På ø-hop med retten - Domstolene
På ø-hop med retten - Domstolene
På ø-hop med retten - Domstolene
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Magasin for Danmarks Domstole<br />
Side 8 :<br />
# 7<br />
SEPT.<br />
2011<br />
<strong>På</strong> <strong>ø</strong>-<strong>hop</strong> <strong>med</strong> <strong>retten</strong><br />
En adgangsvej mellem to villaer i et ellers idyllisk hj<strong>ø</strong>rne af Ær<strong>ø</strong> skulle besigtiges. Det fik Retten i Svendborg<br />
til at rykke retsm<strong>ø</strong>det ud af retsbygninger og ud på en nedlagt skole på den lille <strong>ø</strong> for at yde god service.<br />
Retten Rundt rejste <strong>med</strong>, da retsassessor Anette Fogh trodsede vand og færgekaffe for at sætte <strong>retten</strong> på Ær<strong>ø</strong>.<br />
3 For syg til at arbejde eller ej? 6 Generation sYg 14 Overvågning og superretssale 18 Mere taler<strong>ø</strong>r end<br />
forkvinde 22 JFS fra A til Z 26 Intern udveksling: <strong>På</strong> den anden side af bordet 28 Hvad betyder de<br />
skærpede udvisningsregler? 32 Kort Nyt
2 RETTEN RUNDT # 6 | LEDER<br />
Fem år eFter reFormen<br />
I juni 2006 vedtog Folketinget den st<strong>ø</strong>rste samlede struktur- og<br />
indholdsreform af landets domstole siden 1919. Her godt fem år senere<br />
er reformerne gennemf<strong>ø</strong>rt, og det er naturligt at g<strong>ø</strong>re status<br />
og kaste blikket på de næste fem år.<br />
I dag bliver der i landets domstole<br />
behandlet flere sager end nogensinde<br />
f<strong>ø</strong>r. Antallet af verserende sager falder<br />
i byretterne, og sagsbehandlingstiderne<br />
er på vej ned for både straffesager og<br />
fogedsager. De civile sager skulle gerne<br />
f<strong>ø</strong>lge efter i den kommende tid.<br />
Det går altså godt for Danmarks<br />
Domstole. Men der er også udfordringer.<br />
Tilgangen af sager til byretterne ligger<br />
fortsat cirka 25 procent over niveauet for<br />
fem år siden, og sagsbehandlingstiderne<br />
er fortsat for lange. Sagerne vokser<br />
i omfang og kompleksitet <strong>med</strong> færre<br />
tilståelser og flere proceduresp<strong>ø</strong>rgsmål.<br />
Også i landsretterne og i H<strong>ø</strong>jesteret er<br />
det vanskeligt at indfri forventningen om<br />
markant lavere sagsbehandlingstider.<br />
<strong>Domstolene</strong>s <strong>ø</strong>konomi for 2012 og<br />
frem skal forhandles i det nye folketing.<br />
Det er svære tider, og det er op til regering<br />
og folketing at fastlægge de <strong>ø</strong>kono-<br />
INDHOLD<br />
For syg til at arbejde eller ej............................ 3-5<br />
Generation sYg ........................................ 6-7<br />
<strong>På</strong> <strong>ø</strong>-<strong>hop</strong> <strong>med</strong> <strong>retten</strong>.................................. 8-13<br />
Overvågning og superretssale ........................ 14-17<br />
Mere taler<strong>ø</strong>r end forkvinde ............................ 18-21<br />
JFS fra A til Z ....................................... 22-25<br />
Intern udveksling: <strong>På</strong> den anden side af bordet ......... 26-27<br />
Hvad betyder de skærpede udvisningsregler?. ......... 28-31<br />
Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-35<br />
miske rammer for domstolene. <strong>Domstolene</strong><br />
håber på en politisk flerårsaftale<br />
<strong>med</strong> stabile rammer, som alt andet lige<br />
giver bedre mulighed for planlægning og<br />
god ressourceudnyttelse. Med uændrede<br />
bevillinger vil domstolene kunne levere<br />
kortere sagsbehandlingstider til gavn for<br />
borgerne og retssikkerheden. Med et markant<br />
fald i bevillingerne vil det ikke være<br />
muligt at nå de samme resultater, og<br />
der vil i så fald være behov for en tydelig<br />
justering af de politiske forventninger til<br />
domstolenes sagsbehandlingstider.<br />
Danmarks Domstole er meget effektive<br />
i internationale sammenligninger.<br />
Vi foretager l<strong>ø</strong>bende effektiviseringer<br />
<strong>med</strong> LEAN og ny teknologi for at holde<br />
trit <strong>med</strong> sagsmængden og den <strong>ø</strong>gede<br />
kompleksitet. Det vil vi fortsat g<strong>ø</strong>re<br />
fremover. Men retssikkerheden afhænger<br />
af kvaliteten, og tempoet kan ikke bare<br />
skrues op år for år. Vejen til reel effekti-<br />
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. december 2011.<br />
Forsiden: Færgen mellem Svendborg og Ær<strong>ø</strong><br />
Foto: Jasper Calberg, Mirakelpfoto, 3XN, Daniel Stamph<strong>ø</strong>j Jespersen,<br />
Institut for Menneskerettigheder og Justitsministeriet<br />
Illustration s. 3-7: Solveig Agerbak<br />
Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet<br />
og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.<br />
Udgivet af:<br />
Domstolsstyrelsen<br />
Store Kongensgade 1-3<br />
1264 K<strong>ø</strong>benhavn K<br />
Telefon 70 10 33 22<br />
Telefax 70 10 44 55<br />
visering går over en <strong>ø</strong>get digitalisering og<br />
egentlige reformer, der letter domstolenes<br />
sagsgange.<br />
Domstolsreformen har snart været<br />
i kraft i fem år. Måske er det tid at give<br />
instans- og indholdsreformerne et<br />
eftersyn for at se, om de fungerer, som<br />
de skal. Det kan også være en anledning<br />
til at overveje, om der uden skade for<br />
retssikkerheden kan skabes forenklinger<br />
og reelle lettelser i domstolenes hverdag.<br />
<strong>Domstolene</strong> deltager gerne i en nytænkning,<br />
der gavner borgerne gennem kortere<br />
sagsbehandlingstider, h<strong>ø</strong>jere kvalitet og<br />
endnu mere effektive domstole.<br />
Adam Wolf, Direkt<strong>ø</strong>r<br />
Ansvarlig iflg.<strong>med</strong>ieansvarsloven: Direkt<strong>ø</strong>r Adam Wolf<br />
Redakt<strong>ø</strong>r: Louise Hagemann<br />
Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg<br />
Erichsen, Retten i Hiller<strong>ø</strong>d, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, EllenBusck Porsbo,<br />
Østre Landsret<br />
Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk<br />
Oplag 3.150
FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | RETTEN RUNDT # 7 3<br />
For syg til at<br />
arbejde<br />
eller ej?<br />
I <strong>ø</strong>konomisk trange tider er der god grund til at se på, hvordan man får mest muligt ud af sine ressourcer.<br />
Her ligger det lige for at pr<strong>ø</strong>ve at bringe sygefraværet ned. Men årsagerne til h<strong>ø</strong>jt sygefravær<br />
kan være mange, og der er ikke en enkel l<strong>ø</strong>sning på, hvordan det bedst gribes an.<br />
Af studenter<strong>med</strong>hjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen<br />
I 2007 indf<strong>ø</strong>rte man i domstolene tidsregistreringssystemet Timesag,<br />
som gjorde det nemt for alle retter at registrere og sammenligne<br />
<strong>med</strong>arbejdernes sygefravær. Det er også en mulighed,<br />
man har benyttet sig af ved Retten i Næstved, hvor administrationschef<br />
Inge B. Bonde undrer sig over, at man bliver ved at ligge<br />
over retternes gennemsnit.<br />
”For at være ærlig så synes jeg, det er mærkeligt. Der er ikke<br />
noget, der tyder på, at vores <strong>med</strong>arbejdere har et dårligere helbred<br />
end andre, og vi har et godt arbejdsmilj<strong>ø</strong>. Tallene fortæller<br />
os kun, at sygefraværet er h<strong>ø</strong>jt – ikke hvorfor,” siger hun.<br />
Retten i Næstved har derfor nu tilmeldt sig et projekt ledet af<br />
Personalestyrelsen, hvor otte offentlige arbejdspladser er blevet<br />
udvalgt til at indsamle erfaringer om årsagerne til h<strong>ø</strong>jt sygefravær,<br />
og til hvordan man kan nedbringe det. Inge B. Bonde glæder<br />
sig til at få inspiration udefra og understreger samtidig, at det<br />
også er et signal fra ledelsens side om, at man prioriterer emnet<br />
h<strong>ø</strong>jt.<br />
Deltidsrask?<br />
Men Retten i Næstved er ikke den eneste der har været n<strong>ø</strong>dt til<br />
at sætte fokus på sygefravær. Sidste år lå 18 ud af 24 byretter<br />
over statens gennemsnit på 8,8 årlige sygefraværsdage per<br />
<strong>med</strong>arbejder. En af dem er Retten i Glostrup, hvor man har taget<br />
et opg<strong>ø</strong>r <strong>med</strong> mantraet om, at ”hvis man er syg, er man syg”.<br />
”Folk er sjældent 100 procent uarbejdsdygtige, når de er syge,”<br />
fortæller administrationschef Karin Viktorius, der har haft gode<br />
resultater <strong>med</strong> at tænke i fleksibilitet og deltidsraskmeldinger.<br />
For langtidssyges vedkommende – for eksempel en <strong>med</strong>arbejder,<br />
der har været igennem en knæoperation – kan l<strong>ø</strong>sningen være, at<br />
en kollega eller afdelingsleder henter og bringer vedkommende<br />
til arbejde. En anden <strong>med</strong>arbejder, der er syg <strong>med</strong> stress, kan<br />
måske begynde at arbejde lidt i andre afdelinger <strong>med</strong> mindre<br />
belastende arbejdsopgaver – eller bare komme ind og drikke en<br />
kop kaffe engang imellem.<br />
”Det er ikke altid bedst for folk at ligge syge derhjemme.<br />
Mange vil jo egentlig gerne holde kontakten til arbejdspladsen og<br />
har været glade for at tage en snak <strong>med</strong> mig eller afdelingslederen<br />
om, i hvilket omfang de kan overskue at arbejde. <strong>På</strong> baggrund<br />
af den samtale finder vi så ud af noget,” fortæller hun.<br />
Også i forhold til korttidssygemeldinger synes Inge B. Bonde<br />
fra Retten i Næstved, det kan være en fordel at tænke nyt.<br />
”En <strong>med</strong>arbejder, der har influenza, skal naturligvis bare blive<br />
hjemme, men en, der eksempelvis melder sig syg om morgenen<br />
<strong>med</strong> hovedpine eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad<br />
formiddagen og måske enten arbejde derhjemme eller komme<br />
herind om eftermiddagen,” siger hun.
4 RETTEN RUNDT # 7 | FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ<br />
Jo mindre ansvar, jo mere syg<br />
Erfaringsmæssigt er der en sammenhæng mellem sygefravær<br />
og trivsel, men domstolenes trivselsunders<strong>ø</strong>gelse i 2010 viste en<br />
generel fremgang på alle parametre i forhold til samme unders<strong>ø</strong>gelse<br />
i 2008, uden at det af den grund f<strong>ø</strong>rte til et tilsvarende<br />
fald i det samlede sygefravær. Der er derfor grund til at se på<br />
andre årsager.<br />
”En <strong>med</strong>arbejder, der har influenza, skal naturligvis<br />
bare blive hjemme, men en, der eksempelvis<br />
melder sig syg om morgenen <strong>med</strong> hovedpine<br />
eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad<br />
formiddagen.”<br />
Karen Viktorius, administrationschef ved Retten i Glostrup<br />
I Retten i Kolding er det lykkedes gennem en fokuseret indsats<br />
at nedbringe sygefraværet. I 2007 lå man over retternes gennemsnit,<br />
og tre år efter i 2010 lå man helt nede under statens<br />
gennemsnit. Administrationschef Birgitte Andersen peger blandt<br />
I 2010 lå 18 ud af 24 byretter over statens<br />
gennemsnit på 8,8 sygefraværsdage.<br />
Domstolststyrelsen vil fremover iværksætte<br />
forskellige initiattiver for at få sygefraværet<br />
ned. Blandt andet skal de retter, der har<br />
et sygefravær over statens gennemsnit,<br />
indsende handlingsplaner for nedbringelse<br />
af sygefraværet.<br />
andet på, at der fra ledelsens side er meldt klart ud, at man <strong>ø</strong>nsker<br />
at nedbringe sygefraværet, og sygefraværsstatistikker bliver<br />
jævnligt offentliggjort, så alle <strong>med</strong>arbejdere kan f<strong>ø</strong>lge <strong>med</strong> i, om<br />
tallene går op eller ned. Derudover er alle afdelingsledere blevet<br />
uddannet i at holde sygefraværssamtaler.<br />
Men der blev taget fat i et bestemt m<strong>ø</strong>nster i statistikkerne: At<br />
sygefraværet var st<strong>ø</strong>rst, hvor ansvaret var mindst. Dommere og<br />
jurister var for eksempel langt mindre syge end kontorpersonalet.<br />
”Jeg tror, det hænger sammen <strong>med</strong>, at der kan være dage,<br />
hvor man er på vippen til at være syg, og hvis man ved, at der<br />
er andre, der kan tage over, så er man måske mere tilb<strong>ø</strong>jelig til<br />
at blive hjemme. Vi har derfor talt meget om, at vi er en gruppe,<br />
og folk skal tænke på sig selv som en del af en helhed. Retten<br />
fungerer bedst, når alle l<strong>ø</strong>fter i flok, og ud fra det perspektiv er<br />
alle <strong>med</strong>arbejdere vigtige,” påpeger Birgitte Andersen.<br />
I forhold til hvad der kan veje tungt, når man er midt imellem<br />
at være syg og rask, ser Inge B. Bonde fra Næstved også en mulig<br />
forklaring i, at der <strong>med</strong> reformen i 2007 pludselig var mange<br />
<strong>med</strong>arbejdere, der fik langt til arbejde. Og hvis man f<strong>ø</strong>r kun boede<br />
fem minutter væk, var det nemmere at tage på arbejde og så ellers<br />
cykle hjem, hvis man fik det værre. Nu hvor mange har op til
en times transport til og fra arbejde, kan det være dét, der afg<strong>ø</strong>r,<br />
at man bliver hjemme i stedet. Hun understreger dog, at det kun<br />
er en personlig teori.<br />
Det gode eksempel<br />
Men hvad <strong>med</strong> de flinke b<strong>ø</strong>rn i klassen? Retten i Hj<strong>ø</strong>rring har konsekvent<br />
haft et lavt sygefravær i de sidste fire år, og administrationschef<br />
Michael Lund peger på, at håndteringen af sammenlægningen<br />
i 2007 kan have noget at sige i den forbindelse.<br />
”Et lavt sygefravær kan selvf<strong>ø</strong>lgelig være en arbejdskultur,<br />
der er fulgt <strong>med</strong> fra de mindre kontorer fra f<strong>ø</strong>r reformen til det<br />
”nye” Retten i Hj<strong>ø</strong>rring. Men jeg tror også, vores afdelingsledelse<br />
har været god til at fastholde et fællesskab og en team spirit,<br />
hvor den enkelte kan se effekten af sit arbejde og sin rolle i det<br />
store hele. Stordriftsfaktoren ved de sammenlagte retter kan<br />
godt få et negativt fortegn i forhold til sygefravær, hvis ikke der<br />
holdes fokus på den enkeltes rolle,” siger han.<br />
<strong>På</strong> trods af det nuværende lave sygefravær holder Retten i<br />
Hj<strong>ø</strong>rring fast i en regelmæssig opf<strong>ø</strong>lgning på sygefraværet, da<br />
det hurtigt kan ændre sig. Helt konkret er der eksempelvis lavet<br />
klare regler for, hvordan man sygemelder sig, hvor en sms til en<br />
kollega ikke er godt nok.<br />
”Man skal ringe til sin nærmeste leder eller en anden chef for<br />
at sikre, at sygemeldingen bliver registreret ordentligt. Derudover<br />
bliver der sendt en mail ud til hele huset om, hvem der er<br />
syg. Det er ikke for at hænge nogen ud, men bare så alle ved, at<br />
Domstolsstyrelsen vil iværksætte forskellige initiativer for at nedbringe sygefraværet.<br />
Blandt andet:<br />
• De retter, som har et sygefravær, der ligger over statens<br />
gennemsnit, skal indsende handlingsplaner for nedbringelse<br />
af fraværet til styrelsen senest den 1. oktober<br />
2011.<br />
• <strong>På</strong> seminarer i september 2011, vil alle afdelingsledere,<br />
funktionschefer, administrationschefer og sekretariatschefer<br />
blive undervist i den gode sygefraværshåndtering.<br />
FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | RETTEN RUNDT # 7 5<br />
personen ikke er til at få fat i den dag. Måske har de ting i sig selv<br />
en præventiv virkning,” fortæller Michael Lund.<br />
Sæt ind mod klatfravær<br />
Sygefraværet ved domstolene har siden 2007 ligget stabilt<br />
omkring 10-11 dage om året per <strong>med</strong>arbejder, og det er især en<br />
stigning i korttidsfraværet (fravær under 30 dage), der er årsag<br />
til det h<strong>ø</strong>je sygefravær. Netop korttidsfraværet ved man, at det er<br />
muligt at nedbringe <strong>med</strong> forskellige initiativer, og if<strong>ø</strong>lge direkt<strong>ø</strong>r<br />
i Domstolsstyrelsen Adam Wolf vil indsatsen på området fortsat<br />
være h<strong>ø</strong>jt prioriteret.<br />
”Vores målsætning er i f<strong>ø</strong>rste omgang at komme ned på statens<br />
gennemsnit, men naturligvis <strong>ø</strong>nsker vi også at komme ned<br />
under det på længere sigt. Vi har brug for alle vores ressourcer<br />
til at l<strong>ø</strong>fte opgaverne,” siger han.<br />
Indsatsen skal fokusere på at g<strong>ø</strong>re det nemmere for<br />
<strong>med</strong>arbejdere at arbejde i det omfang, de er i stand til, i stedet<br />
for at operere <strong>med</strong> at man enten er helt rask eller helt syg.<br />
Derudover skal der også fremover sættes fokus på den enkeltes<br />
arbejdsglæde og bidrag til fællesskabet. Samtidig er der en klar<br />
holdning fra ledelsens side om, at man ikke tolererer pjæk.<br />
”Vi er en stor organisation, og vi kan desværre ikke lukke<br />
<strong>ø</strong>jnene for, at nogle få <strong>med</strong>arbejdere kan udnytte det, hvis der er<br />
en l<strong>ø</strong>s holdning til sygefravær. Vi skal derfor både s<strong>ø</strong>rge for, at<br />
folk har lyst til at komme på arbejde, og at det ikke er for nemt at<br />
blive væk,” slutter han.<br />
• Styrelsen vil udvikle og udbrede en skabelon, som retterne<br />
kan anvende til systematisk at f<strong>ø</strong>lge udviklingen<br />
i det lokale sygefravær og kommunikere statistikken til<br />
mellemlederne og eventuelt <strong>med</strong>arbejderne ved <strong>retten</strong>.<br />
• Styrelsen vil udgive et idékatalog, hvor bedste praksis<br />
til nedbringelse af sygefravær fremgår. Bedste praksis<br />
vil blive indsamlet fra de ni retter, som allerede har et<br />
lavere sygefravær end staten, samt fra andre statslige<br />
arbejdspladser, som har haft held <strong>med</strong> at nedbringe<br />
sygefraværet.
6 RETTEN RUNDT # 7 | GENERATION SYG<br />
GENERATION<br />
SYG<br />
En ny unders<strong>ø</strong>gelse fra Persona- er forsket ret meget indenfor, og det er Hvornår er man syg?<br />
lestyrelsen viser, at sygefravæ- derfor svært at sige noget definitivt om Den omtalte aldersgruppe er den, der<br />
ret blandt de yngre <strong>med</strong>arbej- årsagen til de unges h<strong>ø</strong>je sygefravær. også kaldes Generation Y. De er vokset<br />
dere i staten er steget markant Men problemet skal tages alvorligt, op <strong>med</strong> internettet, fjernsyn på værelset,<br />
inden for de sidste par år. Det og derfor er de unges sygefravær et af mærket<strong>ø</strong>j, og mange har været ”curling-<br />
er også en tendens, der afspejles<br />
inden for domstolene.<br />
de områder, som Personalestyrelsens<br />
nyoprettede sygefraværstaskforce, vil<br />
unders<strong>ø</strong>ge nærmere.<br />
b<strong>ø</strong>rn”, som har fået alle forhindringer<br />
ryddet af vejen af omsorgsfulde forældre<br />
og pædagoger.<br />
Af studenter<strong>med</strong>hjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen ”Inden for et par år kommer vi til at Ulrik Schultz Brix er ph.d. og Country<br />
opleve mangel på arbejdskraft, når de Manager i SHL Danmark, der beskæftiger<br />
Traditionelt stiger sygefraværet, jo ældre store årgange går på pension, og små sig <strong>med</strong> erhvervspsykologi, rekruttering<br />
<strong>med</strong>arbejdere bliver. De 20-29-årige har årgange kommer ind i stedet. Et generelt og <strong>med</strong>arbejdsudvikling. Han mener, at<br />
derfor altid været en gruppe, der var <strong>med</strong> stigende sygefravær vil være <strong>med</strong> til at man skal passe på <strong>med</strong> at skære alle<br />
til at trække gennemsnittet ned. Men forværre den situation, og når det så oven over én kam, men en af forklaringerne på<br />
en ny, foruroligende tendens viser, at de i k<strong>ø</strong>bet er de unge, der er exceptionelt denne gruppes h<strong>ø</strong>je sygefravær kunne<br />
yngre <strong>med</strong>arbejdere i dag trækker gen- meget syge, er det et dobbelt problem. være, at de unge oprigtigt f<strong>ø</strong>ler sig for<br />
nemsnittet op. Siden 2002 er sygefra- Det kan potentielt blive rigtig dyrt for syge til at arbejde, hvis de ikke er helt på<br />
været blandt den gruppe (ansat i staten) samfundet,” siger hun.<br />
toppen og eksempelvis har ondt i halsen.<br />
steget <strong>med</strong> 51 procent.<br />
Tendensen ser man blandt ansatte i ”Måske har Generation Y ikke helt<br />
Det er en type sygefravær <strong>med</strong> an- kommunerne og i det private erhvervsliv fundet ud af, hvornår man egentlig er syg.<br />
dre årsager, end man normalt ser. Derfor – og ikke mindst i domstolene. Hvor det De er ikke ligesom tidligere generationer<br />
skal de også håndteres anderledes. gennemsnitlige sygefravær for retterne i opdraget <strong>med</strong>, at man går på arbejde,<br />
Sp<strong>ø</strong>rgsmålet er bare hvordan.<br />
2010 lå på 11 dage om året per <strong>med</strong>ar- indtil man ikke kan stå op. Tværtimod.<br />
If<strong>ø</strong>lge chefkonsulent i Personalestybejder, lå de 20-29-åriges på 12,7 dage Når der så på de fleste arbejdspladser<br />
relsens Center for HR og Ledelse Birgitte årligt. Heraf udgjorde korttidsfraværet er en kultur, hvor man lægger det op til<br />
H<strong>ø</strong>fde er det et nyt fænomen, der ikke (fravær under 30 dage) cirka 80 procent. folk selv at vurdere, om de er syge, så
liver det heller ikke defineret dér. Mange<br />
ledere har svært ved at tage fat i emnet<br />
af frygt for at mistænkeligg<strong>ø</strong>re nogen,”<br />
fortæller han.<br />
Ingen syge <strong>med</strong>arbejdere her<br />
Hos Retten i Kolding kan man genkende<br />
tendensen <strong>med</strong>, at yngre <strong>med</strong>arbejdere<br />
har et andet forhold til det at lægge sig<br />
syg, for eksempel <strong>med</strong> almindelig hovedpine<br />
som årsag. Sidste år valgte administrationschef<br />
Birgitte Andersen derfor at<br />
tage emnet op <strong>med</strong> eleverne.<br />
”Jeg bad den elevansvarlige vise<br />
dem statistikkerne i forhold til de andre<br />
aldersgrupper og sp<strong>ø</strong>rge, hvorfor de var<br />
så meget mere syge end andre? Det overraskede<br />
dem faktisk, at det forholdt sig<br />
sådan, og det var lidt af en <strong>ø</strong>jenåbner for<br />
dem at se det sort på hvidt. Siden da har<br />
vi set et fald i deres fravær,” siger hun.<br />
Hos Retten i Helsing<strong>ø</strong>r har man også<br />
oplevet problemet <strong>med</strong> h<strong>ø</strong>jt sygefravær<br />
blandt de yngre <strong>med</strong>arbejdere, og det har<br />
fået administrationschef Henning Petersen<br />
til nu at tage det op ved ansættelsessamtalerne<br />
<strong>med</strong> elever.<br />
”Måske har Generation Y ikke<br />
helt fundet ud af, hvornår man<br />
egentlig er syg. De er ikke som<br />
tidligere generationer opdraget<br />
<strong>med</strong>, at man går på arbejde,<br />
indtil man ikke kan stå op.”<br />
”Jeg siger <strong>med</strong> et smil og et glimt i <strong>ø</strong>jet,<br />
at syge <strong>med</strong>arbejdere vil vi ikke have her<br />
ved <strong>retten</strong>. Folk forstår godt, hvad jeg<br />
mener, og når folk vitterlig er syge, er<br />
det selvf<strong>ø</strong>lgelig også i orden. Men jeg er<br />
simpelthen n<strong>ø</strong>dt til at g<strong>ø</strong>re det tydeligt, at<br />
der er en klar holdning fra ledelsens side<br />
til det her. Lige efter reformen havde vi<br />
fire elever, der var fraværende konstant,<br />
og det skabte stor irritation, og der blev<br />
brugt mange ressourcer på det. Det gik ud<br />
over den generelle trivsel, og vi var derfor<br />
n<strong>ø</strong>dt til at g<strong>ø</strong>re noget for at ændre det,”<br />
fortæller han.<br />
Mere dialog og feedback<br />
If<strong>ø</strong>lge Ulrik Schultz Brix har Generation Y<br />
oplevet stor fleksibilitet i deres liv og har<br />
derfor et st<strong>ø</strong>rre behov for faste rammer<br />
end tidligere generationer. Men det er<br />
også en gruppe, der er mere styret af lyst<br />
til arbejdet end pligt. Sidste års trivselsunders<strong>ø</strong>gelse<br />
i domstolene viste, at de<br />
0-29-åriges motivation og tilfredshed i<br />
arbejdet lå lavere end andre aldersgruppers,<br />
og det kan måske kædes sammen<br />
<strong>med</strong> det h<strong>ø</strong>je sygefravær.<br />
Selvom det umiddelbart er nemmere<br />
for en arbejdsplads at få nye <strong>med</strong>arbej-<br />
GENERATION SYG | RETTEN RUNDT # 7 7<br />
Normalt stiger sygefraværet, jo ældre<br />
man bliver. Men en ny tendens viser,<br />
at de yngre trækker statistikken op.<br />
Siden 2002 er sygefraværet blandt<br />
20-29-årige statsansatte steget <strong>med</strong><br />
51 procent.<br />
dere til at rette ind under de eksisterende<br />
rammer, minder Ulrik Schultz Brix om,<br />
at Generation Y er en utrolig ressourcestærk<br />
gruppe, og at der er meget at<br />
hente ved at komme dem lidt i m<strong>ø</strong>de.<br />
”De er vant til ofte at blive bekræftet i<br />
det, de g<strong>ø</strong>r, og har behov for regelmæssig<br />
feedback på deres præstation. Den årlige<br />
<strong>med</strong>arbejderudviklingssamtale er ikke<br />
tilstrækkelig for deres vedkommende.<br />
Derudover reagerer Generation Y meget<br />
positivt på at arbejde i grupperelaterede<br />
processer og forpligte hinanden derigennem,”<br />
råder han.
8 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN
PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 9<br />
<strong>På</strong><br />
<strong>ø</strong>-<strong>hop</strong><br />
MED RETTEN<br />
En adgangsvej mellem to villaer i et ellers idyllisk<br />
hj<strong>ø</strong>rne af Ær<strong>ø</strong> skulle besigtiges. Det fik Retten i<br />
Svendborg til at rykke retsm<strong>ø</strong>det ud af retsbygningen<br />
og ud på en nedlagt skole på den lille <strong>ø</strong><br />
for at yde en god service. Retten Rundt rejste<br />
<strong>med</strong>, da retsassessor Anette Fogh trodsede vand<br />
og færgekaffe for at sætte <strong>retten</strong> på Ær<strong>ø</strong>.<br />
Af freelancejournalist Sigrid Rasmussen<br />
Tonefaldet er venligt, syngende og fynsk. Ved færgelejet i<br />
Svendborg stiger chauff<strong>ø</strong>rerne ud af bilerne for at slå en sludder<br />
af <strong>med</strong> sidemanden. Solen rammer kajen og får denne morgen<br />
til at ligne en kliche fra en Morten Korch-film – selvf<strong>ø</strong>lgelig <strong>med</strong><br />
k<strong>ø</strong>ret<strong>ø</strong>jer af en lidt mere moderne slags.<br />
Anette Fogh, konstitueret retsassessor ved Retten i Svendborg,<br />
er frisk, selvom klokken ikke engang er syv. Hun har arbejdet<br />
hele weekenden på sit nedlagte landbrug og er parat til en ny uge.<br />
Det beskidte arbejdst<strong>ø</strong>j er skiftet ud <strong>med</strong> noget mere elegant.<br />
Nederdel og jakke i m<strong>ø</strong>rkeblåt og en nystr<strong>ø</strong>get skjorte. I den ene<br />
hånd har Anette Fogh en stilren sort mappe-taske; i den anden en<br />
lærredstaske <strong>med</strong> en stor tiger på.<br />
Til daglig bruger Anette Fogh sin tid på sit kontor og i retslokaler,<br />
men i dag skal hun ud på en meget anderledes opgave.<br />
En ekstra service<br />
Kontor og retslokale er skiftet ud <strong>med</strong> en rejse til Ær<strong>ø</strong> for at<br />
holde retsm<strong>ø</strong>de og besigtige en adgangsvej mellem to villaer,
10 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN<br />
som to naboer ikke kan enes om. Med domstolsreformen i 2007<br />
blev de såkaldte rejsedommere afskaffet. Når det er det mest<br />
hensigtsmæssige, kan <strong>retten</strong> dog stadig sættes uden for de officielle<br />
retsbygninger og bitingssteder. Det står nemlig i retsplejelovens<br />
paragraf 13, at <strong>retten</strong> kan sættes uden for retsbygningen,<br />
når der er behov.<br />
”Det er individuelle sk<strong>ø</strong>n over, hvornår det er hensigtsmæssigt<br />
at yde den ekstra service. I denne her situation, hvor vi har to<br />
lokale advokater samt et lokalt vidne, og alle parter bor på Ær<strong>ø</strong>,<br />
så er det ikke hensigtsmæssigt, at alle de mennesker rejser til<br />
Svendborg, når jeg nu alligevel skal derud og besigtige vejen,”<br />
forklarer Anette Fogh.<br />
”Det er typisk i hegnssager eller andre typer af sager, hvor vi<br />
alligevel skal ud og kigge,” tilf<strong>ø</strong>jer hun.<br />
Godt nok kan en sk<strong>ø</strong>nsmand vurdere de tekniske detaljer,<br />
men nogle gange er det n<strong>ø</strong>dvendigt for en dommer at se <strong>med</strong><br />
sine egne <strong>ø</strong>jne.<br />
”Sk<strong>ø</strong>nsmanden kan måle, hvor h<strong>ø</strong>j en hæk er, men han kan<br />
ikke vurdere, i hvilken grad den generer en borger,” siger hun.<br />
Stokroser, piber og ren idyl<br />
Det er f<strong>ø</strong>rste gang, siden Anette Fogh var barn, at hun er på den<br />
lille <strong>ø</strong> vest for Langeland og Fyn.<br />
Man k<strong>ø</strong>rer på færgen uden at k<strong>ø</strong>be billet. Billetkontroll<strong>ø</strong>ren<br />
kommer f<strong>ø</strong>rst senere, men til gengæld kan han huske alle.<br />
Da færgen futter af sted, sætter vi os i cafeteriet og bestiller<br />
kulsort færgekaffe. Godt halvanden time senere glider vi ind i<br />
Ær<strong>ø</strong><br />
Ær<strong>ø</strong> ligger omgivet af Fyn,<br />
Langeland og Als og Slesvig-<br />
Holsten mod syd. Der bor<br />
knap 7.000 mennesker på<br />
den lille <strong>ø</strong>, f<strong>ø</strong>rst og fremmest<br />
i de tre havnebyer Marstal,<br />
Ær<strong>ø</strong>sk<strong>ø</strong>bing og S<strong>ø</strong>by.<br />
havnen i Ær<strong>ø</strong>sk<strong>ø</strong>bing, og Anettes lille r<strong>ø</strong>de bil sætter snuden<br />
mod hovedbyen Marstal.<br />
”Her er fantastisk,” udbryder Anette Fogh helt spontant, og<br />
det er svært ikke at give hende ret. Gr<strong>ø</strong>nne marker, k<strong>ø</strong>er og blåt,<br />
blåt vand til alle sider.<br />
I Marstal bliver gaderne snævre, som vi nærmer os den<br />
gamle havn, og stokroser pryder de farverige facader. K<strong>ø</strong>bmanden<br />
annoncerer <strong>med</strong> tobak og piber. Vi ankommer til en lille r<strong>ø</strong>d<br />
bygning, der tidligere har været skole og kommunekontor, og<br />
som ikke er mindre idyllisk end de <strong>ø</strong>vrige omgivelser.<br />
”Vi sætter ofte <strong>retten</strong> i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi g<strong>ø</strong>r<br />
det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne<br />
sås tvivl om vores habilitet.”<br />
En kvinde stikker hovedet ud af et kontor i stueetagen.<br />
”Skal I op i retssalen?” sp<strong>ø</strong>rger hun og peger over mod hovedindgangen<br />
og forklarer, at vi bare skal gå ad trappen. Rygtet<br />
om, at en dommer er kommet til byen, har vist spredt sig.<br />
Den usynlige dommerkappe<br />
Væggene er gule <strong>med</strong> lysegr<strong>ø</strong>nne striber i trappeopgangen. De<br />
stridende parter venter i et lokale <strong>med</strong> masser af computere og<br />
fuglekvidder fra de åbne vinduer. De har selv været <strong>med</strong> til at<br />
stille bordene op som en hestesko omkring katederet, hvor dommeren<br />
skal sidde.<br />
<strong>På</strong> den ene side sidder sags<strong>ø</strong>ger: et ægtepar fra K<strong>ø</strong>benhavn,<br />
der nyder deres otium på <strong>ø</strong>en. Hun har gråt hår og let sommert<strong>ø</strong>j.<br />
Han er i hvid skjorte og hornbriller. <strong>På</strong> den anden side sidder
sags<strong>ø</strong>gte: Der er tale om to br<strong>ø</strong>dre, men blot den ene er m<strong>ø</strong>dt op,<br />
og snakken går livligt på tværs af lokalet.<br />
”Hvordan gik rejsen?”<br />
”Hvilken færge kom I <strong>med</strong>?”<br />
Der bliver spurgt nysgerrigt til dommeren, mens hun tager sin<br />
frakke af og pakker en lille computer ud af sin taske.<br />
”Vi sætter ofte <strong>retten</strong> i nedlagte skoler eller rådhuse.<br />
Vi g<strong>ø</strong>r det meget sjældent på et advokatkontor,<br />
for der må ikke kunne sås tvivl om vores<br />
habilitet.”<br />
Anette Fogh, konstitueret retsassesor ved Retten i Svendborg<br />
Anette Fogh hyggesnakker, men samtidig er det som om, hun<br />
tager en imaginær dommerkappe på. Hun er stadig venlig og<br />
smilende, men hun griner lidt mindre, og hendes stemme bliver<br />
mere myndig.<br />
”Vi er godt nok lidt foran tidsplanen, men skal vi ikke bare gå i<br />
gang?” sp<strong>ø</strong>rger Anette Fogh.<br />
Der bliver nikket.<br />
”Jeg kan sige til jer alle, at I ikke har pligt til at udtale jer, men<br />
hvis I vælger at g<strong>ø</strong>re det, skal det være sandt.”<br />
Sp<strong>ø</strong>rgsmålet om et hul<br />
Advokaterne fremlægger anklageskrifterne. Ægteparret har s<strong>ø</strong>gt<br />
PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 11<br />
Hvornår rejser <strong>retten</strong>?<br />
Ved domstolsreformen blev rejsedommerne<br />
afskaffet. Til gengæld indf<strong>ø</strong>rte man en række<br />
bitingsteder og afdelingskontorer, hvor domstolene<br />
har en forpligtelse til at ekspedere<br />
en række specifikt definerede sager.<br />
Retterne kan så i <strong>ø</strong>vrigt vælge at rejse<br />
ud og f<strong>ø</strong>re sager lokalt, når det giver mening.<br />
Det kan være for at spare tid, for at yde en<br />
god service eller i situationer, hvor parterne<br />
ikke har mulig for fysisk at komme i retterne.<br />
I 2010 blev der registreret omkring<br />
12.000 foged- og strafferetsm<strong>ø</strong>der uden for<br />
hovedtingsteder på bitingsteder, afdelingskontorer<br />
eller ved ”rullende retsm<strong>ø</strong>der.”<br />
Tallet kan være st<strong>ø</strong>rre, da det ikke altid<br />
registreres, når <strong>retten</strong> rykker ud af de vante<br />
rammer.<br />
hævd på en alternativ indgangsvej til deres hus, som går gennem<br />
naboen, sags<strong>ø</strong>gtes, grund. De <strong>ø</strong>nsker at få genetableret et hul i<br />
en havemur, der tidligere fandtes, men som for knap 20 år siden<br />
er muret til af sags<strong>ø</strong>gtes far. årsagen er, at vejen, der f<strong>ø</strong>rer op<br />
til villaens hovedindgang, ligger ud til vandet og fra tid til anden<br />
bliver oversv<strong>ø</strong>mmet. Derfor har hullet i muren været brugt som<br />
indgang, når vejen langs vandet ikke har været farbar.<br />
Sp<strong>ø</strong>rgsmålet om hullet har aldrig været en åben konflikt, da<br />
sags<strong>ø</strong>gte hele tiden har været indstillet på, at ægteparret havde<br />
en personlig tilladelse til at gå ind over grunden i tilfælde af oversv<strong>ø</strong>mmelse.<br />
”Og det er vi meget taknemmelige over,” forsikrer manden<br />
<strong>med</strong> hornbrillerne.<br />
Ægteparret frygter dog, at en fremtidig nabo ikke vil være så<br />
venlig. Sags<strong>ø</strong>gtes far, derimod, har muret muren til af frygt for, at<br />
ægteparret skulle sælge, og ejendommen ville blive en udlejningsejendom<br />
<strong>med</strong> et rend af mennesker.<br />
Dårlig samvittighed<br />
Der bliver hevet kort og tegninger frem, og sagens parter må<br />
flere gange op til katederet for at udpege de tidligere adgangsvejes<br />
placeringer.<br />
”Det her er sags<strong>ø</strong>gers ejendom, og her er sags<strong>ø</strong>gtes, og her<br />
l<strong>ø</strong>ber vejen.”<br />
Den ene advokat fremlægger sagen.<br />
”Den oprindelige adgangsvej l<strong>ø</strong>b så her ved den stiplede linje.”<br />
Anette klaprer på tastaturet, mens sags<strong>ø</strong>ger fortæller:
12 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN<br />
Kort om Anette Fogh<br />
”Det ringede på d<strong>ø</strong>ren, og naboen stod i d<strong>ø</strong>ren og sagde, at han<br />
havde dårlig samvittighed, fordi han havde muret en adgangsvej<br />
til, fordi huset - og det var også sandt på det tidspunkt - skulle<br />
bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke have et rend af<br />
turister. Derfor tilb<strong>ø</strong>d han os at benytte os af at gå over ejendommens<br />
have, når det var n<strong>ø</strong>dvendigt. Det har vi så gjort, når vi har<br />
haft behov for det.”<br />
”Det ringede på d<strong>ø</strong>ren, og naboen stod i d<strong>ø</strong>ren og<br />
sagde, at han havde dårlig samvittighed, fordi han<br />
havde muret en adgangsvej til, fordi huset skulle<br />
bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke<br />
have et rend af turister.”<br />
Nu er sags<strong>ø</strong>ger blevet opmærksom på en 20-årsregel, der har<br />
gjort det presserende at s<strong>ø</strong>ge om hævd. Reglen slår nemlig fast,<br />
at man kan vinde hævd, hvis en adgangsvej har været brugt<br />
regelmæssigt inden for de seneste 20 år.<br />
Sags<strong>ø</strong>gte bliver bedt om at huske, hvordan hullet mellem de<br />
to huse blev brugt, da han var barn.<br />
”Jeg kan ikke huske, hvor ofte det var. Jeg var der på ferie få<br />
uger om året, og der rendte vi ind og fik pandekager,” mindes han.<br />
Anette Fogh er konstitueret funktionschef ved<br />
<strong>retten</strong> i Svendborg. Hun kommer fra advokatverdenen,<br />
hvor hun havde speciale i selskabs- og<br />
erhvervsret.<br />
Siden fik hun mulighed for at arbejde som konstitueret<br />
dommer i Lands<strong>retten</strong>, og herfra s<strong>ø</strong>gte<br />
hun ind som dommerfuldmægtig i Odense.<br />
Anette Fogh har to b<strong>ø</strong>rn og bor mellem Odense<br />
og Svendborg.<br />
Sags<strong>ø</strong>ger<br />
Syn for sagen<br />
If<strong>ø</strong>lge Anette Foghs tidsplan er det tid til at besigtige grunden.<br />
Ær<strong>ø</strong> er Danmarks Florida, får vi forklaret på vej derud. Her flytter<br />
pensionister til for at nyde deres otium. Villaerne langs vandet er<br />
da også prangende, og mange har tilbygninger, nymalede facader<br />
og velholdte haver.<br />
Vi k<strong>ø</strong>rer ned ad den omstridte villavej, hvor de to ejendomme<br />
ligger for enden, smukt ned til vandet. Den ene har en spartansk<br />
have, hvor ægteparret har blomster i alle regnbuens farver og<br />
en arkitekttegnet veranda. Vi ser muren, der adskiller de to, og<br />
får udpeget, hvor hullet engang var, og får set Strandvejen, der<br />
ganske rigtigt ligger faretruende tæt ved vandet.<br />
<strong>På</strong> den anden side af gaden vinker en dame i en blomstret<br />
kjole.<br />
”Vi ses senere,” råber hun, da hun er vidne i sagen og senere<br />
kommer forbi det midlertidige retslokale.<br />
Den ene advokat sp<strong>ø</strong>rger, om vi ikke bliver fristede af at flytte<br />
til Ær<strong>ø</strong>, og det er svært at svare nej til.<br />
Et vidne på cykel<br />
Tilbage i den midlertidige retsbygning kommer vidnet cyklende.<br />
Hun har gået i skole i lokalerne, så hun kender udmærket vejen.<br />
Det er dog f<strong>ø</strong>rste gang, at hun kommer som vidne.<br />
”Det er mit gamle klasseværelse. Det er jo ligesom at være til<br />
eksamen,” griner hun.
”Du er jo så vidne i dag, så der er ikke noget gr<strong>ø</strong>nt bord og lige<br />
meget hvad, så består du,” svarer Anette Fogh og får salen til at<br />
grine.<br />
Vidnet skal markere på et bilag, hvor hun husker, adgangsvejen<br />
gik, og hun husker, at den gik gennem den nuværende have<br />
i et hul i hækken omkring 1950. Da hun kom tilbage i 1970, var<br />
adgangsvejen ændret fra et hul i hækken til et hul i muren.<br />
Den ene part i sagen begynder at hjælpe vidnet på vej.<br />
”Nu må vi lige lade vidnet forklare sig selv,” siger Anette Fogh.<br />
Efter vidnet har afsluttet sin forklaring, er det advokaternes tur<br />
til at overbevise dommeren om, at deres part har ret. Derefter er<br />
retsm<strong>ø</strong>det slut, og parterne må vente tålmodigt på Anette Foghs<br />
beslutning.<br />
Hun pakker sin computer sammen og siger pænt farvel til<br />
parterne. Der er ikke nogen færge, der sejler <strong>med</strong> det samme,<br />
så vi beslutter os for at spise frokost på den lille restaurant ved<br />
havnen. En ordentlig tallerken <strong>med</strong> blåmuslinger og hvidl<strong>ø</strong>gspeber<br />
bliver stillet foran os, og det f<strong>ø</strong>les en del bedre end de kogte<br />
p<strong>ø</strong>lser på færgen.<br />
”Det er interessant at komme ud at se noget nyt, selvom det<br />
selvf<strong>ø</strong>lgelig tager længere tid, end det ville g<strong>ø</strong>re, hvis de bare kom<br />
til Svendborg, men jeg synes da, det er det værd,” siger Anette<br />
Fogh eftertænksomt.<br />
Efter endt frokost stiger <strong>retten</strong> igen på færgen. Den t<strong>ø</strong>ffer<br />
lige så langsomt af sted, mens Anette Fogh igen skribler l<strong>ø</strong>s på<br />
PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 13<br />
”Det er interessant at komme ud og se noget nyt,<br />
selvom det selvf<strong>ø</strong>lgelig tager længere tid, end det<br />
ville g<strong>ø</strong>re, hvis de bare kom til Svendborg, men<br />
jeg synes da, det er det værd.”<br />
Anette Fogh<br />
sin computer for at få orden i sine noter efter retsm<strong>ø</strong>det. Ved<br />
f<strong>ø</strong>rste <strong>ø</strong>jekast syntes sagen enkel, men hun skal alligevel holde<br />
tungen lige i munden. Færgen sejler ind på Langeland, og vi k<strong>ø</strong>rer<br />
videre. Tavse og trætte efter en lang dag på <strong>ø</strong>-<strong>hop</strong> <strong>med</strong> <strong>retten</strong>.<br />
Anette Fogh endte <strong>med</strong> at give sags<strong>ø</strong>gte <strong>med</strong>hold. Hun vurderede,<br />
at vidnegrundlagdet var for spinkelt til at vinde hævd på<br />
adgangsvejen.
14 RETTEN RUNDT # 7 | OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE<br />
oVerVÅGNING<br />
oG SUperreTSSaLe<br />
Flere og flere retter opsætter overvågningskameraer og g<strong>ø</strong>r i det hele taget mere for at sikre deres<br />
bygninger. Samtidig lyder en af flere anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, at to<br />
retssale på landsplan indrettes specielt til de helt store sager. Sikkerhed ved domstolene er blevet et<br />
varmt emne, og retterne i Horsens og Glostrup deler ud af deres erfaringer.<br />
Af fuldmægtig Rasmus Nielsen, Domstolsstyrelsen<br />
”Samfundsudviklingen de senere år har<br />
<strong>med</strong>f<strong>ø</strong>rt en vis forråelse i det kriminelle<br />
milj<strong>ø</strong>.”<br />
Sådan lyder en passage i redeg<strong>ø</strong>relsen<br />
’Sikkerhed i retsbygninger’, der i april<br />
2010 blev fremlagt af en arbejdsgruppe<br />
under Justitsministeriet. Både byretterne,<br />
de overordnede retter og Domstolsstyrelsen<br />
havde repræsentanter i arbejdsgruppen.<br />
Arbejdet mundede blandt andet ud i<br />
en række anbefalinger til, hvordan retterne<br />
kan stå imod denne mere og mere rå<br />
virkelighed, vel at mærke uden at det går<br />
ud over åbenheden i det danske retsvæsen.<br />
Øget sikkerhed kan måske ligefrem<br />
være midlet til at sikre åbenheden.<br />
”Den eneste måde, hvorpå vi på længere<br />
sigt kan bevare den åbenhed, der er <strong>med</strong><br />
til at sikre h<strong>ø</strong>j tillid til domstolene, er ved<br />
at indf<strong>ø</strong>re nogle diskrete sikkerhedsforanstaltninger,<br />
som er tilstrækkelige til at<br />
opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau ved<br />
retterne,” konkluderer S<strong>ø</strong>ren Axelsen,<br />
retspræsident ved K<strong>ø</strong>benhavns Byret og<br />
<strong>med</strong>lem af arbejdsgruppen under Justitsministeriet.<br />
Overvågning anbefales<br />
En af anbefalingerne i redeg<strong>ø</strong>relsen er<br />
at sætte overvågningskameraer op. De<br />
formodes at have en præventiv effekt og<br />
samtidig at skabe tryghed. Optagelser<br />
kan desuden være en hjælp i politiets<br />
opklaringsarbejde.<br />
Retten i Horsens var blandt de f<strong>ø</strong>rste<br />
retter til at indf<strong>ø</strong>re kameraovervågning. I<br />
september 2007 tog Retten i Horsens sin<br />
nye retsbygning i brug, og der<strong>med</strong> havde<br />
retskredsreformen sat sit tydelige fingeraftryk<br />
på den <strong>ø</strong>stjyske by. Desværre viste<br />
nogle hærværksepisoder snart, at andre<br />
kræfter havde lyst til at sætte et mere<br />
kedeligt fingeraftryk på selve bygningen.<br />
Ikke lang tid efter indflytning blev glashovedd<strong>ø</strong>ren<br />
sprængt i stykker af et st<strong>ø</strong>rre<br />
kanonslag. Og ved en anden lejlighed kort<br />
efter blev et vejskilt kastet igennem ruden<br />
ind til fællessekretariatets storrumskon-
Særskilte adgange til<br />
retssale for dommere<br />
tor. Begge episoder fandt sted uden for<br />
<strong>retten</strong>s almindelige åbningstid.<br />
”Bygningens ene side vender ud mod<br />
et område, der ikke er særligt befærdet.<br />
Det giver lidt for gode betingelser for at<br />
ud<strong>ø</strong>ve hærværk, og derfor blev det besluttet,<br />
at der måtte g<strong>ø</strong>res noget,” fortæller<br />
administrationschefen ved Retten i<br />
Horsens, Hans Henrik Pedersen.<br />
Som konsekvens af det ud<strong>ø</strong>vede<br />
hærværk satte man i 2008 overvågningskameraer<br />
op på bygningens facade.<br />
”Det er mit klare indtryk, at kameraerne<br />
har haft den <strong>ø</strong>nskede præventive<br />
effekt. I de to og et halvt år jeg har været<br />
ved <strong>retten</strong>, har der ikke været flere af de<br />
mere alvorlige episoder. To gange har<br />
vi fået <strong>ø</strong>delagt ruder ved stenkast, men<br />
den seneste episode var for halvandet<br />
år siden. Det er altså stilnet meget af,”<br />
fortæller Hans Henrik Pedersen.<br />
Alarmknapper giver tryghed<br />
”Jeg tror, at der tidligere har været en<br />
f<strong>ø</strong>lelse af utryghed blandt <strong>med</strong>arbejderne<br />
på grund af hærværksepisoderne. Men<br />
<strong>med</strong> de tiltag, vi har gjort, har vi fået bugt<br />
<strong>med</strong> det problem. Mit indtryk generelt er,<br />
at folk er trygge. Der er ro i huset. Også<br />
under de st<strong>ø</strong>rre sager,” konstaterer Hans<br />
Henrik Pedersen.<br />
Retten i Horsens har taget flere skridt<br />
for at nå målet om trygge rammer for<br />
alle. Vinduer er blevet sikret bedre – også<br />
sådan at det ikke er muligt at kigge ind<br />
på f<strong>ø</strong>lsomme steder, og et antal mobile<br />
Håndscanner<br />
Venterum for<br />
bange vidner<br />
alarmknapper ligger klar i informationen<br />
til at blive taget <strong>med</strong> i m<strong>ø</strong>delokalerne.<br />
”Vi har endnu ikke haft dem i brug, og<br />
forhåbentlig bliver det aldrig n<strong>ø</strong>dvendigt.<br />
Men skulle et retsm<strong>ø</strong>de en dag udvikle sig<br />
uheldigt i for eksempel foged<strong>retten</strong>, så<br />
vil man <strong>med</strong> alarmknappen hurtigt kunne<br />
tilkalde vores retsbetjent. Retsbetjenten<br />
håndterer også en masse daglige funktioner<br />
i <strong>retten</strong> og har sin plads i informationen.<br />
Hans synlighed er <strong>med</strong> til at skabe<br />
tryghed – både for ansatte og brugere,”<br />
konstaterer Hans Henrik Pedersen.<br />
Reform gav nye muligheder<br />
Da 82 byretter blev til 24 i forbindelse<br />
<strong>med</strong> retskredsreformen i januar 2007,<br />
”Jeg tror, at der tidligere har<br />
været en f<strong>ø</strong>lelse af utryghed<br />
blandt <strong>med</strong>arbejderne på grund<br />
af hærværksepisoderne. Men<br />
<strong>med</strong> de tiltag, vi har gjort, har<br />
vi fået bugt <strong>med</strong> det problem.”<br />
Hans Henrik Pedersen,<br />
administrationschef ved Retten i Horsens<br />
åbnede det op for, at brikkerne i puslespillet<br />
kunne kastes op i luften og lægges<br />
igen på en ny og smartere måde. Alle<br />
fuldt ombyggede eller nye retsbygninger<br />
har fået zoneinddeling. Der betyder, at<br />
der er et område i bygningen, hvor der<br />
kun er adgang for ansatte, og hvor de<br />
OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE | RETTEN RUNDT # 7 15<br />
Metaldetektor<br />
har deres kontorer. Reformen har også<br />
givet mulighed for at indf<strong>ø</strong>re blandt andet<br />
venterum for bange vidner, sluseadgang<br />
til bygningen for politiet, venterum til<br />
arrestanter og særskilte adgange til retssale<br />
for dommere.<br />
”Det har helt klart givet mere tryghed<br />
<strong>med</strong> zoneinddelingen. Og også at dommere,<br />
domsmænd og nævninger kommer ind<br />
i retssalen ad andre d<strong>ø</strong>re end publikum.<br />
Det er en stor sikkerhedsmæssig fordel,”<br />
fortæller Hans Henrik Pedersen.<br />
Penge til <strong>ø</strong>get sikkerhed<br />
Fra vinteren 2010/2011 havde alle retter<br />
mulighed for at s<strong>ø</strong>ge Domstolsstyrelsen<br />
om tilskud fra en pulje <strong>ø</strong>remærket til<br />
sikkerhedsforbedringer. Man besluttede<br />
selv lokalt, hvilke tiltag der bedst kunne<br />
forbedre sikkerheden i den konkrete<br />
retsbygning.<br />
”Med blandt andet midler fra sikkerhedspuljen<br />
har vi lavet flere investeringer.<br />
Vi har på baggrund af de gode erfaringer<br />
for eksempel valgt at udvide vores<br />
kameraovervågning til udvalgte offentlige<br />
områder indend<strong>ø</strong>rs. Vi har også k<strong>ø</strong>bt både<br />
en mobil metaldetektor og en håndscanner.<br />
Det er udstyr, som vi nu har mulighed<br />
for at stille til rådighed for politiet. Det er<br />
ikke vores egne <strong>med</strong>arbejdere, der betjener<br />
metaldetektoren og håndscanneren,”<br />
forklarer Hans Henrik Pedersen.<br />
Metaldetektorer, alarmknapper og<br />
overvågning kan lyde som en voldsom<br />
oprustning og som noget, der risikerer
16 RETTEN RUNDT # 7 | OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE<br />
Sluseadgang til<br />
bygningen for<br />
politiet<br />
Sikre vinduer<br />
at ændre selve indtrykket af en åben ret,<br />
der byder offentligheden indenfor. Men<br />
if<strong>ø</strong>lge Hans Henrik Pedersen har Retten i<br />
Horsens stadig åbne d<strong>ø</strong>re:<br />
”P.t. har vi et passende sikkerhedsniveau,<br />
givet at samfundet ser ud, som det<br />
g<strong>ø</strong>r. Og vi går bestemt ikke på kompromis<br />
<strong>med</strong> åbenhed og retssikkerhed. Metaldetektoren<br />
står heller ikke synligt fremme<br />
hele tiden. Den tages kun frem, når det er<br />
aftalt <strong>med</strong> politiet. I Horsens bes<strong>ø</strong>ger man<br />
en åben ret.”<br />
Superretssale til kategori 3-sager<br />
Ud over overvågning anbefaler arbejdsgruppen<br />
under Justitsministeriet i sin<br />
redeg<strong>ø</strong>relse også, at to retssale på<br />
landsplan opgraderes permanent til de<br />
særligt sikkerhedstunge sager. De kaldes<br />
’kategori 3-sager’. Det drejer sig for<br />
eksempel om h<strong>ø</strong>jt profilerede terrorsager,<br />
hvor politiet må sætte massivt ind for at<br />
h<strong>ø</strong>jne sikkerhedsniveauet.<br />
I de aktuelle finanslovsforhandlinger<br />
arbejdes der på at skaffe midler til at<br />
kunne f<strong>ø</strong>re arbejdsgruppens anbefaling<br />
om to sikre retssale ud i livet.<br />
Glostrup kender de store sager<br />
Retten i Glostrup er en af kandidaterne til<br />
Alarmknapper<br />
Venterum til<br />
arrestanter<br />
at få opgraderet en retssal til afvikling af<br />
kategori 3-sager.<br />
Netop i disse dage afvikles den store<br />
rockersag ved Retten i Glostrup. 16 personer<br />
er tiltalt for blandt andet seks drabsfors<strong>ø</strong>g<br />
under den såkaldte bandekrig i<br />
K<strong>ø</strong>benhavn. Men det er ikke nyt for Retten<br />
i Glostrup at pr<strong>ø</strong>ve kræfter <strong>med</strong> de store,<br />
sikkerhedstunge sager. For tre år siden<br />
lagde <strong>retten</strong> hus til ’Glasvejssagen’, hvor<br />
to mænd stod tiltalt for at planlægge et<br />
terrorangreb.<br />
”Dengang var en sag <strong>med</strong> så stort<br />
et sikkerhedsopbud nyt og lidt overvældende<br />
for os, og politiet styrede det hele.<br />
Nu tre år senere har vi også en viden og<br />
erfaring på området. Det drager vi nytte<br />
af, og vi kan mere aktivt arbejde sammen<br />
<strong>med</strong> politiet og byde ind <strong>med</strong> ideer,”<br />
fortæller Lene Pedersen, der er kontorfuldmægtig<br />
ved Retten i Glostrup. Alt,<br />
Retssale til særligt<br />
sikkerhedstunge<br />
sager<br />
hvad der handler om koordinering, aftaler<br />
og kommunikation <strong>med</strong> politiet i de store<br />
sager, går gennem Lene Pedersen.<br />
”Hver morgen starter jeg <strong>med</strong> at tale<br />
<strong>med</strong> indsatslederne hos politiet. Vi koordinerer<br />
og tilrettelægger alt det praktiske<br />
for dagen og vender eventuelle problemer<br />
sammen,” fortæller Lene Pedersen.<br />
”Den almindelige borger, der kommer til <strong>retten</strong>, vil nok bemærke,<br />
at der er en del politi til stede, når vi har de store sager. Men<br />
borgerne m<strong>ø</strong>des stadig af en åben ret. Vi har for eksempel også<br />
skoleklasser på bes<strong>ø</strong>g, mens rockersagen k<strong>ø</strong>rer.”<br />
Lene Pedersen, kontorfuldmægtig ved Retten i Glostrup<br />
Det kan være en fordel, at så mange<br />
af de store sager afvikles i den samme<br />
retsbygning. Politiet lærer både bygningen<br />
og omgivelserne at kende, og <strong>retten</strong>s <strong>med</strong>arbejdere<br />
får erfaring <strong>med</strong>, hvordan det er<br />
at have sin gang i en ret, hvor sikkerheden<br />
til tider sættes på allerh<strong>ø</strong>jeste niveau.<br />
”Da vi havde Glasvejssagen, blev der<br />
stillet en metaldetektor op ved hovedindgangen,<br />
som alle skulle igennem. Og<br />
alle skulle vise gyldigt id – selv retspræsidenten.<br />
Gårdspladsen blev også spærret<br />
af <strong>med</strong> store cementblokke. Det gav da
Zoneinddeling<br />
Ved Retten i Horsens har man<br />
i 2008 sat overvågningskameraer<br />
op på <strong>retten</strong>s facade for at<br />
forebygge hærværk. Seneste<br />
tiltag er overvågning af udvalgte<br />
områder indend<strong>ø</strong>rs. Sikkerhed ved<br />
domstolene er for alvor kommet<br />
på dagsordenen.<br />
Kameraovervågning<br />
irritationsmomenter for de ansatte og<br />
<strong>retten</strong>s brugere, og der har også været<br />
praktiske problemer. For eksempel havde<br />
posten svært ved at få lov til at aflevere<br />
breve. Den slags koordinerer vi meget<br />
bedre <strong>med</strong> politiet i dag,” fortæller Lene<br />
Pedersen.<br />
Lokaler til låns<br />
Hvis en permanent sikret retssal ved Retten<br />
i Glostrup bliver en realitet, kan store<br />
sager, der skal afvikles af andre retter,<br />
flyttes til lokalerne i Glostrup.<br />
”Det kan selvf<strong>ø</strong>lgelig give nogle udfordringer<br />
at få den lokalemæssige kabale<br />
til at gå op, men ellers er det ikke noget<br />
problem,” fortæller Lene Pedersen.<br />
”Det er ikke unormalt, at sager kan flyttes<br />
på den måde.”<br />
Retten i Glostrup har eksempelvis f<strong>ø</strong>r<br />
udlånt lokaler til Retten på Frederiksberg<br />
og Retten i Roskilde, fordi deres nye retsbygninger<br />
ikke er færdige endnu. Og helt<br />
aktuelt afvikles rockersagen af dommere<br />
fra K<strong>ø</strong>benhavns Byret – i Glostrups lokaler.<br />
Stadig en almindelig hverdag<br />
De store sager kan l<strong>ø</strong>be over længere tid.<br />
Rockersagen er sat til 61 retsdage, hvoraf<br />
der afvikles tre om ugen. Med en pause<br />
henover sommerferien forventes retssagen<br />
der<strong>med</strong> at sætte sit præg på Retten i<br />
Glostrup i et halvt års tid.<br />
”Det er kun de f<strong>ø</strong>rste par dage, at det<br />
hele er lidt spændende, og enkelte f<strong>ø</strong>ler<br />
sig utrygge ved, hvad der nu skal ske.<br />
Hverdagen melder sig hurtigt igen. Og<br />
rockerne opf<strong>ø</strong>rer sig pænt, når de er her.<br />
Det sker kun nogle få gange, at de dukker<br />
talstærkt op på motorcyklerne for lige at<br />
vise flaget. Men vi har ikke beh<strong>ø</strong>vet at ændre<br />
vores daglige arbejdsgange,” fastslår<br />
Lene Pedersen og fortsætter:<br />
”Den almindelige borger, der kommer<br />
til <strong>retten</strong>, vil nok bemærke, at der er en del<br />
politi til stede, når vi har de store sager.<br />
Men borgerne m<strong>ø</strong>des stadig af en åben<br />
ret. Vi har for eksempel også skoleklasser<br />
på bes<strong>ø</strong>g, mens rockersagen k<strong>ø</strong>rer.”<br />
Hvad fremtiden bringer<br />
Lene Pedersen tror, at fremtiden vil<br />
bringe flere af de store sager, hvor sikkerhedsniveauet<br />
skal skrues op. Men hun<br />
er også fortr<strong>ø</strong>stningsfuld.<br />
”Man bliver vant til det. Selv hvis der<br />
går betjente rundt <strong>med</strong> maskingevær. <strong>På</strong><br />
en eller anden måde bliver det hverdag<br />
alligevel. Og vi er godt forberedte. Længe<br />
inden f<strong>ø</strong>rste retsdag har vi haft samtaler<br />
OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE | RETTEN RUNDT # 7 17<br />
og gennemgang af bygningen <strong>med</strong> politiet,”<br />
konkluderer Lene Pedersen.<br />
Det kan være en barsk virkelighed<br />
udenfor, men i Glostrup er man parat til at<br />
m<strong>ø</strong>de den. Og <strong>retten</strong> ser sig selv som en<br />
naturlig kandidat til at få en særligt sikret<br />
retssal, så man er klar, skulle der dukke<br />
en ren kategori 3-sag op i fremtiden.<br />
Det har heldigvis fortsat kun være<br />
n<strong>ø</strong>dvendigt at flytte ganske få sager<br />
af sikkerhedsmæssige hensyn. Og det<br />
generelle billede viser, at retterne har<br />
kerneværdien om åbenhed i h<strong>ø</strong>jsæde, men<br />
samtidig også har <strong>ø</strong>je for, hvor stor en<br />
rolle både tryghed og sikkerhed spiller.
18 RETTEN RUNDT # 7 | MERE TALERØR END FORkVINDE<br />
mere TALERØR<br />
end Forkvinde<br />
<strong>Domstolene</strong>s Tjenestemandsforening har fået ny formand. Eller<br />
nærmere forkvinde. Pia Brostr<strong>ø</strong>m glæder sig til at kæmpe <strong>med</strong>lemmernes<br />
kamp på sin helt egen afdæmpede maner.<br />
Af kommunikations<strong>med</strong>arbejder Louise Hagemann,<br />
Domstolsstyrelsen<br />
Der er ikke store armbevægelser og h<strong>ø</strong>jlydte<br />
slagord i luften, når Pia Brostr<strong>ø</strong>m<br />
taler. Samtalen er rolig, men velovervejet<br />
og tillidsvækkende.<br />
Den 47-årige nye formand for<br />
<strong>Domstolene</strong>s Tjenestemandsforening<br />
går ydmygt til jobbet. Hun vil gerne lære<br />
noget. Men Pia Brostr<strong>ø</strong>m, der til daglig<br />
kan findes i foged<strong>retten</strong> ved K<strong>ø</strong>benhavns<br />
Byret, vil også gerne være <strong>med</strong>, hvor<br />
beslutninger tages, og hvor kampen skal<br />
kæmpes.<br />
”Så længe der er én tjenestemand<br />
tilbage, er der også en, der skal kæmpes<br />
for,” siger hun om sine tanker om foreningen<br />
og formandskabet.<br />
ring til en ven<br />
<strong>Domstolene</strong>s Tjenestemandsforening<br />
er en sammenslutning af administrativt<br />
personale ansat ved Danmarks Domstole,<br />
Justitsministeriets Departement,<br />
Civilretsdirektoratet og Sekretariatet for<br />
retsinformation. I marts 1998 fusionerede<br />
foreningen <strong>med</strong> Dansk Politiforbund, og<br />
senere dannede de sammen <strong>med</strong> Dansk<br />
Kriminalpolitiforening Politiforbundet i<br />
Danmark.<br />
Hele 82 år kan foreningen prale af<br />
at have på bagen, og i alle disse år har<br />
opgaven været at forhandle sig frem til<br />
de bedst mulige l<strong>ø</strong>n- og arbejdsvilkår for<br />
de enkelte <strong>med</strong>lemmer. I den lille folder<br />
”Visioner og mål” kan man læse, at fokusområderne<br />
for de cirka 270 <strong>med</strong>lemmer<br />
er information, dialog, synlighed og<br />
service.<br />
Siden 1998 har Else Dankau fra Retten<br />
i Roskilde styret slagets gang i tjenestemandsforeningen,<br />
men i slutningen af<br />
maj i år blev det, efter seks år som lokal<br />
tillidsrepræsentant og to år i hovedbestyrelsen,<br />
Pia Brostr<strong>ø</strong>ms tur til at overtage<br />
rorpinden.
MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTEN RUNDT # 7 19
20 RETTEN RUNDT # 7 | MERE TALERØR END FORkVINDE<br />
”Det er jo lidt et generationsskifte, der<br />
sker. Men jeg skal lige finde fodfæste, så<br />
jeg er glad for, jeg stadig har Else som<br />
opbakning. Så kan jeg altid ringe til en<br />
ven,” smiler hun.<br />
Bolden er spillet ud til <strong>med</strong>lemmerne<br />
Foreningsarbejdet handler mest af alt om<br />
at blive h<strong>ø</strong>rt if<strong>ø</strong>lge Pia Brostr<strong>ø</strong>m.<br />
”Min ypperste opgave er, at hver<br />
enkelt har det, som de <strong>ø</strong>nsker at have<br />
det,” konstaterer hun. Lidt eftertanke<br />
resulterer dog i en moderation af dette<br />
fornemme ideal.<br />
”Men jeg kan jo ikke sikre alle en<br />
skyh<strong>ø</strong>j l<strong>ø</strong>n og ingen arbejdstid.”<br />
Kommunikationen til <strong>med</strong>lemmerne<br />
skal primært foregå gennem m<strong>ø</strong>der,<br />
nyhedsbreve og hjemmesiden. Men <strong>med</strong>lemmerne<br />
har også fået Pia Brostr<strong>ø</strong>ms<br />
privatnummer, og inden ferien satte ind<br />
for de fleste, r<strong>ø</strong>g en e-mail af sted til<br />
foreningens <strong>med</strong>lemmer for at h<strong>ø</strong>re, om<br />
de havde noget på hjerte.<br />
Det er vigtigt for den nye formand på<br />
den måde at spille bolden ud til <strong>med</strong>lemmerne<br />
og sp<strong>ø</strong>rge, hvad de synes, og om<br />
der skal ændringer på bordet.<br />
”Jeg har ikke som sådan nogen<br />
dagsorden. Det er jo ikke min dagsorden,<br />
der skal promoveres, men <strong>med</strong>lemmernes.<br />
Jeg skal være taler<strong>ø</strong>r og ikke nogen<br />
forkvinde på en piedestal, ” konkluderer<br />
Pia Brostr<strong>ø</strong>m.<br />
DTF – en udd<strong>ø</strong>ende race?<br />
Trods visionerne og værdier i den lille<br />
folder, de 270 <strong>med</strong>lemmer og alle gode<br />
intentioner fra den nye formand er det<br />
dog ingen hemmelighed, at <strong>Domstolene</strong>s<br />
Tjenestemandsforening f<strong>ø</strong>r eller siden har<br />
slået sit sidste slag i bordet.<br />
Tidligere blev man ansat som tjenestemand,<br />
hvis man havde en afg<strong>ø</strong>rende<br />
og uundværlig rolle på sit arbejde og i<br />
samfundet, da tjenestemænd ikke har<br />
mulighed for at strejke. Men da HK opgav<br />
sit strejkekrav, blev det ikke længere<br />
n<strong>ø</strong>dvendigt <strong>med</strong> tjenestemænd, som<br />
på mange måder er dyrere i drift for en<br />
arbejdsplads.<br />
Der kommer altså ikke nye tjenestemænd<br />
til DTF. Til gengæld kommer der<br />
indimellem <strong>med</strong>lemmer, der ikke er ansat<br />
som tjenestemænd.<br />
Men for Pia Brostr<strong>ø</strong>m er det underordnet.<br />
”Det varer længe, inden DTF er forhistorie.<br />
Når jeg bliver 60, er der stadig 50<br />
ansatte, der er yngre end mig. Så længe<br />
der er nogen at repræsentere og noget<br />
at kæmpe for, så eksisterer DTF i bedste<br />
velgående.”<br />
Formanden tænker ikke på den nye<br />
post som en ”sluk og luk”-opgave.<br />
”Det er så langt ude i fremtiden, så<br />
vi kan ikke være bekendt over for vores<br />
<strong>med</strong>lemmer at sige, at vi bare skal k<strong>ø</strong>re,<br />
til vi lukker. Så ville jeg ikke gå ind i det.”
Samarbejde frem for konkurrence<br />
Allerede i dag arbejder DTF sammen <strong>med</strong><br />
HK og deler erfaring frem for at konkurrere<br />
om <strong>med</strong>lemmerne. De problemer,<br />
der kan opstå for kontoransatte, er ofte de<br />
samme, lyder ræsonnementet.<br />
”Vi ved, vi ikke får flere tjenestemænd,<br />
så vi skal i stedet vise, at vi kan samarbejde,”<br />
siger Pia Brostr<strong>ø</strong>m.<br />
Hun mener ikke, at det er sværere for<br />
DTF at komme igennem <strong>med</strong> beslutninger,<br />
fordi det er en mindre forening.<br />
Tværtimod er det vigtigt, at begge foreninger<br />
er repræsenteret.<br />
”Selvom HK er st<strong>ø</strong>rre, er der måske<br />
flere, der ikke siger noget,” overvejer hun.<br />
For Pia Brostr<strong>ø</strong>m er der masser af<br />
fremtid for DTF, der også er <strong>med</strong> i et<br />
europæisk samarbejde.<br />
”Vi eksisterer i hvert fald de næste 20<br />
år, og se bare, hvad der er sket de sidste<br />
20 år.”<br />
Der kan komme store opgaver i den<br />
nære fremtid. Især hvis Danmarks retsforbehold<br />
i EU falder væk, kan det betyde<br />
store ændringer. Der vil komme nye krav<br />
til kontoransattes uddannelsesniveau, og<br />
her hviler en afg<strong>ø</strong>rende udfordring for DTF.<br />
Så hvis man sp<strong>ø</strong>rger Pia Brostr<strong>ø</strong>m, er<br />
der rigelige muligheder for udvikling for<br />
foreningen, hun nu står i spidsen for.<br />
Tisvildeleje, Thailand og tre b<strong>ø</strong>rneb<strong>ø</strong>rn<br />
Den nye formands karriere inden for<br />
domstolene går helt tilbage til 1993 og<br />
dækker både over titler som voksenelev<br />
i foged<strong>retten</strong> i K<strong>ø</strong>benhavn, protokolf<strong>ø</strong>rer,<br />
ansat på notarialkontor og ansat i civil<br />
journalafdeling. Ikke mindst har hun<br />
været <strong>med</strong> til at starte og forme den nye<br />
afdeling for betalingspåkrav ved K<strong>ø</strong>benhavns<br />
Byret i 2004, hvor hun i dag er<br />
teamleder.<br />
”Når man f<strong>ø</strong>rst kommer inden for den<br />
store d<strong>ø</strong>r, bliver man bidt af det,” siger Pia<br />
Brostr<strong>ø</strong>m om arbejdet ved domstolene<br />
og tilf<strong>ø</strong>jer, at hun synes, at domstolsverdenen<br />
er spændende og fyldt <strong>med</strong><br />
muligheder.<br />
Hjemmefronten for Pia Brostr<strong>ø</strong>m kan<br />
findes i Tisvildeleje, hvor hun bor sammen<br />
<strong>med</strong> sin pensionerede ægtemand<br />
– tidligere tjenestemand naturligvis. Der<br />
ledes dog ihærdigt efter tag over hovedet<br />
”Jeg har ikke som sådan<br />
nogen dagsorden. Det er jo ikke<br />
min dagsorden, der skal promoveres,<br />
men <strong>med</strong>–<br />
lemmernes.”<br />
Pia Brostr<strong>ø</strong>m,<br />
formand for <strong>Domstolene</strong>s Tjenestemandsforening<br />
tættere på K<strong>ø</strong>benhavn, da transporttiden<br />
bliver for lang, når man som Pia Brostr<strong>ø</strong>m<br />
er uden k<strong>ø</strong>rekort og i kraft af sin nye rolle<br />
kommer til at lægge endnu flere timer<br />
efter klokken 16.<br />
Helt trist bliver det da heller ikke at<br />
forlade sommerhusområdet i Nordsjælland,<br />
når man kan bryste sig af et sommerhus<br />
et langt mere eksotisk sted, nemlig<br />
Hua Hin i Thailand. Efter 12 år <strong>med</strong><br />
rejser i landet var det lettere at skifte<br />
En hilsen fra den tidligere formand<br />
MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTEN RUNDT # 7 21<br />
Med det kendskab, jeg har til Pia, er jeg overbevist om, at hun har både viljen,<br />
interessen og det mod, som er tvingende n<strong>ø</strong>dvendigt, for at kunne opnå gode<br />
resultater.<br />
Samarbejdet <strong>med</strong> de lokale tillidsrepræsentanter, som på mange måder<br />
er omdrejningspunktet for hele organisationen, er af særdeles stor betydning.<br />
Pia besidder udprægede samarbejdsevner og har jo også god erfaring fra<br />
posten som formand for DTF’s lokalforening i K<strong>ø</strong>benhavns Byret. Det er en<br />
god ballast at starte jobbet på.<br />
Jeg <strong>ø</strong>nsker Pia stort tillykke og god vind <strong>med</strong> arbejdet fremover.<br />
Else Dankau Fischer<br />
hotellet ud <strong>med</strong> et hus, og nu tilbringes<br />
der mange sommertimer her.<br />
Det er dog ikke det eneste, tjenestemændenes<br />
formand får fritiden til at gå <strong>med</strong>. I<br />
en alder af 47 tæller slægtstræet nemlig<br />
allerede hele tre b<strong>ø</strong>rneb<strong>ø</strong>rn på 7, 5 og 1.<br />
Kom og se giraffen<br />
”Når jeg ikke er på denne post mere,<br />
håber jeg, de tænker ’det gjorde hun da<br />
egentlig meget godt’ og ikke ’ godt, vi<br />
slap af <strong>med</strong> hende’,” lyder Pia Brostr<strong>ø</strong>ms<br />
ydmyge refleksioner over målet <strong>med</strong><br />
formandsposten.<br />
Hun håber, at <strong>med</strong>lemmerne f<strong>ø</strong>ler,<br />
at de er blevet h<strong>ø</strong>rt og har fået talt deres<br />
sag godt nok. Så er hun tilfreds.<br />
”Det kan være svært at formidle,<br />
hvem man egentlig er, og hvad man vil.<br />
Men hvis nogen vil se giraffen, finder vi<br />
ud af det,” smiler Pia Brostr<strong>ø</strong>m, inden hun<br />
vender tilbage til det daglige arbejde.<br />
Den nye formand er måske nok af den<br />
stille type, men beslutsomheden er ikke<br />
at tage fejl af. Og er man i tvivl, er giraffen<br />
jo kun et opkald væk.
22 RETTEN RUNDT # 7 | JFS FRA A TIL Z<br />
fra a til Z<br />
JFS? Udrulning? Ny Foged? Hvad betyder al den kryptiske it-slang, og<br />
hvad er JFS egentlig – sådan helt grundlæggende?<br />
Af studenter<strong>med</strong>hjælp Camilla Kæraa og kommunikations<strong>med</strong>arbejder<br />
Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen<br />
Der er nok ikke mange af domstolenes<br />
ansatte, der ikke har h<strong>ø</strong>rt om JFS i den<br />
ene eller anden sammenhæng. Alle ansatte<br />
i domstolene vil f<strong>ø</strong>r eller siden blive<br />
ber<strong>ø</strong>rt af JFS. Men det betyder ikke, at<br />
alle har helt styr på op og ned i projektet,<br />
og måske f<strong>ø</strong>ler nogle, at det er blevet lidt<br />
sent at sp<strong>ø</strong>rge om, hvad de tre bogstaver<br />
rent faktisk dækker over.<br />
Men JFS er et stort og vigtigt projekt,<br />
så derfor kommer Retten Rundt her nærmere<br />
ind på ideen <strong>med</strong> JFS, fremtiden og<br />
hvad der er sket indtil videre.<br />
Helt kort og forsimplet kan man sige,<br />
at JFS er et sagsbehandlingssystem, der<br />
skal digitalisere domstolene. JFS står for<br />
Juridiske FagSystemer.<br />
Men JFS-projektet er ikke kun et<br />
sp<strong>ø</strong>rgsmål om at undgå at bruge så<br />
meget papir; det handler også om at lette<br />
sagsgangene og udnytte de muligheder,<br />
som teknologien giver.<br />
Det endelige mål er at have ét<br />
samlet sagsbehandlingssystem, der kan<br />
håndtere alle sagstyper og bruges af alle<br />
embedstyper. Dette ene sagsbehandlingssystem<br />
skal være i stand til at modtage<br />
og håndtere digitale sager og dokumenter,<br />
beramme retsm<strong>ø</strong>der, udsende forkyndelser<br />
via e-boks og meget mere.<br />
Flere grunde til forandring<br />
”Grundlæggende er formålet <strong>med</strong> JFS at<br />
bringe domstolenes sagsbehandling på<br />
h<strong>ø</strong>jde <strong>med</strong> udviklingen i det omgivende<br />
samfund og der<strong>med</strong> også hos vores<br />
brugere. Vores seneste brugerunders<strong>ø</strong>gelse<br />
fra 2009 viste, at korte sagsbehandlingstider<br />
og digital kommunikation<br />
ubetinget var de to vigtigste <strong>ø</strong>nsker fra<br />
de professionelle brugere til fremtidens<br />
domstole. For mange af de borgere, som<br />
er i direkte kontakt <strong>med</strong> domstolene,<br />
er det også forventningen, at vi på linje<br />
<strong>med</strong> banker, offentlige myndigheder og<br />
flere andre kan håndtere den almindelige
”Grundlæggende er formålet <strong>med</strong> JFS at bringe domstolenes sagsbehandling<br />
på h<strong>ø</strong>jde <strong>med</strong> udviklingen i det omgivende samfund<br />
og der<strong>med</strong> også hos vores brugere. Vores brugerunders<strong>ø</strong>gelse fra<br />
2009 viste, at kortere sagsbehandlingstider og digital kommunikation<br />
ubetinget var de to vigtigste <strong>ø</strong>nsker fra vores professionelle<br />
brugere til fremtidens domstole.”<br />
sagsbehandling digitalt,” forklarer direkt<strong>ø</strong>r<br />
i Domstolsstyrelsen Adam Wolf.<br />
En anden væsentlig årsag til JFS’<br />
tilblivelse er, at domstolenes nuværende<br />
sagsbehandlingssystemer er stærkt<br />
forældede. Systemerne underst<strong>ø</strong>tter de<br />
interne sagsgange, fordi de over mange<br />
år er udviklet til at håndtere stort set alle<br />
situationer, og på den måde er vi i Danmark<br />
faktisk bedre stillet end domstole i<br />
mange nabolande. Men alligevel er det tid<br />
til forandring if<strong>ø</strong>lge Adam Wolf:<br />
”For det f<strong>ø</strong>rste er teknologien forældet<br />
– den er vi tvunget til at udskifte så<br />
hurtigt som muligt.<br />
For det andet går vi ved domstolene<br />
i dag glip af nogle af de gevinster, der<br />
ligger i de nye teknologier. Det drejer sig<br />
om elektronisk udveksling af data og<br />
dokumenter <strong>med</strong> vores brugere, automatiske<br />
opslag i offentlige registre og de<br />
funktioner, som helt automatisk f<strong>ø</strong>lger<br />
<strong>med</strong> moderne standardværkt<strong>ø</strong>jer, som<br />
Det endelige mål er at have ét<br />
samlet sagsbehandlingssystem,<br />
der kan håndtere alle sagstyper<br />
og bruges af alle embedstyper.<br />
mange af vores ansatte er vant til ’hjemmefra’.<br />
De værkt<strong>ø</strong>jer skal vi anvende til<br />
også at g<strong>ø</strong>re de interne arbejdsgange ved<br />
domstolene enklere og mere effektive.”<br />
Samtidig ligger der også en ambition<br />
om på sigt at kunne nedsætte udgifterne<br />
til papir og porto.<br />
Adam Wolf, direkt<strong>ø</strong>r i Domstolsstyrelsen<br />
Aktuelt om sikker mail:<br />
Den 1. oktober er den dag, hvor<br />
alle byretter og S<strong>ø</strong>- og Handels<strong>retten</strong>s<br />
skifteafdeling officielt<br />
begynder at bruge en sikker<br />
mail-forbindelse til såkaldt<br />
”<strong>ø</strong>vrig korrespondance”. Samtidig<br />
ligestilles brugen af mail <strong>med</strong><br />
brugen af telefax. I samarbejde<br />
<strong>med</strong> Advokatsamfundet og<br />
Danske Advokater har Domstolsstyrelsen<br />
arbejdet på at sikre,<br />
at så mange advokatfirmaer<br />
som muligt har downloadet det<br />
n<strong>ø</strong>dvendige certifikat til en sikker<br />
mail-forbindelse, så man er<br />
teknisk i stand til at modtage og<br />
sende sikre mails.<br />
”Vi printer mere end 18 millioner<br />
A4-sider hvert år, og jeg forestiller mig<br />
bestemt ikke, at vi afskaffer alt papir – i<br />
hvert fald ikke de næste mange år. Men<br />
jeg er overbevist om, at mange sagsgange<br />
i den administrative håndtering af sagerne<br />
vil kunne klares papirl<strong>ø</strong>st, og hvis vi i<br />
fremtiden modtager sagerne som elektroniske<br />
overf<strong>ø</strong>rsler fra anklagemyndigheden,<br />
advokaterne og borgerne, så b<strong>ø</strong>r vi<br />
også kunne håndtere en række sagsgange<br />
uden papir. Men der vil fortsat være brug<br />
for papir – ikke mindst i hovedforhandlinger<br />
i civile sager, selvom der også her eksperimenteres<br />
<strong>med</strong> elektronisk håndtering<br />
af store dokumentmængder,” fortæller<br />
Adam Wolf.<br />
JFS FRA A TIL Z | RETTEN RUNDT # 7 23<br />
Ét stort digitalt system<br />
I dag underst<strong>ø</strong>ttes de interne sagsgange<br />
i retterne af domstolenes sagsbehandlingssystemer,<br />
mens al kommunikation<br />
til og fra domstolene som udgangspunkt<br />
foregår på papir, ligesom selve sagen<br />
er en fysisk samling af dokumenter.<br />
Kernen i JFS er, at der kun findes en<br />
elektronisk sag, hvorfra der kan printes<br />
kopier af sagsakter. Det vil sige, at data<br />
og dokumenter automatisk lagres på<br />
den elektroniske sag – uanset om det<br />
er materiale, der modtages elektronisk,<br />
eller materiale, der modtages på papir og<br />
scannes til sagen. <strong>På</strong> samme måde kan<br />
man sende dokumenter elektronisk fra<br />
systemet eller på traditionel vis via print<br />
og postforsendelse.<br />
En anden central pointe er, at JFS-systemet<br />
samler og forenkler anvendelsen<br />
af teknologi, så vi får ét fælles system i<br />
stedet for syv adskilte og lukkede sagssystemer.<br />
Der skal naturligvis stadig være<br />
forskel på sagsgangen i en straffesag og<br />
en civil sag, men de grundlæggende faser<br />
i sagsbehandlingen som modtagelse,<br />
oprettelse, berammelse af retsm<strong>ø</strong>de, afslutning<br />
og afsendelse f<strong>ø</strong>lger den samme<br />
logik og kan underst<strong>ø</strong>ttes af det samme<br />
system. Der<strong>med</strong> bliver det også lettere<br />
for nye <strong>med</strong>arbejdere at bevæge sig fra<br />
den ene funktion til den anden. Systemet<br />
vil også være fælles for alle instanser<br />
i domstolene, og man vil kunne sende<br />
sager elektronisk frem og tilbage mellem<br />
instanserne.<br />
JFS skal også indeholde det, man<br />
kalder system-til-system-integration. Det<br />
vil sige, at det skal kunne tale sammen<br />
<strong>med</strong> andre it-systemer hos eksempelvis
24 RETTEN RUNDT # 7 | JFS FRA A TIL Z<br />
advokatfirmaer eller andre offentlige<br />
instanser. <strong>På</strong> den måde kan man udvikle<br />
funktioner, der g<strong>ø</strong>r, at systemet automatisk<br />
opretter en sag, når sagsmateriale<br />
modtages digitalt fra eksempelvis<br />
anklagemyndigheden, og samtidig kan<br />
det indhente relevante grunddata fra<br />
kriminal-, CPR- eller advokatregistret, når<br />
en sag oprettes.<br />
Systemet skal indeholde en digital<br />
portal kaldet Sagsportalen. Her kan<br />
borgere og professionelle brugere på en<br />
forholdsvis overskuelig måde oprette<br />
nye sager, betale retsafgifter elektronisk,<br />
f<strong>ø</strong>lge deres sag og indsende dokumenter<br />
digitalt, for eksempel stævninger og<br />
svarskrifter.<br />
Mange projekter små<br />
Alt vil ikke ske på én gang. Det er netop<br />
udviklingsprincippet i JFS, at der tages<br />
små skridt for at minimere projektets<br />
risici og skabe en gradvis tilvænning til det<br />
nye system. Derfor vil der også være en<br />
overgangsperiode, hvor der både arbejdes<br />
<strong>med</strong> papirsager og elektroniske sager.<br />
JFS består af mange mindre delprojekter,<br />
der bygges op og gennemf<strong>ø</strong>res<br />
lidt efter lidt. Det er et projekt, der bliver<br />
udviklet l<strong>ø</strong>bende, og som derfor er i stand<br />
til at korrigere kursen i lyset af de erfaringer,<br />
man g<strong>ø</strong>r sig undervejs. . Erfaringen fra<br />
mange st<strong>ø</strong>rre it-projekter er, at det er klogt<br />
tidSlinie<br />
2008<br />
CivilStraffe-projektet afvikles<br />
og bliver i stedet til begyndelsen<br />
på JFS<br />
at kunne justere udviklingsplanerne undervejs,<br />
i takt <strong>med</strong> at teknologien åbner nye<br />
muligheder, loven ændrer sig, eller dele af<br />
systemet viser sig at skulle rettes til.<br />
Tre års tiltag<br />
Det hele startede tilbage i 2008, da<br />
Domstolsstyrelsen måtte erkende, at den<br />
daværende leverand<strong>ø</strong>r af ”civil-straffesystemet”,<br />
et fælles system til behandling<br />
af civil- og straffesager, ikke ville kunne<br />
levere det <strong>ø</strong>nskede system. I stedet kom<br />
JFS <strong>med</strong> samme vision, men <strong>med</strong> en<br />
ny udviklingsstrategi – de små skridts<br />
metode – og en bredere ambition om at<br />
rumme alle instanser og sagsområder.<br />
”Det kan sammenlignes lidt<br />
<strong>med</strong> at bygge et legohus, som<br />
vi har en arkitekttegning til.<br />
Men vi bygger ikke det hele på<br />
én gang. Vi tager et par klodser<br />
ad gangen.”<br />
Ulla Malling, projektchef i Domstolsstyrelsen<br />
I l<strong>ø</strong>bet af 2009 fik alle retter moderniseret<br />
og standardiseret mail og kalender ved<br />
overgangen til Outlook. Det bet<strong>ø</strong>d, at der<br />
blev etableret én kalenderl<strong>ø</strong>sning for alle<br />
<strong>med</strong>arbejdere - et afg<strong>ø</strong>rende skridt for<br />
2009<br />
Mail og kalender flytter<br />
fra DSI til Outlook<br />
integrationen af kalendere i JFS og ikke<br />
mindst muligheden for at benytte ”sikker<br />
mail”.<br />
I 2010 bliver f<strong>ø</strong>rste version af det<br />
elektroniske dokumentarkiv oprettet.<br />
Dette skal videreudvikles og på sigt<br />
fuldstændig erstatte papirarkivet og være<br />
en del af JFS, så eksempelvis processkrifter,<br />
e-mails og andet relevant arkiveres<br />
automatisk. Samtidig er retternes hardware<br />
og netværk blevet opgraderet, så<br />
infrastrukturen er tilstrækkelig robust til<br />
de nye sagsbehandlingssystemer.<br />
I foråret 2011 er et nyt sagsbehandlingssystem<br />
til fogedsager, Ny Foged,<br />
implementeret og i brug ved alle retter.<br />
Ny Foged er ikke en del af JFS, men<br />
systemet indeholder funktioner, som også<br />
vil kunne findes i JFS, og de gennemgående<br />
positive erfaringer fra udrulningen<br />
kan bruges i implementeringen af JFS.<br />
I l<strong>ø</strong>bet af 2011 er flere retter<br />
tyvstartet <strong>med</strong> brugen af ”sikker mail”<br />
– et program, der krypterer afsendte<br />
og modtagne mails. Sikker mail er en<br />
forudsætning for, at dokumenter kan<br />
afsendes og modtages elektronisk uden<br />
at gå på kompromis <strong>med</strong> sikkerheden og<br />
persondatabeskyttelsen i domstolenes<br />
sagsbehandling. Det er f<strong>ø</strong>rst og fremmest<br />
korrespondancen mellem retterne og advokater,<br />
der er i fokus i denne f<strong>ø</strong>rste fase<br />
af den elektroniske kommunikation.<br />
2010<br />
Der åbnes for sikker mail og<br />
f<strong>ø</strong>rste version af et elektronisk<br />
dokumentarkiv.<br />
Fornyelse af hardware, netværk<br />
m.v. forbedrer infrastruktur og<br />
g<strong>ø</strong>r den i stand til at modtage de<br />
nye JFS-systemer
Legohuset tager form<br />
Om ganske få måneder begynder de f<strong>ø</strong>rste<br />
konkrete forandringer at kunne mærkes<br />
i sagsbehandlingen. I januar k<strong>ø</strong>rer et<br />
pilotprojekt i to retter, og efter påske skal<br />
alle retter i gang <strong>med</strong> at implementere<br />
den f<strong>ø</strong>rste version af JFS. Denne version,<br />
som hedder JFS 0.6, ber<strong>ø</strong>rer kun modtagelse,<br />
oprettelse og afsendelse af sager.<br />
Det er som bekendt ét skridt ad gangen.<br />
”Vi har fokus på de grundlæggende<br />
principper i JFS <strong>med</strong> den f<strong>ø</strong>rste udrulning,<br />
for vi skal sikre, at fundamentet er rigtigt,<br />
f<strong>ø</strong>r vi går videre,” fortæller projektchef<br />
Ulla Malling.<br />
”Det kan sammenlignes lidt <strong>med</strong> at<br />
bygge et legohus, som vi har en arkitekttegning<br />
til. Men vi bygger ikke det hele på<br />
én gang. Vi tager et par klodser ad gangen<br />
og lader brugerne afpr<strong>ø</strong>ve det undervejs<br />
for at se, om det fungerer efter hensigten.”<br />
I l<strong>ø</strong>bet af efteråret 2012 forventes<br />
det, at version 0.8 er klar til udrulning.<br />
Det er den ”legoklods”, der underst<strong>ø</strong>tter<br />
berammelse af retsm<strong>ø</strong>der. De resterende<br />
dele af sagsbehandlingen vil indgå i de<br />
efterf<strong>ø</strong>lgende faser af JFS, der endnu ikke<br />
er fastlagt i detaljer.<br />
”Et forsigtigt gæt lyder på, at vi er<br />
helt færdige <strong>med</strong> at implementere JFS i<br />
2014 eller 2015. Men det afhænger både<br />
af <strong>ø</strong>konomiforhandlinger og den tekniske<br />
2011<br />
Ny Foged er ude ved alle retter<br />
Alle byretter bruger ”sikker mail”<br />
til ”<strong>ø</strong>vrig korrespondance”<br />
Uddrag af visionen for<br />
domstolenes IT<br />
• Alle væsentlige samarbejdspartnere<br />
kommunikerer digitalt<br />
<strong>med</strong> domstolene<br />
• Alle domstolenes primære arbejdsgange<br />
håndteres i digitale<br />
sags- og dokumenthåndteringssystemer<br />
• Behandlingen af alle sager,<br />
som alene er karakteriseret<br />
ved registeropslag, foregår<br />
fuldautomatisk<br />
• Ressourceplanlægningen ved<br />
domstolene foregår digitalt<br />
• Der afholdes virtuelle retsm<strong>ø</strong>der,<br />
så parter fra ind- og udland<br />
i en række situationer ikke beh<strong>ø</strong>ver<br />
at befinde sig på samme<br />
lokalitet<br />
• Retsm<strong>ø</strong>der dokumenteres<br />
bedre og mere effektivt ved<br />
hjælp af lyd- og videoværkt<strong>ø</strong>jer<br />
2012<br />
JFS version 0.6 implementeres<br />
ved alle retter<br />
JFS 0.8 f<strong>ø</strong>lger efter i slutningen<br />
af året<br />
JFS FRA A TIL Z | RETTEN RUNDT # 7 25<br />
udvikling af JFS. De såkaldte systemtil-systeml<strong>ø</strong>sninger<br />
kræver også, at for<br />
eksempel advokater og offentlige myndigheder<br />
udvikler og implementerer tilsvarende<br />
systemer, som JFS kan samarbejde<br />
<strong>med</strong>. Vi skal heller ikke glemme, at vores<br />
brugere også skal være klar til at benytte<br />
de digitale l<strong>ø</strong>sninger, vi tilbyder til den tid.<br />
Vi kommer til at f<strong>ø</strong>lge udviklingen og tage<br />
det i små skridt,” fortæller programdirekt<strong>ø</strong>r<br />
i Domstolsstyrelsen Simon Gjedde.<br />
Stor gevinst, stor tålmodighed<br />
JFS er altså et omfattende, tidskrævende<br />
og komplekst projekt. Men gevinsten for<br />
domstolene og domstolenes brugere ved<br />
at digitalisere er enorm, mener direkt<strong>ø</strong>r i<br />
Domstolsstyrelsen Adam Wolf. Alligevel<br />
har han ikke mere travlt <strong>med</strong> at komme til<br />
vejs ende, end at projektet skal gennemf<strong>ø</strong>res<br />
<strong>med</strong> de bedste tekniske l<strong>ø</strong>sninger og<br />
på en måde, så alle kan f<strong>ø</strong>lge <strong>med</strong>.<br />
”JFS-projektet griber dybt ind i retternes<br />
sagsbehandling, og der er tale<br />
om en meget stor omstilling. En af vores<br />
målsætninger er derfor, at overgangen<br />
skal foregå på en måde, som sikrer, at<br />
teknologien er velafpr<strong>ø</strong>vet, og at alle kan<br />
f<strong>ø</strong>lge <strong>med</strong>,” slår han fast.<br />
2014-15<br />
JFS forventes at være færdigimplementeret
26 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET<br />
intern udvekSlinG:<br />
<strong>På</strong> den anden<br />
Side af bordet<br />
Én ting er paragraffer og skriftlig sagsbehandling. En ganske anden er<br />
m<strong>ø</strong>det <strong>med</strong> menneskene bag sagerne. Det erfarede jurist Vita Horneman<br />
allerede efter få dage af sit udvekslingsophold som dommerfuldmægtig.<br />
Af presse<strong>med</strong>arbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen<br />
For Vita Horneman har det været lidt af en omvæltning at<br />
komme fra Datatilsynet til S<strong>ø</strong>- og Handels<strong>retten</strong>s skifteafdeling.<br />
Hvor dagligdagen tidligere var fuld af lovh<strong>ø</strong>ringer, klagesager og<br />
m<strong>ø</strong>der <strong>med</strong> organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder,<br />
sidder hun som dommerfuldmægtig nu direkte over for<br />
borgerne.<br />
”Jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være sjovt at komme<br />
til domstolene og m<strong>ø</strong>de mennesker i stedet for professionelle<br />
parter. At komme over på den anden side af bordet og se tingene<br />
fra en anden synsvinkel end den forvaltningsmæssige,” fortæller<br />
Vita Horneman.<br />
Derfor var den 28-årige jurist heller ikke i tvivl, da muligheden<br />
b<strong>ø</strong>d sig, og hun skiftede pr. 1. august de vante arbejdsopgaver<br />
ud <strong>med</strong> et års virke ved domstolene. Det samme har tre<br />
andre fuldmægtige under Justitsministeriets ressort gjort; to af<br />
dem for et år og to for et halvt år.<br />
De fire er pionerer for den interne udvekslingsordning, der<br />
skal <strong>med</strong>virke til at udbrede kendskabet til Danmarks Domstole<br />
som arbejdsplads og sikre en st<strong>ø</strong>rre interaktion mellem domstolene<br />
og andre juridiske arbejdspladser.<br />
Mulighed for at snuse<br />
Hidtil har eneste mulighed for at pr<strong>ø</strong>ve kræfter <strong>med</strong> arbejdet<br />
som ansat ved domstolene været en konstitution i lands<strong>retten</strong><br />
eller som byretsdommer. Det er et stort skridt at tage, og det har<br />
derfor længe været blandt andre Domstolsstyrelsens <strong>ø</strong>nske at<br />
g<strong>ø</strong>re det muligt for jurister tidligere i karrieren at være tilknyttet<br />
Danmarks Domstole i en periode.<br />
”Vi synes virkelig, at vi har en god arbejdsplads, som vi gerne<br />
vil vise frem. For os handler det også om at udbrede kendskabet<br />
til domstolene for på den måde at skabe tillid og respekt om vores<br />
arbejde og sikre, at de dygtigste jurister får lyst til at s<strong>ø</strong>ge ind<br />
hos os,” siger Gerd Sinding, der er HR-chef i Domstolsstyrelsen.<br />
Selvom ingen ved domstolene endnu har gjort brug af den<br />
nye ordning, er meningen naturligvis, at udvekslingen også skal<br />
gå den anden vej. If<strong>ø</strong>lge Gerd Sinding er behovet dog næppe så<br />
stort, da dommerfuldmægtige i forvejen har mulighed for at få<br />
op til fire års tjenestefri til domstolsrelevant arbejde.<br />
Op af st<strong>ø</strong>vet<br />
Vita Horneman ser blandt andet opholdet som en mulighed for<br />
at blive klogere på, hvilken retning karrieren skal gå i.<br />
”Jeg er tiltalt af det her <strong>med</strong> at træffe afg<strong>ø</strong>relser, og at der<br />
sker noget hele tiden. Og så synes jeg, det er spændende at<br />
m<strong>ø</strong>de mennesker. Det er rigtige mennesker, der kommer ind her,<br />
og man kommer meget tæt på dem. Det er jo ikke noget, man<br />
kan læse sig til, og det giver en ny synsvinkel og en ny faglighed.”<br />
Efter to uger i skifte<strong>retten</strong> fik hun sine egne retsm<strong>ø</strong>der, og<br />
selvom det kan være overvældende at sidde direkte over for en<br />
frustreret skyldner, m<strong>ø</strong>der hun generelt respekt om <strong>retten</strong> og om<br />
domstolene. Det gælder også privat.<br />
”Jeg har aldrig opfattet domstolene som st<strong>ø</strong>vede. Faktisk<br />
er jeg nok kommet lidt op af st<strong>ø</strong>vet! Når jeg fortalte folk, at jeg<br />
arbejdede i Datatilsynet, var de ikke imponerede, men de synes,<br />
at det lyder vældigt spændende at være dommerfuldmægtig,”<br />
siger Vita Horneman.<br />
Sidder på den rigtige side<br />
Foruden retsm<strong>ø</strong>dernes uformelle karakter er den nyudklækkede<br />
dommerfuldmægtig overrasket over byrden af skriftlig sagsbehandling<br />
og det h<strong>ø</strong>je arbejdstempo.<br />
”Der er fuldt booket både formiddag og eftermiddag, og det<br />
går stærkt. Forberedelse er der ikke tid til. Man får trænet evnen<br />
til at skyde fra hoften indimellem. Det er lidt grænseoverskridende,<br />
men bruger man sin sunde fornuft, kan det ikke gå helt galt,”<br />
siger Vita Horneman.<br />
Hun er allerede blevet lun på en karriere ved domstolene:<br />
”Jeg synes, jeg sidder på den rigtige side af bordet. Ikke at<br />
der er noget forkert i at sidde som advokat – det er bare en<br />
anden rolle.”
PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET | RETTEN RUNDT # 7 27<br />
Fakta om udvekslingsordningen<br />
Udvekslingsordningen omfatter aktuelt fuldmægtige<br />
inden for Justitsministeriets område, men det er<br />
planen at <strong>ø</strong>ge antallet af samarbejdspartnere og udvide<br />
ordningen til også at gælde andre myndigheder,<br />
advokatfirmaer m.v.<br />
I <strong>ø</strong>jeblikket har fire jurister ophold som dommerfuldmægtige:<br />
to ved S<strong>ø</strong>- og Handels<strong>retten</strong>, en ved Retten i<br />
Holbæk og en ved Retten på Frederiksberg.<br />
Opholdet strækker sig over et halvt til et helt år og<br />
begrænser sig sædvanligvis til en enkelt afdeling. <strong>På</strong><br />
linje <strong>med</strong> andre dommerfuldmægtige vil man blive<br />
tilbudt relevante kurser undervejs i forl<strong>ø</strong>bet.<br />
Foruden de almindelige krav til dommerfuldmægtige<br />
kræves et par års erfaring, og tilbuddet vil typisk<br />
henvende sig til yngre jurister, der ser udvekslingsopholdet<br />
som en del af et karriereforl<strong>ø</strong>b og en mulighed<br />
for at pr<strong>ø</strong>ve sig selv af og finde en retning.<br />
Ordningen vil l<strong>ø</strong>bende blive evalueret.
28 RETTEN RUNDT # 7 | HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER?<br />
Hvad betyder<br />
de SkærPede<br />
udviSninGS reGler?<br />
Af dr. jur. og direkt<strong>ø</strong>r for Institut for Menneskerettigheder<br />
Jonas Christoffersen<br />
De nye regler for at udvise kriminelle<br />
udlændinge indeholder tre ændringer.<br />
For det f<strong>ø</strong>rste fremgår det nu af<br />
udlændingeloven, at der skal udvises,<br />
<strong>med</strong> mindre udvisning ”<strong>med</strong> sikkerhed”<br />
er i strid <strong>med</strong> Danmarks internationale<br />
forpligtelser. I kraft af l<strong>ø</strong>bende skærpelser<br />
siden 1996 har Danmarks Domstole i<br />
stigende grad måttet anvende de inter-<br />
Inden sommerferien vedtog Folketinget at skærpe reglerne om<br />
udvisning af kriminelle udlændinge. Ændringerne trådte i kraft 1.<br />
juli 2011, og de f<strong>ø</strong>rste sager vil snart nå byretterne.<br />
Dr. jur. Jonas Christoffersen kommer her <strong>med</strong> sit syn på, hvilke<br />
udfordringer dette kan f<strong>ø</strong>re <strong>med</strong> sig.<br />
nationale forpligtelser som målestok<br />
på udvisningsområdet. Men domstolene<br />
står alligevel over for en ny opgave, da<br />
flere udvisningssager i den ”lette” ende<br />
nu skal bed<strong>ø</strong>mmes efter internationale<br />
minimumsstandarder. Desuden må man<br />
forvente, at sikkerhedskravet vil give<br />
anledning til en vis fortolkningstvivl.<br />
For det andet ændres reglerne for<br />
betinget udvisning. Udlændinge, der ikke<br />
er blevet udvist i forbindelse <strong>med</strong> dom for<br />
kriminalitet, skal altid udvises betinget.<br />
For det tredje er kriterierne for udvisning<br />
både tydeliggjort og utydeliggjort. <strong>På</strong><br />
den ene side fremgår det direkte af loven,<br />
at det skal indgå som en skærpende<br />
omstændighed, at gerningen er særligt<br />
planlagt eller led i omfattende kriminalitet.<br />
<strong>På</strong> den anden side fremgår det ikke<br />
direkte af loven, at der skal tages hensyn<br />
til forhold, der taler imod udvisning.<br />
Ny anvendelse af menneskerettigheder<br />
Det principielt nye i de ændrede regler er,<br />
at lovforslaget lægger op til, at de danske<br />
domstole skal anvende menneskerettighederne<br />
på en ny og anderledes måde.<br />
Der er dog umiddelbart ingen, der<br />
på overbevisende måde har påpeget<br />
mærkbare uoverensstemmelser mellem<br />
de danske domstoles og Den Europæiske<br />
Menneskerettighedsdomstols retspraksis,<br />
men alligevel skærper man nu domstolenes<br />
afvejninger. Skærpelsen er ikke
HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER? | RETTEN RUNDT # 7 29<br />
...Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene<br />
skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at<br />
der fremover altid skal ske udvisning, <strong>med</strong>mindre dette<br />
<strong>med</strong> sikkerhed vil være i strid <strong>med</strong> Danmarks inter-<br />
nationale forpligtelser...<br />
begrundet i lovforslaget, men i den politiske<br />
debat blev der henvist til en sag, hvor<br />
Østre Landsret <strong>med</strong> dommerstemmerne<br />
3-3 undlod at udvise en udlænding trods<br />
straf på seks års fængsel. Sagen verserer<br />
i <strong>ø</strong>jeblikket for H<strong>ø</strong>jesteret.<br />
Lovforslaget lægger op til en skærpelse<br />
i form af et nyt krav om ”sikkerhed”<br />
for modstrid <strong>med</strong> internationale forpligtelser,<br />
ligesom lovforslaget opererer <strong>med</strong><br />
en ”klar hovedregel” om udvisning.<br />
Eget fodfæste, men respekt for<br />
menneske<strong>retten</strong><br />
Siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention<br />
(EMRK) blev inkorporeret<br />
i dansk ret i 1992, har det været fast antaget,<br />
at danske domstole skal være tilbageholdende<br />
<strong>med</strong> fortolkningen af EMRK.<br />
<strong>Domstolene</strong> skal have et rimelig sikkert<br />
grundlag for anvendelsen af EMRK.<br />
<strong>På</strong> udvisningsområdet har domstolenes<br />
rolle været udfordret, siden<br />
Folketinget i 1996 vedtog den såkaldte<br />
pusher-lov. Den bet<strong>ø</strong>d, at alle udlændinge,<br />
der blev id<strong>ø</strong>mt frihedsstraf for narkotika-<br />
...Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene<br />
skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete<br />
tilfælde <strong>med</strong> sikkerhed vil være i strid <strong>med</strong> Danmarks<br />
internationale forpligtelser, herunder EU-<strong>retten</strong>. Er dette<br />
ikke tilfældet, skal der ske udvisning...<br />
kriminalitet, skulle udvises, uanset hvilken<br />
straf de fik, og uanset hvor længe de<br />
havde været i Danmark, dog <strong>med</strong> respekt<br />
for menneske<strong>retten</strong>.<br />
Det bet<strong>ø</strong>d kort sagt, at lovgiver<br />
overlod ansvaret for at overholde menneskerettighederne<br />
til anklagemyndigheden<br />
og i sidste ende domstolene, der selv<br />
måtte finde sine f<strong>ø</strong>dder ved anvendelsen<br />
af menneskerettighederne på udvisningsområdet.<br />
Det skete i en lang række retssager<br />
fra 1997 og årene derefter. I ganske<br />
mange sager måtte H<strong>ø</strong>jesteret ændre<br />
landsretternes afg<strong>ø</strong>relser, fordi de var i<br />
strid <strong>med</strong> menneskerettighederne.<br />
Alligevel skal domstolenes afvejninger<br />
<strong>med</strong> de nye regler nu skærpes.<br />
Hvad mener man <strong>med</strong> ”<strong>med</strong> sikkerhed”?<br />
I forbindelse <strong>med</strong> lovforslaget blev der<br />
stillet en række sp<strong>ø</strong>rgsmål til regeringen:<br />
Folketingets udvalg for udlændinge<br />
og integration bad regeringen ”… uddybe,<br />
hvordan domstolene skal forstå begre-<br />
bet, at det ”<strong>med</strong> sikkerhed” skal være i<br />
strid <strong>med</strong> Danmarks internationale forpligtelser.”<br />
Regeringen svarede <strong>med</strong> henvisning<br />
til lovforslaget, at ”den klare hovedregel”<br />
i udvisningssager er, at udlændinge, der<br />
id<strong>ø</strong>mmes frihedsstraf for begået kriminalitet,<br />
udvises, men at de internationale<br />
forpligtelser fortsat skal overholdes.<br />
<strong>Domstolene</strong> skal også ”i tilfælde<br />
af usikkerhed om rækkevidden” af de<br />
internationale forpligtelser ”foretage<br />
en konkret vurdering”, dog stadig under<br />
henvisning til at lovgivers udtrykkelige<br />
<strong>ø</strong>nske er, at ”udvisning skal ske i videst<br />
muligt omfang.”<br />
Sikkerhedskravet bliver altså afgrænset<br />
<strong>med</strong> henvisning til, hvad der er den<br />
klare hovedregel, selv om sp<strong>ø</strong>rgsmålet<br />
går på, hvornår der skal g<strong>ø</strong>res undtagelse<br />
fra hovedreglen.<br />
Udvalget spurgte også, om sikkerhedskravet<br />
betyder, at der kræves en sag<br />
”n<strong>ø</strong>jagtig magen til den sag, den danske<br />
domstol skal afg<strong>ø</strong>re,” eller om der er ”et<br />
rum for, at de danske domstole selv kan
30 RETTEN RUNDT # 7 | HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER?<br />
...Det forudsættes, at domstolene i forbindelse <strong>med</strong><br />
vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager<br />
den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske<br />
Menneskerettighedsdomstol...<br />
...Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager<br />
således være, at udlændinge, der id<strong>ø</strong>mmes<br />
frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning<br />
kan kun undlades, hvis udvisning <strong>med</strong> sikkerhed vil være<br />
i strid <strong>med</strong> Danmarks internationale forpligtelser...<br />
...Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal<br />
overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden<br />
af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage<br />
en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af<br />
Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige<br />
<strong>ø</strong>nske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang...<br />
foretage en fortolkning af de internationale<br />
forpligtelser?”<br />
Svaret l<strong>ø</strong>d, at domstolene skal ”foretage<br />
en konkret vurdering” af, om udvisning<br />
vil være mulig inden for rammerne af<br />
Danmarks internationale forpligtelser.<br />
Det svar må vel nærmest læses som<br />
en afvisning af, at der kræves en sag<br />
”n<strong>ø</strong>jagtig magen til”, ligesom domstolenes<br />
grundlag for at afklare konkret fortolkningstvivl<br />
ikke nærmere præciseres.<br />
Udvalget stillede også sp<strong>ø</strong>rgsmål om,<br />
hvordan domstolene skal forholde sig,<br />
”hvis der ikke er en international praksis,<br />
der giver grundlag for sikre konklusioner?”<br />
Regeringen svarede som tidligere,<br />
at domstolene skal ”foretage en konkret<br />
vurdering.” Dette svar giver stof til eftertanke,<br />
da formodningen vel ellers måtte<br />
være, at hvis der ikke er ”grundlag for<br />
sikre konklusioner”, så er udvisning ikke<br />
”<strong>med</strong> sikkerhed” i strid <strong>med</strong> internationale<br />
forpligtelser.<br />
<strong>Domstolene</strong> skal vurdere konkret<br />
Regeringen har altså hele vejen igen-<br />
nem lovgivningsprocessens skriftlige del<br />
fastholdt, at domstolene som hidtil skal<br />
foretage konkrete vurderinger. Der gives<br />
ikke eksempler på, at domstolene er gået<br />
for vidt, og der er ikke antydninger af, at<br />
domstolene skal ændre kurs.<br />
Under den mundtlige behandling<br />
fastslog ministeren – både i folketingssalen<br />
og i pressen – at domstolene skal<br />
gå til grænsen, og at der er en erkendt<br />
procesrisiko forbundet <strong>med</strong> ændringen.<br />
Taber Danmark sager ved Menneskerettighedsdomstolen,<br />
må man leve <strong>med</strong> det.<br />
Den klare hovedregel f<strong>ø</strong>r og fremover<br />
Regeringen vender gentagne gange<br />
tilbage til lovforslagets passage om, at<br />
den klare hovedregel i udvisningssager<br />
vil være, at udlændinge, der id<strong>ø</strong>mmes frihedsstraf<br />
for begået kriminalitet, udvises.<br />
Dette centrale budskab minder i<br />
bemærkelsesværdig grad om, hvad SRregeringen<br />
forestillede sig ved de f<strong>ø</strong>rste<br />
stramninger i 1996.<br />
I oktober 1996 fremsatte man et<br />
lovforslag indeholdende den § 26, stk. 2,<br />
som har overlevet indtil 30. juni 2010. Den<br />
fastslår, at udvisning i visse tilfælde skal<br />
undlades, i tilfælde af at visse hensyn i<br />
loven ”afg<strong>ø</strong>rende taler derimod.”<br />
I loven henviser man ikke direkte til de<br />
internationale forpligtelser, men i de specielle<br />
bemærkninger til § 26, stk. 2, hedder<br />
det blandt andet, at udlændingens familiemæssige<br />
tilknytning til Danmark m.v.<br />
vil tale mod udvisning, ”i det omfang dette<br />
f<strong>ø</strong>lger af internationale forpligtelser”.<br />
Det er det samme, regeringen siger<br />
nu, bortset fra at det nu står i selve loven<br />
og får tilf<strong>ø</strong>jet et tilsyneladende overfl<strong>ø</strong>digt<br />
”<strong>med</strong> sikkerhed”.<br />
I lovforslaget fra 1996 skrev man<br />
også, hvad der skal være hovedreglen, og<br />
hvad der skal være undtagelsen:<br />
”Baggrunden [for lovændringen] er,<br />
at det <strong>ø</strong>nskes markeret, at undladelse af<br />
udvisning i de i § 22, nr. 4, omhandlede tilfælde<br />
kun undtagelsesvis kan finde sted.<br />
... Narkotikaforbrydelser må anses for at<br />
være en kriminalitet af en sådan grov og<br />
samfundsfarlig karakter, at hensynene<br />
nævnt i den gældende § 26 kun undtagelsesvis<br />
skal tillægges afg<strong>ø</strong>rende betydning<br />
ved en afg<strong>ø</strong>relse om udvisning.”
H<strong>ø</strong>jesteret tager afstand fra ideen om<br />
en hovedregel<br />
Forestillingen i 2011-lovforslaget om en<br />
klar hovedregel er bemærkelsesværdig,<br />
fordi H<strong>ø</strong>jesteret i to domme af 19. maj<br />
1999 netop tager afstand fra hovedregel/<br />
undtagelsestankegangen i lovforslaget<br />
fra 1996:<br />
”For så vidt angår udvisning af udlændinge<br />
som f<strong>ø</strong>lge af kriminalitet indebærer<br />
dette efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols<br />
praksis, at der gælder<br />
et krav om proportionalitet, således at<br />
en udvisning ikke må <strong>med</strong>f<strong>ø</strong>re et indgreb<br />
i den pågældendes privatliv og familieliv,<br />
som ikke står i rimeligt forhold til de formål,<br />
udvisningen skal varetage, og til den<br />
begåede kriminalitet. Lovens § 26, stk. 2,<br />
må herefter forstås i overensstemmelse<br />
<strong>med</strong> artikel 8’s krav om proportionalitet.<br />
I forarbejderne (s. 1018) udtales<br />
vedr<strong>ø</strong>rende § 26, stk. 2, at det <strong>med</strong> denne<br />
bestemmelse »<strong>ø</strong>nskes markeret, at<br />
undladelse af udvisning i de i § 22, nr. 4,<br />
omhandlede tilfælde kun undtagelsesvis<br />
Uddrag af lovforslagets afsnit 2.2, understregning tilf<strong>ø</strong>jet.<br />
”Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene<br />
skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at der<br />
fremover altid skal ske udvisning, <strong>med</strong>mindre dette <strong>med</strong><br />
sikkerhed vil være i strid <strong>med</strong> Danmarks internationale<br />
forpligtelser.<br />
Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises,<br />
alene skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete<br />
tilfælde <strong>med</strong> sikkerhed vil være i strid <strong>med</strong> Danmarks<br />
internationale forpligtelser, herunder EU-<strong>retten</strong>. Er dette<br />
ikke tilfældet, skal der ske udvisning.<br />
Det forudsættes, at domstolene i forbindelse <strong>med</strong><br />
vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager<br />
den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.<br />
HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER? | RETTEN RUNDT # 7 31<br />
kan finde sted«. Efter det anf<strong>ø</strong>rte kan<br />
denne udtalelse ikke tillægges selvstændig<br />
betydning.”<br />
Princippet om proportionalitet er<br />
uændret og forhindrer fortsat, at der<br />
lægges selvstændig vægt på en udtalelse<br />
som i det vedtagne lovforslag om, at<br />
udvisning vil være den klare hovedregel.<br />
Udvisning vil være den klare hovedregel<br />
i sager, hvor udlændinge er id<strong>ø</strong>mt<br />
mere end 3-4 års fængsel, mens hovedreglen<br />
vil være den modsatte, hvis der er<br />
id<strong>ø</strong>mt 14 dages fængsel.<br />
Vurderingen er altid konkret, idet<br />
navnlig opholdstid og personlige forhold<br />
spiller en betydelig rolle.<br />
Hvad fremtiden bringer<br />
De nye regler lægger op til, at domstolene<br />
skal foretage en skærpet afvejning<br />
i udvisningssager, selv om domstolene<br />
i dag antages at gå til grænsen i udvisningssagerne.<br />
De nye regler lægger op til<br />
et særligt sikkerhedskrav, men henviser<br />
samtidig domstolene til som hidtil at fore-<br />
tage konkrete afvejninger. De nye regler<br />
opererer desuden <strong>med</strong> en klar hovedregel,<br />
som på grund af proportionalitetsprincippet<br />
ikke kan tillægges særlig vægt.<br />
Det må forventes, at ganske mange<br />
sager må forbi H<strong>ø</strong>jesteret og landsretterne<br />
<strong>med</strong> henblik på at afklare anvendelsen<br />
af menneskerettighederne. Det vil ske<br />
i de ganske mange tilfælde, hvor der ikke<br />
foreligger klar praksis fra internationale<br />
organer, og hvor nationale domstole derfor<br />
skal foretage konkrete afvejningerne<br />
inden for rammerne af de internationale<br />
forpligtelser, der er meget generelt beskrevet<br />
i lovforslaget.<br />
Domstolsstyrelsen har i et h<strong>ø</strong>ringssvar<br />
peget på, at ændringerne vil<br />
forlænge sagsbehandlingstiden, fordi<br />
udvisningssager er mere ressourcekrævende<br />
end straffesager uden påstand om<br />
udvisning.<br />
Kort sagt venter der domstolene en<br />
stigende arbejdsbyrde <strong>med</strong> at skærpe<br />
afvejningerne.<br />
Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager<br />
således være, at udlændinge, der id<strong>ø</strong>mmes frihedsstraf for<br />
begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades,<br />
hvis udvisning <strong>med</strong> sikkerhed vil være i strid <strong>med</strong> Danmarks<br />
internationale forpligtelser.<br />
Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale<br />
forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde,<br />
hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale<br />
forpligtelser, være op til domstolene at foretage<br />
en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden<br />
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,<br />
under henvisning til at lovgivers udtrykkelige <strong>ø</strong>nske er, at<br />
udvisning skal ske i videst muligt omfang.”
32 RETTEN RUNDT # 7 | kORT NYT<br />
kort nyt<br />
Redaktionen modtager gerne forslag til aktiviteter eller<br />
emner, som du mener b<strong>ø</strong>r omtales under “Kort nyt”.<br />
Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til st<strong>ø</strong>rre<br />
emner eller områder, som du mener, der b<strong>ø</strong>r sættes fokus<br />
på i en kommende udgave af magasinet.<br />
Du kan sende ideer til redakt<strong>ø</strong>r Louise Hagemann på<br />
lge@domstolsstyrelsen.dk.<br />
LÆGDOMMERE er endeliGt<br />
udtaGet<br />
Listen over landets nævninge og domsmænd er klar, og i samme<br />
ombæring er vejledningen til lægdommere blevet opdateret.<br />
I september kom det endeligt på plads, hvem der de næste fire år<br />
står på domstolenes liste over mulige nævninge og domsmænd.<br />
Landsretterne har udtrukket et antal personer blandt de borgere,<br />
der i hver kommune er blevet optaget på grundlisten.<br />
De kommende lægdommere har fået besked i et brev fra en<br />
af de to landsretter.<br />
Samtidig er vejledningen til lægdommere blevet opdateret<br />
og finpudset og sendt ud til de relevante borgere sammen <strong>med</strong><br />
brevet fra lands<strong>retten</strong>.<br />
I vejledningen kan man finde information om alt fra udtagelse<br />
af lægdommere, typer af domsmandssager, hovedforhandlingen<br />
og voteringen.<br />
Vejledningen kan også findes online på www.domstol.dk.
ny LOVGIVNING<br />
– nye oPGaver<br />
Den dynamiske lovgivningsproces <strong>med</strong>f<strong>ø</strong>rer, at arbejdsgangen<br />
ved retterne hele tiden skal tilpasses de nye regler.<br />
Det viser sig blandt andet ved reglerne om rekonstruktion, der<br />
trådte i kraft den 1. april 2011.<br />
De nye regler betyder, at skifteretterne skal vænne sig til en ny<br />
sagstype. De skal <strong>med</strong> bistand fra en rekonstrukt<strong>ø</strong>r s<strong>ø</strong>ge at rekonstruere<br />
selskaberne, hvorimod sager om betalingsstandsning<br />
og tvangsakkord bortfalder.<br />
Fra 1. september 2011 vil der også gælde nye regler om b<strong>ø</strong>desagsprocessen.<br />
Formålet <strong>med</strong> loven er at forenkle domstolenes<br />
inSPirationSkataloG om<br />
FAGLIG KVALITET Sendt ud<br />
Med en inspirationsdag som startskud<br />
nedsatte Domstolsstyrelsen i 2009 tre<br />
arbejdsgrupper, der skulle komme <strong>med</strong><br />
oplæg og inspiration til retternes arbejde<br />
<strong>med</strong> kvalitetsarbejde. Arbejdet er nu færdigt,<br />
idet den sidste af de tre arbejdsgrupper<br />
– bestående af dommere fra by- og<br />
landsretter – har udformet et inspirationskatalog<br />
om faglig kvalitet i retsledelse og<br />
afg<strong>ø</strong>relser i civile sager og straffesager.<br />
I inspirationskataloget kan man læse<br />
arbejdsgruppens betragtninger om, hvilke<br />
elementer der b<strong>ø</strong>r indgå i vurderingen af,<br />
hvad der er god kvalitet i retsledelse og<br />
afg<strong>ø</strong>relser i civile sager og straffesager.<br />
Arbejdsgruppen fremhæver vigtigheden<br />
af, at kvalitetsarbejdet fortsættes og<br />
styrkes, og rapporten indeholder konkrete<br />
ideer til, hvordan kvalitetsarbejdet kan<br />
tilrettelægges og forslag til konkrete<br />
kvalitetsprojekter.<br />
Inspirationskataloget er sendt ud til<br />
alle retter og findes også på intranettet.<br />
kORT NYT | RETTEN RUNDT # 7 33<br />
behandling af b<strong>ø</strong>desager, hvor der er udstedt b<strong>ø</strong>deforlæg.<br />
Ordningen betyder, at retterne som udgangspunkt ikke skal<br />
reservere retslokaler, indkalde den tiltalte og afholde retsm<strong>ø</strong>der<br />
<strong>med</strong> tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i sager,<br />
hvor den tiltalte ikke <strong>ø</strong>nsker at m<strong>ø</strong>de op, for at kunne afsige udeblivelsesdom.<br />
Dette giver bedre muligheder for en god arbejdstilrettelæggelse<br />
ved retterne og en bedre udnyttelse af retssale.<br />
Med virkning fra 1. oktober 2011 bliver bel<strong>ø</strong>bsgrænsen i den<br />
forenklede inkassoproces forh<strong>ø</strong>jet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.,<br />
hvilket forventes at <strong>med</strong>f<strong>ø</strong>re en stigning i antallet af fogedsager<br />
og der<strong>med</strong> en nedgang i antallet af civile sager.
34 RETTEN RUNDT # 7 | kORT NYT<br />
vokSeværk <strong>På</strong><br />
FREDERIKSBERG<br />
Lige nu vidner et stort hul i jorden på<br />
byggepladsen på Howitzvej om, at der er<br />
noget nyt under opsejling ved Retten på<br />
Frederiksberg.<br />
Den nye tilbygning til <strong>retten</strong> på cirka<br />
5.500 m2 vil snart begynde at skyde op<br />
og sætte sit præg på lokalområdet. Det er<br />
arkitektfirmaet 3XN, som vandt arkitektkonkurrencen<br />
for projektet, der har tegnet<br />
bygningen. 3XN er blandt andet kendt for<br />
byggeprojekter som Ørestad Gymnasium<br />
og renovering af Tivolis Koncertsal.<br />
Tilbygningen vil blandt andet indeholde<br />
hele otte retssale, hvoraf to indrettes og<br />
dimensioneres til afvikling af nævningeretssager.<br />
Byggeprojektet omfatter også<br />
en separat sluseadgang for politiet, der<br />
f<strong>ø</strong>rer videre til de særlige venterum for<br />
arrestanter.<br />
Tilbygningen er en af næste års<br />
store milepæle i rækken af reformbyggeprojekter.<br />
Den forventes at stå færdig i<br />
september 2012.<br />
Et vartegn for Frederiksberg er på vej: Her ses en<br />
visualisering af den kommende tilbygning til Retten på<br />
Frederiksberg
ny DEPARTEMENTSCHEF<br />
i JuStitSminiSteriet<br />
Den 1. april 2011 fik Justitsministeriet ny departementschef. Anne<br />
Kristine Axelsson er juridisk kandidat fra 1994 og kommer fra en<br />
stilling som afdelingschef ved Justitsministeriet.<br />
Retten Rundt har stillet Anne Kristine Axelsson fem sp<strong>ø</strong>rgsmål om det nye job:<br />
Hvor ser du de vigtigste opgaver for<br />
Justitsministeriets område samlet set i<br />
de kommende år?<br />
Der er for mig at se ingen tvivl om, at den<br />
st<strong>ø</strong>rste udfordring for Justitsministeriets<br />
område er at fastholde det h<strong>ø</strong>je fokus<br />
på retssikkerhed og god service i en tid<br />
<strong>med</strong> stadig stigende effektiviseringskrav<br />
og faldende budgetter. Den <strong>ø</strong>konomiske<br />
situation i Danmark betyder, at den offentlige<br />
sektor i endnu h<strong>ø</strong>jere grad må<br />
tænke på at l<strong>ø</strong>se opgaverne på nye og<br />
anderledes måder, og det gælder også på<br />
Justitsministeriets område. Det er vigtigt,<br />
at vi også i den forbindelse holder fast i<br />
retssikkerheden, men det er også vigtigt,<br />
at vi forstår at skelne mellem forandringer,<br />
der svækker retssikkerheden, og<br />
forandringer, der ikke g<strong>ø</strong>r.<br />
Hvor ser du aktuelt de vigtigste udfordringer<br />
for domstolene og retsvæsnet i<br />
det hele taget?<br />
Det er vigtigt at få nedbragt sagsbehandlingstiderne<br />
– både af hensyn til personalet<br />
og brugerne, men bestemt også af<br />
retssikkerhedsmæssige grunde. Det er<br />
også vigtigt, at vi får l<strong>ø</strong>ftet domstolene<br />
teknologisk, da dette både vil kunne være<br />
en administrativ lettelse og samtidig<br />
signalere, at domstolene f<strong>ø</strong>lger <strong>med</strong> tiden<br />
– også på det teknologiske plan. Jeg er<br />
også optaget af, at vi på Justitsministeriets<br />
område tænker ud over vores egen<br />
virksomhed og overvejer, om en måske<br />
lille ændring i opgavel<strong>ø</strong>sningen eller plan-<br />
lægningen ved for eksempel domstolene<br />
vil kunne betyde en stor lettelse i for<br />
eksempel politiet.<br />
Hvad er dit eget billede af domstolene?<br />
For mig står domstolene for grundighed<br />
og saglighed. Jeg ved, at de ansatte ved<br />
domstolene er både dygtige, engagerede<br />
og effektive <strong>med</strong>arbejdere. <strong>Domstolene</strong><br />
må nogle gange kæmpe <strong>med</strong> et image<br />
som en st<strong>ø</strong>vet, gammeldags statsinstitution,<br />
men det svarer på ingen måde til<br />
mit billede af domstolene. Men det er da<br />
klart, at det for domstolene som for alle<br />
andre store statsinstitutioner er vigtigt at<br />
blive ved <strong>med</strong> at udfordre den måde, man<br />
g<strong>ø</strong>r tingene på.<br />
Departementschef<br />
Anne Kristine Axelsson<br />
F<strong>ø</strong>dt 1969<br />
cand.jur.,<br />
Aarhus Universitet, 1994<br />
kORT NYT | RETTEN RUNDT # 7 35<br />
Hvad er dine vigtigste opgaver i den<br />
kommende tid?<br />
Vi står over for et folketingsvalg, men<br />
uafhængig af resultatet skal der gennemf<strong>ø</strong>res<br />
flerårsaftaleforhandlinger på<br />
alle Justitsministeriets tre store områder<br />
– politi, domstole og kriminalforsorgen.<br />
Det bliver en af vores vigtigste opgaver i<br />
efteråret. Endvidere er forberedelserne<br />
af EU-formandskabet, som Danmark<br />
overtager pr. 1. januar 2012, godt i gang<br />
og kommer også til at beslaglægge en del<br />
af min tid.<br />
Hvad er dine forventninger til jobbet?<br />
Jeg forventer et spændende og udfordrende<br />
job <strong>med</strong> en masse svære sager.<br />
Jeg har heldigvis rigtig mange dygtige<br />
<strong>med</strong>arbejdere, både i departementet og<br />
på hele Justitsministeriets område. De er<br />
altid hjælpsomme og klar til at l<strong>ø</strong>se en ny<br />
udfordring – også på en s<strong>ø</strong>ndag.<br />
2011 – Departementschef, Justitsministeriet<br />
2009 – 2011 Afdelingschef, Justitsministeriet<br />
2007 – 2009 Kommitteret i juridiske sp<strong>ø</strong>rgsmål i Statsministeriet<br />
2002 – 2007 Kontorchef, Justitsministeriet<br />
2001 – 2002 Fuldmægtig, Justitsministeriet<br />
1998 – 2001 Dommerfuldmægtig, Retten i Roskilde<br />
1994 – 1998 Fuldmægtig, Justitsministeriet
36 RETTEN RUNDT # 6 | LEDER<br />
Domstolsstyrelsen<br />
Store Kongensgade 1-3<br />
1264 K<strong>ø</strong>benhavn K<br />
Telefon 70 10 33 22<br />
Telefax 70 10 44 55