Download PDF-fil - Grundejernes Investeringsfond

byfornyelsesdatabasen.dk

Download PDF-fil - Grundejernes Investeringsfond

GODE

ALTANLØSNINGER

Vejledning til bygherren

GIGRUNDEJERNES

INVESTERINGSFOND

GI FORSØG

& UDVIKLING


GODE

ALTANLØSNINGER

Vejledning til bygherren


Gode altanløsninger - Vejledning til bygherren

Udarbejdet af sbs byfornyelse, www.sbsby.dk, ved

arkitekt MAA Christel Ebsen i samarbejde med faglig konsulent,

arkitekt MAA Hans Scheving, Hans Scheving Arkitekter MAA

for Grundejernes Investeringsfond

ISBN: 87-988882-5-0

Oplag: 7.500 ex.

Layout: Himmelblaa ApS

Tryk: Trøjborg Grafisk A/S

April 2005


Forord 3

AFSNIT 1

Altanens verden – udblik og indblik 5

AFSNIT 2

Hvad skal der til – praksis i kommunerne 15

AFSNIT 3

Typiske skader 19

AFSNIT 4

Gode renoveringsmetoder - metodik og projektforløb 27

AFSNIT 5

Nye altaner og noget om altankonstruktioner 35

AFSNIT 6

Små og store oaser - gode eksempler på altaner/balkoner 49

AFSNIT 7

Økonomi og projektform 55

AFSNIT 8

Gode råd til bygherren 59

BILAG 1

Oversigt over forskelle i sagsbehandling 64

1


Forord

Denne vejledning er udarbejdet for alle, der

overvejer at renovere eksisterende altaner eller

etablere nye altaner i ældre boligejendomme.

De senere års store interesse for altaner – både

renovering af gamle og etablering af nye –

skal formentlig ses i sammenhæng med, at

en stor del af boligmassen i de store byer i

Danmark, efter mange års omfattende byfornyelsesindsats

mv., nu er i en mere tidssvarende

og komfortabel stand. Fokus flyttes derfor

over på andre områder, som kan forbedre

livskvaliteten for lejlighedsbeboerne yderligere.

Her er drømmen om at flytte en del af stuens

liv ud blandt potteplanter og levende lys under

aftenhimlens stjerner en dejlig del af det

samlede billede.

Og så kan det være en god investering. Ejendomsmæglere

forhøjer rutinemæssigt værdien,

hvis der er altaner eller franske altaner i

den centralt beliggende etageejendom. Franske

altaner er derfor også medtaget i vejledningen,

idet de ofte kan være en god og nem

løsning - og alternativ til den åbne opholdsaltan.

Vejledningen inspirerer især til etablering af nye

altaner mod gårdsider, idet det stigende antal

ansøgninger hos bygningsmyndighederne afspejler,

hvor interessen og behovet ligger.

Altanen er en kompliceret bygningsdel, hvor

de arkitektoniske, konstruktive og tekniske krav

kræver omtanke. Vejledningen fortæller, hvad

man skal inddrage i overvejelserne, så virkeligheden

kan leve op til drømmene på bedste

vis.

GI - Grundejernes Investeringsfond

Grundejernes Investeringsfond

Altanens rolle i nutiden og fremtiden

Der er ingen tvivl om, at altanen spiller en stor rolle

som det individuelle uderum i nutidens drøm

om den gode bybolig som erstatning for

eller supplement til det fælles grønne gårdrum.

Derfor er der en stigende interesse for etablering

af altaner på ældre ejendomme eller for at renovere

og indtage dem på ny.

Med vores uformelle livsstil følger en tiltagende

offentliggørelse af dele af vort liv,

som tidligere var private. Altanen vil få flere roller

og funktioner at udfylde i takt med, at vi stiller flere

og mere forskelligartede krav til boligen.

3


Udblik fra den nye

altan (København).

Afsnit 1

fortæller om altanens

historie -

fra skønjomfruer til

svalegange

4


AFSNIT 1

Altanens verden –

udblik og indblik

Altaner er udblik, overblik og indblik: beboernes

udsigt til resten af verden og med den

følelse af overblik, det altid giver at være højt

placeret i forhold til omgivelserne. Og resten

af verdens indblik – om end fragmentarisk –

i beboernes verden, en verden, som ellers

kun anes udefra gennem valget af gardiner

og potteplanter i vindueskarmene. I videre

forstand er altaner praktisk jordbundethed

uden jordforbindelse, det er bygningsfysik,

det er et spørgsmål om penge, om byplanlægning

og arkitektur, og det er forhold af

psykologisk art – ønskedrømme såvel som

fobier.

Læs den indledende historiske gennemgang

til inspiration, inden det konkrete projekt

kommer på bordet.

Hvad er en altan?

Ifølge den Store Danske Encyklopædi er ”altan” afledt af

italiensk altana (af det latinske ord for høj: altus). Det

er en åben fremspringende bygningsdel, frithængende

eller indbygget i et konstruktivt system, hævet over jorden

og forsynet med rækværk eller brystning. Der skal

være en platform eller et gulv (dybt eller fladt, langt eller

kort), som man kan gå ud på fra den etage, som altanen

er knyttet til. En undtagelse fra dette grundkrav er

det, vi kalder franske altaner, som også behandles i

denne vejledning.

Altanen er i reglen knyttet til beboelsesejendomme og

til en bestemt bolig. I modsætning til balkoner er altanen

ikke anbragt ovenpå en lukket del af bygningen

(som karnapbalkon), og den er ikke beskyttet med klimaskærm.

Den franske altan

Den franske altan giver ikke beboerne et nyt opholdsareal

at sætte to stole og et bord på. Den dækker alligevel

det samme grundlæggende behov som opholdsaltanen:

at åbne boligen mod lyset og udsigten og lade

væggens beskyttende hinde mellem ude og inde falde.

Den franske altans åbne dør giver lyset mulighed for at

falde ind over gulvet og dybere ind i rummet end et

normalt placeret vindue tillader.

5

Den franske altan giver

lyset mulighed for at

falde dybere ind i rummet.


Fra en skyttealtan på

middelalderborgen

Hohenwerfen i

Salzburgerland, Østrig –

med fantastisk overblik

og udsigt.

Middelalderlig brug af

altaner - og inspiration

for den moderne altan

(Klosterborgen i

Galuzzo, Norditalien).

Altanens historie –

en uvidenskabelig redegørelse

Kogende tjære og skønjomfruer

Det er ikke muligt at sætte årstal på altanens

eller balkonens oprindelse. I de store befæstede

bysamfund i Mellemøstens ældste historie

ved vi, at byerne var omgivet af militære

forsvarsanlæg – bymure – og det må formodes,

at de første altaner blev udviklet her

som observations- og skytteplatforme. Fra

Indiens tidlige civilisationer kendes altan- eller

balkonlignende konstruktioner, som havde

6

religiøse og ceremonielle formål, og som

himmelrummet og stjernerne blev udforsket

fra.

Fra tidlig tid har altanen også haft rollen som

scene og symbol for magten, når en fyrste

skulle tale til sit folk eller præsentere alliancepartnere.

Taleren på balkonen kunne både

ses og høres af undersåtterne, og samtidig

gav balkonen med sin taler og torvet med

sin folkemængde et fuldstændigt håndgribeligt

billede af en hierarkisk magtstruktur.


En af de vel mest berømte altaner eller balkoner

er den, som Julie står på, mens hendes

forbudte udkårne Romeo kurtiserer hende.

Historien, som William Shakespeare udødeliggjorde,

er vist ikke ganske autentisk,

selvom den overordnede historiske ramme

er det. Uanset dette er en altan på et senmiddelalderligt

hus i en gård i det centrale

Verona blevet udråbt til Julies balkon, og her

opleves for mange, måske i sin reneste form,

den poetiske kraft, som altanen har i vores

begrebsverden.

Det skyldes flere forhold, at det mest var på

pragtbygværker altanen og balkonen optrådte.

Først og fremmest var der bedre plads

omkring disse bygninger end omkring de al-

mindelige borgerhuse, der lå klemt inde i

snævre smøger. Dernæst var paladset og

borgen opført i solide materialer og med facader

og etageadskillelser, der kunne klare altanens

belastning på huset. Almindelige borgerhuse

var i de fleste europæiske byer opført

i ganske brændbare materialer til langt

op i tiden. Til gengæld kendes fra borgerhuse

i Nordeuropa fra middelalderen og frem

til en udstrakt anvendelse af svalegange mod

gården.

7

Altanens romantiske og

repræsentative rolle

har tidligere været væsentlig

(Borg

Neuschwanstein,

Tyskland).


Svalegangen har sin

moderne slægtning i

altangangen (Den gl.

by i Århus).

Fra svalegange til altaner

Svalegangen, der “opfindes” som pladsbesparende

adgangsvej i de ældre købmandsgårde

og boligbebyggelser, har sin moderne

slægtning i altangangen. Vejledningen omfatter

ikke altangange, men i sin oprindelige

form kan svalegangen pege på nogle muligheder

for udendørs ophold mod gården i nutidig

sammenhæng.

Op gennem århundrederne udvikledes der

en række balkon- og altanlignende påbygninger

på borgerhuse og boliger for ”almindelige”

mennesker, som peger frem mod vore

8

dages begejstring for altanen. Det kan man

bl.a. se på et antal huse i Den Gamle By i

Århus og i de bevarede gamle købstadsmiljøer

rundt om i Danmark.

Med væksten i de europæiske storbyer opstod

behovet og muligheden for at lave altaner

på de store etageejendomme. Foran de

store opholdsrum ses gerne en altan, der i

dagligdagen nok mere var et arkitektonisk

end et anvendeligt element. Opholdsaltanen

er et nyere fænomen, som vi skal se nedenfor.


Stål, nitter, løvefødder og

gesvejsninger

I 1800-tallet vinder ny byggeteknik frem, og

industrielt bearbejdet stål bliver almindeligt

tilgængeligt. Den ny tids jernbanebroer og

andre tilsvarende konstruktioner stod med

fritlagte, sammennittede ståldele som et

symbol over tidens tekniske bedrifter. Andre

konstruktioner som fx altanen blev af denne

grund også pludselig mere overkommelige at

udføre, praktisk såvel som økonomisk.

Men i modsætning til jernbanebroen skulle

byens store huse ifølge tidens opfattelse

pakkes ind i historiske gevandter. I den forbindelse

blev altanens bærende stålbjælker

ofte gemt væk og forsiret med karyatider, volutter

og andre ornamenter. Disse altaner har

som regel en bundplade i beton, støbt ovenpå

de indpakkede bærekonsoller, mens værnet

kan bestå af formstøbte svungne balustre

i beton eller ”kunststen”. Fint formet og forsiret,

sortmalet smedejern ses også ofte som

værn på disse balkoner eller altaner.

GI har udarbejdet en rejserapport om

altanerne i Berlin, der kan hentes på

hjemmesiden www. gi.dk

Projekter i Danmark til bykvarterer og bygninger

fra den sidste del af 1800-tallet vidner

om inspiration fra bl.a. Berlin. Byen er i dag

også en af de bedste referencer og inspirationskilder,

både med hensyn til renovering

af gamle altaner og med hensyn til etablering

af nye altaner. Den omfattende byfornyelse,

der har fundet sted i Berlin siden

Murens fald i 1989, har bl.a. betydet en fornyet

fokus på altanens herlighedsværdi for

bynære familieboliger. Og så er Berlins altaner

– helt i tråd med tysk boligkultur – også

en velkommen arena for beboernes grønne

fingre.

9

Et tidligt eksempel på

karnapaltaner fra den

nationalromantiske

periode. Nu renoveret

og med forskellig afdækning

af åbent værn,

markise og altankasser,

der er beboernes personlige

tilføjelser

(Danas Plads, København).


Fra 1930’erne bliver

altanen for alvor almindelig

på etageboligejendomme

(København).

Funktionalismens betydning

for altanens udbredelse

Først med den vidtgående politiske og kunstneriske

samfundsudvikling i Europa fra år1900

blev vejen banet for en anderledes arkitektur.

Altanens udbredelse tog for alvor fart.

Den Første Verdenskrig (1914-18) gav et

brud med fortiden, og funktionalismen eller

funkisstilen trængte frem i det europæiske

byggeri i de efterfølgende tiår.

Funktionalismen betonede bl.a. sammenhængen

mellem ude og inde, og fokuserede

på betydningen af frisk luft og grønne omgivelser

for det moderne menneskes velbefindende.

Store glasfelter i facaden erstattede

det mindre vindues begrænsede udblik med

10

næsten uhindret visuel forbindelse mellem

ude og inde.

I Danmark opførtes i 1920’erne nogle få

byggerier i den nye stil, mens det efterfølgende

tiår – 1930’erne – generelt bevidnede

en stor byggeaktivitet i de store danske byer,

ikke mindst på boligområdet, hvor den nye

stil fik meget stor indflydelse.

Rigtig mange store og små boligbebyggelser

fra 1930’erne og 1940’erne i Danmark blev

opført med altaner til hver bolig. Antallet af

altaner der etableres i disse år, overgik langt

det samlede antal altaner etableret gennem

århundreder.

De fleste af disse altaner er udført med udkragede

stålbjælker, indstøbt i betonbundpladen

og med et tyndt, ofte krummet værn i

beton. En del har dog også værn i stålprofiler,

udfyldt med lakerede metalplader eller

uigennemsigtigt glas, fx trådarmerede monier-ruder.

Disse altaner er, for manges vedkommende

efter mere end 60 års tjeneste i

al slags vejr, tjenlige til renovering.


Den arkitektonisk set gennemtænkte formgivning

og detaljering, der lå til grund for disse

altaner, er vigtig at fastholde i forbindelse

med renoveringsprojekter. Også selvom man

af byggetekniske og til dels økonomiske årsager

kan tvinges til at ændre materialevalg i

forbindelse med en fornyelse. Der er desværre

rigtig mange meget uheldige eksempler

på renoverede eller fornyede altaner på

ejendomme fra en ellers glorværdig epoke i

dansk arkitektur.

Udgangspunkt og tommelfingerregel for alle

renoverings- og fornyelsesprojekter er, at den

oprindelige udformning skal granskes og overvejes

nøje, når man ser på nye løsninger. Der

er som regel en (god) grund til den udformning,

det materialevalg og den farveholdning,

som den oprindelige altan havde. (Se også

afsnittet med gode råd til bygherren.)

Trækker man altanens idehistoriske baggrund

sammen kan man sige, at altanen fra første

færd opfylder såvel praktiske behov som andre,

mere abstrakte og åndelige.

Ligesom altanens dybere begrundelse forgrener

sig i praktiske og mere åndelige behov,

så skal ethvert nyt altanprojekt – nyetablering

eller renovering – følges af overvejelser af

både praktisk og psykologisk art. Se mere

herom i afsnittet om altankonstruktion og

nye altaner.

Et svensk værk om altaner og balkoner slår ligefrem fast,

at altanen/balkonen bedst forstås ”i en poetisk, dybsindig tolkning,

ikke først og fremmest som en funktionel konstruktion, men som en hyldest

til mennesket, byen, naturen og universet”

Kilde: Balkonger, Solveig Stenudd, Byggförlaget, 1989

11


Afsnit 2

fortæller om, hvordan

der vurderes og hvad

der prioriteres ved

byggetilladelsen.

12


AFSNIT 2

Hvad skal der til?

- praksis i kommunerne

Ejendommene vokser udad

Opsætning af nye altaner eller renoveringer,

der ænder udseendet af både altan samt facade,

kræver byggetilladelse.

Ved ansøgning om byggetilladelse vurderes:

1. udformning og materialevalg

2. afstand til naboer/indbliksgener

3. konstruktionen i forhold til sikkerhed og

brand

Sagsbehandlingen bygger i den enkelte sag på

retningslinjer, der som ordet siger kan forhandles,

og bestemmelser/krav, der er juridisk

bindende og som vil kræve dispensation.

1. Udformning og materialevalg vurderes

oftest på baggrund af en overordnet planlægning,

der rummer vejledninger og retningslinjer

for bymidter, facader, skiltning m.v.

jf. fx din kommunes hjemmeside. Det er i

høj grad en arkitektonisk vurdering – passer

altanen ind i omgivelserne? Er retningslinjerne

optaget som bestemmelser i en lokalplan,

er de juridisk gældende.

Ansøgningen vedlægges derfor tegninger af

selve altanen samt af facaden/-erne. Har

ejendommen eller fx gårdmiljøet særlige kvaliteter,

er det vigtigt at illustrere, hvordan dette

respekteres, og hvordan det vil komme til

at se ud bagefter.

Bygningsreglementet rummer få entydige

krav til altanernes udformning og forholder

sig især til sikkerheden: rækværkshøjden på

100 cm. Længde og bredde er der ikke standardkrav

til.

2. Afstand til naboer/indbliksgener har der

tidligere været krav til, herunder 250 cm til

skel. I dag vurderes det fra sag til sag – som

et meget væsentligt punkt.

Kommunerne vurderer hvem, der evt. berøres,

og gennemfører parts- eller nabohøringer.

Projektet tilpasses eventuelle indvendinger.

Er det ikke muligt at finde den gode løsning,

alle kan leve med, vil kommunen være nødt

til at meddele afslag på ansøgningen.

Franske altaner behandles som vinduer i en

byggesag – og kan være et godt alternativ,

hvis fx indkik udelukker etableringen af den

store opholdsaltan.

3. Konstruktionen i forhold til sikkerhed

og brand vurderes ud fra den dokumentation,

der skal vedlægges ansøgningen om

byggetilladelse: statiske beregninger (sikkerhed)

samt krav til materialevalg (brand).

Dette kræver teknisk rådgiverbistand fra enten

ingeniøren direkte eller fra leverandøren/entreprenøren.

Derudover er der krav til

afvanding af altanen og bortledning, herunder

føringsvej på facaden til fx kloaksystemet.

Disse krav har grundlæggende og afgørende

indflydelse på udformning og materialevalg –

ikke alt er muligt.

Lokale vejledninger og retningslinjer samt de

efterhånden få krav i Bygningsreglementet

har givet gode muligheder for individuelle

forhandlinger og tilpassede løsninger. Men

det skaber forskelle i sagsbehandlingen fra

kommune til kommune.

Det bedste råd er derfor at kontakte kommu-

13


Eksempel på ens

altaner i lodrette

kolonner (København).

nens sagsbehandlere allerede, når den gode

idé er på vej.

For at kunne vejlede bedst muligt er der

foretaget en repræsentativ afdækning af

sagsbehandlingen - af altanansøgninger

bredt - i kommunerne. Hele undersøgelsen

kan ses på www.gi.dk.

Byer, der indgår i undersøgelsen, er: København,

Frederiksberg, Århus, Aalborg, Esbjerg

samt Kolding.

Undersøgelsen har haft til formål at afdække

14

ligheder og forskelle i sagsbehandlingen

samt se på lokalt fastlagte retningslinjer.

Interessefeltet for ansøgninger om altaner er

afgrænset til:

• Opsætning af nye altaner i bymidterne –

gade og gårdfacader

• Renovering af eksisterende altaner

i gadefacader

• Renovering eller opsætning af nye altaner i

“forstæderne” på ejendomme før 1940.

Fællestræk

Det er fælles for alle kommunerne, at der er

stor politisk bevågenhed og forvaltningsmæssig

støtte til etablering af altaner.

Alle interviewede i kommunerne ser altanerne

som en kvalitetsforøgelse ved at bo i

byen – og søger at imødekomme ansøgningerne.

De vægter dog altid som noget af det

første, det skal være uden indbliksgener.

Enhver ansøgning betragtes desuden i princippet

som en “sag”. Der vurderes individuelt

(se om byggetilladelser), og der lægges op

til drøftelser efter behov med ansøgere.

Der er generelt ingen uklarhed hos kommunerne

i de specifikke sager, idet de gerne anlægger

en helhedsvurdering, hvorved man

oplever ingen eller få problemer i forhold til

fx BR - Bygningsreglementet, så længe der er

tale om åbne altaner.

Koordineringen mellem kommunerne om

fortolkninger og praksis er uformel og sker

hovedsagligt ved personlig kontakt bygningsinspektørerne

imellem.


Forskelle

Forskellene mellem kommunerne ligger næsten

kun i de lokalt vedtagne retningslinjer

samt normer eller tommelfingerregler i sagsbehandlingen

for fx længde x bredde, afstand

til skel og indkik.

Ved henvendelse vil en bygherre få at vide,

at 3 overordnede principper prioriteres:

1) individuel sagsbehandling

2) nabohensyn/indbliksgener

3) udseende/visuelt/arkitektur /

bygningskultur

Konkrete eksempler:

Flere end éen

Det vil variere fra kommune til kommune og

sag til sag, om man på en etageejendom

som princip ikke tillader etablering af individuelle

altaner alternativt kun etablering af

ens altaner i lodrette kolonner. Dog kan en

etapevis etablering formentligt aftales, såfremt

man vedlægger ejerens/lejerforeningens

godkendelse, og at alle altaner efterfølgende

udføres magen til den første.

Flere kommuner vurderer altaner i tage som

“fremmedelement”.

15

Funkisaltanernes meget

rene linjer og hvide

planer stiller store krav

til finish og materialekarakter,

når de renoveres

eller fornys.


Altaner kan med fordel

opføres i forbindelse

med etablering af udvendig

elevator. Der kan

dog ikke skaffes primær

adgang til boligerne fra

elevatoren via altanen

(København).

Afstand – og længde og bredde

De vejledende afstandskrav til naboskel varierer

- dog fra minimum 100-200 cm. De

oprindelige krav i Bygningsreglementet på

250 cm fastholdes dog som vejledende flere

steder.

Indbliksgener eller skel udløser altid parts- eller

nabohøring. I fx København Kommune

skal tegningerne gerne vise “kasketskyggen“,

dvs. at der er mere end 45 grader målt fra altanforkant

til næststående nabovindue.

Den vejledende dybde på altanerne kan variere

- fra 100 cm til 180 cm.

16

Den vejledende længde kan svinge fra 100

til 300 cm alt efter placering og type af ejendom.

Kravene til rækværk eller gelænderhøjde er

minimum 100 cm. Vandrette balustre tillades

få steder med særlige krav til udformningen,

da de giver gode klatremuligheder for børn.

Oftest rådgives der derfor om lodrette balustre

med en max. børnesikret indbyrdes afstand

på 12 cm.

Statiske beregninger

Altanens størrelse, længde x dybde, afgøres

også af dens samlede vægt; jo større altan

man ønsker, desto større bliver vægten og

dermed belastningen af ydervæggene, der i

sidste ende skal bære altanen. Ydervæggene

kan aflastes helt eller delvist ved at føre stolper

til terræn, eller ved at se på altanens

egenvægt. Altanbunden spiller her en stor rolle

- er den let (fx sandwich-konstruktion, fiberbeton,

trædæk, stål- eller dørkplader) eller tung

(fx stålramme med beton)? Enhver ansøgning

skal derfor indeholde statiske beregninger –

udover tegningerne. Tegningerne skal bl.a. vise

konstruktionsprincipperne, hvor kommunerne

overalt helst ser den selvbærende type (dvs.

uden stolper). I København gerne uden synlige

konsoller. Fritstående stolpekonstruktioner

kan ligne en særskilt bygningsdel, der sættes

udenpå ejendommen. Det kan vurderes som

så arkitektonisk fremmed i visse bykvarterer, at

det må afslås af bygningsmyndighederne.

Overvej her at integrere altaner med fx elevatorer,

bad/køkken til en samlet løsning - i én

tilbygning.


Brandsikring

Den selvbærende type, vi kender gennem

århundreder, foretrækkes ligeledes af brandtekniske

årsager. Altanens konstruktion berører

kun den lejlighed og den bruger, den hører

til. Lejlighedens skel, dvs. skillevægge til

trappe og naboer, er samtidig også brandskel

for hele lejligheden, der udgør en brandcelle.

Berører altanen kun “sin egen” brandcelle,

stilles der ingen krav om brandsikring. Der

har tidligere været krav om BS-60 (60 minutters

brandpåvirkning inden kollaps) også

inden for egen brandcelle, og dette bruges

fortsat flere steder som vejledende norm.

Aflastende stolper til terræn fra øvrige etager

“bryder” gennem flere brandceller, og her

gælder krav om BS-60 fortsat. Stolperne skal

derfor sikres, oftest med brandhæmmende

maling.

Nationale retningslinjer

Det er spørgsmålet, om et minimum af fælles

retningslinjer for hele landet vil styrke parterne,

både bygherre/lejer og kommunerne,

så overblik og fælles forståelse fortsat følges

ad – ad forhandlingens vej. Kommunerne vil

orientere herom, hvis dette realiseres, efter

vejledningen er udkommet.

• - ”fra parcelhus til lejlighed…” betyder, at alt krymper

og at altaner ikke er store opholdsterrasser med liggestole –

det kan byen og naboen ikke altid bære.

• - at man er flere i ejendommen om at bestemme –

betyder, at individuelle altaner kræver nabohøringer,

og overvejelser om kan/skal vi gøre det samlet og få en bedre

og bredere løsning.

17

Den “klassiske” enkle

altan, der kan varieres i

bredde 100-180 cm og

i længde 100-300 cm –

og med værn i 100 cm

uden udsmykninger eller

lignende.


Afsnit 3

fortæller om typiske altanskader,

der i mange tilfælde kan sidde diskret

eller skjult for det utrænede øje.

Tydelige revnedannelser eller fugtskjolder

på den del af facaden,

der støder op til altanen, kræver agtpågivenhed.

Er undersiden af altanbunden

for eksempel præget af kraftig

afskalning eller misfarvning i tydelige

linjer, kan det tyde på, at der er fugt og

rust på stålprofilerne eller armeringsjernene

i altan(beton-bunden).

18


AFSNIT 3

Typiske skader

Typiske problemer i forbindelse med ældre

altaner har sin oprindelse i følgende forhold:

Materialer og udførelsesmetode/kvalitet.

Materialer

Blandt de oftest anvendte materialer til selve

altanens konstruktion var og er beton og stål.

Beton har man kendt siden antikken, så det

er på sin vis et af de mest gennemprøvede

byggematerialer, der kendes. Men selve blandingen

og behandlingen af betonen er afgørende

for dens egenskaber og kvalitet.

Dilemmaet

Dilemmaet ved opførelse og vedligeholdelse

af altaner ligger i, at man med vilje

laver en udsat konstruktion, der skal kunne

tåle kraftig påvirkning over lang tid af

vind og vejr – og at de som arkitektoniske

elementer får en mere eller mindre hensigtsmæssig,

modebestemt udformning.

Beton er ikke bare beton

Beton med ringe cementkvalitet, blandet og

behandlet forkert og med allehånde kunstige

tilsætningsstoffer, har vist sig at være en tidsindstillet

bombe i forhold til nedbrydning og

svigtende bæreevne.

En række højteknologiske produkter netop

beregnet til renovering af ældre beton gør

det muligt at reparere og vedligeholde konstruktioner

og overflader. Mange af disse produkter

er kommet på markedet i de seneste

årtier for at afhjælpe betonskader på byggerier

af nyere dato.

19

Den ældre beton er ofte

et mindre mysterium:

Den er tilsyneladende

blandet lidt tilfældigt

og med temmelig

store sten i, men

holder ofte forbløffende

godt alligevel.

Desværre kan de større

sten medføre, at vand

får nemmere adgang til

de indpakkede ståldele.


Typisk skade. Afskallet

tyndt lag betonpuds og

rusttæring på bærerammens

forkantprofil.

Der skal afrenses i

bund og udføres ny

rustfri armering for ny

specialbetonpuds.

Pudsafskalninger

Afskalninger på beton- og pudslag skyldes ikke

altid korroderende stål, selvom det nok er

den hyppigste årsag. Pudsen, der påføres

den rå beton, kan være født med forringet

vedhæftning til den underliggende beton.

20

Stål kan ruste

Stål – med mindre der er tale om rustfrit stål

af høj lødighed – ruster, når det udsættes for

fugt og for kombinationer af kemiske stoffer

mv. Derfor ”pakker” man stål, der er udsat for

vind og vejr, ind på forskellig vis. Man har i

meget lang tid vidst, at stål ikke har godt af

at ligge ubehandlet op ad mørtel og beton.

Derfor svummede man navnlig før i tiden

stålet i ren cement, når det skulle indbygges i

altanbunden eller føres gennem facademuren.

Alternativet var at give det særlige grundmalinger,

navnlig mønje, og derpå en farvet

overflademaling. Grundbehandlingen og den

endelige overflademaling indeholdt som regel

forskellige stoffer, som man senere har

fundet ud af er stærkt sundhedsskadelige.

Stofferne er derfor blevet fjernet fra malingerne,

hvilket på den anden side har betydet, at

man i en del år har anvendt malinger til stål,

som ikke havde samme beskyttende virkning

som de gamle produkter.

Selv om der sideløbende er udviklet forskellige

andre gode metoder til overfladebehandling

af stål, er det et faktum, at en del korrosionsskader

på synlige altandele som værn,

beslag og fastgørelser kan tilskrives, at overfladen

ikke er korrekt behandlet.

De ståldele, der optræder skjult i sammenbygningen

med den bagvedliggende bygning,

er blandt altanens vigtigste: bærekonsoller

og udkragede bjælker. De tager fat i

bygningsfacaden og etagebjælkerne og må

ikke være nedbrudte af rust i en grad, så deres

bæreevne forringes.


Når altanen ikke kan bære mere

Armeringsjernene i betonen, stålrammen

omkring betonbundpladen samt de bjælker,

der fortsætter gennem facaden og forankrer

altanen til bygningen, er alle udsat for rustnedbrydning,

hvis der er sivet fugt ind. Det

kan ske via facaden, idet murstensfacader i

varierende grad tillader fugtvandring begge

veje.

For hver millimeter stål, der bliver til rust,

dannes en centimeter rustskorpe. Stålets

overflade svulmer op og presser på omgivende

materiale, hvis det er lukket inde. Så

meget, at det omgivende materiale før eller

siden må give sig.

Det betyder:

1. at altanbundens bæreevne svækkes;

2. at der skabes hulrum og revner, som

vand kan komme ind i, og som leder fugten

videre til andre dele, som hidtil ikke

har været udsat for fugt.

Det følger heraf, at accelererende rustdannelse

medfører en skadesspiral, hvor konstruktioner,

overflader og sammenbygninger lider

mere og mere.

21

Frilagt bærekonsol på

ældre betonaltan. Det

er ikke altid nødvendigt

at frilægge ståldelene

med trykluftbor, nogle

gange kan man pille

dæklaget af med fingrene

og en mejsel.

Afskallet betonpuds på

forkant af en altan mod

vest. Forskellig mængde

nedbør og vind fra

de forskellige verdenshjørner

kan accelerere

skader på de udsatte

sider. Bemærk den

rusttærede tyndarmering

der stikker frem.

Skadebillede på ældre

altan.


Tunge, murede og betonstøbtebalkonaltaner

på ældre ejendomme

er et kapitel for sig.

De er ofte smukke,

men sårbare.

Udbedring af skader

De alvorligste og mest problematiske skader

at udbedre er selvfølgelig, hvor de bærende

elementer er væsentligt svækkede. Skader

på stålkonsollers forankring inde i husets

etagebjælkelag bliver ofte komplicerede og

kostbare at udbedre, fordi man skal skaffe

sig adgang ind bag ved facaden og ofte under

gulvet. Det kan medføre, at altanen skal

understøttes under arbejdets udførelse, og

at der skal laves en aflastning for den del af

bygningen, der ikke længere kan føre kræfterne

ned gennem området omkring altanen.

22

Skaderne kan være så omfattende eller kræve

så voldsomme tiltag i retning af aflastning,

at arbejdet med udbedringen overstiger arbejdet

med at udføre en ny altan. Dette rejser

en række spørgsmål om den nye altans

konstruktion og udseende, se mere herom i

andre afsnit.

De skader, der relaterer til ovenstående gennemgang,

er både blandt de hyppigste og

blandt de mere alvorlige i forbindelse med

ældre altaner.


Værn

De synlige ståldele i forbindelse med altanens

værn er nemmere at forholde sig til. Er

der tale om altaner af væsentlig alder, kan

der til værn og synlige dele være anvendt

rigtigt stål, der er smedet i en esse. Dette stål

har ofte en højere kvalitet end maskinfremstillet

og –bearbejdet stål (som fx trukne profiler)

og ruster derfor både langsommere og

uden i samme grad at svække det stål, der

ikke er angrebet. Det betyder dog ikke, at

man på det gamle altanværn skal overse

rustpletter eller store rustansamlinger omkring

de istøbte ankre, der holder værnet.

På mange altaner fra 30’erne og 40’erne er

værnet udført som sårbar konstruktion med

en ganske tynd betonplade, med fint pudsede

overflader og kanter. Desværre ændres

værnet ofte til et let værn i stålplade eller lignende,

der kan ændre udseendet drastisk.

Fiberarmeret beton, altså beton som ikke er

forstærket med stålstænger men med kunststoffibre,

kan være en alternativ løsning, da

dette materiale kan formes meget præcist til

færdig overflade, således at pudslag helt

undgås.

23

Værnet, som på ældre

altaner ofte er af svejst

og boltet smedejern,

skal næsten altid

renoveres. Det er bl.a.

vigtigt at kontrollere

værnets fastgørelse til

altandækket.

Renoveret altan på

ejendom fra tiden omkring

1915. Murværket i

den tilstødende karnap

er blevet udskiftet,

sikkert på grund af

korrosionsskadede

stålprofiler, som ved

renoveringen har måttet

graves fri af

bygningen

(Frederiksberg).


Siliconefugning langs altanens bagkant holder fugten ude i en periode,

men kræver tilsyn og fornyelse. Og det er ikke en god ide at anvende

den elastiske fugemasse på det omliggende murværk, som her den

lodrette studsfuge i midten af billedet. Det indstøbte metalprofil

over dækkets sammenbygning bør være af en art og fastgørelse,

som kan klare vandtætningen selv.

24

Små ting kan forårsage store skader

Defekte eller forkert placerede løskanter kan

ligesom manglende løskanter og inddækninger

føre regnvandet ind i konstruktionerne i

stedet for at føre dette væk fra altanforkanter

og selve bygningen. Vær derfor opmærksom

på, at det kan være denne lille konstruktive

detalje, der er den oprindelige årsag til de

større fugtskjolder – og begyndende skader.

På ældre altaner er der ofte kun en lille udspyer

til at afvande altanen for nedbør. Eller

vandet løber blot ud over forkanten ved et

åbent værn. Begge de nævnte løsninger er

Indvendigt hjørne af gammel, tung altan. Afløb

for overfladevand i hjørnet er det runde hul.

De mørke partier er ophobede fugtskader, der

før eller siden vil komme i disse konstruktioner.

Da værnet er uden huller i øvrigt, er der faktisk

tale om en bassinkonstruktion.


for så vidt arkitektonisk udmærkede, idet

man undgår ekstra og ofte skæmmende

nedløb på facaden. Men i begge tilfælde kan

vandpåvirkningen af altanforkanten nedbryde

puds og beton. I tilfælde med tilstoppede

udspyere løber vandet bagud og trænger ind

i konstruktionerne og fugtskader opstår.

25

Renovering af ”kun”

en sammenhængende

brand- og beton/stål

altan ud for øverste

etage. Det kræver omfattende

stillads og er

en væsentlig udgift

(København).


Afsnit 4

fortæller bl.a. om det typiske

projektforløb:

1. Hvordan begynder

et renoveringsprojekt

2. Forundersøgelser

3. Nærmere undersøgelser

4. Myndighedsprojekt

5. Udbudsprojekt

6. God renoveringsmetodik – og tilsyn

26


AFSNIT 4

Gode renoveringsmetoder -

metodik og projektforløb

Få kvalificeret hjælp fra starten

Altanen stiller store krav med dens udsatte

placering og dristige konstruktion. Den hænger

uden på huset, ofte i betragtelig højde,

og belastes ud over sin egenvægt også med

en dynamisk last i form af personer, møbler,

planter etc. Altanen skal have godt fat i husets

øvrige bærende dele, værnet skal med

sikkerhed kunne holde til belastning. Kort

sagt er altanen et område, hvor en renovering

skal udføres omhyggeligt og med tilstrækkelig

viden om den oprindelige konstruktion

og detaljering. Derfor må det anbefales

at knytte kvalificerede personer til altanrenovering.

1. Hvordan begynder et

renoveringsprojekt

En altanrenovering vil som regel tage sin begyndelse

ved at beboere eller rådgiver observerer,

at altanen eller altanerne ikke er i god

stand, og at der fx er fremtrædende rust på

smedejernet, eller puds viser tydelige afskalninger

eller løsnet overflade.

Altanrenoveringer gennemføres ofte i sammenhæng

med andre, større facaderelaterede

arbejder samt vinduesrenoveringer eller

udskiftning. Omkostningerne ved en større

altanrenovering kan være ret store, og et økonomisk

skøn for et samlet facadeprojekt bør

derfor tage altandelen alvorligt.

Forundersøgelserne spiller en væsentlig rolle

for at få et dækkende billede af det samlede

projekt.

27


En virkelig grundig undersøgelse

af facadens

og altanens skader er

foretaget, før arbejdet

blev udbudt. Det er en

god ide, som ofte vil

tjene sig ind i sparede

overraskelser senere i

forløbet.

2. Forundersøgelser

Da de ældre altaner oftest er udført med

mere eller mindre skjulte konstruktioner, må

det stærkt tilrådes at undersøge og vurdere

altanernes mere vitale dele, inden man for

eksempel beslutter sig for at male altanbunden

på over- og underside. Lukkes den yderste

overflade med maling, kan man risikere

at lukke en eller flere skader inde, som på

længere sigt kan accelerere til noget mere

kritisk.

Er der brug for at adskille bærende eller stabiliserende

dele af altanen, herunder skaffe

sig adgang til fx bærebjælkers og konsollers

skjulte fastgørelser i eller bag facaden, skal

dette foretages i samråd med kvalificerede

rådgivere og håndværkere. Det må stærkt tilrådes,

at der, hvor konstruktioner skal blotlægges

og adskilles (såkaldt destruktive undersøgelser),

er tilknyttet en rådgivende ingeniør

med speciale i bærende konstruktioner

eller en kvalificeret arkitekt. Eller, hvis dette

28

ikke kan opfyldes, at håndværksmesteren,

der forestår arbejdet, har dokumenteret solid

erfaring med den slags arbejde.

Hvis der konstateres nedbrydning af bærende

ståldele udover overfladisk rustdannelse,

bør en kvalificeret rådgiver sættes på sagen.

Dels for at medvirke til at fastlægge metode

og proces for adskillelse af konstruktionerne,

dels for at rådgive om den nødvendige midlertidige

understøttelse og aflastning.

Belastningerne kan undervejs ændres ukontrollabelt

med risiko for skader på etagedæk

og facader og i værste fald kollaps af altanen.


3. Nærmere undersøgelser af skadesog

risikobilledet

Nærmere undersøgelser af de skjulte konstruktioner,

gennemføringer og fastgørelser i

facaden og det bagvedliggende etagedæk vil

normalt kun være påkrævede, hvis der er

symptomer på, at der er noget galt: fx vedvarende

fugtskjolder eller revner i den omgivende

facade, store rustangreb på de synlige

ståldele, som fortsætter og forsvinder inde

bag facaden etc. Der skal altså foretages en

saglig og fornuftig vurdering af skades- og risikobilledet,

både før og under de indledende

undersøgelser.

29

Mange ejendomme fra

1930’erne og frem har

behov for udskiftning af

altaner og franske altaner.

Det foretages oftest

i forbindelse med

udskiftning af vinduer

og brystninger.

Før-billede (Østerbro,

København).

Platformsliften er en

vældig praktisk og billiggørendeforanstaltning.

Den kan bedst

anvendes, når der ikke

er længerevarende

murværks- og betonarbejder.

Byggepladsbillede

(Østerbro, København).


Vinduer, brystninger og

franske altaner er skiftet

i en og samme arbejdsgang.

Efter beboernes

ønske er altanen

udvidet til en dybde,

der lige netop gør det

muligt at træde ud på

altanen.

Efterbillede (Østerbro,

København).

Specielle undersøgelser af fx kraftigt smuldrende

beton eller af ståldele, der af den ene

eller anden grund ikke er tilgængelige, udføres

af særlige specialister. Smuldrende beton kan

undersøges kemisk af særlige laboratorier, og

selv ret godt skjulte ståldele kan undersøges

med forskelligt specialudstyr. Det kan være

røntgen, måling af stålets modstand og ledningsevne

samt andre avancerede undersøgelsesmetoder.

Også her må de professionelle

danne sig et førstehåndsindtryk og på baggrund

af en saglig vurdering rådgive bygherren,

om der er behov for sådant ”tungt skyts”,

før man beslutter sig for mere avancerede undersøgelser.

I praksis betyder dette, at en række altanre-

30

noveringsprojekter udføres som en flertrinsraket.

På basis af en første, visuel undersøgelse

og evt. en nærmere inspektion fra mobil lift

eller stillads, besluttes det om et renoveringsprojekt

skal iværksættes. Renoveringens omfang

og fastlæggelse af et budget for den

samlede renovering henvises da til selve projektfasen.

Hvis der er tale om meget store

byggerier, kan det dog være formålstjenligt at

udføre omfattende og detaljerede undersøgelser

af en enkelt kolonne altaner fra et rigtigt

stillads, inden projektet udbydes og gennemføres.

Bygherren undgår hermed en for stor

økonomisk og projektmæssig usikkerhed frem

til et sent tidspunkt i det samlede forløb.


4. Myndighedsprojekt

Nu er det tid at få udarbejdet et projekt for

renoveringen. Hvis byggeriet omfatter strukturelle

ændringer på de eksisterende altaner,

eller der ændres på dele af altanerne og deres

udseende/omgivelser, skal der indsendes

en ansøgning til bygningsmyndigheden. Er

der derimod tale om ”almindeligt” vedligehold,

er dette ikke påkrævet.

Ændringer på de bærende konstruktioner

kræver, at der udarbejdes et konstruktionsprojekt

med de fornødne statiske beregninger.

Det vil næsten altid være en ingeniør,

der skal stå for dette, skønt kravene til beregningernes

omfang og detaljering ligesom resten

af projektmaterialet kan variere fra kommune

til kommune (se afsnit 2 om byggetilladelse).

Det er i dag ofte sådan, at man iværksætter

det videre projektarbejde, før der foreligger

en byggetilladelse fra kommunen. Men såvel

bygherre som rådgiver bør være ret sikker i

sin sag. Det er i myndighedsfasen, at projektet

om fornødent skal afklares i forhold til bevaringsmæssige

forhold. Husk, at hvis ejendommen

er fredet, skal statens myndighed

på området, Kulturarvsstyrelsen, altid ansøges

om tilladelse til projektets gennemførelse.

Også i denne forbindelse må det stærkt

tilrådes de involverede på et tidligt tidspunkt

at gennemgå projektet i sin første idémæssige

form med den relevante myndighed.

5. Detail- eller udbudsprojekt

Dernæst følger detail- eller udbudsprojektet.

Dette projekt omfatter typisk først og fremmest

en generel beskrivelse af arbejdsforhold,

bygherrens kontraktlige betingelser og ændringer

i forhold til standarden for gennemførelse

af byggeri.

Derudover indeholder projektmaterialet en

fagbeskrivelse for de håndværksfag, der skal i

spil. På et altanprojekt er det udover de opgaver,

der knytter sig til selve byggepladsens drift

og etablering, stillads etc., typisk følgende fagarbejder:

• Beton og murer

• Evt. armeringsarbejde udføres som regel af

murerne, men kan ved store mængder armering

leveres på pladsen som halvfabrikata.

• Evt. fiberbeton (leveres af fabrik, monteres af

murerfaget)

• Stålarbejder, konstruktionsstål (udføres ofte

af murerfaget, dog leveres særlige beslag og

forarbejdede stålemner af maskinsmedie)

• Stålarbejder, andre emner, udføres af smede

• Evt. tømrerarbejde i forbindelse med større

understøtninger eller forskallingsarbejde for

beton (støbeforme, udført på stedet)

• Evt. glarmesterarbejde (hvis der skal glas i

værn etc.)

• Evt. snedkerarbejde (hvis døre/vinduer er involveret,

eller der er tremmedæk af træ på

altanerne)

• Malerarbejde

Det bliver hurtigt mange mennesker og fag,

der skal til omkring hver enkelt altan, så det

31


kan nemt gå galt med koordineringen. Derfor

har bl.a. de særlige systemleverandører, der

dukker op i disse år på altanmarkedet, fået

succes: de har udviklet arbejdsmetoder og

styringsprocesser, som gør det muligt at

komprimere og koordinere disse mange processer.

Og de benytter sig i stigende grad af

det, der kaldes multisjak, hvor håndværkerne

kan udføre flere forskellige slags arbejde. Det

kræver længere tids tilstedeværelse på byggemarkedet

at finde og udvikle sådanne

medarbejderes flersidige kompetencer, men

det forekommer – udover at lette processen

betragteligt – som om, det for disse firmaer

er investeringen værd.

Selve projektbeskrivelsen, som altså består af

to dele (en generel og en fagspecifik), suppleres

af en tidsplan for byggeriets gennemførelse

Det der kan forekomme som projektmaterialets

vigtigste enkeltdel, nemlig tegningerne

(af altanens helhed, tilstødende murværks

tilstand, detaljers bearbejdning, konstruktions-

32

stålets dimensioner og fastgørelse og så videre),

er i byggeretlig forstand bilag til udbudsbeskrivelsen.

Det rykker selvfølgelig ikke

ved, at denne del af projektmaterialet er uhyre

vigtig.

Når udbudsprojektet foreligger, skal det sendes

til de håndværkere eller entreprenører,

der skal give pris på udførelse af arbejdet,

med mindre der er tale om en totalentreprise

eller en systemleverance. I det tilfælde

foreligger aftalen mellem bygherre og entreprenør

samt de til entreprenøren knyttede

rådgivere som regel inden et egentligt udbudsprojekt.

Når tilbudene er fremkommet, udarbejder

rådgiveren en indstilling til bygherren, og på

baggrund heraf indgås der nu kontrakt med

entreprenøren eller håndværkerne, og selve

udførelsesfasen kan begynde.

6. God renoveringsmetodik –

og tilsyn

I udførelsesfasen skal de forskellige byggeaktiviteter

koordineres. Desuden kan der være

tale om en større koordinering i forhold til

beboere, vejmyndigheder, gårdlaug samt naboejendomme.

Det gælder i selve udførelsesfasen, at grundig

informering af beboerne lige fra første

færd er af meget stor betydning for projektets

succes. Orientering om gener og tidsplan er

vigtig for at sikre ro til det bedst mulige byggearbejde.

Ved altanrenoveringer nytter det ikke at forcere

arbejdsprocesserne. Mange deloperationer

vil lide betydeligt ved forceret arbejdstempo.


Der er tørre- og behandlingstider at tage

hensyn til på et lille arbejdsareal.

Da mange af tiltagene i forbindelse med renoveringen

lukkes inde, og de involverede

omkostninger ved opstilling af stilladser etc.

er ganske høje, er det vigtigt, at processen

gennemføres samvittighedsfuldt, og at alle

trin undervejs dokumenteres. I den forbindelse

er digital fotoregistrering en af de største

landvindinger.

Bygherren må sikre sig og stille krav om,

at rådgivere og entreprenører kender de foreskrevne

nye produkter godt og at de håndværksfag,

der arbejder på pladsen, ikke anvender

produkter til forskellige formål, som er

indbyrdes teknisk eller garantimæssigt uforligelige.

Det er en god idé at kræve, at sådanne produkter

er dele af en system-under-leverance

fra en og samme producent, således at denne

forligelighed og leverandørgarantien sikres.

Eksempel på forhastet byggeproces

Stål, der er galvaniseret, altså ad elektrokemisk vej påført et lag rustforhindrende zink, kan

efter denne proces ikke males med det samme. Hvis det ikke ad kunstig vej – fx ved let

sandblæsning afrenses for det øverste lag zink – gøres klar til maling, skal det have lov til at

stå og ”dampe af” en rum tid – som regel flere måneder – inden det kan males forsvarligt

med almindelige malingstyper. Respekteres dette ikke, vil malingen aldrig rigtig binde på

stålet. Og selv om det næppe ruster mere af denne grund, er det jo ærgerligt at stå som

bygherre med et fint nyt værn i sortlakeret stål, der afskaller voldsomt efter et år.

33

To sammenbyggede,

rummelige opholdsaltaner.

Værnet er udført

med indbygget holder

til altankasser.

Desværre vil stålpladebunden

kunne støje for

brugerne og naboerne.


Afsnit 5

fortæller om de

forskellige typer af nye

altaner -

og om hvordan man

vælger mellem typerne.

Skønt værnet ikke er

helt gennemsigtigt,

trænger der lys ind til

den ret ugenerte altan.

Er altanpladen dyb, virker

skyggen fra værnet

ikke så dominerende.

Til gengæld vil altanen

skygge mere for boligerne

nedenunder.

Bemærk også det optagelige,

smukke

tremmegulv i træ.

34


AFSNIT 5

Nye altaner og noget om

altankonstruktion

I dette afsnit er fokus på nye altaner - på en

ejendom som ikke tidligere har haft altaner

eller franske altaner - eller på en ejendom

hvor det ikke er realistisk at renovere eksisterende

altaner.

Lidt om bygningskonstruktion

De nye altaner tilføjes en eksisterende bygning,

der formentligt er bygget efter kendte

principper for ældre bygningers konstruktioner

i perioden mellem 1870 og 1940 (se

beskrivelserne 1870 nedenfor og 1940 på side

36).

- og over hinanden

Når man sætter mange altaner op over hinanden

– og det vil ofte være et krav, at altaner

sættes op i hele kolonner – akkumuleres

virkningen på den eksisterende bygning tilsvarende.

Huset må ikke ”gå i knæ” under

1870 -

I ældre og høje bygninger gælder, at murtykkelsen aftager opefter. De nederste etager har

ofte en facadetykkelse på 47 cm eller på halvanden sten, svarende til 35 cm tykkelse. For

hver anden etage aftrappes tykkelsen, og den øverste fjerdesal har en ydermur, der kun er

23 cm tyk, svarende til en enkelt sten. På den måde spares vægt og materialer. Facadens

bæreevne og stabilitet er først og fremmest tænkt i forhold til ønsket om at holde sammen

på konstruktioner, der befinder sig inden for facadens skærm. Og ikke uden for facaden.

Indlysende er det, at kræfterne – momentet – fra en altan ikke må påvirke facaden eller

bygningens stivhed og bæreevne i en grad, så facaden trækkes udad eller vægtforøgelsen

får den bærende facade til at give efter. Det er i forbindelse med ældre ejendomme altså

ofte den øverste del af bygningens konstruktioner, som bestemmer, hvilke muligheder der

er for altaner.

35

Ældre bygning fra

1880.


den akkumulerede vægt af altanerne, og de

skal hver for sig aflevere deres kræfter, således

at det ikke er den nederste altan, der

som en stærk mand i cirkus bærer alle dem

ovenover.

Statiske beregninger – kan det holde?

Når en ejendom opføres – og det gjaldt som

hovedregel også i den første del af den periode,

vi her beskæftiger os med – er den

beregnet således, at der er en styrkemæssig

reserve indbygget i konstruktionerne. Det er

denne grundlæggende styrkemæssige reserve,

der skal bruges af, når der sættes altaner

36

op. Og det skal kunne påvises gennem beregninger,

at der fortsat er den af myndighederne

krævede nødvendige styrkemæssige

reserve, også efter opsætning af altaner.

Heraf følger, at der altid og uden undtagelse

skal udarbejdes og indsendes statiske beregninger

for den eller de altaner, der påtænkes

fastgjort til en given ejendom. Som det fremgår

af beskrivelserne 1870-1940, er der så

mange forhold, der varierer fra ejendom til

ejendom, at det aldrig er tilstrækkeligt i forhold

til myndighedskrav eller i forhold til sund konstruktionsmæssig

fornuft at opføre altaner på

en ejendom uden disse beregninger.

-1940

Fælles for dem er næsten uden undtagelse, at de har bærende facader, altså at etagedækkene

hviler på facaderne. Der er ofte også bærende skillevægge inde bag facaderne, men

facaden sørger ved sin vægt og styrke for, at de bjælker, der bærer gulvene på de forskellige

etager, bliver holdt oppe. Facaderne er derfor opført i tunge materialer, som regel mursten,

og i sjældnere tilfælde beton. Selvom mange funkisbygninger, altså bygninger fra

funktionalismens første 10-15 år i Danmark (fra omkring 1930), ligner betonbygninger, er

der som regel tale om murstenskonstruktioner, som ved hjælp af puds samt udstrakt anvendelse

af ståloverliggere over vinduer og åbninger, er kommet til at fremstå, som var de

af beton. Altaner, der er med på sådanne ejendomme fra opførelsestidspunktet, er så ofte

udført som små armerede betonkonstruktioner, fastgjort til bygningens (skjulte) murstenskonstruktioner.


Mulige altankonstruktioner

Valg af altanens konstruktionsmæssige princip

er alfa og omega for et altanprojekts succes.

Det er den eksisterende bygnings konstruktion,

der et langt stykke ad vejen bestemmer

altanens udformning.

To konstruktionsprincipper

Model A og model B (se eksemplerne på side

38):

A Fritstående bærende konstruktion, hvorpå

altanen hviler/er fastgjort.

B Altanen bæres af den eksisterende bygning.

Et typisk eksempel på A er altantårne med

stålsøjler, hvorpå altanerne er fastgjort. Hver

altan eller søjlerne er så fastgjort til bygnin-

Gamle huse og mere om deres statik

Generelt gælder, at jo dyrere og bedre en ældre ejendom

er opført, des stærkere. Jo flere materialer (tykkere mure

og tykkere etagebjælker) og dermed dyrere en ejendom

har været fra opførelsen, des større er mulighederne for at

belaste konstruktionerne ved at sætte altaner på ejendommen.

Det gælder i bred almindelighed, at en altans egenvægt

belaster bygningens konstruktioner i forhold til, hvor langt

den rager ud fra facaden.

Er det uden de store problemer at få fat i de bagvedliggende

etagebjælker, kan altanen fastgøres til disse. Det er som

regel den måde altaner, der stammer fra ejendommens

opførelse, er fastgjort til bygningen.

Er det ikke så nemt at få fat i etagebjælkerne, eller er disse

ikke stærke nok, må det vurderes, om facaden er stærk

gen for sikring af stabiliteten, men selve vægten

ligger på søjlerne. Søjlekonstruktionerne

er ikke velset i indre bydele i mange kommuner.

37

Altantårn med egne

bæringer ud for fri gavl.

Søjlerne bærer vægten,

indrammer det nye

arkitektoniske element

og giver mulighed for

at sætte et lætag over

toppen og klare afvandingen

fra de store

altandæk (Berlin).

nok i forhold til den valgte altantype og –størrelse. Altanen

påvirker facaden med en udadrettet kraft, og det er således

facadens trækstyrke, der er vigtig i denne forbindelse.

Hvis beregninger og en vurdering af facaden viser, at det

ikke uden videre er muligt, må der tages andre midler i

anvendelse. Trækkraften kan fordeles over et større facadeareal,

der kan udføres indvendige trykfordelende konstruktioner,

og altanen kan sættes op på konsoller. Endelig

kan facaden og den eksisterende bygnings konstruktioner

være så svage (eller kravet til altanens størrelse så store),

at det er nødvendigt at opføre en helt ny konstruktion,

uafhængig af den eksisterende bygning, til at bære altanens

vægt og klare dens moment. Det sidst anførte betyder

i praksis, at der udføres en bærende søjlekonstruktion

på siden eller foran altanen/altankolonnen med egne

fundamenter etc.


Skråstagsaltaner, der er

pænt og enkelt proportionerede

i forhold til

facaden. Forholdet

mellem etagehøjde og

altanbundens størrelse

betyder, at der er masser

af lys og kun ringe

skygge for de underboende

(Berlin).

Fra venstre:

Model A, søjlekonstruktion

Model B1, lige konsolbjælker

Model B2, hængekonsoller

Model A Model B1 Model B2

38


Et typisk eksempel på B er de traditionelle

”frithængende” altaner, hvor altanen er fastgjort

til bygningen med indstukne bjælker,

der er fastgjort til det bagvedliggende etagedæk.

Hvor princippet med de fritstående søjler (A)

er ret enkelt og ikke synes at indbyde til så

mange konstruktionsmæssige eksperimenter,

så er sagen anderledes for altaner, som i en

eller anden grad skal bæres og holdes af bygningen.

Derfor er der med tiden udviklet en

række varianter (se eksempler på side 38).

Lige konsolbjælker: altanen er fastgjort med

indspændte lige bjælkekonsoller, der er fastgjort

til facaden (meget sjældent, at facaden

har styrke nok til dette) eller til de bagvedliggende

etagebjælker. Løsningen kan være bekostelig

at etablere, da det er besværligt at

skulle fastgøre altanens bjælker gennem facaden

til den bagvedliggende bygnings etagebjælker

etc. Indstiksdybden modsvarer som

princip minimum altanens dybde. Er altanen

f.eks. 100 cm bred, vil konsolbjælken modsvarende

skulle forankres minimum 100 cm

inde i bjælkelaget.

Hængekonsoller: altanen er med et trækbånd

fastgjort til et punkt omkring altanværnets

møde med facaden. Trækbåndet kan så

være fastgjort med limanker (hvis facaden

har stor styrke), med en gennemgående bolt

og en trykfordelende plade på indersiden af

facaden, eller med en gennemgående bolt til

et indvendigt placeret, lodret trykfordelende

søjlefragment, en licen.

Stræbekonsoller: altanen holdes oppe af en

trykstang, der skråner ud fra et fastgørelsespunkt

på facaden under altanen, og er fastgjort

til altanbunden tæt ved eller på forkanten

af altanbundpladen. Løsningen ses ofte

ved ældre hjørnealtaner.

Let kontra tung altan

Ud af det ovenstående vil man forstå, at det

i langt de fleste tilfælde vil være en fordel,

hvis belastningen på den eksisterende bygning

holdes nede. Det vil sige, at den samlede

vægt af altanens dele holdes så lav som

muligt, og at altanens dybde ud fra facaden

begrænses. Mod en lav vægt kan tale, at

39

En let altan med åben

bund har visse fordele

og visse ulemper.

Altanen får sin arkitektoniske

styrke fra de

mange, kraftigt modellerede

bærekonsoller,

der holder altanen oppe

og rent visuelt på

plads (Berlin).


Udskiftning af altanen

har ført til en konstruktiv,

helt ny løsning.

Betondrageren er lagt

ind i facaden, og altanen

har en moderne,

men ret diskret detaljering

(Amager,

København).

Et vellykket eksempel

på en markant ejendom

med nye franske

altaner, som forholder

sig ret frit til facadens

inddeling, men i godt

samspil med de mange

karnapper

(Frederiksberg).

man derved kan være tvunget til at udelukke

materialer og løsninger, som det ellers ville

være arkitektonisk eller funktionelt godt at

anvende (eksempelvis tung betonbundplade,

tungt betonværn langs forkanten, og for

de funktionelle hensyns vedkommende en

så dyb altan, at den kan møbleres med fx

spisegruppe).

40

I forhold til myndighedsbehandling skelnes

også mellem lette og tunge altaner. For altaner

med en egenvægt under 100 kg pr. kvadratmeter

stilles andre krav end for altaner

med en højere vægt. Bl.a. er kravene til imødegåelse

af risikoen for kollaps mindre.

Det er således alt andet lige nemmere – og

som regel væsentligt billigere – at etablere

en let altan, altså en altan der holder sig under

de 100 kg pr. kvadratmeter. Flere af de

firmaer på markedet, som bygger og leverer

altansystemer, har erfaring med, at det i forhold

til bygningsmyndighederne ofte er lettere

at komme igennem med et projekt omfattende

lette altaner end tunge altaner.

Fransk altan

Hvor det af de beskrevne årsager ikke er muligt

at etablere en rigtig altan, kan det overvejes

at udføre franske altaner. En fransk altan

kan selvfølgelig ikke siges at erstatte en mulighed

for ophold uden for bygningen, med

alt hvad det indebærer, men den skaffer lys

og luft til boligens bagvedliggende rum, og

giver indefra en fornemmelse af åbenhed

mod omgivelserne, som ikke kan skabes ved

almindelige vinduer.

Det vil dog altid være forbundet med en arkitektonisk

vurdering – også fra myndighedernes

side – om franske altaner kan accepteres

på en facade og i forhold til en given

bygnings stil og udtryk, samt i forhold til omgivelserne,

hvilket vi vil komme lidt mere ind

på i det følgende.


Valg af udformning

Nye altaner kan udformes individuelt;

der er dog grundlæggende en række punkter,

det er en god idé at checke, før man går i

gang:

• Adgangsforhold – dørbredder

• Niveaufri adgang

• Ud- eller indadgående dør, tofløjet

• Glas – indkik,

• Udformning af værn, håndlisten, blomsterkassen

Både for den ”rigtige” altan og for den franske

altan er adgangen en væsentlig del af

helheden. På ønskelisten vil typisk stå, at døren

skal være af glas, således at altanens

rum (eller udsigten foran bygningen) bliver

inddraget visuelt i det bagvedliggende rum.

Er der tale om indblik fra omgivelserne (fx

en høj stueetage), kan det overvejes at udføre

den nederste del af ruden i en glasdør

med silketrykt mønster, som tillader lyset at

komme ind (og ofte udmærket udsyn indefra).

Denne detaljering skal selvfølgelig ses i

sammenhæng med altanens øvrige udformning,

fx af værnet.

Det er vigtigt, at adgangen til altanen – ligesom

altanen selv – er gennemtænkt for bevægelseshæmmede.

I mindre boliger kan det være af betydning,

at adgangen til altanen ikke optager for meget

plads inde i boligens rum. Men er altanen

lille, eller er der tale om en fransk altan,

41


Betingelsen for det lette

værn er, at dette slet

ingen rolle spiller for altanens

bæring. Et skråstag

bag de tynde balustre

ville næppe have

pyntet. Håndlisten af

træ har en profilering,

så den er rar at holde

om.

kan dette ikke lade sig gøre. Indadgående døre

kan godt udføres, så de er tætte for vind og

vejr, men stiller i så henseende nogle skrappere

krav end en udadgående dør. Og tag

højde for, at de ikke generer mulighederne for

møblering på altanen eller indenfor.

Værnets rolle

Værnet om en altan eller foran en fransk altan

beskytter dels mod, at man falder

ud/ned og dels – i meget forskellig grad –

mod vind og vejr. Og endelig mod indblik.

Værnet vil typisk være opdelt i følgende enkeltdele,

regnet nedefra, der skal tages stilling til:

• Fastgørelse til altanpladen

• Balustre og sceptre

• Evt. afdækningsplade, ristværk eller lignende

• Håndliste

Værnet har endvidere både i gamle historiske

altaner og i nye projekter en rolle at spille i altanens

samlede visuelle tyngde og karakter.

42

Navnlig ses denne integration, når altanen skal

bæres af hængekonsoller (se ovenfor vedr.

konstruktionsprincipper). Der er det vigtigt at

få de forskellige ståldele til at hænge smukt

sammen, og undgå at hængekonsollens fastgørelse

til facaden bliver en klodset og voldsom

teknisk løsning, ude af sammenhæng

med værnets tilsvarende afslutning ind mod

facaden.

Er værnet beklædt med uigennemsigtigt materiale,

er det noget nemmere – udadtil – at

få skjult hængekonsollen, men altanens brugere

skal jo fortsat se på delene og fortjener

vel også at have noget pænt at se på.

En del gode nye altaner er udført således, at

blomsterkasser og/eller urtepotter uden problemer

kan fastgøres til værnets øverste del.

Nogle har endda den øverste del af værnet

udformet således, at blomsterkasserne kan

sættes direkte ned i en slags vugge, som værnet

danner. Denne vugge kan udføres uden

for altanbundpladen, og altså uden for værnet,

eller inden for altanbundpladen. Udenfor optager

det grønne element ikke kostbar møbleringsplads

på altanen, men vil til gengæld give

altanen et tungere visuelt udtryk mod omgivelserne.

Indenfor koster den i hoftehøjde

plads på selve altanen.

Selve håndlistens udformning og materiale er

også væsentlig at tage stilling til: en spinkel

håndliste i samme dimension og profiltype

som balustrene (ex. sortlakeret smedejern)

medvirker til et spinkelt udtryk for hele altanen.

Men det er koldt at holde på, og tilbyder

ikke visuel tryghed for personen, hvis der er

tale om altaner i meget stor højde. Et andet


aspekt af værnets rolle er dets psykologiske

betydning for at forhindre eller formindske højdeskræk

og svimmelhed.

En håndliste i træ er rar at holde om, men

kræver ofte mere vedligeholdelse i form af

oliering eller anden overfladebehandling end

en metalhåndliste. En metalhåndliste vil ved

systemleverancer (se mere om dette nedenfor)

og i mere skræddersyede projekter kunne

overfladebehandles eller betrækkes med et

kunststofprodukt, som er mindre koldt at holde

om, som fx Rilsan.

En rigtig bred træhåndliste kan anvendes visuelt

som et væsentligt element af formgivningen,

og udsender et signal om en vis eksklusivitet.

Der er krav i Bygningsreglementet om udførelse

af værn om trapper, balkoner og altaner.

Herunder til tætheden og udførelsen af selve

værnet – således at småbørn ikke får hovedet

i klemme eller anvender værnet som stige. Og

der er krav til værnets højde over altanens

gulv.

43

Problemet med at føre

nedløb ned over en

butiksfacade mod gaden

kan undgås ved at

lade altanen være meget

smal til denne side.

Ophold på altan er måske

også mere nærliggende

på gårdsiden i

mange situationer.

Problemet med punktering

af gesimser etc.

er her løst ved at holde

gesimsbåndet godt fri

af altanen.


Her har det ny værns

materialer, former og

farver ramt en tone, der

passer godt til byggestilen

fra 1940’erne. Om

vindafdækningen i råglas

og med hvid ramme

er helt heldig, kan

være mere tvivlsomt.

Arkitektoniske muligheder

og begrænsninger

Udformningen af altanen kommer selvfølgelig

til at spille sammen med – og ofte i væsentlig

grad forandre – den eksisterende bygnings arkitektur.

I denne forbindelse vil det ved større

byejendomme være gadefacaden, der som

regel er mest kritisk. Gadefacaden er en del af

gadebilledet. Facaden på en byejendom står

desuden på grundens matrikelskel, en såkaldt

sokkelgrund. Det medfører nogle særlige krav

og begrænsninger i forhold til myndighederne.

Byplanmæssige, afstandsmæssige eller facadeæstetiske

hensyn betyder, at etablering af

nye altaner på gadesiden i mange danske

kommuner vil blive afvist.

Også selvom de enkelte ejendomme hverken

er bevaringsværdige, endsige fredede. Og selv

om der kan ligge gode designmæssige overvejelser

i det konkrete forslag til en given ejendom.

Husk derfor at det ikke blot er en god idé,

men sparer megen tid, møje og penge på et

tidligt tidspunkt at kontakte kommunen og

gennemgå vilkårene for opsætning af altaner

for netop din ejendom (se afsnittet om gode

råd).

44

Altanens andre detaljer, afvanding mv.

I alt byggeri er det et langt stykke hen ad vejen

summen af detaljerne, der giver det samlede

værk. Dette gælder i meget høj grad for

altaner og franske altaner, som jo indenfor

begrænset plads består af mange enkeltdele.

Og endvidere er disse enkeltdele jo i meget

høj grad synlige, man kan næsten sige, at de

i mange tilfælde ved deres sum danner en

ny facade foran facaden.

Blandt de vigtigste detaljer og kompletterende

bygningsdele er afvandingen. Altså de

render, rør og systemer hvormed man leder

nedbør væk fra altanen.

Hvis der ikke er en tæt bund i altanen, men

derimod en bund af fx ristværk eller brædder,

løser problemet med afvanding i vid udstrækning

sig selv. Hvis der er en tæt bund,

vil altanen fungere som opsamlingskar for

nedbør. Og denne nedbør skal så bortledes

på en fornuftig måde.

I mange kommuner er det ikke tilladt at bortlede

vand fra småtage eller altaner uden at

føre det til kloaknettet. Derfor vil man i forbindelse

med altanprojekter ofte stå med det

problem, at der skal laves et helt afløbssystem

for nye altaner. Vandet skal ledes bort

fra altanbunden og til et nedløbsrør, som

skal ned over facaden og tilsluttes en tagvandsbrønd

eller lignende ved bygningens

sokkel.


Bygherren må i sådanne tilfælde overveje en

af følgende løsninger:

A Finde en føringsvej på facaden som ikke

skæmmer, hvilket kan indebære større indgreb

i stueetagens disponering.

B Søge dispensation for føring af afløb til ledning

i terræn.

Ved den indledende kontakt til byggemyndigheden

kan man skaffe sig kendskab til de lokale

bestemmelser om bortskaffelse af overfladevand.

Er der ikke krav om fast nedløb for

overfladevand, kan altanerne forsynes med

udspyere eller lignende.

Det er desuden vigtigt at overveje: dryp fra

forkant af altanen, bortledning af vand fra

samlinger mellem altan og bygning og så videre.

Altaner patinerer

I vores klima er det nødvendigt hele tiden at

tænke på at løse problemerne med vand og

fugt, når der bygges. Altandøren skal også

udføres således, at den selv og dens omgivelser

– deriblandt gulvet inde i beboelsesrummet

– skades mindst muligt af vand og

fugt.

Altanbunden skal som hovedregel holdes lidt

fri af facaden, så fugt, der løber på selve facaden,

slagregn mv. uhindret kan løbe forbi

altanen og videre nedad facaden. Døren til

altanen bør have et bundanslag (”dørtrin”) af

fx aluminium eller stål, som ikke kan skades

af fugt, og samling af dør med facade skal

ske således, at der ikke trænger fugt ind.

Navnlig kan det ved større altaner overvejes,

om der skal sættes kunstlys på altanen eller

facaden, således at den kan anvendes på en

varm sommeraften mv. Tag hensyn til, at det

ikke blænder ind i tilstødende rum og slet ikke

i nabolejligheder. Lyset skal ikke være for

stærkt, og det bør være nedadrettet. Også i

denne sammenhæng har den lokale bygningsmyndighed

sikkert råd og krav, som

man med fordel kan søge oplyst.

Overflader

Glas og altaner

Overflader og detaljering bør udføres i nøje

sammenhæng med den eksisterende bygning,

herunder også farvesætning etc.

Desuden bør materialerne være meget robuste

og vedligeholdelsesvenlige. Glas kan fint

anvendes som udfyldning af værn, men klart

glas kræver en del pudsning, navnlig tæt på

havet og trafikårer. Uanset om der anvendes

45

En meget stor opholdsaltan

kræver understøtning

foran bygningen.

Her er det udtænkt i

samspil med værnet og

vindafskærmningen.


Karnapaltanen er en

dansk specialitet og et

af mange træk, der gør

dansk boligbyggeri fra

1930ernes slutning til

1950erne til noget at

det ypperste i verden.

klart, matteret eller farvet glas, skal skiverne

udføres af hærdet glas. Der kan tillige være

krav fra rednings- eller bygningsmyndigheden

om, at glasset skal være lamineret, så det i

tilfælde af brud ikke styrter ned som spidse

syle på op til en meters længde.

I panser og plade

Stål eller aluminiumplader kan overfladebehandles

– men fra fabrik og før montage, så

“bordet fanger” mht. farve og overfladekarakter.

Man kan vanskeligt male uheldige farver

om i en anden farve. Også i denne forbindelse

må det anbefales, jf. afsnittet om gode

råd, at udføre projektmateriale og helst en

prøve i fuld skala så tæt på virkeligheden

som muligt for at undgå denne situation.

Metal kan også anvendes i form af ristværk,

strækmetal eller hulplade. Her er en vurdering

af gennemsigtigheden og tyngden væsentlig,

og det er næsten umuligt at forholde

sig hertil ud fra små prøver eller tegninger.

46

Det er den ægte vare i fuld størrelse, der skal

vurderes af de involverede.

Afdækning af værn med træ i form af brædder,

profillister eller fiberplader må som hovedregel

fravælges. Eller henregnes til situationer,

hvor der er tale om en bestemt slags

bygninger af anselig alder. Det er et materialevalg

til værn, som stort set aldrig vil være

relevant i forbindelse med større etageejendomme,

og af vedligeholdelsesmæssige årsager

tillige bør overvejes nøje.

Gulvet

Altanens gulv er på sin vis ligeså vigtig som

boligens gulve i øvrigt. Det er godt nok et

uderum og skal kunne tåle påvirkninger af en

helt anden kaliber end stuens gulv, men det

er jo netop et grænseområde mellem boligens

privathed og den offentlige uderums

mere rustikke og grove materialer.

I forbindelse med systemleverancer af altaner

falder udførelse af gulvet i hovedreglen i

to kategorier:

• Beton eller fiberbeton.

• Aluminiums- eller ståldørkplade eller tilsvarende.

Beton eller fiberbeton

Det er bekosteligt og vanskeligt at udføre den

armerede betonplade med en struktureret

overflade. Derfor overfladebehandler man

den ofte med en meget stærk malingstype

eller et afretningslag med fx kvartssand, der

kan give den nødvendige friktion til, at man

står fast på også en våd altanbund.

Hvis altanbunden er udført af fiberarmeret


eton, kan en overfladeprægning af fx riller,

dupper eller tilsvarende nemt lade sig gøre

under støbningen på fabrikken. Fiberbetonen

kan inden for visse grænser endvidere indfarves,

og den kan leveres i forskellige typer ruhed,

hhv. helt silkeglat.

Selvom man ikke gennemfører altanprojektet

som en systemleverance, kan bundpladerne

selv ved ret begrænsede mængder udføres

som fiberbeton efter mål, enten til oplægning

ovenpå en synlig stålkonstruktion eller

som afslutning på en armeret betonaltanplade.

Aluminium eller stål

Stål- og aluplade som bund rummer nogle

fordele og nogle ulemper. De anvendes,

hvor vægt og økonomi er afgørende for projektet.

Det er betydelig mindre belastende at

udføre altanens bund som en let metalpladeafdækning,

oplagt på (synlige) stålkonsoller.

Og det vil som hovedregel koste en del

mindre end altaner, der er udført som betoneller

fiberbetonkonstruktioner. Til gengæld

patinerer både stålkonstruktionen og pladeafdækningen

ikke særlig pænt, og det er svært

at begrænse trinlyd mv. fra altanbunden ved

denne konstruktion. Det vil med andre ord

meget nemmere opleves som generende, at

brugerne af de andre altaner bevæger sig på

altanen, flytter møbler eller legetøj etc.

Træbund

Hvor værnet om altanen kun i meget ringe

grad lader sig udføre som en trækonstruktion,

så kan der i visse tilfælde være grund til

at interessere sig for at udføre gulvet på altanen

som trækonstruktion. Enten i form af en

ramme med et tremme- eller ristværk i egnet

hårdttræ, eller som en bund af fastgjorte

egnede brædder, der er oplagt på (synlige)

stålbærekonsoller. Hvis der lægges brædder

med et lille mellemrum, afvander man

”bræt-vis” og får ikke behov for et afvandingsanlæg.

Til gengæld er der jo mere dryp og

nedbør på evt. altaner nedenunder.

Bræddegulv på altaner udføres ofte af særlige,

olieimprægnerede og rillede brædder,

som også anvendes til terrasser. De er mere

hårdføre end almindelige fyrrebrædder og giver

bedre skridsikkerhed. Den udsatte træoverflade

vil dog altid give grobund for algevækst

etc., og dermed risiko for at altanen

bliver glat at gå på.

47

Mod gården er der ofte

mulighed for etablering

af store opholdsaltaner

i de indadgående hjørner.

Er sol-orienteringen

til det, kan denne

placering konkurrere

med de fineste tagterrasser

om herligheds-

og nytteværdi.


Afsnit 6

viser gode eksempler

på altaner og

altanprojekter fra

ind- og udland.

Altaner i denne størrelse

hører til husets opførelse.

Men de er god

inspiration til andre

geometriske løsninger

end den almindelige

rektangulære altan

(Berlin).

48


AFSNIT 6

Små og store oaser

I det følgende ser vi lidt nærmere på nogle

gode eksempler på altaner og altanprojekter

fra ind- og udland. De er af vidt forskellig

størrelse og karakter, men har det tilfælles, at

de rummer en eller flere af de væsentlige

kvaliteter, der skal til for at få en altan eller en

fransk altan til at lykkes. Det er ikke hensigten

eller muligt at opstille en komplet oversigt el-

ler et dækkende mønster for alt, hvad der

skal til for at få et vellykket altanprojekt, men

forhåbentlig kan eksemplerne bidrage med

at pege på store og små forhold, som skal

med i bygherrens, brugernes og rådgivernes

overvejelser, når altaner er på dagsordenen.

49

De heldige beboere har

på deres meget store

opholdsaltan dækket et

smukt og enkelt bord,

og fundet ensartede og

passende altankasser at

sætte udenpå værnet.

Man skal ikke glemme,

at livet på altanerne er

mere synligt og offentligt

end livet i stuen.


Det åbne altantårn giver

mere beskyttelse

mod vind og vejr, og

optræder som et væsentligt,

nyt arkitektonisk

element i karreen

(Berlin).

50


51

En rigtig god og stor

opholdsaltan med

plads til det grønne

(Berlin).


Når altanen og rigt dekorerede

altanværn bliver

det væsentligste

element i bygningens

ydre. De store altaner

får maksimalt lysindfald.

Nytteværdien af

de spidse ender og sidste

kvadratmeters pris

kan diskuteres (Berlin).

52


53

Her er altanerne gjort

til en del af en hel kulisse,

der er sat foran

bygningen. Løsningen

er både praktisk (muliggør

bæring af store

opholdsaltaner) og

smuk (altanerne og deres

bæringer er en væsentlig

del af den samlede

arkitektur). Den er

også pladskrævende og

dyr.


Afsnit 7

fortæller om hvordan

du vælger projektform

og samarbejdspartnere.

54


AFSNIT 7

Økonomi og projektform

Hvad koster det?

Økonomien afhænger af den valgte altantype

og påvirkes af det valgte projekt - eller udbudsform.

Nedenfor finder du en oversigt over altantyper/principper

og deres anslåede forholdsmæssige

stk. pris incl. rådgivning og myndighedsbehandling

ekskl. evt. tillægsarbejder

som f.eks. ændring af afløb fra eksisterende

altan og tag, flytning af telefonkabler på facade,

rydning af terræn forud for montage,

etablering af nye altandør.

Priserne er for en altan på ca. 4-5 m2 og en

udvidelse vil pr. m2 i princippet kun omfatte

de øgede materialeomkostninger (anslået

efter type til kr. 2-3.000/m2). Projektformer – fordele og ulemper

Generelt gælder, at der er megen koordinering

mellem de forskellige deloperationer og

håndværksfag i forbindelse med både etablering

af nye altaner og ved renovering af eksisterende

altaner. For en beskrivelse af selve

projektforløbet i et altanprojekt henvises til

afsnit 4, renovering.

Beskrivelse Konstruktionsprincip Prisniveau kr. ved Prisniveau kr. ved

1-10 stk. 25-50 stk.

(system/præfab)

Den individuelt Alu/stål konstruktion med 70-80.000

designede og bund af fx hårdt træ,

leverede altan “let” rækværk med glas

Enkel ”standard” Lige-, hænge- eller 45-60.000 35-50.000

stræbekonsoller

Fritstående søjle- Variabelt antal søjler i Tillæg pr. altan Tillæg pr. altan

konstruktion for- og bagkant på altan med kr. 5-10.000 kr. 5-10.000

Rækværk Variabelt fra stålram- Evt. tillæg pr. Evt. tillæg pr. altan

mer med plader alter- altan 500 – 1.000 kr. 500 – 1.000 kr. pr.

nativt alu/stål med pr. løbende meter løbende meter

hærdet glas

Priser er pr. januar 2005 ekskl. moms.

55


Vejledningen ser ikke

på lukkede altankonstruktioner

(udestuer).

Bemærk dog at det er

væsentligt fordyrende

at etablere udestuer på

fx nye åbne altaner.

Foto: Jens V. Nielsen.

(Vesterbro, København).

Renoveringsprojekter

Er der tale om en renovering af et mindre

antal altaner, og er arbejdet overskueligt, kan

en traditionel model med flere udførende

håndværksfirmaer, der arbejder under hver

sin kontrakt med bygherren, anvendes. Dette

kaldes fagentreprise.

Er der derimod tale om en omfattende og

kompleks renoveringsproces, som omfatter

mange altaner og/eller indebærer indgreb i

den bærende konstruktion, må det tilrådes at

udføre arbejdet i hovedentreprise.

56

Etablering af nye altaner

Valg af projektform afhænger af projektets

størrelse, antal af altaner m.m. Ved nyetablering

af et større antal altaner må det som

tommelfingerregel frarådes at udbyde i fagentreprise.

For byggeprojekter i fagentreprise

gælder ofte, at evt. svigt i koordineringen

eller skred i tidsplanen, som ikke nemt kan

påvises at skyldes en bestemt entreprenørs

eller leverandørs efterladenhed, vil medføre

ekstraregninger og udsættelser af tidsplaner.

Derfor vil det være mere overkommeligt mht.

koordinering og mindre risikabelt i så

henseende at indgå aftale om en hovedentreprise.


Systemlevererancer

En anden model er totalentreprise eller systemleverance.

I dette tilfælde indgår bygherren

kontrakt med ét firma, som sørger for det

meste af papirarbejdet og de indledende

øvelser, herunder kontakt til myndigheder og

opnåelse af de fornødne tilladelser. Der kan

godt være en uvildig teknisk rådgiver tilknyttet

under en eller anden form, men i princippet

står systemleverandøren eller totalentreprenøren

for gennemførelse og al fornøden

koordination mellem fagene.

Markedet

Valg af rådgivere

Et altanprojekts succes forudsætter medvirken

af mere end én slags rådgiver. En praktiserende

arkitekt vil som hovedregel kunne hjælpe

med formgivning og indpasning af altanen og

dens detaljer i en eksisterende arkitektonisk

sammenhæng. Arkitekten vil ligeledes kunne

stå for en styring af sagen i sin helhed, og

desuden yde rådgivning i myndighedsfasen,

projekteringen og udførelsesfasen. De konstruktive

forhold i forbindelse med bærende

konstruktioner samt statiske beregninger foretages

af et rådgivende ingeniørfirma. Med

mindre der er tale om meget store projekter,

vil det ikke svare sig, at bygherren indgår aftale

med begge slags firmaer. Det vil som

regel være mest formålstjenligt at indgå aftale

med èt rådgivningsfirma – det være sig arkitekt

eller ingeniør – om at forestå den tekniske

rådgivning, og at dette firma i fornødent

omfang tilkøber de nødvendige rådgivningsydelser,

som de ikke selv disponerer over.

Valg af håndværkere

Renoveringsopgaver udføres af en bred og

meget varieret vifte af firmaer fra den lille

murermester til de største entreprenørselskaber.

Der gælder dog for dette område

som for den tekniske rådgivning et mindstekrav

til entreprenørerne om, at de har erfaring

med denne slags opgaver.

I forbindelse med nyetablering af altaner er

situationen en lidt anden. I den store og

meget brogede skare af mellemstore virksomheder

er der mange, der har erfaring

med etablering af altaner, især med nybyggeri

ligesom systemleverandøren har egne

erfarne håndværkere.

57


Afsnit 8

fortæller om de gode råd -

og opsummerer

mange af de foregående

afsnit.

58


AFSNIT 8

Gode råd til bygherren

Altanen er en lille,

men kompliceret verden.

Før du går i gang med at overveje altaner,

skal du indstille dig på, at processen fra idé

til den første kop kaffe kan nydes på altanen,

kan være ganske lang. Og står du for en renovering

af altaner, gælder det samme. Det

vigtigste råd er nok, at det ikke nytter at presse

tidsplanen for meget. Og at der er mange

ting, der skal koordineres undervejs. En altan

er en fysisk set lille verden, men ganske

kompliceret. Den hænger bogstaveligt talt

sammen med bygningens bærende dele,

den involverer en lang række problemstillinger

i forhold til omgivelser og bygning, og

den stiller store tekniske krav til udførelsen.

Derfor: regn med at der skal professionelle til

at hjælpe med gennemførelsen af et altanprojekt.

Det gælder i idéfasen, i forhold til

myndighederne, med hensyn til udførelse af

et byggeprojekt og i forhold til selve udførelsen

af byggearbejderne.

Vil du ikke gå til en systemleverandør, som

kan forestå hele processen og hjælpe dig

igennem, så må rådet være, at du hele vejen

igennem processen anvender rådgivere og

håndværkere, som er godt inde i stoffet og

har erfaring med altaner.

Spørg kommunen

Er der tale om et projekt, der kræver byggetilladelse,

er det som anført nødvendigt at ansøge

bygningsmyndigheden, men selv om

dette ikke er tilfældet, er det en god idé at

drøfte mulighederne igennem med din lokale

bygningsmyndighed, inden der udarbejdes

et egentligt projekt.

Alle kommuner opfordrer til, at ejer retter

henvendelse på et meget tidligt tidspunkt i

processen. Det giver bedre mulighed for at

undgå misforståelser og for at afklare bindinger

og begrænsninger ved etableringen, inden

et – måske endda omfattende og kostbart

– projektmateriale på forkerte forudsætninger

indsendes til kommunen.

Husk at der gælder særlige krav, hvis ejendommen

er fredet eller bevaringsværdig i høj

kategori, og at det som udgangspunkt vil være

(meget) sværere at få tilladelse til ændringer

fra de relevante myndigheder.

Tag en rådgiver med i projektet

Både etablering og renovering af altaner involverer

såvel praktiske, økonomiske, konstruktive

som æstetiske forhold. Det er altså

et byggeri med mange facetter, og det må

anbefales at bruge en arkitekt eller anden

rådgiver, som kan overskue de mange valg

og begrænsninger, der optræder i sådan et

projekt.

Hvis du skal nyetablere altaner

Overvej anvendelsen nøje. Er det en (fransk)

altan, der skal skaffe mere lys og luft ind i

det bagvedliggende rum, som du og beboer-

59


ne ønsker? Er det en mulighed for at komme

ud på bygningens facade og trække frisk luft,

mens du ser på gadens liv? Eller er det en

udvidelse af boligens opholdsrum, en lille

oase med komfortabel siddeplads og mulighed

for at indtage et måltid i det fri, der er

drømmen?

Omgivelsernes rolle: Måske tilbyder gadesiden

den bedste udsigt eller den bedste solorientering,

men gårdsiden er som hovedregel

den side af bygningen, hvor det er muligt og

nemmest at opnå tilladelse til opsætning af

større, egentlige opholdsaltaner. Det kan også

være, at støjniveauet på gadesiden naturligt

får overvejelser om en altan mod gården

til at være mere relevante.

Vejrlig: Kan altanerne udføres og placeres, så

det ikke blæser og rusker for meget?

Udformning: Skal oplevelsen af lys og luft

strækkes så langt som muligt, således at

værnet om altanen også udføres gennemskinneligt

eller ligefrem gennemsigtigt? Eller

vil du hellere værne om lidt privatliv på altanen

med et uigennemsigtigt værn og dermed

også gøre det muligt at opbevare ugenert

på altanen?

Tidsplan og nødvendigheden

af at give tid

Overvej tidsplanen – i forhold til årstiden. Er

der tale om en større ejendom, kan en opdeling

i etaper være nødvendig, og under alle

omstændigheder vil der være tidspunkter

60

på året, hvor det er mere nærliggende at

bygge end andre. Den del af arbejdet, der direkte

berører de bagvedliggende boliger, udføres

også bedst på et tidspunkt, hvor nedbør

og kulde ikke udgør et stort problem.

Vinterperioden er ikke nødvendigvis i sig selv

en uoverstigelig barriere. Den særlige danske

kombination af nedbør i store mængder og

en betydelig vind i vinterhalvåret udgør dog

tilsammen en gene i forhold til det rent byggeteknisk

overkommelige og i forhold til beboernes

komfort.

Skulle det være muligt at opnå tilladelse til

opsætning af en enkelt altan, må det kraftigt

tilrådes at betragte dette som en etape på

vej mod en mere omfattende beklædning af

husets facade(r) med altaner: forsøg altid så

vidt muligt at betragte altaner som noget, der

optræder i flertal, og næsten altid i lodrette

kolonner. Lige så lidt som én svale gør nogen

sommer, så gør én altan sjældent et heldigt

indtryk, heller ikke på den lokale bygningsmyndighed.

Hvis du skal renovere

eksisterende altaner

Husk at renoveringsprojekter for altaner er

meget dårligt egnede til at blive forceret med

hensyn til tidsplan. Forhold af rent teknisk

art, mange forskellige typer af håndværkere

og den begrænsede arbejdsplads omkring

hver altan, påvirker kvaliteten af en altanrenovering.


61

En helt ny hjørnealtan.

Modellen er en slankere

og mere elegant version

af en klassisk hjørnealtan

med skrå bærekonsoller.

Denne altan

er til ophold for to

personer (København).


Det kræver et vist

håndelag at sætte

altanen på en ældre

bygnings facade, og

relieffet/skyggen er

vigtig at forstå

(Østerbro, København).

62


Illustrationer er vigtige

Altaner er ikke flade. De nødvendige tegninger

af altanen set fra siden og set forfra bør

suppleres med tegninger, modeller, computervisualiseringer

eller lignende, som viser altanen/altanerne

set over en skrå vinkel. Det

er sådan, vi oplever dem, nemlig som den

del af bygningen, der giver facaden det stærkeste

relief. Altanernes effekt med ”kasketskygge”

og dermed for solindfaldet på andre

altaner og i de omgivende vinduer er også et

væsentligt aspekt at tage stilling til

Også ved franske altaner er relieffet vigtigt fx

dørens placering i forhold til murtykkelsen,

værnets placering i forhold til facadens yderside

og andre reliefgivende detaljer på facaden,

som fx gesimsbånd mv.

For og imod

På talrige punkter skal de økonomiske, funktionelle

og æstetiske hensyn – materialer og

farver - afvejes overfor hinanden. Ganske

som ved de fleste andre former for byggeaktivitet.

Ved altaner skal man blot gøre sig

klart, at det drejer sig om en meget dominerende

bygningsdel i forhold til ejendommens

samlede fremtræden, og at det er vanskeligt

og bekosteligt at genoprette en fejlvurdering

bagefter.

Inspiration og orientering

Denne vejledning rummer eksempler og inspirationer

til dit altanprojekt, hvad enten der

er tale om renovering eller nyetablering. Det

er imidlertid vigtigt, at du er så godt klædt på

som muligt, også selvom du overlader en

stor del af arbejdet til professionelle aktører.

Sørg derfor for at være opmærksom på projekter

såvel i de nære omgivelser som ved at

orientere dig i altanens verden generelt. Med

et dansk udgangspunkt er der oplagte andre

områder at søge inspiration fra. Udover de

øvrige nordiske lande er der vore nabolande,

med nogenlunde sammenlignelig bygningskultur

og klima: Tyskland, Holland og

Storbritannien, samt i nogen grad i Frankrig

og Østrig.

Altanprojekter publiceres ikke i systematisk

form, hvorfor de omfattende hjemmesider

fra systemleverandører med speciale inden

for altaner kan bidrage med information om

altaner og relaterede emner. Se henvisning i

opslaget bagest i denne publikation.

63


Bilag 1

Sammenfattende oversigt på de konkrete FORSKELLE i sagsbehandlingen

Forkortelser. KK: Københavns Kommune, ÅK: Århus Kommune osv.

KRAV i BR- KRAV i kommunerne

bygningsreglement

1.a) renovering af altan - ingen særlige krav generelt - krav til udseende, arkitektur mm ved ændringer

mod gadeside - ved ændringer i - ingen særlige krav generelt

konstruktioner generelle

sikkerheds- og brandkrav

1.b) ny altan mod - generelle sikkerheds- - særlig arkitektonisk strategi for gadefacader

gadeside og brandkrav giver FÅ muligheder for nye altaner

2) opsætning af ny altan - generelle sikkerheds- Ved henvendelse vil bygherre få at vide, at 3 overordnede

mod gårdside i bymidte og brandkrav principper prioriteres:

1) individuel sagsbehandling

2) nabohensyn/indbliksgener

3) udseende/visuelt/arkitektur /bygningskultur

64

- fra ingen individuelle altaner til kun etablering af ens altaner

i lodrette kolonner,

- alternativt ejer/lejerforeningens godkendelse

- max dybde/bredde fra 100 (ÅK) til 150 cm (KK) til 180 (Aalborg)

- > 45 grader målt fra altanforkant til næst-stående nabovindue (KK)

- max længde fra 100 -300 cm

- ingen synlige konsoller (KK)

- helst selvbærende, ofte afslag på stolper,

- altaner i tage er “fremmed-element”

- fra ingen krav om afstand til naboskel, til vejledende minimum

1-2 m (ÅK) og til opr. krav 250 cm, der fastholdes flere steder

- rækværk - gelænderhøjde minimum 100 cm (ÅK) ekskl. vandrette

balustre – og kun lodrette balustre max. afstand 12 cm

- indbliksgener eller skel udløser altid nabo-/partshøring

- franske altaner behandles som vinduer i en byggesagssituation

- ANSØGNING skal indeholde tegningsdokumentation og statik

3) renovering eller op- - generelle sikkerheds- - generelle sikkerheds- og brandkrav

sætning af ny altan i nyere og brandkrav

bebyggelser fx 1920-30


Grundejernes Investeringsfond (GI) er en selvejende institution,

der hjælper med bygningsvedligeholdelse og -forbedring

i private udlejningsejendomme i Danmark. GI administrerer

den andel af huslejen, der er øremærket til disse

formål. GI tilbyder også attraktive lån til samme formål.

Endelig har GI igangsat en lang række projekterer, der skal

udvikle bedre og billigere metoder og produkter til bygningsvedligeholdelse

og –forbedring. Det er GI’s overordnede

formål at medvirke til at skabe bedre boliger, bygninger

og byer i Danmark. GI har to ”datterselskaber,” Byggeskadefonden

vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) og sbs,

der har samme overordnede formål som GI.

BvB administrerer den ”forsikringsordning” der gælder for

byggeskader, som måtte opstå i forbindelse med bygningsfornyelse

med offentlig støtte. BvB gennemfører eftersyn af

de gennemførte byfornyelsesarbejder, og BvB kan dække

hovedparten af udgifterne ved væsentlige byggeskader.

Endvidere indsamler og videreformidler BvB viden om god

byggeskik og om, hvordan byggeskader undgås.

sbs er et konsulentfirma, der tilbyder tværfaglig rådgivning

og projektledelse inden for byggeri og byudvikling. sbs

sælger sine ydelser på markedsvilkår til bygningsejere,

ejendomsselskaber, andelsboligforeninger, kommuner mv.

sbs styrer en række af de udviklingsprojekter, som GI og

BvB har igangsat.

Hvis De har spørgsmål til denne publikation, er De velkommen

til at kontakte os eller besøge vores hjemmesider:

GI: tlf. 82 32 23 00 www.gi.dk

BvB: tlf. 82 32 24 00 www.bvb.dk

sbs: tlf. 82 32 25 00 www.sbsby.dk


Fotos & teknisk bistand

De anvendte fotos og illustrationer er i vid

udstrækning forfatternes egne.

Ringsted Bygningsentreprise, RBE, har desuden

venligst bidraget med fotos af nye

altanløsninger ligesom Balco A/S har bistået

i udarbejdelsen af afsnit 2 og afsnit 7.

Vil du vide mere....

Vi kan henvise til at søge specifikt på altaner på www.hfb.dk

og mere generelt på søgemaskiner som www.google.dk.


Udvendige elevatorer -

ny vejledning på vej!

Grundejernes Investeringsfond arbejder i

disse år med en lang række udviklingsprojekter,

som alle har til formål at forbedre

bygninger og boliger ved udvikling af bedre

materialer og løsninger.

Et af disse udviklingsprojekter omhandler

forbedring af mulighederne for at etablere

elevatorer – såkaldte “minielevatorer” – i

den ældre boligmasse, og dermed at sikre

en bedre tilgængelighed til disse boliger.

Hvis man som bygherre skal i gang med et

større byggeprojekt, der bla. omfatter altaner

på ejendommens bagside, er det ofte værd

at undersøge mulighederne for og økonomien

i at kombinere nye altaner med udvendige

elevatorer, således altanerne både bliver

opholdsareal og (niveaufri) adgangsareal i

tilknytning til elevatorer.

I løbet af 2005 udgiver GI en ny vejledning

for bygherren, der behandler alle problemstillingerne,

som knytter sig til etablering af elevatorer

i den eksisterende boligmasse.

I publikationsserien “Vejledning til bygherren”

har Grundejernes Investeringsfond tidligere

udgivet:

• Tagbolig (2004)

• Bedre Vinduer (2004)

Publikationerne kan downloades fra adressen:

www.gi.dk

I 2005 forventes udgivet tilsvarende bygherrevejledninger

om Minielevatorer og

Planlagt Periodisk Vedligeholdelse.


www.gi.dk

GIGRUNDEJERNES

INVESTERINGSFOND

Ny Kongensgade 15

1472 København K

Telefon 82 32 23 00

Telefax 82 32 23 01

E-mail gi@gi.dk

Bispegården, Fredensgade 36

8000 Århus C

Telefon 82 32 26 00

Telefax 82 32 26 01

E-mail aarhus@gi.dk

More magazines by this user
Similar magazines