Klik her - Lystrup Fjernvarme AmbA

viborg.fjernvarme.dynasite.dk

Klik her - Lystrup Fjernvarme AmbA

Det nye hus

Energi og miljø

Gode råd om

Isolering

Vinduer

Varme

Vand

Ventilation

Hårde hvidevarer

Belysning


Indhold

3 Det gode energi- og miljøvenlige hus

6 Isolering

8 Alternative isoleringsmaterialer

10 Vinduer og yderdøre

12 Ventilation

14 Gulv- eller radiatorvarme

17 Fjernvarme

20 Naturgas

22 Biobrændselsfyr

25 Oliefyr

26 Brændeovn

28 Solvarme

30 Vandinstallationer

32 Råd om vand

34 Energimærkede hårde hvidevarer

37 Valg af lyskilde

40 Fritagelse for tilslutning til kollektiv varmeforsyning

42 Litteratur, links og information

1


2

Tekst

Bent Sørensen og Hans B. Jespersen, Viborgegnens Energi- og Miljøkontor

Jens Aage Sandbjerg, Naturgas Midt-Nord

Niels Ladefoged, Viborg Fjernvarme

Kurt Bjørnholt, Silkeborg Kommune

Tina Winther, Thy-Mors Energi A/S

Layout og illustrationer

Mie Dissing, Naturgas Midt-Nord

Tryk

DigiSource, Viborg

Februar 2004


Det gode

energi- og miljøvenlige hus

Det gode hus skal opfylde mange krav for at le-

ve op til sin betegnelse. Men der er nogle helt

grundlæggende forhold, der skal være i orden,

for at huset i længden kan fungere energi- og

miljøvenligt og være sundt og rart at bo i.

Som bekendt er der god grund til at under-

søge en boligs tilstand grundigt, inden man be-

slutter sig til at købe den. Boligen kan have om-

fattende fejl og mangler, der hurtigt bør rettes

op.

Helt anderledes er det, hvis man beslutter sig

til at bygge nyt. Så kan man vælge sunde mate-

rialer og planlægge indretning. Bygningsregle-

mentet stiller også nogle krav til husets funk-

tion: For eksempel skal isolering, ventilation og

indeklima være i orden. Dette medfører selvføl-

gelig nogle klare fordele, men giver også nogle

energimæssige bindinger, som vil blive uddybet

senere. Men nybyggeri kræver omhyggeligt til-

syn i byggefasen, ellers kan der let blive indbyg-

get fejl og mangler.

Uanset om man vælger et nyt eller gammelt

hus, er der nogle ting, det er værd at forholde

sig til:

Huset skal holde i hundrede år

Husbyggeri og driften af vore boliger beslag-

lægger 40-50% af vort samlede energiforbrug.

Dette siger blandt andet noget om, hvor vig-

tigt det er, at vi bygger kvalitetshuse, der er re-

lativt nemme at vedligeholde i mange år. Selve

grundkonstruktionen skal være robust og enkel,

så boligen bliver mindre sårbar over for vejret,

såsom storm og kraftig nedbør.

Tidssvarende vinduer har energiruder, der

holder kulden ude i mange år. Vinduerne hol-

der længere, når de er beskyttet af et godt tag-

udhæng, der også skærmer væggen imod sol

og regn. Tagudhænget har desuden den fordel,

at det begrænser overophedning af boligen om

sommeren.

Huset skal kunne leve op til, at beboernes

behov ændres livet igennem. Det kan være en

god idé allerede ved planlægningen af boligen

at overveje, hvordan en udvidelse af boligarea-

let kan udformes.

3


Placering på grunden

Det er selvfølgelig individuelt, hvordan man sy-

nes, huset skal placeres på grunden. Dog er det

vigtigt at overveje, om huset skal have facader-

ne imod øst og vest eller nord og syd. Dette be-

tyder meget for lysindfald og varmeforhold – og

hvor skal terrassen være? Mange foretrækker so-

veværelser imod nord og øst – og stuen imod

syd og vest.

4

Skrånende terræn, jordbundsforhold og høj

grundvandsstand eller lerlag kan også have stor

betydning for, hvor huset bør placeres.

Kælder eller ej

Man bør overveje, om der skal være kælder un-

der huset – helt eller delvis. En kælder er for-

holdsvis billig pr. kvadratmeter, og den rummer

en række muligheder, som ikke findes i huset

uden kælder:

Der kan eksempelvis laves et køligt rum til

opbevaring af blandt andet grønsager, og kæl-

deren kan også være en god plads til tekniske

installationer såsom regnvandstank, solvarme-

tank osv.

I kælderen er der risiko for forhøjet indhold

af den radioaktive luftart radon. Derfor bør man

ikke indrette soverum her. Man skal sikre, at fun-

damentet er tæt, og at der ikke strømmer luft op

i stueetagen.

Én eller to etager

Et halvanden-etageshus giver nogle mulighe-

der, som et etplanshus ikke har. Det bliver nor-

malt et hus med mindre overflade og lidt stej-

lere tag. Begge dele kan der være fordele ved:

Mindre energiforbrug og bedre mulighed for

produktion af solenergi.

Trappen kan være med til at give huset "liv",

men den kan selvfølgelig være et problem for

ældre mennesker. Derfor bør der normalt være

toilet og bad i stueetagen og (forberedelse for)

toilet på førstesalen.

Radonbeskyttelse

Let konstruktion


Let eller tung konstruktion

Tunge materialer hører normalt hjemme i yder-

væggene og evt. i gulvene. Man kan også væl-

ge at opbygge skillevægge af tunge materialer,

men det er ikke så almindeligt. Ved tunge ma-

terialer forstås blandt andet ubrændte lersten,

mursten og beton. Hvis de er placeret inden for

isoleringen, er de med til at regulere indeklima-

et. Der findes også halvtunge materialer som

"Leca"-blokke og letbetonelementer. Lette kon-

struktioner er ofte lavet af gipsplader.

Den tunge konstruktion er ofte – men ikke

altid – dyrere end den lettere. Den tunge væg

er væsentlig tykkere end den lette og kan virke

som et godt korttids-varmelager.

Tunge materialer er særlig velegnede, hvor

man har stort solindfald og ønsker lille tempera-

turstigning. Mursten og især ubrændte lersten

har endvidere den fordel, at de kan optage og

afgive fugt og dermed gøre luftfugtigheden i

huset lidt mere konstant.

Gulvvarme

Mange vælger at få gulvvarme, der normalt er

vandbåret og lagt ned i beton. Dette giver og-

så en tung konstruktion. Fordelene formindskes

dog noget, hvis gulvet "isoleres" opadtil med

træ eller tæppe.

Radonbeskyttelse

Tung konstruktion

5


Isolering

Når man bygger eller køber nyt, er det meget

vigtigt at kontrollere, at huset er isoleret korrekt.

Det har stor betydning for varmeregningen.

Isolering af loft

Se efter, at isoleringen slutter tæt til alle tagkon-

struktioner (spær og lignende) for at undgå kul-

debroer. Det er også vigtigt, at alle isolerings-

pladerne slutter tæt sammen uden sprækker

imellem.

Endelig er det vigtigt, at der monteres et vind-

bræt oven på den ydermur, isoleringen skal stø-

de op imod. Sørg for, at der er fuget tæt mellem

vindbrættet og murværket. Det forhindrer vin-

den i at blæse ind i isoleringen.

6

Vindbræt

Fuge

Vindbræt

Fuge


Radonbeskyttelse

Randisolering

Gulvisolering

Isoleringskrav for nye huse 2002

Isoleringstykkelse i mm

Loft og tagkonstruktion 250

Fladt tag og skråvægge – direkte mod tag 180-200

Let ydervæg med skalmur 200

Tung ydervæg 125

Etageadskillelse 125

Etageadskillelse over det fri 200

Terrændæk 125

Terrændæk med gulvvarme 210

Kældergulv mod jord 100

Gulve over ventileret kryberum 200

Isolering af gulv

Gulvisoleringen skal også slutte tæt sammen og

have den rette tykkelse. Gulve med gulvvarme

kræver større isoleringstykkelse end almindeli-

ge gulve.

Vær meget opmærksom på at randisoleringen

slutter tæt, så varmen ikke trækker ud i soklen.

Isolering af hulmur

Ved nybyggeri skal man være opmærksom på,

at isoleringspladerne i hulmuren slutter tæt

sammen. Der må ikke komme mørtel mellem

isoleringspladerne, da det vil skabe kuldebro

mellem yder- og indermur.

Ingen mørtel her

7


Alternative isoleringsmaterialer

Gennem de seneste år er der kommet en del al-

ternative isoleringsmaterialer på markedet. Det

er især bygningshåndværkerne, der har efter-

spurgt isoleringsmaterialer, der er mindre bela-

stende for arbejdsmiljøet end de traditionelle

isoleringsmaterialer af mineraluld.

8

De mest udbredte alternative materialer er

celluloseuldsfibre, høruld, EPS (polystyren) og

perlite. Disse materialer kan anvendes til isole-

ring af småhuse i henhold til Bygningsreglemen-

tet BR-S 98, når isoleringsevne og brandsikker-

hedskrav er opfyldt.

Celluloseuld

Celluloseuld er fremstillet af genbrugspapir og

tilsat forskellige salte for at mindske risikoen

for angreb af mikroorganismer. Saltene gør og-

så materialet mindre brandfarligt. Produkter-

ne findes både i løs form og som plader, men

det bruges mest i løs form. Pladerne kan anven-

des i lette lodrette konstruktioner af træ og gips.

I loftsrum indblæses celluloseuld tørt eller med

tilsætning af en vandtåge, for at det ikke skal

støve så meget.

Man kan også lægge celluloseuld ud på lof-

tet. Det gøres let og effektivt med en haverive.

Der skal beregnes en ekstra isoleringstykkelse

på 15-20%, da isoleringen vil sætte sig med ti-

den.

Der foregår også en række forsøg med an-

dre isoleringsmaterialer som halm, muslinge-

skaller, hamp og fåreuld.

Kommunens Byggesagsafdeling kan oplyse om

de nærmere regler for anvendelse af alternative

isoleringsmaterialer.


Høruld

Høruld fremstilles af hørplantens stængel. Efter

forskellige processer opdeles stænglen i fibre,

og i sammenfiltret form udgør disse fibre et ma-

teriale med god isoleringsevne. Ved tilsætning

af ammoniumfosfat eller -sulfat bliver materialet

mindre brandfarligt.

Der tilsættes ofte polyestertråde for at gøre

materialet mere formstabilt.

Høruld findes i både ruller og plader, og iso-

leringsmaterialet kan anvendes i de fleste kon-

struktioner. Det kræver specielt værktøj at skæ-

re i de seje fibre.

Perlite

Perlite er et mineralsk materiale, der ikke kan an-

gribes af mikroorganismer. Det er et kornet ma-

teriale af vulkansk oprindelse. Ved opvarmning

til 1200 grader udvider det sig ca. 20 gange.

Perlite findes kun i løs form. Når man udlæg-

ger isoleringsmaterialet i loftsrum, jævnes det

ud ved afretning. I vægge kan det hældes eller

blæses ind.

EPS

EPS betyder ekspanderbart polystyren. Det er

et olieprodukt, der gennemgår en kemisk pro-

ces og til sidst opskummes. Dermed bliver det

let og luftfyldt. Isoleringsmaterialet findes i løs

form (granulat) og i pladeform. Pladerne har go-

de kapillærbrydende egenskaber, hvilket vil si-

ge, at det ikke opsuger fugt fra omgivelser-

ne. Desuden er det trykfast. Disse egenskaber

gør pladerne velegnede til isolering under gul-

ve. Desuden anvendes de ved fundamenter som

kuldebroisolering.

9


Vinduer og yderdøre

Energiruder

Alle nye boliger skal have vinduer med energiru-

der eller tilsvarende. Dette gælder også for yder-

døre med glas.

10

En energirude består af to lag glas med et

gasfyldt mellemrum. Det inderste glas har en

usynlig belægning, der gør ruden særlig godt

isolerende, og dagslyset bidrager til opvarm-

ningen af boligen i dagtimerne.

Valg af vinduer

Det er vigtigt at vælge nogle vinduer, der pas-

ser til huset – det skal se fornuftigt ud. Vinduer-

ne betyder meget for boligens udseende. Det

bør fremgå af facadetegningerne præcis, hvor-

dan vinduerne skal se ud. Blandt andet er det af-

gørende, hvordan rammer og sprosser er ud-

formet. Det er også værd at overveje, hvilke

materialer og hvilken vedligeholdelse der øn-

skes.

Det er vigtigt, at eventuelle spalteventiler er

udformet med fald udad, så kondensvand und-

gås. Hvis huset har naturlig ventilation og ingen

andre friskluftventiler, skal vinduerne forsynes

med spalteventiler.

Vinduernes placering i forhold til verdens-

hjørner er også væsentlig. En placering imod øst

i stedet for nord vil normalt være fordelagtig, da

den både giver lys og varme. Derimod kan der

i nogle tilfælde komme for meget varme ind i

syd/vestvendte stuer og soveværelser. Her kan

man overveje at dæmpe indstrålingen ved at la-

ve større tagudhæng, placere vinduerne højt el-

ler vælge et mindre rudeareal.

Træ, plast eller aluminium

Der findes forskellige ramme- og karmmateria-

ler:

Træ

Træ er det traditionelle materiale. Det holder

godt, hvis det er en god kvalitet og er rigtigt for-

arbejdet. Trævinduer kan repareres, men kræver

vedligeholdelse.

Plast

Plast er et nyere materiale, der bruges en del til

vinduer. Materialet kræver mindre vedligehol-

delse, men der er delte meninger om udseende

og holdbarhed. Plastvinduer kan normalt ikke

repareres. Til gengæld er de forholdsvis billige.


Aluminium

Aluminium indgår i en del vinduer af høj kvali-

tet, og der er ofte forlænget garanti på vinduer-

ne. Prisen for vinduer med aluminium er som re-

gel ret høj.

Vinduer og U-værdi

Ved valg af småsprossede vinduer kan det være

nødvendigt med "snydesprosser" eller "varme"

afstandsprofiler for at holde U-værdien nede.

U-værdien er et udtryk for, hvor meget varme

der kan sive igennem et materiale.

Energiglasset i huset til højre reflekterer rumvarmen tilbage til rummet.

Jo lavere U-værdi, jo mindre mindre varme

slipper der igennem. Som hovedregel skal vin-

duer og yderdøre have en max. U-værdi på 1,80

for hele rammen og glasset, og arealet må max.

udgøre 22% af det opvarmede etageareal. Der

er dog mulighed for at forøge vinduesarealet,

men varmetabs- eller energirammen skal over-

holdes.

Bygningsreglement og SBI-anvisning 189

fastsætter de nærmere regler, men giver meget

få detaljer. Dog er der sikkerhedsregler ved spe-

cielle udformninger.

11


Ventilation

Generelt

Alle nye boliger skal have et ventilationssystem.

Ventilationen skal sørge for, at luften er tilpas

ren og tør. Herved undgås forurenende gasar-

ter, der kan være helbredsskadelige, og for høj

luftfugtighed, der kan fremme væksten af skim-

melsvamp og husstøvmider. Der er tale om en-

ten naturlig eller mekanisk ventilation.

Naturlig ventilation

Ved naturlig ventilation benyttes naturens driv-

kræfter. Luften kommer ind ad friskluftventiler i

vinduer eller ydervægge og forsvinder ud ad af-

trækskanaler op gennem taget. Ofte suppleres

aftrækket med en mekanisk ventilator på bade-

værelset. I øvrigt ventileres boligen, når døre og

vinduer åbnes.

12

Naturlig ventilation er en billig og simpel løs-

ning, der koster ca. 5.000-10.000 kr.

Fordele

Billig i drift, meget enkel, kræver næsten ingen

vedligeholdelse.

Ulemper

Ingen varmegenvinding, svingende effekt, skal

reguleres manuelt.

Mekanisk ventilation

I parcelhuse udformes mekanisk ventilation nor-

malt som et balanceret ventilationssystem med

varmegenvinding. Her sker der udsugning fra

køkken, stue, bryggers og bad, og der blæses

frisk luft ind i værelser og stue. I fyringsperioden

forvarmes indblæsningsluften af varmeveksle-

ren, der bør kunne genvinde op til ca. 95% af

varmen.

Køkkenet skal forsynes med emhætte med

aftræk til det fri.

Balanceret ventilation er en dyr og avanceret

løsning, der koster ca. 30.000- 40.000 kr.

Fordele

Let at betjene, stabil ydelse. Mulighed for høj

varmegenvinding.

Ulemper

Dyr i drift, kan støje, kræver rengøring og vedli-

geholdelse.


Regler for ventilation

Som hovedregel skal der være et luftskifte på ½

gang i timen. Det vil sige, at en luftmængde sva-

rende til halvdelen af boligens indvendige rum-

fang skal fjernes fra boligen hver time.

Bygningsreglementet og SBI-anvisning 189

fastsætter de nærmere regler for udformningen

af ventilationsanlæg. Der er blandt andet regler

for friskluftsventilernes størrelse og antal. Ved

naturlig ventilation er der regler for aftrækska-

nalernes udformning. Ved mekanisk ventilation

er der regler for, hvor kraftigt der skal suges fra

vådrum.

Køkken

Frisk luft ind

Udsugning fra køkken, bryggers, bad og stue

Stue

Bryggers

Vigtigt

Bad

Det er vigtigt, at luften kan komme fra rum til

rum gennem åbninger, og at der ikke føles træk

fra åbninger eller ventiler.

Det er helt afgørende, at det balancerede

ventilationsanlæg har et lavt el-forbrug ved nor-

mal drift på max. ca. 100 W og en virkningsgrad

på ca. 90%. Hermed er varmeflade ikke nødven-

dig. Endvidere er det vigtigt, at anlægget kan re-

guleres centralt, at filtrene er nemme at rense og

skifte, og at varmegenvindingen let kan slås fra.

Huset skal være helt tæt, og leverandøren skal

aflevere anlægget indreguleret og med brugs-

anvisning og tilbud om tegning af serviceabon-

nement. Rengøring hver 3. måned og service

hvert 2. år.

Værelse

Værelse

Værelse

Varmeveksler

13


Gulv- eller radiatorvarme

Gulvvarme

Mange nye huse bliver i dag forsynet med gulv-

varme. Mange husejere er imidlertid blevet

overrasket over et varmeforbrug op til 30% stør-

re end beregnet. De væsentligste grunde hertil

er følgende:

1. Gulv og fundament er ikke tilstrækkelig iso-

14

leret, hvorfor store varmemængder slipper

ud gennem husets fundament.

2. Gratis varme fra for eksempel solindfald el-

ler personer i rummet kan ikke udnyttes, da

gulvvarmen reguleres meget langsomt.

3. Det kan være fristende at holde åbent for

gulvvarmen længere end nødvendigt på

grund af bedre komfort – især ved klinkegul-

ve.

Ideelt set skulle gulvvarme være billigere end

radiatoropvarmning. Med gulvvarme kan man

sænke rumtemperaturen med ca. 2 o C og allige-

vel opnå samme komfort. Det skyldes, at gulv-

varmen stiger direkte op gennem rummet uden

at cirkulere, og dermed bliver der kun en lille

forskel mellem gulv- og lofttemperatur. Ved op-

varmning med radiatorer vil luften cirkulere i

rummet: Den varme luft vil stige til vejrs, og den

kolde luft vil lægge sig ved gulvet. Derved kan

der opleves fodkulde, og man vil være tilbøjelig

til at skrue op for varmen.

Radiatorvarme

25 mm klinker

15 mm mørtel

100 mm beton

125 mm isolering

Afrettet sand

Fundamentblokke

Beton til frostfri dybde

Gulv uden gulvvarme

Den største fordel ved radiatorvarme er, at den

er nemmere at tilpasse svingende temperatur-

forhold. Hvis der kommer et pludseligt solind-


fald, vil termostaterne øjeblikkeligt lukke for var-

meforsyningen til radiatorerne. Det samme sker,

hvis der er mange mennesker i rummet, eller

hvis der afgives varme fra for eksempel madlav-

ning. Der er også mulighed for at sænke varmen

i rummene for eksempel om natten.

En ulempe kan være, at radiatorerne opta-

ger plads på væggene. Dog kan man købe radi-

atorer, som placeres lodret på væggen eller i et

hjørne.

Varmerørene frem til de enkelte rum skal isoleres,

da man ellers ikke kan styre varmen i de rum, røre-

ne passerer.

Isolerede rør med

frem- og returløb

Kedel

Gulvvarme kombineret med radiatorvarme

Gulvvarme kan kombineres med radiatorop-

varmning i de rum, hvor man ønsker opvarm-

ning over en vis basis-temperatur. Gulvvarmen

indstilles, så rummet har en temperatur på

17-18 o C, og radiatoren klarer den resterende op-

varmning. Kombinationen kan også give øko-

nomiske fordele. Ved solindfald vil termostaten

straks lukke for radiatoren, så gratisvarmen ud-

nyttes.

Gulvvarme kombineret med solvarme-

Solvarme opvarmer primært brugsvand,

men er der overskudsvarme, overføres det til

centralvarmeanlægget. Det kan være en god

idé at kombinere solvarme med gulvvarme, da

temperaturen fra solvarmeanlægget passer til

den temperatur, der skal være i gulvslangerne.

Fremløbstemperaturen i et gulvvarmesystem

skal indreguleres til mellem 35 og 45 o C for at

sikre, at overfladetemperaturen ikke kommer

over 27 o C.

15


Isoleringskrav

Inden for de seneste år er der gennemført

skærpede krav til isolering af gulve med gulv-

varme. U-værdikravene til gulve med gulvvar-

me er i dag 0,15, hvor kravene til gulve uden

gulvvarme fortsat er 0,20.

16

Ligeledes er kravene til isolering af funda-

mentet skærpet. De skærpede krav er gennem-

ført, fordi man har konstateret stort varmetab

gennem fundamentet i huse med gulvvarme.

25 mm klinker

15 mm mørtel

100 mm beton med

varmeslanger med iltspærre

Gulv-

varmerør

210 mm isolering

Afrettet sand

Gummifuge

Fundamentblokke

med isolering

Beton til frostfri dybde

Gulv med gulvvarme


Fjernvarme

I nyudstykninger der er udlagt til fjernvarmefor-

syning, kræves der som hovedregel, at der in-

stalleres fjernvarme. (Se også afsnittet om Frita-

gelse for tilslutning til kollektiv energiforsyning

side 40.)

Komplet fjernvarmeanlæg med varmeveksler til

varme og varmt vand.

Fremløbstemperaturer varierer fra selskab til

selskab.

For at opnå en høj effektivitet ved produkti-

on af fjernvarme skal der sikres så stor afkøling

som muligt. Det betyder, at returtemperaturen

skal være så lav som muligt. Ved flere fjernvar-

meselskaber afhænger den samlede varmereg-

ning af, hvor god den gennemsnitlige årsafkø-

ling har været.

En god afkøling opnås ved, at der monteres

tilstrækkeligt store radiatorer, og at der åbnes

for alle radiatorer i huset i stedet for nogle få.

Man skal samtidig sørge for, at de termostatven-

tiler, der monteres på radiatorerne, har en ind-

bygget mængdebegrænsning, så der opnås en

god afkøling af radiatorerne.

Spørg fjernvarmeforsyningen, hvis der er

problemer med at nedbringe returtemperatu-

ren.

Indirekte anlæg

I de fleste områder leveres fjernvarmen via in-

direkte anlæg. Det vil sige, at der skal monteres

en varmeveksler, der overfører varmen fra fjern-

varmevandet til centralvarmeanlægget. Forde-

len ved et indirekte varmeanlæg er, at der ikke

17


kan ske store skader ved utætheder i varmein-

stallationen, idet der er tale om et lukket kreds-

løb med en begrænset vandmængde.

18

Da varmevekslere kan blive tilkalkede, bør

man sørge for, at disse er dimensioneret rige-

ligt store, således at de også efter en årrække

kan blive ved med at overføre en tilstrækkelig

mængde varme.

Direkte anlæg

Leveres fjernvarmen gennem et direkte anlæg,

er det fjernvarmevandet, der cirkulerer i husets

varmesystem. Varmesystemet skal derfor væ-

re godkendt til et højere tryk. For at sikre, at re-

guleringsventiler fungerer, som de skal, kan der

med fordel opsættes en differenstryksregulator

i anlægget. Ved direkte anlæg kan det være en

Principskitse for lækovervågning

Vandmåler

Fjernvarme-

måler

Lokal alarm

fordel at få monteret læk-alarm på fjernvarme-

installationen, så man straks får besked i tilfæl-

de af rørskade. Der kan hos nogle forsikringssel-

skaber opnås rabat på indboforsikringen, når der

er monteret læk-alarm. Få nærmere oplysninger

hos forsyningsselskabet.

Spørg også forsyningsselskabet, om direkte

anlæg accepteres.

Boligopvarmning

Se afsnittet om Gulv- eller radiatorvarme side 14.

Brugsvand

Opvarmning af brugsvand kan enten ske ved

hjælp af gennemstrømsvandvarmer eller med

varmtvandsbeholder.

Telefonnetværk

Flowmåler Modemaflæsning

Alarmcentral

(Fjernvarmeværk)


Gennemstrømsvandvarmer

Fordele

En gennemstrømsvandvarmer varmer ikke me-

re vand op, end der bruges, og den kan ikke lø-

be tom.

Ulemper

Der skal tappes en stor mængde vand, før det

bliver varmt.

Varmtvandsbeholder

Fordele

Varmtvandsbeholder

Fremløb Returløb

Der er varmt vand med det samme, og der kan

tappes flere steder på én gang.

Varmt

brugsvand

Isolering

Varme-

veksler

Ulemper

Den kræver mere plads, og der er kun en be-

grænset mængde varmt vand til rådighed ad

gangen – afhængigt af kapaciteten i beholde-

ren.

Har man lange varmtvandsrør ud til tappeste-

derne, kan det være nødvendigt at installere en

pumpe, så man undgår vandspild. Der kan mon-

teres et døgnur på pumpen, så den kun kører i

den periode, hvor der er brug for varmt vand.

Den vandmængde, der cirkulerer, kan samtidig

begrænses ved hjælp af en mængdebremser.

Dermed sendes der ikke mere varmt vand rundt

end nødvendigt.

Døgnur som bør installeres til at

styre cirkulationspumpen, hvis der er

varmtvandscirkulation.

19


Naturgas

Hvis der er naturgas i et område, hvor der byg-

ges nye huse, skal der som hovedregel ske op-

varmning med naturgas.

20

Når man vælger kedel, er det vigtigt at væl-

ge den rigtige. Som hovedregel er det en god

idé at vælge en kondenserende kedel med lod-

ret aftræk. At den er kondenserende betyder, at

røggassen fra gaskedlen afkøles, og der kan der-

med opnås en besparelse på 10-15% i forhold til

ikke-kondenserende gaskedler.

En anden god idé er at vælge en kedel, der

ikke er for stor, og som kan præstere en lav var-

meydelse med høj virkningsgrad. Det er specielt

vigtigt om sommeren.

Bryggers med vaskemaskine, gas-tørretumbler, naturgasfyr og indbygget varmtvandsbeholder.


Varmtvandsbeholderen skal være på 50-60

liter. Hvis man overvejer engang at installere sol-

varme, vil det være en god idé at vælge en be-

holder på 250-300 liter, som er forberedt for sol-

varme. Så bliver solvarmeinstallationen meget

billigere til den tid.

(Se også afsnittet om solvarme side 28.)

Styring

Hvis der er klimastyring på naturgasanlægget,

bliver gaskedlens effekt automatisk reguleret

efter udetemperaturen. Alligevel skal der være

monteret termostater på alle radiatorer i huset.

Hvis der monteres radiatorer, er det bedre,

at de er for store end for små. Det giver bedre

komfort og fyringsøkonomi. Hvis der er gulvvar-

me, skal der være monteret rumtermostater el-

ler vandtermostater.

Når anlægget er færdigmonteret, er det vig-

tigt at få en grundig gennemgang af kedlens og

varmeanlæggets funktioner. VVS-installatøren

har pligt til at give denne instruktion.

(Se også afsnittet om gulv- eller radiatorvar-

me side 14.)

Naturgas til madlavning og tøjtørring

Ved nybyggeri eller køb af nyt hus hvor natur-

gas er indlagt, bør man overveje at anskaffe gas-

komfur og gas-tørretumbler. I det mindste bør

man ved nybyggeri få lagt gasrør i gulvet, så det

er muligt senere at koble gaskomfur og gas-tør-

retumbler til.

Hent evt. mere information om naturgas på

Naturgas Midt-Nords hjemmeside www.midtnord.dk.

Gaskomfur er ideelt til madlavning.

21


Biobrændselsfyr

Hvis der hverken er naturgas eller fjernvarme i

området, er det muligt at installere enten bio-

brændsels- eller oliefyr. Det mest miljøvenlige er

et A-mærket biobrændselsfyr.

Biobrændselsfyr

Et biobrændselsfyr kan være enten brændefyr,

pillefyr eller brændeovn med vandtank. Alle tre

typer brænder fint om vinteren.

22

Når man vælger fyret, skal det vælges ud fra

boligens varmebehov (dvs. så lille som muligt).

Se hele listen på www.biomasse.teknologisk.dk/kedler/listen.asp

Et biobrændselsfyr vil ikke være egnet til ude-

lukkende at levere varmt vand om sommeren,

da det lave forbrug vil give en dårlig udnyttelse

at brændslet. Her kan der suppleres med et sol-

varmeanlæg. Det anbefales at vælge et fyr, der

er testet af prøvestationen for biobrændselsked-

ler. De afprøvede anlæg er mærket på samme

måde som hårde hvidevarer. De bedste er mær-

ket med et A og de dårligste med F. En del an-

læg er også miljømærkede, for eksempel med

det nordiske svanemærke.


Brændefyret

Brændefyret skal være udstyret med akkumu-

leringsbeholder og have en effekt på 10-20 kW.

Der skal være plads til 7-20 rummeter brænde

pr. år.

Pillefyret

Pillefyret brænder normalt træpiller, men kan i

nogle tilfælde også brænde korn eller andre ma-

terialer. For at opnå en god virkningsgrad er det

vigtigt, at pillefyret ikke er for stort. Til de fleste

nye, velisolerede huse er de mindste anlæg på

12 kW rigeligt store. Det tilrådes at etablere la-

gerplads til 2-6 kubikmeter træpiller.

Brændeovn

Brændefyr Pillefyr

Brændeovn med vandtank kræver en stor stue

(min. 40 m 2 ) for at komme af med varmen. Den

kan endvidere levere varme til et radiatorsystem

og en varmtvandsbeholder.

Som hovedregel skal varmeanlægget være kraf-

tigt nok til at kunne klare opvarmningen ved

temperaturer ned til -12 grader. Da det sjældent

er så koldt, vil det være en fordel at vælge et no-

get mindre biobrændselsfyr, der brænder end-

nu bedre forår og efterår. Til gengæld kræves en

supplerende varmekilde til de allerkoldeste peri-

oder. Brændselslageret skal være i et rum, der er

adskilt fra fyrrummet.

23


24

Regler for installation af ildsteder og skorste-

ne fremgår af SBI-anvisning 189. I tvivlstilfælde

bør man spørge skorstensfejeren.

Valgmuligheder, priser, fordele og ulemper

Brændefyr

Brænde kan være meget billigt og er miljøven-

ligt. Fyret kræver daglig pasning.

Pillefyr

Energi Typisk virkningsgrad **) Miljø Typisk emission (kulilte)

A

B

C

D

E

F

Energimærkning

Træpiller koster ca. halvt så meget som olie målt

i energiindhold. Der skal påfyldes træpiller 1-2

gange om ugen.

ca. 85 -90% 180-300 mg/m3 A

ca. 80-88% 380-600 mg/m3 B

ca. 75-86% 490-1000 mg/m3 C

ca. 72-82% 500-1499 mg/m3 D

ca. 68-79% 620-1875 mg/m3 E

ca. 63-77% 1000-2000 mg/m3 F

Brændeovn med vandtank

Brændslet kan være enten brænde eller træpil-

ler. Med brænde kræves påfyldning 3-7 gange i

døgnet, med træpiller 3-7 gange om ugen.

Vigtigt

Det er vigtigt, at især pillefyret ikke er for stort

for at kunne brænde ordentligt ved lav belast-

ning forår og efterår. Til brændefyret og bræn-

deovn med vandtank er det nødvendigt med en

varmtvandsbeholder med flere varmekilder. En

solvarmebeholder kan anbefales.


Oliefyr

Oliefyret skal naturligvis kunne varme huset op

også på de koldeste vinterdage. Alligevel er det

en god idé at vælge et oliefyr, som ikke er for

stort. Den bedste økonomi får man, når fyret

kan præstere en lav varmeydelse med høj virk-

ningsgrad.

På www.sparolie.dk er der en liste med ener-

gimærkede oliekedler. Der er stor forskel på ked-

lernes årsvirkningsgrad, og det kan anbefales at

gå efter de bedste på markedet. Det betaler sig

i længden.

For at få et A-mærke skal kedlen have en års-

virkningsgrad på over 95%. Ingen af kedlerne

på listen lever op til dette krav, men en enkelt B-

mærket kedel har en årsvirkningsgrad på 94,6%.

Alle kedler på listen har en årsvirkningsgrad på

over 84%. Hvilket berettiger til mindst et E-mær-

ke. Selv om det er tilfredsstillende i forhold til

ældre kedler, så er det altså godt 10% ringere

end den bedste kedel på listen.

Varmtvandsbeholder

Varmtvandsbeholderen skal være på 50-100 li-

ter. Hvis man overvejer at installere solvarme,

vil det være en god idé at vælge en beholder

på 250-300 liter, som er forberedt for solvarme.

Så bliver det meget billigere at installere solvar-

men.

Et oliefyr skal renses og kontrolleres én gang

om året.

Oliefyr

25


Brændeovn

En brændeovn giver besparelse på varmereg-

ningen. Og den giver hygge.

26

Det sidste argument spiller en væsentlig rol-

le for mange, og i dag bliver der gjort meget ud

af brændeovnens design. Brændeovnen er et

møbel, som skal passe sammen med det øvrige

interiør.

De fleste brændeovne, der produceres i dag,

har en god forbrænding. De er blevet mere ef-

fektive gennem de sidste 10 år.

Det er imidlertid vigtigt, at man vælger en

brændeovn, der ikke er for stor. I et nyt, veliso-

leret hus er der ikke stort behov for varme, og

i langt de fleste tilfælde kan man klare sig med

den mindste brændeovn med en effekt på

4 kW. Vælger man for stor en brændeovn, bliver

det meget hurtigt for varmt i stuen, og man bli-

ver nødt til at skrue ned for lufttilførslen. Det gi-

ver en dårlig forbrænding, og det vil ryge op af

skorstenen.

En brændeovn må ikke være for stor, og det anbe-

fales derfor at købe en brændeovn, som passer til

husets størrelse, fordi udnyttelsesgraden af bræn-

det er højest i en lille brændeovn.

Økonomi

Besparelsen ved at fyre i brændeovn afhænger

blandt andet af prisen på brænde og prisen på

det brændsel, der erstattes. Det har naturligvis

også betydning, hvor mange timer man har mu-

lighed for at fyre i brændeovnen hver dag. Be-

sparelsen er størst, hvis varmen erstatter elop-

varmning og mindst, hvis det er fjernvarme, der

erstattes.


Eksempel

Normalt vil man brænde 4 rummeter om året i

en mindre brændeovn. Dertil kommer udgift på

ca. 500 kr. til fejning af skorsten. Er der købt tørt,

kløvet og savet blandet løvtræ til en pris på 400

kr. pr. rummeter, bliver prisen for varme 33 øre

pr. kWh.

Ved fyring med olie eller gas kan der spares

mellem 1.500 og 2.000 kroner om året ved at fy-

re med brænde.

I et hus med fjernvarme bliver besparelsen

lidt mindre. Ved en pris på 62 øre pr. kWh bliver

den årlige besparelse ca. 1.300 kroner.

Der er større gevinst at hente, hvis huset er

elopvarmet. Med en pris på kr. 1,40 pr. kWh el

kan der spares næsten 5.000 kroner om året ved

at tænde op i brændeovnen og slukke for elpa-

nelerne.

Hvis man er indstillet på selv at gøre et styk-

ke arbejde, kan man få brænde til en noget lave-

re pris og dermed spare endnu mere, end reg-

nestykkerne viser.

En anden løsning kan være en indbygningsovn

27


Solvarme

Solvarme er velegnet i kombination med gas-,

olie- eller biobrændselsanlæg. I fjernvarmeom-

råder er solvarme mindre hensigtsmæssig.

28

Man kan vælge enten et anlæg udelukkende

til opvarmning af brugsvand eller et kombi-

anlæg til opvarmning af brugsvand og rum.

Principskitse af solvarmeanlæg

Solfangere

Varmtvandsbeholder

Kedel

Bruser

Brugsvandsanlæg

Et standard brugsvandsanlæg er på 4-5 m 2 og

dækker en fire-personers families behov for

varmt brugsvand. Til dette anlæg anvendes nor-

malt en 250-liters beholder. Denne beholder

fungerer også som varmtvandsbeholder i for-

hold til gas-, olie- eller biobrændselsanlægget.

Kombinerede anlæg

Har man et kombineret solvarme- og biogasan-

læg, kan biobrændselskedlen slukkes i sommer-

perioden. Det er en fordel, for i den periode kø-

rer anlægget med en ringe virkningsgrad, og

man kan i stedet med fordel udnytte solvarmen.

Hvis man også ønsker at udnytte solvarme til

rumopvarmning i forårs- og efterårsmånederne,

skal solpanelet være 6-7 m 2.

Gulvvarme

Gulvvarme er velegnet til kombination med sol-

varme, idet man her kan udnytte den relativt la-

ve temperatur, der ofte opnås ved solvarme-

anlægget. Især i badeværelser, hvor der ofte er

brug for opvarmning hele sommeren, er der for-

dele ved at anvende solvarme.


Placering

Solpanelerne skal placeres mellem sydvest og

sydøst. Ved en placering mod øst eller vest skal

man forvente 20% mindre ydelse.

En hældning på 30-60 grader er at foretræk-

ke. Det er vigtigt, at solpanelerne er fri af skyg-

gende træer.

Æstetik

Det er ikke lige meget, hvorledes panelerne er

dimensioneret, og hvordan de placeres på hu-

set. Ved en uheldig placering kan et smukt hus

blive skæmmet væsentligt. For eksempel vil sol-

paneler placeret på et stråtag næsten altid vir-

ke "forkerte".

Installation

For at opnå størst mulig glæde – og besparelse

på varmeregningen – er det vigtigt, at solvarme-

installationen bliver udført korrekt. Derfor bør

man altid benytte en installatør, der er certifice-

ret til at udføre solvarmeinstallationer.

Solvarmeanlæg tilpasses behovet for varmt vand i det enkelte hus. Her to meget forskellige solvarmeanlæg.

29


Vandinstallationer

Ifølge byggeloven må udførelse af vandinstalla-

tioner kun udføres af autoriserede personer el-

ler virksomheder. Til installationerne skal der

anvendes materialer, der er godkendt til drikke-

vand, og de skal udføres, så der bliver færrest

mulige samlinger, og så lange ledninger med et

lille vandforbrug undgås. For at undgå opvarm-

ning af koldtvandsledningen og varmeafgivelse

fra varmtvandsledningen anbefales det, at beg-

ge ledninger isoleres.

30

Der er elementer, som ejere selv må monte-

re. Ved dryppende haner og løbende toiletter

må ejeren gerne udskifte blandingsbatterier

Ventiler på vandrør under håndvask. Her af mær-

ket Ballofix.

eller pakninger. Det kræver dog, at der er mon-

teret en ventil på vandrøret, som gør det muligt

at lukke for vandtilførslen.

Vandbesparelser

Uanset om man bader eller vasker op, har man

behov for vand ved en bestemt temperatur. Jo

hurtigere vandet kan indstilles til den rette tem-

peratur, desto mindre vand går der til spilde.

Ved at vælge etgrebsarmaturer med termostat-

styring kan man både spare på vand og energi.

Mange termostatstyrede blandingsbatterier har

indbygget vandbegrænsere, og på nogle kan

den maksimale vandmængde indstilles. Man

skal være opmærksom på, at vandtrykket kan

blive reduceret ved visse armaturer.

Det er også muligt at reducere vandforbru-

get ved at sætte vandsparere på vandhaner og

toiletter. Der findes forskellige luftblandere, som

kan påmonteres vandhaner i boligen, men det

er ikke alle steder, at det er lige velegnet. Eksem-

pelvis er det en dårlig ide at sætte luftblande-

re på vandhanen i et grovkøkken eller vaskerum,

hvor man ønsker en stor mængde vand hurtigt.

Derimod er luftblandere velegnede på badevæ-

relser, hvor man blot skal vaske hænder.


Få flere råd om adfærdsrelaterede vandbesparelser ved at kontakte den lokale energirådgiver.

Vandbesparende brusere kan også være en

god løsning, hvis vandforbruget ønskes nedsat.

Ved opsætning af toilet anbefales et to-skyls

toilet for at reducere vandforbruget.

Opsamling af regnvand

Hvis man vil udnytte regnvand til toiletskyl og

tøjvask, skal installationen leve op til en række

krav, der er opstillet af Erhvervs- og Boligstyrel-

sen og Miljøstyrelsen. Regnvand er af dårligere

kvalitet end drikkevand, og derfor kan der væ-

re en vis sundhedsrisiko ved at bruge regnvand.

Drikkevandet må ikke forurenes, og det er der-

for vigtigt, at regnvandsanlægget lever op til

gældende regler.

Ved alt nybyggeri skal regnvandsanlæg-

get være en del af den ansøgning om bygge-

tilladelse, som man indsender til den lokale

bygningsmyndighed. Ved ændringer af instal-

lationer i eksisterende enfamiliehuse skal byg-

ningsmyndighederne ikke involveres, men alle

regler skal selvfølgelig overholdes.

Regnvand fra tage må bruges til toiletskyl

og vaskemaskiner i boliger.

De enkelte komponenter i et regnvands-

anlæg skal være godkendte af ETA-Danmark.

Regnvandsanlægget skal stilles op af en autori-

seret VVS-installatør og tilsluttes kloaksystemet

af en autoriseret kloakmester.

For anlæg, der er opstillet korrekt, er risiko-

en for at blive syg af bakterier lille.

31


Råd om vand

Man kan jævnligt kontrollere vandforbruget

ved at aflæse sin måler og notere aflæsningen i

et skema. Derudover bør man se efter, at vand-

haner og wc-cisterner er i orden og tætte. Det-

te kan man kontrollere ved, at vandmåleren skal

stå stille, når alle vandhaner med mere er lukke-

de. Får man mistanke om, at installationen er

defekt, skal man kontakte en autoriseret VVS-in-

stallatør.

Driftsforstyrrelser

Hvis der har været arbejdet på gadelednings-

nettet, for eksempel på grund af aflukning, brud

eller andet, kan der forekomme urenheder i

vandinstallationen.

32

Ved at åbne for en eller to haner kan man

gennemskylle installationen, til urenhederne er

væk.

Stophaner

Stophanen til en ejendom er normalt placeret i

offentligt areal. Stophanen er vandforsyningens

ejendom og må kun betjenes af vandforsynin-

gens personale eller af en autoriseret VVS-instal-

latør efter aftale med vandforsyningen.

Ledningsarbejde ved nybyggeri og ved

arbejder med stikledning på privat grund

Disse arbejder må kun udføres af en autoriseret

VVS-installatør efter anmeldelse af arbejdet til

vandforsyningen. Kontakt vandforsyningen for

syn og indmåling af ledninger, inden disse til-

dækkes. Ved eventuel senere gravearbejde eller

tilbygning er det godt at vide, hvor ledninger-

ne er placeret. Husk, at jorddækningen over stik-

ledningen skal være mindst 1,2 m. på grund af

frostfare.

Reparation eller udvidelse af installationen

Disse arbejder må kun udføres af en autoriseret

VVS-installatør. Denne foretager også anmeldel-

se til vandforsyningen, som til enhver tid har ret

til at efterse vandinstallationen. Man må godt

selv udskifte armaturer, toiletter og pakninger.

Vandmåler

En del vandmålere er af »vådløber-typen«. Det

betyder, at der kan være vand lige under glasset

i vandmåleren. Måleren skal være anbragt frost-

frit.

Nogle vandforsyninger har lækageovervåg-

ning af vandinstallationen via vandmåleren.


Indføringsarrangement

Vandkvalitet

1 Hovedafspærringsventil

(uden aftap)

Man kan kontakte den lokale vandforsyning for

at få oplysninger om vandets hårdhed. Det er

nyttig viden i forhold til dosering af vaskemid-

del og afspændingsmiddel.

2 Vandmåler

3 ½" Prøvehane

med prop

4 Kontraventil

5 Reparations-

ventil

33


Energimærkede hårde hvidevarer

Køl og frys, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og

tørretumblere samt komfurer og ovne er

energimærkede. Apparater med mærket A ud-

nytter energien bedst i forhold til ydeevne,

mens apparater mærket G udnytter energien

dårligst.

Kummefryser eller skabsfryser?

Skal fryseren stå i køkkenet, vil man ofte vælge

en skabsfryser, der har den fordel, at det er nem-

mere at holde orden. Man bør være opmærk-

som på, om der er låge/skuffe, der forhindrer

kulden i at sive ud af skabet, når det åbnes.

34

En kummefryser er mere økonomisk i brug

end en skabsfryser.

Køleskabe, kumme- og skabsfrysere fås med

akustisk alarm, der går i gang, når temperaturen

i skabet stiger. I andre apparater er der en pære,

der lyser, når temperaturen stiger.

Opvaskemaskine

Moderne opvaskemaskiner bruger ikke meget

mere energi og vand, end der benyttes ved al-

mindelig opvask. Opvaskemaskiners energi-

mærke indeholder også oplysninger om vaske-

og tørreevne samt støjniveau.

Vaskemaskine

Energimærket oplyser om energiforbrug, vaske-

evne og centrifugeringsevne. Hvis man tørrer tøj

i tørretumbler, er det særlig vigtigt, at maskinen

kan centrifugere ved høj hastighed, så der er så

lidt fugt tilbage som muligt.

Endelig skal man være opmærksom på støj-

niveauet. Især, hvis vaskemaskinen er placeret et

sted, hvor man ofte befinder sig.

Elopvarmet tørretumbler

Aftrækstørretumblere kræver aftræk til det

fri, hvor den fugtige luft ledes ud under tør-

ring af tøjet.

De kondenserende tørretumblere kondense-

rer den fugtige aftræksluft. Dermed frigives

der varme, der kan udnyttes til opvarmning

af huset. Det vand, der opstår i processen,

opsamles i en beholder eller ledes direkte ud

i afløbet.

De tidsstyrede tumblere tørrer i en forudind-

stillet tid.

Elektronisk styrede tumblere tørrer, indtil

der er opnået den tørhed, der er indstillet til.

Derved sikrer man mod over- eller undertør-

ring af tøjet. Det er en fordel for både tøjet

og energiforbruget.


Vaskemaskine tilkoblet varmt brugsvand, som er opvarmet med gaskedlen(t.v.). Naturgasopvarmet tørre-

tumbler (t.h.).

Naturgas-tørretumbler

En naturgasopvarmet tørretumbler kræver af-

træk til det fri. I forhold til en elopvarmet tørre-

tumbler koster det kun det halve at tørre tøj i en

naturgasopvarmet tørretumbler, fordi naturgas

er meget billigere end el. Desuden er naturgas

en mere miljøvenlig opvarmningsform. Udled-

ningen af CO 2 kan næsten halveres.

Naturgas-tørretumbleren tørrer tøjet hur-

tigere. Takket være kraftig opvarmning og en

kraftig blæser bliver tøjet tørt på den halve tid i

forhold til en elopvarmet tørretumbler.

Det lokale naturgasselskab kan fortælle, hvil-

ke produkter der er på markedet.

35


Tørresnor

Den billigste og mest miljøvenlige måde at tør-

re tøj på er stadig udendørs tørring på tørresnor.

(Tørring indendørs i et opvarmet rum kræver

ekstra opvarmning og udluftning og er derfor

ikke energibesparende.)

36

Hvis man vælger tørretumbleren fra, er det

klogt at etablere en overdækket tørreplads. Så

kan man fint tørre tøj udendørs hele året og spa-

re store mængder energi.

Komfur og ovn

Der findes en del forskellige typer af komfurer

og ovne.

Elkomfurer med enten masseplader eller

glaskeramiske kogeplader.

Induktionskogeplader. Disse kræver nye gry-

der og pander, som skal være magnetiske i

bunden.

Gaskomfurer. Disse er en oplagt mulighed,

hvis der installeres naturgas i huset. Naturgas

er meget billigere end el, og gasopvarmning

er meget hurtigere at regulere end el. Mange

gaskomfurer har i øvrigt elovn, som normalt

varmer mere ensartet end en gasovn.

Varmluftsovn

I en varmluftsovn kan benyttes to eller tre pla-

der ad gangen, hvilket giver en bedre udnyttel-

se af ovnen og dermed et lavere energiforbrug.

Mikrobølgeovne

En mikrobølgeovn er velegnet til mange mad-

retter. Ofte benyttes den også til optøning og

opvarmning af mad. Mikrobølgeovnen er me-

get energibesparende i forhold til en almindelig

ovn, da tilberedningstiden er meget kort. Den

kan dog ikke benyttes til f.eks. at bage gærbrød

i eller stege kød med sprød svær.

Elforsyningen udsender hver uge en opda-

teret markedsoversigt over energimærkede hvi-

devarer.

Elsparefonden udsender hver uge en opda-

teret oversigt over priser på A-mærkede hvide-

varer på www.hvidevarepriser.dk

Der er mange andre hensyn end energifor-

bruget, der skal tages hensyn til, når der skal

vælges hårde hvidevarer. Husholdningskonsu-

lenten hos det lokale energicenter eller elforsy-

ningsselskab kan hjælpe dig med yderligere op-

lysninger.


Valg af lyskilde

Omkring en femtedel af boligens elforbrug går

til belysning. Godt lys er vigtigt til både arbejde,

læsning og hygge. Det er dog muligt at begræn-

se energiforbruget til belysning, uden det går ud

over kvaliteten. Det kan gøres ved bedre indret-

ning af belysningen og ved at vælge de rigtige

lyskilder (pærer) alt efter, hvor de skal bruges.

Alle lyskilder (pærer), som sælges til privat-

forbrug, skal på pakken være mærket med EU’s

energimærke. Lavenergipærer/sparepærer er de

mest energieffektive. De giver mest lys pr. watt,

og derfor kaldes de også A-pærer. Glødepærer

har energiklasse E eller F, og halogenpærer ener-

giklasse C eller D. På energimærket skal også pæ-

rens gennemsnitlige levetid oplyses.

Se også www.apaere.dk.

Forskelle

De forskellige lyskilder – glødepærer, lysstofrør,

A-pærer, halogenpærer eller andre – har hver de-

res styrker og svagheder. Derfor kan man i priva-

te boliger med fordel kombinere disse typer. Når

man ønsker at vurdere, om man skal vælge den

ene eller den anden lyskilde, er elforbruget en af

de vigtige ting at sammenligne. Elforbruget be-

regnes nemt, når man kender pærernes effekt

(watt), antal og ved, hvor mange timer, de ly-

ser. A-pærer og lysstofrør er de mest energibe-

sparende lyskilder, og med lidt opmærksomhed

kan de indpasses i alle boliger.

Vælg lamper, der passer til formålet

Nogle lamper, eksempelvis glaspendler, spreder

lyset til alle sider og egner sig godt til almenbe-

lysning. Andre giver et målrettet lys og fungerer

godt som spot- og arbejdsbelysning.

Lyse lampeskærme er at foretrække. Mørke

lamper sluger let mere end halvdelen af lyset.

Tænk på, hvilken lyskilde du ønsker at bru-

ge allerede ved valg af lampe. De fleste lamper

er nemlig bygget til en bestemt lyskilde, og der-

for kan det være umuligt eller mindre heldigt at

skifte lyskilde.

Hvis du vil prøve en A-pære i din lampe før et

evt. køb af en A-pære, kan du gratis låne en kuf-

fert med forskellige A-pærer hos dit lokale elsel-

skab.

Husk at slukke

At slukke for strømmen er stadig det bedste

elspareråd, der findes. Også lysstofrør og A-

pærer kan det betale sig at slukke.

37


38

Tidligere gik hyppige tænd-sluk så meget ud

over levetiden på disse lyskilder, at man fraråde-

de at slukke dem. Det gælder ikke i dag, og der-

for kan det altid betale sig at slukke lys, der ik-

ke bruges.

Almindelig glødepære

En almindelig glødepære har fremragende far-

vegengivelse og giver et varmt, men ikke særlig

meget lys i forhold til elforbruget. Bør fortrins-

vis bruges på steder, hvor lyset brænder i korte-

re tid.

A-pære eller sparepære

En A-pære giver samme lysstyrke som en gløde-

pære, men bruger kun en fjerdedel af elforbru-

get. Den holder væsentligt længere – op til 15

gange så lang tid. Derfor er der både god privat-

økonomi og store miljøfordele i at bruge

A-pærer.


A-pærer er udviklet meget i de senere år.

I dag har de en udmærket farvegengivelse og

en neutral lysfarve. De fås i mange størrelser og

udformninger, også glødepæreformede. Der-

for kan A-pærer erstatte glødepærer i de fleste

lamper.

Lysstofrør

Et lysstofrør giver op til 10 gange mere lys end

glødepæren ved samme elforbrug og holder

15-20 gange så lang tid.

Lysstofrør fås i flere kvaliteter, og de bed-

ste har meget god farvegengivelse. De kan med

stor fordel bruges under køkkenskabe, ved ar-

bejdspladser, i værksteder og andre steder, hvor

lyset brænder længe.

Kompaktlysstofrør

Et kompaktlysstofrør er i princippet et lysstofrør,

der er bukket sammen, så lyskilden bliver korte-

re. Det har en speciel sokkel (stiftsokkel) og kan

kun bruges i specialbyggede lamper, eksempel-

vis arbejdslamper. En del A-pærer fås også som

kompaktlysstofrør, dvs. med stiftsokkel.

Reflektorpære

En reflektorpære har en blank belægning, der

koncentrerer lyset mere end en almindelig pæ-

re. Den er velegnet til at skabe spotvirkning på

begrænset område. Der kan anvendes mindre

effekt (watt) end ved brug af almindelige gløde-

pærer og dermed spares el.

Halogenpære

En halogenpære findes i både en lavvoltsudga-

ve med stiftsokkel, som kræver en transforma-

tor og i en udgave med almindelig sokkel til nor-

mal spænding (230 volt). Halogenbelysning har

fremragende farvegengivelse og en funklen-

de, kold lysfarve. Elforbruget er relativt højt i for-

hold til lysmængden, da pærerne afgiver meget

varme.

Halogenpærer giver et målrettet lys, som eg-

ner sig godt til spot- og arbejdsbelysning. De er

derimod ikke velegnede til almenbelysning, for-

di det kræver et større antal pærer og dermed et

forøget elforbrug i forhold til andre lyskilder.

Lavvolt halogenlamper har et konstant

standby-forbrug i transformeren, også når lyset

er slukket. For at undgå det, skal de slukkes på

stikkontakten.

39


Fritagelse for tilslutning til kollektiv

varmeforsyning

Fritagelse for tilslutning er beskrevet i Miljø- og

Energiministeriets Bekendtgørelse 581 af 22/06

2000 om tilslutning med videre til kollektive var-

meforsyningsanlæg.

40

Fritagelse for tilslutning kaldes også "dispen-

sation for tilslutningspligt". Som uddrag af be-

kendtgørelsen kan nævnes:

Eksisterende boliger, der ikke allerede har til-

slutningspligt, kan ikke kræves tilsluttet gas eller

fjernvarme blandt andet i følgende tilfælde:

1. Hvis installationsomkostningerne m.v. efter

kommunalbestyrelsens skøn er for store

2. Hvis bygningen er udstyret med vedvaren-

de energi og bioenergi, der kan dække mere

end halvdelen af bygningens energiforbrug

til rumopvarmning og varmt vand

3. Hvis overskudsvarme fra produktionsvirk-

somhed dækker mere end halvdelen af byg-

ningens energiforbrug til rumopvarmning

og varmt vand.

Fritagelse for tilslutning til gas eller fjernvarme

for nybyggeri og eksisterende bebyggelse, der

er pålagt tilslutningspligt, kan normalt kun ske

ved, at Kommunalbestyrelsen giver dispensa-

tion. Dette kræver en ansøgning, og fritagelse

er ikke noget, man normalt har krav på og gives

kun i særlige tilfælde, dog vil folkepensionister

normalt få dispensation.

Bemærkninger

Kommunalbestyrelsen vil måske være tilbage-

holdende med at give dispensation i områder,

hvor den kollektive energiforsyning ikke er fuldt

udbygget.

Kommunalbestyrelsen vil muligvis kræve, at

huset er et lavenergihus. Dette defineres nor-

malt, som at husets energiforbrug til rumvarme

er det halve af Bygningsreglementets krav.


Eksempel

Kravet for energiforbruget til rumvarme i et et-

planshus på 100 m 2 er ifølge BR-S-98 tillæg 1

max. 28.000 MJ = 7.784 kWh.

Kravet til lavenergihuset vil i dette tilfælde væ-

re max. 3.892 kWh til rumvarme, og det alterna-

tive varmeanlæg skal kunne yde denne varme-

mængde samt varmt vand.

For en familie på 4 personer skal der normalt

regnes med 3.200 kWh til varmt vand, i alt altså

ca. 7.100 kWh.

Hvis der installeres et alm. solvarmeanlæg

med en ydelse på 1.800 kWh, skal der yderligere

produceres ca. 5.300 kWh svarende til f. eks.

4-5 rummeter brænde.

41


Litteratur, links og information

Generelt

42

Bygningsreglementet for småhuse BR-S 98

med tillæg.

Småhuse, SBI-anvisning 189,

Statens Byggeforskningsinstitut, 1999

Isolering

Alternativ isolering – en håndbog med byg-

getekniske eksempler og detaljer.

Den lille lune – for byggefagfolk. Rockwool

Efterisolering til husbehov. Rockwool

Naturgas

Naturgas Pjece: Fakta om naturgaskedler.

Naturgas Midt-Nord

www.smeg.dk og www.voss.dk om gaskom-

furer.

www.miele.dk om gas-tørretumbler.

Det kan betale sig at spare på energien.

Pjece. Udgivet af naturgasselskaberne

Solvarme

Fokus på solenergi. Energistyrelsen

Solvarme i Danmark. Solfangeren og enfami-

liehuset. Energistyrelsen

Typegodkendte solfangere.

Teknologisk Institut.

www.solenergi.dk

Biobrændsel

Fokus på Biomasse. Energistyrelsen

Typegodkendte og energimærkede bio-

brændselsanlæg: www.biomasse.teknolo-

gisk.dk/kedler/listen.asp

Brandteknisk Vejledning nr. 32, 2. udgave.

Biobrændselsfyrede centralvarmekedler.

Brændeovne

Korrekt fyring. Bygge- og Boligstyrelsen


Pejse og brændeovne.

Bygge- og Boligstyrelsen

Danske brændeovne med DS-godkendelse.

DAPO

Brænde og varme – skoven har det.

Dansk Skovforening

Vinduer og døre

Bliv varm på dit Vindue (Pjece 20 sider).

Nordsjællands Miljø- og Energikontor, 2001

Ventilation

Ventilation og Indeklima (8 sider).

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor, 2001

Indeklima (Pjece om BR-S-98).

By og Boligministeriet, 2001

Hårde hvidevarer

Forsyningsselskabernes Energi- & Miljø-

centre

Elsparefonden: www.hvidevarepriser.dk

Andre nyttige links:

www.byggecentrum.dk

www.elsparefonden.dk

www.ens.dk

www.greenhome.dk

www.sparenergi.dk

www.bygogbolig.dk

www.naturgas.dk

Forsyningsselskabernes Energi- & Miljøcentre

rådgiver primært om energibesparelser.

Det lokale forsyningsselskab kan oplyse om

nærmeste center.

Energi- og Miljøkontorerne rådgiver primært om

vedvarende energi.

Find det nærmeste kontor på www.sek.dk.

43

More magazines by this user
Similar magazines