Sølvpiskedrengene taler ud… - Dansk Pointer Klub
Sølvpiskedrengene taler ud… - Dansk Pointer Klub
Sølvpiskedrengene taler ud… - Dansk Pointer Klub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Sølvpiskedrengene</strong> <strong>taler</strong> <strong>ud…</strong><br />
Hvert år ved forårstide, når lærken har<br />
sunget sine første triller, før viben er<br />
kommet, og når agerhønsene er parret<br />
ud, pudser mine venner,<br />
sølvpiskedrengene om ikke glorien, så<br />
dog sølvpiskene.<br />
Glorien hører til i forventningens<br />
glæde, for den har de. Forventningen<br />
om igen at komme ud at finde<br />
agerhøns på deres vidtstrakte<br />
træningsarealer.<br />
Forventningen om endnu mere sølvtøj,<br />
som nok skal pudses, men det er til at leve med. – Og hvilke<br />
prøver skal vi nu melde os til?<br />
Jeg har trommet dem sammen med piske og hunde. Det første var de lidt modvillige til,<br />
men nogen skal jo holde øje med klubbens skatte, og det har jeg så ganske uegennyttigt<br />
taget på mig. Pudsningen var ok!<br />
1
Dog var det nødvendigt at friste med både kaffe og snaps, og hvad gør man ikke for at få<br />
en snak med eksperter, for det er de i høj grad, når snakken falder på agerhøns.<br />
Hvad er en god agerhønsebiotop?<br />
Carlo: I et åbent terræn, hvor der er relativt<br />
mange kanter, grøfter, diger og skel.<br />
Der skal gerne være pileurter og fx hanekro,<br />
som man ofte finder i moseterræn. Begge dele<br />
er smovs for agerhøns.<br />
Egentlig er agerhønen en sandjordsfugl.<br />
Et lerjordsterræn er udmærket, for her kører<br />
vandingsmaskinen ikke.<br />
Det er udmærket, hvis der er enårig rapgræs,<br />
der sætter frø ved fremspiring.<br />
Jens: I gamle dage lå agerhønsene på engarealer tidligt på året. Det har ændret sig, for<br />
engarealerne er stort set væk. Enten er de opdyrket ,eller også er de tilgroet med pilekrat<br />
m.m.<br />
Hvor er agerhønsene på jeres terræn?<br />
Carlo: Hønsene kræver dækmuligheder. Om foråret gerne på stubmarker, som ikke er<br />
roundup-gule, men har grønt i bunden. Senere søger de til vintersæd. De er i det åbne<br />
land. Agerhønen er ikke en hegnsfugl. Den vil gerne anlægge sin rede 8-10 m. inde i<br />
marken og redebygning m.m. begynder omkring 1.maj. Her skal den have fundet et sted<br />
med dækning.<br />
Den er tryggest i det åbne land, Her kan den holde øje med rovfugle og trykke.<br />
2
Jens: Hele vinteren opholder de sig fortrinsvis<br />
på stubmarker med grønt i bunden og på raps..<br />
Er der høns i området ,vil de om foråret efter<br />
udparring godt sidde på golde stubmarker i en<br />
periode.<br />
Når vintersæd har nået en vis længde, vil de<br />
godt være her.<br />
De er ej i hegn, men dog har vi set, at når<br />
vinteren strenges, så har de søgt til haver, og<br />
det har givet hjulpet på deres muligheder for<br />
overlevelse.<br />
Man skal fodre hele året. Jeg har bemærket, at<br />
det især svinder i fodertønderne, når fuglene<br />
begynder at ruge.<br />
Efterhånden har Jens og Carlo erfaring fra 6 års udsætning af familieflokke. De er en del<br />
af gruppen omkring Herning – Vildbjerg – Sunds, som startede et storstilet<br />
udsætningsprojekt ved at gå sammen om at lave volierer og udsætte familieflokke.<br />
Voliererne er til stadighed blevet forbedret, nye typer er kommet til.<br />
Hvad har i haft ud af at løfte i flok:<br />
Jens: Vi har haft et godt kammeratskab, har haft gavn af erfaringsudveksling, ligesom vi<br />
har haft godt samarbejde om praktiske problemer.<br />
Carlo: Det er ikke alt, der lykkes. Andre kan være med til at holde gejsten oppe. Vi havde<br />
en flyvende start for 6 år siden, men der har også været fiaskoer.<br />
Hvordan har tingene ændret sig mht. udsætning:<br />
Jens: I mange år satte man flokke ud i roer og rapsmarker. Deres overlevelsesevne var<br />
ringe, der var ingen flokledere. De familier, vi sætter ud, er blevet præget af de gamle<br />
fugle, de er en flok. Efter min erfaring kan man godt holde dem i udsætningsområdet, hvis<br />
man fodrer der, og hvis området i øvrigt er ”god”. Vi skal dog se på hele egnen og ikke kun<br />
3
arbejde for snævre interesser. Er biotoppen mindre god, skrider fuglene til bedre<br />
græsgange.<br />
Carlo: Med familieflokke. Vi lærer noget nyt hvert år. Det er fascinerende.<br />
Hvordan løfter man en agerhønsebestand på en hel egn:<br />
Begge er enige om, at man skal gå sammen og udsætte familieflokke.<br />
Man skal have strøm om volierer.<br />
Flokkene skal ikke udsættes for tæt på hinanden, da de så ofte vil søge sammen i<br />
’storflokke’.<br />
I Mejrup har ideen bredt sig, så flere rundt i sognet har udsat flokke.<br />
Carlo: Inden man går i gang med udsætning, er det vigtigt, at man har styr på evt. ’vilde’<br />
flokke, for det giver problemer, hvis en fremmed flok kommer ind i deres område.<br />
Jens: Vi er nået dertil, hvor man godt kan holde en pause. Vi har vel 100 par eller flere i<br />
vores træningsterræn.<br />
Vi har efterhånden også fået fældefangst af skader og krager sat i system i sognet.<br />
I mange år har Jens og jeg konkurreret med Carlo om flest fugle. Carlos område ligger syd<br />
for Storåen/Vandkraftssøen og vi ligger nord for.<br />
Hidtil har vi ikke haft problemer med at slå ham, men på det sidste har han for alvor fået<br />
vind i sejlene ved at rykke sin udsætning ind til et mere åbent terræn omkring Tvis/Mejdal.<br />
Ikke, at vi føler os truet, vi under ham medgangen, for han slider for det.<br />
’Erfagruppen’ omkring Gildmosegård i Herning mødes vel 2-3 gange om året – foruden<br />
ved afhentning af agerhøns og på prøver. På disse møder fordeler Knud Overgaard med<br />
fast hånd terræner til de mange prøver, som holdes i området. Der bliver drøft stort og<br />
småt, udvekslet erfaringer og historier. Drøftet dagsaktuelle ting om hunde og jagt, og vi<br />
snakker om lodsejerfest, når det er ved den tid hvert tredje år.<br />
På det seneste har gruppen indkøbt olieræddike – og sennepsfrø, som er udleveret til<br />
interesserede lodsejere.<br />
Ingen tvivl om, at efterafgrøder gavner fuglevildtet.<br />
Nævn tre ting, man kunne gøre til en start:<br />
Jens: - søge erfaring fra folk, som er i gang,- hundefolk af<strong>taler</strong> om, hvor man sætter ind, -<br />
køb fugle fra erfarne opdrættere.<br />
4
Carlo: - kig terrænet ud, - kig afgrøder ud, hvad dyrkers der, se på driftsformer,- snak<br />
med lodsejere om biotoper.<br />
Jens og Carlo har været mine vejeledere i hundesager m.m.m. i snart mange år. I starten<br />
havde de vel nærmest gurustatus i min bevidsthed. Det har ændret sig over tid, måske<br />
fordi jeg mildest alt ikke har haft noget at skrive hjem om, hvad angår hunde. De har ikke<br />
direkte sagt, at jeg er et klumrehoved, men det har ligesom ligget i luften. Og sandheden<br />
er som bekendt ilde hørt.<br />
Jeg for min part har måske nu og da også tvivlet lidt på deres velmente råd.<br />
Men vi ses da jævnligt og mødes ofte på bondejagt, som Jens Have yndede at kalde det<br />
hin dag, han ikke havde taget sine nye – og dyre - gummistøvler – til en jagt med Carlo og<br />
mig.<br />
Når de nu havde fået de nypudsede sølvpiske med, skulle de naturligvis røres.<br />
Vi trak ind i vores have, hvor det ikke blæste, og jeg skal lige love for at de gik til vaflerne,<br />
så det smældede så lystigt, at nabokonen kom ud og kiggede med.<br />
Jeg blev nødt til at gribe ind, da Carlo af bar’ ivrighed var ved at piske Jens og også<br />
truede mig med, at jeg kunne få et rap.<br />
De var trods alt i min have<br />
5
NMO<br />
PS! Få nu snakket om hønsesituationen på jeres egn, når I evaluerer dagens træning.<br />
6