Projektbeskrivelse, konklusion og perspektivering. - hjertingklubben.dk

hjertingklubben.dk

Projektbeskrivelse, konklusion og perspektivering. - hjertingklubben.dk

spændende i forholdt til denne stærkt udviklende drengeklub. Som tilføjelse af

identitetsteorierne, har jeg valgt at kigge på kommunikation, som ifølge Jürgen Habermas,

er af stor betydning for måden, vi begår os på socialt og dermed hvordan vores identiteter

skabes. Herefter har jeg valgt at fokusere på drengenes interrelationelle forbindelser, som

Flemming Andersen og Axel Honneth har udarbejdet teorier omkring. Tæt forbundet til

relationsbegrebet ligger et magtaspekt, som jeg, med hjælp fra Ida Schwartz, kort vil

opridse.

4. Identitet – historisk og nutid

Der er stor forskel på at være ung og skulle danne sin identitet, finde sig selv om man vil, i

dag og for mere end 100 år siden. Hvis vi går tilbage til slutningen af 1800’tallet / starten af

1900’tallet, ville ens fremtid mere eller mindre allerede være fastlagt på forhånd ud fra

familiens levevilkår, samt levebrød. Hvis man var søn af en landmand, stod det hurtigt

klart, at man skulle overtage faders gård eller som datter, at man skulle lære moders

opskrift til at kunne lave en ordentlig grød og sylte. Værdier, idealer og normer blev

formanet af kirkens mægtige fortalere hver søndag, og først da Grundloven blev ”forkyndt”

og praktiseret, samt at den efterfølgende industrialisering tilførte dynamik til samfundet,

om man vil, skete der en masse nyt i det ellers så traditionsbundne Danmark. Fremme ved

1960’erne skete nærmest et paradigmeskifte i ungdomskulturen, hvor ungdomsoprøret

fandt sted. De unge protesterede til højre og venstre mod alt, der faldt dem ind, men

overordnet mod det ellers så traditionelle samfund vel sagtens. De udviklede nu deres

identiteter efter egne lyster og følelser, modsat tidligere, hvor eksistensen var

forudbestemt.

Grunden til at jeg nævner datiden er, at det er på grund af datiden, vi er hvor vi er i dag.

Uden de faste, hårde rammer ville der ikke være noget at skulle bryde ud af, ergo ville der

ikke være bl.a. ungdomsoprøret, som lagde nye norm-standarder. På denne måde har

man frie tøjler til at skabe sig som man vil, i teorien.

Erik Erikssons mente, at puberteten er en periode, der er kendetegnet af identitetskrise.

Selvom jeg, modsat Eriksson, er uenig i faseteori, så er jeg delvis enig i, at ungdomstiden

kan være krisefyldt, i og med man her udvikler sine identiteter, hvilket også er tydeligt i

2

More magazines by this user
Similar magazines