På ø-hop med retten - Domstolene

domstol.dk

På ø-hop med retten - Domstolene

Magasin for Danmarks Domstole

Side 8 :

# 7

SEPT.

2011

ø-hop med retten

En adgangsvej mellem to villaer i et ellers idyllisk hjørne af Ærø skulle besigtiges. Det fik Retten i Svendborg

til at rykke retsmødet ud af retsbygninger og ud på en nedlagt skole på den lille ø for at yde god service.

Retten Rundt rejste med, da retsassessor Anette Fogh trodsede vand og færgekaffe for at sætte retten på Ærø.

3 For syg til at arbejde eller ej? 6 Generation sYg 14 Overvågning og superretssale 18 Mere talerør end

forkvinde 22 JFS fra A til Z 26 Intern udveksling: den anden side af bordet 28 Hvad betyder de

skærpede udvisningsregler? 32 Kort Nyt


2 RETTEN RUNDT # 6 | LEDER

Fem år eFter reFormen

I juni 2006 vedtog Folketinget den største samlede struktur- og

indholdsreform af landets domstole siden 1919. Her godt fem år senere

er reformerne gennemført, og det er naturligt at gøre status

og kaste blikket på de næste fem år.

I dag bliver der i landets domstole

behandlet flere sager end nogensinde

før. Antallet af verserende sager falder

i byretterne, og sagsbehandlingstiderne

er på vej ned for både straffesager og

fogedsager. De civile sager skulle gerne

følge efter i den kommende tid.

Det går altså godt for Danmarks

Domstole. Men der er også udfordringer.

Tilgangen af sager til byretterne ligger

fortsat cirka 25 procent over niveauet for

fem år siden, og sagsbehandlingstiderne

er fortsat for lange. Sagerne vokser

i omfang og kompleksitet med færre

tilståelser og flere procedurespørgsmål.

Også i landsretterne og i Højesteret er

det vanskeligt at indfri forventningen om

markant lavere sagsbehandlingstider.

Domstolenes økonomi for 2012 og

frem skal forhandles i det nye folketing.

Det er svære tider, og det er op til regering

og folketing at fastlægge de økono-

INDHOLD

For syg til at arbejde eller ej............................ 3-5

Generation sYg ........................................ 6-7

ø-hop med retten.................................. 8-13

Overvågning og superretssale ........................ 14-17

Mere talerør end forkvinde ............................ 18-21

JFS fra A til Z ....................................... 22-25

Intern udveksling: den anden side af bordet ......... 26-27

Hvad betyder de skærpede udvisningsregler?. ......... 28-31

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-35

miske rammer for domstolene. Domstolene

håber på en politisk flerårsaftale

med stabile rammer, som alt andet lige

giver bedre mulighed for planlægning og

god ressourceudnyttelse. Med uændrede

bevillinger vil domstolene kunne levere

kortere sagsbehandlingstider til gavn for

borgerne og retssikkerheden. Med et markant

fald i bevillingerne vil det ikke være

muligt at nå de samme resultater, og

der vil i så fald være behov for en tydelig

justering af de politiske forventninger til

domstolenes sagsbehandlingstider.

Danmarks Domstole er meget effektive

i internationale sammenligninger.

Vi foretager løbende effektiviseringer

med LEAN og ny teknologi for at holde

trit med sagsmængden og den øgede

kompleksitet. Det vil vi fortsat gøre

fremover. Men retssikkerheden afhænger

af kvaliteten, og tempoet kan ikke bare

skrues op år for år. Vejen til reel effekti-

Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. december 2011.

Forsiden: Færgen mellem Svendborg og Ærø

Foto: Jasper Calberg, Mirakelpfoto, 3XN, Daniel Stamphøj Jespersen,

Institut for Menneskerettigheder og Justitsministeriet

Illustration s. 3-7: Solveig Agerbak

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

visering går over en øget digitalisering og

egentlige reformer, der letter domstolenes

sagsgange.

Domstolsreformen har snart været

i kraft i fem år. Måske er det tid at give

instans- og indholdsreformerne et

eftersyn for at se, om de fungerer, som

de skal. Det kan også være en anledning

til at overveje, om der uden skade for

retssikkerheden kan skabes forenklinger

og reelle lettelser i domstolenes hverdag.

Domstolene deltager gerne i en nytænkning,

der gavner borgerne gennem kortere

sagsbehandlingstider, højere kvalitet og

endnu mere effektive domstole.

Adam Wolf, Direktør

Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf

Redaktør: Louise Hagemann

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg

Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, EllenBusck Porsbo,

Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150


FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | RETTEN RUNDT # 7 3

For syg til at

arbejde

eller ej?

I økonomisk trange tider er der god grund til at se på, hvordan man får mest muligt ud af sine ressourcer.

Her ligger det lige for at prøve at bringe sygefraværet ned. Men årsagerne til højt sygefravær

kan være mange, og der er ikke en enkel løsning på, hvordan det bedst gribes an.

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen

I 2007 indførte man i domstolene tidsregistreringssystemet Timesag,

som gjorde det nemt for alle retter at registrere og sammenligne

medarbejdernes sygefravær. Det er også en mulighed,

man har benyttet sig af ved Retten i Næstved, hvor administrationschef

Inge B. Bonde undrer sig over, at man bliver ved at ligge

over retternes gennemsnit.

”For at være ærlig så synes jeg, det er mærkeligt. Der er ikke

noget, der tyder på, at vores medarbejdere har et dårligere helbred

end andre, og vi har et godt arbejdsmiljø. Tallene fortæller

os kun, at sygefraværet er højt – ikke hvorfor,” siger hun.

Retten i Næstved har derfor nu tilmeldt sig et projekt ledet af

Personalestyrelsen, hvor otte offentlige arbejdspladser er blevet

udvalgt til at indsamle erfaringer om årsagerne til højt sygefravær,

og til hvordan man kan nedbringe det. Inge B. Bonde glæder

sig til at få inspiration udefra og understreger samtidig, at det

også er et signal fra ledelsens side om, at man prioriterer emnet

højt.

Deltidsrask?

Men Retten i Næstved er ikke den eneste der har været nødt til

at sætte fokus på sygefravær. Sidste år lå 18 ud af 24 byretter

over statens gennemsnit på 8,8 årlige sygefraværsdage per

medarbejder. En af dem er Retten i Glostrup, hvor man har taget

et opgør med mantraet om, at ”hvis man er syg, er man syg”.

”Folk er sjældent 100 procent uarbejdsdygtige, når de er syge,”

fortæller administrationschef Karin Viktorius, der har haft gode

resultater med at tænke i fleksibilitet og deltidsraskmeldinger.

For langtidssyges vedkommende – for eksempel en medarbejder,

der har været igennem en knæoperation – kan løsningen være, at

en kollega eller afdelingsleder henter og bringer vedkommende

til arbejde. En anden medarbejder, der er syg med stress, kan

måske begynde at arbejde lidt i andre afdelinger med mindre

belastende arbejdsopgaver – eller bare komme ind og drikke en

kop kaffe engang imellem.

”Det er ikke altid bedst for folk at ligge syge derhjemme.

Mange vil jo egentlig gerne holde kontakten til arbejdspladsen og

har været glade for at tage en snak med mig eller afdelingslederen

om, i hvilket omfang de kan overskue at arbejde. baggrund

af den samtale finder vi så ud af noget,” fortæller hun.

Også i forhold til korttidssygemeldinger synes Inge B. Bonde

fra Retten i Næstved, det kan være en fordel at tænke nyt.

”En medarbejder, der har influenza, skal naturligvis bare blive

hjemme, men en, der eksempelvis melder sig syg om morgenen

med hovedpine eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad

formiddagen og måske enten arbejde derhjemme eller komme

herind om eftermiddagen,” siger hun.


4 RETTEN RUNDT # 7 | FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ

Jo mindre ansvar, jo mere syg

Erfaringsmæssigt er der en sammenhæng mellem sygefravær

og trivsel, men domstolenes trivselsundersøgelse i 2010 viste en

generel fremgang på alle parametre i forhold til samme undersøgelse

i 2008, uden at det af den grund førte til et tilsvarende

fald i det samlede sygefravær. Der er derfor grund til at se på

andre årsager.

”En medarbejder, der har influenza, skal naturligvis

bare blive hjemme, men en, der eksempelvis

melder sig syg om morgenen med hovedpine

eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad

formiddagen.”

Karen Viktorius, administrationschef ved Retten i Glostrup

I Retten i Kolding er det lykkedes gennem en fokuseret indsats

at nedbringe sygefraværet. I 2007 lå man over retternes gennemsnit,

og tre år efter i 2010 lå man helt nede under statens

gennemsnit. Administrationschef Birgitte Andersen peger blandt

I 2010 lå 18 ud af 24 byretter over statens

gennemsnit på 8,8 sygefraværsdage.

Domstolststyrelsen vil fremover iværksætte

forskellige initiattiver for at få sygefraværet

ned. Blandt andet skal de retter, der har

et sygefravær over statens gennemsnit,

indsende handlingsplaner for nedbringelse

af sygefraværet.

andet på, at der fra ledelsens side er meldt klart ud, at man ønsker

at nedbringe sygefraværet, og sygefraværsstatistikker bliver

jævnligt offentliggjort, så alle medarbejdere kan følge med i, om

tallene går op eller ned. Derudover er alle afdelingsledere blevet

uddannet i at holde sygefraværssamtaler.

Men der blev taget fat i et bestemt mønster i statistikkerne: At

sygefraværet var størst, hvor ansvaret var mindst. Dommere og

jurister var for eksempel langt mindre syge end kontorpersonalet.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at der kan være dage,

hvor man er på vippen til at være syg, og hvis man ved, at der

er andre, der kan tage over, så er man måske mere tilbøjelig til

at blive hjemme. Vi har derfor talt meget om, at vi er en gruppe,

og folk skal tænke på sig selv som en del af en helhed. Retten

fungerer bedst, når alle løfter i flok, og ud fra det perspektiv er

alle medarbejdere vigtige,” påpeger Birgitte Andersen.

I forhold til hvad der kan veje tungt, når man er midt imellem

at være syg og rask, ser Inge B. Bonde fra Næstved også en mulig

forklaring i, at der med reformen i 2007 pludselig var mange

medarbejdere, der fik langt til arbejde. Og hvis man før kun boede

fem minutter væk, var det nemmere at tage på arbejde og så ellers

cykle hjem, hvis man fik det værre. Nu hvor mange har op til


en times transport til og fra arbejde, kan det være dét, der afgør,

at man bliver hjemme i stedet. Hun understreger dog, at det kun

er en personlig teori.

Det gode eksempel

Men hvad med de flinke børn i klassen? Retten i Hjørring har konsekvent

haft et lavt sygefravær i de sidste fire år, og administrationschef

Michael Lund peger på, at håndteringen af sammenlægningen

i 2007 kan have noget at sige i den forbindelse.

”Et lavt sygefravær kan selvfølgelig være en arbejdskultur,

der er fulgt med fra de mindre kontorer fra før reformen til det

”nye” Retten i Hjørring. Men jeg tror også, vores afdelingsledelse

har været god til at fastholde et fællesskab og en team spirit,

hvor den enkelte kan se effekten af sit arbejde og sin rolle i det

store hele. Stordriftsfaktoren ved de sammenlagte retter kan

godt få et negativt fortegn i forhold til sygefravær, hvis ikke der

holdes fokus på den enkeltes rolle,” siger han.

trods af det nuværende lave sygefravær holder Retten i

Hjørring fast i en regelmæssig opfølgning på sygefraværet, da

det hurtigt kan ændre sig. Helt konkret er der eksempelvis lavet

klare regler for, hvordan man sygemelder sig, hvor en sms til en

kollega ikke er godt nok.

”Man skal ringe til sin nærmeste leder eller en anden chef for

at sikre, at sygemeldingen bliver registreret ordentligt. Derudover

bliver der sendt en mail ud til hele huset om, hvem der er

syg. Det er ikke for at hænge nogen ud, men bare så alle ved, at

Domstolsstyrelsen vil iværksætte forskellige initiativer for at nedbringe sygefraværet.

Blandt andet:

• De retter, som har et sygefravær, der ligger over statens

gennemsnit, skal indsende handlingsplaner for nedbringelse

af fraværet til styrelsen senest den 1. oktober

2011.

seminarer i september 2011, vil alle afdelingsledere,

funktionschefer, administrationschefer og sekretariatschefer

blive undervist i den gode sygefraværshåndtering.

FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | RETTEN RUNDT # 7 5

personen ikke er til at få fat i den dag. Måske har de ting i sig selv

en præventiv virkning,” fortæller Michael Lund.

Sæt ind mod klatfravær

Sygefraværet ved domstolene har siden 2007 ligget stabilt

omkring 10-11 dage om året per medarbejder, og det er især en

stigning i korttidsfraværet (fravær under 30 dage), der er årsag

til det høje sygefravær. Netop korttidsfraværet ved man, at det er

muligt at nedbringe med forskellige initiativer, og ifølge direktør

i Domstolsstyrelsen Adam Wolf vil indsatsen på området fortsat

være højt prioriteret.

”Vores målsætning er i første omgang at komme ned på statens

gennemsnit, men naturligvis ønsker vi også at komme ned

under det på længere sigt. Vi har brug for alle vores ressourcer

til at løfte opgaverne,” siger han.

Indsatsen skal fokusere på at gøre det nemmere for

medarbejdere at arbejde i det omfang, de er i stand til, i stedet

for at operere med at man enten er helt rask eller helt syg.

Derudover skal der også fremover sættes fokus på den enkeltes

arbejdsglæde og bidrag til fællesskabet. Samtidig er der en klar

holdning fra ledelsens side om, at man ikke tolererer pjæk.

”Vi er en stor organisation, og vi kan desværre ikke lukke

øjnene for, at nogle få medarbejdere kan udnytte det, hvis der er

en løs holdning til sygefravær. Vi skal derfor både sørge for, at

folk har lyst til at komme på arbejde, og at det ikke er for nemt at

blive væk,” slutter han.

• Styrelsen vil udvikle og udbrede en skabelon, som retterne

kan anvende til systematisk at følge udviklingen

i det lokale sygefravær og kommunikere statistikken til

mellemlederne og eventuelt medarbejderne ved retten.

• Styrelsen vil udgive et idékatalog, hvor bedste praksis

til nedbringelse af sygefravær fremgår. Bedste praksis

vil blive indsamlet fra de ni retter, som allerede har et

lavere sygefravær end staten, samt fra andre statslige

arbejdspladser, som har haft held med at nedbringe

sygefraværet.


6 RETTEN RUNDT # 7 | GENERATION SYG

GENERATION

SYG

En ny undersøgelse fra Persona- er forsket ret meget indenfor, og det er Hvornår er man syg?

lestyrelsen viser, at sygefravæ- derfor svært at sige noget definitivt om Den omtalte aldersgruppe er den, der

ret blandt de yngre medarbej- årsagen til de unges høje sygefravær. også kaldes Generation Y. De er vokset

dere i staten er steget markant Men problemet skal tages alvorligt, op med internettet, fjernsyn på værelset,

inden for de sidste par år. Det og derfor er de unges sygefravær et af mærketøj, og mange har været ”curling-

er også en tendens, der afspejles

inden for domstolene.

de områder, som Personalestyrelsens

nyoprettede sygefraværstaskforce, vil

undersøge nærmere.

børn”, som har fået alle forhindringer

ryddet af vejen af omsorgsfulde forældre

og pædagoger.

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen ”Inden for et par år kommer vi til at Ulrik Schultz Brix er ph.d. og Country

opleve mangel på arbejdskraft, når de Manager i SHL Danmark, der beskæftiger

Traditionelt stiger sygefraværet, jo ældre store årgange går på pension, og små sig med erhvervspsykologi, rekruttering

medarbejdere bliver. De 20-29-årige har årgange kommer ind i stedet. Et generelt og medarbejdsudvikling. Han mener, at

derfor altid været en gruppe, der var med stigende sygefravær vil være med til at man skal passe på med at skære alle

til at trække gennemsnittet ned. Men forværre den situation, og når det så oven over én kam, men en af forklaringerne på

en ny, foruroligende tendens viser, at de i købet er de unge, der er exceptionelt denne gruppes høje sygefravær kunne

yngre medarbejdere i dag trækker gen- meget syge, er det et dobbelt problem. være, at de unge oprigtigt føler sig for

nemsnittet op. Siden 2002 er sygefra- Det kan potentielt blive rigtig dyrt for syge til at arbejde, hvis de ikke er helt på

været blandt den gruppe (ansat i staten) samfundet,” siger hun.

toppen og eksempelvis har ondt i halsen.

steget med 51 procent.

Tendensen ser man blandt ansatte i ”Måske har Generation Y ikke helt

Det er en type sygefravær med an- kommunerne og i det private erhvervsliv fundet ud af, hvornår man egentlig er syg.

dre årsager, end man normalt ser. Derfor – og ikke mindst i domstolene. Hvor det De er ikke ligesom tidligere generationer

skal de også håndteres anderledes. gennemsnitlige sygefravær for retterne i opdraget med, at man går på arbejde,

Spørgsmålet er bare hvordan.

2010 lå på 11 dage om året per medar- indtil man ikke kan stå op. Tværtimod.

Ifølge chefkonsulent i Personalestybejder, lå de 20-29-åriges på 12,7 dage Når der så på de fleste arbejdspladser

relsens Center for HR og Ledelse Birgitte årligt. Heraf udgjorde korttidsfraværet er en kultur, hvor man lægger det op til

Høfde er det et nyt fænomen, der ikke (fravær under 30 dage) cirka 80 procent. folk selv at vurdere, om de er syge, så


liver det heller ikke defineret dér. Mange

ledere har svært ved at tage fat i emnet

af frygt for at mistænkeliggøre nogen,”

fortæller han.

Ingen syge medarbejdere her

Hos Retten i Kolding kan man genkende

tendensen med, at yngre medarbejdere

har et andet forhold til det at lægge sig

syg, for eksempel med almindelig hovedpine

som årsag. Sidste år valgte administrationschef

Birgitte Andersen derfor at

tage emnet op med eleverne.

”Jeg bad den elevansvarlige vise

dem statistikkerne i forhold til de andre

aldersgrupper og spørge, hvorfor de var

så meget mere syge end andre? Det overraskede

dem faktisk, at det forholdt sig

sådan, og det var lidt af en øjenåbner for

dem at se det sort på hvidt. Siden da har

vi set et fald i deres fravær,” siger hun.

Hos Retten i Helsingør har man også

oplevet problemet med højt sygefravær

blandt de yngre medarbejdere, og det har

fået administrationschef Henning Petersen

til nu at tage det op ved ansættelsessamtalerne

med elever.

”Måske har Generation Y ikke

helt fundet ud af, hvornår man

egentlig er syg. De er ikke som

tidligere generationer opdraget

med, at man går på arbejde,

indtil man ikke kan stå op.”

”Jeg siger med et smil og et glimt i øjet,

at syge medarbejdere vil vi ikke have her

ved retten. Folk forstår godt, hvad jeg

mener, og når folk vitterlig er syge, er

det selvfølgelig også i orden. Men jeg er

simpelthen nødt til at gøre det tydeligt, at

der er en klar holdning fra ledelsens side

til det her. Lige efter reformen havde vi

fire elever, der var fraværende konstant,

og det skabte stor irritation, og der blev

brugt mange ressourcer på det. Det gik ud

over den generelle trivsel, og vi var derfor

nødt til at gøre noget for at ændre det,”

fortæller han.

Mere dialog og feedback

Ifølge Ulrik Schultz Brix har Generation Y

oplevet stor fleksibilitet i deres liv og har

derfor et større behov for faste rammer

end tidligere generationer. Men det er

også en gruppe, der er mere styret af lyst

til arbejdet end pligt. Sidste års trivselsundersøgelse

i domstolene viste, at de

0-29-åriges motivation og tilfredshed i

arbejdet lå lavere end andre aldersgruppers,

og det kan måske kædes sammen

med det høje sygefravær.

Selvom det umiddelbart er nemmere

for en arbejdsplads at få nye medarbej-

GENERATION SYG | RETTEN RUNDT # 7 7

Normalt stiger sygefraværet, jo ældre

man bliver. Men en ny tendens viser,

at de yngre trækker statistikken op.

Siden 2002 er sygefraværet blandt

20-29-årige statsansatte steget med

51 procent.

dere til at rette ind under de eksisterende

rammer, minder Ulrik Schultz Brix om,

at Generation Y er en utrolig ressourcestærk

gruppe, og at der er meget at

hente ved at komme dem lidt i møde.

”De er vant til ofte at blive bekræftet i

det, de gør, og har behov for regelmæssig

feedback på deres præstation. Den årlige

medarbejderudviklingssamtale er ikke

tilstrækkelig for deres vedkommende.

Derudover reagerer Generation Y meget

positivt på at arbejde i grupperelaterede

processer og forpligte hinanden derigennem,”

råder han.


8 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN


PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 9


ø-hop

MED RETTEN

En adgangsvej mellem to villaer i et ellers idyllisk

hjørne af Ærø skulle besigtiges. Det fik Retten i

Svendborg til at rykke retsmødet ud af retsbygningen

og ud på en nedlagt skole på den lille ø

for at yde en god service. Retten Rundt rejste

med, da retsassessor Anette Fogh trodsede vand

og færgekaffe for at sætte retten på Ærø.

Af freelancejournalist Sigrid Rasmussen

Tonefaldet er venligt, syngende og fynsk. Ved færgelejet i

Svendborg stiger chaufførerne ud af bilerne for at slå en sludder

af med sidemanden. Solen rammer kajen og får denne morgen

til at ligne en kliche fra en Morten Korch-film – selvfølgelig med

køretøjer af en lidt mere moderne slags.

Anette Fogh, konstitueret retsassessor ved Retten i Svendborg,

er frisk, selvom klokken ikke engang er syv. Hun har arbejdet

hele weekenden på sit nedlagte landbrug og er parat til en ny uge.

Det beskidte arbejdstøj er skiftet ud med noget mere elegant.

Nederdel og jakke i mørkeblåt og en nystrøget skjorte. I den ene

hånd har Anette Fogh en stilren sort mappe-taske; i den anden en

lærredstaske med en stor tiger på.

Til daglig bruger Anette Fogh sin tid på sit kontor og i retslokaler,

men i dag skal hun ud på en meget anderledes opgave.

En ekstra service

Kontor og retslokale er skiftet ud med en rejse til Ærø for at

holde retsmøde og besigtige en adgangsvej mellem to villaer,


10 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN

som to naboer ikke kan enes om. Med domstolsreformen i 2007

blev de såkaldte rejsedommere afskaffet. Når det er det mest

hensigtsmæssige, kan retten dog stadig sættes uden for de officielle

retsbygninger og bitingssteder. Det står nemlig i retsplejelovens

paragraf 13, at retten kan sættes uden for retsbygningen,

når der er behov.

”Det er individuelle skøn over, hvornår det er hensigtsmæssigt

at yde den ekstra service. I denne her situation, hvor vi har to

lokale advokater samt et lokalt vidne, og alle parter bor på Ærø,

så er det ikke hensigtsmæssigt, at alle de mennesker rejser til

Svendborg, når jeg nu alligevel skal derud og besigtige vejen,”

forklarer Anette Fogh.

”Det er typisk i hegnssager eller andre typer af sager, hvor vi

alligevel skal ud og kigge,” tilføjer hun.

Godt nok kan en skønsmand vurdere de tekniske detaljer,

men nogle gange er det nødvendigt for en dommer at se med

sine egne øjne.

”Skønsmanden kan måle, hvor høj en hæk er, men han kan

ikke vurdere, i hvilken grad den generer en borger,” siger hun.

Stokroser, piber og ren idyl

Det er første gang, siden Anette Fogh var barn, at hun er på den

lille ø vest for Langeland og Fyn.

Man kører på færgen uden at købe billet. Billetkontrolløren

kommer først senere, men til gengæld kan han huske alle.

Da færgen futter af sted, sætter vi os i cafeteriet og bestiller

kulsort færgekaffe. Godt halvanden time senere glider vi ind i

Ærø

Ærø ligger omgivet af Fyn,

Langeland og Als og Slesvig-

Holsten mod syd. Der bor

knap 7.000 mennesker på

den lille ø, først og fremmest

i de tre havnebyer Marstal,

Ærøskøbing og Søby.

havnen i Ærøskøbing, og Anettes lille røde bil sætter snuden

mod hovedbyen Marstal.

”Her er fantastisk,” udbryder Anette Fogh helt spontant, og

det er svært ikke at give hende ret. Grønne marker, køer og blåt,

blåt vand til alle sider.

I Marstal bliver gaderne snævre, som vi nærmer os den

gamle havn, og stokroser pryder de farverige facader. Købmanden

annoncerer med tobak og piber. Vi ankommer til en lille rød

bygning, der tidligere har været skole og kommunekontor, og

som ikke er mindre idyllisk end de øvrige omgivelser.

”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi gør

det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne

sås tvivl om vores habilitet.”

En kvinde stikker hovedet ud af et kontor i stueetagen.

”Skal I op i retssalen?” spørger hun og peger over mod hovedindgangen

og forklarer, at vi bare skal gå ad trappen. Rygtet

om, at en dommer er kommet til byen, har vist spredt sig.

Den usynlige dommerkappe

Væggene er gule med lysegrønne striber i trappeopgangen. De

stridende parter venter i et lokale med masser af computere og

fuglekvidder fra de åbne vinduer. De har selv været med til at

stille bordene op som en hestesko omkring katederet, hvor dommeren

skal sidde.

den ene side sidder sagsøger: et ægtepar fra København,

der nyder deres otium på øen. Hun har gråt hår og let sommertøj.

Han er i hvid skjorte og hornbriller. den anden side sidder


sagsøgte: Der er tale om to brødre, men blot den ene er mødt op,

og snakken går livligt på tværs af lokalet.

”Hvordan gik rejsen?”

”Hvilken færge kom I med?”

Der bliver spurgt nysgerrigt til dommeren, mens hun tager sin

frakke af og pakker en lille computer ud af sin taske.

”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse.

Vi gør det meget sjældent på et advokatkontor,

for der må ikke kunne sås tvivl om vores

habilitet.”

Anette Fogh, konstitueret retsassesor ved Retten i Svendborg

Anette Fogh hyggesnakker, men samtidig er det som om, hun

tager en imaginær dommerkappe på. Hun er stadig venlig og

smilende, men hun griner lidt mindre, og hendes stemme bliver

mere myndig.

”Vi er godt nok lidt foran tidsplanen, men skal vi ikke bare gå i

gang?” spørger Anette Fogh.

Der bliver nikket.

”Jeg kan sige til jer alle, at I ikke har pligt til at udtale jer, men

hvis I vælger at gøre det, skal det være sandt.”

Spørgsmålet om et hul

Advokaterne fremlægger anklageskrifterne. Ægteparret har søgt

PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 11

Hvornår rejser retten?

Ved domstolsreformen blev rejsedommerne

afskaffet. Til gengæld indførte man en række

bitingsteder og afdelingskontorer, hvor domstolene

har en forpligtelse til at ekspedere

en række specifikt definerede sager.

Retterne kan så i øvrigt vælge at rejse

ud og føre sager lokalt, når det giver mening.

Det kan være for at spare tid, for at yde en

god service eller i situationer, hvor parterne

ikke har mulig for fysisk at komme i retterne.

I 2010 blev der registreret omkring

12.000 foged- og strafferetsmøder uden for

hovedtingsteder på bitingsteder, afdelingskontorer

eller ved ”rullende retsmøder.”

Tallet kan være større, da det ikke altid

registreres, når retten rykker ud af de vante

rammer.

hævd på en alternativ indgangsvej til deres hus, som går gennem

naboen, sagsøgtes, grund. De ønsker at få genetableret et hul i

en havemur, der tidligere fandtes, men som for knap 20 år siden

er muret til af sagsøgtes far. årsagen er, at vejen, der fører op

til villaens hovedindgang, ligger ud til vandet og fra tid til anden

bliver oversvømmet. Derfor har hullet i muren været brugt som

indgang, når vejen langs vandet ikke har været farbar.

Spørgsmålet om hullet har aldrig været en åben konflikt, da

sagsøgte hele tiden har været indstillet på, at ægteparret havde

en personlig tilladelse til at gå ind over grunden i tilfælde af oversvømmelse.

”Og det er vi meget taknemmelige over,” forsikrer manden

med hornbrillerne.

Ægteparret frygter dog, at en fremtidig nabo ikke vil være så

venlig. Sagsøgtes far, derimod, har muret muren til af frygt for, at

ægteparret skulle sælge, og ejendommen ville blive en udlejningsejendom

med et rend af mennesker.

Dårlig samvittighed

Der bliver hevet kort og tegninger frem, og sagens parter må

flere gange op til katederet for at udpege de tidligere adgangsvejes

placeringer.

”Det her er sagsøgers ejendom, og her er sagsøgtes, og her

løber vejen.”

Den ene advokat fremlægger sagen.

”Den oprindelige adgangsvej løb så her ved den stiplede linje.”

Anette klaprer på tastaturet, mens sagsøger fortæller:


12 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN

Kort om Anette Fogh

”Det ringede på døren, og naboen stod i døren og sagde, at han

havde dårlig samvittighed, fordi han havde muret en adgangsvej

til, fordi huset - og det var også sandt på det tidspunkt - skulle

bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke have et rend af

turister. Derfor tilbød han os at benytte os af at gå over ejendommens

have, når det var nødvendigt. Det har vi så gjort, når vi har

haft behov for det.”

”Det ringede på døren, og naboen stod i døren og

sagde, at han havde dårlig samvittighed, fordi han

havde muret en adgangsvej til, fordi huset skulle

bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke

have et rend af turister.”

Nu er sagsøger blevet opmærksom på en 20-årsregel, der har

gjort det presserende at søge om hævd. Reglen slår nemlig fast,

at man kan vinde hævd, hvis en adgangsvej har været brugt

regelmæssigt inden for de seneste 20 år.

Sagsøgte bliver bedt om at huske, hvordan hullet mellem de

to huse blev brugt, da han var barn.

”Jeg kan ikke huske, hvor ofte det var. Jeg var der på ferie få

uger om året, og der rendte vi ind og fik pandekager,” mindes han.

Anette Fogh er konstitueret funktionschef ved

retten i Svendborg. Hun kommer fra advokatverdenen,

hvor hun havde speciale i selskabs- og

erhvervsret.

Siden fik hun mulighed for at arbejde som konstitueret

dommer i Landsretten, og herfra søgte

hun ind som dommerfuldmægtig i Odense.

Anette Fogh har to børn og bor mellem Odense

og Svendborg.

Sagsøger

Syn for sagen

Ifølge Anette Foghs tidsplan er det tid til at besigtige grunden.

Ærø er Danmarks Florida, får vi forklaret på vej derud. Her flytter

pensionister til for at nyde deres otium. Villaerne langs vandet er

da også prangende, og mange har tilbygninger, nymalede facader

og velholdte haver.

Vi kører ned ad den omstridte villavej, hvor de to ejendomme

ligger for enden, smukt ned til vandet. Den ene har en spartansk

have, hvor ægteparret har blomster i alle regnbuens farver og

en arkitekttegnet veranda. Vi ser muren, der adskiller de to, og

får udpeget, hvor hullet engang var, og får set Strandvejen, der

ganske rigtigt ligger faretruende tæt ved vandet.

den anden side af gaden vinker en dame i en blomstret

kjole.

”Vi ses senere,” råber hun, da hun er vidne i sagen og senere

kommer forbi det midlertidige retslokale.

Den ene advokat spørger, om vi ikke bliver fristede af at flytte

til Ærø, og det er svært at svare nej til.

Et vidne på cykel

Tilbage i den midlertidige retsbygning kommer vidnet cyklende.

Hun har gået i skole i lokalerne, så hun kender udmærket vejen.

Det er dog første gang, at hun kommer som vidne.

”Det er mit gamle klasseværelse. Det er jo ligesom at være til

eksamen,” griner hun.


”Du er jo så vidne i dag, så der er ikke noget grønt bord og lige

meget hvad, så består du,” svarer Anette Fogh og får salen til at

grine.

Vidnet skal markere på et bilag, hvor hun husker, adgangsvejen

gik, og hun husker, at den gik gennem den nuværende have

i et hul i hækken omkring 1950. Da hun kom tilbage i 1970, var

adgangsvejen ændret fra et hul i hækken til et hul i muren.

Den ene part i sagen begynder at hjælpe vidnet på vej.

”Nu må vi lige lade vidnet forklare sig selv,” siger Anette Fogh.

Efter vidnet har afsluttet sin forklaring, er det advokaternes tur

til at overbevise dommeren om, at deres part har ret. Derefter er

retsmødet slut, og parterne må vente tålmodigt på Anette Foghs

beslutning.

Hun pakker sin computer sammen og siger pænt farvel til

parterne. Der er ikke nogen færge, der sejler med det samme,

så vi beslutter os for at spise frokost på den lille restaurant ved

havnen. En ordentlig tallerken med blåmuslinger og hvidløgspeber

bliver stillet foran os, og det føles en del bedre end de kogte

pølser på færgen.

”Det er interessant at komme ud at se noget nyt, selvom det

selvfølgelig tager længere tid, end det ville gøre, hvis de bare kom

til Svendborg, men jeg synes da, det er det værd,” siger Anette

Fogh eftertænksomt.

Efter endt frokost stiger retten igen på færgen. Den tøffer

lige så langsomt af sted, mens Anette Fogh igen skribler løs på

PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 13

”Det er interessant at komme ud og se noget nyt,

selvom det selvfølgelig tager længere tid, end det

ville gøre, hvis de bare kom til Svendborg, men

jeg synes da, det er det værd.”

Anette Fogh

sin computer for at få orden i sine noter efter retsmødet. Ved

første øjekast syntes sagen enkel, men hun skal alligevel holde

tungen lige i munden. Færgen sejler ind på Langeland, og vi kører

videre. Tavse og trætte efter en lang dag på ø-hop med retten.

Anette Fogh endte med at give sagsøgte medhold. Hun vurderede,

at vidnegrundlagdet var for spinkelt til at vinde hævd på

adgangsvejen.


14 RETTEN RUNDT # 7 | OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE

oVerVÅGNING

oG SUperreTSSaLe

Flere og flere retter opsætter overvågningskameraer og gør i det hele taget mere for at sikre deres

bygninger. Samtidig lyder en af flere anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, at to

retssale på landsplan indrettes specielt til de helt store sager. Sikkerhed ved domstolene er blevet et

varmt emne, og retterne i Horsens og Glostrup deler ud af deres erfaringer.

Af fuldmægtig Rasmus Nielsen, Domstolsstyrelsen

”Samfundsudviklingen de senere år har

medført en vis forråelse i det kriminelle

miljø.”

Sådan lyder en passage i redegørelsen

’Sikkerhed i retsbygninger’, der i april

2010 blev fremlagt af en arbejdsgruppe

under Justitsministeriet. Både byretterne,

de overordnede retter og Domstolsstyrelsen

havde repræsentanter i arbejdsgruppen.

Arbejdet mundede blandt andet ud i

en række anbefalinger til, hvordan retterne

kan stå imod denne mere og mere rå

virkelighed, vel at mærke uden at det går

ud over åbenheden i det danske retsvæsen.

Øget sikkerhed kan måske ligefrem

være midlet til at sikre åbenheden.

”Den eneste måde, hvorpå vi på længere

sigt kan bevare den åbenhed, der er med

til at sikre høj tillid til domstolene, er ved

at indføre nogle diskrete sikkerhedsforanstaltninger,

som er tilstrækkelige til at

opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau ved

retterne,” konkluderer Søren Axelsen,

retspræsident ved Københavns Byret og

medlem af arbejdsgruppen under Justitsministeriet.

Overvågning anbefales

En af anbefalingerne i redegørelsen er

at sætte overvågningskameraer op. De

formodes at have en præventiv effekt og

samtidig at skabe tryghed. Optagelser

kan desuden være en hjælp i politiets

opklaringsarbejde.

Retten i Horsens var blandt de første

retter til at indføre kameraovervågning. I

september 2007 tog Retten i Horsens sin

nye retsbygning i brug, og dermed havde

retskredsreformen sat sit tydelige fingeraftryk

på den østjyske by. Desværre viste

nogle hærværksepisoder snart, at andre

kræfter havde lyst til at sætte et mere

kedeligt fingeraftryk på selve bygningen.

Ikke lang tid efter indflytning blev glashoveddøren

sprængt i stykker af et større

kanonslag. Og ved en anden lejlighed kort

efter blev et vejskilt kastet igennem ruden

ind til fællessekretariatets storrumskon-


Særskilte adgange til

retssale for dommere

tor. Begge episoder fandt sted uden for

rettens almindelige åbningstid.

”Bygningens ene side vender ud mod

et område, der ikke er særligt befærdet.

Det giver lidt for gode betingelser for at

udøve hærværk, og derfor blev det besluttet,

at der måtte gøres noget,” fortæller

administrationschefen ved Retten i

Horsens, Hans Henrik Pedersen.

Som konsekvens af det udøvede

hærværk satte man i 2008 overvågningskameraer

op på bygningens facade.

”Det er mit klare indtryk, at kameraerne

har haft den ønskede præventive

effekt. I de to og et halvt år jeg har været

ved retten, har der ikke været flere af de

mere alvorlige episoder. To gange har

vi fået ødelagt ruder ved stenkast, men

den seneste episode var for halvandet

år siden. Det er altså stilnet meget af,”

fortæller Hans Henrik Pedersen.

Alarmknapper giver tryghed

”Jeg tror, at der tidligere har været en

følelse af utryghed blandt medarbejderne

på grund af hærværksepisoderne. Men

med de tiltag, vi har gjort, har vi fået bugt

med det problem. Mit indtryk generelt er,

at folk er trygge. Der er ro i huset. Også

under de større sager,” konstaterer Hans

Henrik Pedersen.

Retten i Horsens har taget flere skridt

for at nå målet om trygge rammer for

alle. Vinduer er blevet sikret bedre – også

sådan at det ikke er muligt at kigge ind

på følsomme steder, og et antal mobile

Håndscanner

Venterum for

bange vidner

alarmknapper ligger klar i informationen

til at blive taget med i mødelokalerne.

”Vi har endnu ikke haft dem i brug, og

forhåbentlig bliver det aldrig nødvendigt.

Men skulle et retsmøde en dag udvikle sig

uheldigt i for eksempel fogedretten, så

vil man med alarmknappen hurtigt kunne

tilkalde vores retsbetjent. Retsbetjenten

håndterer også en masse daglige funktioner

i retten og har sin plads i informationen.

Hans synlighed er med til at skabe

tryghed – både for ansatte og brugere,”

konstaterer Hans Henrik Pedersen.

Reform gav nye muligheder

Da 82 byretter blev til 24 i forbindelse

med retskredsreformen i januar 2007,

”Jeg tror, at der tidligere har

været en følelse af utryghed

blandt medarbejderne på grund

af hærværksepisoderne. Men

med de tiltag, vi har gjort, har

vi fået bugt med det problem.”

Hans Henrik Pedersen,

administrationschef ved Retten i Horsens

åbnede det op for, at brikkerne i puslespillet

kunne kastes op i luften og lægges

igen på en ny og smartere måde. Alle

fuldt ombyggede eller nye retsbygninger

har fået zoneinddeling. Der betyder, at

der er et område i bygningen, hvor der

kun er adgang for ansatte, og hvor de

OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE | RETTEN RUNDT # 7 15

Metaldetektor

har deres kontorer. Reformen har også

givet mulighed for at indføre blandt andet

venterum for bange vidner, sluseadgang

til bygningen for politiet, venterum til

arrestanter og særskilte adgange til retssale

for dommere.

”Det har helt klart givet mere tryghed

med zoneinddelingen. Og også at dommere,

domsmænd og nævninger kommer ind

i retssalen ad andre døre end publikum.

Det er en stor sikkerhedsmæssig fordel,”

fortæller Hans Henrik Pedersen.

Penge til øget sikkerhed

Fra vinteren 2010/2011 havde alle retter

mulighed for at søge Domstolsstyrelsen

om tilskud fra en pulje øremærket til

sikkerhedsforbedringer. Man besluttede

selv lokalt, hvilke tiltag der bedst kunne

forbedre sikkerheden i den konkrete

retsbygning.

”Med blandt andet midler fra sikkerhedspuljen

har vi lavet flere investeringer.

Vi har på baggrund af de gode erfaringer

for eksempel valgt at udvide vores

kameraovervågning til udvalgte offentlige

områder indendørs. Vi har også købt både

en mobil metaldetektor og en håndscanner.

Det er udstyr, som vi nu har mulighed

for at stille til rådighed for politiet. Det er

ikke vores egne medarbejdere, der betjener

metaldetektoren og håndscanneren,”

forklarer Hans Henrik Pedersen.

Metaldetektorer, alarmknapper og

overvågning kan lyde som en voldsom

oprustning og som noget, der risikerer


16 RETTEN RUNDT # 7 | OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE

Sluseadgang til

bygningen for

politiet

Sikre vinduer

at ændre selve indtrykket af en åben ret,

der byder offentligheden indenfor. Men

ifølge Hans Henrik Pedersen har Retten i

Horsens stadig åbne døre:

”P.t. har vi et passende sikkerhedsniveau,

givet at samfundet ser ud, som det

gør. Og vi går bestemt ikke på kompromis

med åbenhed og retssikkerhed. Metaldetektoren

står heller ikke synligt fremme

hele tiden. Den tages kun frem, når det er

aftalt med politiet. I Horsens besøger man

en åben ret.”

Superretssale til kategori 3-sager

Ud over overvågning anbefaler arbejdsgruppen

under Justitsministeriet i sin

redegørelse også, at to retssale på

landsplan opgraderes permanent til de

særligt sikkerhedstunge sager. De kaldes

’kategori 3-sager’. Det drejer sig for

eksempel om højt profilerede terrorsager,

hvor politiet må sætte massivt ind for at

højne sikkerhedsniveauet.

I de aktuelle finanslovsforhandlinger

arbejdes der på at skaffe midler til at

kunne føre arbejdsgruppens anbefaling

om to sikre retssale ud i livet.

Glostrup kender de store sager

Retten i Glostrup er en af kandidaterne til

Alarmknapper

Venterum til

arrestanter

at få opgraderet en retssal til afvikling af

kategori 3-sager.

Netop i disse dage afvikles den store

rockersag ved Retten i Glostrup. 16 personer

er tiltalt for blandt andet seks drabsforsøg

under den såkaldte bandekrig i

København. Men det er ikke nyt for Retten

i Glostrup at prøve kræfter med de store,

sikkerhedstunge sager. For tre år siden

lagde retten hus til ’Glasvejssagen’, hvor

to mænd stod tiltalt for at planlægge et

terrorangreb.

”Dengang var en sag med så stort

et sikkerhedsopbud nyt og lidt overvældende

for os, og politiet styrede det hele.

Nu tre år senere har vi også en viden og

erfaring på området. Det drager vi nytte

af, og vi kan mere aktivt arbejde sammen

med politiet og byde ind med ideer,”

fortæller Lene Pedersen, der er kontorfuldmægtig

ved Retten i Glostrup. Alt,

Retssale til særligt

sikkerhedstunge

sager

hvad der handler om koordinering, aftaler

og kommunikation med politiet i de store

sager, går gennem Lene Pedersen.

”Hver morgen starter jeg med at tale

med indsatslederne hos politiet. Vi koordinerer

og tilrettelægger alt det praktiske

for dagen og vender eventuelle problemer

sammen,” fortæller Lene Pedersen.

”Den almindelige borger, der kommer til retten, vil nok bemærke,

at der er en del politi til stede, når vi har de store sager. Men

borgerne mødes stadig af en åben ret. Vi har for eksempel også

skoleklasser på besøg, mens rockersagen kører.”

Lene Pedersen, kontorfuldmægtig ved Retten i Glostrup

Det kan være en fordel, at så mange

af de store sager afvikles i den samme

retsbygning. Politiet lærer både bygningen

og omgivelserne at kende, og rettens medarbejdere

får erfaring med, hvordan det er

at have sin gang i en ret, hvor sikkerheden

til tider sættes på allerhøjeste niveau.

”Da vi havde Glasvejssagen, blev der

stillet en metaldetektor op ved hovedindgangen,

som alle skulle igennem. Og

alle skulle vise gyldigt id – selv retspræsidenten.

Gårdspladsen blev også spærret

af med store cementblokke. Det gav da


Zoneinddeling

Ved Retten i Horsens har man

i 2008 sat overvågningskameraer

op på rettens facade for at

forebygge hærværk. Seneste

tiltag er overvågning af udvalgte

områder indendørs. Sikkerhed ved

domstolene er for alvor kommet

på dagsordenen.

Kameraovervågning

irritationsmomenter for de ansatte og

rettens brugere, og der har også været

praktiske problemer. For eksempel havde

posten svært ved at få lov til at aflevere

breve. Den slags koordinerer vi meget

bedre med politiet i dag,” fortæller Lene

Pedersen.

Lokaler til låns

Hvis en permanent sikret retssal ved Retten

i Glostrup bliver en realitet, kan store

sager, der skal afvikles af andre retter,

flyttes til lokalerne i Glostrup.

”Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer

at få den lokalemæssige kabale

til at gå op, men ellers er det ikke noget

problem,” fortæller Lene Pedersen.

”Det er ikke unormalt, at sager kan flyttes

på den måde.”

Retten i Glostrup har eksempelvis før

udlånt lokaler til Retten på Frederiksberg

og Retten i Roskilde, fordi deres nye retsbygninger

ikke er færdige endnu. Og helt

aktuelt afvikles rockersagen af dommere

fra Københavns Byret – i Glostrups lokaler.

Stadig en almindelig hverdag

De store sager kan løbe over længere tid.

Rockersagen er sat til 61 retsdage, hvoraf

der afvikles tre om ugen. Med en pause

henover sommerferien forventes retssagen

dermed at sætte sit præg på Retten i

Glostrup i et halvt års tid.

”Det er kun de første par dage, at det

hele er lidt spændende, og enkelte føler

sig utrygge ved, hvad der nu skal ske.

Hverdagen melder sig hurtigt igen. Og

rockerne opfører sig pænt, når de er her.

Det sker kun nogle få gange, at de dukker

talstærkt op på motorcyklerne for lige at

vise flaget. Men vi har ikke behøvet at ændre

vores daglige arbejdsgange,” fastslår

Lene Pedersen og fortsætter:

”Den almindelige borger, der kommer

til retten, vil nok bemærke, at der er en del

politi til stede, når vi har de store sager.

Men borgerne mødes stadig af en åben

ret. Vi har for eksempel også skoleklasser

på besøg, mens rockersagen kører.”

Hvad fremtiden bringer

Lene Pedersen tror, at fremtiden vil

bringe flere af de store sager, hvor sikkerhedsniveauet

skal skrues op. Men hun

er også fortrøstningsfuld.

”Man bliver vant til det. Selv hvis der

går betjente rundt med maskingevær.

en eller anden måde bliver det hverdag

alligevel. Og vi er godt forberedte. Længe

inden første retsdag har vi haft samtaler

OVERVÅGNING OG SUPERRETSSALE | RETTEN RUNDT # 7 17

og gennemgang af bygningen med politiet,”

konkluderer Lene Pedersen.

Det kan være en barsk virkelighed

udenfor, men i Glostrup er man parat til at

møde den. Og retten ser sig selv som en

naturlig kandidat til at få en særligt sikret

retssal, så man er klar, skulle der dukke

en ren kategori 3-sag op i fremtiden.

Det har heldigvis fortsat kun være

nødvendigt at flytte ganske få sager

af sikkerhedsmæssige hensyn. Og det

generelle billede viser, at retterne har

kerneværdien om åbenhed i højsæde, men

samtidig også har øje for, hvor stor en

rolle både tryghed og sikkerhed spiller.


18 RETTEN RUNDT # 7 | MERE TALERØR END FORkVINDE

mere TALERØR

end Forkvinde

Domstolenes Tjenestemandsforening har fået ny formand. Eller

nærmere forkvinde. Pia Brostrøm glæder sig til at kæmpe medlemmernes

kamp på sin helt egen afdæmpede maner.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann,

Domstolsstyrelsen

Der er ikke store armbevægelser og højlydte

slagord i luften, når Pia Brostrøm

taler. Samtalen er rolig, men velovervejet

og tillidsvækkende.

Den 47-årige nye formand for

Domstolenes Tjenestemandsforening

går ydmygt til jobbet. Hun vil gerne lære

noget. Men Pia Brostrøm, der til daglig

kan findes i fogedretten ved Københavns

Byret, vil også gerne være med, hvor

beslutninger tages, og hvor kampen skal

kæmpes.

”Så længe der er én tjenestemand

tilbage, er der også en, der skal kæmpes

for,” siger hun om sine tanker om foreningen

og formandskabet.

ring til en ven

Domstolenes Tjenestemandsforening

er en sammenslutning af administrativt

personale ansat ved Danmarks Domstole,

Justitsministeriets Departement,

Civilretsdirektoratet og Sekretariatet for

retsinformation. I marts 1998 fusionerede

foreningen med Dansk Politiforbund, og

senere dannede de sammen med Dansk

Kriminalpolitiforening Politiforbundet i

Danmark.

Hele 82 år kan foreningen prale af

at have på bagen, og i alle disse år har

opgaven været at forhandle sig frem til

de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for

de enkelte medlemmer. I den lille folder

”Visioner og mål” kan man læse, at fokusområderne

for de cirka 270 medlemmer

er information, dialog, synlighed og

service.

Siden 1998 har Else Dankau fra Retten

i Roskilde styret slagets gang i tjenestemandsforeningen,

men i slutningen af

maj i år blev det, efter seks år som lokal

tillidsrepræsentant og to år i hovedbestyrelsen,

Pia Brostrøms tur til at overtage

rorpinden.


MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTEN RUNDT # 7 19


20 RETTEN RUNDT # 7 | MERE TALERØR END FORkVINDE

”Det er jo lidt et generationsskifte, der

sker. Men jeg skal lige finde fodfæste, så

jeg er glad for, jeg stadig har Else som

opbakning. Så kan jeg altid ringe til en

ven,” smiler hun.

Bolden er spillet ud til medlemmerne

Foreningsarbejdet handler mest af alt om

at blive hørt ifølge Pia Brostrøm.

”Min ypperste opgave er, at hver

enkelt har det, som de ønsker at have

det,” konstaterer hun. Lidt eftertanke

resulterer dog i en moderation af dette

fornemme ideal.

”Men jeg kan jo ikke sikre alle en

skyhøj løn og ingen arbejdstid.”

Kommunikationen til medlemmerne

skal primært foregå gennem møder,

nyhedsbreve og hjemmesiden. Men medlemmerne

har også fået Pia Brostrøms

privatnummer, og inden ferien satte ind

for de fleste, røg en e-mail af sted til

foreningens medlemmer for at høre, om

de havde noget på hjerte.

Det er vigtigt for den nye formand på

den måde at spille bolden ud til medlemmerne

og spørge, hvad de synes, og om

der skal ændringer på bordet.

”Jeg har ikke som sådan nogen

dagsorden. Det er jo ikke min dagsorden,

der skal promoveres, men medlemmernes.

Jeg skal være talerør og ikke nogen

forkvinde på en piedestal, ” konkluderer

Pia Brostrøm.

DTF – en uddøende race?

Trods visionerne og værdier i den lille

folder, de 270 medlemmer og alle gode

intentioner fra den nye formand er det

dog ingen hemmelighed, at Domstolenes

Tjenestemandsforening før eller siden har

slået sit sidste slag i bordet.

Tidligere blev man ansat som tjenestemand,

hvis man havde en afgørende

og uundværlig rolle på sit arbejde og i

samfundet, da tjenestemænd ikke har

mulighed for at strejke. Men da HK opgav

sit strejkekrav, blev det ikke længere

nødvendigt med tjenestemænd, som

på mange måder er dyrere i drift for en

arbejdsplads.

Der kommer altså ikke nye tjenestemænd

til DTF. Til gengæld kommer der

indimellem medlemmer, der ikke er ansat

som tjenestemænd.

Men for Pia Brostrøm er det underordnet.

”Det varer længe, inden DTF er forhistorie.

Når jeg bliver 60, er der stadig 50

ansatte, der er yngre end mig. Så længe

der er nogen at repræsentere og noget

at kæmpe for, så eksisterer DTF i bedste

velgående.”

Formanden tænker ikke på den nye

post som en ”sluk og luk”-opgave.

”Det er så langt ude i fremtiden, så

vi kan ikke være bekendt over for vores

medlemmer at sige, at vi bare skal køre,

til vi lukker. Så ville jeg ikke gå ind i det.”


Samarbejde frem for konkurrence

Allerede i dag arbejder DTF sammen med

HK og deler erfaring frem for at konkurrere

om medlemmerne. De problemer,

der kan opstå for kontoransatte, er ofte de

samme, lyder ræsonnementet.

”Vi ved, vi ikke får flere tjenestemænd,

så vi skal i stedet vise, at vi kan samarbejde,”

siger Pia Brostrøm.

Hun mener ikke, at det er sværere for

DTF at komme igennem med beslutninger,

fordi det er en mindre forening.

Tværtimod er det vigtigt, at begge foreninger

er repræsenteret.

”Selvom HK er større, er der måske

flere, der ikke siger noget,” overvejer hun.

For Pia Brostrøm er der masser af

fremtid for DTF, der også er med i et

europæisk samarbejde.

”Vi eksisterer i hvert fald de næste 20

år, og se bare, hvad der er sket de sidste

20 år.”

Der kan komme store opgaver i den

nære fremtid. Især hvis Danmarks retsforbehold

i EU falder væk, kan det betyde

store ændringer. Der vil komme nye krav

til kontoransattes uddannelsesniveau, og

her hviler en afgørende udfordring for DTF.

Så hvis man spørger Pia Brostrøm, er

der rigelige muligheder for udvikling for

foreningen, hun nu står i spidsen for.

Tisvildeleje, Thailand og tre børnebørn

Den nye formands karriere inden for

domstolene går helt tilbage til 1993 og

dækker både over titler som voksenelev

i fogedretten i København, protokolfører,

ansat på notarialkontor og ansat i civil

journalafdeling. Ikke mindst har hun

været med til at starte og forme den nye

afdeling for betalingspåkrav ved Københavns

Byret i 2004, hvor hun i dag er

teamleder.

”Når man først kommer inden for den

store dør, bliver man bidt af det,” siger Pia

Brostrøm om arbejdet ved domstolene

og tilføjer, at hun synes, at domstolsverdenen

er spændende og fyldt med

muligheder.

Hjemmefronten for Pia Brostrøm kan

findes i Tisvildeleje, hvor hun bor sammen

med sin pensionerede ægtemand

– tidligere tjenestemand naturligvis. Der

ledes dog ihærdigt efter tag over hovedet

”Jeg har ikke som sådan

nogen dagsorden. Det er jo ikke

min dagsorden, der skal promoveres,

men med

lemmernes.”

Pia Brostrøm,

formand for Domstolenes Tjenestemandsforening

tættere på København, da transporttiden

bliver for lang, når man som Pia Brostrøm

er uden kørekort og i kraft af sin nye rolle

kommer til at lægge endnu flere timer

efter klokken 16.

Helt trist bliver det da heller ikke at

forlade sommerhusområdet i Nordsjælland,

når man kan bryste sig af et sommerhus

et langt mere eksotisk sted, nemlig

Hua Hin i Thailand. Efter 12 år med

rejser i landet var det lettere at skifte

En hilsen fra den tidligere formand

MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTEN RUNDT # 7 21

Med det kendskab, jeg har til Pia, er jeg overbevist om, at hun har både viljen,

interessen og det mod, som er tvingende nødvendigt, for at kunne opnå gode

resultater.

Samarbejdet med de lokale tillidsrepræsentanter, som på mange måder

er omdrejningspunktet for hele organisationen, er af særdeles stor betydning.

Pia besidder udprægede samarbejdsevner og har jo også god erfaring fra

posten som formand for DTF’s lokalforening i Københavns Byret. Det er en

god ballast at starte jobbet på.

Jeg ønsker Pia stort tillykke og god vind med arbejdet fremover.

Else Dankau Fischer

hotellet ud med et hus, og nu tilbringes

der mange sommertimer her.

Det er dog ikke det eneste, tjenestemændenes

formand får fritiden til at gå med. I

en alder af 47 tæller slægtstræet nemlig

allerede hele tre børnebørn på 7, 5 og 1.

Kom og se giraffen

”Når jeg ikke er på denne post mere,

håber jeg, de tænker ’det gjorde hun da

egentlig meget godt’ og ikke ’ godt, vi

slap af med hende’,” lyder Pia Brostrøms

ydmyge refleksioner over målet med

formandsposten.

Hun håber, at medlemmerne føler,

at de er blevet hørt og har fået talt deres

sag godt nok. Så er hun tilfreds.

”Det kan være svært at formidle,

hvem man egentlig er, og hvad man vil.

Men hvis nogen vil se giraffen, finder vi

ud af det,” smiler Pia Brostrøm, inden hun

vender tilbage til det daglige arbejde.

Den nye formand er måske nok af den

stille type, men beslutsomheden er ikke

at tage fejl af. Og er man i tvivl, er giraffen

jo kun et opkald væk.


22 RETTEN RUNDT # 7 | JFS FRA A TIL Z

fra a til Z

JFS? Udrulning? Ny Foged? Hvad betyder al den kryptiske it-slang, og

hvad er JFS egentlig – sådan helt grundlæggende?

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa og kommunikationsmedarbejder

Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

Der er nok ikke mange af domstolenes

ansatte, der ikke har hørt om JFS i den

ene eller anden sammenhæng. Alle ansatte

i domstolene vil før eller siden blive

berørt af JFS. Men det betyder ikke, at

alle har helt styr på op og ned i projektet,

og måske føler nogle, at det er blevet lidt

sent at spørge om, hvad de tre bogstaver

rent faktisk dækker over.

Men JFS er et stort og vigtigt projekt,

så derfor kommer Retten Rundt her nærmere

ind på ideen med JFS, fremtiden og

hvad der er sket indtil videre.

Helt kort og forsimplet kan man sige,

at JFS er et sagsbehandlingssystem, der

skal digitalisere domstolene. JFS står for

Juridiske FagSystemer.

Men JFS-projektet er ikke kun et

spørgsmål om at undgå at bruge så

meget papir; det handler også om at lette

sagsgangene og udnytte de muligheder,

som teknologien giver.

Det endelige mål er at have ét

samlet sagsbehandlingssystem, der kan

håndtere alle sagstyper og bruges af alle

embedstyper. Dette ene sagsbehandlingssystem

skal være i stand til at modtage

og håndtere digitale sager og dokumenter,

beramme retsmøder, udsende forkyndelser

via e-boks og meget mere.

Flere grunde til forandring

”Grundlæggende er formålet med JFS at

bringe domstolenes sagsbehandling på

højde med udviklingen i det omgivende

samfund og dermed også hos vores

brugere. Vores seneste brugerundersøgelse

fra 2009 viste, at korte sagsbehandlingstider

og digital kommunikation

ubetinget var de to vigtigste ønsker fra

de professionelle brugere til fremtidens

domstole. For mange af de borgere, som

er i direkte kontakt med domstolene,

er det også forventningen, at vi på linje

med banker, offentlige myndigheder og

flere andre kan håndtere den almindelige


”Grundlæggende er formålet med JFS at bringe domstolenes sagsbehandling

på højde med udviklingen i det omgivende samfund

og dermed også hos vores brugere. Vores brugerundersøgelse fra

2009 viste, at kortere sagsbehandlingstider og digital kommunikation

ubetinget var de to vigtigste ønsker fra vores professionelle

brugere til fremtidens domstole.”

sagsbehandling digitalt,” forklarer direktør

i Domstolsstyrelsen Adam Wolf.

En anden væsentlig årsag til JFS’

tilblivelse er, at domstolenes nuværende

sagsbehandlingssystemer er stærkt

forældede. Systemerne understøtter de

interne sagsgange, fordi de over mange

år er udviklet til at håndtere stort set alle

situationer, og på den måde er vi i Danmark

faktisk bedre stillet end domstole i

mange nabolande. Men alligevel er det tid

til forandring ifølge Adam Wolf:

”For det første er teknologien forældet

– den er vi tvunget til at udskifte så

hurtigt som muligt.

For det andet går vi ved domstolene

i dag glip af nogle af de gevinster, der

ligger i de nye teknologier. Det drejer sig

om elektronisk udveksling af data og

dokumenter med vores brugere, automatiske

opslag i offentlige registre og de

funktioner, som helt automatisk følger

med moderne standardværktøjer, som

Det endelige mål er at have ét

samlet sagsbehandlingssystem,

der kan håndtere alle sagstyper

og bruges af alle embedstyper.

mange af vores ansatte er vant til ’hjemmefra’.

De værktøjer skal vi anvende til

også at gøre de interne arbejdsgange ved

domstolene enklere og mere effektive.”

Samtidig ligger der også en ambition

om på sigt at kunne nedsætte udgifterne

til papir og porto.

Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen

Aktuelt om sikker mail:

Den 1. oktober er den dag, hvor

alle byretter og Sø- og Handelsrettens

skifteafdeling officielt

begynder at bruge en sikker

mail-forbindelse til såkaldt

øvrig korrespondance”. Samtidig

ligestilles brugen af mail med

brugen af telefax. I samarbejde

med Advokatsamfundet og

Danske Advokater har Domstolsstyrelsen

arbejdet på at sikre,

at så mange advokatfirmaer

som muligt har downloadet det

nødvendige certifikat til en sikker

mail-forbindelse, så man er

teknisk i stand til at modtage og

sende sikre mails.

”Vi printer mere end 18 millioner

A4-sider hvert år, og jeg forestiller mig

bestemt ikke, at vi afskaffer alt papir – i

hvert fald ikke de næste mange år. Men

jeg er overbevist om, at mange sagsgange

i den administrative håndtering af sagerne

vil kunne klares papirløst, og hvis vi i

fremtiden modtager sagerne som elektroniske

overførsler fra anklagemyndigheden,

advokaterne og borgerne, så bør vi

også kunne håndtere en række sagsgange

uden papir. Men der vil fortsat være brug

for papir – ikke mindst i hovedforhandlinger

i civile sager, selvom der også her eksperimenteres

med elektronisk håndtering

af store dokumentmængder,” fortæller

Adam Wolf.

JFS FRA A TIL Z | RETTEN RUNDT # 7 23

Ét stort digitalt system

I dag understøttes de interne sagsgange

i retterne af domstolenes sagsbehandlingssystemer,

mens al kommunikation

til og fra domstolene som udgangspunkt

foregår på papir, ligesom selve sagen

er en fysisk samling af dokumenter.

Kernen i JFS er, at der kun findes en

elektronisk sag, hvorfra der kan printes

kopier af sagsakter. Det vil sige, at data

og dokumenter automatisk lagres på

den elektroniske sag – uanset om det

er materiale, der modtages elektronisk,

eller materiale, der modtages på papir og

scannes til sagen. samme måde kan

man sende dokumenter elektronisk fra

systemet eller på traditionel vis via print

og postforsendelse.

En anden central pointe er, at JFS-systemet

samler og forenkler anvendelsen

af teknologi, så vi får ét fælles system i

stedet for syv adskilte og lukkede sagssystemer.

Der skal naturligvis stadig være

forskel på sagsgangen i en straffesag og

en civil sag, men de grundlæggende faser

i sagsbehandlingen som modtagelse,

oprettelse, berammelse af retsmøde, afslutning

og afsendelse følger den samme

logik og kan understøttes af det samme

system. Dermed bliver det også lettere

for nye medarbejdere at bevæge sig fra

den ene funktion til den anden. Systemet

vil også være fælles for alle instanser

i domstolene, og man vil kunne sende

sager elektronisk frem og tilbage mellem

instanserne.

JFS skal også indeholde det, man

kalder system-til-system-integration. Det

vil sige, at det skal kunne tale sammen

med andre it-systemer hos eksempelvis


24 RETTEN RUNDT # 7 | JFS FRA A TIL Z

advokatfirmaer eller andre offentlige

instanser. den måde kan man udvikle

funktioner, der gør, at systemet automatisk

opretter en sag, når sagsmateriale

modtages digitalt fra eksempelvis

anklagemyndigheden, og samtidig kan

det indhente relevante grunddata fra

kriminal-, CPR- eller advokatregistret, når

en sag oprettes.

Systemet skal indeholde en digital

portal kaldet Sagsportalen. Her kan

borgere og professionelle brugere på en

forholdsvis overskuelig måde oprette

nye sager, betale retsafgifter elektronisk,

følge deres sag og indsende dokumenter

digitalt, for eksempel stævninger og

svarskrifter.

Mange projekter små

Alt vil ikke ske på én gang. Det er netop

udviklingsprincippet i JFS, at der tages

små skridt for at minimere projektets

risici og skabe en gradvis tilvænning til det

nye system. Derfor vil der også være en

overgangsperiode, hvor der både arbejdes

med papirsager og elektroniske sager.

JFS består af mange mindre delprojekter,

der bygges op og gennemføres

lidt efter lidt. Det er et projekt, der bliver

udviklet løbende, og som derfor er i stand

til at korrigere kursen i lyset af de erfaringer,

man gør sig undervejs. . Erfaringen fra

mange større it-projekter er, at det er klogt

tidSlinie

2008

CivilStraffe-projektet afvikles

og bliver i stedet til begyndelsen

på JFS

at kunne justere udviklingsplanerne undervejs,

i takt med at teknologien åbner nye

muligheder, loven ændrer sig, eller dele af

systemet viser sig at skulle rettes til.

Tre års tiltag

Det hele startede tilbage i 2008, da

Domstolsstyrelsen måtte erkende, at den

daværende leverandør af ”civil-straffesystemet”,

et fælles system til behandling

af civil- og straffesager, ikke ville kunne

levere det ønskede system. I stedet kom

JFS med samme vision, men med en

ny udviklingsstrategi – de små skridts

metode – og en bredere ambition om at

rumme alle instanser og sagsområder.

”Det kan sammenlignes lidt

med at bygge et legohus, som

vi har en arkitekttegning til.

Men vi bygger ikke det hele på

én gang. Vi tager et par klodser

ad gangen.”

Ulla Malling, projektchef i Domstolsstyrelsen

I løbet af 2009 fik alle retter moderniseret

og standardiseret mail og kalender ved

overgangen til Outlook. Det betød, at der

blev etableret én kalenderløsning for alle

medarbejdere - et afgørende skridt for

2009

Mail og kalender flytter

fra DSI til Outlook

integrationen af kalendere i JFS og ikke

mindst muligheden for at benytte ”sikker

mail”.

I 2010 bliver første version af det

elektroniske dokumentarkiv oprettet.

Dette skal videreudvikles og på sigt

fuldstændig erstatte papirarkivet og være

en del af JFS, så eksempelvis processkrifter,

e-mails og andet relevant arkiveres

automatisk. Samtidig er retternes hardware

og netværk blevet opgraderet, så

infrastrukturen er tilstrækkelig robust til

de nye sagsbehandlingssystemer.

I foråret 2011 er et nyt sagsbehandlingssystem

til fogedsager, Ny Foged,

implementeret og i brug ved alle retter.

Ny Foged er ikke en del af JFS, men

systemet indeholder funktioner, som også

vil kunne findes i JFS, og de gennemgående

positive erfaringer fra udrulningen

kan bruges i implementeringen af JFS.

I løbet af 2011 er flere retter

tyvstartet med brugen af ”sikker mail”

– et program, der krypterer afsendte

og modtagne mails. Sikker mail er en

forudsætning for, at dokumenter kan

afsendes og modtages elektronisk uden

at gå på kompromis med sikkerheden og

persondatabeskyttelsen i domstolenes

sagsbehandling. Det er først og fremmest

korrespondancen mellem retterne og advokater,

der er i fokus i denne første fase

af den elektroniske kommunikation.

2010

Der åbnes for sikker mail og

første version af et elektronisk

dokumentarkiv.

Fornyelse af hardware, netværk

m.v. forbedrer infrastruktur og

gør den i stand til at modtage de

nye JFS-systemer


Legohuset tager form

Om ganske få måneder begynder de første

konkrete forandringer at kunne mærkes

i sagsbehandlingen. I januar kører et

pilotprojekt i to retter, og efter påske skal

alle retter i gang med at implementere

den første version af JFS. Denne version,

som hedder JFS 0.6, berører kun modtagelse,

oprettelse og afsendelse af sager.

Det er som bekendt ét skridt ad gangen.

”Vi har fokus på de grundlæggende

principper i JFS med den første udrulning,

for vi skal sikre, at fundamentet er rigtigt,

før vi går videre,” fortæller projektchef

Ulla Malling.

”Det kan sammenlignes lidt med at

bygge et legohus, som vi har en arkitekttegning

til. Men vi bygger ikke det hele på

én gang. Vi tager et par klodser ad gangen

og lader brugerne afprøve det undervejs

for at se, om det fungerer efter hensigten.”

I løbet af efteråret 2012 forventes

det, at version 0.8 er klar til udrulning.

Det er den ”legoklods”, der understøtter

berammelse af retsmøder. De resterende

dele af sagsbehandlingen vil indgå i de

efterfølgende faser af JFS, der endnu ikke

er fastlagt i detaljer.

”Et forsigtigt gæt lyder på, at vi er

helt færdige med at implementere JFS i

2014 eller 2015. Men det afhænger både

af økonomiforhandlinger og den tekniske

2011

Ny Foged er ude ved alle retter

Alle byretter bruger ”sikker mail”

til ”øvrig korrespondance”

Uddrag af visionen for

domstolenes IT

• Alle væsentlige samarbejdspartnere

kommunikerer digitalt

med domstolene

• Alle domstolenes primære arbejdsgange

håndteres i digitale

sags- og dokumenthåndteringssystemer

• Behandlingen af alle sager,

som alene er karakteriseret

ved registeropslag, foregår

fuldautomatisk

• Ressourceplanlægningen ved

domstolene foregår digitalt

• Der afholdes virtuelle retsmøder,

så parter fra ind- og udland

i en række situationer ikke behøver

at befinde sig på samme

lokalitet

• Retsmøder dokumenteres

bedre og mere effektivt ved

hjælp af lyd- og videoværktøjer

2012

JFS version 0.6 implementeres

ved alle retter

JFS 0.8 følger efter i slutningen

af året

JFS FRA A TIL Z | RETTEN RUNDT # 7 25

udvikling af JFS. De såkaldte systemtil-systemløsninger

kræver også, at for

eksempel advokater og offentlige myndigheder

udvikler og implementerer tilsvarende

systemer, som JFS kan samarbejde

med. Vi skal heller ikke glemme, at vores

brugere også skal være klar til at benytte

de digitale løsninger, vi tilbyder til den tid.

Vi kommer til at følge udviklingen og tage

det i små skridt,” fortæller programdirektør

i Domstolsstyrelsen Simon Gjedde.

Stor gevinst, stor tålmodighed

JFS er altså et omfattende, tidskrævende

og komplekst projekt. Men gevinsten for

domstolene og domstolenes brugere ved

at digitalisere er enorm, mener direktør i

Domstolsstyrelsen Adam Wolf. Alligevel

har han ikke mere travlt med at komme til

vejs ende, end at projektet skal gennemføres

med de bedste tekniske løsninger og

på en måde, så alle kan følge med.

”JFS-projektet griber dybt ind i retternes

sagsbehandling, og der er tale

om en meget stor omstilling. En af vores

målsætninger er derfor, at overgangen

skal foregå på en måde, som sikrer, at

teknologien er velafprøvet, og at alle kan

følge med,” slår han fast.

2014-15

JFS forventes at være færdigimplementeret


26 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET

intern udvekSlinG:

den anden

Side af bordet

Én ting er paragraffer og skriftlig sagsbehandling. En ganske anden er

mødet med menneskene bag sagerne. Det erfarede jurist Vita Horneman

allerede efter få dage af sit udvekslingsophold som dommerfuldmægtig.

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

For Vita Horneman har det været lidt af en omvæltning at

komme fra Datatilsynet til Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

Hvor dagligdagen tidligere var fuld af lovhøringer, klagesager og

møder med organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder,

sidder hun som dommerfuldmægtig nu direkte over for

borgerne.

”Jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være sjovt at komme

til domstolene og møde mennesker i stedet for professionelle

parter. At komme over på den anden side af bordet og se tingene

fra en anden synsvinkel end den forvaltningsmæssige,” fortæller

Vita Horneman.

Derfor var den 28-årige jurist heller ikke i tvivl, da muligheden

bød sig, og hun skiftede pr. 1. august de vante arbejdsopgaver

ud med et års virke ved domstolene. Det samme har tre

andre fuldmægtige under Justitsministeriets ressort gjort; to af

dem for et år og to for et halvt år.

De fire er pionerer for den interne udvekslingsordning, der

skal medvirke til at udbrede kendskabet til Danmarks Domstole

som arbejdsplads og sikre en større interaktion mellem domstolene

og andre juridiske arbejdspladser.

Mulighed for at snuse

Hidtil har eneste mulighed for at prøve kræfter med arbejdet

som ansat ved domstolene været en konstitution i landsretten

eller som byretsdommer. Det er et stort skridt at tage, og det har

derfor længe været blandt andre Domstolsstyrelsens ønske at

gøre det muligt for jurister tidligere i karrieren at være tilknyttet

Danmarks Domstole i en periode.

”Vi synes virkelig, at vi har en god arbejdsplads, som vi gerne

vil vise frem. For os handler det også om at udbrede kendskabet

til domstolene for på den måde at skabe tillid og respekt om vores

arbejde og sikre, at de dygtigste jurister får lyst til at søge ind

hos os,” siger Gerd Sinding, der er HR-chef i Domstolsstyrelsen.

Selvom ingen ved domstolene endnu har gjort brug af den

nye ordning, er meningen naturligvis, at udvekslingen også skal

gå den anden vej. Ifølge Gerd Sinding er behovet dog næppe så

stort, da dommerfuldmægtige i forvejen har mulighed for at få

op til fire års tjenestefri til domstolsrelevant arbejde.

Op af støvet

Vita Horneman ser blandt andet opholdet som en mulighed for

at blive klogere på, hvilken retning karrieren skal gå i.

”Jeg er tiltalt af det her med at træffe afgørelser, og at der

sker noget hele tiden. Og så synes jeg, det er spændende at

møde mennesker. Det er rigtige mennesker, der kommer ind her,

og man kommer meget tæt på dem. Det er jo ikke noget, man

kan læse sig til, og det giver en ny synsvinkel og en ny faglighed.”

Efter to uger i skifteretten fik hun sine egne retsmøder, og

selvom det kan være overvældende at sidde direkte over for en

frustreret skyldner, møder hun generelt respekt om retten og om

domstolene. Det gælder også privat.

”Jeg har aldrig opfattet domstolene som støvede. Faktisk

er jeg nok kommet lidt op af støvet! Når jeg fortalte folk, at jeg

arbejdede i Datatilsynet, var de ikke imponerede, men de synes,

at det lyder vældigt spændende at være dommerfuldmægtig,”

siger Vita Horneman.

Sidder på den rigtige side

Foruden retsmødernes uformelle karakter er den nyudklækkede

dommerfuldmægtig overrasket over byrden af skriftlig sagsbehandling

og det høje arbejdstempo.

”Der er fuldt booket både formiddag og eftermiddag, og det

går stærkt. Forberedelse er der ikke tid til. Man får trænet evnen

til at skyde fra hoften indimellem. Det er lidt grænseoverskridende,

men bruger man sin sunde fornuft, kan det ikke gå helt galt,”

siger Vita Horneman.

Hun er allerede blevet lun på en karriere ved domstolene:

”Jeg synes, jeg sidder på den rigtige side af bordet. Ikke at

der er noget forkert i at sidde som advokat – det er bare en

anden rolle.”


PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET | RETTEN RUNDT # 7 27

Fakta om udvekslingsordningen

Udvekslingsordningen omfatter aktuelt fuldmægtige

inden for Justitsministeriets område, men det er

planen at øge antallet af samarbejdspartnere og udvide

ordningen til også at gælde andre myndigheder,

advokatfirmaer m.v.

I øjeblikket har fire jurister ophold som dommerfuldmægtige:

to ved Sø- og Handelsretten, en ved Retten i

Holbæk og en ved Retten på Frederiksberg.

Opholdet strækker sig over et halvt til et helt år og

begrænser sig sædvanligvis til en enkelt afdeling.

linje med andre dommerfuldmægtige vil man blive

tilbudt relevante kurser undervejs i forløbet.

Foruden de almindelige krav til dommerfuldmægtige

kræves et par års erfaring, og tilbuddet vil typisk

henvende sig til yngre jurister, der ser udvekslingsopholdet

som en del af et karriereforløb og en mulighed

for at prøve sig selv af og finde en retning.

Ordningen vil løbende blive evalueret.


28 RETTEN RUNDT # 7 | HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER?

Hvad betyder

de SkærPede

udviSninGS reGler?

Af dr. jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder

Jonas Christoffersen

De nye regler for at udvise kriminelle

udlændinge indeholder tre ændringer.

For det første fremgår det nu af

udlændingeloven, at der skal udvises,

med mindre udvisning ”med sikkerhed”

er i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. I kraft af løbende skærpelser

siden 1996 har Danmarks Domstole i

stigende grad måttet anvende de inter-

Inden sommerferien vedtog Folketinget at skærpe reglerne om

udvisning af kriminelle udlændinge. Ændringerne trådte i kraft 1.

juli 2011, og de første sager vil snart nå byretterne.

Dr. jur. Jonas Christoffersen kommer her med sit syn på, hvilke

udfordringer dette kan føre med sig.

nationale forpligtelser som målestok

på udvisningsområdet. Men domstolene

står alligevel over for en ny opgave, da

flere udvisningssager i den ”lette” ende

nu skal bedømmes efter internationale

minimumsstandarder. Desuden må man

forvente, at sikkerhedskravet vil give

anledning til en vis fortolkningstvivl.

For det andet ændres reglerne for

betinget udvisning. Udlændinge, der ikke

er blevet udvist i forbindelse med dom for

kriminalitet, skal altid udvises betinget.

For det tredje er kriterierne for udvisning

både tydeliggjort og utydeliggjort.

den ene side fremgår det direkte af loven,

at det skal indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningen er særligt

planlagt eller led i omfattende kriminalitet.

den anden side fremgår det ikke

direkte af loven, at der skal tages hensyn

til forhold, der taler imod udvisning.

Ny anvendelse af menneskerettigheder

Det principielt nye i de ændrede regler er,

at lovforslaget lægger op til, at de danske

domstole skal anvende menneskerettighederne

på en ny og anderledes måde.

Der er dog umiddelbart ingen, der

på overbevisende måde har påpeget

mærkbare uoverensstemmelser mellem

de danske domstoles og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

men alligevel skærper man nu domstolenes

afvejninger. Skærpelsen er ikke


HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER? | RETTEN RUNDT # 7 29

...Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene

skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at

der fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-

nationale forpligtelser...

begrundet i lovforslaget, men i den politiske

debat blev der henvist til en sag, hvor

Østre Landsret med dommerstemmerne

3-3 undlod at udvise en udlænding trods

straf på seks års fængsel. Sagen verserer

i øjeblikket for Højesteret.

Lovforslaget lægger op til en skærpelse

i form af et nyt krav om ”sikkerhed”

for modstrid med internationale forpligtelser,

ligesom lovforslaget opererer med

en ”klar hovedregel” om udvisning.

Eget fodfæste, men respekt for

menneskeretten

Siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) blev inkorporeret

i dansk ret i 1992, har det været fast antaget,

at danske domstole skal være tilbageholdende

med fortolkningen af EMRK.

Domstolene skal have et rimelig sikkert

grundlag for anvendelsen af EMRK.

udvisningsområdet har domstolenes

rolle været udfordret, siden

Folketinget i 1996 vedtog den såkaldte

pusher-lov. Den betød, at alle udlændinge,

der blev idømt frihedsstraf for narkotika-

...Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene

skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete

tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette

ikke tilfældet, skal der ske udvisning...

kriminalitet, skulle udvises, uanset hvilken

straf de fik, og uanset hvor længe de

havde været i Danmark, dog med respekt

for menneskeretten.

Det betød kort sagt, at lovgiver

overlod ansvaret for at overholde menneskerettighederne

til anklagemyndigheden

og i sidste ende domstolene, der selv

måtte finde sine fødder ved anvendelsen

af menneskerettighederne på udvisningsområdet.

Det skete i en lang række retssager

fra 1997 og årene derefter. I ganske

mange sager måtte Højesteret ændre

landsretternes afgørelser, fordi de var i

strid med menneskerettighederne.

Alligevel skal domstolenes afvejninger

med de nye regler nu skærpes.

Hvad mener man medmed sikkerhed”?

I forbindelse med lovforslaget blev der

stillet en række spørgsmål til regeringen:

Folketingets udvalg for udlændinge

og integration bad regeringen ”… uddybe,

hvordan domstolene skal forstå begre-

bet, at det ”med sikkerhed” skal være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Regeringen svarede med henvisning

til lovforslaget, at ”den klare hovedregel”

i udvisningssager er, at udlændinge, der

idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet,

udvises, men at de internationale

forpligtelser fortsat skal overholdes.

Domstolene skal også ”i tilfælde

af usikkerhed om rækkevidden” af de

internationale forpligtelser ”foretage

en konkret vurdering”, dog stadig under

henvisning til at lovgivers udtrykkelige

ønske er, at ”udvisning skal ske i videst

muligt omfang.”

Sikkerhedskravet bliver altså afgrænset

med henvisning til, hvad der er den

klare hovedregel, selv om spørgsmålet

går på, hvornår der skal gøres undtagelse

fra hovedreglen.

Udvalget spurgte også, om sikkerhedskravet

betyder, at der kræves en sag

”nøjagtig magen til den sag, den danske

domstol skal afgøre,” eller om der er ”et

rum for, at de danske domstole selv kan


30 RETTEN RUNDT # 7 | HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER?

...Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med

vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager

den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol...

...Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager

således være, at udlændinge, der idømmes

frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning

kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser...

...Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal

overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden

af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage

en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige

ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang...

foretage en fortolkning af de internationale

forpligtelser?”

Svaret lød, at domstolene skal ”foretage

en konkret vurdering” af, om udvisning

vil være mulig inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser.

Det svar må vel nærmest læses som

en afvisning af, at der kræves en sag

”nøjagtig magen til”, ligesom domstolenes

grundlag for at afklare konkret fortolkningstvivl

ikke nærmere præciseres.

Udvalget stillede også spørgsmål om,

hvordan domstolene skal forholde sig,

”hvis der ikke er en international praksis,

der giver grundlag for sikre konklusioner?”

Regeringen svarede som tidligere,

at domstolene skal ”foretage en konkret

vurdering.” Dette svar giver stof til eftertanke,

da formodningen vel ellers måtte

være, at hvis der ikke er ”grundlag for

sikre konklusioner”, så er udvisning ikke

med sikkerhed” i strid med internationale

forpligtelser.

Domstolene skal vurdere konkret

Regeringen har altså hele vejen igen-

nem lovgivningsprocessens skriftlige del

fastholdt, at domstolene som hidtil skal

foretage konkrete vurderinger. Der gives

ikke eksempler på, at domstolene er gået

for vidt, og der er ikke antydninger af, at

domstolene skal ændre kurs.

Under den mundtlige behandling

fastslog ministeren – både i folketingssalen

og i pressen – at domstolene skal

gå til grænsen, og at der er en erkendt

procesrisiko forbundet med ændringen.

Taber Danmark sager ved Menneskerettighedsdomstolen,

må man leve med det.

Den klare hovedregel før og fremover

Regeringen vender gentagne gange

tilbage til lovforslagets passage om, at

den klare hovedregel i udvisningssager

vil være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf

for begået kriminalitet, udvises.

Dette centrale budskab minder i

bemærkelsesværdig grad om, hvad SRregeringen

forestillede sig ved de første

stramninger i 1996.

I oktober 1996 fremsatte man et

lovforslag indeholdende den § 26, stk. 2,

som har overlevet indtil 30. juni 2010. Den

fastslår, at udvisning i visse tilfælde skal

undlades, i tilfælde af at visse hensyn i

loven ”afgørende taler derimod.”

I loven henviser man ikke direkte til de

internationale forpligtelser, men i de specielle

bemærkninger til § 26, stk. 2, hedder

det blandt andet, at udlændingens familiemæssige

tilknytning til Danmark m.v.

vil tale mod udvisning, ”i det omfang dette

følger af internationale forpligtelser”.

Det er det samme, regeringen siger

nu, bortset fra at det nu står i selve loven

og får tilføjet et tilsyneladende overflødigt

med sikkerhed”.

I lovforslaget fra 1996 skrev man

også, hvad der skal være hovedreglen, og

hvad der skal være undtagelsen:

”Baggrunden [for lovændringen] er,

at det ønskes markeret, at undladelse af

udvisning i de i § 22, nr. 4, omhandlede tilfælde

kun undtagelsesvis kan finde sted.

... Narkotikaforbrydelser må anses for at

være en kriminalitet af en sådan grov og

samfundsfarlig karakter, at hensynene

nævnt i den gældende § 26 kun undtagelsesvis

skal tillægges afgørende betydning

ved en afgørelse om udvisning.”


Højesteret tager afstand fra ideen om

en hovedregel

Forestillingen i 2011-lovforslaget om en

klar hovedregel er bemærkelsesværdig,

fordi Højesteret i to domme af 19. maj

1999 netop tager afstand fra hovedregel/

undtagelsestankegangen i lovforslaget

fra 1996:

”For så vidt angår udvisning af udlændinge

som følge af kriminalitet indebærer

dette efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis, at der gælder

et krav om proportionalitet, således at

en udvisning ikke må medføre et indgreb

i den pågældendes privatliv og familieliv,

som ikke står i rimeligt forhold til de formål,

udvisningen skal varetage, og til den

begåede kriminalitet. Lovens § 26, stk. 2,

må herefter forstås i overensstemmelse

med artikel 8’s krav om proportionalitet.

I forarbejderne (s. 1018) udtales

vedrørende § 26, stk. 2, at det med denne

bestemmelse »ønskes markeret, at

undladelse af udvisning i de i § 22, nr. 4,

omhandlede tilfælde kun undtagelsesvis

Uddrag af lovforslagets afsnit 2.2, understregning tilføjet.

”Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene

skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at der

fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette med

sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises,

alene skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete

tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette

ikke tilfældet, skal der ske udvisning.

Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med

vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager

den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNINGSREGLER? | RETTEN RUNDT # 7 31

kan finde sted«. Efter det anførte kan

denne udtalelse ikke tillægges selvstændig

betydning.”

Princippet om proportionalitet er

uændret og forhindrer fortsat, at der

lægges selvstændig vægt på en udtalelse

som i det vedtagne lovforslag om, at

udvisning vil være den klare hovedregel.

Udvisning vil være den klare hovedregel

i sager, hvor udlændinge er idømt

mere end 3-4 års fængsel, mens hovedreglen

vil være den modsatte, hvis der er

idømt 14 dages fængsel.

Vurderingen er altid konkret, idet

navnlig opholdstid og personlige forhold

spiller en betydelig rolle.

Hvad fremtiden bringer

De nye regler lægger op til, at domstolene

skal foretage en skærpet afvejning

i udvisningssager, selv om domstolene

i dag antages at gå til grænsen i udvisningssagerne.

De nye regler lægger op til

et særligt sikkerhedskrav, men henviser

samtidig domstolene til som hidtil at fore-

tage konkrete afvejninger. De nye regler

opererer desuden med en klar hovedregel,

som på grund af proportionalitetsprincippet

ikke kan tillægges særlig vægt.

Det må forventes, at ganske mange

sager må forbi Højesteret og landsretterne

med henblik på at afklare anvendelsen

af menneskerettighederne. Det vil ske

i de ganske mange tilfælde, hvor der ikke

foreligger klar praksis fra internationale

organer, og hvor nationale domstole derfor

skal foretage konkrete afvejningerne

inden for rammerne af de internationale

forpligtelser, der er meget generelt beskrevet

i lovforslaget.

Domstolsstyrelsen har i et høringssvar

peget på, at ændringerne vil

forlænge sagsbehandlingstiden, fordi

udvisningssager er mere ressourcekrævende

end straffesager uden påstand om

udvisning.

Kort sagt venter der domstolene en

stigende arbejdsbyrde med at skærpe

afvejningerne.

Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager

således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for

begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades,

hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale

forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde,

hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale

forpligtelser, være op til domstolene at foretage

en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden

for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,

under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at

udvisning skal ske i videst muligt omfang.”


32 RETTEN RUNDT # 7 | kORT NYT

kort nyt

Redaktionen modtager gerne forslag til aktiviteter eller

emner, som du mener bør omtales under “Kort nyt”.

Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til større

emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus

på i en kommende udgave af magasinet.

Du kan sende ideer til redaktør Louise Hagemann på

lge@domstolsstyrelsen.dk.

LÆGDOMMERE er endeliGt

udtaGet

Listen over landets nævninge og domsmænd er klar, og i samme

ombæring er vejledningen til lægdommere blevet opdateret.

I september kom det endeligt på plads, hvem der de næste fire år

står på domstolenes liste over mulige nævninge og domsmænd.

Landsretterne har udtrukket et antal personer blandt de borgere,

der i hver kommune er blevet optaget på grundlisten.

De kommende lægdommere har fået besked i et brev fra en

af de to landsretter.

Samtidig er vejledningen til lægdommere blevet opdateret

og finpudset og sendt ud til de relevante borgere sammen med

brevet fra landsretten.

I vejledningen kan man finde information om alt fra udtagelse

af lægdommere, typer af domsmandssager, hovedforhandlingen

og voteringen.

Vejledningen kan også findes online på www.domstol.dk.


ny LOVGIVNING

– nye oPGaver

Den dynamiske lovgivningsproces medfører, at arbejdsgangen

ved retterne hele tiden skal tilpasses de nye regler.

Det viser sig blandt andet ved reglerne om rekonstruktion, der

trådte i kraft den 1. april 2011.

De nye regler betyder, at skifteretterne skal vænne sig til en ny

sagstype. De skal med bistand fra en rekonstruktør søge at rekonstruere

selskaberne, hvorimod sager om betalingsstandsning

og tvangsakkord bortfalder.

Fra 1. september 2011 vil der også gælde nye regler om bødesagsprocessen.

Formålet med loven er at forenkle domstolenes

inSPirationSkataloG om

FAGLIG KVALITET Sendt ud

Med en inspirationsdag som startskud

nedsatte Domstolsstyrelsen i 2009 tre

arbejdsgrupper, der skulle komme med

oplæg og inspiration til retternes arbejde

med kvalitetsarbejde. Arbejdet er nu færdigt,

idet den sidste af de tre arbejdsgrupper

– bestående af dommere fra by- og

landsretter – har udformet et inspirationskatalog

om faglig kvalitet i retsledelse og

afgørelser i civile sager og straffesager.

I inspirationskataloget kan man læse

arbejdsgruppens betragtninger om, hvilke

elementer der bør indgå i vurderingen af,

hvad der er god kvalitet i retsledelse og

afgørelser i civile sager og straffesager.

Arbejdsgruppen fremhæver vigtigheden

af, at kvalitetsarbejdet fortsættes og

styrkes, og rapporten indeholder konkrete

ideer til, hvordan kvalitetsarbejdet kan

tilrettelægges og forslag til konkrete

kvalitetsprojekter.

Inspirationskataloget er sendt ud til

alle retter og findes også på intranettet.

kORT NYT | RETTEN RUNDT # 7 33

behandling af bødesager, hvor der er udstedt bødeforlæg.

Ordningen betyder, at retterne som udgangspunkt ikke skal

reservere retslokaler, indkalde den tiltalte og afholde retsmøder

med tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i sager,

hvor den tiltalte ikke ønsker at møde op, for at kunne afsige udeblivelsesdom.

Dette giver bedre muligheder for en god arbejdstilrettelæggelse

ved retterne og en bedre udnyttelse af retssale.

Med virkning fra 1. oktober 2011 bliver beløbsgrænsen i den

forenklede inkassoproces forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.,

hvilket forventes at medføre en stigning i antallet af fogedsager

og dermed en nedgang i antallet af civile sager.


34 RETTEN RUNDT # 7 | kORT NYT

vokSeværk

FREDERIKSBERG

Lige nu vidner et stort hul i jorden på

byggepladsen på Howitzvej om, at der er

noget nyt under opsejling ved Retten på

Frederiksberg.

Den nye tilbygning til retten på cirka

5.500 m2 vil snart begynde at skyde op

og sætte sit præg på lokalområdet. Det er

arkitektfirmaet 3XN, som vandt arkitektkonkurrencen

for projektet, der har tegnet

bygningen. 3XN er blandt andet kendt for

byggeprojekter som Ørestad Gymnasium

og renovering af Tivolis Koncertsal.

Tilbygningen vil blandt andet indeholde

hele otte retssale, hvoraf to indrettes og

dimensioneres til afvikling af nævningeretssager.

Byggeprojektet omfatter også

en separat sluseadgang for politiet, der

fører videre til de særlige venterum for

arrestanter.

Tilbygningen er en af næste års

store milepæle i rækken af reformbyggeprojekter.

Den forventes at stå færdig i

september 2012.

Et vartegn for Frederiksberg er på vej: Her ses en

visualisering af den kommende tilbygning til Retten på

Frederiksberg


ny DEPARTEMENTSCHEF

i JuStitSminiSteriet

Den 1. april 2011 fik Justitsministeriet ny departementschef. Anne

Kristine Axelsson er juridisk kandidat fra 1994 og kommer fra en

stilling som afdelingschef ved Justitsministeriet.

Retten Rundt har stillet Anne Kristine Axelsson fem spørgsmål om det nye job:

Hvor ser du de vigtigste opgaver for

Justitsministeriets område samlet set i

de kommende år?

Der er for mig at se ingen tvivl om, at den

største udfordring for Justitsministeriets

område er at fastholde det høje fokus

på retssikkerhed og god service i en tid

med stadig stigende effektiviseringskrav

og faldende budgetter. Den økonomiske

situation i Danmark betyder, at den offentlige

sektor i endnu højere grad må

tænke på at løse opgaverne på nye og

anderledes måder, og det gælder også på

Justitsministeriets område. Det er vigtigt,

at vi også i den forbindelse holder fast i

retssikkerheden, men det er også vigtigt,

at vi forstår at skelne mellem forandringer,

der svækker retssikkerheden, og

forandringer, der ikke gør.

Hvor ser du aktuelt de vigtigste udfordringer

for domstolene og retsvæsnet i

det hele taget?

Det er vigtigt at få nedbragt sagsbehandlingstiderne

– både af hensyn til personalet

og brugerne, men bestemt også af

retssikkerhedsmæssige grunde. Det er

også vigtigt, at vi får løftet domstolene

teknologisk, da dette både vil kunne være

en administrativ lettelse og samtidig

signalere, at domstolene følger med tiden

– også på det teknologiske plan. Jeg er

også optaget af, at vi på Justitsministeriets

område tænker ud over vores egen

virksomhed og overvejer, om en måske

lille ændring i opgaveløsningen eller plan-

lægningen ved for eksempel domstolene

vil kunne betyde en stor lettelse i for

eksempel politiet.

Hvad er dit eget billede af domstolene?

For mig står domstolene for grundighed

og saglighed. Jeg ved, at de ansatte ved

domstolene er både dygtige, engagerede

og effektive medarbejdere. Domstolene

må nogle gange kæmpe med et image

som en støvet, gammeldags statsinstitution,

men det svarer på ingen måde til

mit billede af domstolene. Men det er da

klart, at det for domstolene som for alle

andre store statsinstitutioner er vigtigt at

blive ved med at udfordre den måde, man

gør tingene på.

Departementschef

Anne Kristine Axelsson

Født 1969

cand.jur.,

Aarhus Universitet, 1994

kORT NYT | RETTEN RUNDT # 7 35

Hvad er dine vigtigste opgaver i den

kommende tid?

Vi står over for et folketingsvalg, men

uafhængig af resultatet skal der gennemføres

flerårsaftaleforhandlinger på

alle Justitsministeriets tre store områder

– politi, domstole og kriminalforsorgen.

Det bliver en af vores vigtigste opgaver i

efteråret. Endvidere er forberedelserne

af EU-formandskabet, som Danmark

overtager pr. 1. januar 2012, godt i gang

og kommer også til at beslaglægge en del

af min tid.

Hvad er dine forventninger til jobbet?

Jeg forventer et spændende og udfordrende

job med en masse svære sager.

Jeg har heldigvis rigtig mange dygtige

medarbejdere, både i departementet og

på hele Justitsministeriets område. De er

altid hjælpsomme og klar til at løse en ny

udfordring – også på en søndag.

2011 – Departementschef, Justitsministeriet

2009 – 2011 Afdelingschef, Justitsministeriet

2007 – 2009 Kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet

2002 – 2007 Kontorchef, Justitsministeriet

2001 – 2002 Fuldmægtig, Justitsministeriet

1998 – 2001 Dommerfuldmægtig, Retten i Roskilde

1994 – 1998 Fuldmægtig, Justitsministeriet


36 RETTEN RUNDT # 6 | LEDER

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

More magazines by this user
Similar magazines