RousseauEmile

sharepoint.vucsv.dk

RousseauEmile

det giver den ene ægtefælle over den anden er alt for stor.

Tvang og kærlighed passer kun dårligt sammen, og lysten lader

sig ikke .kommandere. De behøver ikke at rødme, Sophie,

1oo og gå ikke Deres vej. Gud forbyde, at jeg skulle krænke Deres

ærbarhed; men det gælder her Deres fremtidsskæbne: for en

så stor sags skyld må De finde Dem i, at en ægtemand og en

fader veksler ord, som De ellers ikke ville tåle.

Det er ikke så meget besiddelsen som underkastelsen der

to5 giver overmæthed, og en mand bevarer længere hengivenheden

for en elskerinde end for en hustru. Hvordan har man

kunnet gøre de ømmeste kærtegn til en pligt og de sødeste

kærlighedsbeviser til en ret? Det er den gensidige attrå som

giver rettigheder, naturen kender ingen anden. Loven kan indl/o

skrænke denne ret, men kan ikke udvide den. Lysten er så sød

i sig selv; bør den af den kedsommelige tvang låne den kraft,

som den ikke har kunnet vinde ved sine egne tillokkelser? Nej,

mine børn, i ægteskabet er hjerterne bundne, men legemerne

er ikke i trældom. I skylder hinanden troskab, men ikke føje-

115 lighed. Enhver af jer kan kun tilhøre den anden, men ingen af

jer bør tilhøre den anden uden af egen fri vilje.

Hvis det altså er sandt, min kære Emile, at du vil være din

hustrus elsker, lad så Sophie være din elskerinde, men samtidig

herre over sit legeme. Gid du må blive en lykkelig, men

120 også en hensynsfuld elsker. Du skal opnå alt af kærlighed og

intet kræve af pligten; selv de mindste indrømmelser må du

aldrig tage som rettigheder, men som gunstbevisninger. Jeg

ved, at blufærdigheden skyr at forme sin imødekommenhed

i ord, den kræver at blive besejret; men mon en fintfølende

125 elsker, der besidder den sande kærlighed, kan tage fejl af den

uudtalte vilje? Mon han ikke forstår det, når hjertet og øjnene

indrømmer ham, hvad læberne foregiver at afslå? Enhver af

jer må altid være herre over sit legeme og sine kærtegn og

har kun ret til at gå så vidt som den anden tillader. Husk

t3o altid på, at selv i ægteskabet er lysten kun lovlig, når attråen

er gensidig. Frygt ikke for, mine kære børn, at denne lov skal

gøre jer fremmede for hinanden; den vil tværtimod bevirke,

at I begge bliver opsat på at behage hinanden og vil forebygge

overmættelse. Da I er henvist udelukkende til hinanden, vil

135 naturen og kærligheden føre jer tæt nok sammen."

27

More magazines by this user
Similar magazines