Sct. Georg 5/12 - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

Sct. Georg 5/12 - Sct. Georgs Gilderne

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

Oktober

2012

79. ÅRGANG

• Hvorfor være internationale?

• Spejdernes Lejr 2012

• Gildemesterstævne

NUMMER

5


Landsgildeledelsen

Landsgildemester Lone Erkmann

Munkebanken 5, 4681 Herfølge

Tlf. 56 65 07 06

lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Kjeld Krabsen

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88

lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen

Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev

Tlf. 97 54 51 50

lgs@sct-georg.dk

International sekretær Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10

lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Sten Frost

Baldursgade 65, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 12 66 77

lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Gerda Abildgaard

Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast

Tlf. 97 19 63 11

lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser side 22-23

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf. 40 11 92 49

redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

omkring den 10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 10. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Internet www.sct-georg.dk

kontoret@sct-georg.dk

Kontortid tirsdag og torsdag 10-12

Mail modtages døgnet rundt

Kontorleder Kirsten Christensen

Læs om … 4

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

Arrangementer på landsplan

11. november 2012

Dansk Flygtningehjælp landsindsamling

28. november 2012

Fredslyset bringes rundt i Danmark

3.-5. maj 2013

Gildernes Højskole, Rødding Højskole

25.-26. maj 2013

DUS-stævne

21.-22. september 2013

LGT 2013, Slesvig

Internationale arrangementer

4.-8. september 2013

Europakonference, Stockholm og Helsinki

2013

ISGF 60-års jubilæum

Oplag: 4.700 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

2

2014

Verdenskonference, Sydney, Australien

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.

Nyt fra landsgildeledelsen ....... 4

What’s on international .......... 5

Nyt fra PR-udvalget ............... 7

Landsgildeting 2013 ............... 8

Gilderne og de andre ............... 9

Fra gildebror til gildebror ....... 16

Opslagstavlen ......................... 21

Navnestof ............................... 22

Forsiden: Fra Gildemesterstævnet på Trinity, Fredericia,

kunne man lige skimte Snoghøj Folkehøjskole

fra 1913 - siden 2000 er det Danmarks

første IT-højskole. Foto: Ingrid Danstrup


Hvorfor være internationale?

Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets internationale sekretær

Dette spørgsmål hører man af og til og hertil

kan bemærkes:

Fordi vi er medlemmer af en international

bevægelse, som har til formål at støtte spejderarbejdet

såvel lokalt som internationalt.

Herudover at bidrage til international forståelse

igennem venskab, tolerance og respekt

for andre.

Da spejderbevægelsen i 2007 fejrede 100 år,

havde WAGGGS-WOSM (pige- og drengespejderne)

et fredsprojekt, som sigtede på

at markere spejderbevægelsen som verdens

største fredsbevægelse, et projekt, som vi i

Sct. Georgs Gildene helt kan tilslutte os, og

som vi hvert år synliggør med vor deltagelse i

lokale arrangementer omkring modtagelse af

Fredslyset.

I Danmark har vi valgt at modtage Lyset som

en gave og give det videre som en gave med

budskabet Fred på Jorden - uden nogen politisk

eller religiøs bagtanke.

Vor internationale bevægelse, som i sin struktur

er meget lig den i vor egen bevægelse, afholder

træf og konferencer, som alle frit kan

deltage i.

ISGF’s møderække er således:

1. år Verdenskonference

2. år Underregions træf

3. år Europa konference

Som bekendt afholdtes 26. Verdenskonference

i Como, 2011.

I 2012 afholdes

• Træf i Litauen (Norden),

• Forum i Grossarl,

• Central europæisk konference i Tjekkiet,

• Vesteuropæisk træf i Cork, Irland,

• Tunesisk træf, Tunis,

• Underregion Sydamerika, møde i Chile,

• Middelhavstræf i Cadiz samt

• Regionsmøde i Asia Pacific, Bangladesh.

Næste verdenskonference afholdes i Sidney,

Australien, i 2014.

Det skal derfor være min opfordring til alle

gildebrødre, gilder eller naturlaug, som i stor

stil arrangerer ture til det store udland:

• Tænk på at I også er medlemmer af en

international bevægelse.

• Tænk på at det måske kunne være en

ide for jeres deltagere at kombinere en

sådan tur med et træf i et nordisk,

europæisk eller oversøisk land.

• Tænk på at det måske også kunne være

givende for jeres lokale sammenhold, at

gøre noget sammen med jeres venskabsbyer,

f.eks. inden for Foreningen Norden.

Til slut vil jeg ønske alle gildebrødre en dejlig

Fellowshipdag på ISGFs fødselsdag den 25.

oktober.

3


4

Nyt fra LGL

Nyt fra landsgildeledelsen

Af Lone Erkmann, Landsgildemester

Et fast punkt på dagsordenen til vores landsgildeledelsesmøder

er opfølgning på handlingsplanen.

Deltagelsen i Spejdernes Lejr

2012 må betragtes som en succes. Der var

utallige jobbere i Spejdersport, diverse caféer,

isboder, supermarkeder osv. Vores nye

tørklæder gjorde, at det var let at kende

gildebrødrene - dem, der havde været så

heldige at få købt tørklædet inden lejren! Vi

havde nogle tørklæder med på lejren til salg

i Spejdersport, men de kunne slet ikke klare

efterspørgslen, så mange gik forgæves.

Der var mange besøgende på vores stand i

udstillingsteltet. PR-udvalget skal have ros for

udstillingen. Det var en meget inspirerende

udstilling, de havde fået sammensat på meget

kort tid.

Der arbejdes hårdt på at opfylde Handlingsplanens

punkt Oplysninger om gildeaktiviteter.

Oplysningerne vil kunne anvendes i

arbejdet med at synliggøre gildearbejdet.

På gildemesterstævnet vil vi på et landkort illustrere

aktivitetsniveauet ud over landet.

Udvikle nye former og tilbud om personlig

udvikling. Vi kan af gildernes årsprogrammer

se, at der er mange tilbud, der giver mulighed

for personlig udvikling.

I handlingsplanen står der, at distrikterne

stiller med ressourcer til udvikling af nye

tilbud og samling af interessegrupper og

laug i regionalt regi, ligesom der står, at

landsgildeledelsen skal inspirere og formidle

udviklingsmuligheder og kursusvirksomhed

til den personlige udvikling. Hvordan går

det så med det? Distriktsgildemestrene og

landsgildeledelsen har sammen nedsat tre

grupper, der har beskæftiget sig med Synlighed,

Fællesskabskultur og at Få flere medlemmer.

Resultatet af dette gruppearbejde bliver

en del af gildemesterstævnet.

Synlighedsgruppen vil f.eks. fremlægge forslag

om forskellige kurser, der skal tilbydes interesserede

fra gilderne. Der skal udarbejdes

kursusbeskrivelser, findes instruktører og

lægges budget for hvert enkelt forslag.

Kursusudvalget er i gang med en revision

af Håndbog for gildebrødre, således at den er

tilpasset de lovændringer, der skete på det

seneste landsgildeting.

Efter DUS-mødet i september, vil der være

klarhed over, hvad KU vil byde ind med.

Landsgildeledelsen har arbejdet hårdt på, at

få sammensat et interessant program til Gildemesterstævnet.

Det er vores håb, at alle

GM får noget med hjem, de kan bruge i deres

arbejde med gilderne.

Vores internationale sekretær og landsgildemesteren

er travlt optaget af planlægningen af

Europakonference i september 2013 (omtalt

i Sct. Georg nr. 2, side 18). Det bliver en

konference lidt ud over det sædvanlige, idet

den kommer til at foregå mellem Stockholm

og Helsinki på en af Viking Lines store både.

Der planlægges med 250 deltagere fra hele

Europa, så der er mange ting, der skal falde

på plads for, at det kan blive en succes.

I forbindelse med konferencen tilbyder de

nordiske lande turistture i Danmark, Norge,

og Sverige. Konferencedeltagerne kan vælge

at tage på turisttur før eller efter konferencen.

Danmark står for at arrangere besøget

i Danmark - vi har planer om en Slotstur

i Nordsjælland, men skal også sørge for

hotelophold osv.

I 2015 skal der afholdes nordisk træf i Danmark,

og vi må allerede nu beslutte, hvor det

skal være - det vil blive afholdt på Bygholm i

Horsens.

fortsættes side 17 ...


What’s on international …

Det er en fin ting å vinne venner

Af Bitte Overgaard-Larsen, 2. Roskilde

Min mand Søren og jeg var til Nordisk Træf

på Island i 2003 og til Nordisk/Baltisk Træf i

Åland i 2009. Det var spændende oplevelser

begge steder. Vi var så heldige at have et andet

par fra vores gilde i Roskilde med. Vi traf

selvfølgelig de andre danske deltagere, men

savnede dog, at vi blev rystet mere sammen

i den danske gruppe. På Island sluttede vi af

med, at vi skulle knytte venskabsbånd. Helt

bogstaveligt skulle vi snakke med én, som vi

ikke kendte, og vi knyttede et knob sammen

på et bånd og lovede at holde kontakt - måske

kun med et ferie- eller julekort. Det var lidt

højtideligt; vi knyttede flere og har så holdt

ved tre venskaber, hvoraf de ene er død nu.

Vi besøgte dog Anna Stina i Borlängegildet i

Sverige, efter Nordisk/Baltisk i Åland 2009.

Vi havde besøgt hende en gang tidligere

med stor succes, da vi ville opleve egnen

ved Siljansøen. Nu i år ville vi gerne til

Norge, og derfor skrev vi til Ella og Anders i

Steinkjergildet i Inderøy, Norge, om vi måtte

komme forbi. Vi skrev også til Anna Stina

om et eventuelt besøg, for så ville vi køre

op gennem Sverige forbi hende i Djura til

Östersund og derfra over mod Trondheim. Vi

blev modtaget så fantastisk begge steder. Ja,

sproget kan være lidt svært, man skal kende

lidt til de svenske ord, der er meget anderledes

end de danske, og snakke langsomt, og hvad

skal man så snakke om? Primært gildesnak:

Hvordan gør I? Hvordan gør vi? - o.s.v.

I Djura var vi med til modtagelse af landsbyens

store søn, som blev nr. 4 i singlesculler ved

OL2012. En meget sympatisk ung mand. Vi

løb også ind i Anna Stinas årlige nabokaffe,

som grundet regn foregik i en lade. Naboerne

har postkasser til fælles! I Sverige står et vist

antal postkasser (brevlådor) samlet et sted,

nok kun i landsbyer. Det var hyggeligt, selv

om de syntes, at det var lidt farligt at snakke

med os! Igen sproget.

Vi kom til Inderøy trods nogle sproglige

problemer og fik overdådige morgenmåltider

og huskede pludselig vor ungdoms Norgestur

til en højfjellsstue. Ella og Anders bor i en lille

landsby, som havde haft sin egen billedhugger,

og derfor var byen fyldt af de skønneste små

statuer. Kunstneren hedder Nils Aas. Vi blev

vist rundt i Inderøy, Steinkjer, og var med

dem oppe på fjeldet i deres hytte, hvor køerne

kom forbi og snusede nysgerrigt til os. Vi

plukkede blåbær og lidt kantareller. Vi smagte

flatbrød og andre spændende egnsretter. Vi

blev stopfodrede, og vi havde det kosteligt

sammen. De fulgte os til Trondheim, ca.100

km sydpå, hvor vi fik rundvisning i Nidaros

Domkirken, imponerende flot, og vi var i

en mindepark for 22. juli 2011 fuld af røde

roser. Der er lavet mange små mindeparker

rundt om i Norge for den dag!

Ella har været på Nordisk/Baltisk træf 2012 i

Litauen og undrer sig meget over, at der var

så få danskere med! Fra Norge var de 38, 18

svenskere, 10 fra Island, 3 fra Litauen, enkelte

fra andre lande - men kun 5 fra Danmark.

Vi ville meget gerne have været med, men

grundet meget dårlige oplysninger om Træffet,

og arrangementer i eget gilde, kunne vi

ikke klare det. Det er Danmark, der skal stå

for arrangementet om 3 år - så håber jeg, at

der bliver orienteret om det i tide.

Vort råd til gildebrødre er at deltage i

internationale arrangementer. Det er så roligt,

kosteligt og berigende at lære vore nabolandes

gildebrødre at kende.

5


Gillevandring 2012 i Sverige

Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets internationale sekretær

Drevet af min nysgerrighed efter at se,

hvad der rører sig i andre lande, faldt jeg i

svenskernes gildeblad i februar over invitation

til gillevandring i Åkulla Bokskogar.

Efter kontakt blev vi tilskyndet til at melde os

- vi var så velkomne.

Så i august begav vi os til Halland i nærheden

af Varberg for at deltage i vandringerne.

Det viste sig at være en meget veltilrettelagt

mulighed for at være sammen med svenske

gildemedlemmer og for at lære dem nærmere

at kende.

Vi var 37 svenskere og 3 danskere.

I begyndelsen var der en vis distance til de

fremmede, men allerede efter den første tur i

terrænet faldt barrikaderne.

Der var i alt 12 afmærkede ruter af varierende

sværhedsgrad og længde fra 1,5 til 6 km, så

den enkelte kunne afpasse sin formåen og

energi - måske endda nå flere ture på én dag.

Temaerne for de forskellige ture varierede

ligeså, og som eksempel kan fremhæves turen

med Bexells Talande stenar. Disse er blevet

fremstillet foranlediget af Alfred Bexell, godsejer

og Riksdagsmann. Der findes over 700

sten med citater, spredt over et større område

(vi fandt ikke dem alle …).

Et andet mål var Bokstens mannen. Denne

mand blev myrdet midt i 1300-tallet (dateret

ved kulstof-14 metoden) og blev på forunderlig

vis fundet i mosen i 1936. Opbevaret

i mosen er fundet unikt, da både krop, klæder

og tilmed hjerne og hår er velbevarede.

Alle ruter var velbeskrevne - ikke desto mindre

lykkedes det os den første dag at fare vild,

da vi havde valgt at gå ruten modsat. Men

en henvendelse til vor hjælpsomme arrangør

6

gjorde, at vi blev fundet og fragtet hjem i god

behold.

Vi boede i et 4H kompleks, en ejendom

der sorterer under landsbrugsministeriet, og

som bliver brugt til undervisning af landbrugselever.

Der var sovesale og samlingsrum, og vi havde

den mest fantastiske madmor omgivet af

et utrætteligt team. Madmor var 86 år og

desuden en kyndig væverske. Hver morgen

fik vi morgenmad, og vi smurte vores madpakker,

så vi var uafhængige, når vi var ude

på ruterne.

Vi kom hver aften hjem til et veltilrettelagt

middagsmåltid.

Om aftenen var der aftenkaffe, og vi sang

under kyndig vejledning af Anna Stina, som

ledsagede på Ukulele.

Mange af de svenske gildemedlemmer kendte

heller ikke hinanden, og der er store egnsforskelle

fra nord til syd.

Ved afslutningen var vi alle enige om, at det

havde været berigende at deltage, og at det

havde været udbytterigt at være sammen nationaliteterne

imellem.


Nyt fra PR-udvalget

Evaluering af Spejdernes Lejr 2012

Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær

Efteråret er over os, og sommerens minder er

ved at bundfælde sig. For mange gildebrødre

blev Spejdernes Lejr 2012 nok et af de minder,

som fylder mest - på den gode måde.

På Facebook læste jeg et indlæg fra en gildebror,

som mente, at der dagligt var en snes

gildebrødre involverede i lejren. Det kan vist

kaldes en underdrivelse af dimensioner. Jeg

kender ikke det nøjagtige tal, men jeg tror, at

det mindst var et par hundrede.

Desværre har jeg ikke fået så mange oplysninger

fra de enkelte gilder om, hvor mange

gildebrødre der deltog. Men ud fra de oplysninger,

jeg har, og ved læsning af diverse

gildeblade, så tror jeg, at mit skøn rammer

nogenlunde.

En gildebror skrev, at det var dejligt at se

mange gildetørklæder blafre i vinden, og

at det var nemt at spotte en gildebror. Det

glæder da også mig, at mange reklamerede

med det nye tørklæde, og jeg ved, at endnu

flere i fremtiden vil gå rundt som levende

reklamesøjler med det nye tørklæde. I skrivende

stund nærmer antallet af

solgte tørklæder sig stærkt 1000

styk.

Vores stand i Scout World blev

besøgt af mange hver dag. Ole

Rafn, som var den daglige leder på

standen, skønner, at omkring 500

hver dag var omkring standen,

og at de vagthavende gildebrødre

snakkede med mindst 100 gæster

hver dag. At Oles snakketøj mod

enden af lejren var ved at være

lidt rustent, er vel forståeligt nok,

når man samtidig tænker på den

temperatur, som var i det store

telt.

Vores nye blå flag fik deres ilddåb

på lejren. Ja - de var så synlige, at

man kunne få den opfattelse, at

teltet var Sct. Georgs Gildernes

og ikke et museumstelt.

Den dag, hvor prinsesse Benedikte

besøgte lejren, blev det i informationsteltet

oplyst, at prinsessen kl. 14 ville besøge Sct.

Georgs Gildernes telt. Det er da en reklame,

der vil noget.

Det reklamespot, som vi fik lavet til storskærmen

om gildebevægelsen, vil blive lagt

ind på hjemmesiden, så det er til fri afbenyttelse.

Pjecerne fik også et ansigtsløft inden lejren.

De ligger på hjemmesiden såvel i den danske

som den engelske version.

Beachflagene blev efter lejren lånt med hjem

af forskellige gilder, og interessen for dem er

stor. Vi har et lille problem med de længste,

idet vi skal have fundet en leverandør, der vil

sende dem for os. For Post Danmark er de for

store, så vi arbejder på en løsning.

De otte gardiner, som blev fremstillet til

standen, vil også kunne lånes. Inden længe

vil såvel de som flagene være at finde på

hjemmesiden, så rigtig mange kan få glæde

af dem.

Næsten alle dragerne kom op at flyve over

Thorsminde. Dog måtte de den sidste dag

blive på landjorden, da der ikke var vind nok.

Det betød, at et spejdercenter fik de sidste

med hjem, så kan spejderne her reklamere

for gilderne.

Alt i alt synes jeg, at vi fik gjort os synlige på

lejren. Der skal lyde en stor tak til jer alle for

besøg, mails med meget mere.

Om vi fik glæde af at være med, ja, det må

fremtiden vise. Vi kan kun håbe. Men jeg tror,

at mange gildebrødre tog hjem med fornyede

kræfter og ikke mindst gode kontakter til det

bagland, som vi er rundet af.

7


8

LGT 2013

Dæ ha æ væt hele mit liv

Af Ami Jessen, DUS, Sønderjyllands Distrikt

Den 5. september blev min søde, seje og højt

elskede svigermor Christine Marie Jessen,

født Hansen, begravet på Burkal kirkegård

lige et par kilometer nord for den dansk/tyske

grænse. Hun ville være fyldt 97 år dagen efter.

Mange tanker gik igennem mit hoved, da jeg

stod ved graven. Hun var født som nr. 6 i en

søskendeflok på fjorten i smedens bitte hus

i Røllum lige syd for Aabenraa. Hun havde

været ude at tjene flere steder, inden hun

mødte min svigerfar, den dygtige og trofaste

husmand Niels Madsen Jessen, Rens, som

døde i 1994. Hun var en ægte sønderjyde,

og hun var dansk. Det havde hun været hele

sit liv, troede hun da, indtil hun for nogle

år siden skulle have et nyt pas. Den flinke

politibetjent havde spurgt: ”Statsborgerskab,

dansk?” ”Ja”, havde hun svaret, ”dæ æ æ å dæ

ha æ væt hele mit liv” (Det er jeg, og det har

jeg været hele mit liv). ”Nå, nå, nu lyver du

vist lidt, Christine”, havde han svaret med et

smil. ”Du har da været tysker”. ”Nu ha æ da

alle høe naue så galt!” kom min svigermors

svar som skudt ud af hende. ”Hva ær´t do sie.

Æ ha da åltins væt dansker!” (Hvad er det dog

du siger, jeg har da altid været dansker). Så

havde han forklaret hende, at hun da var født

i 1915, da Sønderjylland endnu var under

prøjsisk herredømme og var en del af Prøjsen,

derfor havde hendes statsborgerskab været

prøjsisk. Min svigermor havde været chokeret!

Det havde hun da aldrig tænkt over. Efter

afstemningen i 1920, da Nordslesvig kom tilbage

til Danmark og blev til Sønderjylland,

skiftede folk jo selvfølgelig statsborgerskab

og fik dansk pas. De danske i landet syd for

grænsen, der jo havde lidt samme skæbne

som Nordslesvig i 1864, måtte dog forblive

tyske statsborgere, selvom deres hjerte slog

for det danske. Det er grunden til, at de fleste

danske sydslesvigere har et tysk pas, selvom

de føler sig som en del af det danske folk, og

det er grunden til, at det tyske mindretal nord

for grænsen har et dansk pas.

Nu er det 92 år siden, der var afstemning i

Sønderjylland, og forholdet mellem naboerne

Danmark og Tyskland er blevet rigtig godt i

mellemtiden. Til daglig lever vi sammen side

om side - med hinanden og for hinanden.

Mange ægteskaber er blevet blandede, og der

er mange, der har et tysk hjemmesprog, selvom

de føler sig som en del af det danske mindretal,

og de i øvrigt taler og skriver et udmærket

dansk. Der er i Sydslesvig et forhold mellem

tyskere, danskere og frisere, der er begrundet

i gensidig respekt. En gang imellem går det

dog ikke helt så godt, som da den forrige

regering kun ville give danske skoleelever et

tilskud, der var på 85 % i forhold til det, tyske

skoleelever får. Det forhold er der rådet bod

på, efter at vi har fået en ny regering, hvor

også det danske parti er repræsenteret med

minister Anke Spoorendonk, der beklæder i

alt tre ministerier. Godt gået, SSW! Vi er da

lidt stolte.

Der er omtrent 5500 elever, der går i de danske

skoler syd for grænsen. Den sidste skole, der

er bygget, er A. P. Møller Skolen i Slesvig,

hvor Landsgildetinget 2013 skal finde sted.

A. P. Møller Skolen var en storslået gave fra A.

P. Møller Fonden med A. Mærsk McKinney

Møller som absolut drivkraft. Skolen blev

indviet i 2007. Den var hårdt tiltrængt, fordi

så mange elever dagligt måtte tage på en

lang bustur fra Rendsborg, Egernførde og

Slesvig for at komme til Duborg-Skolen,

der havde over 1000 elever og var det største

gymnasium i delstaten Slesvig-Holsten. Det

danske mindretal kan sammenlignes med

en regnbue eller et kludetæppe, hvor mindretallets

medlemmer har en forskellig tilgang

til det danske. Fælles for os alle hernede er,

at vi elsker vores hjemstavn,

vi elsker vores mindretal, vi

elsker Kongeriget Danmark,

og vi bakker op omkring det

danske mindretals arbejde

samtidig med, at vi er loyale

borgere i landet. Deutsches Reich Preussen


Gilderne og de andre

Baptistspejderne

Af Ann Bidstrup, korpssekretær og kredskonsulent i DBS

Efter en forrygende Spejdernes Lejr 2012 er

Danske Baptisters Spejderkorps godt i gang

med hverdagens spejdermøder rundt om i

vores kredse. Korpsets udvalg er i fuld gang

med at forberede førertræninger, arbejde med

kommunikationsstrategier, sørge for, at vores

IT-systemer virker upåklageligt og for at vores

dejlige spejdercenter, Øksedal ved Nibe, er i

skønneste orden, når vi selv og mange andre

bruger hytten og det skønne, spejdervenlige

naturområde, der ligger lige omkring den.

Spejdernes Lejr 2012 vil meget sent blive

glemt. I et lille korps som vores er det bestemt

ikke en hverdagsoplevelse at deltage i en lejr

af de dimensioner og med de muligheder

og aktiviteter, som vi oplevede i Holstebro

denne sommer. Men trods vores lidenhed

var der mange fra vores korps, der lagde

en stor arbejdsindsats for dagen både i

lejrledelsen, som jobbere og som almindelig

fører i kredsenes lejre. Alle vores kredse var

repræsenteret på lejren, og vi var godt 500

Baptistspejdere, der den 29. juli drog hjem

fra en fantastisk lejr med rygsækken spækket

med oplevelser, nye venskaber, nye erfaringer

og mange, gode minder.

I Danske Baptisters Spejderkorps

er vores arbejde i de lokale

kredse det bærende element for

spejderarbejdet og vores eksistens.

Derfor har vi stort fokus på

kredsudvikling, hvor alle kredse

har en udviklingsplan, de arbejder

ud fra. Kredsene har selv udarbejdet

deres udviklingsplan med

udgangspunkt i den enkelte kreds’

egen identitet, ønsker og visioner.

Fra korpsets side har vi desuden

netop ansat en kredskonsulent,

hvis fornemmeste fokusområde er

kredsenes trivsel og vækst.

Vi går fremtiden

i møde med mod

på spejderlivet og

med et brændende

ønske om at dele

spejderlivets værdier

og indhold med

børn og unge i hele

Danmark.

Dette ønske og mål indfanges på fineste vis af

denne lille sang, skrevet af vores egen digter

Børge Andersen, der var en af pionererne

omkring opstarten af spejdercenteret Øksedal:

Mel.: Den danske sang er en ung, blond pige

I spejderlivet vi alle finder

en vej at gå og et mål at nå.

Og her for livet, vi finder minder,

som kaster lys over dage grå.

En spejder gør sig beredt til livet

i spejderlovens og løftets ånd.

Er tro mod Gud, som har livet givet,

den svage rækker han broderhånd.

9


En ikke-spejders bekendelser

Af Jakob Høgsbro, dirigent og komponist

- som beretter undervejs fra sin første spejderlejr

Lad mig sige det med samme: Jeg har aldrig

været spejder. Eller det vil sige, jeg har faktisk

været spejder. I ca. 1,5 time. Da jeg var lille,

syntes jeg, det var super sejt at gå med dolk,

og min store helt var David Crockett. Han

kunne overleve i vildmarken, og han var om

muligt endnu mere snu end mine andre helte:

indianerne. Jeg bad min mor om at få lov til

at blive spejder, fordi det var jo det David

Crockett var. Min mor sendte mig til et møde

- jeg tror det var hos FDF. Aftenens aktivitet

var at binde kulørte plastic-snore rundt om

en bøjle for at dekorere den rigtig fint. Frygteligt.

Min mor har stadig bøjlen, men min

følelse af anti-klimaks var så massiv, at jeg

aldrig blev spejder.

Indtil i lørdags. Mine børn og min kone

skulle på Spejdernes Lejr, Danmarkshistoriens

største, og jeg blev nysgerrig efter at se,

hvad det egentlig var for noget. Mine børn

er henholdsvis tropsspejder i 1. Lillerød og

spirespejder i Palnatoke, og min kone er leder

af Palnatokes mejser. I en alder af 43 tog jeg

altså på mit livs første spejderlejr.

De fik mig

Og jeg blev solgt. Fuldstændig og aldeles. Jeg

blev rørt, glad og optimistisk for fremtiden.

Ikke så meget på grund af organiseringen

og det vilde i, at 35.000 spejdere indtager

et par marker ved Holstebro og bygger lejr

med imponerende kreationer af rafter og

seglgarn på to dage. Det er flot. Mad over

bål og upåklagelige toiletforhold, fornem

teltorden og skøre indfald kan også imponere,

men det er heller ikke det, der tog mig med

storm. Nej, grundlæggende er det, at jeg ser

en masse voksne, som bruger deres ferie og

fritid på at lege med andre folks børn. Wauw.

Jeg mener, hvorfor skulle de dog det? Der er

jo mennesker uddannet til den slags. Her på

lejren er folk, der normalt arbejder som laborant,

ingeniør, bibliotekar, butiksassistent,

programmør, musiklærer, præst, pædagog,

10

lærer, bankassistent og meget, meget mere.

De giver gavmildt en kæmpestor mængde

børn en række fuldstændig fantastiske og

udviklende legeoplevelser. For det er ikke

lege som tidsfordriv, á la min oplevelse med

bøjlen hos FDF eller perleplader i SFO’en,

eller rundbold i skolen. Lege som efter min

mening ikke flytter børn.

Gå-på-mod

Hver enkelt leg har en filosofi bag sig: Den

skal passe ind i spejderloven. Spejderne kalder

det ikke lege; de kalder det aktiviteter eller

løb. Aktiviteterne skal flytte børn fra et niveau

til et andet og meget gerne højere niveau. Alt

her på lejren syder af gå-på-mod: På at løse

en opgave, møde andre mennesker, tackle

en udfordring. Ja kort sagt et kæmpe gå-påmod

på livet. Der er fokus på bæredygtighed,

udvikling, samarbejde, kommunikation, ansvar,

respekt og hensynsfuldhed. Det lyder som en

hvilken som helst virksomheds værdigrundlag.

Men til forskel for mange virksomheder får

spejdere disse værdier ind med modermælken,

og de lever virkelig værdierne. De leger sig til

dem fra en tidlig alder. Jeg er sikker på, at

mange virksomhedskonsulenter ville give deres

højre arm for at kunne få deres dyrebare

værdigrundlag implementeret på samme

kraftfulde måde.


Byg din egen bil af skrot

I går var jeg frivillig hjælper på en aktivitet. I

en kæmpebunke skrald, som bl.a. indeholdt

to skrottede biler, skulle børnene i grupper

finde byggedele til at bygge deres egen vogn.

Den skulle kunne transportere en person,

ramme et mål med vand fra en pumpe på

2 meters afstand og have en vippearm, der

kunne løfte et emne. Ingen brugsanvisning.

Ingen voksenhjælp. Men samarbejde, kreative

løsninger og masser af gå-på-mod. Nogle

børn gik bare i gang med at samle skrald og

skruede det fast på må og få uden helt at vide,

hvad de andre gjorde. Andre børn snakkede

og planlagde grundigt, og først sent begyndte

de at samle bilen. Det var tydeligt, at den

sidste gruppe børn fik bygget de flotteste

og mest funktionelle biler og vandt løbet.

De kommunikerede, planlagde og viste respekt

for hinandens meninger. Og havde

det fantastisk sjovt imens de fik leget en lang

række værdier ind.

Rummelighed

En yderligere værdi, jeg genkender her på

lejren, er den fra folkeskolen meget udskældte

rummelighed. Her på lejren er alle typer. Når

man går rundt og kigger, som jeg har gjort i 5

dage nu, ser man ADHD drengen, poptøsen,

punkerspejderen, nørden, den smukke, den

grimme, den radmagre og den overvægtige

foruden de helt normale side om side med

tusind andre typer. Alle disse typer gør, at

man med det samme føler sig som en del af

noget meget stort. Det er tydeligt at mærke

respekten for alle og fra alle. Det skønne er, at

der er plads og udfordringer til alle: Dem der

vil være hurtigst og bedst, og dem der egentlig

bare vil hygge.

Ledelsesansvar i en tidlig alder

Erhvervsmanden Lars Kolind fortalte på åbningsaftenen,

at hvis man tog et antal ledere

i erhvervslivet ville 20% være uddannet på

Handelshøjskolen, og over 50% ville have

været spejdere. En af spejderbevægelsens

kongstanker er, at børn leder børn. Det vil

sige, at man som for eksempel 14-årig får

ansvaret for at lede og gennemføre et møde

for 4-5 andre børn på samme alder. Det er

svært og går ofte rigtig galt. Men det hele

er en del af en større læringsproces, som er

nøje overvåget af ældre spejdere, som igen er

superviseret af meget erfarne spejdere.

Skinnende øjne

Og hvorfor gør de det så, alle disse frivillige

spejderledere? Det har jeg tit spurgt mig

selv om derhjemme i Allerød, når min kone

tog til endnu et spejdermøde. Hvorfor ikke

bare blive hjemme eller dyrke noget som er

mere for dem selv, som fodbold, keramik,

fitness, computerspil eller fransk? Fordi det

simpelthen ikke fås mere livsbekræftende. De

glade ansigter, skinnende øjne der bare frydes

over alt det gode, de oplever. Den lille hånd

der griber din egen. Det er det, det handler

om. Penge, magt og ego er fuldstændig

ligegyldigt, når det gælder livskvalitet. Det

er mængden af skinnende øjne, der tæller, og

bevidstheden om at gøre en forskel.

Tak for en skøn lejr

11


Jamboree Denmark 2012

– experience of Girl Guides of Lithuania

Vigge Gruppe i Roskilde havde besøg af litauiske spejdere i forbindelse med Spejdernes Lejr 2012.

Otte 13-årige spejdere og deres to ledere, alle fra Nemunas, fik ikke blot en enestående personlig

oplevelse, men føler sig nu også i stand til at konstruktivt at benytte erfaringerne til opbygning af et

stærkere spejderarbejde hjemme i regionen.

Pigernes oplevelse af at være en del af et internationalt fællesskab vil altid være med til at præge deres

holding til spejderbeværelsen, og de kan kun anbefale andre at deltage i lignende arrangementer.

Umiddelbart skulle der blive praktisk brug for erfaringerne fra lejren på en national lejr ved

Giruliai i august allerede i 2012.

Efter lejren modtog Finn Jensen fra Vigge Gruppe følgende brev fra de litauiske piger, suppleret med

billeder, som desværre ikke er i tilstrækkelig god opløsning til at lade sig gengive i bladet.

På hjemmesiden www.sct-georg.dk kan du - efter gildebror login - finde en dansk oversættelse af

artiklen under »Ekstra artikler fra Sct. Georg« (link fra forsiden). (red.)

10 people from Lithuania got back from the

Jamboree Denmark 2012. Eight members

from the troop Nemunas of age 13 and two

leaders had their most amazing experience

being at an international camp in Denmark.

“We learned a lot. I believe that we are ready

to grow not only as a troop but also as a

stronger scout society. It is very important

to share the knowledge that we got at camp

within our organization. This camp is an

important event to us, because there we

realized that we are one huge scout family

in the world. I have never believed that it is

possible to gather 35 000 scouts in one camp.

It is something unbelievable…“ - said troop

leader Virginija. „Scouting in Denmark is

really huge and people are very creative. So

I hope that we got enough of creative energy

from the Danish scouts and we will use it here

in Lithuania.“ - said leader Rasa.

All the scouts that have participated in the

Jamboree Denmark 2012 are sharing their

knowledge at the national camp in Giruliai at

the end of August. Since they participated in

so many activities they have decided to show

what they have learned in the camp for the

younger scout brothers and sisters.

When they have been asked about their

experience in the Jamboree camp most of

them said, that it was the most amazing

experience in their life. They have learned

new practical skills about how to live in a

sub camp. They were satisfied that scouts

in Denmark have been taking care of them,

and they felt that they established very worm

12

friendship with them. “I was digging the

campfire for the first time in my life and the

scouts from Denmark have helped me a lot.

They have showed me so many tricks, how to

build different constructions only with rope

and rafts. In our camps we build only very

basic ones.” - said scout Lukas.

“We miss Finn Jessen, who is an example of

a real scout to us. We hope that we will have

an opportunity to participate in such a huge

camp again, because we learned so much,

and we want to share with everyone what

we learned. We feel that we have become

an example to our younger members in

our camp.” - said Kotryna and Saule. The

girls told that they know for sure, that they

will keep being active members in scouting,

because now they see the importance of being

scout.

The most touching experience that troop

from Lithuania brought back was the feeling

that Lithuanian flag was one among the many

world’s flags. “Lithuania is a small country of

young democracy. That is why we feel so

touched when we can participate in events

abroad with so many scouts and guides from

all over the world, and to be happy that we

are making friendships, gaining new camping

experience and having lots of fun. Of course,

we could not come to the Jamboree without

help of the Sct. Georgs Gilderne in Roskilde

and Vestvold Gildet in Rødovre and Danish

scouts. So thank you all for the most amazing

opportunity.” - said Virginija.


Jobberlejr

Af Svend Åge og Vera Nørgård, Kjellerup Gildet

Lørdag den 7. juli satte vi kursen mod Holstebro

med campingvogn, hund og cykler

- nu skulle der bygges spejderlejr.

Det var Svend Åge, som var tilmeldt som

jobber - ordet pioner er vist ikke in mere,

men arbejdet er det samme. Jeg fulgte bare

med - hunden skulle jo passes, og jeg kunne

så følge arbejdet lidt på sidelinien, det gav da

lidt lugten af savsmuld.

Svend Åge skulle hjælpe i Lejrplanlægning,

som omfatter:

• håndtering af kort,

• bestilling og fordeling af telte, containere

og faste bygninger,

• planlægning af lejrhospital,

• renovation, brænde, rafter og skilte

Alt var selvfølgelig for længst bestilt, men nu

begyndte det at ankomme.

Først skulle der dog lige mærkes op, hvor

tingene skulle være. Der havde allerede de to

foregående weekender været folk i gang med

opmærkninger af lejrområder til de helt store

telte og jobberlejren.

Nu skulle så alle mindre telte, containere,

toiletter, baderum, brænde og rafter placeres.

Der var lavet flotte kort, hvor alt var indtegnet,

men det kan være lidt svært af aflæse

terræn inde ved computeren, eksempelvis

viste det sig, at der gik et dige tværs igennem

55° Nords butik. Den slags fejl gav en masse

rettelser i løbet af ugen, så efterhånden var det

lidt svært at holde styr på, om man nu havde

det sidst opdaterede kort.

Der ankom 30 læs brænde til lejren - palletårne

med træ, der lige var klar til bålet.

Her skulle hverken saves eller kløves - ren

luksus. I alt 1000 paller, som skulle fordeles

rundt i underlejrene. Ligeledes skulle der

fordeles 45.000 rafter.

Der skulle også opstilles baderum og rigtig

mange toiletter, de fleste vandskyllende, og

der skulle laves urinaler. Alt sammen blev

tilsluttet vandforsyningen og kloakrørene,

som Holstebro kommune havde nedlagt i

området. Her var dog en af flaskehalsene, det

kneb nemlig gevaldigt at skaffe VVS’er nok.

Ligeledes var der store problemer med at få

tilstrækkelig med elektrikere til opsætning af

de meget store mængder el-materialer, som

ankom direkte fra Roskilde festivalen.

Under en af mine mange traveture i området

kom jeg en dag ind i et ret lukket område,

hvor der var anlagt en imponerende krydderurtehave.

Jeg har efterfølgende kunnet

se på TV, at der er lavet udekøkkener til en

madlavningsaktivitet lige ved siden af denne

have - jeg tror det bliver en rigtig spændende

aktivitet. Jeg talte med et par gildebrødre fra

Holstebro, som havde påtaget sig at holde

haven fri for ukrudt og dræbersnegle - det

gjorde de flot.

Da vi tog hjem mandag den 16., manglede der

stadig rigtig meget, men i løbet af weekenden

var der ankommet næsten 1000 unge jobbere

med en masse energi, så vi håber, at lejren er

klar til at modtage de 35.000 spejdere lørdag

den 21. juli.

13


Spejdernes Lejr 2012

Af Kirsten Hartmann, Ny 2. Silkeborg

Den største spejderlejr nogen sinde i Danmark

afholdt ved Holstebro med 37.334

deltagere er nu lukket ned og blev ifølge

de mange positive tilbagemeldinger en stor

succes med spejdere i alle aldre og fra mange

lande. Der var et væld af aktiviteter at vælge

imellem, og midt i det hele havde Sct. Georgs

Gilderne fået mulighed for at opstille en infostand,

som i hele lejrperioden var bemandet

med gildebrødre på skift - Viggo og jeg havde

vagten to af dagene.

Vi havde på forhånd via tilmeldingen fået

forskellige praktiske informationer om checkin

og parkering, og på førstedagen ankom vi

i god tid - mere end en time før vores vagt

startede - og det skulle vise sig at være en god

ide. Da vi nærmere os lejren, var der telte så

langt øjet rakte, og efter at flere venlige hjælpere

havde vist os på vej, fandt vi frem til

vores parkeringsplads, hvorfra vi havde små

to kilometer at gå til vores infostand. Allerede

da vi forlod parkeringspladsen, blev vi budt

velkommen af to gildebrødre fra Viborg, som

lå i Flex-lejren, hvor mange jobbere boede i

telt eller campingvogn. Da vi hverken har

telt eller campingvogn, overnattede vi dog

hjemme i vores egne senge. Det var en stor

oplevelse at gå igennem lejren og se de mange

flotte lejrpladser og kæmpe lejrarbejder, som

stod som vartegn rundt om på lejren og ikke

mindst se de mange glade spejdere - en hel

del på cykel, hvad der var en meget praktisk

måde at komme rundt på i det kæmpe store

område.

Vores infostand, som var opstillet i Scout

World teltet på det centrale Spejdertorv, så

rigtig fin ud med de nye plancher og info

foldere til interesserede, som besøgte os. Der

kom også mange gildebrødre, som syntes,

at det var hyggeligt at komme og hilse på.

Fra standen solgte vi det nye gildetørklæde

og de nye good-turn mærker, som vi også

havde fået lov til at sætte til salg i lejrens syv

supermarkeder, men hvor meget, det blev til,

er i skrivende stund ikke opgjort. Hvor stor

lejren var, fik jeg tydeligt indtryk af, da jeg

på lejrens sidste dag skulle rundt og indsamle

14

restlagrene af good-turn mærker, for det tog

mig i rask gang knap to timer at nå hele

rækken rundt, så den dag gik jeg 8-9 km bare

inde på lejrområdet. Vi fandt også ud af, at

turen hele vejen rundt om lejren var på 20

km.

Alle lejrbydelene havde navne: Rygsækstrup,

Båltrup, Teltrup, Knobstrup, Kortrup og

flexlejren Grupperup. Silkeborg spejderne lå

i Kortrup, og vi var oven i købet så heldige

at møde vores barnebarn, Mathias, midt i

mylderet.

Lejren var selvfølgelig udstyret med skadeklinikker

i hver bydel og et centralt lejrsygehus.

Der var 45 læger og 45 sygeplejersker til

rådighed for lejrens deltagere, og der var

700 personer igennem systemet hver dag til

behandling for snitsår fra en vildfaren dolk

eller økse, brandsår, maveonder, hjemvé eller

alvorligere ting som blindtarmsbetændelse.

Lejren havde egen kirke, et flot telt med en

meget smukt udskåret døbefont, og der blev

da også holdt både konfirmation og bryllup

i kirken.

Lejren var heldigvis begunstiget af godt vejr,

og det var meget varmt på vores stand - i

perioder næsten som i en sauna. Natten til

lørdag, som var den sidste hele lejrdag, var

med regnvejr, som fortsatte en del af dagen,

og det satte hurtigt sit præg på lejren, nogen

steder med rigtig meget mudder, så det var

heldigt, at det meste af ugen var gået med

dejligt sommervejr. På grund af vejret kunne

jeg på min vej rundt i lejren lørdag konstatere,

at man var godt i gang med at bryde lejren ned

og få gjort klar til hjemrejse om søndagen,

men jeg fik også en fornemmelse af, at alle

skulle rundt for at få et sidste indtryk med

hjem fra en fantastisk lejroplevelse. Det var

da også lidt vemodigt for os, da vi pakkede

vores plancher, foldere og skilte ned, men

også med en oplevelse af, at selvom vi ikke

havde deltaget i hele lejrperioden, havde det

alligevel været en sjov oplevelse at være en lille

del af dette fantastiske, vellykkede projekt.


Giv din by en kløversti

Kløverstier er en mulighed for, at din forening

kan sætte aftryk på lokalsamfundet,

være med til at skabe nye naturoplevelser for

byens borgere og blive synlig for nye medlemmer.

De kommende år skyder der Kløverstier op

i flere og flere byer. Kløverstierne er opmålte,

afmærkede ruter til løb, gang og cykling, der

gør det let for borgere at komme ud. Ruterne

går forbi lokale seværdigheder og binder på

den måde lokalområder og spændende steder

sammen. Kløverstier findes allerede i 12

byer, og det er et krav, at stierne bliver til i

et samarbejde mellem kommunen og lokale

foreninger eller frivillige ildsjæle.

For foreninger er der mange fordele ved at

være med til at etablere byens Kløversti.

Foreningen bliver synlig i lokalområdet,

og der er mulighed for at møde nye samarbejdspartnere

og andre ildsjæle. Samtidig

er der masser af muligheder for at påvirke

rutens forløb og komme med idéer til,

hvilke seværdigheder, den skal gå forbi.

Seværdigheder på Kløverstierne kan nemlig

også være steder som for eksempel spejderhytter,

naturskoler eller sportsklubber,

og ikke bare traditionelle natur- og kulturseværdigheder

”Foreningens medlemmer kan få glæde af,

at stien går forbi, både fordi Kløverstierne

kan benyttes i de daglige foreningsaktiviteter

- til løbeturen, til events i weekender og ferier

- og fordi stien vil lede mange nye potentielle

medlemmer en tur forbi og opdage foreningens

aktiviteter. Det kan jo inspirere

dem til at melde sig ind” siger Johanne Leth

Nielsen, Friluftsrådet, der er projektleder på

Kløverstiprojektet

Ikke to Kløverstier er ens, men de tager

udgangspunkt i lokalområdets kvaliteter og

tilbud. Mange stier har et tema og omhandler

for eksempel kunst i byen, natur og biologi

eller lege- og aktivitetsmuligheder.

Friluftsrådet håber, at alle landets kommuner

og frivillige ildsjæle vil tage godt imod ideen

og få Kløverstierne til at blomstre. Målet er,

Hvad er Kløverstier?

Kløverstierne er et koncept for afmærkede,

opmålte stiruter i byer og

bynære områder. Fire stier á fire faste

længder - grøn 2½ km, blå 5 km, rød

7½ km og sort mindst 10 km - starter

et centralt sted i byen, slynger sig rundt

og forbinder lokale aktivitetsmuligheder,

natur- og kulturseværdigheder eller

andre oplevelsesmuligheder på nye og

spændende måder. Kløverstierne giver

brugerne en let mulighed for at forene

friluftsliv, motion, sundhed og oplevelser.

Alle Kløverstier findes i Endomondos mobil

applikation, og seværdighederne er beskrevet

med tekst, fotos, film og lydklip.

at der i løbet af to år er mindst én Kløversti i

hver kommune.

“Friluftsrådet opfordrer alle medlemmer til

at deltage i Kløverstiprojekter, og være dem,

der tager initiativ til at kontakte kommunen.

Vi håber, at alle vores medlemmer vil bidrage

aktivt med deres lokalkendskab, erfaring på

friluftsområdet og ønsker til byens tilbud.”

siger Johanne Leth Nielsen og minder om,

at der følger et økonomisk tilskud med

Kløverstierne.

Så det, I kan gøre er:

• at foreslå etablering af Kløverstier i jeres by

eller kommune

• selv tage initiativ til igangsættelse af et

Kløverstiprojekt,

• møde op og bidrage aktivt, når der

indkaldes idéer til interessepunkter og

ruteforløb.

Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem

Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund (DIF),

Danske Gymnastik - og Idrætsforeninger (DGI),

Dansk Firmaidrætsforbund og 10 kommuner.

Kløverstierne er støttet af Nordeafonden og

Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv.

Find eksisterende ruter på kløverstier.dk,

facebook.com/kløverstierne eller ring til projektleder

Johanne Leth Nielsen, Friluftsrådet,

tlf. 33 79 00 79

15


16

Fra gildebror til gildebror

Sct. Georgs Gilderne fylder 80 år i 2013

Af Eggert Frandsen, 15. gilde København/Rødovre

Gildebevægelsen startede i 1933, og hvordan

tanken om stiftelse af Sct. Georgs Gilderne

er opstået, kan der måske gives en forklaring

på.

I 1932 var der Verdens Jamboree på Ermelundssletten

nord for København. Jeg deltog

som 12-årig spejder i 6. Vesterbro trop.

Lejren blev dengang besøgt af spejderbevægelsens

stifter selveste lord Baden-Powell.

Ledelsen af DDS - Det Danske Spejderkorps

- bestod dengang bl.a. af landsretssagfører

Tage Carstensen, grosserer Erik Sjøquist, som

ejede Spejderdepotet i Skindergade, og flagfabrikant

Erik Dahl, som havde forretning på

Gl. Torv.

Nærværelsen af Baden-Powell i Danmark,

resulterede i, at han var i audiens hos kong

Christian X og blev tildelt Ridderkorset af

Dannebrogsordenen.

Han var selvsagt også på besøg i lejren på

Ermelundssletten, og ved sin rundgang i

lejren kom han også til det gruppetelt, som

jeg havde med min patrulje. Vi 6 spejdere var

opstillet på rad og række foran teltet, som han

beså og udtalte anerkendende ord om.

Han har givetvis også holdt møder med

landsledelsen, og man har måske drøftet,

hvad man kunne gøre for personer, der

stadig følte noget for spejderideen, men som

var blevet ældre. I alle tilfælde startede Sct.

Georgs Gil-derne året efter.

En nu afdød gildebror, Hugo Dreyer i Gentofte,

som var med fra starten i dét, der blev

til 1. Gilde København, har jeg tidligere haft

nogle samtaler med, og han nævnte, at gilderne

i starten havde et logeagtigt præg, og

at man ved specielle lejligheder mødte i kjole

og hvidt.

I alle tilfælde er ideen/tanken blevet udviklet,

anerkendt og blevet en landsdækkende og international

bevægelse, som gennem de 80 år

er vokset til den imposante størrelse, den har

i dag.

Ved 50-års jubilæet i 1983 var jeg formand

for Den Københavnske Sct. Georgsfond,

som ejer Gildegården i Vanløse. Jubilæet

blev markeret som et åbenthus-arrangement

i Gildegården med meget stor deltagelse af

danske og udenlandske gildebrødre.

I årene før dette deltog jeg ofte i det årlige

internationale Gilde-Forum i Großarl i Østrig.

I denne by har man - et stykke oppe i

bjergene - indrettet et mødested hvor der bl.a.

står en bronze-buste af Baden-Powell.

Ved mine besøg i Großarl havde jeg erfaret,

at der fandtes kopier af denne buste, så derfor

var det naturligt, at jeg ønskede en sådan én i

jubilæumsgave til Gildegården. Det lykkedes,

og den står i dag og pryder væggen i lokalet,

hvor vi bl.a. holder Gildehal.


For 10. gang tænder vi

Fredslyset i Roskilde

tirsdag den

27. november 2012

Program:

kl. 18 Sankt Laurentii katolske kirke

Frederiksborgvej 11, Roskilde

Fredslyset tændes

ved en lille højtidelighed.

Uden for kirken uddeles fakler

og fakkeltoget mod

Roskilde Domkirke starter.

kl. 19 Roskilde Domkirke

Fredslysgudstjeneste

v/ sognepræst Susanne Pedersen.

I anledning af jubilæet vil

sangkoret Voces Sct. Lucii

deltage i gudstjenesten.

Ensemblet består af håndplukkede

medlemmer af Domkirkens pigekor

under ledelse af Christa Hauser

Efter gudstjenesten vil alle få lejlighed til at

få tændt deres egne lygter ved Fredslysets

flamme.

Som sædvanlig indbydes gildemedlemmer,

spejdere og andre venner af huset efterfølgende

til en hyggestund i Gildehuset Sankt

Agnes, Sankt Agnes 2B.

Vi glæder os til at se jer i Roskilde,

Sct. Georgs Gilderne i Roskilde

Fredslyset 2012

... fortsat fra side 4

I 2013 er det 80 år siden, Sct. Georgs Gilderne

holdt deres første gildehal. Vi holdt fest

i anledning af 75 års jubilæet. Vi mener ikke,

der er interesse for at mødes et sted i landet

for at feste.

Landsgildeledelsen planlægger at udgive et

jubilæumsnummer af Sct. Georg og er i gang

med at udarbejde kommissorium for projektet.

Planlagt udgivelse april 2013.

Vi har kun haft meget få dispensationsansøgninger.

Et par er blevet godkendt og et par

er blevet sendt hjem for at finde en løsning

på problemet - den løsning er fundet! Det

ser ud til at vores lovændringer har gjort det

lettere for ledelserne, og det var jo det, der var

meningen.

Her, hvor vi er nået halvvejs gennem vores

regnskabsperiode, melder vores skatmester, at

der er styr på økonomien - budgettet holder.

Det er jo gode udmeldinger at kunne komme

med for en skatmester.

På de kommende landsgildeledelsesmøder

vil vi sætte fokus på kursusudvalget og

internationalt udvalg. Vi vil i fællesskab

fast-lægge målsætning for den kommende

periode og prioritere udvalgenes aktiviteter,

så de bedst understøtter landsgildeledelsens

samlede målsætning for perioden.

På det seneste LGL møde havde vi ekstra

fokus på PR-udvalgets aktivitet.

Af Erik S. Messmann, fredslyskoordinator - 88 19 50 30 / 22 41 18 40 - messmann@stofanet.dk

Tilmeldingsblanket blev udleveret til gildemesterstævnet - endvidere vil blanket og pjece kunne

hentes på gildernes hjemmeside www.sct-georg.dk under Gildeservice/Download, ligesom

øvrige publikationer om Fredslyset er at finde under Aktiviteter og laug.

Som bekendt er der stor variation i fredslysarrangementerne ude omkring i gilderne, og det har

glædet mig at modtage adskillige avisudklip med presseomtale af arrangementerne.

Husk at tilmelding til modtagelse af Fredslyset skal være landsgildekontoret i hænde

senest torsdag den 1. november 2012.

Se ovenfor om Roskilde gildernes arrangement den 27. november - dagen efter

sendes Fredslyset ud i Danmark fra Roskilde, ligesom andre sørger for, at lyset

sendes over Øresund til de nordiske lande og med skib til Grønland.

17


Sådan gør de i Faaborg

På Landsgildetinget fortalte gildemester Kirsten Bundgaard om Faaborg Gildets succes md at få nye gildebrødre.

Efter anmodning fra Sct. Georg har vi fået denne lille samling artikler om emnet.

Det er ikke svært at være gildemester i Faaborg

Af Kirsten Bundgaard, Faaborg Gildet

Sct. Georgs Gildet i Faaborg er et aktivt gilde

med ca. 50 medlemmer. Vi er opdelt i 7

grupper, der hver især lægger program for egne

aktiviteter, der også kan byde på invitationer

til de andre grupper. Men hvad laver vi så

fælles i gilderegi? Udover de obligatoriske

gildehaller, har vi udflugter med ægtefæller,

foredrag - hvortil byens borgere indbydes

- samt vores kræmmer- og julemarked. Indtægterne

fra disse markeder går til bl.a. julehjælp

til betrængte børnefamilier samt til

hjælp til spejderne.

Faaborg er en lille købstad beliggende på

Sydfyn, og med sine 7.200 indbyggere syner

den ikke af ret meget; men lad jer ikke narre

af byens ringe størrelse. Det er en by med

et blomstrende kulturliv, og her kommer

gildebrødrene ind i billedet, for der er ikke

den forening, der ikke har én eller flere aktive

gildebrødre i deres midte. Vi blander os i alt

fra byens musikliv over museerne, biografen

og sportsklubberne til deltagelse i frivilligt

arbejde i bl.a. Ældre Sagen, Røde Kors og

Kirkens Korshær. Alt dette er med til at gøre

Sct. Georgs gildet synligt i gadebilledet.

Dertil kommer, at vi foruden vores blad

Gildenyt - der udkommer en gang om måneden

- også har en hjemmeside, som hele tiden

bliver opdateret med det sidste nye, og her

Som gildebroder gennem mere end 40 år

havde jeg ikke de store betænkeligheder ved at

søge om optagelse i Faaborg Gildet. Inden jeg

tog beslutningen om at købe en andelsbolig,

kontaktede jeg en gildebroder fra Faaborg for

at få gode råd.

Jeg kendte ham overhovedet ikke, men han

tog det som en selvfølge, at han skulle rådgive

bedst muligt. Selve overflytningen var en

dejlig og positiv oplevelse - at komme til

kan man læse om alle vore aktiviteter og se

billeder fra vore ture, samt andet spændende

(www.sctgeorgsgildetifaaborg.dk).

Alt dette er også med til at få nye gildebrødre.

Jeg har været gildemester i 1½ år, og til alle

gildehaller har der været optagelse, med undtagelse

af vores friluftsgildehal, da vores nye

gildebror var på ferie. Jeg skal lige nævne, at

vores aktive PR-medarbejder før hvert arrangement

skriver et lille stykke til aviserne.

Det er ikke svært at være gildemester i

Faaborg, da jeg hele tiden kan trække på

aktive gildebrødre.

Jeg vil nu give ordet til en gildebror, som er

blevet overflyttet fra et andet gilde, samt til et

par nye gildebrødre. For hvordan opfatter de

livet i Sct. Georgs Gildet i Faaborg?

Hvordan opleves det at blive overflyttet til Faaborggildet?

Af Inger Birkemose, Faaborg Gildet

18

en festlig gildehal med lutter nye ansigter

og blive overflyttet/optaget - det var en stor

oplevelse.

Naturligvis bliver man betragtet, og der

gisnes, hvordan mon hun er? Men som

landsgildeskatmesteren Paula skriver i august

Sct. Georg, “så er der plads til at modtage

en gildebror, som på en eller anden måde er

anderledes end normalen” - så jeg følte mig så

velkommen!


Så kom hverdagen i gildet, hvor man ganske

langsomt får sat navne på hovederne og

kommer i gruppe, hvor man rigtigt lærer

hinanden at kende - det har været så gode

oplevelser. Faaborggildet er meget udadvendt,

så der er altid noget spændende

under opsejling. Gildet er så heldigt, at vi

har et dejligt sted, hvor gildehallerne kan

holdes - der er alle faciliteter, og så nyder

den arrangerende gruppe at lave et fint

Vi har været glade for at kunne bidrage

Af Kirsen og Palle Røssel, Faaborg Gildet

En aften, hvor vi mødtes i Visens Venner blev

samtalen i pausen ført ind på Sct. Georgs

Gildet. Vi havde begge været spejdere i rigtig

mange år i Svendborg. Nu var vi snart 70, og

snakken havde da også engang imellem været,

om vi skulle melde os ind i gildet. Det var

aldrig blevet til noget, da vi nu i 41 år har viet

hele vort liv til sejlsport og været så engageret

i dette arbejde.

”Hvad med at prøve at komme med i vort

gilde?” - blev vi spurgt af Inger Birkemose. Vi

tog hjem og snakkede om det, vi besluttede at

takke ja, og så er det ellers gået slag i slag. En

dag kom der en skriftlig invitation til et møde

med et par gildebrødre, som ville orientere

os om, hvad der skete i Faaborg-gildet. Vi

blev orienteret ud fra bogen Håndbog for

gildebrødre, som vi senere fik til ejendom.

Det var rart at opleve det fællesskab, der var,

både i grupperne og i hele gildet. Vi mødtes

en gang om måneden omkring et emne, og

vi blev hurtigt rystet sammen med de øvrige

gruppemedlemmer.

Vi fik prøvet, hvad det vil sige at holde gildehal,

at mødes om de gule ærter, om nytårsgildehallen

med torskespisning, om julearrangementet,

om foredragsaftener, om gildets julemarked,

sommerudflugter til øerne osv. Det stod klart

for os, at det ville kræve meget af vores tid at

være gildebrødre. Vi fandt også ud af, at her

var dejligt at være, så vi var glade ved at have

sagt ja.

Vi blev optaget i gildet ved en friluftsgildehal,

hvor vi fortalte lidt om vore forventninger og

hvor vi højtideligt aflagde gildeløftet.

Under et af disse møder nævnte den kommende

gildemester, at hun kunne ønske sig en

hjemmeside. Da vi begge er lidt fodsvage greb

arrangement. Der bliver lagt et stort arbejde

i det, men så nyder man det bare ekstra, når

man har fri næste gang.

Der er plads til os alle, og hvis vi har nogle

evner, vi gerne vil bruge, så kan vi gøre det.

Det går lige fra IT-eksperterne, som laver

den flotte hjemmeside, til de kunstneriske

håndarbejdsgildebrødre, som fremstiller fornemme

ting til julemarkedet.

Det har været en god oplevelse.

vi muligheden for at bidrage med noget, som

vi havde prøvet før. Vi lavede hjemmesiden

http://sctgeorgsgildetifaaborg.dk/ og fremfor

alt, søger vi at opdatere den løbende. Målet

med siden er at fortælle om nyhederne i

gildet i tekst og billeder samt at informere

omgivelserne om gildets liv. Der er også

mulighed for at melde sig som interesseret i

gildet.

Vi deles om opgaverne med at redigere stof

samt tage film og billeder. Palle opdaterer

så siden og holder den løbende opdateret.

Også gildebrødre hjælper med stof og det

månedlige blad Gildenyt sættes på hjemmesiden

i uddrag.

Da vi aldrig har været sleeping partners i de

aktiviteter, vi har deltaget i, har det for os

været en speciel indgang til gildet. Vi har i

princippet medbragt en ny aktivitet blandt de

mange andre, som gildet har.

Vi har været glade for at kunne bidrage med

noget, som vi har lidt evner for, men det

udelukker selvfølgelig ikke, at vi begge er

aktive i vores gruppe, i gildets øvrige aktiviteter

som udflugter og lign., ligesom Kirsten har

lagt bil til de årlige ældreudflugter.

19


Gildemesterstævne

Af Ingrid Danstrup, redaktør

Den 22.-23. september samledes 107 gildeog

distriktsgildemestre til årets gildemesterstævne

på Trinity ved Fredericia.

Det var nu tid for en halvvejsevaluering af

handlingsplanerne vedtaget på LGT2011.

Desværre havde kun hen mod halvdelen

af gilderne svaret på de fremsendte

spørgeskemaer, hvorfor disse måtte danne

grundlag for evalueringen.

Af de projekter, som distriktsgildemestrene

havde igangsat på landsplan, var det første klar

til præsentation, nemlig det om Synlighed -

et spændende oplæg.

Vores 80 års jubilæum i april 2013 blev naturligvis

vendt.

Man enedes om at arbejde med et jubilæumsskrift

- i format som Sct. Georg - noget

om fortid, nutid og fremtid, om kammeratskab,

udfordringer, rummelighed,

ansvar og friluftsliv. Måske kunne vores

samarbejdspartnere fortælle om, hvordan de

opfatter samarbejdet med os.

Derimod var der ikke enighed om at lave

en ensartet arrangement på landsplan i

slutningen af april, idet alle har Sct. Georgs

aften på programmet, og man fandt det vanskeligt

at komme med nye datoer til en sæsonplan,

der allerede var trykt og kendt, så

dette emne blev lagt i skuffen.

Forslaget om en jubilæumsdonation - analogt

med indsamlingen til Julemærkehjemmene i

2008 - gav en livlig diskussion om, hvorvidt

reklameværdien for giveren var lige så vigtig

som modtagerens behov for midlerne. Der

bliver arbejdet videre med dette emne.

Herefter blev manegen overladt til eksterne

personer fra Lunn+ - hvis opgave i det daglige

er af få mennesker til at fungere - det skulle de

så hjælpe os med.

Lagt på hjemmesiden

Der er indgået to indlæg, som på grund af pladsmangel i bladet er lagt på hjemmesiden:

Jørgen Purup Knudsen: Vil man målet, må man midlet

Jonna og Bjarne Normann Madsen: Er Sct. Georgs Gildernes etiske fundament stort nok?

20

Torben Lunn causerede over hans forventninger

til forsamlingen - hvem er Sct. Georgs

Gilderne, hvad kan jeg forvente at blive stillet

over for i forbindelse med opgaven.

Ole Bach Andersen, med speciale i sociale

medier, lærte os om, hvor vigtigt det er for os

at være der, hvor de personer, vi ønsker at få

i tale, er - hvorfor FaceBook og YouTube er

så populære, og hvorfor vi bør benytte dem,

ligesom han lærte os nye udtryk som GoCard

og Flashmob.

De forskellige mennesketyper blev gennemgået

- alle følte sig vist truffet på et eller andet

niveau.

Natten mellem lørdag og søndag bevægede

vi os hen over det skel, der hedder efterårsjævndøgn,

men trods det, at dagene nu

bliver stadig kortere end nætterne, så havde vi

det dejligste solskin med os hele weekenden,

Søndag formiddag tog Christa Lunn over og

lod os snuse til emnet konflikthåndtering.

Hver deltager satte målbare mål for det, han

eller hun ville arbejde med i eget gilde i den

kommende tid; mål for synlighed, fællesskab

og medlemstilgang.

Endelig fik vi en kort orientering om, hvor

vanskeligt det er at håndtere salget af Rodbjerggaard,

når loven og diverse tilsyn hele

tiden overvåger alle handlinger og truer med

at gøre ledelsen personligt ansvarlige for de

trufne dispositioner.

Der udarbejdes ikke et egentligt referat

fra GM-stævnet, men dagsorden/tidsplan

samt eventuelle bilag fra stævnets indlæg

vil blive lagt på www.sct-georg.dk


Opslagstavlen

PRAG

Lejlighed udlejes ved henvendelse til

75 94 16 80

Plakat til synliggørelse af gildebevægelsen

60 x 84 cm i vejrbestandigt offsettryk

5 stk i paprør inkl. porto kr. 145 til konto

7890 1113106 med angivelse af adresse.

J.P. Knudsen, Skive Gildet

Det nye gildetørklæde

- en julegaveidé

Salget af det nye gildetørklæde

går forrygende.

Adskillige gilder har købt det

og mange gildebrødre ligeså.

I kan finde tørklædet på gildernes

hjemmeside under Markedspladsen.

Salget er nu overdraget til Sct. Georgs Gildet

i Ikast. Overskuddet af salget går ubeskåret

til spejderarbejdet i Ikast-Brande kommune.

Tørklædet er 100% dansk fremstillet og i

100% bomuld.

Tørklædet kommer bedst til sin ret ved brug

af tørklædering.

Henvendelse til

Gerda Abildgaard

gerda@g-abildgaard.dk

tlf. 97 19 63 11

Udsendt fra Landsgildekontoret indtil

13.09.2012:

14.8.2012 Udsendt på mail og

med post til DGM og GM

Invitation til GM-Stævnet

på Konference Center

Trinity.

22.8.2012 Udsendt på mail og

med post til DGM og GM

Bilag til punktet

Orientering om

Gildecenterfonden

på GM-Stævnet.

21


Internationalt udvalg (IU)

Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Anne Marie Hansen

Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten

Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com

PR-udvalget (PR)

Formand Gerda Abildgaard (LGPR)

Ole Rafn Petersen

Grønskiftet 31, 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk

Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)

Kursusudvalget (KU)

Formand Sten Frost (LGUS)

Kirsten Poulsen,

Thujavej 7, 7400 Herning,

tlf. 97 21 70 30, kvss@mail.dk

Birgit Kristensen,

Montebello Alle 4 D, 3000 Helsingør,

tlf. 49 70 83 60, sct.gbk@gmail.com

Webmaster Kjeld Krabsen (LGK)

22

Jubilæer

50 års gildejubilæum

6. Århus 01-12-2012

60 år

50 år

40 år

25 år

Nye gildebrødre

8. Aalborg

Sct. Georgs Fonden

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde

www.sctgeorgsfonden.dk

Formand Johan Evensen

Neptunvej 8, 6800 Varde

Tlf. 29 63 57 93

johan.evensen@email.dk

Lone Erkmann (LGM)

Good-Turn Mærket

Formand Jørn Andersen

Sølystvej 81, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 80 30 86

la.ja@mail.tele.dk

Gerda Abildgaard (LGPR)

Frimærkebanken

Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.

Tlf. 86 72 00 40

info@frimaerkebanken.dk

www.frimaerkebanken.dk

’Bankdirektør’ Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk

Paula Mikkelsen (LGS)


Gribskov

1. Helsingør

1. Skælskør

Store-Heddinge

1. Taastrup

2. Vordingborg

Gildecenter Rodbjerggaard

Gildecenter Rodbjerggaard

Vorkvej 73, 6040 Egtved

www.rodbjerggaard.dk

Kontaktperson Else Sudergaard,

Elmegade 29, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 88 35

else-harry@sudergaard.dk

Paula Mikkelsen (LGS)

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård,

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

Lone Erkmann (LGM)

Fredslyset

Koordinator Erik Messmann,

Græsvangen 20, 9800 Hjørring

Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40

messmann@stofanet.dk

Gerda Abildgaard (LGPR)

Dansk Flygtningehjælp

Gerda Abildgaard (LGPR)

Bloddonorerne

Jørgen Jakobsen, Hobro

Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

UNICEF Danmark

Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Hartvig Møllers Efterskole

Holger Dahl, Hillerød

Sten Frost (LGUS)

SOS-Børnebyerne

Paula Mikkelsen (LGS)

Danmarks-Samfundet

Johan Evensen, Varde

Paula Mikkelsen (LGS)

Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.

23


Om lidt er vi forsvundet ...

Af Ingrid Danstrup, redaktør

Onsdag den 19. september havde

Kolding gilderne - igen en gang

- booket Brændkjærkirken til koncert,

og omkring 230 betalende

gæster havde fundet vej for at se og

høre troubaduren og visesangeren

Thomas Kjellerup.

Og det var ikke kun gildebrødre,

der var kommet - også mange andre

fans var mødt op.

Efterhånden som publikum blev

varmet op, kunne man sagtens

høre, at mange var godt bekendt

med repertoiret - og kunne følge

opfordringen til at synge med på

omkvædene.

Det er ikke første gang Kolding gilderne beskæftiger sig med

aktiviteter indenfor musikken.

I Simon Peters Kirken er er blevet holdt koncert med

Kolding Mandskor og solister, der afholdes 2 årlige jazz

koncerter i gildehuset, ligesom gildebrødre ses som hjælpere

ved grøn koncert i Kolding, og påtager sig forskelligt

arbejde, når Det Kongelige Teater hvert år i august måned

gæster Skamlingsbanken for at give prøver på opera, ballet

og skuespil for den kommende sæson.

Overskudet fra aftenens koncert

vil gå til hjælpearbejde, idet Kolding

gilderne uddeler midler to

gange årligt - til Sct. Georgs aften

og i forbindelse med Fredslyset.

Pengene kan være kontante gaver

til f.eks. børnehaver, plejehjem,

hospitalsklovne, spejdere eller sociale

institutioner i nærområdet.

Der er også doneret hjertestartere

til bl.a. Koldinghus og Kolding

miniby.

... som boblerne i bækken

More magazines by this user
Similar magazines