Projektbeskrivelse, konklusion og perspektivering. - hjertingklubben.dk

den overordnede kun kan beholde sin magt, hvis den underordnende forbliver i relation og
vice versa.
Jeg har ingen fundet et par fortrinlige eksempler frem fra Drengeklubbens logbog, hvor
gruppen eksisterer på grundlag af den asymmetriske relation, hvor Lars tydeligvis er den
overordnede, som styrer dagsordenen over de resterende underordnede drenge: Lars er
umiddelbart gruppens Alfa, hvis man er til sådan et udtryk. Han vil gerne dominere og
være gruppens centrum. Det virker næsten lidt desperat nogen gange, men det lykkedes
ham som regel altid, at holde de andre drenge fanget af hans skarpe og evig tydelige
bemærkninger. Lars er bestemt ikke ubegavet og derfor er jeg overbevist om, at jeg kan
flytte hans opfattelse af drengenes aktuelle situation. Han bruger ofte hans egne og de
andre drenges energier uhensigtsmæssigt i forholdt til klubbens normer og regler. Det står
klart, at Lars kan flyttes med, men det er mere omfattende end som så. Det kræver mere
intensiveret arbejde med ham end jeg har gjort / været i stand til de sidste par måneder.
Han er dygtig til at snakke mig, os, efter munden for herefter, at ignorere vores samtaler så
snart vi er ude af syne og ude af syne, ude af sind. Med Lars virker det som om, at
fristelsen for at te sig åndssvagt og umodent er alt for stor for ham, når han er sammen
med de andre drenge, specielt fordi de oftest lader ham te sig og bevare sin styrende
position.
Disse drenge betyder utroligt meget for ham, det er tydeligt, men han har en tydelig
opfattelse af hvordan deres interne kultur skal kunne fungere, og det er med ham øverst i
hans eget kreerede hierarki. Lars har nogle krav og forventninger til de andre drenge og
bliver utrolig skuffet, hvis de ikke lever op til disse forventninger. Skuffelsen kommer til
udtryk gennem vrede og kulturel udstødelse / eksklusion.
Den beskrevne asymmetriske relation er, ifølge Ida Schwartz, den pædagogiske
relationsform, da der altid vil medfølge et magtaspekt i det pædagogiske arbejde. Årsagen
hertil er, at magten altid vil være til stede og en del af den professionelles vejlederrolle.
Schwartz pointerer dog, at det er op til pædagogen, som magtindehaver, at håndtere
denne hensigtsmæssigt, da målet må være, at øge livskraften hos et individ, frem for
følelsen af afmagt.
7