Indkaldelse til ordinær generalforsamling - JØP

joep.dk

Indkaldelse til ordinær generalforsamling - JØP

Ordinær generalforsamling

i Juristernes og Økonomernes

Pensionskasse

DAGSORDEN

MED bilAG

Torsdag den 18. april 2013 kl. 17.00 i Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

JURiSTERNES OG ØKONOMERNES PENSiONSKASSE joep.dk


2

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år

3. Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport

2012 til godkendelse

4. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2

5. Godkendelse af det af Djøfs Forbundsbestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1, foretagne

valg af formand for pensionskassens bestyrelse

6. Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen

eller revision

7. Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for hver af disse

8. Forslag fra medlemmer af pensionskassen

9. Valg af en revisor og en revisorsuppleant¹

10. Eventuelt

København, den 2. april 2013

Pbv.

Agnete Raaschou-Nielsen

1) Bestyrelsen stiller under dagsordenens pkt. 4 forslag om, at der ikke længere vælges en politisk revisor. Hvis dette forslag

ikke vedtages, skal der vælges to revisorer og to revisorsuppleanter.

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


Generalforsamling 2013

Hvem kan deltage?

Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen.

Fuldmagter

Medlemmer, der ikke deltager i generalforsamlingen, kan afgive stemme ved fuldmægtig.

Fuldmægtigen, der kan være et andet tilstedeværende medlem, kan have fuldmagt fra flere ikke

tilstedeværende medlemmer. Der er ikke begrænsninger i det antal fuldmagter, som en fuld-

mægtig kan medbringe.

Sådan giver du fuldmagt

Fuldmagt gives elektronisk og kan tilbagekaldes elektronisk. Gå ind på hjemmesiden under

Generalforsamling og log ind på fuldmagt. Du skal bruge NemID.

Som alternativ til NemID kan der hentes fuldmagtsformular på hjemmesiden under Generalforsamling.

Skriftlige fuldmagter bedes indsendt til JØP inden generalforsam lingen, så de er modtaget

i JØP senest tirsdag den 16. april 2013. Dette letter udlevering af stemmesedler på generalforsamlingen.

Det er ikke en betingelse for at anvende fuldmagterne på generalforsamlingen, at de

indsendes på forhånd.

Deltagerregistrering på hjemmesiden

Medlemmer, der ønsker at deltage i general forsamlingen, opfordres til at tilmelde sig på hjemmesiden

under Generalforsamling; Log ind på Tilmelding. Vi opfordrer til at printe tilmeldingen og

medbringe printet på generalforsamlingen. Det vil lette registreringen på generalforsamlingen.

Tilmeldingen er ikke bindende.

Forslag om taletidsregler på generalforsamlingen

Bestyrelsen vil anmode dirigenten om at stille forslag om, at generalforsamlingen godkender

følgende taletidsregler:

Taletid for indlæg, efter at et punkt på dagsordenen er forelagt af bestyrelse eller administration.

Hver taler kan få 8 minutters taletid til hvert punkt på dagsordenen. Taletiden fordeles med

4 minutter til første indlæg og herudover 2 gange 2 minutters taletid.

Medlemmer, der har fremsat medlemsforslag, har ret til at forelægge forslaget med højst

6 minutters taletid og efterfølgende at svare på spørgsmål i højst 2 gange 2 minutter.

Formålet med taletidsregler er både at sikre, at alle medlemmer kan komme til orde og at sikre

en smidig afvikling af generalforsamlingen.

Retningslinjer for afvikling af generalforsamlingen

Kan læses på hjemmesiden eller rekvireres hos JØP.

GENERALFORSAMLING 2013

3


4

Dagsordenens punkt 4

Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1

og pensionsregulativ 2

Almindelige bemærkninger

Vedtægten

På grund af flytning ændres pensionskassens hjemsted til Frederiksberg Kommune. Samtidig foreslås,

at generalforsamlingen fortsat skal kunne afholdes i København.

Der stilles forslag om, at pensionskassen skal kunne udbyde pensionsordninger efter Afsnit II A i

Pensionsbeskatningsloven (§ 53 a-ordninger). Det overlades til bestyrelsen at fastsætte nærmere

regler for det nye produkt. Pensionskassens mulighed for at udbyde Unit Link-ordninger udgår.

Hvervet som politisk revisor foreslås nedlagt med virkning fra vedtagelsen på generalforsamlingen.

Området for den politiske revisor er blevet mindre i takt med, at pensionskassens virke i stigende

omfang er blevet reguleret i den finansielle lovgivning, og opgaverne varetages i dag af den statsautoriserede

revisor.

Endvidere foretages enkelte sproglige korrektioner uden indholdsmæssige ændringer.

Regulativerne

Bestyrelsen foreslår, at adgangen til bidragshenstand og bidragsfritagelse bliver afskaffet.

Herudover foreslås, at hidtidige pensionsrettigheder ikke længere opretholdes ved bidragsnedsættelse.

Der stilles forslag om en ny bestemmelse i regulativerne, som giver mulighed for at overføre en

hvilende ordning i afdeling 1 eller 2 til medlemmets ordning i den anden afdeling. Overførsel kan

kun ske, hvis medlemmets depot ligger under en beløbsgrænse, som fastsættes af bestyrelsen.

Hvis et medlem ikke efterkommer et pålæg fra pensionskassen om at overføre en hvilende ordning,

skal ordningen kunne bringes til ophør ved betaling af udtrædelsesgodtgørelsen.

Specielle bemærkninger til ændringen af vedtægten

Nugældende

§ 1. Navn og hjemsted

Pensionskassens navn er Juristernes og Økonomernes

Pensionskasse. Pensionskassen

anvender tillige binavnet JØP (Juristernes og

Økonomernes Pensionskasse). Dens hjemsted

er Københavns Kommune.

Forslag til ændring

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

§ 1. Navn og hjemsted

Pensionskassens navn er Juristernes og Økonomernes

Pensionskasse. Pensionskassen

anvender tillige binavnet JØP (Juristernes og

Økonomernes Pensionskasse). Dens hjemsted

er Frederiksberg Kommune.

Pensionskassen er flyttet fra Københavns Kommune til Frederiksberg Kommune. Hjemstedet for

pensionskassen ændres til Frederiksberg Kommune.


Nugældende

§ 2. Formål

Stk. 1. Pensionskassen har til formål at drive

livsforsikringsvirksomhed, herunder at yde

medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle-

eller samleverpension og børnepension i

overensstemmelse med de i vedtægten og

regulativerne fastsatte regler. Som led i sin

forsikringsvirksomhed kan pensionskassen

desuden efter nærmere af bestyrelsen fastsatte

regler etablere kollektiv summaforsikring

af pensionskassens medlemmer, i form

af livs-, invalidesums- og ulykkesforsikring

og forsikring ved kritisk sygdom, der står i naturlig

forbindelse med de af pensionskassen

ydede pensioner. Pensionskassen kan endelig

efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler

tilbyde pensionskassens medlemmer kapitalforsikring

i pensionsøjemed, rateforsikring i

pensionsøjemed. Rateforsikringen i pensionsøjemed

og kapitalforsikringen i pensionsøjemed

kan tilbydes pensionskassens medlemmer

i overensstemmelse med lovgivningens

regler herom efter forsikringsklasse I og forsikringsklasse

III (unit linkpension).

Forslag til ændring

§ 2. Formål

Stk. 1. Pensionskassen har til formål at drive

livsforsikringsvirksomhed, herunder at yde

medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle-

eller samleverpension og børnepension i

overensstemmelse med de i vedtægten og

regulativerne fastsatte regler. Som led i sin

forsikringsvirksomhed kan pensionskassen

desuden efter nærmere af bestyrelsen fastsatte

regler etablere kollektiv summaforsikring

af pensionskassens medlemmer, i form

af livs-, invalidesums- og ulykkesforsikring

og forsikring ved kritisk sygdom, der står i naturlig

forbindelse med de af pensionskassen

ydede pensioner. Pensionskassen kan endelig

efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler

tilbyde pensionskassens medlemmer rateforsikring

i pensionsøjemed samt pensionsordninger

efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven.

Rateforsikringen i pensions øjemed og

pensionsordninger efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven

kan tilbydes pensionskassens

medlemmer i overensstemmelse med

lovgivningens regler herom efter forsikringsklasse

I.

Pensionsbeskatningsloven er med virkning for indkomståret 2013 ændret, således at der ikke kan

opnås fradrag for indbetalinger til kapitalpension. Som følge heraf fjernes muligheden for, at pensionskassen

kan udbyde kapitalpension.

Herudover indføjes en mulighed for at tilbyde medlemmerne pensionsordninger efter Afsnit II A i

Pensionsbeskatningsloven. Der er tale om ordninger efter reglerne i § 53 a i Pensionsbeskatningsloven.

Ordningerne er karakteriseret ved, at der ikke er fradragsret for indbetalinger til ordningen i

medlemmets skattepligtige indkomst og indbetalinger til ordningen, som foretages af arbejdsgiveren,

indgår i den skattepligtige indkomst og beskattes hos medlemmet. Udbetalinger er skattefrie.

Det er navnlig for medlemmer beskæftiget på Færøerne, hvor pensionsbeskatningen er anderledes,

at disse ordninger kan være relevante.

Muligheden for at udbyde Unit Link-ordninger efter forsikringsklasse III anvendes ikke og foreslås

derfor fjernet fra formålsbestemmelsen.

Nugældende

§ 5. Medlemmernes rettigheder og pligter

Stk. 1. Medlemmernes og de pensionsberettigedes

rettigheder og pligter er fastsat i de til

denne vedtægt knyttede regulativer og regler

for rateforsikring.

Forslag til ændring

§ 5. Medlemmernes rettigheder og pligter

Stk. 1. Medlemmernes og de pensionsberettigedes

rettigheder og pligter er fastsat i de

til denne vedtægt knyttede regulativer samt i

regler for rateforsikring og ordninger efter Afsnit

II A i Pensionsbeskatningsloven.

DAGSORDENENS PUNKT 4

5


6

Stk. 2. Ændringer i regulativerne vedtages

efter samme regler som ændringer af denne

vedtægt. Reglerne for rateforsikring fastsættes

af bestyrelsen.

Det foreslås, at det overlades til bestyrelsen at fastsætte detailreglerne for ordninger efter Afsnit II A

i Pensionsbeskatningsloven (§ 53 a-ordninger).

Nugældende

§ 6. Generalforsamling

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes

hvert år inden for den i lovgivningen angivne

frist efter udløbet af det foregående regnskabsår.

Ekstraordinær generalforsamling

afholdes, når bestyrelsen eller en af pensionskassens

revisorer ønsker det, eller mindst 1/3

pct. af pensionskassens medlemmer, beregnet

pr. 1. januar i det pågældende år, skriftligt

overfor bestyrelsen fremsætter ønske derom

med angivelse af, hvilke emner, der ønskes

optaget på dagsordenen. Generalforsamling

afholdes i København.

Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling foretages

af bestyrelsen. Såfremt ekstraordinær

generalforsamling skal afholdes i henhold til

begæring herom, fremsat af pensionskassens

medlemmer, skal indkaldelse finde sted

inden 14 dage efter modtagelsen af begæringen.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

sker dels ved offentlig bekendtgørelse på

pensionskassens hjemmeside og ved opslag

i JØP Nyhedsbrev senest otte uger forud for

generalforsamlingen, dels ved elektronisk

meddelelse på pensionskassens hjemmeside

med mindst to og højst fire ugers varsel

til pensionskassens medlemmer. Indkaldelse

til ekstraordinær generalforsamling kan ske

ved elektronisk meddelelse på pensionskassens

hjemmeside med mindst to og højst fire

ugers varsel til pensionskassens medlemmer.

Den offentlige indkaldelse til ordinære

generalforsamlinger skal indeholde en foreløbig

dagsorden for generalforsamlingen og

angive det væsentligste indhold af eventuelle

af bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægtsændringer.

Sammen med den elektroniske

meddelelse på pensionskassens hjemmeside

til pensionskassens medlemmer om afholdelse

af generalforsamling vises (endelig)

dagsorden for generalforsamlingen og eventuelle

forslag, som der af generalforsamlin-

Forslag til ændring

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Stk. 2. Ændringer i regulativerne vedtages

efter samme regler som ændringer af denne

vedtægt. Reglerne for rateforsikring og ordninger

efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven

fastsættes af bestyrelsen.

§ 6. Generalforsamling

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes

hvert år inden for den i lovgivningen angivne

frist efter udløbet af det foregående regnskabsår.

Ekstraordinær generalforsamling

afholdes, når bestyrelsen eller en af pensionskassens

revisorer ønsker det, eller mindst 1/3

pct. af pensionskassens medlemmer, beregnet

pr. 1. januar i det pågældende år, skriftligt

overfor bestyrelsen fremsætter ønske derom

med angivelse af, hvilke emner, der ønskes

optaget på dagsordenen. Generalforsamling

afholdes i Københavns Kommune eller Frederiksberg

Kommune.

Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling foretages

af bestyrelsen. Såfremt ekstraordinær

generalforsamling skal afholdes i henhold til

begæring herom, fremsat af pensionskassens

medlemmer, skal indkaldelse finde sted

inden 14 dage efter modtagelsen af begæringen.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

sker dels ved offentlig bekendtgørelse på

pensionskassens hjemmeside og ved opslag

i JØP Nyhedsbrev senest otte uger forud for

generalforsamlingen, dels ved elektronisk

meddelelse på pensionskassens hjemmeside

med mindst to og højst fire ugers varsel

til pensionskassens medlemmer. Indkaldelse

til ekstraordinær generalforsamling kan ske

ved elektronisk meddelelse på pensionskassens

hjemmeside med mindst to og højst fire

ugers varsel til pensionskassens medlemmer.

Den offentlige indkaldelse til ordinære generalforsamlinger

skal indeholde en foreløbig

dagsorden for generalforsamlingen og angive

det væsentligste indhold af eventuelle af bestyrelsen

fremsatte forslag til vedtægtsændringer.

Sammen med den elektroniske meddelelse

på pensionskassens hjemmeside til

pensionskassens medlemmer om afholdelse

af generalforsamling vises (endelig) dagsorden

for generalforsamlingen og eventuelle


gen skal tages stilling til, og fortegnelse over

delegerede til generalforsamlingen udpeget

i henhold til stk. 10, samt for den ordinære

generalforsamlings vedkommende regnskab

og revisionsberetning, som alt kan rekvireres

i papirform ved henvendelse til pensionskassen.

Såfremt der i forbindelse med generalforsamlingen

skal afholdes bestyrelsesvalg,

skal den elektroniske meddelelse på pensionskassens

hjemmeside angive oplysning om

de af DJØFs Forbundsbestyrelse i henhold til

§ 8, stk. 1, valgte medlemmer af bestyrelsen

og om forslag fra pensionskassens bestyrelse

i henhold til § 8, stk. 6, til medlemsvalgte medlemmer

af bestyrelsen samt om bestyrelsens

indstilling efter § 8, stk. 1, sidste punktum.

Efter lovgivningen skal generalforsamlingen afholdes på pensionskassens hjemsted, medmindre

vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet nærmere angivet sted, jf. selskabslovens

§ 87. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen fortsat skal kunne afholdes i Københavns

Kommune, selvom JØP’s hjemsted ændres til Frederiksberg Kommune. Forslaget er praktisk

begrundet og skal give bedre muligheder for at finde egnede lokaler til arrangementet.

Et medlem har foreslået at klargøre, at generalforsamlingen stemmer om ledelsesberetningen, og

har foreslået, at ”regnskab og revisionsberetning” erstattes af ”årsrapport”. Ledelsesberetningen er

en del af årsrapporten. Herudover har medlemmet givet forslag til sproglige forbedringer af bestemmelsen.

Bestyrelsen foreslår, at bestemmelsen tilrettes i overensstemmelse hermed.

Nugældende

§ 8. Bestyrelsen

Stk. 1. Pensionskassens bestyrelse består af

formand, næstformand og seks andre bestyrelsesmedlemmer.

Formanden, næstformanden

og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer

vælges af DJØFs Forbundsbestyrelse.

Valget af formand sker efter indstilling(er) fra

pensionskassens og DJØF Overenskomstforenings

bestyrelser, og valget af næstformand

efter indstilling fra bestyrelsen for DJØF

Overenskomstforening. Valget af formand skal

godkendes af pensionskassens medlemmer

ved generalforsamling eller urafstemning. De

fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

for disse vælges af og blandt pensionskassens

medlemmer, idet hver afdeling skal være

repræsenteret med mindst 1 bestyrelsesmedlem

og 1 suppleant. Det sidste medlem vælges

af generalforsamlingen efter indstilling fra

bestyrelsen

Stk. 2. Bestyrelsens syv medlemmer skal

være medlemmer af pensionskassen. Med-

forslag, som generalforsamlingen skal tage

stilling til, og fortegnelse over delegerede

til generalforsamlingen udpeget i henhold

til stk. 10, samt for den ordinære generalforsamlings

vedkommende årsrapport, som alt

kan rekvireres i papirform ved henvendelse

til pensionskassen. Såfremt der i forbindelse

med generalforsamlingen skal afholdes bestyrelsesvalg,

skal den elektroniske meddelelse

på pensionskassens hjemmeside angive

oplysning om de af DJØFs Forbundsbestyrelse

i henhold til § 8, stk. 1, valgte medlemmer

af bestyrelsen og om forslag fra pensionskassens

bestyrelse i henhold til § 8, stk. 6,

til medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen

samt om bestyrelsens indstilling efter § 8, stk.

1, sidste punktum

Forslag til ændring

§ 8. Bestyrelsen

Stk. 1. Pensionskassens bestyrelse består af

formand, næstformand og seks andre bestyrelsesmedlemmer.

Formanden, næstformanden

og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer

vælges af DJØFs Forbundsbestyrelse.

Valget af formand sker efter indstilling(er) fra

pensionskassens og DJØF Overenskomstforenings

bestyrelser, og valget af næstformand

efter indstilling fra bestyrelsen for DJØF

Overenskomstforening. Valget af formand

skal godkendes af pensionskassens medlemmer

ved generalforsamling eller urafstemning.

Fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

for disse vælges af og blandt pensionskassens

medlemmer, idet hver afdeling skal være

repræsenteret med mindst 1 bestyrelsesmedlem

og 1 suppleant. Det sidste medlem vælges

af generalforsamlingen efter indstilling fra

bestyrelsen

Stk. 2. Syv af bestyrelsens medlemmer skal

være medlemmer af pensionskassen. Med-

DAGSORDENENS PUNKT 4

7


8

lemmet valgt efter stk. 1, sidste punktum, må

ikke være medlem af pensionskassen. Alle

bestyrelsesmedlemmer skal være myndige,

uberygtede og rådige over deres bo. De skal

have bopæl her i landet og ikke være knyttet

til kassens administration

Stk. 6. Forslag til medlemsvalgte medlemmer

af bestyrelsen og suppleanter for disse efter

stk. 1, 5. punktum, kan stilles af bestyrelsen eller

af pensionskassens medlemmer. Forslag til

medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for

hver af disse stillet af pensionskassens medlemmer

skal afgives skriftligt og være underskrevet

af mindst 25 medlemmer. Forslag skal

være pensionskassen i hænde senest to uger

efter den pågældende generalforsamling.

Bestyrelsen kan foreslå de medlemsvalgte

medlemmer af bestyrelsen og suppleanter

for disse genvalgt og skal i fornødent omfang

stille forslag om kandidater til bestyrelsesposterne

og suppleanter for disse, hvis der er

fremkommet forslag til færre end fire medlemmer

af bestyrelsen og suppleanter for

disse, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til

en afdelings repræsentation i bestyrelsen.

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

lemmet med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen

eller revision må ikke være

medlem af pensionskassen. Alle bestyrelsesmedlemmer

skal være myndige, uberygtede

og rådige over deres bo. De skal have bopæl

her i landet og ikke være knyttet til kassens

administration

Stk. 6. Forslag til medlemsvalgte medlemmer

af bestyrelsen og suppleanter for disse, jf. stk.

1, 5. punktum, kan stilles af bestyrelsen eller

af pensionskassens medlemmer. Forslag til

medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for

hver af disse stillet af pensionskassens medlemmer

skal afgives skriftligt og være underskrevet

af mindst 25 medlemmer. Forslag skal

være pensionskassen i hænde senest to uger

efter den pågældende generalforsamling.

Bestyrelsen kan foreslå de medlemsvalgte

medlemmer af bestyrelsen og suppleanter

for disse genvalgt og skal i fornødent omfang

stille forslag om kandidater til bestyrelsesposterne

og suppleanter for disse, hvis der er

fremkommet forslag til færre end fire medlemmer

af bestyrelsen og suppleanter for

disse, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til

en afdelings repræsentation i bestyrelsen.

Et medlem har givet bestyrelsen forslag til sproglige forbedringer af § 8. Bestyrelsen foreslår på

den baggrund en justering af visse formuleringer. Der sker ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Nugældende

§ 14. Revision

Stk. 1. Pensionskassens årsrapport revideres

af en revisor, som tillige med en suppleant

vælges af generalforsamlingen. Revisoren

skal være statsautoriseret revisor og skal opfylde

de ved lov eller i henhold til lov fastsatte

habilitetsbetingelser. Udover den statsautoriserede

revisor vælger generalforsamlingen

yderligere en person og en suppleant

for denne til at deltage i revisionen, som kan

aflægge særskilt beretning om forhold, som

ikke er omfattet af den lovpligtige revision af

årsrapporten.

Stk. 2. Under revisionen, der skal udøves under

omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende

værdier og forpligtelser, har revisorerne

adgang til alle bøger vedrørende pensionskassens

regnskabsvæsen samt til at efterse

pensionskassens kasser og beholdninger. Be-

Forslag til ændring

§ 14. Revision

Stk. 1. Pensionskassens årsrapport revideres

af en revisor, som tillige med en suppleant

vælges af generalforsamlingen. Revisoren

skal være statsautoriseret revisor og skal opfylde

de ved lov eller i henhold til lov fastsatte

habilitetsbetingelser.

Stk. 2. Under revisionen, der skal udøves

under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende

værdier og forpligtelser, har revisoren

adgang til alle bøger vedrørende pensionskassens

regnskabsvæsen samt til at

efterse pensionskassens kasser og behold-


styrelsen og pensionskassens daglige ledelse

er pligtige at meddele dem enhver oplysning,

de forlanger, og at yde revisorerne den bistand,

som de anser for nødvendig for udførelsen

af deres hverv.

Stk. 3. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen

føre en revisionsprotokol, hvori de skal

anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført,

og hvilke mangler vedrørende pensionskassens

bogholderi og regnskabsvæsen der

måtte være forefundet. Revisionsprotokollen

skal fremlægges på det første, derefter stedfindende

bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende

medlemmer af bestyrelsen skal med

deres underskrift bekræfte, at de er gjort bekendt

med indholdet.

Stk. 4. Revisorerne er forpligtede til i overensstemmelse

med lovgivningens regler at hemmeligholde,

hvad de får at vide gennem deres

virksomhed.

Stk. 5. Revisorerne kan til enhver tid afskediges

af generalforsamlingen.

Området for den politiske revisor er blevet mindre i takt med, at pensionskassens virke i stigende

omfang er blevet reguleret i den finansielle lovgivning, og opgaverne varetages i dag af den statsautoriserede

revisor. Det foreslås derfor, at hvervet bortfalder.

Ikrafttrædelse

Ændringerne træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Ændringen af § 14 har i tilfælde

af vedtagelse virkning for generalforsamlingen 2013.

Ændringen af § 14 indebærer, at der under dagsordenens punkt 9 kun skal foretages valg af én revisor

og én revisorsuppleant.

Specielle bemærkninger til ændringen af regulativ 1

Nuværende

§ 4. Fritagelse for betaling af pensionsbidrag

Hvis et medlem på grund af sygdom for længere

tid bliver helt eller delvis uarbejdsdygtig,

uden dog at være berettiget til invalidepension

i henhold til § 7, kan bestyrelsen bevilge

henstand med eller fritagelse for betaling af

pensionsbidrag, mens den pågældende er

uarbejdsdygtig. Fritagelse vil i almindelighed

være betinget af, at den pågældende ikke får

løn i fritagelsesperioden.

ninger. Bestyrelsen og pensionskassens daglige

ledelse er pligtige at meddele revisoren

enhver oplysning, revisoren forlanger, og at

yde revisoren den bistand, som revisoren anser

for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Revisoren skal til brug for bestyrelsen

føre en revisionsprotokol, hvori revisoren skal

anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført,

og hvilke mangler vedrørende pensionskassens

bogholderi og regnskabsvæsen der

måtte være forefundet. Revisionsprotokollen

skal fremlægges på det første, derefter stedfindende

bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende

medlemmer af bestyrelsen skal med

deres underskrift bekræfte, at de er gjort bekendt

med indholdet.

Stk. 4. Revisoren er forpligtet til i overensstemmelse

med lovgivningens regler at hemmeligholde,

hvad revisoren får at vide gennem

sin virksomhed.

Stk. 5. Revisoren kan til enhver tid afskediges

af generalforsamlingen.

Foreslået ændring

(udgår)

DAGSORDENENS PUNKT 4

9


10

Bestyrelsen foreslår, at adgangen til bidragshenstand og bidragsfritagelse bliver afskaffet. Ydelserne

bevilges kun i meget få tilfælde, hvilket blandt andet skyldes, at medlemmer, der ikke får løn

på grund af uarbejdsdygtighed, er sikret efter reglerne om bidragsfri dækning.

Hertil kommer, at pensionskassens nye it-system ikke understøtter ydelserne. Det vil derfor kræve

særskilt systemudvikling, hvis ydelserne skal opretholdes i fremtiden. Efter bestyrelsens vurdering,

står IT-udviklingsomkostningerne ikke mål med behovet for ydelserne.

Regulativets § 4 a bliver herefter § 4.

Nuværende

§ 5. Pensionsbidragenes betaling

Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører eller

nedsættes, uden at medlemmet er berettiget

til bidragsfritagelse eller pension, bevarer

medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil

12 måneder. Til dækning af pensionskassens

forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker

dog fradrag i medlemmets opsparede reserver.

Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte,

at 12-måneders fristen forlænges. Ved udløbet

af den bidragsfri dækningsperiode eller

på medlemmets begæring forinden finder

reglerne i § 12 a-b anvendelse.

Foreslået ændring

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

§ 5. Pensionsbidragenes betaling

Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden

at medlemmet er berettiget til pension, bevarer

medlemmet sine hidtidige rettigheder i

indtil 12 måneder. Til dækning af pensionskassens

forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden

sker dog fradrag i medlemmets opsparede

reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte,

at 12-måneders fristen forlænges. Ved

udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller

på medlemmets begæring forinden finder

reglerne i § 12 a-b anvendelse.

Det foreslås, at pensionskassen ikke fremover opretholder medlemmets pensionsrettigheder i en

periode, hvis bidragsbetalingen bliver sat ned. Ændringen skyldes, at pensionskassens it-system

udvikles i fællesskab med andre pensionskasser, der ikke opretholder pensionsrettighederne ved

bidragsnedsættelse, og at omkostningerne til særskilt systemudvikling ikke står mål med reglens

praktiske betydning.

Medlemmer, der ønsker at opretholde pensionsrettighederne, kan efter aftale med pensionskassen

selv indbetale et supplerende bidrag.

Desuden foretages en konsekvensrettelse som følge af, at regulativets § 4 om bidragsfritagelse er

foreslået ophævet.

Nuværende

(Ny bestemmelse)

Foreslået ændring

§ 12 c. Overførsel mv.

Stk. 1. Medlemmet kan overføre en hvilende

pensionsordning i afdeling 1 til en pensionsordning

i afdeling 2, hvis depotet ikke overstiger

et af bestyrelsen fastsat grundbeløb.

Stk. 2. Pensionskassen kan pålægge et medlem

inden for en frist at overføre en hvilende

pensionsordning, hvor depotet ikke overstiger

grundbeløbet nævnt i stk. 1, til en hvilende eller

aktiv pensionsordning i afdeling 2 eller til

en pensionsordning i et andet pensionsinstitut.


Pensionskassen har en del mindre, hvilende pensionsordninger, som de pågældende medlemmer

af omkostningsmæssige grunde burde enten ophæve eller overføre til deres hovedpensionsordning.

Endvidere udgør de små, hvilende pensionsordninger en uforholdsmæssig stor belastning af

pensionskassens administration. Bestyrelsen har på den baggrund stillet forslag om en ny bestemmelse,

der giver mulighed for overførsel eller kapitalisering af små depoter.

Det foreslås, at der gives medlemmerne adgang til at overføre mindre, hvilende pensionsordninger

i afdeling 1 til en pensionsordning i afdeling 2.

Bestyrelsen foreslår endvidere, at pensionskassen gives mulighed for at pålægge et medlem at

overføre en mindre pensionsordning til afdeling 2 eller til et andet pensionsinstitut. Overfører medlemmet

ikke pensionsordningen, foreslås det, at pensionskassen skal kunne bringe ordningen til

ophør mod at betale medlemmet sædvanlig udtrædelsesgodtgørelse.

Efter forslaget skal muligheden for overførsel mv. kun gælde mindre pensionsordninger, hvormed

der tænkes på depoter på kr. 25.000 eller derunder. Da der pågår politiske overvejelser om samlingen

af små pensionsordninger, foreslås det, at det overlades til bestyrelsen at fastsætte beløbsgrænsen.

Ikrafttrædelse

Ophævelsen af § 4 træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen.

Ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af § 5, stk. 2, og for § 12 c fastsættes af bestyrelsen.

Ændringen af § 5, stk. 2, og indsættelse af ny § 12 c, kræver tilpasning af pensionskassens it-system.

Det foreslås derfor, at bestyrelsen fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen af § 5,

stk. 2, og af § 12 c.

Specielle bemærkninger til ændringen af regulativ 2

Nuværende

§ 4. Fritagelse for betaling af pensionsbidrag

Hvis et medlem på grund af sygdom for længere

tid bliver helt eller delvis uarbejdsdygtig,

uden dog at være berettiget til invalidepension

i henhold til § 7, kan bestyrelsen bevilge

henstand med eller fritagelse for betaling af

pensionsbidrag, mens den pågældende er

uarbejdsdygtig. Fritagelse vil i almindelighed

være betinget af, at den pågældende ikke får

løn i fritagelsesperioden.

Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 4.

Overfører medlemmet ikke pensionsordningen

inden for fristen, kan pensionskassen bringe

pensionsordningen til ophør ved betaling af

udtrædelsesgodtgørelse til medlemmet.

Foreslået ændring

(Udgår)

DAGSORDENENS PUNKT 4

11


12

Nuværende

§ 5. Pensionsbidragenes betaling

Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører eller

nedsættes, uden at medlemmet er berettiget

til bidragsfritagelse eller pension, bevarer

medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil

12 måneder. Til dækning af pensionskassens

forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker

dog fradrag i medlemmets opsparede reserver.

Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte,

at 12-måneders fristen forlænges. Ved udløbet

af den bidragsfri dækningsperiode eller

på medlemmets begæring forinden finder

reglerne i § 12 a-b anvendelse.

Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 5, stk. 2.

Nuværende

(Ny bestemmelse)

Foreslået ændring

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

§ 12 c. Overførsel mv.

Stk. 1. Medlemmet kan overføre en hvilende

pensionsordning i afdeling 2 til en pensionsordning

i afdeling 1, hvis depotet ikke overstiger

et af bestyrelsen fastsat grundbeløb.

Stk. 2. Pensionskassen kan pålægge et medlem

inden for en frist at overføre en hvilende

pensionsordning, hvor depotet ikke overstiger

grundbeløbet nævnt i stk. 1, til en hvilende

pensionsordning i afdeling 1 eller til en pensions

ordning i et andet pensionsinstitut. Overfører

medlemmet ikke pensionsordningen

inden for fristen, kan pensionskassen bringe

pensionsordningen til ophør ved betaling af

udtrædelsesgodtgørelse til medlemmet.

Bestemmelsen svarer til regulativ 1, § 12 c. De berørte medlemmer kan ikke have aktive pensionsordninger

i afdeling 1. En overførsel bliver derfor kun aktuel, hvis medlemmet har en hvilende

pensions ordning i afdeling 1. I øvrigt henvises til bemærkningerne til regulativ 1, § 12 c.

Ikrafttrædelse

Foreslået ændring

Ophævelsen af § 4 træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen.

§ 5. Pensionsbidragenes betaling

Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden

at medlemmet er berettiget til pension, bevarer

medlemmet sine hidtidige rettigheder i

indtil 12 måneder. Til dækning af pensionskassens

forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden

sker dog fradrag i medlemmets opsparede

reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte,

at 12-måneders fristen forlænges. Ved

udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller

på medlemmets begæring forinden finder

reglerne i § 12 a-b anvendelse.

Ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af § 5, stk. 2, og for § 12 c fastsættes af bestyrelsen.

Ændringen af § 5, stk. 2, og indsættelse af ny § 12 c, kræver tilpasning af pensionskassens it-system.

Det foreslås derfor, at bestyrelsen fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen af § 5,

stk. 2, og af § 12 c.


Dagsordenens punkt 5

Godkendelse af det af Djøfs Forbundsbestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1,

foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse.

Formanden for pensionskassens bestyrelse vælges af Djøfs Forbundsbestyrelse efter indstilling(er)

fra pensionskassens bestyrelse og bestyrelsen i Djøf Overenskomstforening. Valget af formand skal

godkendes af pensionskassens medlemmer ved generalforsamling eller urafstemning.

I begge bestyrelser var der enighed om at indstille lic.polit. Agnete Raaschou-Nielsen til formand.

En enig forbundsbestyrelse har valgt Agnete Raaschou-Nielsen til formand.

Dagsordenens punkt 6

Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for

Regnskabsvæsen eller revision

Bestyrelsen foreslår genvalg af Vice President Group Accounting Carlsberg, statsaut. revisor

Tina Aggerholm..

Dagsordenens punkt 7

Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse.

Bestyrelsen er på valg hvert andet år.

I henhold til pensionskassens vedtægt består pensionskassens bestyrelse af formand, næstformand

og seks andre bestyrelsesmedlemmer.

Formanden, næstformanden og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af Djøfs Forbundsbestyrelse.

Valget af formand sker efter indstilling(er) fra pensionskassens bestyrelse og

bestyrelsen for Djøf Overenskomstforening og valget af næstformand efter indstilling fra

bestyrelsen for Djøf Overenskomstforening.

Valget af formand skal godkendes af pensionskassens medlemmer ved generalforsamling eller

urafstemning.

Det uafhængige medlem, der ikke må være medlem af pensionskassen, vælges direkte af generalforsamlingen.

De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt pensionskassens medlemmer.

Der vælges en suppleant for hver af de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

DAGSORDENENS PUNKT 5-7

13


14

Djøfs Forbundsbestyrelse har udpeget følgende tre bestyrelsesmedlemmer for 2013-2015

Agnete Raaschou-Nielsen, 55 år, lic.polit.

(Formand, jf. dagsordenens punkt 5).

Medlem af afdeling 1.

Lars Qvistgaard, 45 år, cand.jur.

Formand for Djøf Overenskomstforening

Medlem af afdeling 1.

Charlotte Münter, 46 år, cand.jur.

Direktør for Domstolsstyrelsen

Medlem af afdeling 1

For så vidt angår de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for hver af disse,

foreslår JØPs bestyrelse følgende valgt for 2013-2015:

Bestyrelsesmedlem Suppleant

Vicedirektør, cand. scient. pol., ph.d. Senior investeringsrådgiver, cand. merc.

Torben Huss, 50 år, IFU Lisbeth Erlands, IFU

Afdeling 1 Afdeling 2

Professor, cand. scient. pol., ph.d. Lektor, cand. oecon., ph.d.

Peter Løchte Jørgensen, 46 år, Charlotte Christiansen,

Aarhus Universitet Aarhus Universitet

Afdeling 1 Afdeling 2

Fuldmægtig, cand. scient. pol. Chefkonsulent, cand. polit. og bach. jur.

Martin Randrup Klintholm, 33 år, Gregers Drôge Bruun,

Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet

Afdeling 2 Afdeling 2

Underdirektør, cand. polit. Fhv. vicedirektør, cand. polit.

Sven-Karsten Topp, 61 år, Anders Møller Christensen,

Regionale Bankers Forening Danmarks Nationalbank

Afdeling 1 Afdeling 1

Hæftet ”Bestyrelsesvalg 2013”, der kan hentes på JØPs hjemmeside, indeholder

en nærmere præsentation af alle kandidater samt bestyrelsens begrundelse for

valg af kandidaterne.

Herudover kan pensionskassens medlemmer i henhold til vedtægtens § 8, stk. 6, stille forslag til

medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for hver af disse. Forslag skal afgives

skriftligt og være underskrevet af mindst 25 medlemmer. Forslag skal være indkommet senest to

uger efter generalforsamlingen, dvs. torsdag den 2. maj 2013. Såfremt der indkommer forslag om

kandidater fra medlemmerne, vil der blive afholdt skriftlig afstemning. Er der ikke indkommet forslag

inden fristens udløb, er bestyrelsens kandidater valgt for en toårig periode.

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


Dagsordenens punkt 8

Forslag fra medlemmerne af pensionskassen

Forslag 1 – fra Christen Sørensen

I henhold til indkaldelsen til generalforsamlingen skal forslag for medlemmer, der ønskes behandlet

generalforsamlingen, skriftligt meddeles pensionskassen senest torsdag 7. marts 2013 kl. 16.

Jeg skal tillade mig at stille følge forslag:

Juristernes og Økonomernes Pensionskasse skal i alle de børsnoterede selskaber, som pensionskassen

har aktier i, være forpligtiget til skriftligt at stille følgende forslag, som kan behandles på de

pågældende børsnoterede selskabers generalforsamlinger:

Den samlede aflønning, årsløn, bonus, optioner, fratrædelsesgodtgørelse m.v., til medlemmer af

selskabets direktion være sig i det børsnoterede selskab eller i datterselskaber o. lign., kan på årsbasis

ikke overstige flg. multipla af årslønnen for tjenestemænd i lønramme 37:

Antal ansatte i det børsnoterede selskab og 100 pct. ejede datterselskaber under 100: 3

Antal ansatte i det børsnoterede selskab og 100 pct. ejede datterselskaber under 500: 5

Antal ansatte i det børsnoterede selskab og 100 pct. ejede datterselskaber under 1000: 7

Antal ansatte i det børsnoterede selskab og 100 pct. ejede datterselskaber over 1000: 10

Højere aflønning kan dog gives, hvis det forinden er godkendt på en generalforsamling. Denne

godkendelse skal indhentes hvert år samtidig med fremlæggelsen af direktionens aflønningsforhold.

Begrundelse

Det følger af forslaget, at der ikke sættes loft over aflønningen af direktionsmedlemmer. Forslaget

vil derfor først og fremmest medføre åbenhed om dette forhold.

Den finansielle krise har vist, at principal agent problemstillingen var stærkt medvirkende til denne

krise, idet direktioners aflønningsforhold i flere tilfælde førte til en alt for risikopræget adfærd. Dette

følger bl.a. af den amerikanske kongresudredning herom, der udkom i jan. 2011 (Financial Crisis Inquiry

Report), og hvor der i det efterfølgende skema er givet eksempler på aflønningsforhold hos

en række store børsnoterede selskaber i den finansielle sektor i USA. De alvorlige og negative følger

af den grundlæggende principal agent problemstilling er også et fremtrædende punkt i den såkaldte

Liikanen-rapport, som udkom i oktober 2012. Rapporten med titlen: High-level Expert Group

on reforming the structure of the EU banking sector, var bestilt af EU-kommissær Michel Barnier.

Som det også fremgår af Financial Crisis Inquiry Report, har der ikke kunnet konstateres nogen

sammenhæng mellem aflønning og ledelseskvalitet – måske nærmere omvendt. Dette er desværre

også blevet alt for tydeligt demonstreret i Danmark i de senere år.

Principal agent problemstillingen er desuden efter forslagsstillerens opfattelse meget ødelæggende

for mulighederne for at opretholde et samfund uden store interne spændinger med heraf

følgende meget negative virkninger. Udviklingen i indkomstfordelingen i de senere år må også ses

på denne baggrund.

Hvor ødelæggende lønninger og bonus mv. til direktionsmedlemmer mv., der skal ses i sammenhæng

med principal agent problemstillingen, kan være, fremgår med al ønskelig tydelighed af nedenstående

oversigt.

DAGSORDENENS PUNKT 8

15


16

Lønninger og bonus m.v. i større selskaber

Selskab m.v. Uddrag fra Financial Crisis Inquiry Report Kilde

Generelt Stock options became a popular form of compensation, … Side 63

These pay structures had the unintended consequence of

creating incentives to increase both risk and leverage, which

could lead to larger jumps in a company’s stock price.

Fannie Mae Tying compensation to earnings also, in some cases, created Side 64

(se også ud- the temptation to manipulate the numbers. … “Fannie began Written testimony

draget I dette the temptation to manipulate the numbers. … “Fannie began for the FCIC, April

skema fra the last decade with an ambitious goal – double earnings in 9, 2010.

side 122 og 180) 5 years … A large part of the executives compensation was (k4,f73)

tied to meeting this goal.” Achieving it brought CEO Franklin

Raines $ 52 million of his $ 90 million pay from 1998 to 2003.

However … the goal “turned out to be unachievable without

breaking rules and hiding risks …”

Generelt “Many major financial institutions created asymmetric Side 64

compensation packages that paid employees enormous Written testimony

sums for short-term success, even if these same decisions for the FCIC m.v.,

result in significant long-term losses or failure for investors January 14, 2010.

and taxpayers.” (k4,f75)

Fannie Mae In September 2004, OFHEO (tilsynsmyndigheden for Fannie Side 122

Mae, tilføjelse) reported that Fannie had overstated earnings In 2006, OFHEO

from 1998 through 2002 by $ 11 billion and that it, too, had issued its final

manipulated accounting in ways influenced by compen- Report of the

sationplans. Special Examination

Fra fodnoten: of Fannie Mae.

OFHEO said that management engaged in numerous acts (k7,f125)

of misconduct, involving well over a dozen different forms

of accounting manipulation and violations of generally

accepted accounting principles.

Bear Stearns, Cioffi (CEO for Bear Stearns Asset Management eller kort Side 137

BSAM BSAM, tilføjelse) was rewarded with total compensation (k8,f51)

worth more than $ 41 million from 2005 to 2007. In 2007,

the year the two hedge funds (som BSAM styrede, tilføjelse)

filed for bankruptcy, Cioffi made more than $ 17.6 million in

total compensation.

AIG, Between 2002 and 2007, the least amount Cassano (CEO Side 141

Financial for datterselskabet Financial Products under AIG, tilføjelse) Provided by AIG to

Products paid himself in a year was $ 38 million. the FCIC. (k8,f91)

Fannie Mae Its (OFHEOs, tilføjelse) May 2006 special examination report Side 180

on Fannie Mae detailed the “arrogant and unethical corpor- May 23, 2006.

ate culture where Fannie Mae employees manipulated (k9,f164)

accounting and earnings to trigger bonuses for senior exe-

cutives from 1998 to 2004.”

Freddie Mac CEO Richard Syron’s compensation totaled $ 23.2 million Side 181

for 2005 and 2006 combined. (k9.f175)

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


Citigroup Traders on the desk would get credit for those revenues Side 197

(fra formidling af CDOer, tilføjelse) at bonus time. But Citi-

group would also be on the hook for any losses incurred on

assets stuck in the warehouse. When the financial crisis

deepened, many CDO transactions could not be completed;

Citigroup and other investment banks were forced to write

down the value of securities held in their warehouses. The

result would be substantial losses …

Merrill Lynch On October 30, when O’Neal (tidligere CEO for Merrill Lynch, Side 259

tilføjelse) resigned, he left with a severance package worth Bloomberg,

$ 161.5 million – on top of the $ 91.4 million in total compen- November 2, 2007.

sation he earned in 2006, when his company was still expan- (k14,f21)

ding its mortgage banking operations.

Citigroup Though Prince (CEO, Citigroup) had resigned, he remained Side 265

on Citigroup’s payroll until the end of the year, and the board (k14,f70)

of directors gave him a generous parting compensation

package: $ 11.9 million in cash and $ 24 million in stock,

bringing his total compensation to $ 79 million from 2004

to 2007.

AIG Despite PwC’s (PricewaterhouseCoopers, tilføjelse) findings, Side 273

Sullivan (CEO for AIG, tilføjelse) received $ 107 million over Testimony before

four years in compensation from AIG, including a severange the FCIC, June 30,

package of $ 18 million. When asked about these figures at 2010.

a FCIC hearing, he said, “I have no knowledge or recollection (k14,f129)

of those numbers whatsoever, sir. … I certainly don’t recall

earning that amount of money, sir.”

AIG Along with the losses, Sullivan announced Cassano’s retire- Side 274

Financial ment, but the news wasn’t all bad for the former Financial Testimony before

Products Products chief: He made more than $ 300 million from the the FCIC, June 30,

time he joined AIG Financial Products in January 1987 until 2010.

his retirement in 2008, including a $ 1 million-a-month con- (k14,f131)

sulting agreement after his retirement.

Bear Stearns From 2000 through 2008, the top five executives at Bear Side 285

Stearns took home over $ 326.5 million in cash and over

$ 1.1 billion from stock sales …

Fannie Mae Mudd (CEO for Fannie Mae, tilføjelse), who made approxi- Side 322

mately $ 65 million from 2000 to 2008 … Testimony before

the FCIC, April 9,

2010.

(k17,f87)

Anm.: I kildekolonnen står (k17,f87) eksempelvis for, at dokumentationen kan findes i kapitel 17, fodnote 87.

Ovenstående forslag vil blive nærmere begrundet på min hjemmeside: www.en-vis-mand.dk under

fanebladet jøp og naturligvis på generalforsamlingen, hvis dette ønskes.

DAGSORDENENS PUNKT 8

17


18

Bestyrelsens bemærkninger

Der er næppe tvivl om, at aflønnings- og incitamentssystemer inden for især den internationale

banksektor har været en medvirkende årsag til omfanget af finanskrisen. Det er grunden til, at

myndighederne i Danmark, EU, USA, m.fl. har indført skærpet regulering af især finanssektoren, der

rummer en række eksempler på ekstreme aflønninger, som forslagsstilleren redegør for.

Hvad angår regulering af lønforholdene i finanssektoren, opstillede EU-kommissionen i 2009 et

sæt principper for lønpolitik i finanssektoren, som desuden i 2010 blev indarbejdet i Kapitalkravsdirektivet.

På denne baggrund blev der i 2010 vedtaget en række ændringer i den finansielle lovgivning

i Danmark, der bl.a. indførte krav til lønpolitikken i finansielle virksomheder. Fra bemærkningerne

til lovforslag vedr. ændring af Lov om Finansiel Virksomhed citeres:

”EU-Kommissionen vurderer, at det var en medvirkende faktor til finanskrisen, at der bl.a. var en

uhensigtsmæssig aflønningspraksis, der indbød til overdreven risikovillig adfærd, i en række finansielle

virksomheder. I store dele af finanssektoren havde den gældende aflønningspraksis en tendens

til at belønne kortsigtede gevinster og tilskynde medarbejderne til risikofyldte aktiviteter,

som gav mulighed for høj indtjening på kort sigt, og som samtidig gjorde virksomhederne sårbare

for store tab på længere sigt. EU-Kommis sionen opstillede på den baggrund en række generelle

principper for lønpolitik i sin henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren

(2009/384/EF). Henstillingen supplerer Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om ordningen

for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber (2009/385/EF).” Lovforslag LSF

49 af 9. november 2010.”

Lovgivningen er efterfølgende tilpasset i flere omgange. De gældende regler i Danmark fremgår af

den reviderede lønbekendtgørelse og tilhørende vejledning, der trådte i kraft 1. marts 2012.

Ifølge bekendtgørelsen skal lønpolitikken

• være i overensstemmelse med og fremme sund og effektiv risikostyring som ikke tilskynder til

overdreven risikotagning,

• være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, værdier og langsigtede mål,

herunder en holdbar forretningsmodel,

• harmonere med principperne om beskyttelse af kunder og investorer i forbindelse med udførelsen

af virksomheden og indeholde foranstaltninger, der kan afværge interessekonflikter

• sikre, at den samlede variable løn, som virksomheden forpligter sig til at udbetale, ikke udhuler

virksomhedens mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag

Lønpolitikken skal fastlægge løn for bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere, indeholde bestemmelser

vedrørende anvendelse af variabel løn, herunder bonus og fratrædelsesgodtgørelser,

samt tildelingskriterier og begrænsninger på variabel løn.

Bekendtgørelsen stiller endvidere krav om, at lønpolitik og lønoplysninger mindst én gang årligt skal

offentliggøres, herunder aflønningsstruktur, resultatkriterier, vigtigste parametre og begrundelser

samt samlet aflønning fordelt på forretningsområder. Lønoplysningerne skal indeholde oplysning

om samlet optjent løn fordelt på fast og variabel løn samt antallet af modtagere, den optjente variable

løn fordelt på kontant løn, aktier mv., udbetalte nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser og

antallet af modtagere mv.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der med Danmarks og EUs detaljerede krav til oplysning om lønpolitik

og aflønning for ledelsen i finansielle virksomheder, er skabt en tilstrækkelig åbenhed og

gennemsigtighed vedr. aflønningsforholdene.

Senest er der i marts i år vedtaget et nyt kapitalkravsdirektiv i EU (CRD4), der lægger loft over bonusudbetalinger

i finansielle virksomheder i EU. Efter tekniske tilpasninger forventes det nye, skærpede

regelsæt indført fra 1. januar 2014.

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


Hvad angår børsnoterede selskaber, som ikke driver finansielle virksomhed, er reglerne om åbenhed

om aflønningsforhold også skærpet efter finanskrisen. Selskaber børsnoteret i Danmark skal

oplyse om aflønning af direktion og bestyrelse i henhold til Selskabsloven § 138-139. Heraf fremgår

blandt andet, at vederlaget til selskabets ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt

efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets

og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Det fremgår endvidere, at selskabets bestyrelse skal fastsætte overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning

af ledelsen. Retningslinjerne skal godkendes på selskabets generalforsamling og

efter vedtagelsen hurtigst muligt offentliggøres på selskabets hjemmeside. Oplysninger om aflønning

indgår som et vigtigt element, når JØPs porteføljeforvaltere skal tage stilling til, hvilke selskaber

der skal investeres i.

Bestyrelsen vurderer på denne baggrund, at sigtet med medlemsforslaget – at skabe åbenhed

omkring aflønningsforhold i de børsnoterede selskaber - i nogen grad allerede er opfyldt, og at

yderligere regulering er på vej.

Bestyrelsen er enig i, at fremsættelse af forslag på selskabernes generalforsamlinger om indførelse

af den foreslåede aflønningsmodel for selskabernes direktion vil sætte fokus på aflønningsforhold,

som i mange tilfælde kan være relevant. Bestyrelsen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om

en systematisk fremsættelse af forslaget i de 1.445 børsnoterede aktieselskaber over hele verden,

som pensionskassen pt. har investeret i, er den rigtige fremgangsmåde. Bestyrelsen finder i øvrigt,

at det næppe er hensigtsmæssigt at benytte samme aflønningsmodel generelt, men at fastsættelse

af en rimelig aflønning til ledelsen i selskaberne bør ske under hensyn til de forhold, der gør

sig gældende i de lande og brancher, hvor virksomheden opererer. En gennemførelse af forslaget

vil desuden være forbundet med ikke ubetydelige omkostninger, hvis pensionskassen skal sikre sig,

at forslaget blive behandlet på samtlige selskabers generalforsamlinger, at der bliver fulgt op på

resultatet af generalforsamlingernes behandling af forslaget, og eventuelt videreført en dialog med

selskaberne om lønspørgsmål. Bestyrelsen mener ikke, at JØP har ressourcer til at påtage sig en

sådan opgave, og at sigtet med medlemsforslaget mere effektivt vil fremmes gennem lovgivning.

Udøvelse af mere aktivt ejerskab bør efter bestyrelsens opfattelse ske med baggrund i den enkelte

virksomheds helt konkrete forhold. Dette gælder lønpolitik såvel som andre forhold. Med næsten

1.500 selskaber i porteføljen – langt de fleste i udlandet – er det klart, at JØP ikke generelt har ressourcer

til at udøve aktivt ejerskab direkte. Nogle pensionskasser har valgt at outsource forvaltningen

af ejerinteresser i aktieselskaber til konsulenter. Bestyrelsen vil følge udviklingen på dette område

og overveje, om der behov for en ændret politik for forvaltningen af ejerinteresser.

Bestyrelsen anerkender de problematikker, som forslaget tager sigte på at imødegå, men kan med

ovenstående bemærkninger ikke anbefale, at medlemsforslaget gennemføres.

Forslag 2 – fra Jørgen S. Søndergaard, Torben Jakobsen og Niels Refslund

For en bæredygtig pensionsopsparing.

Forslag til beslutning

Det foreslås, at der med reference til JØP’s bestyrelse nedsættes en særskilt pensionsudredningsgruppe,

som får til opgave at foretage en nærmere belysning af mulighederne for at sikre det

langsigtede økonomiske afkast af medlemmernes pensionsopsparing. Det forudsættes i den forbindelse,

at økonomisk bæredygtighed i det lange løb er tæt forbundet med en bæredygtig udnyttelse

af jordens knappe ressourcer. Udredningsgruppen skal efter dialog med medlemmerne fremlægge

forslag til anbefalinger til JØP’s bestyrelse og generalforsamling.

DAGSORDENENS PUNKT 8

19


20

Vejledende kommissorium

Udredningsgruppens sammensætning

Pensionsudredningsgruppen nedsættes med 7 deltagere fordelt således:

• 2 medlemmer af JØP’s bestyrelse

• 2 medarbejdere fra JØP’s administration, herunder admin. direktør (fmd.)

• 2 særligt sagkyndige vedr. ressourcer og bæredygtig ressourceøkonomi/-investeringer

• 1 særligt sagkyndig vedr. internationale kapitalmarkeder

Deltagerne bør så vidt muligt være medlemmer af JØP.

Udredningsgruppens opgaver

Begrundet oversigt/udredning

Gruppen skal med grundlag i eksisterende viden og foreliggende undersøgelser i Danmark såvel

som i internationale faglige fora tilvejebringe en begrundet sammenfattende oversigt over de langsigtede

forventninger til globale og nationale investeringsmuligheder i ressourcesektorer med aktuelle

eller forventede knaphedstendenser (fx energi, visse råstoffer, fødevarer, rent vand, ren luft)

samt i indsatsområder til understøttelse af en global bæredygtig klima- og miljøudvikling, jfr. FN’s

bæredygtighedsbegreb. Der kan opstilles flere scenarier.

Foreløbig bedømmelse af muligheder

Gruppen skal foretage en foreløbig bedømmelse af investeringsmulighederne med hensyn til såvel

efterspørgsel, afkast, risici m.v. – og vurdere i hvilken udstrækning JØP’s aktuelle investeringsstrategi

er opmærksom på de belyste muligheder.

Retningsgivende anbefalinger

Gruppen skal – efter dialog med medlemmerne, herunder eksperter i medlemskredsen – afgive en

samlet redegørelse inklusive retningsgivende anbefalinger til JØP’s bestyrelse og generalforsamling

om tilrettelæggelse og udformning af JØP’s fremtidige strategi og basale forretningsmodel.

Udredningsgruppens arbejdsform, midler og tidsfrister

Gruppen fastsætter selv sin arbejdsform og arbejdsplan. JØP’s sekretariat stiller administrativ støtte

til rådighed i passende omfang. Dialog med medlemmerne kan ske på de måder, som JØP har

gode traditioner for – eksempelvis medlemsmøder, målrettet skriftlig information, elektroniske

meddelelser etc.

Som udgangspunkt gives der alene honorar til de udpegede særligt sagkyndige. Der kan inddrages

eksperter på ad hoc basis, som ligeledes kan honoreres. Gruppen slutrapporterer til JØP-generalforsamlingen

2014.

Uddybende motivering for forslaget

Motiverne bag forslaget er både kort- og langsigtede

Dagsaktuelle motiverende forhold

Pensionskasserne står overfor umiddelbare udfordringer, når seriøse ”grønne” energiselskaber (som

danske DONG A/S) appellerer til pensionskasser om at indgå som betydende investorer og som

medejere i fremtidsorienterede energiinvesteringer som fx havvindmølleparker. Er JØP afklaret i sin

strategi, når sådanne muligheder viser sig?

Nogle pensionskasser har allerede engageret sig i ”grønne” investeringer som fx bæredygtig skovdrift

i regnskovsområder i bl.a. Sydamerika. Imidlertid synes offentlig debat at pege på væsentlige

tvivlsspørgsmål omkring den faktiske bæredygtighed, ligesom nødvendige afkasthensyn måske i

nogle tilfælde er blevet tilsidesat af ”idéelle” hensyn. Spørgsmålet er, om JØP forholder sig oplyst,

nøgternt og proaktivt til sådanne optioner, som måske er tvivlsomme, måske er attraktive?

Langsigtede motiverende forhold

Den pågående internationale økonomiske og finansielle krise må forventes at vare længe, dvs.

mange år. Og tilbagevendende kriser må anses for normaliteten snarere end undtagelsen. Adskillige

forhold både i fortid og nutid sandsynliggør fortsatte krisecykliske tendenser:

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


• Jordens ressourcer er begrænsede, mens de menneskelige samfunds behov synes uendelige.

Ressourceknapheden har vist sig allerede for årtier siden, men har i de seneste år fået nyt momentum

på verdensmarkederne. Det kan forventes, at visse ressourcer på længere sigt vil være så

knappe, at de ikke vil kunne tilvejebringes, uanset eksponering af den økonomiske efterspørgsel.

Dette avler uforudsete konsekvenser, dvs. økonomisk krise – og til dels politisk ustabilitet eller direkte

kriser.

• Adskillelsen uddybes til stadighed mellem markederne for real produktion og markederne for

rent finansielle produkter. Mens de reale markeder som hovedregel har udvist behersket vækst,

har finansmarkedernes volumen samt deres omsætningshastigheder været nærmest eksponentielt

stigende gennem de seneste årtier og er helt ude af proportion og ude af forbindelse

med den nødvendige finansielle formidlingsfunktion, som markederne for de reale produktioner

har brug for. Dette har avlet uforudsete konsekvenser i form af den igangværende internationale

økonomiske og finansielle krise. JØP’s medlemmers pensionsopsparing skal med andre ord

håndteres, såvel på kort som (livs-) langt sigt, i et angiveligt meget usikkert finansielt system, og

hvor ressourceknaphed må forventes at blive et stadigt mere gennemgribende vilkår.

JØP bør i sin investeringsstrategi og hele forretningsmodel være toptunet på de nationale og internationale

forudsætninger og muligheder, som danner rammerne for JØP’s evne til at sikre en langsigtet

bæredygtig pensionsopsparing for medlemmerne. Derfor forslaget om ovenstående pensionsudredning.

Det handler om rettidig omhu m.h.p.:

• At JØP kan være proaktiv interessent i de beslutningsprocesser, hvor regering og EU sætter nye

rammer for de finansielle markeders funktioner

• At JØP kan optimere en bæredygtig, risikoavers pensionsopsparing på basis af investeringer i

langsigtet bæredygtige sektorer, nationalt og globalt.

• At JØP kan være forberedt på, at en eller flere af de i dag gældende spilleregler ændres eller

sættes ud af kraft som følge af konsekvenser af tiltagende ressourceknaphed.

Bestyrelsens bemærkninger

Bestyrelsen deler forslagsstillernes opfattelse af, at ressourcesektorer med aktuelle eller forventede

knaphedstendenser udgør et væsentligt og interessant investeringsområde. Området er imidlertid

samtidig forbundet med en række væsentlige risikofaktorer, som først og fremmest knytter

sig til udviklingen i teknologierne i de forskellige sektorer samt de politiske risici på områder, der er

afhængig af offentlig støtte.

Der skal nævnes to eksempler på disse risici. Inden for seneste år er der på meget kort tid introduceret

ny teknologi – såkaldt fracking teknologi – der har mangedoblet gasreserverne i USA og haft

meget stor betydning for energimarkedet såvel i USA som i resten af verden. Priserne på naturgas

er faldet og har fjernet grundlaget for en række energiinvesteringer.

I Europa knytter de politiske risici til grønne investeringer sig først og fremmest til EU’s energipolitik.

Kan man f.eks. forvente, at der fortsat vil være politisk vilje til at støtte investeringer i havvindmølleparker,

hvor rentabiliteten i høj grad afhænger af gunstige afregningspriser? Hvis konsekvensen af

EU’s kvotehandelssystem (for CO2-kvoter), som det er blevet fremført, er, at det bliver billigere at

fyre med kul, jo mere elektricitet, der produceres af vindmøller – kan man så investere i tillid til, at

det gældende system opretholdes?

På trods af disse risici er det imidlertid bestyrelsen forventning, at det er muligt både at finde interessante

investeringer og opnå passende risikospredning inden for områder som grønne investeringer

og knappe ressourcer. Administrationen arbejder p.t. med flere interessante investeringsmuligheder

og er langt i processen med evaluering af en konkret case med investeringer i alternativ

energi.

DAGSORDENENS PUNKT 8

21


22

Administrationen har desuden indledt en dialog med PensionDanmark om et eventuelt samarbejde

med JØP som investor i PensionDanmarks kommende Fond II vedrørende investeringer i vedvarende

energi i Nordeuropa.

For så vidt angår skovinvesteringer kan det oplyses, at JØP ønsker at fortsætte investeringerne på

dette område og netop har indgået aftale sammen med en række andre danske pensionskasser

om yderligere skovinvesteringer. Skovinvesteringer indgår i dag som et supplement til mere traditionelle

aktivtyper som obligationer, aktier og ejendomme. Ved tilrettelæggelsen af investeringsprogrammet

og udvælgelsen af investeringer og forvaltere lægges der afgørende vægt på opnåelse

af såvel et konkurrencedygtigt langsigtet afkast som en miljømæssig og i bred forstand bæredygtig

forvaltning.

Bestyrelsens strategi på de nævnte områder indebærer, at investeringer i ikke børsnoterede – illikvide

– aktiver fortrinsvis skal ske via fonde. Derigennem får JØP mulighed for at købe sig adgang

til investeringsekspertise og specifikke fagkompetencer på de mere snævre og højt specialiserede

områder, som der f.eks. er tale om inden for ressourceøkonomi. Opbygningen af sådanne kompetencer

internt i JØPs og DIPs fælles investeringsafdeling vil være en tidskrævende og omkostningstung

proces, og det forventede investeringsomfang i de nærmest kommende år forventes ikke at

kunne begrunde dette.

Bestyrelsen anser det ikke for hensigtsmæssigt at etablere udvalg eller arbejdsgrupper vedrørende

specifikke investeringstemaer uden for bestyrelsens regi. Ifølge lovgivningen ligger ansvaret for investeringsstrategien

hos bestyrelsen.

Bestyrelsen vil imidlertid gerne tage opfordringen op om en øget dialog med medlemmerne vedrørende

grønne og bæredygtige investeringer. Vi vil orientere nærmere på hjemmesiden om investeringer

inden for området, og vi vil invitere til medlemsmøde om JØPs investeringsstrategi inden

næste generalforsamling.

Forslag 3 – fra Hans­Henrik Nilausen

Som mangeårigt medlem af DJØF/JØP vil jeg foreslå, at DJØF/JØPs ansatte fremover aflønnes

efter de overenskomster som indgås med Staten m.v. og ikke ud fra en individuel vurdering som jeg

kan forstå altid medfører en højere løn og bedre arbejdsvilkår i øvrigt end dem, der er aftalt med

Staten. Det virker barokt og urimeligt at fagforeningens/pensionskassens egne ansatte har bedre

forhold end hovedparten af dem, som de repræsenterer.

Bestyrelsens bemærkninger

Bestyrelsen har vedtaget en lønpolitik, ifølge hvilken løn til medarbejdere i JØP skal fastsættes på

markedsvilkår. Lønnen fastsættes efter en individuel forhandling, hvor referencegrundlaget er lønniveauet

for beslægtede funktioner i sammenlignelige erhverv. Løn politikken er godkendt på generalforsamlingen

og offentliggjort på hjemmesiden.

Bestyrelsen anser det for afgørende for at opnå kassens mål om at sikre et godt afkast og en effektiv

drift af pensionskassen at kunne tiltrække medarbejdere med kvalifikationer blandt de bedste

inden for relevante fagområder. På især de udprægede specialistområder som f.eks. investeringsforvaltning

og forsikringsvidenskab (aktuar) er lønniveauet højere, end hvad der generelt gælder

for Staten, i det omfang stillingerne overhovedet er sammenlignelige. Derfor kan bestyrelsen ikke

anbefale forslaget.

Forslag 4 – fra Sven Zachariassen

I forbindelse med JØPs generalforsamling i 2012 blev det efterfølgende oplyst, at pensionskassen

næsten ikke har foretaget boliginvesteringer i Jylland. Dette kan forekomme underligt al den stund,

at aktiver som nordsøolien i det jyske ny tilsyneladende skal finansiere milliardinvesteringer i tog-

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


nettet mellem øst og vest! Pensionskassen opfordres i det kommende derfor til at investere mere

aktivt på den kontinentale del af Danmark, hvor der er stor privatøkonomisk aktivitet!

I det nordeuropæiske var Sønderborg tæt på at blive Europæisk Kulturhovedstad, og i den forbindelse

blev der iværksat mange gode initiativer mellem Sønderbog og Flensborg! Flensborg forventer

således en befolkningsvækst fra 90.000 til 100.000 i de kommende år, så her burde der være

muligheder for dræftige investeringer. Rent konkret er der i Sønderborg planer om placering af et

projektcenter som en del af Frauenhofer organisationen (en af Europas største organisationer inden

for anvendt forskning). Finansieringsbehovet er omkring 9 mio. kr. Jeg vil derfor henstille til bestyrelsen,

at denne kontakter Sønderborg kommunes borgmester Aase Nygård for at høre nærmere

om dette og andre projekter i området! I øvrigt vil jeg opfordre bestyrelsen til i fællesskab med andre

pensionskasser at arrangere en konference om mulige investeringsprojekter i Sønderborg og

Flensborg-området.

Bestyrelsens bemærkninger

Pensionskassens boliginvesteringer er koncentreret i de største byområder i Danmark, hvor efterspørgslen

er størst. Dermed være ikke sagt, at der ikke kan findes andre investeringsmuligheder

fremover inden for andre erhvervsmæssige felter, herunder infrastruktur, energi samt kultur og

forskning.

Administrationen i JØP vil også fremover være opmærksom herpå, men bestyrelsen ønsker at

præcisere, at deltagelse i sådanne investeringer forudsætter et økonomisk holdbart grundlag og

en størrelse, som kan forsvare, at der internt afsættes ressourcer til opgaven. Det kræver typisk, at

investeringsområdet er tilstrækkeligt stort og fokuseret til at det kan indgå i en investeringsfond

sammen med andre investorer. Bestyrelsens umiddelbare forventning er her, at det næppe vil være

realistisk at forvente i de af Sven Zachariassen nævnte forslag. På denne baggrund kan bestyrelsen

derfor ikke anbefale, at forslaget gennemføres.

DAGSORDENENS PUNKT 8

23


24

Dagsordenes punkt 9

Valg af en revisor og en revisorsuppleant

Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionsfirmaet KPMG, Statsautoriseret revisionspartnerselskab

v/statsautoriseret revisor Per Gunslev og statsautoriseret revisor Lisbet Kragelund med statsautoriseret

revisor Sven Carlsen som suppleant.

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE


Delegerede

Overenskomstforeningen

Caroline Adolphsen, Aarhus Universitet

Jens Peter Andersen, SKAT

Lissie Lina Andréa, Faxe Kommune

Signe Brix Arvin, Tårnby Kommune

Jens Askehave, Rebild Kommune

Søren Bak, Rigsrevisionen

Peder Bang, Region Midtjylland

Peter Bang-Sudergaard, Niels Brock

Copenhagen Business College

Hans Werner Beck, ErhvervsAkademi

Sjælland

Tobias Berg, Rigspolitiet

Bobby Singh Bhatia, Fredericia Kommune

Morten Bisgaard, Uddannelsescenter

Holstebro

Dan Hansen Blom, ErhvervsAkademi Sjælland

Nina Palesa Bonde, Sø- og Handelsretten

Jeanette Christensen, Natur- og

Miljøklagenævnet

Jesper Lindgaard Christensen, Aalborg

Universitet

Peter Løvbjerg Christensen, Region

Midtjylland, Psykiatri og Social

Jesper Dürr, Holstebro Kommune

Erik Malling Eriksen, International Business

College

Martin Fenger, Københavns Kommune

Thor Finn Børsting Galland, Banedanmark

Torkil Groving, Naturstyrelsen

Mette With Hagensen, Varde Handelsskole

og Handelsgymnasium

Ole Hagh, Aarhus Universitet

Anne Otto Hansen, Region Sjælland

Kristina Søborg Hansen, Københavns

Kommune

Peter Hansen, Region Midtjylland

Peter Harritsø, Hjørring Kommune

Jakob Haugaard, Udenrigsministeriet

Jan-Christian Haxthausen, Copenhagen

Business Academy

Mads Vester Hegelund, Køge Handelsskole

Fadia Louise Hermanstad, Rigsrevisionen

Ole Holdt, Brønderslev Kommune

Else Jean Jensen, Learnmark Horsens

Hans Jakob Jensen, Frederikshavn Kommune

Jan C.T. Jensen, SKAT

Christian Jespersen, Kvalitets- og

Tilsynsstyrelsen

Jørgen Jessen, Syddansk Universitet

Mette Hvid Johannesen, Aarhus Kommune

Lene Johansen, Skanderborg-Odder

Tania Karpatschof, Københavns Kommune

Christa Hector Knudsen, Ministeriet for

Ligestilling og Kirke

Christian Koerner, Region Hovedstaden

Kristine Marie Kærgaard, Statens IT

Henrik Lambrecht Lund, Roskilde Universitet

Arne Madsen, Statsforvaltningen Sjælland

Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet

Winnie Brandt Madsen, Københavns

Kommune

Jonas Lund Mathisen, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hosein Mirshahi, Aarhus Kommune

Henrik Mogensen, EUC Nord

Claus Molbo, Hjørring Kommune

Henrik Engelbrecht Nielsen, Handelsskolen

København Nord

Katja Munkholm Nielsen, SKAT

Kristina Arnov Nielsen, Region Hovedstaden

Poul-Erik Nielsen, Ministeriet for Børn og

Undervisning

Tommi Nielsen, Aalborg Kommune

Diddi Thiemann Norup, Københavns

Kommune

Martin Olsgaard, Ankestyrelsen

Karsten Pagh, CELF

Lotte Tvilling Pedersen, Retten i Helsingør

Poul Otto Lund Petersen, Rybners

Inger Piper, Region Hovedstaden

Jesper Christian Lovén Plaskett, Aarhus

Kommune

Leo Winther Plougmann, Retten i Aalborg

Poul Ørum Poulsen, Odense Kommune

Karsten Boye Rasmussen, Syddansk

Universitet

Lone Rasmussen, Region Syddanmark

Morten Rasmussen, Statsadvokaturen i Viborg

Ulla Lykke Rasmussen, Kolding Kommune

Niels Jørgen Relsted, Aarhus Universitet

Gina Renosto, Randers Kommune

Kim Bjørn Rosenkilde, Hedensted Kommune

Torben Schulze, Energistyrelsen

Søren Selck, Niels Brock Copenhagen

Business College

Jacob Christian Solander, Danmarks Statistik

Steffen Steinberg, Frederiksberg Kommune

Kresten Storgaard, Aalborg Universitet

Eigil Strand, Østre Landsret

John Sandfeld Daugbjerg Strøm, Region Midtjylland

Finn Sørensen, Region Syddanmark

Maj-Brit Frisk Sørensen, Gladsaxe Kommune

Vibeke Ravn Sørensen, Danmarks Statistik

DELEGEREDE

25


26

Stefan Ring Thorbjørnsen,

Forsvarskommandoen

Claus J. Varnes, Copenhagen Business School

Martin Vegge, Erhvervsakademi Kolding

Pia Vendelbo, Erhvervsakademi Dania

Sara Gundelach Vergo, Næstved Kommune

Camilla Rosengaard Villumsen, Naturstyrelsen

Camilla Voss, Rigspolitiet

Adam Christian Wantzin, SKAT

Dorthe Aastrup, Aalborg Handelsskole

Christian Nicolai Rose Hansen,

Bygningsstyrelsen

Marianne Brink Sørensen, Hillerød Kommune

Offentlige Chefer

Christian von Benzon, Næstved Kommune

Erling Brandstrup, Ankestyrelsen

Søren Burchardt, DTU

Jørn Hviid Carlsen, Aalborg Kommune

Lone Birgitte Christensen, Statsforvaltningen

Hovedstaden

Jens Anton Riis Dalgaard, Region Midtjylland

Hanne Fog-Petersen, Københavns Byret

Annette Goldschmidt, Retten i Roskilde

Poul Mose Hansen, Udlændingestyrelsen

Kristian Hjulsager, Danmarks Statistik

Kirsten Ketscher, Københavns Universitet

Elisabeth Kjeldsen, Region Nordjylland

Peter Lauritzen, Roskilde Universitet

Christen Lyhne, Region Nordjylland

Per H. Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet

Jørgen Torsbjerg Møller, Ministeriet for Børn

og Undervisning

Peter Møller Nielsen, Bornholm

Carsten Sand Nielsen, Thisted Kommune

Eva Sofie Pedersen, Social- og

Integrations ministeriet

Bent Pedersen, Århus Kommune

Lars Dahl Pedersen, Region Midtjylland

Betina Paaske, Køge Kommune

Johan Martini Reimann, Kriminalforsorgen

Hans Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen

Bent Thomsen, Aabenraa Kommune

Tine Vuust, Østre Landsret

Michael Werchmeister, Region Sjælland

Niels Nybye Ågesen, Vejle Kommune

DJØF Privat

Søren Berg, F. Uhrenholt Holding

Ane Bjerre, Lego System

Peter Bjerregaard, Ny Alliances

Folketingsgruppe

GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Thomas Nørby Dahl, Finansrådet

Lars Rosengren Daugaard, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomst

Allan El-Zayat, A.A.A. v/ALLAN El-Din El-Zayat

Per Eriksen, Habro Finans

Josephine Christina Fock, Offentligt Ansattes

Organisationer

Lars Chr. Frandsen, IDA Ingeniørforeningen i

Danmark

Karl B. Gaub, C.F. Møller Danmark

Per Hansen, Ingeniørernes

Arbejdsløshedskasse

Jan Helmer, Jordemoderforeningen

Jesper Holm, Klosterholm

Karen Mette Holst, Parkinsonforeningen

Niels-Eivind Igum, Konsulentvirksomhed

Kirsten Cato Jensen, Landboforeningen

Nordjylland

Søren Peter Hvidegaard Jensen, SPJ

Rådgivning

Michael Jespersen , Offentligt Ansattes

Organisationer

Poul Juul, Poul Juul Management

Fin Krogh Jørgensen, IDA Ingeniørforeningen

i Danmark

Charlotte Ketelsen, Tekniq Installatørernes

Organisation

Dorthe Julie Kofoed , Dansk Sygeplejeråd

Benny Krogsgaard-Hansen,

Pensionskassernes Administration A/S

Bjørn Poulsen Langbakke, Offentligt Ansattes

Organisationer

Torben Ulf Larsen, Videncenter for Landbrug

Frank Herman Laursen, Råstof og

Genanvendelses Selskabet

Jens Astrup Madsen, Landbrug & Fødevarer

Thomas Lynge Madsen, HK

Anne Bang Mølgaard, Dansk Landbrugs

Grovvareselskab

Ole Qvist Pedersen, Falck Danmark

Birthe Ullbæk Petersen, Pensam

Henrik Steensen Piil, Fag og Arbejde (FOA)

Jacob Plenaa, Dansk Magisterforening

Stine Søndergaard, Den Danske

Dyrlægeforening

Anders Kjærsgaard Sørensen, Danmarks

Radio

Sven-Karsten Topp, Regionale Bankers

Forening

Peter Winkler, BlomInfo A/S


Pensionistforeningen DJØF

Ane Kathrine Boe

Anne Flindt Christiansen

Mogens Dahl

Sussi Handberg

Jakob Kr. Lomholt

Arne Lyngesen

Henning Olsen

Palle Rasmussen

Søren William Sørensen

John Winther

Niels Waage

Ole Zacchi

Sven Ziegler

Advokater

Klavs V. Gravesen, Advokatselskabet Horten

DELEGEREDE

27


Juristernes og Økonomernes

Pensionskasse

Dirch Passers Allé 76

2000 Frederiksberg

www.joep.dk

Telefon 38 18 87 00

Telefax 38 18 87 99

joep@joep.dk

CVR. Nr. 19676889

More magazines by this user
Similar magazines