikke helt så egenrådig som jeg var engang!) 

Som i så mange tilfælde før, når det har drejet sig om at tøjle forskellige tilbøjeligheder, var 

der også i dette tilfælde behov for, at jeg skulle gøre noget andet, end det jeg havde lyst til. 

Og jeg må give forfatteren af den bog, jeg læste på tidspunktet, Dale Carnegie, ret i, at der sker 

noget særligt med én, når man læser en bog på denne måde. 

Og ikke bare på en måde, så det tåler sammenligning med terperi i skolen. Det er nemlig ikke 

bare repetitionen af et givent pensum, man vender tilbage til. 

Det er også overvindelsen af ens jeg, og samme jegs holdning om, at det er et helt 

unødvendigt over kill, der er til eksamen hér. 

Som bogen vil komme ind på i senere kapitler, handler dét, at gå imod en tendens til 

aGhængighed også om, at vi bliver bedre til at skelne imellem dét, jeg har BEHOV for og dét, 

jeg har LYST til. 

Misbrugende mennesker har i 9 ud af 10 tilfælde (hvis ikke Glere) en dårlig vane med at give 

sig selv for meget af dét, de har lyst til, på bekostning af andre måske sundere behov, som ikke 

genererer negative konsekvenser. 

Alene af dén grund (hvis du ellers kan genkende tendensen), kunne du måske overveje at tage 

den foreslåede “studie-‐teknik” til dig? 

Efter at have dels skrevet bogen Drikker jeg for meget? og efter at jeg nu også har gjort mig 

erfaringer med at læse en bog til ende på Dale Carnegies måde, må jeg give anbefalingen 

videre til dig, som skal have et ordentligt afsæt i problemstillingen misbrug og kemisk 

aDhængighed. 

Jeg er simpelthen nødt til at give Dale Carnegies anbefaling videre, fordi det er så 

livsnødvendig en viden, der behandles i denne bog. 

Vælger du at følge denne opfordring, gør du en meget stærk investering i retning af at vise en 

villighed til forandring. 

Jeg håber således, at du vil tilegne dig bogens indhold, langsomt og ad 2 omgange. 

Det er dog slet ikke utænkeligt, at der også vil være læsere, som er så sultne efter at 

påbegynde den terapeutiske proces, at de vil Ginde nogle af de indledende, teoretiske 

gennemgange obstruerende, eller ligefrem kedelige. 

Hvis valget står imellem, at have en helt vildt høj gejst i forhold til at lave et “terapeutisk 

indkig” -‐ og at lade denne proces bremse af et opfattet “krav” om, at læse det hele i 

rækkefølge, så skal der ikke herske nogen tvivl om, hvad anbefalingen skal lyde: 

Gå direkte til bogens 2. del: Alkohol-‐coaching! 

“Skolelæreren” i mig håber naturligvis, at du så senere vil vende tilbage til afsnittene, der 

vedrører den bredere videns tilegnelse. Uanset, hvad du vælger, så er der dog ingen tvivl om, 

at dét, du vælger af lyst og glæde, vil altid sætte sig dybere spor i dig. 

Jeg er trods alt ikke blevet så “gammel”, at jeg tror på, at det er enten godt eller nødvendigt, at 

du følger alle mine anvisninger, i stort og småt. 

Men jeg er blevet så gammel, at jeg har høstet nogen erfaring, som jeg hermed stiller til 

rådighed. 

Resten er op til dig! 

31

Del 1: AQhængighedens karakteristika 

Brug -‐ Storforbrug -‐ Misbrug -‐ Kemisk 

aQhængighed 

I Danmark har vi en høj accept-‐grænse overfor indtagelse af især alkohol. 

I spørgsmålet hash, virker mange danskeres syn til at være lige så liberalt som i Holland, 

selvom lovgivningen ikke afspejler dette. 

I praksis er indtagelsen dog så åbenlys -‐ ikke mindst på Christiania -‐ at det er ikke svært at 

forstå, når (hash)turister sammenligner de to lande. 

I løbet af de sidste 30-‐40 år, er der rimeligvis sket en forandring væk fra en holdning, som 

tillod alkohol på arbejdspladserne; dette foregår i dag kun ganske få steder. 

Til gengæld reserveres weekenderne af mange nu til deciderede druk-‐orgier -‐ især den yngre 

generation praktiserer systematisk festligheder, der har som indbygget målsætning, at drikke 

til en grad af nær-‐bevidstløshed. 

Et meget klassisk og tidstypisk eksempel herpå er tilladeligheden af ferierejser til helt unge 

mennesker, der som tydelig eller mere indforstået målsætning har druk-‐aktiviteter, fra 

morgen til aften. 

Født i 1968, har forfatteren til denne bog selv været med til ikke så lidt i sin ungdom, 

herunder, på ferierejser til sydligere himmelstrøg, at have opnået tilstande, der nøje må 

afspejle, hvad der i dag foregår steder som på Sunny Beach i Bulgarien, m.Gl. 

Forskellen til i dag er dog organiseringsgraden. At rejsebureauer i dag end ikke skjuler 

rejsernes formål i deres markedsføring. 

Dette vidner om et værdiskred, på samfundsplan. 

Artikel i Politiken, 13. Februar 2009. 

Teenagere drikker 72 genstande på solferien 

Danske unge drikker voldsomt, når de tager på festrejser i syden. »Vældig skadeligt«, 

mener ekspert. 

Af Anders Legarth Schmidt og Martin Kaae 

Unge danskere drikker sig fra sans og samling, når de rejser sydpå om sommeren. 

Det viser en undersøgelse, der for første gang kortlægger, hvor meget teenagere drikker, når de 

rejser på ferie med selskaber, der har specialiseret sig i festrejser. 

»De unge ved godt, at det er usundt og farligt. Men de trækker på skulderen ad det, fordi de har 

det sjovt, når de drikker«, siger antropolog Sébastien Tutenges fra Center for 

Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet. 

Heftig druk også blandt børn 

Med sin kollega Morten Hesse har han tilbragt de seneste to somre på det populære rejsemål 

Sunny Beach i Bulgarien. 1.011 af de unge har besvaret spørgeskemaer om, hvor meget de drak 

på ferien. 

32

40 procent af de unge svarede, at de drak mindst 12 genstande seks til syv dage om ugen. Altså 

mellem 72 og 84 genstande på en uges ferie. 

Men det er ikke kun dem over 18, der hælder store mængder alkohol indenbords under Sydens 

sol. 30 procent af de unge under 18 år oplyste, at de drak mindst 12 genstande daglig, seks-‐syv 

dage i træk. Undersøgelsen vækker dyb bekymring i Sundhedsstyrelsen: 

Ung Rejs vil ikke blande sig 

»Det er vældigt skadeligt for alle kroppens organer, når man fylder sig med så store mængder 

organisk opløsningsmiddel, som alkohol er«, siger specialkonsulent Kit Broholm til Politiken. 

Hun kalder konceptet for drukrejserne »meget betænkeligt« og henviser til, at danske unge på 

verdensplan er nogle af dem, der drikker mest. 

Selskabet Ung Rejs afviser, at det opfordrer unge til stordruk på festrejserne. Direktør John 

Tobiesen henviser til, at han har indført en alkoholpolitik, så der kun udskænkes fem genstande 

per arrangement – bortset fra en af ugens fester, hvor der er øl og vin ad libitum til middagen. 

»Det er op til gæsterne, hvad de vil udsætte deres krop for. Det skal vi ikke blande os i. Vi skal 

bare sørge for en god fest. Er de unge under 18 år, så har deres forældre et problem. Ikke os«, 

siger John Tobiesen. 

Unge mennesker, som ikke ved bedre, vender sig per deGinition til omgivelserne for at se, 

hvad der er tilladeligt, og føler sig også ofte presset til at eftergøre, hvad de ser andre udføre. 

For accept. 

Og for at få en følelse af at høre til. 

Det er ikke mindst i lyset af denne kendsgerning, at et samfunds accept holdninger ender med 

at få stor betydning, også for de fremtidige generationer. 

Hvis, på et givent tidspunkt, et samfunds normer har udviklet sig, så de medfører 

sundhedsskadelig opførsel -‐ og dette accepteres vidt og bredt -‐ kan man roligt konkludere, at 

der eksisterer en mangel på viden, i samme samfund. 

Ét sted, denne manglende viden kommer til udtryk på i Danmark, er bl.a. i den fraværende 

sprogbrug i forhold til at beskrive diverse former for alkohol brug og misbrug. 

I dagens Danmark opereres typisk med betegnelsen alkoholiker som en nedsættende 

bemærkning om mennesker, hvis aGhængighed har parkeret dem nederst på samfundets 

samfundstrin -‐ parkbumser, landevejsriddere o.lign. 

Al anden brug af alkohol bliver næsten per deGinition udlagt som acceptabel adfærd. 

Denne manglende gradsinddeling imellem disse to yderligheder afspejler dog ikke 

virkeligheden. 

Folk går således ikke fra acceptabel brug til alkoholisme, i ét spring. 

Og det må således konstateres, at der eksisterer i den brede offentlighed sorte huller i 

forståelsen af, hvordan misbrug og aGhængighed udvikler sig. 

For bedre at få disse forhold på plads, beskrives i det følgende Gire forskellige måder at bruge 

eller misbruge stemnings ændrende midler på. 

Selvom mange vil hævde, at lidt pot eller hash ikke er skadeligt i små mængder, så er disse 

stoffer bevidst ikke medtaget under punktet brug, ud fra den betragtning, at de i kraft af deres 

ulovlige status ikke kan henregnes som ”normale”. 

33

De Gire kategorier, der benyttes i denne bog, er herefter som følger: 

1) Den normalt forbrugende (brug) er det menneske, som drikker alkohol ved passende 

lejligheder, i passende mængder og som så godt som aldrig tiltrækker sig opmærksomhed fra 

andre, som følge af indtagelse af alkohol. 

Der kan godt have været en julefrokost, hvor bølgegangen var lidt høj, men det hører til 

sjældenhederne. 

Personen betragter ikke selv sit alkoholforbrug som problematisk, ligesom det heller aldrig er 

genstand for andre menneskers kritiske blikke. 

Det har ikke nogen betydning for et arrangements kvalitet, om der serveres alkohol eller ej. 

Og der er heller ikke nogen problemer med at holde sig under Sundhedsstyrelsens (høje) 

anbefalinger, der hedder: 

14 genstande ugentligt, for kvinder, 21 genstande for mænd -‐ og aldrig mere end 5 

genstande på én aften. 

Dette menneskes syn på alkohol er, at -‐ ”Det er da meget dejligt -‐ til tider ”. 

Oplevelsen af livskvalitet således hverken står eller falder med indtagelsen af alkohol, for 

dette menneske. 

2) Den storforbrugende er det menneske som tænker, at ”til en god fest skal der købes godt 

ind af alkohol” (eller ”bløde” former for narkotika). 

Det forholder sig måske endda sådan, at en festlig begivenhed, der aGholdes uden alkoholiske 

drikke (eller stoffer), rangeres lavt på rangstigen. 

Alkohol forbindes, for dette menneske, med luksus, livskvalitet, afslapning, glæde og fest. 

Alkohol og “bløde stoffer” benyttes som et acceptabelt middel til at regulere på 

stressforekomster, og der drikkes/indtages jævnt, i såvel ferier som weekender. 

På mange hverdage vil nu også øl og vin begynde at dukke op på middagsbordet eller ”over 

hækken”, med naboen. 

En gang imellem kan dette menneske også Ginde på at indtage alkohol alene. 

Arbejdssituationen lider muligvis skade derved, at der er Glere sygedage hos denne 

medarbejder end hos andre, men ellers passes arbejdet normalt. 

I forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger vil en typisk storforbruger i gennemsnit ligge 

lidt eller noget på den forkerte side af anbefalingerne. 

3) Den misbrugende er det menneske som i mange tilfælde nu selv er begyndt at skamme sig 

over alkohol-‐ eller stoGindtagelsen, men som ikke tidligere har set sig i stand til at bryde med 

vanen. 

Der er en udbredt grad af uærlighed i spørgsmål om alkohol og stoffer -‐ både overfor én selv 

og overfor andre. 

Den misbrugende oplever et voksende socialt problem i forbindelse med indtagelse, enten 

fordi rus oplevelserne medfører kritiske blikke og andre konsekvenser fra omgivelserne, eller 

fordi den misbrugende, for at undgå disse, nu mere konsekvent isolerer sig -‐ enten alene eller 

med andre, som drikker på samme måde. 

Der har indsneget sig et element af (selv)destruktivitet. 

Følelsesmæssigt har livet udviklet sig til noget af en rutschebanetur; følelser af aggression og 

sorg forsøges enten bearbejdet eller fortrængt ved hjælp af alkohol og stoffer. 

34

Der er hyppigere sygemeldinger end der var tidligere. 

Tanker om alkohol og stoffer, eller forsøg på at planlægge sig frem til muligheder for 

indtagelse, fylder meget. 

Den misbrugende vil så godt som aldrig holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, med 

mindre han eller hun har sat sig som mål, med sin viljesstyrke -‐ i en kortere periode -‐ at 

bevise, at vedkommende ikke har alkoholproblemer. 

Personen vil i så fald, ved at frembyde en koncentreret indsats, i en periode, kunne være helt 

aGholdende, for således at demonstrere, at -‐ ”Der kan I selv se, jeg har da ikke nogen problemer 

med alkoholindtagelsen”. 

Efter at ”bevisførelsen” er fremlagt, fejres sejren typisk med en ny (løssluppen) laissez-‐faire 

periode, af kortere eller længere varighed, med righoldige mængder alkohol/stoffer. 

Det er også i denne fase, at diverse former for abstinensudtryk begynder at manifestere sig -‐ 

muligvis endda uden at den misbrugende selv véd, at det er dette, han eller hun oplever. 

4) Den kemisk aQhængige er et menneske, som har tabt kampen til alkoholen (og/eller 

stofferne), hvad enten han eller hun er klar over det eller ej. 

De Gleste, på dette stade, vil vedkende sig, at der er problemer, uden at det dog er det samme 

som, at der nødvendigvis er en villighed (eller evne) til stede, til at gøre noget ved det. 

Alle andre pligter og gøremål rangeres efter, at der er taget hånd om behovet for alkohol og 

stoffer. 

Sociale relationer er givetvis meget nedprioriterede, hvis ikke ligefrem opgivet. 

Der arbejdes muligvis stadig, men i så fald typisk i brancher, som er tolerante overfor en 

alkohol-‐kultur. 

Andre igen vil opleve at være blevet langtidssygemeldte eller (førtids)pensionerede som en 

direkte eller indirekte følge af misbruget. 

Når der ikke drikkes, opleves abstinenser i form af håndrysten, angst, anspændthed, irritation, 

søvnløshed, svedeture, hjertebanken, kramper m.m. 

Livskvaliteten opleves som dårlig. 

Der er en bitterhed overfor andre mennesker, systemet eller samfundet. 

Enkelte kemisk aGhængige kan udskyde alkoholindtagelsen til efter eksempelvis en 

arbejdspræstation, men de Gleste, der hører til i denne kategori, er nødt til at drikke eller tage 

stoffer fra morgenstunden for at undgå eller ophæve abstinenssymptomer. 

Til denne gruppe, hører de mennesker, der som de første er på tankstationen, når de åbner, 

for at hente en pakke ”kyllinger” (små snapseGlasker, red.), (stærk)øl eller lign. 

På trods af det indlysende overdrev, der har indsneget sig i forhold til alkoholindtagelsen, vil 

benægtelsen overfor at indrømme problemstillingen typisk være massiv og svær at prikke hul 

på. 

35

Sundhedsstyrelsens anbefalinger 

Overfor de inddelinger, jeg netop har slået til lyd for i det forrige kapitel, arbejder 

Sundhedsstyrelsen med et andet sæt af deGinitioner på alkohol misbrug, der ser ud som følger. 

Bogen 


Sundhedsstyrelsen 

Brug Brug 

Storforbrug Storforbrug 

ca. 300.000 mennesker 

Misbrug -‐ 

Kemisk aGhængighed Alkohol aGhængighed 

ca. 200.000 mennesker 

Du har måske lagt mærke til, at gradsinddelingen misbrug helt er udelukket fra 

Sundhedsstyrelsens opgørelse. 

Sundhedsstyrelsen nedlægger altså i kraft af at være en stor offentlig organisation et andet 

sæt af vurderinger, end jeg gør, som behandler. 

Når jeg personligt har udvidet denne kategorisering, har det naturligvis sine årsager; den aller 

mest indlysende er, at jeg føler, at den sidste inddeling manglede, for at fuldende billedet. 

Jeg mener eksempelvis -‐ af pædagogiske årsager -‐ at man risikerer at narre sig selv, hvis man 

ikke opererer med et trin imellem storforbrug og alkohol aGhængighed (eller som jeg kalder 

det: kemisk aGhængighed). 

Når Sundhedsstyrelsen således bevidst undgår betegnelsen misbrug, så er det altså en politisk 

beslutning, der er taget ud fra nogle overvejelser om, at man ikke kan misbruge et lovligt stof. 

Der ligger således helt indlysende den tanke bagved, at man ikke skal kriminalisere 

mennesker, der ikke i samfundets øjne begår en straGbar handling. 

Og det kan der jo være god mening i -‐ set fra statens øjne. 

Som både behandler og observatør af masser af alkohol misbrugere (snarere end 

storforbrugere) igennem tiden, tillader jeg mig dog at have en anden holdning. 

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at der Gindes 200.000 alkoholaGhængige mennesker i 

Danmark og lige ovenover disse, beGinder sig en gruppe på 300.000 storforbrugere 

(som i forhold til denne bogs inddelinger til dels bør henregnes til gruppen misbrugere). 

Hensigten med den ekstra inddeling, i denne bog, er altså at trække de ofte meget glidende 

overgange tydeligere op, med henblik på at skabe mere klarhed for mennesker, der er i tvivl 

om, hvor de beGinder sig, på (mis)brugets udviklingsvej. 

Og for at gøre det nemmere for alle andre at sprogligt rubricere, hvad der udspiller sig for 

deres øjne. 

Dette kommer selvsagt til, også, at få stor betydning for, hvornår et menneske selv opfatter sit 

forhold til rusmidler problematisk, og følgelig sætter ind med udefra kommende rådgivning/ 

behandling. 

Værd at notere er også, at Sundhedsstyrelsens tal kun dækker over mennesker med 

alkoholproblemer. 

Der foreligger således ingen undersøgelser af, hvor mange mennesker som -‐ isoleret fra 

alkoholstatistikkerne -‐ (også?) misbruger andre stoffer. 

36

Alene for alkoholproblemet vil simpel hovedregning således fortælle, at i hvert fald 10 % af 

den voksne danske befolkning har problemer med alkohol. 

Velvidende, at der er mange danskere, som har andre problemer, enten med stoffer som 

kokain, amfetamin, ecstacy, heroin, hash eller lignende, eller med lægeordineret medicin som 

nerve-‐, sove-‐ eller smertestillende medicin, så er det givet, at det faktiske antal mennesker, 

der har problemer med rusmidler 1 , er væsentligt højere 2 . 

I forhold til det isolerede fænomen alkoholindtagelse, er det -‐ som tidligere nævnt -‐ 

Sundhedsstyrelsens (øvre) anbefaling, at mænd bør holde sig til 21 genstande om ugen og 

kvinder til 14. 

Denne forskel begrundes med forskelle i mænd og kvinders evne til at optage og forbrænde 

alkohol. Der henføres bl.a. til de fysiologiske forskelle, der er på mænd og kvinder. 

På sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan man bl.a. læse: 

”…. en fokusgruppeundersøgelse har vist at det er en udbredt opfattelse, at et forbrug op 

til genstandsgrænserne er ”det sunde” forbrug. 

Det er det ikke! 

Det er det absolut maksimale forbrug -‐ og mindre er bedre. 

Det er ikke risikofrit at drikke op til genstandsgrænserne. 

En undersøgelse har vist, at 8 % udvikler aDhængighed på et forbrug på 2 genstande 

dagligt. 

Og risikoen for fx brystkræft stiger med hver ekstra genstand”. 

(Forfatters understregning). 

Bl.a. som følge af de misforståelser om ”sundt forbrug”, som anbefalingerne afstedkom, så 

Sundhedsstyrelsen sig i 2005 nødsaget til at komme med det tillæg til deres anbefalinger, at 

man på intet tidspunkt burde indtage mere end 5 genstande på én gang, eksempelvis på 

én aften. 

For mange var anbefalingerne nemlig gået hen og blevet en retfærdiggørelse af, at man kunne 

bruge hele sin ”ration” på én fest eller bytur og stadig være på sikker grund, 

sundhedsmæssigt. Dette er ikke tilfældet. 

Samme hjemmeside fastslår endvidere: 

”Med de skærpede anbefalinger fastslår Sundhedsstyrelsen, at alkohol er et risikabelt 

rusmiddel, som skal omgås med stor forsigtighed. 

De nye anbefalinger henvender sig til den voksne befolkning. 

Sundhedsstyrelsen understreger, at børn under 16 år slet ikke skal drikke, mens unge 

skal drikke meget moderat -‐ og ikke mere end fem genstande på én gang”. 

1 Her iberegnet, når lægeudskrevet medicin udnyttes med stemningsændrende formål for øje. 

2 Til sammenligning kan nævnes, at en amerikansk undersøgelse af 660 mænd, der løb over en tidshorisont på 

60 år, konkluderede, at 17% af alle deltagerne udviklede kemisk aGhængighed i én eller anden form. Kilde: G.E. 

Vaillant: The Natural History of Alcoholism Revisited. 

37

Sikkert for at undgå yderligere misforståelser, har Sundhedsstyrelsen yderligere formuleret, 

hvad de kalder ”De 5 skarpe om alkohol”: 

De lyder som følger: 

• Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. 

Kun midaldrende og ældre personer og personer med hjerte-‐kar-‐sygdomme kan i 

nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel af at drikke ca. en genstand dagligt. 

For andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster. 

• Kvinder frarådes at drikke mere end 14 genstande og mænd mere end 21 genstande 

om ugen – og mindre er bedre. 

Bemærk, at grænserne beskriver det maksimale indtag om ugen. 

Undgå helt alkohol, hvis du har svært ved at kontrollere dit alkoholforbrug, får 

medicin der ikke må blandes med alkohol, har en sygdom, der forværres når du 

drikker eller er gravid. Drikker du alligevel, så drik højst én genstand i døgnet. Er du 

under 18 år eller ammer du – bør du kun drikke meget lidt. 

• Drik ikke over 5 genstande på en gang – fx på en aften. Et stort forbrug af alkohol på 

en gang øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og for ulykker og 

skader. 

• Nogle har særlig risiko for at blive aDhængige. 

Har du nær familie med alkoholproblemer eller psykiatriske sygdomme, bør du være 

særlig påpasselig. Har du svært ved at styre dit forbrug af alkohol, bør du søge 

hjælp. 

• Nogle gange bør du slet ikke drikke. 

Nogle situationer kræver koncentration og nærvær. Fx sport, bilkørsel, arbejde og 

samvær med børn. Undgå helt at drikke i disse situationer. 

Disse er anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. 

Set fra en misbrugsbehandlers synsvinkel er det nogle rigtig gode råd, der giver megen 

mening. Desværre er det indlysende for de Gleste, at et stort antal danskere ikke lever deres 

liv på denne måde. 

Statens Institut for Folkesundhed har regnet sig frem til, at hele 860.000 danskere, på 

ugentlig basis, forbruger mere end den anbefalede dosis. 

I den sammenhæng, er det interessant at huske på, at Sundhedsstyrelsen selv konkluderer, at 

medmindre du er “en ældre person med hjerte-‐kar-‐sygdomme…….så er der ingen 

sundhedsmæssige gevinster”, ved at indtage alkohol. 

Udfra en sundhedsmæssig betragtning, kan der således kun tales om gradbøjninger henimod 

værre, når man indtager alkohol, hvor altså antallet 14/21 genstande er blevet fremhævet 

som den grænse, hvor man bevisligt begynder at sætte helbredet på spil. 

I foråret 2010, er der sket det, at Sundhedsstyrelsen er begyndt at sende en række “prøve 

balloner” op, i pressen, hvor de lader fremtrædende medarbejdere søsætte de tanker, at selv 

førnævnte 14/21 grænse er sat for højt. I hvert fald, hvis man ønsker at kunne sige sig fri for 

negative konsekvenser, som en følge af alkohol-‐indtag. 

Således konkluderer en WHO-‐undersøgelse i December 2009, at sandsynligheden for at 

udvikle brystkræft stiger med 10% for hver genstand alkohol man indtager, dagligt. Tal så 

38

lave som helt ned til 7 genstande ugentligt er således lige nu i spil som anbefalingerne, 

til især kvinder. 

Det er dog mest sandsynligt, at man vil forsøge sig med en “gradueret anbefaling”, 

velvidende, at man risikerer at miste al lydhørhed fra især den yngre generation, hvis man 

spiller ud med nogle anbefalinger, som er alt for langt væk fra de unges virkelighed. Der vil 

derfor sandsynligvis blive forsøgt kommunikeret ud, at er du helt oppe og toppe, i forhold til 

14/21 anbefalingerne, så skal du vide, at det er med en indbygget helbredsmæssig risiko. Og 

et indtag derudover er nærmest at spille helbredsmæssig hasard. 

Hvis du vil beholde dit gode helbred, bør du drikke mindre, med et sandsynliggjort 

maksimum omkring 5-‐10 genstande, ugentligt. 

Herudover kan nævnes, at: 

Forbruget af alkohol, der er det mest udbredte rusmiddel i Danmark, har de seneste år ligget 

på et gennemsnit af 12 liter ren alkohol per dansker over 14 år. 

Dette svarer til 2,8 genstande per dag. 

I gennemsnit. 

For alle voksne danskere. 

Når vi samtidig véd, at det er kun 8% af alle danskere, som står for konsummeringen af 

50% af alkoholen, betyder det, at denne gruppe indtager 14 genstande dagligt per person. 

Denne gruppe er, per deGinition, alkoholikere (kemisk aGhængige), uanset om de oplever det 

som et problem eller ej. 

Note: Muligvis sidder du allerede nu med en fornemmelse af, hvor du hører til, forbrugsmæssigt? 

Giv i så fald bare slip på identiGikationen igen. Der kommer mere herom senere, der bedre tjener 

til at bevidstgøre, hvor du beGinder dig. 

Når der Glettes så mange ”løftede pegeGingre” med ind i materialet -‐ bl.a. fra Sundhedsstyrelsen, 

kan det være, at du allerede Glere gange er blevet ramt af tanker i retning af: 

”Det gider jeg altså ikke læse, det her! Det giver simpelthen for mange dårlige følelser at læse 

om!” Hvis han bare vil have os alle sammen til at holde op med at drikke alkohol, så er det ikke 

en bog for mig! 

Hvis det er sådan du har reageret, så er det en meget forståelig og naturlig reaktion. 

Prøv dog at hæng i, lidt endnu! 

I stedet for at helt stå af toget, lad mig anbefale dig, at du holder en pause. Læg bogen væk og 

tag den op igen, når omdrejningstælleren er kommet lidt ned igen. 

Der er en mening med galskaben, som du vil komme til at erfare! 

39

40 

(Politiken, 17. september 2008) 

860.000 voksne drikker for meget 

Alt for mange danskere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. 

860.000 voksne danskere drikker over genstandsgrænsen. 

Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maksimum 14 genstande om ugen for kvinder og 21 

genstande om ugen for mænd bliver altså ikke overholdt af 860.000 voksne over 16 år. 

Flere mænd drikker for meget 

Notatet 'Alkoholforbrug i Danmark' viser, at Glere mænd end kvinder drikker over 

genstandsgrænserne, og at personer i aldersgrupperne 16-‐24 og 45-‐64 oftere drikker over 

genstandsgrænserne end personer, der er 25-‐44 år og over 65 år. 

Lidt Glere i gruppen med høj indkomst er storforbrugere. Desuden er der en større andel af 

enlige og personer uden børn, som drikker over genstandsgrænserne. 

ritzau

Arousal -‐ Satiation -‐ Fantasy 

Når vi nu har fastslået, hvordan de forskellige brugere af rusmidler kan inddele deres forbrug 

i forskellige gradsinddelinger (brug-‐storforbrug-‐misbrug-‐kemisk aGhængighed), er det en god 

idé at udvide denne forståelse med et kig bagom og ind i selve bevæggrundene til at indtage 

forskellige typer alkohol og stoffer. 

Eller med andre ord: 

Hvorfor indtager vi overhovedet rusmidler? 

Dette kapitel handler således om at søge at forstå, hvad det er for forskellige former for 

virkning, stofferne og alkoholen repræsenterer. 

På dette tidspunkt, er det vigtigt at huske på, at når først et givent stof 

(alkohol eller andet) kommer indenbords i et menneske, så er det alt sammen 

stemningsændrende kemi for kroppen. 

Din krop reagerer således ikke anderledes på et stofs iboende kemiske potentiale, fordi det er 

blåstemplet af samfundet -‐ og derfor kan købes lovligt. 

Det kan godt være, at din følelse af rigtigt og forkert påvirkes af, om det kan indkøbes i den 

lokale Brugs, eller via ”alternative formidlere”. At din moralske habitus medinddrages. 

Men kemisk er det alt sammen underlagt de samme regler: 

Der kommer et aktivt stof ind i den ene ende og der kommer en ændret bevidsthedstilstand 

ud i den anden. 

Kroppen reagerer altså med en stemningsændring, når man indtager visse kemiske 

substanser -‐ herunder stoffer som chokolade, sukker og kaffe, selvom vi ikke har for vane at 

omtale disse som ”stoffer”, i daglig tale. 

I denne bog -‐ og i størstedelen af al misbrugsbehandling i øvrigt -‐ skæres følgelig alle stoffer 

med et stemningsændrende (misbrugs) potentiale over én kam. 

Dette gøres naturligvis, fordi behandlere af misbrug og aGhængighed i årevis har anerkendt, at 

det er de samme faktorer, der er i spil, uanset om ”det foretrukne stof” er vin, øl, whisky, hash, 

nervemedicin eller for den sags skyld endnu hårdere stoffer. 

Denne bogs påstand er således, at hvis man forstår, hvordan alle aGhængigheder deler nogle 

fælles karakteristika, så er man også meget tættere på et succesfuldt opgør med deres 

dominans. 

I visse former for misbrugsbehandling, inddeler man gerne forskellige typer (mis)brugere i 

kategorier, ud fra hvilke stoffer, de foretrækker og ikke mindst, dén effekt, de ønsker at opnå 

hermed. 

Det er således langt fra den samme effekt, der efterstræbes af mennesker, som drikker rødvin, 

og af mennesker som går på markerne, når den første nattefrost har sat ind, for at indsamle 

psilocybin svampe. De to forskellige typer “stof” (rødvin/svampe) medfører altså helt 

forskellige indre tilstande…. 

AGhængig af den efterstræbte effekt, man ønsker at opnå ved sin rusmiddel-‐indtagelse, 

inddeler vi gerne, i hverdagen, brugere af stemningsændrende midler i tre forskellige 

personlighedstyper. Da tankegangen er adopteret fra USA, omtales disse forskellige 

misbrugspersonligheds-‐typer også i Danmark ofte med deres engelske navne. 

Som vi vil komme ind på senere, har den rette form for erkendelse af sig selv i enten den ene 

eller den anden form for kategori store behandlingsmæssige konsekvenser, efterfølgende. 

41

De tre (misbrugs) personligheds typer er Arousal, Satiation og Fantasy. 

Arousal-‐ type 

(mis)brugere 

søger en ”opkvikkende” 

rus 

Satiation-‐type (mis) 

brugere 

søger en ”bedøvende”/ 

afslappende rus 

Fantasy-‐type (mis) 

brugere 

søger via rusen at rejse i fantasien 

(indre rejse) 

I det følgende vil blive forklaret, hvad der typisk indeholdes i enten den ene aller den anden 

personligheds kategori og hvilken effekt, de forskellige (misbrugs)personlighedstyper typisk 

efterstræber. 

Arousal: 

Den første kategori: Arousal, betegner det menneske, der indtager stemningsændrende 

midler for at opnå en opkvikkende, hurtig rus. 

Det dækker over en tilstand af opstemthed, jf. blandt andet de engelske ord sexually aroused, 

som betyder at være sexuelt opstemt. 

Dette menneske ønsker altså, med sit indtag af rusmidler, at opnå at få mere energi -‐ at blive 

opkvikket. 

Dette kan komme til udtryk som en fysisk opkvikning (i bevægelse og tale), i tanker og 

(selvoplevet), i opfattelsesevne. 

Mange bruger, ad ovenstående seksuelle reference, også denne typer stoffer for at blive 

seksuelt opstemte. 

Der tænkes hér især på stofferne kokain og amfetamin, og til en vis grad ecstacy. 

(Mis)brugere af disse opkvikkende stoffer oplever som regel sig selv som magtfulde og 

effektive, når de er i denne tilstand -‐ og når det tager helt overhånd, nærmest som omnipotente 

(magtfuldendte). 

Der gives i denne tilstand meget lidt opmærksomhed til følelser (egne og andres) og i stedet 

bliver mennesker, der er påvirkede i ”opadgående” retning (aroused), gerne meget hurtigt 

tænkende (rationelle) og følelseskolde. 

De oplever typisk, i denne tilstand, at de er i stand til at ”se det store billede”, hvorfor de 

hverken har lyst til, eller behov for, at dvæle ved den følelsesmæssige detalje. 

Den første effekt af nogle former for alkohol henregnes også til gruppen opkvikkende midler 

(arousal). 

Det er især visse former for spiritus (brændevin, tequila m.Gl.) som indledningsvis kan have en 

opkvikkende effekt. Også Champagne er blevet kendt for netop den opkvikkende indvirkning, 

den har på brugeren. 

Al alkohol i større mængder virker dog bedøvende/sløvende og hører således -‐ som gruppe -‐ til 

under inddelingen: Satiation (mæthed). 

Dette betyder -‐ for arousal (mis)brugeren -‐ at selvom man således godt kan ønske sig 

”en ordentlig skid på”, af tequila, der først sender brugeren op at Glyve i et opstemt 

stemningsleje (arousal), så vil fortsat indtagelse af samme stof ende med at have en 

beroligende/bedøvende effekt (satiation) -‐ når senere samme tequila brandert sidder og 

nikker med hovedet, i en bås, på natklubben. På det tidspunkt, har tequilaen som regel også 

fået følgeskab af en mængde anden alkohol, typisk øl, eller effekten er måske til en vis grad 

blevet opblødt med en række “sødede” drinks, der i sig selv har en “nedadgående” effekt. 

42

Satiation. 

Den anden kategori: Satiation, beskriver den foretrukne rus hos dem, som ønsker “at få 

slukket”, eller i en mildere udgave, at opnå afslapning og afstresning. 

Ordet satiation betyder mæthed og forklares måske bedst i billedet af en natursvamp, som 

dyppes i vand. Den vil (svampen) herefter være mættet (på engelsk: saturated) med væske, så 

der ikke kan optages mere væde. Alle dens grene har suget væsken til sig, som en vaskesvamp, 

der løftes op af et badekar. 

En sådan effekt er ikke meget ulig den ønskede bevidsthedsmæssige tilstand hos satiation 

(mis)brugere! 

På samme måde ønsker nemlig denne type mennesker at koble mest muligt fra, ved at være 

bevidsthedsmæssigt bedøvede/afslappede. 

Den efterstræbte tilstand er således én af, at have fået slukket for (eller bedøvet) hjernens 

kontrolcenter. 

Flertallet af denne bogs læsere vil sikkert være interesserede i at vide, at alkohol henregnes 

for at være et sådant sløvende stof, om end de først indtagne genstande af især spiritus, som 

sagt, kan virke opkvikkende. 

Er dine foretrukne stimulanser øl eller vin, er der en stor sandsynlighed for, at du overvejende 

hører til i satiation-‐kategorien. 

Det er således typisk i form af afstresningsmiddel, eksempelvis efter arbejde og til 

fester, at alkohol (mis)bruges i Danmark. 

I den yderste ende af skalaen, er det også denne tilstand af afslapning, som gadenarkomaner 

med deres indbyrdes grovkornede humor kalder for ”skihopperen”, p.g.a. den særlige skihop-‐ 

stilling, der nogle gange følger med denne tilstand, når heroin misbrugeren i halvt bevidstløs 

tilstand forsøger at fastholde balancen, på to ben, der er ved at knække sammen under ham 

eller hende. 

En smule længere inde på samme skala, Ginder vi også de mennesker, som har udviklet et 

misbrug af nerve-‐ og sovemedicin, herunder de forskellige former for benzodiazepiner 3 . 

Brugere af de mange forskellige former for benzodiazepiner, der Gindes, forklarer 

eksempelvis, at de virker som smør på nervesystemet. At man får en utrolig afslapningsgrad 

efter indtagelse. 

Et enkelt præparat, Rohypnol (i meget store doser), siges endda at skænke brugeren følelsen 

af at være usynlig, hvad denne forfatter er vidende om har resulteret i mindst ét mislykket 

bankrøveri! 

I forhold til satiation-‐ (mætheds)fænomenet, er også denne form for medicinsk afslapning en 

attraktiv tilstand, fordi der opnås en dejlig form for følelsesløshed. 

Efter et stykke tid i denne tilstand, vil afsondringen fra andre mennesker dog resultere i en 

følelse af at beGinde sig i en boble, som er ubehagelig. 

Mange mennesker har i øvrigt haft taget disse præparater imod angst, med eller uden en 

læges indblanding (de handles også på det sorte marked). 

Det paradoksale er dog, at efter en kort periode på ca. 3 uger, mister pillerne deres 

godgørende virkning, og herefter kan der opstå det bizarre fænomen, at den samme angst 

som indledningsvist blev forsøgt bortmedicineret, nu ender med at blive konsekvensen af at 

stoppe med at spise pillerne igen. 

Man får altså den samme angst tilbage, i form af abstinenser, som man først forsøgte at 

bortmedicinere. 

3 Benzodiazepiner: Lægeordineret klasse af nervemedicin/indslumringsmedicin. Bl.a. Alupam, Diazepam, 

Rohypnol, Stesolid, Valium, Rivotril m.Gl.) 

43

Med stor fare for at brug bliver til misbrug og senere til egentlig kemisk aDhængighed 4 . 

Fantasy. 

(Mis)brugere af fantasy-‐effekt-‐fremmende midler søger, som ordet vil indikere, at blive 

stimuleret på og få indre oplevelser, af forskellig slags. 

Det er de forskellige former for hallucinogener, der er efterspørgsel på her, med LSD og hash 

som de mest fremtrædende (efterspurgte). 

Ofte vil det være mennesker, som arbejder mere eller mindre bevidst med at undersøge deres 

eget sjæleliv, der er tiltrukket af disse stoffer. 

Disse kaldes af og til også, af andre misbrugere, for psykonauter, med utvetydig hentydning til 

det ydre rums udforskere, astronauterne. 

De bruger stofferne som et boarding card til en lang række indre destinationer, der typisk 

byder på mere spænding og fantasi-‐rigdom, end hvad hverdagen ellers kan frembyde. 

I denne tilstand udleves gerne alter ego’er, som ikke i hverdagen Ginder brugbare kulisser 

eller medspillere, og der opstår på denne baggrund gerne hele indre verdener, som kun 

(mis)brugeren reelt kender til. Nogle gange vil de være funderede i spirituelle systemer og 

tankegange, andre gange igen vil de ganske enkelt være udtryk for ønsketænkning, hvorfor 

trangen til at beruse sig på denne måde ofte Ginder næring i umodne og bange menneskers 

manglende evne til at indpasse sig i verden omkring dem. 

Ikke mindst Stanislav Groof og Carlos Castaneda har med deres (beskrevne) eksperimenter 

med henholdsvis LSD og peyote kaktussen banet vejen for en hel generation af fantasy hippie-‐ 

misbrugere (psykonauter / -‐68’ere). 

Inddelingerne Arousal, Satiation og Fantasy er som nævnt udtænkt i USA, efter at det blev 

klart for en række behandlere, at det ikke altid var lige meningsfyldt at behandle eksempelvis 

en heroinaGhængig person ud fra den samme skabelon som en kokainaGhængig. 

Den korte version er, at forskellen i temperament var så indlysende og til at få øje på, at 

konklusionen blev, at også tilgangen til behandling burde tage højde for disse forskelle. 

Reelle behov. 

Bagved gemmer sig således tankegangen, at de forskellige temperamenter benytter sig af 

stoffer eller midler, der ved indtagelse tilfredsstiller reelle behov. 

En behandlingsform, der anerkender, at der ligger reelle psykologiske behov bagved et givent 

stof-‐ eller alkoholmisbrug, er således også nødt til at anerkende, at der skal følge relevante 

kompensationer, der modsvarer disse behov, i tiden efter at stofmisbruget er ophørt. Dette 

betyder, helt grundlæggende, at hvis dine indre rejser som psykonaut har været utroligt 

berigende, så må der udvikles et tilsvarende berigende instrument i eksempelvis en tilpasset 

meditations-‐praksis (eller andet) bagefter, førend man kan gøre sig forhåbninger om et 

heldigt behandlings resultat. 

Og hvis man hver dag, efter arbejde, har fundet afslapning ved at indtage øl eller vin, for at 

stresse af, så må der nu anden, relevant afstresning til, førend at det kan forventes, at dette 

menneske vil fortsætte med at lade være med at misbruge alkohol. 

44 

4 I følge hjemmesiden www.benzoinfo.dk, var der i år 2000 højst 647.022 mennesker, der indløste 

en recept på et benzodiazepin præparat. I år 2000 indtog de 647.022 personer hver 159 

deGinerede døgndoser (DDD) -‐ hvilket svarer til, at de tog disse midler i ca. 23 uger. Hvis dette 

forbrug skulle afvikles på de max. 4 uger, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skulle de 647.022 

personer have et overforbrug på ca. 6 deGinerede døgndoser pr. døgn.

Ofte vil nogle mennesker ønske at kombinere indtil Glere misbrugsudtryk (behov) på en gang, 

hvoraf nogle vil være mere naturlige kombinationer end andre. 

Således er arousal-‐fantasy (opstemt-‐fantasi) og satiation-‐fantasy (mæthed-‐fantasi) meget 

indlysende (og anvendte) kombinationer. 

Mindre hyppig er forekomsten arousal-‐satiation (opstemt-‐mæthed). Det kan således 

forekomme selvmodsigende at blande stoffer med en opkvikkende og beroligende effekt, på 

samme tid. 

Når det sker, vil derfor også typisk arousal stimulansen indtages først, og satiation 

stimulansen derefter, for at modvirke effekten af den første. 

Det kan forekomme med en blanding af alkohol (spiritus) og beroligende piller, eller 

eksempelvis i form af en såkaldt ”speed ball”, der er af en blanding af kokain og heroin. 

(Note: Til den stærkt alkohol-‐funderede læser, må jeg gentage: Selv om det er uvant snak 

-‐ bliv hængende lidt endnu! Ved at investere en lille smule tid/opmærksomhed på dét, der 

rettelig er ekstremer, vil du sandsynligvis ende med at få illustreret mekanismer, som i 

mere afmålte doser, kan være noget, du alligevel kender til, fra dit eget liv!) 

Måske vil én og anden opmærksom læser have tænkt: 

Hvordan Ginder man ”passende kompensation” (i behandlingssammenhæng) for sådan en 

dobbelt adfærd? Hvis man bagefter skal Ginde på noget spændende at sætte i stedet for rusens 

oplevelser -‐ hvordan erstatter man så et ønske om at være -‐ kemisk -‐ strukket ud, som en elastik, 

i både op og nedadgående retning? 

Til det må svares, at der er altid én effekt, der foretrækkes frem for en anden. 

Hvis der er tvivl om hvilken, kan man foretage forskellige tests, men mest afslørende er altid 

spørgsmålet: 

Hvis du skulle vælge…hvad ville du så vælge først? 

Og normalt ville, i sådan en test, behovet for den opkvikkende effekt være større end den 

tilsvarende beroligende. 

Det vil således også være dét behov, som først og fremmest skulle søges stimuleret i en 

helbredelsesorienteret indsats, efterfølgende. Det vil nemlig være dén effekt, man sidenhen 

kommer til at savne mest -‐ og derfor mest akut har behov for at erstatte med et fornuftigt 

alternativt. For at undgå tilbagefald! 

I nedenstående skema opremses de forskellige typer stoffer, der er kendte for en effekt, 

svarende til den gruppe, de nævnes under. 

Skabelonen vil herefter gå igen, også i senere kapitler, både i forhold til emnet anden 

aDhængigheds skabende adfærd, såvel som i et endnu senere kapitel, der har til hensigt at 

Ginde erstatningsaktiviteter for en aGhængighedspræget adfærd/personlighed. 

De forskellige typer kemisk effekt, der modsvarer en given psykologisk efterspørgsel, ser ud 

som følger: 

45

Kemiske stoffer med 

misbrugs-‐potentiale, 

der medfører: 

Arousal 

(Opstemthed) 

Kokain, Amfetamin, 

Satiation 

(Mæthed) 

Alkohol i form af visse Alkohol, mest i form af øl 

former for spiritus og og (hed)vine, herunder 

(tørre) mousserende cognac og lignende 

vine. 

druebaserede spirituosa. 

Div. former for 

slankepiller 

Ritalin og andre 

ADHD-‐medicin typer. 

Ecstasy (MDMA) 

(I den mildere ende af 

skalaen: Nikotin, 

koffein) 

Heroin, 

(Alle smertestillende 

præparater) Metadon, 

syntetisk morGin, 

Ketogan m.Gl. 

Benzodiazepin 

(nervemedicin, 

indslumringsmedicin) 

Hash (THC) 

Fantasy 

(“Indre rejser”) 

LSD, peyote, 

psilocybin svampe, 

pigæbler, 

Kemisk fremstillede 

designer-‐drugs 

såsom: 

Fantasy 

Ecstacy (MDMA) 

PCP Englestøv 

Hash (THC) 

Gentagelsen af ecstacy i henholdsvis arousal og fantasy-‐rubrikkerne skyldes, at dette stof, 

med sin kemiske sammensathed, stimulerer i begge retninger, samtidig. 

Hash er ligeledes velkendt for at kunne frembringe tilstande i overensstemmelse med 

grupperingen som både satiation og fantasy-‐type stof. 

Brugt sammen med andre typer arousal-‐stoffer og visse former for alkohol, kan hash også 

tjene som forstærker af en arousal effekt. Og på lignende vis, kan hash sammen med 

bedøvende stof-‐typer fremme også den effekt! 

Hash fremmer således effekten af et givent andet stof. 

Som et kuriosum kan nævnes, at der er nogle (få) mennesker, for hvem de forskellige typer 

rusmidler har en modsat effekt. 

Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at de opkvikkende stoffer (eksempelvis amfetamin og 

kokain) har en beroligende effekt på disse mennesker. 

46

Dette se bl.a. hos mennesker med en såkaldt ADHD-‐lidelse (Damp), som kan have haft 

benyttet sig af især amfetamin som en art selvmedicinering 5 for deres indre tilstande af uro, 

manglende koncentration og generelle følelse af utilpassethed. 

Den medicin (Ritalin), der typisk benyttes til ADHD-‐patienter ligger således meget tæt op ad 

amfetamins kemiske sammensætning og hører derfor naturligt til Arousal-‐kategorien. 

På lignende vis kan også heroin og benzodiazepiner, som ellers for de Gleste virker sløvende, for 

nogle få have en opkvikkende effekt. 

På det seneste er netop Ritalin og andre typer ADHD-‐medicin begyndt at blive misbrugt af 

studerende (især i USA), som ønsker at fremme deres koncentrations evne og udholdenhed i 

eksamens sammenhænge. Som i alle tilfælde, når sådanne modeluner begynder at sprede sig, 

dog rimeligvis helt uden bevidsthed om de langsigtede, negative konsekvenser. 

5 Det kan dog ikke omvendt udledes, at alle der reagerer på denne vis, hermed har ADHD. 

47

Krydseffekt 

Når to eller Glere stoffer bruges på samme tid, opnås også dét, man kalder krydseffekt. 

Det er en meget efterstræbt effekt hos garvede misbrugere, men ofte et livsfarligt projekt for 

den, som ikke har opøvet tolerance, (se s. 60). 

Med dette menes, at to enheder af én type stof eller alkohol, og to enheder af en anden 

type stof ikke nødvendigvis giver Dire enheders effekt! 

Det er meget tænkeligt at effekten snarere hedder 

(to i anden 2 2 = 4) + (to i anden 2 2 = 4) = 8 !!! 

Det vil sige, at hvis du drikker to guldøl og spiser to benzodiazepin piller (ex.vis Alupam) og 

indbilder dig, at du kender effekten af hver af de to mængder, hver for sig, så vil du, når du 

indtager blandingen, mærke det som en blandet effekt af 8 enheder, eller -‐ som om du står i 

et klokketårn, når der trækkes i rebet!!! 

Summen (effekten) bliver altså mere end enkeltdelene! 

I den garvede misbrugers univers er dette måske en ønsketilstand, men for alle andre er det 

med livet som indsats. 

Om ikke direkte, derved at åndedrættet sætter ud, så fordi en sådan rus ofte efterlader 

(mis)brugeren med meget usikre ben, hvad kan være livsfarligt i traGikken el. lignende steder, 

der kræver opmærksom adfærd. 

Desværre, må det nok konstateres, at øl/rødvin og sovemedicin på denne måde er en ikke 

særlig sjælden mixtur i mange danske hjem! 

Et andet eksempel på en livsfarlig blanding af stoffer, er f.eks. når store mængder amfetamin 

og alkohol blandes -‐ hvad ses meget ofte i natklub-‐miljøet og blandt unge mænd, helt generelt. 

Dét, der sker, er nemlig, at når man blander amfetamin og alkohol, så virker amfetaminet 

hæmmende på alkohol-‐optagelsen i kroppen. 

Man bliver med andre ord ikke lige så fuld, som man ville blive under normale 

omstændigheder, hvad ofte inspirerer til, at der drikkes (meget) mere end normalt. 

Det farlige indtræffer efter et lille stykke tid, når effekten af amfetaminet ophører før end 

effekten af alkoholen. Pludselig kan (mis)brugeren, der indtil da følte sig som konge af verden, 

risikere at stå i den situation, at når amfetaminet ikke længere hæmmer optagelsen af alkohol 

i blodet, så kan de reelle mængder alkohol indtaget risikere at forgifte den pågældende til 

bevidstløshed og i værste fald til dødsfald. 

Denne mixtur (amfetamin/alkohol) har således allerede mange dødsfald på samvittigheden af 

folk, der er døde af alkoholforgiftning, uden at vide, hvad der ramte dem. 

Diverse andre blandinger af medicin og alkohol er også kendt for at skabe uhensigtsmæssige 

virkninger. 

Således er næsten alle blandinger af alkohol og stoffer (i bedste fald) usikre eksperimenter. 

Hvis der skulle være tvivl herom, så tænk blot et øjeblik på, hvad der altid står på apotekets 

advarselsseddel, når der udleveres medicin: 

48

Bland aldrig alkohol og medicin! 

Note: Du begynder måske at se et mønster i dét, du læser. Mange af de her afsnit er rimelig hård 

kost for ”almindelige mennesker”, der bare lige har drukket lidt for meget. 

Er det ikke lidt for svært? For teoretisk? 

Det er jo ikke et universitets studium, du er i gang med. 

Eller er det? 

Dette kan jeg svare aGkræftende til. Det er det ikke. 

Det burde det måske være -‐ men det er det ikke. Fordi behandlingsverden og universiteterne 

meget sjældent ”sammenligner noter”. 

Det kan man så beklage, eller lade være med, men sandheden er, at viden som dén, der 

videregives i denne selvhjælps bog, sjældent formidles videre, samlet. 

Ofte vil det være gamle, erfarne misbrugsrådgivere, som efter mange år ved fronten, sidder inde 

med viden som denne. Men den er svær at formidle videre, sammenhængende, og derfor skal den 

ofte ”genopGindes” i alle nye generationer. Bl.a. fordi universiteterne ikke interesserer sig for det 

pragmatiske -‐ for hvad der virker. De fokuserer i stedet på teorierne og overlader det til folk at 

selv afprøve disse i praksis. 

Hvis de overhovedet har et fakultet, der beskæftiger sig med en given type spørgsmål. 

Misbrug og aGhængighed (og ikke mindst behandlingen heraf) er således ikke repræsenteret på 

de højere læreanstalter i Danmark. 

Men for at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt dette er et studium, du overhovedet har 

brug for at gå så meget i dybden med, selv? 

Mit bedste bud er: Ja. 

Ved at tillade, at disse lidt svære tilgange til problemet får lov til at lejre sig i din bevidsthed til at 

begynde med, vil din parathed til at undergå nogle af de øvelser og opgaver, vi skal igennem 

senere, være mangedoblet. Dit udbytte vil rimeligvis blive tilsvarende. 

Hav tålmodighed lidt endnu. 

Vi skal nu til at se på en teori, der hedder ”Den aGhængige personlighed”. 

49

Den aQhængige personlighed 

Den aGhængige personlighed er en meget omtalt og -‐ i visse behandlingskredse -‐ også udskældt 

påstand om, at aGhængighed, som fænomen, ikke lader sig begrænse til eksempelvis alkoholen 

hos alkoholikeren, stofferne hos narkomanen eller pillerne hos den medicinaGhængige m.m. 

Teorien går ud på, at mennesker, der har udviklet aGhængighed af stemningsændrende midler, 

blot har udviklet en latent, iboende aGhængighed, som lige så godt kunne være blevet til en 

række andre former for aGhængighed, og som også ofte bliver det, ved siden af den kemiske 

aGhængighed. 

Det hævdes således, at aQhængighed er en konstant i disse menneskers liv (indtil god 

behandling påbegyndes). Hvis ikke de var endt med at blive aGhængige af det ene, så var de 

sandsynligvis blevet aGhængige af noget andet. Kun udtrykket kan variere. 

Der ligger samtidig, indbygget i denne forståelse af aGhængighed, en opfattelse af, at 

aGhængige mennesker, som ophører med én given (addiktiv 6 ) handling -‐ uden at arbejde med 

sig selv -‐ med stor sandsynlighed, et stykke tid senere, vil Ginde sig selv i færd med at udføre 

en ny, aGhængighedspræget, selv-‐destruktiv handling. 

Eller sagt på almindelig dansk: Hvis eksempelvis en alkoholiker ophører med at drikke fra den 

ene dag til den anden (uden at der sættes ind med passende behandling), så er 

sandsynligheden stor for, at denne vedkommende i stedet vil rette sin opmærksomhed på en 

anden, aGhængigheds skabende adfærd, eksempelvis ludomani (spil-‐aGhængighed), overdreven 

seksuel udfoldelse, work-‐aholism (aGhængighed af arbejde) eller andet. 

Modargumentet til dette er givetvis, at al adfærd på denne måde kan ”kriminaliseres” og at 

det i det hele taget er skruen uden ende! 

Teorien lægger sig dog meget Gint op ad det andet ofte udtrykte udsagn om, at summen af et 

menneskes laster er konstant! 

Hermed forstået, at hvis du Gjerner mit foretrukne ”stof”, så vil den del af mig, som søgte at 

blive påvirket/stimuleret af ét givent stof blot udvikle en erstatningsaQhængighed af et 

andet (stemningsændrende) stof. 

Det er spørgsmålet om stemnings ændring, der er kodeordet i dette fænomen. Det påstås 

således, at mennesker med en aGhængig personlighed opnår et ændret stemningsleje ved at 

udføre én eller Glere aGhængigheds skabende (addiktive) handlinger. 

Man oplever, at stemninger og følelser lader sig regulere af handlinger, man kan 

udføre, uden for en selv, og af ting, man kan indtage. 

Denne meget forførende illusion af “magtfuldkommenhed” bliver i sig selv en aGhængighed, 

fordi det på et hvilket som helst tidspunkt er lettere at ”trykke på en knap” (læs = udføre en 

addiktiv handling), end det er, at blive i og mærke, eksempelvis ubehagelige følelser. 

Et menneske med en sådan aGhængig disposition vil altså begynde at skære hjørner og således 

udvælge de følelser, det bedst kan lide at forholde sig til, i stedet for at indtage livet 

”uGiltreret”, og med åbne øjne. 

Efter, et stykke tid, at have levet i denne illusion, bliver det for misbrugeren tydeligt, at Glere 

og Glere ting lader sig manipulere med -‐ herunder også andre mennesker. 

6 Ordet addiktiv (aGhængighedsskabende) kommer af det engelske ord for aGhængighed addiction. 

50

Der Ginder således en tingsliggørelse sted -‐ også af de personlige relationer. 

Til sidst bliver mennesket med den aQhængige personlighed så ferm til at manipulere med 

snart sagt al ting, at både mennesker, ting og hændelser ender med at blive midler til mål, 

snarere end noget der repræsenterer værdi, ved deres egen kraft. 

Dette er essensen af tankegangen om ”Den aDhængige personlighed”. 

Ikke mindst i USA har denne tankegang slået så meget igennem, at eksempelvis De 12 trin, 

som er en anerkendt metode til behandling af misbrug, og som er hele rygmarven i 

fællesskabet Anonyme Alkoholikere, er blevet udbredt som løsningsmodel for over 50 

forskellige typer (aGhængigheds) problemstillinger. 

(For yderligere uddybning af Anonyme Alkoholikeres løsning, De 12 trin, se endvidere s. 133) 

Som vi skal komme ind på senere, er der neuro-‐biologiske forklaringer, der understøtter 

teorien om genetisk disposition for aDhængighed, og med disse, også tanken om, at det er 

mere eller mindre tilfældigt, hvilke ydre genstande, vi ender med at blive aGhængig af, blot de 

har evnen til at indvirke stemningsændrende på os. 

Således kan man -‐ i forlængelse heraf -‐ også blive aGhængig af særlige handlinger. 

Der behøver altså ikke at være tale om, at noget kommer ind i blodstrømmen, udefra. 

Hvis du er i underskud af et givent signalstof i hjernen (eller Glere), og du oplever, at når du 

udfører en given handling (eksempelvis gambling), så får du det bedre -‐ så kan denne mangel 

på signalstof være med til at invitere til en gentagelse af samme handling, indtil det ender med 

at blive et aGhængighedsmønster. 

I USA, som traditionelt både er længere fremme i forhold til at diagnosticere og behandle 

aGhængighed, har de -‐ som nævnt -‐ over 50 selvstændige (12 trins inspirerede) grupper, der 

arbejder med forskellige former for aGhængighed. 

I Danmark er der et mindre antal af grupper, som til gengæld lever i bedste velgående og som 

for de Glestes vedkommende vokser i antal medlemmer, år efter år. 

Bedst kendt af alle 12 trins grupper, der behandler kemisk aGhængighed, er naturligvis 

Anonyme Alkoholikere (AA) og Anonyme Narkomaner (NA). 

Seneste skud på denne stamme i København er Marihuana Anonymous (MA), som er et 

fællesskab for mennesker, der er blevet aGhængige af hash og pot. 

De mest udbredte problemstillinger -‐ udover de forskellige former for kemisk aGhængighed 

der nævnes ovenfor -‐ som behandles i 12 trins grupper i Danmark, og som derved også må 

siges at være relevante i forhold til at erstatte kemisk aGhængighed, ud fra tanken om ”Den 

aGhængige personlighed”, er: 

Gamblers Anonymous: 

For mennesker, som er blevet aGhængige af at spille, især om penge, på kasinoer, 

spilleklubber, hestevæddeløb, Odd’set, lotto-‐kuponer m.m.m. 

Sexaholics Anonymous (sex and love addicts): 

For mennesker, som har fået et tvangspræget forhold til sex. 

51

Overeaters Anonymous: 

For mennesker, som enten overspiser (bulimi), eller som udsulter sig selv (anoreksi) eller 

som på andre måder har et tvangspræget forhold til mad. 

Workaholics Anonymous: 

For mennesker, som altid er på arbejde, fysisk -‐ eller i tankerne. 

Nicotine Anonymous: 

For nikotin aGhængige (rygere m.Gl.). 

Emotions Anonymous: 

For mennesker, som har vanskeligt ved at håndtere deres følelser. 

Debtors Anonymous: 

For mennesker, som overforbruger penge eller som har et tvangspræget mønster i forhold til 

at stifte gæld. 

(Redirected from List of Twelve-‐Step groups) -‐ danske referencer! 

52

ErstatningsaQhængigheder 

For enhver som er ramt af ovennævnte problemer, er der næppe nogen tvivl om, at de hver 

for sig er alvorlige primære problemstillinger. 

Når de nævnes i denne sammenhæng, er det fordi, de også meget ofte dukker op som 

erstatningsaGhængigheder i kemisk aGhængige menneskers liv, efter at de er blevet stoffrie 

eller ædru, fra deres foretrukne stemningsændrende middel. 

Sluttelig er der naturligvis også den mulighed, at der allerede er tale om, at et menneske kan 

være i færd med at blive Glået, i Glere af disse retninger, på samme tid, eksempelvis i 

kombinationen kemisk aGhængighed og ludomani. 

For så vidt, disse andre handlinger kan henregnes som stemningsændrende handlinger eller 

impulser, giver det naturligvis mening at indsætte dem på ligningen 

Arousal, Satiation, Fantasy -‐ tidligere gennemgået -‐ for at se, hvor de hører ind. 

Forskellige former for addiktiv (og stemningsændrende) adfærd kan herefter anskues på 

følgende måde (se næste side): 

53


misbrugspotentiale, der 

medfører: 

Stemnings-‐ændrende 

handlinger, der for den 

aDhængige personlighed 

kan udvikle sig til 

egentlig aDhængighed: 

54 

Arousal 

(Opstemthed) 


Alkohol i form af 

visse former for 

spiritus og (tørre) 

mousserende vine. 


slankepiller 

Ritalin (ADHD-‐ 

medicin) 


(I den mildere ende 

af skalaen: Nikotin, 

koffein) 


hasard/gambling. 

Sexuelle besættelser 

Shopping og 

indkøbsmanier. 

Kleptomani. 

Arbejds-‐narkomani 

Anoreksi 

Voldelige krigs-‐, 

sports-‐ eller action 

computerspil. 

Satiation 

(Mæthed) 

Heroin, 




Keogan m.Gl. 

Benzodiazepin 


indslumrings-‐medicin) 

Alkohol, mest i form af 

øl og (hed)vine, 

herunder cognac og 

lignende druebaserede 

spirituosaer. 

Hash (THC) 

Mad-‐orgier 

(overspisning/bulimi) 

Diffus TV-‐kiggeri 

Èn-‐armede tyveknægte 

Fantasy 

LSD, peyote, 

mescalin, psilocybin 

svampe, pigæbler, 


designer-‐drugs 

såsom: 

Fantasy 



Hash (THC) 

Overdreven 

indlevelse i særlige 

TV-‐serier og 

identiGikation med 

personerne heri. 

Rollespil i forskellige 

former, herunder på 

computer/internet.

Note: I det ovenstående afsnit blev forskellige (addiktive) handlinger sidestillet med indtagelse 

af alkohol og stoffer? 

Hvordan har du det med det? 

Kan du genkende -‐ fra dig selv eller andre -‐ at der er noget om snakken? 

Hvad synes du om teorien? 

Kender du mennesker, som har et næsten besættelsesagtigt forhold til nogle af de ting, der blev 

nævnt ovenfor? 

Indkøb? Spil? Sexualitet? Computer? (m.Gl.) 

Tror du på, at det er stemningsændrende, når nogle mennesker hengiver sig til disse handlinger? 

Tror du, man kan blive aGhængig af dem? 

Er der nogle af disse andre adfærds-‐områder, hvor du véd, at du selv godt kunne blive forfalden 

til at trække den for langt ud, hvis du gav los? 

55

Benægtelse 

I forhold til al misbrugsbehandling -‐ og ikke mindst opstart tidspunktet for de Gleste forløb -‐ er 

spørgsmålet om benægtelse helt afgørende. 

Når mennesker kan havne langt på den forkerte side af dér, hvor stofferne eller alkoholen har 

vendt sig imod én, og hvor der tydeligvis er langt Glere negative konsekvenser end det 

modsatte, så skyldes det en både fascinerende og uhyggelig udvikling af et fænomen, vi 

normalt kalder for benægtelsen. 

En vigtig brik i forståelsen af misbrugsproblemstillingen er nemlig, at den undslipper sig 

opmærksomhed og i hvert fald bevidsthed. 

Med bevidsthed menes hér evnen og villigheden til at gøre noget ved problemet. 

Dette skyldes uden tvivl rusmidlernes tve-‐æggede natur: 

Samtidig med, at rusmidlerne kan medføre så megen sorg, smerte og destruktion, giver de 

nemlig ofte, den der indtager stoffet/alkoholen en glæde og en lykkefølelse, som ikke meget 

andet byder på, i så lettilgængelige, regulerbare doser. 

Som nævnt under punktet Den aGhængige personlighed, er det ikke mindst erfaringerne med, 

at lykke følelser, på denne (illusoriske) vis bliver tilgængelig, via en udefra kommende 

genstand, der gør, at mennesker -‐ ligesom Lord Nelson -‐ sætter kikkerten til det blinde øje 7 . 

Som det var tilfældet for Lord Nelson, handler det nemlig om, at der kan være indlysende 

fordele ved IKKE at konfrontere en given situation. 

Og herved er vi inde og berøre selve kernen i fænomenet benægtelse. 

Man skal (som misbrugende person) normalt meget langt ind i en misbrugskarriere og 

hermed i regnskabet over fordele og ulemper ved en given adfærd, førend man selv får øje på, 

at fordelene muligvis ikke opvejer ulemperne, i lige så høj grad, som man troede. 

Det er en del af mystikken og fascinationen ved rusmidlerne, at de tilsyneladende er så 

magtfulde, at de efterlader brugeren heraf med et urealistisk billede af virkeligheden. 

Fordi belønningerne er så store og så besnærende, fortrænger mennesker, der er glade for 

rusen ofte de negative bivirkninger. Med ofte store sociale, økonomiske og juridiske 

konsekvenser til følge. 

Denne tilstand er ofte blevet kunstnerisk foreviget, på både teater og Gilm. Og næsten alle 

kender ét eller Glere mennesker, der har trukket dette forsvar for deres (fortsatte) misbrug ud 

i nogle utrolige overdrev. 

Selvom nogle måske vil mene, at netop de to herrer, Jesper Kristensen og Nicholas Cage i 

Gilmene Bænken og Leaving Las Vegas udmærker sig ved at være bevidste om deres egen 

alkohol-‐selvdestruktion, så kan man omvendt hævde, at selve destruktionen slet ikke ville 

være fundet sted, uden alkoholens forføreriske evne til at virkelighedsfordreje. 

7 Engelsk admiral (1758-‐1805), som blandt mange andre ting er kendt for, at han i slaget ved Reden (1801) udfor 

Købnhavn, valgte at sætte ”kikkerten for det blinde øje”, da han ikke brød sig om en ordre, han Gik. 

56

Hvis vi tillader os selv at fortolke lidt på symbolikken, så vil vi, i Gilm-‐trilogien Ringenes 

Herre, se et andet eksempel på en tilsvarende, forførerisk magt som muligvis vil være mere 

nærværende i mange unge menneskers hukommelse. 

I disse Gilm, har Giguren Gollum ladet sig besnære af Ringens forunderlige magt (læs = rus) og 

i forløbet, givet aGkald på al velkendt identitet, anstændighed, moral m.m. -‐ præcis ligesom det 

sker for alle, der hæmningsløst lader sig opsluge af rusmidlernes søde løfter om ubekymring, 

glæde, lykke, styrke m.m. 

(Billedmanipulation af Ringenes Herre-‐Qiguren Gollum, sat ind i Al Pacino’s Scarface 

karakter, i Qilmen af samme navn (foran et bjerg af kokain)) 

I ovenstående billede, er der endda fotomanipuleret lidt, for at skænke plads til endnu et 

Gilmisk misbrugsikon, nemlig Gilmrollen Scarface, som normalt bærer Al Pacinos velkendte 

kontrafej. 

Netop fordi denne karakter så tydeligvis lader sig korrumpere af stadig større mængder 

kokain, der fuldkommen undergraver hans virkelighedsbillede, er også denne karakter blevet 

en klassiker, i såvel Gilmhistorien, som når misbrugskoryfæer skal fremhæves. 

At jeg ikke er den eneste, der har set Gollums Gigur i Ringenes Herre som en arketypisk 

misbrugspersonlighed ses bl.a. af den kendsgerning, at der Gindes et utal af 

billedmanipulationer på internettet, der sætter lighedstegn imellem Gollums jagt efter Ringen 

og en mere traditionel jagt på en (misbrugs)rus. 

57

Den uhæderlighed, ringen er i stand til at fremmane i ham, er således meget lig den 

fascination, en typisk misbruger vil komme til at kende, i forhold til alkoholen eller stofferne, 

og resultatet vil være, at den rusmiddel-‐forførte (misbrugeren) vil benægte problemets 

eksistens, både overfor sig selv, og overfor dem, han/hun omgiver sig med. 

Simpelthen, fordi belønningerne ved at være uærlig er så håndgribelige. 

For at blive i samme Gilm (Ringenes Herre), er det den samme proces, vi ser undervejs til at 

blive realiseret i karakteren Frodos forhold til ringen. 

Hans karakter repræsenterer på mange måder storforbrugeren af eksempelvis alkohol. Han 

oplever tydeligvis rusen som besnærende -‐ først synes han den er mærkelig og han bliver lidt 

skræmt over den voldsomme karakter-‐fordrejning, der Ginder sted efter indtag, fordi han jo 

grundlæggende har en sund natur. Men efter at have prøvet “rusen” (= ringens magt) et antal 

gange, så oplever han også, at hans værdinormer begynder at skride og “rusen” kommer til at 

dominere mere end godt er. 

Efter megen møje, genvinder han dog sin kerne (sin ånd/styrke/værdier) -‐ og han bliver 

herefter i stand til at bryde med den magt, der ellers var ved at tage ejerskab af ham. 

På samme måde, som det naturligvis skal ske for dig, der læser denne bog efter en 

periode med overforbrug……...! 

I takt med at rusen i stadig større grad får held til at fordreje virkelighedsbilledet på den 

storforbrugende/misbrugende, bliver benægtelsen altså det middel, der opstår, for at 

fastholde, at man stadig er på -‐ om ikke “dydens smalle sti”, så i hvert fald stadig med fast 

grund under fødderne -‐ og styret af sund fornuft. 

Ofte er ét af de foretrukne midler, på dette tidspunkt, at gøre brug af den teknik, at man sår 

tvivl om selve det menneskes dømmekraft, som fremsiger kritikken (“Du drikker for 

meget!”.) 

“Det er sq da også fordi du er så snerpet…...eller…….det er da også fordi du har haft den far, du 

har haft -‐ du skal ikke overføre hans situation på mig”. 

Med mange Glere variationer mulige. 

Benægtelsen er altså et forståeligt, nødvendigt værn, misbrugeren benytter, til at beskytte en 

lykke-‐følelse, der er så meget i underskud, at nærmest ingen midler skyes for at fastholde 

den. 

Det er ikke mindst dette fænomen, som i gennem tiden har givet omgivelserne opfattelsen af, 

at aGhængige mennesker var moralsk depraverede, muligvis sågar i ledtog med Lucifer m.m. 

I dag ved vi, at det har meget at gøre med førnævnte lykke-‐opnåelse og ikke mindst 

forekomsten (eller mangel på samme) af signalstoffet dopamin i hjernen, der er drivkraften i 

disse overdrevs-‐handlinger. 

For mennesker, som ikke selv kender til manglen af dette stof, er det vanskeligt at sætte sig 

ind i, hvor styrende en kraft, det kan have på menneskers adfærd at være i underskud heraf. 

Dette emne behandles i øvrigt som et selvstændigt punkt på s. 97 

58

Som misbrugsrådgiver, er jeg ofte af ængstelige pårørende blevet spurgt om: 

Hvad er det man skal være opmærksom på hos et menneske, hvis man vil undgå, at 

storforbrug skal udvikle sig til dét, der er værre? 

Hvad er tegnene? 

Mit svar har ikke udviklet sig meget, siden første gang, jeg blev stillet spørgsmålet og havde en 

meget klar fornemmelse af, hvad det er, man skal se efter: 

Det er tegn efter lykke!!! 

Forvarsel om et fremtidigt misbrugsfoløb: 

… når en given person -‐ i påvirket tilstand -‐ udviser tegn på at være 

langt lykkeligere, end i alle andre tilstande. 

Hvis dette er tilfældet, er der ringe tvivl om, at den pågældende vil søge tilbage til denne 

tilstand, igen og igen; også selvom vedkommende må gå på kompromis med sine egne 

værdier -‐ herunder at benægte, at et givent problem er under opsejling. 

Dertil er kravet om lykke for stærk en kraft at bide skeer med. 

59

Tolerance 

Det er ikke mindst, når jeg er ude iblandt såkaldt ”almindelige danskere”, at introduktionen af 

det følgende emne (tolerance) trækker både forbløffede og mistroiske reaktioner fra 

deltagerne ved de forskellige work shops, undervisningsforløbm.m., jeg tilbyder i min 

virksomhed. 

Dét, som typisk får folk til at mene, at jeg har fået noget galt i halsen, er især, når jeg hævder, 

at for, at det følgende kan Ginde sted, så er man per deGinition gået fra at tilhøre kategorien af 

brugere og gået mindst videre til kategorien af storforbrugere. 

Fænomenet, vi skal gennemgå, er det, der hedder tolerance-‐øgning. 

Det begynder at Ginde sted, når mennesker indtager alkohol (eller andre narkotiske stoffer), 

regelmæssigt, over en længere periode. 

Det er det fænomen, der udspiller sig, når en 16 årig knægt cykler til fest med 6 øl i posen og 

på denne mængde alkohol, over en hel aften, oplever at blive dejlig løssluppen, opstemt, glad 

m.m. 

Når den samme unge mand er blevet 25 år, går han måske til en barbecue sammen med nogle 

venner og har til lejligheden splejset om en hel kasse øl sammen med en anden kammerat. 

De starter grillen op kl. 16.00 og gør på samme tidspunkt de første indhug i kassen med øl. 

Klokken 22.00 tømmes de sidste øl og festen bevæger sig videre hen til et diskotek, bar eller 

værtshus, hvor der suppleres med yderligere et antal øl og spiritus shots -‐ for at opnå den helt 

rigtige tilstand! (Eksemplet er ganske hverdagsagtigt!) 

Der skal med andre ord nu større mængder til for at skabe den samme effekt. 

Et andet eksempel kunne være den unge kvinde som i begyndelsen af hendes 

(mis)brugskarriere sammen med veninderne indtager 3-‐4 Vodka Ice, og på lignende vis 

opnår alt det ved rusen, hun havde ønsket sig: Mod, selvsikkerhed, løssluppenhed og godt 

humør. 

Festen er en succes og tilnærmelserne til en ung mand, hun ellers aldrig havde turdet 

konfrontere, belønnes med interesse. 

Nogle år senere, skal den samme kvinde have drinks både før hun tager af sted til fest, et 

større indtag under festen, ligesom hun måske heller ikke vil være fremmed overfor ”en night 

cap” fra hjemmebaren, efter at hun er kommet hjem igen. 

Den samme kvinde kan nu måske Ginde på at åbne en Glaske vin midt i ugen og drikke af den 

for at afstresse, efter en anstrengende arbejdsdag. 

Eksemplerne kan være utallige, men fænomenet er det samme: 

Toleranceøgning dækker over, at et menneske er i stand til at konsumere mere af et givent 

stof -‐ i dette tilfælde alkohol -‐ end kroppen var i stand til, første gang den stødte på det. 

Den mængde, som tidligere ville have resulteret i akutte forgiftningssymptomer, er altså nu 

blevet almindelige doser. Kroppen har lært at (over)leve med forgiftningen. 

Det er sandsynligvis de færreste, som til hverdag tænker på, at det netop er kroppens reaktion 

på en forgiftning, som er det attråværdige ved at indtage alkohol! 

60

Al rus oplevelse er jo helt grundlæggende en forgiftningsgrad af kroppens egen 

aQbalancerede tilstand -‐ som tilfældigvis fornemmes ønskværdig. 

Tolerance er følgelig det fænomen, som udspiller sig, når kroppen har omstillet sig og lært at 

afGinde sig med en given forgiftningsgrad. 


Når alkoholen ikke virker helt efter hensigten og der skal mere alkohol til for at opnå 

den samme effekt, så er det fordi kroppen har neutraliseret og vænnet sig til giften. 

I den helt anden ende af skalaen, når folk når til dét, der er de sidste faser af kronisk 

alkoholisme, så sker der paradoksalt nok det modsatte: At folk tåler mindre! 

Dette skyldes, at leverens evne til at nedbryde alkohol mindskes, i takt med at de forskellige 

forstadier til skrumpelever (fedtlever m.m.) begynder at sætte ind. På dette tidspunkt kan et 

menneske således opleve, at selv små mængder alkohol virker berusende, på samme måde 

som langt større doser tidligere gjorde. 

Note: 

Jeg startede med at fortælle, hvordan dette emne kunne få nogle mennesker til at reagere meget 

skarpt. Ikke mindst ved mødet med det forhold, at deres eget forhold til alkohol kunne have taget 

en uheldig drejning, de ikke selv var bevidst om. 

Var der nogen tilsvarende ubehagelig reaktion hos dig? 

Har du også oplevet, at du kan drikke mere nu, end du kunne tidligere? 

Er du i så fald opmærksom på, at det er fordi dit nervesystem har omstillet sig til større doser, 

regelmæssigt tilført rusgift? 

Det er ikke nødvendigvis så rar en tanke, men der er ikke andre forklaringer. 

Det bemærkes da heller ikke for at moralisere. 

Men hvis hele påstanden om, at sandheden sætter dig fri, står til troende, så nytter det ikke at 

fortrænge virkeligheden. 

I et senere kapitel, vil du erfare, hvordan selve Tolerance-‐fænomenet er at forstå som et punkt, 

man kan måle sin egen udvikling ud fra, i det der hedder Jellinek kurven. 

61

Trang 

Der er ovenfor talt om de forskellige stadier, der fører frem til aGhængighed: 

brug, storforbrug, misbrug og egentlig kemisk aDhængighed. 

Trang, som misbrugsrelateret fagudtryk, er et fænomen, som kendetegner og udvikles i fasen 

kemisk aQhængighed. 

Mange mennesker kan således have været både storforbrugende og misbrugende i årevis uden 

at udvikle egentlig trang. 

De vil givetvis have mærket til både stærkere og svagere udtryk for behov og lyst til en rus 

oplevelse, men det vil stadig adskille sig fra fænomenet trang. 

Hvis man er ”rigtigt” disponeret, kan man dog også begynde at opleve dette fænomen ganske 

tidligt i et misbrugsforløb. 

I så fald, vil det have været fordi en aGhængigheds disposition er blevet udløst meget tidligt, 

efter kun et kortvarigt (men sikkert intenst) forløb. 

I de Gleste tilfælde vil overgangen fra den ene fase til den næste være udGlydende, og selvom en 

gradbøjning af et misbrugsmønster hen imod værre i de Gleste tilfælde vil tiltrække 

opmærksomhed fra omgivelserne, så er det dog langt fra sikkert, at et menneske selv 

bemærker, at det har udviklet sig fra at være storforbruger til at være egentlig misbruger (eller 

aGhængig). 

Dette sker ofte helt umærkeligt for den, der er involveret. 

Når mennesker, der er blevet aGholdende, ser tilbage på deres misbrugsliv, vil der dog aldrig 

være nogen tvivl i deres sind om, hvornår de udviklede fænomenet trang. Så vil de Gleste 

meget præcist kunne fortælle om, hvornår dette fænomen begyndte at dukke op. 

Det kan henføre til to situationer, den ene udelukkende psykisk; den anden både psykisk og 

fysisk: 

Det udelukkende psykiske trang-‐fænomen refererer til en subjektiv, mental tilstand, hvor 

behovet for at drikke eller indtage stof er stigende, indtil et punkt, hvor det pågældende 

menneskes ”sunde fornuft” er sat helt ud af drift, og det giver efter for drikketrangen 

-‐ også selvom det samme menneske, på andre tidspunkter, har haft erkendt, at det at beruse 

sig er en farlig vej, det bør holde sig langt væk fra. 

Et anderledes, fysisk funderet trang fænomen forekommer, når et menneske med 

abstinenser ledes til selvmedicinering -‐ drevet af en mangel tilstand -‐ for at få det bedre. 

Hele forekomsten af trang-‐fænomenet er noget af det sværeste at forstå – både for 

videnskaben – og for de mennesker, der er pårørende til et misbrugende menneske. 

Ofte vil disse pårørende jo have hørt et utal af ”aldrig mere”-‐løfter, der selvom de var 

velmente, da de blev fremført, næsten altid viger for trangen, når den overmander en 

trængende, kemisk aGhængig person. 

At komme til at forstå, hvordan både de psykiske og fysiske udtryk for trang henter deres 

næring i fysiologiske/hjernemæssige forhold vil givetvis blive et afgørende gennembrud for 

både forståelsen og behandlingen af alkoholisme og andre former for aGhængighed. 

62

Der gives en antydning om den (forståelsesmæssige) retning, der forskes i, under punktet 

Sensibilisering, se også s. 78 

63

Den mentale besættelse 

Den mentale besættelse er et fænomen som alene ved sit navn kalder på megen kritik, fordi 

ordene, for nogle, giver mere associationer i retning af åndelig hokus-‐pokus end af lødig 

videnskab. 

En anden betegnelse for det samme fænomen er psykisk aDhængighed (se også s. 77), som 

typisk går i bedre jord hos det videnskabelige etablissement, ligesom der også er overlap til 

førnævnte trang-‐fænomen. For alle benævnelser gælder dog, at de dækker over en meget 

alvorlig dysfunktion hos den gradvis mere aGhængige person: 

Nemlig ufriheden, der følger med. 

Den mentale besættelse kan f.eks. være det fænomen, der udspiller sig, når en mand eller en 

kvinde af sine omgivelser er blevet bedt om at gå på antabus medicin for at forhindre at 

vedkommende drikker. Medicinen blokerer herefter (i de Gleste tilfælde) for at der kan 

indtages alkohol. Det virker på den måde, at hvis et menneske drikker alkohol efter at have 

indtaget antabus, så bliver det fysisk så utilpas, at det som aversions terapi vil aGholde sig fra at 

forsøge hermed igen. 

Antabussen blokerer altså for indtagelsen. Men det blokerer ikke for tankerne! 

Den mentale besættelse er følgelig den (u)bevidsthedsaktivitet, der foregår i et menneske, som 

endnu ikke har fundet veje til at bekæmpe den uimodståelige trang efter alkohol/stoffer. 

Det er værd at notere sig, at den pågår, både med udefra kommende begrænsninger 

pålagt i form af antabus, fængsler, (elektroniske) fodlænker m.m. 

Men det er påfaldende, at den også dukker op i mennesker, som selv har pålagt sig at være 

aGholdende. Et menneske, der ønsker at være aGholdende, men som mærker den mentale 

besættelse er således, udfra alle kriterier, i åbenlys strid med sig selv. 

Disse bremsende mekanismer, der forsøges pålagt udefra, kan, udover antabus, retsvæsen 

m.m., også være påbud fra ægtefæller, børn, chefer, kollegaer, venner, anden familie med 

mere -‐ som stiller krav om misbrugets ophør og truer med mærkbare konsekvenser, hvis det 

ikke overholdes. 

Fælles for alle disse foranstaltninger er dog, at de kun kan medføre, at den fysiske adgang til 

alkoholen standses. 

Tankerne, hos en kemisk aGhængig person, vil typisk kredse om, og muligvis lang tid i forvejen, 

begynde at forestille sig og planlægge, hvordan en given tørlagt periode skal fejres med et 

tilladeligt og velfortjent rabalder af en fest, når den ufrivillige strafperiode er overstået. 

Nogle tal fra USA viser, at så mange som op til 80 % af alle indsatte i amerikanske fængsler var 

påvirkede af stemningsændrende midler (alkohol/stoffer), da de udførte de handlinger, der 

Gik dem arresteret. Dette indikerer naturligvis, at en meget stor del af disse indsatte har 

problemer med aGhængighed. Mange af disse kan ved anbringelsens begyndelse se frem til 

lange perioder med mental besættelse, hvis ikke de har adgang til alkohol/stoffer i fængslerne. 

Det er jo kun deres krop, der pålægges begrænsninger. 

Deres fokusering på rusmidler vil fortsætte, hvis ikke der sættes ind med kognitiv 

(bevidsthedsændrende) behandling. Dette er naturligvis også gældende for danske 

indsatte med aGhængighedsproblemer. 

Hvis ikke det var fordi, den mentale besættelse i disse tilfælde medførte så sørgeligt 

selvdestruktive konsekvenser, så kunne man næsten hylde fænomenet som åndens ukuelighed 

overfor at blive dikteret noget uønsket udefra. 

64

Begrebet henter nu i stedet sin sproglige berettigelse i det fænomen, at det kan virke som om, 

det er noget andet end én selv, der har taget magten fra det berørte menneske, og dette andet 

medfører aldrig nogen livskvalitetsmæssig forbedring. 

Bogens anden del, alkohol-‐coaching, der berører forskellige behandlingsmæssige tilgange til 

problemet, beskæftiger sig mere med det fænomen at genvinde kontrollen med sine tanker. 

Note: Du ser sikkert med større og større tydelighed, hvordan bogens mange afsnit tegner nogle 

billeder fra dårlig henimod værre. 

Muligvis væmmes du lige frem af visse af beskrivelserne og har sandsynligvis i mere end ét 

tilfælde tænkt, at det var da bare dejligt, at dette eksempel eller et andet i hvert fald IKKE gjaldt 

for dig. Så er det jo ikke så slemt – vel? 

Prøv at se det ubehag, du måtte opleve, som en investering: 

En investering i en fremtid, hvor disse fænomener ingen magt har over dit liv, fordi du vil vide -‐ i 

god tid forinden -‐ at tage forholdsregler og dreje udenom alle disse gradsforværringer. 

Vi véd, at nogle forstår ikke at bremse op. 

Måske var det viden som den, du holder i hånden, der kunne have forhindret nogle af de andres 

forløb i at udvikle sig så voldsomt? 

Hold bare en pause, hvis du skal. Men har du på noget tidspunkt haft tænkt tanken 

Drikker jeg for meget? – så kom tilbage! 

65

Kontroltab 

Kontroltab er det fænomen, der udspiller sig, når et menneske begynder at bryde aftaler med 

sig selv og andre om MÆNGDER, TID og VARIGHED af alkohol-‐indtaget. 

Et eksempel på et kontroltab kan være, at man har en klar aftale med sig selv om, at man vil 

indtage en enkelt øl (eller max 2) med kollegaerne -‐ efter arbejdet -‐ fredag eftermiddag, og så i 

øvrigt herefter rette opmærksomheden på nogle andre, planlagte aktiviteter eller gøremål, 

der ikke involverer alkohol. 

Når dette samme menneske herefter Ginder sig selv på bytur med de samme kollegaer 8 timer 

senere, så er det et udtryk for, at man -‐ efter at have indtaget blot en enkelt eller nogle enkelte 

genstande -‐ ikke længere er i stand til at kontrollere sig selv. 

I modsætning til, hvad ”almindelige mennesker” oplever, sker der altså et kontrol tab, for 

nogle, som i mange tilfælde kan medføre store sociale, økonomiske og fysiske konsekvenser. 

En anden form for kontroltab, som dog ikke nødvendigvis behøver at være udtryk for, at man 

har krydset grænsen til egentlig kemisk aGhængighed (men det peger derhen ad) kan være, at 

man i supermarkedet ser, at der er tilbud på en given vare af vin, øl eller spiritus. 

Det er herefter let at overbevise sig selv om det formålstjenstlige i at have et lager stående, af 

økonomiske årsager eller af hensyn til gæster m.m. 

Så det er vel bare godt købmandsskab – eller hvad? 

”Kontroltabs-‐prøven” består i, om lageret rent faktisk også ender med at blive opbevaret, til 

glæde for gæster, og om det får en lang holdbarhed, på hylden eller i kælderen, indkøbt som 

det var, kun fordi det var på tilbud. 

Det vil således være et klassisk eksempel på kontroltab, hvis man begynder at drikke mere, 

fordi det er inden for dørene, end man egentlig havde til hensigt, blot fordi det nu er mere 

tilgængeligt. 

En nu afdød ven, som dengang han levede, i lange perioder var aGholdende, blev (når han var 

ædru) ofte spurgt af mennesker, om han ikke lige skulle have en enkelt øl. 

Når han oplevede, at mennesker havde svært ved at respektere hans afslag, udviklede han det 

følgende standard svar (han var en meget jovial fyr). 

Han plejede at sige: 

”Vil du gerne have, jeg skal drikke dén der øl? Fint. Så lad mig få den øl. 

Én øl skader jo ikke, siger du. 

Men du skal bare vide…….. at når jeg har drukket den ene øl, så fortsætter jeg, og drikker hele 

kassen. 

Når jeg har drukket hele kassen med øl, så går jeg bagefter i krig med dit barskab. 

Og når jeg har drukket dét, så går jeg ned og tømmer din vinkælder. 

Og når jeg har drukket den, så går jeg op og knalder din kone. 

Synes du nu stadig, jeg skal drikke den ene øl?” 

Humoristisk og forhåbentlig også lidt overdrevent, så fortæller historien om dét kontroltab, 

som denne kemisk aGhængige vidste, ville komme, hver gang han drak alkohol. 

66

Hans eneste håb om et godt og lykkeligt liv lå således i total aGholdenhed fra indtagelse af 

alkohol og andre stemningsændrende stoffer. 

Den samme strategi må siges at være nødvendig -‐ at holde sig helt fra indtagelse af mere stof/ 

alkohol -‐ for den alkoholiker/kemisk aGhængige, for hvem kontroltabet er blevet kronisk. 

For denne type misbruger, er der nemlig med stor sandsynlighed udviklet egentlig 

hjerneskade. 

Det er i så fald hjernens frontallapper, der har lidt skade. 

Det er bl.a. den del af hjernen, der har til funktion at hæmme impulsive handlinger. 

Nogle vil mene, at det er denne mekanisme som mere end noget andet får os til at adskille os 

fra dyrene. 

At se denne evne til kontrol af egne impulser gå i opløsning, er således endnu en utilsigtet 

konsekvens af umådeholden alkohol indtagelse, over en årrække. 

Med denne evne til at sige fra, sat ud af spil, er det givet, at det menneske, der har udviklet 

trang, nu reelt har endnu færre ressourcer at trække på, i forhold til at byde alkohol-‐ 

misbruget trods. 

67

Abstinenssymptomer (akutte) 

Inden jeg fortæller om nogle af de lidt mere tørre fakta vedrørende abstinens symptomer, vil 

jeg gerne fortælle en lille historie om, hvordan jeg selv, første gang, blev opmærksom på, at 

dén tilstand, jeg oplevede, var et udtryk for abstinens. 

Det skal også lige siges, at det var givetvis ikke første gang, jeg oplevede abstinens. Det var 

bare første gang, jeg opdagede, at det var abstinens, jeg mærkede. 

I slutningen af min drikke-‐periode, var mit indtagelsesmønster blevet ét af at tage på længere 

druk-‐ture. De kunne vare fra en 3-‐4 dage op til en uge. Min aller sidste rus strakte sig over 

måneder. 

Et rigtigt langt stykke hen ad vejen, havde jeg dog haft held til at sælge idéen om, at jeg ”blot” 

var en lidt fest-‐glad, overklasse bohéme, der strammede mig an i perioder, med mine studier, 

og som slog et ordentligt hul i jorden, når jeg havde opsparet ”ret” hertil. 

Dette indtryk solgte jeg i en indpakning, der rummede en vis excentricitet, al den tid, jeg ofte 

færdedes iført pæn jakke og vest, og tydeligvis talte en del anderledes end mange af 

stamkunderne på de lokale værtshuse på Vesterbro, hvor jeg var begyndt at komme med et 

vist interval. 

På ét af disse (morgen)værtshuse, var der en bartender, der hed ”Bamse”. Han var stærkt 

alkoholiseret og havde således en god tjans som ham der åbnede dette pågældende værtshus. 

Man lærer jo gerne hinandens drikkevaner at kende i dette miljø, og Bamse var en 

alkoholiker, som startede med at reparere på ledningsnettet ved at indtage en cocktail af 

snaps og kaffe -‐ en meget populær drink blandt den gamle arbejder kultur på Vesterbro. Den 

kaldes også ”husmor-‐amfetamin”, fordi den virker så opkvikkende. 

Efter i en periode at have turet ret voldsomt -‐ døgnet rundt -‐ var jeg ofte havnet i netop 

Bamses etablissement. 

I hvert fald havde jeg været der ofte nok til at Bamse mente at vide, hvad jeg skulle have at 

drikke denne morgen, da jeg kom ind ad døren, kort efter at de var åbnet, kl. 05.00. 

Allerede inden jeg var kommet hen til bardisken og placeret mig, havde Bamse nemlig trukket 

en øl op og stod og rakte den hen til mig, i luften. 

Det var denne overraskende handling som afslørede mig, overfor både Bamse og mig selv. 

Indtil dette tidspunkt, havde jeg haft held til at sælge billedet af mig selv som denne lidt spøjse 

overklasse studerende med excentriske drikke vaner, men da jeg stadig manglede et par 

skridt hen til Bamse og således tydeligvis blev taget ”off guard”, blev det udstillet helt tydeligt 

for Gud og alverden, hvem – og ikke mindst hvad – jeg var, da jeg famlende rakte ud i luften 

efter øllet, med meget tydeligt rystende hænder. 

Indtil dette tidspunkt, havde jeg været én, der var sejrende overfor alkoholen. 

Jeg kunne styre det. Jeg havde et spændende liv. Jeg var ”klog” (han læser på universitetet….). 

Men på en brøkdel af et sekund, så jeg mig selv igennem Bamses øjne. Og det var ikke nogen 

køn genspejlning. 

Med ét slag var jeg ikke længere nogen ”fest-‐original”, ”overklasse-‐studenter-‐bohéme” 

længere. Jeg var bare…..ligesom alle de andre fordrukne sutter, der var vågnet af abstinenser og 

derfor var søgt hen til det første og bedste vandingshul, på Vesterbro. 

Jeg så det i skuffelsen, der bredte sig over Bamses ansigt. 

Og jeg vidste, han havde ret. 

68

Som nævnt tidligere, medfører systematisk alkohol-‐ og stoGindtagelse, at der udvikles 

tolerance overfor stoffet, der indtages. 

Det er en naturlig reaktion, på den måde at forstå, at kroppen opfatter alkohol som et udefra 

kommende giftstof (en vævsgift), den er nødt til at gå i alarmberedskab overfor; forsvare sig 

overfor. 

Kroppens naturlige måde at reagere på, herefter, er ved biokemisk at skabe en modregulering 

(en art modgift), som kan dæmpe giftens virkning -‐ lidt ud fra ræsonnementet: 

“Okay, min ven...hvis du beder mig om at stå så tæt på ilden, så må jeg hellere tage en 

beskyttelsesdragt på…….eller …..Alle mand på barrikaderne, vi har en ulovlig gift-‐indtrængen, vi 

er nødt til at beskytte os imod”. 

Biokemisk/medicinsk er snakken hér naturligvis en forenkling, af de processer som Ginder 

sted, men det er alligevel ikke helt forkert, og billederne fremhøres naturligvis hér først og 

fremmest af pædagogiske årsager. 

Hvis man er interesseret i de medicinske spidsGindigheder, kan jeg nævne, at processen, der er 

i spil handler om, at der reguleres opad, i antallet af gaba-‐receptorer, når kroppen over lange 

perioder forgifter sig med alkohol. 

Jo mere en organisme har vænnet sig til at have alkohol i sig, jo længere vil den således også 

have kendt til modgiften -‐ de små soldater på barrikaderne. Og som vi skal se, bliver dette også 

en del af problemet, når alkoholen (giften) Gjernes for hurtigt! 

Regnestykket ser således ud: 

Når alkohol har været tilført kroppen regelmæssigt, Ginder der en tilvænning sted. 

I takt med, at denne tilvænning Ginder sted, vil samtidig kroppen producere ”et antistof” (en 

art modregulering) til bekæmpelse af giften (alkoholen). 

Når Alkohol indtagelsen ophører brat, på et tidspunkt, hvor kroppen ellers har været vant til 

at være i alarmberedskab i længere tid ved at producere rigelige mængder modgift, så er 

abstinensreaktionerne i virkeligheden kroppens reaktion på antistof uden stof. 

Modgift uden gift. 

Dét, der kemisk medfører de store fornemmelser af ubehag, vi kender som abstinenser, er 

altså i virkeligheden ikke (direkte) p.g.a. de store mængder alkohol, men p.g.a. modgiften 

(produceret af kroppen selv), som stadig bekæmper en (vævs)gift, som ikke længere er til 

stede. 

Abstinens er dét, et menneske føler, når alkoholen (”giften”), som hidtil har været 

tilført regelbundent, pludselig ikke længere tilføres -‐ alt imens kroppens høje 

beredskab stadig tror, det har en (vævs)gift-‐indtrængen, det skal bekæmpe. 

Abstinenser bliver følgelig den efter-‐reaktion på giftstoffet, som modreguleringen 

forårsager (i en krop hvor alkohol-‐indtagelsen er ophørt pludseligt). 

Hvis alkohol-‐indtagelse således er at betragte som en ildebrand, er abstinenser kroppens 

reaktioner på brand-‐skummet. Abstinenser er altså resultatet af en god funktion i kroppen 

(modgift til alkohol), men som opleves stærkt ubehagelig, under perioder af afgiftning, fordi 

alkoholindtagelsen, der ellers har været konstant, nu aGbrydes uden nedtrapning. 

69

Der pøses altså -‐ for at blive i ildebrands-‐billedet -‐ stadig masser af brand-‐skum ud, selvom der 

ikke er nogen brand at slukke (ingen alkohol). Det overGlødige skum medfører, udtrykt ved 

abstinenser, ubehag i kroppen. 

Når et menneske derfor er blevet tilvænnet til alkohol i en svær grad, er den eneste 

ansvarsfulde måde at blive ædru på, at nedtrappes langsomt, enten med alkohol 

(og dette kan den aktive alkoholiker ikke selv styre) eller med den rette form for 

lægeordineret medicin. 

Der følger mere herom i afsnittet afgiftning og nedtrapning s. 73. 

De mest almindeligt forekomne symptomer på (alkohol)abstinens 8 er: 

Psykisk: Irritabilitet, hidsighed, vredesudbrud, ængstelse (nervøsitet), rastløshed og 

søvnbesvær. 

Fysisk: Rystelser, svedeture, smerter i muskler og led, opkastninger, mangel på appetit, 

koldsved, diarré, hjertebanken og krampetilstande. 

Tidspunktet for, hvornår abstinens indtræder, er individuelt og hænger sammen med ikke 

mindst mængden af alkohol konsumeret, men også længden af den periode, der er blevet 

indtaget alkohol. 

Man kan således gå ud fra, at jo længere tid et menneske har været under (massiv) indGlydelse 

af alkohol, jo længere tid vil afgiftningsperioden og følgelig også oplevelsen af abstinens vare. 

Den forandring i personlighed, der Ginder sted i et menneske, som gradvist bliver opslugt af 

aGhængighed, er mange gange blevet fortolket derhen, at det aGhængige menneske havde ”en 

skidt karakter”, var ”moralsk fordærvet”, ”i djævlens vold” eller lignende. 

Dette hænger selvfølgelig sammen med de længder, en abstineret person vil gå for at indtage 

nyt stof, der jo som bekendt er det eneste, der kan aGhjælpe pludseligt opstået abstinens. 

I dag har studier af aGhængighed påvist, at der indtræder en tilstand i den abstinente hjerne, 

som kan sammenlignes med den tilstand, et menneske indgår i, når det er død-‐sultent og 

oplever sin eksistens truet, af mangel på føde. 

Den abstinente, aDhængige person, som således oplever sin tilgang til enten alkohol eller 

stoffer blokeret, vil altså reagere som et menneske, der føler sig truet på livet (er ved at 

dø af sult). 

Dette har historisk set tvunget mange abstinente mennesker til at begå såvel kriminalitet som 

andre moralsk angribelige handlinger, for at få adgang til deres stoffer eller alkohol. 

I den yderste ende af panik-‐skalaen, ser man her prostitution, røverier og lign., som alle er 

udtryk for, at dette menneske har solgt ud af sine personlige værdier og i stedet er kommet 

totalt i ”aGhængighedens vold”. 

Som et udtryk for det samme abstinens-‐fænomen, om end i en mindre panisk indpakning, ses 

her mænd og kvinder, som taber hovedet og vrisser af familiemedlemmer, arbejdskollegaer 

og andre, fordi de er i ”underskud”, nervesystemsmæssigt. 

Fornuft og normal opfattelsesevne vender først tilbage, når den nervebanemæssige ”sult” 

tilfredsstilles. 

8 Symptomerne kan variere for forskellige typer stoffer. Mange går dog igen. Senest er det endda påvist, at også 

et pludseligt ophør af sukker medfører abstinens reaktioner, der kan minde om alkohol-‐abstinenser. 

70

Graden af ”regelbrud” et menneske tvinges til at udføre, når det er abstinent, afspejler 

selvfølgelig den pågældende aGhængiges stadie på rutschebaneturen, ikke mindst socialt og 

økonomisk. 

Mennesker med midler behøver således aldrig at komme til at opleve fravær af deres 

aGhængighedsskabende stof og vil derfor heller ikke nødvendigvis opleve at blive tvunget ud i 

noget lovmæssigt overdrev på grund af abstinens. 

De vil dog typisk opleve at deres standarder for anstændighed, tolerance og selviskhed m.m. 

bliver gradbøjet i negativ retning, alligevel. 

Ingen går således fri for at måtte sælge ud af deres værdinormer, når aGhængighed etableres. 

Det er et velkendt fænomen i forhold til heroin-‐aGhængighed, at det er ikke heroin-‐stoffet i sig 

selv, som er det farligste for en aktiv narkoman; det er den (kriminelle) livsstil, der følger med 

at skulle skaffe de mange penge til at købe stofferne for, samt de kummerlige forhold, de ofte 

indtages under (stress/manglende hygiejne), der samlet medfører den største risiko for 

dødelighed. 

Hvis ordineret i passende doser, kan et menneske leve et helt liv på diverse former for morGin-‐ 

præparater uden andre former for negative konsekvenser, end åndelig sløvhed. 

Hvilket i øvrigt allerede pågår i stor stil, når stoffet (eksempelvis) er et lægeordineret morGin-‐ 

præparat. I disse tilfælde, hvor staten er pusheren, er der sjældent problemer med at sikre 

adgangen til fortsat brug. 

Men i de tilfælde, hvor der opstår uenighed imellem lægen og patienten om den fortsatte 

nødvendighed af et givent (eksempelvis smertestillende) stof, da vil mange ”almindelige 

patienter” opleve sig prisgivet og magtesløse overfor den aGhængighed, der måtte være 

opstået. 

En kendt læge, der arbejder med afgiftning af aGhængige mennesker til hverdag, har således til 

denne forfatter fortalt, hvordan han har haft oplevet hjemmegående husmødre transformeret 

til pengeskabstyve, hvis adgangen til deres lægeordinerede, aGhængighedsskabende stof var på 

spil. 

På tilsvarende vis, har det naturligvis en enorm betydning for situationen omkring alkohol-‐ 

aGhængighed, at stoffet er legalt og i bogstaveligste forstand forhandles på ethvert gadehjørne 

(til lave priser). 

I forhold til de reaktioner, der indtræder, når et kemisk aGhængigt menneske, afskæres fra at 

indtage sit stof, betyder det, at alkohol-‐abstinenser meget oftere når at blive bortmedicineret, 

ved indtagelse af nyt stof (øl, spiritus el. lign.), inden et givent problem bliver synligt for 

omgivelserne -‐ og i visse tilfælde endda synligt for den aGhængige selv. 

Simpelthen fordi, det er ikke spor svært at få adgang til alkohol. 

Abstinens er følgelig, via en lille kemisk omvej, en krop, der skriger på det stof, den er blevet 

aGhængig af. 

Det er tilgangen til de forskellige typer stoffer (herunder alkohol) som afgør, om det er let 

eller svært at indtage nyt stof og herved ophæve abstinens-‐tilstanden. 

Note: 

Erfaringsmæssigt -‐ det er ikke til at komme uden om -‐ er dette spørgsmål ét af dem, som 

mennesker, der overforbruger alkohol, holder mindst af at tale om! 

Naturligvis, fordi det kan sammenlignes med at træde på en ligtorn! 

Abstinenser er således dét, de Gleste misbrugs kandidater mest heftigt vil benægte eksistensen af -‐ 

ikke fordi de er særligt uærlige (selvom uærlighed er ét af symptomerne på fremskreden 

71

aGhængighed) -‐ men rimeligvis fordi de Gleste er uvidende om, at de fænomener af intolerance, en 

Gjendtligt indstillet attitude, sved, (lettere) håndrysten m.m., som de udviser tegn på, er abstinens. 

Samtidig har de Gleste givetvis en viden om, at har man først udviklet abstinens, “så har man 

problemer”, og derfor vil der samtidig være en naturlig tøven overfor at konkludere, at alle 

ovennævnte tegn er udtryk for abstinens, fordi kærligheden til rusen er så stor. 

Er du selv i den situation, at du -‐ i hvert fald periodevist -‐ har haft udviklet, hvad rettelig bør 

betegnes abstinens symptomer? 

Og i så fald: 

Fortrængte du det -‐ eller tog du ansvar for “diagnosen”? 

Hvad gjorde du? 

Læs mere om abstinens i næste afsnit! 

72

Afgiftning og nedtrapning 

Efter at have erfaret om abstinens, udfra en mere teoretisk synsvinkel, er det passende at se 

nærmere på de forskellige abstinensudtryk, forskellige aGhængighedsskabende stoffer 

efterlader. 

Abstinenser efter heroin vil de Gleste have hørt om, fra Gilm og bøger som Christiane F, 

Trainspotting, French Connection 2 m.Gl. 

Disse viser med al tydelighed, hvor stor en grad af smerte og ubehag, der opleves, hvis man 

ikke modtager den rette form for medicinsk nedtrapning, efter at aGhængighed er etableret. 

Hvad færre sikkert ved er, at en kold tyrker fra alkohol (hvor man stopper med indtagelsen 

pludseligt og uden nedtrapning), vurderes medicinsk farligere end en tilsvarende nedtrapning 

fra heroin, hvis man vel at mærke har etableret egentlig kemisk aGhængighed med et højt 

dagligt indtag. 

Dette hænger sammen med faren for især muskelkramper og følgelig også hjertestop, som i 

særlig grad er udtalt ved alkohol abstinens. 

For alle former for abstinenser efter aGhængighed, kan dog overordnet konkluderes, at de 

opleves meget stressende for kroppen og at de derfor har evnen til at påvirke og forværre en 

række andre fysiologiske tilstande. 

Nedtrapninger bør således ALTID ske i samråd med medicinsk sagkyndige (læger/ 

sygeplejersker m.Gl.). 

En lægestyret nedtrapningsplan går typisk ud på, at Ginde frem til dét eller de stoffer -‐ 

herunder også alkohol -‐ som den pågældende patient har udviklet aGhængighed af. 

Når det er fastslået, hvilken type kemiske stoffer, der er tale om, går opgaven herefter ud på at 

stabilisere vedkommende på en given dosis, inden den egentlige nedtrapning begynder. 

Nedtrapningen foregår herefter på den måde, at der med regelmæssige intervaller Gjernes en 

mængde medicin, passende til personens alder, fysiske og psykiske tilstand, misbrugets 

varighed m.m., indtil stoffrihed/ædruelighed opnås. 

Man følger på denne måde “en trappe, nedad”, indtil man stabiliseret kan fortsætte ligeud. 

Også når ”stoffet”, der er skabt aGhængighed af, er alkohol, foregår det på denne måde. 

Så erstattes alkoholen bare med et andet medicinsk stof, som nervesystemet anerkender som 

“en godkendt kemisk substitut for alkoholen”. 

Det vil sige, det andet “stof” skal kunne passe ind i de tilsvarende nervemæssige receptorer, 

som alkohol plejede at bedække. 

Dette henter ikke mindst sin forklaring i det forhold, at “stoffet”, der trappes ned med, skal 

kunne “håndteres”, dosis skal kunne afmåles korrekt m.m. Dette ville ikke kunne lade sig gøre 

så nemt med alkohol. 

Men hvis man kigger alene på det medicinske spørgsmål, ville en ren nedtrapning på alkohol 

ofte være at foretrække, fremfor den medicin, der typisk sættes i stedet for alkohol. 

Det er typisk benzodiazepin-‐præparater 9 med en hurtig halveringstid, såsom Risolid, Klopoxid, 

Fenemal m.Gl., der benyttes. 

I de senere år, er mange læger også begyndt at behandle abstinens med akupunktur, udover 

den medicinske indsats -‐ en behandlingsindsats, der i et begrænset omfang også må udføres 

af andre faggrupper (den såkaldte NADA-‐akupunktur 10 ). 

9 Særlig type nervemedicin. 

10 NADA-‐akupunktur = (National Acupuncture DetoxiGication Association)/ www.nada-‐danmark.dk 

73

Halveringstider 

At få et menneske, der “bare ønsker at få styr på et (lejlighedsvist?) overforbrug af alkohol” til 

at forholde sig til spørgsmål som et kemisk stofs halveringstider (herunder alkohol), er 

muligvis at udfordre skæbnen. 

I hvert fald er jeg blevet bedt af mange om at luge ud i sådanne emner, som af mange opfattes 

som “at skyde over målet”. 

Du taber folk på gulvet! Du gør det for svært! -‐ var skudsmålene. 

Jeg tillader mig at være respektfuldt uenig. Det er vigtig viden. Og jeg tror godt du kan rumme 

det! 

Og hvis målsætningen virkelig er, at gøre dig i stand til at træffe et oplyst valg, så er der ingen 

vej udenom. Halveringstider er en del af pensum! 

Hvis jeg nu samtidig fortæller dig, at det er et givent stofs halveringstid, der afgør, hvor mange 

øller eller hvor mange glas vin, du drikker, indenfor en given tidsperiode, så er jeg måske 

begyndt at fange din opmærksomhed? 

I hvert fald, hvis du ønsker at fastholde en rus på et givent niveau. Så er det nemlig det aktive 

stofs halveringstid, der afgør, hvornår du skal “fylde mere på tanken”, for at fastholde den 

pågældende rusoplevelse. 

På denne måde, kan man sige, at det er halveringstiden, der afgør med hvilke intervaller, du 

indtager dit foretrukne stemningsændrende stof. 

Den helt vildt hurtige version er: 

Et stofs halveringstid er den tid, et stof er om at miste halvdelen af sin virkningsfuldhed 

i organismen. 

Det vil sige, at når du har haft en god oplevelse af at drikke en øl, og denne rus oplevelse 

senere er “fordampet”, og du derfor får lyst til endnu en øl, så er det p.g.a. alkoholens 

halveringstid. 

Halveringstiden er altså den tid, det har taget for din krop at forbrænde halvdelen af det 

pågældende aktive stofs virkning. Vi ved med alkohol, at det tager 60-‐90 minutter for kroppen 

at forbrænde én genstand alkohol. 

Hvis du drikker alkohol, og gerne vil fastholde rusoplevelsen på nogenlunde samme niveau, 

skal du derfor regne med at drikke en ny genstand ca. hvert 5. kvarter. 

Nu er fokus i dette materiale dog ikke så meget på at fastholde rusen som at trappe ud af den. 

Og i den sammenhæng er det naturligvis interessant, hvornår kroppen begynder at “skrige 

efter mere” -‐ ved ophør af fortsat indtag (efter at tilvænning har fundet sted). 

Dette afgøres nemlig også af halveringstiderne. 

På lignende vis afgøres også hvilken type erstatningsmedicin, man bør sætte i stedet, af det 

aGhængighedsskabende stofs halveringstid. 

For både det stof, der fases ud, og det stof, der sættes i stedet, skal nemlig have nogenlunde 

den samme kemiske sammensætning. For at kunne bruges som erstatning. 

74

Det var det samme fænomen vi før så udspille sig, når der eksempelvis benyttes Risolid, 

Klopoxid eller Fenemal til udtrapning ved alkohol-‐aGhængighed. Disse stoffers kemiske 

strukturer virker nemlig som substitutter for alkoholen, fordi de har en sammenlignelig 

kemisk grundstruktur. 

Men nu har vi (næsten) bevæget os helt ind på farmakologistudiet -‐ og der behøver vi ikke 

være. 

Jeg vil dog rigtig gerne dreje talen ind på både hashmisbrug og misbrug af diverse former for 

nervemedicin, typisk af benzodiazepin typen, også. For især i forhold til misbrug og 

afvænning af disse typer medikamenter/rusmidler er en forståelse af halveringstid-‐ 

problematikken helt afgørende! 

Hvis vi starter med hashen -‐ som unægteligt er et temmeligt udbredt rusmiddel i Danmark -‐ 

så ved vi eksempelvis, at halveringstiden for forskellige typer hash produkter svinger fra 

mellem 2 og 5 dage, aGhængig af styrken af det enkelte hash-‐produkt (mængden af THC). 

Det vil sige, at fra du har røget en pibe hash og til halvdelen af rusen er forsvundet fra 

din krop, kan der gå op til 5 dage!!! 

Når således mennesker kan Ginde på at fremhæve den kendsgerning, at de kun ryger 2 gange 

om ugen -‐ og mener dette som et udtryk for, at de da ikke indtager særligt meget -‐ så er de 

enten ubevidste om, eller i kraftig benægtelse af det forhold, at de faktisk er påvirkede hele 

tiden!!! 

Der Gindes ikke noget specielt stof, man kan sige erstatter hash på en tilsvarende 

nedtrapningsmæssig kemisk formel, men ikke sjældent benyttes antipsykotisk medicin som fx. 

Truxal til at dæmpe det tankemylder, der ofte er en forventelig bivirkning af at trappe ud af et 

hashmisbrug. 

Når forskellige aktive medicinske ingredienser har så lang en halveringstid, kalder vi i øvrigt 

normalt denne type medicin for depot medicin, fordi de virker i så lang tid, som de gør. 

Således også for nogle typer nervemedicin i benzodiazepin klassen, der også kaldes depot 

medicin og som virker i meget lang tid, efter at man har taget dem. 

Nervemedicin af denne art er dog ikke til at skære over én kam, fordi mange forskellige typer 

benzodiazepin har forskellige halveringstider, men det er vigtigt at fremhæve i denne 

sammenhæng, at har man først vænnet sig til en daglig dosis af denne type medicin, så skal 

man også lade sig meget varsomt nedtrappe, med hjælp af egen læge. 

Problemstillingen er ikke til at spøge med. Når meget store doser er konsumeret over en lang 

tidsperiode, har det af og til været nødvendigt at trappe ned over mange måneder, og af og til 

også både halve og hele år, aGhængig af patientens andre problemstillinger. 

I den anden ende af spektret Ginder vi “de meget hurtige stoffer”, såsom kokain og amfetamin. 

For disse er halveringstiderne ca. 2-‐4 timer. Det vil sige, at hvis man ønsker at fastholde rus-‐ 

intensiteten, så er man nødt til at hele tiden indtage en stor mængde af det pågældende stof. 

Jeg har hørt historier fra prostitutionsmiløjet i København, hvor unge piger er blevet 

tilvænnede en blanding af heroin og kokain, som gør, at de har behov for at Gixe sig med 

kokain ca en gang i timen -‐ når bølgerne går højest. 

Det vil også sige, at de alene til kokainbehovet, har brug for at rejse ca 500-‐1000 kr i timen 

(via prostitution/andre ulovligheder), hvad man ikke skal have meget fantasi for at se, 

efterlader disse piger i en fuldkommen uholdbar situation. 

75

De piger, jeg selv har været med til at behandle, med denne type problemstillinger, hører da 

også til de allerhårdest ramte -‐ ikke sjældent med også paranoide psykotiske 

problemstillinger iblandet problemstillingen. 

Men dette er selvfølgelig et noget grellere billede af negative konsekvenser end hvad rammer 

de Gleste, der “kun” eksperimenterer med alkohol som stemningsændrende stof. 

I denne kontekst, er det derfor også bare værd at bemærke, at når et menneske udvikler 

aGhængighed af et givent kemisk stof (alkohol OG andre stoffer), så pantsætter man sit liv til 

det pågældende stofs iboende kemiske tidslighed -‐ dets halveringstid. 

Det er herefter stoffets halveringstid, der træffer beslutningerne for dig. F.eks. “kan far godt 

afse tid til at lege med børnene”, når behovet for kemisk stimulans er dækket. 

Men vé den, der gør fordringer på ham, når han er ved at være “løbet tør” for aktivt stof! 

76

Psykisk aQhængighed 

Som nævnt i afsnittet om den mentale besættelse, er det hovedsagelig et udtryk for, om man 

tilhører den ene eller den anden form for behandlingsmæssige skole, om man er mest 

forfalden til at benytte udtrykket psykisk aGhængighed eller mental besættelse. 

Mennesker med en videnskabelig tilgang til verden vælger typisk at kalde fænomenet for 

psykisk aGhængighed for at undgå sproglige forvirringer, der kan komme af det ladede udtryk 

besættelse. 

Begge udtryk dækker dog over, at man er i færd med at gå fra at være bruger af et givent 

rusmiddel, til at der har indsneget sig forskellige grader af ufrihed i relationen hertil. 

Dette er en i misbrugsmæssig sammenhæng farlig udvikling, som ikke nødvendigvis lader sig 

måle fysisk. Psykisk aGhængighed, beretter nogle misbrugere (år senere), satte således mere 

eller mindre ind -‐ allerede efter den første rus. 

Mange kemisk aGhængige kan, når de senere i livet kigger tilbage på deres forløb, genkalde sig 

en ”YES-‐følelse” eller ”Der var den!”-‐agtige udbrud. 

At det var som om, at NU havde de fundet noget, de måske ikke engang selv vidste, de søgte, 

første gang de oplevede den ændrede bevidsthedstilstand, der fulgte med alkohol/stof-‐ 

indtaget. 

Det er -‐ som et tegn på eventuelt kommende misbrug/aGhængighed -‐ i øvrigt altid stærkt 

bekymrende, når indtagelse af stemningsændrende stoffer ledsages af sådanne 

lyksalighedsfølelser. 

Som nævnt tidligere, fordi den menneskelige hjerne med stor sandsynlighed vil søge at 

genskabe noget, der føles så dejligt! 

(Læge med speciale i misbrug) Henrik Rindom skelner mellem fysisk og psykisk aGhængighed. I 

det øjeblik den fysiske aGhængighed, abstinenserne, er overstået, fordi man er holdt op med fx at 

drikke alkohol, så kommer den ikke tilbage. Derimod er den psykiske aGhængighed -‐ trangen til 

rusmidlet -‐ en tilstand nogle personer må leve med resten af livet. Det at man konstant har en 

trang til rusmidlet, udgør en risiko for at man får tilbagefald og begynder at drikke igen. Sådan 

er der jo ingen, der har det med bananer. 

“Det er vigtigt at forstå, at når man er psykisk aGhængig af et rusmiddel, så knytter 

aGhængigheden sig til det samme center i hjernen som den naturlige madaGhængighed. Det 

center i hjernen, der stimuleres af rusmidlet, kaldes belønningscentret. Normalt stimuleres det 

ved, at vi stiller vores sult og tørst. Som belønning efter et godt måltid mad bliver vi belønnet 

med psykisk ro, velvære og afslappethed. Derfor ser vi, at personer der er psykisk 

rusmiddelaGhængige, udviser den samme ihærdige og til tider grænseoverskridende adfærd som 

personer, der ikke har fået noget at spise. Jeg mener, at en forståelse for denne mekanisme er 

afgørende for, at vi kan få sat en stopper for den moralske fordømmelse, der er så belastende for 

de mennesker der har et misbrug, og som inGiltrerer hele vores samfund”, siger Henrik Rindom. 

(Socialpsykiatri/6 -‐ 2006) 

77

Sensibilisering (sensitisering) 

Note: Det følgende emne vil muligvis være en udfordring for mange. Når ret skal være ret, vil jeg 

gerne medgive, at dette emne har både været medtaget og pillet ud, af Glere forskellige 

gennemskrivninger. 

Tidligt, har jeg dog truffet den beslutning, at jeg vil ikke tale ned til dig, Glittige læser, så selvom 

vi muligvis er ude og strække tålmodigheden lidt -‐ hos dem, der blot venter tålmodigt på at få lov 

til at gå i gang med selvhjælps-‐delen af bogen -‐ så håber jeg, at du vil vælge at have tålmodighed 

og villighed til, at jeg kan vurdere et emne som vigtigt for forståelsen af udviklingsvejene til 

misbrug og aGhængighed. 

Er du således én, som har oplevet at weekendrusen er blevet mere og mere omfangsrig, og at 

dagene, hvor du drikker er blevet stadig hyppigere, vil du muligvis Ginde en forklaring i det 

følgende forhold: 

Sensibilisering betyder forøget følsomhed og er i virkeligheden det modsatte af tolerance. 

Tolerance var det fænomen, der udspillede sig, når man regelmæssigt indtog et givent stof 

(herunder alkohol), og kroppen efter et stykke tid mærkede mindre og mindre effekt. Kroppen 

havde vænnet sig til giftstoffet og havde, så at sige, haft held til at neutralisere effekten af det. 

Der skulle herefter en større og større mængde til, for at nå den samme effekt. 

Det forudsættes endvidere, at indtagelsen foregår regelmæssigt for at tolerance udvikles. 

Anderledes forholder det sig med de typer stoffer (ex.vis. amfetamin/kokain) som ved deres 

kemiske sammensætning indebærer, at man er nødt til at holde pauser og restituere imellem 

indtagene. 

Når en garvet kokain-‐ eller amfetaminmisbruger har været på, på sit stof i måske 1-‐2-‐3-‐4 dage 

uden at sove, vil vedkommende have behov for at slappe af og restituere sig, inden en ny 

periode kan påbegyndes, ved en senere lejlighed. 

Der kan således følge en række på og af perioder (on/off), hvor nervesystemet, hver gang 

aktiveres efter det givne stof. 

Hvis disse ”drillerier” fortsætter over en længere periode, ved at man indtager stof og holder 

pause, indtager stof og holder pause igen osv., så risikerer der at ske det, at nervesystemet 

sensibiliseres. 

Som vi vil komme ind på senere, er denne ændring i nervesystemet af en så blivende karakter, 

at den forhøjede grad af følsomhed, på godt og ondt, vandrer med misbrugeren videre ud i 

verden, også efter ophør med misbrug af eksempelvis kokain. 

Hvis disse ”drillerier” fortsætter over en længere periode, ved at man indtager stof og holder 

pause, indtager stof og holder pause igen osv., så sensibiliseres altså nervesystemet. Det bliver 

med andre ord overfølsomt overfor stoffet eller overfor en given type stoffer. 

Der sker ganske enkelt det, at nerverne -‐ billedligt talt -‐ udvikler ekstra fangarme (fordi de er 

blevet ”drillede”), der gør dem særligt sensitive overfor en given type effekt, således at selv 

mindre mængder stof/alkohol herefter kan udløse en stor rus effekt. 

Det sker på den måde, at hvis de ekstra sensorer, ”fangarme”, har gjort nerverne mere 

følsomme, så reagerer de stærkere, på mindre, efter at sensibilisering har fundet sted. 

Sensibiliseringen, i dette tilfælde, skyldes altså, at man tager stofferne/alkoholen på en 

uregelmæssig, interval-‐baseret basis. 

78

Fænomenet er også kendt hos visse alkoholmisbrugere, med et særligt interval-‐baseret 

alkoholindtag. Det foregår på den måde, at når et menneske har haft indtaget alkohol 

regelmæssigt, i store mængder, så følger naturligt det tidspunkt, hvor (normalt) tolerance-‐ 

øgning ville Ginde sted. 

Hvis, for dette menneske -‐ på vej til toleranceøgning -‐ der herefter opleves begrænsninger i 

muligheden for at øge i den indtagede mængde (alkohol/stof), ved at personen møder udefra 

kommende kontrolmekanismer fra eksempelvis ægtefæller, arbejdsgivere, krav fra børn, 

fængsler eller i form af en stærk egenvilje, som introducerer selvcensur m.m., så forhindres 

altså den ellers forventelige tolerance i at udvikle sig. 

Hvis denne kontrol introduceres, på et tidspunkt, hvor en biokemisk tilvænning til stoffet 

har fundet sted (og toleranceøgning ville have været forventelig), vil kroppen altså reagere (i 

protest) ved at sensibiliseres, i stedet for. 

Som om den tænkte: 

”Du kan tro nej. Hvis du vil prøve at snyde mig for større doser, så må jeg udvikle en større grad 

af følsomhed overfor stoffet, så jeg kan gøre bedre brug af de mængder, der trods alt bliver mig 

til del.” 

Og herved sker der altså det, at nervecellernes ”fangarme” bliver mere følsomme. 

Dette felt vil der givetvis blive forsket mere i, i de kommende år: 

Et af de felter, som vil komme til at tiltrække sig stor opmærksomhed i forhold hertil er de 

såkaldte weekend-‐branderter, som en stor del af danskerne gør rig brug af. 

Mistanken går allerede nu på, om dette drikkemønster -‐ med at drikke meget store mængder, 

hver weekend -‐ medfører sensibilisering og følgelig udviklingen af en større grad af 

aGhængighed, senere. 

Note: Tror du selv, at du kan være én af dem, som har udviklet sensibilisering? Har dine alkohol-‐ 

oplevelser været som intensive, regelmæssige “nålestiks operationer”, der har efterladt dig 

særligt sensitiv overfor alkohol-‐indtagelse? 

79

TilstandsaQhængig indlæring 

Begrebet tilstandsaGhængig indlæring er et begreb, der stammer fra psykologiske 

undersøgelser af hukommelsen, herunder også mennesker, som p.g.a. alkoholindtagelse lider 

af forringet hukommelse. 

Jeg husker således selv, hvordan vi, som store drenge, ved lejlighedsvis øl indtagelse, fyrede 

udsagn af efter hinanden, i retning af: ”Skål, nu ryger der lige 5 millioner hjerneceller”, til 

hvilket, der næsten altid blev repliceret, at ”reserveforrådet var stort”, eller noget tilsvarende 

kækt. 

Bagved de rappe bemærkninger gemte der sig dog den generelle opfattelse, at vi havde alle 

sammen en given mængde hjerne celler, som livet åd lystigt af, med forventelig nedsat funktion 

til følge. Og indtagelse af alkohol var kendt for at være særlig hård ved bestanden af 

hjerneceller. 

Dette hænger naturligvis Gint sammen med, at alkoholikere er notorisk kendte for deres 

dårlige hukommelse, hvorfor det, på ovenstående forståelsesmæssige platform, ofte har været 

let at konkludere, at ”de må have drukket hjernen ud”. 

Selvom det bør være entydigt, at alkohol i store mængder, i egenskab af opløsningsmiddel, er 

stærkt skadelig for hjernen, så er debatten om dette emne dog siden denne forfatters ungdom, 

og ikke mindst p.g.a. den rivende udvikling, hjerneforskningen har taget efterfølgende, blevet 

væsentligt mere nuanceret. 

Man ved i dag, at selvom det samlede antal hjerneceller måske falder over årene, så er det 

ikke helt retvisende, i alle forhold, bare at sætte hjernefunktionen op på en tilsvarende ligning. 

Hvis ét center af hjernen har taget skade, eksempelvis som følge af et traGikuheld, så véd man i 

dag, at hjernen er så omstillingsdygtig, at visse af de funktioner, som led skade i uheldet, ved 

genoptræning, kan overtages af andre centre af hjernen. 

Og således kan et menneske, som eksempelvis har været delvis lammet, genvinde (noget af) 

den tabte funktion igen. 

Opfattelsen af hjernen har altså forandret sig fra at være noget, der toppede meget tidligt og 

siden hen kun udviklede sig i negativ retning, til at være meget omstillingsparat og i færd med 

at omstille/udvikle sig hele livet igennem. 

På samme måde forholder det sig med funktioner, som har været indlært under indGlydelse af 

alkohol (eller anden medicinsk/kemisk påvirkning). 

Man ved således i dag, at hukommelsen i visse tilfælde kræver adgang, ligesom med en nøgle. 

Det kan f.eks. være, når man træder ind i sin farmors entré og oplever, at alene med 

duftpåvirkningen fra omgivelserne, får man vakt minder fra barndommen og bliver bragt 

tilbage til den følelsesmæssige tilstand, man havde, da man som barn først oplevede den. Din 

hukommelse knytter sig således til den tilstand, en ydre påvirkning introducerer og kan i visse 

situationer reaktiveres ved hjælp af udefrakommende påvirkninger, som bl.a. lugte. 

Også med alkohol, véd vi i dag, at som betinger for særlig viden (hukommelse), har dens 

tilstedeværelse stor betydning -‐ især når alkoholen er indtaget regelmæssigt over en længere 

periode. 

Nedenstående vittighedstegning fra Politikens bagsideredaktion ATS udstiller med humoristisk 

tydelighed noget af denne betydning: 

80

Vittigheden viser således, hvad enhver alkoholiker har en -‐ i hvert fald subjektiv -‐ opfattelse 

af, nemlig at det hele kører bare meget bedre, når man har fået sin vante ration ind under 

vesten! 

Den kendsgerning, at emnet er udsat for ATS redaktionens grovkornede beskydning fortæller 

ligeledes, at dette er et fænomen, som ikke er fremmed for den brede offentlighed: 

En alkoholiker er ikke til at have med at gøre, førend abstinenserne er drukket væk! 

Undersøgelserne af, at hukommelsen kan knytte sig til tilstande og ydre (sanse)ting har 

givetvis stor betydning for studiet af vores krop og hjerne, men de har også en meget konkret 

betydning for alkoholikere og andre misbrugere, som står foran at skulle afvænnes fra et liv 

med alkohol eller stoffer. 

Som det tør skinne igennem, vil nemlig deres hukommelse, ikke kun om særlige funktioner, 

men også om dem selv og hvem de er, blive berørt af beslutningen om at blive ædru/stoffri. 

Hvis således et menneske -‐ over en mangeårig periode -‐ har lært at fungere og har opbygget 

en selvopfattelse igennem en massiv mængde alkohol, så vil denne selvopfattelse givetvis 

falde (mere eller mindre) fra hinanden, ved alkoholindtagelsens ophør. 

81

Det er således hele identiteten, der berøres, ved misbrugets ophør. 

Når jeg har holdt foredrag om dette emne for aGhængige mennesker i behandling, er der af 

pædagogiske årsager, opstået en -‐ fuldkommen opdigtet -‐ historie, der forklarer fænomenet 

mere detaljeret. 

Fru Hansen. 

Jeg forestiller mig således, at måden begrebet blev introduceret på, var ved, at to 

psykologistuderende havde til opgave at lave en studieopgave om hukommelsen. 

Den ene kommer i tanke om Fru Hansen hjemme fra vejen, om hvem talen ofte gik, at alkohol 

havde ødelagt hendes hukommelse. 

Hun kunne med andre ord ikke huske fra næse til mund. 

De to studerende indgår herefter en aftale om at komme på besøg og interviewe hende til 

deres studieprojekt og træffer en Fru Hansen, som er i en sørgelig forfatning. Hun virker 

forvirret, skrøbelig, rystende og usamlet. 

På èt tidspunkt spørger Fru Hansen de søde studerende, om ikke venligheden ved at indgå 

interview aftalen, kunne imødegås af en tilsvarende venlighed, ved at én af de to gik til 

købmanden og købte en halv Glaske snaps. Bare lige til at få varmen på. 

Vel ankommen tilbage på adressen med en Glaske snaps, der hurtigt får ben at gå på, 

indtræder herefter et mindre mirakel -‐ eller i hvert fald noget, der kunne ligne det: 

I takt med at snapsen glider ned, får nemlig lige pludselig Fru Hansen mere farve i kinderne. 

hun begynder at tale i længere sætninger og er generelt mere sammenhængende. 

Men hvad der i højere grad tager de to studerende med storm er, at indenfor kort tid, er gamle 

fru Hansen ikke bare ikke-‐skrøbelig i sin fremtræden, hun ligefrem stråler, og hvad er endnu 

mere mystisk er, at hun er nu i stand til at huske en masse ting, hun kort forinden ikke 

magtede. 

For at runde historien af med en ”happy ending”, (kortsigtet, i hvert fald) kommer Fru Hansen 

nu lige pludselig i tanke om, at hun havde gemt en Glaske spiritus i vasketøjskurven, hvad både 

forlænger festen og i det hele taget Fru Hansens velvillighed overfor ”de søde unge 

mennesker”. 

Om end det enkelte eksempel er opdigtet, så er fænomenet blandt kemisk aGhængige 

mennesker særdeles velkendt. 

De beskrevne bevidsthedsmæssige reaktioner er således hverdagskost for mange kemisk 

aGhængige mennesker, som hver morgen må genskabe deres hukommelse om dem selv og 

følgelig hele deres identitet og selvværdsfølelse, ved at indtage, hvad der i praksis udgør deres 

morgenmedicin, uanset om den er hentet på apoteket eller i døgnkiosken. 

Hukommelse om en række givne ting og hændelser, men i endnu højere grad, hukommelse, 

målt i udtryk som funktions-‐dygtighed indenfor forskellige områder, synes altså for kemisk 

aGhængige mennesker at være koblet på en tænd/sluk-‐knap, som reagerer på, om der er 

promiller eller stoffer i blodstrømmen. 

Funktionspromille. 

Et andet navn, der dækker det samme fænomen, fra en anden vinkel, er funktionspromille. 

Det dækker, i al sin enkelhed, over den kendsgerning, at når tilstanden (promillen) er rigtig, 

så fungerer den aGhængige person i alt væsentligt, meget bedre, end når han eller hun er 

abstinent. 

82

En lidt fortærsket kliche om funktionspromille, ses i historien om taxachaufføren, som 

nærmest ikke kan Ginde gearene om morgenen, førend han har været forbi en tankstation (i 

gamle dage, is-‐mejeriet) og fået sig sin morgenration alkohol. 

Så snart, den nødvendige mængde er indtaget, er selv samme chaufførs subjektive oplevelse af 

egne evner, at han er en uforlignelig chauffør. 

Han har således genopnået kontakt med den del af hjernen, som styrer hans evne til at køre 

bil og han har nu -‐ igen -‐ følelsen af at være ovenpå. 

Det understreges, at dette er den subjektive opfattelse. 

For sammenlignet med et upåvirket menneske, vil denne chauffør, hvor meget han end må 

føle sig som verdens herre, stadig være dårligere til at reagere bagved rattet, når han er 

påvirket, end et upåvirket (og ikke abstinent) menneske. 

Som sagt, har fænomenet med tilstandsaGhængig indlæring altså indGlydelse på så godt som 

ethvert aGhængigt menneskes forsøg på at blive ædru/stoffri. 

Problemets omfang er endvidere proportionalt med det antal år, den aDhængige har været 

under indDlydelse af alkohol/stoffer, fordi den tilstandsaGhængige indlæring selvfølgelig vil 

have præget så meget desto dybere. 

Når dette forhold ender med at have så stor betydning for, om omlægningen af en 

misbrugsdomineret livsstil bliver en succes, så er det ikke mindst p.g.a. den angst, der typisk 

følger med at skulle gennemgå en afgiftning. 

Det er således meget ofte forbundet med en ikke uvæsentlig portion angst at skulle gennemgå 

en sådan nærmest eksistentiel rejse, fra én given selv-‐opfattelse til en anden, ofte mere ukendt 

jeg-‐bevidsthed. 

En angst, som selvfølgelig også næres voldsomt at de rent fysiske symptomer, vi lærte om 

under abstinens-‐punktet (s. 68). 

Styrken af ubehags-‐oplevelsen i et menneske kan således have stor betydning for, om 

villigheden til at blive ædru eller stoffri, fastholdes. 

Mange mennesker er således i tidernes morgen fraveget ellers velmente forsøg på at bryde 

med deres aGhængighed, når de ser deres velkendte univers skrumpe ind i takt med at 

effekten af alkoholen/stofferne fortager sig. 

Dette er endnu en meget god grund til at alliere sig med en kyndig læge, når opgøret med 

aGhængigheden skal Ginde sted. 

For brat en overgang til stoffrihed vil nemlig i de Qleste tilfælde resultere i et 

forventeligt og unødvendigt tilbagefald til alkohol og stoffer. 

Når dette tillægges så megen plads og betydning i indeværende bog, så er det da også fordi 

alene indsigten i disse forventelige reaktioner kan være den forskel, som gør, at et menneske 

bliver i stand til at gennemgå perioden, hvor alt velkendt udviskes og funktionsniveauet 

sænkes drastisk. 

Den glædelige oplysning er nemlig, at følelsen af eksistentiel limbo er forbigående og i 

mange tilfælde erstattes af både hukommelse og funktion igen, når 

abstinenssymptomerne fortager sig. 

83

Det, der sker (efter en nødvendig overgangsfase) er, at nervecellerne Ginder nye veje til at 

kommunikere på igen -‐ også uden at være under indGlydelse af alkohol/stoffer -‐ og som regel 

endda på et væsentligt højere niveau, end mens de var påvirkede. 

I de (få) tilfælde, efter en ordentlig nedtrapning, at et ophør af systematisk misbrug af 

stemningsændrende midler ikke medfører akut forbedring af livskvaliteten, kan der være tale 

om hjerneskade, alvorlige depressioner eller andre medicinsk opmærksomhedskrævende 

tilstande. 

I så fald bør naturligvis relevant medicinsk behandling iværksættes. 

84

Black outs 

Et black out er et hukommelsestab, som følge af et indtag af 

for stor en mængde alkohol, for hurtigt. 

Fænomenet er derfor noget, der kan ramme de Gleste unge mennesker, når de deltager i 

deciderede drikke-‐lag, hvor der eksempelvis drikkes om kap, på tid m.m. 

Men det er også noget, der rammer meget mere “hard core” alkohol-‐tilvænnede. 

Så vil blot mængden af indtaget alkohol være en større del af årsagsforklaringen. 

Et black out er således også den tilstand, der indtræder, bevidsthedsmæssigt, hos eksempelvis 

den alkoholiker, hvis tolerance-‐niveau er blevet så højt, at der skal en egentlig 

forgiftningstilstand til, førend den ønskede effekt af alkoholen indtræffer. 

Et black out er et hukommelsestab, på grund af en selv-‐påført forgiftningstilstand. 

Kroppen har altså vænnet sig til så store mængder alkohol, at førend ”det virker”, har 

vedkommende, i fysiologisk forstand, forgiftet sig selv. 

Et alkohol black out kan vare fra nogle ganske få øjeblikke, til Glere timer eller det, der er 

værre. 

Der vil således kunne være områder på hukommelses-‐landkortet, der er dækket af mørke, 

fordi tilstanden i løbet af en aften antog karakter af en regulær forgiftningstilstand. 

De færreste er dog bevidste om, at når dette indtræder, så skyldes det en regulær 

forgiftingstilstand. 

I stedet lovprises disse huller i hukommelsen, i vittighedstegninger, i visse dele af pressen og i 

gode venners lag, enten humoristisk, eller som udtryk for, at man har levet op til en given 

gruppes ”manddoms-‐idealer” el. lignende. 

”Hold kæft, hvor gav vi den gas, i går!”. 

Omfanget og hyppigheden af disse black outs afspejler dog typisk, hvor fremskredent ens 

misbrug/aGhængighed har udviklet sig. 

For de allerhårdest belastede alkoholikere, er black out-‐tilstanden semi-‐permanent, på den 

måde at forstå, at korttidshukommelsen, som binder øjeblikkene sammen, er så godt som 

fraværende. 

Personen vil kunne agere forholdsvis fornuftigt i mange situationer, selvom det vil være 

tydeligt, at den pågældende ”har fået en over tørsten”. 

Det er først, når og hvis der indskydes pauser i drikkeriet, at den enkelte registrerer, at han 

eller hun har bevæget sig rundt i et black out. 

Der opstår dog for mange slet ingen pauser i misbruget. Hvorfor en sådan type misbruger vil 

være prisgivet sine instinkter og sin langtidshukommelse som støttepunkter til navigationen 

rundt i verden. 

85

Når og hvis en misbruger af denne kaliber bliver ædru, vil det erindrede -‐ jf. ovenstående 

landkort-‐billede -‐ således være proportionalt omvendt: 

I sådanne tilfælde, vil det erindrede være små øer af lys, og alt det glemte være 

størstedelen af landkortet, der er indhyllet i mørke. 

Lidt atypisk fra ovennævnte forløbsbeskrivelse bør nævnes, at der Gindes også et fåtal af 

mennesker, som reagerer ved at opleve black outs meget tidligt, efter mødet med alkohol. 

Også uden, at der nødvendigvis har fundet “bælle-‐aktiviteter” sted. 

Dette kan således vanskeligt forklares som en forgiftning, betragtet i forhold til mængde og 

indtagelses-‐hastighed. 

Denne type mennesker har ikke desto mindre en følsomhed overfor alkohol som gør, at der 

reageres med hukommelsesmæssige black outs, også efter kun moderat alkohol-‐indtagelse. 

86

WHO’s aQhængighedsdeQinition 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udgivet en håndbog til ensartet klassiGikation og 

diagnosticering af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 11 . Det er en lille håndbog, 

som rummer beskrivelsen af en lang række lidelser, navnet på diagnoserne og symptomerne, 

der skal være til stede, førend man opfylder diagnosekravene. 

Det er bl.a. i denne bog, at læger Ginder en fælles sprogbrug og referenceramme, når der skal 

skrives journaler og diagnoser for mennesker med psykiske lidelser. 

Når én læge ønsker at kommunikere til en anden læge, at en given patient lider f.eks. af en 

underart af skizofreni, kan det eksempelvis udtrykkes: 

F20.02 Kataton skizofreni 

(Hvor nummeret i indledningen af diagnosen henviser til den uddybende beskrivelse i WHO’s 

manual) 

Udfra denne diagnose, kan de to læger herefter indbyrdes formidle, med større sikkerhed, 

hvilke symptomer, den enkelte patient udviser og en behandling kan herefter overvejes og 

iværksættes. 

DeGinitionen på en aDhængig person lyder på samme måde: 

F1x.2 ADhængighedssyndrom 

(Herefter følger en række deGinitioner af symptomer og fænomener): 

”En række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener, som udvikler sig ved 

gentagen brug af et psykoaktivt stof og som typisk omfatter et stærkt behov for at 

indtage dette, svækket kontrol over dets brug, vedholdende brug trods skadelige 

konsekvenser, højere prioritet for indtagelsen end for andre aktiviteter og forpligtelser, 

forøget tolerans og i visse tilfælde fysisk abstinenstilstand. 

ADhængighedssyndromet kan være til stede for et speciDikt psykoaktivt stof (f.eks. alkohol 

eller diazepam), for en klasse af stoffer (f.eks. opioider) eller for en bredere gruppe af 

farmakologisk forskellige psykoaktive stoffer.” 

Der opstilles herefter som kriterium for diagnose stillelse, at patienten samtidig i mindst 1 

måned eller gentagne gange inden for en periode af et år, har oplevet mindst 3 eller Glere af de 

følgende symptomer: 

1) Trang (”Craving”) 

2) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen 

3) Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse 

4) Toleransudvikling 

5) Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 

6) Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning 

11 WHO ICD-‐10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassiGikation og diagnostiske kriterier, 

Munksgaard, 5. reviderede oplag, 1996. 

87

I ovenstående form, er det indlysende, at den fungerer som lægefaglig referenceramme. Der 

ligger således en vis (medicinsk) vægt bagved, når et givent misbrug diagnosticeres på denne 

måde. 

WHO’s klassiGikations model anvendes bredt i Europa til at skabe ensartet behandling. Det er 

således den samme diagnose, man får i Italien som i Danmark, hvis man ellers opfylder de 

samme krav. 

I USA har de en tilsvarende model og klassiGikations system, som er udgivet af Den 

Amerikanske Psykiaterforening ((The American Psychiatric Association), der kaldes 

DSM IV. 

I forhold til diagnosticering af lidelsen kemisk aGhængighed (aGhængighedssyndrom), er der så 

lille forskel de to systemer imellem, at det er ubetydeligt. 

Det er således i den amerikanske model, at den metode, der anvendes til at diagnosticere 

behandlingsbehovet i denne bogs coaching-‐del, har sine rødder. 

Når en lidelse nævnes i WHO’s klassiDikation og diagnosticering af psykiske lidelser og 

adfærdsmæssige forstyrrelser, der er at betragte som en sundhedsmæssig autoritet i disse 

spørgsmål, burde der efter danske forhold ikke være tvivl om, at behandlingen heraf hører 

hjemme i det offentlige sundhedsvæsens regi. 

Når man eksempelvis lider af ovenstående diagnose: F20.02 Kataton skizofreni -‐ er der 

således ingen tvivl om, at det er indenfor psykiatrien, at behandlingen hører til. 

En iøjnefaldende undtagelse herfra er dog, når der er tale om aQhængighed af alkohol og 

stoffer. Så har man valgt at placere behandlingsansvaret udenfor det ellers sammenhængende 

hospitalsvæsen. 

I Danmark -‐ i modsætning til i Sverige (hvor i hvert fald misbrugs afgiftningen foregår i 

psykiatrisk regi) -‐ er der bygget en stor privat sektor op, hvor det offentlige har haft købt 

behandlingspladser til kemisk aGhængige narkomaner. 

Der har aldrig været lagt skjul på, at argumentet for at yde denne hjælp er en simpel 

samfundsøkonomisk udregning, snarere end en egentlig sygdomsmæssig blåstempling af 

lidelsen aGhængighed. 

Et sådant regnestykke vil nemlig hurtigt fortælle, at det er meget mere omkostningsfuldt at 

have en kriminel narkoman gående på gaden med alt, hvad dette koster til dækning af 

kriminelle handlinger (politi, retsvæsen, fængsler, erstatninger m.m.), behov for 

sundhedsmæssig hjælp i forhold til lægeambulancer ved overdoser, hospitalsindlæggelser/ 

behandling ved fejlGix, HIV-‐smitte, pensionsudbetalinger osv. -‐ end det koster at sende en 

narkoman i behandling. 

Ikke mindst det forhold, at der indenfor forskellige faggrupper (medicinere, socialrådgivere, 

socialpædagoger og alkologer m.Gl.) har hersket forskellige opfattelser af, om aGhængighed er 

en sydom, samt at emnet traditionelt har haft lavstatus som arbejdsområde, har medført, at 

der i lang tid har hersket meget specielle forhold vedr. misbrugsbehandling, sammenlignet 

med mere traditionelt sundhedsarbejde. 

Det er først indenfor de senere år, at det også er blevet anerkendt som en offentlig opgave at 

behandle alkoholikere for deres lidelse, typisk derved at penge følger misbrugeren over i 

privat regi, på samme måde som praksis har været med narkomaner siden ca. 1990. 

Kompromisset er, for indeværende, at staten har udlagt behandlingen af misbrug (både 

alkoholisme og anden form for aGhængighed) til kommunerne, som dog har meget forskellige 

opfattelser af, dels hvad aGhængighed er, og, som konsekvens heraf, hvordan lidelsen bør 

behandles. 

88

Desværre ses derfor -‐ i nogle tilfælde -‐ at økonomiske hensyn kommer til at veje tungere end 

behandlingsmæssige tilsvarende! 

Dette ses især i forhold til den såkaldte ”behandlingsgaranti” for misbrugere, der håndhæves 

og fortolkes forskelligt, aGhængigt af, hvor man er i landet, med alt hvad dette betyder af 

forskellige ventetider og uensartede behandlingstilbud. 

89

At nå sin bund 

At få et menneske til at medgive, at det opfylder eksempelvis Verdens sundheds 

organisationens (WHO’s) deGinitioner på aGhængighed, er langt fra det samme som at dette 

menneske vil holde op med at drikke eller tage stoffer. 

Dertil spiller ofte benægtelsen -‐ som er et sørgeligt, men uundgåeligt aspekt ved aGhængighed -‐ 

for stor en rolle. 

Der er dog, i forskellige behandler-‐kredse, meget forskellige opfattelser af, om man 

overhovedet bør benytte termen benægtelse -‐ ikke mindst fordi det insinuerer ondsindethed 

hos (mis)brugeren, når måske mere rettelig fænomenet (de fraværende evner) fortjener en 

medicinsk beskrivelse. 

Ikke desto mindre, har man i mange år, indenfor størstedelen af behandlerverden, talt om, at 

førend et kemisk aGhængigt menneske bliver i stand til at gøre op med sin aGhængighed, må 

det have nået sin personlige bund. 

Den personlige bund skal i denne sammenhæng forstås som dét tidspunkt, dét sted eller som 

dén hændelse, der medfører, at et aGhængigt eller et problemramt menneske selv indrømmer, 

at det har problemer, og har behov for hjælp. 

Det er et meget taknemmeligt begreb, at nå sin bund, fordi det er dynamisk og varierer fra 

menneske til menneske. Den personlige bund for ét menneske ser altså helt anderledes end et 

andet menneskes tilsvarende “bund”. 

Det kan sidestilles med en elevatorskakt, der har mange forskellige udgange. 

Spørgsmålet om, hvornår et menneske har nået sin bund, kan således også på dansk 

omskrives til: 

Hvornår har Jeppe fået nok? 

En personlig bund er altså et bevægeligt begreb og dækker over, at den kan både hæves og 

sænkes, på forskellige tidspunkter, i et menneskes liv. 

Hermed også indikeret, at dét at nå sin bund ikke nødvendigvis er en hændelse, som for altid 

efterlader mennesket ædru/stoffri, efterfølgende. 

En ny krise kan således indtræde, som den pågældende ikke har udviklet instrumenter til at 

håndtere, på andre måder end ved at tage et tilbagefald. 

Den nye bund, som dette menneske forhåbentlig herefter oplever, når det atter genGinder 

styrken til at gøre op med misbruget, kan således være både højere (belært af tidligere 

erfaringer) og lavere (på tragisk vis, også belært af tidligere erfaringer!). 

Udtrykkene høj og lav dækker i denne sammenhæng over hvor alvorlige konsekvenser 

personen skal opleve, førend motivationen til forandring (gen)indtræder. 

En høj bund dækker her over færre konsekvenser end en lav bund, der i mange tilfælde først 

indtræder, når selve overlevelsen er truet. 

90

Det høje tal af alkohol-‐relaterede dødsfald i statistikkerne indikerer samtidig, at der er mange, 

som ikke når at mærke deres bund, førend det er for sent. 

For det menneske, som ikke har udviklet decideret kemisk aGhængighed, men som af 

forskellige årsager har overforbrugt alkohol igennem et stykke tid, eller i perioder, kan en 

pinlig episode ved den årlige vejfest være den hændelse, som ender med at udgøre denne 

vedkommendes bund. 

Denne hændelse bevidstgør for personen, at noget er helt forkert og et mønster, der kunne 

have udviklet sig i endnu værre retning, bliver herefter standset, forholdsvis tidligt. 

Men en personlig bund kan som sagt også være meget mere voldsom, hvad den i øvrigt typisk 

er, for den mangeårigt kemisk aGhængige, som sent i livet bliver klar over, at aGhængigheden 

har taget magten fra ham/hende. 

Den udslagsgivende hændelse, der får et sådant menneske til at få øjnene op for behovet for 

en ændret livsstil, kan være alt fra skilsmisse, til sygdom (tilskadekomst), overdoser, fyring, 

tab af venner og familie, økonomisk ruin med meget, meget mere. 

En overgang, indenfor visse grene af misbrugsbehandlingen, troede man, at det at nå sin bund 

var en nærmest skæbnebestemt foreteelse, lidt ligesom: 

”Dér faldt den i hak! – det var heldigt. Du har nu nået din bund! Så kan du endelig gøre 

dig forhåbninger om en ædru (stoffri) tilværelse”. 

Og i forlængelse af samme, blev tilbagefald altid udlagt som det modsatte, nemlig at et 

menneske ikke havde nået sin bund. 

I behandler-‐regi, må man sige, at det var et meget taknemmeligt parameter, fordi det altid 

Glyttede ansvaret for en behandlings succes ud af hænderne på dem, der ellers burde stå 

forrest til at tage ansvaret -‐ nemlig behandlerne. 

Det blev således lidt for nemt at afskrive dårlige resultater med ordene: 

”Jamen, det var også fordi, han ikke havde nået sin bund. Han var bare ikke færdig endnu!” 

91

I dag ved man heldigvis, at et menneskes motivation til behandling og hermed forandring af 

drikkemønstre kan påvirkes, med den rette form for indsats. 

En dygtig misbrugsterapeut vil med den rette sammensætning af værktøjer kunne opnå at 

bryde benægtelsen og gøre den pågældende misbruger/kemisk aGhængige i stand til at mærke 

efter og se, hvor stort omfanget af kontroltabet er blevet. 

Det er således en implicit del af tilstanden aktiv aGhængighed, at den aGhængige nærer stærkt 

urealistiske selvbilleder; eksempelvis er parkbumsen stadig i sin egen forestillingsverden på 

vej tilbage til jobbet som bankfunktionær, og den skilsmisseramte tror stadig, at konen/ 

manden ændrer mening og vil give det en chance til -‐ Glere år efter. 

Naturligvis spiller derfor også den pågældende misbrugers motivation til forandring ind på, 

om et behandlingsforløb krones med succes. 

Men det er næppe en skæbnebestemt faktor og den vil ofte kunne påvirkes af dygtig 

behandling. 

Indsigt i og viden om misbrugets udviklingsvej, sammenholdt med en erkendelse 

(herunder følelsesmæssig accept) af egne negative konsekvenser, er den bedste enkeltstående 

metode for et menneske til at højne sin bund. 

Det er derfor også forfatterens slet skjulte ambition, at alene læsningen af denne bog og 

genkendelsen af misbrugets særlige kendetegn, vil kunne hæve bunden hos mange 

mennesker. 

Tankegangen er, at ved at erfare om disse forhold TEORETISK, kan de undgås i PRAKSIS. 

Det opnåede vil i så fald være en EN HÆVET BUND! 

92

AQhængighed en sygdom? 

Hele snakken om, hvorvidt aGhængighed er en sygdom, er en gammel diskussion, som lige for 

tiden mest hælder til, at der er medicinske (biologiske) årsagsforklaringer til aGhængighed, 

uanset om man så ønsker at kalde det en sygdom eller ej. 

En af de første, der skal have udtalt sig til fordel for, at aGhængighed er en sygdom, med 

biologiske forklaringsmodeller, er den amerikanske læge og med-‐underskriver af den 

amerikanske forfatning, Dr. Benjamin Rush. 

Dette var på et tidspunkt (1784), da de Gleste angav moralske grunde til fraværet af evnen til at 

kontrollere drikkeriet. 

Det lå således i kortene, at fraværet af denne evne skyldtes dæmoniske besættelser, eller at 

man slet og ret var et dårligt menneske. 

Mere nutidig medicinsk autoritet Gik dog argumentet om bagvedliggende sygdom, da det i 

begyndelsen af 1930’erne, blev genfremsat af Dr. Silkworth, på Towns Hospital i New York, i 

behandlingen af den kroniske alkoholiker, Bill Willson. 

Bill W -‐ som han siden blev mest kendt som -‐ var nemlig den ene af medstifterne af 

bevægelsen Anonyme Alkoholikere (AA), som beskrives andetsteds i denne bog (se s. 133). 

Det er således en del af AA’s fundament, at bevægelsen betragter kemisk aGhængighed som en 

primær, fysisk sygdom. 

Den teori, der opstod på tidspunktet for AA’s stiftelse (1935) og som var meget epokegørende, 

da den først blev fremsat, var, at kemisk aGhængige mennesker havde en unormal reaktion 

på alkohol (og stoffer) -‐ på linje med en fysisk allergi. 

Der sker ifølge denne anskuelse altså en forudsigelig, allergi-‐lignende reaktion, hvor den 

negative reaktion hos den kemisk aGhængige består i, at dette menneske mister evnen til at 

kontrollere mængden, der indtages. 

Det tidligere beskrevne fænomen kontroltab er således at betragte som en uhensigtsmæssig, 

fysiologisk allergi-‐lignende reaktion, der for den kemisk aGhængige følger så godt som hver 

gang, han/hun beruser sig med stemningsændrende midler. 

For tilhængere af denne tanke bliver derfor det, at afstå fra fortsat brug af 

stemningsændrende stoffer, en lige så indlysende handling, som den, at et menneske, der 

er allergisk overfor jordnødder, skal holde sig herfra. 

Argumentet, som altså mere end noget andet fastholder diskussionen i sygdoms-‐regi 

(og ikke bare henkaster fænomenet som et livsstilsproblem) er den kendsgerning, at 

alkoholisme (kemisk aGhængighed) er en dødelig sygdom (lidelse), hvis ubehandlet. 

Diskussionen om, hvorvidt misbrug/aGhængighed er en primær sygdom, møder dog ofte 

modstand, ikke mindst fordi det er et svært spørgsmål, der stadig kun er ved at Ginde sin plads 

i videnskaben, og som derfor efterlader en række muligheder for fortolkning. 

Ikke mindst det standpunkt, som typisk socialpædagogikken, har haft fremført -‐ i kontrast til 

sygdomstanken -‐ har traditionelt haft megen medvind. 

(Diskussionen fortsættes….) 

93

Socialpædagogikken kontra 

sygdomstankegangen 

Grundlæggende, er vi altså nødt til at Ginde ud af, hvad er det for et problem, vi har med at 

gøre? Er man syg, når man ikke tåler stemningsændrende midler? Eller er der andre forhold, 

der kan forklare misbrug/aGhængighed? 

I Ludwig Holbergs berømte stykke, Jeppe på bjerget, fremføres den berømte replik: 

”De siger, at Jeppe, han drikker: Men de siger ikke, HVORFOR Jeppe, han drikker”. 

En anden, lidt fortærsket kliché, ofte udnyttet humoristisk, lyder: 

”Hvis du havde en kone som min, så ville du dæleme også drikke!” 

Fælles for begge udsagn er, at de lægger op til årsagsforklaringer, der ligger uden for én selv -‐ 

og således Gint understøtter den socialpædagogiske tankegang om, at misbrug er et symptom 

på nogle uløste, bagvedliggende problemstillinger. 

Dette forhold er byttet om, hvis man gør misbruget/aGhængigheden til en primær lidelse: 

Så lyder udsagnet altså ikke længere: 

Jeg drikker -‐ eller tager stoffer -‐ fordi jeg har et dårligt liv (dårlig kone, dårlig barndom 

m.m.). 

Så bliver i stedet problemets rækkefølge: 

Jeg har problemer i mit liv OG jeg er aQhængig 

-‐ eller (ofte mere retvisende) -‐ 

Jeg har problemer med mit liv, fordi jeg er aDhængig. 

Derfor har, selvsagt, henholdsvis den ene eller den anden vinkling på problemet 

kæmpemæssige konsekvenser på behandlingen af samme. 

Enten går man ud fra (i den socialpædagogiske model), at det er nogle problemstillinger, der 

kan løses, ved at man, terapeutisk, får bearbejdet de forhold (eksempelvis i opvæksten), der er 

problematiske, hvorefter man kan fortsætte med kontrolleret brug. 

Eller også er problemet biokemisk (fysisk) og så vil problemet kræve tilsvarende fysiske 

løsninger. Eksempelvis, at man er nødt til at afstå fra fortsat at indtage stemningsændrende 

rusmidler (jf. ovenstående allergi-‐tankegang). 

En tilbagevendende kilde til misforståelser starter således allerede med den anvendte 

sprogbrug. Denne bog har tidligere slået til lyd for en inddeling, der hedder: 

BRUG – STORFORBRUG – MISBRUG -‐ KEMISK AFHÆNGIGHED af stemningsændrende 

midler 

-‐ hvor tilstanden kemisk aGhængighed dækker over den mest alvorlige udvikling/tilstand. 

94

Det springende punkt -‐ imellem socialpædagogikken og visse andre retninger -‐ er således om, 

hvorvidt der overhovedet kan tales om (kemisk) aQhængighed? 

Eller om det hele blot er forskellige former for opvækstbetinget eller senere påført smerte og 

dysfunktion, der udmønter sig i symptomet misbrug. 

Hvis end ikke, der er klarhed om dette punkt, er det ikke så mærkeligt, at det er svært at opnå 

fælles fodslag om forskellige behandlingsformer. 

I forlængelse heraf, ville det også være naturligt, om de forskellige behandlingsformer 

modsvarede den grad af symptomudvikling, der ligger til grund for henvendelsen om hjælp. 

Har man eksempelvis udviklet kemisk aGhængighed, er der ingen tvivl om, at målsætningen må 

være aGholdenhed fra alle stemningsændrende stoffer, ifølge denne bogs forfatter. 

Samtidig bør nævnes, at dette er ikke det samme som, at tilhængere af tanken om egentlig 

kemisk aGhængighed ikke anerkender, at man kan have andre problemer, som eksempelvis en 

dårlig barndom, et dårligt ægteskab, traumatiske hændelser i bagagen, eller andet, som kan 

have udmøntet sig i perioder af storforbrug/misbrug. 

De lægges blot ikke til grund for problemstillingen kemisk aDhængighed. 

I denne udlægning af verden bliver det i stedet til et parallelt problem, som måske nok kan 

give lyst til at drikke/Glygte i kemi. 

Det forklarer blot ikke selve aGhængigheden, som ifølge sygdoms tankegangen er noget, man 

skal have en genetisk disposition for. 

Den traditionelle socialpædagogiske tankegang 12 hævder således, at man efter endt 

behandling, for det traumatiske indhold, eller hvad, der ellers måtte tynge, kan vende tilbage 

til normalt brug. 

Dette er således det virkelige, springende punkt imellem de forskellige retninger: 

Kan man -‐ efter overforbrug/misbrug/kemisk aGhængighed -‐ vende tilbage til en normal, 

kontrolleret brug af alkohol (og stoffer) igen: JA eller NEJ? 

Dette, er mere end noget andet, spørgsmålet, de Gleste (mis)brugere ønsker at få aGklaret, 

førend de indvilliger i behandling. 

De Gleste, der overforbruger/misbruger alkohol bremses nemlig af kravet om total 

aQholdenhed og undlader derfor at få den hjælp, de har brug for, af frygten for at skulle være 

helt aGholdende i fremtiden. 

I www.alkohol-‐coach.dk arbejder vi udfra en grundtanke om, at det KUN er de KEMISK 

AFHÆNGIGE som er NØDT TIL at være permanent aGholdende. 

Tidligere grupperinger (storforbrugere og i visse tilfælde misbrugere) kan i mange tilfælde 

lære at kontrollere indtaget, med den rette form for kognitiv behandlingsindsats. 

12 Der menes her tankegangen/ideologien. I praksis foregår det mange steder sådan, at ansvarlige pædagoger -‐ 

pragmatisk belært af erfaring -‐ tager afstand fra tankegangen om, at den hårdeste type misbrugere kan lære at 

drikke kontrolleret igen. 

95

For nogle vil det måske, på dette tidspunkt, være nærliggende -‐ også -‐ at blive oplyst om, at 

søger man støtte til fortsat forbrug af ikke-‐lægeordinerede, stemningsændrende stoffer 

(medicin/narkotika), så vil både den socialpædagogiske model og sygdomstankegangen skyde 

dette ned: 

Sygdomstankegangen afviser fortsat brug af narkotika 

-‐ fordi din genetiske disposition (som kemisk aGhængig) gør det umuligt for dig at 

kontrollere indtaget 

Og den socialpædagogiske model afviser det samme, med henvisning til 

-‐ at det er ulovligt! 

Uanset hvad, kan man altså maksimalt gøre sig forhåbninger om at få sanktioneret et fortsat 

alkoholforbrug. 

Denne bog vover den påstand, at de symptomer -‐ og følgelig hjælperedskaber 

(terapi / adfærdstræning m.m.) -‐ der fremføres af den socialpædagogiske tankegang, er 

ganske berettigede og på deres helt udmærkede plads, i en symptomudvikling, frem til og med 

gradsinddelingen misbrug. 

Overfor disse symptomer, vil givetvis terapeutiske indgreb være virkningsfulde, ligesom 

undervisning om den fortsatte symptomudvikling kan forhindre endnu værre 

udviklingsforløb. 

I disse tilfælde vil det være helt rimeligt, om et menneske, som er kommet sig ovenpå en krise, 

vender tilbage til normalt brug. 

Taler vi derimod om egentlig kemisk aDhængighed, er der, udover oplysning i stil med den, 

der tilbydes i indeværende bog, et ufravigeligt behov for, at den kemisk aGhængige helt 

ophører med fortsat at beruse sig. 

Hvis man har udviklet kemisk aGhængighed, og IKKE ophører med at beruse sig, er der 

desværre ringe tvivl om, at man i så fald vil påkalde sig en mængde livsstilssygdomme, der i 

værste fald vil medføre en drastisk reducering af levealderen. 

Kemisk aDhængighed er en dødelig sygdom(s lignende tilstand), hvis ikke den indkapsles 

via aQholdenhed. 

96

Dopamin, signalstoffer og 

belønningscentret 

I modsætning til, hvad man vidste i 1930’erne, da AA startede og da førnævnte Dr. Silkworth 

udtalte sig om aGhængighed i en medicinsk sammenhæng, er fokus i dag meget rettet på det 

såkaldte belønningscenter i hjernen og følgelig produktionen af signalstoffet dopamin, når 

de nærmere biokemiske forhold omkring misbrug/aGhængighed skal forklares. 

Et signalstof er bl.a. nødvendigt for, at én nervecelle er i stand til at kommunikere med en 

anden nervecelle og det foregår i et uhyre komplekst neuralt netværk, der i en velfungerende 

hjerne er nøje aGbalanceret. 

Det kræver således i nervebanemæssig sammenhæng særlige godkendelser at få lov til at 

lukke op for speciGikke hjernefunktioner. 

Dette sker ved at visse signalstoffer agerer nøgler, som lukker op for særlige potentialer, 

sindsstemninger, aktiviteter m.m. 

Nogle nøgler (signalstoffer) har til hensigt at låse op; andre at låse i, for givne 

funktioner. 

Ekstremt simpliGiceret, kan man sige -‐ i en misbrugsmæssig sammenhæng -‐ at formålet med at 

indtage stemningsændrende stoffer er at manipulere med disse låsemekanismer. 

I nogle tilfælde går manipulationen ud på at låse op for et givent signalstof og høste 

oplevelsen af, at der er godt gang i kemi-‐fabrikken. 

Der anmodes altså om at en given nervemæssig produktion må blive iværksat eller sat i vejret. 

Nøglerne (signalstofferne), der kan lukke op for en sådan produktion kaldes agonister. 

I andre tilfælde går formålet ud på, at lukke ned for en given aktivitet, mens rusen står på, og 

nyde den tilstand, der kommer, når produktionen af et særligt signalstof er blokeret. 

For en anden type efterspurgt rus-‐oplevelse, kan det nemlig være, at der skal lukkes ned for en 

given produktion af signalstof og aktivitet. 

De nøgler (signalstoffer), der er i stand til dette kalder man antagonister. 

AGhængig af, om man har kemisk låset op for den ene eller den anden produktion af signalstof, 

eller tilsvarende låset af og inddæmmet en anden, tilsvarende aktivitet, vil man høste 

sindstilstande, som går i retning af de tidligere nævnte arousal, satiation eller fantasy-‐ 

effekter. 

Vi er således trådt ind i maskinrummet for den aDhængige personlighed. 

Vi véd endvidere, at for at et givent stof skal have et misbrugspotentiale, så skal det kunne øge 

forekomsten af dopamin i hjernen. 

De i forhold til misbrug og aGhængighed vigtigste signalstoffer er, som følger: 

97

Dopamin -‐ der udgør selve kernen i forståelsen af belønningssystemet. 

Det er glæden og lykkefølelsen, der fornemmes ved udsendelse af dopamin, der gør, at vi 

fornemmer lyst til at gentage visse handlinger (mere end andre). 

Når et menneske er i underskud af dopamin, reageres med inaktivitet og træthed. Omvendt, 

resulterer et (for stort) overskud af dopamin i følelser af rastløshed og evt. vrangforestillinger. 

Serotonin er af afgørende betydning for vores oplevelse af virkeligheden og for reguleringen 

af vores følelser såsom sorg og håbløshed. 

Også vores søvnrytmer reguleres delvis af serotonin, ligesom forekomster af (klinisk) 

depression henter sit udgangspunkt i ubalancer i serotonin balancen. De såkaldte lykkepiller 

for depression har alle til hensigt at regulere på disse serotonin-‐niveauer (se også afsnit om 

depression, s. 199). 

Noradrenalin, eller stresshormonet, som det også kaldes, er det stof, der udsendes, når vores 

krop skal indstille sig til kamp (eller Glugt) -‐ eller påvirkes af andre stressende faktorer -‐ og er 

således meget vigtigt for vores overlevelse. 

Det er eksempelvis denne påvirkning og ikke mindst den energi, den medfører, som arousal 

misbrugere ønsker sig, når de indtager amfetamin og andre lignende opkvikkende 

stimulanser. 

(se også afsnit om stress, s. 199). 

EndorQinerne nævnes ofte i forbindelse med sportsudøvelse, hvor det er velkendt, at der kan 

opstå en slags rus, når eksempelvis en langdistanceløber kommer ind i ”the zone”. 

Men mindre kan også gøre det; således udløser al form for fysisk bevægelse endorGiner, hvad 

ikke mindst er vigtigt at huske på, når der skal udtænkes alternativer til misbrug af kemisk 

stemningsændrende stoffer. 

EndorGiner er således også kendte som kroppens egne smertestillende midler og er 

stemningsændrende i positiv retning. 

Anandamid er et signalstof som ikke bare binder sig til de samme receptorer som hash; 

signalstoffet står også for at tilvejebringe nogle af de samme effekter som hash, pot, skunk 

m.Gl. 

Henrik Rindom, misbrugsekspert og overlæge i psykiatri på Hvisovre Hospital, røg efter 

30 år som ryger sin sidste cigaret for otte år siden. Men trangen til nikotin kan stadig 

melde sig. 

-‐ Som jeg sidder her og snakker med dig, kan jeg få lyst til en cigaret. Nogle slipper aldrig 

af med den trang. Det er derfor, vi siger: Èn gang alkoholiker, altid alkoholiker. Men der 

er en enorm faglig uvidenhed på misbrugsområdet. Hvis folk forstod de biologiske 

mekanismer bag aDhængighed, kunne vi slippe for alt det moralævl om at tage sig 

sammen. Man ser ikke handicappet i aDhængigheden, siger Henrik Rindom. 

(Kristeligt Dagblad, Fri os fra aDhængighed, 05. oktober 2007, Artikel af Dorte Remar) 

98

Dopamin. 

I videnskabeligt kontrollerede dyreforsøg 13 , har man konstateret, at abers trang til at påvirke 

sig selv med kokain er omvendt proportional med forekomsten af dopamin. 

De aber med et naturligt højt niveau af dopamin var således mindre tilbøjelige til at benytte 

sig af kokain (der var gjort tilgængeligt). 

Og omvendt. 

De aber, som ikke havde tilsvarende høje mængder af naturligt dopamin, de administrerede 

(selv) indtaget af kokain i doser, så man skulle tro, at selve deres eksistens aGhang af det. 

Og i visse tilfælde kom den også til det, fordi nogle af aberne valgte at indtage det så 

hæmningsløst og fuldkommen uden hensyntagen til fødevare indtag og hvile, at de døde af 

det! 

Dette bliver ikke mindst interessant, når der til lægges, at der synes at være en sammenhæng 

imellem forekomsten af dopamin og den sociale plads i hierarkiet, de forskellige aber indtog. 

De aber som havde høj status i abeGlokken, havde således en højere naturlig mængde dopamin 

end de aber, som ikke havde nogen høj social rang. 

Aberne, som ikke modtog de andre abers gunst i forhold til respekt (fysisk pleje), parringer, 

adgang til mad m.m. udviste således lavere, naturlige dopamin forekomster end de ledende 

aber. 

Det vil sige, at de aber, der befandt sig (socialt) lavt i hierarkiet, var dem, som var mest 

tilbøjelige til at ”medicinere sig selv” til en højere grad af lyst-‐/glædes følelse (dopamin-‐ 

niveau) via indtag af kokain. 

Omvendt havde de aber, med et naturligt højt niveau af dopamin, ikke nær den samme 

tilskyndelse til at ”dope sig selv” til en tilstand, de havde i forvejen. 

I forhold til at forstå, hvorfor nogle (aber) ikke udvikler aGhængighed, giver dette 

efterfølgende, to forskellige fortolkningsmuligheder: 

1) Enten, at disse, sidstnævnte aber p.g.a. deres status i Glokken blev socialt stimulerede til et 

højt dopamin-‐niveau og således via opmærksomhed (kærlighed?) blev immune overfor 

stofmisbrug (de havde ikke brug for det). 

-‐ eller 

2) At disse aber medfødt havde et højere dopamin-‐niveau, der gjorde, at de dels indtog de 

pladser i Glokken, de havde, samt at de af samme medfødte årsag ikke var særligt tilbøjelige til 

at udvikle misbrug/aGhængighed. 

-‐ og en meget nærliggende konklusion: 

Hvad enten det er medfødt eller tilkæmpet, så vil de aber (og mennesker), der ikke besidder 

samme høje (naturlige) dopamin-‐niveau, alt andet lige være i højrisikogruppen for at udvikle 

misbrug/aGhængighed. 

Det er mængden af dopamin i et menneskes/dyrs hjerne, som afgør i hvor høj en grad, det 

har lyst til (behov for) at påvirke sig selv med stoffer/alkohol udefra. 

13 Reference: Læge Anders Fink Jensen, Rigshospitalet/DR2 program – (Dopamin – AGhængighedens gåde?) 

99

I afsnittet om Den aDhængige personlighed på s. 50, nævnes den teori, som Glorerer i visse 

dele af misbrugsbehandlerverden, at mennesker med den rette (genetiske) disposition, 

potentielt set kan udvikle aGhængighed af en lang række ting, hvoraf kun visse af dem direkte 

involverer det at indtage et kemisk stof, (f.eks. ved at drikke, ryge, Gixe eller spise det). 

Teorien om disse andre udtryk for aGhængighed er fremkommet længe inden, der var noget 

kendskab til dopamin og er hovedsagelig baseret på personlige erfaringer fra mennesker, som 

har oplevet, at dét, at de hengav sig til sådanne typer adfærd, medførte, at de udviklede 

aGhængighed. 

Konsekvensen heraf blev, at de mistede kontrollen over deres liv. 

Nogle af de udtryk, deres aGhængighed manifesterede sig i og som ikke involverede indtagelse 

af stemningsændrende kemi, kunne f.eks. være: 

• Hasard spil -‐ og andre former for spil (ludomani) 

• Overdreven sexuel fokusering (sex addition) 

• Over-‐/under-‐spisning (spiseforstyrrelser) 

• Arbejdsnarkomani (workaholism) 

• Shopping (shopaholism) 

• Lystbaserede kriminelle handlinger, typisk berigelseskriminalitet m.Ql. 

I og med, at disse udtryk ikke har haft indebåret indtagelse af rusmidler, som vi kender dem i 

form af alkohol og andre kemisk stemningsændrende stoffer, har det været svært for de 

mennesker, som gjorde sig disse observationer, at trænge igennem med deres observationer 

af at opleve aGhængighed; ikke mindst i videnskabelige kredse. 

Med den senere opdagelse af stoffet dopamin og ikke mindst opdagelsen af, hvad eksempelvis 

forsøgsdyr har været villige til at udføre af handlinger for at stimulere sig selv i den del af 

hjernen, der er blevet kaldt for belønningscentret, giver det dog lige pludselig en helt 

anderledes mening at sidestille også de andre former for aGhængigheder med kemisk 

aGhængighed af alkohol og stoffer. 

100

Professor, overlæge, Dr. Med. Albert Gjedde: 

Man kan være aGhængig af mange forskellige ting og nogle er mere sunde end andre. Ved 

aGhængighed tvinger hjernen dig til at foretage en bestemt handling. 

Det er en fysisk og psykisk tilstand, hvor du stimuleres til for eksempel at ryge eller spise. I andre 

tilfælde opstår der en aGhængighed af stoffer som amfetamin eller kokain. Når du foretager den 

handling, som du er aGhængig af, frigives signalstoffet dopamin til hjerneområdet nucleus 

acumbens, som er hjernens belønningssystem. 

“Den belønning, man opnår, vil man gerne opleve igen og igen, og derfor skubber dopaminen os i 

retning af et bestemt handlemønster”, siger professor, overlæge, Dr. Med. Albert Gjedde, som 

forsker i, hvordan hjernen fungerer. 

“Belønningen er en god følelse af glæde og lykke. Vi kender den især fra det sexuelle område, 

hvor orgasmen er den rendyrkede form for belønning. Orgasme er et produkt af dopaminen, og 

man kan i princippet blive aGhængig af sex, som man bliver det af for eksempel cigaretter eller 

stoffer”. 

(Artikel, Hjernen afgør din aGhængighed, Dagens Puls 01/2007, i hvilken der bl.a. henføres til 

interview med Albert Gjedde.) 

Det er altså følelsen af, om en given ting eller handling medfører en forøgelse af 

koncentrationen af dopamin, der afgør, om et givent (stof)indtag eller om en given handling 

associeres med vellyst. 

En øget forekomst af dopamin (uanset, hvad der producerer den) medfører, at vi får det 

psykisk godt. 

I en evolutionsmæssig sammenhæng, er det endvidere det forhold, om hvorvidt et givent 

fødeindtag eller en given handling er blevet forbundet med dopamin (glæde), der har haft 

afgjort, om den er blevet gentaget. 

Det er i samme åndedræt værd at nævne, at kalorierig føde, som har været nødvendig for 

overlevelsen, eksempelvis fedtstoffer, og hurtige kulhydrater såsom sukker m.m., udløser en 

større belønning i form af dopamin end eksempelvis Gibrene i en gulerod. 

Dopamin-‐belønningscentret spiller altså en væsentlig rolle i forhold til at styre og formgive 

adfærd i forskellige retninger. 

Det store spørgsmål er herefter om, hvorvidt et givent underskud af stoffet dopamin i hjernen, 

af sig selv er så styrende en kraft, at det vil medføre, at et menneske tvinges ud i aGhængig 

adfærd af den ene eller den anden slags, med kontroltab til følge (for at kompensere herfor). 

Teorien vil i givet fald sætte ord på, at dette, at være i underskud af dopamin, er et så 

stærkt styrende (ubehageligt) underskuds-‐fænomen, at mennesker, der oplever det, er 

villige til at gøre nærmest hvad som helst, for at få det bedre. 

På lignende vis, ville det forklare, hvorfor nogle mennesker -‐ som et udtryk for 

selvmedicinering -‐ vælger at benytte kemisk stemningsændrende stoffer, for at få det bedre. 

Og at andre igen risikerer at indfanges i andre former for dopamin-‐manipulerende og følgelig 

aGhængighedsskabende adfærd. 

101

Fælles for alle med denne disposition er, at de vil gå langt ud over, hvad der anses for at 

være normalt og acceptabelt, for at opnå, hvad de ønsker. 

Hvis man kigger udelukkende på den biokemiske del af mennesket, kommer man således nemt 

til den konklusion, at vi er små ”lystmaskiner”, der render rundt til evig tid, i jagt på dopamin-‐ 

belønning. At det mere eller mindre er denne henholdsvis udløsning, eller ikke-‐udløsning, af 

dopamin, som deGinerer vore handlinger og som afgør, om vi indfanges i det ene eller det 

andet misbrugsmønster. 

Har man erfaret, at man har tilbøjelighed til aGhængig adfærd og heraf kan læse, at man er i 

underskud af signalstoffet dopamin, hvad skal man så gøre? 

Er der nu bare at vente på, at det ene og/eller det andet aGhængigheds-‐mønster vil ende med 

at få skovlen under dig? 

Ikke, hvis man skal tro på overlæge i psykiatri ved Hvidovre Hospital, Henrik Rindom, og de 

påstande, der fremføres i DR2 programmet Viden Om -‐ AGhængighedens gåde. 

I dette fremfører han nemlig, at alle de mennesker, som har haft held til at bryde med tidligere 

tiders destruktive misbrug/aGhængigheder, har haft noget andet, meningsfuldt at sætte i 

stedet for. 

Eksempelvis kan nævnes deltagelsen i nye, meningsfulde sociale fællesskaber, 

kærlighedsforhold, hobbyer, interesser m.m., som nogle af de veje, man kan gå, for succesfuldt 

at reaktivere produktionen af dopamin. 

Fra en helt anden offentlig platform, nemlig tidligere nævnte Kristeligt Dagblad artikel, Fri os 

fra aGhængighed 14 , vælger Henrik Rindom at uddybe sine synspunkter ved at inddrage sig selv 

og hans egen vej til at bryde med en 30 år gammel aGhængighed: 

Misbrugsekspert Henrik Rindom holdt efter mange forgæves forsøg op med at ryge, da han 

blev forelsket i den kvinde, som han nu er gift med. Hun var ikke-‐ryger, og i kærlighedens rus 

prøvede han at stoppe. Det lykkedes. 

Henrik Rindom: 

En vej ud af aDhængighed kan være at erstatte det med noget, man engang har været glad 

for. At ride, cykle, gå en tur i skoven. Psykisk ro og velvære kan opleves på andre måder 

end med rusmidler som for eksempel ved fysisk træning. Det kan give en glæde, der kan 

overspille trangen til glæden over en rus.Hvis du er nysgerrig efter at lære mere om andre 

meningsfulde og effektive metoder til at bryde med aGhængighedens kraft, uddybes dette emne i 

bogens anden del Alkohol-‐coaching, hvor vi tager fat på spørgsmålet om meningsfulde 

erstatnings-‐aktiviteter. 

14 Kristeligt Dagblad, Fri os fra aGhængighed, 05. okt 2007 , Artikel, af Dorte Remar 

102

Misbrug/aQhængighed -‐ og arvelighed 

Måske har én og anden læser tidligere stødt på påstanden om, at aGhængighed er en medfødt, 

arvelig genetisk disposition -‐ også uden for denne bog. 

I forlængelse af de tankegange, der fremføres i afsnittet om dopamin, ville det være 

nærliggende at lave den konklusion, at for så vidt hele det neurologiske establishment er enige 

om at tilskrive dopamin en afgørende betydning i udviklingen af aGhængighed, så må den 

arvelige faktor, der måtte eksistere, skyldes en arvelighed for en underproduktion af dopamin. 

Så nemt går regnestykket dog ikke op. 

De sammenhænge, der måtte være, er i hvert fald ikke endegyldigt afdækkede 15 og det gen 

(hvis kun et enkelt gen skal have ”æren”), som isoleret set kan forklare aGhængighed, er endnu 

ikke identiGiceret. 

Argumentet om, at aGhængighed er en arvelig disposition henter således stadigvæk sin største 

støtte i de såkaldte tvillinge-‐studier, hvor enæggede tvillinger med misbrugende forældre er 

blevet skilt ad og anbragt i forskellige hjem, hvor der både har været og ikke har været 

indtaget alkohol. 

Hvis senere de børn, som voksede op i hjem, hvor der ikke blev indtaget alkohol, udviklede en 

større frekvens af aGhængighed end landsgennemsnittet, så er dette blevet udlagt som et tegn 

på, at det er den arvelige disposition, der er trådt igennem, fordi det rimeligvis ikke har kunnet 

tilskrives miljøets påvirkning , da der blev ikke misbrugt i disse familier. 

Også i sager, hvor adoptivbørn af misbrugende forældre er blevet Gjernet fra deres biologiske 

familie og placeret i ikke-‐misbrugende hjem, har man kunnet konstatere, at sandsynligheden 

for at alkoholaGhængighed udviklede sig, var hele tre gange større end for befolkningen som 

helhed 16 , hvad også er blevet udlagt entydigt som støtte for arvelighedsteorien. 

For dem, som måske ikke lige kan få øje på arvelighedsfaktoren i deres eget eller andres 

misbrugsmønster, kan det følgende måske tjene til interessant oplysning. 

Hvor langt tilbage, er nemlig det menneske gået, som har taget itu med at efterforske sine 

aner for tidligere tilfælde af kemisk aGhængighed? 

Èn generation, to generationer, Gire…? 

At man kan overskue de nærmeste generationer, er nemlig ikke ensbetydende med, at man 

har overskuet ”problemet”. 

At mennesker har haft problemer med alkohol kan spores tusindvis af år tilbage. 

I Det Gamle Testamente, har problemet været kendt og er beskrevet på følgende vis: 

15 Primo 2009 

16 Kilde adoption: Henrik Rindom, Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen 1999, p. 54 

103

Ordsprogenes Bog kapitel 23:29-‐35 

v.29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, 

hvem har sløve Øjne? 

v.30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik. 

v.31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat, 

v.32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle; 

v.33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte; 

v.34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop. 

v.35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner 

igen, så søger jeg atter til Vinen!" 

Fra det gamle Ægypten, længe før vores tidsregning, viser forskellige hieroglyffer, hvorledes 

problemer med berusningstrang har været velkendte fænomener, og fra den hjemlige 

andedam har der bevisligt været problemer, fra vi i vikingetiden gjorde os bemærkede som 

mjød og pigæble-‐påvirkede, plyndrende vilde, der bl.a. huserede på Englands kyster. 

I Romerriget, der ligeledes har haft sine perioder med større og mindre alkoholiske 

udskejelser, har alkoholmisbrug og deraf følgende gadeuorden (for de lavere klasser), 

bevisligt haft medført, at folk blev smidt for løverne og tildelt perioder som galejslaver. 

Udover, at der på indlysende vis har eksisteret ruseffekten, har der dog også været andre 

grunde til, at man, historisk set, har haft indtaget alkohol. 

På Herlufsholm Kostskole, der er landets ældste skole, gemmer man således optegnelser fra 

1500-‐tallet, der viser hvor mange kopper øl, der var i daglig ration til drenge, på forskellige 

alderstrin. 

Dette vil givetvis vække forundring, indtil man hører, at dette især var en sundhedsmæssig 

foranstaltning. Forklaringen er, at vandkvaliteten dengang var så dårlig, at øl -‐ som givetvis 

havde en berusende effekt -‐ alligevel i vid udstrækning blev foretrukket, fordi vandet i 

ølbrygningsprocessen havde undergået en rensningsproces og således var blevet behandlet 

for en masse af de vandbårne smittekilder, man ellers kunne opleve på den tid. 

Ludvig Holbergs berømte Jeppe på bjerget fra 1722, der refereres til andetsteds i denne bog, 

beskriver i Jeppes alkoholmisbrug og sandsynlige aGhængighed et fænomen, der var kendt 

viden om i datidens bondesamfund. 

Det er således også et velkendt fænomen, at mange bønder (daglejere), efter en lang dag i 

marken, visse steder modtog deres betaling i form af brændevin. Så var det op til dem selv, om 

de ville sælge brændevinen videre for at kunne købe mad til familien, eller om de hellere ville 

drikke den selv (med indlysende negative konsekvenser for resten af familien til følge!). 

Det er til en vis grad den samme form for bondesamfunds-‐brændevins kultur, der stadig 

hersker i store dele af Rusland i dag, hvor vodkaen Glyder frit og ødelægger ikke bare familier, 

men også i mange områder, muligheden for at løfte (lands)byer og hele regioner, i økonomisk 

forstand. 

Med massivt misbrug (aGhængighed) følger således naturligt stor fattigdom, fordi skønne 

kræfter fastholdes i en ond, nedadgående spiral. 

En lignende erkendelse lå til grund for den amerikanske forbudstid (1919-‐1933), da 

kongressen besluttede at forbyde al udskænkning af alkohol i USA, fordi problemerne med 

misbrug var blevet så store, at det var begyndt at påvirke bruttonationalproduktet i negativ 

104

etning, samt naturligvis havde store menneskelige omkostninger i form af børnevanrøgt 

m.m. 

Alle disse eksempler nævnes for at man bedre forstår, hvor mange led, der rettelig bør gås 

tilbage, førend man kan danne sig et overblik over om, hvorvidt der måske alligevel i 

stamtræet har siddet en aGhængig forfader/moder? 

Note: Har du selv en viden om, at der er nogle i din familie, som har haft udviklet aGhængighed af 

alkohol? Hvor mange generationer tæller du? Har du et overblik over hele din families stamtræ? 

105

Medicinsk behandling af aQhængighed/ 

misbrug 

Som det vil være omtalt Glere steder i denne bog, så kan det være hovedløs gerning at ikke 

alliere sig med medicinsk hjælp, når egentlig aGhængighed er etableret og nedtrapning er 

nødvendig. 

I værste fald kan dette forehavende få livstruende konsekvenser. 

Medicinsk hjælp vil typisk foregå på den måde, at en læge vil forsøge at ramme et medicinsk 

stabiliserings-‐punkt, hvor den aGhængige er uden abstinenser, men alligevel ikke synligt 

påvirket. 

Herfra vil der, hver dag, blive Gjernet en lille smule af det aGhængighedsskabende stof, 

aGhængig af hvilken medicinsk klasse af stof, der er tale om (alkohol, opiater, benzodiazepin 

m.Gl.), indtil personen er stabilt medicinfri. 

Der Gindes dog også andre former for medicinsk understøttelse af forsættet om at blive et 

eventuelt misbrug kvit. 

Disse vil blive nævnt i det følgende: 

Kilden til de indrammede passager er fra hjemmesiden www.medicinmedfornuft.dk 

DisulDiram (Antabus) 

Det virksomme stof i Antabus er disulGiram. Stoffet hæmmer enzymet aldehyd-‐dehydrogenase 

(ALDH), og bevirker dermed ophobning af stoffet acetaldehyd i kroppen. Det giver anledning til 

forgiftningssymptomer som ansigtsrødme, hjertebanken, hovedpine, opkast og besvimelse. 

Effekten af antabusbehandlingen er baseret på patientens frygt for forgiftningssymptomer og 

behandlingen er derfor ikke i sig selv “helbredende”. En succesfuld behandling med antabus 

kræver derfor stort engagement fra patienten samt medvirken og støtte fra behandleren. 

Bivirkningerne er hyppigst: 

• Træthed/søvnighed 

• Mavegener 

• Dårlig ånde 

Kommentar: 

Erfaringer med antabus er, at præparatet hjælper på den måde, at indtagelse af alkohol, gør 

det til en meget ubehagelig oplevelse at drikke, hvad udfra en skræmme-‐tankegang 

(aversions-‐terapi) vil kunne producere visse resultater. 

Denne metode kan således i perioder garantere ædruelighed/aGholdenhed hos 

problemdrikkere, der herved får sat en tvungen prop i. 

Det er dog når dette middel tænkes anvendt på mennesker, som har krydset grænsen til 

egentlig kemisk aGhængighed, at midlets anvendelighed fortjent bør stilles spørgsmålstegn ved 

(som selvstændig behandlingsmetode). 

Antabus har nemlig ingen effekt på den såkaldte mentale besættelse eller psykiske 

aGhængighed, som derved kommer til at leve sit eget uforstyrrede forløb, som en ånd i Glasken, 

der måske er sat prop i, men som stadig vil have magten til at virke voldsomt forstyrrende på 

tankeprocesserne. 

106

Behandling af alkoholisme -‐ eller for den sags skyld storforbrug og misbrug -‐ skal derfor altid 

tiltales også på et bevidsthedsmæssigt (kognitivt) plan. 

Det vil sige, at der skal forskellige behandlingsmæssige, bevidsthedsskabende og muligvis 

terapeutiske tiltag til, ved siden af antabussen. 

Det samme forhold gør sig naturligvis gældende også for de andre medicinske initiativer. 

Acamprosat (Campral) 

Stoffet acamprosat (Campral) modvirker alkoholtrang ved at stimulere de neurotransmitter-‐ 

systemer, som påvirkes under et langvarigt forbrug af alkohol. 

Behandlingen, der gives som en tablet 3 gange dagligt, påbegyndes 1-‐4 uger efter sidste alkohol-‐ 

indtag og bør følges i 6-‐12 måneder. Det tyder på, at stoffet acamprosat er særligt effektivt hos 

mennesker med stærk trang til alkohol (craving) og angst. Der forekommer kun få bivirkninger i 

form af mavegener. Der gives ikke automatisk tilskud til behandling med acamprosat, men i 

særlige tilfælde, kan der søges om tilskud via lægen. 

Kombination af Glere typer medicin: 

I visse tilfælde, er det nødvendigt at kombinere Glere typer medicin samtidigt for at få den mest 

optimale alkohol-‐afvænning. Det er dog langt fra alle stoffer, der problemfrit kan bruges 

samtidigt, eller som giver en bedre effekt i kombination. Dette er derfor en opgave for den 

behandlende læge at vurdere. 

(Kilde: Medicinmedfornuft.dk) 

107

Sygdomstankegangen opsummeret 

Hvis man går ned i et af Anonyme Alkoholikeres (AA) mødelokaler, møder man et levende 

universitet af indsigt i misbrug og aGhængighed. 

Når der i denne bog således tales om sygdomslignende forhold og allergiske reaktioner, 

som udløser kontroltab med meget alvorlige konsekvenser til følge, så er dette 

overbevisninger, der hos den garvede alkoholiker slet ikke bliver sat spørgsmålstegn ved. 

Dette er en erfaringsbaseret viden: 

At tager man, som aDhængig person, bare én stemningsændrende genstand, så medfører 

det et kontroltab af uforudsigeligt omfang og varighed. 

Denne viden, erfaret dyrekøbt af mennesker ofte nok til, at der har formgivet sig forudsigelige 

udviklingsforløb, er ikke videnskab, som den bedrives på universiteterne. 

Denne viden blev først sammenstykket af en gruppe meget kvaliGicerede mennesker i 1935 17 , 

udfra deres egne erfaringer, og er siden hen blevet bekræftet af millioner af mennesker 

verden over. 

I AA’s hovedkvarter i New York føler man sig så sikre på, at ingen alkoholiker (= kemisk 

aGhængig) kan lære at drikke kontrolleret, at man har hængt en tom ramme op, reserveret til 

dén alkoholiker, som kan drikke alkohol-‐ uden at opleve et efterfølgende kontroltab. 

Denne ramme er efter mange år stadig tom -‐ hvad både humoristisk og alvorligt er blevet 

udlagt som, at mange har forsøgt, men ingen har endnu haft held til det. 

Den humoristiske vinkling på historien er selvfølgelig, at skulle man have haft held til at 

praktisere mådeholden alkohol-‐indtag, så var man til at begynde med ikke alkoholiker! 

Mange indenfor det videnskabelige etablissement har igennem årene været afvisende, når 

talen faldt på alkoholisme som sygdom og allergier m.m., fordi der i lang tid ikke lå hårde 

videnskabelige fakta bagved. 

Arvelighedsfaktoren synes dog nu (som tidligere nævnt) bevist med rimelig stor sikkerhed i 

div. tvillinge-‐ og adoptionsstudier. 

Men fakta er også, at selvom diskussionen om aGhængighed som en biologisk understøttet 

sygdoms (lignende) tilstand er begyndt at vinde større og større medicinsk gehør, i form af 

ikke mindst ovennævnte dopamin-‐undersøgelser og andre neurobiologiske opdagelser, så er 

der ikke vundet så meget gehør for hverken den ene eller anden tankegang endnu, at det har 

resulteret i nogen væsentlig forbedret behandlingsmetode. 

Det er stadig en meget svær kunst at behandle aGhængighed, der typisk kræver en aktiv 

(erkendelsesmæssig) involvering af det pågældende menneske. 

Der er således endnu ikke opdaget nogen mirakelmedicin, der kan løse problemet, ligesom, 

det er indlysende, at der stadig i videnskabelig forstand Gindes uopdagede områder på 

landkortet. 

Nedenstående illustration forsøger (i humor/alvor) at skildre den selvskørende proces, der 

sker for kemisk aGhængige mennesker, når deres aGhængighed (biokemisk) aktiveres af 

udefrakommende stemningsændrende kemi. 

Mennesker med en personlig erfaring udi denne kontroltabs-‐proces er ofte hørt sige det 

følgende (eller tilsvarende): 

17 Ved AA’s tilblivelse. 

108

”Jeg skulle bare have en enkelt eller to….. men så ændrede jeg fuldkommen 

personlighed….og ham den anden………...ja, han skulle have en hel del Dlere…..”. 

Nedenstående billede er et billede af “Ham den anden”: 

109

Professionel intervention 

Professionel intervention er et fagudtryk for den hændelse, der Ginder sted, når et menneskes 

pårørende -‐ typisk familie, venner og arbejdsgiver -‐ går sammen om at stille et ultimatum til 

den berørte misbruger/aGhængige person. 

Ordet betyder slet og ret indgriben -‐ indgriben i et andet menneskes liv, som man mener, 

bevæger sig med høj fart imod en afgrund. 

Som i alle tilfælde, hvor man gør netop dette -‐ griber aktivt ind i et andet menneskes liv -‐ skal 

man forinden have gjort sig en række overvejelser, ikke mindst i forhold til etik og 

konsekvenser, men som pårørende naturligvis også omkring ens egne grænsedragninger. 

Hvad vil man være med til? Og hvad ikke? 

Og hvad vil man stille op, hvis ens velmente forsøg på at hjælpe ens ven, ægtefælle, far, barn, 

ansatte m.Gl. ikke bliver kronet med succes? 

En intervention -‐ der slet og ret betyder indgriben -‐ kan laves af enhver. 

En professionel intervention udføres, som antydet, af en professionel misbrugsterapeut, i 

samarbejde med de pårørende. 

Det er en særlig disciplin indenfor misbrugsbehandlingen, som kræver nøje planlægning, 

timing og Ginfølelse hos misbrugsterapeuten. For det er altid -‐ uden undtagelse -‐ nogle sårbare 

(til tider endda dramatiske) forløb, der udspiller sig, når der interveneres. 

Hensigten med interventionen -‐ når misbruget er kommet så langt ud, at en intervention er 

nødvendig -‐ er altid at få den pågældende i behandling. 

Det foregår derved, at familien eller arbejdsgiveren -‐ gerne de to i fællesskab -‐ retter 

henvendelse til en uddannet misbrugsterapeut. Denne vil herefter indsamle al nødvendig 

viden og koordinere den nødvendige indsats. 

Og der er meget, der skal koordineres. Der vil forinden typisk være foregået én af de følgende 

to ting: Enten er ægtefællen til en misbruger gået til arbejdsgiveren for at søge om hjælp til at 

få misbrugeren i behandling (dette sker mere sjældent p.g.a. frygten for at være illoyal overfor 

ægtefællen), eller også har arbejdsgiveren opsøgt ægtefællen til den misbrugsramte ansatte 

for at foreslå en intervention ved professionel interventionist/misbrugsrådgiver. 

Erfaringsmæssigt sker dette typisk hos seniormedarbejdere, hvor arbejdsgiveren samtidig har 

en vis viden om forholdene i hjemmet. Dette naturligvis fordi en intervention og efterfølgende 

behandling er en bekostelig affære, men også fordi det kan blive et kedeligt morads for en 

given arbejdsgiver at blande sig i så personlige forhold, blot for at erfare, at hele familien er 

misbrugsramt. I så fald vil en arbejdsgiver nok hellere skrive en fyreseddel og undgå en masse 

ballade. 

Omvendt, er god arbejdskraft svær at få og mangeårig erfaring nærmest uvurderlig at erstatte, 

så der er også mange årsager til at forsøge at redde en given medarbejder. 

Et godt råd ved tvivlsspørgsmål er: Hyr en professionel og lad denne stå for både pårørende-‐ 

kontakt og vurderinger af strategier m.m. 

Det er det, han/hun får betalt for. 

Den omfattende koordinations-‐indsats hos interventionisten går således ud på at forsøge at 

planlægge alle de involveredes input og timing, stå for en vurdering af passende 

behandlingstilbud, samt at stå for kontakten og evt. transport til behandlingsinstitutionen 

(hvis en sådan benyttes). 

For de pårørende er dette ofte en meget svær tid at gennemleve. De tvinges for en kort 

periode til at skulle leve i uærlighed, fordi de naturligvis ikke kan vise, hvad de er i gang med 

at planlægge. 

110

Samtidig er mange meget drænet, overskudsmæssigt, af at være genstand for misbrugerens 

ofte sørgelige/konGliktskabende adfærd og muligvis er der store mængder vrede ophobet i 

disse mennesker, samtidig med at kærligheden til det, misbrugeren i hvert fald engang var, 

trækker i modsatte retning. 

Midt i dette virvar af stærke følelser, er det interventionistens opgave at bevare overblikket 

og at huske på, at misbrugeren per deGinition er et menneske i krise. 

Og derfor også et menneske, som har et stort behov for omsorg, selvom han eller hun på dette 

tidspunkt ofte gør, hvad de kan for at skubbe andre mennesker fra sig. 

Hvis misbrugeren/den aGhængige har kedelige handlinger på sin samvittighed, så er 

tidspunktet således ikke nu, at konfrontere ham eller hende med disse. 

Personen skal blot stimuleres med følelser af at være elsket og værdsat (hvis disse følelser 

stadig kan mobiliseres). 

At vinde personen over med billeder af, at det sårer at se, hvordan den pågældende ikke lever 

op til sit potentiale som menneske, er således i de Gleste tilfælde langt mere virkningsfuldt end 

at dunke vedkommende i hovedet med følelser af skyld og skam. 

Den følgende illustration (Gilmplakat) kunne godt være et billede på den nødvendige 

intervention, som mange må gennemgå, efter års overforbrug af alkohol. 

Inden alt for mange valfarter ud og ser videoen, skal det dog lige tilføjes, at plottet tager 

udgangspunkt i en sådan “almindelig intervention”, som siden udvikler sig til noget ganske 

andet, uhyggeligt. 

Vi låner dog billedet for dets “face value”. 

111

112

Ved en given intervention deltager de tætteste mennesker på den misbrugende; det kan f.eks. 

være kone/mand, store børn (typisk over 15 år), søskende, en tæt ven og typisk også gerne 

arbejdsgiveren, som ofte ender med at blive trumGkortet i interventionsprocessen. 

Det er vigtigt, at alle deltagerne er meget klare i mælet omkring, hvilken konsekvens, det 

kommer til at få, hvis misbrugeren ikke tager imod tilbuddet om behandling/hjælp. Og her er 

det, at interventionistens evner som kommunikator og organisator i særlig grad spiller ind. 

Der skal således være en vis interventionskraft bagved og den skal være målbar for den 

misbrugsramte derved, at han/hun tydeligt forstår, at behandlingstilbuddet, som skal være 

nøje planlagt med en given behandlingsinstitution på forhånd, er en sidste chance til at få 

rettet skuden op. 

Hvis han eller hun afslår, vil det få konsekvenser. 

Fra ægtefællen evt. i form af skilsmisse; fra børn og venner i form af, at de lægger relationen på 

is og fra arbejdsgiveren i form af en fyring, hvis tilbuddet ikke accepteres. 

Ikke mindst i forhold til arbejdsgiveren, er det her nødvendigt at indføre en kontrakt, der 

opstiller, hvilke konsekvenser det vil få, hvis der efterfølgende sker en tilbagevenden til aktivt 

misbrug, hvad i så fald typisk vil betyde afskedigelse. 

Arbejdsgiverens tilstedeværelse er ofte det mest afskrækkende ved interventionen for 

misbrugeren. Misbrugere giver nemlig meget ofte før slip på familien end på arbejdet. 

Dette er der gode misbruger-‐logiske grunde til. 

Arbejdet er således den bastion, som fastholder illusionen om, at alting (udadtil) ser 

tilforladeligt ud. 

”Så længe, jeg er i stand til at gøre dét eller dét og tjene dét eller dét, så er der i hvert fald ingen, 

der skal kalde mig for misbruger!” -‐ er det almindelige virkelighedspatent hos misbrugeren. 

For den berørte familie, bliver det samtidig sværere at argumentere for, at problemet har et 

vist omfang, hvis misbrugeren vitterligt er i stand til at hjembringe løncheck efter løncheck, 

når familien ellers er ved at opløses indefra. 

Derfor opløses, som sagt, mange familier, inden problemerne bliver synlige på arbejdspladsen. 

En anden væsentlig årsag til, at misbrugeren holder fast i tilhørsforholdet til arbejdet er 

naturligvis også den indlysende, at arbejdet repræsenterer lønudbetalinger og derfor også 

mulighed for fortsat misbrug. 

Omvendt er det nemt at konkludere, at når arbejdet ryger p.g.a. misbrug, så er den sociale 

nedadstigning først for alvor begyndt. 

I forhold til at forstå konsekvenserne af en professionel intervention, er det indlysende, at en 

intervention er et redskab, man benytter sig af én gang. 

Dette lægger naturligvis et ekstra pres på interventionisten, som i de Gleste tilfælde selv er en 

afvænnet misbruger. Dette har sine åbenlyse fordele, ikke mindst med henblik på at etablere 

den nødvendige respekt og identiGikation, misbruger og interventionist imellem; en respekt, 

som nogle timer senere meget gerne skal resultere i en transport af et hjælp-‐trængende 

menneske til en kvaliGiceret behandlingsinstitution. 

Men inden vi når så vidt, skal dog også alle pårørende, herunder arbejdsgiver, fortælle, hvad 

det gør ved dem, at se det menneske, de holder af, ødelægge sig selv -‐ under forudsætning af, 

at misbrugeren er lydhør for og i stand til at føre en dialog, naturligvis. 

Efter at misbrugeren forhåbentlig er kommet godt i vej (evt. hentet af institutionen), samler 

interventionisten bagefter trådene op og forsøger at hjælpe alle medvirkende til at 

følelsesmæssigt få afsluttet oplevelsen på en god måde. 

113

Skulle misbrugeren i mod forventning ikke være villig til at følge den foreslåede vej, med alt, 

hvad dette indebærer af konsekvenser, så træder plan B i kraft, der i givet fald rummer svar 

på, hvem der Glytter sig fra hjemmet, hvornår og hvordan. 

Intervention foregår i øvrigt hver eneste dag, på en ikke-‐professionel måde, imellem 

mennesker, hvor misbrug og aGhængighed er indblandet. 

Så kaldes det bare fyringer, skilsmisser, kæreste-‐brud m.m. 

De som får foretaget en professionel intervention er i virkeligheden de heldigst stillede, hvor 

omgivelserne stadig har en rest af håb, kærlighed, tolerance og økonomiske midler til at få 

ændret på et ellers stærkt selvdestruktivt forløb. 

Mange misbrugere er blevet forsøgt råbt op af behjertede pårørende, i tidens løb, men hvis 

disse ikke har haft et exceptionelt overskud af energi, midler og indsigt, så er forsøgene ofte 

løbet ud i sandet p.g.a. misbrugerens benægtelsesgrad, og misbrugeren er herefter, efter at 

være blevet smidt ud/forladt, blot drattet endnu længere ned mod bunden. 

114

Dr. E.M. Jelinek -‐ Jelinek kurven 

Denne bog er først og fremmest tænkt som en bevidstheds skabende impuls hos de mennesker, 

der er kommet i tvivl om, hvorvidt deres forhold til stemningsændrende midler er kommet ud 

på en glidebane 

Den vil rimeligvis også kunne læses af pårørende til misbrugere/aGhængige, ligesom den vil 

kunne benyttes i visse undervisningssammenhænge af mennesker i de hjælpende 

professioner, der ønsker sig en klarere forståelse af aGhængighedens dynamik. 

For alle tre grupper, er arbejdet, som den amerikanske biostatistiker, fysiolog og alkoholisme-‐ 

forsker Dr. E.M. Jellinek udførte i 1950’erne, en kilde til indsigtsfuld viden. 

For misbrugs-‐kandidaten dog ikke mindst, fordi den så nydeligt fremhæver de milepæle, som 

alle kemisk aGhængige passerer på deres vej hen imod selvdestruktion. 

Læsningen giver således et meget taknemmeligt Gingerpeg om, hvor fremskreden ens eget 

forløb måtte være, på et givent tidspunkt. 

Dr. E. M. Jellinek udførte 158 interviews med afvænnede alkoholikere, hvis besvarelser er 

kommet til at danne skole for den særlige tankegang, at: 

Alkoholisme og -‐ mere bredt -‐ aGhængighed er en fremadskridende (progressiv) lidelse. 

At den er fremadskridende betyder, i denne sammenhæng, at lidelsen udvikler sig i én given 

retning -‐ fremad (eller nedad, på kurven, om man vil). Dette betyder, at hører man til den 

gruppe, der er (genetisk) disponeret for aGhængighed og har man først udviklet et givent 

niveau af fysiske symptomer, så vil fortsat (mis)brug -‐ også efter lange perioder af 

aGholdenhed -‐ fortsætte fra præcis det samme udgangspunkt, når man genoptager sit 

(mis)brug. 

Det bliver -‐ hvis man har denne disposition -‐ med andre ord, aldrig bedre, så længe man 

fortsætter med indtagelse af alkohol (eller stoffer). 

Problemet kan dog indkapsles, hvis man afstår fra yderligere brug. 

Spørgsmålet om, hvorvidt en given fremtid fortsat bør rumme indtagelse af alkohol, aGhænger 

således af, hvor langt fremskredent en persons (mis)brug har udviklet sig, på et givent tidspunkt. 

Som en følge, af ikke mindst Dr. E.M. Jellineks arbejder i 1950’erne, blev alkoholisme af 

American Medical Association i 1966 anerkendt som en primær sygdom, hvad i USA bl.a. 

betyder, at (syge)forsikringsselskaberne er forpligtede til at betale for behandling, hvis man 

ejer en forsikring og udvikler aGhængighed. 

Nedenstående symptomer er altså en række fælles træk, som alle de adspurgte i Jellineks 

undersøgelse havde til fælles. 

På det grundlag, kan man konstatere, at der eksisterer en høj grad af forudsigelighed over for 

lidelsens udvikling, som giver bestyrket grund til at tænke, at dette er universelle 

karakteristika ved udvikling af aDhængighed. 

115

Jellinek taler om misbruget/aGhængighedens tre stadier, og forudsætter således, at førend 

der overhovedet kan tales om misbrug, så eksisterer der en måde at drikke på, som slet og ret 

kan karakteriseres brug, jf. også denne bogs inddelinger. 

Herudover skal de enkelte stadier dog ikke overføres på hinanden. 

I Jellineks univers er der således tale om: 

Brug 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Misbrug/aQhængighed i 1. stadium 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 


-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 


Brug 

Brug er som nævnt tidligere, den moderate indtagelse af alkohol, på de rette tidspunkter, i 

passende mængder, og uden at det skaber negative konsekvenser af nogen som helst art. 

I disse (små) mængder, kan moderat indtagelse endda være gavnlig for helbredet, hvis man er 

midaldrende og lider af kredsløbsproblemer. 

Mennesker med et sådant forbrug har aldrig spurgt sig selv, om de drak for meget, for de har 

aldrig haft behov herfor. 

Deres alkoholforbrug forstyrrer ikke deres andre aktiviteter, målsætninger og gøremål og 

andre har aldrig tænkt om dem, at de er ude i noget forkert. De indtager heller ikke alkohol i 

mængder, hvor der udvikles tolerance. 

Det er i forhold til et drikkemønster som det ovenstående at Jellineks misbrugskurve skal 

holdes op. 

Hvis altså et således beskrevet alkohol-‐forbrug dækker over normalen, så vil alt andet per 

deGinition være gradbøjninger udi forskellige former for overdrev. 

Udi forskellige former for misbrug. 

Udviklingen fra det ene stadium over i det næste sker gradvist -‐ ofte uden at den berørte 

selv lægger mærke til det. 

For nogle går det hurtigt, for andre udvikler symptomerne sig langsommere. 

Nedenstående eksempler, der er en gennemgang af Jellineks misbrugskurve punkt for punkt, 

viser, hvordan kemisk aGhængighed udvikler sig, hvis den ikke standses af misbrugeren selv, 

eller der ikke bliver grebet ind i tide, udefra. 

116

1. stadiums symptomer: 

Bruger stoffer og/eller drikker alkohol i det skjulte: 

Sammenlignet med ”normalen” (Brug), der hedder, at vi drikker for at optimere socialt 

samvær, slappe af og muligvis give slip i spændinger, så vil en adfærd, hvor vi begynder at 

skjule indtaget af alkohol eller stoffer overfor andre, signalere et skred i retning af, at alt ikke 

længere tåler dagens lys. 

Omfanget af vores alkoholindtagelse støder -‐ i hvert fald visse steder -‐ nu på en mur af 

manglende social accept. 

Stoffer og/eller alkohol optager meget af min tid og mine tanker: 

Alkoholindtagelse er gået fra at være en ting, som falder naturligt, ved glade lejligheder, eller 

til fester, til at være noget, som jeg anvender en del mental energi på at få passet ind i mit 

program. 

Jeg planlægger måske, hvordan jeg i weekenden kan gå i byen eller få mulighed for at ryge en 

joint, når konen er med børnene på familiebesøg. Eller jeg inviterer gode venner på en middag 

fredag aften og bruger mere tid på at arrangere drikkevarerne end på at forberede maden. Jeg 

sidder måske ligefrem og dagdrømmer i løbet af en arbejdsdag omkring udsigten til at få en 

drink på caféen efter arbejde, eller når bilen er parkeret i garagen. 

Det bliver således en øvelse udi logistik (læs = manipulation), snarere end noget spontant, 

naturligt og glædesfuldt. 

Ved ”normalt brug, var dette ikke noget, der krævede planlægning. 

Søger efter den hurtige virkning, når alkohol/stoffer indtages: 

Indholdet i glassene (især det første) indtages hurtigere, nu. Der bliver ganske enkelt taget 

større slurke og der bliver også fyldt hurtigere op igen, end ved ”normalt brug”. 

Ved eksempelvis hashindtagelse, eksperimenteres nu med forskellige former for 

rygeværktøjer, for at fremme virkningen. 

Ved fester, opGindes måske nu lege, der tjener til at drikke mere og hurtigere, såsom at 

”slamme tequila”, drikke body shots, ”skyde” dåseøl, spille ”Krone” med mange, mange Glere. 

Fokus er ved at dreje sig væk fra at være et spørgsmål om at opnå nydelse, til at blive et 

spørgsmål om at maksimere effekten af en given genstand. 

Ved ”normalt brug”, havde dette givetvis virket som en aggressiv måde at indtage alkohol på. 

Undgår at tale om brugen af stoffer og eller alkohol: 

Selve emnet alkohol/stoffer er nu blevet betændt i en grad, hvor det helst undgås at give 

andre mulighed for at diskutere eller kommentere på hyppighed og mængder. 

Emnet kan allerede være blevet bragt op ved forskellige lejligheder med en pinlig bismag. Det 

ties derfor helst ihjel og fortrænges således som emne, af angst for at det skal blive taget op og 

gjort problemfyldt. 

Oplever hukommelsestab/black outs: 

Et black out er et hukommelsestab, af kortere eller længere varighed. Årsagen til, at det 

indtræder er, at der er sket en alkohol forgiftning, i hjernen. 

Det kan vare så kort som 5 minutter, men det kan også (senere i forløbet) vare i Glere timer 

eller sågar dage, når man kigger tilbage på et givent forløb. 

Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan jeg kom hjem… Hvad skete der lige mellem kl. 02.00 og 03.00? 

Jeg kan slet ikke huske noget, efter at snapsen kom på bordet….. 

Det paradoksale ved denne tilstand er, at det er nogenlunde samtidig med at denne tilstand 

indtræder, at rusen når sit højdepunkt. Det kan således godt være en meget attråværdig 

tilstand hos mennesker, der overforbruger, at nå black-‐out stadiet. Dagen efter vil oplevelsen 

117

dog risikere at være hullet som en schweizerost. Og at der er tale om et symptom på en 

forgiftningstilstand bør i sig selv indikere alvoren i tilstanden. 

Oplever toleranceøgning i forhold til stoffer og/eller alkohol: 

Som teenager, cyklede jeg måske til fest med 6 øl i posen og havde en kongelig aften. Nu skal der 

det dobbelte, eller det tre-‐dobbelte til. 

Før røg proppen i, da vinGlasken var halvt tømt. Nu – ”er der ikke nogen grund til at gemme 

sådan et par dråber i Glasken. De bliver sikkert bare gamle. Jeg tømmer den lige”. 

Der er sket det, at der skal mere til for at give den samme virkning. Kroppen har vænnet sig til 

eksistensen af alkohol, og der skal derfor en større mængde til for at give den samme grad af 

ro, afslapning eller beruselse. Kroppen er blevet mere tolerant overfor giftstoffet. 

Bruger stoffer/og eller alkohol før og efter sociale sammenkomster: 

Hvor vi under normal brug typisk forbandt det at drikke med hygge og morskab under sociale 

sammenkomster, går tankerne nu mere i retning af: Jeg må lige stive mig lidt af, inden jeg skal 

møde alle disse mennesker eller: De serverer aldrig særlig meget til deres sammenkomster, jeg 

må hellere starte lidt hjemmefra… Det kan også være, at man -‐ af hensyn til etikette, 

repræsentative pligter m.m. -‐ holdt sig i skindet hele aftenen. Når man bagefter er kommet 

hjem skal man lige have en lille én at falde ned på (som dog sjældent begrænser sig til den 

enkelte, eller som kan risikere at være en meget stor, lille én). 

Begynder at bruge stoffer og/eller alkohol for at slappe af: 

Fra at have været et middel til morskab eller social smøring, er det nu blevet et middel, der 

også kan benyttes til at opnå afslapning. Jeg skal lige have mig en fyraftensbajer (eller Glere), 

eller der åbnes oftere end tidligere vin til mad og madlavning efter en arbejdsdag. Det er nu en 

helt legitim, voksen måde at slappe af på. 

Føler mig utilpas til sammenkomster uden stoffer/alkohol: 

Følelsen af -‐ i sociale sammenhænge -‐ at være veltilpas, er nu aGhængig af, om der serveres 

alkoholiske drikke eller ej. 

En social sammenkomst, der ikke involverer udskænkning af alkohol bliver til en pligt, der 

skal overstås og er sjældent en særlig lystpræget foreteelse. 

Bruger stoffer og/eller alkohol for at kunne slappe af: 

Hvor alkohol og stoffer tidligere begyndte at blive et redskab til afslapning, sker det nu oftere 

og oftere, at dette bliver midlet til at opnå fred i sindet (og kroppen). Der er altså sket en 

forandring fra at alkoholen/stofferne tidligere var et fest-‐smøre-‐middel til at det nu mere er et 

nydelsesmiddel, som er begyndt at agere kontrast til hverdagen. 

Oplever kontroltab. 

Aftaler brydes. Aftaler indgået, med én selv eller andre, tilsidesættes efter indtagelse af én eller 

Glere genstande. Aftaler om at komme hjem til et givent tidspunkt overholdes ikke. Den ene 

fyraftensbajer bliver nu til 6 og en meget senere hjemvenden end ellers aftalt/planlagt. Aftaler 

om, at de 6 Glasker vin, der blev købt på tilbud, skal holde et givent stykke tid, erstattes af en 

indre stemme, der fremhæver en masse positive årsager til at dette alligevel ikke behøver at 

overholdes. 

At erstatte klare aftaler, efter indtagelse af alkohol, med en mere laissez-‐faire-‐agtig holdning 

til sit eget forsæt, er i effekt et udtryk for kontroltab. 

118


Lyver vedrørende mit brug af stoffer og/eller alkohol: 

Af mange forskellige årsager foretrækkes nu at være ikke-‐helt ærlig, i spørgsmål, der vedrører 

indtagelsen af alkohol og stoffer. Givetvis, fordi indtagelsen har nået et omfang, som ville 

medføre konsekvenser (sociale, professionelle, juridiske eller økonomiske), hvis den var 

kendt. Måske forties motiver til givne handlinger, der således de facto bliver til en løgn. 

Bruger oftere stoffer og/eller alkohol for at slappe af. 

Hvor afslapning tidligere -‐ periodevist -‐ blev forsøgt opnået ved indtagelse af alkohol eller 

stoffer, er rusmiddel-‐indtagelse nu gået hen og blevet decideret synonymt med afslapning. 

Afslapning = rusmidler. 

Gemmer og beskytter mit stof og/eller alkohol forråd. 

Enten for at undgå social fordømmelse (fra kæreste, mand/kone, venner, børn eller 

arbejdsgiver) eller for at undgå politiets opmærksomhed, gemmes nu alkohol-‐ eller stof-‐ 

forråd. Heri ligger implicit, hvor vigtig indtagelsen er blevet for personens oplevelser af at føle 

sig godt tilpas. 

Jævnlig beruselse er nu blevet sammenvævet med oplevelsen af såvel identitet som 

livskvalitet. Det er blevet angst-‐betonet at ikke kunne komme til at drikke, når man føler lyst 

til det/behov for det. 

Føler et presserende behov for at tage stoffer og/eller alkohol. 

Nu er årsagerne til at indtage alkohol/stoffer ikke længere socialt deGinerede eller bestemte af 

ønsker om afslapning. Nu indtræder lysten/behovet uden at specielle årsager behøver at være 

gået forud. Lysten forsøges muligvis sløret af en række forskellige rationelle påskud til 

indtagelse, men mere retvisende ,vil det være at tale om, at trang er begyndt at indtræde 18 , 

snarere end at det er lyst, der driver værket. 

Tvinger mig selv til enkelte dage uden stoffer og/eller alkohol. 

Nøgleordet i dette udsagn er tvang -‐ eller i hvert fald en meget kontrolleret indsats! 

Der menes hermed, at der skal en bevidst viljeshandling til, for, på strategisk udvalgte 

tidspunkter, at lave kunstige pauser i et ellers ret udGlydende overforbrugsmønster. 

Selve formålet hermed er, overfor én selv eller andre, at bevise, at problemet ikke er større, 

end at det stadig kan kontrolleres. 

Igen må opmærksomheden rettes på den naturlige brug, som tager udgangspunkt i en 

virkelighed, hvor brug af alkohol et noget, der sker som aGbræk i en ellers velfungerende 

hverdag. Ved ovennævnte symptom-‐udvikling er fortegnene ændrede, så aGholdenhed er dét, 

der er undtagelsen og indtagelse er gået hen og blevet reglen. 

Andre begynder at se skævt på mit brug af stoffer/alkohol. 

Den (mis)brugende er nu ikke længere i stand til at holde indtagelsen som et afskærmet, 

privat fænomen. Enten vil de nærmeste pårørende indenfor familien nu udvikle en modstand 

overfor mængden der indtages eller hyppigheden, det foregår ved. Eller det er vennerne og/ 

eller arbejdsgivere og kollegaer, som begynder at komme med kritisable bemærkninger til 

den drejning (mis)bruget har taget. 

18 Se trang afsnit s. 62 

119

Oplever pludselige udbrud af aggressivitet. 

Muligvis som en følge af det psykiske pres, der opstår ved, at man fornemmer omverdens 

fordømmelse, eller måske fordi det ganske enkelt er en nervebanemæssig belastning at leve 

under hyppig indGlydelse af stemningsændrende stoffer (tømmermænd/begyndende 

abstinenser), begynder der nu at komme episoder af uhensigtsmæssige følelsesmæssige 

reaktioner af aggressiv karakter. Det kan være uhensigtsmæssige verbale vredesytringer eller 

det, der er værre. Kodeordet er intolerance overfor andre. 

Fører mig frem med storslået og grandios adfærd. 

Der opstår spontane levemands-‐agtige indfald i retning af ”Jeg giver en omgang til hele 

værtshuset” (selvom man tydeligvis ikke har råd) eller det kan være ønsket om fornyelse, fra 

en hverdag, som er begyndt at præsentere en række ubehagelige problemstillinger, som 

medfører, at NU skal personen/familien have en ny bil, en ferie, en sofa eller en garderobe. 

Uden at det er særligt gennemtænkt, og også ofte uden, at der er den nødvendige luft i 

budgetterne hertil. 

Oplever skyldfølelse p.g.a. min brug af stoffer og/eller alkohol. 

Fingrene, der peger med skammende autoritet på misbrugets stadigt større omfang, tæller nu 

også personen selv, der indtager stofferne/alkoholen. Der er nu -‐ i hvert fald momentvist -‐ 

perioder, hvor samvittighedens stemme gør sin ankomst og fortæller, at noget er ved at 

udvikle sig i en kedelig retning. 

Det er således blevet sværere at retfærdiggøre overfor sig selv (og andre), at alting stadig er i 

den skønneste orden. Som en følge heraf indtræder snart efter også et stigende behov for at 

isolere sig fra andre mennesker. 

Forsømmer at spise regelmæssigt. 

Karikaturtegnerens billede på dette symptom er en lidt forhutlet menneskeskikkelse, som 

siger: ”Jeg er ikke så sulten for tiden………..jeg er bare så fandens tørstig!!!” 

Bagved billedets humor (og tro mig, blandt alkoholikere er billedet sjovt!) ligger der jo den 

sørgelige kendsgerning, at såvel blandt alkoholikere som hos andre typer stofmisbrugere, 

indtræder det fænomen, at man mister appetitten efter rigtig mad. 

Det bliver nu noget man fortærer, fordi ens sunde fornuft byder én at gøre det, snarere end 

fordi man har lyst, endsige appetit hertil. 

Stofferne/alkoholen erstatter typisk mad, på trods af den manglende næringsværdi. 

Fænomenet bliver ekstra interessant, når man ihukommer sig, det velkendte fænomen, at en 

abstinent hjerne, der fysisk fraholdes adgang til dét stof, den er aGhængig af, vil reagere lige så 

kraftigt, som var den i virkeligheden truet på sin eksistens p.g.a. sult. 

Hjernen erstatter altså på ét plan indtagelsen af mad med alkohol. 

Opbygger irrationel bitterhed. 

Muligvis som en følge af den kendsgerning, at aGhængigheden ofte skjuler sig for den 

aGhængige selv, oplever mennesker på dette stadie gerne en irrationel bitterhed som et værn, 

der skal forklare, hvorfor tingene går dårligt. 

Det er således ofte nemmere at give andre og andet skylden for ens dårligdomme, end det er 

at se dybt ind i sig selv og ændre på en fundamental ubalance som kemisk aGhængighed, der 

endda er dækket af stealth-‐maling. 

Nedprioriterer personlige relationer. 

Udsigterne til, at nære pårørende (eller andre) kan Ginde på at konfrontere det stadig 

tydeligere misbrugsmønster, vil nu oftere få den misbrugende til at undgå kontakt med disse 

mennesker. Samværet bliver snarere en pligt end deGineret af lyst, hvis det da overhovedet 

Ginder sted. 

120

Der sorteres også i omgangskredsen, og mennesker, der enten selv misbruger eller i hvert fald 

tolererer det, foretrækkes nu. 

Overvejer geograGisk Glugt. 

På dette tidspunkt er nederlags-‐erkendelsen ved at være så indgroet, at ideer begynder at 

dannes om, at alting vil blive helt anderledes, hvis blot jobbet, huset, geograGien, konen eller 

manden blev skiftet ud med noget andet. Igen identiGiceres problemet som noget udenfor én 

selv og således søges løsningerne samme sted. 

Sexualdriften aftager. 

På nær i de tilfælde, hvor indtagelsen af stoffer har en libido-‐øgende effekt (ex.vis ecstacy, 

kokain og amfetamin), vil det typiske fænomen, der udspiller sig hér være, at lysten til sexuel 

udfoldelse mindskes. 

I alle tilfælde vil den naturlige lyst nu være nedsat. 

Opsiger sig selv eller bliver fyret fra arbejde. 

Hvordan kan dét, at selv sige op på arbejde have en misbrugsmæssig sammenhæng? 

Det kan have Glere årsager: Enten kan det skyldes en længere forudgående sygdomsperiode, 

eller at man ganske enkelt ikke længere magter at arbejde fuld tid. 

Der kan også ligge det forhold bagved, at man af helt strategiske årsager selv siger op, for at 

slippe for at blive fyret -‐ evt. ovenpå en bunke mundtlige og skriftlige advarsler. 

Og så er der den indlysende konsekvens, at man opsiges, fordi misbruget har medført, at man 

enten er for ustabil eller dårlig en arbejdskraft. Ofte har man på dette tidspunkt været 

påvirket på arbejdet. 

Bruger stoffer og drikker alene. 

Igen, som kontrast til normal brug, hvor indtagelse af især alkohol hører sig rare sociale 

aktiviteter til, bliver dette symptom særligt udtryksfuldt, fordi man nu er nået dertil, at enten 

bare for at kunne misbruge i fred og ro, eller fordi man ikke vil dele sit ”forråd” med andre, 

vælger man nu at være alene med sin indtagelse. Det er således gået fra at være en social til en 

asocial handling. 

Forsøger at kontrollere misbruget. 

Ikke mindst som en forlængelse af glidebanen væk fra indtagelse som en kontrolleret social 

hændelse, benyttet på passende udvalgte tidspunkter, dækker symptomet nu over, at 

misbruget er en ressourcekrævende problemstilling, som kræver mange anstrengelser. Et 

eksempel kan være, at man eksperimenterer med at drikke vin og øl i stedet for spiritus, 

hvidvin i stedet for rødvin, almindelige øl i stedet for stærke øl (og mange andre varianter). 

Eller man begynder på eget eller andres initiativ at tage antabus, for således at forhindre 

forventelige perioder med kontroltab. 

For stofmisbrugeres vedkommende, kan der ligeledes være tale om at forsøge sig med andre 

typer stoffer, som har en reel eller indbildt ”mildere” effekt. Alt sammen er dog ofte forgæves 

forsøg på at tøjle et forløb, der er ved at løbe løbsk. 


Oplever dirren eller rystelser. 

Det første af det tredje stadiums symptomer, introducerer passende ét af de mest velkendte 

tegn på abstinens, rysten og dirren. Dette indikerer, at en tilvænning til et givent stof har 

fundet sted, i et omfang, så produktionen af det anti-‐stof, kroppen af sig selv laver for at 

121

ekæmpe beruselsen, nu eksisterer i så høj en dosis, at kroppen reagerer med benævnte 

rystelser, når alkoholen eller stofferne ikke er til stede! 

Der reageres således på en ubalance imellem gift/modgift-‐mængden, som fremkalder stærkt 

ubehag. 

Tager stoffer/drikker alkohol for at blive rask. 

Til sikkert mange ikke-‐misbrugeres overraskelse, går misbruget på dette tidspunkt sjældent 

ud på at få ”en god skid på” eller lignende. Der er nu i langt højere grad tale om, at der skal 

”repareres” på en given tilstand. I langt højere grad indtages alkohol/stoffer nu for at opleve 

en tilstand af normalitet (funktionspromille) eller af at være rask. Dette er meget frustrerende 

for misbrugeren, som savner rusen og p.g.a. nervebane-‐tilvænningen (neuro-‐adaption) ikke 

har adgang til at opleve rusen mere, og som derfor oplever, at de store nødvendige 

anstrengelser (sociale/økonomiske/kriminalitetsmæssige m.m.) giver et dårligere og 

dårligere aGkast. 

Oplever til stadighed samvittighedskvaler. 

Den dårlige samvittighed, der kommer af at være bevidst om, at man er fastlåst i en selv-‐ 

destruktiv, ond spiral, er nu blevet en kronisk tilstand. Denne selvnedgørende tankegang har 

naturligvis vide forgreninger, bevidsthedsmæssigt, og medfører endnu større social isolation. 

Tager stoffer eller drikker Glere dage i stræk. 

For de Gleste misbrugere i behandling, kommer det som en overraskelse, at dette symptom 

hører sig så sent et stadium til. Dette selvfølgelig, fordi de færreste er klar over, hvor længe de 

rent faktisk har haft et 3. stadiums misbrug. Det at drikke eller tage stoffer over en periode af 

Glere dage, virker således på mange som noget, der ikke er så slemt, i sig selv. Men, igen, hvis vi 

holder symptomet op imod brug, der indebærer afmålt indtag ved passende sociale 

sammenhænge, så er det en voldsom forværring af tilstanden, at man nu pludselig kan 

hengive sig til stof-‐ eller drukture, der strækker sig over Glere eller ligefrem mange dage i træk 

(eksempelvis i weekender og ferier). 

Nedsat evne til at tænke klart. 

Det kognitive (forståelses) apparat har nu tydeligvis taget skade, ikke mindst hvad angår 

hukommelsen, som ikke præsterer, hvad den tidligere har kunnet. Evnen til at kunne 

koncentrere sig i længere tid ad gangen og om krævende problemstillinger er tydeligt 

svækket. 

Tager stoffer og drikker udendørs (på gaden). 

Lovgivningen siger, at det er forbudt at indtage alkoholiske drikke på offentlig gade. Det 

samme gør almindelig pli, i de Gleste hjem, hvor der har fundet en opdragelse sted. Det er 

således et meget synligt udtryk for, at et menneskes værdinormer er skredet, at det tillader 

sig selv at stå og drikke øl på et gadehjørne el. lign. Og typisk også et udtryk for, at bænken er 

rykket meget tættere på, hvis man da ikke allerede sidder på den. 

Tab af tolerance overfor alkohol/stoffer. 

Dette symptom gør sig i højere grad gældende for alkoholmisbrug, end for andre former for 

misbrug. Det hænger i særlig grad sammen med de leverpåvirkninger, der Ginder sted ved 

mange års konstant overforbrug. Mange vil således være bevidste om den tommelGingerregel, 

der lyder, at det tager én genstand fem kvarter at blive forbrændt i leveren. Anderledes 

forholder det sig med en lever, der er begyndt at vokse (eller senere: at skrumpe) som en 

følge af alkoholmisbrug. 

I disse mennesker vil den forringede leverfunktion betyde, at de nu er i stand til at drikke 

meget mindre mængder end tidligere. 

122

Billedligt talt, er det fordi det nu tager længere tid for en genstand at passere forbi leveren og 

derfor sendes alkoholen nu videre ud i blodstrømmen, uden at være blevet Giltreret af leveren, 

og virker således meget mere berusende på den bevidsthed (læs: hjerne), som før skulle have 

meget større doser for at opnå den samme effekt. 

Mennesker, der har drukket i mange år og som vanemæssigt vurderer deres forbrug i forhold 

til de indtagne mængder, er således i stor fare for at narre sig selv på denne konto, fordi de 

tror, at små indtagne mængder er det samme som at de har kontrol med situationen. 

Dette fænomen er ikke at sidestille med sensibiliserings-‐fænomenet beskrevet på s. 78, selvom 

også dette er at regne for en forværret tilstand, i misbrugsudviklings-‐øjemed. 

Føler en ubestemmelig rædsel/angst. 

Tilstanden skyldes forgiftningstilstande og nervesvækkelser som en følge af det langvarige 

overforbrug af alkohol og stoffer, men de psykiske symptomer giver ofte grund til at 

mistænke, at der er tale om problemstillinger, som hører ind under psykiatrien. De 

misbrugsinducerede tilstande har dog heldigvis det meget taknemmelige kendetegn til fælles, 

at symptomerne forholdsvis hurtigt fortager sig, når alkohol og stoGindtaget ophører. 

Magter ikke at udføre arbejdsopgaver. 

På dette sene stadie, har aGhængigheden taget over i sådan en grad, at selv mangeårige 

funktions-‐promille arbejdere (i alle faggrupper!) må resignere overfor et stadig større 

fysiologisk krav om alkohol/stoffer. Eller man kan sige: Når mæthedsfornemmelsen opnås 

(forgiftningstilstanden), er kroppen ikke længere i stand til at præstere andet end i små korte 

ryk og uden særlig stor bevidsthedsmæssig pondus og smidighed. Det vil således være 

tydeligt for både misbrugeren selv og dem omkring ham eller hende, at vi er nået ud over et 

punkt af tilregnelighed. 

Den fysiske tilstand går nedad bakke. 

Udover en lever, som nu typisk ikke fungerer optimalt, vil der på dette tidspunkt begynde at 

indtræde en lang række følgesygdomme, der kan være enten direkte medicinsk forbundet 

med den kemiske overbelastning eller som kan skyldes, at man kommer til skade i sin 

påvirkede tilstand. 

Moralsk forfald. 

Ingen misbruger er vokset op og har tænkt, at når jeg bliver stor, vil jeg røve banker eller være 

prostitueret! Selvom begge disse nævnte udtryk også godt kan være kommet til udtryk langt 

tidligere, så er de dog lysende eksempler på, hvordan aGhængigheden antager sit eget liv og 

langsomt, men sikkert, får kuppet dagsordenen, så der til sidst (ved roret) sidder intet af det 

menneske tilbage, som på et tidligere tidspunkt nærede mere ædle drømme og tanker. 

I et land, hvor alkohol er så økonomisk let tilgængeligt og socialt accepteret, er det sjældent at 

trangen efter dette stof medfører kriminelle handlinger af ovenstående art. Alligevel kan et 

alkoholisk menneske på dette stadium, af sig selv og andre, udmærket opleves som åndeligt 

fortabt og p.g.a. de mange løftebrud, der implicit har fundet sted, uden nogen form for rygrad, 

som andre kan stole på. 

Sygehusindlæggelser. 

I forlængelse af Den fysiske tilstand går nedad bakke-‐symptomet, vil der med stor 

sandsynlighed nu begynde at Ginde indlæggelser sted. Enten i afgiftningssammenhænge, eller 

fordi følgesygdommene eller uheldene bliver indlæggelseskrævende. 

123

Oplever udeGinerlig angst. 

Der indtræder nu, næsten permanent, tilstande af voldsomme angstfænomener, som ikke 

behøver at hente næring i den omkringliggende verden. Det er en tilstand, som indtræder 

”indefra og ud”, ganske enkelt som en følge af at nervesystemet er tæt på at kortslutte. 

Delirium Tremens er en velkendt alkohol-‐betinget tilstand, der hører til i denne kategori, men 

også andre former for blandingsmisbrug kan udløse disse lammende oplevelser af angst og 

rædsel. 

Mister familie og venner. 

Hvis misbruget ikke allerede HAR fået familie og venner til at vende ryggen til den aGhængige, 

så sker det næsten med sikkerhed nu. Det sker ud fra devisen, at det ganske enkelt er for 

smertefuldt at sidde på sidelinjen og være magtesløs tilskuer til, at den aGhængige begår 

langsomt selvmord foran øjnene af én. Mange familiemedlemmer vil på dette tidspunkt have 

været vidner til uhyrlige scenarier, men dette er tidspunktet, hvor det ikke længere er et 

spørgsmål om næstekærlighed, men om selvopholdelsesdrift, når de vælger at forlade det 

selvdestruktive skue. 

Ingen bortforklaringer tilbage. 

Hvis der frem til nu har været blot en rest tilbage af benægtelse omkring, hvor galt fat det er 

med aGhængigheden, så er nu tidspunktet, hvor misbrugeren selv bliver kureret for eventuelle 

illusioner om, at han/hun ”blot er inde i en lille krise, der kræver lidt kursnavigation”. 

Der er intet formildende ved situationen. Der er kun rå, destruktiv aGhængighed tilbage som 

kræver sine ofre og dette klarsyn bliver typisk også misbrugeren til del, selvom det er lidet 

sandsynligt, om denne erkendelse kan føre til nogen ændret livsstil, uden hjælp ude fra. 

Død eller sindssyge. 

Når den aGhængige er kommet til dette fremskredne stadie, kan omgivelserne nu kun se frem 

til, at ”den lidende” må blive forløst i døden eller at akut indlæggelse i professionelt regi må 

blive redningen for den pågældende. 

Det beskrives med overlæg set ude fra, for det er sjældent, at misbrugere i dette stadie har 

noget realistisk selvbillede. 

For nogle vil hjælp på dette tidspunkt være for sent, fordi skaderne kan være for store til at de 

kan udbedres. 

Andre igen får en ny chance, som de faktisk formår at rejse sig ved. 

Nedenfor, kan du se Jellinek-‐kurven i en graQisk fremstilling. 

Tag endelig imod udfordringen om at “krydse af i løbebanen”, hvis du kan genkende 

symptomerne fra dit eget liv. 

124

Symptomerne*læses* 

fremadskridende* 

fra*tidligt,* 

til*mellem4* 

til*sent*stadium. 

Processen*er* 

irreversibel 

Tidligt"stadium 

3"stadier"af"forskellige"former" 

for"mis0brug"af"alkohol"og" 

Drikker&eller&bruger&stoffer&i&det&skjulte 

Alkohol&eller&stoffer&optager&meget&af&min&tid&og&mine&tanker 

Søger&efter&den&hurtige&virkning,&når&alkohol/stoffer&indtages 

Undgår&at&tale&om&brugen&af&alkohol/stoffer 

Oplever&hukommelsestab/&Black&outs 

Oplever&toleranceAøgning&i&forhold&til&alkohol/stoffer 

Sæt$et$kryds$i$løbebanen,$hvis$du$ 

genkender$beskrivelsen 

(d.v.s.&man&fortsætter& 

samme&sted&fra, 

hvor&man&“slap”& 

senest) Bruger&stoffer&og/eller&alkohol&før&og&efter&sociale&sammenkomster 

Begynder&at&drikke&alkohol&eller&tage&stoffer&for&at&slappe&af 

Føler&mig&utilpas&til&sammenkomster& 

uden&alkohol&eller&stoffer 

Bruger&alkohol&eller&stoffer& 

for&at&kunne&slappe&af 

125



Oplever'kontroltab 



fra*tidligt,* 

til*mellem4* 


Processen*er* 

irreversibel 

(d.v.s.'man'fortsætter' 

samme'sted'fra, 

hvor'man'“slap”' 

senest) 

126 

Mellem"stadium 

Lyver'vedrørende'min'brug'af'alkohol'og'stoffer 

Bruger'oftere'alkohol'og/eller'stoffer'for'at'kunne'slappe'af 

Gemmer'og'beskytter'mit'alkohol



fra*tidligt,* 

til*mellem4* 


Processen*er* 

irreversibel 

(d.v.s.'man'fortsætter' 

samme'sted'fra, 

hvor'man'“slap”' 

senest) 



Oplever'dirren'og'rystelser 

Sent"stadium 

Drikker'alkohol/tager'stoffer'for'at'blive'rask 

Drikker'alkohol/tager'stoffer'7lere'dage'i'træk 

Nedsat'evne'til'at'tænke'klart 

Drikker'alkohol/tager'stoffer'udendørs'(på'gaden) 

Tab'af'tolerance'overfor'alkohol/stoffer 

Føler'en'ubestemmelig'rædsel'(angst) 

Magter'ikke'at'udføre'arbejdsopgaver 

Den'fysiske'tilstand'går'nedad'bakke 

Moralsk'forfald 

Sygehus'indlæggelser 

Oplever'ude7inerlig'angst 

Mister'familie'og'venner 

Sæt$et$kryds$i$løbebanen,$hvis$du$ 

genkender$beskrivelsen 

Ingen'bortforklaringer'tilbage 

Død0eller0sindssyge 

127

Jellinek-‐kurven, perspektiveret 

Hvis Jellineks misbrugsudviklings-‐kurve er en rammende beskrivelse af udviklingsforløbet, 

der til sidst munder ud i tungt misbrug (aGhængighed), så siger den dog ingenting om, hvor 

hurtigt eller hvor langsomt et sådant forløb er om at manifestere sig. 

For nogle går det langsomt, for andre igen går det meget hurtigt. 

Før i tiden, herskede der visse steder den opfattelse, at det var meningsløst at tale om, at 

nogen var alkoholikere, førend de var fyldt 25 år. 

Førend et menneske havde nået denne alder, blev det opfattet som i højere grad sandsynligt, 

at et ungt menneske med store misbrugsmæssige udsving var i færd med at udtrykke 

forskellige grader af utilpassethed, og at der var en stor sandsynlighed for, at vedkommende 

ville rette kuverten op, når han eller hun Gik lukket lidt damp ud af systemet. 

Denne holdning er der ikke råd til mere! 

Ikke mindst fordi, det efterhånden hører sig sjældenhederne til, at et menneske eksempelvis 

kun drikker alkohol (i den yngre generation). Ofte vil der foregå en livlig sammenblanding af 

hash, amfetamin, kokain og ecstacy (med én eller Glere foretrukne) -‐ ved siden af 

alkoholindtagelsen (-‐ og, desværre, i langt højere grad end mange i forældre-‐generationen er 

bevidste om) 

Ikke mindst disse sammenblandinger af stoffer medfører, at alle udviklingsmæssige 

tidsrammer sættes ud af spil. 

Det er derfor heller ikke nogen sjældenhed at opleve at mennesker helt ned i 20 års alderen 

deGinerer sig selv til at beGinde sig i slutningen af det 3. stadium, når de udfører opgaver 

herom, i behandling. 

Og for mennesker, som har taget eksempelvis ecstacy, er det et velkendt faktum, at blot en 

enkelt pille, hvis man er uheldig, kan risikere at ødelægge ens liv for bestandig -‐ uden alle 

mellemregningerne. 

Dette hænger til dels sammen med den kendsgerning, at disse piller (bl.a. ecstacy) typisk 

fremstilles uensartet i mobile laboratorier af mere og især mindre sagkyndige bagmænd, samt 

at forskellige mennesker reagerer meget forskelligt på de kemiske substanser, der indgår heri. 

For så vidt en Jellinek-‐kurve kan accepteres som den autoritet på området, den udlægges til 

hér, er det indlysende, at det at holde sit eget misbrug op imod denne kurve, fortæller en hel 

del om både udviklingstrin og behandlingsbehov. 

At have registreret sit (mis)brug til at beGinde sig eksempelvis midt i 2. stadium, giver således 

også en meget præcis beskrivelse af vejen, der ligger foran, hvis ikke der gøres holdt! 

Dette vender vi tilbage til i coaching afsnittet. 

En anden meget vigtig del at bide mærke i, udfra Jellinek-‐kurvens indbyggede logik, er 

lidelsens progressive (fremadskridende) natur. 

Det vil sige, at har et menneske udviklet sig som misbruger frem til et givent niveau på kurven 

-‐ og tager herefter en pause -‐ så holder man alligevel placeringen på kurven, uanset hvor 

lang tid, denne pause end måtte være. 

128

Som mange selverkendt kemisk aGhængige har måttet erfare, efter at have afprøvet denne tese 

i praksis, så starter man altså som misbruger op, præcis det samme sted på kurven, som man 

sidst forlod den. 

Hvis man anskuer progressionen som brugte klip på et klippekort, så fornys disse klip altså 

ikke ved aGholdelse af pauser. 

Det tager for den kemisk aGhængige således kun et par dage at være tilbage i fuldkommen det 

samme misbrugsmønster, som vedkommende forlod, inden ”pausen”. 

Dette er oftest en meget stor, fæl overraskelse hos den misbruger, som kort forinden var 

aGholdende, og som typisk angav troen på, at nu var alting under kontrol, som sin vigtigste 

årsag til at genoptage brugen af det foretrukne rusmiddel. 

Nogle vil kende dette fænomen fra en anden, meget sammenlignelig aGhængighed, rygning. 

Hvis en ryger med eksempelvis et forbrug på 20 cigaretter dagligt holder en pause væk fra 

cigaretterne, og herefter beslutter sig til, at det vil genoptage rygningen – (igen, med næsten 

sikker henvisning til troen på, at han/hun denne gang kan kontrollere den indtagne mængde 

bedre) -‐ så vil denne vedkommende næsten altid, i løbet af overraskende kort tid, være tilbage 

ved samme mængde cigaretter (20). 

Det er i øvrigt næsten altid det fuldkommen overraskende ved, hvor hurtigt det tager en 

stof-‐ eller alkoholaGhængig person at vende tilbage til tidligere tiders selvdestruktive 

misbrugsmønster, der præger alle beretningerne, bagefter. 

Det gode ved denne progressive forløbs natur er dog, at lidelsen også er indkapslet, forsåvidt 

man bare aGholder sig fra at tage den første genstand. 

Det vil sige, at gives aGhængigheden intet at arbejde med, så vil den blot ligge slumrende, uden 

at aktiveres, på samme måde som en allergisk person ikke har noget at frygte, hvis blot han/ 

hun holder sig fra de ting, vedkommende er intolerant overfor. 

I behandlingsmæssig sammenhæng skal dog tilføjes den meget vigtige kendsgerning, at: 

Jo tidligere man modtager hjælp for et givent problem/misbrug under udvikling, jo 

bedre er (behandlings)prognoserne! 

Det vil sige, at de mennesker, som allerede i 1. stadium får hjælp til at indse, at de er på vej ud 

på et skråplan; de vil have en meget større sandsynlighed for behandlingsmæssig succes, 

efterfølgende. 

Denne (1. stadiums) gruppering er således også denne bogs naturlige målgruppe. 

Hvis du er én, der læser denne bog m.h.p. at afdække dit eget (over?)forbrugsmønster, vil du 

måske Ginde interessante svar i den følgende opgave: 

Opgave: 

Du skal nu teste, hvor langt fremskredent din egen lidelses progression er. 

Gå derfor nu tilbage til Jellinek-‐kurven og betragt hvert udsagn som et spørgsmål. 

129

Sæt kryds ud for hvert udsagn, du kan genkende fra dit eget liv. 

Placer dine krydser i sporet til venstre for udsagnet. 

Vær så ærlig, som det er dig muligt. 

Billedet, der tegner sig, vil være en graDisk fremstilling af dit (mis)brugs udviklingstrin, opdelt 

som den vil være, i tre forskellige stadier. 

Hvad gør det ved dig, at se dit eget (mis)brug fremstillet på denne måde? 

130

Delirium tremens 

http://yelop.galeon.com/delirium1.jpg 

Ingen bog om alkoholmisbrug uden en redegørelse for tilstanden delirium tremens! 

Som det vil være de Gleste bekendt, fra daglig brug af betegnelsen i medier, blandt menigmand 

og af og til også fra humoristiske sammenhænge, så dækker udtrykket over en af de værste 

tilstande, et overdrevent alkoholmisbrug kan resultere i -‐ ikke sjældent heller med døden til 

følge. 

I forhold til Jelink-‐kurven, er der ingen tvivl om, at tilstanden hører til i det tredje stadium af 

misbrugsudvikling, men det har ikke et selvstændigt punkt, fordi betegnelsen er en 

medicinsk diagnose. 

Den er en følge af stærke abstinenssymptomer og resulterer typisk i hallucinationer om 

eksempelvis slanger og edderkopper, der kravler under huden på den aGhængige (p.g.a. det 

store ubehag i nervebanerne). 

Tilstanden kan starte allerede få timer efter ophør med indtagelse af alkohol og først nå sit 

klimaks 48-‐72 timer efter ophør af indtagelse. 

Fra hjemmesiden www.NetPsykiater.dk oplyses symptomerne til at være: 

131

1) Bevidsthedsuklarhed. Det vil sige, at man: 

• Opfatter omgivelserne på en forvrænget måde. F.eks. kan man tro, at gardinet er et uhyre, eller 

man kan have hallucinationer. 

• Har nedsat opmærksomhed. Man er ikke god nok til at fastholde sin opmærksomhed på den, 

man taler med. 

2) Kognitive forstyrrelser, som viser sig ved: 

• Problemer med den umiddelbare hukommelse og korttidshukommelsen, mens 

langtidshukommelsen er mindre svækket. 

3) Psykomotoriske forstyrrelser med ét eller Qlere symptomer. Man: 

• Skifter hurtigt imellem at være overaktiv og passiv. 

• Er længe om at reagere. 

• Taler meget. 

• Taler meget lidt. 

• Har tendens til at fare sammen. 

4) Søvnforstyrrelser med én eller Qlere af de følgende: 

• Søvnløshed. 

• Omvendt søvnrytme, d.v.s. at man sover om dagen, i stedet for om natten. 

• Forværring af symptomerne om natten. 

• Urolige drømme eller mareridt. 

5) Tilstanden er begyndt pludseligt og forløbet svinger meget. 

6) Undersøgelserne tyder på, at tilstanden skyldes en fysisk påvirkning af hjernen. Det 

er altså ikke noget psykisk. 

Det er vigtigt at understrege, at selvom tilstanden er selvpåført ved frivillig alkohol indtagelse, 

så er delirium tremens en sygdomstilstand, som kræver lægebehandling, sandsynligvis med 

hospitalsindlæggelse. 

Tilstanden kræver medicinsk nedtrapning, hvor personen bliver lagt kunstigt til at sove. 

Hvis tilstanden ikke behandles, kan op til 10-‐20% af tilfældene resultere i død. 

132

Anonyme Alkoholikere og andre 

12-‐trins fællesskaber 

Denne bog har (især) som selverklæret mål at henvende sig til forskellige grupper af 

overforbrugere, for hvem det endnu ikke har været aktuelt at opsøge selvhjælpsgrupperne 

Anonyme Alkoholikere (AA), Anonyme Narkomaner (NA) og Marihuana Anonymous (MA) 

m.Gl. 

Dette ud fra en tankegang om, at de Gleste i målgruppen for denne bog endnu ikke vil have haft 

et tydeligt behov for at opsøge nogle af de nævnte fællesskaber. 

Men det ville ikke være en rigtig redegørelse for udviklingsvejene fra brug, der leder til 

storforbrug over misbrug og efterfølgende til kemisk aDhængighed, uden samtidig at 

introducere fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA), der er moderen til alle 12-‐ 

trinsfællesskaber og suverænt det største hjælptilbud til kemisk aGhængige, på verdensplan. 

For at helt forstå, hvad AA og i det hele taget 12 trinsfællesskaber er, vil det være rimeligt at 

først gennemgå, hvad det er for en kontekst, AA fællesskabet er opstået ud af. 

Som nævnt i tidligere afsnit om aGhængighed og arvelighed, har alkoholmisbrug 

(aGhængighed) været kendt årtusinder tilbage. Og naturligvis har der også været foretaget 

forsøg på, om ikke at behandle problemet, så i hvert fald at inddæmme det, især ved hjælp af 

diverse straffe-‐redskaber. 

Således er tidligere nævnt, at man i Romerriget har haft benyttet sig af både galej-‐slave 

ophold og besøg til løverne i Cirkus Maximus som afskrækkende middel ved (offentlig) 

gadeuorden/alkoholisme. 

På de mere hjemlige kanter, har fængselsophold og offentlige ophold i gabestokken skulle 

tjene til samme formål. Ligesom naturligvis fattighuse og galeanstalter har været sikre stop på 

fortidige konsekvens-‐ruter, hvis man som misbruger/aGhængig ikke besad større formuer. 

Og hævet over alt dette, er naturligvis den moralske fordømmelse, der fra kirkeligt hold (eller 

inspireret heraf) har gennemsyret den offentlige mening til at tro, at det var djævelske 

kræfter, der var på spil, når et menneske blev indfanget af alkoholen. 

Nu henter nedenstående eksempel (se illustration) på religiøs fordømmelse af alkoholisme 

ikke sine rødder i en kristen kontekst, men i stedet i en islamistisk ditto. 

Det kunne den, historisk set, dog lige så godt have gjort. 

133

Teksten lyder: 

(Kilde: www.themodernreligion.com ) 

”En sygdom? 

Hvis alkoholisme er en sygdom, så er det den eneste sygdom, der: 

• sælges i Glasker 

• bliver reklameret for i aviser, ugeblade, radio og TV 

• påføres frivilligt af mennesker 

• har lovlige salgssteder 

• indbringer skatter og afgifter til Staten 

• medfører voldsomme dødsfald i traGikken 

• der ikke er bakterie-‐ eller virusfremkaldt 

• forårsager en helbredsmæssig selv-‐destruktion 

• ødelægger familier og tilskynder til kriminalitet 

DET ER IKKE EN SYGDOM – DET ER SATANS HÅNDVÆRK 

LAD VÆRE MED AT DRIKKE 

(Den Islamiske Forskningsfond -‐ IRF) 

Udover at kaste opmærksomheden på en satanisk konspiration, så giver illustrationen også et 

udmærket billede af, hvad det er for kræfter, introduktionen af sygdoms tankegangen 

traditionelt har været oppe imod, og de argumenter, den bl.a. er blevet forsøgt tromlet ned 

med. 

134

Det er ikke mindst i forhold til denne moralske fordømmelse og i fraværet af kompetent 

faglig behandling, at dannelsen af Anonyme Alkoholikere, i 1935, skal forstås (i USA). 

Forud for tilblivelsen af Anonyme Alkoholikere går en spændende historie, der bl.a. involverer 

den kendte psykiater C.G. Jung. 

Dr. Jung fortæller i 1930, til det ellers håbløse tilfælde af alkoholisme, amerikaneren Rowland 

Hazard, at der i hans (Dr. Jungs) erfaring kun er den løsningsmulighed tilbage, at han tilegner 

sig et levende forhold til noget spirituelt/religiøst 

(efter at Glere kurophold/behandlinger var slået fejl for Rowland Hazard, i Schweiz). 

Spiritualitet var således det eneste, som i Dr. Jungs erfaring, har været i stand til at ændre 

noget for mennesker, som var lige så langt fremskredne i deres aGhængighed, som Rowland 

Hazard. 

Almindelig psykoterapi, som Dr. Jung ellers var én af denne verdens førende specialister i, 

syntes dermed at have spillet fallit overfor lidelsen kemisk aDhængighed, når denne 

præsenterede sig i sit mest ubeherskede udtryk. 

Dette var et råd, som havde en vis vægt, når det kom fra et så kendt navn som Dr. Jung, og 

Rowland Hazard fulgte derfor også anbefalingen. 

Han begyndte herefter at arbejde på at Ginde et åndeligt ståsted. Det hører med til historien, at 

han rent faktisk fandt sit åndelige tilhørssted, og at han herigennem opnåede at blive ædru. 

Ad omveje kommer udsagnet om at erstatte aDhængighed med åndelighed også Bill Willson 

for øre, der er en stærkt alkoholiseret (tidligere) børsmægler, som var blevet hårdt ramt af 

kombinationen børskrak i 1929 og en alkoholisme, som tilkæmpede sig stadigt større 

momentum. 

I begyndelsen af 1930’erne indlægges Bill W., som han siden kaldes, i AA-‐sammenhæng, på 

Towns Hospital, i New York, til adskillige afgiftninger, under den kyndige Dr. Silkworth 

(tidligere nævnt på side 93) i forbindelse med introduktionen af sygdomsbegrebet). 

Dr. Silkworth planter den forståelse i Bill W., at han lider af sygdommen alkoholisme, hvilket i 

1930 er en temmelig banebrydende medicinsk teori. 

Opfattelsen gik nemlig, på dette tidspunkt, mest i retning af, at der var moralske årsager (og 

fravær af samme), til at folk var alkoholikere, jf. ovenstående plakat. 

Ved én af disse indlæggelser, oplever Bill W., hvad han ikke senere har tøvet med at kalde en 

åndelig opvågnen, hvor han indser, at han er nødt til at omgive sig med og arbejde med andre 

alkoholikere, for at kunne gøre sig håb om at holde sin egen lidelse i skak. 

Bill W. havde altså igennem sin åndelige oplevelse, på hospitalet, fået en slags vision om, 

hvordan han kunne hjælpe sig selv, ved at hjælpe andre. 

Men han havde ikke helt fået styr på metodikken. 

Til dette havde han brug for hjælpen fra Dr. Bob Smith (Dr. Bob), som herved blev til 

Anonyme Alkoholikeres andet medlem. 

Det foregik på den måde, at Bill W. var på forretningsrejse til Akron, Ohio, fra New York. 

Denne forretningsrejse var gået meget dårligt -‐ bl.a. fordi det kom de potentielle 

forretningspartnere for øren, at Bill W. havde en belastet fortid som alkoholiker! 

De afviste derfor mulighederne af at indgå i et forretningssamarbejde med Bill W., som for sin 

del reagerede ved at være lige ved at gå på druk, i skuffelse over afslaget. 

135

Lige inden, han skal til at give efter for sin trang til at drikke, kommer han dog til at tænke på 

visionen om at hjælpe andre og han opsøger via telefonbogen en lokal afdeling af Oxford 

Gruppen, som Bill W. havde haft gået til møder hos i New York, og spørger, om der er nogen i 

denne gruppe, der kender en anden alkoholiker, han kan tale med. 

Herigennem skabes kontakten til Dr. Bob, som fejlagtigt først tror, han skal tale med Bill W. i 

hans egenskab af læge; han havde blot fået overleveret, at en alkoholiker ønskede at tale med 

ham. 

Stor, var derfor hans overraskelse, da Bill W. indledte mødet ved at åbne sig for ham og dele 

med ham hans sorger i den daværende situation, ikke fordi han var læge, men fordi han var 

en anden alkoholiker. 

Mødet, som Dr. Bob havde afsat 15 minutter til, trak herefter ud til en 7 timer lang samtale, 

der efterfølgende blev til et 3 måneder langt ophold for Bill W., i Dr. Bobs hjem. 

Ved denne samtale fødtes så at sige princippet, der fastholdes i AA den dag i dag, om, at man 

deler for sig selv, til sig selv og om sig selv -‐ også selvom, man er i selskab med andre. 

Dette var den fejl, Bill W. havde, begået, før mødet med Dr. Bob, da han havde prøvet at 

praktisere indholdet af hans vision ved at fortælle en række andre alkoholikere, hvordan de 

burde leve deres liv! 

Dette var ikke faldet i god jord, hvad enhver med kendskab til misbrugere/ aGhængige 

personers stædighed, vil nikke særdeles indforstået til (siges med kærlig selv-‐ironi). 

Ingen alkoholiker bryder sig således om at få at vide, hvad han eller hun SKAL eller BØR 

gøre. 

Sammen med Dr. Bob, begyndte Bill W. nu at opsøge andre alkoholikere, på hospitaler, og 

hvor end, de Gik nys om en alkoholikers tilstedeværelse. 

Indfaldsvinklen var, ved disse møder, at de, i stedet for at prædike, fortalte deres egne 

beretninger om, hvordan de var blevet deres drikkeri kvit og ved denne omvendte salgstale 

for deres mål, lykkedes det dem at samle de to første egentlige AA grupper, i henholdsvis 

Akron, Ohio, og senere i New York, da Bill W. vendte tilbage til sit eget hjem, efter sit ophold 

hos Dr. Bob og hans familie. 

På denne vis, samler der sig herefter Glere og Glere mennesker til de møder, som til at begynde 

med bliver aGholdt, privat, i medlemmernes egne hjem. 

Efter at grupperne er begyndt at tælle omkring 100 mennesker, beslutter disse sig til at 

nedskrive, hvad der ender med at blive Anonyme Alkoholikeres Store bog, der er en 

beskrivelse af ikke mindst de 12 trin, men også de første (69), ædru alkoholikeres 

livsberetninger med mere. 

Rygraden i Anonyme Alkoholikere er dog de 12 trin, der praktiseres af medlemmerne. 

Disse ser ud som følger: 

136

Anonyme Alkoholikeres 12 trin. 

1: Vi indrømmede, vi var magtesløse over for alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv. 

2: Vi kom til den erkendelse, at en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 

3: Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham. 

4: Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse. 

5: Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore 

fejl. 

6: Vi var helt indstillet på at lade Gud Gjerne alle disse karakterbrist. 

7: Vi bad Ham ydmygt Gjerne alle vore fejl. 

8: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen. 

9: Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre. 

10: Vi fortsatte vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 

11: Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud sådan som vi opfattede Ham, 

idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening med os, og om styrke til at udføre den. 

12: Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til 

alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os. 

Som det vil fremgå, tales der både om Gud og Højere magter. 

Dette er traditionelt ét af de punkter, som får rigtig mange mennesker til at vælge denne vej 

fra og som derfor fortjener et par ord med på vejen. 

Ud af den gruppe på ca. 100 mennesker, som først satte sig ned og gav AA programmet kød 

på, var der mange, som under ingen omstændigheder kunne afGinde sig med, at det skulle være 

et krav at tro på Gud, sådan som Gud anskuedes af de Gleste i 1935, for at kunne deltage. 

Bl.a. havde Bill W. selv sine rødder på en katolsk kostskolelignende institution, som havde 

givet ham rigeligt med aversion imod den etablerede kirke. 

Ikke desto mindre, mente Bill W. jo selv, at han havde haft en åndelig opvågnen, mens han 

havde ligget til afgiftning på Towns Hospitalet i New York -‐ så ét eller andet spirituelt, 

måtte jo, med sikkerhed, eksistere, var ræsonnementet. 

Andre af de første medlemmer havde derimod kun gode erfaringer med etablerede 

trosretninger og ville synes, at det var unaturligt, om disse blev sprogligt deGineret ud af deres 

nye fællesskab. 

Kompromisset, som alle kunne samles om, blev således, at programmet 

(De 12 trin og basis-‐litteraturen) herefter i ét væk benyttede sig af både den ene og den anden 

formulering GUD/ Højere Magt. 

På denne måde blev ingen fremmedgjort, og der var samtidig rummelighed til mange 

forskellige opfattelser af disse størrelser. Herunder at man opDinder sit helt eget forhold, til 

en Magt større end dig selv, hvad i hverdagen og i praksis ofte vil sige fænomener som 

Fællesskabet, Naturen, Det godes kraft, Kærligheden med mange, mange Glere, aGhængig af de 

enkelte medlemmers luner og overbevisninger. 

137

Afgørende er at slå fast, at der er en vid elasticitet i forståelsen af disse fænomener i forhold til 

programmet og de 12 trin. 

Et andet kendetegn ved Anonyme Alkoholikere er deres Glade struktur. 

Det vil sige, bevægelsen har en ikke-‐hierarkisk opbygning. Der er således ikke nogen ledelse, 

der bestemmer over resten af fællesskabet, eller udtaler sig på deres vegne. 

I stedet er alle grupper selvstyrende, på den måde at forstå, at programmet (De 12 trin) 

skinner igennem i alt, hvad der foregår, men ethvert møde er derudover autonomt 

organiseret, med en selvstændig sekretær og kasserer til at være tovholdere. 

Disse funktioner går på skift imellem medlemmerne, sjældent for længere perioder end nogle 

få måneder ad gangen. Også dette for, at ingen enkeltperson skal begynde at udvikle 

fornemmelser af at være vigtigere end budskabet. 

Hvordan fungerer det i praksis? 

Fællesskabet er bygget op omkring aGholdelse af møder, i hvilket det utilslørede formål er at 

dele erfaring, styrke og håb på vejen hen imod varig ædruelighed. 

Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige møder er opbygget: Nogle møder starter 

med en indleder, der deler (taler højt) om et givent emne; andre møder, igen, følger andre 

fremgangsmåder, eksempelvis kan ordet være frit, efter at der er blevet oplæst lidt basis tekst. 

Alle møderne har dog en vis del af mødet givet frit, det vil sige med mulighed for, at 

medlemmerne frit deler om, hvad de er blevet inspirerede til, eller om andre spørgsmål og 

emner, der optager deres sind. 

Det er også helt legalt bare at sidde og lytte. 

Alle møderne har dog det til fælles, at den nyankomne alkoholiker er den vigtigste. Og der er 

altid overskud til at tage imod nye medlemmer, med behov for hjælp til at komme ud af et 

misbrug/aGhængighed. 

Omsorg og kærlighed, der som regel hører til blandt misbrugets første ofre, er således en 

valuta, som ikke nemt tørrer ud i et fællesskab af tidligere misbrugere. 

Når sandheden skal frem, er ex-‐misbrugere også ofte de eneste, som har overskud til 

alkoholikeren/misbrugeren, til sidst. 

På disse møder, bliver ingen afvist, og hvis villigheden er til stede til at følge de anvisninger, 

som tidligere misbrugeres egne erfaringer er mundet ud i, så bør ingen hjælpsøgende 

alkoholiker gå fra et AA møde, med uforrettet sag. 

Hvem kan blive medlem? 

Den tredje tradition (ud af 12, der ikke alle nævnes hér) lyder således: 

Den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke. 

Der stilles altså ingen krav, andet end at man skal have et ønske om at holde op med at drikke 

(tage stoffer). Man skal således end ikke have præsteret at være ædru på tidspunktet for 

mødedeltagelsen. 

Når nogle af medlemmerne (nye eller gamle) dukker op i beruset tilstand, så træder i de Gleste 

grupper den regel i kraft, at man er velkommen til at være til stede og lytte, og efter mødet tale 

med nogle af de tilstedeværende, efter behov. 

Men under mødet (hvis man er påvirket), opfordres man til at bare sidde stille og lytte. 

De Gleste møder varer meget præcist en time, fra start til slut. 

På den måde, er det rart for mange at vide, at det er muligt at nå andre ting på samme morgen, 

eftermiddag, aften, eller hvornår, man måtte ønske at henlægge sit møde 

(jf. mødekalenderen på hjemmesiden). 

138

Det er altså ikke nødvendigvis en aktivitet, der betyder at man skal rydde alle andre punkter i 

kalenderen; selvom det for mange af medlemmerne hurtigt går hen og bliver et kærkomment 

socialt fællesskab, der erstatter tidligere tiders uhensigtsmæssige misbrugsrelationer. 

Sponsors og trinarbejdet. 

Selve trin-‐arbejdet, når man føler sig parat til at begynde på dette, udføres ofte i samarbejde 

med et mere erfarent AA-‐medlem, som selv har gået trinene, førend én selv. 

Det foregår gerne ved, at det nye medlem udser sig et af de mere erfarne medlemmer (af eget 

køn) og spørger, om vedkommende vil være hans eller hendes sponsor. 

Hvis det ældre medlem selv er i bedring, og kemien m.m. passer, så opstår herefter en sponsor-‐ 

relation, hvor det nye medlem får mulighed for at benytte sig af det mere erfarne medlem som 

en slags mentor, eller lærer, på vejen hen imod ædruelighed. 

Det foregår fuldkommen frivilligt, for begge parter, og i de Gleste tilfælde med lige så stor 

godgørende effekt for det erfarne medlem, som for nykommeren. Det er endvidere en 

fuldkommen gratis funktion, hvor lønnen, hvis man skal tale om en sådan, kommer til 

udbetaling i en slags sjælelig mønt i form af glæden ved at give en dyrekøbt erfaring videre. 

Det er det samme fænomen, der udtrykkes i det 12. trin, der lød: 

Når vi, som følge af disse trin, havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette 

budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os. 

Som det vil fremgå, er denne funktion altså en direkte forlængelse af den erkendelsesrække, 

Bill W. gjorde sig, efter sin egen åndelige opvågnen, i hvilken han indså, at hjælpen for ham 

selv til at blive ædru måtte gå igennem arbejdet med andre alkoholikere. 

Uanset, hvad man i øvrigt mener om Anonyme Alkoholikere, så er det ubestrideligt, at 

bevægelsen har lykkedes, hvad aldrig tidligere er blevet opnået: 

At ædrueliggøre et tocifret antal millioner alkoholikere på verdensplan og med en så stor 

historisk indGlydelse på blandt andet den lange række af søster-‐fællesskaber, som er dannet 

over den samme 12 trins skabelon, at CNN ved årtusindskiftet ikke tøvede med at nævne AA 

som én af de 100 mest betydningsfulde personer/bevægelser i hele det 20. århundrede. 

Skulle du efter læsningen af ovenstående selv have fået lyst til at afprøve fællesskabets styrke, 

så gå på hjemmesiden www.anonyme-‐alkoholikere.dk for en oversigt over mødelister, 

adresser og anden relevant information. 

Nedenfor ses, på engelsk, en tegnet, pædagogisk fremstilling, af essensen i de 12 trin. 

139

140

Enten – eller/ Både – og 

Det følgende afsnit henter inspiration i mit eget forløb med at blive en aGhængighed kvit, og 

titlen Enten – eller/ Både – og refererer til den indre konGlikt, som ofte følger i kølvandet af en 

misbrugende livsstil. 

Til illustration, har jeg lavet det følgende billede, som er et forsøg på at indkapsle nogle af de 

mere eksistentielle og psykologiske problemer, oplevet af misbrugeren, når indfanget af en 

aGhængighed. 

illustrationen forestiller mine to modpoler: 

På den ene side, den “pæne”, slipseklædte psykologi-‐studerende kostskoledreng, på 

hvem mange forventninger og høje håb klæbede. 

Og på den anden side, en fandenivoldsk rebel, som elskede at sidde på Cafe Woodstock på 

Christiania og drikke bajere og fyre den af i én lang uhæmmet fest. 

Som alle andre, der har benyttet overforbrugs-‐modellen af alkohol og andre 

stemningsændrende stoffer til at regulere på forekomsten af stress og andet følelsesmæssigt 

ubehag, måtte også jeg sande, at denne model virker kun i en kort periode. 

På ét tidspunkt, begynder omkostningerne ved denne livsstil at blive højere end indtægterne 

(glæden) -‐ og så gælder det om at gentænke sin strategi. 

Dette er hvad det følgende handler om: 

141

Igen, med afsæt i mit eget forløb, må jeg indrømme, at der i årevis ingen kontakt var imellem 

disse to sider i mit liv; det var som månens henholdsvis oplyste og skyggefulde sider. 

Det var i sandhed to enten-‐eller virkeligheder, eller som den Dr. Jekyll & Mr. hyde 

illustration, der anvendes andetsteds i bogen. 

Enten levede jeg mit liv som en Glittig universitetsstuderende af (på forskellige tidspunkter) 

økonomi, GilosoGi og psykologi, med diverse former for studie jobs ved siden af, eller også ”gik 

der ild i håret på mig”, og jeg gav den gas med lange og voldsomme byture, i løbet af hvilke, 

alle andre hensyn og ansvarligheder blev tilsidesat. 

Andre kalder sådanne drikke mønstre for kvartals-‐alkoholisme (kvartals-‐dranker). 

Kendetegnende for perioden, var dog, at der var en ubalance og en ufred imellem de 

forskellige personligheds udtryk. 

Ovennævnte udtryk (Herlufsholm/Christiania) er naturligvis udtryk for mine egne, meget 

personlige overdrev, men de efterfølgende år med behandling af misbrugere over en bred 

kam, har vist mig, at disse kampe, imellem forskellige (på overGladen) modsatrettede 

interesser, er meget genkendelige for de Gleste med en hang til at misbruge 

stemningsændrende midler. 

Der hersker således meget ofte stor konGlikt i det menneske som misbruger eksempelvis 

alkohol, imellem, på den ene side, den del af personligheden, der ønsker sig en retlinet, 

velfungerende tilværelse; og en anden del af personligheden, der har en langt mere vanskeligt 

tæmmet, oprørsk side, og som af forskellige årsager ikke kan Ginde sig til rette i den retlinedes 

”friserede” virkelighedsbillede. 

Resultatet er en konGlikt, som i årevis kan tage sig ud som en nærmest skizofren forestilling 

imellem modsatrettede kræfter. 

Det var det i hvert fald for mig. 

Forløsningen indtraf først, efter mange år, da det gik op for mig, at de forskellige 

bevidsthedsmæssige udtryk, som jeg elskede hvert for sig, ikke var forskellige enten-‐eller 

udtryk. 

De var i langt højere grad et udtryk for hele min person, og burde følgelig rummes af et både-‐ 

og, i stedet for, som hidtil, en enten-‐eller opfattelse. 

Jeg var altså ikke enten den Glittige fornuftsbetonede studerende, der havde gået i god skole 

og som stræbte efter at efterleve en række adfærdsmæssige normer, eller den -‐ på andre 

tidspunkter -‐ rabiate følelsesdrevne verdensomstyrter, som følte stor grad af klaustrofobi ved 

al den orden og de mange forventninger, der gjorde sig gældende i modpolens univers. 

Jeg var -‐ og er -‐ i stedet et mix af begge disse udtryk, som på hver deres facon har meget 

godt at tilbyde til helheden! 

Problemet var, at ”verdensomstyrteren” tyede til stærkt selvdestruktive midler, der altid gav 

”tømmermænd” på en lang række fronter, og således oftest endte med at blive associeret med 

skyld og skam i store mængder (= han er ikke-‐velkommen!). 

Ikke mindst, da aGhængighed og øget tolerance begyndte at gøre konsekvenserne af rusturene 

ukontrollabelt store. 

142

Når denne skam-‐følelse meldte sig på banen, var det i mange år i så massivt et omfang, at det 

hurtigt blokerede for alle de gode minder af at have følt sig frigjort, kreativ, opløftet, glad, 

omgængelig med meget mere, som kom sammen med rusen. 

Disse følelser blev normalt kastet ned i en sæk og fastholdt dér, indtil klaustrofobi-‐følelsen 

ved den ”retlinedes” univers blev så kvælende, at ”trolden atter måtte lukkes ud af æsken”. 

Og sådan fortsatte dansen on/off i en meget lang periode. 

For nogle hører den aldrig op!!! 

Som overskriften vil indikere, ligger løsningen dog i at erkende, at den del af personligheden, 

som fandt det nødvendigt at bruge misbrug af stemningsændrende stoffer som et talerør, har 

også ret til eksistens! 

-‐ og vil, sandsynligvis, hvis den høres, formfuldende det menneskelige udtryk meget mere end 

den retlinedes verden alene var i stand til. 

Det handler således om, i højere grad at realisere personlighedens mange talenter, og se 

dem for det, de er, uden at gøre brug af stemningsændrende midler på en selvdestruktiv facon. 

Ikke mindst dette er en klar målsætning i bogens anden del: Alkohol-‐coaching. 

143

Opsummering på bogens 1.del -‐ 

aDhængighedens karakteristika 

Fra bogen ”Drikker jeg for meget?”’s 1. del: AGhængighedens karakteristika, har du 

forhåbentlig lært at skelne imellem brug-‐storforbrug-‐misbrug og regulær kemisk 

aDhængighed. 

Du vil have stiftet bekendtskab med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og du vil være blevet 

introduceret til de tre misbrugs personligheds typer arousal-‐satiation og fantasy. 

Du vil have lært om krydseffekt, som den giver sig til kende, når man blander forskellige 

former for medicin/narkotiske stoffer/alkohol og du vil have stiftet bekendtskab med teorien 

om Den aDhængige personlighed og om, hvordan denne siges at kunne komme til udtryk 

igennem en række erstatningsaGhængigheder. 

Du vil være blevet introduceret til begrebet benægtelse, som den af og til kan komme til 

udtryk i mennesker, der ikke ønsker (eller magter) at ændre på status quo; til tolerance i en 

beskrivelse af det fænomen, der gør, at misbrugere efter et stykke tid tåler mere af samme 

stof og du vil have mødt trang-‐fænomenet, eksempliGiceret ved dét, der udspiler sig, når én 

genstand aldrig er nok. 

I afsnittet om den mentale besættelse, lærte du om, hvordan aGhængige menneskers tanker 

kredser omkring misbruget, også når de ikke kan få mulighed for at hengive sig til det i 

praksis og i kontroltabet, lærte du om, hvad der sker, når en aGhængig person indtager blot 

en lille mængde stof/alkohol. 

Du har lært om de akutte abstinenser som en reaktion på at kroppen har vænnet sig til at 

fungere under indGlydelse af et kemisk stemningsændrende stof -‐ og nu pludselig fratages det. 

Og du har lært, at sensibilisering er det fænomen, der sker, når nervebanerne bliver ekstra 

følsomme overfor (stemningsændrende) kemi. 

TilstandsaDhængig indlæring er den mekanisme, der Ginder sted, når et givent indlært 

materiale er bundet til en særlig (kemisk) tilstand, for at det kan erindres. Og black outs er de 

huller i hukommelsen, der typisk følger efter misbrug af visse typer stemningsændrende 

stoffer, herunder alkohol. 

Du vil i den første del have stiftet bekendtskab med WHO’s aDhængighedsdeDinition og du vil 

have erfaret, hvad det vil sige, når en misbruger/kemisk aGhængig når sin bund. 

Du vil have kigget med over sidelinjen på debatten, om hvorvidt aDhængighed er en sygdom 

og i forlængelse af samme diskussion have stiftet bekendtskab, også, med 

sygdomstankegangens diametrale modsætning, som den præsenterer sig i den 

socialpædagogiske grundtanke -‐ at det er udefra kommende hændelser, der forårsager, at 

mennesker misbruger rusmidler. 

Din læsning vil have ført dig omkring emnerne dopamin, signalstoffer og belønningscentret 

og forskellige argumenter for arvelighedsfaktorer vil være blevet berørt. 

Der har fundet en gennemgang sted af forskellige medicinske metoder til at dæmme op for 

misbrug/aGhængighed, og sygdomstankegangen vil være blevet opsummeret, inden emnet 

professionel intervention blev beskrevet. 

144

Dr. E.M. Jellinek Gik sin misbrugs-‐kurve fremlagt og de forskellige 12 trinsfællesskaber Gik 

deres fælles historik i Anonyme Alkoholikere forklaret. Og herefter blev forklaret, hvad 

abstinensfænomenet fænomenet delirium tremens dækker over. 

Til sidst i denne bogs første del, opfordres til, at misbrugsproblematikken ikke anskues 

sort/hvid. 

Løsningen -‐ hvis den skal være en harmonisk én af slagsen -‐ indebærer, at du som misbruger 

stifter fred imellem din personligheds yderligheder, og således accepterer, at du er ikke 

enten det ene eller det andet, men mere rimeligvis består af både de impulser, der drev dig til 

misbrug og en anden side, som sandsynligvis skammer sig over (mis)bruget og drømmer sig 

til en mere harmonisk tilværelse. 

Din evne til at praktisere denne tankemæssige balancegang vil afspejle sig i din oplevede grad 

af sindsro. 

Den følgende del: Alkohol-‐coaching, retter sig, som navnet vil indikere, især til (mis)brugere, 

som ønsker at nå til større klarhed omkring deres (mis)brugs omfang. 

Mange af afsnittene er dog bygget op på den måde, at de rummer først en generel 

introduktion til en givent emne, og først herefter rundes de af med en serie spørgsmål, som 

med fordel kan besvares (skriftligt) af den selv-‐ransagende/nysgerrige. 

Der er dog intet til hinder for, at andre, end mennesker med en mistanke om eget overforbrug, 

læser med og udvider deres horisont om misbrug/aGhængigheds særegne natur. 

Til dig, som har et ønske om at fortsætte med at drikke alkohol kontrolleret er der i det sidste 

afsnit, “Drik kontrolleret!”, lærerigt og sågar nødvendigt indhold, hvis du ønsker, at dine 

fremtidige oplevelser af alkohol-‐indtagelse skal krones med held og moderation (mådehold). 

145

Del 2: Alkohol-‐coaching 

www.davidjveres.com/privatecollections.html, David J Veres, Mountain Climber II 

30" x 42", Acrylic on Canvas 

Hermed tages hul på bogens anden del -‐ alkohol coaching. 

Som gennemgangen hidtil forhåbentlig ikke vil have efterladt tvivl om, opfattes misbrug og 

aGhængighed af alle stemningsændrende midler som den samme, bagvedliggende lidelse. 

Lad derfor ikke titlen alkohol-‐coaching Gjerne opmærksomheden fra denne ensartethed i 

problemets natur (hvis dit overforbrug/misbrug drejer sig om andre stemningsændrende 

stoffer). 

Den første del af bogen skal meget gerne, hvis den har tjent sit formål, have oplyst om den 

udviklingsvej, der over tid fører til kemisk aGhængighed. 

Lad også i samme åndedræt være nævnt, så der ikke hersker tvivl om det, at forfatteren til 

denne bog stiller sig 100% bag ved tankegangen om, at der eksisterer sådan en ting som 

egentlig kemisk aGhængighed. 

146

På en udviklingsvej, er kemisk aGhængighed altså det forværrede niveau, der følger efter brug -‐ 

storforbrug og misbrug, når man ellers har den genetiske disposition herfor. 

Behandling/coaching bør derfor også tage udgangspunkt i den grads bøjning, et menneskes 

misbrug har nået, på et givent tidspunkt. 

AGhængig af problemets omfang, er der endvidere nogle forholdsregler, man er nødt til at 

acceptere: 

Et kemisk aDhængigt menneske kan og bør ikke indtage noget stemningsændrende stof 

(alkohol eller andet). 

Når og hvis det gør det, er det hver gang i fare for at pådrage sig de største negative 

konsekvenser. 

Ved indtagelse af denne stemningsændrende kemi, risikerer man, at det medfølgende 

kontroltab (at sidestille med en allergisk reaktion) tager magten fra én og resulterer i 

uoverskuelige konsekvenser. 

Logisk følge byder således et kemisk aGhængigt menneske at være fuldkommen aGholdende fra 

al stemningsændrende kemi. 

Behandlingsindsatsen overfor mennesker, som identiGicerer sig som kemisk aGhængige går 

således ud på at støtte op om evnen og motivationen til at nå frem til dette mål og siden at 

omlægge livsstilen til at fastholde dette fokus, på en måde, så livet opleves forbedret som en 

følge heraf -‐ ikke begrænset. 

De andre kategorier af (mis)brugende mennesker kan udfra en fuldkommen individuel 

afvejning af fordele og ulemper vælge at lade alkohol være en større eller mindre del af deres 

liv igen, efter endt bevidstgørelse og (be)handling. 

Lad det ligeledes fremgå med al tydelighed, at de input, et hvilket som helst menneske måtte 

udlede af læsningen af denne bog, samt udførelsen af diverse opgaver, bør henregnes til 

afdelingen bevidstgørelse. 

Det kan ikke henregnes til egentlig (terapeutisk) behandling, når kommunikationen er 

én-‐vejs. 

Som nævnt tidligere, er det denne forfatters oprigtige opfattelse, at misbrug (aGhængighed) 

og bevidsthed er hinandens modsætninger. 

Ambitionsniveauet, også for den kommende del, er således ud over enhver tvivl, oplysning. 

Er der den mindste tvivl om, hvor fremskredent et givent problems omfang måtte være, 

henvises derfor til relevant behandling, rådgivning, alkohol-‐coach m.m. -‐ udover læsning af 

bogen ”Drikker jeg for meget?” 

Den første opgave i behandlingen af et givent misbrugsproblem er altid at fastslå problemets 

omfang. 

Det næste kapitel rummer således en aDhængighedstest til effektiv afdækning af hjælp 

behovet. 

Inden vi kaster os ud i disse tests, lad dog herfra lyde et gammelt udsagn til overvejelse: 

147

Et menneske, der ikke har noget problem med stemningsændrende stoffer, spørger ikke 

sig selv, om han eller hun har et problem! 

Er der tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet med dig, bør mistanken således allerede tjene som 

et vink om, at noget i dig (din samvittighed?) er i færd med at fortælle dig, at dit forhold til 

stemningsændrende stoffer er problematisk. 

148

AQhængighedstest 

Der Gindes, til at afdække eventuelle misbrug, en lang række af tests, der kan anvendes til at 

give forskellige indblik i et givent misbrugs omfang. 

Dén test, der ligger til grund for det følgende screenings instrument tager ikke udgangspunkt i 

den før nævnte ICD10 håndbog i diagnostiske kriterier, der anvendes i Europa, men i stedet 

den tilsvarende amerikanske DSMIIIR, der kun adskiller sig en smule fra den europæiske. 

Du skal nu i gang med at få dig et overblik over, hvor fremskredents dit misbrugsforløb er 

blevet. 

Det er naturligvis vigtigt, at du er fuldkommen ærlig i din besvarelse. Forsåvidt udsagnet om, 

at bevidstgørelse vil sætte dig fri skal stå til troende, er dette det første skridt i den retning: 

Vær så god at test dig selv! 

Øvelse: 

Giv dig god tid til at udfylde nedenstående aGhængighedstest. 

Udfyld testen med et ærligt ønske om at ville kende til omfanget af dit problem. 

Hvis der er tvivl om, hvorvidt du vil være i stand til at svare på disse spørgsmål helt ærligt, så giv 

gerne dig selv lidt tid til at fundere over dette forhold, indtil du (igen) er klar til at holde 

sandhedsspejlet op foran dig. 

Læg gerne opgaven fra dig og gå en tur, hvis det er dét, der skal til. 

149

1 Drikker du alkohol mere end to gange om ugen? 

Spørgsmål Ja Nej 

2 Får du gerne tre genstande eller mere, på de dage, hvor du nyder alkohol? 

3 Bruger du indimellem stemningsændrende medikamenter, som ikke er 

ordineret af en læge? 

4 Bruger du lægeordineret medicin, der ændrer din sindstilstand eller psyke? 

5 Bruger du undertiden mere end den mængde, der er ordineret? 

6 Bliver du beruset af alkohol eller påvirket af stoffer mere end to gange om året? 

(Du er beruset eller påvirket, hvis du indtager så meget, at du ikke kan fungere 

sikkert og normalt, eller hvis andre mennesker mener, at du ikke fungerer 

sikkert og normalt) 

7 Bringer du nogensinde dig selv i situationer, som øger din risiko for at komme 

til skade eller få problemer, når du indtager alkohol og stoffer? 

8 Har du nogensinde følt, at du burde nedskære dit forbrug af alkohol og stoffer? 

9 Har andre mennesker nogensinde kritiseret din brug af alkohol og stoffer eller 

været utilfredse dermed? 

10 Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt skyld over dit forbrug af 

alkohol og stoffer? 

11 Har du nogensinde foretaget dig ting, når du drak eller indtog stoffer, som du 

fortrød eller som Gik dig til at føle dig skamfuld? 

12 Har du nogensinde, som det første om morgenen, indtaget alkohol og stoffer for 

at føle dig bedre tilpas eller for at slippe af med tømmermænd/abstinenser? 

13 Har du nogensinde tænkt, at du måske havde et problem med dit forbrug af 

alkohol og stoffer? 

14 Har du nogensinde indtaget alkohol og stoffer i større mængder, end du havde 

til hensigt? Har du f.eks. indtaget mere, end du ønskede eller havde råd til? 

15 Har du nogensinde indtaget alkohol og stoffer oftere, end du havde til hensigt? 

Har du f.eks. nogensinde planlagt ikke at indtage det en bestemt dag, men 

alligevel gjort det? 

16 Har du nogensinde indtaget alkohol og stoffer i en længere periode, end du har 

planlagt? Med andre ord, har du nogensinde været ude af stand til at holde op 

på det tidspunkt, du havde planlagt? 

17 Har du nogensinde haft et ønske om at skære ned eller kontrollere dit forbrug? 

18 Har du nogensinde prøvet at skære ned eller kontrollere dit forbrug? 

19 Bruger du megen tid på at planlægge brugen af alkohol og stoffer, indtage det 

eller komme dig oven på indtagelsen? 

20 Er det nogensinde mislykkedes for dig at leve op til en vigtig forpligtelse i livet, 

fordi du var beruset eller påvirket? 

21 Har du nogensinde opgivet arbejde, sociale gøremål eller fritidsaktiviteter på 

grund af brugen af alkohol og stoffer? 

22 Har du haft fysiske, psykiske eller sociale problemer, som var forårsaget af, eller 

som var forværret af brugen af alkohol og stoffer? 

23 Har du nogensinde fortsat med at drikke eller indtage stoffer, selvom du vidste, 

at det resulterede i fysisk, psykiske eller sociale problemer, eller gjorde dem 

værre? 

24 Er din tolerance forøget (din evne til at bruge en stor mængde alkohol eller 

stoffer uden at blive påvirket) efter du begyndte at drikke eller indtage stoffer? 

25 Er du nogensinde blevet fysisk dårlig eller syg, dagen efter du havde drukket 

eller indtaget stoffer? 

150

26 Har du nogensinde indtaget alkohol og stoffer for at undgå at blive syg den 

næste dag? 

Svar på aDhængighedstesten: 

Tæl, hvor mange gange du svarede ”ja” på spørgsmålene 1 til 13. 

Hvor mange ”ja”-‐svar havde du? 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Tæl, hvor mange gange du svarede ”ja” på spørgsmålene fra 14 til 26. 

Hvor mange ”ja”-‐svar havde du? 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Når du i nedenstående skema har talt sammen og checket, hvilket stadium af aGhængighed, du 

sandsynligvis beGinder dig på, så kryds af i venstre side, ud for det, der passer på dig. 

Sæt 

kryds 

SVAR PÅ AFHÆNGIGHEDSTEST 

Ringe risiko for aDhængighed: Hvis du svarede ”nej” til alle ovenstående spørgsmål, 

er det usandsynligt, at du lider af kemisk aGhængighed. 

Stor risiko for aDhængighed: Hvis du svarede ”ja” til mere end 3 af spørgsmålene 

indenfor numrene 1-‐13 og svarede ”nej” på alle de øvrige spørgsmål, er du i fare for 

at blive aGhængig. 

Tidligt stadium af aDhængighed: Hvis du svarede ”ja” på mere end 3 af 

spørgsmålene fra nummer 1 til 13 og svarede ”ja” på mellem 3 til 6 af spørgsmålene 

indenfor numrene 14-‐26, beGinder du dig formentlig på et tidligt stadium af 

aGhængighed. 

Midterstadium af aDhængighed: Hvis du svarede ”ja” på mere end 3 af 

spørgsmålene fra nummer 1 til 13 og svarede ”ja” på mellem 6 til 9 af spørgsmålene 

indenfor numrene 14-‐26, beGinder du dig formentlig på et midterstadium af 

aGhængighed. 

Fremskredent stadium af aDhængighed: Hvis du svarede ”ja” på mere end 3 af 

spørgsmålene fra nummer 1 til 13 og svarede ”ja” på mere end 9 af spørgsmålene 

indenfor numrene 14-‐26, beGinder du dig formentlig på et fremskredent stadium af 

aGhængighed. 

Uanset, hvilket resultat, du er nået frem til, gætter jeg på, at det næppe er kommet som 

den helt store overraskelse for dig! 

Som du sikkert vil have bemærket, indeholder denne test en velkommen inddeling af 

misbrugets stadier, der stemmer meget godt overens med, tidligere, Dr. Jellineks inddeling. 

Du bør derfor nu have en viden om, til hvilken kategori dit forhold til stemningsændrende 

midler, henregnes. 

Dit tilsvarende behandlingsbehov aGhænger af mange faktorer, herunder, hvordan du har det 

følelsesmæssigt, med dig selv og dine omgivelser. 

En given overforbrug/misbrugsproblemstilling vil altid blive kompliceret af følelsesmæssige 

ubalancer, som ingen bog -‐ alene -‐ vil kunne aGhjælpe. 

I disse tilfælde anbefales et regulært behandlings-‐ eller samtaleforløb, med en professionel 

terapeut eller rådgiver. 

151

Denne bogs anbefalinger er således behæftet med den naturlige usikkerhed, som selve formen 

og afstanden nødvendigvis må rumme. 

Ved tvivlsspørgsmål, søg derfor ALTID professionel assistance. 

Nedenstående, er en skønnet opgørelse over hjælp-‐behov, udfra svarene i 

aGhængighedstesten: 

152

Svar på 

aQhængighedstest: 

Ringe risiko for 

aDhængighed: 

Behandlingsbehov: 

Du virker ikke til at være ramt af hverken kemisk aGhængighed, 

eller diverse former for overforbrug. Du har ikke noget behov for 

selv at gennemgå et bevidstgørelsesforløb omkring misbrug/ 

aGhængighed, men læs endelig videre alligevel! 

Du kender sandsynligvis mennesker i din omgangskreds, som gør. 

Risiko for aDhængighed: Du har enten haft overforbrugt alkohol/stoffer i perioder, fordi du 

har haft festet for meget igennem, haft stress-‐behandlet dig selv, 

eller fordi, du har brugt rusmidler, som et hjælp-‐redskab, i krise-‐ 

perioder. 

Du er i fare for, at dit forhold til stemningsændrende midler senere i 

dit liv tager en drejning og udvikler sig til egentlig kemisk 

aGhængighed. Du bør straks standse op og tage dette forhold op til 

revision. Hvis du vælger at fortsætte med bevidstgørelsesprocessen 

i denne bog, anbefales det, at du indgår en rusmiddel-‐kontrakt, indtil 

du er bedre klædt på til at træffe en beslutning om at fortsætte med 

Tidligt stadium af 

aDhængighed: 

Midterstadium af 

aDhængighed: 

Fremskredent stadium 

af aDhængighed: 

brugen heraf. 

Der er meget, der taler for, at du har krydset grænsen fra 

storforbrug til misbrug, med en overvejende sandsynlighed for, at 

du allerede har aktiveret et egentligt aGhængighedspotentiale. Din 

evne til at kontrollere brugen af stemningsændrende stoffer er nu 

mindre end tidligere og du kender til, at dit (mis)brug er begyndt at 

volde problemer i dit liv. 

Du bør helt sikkert gøre dig overvejelser om at begynde at modtage 

hjælp udefra. Hvis du vælger at fortsætte med at bevidstgøres via 

øvelserne i denne bog, er det en god ide, at du ophører med at 

beruse dig, mens processen står på. 

Indgå rusmiddel-‐kontrakten som første skridt på vejen til et bedre 

liv. Sandsynligheden for at fremtidig brug vil resultere i kontroltab 

er stor. 

Du oplever sandsynligvis ofte tab af kontrol med dit liv, som et 

resultat af dit forbrug af stemningsændrende midler. Dit behov for 

hjælp udefra er indlysende og lad det være sagt med det samme: 

Denne kamp vinder du ikke alene. Du har brug for professionel 

hjælp ude fra. 

Et andet wake up call er dette: Stemningsændrende (rus)midler 

hører sig måske fortiden til (!), og skulle du imod givet råd alligevel 

fortsætte med at kurtisere stofferne/alkoholen, bliver det 

sandsynligvis med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser til 

følge! 

Hvis du læser dette, efter at have svaret ”ja” til så mange spørgsmål, 

er det i de Gleste tilfælde enten fordi du allerede er afvænnet og har 

modtaget behandling. 

Eller også får du teksten læst højt -‐ (og forstår den sandsynligvis 

ikke alligevel!) 

At ophøre med brugen af stemningsændrende stoffer er en akut 

livreddende mission. 

153

Har du -‐ efter at have testet dig selv -‐ konstateret, at du er i risikozonen for at udvikle 

aGhængighed, eller er du allerede overbevist om, at du er kemisk aGhængig, så bør du 

øjeblikkelig ophøre med at indtage stemningsændrende stoffer. 

Som hjælp hertil, kan der være meget god mening i at indgå en rusmiddel-‐kontrakt. 

Ved at underskrive denne, forpligter du dig selv til at forblive ædru/stoffri -‐ mindst i 

den periode, hvor du arbejder med dig selv, via denne bog. 

Skulle du stadig være i tvivl, om hvorvidt, du er aGhængig, eller på vej til at blive det, så prøv at 

tænk over det følgende: 

Har du -‐ frivilligt og med et åbent sind -‐ indgået en rusmiddel-‐kontrakt, der dækker en given 

periode frem, og har du, lidt senere, af én eller anden grund fået argumenteret dig selv frem 

til, at du alligevel ikke behøver at overholde denne kontrakt: 

Så har du helt sikkert et problem. 

Giv dig nu derfor god tid til at læse den følgende kontrakt. Tyg lidt over indholdet og læg 

herefter bogen væk, indtil du er parat til at forpligte dig -‐ hvis det har relevans for dig. 

Kryds af, hvor mange af de forskellige punkter, du vil forpligte dig til! 

Underskriv herefter kontrakten, med de aGkrydsninger, der er retvisende for dig. 

Og gå så ud og giv dig selv en belønning i form af en biograftur, en løbetur, få en massage, køb 

en ny kjole, gå på restaurant eller noget andet, som tydeligt er et udtryk for en selv-‐ 

forkælende belønningshandling. 

154


Rusmiddel-‐kontrakt 

Med min underskrift, tilkendegiver jeg min hensigt om at overholde de aGkrydsede kontrakt-‐ 

punkter: 

AGkryds Løfte(r), jeg afgiver til mig selv 

Jeg forpligter mig til at læse bogen Drikker jeg for meget? færdig. 

Jeg vil deltage aktivt i alle de opgaver, bogen beder om min deltagelse i. 

Jeg vil observere alle mine tanker og processer vedrørende brugen af 

stemningsændrende stoffer i dette tidsrum (alkohol og andet). 

Jeg vil skrive disse tanker og overvejelser ned i en dagbog 

(uddybes i det følgende). 

Jeg vil i hele perioden, hvor jeg læser denne bog/løser opgaver, være fuldkommen 

ædru og stoffri fra alle stemningsændrende midler. 

Denne periode skal vare mindst 30 dage. 

(Hvis du ikke kan holde dig ædru i 30 dage (selvom du har besluttet dig herfor), så er du 

rimeligvis på vej til at passere fra storforbruger til misbruger eller aGhængig person) 

Jeg vil generelt dele mere åbent om, hvordan jeg har det, både i dagbogen og 

overfor andre mennesker, jeg møder og/eller er sammen med (medfører mental og 

emotionel bedring). 

Hvis du har erkendt, at du er kemisk aDhængig: 

Jeg vil, som konsekvens heraf, permanent afstå fra brugen af alle 


Jeg vil udover at læse denne bog opsøge udefra kommende hjælp til at få bugt med 

mit problem med alkohol/stoffer (se evt. henvisninger bag i bog). 

155

Undertegnede (NAVN) 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

-‐ erklærer med min underskrift min intention om at overholde ovenstående kontrakt-‐ 

punkter. 

(Eventuelt) vidne til løfte-‐aGlæggelsen 

Underskrift 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Skulle jeg i mod forventning ikke være i stand til at overholde denne kontrakt med mig selv, er 

jeg indforstået med, at dette vil være et klart signal om, at mit problem og mit behov for hjælp 

er større, end jeg troede. 

Jeg vil, herefter, ved først givne lejlighed, opsøge hjælp udefra til at få vendt denne proces. 

Ved kontraktbrud, se også afsnit om tilbagefald på s. 349. 

156

Motivation 

Dét, at motivere mennesker (eller én selv) til svære forandringer har alle dage været en kunst, 

som uanset, hvilken metode, der er blevet benyttet, har kaldt på instrumenter af en meget 

subtil karakter. Således også når motivationen, der skal mønstres, drejer sig om at omlægge 

vaner i forbindelse med rusmiddel indtagelse. 

I meget få sammenhænge, misforstås i øvrigt spørgsmålet om motivation så meget som i 

aGhængighedsspørgsmål. 

Alt for ofte udlægges teksten på den måde, at enten har et menneske motivation, eller også -‐ 

når det ikke lykkes at opnå et givent mål -‐ konkluderes rask væk, at så skyldes det et fravær af 

motivation. 

Det er derfor vigtigt at skelne imellem henholdsvis manglende motivation og manglende 

evne. 

En decideret manglende evne kan der tales om, når et givent misbrugsforløb har nået stadiet 

kemisk aGhængighed. Så kræver indsatsen sandsynligvis en afgiftning/nedtrapning, et 

bevidstgørelsesforløb udi aGhængighed og misbrugsspørgsmål, et terapeutisk forløb OG en 

stor grad af villighed (motivation) til forandring fra personen selv. 

Når problemets omfang er mindre og der endnu ikke er udviklet egentlig kemisk 

aGhængighed, skal der rimeligvis lidt af alle de samme ingredienser til alligevel – blot i mindre 

doser. 

Der er en grund til, at vittigheden er opstået -‐ eller hvad man nu skal kalde det -‐ om 

misbrugeren, der den ene dag lover: 

Jeg skal aldrig, aldrig drikke igen…..men som dage eller blot timer senere alligevel er at Ginde 

med en gigantisk promille. 

Hvad er der sket? 

Personen virkede ellers så vel motiveret…….. 

Jeg følte mig så stærk. 

Og virkelig, virkelig motiveret….. 

Jeg havde truffet en beslutning om, at det skulle være slut! 

Hvad skete der? 

Når man først er blevet støvsuget tom for den gejst og motivation, man følte sig opfyldt af, 

og man sidder helt desillusioneret over ens egen manglende formåen -‐ så kan det være meget 

svært at tro på, at man nogensinde igen får held til at nå sit mål. 

Efter en række af disse oplevelser, er det ikke så svært at forestille sig, at et menneske 

fuldkommen resignerer -‐ “AfGinder sig med skæbnen”. 

Og det desværre på trods af, at vi véd, at motivation -‐ gejsten -‐ SKAL være til stede for at et 

opgør med rusmidlerne kan krones med held. 

Også omgivelserne vil vide at spy nogle kristiske bemærkninger ud. Det er ikke unormalt, at 

man bagefter mødes med tilkendegivelser á la: 

157

Han (eller hun) må have været fuld af løgn, en slapsvans uden rygrad, en førsteklasses 

skuespiller, et dårligt (eller i hvert fald et svagt) menneske, eller sågar -‐ besat af djævelen. 

Listen er -‐ brugt, som den bliver, hver eneste dag -‐ uendelig lang. 

Men bagved alle udtalelserne, ligger der en stærkt kritisk indstilling, der konkluderer, 

at misbrugeren/den aQhængige er et dårligere menneske end andre! 

Dette, ved vi jo heldigvis i dag er noget sludder. 

Videnskaben forærer os hele tiden mere “lødige” forklaringsmodeller. 

Og som Henrik Rindom-‐citatet tidligere vil støtte op om, så er det oplysning, der skal erstatte 

alt dét, han kaldte “moral ævlet”. Viden. Og bevidsthed. 

I tidligere tider, var mennesker bange for at sejle ud over horisonten, fordi man frygtede, at 

verden ville ende dér, og man ville falde ud over afgrunden. Dette var en helt reel frygt, som 

udtrykte det (manglende) vidensniveau, man besad dengang. 

I dag ved enhver, at jorden er rund og at tyngdekraften nok skal holde os alle sammen på 

plads. Det var således viden, der kurerede frygten! 

I mange år har et tilsvarende manglende vidensniveau været en alvorlig hæmsko for en 

succesfuld behandling af alkoholikere og andre kemisk aGhængige. Dette underskud af viden 

er vi nu på vej til at indhente. Men der er stadig utrolig langt at gå. 

For at blive i ovennævnte billede, har vi måske lige akkurat erkendt, at jorden er rund. Men vi 

har kun fået kortlagt de allernærmeste kyster og så længe, at der ikke er nogen spansk 

dronning, der har lyst til at betale for at udruste store ekspeditioner, der skal afdække “Den nye 

verden”, så må vi væbne os noget med tålmodighed. 

For sandheden er, at aGhængighed og misbrug hører til i den absolutte bund af 

medicinalindustriens prioritetsliste. Af indlysende økonomiske årsager. 

Men også blandt lægerne selv, hører arbejdet med misbrugere til blandt nogle af de mindst 

respektable arbejdsområder/specialer. 

Og så længe, man ikke har opfundet medicin, der kan gå ind og effektivt gøre 

aGhængighedsproblemstillinger fortidige, så er det stadig nødvendigt at få den mere subtile 

del af mennesket i tale – dets ånd, dets sjæl, bevidstheden, psyken, tankerne eller dét, der 

ofte kaldes THE GHOST IN THE MACHINE. 

Belært af en del år ”ved fronten”, i arbejdet med misbrugere af mange forskellige slags, vil jeg 

også gerne gå så vidt som til at konkludere, at: 

UDEN inddragelse af denne sjælelige (bevidsthedsmæssige) deltagelse, kan ingen gøre 

sig håb om at bryde med misbrug og kemisk aQhængighed. 

Spørgsmålet der står tilbage bliver derfor, hvordan denne aktive bevidstheds-‐ingrediens bedst 

aktiveres/stimuleres? 

Svaret er: forsigtigt! 

Det kan ikke gøres hurtigt, eller med vold -‐ ikke engang ens vilje kan i mange tilfælde siges at 

være af samme kaliber, som det, vi her efterstræber. 

Men hvad er så motivation? 

Det er en størrelse, der kan sidestilles med begreberne gejst og ånd. 

158

Men hvad er så disse begreber for nogle (luftige) størrelser? Og hvordan opdyrker man bedst 

denne “gejst” (= motivation), hvis man er i underskud? 

Efter, på det personlige plan, nu at have brudt med både aGhængighed af alkohol, cigaretter, 

hash, sukker og kaffe (og ja, de to sidstnævnte har også et aGhængighedsskabende potentiale -‐ 

selvom de ikke er genstand for indeværende bog) -‐ så tillader jeg mig at konkludere ét og 

andet om fænomenet motivation. 

Læg dertil mere end 10 års professionelt arbejde med andres motivation -‐ og fravær af samme 

-‐ og jeg føler mig meget sikker i min sag om, at motivation er en nærmest sjælelig substans, 

der kan opbygges! 

Motivation = en sjælelig substans, der kan opbygges. Ligesom fart. 

Ting sker -‐ forandres -‐ når man har et motivationsmæssigt momentum. Når man har fart på en 

given proces. 

Det er ligesom et tog, der skal rulles i gang. 

Det er givetvis tungere for toget at komme op i fart, end det er bare at holde farten. 

På samme måde med mennesker. Og ikke mindst, når man starter på en strækning, op ad 

bakke, som det oftest er tilfældet med aGhængighed. Jo bedre aGhængigheden har fat, jo mere 

stejl er ruten, opefter. 

Hvordan opbygger man så fart -‐ momentum -‐ motivation? 

Hvis man ikke har noget, eller hvis man ikke føler man har nok? Eller hvis man bare gerne vil 

have mere? For at føle sig sikker? 

Det følgende kan anbefales: 

159

F.eks. at man til at begynde med søger oplysning om problemet (bl.a. ved at læse et materiale 

som det foreliggende). 

Lær mest muligt om problemets natur (lær om bakkens hældning), i dette tilfælde, studér 

misbrug og aGhængighed. 

Udvis åbenhed overfor misbruget. 

Acceptér, at dit liv til en vis grad styres af stemningsændrende kemi. Elsk det ikke, men 

anerkend det. 

Jo længere tid, problemet søges fortrængt eller bagatelliseret, jo længere tid vil det tage at 

blive det kvit. 

Og sidst, men ikke mindst, kan også anbefales en ydmyghed omkring det forhold, at det er 

noget meget SVÆRT, man skal kaste sig ud i. 

Det kræver en koncentreret indsats, hvor det er mange, små gentagne handlinger, der 

tilsammen giver styrken til at nå i mål. 

Ovenstående indsats kan derfor sammenlignes med, at man har udset sig et stykke have eller 

jord, som man vil beplante med noget nyt. 

Førend, man kan gå i gang, skal jorden naturligvis ryddes for ukrudt og andre uvelkomne 

gevækster. Dette arbejde starter med at man SER og ANERKENDER (accepterer), at der 

vokser noget, der ikke bør være der. 

At Gjerne dette materiale kan sidestilles med, at man Gjerner en lang række illusioner om, 

hvordan livet er, og erstatter det med en mere nøgtern, realistisk vurdering. 

Når jorden er ryddet for uønsket materiale, skal den beplantes med nyt, der stemmer bedre 

overens med de nye planter og afgrøder, man ønsker, for dette område. 

At foretage denne oprydning og ny-‐beplantning er i høj grad, hvad hele coaching-‐afsnittet går 

ud på. 

At lære at vedligeholde den ny-‐projekterede have og at sørge for, at den hele tiden vokser og 

udvikler sig, ved at luge ud og dagligt holde den med vand og gødning, er det arbejde, som 

enhver herefter må påtage sig, for at jordstykket ikke skal vokse til, igen. 

Sidstnævnte er selvfølgelig at sidestille med at forebygge uønskede tilbagefald. 

Har du stadig svært ved at se, hvordan motivation skal komme til dig? 

Så hav tillid til, at mange motivationsopbyggende øvelser følger. Og at selve handlingen -‐ at 

være i færd med at læse denne bog -‐ i sig selv er en stærkt motivationsfremmende handling! 

Note: har du husket at standse op (regelmæssigt) og bekræfte og belønne dig selv for, at du er i 

gang med noget så respektindgydende og grænseoverskridende, som at tage hele dit forhold til 

rusmidler op til revision? 

Tag lige nu, et øjeblik, til at sætte dig i en stol med lukkede øjne, hvor du forestiller dig, at du 

planter et frø i frodig jord. Vand frøet og se det spire. 

Dette er din stadig større motivation til at bryde med et mønster af overforbrug. 

160

Hvis du foretrækker billedet med toget, så se hvordan der langsomt kommer mere og mere damp 

under kedlerne. 

Se hvordan hjulene begynder at dreje rundt. Det er nogle kraftige motorer, der drejer hjulene. Se 

hvordan toget langsomt kommer op i mere og mere fart, indtil det til sidst arbejder støt ved en 

stabil høj fart. 

Se også dette som et billede på den nye fart, der nu er ved at være på dit ønske om at omlægge 

din livsstil. 

Gentag gerne denne øvelse tit og ofte, når du har mulighed for det. I bilen, i toget, eller hvorend 

du oplever at have lidt tid til at skabe denne type postivt bekræftende billeder. 

Sig også gerne højt, for dig selv (bekræftende): 

Jeg er i færd med at bryde med tidligere tiders overforbrug/aDhængighed! 

Som vi vil komme ind på i et senere afsnit, har denne type små, støttende kommentarer enorm 

skabende kraft. 

Giv også dig selv lidt ros! Du har fortjent det! 

161

Hvad kan jeg gøre i stedet? -‐ Del 1 

Prøv at forestil dig, at du sidder foran et andet menneske der gaber. 

Din opgave er nu SELV at lade være med at gabe. 

Hvis du gaber, har du tabt.………. 

De Gleste kender sikkert til -‐ som indledningen vil indikere -‐ at det er meget svært, grænsende 

til umuligt, at undertrykke et gab. 

Når først de automatiske mekanismer sættes i gang, når særlige spejl-‐neuroner aktiveres, så 

fuldføres resten af handlingen næsten per automatik. 

Som det følgende vil indikere, kommer dette meget tæt på, hvad der sker med mennesker, 

som får aktiveret en (drikke)trang. 

Hele dette afsnit handler således om forskellige metoder, man kan benytte sig af, til at bedre 

håndtere trang-‐fænomenet (tidligere beskrevet), når det dukker op. 

Det kan godt lyde mærkeligt, men sandheden er, at der hersker ikke en særlig stor forståelse 

for, hvad trang-‐fænomenet er for en størrelse. Der er i hvert fald ikke én udlægning, som er 

blevet så anerkendt, at “dette er det forkromede svar”, som alle behandlere er enige om. 

Af samme grund, er der også ofte mange forskellige måder at gribe det an på. Og indtil at der 

evt. udvikles ordentlig kemi (læs:medicin), der kan dæmme op for problemstillingen, så er 

Den Kognitive Tilgang stadig den mest effektive. 

Med “kognitiv”, mener jeg her, at man går ind og ændrer i sine tankemønstre, hvorved den 

ydre virkelighed også forandres, herunder den biokemiske, at forstå som en ukontrollabel 

drikke-‐trang. 

Hele berøringen af emnet og nogle af de “konklusioner”, jeg tillader mig at udlede, er således 

spekulative, omend jeg mener at have “en god sag” at argumentere for. 

At det følgende kan have en stor betydning for et heldigt opgør med et overforbrug og 

aGhængighed af stemningsændrende midler, føler jeg mig dog så overbevist om, at jeg ofte (i 

spøg) udtaler det følgende, til mine klienter: 

Hvis du går med overvejelser om, at anskaffe dig en tatovering, kommer her et forslag til, hvad 

den skal indeholde: 

Må jeg foreslå teksten: 

“Hvad kan jeg gøre, i stedet?” 

Der menes naturligvis, 

“Hvad kan jeg gøre, i stedet (for at drikke, tage stoffer, spise slik, gå på casino m.m.)?” 

Problemstillingen undervurderes let i misbrugsbehandlingen, sammenlignet med mange 

andre gode terapiformer, velmente råd og formaninger -‐ velsagtens også fordi, der ikke er lige 

så meget “kød” på sidebenet af denne vinkel, som på at have haft en given klient i terapi i 2 

timer, og i løbet af denne tid, have “løst” alle klientens barndoms-‐traumer. 

162

Ikke desto mindre, er mit bedste bud er, at denne problemstilling omkring trang -‐ og en sund 

omdirrigering heraf i andre retninger -‐ er en helt afgørende faktor i god misbrugsvehandling, 

og samtidig forklaringen på talløse (uønskede) tilbagefald, igennem tiderne. 

Dets betydning kan altså kun undervurderes! 

Problemstillingen hører til i det AKUTTE BEREDSKAB. 

For mennesker, som har truffet en beslutning om, at de ikke vil lade sig forføre til uønskede 

tilbagefald. 

Således vil emnet “Hvad kan jeg gøre i stedet? -‐ Del 2” også være at Ginde i bogens 3. del, 

“Tilbagefaldet”. 

Trang-‐fænomenet er tidligere blevet beskrevet, i tæt relation til udviklingen af psykisk 

aDhængighed og (i forlængelse af samme), begrebet “mental besættelse”. 

Som symptom betragtet, var trang-‐fænomenet ét af de tegn, som kendetegnede udviklingen af 

AGhængighedssyndromet hos verdenssundhedsorganisatonen WHO. 

Men også mennesker, som ikke rimeligvis deGinerer sig til at høre et så fremskredent stadium 

til, kan sandsynligvis genkende, at trangen til eksempelvis alkohol-‐indtagelse er blevet til 

netop dét: En trang, d.v.s…..til noget andet og mere end bare noget, man har lyst til. 

Der er altså sket et skred fra, at alkohol for dette menneske er et nydelsesmiddel, man kan 

vælge at benytte sig af, til at være en ingrediens i livet, man kan føle et regulært behov for. 

Det fortæller således også om en gradsforværring, de to fænomener imellem. 

Hele trang-‐problemstillingen er i midlertid en vanskelig størrelse, fordi det er et fænomen, 

som er dels psykologisk, synligt for enhver som det er, ved at bestå af en helt overdreven 

fokusering på behovet, lysten og trangen til at drikke (eller tage stoffer). 

Men det er også et fysiologisk fænomen, som med rimelighed hører sig fænomener som 

eksempelvis det tidligere nævnte “sensibilisering”, til. 

Sensibilisering var det fænomen, der udspillede sig, når nervesystemet udviklede “ekstra 

fangarme”, fordi massive alkohol-‐indtag blev aGløst af abrupte perioder af aGholdenhed. 

I stedet for den sædvanlige tolerance-‐øgning, der kan forventes efter indtagelse af store 

mængder alkohol, endte man altså i stedet med at udvikle en ekstra grad af “følsomhed”, der 

gjorde, at man i sidste ende kunne tåle mindre mængder af alkohol. 

Lidt på samme vis, er det med trang. 

Muligvis er det endda det samme fænomen, beskrevet på forskellige måder. 

Muligvis er trang-‐fænomenet netop dette: 

En art sensibilisering, der er fysiologisk, og som derfor er meget vanskelig, hvis ikke 

ligefrem umulig, at “tænke bort”. 

Hvis dette er tilfældet, har det naturligvis kæmpestore implicitte betydninger for 

behandlingen af samme problemstilling. 

Hvis ikke, vi kan tænke den BORT, hvad skal vi så gøre? 

163

Fra andre sammenhænge, véd vi, at særlige receptorer og forskellige dele af hjernen kan 

aktiveres og “tændes”, blot ved at vi tænker på dem. 

Prøv blot at mærk efter, hvad tanken om god mad, eller god sex, er i stand til at gøre ved dig, 

fysiologisk. 

Hér er det ikke så svært at mærke, at tænderne løber i vand, eller at man mærker en vis øget 

blodgennemstrømning i kønsorganerne -‐ blot ved at tænke på enten mad eller på noget 

sexuelt stimulerende. 

Det er det samme, der ofte sker med udviklingen af alkohol-‐trang. Man kan godt TÆNDE for 

en given knap. Anderledes forholder det sig med at SLUKKE for den igen…. 

Et menneske, der er meget følsom-‐gjort overfor alkohol kommer altså bevidst eller ubevidst 

til at starte en (fysisk) neurologisk kædereaktion med sin tænkning eller via input udefra, 

som til sidst tager magten fra vedkommende, også på et psykologisk plan. 

Man kan sige, at når et menneske oplever TRANG-‐fænomenet for fuld udblæsning, og i mange 

tilfælde desværre også taber denne kamp, i mod sin egen vilje, så er det altså, fordi der er en 

fysiologisk underskov af receptorer, som er blevet aktiverede -‐ som kræver at blive hørt -‐ 

og som kun vanskeligt lader sig neddæmpe, igen. 

Derfor bliver det også interessant at spørge -‐ Hvad er det for faktorer, der kan aktivere denne 

trang? 

For nogle er det ens egne tanker, der kickstarter processen, for andre igen kan det være 

synsindtrykkene af andre, der drikker, opfattede lyde og lugte, minder, associationer eller 

sågar reklamers magt, der kan bringe det pågældende menneske i humør eller i stemning til at 

drikke. 

Afgørende for processen er, at det er netop dette -‐ en proces, der kick startes ét eller andet 

sted, og efter et stykke tid, sætter personen handling på denne impuls, der pludselig har fået 

så meget momentum, at den endda kan overdøve andre, tidligere (modsatrettede) forsæt og 

intentioner. 

Processen er så stærk, at den kan overdøve dét, vi normal opfatter som “sund fornuft”, og få 

mennesker til at gøre ting, som de ofte fortryder, bagefter. 

Fænomenet virker på denne vis til at være meget tæt beslægtet, med et andet forholdsvis 

nyopdaget fænomen, som hedder “spejlneuroner”, der bl.a. handler om studiet af, de 

processer, der kommer i spil, når først ét menneske gaber, og dette “gab” herefter “smitter” en 

række omkringstående -‐ også selvom de måske overhovedet ikke var trætte til at begynde 

med? 

I begge tilfælde demonstreres altså en række processer, der er så godt som autonome, eller 

selvstyrende. 

Èn helt indlysende årsag til, at der postes en del penge i studiet af spejl-‐neuroner for tiden er 

bl.a., at hvis man kan blive klog på disse forhold, ikke mindst i en markedsføringsmæssig 

kontekst, så kan man lære at få Glere mennesker til at gøre, sådan som man ønsker -‐ hvad i de 

Gleste tilfælde, i denne sammenhæng, vil sige, at købe et særligt produkt! 

164

Den der bedst forstår sig på spejlneuronernes komplexitet, har altså et fortrin i forhold til at 

manipulere andre mennesker. Og det kan man opnå store fordele ved og tjene mange penge 

på. 

Vi lever i en markedsøkonomi, så dette forhold kan næppe i sig selv overraske mange 

mennesker -‐ at man forsøger med reklamer og andet at få mennesker til at bruge penge, de 

slet ikke havde planlagt at bruge. 

I vores eksempel, der handler om udviklingen af alkohol-‐trang, er situationen således også 

med omvendt fortegn: 

Vi ønsker at få folk til at holde op med en given adfærd! 

(Og dét er der desværre ikke lige så mange penge i…...) 

Vi ønsker at forstå, hvad det er for “nærmest selvkørende mekanismer”, der kommer i spil, 

når mennesker taber kontrollen over dem selv. 

Så de kan lære at bremse dette kontroltab. 

Men lad os lige opsummere en gang: 

Når folk mister kontrollen til alkoholen, har vi altså at gøre med et fænomen, af 

steppebrandslignende karakter. Det er fysiologisk. 

Receptorer bliver aktiverede. Ofte af fænomener, vi ikke engang kan nå at registrere med 

vores dagsbevidste sind, eksempelvis af lyde, billeder (reklamer) og af adfærd, vi registrerer 

hos andre. 

Og som altsammen har et trang-‐aktiverende potentiale. 

Man kan altså ikke tænke det væk! 

Man kan ikke gå imod det. Og man kan slet ikke fortrænge det! 

På samme måde som man heller ikke kan fortrænge en sexuel ophidselse. 

Man kan altså kun søge at omdirrigere denne energi. 

Og dette er kunsten! 

At gøre netop dette….at omdirrigere lysten…....trangen…....at give den en anden retning, 

INDEN det er for sent. 

Det er hvad det hele handler om, for mennesker, der har lært trang-‐fænomenet at kende. 

Inden den er blevet til den uovervejede beslutning, der i værste fald kan have uoverskuelige, 

negative konsekvenser. 

På sin vis, kan man altså hævde, at det hele har noget med pirring af gøre. 

Pirring af nogle meget følsom-‐gjorte fysiologiske og bevidsthedsmæssige områder, der lige 

som en sexuel rejsning eller lyst ikke skal stilles noget i udsigt, der sidenhen aGblæses igen. 

Det drejer sig altså dels om at undgå unødig pirring, der ikke bør eller skal belønnes, og så 

drejer det sig om -‐ i sammenhængen ALKOHOL-‐ at håndtere den uønskede pirring, der måske 

har fundet sted, på en hensigtsmæssig måde. 

For lad os også være ærlige, og realistiske: 

I vores alkohol-‐tolerante samfund, må mennesker, som er overfølsomme overfor alkohol, 

stadig afGinde sig med at møde mange “pirrende situationer”, der skal læres at håndteres. 

Sådan som vores verden er skruet sammen, vil man altså i stor udstrækning skulle afGinde sig 

165

med at blive “pirret” af trang-‐aktiverende indtryk, også selvom man måske havde bedre af at 

være beskyttet herfra. Men sådan er vilkårene ikke. 

Kan man så ikke bare lukke øjnene for fænomenet? Fortrænge, at det eksisterer? 

Nej, desværre heller ikke. Det er lidt lige som, hvis jeg sagde: 

Nu må du IKKE tænke på DEN BLÅ ELEFANT. 

Det eneste, du ikke skal tænke på er….. DEN BLÅ ELEFANT. 

Du må tænke på lige, hvad du vil….bare ikke på 

DEN BLÅ ELEFANT 

Hvad tænkte du på? 

Lad mig gætte…. EN BLÅ ELEFANT? 

På samme måde er det med alkohol. Forskellen er bare, at for den kemisk aQhængige, kan 

alkoholen potentielt set være dødelig, hver eneste gang, man giver efter for trangen til at 

drikke. 

Når man altså bliver konfronteret med ALKOHOL, i tide og utide, og følgelig risikerer at udløse 

TRANG, og hermed også mulige kontroltabs-‐oplevelser, så giver det mening, at gøre sig nogle 

overvejelser om, hvordan en sådan aktiveret trang kan gøres uskadelig, igen. 

Det, vi nu skal til, er altså at se lidt på, hvordan man bedst håndterer situationer, hvor 

“pirring” har fundet sted; hvor “TRANG-‐fænomenet er blevet aktiveret, og hvor det er helt 

afgørende, at man alligevel ender med IKKE at sætte handling på denne trang. 

Løsningen, i al sin enkelhed, ligger i førnævnte spørgsmål: 

“Hvad kan jeg gøre i stedet?” 

Det helt afgørende ved denne måde at håndtere trang-‐situationen på er nemlig, at den derved 

ikke negligeres. 

Den får ikke at vide, “at den er forkert”, unaturlig, “forbudt”, eller andet -‐ som jo udfra alle 

biologiske symptombeskrivelser også vil være en decideret løgn, i hvert fald selv-‐modsigende. 

BLÅ ELEFANT du er der ikke! 

-‐ “Jo, Gu’ f…...er jeg så!” 

Trangen er der. Lysten er der. Endda i massive mængder. Det er rigtigt, og ikke til at fornægte. 

Det er heller ikke unaturligt. 

Det er bare ubelejligt! 

Som med ungersvenden, der mærkede en øget blodgennemstrømning i visse regioner, 

tidligere, har dette spørgsmål rigtigt meget at gøre med timing. 

På hvor sent et tidspunkt, introduceres således tankegangen: 

Hvad kan jeg gøre i stedet? 

Jo mere fart, der er kommet på underskoven af neurologiske impulser, der tilskynder til 

alkohol-‐indtag, jo sværere er det nemlig at ændre kurs igen. 

166

Hele denne strategi med at stille dig selv spørgsmålet: 

“Hvad kan jeg gøre i stedet?” 

-‐ skal derfor meget gerne være et grundigt indlært mantra, der melder sig tidligt, ved 

fornemmet trang, og som også gerne må påvise helt konkrete løsningsforslag til, hvad man 

kan gøre, i stedet for at drikke. 

Af erfaring, kan jeg dog medgive, at det rigtigt skønne ved hele dette tanke-‐sæt er også, at i 

mange situationer behøver man end ikke sætte en anden handling i stedet. 

Ofte vil det være nok, at man overhovedet “twister” spørgsmålet, og minder sig selv om det 

bagvedliggende ønske, at man ikke ønsker at drikke. 

Og alene dét, at man véd, at man kan gøre noget andet i stedet, tager i mange situationer 

fuldkommen energien ud af handlingen. 

Hvis tankesættet skal have en “magisk, afdramatiserende effekt”, skal altså beslutningen gerne 

være truffet forud om, at man ikke ønsker at drikke på nogle givne tidspunkter. 

Eller for dem som er kemisk aGhængige: På tidsubestemt basis. 

Hvis hele projektet med at være aQholdende ikke er ens eget, men i virkeligheden blot 

noget, man gør for andres skyld, vil denne metode altså ikke virke!!! 

For mennesker, som selv ønsker at være på forkant, og beholde kontrollen over den udløste 

trang, og mangel på samme, er dette derimod et særdeles effektivt redskab. 

For naturligvis skal der komme noget andet, i stedet, når man på denne måde lokker sin 

begyndende trang i andre retninger. 

Der skal stadigvæk belønnes. Men med andre virkemidler. Uden den samme negative 

konsekvens-‐proGil! 

Dette er hvad dette kapitels hjemme-‐opgave handler om: 

Opgave: 

Vi vil senere i denne bog behandle vigtigheden af at sætte relevante, meningsgivende aktiviteter 

ind, i stedet for at drikke. Så at du på et hvilket somhelst tidspunkt vil føle dig så velstimuleret, at 

drikke-‐trang slet ikke opstår i dit sind. 

Men dette er de langsigtede strategier, der involverer planlægning og aktiv ansvarstagen for sit 

liv, og sin problemstilling. 

I den sammenhæng, kan det måske glæde at blive oplyst om, at førnævnte TRANG udslukkes og 

altså bliver mindre, jo mindre den stimuleres, over tid. 

Denne opgave handler om DET AKUTTE ALARM-‐BEREDSKAB. 

Hvad gør man når trangen allerede står og banker (voldsomt) på ens hoveddør? 

Du skal derfor nu udtænke, i hvert fald 5 forskellige scenarier, hvor det er realistisk, at du kunne 

udvikle drikke-‐trang. 

Det kan f.eks. være helt klaustrofobi-‐ramt i bussen, efter en ophedet diskussion med din 

ægtefælle, når dit yndlingshold har tabt i fodbold (eller vundet), efter at have fået kritik på 

arbejdet, når vinteren synes uendelig lang -‐ eller andet, som kan sætte dig i en situation, hvor du 

faktisk har lyst til at give efter for trangen til at drikke alkohol (eller andre stemningsændrende 

midler). 

167

Muligvis er dine fødder allerede på vej ind på baren, eller dine hænder er ved at lægge en Glaske 

vin ned i indkøbsvognen. 

Stil dig herefter spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre i stedet? 

Kan du eksempelvis, i bussen, forestille dig, at du stiger ud, et par stoppesteder tidligere, og går 

resten af vejen? Kan du efter den ophedede diskussion med din ægtefælle alligevel gå ham/hende 

i møde, og få normaliseret situationen? Kan du dreje fokus væk fra fodbold-‐tabellen, og huske på 

dit liv og din hverdag? Kan du spise en Mars-‐bar, og få blodsukkeret mere på plads? Kan du se 

dine fødder dreje væk fra baren, og købe dig mere tid? 

Find nu 5 eksempler på truende, realistisk situationer, og giv samtidig svar på spørgsmålet: 

Hvad kan jeg gøre i stedet (for at drikke m.m.)? 

168

Dagbogsskrivning 

Muligvis vil læsningen af denne bog allerede have afstedkommet en masse tanker, spørgsmål, 

selvransagelser med mere. 

Dette vil i så fald være en yderst velkommen proces. 

Faktisk så velkommen, at det er på tide, at sætte den i system. 

Igen, med reference til det behandlingsfremmende i bevidstgørelses-‐processen, bedes du, fra 

nu af, føre en dagbog over alle dine tanker, følelser, overvejelser og spørgsmål, i forhold til 

misbrugsproblemstillingen. 

Denne dagbog skal følge dig i den proces, det er at bevidstgøre dig om dit eget forhold til 

stemningsændrende (rus)midler. 

Sandsynligvis, har du allerede haft problemerne tæt inde på livet, i en del år. 

Måske er dit forløb startet allerede i teenageårene, hvorfor der vil være en del materiale at 

forholde sig til. 

Hvis du da ikke er en teenager og er bekymret for, hvordan du kan undgå at få et helt liv 

præget af misbrug og spildt potentiale. 

Du er ikke kommet til dér, hvor du er nu, uden at du sikkert har haft følt nogen bekymring og 

frygt, muligvis endda følelser af magtesløshed over, hvad der var i færd med at ske med og 

omkring dig. 

At bevidstgøres om disse ting, er, som nævnt i afsnittet om motivation, på alle måder at 

betragte som en proces, der strækker sig over tid, og som fortjener at blive støttet på alle 

tænkelige måder. 

Herunder ved at føre en dagbog. 

For så vidt, du er følelsesmæssig sårbar -‐ hvad er en meget naturlig reaktion oven på en livs 

krise, som det også er, at gøre op med sit forhold til alkoholen/stofferne, så vil der på 

nuværende tidspunkt være et behov for at sætte ord på nogle af disse processer. 

Muligvis er du meget langt væk fra at tænke, at dette er en naturlig handling for dig at udføre 

lige nu. 

Men sandsynligheden for, at du har haft stort held med at kontrollere dit forhold til alkohol og 

stoffer indtil nu er lille, taget i betragtning, at du sidder med en gør det selv bog om emnet i 

hænderne. 

Prøv derfor at lægge stoltheden til side. 

Acceptér, at du har brug for hjælp! 

Og ét udtryk for at have bidt hovedet af skammen i denne sammenhæng er, at være åben for 

vejledning, i en ånd af at have erkendt, at du har et problem, som du ikke selv har magtet at 

løse. 

Dette handler det næste afsnit om. 

Har du ikke allerede krydset af, i kontrakten, at du var villig til at udføre denne handling 

(sænke dine forsvarsværker/dele mere åbent), så tag lige nu et øjeblik til at genoverveje dette 

spørgsmål -‐ og tilføj så evt. punktet/punkterne til din kontrakt (ved at sætte kryds i de 

respektive rubrikker). 

169

Varigheden af et sådant forløb er givetvis længere end det tager at læse denne bog. 

Lad derfor også være varslet med det samme, at der kan være god mening i at læse denne bog 

mere end én gang. Selv, hvis du allerede følger anbefalingen om, at vende tilbage og læse 

hvert afsnit, to gange. 

For at bevidstgørelsesfasen skal have nogen ordentlig tid til at spire og medføre forandring, 

forpligt dig derfor også til, at varigheden af opgaven at skrive dagbog om dit forhold til 

rusmidler (og alle de forudsigelige reaktioner, der givetvis vil følge) skal være 

ikke mindre end 30 dage, fra dags dato. 

Hvis opgaven går ud på at effektivt ændre i dårlige vaner og bevidstgøre om ubevidste 

handlemønstre, er forpligtelsen på 30 dage en meget lille tidsmæssig investering. 

Sandsynligvis vil den endda skulle følges op med fortsatte opmærksomhedsøvelser, også efter 

denne dag. 

Udover at agere dagbog til mere ustruktureret nedfældning af tanker og følelser i forløbet, vil 

dagbogen også være særdeles anvendelig til at nedskrive svarene i, på nogle af de opgaver, 

som følger senere. 

Læg nu bogen Drikker jeg for meget? fra dig og gå ud og køb en dagbog/et notehæfte eller 

lignende, som skal udgøre din bevidstheds skrivetavle! 

NU er tiden, hvor du holder pause fra læsningen og går ud 

og anskaffer dig en dagbog! 

Sørg for at have bogen med dig på alle tidspunkter, herefter, i det tidsrum, der er aftalt. 

Har du stadig tvivl, så start dagbogs skrivningen med at angive alle årsagerne til, hvorfor du 

slet ikke synes, at det er nødvendigt for dig at skrive dagbog, og gerne en masse andet negativt 

ladet materiale, som måtte stå i vejen for, at du tager hul på processen med at vise større 

omsorg for dig selv. 

Er der nogen trøst at hente ved at skyde på forfatteren og alle hans åndssvage forslag, så hold 

dig endelig ikke tilbage. 

Bare der kommer hul på processen. 

Et godt råd -‐ efter et passende stykke tid -‐ er, herefter, at vende tilbage og genlæse dine 

argumenter for, hvorfor du ikke behøver at gøre denne indsats. 

Virker disse stadig overbevisende? 

Eller er dét, der er i spil, muligvis, at der har indsneget sig et element af benægtelse af 

problemets omfang (og følgelig behov for at deltage i en aktivt-‐involverende løsning?) 

Er du én, som har svært ved at involvere dig på skrift, men som måske synes, at det er meget 

nemmere at indtale dine overvejelser i en dikatfon eller lignende, eller som måske synes, at 

det er meget mere naturligt at føre en video-‐dagbog via din computers web-‐cam, så hold dig 

endelig ikke tilbage. 

Begge disse metoder er naturligvis lige så gode som at skrive ned i en dagbog, hvad enten det 

er i et hæfte eller på computer. 

Det vigtigste er, at du tager udfordringen til dig, og begnder at forholde dig til dig selv og dine 

vaner, lidt udefra. 

170

Opgave: 

Du, på hvem dagbogsskrivning virker som en god idé, sæt dig (efter anskaffelse af en dagbog) og 

begynd at nedfæld dine tanker om det, at være påbegyndt en selvransagelsesrejse udi dit forhold 

til alkohol/stoffer. 

Er du mere til at Gilme eller indtale dine tanker, så gør endelig dette i stedet! 

Prøv at se om, du kan komme op på bølgen af positiv energi! 

Forsøg efter bedste evne at få indvævet i dit forsæt nogle tanker af håb -‐ også selvom du endnu 

ikke kan overskue vejen til dit mål. 

Fortæl lidt om, hvordan det er at være dig, dér, hvor du er i dag….nu hvor du har taget hul på 

denne proces, med at omlægge dit liv. 

Hvordan går det med at bekæmpe trangen? 

Registrer endelig hver gang, du har været i stand til -‐ at gøre noget andet i stedet! 

Det behøver ikke at være så meget, til at begynde med. 

Det vigtigste er, at du får taget hul på processen. 

Vær så god at begynde! 

171

Den fysiske side af helbredelse/omlægning 

af livsstil 

Det at komme sig fysisk, oven på længere tids overforbrug/misbrug, er ikke nogen eksakt 

videnskab. 

Der er dog visse ting, man kan sige med sikkerhed: eksempelvis at skadevirkningen i de Gleste 

tilfælde vil være proportional med misbrugets intensitet og varighed, ligesom naturligvis 

personens alder og fysiske form har en betydning for, hvor hurtigt, man kan forvente at 

genvinde den tabte styrke, selvtillid, koncentrationskraft og hukommelse m.m. 

Herudover er dog de Gleste råd, der kan gives, de samme råd, der gives i forhold til at forvente 

en sund livsstil af alle andre befolkningsgrupper, også. 

Og som bekendt, er der mange forskellige meninger om, hvordan en sund levestil deGineres, 

og om de forskellige metoder og veje dertil. 

I fraværet af en lærebog, der kan levere svarene i disse spørgsmål, speciGikt i forhold til 

misbrug, har jeg valgt at dele en række selverhvervede erfaringer, som alle for mig har bevist 

deres værd i praksis, men som næppe alle ville kunne dokumenteres videnskabeligt. 

Til dette kapitel skal derfor samtidig lyde en opfordring: 

Tag gerne ved lære -‐ men gør det, der føles rigtigt for dig selv! 

Som det fremgår af Glere tidligere afsnit i denne bog, er det først og fremmest en 

bevidsthedsmæssig forandring, der skal til for at få bugt med et misbrug af 


Men for så vidt, det også på sine tidspunkter er relevant at tale om, at kroppens behov 

udkonkurrerer det mentale i en kamp om opmærksomheden -‐ jf. snakken om trang, kemiske 

afsporinger, dopamin og tilstandsaGhængig indlæring m.m. -‐ så er det også på sin plads at tale 

om, hvordan man styrker og aGbalancerer kroppen for at forhindre, at kortsigtede fysiske 

behov kommer til at afspore ellers udmærkede forløb, henimod at -‐ langsigtet -‐ omlægge sin 

livsstil. 

Når f.eks. mennesker, på et givent tidspunkt, fornemmer stor lyst til eller egentlig trang efter 

alkohol, kan det ikke udelukkes, at fænomenet henter ekstra styrke ved forskellige kost-‐ og 

ernæringsmæssige ubalancer, på samme måde som at f.eks. kostmæssige ubalancer kan 

give sig til udtryk i en trang efter sukker. 

Nogle af disse ubalancer kan dog rettes op igen med forholdsvis lette ændringer i adfærd, 

hvorved lyst/trang-‐fænomenet mindskes. Dette handler de næste afsnit om. 

Få motioneret: 

Ét af de mest taknemmelige områder, man kan spore fremgang på, i retning af øget 

velbeGindende, er ved at begynde at bryde vanen med at være for stillesiddende. 

Vi taler altså her om, at du skal sætte dig nogle mål, med afsæt i din nuværende livsstil, der 

forøger det antal minutter, du er i bevægelse. 

Det vil sige, at hvis du på nuværende tidspunkt går ned til bussen, så vælg i stedet at gå hen til 

det næste busstoppested. 

Hvis du kommer steder, hvor der er en elevator, så tag nu trappen. 

Jeg læste for nylig en læge udtale, at han i alvor mente, at der burde hænge handicap-‐skilte 

på elevatorer, fordi sunde og raske mennesker end ikke burde overveje at tage elevatoren, i 

stedet for at få noget af den dejlige motion, vi har så godt af, og som så mange får alt for lidt af. 

172

Har du en cykel, der står i et skur og sjældent er ude at trille, så kør nu ned til bageren på 

cyklen, i stedet for at tage bilen. 

Føler du, at du i forvejen får bevæget dig udmærket, evt. via dit arbejde, så sørg for at 

introducere noget mere wellness orienteret bevægelse, eksempelvis ved at du opsøger et 

træningscenter og dyrker yoga, går i dampbad m.m, for at få en afstressende, fysisk oplevelse. 

Dette kan naturligvis anbefales til alle…... 

Hvis du har et par løbesko, og ikke får dem brugt, så Gind dem nu, og stil dem frem, på et 

forpligtende, synligt sted. 

Så bliver det nemmere at rent faktisk hoppe i dem. 

Få aller helst lagt en aktivitet ind i din hverdag, der får din puls mærkbart i vejret. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion dagligt. 

Det afgørende er, at du hele tiden gør en lille smule mere end du gjorde i går. 

Lad være med at lave en stor revolution på én gang. 

Din krop vil sandsynligvis hade dig for det, og risikere at vende tilbage til nogle vaner som 

måske nok var usunde, men mindre smertefulde. 

Sæt dig derfor delmål. 

I dag trappen. I morgen cyklen. Måske en gåtur rundt om søen? Arranger en prøvetime i et 

træningscenter. 

Men begynd forandringsprocessen med det samme! 

(Bare lidt...please...din krop vil ELSKE dig for det!) 

Når der ikke kan slås nok på denne tromme, hænger det sammen med nogle biokemiske 

kendsgerninger om hjernens signalstoffer, som vedrører alle, der har haft misbrugt 

stemningsændrende stoffer (herunder alkohol). 

Det vil sige, at når en misbruger ønsker sig gode fornemmelser, så vil den første indskydelse 

altid gå på, at introducere disse ved at udføre en stemningsændrende handling, udenfor én 

selv (typisk at indtage alkohol/stof). 

Dette nævnes som kontrast til at fastholde opmærksomheden på de indre tilstande og at lære at 

håndtere disse på en moden facon, herunder at bearbejde de tankemønstre som med fordel 

kunne dirrigeres i nye retninger. 

Disse misbrugs-‐prægede, stemningsændrende handlinger, der her refereres til, indebærer 

samtidig, at kroppens egen kemiske fabrik forbliver uvirksom, fordi den ikke holdes i træning. 

Efter en sådan periode med “doping i afdelingen for lykkefølelser”, sker der nemlig ofte det, at 

mennesker, når de ophører med brug af de stemningsændrende stoffer, falder ind i nogle meget 

forventelige perioder af (oplevet) depression. 

Det er nærmest logisk følge. Når hjernens fabrik ikke er sat op til at producere de rigtige 

signalstoffer, kan det ikke være anderledes. 

Fænomenet er at sidestille med en muskel, der er utrænet. Den vil heller ikke kunne fungere 

efter hensigten. 

Et andet, betragteligt problem, der kan tænkes at have sine rødder i samme forhold er, at 

mange, der på denne måde har haft stimuleret sin hjerne med on/off-‐knappen i 

uhensigtsmæssige doser, risikerer at havne i unødvendig, antidepressiv behandling, for nogle 

symptomer, der enten kun ville have været forbigående, hvis de Gik mere tid til at rette sig op, 

eller som ikke er blevet korrekt sat i forbindelse med et (mis)brug af stemningsændrende 

stoffer. 

173

(Se også afsnit om depression s. 199) 

I alle tilfælde, vil kroppen, efter en periode med kemisk overstimulering (ved misbrug), have 

usigeligt godt af at selv komme på banen, i forhold til frembringelsen af bl.a. endorQiner og 

andre signalstoffer, der har en glædesfrembringende effekt. 

Disse velkendte, velbehags-‐frembringende stoffer er altså en behagelig sideeffekt af al fysisk 

træning/motion/bevægelse. 

En anden glædelig bi-‐effekt af fysisk træning, er den stærkt afstressende virkning, motionen 

har på kroppen. 

Emnet stress behandles selvstændigt i et kommende afsnit, men allerede med henvisning til 

bogens tidligere gennemgange af stress, i forhold til fornuftige erstatningsaktiviteter, tør det 

være indlysende, at fysisk træning er et af de mest effektive anti-‐stress instrumenter, der 

Gindes. 

Spørgsmål til dagbogen: 

Hvordan har du det med at blive talt til, om nødvendigheden af fysisk træning (bevægelse)? 

Tænker du, at det var da dejligt, at få det udstillet...det må jeg hellere se at komme i gang med? 

Eller har du mere lyst til at kaste noget tungt efter mig (forfatteren), fordi jeg for 1000 gang, og 

som en bedre Chris Macdonald, gør ikke bare opmærksom på det indlysende -‐ men også tramper 

rundt i et bed af dårlig samvittighed? 

Hvis du godt véd alt dette, men ikke sætter handling på, hænger det sandsynligvis sammen med 

enten et indgroet selvhad, dårligt selvværd, angst for at mærke, hvor dårlig formen I 

VIRKELIGHEDEN er, eller noget andet kedeligt -‐ som dog altsammen givetvis vil få “kam til sit 

hår”, hvis du begynder at skrive om det. 

Prøv derfor, om du kan skrive lidt om dit forhold til fysisk træning, i din dagbog. Prøv også at 

opstil nogle få punkter, som forekommer realistiske for dig, som du gerne vil forpligte dig til. 

Det er MEGET, MEGET VIGTIGERE, at du kommer i gang med NOGET, end at du gør noget 

“perfekt”. 

Stop læsningen hér, og skriv lidt om, hvad der falder dig ind, vedrørende dit eget behov for at 

være fysisk og motions-‐udøvende. 

174

Trang-‐dæmpere -‐ kosttilskud 

I de følgende afsnit beskrives forskellige kosttilskud, olier, vitaminer m.m., som 

erfaringsmæssigt har en trang-‐dæmpende effekt. 

Det vil sige, at véd at spise nogle af de hér anbefalede kosttilskud, vil du komme til at opleve, 

at det bliver forholdsvist lettere at ikke give efter for trangen til at drikke alkohol -‐ imod dit 

eget ønske! 

Indtagelsen af disse produkter, i trang-‐dæmpende øjemed, er afprøvet af en lang række 

kemisk aGhængige/storforbrugere (og andre, med en usund trang efter eksempelvis sukker), 

og fælles for alle vidnesbyrdene er, at de beretter om en markant nedsat trang til alkoholen/ 

de søde stoffer, når indtaget. 

Disse områder falder givetvis udenfor normale “videnskabelige interessefelter” (læs: 

medicinal industrien), dels fordi det drejer sig om naturlige produkter, der ikke fremstilles 

kemisk, men givetvis også, fordi der ikke er store økonomiske incitamenter til at udforske 

disse emner. 

For disse produkter gælder også, at man ikke må fremhæve særlige effekter uden 

(videnskabelig) dokumentation, uden samtidig at risikere at blive anklaget for kvaksalveri! (I 

hvert fald, hvis man er producent og står til at tjene penge på markedsføringen heraf.) 

Men nu er jeg ikke producent, og jeg har INGEN økonomisk gevinst ved at du enten vælger 

eller ikke vælger at lytte til disse råd. 

Der er således intet af alt det, der nævnes i det følgende, som jeg ikke selv har erfaret på min 

egen krop. 

Alle mine individuelle klienter, der gennemgår alkohol-‐bevidstgørelses forløb i min klinik 

anbefales naturligvis at indtage de samme præparater, og jeg kan melde om rigtigt positive 

reaktioner herfra, også! 

Alle de nævnte præparater kan købes i håndkøb, i materialister, helsekostforretninger og på 

internettet. 

Det første kosttilskuds-‐præparat, jeg vil anbefale er: 

175

Ipe Roxo 

(Lat: Tabebuia Impetiginosa), er et træ, der vokser i Sydamerika og som har været benyttet til 

sundhedsfremmende formål af mennesker i årtusinder. Det er stærkt antioxidant, og 

anbefales især i kapsel-‐form til formålet med at dæmpe drikke-‐ og sukkertrang. Det Gindes dog 

også som dråber og som the. 

Hvis du (efter indkøb) vrider en enkelt kapsel fra hinanden, vil du se det granulerede 

inderbark fra træet, der udgør selve kosttilskuddet. 

Er du helt ny i forehavendet med at lægge alkohol-‐vanerne om, kan det anbefales, at du tager 

3 kapsler om morgen (morgenmad), og 3 om aftenen (aftensmåltid). 

Når du føler, at du har fået “vendt strømmen” i forhold til at observere trang-‐fænomenet, så 

kan du sandsynligvis skrue ned for dosis, til enten 2-‐2,2-‐1 eller en anden dosis, som du måske 

selv fornemmer er den rigtige. 

Jeg tager f.eks. selv Ipe Roxo (3 stk.) om morgenen, i dag, rimeligvis mere for den antioxidante 

effekt end for den (alkohol) trang-‐dæmpende. 

Selvom det altså ikke er for at bekæmpe en trang efter alkohol, som jeg ikke trækkes med 

mere, så er det som om, at jeg (på den gode måde) er blevet tilvænnet effekten af Ipe Roxo-‐ 

kapslerne. 

Specielt, er jeg begejstret for, at de også virker regulerende på “den søde tand”, som jeg i dag 

holder under skarp observation. 

Min tanke, i dag, omkring brugen af Ipe Roxo, er derfor, at jeg vil fortsætte med at spise dem, 

på tidsubestemt basis. 

B-‐komplex 

Det har i mange år været helt standardiseret alkohol-‐behandling, at man tilbyder alkoholikere 

stærke B-‐vitamin tilskud. Nogle gange endda som vitamin-‐indsprøjtninger, når 

misbruget har stået på så længe, at der er tale om deciderede fejlernæringstilstande. 

Alkoholen bidrager også selv til at fortrænge B-‐vitaminerne, som har meget at skulle have 

sagt i forhold til følelsen af at være “nervesystems-‐mæssigt i over-‐/underskud”. 

At tilføre ekstra B-‐vitamin er således også en abstinens forebyggende funktion. 

176

Når man har drukket mere end godt er, i længere tid -‐ næsten uanset om det har været i 

mindre eller meget store doser over det anbefalede, kan man høste glæde af et ekstra B-‐ 

vitamin tilskud. 

Til det formål Gindes der Glere forskellige B-‐komplex præparater, som består af en 

sammensætning af Glere forskellige B-‐vitaminer. 

Dét, der bør være afgørende for valget af et godt B-‐komplex, til dette formål, er at det rummer 

både B5, B6 og B12. Disse er det, som er særligt gavnlige kompensationer ved alkohol-‐ 

overforbrug. 

Hvis du ønsker at gå ud over den anbefalede dagsdosis, så alliér dig med kompetent 

kostvejleder først. 

Multi-‐vitamin. 

Har du en tid lang “levet hårdt”, med måske uregelmæssig kostindtagelse, er det givet, at et 

tilskud af et multivitamin vil være på sin plads. Der Gindes en lang række forskellige produkter, 

der er glimrende. 

Produktet Spektro kan anbefales, der kan købes i de Gleste Matas og helsekost forretninger 

men også mange andre vil være glimrende. Forhør dig med sagkyndige, hvis du er i tvivl. 

C-‐vitamin. 

C-‐vitamin er især et godt kosttilskud p.g.a. dets stærkt antioxidante indvirkning. Det hjælper -‐ 

udover forebyggende på forkølelser m.m. -‐ således også på langvarige stress tilstande, som 

mange med alkohol-‐overforbrugsproblemstillinger må siges at være stærkt 

overrepræsenterede med. 

Essentielle Olier. 

Et andet meget underoplyst, tilbagefaldsforebyggende fænomen, er essentielle oliers 

betydning for kroppen. 

Disse er i særdeleshed olier indeholdende fedtsyrerne Omega 3-‐6-‐og 9, hvoraf tilførslen af 

omega 3, udefra, er den vigtigste, fordi vi får megen af Omega 6 og 9 fedtsyrerne igennem 

vores kost. 

Der Gindes ikke megen fagkundskab, der understøtter disse observationer i forhold til 

misbrug, andet end, hvad jeg selv, og sammen med mig, en række andre kemisk aGhængige, 

har erfaret på vore egne kroppe. 

Min egen erfaring med disse spørgsmål blev således erfaret gennem deltagelse i forskellige 

mad kurser, samt ved en nødvendiggjort omlægning af kost og livsstil, da mit sukkerforbrug 

eksploderede, på en måde, så der for mit trænede øje ikke var den mindste tvivl om, at der var 

en direkte sammenhæng med min kemiske aGhængighed. 

Selvom der altså ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af relationen imellem oplevelsen 

af trang og olier, så er der en mængde undersøgelser, som viser, at mangel på omega 3 

fedtsyrer bidrager til både psykiatriske, neurologiske og udviklingsmæssige problemer. 

Bl.a. anbefales indtag af omega 3 fedtsyrer af visse specialister som et reelt 

behandlingsalternativ til eksempelvis det amfetaminlignende stof Ritalin, som i dag anvendes 

bredt til både børn og voksne med DAMP (ADHD) problemstillinger. 

Mange mennesker, der selv har haft oplevet trang fænomenet som kemisk aGhængige, vil have 

erfaret, at der er tydelige sammenligneligheder, uanset om trang fænomenet skyldes en trang 

efter alkohol, forskellige narkotiske stoffer, nikotin eller for den sags skyld, en trang efter 

sukker. 

177

Trang-‐fænomenet har en rød tråd løbende igennem sig, uanset om trangen er efter det 

ene eller det andet stof. 

Der Gindes (endnu) ikke nogen videnskab, der kan dokumentere, hvad jeg her påstår, men 

med basis i dels egne erfaringer, og fra terapi-‐arbejdet med et stort antal kemisk aGhængige 

igennem en årrække, kan jeg med en vis vægt konkludere, at trangen føles ens 

(og sandsynligvis kommer det samme sted fra, i hjernen), også selvom intensiteten og 

kontroltabet og de negative konsekvenser er meget forskellig for de forskellige typer 

aGhængighedskabende stoffer. 

Når TRANG sætter ind, registreres en meget kraftig mangel på noget, som for kemisk 

aGhængige mennesker er sværere at håndtere end for andre. 

Efter (på det tidspunkt) at have beskæftiget mig med misbrug og aGhængighed i 14 år, var det 

således en interessant ny teori at få forelagt, da jeg i relation til sukker-‐trang, på forskellige 

kurser, blev oplyst om, at indtagelse af righoldige mængder sunde kold-‐ eller mekanisk 

pressede olier, ville væsentligt dæmpe trangen. 

Dette er ikke noget, som tidligere har været kendt eller undervist i, i de misbrugsbehandlings-‐ 

sammenhænge, jeg var en del af, da jeg arbejdede på forskellige behandlings institutioner. 

Efter at have implementeret denne metode i mit eget liv, og i behandlingsplanerne for 

klienterne på min egen klinik, kan jeg dog bekræfte, at det er et meget mærkbart instrument i 

forhold til at bekæmpe (sukker)trang. 

Jeg kan derudover meddele, at repræsentanter for behandlingsinstitutionen Tjele 19 ikke bare 

var deltagende ved samme kursus 20 , men efterfølgende også har implementeret dette 

behandlingstiltag overfor deres klienter af både alkohol-‐ og stofmisbrugere på deres døgn-‐ 

behandlingsinstitution (for kemisk aGhængige mennesker). 

Og der rapporteres, også om indsatsen på Tjele, at det er en stor succes. 

Det er givetvis svært at måle resultaterne af olie-‐indsatsen på andet end forsøgspersonernes 

egen fornemmede tilfredshedsgrad, men denne rapporteres som sagt til at være høj. 

Når denne sammenhæng bliver yderligere belyst, vil indsatsen rimeligvis sprede sig til andre 

behandlingsinstitutioner også. 

På Tjele, hvor man tilsyneladende ikke er bange for at eksperimentere med alternative veje til 

sundhed, har man også taget det følgende kost-‐behandlingsinstrument til sig. 

Protein-‐mangel 

Et andet fornuftigt tiltag, samme 6 mdr. kursus gjorde opmærksom på, var betydningen af 

proteiner 21 , i forhold til visse dele af trang fænomenet. 

19 www.tjele.com 

20 www.pernilledamore.com 

21 For kødspisere: Div. former for kød, Gisk, æg og Gjerkræ. For vegetarer: bønner, linser, nødder, mandler, quorn-‐ 

svampe, div. frø-‐sorter, pollen m.Gl. 

178

Nu havde min egen vej til deltagelse i denne kur/kursus, som sagt, været motiveret at et 

behov for at gøre op med et sukker-‐behov, der var løbet løbsk (rus-‐midlerne var på dette 

tidspunkt lagt på hylden). 

For ”det trænede øje” (mit eget!), havde der indsneget sig forskellige typer 

bekymringsvækkende adfærd i forbindelse med sukker-‐indtaget, som afgjort kunne 

sammenlignes med tidligere tiders forhold til andre stemningsændrende stoffer; bl.a. at 

købe ind og lave et lager, for ikke at løbe tør, episoder med uærlighed overfor min kone, 

derved at slik og søde sager blev indtaget i bilen (for at holde det skjult), samt fænomenet 

med at indtage ”stoffet” (sukkeret) hurtigt, for den hurtige virkning -‐ jf. 1. stadie symptomet 

hos Jellinek: Søger efter den hurtige virkning, når alkohol/stoffer indtages. 

Som professionel i behandling af andre former for aGhængighed, blev det for påfaldende for 

mig, at dette var en uønsket aGhængighedsrelation, til at jeg kunne sidde opfordringen 

overhørig. Derfor bad jeg om hjælp ved professionelle, der havde den viden, jeg manglede, i 

forhold til at udbrede aGhængighedsproblemstillingen på disse områder, også. 

På det efterfølgende grundige kursus blev der, udover relationen til essentielle olier, også 

påpeget nødvendigheden af at være opmærksom på proteiner, i forhold til udviklingen af 

(sukker)trang. 

Det var således en overraskelse for mig at erfare, hvordan stærke fornemmelser af sukker 

trang -‐ når den f.eks. kunne Ginde på at dukke op midt om eftermiddagen -‐ lod sig Gjerne med 

indtagelsen af et stykke stegt kylling eller anden proteinrig føde. 

Observationen var, at når den spontant opståede sukker trang blev tilført et gedigent input 

protein (i stedet for sukker), så reagerede kroppen som om den blev tilfredsstillet på et meget 

dybere plan, end hvad den (jeg) overhovedet var bevidst om, at der havde været behov for. 

I retrospekt, har jeg således måtte sande, at en mangeårig opdukken af sukkertrang på 

forskellige tidspunkter af dagen, sandsynligvis har været næret, for en stor dels 

vedkommende (også), af et underskud af protein. 

Da bevidstheden om dette fænomen tog til, har jeg efterfølgende sat ind med ekstra protein 

tilskud i form af kapsler, udover et større indtag af proteinrig føde. 

Og følelsen af at ramme mere rigtigt i behovs tilfredsstillelsen er heldigvis stadig uforandret i 

forhold til de første observationer, hvorfor erfaringerne gives videre her. 

Med afsæt i dels mine egne observationer, og dels i mine klienters erfaringer fra arbejdet i 

min klinik, vil jeg gerne bevidne, at en omlægning af kosten i disse spørgsmål kan grundigt 

ændre i forekomsten af trang fænomenet. 

Om dette lader sig udbrede på også andre former for trang, er således det springende punkt, 

som nærværende forfatter ikke har megen tvivl om, er en rimelig konklusion. 

Det understreges dog samtidig, at selvom opdagelsen var ny for mig -‐ og med mig, for 

en stor del af den behandlingsverden, jeg kender til -‐ så er det her almindelig udbredt 

viden i mange andre, mere ernæringsstærke fagområder. 

Nu må mange Qlere, indenfor alkohol-‐behandlingen (også gerne de offentlige tilbud) 

dog gerne få øjnene op for, at der Qindes disse rigtig udmærkede og lettilgængelige 

hjælp-‐redskaber! 

Der henvises for interesserede til især de kost og ernæringseksperter, der gør brug af iris-‐ 

diagnose, herunder forskellige heilpraktikere og ernæringsterapeuter, komplementær 

179

ehandlere (eksempelvis www.frededamgaard.dk ), www.pernilledamore.com, forfatteren til 

Kernesund familie, Ninka-‐Bernadette Mauritson (www.kernesundfamilie.dk) m.Gl., som alle 

synes at have forstået hvor betydningsfuld (blandt andre ting) olier og proteiner er for vores 

velvære. 

Skulle disse meget vigtige kostbaserede tilgange til velvære have vakt en interesse og en lyst til 

at forfølge dette spor yderligere (herunder at afprøve de afgiftningskure m.m., der beskrives 

af Glere af ovennævnte kostvejledere), så kan dog herfra kun gives en betinget anbefaling. 

Det vigtigste er nemlig, at timingen er rigtig. 

Det vil sige: 

Få først eventuelle overforbrug/misbrugsproblemstillinger bragt under kontrol, inden 

alle andre livsområder søges revolutioneret! 

Det anbefales derfor, at du ikke bliver voldsomt meget mere ambitiøs i disse spørgsmål, end 

hvad der beskrives på disse sider. 

Først, når der er opnået en stabilitet i forhold til de ønskede målsætninger på 

misbrugsområdet, bør en udvidelse af dette interesseområde -‐ til bl.a. et indbefatte egentlige 

afgiftningskure m.m. -‐ overvejes. 

Hvis vi et øjeblik repeterer, at al den fremmeste videnskab for indeværende peger på en 

sammenhæng imellem et fravær af signalstoffet dopamin, der har med hjernens 

belønningscenter at gøre, og udviklingen af aDhængighed, så bliver det interessant, at 

indtagelse af både sukker, olier og proteiner alle bevisligt fremmer forekomsten af 

dopamin. 

Vi er -‐ som sagt -‐ i disse spørgsmål ude i afdelinger, der endnu ikke er videnskabeligt belæg 

for at bevise (at al trang er ens), men lad ikke fraværet af undersøgelser forhindre dig i at gå 

ud, og selv gøre dig nogle erfaringer, i disse spørgsmål. 

Det koster så forholdsvis lidt, i både kræfter og økonomi, at det er nærmest hovedløs gerning, 

at ikke afprøve disse teorier i praksis, hvis man har problemer med indtagelsen af rusmidler 

(fremmet af trang-‐fænomenet). 

Eksperimenterne kommer således anbefalede! 

HUSK: 

Der Gindes et naturlægemiddel ved navn HUSK, der består af psyllium frøskaller, eller 

“Loppefrø”, som de også kaldes. Det er ikke særligt dyrt, men i oplevet livskvalitet, har det for 

nogle en nærmest ubetalelig effekt. 

Selve midlet har til formål at stabilisere tarmenes peristaltik (den måde fødeemner føres frem 

i tarmen) og anbefales derfor især i forbindelse med kolesterol-‐problemstillinger, ved 

forstoppelse og træg mave, ved irritabel tyktarm og ved diarré. 

Ovenfor, har jeg nævnt, at der kan være en sammenhæng imellem mennesker med en “for sød 

tand” (som i mange tilfælde mere reelt er “en for sukret tarm”) og stabiliseringen af 

organismen, efter et opgør med for stor alkohol-‐indtagelse. 

180

Igen, det er meget svært at henvise til undersøgelser -‐ andet end de personlige beretninger og 

erfaringer jeg selv, og med mig en lang række klienter -‐ har gjort os. 

Men at tage et glas opslemmet HUSK (de Gindes også i andre smagsvarianter, hvor der er 

tilført eksempelvis revet æble-‐ og appelsinskal, hvis man foretrækker dette), på daglig basis, 

kan skænke en oplevelse af fordøjelsesmæssig RO, som er med til at holde en 

umådeholden alkohol-‐trang i ave. Til en meget billig pris. 

Og hvis du synes dette er mærkeligt, så tillad mig at Gilosofere over, at når sådanne 

anbefalinger ikke er normen, til hverdag, så skyldes det ikke, at de ikke virker. Men mere 

sandsynligt, at lægemiddel-‐produktion er BIG BUSINESS, og at der ikke har været noget 

økonomisk incitament til at pege i disse retninger! 

Den sidste kostmæssige anbefaling, i denne bog, er i sin tid blevet præsenteret for mig under 

overskriften: 

Det indre brusebad 

Det sidste kost råd er gratis og rimeligvis det aller letteste at følge: 

Det går ud på, at man skal starte sin dag med at vise omsorg for sin krop ved at indtage dét, 

der svarer til to krus med vand -‐ helt almindeligt rent vand -‐ inden man foretager sig noget 

som helst andet. 

Det vil sige: Inden man drikker kaffe! Inden man ryger en cigaret! Inden man spiser morgenmad 

m.m. 

Tankegangen er -‐ udover at dine hjerneceller vil elske dig for det, fordi de hermed får langt 

bedre mulighed for at kommunikere indbyrdes -‐ at dine indre organer, i mindst lige så høj 

grad som dit ydre, har brug for et (indre) brusebad. 

Når du på denne måde sørger for at lade din krop få en god og nødvendig gennemskylning, 

inden du foretager dig noget som helst andet, så vil den belønne dig med øget velvære og 

funktion, igennem resten af dagen. 

Snyd ikke dig selv for denne fordel!!! 

Indkøbsliste: 

Det følgende afsnit forklarer, lidt mere detaljeret, nogle af de ting, du med fordel kan gå ud og 

anskaffe dig straks, hvis du har fået lyst til at eksperimentere med forskellige trang-‐ 

dæmpende fødevarer. 

OBS: Hvis du tager medicin -‐ eksempelvis blodfortyndende -‐ så kast dig ikke ud i nogle 

af disse eksperimenter, uden først at have konsulteret egen læge! 

Ipe Roxo: 

Ipe Roxo kan indkøbes i næsten alle Matas og helsekost forretninger, udover på nettet. Den 

anbefalede indtagelsesmåde er i kapsler, som kan købes i glas af henholdsvis 90 og 360 

kapsler. 

Indtagelsen: 

Indtag til at begynde med gerne 2 x 3 kapsler, morgen og aften. Gå efter et par uger ned til den 

mængde, der føles rigtig. Jeg har aldrig selv (eller nogle af mine klienter) mærket til 

181

ivirkninger af nogen art. Du skal dog være opmærksom på, at du godt kan blive lidt mere 

tørstig. 

Vitaminer: 

For såvel Multivitamin, B-‐komplex og C-‐vitamin gælder det, at der Gindes en mængde af tilbud, 

som kan fås hos Materialister, Helsekostforretninger og på nettet. 

Indtagelsen: 

Følg i udgangspunktet anbefalingerne på dåserne -‐ eller lad dig rådgive af professionelle i 

personlige samtaler. 

Omega 3 fedtsyreholdige olier: Hørfrøolie, Rapsolie, Giskeolier m.m. 

For hørfrø-‐ og rapsolierne gælder det, at de, aller helst skal være kold-‐ eller mekanisk 

pressede, for at udvindingsprocesserne ikke skal have ødelagt noget af den godgørende effekt; 

Giskeolien gør sig måske bedst i kapselform p.g.a. smagen. 

Indtagelsen: 

Indtagelsen er altid det springende punkt i forhold til olier. Hvor meget skal man indtage? Og 

hvordan? Om det, er der kun at sige, at det er helt individuelt. 

Hvis vi starter med måden at indtage olien på, så kan man hard core, indtage det rent, på en 

ske, eller i et lille shot glas. Det er min egen foretrukne måde. 

Uden så mange dikkedarer. 

Men det er ikke alle som bryder sig om smagen/konsistensen af olier. 

En anden, anbefalelsesværdig metode er derfor iblandet frugtjuicer, smoothies, yoghurter 

m.m., som ikke bare samtidig giver et velkomment antioxidant vitamintilskud, men som 

også effektivt slører den smag og konsistens, der kan være svær for mange at kapere. 

På mad, kan man med fordel sprede olier, i rundhåndede mængder. 

Her tænkes udover de nævnte olier, også på gode koldpressede olivenolier m.Gl. 

Hvor meget olie, er det så meningen, man skal tage? Én og anden kunne måske indvende, at 

der også var et vægtspørgsmål at tage hensyn til. 

Lad mig starte med at sige, i forhold til indtagelsen af denne form for fedtstoffer, at der er 

langt Glere røster, der priser denne form for olieholdigt indtag, end det modsatte. Der er sågar 

røster, der mener at vide, at man taber sig, når man spiser olier på denne måde. 

Typisk, er det de fede, animalske fedtstoffer, vi tilrådes at være tilbageholdende med, af 

hensyn til hjerte-‐kar-‐sygdomme m.m. 

Og i forhold til at undgå egentlig fedme, anbefales det at kigge på de hurtige kulhydrater i form 

af eksempelvis hvidt brød, ris, pasta -‐ ikke at forglemme den helt store synder, sukker 22 -‐ 

førend et eventuelt forøget olieindtag afskrives. 

Hvor stor en mængde olie er så nødvendig? 

Dette spørgsmål besvares bedst ved at eksperimentere og i øvrigt holde sig for øje, at en given 

opstartfase sandsynligvis kalder på større mængder, end når kroppens depoter er blevet fyldt 

op. 

Selv indtog jeg, til at begynde med, gerne 4-‐5 olie shots på ca. 2 cl. om dagen, samt sparede 

ikke på olie ovenpå forskellige salater m.m. 

22 For mere relevant information herom, se bl.a. diverse publikationer fra www.pernilledamore.com, samt 

Ninka-Bernadette Mauritsons bog ”Kernesund familie – sådan” 

182

I dag, Ginder jeg velbehag ved at spise en lille håndfuld Giskeoliekapsler om morgenen, måske 

et par olie shots i løbet af dagen (det varierer -‐ aGhængigt af behov), og i øvrigt gavmilde 

mængder olie, ovenpå dertil egnet mad. 

Protein-‐underskud kan imødegås på forskellige måder, enten i form af øget fokus på kosten, 

eller via kosttilskud såsom kapsler eller som pulver-‐drikke. 

For meget store kødspisere er dette givetvis slet ikke aktuelt. 

Hvis man alligevel føler for, at ville give sig selv et proteintilskud, så kan fra bl.a. 

www.vitaviva.com anbefales produktet Amino 2 gram, der er tabletter med protein tilskud 

på 2 gram stykket. Materialister og helsekostforretninger fører desuden en række protein-‐ 

pulvere, som normalt forhandles til folk, der træner i motionscentre m.m. 

Indtagelsen: 

Mit eget forløb -‐ da jeg havde stor sukker trang -‐ bød mig at indtage 8 x 2 gram, den første tid 

(2-‐3 uger). Herefter trappede jeg langsomt ned. 

Denne temmeligt store dosis kan dog ikke anbefales til alle, ukritisk. Ved tvivlsspørgsmål, 

opsøg endelig professionelle for bedre vejledning, eller følg den anbefalede dosis på pakken. 

I dag går jeg i lange perioder helt uden om ekstra protein, udover hvad min kost indeholder. 

Men når jeg af og til mærker at jeg har behov for lidt ekstra, så Ginder jeg velvære ved at tilføje 

2-‐4 gram af ovennævnte Amino 2 gram kapsler. 

Det understreges igen, at dette supplerer varieret kost, det erstatter det ikke! 

HUSK/ Psyllium-‐frøskaller/ Loppefrø: 

Disse loppefrø kommer i mange forskellige udgaver, men den største producent på det danske 

marked er uden tvivl producenten af mærket: HUSK (det hedder det!) 

Det er så udbredt at mange supermarkeder fører det, bl. Coop, men ellers vil alle Materialister 

og Helsekost butikker have det på hylderne, også. I den sidstnævnte type butikker, vil du 

måske endda kunne Ginde det med forskellige smagsvarianter. Jeg kan dog IKKE anbefale de 

produkter, der er tilført sødemiddel, da dette bør undgås af alle, der har en interesse i deres 

egen sundhed. 

Indtagelsen: 

Frøskallerne kan man indtage, enten ved at de opslemmes i et glas vand, og herefter drikkes. 

Dette kan dog godt for nogle være lidt “klamt”, fordi de får en sjov baby-‐mos agtig konsistens. 

Eller også kan de drysses ud over eksempelvis yoghurt, hvad i så fald næsten ikke mærkes. 

Det eneste, man skal være meget opmærksom på er, at man begefter skal søge for at drikke 

rigeligt med vand, da maven og tarmene har brug for væde til at frøskallerne skal få deres 

gode, regulerende effekt. 

Kost og personlighedstyper. 

Til slut, i dette afsnit, skal kort opfordres til agtpågivenhed i forhold til indtagelse af særlige 

fødevarer, hvis man har diagnosticeret sig selv til at tilhøre den særlige arousal kategori af 

(mis)bruger. 

Sandsynligvis, vil du i givet fald opleve, at du skal være agtpågivende overfor både nikotin og 

kaffe (koffein), og andre (i opadgående retning) stemningsændrende (føde)varer såsom chili 

og andre ”stærke” krydderier. 

Alle vil de nemlig tjene til at give dig ”et pift opad”, som kan være behageligt nok, på rette sted, 

i rette mængder, men som kan gøre et i forvejen skrøbeligt nervesystem, som har en 

tilbøjelighed til at ”lette fra jorden”, ekstra udsat for påvirkninger udefra og følgelig øge 

chancerne for tilbagefald, på mere alvorlige, stemningsændrende stoffer. 

183

Der Gindes behandlingshjem i USA, som i erkendelse heraf -‐ når proGilen passer -‐ lader 

indbygge i behandlingsindsatsen, at den pågældende misbruger, i løbet af sin behandling, skal 

helt afvænnes fra både cigaretter (nikotin) og kaffe (koffein), på samme måde som at 

alkoholen og stofferne tages ud af ligningen. 

Hvis ellers man er i stand til at undergå en så drastisk forandring i livsstil, på én gang, så 

bliver resultatet, heraf, en meget velkommen, mere stabil psykisk sindstilstand. 

For de alle Qleste, vil en så drastisk omlægning af livsstil dog være alt for voldsom, 

på en gang. Mindre kan også gøre det. 

Det bør derfor altid overvejes meget nøje, hvor meget, man bør lade sig afgifte for, på en gang, 

og for de Gleste vil det være anbefalelsesværdigt at begynde at luge ud i stimulanserne, én ad 

gangen. 

Øvelse: 

Sæt dig ned med din dagbog og lav en liste over alle de ting, du har følt trang overfor. 

Eksempelvis sukker (chokolade), nikotin, kaffe, the, alkohol eller stoffer. 

Oplever du også (magtfuldt) trang i forhold til eksterne handlinger såsom shopping, udlevelser 

af (ekstraordinær) sexualitet, spil (lotto/gambling), og mad (udover almindelig sult)? 

Hvis dette er tilfældet, ser du måske nu tydeligere dit eget mønster af ”aGhængig personlighed”? 

Måske er også du et menneske, der lider under en for lav dopamin-‐forekomst i hverdagen? 

Kender du til et mønster af at ”Gixe” dig selv i ting, mennesker og handlinger? 

Tager du ekstra kosttilskud og olier i forvejen? 

I modsat fald, bør du nu overveje, om du bør introducere disse tiltag i dine anstrengelser for at få 

bugt med eventuelle forekomster af trang-‐fænomenet. 

Sæt dig ned med din dagbog/et stykke papir og lav en liste over nødvendige indkøb, efter at have 

undersøgt, hvad du mangler, i forhold til det anbefalede. 

Gå herefter systematisk til værks og lav dig en arbejdsplan: Hvad skal du købe, hvor? Og 

hvornår? 

Prøv at sæt handling på, så hurtigt som muligt. 

Har du olie i huset, allerede nu. Fiskeolie, hørfrø-‐, raps-‐ eller olivenolie? 

I givet fald, gå nu ud og gør dig et eksperiment: Prøv at indtag et olie shot (ca. 2 cl.) 

Glider det ned, uden de store sværdslag? 

I modsat fald, forsøg dig med en frugtjuice eller en smoothie (blended juice, frugter og bær), hvor 

olien er iblandet. 

Velbekommen! 

Vid, at du gavner eventuelle trang-‐problematikker ved disse handlinger. 

Hvordan ser det ud med protein-‐indtaget? Sukker-‐indtaget? (som evt. kompensation for 

protein?) 

Hvad fornemmer du ved tanken om at skulle indtage ekstra protein i et stykke tid? 

Sæt også protein-‐tilskud på din indkøbsliste, medmindre du er fuldkommen sikker på, at du ikke 

har yderligere behov. 

Hvordan ser det ud med dit Gitness-‐program? Er du fysisk nok? 

Lav en plan med målsætninger for, hvordan du bliver mere fysisk aktiv. 

184

Sæt umiddelbart herefter handlinger på, der bekræfter dig i, at du er slået ind på en ny 

sti! 

God fornøjelse. 

185

Attitude/indstilling -‐ villighed 

Det siges ofte, i misbrugsbehandling, at 

Det samme menneske vil altid drikke eller tage stoffer igen…….. 

Bagved dette lidt kryptiske udsagn gemmer der sig den opfattelse, at en garvet 

misbruger/et kemisk aGhængigt menneske, der ikke forandrer sig, vil altid vende tilbage til 

tidligere tiders måde at gøre tingene på -‐ og det vil sige at ty til alkohol/stoffer. 

Underforstået; der skal være en stor forandringsvillighed til stede, for at de gamle vaner ikke 

skal få taget overhånd igen, jf. afsnittet om motivation. 

En anden måde at udtrykke det samme udsagn på lyder: 

Hvis du ikke ændrer kurs nu, ender du sandsynligvis dér, hvor du var på vej hen... 

Og de Qleste mennesker har, inden et givent opgør med umådeholden brug af alkohol/ 

stoffer, haft kurs et meget kedeligt sted hen. 

Hvis man skal følge ovenstående argumentations række, så vil det altså være det samme 

kedelige sted, som man tidligere har haft inden for øjesyn, der vil blive ens endestation, hvis 

man ikke akut gør noget anderledes, nu! 

Hvis disse udsagn rummer nogen som helst sandhed i sig, er det altså af afgørende betydning, 

at der rokkes ved selve villigheden til forandring. 

Og ikke bare en kosmetisk forandring. 

Men en dybtgående forandring, der vil ændre hele dit væsen. 

Hvis du er som de Gleste misbrugskandidater, er du sandsynligvis meget egenrådig og for en 

stor del styret af vaner (it takes one to know one!). 

Disse vaner har i perioder med underskud været de indarbejdede mekanismer, du har haft 

kunnet have tillid til, nok skulle få dig sikkert i havn. 

Og de har virket. 

Men de har rimeligvis været dikteret af underskud (energimæssigt) og som sådan, har de mere 

tjent til at sørge for at undgå, at du faldt igennem, end de har bibragt nye udviklingsmuligheder. 

Mennesker i misbrug har traditionelt brug for meget forudsigelighed i deres hverdag, ganske 

enkelt fordi deres energi ressourcer ofte er i underskud. 

Ofte vil dette også komme til udtryk ved en større grad af reservation overfor andre 

mennesker, end det var tilfældet, da alkohol-‐problesmtillingen var mindre fremskreden. 

Dette hænger ikke mindst sammen med de krav, misbrugere ofte føler, at andre mennesker 

gør på deres person. 

Krav om deltagelse, krav om at yde, krav om at forholde sig til forskellige ting -‐ krav, der alle 

sammen per deQinition kommer til at ligge og konkurrere med et stadigt stigende 

ønske, eller behov, for at beruse sig. 

Der er således en meget åbenlys interessekonGlikt i spil, som efter mere tid, ofte vindes af 

aGhængigheden, der tiltusker sig stadigt mere magt. 

I hvert fald, når et regulært aGhængighedspotentiale er til stede. 

I denne proces, undergår mennesker ofte meget store forandringer; både i egne øjne og i 

omverdens. 

186

Det er efter sådanne personlighedsskift -‐ som helt grundlæggende handler om, at prioriteterne 

har forandret sig -‐ at misbrugere og misbrugskandidater kan risikere at løbe ind i udsagn fra 

deres omgivelser, i retning af: 

Du er ikke den samme, som jeg giftede mig med. Hvad er der blevet af dig? 

Du virker helt forandret. 

Desværre, tillægger mennesker, der har oplevet sådanne reaktioner fra omgivelserne, sig ofte 

en naturlig distance til dem, der peger Gingre ad dem; både for derved at undgå at såre 

venner/familie yderligere, såvel som for at bevare noget af æren i behold. 

Der er lidt ”brændt barn skyer ilden” over denne adfærd. 

Mange kedelige afvisninger og kritik af misbrugeren har nødvendigvis den effekt, at 

vedkommende bliver mere tilbageholden overfor andre mennesker; også efter at alkoholen og 

stofferne igen er taget ud af ligningen. 

Når et afvænnet menneske skal til at relatere sig til verden udenfor, hænger således ofte noget 

af det menneskesky mønster ved. 

Til dette -‐ og til opgøret med lignende mønstre -‐ kræves villighed. 

Du udfordres således på din villighed til at turde tænke: 

Ja, der er noget om snakken. Det kan godt være, at jeg har brug for at forandre mig på Glere 

planer, jo mere jeg kommer ind i dette her. 

Når jeg oplever denne nødvendighed, vil jeg vælge at kigge på det, som en kærkommen 

udfordring, som kan bringe mig videre. 

Det er i orden, når jeg bliver udfordret på mine vaner. 

Jeg vil gerne prøve at lave tingene anderledes. 

Spørgsmål til dagbogen: 

Hvordan er min indstilling til forandringer? Byder jeg forandringer velkomne? Eller hader jeg 

dem som pesten? 

Er der nogle typer forandringer, jeg holder mere af end andre? 

Hvordan er min indstilling til hele denne del af bogen, der kræver min aktive deltagelse? 

Hvad tænker jeg om at have påbegyndt et selvudviklings-‐forløb med henblik på at ransage mit 

forhold til stemningsændrende stoffer? 

Hvordan har jeg det med at have indgået en rusmiddel-‐kontrakt? 

Hvordan vil jeg have det, hvis andre Ginder ud af, hvad det er, jeg har gang i? 

Hvem, kunne jeg godt tænke mig, skulle vide om det? Hvem må helst ikke vide det? Hvorfor? 

187

Kemisk Livshistorie 

I processen af bevidstgørelse om misbrugets omfang, betydning og varighed, er vi nu nået til, at 

du skal klargøres om din kemiske livshistorie: 

Dette er en større opgave, og det er meget bedre, at du giver dig god tid, og går grundigt til 

værks, end at du haster den igennem for at hurtigt nå videre til næste punkt, næste opgave 

m.m. 

Når jeg giver en opgave af lignende karakter til mennesker, jeg har i terapeutiske forløb, 

anbefaler jeg dem altid at stykke besvarelsen op, over Glere dage. 

Erfaringsmæssigt, får man således et meget bedre produkt af at kigge på nogle af 

spørgsmålene, besvare dem, og så holde en pause. 

I den mellemliggende periode, vil du opleve, at der er dukket Glere ting op, og når du 

fortsætter næste gang, vil det derfor være fra et endnu mere bevidstgjort udgangspunkt. 

Dette Ginder meget sjældent sted med samme effekt, hvis man bare skriver det hele ud, i én 

køre. 

Anbring dig nu et sted, med god tid og din dagbog, og besvar de følgende spørgsmål: 

1) Hvad er din tidligste oplevelse med alkohol & stoffer? 

Hvem involverede den? 

Blev der drukket alkohol/indtaget stoffer i dit opvækstmiljø? 

Hvem gjorde det? 

Var nogen i din familie på lægeordineret, aGhængighedsskabende medicin (sove-‐ eller 

nervemedicin)? 

Kender du til, at nogle af dine forfædre/Gjerne eller nære slægtninge har været aGhængige af 

alkohol, stoffer eller medicin? 

Har du oplevet at blive lagt i fuld narkose? Hvor mange gange? 

Var der problemer med de voksne eller ældre/yngre søskende i familien, p.g.a. alkohol eller 

stoffer? 

2) Hvornår begyndte du selv at drikke alkohol/tage stoffer? 

Hvor gammel var du? 

Hvem introducerede dig? 

Hvor foregik det? Hvor ofte? 

Hvornår begyndte det at blive hyppigere? Hvilke stoffer tog du? Blandede du alkohol og stoffer? 

Lav en liste over alle de forskellige stemningsændrende stoffer, du har indtaget. 

Skriv ud for hvert af dem, hvilken effekt de gav dig. 

Hvad er dit foretrukne “stof” (herunder alkohol)? 

Er du (psykisk?) aGhængig? Hvornår registrerede du selv, at du var blevet (psykisk?) aGhængig? 

Hvad ønskede du at opnå, når du drak/tog stoffer? 

3) Hvordan påvirkede dit alkohol/stofforbrug dine omgivelser? 

Hvem reagerede først på dine udsvævelser? 

Hvornår gjorde de det? 

Lyttede du? 

Beskriv, for dig selv, op igennem årene, hvordan dit (mis)brug har påvirket din opvækstfamilie, 

din tilvalgte familie, dine venner og dine arbejdskammerater! 

188

Lav en liste over alle de betydningsfulde mennesker i dit liv og beskriv deres reaktioner på dit 

overforbrug/ din misbrugsadfærd! Hvad mener de om dit forbrug/misbrug? 

4) Har du selv en opfattelse af, at dit forhold til rusmidler er problematisk? 

Hvor mange gange har du forsøgt at standse dit (mis)brug eller at indtage mindre? 

Lykkedes det? 

Hvordan gjorde du? 

Har du nogensinde været i egentlig misbrugsbehandling? 

Hvad er årsagen til at du lige nu sidder og læser i denne bog? 

Har du nået din personlige bund (se også s. 90)? 

Når du har skrevet svarene færdigt, vil du med fordel kunne tage en snak med et 

menneske, du føler tillid til, om din besvarelses indhold. 

Det er altid vigtigt, at sætte ord på så vigtige processer, som bevidstgørelsesprocesser 

af denne art. 

Du skal ikke bare gå med det for dig selv! 

Hele formålet med opgaven er, at bevidstgøre for dig selv, dels, hvem har været dine 

rollemodeller, i forhold til at du har udviklet det (mis)brugsmønster, du praktiserer, og 

også, hvad er det, du har haft indtaget, igennem årene, som har afstedkommet, hvad 

sikkert er både en øget tolerance og evt. også diverse hændelser af kontrol tab. 

Hvis du føler dig overvældet over besvarelserne, og ikke har nogen at snakke med om 

det, så tøv ikke med at søge hjælp, på kommunens misbrugscenter, eller hos en dygtig 

professionel alkohol-‐coach eller lignende. 

189

Negative Konsekvenser af misbruget 

Denne opgave og erkendelserne, der gerne må følge, er måske den aller vigtigste, i arbejdet 

med at lægge sine rusmiddel-‐vaner om. 

Dette kan jeg sige med stor sikkerhed, fordi rusmidlernes natur er forførende og således altid 

vil bestræbe sig på at skabe romantiske forestillinger om, hvordan det i virkeligheden var…... 

Det var jo ikke så slemt…var det vel?….Kom nu………! 

Det er det samme punkt (6), der i WHO’s aGhængighedsdeGinition lyder: ….(patienten oplever) 

….fortsat brug, trods erkendt skadevirkning. 

Hvis nogensinde, noget har lydt naturstridigt, må det da være dette fænomen; at et menneske 

igen og igen siger til sig selv (og mener det): 

Aldrig mere! Aldrig, aldrig mere!!! 

For ved næstkommende lejlighed at hengive sig -‐ gladeligt -‐ til endnu en omgang rusmiddel-‐ 

bøllebank! 

Der synes således slet ikke at være nogen forbindelse (hukommelsesmæssigt) imellem 

de oplevede, negative konsekvenser og den side af personen, som ønsker at beruse sig. 

Dette er et meget iøjnefaldende paradoks, for i alle andre sammenhænge er misbrugere/ 

kemisk aGhængige ikke logisk usammenhængende eller utilregnelige. 

Det er KUN i rusmiddel-‐spørgsmål, at dette forekommer. 

Målsætningen må således være, at skabe sammenhæng imellem hukommelsen om negative 

konsekvenser og den oplevede lyst til mere (mis)brug. 

Det er dette, man som alkohol-‐coach/misbrugsrådgiver kan håbe på sker, når et menneske 

når sin bund. 

At man kan arbejde med vedkommende, kognitivt (forståelsesmæssigt), så han/hun bedre selv 

får øje på -‐ og husker -‐ hvilke konsekvenser dét, at give efter for beruselsestrangen, typisk 

fører med sig. 

Det bedste, man kan håbe på er, at det er de værste oplevelser, et menneske automatisk 

husker på, når det gør sig overvejelser om, hvorvidt det bør give efter for trangen igen. 

I hvert fald, hvis det er et kemisk aGhængigt menneske, som oplever kontroltab, når det først 

går i gang. 

For de kemisk aGhængige, er jo hver eneste rustur et spil russisk roulette, som nødvendigvis 

nogle må tabe. 

Også for mennesker, som ikke er nået helt så vidt, men som er begyndt at mærke til negative 

konsekvenser af (mis)bruget, må øvelsen, at bevidstgøres som i den følgende opgave, siges at 

være værdifuld. 

190

En grundig udført opgave -‐ som også rummer de følelsesmæssige minder fra 

oplevelserne -‐ vil således være særdeles velegnet til at bringe bedre perspektiv indover i 

forhold til planlægningen af det fortsatte forbrug,hvis dette er en målsætning. 

Opgaven går ud på, at du krydser af, under de forskellige rubrikker (der følger i næste afsnit), 

dé, af de nævnte konsekvenser, du kan genkende fra dig selv, og som er en direkte følge af dit 

forbrug af rusmidler. 

Når du er færdig med aGkrydsningen, venter en opgave med at uddybe nogle af punkterne (for 

dig selv). 

Note: 

Hvis du oplevede modstand på ovenstående indledning, så stands lige op og anerkend blidt for 

dig selv, at dette er et svært emne og at der (muligvis) er noget i dig, som vil forsøge at kæmpe 

imod en sådan bevidstgørelse. 

Hvis dette var tilfældet, så træf nu en bevidst beslutning om at fortsætte ned af denne sti, også 

selvom om du må opleve en smule ubehag i begyndelsen. 

Du har kurs imod et mål som rigeligt ophæver dette ubehag. 

Hold en pause, inden du fortsætter! 

191

192

Negative konsekvenser af mit (mis)brug af rusmidler 

Sæt kryds i nedenstående skema, ud for alle de konsekvenser, du mener, at dit forhold 

til rusmidler har afstedkommet: 

Er du ”kun” ved at anskue et forhold til alkohol -‐ og har aldrig haft misbrugt andre 

stemningsændrende midler -‐ vil du ganske givet kunne glæde dig over, at der er mange punkter 

på den nedenstående liste, som du aldrig vil have været i nærheden af. 

I stedet for at blive forarget over, at overhovedet blive sat i bås med mennesker, som har 

pådraget sig denne anden form for negative konsekvenser, så glæd dig blot over en mere 

begrænset konsekvens-‐proGil. 

Kryds venligst af, nedenfor. 

OBS: 

KOLONNERNE KØRER NEDEFTER, OGSÅ VED SIDESKIFT -‐ GÅ DERFOR HELT NED TIL 

BUNDEN AF EN GIVEN RUBRIK, INDEN DU TAGER HUL PÅ EN NY. 

EN RUBRIK, DER ER STARTET I VENSTRE KOLONNE, FORTSÆTTER ALTSÅ PÅ VENSTRE 

KOLONNE PÅ DEN NÆSTE SIDE . 

HVIS DU BLANDER IMELLEM SIDERNE (HØJRE/VENSTRE) PASSER KONSEKVENSERNE 

IKKE MED OVERSKRIFTEN. 

193

Negative konsekvenser af mit (mis)brug 

Fysiske konsekvenser Sæt kryds Etisk Sæt kryds 

Føle sig dårligt tilpas Løgne 

Søvnbesvær Ulykkelig 

Dårlig fordøjelse Brud på egne værdinormer 

Problemer med afføringen Utroskab 

Leverskader Uærlighed 

Kommet til skade Tyverier 

Oplevet black outs Slået ting i stykker i vrede 

Hukommelsestab Skadet andre fysisk/psykisk 

Ulykker Bedrevet svig 

Dårlige tænder Udvist dårlig dømmekraft 

Indlæggelse på psykiatrisk (evt. 

tvang) 

Båret nag 

Indlæggelser på hospital Udvist uansvarlighed 

Opkastninger Selvmordstanker 

Nedsat hygiejne Selvmordsforsøg 

Nedsat kondition Andet: 

Ophør af menstruation 

Tab af vægt/Vægt forøgning 

Brug af stoffer for at blive rask 

Svedeture 

Abstinenser 

Kuldegysninger 

Infektioner Følelsesmæssigt/Mentalt 

Dårligt blodomløb Jalousi 

Hallucinationer (hørelse) Misundelse 

Hallucinationer (syn) Arrogance 

Antabus Angst 

Metadon Selvmedlidenhed 

Dårlig korttidshukommelse Mislykket 

Søvnproblemer Skyld 

Dårlige spisevaner Skam 

Uforklarlig træthed Tåler ikke kritik 

Rystelser Fobier 

Dårlig balance Indbildsk 

Blandingsmisbrug Selvforagt 

Hjertebanken Egocentreret 

Højt blodtryk Druk-‐sentimental 

194

Lavt blodtryk Rædsel 

Alkoholforgiftning Ulykkelig 

Udpumpning Svært ved at lytte 

Overdosis Desperation 

Prostitution Fordømmende 

Andet: Vrede 

Arbejde 

Ensomhed 

Bondeanger (fortrydelser) 

Had 

Føle sig (uretmæssigt) krænket 

Dårlig selvtillid 

Nem at provokere 

Planlægger misbruget 

Sygemeldinger Mistænksom 

Mødt op med tømmermænd Dårlig samvittighed 

Nedsat præstationsniveau Urolig 

Usamarbejdsvillig Følelser af magtesløshed 

Humørsvingninger Hjælpeløs 

Mange forskellige arbejdspladser Sorg 

Opsigelser Benægtende 

Fyringer Fordomsfuld 

Mundtlige advarsler Bedrevidende 

Skriftlige advarsler Andet: 

Dårlig produktivitet 

Dårlig evne til at følge med 

Mistillid fra arbejdsgiver 

Dårlige beslutninger 

Brug af alkohol/stoffer på 

Familie/Socialt 

arbejdspladsen 

Ude af stand til at møde om 

Isolering 

mandagen 

Omplaceringer Dårligere kontakt med børnene 

AGbrud af uddannelse Svigtet egne børn 

Fratagelse af ansvarsområder Køb af venner 

Usikker optræden Følelsesmæssige udbrud overfor familien 

Tyverier Skænderier 

Forsovelser Passiv aggression (møder eller ”straffer” 

verden med tavs vrede) 

Andet: Stjålet fra familiemedlemmer 

Skilsmisser 

Separation 

195

Økonomisk 

Psykisk vold 

Svær at omgås som ædru/stoffri 

Tab af venner 

Relationsforstyrrelser 

Solgt huset/lejligheden Følelse af at være anderledes 

Solgt inventar Farer op uden grund 

Salg/pant af andre ejendele Udsættelse af gøremål 

Gæld Grandios adfærd (storhedsvanvid) 

Overtræk af konto Svigtet samlever 

Køb af unødvendige sager Svigtet mand/kone 

Bistandshjælp Tab af tillid 

A-‐kasse Flytning 

Lån Skift af venner 

Konkurs Følelse af at stå udenfor 

Ikke betalt regninger Ikke indbudt til fester 

Skattegæld Projicering af skyld/skam over på andre 

(giver andre skylden) 

Pantefoged Sætte familie eller venner i forlegenhed 

Ubetalt narkogæld 

ca. kr. 

Ubetalte værtshusregninger 

ca. kr. 

Smidt ud af fagforening 

Har i alt brugt ca. beløb til alkohol/ 

stoffer kroner………… 

(Det er svært at svare på, men prøv at 

gøre et overslag, i runde tal) 

Andet: 

Andet: 

Kriminalitet Sexuelt 

Smugling Overdreven sex ved beruselse (rus-‐ 

påvirkning) 

Forsikringsbedrageri Tab af potens 

Tyverier Utroskab 

Svindel Kønssygdomme 

Indbrud Har ladet sig udnytte 

Kørsel i påvirket tilstand Tilfældige partnere 

196

Ulovlig kørsel Mangel på glæde ved sex 

Hærværk Afvist p.g.a. beruselse 

Slagsmål Ulyst fra partner 

Mishandling Mange partnere 

Betingede domme Prostitution 

Samlet tid afsonet i fængsel: Brugt sex for at opnå 

Andet: Ingen sexappetit 

Andet: 

Når du har sat krydserne én gang, så læg skemaet fra dig og hold en pause. 

Lad der gå et stykke tid. 

Når det føles rigtigt igen at se på konsekvenserne, så tag skemaet frem igen, og 

observer, om der ikke har indsneget sig lidt Dlere krydser end første gang, du gennemgik 

det. Det plejer der at gøre. 

Dét, der typisk sker, når folk gennemgår en opgave som denne, er, at de overraskes over, hvor 

omfangsrige, de negative konsekvenser har været. 

Overraskes over hvor mange livsområder, der har været berørt. 

Måske er dette også tilfældet for dig? 

Men det er desværre ikke nok at passivt krydse konsekvenserne af, og så håbe på, at du rent 

faktisk vil kunne huske dem, næste gang, du står og skal veje for og imod, i en snæver vending. 

Dertil er rusmiddelkraften for forførende og vidnesbyrdene for massive til, at det er 

realistisk at tro, at valget vil falde ud til fordel for sund fornuft. 

Vi skal altså ind og lave nogle stærkere hukommelsesmæssige bindinger på disse spørgsmål. 

Bindinger, som også rummer dine følelser. 

Vi udvider derfor nu opgaven. 

Du bedes gå tilbage i opgaven og kigge på hovedrubrikkerne fysiske konsekvenser, arbejde, 

etisk, følelsesmæssigt/socialt, økonomisk, familie/socialt, sexuelt og kriminalitet. 

-‐ og herefter udvælge mellem 3 og 5 forskellige konsekvenser fra hver rubrik, som du i særlig 

grad mærker ubehag ved, når dine øjne falder på dem. 

Det skal med andre ord virkelig være de af konsekvenserne, du er mindst stolt af! 

Det er vigtigt, at du er ærlig og anerkender, hvad der er passeret og hvad det stadig gør ved dig 

at huske tilbage herpå. 

Beskriv herefter i din dagbog udførligt, ud for hvert punkt: 

197

Hvordan tog situationen sig ud? 

Hvem var involveret i situationen? Hvad skete der? 

Hvad Gik det af konsekvenser? 

Hvilke følelser vækker det hos dig at genopleve situationerne? 

Hvordan har det påvirket dine relationer efterfølgende? 

Har det fået andre konsekvenser? 

Når du har gjort det med alle punkterne, er du måske parat til at gå videre til næste opgave. 

Det kan også være, at du i stedet har brug for, at samtale med et andet menneske om den 

proces, du er påbegyndt. 

Dette kan varmt anbefales -‐ ikke mindst for at undgå, at dette bliver en “venstre hånds 

opgave”. 

Fra mine erfaringer med denne form for arbejde sammen med mennesker i behandling, kan 

jeg fortælle, at rigtig mange mennesker kommer til mig, efter at have forberedt sig hjemmefra, 

og udbryder: Det var da ikke særligt svært! Var det bare det? 

Lige indtil vi sætter os ned og snakker sammen om, hvordan hver enkelt punkt udspillede sig i 

virkeligheden, hvem var til stede, hvad skete der m.m.? 

Det er således især den proces med at beskrive hændelsesforløbene og ikke mindst de berørte 

(andre) menneskers følelsesmæssige reaktioner, som kan være ret anstrengende at sætte ord 

på -‐ med stor efterfølgende bevidsthedsskabende effekt til følge. 

Læg derfor bogen væk, og giv nu dig selv (hvis det er realistisk) et tidsrum med et andet 

menneske, du har tillid til. 

Måske er din partner til stede. Måske skal du opsøge en god ven eller veninde, et andet 

familiemedlem eller andre. 

Når du sidder sammen med dette andet menneske, så bed om lov til at måtte fortælle om, 

hvad det gør ved dig, at se dig selv spejlet, i en opgave og bog som denne. 

Hvis du er blevet følelsesmæssigt berørt af opgaven og ikke har et menneske tæt nok inde på 

livet til, at du vil kunne samtale om disse forhold, skulle du måske gøre dig overvejelser om at 

enten kontakte en professionel misbrugsterapeut, eller opsøge Anonyme Alkoholikere, eller et 

af de andre beslægtede 12 trins fællesskaber. 

I disse fællesskaber, vil din frustration, sorg, angst med mere ikke være ubekendte størrelser. 

Og husk på, at det eneste, der kræves for at blive medlem (selv for et prøve-‐medlem) er 

et ØNSKE om at holde sig ædru/stoffri den pågældende dag. 

Der er “no strings attached”. 

198

Angst/depression 

Et afsnit om depression vil forhåbentligt være overGlødigt i en bog som denne. 

Men det er også meget sandsynligt, at det er det ikke…. 

Der vil altid, på et givent tidspunkt, være mennesker, som overforbruger alkohol (og andre 

stoffer), fordi de lider af behandlingskrævende depression. 

Det kan således være vanskeligt at skille deres misbrugsproblematik fra deres depressions 

problemstilling, og det er sandsynligt, at en del af disse menneskers misbrug må opfattes 

som selvmedicinering. 

Som Jellinek-‐kurven viste med tydelighed, kan eksempelvis symptomet angst være en direkte 

konsekvens af et fremskredent misbrug, der efterlader nervesystemet overbelastet. 

Den nervemæssige overbelastning fornemmes altså som angst. 

Det er dog samtidig et klassisk symptom, også på depression, hvorfor det er let at forestille sig, 

at der ofte sker uhensigtsmæssige diagnostiske overlap. 

På lignende vis kan symptomet søvn uregelmæssigheder udlægges som symptom på både 

misbrug og depression, sammen med en række andre symptomer. Faktisk er der ingen af 

punkterne på nedenstående liste over depressions symptomer, som ikke alle vil kunne dukke 

op hos en misbruger af alkohol og andre stoffer. 

Det er derfor også almindeligt velkendt, at det er mere end vanskeligt at skille de to størrelser 

ad, førend efter at den storforbrugende/misbrugeren har holdt sig ædru/stoffri igennem en 

vis periode. 

Nedenstående depressions test vil altså i et stort antal tilfælde risikere, også, at beskrive folk 

med et misbrugsproblem. 

Ligesom -‐ udfra samme logik -‐ mange misbrugere kan komme i tvivl om, hvorvidt de i 

virkeligheden ikke bare er deprimerede……(for at købe sig tilladelighed til fortsat (mis)brug). 

I tvivlstilfælde, søg derfor altid egen læge -‐ og vær ærlig! 

-‐ Også om misbrugsproblemstillingen. 

Det er en en velkendt problemstilling, at der er en lang række misbrugere, som allerede 

modtager antidepressiv behandling, og som måske ikke ville have haft behov herfor, hvis der 

først havde været taget hånd om misbrugsproblematikken. 

I mange tilfælde, vil der altså være fare for en sammenblanding af udtryk. Også her henvises, 

naturligvis, til egen læge. 

Førend, der introduceres en egentlig depressionstest, følger et afsnit om diverse depressions 

kendsgerninger. 

Både nedenstående fakta og depressions testen er hentet fra www.psykiatrifonden.dk, til 

hvilken hjemmeside (udover egen læge), der henvises til, for yderligere spørgsmål. 

Fakta om Depression 

199

1. Mindst 20 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt udvikle svære 

depressive symptomer af en eller anden art. Kun angst og misbrug forekommer lige så 

hyppigt, mens skizofreni kun ses hos 1 %. De hyppigste depressionsformer er de 

tilbagevendende depressioner. 

2. Depressive symptomer kan være noget af det mest uudholdelige, og svær depression fører 

i 15-‐25 % til selvmord. Depression fører også til ringere social funktionsevne end kroniske 

sygdomme som sukkersyge og leddegigt. Selv efter en vellykket behandling har de 

pågældende ofte en lavere livskvalitet og en svigtende evne til samvær, fritidsaktiviteter 

og sex. 

3. Køn: Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder, medens der ikke er 

kønsforskel for bipolare tilstande (med både manier og depressioner). Det er imidlertid 

især mændene, der begår selvmord: Tidligere var der 3 gange så mange mænd som 

kvinder, der tog livet af sig; nu er der kun 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der 

begår selvmord. 

4. Alder: I løbet af vort århundrede har depressioner udviklet sig fra overvejende at være en 

sygdom hos ældre til også i høj grad at være en sygdom hos yngre og midaldrende. 

5. Depression hos ældre er ofte lidt atypisk i sin fremtræden (mindre skyldfølelse og 

hæmning, mere angst og uro) og hænger ofte sammen med kropslig sygdom eller 

hjernelidelse (fx hjerneblødning og parkinsonisme). Depression hos ældre reagerer ofte 

ikke på vanlig behandling. Ældre over 65 år udgør 15 % af befolkningen, men tegner sig 

for 35 % af selvmordene. 

6. De Gleste depressioner vender tilbage. Nogle har fundet, at 75 % vender tilbage inden for 

en 10 års periode, mere end 90 % inden for 20 år. 

7. Jo Glere depressioner, jo større risiko for en kronisk udvikling og for udeblivende effekt af 

behandling. Det gælder derfor om at forebygge. 

8. Årsagerne til depression kendes ikke, men Glere faktorer spiller ind: Arv er af betydning, 

om end generne ikke er fundet. Hvis en far eller mor har depressive enkeltepisoder, er der 

ca. 10-‐15 % chance for, at børnene også får en eller anden depressionstype (i 

diagnosegruppen F3). Udløsende faktorer, stress og belastning, kan påvises i de Gleste 

tilfælde. Mange biokemiske processer har været i søgelyset, men ingen er helt holdbare. 

9. Behandling af depression består hyppigst i en kombination af medicin og psykoterapi. 

Hovedreglen er, at sværere depressioner skal behandles med medicin, i de sværeste 

tilfælde med elektrochok, medens lettere depressioner først søges behandlet med 

psykoterapi, og først ved manglende effekt med medicin. Forebyggelse og 

langtidsbehandling er afgørende i mange tilfælde. 

10. Depressioner koster det danske samfund 3-‐4 milliarder kroner årligt, heraf ca. 30 % i 

direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling af enhver art, psykoterapi, medicin 

m.v., og 70 % i tabt arbejdsfortjeneste. 

Nedenfor følger endvidere (én af) psykiatrifondens depressions tests, der lige som, tidligere 

nævnt, WHO’s diagnostiske kriterier for aGhængigheds syndromet, henter sin autoritet i ICD10 

klassiQiceringen. 

200

Test -‐ almindelig depression 

Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det igennem de seneste 2 uger. 

Hvor stor en del af tiden…… 

1 

2 

3 

Har du følt dig trist til 

mode, ked af det? 

Har du mistet interessen 

for dine daglige gøremål? 

Har du mistet energien og 

kræfterne? 

0 På intet tidspunkt 

1 Lidt af tiden 

2 Lidt under halvdelen af tiden 

3 Lidt over halvdelen af tiden 

4 Det meste af tiden 

5 Hele tiden 






5 Hele tiden 






5 Hele tiden 

4 Har du haft mindre selvtillid? 0 På intet tidspunkt 





5 

6 

7 

8 

Har du haft dårlig 

samvittighed eller 

skyldfølelse? 

Har du følt, at livet ikke er 

værd at leve? 

Har du haft besvær med at 

koncentrere dig, fx at læse 

avis eller følge med i 

Gjernsyn? 

Har du følt dig enten meget 

rastløs eller mere stille med 

alting? 

5 Hele tiden 






5 Hele tiden 






5 Hele tiden 






5 Hele tiden 






5 Hele tiden 

201

9 

10 

Har du haft besvær med at 

sove om natten? 

Har du haft nedsat appetit 

eller lagt mærke til, at du 

har tabt dig? 

Testresultat: 






5 Hele tiden 






5 Hele tiden 

(læg score sammen) 

0-‐19 point Dine svar tyder ikke på, 

at du har en depression 

20 point eller derover Dine svar tyder på, at du 

måske kunne have en 

depression. Du bør gå til 

din læge og snakke med 

ham/hende om det 

Som testen ikke selv lægger skjul på, forsøger den kun at forholde sig til en periode, der 

dækker de seneste 14 dage. 

Det kræver således ikke så megen fantasi at forestille sig, at et menneske, som netop er 

dukket op til overGladen efter et koncentreret misbrugsforløb, vil udvise ganske mange af 

ovennævnte tegn. 

Men det går, som sagt, langt ud over denne bogs kompetence område, at konkludere på 

forekomsten af depression, eller ej, hvad da heller ikke er hensigten med at inddrage testen i 

bogen. Den er medtaget for at skænke et indtryk af, hvilke tegn, man bør være opmærksom på, 

ved mistanker om depression. 

Sandsynligvis, vil du med dig selv kende til forekomsten af disse symptomer, også uden for 

perioder med for megen alkohol-‐indtagelse m.m., hvis det er aktuelt at forfølge 

problemstillingen yderligere. 

Muligvis vil du kende til andre tilfælde af depression i din familie, som kunne tyde på en 

arvelig forekomst? 

Og muligvis vil de Gleste af disse symptomer forsvinde, hvis du giver dig selv en periode uden 

brug af stemningsændrende midler. 

Ved tvivlstilfælde: Søg egen læge! 

202

Kend din misbrugspersonlighed 

Det har meget store behandlingsmæssige perspektiver at kende sin egen 

misbrugspersonlighed. 

Det var det emne, der blev gennemgået i afsnittet om arousal-‐satiation-‐fantasy misbrugs-‐ 

personlighedstyperne på s. 41. 

Det gentages, at: 

Arousal betyder at være opstemt (opkvikket) og typisk er den effekt, som mennesker ønsker, 

der vil have en hurtig, opkvikkende effekt. 

Satiation er den effekt, der søges af mennesker, som holder af at føle sig bedøvede; at der 

bliver slukket lidt for lyset og at man ikke kan mærke sig selv så meget som i hverdagen. 

Dette er også den effekt stressede mennesker går efter, når de ”selvmedicinerer” -‐ og det er 

derfor også denne kategori, de Gleste danske alkohol-‐overforbrugere hører til. 

Fantasy er den foretrukne effekt hos dem, som foretrækker at drømme sig væk og gå på indre 

opdagelsesrejser. 

Herved skabes parallelle verdener som alternativ til virkeligheden. 

Som tidligere nævnt, er det vigtigt at huske på, at bagved en hvilken som helst stræben efter 

en rus gemmer sig reelle psykologiske behov. 

Tankegangen er, at intet menneske ville gå så langt, som det er tilfældet, for at blive 

tilfredsstillet af rusmiddel-‐indtagelse, hvis ikke der bagved gemte sig nogle stærkt følte behov 

for det, rusmidlerne leverer. 

Det er derfor helt nødvendigt, at de er nødt til at blive taget meget seriøst, også i en given 

behandlingsproces. 

Vi skal derfor nu have afgjort, til hvilken kategori, du hører -‐ mest. 

For som nævnt tidligere, kan man godt føle sig tiltrukket af mere end én kategori. 

Mest sandsynligt er det dog, at der vil være én gruppering, man føler sig mere beslægtet med, 

end de andre. Det bør derfor være forholdsvis nemt at regne ud, til hvilken kategori, man 

tilhører. 

Det begynder først at blive vanskeligt, når et menneske benytter sig af Glere 

stemningsændrende stoffer, på samme tid! 

Til illustration kan nævnes, at en alkohol-‐aDhængig person (satiation/bedøvelse), som altid 

starter sine rusoplevelser med eksempelvis amfetamin (arousal/opstemt), bør sætte som sin 

første prioritet, arousal (opstemt). 

Det er fordi, det første behov, vedkommende søger at tilfredsstille med sit rusmiddel-‐indtag, 

er et behov for at blive opkvikket (aroused). 

Først herefter kommer behovet/ønsket om at ”komme ned igen” (satiation/bedøvet) på 

banen. 

Det er meget vigtigt i behandlingssammenhæng at få fastslået: 

203

Hvad er det, et menneske tager først? 

Når jeg har haft lavet denne øvelse med klienter indskrevet i (døgn)behandling, beder jeg dem 

typisk om at forestille sig, at det er den første i måneden. 

De savner ikke penge. Der er i det hele taget intet, der begrænser deres frie udfoldelse -‐ der er 

ingen aftaler, der skal holdes og ingen mennesker, som de skylder at være til stede for. 

Hvilket stof vælger de så først? 

Hvad er den første rus-‐impuls, de vil foretrække, når der er frit valg på alle hylder? 

Dette valg har afgørende betydning for at skænke en forståelse for, i hvilken retning, man bør 

kigge for at erstatte (mis)bruget med sundere alternativer -‐ igen med reference til, at det er 

reelle metoder til behovsopfyldelse, der skal erstattes med andre, der ikke er selvdestruktive. 

Yderligere ét vanskeligt fænomen behøver at blive nævnt hér, og det er, når mennesker har et 

forhold til deres arbejde, som til et stemningsændrende middel. 

Dén effekt, vi taler om, som den ofte langvarige, koncentrerede arbejdsindsats skænker, er én 

af AROUSAL. 

Disse mennesker kan altså godt blive lidt “høje” af at være “på”, i deres arbejde. 

Hvad tror du disse mennesker gør, når de kommer hjem? 

Rigtigt -‐ de drikker naturligvis alkohol, for at komme ned. 

Hvilken type (mis)bruger er så disse mennesker? 

Er de mere arousal (op) end de er satiation (ned)? 

Svaret er sandsynligvis, at de er “kryds-‐aQhængige”, på deres egen sære facon. De ønsker 

altså først at komme “op”, og siden “ned”, igen -‐ men aller helst i kombination 

Sunde erstatningsaktiviteter, der ikke skal kede disse mennesker halvt ihjel, bør således også 

rumme begge disse yderligheder. 

Til sammenligning, må du gerne prøve at forstå, at en “rigtig” satiation type misbruger (der 

mest ønsker “bedøvelse”) kan vågne fra en god nattesøvn og sætte sig og indføre/indtage et 

stof, der gør dem “bevidstløse” igen, lige med det samme. 

Når det, vi ønsker at afdække hér, skal have en effekt, der peger fremad, i forhold til også at 

udtænke sunde erstatningsaktiviteter, så er det altså nødvendigt, at vi kender til alle disse 

temperaments-‐mæssige præferencer. 

For det er den sunde opfyldelse af reelle behov, der skal komme til -‐ på sigt -‐ at stå i stedet for 

stofferne og alkoholen, sådan, at du på en given dag kan undgå at tage et uønsket tilbagefald. 

Simpelthen fordi du ved din nye livsstil er mere og bedre velstimuleret i dit liv. 

204

Øvelse: 

Sæt dig nu, et øjeblik, og gør dig selv de samme overvejelser, som -‐ tidligere nævnt -‐ patienterne 

indskrevet i døgnbehandling: 

Du skal “vælge dig en rus til”. 

Der er fuldkommen roligt omkring dig. 

Du mærker ingen begrænsninger og ingen indsnævrende forpligtelser. 

Der er frit valg på hele rusmiddels-‐paletten. 

Hvad vælger du, som dit første indtag? 

Hvis dine tanker ”kun” går i retning af alkohol; Hvad er det så for en type alkohol, du helst ville 

indtage? 

Er det eksempelvis Tequila-‐shots? (typisk Arousal) 

Eller måske et glas rød-‐ eller hvidvin? (Satiation). 

Og hvad for en tilstand var (i de Gleste tilfælde) gået forud, hvis du skal overføre billedet på din 

hverdag? 

I nedenstående skema, vil du kunne se, hvilken sandsynlig misbrugspersonlighed, du tilhører. 

Der er endvidere indsat et punkt med forslag til, hvad der kunne tænkes at være sunde 

erstatningsaktiviteter for de behov, som hidtil er blevet tilfredsstillet ved stof-‐ og alkohol-‐ 

indtag. 

Læs disse forslag til erstatningsaktiviteter igennem og lad dig endelig inspirere. 

Men dette er givetvis kun et lille udpluk af aktiviteter, som du vil kunne gøre meget større og 

mere relevante, selv. 

205


misbrugspotentiale, der 

medfører: 

Stemningsændrende handlinger, 

der for den aDhængige 

personlighed kan udvikle sig til 

egentlig aDhængighed: 

Eksempler på sunde 

erstatninger for den 

storforbrugende/ 

kemisk aDhængige, når 

opsøgt og dyrket i rette 

mængder, på rette 

tidspunkter: 

206 

Arousal 

(Opstemt) 


Alkohol i form af visse 

former for spiritus og 

tørre mousserende vine 

(Champagne m. Gl.). 


slankepiller 


Satiation 

(bedøvet/afslappet/mæt) 

Heroin, 




Ketogan m.Gl. 

Benzodiazepin 


indslumringsmedicin) 

Alkohol, mest i form af øl 

og (hed)vine, herunder 

cognac og lignende 

druebaserede 

spirituosaer. 

(I den mildere ende af 

skalaen: Nikotin, koffein) 

Hash (THC) 

Div. former for hasard/ Mad-‐orgier 

gambling. 

(overspisning) 

Sexuelle besættelser 

Shopping og 

indkøbsmanier. 

Kleptomani. 

Arbejdsnarkomani 

Sex, madlavning, musik 

(lytte/skabe), 

computerspil, læsning, 

yoga, meditation 

Åndelig praksis 

Diffus TV-‐kiggeri 

Èn-‐armede tyveknægte 

Fantasy 

(parallelle verdener/ 

fantasirejser) 

LSD, Mescalin, 

psilocybin svampe, 

pigæbler, 


designer-‐drugs såsom: 

Fantasy 



Hash (THC) 

Overdreven indlevelse i 

særlige TV-‐serier og 

identiGikation med 

personerne heri. 

Rollespil i forskellige 

former, herunder på 

computer. 

Voldelige krigs-‐, sports-‐ 

eller actioncomputerspil. 

Hurtige sportsgrene, Sejlsport (ikke kon-‐ Rollespil, skuespil, div. 

kampsport, løb, dans, kurrence), Gitness kunstoplevelser (hvor 

aerobic, styrketræning, (motionstempo), Tai Chi, virkeligheden 

bjergbestigning, action-‐/ spadsereture 

forskydes) 

spændingsfyldte (naturoplevelser – 

aktiviteter, skydning, herunder Giskeri), 

motorløb m.m.m. havepleje, pasning af dyr, 

korsang, Gilateli, m.m.m. 





Åndelig praksis 





Åndelig praksis

Dine egne personlige 

(mere meningsgivende) 

erstatninger for 

misbruger-‐adfærd. 

Som det måske ikke har undsluppet nogens opmærksomhed, går de nedenstående aktiviteter 

igen i alle de tre misbrugspersonlighedstyper: 

Sex, madlavning, musik (lytte/skabe), computerspil, læsning, 

yoga, meditation og åndelig praksis 

Dette er der en naturlig forklaring på: 

De kan nemlig udføres på alle tre måder: 

Sex kan dyrkes hårdt, blidt og iført rollespilsuniformer -‐ med meget mere. Udførelsen har 

endvidere en stærk afstressende virkning. 

Madlavning kan være en kunst, som dyrkes lige så opGindsomt -‐ stærkt krydret, 7 retter og på 

opdagelse i fremmede kulturer. 

Musik, der enten lyttes til eller udøves, kan være hård rock, klassisk (stille) eller verdensmusik, 

der giver en drømmende rejsefornemmelse. 

Computerspil kan være krigs-‐spil/action-‐spil, strategi-‐spil, eller rolle-‐spil/eventyr-‐spil (world 

of warcraft m.Gl.) 

Den velstimulerende læsning kan på tilsvarende måde være spændingsromaner, div. former 

for afslappende læsning (historie m.m.), eller titler, der tager læseren med på fantasifulde rejser 

og færder. 

Selv yoga, kan stimulere bredt ved, i form af astanga yoga (hård fysisk form for hatha-‐yoga), 

at henvende sig til arousal-‐personligheden, mens henholdsvis raja-‐, kriya-‐ bhakti-‐ og jnani-‐ 

yoga (m.Gl.) kan siges at stimulere andre temperamenter/behov. 

207

Og sluttelig kan selv meditation udøves på forskellige måder, i form af eksempelvis 

dynamiske meditations former (der rummer bevægelse), beroligende/indadvendte 

meditationer (Transcendental Meditation/ Sahaj Marg m.Gl.) og i fantasy-‐retning ved de 

forskellige former for drømmerejser (Silver-‐metode m.Gl.) 

Det fremgår forhåbentligt tydeligt af ovenstående, at der er mange forskellige former for 

adfærd, som er både sund og stimulerende -‐ i forskellige retninger -‐ og som kan gå som 

fuldgode erstatninger for megen beruselsesadfærd. 

Når adspurgt, vil mange mennesker med en misbrugende livsstil udtrykke et savn efter en 

større grad af meningsfuldhed i deres tilværelse, jf. afsnittet om at være i dopamin-‐mæssigt 

underskud. 

En sådan større meningsfuldhed kan komme fra alle de nævnte aktiviteter, ikke mindst, når 

de samtidig involverer kontakt og tilnærmelse til andre mennesker. 

At søge en åndelig vej, ligger lige til, og er også indeholdt i nogle af de nævnte aktiviteter 

(yoga/meditation). 

Dette spørgsmål (behov) vurderes dog, hos oprigtigt søgende, til at transcendere eventuelle 

temperamentsbestemte behov og kan således søges af alle med en effekt, som af nærværende 

forfatter vurderes til at være hævet over alle de andre aktiviteter. 

Heraf den specielle fremhævning. 

Visse af aktiviteterne, vil nogen måske have bemærket, var også nævnt i afsnittet om den 

aQhængige personlighed og kan således udvikle sig til at blive til usunde 

erstatningsaGhængigheder (sex, spil, mad m.Gl), hvis ikke adfærden/aktiviteterne parres med 

agtpågivenhed og bevidsthed om misbrugspotentialet. 

Husk i denne sammenhæng på, at for den hårdkogte misbruger/kemisk aQhængige har 

alting misbrugspotentiale -‐ og kan benyttes som stemningsændrende middel, hvis bare 

mængden er stor nok. 

Din opgave går nu ud på at gå i proces omkring, hvilke erstatningsaktiviteter, du vil 

introducere eller opprioritere i dit liv, i stedet for den (for) dominerende rolle rusmidlerne 

har haft. 

Dette må gerne være en tids konsumerende opgave, i betragtning af, hvor vigtig en 

rolle aktiviteterne skal udfylde. 

I behandlings-‐regi, er det af pædagogiske årsager ofte blevet fremført, at hvis et menneske 

blot ville investere den samme mængde energi i løsningen af problemet 

(helbredelsesaktiviteterne), som vedkommende investerede i at beruse sig (herunder at 

udtænke planer og muligheder for fremtidigt brug), så ville helbredelsesprocenten være 

100. 

I din ransagelsesproces, stil derfor dig selv spørgsmålet, om der er nogen særlig aktivitet, som 

du enten har opgivet eller tidligere altid har drømt om at tage op? 

Så vil nu måske være et meget godt tidspunkt til at få støvet aktiviteten af igen. 

Der skal ikke herske tvivl om, at hele formålet med at introducere disse aktiviteter er, at 

stimulere dig så voldsomt til mere positiv energi og udfoldelse (dopamin), at i hvert fald 

208

den del af tilskyndelsen til at beruse sig, der kommer fra at være understimuleret/ 

overstimuleret (stress), vil ophøre med at udøve sin virkning. 

I forhold til den tidligere opgave: “Hvad kan jeg gøre i stedet”, er disse forslag til ændret 

levestil/adfærd altså langsigtede løsninger, der tjener til at dække meget dybe behov. 

De er altså ikke akutte løsningsforslag på kraftig trang-‐udvikling, men snarere forslag til 

strukturelle ændringer, der skal forhindre, at man tager et uønsket tilbagefald, ud af ren og 

skær kedsomhed! 

Opgave: 

Lav en plan for dine fremtidige helbredelsesaktiviteter, efter at have overvejet nøje, hvad der 

skal være de rigtige aktiviteter at sætte i stedet for misbruget! 

Det tør være indlysende, at en halv eller hel times aktiviteter ikke kan erstatte 12 timers 

værtshusbesøg. 

Lad det derfor være en omfangsrig plan, der godt må holde dig beskæftiget et større antal 

timer om ugen. 

Hvis du for eksempel er én, som har drukket meget alene, om aftenen (og samtidig har været 

meget ulykkelig), så vær særlig omhyggelig med at indlægge (sociale) aktiviteter på disse 

tidspunkter. 

Har du siddet meget på værtshus, er per deGinition det sociale aspekt vigtigt for dig at få med 

ind i dine aktiviteter. 

Forpligt dig selv til -‐ allerede nu -‐ at gå ud og lave aftaler om at få en prøvetime til yoga eller til 

Gitness! 

Opsøg et amatørteater så du kan få udlevet din indre Errol Flynn eller Greta Garbo! (Brad Pitt/ 

Angelina Jolie -‐ til de yngre generationer) 

Eller ring nu og book dig på Giskekutteren! 

Sæt (i alle tilfælde) handling på! 

NU! 

Note: 

Skriv meget gerne, parallelt hermed, dine tanker og overvejelser ned om dette nødvendige 

livsstils-‐indgreb, i din dagbog. 

Er der nogle følelser forbundet med at skulle ændre i disse forhold? Hvordan har du det med at 

skulle give slip i de gamle måder? 

Er der noget, du er bange for, i forbindelse med at introducere nye måder at opnå 

behovstilfredsstillelse? 

Anerkender du nødvendigheden af at lave disse forandringer? 

209

Impulskontrol -‐ eller udsættelse/ 

tilsidesættelse af egne behov 

Efter mange års indgående studier af misbruger adfærd (bl.a. min egen!) tegner der sig 

efterhånden et klart billede af én gennemgående svaghed, der går igen hos alle misbrugere, og 

det er fraværet af evnen til behovs-‐udskydelse. 

Misbrugere er simpelthen dårligere end alle andre til at vente på at få deres behov opfyldt. 

I stedet hersker typisk en adfærd á la : 

Jeg vil have det! Og jeg vil have det NU! 

I Daniel Golemans bog Følelsernes Intelligens 23 henføres til psykologen Walter Mischel, som i 

1960’erne, i en børnehave tilknyttet Stanford University, USA, udførte en række tests for at 

undersøge 4 årige børns evne til at kontrollere deres impulser, eller at udskyde deres behov. 

Til dette formål, benyttede han sig af en såkaldt skumbanantest: 

Testen går ud på, at han selv, typisk sammen med barnets mor eller far, instruerer det 

pågældende barn i, at det vil blive efterladt i et (video-‐overvåget) lokale, hvor der ligger en 

skumbanan (en særlig slik-‐type) på bordet. 

Denne ene skumbanan er allerede barnets. Den véd barnet, at det må få. 

Herefter introduceres selve øvelsen: 

Hvis barnet er i stand til at udskyde indtagelsen af denne skumbanan, indtil efter en 

given tidsperiode (på ca. 15-‐20 min.), så vil det modtage én til skumbanan, som 

belønning for at have ventet! 

Der er altså helt håndgribelige præmieringer i udsigt til barnet, hvis det er i stand til at 

udsætte sit behov (efter slik). 

Eksperimentet går herefter ud på at Gilme og studere de forskellige børns reaktion på den 

situation, de er blevet bragt i. 

Blandt de børn, som viste sig i stand til at udsætte deres behov, så man, at de benyttede sig af 

forskellige strategier for at opnå deres målsætning: 

Nogle børn ville holde hænderne op foran øjnene for ikke at se på fristelsen; andre igen ville 

snakke med sig selv, synge, lege med hænder og fødder eller sågar prøve at falde i søvn for at 

undgå at komme til at spise slikket. 

Børnene, som var i stand til at udskyde deres behov, Gik herefter to skumbananer, som 

belønning, efter vente-‐perioden. 

Cirka 1/3 af børnene havde dog ikke så meget held i deres forehavende og endte med at spise 

slikket, inden mor/far og undersøgelsesleder kom tilbage ind i rummet. 

23 Daniel Goleman, Følelsernes intelligens, Borgens forlag 1997. 

210

Nogle af disse børn tog skumbananen bare sekunder efter at være blevet efterladt alene. 

Disse børn besad altså, med al tydelighed, ikke evnen til at udskyde deres behov. 

Herefter fortsatte alle børnene deres vante tilværelse, og de blev først kontaktet igen af dem, 

der forestod undersøgelsen, da de stod foran at skulle forlade gymnasiet, 12-‐14 år senere. 

Og det var ved denne genopfølgning af børnene, at det blev klart for forskerne, at reaktionerne 

i 4 års alderen havde været stærkt symptomatiske for, hvordan det skulle gå dem, senere i 

livet. 

De børn, som havde været i stand til at modstå fristelsen havde således: 

”…bedre sociale kvaliDikationer; de var mere personligt effektive, mere selvhævdende og 

bedre til at håndtere de skuffelser, livet bringer. De lod sig ikke så let slå ud, og de var 

mindre tilbøjelige til at blive handlingslammede og opleve regression 24 i stressede 

situationer og til at blive usikre og forvirrede under pres. De tog udfordringer op og 

forfulgte dem og gav ikke op over for problemer, og de havde selvtillid og følte sig sikre 

og var pålidelige og ansvarsbevidste. 

Endelig var de initiativrige og kastede sig ud i forskellige projekter, og mere end et årti 

efter skumbanantesten, var de stadig i stand til at udsætte tilfredsstillelsen i forbindelse 

med deres bestræbelser på at nå et mål.” 25 

De børn, som ikke havde været i stand til at modstå fristelsen udgjorde -‐ som sagt -‐ ca. 1/3 af 

børnene, og for dem så virkeligheden en del anderledes ud, da opfølgningen fandt sted: 

”De var fælles om at have et mere problematisk psykologisk portræt. Som unge, var de 

mere tilbøjelige til at vige tilbage fra sociale kontakter, til at være stædige og 

ubeslutsomme, til at blive bragt ud af ligevægt på grund af skuffelser og til at opfatte sig 

selv som ”dårlige” eller uværdige. De havde også en større tendens til at opleve 

regression eller blive handlingslammede i stressede situationer, til at blive mistroiske og 

fornærmede, hvis de ikke ”Dik nok”, til at blive jaloux og misundelige og til at overreagere 

på irritationer med et iltert temperament og derved fremprovokere skænderier og 

slagsmål. Og efter alle disse år, var de stadig ikke i stand til at udsætte tilfredsstillelse.” 26 

Som om alle disse mere fordelagtige reaktionsmønstre ikke var nok, så havde de børn, som 

havde været i stand til at tøjle deres behovtilfredsstillelse, en endnu større og mere konkret, 

målbar fordel senere i tilværelsen, end de børn, som ikke havde haft denne færdighed 

udviklet. 

Ved de amerikanske optagelsesprøver til universitetet (de såkaldte SAT-‐tests), scorede de 

også mærkbart bedre. 

Den gruppe, som ikke havde evnet udsættelsen, scorede således i gennemsnit 524 og 528 

point på henholdsvis de sproglige og matematiske færdighedstests, mens de tilsvarende tests 

for børnene som havde kunnet vente med behovstilfredsstillelsen, i de samme områder scorede 

henholdsvis 610 og 652 eller, samlet, 210 point bedre end den anden gruppe. 

24 En tilstand, hvor man følelsesmæssigt går tilbage til en tidligere alder og/eller følelsesmæssig tilstand. 

25 Daniel Goleman, Følelsernes intelligens, Borgen, pp. 122-‐123 

26 se ovenstående, p. 123 

211

Når man samtidig ved, at disse resultater afgør -‐ ikke bare om man kommer på universitetet, 

men også i givet fald, på hvilket universitet (med alt, hvad dette indebærer for den fremtidige 

velfærd i dagens USA) -‐ så er det indlysende, at færdigheden 

-‐ at kunne tøjle sine behov, indtil mere fordelagtige tidspunkter, er et meget 

skæbneformende talent. 

Daniel Goleman skriver: 

”Der Dindes måske ikke nogen mere fundamental psykologisk færdighed end det at 

modarbejde impulser” (p.121) 

Og han fortsætter med at synliggøre mulige forbindelser til vores interesse område -‐ misbrug 

af stemningsændrende midler -‐ med det følgende udsagn: 

”Evnen til at udskyde tilfredsstillelsen af en impuls har fundamental betydning for en 

masse anstrengelser, lige fra at overholde en slankekur til at arbejde mod at tage den 

lægevidenskabelige embedseksamen”. (p. 123) 

Hvis man skal gennemføre en omlægning af en livsstil væk fra stimulanser, der på mange 

måder kan sammenlignes med det at gennemføre en slankekur, så er det altså helt givet, at 

resultatet i den sidste ende vil komme til at bære vidnesbyrd om den pågældendes evne til at 

tilsidesætte et behov. 

Det antages derfor, i det følgende, for givet, at mennesker, som er kommet i den situation, at 

de har mistet kontrollen over (passende) mængde og tidspunkt for rusmiddel-‐indtagelsen, er 

i underskud af evnen til impuls kontrol. 

Når jeg har talt med klienter, indskrevet i behandling, om dette forsøg, så er det i øvrigt langt 

de Gleste, der helt af sig selv, udbryder: 

“Jeg tror, jeg ville have tilhørt den gruppe, som ikke kunne udskyde mit behov. Og det har jeg i 

øvrigt altid været ret dårlig til”. 

Hvis man ud af alle disse indicier kan udlede, at det er sandsynligt, at der vil være en overvægt 

at misbrugere, i den gruppe, som har svært ved at udskyde deres behovstilfredsstillelse, så 

bliver naturligvis det følgende spørgsmål mægtigt interessant: 

Hvad kan man gøre ved det? 

Er denne tilbøjelighed til hurtig tilfredsstillelse så indgroet/nedarvet, at vi lige så godt kan 

vænne os til at have mindre succes, i alle livets spørgsmål, i al tid fremover? 

Svaret er dog heldigvis, et klart og rungende: Nej! 

Med en sidste afstikker over i Daniel Golemans univers, får vi nemlig fastslået: 

”Der Dindes…..rigeligt med vidnesbyrd om, at følelsesmæssige færdigheder som 

impulskontrol og nøjagtig aDlæsning af en social situation kan læres”. 

Det kræver dog, at noget nyt indlæres! 

212

Års erfaring indenfor behandlerverden bekræfter da heldigvis også, (hver eneste dag), at 

det kan lade sig gøre. 

At ændre i så grundlæggende reaktionsmønstre, der for de Gleste har fået mange år til at blive 

indgroede vaner, kræver dog en disciplineret arbejdsindsats. 

Det er altså ikke gjort på en formiddag eller aften (eller ved læsningen af en bog!). 

At ikke ville optræne denne fraværende evne, er altså det samme som at vælge at vedblive 

med at være ukyndig i disse spørgsmål. 

Med deraf følgende indlysende konsekvenser. 

Lad os derfor, i det følgende, begynde at se nærmere på evnen til behovsudskydelse, ved at 

udføre en række øvelser. 

Sandsynligvis skal der en erkendelse af, at denne evne har været fraværende, samt en 

erkendelse af, at dens fravær har forårsaget (stor?) smerte til, førend du vil være motiveret til 

at foretage en forandring, på dette punkt. 

Med erkendelsen af nødvendigheden af at arbejde med dette punkt, gemmer der sig dog 

også et par andre, nødvendige forholdsregler/forbehold: 

For så vidt, mange mennesker med en misbrugende livsstil samtidig lider af akutte 

selvværdsproblemer, så drejer dette eksperiment sig også om at lære at kontrollere selve 

trangen til at udføre selvnedgørende handlinger 

-‐ I alle afskygninger (jf. afsnittet om den aGhængige personlighed), herunder gambling, 

utroskab, trangen til at stjæle 

eller anden problem skabende adfærd. 

Og for dem, som har en særligt selvnedgørende adfærd, gælder det også om at overvinde 

modstanden overfor at foretage selvopløftende handlinger. 

Det er altså ikke nok at undlade at gøre det dårlige. 

Man skal også lære at begynde at Ginde kraften til at gøre det gode. 

Eksempelvis at gøre sig følelsesmæssigt tilgængelig overfor andre mennesker, at sætte 

handling på at spise sund kost og få motioneret regelmæssigt, med meget mere. 

Alt dette ligger indbygget i at få bedre impulskontrol. 

På lignende vis, ligger det i opøvelsen af disse færdigheder, at evnen til at lære at tackle et 

givent NEJ (alle former for afvisninger) kan gavne til at give mere råstyrke til at modstå 

verden med, og følgelig også til at modstå trangen til at selvmedicinere, når verden har 

været ”uretfærdig”. 

Eksemplerne, hvor en opøvning af disse færdigheder vil indebære en mærkbart forbedret 

livskvalitet, er, og børe rettelig være, endeløse. 

Som Goleman-‐eksemplerne viser, er der mange gode grunde til at ville investere 

opmærksomhed i at forbedre sig på disse punkter. 

Som et led i bevidstgørelsen omkring behovet for at sætte ind med denne impuls kontrol, skal 

vi nu til at lære at få et bedre overblik over de områder af vores liv, hvor vores 

213

kortsigtede måls tilfredsstillelse ødelægger opnåelsen af nogle mere værdifulde, 

langsigtede mål. 

Vi starter med bevidstgørelsen af, hvor denne form for adfærd udgør et problem, ved at 

betragte nedenstående skema. 

Skemaet forsøger at vise en række eksempler på sammenhænge imellem langsigtede 

målsætninger, og deres opnåelse, og ikke mindst hvilke handlinger, det er, som speciGikt går 

ind og forhindrer, at målene realiseres: 

(Fiktive eksempler) 

214

Langsigtede mål -‐ der saboteres af de(t) -‐ som medfører 

kortsigtede behov. 

(langsigtet) konsekvens 

-‐ at tabe mig -‐ en kortvarig rus fra chokolade Jeg får dårligt selvværd af at veje for 

kagen (jeg mærker ikke mine meget og det aGholder mig fra at 

følelser så meget) 

indgå nye relationer. 

Jeg udvikler livsstilssygdomme. 

-‐ at komme i form Jeg vil hellere sidde foran TV’et Generelt, dårligere fysisk kondition, 

dårligere koncentrationsevne, mindre 

udholdenhed, langsigtede fysiske 

sygdomstilstande. 

-‐ at spare penge op m.h.p. at investere Jeg vil hellere købe en ny Jeg får ikke friheden/glæderne af at 

eller føle tryghed 

frakke, en telefon, en bil, en lade penge arbejde for mig. 

rejse m.m. (forbrugsgoder). Jeg får en mere usikker fremtid/ 

alderdom. 

-‐ at blive forfremmet på arbejde Jeg vil hellere hjem, end at blive 

længere, jeg forbereder mig ikke 

hjemmefra, jeg gider ikke det 

ekstra arbejde. 

-‐ at færdiggøre studier Jeg vil hellere en mere afspændt 

hverdag, med færre opgaver. Jeg 

vil hellere tjene Qlere penge NU, 

orker ikke SU. 

-‐ at meditere om morgenen Jeg vil hellere sove en time 

længere (kommer for sent i seng) 

-‐ at blive mere Herre over mit eget liv 

og arbejde mindre! 

-‐ at føre en ædruelig (kontrolleret) 

livsstil 

Jeg ønsker ros på arbejdet og 

følelsen af at være uundværlig. 

Jeg har mindre indGlydelse på mit 

arbejde og får færre penge for det. 

Hele mit karriereforløb tager afsæt i 

et mere spinkelt potentiale, med en 

sandsynliggjort meget lavere indtægt 

(og muligvis job glæde) til følge. 

Jeg får ikke glæden af at Ginde ro og 

tankemæssig samling fra 

morgenstunden (fastholdelse af 

målsætninger/ spirituelle og andre). 

Jeg realiserer ikke uudtalte talenter. 

Jeg får ikke slappet af i høj nok grad. 

Jeg ser ikke nok til min familie. 

Jeg vil hellere skeje ud NU. Jeg AGhængigt af omfang, hele listen af 

føler, jeg har fortjent en belønning, negative konsekvenser nævnt på side 

eller jeg synes, det er lidt synd for 190. 

mig og jeg skal trøstes. 

Jeg bliver ikke det menneske, jeg 

ellers ville være blevet til. 

Opgave: 

Øvelsen, du skal udføre nu er, at du skal udfylde nedenstående skema, hvor du bevidstgør for dig 

selv, hvilke langsigtede målsætninger, du har, i tilværelsen. 

Dette plejer, for de Gleste, at være en udfordring i sig selv. 

Herefter skal du se på, om nogle af disse mål undergraves af kortsigtede målsætninger 

(tilfredsstillelsen af impulsive behov) og sætte navn på, hvilke disse er. 

Til sidst, skal du se på, hvilke attraktive goder i livet, du giver aDkald på, når du lader dine 

impulsive behov få første ret over dine langsigtede målsætninger. 

Vær så god at starte! 

215

Langsigtede mål -‐ der saboteres af 

kortsigtede behov. 

-‐ som medfører 

(langsigtet) konsekvens 

Du er forhåbentlig nu bedre bevidstgjort om nogle af de selvmodsigende handlinger, alle 

mennesker fra tid til anden udfører, men som bliver decideret drømme-‐saboterende, når de 

når et vist omfang. 

Ovenstående øvelse gik mest ud på at skabe bevidsthed om, at sådanne selvmodsigelser 

overhovedet eksisterer. I et senere kapitel, skal du arbejde på at styrke disse (langsigtede) 

målsætninger ved at udføre egentlige afDirmationer (formulere bekræftende udsagn) på 

deres tilblivelse. 

Men for så vidt selve kunsten er at tilsidesætte, eller i hvert fald at udsætte, sine behov, skal 

vi udvide øvelsen til at indbefatte nogle helt bevidste fravælgelser af impulsive behov. 

216

Det vil sige, du skal begynde at systematisk øve dig i at arbejde med at undlade at give efter for 

disse behovs tilfredsstillelse. 

De ting, du skal undlade at udføre, behøver ikke at repræsentere kæmpe problemstillinger i 

dit liv, så meget som, at det er en øvelse i, at overhovedet tage kontrol over mekanismer, du 

ikke tidligere har været særlig god til at mestre. 

Læg især mærke til de fysiologiske reaktioner, når du går ind og overtrumfer et kortsigtet 

behov. 

Måske er din krop allerede ved at indstille sig på kage stykket ved at opstarte en produktion af 

enzymer (spyt) til dets nedbrydelse? 

Prøv alligevel at fastholde fokus på at underkende behovet (ved at dreje fokus et andet sted 

hen/ “Hvad kan jeg gøre i stedet?”) og se så, hvordan -‐ efter et lille stykke tid -‐ spyt 

produktionen normaliseres og accepterer, at der blev ikke noget kage stykke denne gang! 

På samme måde, kan der komme fysiske rektioner på noget nær alle behov, som er gået hen og 

blevet en forventning, og som siden bortdømmes. 

På lignende vis, vil forventningen om en biograftur, som underkendes, have skabt en 

fysiologisk forventning; et løfte om fysisk nærvær, evt. en sexuel forbindelse, vil også, når den 

får instruktion om at gå i stand by modus, have nået at skabe en forventning, som kan mærkes 

som en fysisk reaktion, hvis den ikke får clearance -‐ tilladelighed. 

Og naturligvis vil et opbygget ønske/behov om beruselse på lignende vis kaste særlige 

fysiologiske forventninger af sig, som du vil skulle forholde dig til, når du giver impulsen/ 

trangen det røde kort. 

At have bevidsthed om disse reaktioner, ved at have opøvet dem, er det samme som at forøge 

dine chancer mange gange for at heldigt kunne sige fra overfor en given 

behovstilfredsstillelse. 

Det er altså en muskel, der skal trænes! 

Hvis eksempelvis Daniel Golemans udsagn om, at dette er færdigheder, der kan indlæres, står 

til troende, så efterstår naturligvis at Ginde ud af, hvad gjorde forældrene til de børn, som viste 

sig i stand til at udsætte deres børns behov, anderledes end forældrene til de andre børn? 

Hvordan blev disse børn fra en tidlig alder indpodet med en viden om, at det kunne betale sig 

at undlade at give efter for et givent behov? 

Dette spørgsmål kan selvfølgelig kun svares på spekulativt, men det må i sagens natur 

indebære dét, at give afslag og i stedet indpode forventningens glæde -‐ at man belønnes, 

hvis man viser sig i stand til at vente. 

Det gamle udsagn: Forventningens glæde er den største kommer således til sin ret, igen, i disse 

spørgsmål. 

Det er denne fornemmelse, de næste opgaver skal tjene til at opøve: 

217

At ved at vente på en given belønning, bliver tilfredsstillelsen ved belønningen så meget 

desto større. 

Øvelse: 

Lav en liste for dig selv, med nogle af de handlinger, du benytter i hverdagen, til at belønne dig 

selv (gerne dem med en negativ konsekvens). 

Nogle eksempler kan være: 

En kop kaffe/The 

Et stykke kage 

Slik 

Sodavand 

En cigaret 

At tænde for Gjernsynet …….(med mange Glere) 

Lav nu for dig selv en liste, som bevidstgør, hvilke knapper, det er, som du plejer at dreje på, for 

at belønne dig selv (udløse dopamin!) og øv dig herefter i, at blive mere bevidst om, hvornår og 

i hvilke mængder, du giver efter for trangen til at belønne dig selv, ved for eksempel at sige: 

• Jeg aDholder mig selv fra at drikke kaffe, indtil efter kl. 13.00 eller kl. 16.00 eller kl. 

19.00 -‐ efter temperament, tidligere vaner og ønsker. (Eller måske: Jeg drikker slet ikke 

kaffe i dag) 

• Jeg tager kun én små kage i dag -‐ eller jeg springer helt over, på kage bordet. 

• I dag vil jeg kun ryge hver anden cigaret i forhold til, hvad jeg plejer, eller måske kun 

3-‐5 cigaretter samlet (Jeg lader helt være med at ryge i dag?). 

• Jeg kigger over på min kollegas lakrids pose og siger til mig selv: Dem vil jeg modstå 

fristelsen af, i dag. 

• Jeg undlader at købe den grønne bluse. 

Listen er endeløs, men fælles for alle oplevelserne af tilbageholdelse af en tilladelighed til at 

”smovse” (give efter for en spontan impuls) er, at de (re)aktiverer et kontrol center i dig, 

som ikke tidligere har haft optrænet autoritet. 

Typisk vil tidligere en mere følelsesdeDineret del af din hjerne have taget over og have styret 

slagets gang, med muligvis overvægt/alkoholisme (?) og andre sundhedsskadelige 

konsekvenser til følge. 

Evnen til at tilsidesætte behov opøves og glæden ved indtagelsen mangedobles, når 

behovene ikke automatisk tilfredsstilles. 

Med fare for at lægge mig ud med videnskaben, er det interessant at tænke, at der er en vis 

sammenhæng med det tidligere nævnte fænomen sensibilisering 27 i dette fænomen; at alene 

27 Sensibilisering var det fænomen, der udspillede sig, når nerve enderne overfor alkohol eller stoffer ”udviklede 

ekstra fangarme” (ekstra følsomhed), når tilførslen ikke kunne ske regelmæssigt på grund af udefra kommende 

begrænsninger. 

218

forventningen om indtagelse gør receptorerne mere parate, med større effektiv udnyttelse af 

potentialet til følge (eksempelvis at nydelsen ved det stykke chokolade, du har ventet længe på 

er større, når du har ladet dine nerver (smagsløg) vente med at blive tilfredsstillede, fordi 

nerverne p.g.a. ventetiden er blevet mere følsomme (sensibiliserede) 28 . 

Det modsatte er i givet fald, at man overdøver nervecellerne med en given stimulans, som 

gør dem dovne, hvorved tolerancen for et givent stof øges. 

Giv altså dig selv, nu, i dag, en øvelse, der går ud på, bevidst at udsætte eller helt underkende et 

givent behov! 

Når du bagefter har mærket den lille glædesfølelse, der kommer af at have sejret over den 

spontant opståede impuls, så giv dig selv en ny opgave (med at underkende et behov). 

Den ene opgave skal dog ikke nødvendigvis følge lige efter den anden. Har du således 

”vundet” én sejr, onsdag eftermiddag, er det helt Gint at sætte sig sit næste mål til torsdag 

morgen eller formiddag. 

Det afgørende er, at du til stadighed husker på, at denne evne kræver øvelse og at den vokser 

sig mærkbart stærkere for hver tilsidesættelse, du magter. 

Fortsæt denne øvelse på tidsubegrænset basis! 

28 Dette er dog en ganske uunderbygget påstand, i videnskabelig sammenhæng. Det er bare forfatteren, der tager 

sig visse friheder! 

219

220 

Fra Qilmen Dr. Jekyll & Mr. Hyde, http://www.230publicity.com/images/ 

dmeQilmimage.jpg

Den sorte og hvide hund -‐ motivsransagelse 

En af mine læreres lærer står som afsender af den følgende historie, jeg selv har haft benyttet 

Glittigt, i behandlingen af kemisk aGhængige. Som du vil erfare, går den ganske Gint i 

forlængelse af snakken om henholdsvis kortsigtede-‐ kontra langsigtede behovs 

tilfredsstillelse. 

Temaet er, at man skal prøve at se, i forvejen, i hvilken retning en given situation vil udvikle 

sig, hvis man udfører henholdsvis den ene (A) eller den anden (B) handling. 

Dette kan, selvsagt, få ganske stor betydning for, hvordan det går med ens forsæt om at ændre 

på sit livs (drikke) mønstre: 

Historien går således: 

En mand i Tibet oplevede igennem længere tid en kamp, imellem, hvad han oplevede var en sort 

og en hvid hund, der syntes at bo inden i ham. 

Nogle dage oplevede han, at det var den sorte hund, som løb af med sejren; andre gange var det 

den hvide hund, som tog stikket hjem. Bevægelserne gik frem og tilbage, uden at der blev fundet 

nogen egentlig vinder. 

Da dette havde generet manden igennem et længere stykke tid, besluttede han sig for, at han 

ville opsøge sit åndelige overhoved, Lamaen. 

Denne, mente han, ville med sin forstand, sin åndelige indsigt og ikke mindst hans 

clairvoyante evner være i stand til at give ham den vejledning, han havde brug for. 

Han spurgte ham derfor: 

221

”Højt ærede Lama. Det er så trættende at opleve, hvordan disse modsatrettede kræfter slås om 

herredømmet i mit liv. Kan du ikke i din visdom skue ind i fremtiden og fortælle mig, hvem af de 

to hunde, der vinder. Så vil jeg nemmere bagefter kunne acceptere, hvad der videre skal ske”. 

Til dette svarede Lamaen: 

”Den af de to hunde, som du fodrer -‐ den du stiller madskålen ved -‐ dén hund vil blive den 

stærkeste og til sidst udkonkurrere den anden”. 

Når denne historie gør sig godt i behandlingssammenhænge, er det ikke mindst p.g.a. 

moralen, at alting er ikke forudbestemt positivt eller negativt -‐ det er den måde, man selv 

vælger at præge begivenhedernes gang, som afgør resultaterne. 

Det er således de små valg, vi foretager, inden vi når til det scenario, hvor det hele ender med 

at være enten sort eller hvidt, der er vigtige. 

Dette ender med at blive en meget vigtig pointe, ikke mindst i forhold til forståelsen af den 

særlige tilbagefalds-‐GilosoGi, denne bog hælder til, der hævder, at tilbagefaldsprocessen er en 

vigtig og til en vis grad forudsigelig periode, som går forud for det egentlige stof-‐ eller 

alkohol-‐indtag (mere herom i afsnittet “Tilbagefaldet”). 

Historien bliver således også en rettesnor i forhold til at motivs-‐ransage sig selv: 

”Denne handling, jeg står foran at udføre………vil den ende med at være næring til den 

hvide hund eller den sorte? ” 

Eller…. 

”Når jeg nu går ind og sætter mig på dette værtshus, jeg engang kom meget på, bare for at 

drikke mig en sodavand, vil dét, at bringe mig i denne situation, ikke være at give den sorte hund 

et tilskud kraftfoder, den bedst havde været foruden?” 

”Måske skulle jeg i stedet bare gå over i 7-‐eleven og købe en (soda)vand med hjem?” 

Denne måde at ændre sine tankemønstre på, bl.a. ved at blive bedre i stand til at forudse, at 

nogle tankebaner kan være uhensigtsmæssige eller ligefrem farlige, er en meget væsentlig del 

af arbejdet med misbrug og aGhængighed. 

For mange, vil den lærdom, at de er selv i langt højere grad årsag til deres livs op-‐ og nedture, 

være en forholdsvis ny opdagelse -‐ men en uvurderlig én af slagsen, i forhold til at opnå varige, 

positive forandringer af en misbrugsadfærd. 

Alt dette, går de følgende afsnit mere i dybden med. 

222

Tankemønstre 

Når man har et stort ønske om at forandre sig selv, eksempelvis i forhold til noget så 

fundamentalt som ens forhold til rusmidler og de ofte meget indgroede vaner, der knytter sig 

til den livsstil, som det også er at beruse sig, er det på sin plads at kigge på, hvad er det for et 

beslutningsmateriale, vi er gjort af, og hvordan påvirker vi det? 

Hermed lukker vi (atter) op for en mere sjælelig/psykologisk tilgang til problemet misbrug/ 

aGhængighed. I hvert fald hvad angår løsningen af problemet. 

Inden, vi når så langt, er det dog helt afgørende, at du, som læser, er aGklaret omkring dit eget 

problems omfang. 

Hvad er du for en type (mis)bruger? 

Er du enten aGholdende, eller med et uproblematisk normalt forbrug, så læser du sikkert lige 

nu i denne bog med henblik på at hjælpe en anden, som ikke har det lige så let. 

Læs bare videre. 

Du vil sikkert også kunne have gavn af afDirmationsøvelserne, der følger, for nogle af de 

livsområder, der ikke har med misbrug og aGhængighed at gøre. 

Er du storforbruger, som periodevist har haft sluppet tøjlerne, fordi du har haft det 

følelsesmæssigt svært eller fordi du har et lige lovligt veludviklet fest-‐gen? 

Så vil du sikkert have et (begrundet) ønske om, at kunne fortsætte med at nyde alkohol, i 

moderate mængder, i fremtiden. 

De følgende øvelser vil kunne fastholde dig på disse målsætninger, og du vil utvivlsomt kunne 

få glæde af dem, indenfor andre livsområder, også. 

Tror du selv, at du tilhører gruppen, der har haft et regulært misbrug af rusmidler? 

Så kan du ikke rådgives, på ansvarlig vis, via en bog/forfatter, i spørgsmålet om, hvorvidt du 

har en fremtid med rusmidler. 

Det må være en indre proces og dine erfaringer, som til sammen afgør, hvordan det skal se ud 

for dig i fremtiden. 

En klog beslutning vil være, at få noget rådgivning, udefra. 

Et sandsynligt scenario kunne også være, at du er på vej til at udvikle egentlig aGhængighed. 

Det er bare ikke fuldbragt endnu….. 

I så fald bør din fremtid ikke rumme Glere rusmidler -‐ fordi din evne til at kontrollere dem vil 

være fraværende -‐ uanset, hvordan du måtte kaste dig ud i forskellige tanke-‐modulerende 

øvelses processer! 

Så gå forsigtigt frem i disse spørgsmål! 

Eller véd du, at du er krydset over og har udviklet egentlig kemisk aDhængighed? 

Så vil det være indlysende, at du bør have indtaget din sidste genstand. 

Hold dig fra rusmidler -‐ og få dig et liv! 

Til den totale genskabelse af dit liv, der sandsynligvis ligger foran dig, vil du Ginde nødvendig 

og livsforlængende hjælp i det følgende. 

223

Repetionen af disse inddelinger har naturligvis et meget indlysende formål. 

For din evne til at kontrollere en eventuelt fortsat brug er fuldkommen indeholdt i din 

deDinition. 

Og sandsynligvis vil de, som drømmer mest om at kunne fortsætte med indtagelsen (de 

kemisk aGhængige) være dem, som mindst tåler det. 

Det står ikke til diskussion. 

Der sker simpelthen det, at alle de ellers udmærkede tankestrømme, ideer, målsætninger m.m., 

som kemisk aGhængige mennesker måtte nære, afspores ved introduktionen af 

stemningsændrende kemi. 

Vi taler her om en kemisk afsporing som i styrke overgår viljens kraft, og som selv de mest 

velunderbyggede planer og intentioner må give fortabt overfor. 

I virkeligheden er det fra starten af en dybt ulige kamp. 

Der er bare ikke nogen, som har fortalt den kemisk aGhængige dette, tidligere. 

For kemisk aQhængige er dette ikke et spørgsmål om viljestyrke, men om genetik. 

Allergier og intolerancer er der ikke nogen, som kan tænke sig ud af, eller lade sig behandle 

fri af. 

Det er et spørgsmål om kemiske reaktioner, som ikke er underlagt viljens kraft. 

Hvis man -‐ for sit indre blik -‐ skaber sig et billede af en beværtning, hvor der ved baren og 

rundt omkring i de forskellige båse, sammen med almindelige mennesker, sidder en særlig 

gruppe mennesker iført morgenkåber, hospitals tøj, drops, sygejournaler m.m., så vil billedet 

være et meget rammende udtryk for den grad af uansvarlighed, der dominerer, når kemisk 

aGhængige mennesker lader deres disposition for aGhængighed råde. 

Det er omtrentligt lige så uansvarligt som hvis man accepterede busture for diabetikere til 

Bon Bon Land. 

Syge mennesker bør ikke dyrke sygdomsfremmende handlinger. Det er uetisk. 

Dette er den store forandring, vi som samfund står foran at skulle gøre os: 

At måtte acceptere, at forholdsvis store dele af befolkningen skal lære at leve på en hel anden 

måde. 

At det i fremtiden ikke skal være en selvfølgelighed, at der indtages alkohol i alle 

sammenhænge, ligesom vi har måttet vænne os til (oplyste af ny viden) at rygning heller ikke 

skal være tilladt alle steder, til alle tider. 

Når dette er sagt, handler resten af dette afsnit om at skabe nogle fantastiske nye 

tankemønstre. 

224

Ikke bare om dit forhold til stemningsændrende midler, men til hele tilværelsen og alt, hvad 

den rummer. 

Det forudsættes endvidere -‐ som forhåbentlig ansporet til i kontrakt-‐underskrivningen -‐ at 

alle læsere gennemgår disse faser, uden abrupte, kemiske tilbagefald. 

Hvis du således virkelig ønsker at blive klogere på dit forhold til rusmidler -‐ uanset, hvad din 

ædrueligheds målsætning ellers måtte være -‐ så må du starte med at acceptere, at du kan ikke 

både lære at kontrollere dit forhold til rusmidler, og samtidig give efter for pludselige 

indskydelser/lyst/trang til at indtage disse. 

Du må som minimum acceptere en pause -‐ også selvom du ikke har deGineret sig selv som 

kemisk aGhængig. 

For alle, vil indtagelse af alkohol, i andet end ganske små mængder, nemlig virke afsporende 

på de meget subtile tankeprocesser (og kemiske processer), vi ellers fungerer og deGinerer os 

selv ved. 

Hvis, på denne vis, din bevidsthed sammenlignes med en kraftig svejseQlamme, er det altså 

afgørende, at samme svejseGlamme ikke møder kemi, som skruer den ned på vågeblus, mens vi 

gennemgår de følgende øvelser. 

Dette afsnits overskrift Tankemønstre har fået sit navn, fordi du nu skal til at arbejde med 

dine tankers kraft og dermed også den styrke, der bor i enhver af os, når vi bliver holdt Gine og 

rene fra selvnedgørende input. 

-‐ både de kemiske input (stimulanser), der ender med at afspore os, men i lige så høj grad også 

alle de negative udsagn, vi som mennesker kan være forfaldne til at bruge om os selv og andre. 

Grundholdningen er således, at vi alle naturligt bærer svejseGlammens store kraft i os. 

Den er det potentiale, vi hver i sær rummer, men som ofte må igennem en vanskelig rejse for 

at afdækkes. 

Desværre er mange mennesker -‐ ved en misforstået livsstil og en dårlig opdragelse -‐ helt 

uvidende om deres eget mulige potentiale. 

Mange mennesker bruger i stedet en mængde kraft på at undres over og måske ligefrem 

fordømme, at Glammen ikke virker til at være stærkere end den er. 

Og gør den herved endnu svagere. 

Kun de aller færreste ved, hvordan man sætter mere blus på denne kraft. 

At styrke denne kraft er, hvad dette afsnit og hele denne del af bogen handler om. 

Vi opsummerer altså: 

• Kemi introducerer distraktioner på dine tankeprocesser. Tankerækker bliver slået i 

stykker af (stemningsændrende) kemi. 

• Det andet, meget magtfulde nedgørende element, der kan afspore realisationen af 

vores potentiale, er vore egne og andres nedgørende udsagn. 

225

Samtidig fremsættes den påstand, at det at ”optimere svejsGlammen” (bevidstheden) er en 

evne, som kan optrænes, fuldkommen ligesom en muskel, der ikke har været i brug. 

Til dette scenario knytter sig muligvis (og sandsynligvis) endda påhæftede, negative selv-‐ 

opfattelser, der kan have forældre, pårørende, kollegaer, skolelærere og ”venner” (m.Gl.) som 

mere eller mindre skjulte afsendere. 

Medgivet, nogle har bedre fysiske (genetiske) forudsætninger end andre, for at blive en succes 

i verden, men ingen bliver en succes uden at opleve sig bekræftet, først af omgivelserne og 

siden af egne antagelser. 

De ord til selv-‐bekræftelse, vi (hver dag) hver især afsender, kaldes også for 

AFFIRMATIONER. 

Det er de opfattelser af sammenhænge i verden og om vores plads i den, vi fastholder, med 

vores formuleringer om den. 

Hvis du beskriver verden med en dunkel farvesammensætning, så vil det fastholde dig i et 

tilsvarende syn på den. 

Og omvendt, naturligvis. 

Hvis du tænker lyst om din tilværelse, vil du have Glere tilsvarende valgmuligheder. 

På samme måde er også vores følelser af selvtillid og selvværd, på et givent tidspunkt, 

resultatet af en lang række indre og ydre bekræftelser, der Ginder sted ved sproglige 

afDirmationer. 

Disse er for en stor dels vedkommende sket ubevidst. 

Uden at vi har skænket særlig meget opmærksomhed til de processer, der har formet disse 

selvopfattelser. 

I virkeligheden er hver eneste tanke, du tænker, en afQirmation (en bekræftelse), en 

overbevisning, med hvilken du skaber din egen virkelighed. 

I forlængelse af samme tankerække, må konkluderes, at dit nuværende NU er et produkt af de 

tanker, du har gjort dig i din fortid, ligesom al din fremtid, med lige så stor logisk følge, vil 

blive et resultat af de tanker, du skal til at gøre dig. 

At helt begynde at rumme denne tankegang er en revolution for det vane-‐tankesæt, de Gleste af 

os har haft levet efter. 

For forskellige mennesker, vil det være forskellige ting, som medfører en opvågnen til disse 

forhold. 

For mange er det en krise, som er nødt til at indtræffe, førend værdien af disse tankerækker 

går op for vedkommende. 

En sådan krise, er det eksempelvis for de Gleste, når de må sande, at deres livsførelse har 

spillet fallit, og at de har behov for professionel behandling for misbrug. 

Måske er DU parat til at modtage budskabet uden at skulle rystes så kraftigt først? 

226

Og så vil måske dette NU kunne være dét skelsættende øjeblik, hvor du oplever en ny 

sammenhæng i tingene. 

Er dette sådan et tidspunkt for dig? 

Er du parat til at sætte en streg i sandet? Nulstille de tidligere indkodninger? Og gøre dig selv til 

kaptajn på broen? 

Kaptajn-‐billedet er meget velvalgt, ikke mindst sat i relief til den smertelige kontrast, det er, at 

anerkende, at der ofte kun har stået en (beruset?) matros på broen, som ikke kendte det 

ringeste til at navigere. 

Har du ikke lyst til at lære at styre skuden Dlot? 

Dette går den næste opgave ud på, inden vi fortsætter med at gå yderligere på opdagelse i 

selvets søfartsregler. 

Opgave: 

Sæt dig et øjeblik og gør intet andet end at sidde og tænke på, hvordan du har navigeret i din 

tilværelse. 

Har det hele været tilfældigheder, eller har der været fastlagt en kurs? 

Hvad er det, overvejende, for vinde, der har blæst i dit liv? 

Hvor kommer de fra? 

Har nogle af disse vinde en afsender på, i form af et ansigt. 

Hvem har været de styrende kræfter i dit liv? 

I hvor høj en grad, kan du sige, at det er dine egne valg, der har formet din skæbne, sat op i mod, 

at det måske har været andres vilje, der har været gjort gældende? 

Havde du nogle helt andre ønsker for din tilværelse, på et andet tidspunkt? 

Hvad skete der? 

Hvordan påvirkede dit forbrug af rusmidler din evne til at fastholde dine drømmes mål? 

Sæt dig med din dagbog og lav en brain storming på disse spørgsmål. 

Lad din øvelse munde ud i en stillingtagen om, hvorvidt du er tilfreds med den måde, din kurs er 

blevet fastsat på, hidtil? 

Kunne du godt tænke dig, i endnu højere grad, at få kontrol med, hvor de kommende eventyr skal 

Ginde sted, og hvad de skal indeholde? 

Er du villig til at foretage forandringer i dit liv for at få mere ”autoritet på broen”? 

227

Selvnedgørende udsagn 

Lad der imellem sidst nævnte opgave og den kommende gå mindst et døgn! 

Det er vigtigt, at du er i proces om de forskellige forløb, og i den sammenhæng hjælper 

motivation og nysgerrighed ingenting. 

Der skal forløbe et stykke tid, hvor effekten af dine anstrengelser hidtil får lov til at lejre sig i 

din bevidsthed. 

Så hvis du lige har samlet bogen op igen, efter at have udført ovenstående opgave, er det nu, at 

du skal minde dig selv om, at der er vasketøj, der skal ordnes eller noget andet trivielt (eller 

dejligt!), der kan få dig videre i teksten. 

God fornøjelse! 

I modsat fald -‐ velkommen tilbage til den del, der skal hjælpe dig på vej imod nye retninger. 

Det er vigtigt at fremhæve, at vi taler om det store søkort! 

Det er altså ikke kun i forhold til misbrugsproblemstillinger, vi arbejder med disse øvelser. 

Det er et fuldkomment gennemsyn af livs kursen, der skal Ginde sted. 

Den følgende opgave går derfor ud på, at du -‐ igen -‐ anbringer dig et sted, hvor du har fred og 

ro til at overveje dine hidtidige og ikke mindst fremtidige navigationer. 

Opgave: 

Opgaven går nu ud på, at du -‐ fuldkommen uden hæmninger -‐ skal lave en redegørelse for, i din 

fortid, alle de drømme og planer, du tidligere har haft givet næring til, men som ikke blev til 

noget. Drømme, du en overgang troede helt og fast på og måske endda arbejdede målrettet på at 

realisere, men som alligevel ikke blev til noget. 

Hvis du kender årsagen til, at disse drømme brast, uden at gå i opfyldelse, skal du skrive den ned. 

Var nogle eller Glere af årsagerne misbrugsrelaterede? Måske indirekte? 

Giv dig god tid til opgaven, så du er sikker på, at du får hele galleriet af kuldsejlede drømme med 

i optegnelsen. 

Det kan være ting som: 

”Jeg gjorde ikke mine studier færdig; jeg turde aldrig tage det job, der krævede, at jeg rejste 

udenlands; jeg spurgte aldrig min hemmelige kærlighed ud på en date; jeg slog aldrig til på 

boligmarkedet, da jeg havde muligheden; jeg har ikke fået nogen børn” -‐ med meget mere. 

Dette er den første del af opgaven. 

Lav herefter en tilsvarende proces, fremtidsorienteret, for alle de urealiserede drømme og 

planer, du stadig måtte have et ønske om at realisere. 

Det gælder personlige ambitioner, karrieremæssige, relationsmæssige, økonomiske og materielle 

ønsker (med Glere). 

228

Lav en hæmningsløs brainstorming, hvor du fuldkommen uGiltreret og blottet for enhver 

begrænsningstrang sætter navn på alle de drømme og ønsker for din fremtid, som du endnu 

måtte have. 

Udover, at du i nogle af tilfældene sikkert blot kan ændre på fortegnene fra den forrige liste, er 

der givetvis kommet nye, mere opdaterede drømme til: 

”Jeg ønsker at Ginde en kæreste. Jeg vil gerne have en (videre)uddannelse. Jeg vil gerne have et 

bedre arbejde, styr på økonomien, leve mere økologisk, komme på Glere rejser, lære at tale 

spansk, dyrke motion, -‐ Jeg vil gerne opnå at få et fornuftigt forhold til stemningsændrende 

midler? ” 

Udfordringen går, på nuværende tidspunkt, mest på at have modet til at turde drømme frit. 

Hold dig ikke tilbage! 

Et rigtig udmærket spørgsmål, at tage afsæt i, kunne være: 

Hvad ville jeg gøre -‐ anderledes -‐ i mit liv, NU, hvis jeg ikke var BANGE? 

(bange for økonomi, bange for andres fordømmelse, bange for min fremtid, bange for…….?) 

Sæt drømmene til papir, uanset hvor (u)realistiske, de måtte forekomme, på nuværende 

tidspunkt. 

Vi skal bruge disse drømme igen, i et senere afsnit. 

God arbejdslyst! 

229

Åben jagtsæson på negative udsagn! 

Hvis du læser tilbage, vil du bemærke, at udfordringen i den sidste øvelse lyder: 

-‐ fuldkommen uden hæmninger. 

Du bedes, i øvelsen, uden hæmninger, give lyd til en række glædelige, positive og 

fremadrettede planer for dig selv. 

Hvordan gik det med dette? 

Hvis du er som misbrugere er Glest, vil der sædvanligvis have indsneget sig en slange i paradis. 

Der vil have meldt sig en (baggrunds)stemme, som udtrykte tøven og måske endda lige frem 

kom med nedgørende bemærkninger om dit forehavendes mulighed for succes: 

”Det går da ikke….det kan du da ikke…… du er ikke god nok……din ulykkesfugl……det er da 

vist noget nymodens pjat…måske fra Amerika…..det kan vi ikke have noget af hér…..nej, 

bliv ved din læst, den véd du, hvad er!” 

….med mulighed for mange Glere (kedelige) varianter. 

Fælles for alle disse selvnedgørende udsagn er, at de næsten altid fremsættes per automatik. 

For det menneske, som har lært at tænke således, er selvnedgørende adfærd reglen snarere 

end undtagelsen. 

Hvor kommer mon dette tankesæt fra? 

Ved du det selv? 

Ved du selv, hvilket eller hvilke mennesker, som har støbt kuglerne til disse udsagn, du 

(måske) stadig rundhåndet strør om dig, i dit liv? 

Hvem har plantet disse udsagn i dig? 

Sæt dig et øjeblik, hvis du kender til forekomsten af disse selvnedgørende tankesæt, og 

bevidstgør for dig selv: 

Hvem er det, som (ubevidst) er kommet til at give sin egen vane videre til dig, med at ikke stole 

på sig selv, og aldrig at kunne unde sig selv vækst og succes? 

Det er rimeligvis fra dine opvækstår. 

Kig det indre fotoalbum igennem og noter for dig selv, hvem du har overtaget dette mønster fra? 

(Kan du se, hvem der har vikarieret for dig på skibsbroen?) 

Er dette et særligt udtalt mønster hos dig, så gør dette forhold til et emne for en daglang 

overvejelse: 

Skal dette mønster have lov til at fortsætte med at udøve indGlydelse i mit liv? Hvad vil det koste 

mig, hvis jeg fortsætter med at tænke på denne måde? 

Skriv gerne dine overvejelser ned i dagbogen. 

230

231

Stinking thinking leads to drinking 

Dette udsagn gentages ofte i Anonyme Alkoholikere (AA) i engelsktalende lande og dækker 

over den grund antagelse, at det er vores egen tankeaktivitet, der leder os til at træffe 

(forkerte) beslutninger om at drikke. 

Dette udsagn går i øvrigt ikke imod teorierne om genetisk disposition for aGhængighed -‐ det 

forholder sig kun til de mekanismer, som starter en rus tur. 

Der er ingen grund til at tænke, at dette fænomen er mindre udtalt, bare fordi omfanget af ens 

problemstilling ikke er så stort, at det kalder på deltagelse i AA’s ellers udmærkede møder. 

Det er sandsynligvis den samme form for tankemæssig forførelse, der leder til alle dårligt 

motiverede beslutninger om at indtage alkohol og stoffer. 

I udsagnet stinking thinking leads to drinking ligger altså den overbevisning, at hvis vi bliver 

bedre til at styre vore tankestrømme, vil vi bedre kunne undgå uhensigtsmæssige oplevelser 

med alkohol og stoffer. 

Dette har du berørt i den sidste opgave, hvor du skulle prøve at få et overblik over, om der er 

særlige afsendere af negative udsagn i dit liv, som du med fordel kan bevidstgøre dig selv om. 

I samme overbevisning ligger også, at meget af denne aktivitet foregår ubevidst, fordi vi 

ukritisk har overtaget andres tankesæt. 

Måske er dette slet ikke tanker, der afspejler dine egne opfattelser/værdinormer? 

Bagved samme udsagn (Stinking thinking leads to drinking) ligger også den opfattelse, at det 

er dine tanker, som deGinerer dine følelser, som i sidste instans, styrer dine handlinger. 

Det foregår på en formel, der hedder: 

232 

TANKER styrer FØLELSER, der styrer HANDLINGER 

(-‐ inspireret af Albert Ellis’ kognitivt terapeutiske system Rational Emotive Behavioural Therapy (REBT))

Processen er forsøgt udtrykt i ovenstående illustration. 

Den viser, at der sker en given HÆNDELSE, foran dig, i dit liv. 

Påstanden herefter er, at: 

Intet, der sker i verden, har nogen værdi, ved sin egen kraft 

Det er først, når en given person TÆNKER noget om hændelsen, at den får værdi. 

-‐ at hændelsen genererer FØLELSER ( = værdi). 

AGhængigt af, hvilke følelser, der blev genereret, vil ét af Glere scenarier herefter være mere 

eller mindre sandsynlige HANDLINGER (A eller B), som konsekvens heraf. 

Et eksempel på denne TANKE-‐FØLELSE-‐HANDLING sammenhæng kunne se ud som følger: 

HÆNDELSE: Jeg bliver fyret fra mit arbejde p.g.a. beruselse 

TANKE A: Jeg får ingen penge til at kunne drikke mere. Nu kan jeg ikke længere lukke munden 

på konen/manden. Hele verden opdager det. Nu kommer de alle sammen til at blande sig i, 

hvordan jeg lever mit liv. 

FØLELSE A: Jeg føler panik! Jeg føler mig sårbar og udleveret. Nu har jeg ikke noget, jeg kan 

gemme mig bagved, længere. 

233

HANDLING A: Jeg isolerer mig fra deres anklagende blikke. Jeg lukker mig inde i mig selv. Jeg 

reagerer med vrede, når de kommer for tæt på. 

Scenariet havde dog også kunnet se sådan ud, på den samme hændelse: 

HÆNDELSE: Jeg bliver fyret fra mit arbejde p.g.a. beruselse 

TANKE B: Nå, endelig! Nu kom det frem. Nu kan jeg ikke skjule det mere. Det var en god ting, at 

det blev opdaget. 

FØLELSE B: Lettelse! Hvor er det rart, at jeg ikke behøver at skjule det mere. 

HANDLING B: Jeg tager initiativ til at tale med dem, som står mig nærmest om problemets rette 

omfang, og i fællesskab opsøger vi passende hjælp-‐muligheder. 

Ovennævnte eksempel har jo -‐ ikke helt tilfældigt -‐ en vis relevans i forhold til 

misbrugsproblemstillingen, men kunne have været spundet over en hvilken som helst anden 

situation. 

Kan man således acceptere præmisserne: 

At alle hændelser i verden er kønsløse aktiviteter og at det er med vore tanker om 

verden, at vi skaber vores egen virkelighed. 

-‐ så åbner sig ikke bare en helt ny forståelsesramme af fænomener som GOD/DÅRLIG; vi 

gives samtidig et helt konkret instrument til at blive medskabere af vores skæbne i den 

retning, vi selv ønsker, den skal udfolde sig. 

Det vil sige, at når vi vælger at tænke nogle givne tanker om en situation, så vælger vi samtidig 

at give indhold til tilværelsen. Med vore (tanke)valg. 

Det er svært, i hvert fald for nærværende forfatter, at ikke samtidig trække denne tankegang 

helt ud i dens yderste, GilosoGiske konsekvens. 

Hvor bør, nemlig, trækkes grænsen for denne, vores egen skabende impuls? 

Uden overhovedet at have noget ønske om prædike kristendom, vil jeg tillade mig at låne lidt 

årsagsforklaring fra Biblen, der begynder således: 

I begyndelsen var ORDET og ORDET var hos GUD. 

I forlængelse af samme tankegang, må konkluderes, at det er en guddommelig aktivitet at 

navngive virkeligheden. 

Det er derfor et tilsvarende ansvar, vi som mennesker påtager os selv (hjemtager), når vi 

forstår, at vi selv skaber vores egen virkelighed. Ved at beskrive den. 

Dette gælder naturligvis både de positive og de negative udsagn. 

Tænker vi negativt om en situation, bliver den opfattet således. 

234

Og er vi i stand til at Ginde en positiv vinkel -‐ også på en udfordrende situation -‐ så vil vores 

opfattelse af samme situation, alt andet lige, generere Glere positive følelser. 

Som herefter lettere bliver til konstruktive handlinger. 

Du er -‐ jævnfør ovenstående -‐ selv afsender af og dermed skaber af disse situationer. 

(Emnet uddybes yderligere i kommende kapitler). 

Spørgsmål: 

Er du enig i, at dette også forholder sig sådan for dig -‐ At du selv er med til at skabe 

virkeligheden, ved at beskrive den? 

Er du klar til at tage konsekvensen af en sådan udlægning af virkeligheden? 

Hvad gør analogien med de guddommelige referencer ved dig? 

Bliver du stødt af dem? 

Tror du selv på, at du spiller en rolle i skabelsen af virkeligheden, eller er det hele bare noget, der 

foregår udenfor dig? 

Svar gerne på disse spørgsmål, i din dagbog. 

Tilføj endelig, frit, hvad andet, disse udsagn må afstedkomme i dig af tanker/overvejelser/ 

følelser. 

235

Skyld og skam -‐ og pårørende (be)handling 

Det er nogle meget interessante perspektiver, der åbenbarer sig, ved ovenstående scenarium: 

Hav blot positive tanker om verden og du vil altid nære gode følelser. 

Er det ikke lidt for godt til at være sandt? 

Kan det virkelig være rigtigt? Kan jeg på denne vis fuldkommen selv bestemme, hvilke 

følelser, jeg vil have? 

Svaret er både ja og nej. 

Det er rigtigt, at dette princip udfolder sig i langt de Gleste situationer, så det er fuldkommen 

realistisk at gøre sig forhåbninger om at kunne påvirke de forløb og sammehænge, vi indgår i. 

Grus i maskineriet opstår kun ved to situationer: 

1) Når et menneske bærer på traumer fra fortiden, hvis mærke sidder så dybt, at 

associationer, der undslår sig det bevidste sinds kontrol, træder i kraft. 

I disse situationer vil ubehagelige minder fra fortiden opleves mere magtfulde end den 

bevidsthedsunderlagte vilje. 

Og -‐ 

2) Når samvittighedsspørgsmål er til diskussion. 

Også i disse tilfælde ligger tanke-‐følelses sammenhængen (heldigvis, vil nogle tilføje) ikke lige 

til at blive Gjernstyret. Da vil nemlig samvittigheden fra et lag, der ligger dybere end det 

normale tankegods, hæve sin røst og kræve at blive hørt. 

I indeværende kapitel, vil vi se på spørgsmål af skyld og skam, og også den indGlydelse på de 

pårørende, det faktum har, at til et aktivt misbrug hører normalt store mængder uærlighed. 

Med henvisning til en del års erfaringer med arbejdet med misbrugere og kemisk aGhængige, 

er det således min erfaring, at der i kølvandet af en rusmiddel-‐domineret tilværelse hober sig 

betragtelige mængder SKYLD og SKAM op. 

I mange tilfælde, vil et misbrugende menneskes handlinger således berettiget have affødt 

forskellige dele svigt og skuffelser, i de mennesker, som har haft stolet på vedkommende. 

Det er en ufravigelig del af et udlevet misbrugsmønster, at prioriteterne forandrer sig. 

Jo mere begejstret for eller aGhængig, et menneske bliver af rusmidlerne, jo mere tilbøjelig vil 

vedkommende være til at tilsidesætte andre behov og forpligtelser; det være sig i forhold til 

familien, venner, arbejdet eller andet. 

Pludselig bliver det vigtigere at pleje misbrugsrelationerne, eller -‐ hvis man isolerer sig i 

misbruget -‐ at forhindre, at noget ude fra kan få lov til at komme ind og yde en (negativ) 

indGlydelse på mulighederne af at fortsætte misbruget. 

236

Det, der ofte sker, er, at misbrugeren fravælger kontakt med de mennesker, som han eller hun 

véd, har et ønske om, at adfærden ændres.…..fordi misbrugeren er bange for, at nogen udefra 

måtte have til hensigt at stjæle The precious one, jf. tidligere nævnte Gollums forhold til ringen 

i bogen/Gilmen Ringenes Herre. 

Eller, som WHO nævner det i punkt 5, i deres aGhængighedsdeGinition: 

(Misbruget har en) ….dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug. 

I dette udsagn ligger naturligvis også den kendsgerning, at der som følge af et hvilket som 

helst aGhængighedssyndrom vil være en række ofre, der vil have oplevet, at de er blevet svigtet. 

Adskillige af de mest ressourcestærke behandlingshjem i Danmark, de seneste 15-‐20 år, har 

som en del af deres behandlingstilbud haft tilbudt egentlig pårørende behandling til den 

aGhængige klients familie, og i kølvandet af den ekspertise, der er opstået herfra, er der 

opstået det udtryk, at: 

Alkoholisme (aQhængighed) er en familie sygdom 

I dette udsagn ligger en erkendelse af, at misbrug og aQhængighed rammer den berørte 

misbrugers nærmeste, (næsten) lige så hårdt som misbrugeren selv. 

For så vidt, der har været kærlighed involveret i relationen, vil det givetvis være meget 

vanskeligt for de pårørende -‐ hvis de da ikke er misbrugsramte selv -‐ at se, hvordan deres 

kære er i færd med at forspilde chancer, skubbe mennesker væk fra sig og i yderste instans, 

være i færd med at begå selvmord, foran øjnene på dem (når misbruget har nået graden kemisk 

aGhængighed). 

Men på grund af kærlighedsbåndet, mærkes smerten, fra det stadig større vanvid i det 

aGhængige menneskes liv, lige så stærkt i de berørte familiemedlemmer. 

Heraf begrebet familiesygdom. 

Børnenes relation til de misbrugsramte er i sagens natur et om muligt endnu mere sårbart 

emne, fordi børnene i de Gleste tilfælde aldrig har kendt til andet end misbruget foran deres 

øjne, og derfor begynder at tro, at alle de svigt og forsømmelser, der har fulgt med misbruget, 

er ganske almindelig adfærd (hverdagskost). 

Dette kommer i de Gleste tilfælde til at betyde, at børn, der er vokset op i misbruger-‐familier, 

lider under fraværet af selvværd. 

Ikke mindst det forhold, at børn er så loyale, kommer i praksis til at betyde, at forælder-‐ 

misbruget i disse små, ubeskyttede væsner opleves meget ødelæggende. 

For ikke mindst de pårørende ægtefæller, forældre, venner og kollegaer til en misbruger/ 

aGhængig, eksisterer der et særligt udtryk, som ofte beskriver deres funktion, i et givent 

misbrugsforløb. 

Det er muliggørere, eller enablers, på engelsk. 

237

Dette ord er opstået, fordi der i mange tilfælde står ét eller Glere mennesker bag en given 

misbruger, som uforvarende er kommet til at forlænge misbruget, selvom ønsket i næsten 

alle tilfælde har været det modsatte. 

Dette kan være foregået ved at ægtefællen har ringet til arbejdsgiveren og sygemeldt ham/ 

hende, når vedkommende havde tømmermænd, eller det kan være en forælder, som giver 

penge til deres misbrugsramte barns husleje, når det har drukket pengene op, eller har taget 

stoffer for dem. 

Et andet eksempel på muliggørende adfærd kan være, at de står for vedkommendes 

madlavning, vasketøj og/eller andre pligter, som herved kommer til at forlænge 

misbrugskarrieren. 

Herved fratages nemlig en vigtig indlæringsmæssig mulighed for misbrugeren til at blive 

klogere på sit liv. 

Tankegangen er lidt denne: 

At hvis der hele tiden kommer et menneske (eller Glere) og skruer ned for blusset på kogepladen, 

lige inden du lægger din hånd på den, så vil du alt andet lige, være mindre tilbøjelig til at 

undlade med lægge hånden derpå igen, i fremtiden! 

Fælles for disse -‐ utvivlsomt -‐ velmente handlinger er, at de kommer til at muliggøre et fortsat 

misbrug (i stedet for det modsatte) fordi de fratager den misbrugsramte muligheden for at 

han/hun konfronteres med konsekvenserne af misbruget/aGhængigheden. 

Som middel imod denne velmente, men desværre misforståede form for hjælp, er opstået et 

andet udtryk, der hedder tough love (hård kærlighed). 

Dette fænomen undervises der i, på alle pårørende kurser. 

Begrebet dækker over, at man som pårørende hellere skal lade være med at hjælpe. 

At man skal undlade at udføre handlinger, som står i vejen for, at misbrugeren selv udvikler en 

bevidsthed om konsekvenserne af en given adfærd. 

Man skal således lade være med at beskytte misbrugeren fra at konfronteres med 

konsekvenserne af hans/hendes egne handlinger. 

Det vil i yderste konsekvens sige, at hvis man som pårørende gerne vil hjælpe den misbruger 

(eksempelvis en narkoman søn, der står ude foran døren og tigger penge med henvisning til at 

han ikke har spist i tre dage) -‐ så lukker man døren for ham! 

For kun herved får han forstand om, at hans handlinger medfører negative konsekvenser og 

at han bør ophøre hermed, og opsøge (professionel) hjælp til at blive sit problem kvit. 

Tankegangen er altså, at man i virkeligheden bedre hjælper sin misbruger-‐pårørende 

ved at ikke hjælpe dem. 

Dette medfører, forventeligt, store ramaskrig hos de pårørende, når de første gang 

introduceres for tankegangen, fordi den udlægges hjerteløs. 

238

Men det er et instrument, som begge parter senere i forløbet (når en bedringsperiode er 

påbegyndt) typisk vil referere til, som noget af det, der gjorde en forskel! 

Det er dog først, når de pårørende er blevet trænede i disse spørgsmål, at de genvinder al 

denne handlekraft. 

Inden, de når til at blive så avancerede i deres reaktionsmønstre (kommer på pårørende 

kursus m.m.), er de ofte nogle meget ulykkelige mennesker, med et stort behov for at blive vist 

omsorg og få hældt af, følelsesmæssigt, efter at de -‐ typisk i årevis -‐ har tilsidesat sig selv for 

aQhængighedens umættelighed. 

Også i disse pårørende tilfælde har nemlig aGhængigheden ofte demonstreret en 

skånselsløshed, der leder tankerne hen til det tidligere fremførte udsagn om, at alkohol er 

alle tiders opløsningsmiddel: det opløser karrierer, familier, relationer, kærlighed, 

selvværd m.m. 

Disse velmenende pårørende kaldes også ofte for med-‐aDhængige, fordi også de bliver ofre 

for aGhængigheden, og der er skrevet bøger om adfærdsmønstrene, frustrationerne (vreden) 

og den afmagt, som er en implicit del af medaGhængigheds-‐problemstillingen. 

Hvis du er en pårørende til en misbruger/kemisk aGhængig med behov for mere viden, kan 

især anbefales bogen Gør dig fri af andres misbrug af Melody Beattie 29 . 

Hvis du ikke er bange for at læse på engelsk, må også Pia Mellodys bog “Facing 

Codependence” 30 siges at være af en exceptionel høj kvalitet. 

Og til det barn, der er vokset op med misbrug (også om man i mellemtiden måtte være blevet 

voksen), kan lige så indtrængende anbefales bogen Voksne børn af alkoholikere 31 af Janet G. 

Woititz. 

Alle disse bøger er klassikere, for de to typer pårørende til misbrugere. 

Til hjælp ved begge problemstillingerne Gindes endvidere assistance og støtte at hente i 12-‐ 

trins fællesskaberne Al-‐anon og Nar-‐anon (for pårørende til alkoholikere og narkomaner) og 

for de berørte Voksne Børn, i fællesskabet ACA (Adult Children of Alcoholics). 

Hvis de pårørende således velbegrundet kan ende med at udvikle intens vrede, så er det fordi 

samlivet med en misbruger normalt kaster massevis af dybt urimelige situationer af sig. 

Som overforbrugere/misbrugere vil de Gleste af os udmærket være klar over, at vores adfærd 

(når berusede) ofte har efterladt meget tilbage at ønske. Vi har typisk trådt mange mennesker 

over tæerne, når vi har været påvirkede. Det er meget svært at undgå, når mængderne af 

alkohol stiger i takt med at tolerance-‐øgning udvikles. 

29 Melody Beattie, Gør dig fri af andres misbrug, Borgen, 1990. 

30 Pia Mellody, Facing Codependence -‐ What it is, Where it comes from, How it sabotages our lives, Harper Collins 

1989, 2003 

31 Janet G. Woititz, Voksne børn af alkoholikere, Borgen, 1990. 

239

Der vil med andre ord, sandsynligvis være en hel række af mennesker, som i denne proces er 

blevet gjort fortræd, følelsesmæssigt, og på andre måder. 

Den misbrugende læser vil måske se og genkende disse reaktioner i omgivelserne, med et 

velkendt stik i hjertet. 

Det er i lyset heraf, at hele skyld/skam-‐problemstillingen skal anskues, der nævnes i 

indledningen af dette kapitel. 

Det er således ikke til at komme uden om: 

Hvis misbruget har haft nået et vist omfang, så vil der (typisk) være pårørende-‐ofre 

herfor. 

Det er i forhold til disse -‐ set fra (mis)brugerens synsvinkel -‐ at vi nu skal til at bevidstgøre 

omfanget af svigtene, der er blevet begået. 

At forsøge at leve videre i stemninger og atmosfærer, der holdes nede af gamle usagte 

(uløste) problemstillinger er sjæleligt forkrøblende. 

Nogle mennesker mener, at man bare kan lukke øjnene for problemerne. 

Og mange aktive misbrugere vil i årevis have praktiseret denne metodik til en skræmmende 

grad af perfektion. 

I forhold til misbrug og kemisk aQhængighed -‐ også efter opnået ædruelighed/stoffrihed -‐ er 

denne metode, erfaringsmæssigt, dog en sikker vej til tilbagefald. 

I denne bog, opfordres således til ærlighed i alle relationer, som den eneste farbare vej til at få 

både selvrespekt og omverdens anerkendelse tilbage. 

Det er sandsynligvis kun et fåtal af læsere af denne bog, som forventeligt vil have brændt alle 

broer bag sig. 

De Gleste som vil være i stand til at læse en bog som denne, vil rimeligvis stadig have bevaret 

det personlige netværk, forholdsvis intakt. 

Behovet for at genetablere fornuftige relationer til omverden vil således være meget 

forskelligt, aGhængigt af (mis)brugets varighed og omfang, personlighedstype, 

samvittighedstærskler m.m. 

For alle kommer villigheden til at tage itu med konsekvenserne af misbruget 

-‐ i særdeleshed på et relationsmæssigt plan -‐ dog med den største anbefaling. 

Målsætningen for denne øvelse går mere end noget andet ud på at bringe de relationer tilbage 

i øjenhøjde, som misbruget har jaget på Glugt. 

Det betyder, at hvor man tidligere har eksisteret i en spændingsfyldt atmosfære, eller hvis 

man har haft foretrukket at gå over på den anden side af gaden (af skam over egne 

handlinger), når man møder visse mennesker, så kan det varmt anbefales, i stedet, at nu 

opsøge disse mennesker og få redet trådene ud. 

Den lethed, der typisk kommer heraf, kan være den forskel, der gør, at man kommer fornuftigt 

videre med sig selv og sit liv. 

Nogle mennesker vil man have forpurret muligheden for at genvinde kontakten med. 

Dette må i så fald accepteres. 

240

Det vigtigste er, at villigheden til at få orden i egne sager er til stede, og at man ikke er bange 

for at konfronteres med sine handlinger. 

Dette forslag, som rettelig minder en del om bodsvandring, vil den opmærksomme læser 

muligvis have genkendt som henholdsvis 8. og 9. trin i tidligere nævnte Anonyme Alkoholikeres 

12 trin, der lød: 

8: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at 

gøre det godt igen. 

9: Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre. 

Og inden, vi nåede så vidt, blev det anbefalet, at man i 4. trin… 

…foretog en uforfærdet, moralsk selvransagelse. 

Inspirationen er altså ikke til at tage fejl af; og årsagen er lige så åbenlys: 

Det er fordi, det virker! 

For et publikum, som er i kikkerten til denne bog, kan man så diskutere, hvem og hvor mange 

skal inkluderes i denne skare? 

Behovet vil givetvis afspejle hvor langt, man er rutschet ned ad Jellineks kurve. 

Et andet relevant spørgsmål, kan i denne sammenhæng også være, om man bør forsøge at 

genskabe kontakter, som er ”uddøde” -‐ og som man altså ikke længere forestiller sig skal tjene 

nogen funktion i ens fortsatte liv? 

Dette må være en helt individuel afvejning. 

Det er denne forfatters erfaring, at misbrugere som oftest foretrækker at høre sandheden 

uindpakket: 

Da dette er coaching-‐delen af bogen, vil jeg derfor tage bladet fra munden og udtale, klart og 

tydeligt til den misbruger, som måtte være i færd med at læse denne bog med henblik på at 

opnå bedring: 

Snyd ikke dig selv for denne følelse af at få det bedre! 

Du har, som misbrugere Glest, sikkert også trådt en mængde mennesker over tæerne, når 

rusmidlerne har taget over, og fornuften er blevet tilsvarende mindre. 

At få et overblik over disse tilstande af ofte misvedligeholdte forhold, er hvad den næste 

øvelse går ud på. 

Øvelse: 

Indled med at sidde for dig selv og mærk efter et stykke tid, hvem har du gjort fortræd som en 

følge af din misbrugende livsstil. 

Lad bare tankerne vandre (nogle minutter eller længere). 

Har der været nogle af disse, som har udfyldt funktionen af at være muliggørere (enablers) for 

dig? 

241

Skriv navnene på (alle) disse mennesker ned i din dagbog. Mærk efter, hvor der hersker en dårlig 

stemning. 

Du skal ikke gøre andet end at bevidstgøre for dig selv, at du har et efterslæb. 

Hvordan har disse mennesker det med dig (tror du) ? 

Hvordan har du det med dem? 

Har du dårlig samvittighed over noget, du har gjort ved disse mennesker? 

Er disse mennesker nogle, som du kan se dig selv genoprette kontakten til. 

Tænk lidt videre: Hvad skal der til for at få disse mennesker i øjenhøjde igen? 

Er du villig til at gøre det fornødne? 

Er der nogen særlig handling, du véd med dig selv, du skal udføre nu? 

Er der nogle særlige mennesker, du véd, du må opsøge igen, for at få det bedre? 

Gør den handling, du føler, du bør gøre! 

242

AfQirmationer -‐ Du er hvad du tænker 

Hvis du ikke har drømt om at have guldmedaljen om halsen 

eller set for dig, hvordan glæden gennemstrømmer dig, når du har vundet en 

guldmedalje, så når du heller aldrig dertil. 

Hvis du ikke kan eller ikke tør skabe billeder af succesoplevelser inde i dit hoved, så tør du 

heller ikke satse, når det gælder. 

Ulrik Wilbek, Danmarks mest vindende håndboldtræner gennem tiderne. 

Euroman, Januar, 2008 

Med en (måske?) renere samvittighed, eller i hvert fald forhåbentlig med et sind, som er 

indstillet på at tage affære og råde bod på fortidens fejltrin, når lejlighed byder sig, vender vi 

nu blikket tilbage på vore tanker og de ydre manifestationer. 

Der Gindes nok ikke mange danskere, som ikke er uendeligt stolte af vores alle sammens 

håndboldtræner, Ulrik Wilbek, og den regn af medaljer, hans trænergerning har kastet af sig, 

igennem årene. 

Som ovenstående citat lader skinne igennem, så er det ikke heksekraft, han benytter sig af -‐ 

selvom mange måtte mene, at det kommer tæt på -‐ når han fremtryller det ene stykke ædel-‐ 

metal efter det andet. 

Det er i stedet (blandt meget andet) visualiseringens kraft, herunder evnen til at lave 

afQirmationer på sine målsætninger, der gør ham og med ham, spillerne, i stand til at nå 

dybere ind i tryllekunstnerens hat og manifestere resultater, som man for 20 år siden ville 

have forsvoret var mulige. 

Så på ét plan, er det ikke meget forkert at udtale, at det er nærmest magi, hvad Wilbek og 

spillerne har bedrevet. 

I hvert fald noget sjældent (u)dansk, noget. 

Traditionelt, har vi alle sammen været mere forvænte med jantelovens selvnedgørende 

udsagn i retning af: Du skal ikke tro, at du er noget! 

Ligesom Ulrik Wilbek, har denne bog sat sig for, at dette udsagn skal gøres til skamme, med en 

målrettet indsats, der skal skabe endnu Glere grænseGlyttende manifestationer af positiv 

tænkning. 

I forlængelse af tidligere nævnte sammenhænge imellem tanker-‐følelser og handlinger, skal vi 

således nu til at træne at retningsbestemme en større del af vores mentale beredskab. 

Du skal simpelthen blive mere bevidst om, hvad du skaber i verden, med dine tanker. 

Vi har tidligere set på, hvilke (små og store) katastrofer, negative tankesæt kan forårsage, især 

når vi bruger dem selvnedgørende. 

243

Øvelsen, du skal udføre om lidt, går ud på at -‐ mere bevidst -‐ udsende i verden, hvordan du 

ønsker at tage del i den, fremover. 

Hvordan du bevidst gør dine positive kræfter gældende. 

Det opsummeres, at vi selv har evnen til at skabe (ikke bare vore følelser) via vore tanker, men 

i virkeligheden, rammerne for alle de livets forhold, vi indgår i. 

Denne tankegang, at vi kan selv skabe og manifestere vores virkelighed, er ingenlunde en ny 

tankegang, som nærværende forfatter skal høste æren for. 

Evnen til at visualisere sig en bedre fremtid til har alle dage været kendt. 

Lige for tiden, er der en udlægning af denne virkelighed, som har meget medvind, der 

markedsfører sig på internettet under navnet The Law of Attraction, eller på dansk, Loven om 

tiltrækning. 

Teorien går i store træk ud på, at universet i virkeligheden er et stort tag selv bord. 

Og at vi mennesker, med vore tanker, selv tiltrækker hændelser og ting ved vores egen 

tankeaktivitet. 

At det altså er langt mere, vi er herrer over, end (de Gleste af) vore følelser -‐ selvom allerede 

denne sammenhæng kan være overraskende for mange. 

I samme årsag-‐virknings postulat ligger endvidere den antagelse, at tanker er endeløse. 

At de strømninger, vi sender af sted, når vi tænker, er en slags søgeagenter, på samme måde, 

som at man kan bestille søgeagenter til at arbejde for sig på internettet. 

Hvis man f.eks. er interesseret i at købe et særligt Gjernsyn, så kan man oprette en søgeagent 

på internettet til at Ginde et specielt Gjernsyn til sig, når det rammer en fordelagtig pris. 

Man høster altså senere frugten af et arbejde, som er sendt af sted, et givent tidsrum 

forinden. 

Medgivet, budskaberne er så fantastiske, at en vis skepsis i udgangspunktet er meget 

forståelig. 

Nærværende forfatter har selv haft løftet på øjenbrynene og tvivlet, når konfronteret med det 

udsagn, at jeg er selv mit eget livs (unikke) fortæller. 

I dag betvivler jeg dog ikke dette udsagn et øjeblik. 

Selvfølgelig kræver disse tankesæt både tid og forberedelse. 

Ulrik Wilbek og med ham, hans teams af trænere, spillere m.Gl., nåede heller ikke deres mål 

ved blot at tænke dem. 

På nuværende tidspunkt skal fænomenet mere anskues på den måde, at uden også at nære 

disse mål mentalt, var de slet ikke blevet til noget. 

Man er således nødt til at begynde at danne billeder af en given ting, førend den kan 

realiseres i virkeligheden. 

Neurologiske undersøgelser af atleter viser nogle tilsvarende spændende sammenhænge: 

244

Når en atlet således bliver bedt om at løbe et 100 meter løb i tankerne, er det de samme 

områder af hjernen, der aktiveres, som når strækningen tilbagelægges i den manifeste 

verden. 

Dette forhold er siden hen blevet vendt om, mange gange, af succesfulde trænere som Ulrik 

Wilbek, til at forberede sportsmændene og kvinderne på en given kraftanstrengelse, som siden 

udføres med større succes i den fysiske verden, fordi hjernen og dermed alle nervecellerne 

havde bedre forberedt sig på den givne aktivitet. 

Det er de samme fænomener, der er i spil, i hverdagslivets kraftpræstationer. 

Når du har forestillet dig en given handling og et givent resultat, er det lettere at komme dertil 

i virkeligheden. 

Det eneste forbehold, som ikke kan gentages ofte nok er, at introduktionen af 

udefrakommende, stemningsændrende kemi 

(i ødelæggende mængder) 

vil sabotere bestemmelsesretningen på din egen styrende kraft, 

fordi du derved vælger at deponere kraften/suggestionen hos en 

endnu stærkere fysisk/kemisk kraft. 

Hvis du hører til én af dem, som føler modstand, når du konfronteres med disse udsagn, så vil 

jeg gerne opfordre til, at du alligevel hænger i, lidt endnu. 

Og selvom det er meget provokerende, vil jeg stadig anbefale, at du forsøger dig med nogle 

Glere af de kommende øvelser. 

Det er nemlig sådan, at 

Hvis loven om tiltrækning virker for nogle, 

så skal den per deDinition virke for alle. 

Til dette udsagn, knytter sig dog også den bemærkning, at tænker du alle dine øvelser med en 

negativ energi -‐ og Loven om tiltrækning er en sandfærdig beskrivelse af årsag-‐ 

virkningsforholdene i verden -‐ så vil du, ligeledes per deDinition, tiltrække dig fra samme 

skuffe. 

Eller med andre ord: Havde Wilbeks tropper haft tvivlet på deres evne til at nå toppen, så ville 

det også have været dén virkelighed, de havde skabt for sig selv! 

Et billede (i sindet) om ikke at nå frem, er således det samme som ikke at nå der, i 

virkeligheden. 

Anskuet på denne vis, er det ikke til at komme uden om: 

Sindet SKABER virkeligheden! 

For mennesker, der ikke er tilvænnet denne måde at anskue verden på, og som måske i højere 

grad har haft lænet sig tilbage og ment, at det var tilfældigheder, der afgjorde (de Gleste) 

forløb, så må det nødvendigvis være meget provokerende udsagn, der fremføres her. 

245

Rimeligvis vil allerede en spinkel stemme af tvivl have meldt sin ankomst, hvad bare gør det 

hele endnu mere ubehageligt -‐ for er det ikke lige blevet fastslået, at tvivlen skaber 

Diaskoer? 

Måske vil én og anden læser have nået at (ubevidst) tænke en anden, mange gange tidligere 

bekræftet antagelse: 

Jeg kan ikke Ginde ud af sådan noget! Det er alt for svært. Jeg får aldrig bugt med min tvivl. Det er 

dømt til at mislykkes. 

Fortvivl ikke! 

Det kan slet ikke undgås at skulle være særdeles angstprovokerende at gå fra, at have været 

et menneske med (måske) dårligt selvværd, og til at være/blive til et menneske, som er 

selvhævdende og med en tro på sig selv og en tro på evnen til at nå sine mål. 

De mange forløb af negativ selvbekræftelse, der er gået forud, har rimeligvis stadig et godt tag i 

selvopfattelsen. 

Og det er også derfor, på nuværende tidspunkt, vigtigt at fastslå, at det forventes ikke, at dette 

mønster kan brydes med ét forsøg. 

Det er på ingen måde en katastrofe at skulle nærme sig denne nye måde at tænke på, 

forsigtigt. 

Processen er givetvis heller ikke enten sort eller hvid. 

En enkelt -‐ eller Glere -‐ oplevelser af ikke at tro på egne evner er således ikke afgørende for 

resultatet, på lang sigt. 

Det kan sidestilles lidt med en situation, hvor du måtte få at vide, at den måde, du har haft 

holdt kniven og gaGlen på hidtil, har haft begrænset din smagsoplevelse ved at spise mad, 

betragteligt. 

Du har -‐ i det tænkte eksempel -‐ måske kun draget nytte af ca. 1/10 af madens kraft og dejlige 

smag? 

Vil du ikke gerne prøve at få alle fremtidige måltider til at blive til rene festmåltider? 

Det kræver dog, at du skal lære at have kniven i venstre og gaGlen i højre hånd. 

Det er helt sikkert akavet, til at begynde med. Men maden viser sig ved afprøvning at smage 

fortræffeligt! 

Hvad gør du nu? 

Går du tilbage og lader vanen med at holde bestikket omvendt tage over igen, selv om du må 

give køb på store fordele? 

Eller vil du prøve at øve dig til at blive bedre til at holde bestikket på den måde, som giver dig 

de rigeste smagsoplevelser? 

Pointen er, at selv, hvis du en enkelt gang skulle komme til at holde bestikket som du plejer, så 

fortvivl ikke! 

Prøv bare at gøre det omvendt igen, næste gang! 

246

Du er ikke et dårligt menneske af den grund. 

Og forandring kræver tilvænning. 

247

AfQirmationsblomsten 

Hvis du har besluttet dig til, at du vil forsøge at lade afGirmationer hjælpe dig til at introducere 

et kursskifte i dit liv, er det en god idé, at forsøge at få alle væsentlige livsområder med ind i 

øvelsen, for at introducere helhed i menneskesynet. 

Til dette formål, skal vi nu stifte bekendtskab med afDirmationsblomsten. 

AfGirmationsblomsten er en blomst med 8 petaler, eller blade, der illustrerer de følgende 8 

hovedområder, som denne forfatter kan anbefale at bedrive afGirmations-‐træning på. 

Det betyder, at du ved at ytre bekræftende udsagn om dit NU og din fremtid -‐ indenfor en 

række forskellige områder -‐ er med til at sørge for, at de realiseres. 

Områderne er (forklaret): 

Selvværd: Når selvværd nævnes først, er det fordi selvværd er af afgørende betydning for de 

andre afGirmations-‐områders succes. 

Hvis et menneske lider af så dårligt selvværd, at alle dets udsagn efterfølges af et nyt, 

selvundergravende udsagn (en benægtelse af det forrige), så er det som at sige 

1 minus 1 = 0. (Jeg er elskværdig / Nej, jeg er ikke) 

Resultatet vil ikke være nogen forøgelse af værdien. 

Det aller mest sandsynlige, med et sådant mønster, er snarere, at den akkumulerede balance 

er i kraftigt underskud, for så vil, typisk, negative udsagn, i det store regnskab, følge langt 

oftere, end positive! 

Åndeligt/sjæleligt/mentalt: Det er forskelligt, hvad mennesker deGinerer til at være 

åndeligt, men hér menes, de overbevisninger, du har, som holder dig kørende og som muligvis 

endda har en ophøjende funktion på dit tankemønster. 

Det er dine liv-‐og-‐død overbevisninger, som hjælper til, at du fastholdes i et godt spor og at du 

tillægger mening til tilværelsen. 

Muligvis knytter der sig, for dig, en særlig disciplin (åndelig praksis), som fastholder dig i dine 

opfattelser. 

Men det er ikke nødvendigt for at kunne afGirmere på disse livsområder. 

Dette er også sædet for din viljeskraft og dit ideologiske ståsted. 

Fysisk helbred, kost og motion: Dette område dækker over alt, der tjener til at opretholde 

din sundhedstilstand. Det indeholder naturligvis regelmæssig motion, men også at prioritere 

sunde fødeindtag over usunde. 

Det kan være, at du afGirmerer, at du overholder en kur, eller at du opGinder nye, sunde retter. 

Det kan også være, at du afGirmerer, at du skænker kærlige, helsebringende tanker til din krop, 

hvorved sundhed fastholdes. 

Naturligvis hører også afQirmationer vedrørende dit forhold til rusmidler til under dette 

punkt. 

Drømme/særlige ønsker: Dette område dækker over de drømme, du måtte have, der ligger 

lidt uden for din normale rækkevidde, og som, ved at blive gjort til afGirmationer, bliver til både 

ambitiøse målsætninger og belønninger for din målrettethed, når de opfyldes. 

Hér ser Wilbeks tropper, at de løfter pokalerne og smykker sig med guld medaljer! 

248

Måske har du hér et billede af at du bestiger Mount Everest, en ny (drømme)bil, din drømme-‐ 

partner eller lign. 

Kreativitet/karriere: Hér nævner du, de arbejdsopgaver, du drømmer om at færdiggøre 

eller videreudvikle m.m. 

Er der nogle områder, du endnu slet ikke er begyndt med, men drømmer om, nævner du dem 

her, for at de må manifesteres igennem din vedholdenhed. 

Hertil hører også karrieremæssige ambitioner, såsom drømmen om forfremmelse, 

selvstændighed eller lign. 

Sociale relationer/familie: Har du ofte nok din families og dine venners bedste i tankerne? 

Får du ofte nok givet dem den opmærksomhed, de fortjener? Hvordan kan du blive et mere 

gavmildt, deltagende medlem af din familie? Nævn disse ambitioner hér og se dig selv blive 

mere omsorgsfuld og opmærksom på disse målsætninger. 

Økonomi: Du renser dine tanker for uvedkommende input. 

Velstand -‐ sådan som du ønsker det -‐ visualiseres, indtil det er den eneste virkelighed, du føler 

dig tryg og hjemme i. 

Du beskriver dig selv i et dynamisk velstands-‐avlende, bæredygtigt kredsløb. 

Følelser: 

Når du laver afGirmationer på dine følelser, skaber du en genvej til dem. 

Jeg har let til følelser eller jeg er tolerant bliver således til et déja vu over ønskværdige 

følelsestilstande, som du herved træder lettere ind i. 

Nogle eksempler, til inspiration, kan ses i den følgende Gigur 32 . 

Nogle af punkterne vil som det fremgår være gengangere fra forfatterens egen 

afGirmationsblomst. De Gleste er dog Qiktive med henblik på at tjene som eksempel. 

32 Hvis du vil lave din egen afGirmationsblomst i et word-‐dokument: Tryk Indsæt, graGisk fremstilling, 

radialdiagram, tryk OK, under graGisk fremstilling tryk indsæt Gigur det antal gange som ”blomsten” skal have 

blade. Indsæt tekst i passende skriftstørrelse. 

249

Økonomi 

Min indtægt vokser hele tiden 

Jeg tjener hele tiden mere end 

jeg bruger. 

Jeg lader min velstand komme 

andre til gode. 

Følelser 

Jeg nyder at give udtryk for 

mine følelser. Jeg er glad, når 

situationer opstår, hvor jeg kan 

mærke mine følelser. Jeg 

mærker deres tilstedeværelse 

tydeligt og lader mig rådgive af 

dem. Jeg giver dem den 

præcist passende mængde 

opmærksomhed, de fortjener. 

Sociale relationer/ 

familie 

Jeg har et stort overskud til 

andre mennesker i mit liv. Jeg 

spreder glæde ved at huske at 

forkæle med gaver og 

opmærksomhed. Jeg støtter 

min kone i hendes karriere. Jeg 

husker altid at være 

nærværende overfor mine 

børn. 

AfGirmations blomsten 

Selvværd 

Mit selvværd er naturligt 

kraftfuldt som en 

egetræsstamme. 

Jeg kender mit værd og lader 

det skinne igennem. Jeg 

fornemmer hele tiden min egen 

styrke og glæder mig ved dens 

fri udfoldelse. 

Livs 

afQirmationer 

-‐ 

Over-‐ 

bevisninger 

Kreativitet/ 

karriere 

Bogen ”Drikker jeg for 

meget?”, bliver modtaget med 

succes. 

www.alkohol-coach.dk er en 

forretning i vækst. 

Jeg oplever stort flow og 

inspiration, når jeg skriver. 

Åndeligt/ Sjæleligt 

mentalt 

Jeg er disciplineret i min 

spirituelle praksis. 

Jeg leder altid efter empatiens 

vinkel på en situation og husker 

med ydmyghed på min egen 

fejlbarlighed. 

Jeg husker altid mine 

affirmationer. 

Drømme/ ”Særlige 

ønsker” 

Jeg har en stor grad af frihed i 

mit arbejdsliv. 

Vi rejser hyppigt på 

udlandsrejser. 

Jeg erhverver min drømme-bil. 

Fysisk helbred, kost og 

motion 

Jeg træner meget og gerne. 

Jeg spiser fiberholdigt/ 

økologisk. Jeg får rigeligt med 

gode olier. 

Jeg tygger maden og spiser 

langsomt. 

Jeg husker altid, at jeg er 

kemisk afhængig. 

Den viste afGirmationsblomst er kun tænkt som et eksempel på, hvordan man kan udfylde den. 

Du skal nu snart udfylde din helt egen. 

Inden du går i gang med at udforme din egen afDirmations-‐blomst, er der dog nogle 

retningslinjer at oplyse om: 

250 

Alle afGirmationer skal udtales i NUTID.

Det vil i de Gleste tilfælde sige: Jeg har…., Jeg er….Jeg udlever….Jeg spiser…..Jeg rejser……Jeg 

gør….. 

Dette er der en meget god grund til. 

Hvis man, i et lydhørt univers, bliver ved med at formulere for sig selv: Jeg kunne godt tænke 

mig…..eller….. Jeg ville ønske at…..Jeg drømmer om……(m.Gl.) -‐ så er det præcis dét, du beder 

om: 

At få lov til at fortsætte med at drømme om, ønske dig og tænke dig…. det ene eller andet 

-‐ I en fremtid, som du bliver ved med at skubbe foran dig. 

Hvis det derimod er noget, der skal skabes NU, så er det vigtigt, at du bekræfter dette med 

dine tanker. I NU-‐TID. 

Et andet vigtigt forhold er, at 

Du skal undgå negationer! 

En negation er, når man siger ikke i en sætning. 

Forsøg derfor at undgå udsagn som: 

Jeg vil ikke drikke. Jeg vil ikke være syg. Jeg fravælger gæld. 

For ifølge loven om tiltrækning, vil du, i de nævnte eksempler, (til universet?), kun sige (og 

manifestere): 

Drikke!, Syg!, Gæld! 

Universet (bevidsthed) hører udsagn. 

Men fæstner sig ikke ved negationen. Det vil sige, du kan ikke få noget til at gå væk ved at 

tilføje et ikke, foran. 

Du er nødt til at omformulere hele sætningen, så det bliver et positivt udsagn, i den retning, 

du ønsker det. 

Ulrik Wilbek og hans tropper har helt sikkert heller ikke sat sig ned før en kamp og afGirmeret: 

Vi vil IKKE tabe til Russerne. Det bliver nemlig til tabe til Russerne! 

Hvis de ovennævnte eksempler skulle omskrives, kunne de således lyde: 

Jeg er ædru! Jeg er sund og rask! Jeg er velhavende/ i overskud! 

-‐ eller i håndbold eksemplet: 

251

Vi er hurtigere, mere løbestærke, vi har den største kraft, VI STÅR SOM SEJRHERRER TIL 

SIDST! 

(Afsnit fortsættes) 

252

AfQirmationer = bekræftelser 

Ordet afGirmationer betyder bekræftelser. 

Ved at ytre afGirmationer i verden, bekræfter du din egen skabende proces. 

Jeg er på et givent tidspunkt i gang med at skabe……..dét eller dét. 

Og jeg tror på det! 

Når dette udsendes med den rigtige vibration. Den rigtige frekvens. Så skaber du. 

I verden. I Livet. 

På dette tidspunkt, er det måske en meget god ide, at kommentere på dét, som næsten altid er 

den største kritik, der udtales, om dét at lave afGirmationer, på denne måde. 

Udover, at kritikpunkterne ofte fremføres af mennesker, som har et meget negativt udsyn og 

således ofte afGirmerer netop dette billede i deres liv, så nævnes det også ofte, at metoden 

sætter en umådeholden stor fokusering på materielle målsætninger, og at den, på denne 

måde, i virkeligheden blot avler begær. 

Især visse meget amerikanske formidlinger af disse påståede universelle love kan med en vis 

rimelighed hævdes at være meget materielle i deres målsætning, selvom det ofte ved nærmere 

eftersyn blot er en pædagogisk form, som givetvis gør sig godt på det amerikanske marked, 

der kritiseres. 

Dét, metoden gør, er, at den samler din koncentration, så du bliver mere bevidst om, hvad er 

dit livs drømme og mål? 

Er de meget materielt orienterede, så er de det, uden at metoden selv bør klandres, af den 

grund. 

Som vi vil komme ind på i det følgende, er det ved gentagelsen af afQirmationerne, at de 

henter deres største styrke. 

Gentager du således igen og igen -‐ og kun det -‐ at du ønsker et hus, en bil, en pels eller andre 

luksus goder, så vil du sandsynligvis med rette kunne klandres for at være (for?) materielt 

indstillet. 

Men det ligger ikke implicit i metoden, at det er materielle målsætninger mere end alle andre, 

som bør prioriteres. Eller at der er noget galt hermed. 

Sandsynligvis sker der det, at folk begejstres over metodens effektivitet, herunder hvor 

effektiv den også er, i forhold til at opnå materiel fremgang. 

Og muligvis bliver der den første tid fokuseret meget på materielle mål. 

I så fald, er det sandsynligvis, fordi mennesker med disse målsætninger indtil da har levet en 

materiel uaGbalanceret tilværelse. 

En sådan balance vil dog herefter rimeligvis kunne genskabes lettere, ved benyttelse af samme 

metode. 

Men det er jo samtidig sådan -‐ som det er med alle forhold i livet -‐ at efterstræber man 

ensidigt nogle målsætninger, frem for andre, så vil der efterlade sig et uaGbalanceret indtryk. 

253

Det er ikke mindst for at undgå sådanne bevidsthedsmæssige indsnævringer, at 

afQirmationsblomsten er blevet til. 

Fordi den tager højde for en mere varieret bevidsthed. 

Ved at udfylde ambitioner for alle blomstens afdelinger (blade), fremmes snarere det indtryk, 

at du er et menneske, der er bevidst om livets mangfoldighed og at du ønsker at udvikle dig, på 

en række, for dig, sunde områder. 

Øvelse: 

Du skal nu til at udfylde din egen afGirmations-‐blomst. 

Gør op med dig selv, om du vil konstruere én i et word-‐dokument, som anvist vej til tidligere (i 

fodnote nr. 31). 

Eller om du vil lave en i hånden, med pen og papir. 

Lav nu alle blomstens blade og indfør de 8 overskrifter. 

Begynd processen med at formulere og indføre, de afGirmationer, som skal være dine 

navigations-‐punkter i tilværelsen. 

Vær bevidst om, at du i processen formgiver dit nye selv. Du føder således dit nye, mere 

ansvarlige selv. 

Glem derfor ikke at lade dit nye, ændrede forhold til rusmidler afspejle sig i din blomst! 

Det vil også være meget nyttigt, om du vil kunne lave en række positive afGirmationer på nogle af 

de erstatnings-‐aktiviteter, du nu skal til at indføre i dit liv, i stedet for det umådeholdne 

alkohol-‐indtag. 

Det kan f.eks. være, at du begynder at gå i et motionscenter, begynder at læse fransk, melder dig 

som spejder-‐leder eller andet. 

Til at begynde med -‐ når man, som du, er helt ny i disse spørgsmål -‐ kan det også være en god idé 

at styrke dit modstandskraft ved at ytre: 

Jeg siger NEJ til alkohol. 

Udtrykt på denne måde, bliver det nemlig ikke til en negation, men i stedet til en positiv 

bekræftelse af din styrke til at sige fra, på de rigtige tidspunkter. 

Lidt senere i bogen, under afsnittet “Drik kontrolleret!”, får du, som har til hensigt at genoptage 

et modereret alkohol-‐forbrug, mulighed for at skabe rammerne herfor -‐ også i forhold til at 

bedrive afGirmationer. 

Du skal derfor -‐ lige nu -‐ blot tage udfordringen op, om at begynde at beskrive nogle af dine ikke-‐ 

realiserede målsætninger, i positive nutidige vendinger. 

Note: 

Retfærdigvis bør nævnes, at du ved en senere lejlighed, når du er blevet bedre bevidstgjort om 

dit livs ønsker, med fordel kan gøre dine afGirmationer mere simple. 

254

Eksempelvis kan nogle af de afGirmerede områder, efter en forGinelses-‐proces, nå dybere ved at 

blive gentaget mere enkelt. 

For eksempel kan petalen/rubrikken: 

Følelser: Jeg nyder at give udtryk for mine følelser. Jeg er glad, når situationer opstår, 

hvor jeg kan mærke mine følelser. Jeg mærker deres tilstedeværelse tydeligt og lader mig 

rådgive af dem. Jeg giver dem den præcist passende mængde opmærksomhed, de 

fortjener. 

Blive til: 

Følelser: Jeg har lethed til følelser. 

-‐ og stadig udtrykke det samme. 

Det er dog vigtigt at først have været igennem bevidstgørelses processen af, at få sat navn på 

målsætningerne, inden de koges ned til koncentratet. 

Hold dig derfor ikke tilbage i denne første fase. 

Det er ikke forkert at have mange afGirmationer. 

Det er i forhold til det næste afsnit suggestioner, at der viser sig mulige fordele af at være 

kortfattet, klar og præcis. 

Udfør øvelsen nu! 

255

Suggestioner 

Når du udtaler dine afDirmationer, bliver de til suggestioner. 

Selvom udtrykkene afGirmationer og suggestioner i betydning er beslægtede, dækker 

suggestioner dog over mere end, hvad er indeholdt i det engelske udtryk, suggestions, som 

betyder forslag. 

At begynde med at se dem som forslag, ud i verden, er dog ikke helt misvisende. 

Men lad os lige for en stund vende tilbage til afDirmations-‐blomsten. 

Hvis du har taget dig tid til at udforme nogle passende målsætninger, indenfor for hvert af 

hovedområderne, indeholdt i blomsten, så har du nu en velaDbalanceret bevidstgjort 

oversigt over dine nærmeste udviklingsmål. 

Du undrer dig måske nu over, hvad er forskellen på afDirmationer og suggestioner? 

Svaret er: 

En afQirmation fremført er en suggestion. 

Det vil i praksis sige, at hvis du mente dine afGirmationer, da du skrev dem, suggesterede du 

dem allerede dér. 

Dét, vi skal gøre nu, er at bygge en lille (indre) affyringsrampe til dine afGirmationer, så de i 

fremtiden nemmere kan blive til mere virkningsfulde suggestioner. 

I den sammenhæng er det godt at vide, at 

Ved at gentage dine afQirmationer, danner de momentum. 

-‐ og du vil opdage, at du efter kort tid har meget mere styrke til at fremsætte dem med, end da 

du først gik i gang med at formulere dem. 

Det virker med andre ord meget lettere for dig at tage ejerskab af afGirmationen, når den 

gentages ofte. 

Et andet forhold, der knytter sig til succesfuld afsendelse af suggestions-‐raketten, indeholdes 

deri, at jo mere subtilt (Gint) en suggestion kan fremsiges, jo længere vil dens rækkevidde og 

styrke være. 

KRAFT i fremførelsen medfører altså ingen ekstra fordele. 

At hviske sine afGirmationer/suggestioner frem (også om det er en indre hvisken) gør dem 

faktisk mere effektfulde, fordi, de får kraft fra et dybere lag i din bevidsthed/psyke. 

Suggestioner benyttes også under hypnose, hvor det bare er hypnotisøren, som formulerer 

suggestionen, eksempelvis: 

At ryge medfører dårligt helbred. Du vælger at demonstrere din styrke ved at sige fra 

overfor tobak. 

256

eller 

Sukker medfører fedme. Du spiser sunde fødevarer. 

Når disse suggestioner indføres i bevidstheden under hypnose, som er en nedsænket, meditativ 

tilstand, foregår indsatsen uden om skibets kommandobro, så at sige. 

Det er med andre ord hypnotisøren, som har magten. 

Uden at ytre noget dårligt om hypnose, vil jeg vove den påstand, at det er en både mere etisk, 

stærk og i hvert fald mere bevidst handling, når suggestionen fremføres af personen selv. 

Fordelen ved selv at fremføre budskaberne er også, at man kan gøre det så ofte, man vil. 

Og i dette budskab ligger en meget væsentlig faktor, der skal forstås, hvis man ønsker et 

heldigt resultat: 

Øvelse gør mester -‐ også i spørgsmålet afGirmation/suggestion. 

At skrive dine afGirmationer er således langt mere end en øvelse, du gør i en gør-‐det-‐selv-‐bog. 

Og siden kommer væk fra! 

Det skal meget gerne udvikle sig til et bevidstheds program, du laver, på daglig basis. 

Morgen, middag og aften, hvis det virkelig skal batte. 

At både starte og slutte dagen med at læse sine afGirmationer for sig selv er således et meget 

dybdevirkende instrument. 

Ved at tillade hele processen med at arbejde på disse dybe planer og at bevidstgøre for sig 

selv, hvad der er ens målsætninger, introduceres en dynamik i ens sjæleliv, som meget lidt 

andet kan konkurrere med. 

Samtidig bør klargøres, at i et naturligt forløb, hvor der hersker Glow 33 , udskiftes 

afGirmationerne løbende. 

Det vil sige, at hvis du fremfører dine afGirmationer på daglig basis, så vil du måske en dag 

kunne fornemme, at de ikke længere er tidssvarende. At de en dag er blevet forældede. 

Så vil du sandsynligvis have lyst til at ændre en enkelt af dem, Glere, eller måske ligefrem dem 

alle sammen. 

Dette er helt Gint, og der Gindes ikke noget bedre barometer for at vurdere dine afGirmationers 

aktualitet end at mærke efter, indeni. 

Det glædelige i denne sammenhæng er, at hvis arbejdet er udført med overbevisning, så vil 

behovet for at skulle ændre på sine afGirmationers ordlyd typisk opstå, fordi de gamle er gået i 

opfyldelse. 

Nogle gange, kan det dog også bare være fordi, du har forandret dig, og med dig, dine 

målsætninger. 

Som nævnt tidligere, kan det også gøre en afGirmation meget stærkere (mere velegnet til 

suggestion) at gøre den enkel. 

33 Flow er den naturlige rytme, en type forløb har, som er velsignet med naturens egen accept. 

257

Vi konkluderer altså, at det at fremføre sine afGirmationer gør dem til suggestioner. 

Det er følgelig en art selvhypnose til at nå et givent mål. 

Det kan man måske føle sig stødt af; og hvis man gør det -‐ sandsynligvis, fordi man, fra 

tidligere, associerer negativt til udtrykket hypnose. 

Forskellen er dog, at du ved denne form for suggestion selv er hypnotisøren. 

Der er med suggestioner i højere grad tale om management af selvet end i tilfældet 

(negativt) hypnose , der er en slags underbevidst Djernstyring 

Udlagt på en anden måde, kan man således hævde, at man ved at tage disse instrumenter i 

brug, blot hengiver sig selv til sund ledelse. 

Nu er det bare en langsigtet, visionær ledelse, som er det modsatte af at være styret 

kortsigtet af sine følelser, jf. eksempelvis dét, der fandt sted i Daniel Golemans’ forsøg med 

børn og skumbanan-‐testen. 

Ved at hengive sig til en metode, der viser en struktureret vej, væk fra et handlemønster, der 

var styret af kortsigtede, følelsesstyrede behov, er du således allerede nu på vej til at bryde med 

et mønster af impulsivitet, der sandsynligvis har medført, at du har fået del i mindre velstand 

(fysisk, psykisk, sjæleligt og materielt) end du har haft potentialet til at nyde godt af. 

Når dette nye mønster er begyndt at have nedfældet sig, som en integreret del af din 

selvforståelse, vil du erfare, at det er kun begyndelsen på et bekendtskab med en styrke, der 

langt overgår dine vildeste forventninger. 

Den forholdsvis omstændige proces med at sætte sig og skrive afGirmationer, erstattes nemlig 

efter et stykke tid af en mere dynamisk funktion. 

Det kan bl.a. komme til udtryk, som det allerede er sket to gange for mig, i dag. 

Jeg indvier dig gerne heri: 

På en dag, hvor min kone var væk fra hjemmet, lå det fulde ansvar for aGhentning m.m. af mine 

to børnehave-‐børn, på mine skuldre. 

I processen af madlavning, oprydning, tandbørstning m.m. efterfølgende, faldt mit blik på en 

vaskemaskine fyldt med færdigvasket tøj, som påkaldte sig min opmærksomhed, i form af et 

behov for ophængning. 

I den højt skattede skriveproces, og den målretning hen imod en færdiggørelse af samme 

skriveproces, der hver dag fastholdes med suggestionens formidable kraft, opfattes en sådan 

vasketøjspligt (medgivet) som et irritationsmoment. 

Der gik dog ikke mange sekunder, efter at jeg havde bevidnet denne mærkbare negative 

tankeudladning, førend jeg genvandt styrken til at sige: 

Jeg hænger det alt sammen op og jeg kommer til at opleve det som en leg. Jeg bevarer mit 

kraftoverskud og styrke (skrivelyst) også igennem udførelsen af denne pligt. 

258

Og det gik, som en leg, der forløb uden at et eneste negativt udsagn blev ytret i forbindelse 

hermed. 

Da børnene senere skulle lægges, gik jeg omkuld på sengekanten med dem og nåede at tænke: 

Nej, jeg er for træt til at skrive i aften! 

Heldigvis, havde jeg i situationen åndsnærvær nok, til at sige til mig selv, at det er let at rejse 

sig op og Dinde vej til tastaturet igen. 

Og jeg kan garantere alle læsere, at det seneste stræk i skriveprocessen har været udført med et 

veltilfreds smil på læberne, måske netop fordi denne selvsuggestion Gik lov til at gøre sin 

indvirkning. 

På tilsvarende måde, skal der ingen fantasi til at forestille sig, at denne kraft er virkningsfuld, 

hvorend man ønsker at dirigere den. 

Det fuldkommen epokegørende i denne sammenhæng er at lære at forstå, at det er et 

instrument som kan bruges på den korte bane, lige så succesfuldt som på den lange. 

Det aller mest forunderlige begynder at udfolde sig for dig, når du kan auto-‐suggestere dig vej 

igennem hverdagen, uden at skulle hente hele søkortet (blomsten) frem. 

Ikke mindst i forhold til pligter og ulyst, kan suggestion således være en mirakelkur 

(mange måske har ventet på?). 

Og for denne opdagelse, er jeg personligt mine egne lærere taknemmelig, da vitterlig 

hverdagens mere trivielle gøremål nu udføres mere selvfølgeligt end tidligere. 

259

Virksomhedsplan 

(fortsat): Behold dog endelig også de store mål i sigte. 

Og lav endelig afGirmationsblomster m.m. herpå. 

En tilsvarende mål-‐bevidstgørelses-‐proces anvender i øvrigt alle succesrige Girmaer, når de 

laver virksomhedsplaner; ellers vil de i sandhed være som et skib, der sejler uden nogen 

fastsat kurs. 

Det hører nemlig også med til en forståelse af succesraten hos den kortsigtede suggestion, at 

den vinder i styrke, når den tager afsæt i det større afGirmations-‐mål, du eksempelvis allerede 

har bevidstgjort, i afGirmations-‐blomsten. 

Beslutningen om at suggestere mig selv, ud over en given træthedstærskel ved børnenes 

sengeritual, fandt givetvis ekstra momentum derved, at den overordnede plan: 

Jeg skriver bogen ”Drikker jeg for meget?” færdig 

-‐ allerede var et punkt på min afGirmationsblomst. 

På samme måde, vil du erfare, at når dine kortsigtede og langsigtede målsætninger 

(afGirmationer/suggestioner) bestyrker (og ikke modsiger) hinanden, så vil du uden tvivl 

hente positiv synergi-‐effekt ved deres fremførsel. 

Øvelse: 

Gør det til en vane at læse din afGirmationsblomst ofte. Hav den med i tasken. På arbejdet. I 

bussen, toget, bilen. 

Læs den om morgenen, når du står op, læs den om aftenen, når du går i seng. 

Dens særlige graGiske form gør meget hurtigt, at du vil kunne huske hvert blomsterblads 

budskab, også uden at skulle hive papiret frem. 

Hiv det herefter frem, eller lad være, aGhængig af behov, temperamenter og fysiske 

omstændigheder omkring dig. 

Gør dine afGirmationers budskaber til dine egne. Suggestér dem, til I bliver ét! 

Er der nogle områder, som føles sværere at tage fuldkommen ejerskab af end andre, så 

omformuler dem, til de får en ordlyd, hvor i glider sammen uden modstand -‐ og med glæde. 

Udvid også dine suggestioner til at blive et instrument til overvindelse af pligter og ulyst i 

hverdagen. Har du modstand på at tage opvasken, så suggestér en legende oplevelse, et stykke 

tid inden du skal starte. 

Er det svært for dig at motivere dig til at træne, så se dig gøre det og se ikke mindst den lethed, 

energi og glæde, det altid medfører. 

Får du en ”kedelig” (eller svær?) opgave på arbejde, så suggestér, at det bliver en dejlig opgave 

at udføre. 

Har du vanskeligheder med et andet menneske, så suggestér, at jeres kontakt bliver harmonisk 

og gensidigt givende. 

Er du træt, så lad din mentale styrke føre dig videre og overvinde alle forhindringer. 

260

Brug suggestionens kraft til at føre dig mere sikkert og harmonisk igennem livets bølgedale -‐ ved 

at lægge modstanden ned med dine tanker (skabe vej igennem den!) 

Giv dig selv en oplevelse af dette, i praksis, inden du læser videre! 

261

AfQirmationer og misbrug 

Som du vil have lært nu, siger afGirmationers logik og Loven om tiltrækning, at det er 

uhensigtsmæssigt at bruge negationer i dine afGirmationer. 

Udsagn som: 

Jeg skal ikke drikke! – 

Jeg skal ikke ryge hash i dag! -‐ 

-‐ selvom de er velmente, vil altså have den modsatte effekt af, hvad du ønsker. 

Der høres: ”Drikke” og ”Ryge hash” 

I stedet for at dirigere din energi (bevidsthed) ind i tankemæssigt sikre områder, gøres den 

faktisk mere udsat ved at fastholde fokus på den uhensigtsmæssige adfærd. 

I stedet for at problemet opløses i anden, opbyggelig aktivitet, låses opmærksomheden fast på 

problemet -‐ ikke ulig den ”Missile lock” mekanisme, jagerGly benytter sig af, når de låser deres 

missilsøger fast på et fremmed Gly. 

Der er således ingen afspænding for et sind, som er blevet kemisk forført, i at tænke: 

Jeg skal IKKE udføre den givne adfærd. 

Tværtimod. 

For så vidt betegnelsen forførelse ikke er helt galt afmarcheret i forhold til misbrug, er det, 

der er behov for, en lige så kraftig forførelse, i anden retning. 

Det vil sige, at du skal nu til at udkæmpe en kamp for at genvinde din bevidsthed og lokke 

den væk fra den korrumperede vej, den tidligere har været ledt ind på (for så vidt der har 

været tale om en ufrivillighed i relationen). 

Vi skal i det følgende derfor gennemgå nogle afGirmationer/suggestioner, som kan tjene til 

inspiration i dette spørgsmål, med en yderligere udspaltning af behovet, i forhold til om 

målsætningen er: 

1) Kontrolleret brug 

eller 

2) Total aQholdenhed 

Det indskærpes, endnu engang, at kemisk aGhængige altid vil opleve, at de ikke selv kan 

kontrollere mængderne indtaget -‐ uagtet alverdens velmenende afGirmationer/suggestioner. 

For dem vil -‐ erfaringsbaseret -‐ indtag af rusmidler altid resultere i kontroltab. 

262

Eksemplerne nedenfor skal blot tjene til inspiration. Overtag dem gerne, men lav endnu bedre 

dine egne. 

AfQirmationer/suggestioner ved kontrolleret brug. 

• Jeg har en visdom og et indblik i rusmidlernes natur. 

• Jeg kender nu meget bedre mine egne misbrugs-‐mønstre. 

• Jeg véd, hvor mine grænser går, og jeg siger fra i tide. 

• Jeg sætter nogle sunde og velfungerende mål op for mig, der giver mig glæde og 

livsindhold. 

• Jeg overholder mine aftaler med mig selv. 

• Jeg er stærkere end alkoholen (stofferne). 

• Jeg indtager (ex.vis) 3 genstande på torsdag D. xx/xx (efter kontrakt-‐ophør). Herefter er 

min ration opbrugt og jeg standser med glæde indtaget. Jeg nyder aftenen og trives ved 

at fornemme fornuften og styrken, som pulserer i mig. 

• Når mit aftale-‐loft er nået, slår jeg over i dansk vand (el. andet). 

• Jeg er lykkelig over at kende til suggestionens endeløse kraft. 

AfQirmationer/suggestioner ved total aDholdenhed. 

• Jeg har nu en nødvendig visdom og et indblik i rusmidlernes natur, jeg ikke havde før. 

• Jeg husker altid de negative konsekvenser, rusmidler har medført i mit liv. 

• Jeg husker, det kontroltab, der følger med, hvis jeg indtager stemningsændrende kemi. 

• Jeg erindrer, at jeg reagerer uhensigtsmæssigt ved indtagelse af rusmidler (allergi-‐ 

lignenede). 

• Jeg går i en bue udenom rusmidlerne. 

• Jeg siger pænt TAK, men NEJ TAK, når jeg tilbydes allergi-‐fremkaldende kemi. 

• Jeg er fuldkommen i kontrol over, hvad jeg indtager i dag. 

• Jeg er kaptajn på mit eget skib og jeg er i stand til at styre skuden Glot -‐ og sikkert -‐ i 

havn. 

• Jeg er fantastisk succesfuld til at holde mig ædru/stoffri. 

• jeg har et stort overskud, når jeg holder mig ædru. 

• Jeg er i stand til at bevare et overblik og en sund fornuft i mit liv, som jeg påskønner 

meget. 

• Jeg er i stand til at udtrykke mig sammen med andre mennesker, i ædru tilstand. 

• Jeg griner og glæder mig uhæmmet til festen. 

• Jeg danser og fortæller morsomheder. 

• Jeg henvender mig til pigerne/fyrene med den største selvfølgelighed. 

• Når jeg går hjem, er jeg en stor succes. 

Lav gerne, NU, nogle passende kontrol/-‐ eller aGholdenheds afGirmationer, der passer på dig og 

din livssituation. 

Men husk også at lave dem, før du skal: 

…… til tandlægen,…. når du har et svært møde, ……når du skal konfrontere et menneske fra din 

fortid og fortælle, hvad der er sket med dig, …….når du skal til job-‐interview, ……når du skal til 

familie-‐fest, ……holde nytårsaften med meget, meget mere…… 

I arbejdet i klinikken www.alkohol-‐coach.dk, tager vi skridtet endnu videre i forhold til at 

indarbejde afGirmationernes grænseløse kraft, i vore klienters bevidstheds-‐transformerende 

forløb. 

263

Som en indbygget del i alle klienters forløb (som gennemgår dét, vi kalder “Den fulde pakke”), 

hjælper vi med at formulere et større manuskript med passende afGirmationer til deres 

situation. 

Herefter optager klienterne deres egne afGirmationer i vores lydstudie, så at de får en lydGil, på 

en CD skive, de bagefter kan lægge ind på en MP3 afspiller, eller spille i bilen eller i stuen, og 

på denne måde få suggesteret den nye virkelighed frem, de ønsker skal fremmanes. 

Erfaringen er således, at ved at gentage disse afQirmations-‐fremsigelser ofte, stiger 

sandsynligheden for deres tilblivelse væsentligt. 

Min egen erfaring er også, at jeg har aldrig nogensinde oplevet min transport-‐tid, eller 

eksempelvis tid brugt i træningscentret, på en så meningsgivende, interessant og lærerig 

måde, som siden jeg selv begyndte at dyrke dette instrument. 

Men vi går også skridtet videre og arbejder bl.a. med at kombinere disse nye 

“retningsangivende lydindtryk”, med effekten af at udforme og se de ønskede målsætninger 

visuelt -‐ på en tavle. 

Dette handler det næste afsnit om. 

264

Visions tavle 

Ovenstående visionstavle er fundet på nettet, til inspiration. Der Gindes et utal tilgængelige, hvis 

du søger “vision board”, på Google”. 

En både skæg og effektiv måde, at udvide sine afGirmationers/suggestioners virkefelt på, er 

ved at lave et vision board, eller på dansk en visions tavle. 

Igen, tager øvelsen udgangspunkt i en bevidstgjort proces omkring egne ønsker/ambitioner. 

I stedet for en sproglig vej ind til et dybere lag bevidsthed, benytter en visions tavle sig i 

stedet af en visuel nøgle. 

Indtil samme lag. 

Hvor vi før lod ordene åbne op til de relevante lag i psyken, skal vi altså nu til at skabe nogle 

fysiske billeder af vore drømmes mål. 

Du vil hurtigt blive overrasket over, hvor kraftfuld en suggestion, det er, dagligt at se en visuel 

fremstilling af dine drømmes mål, på en tavle foran dig. 

Et andet ord for en sådan tavle er en collage, som altså med en drømme-‐realiserende 

målsætning bliver til en visions tavle. 

Øvelse: 

265

Få fat på ”en bund” til din visions tavle. Det kan være enten i form af hård karton, eller, hvis du 

ønsker, at det skal have en lidt mere fremtrædende placering, med måske en lidt mere eksklusiv 

Ginish, så anskaf dig et maler-‐lærred, evt. med en Glot ramme på. 

Disse kan meget ofte erhverves i supermarkeder o. lign til en billig penge. Et gammelt maleri 

med en Glot ramme på egner sig naturligvis også godt. 

Nu skal du til at påklistre billeder af dine drømmes mål. 

Dette kan gøres ved at Ginde en bunke gamle magasiner og klippe og klistre, når du støder på 

noget, der modsvarer dine indre billeder. 

Du kan også ringe rundt til forhandlere og udbede dig brochurer, hvis du ønsker dig specielle 

genstande. 

I erkendelse af, at vi lever i en internet-‐tid, kan dog den følgende øvelse langt anbefales. 

De Gleste kender givetvis internet-‐søgemaskinen Google. 

Den Gindes på www.google.dk 

Den del af hjemmesiden, vi er interesserede i, er billedsøgningsfunktionen. 

Det vil sige, du går ind på hjemmesiden og trykker på søg i billeder -‐ og i stedet for 

tekstreferencer, kommer der herefter billeder frem. 

Til hvert ord, du søger på, kommer der normalt fra Glere hundrede til Glere tusinde billeder frem. 

Hvis du ønsker billederne i et større format til din visions tavle, så tryk på dem, hvorved de åbner 

sig i deres oprindelige format. Højre-‐klik herefter på billedet og tryk kopier. Herefter kan du 

indsætte billedet i dit eget tekstdokument og printe det ud. 

Hvis du arbejder på en Mac-‐computer, vil du kunne “trække” billedet fra billedets hjemmeside, og 

ind i et åbent tekst-‐dokument. Når du først har fået det herind, kan du trække det i hjørnerne, og 

give det den størrelse, du foretrækker. Nogle gange er der plads til, at du kan sætte mere end ét 

billede ind i et teksdokument, inden du sætter det til print. 

Til sidst efterstår nu bare at klippe billederne ud og indsætte dem i collagen/visions tavlen i en 

passende smagfuld opstilling -‐ og lade den gøre sin virkning. 

Nedenfor er -‐ til inspiration -‐ fundet nogle forskellige eksempler, søgt på udtrykkene: 

266 

Sobriety (ædruelighed)

Fornuft 

Kærlighed 

Yoga 

Succes 

Tolerance 

267

Team work 

Penge 

Forhåbentlig er det indlysende, at disse ord er bare udpluk af en meget større buket af mulige 

afGirmationer, du måtte efterstræbe at blive bekræftet i -‐ ligesom billedudvalget er et 

forsvindende lille udpluk af, hvad google-‐søgemaskinen tilbyder af muligheder. 

Som nævnt i forbindelse med de sproglige afGirmationer, giver det god mening at hele tiden 

opdatere dette billedgalleri, så ofte der føles behov herfor. 

Når din visions tavle er færdig, så placer den et synligt sted, hvor dens symbolsprog vil fastholde 

dig på din kurs, frem mod nye og bedre målsætninger. 

God fornøjelse. 

268

If you hang around a barber shop, you end 

up getting a hair cut 

Hvis du har besluttet dig for, at der skal ske ændringer i dit forhold til rusmidler, hvad enten 

dette indebærer, at du helt vil høre op med indtagelse heraf, eller hvis du blot har et ønske om, 

at omlægge din brug, så den medfører færre negative konsekvenser, så vil du sandsynligvis 

skulle kigge, også, på dine relationer til andre mennesker. 

For de Gleste mennesker tjener rusmidlerne, i begyndelsen, nemlig til at skabe større social 

åbenhed. Mange opnår således i alkoholen en behagelig kompensation for en tendens til 

generthed og usikkerhed, som for en stor del må siges at være den primære årsag til, at folk 

begynder at drikke. 

Men efter at en given grænse er krydset (jf. Jellinek-‐kurven) sker der dog oftest det, at 

mennesker begynder at vælge socialt samvær fra. 

Hvad enten du på nuværende tidspunkt er mest en party-‐papegøje, eller en mere privat eller 

reserveret type (mis)bruger, vil der typisk være en væsentlig støtte at hente for dig, i forhold 

til din målsætning, når du beslutter at omlægge dine mønstre. 

Der skal næsten altid en ændring til, i et givent opgør med rusmidler; typisk i retning af mere 

eller mindre. 

I AA-‐sammenhæng, nævnes ofte udsagnet stick to the winners. 

Ved første øjekast, kan det se ud af/lyde som en meget kynisk, hjerteløs betragtning. 

Men uanset om ens problem har haft et omfang, så det er naturligt at opsøge et fællesskab af 

erkendte alkoholikere, eller vi snakker om et mindre kurs-‐korrektions behov, så er der 

visdom at hente i sloganet. 

Helt grundlæggende siger udsagnet, at du med fordel bør se på (hænge ud med) de 

mennesker, som med succes har gået vejen før dig. 


Har du et ønske om at omlægge dit forhold til rusmidler, så er der ikke megen 

(hensigtsmæssig) erfaring at hente hos mennesker, som med al tydelighed ikke formår at 

Ginde den balance/ædruelighed, som du efterspørger. 

Det vil i visse tilfælde også betyde, at du skal træffe nogle svære sociale valg og muligvis 

lægge nogle af de relationer på is, som mest har haft en forkærlighed for rusen som bærende 

element. 

Der er et andet, engelsk udtryk, der lyder: 

IF YOU HANG AROUND A BARBER SHOP, YOU END UP GETTING A HAIR CUT 

Dette betyder, at hvis du eksempelvis (med et erkendt problematisk forhold til rusmidler) 

opholder dig i et bar-‐/café-‐/bodega-‐ eller tilsvarende venskabeligt miljø, hvor det primære 

269

samlingspunkt er at drikke, så vil det kun være et spørgsmål om tid, førend du begynder at 

hyle med de ulve, du omgiver dig med. 

Og det vil sige, at du slår følge med dem på deres (mis)brugs-‐vej. 

I stedet, bør naturligvis opsøges mennesker, som har en gavnlig indstilling overfor din 

målsætning; mennesker, som muligvis enten selv (med succes) har haft skåret ned, er helt 

holdt op, eller som aldrig selv har haft problemer hermed. 

I disse menneskers nærhed, vil det, alt andet lige, være nemmere at fastholde beslutningen 

om nye målsætninger. 

Mennesker, der ikke hele tiden drikker hjernen ud/tager stoffer, 

har det også både morsomt og hyggeligt. 

De kan bare huske det bagefter! 

Det er det samme fænomen, der udspiller sig, for mennesker, som er holdt op med at ryge: De 

Ginder det også altid meget lettere at fastholde deres målsætning om røgfrihed, hvis de 

omgås ikke-‐rygere. Sådan er det bare. 

270

At dele 

Også begrebet at dele, henter sin inspiration fra 12-‐trinsfællesskaberne og rummer i sig, en 

stor del visdom, samtidig med, at det anviser en fornuftig og en anvendelig vej ud af misbrug 

og aDhængighed. 

Som antydet mange gange i det foregående, har kemiske, stemningsændrende stoffer magten i 

sig til at indfange mennesker i den illusion, at de selv har magten til at regulere på alle 

følelsesmæssige knapper og at de således -‐ hvad naturligvis er usandt -‐ i en vis forstand er 

følelsesmæssigt selvforsynende. 

Dette er en kostbar misforståelse, som er en del af stofferne/alkoholens forførende 

virkelighed. 

Mennesket er ikke en ø! 

Og jo før, man kan komme til den opfattelse, jo bedre. 

Se at blive landfast! 

Til dette formål, Gindes intet bedre redskab end: At dele. 

At dele er et sjæleligt fænomen. 

Det er at lade omverden se, hvad du indeholder. Det er at vise dine følelser. 

-‐ noget, som traditionelt er vanskeligt, for mennesker, der har problemer med 

stemningsændrende stoffer -‐ igen, med henvisning til den kemiske, selv-‐stimulerende illusion, 

misbruget fører med sig, at du alene er dig selv nok. 

Når du deler (dig selv) med et andet menneske, viser du, hvem du er. 

Det betyder i denne sammenhæng, typisk, at opsøge lejligheder og mennesker, og med disse, 

sætte ord på, hvordan du har det. Helt privat, indeni. 

Men det betyder også, i praksis, at du anerkender, at du er ikke dig selv tilstrækkeligt og at du 

hører til. 

I (abe)Glokken. I den menneskelige familie. Med venner og nære. 

Og hvorfor har dette så betydning for at blive henholdsvis ædru/stoffri eller at have held med 

at omlægge destruktive mønstre? 

Det har det, fordi det er første skridt til at bryde med den uvane, at du enten isolerer dig, 

eller farer vild i din egen selvoptagethed (hvad godt kan foregå omgivet af andre). 

Begge disse handlinger er forudsigelige bivirkninger af den kemiske illusion, som begynder 

at vinde indpas i mennesker, der misbruger stemningsændrende stoffer, og som er gået hen 

og er blevet en permanent vrangforestilling i egentligt kemisk aQhængige mennesker. 

Den anden, meget vigtige årsag til at du bør dele dig selv med andre, er den selvfølgelige 

tilbagefaldsforebyggende funktion, der ligger i at løbende læsse af -‐ lukke damp ud -‐ 

følelsesmæssigt. 

271

Herved minimeres også sandsynligheden for at den meget farlige selv-‐terapeutiserende side, 

ved at indtage rusmidler, vil komme i anvendelse. 

Når du kommer af med din overskudsenergi, på denne måde og samtidig får inddraget andre 

mennesker, er der bare mindre sandsynlighed for, at du begynder at doktorere på dig selv og 

begynder at udskrive passende ”medicinsk” behandling, efterfølgende. 

(læs: begynder at drikke) 

I forlængelse af påstandene fra afsnittet om dopamin, at dopamin er den belønning, vi 

modtager, når vi engagerer os i liv-‐ og meningsgivende aktiviteter, herunder bekræftende 

samvær med andre mennesker, så giver altså denne aktivitet, med at dele om forskelligt 

tanke-‐ og følelsesmæssigt indhold, også dopamin-‐mæssige belønninger. 

I forlængelse af samme, erindrer vi os lige, at det var de aber, som havde den laveste 

dopamin-‐forekomst, som var mest tilbøjelige til at benytte kokain (rusmidler). 

Får man altså hul på denne aktivitet med at dele sig selv med andre, bør man -‐ alt andet lige -‐ 

altså væsentligt forbedre sine chancer for at fastholde et fornuftigt forhold til rusmidler. 

272

Relationscirklen 

På den samme skabelon, som vi tidligere lavede en afGirmationsblomst, er det nu blevet tid til, 

at du bør gennemgå dine sociale relationer og få skabt et overblik over, hvor lidt og hvor 

meget, de henholdsvis har været og forsat skal vedblive med at være en del af dit liv. 

Det understreges, at årsagen til, at overhovedet gennemgå en sådan proces er, at bevidstgøre 

for dig selv, hvilke mennesker hjælper dig til at opnå din meget rimelige målsætning med at 

få et sundt forhold til stemningsændrende midler, og hvem gør ikke! 

Muligvis betrådte du allerede denne sti (erkendelsesmæssigt), da du lavede øvelsen om skyld 

og skam, og heri Gik dig et bedre overblik over plusser og minusser i dit forhold til andre 

mennesker. 

Nu skal du til at asfaltere denne sti, så du ikke farer vild igen. 

-‐ og gerne i en stor, velkommen bue uden om førnævnte ”barber shops”! 

Om du har modet til at foretage visse, nødvendige forandringer, er også en øvelse i, om du er 

parat til at sætte vægt bagved dit ønske om at vise dig selv omsorg. 

Skabelonen ser ud som følger: 

273

274 

Mennesker, 

som deGinitivt 

skal høre min 

fortid til. 

Mennesker, 

jeg bør holde 

en passende 

afstand til. 

Nær 

familie 

Relations-‐ 

cirkel 

MIG 

Mennesker, 

jeg har tabt 

kontakten til, 

jeg gerne vil 

genopdyrke. 

Gode 

venner 

(med en 

fremtid)

De enkelte punkter dækker det følgende: 

Nær familie: 

Den del af din nærmeste familie, som er og som fortsat skal udgøre din inderste kerne, 

identitetsmæssigt. Hvis dine relationer er blevet anstrengte på grund af uoverensstemmelser, 

så mærk efter, om du dybest inde, føler sorg herover. Selvom de ikke nødvendigvis har den 

tæthed nu, de kunne fortjene, så nævn dem her, for potentialets skyld. 

Dette behøver end ikke være blodbeslægtede nærmeste. Hvis du af forskellige årsager ikke 

har din biologiske familie tæt ved dig, så er det de mennesker, du har nærmest dit hjerte. 

Gode venner (med en fremtid): 

Til denne kategori hører de mennesker, med hvem du har en hjertelig energi, der 

sandsynligvis er opbygget over en længere periode. Det er dine gamle venner og dem, som du 

føler det største sjælelige slægtskab med. Det kan godt være, at der i perioder er huller i 

kontakten, men du har aldrig tvivlet på jeres relations styrke. Disse mennesker er dem, du 

vender dig til for sjælelig opmuntring og dem, som du deler din sorg med. 

Mennesker, jeg har tabt kontakten til, jeg gerne vil genopdyrke: 

Der kan være mange årsager til, at mennesker i perioder mister kontakten til hinanden. 

I nogle tilfælde er det, fordi man simpelthen vokser fra hinanden -‐ og fred være med det! 

I andre tilfælde, er det mere tilfældigheder (og evt. et egensindigt misbrugsforløb), som har 

resulteret i afstanden. 

Hvis hjertekontakten er god, vil disse relationer i de Gleste tilfælde kunne pustes liv i, igen. 

Denne kategori er for de mennesker, du tror på, og som du har lyst til, i større eller mindre 

doser, skal være en del af dit liv igen. 

Mennesker, jeg bør holde en passende afstand til: 

Når man i perioder har været styret af interesser, som for en stor del har drejet sig om at 

tilfredsstille et stigende misbrug, vil der i de Gleste tilfælde samtidig være sket en udvælgelse og 

en ombytning af venner/relationer. 

Det er ikke sikkert, at denne gruppe af mennesker -‐ som udgjorde godt selskab, da du 

misbrugte -‐ stadig er gode for dig at hænge ud med, i en periode, hvor du har ændringer af dit 

forbrug af stemningsændrende midler, i kikkerten. 

Måske, når du selv har opnået at få lidt afstand til dine tidligere mønstre, vil du igen, med 

sindsro, kunne være i selskab med disse mennesker. 

I denne gruppering opremses derfor de mennesker, som (endnu?) ikke deler din nyvundne 

fornemmelse for at forandre dit liv hen imod (mere) ædruelighed. Det understreges, at der 

ligger ikke nogen dom af disse mennesker til grund for denne udvælgelse, det er blot et udtryk 

for sund fornuft og for det forhold, at du ønsker at Gjerne selvmodsigende indGlydelser fra dit 

liv. 

Mennesker, som deQinitivt skal høre min fortid til: 

Hvis du har haft dyrket en livsstil, som på sine steder har været drevet udelukkende af 

misbrug/aGhængighed, vil du sandsynligvis have krydset klinger med andre, som på samme 

måde har været drevet af deres respektive aGhængighed. 

For så vidt dét, at være i aGhængighedens vold, er en entydigt selvdestruktiv vej, så vil det nu 

stå klart, at det er fuldkommen uforeneligt med målsætningen om varig ædruelighed/ 

stoffrihed at opsøge og spendere tid med andre kemisk aGhængige mennesker. 

Det kan ikke lade sig gøre. 

End ikke, hvis motivet er ”at redde dem”. 

Hvis det er dette, der er motivet, skal du opsøge dem i selskab med et andet ædrueligt 

menneske, for ikke i stedet at opleve, at det er den anden, der hiver dig ned med sig! 

275

Anbefalingen er dog, at du bør træffe en beslutning om at lægge disse relationer bag dig, for at 

give dig selv de bedste muligheder for en ny start på livet. 

Kommer disse, omvendt, tilbage til dig, efter selv at være blevet tørlagte, er det en helt anden 

situation at forholde sig til. 

Det tør være indlysende, at der er store fordele ved at identiGicere sine relationers tilstand, 

ikke mindst, hvem det kræver arbejde at fastholde kontakten til, hvem relationen skal 

forbedres til, og ikke mindst, hvem man bør være påpasselig med, og evt. helt undlade at pleje 

yderligere omgang med. 

I den yderste ende af misbrugsskalaen, hvor det er nødvendigt for mennesker at lade sig 

indlægge til afgiftning og efterfølgende behandling, gør man ofte det, at kontakten til 

omverden blokeres, bl.a. for at forhindre, at kontakten til misbrugsmiljøet bevares. 

Dette gøres ikke mindst for at forhindre, at pludselige og sjældent særligt gennemtænkte 

impulser af stoftrang manifesterer sig i selvdestruktiv og beruselsesfremmende 

kommunikation med omverden. 

Dette betyder, for mange behandlingsinstitutioners vedkommende, at mobiltelefoner 

inddrages og at adgangen til internet forhindres, mens behandlingen pågår. 

For nogle steder gælder denne restriktion igennem hele behandlingen, for andre igen drejer 

det sig primært om afgiftningsperioden, hvor evnen til at tænke klart og fornuftsstyret er 

mærkbart reduceret. 

For alle tiltagene gælder dog, at der er ualmindelig god fornuft i at anerkende det forhold, at 

man bør ikke have kontakt til misbrugende mennesker, når man selv er i en sårbar 

afvænningssituation. 

Dette gælder naturligvis også for de mennesker, som har et begrundet håb om at genvinde et 

aGbalanceret forhold til rusmidler. 

For dem gælder det i lige så høj grad, at har de tidligere haft et problematisk forbrug ved visse 

fester, med måske en særlig gruppe af mennesker, så vil deres chance for at fastholde en mere 

disciplineret tilgang til rusmidlerne betragteligt øges, hvis de undgår disse mennesker og i 

stedet nyder deres beherskede ration sammen med andre, som ikke er hæmningsløse, når de 

drikker m.m. 

Som et kuriosum, kan nævnes, at det en gang i mellem kan være meget behandlingsmåls-‐ 

tjenstligt at samle en given gruppe af mennesker, i behandlinger, sammen, og udlevere alle de 

indsamlede mobiltelefoner til klienterne, på én gang. 

Øvelsen går herefter ud på, at gå alle mobiltelefonnumrene igennem og slette alle de 

kontakter, som de entydigt har en misbrugs-‐historik med (bl.a. numrene på deres pushere 

m.m.) . 

Dette bliver herefter en både Gin mulighed for at afprøve graden af villighed til forandring, 

ligesom det rent faktisk aGholder nogle fra senere at tage et umotiveret tilbagefald, fordi vejen 

tilbage til stofferne alt andet lige er blevet gjort længere, ved at gøre muligheden for kontakt 

sværere. 

Øvelse: 

Du skal nu til at danne dig et overblik over dine relationers kvalitet ved at gennemgå 

relationscirklen på dig selv. 

276

I den sammenhæng, kan selvfølgelig kun opfordres til, at din villighed og ærlighedsgrad vil 

modsvare dén, som man kan ønske sig af de klienter, nævnt tidligere, der er indskrevet i egentlig 

behandling. 

Skriv altså ned, for hvert punkt, hvordan det forholder sig med dit sociale liv og et evt. misbrug. 

Skriv navnene ned på alle menneskene i dit nærmiljø og placer dem under de passende 

rubrikker. 

Gør i samme ombæring op med dig selv, dels, hvordan er situationen, overordnet, og er du villig 

til at tage afstand til de mennesker, som din situation kræver af dig? 

En vigtig del af opgaven er herefter at række ud og samtale (dele) med et andet menneske, om 

hvad det er for en opgave (proces?), du er i færd med at lave/gennemgå, og hvordan du har haft 

det med at udføre den? 

Dette kunne jo så meget passende være sammen med et af de mennesker, du har udvalgt, skal 

være én af grundstenene i dit mindre selvdestruktive, fremtidige liv; at fortælle dette andet 

menneske, at vedkommende regnes for at være en god ven og en sund støtte, vil givetvis varme 

ham/hende om hjertet og være med til at give dit nye forehavende en god begyndelse. 

Viser det sig efter gennemgangen af din relations-‐cirkel, at du er helt alene i verden, i dit 

misbrug, så betænk dig ikke et øjeblik i forhold til at opsøge et af de anonyme 12-‐ 

trinsfællesskaber (Anonyme Alkoholikere m.Gl.). 

En anden mulighed er, at henvende sig til en professionel alkohol-‐coach eller lignende. 

Er misbruget en medvirkende faktor til, at du er havnet i denne situation, er der ingen tvivl om, 

at du opfylder kriterierne for et AA-‐medlemskab. 

Og mærk dig samtidig disse ord (hvis din situation er så formørket): 

Du kommer ikke til at kunne klare denne transformationsproces alene! 

Så ræk endelig ud nu, få et overblik over status i dit sociale liv, og begynd at dele, med et andet 

menneske (eller Glere?), hvad du føler/oplever/gennemgår for tiden. 

277

Stress 

Sammenhængen imellem stress-‐forekomster og (mis)brug af rusmidler er sandsynligvis lige 

så gammel som rusmidlerne selv. Derfor fortjener emnet også en grundig gennemgang i 

indeværende bog. 

Selvom mange mennesker har et indgående forhold til fænomenet stress, fra deres eget liv, er 

det de færreste der kender betydningen af selve ordet stress. 

Oprindelig er ordet hentet fra ingeniørernes rækker og henfører til det punkt, hvor et givent 

materiales bæreevne svigter; hvor materialets struktur knækker, under en given påvirkning. 

Til eksempel kan nævnes, at når man således afprøver et materiale med henblik på at teste 

dets egnethed som f.eks. Glyvemaskine vinge, så er dette materiales stress-‐punkt, dét punkt, 

hvor materialet knækker ved en given vægt-‐påvirkning. 

F.eks. er det således rimeligt at antage, at en træ-‐vinge stresser før en aluminiums ditto. 

Dette er altså betydningen af ordet stress: 

Dét punkt, hvor et givent materiale knækker (anstrenges til bristepunktet). 

Således sættes yderligere det uhensigtsmæssige ved stress-‐tilstande i mennesker under lup. 

Når et menneske er stresset, er det i færd med at “knække”. 

Når man samtidig tænker over, hvor udbredt stress fænomenet er i vores moderne samfund, 

må man sige, at det giver stof til eftertanke. 

Èn af de mest indlysende forklaringer på stress-‐forekomster er, at den måde, vi 

grundlæggende har arrangeret vores samfund på, er ude af trit med den biologiske -‐ 

evolutionsbetingede -‐ bæreevne. 

Når man f.eks. en gang imellem forevises graGiske fremstillinger af det tidsforløb, mennesket 

har opholdt sig på jorden, sammenlignet med eksempelvis dinosaurernes æra, og alle andre 

tider før dem, så forvisses man om, at vi mennesker er i det store billede kun en tidsmæssig 

fodnote. 

Tiden, vi har tilbagelagt, fra vi klatrede ned fra træerne og begyndte at leve oprejst, er således 

kun minutter på en 24 timers skala, i evolutionshistorisk sammenhæng. 

Når man oveni dette billede noterer sig, at det tager i titusindvis af år at ændre på 

ledningsnetværket (nervesystem og hjerne m.m.) i forhold til ydre påvirkninger, og at vi 

således stadig -‐ neurologisk/evolutionsmæssigt -‐ er at betragte som istidsmennesker, så 

bliver den forandring, den menneskelige tilværelse har undergået, bare siden den industrielle 

revolution begyndte at tage fart omkring år 1750, nærmest absurd og givetvis uden 

fortilfælde. 

Alene det forhold, at vores (arbejds)liv i dag reguleres af ure, er i evolutionsmæssig forstand 

en vittighed. 

I tidligere tider, har det været solen og årstiderne (vejrliget), der har fortalt os om, og i givet 

fald, hvilket arbejde, der skulle udføres, på hvilket tidspunkt. 

278

Før den industrielle revolution var det således naturen, som var vores ”arbejdsgiver” og 

ikke overenskomstforhandlede arbejdsuger, krav om udbytte til aktionærerne m.m., der satte 

vores arbejdsmæssige dagsorden. 

Når man dertil lægger traGikken, vi skal forholde os til, på gaderne i en hvilken som helst 

mellemstor provinsby, for slet ikke at tale om i København, TV, mobiltelefoner, internet, 

deadlines, arbejdskrav, børneaGhentninger på div. institutioner og faste ydelser på 

(realkredit)lån med meget mere, så er der et forståeligt grundlag for stressforekomster. 

Læg dertil lidt modstand, på den følelsesmæssige eller økonomiske front, så er der først rigtig 

lagt i kakkelovnen til en nedsmeltning. 

Simpelthen af den indlysende grund, at du har ikke evolutionsmæssigt fået nedarvet 

evnen til at håndtere så mange, så stressende problemstillinger, på én gang. 

I dit nervesystem, er du måske agerbruger, jæger, smed, skomager eller lignende -‐ med en 

noget mere rimelig akkord end, hvad der forventes i dag, og resultatet af denne 

uoverensstemmelse, er: STRESS! 

Det er ikke mindst i lyset af disse indlysende uoverensstemmelser, at det bliver mere 

forståeligt, når mennesker i stadig større grad selvmedicinerer med diverse former for 

rusmidler. 

Ofte, helt bogstaveligt talt, for at få lov til at trække vejret. 

Det er således ofte -‐ helt håndgribeligt -‐ for at gøre vejrtrækningen dybere, hive den væk fra 

brystet, og længere ned i maven, at der indtages stemningsændrende kemi. 

Hvorved en større følelse af kroppen og selvet opnås. 

Hvis vi skal vende tilbage til det tidligere stillede spørgsmål, og spørge til Ludvig Holbergs 

”Jeppe på bjerget”: 

Så vil, måske helt forståeligt, svaret lyde: 

Hvorfor drikker Jeppe? 

Fordi det virker! 

Det får os væk fra en stresset tilstand og over i en langt mere problemfri, drømmende tilstand, 

som af mange foretrækkes livet ud. 

Dette er en kendsgerning. 

Også om det koster dem en betragtelig del af samme liv! 

En psykiater, Dr. Laing, skal til sammenligning have udtalt: 

“At udvise sindssyge er en sund måde at forholde sig til en sindssyg verden på.” 

Nu mønter citatet sig ikke (oprindeligt) på misbrugere og kemisk aGhængige, men det kan 

alligevel hævdes at have sin berettigelse, for så vidt misbrug og aGhængighed -‐ jf. 

sygdomssnakken -‐ er at sidestille med en sygdom i sindet (hjernen?). 

279

Anskuet på denne vis, bliver indtagelse af rusmidlerne således at betragte som en 

medicinering af en stress tilstand, som er frembudt af en livsstil, der ikke er 

evolutionsmæssig og neurologisk berettigelse for. 

Det er altså i virkeligheden samfundet (i forlængelse af samme tankegang), der har indrettet 

sig på en syg måde -‐ og at hengive sig til det ene eller det andet sindssyge udtryk (herunder 

misbrug) heroverfor, er i virkeligheden en meget forståelig (sund?) måde at reagere på, over 

for disse mange forskellige krav, vi ikke er skabt til at kunne honorere. 

For mange mennesker, ser forløbet rimeligvis sådan ud, at: 

De stresser i hverdagen, hvorefter de 

begynder at medicinere sig selv 

til midlertidig glæde/afslapning 

og ender, herefter, med 

at udvikle 

et problematisk forhold til selve medicinen. 

Det begynder altså som en kærkommen løsning på et stadig stigende problem, men ender med 

at overskygge det problem, det var meningen, det skulle aGhjælpe. 

Når der bruges så forholdsvis meget krudt i det følgende, på at forklare, hvad af mange sikkert 

vil blive anskuet vanskelige fysiologiske problemstillinger, hænger det sammen med den meget 

store hjælp, der efter forfatterens mening ligger i, at kende de mekanismer, der udgør stress-‐ 

fænomenet. 

Der Gindes nogle problemstillinger i livet, som man aldrig kommer til at overkomme, uden en 

dybdegående forståelse af selve problemets natur. 

Stress hører til i denne kategori af problemstillinger. 

Læseren anbefales derfor at hænge i, også om der tages hul på et uvant emne og dertilhørende 

sprogbrug. De vil alle blive forsøgt forklaret undervejs, i et letforståeligt sprog. 

280

Stress og Tyren Ferdinand 

Som med så meget andet i denne bog, har jeg af udenforstående fået at vide, at “stress 

problemstillingen er for svær at redegøre for -‐ det kan “almindelige mennesker” ikke forstå. 

Jeg vælger dog at tænke anderledes. 

Mit valg af en Disney-‐fortælling til at anskueliggøre problemet er ikke et udtryk for, at jeg 

taler ned til dig. 

Det er faktisk en historie, jeg digtede ind i stress problemstillingen, da jeg læste psykologi 

tilbage i 1996 og skulle redegøre for netop dette emne, i en skriftlig opgave. 

I Walt Disneys klassiker om Tyren Ferdinand, beskrives en ung tyr, som elsker at sidde under 

sit egetræ og dufte til blomsterne, som det udtrykkes. 

Ferdinand er givetvis en følsom tyr, som adskiller sig fra sine jævnaldrende tyre, der mest 

bruger krudtet på at slås, og i det hele taget bevise sig stærkere end alle andre. Det er dét, 

deres tilværelse handler om. 

Èn dag, kommer der udsendinge fra Madrids berømte tyrefægterarena til landsdelen for at 

udse sig den stærkeste og mest frygtindgydende tyr til brug ved en kommende tyrefægtning i 

hovedstaden. 

I tråd med deres natur, forsøger alle ungtyrene (på nær Ferdinand) at overgå de andre i 

fremvisning af styrke og aggressivitet. De ønsker alle, at blive dén tyr, som vinder al æren og 

hæderen ved at blive udset til at skulle deltage i tyrefægtningen i Madrid (Disney logik!). 

Ved skæbnens lune, sker der dog det, at Ferdinand kommer til at sætte sig på en bi, hvorved 

han stikkes og efterfølgende fremviser et så overbevisende display af aggression og styrke, at 

han udvælges af repræsentanterne fra tyrefægterarenaen til at deltage i den kommende 

tyrefægtning. 

281

Han henter altså styrken fra den situation, at han bliver stukket af en bi, til at fremvise 

ekstraordinære kræfter, som i sagens natur må interessere, i tyrefægter-‐sammenhæng. 

Han køres herefter væk fra sit elskede egetræ og til Madrid. 

På det tidspunkt, da tyrefægtningen skal Ginde sted, har dog effekten af bi-‐stikket fortaget sig, 

og Ferdinand er derfor tilbage i sit vanlige, fredselskende stille sind, hvor det mest 

ophidsende, der Ginder sted, er, når han lugter til blomsterne. 

Uden, at det har særlig meget relevans for formålet med at fremhæve denne historie, kan det 

oplyses, at Ferdinand -‐ efter at have skuffet fælt ved tyrefægtningen på grund af den 

fraværende aggression -‐ køres tilbage til sin favoritplads under egetræet, hvor han 

sandsynligvis i Walt Disney’sk idyl stadig sidder og lugter til blomsterne. 

Når denne historie er udvalgt til at illustrere STRESS FOREKOMSTERS DYNAMIK, så er det 

naturligvis, fordi det er så nemt at forholde sig til de to yderligheder i Ferdinands sind: 

A) Ferdinand, når han ligger og dufter til blomsterne under sit egetræ. 

og 

B) Ferdinand (engfræseren), der er blevet stukket af en bi. 

Disse to to yderligheder -‐ A og B -‐ er tilstande i vores nervesystem, som vi alle sammen 

rummer og typisk Glexer ind og ud ad, mange gange, i løbet af en dag. 

Til nogle tider er vi helt rolige og afslappede og ønsker kun fred og fordragelighed omkring os. 

Til andre tider, bliver vi provokeret af noget vi oplever i verden omkring os, og så har vi 

måske lyst til at gribe ind og ændre på tingene -‐ mere eller mindre dramatisk. 

Det er således helt naturlige tilstande, som ingen af os ønsker at være foruden. 

Den del af vores nervesystem, der beskrives hér, hedder det autonome nervesystem, og de to 

grundindstillinger, A og B, kaldes også for Den parasympatiske indstilling og Den sympatiske 

indstilling (ikke at forveksle med betydningen af ordet sympati, i daglig tale): 

282

A) (LUGTER TIL BLOMSTERNE) = Den parasympatiske indstilling 

(Den sindsrolige tilstand) 

og 

B) (STUKKET AF BI) = Den sympatiske indstilling 

(Angrebsindstillingen) 

Med til forståelsen hører sig forklaringen, at det autonome nervesystem betyder det 

selvkørende nervesystem. Det vil sige, at det er en del af vores organisme, som undslipper sig 

vores bevidste sinds kontrol. Vi kan altså ikke med vores vilje selv bestemme, om vi vil være i 

den ene eller den anden “tilstand”. Det sker automatisk. 

Som dreng legede jeg og mine søskende nogle lege, der gik ud på at “holde vejret, indtil vi døde 

-‐ (eller i hvert fald besvimede) -‐ af det”. 

Erfaringen var dog, hver gang, at når vi nåede til dét tidspunkt, hvor det blev rigtig svært at 

undlade at trække vejret, så ville en automatisk mekanisme tage over, og sørge for, at vi Gik 

den ilt, vi havde brug for. Så ville vi prustende og sikkert med en meget sjov kulør i ansigtet 

opdage, at det slet ikke var så nemt, at bare lade være med at trække vejret. 

Hvis du prøver det på dig selv, vil du opdage, at det er det autonome (selvkørende) 

nervesystem, som i så fald går ind og overtrumfer din beslutning om at holde op med at 

trække vejret. 

Autonomitet i denne sammenhæng betyder altså, at en del af dit nervesystem går ind og 

overtrumfer din egenvilje, som på denne vis bliver blotlagt som hierarkisk lavere placeret 

end det autonome nervesystem. 

Heraf ordet det autonome (selvkørende) nervesystem. 

Dets funktion er altså at redde livet på dig -‐ uanset hvilke Gjollerier, du måtte hitte på -‐ 

hvad ikke mindst i evolutionsmæssig sammenhæng må siges at være en kærkommen funktion. 

Samme intelligente styresystem er det, som regulerer bekæmpelsen af Qjendebilleder, jf. 

eksemplet med bien. 

Af samme grund kaldes denne funktion også for kæmp/Qlugt-‐nervesystemet, fordi det er i 

disse ganske få (hundrede dele af) sekunder, at det afgøres, om det givne Gjendebillede, du 

står overfor, er ét, du bør forsøge at nedkæmpe, eller om du med fordel bør tage benene på 

nakken, og på den måde bedst redde dit skind. 

En bi -‐ også om den gør os stiktosset, når den stikker os -‐ er sandsynligvis en Gjende, du vil 

forsøge at bekæmpe med en sammenrullet avis, eller andet, hvis du overhovedet måtte føle, at 

der var behov for at beskytte dig. 

Men hvordan tror du, du ville reagere, hvis det var en hel horde af bier, der var efter dig? 

Eller en undsluppen løve? 

Eller en bande bevæbnede kriminelle, der ville røve dig? 

283

Ville du så stadig blive stående og tage kampen op? – og, i givet fald, kun bevæbnet med en 

sammenrullet avis? 

Det kan godt være, at der ville være behov for andre beslutninger, og disse måtte gerne blive 

truffet i en fart! 

Det autonome nervesystems fornemste funktion, er således at optimere dig mest muligt til 

overlevelse, i mødet med en given fare. 

Dette er altså en evolutionsbetinget, nedarvet overlevelsesfunktion, som er udviklet til at redde 

dit liv. 

Dén, der træffer de bedste beslutninger hér, er dén, der gør sig bedst i evolutionsspillet, jf. 

Charles Darwins mantra ”Survival of the Dittest”. 

Dén måde, det autonome nervesystem optimerer dig bedst muligt til overlevelse på, er ved at 

foretage nogle hurtige fysiologiske justeringer, som alle har til hensigt, at gøre dig bedre 

parat til at indgå i, og overleve, en fysisk nærkamp med en modstander. 

Med til samme forståelse, hvis vi skal sammenligne med dyreriget, hører, at en typisk 

magtkamp om overlevelse eller territorium m.m. udspiller sig indenfor et tidsrum af 30-‐60 

sekunder. En styrke-‐måling imellem to stridende parter tager sjældent længere, indenfor 

dyreriget. 

De overlevelsesinstrumenter, der Giskes frem af posen, er altså alle designet til at være 

virksomme i et meget kort tidsrum. 

Hvis behovet for disse kamp-‐indstillinger forlænges meget udover denne tidsramme, 

begynder visse af funktionerne at blive kontraproduktive -‐ så begynder de at arbejde imod 

hensigten og vil, som vi vil komme ind på senere, risikere at skade værten, i stedet for at gavne 

denne. 

Opstillet på en Ferdinand-‐formel, vil kroppens eget overlevelsesberedskab, ved en 

kampsituation (stress-‐situation!) tage sig ud som følger: 

284

Ferdinand ved bi-‐stik. 

Det autonome nervesystems sympatiske-‐ 

indstilling. 

Kroppen, når i angrebsstilling -‐ (stresset) 

Vejrtrækningen bliver hurtigere, 

Vejrtrækningen tilbageholdes -‐ oppe i brystet -‐ 

pulsen skyder i vejret. 

Blodet fortykkes, bl.a. for at forhindre 

forblødninger, ved åbne sår. 

Musklerne bliver hårde, spændes, til større 

kraftudfoldelse. Reaktionshastigheden 

forbedres. 

Sindstilstanden er aggressiv -‐ det drejer sig 

om at nedkæmpe modstanderen. 

Tankerne har et aggressivt indhold. 

Andre opfattes som Gjender, man skal være på 

vagt eller aggressiv overfor. 

Fordøjelsesprocessen blokeres for at 

udnytte ressourcerne til fremme af den 

aggressive målsætning. 

Der lukkes på lignende vis af for sexuelle 

aktiviteter. Det er ikke i disse regioner, at 

blodgennemstrømningen behøver at være 

størst. Opmærksomheden/kræfterne dirigeres 

andetstedshen. 

Følsomheden nedsættes (smertetærsklen 

hæves) for at kunne udholde mere. 

Når i denne tilstand, opnås ingen afslapning, 

naturligvis ej heller søvnmæssigt (kan ikke 

sove/sover dårligt), jf. den nødvendige 

opmærksomhed på Gjendebilledet, man skal 

forsvare sig imod. 

Ferdinand, der lugter til 

blomsterne. 

Det autonome nervesystems parasympatiske-‐ 

indstilling. 

Kroppen, når u-‐stresset! 

Det er et smukt beredskab, naturen disker op med, når der er behov for at forsvare sig. 

Når det autonome nervesystem slår over i sin ene af to mulige indstillinger, der går ud på at 

nedlægge en tænkelig Gjende, så er det med en intelligens og en effektivitet, der er slående. 

Evolutionsmæssigt, indøvet over millioner af år, betyder disse reaktioner, at vi bliver meget 

bedre til at bekæmpe vore Gjender; Gjender, som vort nervesystem stadig tror, vi skal måle 

styrke med i hurtige, intense kampe, efter hvilke, vi kan vende tilbage til en mere ustresset 

tilstand, der mere går ud på at opretholde livet end at nedkæmpe Gjender. 

Dette er naturens orden! 

Når pendulet slår tilbage og vi går ud af Djendebillede-‐tilstanden, sker der det følgende med 

nervesystemet, der herefter går over i den parasympatiske (parasympatico)indstilling. 

285

Ferdinand ved bi-‐stik. 

Det autonome nervesystems sympatiske-‐ 

indstilling. 

Kroppen, når i angrebsstilling – (stresset) 


tilbageholdes -‐ oppe i brystet -‐ pulsen skyder i 

vejret. 



Musklerne bliver hårde, spændes, til større 

Ferdinand, der lugter til 

blomsterne. 

Det autonome nervesystems parasympatiske-‐ 

indstilling. 

Kroppen, når u-‐stresset! 

Vejrtækningen er rolig og dyb, vejret 

trækkes ned i maven. Pulsen er lav(ere). 

Blodet genvinder sin vante tykkelse. 

Musklerne er afspændte, bløde og smidige. 

kraftudfoldelse. Reaktionshastigheden øges. 

Sindstilstanden er aggressiv – det drejer sig Tankerne afspejler den sindsrolige 


tilstand. Kreativitet og fordragelighed 

Tankerne har et aggressivt indhold. hersker. Muligheden for kærlighed er til stede. 

Andre opfattes som Gjender, man skal være på Samvær med andre (mennesker) er hyggeligt 


og udbytterigt og forbundet med venlighed. 

Fordøjelsesprocessen blokeres for at Fordøjelsessystemet kører ”for grønt lys”. 

udnytte ressourcerne til fremme af den Der besørges, hvad der skal, med 


regelmæssighed. 

Der lukkes på lignende vis af for sexuelle Sexuelle impulser gives fornøden og 

aktiviteter. Det er ikke i disse regioner, at passende plads. I Ferdinands tilfælde, er det 

blodgennemstrømningen behøver at være ikke så svært at forestille sig, at han traver hen 

størst. Opmærksomheden/kræfterne dirigeres over engen og forlyster sig med én af 


ungkøerne i fuldkommen uhæmmet og 

glædesfyldt naturlighed. 

Følsomheden nedsættes (smertetærsklen Følsomhedsgraden er i top, både hvad angår 


de fysiske fornemmelser og evnen til at 

opfange psykisk, hvad der foregår i 

nærmiljøet. 

Når i denne tilstand, opnås ingen afslapning, Søvnmæssigt, hentes der næring fra de 

naturligvis ej heller søvnmæssigt (kan ikke dybeste REM-‐niveauer. Når Ferdinand ikke 

sove/sover dårligt), jf. den nødvendige bedækker ungmøer eller dufter til blomsterne, 

opmærksomhed på Gjendebilledet, man skal tager han sig rimeligvis en dejlig lur, under sit 


højt elskede egetræ. 

Som det vil være indlysende, er disse (sidstnævnte) funktionsbeskrivelser alle nogle, som ville 

kunne sættes op på en ligning af det gode liv, eller i hvert fald indgå i en hvilken som helst 

livskvalitets-‐optimering. 

Det er alle dejlige tilstande. 

286

Vi har altså et billede af et nervesystem, som er i stand til at optimere sig selv til kamp, når 

dette er nødvendigt, og som på andre tidspunkter -‐ netop fordi det ikke skal kæmpe -‐ er i 

stand til at hengive sig til livskvalitetsfremmende, kreative og reproduktive aktiviteter. 

Så længe der er balance imellem disse to yderligheder, viser naturen sig fra sin skønneste 

side. 

Det er først, når den ene eller den anden side får forrang frem for den anden, at der opstår 

problemer. 

Dette er hvad der sker, når eksempelvis Qjendebilledet går hen og bliver af længerevarende 

karakter, og der i kølvandet heraf opstår kronisk stres. 

287

Kronisk stress 

I en moderne tilværelse, hvor vi ikke behøver at slå ihjel for at få aftensmad, men typisk er 

reguleret af en 5-‐dages arbejdsuge, skifter Gjendebillederne ofte fra at være udefrakommende, 

reelle fysiske farer, vi skal bekæmpe, til at blive oplevede, indre krav 

-‐ opfyldelse af forventninger (egne og andres), trusler på økonomi, sociale konGlikter og en 

følelse af at have alt for lidt tid til at udføre handlingerne i, der bliver den største trussel for 

vores velbeGindende. 

Det interessante er blot, at dit nervesystem behandler ikke disse Gjendebilleder anderledes, 

end hvis der stod en dinosaur ude foran din dør, der ønskede at gøre dig til sin aftensmad! 

At dette er tilfældet, ses bl.a. af den kendsgerning, at det er sympatico-‐nervesystemet, der 

aGlæses, når politiet stiller spørgsmål i en løgnedetektor-‐test. 

Det foregår i al sin simpelhed på den måde, at oveni alle de allerede nævnte 

symptombeskrivelser ved sympatico-‐indstilling, sker der samtidig det, at din krop ved 

fornemmet fare, afsondrer en lille smule sved, som løgnedetektoren opfanger. 

Hvis politiet således har dig til aGhøring for noget, som har magten til at udløse en kraftig 

negativ konsekvens for dig (bl.a. indespærring), så må man sige, at det er rimeligt, at dit 

nervesystem genkender spørgsmål, som kan bringe dig i fedtefadet, som trusler på din 

sikkerhed. 

Det er derfor helt logisk og forventeligt, at foreholdt et spørgsmål, som risikerer at give dig 

store, negative konsekvenser, slås nervesystemets sympatico-‐indstilling til. 

Det går automatisk i forsvar (angrebsindstilling). 

En kamp med uret, om hvorvidt du kan nå din deadline eller nå at hente børnene i 

børnehaven, bliver på lignende vis en kamp imod en modstander (uret), der sender dit 

nervesystem ind i det røde felt. 

En kamp med en kollega om en forfremmelse, der kan betyde velkomne forandringer for hele 

din familie og dig selv, registreres på lignende måde som en kampsituation, også om denne 

kamp varer måneder eller længere. 

På lignende vis, skal der ikke så megen fantasi til at forestille sig, hvor mange forskellige typer 

(indre) Gjendebilleder, vi alle sammen hver især kan tænkes at give næring til, på daglig basis, 

og som alle starter den samme nervesystems reaktion, som fra tidligere tider har været opøvet 

til at skulle vare måske kun sekunder eller maksimalt minutter. 

Når en sådan Gjendebillede-‐indstilling tager over i længere tid, risikerer det at medføre en 

række negative, fysiologiske konsekvenser, fordi reaktionen og udstraktheden af problemets 

art ikke er indbyrdes afmålte. 

Dette er hvad den følgende illustration (højre kolonne) viser: 

288

Det autonome nervesystems sympatico-‐ 

indstilling. 

Kroppen, når i angrebsstilling – (stresset) 


tilbageholdes -‐ oppe i brystet -‐ pulsen skyder i 

vejret. 



Når sympatico-‐tilstanden bliver kronisk. 

Kronisk stress. 

Der opstår smertefulde spændingstilstande i 

nakke og skuldre som følge af uhensigtsmæssig 

(tilbageholdt) vejrtrækning. 

Det fortykkede blod, der har en hensigtsmæssig 

funktion på kort sigt, bliver over en længere 

periode livsfarlig, derved at det væsentligt 

forøger chancerne for at der udvikles hjerte-‐ 

karsygdomme. 

Musklerne bliver hårde, spændes, til større Hårde muskler resulterer på Glere planer i 

kraftudfoldelse. Reaktionshastigheden øges. mangel på Gleksibilitet. Andre mennesker 

reagerer instinktivt på dette alarmberedskab 

Sindstilstanden er aggressiv – det drejer sig 


Tankerne har et aggressivt indhold. 

Andre opfattes som Gjender, man skal være på 


Fordøjelsesprocessen blokeres for at 

udnytte ressourcerne til fremme af den 

og trækker sig fra den pågældende. 

Kreativitet kan ikke blomstre, når systemet er ”i 

krig”. Adfærden bliver robotagtigt målsøgende 

(det drejer sig om at ombringe Gjenden). 

Andre mennesker bliver midler til mål eller 

noget, der skal passeres, snarere end givende i 

deres egen ret og med selvstændig 

eksistensberettigelse. 

I forlængelse af ovenstående, bliver den 

aggressive indstilling en social hæmsko. Folk 

tager afstand, da det er mere behageligt at 

være sammen med mennesker, som trækker 

vejret nede i maven og har venlige intentioner 

(dette opfanges bevidst eller ubevidst af 

omgivelserne). 

Der opleves ofte forstoppelse, med alt hvad 

dette indebærer af psykisk og fysisk ubehag. 


Der lukkes på lignende vis af for sexuelle Sexualitet -‐ hvis den overhovedet dyrkes -‐ er 

aktiviteter. Det er ikke i disse regioner, at målsøgende og aggressiv, snarere end en 

blodgennemstrømningen behøver at være forlænget nydelsesakt. Den nedsatte følsomhed 

størst. Opmærksomheden/kræfterne dirigeres gør, at der bliver fokus på (aggressionsbestemt) 


udløsning, snarere end (mere følsomt) orgasme. 

Følsomheden nedsættes (smertetærsklen Følsomheden (også i sexuel sammenhæng) 


sidder snarere i spændte arme end i følsomme 

Gingerspidser. På lignende vis bliver den 

psykiske følsomhed, der scanner og tager højde 

for andres behov, nærmest ikke-‐eksisterende. 

Når i denne tilstand, opnås ingen afslapning, Der indtræder perioder med dårlig søvn eller 

naturligvis ej heller søvnmæssigt (kan ikke decideret søvnløshed. Den bagvedliggende 

sove/sover dårligt), jf. den nødvendige tilstand er én af fatigue -‐ udmattethed. 

opmærksomhed på Gjendebilledet, man skal Det konstante alarmberedskab tærer på 


kræfterne -‐ indtil kæden hopper af og stress-‐ 

punktet nås. 

Dét punkt nås, hvor enten fysisk sygdom (død?) 

eller psykisk nedsmeltning fortæller at nok er 

nok. 

289

Som det vil være indlysende, er denne tilstand af kronisk stress ikke bare en perfekt 

beskrivelse af det dårlige liv (det modsatte af livskvalitet). 

Det er med 100 % sikkerhed en meget stor medforklarende årsag til tusindvis af dødsfald, 

hvert eneste år. 

En livsstil med alt for meget animalsk fedt, der aGlejrer sig som indsnævringer i hjerte-‐ 

karsystemet, kombineret med en tilstand, der har som opgave at fortykke blodet, hvorved 

gennemstrømningsgraden yderligere formindskes, skal per deGinition kaste et vist antal af 

hjerteanfald, blodpropper m.m. af sig. 

Det kan ikke være anderledes. 

Af samme grund er det, at sundhedsstyrelsen i deres første, ud af 5 skarpe om alkohol 

(se. s. 36), skriver: 

• Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. 

Kun midaldrende og ældre personer og personer med hjerte-‐kar-‐sygdomme kan i 

nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel af at drikke ca. en genstand dagligt. 

For andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster. 

(Forfatters understregning) 

Meget ofte, vil de forsøg på selvmedicinering, som stressede mennesker herefter kaster sig 

ud i, mere stræbe efter, akut at lindre den psykiske tilstand (hvorved der over-‐medicineres), 

end meget gelinde, i små doser, at indføre en nøje afmålt dosis fedt-‐opløsningsmiddel (1 

genstand), for at undgå hjerte-‐kar problemer. 

Der medicineres altså, i de Gleste tilfælde, tydeligvis efter den kortsigtede virkning og med 

langt større doser end den anbefalede mængde ”medicin” (1 genstand). 

Heri ligger en meget stor forklaring på, hvorfor brug ofte udvikler sig til storforbrug, 

misbrug -‐ og hvis den arvelige disposition er til stede, til egentlig kemisk aDhængighed. 

Fordi det ganske enkelt er for ubehageligt at vedblive med at leve i en tilstand af kronisk 

stress, bliver selvmedicinering et attraktivt alternativ. 

I stedet for at ændre på nogle af de faktorer, som velkendt er forkerte og som gør det umuligt 

at opnå en sindsrolig hverdag, vælges altså i stedet at bortmedicinere symptomerne herpå, 

hvorved et endnu større problem skabes, på sigt. 

Lad os et øjeblik vende fokus tilbage på naturens orden, og genkalde os det niveau af 

naturlig stress, der opstår eksempelvis i impalaen, som lige har oplevet at være blevet jagtet 

af løven på savannen. 

Hvis vi går ud fra, at det er et andet dyr i Glokken, som bliver løvens aftensmad, i det tænkte 

eksempel, så har altså ”vores impala” netop været udsat for et meget højt stress niveau, 

derved at den (berettiget) har været truet på livet. 

Selvom det temmelig hurtigt viser sig, at faren er drevet over, fortsætter typisk dyrene med at 

løbe, også et stykke tid efter at det er nødvendigt, ud fra en overlevelsesmæssig betragtning. 

Viseligt, har nemlig naturen skænket dyrene en forståelse af, at der skal fysisk bevægelse til, 

for at få stress hormonerne arbejdet ud af kroppen. 

Hvis dyrene ikke gjorde dette, ville ophobningen betyde spændte muskler (og Glere af de 

andre symptomer fra kronisk stress-‐listen), som i givet fald ville efterlade dette dyr mere 

290

sårbart ved endnu et løve-‐angreb, fordi det ikke ville være i stand til at reagere så hurtigt og 

kraftfuldt, som hvis det havde fået bugt med stressen, fra det tidligere angreb. 

Analogien til det moderne menneskes stress-‐krop bør være indlysende. 

Ikke bare fortæller historien, at vi ikke arbejder så kraftfuldt og effektivt som vi (ellers) ville 

være i stand til, hvis vi hele tiden levede i en afstresset tilstand. 

Historien fortæller også, hvor vigtigt det er, at vi får motioneret rigeligt og regelmæssigt 

efter forekomsten af stress, i vores hverdag. 

Positiv stress. 

Afslutningsvis -‐ og retfærdigvis -‐ bør dog nævnes, at der Gindes også noget som kaldes positiv 

stress, som henter sin næring fra samme sympatico-‐indstilling og som tjener til at forbedre 

dine livsforhold, også ved en moderne levevis. 

Det er bl.a. den stress, du mærker som en let uro, inden du skal præstere en større indsats, 

f.eks. et jobinterview, en eksamenssituation, spille en vigtig fodboldkamp eller lignende, der 

kræver en koncentreret og fokuseret præstation. 

I disse situationer, skænker din krop dig et forhøjet beredskab, som tjener til at forbedre din 

ydeevne, over en kortere periode, med øget præstation til følge. 

Dette er den gode stress, som ingen af os ønsker at være foruden. 

Det er dog sjældent, at det er denne form for stress, som ødelægger noget for mennesker i 

misbrugsmæssig sammenhæng, hvorfor der ikke gøres mere ud af den, i indeværende bog. 

Du skal nu i stedet, lige om lidt, til at selv kigge på forekomsten af stressors -‐ 

stressfremkaldende årsager -‐ i dit liv. 

Formålet er, at du herigennem 

kan Qjerne en del af selve tilskyndelsen til (mis)brug 

af stemningsændrende midler. 

Argumentet er naturligvis, at for så vidt overforbrug, misbrug eller kemisk aGhængighed ender 

med at blive selve symptomet på en overvægt af stress i dit liv, så vil det være hovedløs 

gerning, at ikke også kigge på og få Djernet nogle af de kilder, som skænker så dårlig en 

indGlydelse på dit liv. 

Tesen er altså, at hvis stress forekomsterne kan minimeres, vil samtidig en stor del af 

tilskyndelsen til at overforbruge bortfalde. 

Øvelse: 

Kender du til usund stress i dit liv? 

Har du nogensinde haft taget alkohol eller stoffer som en slags selvmedicinering imod stress? 

Hvis ja, tror du selv, at denne (u)vane har været med til at få dit (mis)brug til at eskalere? 

Tag en dyb indånding -‐ ! -‐ og sæt dig og tænk lidt over, hvordan dit lev leves. 

Prøv at sæt hastighed på dette billede. 

Hvor har du for travlt? 

291

Hvilke forhold og omstændigheder får din vejrtrækning til at blive tilbageholdt, i modsætning til 

dyb og rolig? 

Sæt dig ned med din dagbog og gør dig nogle notater om, i hvilke områder dit livs hastighed er 

for høj? 

Er der nogle af disse områder, som Ginder næring til den for høje hastighed ved dyrkelsen af 

idealer, som er umodne? 

Har du f.eks. urealistisk forventninger til dig selv i økonomisk forstand. Er den standard, du har 

sat for dig selv, den rette? 

(En del af sunde afDirmationers logik er, at når energien tiltrækkes dig på en harmonisk facon 

(jf. loven om tiltrækning), så sker det uden stress/unødig anstrengelse). 

Er der menneskelige forhold i dit liv, som har brug for en konfrontation? 

Mennesker, du bør gå til eller sige fra overfor, i dit liv? Forhold, som stresser dig ved deres 

uaGklarethed? 

Arbejder du det rigtige sted? Med det rette? 

Flytter du ind i dine ambitioner, følelsesmæssigt, i stedet for blot at vande og gøde dem? 

Fælder du en skånselsløs dom over dig selv, hvis ikke du lever op til egne (og andres) 

forventninger? 

Taler du i et kærligt tonefald til dig selv? 

Har du tilgivet dig selv for din fortid? 

Er der nogle efterslæb, hvor du bør investere tid og kræfter i at få ryddet op? 

Tillad dig selv at gå i proces om disse spørgsmål. Brug den fornødne tid til at besvare 

spørgsmålene, samtidig med at du vedblivende ransager dig selv for stress-‐fremkaldende 

årsager i dit liv, som med fordel kan ændres på. 

Hvis du er parat til at give dig selv de luxe modellen af selvforkælelse og omsorg, så tag nogle 

dage fri fra arbejde -‐ udelukkende til at besvare disse spørgsmål. 

(JA, JEG MENER DET!) 

Gå ture i naturen eller i svømmehallen og i spa/dampbad, hvis det er det, der skal til for at få dig 

til at slappe af. 

Tag fri, afspadser, hold ferie! 

Lav en ransagelse på dit liv! 

Er du det sted, du ønsker at være? 

Får du kompenseret for din travlhed med den rette mængde fritid og sunde genopladnings-‐ 

aktiviteter, herunder sport/motion? 

Når du er færdig med denne ransagelsesproces og har deGineret for dig selv de nye målsætninger, 

som skal bære dig frem, så gå tilbage i afGirmations-‐blomsten og nedskriv alle dine nye 

målsætninger, i en positiv, men bestemt, afGirmativ ånd! 

292

Drik kontrolleret! 

Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvor lang tid du har været om at læse denne bog, frem til NU. 

Er det en uge siden, du startede? Er det to måneder? 

Eller har du måske læst den ud i ét køre, med kaffe på thermokanden, hele natten? 

Jeg véd heller ikke, om du har haft været aGholdende i en given periode, om denne periode i 

givet fald har været lang nok, eller om du har klassiGiceret dig rigtigt i de 4 kategorier af 

brugere-‐storforbrugere-‐misbrugere og kemisk aGhængige, der tales om i denne bog. 

For det er forhåbentlig banket fast nu, så der ikke hersker tvivl om det, at dette afsnit der 

handler om at indtage alkohol igen, kommer kun til at medføre positive resultater for dig, der 

ikke er kemisk aGhængig. 

Jeg brugte selv små 3 år på at få udstillet for mig selv, dét, som er blevet AA´s ofQicielle 

deQinition på sindssyge: 

At gentage den samme handling igen og igen (og igen og igen...) -‐ og forvente et nyt 

resultat. 

For mig er således håbet om nogensinde at kunne drikke kontrolleret igen, aGblomstret. 

De år -‐ efter min første behandling -‐ hvor jeg skulle ud at prøve, om jeg kunne kontrollere 

alkoholen (og hashen) igen, medførte kun usigelig stor smerte og en endnu større 

desperation. 

(I dag er denne desperation og smerte dog erstattet af en langt højere livskvalitet uden brug af 

alkohol!) 

Hvis du skal ud og eksperimentere, og skulle eksperimentet falde uheldigt ud, så er det mit 

håb, at den viden, du har tilegnet dig hidtil i denne bog, vil være i stand til at gribe dig, 

forholdsvis hurtigt, og aGkorte denne meningsløse excercits udi selvpåført smerte; at din nye 

vidensskabte forhøjede bund vil vise sig som en trukket håndbremse, på din ellers meget 

farlige rutschebanetur. 

Dette er mit håb. 

Men nu er dette afsnit jo skrevet til dét menneske, som mener at vide, at det godt kan lære at 

drikke kontrolleret igen. Og det skal vi også festligholde! 

For disse mennesker eksisterer! 

Der kommer rigtigt mange i min klinik, som hører sig et helt andet segment af mennesker til, 

end dem, som typisk har fundet vej (eller er blevet ført til) den traditionelle 

(døgn)behandlingsverden. 

Der er bevidstgjorte mennesker, som vil sætte tid og ressurcer af til at forebygge at komme til 

at havne “helt i hegnet”. 

Som har overforbrugt. Men som ikke er kemisk aGhængige. 

Hvis du er ét af disse mennesker, så er dette afsnit skrevet specielt til dig. 

293

Jeg startede med at sige, at jeg vidste ikke, hvor lang tid, du havde været om at læse denne 

bog, eller hvor længe, du havde været aGholdende nu. 

Når jeg laver de eksperimenter, du skal til at udføre nu, med mine klienter i klinikken 

www.alkohol-‐coach.dk, så er det normalt noget, vi først begynder på, efter at klienterne har 

fulgt et forløb af OPLYSNING-‐TERAPI & COACHING, med ugentlige terapi-‐sessions, i 3-‐4 

måneder. 

Og i sådanne forløb, lyder altid anbefalingen, at dette tidsrum skal have været tørlagt. 

Det er altså først i slutningen af et længere bevidsthedsskabende terapi-‐ og coachingforløb, at 

vi vover pelsen og kaster os ud i eksperimentet med at drikke alkohol igen. 

Og bare så du ikke behøver at skamme dig, vil jeg gerne fortælle, at der er faktisk rigtigt 

mange af mine klienter, som kommer ind ad døren med et ønske om at lære at drikke 

kontrolleret, men som undervejs ændrer målsætning, og når tiden kommer, og de skal til at 

vælge, om de vil gå den ene eller den anden vej, ender med at vælge aGholdenhed -‐ på trods af 

deres egne forventninger, da de kom ind ad døren!!! 

Men også, om valget går i retning af fortsat moderat alkohol-‐indtagelse, så er det altså helst en 

beslutning, der skal tages oven på en periode af at have været aGholdende. 

Én af grundene til dette er, at det ellers slet ikke giver mening at begynde at lave 

sammenligninger. 

Sammenligninger af tiden før og efter -‐ Hvad har du lært? -‐ Hvad reGlekterer du over? Kan du 

genkende nogle af de symptomer, vi har talt om tidligere? Er du blevet bedre til at kontrollere de 

indtagede mængder? Kan du holde dig til den aftale, du har indgået med dig selv? -‐ og meget 

andet. 

Dette bruger vi ganske meget tid på, i terapien. 

Et andet vigtigt forhold, som stærkt advokerer for, at man har været aGholdende, en periode, 

inden man kaster sig ud i at eksperimenere igen, handler om, at man ved at have været 

aGholdende, opnår en grad af udslukning, nervesystemsmæssigt, af de receptorer, som per 

deGinition er ekstra følsomgjorte hos det menneske, som drikker for meget, og som oplever 

(større og mindre) kontroltab. 

Dette betyder, at man kan gøre sig forhåbninger om, at nervecellernes følsomhed overfor 

alkohol (i retning af at lede til kontroltab) vil være nedsat. 

Jeg er dog også blevet så erfaren, at jeg véd godt, at ikke alle mennesker er ens. Mennesker har 

forskellige ressourcer, har forskellige historier og forskellige udgangspunkter. Og derfor er jeg 

heller ikke restriktiv i forhold til at kræve af alle mine klienter, at de skal have været 

aGholdende igennem hele forløbet. 

Det er min anbefaling -‐ fordi forløbene så bliver meget mere lærerige. 

Men det er, som sagt, ikke et krav. 

Tidligere, har jeg mange gange set, i døgnbehandlingen af misbrugere, hvordan folk er blevet 

smidt ud -‐ har fået aQbrudt deres behandlingsforløb -‐ når de gik ud og drak eller tog stoffer 

i løbet af behandlingen. 

294

Jeg har i min egenskab af program leder også selv aGbrudt behandlingsforløbene for en del 

mennesker, i min tid i døgnbehandlingerne, på dette grundlag. 

Dette er en nødvendighed, når rusmiddelindtagelsen ødelægger det 

“for de andre” i behandlingen, når villigheden til aGholdenhed slet ikke er til stede, eller når et 

menneske er så indfanget af sin egen kemiske aGhængighed, at det de facto er sindssygt -‐ og 

modvilligt overfor at modtage behandling. 

Så kan det være på sin plads at træffe sådan et valg -‐ og måske henvise til andre tilbud, i 

stedet. 

En anden -‐ meget væsentlig -‐ årsag til, at dette fastholdes så restriktivt på 

døgnbehandlingsinstitutionerne, er naturligvis også, at klienter, der er meget dårlige efter 

lang tids misbrug, faktisk er i fare for at dø, hver gang de indtager alkohol eller stoffer! 

Det var dog først, da jeg begyndte at arbejde med klienterne i individuel terapi, i min egen 

klinik (hvor klienterne ofte er mindre medtagede end i de traditionelle døgnbehandlinger), at 

det blev afdækket for mig, i hvor høj en grad disse oplevelser af “tilbagefald” også kan vendes 

til noget positivt, hvis vi vælger at undersøge dem, i stedet for at fordømme dem (men jeg vil 

gerne undertstrege, at det er ikke det samme som at der er givet carte blanche til løssluppen 

alkohol-‐indtagelse, når indskrevet til behandling!). 

Jeg siger det blot for at fortælle, at verden næppe er sort eller hvid i dette spørgsmål, heller. 

I dette forum, hvor vi behandler din mulige tilgang til at skulle begynde at gøre dig nogle 

erfaringer med alkohol igen, skal det dog grundigt understreges, at det bedste vil være (som 

nævnt i aGholdenhedskontrakten), at du har været helt aGholdende fra alle 

stemningsændrende midler i mindst 30 dage, inden du kaster dig ud i de forslag, der 

beskrives i dette afsnit. 

Dette går jeg hermed udfra, at du opfylder, ligesom jeg også tænker, at du ansvarligt og 

bevidst ønsker at lytte opmærksomt på de signaler og reaktioner, du måtte modtage fra din 

krop, i form af ændret adfærd eller andet. 

Jeg går simpelthen ud fra, at du ønsker at kende sandheden om dit forhold til 


Og jeg ønsker dig al held og lykke med at afprøve dit ståsted. 

I modsætning, til hvad man kunne forvente af et Glertal af læserne, er jeg personligt helt fri for 

håb og ønsker om, hvordan dit eksperiment må falde ud. 

For mig er det en lige så stor succes, når ét menneske deGinerer for sig selv, at det er kemisk 

aGhængig, og vælger at være aGholdende, som når et andet menneske genGinder “fastheden i 

kødet” og bliver i stand til at kontrollere indtaget igen. 

295

I klinikken siger jeg således ofte til klienterne, at målet med terapien og coaching-‐ 

forløbene er ikke at lære folk at drikke kontrolleret igen. 

Formålet -‐ for mig -‐ er at hæve mine klienters livskvalitet. 

Hvis dette mål nås med fortsat indtagelse af alkohol (i mere moderate mængder), er det 

rigtigt Qint. 

Og hvis målet nåes uden brug af alkohol 

-‐ SÅ ER DET OGSÅ RIGTIGT FINT! 

Det eneste, jeg i virkeligheden rigtigt stritter på, det er når et kemisk aGhængigt menneske 

fortsætter med at indtage alkohol og stoffer. 

For så véd jeg, at det ender dårligt. 

I 100% af tilfældene. 

Selvfølgelig, kan man argumentere for, at en Hemmingway levede et Gint liv, indtil han 

dødfordrukken endte med at tage sit eget liv. 

Men jeg tillader mig at altid stille mig på det tabte potentiales side. 

Det er dette, jeg slås for. 

Så for mig er der kun to succes-‐scenarier: Enten opnår du at drikke kontrolleret -‐ eller også 

Ginder du fred i sjælen med at skulle leve i aGholdenhed. 

Dét, du står foran nu, kommer til at blive en prøve og en balanceakt imellem dels at få din 

viljeskraft til at arbejde for dig (med al den ekstra styrke, du kan frembringe ved hjælp af 

positive afGirmationer), sat op imod, at både fornemme og i givet fald respektere styrken af et 

evt. kontroltab, der jo er en biokemisk reaktion, som ikke er underlagt viljen. 

Inden du læser videre, så lad lige tankerne Glyve et øjeblik, og sid og grund lidt over disse to 

scenarier: 

Der er et scenarie, hvor dine eksperimenter falder ud som du håber -‐ dvs. du oplever, at du 

kan nyde alkohol, i moderate doser. 

Og der er en anden mulighed, hvor du kommer til at opleve, at dit håb har været ubegrundet , 

og hvor du IKKE kan kontrollere mængderne, de indgåede aftaler m.m. Sandsynligvis, fordi 

din problemstilling så har antaget karakter af at være regulær kemisk aDhængighed. 

Vi du være lige åben for at respektere begge disse udfald? 

Prøv at mærk efter, dybt inde i dig selv. 

296 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐

Nu er altså det tidspunkt, hvor al din tilegnede viden og forståelse i løbet af dit 

bevidstgørelsesforløb i forbindelse med læsningen af denne bog, skal stå sin prøve! 

Øvelse: 

Din første del-‐opgave i denne øvelse går ud på at gøre status! 

Det vil sige, du skal skrive en dagbogs-‐inskription eller tilsvarende, der fuldkommen redegør 

for din tilstand, efter, at du er holdt op med at drikke. 

Nu hvor du har holdt en længere pause. 

Hvordan har du det? Hvordan har du det om morgenen? Hvordan går det med at være sammen 

med din mand, din kone, dine børn, dine arbejdskammerater eller andet? Hvordan har du det 

med dig selv? 

Kan du mærke en forskel? 

Hvordan har dit liv været, i denne tid, hvor du har levet alkohol fri? Har det været helt 

forfærdeligt -‐ eller har det haft sine positive sider? 

Det er MEGET VIGTIGT at du giver dig tid til at nedfælde disse reGleksioner. 

Hukommelsen er, som du måske vil huske, ét af de områder, som meget let lader sig påvirke af 

indtagelsen af alkohol. At du således har et klart deGineret billede af, hvad det er for nogle 

tilstande, der måske står i færd med at blive udbyttet, er overordentligt relevant for den 

proces, der skal følge. I hvert fald, hvis valget skal træffes på et nøgternt grundlag. 

Hvis du læser videre, inden du udfører denne opgave, så gå tilbage og udfør denne, som den 

første af de opgaver, du vil blive stillet, i det følgende. 

Måske synes du, at jeg starter denne øvelse lidt negativt -‐ burde jeg ikke i stedet male et meget 

mere positivt billede, jf. de sunde positive afGirmationers selvopfyldende, skabende kræfter? 

I alle normale situationer, ville jeg sige JO! Ubestridt. 

Tænk altid positivt og hav altid positive forventninger til omverden. Når der har ”indsneget 

sig en slange i paradis”, i forhold til at fremmane disse ellers fantastiske skabende kræfter 

(afGirmationer) på alkohol-‐indtagelse, så er det også kun i det omfang, at følsomheden i dig, 

overfor den stemningsændrende kemi, er så stærk, at den riskerer at afspore din ellers Glotte 

indsats -‐ at din egen vilje ikke viser sig tilstrækkelig, måske fordi dit forhold til alkoholen er 

gået hen og blevet ufri -‐ at stemningsændringen, som alkoholen fører med sig, har sit eget liv, 

lidt ligesom en allergisk reaktion. 

Lad os derfor heller ikke narre hinanden: 

Der er en fare for, at den toleranceøgning, du måske har udviklet, vil kræve at blive gentaget, 

og at dine cellers hukommelse så vil tage over og føre dig tilbage til dét sted, du kom fra. 

Med samme følelsesmæssige, erkendelsesmæssige og bevidsthedsmæssige 

”vibrationsfrekvens” til følge, som inden du startede på din misbrugs-‐udviklingsproces. 

Det er lidt ligesom når videnskabsmænd møder verden. 

De har en teori, en tese, de gerne vil have afprøvet: 

297

De sætter herefter i gang med et forsøg, og enten får de bagefter bekræftet deres antagelser, 

eller også får de dem aGkræftet -‐ og må så tage den nye virkelighed til efterretning. 

Denne analogi er ikke helt tilfældig! 

Den nævnes, fordi sådanne videnskabelige metoder bl.a. er designet til at undgå, at der 

kommer alt for meget subjektivitet, alt for meget ego og alt for mange følelser med ind i 

processen. Disse er nemlig IKKE hensigtsmæssige i sådanne spørgsmål. 

Det må således heller aldrig blive et følelsesmæssigt krav, som afgør, om du skal drikke, i 

fremtiden. Når du drikker, bør det være nøje overvejet, vel-‐tilrettelagt, og med solid bund i en 

dyb selvindsigt, som er faldet ud til fordel for, at det er forsvarligt at fortsætte hermed. 

Selve beslutningsprocessen bør være nøgtern…. hvad i denne sammenhæng betyder helt uden 

underlødige, følelsesmæssige input. 

Skulle resultaterne falde ud, på en måde, som er anderledes end du forventede eller håbede 

på, så må der naturligvis godt komme en følelsesmæssig reaktion. Og denne reaktion skal der 

naturligvis tages hånd om, ved at du sætter ord på, hvordan du har det, med et eller Glere 

mennesker, du føler tillid til. 

Du må bare ikke basere de handlinger, der skal følge, på en følelsesmæssig reaktion af 

skuffelse. 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Lad os nu gå i gang med at give dig de bedste betingelser for at opnå, hvad du ønsker: 

Et kontrolleret og moderat indtag af alkohol. 

Hvis du gør, hvad jeg foreslår hér, så bliver resultatet, der måtte følge, ikke aGhængig af 

manglende planlægning. 

Det første, helt afgørende er at planlægge tidspunktet: 

Hvornår skal du indtage alkohol igen? 

Herfra skal lyde en kraftig anbefaling om, at dette behov for planlægning tages meget alvorligt 

-‐ i al tid fremover -‐ da du sandsynligvis ikke vil kunne høste gode resultater af at indtage 

alkohol på et følelsesmæssigt eller impulsivt grundlag. 

Det kan meget få “overforbrugere”. 

Når du derfor i fremtiden kommer til at opleve stærke følelser, skal du altså gøre noget 

ANDET end at indtage alkohol. 

At drikke alkohol har aldrig været løsningen på svære følelsesmæssige problemstillinger. 

På lignende vis, skal alkohol indtagelse heller ikke gerne blive til ”overspringshandlinger” eller 

en metode til at fortrænge noget “ude i virkeligheden”, du ikke bryder dig om at forholde dig 

til. 

Det skal i stedet være en planlagt begivenhed, du glæder dig til, og som gerne må forberedes, 

på samme måde som en bejler planlægger et stævnemøde. Det skal være omgærdet med 

kvalitet! 

298

Du skal derfor forholde dig til det følgende: 

Hvad skal du drikke? I hvor store mængder? Hvornår? Over hvor lang en periode? Og 

sammen med hvem? 

Det kan således til at begynde med IKKE anbefales, at du drikker alene. Resultatet af sådanne 

”eksperimenter” er næsten altid navlepilleri og selvoptagethed, som går dårligt i spænd med 

det ”socialt funderede, sunde ønske”, der ligger bagved at have et normalt (=uskadeligt) 

forhold til alkohol. 

Kan du huske, på Jellinek-‐kurven, hvordan dét, at man var begyndt at drikke alene, blev udlagt 

som et udtryk for, at man var gået ind i én af de senere faser af overforbrug/misbrug? 

Prøv derfor at undgå at havne i sådanne situationer. Det kan godt være et forvarsel om, at 

kontroltabet er begyndt at vinde indpas (igen?), hvis dette forekommer. 

Et andet godt råd er dette: Hav ikke mere i huset, end du ønsker at konsummere. 

Dette kan være et godt råd, de første mange gange. 

Ikke mindst fordi den konsummerede mængde altid vil være det mest kritiske parameter for 

at vurdere, om et givent forsøg er faldet heldigt ud. 

Har du således overskredet den sunde grænse, du havde sat for dig selv, så har du fået en 

meget direkte reaktion, der er svær at overhøre. 

I spørgsmålet mængde, så er det måske også på sin plads at gentage, at Sundhedsstyrelsen 

anbefaler, at man ALDRIG drikker mere end 5 genstande ved én given lejlighed. Dette 

udmærkede råd, vil jeg gerne (igen) støtte op om, og hvis der er nogensomhelst fare for, at 

alkohol-‐indtagelsen kan komme til at kaste et kontroltab af sig, bør denne mængde måske 

endda sættes ned til en 2-‐3 genstande, da faren for, at den løber dig fuldkommen af hænde så 

også vil være tilsvarende mindre! 

Når du har bestemt dig for, hvad, hvor meget, hvornår, med hvem og hvor længe, så bør du 

også skrive en række afGirmationer, udelukkende med det formål, at få dig til at realisere dit 

mål. 

Har du f.eks. sat dig for at drikke 4 genstande, Lørdag D. 17, sammen med din partner, så sæt 

dig -‐ meget koncentreret -‐ og visualiser, at det bliver ved denne mængde; at du er i stand til at 

nyde dette, og at du runder aftenen af med at føle, at det var alt rigeligt, og at det også er godt, 

at der ligger en begrænsning på indtaget. 

Skriv herefter denne visualiserings række ned, i NUTID, ligesom du gjorde det med dine 

aGirmationer, tidligere. 

Et andet meget vigtigt parameter, er hastigheden, hvormed alkoholen indtages. 

Fra tidligere, ved du, at eksempelvis black out-‐tilstanden er et resultat af at have drukket for 

meget alkohol, for hurtigt. 

299

Alkohol, når indtaget i dette forsøg, skal altså udelukkende betragtes som et nydelses-‐ 

middel. 

IKKE et tørst-‐sluknings middel!!! 

Hvis du er tørstig, så drik vand. 

Alkohol er et potent, stemningsændrende midel, der ikke skal forveksles med en tørst-‐ 

slukker! 

Den første gang -‐ måske de første gange -‐ du indtager alkohol, bør du endvidere arrangere, at 

du kan runde situationen af, med at nedskrive -‐ i din ændrede tilstand -‐ hvordan du NU 

oplever dig selv, situationen, din beslutning m.m. 

Er der noget, der har ændret sig. Hvordan ser verden i det hele taget ud, igennem dine (lidt) 

påvirkede briller? 

En anbefaling herfra lyder, at det bør ikke være hyppigere end en gang hver 14 . dag til at 

begynde med -‐ vælger du at gøre det ugentligt, så bør dette være den maksimale 

hyppighedsfrekvens, til at begynde med. 

En af grundene hertil er, at hvis du skal være helt tro overfor den bevidstgørelsesproces, du 

har slået ind på, så bør du føre dagbog, Glittigt, i dagene, og perioderne, før, under og efter, at 

du har indtaget alkoholen. 

For at observere, om der sker nogen forandring med dig. 

Oplever du eksempelvis en større trang end forventet, eller at dine tanker kredser (for) meget 

omkring alkoholindtagelse, eller, at dit humør eller din ”gejst” forsvinder, så er dette også 

meget værdifuldt at opnå bevidsthed om. 

Det skal være dig, der styrer alkoholen. Ikke omvendt! 

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ 

Dét afsnit, du lige har læst, SKAL læses igen! 

Ikke bare én gang. Men måske 3-‐4-‐5 gange, inden du kaster dig ud i at rent faktisk drikke 

alkoholen. 

Først, når du har fået hele denne grundige forberedelsesrække bevidstgjort, bør du rent 

faktisk gøre handlingen. 

Det anbefales også, at du læser bogen færdigt -‐ herunder afsnittene om tilbagefaldet -‐ mens du 

forbereder dit kommende alkohol-‐indtag. 

Hvis du er usikker på enten forsøget, dine egne evner, fortolkningen af resultatet eller 

andet, SÅ TØV IKKE MED AT OPSØGE PROFESSIONEL HJÆLP!!! 

-‐ enten i www.alkohol-‐coach.dk, eller hos nogle af vore dygtige kollegaer. 

Knæk & bræk! 

300

Ved aQhængighed, vær desuden 

opmærksom på: 

Er du et menneske, der er selverkendt kemisk aQhængig -‐ eller for den sags skyld -‐ blot med 

et ønske om ikke at lade et muligt (mis)brug udvikle sig hertil, så er der nogle ting, du med 

fordel kan/bør være opmærksom på: 

I afsnittet om den aQhængige personlighed blev bl.a. nævnt udtrykket ”den lille kemiker”, 

med reference til såvel den evne som den tilbøjelighed, mange aGhængige mennesker udvikler, 

til at gøre brug af andre (rus)midler end nødvendigvis deres foretrukne, til at ændre på en 

stemning. 

I forhold til fænomenet301, er i denne bog blevet henledt opmærksomheden på adfærd som 

at over/under-‐spise, over-‐shoppe, udføre overdreven sexuel aktivitet, gamble, være kriminel 

m.m. til at opnå disse stemningsskift. 

Herudover, er der også nogle kemiske forholdsregler, man bør tage, hvis man er i fare for at 

udvikle, eller allerede ved om sig selv, at man lider af kemisk aGhængighed. 

Som det allerede tidligere er blevet nævnt, bør man som (afvænnet) kemisk aGhængig være 

agtpågivende overfor indtaget af nikotin, koffein og sukker. 

Alle har de nemlig magten til at antænde ”den lysende sti” op til belønningscentret, hvor mere 

vil have mere. 

Til denne kategori regnes også div. ”energi drinks”, såsom Red Bull, Cult m.Gl., som p.g.a. deres 

store indhold af både koffein og sukker er i stand til at skabe en meget voldsom virkning i 

opadgående retning. 

For ikke mindst en afvænnet ”arousal”-‐misbruger virker disse stemningspåvirkninger i 

opadgående retning meget tiltalende; de kommer således meget tæt på en effekt, som typisk 

mere potente stoffer som kokain, amfetamin eller ”hård sprut” tidligere har sørget for. 

Problemet er blot, at når der hænges lamper op, langs ”den lysende sti”, til dét sted i hjernen, 

som denne type misbruger traditionelt har elsket at opleve stimuleret, så sker der ofte det, at 

stimuleringen af dette hjerne område, af lav-‐potente stoffer som sukker og koffein, vækker en 

trang efter en mere potent (stærkere) stimulus. 

Hvis denne trang følges, er den pågældende således i færd med at springe ud i et rendyrket 

kemisk tilbagefald! 

På samme område forholder det sig med eksempelvis anvendelsen af hovedpinepiller af 

mærket Kodymagnyl, som rummer det aktive stof kodein. 

For dén type misbruger, som elsker en satiation-‐rus (at blive bedøvet), er kodein noget, som 

kan antænde den samme trang, langs ”den lysende sti”, ud fra samme tankegang om, at mere 

vil have mere. 

Er du således afvænnet misbruger, eller én som forsøger at praktisere mådehold overfor 

stemningsændrende stoffer, må erhverves tabletter med det aktive stof paracetamol (panodil, 

pamol m.Gl.), eller Ipren’er, når hovedpiner skal møde et kemisk endeligt. 

Det bedste, man kan gøre, i sådanne situationer, er at meddele sin læge (hvis ikke 

vedkommende ved det i forvejen), at man har udviklet, eller er i fare for at udvikle, kemisk 

aGhængighed, og at al fremtidig medicinering bør tage højde herfor. 

301

Når en kompetent læge oplyses herom, vil han/hun således forsøge i videst muligt omfang at 

undgå at udskrive tabletter som rummer morGin eller benzodiazepin, eller anden 

aGhængighedsskabende kemi. 

Selv ved operative indgreb, kan dygtige narkoselæger sammensætte blandinger af 

bedøvelse, som bedst muligt undgår at pirke til slumrende aGhængigheder. 

Når der på trods af erkendt aGhængighed, i sygdomstilfælde, alligevel opstår behov for medicin, 

som antænder aGhængigheden i et menneske, kaldes normalt forløbet for et teknisk 

tilbagefald. 

På en række behandlingscentre tilbydes færdigbehandlede klienter, at de kan få lov til at 

vende tilbage til behandlingscentret i tilfælde af teknisk tilbagefald; så vil typisk den 

pågældende blive tilbudt at stabiliseres nogle dage eller en uge, oven på et operativt indgreb, 

for dels at udpine trang fænomenet og dels at sætte den pågældende tilbage på sporet med at 

tænke i bedrings-‐baner. 

Dette er en meget Gin praksis, som i mange tilfælde foregår uden beregning. 

Tekniske tilbagefald nulstiller heller ikke ædrueligheds regnestykket, som mange afvænnede 

alkoholikere og narkomaner ynder at føre over længden af den tid, de har været ædru/stoffri. 

Fra samme formanende skuffe bør nævnes, at afvænnede (kemisk aGhængige) misbrugere 

også anbefaler, at man holder sig fra erstatningsprodukter såsom Let øl, Tuborg Super Light, 

alkohol fri vin m.m. 

Dette gøres, med henvisning til samme tankegang som før, der mener at have erfaringer med, 

at dén handling, at vifte om næsen (og hjernen) med erstatningsprodukter -‐ den er i større 

fare for at vække regulær trang, end at bidrage væsentligt til livskvaliteten. 

De Gleste godt oplyste, afvænnede alkoholikere vil således i stedet for at ”græde over spildt 

mælk” hellere bruge kræfterne på at udvikle kendskab til andre dejlige drikke og stimulanser, 

som støtter dem i deres nye livsstil, end de vil fastholde opmærksomheden på ”en tabt kamp”, 

som sandsynligvis vil være præget af en del dårlige minder, også. 

Ovenstående viden er en kostbar, langsomt opbygget vidensbank, som mange kemisk 

aGhængige over tid har betalt en meget høj pris for at erfare. 

Håbet er, naturligvis, at du kan undgå at skulle ud og gøre dig nogle tilsvarende dyre 

erfaringer. 

302

Opsummering på bogens anden del: 

Alkohol-‐coaching 

Fra bogen ”Drikker jeg for meget?”’s 2. del: Alkohol-‐coaching, vil du, udover at have lært 

mere om aGhængighedens forskellige udtryksformer, forhåbentlig også have fået et klarere 

overblik over, hvor langt fremskredent dit eget (mis)brugsforløb måtte være. 

Til dette formål skal gerne aGhængighedstesten have hjulpet dig til at afdække såvel problem 

som (be)handlingsbehov. 

Fik du afdækket et behov for at arbejde videre med problemstillingen på et personligt plan, 

underskrev du måske rusmiddel-‐kontrakten og vil nu have gjort dig nogle erfaringer i, 

hvordan aGholdenhed eller kontrolleret brug fornemmes -‐ aGhængig af dén tid, der er gået, 

siden du underskrev kontrakten. 

Måske har du først tænkt dig at gøre dig disse eksperimenter efter at have læst bogen færdig. 

I så fald gentages det, at mennesker, som ikke har problemer med rusmidler, vil ikke Ginde det 

svært at overholde aftaler med sig selv herom! 

Skulle dette have været et problem-‐emne, fandt du måske gode tips til at motivere dig selv, i 

emnet om motivation. 

Og i afsnittet “Hvad kan jeg gøre i stedet?”, blev du enten fristet til at lade dig tatovere, eller 

også tog du måske budskabet til dig om, at det er afsindigt vigtigt, at kunne omdirrigere en 

given TRANG under opsejlning, og sætte en ny ikke-‐destruktiv handling på den samme impuls. 

Måske besluttede du dig til at følge dit eget eksperiment ved at nedfælde dagbogsnotater, og 

du vil i så fald have lært at studere dine egne indre processer i forbindelse med indtagelse af 

rusmidler meget bedre, end før du startede. 

Du har måske fået hjælp af afsnittet, der beskriver forskellige trang-‐dæmpende kosttilskud 

m.m., til at få bugt med en stor del af den ubehagelige TRANG-‐fornemmelse, som er skyld i så 

mange tilbagefald. 

Og du vil forhåbentlig have fået en forståelse af vigtigheden af, at du holder dig i god fysisk 

form, med ikke mindst masser af bevægelse, for at holde hjernens eget glædesfrembringende 

og smertedæmpende apotek kørende (dopamin/endorGin). 

Ved at fastholde fokus på at bevare den rigtige attitude/indstilling i denne proces, gik du 

måske dybere i forløbet med at genkalde dig din egen kemiske livshistorie, og måske gled 

noget af denne ærlighed med ind i den efterfølgende opgave, der gik ud på at genkalde sig de 

negative konsekvenser, som (mis)bruget har haft medført i dit liv. 

Forhåbentlig vil du have fået afdækket, om der i dit misbrugsmønster ligger en art 

selvmedicinering for skjulte depressionstilstande, og ellers vil du forhåbentlig have lært mere 

om, hvad et (tragisk) stort antal mennesker i dagens Danmark tager medicin for, daglig. 

Du vil måske være gået længere ind i den allerede Glere gange nævnte arousal-‐satiation-‐ 

fantasy misbrugspersonligheds-‐inddeling, og du vil have lært at genkende dig selv og have 

fået stillet forslag til både mulige erstatningsaGhængigheder, som de kunne Ginde på at komme 

til udtryk, og også mulige bedrings-‐alternativer. 

Du vil være blevet gjort opmærksom på din egen (fraværende?) evne til impuls-‐kontrol, eller 

evne til at udsætte egne behov, og forhåbentlig have forstået via Dr. Golemans skumbanan-‐ 

303

test, at eksistensen af denne evne, som heldigvis kan opøves, er en meget vigtig forudsætning 

for at kunne nyde fremgang i livet. Herunder selvfølgelig i misbrugssammenhæng. 

På en lidt mere eventyrlig ligning, vil du have stiftet bekendtskab med lidt af den samme 

problemstilling, og motivsransagelsen, der kan være en fordel i forhold til mange af de valg, 

livet byder på, i historien om den sorte og den hvide hund. 

Måske var det nyt for dig, måske var det bare en kærkommen repetition, da du blev gjort 

opmærksom på styrken i både visualisering, suggestioner og afGirmationer, under de 

forskellige tankemønstre. 

De Gleste misbrugere kender givetvis til den modsatte måde at tænke på, der tilkendegives i 

afsnittet stinking thinking leads to drinking. 

At få skitseret vores (valgte) tankers indGlydelse på vores følelsesliv og de mere eller mindre 

sandsynlige handlemåder, der forventeligt opstår heraf, kan i heldigt fald inspirere til større 

grad af selv observans. 

Et af de mere følelsesladede spørgsmål i misbrugssammenhænge er altid de pårørende, som i 

mange tilfælde vil være blevet både svigtede og gjort fortræd. 

Har man været egentlig aGhængig, bør man vente til, at man overfor omverden igen kan 

(be)vise, at man har ændret livsstil, førend man kaster sig ud i at råde bod på disse forhold; 

ellers anbefales i de Gleste tilfælde, at man ”kommer i øjenhøjde” igen med de mennesker, man 

har gjort fortræd. 

Om ikke egentlig oplyst, så i hvert fald inspireret af afsnittet om afGirmationer, har du måske 

kastet dig ud i at konstruere din helt egen afGirmations-‐blomst, og du vil med denne som 

udgangspunkt være gået i gang med at suggestere din nye forbedrede levevis og i samme 

proces have foretaget en oprydning og en omprioritering af andre af dine livsområder, også. 

Dit indre legebarn Gik måske også lov til at blande sig, da der skulle klippes og klistres i 

formgivningen af din helt egen visions tavle? 

Og i så fald, satte du måske nogle ansigter på, af mennesker, du kunne tænke dig at se mere til, 

og som ikke hører til dem, der normalt hænger ud omkring ”The barber shop”? 

Din indsats overfor andre mennesker blev måske optimeret, da du gik i gang med at dele mere 

fra hjertet om, hvordan du har det, og i din relationscirkel så du måske for første gang længe, 

hvordan det står til med dit sociale netværk, og hvem af disse mennesker fortjener din mest 

koncentrerede form for opmærksomhed, og hvem ikke! 

Forhåbentlig lærte du også mere om de fysiologiske sider af stress og ikke mindst den farlige 

kroniske stress, og blev heraf motiveret til at få skabt en større grad af balance imellem de 

forskellige tidsrøvere, som hver dag præsenterer os for. 

I afsnittet “Drik Kontrolleret”, blev du mødt med et koncentrat af den viden og nogle af de 

forholdsregler, der tages, når klienterne i www.alkohol-‐coach.dk skal til at begynde at gøre sig 

spæde erfaringer med alkohol igen -‐ efter en længere periode af aGholdenhed. 

Denne proces er meget delikat og skal behandles yderst forsigtigt, og med dyb koncentration. 

Vent i øvrigt gerne med at sætte handling på dette eksperiment, indtil du har læst resten af 

bogen færdig. 

304

Og til slut, i afsnittet om særlige forhold at være opmærksom på lærte du måske om tekniske 

tilbagefald og andre kemiske substanser, man som misbrugskandidat med fordel kan 

bevidstgøres om og holde sig fra. 

305

3. del: Tilbagefaldet 

I en ideel verden skulle bogen være sluttet her. 

Så ville den have tjent sit formål, og mennesker med et problematisk forhold til rusmidler ville 

herefter alle have været i stand til, at enten holde sig ædru/stoffri, eller at kontrollere 

indtagelsen, med en højnet livskvalitet til følge. 

Hvis alle behandlinger virkede efter hensigten, ville det heller ikke være nødvendigt at tale 

om tilbagefald og tilbagefaldsbehandlinger. 

En sådan ideel verden er dog ikke den hverdag, der udfolder sig for de Gleste 

misbrugsbehandlere, til hverdag. 

I en bog, som, indbygget i sin målsætning, henvender sig både til mennesker med et 

problemfyldt forhold til rusmidler og til egentligt kemisk aGhængige, der af indlysende grunde 

ikke har den samme målsætning, opstår der også et andet uaGklaret spørgsmål. 

Hvornår er der overhovedet tale om et tilbagefald? 

For de kemisk aGhængige burde det være simpelt at konkludere, at så snart man har deGineret 

sig selv som kemisk aGhængig, er ethvert efterfølgende rusmiddel-‐indtag at betragte som et 

tilbagefald. 

306

Som vi vil komme ind på senere, er dette dog ud fra visse betragtninger decideret forkert eller 

i hvert fald en uhensigtsmæssig måde at gøre brug af udtrykket tilbagefald. 

Og hvad med gruppen af eksempelvis storforbrugere, som aldrig har haft til hensigt at andet 

end få reguleret lidt i indtaget; måske lære lidt om misbrug, på et generelt plan? 

Vil de overhovedet have nogen gavn af at læse om tilbagefalds-‐mekanismer, når dette emne 

(næsten) per deGinition må siges at være uvedkommende? 

Disse spørgsmål, samt forhåbentlig en lang række Glere, vil blive forsøgt besvaret i det 

følgende. 

Aller først vil jeg dog gerne skyde denne del af bogen i gang med en provokation; i hvert fald 

overfor mange pårørende, som givetvis vil have svært ved at acceptere det følgende udsagn: 

Tilbagefald er en del af misbrugsbehandling. 

Tilbagefald er en del af misbrugsbehandling…….Hvabehar? 

Forklaring følger, naturligvis. 

Hele diskussionen åbner dog samtidig op for muligheden af, at bringe spørgsmålet om succes 

rater, på de forskellige behandlingssteder, til diskussion. 

De færreste vil nemlig betvivle, at succes raterne er beskæmmende lave, med tanke på, hvor 

mange både økonomiske og menneskelige ressourcer, der lægges i arbejdet med at afvænne 

misbrugere. 

Et år efter behandling, er det således de færreste behandlingssteder, som kan fremvise tal, der 

fortæller om meget mere end 10-‐30% ædruelighed, blandt de klienter, som har gennemført 

behandlingen. 

Og der er ikke ret stor forskel på, om det er mennesker med en alkohol-‐problemstilling, eller 

om det er mennesker, der er aGhængige af andre stimulanser, der er tale om. 

Er dette ensbetydende med, at det er dårlig behandling, der tilbydes på disse steder? 

For de Gleste behandlingscentre er svaret heldigvis et nej, selvom denne branche, ligesom alle 

andre brancher, naturligvis også har behov for at kvalitetssikre og at videreudvikle sig. 

Problemet i spil er Glerfoldigt og involverer både det menneskelige materiale, (mis)brugets 

(saliggørende) natur, misbrugets varighed, sygdomsfaktoren (herunder hele spørgsmålet om 

dopamin) og de skader, der evt. måtte være et resultat af misbruget. 

Alle disse forhold bør således anskues, i forhold til en behandlingsvarighed som for de Gleste 

alkoholikere beløber sig til 4-‐6 uger, når i døgnbehandling, og for narkomaner, 1-‐6 måneder, 

aGhængig af en række forhold, herunder afgiftning, individuelle, sociale forhold og mulige 

ambulante efterbehandlingstilbud. 

Hvis man således samtidig kommer i hu, at behandlingstid = forandringstid, så bliver det 

indlysende, at hverken den ene eller den anden tidsramme er særlig lang, når man betragter 

problemets omfang. 

Det er således mangeårige (mis)brugs mønstre, der skal omlægges, på forholdsvis kort tid. 

307

Forandringen (i de Gleste tilfælde) er simpelthen for stor til at gøre i ét spring! 

Simpel logik ville herefter indskyde, at så må man jo bare gøre behandlingerne længere. 

Dette er der dog Glere årsager til, at man ikke burde gøre. 

Den mest indlysende årsag hertil er økonomisk, som givetvis også prioriteres af de 

politikere, som bestyrer pengepungen for de misbrugere, der sendes af sted på det offentliges 

regning. 

Den anden, lige så vigtige grund, er, at der i forhold til en ændring af misbrugsvaner hører sig 

et særligt trial and error forløb til (at lære af sine fejl). 

Det vil sige, at førend de nye måder at leve på bliver helt assimilerede (godtaget af personen 

selv), vil der gerne skulle et forløb til, hvor misbrugeren gennemgår en proces af at veje for og 

imod, med sig selv. 

Og den tredje grund, som tilsiger, at behandlingerne ikke bare skal være uendeligt lange, er 

naturligvis også, at misbrugerne selv ikke ønsker at være i behandling i så lang tid. 

Det kan godt være hårdt at beGinde sig i behandling i halve (og nogle gange hele) år, og kigge 

på sig selv, i et terapeutisk lys. 

Førend en så radikal forandring i livsstil som “aGholdenhed” accepteres, skal der altså gerne 

en modningsproces til, der nogle gange godt kan indebære to skridt frem, og lige så mange 

tilbage igen. 

Det understreges dog, at tilbagefald er ikke nødvendige, og at ikke alle oplever dem. 

Frygtscenariet er naturligvis, at alene dét, at omtale muligheden af, at tilbagefald forekommer, 

kan få én og anden til at slippe håndbremsen…….og gå på druk….. 

NU! 

Men det kan også være, at samme omtale, for et andet menneske, betyder, at denne 

vedkommende vil være ekstra opmærksom på at undgå at få tilbagefald. 

Som med al anden ny viden, denne bog må kaste af sig, for den potentielle misbruger, vil 

forhåbentlig også tilbagefaldsafsnittene virke som en vaccination, der gør vejen til fortsat 

misbrug længere. 

Til førnævnte storforbruger, som måske kun tøvende gik i gang med at læse dette afsnit, vil 

man i rigtig mange tilfælde også kunne sige: 

Har du ikke allerede mange gange aftalt med dig selv og andre, at du ville drikke mindre, eller 

slet ikke drikke mere -‐ og så alligevel gjort det? 

Er det ikke et problem? 

Er det ikke en af grundene til at du overhovedet læser denne bog? 

Fordi du gerne vil blive bedre til at sige TIL og FRA på de rigtige tidspunkter? 

Hvornår er i øvrigt også ”første gang i behandling”? 

308

Hvad vil det overhovedet sige “at være i behandling”? Som du vil se nedenfor, kan det have ret 

stor betydning, om det er noget, der udspiller sig frivilligt, eller “beordret” af omgivelserne. 

Nogle kommer således til en behandlingsinstitution, “kraftigt tilskyndet” af familie, retsvæsen, 

arbejdsgiver eller Glere af dem, på en gang, og har ikke tidligere været i nærheden af, selv at 

have tænkt, at de havde et problem. Det er altså første gang, at de overhovedet skal begynde 

at overveje problemstillingen. 

Andre igen vil have haft forsøgt 100 gange at standse misbruget ”for egen kraft”, uden held, 

og mangler nu kun det sidste i at nå over målstregen. 

Kan man overhovedet drage nogle meningsfulde paralleller imellem disse to typer 

(mis)brugeres forløb? 

Selvom det for dem begge gælder, at det er første gang, de ser sig selv i en 

(professionel) behandlingssituation? 

Vil de mon have det samme behov for at gå ud og afprøve, om det nu også er sandt, hvad de 

siger: 

At et tilbagefald medfører kontroltab (Den aGhængiges adelsmærke) 

Næppe. 

Den person, der selv har forsøgt at holde op, et utal af gange, vil givetvis være mindre 

tilskyndet til at tage et tilbagefald, hvis han/hun allerede med stor sandsynlighed kan forudse, 

at det vil resultere i meget kedelige konsekvenser. 

Er det derfor overhovedet rimeligt at sammenligne disse udgangspunkter, selvom de måske i 

statistikken begge er i behandling for første gang? 

Dét, man bør fæstne sig ved, i forhold til, hvad der er forventeligt, er, at -‐ 

Det menneske, som ikke har mange forsøg bag sig, i forhold til at holde op med at drikke, vil 

være mere tilbøjelig til at afprøve, om ædruelighed nu også virkelig er en mere attraktiv 

livsstil end den, der involverer fortsat beruselse. 

Igen, kommer således den nu mange gange fremførte tese til at stå sin prøve, at 

-‐ aDhængighed og bevidsthed er hinandens modsætninger. 

Tidligere er blevet nævnt, at ét af de tegn, man som bekymret pårørende bør have øjne for er, 

om (især de unge) mennesker udviser en meget større lykke følelse, når påvirkede, end i 

ædru/stoffri tilstand. 

Hvis dette er tilfældet, vil, alt andet lige, nemlig deres tilbøjelighed til at bytte denne 

lykkefølelse ud med noget andet (som ved første øjekast fremstår ”mindre sexet”), være 

tilsvarende mindre. 

Der skal altså gerne Dlere tilløb til, førend en forståelse for nødvendigheden af en ædru og 

stoffri tilværelse (hvis dette er nødvendigt) er blevet til en erkendelse, der kan basere sig nye 

handlemåder på. 

Som én, der har siddet i behandler rollen i en del år, må jeg også tilstå, at nogle af 

309

”mine største succeser” kan jeg slet ikke selv tage ansvaret for. 

Disse gunstige behandlingsresultater kan i mange tilfælde lige så vel have fået støbt deres 

fundament i tidligere behandlingsforløb, sammen med andre terapeuter/rådgivere. 

Ligesom nogle af mine egne ”Giaskoer” givetvis også er gået videre til andre behandlingsforløb, 

efterfølgende, og dér vil have fået udklækket en nyvunden frihed fra aGhængighed, delvis ved 

den indsats, der blev grundlagt i det forløb, vi havde sammen. 

At opnå et vellykket (behandlings)resultat er således en proces, der både involverer en 

ubrudt hukommelse om negative konsekvenser, modenhed, villighed og i mange tilfælde 

også mod. 

Tilsammen bygger disse elementer en trappestige hen imod ovennævnte mål -‐ frihed fra 

aQhængighed -‐ som givetvis også må være en indbygget målsætning for den storforbrugende, 

som ønsker at få et normalt brugs-‐mønster. 

310

Tilbagefalds tanker, præsenteret for 

storforbrugeren: 

Dette afsnit er skevet eksplicit til dig som er storforbruger af alkohol -‐ med et ønske om at 

fortsætte med at drikke alkohol -‐ i relation til “tilbagefalds-‐tankegangen”. 

Tillykke med, at du er kommet så langt, i en bog, som givetvis til tider vil have kastet skygger 

af tvivl, og måske også affødt ængstelse i dig, over det mulige tab af én af dine 

yndlingsbeskæftigelser: At beruse sig. 

Efter at have udført alle opgaverne hidtil, har du forhåbentlig nu fået en forståelse af, at dit 

forhold til rusmidler maksimalt har haft strejfet det røde felt. 

Du har altså stadig grønt lys til at fortsætte -‐ med forsigtighed! 

Og du har måske allerede besluttet at sætte handling på, jf. afsnittet “Drik kontrolleret!”. 

Besvarelsen af det tidligere stillede spørgsmål: 

Har storforbrugere overhovedet gavn af at læse et afsnit om tilbagefald, når de ikke har 

deDineret en målsætning for sig selv, der involverer aDholdenhed? 

-‐ må efter denne forfatters hoved helt klart besvares med et Ja. 

Ræsonnementet lyder, at for så vidt det menneske, som i perioder har haft overforbrugt 

alkohol, ved disse lejligheder, har haft oplevet kontrol tab, så vil genkendelsen af de 

tilbagefaldstegn og mønstre, som gennemgås i det følgende, alle tjene til at oplyse vejen bedre, 

så at målsætningen om fornuftig brug kan opnås. 

Du -‐ som ikke er kemisk aGhængig -‐ opfordres altså til også at læse den sidste del af bogen, for 

at se, om det er nogle af de samme mekanismer, der gør sig gældende for dig, når du en gang 

imellem får tilladt dig selv lidt mere end godt er . 

(Det forudsættes, at du ikke ville tilhøre denne kategori, hvis det ikke var tilfældet). 

Forhåbentlig vil også gennemgangen af tilbagefaldets mekanismer kunne tjene til -‐ med et 

Ginmasket net -‐ at opfange én og anden, som ved en fejltagelse eller ved ønsketænkning har 

fået placeret sig forkert. 

311

Hvad er et tilbagefald? 

Dét at have en lidelse som kemisk aQhængighed, sammenlignes ofte med at stå på en 

rulletrappe, i evig bevægelse nedefter……. 

Det ligger i selve lidelsens natur, at den arbejder hele tiden, non-‐stop. 

Hvis ikke den rent fysisk sender dig ud på kortere eller længere drukture, med større eller 

mindre kontroltab til følge, så arbejder den på at overtale dig til at Ginde en egnet lejlighed til 

at beruse dig igen. 

Også om dette en gang imellem kræver langsigtet planlægning. 

(Hvis jeg tager min antabus nu….og i efterårsferien er min kone hos sin familie med børnene….så 

kan jeg lige nå at drikke én af de sidste dage, inden hun kommer tilbage…..!) 

I denne periode af mental besættelse (psykisk aGhængighed), som i alkoholiker-‐kredse også 

kaldes at være i åndeligt tilbagefald, kan man altså godt være teknisk (promillemæssigt) 

ædru, og alligevel være gennemsyret af tanker om at beruse sig. 

I samme ovenstående rulletrappe analogi, vil dét, at ankomme for foden af rulletrappen, efter 

at være kørt baglæns ned til nederste trin, være dét tidspunkt, hvor den pågældende 

begynder at misbruge igen. 

For enden af rulletrappen står altså en Glaske alkohol, hvis det er dét, der er vedkommendes 

foretrukne stof. Når personen, der står på rulletrappen (med en disposition for aGhængighed) 

rammer foden, for enden af rulletrappen, indtages det stemningsændrende stof (alkohol eller 

andet). 

Denne handling foregår igen og igen. 

Måske løber man af og til rulletrappen op igen og placerer sig midt på den, og oplever måske 

gode perioder, hvor alkoholen IKKE styrer alting. Men på ét eller andet tidspunkt vil den 

aGhængige person uværgeligt Ginde sig selv i gang med at drikke igen. Dette er den aGhængiges 

lod. 

312

Når man, på denne måde kan tale om, at man altså på ét tidspunkt kan beGinde sig i 

forholdsvis sikker afstand til handlingen at indtage alkohol eller andet (højt oppe på 

rulletrappen) og på andre tidspunkter kan være faretruende nær at indtage alkohol (ved 

foden af rulletrappen) -‐ uden dog at have gjort det endnu -‐ så taler man i behandlerkredse 

også om et fænomen, der hedder tilbagefaldsprocessen. 

Tilbagefalds-‐processen er langt mere end selve handlingen at indtage eksempelvis alkoholen. 

Tilbagefaldet er også hele den tanke-‐ og adfærdsændring, der går forud for indtagelsen af 

det stemningsændrende stof (herunder alkohol). 

Den forudgående proces -‐ optakt -‐ til et tilbagefald kan nemlig godt være langvarig. 

Den kan således udmærket stå på, i både uger og måneder, aGhængig af både den indre 

modstandskraft og omgivelsernes forskellige restriktioner. 

Det fremføres ofte af opmærksomme pårørende, at allerede et stykke tid inden en misbruger 

begynder at drikke eller tage stoffer igen, vil de have kunnet se tegnene på ændret adfærd. 

De optræner altså en evne til at kunne aGlæse -‐ som en art alkoholisk seismograf -‐ hvornår et 

jordskælv vil indtræffe, førend det sker. 

Ved at aGlæse tegnene. 

Igen, med reference til samme tænkemåde, siges også, at 

Tilbagefaldet starter ikke med den første genstand. 

Det slutter hermed. 

Tilbagefalds-‐processen har normalt stået på i lang tid, inden der i praksis gives efter for 

drikketrangen. 

Energi ophobningen, der udløses når man drikker, har altså været undervejs i lang tid, inden 

der drikkes. 

Det er først med indtagelsen af den første genstand, at vulkanen får aGlad for den ophobede 

energi, der har været under opbygning længe. 

Efter den første genstand er indtaget, er der blot tale om kontrol tab i forskellige udtryk og af 

forskellig varighed. 

Tilbagefalds-‐forebyggende, må derfor processen, der går forud for at man indtager den 

første genstand siges at være af langt større interesse end omfanget af ødelæggelse, der følger 

bagefter. 

Hvis man kan lære sig noget om processen, der går forud, kan man nemlig gøre sig 

forhåbninger om at standse tilbagefaldsprocessen, inden den bliver til et regulært tilbagefald. 

Når først der er indtaget alkohol, og kontroltabet bare ruller der ud af, så er det bedste, man 

kan gøre sig forhåbninger om, at skadevirkningen, og dermed oprydningsprocessen bagefter, 

bliver minimal. 

313

Hvis formålet således er at lære at Ginde ud af, hvordan man bedstmuligt undgår tilbagefald, 

må man derfor til at studere, hvad det er for nogle tegn og mønstre, som leder op til 

udbruddet. 

Disse gennemgås senere i dette afsnit. Inden vi kommer så langt, skal vi dog lige have 

fastslået: 

Hvornår er der overhovedet tale om et tilbagefald? 

314

Hvornår er rusmiddel-‐indtagelse at 

betragte som et tilbagefald? 

Som nævnt i indledningen til denne tredje del af ”Drikker jeg for meget?”, er der 

uhensigtsmæssige måder at gøre brug af udtrykket tilbagefald. 

Bagved dette udsagn, gemmer sig forståelsen, at førend der kan tales om tilbagefald -‐ eller for 

at blive i førnævnte rulletrappe billede -‐ et tilbageskridt, kræves det, at der på et tidligere 

tidspunkt har eksisteret en periode af bedring. 

Man skal altså have bevæget sig et stykke ind på rulletrappen, førend det er meningsfyldt at 

overhovedet begynde at tale om, at der har fundet tilbageskridt sted, når folk giver efter for 

trangen til at drikke. 

I indledningen nævnte jeg, hvordan et møde med en islandsk behandler havde inspireret til, at 

jeg videregav den følgende advarsel: 



På et behandlingshjem, jeg tidligere har haft fornøjelsen at være programleder på, lod jeg -‐ 

inspireret af samme behandler -‐ indhugge, i en egetræs planke, den følgende tekst: 

315

Når du træder ind i dette hus 

ødelægges glæden ved din rus! 

Hensigten var naturligvis, lidt humoristisk, at gøre reklame for behandlingens 

virkningsfuldhed. 

Men også samtidig at forklare en meget vigtig del af sygdommens natur: 

Behandlingen -‐ hvis den får lov til at gøre sin indvirkning -‐ kan ikke garantere dig 

ædruelighed. 

Men den kan Gjerne din uskyld, i forbindelse med misbruget, sådan at du aldrig nogensinde 

igen kan hengive dig til ubekymret druk og selvdestruktion. 

Du vil, efter endt behandling, være blevet smittet med en bacille af bevidsthed (håb), som 

ingen mængder alkohol eller stoffer herefter kan slukke for igen. 

Du vil naturligvis stadig kunne beruse dig. Men glæden ved ubekymret druk vil efter et endt 

behandlingsforløb være taget fra dig. 

Disse ord er på tragisk vis blevet bekræftet, mange gange, af tidligere klienter, som har skulle 

gøre sig ”lige en ekstra erfaring”, men som siden har fundet styrke i dette bekræftede tab af 

uskyld til at hurtigere få fat igen, og altså ophøre med at drikke. 

Omvendt, må det nævnes, at den aGhængige person, som af forskellige årsager, enten ikke 

opholder sig på behandlingsinstitutionen længe nok, eller ikke er deltagende, når han/hun er 

der, vil ikke nå at få en dyb nok forståelse af problemstillingen til, at man overhovedet med 

rimelighed kan kalde den efterfølgende benyttelse af rusmidler for et tilbagefald. 

En tilbagevenden til en tidligere benyttet livsstil, under de omstændigheder, er netop dét: 

En genoptagelse (af en adfærd), uden at nogen forandring har haft fundet sted. 

Har man således ikke været i bedring med sin aGhængighedsproblemstilling, kan der ikke 

være tale om tilbagefald. 

Et tilbagefald forudsætter, at et menneske har været i bedring. 

Et eksempel på sådanne tilfælde, fra behandlingen af kemisk aGhængige på 

døgnbehandlingsinstitutioner, kunne være, når et menneske lader sig indskrive til 

behandling, evt. under pres fra omgivelserne, men bruger tiden i behandling på at sidde og 

tænke på, hvornår og hvordan vedkommende igen kan komme til at indtage noget, eller i 

hvert fald: Hvornår kan jeg komme væk herfra? 

Dette er naturligvis ikke en behandlingsfremmende attitude. 

Muligvis gøres endda forsøg på at indsmugle rusmidler på institutionen. 

I de Gleste sådanne tilfælde aGbrydes behandlingen, førend den er færdiggjort. 

316

Enten fordi vedkommende får aDbrudt sin behandling af personalet p.g.a. 

behandlingsundergravende adfærd, eller fordi han/hun selv vælger at aQbryde, af mangel på 

lyst til deltagelse. 

I så fald, vil der altså ikke være tale om et tilbagefald fra en bedringstilstand, men ”blot” om en 

tilbagevenden til tidligere tiders adfærdsmønstre. 

Man kan naturligvis også have opnået tilstande af ”bedring”, uden at have været indskrevet i 

døgn-‐ (eller dag)behandling. 

Bl.a. kan perioder af ”bedring” indtræffe efter at et menneske har haft gået i anonyme 

selvhjælpsgrupper, har haft været i (virkningsfuld) terapi, eller på andre måder kan have haft 

held til at ændre sin livsstil, til noget sundere. 

Derouten nedad, på rulletrappen, vil dog i alle tilfælde være mærkbar og synlig (ikke mindst 

på omgivelserne), når en tilbagefaldsproces tager til i styrke. 

317

Hvad kan jeg gøre i stedet? -‐ Del 2 

Måske husker du fra afsnittet -‐ Hvad kan jeg gøre i stedet, Del 1 -‐ at jeg gjorde en dyd ud af, at 

man dels anerkendte, at man kunne havne i den situation, at man følte lyst til at drikke, men 

også, at man i disse situationer, hurtigst muligt, skulle forsøge at kanalisere dette behov over i 

en anden, ikke-‐selvdestruktiv adfærd, i stedet. 

Altså, at man anerkendte lysten. Man valgte bare at gøre noget andet med den, i stedet for at 

drikke. 

Lad mig, til illustration, fortælle om en situation, hvor jeg tydeligvis ikke gjorde brug af denne 

teknik, dengang jeg stadig drak. 

Tiden, jeg refererer til, går tilbage til den periode af næsten 3 år, der dækker perioden efter, 

jeg havde været i behandling (første gang), og altså inden jeg kom i behandling (anden gang), 

og opnåede stabil ædruelighed. 

Som nævnt tidligere, blev jeg i sin tid “kidnappet” af min familie, og sendt i behandling på en 

Nordsjællandsk døgnbehandlingsinstitution for alkoholikere. 

Med mine kun 26 år, på tidspunktet, var jeg klart stedets yngste indskrevne klient, og det 

varede -‐ som også nævnt tidligere -‐ heller ikke så lang tid, førend jeg skulle ud og afprøve, om 

det nu også var rigtigt, alt dét, jeg havde lært -‐ bl.a. at jeg ikke ville kunne drikke kontrolleret 

igen, bagefter. 

Som et led i denne behandlingsform, blev der foreskrevet et endeløst antal AA-‐møder, som 

rimeligvis også dengang havde langt Glere ældre end yngre medlemmer. 

Man kan vist roligt sige, at jeg savnede nogle rollemodeller at identiGicere mig med (selvom 

det næppe forklarer hele den lange række af tilbagefald, der skulle følge). 

Dette bliver bl.a. relevant, i mit tilfælde, al den tid, AA-‐medlemmer opfordres til at gøre Glittigt 

brug af telefonen, medlemmerne imellem, for at netop få hjælp til at forebygge og standse at 

spontant opstået lyst går hen og udvikler sig til ukontrollerbar drikketrang. 

Jeg husker således tydeligt, ved én lejlighed, efter at jeg var kommet tilbage fra et temmeligt 

voldsomt tilbagefald, at et af de andre AA-‐medlemmer spurgte mig: 

“Hvorfor gjorde du ikke brug af telefonen….Hvorfor ringede du ikke, og bad om hjælp?” 

Den skulle jeg lige tænke på et øjeblik. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg -‐ på tidspunktet -‐ at det var et mærkeligt spørgsmål. 

For hvorfor i alverden skulle jeg have ringet til et af de andre medlemmer….de ville jo bare 

have standset mig i mit tilbagefald? 

Og jeg havde truffet en beslutning om, at jeg skulle drikke, så hvorfor i alverden skulle jeg have 

haft nogen lyst til, eller interesse i, at ringe til et andet menneske, der ville have forsøgt at 

standse mig? 

Min tilbagefalds-‐proces, som beskrevet i de seneste kapitler, var således allerede så 

fremskreden, på dette tidspunkt, at jeg havde passeret det punkt, hvor spørgsmålet: Hvad kan 

jeg gøre i stedet? -‐ havde nogen relevans for mig. 

318

Der Gindes altså et punkt, hvor tilbagefaldsprocessen får så meget momentum, at 

almindelig sund fornuft bliver sat ud af kraft. 

Hvor arsenalet af ellers velmente forslag til, hvad kan jeg gøre i stedet, bliver ubrugelige. 

En del af løsningen er naturligvis at være opmærksom på dette forhold; at vide og at 

genkende, at det forholder sig på denne måde, og at genkende, at når jeg har nået det 

tidspunkt, hvor jeg end ikke er interesseret i at gøre noget andet i stedet, så er jeg at 

betragte som meget langt inde i selve tilbagefalds-‐processen. 

Så er der altså en meget mindre sandsynlighed for, at det ender godt, hvis jeg ikke gør en helt 

særlig indsats for at bremse processen igen. 

Nu nævnte jeg, hvorledes AA på dette tidspunkt gav mig svar på mange spørgsmål. Jeg kan i 

samme moment nævne, at jeg havde bl.a. en sponsor, jeg forsøgte at sparre med, og som var 

en stor hjælp for mig, i de år. 

I afsnittet om AA, erfarede du bl.a. at en AA-‐sponsor er et mere erfarent medlem af eget køn, 

som man kan benytte til råd og vejledning. 

Ole, som min sponsor hed (og som jeg nævner i dedikationen, i indledningen af denne bog), 

var et meget godt og et klogt menneske, som jeg nåede at have glæde af i 12 år, inden han 

døde, eller indtil han valgte at “rejse over på den anden side”, som vi kaldte det. 

Han var bl.a. også manden der sagde til mig, at…. 

Hvis du ikke har LYST til at gå til et AA-‐møde…… 

-‐ så LØB!!! 

-‐ underforstået, at så er det måske det, du har allermest behov for! 

Dette råd og dette udsagn passede på vores situation, og de erfaringer, vi havde sammen. 

Det kan naturligvis ikke uGiltreret videregives hér, al den tid, du sikkert aldrig har været til et 

AA-‐møde. Men historien og billedet tjener til at anskueliggøre det samme fænomen med, at 

der kan være forskellige tidspunkter, hvor man er enten tættere på eller længere væk fra at 

rent faktisk tage et (uønsket) tilbagefald. 

Disse mekanismer uddybes mere, i de følgende afsnit. 

319

Helbredelse og delvis helbredelse 

En stor del af æren for, at det isolerede fænomen tilbagefaldet har modtaget så megen 

professionel og behandlingsmæssig årvågenhed, skylder vi især amerikaneren Terence T. 

Gorski. 

Inden Gorski startede sit arbejde med at dels beskrive tilbagefaldet og dets mønstre, og at 

angive veje og behandlingsmetoder til at mindske risikoen for tilbagefald, var holdningen gerne 

den, at disse tilbagefalds kandidater ikke var motiverede nok, eller de havde bare ikke nået 

deres bund endnu. 

I stedet for hjælp, mødte de altså ofte en stor grad af fordømmelse, både fra dem selv, deres 

familie, og af og til også fra deres behandlere. 

Denne manglende viden indebar derfor, for de Gleste misbrugere, en tilbagevenden til aktivt 

misbrug, som måske senere ville kaste et nyt heldigt behandlingsforsøg af sig. 

Måske ikke. 

Vi véd, efter at Gorski har været inde og sætte dagsordenen i tilbagefaldsforebyggende 

sammenhænge, at mange af disse mennesker sandsynligvis Gik overset problematiske forhold, 

der i dag bedre ville kunne aGhjælpes. 

Alt dette nævnes for at fastslå, at en stor del af æren for, at hele tilbagefaldet har fået den 

opmærksomhed det har, i både USA og i Danmark, baserer sig på Terence T. Gorski (og med 

ham diverse medforfattere). 

Det er således meget Terence T. Gorskis lære som gennemsyrer de Gleste afsnit i hele denne 

bogs 3. del: Tilbagefaldet. 

320

(Forfatteren til denne bog, CC. Randow (t.v.), med Terence T. Gorski, ved et seminar i København 

i 2008) 

Nogle gange, vil det være på sin plads at fremhæve Gorski direkte, andre gange vil hans 

indDlydelse blot være til stede i inspirationen. 

På dette tidspunkt, vil jeg dog gerne takke både Terence Gorski selv, og forlaget 

Eftertanke, for at have givet tilladelse til, at både korte og længere passager fra 

forskellige Gorski-‐produktioner, har måtte gentrykkes i denne bog. 

Til slut i denne Gorski-‐lovprisning, bør dog nævnes, at Gorski selv i sit arbejde tager 

udgangspunkt i gruppen af kemisk aDhængige misbrugere, og at han nærmest tager for 

givet, at når et menneske er blevet meget fremskreden i sit misbrugsforløb, så vil den mest 

optimale bedringsvej, efter endt behandling, inkludere deltagelse i selvhjælpsgrupper, såsom 

Anonyme Alkoholikere eller Anonyme Narkomaner. 

Gorskis arbejde henvender sig altså ikke -‐ i udgangspunktet -‐ til overforbrugere af alkohol, 

som de beskrives i denne bog. 

Hans virkemidler har på lignende vis en anden gruppe mennesker, og en mere fremskreden 

sygdomsprogression, for øje. 

Derfor går også hans første anbefalinger, til mennesker med lidelsen kemisk aGhængighed i 

retning af to ting, som begge går igen fra 12-‐trins tankegangen, der praktiseres i ovennævnte 

selvhjælpsfællesskaber: 

321

1) Man må starte med at erkende, at man lider af en livstruende sygdom (kemisk 

aQhængighed). 

og 

2) At tage ansvar for denne tilstand indebærer total aDholdenhed fra alle 


Herudover fastslår Gorski, at det, at komme sig fra kemisk aGhængighed, er 

en proces, der tager tid. 

Der er givetvis forskel på, hvor lang tid dette tager, aGhængig af alder og problemets omfang 

og varighed, men visse undersøgelser indikerer, at det at helt komme sig efter følgerne af 

kemisk aGhængighed er en proces, der kan vare op til 8-‐10 år. 34 

Det tidskrævende aspekt, der refereres til her, er, at få omlagt sin tilværelse og at helt få 

implementeret den nye livsstil, som følger med. 

At komme sig efter bare de mest akutte skader af misbruget (ved kemisk aGhængighed) og at få 

løst de alvorligste problemer, som misbruget forårsager, er en proces, der ifølge Gorski typisk 

tager 2-‐3 år. 

I nedenstående skema, skitseres Gorskis 6 udviklingsperioder og deres målsætning: 

De to første kolonner “Udviklingsperiode” og “Mål” er hentet fra Gorskis bog “Hvordan man 

forbliver ædru”, udgivet på forlaget Sydgården i 1999. 

Den sidste kolonne “Forklaring/Kommentar” er min egen forklaring eller kommentar til de 

forskellige perioder. 

34 Gorski reference (Hvordan man forbliver ædru): DeSoto, Clinton B, O’Donnell, William E., Alfred, Linda J., Lopes, 

Cheryl E, “Symptomatology in Alcoholics at Various Stages of Abstinence”, Alcoholism: Clinical and Experimental 

Research. Vol. ), No. 6, Nov./Dec. 1985, pp. 505-‐512 

322

Udviklingsperiode Mål Forklaring/Kommentar: 

1 -‐ Perioden før den 

egentlige behandling 

2 -‐ Stabilisering Håndtering af abstinenser og 

kriser 

3 -‐ Tidlig helbredelse Accept og at klare sig uden 

rusmidler 

4 -‐ Midterste fase i 

helbredelsesprocessen 

Erkendelse af aGhængigheden Det overrasker nogle, at denne 

periode går før egentlig behandling. I 

visse tilfælde er det også først efter 

indskrivning i behandling, at denne 

proces starter, men ideelt, vil denne 

periode være gået forud for en given 

behandlings opstart. Det handler helt 

grundlæggende om at indrømme, at 

man har et problem. 

Dette er de processer, der beskrives i 

kapitlerne Afgiftning og Abstinens. I 

såvel tanker som følelser er 

mennesker typisk meget sårbare og 

muligvis endda opfarende i denne 

periode. Det er en periode, der 

involverer en del ubehag, hvorfor det 

er vigtigt at holde fast. 

Dømmekraften er rimeligvis også 

påvirket i negativ retning. 

Først nu begynder glæden ved at 

være blevet ædru/stoffri at sætte ind. 

Det er vigtigt at føre en hverdag med 

ro og regelmæssighed og uden for 

megen stress. Med en rolig 

livsførelse, begynder det at stå klart, 

hvordan en ædruelig livsstil 

udkonkurrerer den aGhængiges 

tumult og usikkerhed (herunder 

angst). Livet leves i denne fase gerne 

efter en behandlingsplan, lagt i 

samråd med professionelle hjælpere. 

Et liv i balance Den primære målsætning er at 

oparbejde en aGbalanceret levevis, 

som stadig tager højde for 

aGhængigheden. I stedet for at bruge 

en masse energi på at undgå misbrug, 

påbegyndes nu opbygningen af en 

”normal” tilværelse, med fokus på 

karriere, familie, venner og sunde 

erstatningsaktiviteter. 

323

5 -‐ Senere helbredelse Personlig forandring I denne fase af bedringsprocessen, er 

fokus skiftet fra det ydre til det indre. 

Der arbejdes nu på at revurdere 

personlige opfattelser og holdninger 

og at arbejde med relationers 

betydning. Hvis man er opvokset i en 

dysfunktionel familie, vil nu være et 

godt tidspunkt at begynde at se på 

disse forhold, sandsynligvis sammen 

med en terapeut el. lign. Èn af 

målsætningerne i denne fase er, at du 

gør dig fri af din barndoms fantasier 

og at du begynder at leve den 

tilværelse, du selv ønsker, for dig 

selv. Resultatet er oplevelsen af at 

leve en meningsfuld tilværelse, med 

mulighed for dybe relationer og 

(åndelig) vækst. 

6 -‐ Vedligeholdelse Vækst og udvikling Når helbredelsen går over i denne 

fase, betyder det, at aGhængigheden 

endelig er løbet op! 

I en sund erkendelse af 

aGhængighedens kroniske status, 

fastholdes sunde 

(bedrings)aktiviteter, samtidig med 

at der nydes godt af et overblik som 

gør, at det føles som om, man har fået 

tilværelsen i øjenhøjde igen (efter at 

have halset bagefter, mens man var 

påvirket). 

Gorskis proces-‐opbygning modsvarer nogenlunde Jellineks deroute-‐skala (Jellinek-‐kurven) 

(se også s. 115). 

Hvor Jellinek beskrev en nedtur, handler Gorskis 6 udviklingsperioder dog i stedet om at 

bygge op igen. 

Restitueringen Ginder sted gradvist, på en forudsigelig skala, der tager itu med 

genopbygningen, ét skridt ad gangen. 

I forhold til forståelsen, der udsprang fra Jellineks gennemgang af de tre misbrugsstadier, er 

det således klart, at jo mere fremskredent et misbrug har været, jo længere tid vil det tage at 

vende tilbage til en virksom og meningsfuld tilværelse, som den beskrives i Gorskis 

Vedligeholdelsesfase. 

Vejen til helbredelse er dog sjældent at forstå -‐ graGisk -‐ som en ret linje, hvor alting bare 

bliver bedre og bedre. Et typisk forløb, vil sandsynligvis mere tage sig ud som nedenstående 

Tour de France etape. 

324

Der vil være perioder, hvor det går op ad bakke. Der vil være andre perioder, som er 

forholdsvis udramatiske, der kan sidestilles med at køre på lige landevej, og så vil der 

heldigvis også være perioder, hvor man føler, at man har al tyngdekraften til hjælp, mens man 

suser ned af en god lang bakke. 

Det lyder som en meget præcis beskrivelse af livet generelt -‐ ikke kun for misbrugere -‐ kunne der 

indvendes. Og det er givetvis rigtigt. 

Billedet går mest på at illustrere den vej, en hjerne (bevidsthed) er nødt til at 

tilbagelægge -‐ også biokemisk -‐ efter mange år med intenst misbrug. 

Etapen skitserer således et naturligt bedringsforløb, oven på massivt misbrug, med både gode, 

neutrale og mindre gode perioder. 

Delvis helbredelse 

Hvad har så alt dette med tilbagefald at gøre? 

For så vidt ovenstående graGiske fremstilling er en realistisk fremstilling af et liv i helbredelse, 

så gemmer der sig naturligvis bag om de forskellige højdemæssige plateauer hverdagsagtige 

aktiviteter, såsom at genvinde balancen i økonomisk forstand, at begynde at træne og 

spise sund kost, stå for egne indkøb, betale regninger, at genindtræde på 

arbejdsmarkedet (hvis dette er en målsætning), genetablere relationer til andre 

mennesker og i det hele taget at skulle begynde at håndtere forskellige former for stress 

-‐ med meget mere. 

Udover den kendsgerning, at dét, at undergå disse forandringer, i sig selv er en udfordring, så 

gemmer der sig især i overgangsfaserne (når man går fra den ene periode til den næste) en 

større fare for tilbagefald ved opdukken af uventede forhindringer. 

Forhindringer kan dukke op, på et hvilket som helst tidspunkt i bedringsprocessen. 

Typisk, vil der ske det, at et problem manifesterer sig, som misbrugeren (i bedring) ikke er i 

stand til at løse. 

Det vanskelige ved situationen vil i første omgang kalde på en gammel, velkendt reaktion, 

fornægtelse, der efter et stykke tid overgår til både stress og tvangsmæssige handlinger, hvis 

evnen til at løse problemet fortsætter med at være fraværende. 

325

Tvangsmæssige handlinger kan være at udføre nogle af de handlinger, der tidligere er 

blevet nævnt i forbindelse med erstatningsaGhængigheder, såsom at arbejde for meget, spise 

for meget, begynde at gamble (spille), agere ud sexuelt med meget mere. 

Bliver dysfunktionen så tydelig, vil det sænke kvaliteten af den oplevede ædruelighed/ 

stoffrihed og til sidst ende med at udgøre en reel fare for hele projektet med at vedblive med 

at være ædru/stoffri. 

Formålet med at udføre disse erstatningshandlinger er naturligvis at forsøge at skabe en 

stemningsændring for at få de dårlige følelser til at gå væk, hvad rimeligvis også Ginder sted, 

på kort sigt. 

På lang sigt, er disse handlinger dog med til blot at dynge Glere negative konsekvenser oven på 

den problemstilling, som startede med at skabe forvirring og stress, hvorved situationen bare 

bliver værre. 

Herved bliver tilbagefalds processen så massiv, at den faktiske handling med at indtage noget 

kemisk stemningsændrende nu bliver snublende nærliggende. 

På dette tidspunkt, kan der ske ét af to: 

Enten indtager personen noget stemningsændrende (alkohol/stof) og så vil tilbagefalds-‐ 

processen være bragt til ende. 

Eller også vil personen vende tilbage til de gøremål, der bragte gode resultater i henholdsvis 

den tidligere og midterste helbredelses periode, og det kemiske tilbagefald vil være aGblæst for 

denne gang. 

Disse handlinger kan eksempelvis være at sagtne farten og gå til nogle møder i 

selvhjælpsgrupperne, at snakke med sin terapeut eller sponsor m.m. 

Forløbet hedder dog delvis helbredelse, fordi der nemt opstår et mønster af, at et menneske 

på denne måde gør nogle fremskridt; men efter et stykke tid, når der begynder at dukke 

problemer op, vil det samme menneske falde tilbage i et destruktivt handlemønster, som 

forhindrer vedkommende i, at komme ind i den mere stabile senere helbredelse, og opleve 

den forandring, der Ginder sted hér. 

Hvis man ikke “går hele vejen” i sin bedring, vil man således snyde sig selv for nogle senere, 

langt bedre tilstande. 

En anden konsekvens af at katapultere sig selv frem og tilbage i de tidligere bedringsfaser kan 

også være at udvikle stress relaterede livsstilssygdomme, der ender med at forkorte livet. 

Der er således Glere årsager, der taler for, at man ikke bør snyde sig selv for et ubrudt vækst 

forløb, når man begynder sin vandring mod ædruelighed/stoffrihed. 

Tilbagefaldssyndromet 

Det følgende kapitel sætter fokus på de forandringer i et menneske, der varsler, at 

tilbagefaldsprocessen er sat i gang -‐ inden der indtages alkohol eller stoffer. 

Som det vil fremgå, er det altså ikke nok ”bare at lade være med at tage noget” 

(som kemisk aGhængig), for at opleve en god ædruelighed/stoffrihed. 

Der skal mere til. 

326

Gorski deGinerer i bogen Hvordan man forbliver ædru (p. 125) ædruelighed til at være: 

ÆDRUELIGHED ER 

AQholdenhed fra aQhængighedsskabende stoffer + 

aQholdenhed fra tvangsmæssig adfærd + 

forbedringer af det biologiske, psykiske og 

sociale velbeQindende 

Tilbagefaldssyndromet, ifølge Gorski, er 

-‐ den ædruelighedsbaserede sygdom, som er fremkaldt af aDhængighed. 

Det vil sige; det er en beskrivelse af turen baglæns ned ad rulle trappen, fra en god placering, 

midt på trappen, til man rammer etagen neden for, med sine hæle. 

Det gentages og understreges derfor, at man kan godt være både ædru og stoffri uden at være 

i bedring. 

Man vil i så fald have en aDhængig adfærd, selvom der ikke er kemiske stoffer (alkohol) 

involveret. 

Dette forhold ses sørgeligt tydeligt hos mange aGhængige mennesker, som i årevis har 

reguleret deres alkohol-‐indtagelse med antabus. 

Selvom de måske i både måneder og nogle gange år, er i stand til at holde sig ædru, er det ikke 

nødvendigvis det samme som at de aGlægger sig den adfærd, der ofte knytter sig til misbrug og 

aGhængighed. 

For at dette kan ske, kræves det, at den afvænnede arbejder med sig selv, i et personligt 

bedringsprogram (eksempelvis AA eller NA) eller at de Ginder andre måder at undergå en 

gennemgribende personlighedsforandring på. 

Tilbagefaldets progression (udviklingsvej) ser ifølge Gorski ud som følger: 

(Igen, er den første kolonne “Tilbagefaldets udvikling fremad (progression)“ hentet fra 

Gorskis bog , Hvordan man forbliver ædru (Sydgården 1999), mens den næste kolonne 

“Kommentar”, er min egen.) 

327

328 

Tilbagefaldets udvikling fremad 

(progression): 

Kommentar: 

Forandring Der sker en forandring i den afvænnede 

misbrugers liv; det kan være et regulært 

problem, der dukker op (forhindring), eller 

der kan bare være tale om, at nogle 

omstændigheder forandrer sig. 

Stress Denne forandring medfører, at hele stress 

problemstillingen aktiveres, med nedsat 

oplevet livskvalitet til følge. 

Fornægtelse For at undgå denne ringere livskvalitet, 

påbegyndes per automatik den mekanisme, 

som skal holde værdiforringelser fra døren: 

Fornægtelsen. 

Strategien er herefter, at ved at fornægte 

problemets eksistens, undgår vedkommende 

PAKA 

(Postakutte abstinenser -‐ kommer som 

navnet antyder først senere -‐ i den første tid 

efter at ædruelighed er opnået, og efter at 

de akutte abstinenser er overstået.) 

at forholde sig til problemet/forandringen. 

Dette er dog en kortsigtet strategi; ikke mindst 

fordi bevidstheden kun i kortere perioder 

accepterer at lade sig snyde på denne måde. 

Efter et stykke tid, vil de indlysende 

selvmodsigelser begynde at sende nervøse 

beskeder igennem nervesystemet og kroppen 

vil reagere ved at udsende tydelige symptomer 

på postakutte abstinenser. Disse er ifølge 

Gorski, en række symptomer på abstinenser, 

der følger efter de akutte abstinenser. 

Forandring i adfærd Den manglende kontrol, som herved udløses, 

starter herefter en lavine af uhensigtsmæssig 

adfærd, i form af forskellige 

erstatningsaGhængigheder (alt efter smag og 

temperament), overreaktioner, asocial adfærd, 

uærlighed med meget mere. 

Nedbrydelse af den sociale struktur Konsekvenserne af ikke mindst den asociale 

adfærd medfører nu, at andre mennesker 

trækker sig fra personen, eller vedkommende 

vælger selv at isolere sig fra andre, for at 

undgå endnu større sociale sammenbrud og 

konsekvenser. 

Tab af dømmekraften Presset -‐ enten op i en krog af Gingerpegende 

omgivelser -‐ eller af tilstanden af ensomhed, 

forsvinder nu den sunde fornuft og sammen 

med den, dømmekraften. 

Tab af adfærdsmæssig kontrol Uden dømmekraft, følger gerne situationer, 

hvor den manglende fornuft giver sig til 

udtryk i handlinger af en overdreven natur. 

Reduktion af valgmuligheder Valgmulighederne indsnævrer sig nu, og det er 

sjældent særligt gode muligheder, der er at 

vælge imellem.

Akut degeneration Der er nu slet ikke noget, der virker i dette 

menneskes liv….. 

Misbrug ….og pludselig ser den mulighed, at indtage et 

stemningsændrende kemisk stof, meget 

tiltalende ud. 

Som det forhåbentlig vil fremstå lysende klart, fortæller ovenstående forløb en historie, hvor 

hver eneste dårlig beslutning undervejs, forværrer den efterfølgende situation. 

Der beskrives, hvordan en proces tager sig ud, når der ingen opbremsning Ginder sted. 

Det er dog meget vigtigt at påpege, at denne proces kan bremses, inden den medfører 

indtagelse af aDhængighedsskabende/stemningsændrende midler. 

På et hvilket som helst tidspunkt, kan der gribes ind, og tilbagefaldsprocessen kan vendes til 

bedring igen, hvis den pågældende ønsker det. 

Gorski har selv udviklet indtil Glere anerkendte behandlingsformer, bl.a. 

Tilbagefaldsforebyggende rådgivning og Tilbagefaldsforebyggende terapi, og med disse, 

et undervisningsmateriale, som i mange tilfælde har vist sig at kunne skænke personer, der 

har bevæget sig baglæns på rulletrappen, den fornødne indsigt og handlekraft til at bryde 

dette mønster, inden det resulterer i fatale konsekvenser. 

Det er således muligt, med den rette (professionelle) rådgivning, at bremse dette kedelige 

mønster, på et hvilket som helst tidspunkt, inden det kemiske tilbagefald. 

329

Tilbagefaldets faser og advarselstegn 

For at hjælpe til at fastslå, hvor man evt. måtte beGinde sig i en sådan tilbagefaldsproces, har 

Terence Gorski og medforfatter til bogen “Hvordan man forbliver ædru” (Sydgården 1999) 

Merlene Miller identiGiceret en række tilbagefaldstegn (37) og inddelt dem i 10 faser, alt efter, 

hvor tæt på det egentlige, kemiske tilbagefald, man måtte være. 

Disse tilbagefaldstegn er fremkommet efter interview med 118 alkoholikere, som havde 

gennemført et behandlingsforløb; som havde erkendt, at de ikke længere kunne indtage 

stemningsændrende stoffer; som efter udskrivning var fast besluttede på at fortsætte deres 

bedringsforløb med deltagelse i selvhjælpsgrupper, og som alle (alligevel) igen var endt med 

at indtage alkohol eller stoffer. 

Rimeligvis, vil de nævnte processer, som disse alkoholikere gennemgik, gengive 

tilbagefaldsprocesserne, også hos mennesker, der ikke har gennemført helt tilsvarende 

behandlingsforløb. 

Gorski og Millers arbejde høster meget stor anerkendelse, ikke mindst fordi det så præcist har 

slået ned på universelle symptomer, der gør tilbagefaldsprocesserne meget mere 

forudsigelige, for millioner af mennesker verden over. 

De følgende, med kursiv fremhævede passager, er en direkte gengivelse af disse 

forsøgspersoners 37 tilbagefaldstegn, opdelt i ovennævnte 10 faser (Kilde: Terence T. 

Gorski/ Merlene Miller: Hvordan man forbliver ædru, pp. 140-‐159): 

Note: Også selvom du ikke genkender dig selv som en “kronisk tilbagefalder”, så prøv at sæt 

kryds ude i siden af tabellen, hvis du kender den adfærd, der beskrives under de forskellige 

“tilbagefaldstegn”. 

330

10 FASER TILBAGEFALDS-TEGN Kryds 

af 

Fase 1: Indre forandring 

Jeg begynder at lægge mærke 

til, at noget er galt. Jeg arbejder 

stadig med mit 

helbredelsesprogram og ser ud 

til at have det godt, udadtil, men 

jeg følger gamle tankemønstre 

og måder at håndtere mine 

følelser på, hvilket får mig til at 

føle mig dårlig tilpas indeni. Jeg 

er urolig, men jeg ved ikke, hvad 

der er galt, eller hvad jeg skal 

stille op. De mest almindelige 

advarselstegn på tilbagefald er: 

1-‐1: Øget stress. 

Jeg begynder at føle mig mere stresset end normalt. 

Nogle gange er det en følge af et problem eller en 

situation, som er let at få øje på. Andre gange er det 

en følge af småproblemer, som langsomt får stresset 

til at vokse over en periode. 

1-‐2: Forandring i tankemåde. 

Jeg begynder at synes, at mit behandlingsprogram 

ikke er så vigtigt, som det var før. Nogle gange går 

tingene så Gint, at jeg ikke synes, jeg behøver at 

bruge så meget energi på mit program. Andre 

gange får jeg problemer, som mit 

behandlingsprogram ikke synes at hjælpe på, og jeg 

spørger mig selv: ”Hvorfor gøre sig den ulejlighed?” 

1-‐3: Følelsesmæssig forandring. 

Jeg begynder at få ubehagelige følelser, som jeg ikke 

bryder mig om. Somme tider føler jeg mig euforisk, 

som om alt går, som jeg ønsker det, selvom jeg ved, 

at det i virkeligheden ikke gør det. På andre 

tidspunkter, føler jeg mig deprimeret, som om intet 

vil lykkes. Jeg ved, at det ikke er sundt for mig med 

disse humørsvingninger. 

1-‐4: Ændring i adfærd. 

Jeg begynder at handle anderledes. Udadtil, giver 

jeg udtryk for, at jeg stadig har det godt, men 

inderst inde ved jeg, at jeg ikke passer mit 

behandlingsprogram, som jeg plejer, og at noget er 

ved at gå galt. 

331


af 

Fase 2: Benægtelse. 

Jeg holder op med at være 

opmærksom over for andre eller 

med ærligt at fortælle dem, 

hvad jeg tænker og føler. Jeg 

overbeviser mig om, at alt er i 

orden, selvom det i 

virkeligheden ikke er det. De 

almindeligste advarselstegn på 

tilbagefald er: 

Fase 3: Undvigelse og forsvar. 

Jeg prøver at undgå alt og alle, 

som vil tvinge mig til at erkende, 

hvordan mine tanker, mine 

følelser og min adfærd har 

forandret sig. Hvis jeg 

konfronteres direkte med det, 

går jeg i forsvarsposition og vil 

ikke høre, hvad andre prøver at 

fortælle mig. De mest 

almindelige advarselstegn på 

tilbagefald er: 

332 

2-‐1: Jeg er bekymret for mig selv. 

Jeg er foruroliget over forandringerne i min måde 

at tænke, føle og handle på. Denne ængstelse 

kommer og går og varer som regel kun kort tid. 

Somme tider, er jeg bange for, at jeg ikke er i stand 

til at forblive i helbredelsesprocessen, men jeg 

ønsker ikke at tænke på det. 

2-‐2: Jeg benægter, at jeg er bekymret. 

Jeg klarer denne bekymring ved at benytte gamle 

selvødelæggende tænke-‐ og handlemåder. Jeg 

begynder at lyve for mig selv om, hvad der er ved at 

ske, og prøver at overbevise mig selv om, at alt er i 

den skønneste orden, selv om det i virkeligheden 

ikke er det. Somme tider, tror jeg på de løgne, jeg 

fortæller mig selv, og jeg er i stand til at glemme 

mine problemer og føle mig bedre tilpas for en kort 

tid. Som regel, kan jeg først bagefter se, hvornår jeg 

har løjet for mig selv. Det er først, når jeg senere 

tænker på eller taler om situationen, at jeg er i 

stand til at erkende, hvor dårligt, jeg havde det, og 

hvordan jeg benægtede disse følelser. 

3-‐1: Jeg tror, jeg aldrig vil få tilbagefald. 

Jeg overbeviser mig selv om, at jeg ikke behøver at 

bruge en masse energi på mit helbredelsesprogram, 

fordi jeg aldrig vil få tilbagefald. Jeg fortæller det 

ikke til de mennesker, som er involveret i mit 

helbredelsesprogram, fordi jeg ved, de vil gøre det 

svært for mig. Jeg siger til mig selv, at det ikke 

kommer dem ved.


af 

3-‐2: Jeg er optaget af andre i stedet for af mig 

selv. 

Jeg Gjerner opmærksomheden fra mig selv ved at 

bekymre mig mere om andres helbredelse end om 

min egen. I mit stille sind, dømmer jeg mine venner, 

min ægtefælle og andre mennesker under 

helbredelse. Jeg holder disse meninger for mig selv, 

medmindre jeg møder kritik fra andre. I sådanne 

tilfælde, prøver jeg at bytte rollerne om ved at 

kritisere dem. Det kaldes ofte ”at gøre en andens 

arbejde” i forbindelse med hans 

helbredelsesprogram. 

3-‐3: Jeg går i forsvarsposition. 

Jeg har ikke lyst til at fortælle andre, hvad jeg 

tænker og gør, fordi jeg er bange for, at de skal 

kritisere eller angribe mig. Jeg er bange, vred og på 

vagt, når andre stiller mig spørgsmål om eller 

påpeger ting i min helbredelse, som jeg ikke ønsker 

at se. Jeg er tilbøjelig til at gå i forsvarsposition, selv 

når et forsvar ikke er nødvendigt. 

3-‐4: Tvangsmæssig adfærd: 

Jeg begynder at udvise tvangsmæssig adfærd for 

ikke at mærke, hvor dårligt jeg har det. Jeg låses 

fast i gamle, stive og selvødelæggende 

tankemønstre og måder at handle på. Jeg prøver at 

styre samtalen, enten ved at tale for meget, eller ved 

overhovedet ikke at sige noget. Jeg begynder at 

arbejde mere, end jeg behøver, og engagerer mig i 

for mange aktiviteter. Andre mennesker synes, jeg 

er et lysende eksempel på et vellykket 

behandlingsforløb på grund af mit dybe 

engagement i selvhjælpsgrupper. Jeg er tilbøjelig til 

at optræde som terapeut overfor andre, men jeg 

tøver med at tale om mine personlige problemer. 

Jeg undgår tilfældigt eller uformelt samvær med 

mennesker, med mindre jeg har styr på situationen. 

333


af 

Fase 4: Opbygning af kriser. 

Jeg begynder at få problemer i 

forbindelse med min 

helbredelsesproces, som jeg ikke 

forstår. Selvom jeg ønsker at 

løse disse problemer og arbejder 

hårdt på det, så dukker der to 

nye problemer op for hvert 

problem, jeg løser. De 

almindeligste advarselstegn er: 

334 

3-‐5: Impulsiv adfærd. 

Jeg begynder at skabe problemer for mig selv ved at 

udvise dårlig dømmekraft og ved impulsivt at gøre 

ting, der ikke er ordentligt gennemtænkt. Dette sker 

gerne i perioder med højt stress. Indeni har jeg det 

sommetider dårligt, men jeg kommer gerne med 

undskyldninger og skyder skylden for mine 

problemer på andre. 

3-‐6: Tendenser til ensomhed. 

Jeg begynder at tilbringe mere tid alene, fordi jeg 

beGinder mig dårligt i andres selskab. Jeg har som 

regel gode grunde og undskyldninger til at holde 

mig væk fra andre mennesker. Jeg begynder at føle 

mig ensom. I stedet for at gøre noget ved 

ensomheden ved at forsøge at møde andre og være 

blandt mennesker, bliver det mere og mere 

magtpåliggende for mig at foretage mig ting alene. 

4-‐1: Jeg ser kun en lille del af problemet. 

Jeg får efterhånden den opfattelse, at mit liv består 

af adskilte dele uden sammenhæng med hinanden. 

Jeg fokuserer på en enkelt lille del af mit liv og 

lukker af for alt andet. Sommetider er jeg 

udelukkende opmærksom på de gode ting og lukker 

af for eller ignorerer de dårlige. På denne måde, kan 

jeg fejlagtigt tro, at alt står vel til, selv om det i 

virkeligheden ikke gør det. Til andre tider, ser jeg 

kun de ting, der går skævt, og får dem til at se 

meget værre ud, end de er. Det får mig til at føle, at 

ingenting går, som jeg ønsker det, selv når der sker 

mange gode ting i mit liv. Jeg mister overblikket og 

kan ikke gennemskue, hvordan de ting, jeg 

foretager mig i en del af min tilværelse, skaber 

problemer i andre dele af min tilværelse. Når der 

opstår problemer, ved jeg ikke hvorfor. 

4-‐2: Jeg bliver deprimeret. 

Jeg synes, livet er uretfærdigt, og at jeg ikke magter 

at gøre noget ved det. Jeg føler mig deprimeret, 

nedtrykt, trist, ligeglad og følelsestom. 

Jeg mangler energi, sover gerne for meget og føler 

mig sjældent godt tilpas eller veloplagt. Til tider, er 

jeg i stand til at trænge disse sindsstemninger i 

baggrunden ved at have travlt med andre ting og 

ved ikke at tale om depressionen.


af 

Fase 5: Fastlåsthed. 

I denne fase, føler jeg mig fanget 

i en endeløs strøm af 

uhåndterlige problemer, og jeg 

har lyst til at give op. Det er som 

om, jeg ikke kan komme i gang 

eller få mig selv til at gøre de 

ting, jeg ved, jeg må gøre. Selv 

når jeg prøver, synes ingen ting 

at fungere. De mest almindelige 


4-‐3: Dårlig planlægning. 

Jeg har det så dårligt med mig selv, at jeg ikke kan 

lægge realistiske planer. Somme tider, lægger jeg 

storslåede planer, og prøver at gøre mere end det er 

muligt. Til andre tider, undervurderer jeg mig selv, 

ved at planlægge at gøre for lidt, fordi jeg ikke tror 

på mig selv. Andre gange, lægger jeg slet ingen 

planer. Jeg nægter, at tænke på, hvad det næste er, 

jeg skal gøre. Mine planer tager i højere grad 

udgangspunkt i ønsketænkning (hvordan jeg ønsker 

det kunne være) end i virkeligheden (hvordan det er 

i virkeligheden). 

4-‐4: Planer begynder at slå fejl. 

Mine planer begynder at slå fejl, og hver gang 

skaber det nye problemer. Jeg er tilbøjelig til at 

overreagere på eller forkludre hvert problem på en 

måde, så det skaber et nyt og større problem. Jeg 

begynder at få samme slags problemer med arbejde, 

venner, familie og penge, som jeg havde, før jeg 

begyndte på helbredelsesprocessen. Jeg føler skyld 

og anger, når jeg har disse problemer. Jeg arbejder 

hårdt på at prøve at løse dem, men noget synes altid 

at gå galt, og det skaber et endnu større og mere 

nedslående problem. 

5-‐1: Dagdrømme og ønsketænkning. 

Jeg får sværere ved at koncentrere mig eller 

gennemskue tingene. Jeg fantaserer om at slippe 

væk eller om at blive reddet fra det hele ved hjælp af 

en begivenhed, som det er lidet sandsynligt vil 

indtræffe. Jeg begynder at dagdrømme og ønsker, at 

jeg kan få de ting, jeg ønsker, uden at gøre noget for 

at få dem. Jeg ønsker noget mirakuløst skal ske, som 

vil redde mig ud af det hele. 

5-‐2: Jeg føler, at ingen ting lykkes. 

Jeg begynder at føle mig mislykket og ude af stand 

til at gøre noget rigtigt. Mine nederlag kan være 

virkelige eller indbildte. Jeg overdriver små 

problemer og får dem til at se værre ud end de er, 

alt imens jeg ikke lægger mærke til alt det, jeg gør 

rigtigt. Jeg begynder at tro, at ”jeg har gjort mit 

bedste og at helbredelsen ikke vil lykkes”. 

335


af 

Fase 6: Forvirring og 

overreaktion. 

Jeg har problemer med at tænke 

klart og styre mine tanker, 

følelser og handlinger. Jeg er 

irritabel og er tilbøjelig til at 

overreagere overfor småting. De 

mest almindelige advarselstegn 

på tilbagefald er: 

336 

5-‐3: Et umodent ønske om at blive lykkelig. 

Jeg har et uklart ønske om at ”blive lykkelig”, eller 

om at ”det skal lykkes”, men jeg lægger ingen planer 

for at få det til at gå i opfyldelse. Jeg ønsker at blive 

lykkelig, men jeg har ingen ide om, hvad jeg selv kan 

gøre for at blive lykkelig. Jeg er ikke villig til at 

arbejde hårdt eller betale prisen for den lykke, jeg 

ønsker mig. Jeg begynder at ønske, at et mirakel 

skal indtræffe, som vil redde mig ud af mine 

problemer. 

6-‐1: Problemer med at tænke klart. 

Jeg har problemer med at tænke klart og løse enkle 

problemer. Somme tider løber mine tanker løbsk, og 

jeg kan ikke standse dem; andre gange, er jeg helt 

tom for tanker. Mine tanker er tilbøjelige til at gå 

deres egne veje, og jeg har svært ved at tænke på 

noget bestemt i mere end fem minutter. Jeg bliver 

forvirret og jeg har problemer med at gennemskue, 

hvordan en ting hænger sammen med eller påvirker 

andre ting. Jeg har også svært ved at beslutte mig 

til, hvad jeg skal gøre for at få styr på mit liv og min 

helbredelse. Derfor er jeg tilbøjelig til at træffe 

dårlige beslutninger, som jeg ikke ville have truffet, 

hvis jeg tænkte klart. 

6-‐2: Problemer med at styre følelser. 

Jeg begynder at få problemer med at styre mine 

følelser. Somme tider, overreagerer jeg 

følelsesmæssigt. Andre gange, er jeg følelseskold og 

kan ikke Ginde ud af, hvad jeg føler. Undertiden har 

jeg mærkelige eller ”tossede” følelser uden nogen 

indlysende grund. Jeg begynder at tro, jeg er ved at 

blive vanvittig. Jeg oplever kraftige humør 

udsvingninger, og i perioder føler jeg mig 

deprimeret, ængstelig og bange. Derfor stoler jeg 

ikke på mine følelser, og ofte prøver jeg at ignorere, 

undertrykke eller glemme dem. Mine humør 

udsvingninger begynder at give mig nye problemer.


af 

6-‐3: Hukommelsesproblemer. 

Til tider, har jeg problemer med at huske og med at 

forstå nye informationer og at lære nye 

færdigheder. Ting, jeg ønsker at huske, synes at 

forsvinde fra hukommelsen på et øjeblik. Jeg har 

også problemer med at huske vigtige begivenheder 

fra min barndom, ungdom eller voksen tilværelse. 

Til tider, husker jeg ting klart, men til andre tider, 

kan jeg ikke kalde de samme minder frem. Jeg føler 

mig blokeret, fastlåst eller afskåret fra disse 

erindringer. Til tider, får min manglende evne til at 

huske mig til at træffe dårlige beslutninger, som jeg 

ikke ville have truffet, hvis min hukommelse 

fungerede ordentligt. 

6-‐4: Perioder med forvirring. 

Jeg begynder hyppigere at blive forvirret. 

Forvirringen er alvorligere og varer længere. Jeg er 

usikker på, hvad der er rigtigt, og hvad der er 

forkert. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at løse 

mine problemer, fordi alt, hvad jeg prøver, synes at 

gøre dem værre. Jeg bliver vred på mig selv, fordi 

jeg ikke kan løse mine problemer og bare bliver ved 

med at gøre det hele værre. 

6-‐5: Problemer med at håndtere stress. 

Jeg begynder at få problemer med at klare stress. 

Somme tider, føler jeg mig følelseskold og bemærker 

ikke de små tegn på det daglige stress. Til andre 

tider, synes jeg, at jeg er overvældet af stærkt stress, 

uden nogen egentlig grund. Når jeg føler mig rigtig 

stresset, kan jeg ikke slappe af, uanset hvad jeg gør. 

De ting, andre mennesker gør for at slappe af, 

fungerer enten ikke for mig, eller også gør de 

stresset værre. Jeg bliver tilsyneladende så 

anspændt, at jeg mister kontrollen. Stresset 

begynder at blive så alvorligt, at jeg ikke kan gøre 

de ting, jeg normalt gør. Jeg bliver bange for, at jeg 

skal bryde sammen, fysisk eller følelsesmæssigt. 

337


af 

Fase 7: Depression. 

I denne fase, bliver jeg så 

deprimeret, at jeg ikke kan gøre 

de ting, jeg normalt gør. Til 

tider, føler jeg, at livet ikke er 

værd at leve, og somme tider 

tænker jeg på at tage livet af 

mig eller tage et tilbagefald, 

som en måde at overvinde 

depressionen på. Jeg er så 

deprimeret, at jeg ikke kan 

skjule det for andre mennesker. 

De mest almindelige 


338 

6-‐6: Irritation over vennerne. 

Mit forhold til venner, familie, rådgivere og andre 

mennesker under helbredelse bliver anspændt. 

Somme tider, føler jeg mig truet, når andre taler om 

de forandringer, de bemærker i min adfærd og 

sindstilstand. Til andre tider, er jeg bare ligeglad 

med, hvad de siger. Diskussionerne og konGlikterne 

bliver værre, til trods for mine anstrengelser for at 

løse dem. Jeg begynder at få skyldfølelse. 

6-‐7: Let til vrede. 

Jeg føler mig irriteret og frustreret. Jeg mister 

besindelsen uden nogen egentlig grund og føler mig 

bagefter skyldig. Jeg overreagerer ofte på grund af 

småting, som i virkeligheden er uden betydning. Jeg 

begynder at undgå mennesker, fordi jeg er bange 

for at miste kontrollen og blive voldelig. 

Anstrengelsen med at kontrollere mig selv forøger 

stresset og anspændtheden. 

7-‐1: Uregelmæssige spisevaner. 

Jeg begynder enten at spise for meget, eller jeg 

mister appetitten og spiser meget lidt. Derfor 

begynder jeg at tage på i vægt eller tabe mig. Jeg 

springer måltider over og holder op med at spise på 

faste tidspunkter. Jeg erstatter en velaGbalanceret, 

nærende kost med ”junk food”. 

7-‐2: Manglende lyst til handling. 

Jeg kan ikke komme i gang med eller få noget gjort 

færdigt. På sådanne tidspunkter, er jeg ikke i stand 

til at koncentrere mig. Jeg føler mig ængstelig, 

bange og urolig. Jeg føler mig ofte som fanget i en 

fælde, der ikke er nogen vej ud af.


af 

7-‐3: Problemer med at sove afslappet. 

Jeg har problemer med at sove godt. Jeg kan ikke 

falde i søvn. Når jeg sover, får jeg usædvanlige eller 

foruroligende drømme, vågner ofte og har svært 

ved at falde i søvn igen. Jeg sover uroligt og får 

sjældent en dyb, afslappende søvn. Jeg føler mig 

træt, når jeg vågner efter en nats søvn. Jeg sover på 

skiftende tider af døgnet. Nogle gange, bliver jeg 

sent oppe, fordi jeg ikke kan falde i søvn, og sover så 

for længe, fordi jeg er for træt til at komme op om 

morgenen. Andre gange bliver jeg så udmattet, at 

jeg sover i ekstremt lange perioder, somme tider 

døgnet rundt, i en eller Glere dage. 

7-‐4: Hverdagens struktur bryder sammen. 

Min daglige rutine bliver tilfældig. Jeg holder op 

med at stå op og gå i seng på faste tidspunkter. Jeg 

begynder at springe måltider over og spise på 

usædvanlige tidspunkter. Jeg har svært ved at 

overholde aftaler og planlægge samvær med andre. 

Nogle gange, føler jeg mig forjaget og overbebyrdet 

og andre gange, at jeg ikke har noget at foretage 

mig. Jeg er ude af stand til at gennemføre planer og 

beslutninger, og jeg oplever anspændthed, 

frustration, frygt og ængstelse, som aGholder mig fra 

at gøre det, jeg ved, er nødvendigt. 

7-‐5: Perioder med dyb depression. 

Jeg føler mig hyppigere deprimeret. Depressionen 

bliver værre, varer længere og griber forstyrrende 

ind i min tilværelse. Depressionen er så slem, at den 

bemærkes af andre og ikke så let kan benægtes. 

Depressionen er værst i perioder, som ikke er 

planlagte eller strukturerede. Træthed, sult og 

ensomhed gør depressionen værre. Når jeg er 

deprimeret, holder jeg andre mennesker på afstand, 

bliver irritabel og vred på andre og beklager mig 

ofte over, at ingen bekymrer sig om eller forstår, 

hvad jeg går igennem. 

339


af 

Fase 8: Kontroltab. 

Jeg kan ikke kontrollere mine 

tanker, mine følelser eller min 

adfærd. Mit liv bliver så svært at 

klare, at jeg begynder at tro, at 

der kun er tre udveje -‐ sindssyge, 

selvmord eller tilbagefald. Jeg 

tror ikke længere, at der er 

nogen eller noget, der kan 

hjælpe mig. De mest almindelige 


340 

8-‐1: Jeg skjuler mine problemer. 

Jeg føler skyld, fordi jeg tror, jeg gør tingene forkert. 

Jeg skjuler mine problemer og holder op med at 

fortælle andre, hvad der sker med mig. Jo mere jeg 

skjuler mine problemer, des alvorligere bliver de. 

8-‐2: Jeg føler mig magtesløs og hjælpeløs. 

Jeg begynder at tro, at der ikke er noget, jeg kan 

gøre, for at håndtere de problemer, jeg har under 

helbredelsesprocessen. Jeg beslutter mig til at 

komme tilbage på sporet og prøve at gøre tingene 

anderledes, men jeg falder tilbage i de samme 

dårligt fungerende adfærdsmønstre. Jeg har 

problemer med at komme i gang. Jeg har problemer 

med at tænke klart og koncentrere mig. Jeg 

begynder at tro, at jeg ikke kan gøre noget rigtigt, 

og at der ikke er nogen udvej. Jeg har ondt af mig 

selv og bruger selvmedlidenhed til at få 

opmærksomhed fra andre. Jeg føler mig skamfuld, 

vanvittig og ”forkert”. Jeg tror ikke, jeg nogensinde 

kommer til at føle mig normal igen. 

8-‐3: Jeg afviser hjælp. 

Jeg undgår at tale med mennesker, som holder af 

mig og ønsker at hjælpe mig. Nogle gange, jager jeg 

dem væk ved at blive vred og kritisere dem. Andre 

gange, trækker jeg mig stilfærdigt. Jeg føler mig 

hjælpeløs og begynder at miste selvrespekten. Jeg 

har ingen tillid til, at jeg kan gøre noget for at løse 

mine problemer. Jeg prøver at skjule disse følelser 

ved at opføre mig, som om jeg er ligeglad. 

8-‐4: Jeg aDbryder mit helbredelsesprogram. 

Jeg Ginder på undskyldninger for ikke at deltage i 

planlagte helbredelsesaktiviteter, fordi de ikke får 

mig til at føle mig bedre tilpas. Jeg begynder at 

fortælle mig selv, at jeg ikke behøver at prioritere 

mit helbredelsesprogram højest. Andre ting synes 

vigtigere. Til sidst, holder jeg op med at komme til 

alle planlagte helbredelsesaktiviteter, selv om jeg 

har brug for hjælp og er klar over det.


af 

8-‐5: Jeg handler i modstrid med mine værdier. 

Jeg begynder at gøre ting, jeg anser for at være 

forkerte. Jeg ved, at jeg lyver, benytter mig af 

fornægtelse og kommer med undskyldninger for 

min adfærd, men jeg kan ikke lade være. Jeg føler, 

jeg har mistet kontrollen. Jeg begynder jævnligt at 

gøre ting, som jeg normalt ikke ville gøre; ting, som 

strider imod mine værdier. Jeg synes ikke, jeg kan 

stoppe mig selv eller kontrollere min adfærd. 

8-‐6: Fuldstændig tab af selvtillid. 

Jeg føler mig fanget i en fælde og overvældet, fordi 

jeg ikke kan tænke klart eller gøre de ting, som jeg 

ved, jeg må gøre for at løse mine problemer. Jeg 

føler mig magtesløs og uden håb. Jeg begynder at 

føle, at jeg er ubrugelig og inkompetent, og at jeg 

aldrig vil blive i stand til at styre mit liv. 

8-‐7: Urimelig vrede. 

Jeg føler vrede over min manglende evne til at 

handle, sådan som jeg ønsker det. Somme tider, er 

min vrede rettet imod verden i almindelighed, andre 

gange imod nogen eller noget bestemt, og somme 

tider imod mig selv. 

8-‐8: Overvældende ensomhed, frustration, vrede 

og anspændthed. 

Jeg føler mig fuldstændigt overvældet. Det føles som 

om, jeg er hjælpeløs, desperat og ved at blive 

vanvittig. Det bliver sværere og sværere at 

kontrollere mine tanker, mine følelser og min 

adfærd. Mine problemer bliver stadig værre. Uanset, 

hvor hårdt jeg prøver at genvinde kontrollen, kan 

jeg ikke. 

341


af 

Fase 9: Tænker på tilbagefald. 

Jeg får efterhånden den tanke, 

at tilbagefald vil hjælpe mig til 

at løse mine problemer og føle 

mig bedre tilpas. Det hele ser 

sort ud. Efterhånden synes jeg, 

at jeg lige så godt kan tage et 

tilbagefald, fordi det ikke kan 

blive værre. Jeg ønsker at tro, at 

jeg kan have et kortvarigt 

tilbagefald med ubetydelige 

følger uden at komme ud for 

større problemer, selvom jeg 

inderst inde ved, at jeg ikke kan. 

Jeg prøver at fortrænge disse 

tanker fra min bevidsthed, men 

somme tider er de så stærke, at 

jeg ikke kan standse dem. Jeg 

begynder at tro, at tilbagefald 

er den eneste måde, hvorpå jeg 

kan forhindre, at jeg bliver 

vanvittig eller tager livet af mig. 

Det ser i virkeligheden ud til at 

være et fornuftigt og rationelt 

alternativ. 

342 

9-‐1: Jeg tænker på at tage et tilbagefald. 

Jeg begynder at håbe på, at jeg kan blive normal og 

ikke skulle bekymre mig om at arbejde med et 

helbredelsesprogram. Jeg forestiller mig, hvordan 

det ville være, hvis jeg kunne vende tilbage til min 

gamle måde at gøre tingene på, uden at være udsat 

for smerte eller problemer. Jeg får den tanke, at et 

tilbagefald vil få mig til at føle mig bedre tilpas. Jeg 

begynder at tro, at jeg virkelig vil være i stand til at 

kontrollere det næste gang. 

9-‐2: Jeg bliver utilfreds med 

helbredelsesprocessen. 

Jeg betragter min helbredelse og bemærker al den 

smerte og de problemer, jeg oplever. Det ser så sort 

ud, at jeg får den tanke, at jeg lige så godt kan tage 

et tilbagefald, fordi det ikke kan blive værre. Livet 

synes ikke at være til at styre, selv om jeg er under 

helbredelse. 

9-‐3: Jeg bliver besat af tanken om tilbagefald. 

Tankerne om tilbagefald bliver ved med at dukke op 

i mit hoved. Somme tider, er jeg i stand til at lukke 

dem ude af min bevidsthed, men ofte er de så 

stærke, at jeg ikke kan standse dem. Jeg begynder at 

tro, at tilbagefald er det eneste alternativ til at blive 

vanvittig eller begå selvmord. At tage et tilbagefald 

synes virkelig at være et fornuftigt og rationelt 

alternativ, og jeg kan ikke holde op med at tænke på 

det.


af 

Fase 10: Tilbagefald. 

Jeg indleder tilbagefaldet og 

prøver at kontrollere det. Jeg 

føler skuffelse, fordi 

tilbagefaldet ikke giver mig det, 

jeg troede det ville. Jeg føler mig 

skyldig, fordi jeg ved, jeg har 

forvaltet min helbredelse på en 

dårlig måde. Mit tilbagefald 

kommer mere og mere ud af 

kontrol og skaber alvorlige 

problemer for mit liv og helbred. 

Problemerne bliver fortsat 

værre, indtil jeg indser, at jeg 

har brug for hjælp, og beslutter 

mig for endnu en gang at prøve 

at opnå helbredelse. 

9-‐4: Jeg overbeviser mig selv om at tage et 

tilbagefald. 

Jeg tror fejlagtigt, at tilbagefald på en eller anden 

måde vil hjælpe på mine problemer og tillade mig at 

Glygte fra dem for en tid. Jeg siger til mig selv, at 

tilbagefaldet vil være kontrolleret og tidsbegrænset. 

Jeg forestiller mig, at jeg tager et tilbagefald, får 

lindring og så vender tilbage til 

helbredelsesprocessen, før jeg mister kontrollen. 

10-‐1: Indledning på tilbagefaldet. 

Jeg prøver at løse mine problemer og få det bedre 

ved at tage et tilbagefald. Skønt jeg prøver at give 

fornuftige grunde til min adfærd, ved jeg inderst 

inde, at tilbagefaldet ikke vil løse mit problem, og at 

det vil skade mig på længere sigt. Jeg overbeviser 

mig selv om, at jeg ikke har noget valg. Jeg prøver at 

sige til mig selv, at det er helt normalt at have et 

tilbagefald, og at jeg kan styre det denne gang. 

10-‐2: Forsøg på kontrolleret brug. 

Jeg prøver at fokusere på de positive sider ved et 

tilbagefald og holde problemerne under kontrol. Jeg 

overbeviser mig selv om, at jeg føler mig bedre 

tilpas, når jeg bruger min tilbagefalds adfærd. Jeg 

fornægter eller blokerer for den smerte og de 

problemer tilbagefaldet medfører. Jeg begynder at 

bevæge mig ind og ud af forskellige former for 

selvdestruktiv adfærd, som er forbundet med 

tilbagefald. Jeg overbeviser mig selv om, at jeg kan 

styre det. 

10-‐3: Jeg føler skuffelse. 

Jeg føler skuffelse, fordi tilbagefaldet ikke giver mig 

det, jeg troede det ville. Jeg føler skyld, fordi jeg tror, 

jeg har gjort noget forkert. Jeg føler skam, fordi jeg 

begynder at tro, at jeg er mangelfuld eller værdiløs 

som menneske, og at mit tilbagefald beviser det. 

343

344 


af 

10-‐4: Kontroltab. 

Mit tilbagefald kommer ud af kontrol. Til tider, føler 

jeg, jeg kan styre det og så mister jeg grebet og får 

problemer. Jeg prøver at genGinde kontrollen og 

bevæger mig ind og ud af problemer, der er 

forårsagede af tilbagefaldet. Jeg føler, tilbagefaldet 

tager fart, og jeg kan se, jeg er ved at miste 

kontrollen. Nogle gange mister jeg langsomt 

kontrollen. Andre gange, mister jeg meget hurtigt 

kontrollen. Ligegyldigt hvor hårdt jeg prøver, kan 

jeg ikke holde op og dermed vende tilbage til 

helbredelsesprocessen. 

10-‐5: Problemer med mit liv og helbred. 

Jeg begynder at få alvorlige problemer med mit liv 

og helbred. Ægteskaber, arbejde og venskaber 

skades alvorligt. Til sidst løber jeg ind i en krise, som 

tvinger mig til at søge behandling og begynde forfra 

igen.

Tilbagefalds-‐behandling 

I Danmark er der 4 behandlingscentre, der har opnået Terence Gorskis særlige anerkendelse 

for at være “Centers of Excellence”, d.v.s. centre, hvor hele behandlingsinstitutionen kører 

efter behandlingsprincipper, opstillet af Terence Gorski. 

Disse er www.alfa-‐fredensborg.dk, hvor undertegnede forfatter selv har haft fornøjelsen af at 

arbejde som Teamleder og seniorrådgiver, og www.cenaps.dk, der er samarbejdspartner med 

Alfa-‐Fredensborg, og som bl.a. udbyder certiGicerende uddannelses-‐ og træningskurser for 

professionelle misbrugsbehandlere, udi Terence Gorskis behandlingsprincipper. Herudover 

har Højlykke Behandlingscenter og Crimestop.dk opnået den samme ærefulde benævnelse, 

der gør dem særligt kompetente til at varetage behandling efter Terence Gorskis metoder. 

I den traditionelle Gorski-‐inspirerede tilbagefaldsbehandling, opererer man typisk med to 

forskellige indfaldsvinkler og følgelig behandlingsformer. 

Til dem, som af forskellige årsager udviser tegn på (eller selv fornemmer), at et tilbagefald er 

på vej, men som endnu ikke har taget tilbagefaldet, anbefales noget, der kaldes 

tilbagefaldsforebyggende rådgivning. 

Til den kategori misbruger, som har haft taget adskillige tilbagefald og som ikke synes at 

kunne få fat i bedringsprocessen, på trods af gentagne forsøg og kvaliGiceret behandling, 

anbefales deltagelse i tilbagefaldsforebyggende terapi. 

Begge disse behandlingsformer tager udgangspunkt i forståelsen, der er indvævet i de 

foregående afsnit om, at førend der kan tales om et tilbagefald, skal der forud være gået et 

bedringsforløb; og at den egentlige tilbagefalds-‐proces er en række synlige tegn, der 

udtrykkes, førend der indtages alkohol eller stoffer, og som derfor kan standses, inden det går 

galt. 

De to forskellige behandlingsformer udtrykker også forskellige “sværhedsgrader” og 

nødvendig behandlingsintensitet, der modsvarer den alvorsgrad, der indeholdes i at være 

henholdsvis ny-‐ædru med en fare for tilbagefald, og en måske mangeårig “tilbagefalder”, som 

synes fuldkommen ude af stand til at “få fat” i en ædruelig livsstil -‐ på trods af tidligere 

behandlingsforløb. 

I det førstnævnte tilfælde tilbydes, som sagt, tilbagefaldsforebyggende rådgivning, der er et 

bevidstgørelsesforløb, hvor der arbejdes intenst på at identiGicere forskellige 

højrisikosituationer, så at den nyædru klient kan komme til at føle sig mere sikker i 

vanskelige situationer, som plejede at udmønte sig i drikketrang. 

På denne måde opnås, at klienten lærer dels at genkende udfordrende situationer, og mere 

væsentligt, at udvikle sunde erstatningstanker, for dem, som tidligere bød den pågældende at 

indtage alkohol (mange gange også på trods af erkendelser om at det modsatte). 

Hele tilbagefaldsprocessen kaldes af samme grund også ofte for den proces, i løbet af hvilken, 

et menneske overtaler sig selv til, at det mest indlysende, logiske og fornuftige det kan 

gøre er, at beruse sig! 

For den type klient, som på trods af tidligere behandlingsforløb -‐ og muligvis også aGholdende 

perioder af kortere eller længere varighed -‐ ikke ser sig i stand til at få fat i den ædruelige 

345

livsstil, og derfor beruser sig gentagende og med meget store negative konsekvenser til følge, 

kan tilbydes det mere omfattende behandlingsforløb Tilbagefaldsforebyggende terapi. 

Dette arbejde handler om at dels identiGicere den enkelte klients helt personliggjorte 

tilbagefaldstegn, og at arbejde med de traumer -‐ bl.a. en dysfunktionel opvækst -‐ som typisk 

ligger til grund for denne fortsatte, irrationelle adfærd. 

Dette er i sagens natur et meget dybere stykke terapeutisk arbejde, og det vil derfor også være 

mere langvarigt og kalde på en meget større indsats fra både terapeut og klient. 

Men det bør nævnes, at når vi kommer derud, hvor disse instrumenter tages i brug, så er det i 

de Gleste tilfælde akutte livreddende missioner, fordi fortsat misbrug for mennesker, som er 

kommet så langt ud, i mange tilfælde bogstaveligt talt er med livet som indsats. 

Jeg vil derfor gerne gøre det fuldkommen klart, at ved behov, eller sågar ved mistanke om 

behov for disse typer behandlingsindsats, bør kompetent behandler kontaktes, for udførelse 

af screening 35 og korrekt afdækning af behov. 

Når disse emner overhovedet berøres, er det da heller ikke, fordi denne type arbejde bør 

opfattes som om, at det hører ind under selvhjælps-‐delen af denne bog -‐ underforstået, at du 

selv vil kunne komme omkring disse spørgsmål, ved at læse denne bog. 

Dette er IKKE meningen. 

De nævnes for at tjene til at anskueliggøre en meget vigtig del af, hvad behandlingen af 

misbrug og aGhængighed OGSÅ er, når vi er nået meget langt ud i sygdomsprogressionen. 

Når progressionen er så fremskreden, skal der ALTID professionel hjælp til!!! 

35 En professionel udført screening er et diagnostisk sæt værktøj til afdækning af behandlingsbehov, med henblik 

på at klarlægge relevant behandling. 

346

Tilbagefaldet – en afrunding 

Tilbagefaldsarbejde, som det beskrives i disse afsnit, hvad enten det drejer sig om terapien 

eller rådgivningen, er naturligvis frivillige projekter. 

Arbejdet påbegyndes i de Gleste tilfælde kun af stærkt motiverede mennesker, som har fået 

nok af at se, hvordan livskvaliteten forringes, selv efter at de har anstrengt sig for at gøre 

tilværelsen bedre. 

Derfor søger de professionel hjælp for at få det bedre! 

Når man læser, hvor detaljeret der sættes ind i den særligt Gorski-‐inspirerede tilbagefalds-‐ 

bearbejdelses proces, vil sandsynligvis én og anden have tænkt undervejs, at indsatsens 

detaljeringsgrad er at lave et over kill på problemstillingen. 

Bliver der ikke tærsket lige nok langhalm på disse problemstillinger? 

Overfor disse, vil jeg dog gerne (igen) gøre opmærksom på, at arbejdet henvender sig til 

mennesker, som lider af en dødelig fremadskridende sygdom(s lignende tilstand) og som 

på trods af gentagne behandlingsindsatser ikke har haft held til at opnå varig ædruelighed/ 

stoffrihed. 

I disse tilfælde, er såvel villigheden som nødvendigheden af at gøre en ekstra indsats normalt 

større end, når dette ikke er tilfældet. 

Vi taler altså i alle tilfældene om mennesker, for hvem der ikke hersker nogen tvivl om, at de 

er kemisk aDhængige, og således kun kan gøre sig forhåbninger om en tilværelse, hvis de 

ophører med at misbruge. 

For mange af disse mennesker er et arbejde som det her skitserede måske det sidste, der står 

imellem en håbefuld fremtid og en fuldkommen opløsning af fornuft og helbred. 

For disse kroniske tilbagefalds klienter, må der erfaringsmæssigt skrappe midler til. 

Og endnu, er jeg ikke stødt på noget bedre alternativ for denne type klienter, end den form for 

behandling, Terence T. Gorski har udviklet. 

Der Gindes dog også andre spørgsmål, der kan spille ind på, om hvorvidt et behandlingsforløb 

krones af held, end de spørgsmål, der rummes af metoderne afdækket i Den 

tilbagefaldsforebyggende rådgivning og Den tilbagefaldsforebyggende terapi. 

Når mennesker er vokset op i stærkt dysfunktionelle hjem (ikke-‐fungerende hjem), 

eksempelvis i hjem, hvor den ene eller begge forældrene selv har haft misbrugt alkohol og/ 

eller stoffer, og hvor opvæksten derfor har været præget af diverse former for omsorgssvigt, 

kan noget af den traumatiserende effekt godt udmønte sig i en manglende evne til selv at 

blive ædru /stoffri. 

På trods af gentagne behandlingsindsatser. 

Den generelle opfordring til folk, der er vokset op i dysfunktion lyder: 

Vent med at tage itu (terapeutisk) med disse problemstillinger, indtil en stabil ædruelighed/ 

stoffrihed er opnået, d.v.s. typisk 1-‐2 år inde i helbredelsesperioden. 

347

En sådan anbefaling giver naturligvis mening, fordi der er en fare for, at klienten ved at 

hengive sig til dette ofte smertefulde terapeutiske arbejde, risikerer at underminere forsættet 

med at opnå ædruelighed (fordi den afdækkede smerte inviterer til gentaget kemisk 

selvmedicinering). 

Dette er altså reglen; at man skal undlade at ribbe op i disse problemstillinger for tidligt i 

sin ædruelighed. 

Men der Gindes, som sagt, undtagelser fra denne regel. 

Mennesker som har haft forsøgt at efterleve dette råd og som har ladet være med at berøre 

emnet, men Ginder, at problemstillingerne bliver ved med at dukke op og sabotere 

helbredelsen, helt af sig selv -‐ for disse er der ingen vej uden om, og heldigvis vil et 

professionelt samtaleforløb, der har til hensigt at forebygge tilbagefald i alle (gode) tilfælde 

nå at afdække disse problemstillinger, så der kan tages hånd herom, indeholdt i det andet 

tilbagefaldsforebyggende arbejde. 

348

Ved kontraktbrud 

Dette afsnit er særligt skrevet til dig, som oplever, at du på trods af det afgivne løfte i din 

kontrakt med dig selv, ikke er i stand til at holde dig ædru/stoffri. 

Det kan der være en række forskellige forklaringer på. Måske får du lige nu vist, at det står 

værre til med din tilstand, end du troede? 

Eller måske har du blot behov for et lidt længere tilløb, og en lille periode, hvor du pepper dig 

selv op til at springe på vognen igen, inden du helt får fat? 

Hvis det har været en overraskelse for dig, at det gik som det gjorde, er det måske alligevel en 

meget værdifuld erfaring, du har gjort dig. 

Prøv igen! 

Prøv om du, ved at gentage handlingen, kan opnå det håb-‐fyldte 

momentum, der plejer at krone de gode forløb. 

Prøv også, om du ved at arbejde med nogle af de afGirmationer, der beskrives i afsnittet 

alkohol-‐coaching kan blive bedre til at klargøre din målsætning. 

Giv ikke op! 

Hvis du efter gentagne forsøg alligevel havner det samme sted, er det måske fordi du er trådt 

ind over tærsklen til egentlig kemisk aDhængighed. 

Lige så frustrerende og angstprovokerende denne opdagelse må være for dig, så vid, at du er 

ikke alene! 

Der er mange andre, som fulde af skræk er blevet klar over, at de har mistet evnen til selv at 

kontrollere mængderne, de ønskede at indtage; at aDhængigheden har taget over. 

Vend dig i så fald til afsnittet om selvhjælpsgrupperne AA (anonyme alkoholikere) og prøv at 

forestille dig, hvordan det vil være, at blive mødt af en forsamling af mennesker, der har lært 

at omfavne deres (lignende) problemstilling med accept og et stort overskud til at give deres 

erfaringer videre. 

Og vid, at hvis du beslutter dig til at bede om hjælp ved et sådant møde, så er hjælpen næsten 

garanteret på forhånd. 

Det er et omfattende stykke arbejde, at aGlægge sig mange års selvdestruktive vaner/ 

overforbrug. 

Muligvis er du udover problemstillingen med overforbrug/misbrug også i behov for anden 

form for professionel hjælp. 

Muligvis kræver dit forløb også egentlig medicinsk nedtrapning? 

Hvis du har blot en mistanke herom, så tøv ikke med at sæt handling på denne indskydelse. 

349

Denne bog er først og fremmest ment som et stykke oplysning, der skal vaccinere eventuelle 

misbrugskandidater imod at blive fuldtids aGhængige. 

Håbet har været, at denne type læser, ved en omfattende undervisning i misbrugsfænomener, 

får en indsigt i, hvad problemstillingen rummer, og forhåbentlig bliver bedre i stand til at 

opsøge passende og relevant hjælp, inden det er for sent! 

Er du således i tvivl om dit behov for hjælp, så opsøg professionel rådgivning. 

Vi tilbyder naturligvis meget gerne vores diskrete professionelle hjælp i klinikken 

www.alkohol-‐coach.dk, til dig som ønsker individuel behandling. 

Men hvis du ikke har råd til denne form for behandling, som givetvis er eksklusiv, fordi den 

indeholder så mange timers individuel terapi og coaching, så tøv ikke med at henvende dig til 

et gratis, offentligt behandlingstilbud. 

Gruppe-‐terapi er stadigvæk væsentligt at foretrække, fremfor ingen behandling! 

350

Opsummering af bogens 3.del -‐ 

Tilbagefaldet 

Efter at have læst bogens 3. del Tilbagefaldet, er du måske blevet ubehageligt overrasket 

over at erfare, at der i mange bedringsforløb naturligt hører kurs korrigerende 

tilbagefaldsforløb til? 

Og måske har det haft en lige så rystende effekt på dig at erfare, at almindelige 

behandlingsindsatser ofte har beskæmmende lave succes rater at fremvise? 

Der mindes i den sammenhæng om, at behandlingstid = forandringstid og -‐ som tidligere 

nævnt -‐ at nogle gange skal der Glere tilløb til. 

I mit tilfælde skulle der professionel behandling til. 

Måske -‐ på dit eget niveau -‐ oplever du også, at der er lidt elastik i helbredelses-‐processen: 

At den nogle gange bevæger sig et antal skridt frem, og herefter et andet antal skridt 

tilbage? 

For nogle går det hurtigt, for andre går det langsomt! -‐ som også standard litteraturen i 

Anonyme Alkoholikere fremhæver. 

Ofte kræver de mest rodfæstede bedringsforløb en vis periode af trial and error. 

Lige så vigtigt er det at opsummere fra afsnittet, at: 

Ikke alle oplever tilbagefald! 

Således kan viden om tilbagefalds-‐muligheden anvendes af den ene til at tage et tilbagefald, og 

af en anden, til at sørge for, at han/hun ikke havner i tilbagefald! 

Afsnittet fremhæver også påstanden om, at dét, at leve med aGhængighed, er som at opholde 

sig på en rulletrappe: 

Det kræver bevægelse, i form af diverse bedringsaktiviteter. 

Bedringsaktiviteter, som meget gerne må ramme ind i den type misbrugspersonlighed 

(arousal-‐satiation-‐fantasy), der er mest fremtrædende. 

Tilbagefalds-‐processen er hele den indre, mentale forandringsproces, der går forud for, at 

et menneske indtager alkohol/stoffer igen. 

Denne proces kan standses! 

Der er advarselstegn, som fortæller om, at man er på vej i den forkerte retning og disse tegn 

kan der reageres på, hvis ønsket om forandring er stort nok (efter at man har tilegnet sig 

denne viden)! 

Afsnittet forklarer også, at førend man kan tale om tilbagefald, skal der have været etableret 

en periode af bedring. 

Ellers er der ikke noget punkt at falde tilbage fra! 

351

Så vil der blot være tale om en genoptagelse af en given adfærd, der af forskellige årsager kan 

have været bremset en rum tid. 

Vi skylder en stor del af æren for den systematiske tilgang til tilbagefaldsbehandling til 

amerikaneren Terence T. Gorski, hvis teorier og behandlingsmetoder gennemsyrer meget af 

den bedste nutidige tilbagefalds-‐behandling. 

Du vil i læsningen af dette kapitel have stødt på analogien imellem et givent bedringsforløb fra 

misbrug og en Tour de France-‐etape. 

Nogle gange vil et bedringsforløb foregå behageligt ned ad bakke, men der Gindes også 

perioder, der opleves som forholdsvis udramatisk landevejskørsel og desværre også perioder, 

der opleves som de ondeste bjerg etaper. 

I forlængelse af samme, tales der om henholdsvis helbredelse og delvis helbredelse, og det 

klargøres hvordan denne transformationsproces er inddelt i faser. 

Baseret på Terence T. Gorskis research og behandlingskoncept, forklares herefter i korte 

træk, hvad de to behandlingstilbud Tilbagefaldsforebyggende rådgivning og 

Tilbagefaldsforebyggende terapi indebærer. 

352

EPILOG 

Bogen Drikker jeg for meget? indledtes med løftet/truslen: 



Måske har dette fundet sted nu? 

Måske vil forhold omkring misbrug og aGhængighed, efter læsning af denne bog, fylde meget 

mere i din bevidsthed nu -‐ enten i forhold til dig selv, eller andre, du observerer omkring dig. 

Dit udbytte vil dog givetvis hænge sammen -‐ også -‐ med dit udgangspunkt. 

Hvem var du, som læste bogen? 

Var du en kemisk aGhængig, en ”storforbruger”, en behandler, en pårørende, en studerende? 

Hvordan læste du bogen? 

I ét stræk? 

Informationssøgende? 

Selv-‐udviklende (med aktiv deltagelse i øvelser?) 

Uanset, hvem du var, gælder forhåbentlig -‐ og sandsynligvis -‐ at fortsat misbrug vil efter 

læsning af bogen nu være sværere at hengive sig til: 

Hvis du således er én, som har haft et problematisk forhold til rusmidler, som læser bogen, 

og som efterfølgende oplever, at nogle af bogens budskaber vil have lejret sig i dig, som en 

forståelse, der gør fortsat misbrug til en samvittighedsmæssig brydekamp, så vil målet for 

nærværende forfatter være mere end nået! 

For viden er, erfaringsmæssigt, dén nødvendige ingrediens, der skal til, sammen med et ønske 

om forandring, for at et misbrug af rusmidler kan enten ophøre eller omlægges. 

Måske vil du således nu være vaccineret imod at lade din brug af rusmidler udvikle sig til 

nogle af de senere stadier storforbrug, misbrug og kemisk aDhængighed? 

Måske vil du bedre kunne vurdere, hvad der sker foran dig, når andre (mis)bruger, og måske 

vil du være bedre klædt på, i forhold til at give den indsigt videre, der skal hjælpe en anden på 

vej? 

I alle tilfælde, vil jeg være beæret over at have fået lov til at give noget af den viden videre, 

som var udslagsgivende for mig, personligt (da jeg gjorde op med mit eget misbrug), og som 

senere, i min egenskab af misbrugsterapeut og alkohol-‐coach, stadig anvendes (og 

videreudvikles) som rådgiver for andre, i samme situation. 

353

Det har længe været min opfattelse, at vidensniveauet om misbrugsrelevante emner er meget 

lavt, i forhold til den druk-‐kultur, vi lever i. 

Mange gange i løbet af bogen er blevet fremført påstanden, at: 

Bevidsthed og aDhængighed er hinandens modsætninger. 

Hvis dette er tilfældet, må man således konkludere, at vidensniveauet (bevidstheden) om 

misbrug og aGhængighed, på det kollektive plan, er alarmerende lavt. 

Ellers havde hverdags-‐misbruget og fest-‐indtaget ikke været så højt, at vi år efter år topper 

Europas lister over både voksen-‐ og unge-‐misbrug. 

Det opleves af denne forfatter ikke som om problemet (kemisk aGhængighed) anerkendes som 

en dødelig, fremadskridende sygdom(s lignende lidelse); en lidelse, som i sin snigende, 

overrumplende og magtfulde 36 natur er i stand til narre kroppen (når den er abstinent) til at 

tro, at den er ved at dø af sult, og få den ramte misbruger til at reagere med samme 

irrationelle, eksistentielle panik angst, som var det tilfældet. 

Hvis der skal være noget håb om at forbedre denne statistik over succesfulde bedrings forløb, 

så er der fra denne behandlers synsvinkel ikke nogen mere oplagt indfaldsvinkel end at sætte 

ind, tidligere. 

Når vi venter indtil at den misbrugsramte har udviklet et 2. eller 3. stadiums misbrug på 

Jellinek-‐kurven, er mulighederne for at gribe ind (yde hjælp) væsentligt dårligere, end hvis 

indsatsen kunne påbegyndes allerede i det 1. stadium. 

Med fare for at fremstå som fag-‐idiot, så vil jeg vove den påstand, at resultaterne for en endnu 

mere koncentreret, forebyggende indsats -‐ ville betale sig hjem mange gange, i forhold til de 

enorme omkostninger, problemerne kaster af sig, når folk når 2. og 3. stadium i 

sygdomsudviklingen. 

I billedet, der anvendes til at illustrere magt-‐forskydningen i sygdommens favør, nævnes fra 

Gilm trilogien Ringenes Herre, Giguren Gollums fordærv og korruption. 

Som et udtryk for den indre kamp, der kan vindes, fremstår heldigvis, som kontrast, Giguren 

Frodo, der efter store prøvelser genvinder sin kerne (sin ånd/styrke/værdier), hvorigennem 

han bliver i stand til at bryde med den besnærende magt, der ellers var ved at tage ejerskab 

af ham. 

Dette er poetiske billeder på sygdom og bedring, som den tager sig ud for en behandler, hver 

eneste dag. 

Når vi bliver en smule mindre mytologiske og mere videnskabelige, efterstår, som et udtryk 

for samme magt-‐forvridning, den efterhånden godt underbyggede formodning om, at der er 

biokemiske processer involveret i udviklingen af kemisk aGhængighed. 

36 Formuleret i respekt for samme påstand i Anonyme Alkoholikeres Store Bog, der fastslår, at sygdommen er 

snigende, overrumplende og magtfuld, (5. kapitel): Sådan virker det! 

354

Den fremmeste forskning peger således på forekomsten af dopamin (og fraværet af samme) 

som den pt. mest sandsynlige forklaring på udviklingen af aGhængighed. 

Savnet fra denne (dopamin) stimulus siges altså at være så magtfuld, at mennesker 

tilsidesætter al sund fornuft i bestræbelserne på at modtage denne stimulans. Aber med fri 

adgang til eksempelvis kokain, fravælger i laboratorie-‐forsøg andre fødeemner, indtil de dør 

af det! 

Og hidtil, har videnskaben ikke været i stand til at producere et kemisk modsvar til denne 

lidelse, i form af medicin m.m. 

Behandling og oplysning er således stadigvæk det bedste modsvar, vi har, til disse kemiske 

ubalancer. 

Og heldigvis véd vi da også, at resultaterne af den gode behandling, som den udføres, med 

inddragelse af ikke mindst andre mennesker og opdyrkningen af meningsfulde aktiviteter, i 

sig selv er med til at fremme produktionen af dopamin, på den måde at forstå, at disse tiltag 

øger de pågældendes tilhørsforhold og følelse af acceptgrad i livet. 

Dette er således den samfundsmæssige udfordring, vi står foran nu -‐ som nærværende 

forfatter har al mulig lyst til at tage del i og præge. 

Ét af de områder, jeg gerne ville opprioritere i fremtidige behandlings-‐/rådgivningsforløb er 

en større vægtning af menneskets egen skabende (mentale/åndelige) kraft, som den bl.a. er 

blevet anvendt terapeutisk i bogens 2. del: Alkohol-‐coaching. 

At den ikke har været anvendt så målrettet i misbrugsbehandling hidtil skal ikke ligge 

branchen til last; det er nyt på globalt plan at turde inddrage disse fænomener i en 

professionel indsats, hvor disse metoder tidligere mest har haft karakter af noget odiøst, 

new age-‐hokus pokus, som mennesker med videnskabelige tilgange til verden ikke kunne 

nævne uden at rødme. 

Om ikke andet, så af pragmatiske årsager, tillader jeg mig i egenskab af behandler at skyde 

denne åndsforskrækkelse ned og gøre brug af dette enormt potente redskab, fordi det 

virker, og fordi det eksisterer. 

355


Som nævnt i forrige afsnit, er det sjældent, at man i misbrugsbehandlings sammenhæng ser 

mennesker, der henvender sig for at bede om hjælp, som hører til i Jellineks 1. stadium af 

aGhængighedsudvikling. 

I næsten alle tilfælde, fordi mennesker med denne type (mis)brugsmønstre ikke selv opfatter, 

at deres adfærd er forkert, overdreven eller skadelig. 

Eller også er årsagen til, at denne gruppe ikke ofte henvender sig, at der stadig forbindes mere 

nydelse end negative konsekvenser, til rusmiddel indtaget. 

Ligesom det også er sandsynligt, at mange storforbrugere igennem tiden har aGholdt sig fra at 

søge hjælp og oplysning, fordi de “skræmmebilleder”, de havde på nethinden i mange tilfælde 

indebar, at de så skulle sidde i en gruppe og sige “Jeg er alkoholiker”, og aldrig mere kunne 

vende tilbage til et mere normalt forbrug af alkohol. 

Det har typisk været enten sort eller hvidt. 

Herved sker der ofte det, at storforbrugeren fratages begyndende lyst til at ville gøre noget 

ved problemet og i stedet ignorerer de stadig mere synlige tegn på kontroltab. 

Næsten alle, som i dag modtager hjælp for misbrugsproblemer, hører til enten 

2. eller 3. stadium på misbrugets udviklingsvej, som i helbredsmæssig sammenhæng er 

forholdsvis sene tidspunkter. Med tilsvarende dårligere prognoser. 

Når mennesker med en misbrugs fortid er blevet bedt om at kigge tilbage på deres 

forløbsmønstre, er de dog sjældent i tvivl om, at aGhængigheden allerede havde godt fat i dem, 

tidligt. 

Sætter man således en Glok garvede, afvænnede misbrugere sammen med en given gruppe af 

mennesker, som drikker og fester, vil disse afvænnede misbrugeres trænede øjne, i næsten 

alle tilfældene, kunne spotte, hvem der har det største misbrugspotentiale, og hvem har, i 

blandt dem -‐ sandsynligvis uden at de selv ved det -‐ allerede tabt (første halvleg af?) kampen 

til aGhængigheden? 

I Girmaet www.alkohol-‐coach.dk, arbejder jeg på at lave om på dette forhold. 

Ved at udvide søgelinsen til også at indbefatte denne type (mis)brugere, er blevet udviklet et 

behandlingstilbud, som til en rimelig penge henvender sig til netop dette hidtil oversete 

segment af hjælp-‐trængende mennesker. 

Firmaets grund GilosoGi er den samme, som er blevet gentaget et antal gange i nærværende 

bog, at aDhængighed og bevidsthed er hinandens modsætninger. 

Tesen er, at ved at højne bevidstheden om misbrug generelt, mindskes 

misbrugspotentialet. 

356

Man vil således ved at følge et bevidstgørende behandlingsprogram af OPLYSNING-‐TERAPI & 

COACHING opnå at få hævet sin bund betragteligt -‐ uanset hvilket udgangspunkt, man havde, 

inden kursus opstart. 

Det eneste der kræves er en nysgerrighed -‐ og et måske af og til stillet spørgsmål: 


Behandlingskonceptet retter sig mod mennesker, som er i bedre stand og mere selv-‐hjulpne, 

end den typiske misbruger (kemisk aGhængige), der havner i behandling. 

Intentionen er således, at tage de modne med en tang, inden kontrollen med deres liv er helt 

løbet dem af hænde. 

For det mest opdaterede behandlingsprogram, priser m.m., se venligst hjemmesiden 

www.alkohol-‐coach.dk. 

Ved siden af disse kerne tilbud, tilbyder virksomheden rådgivning af Girmaer og private 

(pårørende), interventioner ved medarbejdermisbrug, undervisning og foredrag i Girmaer, 

skoler, foreninger m.m. 

For seneste tiltag herom, se også www.misbrugsskolen.dk, hvor det ved denne bogs 

færdiggørelse er meningen, at der med tiden skal opstå mulighed for gratis online-‐ 

undervisning i misbrugsspørgsmål. 

Tak fordi du læste med! 

Med venlig hilsen 

Carl Christian Randow 

357

Bøger: 

Daniel Goleman: Følelsernes Intelligens, Borgen, 2005 

Gorski: Hvordan man forbliver ædru, Sydgården 1997 (m. Gl) 

Henrik Rindom, Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen 1999 

Melody Beattie, Gør dig fri af andres misbrug, Borgen, 1990. 

Pia Mellody, Facing Codependence -‐ What it is, Where it comes from, How it sabotages our lives, 

Harper Collins 1989, 2003 

Janet G. Woititz, Voksne børn af alkoholikere, Borgen, 1990. 

Net-‐adresser: 


www.drikkerjegformeget.com 

www.daaint.dk 

www.dcaa.dk 

www.sundhedsstyrelsen.dk 

www.altomalkohol.dk 

www.hope.dk 

www.nada-‐danmark.dk 

naarmorellerfardrikker.dk. 

List of Twelve-‐Step groups 

www.frededamgaard.dk 

www.pernilledamore.com 

www.drikkerjegformeget.com 

www.alfa-‐fredensborg.dk 

www.cenaps.dk 

www.tjele.com 

358

Drikker jeg for meget - alkologen.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Drikker jeg for meget - alkologen.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?