Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1892 Samt ... - SSB

ssb.no

Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1892 Samt ... - SSB

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1828-30

Juni 1889, S. 22-27.

86-146 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Juli

1889-31 December 1891, S. 1-5.

147. De offentlige Jernbaner 1890/91. (Rapport sur les chemins de fer publics.)

- 148. Civil Retspleie 1889. (Statistique de la justice civile.)

- 149. Norges Skibsfart 1890. (Statistique de la navigation.)

- 150. Rekruteringsstatistik 1891. (Statistique du recrutement.)

- 151. Skiftevæsenet 1889. (Tableaux des successions et faillites.)

- 152. Norges kommunale Finantser 1889 (Finances des communes.)

- 153. Veterinærvæsenet 1890. (Compte rendu du service vétérinaire.)

- 154. Norges Handel 1891. (Statistique du commerce.)

155. Folkemængdens Bevægelse 1889. (Mouvement de la population.)

156. Norges Spare banker 1891. (Statistique des caisses d'épargne.)

157. Strafarbeidsanstalter 1889/90. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.)

- 158. Den norske Statstelegraf 1891. (Statistique des télégraphes de l'Etat.)

- 159. Distriktsfmngsler 1890. (Prisons départementales.)

- 160. Norges Postvæsen 1891. (Statistique postale.)

- 161. De Spedalske i Norge 1886-1890. (Les lépreux en Norvége.)

- 162. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1890. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.)

- 163. Norges Fiskerier 1891. (Grandes pêches maritimes.)

- 164. Sindssygeasylernes Virksomhed 1891. (Statistique des hospices d'aliénés.)

- 165. Norges Bergværksdrift 1889 og 1890. (Statistique, des mines et usines.)

- 166. Civil Retspleie 1890. (Statistique de la justice civile.)

- 167. Folkemængdens Bevægelse 1890. (Mouvement de la population.)

- 168. De offentlige Jernbaner 1891/92. (Rapport sur les chemins de fer publics.)

-- 169. Norges Skibsfart 1891. (Statistique de la navigation.)

- 170. Norges Fabrikanlæg 1890. (Établissements industriels.)

- 171. Skiftevæsenet 1890. (Tableaux des successions et faillites )

- 172. Rekruteringsstatistik 1892. (Statistique du recrutement.)

- 173. Norges Sparebanker 1892. (Statistique des caisses d'épargne.)

- 174. Norges Handel 1892. (Statistique du commerce.)

- 175. Skolestatistik 1889. (Statistique de l'instruction publique.)

- 176. Den norske Statstelegraf 1892. ( Statistique des télégraphes de l'Etat.)

- 177. Strafarbeidsanstalter 1890/91. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.)

- 178. Norges kommunale Finantser 1890. (Finances des communes.)

- 179. Norges Postvæsen 1892. (Statistique postale.)

- 180. Distriktsfængsler 1891. (Prisons départementales.)

- 181. Veterinærvæsenet 1891. (Compte rendu du service vétérinaire.)

- 182. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1885-1889.

(Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.)

- 183. Norges Fiskerier 1892. (Grandes pêches maritimes.)

Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.


NORGES OFFICIELLE STATISTIK.

Tredie Raekke No 183.

TABELLER

VEDKOMMENDE

NORGES FISKERIER

I AARET 1892

SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V.

(Grandes péches maritimes pendant l'année 1892.)

UDGIVNE AF

DET S'T'ATISTISKE CENTRALBUREAI7.

.KRISTIANIA.

I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO.

1893.


For Aargangene 1884-1891 se Norges officielle Statistik, Tredie Række

No. 11, 29, 49, 81, 99, 120, 142, 163.

DET STEENSKE BOGTRYKKERI.


INDHOLD.

Side.

Indledning (med Anhang) I —XIV

Tabelværk ..... • • • . • ...... • • . ..... • • ........... • • • • ............. • • . . . 1-34

Beretninger om Fiskerierne i 1892 35-99

TABELVIERK.

Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne

samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene

betalte Priser 2

Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne

20

Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne

28

Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne

31

Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 2- Brisling-

, og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Soorretfiske, 4. Hummerfangst

og 5. Østersfangst 32

BERETNINGER OM FISKERIERNE I 1892.

1. Beretning om Makrelfisket ved Uleholmene i Tjomo i Jarlsberg og

Larvik Amt 37

2. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt 38

3. Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt) 42


4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt

Side.

47

1. Skreifisket ved Sondmors Kyster Side 47

2. Skreifisket ved Nordmors Kyster — 50

5. Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen Fogderi 51

6. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt 52

1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt Side 52

2. Skreifisket i Borge Lensmandsdistrikt 70

3. Skreifisket i 'Were Herred 71

4. Skreifisket i Øksnes Herred — 72

7. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst og

Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf

8. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens

76

Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf . . . . 77

1. Vinter- og Vaartorskfisket Side 77

2. De øvrige Fiskerier

— 89

9. Opgave over levende og fersk Fisk indfort til Kristiania Brygger

i1892 95

10. Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsoen i 3892 . . ..... . • • 96

11. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1892 98


Table des matières.

Pages.

ntroduction (avec appendice) I—XIV

rableaux statistiques 1-34

lapports sur les pêches en 1892 35-99

rableau N. I.

Tableau No 2.

Tableau N° 3.

Tableau No 4.

Tableau N° 5.

Tableaux statistiques.

Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs

employés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du

maquereau, et sur les valeurs des pêches cogères en général 2

Détails sur les pêches de la morue 20

Détails sur les pêches du hareng d'été 28

Détails sur les pêches du maquereau 31

Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de l'esprot, du

saumon ou de la truite saumonée, du homard et des huîtres 32

Rapports sur les pêches.

1. Rapport sur la pêche du maquereau aux Meholmene, Tjomo, dans la

préfecture de Jarlsberg et Larvik

37

2. Rapport sur les pêches de la préfecture de Lister et Mandal 38

3. Rapport sur la pêche du hareng d'hiver (spécialement dans la préfecture

de Stavanger)

42


Pages.

4. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Romsdal 47

1. Pêche de la morue sur les côtes de Sondraor page 47

2. Pêche de la morue sur les côtes de Nordmer — 50

5. Rapport sur la pêche de la morue dans la commune de Vikten, le

district de Namdalen 51

6. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Nordland 52

1. Pêche de la morue dans le district d'inspection de Lofoten page 52

2. Pêche de la morue - dans la commune de Borge 70

3. Pêche de la morue dans la commune de Være 71

4. Pêche de la morue dans la commune d'Oksnes 72

7. Rapport pour la préfecture de Tromsø sur les armements de cette

préfecture pour pêcher dans la mer arctique 76

8. Rapports sur les pêches de la prêfecture de Finmarken et sur les armements

de cette prefecture pour pêcher dans la mer arctique . . . . . . . 77

1. Pêche de la morue d'hiver et de printemps page 77

2. Autres pêches — 89

9. Données sur les quantités du poisson frais importé à, Christiania en 1892 95

10. Données sur la pêche du maquereau à, la ligne de traîne dans la mer

du Nord en 1892 96

11. Les armements de la Norvége pour pêcher sur les côtes de l'Islande

en 1892 98


1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

Stkr.

Fisk.

Tusinder.

Indledning.

Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1892

tilligemed Uddrag af de Beretninger, som Opsynseheferne ved Lofot- og Vaarsildfiskerierne

saint Rigets Amtmænd og dem underordnede Autoriteter har afgivet,

skal man indledningsvis meddele en Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte

i nævnte Aar, sammenlignet med de nærmest foregaaende.

Skreifiskerierne (Vinter- og Vaartorskfiskerierne) gav i 1892 ifølge Tabel 2

et Udbytte af 65 086 040 Stkr. Skrei, 171 132 hl. Lever og 55 286 hl. Rogn,

hvilket tilsammen — deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder —

er anslaaet til en Værdi af 15 272 073 Kr. Gjennemsnitlig giver dette en Pris

af Kr. '23.46 pr. 100 Stkr. Skrei i rund Tilstand a : inklusive Lever og Rogn.

Tit Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser Udbyttet i hvert af

de sidste fem Aar:

Lever.

hl.

Rogn.

hl.

Samlet

Værdi.

Kr.

Pris

pr. 100 Stkr.

rund Fisk.

Kr. Ø.

56 634 166 571 73 630 12 911 000 22.80

58 877 166 726 47 513 15 402 000 26.16

63 303 194 914 63 355 14 075 000 22.23

49 612 138 604 37 404 14 111 000 28.44

65 086 171 132 55 286 15 272 000 23.46

Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget

til 'omkring 53 3/4 Mill. Stkr. og i de 26 Aar, der er forløbne fra 1866 af, til

omkring 52 1/2 Mill. Stkr., kan Fisket i 1892, forsaavidt Antallet af den opfiskede

Skrei angaar, betegnes som usædvanligt rigt. Sammenligner man de enkelte Aar,

vil det sees, at 1892 kun staar tilbage for Aarene 1877 og 1880, da Udbyttet

udgjorde resp. 66.8 og 68.3 Mill. Skrei.

Dette Udfald skyldes hovedsagelig Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte

Loddefiske, der har givet et usædvanligt stort Udbytte, idet det afsluttedes med

et Resultat af 22 314 200 Stkr. Torsk — et Antal, der kun har været overskredet

i 1880 — medens Tiaarsgiennemsnittet var henved 12 1/2 Mill. og Gjennema


II

snittet for de ovennævnte 26 Aar vel 14 Mill. Dette Fiske har iovrigt altid

'vist sig overmaade variabelt, Maximum og Minimum i den nysanførte Periode

betegnes saaledes ved henholdsvis 23.6 Mill. i 1880 og 3.5 Mill. i 1883.

I Modsætning hertil maa Fisket i Lofoten inden det egentlige Opsynsdistrikt

betegnes soin mislykket, idet der alene opfiskedes 16 250 000 Stkr. eller

mindre end i noget af de foregaaende Aar. For Værø og Rest og paa Øgruppens

Yderside (Vesteraalen) er der derimod fisket godt nemlig tilsammen 8 136 500

Stkr., hvorefter det samlede Udbytte af dette Fiske bliver 24 386 500 Stkr.

1888

1889

1890

1891

1892

I de sidste fem Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen:

1888 33 889 000 Stkr.

1889 22 557 000

1890 35 684 000

1891 24 821 000

1892 24 386 000

De romsdalske Fiskerier afsluttedes med folgende Udbytte:

. Sondrnor

Romsdal

Nordmor

6 475 800 Stkr.

1 127 900

2 254 500

Ialt 9 858 200 Stkr.

I de fem sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter:

Aar.

Sendmor

(med Aalesund).

Romsdal. Nordmor. Tilsammen.

Stkr. Stkr. Stkr. Stkr.

5 972 000 1 400 000 2 310 000 9 682 000

5 160 000 1 197 000 2 025 000 8 382 000

5 730 000 901 000 1 431 000 8 062 000

3 193 000 1 152 000 1 807 000 6 152 000

6 476 000 1 128 000 2 254 000 9 858 000

Som man heraf vil se, har de romsdalske Fiskerier givet et særdeles tilfredsstillende

Resultat. Specielt for Sondmors Vedkommende horer Fisket til de

rigeste, man der har havt.

Skreifisket i Tromso Amt, der i 1888 gav i Udbytte 1 792 200 Stkr., i

1889 2 056 000 Stkr., i 1890 1 705 300 Stkr. og i 1891 1 209 200 Stkr., har

i 1892 faldt særdeles godt ud, idet Udbyttet blev 3 448 000 Stkr.

Kvaliteten af den i 1892 fangede Skrei var ikke fuldt saa god som i de

nærmest foregaaende Aar. Naar samtlige Skreifiskerier tages underet, gik der

380 Fisk paa en hl. Lever, medens man i almindelig gode Aar pleier at regne,

at der faaes en hl. Lever af omkring 350 Skrei (eller en Tonde af 400 Fisk). —

Rognkvantumet var, naar hensees til det opfiskede Kvantum Fisk, usædvanligt

lidet, men dette har sin Grund i, at vel 1/3 af Fangsten skrev sig fra Finmarks-


1888

1889

1890

1891

1892

III

fisket, der foregaar, efterat Torsken har gydt. Fratrækkes Udbyttet af dette

Fiske, falder der paa de øvrige Skreifiskerier, hvis samlede Fangst udgjorde

42.8 Mill., 54 820 hl. Rogn.

Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende

Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser

paa de forskjellige Produkter (angivet i Kroner og Ore) har stillet

sig i 1892, jevnført med de nærmest foregaaende Aar:

1892. 1891. 1890. 1889. 1888.

Skrei, sloiet, pr. 100 Stkr 19.20 24.01 18.58 21.6'2 17.69

Lever - hl. 10.82 11.48 8.59 10.91 11.00

Rogn - hl. 12.56 11.54 7.22 14.69 12.97

Fiskehoveder - 100 Stkr. 0.59 0.53 0.47 0.51 0.36

Skrei, rund - 100 --- .. . . 23.46 28.44 22.23 26.16 22.80

Som man heraf vil se, var Fiskepriserne adskilligt lavere end i 1891;

Leverpriserne viser nogen Nedgang, medens Rognpriserne derimod gik op.

Som Følge af de lave Fiskepriser blev Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte

i 1892 trods det betydelige Kvantum kun 15 272 000 Kr. eller henved

1.2 Mill. Kr. mere end i 1891, • skjønt Fangstmængden var omkring 15 1/2 Mill.

Stkr. storre.

Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til 1 825 771 hl., hvoraf

1 049 642 hl. Fedsild og 776 129 hl. Vinter- og Vaarsild. Fangstværdien er

beregnet til Kr. 4 642 431, hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 2.54 pr. hl.

I de fem sidste Aar er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet saaledes :

Aar.

Den hele

Fangstmængde.

hl.

Værdiudbytte.

Kr.

Gjennemsnitspris

pr. hl.

Kr.

1 157 000 4 481 000 3.87

1 165 000 3 639 000 3.12

808 000 3 879 000 4.80

1 326 000 6 339 000 4.82

1 826 000 4 642 000 2.54

I Henseende til Kvantum gav saaledes Sildefiskerierne i 1892 et meget

stort Udbytte, men paa Grund af de overordentlig lave Priser er alligevel det

Pengeudbytte, som kom til Fordeling mellem Fiskerne, blevet betydeligt reduceret.

Af den samlede Fangst faldt 702 000 hl. eller mere end en Trediedel paa

Nordlands Amt, dernæst kom Smaalenenes Amt med 402 000 hl., Søndre Trondhjems

Amt med 195 000 hl., Stavanger Amt med 161 000 hl., Tromso Amt med

124 000 hl. og Jarlsberg og Larvik • Amt med 115 000 hl. Fangsten i Nordlands

Amt og Søndre Trondhjems Amt i sin Helhed og det Meste af Fangsten

i Tromso Amt er opfort som Fedsild eller Sommersild. hvorimod Fangsten i

Smaalenenes Amt og Jarlsberg og Larvik Amt samt Fangsten i Stavanger Amt

(med Undtagelse af 430 hl.) i sin Helhed er opfort som Vaarsild.

a


Iv

Betragter man Fedsild- og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1892

og i de fire nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes:

1888

1889

1890

1891

1892

1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

Aar.

a. Fedsildfisket.

(Sommer- og Høstsild.)

Den hele

Fangstmængde.

hl.

986 000

988 000

455 000

596 000

1 050 000

b. Vaarsildfisket.

(Vinter- og Vaarsild.)

Den hele

Fang stmængde.

hl.

170 000

176 000

354 000

730 000

776 000

Værdiudbytte.

Kr.

4 046 000

3 168 000

2 973 000

3 083 000

2 192 000

Værdiudbytte.

Kr.

436 000

471 000

907 000

3 256 000

2 450 000

G-j ennemsnitspris

pr. hl.

Kr. O.

4.10

3.21

6.54

5.24

2.09

Gjennemsnitspris

pr. hl.

Kr. O.

2.56

2.67

2.56

4.46

3.14

Det vil heraf sees, at medens Fedsildfiskets Fangstudbytte var ikke langtfra

dobbelt saa stort som i 1891, var Priserne mere end dobbelt saa lave. Vinterog

Vaarsildfiskets Fangstudbytte var. noget stone end i 1891, men Priserne

adskilligt lavere.

Af Brisling og anden Smaasild blev der ialt opfisket 124 918 hl. til en

Værdi af Kr. 330 344 eller i Gjennemsnit Kr. 2.64 pr. hl. (se Tab. 5). Udbyttet

i de fem sidste Aar udgjorde :

1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

Den hele

Fangstmængde.

hl.

Værdiudbytte.

Kr.

Gjennemsnitspris

pr. hi.

Kr. Ø.

77 000 155 000 2.02

70 000 198 000 2.81

114 000 261 000 2.30

116 000 272 000 2.35

125 000 330 000 2.64


Af de forskjellige Distrikter har Tromso Amt ydet det største Bidrag,

nemlig 31 400 hl.; dernæst kom Stavanger Amt med 23 600 hl. og Nordre

Bergenhus Amt med 20 900 hl.

Makrdfisket gav et ringe Udbytte, nemlig 2 638 880 Stkr., hvis Værdi er

beregnet til 392 459 Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 14.87 pr.

100 Stkr. (se Tab. 4).

1888

1889

1890

1891

1892

Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de fem sidste Aar

Aar. Fangstmengde.

Stkr.

8 038 000

2 920 000

3 763 000

5 381 000

2 639 000

Værdiudbytte.

Kr.

719 000

384 000

512 000

659 000

392 000

Gjennemsnitspris

pr. 100 Stkr.

Kr. Ø.

8.95

13.14

13.61

12.21

14.87

Udbyttet i 1892 var altsaa misligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar.

Mængden var mindre end i noget af de 26 sidste Aar, for hvilke der haves

fuldstændige Opgaver, og Værdien kun nogle Tusinde Kroner højere end i det

hidtil ringeste Aar, 1889. Priserne var, som det vil sees, høiere end i de

sidste Aar.

Ser man hen til de enkelte Distrikter, stod Lister og Mandal Amt højest

med 1 224 000 Stkr., dernæst kom Jarlsberg og Larvik Amt med 569 000 Stkr.

og Stavanger Amt med 503 000 Stkr.

Udbyttet af Dorgfisket er ikke medtaget ovenfor, se herom Side IX.

Laks- og Soorretfisket gav, bortseet fra 1891, et storre Udbytte end i noget

af de foregaaende 26 Aar. Ifølge Opgaverne blev der fisket ialt 743 192 kg.,

som efter en Middelpris af Kr. 1.05 er værdsat til 777 858 Kr. (se Tab. 5).

1888

1889

1890

1891

1892

I Femaaret 1888-1892 var Resultatet :

Aar.

Den hele

Fangstmængde.

kg.

594 000

604 000

616 000

862 000

743 000

Værdiudbytte.

Kr.

632 000

651 000

656 000

875 000

778 000

G,jen.nemsnitspris

pr. kg.

Kr. Ø.

1.06

1.08

1.07

1.01

1.05


VI

Den største Fangst foregik, som sædvanligt, i Søndre Trondhjems Amt

(166 000 kg.); dernæst kom Sondre Bergenhus (104 000 kg.), Stavanger, Lister og

Mandal, Romsdals og Nordre Bergenhus Amter.

Som i tidligere Aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet,

ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige.

Hummerfangsten gav et Udbytte af 549 446 Stkr. til en Værdi af 313 460

Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 57.05 pr. 100 Stkr. (se Tab. 5).

Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal

for hvert af de fem sidste Aar :

1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

Den hele

Fangstmængde.

Stkr.

855 000

795 000

627 000

583 000

549 000

Værdiudbytte.

Kr.

414 000

402 000

366 000

369 000

313 000

Gjennemsnitspris

pr. 100 Stkr.

Kr. 0.

48.42

50.62

58.39

63.32

57.05

Fangsten, der i de sidste Aar stadigt har givet et mindre og mindre Udbytte,

gik i 1892 end lavere ned; Nedgangen i Priserne er tildels at tilskrive

Indførselsforbud i Tyskland under Koleratiden.

Af Østers er der opgivet (se Tab. 5) at være fisket ialt 128 hl., hvis

Værdi efter en Middelpris af Kr. 59.37 pr. hl. er ansat til 7 600 Kr.

1888

1889

1890

1891

1892

I de fem sidste Aar opgaves Udbyttet saaledes:

Aar.

Den hele

Fangstmengde.

hl.

94

87

269

152

128

Værdiudbytte.

Kr.

4 029

4 175

14 032

13 388

7 600

Gjennemsnitspris

pr. hl.

Kr. 0.

42.86

47.99

52.16

88.08

59.37

Man vil forovrigt ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at Opgaverne

vedkommende Østersfangsten neppe er fuldstændige.


VII

For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange,

Brosme m. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdiudbyttet

er i Tab. 1 opgivet til ialt 3 057 490 • Kr., medens det i 1891 var anslaaet til

3 328 222 Kr., i 1890 til 2 447 682 Kr., i 1889 til 2 631 000 Kr. og i 1888

til 2 535 000 Kr.

Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets

nordligste Kyststrækning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er

at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og liøstmaanederne.

Det hele Værdiudbytte af de norske Kystfiskerier i 1892 udgjorde ifølge

Foranstaaende efter de paa Fiskepladsene betalte Priser 24 793 715 Kr.

For de fem sidste Aar var Værdien beregnet saaledes:

1888 21 852 000 Kr.

1889 23 311 000 -

1890 22 212 000 -

1891 25 966 000 -

1892 24 794 000 -

I de 26 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret

mellem 14.8 Mill. Kr. i 1887 og 29.4 Mill. Kr. i 1877; Gjennemsnittet for

den hele Periode var 22.2 Mill. Kr og for de ti sidste Aar indtil og med 1891

21.7 Mill. Kr. Værdien i 1892 er saaledes vel 2 1/2 Mill. Kr. højere end den

aarlige Gjennemsnitsværdi for 1866-1891.

De her anførte Værdier, der altsaa udgjor det aarlige Bruttoudbytte, som

Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i Aarene 1889, 1890 og 1891 paa

de forskjellige Slags Fiskerier saaledes:

Fiskerier.

Værdiudbytte.

1000 Kr.

1892. 1891. 1890.

Værdiudbytte.

Pct. Pct.

1000 Kr.

Værdiudbytte.

1000 Kr.

15 Skreifiskerierne 272 61.60 14 111 54.03 14 075 63.4

Fedsildfiskerierne

2 193 8.84 3 083 12.39 2 973 13.4

Vaarsildfisket

2 450 9.88 3 256 12.47 907 4.1

Brisling-og andetSmaasildfiske 330 1.33 272 1.04 261 1.2

Makrelfisket

393 1.59 659 2.52 512 2.3

Laks- og Soorretfisket

778 3.14 875 3.35 656 2.9

Andre Fiskerier

3 058 12.33 3 328 12.74 2 448 11.0

Hummerfangsten

313 1.26 369 1.41 366 1.6

Østersfangsten

7 13 0.05 14 0.1

Ialt 24 7 94 100 25 966 100 22 212 100

Pet.


VM

Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte

saaledes fordelt:

Kyststrækning.

1. Skagerakhavets Kyst . . . .

(Fra den svenske Grændse

til Lindesnes.)

2. Nordsøens Kyst

(Fra Lindesnes til Stat.)

3. Det norske Havs Kyst

(Fra Stat til Semen

Finmarken.)

4. Ishavets Kyst

Ialt

1892.

Værdiudbytte.

1000 Kr.

Værdiudbytte.

Pct. Pct.

1000 Kr,

1891. 1890.

Værdiudbytte.

1000 Kr.

Pct.

2 530 10.20 3 289 12.59 1 114 5.0

.2 193 8.84 2 566 9.82 2 121 9.6

14 722 59.38 15 560 60.16 16 156 72.7

5 349 21.57 4 551 17.42 2 821 12.7

24 794 100 25 966 100 22 212 100

Folgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-,

Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene 1888- 1892:

1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

Skreifiskerierne.

Fedsildfiskerierne.

Makrelfiskerierne.

81 394 48 201 3 991

83 092 43 002 3 860

89 283 29 804 3 335

94 836 31 130 3 294

101 659 28 437 3 117

Af de Fiskere, der deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa

de vigtigste Fiskeridistrikter (amtsvis):

1888

1889

1890

1891

1892

a. Skreifiskerierne.

Aar. Romsdal. Nordland. Finmarken.

15 454 4.0 092 13 250

13 877 37 190 18 386

15 416 37 948 18 905

15 014 39 503 22 100

15 098 40 306 28 517


. Fedsildfiskerierne.

Sondre Nordre

Sondre Nordre

Aar. Rom sdal. TrondTrond- Nordland. Tromso.

Bergenhus. Bergenhus.

hjem.hjem. 1 600 1888

4 957 9 104 7 532

1889

1890

1891

1892

1888

1889

1890

1891

1892

Aar.

820 1 724 4 447 6 218

- 1 054 1 215 3 355

70 1 010 356 5 442

410 354 1 714 5 788

C. Makrelfiskerierne.

Jarlsberg og

Larvik.

1 124

1 128

956

801

912

5 036 15 198 4 674

2 296 16 93 2 9 545

2 730 16 865 4 539

6 547 16 091 1 614

1 960 14 444 3 690

Lister og Mandal. Stavanger.

1 078

1 240

1 048

1 019

996

1 175

937

722

997

714

Om Deltagelsen i Vaarsild- og Vintersildfiskerierne foreligger ikke noiagtige

Oplysninger. I det egentlige Vaarsildfiske skal ifølge Opsynschefens Beretning

have deltaget ca. 8 500 Mand og i Nordfjordfisket ca. 2 200 Mand. I Fisket

ved Hvaler deltog 2 500 Mand og paa Vestsiden af Kristianiafjorden et lignende

Antal.

I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier skal man

ogsaa omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges

Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa

Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sødyr.

Folgende kortfattede Meddelelser om disse Bedrifter indeholder det væsentligste

af de Oplysninger, som foreligger for 1892.

Til Dorgfiske i Nordsøen efter Makrel var der udrustet en temmelig talrig

Flaade af store Kuttere og Skoiter fra forskjellige Steder mellem Kristiansund

og Tønsberg. Af Makrellen, der saltedes, blev der ilandbragt ca. 14 000 Tdr.

til en Værdi af omkring 650 000 Kr. Angaaende denne Bedrift henvises forøvrigt

til de i det Folgende Side 96 og 97 indtagne Meddelelser.

Om Bankfisket paa Storeggen og paa de mindre Banker udenfor Sendmør

(der i 1891 blev drevet af 77 storre eller mindre Kuttere og Skeiter samt 1

Dampbaad med en Besætning af 707 Mand foruden af nogle DEeksbaade og med

et samlet Udbytte af ca. 250 000 Kr. iberegnet Kveitefangsten) har det ikke


X

lykkedes Bureauet at erholde specificerede Opgaver. Indtil Juli Maaned mislykkedes

Fisket ; de storre Fartøjer sejlede da til IVIakreldorgningen, medens de

mindre fortsatte og fiskede noksaa godt.

Haakikerringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 12 Baade og 10 Fartøjer

med en Besætning af 83 Mand. Udbyttet er opgivet til 2 125 hl. Lever til en

Værdi af 22 958 Kr.

Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Tromso

32, fra Hammerfest 24 og fra Vardø 3 Fartøier, drægtige tilsammen 2 695 Ton

og med en Besætning af 616 Mand. Af disse Fartøjer forliste 1. De øvrige

hjembragte 115 Hvalros, 30 293 Sæl, 8 Hvidfiske, 17 Nebhval, 1 Hval, 180

Bjørne, 228 Rensdyr, 532 Tdr. Lever samt 789 kg. Dun til en samlet Værdi

af 316 773 Kr. mod 318 000 Kr. i 1891, 304 000 Kr. i 1890, 274 000 Kr. i

1889 og 277 000 Kr. i 1888.

Hvalfangsten i Finmarken blev drevet af 26 Dampskibe, dr. 793 Ton, og

et Seilfartoi, dr. 55 Ton, med en Besætning af tilsammen 440 Mand og gav et

Udbytte af 1 081 Hval, der er anslaaet til en Værdi af 1 168 000 Kr. For

Aarene 1888-1892 stillede Fangsten sig saaledes:

1888 635 Hval til en -Wadi af 718 000 Kr.

1889 603 — - - — - 756 000 -

1890 577 — 683 000 -

1891 639 — 770 000 -

1892 1 081 — - — 1 168 000 -

I Kristianiafjordens ydre Del blev der i Aarets sidste Maaneder drevet

Hvalfangst af 7 i det Søndenfjeldske hjemmehørende Hvalfangerdampskibe, dr.

315 Ton med en Besætning af 60 Mand. Udbyttet var 14 Hval.

Under Island skal der af 2 i Tønsberg hjemmehørende Dampskibe, dr. 34

Ton og en Besætning af 26 Mand, være fanget 14 Hval.

Forøvrigt skal der paa Island af 9 andre Dampskibe, hvori Nordmænd er

interesseret, were ilandbragt 302 Hval. Disse Dampskibe var dr. 290 Ton og

havde en Besætning af 147 Mand.

Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland

var fra forskjellige Byer i det Søndenfjeldske udrustet ialt 22 Dampskibe, hvoraf,

som i de foregaaende Aar, to svenske, der expederedes fra Sandefjord, samt 1

Dampskib fra Tromso. Det samlede Udbytte for disse 23 Fartøier, dr. 5 825

Ton og med en Besætning af 942 Mand, var — ifølge de Efterretninger, der

har været at læse i de offentlige Blade — 98 786 Stkr. Sælskind (hvoraf 49 873

Ungsæl, 15 412 gammel Sæl og 33 501 Klapmyds), 18 985 Tdr. Sælspæk, 5 990

Tdr. Nebhvalspæk og 66 Bjørne, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af

henimod 1 Mill. Kr.

Nebhvalfangsten blev drevet af 61 Fartøier, hvoraf 5 Dampskibe, med en

samlet Drægtighed af 5 694 Ton og en Besætning af ca. 900 Mand. Fangsten

var 2 367 Stkr. Nebhval med ca. 23 683 Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes

til en Bruttoværdi af omtrent 560 000 Kr.


XI

Angaaende Nordmænds Deltagelse i Sildefiske ved Island samt Torskefisket

sammesteds henvises til de i det Følgende Side 98 indtagne Meddelelser.

Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne

i 1890: 50, i 1891: 144 og i 1892: 56 Mennesker, hvoraf under

Skreifiskerierne 53, under Sildefiskerierne 3 og under Makrelfiskerierne in gen

Nærmere Oplysning herom er meddelt i nedenstaaende Tabel:

Fogderier.

Ryfylke

Solid- og Nordfjord

Sondmor

Nordmor

Fosen

Stjor- og Værdalen . . ..

Inderoen

Sondre Helgeland

Nordre Helgeland

Salten

Lofoten og Vesteraalen.

Heraf i Opsynsdistriktet

Senjen og Tromso

Hammerfest

Tauen

Vardo

Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. 1VIakrelfiskerierne.

1892. 1891. 1890. 1892. 1891. 1890. 1892. 1891. 1890.

•••

3

6

6

2

11 691) 17

8 58 9

5 7

3 7

22 16

7 4


1

2

6

1

Ialt 53 117 37 24 13

) Heraf i 1891: 9 Mand paa Reise til Lofoten.

Man har derhos Oplysning om, at 2 Mand omkom under Sildefisket i Idde

og Marker Fogderi og 6 Mand under Sommer- og Høstfisket i Finmarken, samtlige

i Hammerfest Fogderi. Under Reise til Hvalfangst i Finmarken er et Dampskib

fra Sandefjord forsvundet med Besætningen, 19 Mand.

Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider

(S. XII----XIV) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller

over Udførselen af Fiskevarer siden 1871 samt over de ved samme i Aarene

1876-1892 erholdte Priser.

Det statistiske Centralbureau, Kristiania 4 December 1893.

A. N. Kiær.


19

4

■•■


3

11.

Aug. C. Mohr.


Fiskevarer.

A. Mængder.

XII

84 1. Vaarsild, saltet 181 hl.

42 395

2. Anden Sild, saltet

955 446 735 313

3. Sild, letsaltet

4. Røget Sild kg. 187 640 131 528

5. Ansios hl. 2 521 7 381

6. Tørfisk kg. 18 379 550 • 19 355 362

7. Klipfisk

30 179 500 43 503 122

8. Anden saltet Fisk hl. 80 625 101 099

9. Tran

120 482 142 613

10. Rogn

47 198 63 869

Fiskeguano kg. 2 002 850 6 394 814

12. Fiskemaver

1 480 9 060

13. Fiskemel

3 020 • 2 301

14. Fisk, fersk: Laks

186 650 • 265 816

15. - - Makrel

2 884 050 1 681 826

16. Sild

76 410 116 946

17. anden

18. Laks, røget

950 1 070

19. Hummer Tus. • Stkr.

922 1 086

B. Værdier.

1. Vaarsild,ltet Kroner

2. Anden Sild, saltet

3. Sild, letsaltet

4. Røget Sild

5. Ansios

6. Torfisk

Oversigtstabel over Udførselen

2 3I 4

I Gjennemsnit :

1871-1875. 1876-1880. 1881-1885. 1886- 1890.

54 109

728 299

200 352

11 202

15 079 086

37 705 998

108 352

116 075

51 775

7 521 882

16 169

1 290

426 636

1 755 350

1 571 645

1 646

1 038

{

79 964

861 901

1 506 144

15 641

18 138 722

45 914 588

130 421

194 801

62 163

7 777 000

15 086

1 085

672 660

1 558 506

9 193 066

975 840

1 301

879

1 218 200 790 400 707 200 500 300

14 692 600 12 115 900 11 029 300 9 859 700

51 200 42 100 64 000 296 200

174 500 434 200 426 700 376 200

6 035 300

10 7. Klipfisk

015 500

8. Anden saltet Fisk

699 400

9. Tran

5 687 400

10. Rogn

1 739 900

11. Fiskeguano

379 700

12. Fiskernaver

1 200

13. Fiskemel

1 000

14. Fisk, fersk : Laks

292 900

15. - Makrel

550 400

16. - - Sild

14 000

17. - - anden

18. Laks, røget

1 800

19. Hummer

2831,100

6 010 000

13 533 800

854 800

5 540 500

1 576 500

1 014 200

8 600

700

408 900

352 200

34 700

2 100

418 700

5 819 500

14 947 200

827 400

5 237 100

1 332 000

1 132 500

18 900

1 400

587 800

368 700

302 300

3 100

452 700

6 157 700

• 14 906 600

1 120 700

5 581 100

1 034 400

882 400

20 500

1 300

925 60Q

252 400

746 500

372 000

2 600

481 600

Oversigt.

1- 5. Sildefiskerier Kroner

6 -13. Torskefiskerier

14-19. Andre Fiskerier

Ialt Kroner

16 136 500

24 559 400

1 142 200

41 838 100

13 382 600

28 539 100

1 216 600

43 138 300

12 227 200

29 316 000

1 714 600

43 257 800

11 032 400

29 704 700

2 780 700

43 517 SOO


af Fiskevarer 1871-1892.

XIII

7

I hvert af Aarene:

1888. 1889. 1890. 1891. 1892.

44 691

843 637

1 799 392

12 069

20 434 150

42 817 520

129 558

201 583

52 023

7 845 490

13 429

1 025

732 000

2 873 430

9 362 740

1 256 020

602

935

402 200

10 815 500

449 800

391 500

6 719 500

15 414 300

1 099 200

5 609 900

988 400

863 000

16 800

1 200

951 600

344 800

936 300

502 400

1 200

561 200

12 059 000

30 712 300

3 297 500

46 068 800

24 029

1 030 666

1 774 147

19 809

18 346 960

47 479 240

126 380

207 498

51 720

6 944 160

15 564

735

692 360

871 290

7 360 580

1 165 530

801

760

144 200

10 721 200

283 900

531 900

6 095 100

16 617 700

1 290 800

5 726 900

801 700

833300

21 800

900

1 003 900

130 700

515 200

407 900

1 600

455 900

11 681 200

31 388 200

2 515 200

45 584 600

153 065

676 080

2 196 686

16 991

18 565 870

55 577 120

150 917

236 701

87 706

8 630 680

12 720

528

758 610

1 161 680

6 210 450

664 400

1 222

660

994 900

9 319 000

395 400

321 400

6 703 200

17 784 700

1 593 400

6 811 800

1 052 500

1 078 800

19 100

800

1 137 900

209 100

403 700

232 500

2 400

429 000

11 030 700

35 044 300

2 414 600

48 489 600

133 820 90 858

651 521 1 011 467

3 468 3 747

1 558 703 2 089 891

11 854 16 141

14 400 100 20 887 780

45 069 600 48 622 370

136 049 134 894

181 691 227 800

42 447 65 567

7 102 290 6 946 030

14 882 19 041

11 554 7 501

1 026 790 810 970

1 135 740 623 420

9 026 790 8 910 270

745 020 573 680

1 326 478

567 588

1 338 200 590 600

8 409 700 9 135 100

34 700 41 200

311 700 250 800

237 800 403 000

5 995 900 6 473 400

18 478 500 16 531 600

1 733 200 1 585 000

5 953 600 6 256 700

776 800 1 265 400

894 900 854 400

22 300 28 600

17 300 11 300

1 386 200 1 135 400

204 400 112 200

677 000 490 100

260 800 200 800

2 700 1 000

379 700 370 400

10 332 100

33 872 500

2 910 800

47 115 400

10 420 700

33 006 400

2 309 900

45.37 000

Produits de la pêche.

A. Quantités.

1. Hareng d'hiver salé.

2. Autre hareng salé.

3. Hareng demi-salé.

4. Hareng fumé.

5. Anchois.

6. Morue sèche.

7. - salée.

8. Autre poisson salée.

9. Huile de morue.

10. Rogue.

11. Engrais de poisson.

12. Tripes -

13. Farine -

14. Saumon frais.

15. Maquereau frais.

16. Hareng frais.

17. Autre poisson frais.

18. Saumon fumé.

19. Homards.

B. Valeurs.

1. Hareng d'hiver salé

2. Autre hareng salé.

3. Hareng demi-salé.

4. Hareng fumé.

5. Anchois.

6. Morue sèche.

7. - salée.

8. Autre poisson salé.

9. Huile de morue.

10. Rogue.

11. Engrais de poisson.

12. Tripes - --

13. Farine -

14. Saumon frais.

15. Maquereau frais.

16. Hareng frais.

17. Autre poisson frais.

18. Saumon fumé.

19. Homards.

Résumé.

1- 5. Pêches du hareng.

6-13. Pêches de la morue.

14-19. Pêches autres.

Total.


Vaarsild, saltet pr. hl.

Blandsild

Fedsild

Brislingsild -

■••

Islandsk Sild

Tørfisk - kg.

Klipfisk - -

Tran - hl.

Rogn

Fiskeguano - kg.

Fisk, fersk : Laks -

- Makrel -

- Sild . .

anden - -

Hummer . . . pr. 100 Stkr.

Kr. .0.

18.9.0

•11.50

17.20

. 6.80

0.31

0.32

39.40

25.30

0.16

1.55

0.21

0.30

38.60

Kr. 0.

15.00

10.00

16.10

5.50

16.00

0.40

0.40

46.20

28.10

0.15

1.40

0.21

0.29

14.00

XIV

Gruppen «anden Sild, saltet» opløses for Aarene 1888-1892 saaledes, SOM

efterfølgende Tabel viser:

Sorter.

A. Kvantum.

Blandsild

Fedsild

Brislingsild

Islandsk Sild

Sild, ikke særskilt opg.

B. Værdi.

Ialt

Blandsild

Fedsild

Brislingsild

Islandsk Sild

Sild, ikke særskilt opg.

Ialt

2 3

1888. 1889. 1890.

hl. hl. hl. hl.

Kr. 0.

7.20

7.00

12.00

5.80

8.50

0.34

0.32

28.70

17.10

0.11

1.40

0.17

0.08

0.38

56.00

Kr. 0. Kr. 0.

9.00 6.00

13.00

6.00

10.00

0.33

0.35

10.50

7.00

7.00

0.33

0.35

27.80 27.60

19.00

0.11

1.30

0.12

0.10

0.40

60.00

_15.50

0.12

1.45

0.15

0.07

0.35

60.00

4I 5

1891. 1892.

1 108 8 231

814 679 997 886 621 447 549 198 854 471

12 590 17 345 23 770 10 677 4 880

1 907 1 421

14 461 14 014 30 863 90 538 143 882

843 637 1 030 666 676 080 651 521 1 011 467

Kr. Kr. . Kr. Kr. Kr.

10 000 7410G

10 590 800 10477 800 8 886 700 7 414 200 7 861 100

75 500 121 400 154 500 80 100 48 80G

19 100 9 900

130 100 112 100 277 200 905 400 1 151 100

10 815 500 10 721 200 9 319 000 8 409 700 9 135 100

Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi

1876-1892 benyttede Gjennemsnitspriser.

Fiskevarer.

1 I 2 3 4 , 5 I 6

I Gjennemsnit :

1876-80. 1881-85. 1886-90.

1888.

1889. 1890.

Kr. 0.

6.50

14.30

6.50

0.36

0.32

28.80

12.00

0.12. 5

1.50

0.18

0.06. 5

0.35

65.00

Kr. 0.

10.00

9.00

13.50

7.50

0.42

0.41

32.80

18.30

0.12. 6

1.35

0.18

0.07. 5

0.35

67.00

hl.

or Aarene

7 8

1891. 1892.

Kr. 0.

6.50

9.00

9.20

10.00

0.31

0.34

27.50

19.30

0.12. 3

1.40

0.18

0.05. 5

0.35

63.00


Tabelværk.


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Skrei-

2

Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

af Kystfiskerierne efter de

2

Antal Fiskere.

Fedsild- Makrel-

fiskerierne.fiskerierne. fiskerierne.

3 5 6

Skrei- Fedsild- 2) Vaarsild - 3)

fiskerierne. fiskerierne.

yeerdiudbytte

fiskerierne.

I. Rigets Bygder 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797

II. Bygderne amtsvis.

Smaalenene

Akershus

Buskerud

Jarlsberg og Larvik . . . .

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal

Stavanger

Søndre Bergenhus

Nordre Bergenhus

Romsdal

Søndre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Finmarken

III. Bygderne fogderivis.

Idde og Marker

Moss

Aker og Follo

Buskerud

Jarlsberg

Larvik

Bamle

Nedenes

Mandal

Lister

Jæderen og Dalene .

Ryfylke

Sendhordland . . . ... . ..

Nordhordland

Hardanger og Voss

Sogn

Send- og Nordfj ord

■••

2 620

2 310

4 324

15 098

2 258

1 860

40 306

4 366

28 517

77

410

354

1 714

5 788

1 960

14 444

3 690

61

35

18

912

131

230

996

714

20

■■•

1 501 812

266 836

48 905

21 350

2 450

192 000 2 768 458 450

94 180 8 996 33 643

344 280 25 155 51 790

2 890 073 39 577 261

265 742 465 018

186 991 82 010 25 730

6 802 403 1 451 710

826 679 117 400 32 770

3 669 725 5 800


Ialt 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797



200

2 420 77

650 b. 240

1 660 170

220 24

4 104 330


• ■■


61

35

18

170

742

131

230

358

638

564

150

20

3 000

189 000 2 768

18 300 3 996

75 880 5 000

7 520 275

336 760 24 880

1 442 950

58 862

81 724

185 112

48 905

21 350

2 450

6 000

452 450

31 927

1 716

600

51 190

1) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske

4 Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc.

A n in . Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistiske


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepl4dsene betalte Priser. 1)

7 8

angivet i Kroner.

Brisling

og andet

Smaasil dfiske.

9

11

11111111•1111111■011111111.

12 13

Makrel-

Laks- og Andre

Hummer- Østers- Til-

Søørret-Fiske- fiskerierne.

fiske.rier. 4)

fangst. fangst. sammen.

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

330 344 392 459 777 858 3 057 490 313 460 7 600 24 793 715 I. Rigets Bygder.

1 850

15 300

17 800

2 866

1 750

600

172 978

34 775

29 715

-20 290

10 620

21 800

7 730 11 020 15 145 6 920

3 375 3 585 6 129

1 200 24 113 11 425 140

86 884 23 850 30 639 26 950 250

16 900 12 408 21 700 9 265

28 820 26 835 6 040 44 284 2 000

171 516 82 406 50 630 • 80 555

75 818 80 372 27 333 88 567 2 400

216 113 074 59 190 30 518 2 750

60 095 28 327 11 667 40

55 386 88 096 14 594 160

163 502 66 679

41 302 23 220

38 931 527 326

7 524 318 729

33 455 1 776 882

1 544 477

28 389

54 678

438 275

110 928

129 329

388 157

1 100 686

377 342

551 069

3 108 437

971 561

359 253

8 820 370

1 324 902

5 485 862

330 344 392 459 V77 858 3 057 490 313 460 7 600 24 793 715 Ialt.

1 200 7 730 2 512 9 625 3 920

650 8 508 5 520 3 000

15 300 3 375 3 585 6 129

17 800 1 200 24 113 11 425 140

2 866 16 204 14 569 17 344 11 350 250

70 680 9 281 13 295 15 600

1 750 16 900 12 408 21 700 9 265

28 820 26 835 6 040 44 284 2 000

400 94 065 44 900 42 750 42 000

200 77 451 37 506 7 880 38 555

730 71 318 37 539 8 373 38 167

172 248 4 500 42 833 18 960 50 400 2 400

2 860 216 34 841 • 4 300 17 566 2 000

13 495 71 652 54 89012952 750

18 420 6 581

6 620 24 864 1 877 3 073 40

23 095 35 231 26 450 8 594

1 467 937

76 540

28 389

54 678

144 307

293 968

110 928

129 329

224 115

164 042

165 127

935 559

116 006

236 335

25 001

44 869

506 200

II. Bygderne amts-

vis.

Smaalenene.

Akershus.

Buskerud.

Jarlsberg og Larvik.

Bratsberg.

Nedenes.

Lister og Mandal.

Stavanger.

Sondre Bergenhus.

Nordre Bergenhus.

Romsdal.

Søndre Trondhjem.

Nordre Trondhjem.

Nordland.

Tromso.

Finmarken.

III. Bygderne fogderivis.

Idde og Marker.

Moss.

Aker og Follo.

Buskerud.

Jarlsberg.

Larvik.

Bamle.

Nedenes.

Mandal.

Lister.

Jæderen og Dalene.

Ryfylke.

Søndhordland.

Nordhordland.

Hardanger og Voss.

Sogn.

&Ind- og Nordfjord.

som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) o : Sommer- og Hestsild. 3) o : Vaarsild- (og Vintersild).

Centralbureau.

1*


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Sondmor

Romsdal

Nordmor

Fosen

Guldalen

Strinden og Selbu

Stjer- og Værdalen

Inderoen

Nam dalen

Sondre Helgeland

Nordre Helgeland

Salten

Lofoten og Vesteraalen

Senjen og Tromso

Alten

Hammerfest

Tanen

Varanger

Vardo

IV. Herrederne.

Id Berg

Skjeberg

Hvaler

Borge

Glemminge

Onso

Raade

Rygge

Moss

Vestby

Aker

Bærum

Smaalenene.

Akershus.

4

Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, •

1 2

Antal Fiskere.

3 II

af Kystfiskerierne efter de

4 5 6

Værdiudbytte

Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.

8 934

1 931

4 233

2 258

1 860

182

1 860

131

38 133

4 366

229

11 181

7 130

674

9 303

1 055

36

623

5 223

60

505

380

955

625

2 640

3 744

7 160

900

3 690

11.

11.

11.

11.

1 871 347

354 246

664 480

265 742

186 991

37 960

273 197

5 684

6 485 562

826 679

29 962

1 106 064

625 390

103 668

1 804 641

111

150

5730

32 770

5 800

Ialt 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797

Ialt

Ialt 35

11.

61

.11

11.

16 997

240

22 340

401 308

2 250

61 460

17 000

29 010

36 000

44 820

487 600

913 350

5 940

117 400

Værdiudbyttet af det i Vinteren 1891-92 opfiskede Kvantum 350 000 hl.

61

24

40 450

400

1 1 400 000

2 100

15 000

43 862

501 812


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 81 9I 10 11I 12 13

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

14 940

1 700

3 650

7 260

3 360

21 800

Makrel-

fiskerierne.

330 344 392 459

■••

250

1 200 7 480

650

1 850 7 730

2 700

15 300 675

15 300 3 375

Laks- og

Soorretfiske.

777 858

2 112

400

Andre

Fiskerier.

14 757 30 970

13 565 14 896

27 064 42 230

120 089 66 679

43 413

4 446

927

35 929 23 220

14 112 190 477

9 781 25 940

8 846 103 438

6 192 207 471

7 524 318 729

5 220 95 789

5 070 1 122 264

6 450 100 404

16 715 71 000

387 425

1 250

2 840

4 418

11 020

1 785

60

1 740

3 585

5

Hummer-

fangst.

3 057 490 313 460

6 000

2 500

1 125

600

1 800

2 190

930

15 145

6 129

6 129

12 914

800

880

3 920

3 000

11.

6 920

Østers-

fangst.

60

100

■••

7 600

Til-

sammen.

1 962 096

385 697

760 644

861 078

2 250

108 233

47 176

29 937

282 140

287 369

796 518

1 031 318

6 705 165

1 324 902

136 771

2 233 398

732 244

191 383

2 192 066

24 793 715

2 112

47 100

2 900

1 413 725

2 100

15 000

48 712

1 800

5 030

5 998

1 544 477

4 485

22 164

1 740

28 389

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Sondmor.

Romsdal.

Nordmor.

Fosen.

Guldalen.

Strinden og Selbu.

Stjor- og Værdalen.

Inderoen.

Namdalen.

Sondre Helgeland.

Nordre Helgeland.

Salten.

Lofoten og Vesteraalen.

Senjen og Tromso.

Alten.

Hammerfest.

Taller".

Varanger.

Vardo.

Ialt.

IV. H errederne.

Smaalenene.

Id.

Berg.

Skjeberg.

Hvaler.

Borge.

Glemminge.

Onso.

Rande.

Rygge.

Moss.

Ialt.

Vestby.

Aker.

Bærum.

Ialt.

Akershus.


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Lier

Reken

Hurum

Buskerud.

Jarlsberg og Larvik.

Strømmen

Skoger

Sande

Botne

Vaale

Borre

Stokke

Sem

Nett ers

Tj eme

Sandeherred

Tjolling

Fredriksværn

Brunlanes

Bratsberg. 1)

Skalds

Bamle

Eidanger

Nedenes.

Sendeled

Dybvaag

Troms

Hiss

Fjære

Landvig

Eide

Vestre Moland

Høvaag

■•■

■■••

6

Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

af Kystfiskerierne efter de

1 2 I 3 M 4

Antal Fiskere.

Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei-

12

158

22

100

260

360

75

56



5 6

Fedsild-

• Værdiudbytte

Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.


, k

18

Ialt 18

Ialt • 912 ■•• 266 836

Ialt 131 •••

••■


2 250

13 500

5 600

Ialt 230 21 350


3 370

304

78 050

64 000

48 500

36 400

36 212

21 500

27 405

48 905

1) Lensmændenes Opgaver ere supplerede med Opgave fra Byerne Kragere og Langesund.

30

24

12

36

12

18

33

65


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 8 10 11 12 I 13

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

1 000

16 800

17 800

Makrel-

fiskerierne.

11.

1 200

Laks- og

Seerretfiske.

18 240

2 128

3 745

Andre

Fiskerier.

225

11 200

Hummer-

fangst.

140

1 200 24 113 11 425 140

1 880 996 230

1 000

-

500

4 200 1 800 -

850

- 918

792

-

751

-

_

- 2 980 373

396

- - 1 800 50

204 2 523 300 100

240

2 866

1 750 12 400

4 500

1 750 16 900

16 000 160 12 090 11 200

1 080 5 000 1 400

12 500 6 822 6 000 8 000

32 500 - 1 595 3 000

24 600 2 459 700 3 200

86 884 23 850 30 639 26 950

2 358

6 000

4 050

8 700

3 600 1 800

4 000 5 800

400 3 975

2 200 2 700

600 2 000

2 070 800

6 300 756

9 650 304

28 820

6 000

15 700

3 640

5 625

12 408 21 700 9 265

26 835

2 550 11.

360

2 750

380

6 040

5 540

7 500

5 775

1 250

2 250

1 000

2 970

1 280

16 719

østers-

fangst.

250

250

2 000

44 284 2 000

Til-

sammen.

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Buskerud.

18 240 Lier.

4 693 Røken.

31 745 Hurum.

54 678 Ialt

3 106

1 000

6 500

1 768

1 543

3 353

5 866

3 431

117 740

71 480

81 822

73 495

67 171

438 275

47 648

59 230

4 050

110 928

21 040

26 400

21 175

5 625

7 150

3 600

6 200

11 086

27 053

129 329

Jarlsberg og Larvik.

Strømmen.

Skoger.

Sande.

Botne.

Vaale.

Borre.

Stokke.

Sem.

f Nottero.

Tjornø.

Sandeherred.

Tjolling.

Fredriksværn.

Brunlanes.

Ialt.

Bratsberg. ')

Skaatø.

Bamle.

Eidanger.

Ialt.

Nedenes.

Søndeled.

Dybvaag.

Trome.

Hiso

Fjære.

Landvig.

Eide.

Vestre Moland.

Høvaag.

Ialt.


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Lister og Mandal.

Tveid

Oddernes

Sogne

Halsaa og Hartmark

S . U nda l

{Valle Sogn .. . .

Spangereid Sogn

Vanse

Herred

Lyngdal

Kvinesdal

Nes og Hittere

Ialt

Stavanger.

Sogndal

Egersund

Ogne

Haa

Klep

Høiland

Haaland

Hetland

Hole

Fossan

Strand

Finne

Rennese

Mostere

Skudenes ..... • • • • • • • • •

Aakre

Avaldsnes

Torvestad

Skaare

Tysvær

Bokn

Skjold

Vass

Vikedal

Nerstrand

Sjernero

Fister

Aardal

Hjelmeland

Jelse

Sand

Suldal

8

Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

af Kystfiskerierne efter de

1I 2 3 4 5 6

Antal Fiskere.

Værdiudbytte

Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskeri erne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.

. 1 100

323

14

21

404

24

4

206

996

329

200

35

2 250

200

2 450

200 3 000 6 000

320

1 000

40

150

105 000

24 000

60 000

840

37 1 928

•.

69 850

12 276

370 324

Ialt 2 620

77 714 192 000 _ 2 768 458 450

1) Herunder indbefattet 3 Mand paa i Baad fra Kristiansand. Af ovenstaaende Beleb,


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 89 10 11 12 13

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

Makrel-

fiskerierne.

400 1) 84 540

4 125

5 400

39 318

200 3 240

435

34 458

600 171 516

Laks- og

Soorret-

fiske.

Andre

Fiskerier.

Hummer-

fangst.

8 200

13 750 5 500 3 850

5 200 350 4 000

13 600 11 100 19 500

1 550 7 800 3 850

2 600 18 000 10 800

14 281 17 125

3 932 1 320 9 700

2 800 4 800 5 900

1 662

14 831 1 760 5 830

82 406 50 630 80 555

Østers-

fangst.

27 333 88 567 2 400

••■

Til-

sammen.

8 200

108 040

13 675

49 600

13 200

31 400

72 974

18 392

13 935

1 662

57 079

388 157

8 45 138 328 4 508 570

58 544

730

1 300)

5 680

1 500

1 263

500

800

2 400

77 000

27 750

28 300

19 950

5 805

23 400

2 590

4 500

172 978 75 818

12 370

7 400

8 311

3 000

1 950

1 784

1 061

876

2 688

4 053

1 458

7 136

1 105

2 300

600

5 916

b. 2 800

600

850

2 731

2 880

3 479

516

SO 372

3 253

300

1 250

3 000

3 900

15 000

1111M111■111M•

Kr. 84 540, kommer paa disse Fiskere Kr. 600.

■••

60

12 650 51 673

3 270 13 560

2 164 10 475

1 980

9 625 24 625

2 320 4 270

8 764

2 400 4 961

1 221 2 097

7 582 86 123

8 100 144 429

3 000 28 458

21 000 462 960

500 4 033

2 500 5 600

3 000

357 83 333

1 200 4 000

3 000 3 000

840 29 190

29 150

700 23 381

400 9 085

3 479

516

1 100 686

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Lister og Mandal.

Tveid.

Oddernes.

Sogne.

Halsaa og Hartmark.

Valle Sogn

Spangereid S.

} • Undal.

Vanse.

Herred.

Lyngdal.

Kvinesdal.

Nes og Hittero.

Ialt.

Stavanger.

Sogndal.

fEgersund.

iOgne.

Haa.

Klep.

Heiland.

Haaland.

Hetland.

Hole.

Fossan.

{

Strand.

Finne.

fRenneso.

Olostero.

Skudenes.

Aakre.

{

Avaldsnes.

(Torvestad.

1Skaare.

Tysvær.

Bokn.

(Skjold.

Vass.

Vikedal.

Nerstrand.

Sjernere.

Fister.

A ardal.

Hjelmeland.

Jelse

Sand.

Suldal.

Ialt.


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Søndre Bergenhus.

Kvinnherred

Skaanevik

Etne

Fjelberg

Sveen

Valestrand

Finnaas

Stord

Fitje

Tysnes

Fuse

Os

Fane

Austevold

Sund

Fjeld

Aarstad

Askeen

Haus

Bruvik

Hosanger

Hammer

Alversund

Herbe

Manger

Lindaas

Masfjorden

Ullensvang

Ulvik

Graven

Eidfjord

Viker

Jondal

lEvanger

Nordre Bergenhus.

Leikanger

Balestrand

Vik

Kirkebo

Lavik og Brekke

Gulen

Sulen

Hyllestad

10

Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

Skrei-

af Kystfiskerierne efter de

2 3 4 5I 6

Antal Fiskere.

Fedsild- Makrel-

Skrei-

fiskerierne fiskerierne. fiskerierne.fiskerierne. •

Værdiudbytte

Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne.

500 b 240 20 13 300 3 996 31 927

150 5 000

320

500

600

240

70

100

11.

■••

22 500

21 000 1 800

■••

■••

22 000

10 380

Ialt 2 310 410 20 94 180

120

100 24

•■•

3 200

8 996

■••■

1 116

600

33 643

2 830

4 690 275 600


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 8 9 I 10 11 12 13

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

. Smaasildfiske.

600

800

300

1 160

400

3 300

2 250

1 000

3 445

750

1 000

1 350

1 200

15 000

1 920

300

34 775

600

720

300

1 160

870

2 970

Makrel-

fiskerierne.

216

Laks- og

Soorretfiske.

11 785

1 450

250

2 100

2 008

6 586

10 093

569

350

1 275

24 354

8 700

4 200

2 625

6 340

3 900

3 500

328

14 000

2 000

80

2 300

464

3 330

487

Andre

Fiskerier.

500

500

3 300

16 600

Hummer-

fangst.

3 500

3 000

216 113 074 59 190 30 518

1 600

4 100

5 700

4 000

3 690

2 510

3 264

690

30 000

960

6 700

1 150

727

192

2 406

10 828

400

2 500

1 240

1 000

250

3 510

1 692

Østers-

fangst.

2 000

350

.11

400

2 750

1 693

1 380 40

Til-

sammen.

11 977

1 450

850

3 400

5 214

71 313

400

17 593

3 809

1 750

21 775

2 250

52 170

64 792

10 845

2 625

6 340

4 650

3 500

328

41 400

22 480

1 430

1 200

17 300

2 384

3 630

487

377 342

2 200

4 100

6 420

4 300

10 523

11 092

6 234

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Sondre Bergenhus.

Kvinnherred.

Skaanevik.

Etne.

Fjelberg.

ISveen.

Walestrand.

Finnaas.

Stord.

Fitj e.

Tysnes.

Fuse.

Os.

Fane.

j Austevold.

lSund.

Fjeld.

f Aarstad.

tAskoen.

Haus.

Bruvik.

Hosanger.

Hammer.

Alversund.

fHerlo.

1Manger.

Lindaas.

Masfjorden.

Ullensvang.

Graven.

Eidfjord.

Vikor.

Jondal.

/Evanger.

Ialt.

Nordre Bergenhus.

fLeikanger.

1Balestrand.

Vik.

Kirkebo.

Lavik og Brekke.

Gulen.

Sulen.

Hyllestad.


12

Fiskerier

1892. Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Skrei-

2

Antal Fiskere.

Fedsild- Makrel-

af Kystfiskerierne efter de

4I 5 6

Skrei- Fedsild.-

fiskerierne.fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.

Værdiudbytte

Vaarsild-

fiskerierne.

Askvold

25

1 000

4120. Vevring

70 120

13 200

Kinn

Bremanger

1 259 120

175 600 8 400

Selje

2 400

126 000

Daviken

350 90

30 040 3 280

Eid

Stryn

Indviken

4 400

14 990

16 000

5 000

10 800

Ialt 4 324 354

344 280 25 155 51 790

Romsdal.

Vannelven

Sande

Hero

Ulstein

Volden

Orsten

Hjørundfjord

Sunnelven

Stranden

Stavdal en

Sokkelven

Ørskog

Skodje . . . . ... . ..... .

Borgund

Haram

Roald

Vestnes

Vold

Eid

Grytten

Veø

Eresfjord og Vistdalen

Nesset

Bolsø

FrEenen

Akero

Sandø

Bud

Kvernes

Frei

Øre

Stromsneset

Tingvold

Øksendal en

Sundalen

Stangvik

Surendalen

Aure

Halse

Tusteren

Edo

Ialt

979

2 179

410

•••

1) 3 214

1 276

876

420

280

590

641

2 1 600

86

220

357

75

11.

317

36

100

400

104 700

355 537

160 499

1) 816 679

253 042

180 890

2 560

1 657

5 460

1 320

12 500

2 633

80

43

186 334 2 640

15 098 1 714 2 890 073 39 577 261

■••1

240

79 268

43 252

113 131

• 118 595

2) 478 146 7 200

1) Herunder indbefattet 1 289 Mand paa 46 Baade og 99 Skøjter fra Aalesund. Af

Kvantum udgjorde 1 884 000 Fisk. 2) Herunder indgaar ogsaa Fisket for Grip Sogn.

111

11.

150

11.


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 8 9

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

2 600

370

11 700

700

6 500

1 225

29 715

Makrel-

fiskerierne.

Laks- og

Soorretfiske.

Andre

Fiskerier.

1.1 10 750 5 950

8 543 5 500

1 158 1 200

9 500 12 000

3 100 1 800

500

1 680

60 095 28 327

2 940

1 282

11 667

13

10 11 12

Hummer-

fangst.

1 222

3 150

Østers-

fangst.

•■•

40

13

Til-

sammen.

27 640

48 005

203 580

167 350

49 720

7 000

2 905

551 069

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Askvold.

IVevring.

1K inn.

Bremanger.

Selje.

Daviken.

Eid.

f Stryn.

Illidviken.

Ialt.

5 200

300

500

720

500

240

400

6 000

1 080

300

1 400

1 900

1 750

20 290

619

4 384

1 912

560

200

530

287

836

1 268

2 115

540

1 360

146

1 930

146

330

550

2 100

128

1 026

585

1 800

4 270

700

7 440

1 500

800

b. 5 000

b. 3 000

1 700

136

150

3 300

968

2 250

820

55 386

1 500

1 550

2 500

3 800

200

100

1 150

200

1 200

3 200

8 500

7 070

296

800

3 000

4 200

200

5 400

1 000

3 500

-

400

900

6 500

450

4 680

25 800

88 096

4 546

5 110

408

1 200

1 650

11.

400

400

430

150

300

14 594

60

100

160

9 260

113 372

373 662

168 659

1 260

300

1 920

600

287

836

2 468

11 315

540

834 819

442 798

2 420

442

330

1 650

5 100

128

1 026

1 985

85 268

47 722

118 931

120 695

496 716

1 500

800

5 000

3 000

2 100

1 036

150

22 300

1 418

8 980

217 644

3 108 437

Romsdal.

Vannelven.

Sande.

Hero.

Ulstein.

Volden.

Ørsten.

Hj erundfj ord.

Sunnelven.

Stranden.

Stavdalen.

Sokkelven.

Ørskog.

Skodje.

Borgund.

fHaram.

1Roald.

Vestnes.

Vold.

Eid.

Grytten.

Vet).

Eresfjord og Vistdalen.

Nesset.

Bolso.

Froenen.

Akero.

Sandø.

Bud.

Kvernes.

Frei.

Øre.

Strømsneset.

Tingvold.

Øksendalen.

1Sundalen.

Stangvik.

Surendalen.

Aure.

Halse.

Tusteren.

Edo.

Ialt.

ovenstaaende Beløb 816 679 Kr. kommer paa disse Fiskere 449 862 Kr.; det af dem opfiskede


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fisk e-

rierne ere foregaaede.

Sondre Trondhjem.

Osen

Roan

Stoksund

Aafjorden

Bjugn

Froifin

Hitteren

Fillan

Hevne .......... . • • • • • • •

Orlandet •

Rissen

Stadsbygden

Melhus

Børsen

Buviken

Byneset

Leinstranden

Strinden

Ialt

Nordre Trondhjem.

Nedre Stjordalen

Leksviken

Frosten

Værdalen

Aasen

Levanger

Ytterøen

Mosviken ogjMosviken S.

Verran tVerran S.

Inderoen

Sparbuen

Skei

Egge

(Beitstaden S. •

Beitstaden kAas S

V emundvik

Klingen

Fosnes

Flatanger

Nære

Vikten

Leka

Kolvereid

Foldereid

14

Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

af Kystfiskerierne efter de

1 2 3 4 5 6

Antal Fiskere.

Værdiudbytte

Skrei. Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.

591

1 667

2 258

83

40

1 737

1 060

1 335

308

280

440

950

500

260

90

60

180

40

190

20

75

5 788

100

160

100

20

500

35

b. 20

400

150

90

45

340

.11

92 582

173 160

265 742

13 070

4 762

169 159

Ialt 1 860 1 960 186 991

78 000

6 150

90 000

9 750

35 588

70 740

88 000

13 000

10 080

2 250

23 000

7 000

11 900

560

19 000

465 018

3 750

5 250

6 806

1 200

17 500

2 000

550

8 960

4 000

7 200

4 800

20 000

82 010

21 600

4 130

■.■

25 730


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

7 819 10 11 12 13

angivet 1 Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

7 260





3' 360

Makrel-

fiskerierne.

Laks- og

Soorret7

fiske.

Andre Hummer- østers-

Fiskerier. fangst.

15


fangst.


10 620 163 502 66 679





•■■•



■■•




10 000

3 100

10 400

5 877

15 014

2 650

48 850

19 598

4 600

13 900

625

21 850

6 038

1 280

2 203

963

120

735

72

100

23 662

3 765

6 560

1 400

442

41 302

21 100

1 300

7 000

21 529

2 400

4 500

8 000

600

250



•••

2 250

1 520

5 700

12 100

1 650

23 220





■••


••■






Til-

sammen.

201 682

10 550

114 660

210 316

53 002

77 890

144 850

33 198

14 930

2 250

36 900

8 625

33 750

3 920

25 038

971 561

22 880

5 953

6 213

6 800

4 130

1 200

120

17 500

2 735

550

8 960

72

4 100

33 112

18 355

190 981

13 500

22 092

359 253

Sondre Trondhjem.

IOsen.

Roan.

Stoksund.

Aafj orden.

Bjugn.

Froien.

f Hitteren.

tFillan.

Hevne.

Ørlandet.

Rissen.

Stadsbygden.

Melhus.

Børsen.

Buvi ken.

Byneset.

Leinstranden.

Strinden.

Ialt.

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

Herne ere foregaaede.

Nordre Trondhjem.

Nedre Stj ordalen.

. Leksviken.

Frosten.

Værdalen.

Aasen.

Levanger.

Ytterøen.

IMosviken S.1Mosviken

Verran S. fog Verran.

Inderoen.

iSparbuen.

kSkei.

Egge.

Beitstaden S.1Beit-

Aas S.J staden.

fVemundvik.

tKlingen.

Fosnes.

Flatanger.

Nære.

1Vikten.

Leka.

f Kolvereid.

‘Foldereid.

Ialt.


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Nordland.

Bindalen

Brønne

Vega

Velfjorden

Tjøtta

Vefsen

Alstahaug

Hero

Donnes

Nesne

Mo

Lure

Trænen

Redo

Melo

Gildeskaal

Beieren

Bode

Sorfolden

Nordfolden—Kj erring° • •

Steigen

Hammer()

Tysfjorden

Lødingen

Ankenes

Evenes

Vaagan

Gimse

Borge

Valberg S

{Borge S

Buksnes

Flakstad

Være

Hadsel

Bo

Øksnes

Sortland

Dverberg

Ialt

16

Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen 1 Skrei-,

1 2 I 3 II 4

A ntal Fiskere,

af Kystfiskerierne efter de'

6

Værdiudbytte

Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne• fiskerierne.

50

•••

132

91

1 286

443

40

69

••■■

62

21 435

570

1 212

5 147

3 351

1 628

2 171

2 153

466

40 306

600

1 550

300

40

100

b. 50

1 390{

100

264

1 740

250

2 120

2 400

460

60

500

1 500

120

200

40

b. 50

400

10

200

14 444

•■•

13 040

■.■ 24 920

21 043

■••■ 124 000

■•• 126 194

1 960

{ 4 020

■•■•

■••

1 664

■••

971 300

165 525

■■•• 338 795

1 372 500

1 921 900

532 208

420 860

627 500

134 974

6 802 403

4 000

36 000

1 500

720

1 500

1 100

87 000

600

10 000

315 000

75 000

486 410{

250 000

107 380

15 860

3 000

47 500

3 200

750

130

600

3 000

560

900

1 451 710

••■


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.

17

7 8 I 9 10 11 12 13

angivet i Kroner.

Brislingog

andet

Smaasildfiske.

Makrel-

fiskerierne.

Laks- og

Seerretfiske.

Fiskerier.

3 824 2 200

4 200 43 000

72 28 800

200 1 600

2 000 17 377

1 016

2 800

97 500

5 600 b. 7 000

1 794 12 000

1 402 2 840

985 4 100

3 455 26 790

2 080 26 200

312 6 114

1 260 15 534

409 3 900

540 200

Andre Ruminer-

490 22 500

300 2 200

1 000 5 600

250 3 300

70 8 160

420

2 402 15 030

19 700

640 25 000

1 098 8 200

16 285

72

240 106 196

38 931 527 326

fangst.

11.

Østers-

Til-

fangst. sammen.

•■■•

■••■

10 024

83 200

43 412

2 520

20 877

1 016

2 800

123 520

120 643

.600

147 794

445 436

82 045

520 675

278 280

113 806

32 654

8 973

740

70 490

5 700

978 650

169 075

347 155

1 372 920

1 939 932

551 908

28 640

430 718

643 785

972

241 410

8 820 370

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Nordland.

Bindalen.

Bronno.

Vega.

Velfjorden.

Tjøtta.

Vefsen.

Alstahaug.

Here.

f Donnes.

1Nesne.

Mo.

f Lure.

1Trænen.

Rode.

Melo.

f Gildeskaal.

1,Beieren.

Bodo.

Sorfolden.

Nordfolden—Kj erringø.

Steigen.

Ham m erø.

I Tysfj orden.

Ledingen.

jAnkenes.

lEvenes.

Vaagan.

Gimse.

IValberg S. Borge.

Borge S.

Buksnes.

Flakstad.

Være.

Hadsel.

Bo.

Øksnes.

Sortland.

Dverberg.

Ialt.


18

Fiskerier

189 2. Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

Troms0.

Kvæfjord

Trondenes

Bjarke

Ibbestad

Salangen

Dyre

Ser-Reisen

Trane

Berg

Hilleso

Lenviken

Malangen

Balsfjorden

Tromsosundet . . .

Lyngen

Karise

Helge

Skjerve

Nord-Reisen

Kvænangen

Finmarken.

Alten

Talvik

Loppen og Øksfjord

Hasvik

Hammerfest 1)

Kvalsund

Maas°

Kjelvik

Kistrand

Lebesby

Tauen

Nmsseby .

Vadso

Sydvaranger

Varde 3)

Ialt

Ialt

af Kystfiskerierne efter de

1I 2 3 4 6

Antal Fiskere.

Værdiudbytte

Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-

fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.

200

25 000

178 460 ■••• 21 010 16 000 1 920

412 100 65 025 330

90 1 000 ••• 19 050 14 000

466

12 870

60 390 1 762 1 500

2 000 580 510 050 36 000 24 000

250 60 43 060 400

20 300 ••• 2 360 4 000

•••

•••

50

110

20

114

4 023

8 160

800

6 500 1 000

285 33 100 •••

187

20 750

510 73 800 ••1

50

1 044

164 ••• 23 485 5 850

4 366 3 690 826 679 117 400 32 770

•••

••• 3 000

229 29 962 2 800

774 ••• 137 553 ,•••

893 30 046 •••

270

7 470

6 884

608 226

2 360 322 769 ••

581

6 449

■•••

62 520

554 830

100 8 040 ••• ■••

602 96 230 •••

72

7 438

9 303 ••• 1 804 641 •■• •••

28 517 3 669 725 5 800

1) Herunder Hammerfest By. Af ovenstaaende 893 Fiskere kommer 46 paa Byen, af

2) Herunder Vadsø By. Af ovenstaaende 602 Fiskere kommer '240 paa Byen af ovenstaaende

'

9 303 Fiskere kommer 5 274 paa Byen, af ovenstaaende 1 804 641 Kr. og 387 425 Kr. resp.


Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet

paa Fiskepladsene betalte Priser.


7 1 8 1 10 11 12 13

angivet i Kroner.

Brislingocr

anuet

3-

,-,

Smaas ildfisk.

e

Makrel-

Laks- og

r,

oøørretfiskerierne

* n ,ske.

Andre Hummer- Østers- Ti l-

Fiskerier. fangst. fangst. sammen.

Piskerier

1892.

.1.41CLIILI,LIGIG, IL V VII 1 10.P.,

Herne ere foregaaede.

Troms0.

- - 672 - - - 25 672 Kvæfjord.

739 3 900 - - 43 569 Trondenes.

- 127 7 600 - - 73 082 Bjarkø.

- 80 5 350 - 38 480 Ibbestad.

- - - 4 000 16 870 Salangen.

Dyre.

4 000 - 750 6 500 - - 14 512 Sør-Reisen.

Trane.

- - i 600 11 000 - - 582 650 Berg.

- - i 750 6 700 - - 51 910 Hillese.

150 800 - 7 310 Lenviken.

10 800 - 280 - - 11 080 Malangen.

- - - - Balsfjorden.

- 316 24 279 _ 29 418 Tromsøsundet.

7 000 - 45 900 - - 68 560 Lyngen.

- - 16 500 - 49 600 Karim

- 117 500 - 138 250 Helge.

- 900 35 500 - - 110 200 Skjervo.

- 3 600 - - 4 644 Nord-Reisen.

- 160 29 600 • - - 59 095 Kvænangen.

21 800 - 7 524 318 729 - - 1 324 902 Ialt.

Finmarken.

- 1 020 7 579 - 8 599 Alten.

- 4 200 51 550 - - 58 750 Talvik.

- - - 36 660 - 69 422 Loppen og Oksfjord.

- 640 82 111 220 304 Hasvik.

- - 3 540 141 862 - - 175 448 Hammerfest.')

- - 400 25 730 - - 33 600 Kvalsund.

- 40 640 786 - 1 249 052 Maasø.

- .. - 200 886 - - 523 655 Kjelvik.

- 450 30 889 - - 31 339 Kistrand.

_ - 400 56 744 - 119 664 Lebesby.

5 850 42 170 - - 602 850 Tauen,

- 200 1 490 ._ 9 730 Næsseby.

. - 51 253 - 147 483 Vadsø. 2)

16 655 19 747 - 43 840 Sydvaranger.

- 60 387 425 - 2 192 126 Vardo. 3)

- 33 455 1 776 882 5 485 862 Ialt.

ovenstaaende 30 046 Kr., 3 540 Kr. og 141 862 Kr. resp. 1 288 Kr., 340 Kr. og 48 880 Kr.

96 230 Kr. og 51 253 Kr. resp. 41 550 Kr. og 18 300 Kr. ) Herunder Varde By, Af ovenstaaende

1 121 500 Kr. og 284 500 Kr. 2*


Fiskerier

189 2.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

1. Rigets Bygder . . . .

II. Bygderne amts-

vis.

Stavanger

Sondre Bergenhus

Nordre Bergenhus

Romsdal

Sondre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Finmarken

III. Bygderne fogderivis.

med

20

Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen

a) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade

1 6 II 7

Antal

Fiskere.

101 .659

med

Deraf udrustede

med

Garn. Line. Snore.

med

Garn

og andre

Redskaber.

med

Line og

Snore.

Antal

Baade.

25 673 29 933 18 806 13 095 14 152 24 176

2 620 570 1 750 - 300 - 760

2 310 1 790 520 836

4 324 600 9 345 3 250 120 911

15 098 4 847 2 904 3 495 3 069 783 2 565

2 258 1 283 827 148 474

1 860 476 151 128 892 213 478

40 306 17 482 18 994 2 260 1 043 527 9 358

4 366 395 2 035 - 983 953 1 323

28 517 20 4 090 9 961 3 558 10 888 7 471

8

Der-

med

Garn.

4 195

118

100

708

197

91

2 886

90

5

Ialt 101 659 25 673 29 933 18 806 13 095 14 152 24 176 4 195

Jeederen og Dalene . • • •

Ryfylke

Sondhordland

Nordhordland

Sogn

Send- og Nordfjord ...

Sondmor

Romsdal

Nordmor .. .

Fosen

Namdalen

Sondre Helgeland

Nordre Helgeland

Salten

Lofoten og Vesteraalen

200

2 420

650

1 660

220

4 104

8 934

1 931

4 233

2 258

1 860

182

1 860

131

38 133

570

600

2 549

1 532

766

1 283

476

121

647

5

16 709

1 750

9

2 037

267

600

151

11

500

126

18 357

450

1 340

100

245

2 137

1 358

827

128

4

2 256

200

100

-

3 250

2 033

1 036

892

50

352

641

-

200

320

120

-

178

132

473

148

213

-

357

170

80

680

250

586

70

841

1 365

268

932

474

478

29

486

48

8 795

118

100

388

199

121

197

91

18

105

1

2 762

Deraf: i Opsynsdistriktet

590 under Opsynstiden.

30 092 12 404 14 672 2 256

170 7 148 2 146

udenfor Opsynsdistr.

samt i Distr. eft. Opsynst.

8 041 4 305 3 685

.11

51 16471 616

983 Senjen og Tromso

4 366 395 2 035

95 Alten

229

134

Hammerfest

11 181

1 906

Tauen

7 130

631

Varanger

674 20 654

Vardo

9 303

765

■••■

1 909

5 699

2 353

9531 32390

82

3 291 4 075 3 109

168 632 1 624

226 5

4 6 181 2 430

Ialt 1) 101 659 25 673 29 933

18 806

Heri iberegnet 175 Skøjter og andre Fangstfartoier med 1 658 Mand.

13 095 14 152 ')4176 4 195


i og Udbyttet af Skreifiskerierne.

21

samt over Fangstmængder i de større Landsdele.

9 10 11 12 11 13 14 15 16 -

af udrustede Fangstmængde.

med

Line.

med

Snore.

med

Garn og

med

andre Li ne og

Redskaber.

Snore.

Antal

Skrei.

Lever.

hl.

Rogn.

hl.

Solgte

Hoveder.

Fiskerier

1892

Landsdele, hvori Fiske

rierne ere foregaaede.

8 216 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 I. Rigets Bygder.

II. Bygderne amtsvis.

537 - 105 - 639 090 1 500 1 825 - Stavanger.

- 666 - 170 378 200 890 1 080 38 000 Sondre Bergenhus.

i 110 660 40 1 216 450 3 342 2 470 832 500 Nordre Bergenhus.

431 753 481 192 9 858 180 28 428 17 739 8 443 300 Romsdal.

- 211 66 874 900 2 547 1 581 324 000 Sondre Trondhjem.

52 56 . 183 96 722 500 1 800 712 300 000 Nordre Trondhjem.

5 344 711 260 157 25 634 500 66 508 27 899 16 040 000 Nordland.

577 318 338 3 448 000 9 895 1 514 140 000 Tromso.

i 274 2 101 1 107 2 984 22 314 220 56 222 466 12 668 100 Finmarken.

8 216 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 Ialt.

III. Bygderne fog.;

deny is.

-

537

-

-

-

i

264

51

116

-

52

3

138

47

5 156

4 135

-

170

496

30

80

372

381

211

56

-

2

_

709

709

80

25

-

-

660

305

176

-

183

8

139

-

113

103

-

-

80

90

40

-

36

18

138

66

96

102

_

55

55

9 090

630 000

73 200

305 000

29 950

1 186 500

6 475 800

1 127 880

2 254 500

874 900

722 500

138 500

1 088 500

21 000

24 386 500

16 250 000

b. 20

b. i 480

b. 170

b. 720

b. 80

3 262

18 766

3 575

6 087

2 547

1 800

520

3 740

53

62 195

39 400

b. 25

b. i 800

b. 210

b. 870

b. 60

2 410

12 921

1 379

3 439

1 581

712

250

1 144

17

26 488

17 400

-

-

38 000

-

832 500

5 519 000

815 000

2 109 300

324 000

300 000

-

197 000

13 000

15 830 000

12 200 000

Jæderen og Dalene.

Ryfylke.

Sondhordland.

Nordhordland.

Sogn.

Sond- og Nordfjord.

&indium..

Romsdal.

Nordmor.

Fosen.

Namdalen.

Sondre Helgeland.

Nordre Helgeland.

Salten.

Lofoten og Vesteraalen

Deraf • i Opsynsdistrikte

{ under. Opsynstiden.

1 021 - 10 - 8 136 500 22 795 9 088 3 630 000

f udenfor Opsynsdistr .

1 samt i Distr. eft.Opsynst

577 - 318 338 3 448 000 9 895 1 514 140 000. Senjen og Tromso.

50 - 32 - 167 000 338 - 40 000 Alten.

584 411 1 020 1 094 5 835 620 13 818 456 3 682 500 Hammerfest.

210 1 137 54 223 3 792 000 10 959 10 535 000 Tauen.

221 - - - 789 400 1 741 - 712 600 Varanger.

209 553 1 1 667 11 730 200 29 366 - 7 698 000 Vardo.

816 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 Ialt.


22

Fiskerier

1892. Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over

Landsdele, hvori Fiskerierne

ere foregaaede

Rigets Bygder

II. Bygderne amtsvis.

Stavanger

Sondre Bergenhus .. . ...

Nordre Bergenhus

Romsdal

Sondre Trondhjem

Nordre Trondhjern

Nordland

Tromso

Finmarken

• Ialt

III. Bygderne fogderivis

b) Opgave over Værdiudbytte og Gjen-

12 I 3 4 5

Fisk uden

Lever og

Rogn.

Kr.

12 496 135

161 750

75 880

284 410

2 275 780

216 086

158 920

5 485 047

710 355

3 127 907

Lever.

Kr.

1 852 054

12 000

7 120

33 090

333 093

27 444

20 332

806 262

107 306

505 407

12 496 135 1 852 054

Værdiudbytte.

Rogn.

Kr.

694 229

18 250

10 800

20 220

179 212

18 972

5 939

427 029

8 488

5 319

694 229

Solgte

Hoveder.

Tilsammen.

Kr. Kr.

229 655 15 272 073

192 000

380 94 180

6 560 344 280

101 988 2 890 073

3 240 265 742

1 800 186 991

84 065 6 802 403

530 826 679

31 092 3 669 725

229 655 15 272 073

2 Jæderen 590 og Dalene

160

Ryfylke

159 160 11 840

Sondhordland

14 840 1 360

Nordhordland

61 040 5 760

Sogn

6 260 720

Send- og Nordfjord

278 150 32 370

Sendmor

1 471 670 214 258

Romsdal

281 970 46 475

Nordmor

522 140 72 360

Fosen

216 086 27 444

Namdalen

158 920 20 332

Sondre Helgeland

29 020 4 740

Nordre Helgeland

219 283 41 164

Salten

4 850 514

Lofoten og Vesteraalen 5 231 894 759 844

250

18 000

2.100

8 700

540

19 680

115 882

17 651

45 679

18 972

5 939

4 200

11 850

255

410 724

-

-

380

-

6 560

69 537

8 150

24 301

3 240

1 800

-

900

65

83 100

3 000

189 000

18 300

75 880

7 520

336 760

1 871 347

354 246

664 480

265 742

186 991

37 960

273 197

5 684

6 485 562

Deraf: i Opsynsdistriktet

under 3 Opsynstiden

1

f 477 500490 500 261 000 61 000 4 290 000

udenfor Opsynsdistr. 1

samt i Distr. eft.Opsynst.f

1 754 394 269 344 149 724 22 100 2 195 562

710 Senjen og Tromso 355 107 306

Alten

26 720 3 042

Hammerfest

968 656 122 864

Tauen

527 925 96 315

Varanger

83 062 17 250

Varde

1 521 544 265 936

8 488

-

5 239

80

530

200

9 305

1 070

3 356

17 161

826 679

29 962

1 106 064

625 390

103 668

1 804 641

Ialt

12 496 135 1 852 054 694 229 229 655 15 272 073


28

Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne.

nemsnitspriser i de storre Landsdele.

Fisk uden

Lever og

Rogn

pr. 100 Stkr.

Kr. O.

19.20

25.31

20.06

23.38

23.09

24.70

22.00

21.40

20.60

14.02

Gjennemsnitspriser.

Lever

pr. hl.

Rogn

pr. hl.

Kr. O. Kr. Ø.

10.82I 12.56

8.00

8.00

9.90

11.72

10.78

11.29

12.12

10.84

8.99

10.00

10.00

8.19

10.10

12.00

8.34

15.30

5.61

11.03

Hoveder

pr. 100 Stkr.

Beregnet Pris

pr. 100

Stkr. Fisk i

rund

Tilstand.

Kr. O. Kr. O.

0.59

1.00

0.79

1.20

1.00

0.60

0.52

0.38

0.24

23.46

30.04

24.90

28.30

29.32

30.37

25.88

26.54

23.98

16.45

19.20I 10.82 12.56 0.59 23.46 Ialt.

28.49 b. 8.00 b. moo - 33.00

25.26 b. 8.00 b. 1.0.00 - 30.00

20.27 b. 8.00 b. 10.00 25.00

20.01 b. 8.00 b. 1.0.00 •1.00 24.88

20.90 b. 9.00 b. 9.00 25.11

23.44 9.92 8.16 0.79 28.38

22.73 11.42 8.97 1.26 28.90

25.00 13.00 12.80 1.00 31.41

23.16 10.63 13.28 1.15 29.47

24.70 10.78 12.00 1.00 30.37

22.00 11.29 8.34 0.60 25.88

20.88 9.12 16.80 27.41

20.15 11.01 10.36 0.46 25.09

23.10 9.70 15.00 0.50 27.07

21.45 12.22 15.50 0.52 26.59

21.40 12.45 15.00 0.50 26.40

21.56 11.82 16.47 0.61 26.98

20.60 10.84 5.61 0.38 23.98

16.00 9.00 0.50 17.94

16.60 8.89 11.49 0.25 18.95

13.92 8.79 8.00 0.20 16.49

10.52 9.90 0.47 13.13

12.97 9.06 - 0.22 15.38

19.20 10.82 12.56 0.59 23.-46 Ialt.

1

Figkerier

1 892.

Landsdele, hvori Fiskerierne

ere foregaaede.

I. Rigets Bygder.

II. Bygderne amtsvis.

Stavanger.

Sondre Bergenhus.

Nordre Bergenhus.

Romsdal

Sondre Trondhjein.

Nordre Trondbjem.

Nordland.

Tromso.

Finmarken.

III. Bygderne fogderivis.

Jæderen og Dalene.

Ryfylke.

Sondhordland.

Nordhordland.

Sogn.

Sond- og Nordfjord.

Sondmor.

Romsdal.

Nordmor.

Fosen.

Namdalen.

Sondre Helgeland.

Nordre Helgeland.

Salten.

Lofoten og Vesteraalen.

1. Deraf: i Opsynsdistriktet

under Opsynstiden.

J. udenfor Opsynsdistr.

samt i Distr. eft. Opsynst.

Senjen og Tromso.

Alten.

Hammerfest.

Tanen.

Varanger.

Vardo.


24 •

Fiskerier

1892.

Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen

i og Udbyttet af Skreifiskerierne.

c) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade i H errede r, hvor mindst 500

Fiskere deltog i Fisket.

Antal Antal

Herreder. Herreder.

Fiskere. Baade.

Antal

Fiskere.

Antal

Baade.

100 Skudenes

b. b 300 Treenen

1 286 374

Torvestad

21 435 5 315

000 300

Skaare

570 92

Finnaas

1 212 162

Fjeld

5 147 1 020

Herlo

3 351 786

Manger

1 628 330

Bremanger

2 171 575

Selje

2 153 437

Sande

2 000 500

Hero

510 180

Borgund

774 205

Haram

893 311

Roald . .

6 884 1 771

Sande

2 360 691

Bud

581 191

Kvernes med Grip

6 449 1 400

Edo

602 200

Bjørnor

4 029 1 110

Freien

5 274 1 320

Vikten

Vaagan

knmso

500 180 Borge

500 200 Buksnes

600 200 Flakstad

Være

1 259 251 Be

2 400 500 Øksnes

979 168 Berg

2 179 377 Skjervo

3 214 442 Hasvik

1 276 180 Hammerfest

876 142 Maas°

590 78 Kjelvik

641 100 Lebesby

600 270 Tanen

2 633 662 Vadso

591 135 Vardo

667 339 Vardo By

1 737 I 449

d) Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fi sk evær, forsaavidt

mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.

Fiskevær.

Fedje

Kalvaag

Sandshavn

Fosnevaag

Seevik m. m

Kvalsvik

Runde

Furkenholm og Valkvæd

Gode og Dyb

Alnes

Giske og Giskegjærde.

Herred, hvori

beliggende.

Lindaas.

Bremanger.

Sande.

Hero.

Borgund.

Giskeodegaard og Staur .

-

nes


Bjernsund

Frwnen

Bud

Bud

1

Er ikke ind-

Grip

ordnet under

noget Herred.

Honningsø

Kvernes.

Antal

Fiskere.

240

550

480

726

454

173

104

341

154

300

171

179

396

249

329

175

Fiskevær.

Sande

Røeggen

Sveggen

Ringso

Bratvær

Koldholm

Raakholmene

Veiholmen

Hopen

Dyrnes—Raaket . . . .

Været og Almenningen

Halten

Titteren

Mausund og Bage

Sulen

Kya

Humlingvær

Sørgj eeslingen ..... • • • •

,Nordo

Herred, hvori

beliggende.

Kvernes.


Edo.

••••••••■


Bjørner.

Freien.

Vikten.

Antal

Fiskere.

148

115

142

129

659

145

158

578

135

393

152

428

336

283

213

240

167

1 122

243


Here.

Treenen.

— —

Rode.


Vaagan

Gimse.

Borge.

Buksnes.

Flakstad.

132

176

951

159

318

125

911

713

2 718

2 004

4 524

1 755

2 579

522

555

1 287

3 867

237

227

106

159

329

205

180

163

2 599

455

539

450

1 104

488

500

966

270

535

592

25

Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen

i og Udbyttet af Skreifiskerierne.

Fiskerier

1892

d) (Forts.). Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fiskevær,

forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.

Fiskevær.

Sandsundvær

Selvær

Huse

Sydholmen

Valvær

Myken

Raftsundet

Brettesnes

Østnesfj orden

Skraaven

Svolvær

Kabelvaag

Storvaagen

Ørsvaag

Ørsnes

Hopen og Kalle

Henningsvær

Vikero

Hofsund

Laukvik

Skokkelvikeerne

Eggum og Stenfjorden.

Borgevær

Sande

Kvalnes

Stamsund

Stene

Ure

Mortsund med Brandsholmen

Balstad

Nufsfjord

Sund

Reine

Moskenes

Servaagen

Aa

Herred, hvori

beliggende.

Antal

Fiskere.

Fiskevær.

Være

Rost

Hoyden

Nykvaag

Stromsjo

Lillee

Skjerdingstad

Sorsand og Vaaje

Nyksund

Andenes ......... .

Loksund m fl.

Brevik

Brevikbund

Mefjord

Kjødvik

Værene paa Rolfsø

Værene paa Ingo

Værene paa Hjelmse

Havesund og Maass .

Gjæsveer

Skarsvaag

Kjelvik

Honningsvaagene

Kjøllefjord

Skjøtningberg

Bones m fl.

Mehavn

Gamvik

Finkongkjeilen

Berlevaag

Baadsfjord

Makur

Syltefjord

Havningberg og Finvik

Kibergene

Kramvik

Skalelv—Sandskjær . . • •

Herred, hvori

beliggende.

Være.

Be.

Øksnes.


Dverberg.

Skjerve.

Hasvik.

--

Hammerfest.

Maaso.

--

Kjelvik.

--


Lebesby.

Tanen.

Varde.

Vadsø.

Antal

Fiskere.

678

950

253

103

168

610

280

449

461

181

510

406

258

280

226

423

2 606

911

120

2 330

390

813

979

143

237

111

887

1 336

531

1 489

283

149

1 253

875

1 216

155

180


26

Fiskerier

1892.

Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen

i og Udbyttet af Skreifiskerierne.

e) Opgave over Fangstmængden af Skrei i Her re d er, hvor den udgjorde

mindst 50 000 Stkr.

FangstFangst-

Herreder. mængde. Herreder. mængde. Herreder.

1000 Stkr.

1000 Stkr.

Skudenes

Aakre

Avaldsnes

Torvestad

Skaare

Finnaas

Austevold

Sund

Fjeld

Herle

Manger

Bremanger

Selje

Daviken

Sande

Hero

Ulstein

Borgund

Haram

Roald

Frænen

350

b.

80

200

53

90

75

100

550

500

116

333

1 094

414

3 158

760

717

255

Akere

Sande

Bud

Kvernes med Grip

Edo

Bjerner

Freien

Vikten

Vega

Here

Nesne og Dennes.

Traenen

Redo

Vaagan

Gimse

Borge

Buksnes

Flakstad

Være

Be

Øksnes

140

360

373

1 571

684

306

569

663

55

83

78

590

411

3 679

655

1 272

5 199

7 280

1 978

1 510

2 307

Dverberg

Trondenes

Bjarke

Ibbestad

Berg

Hines() . . . .

Karise

Helge

Skjerve

Kvænangen

Loppen og Oksfjord

Hasvik

Hammerfest

Muse

Kjelvik

Lebesby

Tanen

Næsseby

Vadso

Varde

Varde By

Fangstmængde.

1000 Stkr.

f) Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fisk ev ær. forsaavidt

den udgjorde mindst 25 000 Stkr.

Fi skevær.

Herred hvori

,

beliggende.

1000

Stkr.

Skrei.

Fiskevær.

Herred, hvori

beliggende.

506

92

283

80

2 000

160

160

100

350

133

167

667

175

3 179

1 769

390

3 335

67

741

4 930

6 800

1000

Stkr.

Skrei.

Fedje Lindaas 40 Vevang Kvernes. 42

Kalvaag Bremanger. 183 Stromsholm — 31

Sandshavn Sande. 182 Oro — 40

Fosnevaag Hero. 305 Teistklub—Hestholm . . . — 84

Sævik m. m — 217 Honningse — 154

Kvalsund — 25 Sande — 111

Kvalsvik — 73 Haaholm — 56

Runde — 67 Meldalsholm — 70

Furkenholm og Valkvmd Borgund. 200 Brunsvik — 67

Gode og Dyb — 115 Reeggen — 127

Alnes — 210 Sveggen — 140

Giske og Giskegjcerde . . -- 100 Øksnevaag ...,... 30

Giskeedegaard og Staur- Rings() Edo. 79

nes — 116 Hallere — 58

Bjernsun.d Frænen 255 Lyngvær 52

Bud Bud 135 Bratvær — 45

Er ikke ind- Raakholmene — 36

Grip ordnet under 330 Skarpnes — 40

I. nog, et Herred. J Veiholmen — 169

Aarsbog Kvernes. 31 Hopen — 33


27

Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen

i og Udbyttet ai Skreifiskerierne.

Fiskerier

189 2 .

f) (Forts.). Opgave over Fangstmængden ved de -enkelte Fisk ev æ r, forsaavidt

den udgjorde mindst 25 000 Stkr.

Fiskevær.

Dyrnes—Raaket

Vingsand

Bu ere

Skjerve og Besaker . .. .

Været og Almenningen

Halten

Titteren

Mausund og Bage

Sulen

Kya

Humlingvær

Serd eeslingen

Norde

Skjærvær

Sandsundveer

Selvær

Huse

Valveer

Myken

Raftsundet

Brettesnes

Skraaven

Svolvær

Kabelvaag og 8torvaagen

Ørsvaag, Ørsnes, Hopen

og Kalle

Henningsvær

Viken,

Hofsund

Laukvik

Skokkelvikeerne

Eggum og Stenfjorden .

Borgevær

Kalværet

Sande

Reines

Kvalnes

Stamsund—Stene

Ure

Balstad

Nufsfj ord

Sund

Reine .... . . . . . .......

Servaagen

Være

Røst

Hovden

Nykvaag

Stremsjo

Herred, hvori

beliggende.

Ede.

Bjørner.

Freien

Vikten.

Hero

Trænen.


Røde

V aagan

Gimse

--

Borge.




Buksnes


Flakstad

1000

Stkr.

Skrei.

66

42

55

49

95

227

64

85

50

83

60

383

65

49

83

180

395

295

116

35

225

432

325

1 080

1 165

402

260

275

120

92

362

176

91

246

120

184

1 778

771

2 650

1 000

1 470

2 400

2 410

748

1 230

390

144

280

Fiskevær.

Herred, hvori 1000

Stkr.

beliggende. Skrei.

Lilleo Bo.

Skjerdingstaxl —

Sersand og Vaaje Øksnes.

Nyksund

Andenes Dverberg.

Haugnes

Fiskenes —

Vaagsfj ord Ibbestad.

Øi fjord Hillese.

Sommere og Mikse .


Haaja in m – -

Kalfj ord Tromsø-

Loksund in fl

Seglvik

Brevik

Brevikbund

Sørvær

Galten og Aafjord

Mefjord

Kjødvik

Værene paa Rolfse

Værene paa Inga

Værene paa Hjelmse

Havesund og Maase

Snefjord

G,jæsveer

Skarsvaag

Kjelvik

Honningsvaagene

Sveerholt

Kjøllefjord

... • • •

Skj otningberg

Bones m fl

Mehavn

Gamvik

Finkongkjeilen

Berlevaag

Baadsfj ord

Makur

Syltefjord

Havningberg og Finvik

Persfj ord og Smaaværene

Kibergene

Kramvik

Store Ekkerø

Vestre Jakobselv

Skalelv—Sandskjær ..

Bugenes

sundet.

Skj erve.

Kvænangen.

Hasvik.

Hammerfest.

Muse.

--

Kjelvik.

Lebesby.

Tanen.


Varde.


Vadsø.

90

38

371

520

235

116

62

80

30

70

30

25

350

60

365

187

40

65

55

60

218

1 785

354

39

50

624

154

782

698

50

128

115

42

1 650

430

325

800

159

139

1 192

1 304

114

1 530

500

103

69

259

31


Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiskerierne

ere foregaaede.

I. Rigets Bygder

II. Bygderne amtsvis.

Stavanger

Sondre Bergenhus

Nordre Bergenhus

Romsdal

Søndre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Ialt

III. Bygderne fogderivis.

28

Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen

Antal

Fiskere.

28 437

77

410

354

1 714

5 788

1 960

14 444

3 690

28 437

a) Detaillerede Opgaver

2I 3 4 5

Deltagelsen i Fiskerierne.

Garnfiskere.

Deraf var

17 296

50

680

4 055

1 255

8 245

3 011

17 296

Notfiskere.

Antal

Garnbaade.

11 141 7 061

77

410

304

1 034

1 733

705

6 199

679

11 141

10

365

1 665

- 592

3 210

1 219

77 Ryfylke

77 -

b. Sendhordland

240

b. 240

Nordhordland

170 170 -

Sogn

24 - 24 -

Send- og Nordfjord

330 50 280 10

Sondraer

1 055 380 675 215

Romsdal

36

36

Nordmor

623 300 32,3 150

Fosen

5 223 3 490 1 733 1 420

Guldalen

60 60 30

Strinden og Selbu

505 505 215

Stjor- og Værdalen

380 380 180

Inderoen

955 675 280 287

Namdalen

625 200 425 125

Sondre Helgeland

2 640 2 440 200 1 010

Nordre Helgeland

3 744 2 790 954 1 100

Salten

7 160 2 340 4 820 875

Lofoten og Vesteraalen.

900 675 225 225

Senjen og Tromso

3 690 3 011 679 1 219

Ialt

7 061

28 437 17 296 11 141 7 061

Antal

Notlag.

856

5

22

28

69

117

51

517

47

856

5

16

6

2

26

42

2

25

117

23

28

16

65

421

15

47

856


og Udbyttet af Fedsildfiskerierne.

for de storre Landsdele.

6 78 9I 10

Fangst-

mængde.

Udbytte og Gjennemsnitspriser.

Deraf opfisket

med Garn. med Not.

Værdi-

udbytte.

20

Gj ennemsnitspris

pr. hl.

hl. hl. hl. Kr. Kr. O.

1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09

430 - 430 2 768 6.44

1 370 - 1 370 8 996 6.57

2 910 950 1 960 25 155 8.64

5 848 2 050 3 798 39 577 6.77

195 354 138 904 56 450 465 018 2.38

28 980 14 780 14 200 82 010 2.83

702 050 156 810 545 240 1 451 710 2.07

112 700 51 450 61 250 117 400 1.04

1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09

430 430 2 768 6.44

1 110 - 1 110 3 996 3.60

,260 260 5 000 19.23

50 50 275 5.50

2 860 950 1 910 24 880 8.70

2 475 800 1 675 16 997 6.87

28 - 28 240 8.60

3 345 1 250 2 095 22 340 6.68

169 260 112 810 56 450 401 308 2.37

1 000 1 000 2 250 2.25

25 094 25 094 61 460 2.45

6 850 6 850 - 17 000 2.48

9 230 6 430 2 800 29 010 3.14

12 900 1 500 11 400 36 000 2.79

28 810 25 200 3 610 44 820 1.56

205 200 111 200 94 000 487 600 2.38

465 800 19 200 446 600 913 350 1.96

2 240 1 210 1 030 5 940 2.65

112 700 51 450 61 250 117 400 1.04

1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09

Landsdele, hvori Fiskerierne

ere foregaaede.

I. Rigets Bygder.

Fiskerier

1892.

II. Bygderne amtsvis.

Stavanger.

Sondre Bergenhus.

Nordre Bergenhus.

Romsdal.

Sondre Trondhjem.

Nordre Trondhjem.

Nordland.

Tromso.

Ialt.

Ill. Bygderne fogderivis.

Ryfylke.

Sondbordland.

Nordhordland.

Sogn.

Send- og Nordfjord.

Sondmor.

Romsdal.

Nordmor.

Fosen.

Guldalen.

Strinden og Selbu.

Stjor- og Værdalen.

Inderoen.

Namdalen.

Sondre Helgeland.

Nordre Helgeland.

Salten.

Lofoten og Vesteraalen.

Senjen og Tromso.

Ialt.


80

Fiskerier

1892.

Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen

og Udbyttet af Fedsildfiskerierne.

b) Summariske Opgaver for Herreder, hvor mindst 200 Fiskere deltog i

Fisket eller Fangstmængden udgjorde mindst 1000 hl.

Herreder.

Finnaas

Vevring

Kinn

Bremanger .

Sande

Hero

Borguud

Aure

Bj erne!.

Aafjorden .

Bjugn

Freien

Hitteren

Fillan

Hevne

Ørlandet

Rissen

Stadsbygden.

Børsen

Buvik

Byneset

Strinden

Leksviken .

Frosten

Værdalen . . .

Inderoen

Sparbuen

Beitstaden. . .

Fosnes

Kolvereid .

Foldereid

Bindalen

Brenne

Fiskepladse. Herred, hvori

beliggende.

Stoksund

Snildfjord . .

Skillebotten

Ursfjord

Tjongsfjord.

Værangfjord. .

Mesøfjord . . . .

1 I 21 31 4


AntalGarn- Not_ Fangst-

Fi-mængde').

skere. baade. lag. M.

b 240

120

120

220

357

317

400

1 060

335

1 308

280

440

950

500

260

90

180

40

190

75

100

160

100

500

35

400

90

340

600

1 550

Stoksund.

Hevne.

&mum


Rode.

Mele.

10

50

100

150

180

110

240

20

80

400

250

100

40

60

30

90

25

50

80

40

200

17

60

50

300

600

16

10

10

7

9

21

8

26

5

43

15

20

4

4

••■

23

6

16

12

23

Antal

Fiskere.

975

970

1 080

470

1 400

200

100

1 110

1 400

1 050

255

780

1 000

2 500

52 000

4 750

35 500

1 300

5 740

35 370

25 000

4 000

5 600

11 500

3 500

3 400

6 554

1 250

3 500

1 700

3 500

1 000

4 480

1 800

10 000

2 000

24 000

Fangstmængde.

hl.

45 500

35 000

15 600

8 400

110 000

15 000

7 000

Herreder.

Vega

Tjøtta

Donnes

Nesne

Lure

Rode .... ..

Mele

Gildeskaal.

Beieren

Bodo

Sørfolden

Nordfolden-

Kjerringo

Steigen

Tysfjorden . .

Lødingen

Ankenes

Evenes

Vaagan

Hadsel

Sortland

Kvæfjord

Trondenes . .

Ibbestad

Salangen

Dyre

Sorreisen . .

Trane

Berg

Lenviken

Tromsosundet

Lyngen . . . . . .

Fiskepladse. Herred, hvori

beliggende.

Bjerangenfjord

Nordfolden . .

Gullesfjord . . .

Tresen—Lavangen

Kjosen

Antal

Fiskere.

1 23j 4

300

100

)1 390

264

1 740

250

}2 120

2 400

460

60

500

}1 500

120

200

400

200

200

460

1 000

466

390

580

300

20

114

Garnbaade.

Mele.

Nordfolden-

Kjerringo.

Kvæfjord.

Trondenes.

Lyngen.

50

40

500

100

370

70

120

200

20

200

300

35

b. 75

60

50

80

110

350

180

130

200

100

Summariske Opgaver for de betydeligere Fiskep 1 ad se,

forsaavidt Oplysning derom haves.

1) Fiskets Værdi herredsvis er opgivet i Tabel 1.

15

Notlag.

2f 3

Antal

Fiskere.

Fangstmængde.

hl.

600

fLoo

11 34 800

4 5 000

40 140 000

10 25 000

225 191 500

120 125 000

28 82 600

4 12 200

5 3 000

37 47 500

2 4 000

300

13 1 200

1 450

2 25 000

8 16 000

4 14 000

6 11 700

6 1 500

12 36 000

2 000

2 1 000

6 • 5 000

Fangstmængde.

hl.

150 18 000

60 12 200

200 25 000

760 16 000

114 5 000


Antal

Fiskere.

Deraf

fiskede

med

Drivgarn.

2

3

Herreder.

Antal

Antal Baade

Fangst-

med mængde 1).

Fiskere. Drivgarn.

Stkr.

Herreder.

Hvaler

Notters

Tjonacy

Tjølling

Fredriksværn

Brunlanes

Skaato

Bamle

Vestre Moland .

Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og

Udbyttet af Makrelfiskerierne.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

I. Rigets Bygder

II. Bygderne amtsvis

Smaalenene

Akershus

Buskerud

Jarlsberg og Larvik

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal

Stavanger

Sondre Bergenhus

III. Bygderne fogderivis.

Idde og Marker

Aker og Follo

Buskerud

Jarlsberg

Larvik

Bamle

Nedenes

Mandal

Lister

J-æd eren og Dalene

Ryfylke

Søndhordland

Ialt

a) Detaillerede Opgaver for de større Landsdele.

61

158

100

260

360

75

56

33

19

40

25

65

90

26

14

6

2 I 3 • 4 I 5 6

24 930

BO 000

62 500

214 500

205 000

76 500

33 000

63 000

Antal

Baade

udrus tede

med

Dri vgarn

.

Fangstmængde.

Stkr.

Hevaag

Oddernes . . . .

Vanse

Nes og Hitters

Sogndal

Egersund

Ogne

Torvestad

Skaare

Deraf

opfisket

med

Drivgarn.

Stkr.

Antal

Fiskere.

65

323

404

206

329

200

150

Fiskets

Værdiudbytte.

Kr.

Antal

Baade

med

Drivgarn.

2 3

19

109

101

49

81

50

50

Fiskerier

1892.

I 7

Gj ennemsuitspris

pr. 100

Stkr.

Kr. Ø.

3 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87

61 61

35

18

912 906

131 131

230 175

996 996

714 714

20 20

19

230

40

59

279

191

7

25 770

27 500

4 000

22 930

569 200 568 200

109 500 103 000

174 000 137 500

1 223 810 1 223 810

503 300 503 300

1 800 1 800

7 730

3 375

1 200

86 884

16 900

28 820

171 516

75 818

216

30.00

12.27

30.00

15.26

15.43

16.56

14.01

15.06

12.00

Ialt s 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87

61 61 19 25 770 22 930 7 730 30.00

35 - 27 500 3 375 12.27

18 - 4 000 1 200 30.00

170 170 46 81 200 81 200 16 204 19.96

742 736 184 488 000 487 000 70 680 14.48

131 131 40 109 500 103 000 16 900 15.43

230 175 59 174 000 137 500 28 820 16.56

358 358 122 639 800 G39800 940G514.70

638 638 157 584 010 584 010 77 451 13.26

564 564 141 478 300 478 300 71 318 14.91

150 150 50 25 000 25 000 4 500 18.00

20 20 7 1 800 1 800 216 12.00

3 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87

b) Summariske Opgaver for H erred e r, hvor mindst 50 Fiskere deltog

i Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst 50 000 Stkr.

1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.

Fangst.mængde.

Stkr.

49 000

563 600

327 650

226 460

279 800

180 000

25 000


82

Fiskerier

1892.

Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske,

4. Hummerfangst

a) Detaillerede Opgaver

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

1111■1111■•111111=1=1•111111•1•

2 3

11 4 5 6 7

1. Vaa-rsildfiske.

2. Brisling- og andet 3. Laks-

Smaasildfiske.

Fangst- Værdi- Gj .pris Fangst- Værdi- Gj .pri s Fangstmængde.

udbytte. pr. hi. mængde. udbytte. pr. hl. mængde.

hl. Kr. Kr. Ø. hl. Kr. Kr. Ø. kg.

124 I. Rigets Bygder 918 776 129 2 449 797 ' 3.16

330 344 2.64 743 192

II. Bygderne amtsvis

Smaalenene

Akershus

Buskerud

Jarlsberg og Larvik

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal

Stavanger

Sondre Bergenhus

Nordre Bergenhus

Romsdal

Søndre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Finmarken

11.13ygdernefogderivis

402 080

-

-

114 665

18 170

5 850

630

161 070

13 225

14 420

79

32 900

-

11 740

1 300

1 501 812

266 836

48 905

21 350

2 450

458 450

33 643

51 790

261

25 730

32 770

5 800

3.74

-

2.33

2.69

3.65

3.89

2.85

2.54

3.59

3.30

0.78

2.79

4.46

250

1 420

1 550

620

250

120

23 618

10 200

20 900

15 790

18 800

-

31 400

1 850

15 300

17 800

2 866

1 750

600

172 978

34 775

29 715

20 290

10 620

-

21 800

7.40

10.77

11.48

4.62

7.00

-

5.00

7.32

3.41

1.42

1.28

0.56

0.69

-

6 667

2 830

16 094

16 309

8 660

18 202

66 028

70 098

103 734

56 458

57 542

165 745

46 774

53 396

12 245

42 410

200 Idde og Marker

381 130 1 442 950 3.79

1 200

Moss

20 950 58 862 2.80 50 650

Aker og Folio

-

1 420 15 300

Buskerud

1 550 17 800

Jarlsberg

35 030 81 724 2.33 620 2 866

Larvik

79 635 185 112 2.32

Bamle

18 170 48 905 2.69 250 1 750

Nedenes

5 850 21 350 3.65

b. Mandal 80 - -

400

Lister

630 2 450 3.89 40 200

Jæderen og Dalene

1 500 6 000 4.00 730 730

Ryfylke

159 570 452 450 2.84 22 888 172 248

Sendhordland

12 375 31 927 2.58 1 990 2 860

Nordhordland . . . .

850 1 716 2.02 5 000 13 495

Hardanger og Voss

- 3 210 18 420

Sogn

100 600 6.00 7 900 6 620

Send- og Nordfjord

14 320 51 190 3.57 13 000 23 095

Søndmor

37 111 3.00 13 690 14 940

Romsdal

42 150 3.57 1 000 1 700

Nordmør

1 100 3 650

Fosen

-

13 200 7 260

G-uldalen

-

Strinden og Selbu

-

5 600 3 360

Stjor- og Værdalen

32 900 25 730 0.78

-

Inderøen

-

_

-

Namdalen

Søndre Helgeland

-

-

Nordre Helgeland

- -

Salten

- -

- -

Lofoten og Vesteraalen .

-

- -

Senj en og Tromso

11 740 32 770 2.79 31 400 21 800

Alten

1 300 5 800 4.46

-

Hammerfest

Tanen

-

Varanger

- - -

6.00

13.00

10.77

11.48

4.62

7.00

b. 5.00

5.00

1.00

7.52

1.44

2.70

5.74

0.84

1.78

1.09

1.70

3.32

0.55

0.60

-

-

_

0.69

1 318

5 349

2 830

16 094

10 083

6 226

8 660

, 18 202

34 270

31 758

33 296

36 802

30 807

65 772

7 155

23 458

33 000

16 416

14 019

27 107

126 319

-

39 426

3 418

806

42 550

18 670

14 265

11 977

8 484

12 245

7 320

6 650

6 600

21 840

Ovenanførte høie Priser er for Yngel og tyndskallede Østers fra de kunstige Østers-


2. Brisling- og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Seforretfiske,

og 5. Østersfangst.

for de større LandsdeIe.

8 9

og Søørretfiske.

Værdiudbytte.

Kr.

Gj.pris

pr. kg.

Kr. 0.

33

11 10J 11J 12J13 1 14J 15

4. Hummerfangst. 5. østersfangst.

Fangstmængde.

Stkr.

Værdiudbytte.

Kr.

Gj.pris

pr.100Stkr.

Kr. Ø.

Fangstmængde.

hl.

Værdi- Gj.pris

udbytte. pr. hl.

Kr. Kr. Ø.

Fiskerier

1892.

Landsdele, hvori Fiske-

rierne ere foregaaede.

549 777 858 1.05 446 313 460 • 57.05 128 7 600 59.37 I. Rigets Bygder.

II.Bygderne amtsvis.

11 020

3 585

24 113

23 850

12 408

26 835

82 406

80 372

113 074

60 095

55 386

163 502

41 302

38 931

7 524

33 455

1.65

1.26

1.50

1.46

1.43

1.47

1.25

1.15

1.09

1.06

0.96

0.99

0.88

0.73

0.61

0.79

15 800

200

60 797

20 000

80 054

131 022

141 971

58 093

17 662

23 847

6 920

140

26 950

9 265

44 284

80 555

88 567

30 518

11 667

14 594

43.80

70.00

44.33

46.32

55.32

61.48

62.38

52.53

66.06

61.20

10

25

18

69

1

5

250

2 000

2 400

2 750

40

160

Smaalenene.

Akershus.

Buskerud.

25.00 Jarlsberg og Larvik.

Bratsberg.

80.00 Nedenes.

Lister og Mandal.

133.33 Stavanger.

39.86 Søndre Bergenhug.

40.00 Nordre Bergenhus.

32.00 Romsdal.

Søndre Trondhjem.

Nordre Trondhjem.

Nordland.

Tromso.

Finmarken.

III. Bygd. fogderivis.

2 512

8 508

3 585

24 113

14 569

9 281

12 408

26 835

44 900

37 506

37 539

42 833

34 841

71 652

6 581

24 864

35 231

14 757

13 565

27 064

120 089

43 413

4 446

927

35 929

14 112

9 781

8 846

6 192

7 524

5 220

1.91

1.59

1.26

1.50

1.44

1.49

1.43

1.47

1.31

1.18

1.12

1.16

1.13

1.09

0.92

1.06

1.07

0.90

0.97

1.00

0.95

1.10

1.30

1.15

0.84

0.76

0.69

0.74

0.73

0.61

0.71

9 800

6 000

200

28 300

32 497

20 000

80 054

68 500

62 522

60 472

81 499

32 973

25 120

5 002

12 660

20 093

2 000

1 754

3 920 40.00

3 000 50.00

140 70.00

11 350 40.11

15 600 48.00

9 265 46.32

44 284 _ 55.32

42 000 61.31

38 555 61.67

38 167 63.11

50 400 61.84

17 566 53.27

12 952 51.56

3 073 61.44

8 594 67.88

12 914 64.27

800 40.00

880 50.17

■••■

10

25

18

24

45

1

3

b. 2

•••

250

2 000

2 400

2 000

750

40

60

100

Idde og Marker.

Moss.

Aker og Follo.

Buskerud.

25.00 Jarlsberg.

Larvik.

Bamle.

1) 80.00 Nedenes.

Mandal.

Lister.

Jæderen og Dalene.

1)133.33 Ryfylke.

1) 83.33 Søndhordland.

16.67 Nordhordland.

Hardanger og Voss.

40.00 Sogn.

Sønd- og Nordfjord.

20.00 Søndmor.

b. 50.00 Romsdal.

Nordmor.

Fosen.

Guldalen.

Strinden og Selbu.

Stjør- og Værdalen.

Inderoen.

Namdalen.

Sondre Helgeland.

Nordre Helgeland.

Salten.

Lofoten og Vesteraalen.

Senjeu og Tromso.

Alten.

5 070

6 450

16 715

0.76

0.98

0.77

Hammerfest.

Tauen.

Varanger.

banker i Søndeled, Strand og Tysnes Herreder.


Fiskerier

84

189 2 .

Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet

af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brisling- og andet Smaasildfiske,

3. Laks- og Seorretfiske, 4. Hummerfangst og 5. østersfangst.

b) Summariske Opgaver for H errede r, hvor større Fiske foregik.

I. Brisling- og anden Smaasild.

Herreder.

Vikedal

Hyllestad

Selje

Eid (Nordfjord)

Vannelven

Ørskog

Bjugn

Herreder.

Herreder.

Nettere

Tjomo

Tj oiling

Dybvaag

Hovaag

Halsaa og Hartmark

Søndre Undal

Vanse ..... . . . . . . ..... . .

Fangstmengde 1).

hl.

7 500 Leinstranden

4 500Dyrs

4 200Sør-Reisen

6 000 Trans

4 300 Malangen

8 000 Lyngen

13 200

Fangstmængde 1).

Stkr.

28 000

16 000

15 000

25 709

30 000

25 000

27 322

Herreder.

2. Laks- og Søørret.

Fangstmængde 1)

Herreder.

kg.

Lier 12 200 Vevring

Tjølling 4 548 Kinn

Bamle 4 200 Selje

Sondeled 6 050 Hero (Sondmor)

Troll's 4 000 Akers

Tveid. 5 030 Kvernes

Oddernes 9 860Strømsneset

Sogne 4 000 Osen

Halsaa og Hartmark 12 030 Roan

Vanse 11 786 Stoksund

Nes og Hitters 12 904 Aafjorden

Sogndal 4 010 Bjugn

Egersund Froien

11 200

Ogne Hitteren

Haa 6 870 Fillan

Klep 7 416 Ørlandet

Torvestad

Rissen

5 677

Skaare Stadsbygden

Vikedal 4 965 Børsen

Sand 4 067 Byneset

Kvinnherred 10 698 Strinden

Finnaas 6 213 Fosnes

Fitje 8 744 Flatanger

Austevold Næro

21 807 Sund

Vikten

Fjeld 7 500 Bindalen

Aarstad

Bronno

4 200

Askoen Dønnes

Bruvik 7 080 Nesne •

Halo ÌGil deskaal

13 000

Manger I

Talvik

Vik 4 823 Hammerfest

Kirkebo 4 050 Tanen

Lavik og Brekke 4 000 Sydvaranger

Askvold 7 960

3. Hummer.

Herreder.

Herred

Egersund

Ogne

Haaland •

Torvestad

Skaare

Finnaas

1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel i.

Fangstmengde.

hl.

5 600

20 000

5 400

6 000

Fangstmængde.

kg.

7 800

9 500

4 549

4 270

7 440

b. 5 000

12 500

4 120

b. 10 500

6 641

15 014

b. 49 330

21 073

4 300

13 000

19 000

6 126

26 962

4 890

7 616

4 780

5 300

8 000

4 296

6 000

5 950 •

5 850

21 740

Fangstmængde.

Stkr.

15 000

18 600

16 623

35 000

18 953


Beretninger

O m

192.


Tjomo Herred

Hvaler —

Onsø

1. Beretning om Makrelfisket ved Uleholmene i TjeImo

i Jarlsberg og Larvik Amt.')

Fiskernes Hjemsted

(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)

Opsynsbetjenten har under 18de Juli 1892 afgivet nedenstaaende Beretning:

Opgave over Makrelfisket ved Tjomo i Sommeren 1892 2).

Fiskere. Baade.

24

16

118

Antal

6

4

30

Ialt 158

40

Opfisket

Kvantum.

Stkr,

12 000

8 000

60 000

80 000

Samtnes

Værdi efter

Priserne paa

Stedet.

Kr.

2 400

1 600

12 000

16 000

38 af Baadene havde en Besætning af 4 Mand, 2 af 3 Ma,nd, paa hver

Baad kom 44 Drivgarn.

Foruden ovenanførte Baade og Mandskaber har omtrent 25 Snekker med

2 Mands Besætning fra forskjellige Steder været beskjaeftigede som Opkjøbere.

Den hovedsagelige Fangst er i Daeksbaade og Snekker afsendt til Kristiania,

Drammen, Tønsberg, Horten, Fredrikshald og Fredrikstad. Fisket er drevet 20

25 Kilometer i Syd af Svenor og begyndte 18de Mai og sluttede 9de Juli.

Naar Garnfisket ophorer, afseiler samtlige Garnbaade og Snekker til sine Hjem-

1 Angaaende Fiskerierne i Sma al en e nes, Akers hus og Bu skerud Amter samt

de øvrige Fiskerier i Jarlsbe rg og Larvik Amt henvises til Tabellerne.

2 Tabellens Form er bleven forandret i det statistiske Centralbureau.


38

steder, derfor kan ingen Oplysning gives om Dorgfiskets Størrelse. Sidstnævnte

Fiske drives herfra kun af Lodse under Lodstjenesten som Binæring og kun til

eget Husbrug. For ulovligt Brændevins- eller Øludsalg er Ingen mulkteret, ei

heller er Nogen, saavidt vides, forulykket ved Bedriften. Arrestationer har ikke

fundet Sted. I Fisketiden var enten Storm eller Stille med stærk vestgaaende

Strøm, som var til Hinder for Bedriften.

2. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt.')

Distrikter.

(Afgiven af Amtmanden den 14de September 1893.)

Fiskere.

Antal

aabne

Baade.

A. Makrelfisket.

Dæksbaade.

Opfisket

Kvantum.

Stykker.

Heraf har

Fiskerne

solgt.

Stykker.

Gjennemsnitspris

pr. 100

Stykker.

Fiskets

samlede

Værdi.

Kr. O. Kr.

Garnfiske.

1Kristiansand 3

4 000

107 Oddernes

320

1

559 600

Søgne

14

6 33 000

Halsaa og Hartmark.. 21

7 43 200

Lyngdal

4

1 2 900

6Herred 24

27 000

Vanse

404 4 97 327 650

Nes og Hittere

206

49 226 460

4 000

550 000

33 000

43 200

2 800

26 507

259 500

226 460

15

15

12.50

12.50

15

12

12

15.20

600

83 940

4 125

5 400

435

3 240

39 318

34 458

Dorgfiske.

Oddernes

Halsaa og Hartmark

Vanse

Nes og Hitters

Fiskets samlede Værdi

Tilsammen 996 5 274 1 223 810 1 145 467 13.65 171 516

25

42

8

3

7

3

2

Tønder.

338

62

76

7 100 2)

14 200

2 883 e)

3 773

27 956

199 472

1) Angaaende Fiskerierne i Br atsb erg og Nedenes A mter henvises til Tabellerne.

2) Fisken var da virket til Handelsvare.

3) 3 Fartøier med Mandskab fra Vanse men hjemmehørende andetsteds fiskede desuden

70 Tender til Værdi, Tønder og Salt incl., Kr. 3 255.


Fra Toldstederne 1) er udskibet:

fra Kristiansand 64 688 Stykker 2) af Værdi Kr. 7 250 (38 000)

- Farsund 7 167 Snes — - 18 276 (19 300)

- Flekkefjord 62 595 Kg. - 13 910 (11300)

39

Fra Mandal er heller ikke mar udskibet Makrel 3).

Sum Kr. 39 436 (68600)

I de nærmest foregaaende Aar er der

fisket for udskibet for

1887 Kr. 176 080 Kr. 105 570

1888 - 280 490 - '231111

1889 - 216 980 - 100 717

1890 - ‚267060 - 88 934

1891 ‚291630 - 90 959

Det bemærkes, at den her meddelte Opgave over Udskibningen, ligesom i

forrige Aarsberetning, kun gjælder Makrel i fersk Tilstand. Af saltet Makrel

er udskibet ikke ubetydelige Partier, navnlig til Amerika. Fra Kristiansand er

saaledes, udenfor hvad der er ankommet dertil pa,a Toldpas fra andre Byer og

videre sendt til Udlandet, udført ca. 420 Tønder Sommermakrel Kr. 35 pr.

Tonde 92 kg. Netto og ca. 1 760 Tønder Høstmakrel à Kr. 65 pr. Tonde.

Fra Farsund er udskibet 175 Tønder ì Kr. 60 pr. Tonde à 9'2 kg. Netto. Som

det vil sees, har Makrelfisket i 189'2 ikke været saa godt som de foregaaende

Aar, isærdeleshed har det i den vestlige Del af Amtet slaaet mindre godt til,

hvilket for en væsentlig Del har sin Grund i de uheldige Veirforholde i Sommeren

1892.

Fisket fandt hovedsagelig Sted i den forste Halvdel af Juni Maaned.

Intet Menneskeliv gik tabt.

1) De i Parenthes tilføiede Værdier er beregnede i det statistiske Centralbureau og

benyttede i den officielle Handelsstatistik.

') Efter de til det statistiske Centralbureau indsendte officielle Opgaver er der udført

247 866 Stykker Makrel.

3) Efter den officielle Handelsstatistik er der udfort for Kr. 300.


Distrikter.

Tveid

Oddernes og Venuesla

Sogne

Halsaa og Hartmark

Valle

Spangereid

Lyngdal

Herred

Vanse

Kvinesdal

Nes og Hittero

Tilsammen

Opfisket

Kvantum.

97 157

Fra Toldstederne 3) er udskibet:

40

B. Laks- og Soorretfisket. 1)

Værdi i fersk

Tilstand.

Værdi af solgt

Fangstmængde.

Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske.

Kg. Kg. Kr. Kr. Kr. Kr.

5 030 10 700 8 200 14 100 8 000 13 500

9 860 6 000 13 750 7 800 13 200 7 000

4 000 5 200 5 200

12 030 9 780 13 600 11 060

1 350 2 010 1 550 2 480 1 500 2 350

2 000 2 600

2 000 800 , 2 800 1 200 2 800 700

3 623 3 932 3 932 ■■••

11 786 14 281

1 445 2) 1 839 1 662 2 465 1 662 2 400

12 904 14 831 14 831

66 028 31 129 82 406 39 105 51 125 25 950

121 511

fra Kristiansand 119 403 kg. (122 150) af Værdi Kr. 170 867 (171 000)

- Farsund 24 843 - ( 24 800) - - 39 063 ( 34 700)

- Mandal 7 345 - ( 3 330) - - 10 383 ( 4 700)

Tilsammen 151 591 kg. (150 280) af Værdi Kr. 220 313 (210 400)

I de nærmest foregaaende Aar er der

fisket for udskibet for

1887 Kr. 141 490 Kr. 235 190

1888 - 134 730

227 021

1889 - 129 570 - 200 600

1890 - 94 352 190 367

1891 - 126 500 277 062

Fisket har været under et Middelsaar ; Lensmændenes Opgaver er imidlertid

ikke fuldt paalidelige og der maa antages at være fisket endel mere end i dein

opgivet.

1) I Tabelværket er Elvefisket ikke medtaget.

2) Hvorhos endel er opfisket af Engelskmænd, der har leiet Fiskeretten i Kvina.

3) Se Anm. 1 frgd. Side. Endvidere er efter den officielle Handelsstatistik udfort fra

Flekkefjord 6 230 kg. af Værdi Kr. 8 700.


Oddernes

Sogne

Halsaa og Hartmark

Valle

Spangereid

Lyngdal

Herred

Vanse

Nes og Hittero

Distrikter. Stykker.

41

C. Hummerfisket.

Tilsammen

5 500

8 000

30 000

7 000

18 000

9 200

15 000

27 322

11 000

Værdi.

Kr.

3 850

4 000

19 500

3 850

10 800

5 900

9 700

17 125

5 830

SO 555

Fra Toldstederne I-) er udskibet:

fra Kristiansand 240 787 Stkr. (241 666) af Værdi Kr. 180 590 (152 200)

- Mandal 10 335 — ( 1065) - — - 7 751 g) ( 6700)

- Farsund 18 533 — ( 19025) - — - 13 899 ( 12000)

- Flekkefjord 5 450 — ( 5 451) - — 4 088 2) ( 3 400)

Tilsammen 275 005 Stkr. (276 767) af Værdi Kr. 206 328 (174 300)

I de nærmest foregaaende Aar er der

fisket for udskibet for

1887 Kr. 86 454 Kr. 184 170

1888 - 76 980 - 164 675

1889 - 99 230 - 160 230

1890 - 82 137 - 188 273

1891 - 82 440 - 177 062

D. Andre Fiskerier.

Som nævnt i de forrige Beretninger er Lensmændenes Opgaver over Sommerog

liestfiskerierne efter Torsk, Sei, [Jer m. v. mangelfulde og uensartede. Der opgives

fisket for Kr. 36 110. Dertil af Sild i Vanse og Hittero (i December

Maaned) for Kr. 2 000

Fra Kristiansand er udskibet for Kr. 4 361

- Mandal - - 2 652

- Farsund - - 2 015

- Flekkefjord - — 591 kg. fersk Fisk og 6 230 kg. fersk Sild.

Af salt Sild er der desuden fra Kristiansand udfort ca. 3 000 'Ponder

Kr. 14 pr. Tonde A, 100 kg. og fra Mandal ca. 370 'fonder.

1) Se Anm. 1 Side 39.

2) Værdien ikke opgivet i Toldkontorets Indberetning men beregnet efter Kr. 0.75 pr. Stk.


42

3. Beretninge om Vaarsildfisket (fornemmelig i

Stavanger Amt).

(Afgiven af Opsynschefen og her meddelt i Uddrag.)

Under 21de Mai 1892 har Opsynschefen, Kaptein i Marinen, Bretteville,

afgivet følgende Beretning om afvigte Vinters Vaarsildfiske og Opsynets Virksomhed

under samme :

Allerede i Slutningen af November saaes megen Hval og Fugl et Par Mil

tilsos fra Kvitingsø.

I de sidste Dage af December og i Begyndelsen af Januar berettes om

store Sildemasser udfor Flekkefjord, Rasvaag og Kirkehavn, ligesom megen Hval

og Fugl saaes udfor Jæderen. 31te December fiskedes første Gang Aatesild paa

Listerfjorden, og noget Aatefiske foregik nu af Hjemmefolket ligefra Sydsiden af

Lister og nordover til Stolmen, naar Veiret, der i Januar var meget uroligt,

tillod det. — Fra Skudenes berettes om stor Sildetyngde dersteds nær Land

mellem 8de og 20de Januar. Kuling og svær So hindrede imidlertid ethvert

Forsøg paa Fiske. 8de Januar berettes om store Aater sydvest af Kvitingso,

men kun 2de Baade - naaede ud til dem. 26de foregik et ubetydeligt Aatefiske

ved Utsire. 3die Februar fiskedes ganske godt i Aater ved Rovær og Karmens

Vestside, og 15de meget godt vestenfor Tananger ved Hua, samt 17de ved Fæøens

Vestside. Hermed ophørte A.atefisket iaar aldeles.

4de Februar fornemmedes forste Gang Sild paa Natsæt paa Prøvesætninger

paa Roværs Vestside. Allerede den 3die sattes her en liden Laas. 9de fiskedes

ganske godt omend ujevnt paa Natsæt ved Urter, hvor der ogsaa, 10de og I 1 te

tiskedes meget godt. Om Eftermiddagen den 1 lte sattes af ca. 400 Baade rundt

Urter, hvor Udsigterne da var meget gode; Storm opstod imidlertid om Natten

og hindrede fuldstændig Fisket de folgende Dage, saa Resultatet kun blev et

meget betydeligt Redskabstab. — I Ugen fra 15de til 21de Februar slog Garnfiske

meget godt til ved Kvitingsø samt ved Røvær, hvilket sidste Sted ogsaa

mange tildels store Laase sattes. Mange Laase sattes ogsaa ved Bjørkevær og

Fæøen. — 20de foregik et godt, jevnt Garnfiske i Faafjorden i Nordfjord for ca.

60 Baade, uden at dog noget større Fiske paafulgte. — Garnfisket aftog nu

hurtig saavel ved Kvitingsø som Røvær. Endel Laase sattes 21de, 22de og 23de

ved Rower og Bjørkevær, hvor Fisket nu aldeles ophørte. — Ved Espevær

stængtes 24de en god Laas, ligesom noget Garnfiske foregik fra 23de Februar

til eden Marts, da Garnfisket ogsaa her saagodtsom Var forbi. De folgende

Dage sattes nogle Smaalaase dels ved Rødholmene og dels paa Bommeløens

Vestside. Indholdet var imidlertid som sædvanlig ved Fiskets Slutning meget

1) A ngaaende de øvrige Fiskerier i Stava ng e r A in t henvises til Tabellerne.


Aar. Aatesild.

1888

1889

1890

1891

1892

23 000

5 600

10 200

10 600

6 000

43

smaafaldende. Vestenfor Kallevaag ved Froioerne begyndte noget Fiske den

26de og 27de Februar, bedredes den 29de og faldt jevnt godt den lste Marts,

hvorpaa det atter aftog og var forbi den 5te Marts. -- iste Marts fornemmedes

Sild ved Sverslingerne ved Kinn, og fiskedes der her samt ved Sandøerne ganske

godt indtil den 13de. En liden Laas sattes ved Nærøen. 15de Marts var Fisket

saavel i Nordre som Sondre Distrikt forbi.

Utsirefisket mislykkedes iaar fuldstændig, ligesom ogsaa Espeværfisket var

meget misligt. Hovedfisket faldt ved Røvær og Kvitingso.

— Aatefisket fordeler sig saaledes : Strækningen Lister—Kvitingsø

2 500, Skudenes—Reeen 2 200, Utsire 400, Rovær 700, Stolmen 200 ; altsaa

ialt 6 000 Maal.

Garnfisket ved Land foregik hovedsagelig ved Røvær og Kvitingso. Det

fordeler sig saaledes : Kvitingso 16 500, Urter 2 800, Rovær 37 500, Espevær

2 600, Nordfjord 1 200 og Sonclfjord 8 500; altsaa ialt 69 100 Maal.

Notefisket slog godt til ved Rovær, Bjørkevær og Fæøen ; mislykkedes fuldstændig

ved Utsire og Kvitingso. Det fordeler sig saaledes: Fæøen 5 600,

Rovær—Bjørkevær 39 600, Espevær 3 200 og Sondfjord 200; altsaa ialt 48 600

Maal.

Det hele Kvantum anslaaes saaledes til 124 000 Maal eller 186 000 hl.,

det samme Kvantum soin i 1891.

Til Sammenligning anføres i nedenstaaende Tabel det antagne Kvantum for

de sidste 5 Aar:

Garnsild. Laasesild. Tilsammen.

16 500

50 000

68 300

49 100

69 100

Middeltal 11 100

50 600

37 000 76 500

23 900 79 500

90 800 169 300

63 900 123 600

48 600 123 700

114 500

Fra 1880 til 1888 stillede Gjennemsnitsfisket sig saaledes: Aatesild 18 300,

Garnsild 25 600, Laasesild 21 200 ; ialt 65 100 Maal.

Ligesom Udbyttet saaledes i det Hele er gaaet . betydelig frem, synes Aatefisket

at gaa tilbage. Aatefiske forekom aldeles ikke i den forrige Sildeperiode,

formentlig af den Grund, at Staurhvalen, der danner Aaterne, ikke indfandt sig.

Staurhvalen synes i de senere Aar at optræde mindre talrigt, medens Sildehvalens

Antal øges. Det er saaledes muligt, at dette usikre Fiske atter efterhaanden

vil ophore. Drivgarnsfiske forsogtes iaar af enkelt Baad en Nat paa Havet,

men blev som sædvanlig uden Resultat,


Aar. Aatesild. Garnsild. Laasesild.

1888

1889

1890

1891

1892

Middeltal

3.55

5.00

4.86

6.95

5.58

5.19

44

Paa Grund af det rige Østlandsfiske var iaar Udsigterne for Fiskerne til

gode Priser meget daarlige, og blev ogsaa Aatesilden, tiltrods for at Varen var

god og Kvantummet lidet, allerede fra Begyndelsen af kun betalt med omkring

Kr. 7.00 pr. Maal, og selv denne Pris faldt temmelig hurtig til Kr. 4.00 5.00.

Middelprisen bliver Kr. 5.58. - Garnsildpriserne faldt mellem Kr. 6.50

og Kr. 2.00 med Middelpris Kr. 3.90. - Laasesildpriserne var mellem Kr. 6.50 og

Kr. 4.00 med Middelpris 4.58. - Middelpris for hele Fisket bliver i Sondre

Distrikt Kr. 4.29 pr. Maal fersk Sild ved Fiskeværene og i Nordre Distrikt

Kr. 5.13.

Der skulde saaledes være betalt Fiskerne omkring Kr. 500 000 eller

adskilligt mindre end ifjor.

Til Sammenligning anføres i nedenstaaende Tabel Middelpriserne for de

sidste 5 Aar.

3.31

3.86

2.90

5.00

3.90

3.79

Det opfiskede Kvantum antages behandlet saaledes:

3.83

3.55

2.67

5.89

4.58

4.10

saltet 90 000 hl.

Ind-, nedlagt hermetisk ell. lign. . . 12 000 -

iset, letsaltet, borsyret 12 000 -

Tilsammen 114 000 hl.

Middeltal.

3.64

3.80

2.87

5.62

4.30

Exportvare, og bliver der saaledes ea. 70 000 hl. igjen som forbrugt fersk eller

hjemfort som Hussild til Landbefolkningen.

At saa meget er anvendt til Hussild, kommer dels af de mindre gode Priser

i den bedste Fisketid og dels af Mangel inde i Fjordene paa saltet Brisling,

hvorfor forholdsvis meget Sild blev saltet til Hjemmebrug.

Omstaaende Tabel viser Resultatet af foretagne Optællinger af Antal Sild

i Maaltenden

4.05


45

Aatesild. Garnsild.

Laasesild.

Datum. Sted. Antal. Datum. Sted. Antal.

1892.

1892.

Datum.

1892.

Sted.

Antal.

15/2

3/2 Ferkinstadøerne. 5N21 9/2 Urter. 517

Revier. 536

10/2 Utsire. 540

560 19/2

500

9/2 Skudenes. 515 "/2 — 580

15/2 Rower. 528

18/2 Kvitingso. 550

18/2 Revier. 540

19/2 Kvitingso. 560

20/2

573

23/2

553

27/2 Espevær. 618

1/3

636

Middeltal. 525 Middeltal. 565 Middeltal. 518


Middeltal for Sondre Distrikt 536. Ligesom ifjor er ikke medregnet endel

Smaasild i Begyndelsen ai Marts i Espevær og noget af Sei forjaget Sild i

Kvitingso. Af den i Nordfjord fangede Sild gik der 545 Stkr. i Maalet og i

Sondfjord 562 Stkr.

Silden har altsaa været som de to foregaaende Aar saavel i Nordre som

Sondre Distrikt.

Af nedenstaaende Tabel sees Resultatet af foretagne Optællinger :

Datum.

1892.

Sted.

Dampskibe.

Seilere.

Saltere.

Notlag.

Logisfartger.

Skøiter og

Baade.

28/1 43

3/2

6

2

12/2

20/2

23/2

26/2

Revier.

Haugesund.

Utsire.

Feeøen.

Haugesund.

Kvitingse.

Veavaag.

Aakre.

Revier.

V eavaag.

A akre.

Utsire.

Revier.

Fæoen.

tsire.

Veavaag & A akre.

Skudenes.

Haugesund.

Fmoen.

Kvitingso.

Røvær.

Espevær.

5

3

2

4

3

71 1 5

43 4 10 11

9 - 17 2

10 - 17 2

12 2 4 2

18 5 5 5

10 5 5

2 -

60 7 30 33

60 10 40 40

10 14 5

2 3 5

23 - 17 2

76 15 65 40'

- - 40 40

3 - 15

20 2 12 14

- - 2 -

30 5 - '4

20 50 48

25 3 12

100 40 80 45

115 15 90 60

66

13

40

10

60

100

10

10

230

300

20

10

10

650

10

15

60

65

30

60

250'

600

510


46

rtsire var iaar kun ubetydelig Almue samlet. Denne samledes hovedsagelig

i Rovær i Begyndelsen af Februar og øgedes efterhvert i de forskjellige

Vær. I Sildefisket antages at have deltaget ca. 1 100 Baade og Skøjter, 150

Notlag og 350 Seilere og Saltefartøier. Almuens Størrelse anslaaes til ca.

8 500 Mand.

I Nordfjordfisket opgives at have deltaget ca. 100 Baade og i Sondfjordfisket

ca. 200 Baade og 12 Notbrug.

Fra iste Januar til 15de Marts eller 75 Dage har der ifølge meteorologiske

Iagttagelser paa Utsire og Journalanførsler været fra «Frisk» til «Storm» 12

Dage, heraf 10 i Januar, 2 i Februar og ingen i Marts. — Soens Tilstand er

i samme Tidsrum anført mellem «megen Dynning» og «oprørt Hav» 42 Dage,

heraf 29 i Januar, 12 i Februar og 1 i Marts. — Veiret maa saaledes betegnes

som meget gunstigt for Bedriften. Det urolige Veir i Januar hindrede dog i

hoi Grad Aatefisket, ligesom høi So og Strom i den sidste Halvdel af Marts

meget generede Torskefisket.

Luftens og Havets Temperatur ved Overfladei1 ved Utsire Kl. 8 Morgen i

Grader Celsius fra iste Januar til 15de Marts giver folgende Middeltemperatur:

Januar. Februar. Marts. Middeltal.

Luft + 1.36 0.80 + 0.58 + 1.01

Vand -I- 5.45 + 4.74 + 3.61 + 4.81

— Vandets Temperatur har iaar været usædvanlig hei.

Sundhedstilstanden var tilfredsstillende — — — Paa Grund af den

stærke Kulde i den bedste Fisketid i Februar, der enkelt Dag oversteg 11 ° C.,

forekom en Mængde Forfrysninger af Fingre og Tæer.

Af Ulykkestilfælde, hvorved Menneskeliv gik tabt, kom under Fisket ingen

til Opsynets Kundskab.

Redskabstabet var ikke betydeligt, naar undtages, at der ved Urter i Stormdagene

12te og 13de Februar antagelig tabtes Redskaber til en Værdi af omkring

Kr. 30 000.

--- Opsynet traadte i Kraft den 26de Januar og hævedes den

17de Marts for Sondre Distrikts Vedkommende. — I Nordre Distrikt etableredes

det den Ste og hævedes den 16de Marts. —

Torskefisket ved Karmen ser ud til at tiltage for hvert Aar, og bliver det

mer og mer paatmengende nødvendigt at erholde Lovbestemmelser samt særskilt

Opsyn for det.

Som i tidligere Indberetninger paapeget sættes nu Liner og Garn om hverandre,

hvorved en uforholdsmæssig Mængde Redskaber spoleres og tabes til

direkte Tab for Eierne, ligesom vistnok den Masse med død Fisk, der henraadner

paa Bunden paa de ødelagte Redskaber, maa have skadelig Indflydelse paa Fisket. —

Det almindelige Ønske er derfor snarest muligt at erholde Lov og Opsyn.

Fisket foregik fra 10de Februar til Udgangen af Marts paa Strækningen


47

fra Skudenes til Stolmen, men dreves dog hovedsagelig som tidligere paa Karmoens

Vestside og ved Rovær. — Der antages opfisket ca. 800 000 Stkr., altsaa

mer end en halv Gang mere end tidligere. — Prisen har gjennemsnitlig været

Kr. 30.00 pr. 100 Stkr. rund. Gjennemsniflig har 400 Fisk givet 1 Tonde

Lever og 360 Stkr. 1 Tonde Rogn. — Til Forædling af Leveren er i Haugesund

dannet et Interessentskab. — Fisken virkes hovedsagelig til Klipfisk, idet

Export af levende og iset Fisk ikke har været regningssvarende. — I dette

Fiske deltog 600 à 700 Baade. Flere Baadlag fra Senjen og Lofoten, der med

Dampskib var komne ned til dette Fiske med Baade og Redskaber, deltog i

Fisket og var meget vel tilfredse med Udbyttet, hvorfor sandsynligvis Flere vil

folge Exemplet til næste Aar. — —

Efterfiske af Vaarsild. Efterat det egentlige Vaarsildfiske var forbi og

Opsynet hævet, har der jevnlig vestenfor Bergen været fisket ikke gydt Sild, der

mindre Slumper er bleven indbragt til Bergen. Dette foregik lige til ind i

Mai Maaned, og opgives der at være fisket over 10 000 hl. efter Opsynets

Hævelse. —

4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt. 1)

(Afgivne af Byfogden i Aalesund, Politimesteren sammesteds samt Fogden i Nordmor.)

1. Skreifisket ved Sondmors Kyster.

a. Angaaende dette Fiske har Byfogden i Aalesund under 22de Juli 1892

afgivet folgende Beretning:

Fisket tog sin Begyndelse i de forste Dage af Februar Maaned, men

hindredes af Storm indtil omkring Midten af Maaneden, da Veiret klarnede op.

Ugen fra 20de til 27de Februar uafbrudt godt Veir, og faldt Fisket godt for

Liner og Dybsagn, men smaat og ujevnt for Garn. Ugen fra 28de Februar til

5te Marts fremdeles godt Vejr og fiskedes godt for alle Redskaber, Liner dog

bedst. Udbyttet steg i denne ene Uge fra 2 1/4 til 4 1/2 Million. Ugen fra 6te

til 12te Marts delvis godt Soveir, men blev Fisket nu mere ujevnt. Ugen fra

13de til 19de Marts kun 2 A, 3 Soveirsdage, og begyndte Fisken nu at trække

Angaaende Fiskerierne i Sondre Berg enhus og Nordre Bergenhus Amter

samt de øvrige Fiskerier i Romsdals Am t henvises til Tabellerne.


Sandø

Hero

Ul stein

Rundo

Vestre Borgund

Østre Borgund

Aalesund

Vigra

Ulla

Distrikter. Torsk. Rogn.

Tilsammen 1) 6 415 786

Stkr. hl.

333 000

620 000

402 000

438 834

750 000

123 040

1 883 812

1 117 900

747 200

17

20

10

5

6

44

27

830

1 320

950

1 020

1 150

330

3 700

1 630

1 400

12 330

17

47

62

100

140

7

Lever.

hl.

1 020

1 782

1 175

1 325

2 130

410

5 150

2 780

2 320

18 092

I Fisket deltog 3 Dampskibe, 150 Skøjter og 1 193 Baade med en Besætning

af ca. 8 900 Mand 2), fordelt paa de forskjellige Distrikter, som følger:

Distrikter.

Sandø

Hero

Ulstein

Rundo

Vestre Borgund

Østre Borgund ...

Aalesund

Vigra

Ulla

Damp-

baade.

■.•

Skøjter.

48

stærkt udover. Fisket ujevnt; bedst, tildels rigt, for Garn paa de yderste Grunde.

Nu indtraf vedvarende Storme, og hermed var Fisket endt.

Fisket hører til et af de rigeste, Søndmor har havt, idet det gav et Udbytte

af ca. 6 400 000 Stkr. Torsk, 12 300 hl. Rogn og 18 000 hl. Lever, et

Udbytte, hvis Værdi stiger ved den Omstændighed, at det væsentligste Fiske

foregik netop paa den Tid, Fiskens Kvalitet stod paa det høieste.

Udbyttet er fordelt paa de forskjellige Distrikter, som følger:

Garnbaade.

138

1 135

12 51

76

8 65

8 4

96 2

18 58

7 162

Linebaade.

Baade :

Dybsagnbaade.

Tilsammen.

Besæt-

fling.

172 1 006

202 1 220

51 460

148 857

170 1 163

10 110

46 1 289

225 1 532

169 1 259

Tilsammen 3 150 691 129 373 1 193 8 896

1) Ifølge de til det statistike Centralbureau indkomne schematiske Opgaver 6 475 800

Stkr. Torsk, 12 921 hl. Rogn og 18 766 hl. Lever.

2) Ifølge samme Opgaver 3 Dampskibe, 149 Skøjter og 1 213 Baade med en samlet

Besætning af 8 934 Mand.


40

Desuden var employeret flere Dampbaade med Agntransport og Slmbnitie

af Skeiter til og fra Fiskebankerne under den jevnlige Vindstille i den bedste

Tid af Fisket.

Af Redskaber fiskedes bedst paa Liner, hvilket Fiske ogsaa begunstigedes

af en temmelig regelmæssig Agnforsyning. Dybsagnfisket var ogsaa godt, men

mere ujevnt. Derimod slog Garnfisket i den første Del af Fisket adskilligt feil,

men tog sig i Slutningen af Fisket væsentlig - for de nordlige Distrikters Vedkommende

godt op igjen, hvorimod Udbyttet for de sydlige Distrikter, hvor

Fisken ogsaa først forlod Bankerne, i det Hele taget blev forholdsvis Mindre

tilfredsstillende.

Skøiterne har iaar spillet en Rolle som neppe nogensinde tidligere. Med

14 Dages uafbrudt Søveir, hvor de kunde uafbrudt fortsætte Fiskeriet med Undtagelse

af, at de 1 a 2 Gange om Ugen fuldlastede slæbtes ind af Dampskib,

lossede og slæbtes ud igjen, altsammen i Lobet af ca. 1/2 Døgns Tid, frembod

de for sine Fiskere Fordele, som gjorde Konkurrencen for Ba,adfiskerne med den

daglige Ud- og Indtur, ofte i Vindstille, umulig. Illustrerende i denne Retning

turde det være at paapege, at medens Udbyttet for Distriktet Vigra med

1 532 Mand gav 1 117 900 Stkr., gav det for Aalesund med 1 289 Mand

1 883 812 Stkr., uagtet ogsaa førstnævnte Distrikt eiede et ikke ubetydeligt

Antal Skoiter og drev Fisket omtrent pa samme Banker. P -aa den anden Side

skal det dog bemærkes, at Slæbning og Agntransport for Skoiterne forvolder

endel Udgifter, at Udrustningen tildels kan være kostbarere og endelig at Skøitefisken

taber endel i Kvalitet ved at henligge i flere Dage i rund Tilstand sammenstuvet

i Skoiterne, men disse Udgifter og Ulemper antages dog langtfra at kunne

veie op mod det forholdsvis langt stone Udbytte, Naar Skøiteflaaden ikke var

stone ved dette Fiske end .ved forrige Aars, skyldes dette formentlig det mindre

tilfredsstillende Udbytte dengang, men vil den visselig efter dette Aars Resultater

stige betydelig til næste Fiske, saameget mere som Adgangen for Fiskerne til at

anskaffe sig egne Fartøier ved det af Staten oprettede Laanefond er bleven

betydelig lettet, en Foranstaltning, som Fiskerne ogsaa lader til at ville benytte.

I det Hele taget synes det, som om Interessen og Sammenslutningen blandt Fiskerne

i det sidste Aar er tiltaget, noget som ogsaa har givet sig Udslag i Dannelsen

af en Fiskerforening hersteds, hvilken ogsaa allerede har ladet sig offentlig repræsentere

ved den i Kristiansund i disse Dage paagaaende Fiskeriudstilling.

Fisket har, saavidt mig bekjend.t, ikke medført væsentligt Redskabstab, dog

noget Garntab under det stormende Vejr i Begyndelsen af Fisket. Ei heller

vides indtruffet noget Tab at Baade eller Menneskeliv, naar undtages, at en

Baad fra Lepsø fyldtes af en Braadsø, hvorved 5 Mand omkom.

b. Angaaende Retstilstanden under Fisket har Politimesteren i Aalesund

under 21de Juli 1892 afgivet folgende Beretning:

Under indeværende Aars Vaartorskfiske er for Aalesunds Distrikt ingen

4


50

Mulkt til Statskassen vedtaget. • Nogen storre Uenighed mellem Fiskerne opstod

ikke; mindre Tvistigheder blev udjevnede ved Opsynsbetjenten.

Retstilstanden under Fisket var god. Under Fisket blev for Drukkenskab

g Gadeuorden ialt mulkteret kun 7 Fiskere, hvoraf 4 udenbyes.

Saavidt mig bekjendt, omkom ingen Aalesundsfisker under Fisket.

2. Skreifisket ved Nordmors Kyster.

Om dette har Fogden under 24de August 1892 afgivet folgende Beretning:

Fisket begyndte lste Februar og vedblev til 26de April. Storm og Uveir

fra 21 de Marts til 3die April hindrede Udror. Det hovedsageligste Fiske foregik

i Edo (Sul°lens) Distrikt fra 15de Februar til 20de Marts, i Kvernes Distrikt

fra 8de Februar til 20de Marts og . fra 3die til 14de April. I Opsynstiden (iste

Februar til 14de April) var Udrorsdagene paa &mien 44, i Kvernes 45.

Der blev opfisket i Kvernes Distrikt og Kristiansund

med Garn 769 900 Fisk,

- Line 705 300

Snore 95 500 —

eller af 268 Baade og 2 andre Fangstfartoier med 1 600

Mands Besætning 1 570 700 Fisk

mod 895 946 i 1891.

I Edo (Smolens) Distrikt:

med Garn 299 813 Fisk,

- Line 297 400 —

- Snore 86 600 —

eller af 662 Baade med 2 633 Mands Besætning -683 813 Fisk

mod 911 371 i 1891.

mod 1 807 317 i 1891.

I hele Fogderiet 2 254 513 Fisk

Hvert Hundrede usloiet Fisk betaltes gjennemsnitlig

i Kvernes med Kr. 30.50

- Edo - 27.25

Det Opfiskedes Værdi er

i Kvernes Distrikt Kr. 478 146

- Edo - 186 334

eller i Fogderiet Kr. 664 480

Heraf er beregnet Udbyttet af

Lever. Rogn.

i Kvernes Distrikt . . . . 4 163 hl. 2 329 hl.

- Edo — . . . . 1 924 - 1 110

6 087 hl. 3 439 hl.

at være af Værdi Kr. 72 360 Kr. 45679.


51

Intet Menneskeliv tabtes ved Ulykkeshændelser under Fisket.

Redskabstabet angives at have været i Kvernes Distrikt Kr. 4 000, i Edo

Distrikt Kr. 3 300.

5. Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen

Fogderi. 1)

(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)

Opsynsbetjenten har under 20de April 1892 afgivet nedenstaaende Beretning:

Det anordnede Fiskeriopsyn har ved undertegnede Opsynsbetjent og en beskikket

Assistent virket fra 15de Februar til 20de April.

Ved Opsynets Ikrafttræden var allerede flere Fiskere ankomne til Ytterværene,

hvorimod til Gjæslingerne Størstedelen af Almuen ankom senere. I de

sidste Dage af Februar og Begyndelsen af Marts var Veiret godt med roligt

Hav, og de forste Forsøg med Garn for Ytterværene — især Skjærvær -- gav

meget god Fangst, Liner derimod noget mindre.

For Gjæslingerne begyndte Fisket den første Uge af Marts at tegne sig

ganske godt og øgede fremover mod 22de Marts, fra hvilken Tid et længere

vedvarende Stormveir hindrede Driften betydelig. Imidlertid foregik de fleste

Dage delvis Trækning for Gjæslingen, hvor Fisken stod temmelig nær under

Land, og Fisket paa Garn var meget godt — - om end noget ujevnt — indtil

2den April. Fra den Tid tog Garnfisket stærkt af, hvorimod Liner med Skjælagn

dreves med delvis godt Udbytte lige til Paaske, da de fleste Fiskere for Gjæslingerne

sluttede og reiste hjem. For Ytterværene gjorde det indtræffende urolige

Veir større Afbræk i Driften, idet Redskaberne derude blev staaende over fra

21de Marts til 5te April, med Tab saavel af Redskaber som Fangst. Efter den

Tid dreves ogsaa der Liner med bedre Udbytte end tidligere og vedstod lige til

Paaske.

Fisket iaar er saaledes -- i Modsætning til de nærmest foregaaende Aar —

faldt mere ligeligt over hele Distriktet, idet Gjæslingerne --- som har Betingelser

for at rumme flest Fiskere baade paa Sjø og Land -- slog ganske godt til.

Der har i hele Opsynsdistriktet været i Drift 449 Baade og i Fiskeriet

deltaget 1 737 Mand. Af Kjobefartøier var tilstede 18 med en samlet Besætning

af 68 Mand. Desuden var med Fiskeexpeditions- og Handelsforretninger paa

Land beskjæftiget 30 Mand ialt samlet og sysselsat under Fisket 1 835 Mand.

Angaaende Fiskerierne i Søndre Trond hj e m s Am t samt de øvrige Fiskerier i

Nordre Trond hj ems Amt henvises til Tabellerne.

4*


52

Det opfiskede Kvantum er: 570 000 Fisk, 1 400 hl. Lever, 550 hl. Rogn.

Af Leverpartiet • er dampkogt 440 hl. og deraf udvundet 232 hl. Medicintran.

For de i fersk Tilstand solgte Fiskeprodukter &icier folgende Gjennemsnitspriser:

For 100 Fisk Kr. 22.50, for 1 hl. Lever Kr. 11.25, for i hl. Rogn

Kr. 7.75 og for 100 Fiskehoveder Kr. 0.60. Af Hoveder er solgt 300 000.

Den samlede Værdi af Fisket, beregnet efter disse Priser, udgjør Kr.

150 062.50, der fordelt paa de i Fisket deltagende Fiskere giver som Gjennemsnitslod

Kr. 86.40 -- henimod 20 Kroner mere end forrige Aar.

Ingen Menneskeliv gik tabt ved Ulykkeshændelser under Fisket. —

6. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt.')

(Afgivne af Opsynschefen ved Lofotfisket samt af Lensmændene i Borge, Være og

Rest samt Øksnes.)

1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt.

Af den af Opsynschefen ved Lofotfisket, Kaptein i Marinen Knap, afgivne

Indberetning') angaaende Lofotfisket i 1892 hidsættes folgende Uddrag:

Opsynet var i Virksomhed fra 16de Januar indtil 25de April. Adgangen

til at udstrække Opsynstiden over 14de April blev altsaa ogsaa benyttet i

Vinter.

I Raftsundet blev Opsyn etableret den 23de Februar og inddraget ved

Marts Maaneds Udgang. --- —

— — 1VIulktforelæggenes Antal var i Tinter forholdsvis lidet (173

mod 242 i 1891), hvilket vel nærmest tor tilskrives det ubetydelige Fiske i Ostnesfjorden

og Raftsundet.

Da Opsynet den 16de Januar traadte i Virksomhed, var der kun ankommen

faa Fiskere til , Værene og saagodtsom kun fra Lofotdistrikterne. Begunstigede

af godt Reiseveir, kom der i de nærmest paafølgende Dage adskillige Bande til

Renningsvier og Vestlofoten. Fra 22de Januar begyndte der •ogsaa at samles

énciel Baade i de fistligere liggende Vær, men det var først i de sidste Dage af

1) Angaaende de øvrige Fiskerier i Nordlands Amt henvises til Tabellerne.

2) Er tidligere trykt paa det kgl. Indre Departements Foranstaltning som Bilag til

.Departements-Tidende» for 1892. Endel af de i nærværende Værk gjengivne

Tabeller er i Formen blevue forandrede og tildels forkortede.


53

llaaneden og første Uge af Februar, at Antallet fik nogen væsentlig Tilvwxt.

Fiskerim fra Senjen korn især sent til Lofoten i Vinter, vistnok paa Grund af

det meget gode Fiske i Hjemdistriktet, ligesom det berettedes, at mange bleve

opholdte i deres Hjem, fordi de snelose, men tilisede Veie i længere Tid ikke

tillod dem med de uskoede Heste at faa den fornødne Ved hjemfort fra

Skovene.

Den 6te Februar var henimod Halvdelen 'af Fiskerne fremkomne, og allerede

da var der i Østnesfjorden samlet omkring 400 Baade, ligesom Vestlofotvaarene

nu havde faaet Størstedelen af sit almindelige Belæg. Da man paa denne Tid

nærede Haab om Fiske i Østnesfjorden, strømmede efterhaanden fra nu af en

hel Del Baade derind, saa at der i Midten af 1VIaaneden var tilstede noget over

800 Baade, og soin Regel efter hurtig Reise kom i Løbet af Maaneden efterhaanden

Størstedelen af Baade frem ogsaa til de øvrige Lofotvær. Fisket op

hørte imidlertid snart i Østnesfjorden, men syntes paa samme5 Tid at love godt

i Raftsundet, hvorfor Fiskerne kort efter flyttede, dels derhen, dels til Brettesnes

og Guldvig. Paa sidstnævnte Steder var der i sidste Halvdel af Februar antagelig

tilstede 600 a 700 Baade. Heller ikke i Raftsundet blev Fisket af nogen

Varighed, og allerede 29de Februar var Fiskerne igjen paa Udflytning derfra,

dels for at slaa sig ned i Brettesnes -Distriktet, dels i Svolvær og Vaagene.

Endel søgte da ogsaa til Stamsund og Stene.

I Svolvær var der da samlet omkring 1 400 Baade. Imidlertid bedredes

Fisket mere og mere i Vestlofoten, paa samme Tid som man begyndte at tvivle

om noget storre Fiske i Østlofoten, hvorfor adskillige Baade omkring 10de

Marts flyttede vestover. Hovedmassen holdt sig dog fremdeles i Østlofotværene,

og mange nærede endnu Haab om, at Fisken vilde soge østover, og at man med

Synkenøter. skulde faa Fangst. Den 18de Marts — da dette Redskab efter Loven

kunde benyttes — saavelsom den 19de og 20de hindrede Sydvestkuling og So

Brugen deraf, og den 21de, da man under særdeles heldige Veirforholde fik Anledning

til at sætte Nøterne, var Fangsten for de flestes Vedkommende meget

liden. Adskillige Baade i de østlige Vær afsluttede da Fisket, dels for at begive

sig til Finmarken, dels for at deltage i det gode Fiske i Senjen, som da igjen

var begyndt, paa samme Tid som endel Dybsagn- og Daglinebaade flyttede til

Ørsvaag--Kalle, hvor Linefisket i nogen Tid var nogenlunde lonnende. De folgende

Dage fik man igjen Uveir, og da man den 28de kom paa Søen, var Fisket

almindeligvis smaat fra Stamsund østover. Garnbaadene i Østlofoten enten afsluttede

nu Fisket eller flyttede til Balstad og vestenfor liggende Vær, hvor alt

Husrum efterhaanden blev optaget. Baadantallet aftog imidlertid stadig fra

Begyndelsen af April Maaned i Værene østenfor Urebjerget, hvor der kun faa

Dage senere ikke var ret mange5. Baade tilbage, og ved Midten af Maaneden var

Fisket der saagodtsom ganske ophørt.

Fra Balstad vestover til og med Reine holdt Fisket sig fremdeles ret godt,

dog aftog det stadig efter 20de April og kunde ansees afsluttet, da Opsynet

bævedes tien 25de,


Tabel XIII ') indeholder Opgave over de fra de forskjellige Amter den 16de

Marts i Lo foten antegnede Fiskere, disses Fordeling ved de forskjellige Brug

samt Antallet af Leiekarle.

Amt

S. Bergenhus

Tab. XIII. Antallet af de den 16de Marts 1892 antegnede Fiskere,

deres Hjemsteder m. V.

Rekapitulation.

Garn. Line. Dybsagn. Samlet Antal.

4

Baade

17:1 CD

ai °".

37:1

ti

Ce a3 .6 14

ce

ce

ççqe

ET,

ca

ce

P:1

PC1

• 9 3 3 9 3 3

Bergen .

Romsdal -

S. Trondhjem 540

N. Trondhjem 398

Nordland .. 7 815

Tromso 4 241

Finmarken

91

67

1 322

697

91

67

1 393

698


103

54

Efterstaaende Tabel XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse

ved Begyndelsen og Midten af hver Maaned i de sidste 4 Aar.

Tab. XI. Baadenes Antal _til de forskjellige Tider.

Tid.

Januar, Midten

Februar, Begyndelsen

- Midten

Marts, Begyndelsen

- Midten

- Slutningen

April, Slutningen af iste Uge

- 2den Uge

- 3die - ..........

14 14

Fcs

Ialt 12 994 2 177 2 249 103 14 672 3 988 4 135 2 426 55 709 30 092 6 929 7 148 2 607

1) Af Tabellen er kun Rekapitulationen indtaget her.

Antal Baade tilstede. Procent.

1889. 1890. 1891. 1892. 1889. 1890. 1891. 1892.

300 300 100 400 4.2 4.3 1.4 5.8

2 900 2 900 2 100 2 000 40.8 42.0 30.0 29.0

4 900 4 700 3 400 4 500 69.0 68.1 48.6 65.2

6 200 6 400 4 900 6 400 87.3 92.8 70.0 92.7

7 100 6 900 7 000 6 900 100.0 100.0 100.0 100.0

7 000 6 500 7 000 4 000 98.6 94.2 100.0 58.0

6 500 5 000 4 000 2 200 91.5 72.5 57.1 31.9

3 500 2 200 1 500 1 000 49.3 31.9 21.4 14.5

500 7.2

7".

ce

pul

C)

1-4

2 1 1 2 1 1 -

8 2 2 '3 1 11 3 3 -

55 14 14 545 8 140 1 140 253 253 16

151 42 42 235 2 75 784 186 186 84

10 178 2 702 2 849 1 452 15 456 19 445 4 495 4 713 2 436

4 263 1 222 1 222 191 30 37 8 695 1 986 1 987 71

6 2 2 - - 6 2 2


55

Dampskibet «Rost» drev i Vinter en kort Tid Garnfiske fra Reine, hvor

det efter Opsynsbetjentens Indberetning vakte adskillig Misnoie blandt Linefiskerne,

hvis Liner ofte fandtes sammenviklede med Dampskibets Garn. Dets

Fangst fra Reine skal ikke have været særdeles stor. En Stund fiskede det

ogsaa fra Mortsund, hvorfra ogsaa . Dampskibet «Holmengraa» drev Garnfiske,

uden at der hortes nogen Klage over Ulempe fra Dampskibenes Side.

Baadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke har været:

1892 pr. Garnbaad 5.97, pr. Linebaad 3.68, pr. Dybsagnbaad 3.17

1891 - ---- 6.03, - — 3.65, - — 3.00

1890 - 6.09, 3.80, 2.85

1889 - 6.14, — 3.65, - 3.03

1888 - 6.13, 3.72, - 3.03

Uagtet de fleste Garnbaade nu har Spil til Trækning af Garnene, viser

der sig ikke nogen synderlig Nedgang i den gjennemsnitlige Mandskabsstyrke

paa disse Baade. Dette synes lidt besynderligt, da man almindeligvis har antaget,

at man ved Brugen af Spillet skulde kunne reducere Mandskabsstyrken.

Heller ikke synes de mange Snedseilsbaade Antallet øges nu stadig for hvert

Aar —, som nu bruges til Garnfisket, at have øvet væsentlig Indflydelse i heromhandlede

Retning, uagtet Flerheden af disse vistnok klarer sig med 1 Mand

mindre end Raaseilsbaade af samme Størrelse.

Disse Snedseilsbaade synes nu afgjort at have Stemningen for sig, uden at

det endnu kan siges, at man har fæstet - sig ved nogen bestemt Type som den

bedste. Der bygges nu Snedsellsbaade i Vefsen, Ranen, Bodo, Saltdalen og flere

Steder i Nordland, dels med Dæk for og agter, dels med helt Dæk, ligesom adskillige

Listerbaade og Moringer ogsaa indkjobes af Fiskerne der.

I det Hele taget mærkes der en Kappelyst blandt Fiskerne efter at skaffe

sig gode Snedseilsloaade, som da agtes benyttede til Fangst paa Bankerne udenfor

Kysten om Sommeren. Ogsaa Tanken om at benytte Maskinkraft i disse Baade

er vakt hos enkelte Fiskere og de venter med Længsel efter det Tidspunkt, da

der kan bydes dem en tjenlig Motor til rimelig Pris. -- —

Tabel XV viser Sogningen til Lofoten fra de forskjellige Hjemsteder i

Tidsrummet fra 1888-1892.


56

Tab. XV. Antal Fiskere Aarene 1888-1892.

Hjemsted.

Antal Fiskere.

1888. 1889. 1891. 1892.

1 S. Trondhjems 701 Amt

1 605 1 298 1 354 1 140

N. Trondhjems Do.

959 766 835 946 784

S. Helgeland Fogderi

4 753 4 767 4 847 4 972 4 961

N. Helgeland Do. • 2 156 2 186 2 134 2 411 2 379

Salten Do.

6 541 6 411 6 374 6 056 6 308

Lofoten og Vesteraalen Do

6 600 5,522 6 757 5 921 5 797

Tromso Amt

8 995 8 703 8 006 8 660 8 695

Ialt i) 31 917 30 083 30 324 30 378 30 092 •

Tabel XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiskeredskaber

i de sidste 10 Aar.

Ifølge denne Tabel var i 1892 43.2 pCt. af Fiskerne Garnbrugere, 48.8 pet.

Natlinebrugere og 8.0 pCt. Dybsagnbrugere mod henholdsvis 44.5 pCt., 47.4 pCt.

og 8.1 pCt. i 1891.

At Garnforbruget i Vinter forholdsvis var mindre end ifjor, maa vistnok

nærmest tilskrives den Omstændighed, at adskillige Garnmænd drev Vinterfisket

paa Ydersiden eller i Hjemdistrikterne.

Som tidligere nævnt, blev der paa Grund af Veirforholdene og usædvanlig

stærk Strom liden eller ingen Anledning til at bruge den Masse Synkenøter,

som Fiskerne i Vinter havde medbragt til Lofoteiì.1 Foruden fra enkelte Vær i

Ostlofoten blev der gjort enkelte Forsøg med Synkenot for Nufsfjord og Sund

saavelsom for Stene og Ure af Fiskere, didflyttede fra Østlofoten, men Udbyttet

Tar forholdsvis lidet.

Nogen Erfaring for, hvorledes dette Redskab vil komme til at virke ligeoverfor

de øvrige Fiskeredskaber, blev der saaledes ikke Anledning til at høste,

hvorfor Meningerne og Uvisheden i saa Henseende er lige famlende som for.

Omstaaende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær den

16de Marts antegnede Fiskere samt disses Fordeling ved de forskjellige Brug.

Heri iberegnet Fiskere fra andre ikke her anførte Hjemsteder,


57

rf ab. XIX. Antallet af de i de forskjellige Vær den 16de Marts 1892

antegnede Fiskere.

Samlet Antal.

Fiskevær. Ba,ad-

Fiskere. mand Baade. Leieka,r1e.

skaber.

911 Raftsundet

293 306 -

Brettesnes

713 208 212 35

Østnesfjor'den

2 718 864 935 8

Skraaven

2 004 487 493 53

Svolvær . ...

4 524 1 233 1 239 21

Kabelvaag

1 755 346 347 196

Storvaagen

2 579 , 605 605 174

Orsvaag . ... . . . . • • • • • • . ......... . • . • • .. 522 103 103 68

Orsnes

555 105 105 51

Hopen og Kalle

1 287 226 226 143

Østenfor Henningsvær

Henningsvær ... .. • • • • • • ............ • • • • •

17 568 4 470 4 571 749

3 867 744 744 233

159 Skokkelvikoerne

27 27

Stamsund

2 599 467 467 253

Stene

455 82 82 20

Ure

539 111 121 63

øerne til Ure

Mortsund med Brandsholm

Balstad

Nufsfjord

Sund

Brandsho m til Sund

Reine

Moskenes

Sorvaagen

Aa

Reine til Lofotodden ......... . ... . ..

Vestenfor Henningsvær

Hele Lofoten

3 752 687 697 336

450 86 114 70

1 104 222 236 201

488 97 117 91

500 109 135 154

2 542 514 602 516

966 209 219 256

270 61 67 55

535 118 120 199

592 126 128 263

2 363 514 534 773

8 657 1 715 1 833 1 625

30 092 6 929 7 148 2 607

— -- Der var i Vinter omtrent 150 færre Fiskekjobere i Lofoten

end ifjor, men Antallet var selvfølgelig mere end stort nok i Forhold til det

ringe Fiskeudbytte.

Vanskeligheden ved at reise Penge til Fiskeindkjøb havde vistnok en ikke

rinse Andel i denne Formindskelse af Kjobernes Antal. Da Opsynet traadte i


Fra Byerne

- Landdistrikterne

Ialt

Fartoier.

235

395

58

Virksomhed, var der endnu kun meget faa ankomne ; men ved Januar Maaneds

Udgang var der dog samlet omkring 100. Senere øgedes Antallet nogenlunde

jevnt, og i de forste Dage af Marts var de fleste fremkomne. Efter den Tid

ankom vistnok endnu endel, men de fleste af dem forlod atter Lofoten og sejlede

enten til Finmarken eller til Ydersiden af Senjen, hvorfra modtoges Efterretninger

om godt Fiske.

Den 15de Marts sees det største Antal — nemlig 630 — Kjøbefartoier at

have været samlet, men da Fisket i Østlofoten vedblev at være misligt, aftog

fra nu af Antallet der hurtigt. Naar saamange Kjobere trods det mislige Fiske

alligevel blev liggende der saavidt længe, som skeet, var Grunden den, at de

havde Ordre til ikke at kjobe Fisk til den gangbare Pris. Endel af disse Fartoier

opnaaede vel ogsaa, specielt i Vaagene, Ørsnes og Hopen—Kalle, at faa Last,

medens andre seilede til Véstlofoten for at komplettere den; men de fleste drog

til Finmarken, efter at have enten solgt eller fort over sin saltede Fisk til andre

Fartøjer. Allerede ved Udløbet af lste Uge i April var der ikke ret mange

Fartoier tilbage i Værene østenfor Ure, og fra de vestenfor liggende Vær var

paa den Tid adskillige Fartoier afreiste med Last, hvilket de fleste gjenliggende

ogsaa opnaaede at faa, inden Fisket den 25de April var afsluttet. I

Sørvaagen henlaa i sidste Halvdel af Marts og de forste Dage af April et storre

Dampskib, «Nordkap», fra Moss og indkjobte til noget forhoiet Pris natstaaet

• Linefisk, som ved Hjælp af Frysemaskine skulde bringes paa Markedet i frossen

Tilstand. Om Foretagendet forte til et heldigt Resultat, er mig ubekjendt, men

skulde det gjentages, bør kanske Indkjobet helst foregaa i Januar eller Februar

Maaned, da Skreien er bedst. — —

Opgave over de tilstedeværende Fartøier den 16de Marts foreligger i

Tabel XXVII. I denne er foruden Kjobefartoier medtaget Bygdefarere og Logisfartøjer

samt Fartøjer i Oplag.

Ifølge denne Tabel var der den 16de Marts 1892 optegnet:

Heraf

Dampskibe.

Ialt.

630 2 875

Besætntng. Drægtighed

i Tønder.

1 206

1 669

140 760

187 087

327 847

Logisfartoier

eller

Farteier

Oplag.

5

83

88


59

Tabel XXX viser Fartøiernes Fordeling den 16de Marts i de forskjellige

Fiskevær.

Tab. XXX. Antal Fartøjer tilstede den 16de Marts 1892.

Fiskevær.

Antal

Fartøjer.

Heraf

Logisfartøjer

eller

Fartøjer

Fiskevær.

Oplag.

Raftsundet

Stene

8Brettesnes 5 Ure

Østnesfjorden

Mortsund

26 Skraaven

5 Balstad

135 Svolvær

18 Nufsfjord

19 Kabelvaag

2 Sund

47 Storvaagen ......

3 Reine

34 Ørsvaag

10 Sorvaagen

13 Ørsnes

2 Moskenes

23 Hopen og Kalle

6

Henningsvær

55 5

Stamsund . ........ . 70 4

Ialt

Antal

Fartøjer.

Heraf

Logisfartøjer

eller

Fartøjer

Oplag.

50 7

27

1

31 5

49 5

16 1

27 4

46 1

27 1

13 1

718 88

Det Antal Dage, regnede fra 16de Januar til 25de April inkl. Son- og

Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hindrede Redskabstrækning, findes

anførte i Tabel XXXVII.

Af denne Tabel fremgaar det, at Landliggedagene paa Grund af Veiret fra

16de Januar til 25de April 1892 udgjorde for Østlofoten i Januar 2 hele og 7

delvise, i Februar 6 og 6, i Marts 9 og 12 og i April 2 og 1, samt for Vestlofoten

i Januar 5 og 4, i Februar 8 og 7, i Marts 10 og 11 og i April 2 og 1,

altsaa ialt for Ostlofoten 19 hele og 26 delvise og for Vestlofoten 25 hele og 23

delvise Landliggedage eller tilsammen for Østiofoten 45 og for Vestlofoten 48

Landliggedage mod henholdsvis 48 og 53 i 1891.

Der indtraf altsaa ogsaa i Vinter adskillige Landliggedage, men i det hele

taget maa Vinteren — især Januar og Februar Maaneder — betegnes som lidet

stormfuld, ja, en rigtig Vinterstorm indtraf end ikke en eneste Gang. Derimod

var Veirforholdene meget vexlende, og noget længere Tidsrum med rigtig roligt,

godt Fiskeveir fik man først i de sidste Dage af Marts. Fra Midten af Januar

og til den 22de var Vejret jevnt godt med i Regelen spag østlig Vind, senere

blev det noget ustadigere med hyppige .Snefald og mere utrygge Vindforholde,

der jevnligen holdt Fiskerne paa Land. Det tor dog vel antages, at, var Fisket

i Østlofoten faldt rigere, vilde der vistnok været færre Landliggedage, men det

mislige Fiske fristede ikke til nogen særdeles Iver og Anstrengelse, og for de


60

mange Smaabaade, som der benyttes til Dagline- og Synkenotfiske, var Veirforholdene

ofte uheldige. I April Maaned havde man omtrent daglig godt Fiskeveir,

men det kom for sent for Ostlofoten, hvor , Fisket allerede for flere Værs

Vedkommende var saagodtsom ophørt. — — —

Soveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar til Fiskets Afslutning

for de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XXX.VIII.

Januar

Februar

Marts

April

Maaned.

Tab. XXXVIII. Antal Soveir i Aarene 1888-1892.

Ostlofoten.

Vestlofoten.

1888. 1889. 1890. 1891. 1892. 1888. 1889. 1890. 1891. 1892.

Antallet af Ulykkestilfælde var under Fisket i Vinter usædvanligt lidet, og

heller ikke vides der at være indtruffet noget Forlis paa Reisen til Lofoten.

— —

Tabel XL viser Antallet af Omkomne ved Forlis og andre Ulykkeshændelser

under Lofotfisket i de sidste 10 Aar.

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

1892

Tab. XL. Baadforlis og Omkomne siden 1883.

Aar.

10

18

21

11

7

20

25

12

11

16

24

9

8 7

8 17

20 10

17 22

Antal

Baadforlis.

8 5

16 20

20 22

11 12,

Antal Forliste.

Reddede.

Omkomne.

10 7 7

15 6 14

23 17 10

9 16 22

Ialt.

Omkomne.

I Forhold

til

100 000.

32 114 18 20 64

12 36 88. 25

28 69 31 32 '120

17 57 14 15 45

36 129 45 46 147

22 75 26 29 94

14 48 12 12 40

10 33 6 .9 30

42 131 49 49 161

7 28 8 8. 27

Saagodtsom hele Januar og Februar Maaned var østlige Vinde de fremherskende,

og, som bekjendt, forer disse i Regelen Kulde med sig. Temperaturen


Januar 16de-31te

Februar lste-14de

15de-sidste

Marts lste---15de

16de-31te

April 1 ste-- 24de . ..... . . .

Middeltemperatur

Laveste Middeltemperatur

Hoieste Kuldegrad

61

var da gjennemgaaende lav, ofte med streng - Frost, hvorfor opl.er i fiere Vær var

liden Tilgang af Vand til de vanlige Vandforsyningssteder. Det nye Vandbassin,

der med Ledning var istandbragt i Indstadviken i Svolvær, gjorde derfor strax

god Nytte. Med enkelte tildels kortere Afbrydelser holdt Kulden sig, ofte ledsaget

af store Snefald; ogsaa i hele Marts Maaned, ja selv langt ud i April,

var Nætterne ofte kolde, selv om der midt paa Dagen kunde være en noksaa hoi

Temperatur. Nogen egentlig Isvinter, saaledes at Fjorde og Sund tilfros, var

det dog ikke, rimeligvis af den Grund, at Sneen saagodtsom altid faldt under

frisk - Vind.

r.,■■••• .

Efterfølgende Tabel XLIII udviser Middeltemperaturen ved Middagstid i

Svolvær for de sidste" 5 Aar.

Tab. XLIII. Luftens Middeltemperatur Middag i Grader Celsius.

Tid. 1888. 1889. 1890. 1891. 1892. -

4- 3.5

-1- 3.0

• 2.4

5.0

-1- 1.4

+ 45

0.5

4-- 6.4

4- 13.9

4- 2.2

0.7

4- 0.9

4- 0.6

4- 0.7

d- 5 • 7

+ 0.1

÷- 7.4

-1-- 11.1

Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang var iaar folgende:

4- 0.0 • 1.2

-F 3.2 -1- 0.7

-F 0.5 -1- 3.3

-F 0.1 -e- . 1.1

-F 6.2 -1- 2.2

-F 3.6 -F 8.7

+ 2.4 -F 2.8

.4- 4.5 7.0

.4- 7.8 -4- 12.8

-4- 2.4

4.- 1.4

_12 + 0.8

d- 3.9'

+09 3.0

.4- 12.2

Da Veiret i Begyndelsen af Januar Maaned var godt, blev der for Sm.vaagen,

Reine, Sund og Nufsfjord gjort Prøvesæt efter Skrei allerede den 7de

samt nærmest paafolgende Dage, og den 9de fik man paa Liner for Reine 60-

100 Fisk, hvoréfter Fangsten bedredes saagodtsom for hver Dag.

Ogsaa vest af Skraaven fik man Skrei, navel paa Garn som Liner,

allerede den 6te Januar. Forst omkring 8 Dage senere blev der foretaget

Prøvefiske for de øvrige Vær fra Balstad østover indtil Svolvær, hvor man

imidlertid overalt ikke alene, formærkede Skrei, men hvor Fangsten den 16de

endog for ,enkelte Værs Vedkommende gik op til 200 Fisk. Udsigterne for godt

Fiske syntes saaledes lovende, da der saa tidligt var Fisk tilstede saagodtsom ,

langs hele Lofotveggen. - Ved Ma,anedens Slutning, -efter rfogen Tids mindre

godt Vejr, syntes der imidlertid allerede at være en Aftagen i Fisket vestenfor

Urebjerget og liges-aa - for Skraaven og Svolvær, hvorimod det i nogle Dage saa

tid til, at det vilde tage sig op for Stamsund-Henningsvær. Dette blev dog'


62

ikke Tilfældet, thi for disse Vær holdt Fisket sig som Regel smaat lige indtil

22de Februar; derimod begyndte man den iste Februar at faa god Fangst paa

hele Strækningen vestenfor Ure. Ogsaa i Østnesfjorden, hvor man allerede tidlig

havde formærket Skrei, syntes Fisket ligesom at bedres, og adskillige Baade

flyttede derind.

Man nærede nemlig den Tro, at den Fisk, som tidligere havde staaet for

Skraaven og Svolvær, hvor Fisket saagodtsom var ophørt, var segen ind i Østnesfjorden.

Om dette var Tilfældet, kan ikke bestemt siges ; men en Mængde Sprut

og Smaasild, som lige fra Fiskets Begyndelse havde været tilstede paa Hølen,

var i nogle Dage ogsaa langt inde i Fjorden, men strøg derfra efter faa Dages

Forløb, hvorefter begge Dele i rigelig Mængde indfandt sig i Raftsundet og

udfor Brettesnes, da man omkring Midten af Maaneden der begyndte at faa Fisk.

Allerede før den Tid var omtrent alt Fiske ophørt i Østnesfjorden, hvorfra saagodtsom

alle Baade flyttede eller ialfald senere drev Fiske, dels i Raftsundet,

dels østenfor Molla. Fisket i Raftsundet, der i Dagene fra 17de til 23de Februar

var ret godt og gav berettiget Haab om storre Fiske, idet man fik rigelig Fangst

saagodtsom over hele Sundet, aftog imidlertid snart igjen eller trak sig længere

og længere udover mod Brettesnes. Der fortsattes det indtil Udgangen af Marts,

da det ogsaa her ganske ophørte.

I det hele taget holdt Fisket sig gjennemgaaende smaat for hele Østlofoten,

til enkelte Tider, som f. Ex. fra 24de Februar og en Tid udover, holdt det sig

dog nogenlunde godt for Strækningen Ørsvaag—Kalle, ja tildels ogsaa for Vaagene—Svolvær,

hvor det f. Ex. den 29de Februar endog faldt rigt paa Kabelvaagbakken

og gav Haab om storre Fiske, men det blev ikke af nogen længere

Varighed. Det bedste Fiske i Østlofoten faldt for Vaagene—Kalle, men ogsaa

der var det ujevnt, saaledes, at man den ene Dag kunde gjøre god Fangst og

den næste saagodtsom ingen. Nogen større Fisketyngde var der neppe nogetsteds

tilstede i Vinter i Østlofoten ; kun streifede der undertiden omkring endel

større Stimer, hvorved en enkelt Baad kunde slumpe til at gjøre endog rig Fangst,

medens de fleste saagodtsom ikke fik noget. Hvad der var Aarsag i dette besynderlig

urolige Fiske, er ikke let at sige, men at Sprut og Smaasild for endel

bidrog dertil, tør vistnok antages. — Som for nævnt, begyndte man den 22de

Februar at fiske godt ud og vest fra Henningsvær og Stamsund, hvorfor man

da begyndte at nære Haab om Fiske paa Gimsostrommen, men ogsaa dette glippede,

idet Fisket snart igjen aftog for Henningsvær, og Stamsundbaadene for at

gjøre Fangst maatte soge saa langt vestover, som det var dem muligt . at drive

Soen. Medens Fisket saaledes var yderst smaat saagodtsom hele Vinteren for

Henningsvær, hændte det dog enkelte Dage, at Fisken seg lidt østover, saaledes,

at man for Stamsund f. Ex. den 21de Marts kunde gjøre endog rig Fangst paa

Garn og meget god for Liner, men nogle Dage seilere var Fisket atter gjennemgaaende

smaat.

Ved Udgangen af iste Uge i April var saagodtsom alt Fiske ophørt østenfor

Ure; lidt Fiske foregik vel endnu for Ørsnes—Kalle ; men da Paaskehelgen indtraf


ved Midten af Maaneden, afsluttedes ogsaa her Fisket for de flestes Vedkommende.

Imidlertid vedvarede det gode Fiske, der begyndte i Begyndelsen af Februar,

saagodtsom uafbrudt paa Strækningen fra Urebjerget til Lofotodden og var til

enkelte Tider ualmindelig rigt, kanske hyppigst for Reine og Sund, men ogsaa

jevnlig for Mortsund, Balstad, Nufsfjord og Sorvaagen. Paa denne Strækning

stod der omtrent lige indtil Midten af April Maaned en ualmindelig stor

Fisketyngde under Land, ja gamle Fiskere i Reine mente, at i de sidste 40 Aar

havde man ikke formærket en saadan Masse Fisk for Været som i Vinter.

Uheldigvis blev dette rige Fiske ikke i betids søgt af saamange Fiskere fra

Østlofoten, som man kunde have ønsket; de fleste stolede for længe paa, at der

vilde blive Fiske ogsaa i Østlofoten, og mange saa sig ikke istand til at ro

Fiske i Vestlofoten for langt udover Vaaren, da deres Baade enten var for smaa

eller havde for svag Besætning.

Efter Midten af April aftog Fisket først for Balstad og Sorvaagen og tildels

Nufsfjord, efterhaanden ogsaa for Sund—Reine, idet Fisken stadig seg

længere og længere fra Land, hvorfor omtrent alt Fiske ophørte den 25de April.

Oplysning om de nærmere Forholde i de enkelte Vær findes i den som

Bilag til «Departements-Tidende» for 1892 trykte Originalberetning Side 62 fgg.

•••■••■•

Da Opsynet hævedes den 25de April og Fisket kunde ansees som afsluttet,

var ifølge Opsynets Optælling Fiskepartiet 16V4 Million, hvoraf 3 112 Million

hængt og Resten saltet til Klipfisk. Leverpartiet var omtrent 23 000 og Rognpartiet

17 400 hl. Desuden blev der af 60 Dampener tilvirket 8 100 hl. Medicintran

og • til Guanofabrikation blev der i Vinter indsamlet omtrent 12.2 Million

Torskehoveder.

Værdien af samtlige forannævnte Fiskeprodukter udgjorde omtrent VA°

Million Kroner.

Foruden forannævnte Kvantum blev antagelig omtrent 8/4 Million Fisk

fortæret i Lofoten, hjemsendt til Husbrug eller afskibet efter paa forskjellig

Maade at være præpareret for Salg inden Landet. Forsendelse af Skrei pakket

i Is synes saagodtsom at v- ære ophørt.

Efterfølgende Tabel XLIV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og

Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 10 Aar.


14.5 1883

31 221 17 300 550

2) 1 000

6.4 0.85 -

1884

27 798 17 000 612 500-700 16.9 10.1 4.20

1885

26 625 26 500 1 000 400 -700 - 29.5 18.2 6.55

1886 . . .

1887 .

1888

1889

1890

Aar.

28 920

28 030

31 917

30 083-

30 324

31 000

29 700

26 000

17 200

30 000

300-650

300-700

250-450

200-500

200-500

Lever- Tran-

parti. parti.

41.0 25.4 10.00

38.3 23.6 9.50

38.0 23.6 -16.10

23.5 14.6 12.90

58.5 36.3 16.70 -

22.7 1891

30 378 21 050 691 250-500

14.1 18.20

1892 ... •••• 30 092 16 250 540 280-550 23.0 14.3 8.10

1881-90

i Gj.snit

1891 . . .

1892 . . .

5.0

0.8

3.7

Antal

Fiskere.

19.8

3.8

22.7

Opfisket

Kvantum

Tusinder.

Fisk

pr. Fisker.

1 072

1 060

815

572

989

15.8 62.7

15.4 73.3

9.8 60.1

Lever

holdighed.

Fisk

pr. hl. Lever.

A n m . 0.62 hl. Tian kommer paa 1 hl. Lever.

3.7

4.6

2.3

14.7 0.7

21.9 0.2

14.1 0.5

1 000 Hektoliter.

2.8

1.0

3.1

Medicintranparti.

l)

Tabel XIJIT viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige 1VIaaneder.

Tab. XLV. Udbytte for hver Maaned siden 1881.

Januar og Februar.

Aar. Millioner

Stykker.

Marts.

64

Tab. XLIV. • Fiskernes Antal, opfisket Kvantum, Leverholdighed nt. rn. siden 1883,

Millioner

Procent.

Stykker.

Procent.

Til 14de.

Millioner

Stykker.

Pro-

cent.

April.

Efter 14de.

Millioner

Stykker.

Pro-

cent.

Ialt.

MillionerStykker.

Tabel XLVI indeholder Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Medicintran

og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdage i Ugen er anført længst

tilhoire.

1) Medicintranen er ikke. medregnet i Lever- og Tranpartiet.

2) Lever-, Tran- og Medicintranpartiet er for 1883 opgivet i Tønder.

25.2

21.0

16.3


Ugen, som endte

23de Januar

30te

6te Februar

13de

20de

27de -

5te Marts

12te

19de

26de -

eden April

9de

16de

23de

0.150 0.016

0.257 0.030

0.524 0.101

1.097 0.247

1.816 0.525

3.686 1.608

6.450 3.737

8.327 5.400

10.361 7.309

12.213 8.882

13.500 10.038

15.044 11.533

15.800 12.300

16.250 12.800

(55

Tab. XLVI. Udbyttet ved hver Uges Slutning i 1892.

Ialt.

Fisk.

Heraf Ugens

saltet. Fiske.

Millioner Stkr. Hektoliter.

rc:1

0.150 460 20

0.107 690 30

0.267 1 390 107

0.573 2 340 488

0.719 3 620 925

1.870 6 862 1 971

2.764 10 407 3 893

1.877 12 811 5 000

2.034 15 679 5 977

1.852 18 800 6 599

1.287 19 700 7 267

1.544 21 800 7 636

0.756 22 600 7 920

0.450 23 000 8 100

An m. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet.

340

520

Dage

Trækning.

5

1

O

1

5

0

0

2

1 170 3 O 3 1

2 350 3 2 2 3

3 984 3 2 2 2

7 657 3 1 4 0

12 200 3 2 4 1

14 902 2 2 2 3

16 600 4 1 3 2

17 295 1 2 1 3

17 400 3 1 3 1

17 400 5 0 4 1

17 400 4 0 2 2

17 400 5 1 5 1

45 15 40 22

Fisken var ogsaa i Vinter, især i Januar og Februar, fed og fyldig.

Leveren gav da gjennemsnitlig omkring 50 pCt. Tran, men senere noget

mindre.

I efterfølgende Tabel XLVII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved

hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar.


Tab. XLVII. Lofotfiskets Udbytte ved hver Uges Slutning i Aarene 1888-1892.

1888. 1889.

2

9

16

23

0.03

0.10

0.64

1.30

Heraf

Ialt Fisk. Hoveder.

Klipfisk. Tørfisk.

6

1

8

15

22

1890. 1891.

Maaned. cti

p

4.1

7=-1

.2. 4

o o

Februar.

Marts.

April.

4 0.18

11 1.09

18 2.51

25 3.90

3

10

17

24

31

7

14

6.19

11.19

14.51

17.18

19.97

••■

23.05

25.96

2

9

16

23

30

6

13

15

•r1

2.57

4.70

6.16

7.68

10.11

14.50

16.74

17.20

1

8

15

22

29

5

12

15

0.52

6.94

1.60

3.40

5.03 7

7.64 14

12.28 21

18.53 28

24.50

28.01

28.97

30.00

7

14

21

28

4

11

18

0.31

0.40

0.52

0.84

2.28

6.18

10.59

15.74

19.17

20.56

21.00

6

13

20

27

0.52

1.10

1.82

3.69

5 6.45

12 8.33

19 10.36

26 12.21

2 13.50

9 15.04

16 15.80

23 16.25

Tabel XLVIII viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter

gjennemsnitlig i 1881-1885 og 1886-1890 samt i 1891 og 1892.

Aar.

1881-1885

i Gj.snit. .

1886-1890

i Gj.snit. .

1891

1892

Tab. XLVIII. Lofotfiskets Udbytte iberegnet Fisket efter 14de April.

23.7

27.5

21.0

16.3

Rogn. Medicintran.

Millioner Stykker. 1 000 Hektoliter.

20.2 3.5

23.5 4.0

18.9 2.1

12.8 3.5

17.3

15.5

16.8

12.2

28.4

29.5

19.6

17.4

Tran.

3.23 16.5

13.10 25.0

18.20 14.1

8.10 14.3

5.80

6.21

6.68

4.30


Fordelingen af det erholdte Kvantum for de forskjellige Fiskedistrikter vil

sees af Tabel XLIX.

Opsynsdistrikt.

Raftsundet . . .

Brettesnes

Østnesfjorden

Skraaven

Svolvær

Kabelvaag og

Storvaagen

Ørsvaag, Orsnes,

Hopen

og Kalle

Henningsvær

Stamsund og

Stene

Ure

Balstad

Nufsfjord

Sund

Reine

Sorvaagen ...

Tab. XLIX. Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne.

Fisk. Lever. Hoveder.

1.000 Stykker.

0.035 0.010 0.025

be

ce

0.225 0.065 0.150 0.010

0.015 0.010 0.005

0.432 0.260 0.142 0.030

0.325 0.100 0.225

1.080 0.883 0.041 0.156

1.165 0.435 0.720 0.010

0.402 0.240 0.160 0.002

1.870 1.430 0.240 0.200

0.771 0.511 0.220 0.040

2.650 0.650 2.000

1.000 0.161 0.833 0.006

1.470 0.453 1.003 0.014

2.400 0.450 1.946 0.004

2.410 0.100 2.310 -

16.250 5.758 10.020 0.472

Hektoliter.

Rogn.

110 70

690 220 430

45 30

1 285 185 770

900 1 630 560

3 450 1 750 1 740

3 130 700 1 020

1 200 975 730

4 700 2 990 2 300

2 200 900 1 350

5 830 1 980 2 500

2 250 610 500

3 230 470 800

5 280 2 310 2 060

5 100 1 680 2 540

Millioner.

0.2 0.0

0.0 0.0

0.4 0.0

0.2 0.1

1.0 0.1

0.5 0.5

0.2 0.2

1.5 0.3

0.5 0.2

2.3 0.3

0.8 0.2

1.2 0.3

1.6 0.6

1.8 0.4

39 400 16 400 17 400 12.2 3.2

Tabel L giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet for

de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse.


68

Tab. L. Forholdet mellem Brugenes Udbytte siden 1871.

Aar.

1871-1880 i Gjennemsnit.. .

1881-1890 i Gjennemsnit.. .

1891

. 1892

;.4

Q)

fr-1

Garnbrug.

pCt. pCt.

50.4 48.7

35.1 31.5

44.5 46.8

43.2 35.4



69

Antagelig blev der benyttet 6 000 hl. fersk Sild, 10 000 hl. saltet Sild,

1 000 hl. saltet Skjæl, foruden endel usaltet, og 4 000 hl. Lodde samt endel

Blæksprut og Blæksprutlever.

Tabel LVII angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien af den

sloiede Fisk og Fisken i rund Tilstand.

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

1892

Tab. LVII. Gjennemsnitspris pr. sloiet og rund Fisk.

Aar.

Sloiet. Rund.

Ore pr. Stykke.

23.5 29.5

24.4 35.2

15.0 21.0

15.5 21.0

11.5 15.27

17.7 23.3

27.0 34.1

20.5 24.2

26.5 31.7

21.4 26.4

Værdien af de tabte Redskaber kan anslaaes til omkring Kr. 160 000,

fordelte omtrent lige paa Garn og Liner, eller omtrent Kr. 80 000 paa hvert

Brug. Slitagen derimod gik formentlig op til omkring Kr. 200 000 for Garnbruget

og Kr. 76 000 for Linebruget. Efter mange Fiskeres Udsagn viste

Garnene i Vinter en Tilbøielighed til at raadne, selv ved en forholdsvis kortere

Overstaaen i Soen, et Forhold, som muligvis kan have staaet i Forbindelse med

dennes som oftest usædvanlig hoie Temperatur. For de vestligste Vær bevirkedes

oftere ved stærk Strømsætning et stort Tab af Liner. At dette kanske blev

endnu stone, end almindeligvis er Tilfældet, paa Grund af det betydeligere Antal

Baade, som i Sammenligning med tidligere Aar i Vinter fiskede •sammen paa

denne Havstrækning, er ikke usandsynligt, ligesom ogsaa den usædvanlig lange

Fisketid bidrog dertil; men dette Tab erstattedes vistnok rigeligt ved den erholdte

Fangst. At der ved et storm Fiske gaar adskillige Redskaber tilspilde, er et

Forhold, som i Ostlofoten jevnligen stadfæstes af Erfaring, og det kan vel neppe

undgaaes selv i Vestlofoten, om end Havet der er rummeligere, thi, som bekjendt,

vil det gjerne blive Tilfældet, at de fleste soger Fisken omtrent paa samme

Plads.


70

Efter det gjorte Overslag skulde der altsaa i Vinter gjennemsnitlig falde

en Udgift for Redskab af Kr. 21.60 paa hver Garnbruger og Kr. 10.70 pa,a

hver Linebruger. At adskillige Linebrugere i Vestlofoten havde et flerdobbelt

større Tab, er imidlertid ikke usandsynligt, men til Gjengjæld var Linetabet i

Østlofoten meget lidet.

— —

• 2. Skreifisket i Borge Lensmandsdistrikt.

Om dette har Lensmanden under 14de Mai 1892 afgivet folgende Beretning :

Det samlede Udbytte af dette Aars Vinterfiske for Borge viser sig efter

endt Optælling at være 1 180 000 Torsk, hvoraf 50 000 er saltet til Klipfisk

og Resten hængt til Rundfisk; 3 950 hl. Lever og 1 415 hl. Rog'', ingen Tilvirkfling

af Medicintran. Prisen paa raa Fisk begyndte med Kr. 22.00, gik i

Februar ned til Kr. 16.00, men gik senere igjen op til Kr. 20.00 Kr. 20.50.

Endel hjeldheengt Fisk er solgt til Kr. 20.00 Kr. 21.00 pr. 100, Rogn til

Kr. 18.00 h, Kr. 20.00 samt Blanktran til Kr. 28.00 Kr. 30.00 pr. Tonde.

I Fiskeriet deltog ingen Dybsagn- eller Linebaade, men 135 Garnbaade

med en samlet Besætning af 929 voksne Mænd og 124 Kokgutter. Regnes

hvert Hundrede Fisk med Lever og Rogn til en Værdi af Kr. 30.00, udgjør

Værdien af hele det opfiskede Parti Kr. 354 000 1); det gjennemsnitlige Udbytte

pr. Baad udgjør 8 740 Torsk, og den gjennemsnitlige Lod pr. Mand bliver ca.

Kr. 300.00, efterat Baadenes og Kokgutternes Lodder er fraregnede.

Af det samlede Baadantal var 112 hjemmehørende i Distriktet og 23 i

andre Distrikter, Skjerstad og Ofoten. Endel af Indbyggerne begyndte Fiskeriet

allerede for Jul , Resten 4de Januar. De fremmede Fiskere indfandt sig omkring

Midten af Januar og flyttede til Indresiden omkring Midten af Marts. Af Indbyggerne

var det i Aar meget faa, soin flyttede til Indresiden, hvorfor Baadantallet

her holdt sig forholdsvis stort lige til henimod Fiskets Slutning. Endnu

den 28de Marts var 107 Bande i Virksomhed; den 9de April var imidlertid

Antallet gaaet ned til 86, og den 13de April sluttede samtlige paa nogle faa

Baade nær..

Intet fremmed Kjoloefartoi indfandt sig undtagen et Dampskib, der kun laa

nogle Dage. Et i Distriktet hjemmehørende Fartoi saltede endel Fisk.

Fiskeriet har mar gjennemgaaende været begunstiget af godt Veit-, dette

var især Tilfældet i Januar Manned, da ogsaa Fangsten var bedst. For Refines

og Sandø er tabt endel Redskaber, for de øvrige Vær saagodtsom intet Redskabstab.

En Storloaad tabtes i Januar, forresten intet Forlis.

Sundhedstilstanden var, særlig paa Grund af Influenza, en stor Del af

Vinteren mindre god, saa det kom vel med, at her mar var stationeret Fiskerilæge

helt til Fiskets Slutning. Et Savn var det imidlertid, iaar som tidligere,

at man ikke havde Fiskerilæge helt fra Begyndelsen af Januar Maaned.

1) I den af Lensmanden indsendte schematiske Opgave er Værdien beregnet til Kr. 314495.

Stat, Centralb. Anm.


71

3. Skreifisket i Væro Herred.

Om dette har Lensmanden i Vcero og Rost under 2den Marts 1893 afgivet

følgende Beretning:

For Veen) blev den 10de Januar trukket 2 Nætters Liner med Fangst

op til 60 Skrei paa 3 Stamper Line; for Rost blev den 7de Januar trukket 3

Nætters Garn med Fangst op til 350 Skrei, og den 8de s. M. af flere Bande

med Fangst op til 250, almindelig 100.

Med disse Prøvesæt begyndte Vinterfisket for dette Distrikt, og var ved

denne Tid de fleste fremmede Fiskere ankomne til Røst, hvorimod kun faa

til Væro.

For Røst blev den 14de Januar trukket 2-6 Nætters Garn med Fangst

100 —1 000, almindelig 200, den 15de 50-500-250, den 16de 5-400-150,

Liner 300-350, medens der for Væro den 16de Januar blev trukket natstaaede

Liner med Fangst .150-450-200.

For begge Steder var Fisken fed og fyldig. En hl. Lever fyldtes af henholdsvis

300 Garnfisk og 350 Linefisk.

Paa Værø blev som vanligt Størstedelen hængt, hvorimod paa Røst saagodtsom

al Fangst blev solgt i Begyndelsen til Priser Kr. 25.00 for Garnfisk,

Kr. 24.00 for Linefisk.

Som vanligt var Fisket i Begyndelsen noget ustadigt, grundet Veir- og

Strømforholdene, hvilke ogsaa foranledigede større Redskabstab, navnlig for Væro.

Omkring 5te Februar var det faste Belæg af fremmede Fiskere ankommet

ogsaa for Vaaro og begyndte nu Fisket for Alvor.

Fraseet delvise Veirbindringer, fortsattes et jevnt, godt, tildels rigt Fiske

saavel for Væro som Rost indtil 22de Marts, fra hvilken Tid og til Maanedens

Udgang Bedriften var hindret af stærke, tildels orkanagtige Storme. .

Værøfisket fortsattes imidlertid igjen fra . 1 ste-8de April med et særdeles

godt Udbytte, men tog senere betydeligt af og naaede ikke senere noget Opsving,

skjønt Veirliget i denne Tid var godt og tillod daglige Trækninger.

I forste Halvdel af Marts blev der for Væro gjort nogle enkelte Forsøg

med Garn, men var Udbyttet yderst smaat, medens endel Forsøg efter medio

April bragte et noksaa pent Udbytte.

Rostfisket, der lige fra Begyndelsen havde været jevnt godt, tog af i sidste

Halvdel af Marts, men tiltog igjen i Begyndelsen af April med et rigere Udbytte

end tidligere og fortsattes paa denne 1VIaade helt til Udgangen af April

Maaned.

For Væro, hvor der den 5te Februar var tilstede 137 Linebaade, ogedes

Baadantallet efterhaanden og naaede op til 158 i Midten af April, hvorhos Stedet

besøgtes af 11 Kjøbefartøier.

Paa Rost var ved Fiskets Begyndelse 85 Garnbaade og 10 Linebaade tilstede,

medens Antallet medio April var øget til henholdsvis 135 og 28, tilsammen

163, samt 15 Kjøbefartøier.


72

Soin af den afgivne schematiske Opgave vil freingaa, deltog i Vinterfisket

hersteds 1 628 Mand, og udgjorde det opfiskede Parti i almindelige Tal 1 978 000,

hvis Værdi er beregnet til Kr. 532 208.00. Udbyttet af Fisket maa saaledes

betegnes som ret godt.

Af det opfiskede Parti blev saltet 1 008 000.

Paa Rost var under Fisket 2 Trandamperier i Virksomhed og tilvirkedes

630 hl. Medicintran.

Under Fisket forekom ingen Ulykke med Tab af Menneskeliv.

Det ved kgl. Res. af 21de Februar 1 885 anordnede extraordinære Opsyn

for dette Distrikt var efter Amtets Bestemmelse i Virksomhed fra lste-30te April.

— —

Uagtet den vanlige stærke Tilstrømning af fremmede Fiskere og Næringsdrivende

i April Maaned, navnlig til Rost, maa Ordenen i Fiskeværene betegnes

som udmærket god.

Sundhedstilstanden blandt Fiskerne var, saavidt jeg havde Anledning at

erfare, ligeledes god.

••■•■■■

Ved Opsynets Ophør den 30te April var de fleste Fremmede afreist ; endel

blev som vanligt tilbage for at drive Vaar- og Sommerfisket.

4. Skreifisket i Øksnes Herred.

Om dette har Lensmanden under 12te Mai 1892 afgivet folgende Beretning

Allerede fra afvigte December Maaneds Begyndelse paabegyndte flere af

Herredets .og fra Midten af Maaneden nogle af Nabodistrikternes Indvaanere

Vinterfisket hersteds saavel med Garn som Liner. Fangsten blev for Garnbaadene

i forste Halvdel af Maaneden hovedsagelig Sei fra 300 til 500 og 600 i Trækningen.

For Linefisket var Veiret i denne Tid mindre gunstigt, saa kun faa

Linetrækninger i Maaneden fandt Sted. I Dagene mellem Jul og Nytaar afgav

nogle Garntrækninger fra 400 til 600 Torsk pr. Baad foruden endel Sei. Den

i December bekomne Fangst andrager til omkring 50 000 Torsk og et lignende

Parti Sei. Seien blev af Kjøberne for det meste hjeldhængt til Guano og betaltes

efter Kr. 5.00 pr. 100. I Slutningen af Maaneden ankom ogsaa nogle Kjobefartøier

og Landkjobere. — De den 30te December udsatte Garnlænker blev

som Følge af Veiret den 3 1 te først trukket den uden Januar med Fangst pr.

Baad 400-700, deraf 280-500 Torsk, Resten Sei. Efter Forløbet af de forste

8 Dage af Januar var Seien ikke længere tilstede. Saagodtsom samtlige Fiskere

og Kjobefartoier, der søgte hertil, ankom i Begyndelsen af Januar. Naar undtages

Trækningerne den 12te, 18de, 20de, 27de, 29de og 30te Januar, var

Fisket for Garnbaadene gjennemgaaende smaat, skjent Veiret i hele Maaneden,

paa faa Dage nær, var roligt, jevnlig østlig, spag Vind. Linefisket derimod


73

afgav et jevnt godt Udbytte, navnlig for de større Linebaade, som havde Sætningerne

længst ude. For endel mindre — 2 og 3 Mands — Linebaade, som holdt

til længst oppe, blev Udbyttet yderst smaat, hvorfor de ogsaa i de første Dage

af Februar afreiste for med bedre Haab at deltage i Lofotfisket. Havde de

fremdeles forblevet, turde Udbyttet have blevet mere tilfredsstillende. Med saltet

Blæksprut var Linebaadene i Almindelighed godt forsynet, og var der i Maaneden,

fornemmelig til de nordre Rorvær, jevnlig Tilførsel af Sildagn, men var Agn af

Blæksprut ligesaa fiskeligt som fersk Sildagn. Som allerede antydet, faldt Fisket

i Maaneden bedst længst ude paa dybere Vand saavel for Liner som navnlig

for Garn. Paa de vanlige Sættepladse afgav Garnbruget saagodtsom ingen

Fangst, medens man samtidig paa de længst ud staaende Lænker erholdt fra

300-400 og 500 Torsk. For Linefisket især var i Maaneden, uagtet det gode

Veir, en ualmindelig stærk Strømsætning adskilligt til Hinder. Det inden Herredet

i Maaneden opfiskede Kvantum Torsk androg til henved 730 000. Fisken var i

Regelen stor og fyldig, dog ikke saa righoldig paa Lever soin tildels i flere

tidligere Aar. Ca. 280-300 afgav en hl. Lever. Fiskepriserne i Maaneden

var fra Kr. 24.00 til Kr. 28.00 pr. 100, Lever Kr. 10.00 til Kr. 14.00 pr. hl. --

1 de Par sidste Dage af Januar og lste Uge af Februar skede et betydeligt

Omslag for Garnfisket, der da afgav i Trækningerne jevnlig 600 i 700 til 1 100,

for enkelte paa 2 og 3 Nætters Brug 1 200-1 400, og for en enkelt Baad

endog op til 1 700. Flere Baade erholdt da i Ugen paa 2 A, 3 Sætninger en

2 000 A, 3 000 Torsk. Fisken skjød sig i denne Uge op til de vanlige Sættepladse

paa grundere Vand, men senere igjen søgte den ud paa dybere Vand.

Linefisket samtidig afgav ogsaa god Fangst, dog noget generet af Strom. Ved

de foregaaende 2 A, 3 Trækninger i den folgende Uge var Fangsten mindre jevn.

For enkelte Rorvær paa 2 à 3 Nætters overstaaet Garnbrug den 8de 800 —

1 100-900. Naar undtages 4de, 9de, lite, 13de og 16de Februar, havde man

i denne IVIaaned jevnlig Søveirsdage, saa, om Fangsten ved hver Trækning efter

8de Februar ikke var mærkelig stor, blev den dog saavel for Garn som Liner

ikke saa ganske ubetydelig ved Maanedens Udgang. Det forefaldende ,


74

til Sættepladsene, blev af nogle Baade Linebrug udsat straks udenfor Skjærene

for Langenes og trukket med Fangst 150-250. For de vestre Rorvær var

Fangsten den 15de og 16de alm. 200-600 pr. Garnbaad, Linebaadene omkring

200 og 300. Den 2 lde Marts var Fangsten for de nordre Rorvær pr. Garnbaad

400-600, Linebaadene 200-400 ; for de vestre Rorvær Garn 450-1 000—

600, enkelte op til 1 300. Fra 23de til og med 29de Marts stærk Storm med

betydeligt Snedrev, saa intet kunde foretages paa Seen. Den 30te og 31te Marts

fik man endelig trække Bruget, som var udsat den 21de, og befandtes det i

temmelig ramponeret Tilstand og, Fangsten paa det nærmeste ubrugelig. Agntilførsel

af Lodde fra Finmarken skede gjentagne Gange. I de sidste Dage af

Maaneden afreiste nogle Baade til Finmarksfisket. Det i Marts Maaned opfiskede

Kvantum andrager til 340 000.

I April Maaned til 1 1 te gaves almindelig Søveirsdage, og erholdt Garnbaadene

i Trækningerne den 5te og 8de hver Gang 200-450-300, i de øvrige

Trækninger noget mindre. Flere af Linebaadene blev imidlertid i nogle Dage

hindret i Fisket paa Grund af Mangel paa Agn. De, der havde til Benyttelse

gammelt Agn, 80-150, med Skjælagn 200-300. Da Veiret den 13de hindrede

Brugets Trækning, blev samme overstaaet Skjærtorsdag og Langfredag og trukket

Paaskeaften med Fangst for Garnbaadene 200-450-280. Da det viste sig, at

Linefisket afgav i disse Dage bedre Udbytte, blev Fisket med Garn afsluttet

med sidstnævnte Trækning. Flerheden af Garnmændene bestemte sig for at fortsætte

Fisket med Linebrug paa mindre, tilsvarende Baade. 2den Paaskedags

Aften og 3die Paaskedag blev Rorværene igjen stærkt belagte. Flere Fiskere,

som tidligere afreiste til Lofoten, søgte hertil igjen tilligemed flere andre fra

Nabodistrikterne. I 1 ste Opsynsdistrikt, hvor for Paaske ikke fandtes Linebaade,

blev Antallet umiddelbart efter Paaske 36 Linebaade, og i 2det Distrikt,

hvor der for kun var en 7 Linebaade, blev det efter Paaske 91. Omveksling

af Garn med Liner foregik ligeledes i de nordre Rorvær. Udbyttet af det

hele Fiske bliver som Følge deraf, særlig for Linebaadene, yderst forskjelligt.

Af Kjobefartøier ankom nys for Paaske 2, som efter et Par Uger fik sin Bekomst.

De øvrige Fartøier, som søgte hertil, var tidlieere afseilet med fuld

Last. Veiret efter Paaske til Maanedens Udgang var i Regelen godt, men

skortede det tildels paa fersk Agn. Det i April Maaned opfiskede Kvantum

Torsk udgjor omkring 270 000. Fiskens Leverholdighed i April Maaned 430—

550. Fiskepriserne Kr. 18.00 til Kr. 22.00 pr. 100, Leverpriserne Kr. 10.00

—Kr. 12.00. Efter vedlagte udarbeidede tabellariske Opgave andrager Udbyttet

af indeværende Aars Vinterfiske inden Øksnes Herred til 2 257 000 Torsk,

6 760 hl. Lever og 2 270 'fonder Rogn, som efter Gjennemsnitspriser Kr. 22.00

pr. 100 Torsk, Kr. 12.00 pr. hl. Lever og Kr. 14.00 pr. Tønde Rogn andrager

til Kapital Kr. 590 600 1). I det anførte Fiskeparti er ikke medtaget de i

December Maaned opfiskede 50 000 Torsk, der efter de daværende Priser, Kr. 25.00

1) Efter Bureauets Beregning Kr. 609517.


75

pr. 100, repræsenterer, iberegnet Leveren, en Kapital af . . Kr. 15 000

Den opfiskede Seilever ca. 170 hl. à Kr. 8.00 « 1 360

Til foranførte kommer endvidere, hvad der er afhændet til Guano,

nemlig 50 000 Sei A Kr. 5.00 pr. 100 . . Kr. 2 500.00

500 000 Torskehoveder A Kr. 0.60 pr. 100,

2 Millioner Rygge A Kr. 0.70 pr. 1 000 . ,‹ 4 400.00

« 6 900

Foruden hvad af Almuen er forbrugt er af andre paa Liner bekomne

Fiskesorter, som Brosme, Hyse og Kveite, endel bleven afhændet til Handelsvare,

om hvis Størrelse savnes nærmere Oplysning. Totaludbyttet af det anførte Vinterfiske,

regnet fra December til 30te April, kan med Sikkerhed ansættes til Kr.

620 000. Af det anførte Parti Torsk er saltet 740 000, Resten hjeldhængt.

Endel af den paa Land saltede Torsk blev paa Stedet solgt, i Begyndelsen af

Marts til Kr. 2.50 pr. Vægt, senere Kr. 2.80 til Kr. 3.00. Til Vægten medgik

9 A 10 Torsk. De til forskjellige Tider ankomne Fiskestimer var fra den nys

for bekomne Fangst tildels noget forskjellig saavel i Størrelse som Fedme, ligeledes

befandtes Rognen i Marts ved de nye Indsig mere eller mindre udviklet.

Som i tidligere Aar har det ogsaa i Aar vist sig, at Garnfisket jevnlig har

slaaet bedst til, naar Havet, navnlig ved S. og S. V. Veir, har været i nogen

Bevægelse. Fisken har da ogsaa som oftest stødt op til Bakken a: til grundere

Vand, medens den ved indtræffende Klarveir og Kulde jevnlig har sogt Dybet.

Udbyttet for de Baade, der forblev i Fisket helt ud, udgjor for Garnbaadene

fra 9 000 op til 14 000, gjennemsnitlig henved 10 000 ; Linebaadene


fra 5 500 til 10 000, gjennemsintlig 6 500 Torsk.

Under dette Fiske bar været tilstede 11 Kjobefartoier med en Drægtighed

af tilsammen 618 Ton og en Bemanding af 54 Mand. Derhos ankom i Midten

af Februar et Par Dampskibe, som under det da forefaldende Stur i Fisket igjen

afreiste efter nogle Dages Forlob, derhos var tilstede 8 Landkjobere foruden

Distriktets Handelsmænd. — Af Trandamperier var i Virksomhed til henved

Marts Maaneds Udgang 12, og er af disse tilvirket 1 800 'fonder. Med Hensyn

til Leverens Fedme, da afgav den i den forste Del af Fisket vel 50 pet., i

sidste Halvdel af Marts omkring 40 pet. og senere noget under, omkring 38

pCt. — Soveirsdagene under dette Fiske har været i Januar 20 hele, 4 tildels,

Februar 14 hele, 3 tildels, Marts 10 hele, 4 tildels, April 20 hele, 3 tildels.

Antallet af leiede Hyrekarle har været 140 fra forskjellige Kanter af

Landet og et Par fra Sverige og Finland. Byrelønnen har været 100-130

og Alt frit af Kost og Skindhyre, 'samt 140-170, naar Vedkommende holdt sig

selv Alt undtagen Lys, Brænde og Suppemad i Forbindelse med fri Fiskespise. —

Noget storre Brugstab foregik ikke under dette Fiske, men derimod adskillig

Brugsslitage, som i Forbindelse med et ligefrem Tab af Brug kan ansættes for

Garnbaadene til Kr. 9 000 og • for Linebaadene til Kr. 2 000. Til Indkjøb

af Fiskeagn er af Linemændene anvendt ca. Kr, 20 700. Af Ulykkestilfælde,


76

der foranledigede Tab af Menneskeliv, indtraf intet under selve Fiskebedriften,

men omkom desværre 3 gifte Mænd hjemmehørende i Sortland under deres midlertidige

Hjemreise fra Rorværet Ste Søndagen den 14de Februar. Veiret var den

anførte Dag temmelig voldsomt, saa der maatte være særdeles presserende Omstmndigheder

for dem, naar de i et saadant Uveir kunde bekvemme sig til at tage

ud og reise indover den haardfore Langenesvig, hvor Ulykken foregik. Videre

blev under Fisket en Garnbaad betydelig beskadiget, idet den under Opseilingen

ved indfaldende Storm og Snekave kom ind mellem nogle Baaer paa indre Side

af Hjellsandøen, hvortil Besætningen og den beskadigede Baad blev bjerget. —

Sundhedstilstanden under dette Fiske har været mindre god. En Flerhed af

Almuen blev under Fisket antastet af den saakaldte Influenza, uden at dog samme

medførte nogen Dødelighed. Trang til Lægehjælp var saaledes . jevnlig tilstede

paa det nærmeste i ethvert af Rorværene. — — —

7. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse

Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf. ')

(Afgiven af Amtmanden den 6te Oktober 1893.)

Til Fangst og Fiske paa Ishavet har fra Tromso By for Aaret 1892 været

udrustet ialt 32 Fartøier med en Drægtighed af 1 635 Ton og en Besætning af

tilsammen 362 Mand.

Af disse er 1 Fartøj forlist.

Det samlede Udbytte er opgivet saaledes :

48 Stkr. Hvalros A, Kr. 35 Kr. 1 680

4 959 store Kobber 16 - 79 344

15 155 — smaa — 5 75 775

3 — Hvidfisk 50 150

120 — Bjørne- 80 9 600

216 — Rensdyr 10 2 160

17 --- Bottlenoser 200 - 3 400

642 kg. Dun 1.70 1 091

532 Tdr. Lever 11 5 852

Tilsammen Kr. 179 052

Angaaende de øvrige Fiskerier i Tromso A mt henvises til Tabellerne.


77

Desuden hai der i 1892 været drevet Hvalfangst med 1 Dampskib fra

Tromso By, for hvilket Opgave over Fangst endnu ikke er modtaget, samt af et

Selskab paa Skaaro i Karise, hvis 2 Dampskibe har indbragt 84 Hval og 1

Bottlenose til en samlet Værdi af ca. Kr. 85 000.

8. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens

Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet

samt om Udbyttet deraf.

(Afgivne af Amtmanden.)

I. Vinter- og Vaartorskfisket.

Herom har Amtmanden undr 26de Juli 1893 afgivet efterfølgende af

forskjellige Tabeller ledsagede Indberetning:

Lodden formærkedes ved Havosund allerede i Slutningen af Januar, men

synes forovrigt for de fleste Værs Vedkommende at have stødt under Land i

Østfinmarken omkring Midten af Februar og for Vestfinmarken omkring Slutten

af Marts. Den, forsvandt for Vestfinmarkens Vedkommende i Lebet af Mai

Maaned, hvorimod den for Østfinmarkens Vedkommende i enkelte Vær forekom

til ud i Slutten af Juni 1VIaaned.

I Vestfinmarken stedte Fisken under Land i enkelte Vær i Midten af

Marts, men i de fleste Vær viste den sig ferst omkring Begyndelsen af April

og forsvandt i Lobet af Mai Maaned. I Østfinmarken stødte Fisken under Land

i enkelte Vær i Begyndelsen af Februar Maaned men forovrigt samtidig som for

Vestfinmarken, med Undtagelse af Lebesby, hvor Fisket tog sin Begyndelse i de

forste Dage af Januar Maaned og vedvarede til sidst i Mai Maaned.

Forovrigt sluttede Fisket for Østfinmarkens fleste Fiskevær omkring Midten

af Juni Maaned.

Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket Forulykkede

25.

Tælling af Fiskere, Baade og Fartøjer fandt Sted den 10de Mai.

Hedge vedlagte Tabel I (se Side 84) udgjorde den fiskende Almue paa

Tiellingsdagen 19 383 Mand, hvorunder indbefattet 768 Fiskere fra Sverige,

Finland og Rusland.

Antallet af Baade udgjorde 5 275, hvoraf 19 russiske ; 5 Mand drev Fiske

fra Fartoi.


Mand

Baade

Ingo. Hjelmso.

2 606

650

858

244

78

Det tilsvarende Antal Fiskere paa Tmllingsdagen i de tidligere Aar var

i 1887 12 844 Mand (hvoraf 616 Udlandinger) med 3 647 Baade,

- 1888 9 875 — ( — 476 — ) - 2 838 —

- 1889 14 282 — ( — 925 ) 3 917 —

- 1890 15 861 — ( — 695 — ) - 4 289

- 1891 15 596 — ( — 565 — ) - 4 123 —

Folgende Veer vare paa Teellingsdagen mest belagte:

Gjæs

vær.

1 819

447

Kjelvik

og Hon- Menings-

havn.

vaagene.

1 863

567

887

190

Havuingberg.

823

234

Vardo

By.

4 671

1 161

Kiberg.

Tabel I indeholder ogsaa Oplysning om, med hvilke Redskaber Fiskeriet i

de forskjellige Vær dreves 1). Paa Tmllingsdagen var saaledes et Antal af 816

Mand med 214 Baade udelukkende Garnfiskere, 4 663 Mand med 1 426 Baade

Linefiskere, 7 819 Mand med 1 911 Baade Dybsagnfiskere, hvorhos 6 085 Mand

med 1 724 Baade benyttede samtlige Redskaber.

Tabel II (Side 85) viser Fiskernes og Baadenes Hjemsteder.

Af medfølgende Tabel III (se Side 86) fremgaar, at Antallet af Kjøbefartøier

paa Tællingsdagen udgjorde 313 med en Drægtighed af 16 848.99 Ton

og en Besætning af 1 605 Mand ; heri er ogsaa medregnet de Fartoier, som med

fuld Last havde forladt Fiskeværene før Tællingsdagen.

Med Hensyn til Deltagelsen i Fisket tillader jeg mig at henvise til Tabel

IV og V 2) (se Side 87), hvilke indeholder Oplysning om Antallet af Fiskere og

Baade, som for kortere eller længere Tid deltog i Loddefisket i de forskjellige

Vær. Af sidstnævnte Tabeller vil ogsaa sees, med hvilke af de forskjellige Redskaber

Fisket dreves, ligesom Tabel VI (se Side 88) indeholder Oplysning om

Antallet af de til de forskjellige Fiskevær fremmødte Kjobefartoier.

Politiopsyn fortes af vedkommende Lensmænd samt af særskilte Opsynsbetjente

paa de respektive i Tabel I opførte Fiskevær.

Naar undtages endel vanlige Gadeuordner og Slagsmaal foraarsaget ved

Drik, var Ordenen under Fisket i det hele taget god.

1) Er af Bureauet ikke medtaget i Tabellerne.

2) Er af Bureauet slaaet sammen i en Tabel. Opgaverne med Hensyn til Redskaber

er ikke medtagne for de enkelte Værs Vedkommende.

785

240


Der opgives udfærdiget 68 Mulktforelæg eller Indberetninger til Paatalemyndigheden

om Lovovertrædelser, hvoraf 1 for Tyveri, 1 for Toldsvig, 7 for

Gadeuorden og Overfald, 30 for ulovlig Brændevinshandel, 11 for ulovlig Ølhandel,

4 for ulovlig Handel, 9 for forskjellige Overtrædelser af Fiskerilovgivningen,

2 for Helligdagsbrøde og 3 for Undladelse af at anbringe Nummere paa

Baadene.

Priserne paa Raaproduktet varierede mellem Kr. 10.00—Kr. 18.00 pr.

smalt Hundrede Torsk, Kr. 8.00—Kr. 10.00 pr. hl. Lever, Kr. 6.00—Kr. 12.00

pr. hl. Rogn og Kr. 0.20—Kr. 0.62 pr. 100 Stkr. Fiskehoveder.

Af den fangede Torsk kan • gjennemsnitlig regnes 300-700 paa 1 hl. Lever.

Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der

under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse

beregnet i Hundreder, Kveite m. v. beregnet i Kilogram samt Lever og Rogn

beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Fiskehoveder:

Landsdele.

Kveite

Torsk. Hyse. Hoveder. Lever.

M. v.

Stkr. Stkr. Stkr. kg.

Loppen og Øksfjord Herred 1690001 80 000 40 000 4 000 418

Hasvik Herred

Mefjord.

Hammerfest Herred forøvrigt

Hammerfest By

Kvalsund Herred

Sande

Rolfso

Ingo

Havesund (Maasø)

Hjeimse

Gjoesveer

Skarsvaag

Kjelvik Herred forøvrigt.

hl.

Rogn.

Alten Fogderi 169 000f SO 000 40 000 4 000 418 ■••

667 000

130 500

38 000

6 800

45 000

63 500

218 000

1 785 000

142 000

354 000

624 000

153 700

1 616 000

15 000

42 000

6 000

4 000

5 000

60 000

25 000 ■•■•

75 000

37 500

46 000

18 950

290 000

300 000

50 000

6 500

15 000

180 000

1 500 000

300 000

410 000

52 000

869 000

900

3 000

250

600

200

2 000

1 200

1 600

1 342

300

90

24

100

156

570

4 462

192

923

1 590

404

4 169

Hammerfest Fogderi 5 843 500f 624 450 3 682 500 9 750 14 322

Lebesby og Kjøllefjord

Mehavn

Gamvik,Stenvaag,Indre Tauen

Finkongkjeilen

Berlevaag

Næsseby Herred

390 000

1 650 000

569 000

325 000

800 000

70 000

50 000

112 000

20 000

51 764

20 000

335 000

100 000

80 ,000

1 013

5 644

1 420

720

2 300

134

Tauen Fogderi 3 804 000 233 764 535 000 11 231 10

hl.

400

3

3

50 ■•••

456

10


(Forts.)

Landsdele.

Store Ekkero

Lille Ekkero

Vestre Jakobselv

Nordvaranger forovrigt

Vadsø By

Bugenes

Østre Jakobselv

Sydvaranger Herred forovrigt

Varanger Fogderi

Baadsfjord og Makur

Syltefjord

Havning.,berg

Persfjord og Smaaværene . .

Vardo By

Kramvik

Kiberg

Vardo Fogderi

Finmarkens Amt

Torsk.

Stkr.

80

Hyse.

Stkr.

Hoveder.

Stkr.

Kveite

m. v.

kg.

Lever.

hl.

Rogn.

103 000 80 000 217

18 000 1 000 19 000 41

69 000 66 000 136 ■•■•

259 000 200 000 518

307 000 15 000 300 000 705

31 000 30 000 80

9 300 9 000 28

8 900 8 600 26

805 200 16 000 712 600 1 751

298 700 12 000 280 000 200 862

1 192 000 39 500 3 112

1 304 000 90 000 1 304 000 3 907

114 000 5 000 84 000 280

6 800 000 600 000 4 000 000 2 000 17 800

500 000 6 000 500 000 750

1 530 000 130 000 1 530 000 8 000 3 760

11 738 700 882 500 7 698 000 10 200 30 471 .111

22 360 400 1 836 714 12 668 100 23 950 58 193 466

Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket

tilsammen 189 930 2).

Ifølge de statistiske Opgaver er af det anførte Kvantum Torsk opfisket :

med Garn 637 300

- Line 10 660 200

- Snore 10 589 900

Line, Snore eller Garn 473 000

Ialt 22 360 400

Fiskeriets samlede Udbytte om sat i Penge er, med Fradrag af hvad der

er forbrugt under Fisket, i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af

Vinter- og Vaarfisket beregnet til folgende Beløb afrundet til Hundreder:

For Alten Fogderi:

Loppen og Øksfjord Herred Kr.34 200

1) Efter Bureauets Beregning skal heraf 1 971 hl. være Hyselever.

2) c, . 46 180 Stkr. . Torsk.

hl.

Lateris Kr.34 200


81

For Hammerfest Fogderi:

Hasvik Herred

Hammerfest Herred :

Kr. 138 400

Mefjord Kr. 25 200

Herredet forovrigt 6 500

31 700

Hammerfest By 1 500

Kvalsund Herred

Maaso Herred:

7 900

Rolfso Kr. 43 600

Ingo 338 100

Sander 13 000

Havesund 27 700

Hjelmso 71 100

GjFesvær

Kjelvik Herred:

126 600

620 100

Skarsvaag Kr. 26 500

Herredet forovrigt 307 000

-33 500

For Tanen Fogderi:

Lebesby Herred

Tauen Herred:

Kr. 62 600

Mehavn Kr. 301 200

Gamvik, Stenvaag og Indre Tauen 95 800

Finkongkjeilen 53 900

Berlevaag 109 400

- 560 300

Noesseby Herred - 9 500

For Varanger Fogderi:

Nordvaranger Herred :

Store Ekkero Kr. 14 900

Lille Ekkero 2 500

Vestre Jakobselv 9 800

Nordvaranger forøvrigt 37 100

64 300

Vadsø By

Sydvaranger Herred :

45 400

Bugones Kr. 4 700

Østre Jakobselv 1 800

Herredet forevrigt 1 300

7 800

For Vardo Fogderi:

Baadsfjord og Makur Kr. 38 900

Syltefjord

170 000

Transport Kr. 34 200

1 133 100

632 400

117 500

Lateris Kr. 208 900 Kr. 1 917 200

6


82

Transport Kr. 208 900 Kr. 1 917 200

Havningberg Kr. 197 100

Persfjord og Smaaværene • - 14 300

Vardø By - i 146 000

Kramvik - 98 500

Kiberg - 223 800 1 888 600

De tilsvarende Tal vare :

i 1887 Kr. 1 703 200

- 1888 - 1 782 500

- 1889 - 3 937 100

- 1890 - 1 824 900

- 1891 - 2 907 900

Ialt Kr. ') 3 805 800

Fiskernes Antal udgjorde efter Tabel IV 28 517 Mand, hvorefter Gjennemsnitsfortjenesten.

pr. Mand har udgjort Kr. 128.26 mod i 1887 Kr. 97, i 1888

Kr. 134, i 1889 Kr. 215, i 1890 Kr. 99 og i 1891 Kr. 131.50.

Den gjennemsnitlige og hoieste Mandslod i de forskjellige Vær findes angivet

i medfølgende Tabel VII (se Side 89).

Af anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk,

Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk :

Loppen og Øksfjord

Hasvik

Hammerfest

Hammerfest By

Kvalsund

Maass

Kjelvik

Herreder.

Alten Fogderi

Hammerfest Fogderi

Rotskjær

Rundfisk. og

Russefisk.

Stkr.

79 000

Stkr.

10 000

79 000 10 000

362 000

53 200

7 000

287 000

216 850

926 050

1 000

300

4 000

26 500

31 800

Klipfisk.

Stkr.

78 000

78 000

304 000

117 000

6 500

38 000

2 886 100

1 526 170

4 877 770

1) Naar Summen (efter Detailopgaverne noiagtigt Kr. 3 805 545) ikke stemmer med det

i Tabelværket under Finmarken for Skreifiskerierne opførte Belob, Kr. 3 669 725, har

det sin 0-rund i, at Bureauet har fratrukket Værdien af Hyse, Kveite m. v., tilsammen

Kr. 78 490, der er henført under «Andre Fiskerier», samt et Beløb af

Kr. 57 330, der udgjor hvad det af Fiskerne selv tørrede Kvantum Torsk var mere

værd end samme Kvantum i raa Tilstand.


(Forts.)

Lebesby

Tanen

Næsseby

NordVaranger

Vadsø By

Sydvaranger

Vardo Herred

Vardo By

Herreder.

Tauen Fogderi

Varanger Fogderi

Vardo Fogderi

Finmarkens Amt

Rundfisk.

Stkr.

190 000

1 134 000

67 000

1 391 000

402 000

285 000

48 400

735 400

2 728 200

1 250 000

3 978 200

7 109 650

-

Rotskjær

og

Russefisk.

Stkr.

1 500

1 500

39 000

15 000

54 000

102 500

100 000

202 500

299 SOO

Ialt 22 314 220

Klipfisk.

Stkr.

198 500

2 201 000

2 399 500

2 099 500

5 450 000

7 549 500

14 904 770

Fisken antages gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 56 kg.

Rundfisk og 97.5 kg. Klipfisk.

Af Medicintran opgives tilvirket 4 031 .h1., hvoraf i Vardo 2 350, i Syltefjord

593, i Kiberg 410, i Kjelvik og Honningsvaagene 436, i Havningberg 118,

i Berlevaag 62, i Gjæsvær 54 og i Hjelmso 8.


84

Tab. I. Opgave over Almuens Fordeling mellem de enkelte Fiskevær i Finmarkens

Amt den 10de Mai 1892, da Optælling skede, samt over Fordelingen

af de forskjellige Redskaber.

Fiskende.

Fiskevær. Mand. Baade. Fiskevær. Mand. Baade.

252 Loppen og Øksfjord

87

Hasvik, Brevik og

Sorvær

224 61

Galten og Bole 52 16

K valsund

90 31

Mefjord

Ham merfest Herred

250 72

forevrigt

130 46

Hammerfest By 46 13

Sandø

198 49

Rolfso

423 112

Ingo

2 606 650

Havøsund (Maasø) 201 62

Hjelmsø

858 244

Gjæsvær . . . . .. ... 1 819 447

Skarsvaag

Kjelvik og Hon-

212 56

ningsvaagene . . 1 863 567

Sværholt

44 14

Kjøllefjord

Skj øtningb erg

16 6

Kjelsvik

Bønes, Sandfjord og

109 35

Roren

125 51

Mehavn

Gamvik og Sten-

887 190

vaag

Finkongkjeilen og

274 75

Losvik

531 177

Berlevaag

333 104

Baadsfjord og Makur

Syltefjord

Havningberg

Vardø By 1)

Kiberg

Kramvik

Store Ekkerø • • . . •

Lille Ekkero

Vadsø By

Nordvaranger forøvrigt

Vestre Jakobselv .

Næsseby

Bugones

Østre Jakobselv . .

Sydvaranger forøvrigt

Ialt

Deraf var udrustede:

med Garn

Line

- Dybsagn . .

alle Redskaber

1) Persfjord og Smaaværene indtaget i samme Opgave.

5

■■••

119 35

Fiskende.

538 137 4

823 234 9

4 671 1 161 433

785 240 254

155 50 17

80 25 2

12 4 - 7

166 55 14

122 39 15

78 25

86 32

33 13 5

12 4

160 56 3

19 383 5 2755 768

816

4 663

7 819

214

1 426

1 911

6 085 1 724


85

Tab. II. Opgave over de i Finmarkens Amt den 10de Mai 1892 forsamlede

Fiskere og deres Hjemsteder.

Hjemsted. Mand. Baade. Hjemsted. Mand. Baade.

120 Bergen

4 Øksnes og Langenes

29

Aalesund

7

1 Be og Maines

28 6

Kristiansund

9 2 Dverberg og Andenes

70 18

Trondhj em

13 2 Sortland

154 35

Bodø By

95 17 Kvæfjord

410 85

Tromsø

415 101 Trondenes og Sand

757 186

Hammerfest

182 51 Berg og Torsken

19 4

Vardø

559 194 Trane, Dyre og Ser-Reisen 704 156

Vadsø

505 221 Maalselven og Bardo

185 27

Trondhj em Stifts Land-

Astafjord og Salangen 1 205 281

distrikt

55 13 Lenvik og Hullesø

791 174

Bindalen

37 9 Balsfjorden og Malangen .. 665 144

Brenne

92 19 Tromsosundet

584 151

Vega

21 9 Karlsø

495 120

Tjøtta og Vevelstad

114 30 Lyngen og Sørfjorden

953 243

Alstahaug og Stamnes

243 63 Skjerv°, Nord-Reisen og

1 Hero

179 45 Kvænangen

109 289

Vefsen

57 7 Loppen og Øksfjord

238 83

Hatfjelddalen

2 4 Hasvik

119 35

Nesne og Dennes

135 37 Alten og Kaafjord • • • • 227 61

Hemnes og Korgen

57 10 Talvik

409 110

Mo

22 3 Kautokeino

13 3

Lure og Trænen

12 9 Hammerfest Landsogn

274 97

Rede og Mele

106 17 Kvalsund

272 83

Gildeskaal

21 5 Maaso

420 140

Beieren

3 Kjelvik

493 175

Skjerstad

105 22 Kistrand

378 106

Saltdalen

31 6 Karasjok

7 1

Bode Landsogn

71 14 Lebesby og Kjøllefjord • • • • 161 85

Folden

79 13 Tanen og Gamvik

646 257

Steigen og Ledingen

183 48 Næsseby og Polmak

279 92

Hammere

48 12 Sydvaranger

501 88

Tysfj orden

164 38 Nordvaranger

347 126

Ofoten

609 130 Vardø Landsogn

307 240

Ledingen og Hol

442 126 Sverige

6

Vaagan og Gimse

223 62 Finland

513

Borge og Valberg

119 21 Rusland

249 19

Buksnes og Hol

97 24 Uopgivet

101

Flakstad og Moskenes

Være og Røst

18

20

3

6

Ialt 19 383

5 275

Hadsel

121 31


86

Tab. III. Fortegnelse over Kjobefartoier i Fiskeværene i Finmarkens Amt

den 10de _Mai 1892.

An-

Hjemsted. Ton.

tal.

Fredrikshald

Stavanger

Haugesund

Bergen

Aalesund

Molde

Kristiansund

Trondhjem ... . .

Stenkjær

Bodo

Tromso

Hammerfest

Hjemsted.

1 360

1 61

1 83

67 4 503

15 747

1 60

77 4 145

26 1 467

1 38

4 188

10 318

An-

3 119

a) Efter Hjemsted.

Besæt-

ning.

Hasvik, Brevik og

Servær 9 226 40

Galten og Bole 3 113 12

Mefjord 2 108 10

Hammerfest Herred . i25 3

Hammerfest By 5 165 26

Rolfse 5 217 22

Ingo 59 2 681 286

Havosund (Muse) . . . 7 342 34

Hjelmso 18 784 84

Gjæsvær 23 1 124 111

Skarsvaag 8 349 35

tal.

10

5

6

395

76

6

387

136

4

21

40

13

Hjemsted.

Hardanger

Fosen

Indherred

Namdalen

Helgeland

Salten

Lofoten og Vesterkalen

Senj en og Tromso .

Finmarkens Landdistrikt

Rusland

Ialt

b) Efter Fiskevær.

Besæt-

Ton. Hjemsted.

ning.

Kjelvik og Honningsvaagene

Mehavn

Gamvik

Finkongkjeilen

Berlevaag . . .. . . . . .

Baadsfjord og Makur .

Syltefjord

Havningberg . . . . . . . .

Vardo

Kiberg

Ialt

An- Besæt-

Ton.

tal. ning.

6 296 29

8 334 38

13 587 64

11 542 56

14 660 63

14 588 64

6 306 36

27 1 164 129

3 93 11

4 190 16

313 16 849 1 605

An-

tal.

Ton.

Besæt-

ning.

33 2 057 173

22 1 208 112

1 75 6

2 95 8

1 40 5

4 178 18

17 1 089 97

• 7 .691 54

81 5 006 445

5 276 24

313 16 849 1 605


229

774

270

587

260

46

310

423

2 606

304

911

2 330

390

Ialt Kjelvik og Honningsvaagene 1 970 599

28 517 7 455

581

2 833

1 596

531

1 489

432

1 253

875

82

204

125

178

120

13

67

112

656

107

281

554

91

191

594

302

177

320

97

293

240

87

Tab. IV og V. Opgave over de i Loddefisket i 1892 i de forskjellige riskevcer

deltagende Fiskere og Baade med Angivelse af Redskaber.

Fiskevær. Maud. Baade. Fiskevær. Mand. Bande.

Loppen og Oksfjord . .

Hasvik

Kvalsund

Mefjord

Hammerfest Herred forøvrigt

Hammerfest By

Sandø

Rolfsø

Ingo

Maaso

Hjelmsø

Gjæsvær

Skarsvaag

Lebesby og Kjøllefjord

Mehavn

Gamvik og Stenvaag samt

Indre Tanen

Finkongkjeilen

Berlevaag

Baadsfjord og Makur

Syltefjord

Havningberg

Persfjord og Smaaværene . 98 34

Vardø By 5 274 1 317

Kiberg i 216 392

Kramvik 155 50

Store Ekkerø 96 29

Lille Ekkerø 15 5

Vestre Jakobselv 71 26

Nordvaranger forøvrigt 180 60

Vadsø By 240 80

Neesseby 100 33

Bugones 33 13

Ostre Jakobselv 9 3

Sydvaranger forøvrigt. • • • • • 30 10

Deraf var udrustede:

med Garn

- Line

- Snore

- bande Line og Snore

- alle Redskaber. . . .

20

4 090

9 961

10 888

3 558

5

1 274

2 098

2 978

1 100


88

Tab. VI. Opgave over Antallet af fremmødte Kjobefartoier i de forskjellige

Distrikter under Vinter- og Vaarfisket i 1892.

Loppen og Øksfjord

Hasvik

Mefjord

Distrikt.

Hammerfest Herred forevrigt

Sandø

Rolfsø

Ingo

Havesund og Maaso

Hjelmsø

Gjæsvær

Skarsvaag

Kjelvik

Lebesby og Kjøllefjord

Mehavn

Gamvik og Stenvaag

Finkongkjeilen

Berlevaag

Baadsfjord og Makur

Syltefjord

Havningberg

Vardo By

Kiberg

Ialt

Samlet

Antal Fartøjer.

2

14

7

14

7

61

7

18

44

14

34

12

22

7

2

4

4

24

16

119

18

451

Deres Besætning,

Føreren

iberegnet.

7

61

38

3

65

35

291

34

84

223

72

173

60

112

35

8

23

18

.137

99

682

94

2 354

Drægtighed

i Ton.


67

562

416

25

607

337

2 701

342

784

2 399

731

2 057

700

1 208

407

95

384

178

1 593

1 380

8 575

964

26 512


89

Tab. VII. Fortegnelse over den Oennemsnitlige og højeste Mandslod i de

forskjellige Opsynsdistrikter i 1892.

Opsynsdistrikt.

Gjennem-

snitslod.

Højeste

Lod.

. Opsynsdistrikt.

Kr. Kr.

Loppen og Oksfjord

150 150 Gamvik og Stenvaag saint

Indre Hasvik Herred:

Tamils Distrikt . .

Brevik

215 350 Finkongkjeilen:

Sørvær

125 150 Omgang

Galten og Aafjord . . . • . • 180 350 Losvik

Kvalsund

30 60 Berlevaag

Mefjord

40 150 Baadsfjord Distrikt:

Hammerfest Herred uden-

Baadsfjord

for Mefjord

20 50 Makur

Hammerfest By

35 50 Syltefjord

Sande

45 200 Havningberg

Rolfse

70 200 Persfjord og Smaaværene

Inge

130\ 250 Varde By

Havesund

100 150 Kiberg

Hjelmse

78 182 Kramvik

Grjæsvær

75 180 Store Ekkerø

Skarsvaag

130 210 Lille Ekkere

Kjelvik

130 400 Vestre Jakobselv

Lebesby ogKjellefjord:

Skalelv—Sandskjær

Sværholt

50 200 Vadsø By

Kjøllefjord

100 300 Næsseby

Skjetningberg og Kjelsvik 80 200 Bugenes

Bones, Sandfjord og Boren 30 130 Østre Jakobselv

Mehavn

200 450 SydvarangerHerredforovrigt

Om

og øvrige

Gjennem-

snitslod.

Højeste

Lod.

Kr. Kr.

100 300

101 200

101 200

150 350

80 150

200 250

250 400

270 520

200 300

400 800

183 400

600 800

154 400

169 200

187 350

206 375

190 700

90 250

140 200

194 300

40 60

2. De øvrige Fiskerier.

Udbyttet af Sommer- og Høstfiskerierne samt af Ilaakjærringfangsten

Bhavsexpeditioner m v. i Aaret 1892 inden Finmarkens Amt liar

Amtmanden under eden Oktober 1893 afgivet folgende Indberetning:

A. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. v.

Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomme Opgaver er dei i

Sommeren og Hosten 1892 opfisket:

a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. v. solgt i raa eller saltet Tilstand til

Russerne for 21 887 Matter Mel (Matten veier ca. 144 kg.), som efter dets Pris ved

Salg til Almuen er ansat til Kr. 598 607

b. 248 278 kg. Rotskjær, som angives udbragt til 81 464

c. 746 464 kg. ter Sei af alle Størrelser, som angives udbragt til. . 114 165

d. Forskjellige Fiskevarer saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa Tilstand

til de norske Handelsmænd eller til Russerne mod andre

Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Hostfisket, Uer, Laks,

fanget ved Kysten, m v. udbragt til en Pengeværdi af 626 106

e. 28 764 hl. Lever udbragt til 227 563

Ialt Kr. 1 647 905')

Den tilsvarende Sum var i 1891 Kr. 1 659 641.50, i 1890 Kr. 1 139 388,

i 1889 Kr. 1 321 247, i 1888 Kr. 1 056 900, i 1887 Kr. 933 000.

1) I Tabelværket opfort under (Andre Fiskerier», dog med Fradrag af Kr. 33 455 for

Laks og Seerret samt med Tillæg af Kr. 78 490 (se Anm. Side 82) og Kr. 96 000

(se Anm. 1 flgd. Side).


For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes, som efterstaaende Tabel viser :

Distrikt.

Alten

Talvik

Loppen og Øksfjord

Hasvik

Hammerfest Herred

Hammerfest By . .

Kvalsund

Maass ')

Repvaag

Kjelvik Herred forøvrigt

Kistrand . . .

Lebesby og

fjord

Tanen

Berlevaag .. ... . .

Næsseby

Nordvaranger

Sydvaranger .

Vadsø By

Kiberg ...... . . . .

Vardo Herred forøvrigt

Vardo By

Ialt

a. Raafisk.

1

Antal Pris

Matter

Mel.

pr. Værdi.

Matte.

Kr. Kr.


Antal.

kg.

b. Rotskjær. c. Tørret Sei.

Pris

pr.

20kg.

Kr.

,

Værdi.

Kr.

Antal

•kg,

Pris

pr.

20kg.

Kr.

Værdi..

Kr.

skj For

ellige

Fiskevarer

(se foran

Litr. d).

Veerdi

Kr.

Heraf

og SooLaks

rret.

Antal.

kg.

Værdi. Vær

Kr.

e. Lever.

Pris

Antal

Værdi.

hl pr. .

hl.

1

- -1 - 6 010 6.20 1 863 23 050 3.32 3 824 2 064 5 380 5) 3 862 106 8.00 848 8 599.0(

- -1

180 28.00

-

5 040

10 000 5.50

4 000 5.00

2 750 160 000 3.50

1 000 10 000 3.00

28 000

1 500

14 600

20 000

6 000

-

4 200

-

1 300

500

8.00

8.00

10 400

4 000

55750.O(

31 540.0(

1 764 28.00 49 392 24 400 7.50 9 150 28 000 3.60 5 040 5 500 830 658 1 600 8.00 12 800 81 882.0(

1 400 25.00 35 000 2 000 6.00 600 150 000 2.50 18 750 23 000 4 000 3 200 2 200 . 7.00 15 400 92 750.0(

1 476 22.00 32 462 7 544 8.00 3 035 12 554 5.00 3 138 3 000 850 340 920 8.00 7 360 , 48 995.0(

290 25.00 7 250 1 000 6.00 300 72 000 2.50 9 000 6 000 500 400 450 7.00 3 150 25 700.0(

9 180 30.00 275 400 140 000 7.00 49 000 160 000 3.00 24 000 130 000 280 224 6 790 8.00 54 320 532 720.0(

434 29.00 11 718 1 000 6.00 • 300 34 000 5.10 8 670 620 - - 1 000 6.20 6 200 27 508.0(

920 26.00 23 920 120 6.00 36 1 000 2.60 130 113 508 - 3 100 8.10 25 110 162 704.0(

140 26.00 3 640 29 540 5.00 7 385 42 800 2.75 5 885 11 730 1 450 1 250 500 7.00 3 500 32 139.7(

700 30.00 21 000 12 000 5.50 3 300 16 000 1.50 1 200 20 000 700 560 1 500 7.00 10 500 56 000.0(

880 25.00 22 000 5 000 5.00 1 250 - 14 850 13 550 12 580 500 8.00 4 000 42 100.0(

120 25.00 3 000 2 000 5.00 500 - - - 2 500 - - 150 8.00 1 200 7 200.0(

30 25.00 750 - 4 000 2.00 400 300 250 200 30 8.00 240 1 690.0(

830 25.00 20 750 - - - 20 000 2.80 2 800 2 200 - - 1 029 7.00 7 203 32 953.0(

613 23.00 14 099 1 400 5.00 350 12 060 2.80 1 688 21 100 28 840 20 820 370 9.00 3 330 40 567.0(

500 25.00 12 500 • 1 000 2.80 140 1 260 - - 550 7.00 3 850 17 750.0(

564 24.00 13 536 - - - 12 808 - 332 8.00 2 656 29 000.0(

1 366 25.00 34 150 2 264 5.80 645 - 17 266 100 60 1 037 8.00 8 296 60 357.01

500 26.00 13 000 - - - - - 203 800 - - 4 800 9.00 43 200 260 000.01

21 887 598 607 248 278 81 464 746 464 114 165 626 106 ')62 730 ')48 354 28 764 227 563 1 647 904.71

') I Maass er under Somnierfisket saltet til Klipfisk 480 000 Stkr. Torsk til en Værdi af Kr. 96 000. 2) Kr. 2 842 er for Elvefiske,

der ikke er medtaget under Litr. d. 3) Elvefisket, 20 320 kg. til Værdi Kr. 14 899, er ikke medtaget i Tabelværket

Kr.

Kr.

.

Ialt.

Kr.

)


91

Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hostfisket i 1892 tillader jeg

mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslod og

hoieste Lod i de forskjellige Distrikter:

Distrikt. Hjemme-

Alten Herred

Talvik —

Loppen og Øksfjord

Hasvik Herred

Hammerfest —

Hammerfest By

Kvalsund Herred

1V.Iaaso

Kjelvik —

Kistrand

Lebesby Herred

Tauen --

Næsseby

Alten Fogderi

Hammerfest Fogderi

Nordvaranger

Sydvaranger flerred

Vadsø By

Vardo Herred

Vardø By

horende i

Distriktet.

Deltagere. Gjennemsnitslod Hoieste Lod

I for for for for

Fremmede.

Hjemfolket. Fremmede. Hjemfolket. Fremmede.

130

700

162 35

992

35

110 638

350 382

48 240

270

468 2 532

230 1 217

280 48

1 756 5 057

320 300

600 103

40 2

Tauen Fogderi 960 405

Varanger Fogderi

315 18

368

240

923 18

257 913

500 872

Vardø Fog deri 757 1 785

Finmarkens Amt 1892

1891

1890

1889

1888

5 388 7 300

5 016 5 937

5 147 6 467

4 419 5 939

4 867 5 548

Kr.

60

80

186

50

100

120

95

210

120

110

150

65

40

104

110

74

Kr.

40

100

150

180

210

117

80

100

95

50

70

74 45

250 100

Kr. Kr.

80

260

350 I 60

80 200

130 180

170 240

120

420 390

220 210

150 100

400 200

250 250

50 50

210 150

650

200

175 185

400 200

Russiske Fiskerbaade deltog ikke i Sommerfisket fra noget Vær undtagen i

Kiberg, hvor der fra Loddefiskets Ophor 8de Juni til 13de s, M. henlaa 8 rAssislio


92

Baade, der havde en Fangst af tilsammen 2 000 Stkr. Torsk og 800 Stkr. Hyse.

Fisket var paa den Tid godt paa Murmanskysten.

Den gjennemsnitlige Mandslod under Sommerfisket udgjorde Kr. 111.00 for

Hjemfolket og Kr. 111.42 for Fremmede.

I Tuskhandel med Russernes betaltes 20 kg. Rugmel med fra 15-50 kg.

stor Kveite, fra 25-50 kg. smaa Kveite, fra 32— 80 kg. Torsk og Uer, fra

24-180 kg. Flyndre, fra 80-180 kg. Hyse, fra 80-170 kg. Sei og fra

100-140 kg. Stenbit og Brosme.

De vekslende Priser beror dels paa Tilstrømningen af Kjebefartoier til de

forskjellige Vær, dels ogsaa paa Fiskens forskjellige Størrelse.

Under Fisket forulykkede 6 Mand, hvoraf 3 Mand i Hammerfest, 2 Mand

i Maasø og 1 Mand i Kistrand Herred.

B. Sildefisket.

Fedsildfiske har i afvigte Sommer og Host ikke foregaaet i noget Herred

inden Amtet.

b. Vaarsildfiske foregik i Loppen og Øksfjord, hvor der af 42 Fiskere fordelt

paa 3 Notlag opfiskedes 700 hl. til en samlet Værdi af Kr. 2 800.

Gjennemsnitsprisen pr. hl. var Kr. 4.00.

Af Kjebefartoier fremmødte 2 Dampskibe med en Besætning af 12 Mand

og en Drægtighed af 115 Ton.

Intet Menneskeliv gik tabt.

I Talvik fiskedes i Oktober Maaned lidt Sild paa Garn, der kan anslaaes

til 600 hl. og til en samlet Værdi af ca. Kr. 3 000; denne Sild benyttedes

væsentligst til Agn.

C. Haakjoerringfisket.

Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaende Opgave, der tillige

viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris:

Hjemsted.

, Hammerfest By

Vardo By

mod i 1891

- - 1890

- 1889

- 1888

Ialt

Baade. Fartøjer.

Besæt-

Antal. Antal.

ning.

12

12

9

15

17

36

36

20

57

29

56 .

10

9

14

10

16

Drægtighed.

Ton.

Besætning.

134I 30

43I 17

177 47

184 39

257 66

199 50

298 68

Opfisket

Lever.

hl.

1 279

524

322

2 125

2 207

2 138

1 569

3 269

Værdi.

Kr.

15 358

4 700

2 900

22 958

- 25 110

22 723

15 552

37 306


98

Baadenes Udbytte fordeltes for Vardes Vedkommende som tidligere, idet

Baadeierne fik 1/4 af Fangsten mod at holde Baad og Fangstredskaber, medens

de øvrige 3/4 fordeltes ligeligt mellem Mandskabet. Baadeierne har saaledes

gjennemsnitlig havt et Udbytte af ca. Kr. 98 og Mandskabet af ca. Kr. 98;

de tilsvarende Tal i 1891 var henholdsvis Kr. 136 og ca. Kr. 122.

For Hammerfests Vedkommende fordeltes Fartoiernes Udbytte saaledes, at

Mandskabet erholdt 1/3 og Rederiet 2/3 for Fartei og Udrustning. De nærmere

Betingelser for Skipperen er ikke opgivne, men antages at have været som

tidligere, nemlig 1 1/2 2 Mandskabsparter og en Maanedshyre af ca. Kr. 80.

For Vardes Vedkommende fordeltes Fartoiernes Udbytte saaledes, at Rederiet

erholdt 1/3 af Fangsten for Fartoi og Fangstredskaber, medens Resten fordeltes

mellem Besætningen. Lønningsbetingelsen for Skipperen er heller ikke her op-

. givet, men antages at have været som tidligere.

Den gjennemsnitlige Mandslod anslaaes for Hammerfests Vedkommende til

Kr. 171, mod i 1891 Kr. 242, i 1890 Kr. 100, i 1889 Kr. 128, i 1888

Kr. 200. For Vardes Vedkommende udgjorde den gjennemsnitlig Kr. 114, mod

i 1891 Kr. 143, i 1890 Kr. 147, i 1889 Kr. 70 og i 1888 Kr. 114.

Fartoiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 115, mod

i 1891 Kr. 135, i 1890 Kr. 76, i 1889 Kr. 86 og i 1888 Kr. 130. I Vardo

udgjorde det samme Udbytte Kr. 67, mod i 1891 Kr. 60, i 1890 ca. Kr. 58,

i 1889 Kr. 35 og i 1888 Kr. 76. •

Fangsten dreves som tidligere for Hammerfests Vedkommende udenfor Kysten

og tildels fiere Mile fra Land, samt for Vardes Vedkommende i Vaar- og Sommermaanederne

paa Bankerne udenfor Varde.

Fangstredskabet var paa samtlige Steder den almindelige Haakjærringjuks.

Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis.

I Hasvik foregik intet Haakjærringfiske i 1892.

D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. v. i Polaregnene.

Denne Fangst dreves i 1892 fra Hammerfest med 24 Farteier, drægtige

963 Ton med en Besætning af 236 Mand, fra Vardo med 3 Farteier, drægtige

97 Ton og en Besætning af 18 Mand.

Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser:

for Hammerfest Kr. 129 721

- Varde 8 000

Ialt Kr. 137 721

Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartoi og Udrustning fik 2/3 og

Mandskabet 1/3 til Deling.

Den gjennemsnitlige Mandslod udgjorde ca. Kr. 181, mod i 1891 Kr. 158,

i 1890 Kr. 165, i 1889 Kr. 118 og i 1888 Kr. 140. Rederens Bruttofortjeneste


pr. Ton udgjorde ca. Kr. 87 mod i 1891 Kr. 78, i 1890 Kr. 87, i 1880

Kr. • 64 og i 1888 Kr. 74.

Fangsten er som tidligere drevet under Spitsbergen og Novaja Semlja og

gav et Udbytte af 67 Stykker Hvalros, 10 179 Kobber, 5 Hvidfisk, 60 Bjørne,

hvoraf 5 levende, 12 Rensdyr, 147 kg. Dun samt 1 Hval.

Af de anvendte Fartoier forliste ingen.

I 1892 fangedes fra Dampskib:

E. Hvalfangst.

i Loppen og Øksfjord Herred 54 Hval til Værdi Kr. 21 600

- Hasvik 226 - - 226 000

- Maass - - - - 228 000

- Tanen97 - - - - - 76 300

- Sydvaranger - 98 - - - 58 800

- Vardø-- - - - 327 000

- Vardø By 156 - 230 000

Ialt 1 081 Hval til Værdi Kr. 1 167 700

Desuden ilanddrevet eller dræbt paa

anden Maade i Hammerfest By 2 - 300

Ialt 1 083 Hval til Værdi Kr. 1 168 000

I 1891 fangedes 639 Hval til Værdi Kr. 776 200

- 1890 - 581 - - - 686 100

- 1889 - 604 - - 756 000

- 1888 - 643 - 726 000

- 1887 763 - - - - 824 950

Nedenstaa,ende Tabel viser det samlede i Handelen komne Bruttoudbytte af

dette Amts Fiskerier, Expe,ditioner til Ishavet m. v. i 1883-1892.

Fiskerier.

1892.

1891.

1890.

1889.

1888.

1887.

1886.

1885.

1884.

1883.

1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.

Vinter-ogVaarfisket 3 805.8 2 907.9 1 824.9 3 937.1 1 782 1 703 1 442 2 589 4 171 1 214

Sommer- og Hestfisket

i 647.9 1 659.6 1 139.4 1 321.2 1 056 932.9 1 072 1 037 1 459 2 275

Fedsildfisket 0.2

Vaarsildfisket

1 31.2 2.6 4.3 13 • 1 9

5.8 10 11.6

Haakjærringfisket . 22.9 25.1 22.7 15.5 37.3 40.5 39.5 51 89 109

Isha,vsexpeditioner . 137.7 125.2 131.2 103.4 123 179.2 89.5 88 108 96

Hvalfangsten . . . . . . i 168 776.2 686 756 726 824.9 506 . 1 214 970 1 012

Ialt 6 788.1 5 504 3 816 6164.4 3 726.9 3 684.8 3 162 499 6 798 4 715


Opgave over levende og fersk Fisk indført til Kristiania

Brygger i 1892.

(Meddelt af «Foreningen til Fremme af Fiskeriet i Kristianiafjorden indenfor Drobak».)

Sammendrag af Fiskeoptællerens Maanedsrapporter over den til Kristiania

Fiskebrygger i 1892 indkomne Fisk samt dens Værdi efter de opgivne Gjennemsnitspriser:

Fra Distriktet

indenfor Drøbak. udenfor Drobak.

Kr. Kr.

Aal Stkr. i 741 1 244 1 901 1 285

Hummer ....... 637 542 21 714 17 532

Østers Snes 289 974 347 1 088

Skjæl — 637 100 •

-

Laks Kg. 142 278 2 861 5 879

Ørret — 452 904 1 179 2 358

Torsk Stkr. 44 013 43 327 116 429 119 929

Lange 534 783

Kolje, Lyr og Sei Snes i 254 10 041 10 584 40 978

Flyndre Kg. 378 378 476 476

Helleflyn.dre — 26 18 3 458 2 528

Makrel Stkr. 27 772 14 537 266 720 '82 251

Horngjoel — 304 89 686 182

Hvitting og Sypiger . Sues 2 812 1 941 6 774 7 992

Smaasild ....... . ... Liter 42 770 5 104 6 600 1 042

Garnsild (Snesesild) Snes 2 060 828 172 630 42 825

Ansjos Liter 60 414 7 682 2 100 315

Ræker — 300 383 -

Krabber Snes - 830 2 028

1891

1890

1889

1888

1887

Ialt 88 370 329 471

Ialt Kr. 629 308

Fra

Sverige ogDanmark.

-

-

181

Kr.

-

498

-

332 600 125 280

-

2 391 9 284

52 518 52 518

410 302

71 300 22 243

3 776 1 132

- -

Til Sammenligning hidsættes Værdierne for de foregaaende 5 Aar:

Indenfor

Drobak.

Udenfor

Drobak.

Kr. Kr.

79 065 344 576

172 015 317 644

108 550 463 481

81 393 328 127

130 763 381 353

Sverige

og

Danmark.

Kr.

403 646

353 559

442 113

508 501

367 288

350 210

-

211 467

Ialt.

Kr.

827 287

843 218

1 014 144

918 021

879 404


96

10. Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsøen i 1892.

Fartøiernes

Hjemsted.

Tønsberg

Sandefjord

Larvik

Langesund

Kragerø

Arendal

Grimstad

Lillesand

Kristiansand

Mandal

Svinor

Farsund

Flekkefjord

Rasvaag

Aaensire

Sogndal

Egersund

Hafsfjord

Stavanger

Renneso

Kvitingsø

Skudenes

Aakrehavn

Kopervik

Veavaag

Visnes

Torvestad

Fæøen

Utsire

Haugesund ...

Røvær

Føresviken

Nerstrand

(Meddelt af Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i Søndre Distrikt.)

Fartoiernes

Antal.

Fartøiernes

Drægtighed

i Ton.

Besætningens

Størrelse.

Udbytte i

fiskepakkede

Tønder.

Værdi.

Kr.

1 16 5 23 996

1 19 4 34 1 539

2 105 15 69 3 381

1 •

77 9 31 1 124

1 72 8 36 1 564

3 98 19 78 4 885

1 30 5 5 245

2 159 13 391/2 1 871

7 257 48 206 10 094

9 219 52 215 9 556

5 184 37 140 6 860

5 228 35 1091/2 5 300

2 91 15 68 1 903

1 13 5 61/2 180

2 78 27 157 5 782

3 136 24 179 9 076

12 579 95 514 25 186

1 63 8 32 1 570

15 690 106 5141/2 25 212

1 26 7 16 780

4 110 25 1641/2 8 060

12 567 88 524 25 403

14 486 98 635 31 523

8 332 53 2481/2 12 258

17 595 117 894 45 841

1 52 7 49 1 976

.7 201 42 155 6 869

5 134 31 166 7 668

3 132. 20 1371/2 7 322

21 706 129 4833/2 22 926

1 53 8 37 1 552

1 70 8 49 1 900

1 23 6 351/2 1 715


(Forts.)

Fartøiernes

Hjemsted.

Partoiernes

Antal.

97

Fa4aiernes

Drægtighed

i Ton.

Besætningens

Størrelse.

Udbytte i

fiskepakkede

Tender.

Værdi.

Hjelmelandsvaag 1 16 5 32 1 526

Kvinnherred 4 72 23 95 2 510

Usliedal 1 21 6 4 188

Hard anger 13 329 76 294 12 843

Tj ern agel i 58 8 46 2 592

Valevaag 2 29 9 511/2 2 290

Vikebygd 2 64 12 48 2 179

Mosterhavn 2 70 15 89 4 626

Espevær 5 199 32 292 14 206

Øklandsnes i 61 7 48 2 461

.Bommele 1 24 6 41 1 865.

Stord .. . .......... . • • 2 54 10

311/2 1 337

Tysnes 2 127 13 64293&

Klepsvik 1 18 7 411/2 1 037

Bakkesund 2 48 15 383/4 1 90G

Mogster 2 142 16 771/2 3 809

Sund 2 42 11 72 3 144

Glesvær 2 36 9 391/2 1 741

Laakeen 1 37 6 7 231

Bergen 8 364 57 2681/2 10 413

Flore 1 60 8 65 3 060

Game (Sondmor) i 30 7 35 1 725

Aalesund 77 2 650 594 2 901'/2 132 038

Bud i 31 7 31 1 519

Kristiansund 2 95 14 80 3 519

Forbrugt som Proviant

og til Hjemmebrug

Kr.

638 25 520

307 11 278 2 142 11 482 3/4 533 340

Sverige 60 1 953 583 2 431 119 120

Danmark 5 246 35 124 4 513

372 13 477 2 760 14 038 656 973

7


98

11. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1892.

(Meddelt af Sekretæren i (Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme» samt efter nævnte

Selskabs A arsberetning for 1892 Side XIII.)

1. Sildefisket dreves om Sommeren ligesom i 1891, saavidt har kunnet erfares,

af 7 Notlag. I 3 af disse var Nordmænd interesseret. Udbyttet udgjorde

antagelig mellem 2 og 3 000 Tonder.

Om Høsten var der i de samme Maaneder som i 1891 — fra Oktober

til Nytaar — god Tilgang paa Sild i de østlige Fjorde. Kvaliteten var

omtrent den samme som det foregaaende Aar -- mest Storsild. De deltagende

Notbrugs Antal var 8 eller 9. Besætningen for det meste Norske,

men forøvrigt var Nordmændene lidet interesseret. Udbyttet kan anslaaes4

til vel 20 000 fiskepakkede Tønder. Af dette Kvantum fortes omkring

2 000 Tønder fersk til Grimsby i engelske Fiskedampere. Af Resten gik

omtrent Halvparten til Norge, fornemmelig Bergen, og det øvrige exporteredes

direkte til Danmark, Tyskland og Sverige.

2. Torskefisket. Foruden de 3 Brøndsmakker «Solo», e Duo» og e Rutland 0,

der i Lighed med de foregaaende Aar har drevet Torskefiske under Island,

har iaar ogsaa deltaget 2 andre Smakker. «Solo» afseilede fra Skudenes

den 1 lte April og returnerede til Skudenes den 22de Oktober. Den samlede

Fangst for « Solo» var 20 707 Stkr. stor Maalfisk og den samlede

Vægt, • deri indbefattet Undermaalsfisk samt Hyse og andre Fiskesorter, udgjorde

38 Ton. Af 1 500 stor levende Torsk, der fiskedes og indbragtes i

Brønden de sidste Dage for Afseilingen, var 820 Stkr. ilive ved Ankomsten

til Grimsby. «Solo»'s Salg af saltet Fisk paa Island udgjorde Kr. 5 071

og af levende Fisk og salt Fisk i Grimsby X 18-2. 3. 6.

«Duo», der afseilede til Island den 12te April og kom hjem den 22de

Oktober, udbragte sin saltede Fisk paa Færøerne og Island i Kr. 5 388

og den levende Fisk og salt Fisk i Grimsby til 158. 9. 0. «Duo» indbragte

til Grimsby 800 Stkr. levende Fisk. Ved Afseilingen fra Island

var indtaget 1 200 Fisk

«Rutland», hvis Togt var af samme Varighed som «Solo» og «Duo»s,

solgte salt Fisk paa Færøerne og Island for Kr. 6 250 og levende og salt

Fisk i Grimsby for X 191. 4. 0. Den levende Fisk blev i Grimsby

gjennemsnitlig betalt med 3 X 1 s. pr. Snes; Saltfisken betaltes sammesteds

med 9 5 • s. pr. Ton, en Pris, der overgik den, der opnaaedes af de

engelske Fiskere, Skudenesfiskerne roses saavel fra Island som fra Grimsby

for den smukke og nitide Behandling af Fisken.


99

Paa Island var Saltfiskpriserne for Torsk 13 Ore pr. Kg. og for Hyse

7 Ore pr. Kg., medens Priserne for salt Torsk i 1891 gik op til 18 Ore pr. Kg.

Fiskemængden under Island var iaar meget stor og dette var vistnok udelukkende

Grunden til de lave Priser mod tidligere Aar. Trods de lave Priser

er saavel Rederne som Fiskerne forneiet med Aarets Udbytte.


4 Fortsættelse. (Suite.)

Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet følgende Værker:

Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, Ill, IV. Christiania 1876, 1881,

1887, 1892.

International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsfiaaderne i A.arene

1850-1886. Kristiania 1887.

Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Tolvte Aargang, 1892.

Kristiania 1892. (Annuaire statistique de la Norvége.)

Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Tiende Bind, 1892.

Kristiania 1893. (Journal du Bureau central de Statistique.)

Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet

31 Januar 1893. Kristiania 1893.

Foreløbige Resultater af Folketællingen i Kongeriget Norge den Iste Januar 1891.

Kristiania 1891. (Apergu préliminaire des résultats du recensement du ler

janvier 1891.)

Fortegnelse over Norges officielle Statistik m v. 1828-30 Juni 1889. Kristiania 1889.

Do. for Tidsrummet 1 Juli 1889-31 December 1891, trykt som Tillæg til

Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind.

Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser.

Samtlige Værker ere at erholde tilkjobs hos H. As chehoug & C o., Kristiania.

4 December 1893.

More magazines by this user
Similar magazines